Kvalitetsrapport 2013-14
Kvalitetsrapport 2013-14 Holbæk Kommune - skoledel Skoleåret 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen......................................................................................................................................... 5 Rammebetingelser .................................................................................................................................... 6 Resultater .................................................................................................................................................. 7 Specialpædagogisk bistand ....................................................................................................................... 7 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand ......................................... 8 Dansk som andet sprog ............................................................................................................................. 8 Pædagogiske processer ............................................................................................................................. 8 Løbende evaluering ................................................................................................................................. 11 Samarbejde mellem skole og hjem ......................................................................................................... 11 Handleplan/udviklingsaktiviteter ............................................................................................................ 12 Skolebestyrelsens udtalelse .................................................................................................................... 13 Skolen ved Tuse Næs ............................................................................................................................... 14 Rammebetingelser .................................................................................................................................. 15 Resultater ................................................................................................................................................ 16 Specialpædagogisk bistand ..................................................................................................................... 16 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand ....................................... 17 Dansk som andet sprog ........................................................................................................................... 17 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog ............................................. 18 Pædagogiske processer ........................................................................................................................... 18 Løbende evaluering ................................................................................................................................. 19 Samarbejde mellem skole og hjem ......................................................................................................... 19 Handleplan/udviklingsaktiviteter ............................................................................................................ 20 Skolebestyrelsens udtalelse .................................................................................................................... 20 Engskovskolen........................................................................................................................................... 21 Rammebetingelser .................................................................................................................................. 22 Resultater ................................................................................................................................................ 23 Specialpædagogisk bistand ..................................................................................................................... 23 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand ....................................... 24 Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 1 Dansk som andet sprog ........................................................................................................................... 24 Pædagogiske processer ........................................................................................................................... 24 Løbende evaluering ................................................................................................................................. 27 Samarbejde mellem skole og hjem ......................................................................................................... 27 Handleplan/udviklingsaktiviteter ............................................................................................................ 28 Skolebestyrelsens udtalelse .................................................................................................................... 29 Kildevangens skole ................................................................................................................................... 30 Rammebetingelser .................................................................................................................................. 31 Resultater ................................................................................................................................................ 32 Specialpædagogisk bistand ..................................................................................................................... 32 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand ....................................... 32 Dansk som andet sprog ........................................................................................................................... 33 Pædagogiske processer ........................................................................................................................... 33 Løbende evaluering ................................................................................................................................. 34 Samarbejde mellem skole og hjem ......................................................................................................... 34 Handleplan/udviklingsaktiviteter ............................................................................................................ 34 Skolebestyrelsens udtalelse .................................................................................................................... 35 Elverdamsskolen....................................................................................................................................... 36 Rammebetingelser .................................................................................................................................. 37 Resultater ................................................................................................................................................ 38 Specialpædagogisk bistand ..................................................................................................................... 38 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand ....................................... 39 Dansk som andet sprog ........................................................................................................................... 40 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog ............................................. 40 Pædagogiske processer ........................................................................................................................... 40 Løbende evaluering ................................................................................................................................. 43 Samarbejde mellem skole og hjem ......................................................................................................... 43 Handleplan/udviklingsaktiviteter ............................................................................................................ 44 Skolebestyrelsens udtalelse .................................................................................................................... 46 Tornvedskolen .......................................................................................................................................... 47 Rammebetingelser .................................................................................................................................. 48 Resultater ................................................................................................................................................ 49 Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 2 Specialpædagogisk bistand ..................................................................................................................... 49 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand ....................................... 50 Dansk som andet sprog ........................................................................................................................... 51 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog ............................................. 51 Pædagogiske processer ........................................................................................................................... 51 Løbende evaluering ................................................................................................................................. 53 Samarbejde mellem skole og hjem ......................................................................................................... 54 Handleplan/udviklingsaktiviteter ............................................................................................................ 55 Skolebestyrelsens udtalelse .................................................................................................................... 56 Sofielundskolen ........................................................................................................................................ 57 Rammebetingelser .................................................................................................................................. 58 Resultater ................................................................................................................................................ 59 Specialpædagogisk bistand ..................................................................................................................... 59 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand ....................................... 61 Dansk som andet sprog ........................................................................................................................... 61 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog ............................................. 62 Pædagogiske processer ........................................................................................................................... 62 Løbende evaluering ................................................................................................................................. 65 Samarbejde mellem skole og hjem ......................................................................................................... 66 Handleplan/udviklingsaktiviteter ............................................................................................................ 66 Skolebestyrelsens udtalelse .................................................................................................................... 68 Isefjordskolen ........................................................................................................................................... 69 Rammebetingelser .................................................................................................................................. 70 Resultater ................................................................................................................................................ 71 Specialpædagogisk bistand ..................................................................................................................... 71 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand ....................................... 72 Dansk som andet sprog ........................................................................................................................... 73 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog ............................................. 73 Pædagogiske processer ........................................................................................................................... 73 Løbende evaluering ................................................................................................................................. 75 Samarbejde mellem skole og hjem ......................................................................................................... 75 Handleplan/udviklingsaktiviteter ............................................................................................................ 76 Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 3 Skolebestyrelsens udtalelse .................................................................................................................... 78 Holbæk ungdomscenter (10. klasse) ..................................................................................................... 79 Rammebetingelser .................................................................................................................................. 80 Resultater ................................................................................................................................................ 81 Specialpædagogisk bistand ..................................................................................................................... 82 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand ....................................... 82 Dansk som andet sprog ........................................................................................................................... 83 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog ............................................. 83 Pædagogiske processer ........................................................................................................................... 83 Løbende evaluering ................................................................................................................................. 85 Samarbejde mellem skole og hjem ......................................................................................................... 85 Handleplan/udviklingsaktiviteter ............................................................................................................ 86 Skolebestyrelsens udtalelse .................................................................................................................... 86 Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 4 Katrinedalskolen Skoleleder: Lars H. Hansson Afdeling Gislinge Skolevej 4 4532 Gislinge Daglig leder: Tina Berg Afdeling Kundby Trønningevej 13 4520 Svinninge Konstitueret Daglig leder: Mikkel Kirkegaard Afdeling Svinninge Hovedgaden 76F 4520 Svinninge Daglig leder: Annette Bluhme Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 5 Rammebetingelser afd. Gislinge Katrinedalskolen Antal klassetrin 10 Antal specialklassetrin 8 Antal spor afd. afd. Kundby Svinninge 7 7 10 0 0 8 1 til 2 1 2 til 3 160 100 464 Antal elever 724 heraf i specialklasser 25 heraf tosprogede 22 1 6 15 38 8 7 23 18,4 20 14,3 19,1 Antal elever pr. lærer 7,3 8,9 5,8 7,3 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 6,9 10,4 8,7 5,4 Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse 25 heraf sygefravær 3,4 5,4 3,4 2,6 heraf lederbevilget fravær 2,4 4,3 3,0 1,8 heraf ulovligt fravær 1,1 0,7 2,3 1,0 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt 75 19 13 43 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter 40 3 11 26 216 63 46 107 890 2018 2127 Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse) Regnskab 2013 kr. 30.982.964 Udgift pr. elev kr. 44.325 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 2.287 Antal elever pr. nyere pc 3,5 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 5035 Ressource til dansk som andetsprog (timer) 390,6 390,6 6710,6 6710,6 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) Antal lærerårsværk 54,2 11,8 9,1 33,3 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 35,1 35 34,5 35,7 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,31 Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent) 6,33 8,28 3,56 6,45 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 93,8 100 90 91,4 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 92,7 100 85 93,2 0 0 0 0 19,6 18,3 32,7 16,5 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer Timer pr. lærer til efteruddannelse Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 0,31 6 Resultater Holbæk Katrinedalskolen Katrinedalskolen kommune Fag 2012/13 2013/14 2013/14 Dansk, læsning 5,9 6,3 6,0 Dansk, retskrivning 5,3 6,1 5,5 Dansk, skriftlig 4,7 7,1 6,6 Dansk, mundtlig 6,7 8,2 7,3 Engelsk, mundtlig Matematik, Færdighedsregning Matematik, Problemløsning Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 7,5 7,2 7,4 6,2 5,4 5,7 5,2 4,6 5,2 5,7 4,8 6,4 Gennemsnit 5,9 6,2 6,2 Specialpædagogisk bistand På Katrinedalskolen benytter vi ikke længere betegnelsen specialundervisning til den almindelige inklusionsindsats. Inklusionsresurserne benyttes dels til individuel undervisning i og uden for klassen, dels til kursusforløb for mindre hold. Ledelsens mål om, at inklusionslærerne skal understøtte elevernes læring mest muligt inde i klasserne er stort set indfaset, dog vil vi stadig satse på faglige kurser på hold f.eks. læseløft og VAKS-hold. Læsevejlederne har i dette år udarbejdet en læsehandleplan for Katrinedalskolen. Denne implementeres løbende. Læsehandleplanen indeholder bl.a. en oversigt over, hvilke evalueringsmetoder vi fremover vil anvende. Vi har mange elever, der har fået IT-rygsæk. Disse elever (samt lærerne) bliver særligt superviseret af LæseTeks konsulenter i samarbejde med såvel læsevejledere som IT-vejledere. Der er afsat timer til AKT-indsats (adfærd, kontakt og trivsel). På alle tre afdelinger er der uddannede AKT-vejledere – både lærere og pædagoger. AKT-vejledernes arbejde med den enkelte elevs sociale kompetencer er i høj grad i fokus, og det er en nødvendighed i forhold til inklusionsindsatsen. Udover denne indsats arbejder AKT-vejlederne også som aktionslæringsvejledere. I vores I-klasse har vi 24 elever. Vi arbejder bl.a. efter det mål, at eleverne i højere grad skal Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 7 tilknyttes almenklasserne. I dette skoleår er mange af eleverne blevet undervist i almenklasse i et antal lektioner – der følger altid en I-klasse medarbejder med. TUF-møder har i dette skoleår ændret sig, så der er blevet plads til temadrøftelser udover ekspeditionssager. Den tværfaglige sammensætning af TUF er berigende og udviklende i forhold til kerneopgaven. KF-møder afholdes kontinuerligt med deltagelse af BKC’s proceskonsulenter samt andre relevante fagfolk. KF-møderne sikrer, at personalet kan få hjælp og sparring i forhold til de faglige udfordringer. En enkelt personalegruppe har i samarbejde med BKC afprøvet en gruppesupervisionsform i forhold til de særlige udfordringer, der har været omkring såvel klasser som enkelte elever. Det blev en succes og vil være et tilbud, vi meget gerne vil understøtte fremadrettet. