1. No category

Til akademisk råd
Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Øst
Dekansekretær
Ann Karina Schelde
Telefon: 9940 7990
E-mail: aks@adm.aau.dk
Dato: 22-10-2014
Sagsnr.: 2014-014-00198
Indkaldelse til møde 2014-5 i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
onsdag den 29. oktober 2014, kl. 12.30 – 15.00, NOVI 6, Alfr. Nobelsvej 21, mødelokale A
Kristian Vagn Nielsen, Troels Hedegaard og Henrik Blach Poulsen, Fakultetskontoret deltager under
punkt 7
Bodil Brander Christensen, Fakultetskontoret deltager under punkterne 7 og 8
Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltager under punkterne 8a samt 10 - 17
Dagsorden:
Åbent møde:
(kl. 12.30 – 12.35)
1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde 2014-5, den 29. oktober 2014
2. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde 2014-4, den 10. september 2014
Bilag 2014-5-2: Referat fra akademisk råds møde 2014-4, den 10. september 2014
(kl. 12.35 – 12.45)
3. Valg af formand for akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Bilag 2014-5-3a: Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet
Bilag 2014-5-3b: Standardforretningsorden for kollegiale organer ved Aalborg Universitet
Jf. Universitetsloven og AAU´s vedtægt (af 11. juni 2012) § 23, stk. 3 vælger akademisk råd
med simpelt flertal en formand blandt sin midte. Formandens kompetencer og opgaver følger af
Standardforretningsorden for kollegiale organer ved Aalborg Universitet (af 30. maj 2005)
(kl. 12.45 – 13.00)
4. Godkendelse af udpegning af ny TAP-repræsentant i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Bilag 2014-5-4: Sagsfremstilling
5. Orientering om status for strategiarbejde, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Aalborg
Universitet
Der arbejdes, grundet dekanskifte og AAU strategiarbejde, ikke videre med SUND strategi på
nuværende tidspunkt. Der arbejdes videre med fælles strategi i samarbejde med Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital
2014-5
1
(kl. 13.00 – 13.25)
6. Økonomi
a. Drøftelse og indstilling af budget 2015 - 2017, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder præsentation af investeringsplan
Bilag 2014-5-6a: Budget 2015 (version 3), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
(Fordelingsbudget fra Fakultetet til Institutter, Skolen mv).
b. Godkendelse af udkast til strategiafsnit, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Budget 2015 – 2017, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt udkast til strategiafsnit,
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil blive fremlagt og præsenteret på mødet. Der arbejdes i øjeblikket på færdiggørelse af materialet.
(kl. 13.25 – 13.45)
7. Orientering om institutionsakkreditering på Aalborg Universitet, herunder kvalitetssikringspolitik
og organisering af kvalitetsarbejdet
Bilag 2014-5-7: Kvalitetssikringspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet, ver.
Oktober 2014
(kl. 13.45 – 14.00)
Pause
(kl. 14.00 – 14.15)
8. Meddelelser
a. Sager godkendt af dekanen
Bilag 2014-5-8a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 29. august – 17.
oktober 2014
b. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den18. juni 2014
Bilag 2014-5-8b: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 18. juni 2014
c. Orientering om Sommerstatus på AAU´s Udviklingskontrakt 2012 – 2014
Bilag 2014-5-8c: Sommerstatus AAU´s Udviklingskontrakt 2012 – 2014
d. AAU´s forhandlingsoplæg til ny Udviklingskontrakt 2015 – 2017
Bilag 2014-5-8d: Oplæg til ny Udviklingskontrakt 2015 - 2017
9. Eventuelt
Lukket møde:
(kl. 14.15 – 15.00)
10. Drøftelse af udfordringer ved at finde kvalificerede kvindelige kandidater til varetagelse af bedømmelsesarbejde indenfor specifikke fagområder, herunder beslutning om hvorvidt akademisk råd i særlige tilfælde kan give dispensation herfor
Bilag 2014-5-10a: Bedømmelsesregler, Aalborg Universitet (primært afsnit 2.1.)
Bilag 2014-5-10b: Vejledning til institutterne vedr. ansættelsesprocedure for videnskabelige
stillinger ved AAU, TEKNAT og SUND (primært afsnit vedr. generelle regler vedr. sammensætning)
Bilag 2014-5-10c: Supplerende regler vedr. ansættelse af videnskabelige personale (primært
afsnit vedr. bedømmelse)
2014-5
2
11. Fortroligt – Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. antagelse af Ernst
Albin Hansens doktorafhandling ”On voluntary rhytmic leg movement behavior and control during pedaling” med henblik på erhvervelse af doktorgraden (cand.scient.)
Bilag 2014-5-11: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, kandidatens CV, CV
for medlemmer af bedømmelsesudvalget samt sammenfatning
12. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. klinisk professorat
(stillings nr. KP018) indenfor ernæring ved Klinisk Institut & Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling
Bilag 2014-5-12: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, mail korrespondance, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget
13. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. klinisk professorat,
(stillings nr. KP019) indenfor medicinsk endokrinologi ved Klinisk Institut
Bilag 2014-5-13: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, mail korrespondance, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget
14. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. professorat (stillings
nr. 60091) indenfor intern medicin/kardiologi ved Klinisk Institut
Bilag 2014-5-14: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, mail korrespondance, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget
15. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Bilag 2014-5-15: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling,
CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV
16. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Bilag 2014-5-16: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling,
CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV
17. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Bilag 2014-5-17: Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling,
CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV
18. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Lone Schmidt Sørensen, Klinisk Institut.
Afhandlingens titel:”Omega 3 fatty acids and postoperative complications after colorectal surgery”
Bilag 2014-5-18: Indstilling fra bedømmelsesudvalget
19. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Kim Steve Bergkvist, Klinisk Institut.
Afhandlingens titel:”Gene expressions profiling of normal B-cell subsets. Technical procedures and performance”
Bilag 2014-5-19: Indstilling fra bedømmelsesudvalget
20. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.scient. Thorvaldur Skuli Palsson, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: ”Lumbopelvic pain – sensory and motor
aspects”
Bilag 2014-5-20: Indstilling fra bedømmelsesudvalget
2014-5
3
Til akademisk råd
Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Øst
Mads Brask Andersen
E-mail: man@adm.aau.dk
Dato: 21-10-2014
Sagsnr.: 2014-014-00197
Foreløbigt referat af møde 2014-4 i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
onsdag den 10. september 2014, kl. 12.30 – 15.00, mødelokale 1, NOVI, Niels Jernes Vej 10
Medlemmer:
Egon Toft (dekan, formand)
Til stede
x
VIP-repræsentanter:
Pascal Madeleine
Lasse Riis Østergaard
Diana Stentoft
Carsten Dahl Mørch
Torben Moos
Jan Jesper Andreasen
Søren Risom Kristensen
Bodil Steen Rasmussen
Ulrik Baandrup
Rasmus W. Licht
x
x
x
x
x
x
Studenter repræsentanter:
Anders Boutrup Pedersen
Michael Sloth Trabjerg
Simona Læsø Christensen
Nanna Kastrup Hermansen
x
x
x
x
Observatører:
Else Ramsgaard (TAP)
Susanne Nielsen Lundis (TAP)
Frederik Heinen (ph.d.-studerende)
x
x
x
Med afbud
Uden afbud
x
x
x
x
Øvrige deltagere:
Bodil Brander Christensen og Mads Brask Andersen, Fakultetskontoret deltog under hele mødet.
Jeppe Emmersen, Studieleder, Skolen for Medicin og Sundhedsteknologi deltog under punkt 4.
Kristian Vagn Nielsen og Troels Hedegaard, Fakultetskontorets Økonomicenter deltog under punkt 5.
Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltog under punkterne 8a – 8c.
Mødet begyndte kl.12.30 og sluttede kl.15.00
2014-4
1
Dagsorden:
Åbent møde:
(kl. 12.30 – 12.40)
1. Kort velkomst til nye medlemmer af akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Idrætsstuderende Anders Boutrup Pedersen og Folkesundhedsvidenskabsstuderende Simona
Læsø Christensen indtræder begge som medlemmer (studenterrepræsentanter) i akademisk
råd. Anders og Simona afløser hhv. Theis Wolter Petersen, der fremadrettet har valgt at studere på KU og Kristine Glavind, der rejser til Oslo på et studieophold.
Anders og Simone er valgt som hhv. 1. og 2. suppleanter til akademisk råd ifm. AAU´s valg
(valggruppe 3, studerende) i efteråret 2013. Funktionsperioden for valggruppe 3, studerende
løber til og med den 31. januar 2015.
2. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde 2014-4, den 10. september 2014
3. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde 2014-3, den 18. juni 2014
Bilag 2014-4-3: Referat fra akademisk råds møde 2014-3, den 18. juni 2014
(kl. 12.40 – 13.05)
4. Oplæg om og efterfølgende drøftelse af adgangsbegrænsning v. studieleder Jeppe Emmersen
Bilag 2014-4-4a: Sagsfremstilling
Bilag 2014-4-4b: Notat vedr. adgangsbegrænsning på SUND, Jeppe Emmersen, studieleder
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Bilag 2014-4-4c: Notat vedr. kvalitet i optagelsen, Ditte Hovelsø Jensen, Uddannelsessekretariatet TEKNAT/SUND
(kl. 13.05 – 13.30)
5. Orientering og drøftelse af Budget 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Bilag 2014-4-5: Præsentation vedr. Budget 2015-2017, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
(kl. 13.30 – 13.45)
Pause
(kl. 13.45 – 13.55)
6. Høring Udkast til ny Udviklingskontrakt mellem AAU og Ministeriet 2015 – 2017
Bilag 2014-4-6: Høring – eftersendes (forventes udsendt den 9. september 2014)
(kl. 13.55 – 14.45)
7. Strategi
Bilag 2014-4-7: Sagsfremstilling
a. Præsentation og drøftelse af fælles strategiarbejde Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU
Bilag 2014-4-7a: Udkast til fælles strategi Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital
og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU
Bilag 2014-4-7a: Sund i Nordjylland – Hvordan? Idé-udkast, Egon Toft
b. Godkendelse af proces for strategiarbejdet i (2015 – 2023), Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet
Bilag 2014-4-7b: Proces strategiudvikling og -implementering, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
(kl. 14.45 – 15.00)
2014-4
2
8. Meddelelser
a. Sager godkendt af dekanen
Bilag 2014-4-8a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden den 11. juni – 29.
august 2014
b. Status på ny stillingsstruktur pr. 1. september 2013
Bilag 2014-4-8b: Sagsfremstilling
c. Revideret procesplan for nedsættelse af bedømmelsesudvalg og for tildeling af ph.d.grader via skriftlige høringer i akademisk råd, SUND
Bilag 2014-4-8c: Procesplan – revideret den 19. juni 2014
d. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2014
Bilag 2014-4-8d: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2014
e. Godkendt Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder SUNDbyggeri på 25.500m2
Bilag 2014-4-8e: Sagsfremstilling
f.
Orientering om status for AAU´s strategiproces 2015 – 2020, herunder rektors medarbejdermøde den 12.september 2014, kl. 13.30 – 15.00
g. KOT- og kandidatoptag 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Bilag 2014-4-8g: Notat om KOT- og kandidatoptag, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
9. Eventuelt
Referat:
Åbent møde:
1. Kort velkomst til nye medlemmer af akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Idrætsstuderende Anders Boutrup Pedersen og Folkesundhedsvidenskabsstuderende Simona
Læsø Christensen indtræder begge som medlemmer (studenterrepræsentanter) i akademisk
råd. Anders og Simona afløser hhv. Theis Wolter Petersen, der fremadrettet har valgt at studere på KU og Kristine Glavind, der rejser til Oslo på et studieophold.
Anders og Simone er valgt som hhv. 1. og 2. suppleanter til akademisk råd ifm. AAU´s valg
(valggruppe 3, studerende) i efteråret 2013. Funktionsperioden for valggruppe 3, studerende
løber til og med den 31. januar 2015.
2014-4
3
2. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde 2014-4, den 10. september 2014
Akademisk råd blev orienteret om, at punkt 6.(Høring af udviklingskontrakt) ændres til skriftlig
høring med svarfrist d. 16. september 2014 på grund af manglende bilag. Dekanen orienterede
kort akademisk råd om hovedoverskrifterne, og Bodil Brander Christensen udarbejder det endelige svar på baggrund af de skriftlige tilbagemeldinger.
Dagsorden blev herefter godkendt.
3. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde 2014-3, den 18. juni 2014
Bilag 2014-4-3: Referat fra akademisk råds møde 2014-3, den 18. juni 2014
Referatet blev godkendt uden kommentarer.
4. Oplæg om og efterfølgende drøftelse af adgangsbegrænsning v. studieleder Jeppe Emmersen
Bilag 2014-4-4a: Sagsfremstilling
Bilag 2014-4-4b: Notat vedr. adgangsbegrænsning på SUND, Jeppe Emmersen, studieleder
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Bilag 2014-4-4c: Notat vedr. kvalitet i optagelsen, Ditte Hovelsø Jensen, Uddannelsessekretariatet TEKNAT/SUND
Studieleder Jeppe Emmersen sluttede sig mødet og orienterede akademisk råd om baggrunden
for adgangsbegrænsning på Idræt og Medicin med industriel specialisering (MedIS).
Der er en generel politisk bekymring over ledigheden blandt universitetsuddannede. Ledighedsprocenten for kandidater fra Idræt og MedIS varierer afhængig af opgørelsesmetode. MedIS og
Idræt vurderer begge, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at begrunde adgangsbegrænsning med ledighedsproblemet. Men beskæftigelsessituationen for kandidaterne vil fortsat blive fulgt nøje.
De fysiske rammer er blevet lagt til grund for, at der fra 2015 indføres adgangsbegrænsning på
MedIS og Idræt. Ændringerne for MedIS bliver, at der højst optages 120 studerende, og at der
højst optages 150 på bacheloruddannelsen i idræt.. Dette vurderes at have en positiv indflydelse
på kvaliteten af uddannelsen og dermed også den endelige gennemførelsesprocent.
Akademisk råd tog orienteringen til efterretning og foreslog, at kvaliteten af optagelsesprøven på
idræt undersøges, samt evt. hvordan optagelsesprøven på idræt kan forbedres.
Studieleder Jeppe Emmersen oplyste akademisk råd om, at man har været i kontakt med SDU
og har fået inspiration til, hvorledes optagelsesprocessen i kvote 2 (og evt. samarbejde med
SDU herom) kan foregå. Det blev bl.a. fremført, at ansøgeres motivation betyder meget for deres
studiesucces, og derfor skal søges afdækket i optagelsesprocessen. Diana Stentoft rejste
spørgsmålet om, hvorvidt der er taget højde for, at nogle studerende modnes undervejs i studieforløbet, og det derfor ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt at tillægge motivation før studiestart for stor betydning...
Akademisk råd tog studieleder Jeppes Emmersens præsentation til efterretning.. Dekanen takkede Jeppe for sin deltagelse.
2014-4
4
5. Orientering og drøftelse af Budget 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Bilag 2014-4-5: Præsentation vedr. Budget 2015-2017, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kristian Vagn Nielsen sluttede sig til mødet og gennemgik det fremsendte materiale angående
budget 2015.
Universitetet anerkender, at SUND stadig er under opbygning. SUND har som det eneste fakultet fået lov til at have underskud i 2015. Bestyrelsen har godkendt, at SUND oparbejder et underskud på ca. 42 mio. kr. i perioden frem til 2023 inklusiv rebudgetteret underskud i 2014.
Trækket foretages jf. forretningsplanen over flere år med et maksimalt årligt træk på 10 mio. kr.
Jf. forretningsplanen skal mængden af ekstern finansiering øges betydeligt.
Dekanen informerede akademisk råd om, at fakultetets takstkatalog for 2015 formentlig vil ligne
2014, dog vil der blive sendt flere midler til institutterne, hvilket primært skyldes det øgede omfang af undervisningsleverancer.
Dekanen orienterede om, at i forhold til drøftelserne omkring frikøb til eksterne projekter på sidste møde, er der kommet et konkret eksempel, hvor Lundbeck ønsker at fordele sine midler
over hele landet. Fordelingen af midlerne skulle være som følgende: KU 40 %, SDU 20 %, AU
20 %, AAU 20 %. Ofte ønsker fonde at vore etablerede forskere arbejder direkte på projektet,
men det giver så instituttet mulighed for at ansætte erstatningsarbejdskraft. Ved at frikøbe sig
selv skabes rum til nye seniormedarbejdere, hvorved AAU vil kunne blive ved med at levere
gode CV’er, så forskningsvolumen kan øges.
Et medlem af AR forespurgte om investeringen i forskningsopbygningen inden for sygepleje,
fysioterapi, ergoterapi, radiografi og jordemoder(figur 5 SUNDs samlede investeringsbehov
2014-2019) er brugt korrekt, når de foreslåede kandidatuddannelser inden for klinisk sygepleje,
fysioterapi og teknologisk radiografi ikke blev prækvalificeret. Dekanen svarede, at der fortsat
vil blive arbejdet med at få godkendt nye kandidatuddannelser til sundhedsfaglige professionsbachelorer, og at forskningsopbygning inden for de pågældende områder i øvrigt er relevant
både i forhold til andre af SUND´s uddannelser og i f. t. den forpligtigelse AAU har i f. t. forskningsudvikling på professionshøjskolerne.
6. Strategi
Bilag 2014-4-7: Sagsfremstilling
a. Præsentation og drøftelse af fælles strategiarbejde Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU
Bilag 2014-4-7a: Udkast til fælles strategi Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital
og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU
Bilag 2014-4-7a: Sund i Nordjylland – Hvordan? Idé-udkast, Egon Toft
Et medlem af akademisk råd havde en kommentar til de fremsendte materiale om, hvor
biomedicin passede ind. Dekanen svarede, at biomedicin indgår, men går mere på tværs.
