1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst § 14: ”Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen”. Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter: 1. 2. 3. 4. 5. Praktikstedsbeskrivelse – Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for første praktikperiode Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for anden praktikperiode Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for tredje praktikperiode Praktikstedsbeskrivelse – Liniefag og specialisering Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Institutionens navn: Rosenkilde Vuggestue & Børnehave Adresse: Rosenkildevej 90 4200 Slagelse Tlf.: 58 52 54 06 E-mailadresse: rosenkilde@slagelse.dk Hjemmesideadresse: www.rosenkilde.slagelse.dk Åbningstider: 6-18 mandag-torsdag og 6-17 fredag Institutionsleder: Annette Fog Larsen Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Beliggende i Slagelse Nordby, med Nørrevangsskolen, Nørrevangskirken og Nordhallen. Institutionen er opdelt i 2 afdelinger. En vuggestueafdeling med 3 stuer og en børnehaveafdeling med 3 stuer. Institutionen har opdelt legeplads. Vuggestuen har en legeplads, hvor der er mulighed for dele legepladsen til en lille og en stor. Børnehaven har en stor legeplads, og der er mulighed for at åbne eller lukke til vuggestuen, da legepladserne hænger sammen. Begge 1 legepladser er naturlegepladser med alsidige udfoldelsesmuligheder. Antal børn/unge/voksne: 32 vuggestuebørn og 51-55 børnehavebørn Aldersgruppe: 0 – 6 år Beskrivelse af målgruppen: Integreret institution. Indsatsområder/ aktuelle projekter: Certificeret bevægelsesinstitution Anerkendelse i børnehøjde. Udvikling af læringsmiljøer og inkluderende fællesskaber Udarbejdelse af pædagogiske læreplaner på digital platform Institutionen arbejder ud fra den pædagogiske læreplans 6 temaer samt Slagelse kommunes børn og ungepolitik (Der findes mere information på vores hjemmeside) Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Vores fælles menneskesyn og værdigrundlag er: Nærvær opnås ved, at børnene omgives af indlevende og omsorgsfulde voksne, der skaber tryghed, tydelige rammer og tillid. Vi tilbyder støtte, som er tilpasset barnets udviklingstrin. Respekt gælder alle relationer, og ingen kan arbejde respektfuldt uden anerkendelse. Vi lytter til hinanden og respekterer hinandens meninger og grænser. Vi respekterer børnenes personlige integritet og trang til selvstændighed. Anerkendelse tager udgangspunkt i, at der altid er noget, vi kan og er gode til, og derfor mener vi, at alle børn skal behandles ens ved at behandles forskelligt. Relationer - venskab, samhørighed og fællesskab er vigtigt. Det samme er en personlig og levende relation. Vi vil undgå mobning og lære børnene at turde sige fra, når noget går galt. Vi vil lære børnene at være sociale og selvstændige. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Vi samarbejder med psykolog, talepædagog, motorikkonsulent, sprogpædagog, skoler, andre institutioner og forvaltningen. Vi tilstræber en ligelig kønsfordeling, og at der er yngre og ældre medarbejdere repræsenteret i personalegruppen, og gerne personale med anden etnisk baggrund. 2 Personalet består p.t. af 12 pædagoger, 4 medhjælpere, studerende fra UCSJ, 1 person i job med løntilskud 2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål ”Målet er at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder” Uddannelsesplan første praktikperiode Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Den studerende får kendskab til børn 0 – 6 år. Den studerende får kendskab til institutionens værdigrundlag. Den studerende får kendskab til forskellige samarbejdsformer via det daglige pædagogiske arbejde, pædagogiske metoder, stuemøder og personalemøder som den studerende deltager i. Hvordan? Den studerende får kendskab til: - institutionen og dens praksis - planlægning af aktiviteter/ metoder - udførelsen af disse samt dokumentation og evaluering (uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur - Vi forventer at den studerende kontakter os i forhold til et besøg, inden praktikkens start. I samarbejde med vejleder udarbejdes en planlægning af praktikkens forløb. Den studerende vil ugentlig få 1 vejledningstime, hvor ovennævnte ting vil være på dagordenen. Vejledning kan foregå med vejleder eller andre relevante personer. Vi forventer at den studerende tager ansvar for praktikdokumentet. Vuggestuen: Svend Thyssen/Trine Juhl Hansen: Små børns leg og samvær Politikkens bog: Bogen om barnet 3 Lene Lind: Så forstå mig dog Gunver Lykken: Når små børn mødes Stein Erik Ulund: Forstå dit barn 0 – 2år Børnehaven: Leif Havneskøld og Pia Rosholm: Udviklingspsykologi Charlotte Ringsmose: Rum og Læring Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Lederens opgave er at informere om institutionens opbygning, struktur og arbejdsopgaver Praktikvejlederen varetager hovedsageligt den ugentlige vejledningstime og er ansvarlig for den studerende. 