MÅLEBLADET NR1/2015 - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
Torsdag d. 23. januar 2015 kl. 12 lød startskuddet til KLF´s aftagerkonference, hvor ønsket var, at få en Nogle af de væsentligste begivenheder i stadskonduktørens 320 år lange virke indtraf i C.T. Kracks (1858-1898) Litauen fik sin uafhængighed i 1918 og landets nyere historie er voldsomt præget af naboskabet til de dialog i gang imellem vores forening, brancheorganisationerne og ikke mindst skolerne. og N.A. Sechers (1898-1916) embedsperioder. store lande. I perioden 1920-1940 gennemførtes en jordreform med det formål at opbygge familielandbrug MÅLEBLADET NR.1 FEBRUARNR1/2015 2012 MÅLEBLADET MÅLEBLADET NR1-2015 1 Målebladet udgives af Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Anelystparken 37D, 8381 Tilst. Hovedbestyrelse: Thomas Wester-Andersen, formand 2398 9229 thomas.wester.andersen@gmail.com Dijana Ivanisevic Tlf: 2695 3119 dijana.ivanisevic@yahoo.dk Henrik Pangel, næstformand Tlf: 5092 1300 henrik.pangel@gmail.com Sektion privat: Knud Meller Nielsen Tlf: 2666 8464 knud.meller.nielsen@hotmail.com Jens Chr. Madsen, kasserer Tlf: 2372 6205 jcm@aura.dk Karsten Vognsen, sekretær Tlf: 5151 7351 klfvognsen@gmail.com Sektion offentlig: Jimmy Petersen Tlf: 2713 7533 jpp@vd.dk lisby@stofanet.dk Ditte Dahm Nielsen Tlf: 5477 9442 stenbjerggaard@vip.cybercity.dk Redaktion: Jan Slot-Carlsen Houvej 187, 9370 Hals Tlf. 2028 2782 maalebladet@gmail.com Jens Erik Bundgård Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V Tlf: 2334 1855 jebundgaard@yahoo.dk jeb@esbjergkommune.dk JohnnyHumlebæk Violvej 38, 8680 Ry Tlf: 2326 4225 Charlotte Gosvig-Nielsen Tlf: 4095 3667 charlottegosvig@msn.com humlebaek@privat.dk Martin Aspelund Tlf: 2532 8452 martin.asplund@gmail.com Jakob Højgaard Pagels Hegelsvej 14, 4200 Slagelse Tlf: 6130 8660 jakobhojgaard@gmail.com Peter T.R. Hansen Gåseholmsvej 95,3 tv. 2730 Herlev telf. 4061 4998 ptrh2000@yahoo.com Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: LaserTryk, Aarhus Seniorklubben: Johnny Humlebæk eller Jan Slot-Carlsen Annoncepriser: Kontakt sekretariatet! Deadlines i 2015: Nr. 1 2 3 4 deadline:udkommer: 6/2 6/3 10/5 1/6 1/8 1/9 1/11 1/12 Link til KLF med QR kode til Windows, Android eller I-phone. Sekretariatets kontortid Mandag - onsdag 10-1430 Torsdag: 10-17 Fredag: lukket Telefon: 8614 6818 Telefax: 8614 6712 e-mail: klf@kl-f.dk Hjemmeside: www.kl-f.dk ISSN: 0905-085X MÅLEBLADET NR1-2015 2 Øhh hvad - er der allerede gået to år !?! Så skal vi til det igen - generalforsamlingen - i forlængelse af vores store traditionelle årsmøde, med alt hvad der høre sig til af spændene foredrag, udstillinger, fest og gensyn med venner og kollegaer. Det har været et par travle år med masser af aktiviteter i form af regionsmøder, kurser og konferencer. Læs mere om det inde i bladet. Aldrig har efterspørgslen efter landmålere været højere. Der er mangel på uddannede landmålere, specielt i Østdanmark, men heldigvis er der mange studerende på begge skoler. Så går du med ønsket om et jobskifte, gå ind på hjemmesiden og tjek de mange ledige stillinger ud. Hovedbestyrelsen skal igen stå på mål for de sidste par års indsats. Kom og øve indflydelse og battle om pladserne til hovedbestyrelsen. Forhåbentlig kan vi også orientere om de igangværende overenskomstforhandlinger på det private og offentlige område. Formandens beretning, regnskabet og eventuelle vedtægtsændringer bliver udsendt op til generalforsamlingen. Så det er med stor glæde, at jeg kan byde velkommen til nye og gamle medlemmer, til nogle spændende, lærerige og underholdene dage i Middelfart den 24. - 25. april. Vel mødt og på gensyn, Thomas Wester-Andersen Formand MÅLEBLADET NR1-2015 3 INDHOLD Formanden har ordet................................................................... side 3 Matrikelvæsenet i Staden i København, del 2............................. side 6 Fordommenes landkort........................................................................ side 8 Undgå stress............................................................................... side 9 Krisen har allerede kostet dyrt. Dit helbred må ikke blive en del af prisen. KLF´s aftagerkonference på KEA.............................................. side 10 Skan QR-koden, eller gå ind på ftf.dk/stress og se - hvad du selv kan gøre - hvad din arbejdsplads kan gøre - hvad politikerne kan gøre for at bekæmpe og forebygge stress. FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF er fælles talerør for 81 faglige organisationer. FTF er partipolitisk uafhængig. Indbydelse til seminar................................................................ side 18 Jordreform og jordfordeling i Litauen......................................... side 20 Regionsmøde i Horsens............................................................ side 23 Indkaldelse til generalforsamling............................................... side 24 Kort nyt Kort Nyt..................................................................................... side 26 MÅLEBLADET NR1-2015 4 Kommer der hvor du ikke kan komme... ser det du ikke kan se! Aibotix | Gør hverdagen enklere Med sit patenterede og prisvindende design, nyeste multirotor teknologi, og med en høj grad af robotik, er den enkel at betjene, eller den kan udføre opgaven selvstændigt. Kombineret med en række plug and play sensorer, kommer Aibotix der hvor du ikke kan komme, og ser det du ikke kan se. Aibotix - part of Hexagon +45 4454 0202 | www.leica-geosystems.dk Hørkær 12 A | DK-2730 Herlev MÅLEBLADET NR1-2015 5 Matrikelvæsenet i Staden København - i nyere tid Slutningen på en spændende artikel om Matrikelvæsenet i København. af tidligere stadskonduktør Niels Peter Jensen Ved henlæggelse af et grundstykke blev der ikke udfærdiget målebrev for grundstykket, men de involverede ejendommes målebreve fik detaljerede påtegninger om den skete forandring. Under forarbejderne i 1987-90 til den nugældende lov om udstykning og anden registrering i matriklen lagde man stor vægt på at få den besværlige ordning med foreløbig deling afskaffet. Som følge heraf blev Københavns ordning med henlæggelse benyttet som inspiration for nutidens begreb arealoverførsel i udstykningslovens §§ 7, 14, 25, 27 og 30. Begrebet arealoverførsel har således ud over foreløbig deling afløst begreberne omdeling, skelforandring og henlæggelse. Som supplement og indeks til målebrevsprotokoller, matrikelkort og oversigtskort indeholdt den københavnske matrikel registerprotokoller over alle byens ejendomme ordnet efter ejerlav og matrikelnummer. Den enkelte ejendoms side indeholdt oplysning om tilgrænsende gade(r), husnumre, ejers navn (indtil 1977), grundareal, gadeareal, tillægsareal, dispensationsareal (jf. Bygningsreglement 01.01.2014, bilag 1, afsnit B.1.1.2, stk.3, nr. 2 om arealer, som kan medregnes i grundens størrelse ved beregning af bebyggelsesprocent). Desuden andre oplysninger af matrikulær interesse, herunder journalnummer for matrikulære sager, der vedrører ejendommen og tinglysningsdato for de forskellige gadeudlægsdeklarationer, byplanvedtægter, lokalplaner mv. Matrikelregisterprotokollerne blev ajourført indtil 30-06-1993, hvorefter de blev afløst af Kort- og Matrikelstyrelsens IT-system SIMON. De historiske registerprotokoller finder dog stadig anvendelse i skannet form ved Geodatastyrelsens måloplysningsfunktion. Byggelov for staden København fra 1939 blev ophævet med virkning fra 01-02-1977 ved § 33 i lov nr. 323 af 26-06-1975 (Byggeloven). Hermed bortfaldt størstedelen af lovgrundlaget for stadskonduktørens virksomhed. Det var der imidlertid allerede taget højde for i lov nr. 288 af 2606-1975 om ændring af forskellige lovbestemmelser i anledning af lov om kommuneplanlægning og byggelov. § 12 i denne lov indsatte en række nye bestemmelser i udstykningsloven, som i alt væsentligt videreførte bestemmelserne fra