Dekanen illustrerede tankerne bag den foreslåede strategi og pointerede, at der skal være
fokus på, at der fremadrettet både skal være forskningsmæssig og samfundsmæssig impact. Der skal være en mening med forskningen, og det skal kunne omsættes og bæres videre. I forbindelse med sin illustration præsenterede dekanen arbejdsstrukturen, hvor arbejdsopgaverne både kan komme bottom-up i form af en forskergruppe bærer sit arbejde
videre til en anden forskergruppe, men også top-down, eksempelvis regionen forespørger
på konkret problemstilling. Det essentielle i arbejdet består i, at der arbejdes helhedsorien2014-4
5
teret og hen i mod klare mål. Denne arbejdsproces er tilsigtet et bedre samarbejde forskergrupperne i mellem og derigennem skabe en rød tråd igennem hele processen. Strategien
er udviklet i regi af Kontaktudvalget (med repræsentanter fra Aalborg UH, Region Nordjylland og SUND).
Diana Stentoft rejste spørgsmålet om, hvorledes disse langsigtede mål stemmer overens
med kortsigtede mål om produktion af BFI point, og hvorledes får man den enkelte forsker
til at prioritere de langsigtede mål?
Prodekan Steffen Groth foreslog, at de oprettede interessegrupper fastlægger hele projektporteføljen, hvor der indregnes BFI og mere kortsigtede mål og pointerede, at selv kortsigtet mål kan være med til at understøtte strategien. Akademisk råd forslog derudover, at det
vil være relevant at undersøge muligheden for at inddrage internationale samarbejdspartnere i interessegrupperne. Dekanen var enig i denne betragtning. Et medlem af akademisk
råd tilføjede, at AAU ikke skulle blive et udredningscenter, men at fokus stadig skulle ligge
på forskning. Dekanen tilføjede, at grundforskning ikke skulle nedprioriteres, da der stadig
gives eksterne midler til netop grundforskning.
b. Godkendelse af proces for strategiarbejdet i (2015 – 2023), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Bilag 2014-4-7b: Proces strategiudvikling og -implementering, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det blev besluttet, at godkendelse af proces for strategiarbejdet i 2015 – 2023 blev udskudt
til næste møde i AR.
7. Meddelelser
a. Sager godkendt af dekanen
Bilag 2014-4-8a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden den 11. juni – 29.
august 2014
Blev ikke drøftet på mødet.
b. Status på ny stillingsstruktur pr. 1. september 2013
Bilag 2014-4-8b: Sagsfremstilling
Blev ikke drøftet på mødet.
c. Revideret procesplan for nedsættelse af bedømmelsesudvalg og for tildeling af
ph.d.-grader via skriftlige høringer i akademisk råd, SUND
Bilag 2014-4-8c: Procesplan – revideret den 19. juni 2014
Akademisk råd havde ingen yderligere kommentarer, og procesplanen blev betragtet som
godkendt.
d. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2014
Bilag 2014-4-8d: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2014
Blev ikke drøftet på mødet.
2014-4
6
e. Godkendt Forretningsplan 2023, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder
SUND-byggeri på 25.500m2
Bilag 2014-4-8e: Sagsfremstilling
Blev ikke drøftet på mødet.
f.
Orientering om status for AAU´s strategiproces 2015 – 2020, herunder rektors medarbejdermøde den 12.september 2014, kl. 13.30 – 15.00
Blev ikke drøftet på mødet.
g. KOT- og kandidatoptag 2015, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Bilag 2014-4-8g: Notat om KOT- og kandidatoptag, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blev ikke drøftet på mødet.
8. Eventuelt
Et medlem af akademisk råd gjorde opmærksom på, at der nogle gange går for lang tid mellem
eksamen og det tidspunkt, hvor den studerene får meddelt prøveresultat. Det videnskabelige
personale imødeser gerne en nemmere proces i forhold til dette. Dekanen svarede, at AAU
indgår i et nationalt udviklingssamarbejde om digitalisering af eksamen. Det nye system forventes i et vist omfang at blive taget i brug sommer 2015.
Dekanen informerede derudover om, at det kunne være en fordel med 5 bedømmere fremadrettet i stedet for 3 således at arbejdet i bedømmelsesudvalget kunne fordeles bedre.
Diana Stentoft rejste spørgsmål til, hvem den nye formand for akademisk råd skulle være, og
hvorledes processen for valg af ny formand forløber i forbindelse med, at dekanen fratræder
sin stilling. Fakultetskontoret undersøger dette og vender tilbage med svar snarest.
2014-4
7
20. oktober 2014
Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: 5 den 29. oktober 2014
Dagsordens punkt nr. 4: Godkendelse af udpegning af ny TAP-repræsentant (observatørpost) i
akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Sagsbehandler: Ann Karina Schelde
______________________________
Sagsfremstilling:
Akademisk råd har siden rådets ”stiftelse” tilbage i 2011 været repræsenteret ved 2 TAP-medarbejdere
(observatørposter) ved hhv. bibliotekar, Else Ramsgaard (HST) og sekretariatsleder, Susanne Lundis
(HST). Else Ramsgaard har ønsket at træde ud som observatør af akademisk råd.
På den baggrund er der rettet henvendelse til Klinisk Institut med henblik på at indsende forslag til
udpegning af en TAP-repræsentant fra KI til varetagelse af en observatørpost i akademisk råd.
Klinisk Institut har indsendt forslag til udpegning af fuldmægtig og ph.d.-koordinator i Klinisk Institut,
Christina Øllegaard Elmer til varetagelse af observatørposten i akademisk råd.
Vedlagte bilag: Ingen.
Indstilling: Det indstilles, at akademisk råd godkender udpegning af ny TAP-repræsentant
(observatørpost) Christina Øllegaard Elmer i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med
funktionsperiode til udgangen af januar 2016.
2011 -
2015 Ver. 3
Budget
2015
1
Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet (SUND)
10. oktober 2014
Indholdsfortegnelse
Budget 2015 – indtægtsrammer for institutter, skole og forskerskole ............................................................................ 3
Overordnede indtægtsrammer ......................................................................................................................................... 6
Takstkatalog ...................................................................................................................................................................... 7
Institutternes indtægtsrammer ...................................................................................................................................... 12
Aktivitetstal - baggrundsdata .......................................................................................................................................... 13
Undervisningsleverancer ........................................................................................................................................ 13
Publikationer ........................................................................................................................................................... 13
Ekstern omsætning ................................................................................................................................................. 13
Ph.d.-grader ............................................................................................................................................................ 13
VIP-løn ............................................................................................................................................................................. 14
VIP/DVIP-løn............................................................................................................................................................ 14
TAP- annuum budget til institutter ................................................................................................................................. 15
TAP/annuum ........................................................................................................................................................... 15
Forskeruddannelsesbudget............................................................................................................................................. 16
Ph.d.-budgettet ....................................................................................................................................................... 16
Husleje budget ................................................................................................................................................................ 17
Huslejeindtægt og -omkostning .............................................................................................................................. 17
Huslejeindtægt ........................................................................................................................................................ 17
Uddannelsesbudget, timer og kr. til School .................................................................................................................... 18
Uddannelse ............................................................................................................................................................. 18
Side 2 af 18
Budget 2015 – indtægtsrammer for institutter, skole og forskerskole
Budget 2015 er det første årsbudget, der skal udarbejdes efter bestyrelsens godkendelse af fakultetets
forretningsplan 2023. Indeholdt i forretningsplanen er et resultatmål på -3 mio. kr., som også er godkendt
af direktionen. Herudover er der i forretningsplanen indeholdt en investeringsplan, der skal understøtte
opbygningen af lægeuddannelsen og Klinisk Institut samt mere generelt understøtte opbygningen af den
sundhedsvidenskabelige forskning på universitetet.
For 2015 er det i direktionen aftalt, at optjente BFI-point på Aalborg Universitetshospital godskrives SUNDfakultetet, hvilket forventes at betyde en mertilførsel til fakultetet på godt 6 mio. kr. Set i lyset af at SUND
stadig er under opbygning med mange nye uddannelser og nye forskningsområder og fortsat etablering af
Klinisk Institut vil 2015 ligesom 2014 på trods af en vækst i uddannelsesindtægter og forventet vækst i BFIpoint og ekstern omsætning, betyder den nødvendige kapacitetsopbygning uden modsvarende indtægter,
et anstrengt budget i 2015. SUND har som nævnt kun adgang til et begrænset træk på sin egenkapital i
2015. Fakultetet justerede flere af taksterne bag sine indtægtsrammer i 2014, og det har været vigtigt for
fakultetet at fastholde disse lavere takster i 2015, hvilket er lykkedes – takstkataloget fra 2014 er fastholdt
uændret.
2015 er det første hele år, hvor den nye dyrestald i den nye bygning på Fredrik Bajers Vej 7H er i drift.
Implementering af investeringsplanen fra forretningsplanen
Indeholdt i den godkendte forretningsplan er en investeringsplan, der samlet betyder, at SUND i perioden
frem til 2019 kan investere samlet 39,3 mio. kr. For hvert af investeringsplanens delelementer er der et
ansvarligt institut, som har fået til opgave at udmønte hvert element i konkrete
SUND investeringsbehov 2014-2019
Beløb
År
Ansvar
1. Plastinerede lig (undervisningsudstyr)
2.500
2015
2. Simulationsmodeller (undervisningsudstyr)
3.500
2014-16
LHR, KI
3. Scanner, bedøvelsesudstyr mv. dyrestald (udstyr)
5.000
2015-16
KDN, HST
4. Opstart sexologisk forskningscenter (manpower og
udstyr)
1.500
2014-16
LHR, HST
16.000
2014-19
KDN, HST
6. Trykkammer/iltbehandling (udstyr)
4.250
2014-16
LHR, KI
7. Pædagogisk opkvalificering (manpower)
2.000
2014-15
KDN, HST
8. Forskningsopbygning inden for sygepleje, fysioterapi,
ergoterapi, radiografi og jordemoder (manpower og
udstyr)
4.500
2014-16
KDN, HST
5. Billedbehandling og molekylærmedicin (manpower og
udstyr)
KDN, HST
3
Nye elementer i budget 2014
P/L-regulering og undervisning
1. VIP-lønsatsen er i budgettet fremskrevet med 1,0%
2. Forventede undervisningsleverancer 2013 er lagt til grund for budgettet. Institutternes indtægt
reguleres, når den endelige leverance er kendt i 2014. Der er i den foreliggende indtægt ikke taget
højde for det lavere lægekandidatoptag efteråret 2013.
Klinisk Institut
3. 2014 er første år, hvor Klinisk Institut tilføres indtægt på baggrund af undervisnings-, forsknings- og
ph.d.-aktivitet. BFI-point fra Klinisk Institut tæller med på AAU fra 2013 og er dermed
ressourceudløsende for fakultetet i 2014 og for instituttet i 2015.
4. Klinisk Institut vil i opbygningsfasen trække på fakultetets egenkapital. Klinisk Institut forventes
efter opbygningsperioden at tilbagebetale træk på egenkapital.
Forskning
5. Indtægterne til basisforskning fra rektor følger ikke med væksten i uddannelse, hvilket har
konsekvenser for forskningstillæggets størrelse. Forskningstillægget er på denne baggrund pr.
undervisningstime sænket fra 0,50 til 0,45. I 2014 udløser en leveret undervisningstime inkl.
forskningstillæg 535,5 kr. (357 kr. *1,5). Herudover udløser hver time TAP, annuum, ph.d. og
husleje.
6. Bonus for publikationspoint (17.000 kr.) og tilskudsfinansieret omsætning (15%) fastholdes. Den
beregnede indtægt er en del af den samlede VIP-løn og udløser TAP, annuum, ph.d.- og husleje.
Ph.d.-budget
7. Taksterne pr. ph.d.-grad og pr. beregnet VIP er i 2014 sænket med 33% til henholdsvis 200.000 kr.
og 50.000 kr.
Husleje
8. Husleje afregnes fra og med 2014 som bruttohusleje. Huslejeprisen pr. brutto-m2 er i 2014 1.725
kr.
9. Institutternes husleje beregnes i 2014 ud fra nye brutto-m2-satser. I 2014 anvendes for VIP og TAP
37 bm2 og for ph.d.-studerende 17 bm2. For studerende anvendes i 2014 7,4 bm2, hvilket er en
sænkning af taksten i f. t. 2013 svarende til at gå fra 5 netto-m2 til 4.
Skole-budgettet
10. Uddannelsestaksterne på Finansloven udhules hvert år. Som konsekvens heraf er taksterne i 2014
beregnet til:
4
Pr. STÅ: 73,0
Pr. færdiggjort bachelor (inden for normeret studietid): 39,5
Pr. færdiggjort kandidat (inde for normeret studietid): 24,5
11. Skole-TAP fastholdes uændret i 2014
Forskerskolen
12. Studieafgiften pr. ph.d.-studerende/år er i 2014 fastholdt på 25.000 kr.
13. Medfinansiering af ph.d.-studerende følger retningslinjerne fra 2013. Ved 2/3 ekstern finansiering
(1,2 mio. kr.) udløses samlet 300.000 kr. i medfinansiering fra fakultetet. Ansøgning fremsendes til
Forskerskolen. De særlige forhold for Klinisk Institut og samarbejde med AaUH kræver, at der i 2014
overvejes en ny samfinansieringsmodel.
Fakultetets medfinansiering af laboratorieudstyr
14. Fakultetet kan i 2014 som hidtil ansøges om op til 50% medfinansiering af større udstyrsindkøb
(fakultetsandel >100.000 kr.). Det intensiverede samarbejde med Aalborg Universitetshospital
kræver, at der i 2014 overvejes en ny model for samfinansiering af udstyr.
5
Overordnede indtægtsrammer
Indtægt
Uddannelse
ADM 10%
AUB
Husleje
BEV. i alt
117.109.555
11.710.955
1.408.987
29.155.750
74.833.862
4.461.516
446.152
0
0
4.015.364
94.372.962
9.437.296
1.140.173
14.155.950
69.639.543
0
0
0
0
0
67.600.000
6.760.000
0
0
60.840.000
242.000
24.200
0
0
217.800
94.000
9.400
0
0
84.600
283.880.033
28.388.003
2.549.160
43.311.700
209.631.169
186.266
18.627
0
0
167.639
Udvekslingsstuderende
0
0
0
0
0
Samlede indtægter i alt
284.066.299
28.406.630
2.549.160
43.311.700
209.798.809
Efter-/videreuddannelse
Forskning
Forskeruddannelse
Tilsk. aktiviteter (UK95+97)
Indtægt. virksomhed (UK90)
Fripladser
Delsum indtægter
Udenlandske selvbetalere
6
Takstkatalog
GENNEMSNITSLØN, VIP
Sats
360
Gennemsnitløn (Prof+Prof (MSO)+lektor+adjunkt+DVIP)
Beregning afspejler det forventede gennemsnitlige forhold ml. stillingskategorierne P:L:A, samt
forholdet 85/15 mellem VIP/DVIP.
ÅRSVÆRKSNORM
1 årsværk
1642 timer
VIP-LØNSMODEL
FORSKNING
0,45 faktor ganges på alle undervisningsleverancer
0,15 faktor ganges på al tilskudsfinansieret aktivitet (UK95+97)
17.000 kr. udløses pr. publikationspoint
7
TAP/ANNUUM
Beregning af VIP-årsværk:
[UV-leverance omsat til kroner + forskningsaktiviteter (ekstern omsætning, publikationspoint)
omsat til kroner] / [VIP-gennemsnitsløn]
Grundbevilling
1000 t.kr. pr institut
Laboratoriebevilling
STOR
1.625 t.kr. pr. institut
LILLE
575 t.kr. pr. institut
TAP pr. VIP-årsværk
Ekstremt eksperimentel: t.kr.
100,5
Normalt eksperimentel: t.kr.
55
Gennemsnitsløn pr. år, AC-TAP/TAP
461.550
Annuum pr. VIP-årsværk
30.000 kr.
Udstyrsbevillinger fra virksomheder og fonde medfinansieres med op til 50%.
Fakultetets medfinansiering vedrører alene udstyr, der kan aktiveres, og dermed min. 100.000 kr. fra 2012
8
HUSLEJE
Pris pr. kvm.
1.791 kr.
Kriterier bag beregning af huslejeindtægt
50% af samlet laboratorieudgift afløftes af fakultetet
Udgifter til seminarrum afløftes også af fakultetet
Institutkerne udgør 100 kvm - tildeles forlods
Der gives indtægter udfra aktivitetstal (VIP, TAP, ph.d., studenterårsværk):
- antal årsstuderende opgjort i forår 2013 og efterår 2012
- antal leverede "undervisnings- og forskningsårsværk" indeholdt i budget 2014
- antal ordinære ph.d.-stipendieårsværk indeholdt i budget 2014
- antal "TAP-årsværk" indeholdt i budget 2014
Indtægten beregnes som m2 pris x 'aktivitet' jf. ovenfor x følgende antal m2:
7,4 m2 pr. studerende
18,0 m2 pr. ph.d.-studerende
37,0 m2 pr. VIP
37,0 m2 pr. TAP
Pr. kategori udløses i 2014:
13.300 kr. pr. studerende
32.200 kr. pr. ph.d.-studerende
66.300 kr. pr. VIP
66.300 kr. pr. TAP
I anledning af UNI-lab og de kommende års udbygningsplaner oprettes en bufferpulje
til dekanens disposition. Puljen anvendes af dekanen primært til at afløfte "tomgangsleje"
for bygninger under renovering samt til øvrige udgifter som f.eks. genhusning i forbindelse med
renovering og/eller nybyggeri.
Opsigelser eller andre ønsker om afløftning af huslejeudgifter med virkning for følgende år skal
være dekanen i hænde senest 1. juni.
