1. No category

Praktikstedsbeskrivelse
Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1.
august 2007.
Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem
sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og
pædagoguddannelserne i VIA University College.
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende
praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne
yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside.
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år.
1
Skema til
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
Beskrivelse af praktikstedet:
Udfyldes af institutionen
(Klik på firkant og sæt kryds)
Institutionens navn, nr.:
Adresse:
Postnr. og by:
Hoved tlf.nr.:
Lokal tlf.nr.:
Faxnummer
Institutionens E-mail:
Hjemmeside adr.:
Institutionsleder:
Bo-Hedensted afd. Bækketoften
Bækketoften 2
8722 Hedensted
(SYD) 78 47 62 32 eller 78 47 62 31
78 47 62 02 (Øst/VEST)
Bo-Hedensted@ps.rm.dk
www.bo-hedensted.dk
Karen Bro (forstander)
Afd. Leder Pia Kjeldal (SYD) Kim R. Madsen
(ØST/VEST)
Døgn
Åbningstider:
Aldersgruppe for institutionens
brugere – sæt kun 1 kryds:
Alle aldre
Børn og unge
Skolebørn
Småbørn
Unge
Voksne
X
Ældre
0-3 årige
2-6 årige
0-6 årige
Børn og unge
Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer
institutionen:
Mennesker med nedsat funktions evne
X
Mennesker med sociale problemer.
Dagophold
2
Foranstaltningstype:
Døgnophold
X
Klubvirksomhed
Miljøarbejde m.v.
Kultur-/udviklingsprojekt
Rådg. /støtte og behandling
Andet
Regional
Institutionens ejerforhold – sæt
kun 1 kryds:
X
Kommunal
Privat
Hjemkommune:
Hedensted Kommune
Beskrivelse af praktikstedet i
søgeord:
(Fx Fysiske handicaps,
flygtninge, idræt/bevægelse…)
Botilbud for voksne med autisme.
Bo-Hedensted.
3
Skema til
ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN
Institutionstype/
foranstaltning:
Antal børn / unge / voksne
Antal stuer / afdelinger
Vi har 3 afdelinger samt 2 aktivitetscenter.
Øst/Vest er 2 afdelinger, opdelt i 2 grupper, derudover afd. SYD,
opdelt i 3 grupper. Derudover er vi under samme organisation
som vores afd. Bygmarken, som har en anden målgruppe.
På Bækketoften 2, bor der i alt 19 borgere.
Ansatte:
(pædagogiske faggrupper, andre
faggrupper)
Pædagoger. Omsorgsmedhjælpere, Social- og
sundhedsassistenter og
Fysioterapeut.
Ufaglærte vikarer.
Praktikvejlederens
kvalifikationer:
Pædagoguddannelse:
X
Praktikvejlederuddannelse
Med eksamen på PD niveau
Praktikvejlederuddannelse
Med eksamen på kursist niveau
Praktikvejlederkursus
(3 dages kursus)
X
Diplomuddannelse
Andet/ andre uddannelser:
X
Hvilke: Projektlederuddannelsen under Plan 98
Kontaktperson(er) for
praktikuddannelsen
Navne: Pia Kjeldal, Kim R. Madsen eller Karen Bro
Formål:
jf. lovgrundlag.
Bækketoften er primært tænkt som et blivende sted, derfor satses
der på udvikling inden for institutionens miljø. Målet er at skabe et
værdigt liv for den enkelt, med respekt for handicappet. De
daglige mål tager udgangspunkt i at udvikle.
4
Karakteristik af
brugergruppen:
Beskrivelse af den / de aktuelle
børne- / brugergruppe.
Borgere med autisme.
Udviklingsmæssigt ligger de mellem 0-6 år.
Nogle med mental retardering.
Derudover har vi borgere med øvrige handicaps eks. Tourett
skizofreni, døvhed o.a.
Arbejdsmetoder:
Beskrivelse af institutionens
foretrukne pædagogiske
metoder og begrundelser
herfor
Video med ekstern supervision.
Personale supervision.
Anvender projektblade, samt projektsammenfatning, som
dokumentation.
Zig/Zag skemaer til den enkelte borger.
Meget af vores dokumentation hentes udfra registrering af vores
arbejde.
Udarbejdelse af årlige handleplaner til statusmøder.
Nogle borgere er selvskadende og udviser udadreagerede adfærd.
Vi arbejder udfra systematisk pædagogik og som tager
udgangspunkt i at planlægge og strukturerer hverdagen, og den
daglige pædagogik, frem for at lade sig styre af spontanitet.
Som grundregel handler det om at
skabe struktur og forudsigelighed for den enkelte.
Tværprofessionelt:
samarbejde:
Faggrupper som institutionen
samarbejder med.
Psykiater
Fysioterapeut
Bandagister
Læge og sygehus.
Psykolog.
Tandlæge.
mv.
Arbejdsforhold:
Forventes den studerende at
arbejde alene?
Ved bekræftelse: hvor meget og
hvordan?
Nej.
Øvrige oplysninger:
Vi forventer af de studerende at:
De er indstillet på at arbejde udfra vores pædagogik og være
loyale overfor de beslutninger der er truffet.
Derudover skal de være indstillet på at arbejde med mennesker,
som kan være udadreagerede og selvskadende.
Have respekt for borgerne og deres individuelle handicaps.
Dog kan der være situationer hvor det øvrige personale er eks. på
gåtur eller anden tur ud af huset. Dette er dog af kort varighed.
Du vil aldrig være helt alene i huset, vores sikkerheds procedurer
siger, at vi skal være min to personaler i huset.