Københavns byggelov i moderniseret form. Faktisk blev stadskonduktørens lovmæssige eneret udvidet ved en ny bestemmelse i § 43 i udstykningsloven: ”Stk. 2. Stadskonduktøren og stadslandinspektøren er hver for sit område eneberettiget til at udføre matrikulære arbejder og andre arbejder, der ifølge lovgivningen eller bestemmelser fastsat i medfør af lovgivningen skal udføres af en landinspektør. Deres afgørelse med hensyn til skels beliggenhed kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.” (min kursivering) Samtidig lykkedes det dog Matrikeldirektoratet at gøre indhug i Københavns matrikelvæsens suverænitet ved at få indføjet følgende bestemmelse i udstykningslovens § 43, stk. 3: ”Landbrugsministeren kan bestemme, at regler om den matrikulære virksomhed i Københavns kommune skal godkendes af ham.” Landbrugsministeren og senere boligministeren benyttede dog aldrig denne nye lovhjemmel, formentlig fordi Matrikeldirektoratet fra midten af 1980’er kunne konstatere, at stadskonduktøren af egen drift tog en række initiativer med henblik på harmonisering af matrikelvæsenet i København med systemerne udenfor København, Frederiksberg og Sønderjylland. Her skal særligt nævnes følgende initiativer: • Henvendelse til Justitsministeriet om ændring af lov nr. 143 af 13-04-1938 om private vejrettigheder, således at optagelse af vej på Københavns matrikelkort kunne opnå retsvirkning efter loven. Vejrettighedsloven blev som følge af henvendelsen og efter adskillige års overvejelser ændret ved lov nr. 1101 af 2112-1994 og gælder nu i hvert fald for vej optaget på matrikelkortet i København efter 01-01-1995. Det er domstolene, der må træffe afgørelse, hvis der engang skulle opstå tvist om retsvirkningen af en vejs optagelse på matrikelkortet før denne dato. • Tæt samarbejde med lovkontoret i Matrikeldirektoratet i forbindelse med udstykningsreformen om forenkling og harmonisering af matrikulære sagsarter og disses relation til tingbogen samt om forholdet mellem udstykning og ejerlejlighedsopdeling. • Omnummerering af visse ma- MÅLEBLADET NR1-2015 6 trikelnumre pr. 01-01-1989 som omtalt i MÅLEBLADET nr. 3/2014 • Ibrugtagning af Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregistersystem SIMON 01-07-1993 Den nye udstykningslov nr. 137 af 07-03-1990, der trådte i kraft 1. april 1991, videreførte i alt væsentligt føromtalte bestemmelser, som blev indsat i den tidligere lov i 1975. Der henvises navnlig til den nye lovs § 13, stk. 3. Den daværende boligminister Agnete Laustsen fik dog ikke videreført hjemmelen fra 1975 til at kunne bestemme, at regler om den matrikulære virksomhed i Københavns Kommune skulle godkendes af boligministeren. Om den nye udstykningslov skal i øvrigt blot nævnes, at den i sig selv var udtryk for yderligere harmonisering af landets forskellige matrikelsystemer på en række detailområder, som formodes at være læserne af MÅLEBLADET bekendt. Dog har reglerne om skelforretning hidtil ikke kunnet indføres i Københavns Kommune, fordi der her ikke findes noget hegnssyn. Den sidste ændring af udstykningsloven, som skal omtales her, er ”lov nr. 12 af 11-01-2010 om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed og lov om afgift ved udstykning m.m.” med følgende undertitel: ”(Ophævelse af eneretten til matrikulært arbejde m.m. i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt registrering af forandringer af ejendommes grænser mod søterritoriet)”. Ved ændringslovens § 1, nr. 4 blev udstykningslovens § 13, stk. 3 ophævet, hvilket indebar, at stadskonduktørens virksomhed ophørte ved udgangen af september 2010 efter 320 års virke på nær 6 kalenderdage. Københavns Kommune havde ellers kraftigt modsat sig denne lovændring, men den daværende borgerlige regering stod fast og blev støttet af Dansk Folkeparti, som ikke brød sig om, at københavnerne hidtil havde kunnet få gennemført ejerlejlighedsopdelinger og matrikulære forandringer uden at betale moms af stadskonduktørens tjenesteydelser. Ifølge en overgangsordning i ændringslovens § 5 kunne Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune dog lade landinspektører, der er ansat ved kommunen, fuldføre matrikulært arbejde og andet arbejde, der ifølge lovgivningen skal udføres af en landinspektør, såfremt stadskonduktøren inden 01-102010 var blevet anmodet om at udføre arbejdet. Som følge af denne overgangsordning var alle tilbageværende overenskomstansatte landinspektører og næsten alle overenskomstansatte kort- og landmålingsteknikere sikret fast arbejde en rum tid efter lovens ikrafttræden pr. 01-10-2010. Det MÅLEBLADET NR1-2015 7 skyldtes navnlig et stort antal sager om vejudskillelse, som var rekvireret, fordi Københavns Kommune netop havde opklassificeret et stort antal private fællesveje til offentlig kommunevej som led kommunens strategi for parkeringsbetaling. Ændringslovens § 6 fastslog følgende i stk. 1: ”Tjenestemænd, der ved lovens ikrafttræden er ansat i Københavns eller Frederiksberg Kommuner til at udføre opgaver vedrørende matrikulære arbejder og andre arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, overgår til ansættelse i Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen, på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.” Derfor mødte jeg sammen med adskillige gode kollegaer op på adressen Rentemestervej 8 i København kl. 09.00 den 1. oktober 2010. Efterskrift Flere af de til staten overførte tjenestemænd kom (eller kommer) til at beskæftige sig med grunddatadelen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Personligt blev jeg involveret i den affære allerede i foranalysen til det, som senere blev til ”Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata”. Et væsentligt element i delaftale 1 er Geodatastyrelsens projekt benævnt ”Matriklens udvidelse”, hvis indhold nok allerede er læserne bekendt. Initiativet under delaftale 1 indeholder bl.a. en tiltrængt harmonisering af ejendomsdata i Tingbog, Det fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) og Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt en efterfølgende migrering af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund fra disse re- gistre til Matriklen, som således opnår ny status som Danmarks grunddataregister for autoritative ejendomsdata om alle typer af fast ejendom. Herved opnås en særdeles perspektivrig integration mellem Matriklen og Tingbogen og der vil også efter den planlagte udfasning af ESR eksistere et (endnu mere) konsistent ejendomsdatagrundlag til brug for både den kommunale og den statslige ejendomsbeskatning. De fra kommunerne til staten overførte tjenestemænd har spillet en særlig rolle i denne sammenhæng på grund af deres forudgående kendskab til ESR, ejerlejlighedsopdeling og tinglysningsmæssig registrering af bygninger på fremmed grund. Set i det lys var det nok alligevel ikke så tosset, at man i 2010 fik centraliseret matrikelmyndigheden i Danmark. Fra KLFs museum for gammmelt, udrangeret landmålerudstyr Så meget fylder ca. XXU år gammelt GPS-udstyr: Basisstation, radiolink og rover, XXX kg! MÅLEBLADET NR1-2015 8 Noter fra seneste møde i Region Sjælland En afstressende aften om stress, arbejdsglæde (og de kommende overenskomstforhandlinger). Af Jakob Højgaard Pagels En sludfuld eftermiddag på ”djævleøens” svar på Park Hotel (Middelfart), nemlig Taastrup Parkhotel, mødte en stor snes yngre, såvel som mere erfarne teknikere, op i håb om en værdifuld aften med kollegialt samvær med andre kort- og landmålingsteknikere fra firmaer på Sjælland – og en god aftensmads sandwich...Og alle forventninger blev indfriet, tror jeg. Aftenen blev skudt godt i gang med en velfortjent kop kaffe, øl eller vand samt en oplagt foredragsholder ved navn Dorte Kierkegaard fra FTFA der havde meget på hjerte. Her får du et kort uddrag: Alle ved hvad stress er, fordi man som menneske ikke kan undgå at stifte bekendtskab med det. Dette betyder ikke at man