9
PH.D.-OMRÅDET
Kriterier for fordeling af ordinære ph.d.-stipendier:
50.000 kr. pr. VIP
200.000 kr. pr. tildelt ph.d.-grad. Indleverede afhandlinger udløser ½ sats.
Satserne afspejler, at ph.d.-midlerne fordeles i forholdet 40:60 mellem VIP og Ph.d.-grad
Tildelte doktorgrader udløser 2*sats pr. tildelt ph.d.-grad
Medfinansieringsaftaler opfyldes (1/3 fakultet ved 2/3 eksternt finansieret)
Medfinansiering udløser i alt 300.000 kr. 150.000 kr. ved godkendt studieplan; 150.000 kr.
ved tildelt grad.
Ph.d. årsværk udgør 509.367 kr
Stipendium
353.067 kr.
samt
Taxameter
156.300 kr.
Studieafgift
25.000 kr. pr. indskrevet ph.d.-stud. uanset finansieringskilde (pr. indskrivningsår)
Ph.d.-studerende med "friplads" er friholdt for betaling af studieafgift. Fripladser kan deltage i ph.d.kurser, og forskerskolen afholder normale udgifter ved bedømmelse.
Doktorgrad
En tildelt doktorgrad udløser dobbelt ph.d. takst
10
SCHOOL
Samlet grundbevilling til schools inkl. 1. studieår
6.000 timer pr. år.
Udløste timer pr. STÅ
73,0 timer (1.-10. semester)
Udløste timer pr. bonusudløsende dimittend
39,5 timer (bachelor)
24,5 timer (kandidat) (ny i 2013)
Studieenhedsbevilling inkl. censur
3.500 kr. pr. STÅ (1.-10. semester)
Herudover afsættes en særlig bevilling til 1. studieår til TAP, IT m.v
11
Institutternes indtægtsrammer
Tabel 1 - Institutternes samlede indtægtsrammer
Institut
VIP løn
Inst&lab bevilling
TAP og ANNUM
Ph.d. stip og
taxameter
Huslejeindtægt
Strategisk pulje
Indtægtsramme
Budg. ekstern
omsætning 2015
HEALTH
49.788.150
2.625.000
13.530.123
8.411.340
30.980.555
3.274.418
108.609.587
47.000.000
KI
10.569.608
2.625.000
1.519.855
1.894.032
2.573.402
1.143.000
20.324.897
20.600.000
60.357.758
5.250.000
15.049.978
10.305.373
33.553.957
4.417.418
128.934.484
67.600.000
I alt
12
Aktivitetstal - baggrundsdata
Undervisningsleverancer
Fakultetet har modtaget indberetninger fra institutterne af dets estimerede undervisningsleverancer for
2014, som vil ligge til grund for indtægtsrammerne. Der vil i 2015 ske en regulering af indtægtsrammerne
på baggrund af de endelige 2014-leverancer.
Publikationer
Publikationer 2013 og deres omsætning til point pr. institut er foreløbig udmeldt til fakulteterne i starten af
september. Og forventes endeligt fastlagt i løbet af oktober 2014. Samme data er blevet anvendt ved
fastlæggelsen af rektors budget.
Ekstern omsætning
Institutterne har meldt dets forventede omsætning i 2014 ind til fakultetet. Budget 2015 vil primo 2015
blive korrigeret på baggrund af den endelige aktivitet på de tilskudsfinansierede aktiviteter i 2014.
Tabel 2 – Aktivitetsdata VIP løn
Institut
Antal UV-timer
HEALTH
KI
I alt
Tilskudsfinansieret
Antal publ.point
aktivitet
76.000
250,95
39.000.000
6.264
279,40
17.000.000
82.264
530
56.000.000
Ph.d.-grader
Opgørelsen af ph.d.-grader blev omlagt i forbindelse med budget 2011. Der gives midler ud for de grader,
der er tildelt i hele kalenderåret 2014. Midlerne reguleres primo 2015, når det endelige antal ph.d.-grader
for 2014 ligger fast.
Tabel 3 - Tildelte ph.d. og doktor grader 2013
Antal ordinære
Antal indleverede
Ph.d. afhandlinger
ph.d. afhandlinger
HEALTH
18
2
1
KI
5
2
1
Institut
I alt
23
Antal doktorgrader
13
VIP-løn
VIP/DVIP-løn
Også i 2015 anvendes én timepris til omregning af undervisningsleverancer til VIP/DVIP-løn. Den beregnede
gennemsnitsløn afspejler det gennemsnitlige forhold mellem professorer, lektorer og adjunkter på
fakultetet. Herudover er forventningen om, at 15% af den samlede undervisningsleverance skal leveres af
DVIP, indarbejdet i timelønnen. Gennemsnitligt vil den udløste VIP-løn fra undervisningsleverancer altså
kunne finansiere 85% fastansatte fordelt i ovennævnte forhold og 15% timelærere (inkl. ph.d.-studerende).
Der udløses et forskningstillæg på hele undervisningsleverancen. Forskningstillægget indeholder
undervisningsadministration. Forskningstillægget udgør 45%.
For hvert publikationspoint udløses i 2015 17.000 kr.
En mio. kr. i omsætning på tilskudsfinansieret aktivitet udløser som i 2014 150.000 kr. Det udløste beløb
indgår herefter i beregningen af VIP-årsværk, som udløser TAP/annuum, ph.d. og husleje.
Tabel 4 - VIP løn
Institut
HEALTH
KI
I alt
VIP løn udd.
Forskningstillæg
Publikationsbonus
Tilskudsfinansieret
aktivitets bonus
VIP løn
Beregnet
VIP-årsværk
27.360.000
12.312.000
4.266.150
5.850.000
49.788.150
84,23
2.255.040
1.014.768
4.749.800
2.550.000
10.569.608
17,88
29.615.040
13.326.768
9.015.950
8.400.000
60.357.758
102,11
14
TAP- annuum budget til institutter
TAP/annuum
Taksterne bag TAP-budgettet udgør 100.500 kr. pr. beregnet VIP-årsværk på HEALTH og 55.000 kr. pr.
beregnet VIP-årsværk på LEARNING og KI.
Annuumtaksten pr. beregnet VIP-årsværk er fastholdt på 30.000 kr.
Tabel 5 - TAP ANNUUM i alt
Institut
TAP udløst ift.
beregn. VIP-årsv.
HEALTH
Institut
VIP-årsværk
TAP og ANNUM
8.464.794
2.538.525
2.526.804
13.530.123
983.436
0
536.419
1.519.855
9.448.230
2.538.525
3.063.224
15.049.978
KI
I alt
Annum ift.
School Tap
Antal School
TAP pr. institut
HEALTH
5,5
KI
0,0
I alt
5,5
Tabel 6 - Inst.- og lab. bevilling
Institut
Institutbevilling
Grundbevilling
HEALTH
1.000.000
1.625.000
KI
1.000.000
1.625.000
2.000.000
3.250.000
I alt
15
Forskeruddannelsesbudget
Ph.d.-budgettet
Der beregnes en fast sats pr. tildelt ph.d.-grad og en fast sats pr. VIP. Taksten pr. ph.d.-grad udgør i 2015
200.000 kr. Taksten pr. VIP udgør i 2015 50.000 kr.
Ressourcer til samfinansierede ph.d.-forløb udløses løbende i 2015. Der afsættes som i Budget 2014 en
pulje til dækning af afløb af samfinansierede forløb i 2015 samt en pulje til opstart af nye forløb i 2015. Et
samfinansieret forløb udløser i alt 300.000 kr. fordelt med 150.000 ved godkendelse af ph.d.-studieplan og
150.000 kr. ved tildeling af ph.d.-grad.
I 2015 fastholdes kriterierne for fakultetets samfinansiering af ph.d.-studerende, dvs. 2/3 ekstern
finansiering og tilstedeværelse på universitetet. I 2011 vil fakulteterne dog også kunne medfinansiere
forskningsrådsmidler, dvs. Forskningsrådene ansøges om 100% dækning af ph.d.-forløb, der indgår i
projektet, men der kan på den baggrund udløses 1/3 frie ph.d.-midler til instituttet.
Samfinansieringsmidlerne fra fakulteterne skal anvendes til nye ph.d.-forløb.
Til Forskerskolen betales i 2015 som i 2014 et indskrivningsgebyr på 25.000 kr./år i den periode den ph.d.studerende er indskrevet.
Tabel 7 - Udløste ph.d. -midler
Institut
HEALTH
Ph.d. midler udløst
Ph.d. midler udløst
Ph.d. midler udløst
Midler udløst
ift. beregn. VIP-årsv.
ift. ord. afhandlinger
ift. indlev. Afhandl.
ift. doktorgrad
4.211.340
3.600.000
894.032
1.000.000
KI
I alt
5.105.372
4.600.000
200.000
400.000
Ph.d. stip og taxameter
8.411.340
1.894.032
200.000
400.000
10.305.372
16
Husleje budget
Huslejeindtægt og -omkostning
Fakultetets forventede huslejebetaling for 2015 fremgår af rektors budget. Fakultetet har efterfølgende
udarbejdet en omkostningsfordeling mellem institutter og fakultet. Alle aktivitetsoplysninger bag
beregningen af instituttets indtægt fra fakultetet til dækning af huslejeomkostningen sker dels i fakultetets
øvrige budgetter, dvs. antal VIP-årsværk, TAP-årsværk og ph.d.-årsværk, dels i løbet af 2014 ved opgørelse
af antal årselever, som det enkelte institut huser.
Huslejeindtægt
Principperne bag huslejemodellen videreføres fra 2014. De budgetterede indtægter for husning af
studerende reguleres i 2015 som de senere år pba. reelt antal husede studerende.
Tabel 8 - Huslejeindtægt institutter
Institut
Antal lab m2
HEALTH
KI
I alt
Institut
HEALTH
KI
I alt
VIP
5.581.458
Lab m2 i kælder
Gns. antal
stud. E13+F14
6.498
1.293
149
50
6.647
1.343
Studerende
17.136.646
ph.d.
532.356
TAP
Laboratorier
1.579.801
5.818.959
Institutkerne
331.335
Huslejeindtægt
30.980.555
1.184.897
662.670
119.874
141.197
133.430
331.335
2.573.403
6.766.355
17.799.316
652.230
1.720.997
5.952.389
662.670
33.553.958
Tabel 9 - Huslejeudgift institutter
Institut
HEALTH
KI
Husleje Brutto
kr. 31.400.812,36
kr.
539.698,66
17
Uddannelsesbudget, timer og kr. til School
Uddannelse
School of Health and Medicine tildeles 6.000 timer. Hver STÅ optjent fra 1.-10. semester udløser som i 2014
3.500 kr. til school til dækning af censur, almindelige 'studieenhedsudgifter' og markedsføring. Timesatsen
pr. STÅ i fastholdes på 92 timer inkl. grundbevilling. Fordelingen af de 92 timer mellem grundbevilling, STÅ
og færdiggørelse sker pba. prognoser for hhv. STÅ og dimittender. Tildelingen af timer til School sker på
baggrund af opgjorte STÅ og dimittender i 2015.
Som nævnt tilgår studieenhedsbevilling og censurbevilling school.
Tabel 10 - Indtægtsramme til School - ordinær uddannelse
SUND
Grundbevilling til schools
Timer pr. STÅ
Timer pr. bonusudløsende dimittend bachelor
Timer pr. bonusudløsende dimittend kandidat
Kr. pr. STÅ
School
SHM
SHM - timer
SHM - kr.
6.000
73,0
39,5
24,5
3.500
STÅ
Dimittender Dimittender
bachelor
kandidat
1.236
90.228
4.326.000
211
8.335
85
2.083
I alt
100.645
4.326.000
18
L E D E L S E S S E K R E T AR I AT E T
Oktober 20 1 4
Kvalitetssikringspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet
Indledning
’Kvalitetssikringspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet’ fastlægger, sammen med ’Organisering
af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet’, de overordnede rammer for arbejdet med
kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser.
’Kvalitetssikringspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet’ omfatter alle universitetets uddannelser
uanset udbudssted, herunder dets hel- og deltidsuddannelser.
Kvalitetssikringssystemet på Aalborg Universitet er udviklet på baggrund af:




The European Standards and Guidelines for Quality Assurance
Universitetsloven, Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner samt anden relevant
lovgivning
Strategi for Aalborg Universitet, Aalborg Universitets udviklingskontrakt og Vedtægt for den selvejende
institution Aalborg Universitet
Strategiske satsninger fastsat af Aalborg Universitets bestyrelse og direktion
Den overordnede ansvarsfordeling i universitetets kvalitetssikringssystem er beskrevet i ’Organisering af
kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet’.
Mål for kvalitetssikringen og -udviklingen af universitetets uddannelser
Det overordnede formål med Aalborg Universitets kvalitetssikring og -udvikling er at sikre, at alle uddannelser
på universitetet kontinuerligt udvikles i relation til universitetets gældende strategi, herunder at uddanne højt
kvalificerede og engagerede dimittender med gode faglige og sociale kompetencer.
Mere konkret har universitetets system for kvalitetssikring og -udvikling som mål at:






sikre at universitetet lever op til internationale standarder for kvalitet i uddannelserne
sikre løbende og effektiv kvalitetsudvikling af universitetets uddannelser
sikre kontinuerlig kvalitet i undervisningen på universitetets uddannelser
medvirke til at dimittenderne opnår kvalifikationer og finder beskæftigelse indenfor de fagområder, der
er efterspurgt af arbejdsmarkedet
sikre en klar ledelsesforankring af kvalitetsarbejdet på alle niveauer i organisationen
styrke og integrere universitetets evaluerings- og kvalitetskultur på tværs af alle niveauer og enheder i
organisationen
Universitetets kvalitetsarbejde
1
Aalborg Universitets kvalitetssikringssystem skal sikre, at der løbende og systematisk arbejdes med
kvalitetssikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Systemet leverer information og fastsætter
procedurer for behandlingen af information og krav til dokumentation i forhold til Aalborg Universitetets
uddannelser. Dette sikrer, at uddannelsesledelsen kan træffe velbegrundede og kvalificerede beslutninger
vedr. udviklingen af universitetets uddannelser.
Kvalitetssikringssystemet sikrer, at arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af universitetets
uddannelser fører til opfyldelse af de overordnede mål. Kvalitetssikringssystemet er defineret ved otte
kvalitetsområder:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Nøgletal for kvalitet
Opbygning og forløb
Undervisningens og studiemiljøets kvalitet
Forskningsdækning og –miljøer
Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling
Nøgletal for relevans
Dialog med dimittender
Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet
Kvalitetsområderne 1-5 relaterer sig primært til uddannelsernes kvalitet, og kvalitetsområderne 6-8 relaterer sig
primært til uddannelsernes relevans. Kvalitetsområderne og disses indhold som de beskrives i universitetets
kvalitetssikringssystem definerer til sammen universitetets arbejde med/syn på kvalitet og relevans på
uddannelsesområdet.
Kvalitetssikringssystemet sikrer en løbende indsamling og analyse af relevante data inden for ovenstående
kvalitetsområder, hvorved det sikres, at de ansvarlige niveauer i organisationen kan reagere på
problemstillinger og udfordringer. Derudover selvevalueres hver enkelt uddannelse hvert tredje år via en
selvevalueringsproces, der tilvejebringer en samlet kvalitetsvurdering af uddannelsernes kvalitet og relevans
samt på det grundlag igangsætter relevante udviklingsinitiativer.
Udmøntningen af kvalitetssikringssystemet er illustreret i figur 1 nedenfor.
Figur 1: Udmøntning af kvalitetssikringssystemet
Kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser på Aalborg Universitet
Proces
Indhold
Selvevaluering og handlingsplaner
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Løbende monitoreringer
Kvalitetsområder:
Nøgletal for kvalitet
Opbygning og forløb
Undervisningens og studiemiljøets kvalitet
Forskningsdækning og -miljøer
Pædagogik og pædagogisk
kompetenceudvikling
Nøgletal for relevans
Dialog med dimittender
Samarbejde og dialog med
arbejdsmarkedet
2
Den løbende og systematiske monitorering indenfor de enkelte kvalitetsområder danner grundlag for
selvevaluering af universitetets uddannelser. Selvevalueringer skaber dermed et velinformeret grundlag for at
vurdere udviklingsbehov og –muligheder som via udarbejdelsen af konkrete handlingsplaner bidrager til at sikre
realiseringen af de identificerede forbedringspotentialer ift. uddannelsernes kvalitet og relevans.
I nedenstående formuleres formål og målsætninger for de otte kvalitetsområder:
1. Nøgletal for kvalitet
Aalborg Universitet ønsker at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af
beslutningsgrundlaget for udvikling af universitetets uddannelser. Aalborg Universitet producerer en
lang række nøgletal vedr. uddannelsesområdet i universitetets dataware-housesystem Qlikview. Der
arbejdes kontinuerligt med kvalificeringen og udvikling af nøgletal. Nøgletal vedr. uddannelser på
Aalborg Universitet produceres også i andre sammenhænge, ligesom der anvendes nøgletal fra
eksterne parter som ministerier, Danmarks Statistik osv.
Målsætninger for nøgletal for kvalitet:
1.1 Nøgletal for Aalborg Universitets uddannelser skal løbende opdateres og være tilgængelige for
relevante medarbejdere
1.2 Nøgletal for Aalborg Universitets uddannelser skal udarbejdes ud fra faste definitioner og et fælles
grundlag for at sikre ensartet forståelse og behandling af nøgletal samt mulighed for sammenligning
over tid og på tværs af uddannelser
1.3 Der arbejdes kontinuerligt med udviklingen af kvaliteten og tilgængeligheden af Aalborg Universitets
nøgletal
Styregruppen for kvalitetssikring fastlægger standarder for, hvornår nøgletal kræver handling.
