Energi & Forsyning. Oktober 2015. Nr. 54
Energi & Forsyning Oktober 2015 | Nr. 54 • Varmeværker og skattefritagelse • Praktisk Asset Management • Mindre vandværker får inspiration til udarbejdelse af årsrapporten Indhold Oktober 2015 | Nr. 54 08 4 Fusion mellem varmeværker i Horsens 8 Affaldsanlæg med REnescience-teknologi 9 Deltag i diskussionerne på LinkedIn 10 10 Varmeværker og skattefritagelse 14 Et udbud af dine bankforretninger kan være fordelagtigt for dig 16 Praktisk Asset Management 19 Få EY’s lovbøger 20 Overskudsvarme i et afgiftsmæssigt perspektiv 16 22 En cloudbaseret økonomiløsning giver energi til andre administrative opgaver 25 Udbygning af fjernvarmenettet 26 Mindre vandværker får inspiration til udarbejdelse af årsrapporten 27 Nye persondataregler er en lille gulerod og stor pisk 25 Energi & Forsyning | 3 Fusion mellem varmeværker i Horsens THOMAS RIIS 25 29 46 88 THOMAS.RIIS@DK.EY.COM GITHA NØRAGER 25 29 45 70 GITHA.NORAGER@DK.EY.COM 4 | Energi & Forsyning I maj 2015 vedtog Horsens Varmeværk a.m.b.a. og Dagnæs-Bækkelund Varmeværk a.m.b.a. at slå forretningerne sammen og i fællesskab skabe lavere varmepriser for byens borgere. Horsens har hidtil haft to varmeværker, hvilket er en udspringer af den gamle amtsgrænse mellem Vejle Amt og Skanderborg Amt med Dagnæs Bæk som skillelinje. Amterne foretog hver deres varmeplanlægning, hvorfor Horsens’ to værker var to selvstændige selskaber med adskilte distributionsnet. Den fordeling har man i Horsens videreført, indtil overvejelser i forlængelse af købet af Horsens Kraftvarmeværk belyste fordelen i en fusion. Køb af Horsens Kraftvarmeværk A/S I marts 2012 indledte Horsens Varmeværk og Dagnæs-Bækkelund Varmeværk forhandlinger om køb af Horsens Kraftvarmeværk A/S (HKV) fra DONG, som leverede størstedelen af varmen til Horsens. EY deltog i forhandlingerne og bidrog med økonomiske beregninger samt rådgivning om selve opkøbet. Købsaftalen, som kom i hus i sommeren 2013, gav grundlag for nye tiltag for opnåelse af lavere varmepriser. En lang fusionsproces Efter købet af HKV blev EY bedt om at udarbejde en rapport, som angav, hvilke tiltag der kunne foretages for at opnå lavere varmepriser i Horsens. Et af disse tiltag bestod i en fusion mellem de to varmeværker i Horsens. Fusionen i sig selv ville ikke medføre de største besparelser. En fusion ville dog lette processen mod opnåelse af mange af de øvrige tiltag. Vi blev derfor enige om, at det ville være smartest at gå sammen. Der var selvfølgelig overvejelser med hensyn til afgivelse af suverænitet, når en sådan proces startes. CHRISTIAN NIEDERBOCKSTRUCK, DIREKTØR FJERNVARME HORSENS A.M.B.A. Christian Niederbockstruck, direktør i det fusionerede selskab, fortæller her om over vejelserne bag fusionen samt samarbejdet med EY. Energi & Forsyning | 5 Fakta • Det nye selskab med titlen Fjernvarme Horsens a.m.b.a., som vil dække hele fjernvarmen i Horsens, forsyner ca. 8.000 forbrugere. • I forlængelse af fusionen er alle medarbejderne samlet i det tidligere fælles ejede selskab HKV Horsens A/S, som også ejer Horsens Kraftvarmeværk. Der er i alt 37 ansatte. • Det samlede selskab forventes at have en omsætning på ca. 200 mio. kr. årligt I forbindelse med forberedelserne til fusionen udarbejdede EY en model til prisharmonisering. Vi spurgte Christian om, hvad han syntes om denne del af samarbejdet. EY leverede en model, som alle kunne nikke bekræftende til. Det var den bedste løsning. EY var rådgiver for både Horsens Varmeværk og Dagnæs-Bækkelund Varmeværk, men tog ingens parti. De havde fokus på, at modellen blev den rigtige og ikke på, hvem der gjorde hvad. Af den grund blev EY af begge parter accepteret, som en objektiv revisor og rådgiver. Forholdene blev fremlagt, som de var, hvorfor EY skabte en transparent proces henimod fusionen. CHRISTIAN NIEDERBOCKSTRUCK, DIREKTØR FJERNVARME HORSENS A.M.B.A. I efteråret 2014 blev det af begge generalforsamlinger godkendt at arbejde henimod en fusion med virkning fra foråret 2015. Så fik vi travlt og arbejdede intenst for at nå målet — en fusion mellem Horsens Varmeværk og Dagnæs-Bækkelund Varmeværk. I hele fusionsprocessen har man brug for ekspertise. EY stillede med samme rådgivningsgruppe, som havde hjulpet ved købet af HKV. Et team, som kendte os og vores baggrund. Et team, der bestod af vores daglige revisor samt udvalgte fra EY Consulting. EY kom i samråd med os frem til en god løsning, hvor den ene ikke endte med at betale for den anden, men begge parter blev, og følte sig, godt behandlet. Mange af overvejelserne skete i krydsfeltet mellem økonomi, jura og teknik, så her var de forskellige rådgivningsteams evner afgørende. EY var vores økonomiske rådgiver. Teamet fra EY bestod af specialister indenfor hver sit økonomiske fokusområde. Men der var ligeledes personer på teamet, som formåede både at være specialist og samtidig have det brede perspektiv og ligesom kunne binde trådene sammen. Så den generelle viden og forståelse for os og projektet, som EY besad, var vigtig og medførte et godt samarbejde mellem vores økonomiske, juridiske og tekniske rådgivere. CHRISTIAN NIEDERBOCKSTRUCK, DIREKTØR FJERNVARME HORSENS A.M.B.A. 6 | Energi & Forsyning Horsens Varmeværk og Dagnæs-Bækkelund Varmeværk er nu godt på vej mod at stå som et samlet selskab. Man skal dog huske, at en fusion ikke er fuldendt, når fusionsaftalen er i hus. Det oplevede man også i Horsens. Der er meget arbejde fortsat, nu skal det hele implementeres, hvilket også er hårdt arbejde. Man har brug for nogle hands on. Her har EY gjort nytte. De bød ind med medarbejdere, der kunne tage sig af konkrete opgaver. De tog initiativ og leverede forslag til den videre proces eller gjorde os opmærksom på vigtige fokusområder. Der blev taget hånd om opgaven og opgaven blev fulgt til dørs, så opgaven også blev implementeret. Fusionsprocessen er dog endnu ikke er helt i hus. CHRISTIAN NIEDERBOCKSTRUCK, DIREKTØR FJERNVARME HORSENS A.M.B.A. Energi & Forsyning | 7 Affaldsanlæg med REnescience-teknologi DONG Energy har udviklet en ny bioteknologi, REnescience, der via enzymer kan sortere husholdningsaffald, uden forudgående sortering fra husstanden. SØREN PETER NIELSEN TELEFON 25 29 46 15 SOEREN.P.NIELSEN@DK.EY.COM JOAKIM KRISTENSEN TELEFON 25 29 47 58 JOAKIM.KRISTENSEN@DK.EY.COM 8 | Energi & Forsyning Teknologien og restprodukter Affaldsanlæggets processer gør, at der via den enzymbaserede teknologi dannes primært tre produkter — biovæske samt 2- og 3-dimensionelle fraktioner. Den andel af husholdningsaffaldet der er bionedbrydeligt, omdannes til biovæske. Denne væske kan herefter omdannes til biogas og derfra indgå i produktion af el. DONG forventer, at over 90 % af det organiske affald i husholdningsaffaldet kan udnyttes uden forudgående sortering. 