dermed går ned med stress. En ”stressende” ting, som mange denne aften kunne nikke genkendende til var situationer, hvor man som tekniker bliver bedt om at løse opgaver ”90% korrekt” pga. tid og/eller økonomi, og dermed tvinges til at gå på kompromis med ens personlige faglige ønske og værdier: ønsket om at levere noget til kunden, som er så godt og fejlfrit som muligt. En anden ting, der blev fremhævet som afgørende for arbejdsglæden og trivsel, var kollegaers betydning. Som afsætter på skiftende byggepladser er virkeligheden dog ofte, at ens nærmeste ”kollegaer” er de jord og beton folk eller formænd som er på pladsen netop dén dag. Således kan der være stor forskel på hvor godt arbejdsmiljøet er, og dermed også stor forskel på den oplevede arbejdsglæde og trivsel. Vedrørende de dårlige oplevelser - og kollegaer i den sammenhæng - var rådet fra foredragsholderen, at øve sig i anvende det unikke og særegne danske udtryk; ”pyt” og ”godt jeg ikke er i hans sko”. Krisen har allerede kostet dyrt. Dit helbred må ikke blive en del af prisen. Skan QR-koden, eller gå ind på ftf.dk/stress og se - hvad du selv kan gøre - hvad din arbejdsplads kan gøre - hvad politikerne kan gøre Krisen har allerede kostet dyrt. Dit helbred må ikke blive en del af prisen. for at bekæmpe og forebygge stress. FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF er fælles talerør for 81 faglige organisationer. FTF er partipolitisk uafhængig. hyggelig, opbyggelig og anbefaAltså at få parkereteller de gå kollegaer, Skan QR-koden, ind på ftf.dk/stress og se lelsesværdig måde at bruge en som skaber dårligt arbejdsmiljø januar fyraften på. omkring sig, -ethvad godtdustykke uden selv kan gøre hvad din arbejdsplads kan gøre for ens egen -sfære. - hvad politikerne kan gøreOrientering fra bestyrelSenere i oplægget blev den klassen – mest om vores komsiske medicin imod også for at bekæmpe ogstress forebygge stress.mende overenskomst fremhævet, nemlig motion(!), Efter maden blev aftenen sluttet som ikke skal undervurderes. af med en kort orientering fra hoDet er videnskabelig bevist, at vedbestyrelsen, som gerne ville når kroppen bliver sat fysisk på høre, hvilke ønsker vi havde til – Hovedorganisation prøve i fritiden, såFTFslipper man for 450.000 offentligt og privat ansatte de fremtidige FTF er fælles talerør for 81 faglige organisationer. FTF er partipolitiskoverenskomstforuafhængig. også af med noget stress. En handling. Èn ting som blev nævnt, del af de motionsdyrkende fremvar en ændring vedrørende den mødte KLT´er kunne også efterformulering, der er i den nuvæfølgende bekræfte dette. I den rende overenskomst om beordret anden boldgade kan en uforstyroverarbejde; for hvornår er det ret pause i løbet af arbejdsdagen ”beordret” når mange teknikere også afvirke stress. Træk vejret har fået uddelegeret ansvar for dybt ind, fyld lungerne, og ånd store byggepladser eller andre derefter LANGSOMT ud imens projekter, der hurtigt kræver der tælles langsomt til mindst fem. mere end 37 timers arbejde, uge Dette simple trick kan anbefales efter uge. Hvis vi bare spises af af undertegnede. med én times ekstra tid er lig én Det mest alvorlige, der blev times afspadsering, snyder man sagt var, at det omtrent tager måske i virkeligheden sig selv, ligeså lang tid at komme fri af et bare fordi man i praksis er ens stresssammenbrud, som det har egen arbejdsgiver. Ellers blev taget at bygge det op – og det kan alt fra flere seniorfridage, mere være alt fra tre måneder til flere år! pension, mere løn og flere ”barns Efter en god times foredrag gik vi sygedage” nævnt. Det bliver nok ombord i det højbelagte smørrenoget af en kamp som det plejer. brød ved et langbord. En aldeles MÅLEBLADET NR1-2015 9 KLF´s aftagerkonference Af Jimmy Petersen Torsdag d. 23. januar 2015 kl. 12 lød startskuddet til KLF´s aftagerkonference, hvor ønsket var, at få en dialog i gang imellem vores forening, brancheorganisationerne og ikke mindst skolerne. De skulle gerne, ud fra denne konference, få input og ideer til udvikling og optimering af uddannelsen, så de kommende årgange af kort& landmålingsteknikere (KLT) er bedst muligt rustet til at give erhvervslivet det, som markedet, nutiden og fremtiden efterspørger. En arbejdsgruppe i KLF’s hovedbestyrelse satte konferencen i system, fik arrangeret, hvem der skulle komme med oplæg og fik sendt invitationer ud til mere end 30 virksomheder såvel offentlige, som private. Der var repræsentanter til konferencen fra følgende brancher: Entreprenørvirksomheder: MT Højgaard, Per Aarsleff Instrumentfirma: Leica Geosystems Landinspektørfirmaer: Bo, Boe og Kjær (nu LIFA), LE34, SKEL.DK Offentlige virksomheder: Geodata Styrelsen (GST), Kystdirektoratet, Silkeborg Kommune Opmålingsfirmaer: Landmålerfirma Carsten Reenberg, Spotland, HLM Teknisk Opmåling Rådgivningsfirmaer: COWI, Rambøll Skolerne: KEA, VIA Øvrige: Dansk Byggeri KLF var repræsenteret ved HBmedlemmer med ansættelse i Frederiksberg Forsyning, Landinspektørfirmaet Tvilum, Forsyningsvirksomheden TREFOR og Vejdirektoratet. Et bredt felt med mange forskellige synsvinkler på hvilke kompetencer deres kommende medarbejdere skulle besidde i de- res første job på arbejdsmarkedet som kort- & landmålingstekniker. Selve konferencen var bygget op om en række oplæg fra forskellige brancheorganisationer, skolerne og en KLT’er der var uddannet fornylig. Disse, i alt 8 oplæg, dannede basis for den efterfølgende rundbordsdiskussion, og afsluttende med diskussion i plenum. Festsalen, eller Maskinhallen, som KEA (Københavns Erhvervs Akademi) kalder lokalet, dannede en stemningsfuld kulisse. Denne gamle sal, der emmede af en svunden tid, hvor alting gik langsommere, sveden lugtede og alt var hårdere. Med nutidens øjne ser det romantisk ud, når man betragter loftkonstruktionen og de mange bevarede detaljer, fra en tid, hvor en snedker var en snedker. Nå, nok om lokalet. Men en stor tak skal gå til KEA, fordi de lagde rammer til arrangementet. MÅLEBLADET NR1-2015 10 Thomas Wester-Andersen (TWA) bød velkommen og Henriette Hall Andersen fra KEA fortalte om KEA’s størrelse og virke. Lars Matthiesen: VIA status og oplæg til debat 1. Semester: Grund & Hus: 30 ECTS point 2. Semester: Landmåling og Geodata: 30 ECTS point 3. Semester: Praktik forløb, Ejendom og Måling giver 15, 10 og 5 ECTS point 4. Semester: Speciale i valgfrie uddannelseselementer 15 ECTS point 4. Semester: Afgangsprojekt 15 ECTS point LM’s konklusion var, at alt indenfor dette område ikke kan læres på 2 år. Thomas Wester-Andersen præsenterer dagens program Henriette Hall Andersen byder velkommen Herefter styrede TWA slagets gang, og efter en kort indledning til de kommende oplæg, reflekterede han over uddannelsen og ønsket, om ikke kun at få skolernes synspunkt til uddannelsen, men hele brancheområdets syn. TWA ledede med stor autoritet både talerækkefølgen og den afsatte tid meget nøje! Det er jo ingen hemmelighed, at når to virksomheder prøver at tilbyde den samme uddannelse, så vil der altid være en forskel på skolernes undervisning, og ideen med konferencen var at finde fælles fodslag. Undervisningsstedet VIA fra Horsens havde første mand på podiet. Lars Matthiesen (LM) er koordinator for uddannelsen i Horsens. Han gik rigtigt grundigt til værks, og viste hvor struktureret, detaljeret, grundigt og alvorligt uddannelsen bliver betragtet på VIA i Horsens. VIA består af ca. 18.500 studerende i 23 Campuser på 7 lokaliteter i Horsens. Navnet VIA er faktisk ikke en forkortelse af noget som helst, men blot taget fra den latinske betegnelse for vej eller stationer på en rejse. VIA optager 20 til 25 studerende pr. år til KLT uddannelse og pt. består lærerteamet af 4 Landinspektører og 1 KLT’er. VIA’s vision er, at samarbejdet med virksomheder og udvikling af bygningsinformationslaboratorier og fokus på laserscanningsopgaver, kan blive styrket. VIA vil opsøge nye markeder i kommune, stat