5
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en
uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8
i bekendtgørelsen.
Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs
og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3
praktikperioder.
De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når
praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende
skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3
praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der
medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.
Uddannelsesplan
1. Praktikperiode ”Den pædagogiske relation”
(1. semester)
Faglige Kompetencemål for 1.
praktikperiode jf. bilag 7:
Målet for 1. praktikperiode er, at
den studerende kan
a) indgå i praktikstedets daglige
pædagogiske praksis,
b) indgå i og udvikle betydende
relationer og støtte andres
evne til etablering af
relationer,
c) deltage i planlægning,
gennemførelse og evaluering
af pædagogiske processer,
d) opsamle og reflektere over
erfaringer fra praksis,
e) begrunde og forholde sig
etisk og kritisk reflekterende
til egen praksis og
f) demonstrere personlig
indsigt om egne
relationsmæssige
forudsætninger og sociale
færdigheder.
Udfyldes af institutionen
Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende
kan arbejde med kompetencemålene?
Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til
kompetencemålene i praktikinstitutionen?
På Bækketoften 2, forbeholder vi os retten
til IKKE at modtage studerende i 1.
praktikperioden, da praktikperioden er for
kort og det vil give vores borgere mere uro
end hvad de magter.
Derfor har vi ikke udfyldt afsnittet som
omhandler 1. praktikperiode.
Ønskes dette alligevel fra jeres side, tager
vi gerne snakken med jer omkring dette.
6
Centrale Kundskabs- og
Færdighedsområder fælles for
de tre praktikperioder
jf. bilag 7:
Fælles for de tre praktikperioder:
a) Praktikstedets pædagogiske
og samfundsmæssige opgave
og funktion, mål og
pædagogiske praksis.
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende
Centrale kundskabs- og færdighedsområder i
praktikinstitutionen:
A:
Vi er underlagt serviceloven og de gældende paragraffer og
er en institution under Region Midt, som varetager borgere
med den laveste fungerende målgruppe med autisme.
Vores pædagogiske praksis bunder i vores samarbejdsplan
mellem borgere og kommune.
F.eks. Hvad er kendetegnende for
praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og
hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske
praksis?
b) Kulturelle og
samfundsmæssige vilkårs
betydning for pædagogisk
praksis.
F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og
kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis?
Hvordan håndteres den stigende grad af
individualisering?
Hvordan finder I styrken i den stigende grad af
individualisering?
c) Praktikstedets målgruppe(r)
og dennes (disses) behov,
livskvalitet, udvikling og
læring.
F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med
målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring,
og hvordan kommer det konkret til udtryk i den
pædagogiske praksis?
B:
Vores borgere er visiteret til et døgn tilbud for målgruppen
voksne med autisme. Borgerne bor på værelser med eget
toilet og bad. Hertil kommer fæles køkken og fælles stue.
Byggeriet med små værelser og meget fællesareal er et
udtryk for kulturelle og samfundsmæssige syn på
handicappede. Vores borgere er hæmmet af den måde at
tænke bolig på. De evner ikke det sociale samspil og har
derfor meget svært ved at rumme fællesarealerne. Vi prøver
at finde styrken i individualiseringen ved at afskærme nogle
borgere fra stimuli udefra. Eksempelvis at gøre deres
værelser mere som små lejligheder.
C: Bækketoften er et botilbud for unge/voksne med autisme,
men også for mennesker med beslægtede kommunikative og
psykosociale udviklingsforstyrrelser.
Det er typisk, at beboerne på Bækketoften, har et
tillægshandicap i form af middelsvær og op til svær
retardering.
Graden af støtte på nogle funktioner er 1 personale til 1
borgere, mens der på andre områder er nærmest fuld
selvstændighed hos borgeren. Der vil være situationer hvor
der er 1 personale til 2 borgere, og også tilfælde hvor der vil
være 3 borgere til 1 personale.
Træning, beskæftigelse, ferie/fritidsforanstaltninger og
hjemmeliv gennemføres med individuel støtte.
Kommunikationsmuligheder afdækkes, trænes og udvikles.
Alle er fysisk mobile og skal kunne modtage et heldags
beskæftigelsestilbud.
d) Etik, værdier og
menneskesyn.
F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående
begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det
på den daglige pædagogiske praksis?
Gennem vores pædagogiske praksis er vi medvirkende til at
højne den enkeltes livskvalitet, så borgeren får et værdigt
liv. Dette bliver gjort udfra den faglige og personlige viden vi
har om den enkelte.
D:
Værdier, normer og menneskesyn.
Vores værdier og normer tager udgangspunkt i, at borgerne
på Bækketoften:
7
•
•
•
•
•
e) Deltagelse, systematisk
erfaringsopsamling og
refleksion med henblik på
dokumentation og udvikling
af pædagogisk praksis.
er mennesker med individuelle behov for hjælp og
støtte
har krav på at få et meningsfuldt liv vha. mål og
handleplaner
har intet eller har svært ved det verbale sprog og
derfor har individuelt tilrettede
kommunikationsformer – f.eks. dagstavler til visuel
synliggørelse af dagens aktiviteter. På dagstavlerne
anvendes der konkreter/symboler, piktogrammer,
boardmaker og foto
har vanskeligheder med at aflæse andre mennesker
og situationer – og derfor har brug for, at
hverdagen er forudsigelig og genkendelig
udvikler sig, når de oplever anerkendelse og
opmuntring.
