Se magasinet - KLF – Kirke & Medier

MYLIUS
brød monopolet
Side 10
Tema:
RADIOBØLGER der
flytter og forfrisker
Side 10-19
Adoptionsskandale • UltraNyt • Tal ordentligt-kampagne • Klemte lokalstationer • KLF-dialog
Nr 2/2013 • 85. årgang
Kære medlem
KLF, Kirke & Mediers landskontor
Industrivej 22, 7080 Børkop
Tlf. 86 62 74 66
info@klf.dk
www.klf.dk
Gironummer: 327-7550
Landsformand
Henning Bjerg Mikkelsen
hm@klf.dk
Generalsekretær
Mikael Arendt Laursen
mal@klf.dk
Ansvarshavende redaktør
Svend Løbner
sl@klf.dk
Redaktion
Svend Løbner
Mikael Arendt Laursen
Eva Jeyasingham
Evan Johansen
Jannie Kristensen
Maja Schurmann
Oplag
15.000 eksemplarer
ISSN Nr. 0902-5146
Layout og tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Har du meddelelser vedr. adresseændring eller medlemsstatus, er
du velkommen til at kontakte KLF,
Kirke & Mediers landskontor på
86 62 74 66 og info@klf.dk.
Forsidefoto
Bjarne Bergius Hermansen, DR.
2
– skaf ét medlem!
K
LF, Kirke & Medier har i en menneskealder arbejdet for, at etik, tro og kristendom får en plads i medierne. I dag kan vi glæde os over radiogudstjenester, DR
Kirken og en bred vifte af magasinprogrammer om tro og eksistens.
Foreningens størrelse er vigtig, for at KLF, Kirke & Medier også i fremtiden har vægt
i dialogen med Danmarks Radio og TV 2. Jo flere vi er, jo mere vil der blive lyttet til os
og vores holdninger. Jo flere vi er, jo lettere er det at få taletid hos politikere og presse.
Så enkelt er det.
Derfor vil vi bede jer gøre en ekstra indsats for at skaffe medlemmer. Lige nu har vi
cirka 17.500 medlemmer i KLF. Alle er utrolig værdifulde. Men vi vil være
mange flere.
Det er mit ønske og min drøm, at vi sammen kan skabe vækst og fremgang i KLF. Foreningens formål er vigtigt og relevant som aldrig før. Vi
arbejder for at gøre kristendom til en naturlig del af indholdet i radio
og tv. Og vi kæmper for anstændige medier, der tager etik og menneskeværd alvorligt.
Ingen kan skaffe en masse nye medlemmer over en nat. Men hver
enkelt af os kender med sikkerhed bare ét menneske, der kunne være interesseret i at bakke op om KLF’s arbejde og tegne et medlemskab. Ét menneske! Måske er det din nabo?
Måske er det hende, du plejer at sidde ved siden af på
kirkebænken? Måske er det dit voksne barn eller en
god kollega?
Jeg håber, at lige netop du vil tage udfordringen
op og overveje, hvem det er, du skal give det postkort til, som du har modtaget sammen med dette
nummer af medlemsbladet. På postkortet giver vi
dig nogle gode argumenter for, at en du kender skal
melde sig ind i KLF. Og så er det helt enkelt at udfylde kontaktoplysningerne og putte kortet i en postkasse. Hvert enkelt nyt medlem har betydning!
Jo flere vi er, jo mere kan vi udrette! Derfor vil vi
være flere. Med venlig hilsen
Mikael Arendt Laursen
Generalsekretær
Indhold
03
05
09
14
21
Medierne har
et medansvar
Skal børn se
alle nyheder?
Buketten går til
et telefonselskab
Religion i Radio24syv
Kulturstyrelsen
halverer antal
lokale stationer
10-19
x-xx Tema
Radio
Jørgen de Mylius og musikfornyelse.
Radio24syv og religion i det offentlige rum. Vestjysk sølvbryllupsradio.
Og børneradio, der fremmer både
fantasi, tro og virkelighed.
Kirke & Medier • 2/2013
3
nyheder
Alle parter havde givet deres
samtykke, inden pogrammet
blev sendt, oplyser redaktør
Lasse Bjerre fra TV 2.
Foto: Tv 2
Af Svend Løbner
TV 2’s ansvar
i ulykkelig adoptionssag
Den kontroversielle tv-dokumentar ”Adoptionens Pris” satte fokus på et
problem, som bagefter blev fulgt op politisk. Men hvad gjorde redaktionen for
at hjælpe pigen Masho og hendes forældre og adoptivforældre undervejs?
D
et er nu et halvt år siden, dokumentarprogrammet ”Adoptionens
Pris” på TV 2 skabte debat.
Her fulgte man den lille etiopiske pige
Masho, der blev bortadopteret til danske
forældre, der åbenlyst ikke magtede opgaven. Især adoptivmoren blev lagt for had på
Facebook.
”Adoptionens pris” blev produceret af
Fridthjof Film. Men hvad er TV 2’s og produktionsselskabets ansvar i hele sagen?
Man så adoptionsbureauet DanAdopt
betale penge til de biologiske forældre for
at aflevere fireårige Masho og hendes lillebror til adoption, selv om der var familie i
Etiopien til at tage sig af de to børn, der i
øvrigt havde det godt i hjemlandet. Man
fulgte Af
derefter
de Bitsch
danske adoptionsforælLisbeth
dres magtesløshed over for en tydeligt traumatiseret lille pige.
Forældre gav samtykke
Vi spurgte Oluf Jørgensen, forskningschef
ved Danmarks Medie- og Journalisthøj-
4
skole, om mediernes ansvar i sådanne sager.
- I sociallovgivningen er det et krav til
alle at indberette til kommunen, hvis man
oplever, at børn mistrives. Journalister og
redaktører er ikke undtaget fra denne pligt,
siger han.
Men hvad gjorde TV 2? Vi spurgte den
ansvarlige redaktør, Lasse Bjerre:
- Meget tidligt i adoptionsforløbet bad
adoptivforældrene myndighederne om
hjælp, fordi opgaven med Masho var større,
end de kunne magte. Filmens instruktør,
Katrine W. Kjær, var orienteret om, at adoptivforældrene havde sat denne proces i gang.
Når man offentliggør så følsomme oplysninger, bør de involverede have mulighed
for at godkende udsendelsen, mener forskningschef Oluf Jørgensen.
- Det virker meget rimeligt, at de involverede godkender, at følsomme oplysninger
om familien kommer ud i den brede offentlighed.
Og det gjorde de involverede parter, fortæller Lasse Bjerre fra TV 2:
- Når det gælder selve dokumentarfilmen, havde både Mashos biologiske forældre og adoptivforældre set programmet
igennem og givet deres samtykke, inden det
blev sendt.