og andre offentlige virksomheder. VIA’s største ønske er en overbygning til uddannelsen. Nikolaj Kragsholm: KEA status og oplæg til debat Lars Matthiessens præsentation var en oplevelse. Den ro han udstråler på scenen, krydret med kunstpauser, er enestående. LM sagde, at de oplevede en stor spredning i alder og baggrund på de studerende. Der var udfordringer i at dække bredt i alle fagområder. Udover selve uddannelsen som kort- & landmålingstekniker havde de fjernundervisningskurser i GIS (f.eks. QGIS) og var stærkt involveret på efteruddannelsesområdet. Uddannelsesforløbet på VIA ser pt. sådan ud: (1,5 ECTS point svarer til 1 uge) Så kom turen til Nikolaj Kragsholm (NK), der er lektor på KEA. Det startede kort og kontant med noget i retning af: ”Sådan gør vi også”, med henvisning til Lars Mathisens grundige gennemgang. NK informerede om, at der på denne adresse af KEA, var 1.000 studerende, hvoraf de 40 havde tilknytning til uddannelsen som KLT´er. MÅLEBLADET NR1-2015 11 De fleste af de studerende har allerede en ansættelse parat, før de forlader skolen, og markedet for KLT’ere kan pt. ikke mættes. Halvdelen af de studerende er tømrere + en del fra revalideringen. Der kommer ikke specielt mange fra gymnasierne. KEA oplever store udfordringer med EDB, dansk og matematik. NK ønskede, der var en overbygning til uddannelsen. NK var endvidere af den overbevisning, at et nyt navn til uddannelsen kunne skabe større interesse for uddannelsen. Dette var en interessant ide, der senere på dagen blev fulgt op af andre.’ Jakob Højgaard Pagels fra SKEL.DK: En nyuddannet kort- & landmålingsteknikers erfaringer Det var ikke som sådan uddannelsen, men mere arbejdslivet bagefter der tiltalte ham. Det hele startede med 10 hektiske uger sammen med bygningskonstruktørerne og mange håndværkere. Det var en broget flok med forskellige ambitioner. Efter de 10 uger tabte uddannelsen fart. Allerede dengang havde uddannelsen få timer. Dette krævede en meget selvdisciplin i forbindelse med studierne. Uddannelsesforløbet virkede HF-agtigt, da alt kun afhang af eksamenen. Emner som økonomi, arbejdstid og firmapolitik virkede overflødigt på skolen, men gav værdi senere i arbejdslivet. vej og vises ægte interesse fra skolens side. - Derudover burde opgaverne være mindre (mere overskuelige) eller indeholde flere delaflevering og deadlines således at alle bliver holdt til ilden - Opdaterede bøger ønskes (savnes), hvor f.eks. ordet ”datamat” ikke indgår. - Samtidig skal skolen være ærlig og sortere dem fra, som ikke evner uddannelsen, eller sikre at de får den ekstra hjælp de har brug for Uddannelsen var realistisk, idet opholdet viste, at ikke alting bare virker første gang. Det skal forstås på den måde, at det ikke kun er på skolerne, at soft- og hardware kan drille. Projektarbejderne var realistiske, men ikke tidsforbruget anvendt på dem. Arbejdsmarkedet stiller langt større krav til effektivitet og tidsforbrug. Mai Git Heinsen fra COWI: Efter dette fremragende, ærlige og diplomatiske indlæg forsatte turen til næste oplægsholder. Det vigtigste for JHP, i forbindelse med det første job som KLT’er, var jobkvalitet, varierende opgavetyper, virksomhedens potentiale og egne ønsker var vigtigere end løn og frynsegoder. Jakob Højgaard Pagels (JHP) kom på scenen, og han beskrev sine oplevelser i forbindelse med uddannelsen og den efterfølgende ansættelse ved SKEL.DK meget diplomatisk. Problemer blev til udfordringer og irritationer blev til ideer osv. JHP er 33 år og uddannet på KEA i 2009. Han har de sidste 5 år været ansat i SKEL.DK. Hans baggrund for at tage KLT uddannelsen var en mellemlang uddannelse som lærer. JHP præsenterede et humoristisk og skrapt indlæg og sagde følgende: De første 2 års ansættelse var en fortsat læring, men han havde fordele på tegningsområdet, hvor han kunne hjælpe andre i den nye virksomhed. Alderen er ikke det afgørende for succesfyldt arbejdsliv, idet alderen giver modenhed og tillægskompetencer og det giver mange plusser. Det er blevet værdsat ved hans arbejdsgiver, dog ikke med høj løn og fed firmabil. Det som JHP ønskede af ændringer til uddannelsen, i forhold til da han gennemførte den, ville være: -at standpunktskarakterer, evt kunne supplere eksamenskarakterer eller lign. - De studerende skal hjælpes på Mai Git Heinsen (MGH) er uddannet landinspektør i 1994, med 15 års ansættelse i COWI i afdelingen for Servicering og Måling bag sig. Hun er projektleder for 16 Landinspektører og 10 kort- & landmålingsteknikere. Først fortalte hun om sit områdes opgavetyper i COWI: - Detailopmålinger og beregninger til f.eks. cykelstiprojekter. - Laserscanninger af f.eks. frihøjder på jernbanebroer. - Benyttelse af håndholdte scannere til f.eks. opdatering af bygningstegninger i Helsingør kommune. - Terrænmodeller til f.eks. Øresundshospitalet. MÅLEBLADET NR1-2015 12 Søren Fauerholm Christensen fra GST: - KS (kvalitetsstyring) funktionen af opgaveløsningerne udføres af andre. MGH havde overskud og rigtig god humor, da pc’en drillede under power point slideshowet. PC’en skrev, at den manglede JAVA og hun svarede, at mange mangler god JAVA. - Det er sikkert kaffe hun hentyder til. MGH’s bud på de kvalifikationer en kort- & landmålingstekniker skal besidde: - Beherskelse af opmålingsmetode efter databehov. - Kunne føre en god dialog med kunderne. - Kende beregningsmetoder og nøjagtigheder og forståelse for dokumentation. - Være en problemløser og vide, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden og hvad der kan gå galt, MGH havde også bud på fremtiden: - Man skal have interesse for nye teknologier, nye løsninger og kunne tænke kreativt. - Man skal have afprøvet forskellige metoder og instrumenter. - Man skal have kendskab til forskelligt software til beregning og efterbehandling. - Have styr på datasikring og kvalitetssikring. Efter disse, meget konkrete ønsker fra COWI, gik turen videre til næste oplægsholder. Kenneth Christensen fra Rambøll: Kenneth Christensen (KC) sagde, at deres base for opmåling var placeret i Esbjerg, hvor han var en del af et team på 11 medarbejdere hvoraf de 3 var Kort- & landmålingsteknikere. Deres opgaver var teknisk måling, ofte med 3D Faro scannere og efterfølgende data behandling. Deres opgaveområde omfattede offshore, byggeri, industri, miljø og infrastruktur og her er et par eksempler. - Adgangsscanninger på boreplatforme. - Miljøprojekt udført som terrænmodel af Bispebuen ved oversvømmelser. - Visualiseringsprojekt af hvordan skibet Styrvolt skulle komme på plads i Vejle å. - Infrastrukturopgaver: London Underground, Kastrup Lufthavn, jernbanebroer mm. - Byggeprojekter: Scanning af bl.a. Boxen i Herning vedr. telekommunikationsindretning. - I Industrien havde de mange opgaver for fjernvarmeværker ifm. ændringer og udvidelser. Rambøll hjælper skolerne i deres arbejder med bl.a. gæsteforelæsninger og tilbuddet om at give KLT’ere en spændende praktikperiode. Denne giver arbejdsgiveren mulighed for at møde den studerende på et tidligt tidspunkt, og måske give mulighed for en ansættelse senere. KC konkluderede, at udjævning, fejlteori, vigtigheden af at eliminere fejl, høj nøjagtighed ved udførelse af opmålinger og geometrisk forståelse af nøjagtighed var vigtige kompetencer, som en kort- og landmålingsteknikere skulle besidde, og at disse var et kerneområde for Rambøl. Søren Fauerholm Christensen (SFC) har fungeret 9 år i funktionen som chef i Geodatastyrelsen (GST). SFC sagde, at GST var statens store Big Data holder. GST har en lang og stolt tradition for referencenet og kort til lands og til vands. GST er kommet i det fine selskab med digitalisering og GST skal spare 2% hvert år for at leve op til kravene om effektivisering i staten og effektiv forvaltning og når man har gjort det flere år i træk, bliver det sværere og sværere at finde besparelser. Rammerne for GST’s arbejde skifter hele tiden, og dette stiller krav