E:
Vi arbejder udfra systematisk pædagogik og arbejder udfra
Plan 98, som er en organisation i vores regi.
www.plan98.dk
F.eks. Hvordan arbejder institutionen med
systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder
anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation,
praksisfortællinger.
Centrale Kundskabs- og
Færdighedsområder for 1.
praktikperiode,
jf. bilag 7:
1. praktikperiode:
Den pædagogiske relation:
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende
Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores
praktikinstitution:
Er ikke udfyldt da vi frasiger os
retten til at modtage studerende i 1.
praktikperiode.
a) Samspil og relationer mellem
deltagerne i den
pædagogiske proces.
F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med
samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes
der med bestemte forståelser og metoder?
b) Samspilsprocessers
betydning for den enkeltes
livskvalitet og udvikling,
herunder egen indflydelse på
og betydning for relationen.
F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet
mellem pædagog og bruger for brugergruppens
livskvalitet og udvikling?
c) Kommunikation, samspil og
8
konflikter i relationer.
F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med
kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er
der på konflikter, og hvilken betydning har det for
relationen og kommunikationen mellem pædagog og
bruger?
d) Magt og etik i relationer.
F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det
pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om
magt i relationen har institutionen, og hvordan
kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske
praksis?
Institutionen som praktiksted:
Udfyldes af institutionen
Er der særlige forhold på
institutionen, som den studerende
skal være opmærksom på?
Er der særlige møder, aktiviteter og
arrangementer, som den
studerende skal deltage i?
Andet:
Den studerendes arbejdsplan:
Angivelse af relevant litteratur:
Udfyldes af institutionen
Organisering af
praktikvejledning:
Hvordan og hvornår gives der
vejledning?
Udfyldes af institutionen
9
Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitution:
(herunder en kort beskrivelse af
hvordan institutionen forholder sig,
hvis der er bekymring / problemer i
praktikforløbet)
Udfyldes af institutionen
10
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en
uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8
i bekendtgørelsen.
Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs
og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3
praktikperioder.
De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når
praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende
skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3
praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der
medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.
Uddannelsesplan
2. Praktikperiode ”Den pædagogiske institution”
(3. semester)
Faglige kompetencemål for 2.
praktikperiode, jf. bilag 7:
Målet for 2. praktikperiode er, at
den studerende kan
a) indgå i og bidrage til
tilrettelæggelsen og
organiseringen af det daglige
pædagogiske arbejde,
b) deltage i udviklings- og
forandringsprocesser,
c) planlægge, gennemføre,
dokumentere og evaluere
pædagogiske processer,
d) dokumentere og formidle
pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig
etisk og kritisk reflekterende
til egen og praktikstedets
praksis.
Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende
kan arbejde med kompetencemålene?
Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til
kompetencemålene i praktikinstitutionen?
- Den studerende for udleveret institutionens forventninger
til den studerende
- Den studerende tilbydes vejledning med stedets vejleder.
– Derudover kan der være emner/projekter, som den
studerende arbejder med i praktikken, hvor andre kollegaer
har de ressourcer og den faglige viden, som den studerende
kan drage nytte af.
- Supervision og brug af videomateriale.
- Kompetencemålene udarbejdes af den studerende, med
hjælp fra institutionens forventninger og vejleders råd.
- Kompetencemålene er på dagsordnen og drøftes i samråd
med vejleder.
- Vejleder følger med studerende til seminariets fastsatte
møder, hvor der skal deltage vejleder fra institutionen.
11
Fagligt:
•
•
Bruge faglig og teoretisk viden.
Planlægge selvstændigt, og udfører og vurderer et
pædagogisk forløb i samarbejde
med praktikvejlederen eller andre kollegaer.
•
Lyttende/spørgende – stiller konstruktive kritiske
spørgsmål.
Læse udvalgt relevant litteratur. Diskuterer det læste
med praktikvejlederen.
Samarbejde med praktikvejlederen og kollegaerne og
reflekterer over egne handlinger og
reaktioner. (Logbog)
•
•
•
Stille sig loyal overfor de aftaler/retningslinier, som
allerede foreligger på den enkelte beboer.
•
Aktiv reflekterende over, hvad der kan gøres i
pædagogiske situationer.
•
Evt. fremlægger et mindre, men konkret projekt. Dette
vil indgå i den samlede evaluering. Der lægges vægt på
såvel skriftlig som mundtlig fremlæggelse af projektet,
som kan vise, om den studerende er i stand til at
planlægge og udføre et socialpædagogisk arbejde.
Personligt:
•
Bevidst om, at det er dig, der er den studerende og
dermed har et medansvar for, at du får udbytte af
praktikforløbet.
•
At du kan arbejde på skæve tider af døgnet, dag og
aften, samt hver anden weekend. Møder og vejledning i
dagtimerne.
•
At du hilser på pårørende, når de kommer på besøg og
er synlig både i forhold til beboerne, forældre og
kollegaer.
Centrale Kundskabs- og
Færdighedsområder for 2.
praktikperiode, jf. bilag 7: (se
også de fælles CKF’er for alle 3
praktikperioder under
praktikperiode 1).
2. praktikperiode:
Den pædagogiske institution:
a) Pædagogisk praksis som
samfundsmæssig institution
og offentligt anliggende.
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende
Centrale kundskabs- og færdighedsområder i
praktikinstitutionen:
A: Vi er underlagt serviceloven og de gældende paragraffer
indenfor området. Derfor er vi omfattet af en sikkerhed, der
sikre borgernes trivsel og udvikling.
Dermed er vi også underlagt reglerne for
magtindberetninger og tavshedspligt.