I sociallovgivningen er det et krav til alle at
indberette til kommunen, hvis man oplever, at
børn mistrives. Journalister og redaktører er
ikke undtaget fra denne pligt.
Lasse Bjerre
Det store formål
Men er der ikke et moralsk ansvar? Har I ikke
haft lyst til at gribe ind og hjælpe?
- Myndighederne var allerede bedt om
at yde familien hjælp, så hvad skulle filmens
instruktør have gjort yderligere? Opgaven
lå klart hos myndighederne, indvender Lasse
Bjerre og fortsætter:
- Herudover er der sket det, at ”Adoptionens
pris” har sat politisk fokus på adoptionssystemet og på DanAdopts adoptioner fra
Etiopien. Det har efterfølgende ført til poli-
tisk indgreb for at sikre, at børnenes tarv
bliver varetaget bedre.
Men I har jo bare set til, mens situationen
udviklede sig skævt over fem år?
- Det er forkert. Opgaven med at hjælpe
Masho og Mashos adoptivforældre var allerede stillet til myndighederne. TV 2 og
dokumentarfilmens instruktør har ikke
myndighed på adoptionsområdet, og vi
hverken kan eller skal gribe ind i en myndighedssag, der er sat i gang.
- Én ting kunne filmens instruktør dog
gøre: Nemlig at orientere de biologiske forældre om, hvordan deres biologiske børn
har haft det. Og den information gav Katrine
W. Kjær videre, for den fik forældrene nemlig ikke fra DanAdopt.
Fotos: TV 2.
Masho får besked om hendes biologiske familie, som ses til venstre.
Siden Mashos sag kom frem, er
adoptioner fra Etiopien igen
kommet i mediernes søgelys.
Danmarks Radio har bl.a. afsløret, at etiopiske børnehjem betaler såkaldte børnehøstere for at
gå fra dør til dør for at indsamle
børn til adoption. Mellemmændene lokker med, at børnene får
uddannelse og velstand i det
fremmede land.
Stop for adoptioner
Masho er i dag ni år gammel og anbragt på
et anbringelsessted i Holbæk Kommune. En
rapport fra Ankestyrelsen om hele adoptionsforløbet har bevirket, at socialminister
Karen Hækkerup har forbudt DanAdopt at
formidle flere børn fra Etiopien.
Kirke & Medier • 2/2013
5
nyheder
Yngre og ældre spiller mere
Det er især de yngre (18-34 år) og ældre (over
55 år), der kaster sig over online spillene, viser
en undersøgelse, som YouGov har foretaget for
Telia.
Det kan skyldes, at de 35-54-årige har alt
for travlt med at styre deres børns tidsforbrug
på computerspil i forhold til selv at kaste sig
over Angry Birds og Doodle-Jump.
Det er også de yngre og de ældre, der bruger
meget tid på chat og videotelefoni. Begge aldersgrupper er mere end dobbelt så aktive på Skype
og chat, end danskere mellem 35 og 54 år.
Se tv
når du
vil
Udover de traditionelle tv-stationer er et nyere fænomen ved at vinde indpas hos danskerne: TV On
Demand. Frit oversat betyder
det ”tv på efterspørgsel”.
Fire væsentlige udbydere er
Viaplay, Youbio, Netflix og HBO,
hvor du betaler et abonnement for
at få adgang til en række serier og
film via internettet.
Det betyder, at du enten skal
have et nyere Smart TV eller en
anden modtagerboks som fx Apple
TV, Playstation 3 eller Blue-ray afspillere. On Demand kan også ses
på din computer, tablet eller
smartphone.
6
Net-tv indvirker ikke
på almindeligt tv-brug
Det er mest unge, veluddannede og byboere, der ser tv på internettet. Derfor indvirker det ikke meget på tv-forbruget generelt.
- Indtil videre har danskernes brug af tv på nettet ikke haft nogen målbar betydning for, hvordan de ser traditionelt tv.
Det hænger sammen med, at det er de
unge, akademikerne og byboerne, der
har taget on demand-tv mest til sig. Det
er samtidig dem, som ser allermindst
fjernsyn, siger medieforskerne Carsten
Andreasen og Sofie Scheutz fra DR
Medieforskning.
Cypern-krise ramte SAT-7
foto: colourbox
KLF, Kirke & Medier støtter kristent tv til Mellemøsten.
SAT-7 hedder kanalen, der sender på arabisk, persisk og
tyrkisk fra Iran til Marokko.
SAT-7’s hovedkontor ligger i Cypern, og stationen blev
derfor ramt af øens bankkrise for nylig. Alle banker blev
lukket i en periode på næsten to uger. Alle SAT-7’s konti
undgik tab – på nær én.
- Omkring 40.000 euro blev indefrosset. Lige nu ser
det ud til, at vi mister omkring halvdelen af disse penge,
oplyser SAT-7 i et nyhedsbrev.
Kulturministeriet vil overvåge mediernes udvikling
Kulturministeriet har nedsat et panel, der
skal følge den danske medieudvikling. Det
faglige redaktionspanel skal afrapportere
om tilstanden i de danske medier. Redaktionspanelet består af fire medieforskere og
en repræsentant fra henholdsvis Danske
Medier og Dansk Journalistforbund.
Kulturministeriet skriver, at formålet er
at ”sikre et kvalificeret og fagligt grundlag
for en samfundsmæssig debat og eventuel-
Pressen får
strammere
etiske tøjler
Medier skal være bedre til at kontrollere hinandens historier, videreformidle knap så blåøjet og hjælpe mediebrugere til at klage, lyder
det i nye retningslinjer for god presseskik. Det
skriver Politiken.dk.
Medierne skal også tage hensyn til svage
kilder og sørge for at give tid og plads til, at en
angreben kilde får mulighed for at svare for
sig.
Dette er blot et udpluk af de opdaterede
presseetiske retningslinjer, som Dansk
Journalistforbund og Danske Medier har fremlagt.
le nye mediepolitiske initiativer”. Panelet
skal zoome ind på mediebrug, mediebranche og – ikke mindst – medieindhold. Her
handler det om at se på ”indholdskvalitet,
etik, vinkling og vægtning af stof ”.
Kvinder chatter
mere end mænd
Kvinder skyper og chatter mere fra deres mobile skærme end mænd
gør. Det visere en undersøgelse som analyseinstituttet YouGov
har lavet for Telia. Analysen er foretaget blandt 1004 danskere over 18 år.
Derudover bruger kvinderne i langt højere grad end mændene deres tablet til at spille online spil.
Der er også markant flere kvinder end mænd, der læser e-bøger og netshopper. Mændene er til gengæld i
markant overvægt, når det handler om at se tv,
streame YouTube og høre musik på deres tablet.