til medarbejdernes omstillingsparathed. Den grønne omstilling definerer opgaverne og de data man tidligere fik penge for, skal nu være frit tilgængelige. Den stigende grad af internationalisering stiller store krav til specielt søkortene, der har international prioritet. SFC har stor glæde af de 82 kort& landmålingsteknikere, der er ansat i GST. Men mange er over 60 år og gennemsnitsalderen er 53 år. Medarbejderstaben er pt. 330 medarbejdere. Antallet af KLT’ere i GST er for nedadgående, også selvom mange områder indenfor ejendomsregistrering, vedligeholdelse af højde og planfikspunkter, MÅLEBLADET NR1-2015 13 land og søkortlægning har brug for KLT’ere. Per Hammerholt fra Silkeborg kommune Derudover er der Danmarks Højdemodel (DHM). En ny opgave der kræver matematisk og statistisk forståelse. Dette er et forbedringspunkt for uddannelsen. Der er behov for 6 til 12 ny ansættelser til opdatering og vedligeholdelse af DHM. SFC kom herefter med et bud på genial aftenunderholdning. Tjek DHM på GST’s hjemmeside, og betragt den nøjagtighed der arbejdes med i billederne. Men PH ville gerne vide, hvad laver en kort- & landmålingstekniker i Silkeborg kommune? Så han spurgte de 4 medarbejdere ”Hvad laver i egentlig”. Det første, der overraskede ham var, at de havde brug for to længerevarende møder, før de kom med et svar. PH havde struktureret svarene og sat dem på en cirkel med 14 punkter. En ny perfekt opgave for KLT’ere er et projekt, der skal kortlægge Grønland dog minus is kappen. SFC havde nogle gode råd, om de kvalifikationer en KLT’er nu til dags skal være i besiddelse af: - En ny medarbejder har hele tiden ideer til forbedringer. - Mange opgaver foregår på et skriftligt grundlag. - Man skal beherske kommunikation i skrift og tale (ofte engelsk). - Omstillingsparat er det nye sort, ofte kombineret med projektansættelser. Med hensyn til uddannelsens indhold set ud fra GST´s behov er det bredden af viden og forståelse af faget, der er det vigtigste. Specialiseringen sørger GST selv for. NK stillede herefter et spørgsmål fra salen, om hvad der skal op og nedprioriteres. SFC svarede: mindre ejendom og mere GIS og fejlteori + behandling af punktskyer. vigtig. Silkeborg kommune tilbyder bl.a. hjælp til en uddannelse i Geoinformatik. Den lune jyde, Per Hammerholt (PH), chef i afdeling for Teknik og Miljø i Silkeborg kommune kom nu på banen. Afdelingen har 25 ansatte og ud af disse er der en broget flok på 12 personer, som beskæftiger sig med opmåling og GIS, 4 af disse er kort- & landmålingsteknikere. Det vil her være for omfattende at beskrive de enkelte punkter; men som tidligere nævnt arbejder KLT´ere indenfor alle de arbejdsområder, som samtlige brancher beskæftiger sig med. PH havde dog selv lavet lidt statestik på arbejdsopgaverne og fundet frem til, at ordene data optræder 5 gange, ordet analyse 3 gange og ordet kort 2 gange. Matrikelvæsen og jura optræder ikke i opgavelisten, idet uddannelsen ikke er dyb nok. Opmåling har man i Silkeborg kommune valgt at beholde inde i huset og ikke outsource, som så mange andre gør. Den respons han modtager, er at dem der efterspørger en service, altid er overraskede over hvor hurtigt opgaverne løses. De oprindelige opgaver var landmåling, men opgaverne i kommunen har skiftet karakter og medarbejderne er blevet omskolet, så de i dag, bl.a., beskæftiger sig med 3D visualiseringer, idet kort ikke mere er kort, men at betragte som data. PH sagde at dataforståelse og bredde i uddannelsen er mega PH fortalte, at de fik en politiker SFC var klar i spyttet og viste på bedste vis den udvikling der pt. foregår i offentlig regi, og som naturlig efterfølger på scenen kom Silkeborg kommune på banen som næste oplægsholder. Per Hammerholt ved lykkehjulet. MÅLEBLADET NR1-2015 14 i Silkeborg kommune til at præsentere deres WEB-GIS. Med PH’s ord kunne han ikke finde ud af en skid, men alligevel var han imponeret af alle de data, der var tilgængelige, og han har lige siden været en varm fortaler for ideen med WEB-GIS. PH rundede af med, at det offentlige er god arbejdsplads, men at der er meget få ansøgninger til de job der annonceres. Steen Boe fra landinspektørfirmaet Bo, Boe og Kjær: ling på den gamle Lillebæltsbro. - Maskinstyringsopgaver. SB’s forventninger til nyuddannede kort- & landmålingsteknikere var: - De er i besiddelse af en stærk viden om opmålingsmetoder, nøjagtigheder og koordinatsystemer og evner at beregne og udføre kvalitetsstyring. - At de har styr på instrumentlæren og den nye teknologi, som scanning og droner. SB har indtryk af, at matrikulær sagsudarbejdelse og servitutter sjældent udføres af KLT’ere. De ansættes ikke mere til disse jobs. Endvidere er ejendomsjuridiske emner og afsætning af veje og kloak på vej væk. SB’s anbefaling til skolerne ville være: - Mere landmåling og teori og anvendelse af nyeste teknologier. - Bibeholdelse af praktik og fokus på at de ikke bare er billig arbejdskraft for praktikstedet. - Bortfald af ejendomsjura bl.a. MIA Steen Boe (SB) startede med at fortælle om deres virksomhedsfusion med LIFA. De er nu 120 ansatte i virksomheden, hvoraf de 35 er kort- & landmålingsteknikere. De er blandt de 3 største landinspektørfirmaer i Danmark, hvilket SB kommenterede med følgende bemærkning: ”dvs. nr. 3”. Sidste mand på scenen, før rundbords- og plenumdiskussionerne, var Nikolaj Halborg. Nikolaj Halborg fra HLM Teknisk opmåling: Derudover er han medlem af skolernes uddannelsesudvalg og i professionsudvalget §19. Desuden er LIFA praktikvært for studerende. SB nævnte virksomhedens hovedopgaver: - Bygningsafsætninger, bl.a. med dynamiske højder ved højhusbyggerier. - Baneopmåling, med høj nøjagtighed til højhastighedstog. - Ledningsregistrering. - Tekniske opmålinger, som 3Dscanninger og databehandling. - Automatiseret deformationsmå- ydelser og tekniske opmålinger og ingen matrikulære opgaver. NH sagde endvidere, at han var autodidakt indenfor faget og at hans uddannelse i disse kredse var et fy ord (CBS). Deres arbejdsområde var indenfor byggeri og anlæg. Mange af de ansatte kort- & landmålingsteknikere indgår i samarbejder med, f.eks. Rambøll, uden at være synlige ved firmanavn på byggepladserne. HLM havde de seneste 2 år haft stor glæde af de praktikanter, som de har haft i virksomheden. NH ser de fremtidige kort- & landmålingsteknikere indenfor tekniske opmålinger, idet byggeriets forandringer fortsætter og giver landmåleren en stor rolle på byggepladsen. KLT’ere skal besidde en egen vilje til selvudvikling. En KLT’er skal kunne tale alle sprog, idet deres kontaktflade er alt fra formænd til projektledere og rådgivere m.m. NH’s ønsker til uddannelsen kan sammenfattes i følgende: - Instrumentforståelse, kombineret med målemetoder og erfaringer. - Software er en verden af formater. - En længere praktikperiode. - ERFA grupper og gæsteforelæsninger på skolerne. Han rundede af med, at kort- & landmålingsteknikerne er en uundværlig faggruppe og viste en række imponerende billeder fra de mange spændende projekter, som f.eks. den nye Mærskbygning og mange andre byggerier, som de var involveret i. Efter en kort pause fandt deltagene i gruppeborde Gruppearbejdet startede med, at hver enkelt person kom med et bud på, hvad der havde overrasket dem mest. Dette blev så efterfølgende fremlagt i plenum. Nikolaj Halborg (NH), direktør for HLM startede med at fortælle, at de kun udførte projekterings- Her er highlights fra disse input: - KEA/VIA var overrasket over MÅLEBLADET NR1-2015 15 de kontante udmeldinger om det matrikulære arbejde og at dette måske skulle neddrosles. Andre mente, at der stadigvæk var behov for det. - Behovet for skriftlig kommunikationsforbedring både på dansk og engelsk. - Svært at få uddannelsen relateret til en eksisterende overbygning. - Ordet forandringsvillighed/omstillingsparathed. - Skolens opgave er, at give de nyuddannede et højere selvværd og ballast til