2-dimensionelle fraktioner er flade stykker materialer så som plast, folie og tekstiler og 3-dimensionelle fraktioner er større stykker materiale af plast og metal, eksempelvis sko. På baggrund af de to sidstnævnte kategorier, er der en høj grad af genanvendelse. Erfaring med og drift af anlægget Idéen med anvendelse af et enzymbaseret affaldsanlæg begyndte at tage form allerede i 2004. Herefter besluttede DONG at opføre et testanlæg på Amager Ressource Center (ARC). Dette anlæg har været i drift siden 2009 og kan håndtere ca. 1 ton affald i timen. Sidenhen har man via over 10.000 driftstimer udviklet og kvalitetssikret teknologien, således den snart kan udrulles i fuld skala. Der er endnu ikke opført nogle fuldskalaanlæg, med den nye teknologi, men målet er at opføre anlæg både i Danmark og i andre lande. DONG har været i kontakt med eventuelle partnere i Danmark, hvor EY Energi & Forsyning har ydet økonomisk assistance, men det er i Manchester i England, man er tættest på at opføre et fuldskalaanlæg. Et anlæg, der forventes at kunne håndtere 15.000 tons affald i timen. Såfremt DONG beslutter at investere i anlægget i Manchester, og der opnås myndighedsgodkendelse, forventes det at være i drift i første kvartal 2017. Det er indtil videre aftalt, at DONG skal forestå opførsel, finansiering og drift af anlægget. Overvejelser vedrørende en eventuel investering i anlægget Såfremt en eller flere kommuner overvejer den fremtidige organisering af affaldshåndteringen, bør det bl.a. grundigt overvejes, hvilken struktur ejerskabet skal være til et sådant anlæg. Skal det være et rent kommunalt ejerskab med én eller flere kommuner? Skal der inddrages en privat aktør (OPP)? Eller skal det være i et kapitalselskab som man typisk ser det med øvrige forsyningsarter? Og hvordan håndteres dette udbudsretligt? Sådanne spørgsmål skal afdækkes i forhold til egne ønsker samt muligheder, og med den nuværende usikkerhed omkring udfaldet af en liberalisering af affaldssektoren samt en eventuel affaldsreform synes det væsentligt at undersøge ovenfornævnte spørgsmål. Deltag i diskussionerne på LinkedIn Grupperne har til formål at skabe et fælles forum med henblik på videndeling og sparring. Vi vil også anvende gruppen som nyhedsmedie, ved udgivelse af nye publikationer m.v. samt orientering om kommende arrangementer og aktiviteter. Du finder grupperne på LinkedIn ved at søge på henholdsvis EY Vand & Spildevand, EY Varme & Affald samt EY El. Energi & Forsyning | 9 Varmeværker og skattefritagelse Varmeværker kan under visse forudsætninger være skattefritagne efter en særlig undtagelses bestemmelse i selskabsskatteloven. Men hvad sker der, hvis betingelserne for skattefritagelsen ikke længere opfyldes? Skattepligtsform Når et varmeværk overgår fra skattefrihed til skattepligt, består den første øvelse i at fastlægge, hvilken bestemmelse i selskabsskatteloven varmeværket omfattes af fremadrettet. • Hvis varmeværket drives i regi af et aktie- eller anpartsselskab, ifalder selskabet almindelig beskatning på lige fod med andre aktieselskaber. Det vil sige, at alle indtægter og udgifter, som hovedregel, anses for skatterelevante. • Hvis varmeværket drives i regi af en forening eller et andelsselskab, foretages en nærmere vurdering af vedtægten og selskabets faktiske virke. • Denne vurdering kan dog undlades, hvis skattefritagelsen er bortfaldet som følge af elproduktion. Foreninger, andelsselskaber m.v. som har elproduktion beskattes på lige fod med aktieselskaber. Det er vores erfaring, at langt hovedparten af varmeværker, drevet i regi af andelsselskaber m.v., som ikke opfylder betingelserne for skattefritagelse, vil blive anset for omfattet af det der i 10 | Energi & Forsyning daglig tale kaldes foreningsbeskatning (selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6). Foreningsbeskatning Varmeværker, som bliver beskattet efter bestemmelserne om foreningsbeskatning, vil skulle opdele deres omsætning i to adskilte dele. Erhvervsmæssig omsætning Som foreningsbeskattet skal man opgøre sin skattepligtige indkomst på grundlag af den erhvervsmæssige indkomst. Omsætning med medlemmer Som foreningsbeskattet er man ikke skattepligtig af sin medlemsomsætning. Et varmeværk, som omfattes af foreningsbeskatning, vil ofte opleve, at den skattepligtige indkomst alene består af overskud ved sideordnede aktiviteter. Det vil sige, at hovedaktiviteten, varmevirksomheden, ikke beskattes, da denne typisk kun omfatter leverance af varme til medlemmer / andelshavere. Hvis der leveres varme til ikke-medlemmer, vil de konkrete leverancer skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages forholdsmæssigt fradrag for de omkostninger der er medgået til at erhverve den skattepligtige indkomst. Skattemæssige indgangsværdier Ved overgang fra skattefritagelse til skattepligt skal der opgøres skattemæssige indgangsværdier for alle skatterelevante aktiver og passiver. Den skattemæssige indgangsværdi danner grundlag for det skattemæssige afskrivningsgrundlag, for de aktiver som ejedes på tidspunktet for overgangen til skattepligt, samt anskaffelsessummer til brug for eventuelle avanceberegninger m.v. Den skattemæssige indgangsværdi for aktiver ejet på tidspunktet for overgangen til skattepligt skal opgøres til handelsværdien. Denne øvelse er relativ simpel, hvis varmeværkets erhvervsmæssige indtægter alene består af, eksempelvis, salg af administrative ydelser. Såfremt varmeværket også har erhvervsmæssige indtægter fra varmevirksomheden, begynder øvelsen at blive mere kompliceret. Et foreningsbeskattet varmeværk, som har salg af varme til ikke-medlemmer, vil på lige fod med aktieselskabsbeskattede varmeværker, herunder også de elproducerende, skulle opgøre de skattemæssige indgangsværdier for produktionsanlæg og ledningsnettet m.v. Til trods for at disse værdier også skal opgøres til deres handelsværdier, har SKAT udviklet en særlig model til værdiansættelse af forsyningsvirksomheder (DCF-model), hvor afsættet for værdiansættelsen er en beregning af hele virksomhedens markedsværdi set ud fra et investorsynspunkt. Det vil sige, hvor meget vil en uafhængig investor betale for en samlet ”hvile i sig selv”-virksomhed. Modellen tager efter SKAT’s foreløbige praksis ikke