7
foto: colourbox
Kirke & Medier • 2/2013
Skal børn se katastrofer?
Foto: Svend Løbner.
Ultra Nyt forklarer verdensbegivenheder for børn, men yngre børn bør
ikke se nyhederne alene, fortæller nyhedsredaktør Tommy Zwicky.
Fra en flygtningelejr i Somalia.
V
i anbefaler, at yngre børn ikke ser
med, uden forældre eller andre
voksne er til stede.
Sådan lyder advarslen fra DR Ultra, der
fra den 4. marts sendte nyheder for børn.
Ultra Nyt er designet til de 7-12-årige.
Vi spurgte Ultra Nyt’s redaktør, Tommy
Zwicky, om der ikke er et problem i at blæse alverdens ulykker i hovedet på børn?
- Vi bringer ikke hvad som helst, men
venter og ser, om der er behov for at samle
en historie op. Hvis der er sket en forfærdelig ulykke, fx en tsunami, som ikke fylder i
mediebilledet, er børnene jo ikke udsat for
den. Men har børnene allerede hørt om den,
er der behov for, at vi fortæller, hvad der er
sket og viser nogle billeder.
- Samtidig skal vi anerkende, at det er i
orden at blive ked af det og bange, når man
hører, at 200.000 mennesker er døde, siger
Tommy Zwicky.
- Fordi børn i dag er nyhedsforbrugere i
forvejen. De ser spisesedler, morgen-tv, hører radio, og er på de sociale medier. De får
en masse små bidder af nyheder, som ikke
er fortalt til dem. De forstår dem ikke, eller
måske kun noget af det, der bliver fortalt.
Det får de sat sammen til et puslespil, der
ikke er rigtigt. Det kan skabe angst og frustration. Gennem Ultra Nyt kan vi i den reneste form fortælle, hvad der er sket. Det
kan godt være ubehageligt, men så kender
de fakta og kan bruge det i samtale med deres familie og venner, siger Tommy Zwicky
og tilføjer, at UltraNyt bruger Børnerådet
som rådgivere. Børn kan konkludere forkert
Nyheder for børn blev skrevet ind i medieforliget i 2011. Hvorfor det?
Alle skal kunne tage DR K
Alle tv-udbydere og antenneforeninger skal levere DR K. Men kun digitale
apparater kan modtage kanalen med de mange trosprogrammer.
M
orgenandagten og DR Kirken
er flyttet over på DR K. Her er
trosstoffet samlet sammen med
historie- og samfundsstof.
Men flere KLF-medlemmer har problemer med at modtage kanalen. Skal alle antenneforeninger og tv-udbydere i Danmark
ikke levere DR K? Det spørgsmål stillede vi
Jacob Mollerup, der er lytternes og seernes
redaktør på Danmarks Radio.
- Det korte svar er ja. Man kan kræve af
8
alle fællesantenne- og kabeludbydere, at de
leverer DR K, svarer han i en mail.
- Det ville undre mig, hvis der er større
udbydere som ikke distribuerer DR K, men
hvis I bliver opmærksomme på nogen, der
undlader det, vil jeg meget gerne vide det,
så jeg kan give informationen videre her i
huset, tilføjer han.
Han gætter dog på, at problemer med at
tage DR K har andre årsager. Det kan bl.a.
skyldes, at modtagerne stadig har analoge tv-
apparater. Og da udbydernes forpligtelse til at
sende DR K kan opfyldes alene ved at distribuere et digitalt signal, kan det manglende
signal altså skyldes, at der stadig er nogle, der
ikke har udskiftet deres analoge tv-apparater.
- Samlet anslås det, at knap 90 procent af
husstandene ved udgangen af 2012 kunne se
DR K. At få de sidste 10 procent med er altså bl.a. et spørgsmål om, at der udskiftes udstyr, således at alle kan modtage de digitale
signaler, forklarer Jacob Mollerup.
Buketten
Blomster til
den gode tone
Ord kan skabe. Ord kan ødelægge. Derfor
har mobilselskabet Call me lanceret
kampagnen ”Tal ordentligt”. Det får de
en buket for af KLF, Kirke & Medier.
Af generalsekretær Mikael Arendt Laursen
M
Foto: MIkael Arendt Laursen
ange kender reklamen fra tv. Tilfældige mennesker mødes i trafikken, og bagateller sætter gang i voldsomme
reaktioner.
Den hårde tone smitter fra bilisten til mor og søn og videre til
pakkebudet, en kvinde i en elevator og en mand på kontoret. Den
lille dreng hører sin mor skælde en skater ud, og kort tid efter råber han selv til et pakkebud: “Flyt dig din store idiot!”
Verbal forurening
I kampagnen Tal ordentligt – det koster ikke noget sætter mobilselskabet Call me fokus på den skærpede tone i Danmark. Skældsordene fyger omkring os, og temperamentet sidder løst. Selskabet taler om
en verbal forurening, hvor hårde ord har sneget sig ind og er blevet en
del af vores hverdag. Men det er ikke okay, for hårde ord gør ondt.
Mobilselskabet formulerer det således: ”Vi lever af at forbinde
mennesker via ord. Ord er magiske – de kan skabe, og de kan ødelægge. (…) Derfor føler vi, at vi har et ansvar for at udfordre os selv
og danskerne i jagten på at tale ordentligt.”
Den gyldne regel
Kampagneleder Sofie Heilskov knytter en kommentar til:
- Mellemmenneskelig respekt og omsorg er grundstenene bag
”Tal ordentligt” kampagnen, som vi lancerede i februar 2012. En
stærk tro på den gyldne regel om, at vi skal behandle andre, som
vi selv ønsker at blive behandlet.
KLF, Kirke & Medier belønner initiativet med buketten, som
hvert kvartal gives til en mediepersonlighed, der gør en positiv forskel i medierne. Denne gang blev buketten overrakt til Call me’s
administrerende direktør Hanne Lindblad, som blev meget glad
for denne hæder.
Call me’s administrerende direktør Hanne Lindblad blev glad for buketten.
Det betyder virkelig meget for os,
at andre bakker op om kampagnen.
- Jeg vil gerne sige tusind tak for buketten på vegne af Call me og
teamet bag kampagnen, smiler hun. - Det betyder virkelig meget
for os, at andre bakker op om kampagnen.
Call me får buketten, fordi deres kampagne har fokus på at få
danskerne til at reflektere over og tale om, hvordan det er, vi taler
til hinanden. KLF bakker op om, at en større bevidsthed om ordets magt kan skabe en holdningsændring og befordre en bedre
tone os danskere imellem. Læs mere på www.talordentligt.dk.
Kirke & Medier • 2/2013
9
tema
Mylius
brød monopol
på musik
Foto: DR
Jørgen de Mylius er synonym med soundtracket
til danskernes musikoplevelser i tre generationer.