projektledelse. - Andre var overraskede over den bredde der allerede var i uddannelsen. - Behov for en ny studieforordning. - De rigtige elever til uddannelsen og færre revalidender. - Bredde kontra specialisering. Den anden rundbordsdiskussion havde temaerne: Hovedtrends i fremtiden for uddannelsen, aftagers behov og efteruddannelsesbehov: - Et CAD program benyttes på skolen og gæsteforelæsere informerer om andre systemer. - Øget fokus på data og attributter da disse i dag behandles med mange forskellige værktøjer. - En øget forståelse for samarbejde og projektarbejde. - Store forventninger fra arbejdsgiversiden skal afstemmes med den nye medarbejder. - Der vil komme større forskelle imellem det offentlige og det private erhvervsliv. - Virksomhederne vil selv specialisere deres medarbejdere pga. skiftende opgaver. - Et efteruddannelsesbehov kunne være en Bachelorgrad i GIS. - KLT uddannelsen skulle være en basis med mulighed for en overbygning. - Større ensartethed i optaget af studerende og gerne flere fra gymnasierne. - Spørgsmålet om den høje gennemsnitsalder på 43 år for de studerende pt. blev diskuteret med både for og imod. En lavere gennemsnitsalder ville give et bedre studiemiljø med fester og fredagsbar. - Der er et behov for supplerende undervisning i andre fag som dansk, engelsk og matematik ved siden af uddannelsesforløbet. - Uddannelsen skal visualiseres, så kendskabet til uddannelsen øges og bliver et kendt begreb. - Mange lider af assistentrollen under landinspektører. Et nyt navn kunne måske ændre fokus, idet tiden måske er løbet fra titler som tekniker og assistent. Spørgsmålet er, hvad TL har vundet ved at ændre navn fra Teknisk Assistent til Teknisk Designer? Så et af de vigtigste emner var måske navnet, om ikke andet så markedsføringsmæssigt. Jeg er ærligt talt også træt af at skrive det lange navn gentagene gange i denne artikel. Måske skulle der i foreningen udskrives en konkurrence om dette emne. Forslagene var mange og vi får se hvad tiden bringer. Dette gælder faktisk hele arrangementet, der blev afrundet i en meget positiv stemning og med masser af input til skolerne og vores forening. De forskellige brancheorganisationer fik også en masse viden med hjem, om hvor forskelligt uddannelsen anvendes, alt efter det fokus område man er beskæftiget med. Vi vil i KLF bestræbe os på at gentage seancen om 2 til 3 år; men også løbende i perioden dertil at have fokus på, at vi er en uddannelse i evig bevægelse med det formål at klæde vores studerende bedst muligt på til et utroligt langt arbejdsliv uden efterlønsordninger og andet fryns. Jeg håber, at I med dette referat fra konferencen, har fået en ide om de trends, der røre sig på arbejdsmarkedet og skolernes lyst til at følge med tiden. MÅLEBLADET NR1-2015 16 DELTAFIX Alt i måleudstyr ApS Dette er kun et lille udsnit af vort store tilbehørsprogram på mere end 1000 artikler. Kontakt os hvis du ønsker at modtage vore tilbud, m.m. Ud over udstyr til landmåleren har vi alt i udstyr til: • Hydrometri • Vandkvalitet • Meteorologi • Vejrstationer • Jordfugtighed • Glatføremålestationer DELTAFIX ApS. MÅLEBLADET NR1-2015 Birkevænget 5, DK-7130 Juelsminde. Tlf. +45 76 83 01 40 Fax +45 76 83 01 41 Mail: deltafix@deltafix.dk www.deltafix.dk 17 SEMINAR PÅ HOTEL PARK, MIDDELFART Kort- og Landmålingsteknikernes Forening indbyder til en spændende dag! Fredag, den 24. april 2015 på Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart. FORANDRINGERNES VINDE PROGRAM Kl. 945–10 Kaffe og velkomst 15 Kl. 10–12 ”Jordfordeling i Central- og Østeuropa” Indlæg ved landinspektør Morten Hartvigsen som vil fortælle om arbejdet med landbrugsreformer og jordfordeling efter murens fald i Central- og Østeuropa. Morten Hartvigsen, der siden 2006 har været sektionsleder i Orbicon A/S i Viby ved Aarhus, har arbejdet med jordfordeling i en dansk sammenhæng i mere end 20 år og er endvidere international konsulent for FAO og Verdensbanken på jordfordelings- og arealforvaltningsprojekter i en række lande i Central- og Østeuropa, bl.a. Litauen, Armenien, Moldova, Albanien, Kroatioen, Bosnien-Herzegovina og Makedonien. Oplægget er bygget på en nyligt indleveret PhD afhandling. ”Imens i venter på dronerne – Laserscanning og ortofoto på mindre områder” Indlæg ved Mikael Sejersen, LIDAR, som i de seneste 8 år har arbejdet med luftbåren laserscanning i miniformat. I starten var målet at udvikle et udstyr der var småt nok til at komme med til Afrika i en kuffert. Siden er der, sammen med dronerne, kommet en efterspørgsel efter laserscanning af mindre områder i Danmark. Men selvom udstyret et småt, er det stadigvæk for tungt til en drone, så imens vi venter på dronerne bliver opgaverne løst med mindre fly. Mikael vil fortælle om udfordringer og oplevelser med udviklingen af et LIDAR udstyr i miniformat og om resultater og nye muligheder for laserscanning og ortofoto i Danmark. Kl. 1215–13 Frokost Kl. 13–14 ”Arbejdsglæde og overskud i arbejdsdagen” Indlæg ved Dorte Rosendahl Kirkegaard, PFA. Dorte er uddannet socialrådgiver, stressvejleder og specialist i at rådgive virksomheder/medarbejdere om håndtering af stress, trivsel m.m. I løbet af foredraget vil Dorte komme ind på hvad der styrker vores trivsel, særlige udfordringer i det moderne arbejdsliv, hvordan mistrivsel spottes samt helt konkrete værktøjer som kan bruges i løbet af arbejdsdagen. PRIS for seminaret er fastsat til 1.495 kr. og som inkluderer alle programsatte måltider. TILMELDING kan ske elektronisk via hjemmesiden www.kl-f.dk eller ved fremsendelse af mail til klf@kl-f.dk. Sidste tilmelding er onsdag, den 8. april 2015. Efter tilmeldingsfristens udløb vil deltagerne modtage en bekræftelse på optagelsen. MÅLEBLADET NR1-2015 18 Annonce For sjette gang i træk danner Milling Hotels – Hotel Park – i Middelfart rammen om KLF´s årsmøde - Hotellet der er centralt beliggende i Middelfart - Hotellet med de fantastiske konference faciliteter - Hotellet med sjæl og service Gratis softice! MÅLEBLADET NR1-2015 19 Jordreform og jordfordeling i Litauen Af Morten Hartvigsen, Orbicon A/S Litauen fik sin uafhængighed i 1918 og landets nyere historie er voldsomt præget af naboskabet til de store lande, Tyskland og Rusland. I perioden 1920-1940 gennemførtes en jordreform med det formål at opbygge familielandbrug, og i slutningen af 30’erne havde man landbrugsstrukturer, der var meget sammenlignelige med Danmark. Efter først at være annekteret af Sovjetunionen i 1940 og derefter angrebet af Hitlers Tyskland, blev landet fra 1944 indlemmet i Sovjetunionen og blev først uafhængigt igen i 1991 efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps. I perioden efter Anden Verdenskrig blev al fast ejendom, herunder landbrugsejendomme nationaliseret og overtaget af staten uden kompensation til de tidligere ejere. Jordreform Efter at have genvundet uafhængigheden i 1991 begyndte overgangen til markedsøkonomi gennem en række reformer. En jordreform stod igen højt på den politiske dagsorden, og landet valgte at privatisere landbrugsjorden, så de tidligere ejere og deres familier, der havde mistet deres rettigheder under kollektiviseringen, fik mulighed for at få de mistede ejendomme tilbage, så vidt muligt. Først i 90’erne havde befolkningen mulighed for at anmode om at få fast ejendom tilbage, og der var en proces, Familielandbrug i Dotnuva, Kedainai Distrikt (2002). hvor man skulle dokumentere/ sandsynliggøre sit krav. Selve jordreformprocessen foregik områdevis, og der blev igennem 90’erne udarbejdet i alt 1.400 jordreform planer. Den enkelte rettighedshaver havde som udgangspunkt flere muligheder: 1) få den tidligere ejendom tilbage med de oprindelige grænser (skel), 2) blive kompenseret med andet statsjord, der ikke var krævet restitueret, eller 3) modtage en økonomisk kompensation. I en række tilfælde var fysisk restitution ikke muligt, f.eks. pga. bygning af veje eller bygninger