4 3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål ”Målet er at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis” Uddannelsesplan anden praktikperiode Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b)Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c)Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d)Praktikstedets Organisation, kultur og ledelse e)Internt og eksternt samarbejde f)Magt og etik i den institutionelle ramme a. den studerende skal erhverve sig kendskab til, hvad en institution er. Her tænkes både rent samfundsmæssigt, men også som en institution beliggende i Slagelse kommune. Kommunen har en børn- og unge politik, som der skal arbejdes ud fra. b. Den studerende skal både gennem teori og praksis have indblik i børn udvikling. Der skal også sættes fokus på institutionel omsorg set i relation til forældrenes omsorg. Opdragelsesbegrebet skal også i spil. Her tænkes på Rosenkilde vuggestue og børnehaves opdragelsessyn set i forhold til forældrenes måde at opdrage på. c. Med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, som Folketinget har vedtaget skal den studerende deltage i planlægning, udførelse samt evaluering af det pædagogiske arbejde i institutionen. d. Den studerende skal erhverve sig viden om, hvordan Rosenkilde vuggestue og børnehave fungerer som institution samt hvilket værdigrundlag, der er udarbejdet for den pædagogiske praksis i institutionen. Ligeledes vil den studerende få kendskab til institutionens tilhørsforhold, normer og regler. Med hensyn til ledelse vil den studerende blive introduceret for, hvordan ledelsen fungerer, herunder arbejdsopgaver og fordelingen af disse. e. Den studerende skal have indblik i, hvordan det interne og eksterne samarbejde fungerer. Her tænkes eksempelvis på forældresamarbejdet, personalesamarbejdet, samarbejdet med sprogpædagog, talepædagog, motorikkonsulent, psykolog og andre relevante samarbejdspartnere. f. I forhold til magt og etik hænger det i høj grad sammen med Rosenkilde vuggestue og børnehaves 5 værdigrundlag. Her er det vigtigt for den studerende at erhverve sig viden om, hvilket menneskesyn, institutionen har, og hvordan det fungerer i praksis. Her tænkes eksempelvis på dialogen i forhold til: - Børn – personale - Personale- personale - Forældre – personale - Andre samarbejdspartnere – personale. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Den studerende får kendskab til en institution beliggende i Slagelse kommune, som arbejder ud fra Slagelse kommunes børn og unge politik Hvordan? Gennem deltagelse i den daglige pædagogiske praksis, stuemøder, personalemøder og andre relevante møder får den studerende viden om, hvordan Rosenkilde vuggestue og børnehave fungerer og hvilke arbejdsopgaver, der skal løses (Uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af Den studerende vil komme på besøg i institutionen inden praktikkens start, hvor relevante papirer. Den studerende vil få 1 times ugentlig vejledning, hvor der vil blive ydet støtte til udarbejdelse af læringsmål, supervision og evaluering. 6 praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Berit Hertz/ Frank Iversen: Anerkendelse i børnehøjde Bente Lynge: Anerkendende pædagogik Spæt Henriksen/ Annette Daugaard Bentzen: Hvis er barnet Anne – Lise Løvlie Schibbye: Relationer Charlotte Ringsmose: Rum og læring Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen Lederen vil informere om organisationen, om Slagelse kommunes børn og ungepolitik, om struktur og arbejdsopgaver Praktikvejlederen står hovedsageligt for den ugentlige vejledning samt er ansvarlig for den studerende. (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) 4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Tredje praktikperiode. Tema: Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål ”Målet er at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling” Uddannelsesplan