2. Opbygning og forløb
Undervisningsaktiviteterne i uddannelserne er grundlaget for, at de studerende opnår
kompetenceprofilen og læringsmålene i studieordningerne. Studieordninger og eksamensformer
monitoreres systematisk. Sideløbende udvikles der på kommunikation med studerende vedr.
læringsmål, studieordning og undervisningsaktiviteter på uddannelserne.
Målsætninger for uddannelsernes opbygning og forløb:
2.1 Uddannelsernes mål for læringsudbytte er beskrevet i en kompetenceprofil, der er tilrettelagt efter den
relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser
2.2 Aalborg Universitet udbyder uddannelser med faglig progression og studieaktivitet tilsvarende de
ECTS, det samlede uddannelsesforløb er normeret til
2.3 Alle undervisningsaktiviteter udmøntes i overensstemmelse med studieordningen
2.4 Semestrenes kurser, eksamener, litteratur, arbejdsformer, forudsætninger og forventninger til
arbejdsindsats kommunikeres til de studerende, således at struktur, indhold, arbejdspres og
progression på semestret tydeliggøres for alle studerende inden semesterstart.
3
3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet
Aalborg Universitet vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater
med gode faglige og sociale kompetencer.
Aalborg Universitet vil gennem systematiske evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser,
herunder også studiemiljø, kontinuerligt udvikle kvaliteten af universitetets undervisning. Relevante
input fra de studerende udgør sammen med andre data vigtig ledelsesinformation til udvikling af
universitetets uddannelser og uddannelse af dimittender med gode faglige og sociale kompetencer.
Målsætninger for undervisningens og studiemiljøets kvalitet:
3.1 Evalueringer fra studerende og medarbejdere af undervisningen, semestre og uddannelser inddrages i
udviklingen af uddannelserne
3.2 Der stilles fysiske rammer, der biddrager til stimulering af de studerendes læring, til rådighed for de
studerende
3.3 De studerende på Aalborg Universitet har indflydelse på udviklingen af studiemiljøet
3.4 De studerende på Aalborg Universitet har adgang til relevant vejledning, som er tilpasset målgruppen
3.5 Aalborg Universitet anvender dialogen med censorkorps i udviklingen af universitetets uddannelser
4. Forskningsdækning og –miljøer
Aalborg Universitet tilbyder kandidat-, master- og bacheloruddannelser, der er forskningsbaserede,
knyttet til relevante forskningsmiljøer og løbende baserer sig på ny viden. Uddannelserne udvikles af
aktive forskere.
Målsætninger for forskningsdækning og –miljøer:
4.1 Aalborg Universitets uddannelser er tilknyttet et aktivt forskningsmiljø
4.2 Undervisningen varetages af undervisere, der deltager i eller har kontakt med relevante
forskningsmiljøer
4.3 De studerende har mulighed for kontakt med relevante forskningsmiljøer
5. Pædagogik og kompetenceudvikling
Aalborg Universitets pædagogiske fundament for uddannelser er problemorienteret projektarbejde
(PBL-modellen). Studieformen tager udgangspunkt i studerendes arbejde med projekter, der defineres
ud fra problemorientering, deltagerstyring, gruppearbejde, kritisk tilgang, tværfaglighed og arbejde med
autentiske problematikker, http://www.pbl.aau.dk/.
Det problemorienterede projektarbejde implementeres i uddannelserne af universitetets undervisere.
Undervisere er den vigtigste ressource i forhold til at skabe god kvalitet i undervisningen og
uddannelserne. Det er afgørende, at der pågår en konstant udvikling af undervisernes pædagogiske
kompetencer, så der ligeledes sker en udvikling i undervisningsmetoder og læringsformer.
Målsætninger for pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling:
4
5.1 Aalborg Universitet vil fortsat være en ledende international aktør i forhold til udviklingen af og
forskningen inden for problembaseret læring
5.2 Aalborg Universitet vil udvikle den problembaserede læringsform internt på universitetet
5.3 Den pædagogiske model er gennemsigtig og formidles til alle studerende
5.4 Alle undervisere på Aalborg Universitet er gjort bekendt med universitetets pædagogiske model
5.5 Alle undervisere på Aalborg Universitet skal løbende deltage i pædagogisk kompetenceudvikling
5.6 Aalborg Universitet tilbyder kurser eller andre former for kompetenceudvikling inden for pædagogik og
didaktik med henblik på, at undervisere løbende udvikler deres kompetencer
6. Nøgletal for relevans
Aalborg Universitet ønsker at uddanne dimittender med kompetencer, der dækker arbejdsmarkedets
behov. For at universitetets ledelse kan vurdere behovet for og relevansen af universitetets
uddannelser udarbejdes en række nøgletal for relevans. Universitetets ledelse ønsker et tilstrækkeligt
og kvalificeret grundlag for beslutninger om udviklingen og tilpasningen af universitetets uddannelser i
relation til den samfundsmæssige udvikling.
Målsætninger for nøgletal for relevans:
6.1 Aalborg Universitets dimittender finder relevant beskæftigelse
6.2 Aalborg Universitets uddannelser tilpasses arbejdsmarkedets behov
7. Dialog med dimittender
I arbejdet med udvikling af universitetets uddannelser er det afgørende, at universitet skaber dialog
med og indhenter input fra dimittender.
Målsætninger for dialog med dimittender:
7.1 Aalborg Universitet ønsker løbende og systematisk at inddrage universitetets dimittender i udvikling af
og dialog om uddannelserne
8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet
Aalborg Universitets mål er at skabe værdi inden for uddannelse i dialog med det omgivende samfund.
Det sker bl.a. gennem tæt dialog med aftagere af universitetets dimittender og i form af højt
kvalificerede og engagerede kandidater, der har arbejdet integreret med industri, erhverv og offentlige
institutioner allerede under deres studier.
Målsætninger for uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet:
8.1 At studerende ved Aalborg Universitet gennem det problemorienterede projektarbejde og praktikaftaler
samarbejder med offentlige og/eller private virksomheder
8.2 At studerende ved Aalborg Universitet tilbydes uddannelse i innovation og entreprenørskab
5
8.3 Aalborg Universitets uddannelser udvikles i forhold til arbejdsmarkedets behov
Revision af Aalborg Universitets kvalitetspolitik
Kvalitetsområdet er under konstant udvikling, hvorfor det jævnligt vil blive vurderet om kvalitetspolitikken er
dækkende, eller om nye/andre mål eller kvalitetsområder skal tilføjes eller de eksisterende justeres.
Ansvaret for at sikre evaluering og revidering af ’Kvalitetspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet’
påhviler Styregruppe for kvalitetssikring og -udvikling. Politikken skal senest evalueres i december 2016.
6
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Fortegnelse over
sager godkendt af Dekanen i perioden 29-8-2014/17-102014
Periode
Ansættelse/genansættelse af videnskabelige assistenter
Institut Kode
Mark Lillelund Rousing
Asiah Rahi Sherzaman
Lene Lundgaard Andersen
Charlotte Sørensen
Fra
15.08.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.10.2014
01.10.2014
Ansættelse/genansættelse af PostDoc
Charlotte Albæk Thrue
01.10.2014 30.09.3015 DCM
A2 (u)
Ansættelse/genansættelse af Klinisk Assistent
Henriette Strøm Kahr
Helle Lund
Mette Line Donneborg Roed
Mathilde Frahm Laursen
01.09.2014
01.11.2014
01.10.2014
01.09.2014
31.08.2015
31.10.2019
30.09.2015
31.08.2017
DCM
DCM
DCM
DCM
A2 (u)
A1 (u)
A2 (u)
A1 (u)
Ansættelse/genansættelse af Klinisk lærer
Annemette Jørgensen
Susy Shim
Niels Kjærgaard
Stine Leenskjold
Søren Lunde
Rasmus Sode-Carlsen
Line Brunemark Berg
Rikke Hansen
Bettina Meakin
Tine Halsen Maling
Jakob Hjorth Bønløkke
Anja Kirstein
Anne-Katrine Bertelsen
Anne Nødgaard Sørensen
Eva Hoseth
Line Winther Gustafson
Anya Eidhammer
Charlotte Brix Andersen
Pia Kaspersen
Maria Stentebjerg Skøtt
Marianne Munk Stilling
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
31.08.2017
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
DCM
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
A1 (u)
Michael Holt
Mahta Sardroodian
Kenneth Kastaniegaard
Til
30.03.2015
30.03.2015
30.11.2014
31.01.2015
30.06.2015
30.09.2015
28.02.2015
HST
HST
HST
HST
HST
HST
HST
A2
A2
A2
A2
A2 (i)
A2 (i)
A2 (i)
Helle Odgaard
Ann Nygaard Jensen
01.09.2014 31.08.2017 DCM
01.11.2014 31.10.2015 DCM
A1 (u)
A2
Ansættelse/genansættelse af ekstern lektor
Henrik Sølvsten
Hans Lombolt
Anne Toftegaard Funding
Mikkel Curth
Kirsten Fonager
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.09.2014
01.10.2014
A2
A2
A2
1F
A2
Ansættelse af klinisk lektorer
Jesper Karmisholdt
Inge Thomsen Bernstein
01.09.2014 31.08.2015 DCM
01.10.2014 30.09.2015 DCM
A2 (u)
F1
Ansættelse/genansættelse af Klinisk professorer
Mogens Lytken Larsen
01.10.2014 30.09.2015 DCM
A2
Ansættelse/genansættelse af adjunkt
Rogerio Hirata
01.11.2014 31.10.2015 HST
1F
Orlov
Hans Steen andreassen
01.01.2015 31.12.2015 HST
Opsigelser
Kamelia Javanshir Hersini
Peter Hagedorn
Federico Jose Armando Perez C. Eulert
30.09.2014
30.09.2014
31.10.2014
Opslag af stillinger
Professor i intern medicin / kardiologi 60091
Klinisk lektor inden for klinisk forskning, Sygehus Vendsyssel KL201425
Klinisk lærer inden for øre-næse-hals området CL201413
Klinisk lektorer i kirurgisk gastroenterologi KL201426
Klinisk Assisten i anæstesiologi KA21406
Kodeforklaring
A1: Ansættelse med opslag; A1 (u) kommer udefraM; A1 (i) intern ans.
A2: Ansættelse uden opslag (tidsbegrænset); A2 (u) kommer udefra; A2 (i) intern ans.
1F: 1. forlængelse
2F: 2. forlængelse
G: Genansættelse
O: Oprykning
31.08.2015
31.08.2015
31.08.2015
30.06.2015
31.12.2014
DCM
DCM
DCM
HST
HST
HST
HST
HST
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskerskolen
05.09.2014
MAB
561/06-0001
Referat af ph.d.-udvalgsmøde 2-2014 den 18.06.2014 med indstillinger til Akademisk
Råd.
Tilstede:
Ole K. Andersen (OKA)
Thomas Graven-Nielsen (TGN)
Ulrik Baandrup (UB)
Søren Risum Kristensen (SRK)
Trine Fink (TF)
Erik Berg Schmidt (EBS)
Michael Kruse Olesen (MIKO)
Kirstine Sneider (KS)
Helen K. Kristensen (HEK)
Afbud:
Steve Rees (SR)
Referent:
Maria Bredvig (MAB)
1. Godkendelse af referat fra møde 12014 den xx.03.2014
SRK havde en kommentar til referatet vedr. forslag om ændring af formulering i
studieplansparadigme, som ph.d.-udvalget tilsluttede sig. Sekretariatet fremsender
den ekstra linie til OKA og SRK. Herefter blev referatet godkendt.
2.
Nedsættelse af bedømmelsesudvalg for cand.med. Lone Schmidt Sørensens
ph.d.-afhandling: ”Omega 3 fatty acids and postoperative complications
after colorectal surgery, Klinisk Institut
Ph.d.-udvalget godkendte bedømmelsesudvalget.
3. Udformning af spørgsmål ifm evalueringsskemaer for ph.d.-kurser
Ph.d.-udvalget gennemgik det nuværende spørgeskema. Under punktet opgaver skal
det være muligt at sige, at det ikke har været relevant. Der skal desuden være et
spørgsmål om, hvorledes kursusdeltagelsen er blevet evalueret, eller om det har været
evalueret. Det vil sige, hvad har man skullet gøre for at bestå kurset. To slags
kommentarfelter: et med minor comments og et med major comments. SRK vil gerne
have en form for liste til kursusholderne over, hvad der kunne være eksempler på
evalueringsformer. TGN: Vil helst lade det være op til den pædagogiske frihed, men
en bruttoliste kunne godt være en god idé. MKO har forslag til visuel udformning af
resultaterne.
Forskerskolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Aalborg Universitet
Niels Jernes Vej 10  9220 Aalborg Øst
Telefon: 9940 9638  Fax: 9815 9757
E-mail:mab@adm.aau.dk
http://phd.medicine.aau.dk/
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskerskolen
4.
Udkast til dagsorden for det obligatoriske kursus om god videnskabelig
praksis
UB fremlagde forslag til kursus med en varighed af 6 timer.
TGN fandt det vigtigt, at der også blev fokus på god videnskabelig praksis i vores
eget system, f.eks. i forholdet mellem vejleder og studerende. Kan den studerende
f.eks. føle sig presset til at gøre noget, som er på kanten af eller bryder reglerne.
F.eks. gaveforfatterskaber mv. Kurset forventes afholdt ikke alt for sent på efteråret.
UB, TF og OKA drøfter dette inden sommerferien.
5. Meddelelser
TGN: orienterede om den nyligt overståede internationale evaluering af
Forskerskolen. Evalueringen var samlet for SUND og TEKNAT, idet de to skoler
historisk har været samlet. OKA foreslår, at udvalget skal have et eksemplar af
selvevalueringen. TGN: Foreslår at det bliver i sammenhæng med, at resultatet af
evalueringen kommer på næste møde (formentlig).
TGN: Trykning af ph.d.-rapporter via indlevering i VBN forventes snart at gå i drift,
men er endnu ikke helt klar. TGN: Der har været diskussioner af tildeling af ph.d.grader. AR har tidligere besluttet, at det skal ske på et fysisk møde. Der arbejdes på
at lave en nødløsning, hvor fysisk tilstedeværelse ikke er nødvendig.
TGN: Orienterede om en sag med en formand der ikke fandt det nødvendigt at
udarbejde en endelig indstilling.
OKA: Orienterede om PhD Manager som nu er gået i gang med halvårsevaluering.
Implementeringen af portfolio-dokumentet har givet nogle praktiske udfordringer.
SRK: Underskriftssiden bør fjernes fra templaten for studieplanen. Sekretariatet
sørger for dette.
MAB: Orienterede om hemmelig fond, som bevilliger penge til konferencerejser. 1
SUND ph.d.-studerende har modtaget midler.
HEK: Orienterede om at der hvert år er valg af ph.d.-studerende til ph.d.-udvalget.
Hvert år bliver ph.d.-udvalget spurgt, om der i denne forbindelse ønskes
områdeopdeling – f.eks. pr. institut. Ph.d.-udvalget besluttede at fortsætte uden
opdeling af repræsentationsområde.
6a. PAU – godkendelse af finansiering til kommende sommerarrangement
Ph.d.-udvalget bevilgede det ansøgte beløb.
6b.
PAU – Bekymringer og spørgsmål vedrørende ph.d.-studerendes
undervisningsforpligtelse
Ph.d.-udvalgets holdning er, at de ph.d.-studerende ikke skal undervise mere, end
Forskerskolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Aalborg Universitet
Niels Jernes Vej 10  9220 Aalborg Øst
Telefon: 9940 9638  Fax: 9815 9757
E-mail:mab@adm.aau.dk
http://phd.medicine.aau.dk/
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskerskolen
deres kontrakt tilsiger – dette er der jo heldigvis heller ikke tale om her. Det er som
udgangspunkt et forhold mellem den ph.d.-studerende og instituttet, idet det ligger
inden for rammerne af ansættelsen som ph.d.-stipendiat.
7. Eventuelt
SRK: Har modtaget forslag om at ph.d.-studerende, som deltog med en poster på
Forskningens dag på SUND kan få 1 ECTS for deltagelsen. TGN: Mener ikke det kan
give 1 ECTS, fordi der er tale om en halv dag og muligvis en gammel poster fra
tidligere, idet der ikke er krav om, at den skal være ny. Dog hvis vejlederen vurderer,
at det er ok, kan det være en del af de 6 ECTS.
SRK: Er der plan for MD Ph.d.?
TGN: Direktionen sendte 4+4 tilbage i høring hos ph.d.-skolerne, og der blev givet
svar tilbage til direktionen. Vi afventer nu svar tilbage.
Forskerskolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Aalborg Universitet
Niels Jernes Vej 10  9220 Aalborg Øst
Telefon: 9940 9638  Fax: 9815 9757
E-mail:mab@adm.aau.dk
http://phd.medicine.aau.dk/
AALBORG UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde:
4-14, 27.10.14
Pkt.:
12
Bilag:
C
Sommerstatus på Udviklingskontrakten 2012-2014
Mål
1. januar – 31. august 2014
Udgangsstatus
Målopfølgning ultimo 2013
Sommerstatus for perioden
1. jan -31. august 2014
Andelen udgør 8 % i 2011.
I 2013 udgør andelen af DVIP 7,1 % af
det samlede videnskabelige personale
på AAU.
Pr. 31/8 2014 udgør andelen af DVIP
4,7 % af det samlede videnskabelige
personale. Niveauet er det samme
sammenlignet med samme tidspunkt
forrige år.
Mål 1: Kvalitet i uddannelserne
Målepunkt 1:
AAU vil fastholde, at andelen af deltidsansat
videnskabeligt personale højst udgør 8 % af det
videnskabelige personale på universitetet som
helhed hvert år i perioden.
Nøgletal: DVIP/VIP opgjort i årsværk, AAU.