på den tidligere landbrugsejendom. Jordreformplanerne blev udarbejdet efter forhandlinger med de, der havde godtgjort retten til at få ejendomme tilbage. Processen blev kompliceret af, at man havde ret til at få landbrugsjord tilbage i et andet område end den oprindelige placering. Hvis familien f.eks. var flyttet til en anden del af landet, så kunne man anmode Glade lodsejere i Puskelnai pilot projekt (2003). MÅLEBLADET NR1-2015 20 om at få kompensationsarealer i nærheden af bopælen. Der blev i perioden 1991-2008 i alt restitueret rettigheder til næsten fire millioner hektar og i alt 715.000 personer havde anmodet om at få tabte rettigheder tilbage. Et register over al fastejendom blev opbygget sideløbende med privatiseringen og alle rettigheder registreret i et moderne register. Man kan sige, at jordreformen i Litauen i 1990’erne i store træk førte til en tilbagevenden til den ejendoms- og landbrugsstruktur, som man havde sidst i 1930’erne. I 2011 var den gennemsnitlige landbrugsejendom på 5,3 ha og den gennemsnitlige parcel af landbrugsjord på 2,9 ha. Der er siden privatiseringen begyndt en betydelig strukturudvikling, hvor produktionsejendommene udvider produktionen ved at opkøbe landbrugsarealer fra ejere, der ikke selv bruger dem. I forhold til de fleste Vesteuropæiske lande er både ejendomme og bedrifter i Litauen små og arronderingen er ofte dårlig. Strukturudviklingen, hvor man ofte tilkøber mindre arealer, der ikke grænser til allerede ejede parceller, er i høj grad med til at gøre arronderingen endnu værre. Hvis man på den anden side sammenligner ejendoms- og landbrugsstrukturerne i Litauen med andre Østeuropæiske lande, f.eks. på Balkan, så er landbrugsejendomme ofte i størrelsen 1-3 ha og den enkelte parcel af jord i omdrift på omkring 0,3 ha. Introduktion af jordfordeling I slutningen af 1990’erne opstod der i Litauen et stigende politisk ønske om at gøre noget ved landbrugsstrukturen. Under en studietur til Danmark i 2000 blev nøglepersoner fra Landbrugsministeriet i Litauen opmærksomme på den danske jordfordelingstradition og anmodede den danske fødevareminister om bistand til at introducere jordfordeling i Litauen. I første omgang blev der gennemført et jordfordelingspilotprojekt i Dotnuva, Kedainai Distrikt, i den Ejendom i Dotnuva før og efter jordfordeling centrale del af Litauen. Deltagelse i projektet var helt frivilligt som i den danske tradition. Ved begyndelsen af projektet blev der lavet et ejendomskort over det 392 ha store projektområde, hvor der var i alt 79 private lodsejere samt en række statsejede parceller, der var blevet tilovers ved privatiseringen. Alle private lodsejere blev in- terviewet om projektet og grundigt informeret om mulighederne for at deltage og de fordele, de kunne få ud af det. Resultatet blev, at i alt 19 lodsejere deltog og 86 ha skiftede ejer. Efterfølgende blev der i perioden 2002-2004 gennemført et andet pilotprojekt, denne gang med tre MÅLEBLADET NR1-2015 21 pilotområder og en lidt bredere tilgang, hvor jordfordeling blev søgt koordineret med andre lokale tiltag omkring landdistriktsudvikling. Projektet hjalp også med at udvikle en litauisk jordfordelingslovgivning, der blev vedtaget af Seimas, det litauiske parlament, i januar 2004. En enkelt landbrugsejendom før og efter den første pilot jordfordeling i Dotnuva I 2004 blev Litauen medlem af EU, og man inkluderede tilskud til jordfordelingsprojekter i det litauiske landdistriktsprogram og har derved fået 75% af udgifterne betalt af EU. En sidste vigtig brik i forberedelsen af et jordfordelingsprogram i Litauen var et projekt, hvor FAO, FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, støttede udarbejdelsen af en national jordfordelingsstrategi. Den blev politisk vedtaget i januar 2008. Derudover var projektet med til at uddanne personale fra staten og private firmaer, der stod for gennemførelsen af den første bølge af projekter. Jordfordelingsprogram fra 2005 De første 14 projekter under det nye litauiske jordfordelingsprogram blev gennemført 20052008. Det tog således mindre end fem år fra begyndelsen af det første lille pilotprojekt, til et nationalt program var i gang. I den forbindelse er Litauen et godt eksempel for andre lande i Central- og Østeuropa, hvor den samme proces ofte har været længerevarende og mere kompliceret. Glade lodsejere i Puskelnai pilot projekt (2003) I perioden 2011-2013 begyndte den næste bølge af i alt 39 projekter efter at jordfordelingslovgivningen, og en række administrative procedurer var blevet justeret i 2010 på baggrund af erfaringer fra de første 14 projekter. Disse projekter, hvoraf de sidste forventes afsluttet i 2015, forventes i alt at omfatte 48.000 ha og 5.800 deltagende lodsejere. Der er afsat bevilling til disse projekter svarende til omkring 75 mio. danske kr. Det er forventningen, at jordfordelingsaktiviteten vil fortsætte på nogenlunde samme niveau i de kommende år. Litauen var blandt de første lande i Central- og Østeuropa, der introducerede jordfordeling, og andre lande i regionen har siden lært meget af erfaringerne herfra. Letland og Estland er i disse år i gang med at forberede egne jordfordelingsprogrammer, hvor man har lært af både gode og dårlige erfaringer fra Litauen. Som omtalt i sidste nummer af Målebladet, fortsætter vi nu historien om jordreformer i Litauen. Morten Hartvigsen har også et indlæg på KLF´s årsmøde i april. Morten Hartvigsen er uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet i 1991. I de første 15 år af sin karriere arbejdede han i Fødevareministeriets Jordfordelingskontor. Siden 2006 har han været sektionsleder hos Orbicon A/S i Aarhus I de sidste 15 år har han sideløbende været international konsulent for bl.a. FAO og Verdensbanken på jordfordelings- og arealforvaltningsprojekter i en række lande i Central- og Østeuropa, herunder bl.a. Litauen, Armenien, Moldova, Albanien, Kroatien, BosnienHerzegovina og Makedonien. Ikke alle landbrugsejendomme i Litauen er lige så forfaldene som denne - men de findes dog. MÅLEBLADET NR1-2015 22 Regionalt møde hos Sitech i Horsens Af Jimmy Petersen Den 9. december 2014 var der arrangeret regionalt klubmøde på Sitechs hovedkontor i Lund nær Horsens. 25 personer fra KLF, og et par stykker fra landinspektørforeningen deltog i dette spændende arrangement. Sitech Danmark A/S er Trimbles autoriserede forhandler af produkter til bygge- og anlægsbrachen og beskæftiger pt. 15 medarbejdere i Danmark. Sitech er Danmarks førende leverandør af GPS maskinstyringsudstyr, med en markedsandel på 40%. Sitech er en spændende specialiseret virksomhed, der har sit fokusområde på maskinstyring, både på land og offshore. Det som vores arrangement havde fokus på var maskinstyring af entreprenørmaskiner, der får oplysninger/korrektioner via GPS, totalstation eller laser. Sitech er en virksomhed i konstant udvikling. Ud fra de spændende oplæg som Christian Nielsen og Knud Rasmussen leverede, fik man et indblik i, hvor stærkt tingene udvikler sig. Man fik lidt indtrykket af, at forkortelser er vores tids nye bibel, og eksempler som TCC, VRS og Visionlink m.m. kan man få forklaret på deres respektive hjemmesider. De viste, hvordan en moderne arbejdsplads i dag fungerer som en totalintegreret enhed med kommunikation og udveksling af data imellem alle enheder, maskiner og kontrolcentre. er det jo ikke kun maskinen, der overvåges, men også maskinføreren, som nu også er en del af det overvågningssamfund, der er opstået i alle dele af det, der engang var den frie verden. Billedet herunder taget fra Sitech’s fine hjemmeside http:// www.sitechsolutions.com/dk/ og viser hvordan den interaktive dataformidling foregår på en moderne byggeplads. Efter slideshowene gik turen i kælderen og ud på et ikke helt oplyst areal, for at se nærmere på en minigraver udstyret med Sitech GPS maskinstyringssystem. Ud fra deres ideer om, hvad maskinstyring også