tredje praktikperiode Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)Professionens arbejdsområder og opgavefelt b)Pædagogiske handleformer og pædagogiske a. Den studerende skal kunne agere som pædagog og dermed medvirke til udvikling og fornyelse af den pædagogiske praksis b. Den studerende skal i et samarbejde med det øvrige personale være med til at yde en målrettet indsats i forhold til eksempelvis børn med særlige behov c. Den studerende skal gennem teori og praksis opnå kendskab til, hvad der er viden og hvad der er forskning d. Gennem deltagelse i den pædagogiske praksis skal den studerende kunne analysere og reflektere og handle ud fra teori og metoder 7 metoder c)Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d)Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e. Den studerende skal kunne agere professionelt og i overensstemmelse med egne ressourcer g. Den studerende skal i forhold til eksempelvis børn med særlige behov og i samarbejde med personalet kunne udarbejde en handleplan, som tilgodeser disse børn. Dette kan indebære, at tværfaglige personer som sprogpædagog, talepædagog, motorikkonsulent, psykolog, sagsbehandler vil blive inddraget. Den studerende skal i denne sammenhæng kunne samarbejde med disse tværfaglige personer. e)Professionsbevidsthed og identitet f)Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? I Rosenkilde vuggestue og børnehave har vi børn med særlige behov. Vi har et tværfagligt samarbejde omkring disse børn og deres familier, og derfor vil den studerende kunne få et indblik i, hvordan samarbejdet fungerer. Ligeledes hvordan institutionen med afsæt i den pædagogiske læreplan og den aktuelle børnegruppe tilrettelægger den pædagogiske praksis, der tilgodeser børnenes behov. Den studerende vil få kendskab til Rosenkilde vuggestue og børnehaves profil herunder værdigrundlag, menneskesyn, normer, regler o.s.v. Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Peter Ø. Andersen: Pædagogens praksis Daniela Cecchin: Pædagogens kompetencer Thorsten Thuren: Videnskabsteori for begyndere 8 Hans Henrik Knoop: Leg- Læring & Kreativitet Charlotte Ringsmose: Rum og læring. Se under første og anden praktikperiode. Herudover lægges Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver der vægt på orientering om den pædagogiske profession i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det tværprofessionelle element. Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering. 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen § 9, stk. 2: ”Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen.” Der er tre linjefag: a)Sundhed, krop og bevægelse, b)Udtryk, musik og drama, c)Værksted, natur og teknik) De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første praktikperiode I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer 9 Specialiseringen i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen § 10: ”Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6.semester. Stk.2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen”. Det tværprofessionelle element Elementet er beskrevet i Bekendtgørelsen§ 5, stk. 2 : ”Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver” I tredje praktikperiode skal kravene vedrørende linjefag, specialisering og det tværprofessionelle element altså ”indbygges” i praktikstedets uddannelsesplan og den studerendes læringsmål. 10 Specialiseringsmuligheder BØRN OG UNGE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Andre specialiseringsmuligheder 11 Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder 12 Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Centrale kundskabs- og færdighedsområder Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder 13 Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7): ”Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession. Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.” Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder: ”a)Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b)Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c)Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d)Etik, værdier og menneskesyn e)Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis” På de følgende sider kommer en oversigt over de tre praktikperioders 1)faglige kompetencemål og 2)centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende 14
© Copyright 2025