F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og
12
personalet, at institutionen er et offentligt anliggende,
og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i
institutionen?
b) Institutionel omsorg,
opdragelse og udvikling.
F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til
udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger
udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne?
c) Institutionaliseringens
betydning for brugere og
udøvere af pædagogisk
praksis i lyset af de kulturelle
og samfundsmæssige vilkår.
B: Vores målgruppe er voksne mennesker, hvilket gør at vi
ikke har en opdragende rolle. Vores mål er derfor at fremme
udviklingen hos den enkelte og stile efter nærmeste
udviklingszone. Dette kommer til udtryk i vores pædagogik,
som tilgodeser den enkeltes behov og handicaps.
C: Vores pædagogik og menneskesyn er ikke trosbestemt. Vi
er en organisation der ikke er underlagt en bestemt religion.
Ansatte på stedet har forskellige trosretninger, og dette er
ikke noget, som udleves i det pædagogiske arbejde. Vi er af
den opfattelse at vi skal kunne rumme og tilrettelægge udfra
den enkeltes behov herunder også religion.
F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og
samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan
påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske
praksis?
d) Praktikstedets organisation,
kultur og ledelse.
F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde
i institutionen?
Hvad kendetegner kulturen i institutionen?
Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen?
D: Det er primært pædagogerne, der varetager de fleste af
borgernes interesser både omkring pædagogiske
handleplaner, økonomi, pårørendesamarbejde, pædagogisk
planlægning og udvikling, mødeaktivitet mv.
Omsorgshjælpere står primært for indkøb, almindelig
dagligdags funktioner mv.
Pædagogerne optræder i det hele taget som borgernes
advokat i de tilfælde, hvor beboeren ikke selv magter det.
Afdelingsledere: Har tilsyn med og ansvar for at det
daglige pædagogiske arbejde er tilrettelagt og står for
dækning af vagter. Derudover er der feedback samtaler og
MUS samtaler med de ansatte. Ansvaret for afholdelse af Pmøder mv. påhviler også afd. Lederne.
Pårørendekontakt.
Forstander: Hovedansvaret omhandler organisationen og
Ledelse. Samt kontakten til Regionen. Kan være deltagende i
afdelingernes møder.
Evt. pårørendekontakt.
e) Internt og eksternt
samarbejde.
F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i
institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for
brugergruppen?
Hvem samarbejdes der med eksternt?
Hvad kendetegner det eksterne samarbejde?
Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det
pædagogiske arbejde?
E: At vi på stedet har vores egen fysioterapeut, gør at vores
borgere kan få den individuelle hjælp, uden særlig
henvisning fra syghus/læge. Eks. hvis en borger har
rygproblemer, kan dette afhjælpes ugentligt på stedet.
Det interne samarbejde mellem kollegaer og ledelse støtter
op omkring det pædagogiske arbejde.
Eksterne samarbejdspartnerne medvirker til at vi arbejder
tværfagligt og dermed får nye input i vores daglige
pædagogiske arbejde. Det skaber grobund for udvikling både
hos personalet og vores borgere.
Ligeledes gør vores arbejde i Plan98 at vi konstant er i
udvikling. www.plan98.dk
13
f) Magt og etik i den
institutionelle ramme.
F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen
mellem bruger og pædagogisk personale, at magten
foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske
overvejelser gøres i den forbindelse?
F: Der er klare retningslinjer for brug af magt, som er
beskrevet i Serviceloven. Disse følges på stedet og etikken
bag er baseret på følgende tanker:
Det betyder, at medarbejderne skal:
•
handle respektfuldt og i overensstemmelse med
borgernes behov
•
kunne opstille præcise og realistiske mål
•
udarbejde klare metodebeskrivelser
•
arbejde systematisk og have øje for detaljen
•
gøre hverdagen indholdsrig, men forudsigelig og
genkendelig
•
reflektere over egne og kollegers handlinger bl.a.
ved hjælp af videosupervision
•
bruge deres kreativitet og viden for at finde netop
den grad af støtte eller hjælpemiddel, som giver
mening for borgeren
•
være loyal i forhold til pædagogikken og
samarbejdsaftaler
•
samarbejde med de andre miljøer borgeren
kommer i, således at indsatsen om den enkelte
bliver koordineret.
Som udgangspunkt er vores tilgang baseret på den
anerkendende pædagogik.
Institutionen som praktiksted:
Er der særlige forhold på
institutionen, som den studerende
skal være opmærksom på?
Er der særlige møder, aktiviteter og
arrangementer, som den
studerende skal deltage i?
Der findes borgere på vores institution, der ikke har noget
verbalt sprog.
Ligeledes er der eksempler på vold og magtanvendelser,
samt selvskadende adfærd. Dette er der dog ikke i alle
grupper.
Den studerende skal deltage i følgende møder:
p-møder
gruppemøder
supervision
temadage
Derudover kan den studerende tilbydes følende møder:
Statusmøder
Kvartalsmøder
Introdag
•
•
•
•
Undervisning i autisme
Information om Plan 98
Magtanvendelse.
Pårørendesamarbejde
Andet:
2 timers møde med centerleder:
•
Organisationens opbygning
•
Serviceloven
(Gældende for både 2. og 3. praktikperiode).
Den studerendes arbejdsplan:
Fastsættes af afdelingslederne. Men den studerende indgår i
en 4 ugers rulleplan med 32 timer om ugen. Den studerende
følger som udgangspunkt vejleder.
14
Forslag til litteratur:
”Autisme” af Theo Peeters og Christopher Gilbert.
