Morgenmøde Nye godkendelseskrav for termiske industrianlæg og statstilskud til omstilling af procesanlæg til VE Torsdag, den 15. maj 2014 kl. 9:00 - 12:00 – Aarhus Kommuner skal fremover godkende nye termiske industrianlæg og væsentlige ændringer i eksisterende anlæg. Kravene om kommunens godkendelse skal sikre, at anlæg, som etableres den 5. juni 2014 eller senere, indrettes med henblik på udnyttelse af overskudsvarme, når det samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk kan betale sig. Samtidig vil det i perioden 2014-2018 være muligt at få statstilskud til fremme af energieffektiv anvendelse af vedvarende energikilder til procesformål i virksomheder. Det giver gode samarbejdsmuligheder for virksomhederne og kollektive varmeforsyningsanlæg, der sammen ønsker at sikre en økonomisk og miljøvenlig udnyttelse af overskudsvarme fra virksomhedernes produktionsprocesser. Eksempler på spørgsmål, der vil blive behandlet på mødet: Det nye godkendelseskrav – baggrund og indhold Udnyttelse af overskudsvarme – hvornår skal anlæg indrettes hertil? Samspil med projektgodkendelser efter varmeforsyningsloven – skal der laves to projektforslag? Aftaler om salg af overskudsvarme – aftalernes indhold og prissætning af overskudsvarme Statsstøtte muligheder - støtte til fremme af energieffektiv anvendelse af vedvarende energikilder til procesformål i virksomheder Morgenmødet henvender sig primært til varmeplanlæggere hos kommuner og til administrative medarbejdere i kollektive varmeforsyningsvirksomheder samt produktionsansvarlige hos private industrivirksomheder med et potentiale for udnyttelse af overskudsvarme. Tilmelding Du kan tilmelde dig senest den 12. maj 2014 ved e-mail til advokat Pernille Aagaard Truelsen, paa@energiogmiljo.dk, eller advokatsekretær Suzanne Yang Nielsen, syn@energiogmiljo.dk. Eventuelle spørgsmål og dilemmaer bedes medsendt ved tilmelding. Det er gratis at deltage i morgenmødet, som finder sted på adressen: Advokatfirmaet Energi & Miljø Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C
© Copyright 2024