kunne bruges til, f.eks. levering af kontroldata til kvalitetssikring, må man sige, at de grafiske illustrationer med de totalovervågede maskinførere, godt kan bruges til at vise, hvor ofte man bevæger sig over en flade med en tromle, dozer eller grader. Men derfra og til at bevise komprimering, mængder og afretning og andre emner der måles i mm, kg og intensitet er der stadigvæk et stykke vej. GPS’en har trods alt stadigvæk begrænsninger, selv om der er mange, der ignorerer dette. Sitech påstår, at det er en udfordring at benytte GPS, der hvor der er dårlige GPS forhold, f.eks. når man arbejder op ad en høj spunsvæg eller bygningsfacade. Der kom en rigtig god diskussion ud af emnet monitorering på basis af opsamlede data. Desværre Sitech har ansat en meget erfaren gravemaskinefører og han gav en god præsentation af maskinens formåen og begrænsninger. Der var mulighed for, at deltagerne i arrangementet kunne prøve at styre en sådan krabat. Det var dog kun få personer, som turde kaste sig ud i den farefulde mission. Efter den sædvanligt fremragende forplejning, som KLF’s sekretariat havde skaffet, gik der en livlig snak på kryds og tværs. Men det bedste ved disse møder er næsten, at der ofte skabes en masse kontakter til brug ved fremtidige arrangementer. Vi vil på vegne af KLF sige tusind tak til Sitech, fordi de gav sig tid til at underholde de fremmødte og ud fra de efterfølgende tilbagemeldinger var det et fremragende arrangement med en hyggelig stemning. MÅLEBLADET NR1-2015 23 KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKERNES FORENING FREDAG, DEN 24. APRIL OG LØRDAG, DEN 25. APRIL 2015 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling fredag den 24. april og lørdag den 25. april 2015 på Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart PROGRAM: FREDAG, DEN 24. APRIL 2015 Kl. 14 – 1430 Åbning af instrumentudstilling samt præsentation af standene. Kl. 1430 – 1730 Instrumentudstilling og workshops. Kl. 1730 – 1830 Sektionsmøder i Sektion Privat og Sektion Offentlig Kl. 1930 Festmiddag og underholdning i løbet af aftenen. LØRDAG, DEN 25. APRIL 2015 Kl. 10 Generalforsamling Der vil efter generalforsamlingen blive serveret en let anretning/frokost Dagsorden for sektionsmøder og generalforsamlingen er blevet bragt i Målebladet nr. 4/2014. Beretninger, indkomne forslag samt praktiske oplysninger vil blive bragt i Målebladet nr. 1/2015. Prisen for deltagelse i ovenstående arrangement er 350 kr. og omfatter alle programsatte måltider, festmiddag og overnatning på dobbeltværelse. Ønsker du at overnatte i enkeltværelse er prisen 650 kr. Der arrangeres ikke fællestransport. Deltagelse i selve generalforsamlingen incl. frokost lørdag er gratis. Efter tilmeldingsfristens udløb vil deltagerliste, opkrævning m.m. blive fremsendt. Tilmelding skal ske til sekretariatet senest onsdag den 8. april 2015 enten elektronisk via hjemmesiden www.kl-f.dk eller ved fremsendelse af mail til klf@kl-f.dk Efter tilmeldingsfristens udløb vil deltagerne modtage en bekræftelse på optagelsen. MÅLEBLADET NR1-2015 24 TJEK DIN PENSION MED MIT PFA Hvor meget har du sparet op, hvad har du fået i afkast og hvilke forsikringer har du? Alt det får du hurtigt overblik over med Mit PFA app’en. Her kan du også se dit Pensionstal og få en fornemmelse af, hvad du har at leve af den dag du siger farvel til arbejdet. Hent Mit PFA app’en i App Store eller på Google Play MÅLEBLADET NR1-2015 25 Kort Nyt Af Johnny Humlebæk NYT FRA SEKRETARIATET KLF’s hjemmeside har fået nyt layout, så derfor kære medlemmer, gå ind og se på de nye sider. Samtidig skal vi opfodre medlemmerne til, via hjemmesiden, at tilmelde sig nyhedsbrev og post pr. mail, idet man fremover vil udsende så meget post som muligt elektronisk. Her er der fortløbende stillingsopslag og p.t. en hel del stillinger af diverse slags. Husk at være opmærksom på de medlemskaber, af henholdsvis Hedeselskabet og Dansk Vejhistorisk Selskab, som medlemmerne af KLF kan benytte. Du kan via hjemmesiden holde dig orienteret, ligesom du kan rette henvendelse til sekretariat om arrangementer o.l. pensioner, sundhedsområdet, værgemål og fuldmagt, ægteskab og parforhold og meget, meget mere. Bogens indhold er relevant for alle aldersgrupper. Bogen er skrevet af fagfolk – jurister, socialrådgivere m.fl. fra Ældre Sagens Rådgivning. Normalpris 149 kr. KLF medlemspris 85 kr. (prisen er inkl. porto) Bogen kan bestilles ved henvendelse til sekretariatet. NYE MEDLEMMER; Vi byder velkommen til nye medlemmer: Intezar Babakhil,Søborg Daniel Witt, Græsted KLUB Ved manglende opmærksomhed og omtanke er navnet KLUB blevet anvendt i flæng bl.a. ved indbydelse til regionale KLF møder og arrangementer. Dette vil blive ændret fremover, ikke mindst fordi møder og arrangementer indbyder til en bred kreds af medlemmer m.m. MEDLEMSTILBUD Køb bogen ”Værd at vide 2015” til reduceret pris. Bogen indeholder alt, hvad du vil vide om efterløn, om arv og gæld, hjemmehjælp, investering og opsparing, køb og salg af fast ejendom, skatteforhold, sociale NYT FRA GST: Hvis du har svært ved at finde dine kontakter/forbindelser i GEODATASTYRELSEN for øjeblikket, kan det skyldes, at man er i gang med en større modernisering af bygningen, og at man midlertidigt - det vil sige det næste halv år - er flyttet i en anden bygning på den anden side af Rentemestervej, lige overfor nr. 8. Kontorerne skal helt brydes op og indrettes til storrum med løse skillevæge og anden indretning. Kantine og mødelokaler bliver i stuen/gadeniveau. Så det bliver et andet GST, du besøger fremover. GST’s midlertidige adresse er: Rebslagervej 16, 2400 København NV. være medlem af en A-kasse. Højesteret stadfæstede nemlig den af Østre Landsret tidligere afsagte dom. Det er interesseorganisationen Ældre sagen, der har ført sagen ud fra et aktuelt tilfælde. Det er muligvis et voksende problem, i og med at man gerne vil have ældre til at bliver længst muligt på arbejdsmarkedet. Ifølge det opgjorte er der i dag 110.000 danskere, der har passeret de 65 år - pensionsalderen, og stadig er aktive på arbejdsmarkedet. Det er en stigning på 29% siden 2009. KLF – ARRANGEMENTER 1. HALVÅR 2015 KLF indbyder til en række spændende arrangementer og kurser i løbet af de kommende måneder. Indbydelser vil blive udsendt og arrangementskalenderen vil blive løbende blive opdateret med nye tiltag. Sæt allerede nu kryds i kalenderen! 24–25. April Seminar og Generalforsamling i Middelfart. 5–6. Maj Kursus i ”Udvidet afsætning”. Afholdes i Middelfart 20. Juni Regionalt medlemsmøde. Tema om ”Broerne over Lillebælt, del 3 af 3”. Arrangementet er for hele familien. 24–25. Juni Kursus i ”Konflikthåndtering og Sikkerhed på arbejdspladsen”. Afholdes i Middelfart HØJESTERETSDOM: Mandag den 19.januar 2015 blev det endnu engang fastslået, at er man over 65 år, kan man ikke MÅLEBLADET NR1-2015 26 - Overlegen ydelse med hele 226 universal kanaler - Vanguard™ GNSS teknologi www.topptopo.dk info@topptopo.com MÅLEBLADET NR1-2015 - LongLink™ teknologi for langtrækkende RTK - GPRS Rover setup på kun 2500g 27 Instrumenter der altid virker Afs: KLF Anelystparken 37D, 8381 Tilst Når du har udfyldt skemaet, finder vi det helt rigtige instrument til dig. Instrumentet skal bruges til: B Jeg har også brug for: Introkursus til instrumentet Hotline fra 8 til 16 på alle hverdage Årligt eftersyn Erstatningsinstrument under reparationer Produktgaranti fra Trimble (altid inkluderet) Opdatering af software Præcise RTK-korrektioner fra GPSnet.dk Leje instrumentet Købe instrumentet Tilpasset software eller brugerflade til det Desuden er jeg interesseret i: Ved Geoteam betaler du kun for det, du har brug for, så sæt flueben ved det, du skal bruge og send talonen eller ring til os. Hvis du er i tvivl, guider vi dig, 28 så du får det, der er bedst til dig. Geoteam A/S www.geoteam.dk +45 7733 2233 lm@geoteam.dk MÅLEBLADET NR1-2015
© Copyright 2024