Målepunkt 2:
AAU vil måle tilfredsheden blandt de studerende
på et studiemiljøbarometer i 2013 og 2014 og
præstere en stigning på 1 procentpoint pr. år i
perioden.
Tilfredshed på 74,5 % i 2011.
AAU har gennemført en
studiemiljøundersøgelse i 2013 og
studiemiljøbarometeret viser en
stigning i tilfredsheden blandt de
studerende fra 74,5 % til 76,9 %.
Notat: Forventeligt sæsonudsving i
sommerperioden.
Ingen sommerstatus.
AAU vil gennemføre en
studiemiljøundersøgelse i oktober
2014.
Nøgletal: Gennemsnit af svarkategorierne ”Enig”
og ”Meget enig” i %, studiemiljøundersøgelsen,
AAU.
Mål 2: Sammenhæng i
uddannelsessystemet
Målepunkt 3:
AAU vil hæve antallet af forskellige kandidat- og
masteruddannelser for professionsbachelorer
uden suppleringskrav til mindst 35 fra og med
2013.
29 forskellige kandidat- og
masteruddannelser for
professionsbachelorer i 2011.
AAU udbyder 84 uddannelser hhv. 58
kandidatuddannelser og 26
masteruddannelser, hvortil relevante
professionsbachelorer har direkte
adgang uden suppleringskrav.
Ingen sommerstatus.
Nøgletal: Gennemgang af studieordninger, AAU.
1
Målepunkt 4:
AAU vil årligt optage mindst 600 studerende fra
andre danske uddannelsesinstitutioner på
kandidatuddannelserne.
AAU optog 535 studerende fra
andre danske
uddannelsesinstitutioner på
kandidatuddannelserne i 2011.
AAU optog 1.097 studerende fra andre
danske uddannelsesinstitutioner på
kandidatuddannelserne i 2013.
AAU har pr. 31. august 2014 optaget
1.204 studerende fra andre danske
uddannelsesinstitutioner på
kandidatuddannelserne.
0,80 STÅ pr. ressourceudløsende
studerende i 2011. Placering i top
blandt universiteterne.
I 2013 producerede hver
ressourceudløsende studerende på
AAU 0,79 STÅ (ekskl. STÅ optjent ved
P0-projekter).
Ingen sommerstatus. Data foreligger
først pr. 1/10.
Fra 2007 til 2011 har AAU
forbedret den gennemsnitlige
studietid fra 5,5 til 5,1 år.
I 2012 har AAU-studerende en
gennemsnitlig studietid på 4,8 år for
en samlet bachelor +
kandidatuddannelse og har dermed
fortsat den korteste studietid
sammenlignet med de øvrige danske
universiteter.
Ingen sommerstatus.
Nøgletal: Antal studerende optaget på en
kandidatuddannelse pr. studieår, STADS, AAU.
Mål 3: Hurtigere igennem uddannelserne
Målepunkt 5:
AAU vil fastholde mindst 0,80 STÅ pr.
ressourceudløsende studerende gennem den
samlede periode, og ikke under 0,78 STÅ i noget år
i perioden.
Nøgletal: STÅ-produktion og antal
ressourceudløsende studerende, DKUNI.
Målepunkt 6:
AAU vil have den korteste studietid for et samlet
bachelor + kandidatforløb i Danmark i henhold til
nøgletal fra Styrelsen for Universiteter og
Internationalisering.
Nøgletal: Gennemsnitlig studietid for et
universitetsforløb, tilsynsrapporter, FIVU.
Notat: Statistik fra Styrelsen for
Videregående Uddannelser.
Mål 4: Øget innovationskapacitet
Målepunkt 7:
På AAU vil mindst 40 % af de studerendes
afgangsprojekter (specialer, bachelorprojekter og
masteropgaver) blive gennemført i samarbejde
med virksomheder eller andre eksterne partnere
hvert år i perioden.
Stikprøve i 2011 viste et
samarbejde med erhvervslivet på
36 % i specialerne.
I 2013 er 37 % af de studerendes
afgangsprojekter blevet gennemført i
samarbejde med virksomheder eller
andre eksterne partnere.
Pr. 31/8 2014 er 20 % af de
studerendes afgangsprojekter blevet
gennemført i samarbejde med
virksomheder eller andre eksterne
partnere.
Nøgletal: Gennemgang af specialer,
bachelorprojekter og masteropgaver, AAU/PURE.
2
Målepunkt 8:
AAU vil være det danske universitet, hvor summen
af antal indberettede opfindelser og solgte
patenter i forhold til den samlede
forskningsindtægt er størst i henhold til nøgletal
fra Styrelsen for Forskning og Innovation.
I 2011 indberettede AAU 47 nye
opfindelser og 18 patenter blev
solgt.
Innovationsindekset lå på 5,8.
I 2013 indberettede AAU:
Samlet antal anmeldte opfindelser: 69
Samlet antal solgte patenter: 44
Forskningsindtægt i mio. kr.: 1.281
AAU har pr. 31/8 2014 indberettet 46
nye opfindelser og solgt 30 patenter.
Innovationsindekset kan endnu ikke
opgøres.
Innovationsindekset lå på 8,8.
Nøgletal: Indberettede opfindelser + solgte
patenter ift. den samledes forskningsindtægt i 100
mio. kr.
Mål 5: Internationalisering og forskning
Målepunkt 9:
AAU vil årligt præstere mindst 2 BFI point pr. mio.
kr. i forhold til samlet forskningsindtægt i
perioden.
Nøgletal: BFI-point i forhold til samlet
forskningsindtægt. Den bibliometriske
forskningsindikator, FIVU og AAU.
Målepunkt 10:
AAU vil fastholde, at mindst 45 % af universitetets
videnskabelige publikationer i Web of Science har
medforfattere fra udenlandske universiteter og
andre partnere udenfor Danmark i hvert år i
perioden.
Nøgletal: Videnskabelige publikationer indekseret
af Web of Science, AAU.
Seneste opgørelse (2010) lå AAU på
2 BFI point pr. mio. kr.
AAU har præsteret 2,35 BFI-point pr.
mio. kr. i forskningsbevilling i 2012.
Ifølge ministeriets foreløbige
opgørelse har AAU registreret 2,45
BFI-point pr. mio. kr. Dette er for
perioden 2013.
I 2010 blev 44 % af AAU’s
publikationer i Web of Science
skrevet sammen med
internationale forfattere.
I 2013 havde 49 % af AAU’s
publikationer medforfattere fra
udenlandske universiteter og andre
partnere.
51,8 % af AAU’s videnskabelige
publikationer i WOS har medforfattere
fra udenlandske universiteter og andre
partnere udenfor Danmark.
Det er 521 publikationer ud af 1.006.
AAU indgik 685 aftaler i 2011.
Økonomiske forpligtende
samarbejdsaftaler:
233 private
106 udenlandske partnere
346 andre partnere.
AAU indgik 907 økonomisk
forpligtende samarbejdsaftaler i 2013.
AAU har pr. 31/8 2014 indgået 588
økonomisk forpligtende
samarbejdsaftaler.
Mål 6: Eksternt samarbejde
Målepunkt 11:
AAU vil have mindst 2.200 økonomisk forpligtende
samarbejdsaftaler jævnt stigende over perioden.
Nøgletal: Antal nye eksterne projekter, ØSS, AAU.
Notat: AAU forventer at indgå 658
økonomisk forpligtende samarbejdsaftaler i 2014 og dermed nå det
samlede mål.
3
Målepunkt 12:
AAU vil sikre, at mindst 15 % af universitetets
videnskabelige artikler i Web of Science har
medforfattere fra industrien og andre partnere
uden for universitetsverdenen i hvert år i perioden.
Nøgletal: Videnskabelige publikationer indekseret
af Web of Science, AAU.
Leiden Universitet har i 2011
opgjort University-Industry
Research Cooperation Scoreboard
over europæiske universiteter. I
2011 lå AAU på mellem 10-20 %
samarbejde med industrien og
andre partnere uden for
universitetsverdenen.
I 2013 havde 24,2 % af AAU’s
publikationer medforfattere fra
industrien og andre partnere uden for
universitetsverdenen.
18,8 % af AAU’s videnskabelige artikler
i WOS har medforfattere fra industrien
og andre partnere uden for
universitetsverdenen.
Det er 189 publikationer ud af 1.006.
AAU havde 5.681 presseklip i 2011.
AAU har registreret 29.809 presseklip i
2013.
AAU har pr. 31/8 2014 registreret
16.067 presseklip.
Mål 7: Forskningsformidling
Målepunkt 13:
AAU vil registrere mindst 17.500 citationer i
medierne (dagspressen, radio, tv) jævnt stigende
over perioden.
Nøgletal: Videnbasen Aalborg Universitet (VBN),
AAU/PURE.
Grøn betyder, at målet er opfyldt i den pågældende periode, eller at udviklingen forløber positivt, således målet forventes opfyldt for perioden samlet set.
Gul betyder, at målet reelt er meget tæt på at være opfyldt, eller at målet ikke er opfyldt det pågældende år, men er eller forventes opfyldt de øvrige år.
Rød betyder, at målet ikke er opfyldt det pågældende år, eller at udviklingen er kritisk med henblik på målopfyldelsen for perioden samlet set.
Resultat sommerstatus 2014
Der er lavet sommerstatus på 9 målepunkter ud af 13 målepunkter i udviklingskontrakten 2012-2014.
7 målepunkter er indikeret med grøn, dvs. målene er opfyldte.
2 målepunkter er indikeret med gul, dvs. at AAU afventer den endelige opgørelse ved årets udgang ift. at kunne se den endelige status på målepunktet, men vil være
opmærksom på udviklingen.
4
UDVIKLINGSKONTRAKT
2015 - 2017
PRÆAMBEL
Aalborg Univ ersitets bidr ager til v ækst og v elfærd i
Danmark v ed at stil le r esultaterne af sin f orskning og
anden viden til r ådighed for samfundet gennem uddan nelse, forskningsformidling og samarbejde med det
omgivende samfund. Som et relativt ungt universitet har
Aalborg Universitet prioriteret løsning af problemer med
aktuel samfundsrelevans. Det sk er gennem den
pro-
blembaserede læringsf orm PBL , tv ærfaglig f orskning
og et tæt samarbejde med virk somheder, institutioner
og m yndigheder. Samtidigt y der univ ersitetet med sin
placering i Aalborg, Esbjerg og Københavns Sydhavn et
vigtigt bidrag til at f orbedre den sociale og geogr afiske
balance i uddannelsestilbuddet til unge i omr åder, hvor
akademisk uddannet arbejdskr aft er underrepræsenteret. Et v æsentligt redskab til Aalborg Universitets gode
resultater med uddannelse af f ørste generationsakademikere (mønsterbry dere) er PBL . Med c ampusser i tr e
af landets r egioner har Aalbor g Universitet organiseret
sig som et netværksuniversitet, hvor den virtuelle kommunikation spiller en stor rolle som supplement til den
direkte kontakt.
Aalborg Univ ersitet ser udviklingsk ontrakten som et
redskab til på k onkrete områder at bidrage til at styrk e
vidensgrundlaget for fortsat social, kulturel, økonomisk
og teknologisk fremgang i Danmark under hensyntagen
til de vilk år, som internationalisering og globalisering
sætter for vækst og velfærd.
I udviklingsk ontrakten tager Aalbor g Univ ersitet ud gangspunkt i uddannelses- og f orskningsministerens 5
pligtige mål og har derudover opstillet 2 selvvalgte mål.
I alt er der opstillet 18 målepunkter.
MÅL 1: BEDRE KVALITET I UDDANNELSERNE
I den kommende strategi for Aalborg Universitet (2015-2020) vil pædagogisk udvikling gennem digitalisering og
videreudvikling af den pr oblembaserede læring ha ve høj prioritet . Intentionen er at sikre en struktur og k ultur, der
understøtter, at et studium på Aalborg Universitet er et fuldtidsstudium og at Aalborg Universitets uddannelser vedbliver at ha ve høj standar d med undervisningsf ormer, der er tilpasset studenternes evner og inter esser samt det
omgivende samfunds krav til bachelorer og kandidater. Desuden sikres en høj fastlærerdækning, så de studerende i
videst mulig omfang modtager f orskningsbaseret undervisning, ligesom der er f okus på, at uddannelsesstrukturen
ved universitetet er overskuelig.
MÅLEPUNKT 1
Aalborg Universitet vil sikre den forskningsbaserede uddannelse ved at begrænse andelen af deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP) til maksimalt 8 % af den samlede videnskabelige medarbejderstab.
MÅLEPUNKT 2
For at bidrage til større gennemskuelighed i uddannelseslandskabet og sikre, at alle uddannelser har et højt fagligt
niveau, vil Aalborg Universitet i løbet af kontraktperioden gennemgå sin uddannelsesportefølje med henblik på løbende at sikre bæredygtigheden og kvaliteten i uddannelsesudbuddet og at dimensionere uddannelser.
MÅLEPUNKT 3
Aalborg Universitet vil sikre, at 66 % af bachelorerne og 76 % af kandidaterne gennemfører inden for normeret tid + 1 år.
MÅL 2: STØRRE RELEVANS OG ØGET GENNEMSIGTIGHED
Et helt grundlæggende formål med Aalbor g Universitets uddannelser er, at de studer ende skal k unne bidr age til
samfundsudviklingen, og herunder opnå r elevant beskæftigelse. Der er f okus på uddannelsernes r elevans gennem
studerendes samarbejde med priv ate og offentlige virksomheder. Praktik- og pr ojektsamarbejde åbner op f or nye
muligheder for virksomheder, som traditionelt ikke har akademikere ansat, ligesom virksomheder vil få erfaring med
ansættelse af akademisk arbejdskraft. Der skabes således en synergi mellem innovative, kompetencegivende uddannelser og erh vervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft. Det sk al sikre, at dimittender s univ ersitetsuddannelse
kontinuerligt tilpasses arbejdsmarkedets behov, ligesom studerende og dimittender skal bidrage med innovative og
værdiskabende løsninger i det omgivende samfund.
MÅLEPUNKT 4
Aalborg Universitet vil øge andelen af helt eller delvist eksternt finansierede ph.d. inkl. erhvervsPhD til 50 % i perioden.
MÅLEPUNKT 5
For at bidrage til innovation i virksomhederne og den offentlige sektor og medvirke til, at dimittenderne opnår kv alifikationer og finder beskæftigelse inden f or de fagomr åder, der er efter spurgte af arbejdsmark edet, vil Aalbor g
Universitet sikre, at mindst 40 % af de k andidatstuderendes specialer i løbet af k andidatuddannelsen udarbejdes i
samarbejde med virksomheder eller andre eksterne partnere.
MÅLEPUNKT 6
Aalborg Universitet vil fastholde en uddannelsesprofil, der understøtter, at mindst 60 % af universitetets dimittender
får beskæftigelse i den private sektor.
MÅL 3: BEDRE SAMMENHÆNG OG SAMARBEJDE
Aalborg Universitet anser det som sin primær e opgave at medvirk e til at hæv e uddannelsesniveauet i samfundet .
I denne sammenhæng vil univ ersitetet medvirke til, at de pr ofessionsbachelorer, der har evnerne, når højeste ud dannelsesniveau. Desuden vil univ ersitetet medvirke til løbende og k ontinuerlig opkvalificering af den eksisterende
arbejdsstyrke gennem efter- og videreuddannelse.
Aalborg Universitets særlige styrk e er den pr oblembaserede læring (PBL), som vi sammen med andr e forskningsbaserede vidensformer vil satse på at udbrede til andre uddannelses- og forskningsinstitutioner. Der vil forsat være
fokus på at indgå uddannelses-, forsknings- og udviklingssamarbejde med professionshøjskolerne. Derudover har
Aalborg Universitet et ønske om at medvirke til at evidensbasere uddannelsernes pædagogik gennem forskning i og
formidling af evidensbaseret viden om problembaseret læring.
MÅLEPUNKT 7
For at give kvalificerede professionsbachelorer mulighed for at gå vider e i et f orskningsbaseret uddannelsesforløb,
der bygger på problembaseret læring (PBL), vil AAU give direkte adgang for professionsbachelorer til relevante kandidatuddannelser. Målet er, at mindst 15 % af optaget på kandidatuddannelserne er professionsbachelorer udefra.
MÅLEPUNKT 8
Aalborg Universitet vil arbejde for at give arbejdsstyrken et kompetenceløft ved at øge andelen af ressourceudløsende studerende på efter- og videreuddannelsesområdet med 3 % i gennemsnit om året.
MÅLEPUNKT 9
Aalborg Univ ersitet vil etabler e et samlet center f or hele univ ersitetets f orskning i pr oblembaseret læring med
henblik på at samle og udvikle den n yeste viden om inno vative læringsf ormer, der k an udn yttes af vider egående
uddannelsesinstitutioner på alle niveauer.
MÅL 4: STYRKET INTERNATIONALISERING
Aalborg Univ ersitets dimittender sk al k unne begå sig på det globale arbejdsmark
ed og gennem der es studietid
integrere global viden, som sener e k an tilf øres det dansk e arbejdsmark ed. Univ ersitetet finder det essentielt, at
danske studerende rejser ud og kvalificerer sig og at de dygtigste udenlandske studerende fastholdes for det danske
arbejdsmarked efter endt uddannelse. Dette k an bl.a. ske ved at etabler e internationale f orskningsmiljøer, hvor de
studerende tilbydes karrieremuligheder såvel på universitetet som i det danske erhvervsliv.
MÅLEPUNKT 10
Aalborg Universitet vil styrke internationaliseringen ved at øge antallet af dimittender, som har studie-, projekt- eller
praktikophold i udlandet som en del af deres samlede uddannelse med 5 % om året.
MÅLEPUNKT 11
For at øge talentmassen vil Aalbor g Universitet rekruttere mindst 40 % af n ye postdoc uden for Aalborg Universitet,
og heraf mindst 50 % fra udlandet.