For ham er populærmusik public service.
BLÅ BOG
Jørgen de Mylius
Født i 1946. Ansat på DR
siden 1963 og uddannet
journalist i 1968. Var den
første, der lavede hitlister
med popmusik i dansk
radio. Vært i radio og tv: Fx
”Top Tyve”, ”Efter skoletid”,
”Eldorado”, ”Melodi Grand
Prix” og ”Stardust”.
Har skrevet biografier om
Cliff Richard, Elvis Presley
og Jodle Birge samt en del
poptekster.
Jubilæumsbog: Tak for al
musikken.
Af journalist Hanne Baltzer
P
opmusik og Mylius hænger sammen.
Det er som om, de altid har været på
DR, men sådan er det ikke. DR har
udviklet sig fra et alfaderligt ”jeg alene vide,
hvad du bør høre”-monopol til en servicevirksomhed, hvor der i dag er plads til mange musikgenrer på de forskellige medieplatforme.
- Radiomediet har jo ændret sig totalt,
fra jeg startede og til nu. Dengang var radio
et stykke af regeringens monopol, som det
havde været siden 1925. Vi unge i 50’erne
og 60’erne elskede derfor Radio Luxembourg
og Radio Mercur, fordi de ikke udøvede den
samme censur overfor de nye rytmer, som
DR gjorde, siger Jørgen de Mylius.
Han er fyldt 67 år. Alderens bølger præger det brune ansigt, men når han fortæller
om sin musikpassion, lyder han tændt og
tidløs. Her fra radiostudiet i DR Byen producerer han udsendelser til P4 og P5. Bordet
er fyldt med al det teknik, en radiovært anno
2013 anvender. Han mangler ikke teknikerne fra tidligere, for han kan lide at producere programmet alene.
10
”Playlister” bruger han ikke, selv om de har
været kendt siden 80´erne. Dem kalder han
”monotone og enslydende i evig rotation”.
Nej, han er stadig tændt af at give danskerne popmusik til nuet, fordi det for ham også
er public service – ny viden til lytterne.
Fordummende toner blev hit
Jørgen de Mylius er bogstavelig talt vokset
op med medier. I 1963 lykkedes det som
ung 16-årig gymnasieelev at banke hul i lydmuren til DR og spille beat og rock’n’roll.
Det var nærmest en revolution, fordi ”kulturpaverne” i DR mente, at fx musik af Beatles og Elvis Presley var skadelig, sjofel og
fordummende.
Det afskrækkede dog ikke Jørgen de
Mylius. Han sendte en skriftlig protest til
Danmarks Radios nye radiokanal P3, fordi
han mente, de behandlede popmusikken
lemfældigt. De lavede fejl og spillede ikke
den musik, de unge ønskede.
Sin viden havde han fra engelske musikblade, som han ”tyrede igennem” fra ende
Du kan høre Jørgen de Mylius i DR-programmer som ”Hit House”, ”Eldorado” og ”Danskpoppen”. For nylig blev han hædret med Kim
Schumacher-æresprisen.
til anden. Dem købte han hver uge på
Hovedbanegården for de 17 kroner, han fik
for en uges arbejde som bybud.
Nørd i nuet
I 60’erne var det ikke mange unge forundt
at medvirke i et radioprogram. Mylius blev
bedt om at komme og uddybe sin kritik i
P3. Han var ikke nervøs. Tværtimod havde
han netop en passion for, at DR skulle åbne
æteren for de unges musik. DR opdagede
overrasket hans enorme viden, accepterede
hans gåpåmod og idéer om fx hitlister og
Top 20. Også hans personlige stil blev trend-
Fotos: DR
Foto: Michael Hansen/TV 2
sættende, for han talte til lytterne som til
vennerne.
- Jeg blev klasket ned i en udsendelse på
en time, og det var helt vildt sjovt. Jeg fik
chancen og magtede den, husker Jørgen de
Mylius om dengang, da drengeinteressen
blev til et erhverv, og DR oplevede den mest
positive telefonstorm i mands minde.
Eldorado af oplevelser
Her 50 år efter øser han stadig af sin store
viden om musik og menneskene bag den.
For ham er popmusik populær public service.
I 1969 raser diskussionen om, hvorvidt P3 skal have hitlister. Men Jørgen de Mylius bestyrer "Top 10"
med sikker hånd. Her med Anisette fra "Savage Rose".
Og der er vist ikke den kunstner, han ikke
har mødt, og den popmusik, han ikke har
forholdt sig til. Han elsker især musikerne
fra 60’erne, fordi de var pionerer på deres
felt, ligesom han var det på sit. Især Tommy Steele er idol.
- Jeg har jo altid troet på, at nogle ville have
udbytte af udsendelserne, siger den erfarne
radiovært.
For ham er popmusik populær public
service. Kirke & Medier • 2/2013
11
tema
369.466
kroner blev indsamlet på Giro 413 i
2012. Pengene går til arbejdet blandt
socialt dårligt stillede børn og unge i
Danmark samt til sygdomsramte børn, der trænger til særlig opmuntring.
Beløbet er indsamlet af feststemte danskere i muleposer, nylonstrømper,
Margretheskåle, sovsekander og meget andet i det traditionsrige hilsenprogram, der i år har 63 år på bagen.
Mange
danskere går
i radiokirke
Simon Kangas Larsen er tidligere direktør
for Danmarks Kirkelige Mediecenter. I dag
er han tilrettelægger på radiogudstjenesten
på P1. Han afløser en af radioens ”grand old
men”, Jakob Zeuthen.
- Vores erfaring er, at mange går i kirke
ved at lytte til radioen. Hvis man af forskellige grunde ikke kan komme ud af døren
søndag morgen, kan man gå i kirke på den
måde. Nogle tænder måske et lys, mens de
lytter til radioen. Der er også nogle, der har
brød og vin og går til alters derhjemme.
Simon Kangas Larsens opgave er at finde kirkerne og lave aftale med præster og
organister og få det hele på plads, så sognet
kan præsenteres i radioen klokken 9.55 søndag formiddag. Herefter følger en direkte
transmission indtil klokken 11.05.
- Det er meget vigtigt for os at få velsignelsen med. Nogle gange er gudstjenesterne så lange, at vi får den lagt ind tidligere,
end man plejer, for det er vigtigt for mange.
Har radiogudstjenesten en berettigelse i
dag, hvor der er så mange medier?
- Det er min helt klare oplevelse.
Lyttertallet vidner om det. Man koncentrerer sig på en anden måde, når man bare skal
lytte og kan sidde i ro og fred.
12
I 2012 havde ”Giro 413” på P4 og P5 i gennemsnit 848.000 lyttere hver søndag. Og selvom der i år er lidt færre kroner til uddeling end de seneste år, mangler lysten til at sende hilsner til hinanden bestemt ikke.