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Helt generelt er det min vurdering, at eleverne har haft stort udbytte af den specialpædagogiske bistand, der er givet. Både ledere, pædagoger og lærere er meget engagerede i, at få børn med særlige behov og børn med særlige forudsætninger til at trives og udvikle sig fagligt. Jeg kan se mange gode udviklingsforløb der har givet et stort udbytte for eleverne. Vores udviklingsmøder (UM-møder) fungere godt. Dansk som andet sprog Vi har ingen elever med dansk som andet sprog. Pædagogiske processer Katrinedalskolen har udarbejdet en overordnet strategiplan for de kommende år. Strategiplanen indeholder fire hovedpunkter, projekt fremtidens folkeskole er selvfølgelig indarbejdet i de fire nedenstående strategifelter: 1. At styrke en kultur hvor videndeling er en central del af hverdagens arbejde 2. At alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet 3. At have et særligt fokus på fagligheden 4. At skabe en fælles skole med 3 stærke afdelinger 5. Implementering af ”udlægning af specialundervisningsmidlerne” 1. At styrke en kultur hvor videndeling er en central del af hverdagens arbejde har følgende underpunkter: •Aktionslæring og klasserumsledelse (CL-kurser for både pædagoger og lærere) •Jobswop – vidensdeling. Har været udviklende for alle parter (SFO’en) Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 8 •Kompetenceløft af medarbejdere og ledere (CL kurser for både lærere og pæd.) •Pædagogisk ledelse - ”Walk through” (ledelsen kommer på ”besøg” i klasserne) •Fastholdelse og udbredelse af viden 2. At alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet indeholder følgende underpunkter: •AKT samarbejdet på hele skolen •I-klassen – de ældste I-klasse elever er rykket tættere på alm. Skolen. Den øvrige har fået gavn af I-klassemedarbejdernes kompetencer. •Udlægning af specialundervisningsmidlerne •Sorg og krise, børnegrupper – oprettelse af børnegrupper og individuelle samtaler •Særlige forudsætninger •Specialundervisningen ind i klasserummet Uddybende punkter vedr. : I-klassen og Inklusion For vores I-klasse (inklusionsklasse) har vi lavet et kommissorium. Målet er: • at normalklasserne i et omfang op til fuld til har inkluderet børnene, som bruger tilbuddet. • at inklusionens omfang gradvis øges og effektiviseres. Tilbuddet rummer 25 børn. Af dem er foreløbig 5-7 børn blevet inkluderet i større eller mindre omfang. Det er rigtig vigtigt at det foregår i et tempo, som de inkluderede børn kan magte, og som de modtagende lærere og elever også kan kapere. Vi sikrer altid, at personale fra I-klassen følger med i starten af inklusionen. Tilstedeværelsen nedtrappes gradvist. I vores SFO har det givet nogle udfordringer, da I-klassens børn, når de skal i SFO, går fra at være en del af 20 børn til at skulle være en del af op til 150 børn. To pædagoger har den særlige opgave at være tovholde i forhold til børn fra I-klassen. I skoleåret 2014-15 vil der blive inkluderet flere børn. De er ved at være parate. Vi har inklusion på dagsordenen ved fællesmøder og afdelingsmøder. Vores AKT-folk arbejder med både enkeltelevers trivsel og gruppedynamikker i klasserne. Mange enkeltelever har haft stor gavn af individuelle samtaler med AKT-lærer/pæd. I skoleåret har vi i flere omgange oprettet nogle samtalegrupper for børn der i særlig grad er skilsmisseramt. Vi bruger vores særligt uddannede personale fra I-klassen til sparring med det øvrige pædagogiske personale. 3. At have et særligt fokus på fagligheden har følgende underpunkter: •Læsepolitik og testpolitik Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 9 •Ny udskoling (ny profil, uddannelsesparathed, e-protokol, nye lokaler, linjer) •IT-pilotprojektet og IT-projekt udrulning (Google doc) •Styrke læringsledelse bla. ansættelse af en afdelingsleder *Vi har haft fokus på samlæsning/undervisningsdifferentiering •Bevægelsespolitik – DGI certificering af SFO’en 4. At skabe en fælles skole med 3 stærke afdelinger indeholder følgende underpunkter: •Skabe fælles traditioner •Samarbejde på tværs af afdelingerne – hvert klassetrin skal planlægge en aktivitet, der er fælles. •Styrke overgangen fra mellemtrin til udskoling – fælles lejrskole for 6. kl. •Faciliteterne innovation og optimere arbejdsgange •Fortsætte udviklingen af lederteamet 5. Implementering af ”udlægning af specialundervisningsmidlerne” (Samarbejde med Helena Elsass Center og UCSJ ) Det overordnede formål med dette projekt er, at styrke børns lyst til læring og deres læringsmuligheder i skolehverdagen. Der tages udgangspunkt i viden om hjernens neuroplastiske udvikling og sundhedspædagogiske metoder til at støtte inklusion af børn fra specialområdet med læringsvanskeligheder i folkeskolen. Der vil være fokus på, hvordan inklusion og lysten til læring kan styrkes gennem en fokuseret tværprofessionel og tværfaglig pædagogisk indsats i forhold til at støtte det enkelte barns udvikling af selvtillid, trivsel og samspil mellem hjerne, krop og omgivelser. Målene i dette projekt er således, at implementere og udvikle en helhedsorienteret og tværprofessionel pædagogisk indsats indenfor folkeskolens nye rammer med baggrund i nyere hjerneforskning og sundhedspædagogisk ekspertise til gavn for børnenes udvikling, kompetencer, selvtillid og lyst til at lære. Selvstyrende teams På Gislinge og Kundby afdeling har vi igennem flere år arbejdet med en eller anden grad af selvstyrende teams. Kundby er nok den afdeling, der er kommet længst hvad angår fleksible skemaer og vikardækning indenfor teamet. På Svinninge afdeling er vi i gang med selvstyrende teams. Starten er gået godt, men det tager nok flere år at indarbejde en ny kultur og nye vaner. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 10 Løbende evaluering På Katrinedalskolen har vi endnu ikke udarbejdet fælles retningslinjer for hele skolens løbende evaluering. Vi har således besluttet, at vi skal have udarbejdet fælles retningslinjer for hele skolen. Der arbejdes systematisk med evaluering på alle afdelinger på hele skolen. Herunder oplistes de nævnte fora og metoder til evaluering: Skole-hjemsamtaler. Elevsamtaler. Teamsamtaler. Ledelsen deltager i teammøder og drøfter indhold og arbejde med årsplaner. Diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Evaluering og opfølgning fortsættes i samarbejde med læsevejledere og matematikvejleder på klasse- og fagkonferencer i dansk og matematik. De frivillige og de obligatoriske nationale test Der udarbejdes elevplaner – UPV og Vokal Der udarbejdes udviklingsplaner for elever med enkeltintegreret støtte (2 * årligt). Der gives standpunkts- og årskarakterer Der afholdes terminsprøver og afgangsprøver klasse testes fra skoleårets start med ”Sprogvurdering” fra Dansk Psykologisk. DVO gruppeprøve (ordblindescreening) og elever med særlige behov bliver testet individuelt af STU koordinator, med henblik på evt. indstilling til it-rygsæk Samarbejde mellem skole og hjem Fælles retningslinjer for hele skolen udarbejdes i skoleåret 2014-15 Der forventes et tæt og tillidsfuld samarbejde gennem hele skoleforløbet, hvor både skole og forældre har ansvar for at tage kontakt, når det skønnes nødvendigt. Lærerne og pædagogerne inviterer hvert år til forældremøder, skole/hjemsamtaler og andre arrangementer – både med og uden børn. Nogle af afdelingerne benytter sig også af hjemmebesøg i indskolingen. Dette er til stor glæde for børnene, idet de bliver stolte af at vise deres værelse for de voksne. Der er sociale arrangementer på alle afdelinger, hvor klasserådene som oftest spiller en stor rolle. Elevplaner laves 1-2 gange årligt og sendes til forældrene inden skole/hjem samtale. Der er elektronisk kommunikation mellem ansatte og forældre i både skoledelen og SFO-delen. Den formelle, daglige kontakt foregår gennem elevens kontaktbog. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 11 Handleplan/udviklingsaktiviteter Synlig Læring Ledelsen skaber rum for evaluering og samtale om undervisningen, dvs: Vi deltager i projekt ”synlig læring” (Mikkel Kirkegård har det ledelsesmæssige ansvar for dette projekt) Vores aktionslæringsvejledere får jævnlig sparring på deres rolle og opgave (Lars Hansson har det ledelsesmæssige ansvar) Alle ledere er på skolevandring/walk through mindst en gang om ugen Alle ledere er på Observation i klasser mindst en gang om ugen og giver efterfølgende feedback. Vi bruger Lene Heckmanns skemaer om ”observation og feedback”. Lederne deltager ofte på møder med teams, trin og afdelinger. Vi understøtter kompetenceudviklingen via kurser som ICDP og CL. Som ledere deltager vi i nogle af kurserne, når det er muligt. Ledelsen på Katrinedalskolen arbejder som et lærende og udviklende team, dvs: Digitalisering Vi sørger for at alle elever, pædagoger og lærere bruger start.skolen.nu. Ledelsen vil i samarbejde med vores vejledere sørge for, at alle kommer i gang med denne opgave. Vi sørger for, at der er PC’er eller cromebooks tæt på eleverne. De skal være tilgængelige på en hurtig og let måde. En af vores lærere (Jakob Fensholm) har som en del af sine arbejdsopgaver, at understøtte brugen af IT i hverdagen. Han understøtter: elevproduktioner, underviser lærere og elever i brugen af IT i hverdagen via elevproduktioner (lyd, billeder, musik m.m.) Tina Berg og Lars Hansson har det ledelsesmæssige ansvar for dette projekt. Vores Heads skal styrke brugen af læringsmidler i hverdagen. De daglige ledere har ansvaret for dette. Vi har oprettet et linjefag (Medie) der skal understøtte elevernes læring og brug af digitale læremidler i og udenfor skolen. Ledelsen tager på observation hos hinanden og giver efterfølgende feedback Ledelsen afholder strategimøder – hvor vi bruger diverse værktøjer, der understøtter ledelsen som et lærende team. (f.eks. reflekterende teams) Al kompetenceudvikling drøftes i ledelsen Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 12 Skolebestyrelsens udtalelse Bestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 13 Skolen ved Tuse Næs Skoleleder: Ib René Krogh Afdeling Hagested Damvej 14 4300 Holbæk Daglig leder: Jens Peter Jensen Afdeling Tuse Tuse Byvej 2 4300 Holbæk Daglig leder: Kirsten Staxen og Jens Peter Jensen Afdeling Udby Udbyvej 42 4300 Holbæk Daglig leder: Dorthe Kold Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 14 Rammebetingelser Antal klassetrin afd. Tuse/ afd. Skolen ved Tuse Næs Hagested afd. Udby 10 10 Antal specialklassetrin 7 4 0 4 1 til 4 1 til 4 1 Antal elever 831 668 163 heraf i specialklasser 30 heraf tosprogede 21 15 6 39 32 7 Antal elever pr. normalklasse 20,5 20,9 19,0 Antal elever pr. lærer 10,7 9,6 8,9 8,1 7,1 12 Antal spor Normalklasser i alt Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 30 heraf sygefravær 5,0 4,6 7 heraf lederbevilget fravær 2,6 2,1 4,3 heraf ulovligt fravær 0,5 0,4 0,7 74 54 20 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter 186 154 32 Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse) 309 221 88 5 6 4 2.400 1500 900 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Regnskab 2013 kr. 32.202.923 Udgift pr. elev kr. 40.153 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 2.501 Antal elever pr. nyere pc Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) 0 4.543 4543 Antal lærerårsværk 74,7 46,3 28,4 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 36,5 33,7 39,3 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,1 0,1 0,1 Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent) 3,67 2,74 3,36 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 90 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer Timer pr. lærer til efteruddannelse Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 0 31,24 15 Resultater Skolen ved Tuse Næs Skolen ved Tuse Næs Holbæk kommune Fag 2012/13 2013/14 2013/14 Dansk, læsning 7 5,5 6,0 Dansk, retskrivning 6,4 5,3 5,5 Dansk, skriftlig 5,6 5,3 6,6 Dansk, mundtlig 7,9 6,9 7,3 Engelsk, mundtlig Matematik, Færdighedsregning Matematik, Problemløsning Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 7,2 6,8 7,4 6,9 5,4 5,7 6,6 4,8 5,2 6,6 6 6,4 Gennemsnit 6,8 5,8 6,2 Specialpædagogisk bistand Iværksættelse af specialundervisning sker blandt andet som følge af testresultater og klassekonferencer på alle årgange i dansk og matematik, hvor behov og særlige tiltag drøftes og aftales med skolens læsevejledere. Undervisningen kan endvidere aftales individuelt med specialundervisningslærerne – også med mulighed for udgangspunkt i individuelle test. Der ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, til børn hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Skolens mål er, at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten gives inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Halvdelen af specialundervisningen organiseres i klasserne i samarbejde mellem klassens lærere og lærere med specialundervisnings kompetencer. Der afvikles systematisk kursusforløb for udvalgte elever samt for hele klasser, herunder faglige kurser. Endvidere deltager udvalgte elever i forløb i særligt samarbejde med LÆSETEK. Læsebånd med faglig læsning og systematisk styrkelse af læselyst er fast del i alle klasser på alle årgange. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 16 Der tilbydes læsekurser i form af korte intensive forløb med fokus på læsning og stavning i skolens specialcenter. Der testes før forløbene og evalueres efterfølgende. På skolens afdeling i Udby tilbydes særlig undervisning for elever med sproglige vanskeligheder. Eleverne er placeret i sproggrupper/klasser og i sammenhæng med- og i samarbejde med almen skolen. Eleverne i sprogklasserne modtager særlig tilrettelagt undervisning i klasserne samt individuel sprogundervisning af talepædagoger. Specialundervisning understøttes endvidere af konsultativt forum (FK) og BKC. Det er en vedvarende ambition, at så stor en del som muligt af specialundervisningen gives som støtte i almenklassen som led i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Mange elever profiterer absolut af den tidlige indsats. Flere elever har kun ét forløb på Læsehold, hvorefter de igen er på niveau med de øvrige elever i deres klasse. Evalueringer efter undervisningsforløb på læseholdene viser at hovedparten af eleverne har forbedret sig. Styrket indsats i forhold til børn med dysleksiproblematik, herunder indkøb/udlevering af Itrygsæk, har været til stor gavn for flere elever, der måske tidligere først fik hjælp senere i skoleforløbet. Samlet vurderer jeg, at eleverne har stort udbytte af den ydet specialpædagogiske bistand. Det skal løbende overvejes, om fordelingen af den specialpædagogiske bistand mellem afdelinger og elever, er optimal. Dansk som andet sprog I skoleåret 2013/14 har der på været indskrevet 16 elever med anden etnisk baggrund end dansk ud af skolens samlede elevtal på 831 elever. Det vurderes, at elevernes sproglige niveau ikke har nødvendiggjort en særlig indsats. Der vil dog løbende være opmærksomhed på, om enkelte børn måtte have behov for undervisning i dansk som andet sprog. Ved indskrivning af elever fra kommunens sprogklasse fra Isefjordsskolen aftales eventuelle særlige opmærksomhedspunkter og behov mellem skoleafdelingerne. Der er således ikke for nuværende skønnet behov for yderligere tiltag til særlige funktioner eller foranstaltninger i forhold til undervisning i dansk som andetsprog. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 17 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Det er vurderingen, at elevernes behov for- og udbytte af dansk som andetsprogsundervisningen, bliver mødt på tilfredsstillende vis. Elevtal og eventuelle behov vurderes løbende/årligt. Pædagogiske processer Der har i skoleåret været særlig fokus på inkluderende læringsmiljøer. Skolen har afsluttet tredje år af implementeringen af LP (Læringsmiljø og pædagogisk analyse). Dette har absolut medvirket som understøttelse til øget inklusion generelt. Systematisk arbejde med denne metode er en del af skolens pædagogiske kultur. Alle nye medarbejdere uddannes løbende og LP-møder er systematiseret samt udvikles fortsat, bl.a. i samarbejde med BKC. Skolen har endvidere haft pædagogiske arrangementer omkring temaet inklusion, herunder i samarbejde med udviklingskonsulent fra Holbæk kommune. Skolen er på tredje år i gang med et udviklings- og uddannelsesforløb i CL (Cooperative Learning) for alle lærere og pædagoger. Det systematiske arbejde med undervisning ved brug af CL, er efterhånden en del skolens kultur. Metoden skal medtænkes i flest mulige undervisningsforløb i alle klasser og alle fag, blandt andet som understøttelse af øget inklusion. Dette arbejde tænkes styrket kommende år. Såkaldte ”Heads” (lærere med særlig indsigt/kendskab til IT og digitale læringsprogrammer og platforme) understøtter skolens lærere i øget anvendelse af It i undervisningen. På Skolen ved Tuse Næs er denne funktion endvidere sammentænkt med aktionlæring. Det er forventningen, at dette samarbejde mellem lærerne vil styrke både det faglig udbytte og elevernes motivation for i læringsprocesserne. Den vedvarende opmærksomhed på anvendelse af relevante faglige test i både dansk og matematik, vurderes at have positiv effekt på styrkelse af faglighed generelt. Den linjeopdelte udskoling har afsluttet sit andet år med stor tilfredshed blandt børn, forældre og lærere. Denne form for opdeling i udvalgte fag og emner har styrket børnenes motivation i flere læringsforløb. Det drøftes løbende hvorledes de forskellige linjer kan medtænkes i endnu større grad flest mulige fag og i endnu større grad. Fra skoleåret 2013/14 arbejder lærere og pædagoger i selvstyrende team med fleksibelt skema. Dette betyder blandt andet, at lærere og pædagog i endnu højere grad kan sammentænke mål for undervisningen i med planlægning af aktiviteter og skema for børn og voksne. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 18 Skolebestyrelse og forældrebestyrelse for dagtilbud i distrikt 2 har via arbejdsgruppe/sundhedsudvalg besluttet fælles sammenhængende kostpolitik, herunder fast frugt ordning for alle tilmeldte børn. AKT-funktion og AKT- medarbejdere har aftalt videreudvikling af trivselsråd i alle afdelinger. Arbejdet tilstræbes i højere grad være forebyggende og mindre individorienteret. Der er bl.a. besluttet konkrete aktiviteter til styrkelse af store og små fællesskaber på alle afdelinger. Løbende evaluering Den løbende evaluering sker med henblik på at følge den enkelte elevs læringsudvikling og udbytte. På skolen ved Tuse Næs anvendes dels systematiserede testforløb i form af standardiserede diagnostiske test og dels efterfølgende klassekonferencer for alle lærere. Her udover benyttes elevsamtaler, elevplaner og skolehjemsamtaler, ligesom lærernes individuelle vurderinger og teamevalueringer i fagteam, klasseteam og løbende samarbejde, er en del af den løbende evaluering. For elever i Skolens sprogklasser og for elever med enkeltintegrerede støttetildelinger udarbejdes særlige udviklingsplaner, der evalueres løbende. Der afholdes termins- og afgangsprøver og der afgives årligt standpunktskarakter i 8. og 9.kl. Samarbejde mellem skole og hjem Alle klasser afholder årligt 2 forældremøder samt mindst ét socialt arrangement for de enkelte klasser på alle afdelinger. Ved behov aftales yderligere møde(r) eller anden form for samarbejde. Der afholdes skolehjemsamtaler to gange årligt hvor der forud herfor hjemsendes elevplaner. Forældre til elever med enkeltintegreret støtte og elever i sprogklasser indgår ofte, med udgangspunkt i udviklingsark, i et tættere samarbejde med personale og skoleledelse. For forældre på afd. Hagested(3.kl.) og Udby (6.kl.)afholdes informationsmøder med henblik på et styrket samarbejde omkring overgangen til afd. Tuse. På intromøder i januar og maj afholdes møde for forældre til kommende elever i 0.kl. på alle 3 afdelinger, hvor blandt andet forventninger til skolestart og SFO drøftes. Mellem skole og forældre er skoleintra den aftalte anvendte kommunikationsplatform. Ved mere akutte behov tages telefonisk kontakt. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 19 Handleplan/udviklingsaktiviteter Synlig Læring Digitalisering Alle lærere, pædagoger og ledere gennemfører grundkursus i CL Alle lærere og pædagoger deltager i kursusforløb med kommunale konsulenter CL er fast punkt på alle lærere- og pædagogteammøder, hvor teammedlemmer på skift fortæller om egne erfaringer om anvendelsen af forskellige strukturer. Skolens Head understøtter øvrige lærere og pædagoger i alle afdelinger i forhold til brug af fælleskommunale digitale abonnementer. Læringsledere (skolens daglige ledere) giver løbende feedback og feedforward omkring CL til alle medarbejdere. Skolens resursepersoner i form af vejledere, Heads, bibliotekarer m.fl. understøtter skolens læringsmål i fagteam og øvrige relevante fora. Skolens ledelse benytter og understøtter Alle lærere og pædagoger modtager coaching fra ligeledes brugen af start.skolen.nu i flest mulige ekstern konsulent efter endt grundforløb sammenhænge. Et eller flere af skolens fælles temamøder omhandler implementering og udvikling af CL. Skolens ledelse prioriterer indkøb af PC/Chromebooks i alle afdelinger. Skolen uddanner 7 coach/vejledere i skoleåret Skoleledelse følger i dialog med medarbejdere 2014-2015 med henblik på opstart af coaching af løbende op på mål og udvikling. lærere og pædagoger fra august 2015. Skolebestyrelsens udtalelse På vegne af skolebestyrelsen vil jeg fremhæve den målrettede og konstruktive tilgang, såvel skoleledelse og medarbejdere har udvist i forbindelse med skolens udvikling, herunder ikke mindst implementeringen af skolereform og nye arbejdstidsregler. Morten Olesen, skolebestyrelsens formand Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 20 Engskovskolen Skoleleder: Bo Pedersen Afdeling Jernløse Gl. Skovvej 150B 4420 Regstrup Daglig leder: Jannie Bækgaard Olsen Afdeling Undløse Øvej 3 4340 Tølløse Daglig leder: Vibeke Laursen Afdeling Knabstrup Skolevej 4 4440 Mørkøv Daglig leder: Vibeke Larsen Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 21 Rammebetingelser afd. Jernløse Engskovskolen Antal klassetrin Antal specialklassetrin heraf i specialklasser heraf tosprogede afd. Knabstrup 10 10 7 7 0 0 0 0 1 til 3 1 1 447 143 110 13 9 2 2 33 20 7 6 21,2 22,4 20,4 18,3 8,0 7,3 10,8 8,5 13,7 12,5 12,9 14,7 Antal spor Antal elever afd. Undløse 700 0 Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse Antal elever pr. lærer Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) heraf sygefravær 5,9 5,6 6,9 5,8 heraf lederbevilget fravær 4,0 3,7 3,8 5,7 heraf ulovligt fravær 3,0 3,2 2,1 3,1 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt 89 45 24 20 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter 45 22 10 13 233 121 70 43 2,2 2 2,5 2 2.500 1000 750 750 Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse) Regnskab 2013 kr. 29.682.296 Udgift pr. elev kr. 42.403 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 2.387 Antal elever pr. nyere pc Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) 0 Antal lærerårsværk 46,8 29,6 9,7 7,5 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 33,1 34,9 32,5 31,9 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,3 Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent) 3 4,99 2,3 8,52 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 98 98 99 98 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 100 100 100 0 0 0 0 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer Timer pr. lærer til efteruddannelse Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 30 22 Resultater Engskovskolen Engskovskolen Holbæk kommune Fag 2012/13 2013/14 2013/14 Dansk, læsning 5,8 5,4 6,0 Dansk, retskrivning 5,9 5,1 5,5 Dansk, skriftlig 6,5 6,8 6,6 Dansk, mundtlig 7,1 9,3 7,3 Engelsk, mundtlig Matematik, Færdighedsregning Matematik, Problemløsning Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 7,4 6,7 7,4 6,2 4,3 5,7 5,5 4,3 5,2 6,5 6,2 6,4 Gennemsnit 6,4 6,0 6,2 Specialpædagogisk bistand LP-tilgangen er det fælles fundament for den specialpædagogiske indsats som koordineres gennem skolens kompetencecenter, Der er afsat en pulje timer til AKT samt timer til ”særlig tilrettelagt undervisning” til brug i klasserne for støtte af faglig og social inklusion samt sparring med lærerteamet. I indskolingen differentieres mellem klasserne, i forhold til tildelingen af pædagogtimer. Forældre inddrages i alle indsatser, og rigtig gode erfaringer med hyppige statusmøder med lærere og forældre. Konsultativt forum bruges flittigt, således at afklaring og udredning af eleverne er blevet styrket, og evt. indsatser koordineret og bakket op fra hjemmene. Så vidt muligt tilrettelægges særlige indsatser, så de kan gennemføres i normalundervisning – dette sker gennem et tæt samarbejde mellem klassens normallærere og ressourcepersoner (AKT, vejledere, STUV, ledelse). Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 23 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Vurderingen er at udbyttet for de elever der modtager specialpædagogisk bistand er forbedret væsentligt, - særligt socialt, hvilket gerne skulle have fagligt afsmitning på alle elever. Særligt fokus på differentieret tildeling af ressourcer til klasser og årgange forventes at give effekt på både kort og lang sigt. Dansk som andet sprog Ikke aktuelt Pædagogiske processer Inklusion Mål At Engskovskolen opbygger ”kulturkompetencer” hvor det bliver naturligt at rumme en større del af de skolepligtige elever i normalskolen. En stadig udvikling og kvalificering af inklusions-kompetencerne hos lærere og pædagoger Konstant fokus på forebyggelse, således at flest mulige ressourcer anvendes til at støtte eleverne i almenmiljøet Aktiviteter Tæt samarbejde med børnekonsulentcentret og skolens kompetencecenter i og omkring arbejdet. Fælles tilgang til inklusionsproblematikker, et fælles sprog og fælles forståelse for vores egen rolle i arbejdet med børnene (LP fokus) AKT – samlet indsats på tværs af matriklerne på Engskovskolen. Uddannelse af ICDP lærere og ledere. Kurser i Cooperativ Learning Aldersintegrerede klasser på afd. Knabstrup Faglighed Mål At Engskovskolens karaktergennemsnit stiger til et niveau med landsgennemsnittet At læringsvejlederne for digitale læremidler, Matematik, sprog, dansk/læsning, læringscenter etc. står i spidsen for fagudvalgene, der skal medvirke til at sætte en faglig dagsorden for skolen. At alle elever mødes og udfordres på deres faglige niveau. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 24 At der holdes fokus på progressionen for den enkeltes læring En afklaring af pædagogernes personlige og faglige kompetencer, så de kan indgå i undervisning og fritid med faglighed der kan medvirke til at løfte elevernes læring. SFO Aktiviteter Uddannelse af læringsvejledere og læsevejleder Læringscentermedarbejderne sætter faglige projekter i gang i undervisningen (læsemaraton, digitale læremidler, kortfilm, forfatterskaber…) Implementering af læsepolitik samt fælles testplan for dansk og matematik Fagudvalgssamarbejde på tværs af matrikler, med læringsvejledere som tovholdere OS+ opdagende skrivning på 2. årgang SFO - Kompetenceafklaring af pædagogerne. SFO samarbejder på tværs af matrikler omkring aktiviteter, ture, personale. Understøttende - IT Vi har i skoleåret 13-14 satset både centralt via indsatserne i fremtidens folkeskole og internt på skolen, for at få vores udstyr op på niveau, så der i de fleste klasser er digitale projektorer eller tavler, og selve maskinparken nærmer sig et niveau med 2 elever pr. pc. Det betyder, at undervisningen nu kan understøttes af digitale læremidler og vi derfor også via fremtidens folkeskole samt lokalt kan satse på digitale løsninger og undervisningsprogrammer. Trivsel Mål: At alle elever får gode personlige, sociale og faglige kompetencer med fra folkeskolen. At alle elever ser tilbage på folkeskolen som et trygt læringssted, med muligheder for udvikling gennem dialog og anerkendelse Aktiviteter: LP skole hvor LP koordinator sikrer sammenhæng i LP arbejdet for hele skolen. Inklusionsvejleder, AKT eller STU medarbejder inviteres med i klassen. Samarbejdet på tværs af skoleafdelingerne både i skole og SFO – større fællesskab Samarbejder med musikskolen om projekter i skoletiden Fælles trivselsdage på årsplanen, efterfulgt af trivselsmåling, skal bruges aktivt ved GRUS og i teamsamarbejdet. Fortsat tæt samarbejde med BKC, sundhedsplejersken og SSP. Igennem de 7 netværk at styrke ungeindsatsen, samt spotte opmærksomhedsområder, som vi kan kaste lys på inden de bliver unge, opdage eksisterende tilbud og muligheder. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 25 Sundhedsfremmende aktiviteter – der støtter op om inklusion, trivsel og faglighed ATK – aldersrelateret træning – alle elever 4 timers idræt om ugen Samarbejde med Holbæk Kommunes sundhedscenter med fokus primært på kost og rygning. -Opstart på skolefrugtordning blev støttet, så vi i 3 mdr. kunne tilbyde alle elever et stykke gratis frugt i 10-pausen, hvor eleverne blev præsenteret for forskellig frugt, en positiv oplevelse hvor elever i fællesskabet fik lyst til at smage frugt de ikke før havde spist. Medarbejdere fra vores tre SFO afdelinger var med i et samarbejde med Madkulturen, hvor en kok uddannede personalet i det at inddrage børnene i højere grad i det at lave eftermiddagsmaden, med fokus på sund kost, og det at få en fælles positiv oplevelse i at røre, smage og lave maden. Fokus interview med den lille gruppe elever fra overbygningen som er rygere. Hensigten var at kortlægge baggrunden for at eleverne er blevet rygere, finde ud af hvad de vidste om konsekvenserne af rygning, men vigtigst af alt, at blive klogere på hvad der kan stilles i stedet for, for at få dem til at holde op med at ryge. Arbejdet blev ikke færdigt og fortsætter i skoleåret 2014/2015 Samarbejde mellem konsulent fra sundhedsstyrelsen og afd. Jernløse skolens kantine forpagter, med hensigt på at få et sundere udbud af mad i kantinen. Et par elever blev inddraget og var med til at pege på mad som blev tilbudt i to smagsevents, dette var en succes. Oplægningen til et sundere udbud er fortsat i proces. Hele Engskovskolen tilmeldte sig TV2 Øst ”Skolekampen” hvor vi i 3 mdr. registrerede hvor meget klasserne bevægede sig i løbet af dagen. Der var på hver afd. Indkøbt en vandrepokal, som hver uge gik til den klasse der samlet havde bevæget sig mest. Vi oplevede hvordan bevægelsesaktiviteterne udviklede sig, og smittede af fra klasse til klasse, og at eleverne var med til at tænke i kreative måder til hvordan der kunne blive mere bevægelse. Samlet fik vi en flot top 10 placering. Forløbet blev afsluttet med, at hver klasse fik en kurv med legeredskaber; sjippetorve, bolde, kegler mm som bliver brugt i stor stil. Fokus på trivsel i elevpauserne: På afd. Jernløse etblerede en overbygningslærer en legepatrulje af 7.klasses elev, som sammen med læreren planlagde lege aktiviteter, som blev brugt sammen med vores indskolingselever 2 gange om ugen. Dette fortsætter i skoleåret 2014/2015 På afd. Knabstrup var flere voksne sammen med eleverne i pauserne, og der blev sat aktiviteter i gang, dette gav færre konflikter blandt eleverne. Der arbejdes videre med dette i skoleåret 2014/2015. SFO har arbejdet med sund kost via madværksteder. I samarbejde med sundhedsafdelingen og madkulturen er personalet blevet uddannet til at lave sund og bæredygtig mad sammen med børnene. Formålet har været at skabe fokus på råvarer og bæredygtighed ved at inddrage børnene i indkøb, tilberedning og valg af menu. SFO er DGI certificeret og arrangerer bevægelses aktiviteter hver dag. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 26 Uddannelsesparathed Mål At 95 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. At eleverne får og tager større ansvar for egen uddannelsesplan. At elevsamtalerne styrker relationerne mellem lærer, elev og forældre Øget kendskab til ungdomsuddannelserne og de tilbud og muligheder der er for alle der ønsker en ungdomsuddannelse At elever og ansatte får og tager større ansvar for den enkeltes uddannelsesplan. At den positivt kritiske målfastsættelse giver sig udslag på bedre karakterer, trivsel og parathed Aktiviteter Særlig indsats for at fremme undervisningsmiljø samt uddannelsesparathed ved implementering af UPV(undervisningsparathedsvurdering) i overbygningen. Samarbejde med EUC, hvor fire 8.klasses elever har deltaget i projektet. Udnytte E-protokol for at styrke indsatsen mod fravær generelt og for at fastholde frafaldstruede elever. Tæt samarbejde med forældre, elever og UU. Løbende evaluering UPV i overbygningen, hvor der sættes mål og vurderes både af lærere og elever og benyttes så dels i samtaler med eleverne og mellem kontaktlæreren og forældrene. Der testes på alle klassetrin i dansk og matematik, med fokus på at finde egnede måder, hvorpå nationale test kan inddrages i den løbende evaluering. Elevplaner i alle fag, som er en del af evalueringen sammen med forældre på skolehjemsamtaler. LP kortlægningen følges op med teammøde sammen med LP koordinator og daglig leder, der aftales ud fra kortlægningen mål for det kommende arbejde, LP indgår ligeledes som et punkt i den årlige MUS samtale for både lærere og pædagoger. Løbende vurdering af: Karaktergennemsnittet, Læsetest-resultater Læsekonferencer med deltagelse af daglig leder – resultater – nye mål Samarbejde mellem skole og hjem Der afholdes løbende udviklingsmøder med deltagelse af forældre omkring alle elever med særlige behov. Der arbejdes med elektroniske elevplaner i alle fag – der benyttes i forældresamtalerne. I overbygningen arbejdes med UPV samt kontaktlærerordning. Skolehjemsamtaler gennemføres minimum to gange årligt. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 27 Der er fokus på at udvikle fleksible former for skolehjemsamarbejde, og det har medført bl.a. morgenmøder, caféarrangementer og flere sociale arrangementer. SFO og skole holder særlige introduktionsmøder for kommende børnehaveklasse forud for elevernes skolestart, møder i forbindelse med overgange til overbygningen, samt årgangsmøder efter behov. Handleplan/udviklingsaktiviteter Synlig Læring Digitalisering Kompetenceudvikling skole året 14-15 Lærere og pædagoger: Synlig læringsforløb (4 kursusgange på skoleåret). Skal dele faglig og pædagogisk viden med i hinanden i netværk på tværs af skole og kommune gennem start.skolen.nu. Vejledningsgange – både i klasse- og fagteams. Ansat vejleder i ”synlig læring” skoleåret 14-15 Skal benytte digitale læremidler i den daglige undervisning samt kommunikere med eleverne omkring opgaver og give feedback og feedforward gennem start.skolen.nu Vejleder i synlig læring gennemfører observationer og vejledning i klasser og til pædagogisk personale Benytter Vokal løbende både som elevplansværktøj samt til målstyring og i samarbejde med elev og hjem. Pædagogisk ledelse gennemfører observationer i klasser med henblik på læringsforløb der inddrager målfastsættelse samt gennemfører GRUS samtaler med alle team (foråret 15) med fokus på det professionelle teamsamarbejde, feedback etc. Ledelsen: (iværksættes fra februar 2015) Fagudvalgsmøder: Alle klasser samt enkelte faglokaler monteres med digitale projektorer senest januar 2015 Observation i klasser samt vejledning omkring målfastsættelse skoleåret 14-15 følger op på brugen af digitale læremidler i undervisningen igennem struktureret observation af undervisningen samt i GRUS. Indkøb: 2015 Øget samarbejde om synlig læring: Lærerne øver sig i at lave tydelige læringsmål. Antallet af devices øges i skoleåret 14-15 med ca. 100 stk. I forhold til niveauet i skoleåret 13-14: Løbende udskiftninger Indkøb af IPADS til projekt for at understøtte læring for fagligt udfordrede elever Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 28 IT rygsække til ordblinde elever Eleverne: Klasserne benytter chromebooks, Ipads samt bærbare pc’er i undervisningen. Enkeltelever tilbydes differentieret undervisning på særlig udlånt hardware til fx. læseindlæring, sprogindlæring samt skriveprocesser. Læsetek benyttes i udvalgte klasser for at styrke læseindlæringen samt støtte elever med særlige læseudfordringer. I SFO kan eleverne danne netværk på tværs af matriklerne ved hjælp af spil, billedbehandling. PLC og vejledere/heads: Tilbyder løbende kurser i klasser og til medarbejdere i brugen af digitale læremidler herunder start.skolen.nu, vokal og UPV Afsøger konstant muligheden for at benytte og erhverve nye digitale programmer og Apps til brug i undervisningen. Skolebestyrelsens udtalelse Bestyrelsen ser med tilfredshed på de tiltag, som skolens ledelse og medarbejdere har sat i værk for at øge trivsel og faglighed på Engskovskolen. Særligt ser bestyrelsen meget positivt på indsatserne omkring synlig læring og digitalisering, der generelt vil udvide mulighederne og udviklingen for personalet i forberedelsen af elevernes undervisning samt øge elevernes muligheder for at dygtiggøre sig. Bestyrelsen ser positivt på diverse investeringer og optimistisk på de øgede læringsmuligheder. Bestyrelsen er inddraget i, at der er taget forskellige initiativer til at forbedre det faglige niveau og har stor tillid til, at ledelsen kan løfte den udfordrende opgave det er, at udvikle på den gruppe af børn, som falder under karakteren 2, og samtidig sætte fokus på ALLE børns progression og læringsmuligheder, men er også bevidste om, at arbejdet med det faglige niveau er et langt ”sejt” træk. Generelt er bestyrelsen bekymret over hele kommunens afgangsgennemsnit, men ser med tilfredshed på både de kommunale og lokale tiltag, der kan medvirke til at hele Holbæk kommune kan løfte fagligheden, og endnu flere bliver parate til en ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 29 Kildevangens skole Skoleleder: Kathy Mikkelsen Afdeling Vipperød Rensdyrvej 2 4390 Vipperød Daglig leder: Lis Thrane Hansen Afdeling Ågerup Krogvejen 4 4390 Vipperød Daglig leder: Ole Danielsen Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 30 Rammebetingelser Antal klassetrin Kildevangens skole afd. Vipperød afd. Ågerup 10 10 7 Antal specialklassetrin 0 Antal spor Antal elever 536 0 0 2 til 3 1 442 94 heraf i specialklasser 0 heraf tosprogede 5 4 1 26 21 5 20,8 21,0 19,3 9,1 10,0 6,1 7 6,2 10,8 Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse Antal elever pr. lærer Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) heraf sygefravær 4,3 3,8 7 heraf lederbevilget fravær 2,3 2,0 3,7 heraf ulovligt fravær 0,4 0,5 0 38 34 4 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter 132 100 32 Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse) 202 149 52 0 4 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Regnskab 2013 kr. 23.758.960 Udgift pr. elev kr. 44.326 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 2.591 Antal elever pr. nyere pc Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 0 2.780 Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) 0 Antal lærerårsværk 36,9 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 31,4 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent) 6,9 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 94 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer Timer pr. lærer til efteruddannelse Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 0 13 31 Resultater Kildevangens skole Kildevangens skole Holbæk kommune Fag 2012/13 2013/14 2013/14 Dansk, læsning 6,2 6,3 6,0 Dansk, retskrivning 5,6 5,7 5,5 Dansk, skriftlig 6 5,7 6,6 Dansk, mundtlig 6,3 6,9 7,3 Engelsk, mundtlig Matematik, Færdighedsregning Matematik, Problemløsning Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 6,4 8,1 7,4 6,4 6,7 5,7 5,3 6,6 5,2 4,7 6,5 6,4 Gennemsnit 5,9 6,6 6,2 Specialpædagogisk bistand På skolen arbejdes der med faglig og social inklusion. Der er en koordinator på hvert område med særlig uddannelse for begge afdelinger, der sammen udgør et team. Organiseringen skal understøtte en sammenhængende indsats for den enkelte elev. Ressourcerne til faglig og social inklusion ligger som puljer, og tilrettelægges ud fra behov året igennem- det sker både som indsats for enkelte elever og som holddannelse. Der lægges vægt på tidlig indsats. Ressourcepersonerne inden for området arbejder konsultativt for at styrke egenindsatsen i klassen på baggrund af handlebeskrivelser. Der kan af teamet anmodes om særlig bistand. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand For skoleåret 13-14 har der været særlig indsats for elevers anvendelse af it-kompenserende redskaber. Der har for disse elever været en fremgang, der kan måle sig med de øvrige elevers udbytte. Generelt opleves det, at elever, der er helt særligt udfordret, opnår progression ved en fokuseret indsats, men ikke i samme grad som de øvrige elever. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 32 Dansk som andet sprog Ikke aktuelt på Kildevangens Skole Pædagogiske processer Inklusion Vi har i skoleåret haft fortsat fokus på inklusion. Målet har blandt andet været at øge medarbejdernes kompetencer til at arbejde relations- og ressourceorienteret. Hertil hører også en styrkelse af ressourcecenteret og en systematisering af arbejdsgange. Til understøttelse i det daglige arbejde, er der i løbet af året uddannet et team af lærere og pædagoger som vejledere i ICDP. Medarbejdere har været på CL kursus, og vi har blandt andet haft fælles pædagogiske dage, der skulle styrke sammenhængen mellem skole og SFO. Vores overordnede målsætning er, at alle elever oplever og profiterer af at være en del af fællesskabet. Faglighed Den ene del af vores indsatser i skoleåret peger ind i inklusion. Målsætningen er her at give alle elever det bedste fundament for faglig udvikling, som den enkelte kan opnå. For nogle elever med dyslektiske vanskeligheder, er der en stor udfordring i at få udbytte af undervisningen. Vi har i året derfor haft et tilbud til et antal elever i samarbejde med LæseTek. Der har dels været særlig opmærksomhed i klassen, og i to gange en uge, har eleverne sammen med e-lærer været på intensivt forløb hos LæseTek. Udbyttet af de to uger har været godt, mens vi har været udfordret af dårligt netværk på skolen i den daglige undervisning. I samarbejde med LæseTek har vi også haft et pilotprojekt i en 2.klasse. Her er det overordnede mål at medarbejderne er i stand til at anvende læseteknologien som redskab i undervisningsdifferentieringen, og dermed øge inklusion af børn med læsevanskeligheder. Forløbet havde fokus på skriveprocessen samt læseforståelse i 2 aktionsperioder. Heads i dansk, matematik, sprog, naturfag og it har deltaget i fælles kommunal indsats, samt aktionsvejlederkursus. Skolen er først kommet på netværk i juni måned, og der er derfor ikke lavet forløb for medarbejdere og elever i dette skoleår. Trivsel Skolen gennemførte i efteråret trivselsundersøgelsen- Termometeret. Efterfølgende er der lavet handleplan for klasserne. Generelt er der god trivsel, men det er et område, der til stadighed er fokus på, og som indgår som fast punkt hos teamet. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 33 Løbende evaluering Der arbejdes med målrelaterede årsplaner, som grundlag for den løbende evaluering. Elevplaner skrives 2 gange årligt. 3 klasser har brugt værktøjet Vokal, som forsøg. I udskolingen bruges UPV, der danner grundlag for den løbende evaluering, samt erstatter elevplanerne. Forud for samtalerne med elev/hjem afholdes samtaler med eleverne. Der afholdes klassekonferencer fra 0. – 4. klasse med deltagelse af klassens lærere, pædagog, læsevejleder/testlærer og i nogle sammenhænge ledelse. Samarbejde mellem skole og hjem Der er fra både bestyrelse og skole stort fokus på skole-hjemsamarbejdet. Der afholdes to årlige forældremøder i samarbejde med klasserådet. Der er udarbejdet idékatalog til vigtige emner, der kan drøftes i forældregruppen. Det er hensigten, at mødet har karakter af at være forældrenes og personalets møde i fællesskab. Derudover er der to årlige samtaler mellem skole og hjem, og i nogle tilfælde flere. Diverse sociale arrangementer på skolen har stor forældreopbakning. Det kniber med deltagelse i tiltag, der er mere overordnede, og som har med fællesskabet at gøre. Som eksempel har der været inviteret til møder, hvor der har været lejlighed til at drøfte og få indflydelse på udmøntning af skolereformen i samarbejde med bestyrelsen, men det har der stort set ikke været deltagelse i. Der arbejdes med målrelaterede årsplaner, der danner grundlag for elevplanen. Elevplan sendes til forældrene forud for samtalen. Som forsøg har 3 klasser arbejdet med Vokal, og her har der været mulighed for at sende elevplanen ud via Vokal. Skolebestyrelsen har vedtaget principper for elektronisk kommunikation, og en del kommunikation mellem skole og hjem går gennem forældreintra. Handleplan/udviklingsaktiviteter Synlig Læring Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel Digitalisering 34 Vejlederteam bestående af lærere og pædagoger med vejlederuddannelse i ICDP kommer aktivt ud i klasserne og arbejder med enkeltelever, grupper af elever eller kolleger. Indsatser drøftes med skolens ledelse Udbrede brugen af google- startskolen.nu Lokale kurser og Mindre læringsnetværk Udbredelse af pilotprojekt i indskolingenlæseteknologi for alle Brug af læseteknologi for alle elever fra 1.2.klasse. En videreførelse af pilotprojekt fra skoleåret 13-14 i samarbejde med LæseTek Teamudviklingsforløb med henblik på styrkelse af det fælles fundament, der peger i retning af det højtydende team. Fokus på opgaver, ansvar, videndeling og udnyttelse af teamets kompetencer Brug af digitalt værktøj Vokal, der er et kortlægningsværktøj, til understøttelse af arbejdet med målfastsættelse (færdigheds- og vidensmål) og elevplan. Vokal afløser skolens målrelaterede årsplaner. De nye forenklede fælles mål fra UVM bruges Styrkelse af fagteam: Dansk, matematik, sprog og naturfag. Fastlagte møder hvor fokus er på videndeling, udvikling Udarbejde digitaliseringsstrategi i SFO Udbrede brugen af digitale læremidler Heads kommer ud i alle klasser og understøtter et læringsforløb I fagteamet arbejdes med praktisk afprøvning af relevante programmer/apps mv Forsøg med tablets i stedet for it-rygsæk Projekt i samarbejde med dagtilbudsdistriktet og LæseTek om sproglig udvikling, læsning og it. Fokus: Læring gennem teknologi Synlig læringsforløb, der sætter fokus på tydelige mål, evaluering og feedback. Teamvejledning mellem kursusgangene (aktionslæringsprincip) 2 gange for årgangsteam og 1 gang i fagteam for dansk og matematik. Uddannelse af vejledere i synlig læring Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med, at der på nuværende tidspunkt er ændret på antallet af elever pr. nyere pc, og at der på skolen er et velfungerende netværk. Yderligere er der tilfredshed med den øgede faglige fremgang, som det ses i afgangsprøverne. Det bemærkes, at sygefraværet er lavt hos både elever og ansatte. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 35 Elverdamsskolen Skoleleder: Anders Bo Hansen Afdeling Stestrup Stestrupvej 49 4360 Kirke Eskilstrup Daglig leder: Henning M. Jørgensen Afdeling St. Merløse Holbækvej 30 B-D 4370 St. Merløse Daglig leder: Pia Engel Pedersen Afdeling Tølløse Sportsvej 3 4340 Tølløse Daglig leder: Yvonne Pedersen Afdeling Ugerløse Hovedgaden 42 4350 Ugerløse Daglig leder: Jannik Walentin Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 36 Rammebetingelser Antal klassetrin afd. afd. afd. afd. St Elverdamsskolen Tølløse Stestrup Ugerløse Merløse 10 10 7 9 7 Antal specialklassetrin 12 Antal spor 6 2 til 3 0 6 0 1 1 1 129 164 147 Antal elever 936 496 heraf i specialklasser 77 36 heraf tosprogede 24 17 0 4 3 42 22 7 6 7 20,5 20,9 18,4 20,5 21,0 9,0 8,6 8,4 9,3 11,1 10,1 8,4 10,5 14,4 11,0 Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse Antal elever pr. lærer Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 41 heraf sygefravær 5,2 4,4 5,9 6,0 6,2 heraf lederbevilget fravær 3,5 2,8 4,0 5,2 3,4 heraf ulovligt fravær 1,5 1,2 0,7 3,1 1,4 100 35 16 24 25 68 33 0 33 2 387 171 79 71 67 3,6 3,6 3,5 5,1 5,3 5.700 2610 1230 360 1500 150 150 15.300 9960 Antal lærerårsværk 76,1 42,7 9,4 14,4 9,6 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 34,3 35,6 34,5 34,4 32,6 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,4 0 0 1,65 0 Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent) 3,42 3,01 4,6 4,29 1,78 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 92,9 98,9 85 94 93,9 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 96,3 100 100 85 100 30 30 30 30 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse) Regnskab 2013 kr. 36.726.220 Udgift pr. elev kr. 42.755 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 2.877 Antal elever pr. nyere pc Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer Timer pr. lærer til efteruddannelse Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 5.340 0 30 37 Resultater Holbæk Elverdamsskolen Elverdamsskolen kommune Fag 2012/13 2013/14 2013/14 Dansk, læsning 4,5 6,7 6,0 Dansk, retskrivning 4,1 5,7 5,5 Dansk, skriftlig 5,3 7 6,6 Dansk, mundtlig 7,3 7,2 7,3 Engelsk, mundtlig Matematik, Færdighedsregning Matematik, Problemløsning Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 6,4 7,4 7,4 4,8 5,7 5,7 4,7 5,3 5,2 5,6 6,8 6,4 Gennemsnit 5,3 6,5 6,2 Specialpædagogisk bistand Specialpædagogisk bistand foregår så vidt muligt i det normale klassemiljø, hvor evt. ekstra ressourcer anvendes til at understøtte et inkluderende undervisningsmiljø, der understøtter den enkelte elevs sociale og faglige udvikling. Opgaven løses derved enten af teamets lærere eller særligt kvalificerede undervisere. Særlige specialundervisningsopgaver, som f.eks. dysleksiundervisning organiseres på hold med særligt kvalificerede undervisere, og der er på afdelingen etableret samarbejde med audiologopæder fra LÆSETEK for at styrke læsesvage elevers faglige udbytte. Enkelte afdelinger har arbejdet med trivselsteam til understøttelse af elevers sociale udvikling. Eleverne, der løbende får støtte i en eller anden sammenhæng, får løbende vurderet udbyttet, således at flest mulige elever støttes i løbet af skoleåret. Der tilbydes forskellige former for holddannelse til at understøtte det faglige udbytte. Afdelingerne arbejder med læsebånd både klassevis og på tværs af årgange. Derudover tilrettelægges læseløft efter behov med særligt fokus på eleverne på de yngste klassetrin. Der gives desuden almindelig hold-specialundervisning til et mindre antal børn, mens andre hjælpes i Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 38 klasserne. Indsatserne spænder over flere former for specialpædagogisk bistand, fra fagfaglig indsats til enkeltelever, til trivselsindsats for hele mindre grupper og klasser. Fx har vi et tilbud til skilsmissebørn, hvor de mødes med andre i sammen situation, og fx er der et hold elever i indskolingen, der har modtager ekstra undervisning i matematik. Før der laves en indsats på det faglige, udarbejdes der en handleplan af lærerne i samarbejde med læsevejlederen. Der følges løbende op på indsatserne, og der sker løbende tilpasninger. Der er en række lektioner afsat til specialundervisning samt trivselstimer. En afdeling har holddannelser ud fra, at alle børn skal udfordres i nærmeste udviklingszone. Holddannelserne er henholdsvis 1.-2. kl., 3.-4. kl. og 5.6. klasse. Holddannelser på tværs af klasser og alder tilgodeser det enkelte barn. Der planlægges løbende og holdene veksler i forhold til fag og indhold. Der arbejdes med Vaks(afkodningsstrategi) og testning med henblik på at understøtte elevens faglige læseudvikling Frikvartersprojekt for børn, som har det svært udenfor undervisningen. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Alle afdelinger arbejder med LP, hvilket har betydet, at færre elever ekskluderes fra det almene fællesskab. På en afdeling arbejdes med et trivselsteam, hvilket har hjulpet flere børn både fagligt og trivselsmæssigt. Samarbejdet med proceskonsulenterne er betydningsfuld for indsatsen, og det opleves, at kvaliteten i tilbuddet hele tiden forbedres, da der sker en løbende evaluering med forældre og proceskonsulent. Den socialpædagogiske bistand er samlet på få fagpersoner, hvilket har givet et løft i kvaliteten og i elevernes udbytte. Skoleafdelingerne er optaget af at udbygge samarbejdet omkring elever med behov for en særlig indsats, med henblik på at videndele indsatser, der virker, og dermed mindske segregering af elever. Der er positive tilbagemeldinger fra elever og forældre på vores arbejde med at højne trivslen for alle og for de elever, der modtager særlig indsats. Det betyder, at eleverne i vid udstrækning kan følge undervisningen i deres egen klasse. Arbejde med LP har effekt, så der i mindre grad tales om eksklusion og mere om inklusion, og hvordan der arbejdes med det overfor den enkelte elev. Der er på en afdeling udviklet en holddannelsesstruktur med ressourcer fra den traditionelle specialundervisning. Der er mange muligheder for at øge kvaliteten af denne struktur. Fra udviklingsmøder og samtaler med elever og forældre fremgår det, at holddannelser på tværs af alder og klasser øger Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 39 muligheden for faglig og social inklusion. Den ekstra støtteundervisning medvirker til at eleven kan følge klassens generelle faglige niveau. Udbyttet af frikvartersprojektet er, at børnene får skabt holdbare relationer til andre børn. Dansk som andet sprog Ressourcen anvendes som støtte i klassen og holdundervisning. Der tilbydes en lektion ugtl. til vores børn, som har behov for DSA undervisning. Undervisningen varetages af en lærer med ugekursus og erfaring fra modtageklasse. Ovenstående gælder kun for to af skolens afdelinger, da der på de øvrige afdelinger ikke er behov for undervisning i dansk som andet sprog. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Oplevelse af faglig progression gennem øget inklusion. Fremadrettet ønskes undervisningen integreret i alle fag fremfor for isoleret undervisning. Den største udfordring er, om eleverne udvikler sig tilstrækkeligt begrebsmæssigt, hvis de ikke har dansktalende forældre. Pædagogiske processer Alle skoleafdelinger har fortsat fokuseret på efteruddannelse af hele personalegruppen samt nøglepersoner indenfor udvalgte områder, der understøtter inklusion, elevernes faglige udbytte og trivsel. Der er udarbejdet handleplaner for trivels- og sundhedsfremmende initiativer ud fra vedtagne principper i skolebestyrelsen Inklusion er blevet understøttet ved, at der har været efteruddannelse af personalet indenfor CL (cooperativ learning) ICDP og LP år 2 og 5, ligesom nøglepersoner er blevet uddannet indenfor ICDP. I forhold til at kunne optimere elevernes faglige læringsudbytte er der uddannet 16 aktionsvejledere med det formål at kunne vejlede kolleger til at udvikle god undervisningspraksis, der understøtter elevernes læring. Alle lærere og pædagoger er præsenteret for aktionslæringsmodellen, der fremover skal udvikle god undervisningspraksis Vokal(elevplanskoncept) er afprøvet fra Børnehaveklasse til og 6 klassetrin, hvilket har understøttet fokus på, hvad elevernes skal lære indenfor de forskellige fag. Det har givet alle aktører både elever, lærere, pædagoger og forældre et brugbart dialogværktøj. Det understreges, at Vokal ikke er færdigudviklet og der Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 40 arbejdes på at forbedre konceptet, således at det i højere grad fokuserer på elevernes læringsprogression. Skolebiblioteket er udviklet til læringscenter med egen leder, hvor læsevejledere, It-heads (dansk, matematik, sprog og naturfag samt andre fagpersoner) er tilknyttet. Der er ud fra kommunens læsepolitik udarbejdet en handleplan for læsning, der understøtter elevernes læseindlæring gennem hele skoleforløbet. Læsevejledere har i samarbejde med Læsetek arbejdet med lokale indsatser m.h.t. at understøtte elevernes læsefærdigheder. En skoleafdeling har Internationalt samarbejde, der udmøntes i Comenius Projektet: The Power of Feedback og i NordPlus. Projekterne giver således mulighed for at udvikle elevernes interkulturelle kompetence, idet eleverne åbner deres øjne for verden, mødes med elever fra andre lande såvel virtuelt som reelt og sammen skabe et fælles læringsmiljø i bl.a. onlinebaseret projekt, der kan have forskelligt fokus i forhold til fag og læringsmål. Uddannelsesparathedsvurderingsredskabet har medvirket til at øge fokus på indsatsen mod fravær og fastholdelse af frafaldstruede elever. Det har betydet, at eleverne i højere grad oplever at have værdi og føler sig anerkendt i fællesskabet. Det har mindsket fraværet for aldersgruppen samt at eleverne oplever, at de har fået større indflydelse og medansvar for egen uddannelsesplan. Næste skridt er at arbejde målrettet med elevforventninger (Hattie) Legepatrulje kører på 3. år. I en skoleafdeling styrkes faglighed af, at medarbejderne i stor udstrækning er både i almen og i specialskolen. Det giver øget læring og styrker inklusionen i begge skoletilbud. Der er også på denne afdeling legepatruljer, hvor de store elever fra specialeklasserækken er de ansvarlige for at aktivere eleverne fra hele skolen. På skoleafdelingen med trivselsteam arbejdes for at klasserummet er et læringsrum. Læreren/pædagogen kan få hjælp til at skabe et godt undervisningsmiljø, og børnene skal opleve, at de voksne har tid til individuelle behov. Trivselsteamet er koordinator på indsats og synliggørelse af de interne kompetencer i huset. Indsatser: Individuelle samtaler, gruppesamtaler, forældrecoaching, Kognitiv-affektiv træning med børnegrupper, kollegial sparring omkring trivselsaktiviteter, klasseledelse og undervisnings-strukturer. Desuden er der en akuttelefon som kan anvendes, hvis klassen som læringsrum er truet – eller et barn har et særligt behov for voksentid. Der er fokus på elevinddragelsen gennem elevråd og frikvartersaktiviteter, hvor børnene er tovholdere. Der arbejdes med læreplan for rettigheder og pligter. SFO Derudover arbejdes med frikvartersprojekt for børn, som har det svært uden for undervisningen. Legepatrulje, AKT indsats ad hoc – f.eks. i pigegrupper. Projekt for førskolebørn ift. inklusion, trivsel og skoleparathed, DGI certificeret uddannede pædagoger betyder mere bevægelse i skole og SFO. En SFO-afdeling styrkes i inklusionen ved bl.a. at SFO 2 af børnene går ned i børnehaven hver uge og leger med de kommende førskolebørn. I SFO´en arbejdes generelt med forpligtende fællesskaber, hvilket vil sige, at børnene skal have oplevelsen af at kunne bidrage og føle sig vigtig i dette og samtidig kunne nyde af Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 41 fællesskabet. Der er aktiviteter, som styrker børnenes læring indenfor sociale færdigheder, indenfor bevægelse og faglige temaer bl.a. med naturen som læringsrum, konkret inddrager vi børnene i planlægning af aktiviteter. Der evalueres ved hjælp af fx feed-forward og feed-back til det enkelte barn og til gruppen som helhed. En SFO-afdeling arbejder i SFO-regi med inddragelse af lokalsamfundet via samarbejde med idrætsforeninger og billedskole. Igennem dette samarbejde styrkes kendskabet til foreningslivet, og der udvikles kompetencer både hos børn og personale, som kan videreføres og medinddrages i skoledagen og SFO. SFO deltager også i turneringer og større arrangementer f.eks. fodboldturnerringer og rollespil med andre institutioner og foreninger i omegnen. Gennem dette styrkes børnenes interne fællesskab og oplevelse af betydning i egen gruppe. Derudover dannes relationer til det omkringliggende samfund. I en SFO-afdeling kommer de kommende skolebørn på besøg en gang om ugen fra august måned og frem til maj, hvor de starter i førskole. Børnehaven deltager også til morgensang en gang om ugen. Derved får de kommende elever kendskab til SFO og skole og lærer både børn og voksne at kende, og derved lettes overgang fra børnehave til skole. Derudover sættes forskellige aktiviteter i gang på tværs af årgange, bl.a. DGI, lege, kreative processer omkring malerprojekter og andet. Hallen, multibanen og udendørs område er hver dag områder, hvor børn fra 0.kl til 6. kl. har fælles aktiviteter. I en SFO-afdeling arbejdes der med en tidlig kontakt i forhold til at sikre en god overgang fra børnehave til SFO/Skole. Processen er opdelt i 6 faser. 1. Kontakt på ledelsesplan i forhold til planlægning af processen. 2. kontakt på medarbejderplan i forhold til detailplanlægning. 3. Informationsfasen, hvor relevante informationer i forhold til overgangen planlægges, sådan at den viden, der er, i børnehaven omkring børnegruppen og det enkelte barn, bliver givet videre til SFO. Her aftales møder og samtaler med forældrene. 4. Besøgsfasen, hvor de aftalte besøg i hhv. børnehave og SFO gennemføres. Formål er at øge børnenes kendskab til SFO og medarbejdernes kendskab til børnene. 5. Før-SFO opstart, hvor børnene opstarter i SFO pr. 1. maj og frem til sommerferien. Her er der en medarbejder fra børnehaven, som midlertidigt overflyttes til SFO i 3 mdr. for at sikre bedst mulig overgang. 