”Autisme – fra teoretisk forståelse til pæd. Praksis” Af Theo
Peeters
”Samtalen som værktøj” Af Karen Zimmsen.
”Jeg er autist” Af T. Grandin
”Jeg vil være en anden” Af K. Jensen
”Det autistiske spektrum” Af L. Wing
”Støtte til voksne med autisme” Af Patricia Thorpe
”På vej i en anerkendende retning” Af Berit Bae
Organisering af
praktikvejledning:
Hvordan og hvornår gives der
vejledning?
Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitution:
(herunder en kort beskrivelse af
hvordan institutionen forholder sig,
hvis der er bekymring / problemer i
praktikforløbet)
Der tilbydes 2 timers vejledning hver 14 dag med
praktikvejlederen på stedet. Derudover kan der aftales
ydereligere, hvis behovet er der.
Opstår der problemer af nogen art, under praktikken, er det
i første omgang den studerende og vejleder, der kigger på
problemerne. Er dette ikke muligt for nogle af parterne at
komme til livs, inddrages afd. Leder eller Forstander. Der vil
løbende blive rettet kontakt til seminariet.
15
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en
uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8
i bekendtgørelsen.
Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs
og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3
praktikperioder.
De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når
praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende
skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3
praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der
medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.
Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken
3. Praktikperiode ”Den pædagogiske profession” og ”Specialisering”
(6. semester)
Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af
nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver
institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en
specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF’er og have
den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen.
Specialiseringsområder:
Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution?
(Klik på firkanten og sæt x)
Børn og unge
Mennesker med nedsat funktionsevne
X
Mennesker med sociale problemer
Linjefagsområder:
Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?:
Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt.
Vi arbejder ikke udfra de nævnte kategorier sammen med borgerne. Men set udfra personalets synspunkt har vi kun
skrevet kryds i den ene.
16
(Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3)
Sundhed, krop og bevægelse:
X
Udtryk, musik og drama:
Værksted, natur og teknik:
Faglige kompetencemål for 3.
praktikperiode jf. bilag 7:
Målet for 3. praktikperiode er, at
den studerende kan
a) beherske den pædagogiske
praksis og bidrage til
udvikling og fornyelse af den
pædagogiske profession,
b) yde en målrettet indsats i
forhold til en valgt
målgruppes behov,
c) redegøre for, hvordan
teoretisk og praktisk viden
om en målgruppe kan
kvalificere grundlaget for
pædagogisk virksomhed
generelt,
d) skabe viden gennem
deltagelse i, analyse af og
refleksion over praksis på
baggrund af
(videnskabs)teoretiske
forudsætninger og metodiske
færdigheder og
e) redegøre for egen
professionsidentitet og
forholde sig til professionens
handlegrundlag og udvikling.
Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende
kan arbejde med kompetencemålene?
Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til
kompetencemålene i praktikinstitutionen?
- Den studerende får udleveret institutionens forventninger
til den studerende
- Den studerende tilbydes vejledning med stedets vejleder.
– Derudover kan der være emner/projekter, som den
studerende arbejder med i praktikken, hvor andre kollegaer
har de ressourcer og den faglige viden, som den studerende
kan drage nytte af.
- Supervision og brug af videomateriale.
- Kompetencemålene udarbejdes af den studerende, med
hjælp fra institutionens forventninger og vejleders råd.
- Kompetencemålene er på dagsordnen og drøftes i samråd
med vejleder.
- Vejleder følger med studerende til seminariets fastsatte
møder, hvor der skal deltage vejleder fra institutionen.
Fagligt:
•
•
•
•
•
•
•
•
At der bruges faglige og teoretiske viden.
Indgår aktivt i det pædagogiske arbejde. Respekterer og
udøver husets pædagogik og viser ansvarlighed i forhold
til husets beboere.
Selvstændigt udfører en pædagogs arbejde og
selvstændigt være opsøgende
for at få råd, vejledning og feedback.
Lyttende/spørgende – stiller konstruktive kritiske
spørgsmål.
Læser udvalgt relevant litteratur. Diskuterer det læste
med praktikvejlederen.
At være reflekterende i forhold til egne handlinger og
reaktioner.
Loyalalitet overfor de aftaler/retningslinier, som allerede
foreligger på den enkelte beboer.
Aktiv reflekterer over, hvad der kan gøres i
17
•
pædagogiske situationer og tager stilling.
Evt. fremlægger et mindre, men konkret projekt. Dette
vil indgå i den samlede evaluering. Der lægges vægt på
såvel skriftlig som mundtlig fremlæggelse af projektet,
som kan vise, om den studerende er i stand til at
planlægge og udføre et socialpædagogisk arbejde.
Personligt:
•
•
•
•
•
•
At du tør være den, du er. Finder din egen stil i
arbejdet.
At du er bevidst om, at du er studerende samtidig med,
at du er kollega (arbejder på lige fod).
Det er DIN praktik. Dermed også dit ansvar, at du får
udbytte af den.
At du kan arbejde på skæve tider af døgnet, både i dag
og aften vagter, samt hver anden weekend. Møder og
vejledning i dagtimerne.
At du er engageret, nærværende og aktiv i hverdagen.
At du hilser på forældre, når de kommer på besøg og er
synlig både i forhold til
beboerne, forældre og kollegaer.
Ansvarlighed i samarbejdet:
•
•
•
•
At du møder til tiden.
Overholder aftaler.
Påtager dig opgaver (vilje og motivation dertil).
At du udover at være studerende også er kollega, med
de ansvarsområder og indflydelse der høre med til det.