- Efter at vi i efteråret gjorde det muligt at sende hilser på sms og samtidig
give penge til ”Giro 413”, har vi faktisk øget antallet af hilsner fra især de lidt yngre målgrupper, oplyser radiovært Anders Bisgaard.
Hvor blev klassisk
musik af?
Med sidste års medieforlig skulle P1 og P2 dele døgnets 24
timer. P2 trak det korteste strå og blev henvist til aftensendefladen.
- Det var da ærgerligt, at vi mistede halvdelen af døgnets FM-timer og mere end det. Vi mistede nemlig også
70 procent af lytningen, for den foregik fra kl. 6-18, fortæller Nikolaj Koppel, der er kanaldirektør for P2. Han
skynder sig at tilføje:
- Den gode nyhed er, at vi ikke har mistet 70 procent af netop vores lyttere på P2. De første tre måneder af 2013 viser, at vi har generobret langt over halvdelen. Og tager vi andelen af dem, der lytter til P2
fem minutter eller mere i løbet af en uge, er denne
andel kun faldet ganske lidt fra 430.000 til 410.000.
I næste nummer bringer vi et stort interview
om Koppels visioner om den klassiske musiks
betydning.
60+
er målgruppen
for P5, der er
DR’s første hele
digitale radiokanal.
DR’s Public Service rapport lover,
at kanalen også vil en bredere aldersmæssig målgruppe – især musikprogrammer. P5 tilbyder nemlig musikgenrer, man sjældent hører andre steder i det danske radioselskab: Viser,
country, dansktop, traditionel jazz,
schlagere, operetter og musical m.m.
P5 startede som en kanal med
genhør fra DRs arkiver. Disse genhør findes stadig i begrænset omfang.
Færre hører radio
DRs samlede lytterandel faldt fra 78,4 procent i 2011 til 75,9 procent i 2012. Det skyldes
bl.a. at P1 og P2 nu deler FM-frekvens, hvor de i det meste af 2011 var på to forskellige.
Forklaringen skal også findes i, at P4 gik en lille smule tilbage, og at DRs otte digitale
kanaler ikke tiltrak lige så stor en andel af danskernes lytning som før.
Sammenlagt lyttede hver dansker til radio i 119 minutter om dagen i 2012 mod 121
minutter året før.
- Det er nøjagtig den samme udvikling, som man har set de sidste mange år. Nemlig,
at radiolytningen falder et par minutter hvert år, konkluderer medieforskerne Dennis
Christensen og Peter Niegel fra DR Medieforskning.
Vi vil høre dialekter i DR
For første gang nogensinde er et repræsentativt udsnit af befolkningen blevet spurgt om sprogbrugen i DR.
De blev bl.a. bedt om at stilling til, hvor ”korrekt”, ”let at høre”, ”forståeligt” og ”levende” sproget er. Her er danskerne generelt tilfredse med programmernes sproglige kvalitet. Mest kritiske er de over for ”hørbarheden” af DRs dramaserier.
En af rapportens overraskende konklusioner er, at befolkningen vil have mere plads til dialekterne i DR. Der er faktisk ringe tilslutning til, at DR skal holde sig til rigsdansk. De adspurgte mener, at DR både skal afspejle sprogets udvikling og den
sproglige mangfoldighed i befolkningen.
- Vi vil tage bestik af synet på dialekter, hørbarhed og graden af dynamik i formidlingen, lover DRs sprogredaktør Martin
Kristiansen.
Kirke & Medier • 2/2013
13
tema
Af Eva Jeyasingham
Kristendommen fylder
for lidt i hverdagen
Iben Maria Zeuthen er vært for ”Ibens” på Radio24syv.
Hun mener, der mangler tid, fordybelse og vilje til at skabe
nuancer i danske medier. Og det vil hun rette op på med
programmer om alt mellem himmel og jord – også troen
på Gud.
”Ibens” på Radio24syv modtager overvældende respons. Programvært er 27-årige
Iben Maria Zeuthen, der har erfaring fra
radio og børne-tv på DR.
Nu laver hun feminin radio, der før hed
”Iben og mødregruppen”. Mænd må også
gerne lytte med. Derfor har programmet
skiftet navn til ”Ibens”.
- Jeg håber, programmet lander i det tomrum, der findes i de danske medier: Der
mangler tid, fordybelse, vilje til at skabe nuancer, og man har glemt værdien i at lytte
uden at dømme, siger hun.
Demokrati på radio
14
Kanal: Radio24syv.dk
Tid: Alle hverdage 12.07-14
Den åbne telefon under
udsendelserne:
20 24 72 47
telefonsvarer:
65 74 02 47
Facebook: www.facebook.com/
IbensProgram
Kristendom i medierne
Hvilken plads ser du den kristne tro spille
i dag?
- Kristendommen spiller en alt for lille rolle i vores hverdag. At yoga i så høj grad praktiseres i Danmark, beviser, at der er et kæmpe
behov for tro, tillid, tiltro, tolerance, næstekærlighed og åndelighed. Hvis kristendommen i højere grad kunne knyttes til vores menneskelige relationer og vores daglige gøremål,
ville den være nemmere at praktisere.
Iben og biblen
- Jeg tror, at relationen til Gud i vores tid
skal gå gennem mennesket. Og det er det,
jeg forsøger at lade den gøre i programmet
i lille skala.
Og Jesus?
- Jeg opfatter fortællingen om korsfæstelsen som en fortælling om Guds guddommelige sider, men også om Guds menneskelige
sider. Den måde vores forståelse af Gud kommer til udtryk på i testamenterne, er for mig
at se et udtryk for, at de kristne myter er menneskets fortællinger. Gud er, så at sige, mennesket lig, afslutter Iben Zeuthen.
Ibens radioprogram bliver skabt sammen
med lytterne, og her kan alle kommentere og
give idéer på telefon, mail og Facebook.
www: Læs hele interviewet på
www.klf.dk/blad.
foto: radio24syv
Programmet omhandler de nære ting i tilværelsen. Hvad betyder de for dig?
- Jeg synes, det er interessant, at alle mennesker har alle former for tanker hele tiden.
Desuden kan vi alle tale med om de nære
ting, for dem har vi alle erfaring med fra
vores eget liv. Så hvis man virkelig vil indføre demokrati på radio, er det nære et godt
sted at starte.
Iben Zeuthen har ofte personer med en
åndelig tilgang til verden med i programmerne.
- Tro betyder tillid. Tro er at have truffet
en beslutning om at stole på noget eller have
fuld tillid til en anden, Gud, dig selv eller
andre mennesker. At tro er for mig at øve
sig på at hvile i livet, siger hun.