hensyn til faktiske konstaterede handelspriser (eksempelvis aktiver købt lige før overgangen til skattepligt) eller selve det forhold, at der er tale om ”hvile i sig selv”-virksomheder som ikke kan udlodde udbytte m.v. på lige fod med kommercielle selskaber. SKAT’s model medfører en ikke uvæsentlig reduktion af det skattemæssige afskrivningsgrundlag. For vandsektoren har der været tale om en gennemsnitlig reduktion med ca. 75 % i forhold til de værdier, som vandselskaberne har selvangivet. Aktiver som erhverves efter overgangen til skattepligt For et foreningsbeskattet varmeværk har dette punkt umiddelbart kun betydning, hvis aktiverne anvendes erhvervsmæssigt. Det kan dog også have fremadrettet betydning, jf. det efterfølgende afsnit om overgang fra foreningsbeskatning til beskatning på lige fod med aktieselskaber. Fortsættes næste side Energi & Forsyning | 11 Fortsat fra forrige side Fakta boks Objektive betingelser for skattefritagelse • Adgangen til leverancer fra værket skal stå åben for alle indenfor forsyningsområdet. • Det skal fremgå af værkets vedtægt, at dets indtægter alene må anvendes til værkets formål. • Dvs. ingen udlodning af årligt overskud eller likvidationsprovenu. • Skal efterleves i praksis, dvs. ingen sideordnede aktiviteter, da dette anses for en anvendelse af midler til andet end formålet. Eksempler fra skattepraksis, hvor betingelserne for skattefritagelse ikke opfyldes Skattemæssig definition af ”varmeværk” • Et varmeværk skal i skattemæssig henseende have en egenproduktion af varme. • Varmeværker, som har indstillet deres egen produktion, og i stedet køber varme, betragtes som varmedistributionsselskaber, og kan ikke være skattefritagne. Der må ikke være elproduktion • Hvis der er en elproduktion, beskattes varmeværket ligesom et kraftvarmeværk. • Elproduktionen kan eksempelvis være et nettilsluttet solcelleanlæg. Der må ikke være salg af varme til proces/industrielle formål • Det er i skattemæssig henseende afgørende, at der ikke sælges varme til proces — eller industrielle formål. Der må ikke sælges administrative/ driftsmæssige ydelser • Der må ikke ydes hjælp til naboværker eller andre. Dette betragtes som en sideordnet aktivitet som medfører, at skattefritagelsen bortfalder. Ingen kreditgivning ved tilslutning til fjernvarme / långivning til energibesparende ombygninger • Der må ikke ydes særlige kreditter eller lån m.v. Dette betragtes ikke som fjernvarmeformål, og vil også medføre, at skattefritagelsen bortfalder. 12 | Energi & Forsyning Aktiver som erhverves efter overgangen til skattepligt, indgår efter de normale skattemæssige regler i det skattemæssige afskrivningsgrundlag med deres faktiske anskaffelsessummer. Dette betyder, at et varmeværk som forventer at overgå til skattepligt, i realiteten ikke bør ibrugtage skatterelevante aktiver m.v. førend overgangen er sket. Så længe SKAT anvender den ovennævnte praksis for værdiansættelse, kan et varmeværk, som på forhånd ved, eller forventer, at det vil overgå til skattepligt, også tænke i at fremrykke tidspunktet for overgangen til skattepligt. Dette kan eksempelvis ske ved at opsætte og nettilslutte et solcelleanlæg (medfører beskatning på lige fod med aktieselskaber). En fremrykket overgang til skattepligt vil eksempelvis kunne være aktuel forud for store anlægsinvesteringer, hvor det således sikres, at SKAT ikke nedskriver det skattemæssige afskrivningsgrundlag. Overgang fra foreningsbeskatning til beskatning som aktieselskab Når et foreningsbeskattet varmeværk overgår fra foreningsbeskatning til aktieselskabsbeskatning, skal der også fastlægges skattemæssige indgangsværdier. Denne overgang er reguleret af en selvstændig bestemmelse i selskabsskatteloven, som fastslår at indgangsværdierne er de oprindelige anskaffelsessummer. Dog vil de aktiver der indtil overgangen har været anvendt i forbindelse med erhvervsmæssig omsætning skulle indgå til deres skattemæssigt nedskrevne værdi. Hvis SKAT’s praksis med anvendelse af en DCF-model til værdiansættelse af forsyningsvirksomheder, herunder også varmeværker, opretholdes, vil en overgang fra foreningsbeskatning til almindelig skattepligt — fremfor en overgang fra skattefrihed til almindelig skattepligt — med stor sandsynlighed stille varmeværket bedre, idet de skattemæssige indgangsværdier vil blive baseret på de faktiske handelsværdier frem for beregnede nedskrevne værdier. gelserne ikke opfyldes, vil varmeværket ifalde skattepligt. Skattepligten beror på en nærmere vurdering af varmeværkets organisationsform og faktiske virke. Erfaringsmæssigt vil et varmeværk enten ifalde almindelig skattepligt på lige fod med aktieselskaber eller blive omfattet af bestemmelserne om foreningsbeskatning. Et varmeværk som omfattes af foreningsbeskatning vil kun blive beskattet af omsætning med ikke-medlemmer. I realiteten betyder dette ofte, at varmeværket stadig vil være skattefri af hovedaktiviteten, det vil sige varmeværket. KIM KIRK KAISER TELEFON 25 29 45 87 KIM.K.KAISER@DK.EY.COM Sammenfatning Der kan som anført være mange faldgruber som fører til, at et varmeværk ikke længere kan være omfattet af den betingede skattefritagelse. Hvis betin- SØREN PETER NIELSEN TELEFON 25 29 46 15 SOEREN.P.NIELSEN@DK.EY.COM Energi & Forsyning | 13 Et udbud af dine bankforretninger kan være fordelagtigt for dig Et udbud af dine bankforretninger kan være med til at sikre, at din aftale indeholder rette vilkår og pris i forhold til din forsyningsvirksomheds gøremål og størrelse. Et udbud kan derfor medføre bedre vilkår samt løsninger og en besparelse for dig Flere og flere vælger at konkurrenceudsætte deres bankforretninger, selv om der ikke måtte være krav om udbud, da det er et område, som de fleste andre, hvor der er mulighed for at opnå nogle bedre vilkår og løsninger gennem et udbud. For offentlige forsyningsvirksomheder skal indkøb af bankforretninger overholde tilbudsloven samt EU’s udbudsdirektiver, hvorfor det indledningsvist bør afklares, om ens udbud af bankforretninger er underlagt disse regler, eller om udbuddet kan tilrettelægges og gennemføres efter eget valg. De udbudsretlige rammer Hvilket regelsæt et givet udbud af bankforretninger skal følge afhænger af, hvilken type forsyningsvirksomhed(er), der foretager indkøbet. For eksempel vil et spildevandselskab være omfattet af Udbudsdirektivet, mens et varmeforsyningsselskab vil være omfattet af Forsyningsvirksomhedsdirektivet. Forskellen er hovedsageligt, at tærskelværdierne i Forsyningsvirksomhedsdirektivet er højere