18
Faglige kompetencemål for
specialiseringen jf. bilag 8:
Målet for specialiseringen er, at den
færdiguddannede kan
a) anvende viden og indsigt i
det specifikke arbejde med
brugergruppen,
b) opstille fagligt begrundede
pædagogiske mål ud fra en
forståelse af brugernes
perspektiver og
handlemuligheder,
c) reflektere kritisk over
pædagogiske tænkemåder og
handlemuligheder ud fra
teori, forskning og
praksisforståelser inden for
det valgte
specialiseringsområde og
d) udmønte
professionsforståelse og
professionsetik inden for det
valgte specialiseringsområde.
Centrale Kundskabs- og
Færdighedsområder for 3.
praktikperiode, jf. bilag 7:
(se også de fælles CKF’er for alle 3
praktikperioder under
praktikperiode 1)
3. praktikperiode:
Den pædagogiske profession:
a) Professionens
arbejdsområder og
opgavefelt.
Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende
kan arbejde med kompetencemålene?
Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til
kompetencemålene i praktikinstitutionen?
- Den studerende får udleveret institutionens forventninger
til den studerende
- Den studerende tilbydes vejledning med stedets vejleder.
– Derudover kan der være emner/projekter, som den
studerende arbejder med i praktikken, hvor andre kollegaer
har de ressourcer og den faglige viden, som den studerende
kan drage nytte af.
- Supervision og brug af videomateriale.
- Kompetencemålene udarbejdes af den studerende, med
hjælp fra institutionens forventninger og vejleders råd.
- Kompetencemålene er på dagsordnen og drøftes i samråd
med vejleder.
- Vejleder følger med studerende til seminariets fastsatte
møder, hvor der skal deltage vejleder fra institutionen.
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende
Centrale kundskabs- og færdighedsområder i
praktikinstitutionen:
A: Det er primært pædagogerne, der varetager de fleste af
borgernes interesser både omkring pædagogiske
handleplaner, økonomi, pårørendesamarbejde, pædagogisk
planlægning og udvikling, mødeaktivitet mv.
Omsorgshjælpere står primært for indkøb, almindelig
dagligdags funktioner mv.
19
F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter
karakteriserer det pædagogiske arbejde i
institutionen?
b) Pædagogiske handleformer
og pædagogiske metoder.
F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer?
Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage
brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende
etc.
Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse,
dokumentation, supervision, interview, livshistorie?
c) Professionens vidensformer,
faglige kernebegreber og
terminologi, herunder det
videnskabelige grundlag og
videnskabelige metoder.
F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for
institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling,
opdragelse etc.
Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden
om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk,
pædagogisk medicinsk etc.
Hvilke videnskabelige metoder anvendes?
Erfaringsbaseret viden, dokumentation,
evidensbasering, udviklingsarbejde etc.
d) Sammenhængen mellem den
samfundsmæssige
moderniseringsproces og
professionens historiske og
kulturelle udvikling.
Pædagogerne optræder i det hele taget som borgernes
advokat i de tilfælde, hvor beboeren ikke selv magter det.
B: Video med ekstern supervision.
Personale supervision.
Anvender projektblade, samt projektsammenfatning, som
dokumentation.
Zig/Zag skemaer til den enkelte borger.
Meget af vores dokumentation hentes udfra registrering af
vores arbejde.
Udarbejdelse af årlige handleplaner til statusmøder.
Vi arbejder udfra systematisk pædagogik og har som
udgangspunkt at planlægge og strukturerer hverdagen, og
den daglige pædagogik, frem for at lade sig føre af
spontanitet. Som grundregel handler det om at
skabe struktur og forudsigelighed for den enkelte.
C:
-
Autisme
Teeach
Plan98
Zig/Zag skemaer
Projektblade
Dagstavler
Video
Supervision
Overskuelighed
Genkendelighed
Vi har på stedet medicin ansvarlige der varetager denne del
af vores arbejde i samråd mellem psykiater og læge.
D: Vi arbejder med medbestemmelse/selvforvaltning samt
indflydelse på eget liv. Vi arbejder udfra Plan98.
Derudover arbejder vi med handleplaner i forhold til
udvikling. www.plan98.dk
F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske
og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med
den samfundsmæssige moderniseringsproces?
Centralisering/ decentralisering,?
Medbestemmelse, selvforvaltning?
Læreplaner/handleplaner?
e) Professionsbevidsthed og identitet.
F.eks.
Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og
– identitet i forhold til værdier og holdninger,
faglighed?
Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt?
E: Dette kommer til udtryk via vores kurser og temadage.
Derudover er der en del intern undervisning kollegaerne
imellem.
Vores supervision er også medvirkende til at få skabt mere
tydelighed omkring faglig identitet.
20
f) Den pædagogiske
professions faglige bidrag til
løsning af tværprofessionelle
opgaver.
F:
-
Samarbejde mellem pædagog/medhjælper
Samarbejde mellem pædagog/eksterne
samarbejdspartnere.
Møder og deltagelse i supervision.
F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens
tværprofessionelle opgaver såvel generelt som
konkret?
Hvilke samarbejdspartnere?
Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde?
Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den
pædagogiske profession og andre professioner?
Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession
ind i et tværfagligt professionsarbejde?
Institutionen som praktiksted:
Er der særlige forhold på
institutionen, som den studerende
skal være opmærksom på?
Er der særlige møder, aktiviteter og
arrangementer, som den
studerende skal deltage i?
Andet:
Udfyldes af institutionen
Der findes borgere på vores institution, der ikke har noget
verbalt sprog.