Fakta om ”Ibens”:
tema
Fakta om
”Skriftestolen”:
Kanal: Radio24syv.dk
Tid: Hver lørdag kl. 18.05-19.00
Facebook: Søg og find programmets facebookside.
Mere religion
i det offentlige rum, tak
Religion er godt for mennesker og noget, vi gerne taler om.
Derfor skal det også frem i medierne, mener radiovært
Mads Holger fra Radio24syv.
Af Svend Løbner
Man taler om det, man elsker. Derfor er det
helt forrykt at forbyde det. Religion skal ikke
ud af det offentlige rum – men ind, mener
Mads Holger.
Han er vært i programmet Skriftestolen
på Radio24syv, hvor han hver lørdag aften
taler om tro og eksistens med teologer, filosoffer, psykologer og meningsdannere.
Et turbulent liv
Vi møder Mads Holger på Café Viktor i København. Og spørger, hvorfor han som levemand og kontroversiel debattør kaster sig
over så alvorligt et stof som tro og eksistens.
- Jeg har interesseret mig for stoffet, siden jeg som stor teenager havde nogle eksistentielle udfordringer. Det er ikke mig,
der har opsøgt tilværelsens store spørgsmål,
det er tilværelsens store spørgsmål, der har
opsøgt mig, fortæller han og nipper eftertænksomt til sin cafe latte.
- Jeg har levet et meget turbulent liv på godt
og ondt. Når man befinder sig på tilværelsens
underdrev, aktualiseres disse spørgsmål.
Levemand og debattør
Mads Holger blev for alvor kendt i medierne, da han i 2009 chartrede et fly og fløj 150
gallaklædte gæster til fest en nat i Stockholm. Gennem sin kontroversielle og ekstravagante Klub JET arrangerede han charterfester i Istanbul, Beirut og Moskva. Han
er en ivrig debattør og blogger og var redaktør på mode- og livstilsmagasinet Ping, inden han blev fast skribent på Berlingske og
”Den Fri”.
Og pludselig dukkede levemanden så op
som vært for programmet Skriftestolen på
Berlingskes public service-kanal Radio24syv.
- Folk kendte mig fra en anden verden,
og så krydsede jeg pludselig over i dette lidt
tunge, intellektuelle felt. Det kom bag på
mange, og mange var skeptiske, fortæller
han og uddyber sine kvalifikationer:
- Jeg har oplevet livet på godt og ondt –
store kriser, store dramaer, stor succes, stor
lykke, både medgang og kærlighed, smerte
og svigt. Det er min kvalifikation. For eksistens handler om at eksistere, og det har jeg
jo virkelig gjort, konstaterer Mads Holger
og nævner i forbifarten, at han jo også har
en bachelor i teologi fra Københavns
Universitet.
Kæmp for alt, hvad du har kært
Skal religionen ikke ud af det offentlige rum,
som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen ønskede?
- Jeg er meget uenig med Foghs udtalelse. Jeg mener tvært imod, vi skal have mere
religion i det offentlige rum. Religion er en
vigtig del af menneskelivet og skal derfor
ikke være et tabu.
Men religion er jo ofte en kilde til konflikt…?
- Ja, det er det da. Men det er kærlighed
også. Og den afskaffer vi jo ikke af den grund.
Alt, hvad man har kært, er jo noget, man vil
kæmpe for. Løsningen er ikke at forbyde det,
men at fremme dialogen og forståelsen.
Læs hele artiklen på www.klf.dk/blad.
Kirke & Medier • 2/2013
15
tema
Af Maja Schurmann
Tro kan leges ind
Ramasjang Radio appellerer til børnenes fantasi og afspejler deres virkelighed.
Tro og eksistens er ”inspirationsfaktor”. Sprog og satire er en udfordring.
R
adio er stadig ”in” hos børnene. Også selvom der er hård
konkurrence fra tv, computerspil og andre medier.
Danmarks Radios Ramasjang-univers afspejler børnenes
hverdag og appellerer til sanser og fantasi. Det betyder, at alvorlige
emner som tro og eksistens skal leges ind som en del af noget andet,
fortæller Gustav Lützhøft, som er redaktør for DR Medier Radio.
Ramasjang Radio kan høres på DAB og på hjemmesiden DR.
dk/Ramasjang. Radioen er en del af det univers, som DR har lavet
til to målgrupper: Ramasjang for de 3-6-årige og Ultra for de
7-12-årige.
Ramasjang Radio opbygges meget omkring legen, som er central
i denne alder. Også når det handler om tro og etik:
- Der er naturligvis fokus på mangfoldighed. Vi har bl.a. haft et
tema om rejser, hvor Rebekka og Johanne sætter sig i en fantasiflyver og flyver ud i verden for at høre, hvordan folk synger i andre lande. Vi har også haft nysgerrighed som overordnet emne,
hvor vi undersøgte forskellige børnehaver og skoler. Men der er
ikke direkte et tema om tro og eksistens på Ramasjang Radio, da
vores erfaring er, at formidlingen omkring sådanne emner til børn
skal ske som del af noget andet. Det skal leges ind så at sige.
Inspirationsfaktor
Radio er ’in’
- Der er fokus på leg og læring for de mindste – det kalder vi inspirationsfaktoren, fortæller Gustav Lützhøft.
Børn møder massevis af forskellige medier. Er radio stadig ’in’ hos
børnene?
Rebecca Bach-Lauritsen og Johanne Algren fra Ramasjang Radio leverer lydkulisse i børnehaven.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.
Et typisk
dagsprogram:
Ramasjang starter dagen:
5-8 Godmorgen
8-12 Rebekka og Johanne.
Der er både Hyggetimen
og Gang i stuen (lægger op
til fx dans og gymnastik)
12-14 MGP-musik
Ultra overtager sendefladen:
14-15 Ultra Listen
15-18 Benhård Børneradio
med bl.a. comedy, sketch,
sjove klip og Sofies Univers.
18-19 Ultra Listen
19-21 Aftenflade med fx
musik og sketchs. Fredag
og lørdag til kl. 22.
16
Radio i rivende udvikling
1890’erne
Italieneren Guglielmo Marconi
eksperimenterer med radiotelegrafi og formår i 1901 at
kommunikere over Atlanten.
- Absolut, svarer Gustav Lützhøft. - Radio er et baggrundsmedie.
Fordelen er, at man kan lave noget andet, mens man hører radio.
Radiomediet appellerer til de mindre børns fantasi og sanser. Børnene skal kunne vælge det medie, der passer bedst til situationen
og tage Ramasjang- eller Ultra-universet med rundt. Er de i køkkenet, kan de høre radio, i stuen kan de se tv, og hvis de sidder med
tabletten, kan de gå på nettet.