MÅLEPUNKT 12
AAU vil sikre kvaliteten af engelsksproget undervisning ved at indarbejde en certificering af den enkelte medarbejders engelskkompetencer som et obligatorisk forløb i adjunktpædagogikum.
MÅL 5: ØGET SOCIAL MOBILITET – FLERE TALENTER I SPIL
Aalborg Universitet er et universitet med en stor andel af studerende, der har meruddannelse i forhold til forældrenes
niveau (”mønsterbrydere”). Universitetet vil gerne sikre, at talentfulde unge, uanset baggrund, får viden om universitetets uddannelsestilbud via forskellige brobygningsinitiativer – og dermed muligheden for at gå universitetsvejen.
MÅLEPUNKT 13
Aalborg Universitet vil fastholde r ekruttering af en stor andel af studerende, der får ”meruddannelse” i forhold til
forældrenes niveau ved at lave en målrettet rekrutteringsindsats i områder med lave akademikerandele.
MÅLEPUNKT 14
Aalborg Univ ersitet vil sikr e, at den gennemsnitlige studietid f or k andidater med pr ofessionsbachelorbaggrund er
højst 2,1 år.
MÅL 6: ØGET INNOVATION OG FORSKNINGSSAMARBEJDE MED DET OMGIVENDE SAMFUND
Et af Aalborg Universitets kerneområder er at bidrage til innovation i erhvervslivet ved at universitetets forskere og
studerende samarbejder med partnere udenfor universitetet. Universitetet vil derfor opsøge de muligheder der er for
at indgå i forskningssamarbejde med det omgivende samfund, bl.a. via Horizon 2020 projekter samt ved at forskerne
publicerer artikler i samarbejde med industrien og indgår i et internationalt samarbejde.
MÅLEPUNKT 15
Aalborg Universitet vil som minimum indgå 800 økonomisk forpligtende samarbejdsaftaler med private, offentlige og
udenlandske partnere om året.
MÅLEPUNKT 16
Aalborg Universitet vil i udviklingsk ontraktens periode være partnere i 60 n ye Horizon 2020 pr ojekter, heraf mindst
50 % med virksomhedsdeltagelse og være koordinator på 10 af projekterne.
MÅLEPUNKT 17
Aalborg Universitet vil sikre, at mindst 15 % af universitetets vidensk abelige artikler i Web of Science har medforfattere fr a industrien og andr e partner e uden f or univ ersitetsverdenen, samt at mindst 45 % af univ ersitetets
videnskabelige publik ationer i Web of Science har medf orfattere fra udenlandsk e univ ersiteter og andr e partner e
uden for Danmark i hvert år i perioden.
MÅL 8: STUDIEMILJØ
Et godt studiemiljø er en f orudsætning for undervisernes jobtilfredshed og de studer endes tilfredshed med uddan nelsesforholdene. Universitetet indgår i en løbende dialog med de studerende om studiemiljøet både hvad angår faglighed, det sociale og fysiske miljø. Det sker bl.a. gennem decentrale målinger af studiemiljøet efter hvert semester i
semesterevalueringerne. Universitetet vil supplere disse målinger med et centralt uddannelsesbarometer for at få et
samlet billede af de studerendes trivsel på alle universitetets campusser.
MÅLEPUNKT 18
Aalborg Univ ersitet vil i efter året 2016 måle tilfr edsheden blandt de studer ende via et centr alt uddannelsesbar ometer. Det er univ ersitetets mål, at mindst 80 % af r espondenterne på uddannelsesbarometeret tilkendegiver, at de
trives på deres uddannelse.
AALBORG, DEN
KØ B E N H AV N , D E N
LARS BONDERUP BJØRN
SOFIE CARSTEN NIELSEN
BESTYRELSESFORMAND
UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTER
AALBORG UNIVERSITET
UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET
AALBORG UNIVERSITET
Fakultetskontoret for
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg
Ph.d.·kontoret TEKNAT & SUND
Kristian 0stergaard S0rensen
Telefon: 9940 3512
Email: krs@adm.aau.dk
Dato: 07-10-2014
List of Assessment Committee Members for Ernst Albin Hansens submitted dissertation "On
voluntary rhytmic leg movement behaviour and control during pedaling" to obtain a Danish
Doctoral Degree in natural sciences at the Department of Health Science and Technology.
Professor, Ole K. Andersen, Aalborg University, Aalborg Denmark, e-mail; oka@hst.aau.dk (chair)
Professor Jacques Duysens, KU Leuven, Department of Kinesiology, Leuven Belgium , e-mail:
Jacques.duysens@aber.kuleuven.be
Associate Professor, Erik Bruun Simonsen, Copenhagen University, Copenhagen Denmark, email :eksn@sund .ku .dk
Curriculum vitae
Addresses
Business
Personal data
Date of birth
Place of birth
Nationality
Marital status
Education
2012
2003
1997
1991
1988
Ernst Albin Hansen
Center for Sensory-Motor Interaction (SM I)
Department of Health Science and Technology
Aalborg University
Fredrik Bajers Vej 7, DK-9220 Aalborg, Denmark
Phone: (+45) 99 40 37 22
eah@hst.aau.dk
6 November 1969
Roskilde, Denmark
Danish
Married , two children
University teacher education at Aalborg University, Denmark
Ph.D. (Is the freely chosen pedal rate optimal during cycling?) , Institute of
Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern
Denmark. Supervisor: Gisela Sj0gaard
MS. (Arbejdskrav i cykeldisciplinerne: Landevej,
mountainbike og cykelcross), August Krogh Institute, University of
Copenhagen and Team Denmark Test Centre, University of Southern
Denmark. Supervisors: Klaus Klausen and Kurt Jensen
Graduation from Roskilde Business College, Denmark
Graduation from Roskilde Katedralskole (an upper secondary school),
Denmark
Appointments
2010Associate professor, Aalborg University, Denmark. Director of Motor Behaviour
and Performance Laboratory
Associate professor, Norwegian School of Sport Sciences, Oslo, Norway
2009-2010
Post doc., Norwegian School of Sport Sciences, Oslo, Norway
2005-2009
Project Researcher, National Research Centre for the Working
2003-2005
Environment, Copenhagen, Denmark
Lecturer at Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics,
2003-2004
University of Southern Denmark
Research Assistant at Institute of Sports Science and Clinical
2002-2003
Biomechanics, University of Southern Denmark
Teacher at ITA (Academy of Sports Trainers), Denmark
2002-2003
Parental leave, 5 months
2001-2002
Exchange Student at Human Performance Laboratory, University of
2001
Calgary, Canada (5 months). Supervisor: Walter Herzog
Exchange student at The Copenhagen Muscle Research Center,
2000
Rigshospitalet, Denmark (3 months). Supervisor: Bengt Saltin
Holder of a Ph.D. scholarship from Faculty of Health Sciences, University
1999-2002
of Southern Denmark
Research Assistant at Institute of Sports Science and Clinical
1998-1 999
Biomechanics, University of Southern Denmark
Physical
trainer for cycling teams and individual elite cyclists
1992Military service
1989-1990
Scholarships
2013
2013
2012
2011
2010
2008
2008
2004
2004
2004
2003
2003
2000
2000
2000
2000
1999
1996-1997
Boards
201420132011-2013
and grants
Otto Memsteds Fond (DKK 6,700)
Det Obelske Familiefond (DKK 6,000)
Det Obelske Familiefond (DKK 8,000)
The Ministry of Culture Committee on Sports Research (DKK 340,000)
Det Obelske Familiefond (DKK 188,500)
Olympiatoppen (NOK 50,000)
Olympiatoppen (NOK 25,000)
National Board of Health under the Ministry of the Interior and Health
(DKK 400,000)
The Ministry of Culture Committee on Sports Research (DKK 100,000)
Knud H0jgaards Fond (DKK 6,500)
The Ministry of Culture Committee on Sports Research (DKK 71 ,000)
Knud H0jgaards Fond (DKK 7 ,500)
Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark
(DKK 15,000)
Christian og Ottilia Brorsons Rejselegat for yngre videnskabsmrend og kvinder
(DKK 10,000)
Team Denmark (DKK 10,000)
The Ministry of Culture Committee on Sports Research (DKK 10,000)
Team Denmark (DKK 54,400)
Team Denmark, Scholarship (DKK 80,000)
Danish University Extension (Folkeuniversitetet)(Board member)
Danish Biomechanical Society (Board member)
Research Education Program in Sport Sciences, REPS (Board member)
Membership of scientific societies
2012Society for Neuroscience (SfN)
Danish Biomechanical Society (DBS)
20092000Scandinavian Physiological Society (SPS)
2000European College of Sport Science (ECSS)
1999International Society of Biomechanics (ISB)
Referee activities
1999Reviewer on manuscripts for:
Age , American Journal of Human Biology, American Journal of Physiology,
European Journal of Applied Physiology, European Journal of Sport Science,
Experimental Brain Research, Human Movement Science, International Journal
of Sports Medicine, International Journal of Sports Physiology and
Performance, Journal of the American Aging Association , Journal of Applied
Biomechanics, Journal of Applied Physiology, Journal of Biomechanics, Journal
of Physiology, Journal of Sports Sciences, Medicine and Science in Sports and
Exercise, Psychophysiology, Scandinavian Journal of Medicine and Science in
Sports, Sports Engineering
Publications (see separate enclosure)
2
List of publications
Ernst Albin Hansen
(Updated 6 August 2014)
Peer reviewed publications in international scientific journals
1) Madeleine P, Hansen EA, Samani A. Linear and nonlinear analyses of multichannel mechanomyographic recordings reveal heterogeneous activation of wrist
extensors in presence of delayed onset muscle soreness. Med Eng Phys,
Accepted.
2) Sardroodian M, Madeleine P, Voigt M, Hansen EA. Frequency and pattern of
voluntary pedalling is influenced after one week of heavy strength training. Hum
Mov Sci 36: 58-69, 2014.
3) Vangsgaard S, Taylor JL, Hansen EA, Madeleine P. Changes in H reflex and
neuromechanical properties of the trapezius muscle after 5 weeks of eccentric
training: a random ized controlled trial. J Appl Physio/116: 1623-1631 , 2014.
4) Hansen EA, Emanuelsen A, Gertsen RM , S0rensen SSR. Improved marathon
performance by in-race nutritional strategy intervention . lnt J Sport Nutr Exerc
Metab. Epub ahead of print.
5) Hansen EA, Voigt M, Kersting UG, Madeleine P. Frequency and pattern of rhythmic
leg movement in humans after fatiguing exercises. Motor Contro/18: 297-309,
2014.
6) Kristiansen M, Madeleine P, Hansen EA, Sam ani A. Inter-subject variability of
muscle synergies during bench press in power lifters and untrained individuals.
Scand J Med Sci Sports. Epub ahead of print.
7) Delfa de Ia Morena JM, Samani A, Fernandez-Camero J, Hansen EA, Madeleine
P. Pressure pain mapping of the wrist extensors after repeated eccentric exercise at
high intensity. J Strength Cond Res 27: 3045-3052, 2013.
8) Hansen EA, R0nnestad BR, Vegge G, Raastad T. Cyclists' improvement of
pedaling efficacy and performance after heavy strength training. lnt J Sports Physio/
Perform 7: 313-321 , 2012.
9) R0nnestad BR, Hansen EA, Raastad T. High volume of endurance training impairs
adaptations to 12 weeks of strength training in well-trained endurance athletes. Eur
J Appl Physio/112 : 1457-1466, 2012.
10)R0nnestad BR, Hansen EA, Raastad T . Strength training affects tendon crosssectional area and freely chosen cadence differently in noncyclists and well-trained
cyclists. J Strength Cond Res 26: 158-166, 2012.
11 )R0nnestad BR, Hansen EA, Raastad T. Strength tra ining improves 5-min all-out
performance following 185 min of cycling. Scand J Med Sci Sports 21: 250-259,
2011.
12)R0nnestad BR, Hansen EA, Raastad T. In-season strength maintenance training
increases well-trained cyclists' performance. Eur J Appl Physio/11 0: 1269-1282,
2010.
13)Purdue AI, Forrester AIJ , Taylor M, Stokes MJ, Hansen EA, Rasmussen J. Efficient
human force transmission tailored for the individual cyclist. Procedia Engineering 2:
2543-2548, 2010.
1
14)Hansen EA, Losnegard T. Pole length affects cross-country skiers' performance in
an 80-m double poling trial performed on snow from standing start. Sports Eng 12:
171-178, 2010.
15)R0nnestad BR, Hansen EA, Raastad T. Effect of heavy strength training on thigh
muscle cross-sectional area, performance determinants, and performance in welltrained cyclists. Eur J Appl Physio/1 08: 965-975, 2010.
16)Hansen AM , Blangsted AK, Hansen EA, S0gaard K, Sj0gaard G. Physical activity,
job demand-control, perceived stress-energy, and saliva cortisol in white-collar
workers. lnt Arch Occup Environ Health 83: 143-153, 2010.
17)Andersen LL, Christensen KB , Holtermann A , Poulsen OM , Sj0gaard G, Pedersen
MT, Hansen EA. Effect of physical exercise interventions on musculoskeletal pain
in all body regions among office workers: A one-year randomized controlled trial.
Man Ther 15: 100-104, 2010.
18)Hansen EA, Jensen K, Hallen J, Rasmussen J, Pedersen PK. Effect of chain wheel
shape on crank torque , freely chosen pedal rate, and physiological responses
during submaximal cycling. J Physiol Anthropo/28: 261-267, 2009.
19)Pedersen MT, Blangsted AK, Andersen LL, J0rgensen MB, Hansen EA, Sj0gaard
G. The effect of worksite physical activity intervention on physical capacity, health,
and productivity: A 1-year randomized controlled trial. J Occup Environ Med 51:
759-770, 2009.
20)Hansen EA, Smith G. Energy expenditure and comfort during Nordic Walking with
different pole lengths. J Strength Cond Res 23: 1187-1194, 2009.
21 )Hansen EA, Smith G. Factors affecting cadence choice during submaximal cycling
and cadence influence on performance. tnt J Sports Physiol Perform 4: 3-17, 2009.
22)Hansen EA, Waldeland H. Seated versus standing position fo r maximisation of
performance during intense uphill cycling . J Sports Sci 26: 977-984, 2008.
23)Andersen LL, J0rgensen MB, Blangsted AK, Pedersen MT, Hansen EA, Sj0gaard
G. A randomized controlled intervention trial to relieve and prevent neck/shoulder
pain. Med Sci Sports Exerc 40: 983-990, 2008.
24)Blangsted AK, S0gaard K, Hansen EA, Hannerz H, Sj0gaard G. One-year
randomized controlled trial with different physical-activity programs to reduce
musculoskeletal symptoms in the neck and shoulders among office workers. Scand
J Work Environ Health 34: 55-65, 2008.
25)Hansen EA, Ohnstad AE. Evidence for freely chosen pedalling rate during
submaximal cycling to be a robust innate voluntary motor rhythm. Exp Brain Res
186: 365-373, 2008.
26)Hansen EA, Raastad T, Hallen J. Strength training reduces freely chosen pedal
rate during submaximal cycling. Eur J Appl Physio/1 01 : 419-426, 2007.
27)Hansen EA, Sj0gaard G . Relationship between efficiency and pedal rate in cycling :
significance of internal power and muscle fiber type composition. Scand J Med Sci
Sports 17: 408-414, 2007.
28)Hansen EA, Jensen K, Pedersen PK. Performance following prolonged submaximal cycling at optimal versus freely chosen pedal rate . Eur J Appl Physio/98:
227-233, 2006.
29)Nielsen JS, Hansen EA, Sj0gaard G. Pedalling rate affects endurance performance
during high-intensity cycling. Eur J Appl Physio/92:114-120, 2004.
2
30)Hansen EA, J0rgensen LV, Sj0gaard G. A physiological counterpoint to
mechanistic estimates of "internal power" during cycling at different pedal rates . Eur
J Appl Physio/91 : 435-442, 2004.
31 )Hansen EA, Lee HD, Barrett K, Herzog W. The shape of the force-elbow angle
relationship of human elbow flexors during maximal, sub-maximal, and submaximal/potentiated contractions. J Biomech 36: 1713-1718, 2003.
32)Hansen EA, Andersen JL, Nielsen JS, Sj0gaard G. Muscle fibre type, efficiency,
and mechanical optima affect freely chosen pedal rate during cycling. Acta Physiof
Scand 176: 185-194, 2002.
33)Sj0gaard G, Hansen EA, Osada T. Blood flow and oxygen uptake increase with
total power during five different knee-extension contraction rates . J App/ Physio/93:
1676-1684,2002.
34)Hansen EA, J0rgensen LV, Jensen K, Fregly BJ , Sj0gaard G. Crank inertial load
affects freely chosen pedal rate during cycling. J Biomech 35: 277-285, 2002.
(Erratum in J Biomech 35: 1521 , 2002).
Theses
Hansen EA. /s the freely chosen pedal rate optimal during cycling? (Ph .D. Thesis).
Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics. University of Southern
Denmark, 2003.
Hansen EA. Arbejdskrav i cykeldiscipfinerne: Landevej, mountainbike og
cykelcross (Master Thesis). August Krogh Institute. University of Copenhagen,
1997.
Other publications
Emanuelsen A, S0rensen SSR, Gertsen RM , Hansen EA. Maraton- 11 minutter
hurtigere med en justeret ernreringsstrategi. Dansk Sportsmedicin 17(4): 10-13,
2013.
Hansen EA. Styrketrrening forbedrer cykelrytteres prrestation . Oansk
Sportsmedicin 15(3): 14-17, 2011 .
Hansen EA, Raastad T, R0nnestad BR. Styrketrening gj0r gode syklister enda
bedre. Kondis 42(5): 40-41 , 2010.