6. Medarbejder, der er udlånt fra børnehaven til SFO, tager sin viden med sig hjem til børnehaven. Derved styrkes kendskabet ti,l hvilke kompetencer børnene skal have med sig fra børnehave til SFO. Processen evalueres løbende. Derudover samarbejdes der med den lokale idrætsforening i forhold til særlige aktiviteter i SFO tiden. F.eks. at en SFO deltager i samtlige fælles arrangementer for SFOere i Holbæk kommune. Her kan nævnes Floorball turnering for SFOere, Børnestafetten i forbindelse med Træskibsfestival 2013, og SFO-cuppen 2014 i Vipperød. Børnene i SFO 2 tager stor del i planlægningen af aktiviteterne i SFO 2 gennem deres medbestemmelse. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 42 Løbende evaluering Det overordnede sigte er at kunne følge den enkelte elevs læringsprogression og udbytte. Der anvendes som minimum standardiserede diagnostiske test i dansk og i matematik samt nationale tests. Testene benyttes til at konstatere elevens faglige udbytte og læringsprogression Testene bruges i lærerens fortsatte tilrettelæggelse af undervisningen med henblik på yderligere undervisningsdifferentiering og styrker lærerens mulighed for dokumentation i forhold til elever og forældre med henblik på udarbejdelse af handleplaner. Den løbende evaluering foregår i øvrigt gennem dialog: • Lærerens/pædagogens dialog med eleven • Lærerens/pædagogens dialog med forældre • Teammøder, lærer – lærer - pædagog • Ledelsens dialog med teamet med fokus på skolens/teamets evalueringskultur. Der er udarbejdet standardskemaer i forbindelse med socialpædagogisk bistand. Disse skemaer udfyldes og evalueres i samarbejde mellem skole og hjem. Vokal anvendes som evalueringsværktøj til team og til dialog med elev og forældre. VOKAL er et elevplansværktøj, der kan følge den enkelte elevs faglige og sociale udvikling ud fra de centrale målsætninger. I en SFO-afdeling evalueres ved børnemøder, ved individuelle samtaler, fx ved brug af billeder, tegninger m.m. I en SFO-afdeling evalueres projekter og aktiviteter internt og eksternt løbende på personalemøder. Evalueringerne er skriftlige og bruges i fremadrettede projekter. To SFO-afdelinger evaluerer aktiviteterne på personalemøder, børnemøder og med det enkelte barn. Samarbejde mellem skole og hjem Der afholdes 1-2 forældremøder og 2 årlige skole/hjemsamtaler suppleret med samtaler efter behov. Elevplanen er udgangspunkt for den årlige samtale. Det er vigtigt, at forældre: Oplever sig anerkendt som ligeværdige samarbejdspartnere. Er med til at fastsætte sociale mål sammen med barnet, læreren og evt. pædagogen. Bakker op om de fastsatte mål. Påtager sig forældrerollen. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 43 Der er i år brugt VOKAL til at udarbejde elevplaner. Det har givet nogle udfordringer, da værktøjet i nogle tilfælde ikke har været så brugbart, som det kunne ønskes. Der er en god tradition for et tæt forældresamarbejde. Der er løbende dialog både via Skoleintra, telefon og ved personlig kontakt, når vi møder forældrene. En afdeling har arbejdet med det inkluderende forældrefællesskab. Arbejdet fortsættes gennem strukturen med klasse-forældreråd og repræsentanter for disse i afdelingsforældreråd. Trivselsteam er ligeledes en del af dette forældreråd, med henblik på at udvikle klassernes forældreråd. Skoleåret startes med et fælles forældremøde den første aften og herefter et kursus for forældrerødderne. Der er noteret 100 % tilstedeværelse til forældremøder i de to yngste klasser. Her startede forældresamarbejdet allerede i børnehaven, hvor skole inviterede til forældremøder og klasseråd dannedes inden skolestarten. Der er desuden noteret en fremgang i fremmøde i enkelte andre klasser. Sociale arrangementer, forældremøder og samtaler afvikles efter behov. I samtalen er der fokus på dialogen! I 1. klasse tager lærerne på hjemmebesøg. I en SFO-afdeling er man dagligt i kontakt med forældrene, enten telefonisk, eller fysisk når de afhenter børn. Forældrene inddrages ved konflikter mellem børnene, for at skabe tryghed hos børnene, ved at de ser, at personale og forældre samarbejder om at skabe optimale betingelser, for at børnene kan udvikle ansvarsfølelse for egen handling og adfærd, og dermed opnå inklusion i sociale sammenhænge. Positive fortællinger om børnene som det bærende i dialogen, både i dagligdagen og til møder m.m. I en SFO vægtes det daglige møde med forældre, da det har stor betydning for barnets trivsel. Forældrene inddrages i det enkelte barns trivsel. Det gode samarbejde med forældrene opleves af børnene og viser, at vi inkluderer både forældre og børn. I en SFO vægtes samarbejdet med forældrene højt. Der er jævnlige samtaler med forældrene omkring det enkelte barns trivsel. Derved sikres et godt fundament for samarbejde. Vi holder samtaler med forældrene i forhold til der, hvor det er vigtigt for barnets trivsel. Handleplan/udviklingsaktiviteter Synlig Læring Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel Digitalisering 44 Fælles uddannelse af lærere og pædagoger, vejledere og ledere, der fokuserer på følgende temaer: ● Hvad viser de nyeste forskning ● Effektive teammøder og samarbejde ● Tydelige mål, evaluering og feedback ● Den gode undervisning ● Opsamling og perspektivering Fælles metode/system til opsætning af mål for både underviser og elever: ● Feedforward, feedback ● Evaluering ● Tydelighed og struktur i undervisningen ● Tydelige mål ● Evaluering som en del af undervisningen - praksisværktøjer. ● Involvere eleven i egen praksis ● Fokus på progression ● Udvikling af VOKAL Kommunikationsstrategi omkring effekten og metoden til ”synlig læring” på Elverdamsskolen: ● Til ansatte ● Til elever ● Til forældre Understøttelse af implementeringen af synlig læring: ● Ledelsen via fastlagt spørgeskema til MUS, TUS, skolevandring ● Alle vejlederne (HEADS) via særlig fokus i observationsskema ● Til alle afdelinger købes der et antal bøger ”Den gode vurderingspraksis”. ● IT-head laver oplæg på alle afdelinger omkring forskellige redskaber, der fremmer synlig læring, herunder flipped Classroom. ● Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel Vi bruger start.skolen.nu, digitale læremidler, spørgeskemaet formular gennem Google drev, og Flipped Classroom. Hensigten er at: ● Der bliver udarbejdet en fælles handleplan for lærere og pædagogerne på Elverdamsskolen. Handleplanen udarbejdes af Læringscentret. ● Start.skolen.nu benyttes af ledelse, personale og elever til kommunikation og i læringsregi. ● IT-Heads holder oplæg for personalet om digitale læremidler og Flipped Classroom ● IT-Heads bliver tovholder for Mediepatruljen ● Ledelsen informerer forældrene via infobrev om digitaliseringsstrategien. ● Lærere og pædagoger får en fælles indføring i, hvordan der kan arbejdes med Flipped Classroom ● Spørgeskemaet-formular knyttes til Synlig Læring og benyttes til understøttelse af lærernes og pædagogernes undervisningsplanlægning ● der sker en videndeling på fagmøder, afdelingsmøder, i teams og til forældrene via eleverne ● At eleverne har mulighed for BOYD* m.h.p. at flest mulige kan arbejde med digitalisering Kommunikationsstrategi omkring metoden til ”digitalisering” på Elverdamsskolen. Hvordan sikrer vi den? Hensigten er at: ● Orientere om strategien og praksistiltag på første forældremøder i det nye skoleår. ● Orientere om strategien og vise praksistiltag for forældrene, der vil blive indbudt til forældreeftermiddag i temaugerne 41 og 44 i anledning af Folkeskolens 200 års jubilæum ● der bliver oprettet en videokanal, hvor der ugentligt vises nyt fra skolen ● Hvordan kommer det ud til forældrene? Understøttelse af implementeringen af digitaliseringen. Hensigten er at: ● It-heads får til opgave at understøtte lærere, pædagoger og elever i opfyldelse af de opstillede mål 45 ● ● Følge op med spørgeskemaer til personalet med det formål at justere indsats og tiltag Følge op ved på MUS og TUS samt skolevandring BOYD* : betyder at eleverne kan medbringe deres egen pc eller tablet. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen sætter stor pris på den gensidige tillid og stemning mellem børn, forældre og personale. Det giver en god trivsel. Det glæder os ligeledes at se det forholdsvis lave sygefravær blandt lærere. Vi bemærker, at der er store forskelle afdelingerne imellem, hvor ikke alle kan tilskrives de lokale og kulturelle omgivelser. Bl.a. ses en stor forskel på fordelingen af elev pc'er samt registreringen af elevfravær. Det ses at især SFO afdelingerne er stærke og stabile enheder, dog med meget stor forskellighed. Bestyrelsen er optaget af videndeling og ensartethed, hvor det giver mening. Det glæder bestyrelsen at se det store fremskridt i karaktergennemsnittet. Tanja Lange formand Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 46 Tornvedskolen Skoleleder: Finn Martensen Afdeling Jyderup Holbækvej 108 4450 Jyderup Daglig leder: Per Gjerrild Afdeling Kildebjerg Skamstrupvej 18 4440 Mørkøv Daglig leder: Jacob Plambeck Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 47 Rammebetingelser afd. Jyderup Tornvedskolen Antal klassetrin 10 Antal specialklassetrin 0 afd. Kildebjerg 10 10 0 0 2 til 3 1 til 2 468 403 31 21 10 40 21 19 Antal elever pr. normalklasse 21,8 22,3 21,2 Antal elever pr. lærer 11,9 11,7 12,2 6,2 6,8 5,5 Antal spor Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede 871 0 Normalklasser i alt Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) heraf sygefravær 4,0 4,0 4,0 heraf lederbevilget fravær 1,4 1,4 1,3 heraf ulovligt fravær 0,8 1,4 0,1 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt 84 44 40 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter 82 16 66 244 144 100 Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse) Regnskab 2013 kr. 36.268.601 Udgift pr. elev kr. 43.126 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 2.270 Antal elever pr. nyere pc Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 5,30 6.541 Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) 0 Antal lærerårsværk 60,1 29,1 31 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 35,9 34,8 36,9 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,04 Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent) 4,99 5,67 4,38 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 100 100 100 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 100 100 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 100 100 20 20 Timer pr. lærer til efteruddannelse Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 20 48 Resultater Tornvedskolen Holbæk Tornvedskolen kommune Fag 2012/13 2013/14 2013/14 Dansk, læsning 6,3 6 6,0 Dansk, retskrivning 5,8 5,2 5,5 Dansk, skriftlig 6,5 7 6,6 Dansk, mundtlig 7,1 6,6 7,3 Engelsk, mundtlig Matematik, Færdighedsregning Matematik, Problemløsning Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 7,5 7,8 7,4 6,3 5,8 5,7 5,5 4,8 5,2 6,2 6 6,4 Gennemsnit 6,4 6,2 6,2 Specialpædagogisk bistand Følgende funktioner varetages af kompetencecentret I forhold til det aktuelle behov: • Fagspecifik specialpædagogisk bistand og rådgivningen gennem ansat socialrådgiver til elever og forældre • Faglige kurser med holddannelse, herunder forebyggende specialpædagogisk bistand i læsning • AKT. Der udføres projekter i klasserne samt rådgivning af forældre ved hjemmebesøg • Dansk som andetsprog • Konsultativ bistand i forhold til lærerteams Tornvedskolen har oprettet inklusionsprojekterne ”Tanken og X klassen”, som en del af den specialpædagogiske bistand samt inklusionen Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 49 Formål: At støtte elevens klasseteam i at inkludere elever med behov for specialpædagogisk bistand i det lokale skoletilbud. Det bærende princip i den pædagogiske bistand er hurtig afklaring gennem netværksmøder i skolens kompetencecenter, hvor relevante personer mødes (psykolog, socialrådgiver, SSP, AKT personer, lærere, pædagoger ) Målgruppe: Elever fra 1. – 9. klasse Organisering inklusionsprojekterne Tilbuddene gives i varierende længde i både daglig tid og periode. De første uger er eleven til stede dagligt, således at lærere, pædagoger og elever har mulighed for at danne en god relation. Eleverne er efterfølgende fortsat tilknyttet stamklassen, hvor eleven har ”samtimer” i det omfang, det er muligt. I inklusionsprojekterne inddeles fortrinsvis i grupper efter alder og klassetrin. Tilbuddene har en særlig bemanding med både lærere og pædagoger. Principperne for den specialpædagogiske bistand er i skoleåret 13.14 forsøgt afstemt mellem Kildebjerg – og Jyderup afdelingerne på Tornvedskolen. Der arbejdes med anerkendende pædagogik og relations pædagogik. Der arbejdes på at bibringe eleverne selvværd samt at give dem individuelle faglige færdigheder. Der arbejdes konstant for at eleverne kan vende tilbage til deres hjemklasse på fuld tid. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Teamet fastsætter individuelle faglige og sociale mål for elever, der ydes specialpædagogisk bistand. Målene tilstræbes at svare til det potentiale, som eleverne vurderes til at have på det aktuelle tidspunkt. Det tilstræbes at yde en bistand således, at eleverne når de Fælles mål i fagene. Det er dog ikke alle elever, der har potentiale til det. Der arbejdes på, at eleverne benytter IT som redskab i den daglige undervisning, men det er ikke alle, der profiterer af denne mulighed. For nogle af eleverne gælder det, at de føler sig anderledes, når de skal bruge IT som dagligt redskab til læsning. Med fokus på IT i undervisningen håber vi, at det for alle elever bliver mere naturligt og dermed giver bedre mulighede for læring, uanset faglig formåen. Vi skal – i samarbejde med forældrene – forsøge at motivere elever til at bruge IT støttet læsning Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 50 samt i øvrigt anvende IT i undervisningen Det er nødvendigt fortsat at arbejde for at udvikle og effektivisere området – specielt med henblik på inklusion i det daglige fællesskab. Med omlægningen af specialundervisningsindsatsen og udlægningen af de økonomiske midler til elever med særlige behov, er der et skærpet fokus på anvendelsen af IT samt behov for en højere grad af undervisningsdifferentiering Dansk som andet sprog Gennemføres både som hold – og som individuel undervisning. Med vægt på den tidlige indsats. I Helhedsskolen varetager pædagogerne sproglig træning af tosprogede elever på mindre hold. Her trænes også udtale. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er tale om undervisning i dansk 2 eller specialpædagogisk bistand, da nogle af elevernes sproglige beredskab og fundament er en barriere for den videre faglige udvikling. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Mange af vores tosprogede elever klarer sig på lige fod med etnisk danske elever. Ved forrige afgangsprøve klarede flere af eleverne afgangsprøveresultater i top. Flere af vore elever har dog væsentlige problemstillinger. Fælles for eleverne er, at de kommer fra få familier, hvor det sproglige beredskab i familien ikke er tilstrækkeligt til at stimulere og udvikle børnenes sproglige kompetencer. Ligeledes udvises sociale problemstillinger. Den faglige udvikling vanskeliggøres af, at familiens – og dermed også elevens sproglige fundament er utilstrækkeligt. Vi samarbejder med SSP-konsulent, UU-vejleder, socialrådgiver og medarbejdere fra Familiecenter Holbæk om en koordineret indsats på området, idet de sproglige og sociale problemstillinger har sammenhæng. Området bør have særlig opmærksomhed. Pædagogiske processer Projekt fremtidens Folkeskole har i indeværende skoleår sat sit præg på Tornvedskolens pædagogiske processer. En total udskiftning i lederteamet har nødvendiggjort en ”ny begyndelse”, hvor de pædagogiske processer, principper og aftaler har været sat under ”lup” og løbende blevet drøftet. Det har derfor i høj grad været det fremadskuende i Tornvedskolens udviklingsplan, der har sat dagsordenen. Udviklingsplanen og de fire indsatsområder har dog i væsentlig grad sat retning for den pædagogiske udvikling. I samarbejde med skolebestyrelsen er iværksat og revideret aftaler, principper og besluttet et værdisæt ”hvorunder” Tornvedskolens pædagogiske Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 51 processer foregår. Et værdigrundlag er udformet. ”Glæde, ansvar og faglighed i fællesskab, er grundstenen i Tornvedskolens pædagogiske arbejde. I indeværende år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor Tornvedskolen selv har defineret, hvilke indsatser der bedst understøtter de 4 centrale målsætninger. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret 13/14 har Tornvedskolens udvalgte aktiviteter og initiativer været: Inklusion - Fælles møde om Holbæks inklusionsgrundlag - Reorganisering af brug af resurser - Reorganisering af udslusningsforløb - Årsplaner, mål, veje og løbende evaluering - Arbejde med klasserumsledelse - 2 refleksive teamsamtaler - kursusdeltagelse Faglighed - Fælles møde om Holbæks læsepolitik –og strategiplan - Gennemførelse af faglig læsning i alle fag - Læsebånd på 4. – og 5. årgang med rådgivning fra Læse-Tek Trivsel - Fælles møde om trivsel og inklusion - Udarbejdelse af fælles trivselspolitik for Tornvedskolen - Gennemførelse af elevkurser, aktiviteter med fokus på leg og bevægelse - Videndeling - Styrkelse af elevrådsarbejde Uddannelsesparathed - Styrkelse af arbejdet med uddannelsesparat.dk Samarbejde på tværs om elever i problemer Øget læseindsats Inddragelse af IT som dagligt redskab Hvad er gennemført? Inklusionsområdet: Der er igangsat inklusionsprojekter Der er udlagt midler på specialundervisningsområdet Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 52 Der er oprettet et kompetencecenter der understøtter lærere og pædagoger i inklusionsarbejdet Der arbejdes med klasseledelse med igangsætning af projekter og observationer i klasserne Faglighed: Der er udformet en læsepolitik Der er påbegyndt faglig læsning i fagene Der er uddannet læsevejleder Der har været igangsat Læseprojekter på mellemtrinnet Der har været IT baseret forsøgsundervisning i flere fag Trivsel: Der er udarbejdet en trivselspolitik Der er igangsat legepatruljer Der er igangsat trivselsfremmende aktiviteter i klasserne for at imødegå mobning Der er udført trivselsmålinger i klasserne Uddannelsesparathed: Der er sket en styrkelse af netværkssamarbejdet lokalt vedr. elever i problemer Indførelse af Vokal og uddannelsesparathed.dk Styrkelse af IT understøttet undervisning. Løbende evaluering Tornvedskolens to afdelinger har fra tiden som selvstændige skoler haft forskellige værktøjer til evaluering. I lærer/pæd. samarbejdet har været anvendt forskellige værktøjer, bl.a. SMITTE modellen. Den enkelte lærer i fagene udarbejder årsplaner, hvoraf fremgår periodiske mål. Målene er udtryk for progression frem mod Fælles mål for fagene. Der gennemføres lokale test i henhold til testplan og plan for afholdelse af nationale test. Der afholdes klassekonferencer efter hver test med henblik på afdækning af samt udarbejdelse af individuel mål- og handleplan for de elever, der har behov for det. Ledelsen indkalder til - og deltager i en konference årligt på årgangene. Teamet evaluerer løbende elevens udbytte af skolegangen i henhold til målene i årsplanen og resultater af lokale - og Nationale test. Forskelligt materiale anvendes bl.a. Dafolos elevprofilberegner. Der afholdes løbende elevsamtaler for målfastsætning og evaluering af undervisningen især fra 6.klassetrin. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 53 Lærere og pædagoger afholder planlægnings- og evalueringsmøder i henhold til nedenstående: 0.-5. klasse – et ugentligt møde a 1 time. Lærere og pædagoger (i Helhedsskolen) fastsætter individuelle faglige og sociale mål for de elever, der er aktuelle. 6.