Ligeledes er der eksempler på vold og magtanvendelser,
samt selvskadende adfærd. Dette er der dog ikke i alle
grupper.
Den studerende skal deltage i følgende møder:
p-møder
gruppemøder
supervision
temadage
Derudover kan den studerende tilbydes følende møder:
Statusmøder
Kvartalsmøder
Introdag
•
•
•
•
Undervisning i autisme
Information om Plan 98
Magtanvendelse.
Pårørendesamarbejde
2 timers møde med centerleder:
•
Organisationens opbygning
•
Serviceloven
(Gældende for både 2. og 3. praktikperiode).
Den studerendes arbejdsplan:
Fastsættes af afdelingslederne. Men den studerende indgår i
en 4 ugers rulleplan med 32 timer om ugen. Den studerende
følger som udgangspunkt vejleder.
Forslag til litteratur:
Autisme” af Theo Peeters og Christopher Gilbert.
”Autisme – fra teoretisk forståelse til pæd. Praksis” Af Theo
Peeters
21
”Samtalen som værktøj” Af Karen Zimmsen.
”Jeg er autist” Af T. Grandin
”Jeg vil være en anden” Af K. Jensen
”Det autistiske spektrum” Af L. Wing
”Støtte til voksne med autisme” Af Patricia Thorpe
”På vej i en anerkendende retning” Af Berit Bae
Organisering af
praktikvejledning:
Hvordan og hvornår gives der
vejledning?
Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitution:
(herunder en kort beskrivelse af
hvordan institutionen forholder sig,
hvis der er bekymring / problemer i
praktikforløbet)
Der tilbydes 2 timers vejledning hver 14 dag med
praktikvejlederen på stedet. Derudover kan der aftales
ydereligere, hvis behovet er der.
Opstår der problemer af nogen art, under praktikken, er det
i første omgang den studerende og vejleder, der kigger på
problemerne. Er dette ikke muligt for nogle af parterne at
komme til livs, inddrages afd. Leder eller Forstander. Der vil
løbende blive rettet kontakt til seminariet.
22
CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR
SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8
BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER.
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale
kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:
BØRN OG UNGE:
a) Menneske-, lærings- og
udviklingssyn i relation til
konkrete didaktiske og
metodiske overvejelser.
Udfyldes af institutionen
F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger
der til grund for praksis?
Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder
og den daglige pædagogiske praksis)?
b) Børn og unges livsbetingelser
og trivsel, herunder
omsorgssvigt og mobning, i
relation til kulturelle,
institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for
brugergruppen?
Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis?
c) Inklusion og eksklusion.
F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion
og eksklusion?
Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes
der?
d) Omsorg, magt og
relationsdannelse.
F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet
med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete
brugergruppe?
Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med?
e) Børne- og ungekultur, leg og
aktiviteter.
F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og
ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den
pædagogiske praksis?
23
f) Brugerinddragelse og
rettigheder, herunder
samarbejde med og vejledning
af forældre og andre pårørende
samt fagpersoner.
F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne
samarbejde i relation til brugerinddragelse og
rettigheder?
g) Udsatte børn og unge samt
børn og unge med særlige
behov for pædagogisk støtte og
indsats.
F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige
behov?
Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet?
Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med
målgruppen?
h) Forebyggende arbejde og
interventionsformer.
F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med
målgruppens mangfoldighed?
Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der
med?
i) Love, konventioner og regler af
særlig betydning for børn, unge
og deres pårørende.
F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen
arbejder efter?
j) Pædagogiske læreplaner og
sprogvurderinger i dagtilbud.
F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og
læreplaner?
k) Skolestart og fritidsordning.
Overgang fra daginstitution til
skole.
F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en
institutionstype til en anden?
Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for
denne tilgang?
24
PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER,
JF. BILAG 8
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale
kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:
MENNESKER MED NEDSAT
FUNKTIONSEVNE:
a) Menneske-, lærings- og
udviklingssyn i relation til
konkrete didaktiske og
metodiske overvejelser.
F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger
der til grund for praksis?
Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder
og den daglige pædagogiske praksis)?
Som udgangspunkt er vores tilgang baseret på den
anerkendende pædagogik og på indlæringspsykologien
Video med ekstern supervision.
Personale supervision.
Anvender projektblade, samt projektsammenfatning,
som dokumentation.
Zig/Zag skemaer til den enkelte borger.
Meget af vores dokumentation hentes udfra registrering
af vores arbejde.
Udarbejdelse af årlige handleplaner til statusmøder.
Vi arbejder udfra systematisk pædagogik og har som
udgangspunkt at planlægge og strukturerer hverdagen,
og den daglige pædagogik, frem for at lade sig føre af
spontanitet.
Som grundregel handler det om at
skabe struktur og forudsigelighed for den enkelte.
b) Brugeres livsbetingelser og
trivsel i relation til kulturelle,
institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger
gruppen?
Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?
c) Funktionsnedsættelse og
livsmuligheder.
F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos
brugergruppen?
Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder?
Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?
Alle er dianogstiseret indenfor autismespektret.
Der er borgere hos os, som har svag antydning af
socialisering med andre. Ellers er et af kendetegnene at
deres sociale side, er mangelfuld og dermed ikke lægger
op til stor involvering i samfundet og blandt andre.
Vores borgere har endvidere svært ved indlevelse og
tolkning af andres signaler og evt. lyde.
Det betyder at vi ikke forsøger at gøre borgerne sociale,
men at vi respekterer deres handicap. Vi accepterer at
borgerne ikke ønsker social kontakt med andre
mennesker
Infantil autisme
Intet verbalt sprog
Mental retardering.