Hansen EA, Raastad T, R0nnestad BR. Styrketrrening g0r gode ryttere endnu
bedre. Cykelmagasinet 24: 94-96, 2010.
Hansen EA. Unders0gelse: Cykelryttere far for lidt energidrik- og det koster dyrt
pa de lange distancer. Cykelmagasinet 23: 70-76, 2010.
Hansen EA. Nyt om det gadefulde valg af kadence . Internet publication on
http://www.motion-online.dk, 4 June , 2008.
Hansen EA. Kadenceparadokset. Cykelmagasinet 16: 98-101 , 2008.
Hansen EA, Bye E. Rett frekvens- gir optimal energi. Birkebeiner'n 19(3): 62-64,
2007.
Blangsted AK , Ekner D, Hansen AM , Hansen EA et at. Sundhedsfremme pa
arbejdspladsen (SPA)- Statusrapport med resultater fra intervention med fysisk
aktivitet for reducering af bevregeapparatbesvrer blandt kontoransatte.
Arbejdsmilj0instituttet, 2006.
Hansen EA, Sj0gaard G. Pedalfrekvens er pavirket af krankinertimomentet. Puts 2:
19-23, 2003.
3
Hansen EA, Jensen K, Klausen K. Hvilke arbejdskrav stilles der til Riis og Djernis.
Puts 3: 18-21, 1997.
Hansen EA, Jensen K, Klausen K. The work demands in cyclo-cross racing.
VeloNews 26: 55, 1997.
Hansen EA, Jensen K, Klausen K. Arbejdskravene i cykelcross er specielle. Puts 2:
18-20, 1996.
Hansen EA, Poulsen A, Jensen K. Cykelcross trrening. Cycling 16:30-31 , 1996.
Jensen K, Hansen EA. Mountain bike trrening. Cycling 4: 22-23, 1995.
Patents
Hansen EA. NO Patent 327305 Lengderegulerbar stav (length-adjustable pole).
Patentstyret, Norge, 2008.
4
Professor Ole Kreseler Andersen, hom 1968. Center for Sensory-Motor Interaction (SMI),
Department of Health Science and Technology, Aalborg University, Denmark, Phone: +45 99408816,
E-mail: oka(a),hst.aau.dk
Research Track: Integrative Human Neuroscience
• Human surrogate models of central sensitisation (algogenic substances, LTP/LTD)
• Electrophysiological systems for pain assessment: stimulation techniques, EMG/EEG acquisition,
computer models, signal processing, sophisticated statistical analysis
• The neurobiology of the human nociceptive withdrawal reflex: Neuroscience approach, motor
control, interaction with central pattem generators
• Modelling electrical stimulation of live tissue, Finite Element modelling, nerve excitability
modelling, electrode design
• Rehabilitation engineering after stroke: gait rehabilitation, electrical stimulation, control
engineering, tele-rehabilitation, sensor technology, machine learning, clinical evaluation.
Qualifications
2007
Dr.scient., Faculty of Engineering, Science and Medicine, Aalborg University
1996
Ph.D., Faculty of Engineering and Science, Aalborg University
1992
M.Sc. in Biomedical Engineering, Aalborg University
Current and Previous Faculty Positions
2008 Full Professor at Dept. of Health Science and Technology, Aalborg University
1999-2007 Associate Prof. at Dept. of Health Science and Technology, Aalborg University
Funding
2013 - 2015
201 0 - 2012
2009 - 2012
2009 - 2010
2008 - 2012
2006 - 2009
Research grant- the Danish Research Council for Technology and Production
Proof of Concept means (Ministry of Science Technology and Innovation)
Research grant- the Danish Research Council for Technology and Production
Lundbeck Fonden
Svend Andersen Fonden
Research grant- the Danish Research Council for Technology and Production
Research Training
• Supervised (or co-supervised) 15 Ph.D. students, currently 5 Ph.D. students in progress
• Supervised 3 post docs
• Chairman of the board of the School in Medicine, Biomedical Science and Technology, Aalborg
University (20 11-)
• Head of doctoral program in Biomedical Science and Engineering, Aalborg University
Scientific Commitments
• Reviews papers regularly for highly ranked joumals
• Organized several workshops at international meetings
• Board member Scandinavian Association for the study of Pain
• Course in research management at Copenhagen Business School (2009-2010)
The Five Most Important Publications
•
Banic B, Petersen-Felix S, Andersen OK, Radanov BP, Villiger PM, Arendt-Nielsen L, Curatolo
M. Evidence for spinal cord hypersensitivity in chronic pain after whiplash injury and fibromyalgia.
Pain 107 (2004) 7-15.
•
M0rch CD, Hennings K, Andersen OK. Estimating nerve excitation thresholds to cutaneous
electrical stimulation by finite element modeling combined with a stochastic branching nerve fiber
model. Medical & Biological Engineering & Computing 49 (2011) 385-395
•
Biunun Manresa J, Nguyen GP, Curatolo M, Moeslund TB, Andersen OK. A probabilistic model
for objective assessment of chronic pain using the nociceptive withdrawal reflex. BMC
Neuroscience 14 (2013) 110
•
Biurrun Manresa J, Neziri AY, Curatolo M, Arendt-Nielsen L, Andersen OK. Reflex receptive
fields are expanded in patients with musculoskeletal low back and neck pain. Pain 254 (2013)
1318-1324
•
M0rch CD, N guyen GP, Wacnik PW, Andersen OK. Mathematical model of nerve fiber activation
during low-back peripheral nerve field stimulation: Analysis of electrode implant depth.
Neuromodulation, in press
Biosketch
Name
Title:
Birthdate:
Duysens,Jacgues
MD-Ph.D.
May 16, 1947
EDUCATION
1.
2.
3.
4.
5.
6.
KU, Leuven, Belgium
KU , Leuven, Belgium
KU , Leuven, Belgium
Univ. of Alberta (CAN},
Univ. of Alberta(CAN)
N.I.H., Bethesda, USA
Pre-med
M.D.
M.Sc
M.Sc
Ph.D
Post-Doc
1968
1972
1973
1973
1976
1978
MEDICINE CUM LAUDE
MEDICINE CUM LAUDE
PSYCHOLOGY CUM LAUDE
NEUROLOGY
PHYSIOLOGY CUM LAUDE
NEUROPHYSIOLOGY
CAREER
Jacques Duysens achieved his Medical Degree, cum laude in Leuven in 1972. The
following year he achieved a M.SC in Psychology, again cum laude (Leuven). He
obtained an M.SC in Neurology and later a Ph. D. in Physiology (cum laude, in 1976;
"Reflex control of cat locomotion", supervisor K.G. Pearson) at the university of
Alberta in Canada. At the N.I.H . (Bethesda, USA), he received a Fogarty scholarship
in 1978 to work with Dr. Loeb. He then returned to Europe to start as a research
associate at the KU in Leuven in 1979. In 1992 he obtained a joint appointment as
associate professor at the University of Hasselt (B). He was appointed assistant
professor in the Biophysics department in Nijmegen (Netherlands) in 1987 and he
stayed in that department till 2005. Since 2000 he was appointed full professor in
Nijmegen with a joint appointment at an orthopedic clinic (the Sint Maartenskliniek
;ROE). From 2005-2007 he was professor at the dept. of rehabilitation. In 2007 he
was appointed as a full professor in Motor control at FABER in Leuven (Belgium). In
oct. 2012 he has retired with emeritus status and with a mission (research) to allow
continuing research activities.
He is currently editorial board member on 3 international journals, namely
Experimental Brain Research
Gait and Posture
Motor Control (Section editor)
Publications: currently more than 230 PUBMED listed articles, including papers in high
impact journals such as Science and Physiol. Reviews. In addition, several books and
numerous articles in books and abstracts.
MAIN CURRENT INTEREST
Falls in the elderly. Obstacle avoidance.
Modulation of reflexes during gait in normal subjects and in various patients.
Functional evaluation of gait of orthopedic or neurologic patients (CP, Parkinson).
Robotic assistance of gait (and use of BCI in this context).
August 2014
CURRICULUM VITAE
ERIK BRUUN SIMONSEN, lektor, cand. scient., phd, dr. med. Institut for Neurovidenskab og
Farmakologi, Panum Instituttet, K0benhavns Universitet, Blegdamsvej 3, 2200 K0benhavn N,
Danmark.
Personlige data: F0dt 9. august 1955, gift, to d0tre.
Privat addresse: Holtegardsvej 98, 2840 Holte
Akademiske grader: cand. scient. Idrret (humanfysiologi) og Dansk (bifag) 1984, phd 1991 og dr.
med. 2014 fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, K0benhavns Universitet.
Ansrettelser: I perioden 1985-1991 ansat som AC-medarbejder ved Arbejdsfysiologisk
Ergonomisk Afdeling pa Arbejdsmilj0instituttet i K0benhavn. 1991-1996 post doc og
forskningslektor ved K0benhavns Universitet. Fra 1996 lektor ved Medicinsk Anatomisk Institut C,
K0benhavns Universitet I fra 2007 lektor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi,
K0benhavns Universitet.
Betroede hverv: Tidligere medlem afTeam Danmarks Forskningsudvalg. Section editor ved
Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports 2000-2013 og ad hoc reviewer for
adskillige videnskabelige tidsskrifter.
Forskningsomrade: Biomekanisk bevregelsesanalyse, isrer menneskets gang og klinisk
ganganalyse vha tre-dimensionale computerbaserede videooptagelser. Motorisk kontrol afhumane
bevregelser og neurale mekanismer analyseret vha elektrofysiologiske metoder.
Bevregeapparatsbelastninger i relation til arbejdsmilj0 herunder rygbelastninger og lokal
muskelbelastning. Computersimulation af dynamiske komplekse bevregelser. Muskelfunktion f.eks.
i forbindelse med styrketrrening og passiv udsprending (strrek0velser).
Fondsmidler: Lundbrekfonden, Arbejdsmilj0forskningsfonden.
Internationalt samarbejde: Assistant professor Christine Dy Cal State University Los Angeles,
professor Reggie Edgerton University of California Los Angeles, professor Susan Harkema
University of Louisville Kentucky. Professor Dan Benoit University of Ottawa.
Vejledning og bedommelse: Har vreret vejleder for 8 phd-studerende, opponent pa 3 disputatser og
3 phd-afhandlinger.
Laboratorium: Fuldt udstyret ganglaboratorium: 5 video-kameraer, 9 kamera VICON system, 5
kraftplatfonne, l0beband, elektromyografisk udstyr, Ariel Performance Analysis System til
computerbaseret video-analyse. Software til simulation afhumane bevregelser.
Fritid: Sejlsport.
Publikationer: Antal artikler i 'peer reviewed' tidsskrifter: 101 (93 er pt indekserede pa Pubmed).
Abstracts: 93.
1
August 2014
Erik Bruun Simonsen Peer Reviewed Publications.
1. Simonsen E. B., Thomsen L., Klausen K. Activity of mono- and biarticular leg muscles during sprint
running. European Journal of Applied Physiology, 1985; 54: pp 524-532.
2. Simonsen E. B., Edgerton V. R., Bojsen-Meller F. Energy restitution and power amplification in
human plantaris tendons. International Series on Biomechanics, 1988; vol. 7-A: pp 31 -37.
3. Dyhre-Poulsen P., Simonsen E. B., Voigt M. Dynamic control of muscle stiffness and H reflex
modulation during hopping and jumping in man. J Physiol (Lond), 437, pp 287-304, 1991.
4. Fallentin N., J0rgensen K., Simonsen E. B. Motor unit recruitment during prolonged isometric
contractions. European Journal of Applied Physiology, 67, pp 335-341, 1993.
5. Jensen B. R., Schibye B., S0gaard K., Simonsen E. B. & Sj0gaard G. Shoulder muscle load and
muscle fatigue among industrial sewing-machine operators. European Journal of Applied Physiology.
67, pp 467-475. 1993.
6. Aagaard P., Simonsen E. B., Trolle M., Bangsbo J. & Klausen K. Effects of different strength
training regimes on moment and power generation during dynamic knee extensions. European Journal
of Applied Physiology, 69, pp 382-386, 1994.
7. Aagaard P, Simonsen E. B., Trolle M, Bangsbo J. & Klausen K. Moment and power generation
during maximal knee extensions performed at low and high speed. European Journal of Applied
Physiology, 69, pp 376-381, 1994.
8. Voigt M. , Simonsen E. B., Dyhre-Poulsen P & Klausen K .. Mechanical and muscular factors
influencing the performance in maximal vertical jumping after different pre-stretch loads. J.
Biomechanics, Vol28, No 3, pp 293-307, 1995.
9. Voigt M., Bojsen-M0ller F., Simonsen E. B. & Dyhre-Poulsen P. The influence of tendon Youngs
modulus, dimensions and instantaneous moment arms on the efficiency of human movement. J.
Biomechanics. Vol28 , No 3, pp 281-291, 1995.
10. Simonsen E. B., Dyhre-Poulsen P., Voigt M. Excitability of the Soleus H Reflex during Graded
Walking in Humans. Acta Physiol. Scand., 153, pp 21-32, 1995.
11. Simonsen E. B., Dyhre-Poulsen P., Voigt M., Aagaard P., Sj0gaard G. & Bojsen-M0ller F. Boneon-Bone Forces during loaded and unloaded walking. Acta Anatomica, 152, pp 133-142, 1995.
12. Simonsen E. B., Klitgaard H. & Bojsen-M0ller F. The influence of strength training, swim training
and ageing on m. soleus and the Achilles tendon ofthe rat. 1995. J. Sports Sciences. 13, pp 291-295.
13. Aagaard P., Simonsen E. B., Trolle M., Bangsbo J. & Klausen K. Isokinetic hamstring I quadriceps
strength ratio- influence from joint angular velocity, gravity correction and contraction mode. 1995,
Acta Physiol. Scand. 154, pp 421-427.
14. Magnusson S. P., Simonsen E. B., Aagaard P., Gleim G. W., McHugh M.P. & Kjrer M.
Viscoelastic response to repeated static stretching in human skeletal muscle. 1995. Scand. J. Med. Sci.
Sports. 5, pp 342-347.
2
15. Aagaard P., Simonsen E. B., Trolle M., Bangsbo J. & Klausen K. Specificity of training velocity
and training load on gains in isokinetic knee joint strength. 1996. Acta Physiologica Scandinavica. No.
156, pp 123-129.
16. Magnusson S. P., Simonsen E. B., Aagaard P., Moritz U. & Kjrer M. Contraction specific changes
in passive resistance in human skeletal muscle. 1995. Acta Physiol. Scand. 155, pp 377-386.
17. Magnusson S. P., Simonsen E. B., Aagaard P. Dyhre-Poulsen P. McHugh M.P. & Kjrer M.
Mechanical and physiological responses to proprioceptive neuromuscular facilitation stretching. 1996.
Arch. Phys. Med. Rehab. 77(4), pp 373-378.
18. Magnusson S. P., Simonsen E. B., Aagaard P. & Kjrer M. Biomechanical responses to repeated
stretching in human hamstring muscle in vivo. 1996. Am. J. Sports Med. 24(5), pp 622-628.
19. Magnusson S. P., Simonsen E. B., Dyhre-Poulsen P., Aagaard P., Mohr T. & Kjaer M. Viscoelastic
stress relaxation during static stretch in human skeletal muscle in the absence of emg activity. 1996.
Scand. J. Med. Sci. in Sport, 6(6), pp 323-328 .
20. Sarensen H., Zacho M., Simonsen E. B., Dyhre-Poulsen P. & Klausen K. Dynamics of the martial
arts high front kick. 1996. Journal ofSp01t Sciences. 14, pp 483-495.
21. Magnusson S. P., Simonsen E. B., Aagaard P., Sarensen H. & Kjrer M . A mechanism for altered
flexibility in human skeletal muscle. 1996. Journal of Physiology (Lond), 497, pp 291-298.
22. Simonsen E. B., Dyhre-Poulsen P., Voigt M. , Aagaard P. & Fallentin N . Mechanisms contributing
to different joint moments observed during human walking. 1997. Scandinavian Journal of Medicine
and Science in Sport. 7, pp 1-13.
23. Magnusson S.P., Simonsen E.B., Aagaard P., Boesen J., Johannsen F. & Kjrer M. 1997.
Determinants of musculoskeletal flexibility: viscoelastic properties, cross-sectional area, EMG and
stretch tolerance. 1997. Scand. J. Med. Sci. Sport. 7(4), pp 195-202.
24. Aagaard P., Simonsen E. B., Larsson B., Beyer N., Magnusson P. & Kjrer M. Isokinetic muscle
strength and capacity for dynamic knee joint stabilization in elite sailors. 1997. International J Sports
Medicine. 18, pp 521-525.
25. Klinge K., Magnusson S. P., Simonsen E. B., Aagaard P., Klausen K. & Kjaer M. The effect of
strength and flexibility training on skeletal muscle EMG activity, stiffness and viscoelastic stress
relaxation response. 1997. Am. J. Sports Medicine. 25, pp 710-716
26. Aagaard P, Simonsen EB, Magnusson P, Larsson B. & Dyhre-Poulsen P. A new concept for
isokinetic hamstring: quadriceps strength ratio. 1998. Am J Sport Med, 26(2), pp 231 -23 7.
27. Voigt M. Dyhre-Poulsen P. & Simonsen E. B. Modulation of short latency stretch reflexes during
human hopping. 1998. Acta Physiol. Scand., 163, pp 181-194.
28. Aagaard P., Simonsen E. B., Larsson B., Beyer N., Magnusson P. & Kjrer M. Isokinetic muscle
strength and hiking performance in elite sailors. 1997. Scand. J Med Sci Sports, 8, pp 138-144.
29. Sarensen H, Zacho M, Simonsen EB, Dyhre-Poulsen P & Klausen K. Joint angle errors in the use
ofisokinetic dynamometers. 1998. Isokinetics and Excercise Science, 7, pp 129-133.