-9. klasse – typisk 1 månedligt møde a 1,5 timer SFO1 og – 2 har udarbejdet pædagogiske læreplaner. Disse understøttes af forløb og aktiviteter. Som afslutning på hvert forløb evalueres om målene i læreplanen er opfyldt for børnene Samarbejde mellem skole og hjem På baggrund af den nye skolereform er der taget ”tilløb til”, at samarbejdet ml. skole og hjem kan antage en anderledes karakter. Tornvedskolen to afdelinger har fra tiden som selvstændige skoler haft forskellige vedtagne principper for forældresamarbejde. Nedenstående udmøntning af principper har i skoleåret 13/14 været de bærende elemeter i forældresamarbejdet. Med den nye skolebestyrelses tiltræden vil samarbejdet mellem hjem og skole være det første område, der medgives opmærksomhed. Udmøntning af principperne for skole/hjem samarbejdet: Der afholdes to forældremøder pr. år pr. klasse. I forældremøderne deltager foruden klasselæreren en eller flere lærere, der er tilknyttet klassen. For at give lærerne den bedste indsigt i barnets hverdag kan den første forældresamtale i 1. klasse tilbydes som hjemmebesøg. Forældrene kan fravælge hjemmebesøget og i stedet afholdes samtalen på skolen. Skoleledelsen deltager i det første forældremøde i børnehaveklassen. Her orienterer skoleledelsen om de regler og normer, man ønsker skal være kendetegnende for skolens daglige virke. For at sikre medindflydelse på forældremødet og andre sociale arrangementer i klassen vælges et klasseforældreråd for et år ad gangen, med bl.a. den opgave at støtte det sociale arbejde i klassen. Alle tilbydes mindst 2 individuelle samtaler pr. barn/pr. år. I samtalerne deltager ud over klasselæreren en eller to andre lærere fra klassen. Lærerne aftaler indbyrdes hvilke lærere, der skal deltage i samtalerne. Sammen med indbydelsen til forældresamtalen sendes et forberedelsesskema til hjemmet. Skemaet skal sikre, at elever og forældre får mulighed for at gennemtænke hele elevens øjeblikkelige skolesituation. Skemaet udarbejdes af klassens lærere På baggrund af forberedelsesskemaet har klasselæreren en samtale med eleven inden forældresamtalen. Under denne samtale formuleres mål for elevens videre skolegang. Disse mål drøftes til forældresamtalerne. Alle elever i overbygningen modtager 3 gange årligt et meddelelsesblad, hvori deres standpunkt i de forskellige fag er bedømt efter 12 skalaen. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 54 Herudover har nedenstående ”iagttagelser” været anvendt: • Holder forældrene orienteret om klassens mål i de enkelte fag • Orienterer forældrene om elevens faglige og sociale udbytte af skolegangen • Inddrager elever og forældre i fastsættelse af individuelle mål for de elever, der har behov for det • Holder forældrene løbende orienteret om skolens/klassens samværsregler og andre aftaler • Orienterer forældrene om episoder og begivenheder, der har betydning for elevens trivsel og om ændring i elevens adfærd, som giver anledning til anerkendelse eller bekymring • Inddrager elever og forældre i drøftelser, hvis samværsreglerne overtrædes (individuelt/ klassevis) • Giver muligheder for at klassens forældre kan lære hinanden og klassens nærmeste medarbejdere at kende • Giver muligheder for pædagogiske og sociale drøftelser mellem forældre og medarbejdere og mellem forældrene indbyrdes • Giver muligheder for uformelt samvær mellem elever, forældre og medarbejdere Værdierne i skole/hjemsamarbejdet kommer til udtryk ved at forældrene: • Løbende følger op på skriftlige og mundtlige informationer • Holder de aftaler, som de aftaler med skolens medarbejdere • Deltager aktivt i skolens/klassens arrangementer • Løbende holder klasselæreren orienteret om forhold, der har betydning for eleven, og som klassens medarbejdere bør have kendskab til • Går direkte til klasselærer/faglærer, når de har spørgsmål omkring undervisningen eller elevens trivsel. Elevplan 1 gang årligt. På 0. – 5. årgang er der udleveret elevplan i tilknytning til 1. samtale På 6.-9. årgang er der i skoleåret arbejdet med uddannelsesplan i tilknytning til projekt uddannelsesparat.dk. Handleplan/udviklingsaktiviteter Synlig Læring Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel Digitalisering 55 Generelt på skolen opleves en "boblen" og nysgerrig tilgang til Synlig Læring. Klassernes tavler viser tydeligt at der er fokus på målsætninger og forbruget af "Post it" er steget væsentligt. Alle team på skolen er i gang med deres egne opstillede tiltag (udarbejdet i samarbejde med konsulent Thomas Nybo) i forhold til at implementere Synlig Læring i undervisningen. Der opleves at teams er ved at begynde at tænke "Hvad skal eleverne lære?", fremfor kun at tænke "Hvad skal eleverne lave?" Hovedvægten af de tiltag, som 0. - 9. årgang arbejder med i øjeblikket har fokus på læringsmål og synliggørelse af disse for såvel team som elever. Hvem gør det? Alle teams arbejder med deres egne selvvalgte fokusområde. Afholder lokale headsmøder, hvor vi i fællesskab arbejder på integreringen af IT i undervisningen, IT Superkids (mediepatruljer), caféeftermiddage for lærere, book en head, blog med alle informationer om digitale læremidler og andet guf, daglige ledere informerer og opfordrer på afdelingsmøder til brugen af de digitale platforme. Hvem gør det? Læringscenterlederen i tæt samarbejde med IT head samt fagheads. Hvornår sker det? Månedlige lokale headsmøder, IT Superkids hver uge, ca. fire caféeftermiddage pr. halvår samt informationer fra de daglige ledere jævnligt til onsdagsmeddelelserne. Hvornår sker det? Det kører i øjeblikket mellem de to perioder, hvor der er vejledning fra konsulenter. Skolebestyrelsens udtalelse Udviklingsplanen og de fire indsatsområder har i væsentlig grad sat retning for den pædagogiske udvikling. I skolebestyrelsen er iværksat og revideret aftaler, principper og besluttet et værdisæt ”hvorunder” Tornvedskolens pædagogiske processer foregår. Et værdigrundlag er udformet. ”Glæde, ansvar og faglighed i fællesskab”, er grundstenen i Tornvedskolens pædagogiske arbejde. Skolebestyrelsen har gennem de udlagte midler til udviklingsarbejder i de 8 skoledistrikter, understøttet udviklingstiltag på Tornvedskolen, som har tilgodeset både underhuset (0-5.kl) og overhuset (6.-9.kl). Særligt kan nævnes tiltag på inklusionsområdet samt fælles valgfagstiltag i overhuset. Skolebestyrelsen betragter Tornvedskolen som en fire sporet skole med fleksible muligheder for samarbejde mellem afdelingerne. Det, at afdelingerne er ligeværdige gør, at samarbejdet mellem ledelse, lærere og pædagoger på tværs af afdelingerne bærer frugt, således at Tornvedskolen fremstår som en udviklingsorienteret skole. Generelt på skolen oplever skolebestyrelsen en "boblen" og nysgerrig tilgang til udviklingen af Tornvedskolen. Igangsætningen af forløbet ”Synlig Læring” samt fælleskabet mellem afdelingerne har lagt fundamentet til en skole i go udvikling på kerneopgaven, til gavn for vore elever. Fremadrettet sættes fokus på indsatser omkring styrket faglighed- Alle elever vil blive testet i læsning, stavning og matematik gennem nationale test eller egne skoletest. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 56 Sofielundskolen Skoleleder: Jørgen Schandorff Afdeling Bjergmarken Bispehøjen 2 4300 Holbæk Daglig leder: Henrik Hansen SFO-leder: Anne G. Hansen Afdeling Østre Tidemandsvej 1 4300 Holbæk Daglig leder: Henrik Hansen SFO-leder: Anne G. Hansen Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 57 Rammebetingelser Sofielundskolen Antal klassetrin Antal specialklassetrin afd. Bjergmark afd. Østre 10 10 7 8 8 0 3 til 5 1 til 2 1241 964 277 47 47 315 266 49 52 40 12 23,0 22,9 23,1 Antal elever pr. lærer 8,8 9,6 6,8 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 10 9,1 13,2 Antal spor Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse heraf sygefravær 4,6 4,0 6,6 heraf lederbevilget fravær 2,8 2,6 3,4 heraf ulovligt fravær 2,6 2,4 3,3 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt 108 86 22 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter 197 129 68 Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse) 431 307 125 11.933 8.134 3.800 Antal lærerårsværk 94,7 69,7 25 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 33,6 34,3 32,9 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,1 0,19 0 Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent) 5,62 5,85 5,17 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 95,9 97,9 87,8 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 95 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 85 23,9 94 Regnskab 2013 kr. 52.184.424 Udgift pr. elev kr. 43.706 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 3.037 Antal elever pr. nyere pc 4 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 3450 Ressource til dansk som andetsprog (timer) 1750 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) Timer pr. lærer til efteruddannelse Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 42,4 58 Resultater Holbæk Sofielundskolen Sofielundskolen kommune Fag 2012/13 2013/14 2013/14 Dansk, læsning 6,1 6 6,0 Dansk, retskrivning 5,4 5,2 5,5 Dansk, skriftlig 5,8 7,3 6,6 Dansk, mundtlig 7,7 7 7,3 Engelsk, mundtlig Matematik, Færdighedsregning Matematik, Problemløsning Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 6,8 7,8 7,4 5,7 6,5 5,7 5,2 5,5 5,2 5,9 8,1 6,4 Gennemsnit 6,1 6,7 6,2 Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand ydes i videst muligt omfang i elevernes normale klassemiljø og planlægningen heraf indgår som en del af skoleårets planlægning. Elever der får specielpædagogisk støtte får løbende vurderet deres udbytte at tilbuddet, derved forsøges sikret, at flest muligt elever kan tilbydes optimal støtte. Den specialpædagogiske indsats på Sofielundskolen sker efter aftale med psykolog fra Børnekonsulentcentret, lærere, ledelse og forældre og udmøntes indenfor følgende områder: Læsning AKT Familieklassen Specialklasser Stjerneskuddet (S-klassen) Indsatsen indenfor læsning sker indenfor følgende områder: - Daglig læsning i læsebånd - Faglig læsning – aktionsforløb Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 59 - Læsekonferencer - Opdagende skrivning (med eller uden it-støtte) - Læseteknologi for alle Indsatsen indenfor AKT: AKT-lærere og vejlederne giver sparring til kollegaer og støtter indsatsen i klasserne i tidsafgrænsede forløb. Indsatsen i Familieklassen: Forældre og elever tilbydes hjælp og støtte via ”kurser” på 2x3 timer ugentligt i mindst 6 sammenhængende uger. Der arbejdes med konkret mål og scoreskemaer i samarbejde med teamet omkring eleven. Indsatsen indenfor specialklasserækken: Det overordnede formål er at knytte flest mulige børn med generelle indlæringsvanskeligheder til den almindelige folkeskole. Formålet med specialklasserne er, at der via individuelt tilrettelagt undervisning og et tæt samarbejde mellem hjem, skole og fritidstilbud gives et helhedstilbud, der sikrer optimal udvikling fagligt, personligt og socialt. Målgruppen er børn med generelle indlæringsvanskeligheder, som ikke i tilstrækkelig grad profiterer af at modtage undervisning i et alment tilbud. Specialklasserne er placeret i hhv. indskolings-, mellemtrins- og udskolingsafdeling, og de undervises af personale, som også underviser elever i det almene område, og som indgår i teamsamarbejdet med det øvrige personale på skolen. Specialklasserne deltager i fællesskabet i afdelingen/årgangen i det omfang det giver mening, ligesom der er samarbejde mellem klasser om temaer og/eller elever. Indsatsen inden for Stjerneskuddet: Elever med behov for særligt tilrettelagt undervisning inkluderes i den almindelige folkeskole gennem gradvis udslusning til stamklassen i så stort omfang, som det er muligt for den enkelte. Målgruppen er normalt begavede børn med ADHD eller ADHD-lignende udfordringer. Børn der har svært ved at skabe strukturer og aflæse de sociale koder; der har brug for et miljø, hvor læreren skaber struktur og forudsigelighed, sætter tydelige rammer og regler. Gennem særlig tilrettelagt træning og undervisning indlæres social adfærd, og der skabes tilpas faglig udfordring for den enkelte elev. Dagligdagen er struktureret med genkendelige rutiner i undervisningen i alle skolens fag. Forældresamarbejdet sker i samarbejde mellem teamet i Stjerneskuddet, stamklassens team og skolens ledelse. Der arbejdes med læringsmål for det enkelte elev. Elevgruppen råder over egne lokaler, hvor holddelingen sker i relevante, mindre fællesskaber. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 60 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Vi arbejder fortsat ud fra konteksten: Vi gør det, vi ved virker. Vi arbejder strategisk og systematisk med udfordringer i barnets kontekst. Det pædagogiske personale indgår i team, hvor fokus er på samarbejdende refleksioner og diskussioner om læringsmål og effekten af egne undervisningsstrategier som forudsætninger for et inkluderende læringsmiljø. At den socialpædagogiske indsats er samlet på få fagpersoner understøtter udviklingen af kompetencer og medvirker til at sikre kvaliteten og elevernes udbytte. Der har gennem hele skoleåret været, og der er fortsat fokus på den specialpædagogiske indsats indenfor læsning på Sofielundskolen. Skolens læsehandleplan er således færdiggjort i skoleåret 2013/2014 og danner nu platform for arbejdet med læseindsatsen. Indsatsen omfatter bl.a. intensive læsekurser, test, læsekonferencer og læsevejledernes funktion og opgaver er præcis beskrevet i forhold til læsehandleplanen og årgangsbestemte indsats. Læsehandleplanen kan findes på skolens hjemmeside. Det vurderes at indsatsen med udarbejdelsen af læsehandleplanen er af stor værdi for elevernes udbytte af den specialpædagogiske indsats med fokus på læsning. Dansk som andet sprog På Sofielundskolen sætter vi fokus på, at udvikling af sproget spiller en central rolle i forhold til elevernes muligheder for at klare sig godt i uddannelsessystemet. Vi ser sprog som en dynamisk størrelse, der udvikles i den sammenhæng man er i, som en naturlig del af faglig læring i alle fag. Elever udvikler sproglige kompetencer ved at bruge det og ved at italesætte egen læring (refleksion). Indsatsen i Dansk som andet sprog tilrettelægges og udføres i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag. På Sofielundskolen, afdeling Bjergmarken vil der i skoleåret 14-15 fortsat være et team af lærere, som understøtter at få sproget i faget ind i undervisningen. Der vil i 2 perioder komme en fra “Sproget i Faget” ud i hver klasse. I samarbejde skal der planlægges og udføres et forløb, hvor der er særlig fokus på sproget i fagene. Vi benytter aktionslæring som metode til at målsætte, planlægge og evaluere. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 61 Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Indsatsen i Dansk som andet sprog tilrettelægges og udføres i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag. Det vurderes at den systematiske brug af dialogisk læsning i børnehaveklassen og i første halvdel af 1. kl. øger de tosprogede elevers aktive ordforråd og deres danskfaglige kompetencer i forhold til at kunne anvende længere og mere beskrivende sætninger. Det vurderes endvidere at Sproget i faget: - Fremmer et bedre læringsmiljø, så eleverne får nemmere ved at nå læringsmålene Motiverer vores elever til selv at gå i gang med deres arbejdsopgaver Får eleverne til at fastholde fokus i undervisningen Får eleverne til selv at sætte ord på deres læring Eksempler på redskaber i sproget i faget: Cooperative learning, forforståelse/stilladsering af viden, læsestrategier, fagsprog, opbygning af ordforråd. Pædagogiske processer De pædagogiske processer tager udgangspunkt i Fremtidens Folkeskole og Sofielundskolens udviklingsplan for 2012-2013. Indsatsen for mere inklusion I forhold til udviklingsplanen for 2012-2013 er der fortaget initiativer indenfor flg. områder: - Pædagogisk ledelse tæt på. Den pædagogiske ledelse tæt på er udmøntet gennem øget fokus på samtale med den enkelte medarbejder, samtaler med teamet samt pædagogisk observation med fokus på klasseledelse og relationskompetencer herefter feedback til den enkelte lærer. - Aktionslæring og faglig vejledning fra skolens vejledere. Aktionslæring og faglig vejledning fra skolens vejledere er ”sat i system” bl.a. gennem deltagelse i uddannelsesforløb via Fremtidens Folkeskole og vedholden fokusering på metoden fra ledelsen. - Aktionslæring og faglig vejledning fra eksterne konsulenter, fx fra LæseTek og BørneSpecialCenter 2 Aktionslæring og faglig vejledning fra eksterne konsulenter er primært foregået i Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 62 samarbejdet med LæseTek, men der har ligeledes været gjort brug af konsulenter fra BørneSpecialCenter 2. Udarbejdelsen af skolens læsehandleplan er foretaget med konsulentbistand fra LæseTek. Udover indsatser beskrevet i udviklingsplanen har vi haft fokus på output fra E-protokol. Programmet kan give indsigt i og overblik over elevernes fremmøde – og fravær. En mere systematisk bearbejdning af data for fremmøde vil understøtte fastholdelsen af fraværstruede elever. Derudover afholdes 2 årlige udskolingskonferencer med deltagelse af UU-vejleder, AKT-vejledere og skolens ledelse. Der er gennem året uddannet et antal ICDP-vejledere blandt skolens lærere og pædagoger. Samarbejde mellem undervisning og SFO: Alle klasser i helhedsskolen har tilknyttet en primærpædagog, der sammen med klassens lærere sikrer sammenhæng mellem skole og SFO. Pædagoger støtter og deltager i undervisningen, bl.a. ved holddeling. Dette medvirker til øgede muligheder for differentiering samt styrkede muligheder for kontakt ml. børn og voksne. Der er fælles teamsamarbejde omkring klasserne. Teamsamarbejdet sikrer et pædagogisk forum for videndeling og kollegavejledning vedr. undervisning, læring og pædagogisk udvikling samt et forum for udvikling af nye organisationsformer på tværs af klasserne. Indsatsen for styrket faglighed I forhold til udviklingsplanen for 2012-2013 er der fortaget initiativer indenfor flg. områder: - Vi gør det, vi ved virker. John Hatties metaanalyse har dannet baggrund for årets skoleudviklingsaktiviteter. Kursusaktivitet med Lene Heckmann for alle lærere og pædagoger understøtter ”vi gør det, vi ved virker”. - Vi tester for at synliggøre læring. Alle elever testes i læsning, stavning og matematik (nationale test eller skoletest). Ved klassekonferencer, med deltagelse af ledelse, lærere og vejledere, udarbejdes individuelle handleplaner for elever med særlige udfordringer. Forældre inddrages efterfølgende – forventningsafstemning. - Lærere og ledelse indgår i samskabende reflektionsrum med henblik på udviklings af relevante undervisningsstrategier målrettet den enkelte elev. Dette understøttes bl.a. gennem Den Kollegiale årsplan som på afd. Bjergmarken opstiller årgangsteamets målsætning og således understøtter teamsamarbejdet. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 63 - Heads skal understøtter udvikling af tværgående fagteam bl.a. i relation til udvikling af digitale læringsplatforme. Beskrivelse af og forventningerne til Heads-funktionen har ikke været tydelig nok. Det har således været svært for såvel Heads som den enkelte medarbejderne, at indtænke Headsfunktionen i det daglige arbejde. Fremadrette sikres retning på funktionen bl.a. gennem øget tilknytning til Læringscentret. - Lektiehjælp til alle. Der er tilbudt elever deltagelse i lektiecafe i SFO og Åben skole. Udover indsatser beskrevet i udviklingsplanen skal alle skolens lærere og en stor del af pædagogerne gennemfører et længerevarende uddannelsesforløb i ”Cooperative learning”. Forløbet forventes afsluttet i 2014-2015. Indsatsen for bedre trivsel I forhold til udviklingsplanen for 2012-2013 er der fortaget initiativer indenfor flg. områder: - Skole-hjemvejlederen deltager i forældremøder/-samtaler omkring: De to-kulturelle forældre til skolebegyndere og alle elever i socialt udsatte positioner. - Skole-hjemvejlederen deltager i forskellige trivselsprojekter for socialt udsatte børn, unge og familier i Holbæk Øst-by-område (fx projekt 4300). - Skole-hjemvejlederen samarbejder med kollega fra Isefjordsskolen om tværgående udfordringer i Holbæk by. Udover indsatser beskrevet i udviklingsplanen har skolen indenfor sundhedsfremmende aktiviteter deltaget i Sund Skole Nettet hvis formål er at fremme sundhed i folkeskolen. Indsatsen for højere Uddannelsesparathed I forhold til udviklingsplanen for 2012-2013 er der fortaget initiativer indenfor flg. områder: - Kontaktlæreren skal sammen med UU-vejlederen kvalificere UPV´en med henblik på rådgivning af elev og forældre. Uddannelsesparat.dk er benyttet som dialogværktøj ved skolehjemsamtaler og mellem lærere og UU-vejleder. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 64 Løbende evaluering På Sofielundskolen arbejder vi strategisk og systematisk med evaluering. I praksis betyder det, at vi har en testpolitik, der lægger vægt på, at de prøver, eleverne deltager i, bliver fulgt op af tilbud om målrettede kurser for de elever, der har brug for særlig tilrettelagt undervisning med henblik på et fagligt løft. Dansk med fokus på Læsning. I børnehaveklassen testes eleverne i august/september. Eleverne testes igen i slutningen af skoleåret. I børnehaveklassen påbegyndes prøvesættet IL- basis. Dette fortsættes i 1. klasse. Prøveresultater bliver efterfulgt af målrettede kurser for de elever, der har behov. I maj bliver der ligeledes taget en ordlæsningsprøve, som vil ligge til grund for kurser i læsestrategier i 2. klasse. I efteråret tages samme prøve i 2. klasse, hvorefter man kan iagttage, om eleverne har haft en tilfredsstillende udvikling i læseprocessen. Eleverne testes ligeledes i efteråret med staveprøve samt en individuel læseprøve og resultaterne drøftes på klassekonferencer. I maj testes 2. klasserne med en ordlæsningsprøve. I juni testes 2. klasse testes med non-ord-stavning fra DVO (Dansk Viden Center for Ordblindhed). Testens formål er at identificere de elever, som er i risiko for dysleksi. I efteråret 3. klasse testes alle elever igen med læsetest for at iagttage, om eleverne har haft en god læseudvikling. I maj 3. klasse bliver eleverne testet med en klasseprøve, en sætningslæseprøve. I slutningen af 3. klasse testes eleverne, som var i risiko for at have dysleksi igen. I maj 4. klasse bliver eleverne testet med en klasseprøve, en sætningslæseprøve. I 7. klasse testes eleverne med en prøve i læsning af forskellige teksttyper. Alle elever som modtager undervisning på mindre hold i dansk, testes individuelt en gang årligt i læsning og/eller stavning Matematik: I matematik tester afdeling Bjergmarken med testen ”Mat- prøve” på 1.- 2.-5- og 7.klassetrin, i afdeling Østre testes alle klasser med MG-prøven. Klassekonferencer: Evaluering og opfølgning fortsættes i samarbejde med læsevejleder på klasse- og fagkonferencer i dansk. Resultater af de nationale test inddrages ligeledes i disse konferencer. Individuelle elev- og udviklingsplaner: Der udarbejdes Elevplaner for alle elever to gange årligt. På Sofielundskolen benyttes elevplansprogrammet Uddannelsesparat.dk for elever i 7.-9. klassetrin og programmet Vokal er Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 65 benyttes som pilotprojekt på 4. klassetrin. Der udarbejdes udviklingsplaner for elever i specialtilbud (Stjerneskud samt specialklasserækken) med enkeltintegreret støtte samt afholdes statusmøder med personale og forældre. Ledelsen deltager i teammøder og drøfter indhold og arbejde med årsplaner. Samarbejde mellem skole og hjem Skole/hjemsamarbejdet sker i forlængelse af principper på området. Elevplaner indgår i skolehjemsamtaler to gange årligt og hjemsendes til forældre før samtalen. Der afholdes 2 forældremøder årligt. Det sikres ved planlægningen, at alle klassens lærere bliver præsenteret for forældrene. Klasselærere og pædagoger deltager normalt ved begge forældremøder. Elevplanen eller uddannelsesplanen er udgangspunkt for forældresamtaler. Klassens lærere og pædagoger indkalder 2 gange årligt barn og forældre til personlig samtale, og i øvrigt efter behov. Samtalerne organiseres, så alle klassens lærere får mulighed for at komme med deres bidrag. (ex. ved deltagelse, åbent hus, skriftligt eller via elevplanen). På udvalgte klassetrin i overbygningen deltager UU vejlederen. Øvrige samtaler tilbydes efter behov. Forældre til børn med særlige behov tilbydes et udvidet skole-hjemsamarbejde. Alle klasser benytter ugeplaner. Af ugeplanerne fremgår det, hvad klassen arbejder med i den pågældende uge/periode. Ugeplanerne lægges på forældreintra og udleveres i papirudgave til de forældre der ønsker det. Der afholdes 1-2 sociale arrangementer årligt, hvor lærere og pædagoger deltager. Arrangementerne planlægges af lærere og pædagoger evt. i samarbejde med klasserådene. Der afholdes normalt 4 klasserådsmøder om året. Klasselæreren og primærpædagogen er fødte medlemmer af klasserådet. Når eleverne kommer i 7. klasse benyttes protokolprogrammet E-protokol. Herved sikres såvel skolens overblik over elevernes fremmøde som forældrene mulighed for løbende at følge med i elevens fremmøde. Handleplan/udviklingsaktiviteter Synlig Læring Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel Digitalisering 66 Synlig Læringsvejledere: Ansættelse af IT- supporter Der nedsættes en gruppe af interne Synlig læringsvejleder, der er ansvarlige for at yde sparring og vejledning af team og medarbejdere enkeltvis. Disse er tilknyttet læringscenteret. Opgradering af materiel Uddannelse: Foregår gennem IT-supporter, Head, fagudvalg, teammøder, læringscenter, mediepatrulje og Synlig Læringsvejledere. Fælles kursus/aktionslæringsforløb for alle medarbejdere Uddannelsesforløb for alle interne Synlig Læringsvejledere Vejledning og sparring af team: Alle team tilknyttes en intern Synlig læringsvejleder der yder sparring og vejledning til teamet Alle team vil modtage vejledning og sparring af en ekstern Synlig læringsvejleder Understøttelse af implementeringen af digitalisering: Digitalisering i fagene: Der sættes fokus på digitalisering gennem udvalgte indsatsområder. Start.skolen.nu benyttes af lærere, pædagoger og elever i læringsregi. VOKAL anvendes til at målfastsætte og give feedback fra 0.-6.årgang. Uddannelsesparat.dk anvendes som elvplansværktøj fra 7.-9.årgang. Ledelsen deltager løbende på teammøder med fokus på at understøtte teamet i deres arbejde med Synlig Læring Digitalisering i fagene understøttes af Head og fagudvalg Klasserumsobservationer og sparring enkelte medarbejdere: Forsøg med virtuel undervisning for udvalgte elever Synlig Læringsvejledere foretager klasserumsobservationer og yder kollegial sparring. Digital dannelse: Ledelsen foretager klasserumsobservationer med fokus på ”klasseledelse”, ”relationskompetence” eller ”Fagdidaktisk læringskompetence” ud fra medarbejderens eget valg. Efterfølgende gives sparring på observationen. Digital dannelse som et fast punkt på forældremøderne i 3. og 5. årgang. SSP inviteres til at holde et oplæg for forældrene. Handleplan: Kommunikationsstrategi: Hvert team udarbejder handleplaner for deres arbejde med Synlig Læring. Start.skolen.nu benyttes af alle medarbejdere til kommunikation. Udarbejdelse af skabelon for årsplaner: Der etableres et rum for formidling af skolens Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel Teamet er ansvarlig for at arbejde med elevens digitale dannelse. SFO er ansvarlig for at arbejde med elevens digitale dannelse. 67 Skole-hjem-samtalerne tager som udgangspunkt afsæt i VOKAL og UPV Understøttelse af implementeringen: Foregår gennem Synlig Læringsvejledere, fagudvalg, teammøder, læringscenter og ledelse ugentlige læringsaktiviteter til forældrene. IT/medieværksted i SFO Handleplan: Der udarbejdes en fælles handleplan for digitalisering som beskriver tiltagene detaljeret. Indkøb af bøger ”Den gode undervisningspraksis” og ”Den gode time” Digital understøttelse: VOKAL Upv.dk ffm.emu.dk Skolebestyrelsens udtalelse Kvalitetsrapporten er drøftet og taget til efterretning. Skolebestyrelsen kan med glæde konstatere, at karaktergennemsnittet ligger væsentlig over gennemsnittet for Holbæk kommune. Skolebestyrelsen anerkender det store arbejde, som ledelse og personale har ydet. Især bemærkes den øget indsats for fremadrettet at styrke det danskfaglige, med implementering af læsehandleplan og fokus på ’sproget i faget’. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 68 Isefjordskolen Skoleleder: Mette Hunsdahl Afdeling Holbæk Vandtårnsvej 3 4300 Holbæk Daglig leder: Michael Larsen Afdeling Orø Bygaden 50 Orø 4300 Holbæk Daglig leder: Mai-Britt Just Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 69 Rammebetingelser Isefjordskolen Antal klassetrin Antal specialklassetrin afd. Holbæk afd. Orø 10 10 7 0 0 0 2 til 4 1 600 31 174 173 1 31 28 3 20,4 21,4 10,3 Antal elever pr. lærer 9,7 10,1 5,3 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 7,1 7,0 7,3 Antal spor Antal elever heraf i specialklasser heraf tosprogede 631 0 Normalklasser i alt Antal elever pr. normalklasse heraf sygefravær 3,2 3,1 3,8 heraf lederbevilget fravær 2,1 2,0 3,4 heraf ulovligt fravær 1,8 1,9 0,1 56 46 10 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter 132 131 1 Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse) 202 190 12 6,7 6,9 4,7 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 4.849 4800 49 Ressource til dansk som andetsprog (timer) 4.480 4480 0 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Regnskab 2013 kr. 31.152.182 Udgift pr. elev kr. 49.370 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 2.160 Antal elever pr. nyere pc Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) 0 Antal lærerårsværk 53,9 50,5 3,4 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 37,1 36,8 37,3 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,04 0,04 0 Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent) 8,61 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 97 97 99 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 52 52 0 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 45 45 0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 24 24 22 Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 70 Resultater Isefjordskolen Isefjordskolen Holbæk kommune Fag 2012/13 2013/14 2013/14 Dansk, læsning 5,4 5,4 6,0 Dansk, retskrivning 5,1 5,3 5,5 Dansk, skriftlig 5,7 6,6 6,6 Dansk, mundtlig 6,4 6,5 7,3 Engelsk, mundtlig Matematik, Færdighedsregning Matematik, Problemløsning Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 6,3 7,2 7,4 6,4 5,8 5,7 4,8 5,6 5,2 6,1 6,7 6,4 Gennemsnit 5,8 6,1 6,2 Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand gives næsten udelukkende i det almene klassemiljø, hvor evt. ekstra ressourcer anvendes til udvikling af et inkluderende undervisningsmiljø, der understøtter den enkelte elevs sociale og faglige udvikling så tæt på nærmiljøet som muligt. Det indebærer, at opgaven løses enten af teamets lærere og pædagoger, eller af en af skolens fastansatte ressourcepersoner, der tilknyttes teamet i en periode. Der tilbydes derudover særlige faglige forløb udenfor undervisningstiden, det kan f.eks. være dysleksiundervisning, koncentrerede kursusforløb eller strukturerede og målrettede lektiecaféer. AKT teamet understøtter aktivt teamets arbejde med trivsel i klassen, herunder med tilbud til alle klasser om forløb omkring ”bedre trivsel”. AKT-projektet har fokus på at understøtte børn i deres normale kontekst. Skolens lærings- og inklusionscenter har tilknyttet medarbejdere med særlige kompetencer indenfor det specialpædagogiske område, og disse understøtter teamene i indsatsen. Der arbejdes målrettet og fleksibelt med en inklusionsindsats, der fokuserer på udvikling af læringsmiljøer, tydelige strukturer, viden om børn med særlige behov, fastholdelse af elever i skolen m.m. AKT- Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 71 teamet er gearet til fleksibel, hurtig, effektiv og forebyggende indsats. Isefjordskolen har LP-tilgangen og som fælles afsæt. LP-tilgangen indebærer bl.a., at der er et fælles fokus på arbejdet med udvikling af læringsfællesskaber og kontekst frem for fokus på individ. Derudover understøtter den fælles CL-tilgang arbejdet, ligesom det begyndende fokus på læringsmål og synlig læring er en fælles forståelse. Disse fælles tilgange er i løbet af året blevet suppleret med ICDP kompetencer, som nu for alvor sættes i spil. Der er hele året blevet arbejdet i et projekt omkring udvikling af samarbejdet med børnedistrikt Isefjord om overgange. Her er der særligt fokus på forberedelse af og indslusning af elever med særlige behov. Der arbejdes især med udvikling af læringsfællesskaber, der modsvarer de konkrete børns udviklingsbehov. Der er desuden i skoleåret sat fokus på udvikling af fælles pædagogiske tilgange i skole og dagtilbud. Undervisningen på Isefjordskolen er struktureret i selvstyrende årgangsteam. Her tilrettelægges undervisningen fleksibelt efter læringsbehov hos den konkrete børnegruppe. Der arbejdes på tværs af klasser på årgangen, og her er holddeling et udbredt værktøj i arbejdet. Der arbejdes med mange kriterier for holddeling, men i denne sammenhæng er holddelingen organiseringsformen, også når der skal tilrettelægges specialpædagogisk indsats. Åben skole tilbyder særlig tilrettelagt opbakning til lektier eller mindre kurser til elever med behov for dette. Skolens øvrige lektiecafeer arbejder med målrettet indsats i samarbejde med forældre. Skolen er i tæt samarbejde med Børnekonsulentcentret om indsatser i klasser og årgange, ligesom der er et tæt samarbejde med skolens tilknyttede socialrådgiver om at understøtte børn og familier bedst muligt. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Den fælles kontekstbaserede tilgang sikrer sammen med det tætte samarbejde med forældre, at der konstant er fokus på tilpasning af kontekst og indsats, så udbyttet af indsatsen bliver optimalt. Målet er, at vi løbende får afprøvet, om indsatsen virker – og hvis den ikke virker gør vi noget andet. Det fælles fokus på en inkluderende undervisningspraksis skal sikre, at færre elever ekskluderes fra fællesskabet. Holddelingen som organisationsform er bredt implementeret, og det giver god mulighed for at målrette faglige forløb så alle elever udfordres på rette niveau og mødes med den rette pædagogik. Der er arbejdet med en meget struktureret indsats omkring læseresultater i især indskoling, og det Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 72 er tydeligt, at det medfører, at færre elever falder fra fagligt. Den nye læsehandleplan implementeres nu, og det indebærer bl.a. øget fokus læsning i alle fag på alle klassetrin. Dansk som andet sprog Skolen varetager dansk som andetsprog dels modtagelsesklasser og dels i almenundervisningen. Der har i skoleåret været etableret 4 modtagelsesklasser, som et samlet kommunalt tilbud. Der arbejdes målrettet med udvikling af sprog, faglighed og kultur. Undervisningen i modtageklasser sker i et tæt samspil med almenklasser, og eleverne integreres hurtigst muligt i relevante aktiviteter og undervisning på skolen. I almenklasserne tilrettelægges indsatsen omkring dansk som andet sprog som en integreret del af det samlede undervisningsforløb. Teamene er tillagt ressourcer til løsning af opgaven, og de særlige indsatser kan således tilrettelægges som en del af den daglige undervisning. Alle lærere har over en treårig periode indgået i et kompetenceløft indenfor arbejdet med sprogudvikling i fagene. Kompetenceløftet var en del af Holbæk Kommunes integrationsstrategi. Der er fokuseret på pædagogernes rolle i sprogarbejdet i indskoling. Skolens skolehjemvejleder har nu i tre år arbejdet målrettet med at understøtte familier med anden etnisk baggrund en dansk, så de familier der har behov, kan blive understøttet i hvordan de bakker deres børn op i skolearbejde og sprogudvikling. Der har i skoleåret været særligt fokus her i samarbejde med familiecenter. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Vi ser en fremgang indenfor denne gruppes faglige resultater, men vi har stadig en udfordring med at sikre et høj fagligt niveau og uddannelsesparathed for en mindre del af den gruppe af elever, som har anden etnisk baggrund end dansk. Vi ser fortsat, at især drenge i denne gruppe klarer sig dårligere fagligt end de etnisk danske elever. Pædagogiske processer Inklusion: Det er vores mål at udskille færre elever, og det skal ske gennem fortsat udvikling af det almene område. De selvstyrende team tilrettelægger inklusionsindsatsen, og i det arbejde trækker de dels på de særlige kompetencer i skolens og lærings- og inklusionscenter, dels samarbejdes tæt med konsulenter fra Børnekonsulentcenter. Indsatserne evalueres løbende. Vi arbejder konstant på optimeringer af indsats og kontekst, så alle elever trives og lærer mest muligt i almenområdet. Det fælles teamfokus på en inkluderende pædagogik, klasseledelse, relationsarbejde og implementering af CL-strukturer understøtter ligeledes udviklingen af det inkluderende Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 73 læringsmiljø. LP-modellens tilgang er fortsat det fælles afsæt for inklusionsarbejdet. Alle lærere og pædagoger er opkvalificeret indenfor området, og LP-arbejdsformen fastholder fokus på at finde tilgange, der virker. Der er et bredt og tværfagligt samarbejde omkring indsatser, og dette skolårs mulighed for at have en socialrådgiver på skolen, har vist sig at være med til at kvalificere indsatsen yderligere. Skoleårets fælles fokus på arbejde med afsæt i læringsmål understøtter inklusionsindsatsen. Vi tilstræber altid et tæt samarbejde med forældre. Vi kan se, at dette har stor betydning for, at især socialt svage elever trives bedre og fastholdes i almenundervisningen. Vi oplever et behov for løbende supervision ift. Indsats omkring enkeltintegrerede elever. Dette imødekommes til dels via vores eget AKT-team, dels i samarbejde med Børnekonsulentcenter. Ved skolestart iværksættes forebyggende AKT-indsats i børnehaveklasser, så vi sikrer, at alle kommer godt i gang. Der er hele året blevet arbejdet i et projekt omkring udvikling af samarbejdet med børnedistrikt Isefjord om overgange fra institution til skole. Her er der særligt fokus på forberedelse af og indslusning af elever med særlige behov. Der arbejdes især med udvikling af læringsfællesskaber, der modsvarer de konkrete børns udviklingsbehov. Faglighed: Målet er, at alle elever lærer mest muligt. Der har i skoleåret året været sat fokus på ”synlig læring”, herunder arbejdet med at gøre læringsmålene til det styrende for alle undervisningsaktiviteter. Skolens faglige vejledere udgør tilsammen skolens læringscenterteam. I den faglige vejledning sættes fokus på elevernes læring i alle fag, og der ydes vejledning i forhold til tilrettelæggelse af læringsforløb. Denne indsats styrkes nu gennem implementeringen af læsehandleplanen. Aktionslæring inddrages i disse forløb Der er fokus på brugen af digitale undervisningsmaterialer. Vores aktuelle tekniske IT-niveau har hidtil sat visse grænser for udfoldelsen, men skolen er nu på plads med nye lT-løsninger. I ”Åben skole” for de ældste elever er der blevet arbejdet med faglig opbakning til alle elevgrupper, og der arbejdes med relationsarbejdet som forudsætning for elevernes læring og motivation. Der har i skoleåret været engelskundervisning fra 1. klasse. Det er andet år projektet løber, og det er tydeligt, at børnene er motiverede for faget og opnår gode resultater. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 74 Trivsel: Vi arbejder med trivsel jfr. undervisningsmiljøvurdering fra DCUM. Der iværksættes handleplaner på baggrund af resultater af denne. Der er ikke gennemført klassescreeninger i dette skoleår, men der arbejdes videre med handleplan. AKT-teamet tilbyder alle klasser et forløb med ”bedre trivsel” – og de understøtter desuden andre specifikke klasseindsatser omkring enkeltelevers eller gruppers trivsel. I dette arbejde arbejdes med mere specifikke klassescreeninger, der afdækker problematikker, som teamet kan handle på. Der arbejdes også her med at inddrage forældre i indsatsen for klassernes trivsel. Uddannelsesparathed: Vi arbejder med uddannelsesparathed med afsæt i det kommunale projekt om uddannelsesparathedsvurdering (UPV). Vores vurdering ar, at det efter indkøringsproblematikker fungerer tilfredsstillende og giver et brugbart billede af elevens udvikling og motivation. Løbende evaluering Arbejdet med ”Synlig læring”/læringsmål indebærer nye tilgange til løbende evaluering af undervisningen. Det netop gennemførte uddannelsesforløb for alle medarbejdere har sat fokus på dette, og implementering af nye tilgange fortsættes i kommende skoleår. Skolens ledelse følger sammen med de faglige vejledere klassernes resultater ved gennemførte test. Disse følges på hovedområderne op af enten klassekonferencer eller af sparringssamtaler med teamet, og her kan indsatser aftales. Læsetest følges op af konferencer og opfølgende indsats fra læsevejleder og/eller læselærere. Ledelsen deltager på klassekonferencer. Teamene udarbejder på alle årgange årsplaner, og heraf fremgår læringsmål, aktiviteter og evalueringsformer på klassetrinnet. LP-modellens tilgang til evaluering anvendes løbende i bl.a. inklusionsprojekter og projekter med fokus på udvikling af læringsmiljø. Samarbejde mellem skole og hjem Der arbejdes med en fleksibel tilrettelæggelse af samarbejdet mellem skole og hjem. Dette skal give mulighed for at udvikle meningsfulde samarbejdsformer for alle grupper af forældre. Det betyder, at det principielt er lærere, pædagoger og forældre, der i fællesskab udvikler arbejdet og løbende afprøver nye former. Der gennemføres forskellige former for arrangementer, hvor Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 75 forældre informeres og inddrages i klassernes trivsel. Vi arbejder fortsat med afdelingsråd(storklasseråd) i alle afdelinger. Her inddrages forældre fra alle klasser i de ”nære” beslutninger om udviklingen i deres barns skole, f.eks. tilrettelæggelse af skolehjemsamarbejde, sundhed, inde/ude aftaler, kontakt ved elevfravær, aftaler om rygning, elevplaner for aldersgruppen m.m. På Orø er etableret et forældreråd fælles for hele enhedsinstitutionen. Skolebestyrelsen har udarbejdet en model for samarbejdet med forældre organiseret i afdelingsråd: Bestyrelsen ønsker at etablere et dialogforum, hvor skolens parter i fællesskab kan finde frem til de bedste løsninger, og hvor vi finder fælles løsninger på fælles problemer. Hvor vi lytter til hinanden og deler vores ideer. Jo flere der arbejder sammen om finde de bedste veje, jo bedre løsninger vil vi nå frem til. Afdelingsrådene er uformelle fora, hvor det væsentligste er at sikre dialog og udvikling af ideer, der kan forbedre hverdagen på skolen. Formålet med drøftelserne er at finde de bedste veje til løsning af vores udfordringer, og samtidig finde ud af, hvad vi hver især kan gøre for at hjælpe til. Kontaktpersoner fra skolebestyrelsen vil så vidt muligt deltage i møderne, og de kan derfor også ses som sparring og inspiration til skolebestyrelsen. Der har i skoleåret været etableret 4 afdelingsråd på Isefjordskolen. Fra 7- til 9. klasse arbejdes med elevplaner i forlængelse af arbejdet med UPV (projekt vedr. uddannelsesparathedsvurdering). Dette er et udviklingsprojekt, og endnu ikke evalueret. Fra 0. til 6. klasse arbejdes med elektroniske elevplaner. Disse laves som minimum én gang årligt. To årgange har i skoleåret arbejdet med elevplanssystemet Vokal. Som fra august 2014 implementeres fuldt ud fra 0. til 6. klasse. Der har i skoleåret været gennemført fælles aktiviteter under overskriften ”forældre som ressource”. Vores intention er at inddrage forældreressourcer i større omfang, og vi arbejder på at finde veje til dette. Arbejdet fortsætter i kommende skoleår. Handleplan/udviklingsaktiviteter Synlig Læring Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel Digitalisering 76 Der er afholdt 1 pædagogisk arrangement med vægt på de 6 nøglestrategier. Hvert team har udvalgt 2-3 fokusområder, som der arbejdes med i november, december og januar måned. Der er planlagt yderligere 2 arrangementer i februar og maj måned for hele det pædagogiske personale. Kurser i forenklede fælles mål. Der deltager 10 lærere, der er på kursus/workshop inden for deres fagområde. Denne viden deles ved fagmøder. Skolens vejledere og aktionslærere har fået observation og sparring med udgangspunkt i egen undervisning inden for de 6 nøglestrategier. De gennemfører efterfølgende observation og sparring i hver 2 team. Ledelsen overværer undervisning og deltager i udviklingssamtaler i teamene. I MUS samtaler drøftes synlig læring som et særskilt punkt. Trods den korte tid start.skolen.nu har været i gang på skolen bruges redskabet med stor succes og med stadig stigende brug af dokumentdelingsmulighederne. Det opleves både som en god måde at deltage i processer på og som tidsbesparende. IT inddrages til at indsamle information fra såvel portaler som søgemaskiner. Information systematiseres og præsenteres såvel som skriftlige opgaver som præsentationer med inddragelse af lyd, billeder og tekst. I mindre sammenhænge arbejdes med programmering fx via animationsprogrammer og robotteknologi. Produktion af lommefilm er en integreret del af undervisningen på de fleste årgange. IT bruges til at understøtte oplæsning og skriftlige arbejde med ordbogsforslagsprogrammer. I forbindelse med budget 2015 arbejdes der med at prioritere økonomi til indkøb af hardware. Dette sker i samarbejde mellem ledelse og skolebestyrelse. Vejledere og ledelse arbejdet med observationer IT heads har en afgørende rolle for udviklingen og sparring regelmæssigt hen over skoleåret. af de didaktiske tiltag. I egne team understøtter I forhold til skoleåret 15/16 vil der efter sidste de udviklingen, og med konkrete projekter inden fælles arrangement d. 6/5 blive planlagt tiltag, for deres fagområder understøtter de tiltag i der skal understøtte implementeringen og andre team. Dette sker løbende gennem året. forankringen af synlig læring. Skolen fokuserer økonomi til anskaffelse af materialer, hvor elever i grupper kan arbejde med programmering af enheder fx robotteknologi. I løbet af det næste halve år aftales rammer for/ideer til at understøtte samarbejdet blandt det pædagogiske personale om inddragelse af IT. Vi indhenter statistik på brugen af Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 77 start.skolen.nu Ledelsesmæssige kvalitative interview med personaler om brugen af IT. Ledelsesmæssige observationer af brug af IT i læringssituationer og efterfølgende dialog. En foreløbig evaluering af brugen af IT viser stor tilfredshed med trådløst netværk og bærbare elevpc’er. Pc’erne er stort set i brug hele tiden. Skolebestyrelsens udtalelse Bestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 78 Holbæk ungdomscenter (10. klasse) Konstitueret skoleleder: Søren Moses Gl. Ringstedvej 32 4300 Holbæk Daglig leder: Mette Christiansen Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 79 Rammebetingelser Holbæk Ungdomscenter Antal klassetrin 2 Antal specialklassetrin 2 Antal spor Antal elever 283 heraf i specialklasser 41 heraf tosprogede 38 Normalklasser i alt 4 Antal elever pr. normalklasse Antal elever pr. lærer 10,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 20 heraf sygefravær 11,8 heraf lederbevilget fravær 3,6 heraf ulovligt fravær 4,6 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikter Antal elever, der går i SFO (0.-3. klasse) Regnskab 2013 kr. 10.616.313 Udgift pr. elev kr. 43.869 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 2.933 Antal elever pr. nyere pc 2 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 0 Ressource til dansk som andetsprog (timer) Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (timer) 13.440 Antal lærerårsværk 25,2 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 30,6 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 Sygefravær alle medarbejdere 2013 (procent) 3,37 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 100 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 100 Timer pr. lærer til efteruddannelse 102 Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 80 Resultater Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver. For at opnå større sammenlignelighed, og dermed en kvalificeret vurdering af elevernes faglige kompetenceudvikling i 10.klasse, er følgende vurdering foretaget : Karakterudvikling ved afgangsprøverne, 9. - 10. kl., 2013-14 Afgangsprøver i 10.klasse 9.klasse 10.klasse Elevtal Skriftlig fremstilling FSA <5 4,4 5,5 Skriftlig fremstilling FS10 166 5,7 5,8 Mundtlig dansk FSA 8 6,1 7,1 Mundtlig dansk FS10 158 1,8 2,0 Matematiske færdigheder FSA 25 2,0 1,0 Problemløsning FSA 25 4,2 5,0 Skriftlig matematik FS10 142 5,0 5,9 Mundtlig matematik FS10 40 5,1 4,9 Engelsk skriftlig FS10 16 1,9 2,6 Engelsk mundtlig FSA 15 5,9 7,5 Engelsk mundtlig FS10 143 Tysk skriftlig FS10 <5 Tysk mundtlig FS10 <5 Fysik/kemi FSA <5 Fysik/kemi FS10 6,1 5,4 34 Vægtet - alle prøver i 10.kl. Alle Ændring elever 9.kl.=100 10.klasse 1,2 125 5,5 102 6,3 116 7,1 111 2,2 50 1,2 119 5,1 118 5,2 96 6,2 137 2,5 127 7,3 4,3 3,6 4,8 89 5,1 117 Beregningerne i tabellen er foretaget med udgangspunkt i karakterstatistikken i Uddannelsespart-dk. Alle beregninger er foretaget mellem sammenlignelige elevgrupper. Karaktersammenligninger er ikke foretaget ved vurderingsgrundlag på under 5 elever. Med udgangspunkt i tabellen, kan følgende tendenser iagttages: Året i 10.klasse øger generelt set elevernes faglige kompetencegrundlag. Der er tale om en væsentlig forbedring på 17 %. I dansk forbedrer eleverne sig generelt – især i skriftlig fremstilling FS10, hvor kompetenceforbedringen er på 25 %. I matematik forbedrer FS10- eleverne både deres skriftlige- og mundtlige kompetencer. FSA- elever opnår en pæn forbedring i matematiske færdigheder, men klarer sig, i 10.klasse, væsentligt dårligere i problemløsning. I mundtlig engelsk forbedrer både FS10- og FSA-eleverne sig markant (henholdsvis 37% og 27%). I skriftlig engelsk fastholder FS10-eleverne stort set deres faglige standpunkt ift. 9.klasse. Her er elevgrundlaget dog beskedent. I fysik/kemi indikerer karakterudviklingen, med et fald på 11%, ikke en målbar kompetenceudvikling for FS10-eleverne. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 81 Det har ikke været muligt at foretage en statistisk kvalificeret sammenligning af kompetenceudviklingen i skriftlig fremstilling FSA, skriftlig- og mundtlig tysk FS10 samt fysik/kemi FSA. Karaktersammenligningen viser en tilfredsstillende udvikling af elevernes kompetencegrundlag i løbet af 10.klasse. Udviklingen i henholdsvis matematik på FSA- niveau og fysik/kemi FS10 kræver dog en særlig opmærksomhed i det kommende skoleår, f. ex ift. udvikling af mere relevante undervisningsmetoder. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser 2013 Skole Klasse Uddannelsesønske Holbæk Ungdomscenter 10. klasse 10. klasse Total 2014 Total Pct. Total Pct. Erhvervsuddannelser 84 42,0 % 90 41,9 % Gymnasiale uddannelser 98 49,0 % 115 53,5 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0% Andet 18 9,0 % 10 4,6 % 200 215 Specialpædagogisk bistand På 10. klassecentret er den specialpædagogiske bistand integreret i den profilopdelte undervisning og det individuelle undervisningstilbud, herunder vejledningen fra læsefunktionslærer og funktionslærer for 2-kulturelle. Ydermere har kontaktlærerfunktionen en central rolle i elevens personlige, sociale og faglige udvikling. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Vores elevundersøgelse viser, at kontaktlærerfunktionen er en væsentlig faktor for elevernes trivsel samt personlige og sociale udvikling. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 82 Dansk som andet sprog På 10. klassecentret tilbydes faget ”2 sprog - en udfordring” – et fag som støtter op om elevernes 10. klasseforløb og uddannelsesvalg. Derudover har vi en Funktionslærer for 2-kulturelle. I Ungdomsklassen indgår dansk som andet sprog individuelt efter behov, når den enkelte elevs forløb i Ungdomsklassen tilrettelægges. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Især de uledsagede unge har profiteret af undervisningen, da den har klædt dem bedre på til at fuldføre deres 10. klasse. Pædagogiske processer Læringsmiljøet på 10. klassecentret muliggør inklusion af samtlige elever. Den individuelle skemalægning, brugen af profilopdelt undervisning samt brugen af individuelle ordninger (i blok I) til elever med særlige udfordringer understøtter inklusionsprocessen. Forbedringen af karaktersnittene for eleverne i 10.klasse dokumenterer, at den benyttede måde at organisere undervisningen på generelt set understøtter elevernes faglige kompetenceudvikling. Størrelsen af elevfraværet udgør en vigtig indikation på, hvor godt eleverne inkluderes. Ikke mindst trivslen blandt de frafaldstruede elever, en elevgruppe der gennem de seneste skoleår har været voksende, kræver en yderligere kvalificering og målretning af indsatsen. Elevfraværet 10. klasse 2013/2014 Fraværstal for 10.klasse 19,9 Elevfraværsdage (gennemsnit pr. elev) 11,7 Heraf sygefravær 3,5 Heraf ulovligt fravær 4,7 Heraf lederbevilget fravær Fraværstal er beregnet med udgangspunkt i fraværsstatistikken, efter aktuel opgørelsesmetode, i E-protokol. 2012/2013 18,1 11,1 3,0 4,0 Sammenlignet med 2013/14 har fraværsniveauet været stigende. Det samlede fravær på 10. klassecentret er nu på 13,5 % mod 12,3 % i 2012/13. Opgørelsen af elevfraværet viser at der, til trods for det øgede fokus på elevernes fremmøde, ikke er opnået den forventede effekt af indsatsen. Der bliver kontinuerligt flere elever med et større behov for udvikling af fremmødekompetencer i 10.klasse. Udviklingen af elevernes fremmødekompetencer vil fortsat udgøre et centralt indsatsområde i skoleåret 2014/15. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 83 Udfordringen ift. udviklingen af et bedre fremmøde er voksende. Erfaringerne fra de seneste års indsats har vist, at et større fokus - med en tidligere, mere systematisk og vedholdende indsats – vil blive nødvendigt for at opnå en positiv udvikling i det kommende skoleår. Undervisningsmiljøet og elevernes trivsel Blandt eleverne på 10. klassecentret udarbejdes årligt en større elevtilfredshedsundersøgelse som bl.a. danner baggrund for næste skoleårs planlægning. Eleverne udrykker en stor, generel tilfredshed med året i 10. klasse, ikke mindst mht. den profilopdelte undervisning samt kontaktlærerfunktionen. Eleverne i Ungdomsklassen er fordelt i syv grupper med hver deres kontaktlærer. Kontaktlæreren varetager det tætte forældresamarbejde, og det daglige arbejde med at skabe god trivsel for alle elever. De ansatte i Ungdomsklassen har hele tiden for øje, at de skal være inkluderende og skabe et miljø, hvor hver enkelt elev føler sig godt tilpas og fagligt udfordret. Der er stor fokus på sundhedsfremmende initiativer, bl.a. er der lagt 3 timers motion om ugen i skemaet, og derudover kan eleverne vælge idræt som valgfag. For både 10. klassecenteret og Ungdomsklassen gælder, at kontaktlærerordningen er central i bestræbelserne for at understøtte elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Uddannelsesparathed Udviklingen af elevernes uddannelsesparathed sker med udgangspunkt i den dialogbaserede elevplan: Uddannelsesparat. Med afsæt i elevernes uddannelsesmål arbejdes der frem til udskolingstidspunktet på at udvikle de nødvendige faglige-, sociale- og personlige kompetencer. Ved den sidste evaluering (EIU 2) foretager lærergruppen og UU-vejlederne en slutvurdering af uddannelsesparatheden. UDDANNELSESPARATHED I FORHOLD TIL ELEVENS UDDANNELSESØNSKE Sådan blev eleverne vurderet i forhold til den, først ønskede, ungdomsuddannelse. Eleven blev erklæret uddannelsesparat Eleven blev erklæret ikke-uddannelsesparat Elevens uddannelsesparathed uafklaret I ALT Antal 2012/13 2013/14 178 176 41 45 1 0 220 221 2012/13 81 19 0 100 Procent 2013/14 80 20 0 100 Ændring -1 +1 0 Tallene er hentet fra databanken i Uddannelsesparat. Uddannelsesparathedsvurderingen er foretaget i forhold til elevens 1. ønske. En elev der bliver erklæret ikke-uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse, kan efterfølgende blive erklæret uddannelsesparat til en anden, erhvervsrettet uddannelse. Andelen af elever der bliver erklæret uddannelsesparate i forhold til deres primære uddannelsesønske har ikke ændret sig i indeværende skoleår – 8 ud af 10 elever er Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 84 uddannelsesparate ift. til uddannelsesønsket. Det er dog forsat hver 5. elev, der ikke bliver erklæret uddannelsesparat til den først ønskede ungdomsuddannelse. Dette nødvendiggør en forbedret brug af Uddannelsesparat ikke mindst i vejledningsprocesserne. Løbende evaluering På 10. klassecentret vælger eleverne selv fag ud over dansk, matematik og engelsk. Skemavalgene er et kernepunkt i elevens ”individuelle 10. klasseprojekt” og retter sig mod udviklingen af de kompetencer, der kræves på den ungdomsuddannelse eleven ønsker sig. Skoleåret begynder med 45 minutters ”mål- og introsamtale” med kontaktlæreren. Her aftales mål ift. udviklingen af elevens faglige-, personlige- og sociale kompetencer. Eleverne deltager i mindst 5 udviklingssamtaler i løbet af skoleåret, hvor deres ”10. klasseprojekt” vurderes og eventuelt justeres. I Ungdomsklassen tilrettelægges undervisningen, så eleverne har mulighed for at vælge deres valgfag i en løbende proces året igennem. Der afholdes løbende ”velfærdssamtaler” mellem elev og kontaktlærer, hvor opfølgning, justering og aftaler om nye mål udgør kernepunktet. Samarbejde mellem skole og hjem På 10. klassecentret afholdes fælles opstartsmøde og minimum 3 årlige skole/hjem samtaler. Første samtale, ”målsamtalen”, afholdes efter 14 dage, hvor forældrene inddrages i de aftaler elev og kontaktlærer har indgået ved mål- og introsamtalen. Anden samtale, ”evalueringssamtalen”, afholdes sidst på efteråret. Her indgår elev og forældre i en dialog med kontaktlæreren om elevens kompetenceudvikling siden skolestart. Samtalen indeholder også en foreløbig vurdering af elevens uddannelsesparathed i forhold til den ønskede ungdomsuddannelse. Tredje samtale, ”udskolingssamtalen”, afholdes i slutningen af februar. Samtalens omdrejningspunkt er den endelige vurdering af elevens uddannelsesparathed i forhold til den valgte ungdomsuddannelse. Uddannelsesparat.dk, der er et produkt af 10. klassecentrets udviklingsarbejde indenfor webbaserede elevplaner, er omdrejningspunktet i kontaktlærernes arbejde og benyttes derfor kontinuerligt i forhold til udviklings- og skole/hjemsamtaler. Ungdomsklassen afholder minimum 2 årlige skole/hjem samtaler. Derudover aftales yderligere samtaler individuelt mellem kontaktlærer og hjemmet. Elevplanerne er arbejdsredskabet for kontaktlærerne og bruges kontinuerligt i forhold til udviklingssamtalerne. UU-vejleder er en meget tæt samarbejdspartner omkring hver enkelt elev i Ungdomsklassen også vedrørende skole/hjem samarbejdet. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 85 Handleplan/udviklingsaktiviteter Synlig Læring Alle fagteams har senest februar 2015 udarbejdet en foreløbig oversigt over, hvordan de konkret kan benytte Synlig Læring. Alle lærere har senest marts 2015 implementeret Synlig Læring i deres undervisning. Herunder opstilling af læringsmål og evaluering af dem. De forskellige fagteams sætter tid af til at udarbejde en oversigt over, hvordan de konkret kan benytte Synlig læring. Digitalisering Alle lærere benytter start.skolen.nu Alle lærere har kendskab til og benytter de portaler, som indeholder materialer, der er relevant for 10. kl. Der eksperimenteres med brug af egne instruktionsvideoer Ledelsen følger op på, at oversigten bliver udarbejdet. Skolebestyrelsens udtalelse På vegne af bestyrelsen for UngHolbæk skal undertegnede herved udtale følgende, da bestyrelsen ikke har haft lejlighed til samlet at drøfte kvalitetsrapporten for Holbæk Ungdomscenter: Der er overordnet stor tilfredshed med de resultater, der er opnået i skoleåret 2013-14. Eleverne er fagligt blevet løftet betydeligt, hvilket er væsentligt for deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere kan det glædelige konstateres, at andelen af elever, som har brug for yderligere opkvalificering efter 10. klasse med henblik på at blive helt klar til en ungdomsuddannelse, er halveret og kun udgør et meget lille antal. Ikke mindst er der blandt eleverne fortsat stor tilfredshed med deres udbytte af undervisningen i 10. klasse. Bestyrelsen er optaget af, at fraværet i 10. klasse er steget en anelse i forhold til sidste skoleår og har med tilfredshed konstateret, at der sættes ind med yderligere tiltag. Endelig er bestyrelsen meget tilfreds med det brede samarbejde både internt og eksternt, som Holbæk Ungdomscenter og UngHolbæk som helhed indgår i og opfordrer til, at denne praksis også fortsættes i den nye organisering i Holbæk Kommune. P.b.v. Dorte Mogensen, formand for UngHolbæks bestyrelse. Kvalitetsrapport 2013/14 - Skoledel 86
© Copyright 2024