Passer til børnenes hverdag
Skellet mellem Ramasjang og Ultra går mellem børnehave og skole. Ramasjang Radio starter kl. 8 om morgenen og kl. 14 tager Ultra Radio over.
- Formiddagen med Rebecca og Johanne er f.eks. opbygget på
en måde, der afspejler strukturen i institutionsbørnenes dagligdag,
da de er målgruppe for dette program. Strukturen har vi tilrettelagt i samarbejde med pædagoger, så den afspejler strukturen i en
institution. Der er derfor både plads til fysisk aktivitet og til at sidde ned og fordybe sig, fx ved at sidde og tegne imens.
1906
En canadisk elektronikingeniør
sender musik med radiobølger,
der bliver opfanget af skibe i
Atlanten.
1920’erne
Prøveudsendelser fra amatørradioer i Danmark.
1922
Den første danske radioudsendelse bliver produceret af Dansk
Radioklub den 29. oktober.
1923
Antal radioapparater i Danmark runder 10.000.
1924
Private radioudsendelser fra
Københavns Radiofoni og
Ryvang Radio. Dagbladet Politiken begynder at sende Politikens Radioavis.
Rå og upoleret virkelighed
Når Ultra Radio tager over kl. 14 kan sproget nogle gange virke stærkt:
- På Ultra Radio undgår vi bandeord og lignende, medmindre
det er redaktionelt begrundet. Det er som hovedregel aldrig begrundet i radio for de mindste på Ramasjang. Men det kan opstå
i humor, satire og rollespil på Ultra. Her skal programmerne jo
gerne afspejle børnene, som de er. Hvis bandeord indgår som en
naturlig del af børnenes sprog, så viser vi det, siger Gustav Lützhøft
og tilføjer:
- Vi vil ikke lave sådan et overpoleret billede af børnene.
Forældre bør vurdere
Samtidig skal alle forældre vide, at Ramasjang Radio og Ultra Radio er et univers med værdier, som er trygge, udviklende og inspirerende for målgruppen, pointerer Gustav Lützhøft.
- Et program som Benhård Børneradio på Ultra Radio har meget satire og humor, som den 6-årige ikke nødvendigvis kan være
med på. Det er først og fremmest op til forældrene at vurdere, hvor
deres barn er udviklingsmæssigt.
1933
Radio Luxembourg begynder
at sende på langbølge.
B&O lancerer BeoLit-radioen
(1939)
1951
Nu oprettes den anden radiokanal i Danmark (P2).
1958
Radio Mercur sender reklamefinansieret piratradio.
1963
Med opbygningen af FM-sendenettet blev der plads til P3.
1983
Danmarks Radios monopol bliver brudt, da der gives tilladelse til at oprette lokalradioer.
2000
DR lægger sine landsdækkende radiokanaler ud på nettet.
2002
DR åbner 8 tema-kanaler på
DAB (Digital Audio Broadcast).
Bang & Olufsens første radio:
Eliminatoren (1925)
1925
Rigsdagen monopoliserer radiovirksomheden i Danmark. Statsradiofonien oprettes og de
første udsendelser sendes i
april.
1926
En offentlig radiokanal sender
nu permanent. Den Danske
Presses Telegramudvalg, dvs.
dagbladene, får lov til at drive
Pressens Radioavis.
Beocenter 2 (2005).
2005
DR lancerer ”bærbare radioprogrammer”, også kaldet
podcasting.
Kirke
Kirke &
& medier
Medier • 2/2013
17
tema
Niels Christian Holm har holdt ud som
radioproducer i 25 år sammen med en hær
af frivillige medarbejdere i Radio Ådalen.
Radio Ådalen sender:
Mandag-torsdag kl. 16-19.30
Fredag kl. 15.30-24
Lørdag kl. 8-24
Søndag kl. 16.30-19.10
Søndag-torsdag kl. 22-22.15
Foto: Gitte Volsmann
Kan høres over hele landet på
www.radio-aadalen.dk.
18
Vestjysk lokalradio fejrede
sølvbryllup
I år er det 25 år siden, en flok KLF’ere startede Radio Ådalen i Skjern.
Af Svend Løbner
D
er er løbet meget vand i Skjern Å, siden Radio Ådalen for
første gang fyldte æteren den 1. januar 1988. ”Sølvbrylluppet” blev fejret på behørig vis lørdag den 3. februar og
flere hundrede gæster slog vejen forbi radioens studie i Skjern.
Fejringen blev omtalt i både Dagbladet Ringkøbing Skjern og
TV Midtvest. For det er langt fra alle lokalradioer, der har holdt
ud så længe. Og det er de færreste, der ved, at det var KLF, Kirke
& Medier, der hjalp de første ildsjæle med at stable den lille lokalradio på benene.
I dag sender Radio Ådalen 45 timer om ugen en skøn blanding
af musik- og quizprogrammer, andagter og gudstjenester. Radioen
kan høres så langt som til Holstebro og Varde.
Missionsfolk og pinsefolk
Radio Ådalen startede på ruinerne af en bingo-radio ved navn Åse
Radio. Tre ildsjæle fra KLF, Kirke & Mediers lokalafdeling tog fat
og inviterede Fagbevægelsen med. For det skulle ikke kun være en
kristen radio.
De tre KLF’ere havde hver sit kirkelige bagland i ryggen: Erhard
Laursen, kom fra Indre Mission, Christian Linde fra Pinsekirken
og Niels Christian Holm fra Luthersk Mission. Holm står stadig i
spidsen for Radio Ådalen.
KLF, Kirke & Medier sendte mediekonsulent Niels Jørgen Nielsen
til Skjern for at hjælpe med at formulere vedtægter og ansøge om
sendetilladelse. Han holdt også kurser i programproduktion i fem
omgange.
Alt så lyst ud, for sammen med fagbevægelsen kunne man nu
bygge et radiostudie og ansætte en daglig leder.
Fagbevægelsen springer fra
- KLF havde lært os, hvor vigtigt det var, at det ikke udelukkende
blev en kristen radio. Kulturen skulle fra starten have en stor plads,
for lokalradio er både nyheder, sport og al mulig musik, pointerer
Niels Christian Holm.
Fagbevægelsen sprang dog pludselig fra et par måneder før
den første udsendelse.
- Det bevirkede, at vi alligevel af medierne blev ”dømt”
som en kristen radio. Derfor bad vi politiker Hanne Severinsen
(V) om at være formand, og det ville hun gerne.
De seks bestyrelsesmedlemmer kautionerede for hver
20.000 kroner til startkapitalen, og så kunne Radio Ådalen
gå i luften den 1. januar 1988. Radio Ådalen har i dag 1000
støttemedlemmer og et budget på en halv million kroner.
Musikønsker og andagt
Programmerne fredag og lørdag er især populære. Her ringer vestjyderne ind med musikønsker, hilsener og lykønskninger i bedste Giro 413-stil.