Døve
Tillægs handicaps og andre diagnoser.
At den pædagogiske praksis er individuel og der tages
udgangspunkt i den enkelte.
Vores syn på borgerne er at ingen er ens, derfor
behandles de individuelt.
25
d) Inklusion og eksklusion.
F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion
og eksklusion?
Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes
der?
Inklusion:
Vores udgangspunkt er at inddrage borgerne så meget
som de magter og dermed og give dem medindflydelse
på eget liv.
Vi forsøger at tænke i, at borgerne skal have høj grad af
livskvalitet, set udfra deres egne ønsker eller personalets
tolkninger.
Igennem vores pædagogiske praksis, forsøger vi at
styrke selvforvatningen hos den enkelte, eks. i form af
poletsystem, som giver borgeren mulighed for at træffe
egne valg.
Eksklusion:
Nogle af vores borgere har behov for, at blive skærmet
fra andre og fra udefrakommende stimuli. Derfor er der
de steder, det er et behov, blevet gjort de
foranstaltninger, der måtte være behov for.
e) Omsorg, magt og
relationsdannelse.
F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet
med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete
brugergruppe?
Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med?
I nogle hygiejnesituationer, kan det i nogen tilfælde
være nødvendigt, i en kortere periode, at udøve magt,
for at varetage omsorgen for den enkelte. Ellers kan
etiske spørgsmål melde sig, om hvornår der er tale om
magt eller omsorgssvigt.
Der kan derfor indhentes jf. Serviceloven §109b stk. 2,
et skema, for magtanvendelser i nogle hygiejne
situationer.
Ellers bygger vores pædagogiske metoder i dagligdagen
på vores etiske overvejelser og vores menneskesyn,
samt de beslutninger, der er gældende på stedet.
f) Samarbejde med brugere,
pårørende og professionelle.
F.eks. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne
samarbejdsrelationer?
Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen?
Vi forsøger at opretholde et stærkt samarbejde til de
pårørende der er tilstede. De bliver informeret om
ændringer der vedrører deres pårørende, i det omfang
der er aftalt med den enkelt i forventningsafklaringerne.
Der er nedskrevet forventningsafklaringer på samtlige
borgere og disse tages jævnligt op til revurdering og skal
godkendes af pårørende.
Ligeledes deltager de pårørende i årlige statusmøder og
kvartalsmøder afholdt på stedet.
g) Aktiviteter og
udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen.
Alt lige fra svømning, ridning, ledsagerture,
handleopgaver, hente/bringe opgaver, daglige gøremål,
der tilgodeser huset eller den enkelte borger, til gåture
og spisesituationer.
F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der
for brugergruppen?
h) Brugerinddragelse og
rettigheder.
F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og
rettigheder?
Hvordan kommer det til udtryk?
Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til
grund for dette?
Vores udgangspunkt er at inddrage borgerne så meget
som de magter og dermed og give dem medindflydelse
på eget liv.
Vi forsøger at tænke i, at borgerne skal have høj grad af
livskvalitet, set udfra deres egne ønsker eller personalets
tolkninger.
Igennem vores pædagogiske praksis, forsøger vi at
styrke selvforvatningen hos den enkelte, eks. i form af
26
poletsystem, som giver borgeren mulighed for at træffe
egne valg.
i) Love, konventioner og regler af
særlig betydning for
brugergruppen, herunder
centrale handicappolitiske
målsætninger.
Serviceloven.
Evt. Retningslinjer fra Region Midt
F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen
arbejder efter?
j) Kompensationsmuligheder.
Der søges om evt. hjælpemidler i det omfang den
enkelte har behov for.
F.eks. Hvilke muligheder er der for at kompensere for
funktionsnedsættelsen?
Hvilke konkrete metoder anvendes?
k) Kommunikative processer og
alternative
kommunikationsformer.
F.eks. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i
forhold til brugergruppen?
Dagstavler og årstavler
Tegn til Tale
Boardmaker
Teeach
Konkreter
Piktogrammer
Verbalt sprog
Observationsskema vedr. kommunikation på alle
borgere.
27
PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER,
JF. BILAG 8
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale
kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:
MENNESKER MED SOCIALE
PROBLEMER:
a) Menneske-, lærings- og
udviklingssyn i relation til
konkrete didaktiske og
metodiske overvejelser.
Udfyldes af institutionen
F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger
der til grund for praksis?
Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder
og den daglige pædagogiske praksis)?
b) Brugeres livsbetingelser og
trivsel i relation til kulturelle,
institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger
gruppen?
Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?
c) Inklusion og eksklusion.
F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion
og eksklusion?
Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes
der?
d) Omsorg, magt og
relationsdannelse.
F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet
med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete
brugergruppe?
e) Opsøgende arbejde og
interventionsformer.
F.eks. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde?
Hvilke interventionsformer anvendes?
28
f) Aktiviteter og
udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen.
F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der
for brugergruppen?
Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til
grund til grund for disse?
g) Brugerinddragelse og
rettigheder.
F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og
rettigheder?
Hvordan kommer det til udtryk?
Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til
grund for dette?
h) Love, konventioner og regler af
særlig betydning for
brugergruppen.
F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen
arbejder efter?
i) Misbrug og psykiske lidelser.
F.eks. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen?
Hvilke former for psykiske lidelser ses hos
brugergruppen?
Hvordan arbejdes der med brugergruppens
problemstillinger?
j) Truede familier, sorg og krise.
F.eks. Hvordan arbejdes der med truede familier?
Hvordan arbejdes der med sorg og krise?
Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske
praksis?
29