end i Udbudsdirektivet. Anskaffelse af bankforretninger vil udbudsretligt, som udgangspunkt, udgøre finansielle tjenesteydelser, hvorfor det i så fald vil være tærskelværdien for tjenesteydelser i det aktuelle regelsæt, der bestemmer, hvilke procedurer indkøbet skal følge. Hvis tærskelværdien i det aktuelle direktiv ikke overstiges, vil anskaffelsen eventuelt skulle annonceres 14 | Energi & Forsyning efter tilbudsloven, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Foruden ovenstående vurdering, skal ordregiver være opmærksom på, at der i 2016 indføres nye regler på det udbudsretlige område. De nye regler får betydning for udbud af bankforretninger. Ifølge det nye udbudsdirektiv og det nye forsyningsvirksomhedsdirektiv er anskaffelse af lån nemlig ikke underlagt reglerne om EU-udbud. Dette er noget nyt i forhold til tidligere udbudsdirektiver. De nye udbudsdirektiver er endnu ikke implementeret i dansk ret. Implementeringsfristen er 18. april 2016. En dansk implementering vil dog videreføre direktivernes formål, hvorfor lån herefter ikke vil være omfattet af reglerne for EU-udbud. I henhold til det oprindelige lovforslag til en ny udbudslov, som bortfaldt ved udskrivelsen af folketingsvalget før sommer, men som formentlig bliver genfremsat i oktober stort set enslydende, skal der dog foretages en national annoncering eller markedsafdækning af de ifølge loven udbudspligtige ydelser, hvis anskaffelsen er under tærskelværdien for EU-udbud og andre forhold gør sig gældende. Hvad skal man overveje ved udbud af bankforretninger? Ved udbud af bankforretninger er det vigtigt at have fokus på virksomhedens risikoprofil, det vil sige, hvor stor en risiko ønsker virksomheden at tage på en række elementer. Alle disse elementer vil i sidste ende bestemme ordlyden af jeres udbudsmateriale. Et eksempel på dette kan være fast vs. variabel rente, brugen af derivater som swaps, optioner mv. samt brugen af valutalån. Alle disse elementer bør være beskrevet i virksomhedens risikoprofil, som fastsættes af bestyrelsen og styres i det daglige af ledelsen. Et andet element der er centralt, er den it-løsning, som bankerne kan stille til rådighed. Her bør man fokusere på de daglige processer, og at disse bliver mere smidige og brugervenlige. Et tredje element er en gennemgang af jeres lånebehov for at sikre, at I modtager sparring i forhold til jeres drifts- og investeringsbudgetter. Man skal derfor i sit udbudsmateriale have fokus på at angive underkriterier, som medfører, at den leverandør, der kan tilbyde den bedste teknologiske løsning, som fungerer i samspil med egne systemer og forbedrer de eksisterende processer samt opfylder jeres lånebehov, vinder udbudsrunden. Det mest centrale i forhold til et udbud er dog, at løsningen er økonomisk fordelagtig og giver virksomheden den ønskede risiko og ikke en række produkter, som er for risikofyldte. På baggrund af vores erfaringer med tidligere udbud, anbefaler vi, at der i udbudsmaterialet stilles krav om, at transaktionsomkostninger og gebyrer beskrives af tilbudsgiver, og dette bliver gjort grundigt, da der ellers kan komme uventede ekstraomkostninger. For at der kan lægges vægt på transaktionsomkostninger og gebyrer, skal udbudsmate- rialet ligeledes indeholde et økonomisk underkriterie. Overordnet bør man i sit udbud kigge på: • Pris • Omkostninger til transaktion • Risikoprofil • It-platform. En konkurrenceudsættelse af bankforretninger kræver derfor et grundigt forarbejde og en i forvejen fastsat strategi for udvælgelsen, så ordregiver er bevidst om egne behov og ønsker, og får de afgørende forskelle frem i tilbuddene og gjort det til en del af tilbudsevalueringen gennem brug af de rette underkriterier. Det kan derfor være en fordel at konkurrenceudsætte sine bankforretninger i forbindelse med eller lige efter, at virksomhedens finansielle styringspolitik er blevet revurderet. Så ligger systemet og eventuelle mangler ved dette klar i erindringen, og det fundne kan indarbejdes i udbudsmaterialet. Vi kan i EY være behjælpelige med at give jer en god proces i forhold til et bankudbud ved at: • Sikre sparring omkring jeres risikoprofil og ønsker. • Rådgive jer om de udbudsretlige regler. • Gennemføre et udbud. • Deltage i forhandlinger med bankerne, hvor der er mulighed herfor. • Rådgive jer til at vælge det bedste tilbud. HELLE V. RASMUSSEN TELEFON 25 29 47 66 HELLE.V.RASMUSSEN@DK.EY.COM Vi kan og vil gerne hjælpe dig EY har gennem flere rådgivningsopgaver konkurrenceudsat bankforretningerne fra en række selskaber, nogle på grund af udbudsreglerne, andre pga. ønsket om bedre pris, risikoprofil etc. Hovedreglen er dog, at selskaberne oplever en samlet bedre finansiering, uanset hvilke kriterier der er valgt. Dog har prisen været en positiv faktor i dem alle. MARTIN EMIL WENSTRUP TELEFON 25 29 66 90 MARTIN.WENSTRUP@DK.EY.COM GITHA NØRAGER TELEFON 25 29 45 70 GITHA.NORAGER@DK.EY.COM Energi & Forsyning | 15 Praktisk Asset Management Vi har igennem det seneste år skrevet en række artikler om ISO 5500K inspireret Asset Management samt hvilke muligheder det giver, og krav det stiller i forsyningssektoren. MARTIN EMIL WENSTRUP TELEFON 25 29 66 90 MARTIN.WENSTRUP@DK.EY.COM FREDERIK KRARUP TELEFON 30 10 54 08 FREDERIK.KRARUP@DK.EY.COM MELISSA BENJOVITZ TELEFON 51 58 27 82 MELISSA.BENJOVITZ@DK.EY.COM 16 | Energi & Forsyning En typisk bekymring går på, at selskabet ikke ønsker at gabe over for meget ved at forsøge at implementere alle aspekter af Asset Management konceptet i ét hug. Man ønsker derimod at føle sig lidt frem, tage det lidt af gangen og høste gevinster sideløbende. Et typisk spørgsmål vi møder er således, hvordan selskabet kan udvælge de mest oplagte dele af Asset Management-konceptet, som vil give adgang til realisering af gevinster. Den delvise implementering ønskes udført på en facon, så selskabet nemt kan bygge videre, såfremt de ønsker dette på et senere tidspunkt. Overvejelser i forhold til (fuld eller delvis) implementering af Asset Management-konceptet Vi vil i denne artikel give jer et idé-oplæg til, hvordan man kunne tilrettelægge dette på den bedst mulige måde. For de selskaber, som går efter en fuld implementering af Asset Management-konceptet, vil det være en rigtig For realisering af det fulde Asset Management potentiale kræves naturligvis, at konceptet rulles fuldt ud i selskabet. EY har rådgivet en række selskaber på denne rejse, og vi er ikke i tvivl om, at det er muligt at høste store gevinster i form af både