30. Hanson P, Magnusson S P. & Simonsen EB.Differences in sacral angulation and lumbosacral
curvature in black and white young men and women.1998. Acta Anatomica, 162, pp 226-231
3
31. Hanson P. Magnusson SP, Simonsen EB. Differences in the iliolumbar ligament and the transverse
process of the L5 vertebra in young white and black people. 1998. Acta Anatomica. 163, pp 218-223.
32. Hanson P. Sorensen H, Magnusson SP, Simonsen EB. Anatomical differences in the psoas muscles
in young black and white people. 1999. Journal of Anatomy 194(2), pp 303-307 ..
33. Simonsen EB & Dyhre-Poulsen P. Amplitude of the soleus H reflex during walking and running.
1999. J. Physiology, 515, pp 929-939 ..
34. Ravn S, Voigt M, Simonsen EB , Alkjrer T, Bojsen-Meller F & Klausen K. Choice of jumping
strategy in two standard jumps, squat and countermovement jump - Effect of training background or
inherited preference. 1999. Scand J Med Sci Sports, 9(4), pp 201 -208.
35. Dorge HC, Andersen TB, Serensen H, Simonsen EB, Aagaard H, Dyhre-Poulsen P & Klausen K.
EMG activity and kinetics of the hip flexor muscles during the soccer place kick. 1999. Scand. J Med
& Sci in Sports, 9(4), pp 195-200.
36. Magnusson SP, Aagaard P, Simonsen E, Bojsen-Moller F . A biomechanical evaluation of cyclic
and static stretch in human skeletal muscle. 1999. Int J Sports Med. (accepted).
37. Laursen B, Ekner D, Simonsen EB, Voigt M & Sjegaard G. Kinetics and energetics during uphill
and downhill carrying of different weights. 2000. Appl. Ergonomics, 31, pp 159-166.
38. Simonsen E. B., Magnusson S. P., Beneke J. , Nresborg H., Havkrog M ., Frost-Ebstrup J. &
Serensen H . Can the hamstring muscles protect the anterior cruciate ligament during a side-cutting
maneuver? 2000. Scand. J. Med. Sci. Sport, 10, 78-84.
39. Beneke J, Nresborg H, Simonsen EB & Klausen K. Motor pattern of the knee joint muscles during
side-step cutting in European team handball. 2000. Scand J Med Sci Sports, 10, pp 68-77.
40. Aagaard P, Simonsen EB, Andersen JL, Magnusson P, Bojsen-M0ller F, Dyhre-Poulsen P:
Antagonist muscle coactivation during isokinetic knee extension. 2000. Scand J Med Sci Sports, 10, pp
58-67.
41 . Alkjaer T, Pedersen ENG & Simonsen EB. Evaluation of the walking pattern in subjects who
received early intensive treatment of clubfoot. 2000, J Paediatric Orthopaedics, 20, pp 642-647 ..
42 . Magnusson SP, Aagaard P, Simonsen EB, Boj sen-Moller F. Passive tensile stress and energy of
human hamstring muscles, in vivo. 2000. Scand. J. Med. Sci. Sports, 10(6), pp 351-359.
43. Aagaard P, Simonsen EB, Andersen JL, Magnusson SP, Halkjrer-Kristensen J & Dyhre-Poulsen P.
Neural inhibition dw-ing maximal eccentric and concentric quadriceps contraction: Effects of resistance
training. 2000. J. Appl. Physiol, 89(6), pp 2249-2257.
44. Ferris DP, Aagaard P, Simonsen EB, Farley CT & Dyhre-Poulsen P. Soleus H reflex gain in
humans during walking and running under simulated reduced gravity. 2001. }.Physiology, 530.1 , pp
167-180.
45. Caserotti P, Aagaard P, Simonsen EB & Puggaard L. Contraction specific differences in maximal
muscle power during SSC movements in elderly males and females. 2001 , European J Appl Physiol.,
84, pp 206-212 ..
4
46. Alkjrer T, Simonsen EB, Dyhre-Poulsen P. Comparison of inverse dynamics calculated by two- and
three-dimensional models during walking. 2001. Gait & Posture, 13, pp 73-77 ..
47. Aagaard P, Andersen JL, Dyhre-Poulsen P, Leffers AM, Wagner Aa, Magnusson SP, HalkjrerKristensen J & Simonsen EB. A mechanism for increased contractile strength of human pennate
muscle in response to strength training: changes in muscle architecture. 2001, J. Physiol. 534.2, pp 613623.
48. Dorge HC, Andersen TB, Serensen H & Simonsen EB. Biomechanical differences in soccer
kicking with the preferred and none preferred leg. 2002, J. Sports Science, 20(4), pp 293-299.
49. Dyhre-Poulsen P. & Simonsen EB. Role of stretch reflexes in human locomotion. 2002. Advances
in Experimental Medicine and Biology, 508, pp 377-383.
50. Simonsen EB, Dyhre-Poulsen P, Alkjaer T, Aagaard P & Magnusson SP. Inter-individual
differences in H reflex modulation during normal walking. 2002. Exp. Brain Research, 142(1 ), pp 108115.
51. Aagaard P. Simonsen EB, Andersen JL, Magnusson P & Dyhre-Poulsen P. Neural adaptation to
strength training: changes in evoked V- and H-reflex responses. 2002, J . Appl. Pbysiol., 92(6), pp
2309-2318.
52. Aagaard P., Simonsen EB, Andersen JL, Magnusson P & Dyhre-Poulsen P. Increased contractile
rate of force development and neural drive ofhuman skeletal muscle following resistance training.
2002, J. Appl. Physiol. 93(4), pp 1318-1326.
53. Alkjrer, T., Simonsen, E.B., Magnusson, P., Aagaard, H. , Dyhre-Poulsen, P. Differences in the
movement pattern of a forward lunge in two types of anterior cruciate ligament deficient patients:
copers and non-copers. 2002, Clinical Biomechanics, 17(8), pp 586-593.
54. Alkjrer, T., Simonsen, E.B., Dyhre-Poulsen, P. , Jergensen, U. Evaluation of the walking pattern in
two types of patients with anterior cruciate ligament deficiency: copers and non-copers. 2003,
European Journal of Applied Physiology, 89, pp 301-308.
55. Simonsen EB, Komi PV. Biomechanics of locomotion, pp 107-133. In Kjaer M, K.rogsgaard M,
Magnusson P, Engebretsen L, Roos H. Textbook of Sports Medicine. Blackwell Science, 2003.
56. Pedersen, ENG, Simonsen EB, Alkjaer T, Soeballe K. Evaluation of the walking pattern in women
with congenital hip dysplasia prior to periacetabular osteotomy. 2004, Acta Orthop. Scand. 75(1), pp 29.
57. Andersen TB, Simonsen EB . Sudden loading during a dynamic lifing task: a simulation study.
2005. J Biomech Eng, 127(1), pp 108-113.
58. Alkjaer T, Larsen PK, Pedersen G, Nielsen LH, Simonsen EB. Biomechanical analysis of rollator
walking. 2006. Biomed Eng Online, 6, pp 5-12.
5
59. Pedersen EN, Alkjaer T, Soballe K, Simonsen EB. Walking pattern in 9 women with hip dysplasia
18 months after periacetabular osteotomy. 2006. Acta Orthop, 77(2), pp 203-208.
60. de Zee M, Hansen L. Wong C, Rasmussen J, Simonsen EB. A generic detailed rigid-body lumbar
spine model. 2006. J Biomech 40(6), pp 1219-1227.
61 . Hansen L, de Zee M, Rasmussen J, Andersen TB, Wong C, Simonsen EB. Anatomy and
biomechanics of the back muscles in the lumbar spine with reference to biomechanical modeling. 2006.
Spine 31(17), pp 1888-1899.
62. Henriksen M, Simonsen EB, Graven-Nielsen T, Lund H, Danneskiold-Samsoe B, Bliddal H. 2006.
Impulse-forces during walking are not increased in patients with knee osteoarthritis. Acta orthop, 77(4),
pp 650-656.
63. Henriksen M, Simonsen EB, Alkjaer T, Lund H, Graven-Nielsen T, Danneskiold-Samsoe B,
Bliddal H. 2006. Increased joint loads during walking--a consequence of pain relief in knee
osteoarthritis. Knee, 13(6), pp 445-450.
64. Henriksen M, Alkjaer T, Lund H, Simonsen EB, Graven-Nielsen T, Danneskiold-Samsee B,
Bliddal H. 2007. Experimental quadriceps muscle pain impairs knee joint control during walking. J.
Appl. Physiol. 103(1), pp 132-139.
65. Henriksen M, Christensen R , Alkja!r T, Lund H, Simonsen EB, Bliddal H. 2008.
Influence of pain and gender on impact loading during walking: A randomised trial.
Clin Biomech (Bristol, A von). 23(2), pp 221-230.
66. Larsen PK, Simonsen EB, Lynnerup N. Gait analysis in forensic medicine.
Journal ofForensic Sciences, 53(5):1149-53, Epub 2008.
67. Larsen PK, Hansen L, Simonsen EB, Lynnerup N. 2008. Variability of Bodily Measures of
Normally Dressed People using Photo Modeler® Pro 5. J. Forensic Medicine, 53(6), pp 1393-9.
68. Henriksen M, Alkja!r T, Simonsen EB, Bliddal H. 2008. Experimental muscle pain during a
forward lunge- the effects on knee joint dynamics and emg activity. Br J Sports Med. 43(7), pp 503-7.
69. Henriksen M, Aaboe J, Simonsen EB , Alkjrer T, Bliddal H. Experimentally reduced hip abductor
function during walking: Implications for knee joint loads. 2009. J Biomech. 42(9), pp 1236-40.
70. Alkjaer T, Henriksen M, Dyhre-Poulsen P, Simonsen EB. 2009. Forward lunge as a functional
performance test in ACL deficient subjects: test-retest reliability. The Knee. 16(3), pp 176-82.
6
71. Larsen PK, Lynnerup N, Henriksen M, Alkjaer T, Simonsen EB. 2010. Gait recognition using joint
moments, joint angles and segment angles. Journal ofForensic Biomechanics, Volume 1 (7 pages).
72. Simonsen EB, Dyhre-Poulsen P . 2010. Test-retest reliability of the soleus H-reflex excitability
measured during human walking. Hum Mov Sci, 30(2), pp 333-40.
73. Simonsen EB, Moesby LM, Hansen LD, Comins J, AlkjaerT. 2010. Redistribution of joint
moments during walking in patients with drop-foot. Clin Biomech 25(9), pp 949-52.
74. Jensen SB, Henriksen M, Aabo J, Hansen L, Simonsen EB, Alkjaer T. 2011. Is it possible to reduce
the loading of the knee joint during level walking with hiking poles? Scand J Med & Sci in Sports. 21 (6), pp
195-200.
75. Alkjaer T, Henriksen M Simonsen EB. 2011. Different knee joint loading patterns in ACL deficient
copers and non-copers during walking. Knee Surgery, Sports Traumatology, Arthroscopy 19(4), pp
615-21.
76. Simonsen EB, Svendsen MB , N0rreslet A, Baldvinsson HK, Heilskov-Hansen T, Larsen PK,
Alkjrer T, Henriksen M. 2012. Walking on high heels changes the dynamics and muscle activity of
human walking significantly. Journal of Applied Biomechanics, 28(1 ), pp 20-8.
77. Simonsen EB, Alkjrer T. The variability problem of normal human walking. 2012. Medical
Engineering and Physics, 34(2), pp 219-24.
78. Simonsen EB, Cappelen KL, i Skorini R, Larsen PK, Alkjrer T, Dyhre-Poulsen P. 2012.
Explanations pertaining to the hip joint flexor moment during the stance phase of human walking.
Journal of Applied Biomechanics, 28(5), pp 542-50.
79. Jensen SB, Henriksen M, Aaboe J, Hansen L, Simonsen EB, Alkjaer T. (2011). Is it possible to
redue the knee joint compression force during level walking with hiking poles? Scand J Med Sci
Sports. 21(6), pp 195-200.
80. Wong C, Rasmussen J, Simonsen E, Hansen L, de Zee M, Dendorfer S (2011). The influence of
muscle forces on the stress distribution in the lumbar spine. The Open Spine Journal, 3, pp 21-26.
81. Alkjrer T, Simonsen EB, Magnusson SP, Dyhre-Poulsen P, Aagaard P (2012). Antagonist muscle
moment is increased in ACL deficient subjects during maximal dynamic knee extension. The Knee,
19(5), pp 633-9.
7
82. Simonsen EB, Tegner H, Alkjrer T, Larsen PK, Kristensen JH, Jensen BR, Remvig L, JuulKristensen B (20 12). Gait analysis of adults with generalised joint hypermobility. Clinical
Biomechanics, 27(6), pp 573-7.
83. Juul-Kristensen B, Hansen H, Simonsen EB , Alkjrer T, Kristensen JH, Jensen BR, Remvig L. 2012.
Knee function in 10-year-old children and adults with generalised joint hypermobility. Knee, 19(6), pp
773-8.
84. Simonsen EB, Alkjrer T, Raffalt PC. 2012. Reflex response and control of the human soleus and
gastrocnemius muscles during walking and running at increasing velocity. Experimental Brain
Research, 219(2), pp 163-74.
85. Alkjrer T, Raffalt P, Petersen NC, Simonsen EB. 2012. Movement behaviour of high-heeled
walking: how does the nervous system control the ankle joint during an unstable walking condition?
PLoS One, 7(5).
86. Koblauch H, Heilskov-Hansen T, Alkjrer T, Simonsen EB, Henriksen M. 2013. The effect of foot
progression angle on knee joint compression force during walking. Jownal of applied biomechanics,
[Epub ahead of print].
87. Alkjaer T, Wieland MR, Andersen MS, Simonsen EB, Rasmussen J. 2012. Computational
modeling of a forward lunge: towards a better understanding of the function of the cruciate ligaments.
Jownal of Anatomy, 221(6), pp 590-7.
88. Simonsen EB , Alkjrer T, Raffalt PC. 2013 . Influence of stimulus intensity on the soleus H-reflex
amplitude and modulation during locomotion. 2013. Journal of electromyography and kinesiology.
23(2), pp 438-42.
89. Falkerslev S, Baag0 C, Alkjrer T, Remvig L, Halkjrer-Kristensen J, Larsen PK, Juul-Kristensen B,
Simonsen EB. 2013 . Dynamic balance during gait in children and adults with generalized joint
hypermobility. Clinical Biomechanics, 28(3), pp 318-24.
90. Yang SXM, Christiansen MS,Larsen PK, Alkjrer T, Moeslund TB , Simonsen EB , Lynnerup N .
2013. "Markerless motion capture systems for tracking of persons in forensic biomechanics: an
overview," Computer M ethods in Biomechanics and Biomedical Engineering: Imaging &
Visualization, pp. 1-20.
91. Jensen BR, Olesen AT, Pedersen MT, Kristensen JH, Remvig L, Simonsen EB , Juul-Kristensen B.
2013. Effect of generalized joint hypermobility on knee function and muscle activation in children and
adults. Muscle and Nerve, 48(5), pp 762-9.
92. Alkjaer T, Mayland J, Raffalt PC, Lundbye-Jensen J, Simonsen EB. 2013. neuromuscular
adaptations to 4 weeks of intensive drop jump training in well-trained athletes. Physiological Reports
1(5), pp 1-11.
8
93. Baggage handler seniority and musculoskeletal symptoms: is heavy lifting in awkward positions
associated with the risk of pain? Bem SH, Brauer C, Meller KL, Koblauch H, Thygesen LC, Simonsen
EB, Alkjrer T, Bonde JP, Mikkelsen S. BMJ Open. 2013 Nov 29;3(11):e004055. doi:
10.1136/bmjopen-20 13-004055.
94. Nikolajsen HH, Larsen PK, Simonsen EB, Alkjaer T, Falkerslev S, Kristensen JH, Jensen BR,
Remvig L, Juul-Kristensen B. 2013. Gait pattern in 9-11-year-old children with generalized joint
hypermobility compared with controls; a cross-sectional study. BMC Musculoskeletal Disorders,
14(1 ):341.
95.Yang SX, Larsen PK, Alkjaer T, Simonsen EB, Lynnerup N. 2014. Variability and similarity of gait
as evaluated by joint angles: Implications for forensic gait analysis. Journal of Forensic Sciences,
59(2), pp 494-504.
96. Yang SX, Larsen PK, Alkjrer T , Juul-Kristensen B, Simonsen EB, Lynnerup N . 2014. Height
estimations based on eye measurements throughout a gait cycle. Forensic Sci Int, 236, pp170-174.
97. Yang SXM, Larsen PK, Alkjrer T, Simonsen EB, Lynnerup N. 2014. Influence of velocity on
variability in gait kinematics: implications for recognition in forensic science. J Forensic Sci
(accepted).
98. Raffalt PC, Alkjaer T , Simonsen EB. 2014. Changes in soleus H-reflex during walking in middleaged healthy subjects. Muscle Nerve doi: 10.1 002/mus.24279.
99. Simonsen EB. 2014. Contributions to the understanding of gait control. Dan Med J, 61(4), B4823.
100. Meyland J, Heilskov-Hansen T, Alkjrer T, Koblauch H, Mikkelsen S, Svendsen SW, Thomsen JF,
Hansson GA, Simonsen EB. 2014. Sex differences in muscular load among house painters performing
identical work tasks. Eur J Appl Physiol.
101. Sandau M, Koblauch H, Moeslund TB, Aanres H, Alkjrer T, Simonsen EB. 2014. Markerless
motion capture can provide reliable 3D gait kinematics in the sagittal and frontal plane. Med Eng Phys.
2014 Sep;36(9):1168-75. doi: 10.1016/j.medengphy.2014.07.007. Epub 2014 Jul30.