Pjece - Børn, unge og familie

Hvis du vil vide mere
På engelsk hedder programmet: Cool Kids Anxiety Program*, og du
kan læse om det, på den engelske hjemmeside:
http://centreforemotionalhealth.com.au/pages/cool-kids-program.aspx
Cool Kids
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Indgang D, stuen
Torvet, 7400 Herning
E-mail: bou@herning.dk
www.herning.dk
Herning Kommune
Cool Kids i Herning Kommune
Cool Kids er et gruppebaseret behandlingsforløb til angsthåndtering for
børn og deres forældre, hvor familien får en forståelse for angst og
redskaber til at arbejde med angsten.
Kurset henvender sig til børn i alderen 7-12 år og deres forældre.
I en Cool Kids gruppe møder jeres børn jævnaldrende med lignende
vanskeligheder. I får som forældre også mulighed for at mødes med andre
forældre til børn med angst. I kan sammen udveksle erfaringer og støtte
hinanden undervejs i forløbet. Det er vigtigt, at I begge så vidt muligt
deltager i forløbet og lærer de samme metoder og strategier som jeres
barn.
Har mit barn angst?
Man ser tit angst og bekymring hos børn, og i nogle livsperioder er det et
naturligt element i barnets udvikling. Dog kan nogle børn opleve så store
problemer med angst og bekymring i løbet af opvæksten, at det er
pinefuldt for barnet og griber forstyrrende ind i barnets og familiens
dagligdag.
Angst kan se forskelligt ud fra barn til barn. Ved børn med angst vil man
dog typisk kunne genkende en række af nedenstående eksempler:













Stiller mange spørgsmål og kræver konstant beroligelse
Kommer ud af balance hvis de laver fejl, eller hvis der sker
forandringer i rutinen
Kun har lyst til at være sammen med få bestemte mennesker
Bliver syge, når de skal præstere noget i skolen
Klynger sig til forældrene uden for hjemmet
Er bekymrede for, at ”slemme” ting sker
Er bekymrede for at gå i skole efter ferier eller weekend
Undgår eller undviger vanskelige eller uvante situationer
Ofte stiller spørgsmål som: ”hvad nu hvis?”
Er perfektionistiske, fx ved at bruge overdrevent lang tid på lektier
Har svært ved at sove eller falde i søvn
Jævnligt har hovedpine eller mavepine
Er pessimistiske og har let ved at komme i tanke om ting, der kan
gå galt i enhver situation
Hvad består behandlingsforløbet af?
Temaer som indgår i et Cool Kids gruppeforløb er undervisning i og
drøftelse af:
 Sammenhængen mellem tanker og følelser
 Måling og registrering af svære følelser
 Katastrofetanker og realistisk tænkning
 Metoder til at overvinde utryghed og bekymring
 Afslapning og åndedrætsøvelser
 Hensigtsmæssige problemløsningsstrategier
 Social færdighedstræning og selvsikker adfærd
Kurset omfatter i alt 10 session af 2 timers varighed i tidsrummet kl. 16.0018.00 på hverdage forløbende over 15 uger. Forud for opstart udsendes
en tidsplan over samtlige sessioner.
Ved hver session veksles der mellem undervisning og opgaver i
henholdsvis børnegruppen, forældregruppen og i den samlede gruppe.
Mellem sessionerne vil der være hjemmearbejde for både jeres barn og jer
som forældre.
Efter tre måneder er der en opfølgende session, hvor de lærte redskaber
genopfriskes.
Hvordan kommer vi med i Cool Kids programmet?
For at komme i betragtning til Cool Kids programmet, skal I som forældre
udfylde henvendelsesskemaet, som findes på Herning Kommunes
hjemmeside.
Henvendelsesskemaet sendes via sikkermail til bou.sec@herning.dk. I
adressefeltet skal I skrive ”Att.: Susanne Kirk Jensen, PPR”
Vurderes det, at I tilhører målgruppen for programmet, inviteres I til en
samtale med en af behandlerne i programmet.
Vurderes det, at I ikke tilhører målgruppen, modtager I et brev i e-boks.
Der kræves ikke henvisning fra professionelle for at modtage behandling,
og behandlingen er gratis.
Ansøgningsfrist: 13. maj 2015 kl.12.00. Opstart: August 2015