CAPEX/OPEX-besparelser, bedre anvendelse af kapital (med højere afkast til følge), et mere kvalificeret beslutningsgrundlag samt skabelsen af et fælles sprog, som kan anvendes både vertikalt og horisontalt i selskabet. god idé, at dele konceptet op i delleverancer og delmål for at holde fokus og sikre, at disse delelementer prøves af i organisationen løbende. Vores erfaring siger, at selskaber, som implementerer Asset Management for hurtigt, ikke vil realisere de forventede gevinster. Dette skyldes, at fokus typisk er på design af rammeværket, og at implementeringen bliver forhastet og uklar. Uanset om man ønsker en delvis eller fuld implementering, er der flere forhold (udover ambitionen) — som bør overvejes i forhold til planlægningen og hastigheden af implementeringen — fx skal selskabet have de rigtige ressourcer, og disse skal kunne frigøres fra andre ansvar. Der kan ligeledes være hensyn at tage i forhold til kulturen og ”ændringsparatheden”, når ambitionen sættes og planen udformes. Der findes (desværre!) ikke en ’one size fits all’ anbefaling til, hvor eller hvordan et givent selskab skal gribe implementeringen af et fuldt eller delvist Asset Management-koncept an. Vores anbefaling er at tage udgangspunkt i den enkelte sektor, den konkrete regulering og de specifikke udfordringer selskabet står overfor. Følgende tanker kan være en inspiration til aspiration og planlægning af indførslen af Asset Management-konceptet i jeres selskab. Fortsættes næste side Energi & Forsyning | 17 Fortsat fra forrige side Praktisk Asset Management Element 1 — Strategisk analyse En strategisk analyse vil kortlægge nedbrydningen af selskabets overordnede vision, mission og strategi ned til et taktisk og operationelt niveau. Formålet er at etablere et ’line of sight’ mellem de mål selskabet ønsker at opnå ned til de beslutninger, som træffes på taktisk og operationelt niveau. Dette vil danne rammen for det beslutningsgrundlag og den prioritering, som sidenhen skal forankres på de forskellige niveauer i organisationen. Derudover vil en strategisk analyse være et vigtigt parameter i forhold til at kunne have en meningsfyldt diskussion om, hvordan selskabet kan prioritere midler og optimere anvendelsen af både CAPEX- og OPEX-midler. EY forventer, at både el-, vand- og varmesektoren indenfor en årrække vil blive omfattet af en ny TOTEX-regulering — og her vil det være essentielt for selskabet ikke blot at kunne optimere selve driftsog vedligeholdelsesdelen, men også investeringsplanlægningen. Analysen vil inddrage flere lag af organisationen, og vil således sikre forståelse og opbakning fra virksomhedens interessenter, såsom: nøglemedarbejdere, ledelse og bestyrelse. Element 2 — Gap-analyse i forhold til ISO 5500K/PAS-55 standard Denne analyse kan være god indsigt, som kan være input til planlægningen, prioriteringen og ambitionen for det videre arbejde med Asset Management. Denne øvelse er naturligvis et godt pejlemærke, såfremt selskabet ønsker en fuld implementering — men analysen kan også give godt indblik i, hvor det vil være mest effektfuldt at starte op, såfremt en delvis (eller trinvis) implementering ønskes. En gap-analyse vil typisk bygge på følgende (eller lignende) kategorier, som undersøges i dybden i forhold til praksis 18 | Energi & Forsyning og dokumentationsniveau; politik og strategi, robusthed i forhold til regulering, performancekriterier og rapportering, risikostyring, organisation, processer, data, it-understøttelse, auditering og løbende forbedringer. Her kan selskabet vælge at lade analysen tage udgangspunkt i de aktiver, som er ”tungest” i forhold til OPEX, CAPEX forbrug eller strategisk vigtighed. Hovedformålet med analysen er at forsøge at kvantificere virksomhedens modenhedsgrad i forhold til et Asset Management ”best practice” rammeværk. EY’s erfaring viser, at mange selskaber har en vis modenhed indenfor delelementer af Asset Management-konceptet (eksempelvis indenfor risikostyring), men mangler en struktur til at høste større gevinster ved disse aktiviteter. Element 3 — Optimering af investeringsplanlægning EY’s erfaring siger, at mange selskaber er længere fremme på optimering af vedligehold og driftsudgifter, end de er på optimering af ny- og reinvesteringsudgifter. For mange selskaber kan det derfor være et naturligt næste skridt at udvikle en praktisk tilgang til optimering af netop investeringsplanlægningen. Vores erfaring er, at der i mange selskaber ikke altid er en transparent og objektiv tilgang til udvælgelse og evaluering af ny- og reinvesteringsprojekter — særligt ikke på tværs af aktivgrupper. De to første analyser (ovenfor) vil give selskabet en indsigt, som muliggør udviklingen af et værktøj, som kan anvendes til planlægning og prioritering af ny- og reinvesteringer. Et værktøj udviklet baseret på en strategisk analyse og forståelse af nuværende modenhed indenfor området, vil give selskabet en objektiv måde at prioritere og kvantificere potentialet ved ny- og reinvesteringer. Derved vil der kunne kommunikeres åbent omkring prioriteringer, og grundlaget for beslutninger vil være baseret på samme parametre (risiko, værdiskabelse og livscyklusomkostninger) — uanset typen af investering. Vi håber, at denne artikel har givet inspiration og indblik i tilgangen til arbejdet med Asset Management. I er meget velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker sparring omkring jeres tanker omkring Asset Management. Få EY’s lovbøger EY Energi & Forsyning har i samarbejde med Karnov Group Denmark A/S udgivet 4 lovsamlinger indeholdende væsentlige love og bekendtgørelser for sektoren. Det drejer sig om varmeforsyningsloven, vandsektorloven, elforsyningsloven og affaldslovgivningen. De 4 lovsamlinger kan hentes på vores hjemmeside i elektronisk form via dette link http://www.ey.com/DK/da/Industries/Power---Utilities Hav altid EY’s forsyningslove ved hånden — download vores app — du kan nu finde vores forsyningslove og nyhedsbrevet Energi & Forsyning i EY’s app EY Insights, som du gratis kan downloade til din mobil eller tablet. App’en findes både til iOS via App Store og Android via Google Play. Husk, du kan sætte dine egne bogmærker, så du hurtigt kan bladre til de love og bekendtgørelser, du bruger oftest. Har du brug for trykte eksemplarer af lovbøgerne, kan disse rekvireres gratis hos Barbara Grønbech-Winther på e-mail barbara.g-winther@dk.ey.com Energi & Forsyning | 19 Overskudsvarme i et afgiftsmæssigt perspektiv Overskudsvarmeafgiften anses ofte som en barriere for udnyttelse af overskudsvarme hos virksomhederne. Dog kan overskudsvarme i flere tilfælde anvendes internt uden afgiftsmæssige konsekvenser. De afgiftsmæssige konsekvenser ved udnyttelse af overskudsvarme er væsentlige i forhold til projektøkonomien i overskudsvarmeprojekter. Primær varme eller overskudsvarme Den varme, som virksomheder har i overskud, anses ofte som teknisk overskudsvarme, hvilket betyder, at varmen på nuværende tidspunkt ikke udnyttes i varmesystemet. I afgiftsmæssig henseende skal varmen klassificeres som enten primær varme eller overskudsvarme. Dette har stor betydning for afgiftsbelastningen på varmen. Primærvarme er varme, der er produceret på virksomhedens varmeproduktionsanlæg og afgiftspålægges, som varme fra enhver anden varmeproduktion. Varme fra fx economizer og røggasvarme er også primær varme. Overskudsvarme er varme, der har været anvendt til en proces, hvorefter varmen udnyttes via et hertil indrettet anlæg. Det kan være en varmeveksler eller et mere komplekst indvindingsanlæg. Denne varme afgiftspålægges efter overskudsvarmebestemmelserne. I det følgende behandles overskudsvarme. 20 | Energi & Forsyning Overskudsvarmeafgiften Overskudsvarmeafgiften er ikke en direkte afgift, men forekommer som en nedsættelse af den godtgørelse, der er taget på energiprodukter anvendt til fremstilling af procesvarmen, hvorfra overskudsvarmen er udnyttet. Overskudsvarmeafgiften udgør 50 kr. pr. GJ (2015-sats). Overskudsvarmeafgiften pålægges derudover udelukkende den varmemængde der udnyttes, hvilket gør overskudsvarmeafgiften til en outputbeskatning. Afgiften på fossile energiprodukter anvendt til primær varme (rumvarme) udgør 54,5 kr. pr. GJ (2015-sats). Afgiften pålægges de energiprodukter, der anvendes til fremstilingen af varmen, hvormed afgiften er en inputbeskatning. Ved sammenligningen af overskudsvarmeafgiften med energiafgiften på primærvarme har det betydning, at overskudsvarmeafgiften er en outputbeskatning. Når energiprodukter anvendes til fremstilling af primærvarme, vil der som udgangspunkt altid forekomme et kedeltab (konverteringstab), da det ikke, med enkelte undtagelser, er teknisk muligt at udnytte hele energien i energiprodukter- ne ved konvertering til varme. Varmeproduktionsanlæggets virkningsgrad er et udtryk for den andel af energien i de anvendte afgiftspligtige brændsler, der konverteres til varme. Et sådan afgiftsmæssigt kedeltab fremkommer ikke ved udnyttelse af overskudsvarme, da det er den udnyttede mængde varme, der er grundlaget for beskatningen. Ved sammenligning af overskudsvarmeafgiften med energiafgiften på primærvarme, vil overskudsvarmeafgiften være 4,5 kr. pr. GJ lavere end energiafgiften på primærvarme ved en virkningsgrad på 100 %. En lavere virkningsgrad vil øge forskellen, så der ved en virkningsgrad på 90 % er en forskel på 10,6 kr./GJ på energiafgiften på primærvarme og overskudsvarmeafgiften. Sammenlignes overskudsvarmeafgiften med varmeproduktion ved anvendelse af elektricitet, øges forskellen, så overskudsvarmeafgiften er 55,55 kr./GJ lavere end elafgiften på primær varme. Der er ikke energiafgifter på biomasse til primær varmeproduktion, hvorfor der heller ikke betales en overskudsvarmeafgift, når overskudsvarme herfra anven- des. Der blev 1. januar 2015 indført afgift på biogas, ved samme lovændring blev der indført en overskudsvarmeafgift på 1,3 kr./GJ ved udnyttelse af overskudsvarme fra biogas. Her svarer overskudsvarmeafgiften til afgiften på primærvarme. Såfremt den udnyttede overskudsvarme er baseret på forskellige energiprodukter, skal der ske en forholdsmæssig beregning af overskudsvarmeafgiften ud fra fordelingen af energiprodukterne, som procesvarmen er baseret på. Under visse betingelser kan overskudsvarmen udnyttes til rumvarme helt uden afgiftsmæssige konsekvenser. Endvidere kan rumvarmeandelen fratrækkes efter fordelagtige metoder for nyttiggjort varme af blandet oprindelse. Forskellige anvendelser af overskudsvarme Når virksomheder anvender overskudsvarme internt, er det kun den andel af overskudsvarmen, der anvendes til rumvarme eller varmt brugsvand, der pålægges overskudsvarmeafgift. Anvendes overskudsvarme til yderligere procesforbrug, er der tale om en energioptimering af procesvarmesystemet, som ikke afgiftsbelastes. Når overskudsvarme anvendes internt i virksomheden til opvarmning af rum eller til varmt brugsvand, skal der betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarmen i vinterhalvåret, hvorimod overskudsvarmen i sommerhalvåret kan anvendes afgiftsfrit. Overskudsvarmen skal i udgangspunktet kunne opgøres med måler, når der skal betales overskudsvarmeafgift. Såfremt dette ikke er muligt eller for omkostningsfuldt, kan SKAT’s standardmetoder i mange tilfælde anvendes til opgørel- sen af overskudsvarmeafgiften. Disse metoder er forholdsvis dyre at anvende i forhold til måling af den faktisk udnyttede varmemængde. Sælges overskudsvarmen? Hvis en virksomhed kan udnytte mere overskudsvarme, end der kan anvendes internt, kan overskudsvarmen under visse forudsætninger sælges til eksterne forbrugere eller til fjernvarmenettet. Overskudsvarmens kvalitet er afgørende for, hvorvidt overskudsvarmen kan sælges. Dette skal sammenholdes med aftagerens krav til overskudsvarmen. Det er derfor optimalt for salg af overskudsvarme, hvis varmen har en høj temperatur, og leverancerne er stabile. Hvis overskudsvarmen sælges, kan overskudsvarmeafgiften maksimalt udgøre 33 % af de totale vederlag for varmeleverancen. Det er dermed attraktivt at sælge overskudsvarme, da minimum 67 % af vederlaget vil være en indtægt for virksomheden. Dette afhænger dog af etableringsomkostningerne for nettilslutningen, da en lang tilbagebetalingstid ikke altid vil være attraktiv. Besparelserne i brændselsomkostninger, miljø- og energiafgifterne samt tilskuddene, skal holdes op mod investeringsomkostningerne ved opsætning af et overskudsvarmeanlæg. Kontakt os for en uforpligtende snak omkring anvendelse af overskudsvarme hos jer. ANDERS KLINGE TELEFON 25 29 46 73 ANDERS.KLINGE@DK.EY.COM TROELS BAGGER HVIID TELEFON 25 29 47 95 TROELS.HVIID@DK.EY.COM Andre økonomiske parametre ved overskudsvarmeprojekter Overskudsvarmeafgiften er ikke den eneste faktor, der har betydning for projektøkonomien i overskudsvarmeprojekterne. Overskudsvarme erstatter oftest primærvarme, hvorved brændselsomkostningerne reduceres. Endvidere spares miljøafgifterne (CO2, SO2, NOx) på brændslerne. Virksomheder har dertil mulighed for at opnå tilskud til overskudsvarmeprojekterne, som bidrager til en forbedret projektøkonomi. Energi & Forsyning | 21 e-conomic Godkendt faktura Ajourført bogholderi Arkiv i billedformat med afløftede oplysninger Godkender faktura Elek fakt tronis k ura Elektronisk leverandørfaktura EY E-FAKTURA Betalingsfil Godkender betalingsfil Mobiltelefon SM S KUNDE Scanner NETBANK Netbank Betaling til leverandør En cloudbaseret økonomiløsning giver energi til andre administrative opgaver ”I en tid, hvor effektivisering er nøgleordet, er cloudbaserede løsninger blevet resultatet” 22 | Energi & Forsyning EY har igennem de seneste par år haft stor succes med implementering af cloudbaserede ERP-systemer, der har givet kunderne økonomiske besparelser i både deres administrative processer og på deres it-omkostninger. Med e-conomic som omdrejningspunkt har EY Net Source opbygget EY Online Office, der fokuserer på at optimere brugen af onlineværktøjer til virksomheder med 2–200 ansatte. fokusere på kerneforretningen i en forsyningsvirksomhed og samtidig effektivisere ydelser som bogføring, lønninger, ledelsesrapporteringer og godkendelse af leverandørfakturaer samt betaling af disse. Mere tid til kerneforretningen EY Online Office leverer en cloudbaseret løsning på en samlet økonomifunktion bestående af e-faktura, netbank, løn, rapportering og budget, alt integreret med økonomisystemet e-conomic — nemt, sikkert og billigt online. Med fokus på forsyningsvirksomheder har vi skræddersyet en specifik løsning, der letter de administrative processer væsentligt ved at flytte de tunge og dyre serverbaserede ERP-løsninger over på en lettilgængelig cloudbaseret løsning. I praksis handler det om at skabe et administrativt miljø, som giver mere tid til at I takt med, at virksomhedens regnskaber bliver lettere at tilgå, reduceres omkostningerne på diverse it-funktioner, da store opgraderinger, brugen for servere og it-support minimeres markant. Dette betyder, at forretningsprocesserne bliver automatiseret, så virksomheden kan LØN SYSTEM Budget 123 Godkende NETBANK EY E-FAKTURA e-conomic Ajourført bogholderi Arkiv Budgetter KUNDE Estimater PDF PDF EY ledelsesrapport PDF fokusere sin energi på kerneforretningen. Vores målsætning er, at det administrative skal være let; man skal nemt kunne logge på, uanset hvor man befinder sig, og godkende fakturaer og betalinger i netbank, se leverandørfakturaer i økonomisystemet e-conomic og samtidig trække ledelsesrapportering, som med nøgletal og grafer giver et hurtigt overblik over driften og likviditeten i virksomheden. Outsourcing Skal kerneforretningen sættes 100 % i fokus, tilbyder vi også ydelser inden for outsourcing af virksomheders økonomiafdelinger. Ved brug af EY Online Office har vores Inhouseafdeling mulighed for at varetage al virksomhedens økonomi- styring uden at skulle forlade EY’s kontor — og på denne måde kan forsyningsvirksomheden fokusere endnu mere på kerneforretningen, at servicere kunderne. EY Inhouse sørger for, at alle leverandørfakturaer kommer til godkendelse hos den korrekte medarbejder i virksomheden, at lægge betalinger op i netbank og at aflevere en ledelsesrapport ud fra virksomhedens behov. En kombination af en erfaren konsulent og EY Online Office giver virksomheden den komplette outsourcing af økonomiafdelingen — uden at overblikket går tabt. JOHAN B. BINDER TELEFON 25 29 47 32 JOHAN.B.BINDER@DK.EY.COM Energi & Forsyning | 23 24 | Energi & Forsyning Udbygning af fjernvarmenettet Ved årsskiftet var der 173 fjernvarmeselskaber, som havde sænket priserne, men nu har yderligere 73 fulgt trop. Det vil sige, at næsten seks ud af ti selskaber har sendt lune prisnyheder til deres forbrugere, viser Energitilsynets opdaterede prisstatistik. De redskaber, som fjernvarmeselskaberne gør brug af, er investeringer i grønne løsninger, som solvarme, biomasse eller overskudvarme, og ikke mindst udvidelser af ledningsnettet. En udvidelse af ledningsnettet betyder nemlig, at alle, både eksisterende og nye varmekunder, får en fordel, i og med, at der bliver flere om at dele de faste omkostninger. Da fjernvarmen er underlagt et non-profit-princip, der sikrer, at forbrugerne kun betaler, hvad det koster at producere og distribuere varmen, vil det betyde at alle effektiviseringsgevinster vil komme forbrugerne til gode i form af lavere priser. Det giver derfor god mening at få flere forbrugere med på fjernvarmenettet for derigennem at skabe lavere priser for den enkelte kunde. En udvidelse af ledningsnettet er kun mulig, hvis fjernvarmen er konkurrencedygtig i pris i forhold til andre opvarmningsformer. Med de seneste prisnedsættelser må denne konkurrenceevne dog forventes kun at være blevet skærpet yderligere. En væsentlig forudsætning for at få tilfredsstillende tilslutning til fjernvarmen er, at den enkelte forsyning kan tilbyde økonomisk tilfredsstillende tilbud til varmekunderne både i forhold til fjernvarmepris og i forhold til betaling for de nødvendige omkostninger der vil være ved overgangen til fjernvarme. MICHAEL N.C. NIELSEN TELEFON 25 29 35 35 MICHAEL.N.NIELSEN@DK.EY.COM FINN THOMASSEN TELEFON 25 29 38 37 FINN.THOMASSEN@DK.EY.COM Hos flere forsyninger har vi set eksempler på, at der ved tilslutningen af nye fjernvarmekunder ikke er opkrævet selvstændig betaling af tilslutningsbidrag eller betaling for stikledningen. Senest er der endvidere set en række eksempler på, at udgiften til et nyt varmeanlæg/ varmeveksler samt nedtagningen af den gamle enhed hos den enkelte fjernvarmekunde ligeledes finansieres af fjernvarmeselskabet. Omkostningerne hertil vil skulle dækkes af varmekunderne, men dette sker i dette tilfælde over hele anlæggets levetid som et tillæg til den faste del af fjernvarmeprisen fremfor som en engangsomkostning for forbrugeren ved tilslutningen. Derved fordeles omkostningen over en længere periode. Der er mulighed for differentieret fjernvarmetakster for henholdsvis eksisterende og nye kunder med henblik på at sikre, at de eksisterende kunder ikke kommer til at betale etableringsomkostningen for de nye kunder. At have differentierede takster stiller naturligvis en række krav til, hvorledes registreringen af de løbende indtægter og omkostninger foretages med henblik på at kunne styre opgørelsen af over-/ underdækningen for henholdsvis nye og gamle kunder. For at kunne fastlægge hvor højt tillægget skal være for at kunne dække de omkostninger, der er ved tilslutningen af de nye kunder samt de omkostninger, der er ved en eventuel nedtagning og opsætning af nye varmeanlæg/varmeveksler, er det vigtigt, at der udarbejdes et realistisk langtidsbudget baseret på en række forudsætninger. Da der er tale om et langtidsbudget, vil der altid være væsentlig usikkerhed forbundet med de forudsætninger m.v., der er indlagt i budgettet, hvorfor det er vigtigt, at der løbende foretages opfølgning herpå, således at der kan foretages de nødvendige tilretninger, så snart behovet identificeres. Vi har stor erfaring på området og deltager derfor gerne i en drøftelse heraf, såfremt din fjernvarmeforsyning overvejer at udvide ledningsnettet. Energi & Forsyning | 25 Mindre vandværker får inspiration til udarbejdelse af årsrapporten For mange mindre vandværker kan det være en udfordring at udarbejde en årsrapport, der overholder årsregnskabslovens krav og samtidig i tilstrækkelig grad opfylder regnskabsbrugers (bestyrelsen, kommunen, forbrugere, bankforbindelser etc.) informationsbehov. I forlængelse heraf har Erhvervsstyrelsen besluttet at udarbejde et modelregnskab, der indeholder en vejledning omkring indregning og måling vedrørende typiske regnskabsposter for et mindre vandværk. Er mindre vandværker omfattet af årsregnskabsloven? SØREN PETER NIELSEN TELEFON 25 29 46 15 SOEREN.P.NIELSEN@DK.EY.COM Som nævnt i indledningen kan der være mange interessenter til et mindre vandværk, der ønsker at der informeres om vandværkets finansielle aktivitet og -stilling, hvorfor regnskabet ofte ikke alene kun anvendes til internt brug. I forlængelse heraf følger det i årsregnskabslovens § 3, stk. 2, at reglerne i regnskabsklasse A skal følges. Dette medfører, at en række grundlæggende krav skal overholdes, hvor det altoverskyggende princip er, at årsregnskabet skal give et retvisende billede. Dette indebærer blandt andet, at årsrapportens information er relevant, således denne kan anvendes til regnskabsbrugers formål (eksempelvis til kommunalbestyrelsen til godkendelse af takstblad m.m.) og er pålidelig. Hvilke poster skal man være særligt opmærksomme på? JOAKIM KRISTENSEN TELEFON 25 29 47 58 JOAKIM.KRISTENSEN@DK.EY.COM 26 | Energi & Forsyning Mindre vandværker, der ikke er omfattet af vandsektorloven er omfattet af det generelle ”hvile i sig selv”-princip. Dette betyder, at der for vandværket årligt skal udarbejdes en opgørelse af hvorvidt de opkrævede takster ligger over (overdækning) eller under (underdækning) de samlede omkostninger for forsyningen. En overdækning skal i efterfølgende år reguleres ved en takstnedsættelse over for forbrugerne og modsætningsvist ved en underdækning. Erhvervsstyrelsen har i notat af 18. maj 2011 offentliggjort, at sådanne overeller underdækninger skal indregnes under passiverne eller aktiverne med modpost i nettoomsætningen. Ikke alle mindre vandværker indregner sådanne poster, og det kan være svært at tilegne sig en ny regnskabspraksis, herunder tilpasning af sammenligningstal. Derfor fremgår denne post i modelregnskabet med tilhørende vejledning, således at man efterlever årsregnskabslovens krav. Forventet offentliggørelse Erhvervsstyrelsen udarbejder modelregnskabet i samarbejde med en række aktører, herunder forventeligt Foreningen af Vandværker i Danmark, FSR — danske revisorer, Kommunernes Landsforening og Naturstyrelsen. Det forventes, at modelregnskabet vil blive offentliggjort i efteråret 2015, således det kan være til gavn i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2015. Nye persondataregler er en lille gulerod og stor pisk En ny EU-forordning om persondata er efter flere års politisk diskussion ved at blive en realitet. Forventeligt godkendt inden årets udgang, og så med to år for virksomheder og lande i EU til at tilpasse sig kravene. De nye regler stiller hidtil uset store krav til virksomheders håndtering af personoplysninger — ikke kun følsomme oplysninger, men alle personoplysninger, som kunne omfatte kundeoplysninger, forbrugsdata fra smart meter, IP-adresser mv. Og de kommer med stor bødestraf, hvis virksomheder ikke lever op til dem. Et enkelt eksisterende krav lempes, så virksomheder ikke på forhånd skal søge om tilladelse til at indsamle personoplysninger. Hvis dette kan ses som en ”gulerod”, så er resten af forordningen en ”pisk”. Der er mulighed for at straffe virksomheder med bøde på op mod 2 % af den globale omsætning, hvis ikke de lever op til kravene. Det er ikke kun et stærkt incitament for virksomheder til at overholde reglerne, men betyder også, at håndtering af persondata for alvor får ledelsesmæssig bevågenhed. Ensartede regler skaber sikkerhed Virksomheder skal bruge betydelige ressourcer på at forberede sig og overholde de omfattende krav i fremtiden. De skal bl.a. dokumentere, hvordan data anvendes, i hvilke processer og i hvilke systemer, så længe de data eksisterer. Dette for at sikre, at data ikke bruges i modstrid med det indhentede formål, og at de kan udleveres eller slettes på anmodning fra borgere/kunder. Et andet omfattende og nyt krav er ”Privacy by design”, som pålægger virksomheder, at (re-)designe forretningsgange og it-systemer, så der ikke registreres personoplysninger, før de faktisk skal bruges. Med en eksplosiv registrering og brug af data, er der behov for at sikre mere ensartede regler på området, og sigtet med forordningen er at beskytte den enkelte borger/kunde — også selv om der vil være tilfælde, hvor en mere sikker håndtering af data er på bekostning af brugervenlighed og effektivitet. Der venter først en besværlig og tidskrævende opgave for virksomhederne med at ændre eksisterende systemer og indar- bejde nye processer. Til virksomhedernes bedste kan de strammere krav evt. øge forbrugernes tillid til, at persondata behandles forsvarligt — også på tværs af landegrænser. JØRGEN SØRENSEN TELEFON 25 29 48 59 JORGEN.SORENSEN@DK.EY.COM CLAUS ANDERSEN TELEFON 25 29 37 70 CLAUS.ANDERSEN@DK.EY.COM Energi & Forsyning | 27 EY | Assurance | Tax | Transactions | Advisory Om EY EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper med at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet fungerer bedre — for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende samfund. EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning. Flere oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com. © 2015 Ernst & Young P/S, CVR-nr. 30700228 All Rights Reserved. Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i det tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager opfordres brugere til at henvende sig til EY’s rådgivere. ey.com/dk B15034
© Copyright 2025