- I et program skal folk gætte, hvilket tal vi kommer frem
til ved at rafle. Gætter de rigtigt, bliver de skrevet på en liste, hvor der bliver udtrukket præmier. På en time ringede
144 mennesker ind, fortæller Vagn Vibe, der er en af de 80
frivillige medarbejdere ved radioen.
Radio Ådalen er reklamefri radio og drives udelukkende
af frivillige. De står for alt fra planlægning, produktion og
teknik til telefonpasning og administration.
KLF argumenterer for, at det kristne stof skal have en naturlig plads i sendefladen. Det efterlever radio Ådalen med
fem minutters andagt hver aften, og om dagen sendes mellem en halv og en hel times kristne udsendelser fra bl.a.
Norea Radio. Hver søndag transmitteres en gudstjeneste fra
en af de 27 kirker i Skjern Provsti.
Niels Christian Holm og hans mange frivillige medarbejdere ser tilbage på 25 spændende år.
- Det var godt at kunne trække på en mediekonsulent fra
KLF. Han hjalp os med at søge sendetilladelse og lærte os at
lave interviews osv. Nu kan vi måske hjælpe andre i gang,
smiler Niels Christian Holm.
Kirke & Medier • 2/2013
19
Af Maja Schurmann
Er dit barn trygt på nettet?
Nyt foredrag sætter fut i debatten mellem forældre og børn på stedet.
Foto: Maja Schurmann
Er dit barn tryg på internettet? De fleste vil
umiddelbart svare ”ja” til det spørgsmål,
men når vi kratter lidt i overfladen, er det
alligevel de færreste, som føler sig sikre:
Har dit barn set vold eller porno på
YouTube? Kan dit barn genkende en fishingmail eller en skjult reklame i en gratis app?
Bliver dit barn mobbet på nettet?
Det og meget mere kan du høre og debattere med andre voksne om, når kidsandmedia dk holder foredrag rundt i landet.
Ny foredragsform
Isabella Arendt Laursen holder foredrag sammen
med sin far Mikael og fortæller fra børnevinklen.
kidsandmedia dk har for nylig lanceret en ny
foredragsform, som starter dialogen om di-
gitale medier mellem børn og voksne på stedet. Foredraget er opbygget omkring far Mikael og hans datter Isabella, der hver holder
et oplæg for henholdsvis forældre og børn.
Efter de to sideløbende oplæg, samles begge
grupper til fælles debat om digitale medier.
Alle deltagere får udleveret et gratis eksemplar af vores populære håndbog om børn
og medier ”Digital barndom” (normalpris
100 kr.). Læs mere om far-datter-foredraget og vores andre foredrag på www.kidsandmedia.
dk/tema eller ring 87 26 35 36 og hør nærmere.
Af Svend Løbner
Brug Kirkeligt Medieakademi
som ressource
Det lykkes for KLF’s medieselskab at hjælpe kirker,
organisationer og foreninger ud i medierne.
Det er over tre år siden KLF, Kirke & Medier søsatte Kirkeligt Medieakademi. Siden
har medieselskabet hjulpet en snes kirkelige organisationer med at komme ud i medierne. Pressemeddelelser giver journalister stof til spændende artikler og debatindlæg kommer i landsdækkende aviser
som Jyllands Posten, Berlingske og Politiken.
Vi har desuden holdt et halvt hundrede
foredrag, kurser og konsulentsessioner for
stifter, provstier, pastorater og andre kirke-
20
lige netværk. Vi vil gerne uddanne ildsjæle
til at komme ud over kanten som effektive
kommunikationsmedarbejdere.
Tak til KLF
Og så har vi slet ikke nævnt de kirkelige
nøglepersoner, som blot ringer for at få et
godt kommunikationsråd, eller de medier,
som spørger om vi kan hjælpe dem med en
kilde til en artikel eller udsendelse. Nordjyske Stiftstidende, Danmarks Radio og Magasinet Woman er blot nogle af dem.
Tak til KLF, Kirke & Medier, fordi I var så
fremsynede, at I satte Kirkeligt Medieakademi i verden.
Vi har stadig brug for jeres opbakning.
Tegn et presseabonnement og få et pressetip på mail hver måned. Foreslå et foredrag
for dit menighedsråd. Arranger et minikursus for områdets lokalforeninger.
Med andre ord: Brug os som ressource i
din kommunikation. Læs mere på www.medieakademi.dk.
Foto: Svend Løbner / KLF
Kulturstyrelsen
strammer grebet
om lokalradio og -tv
Kulturstyrelsen skærer kraftigt ned i antal
lokale radio- og tv-stationer og kræver, at
80 procent af stoffet skal være lokalt.
Det vil hæve kvaliteten, lyder det fra Den
Kristne Producentkomité. Det er en dræber
for små lokale kirkesamfund, mener KLF,
Kirke & Medier.
Af Svend Løbner
V
ejen er smal og porten er trang til at få tilladelse og tilskud til at drive lokale radio- og tv-stationer. Nu kan ikke-kommercielle og idébaserede se frem til endnu trangere kår. Kulturstyrelsen har efter to høringer blandt producenter
i branchen nu endelig afleveret en rapport med anbefalinger til
Kulturministeriet om en ny tilladelses- og tilskudsordning.
Kulturstyrelsen anbefaler, at der fremover kun gives støtte til
programvirksomhed, som reelt har et publikum. 80 procent af programmerne skal handle om lokale forhold. Og støtten skal med tiden omlægges, så ikke-kommerciel programvirksomhed kun får
støtte til udgivelse på internettet.
Antal lokal-tv-stationer skal desuden begrænses fra 215 til 32,
og antal radioer fra 217 til 70 frekvenser.
Ensidig forkyndelse skal væk
Alt dette fremkalder bekymrede miner i Den Kristne Producentkomité (DKPK) og KLF, Kirke & Medier, som havde sendt et fælles høringssvar til Kulturstyrelsen. Ved et møde med Kulturstyrelsen den 10. april 2013 fik DKPK uddybet nogle af rapportens formuleringer.
- Især formuleringen om, at man ikke længere ønskede ”ensidig forkyndelse” vakte bekymring hos DKPK. Det lignede et blod-
Kulturstyrelsen er fortsat åben for tro i lokalradio og -tv, fortæller Iben Thranholm fra DKPK. Henning Bjerg Mikkelsen frygter, at Kulturstyrelsens krav
bevirker, at mange lokale stationer må dreje nøglen om.
bad på ethvert kristent medieinitiativ, fortæller DKPK’s nye leder,
journalist Iben Thranholm.
Men chefkonsulent i Kulturstyrelsen Kaspar Lindhardt understregede, at formuleringen ”ensidig forkyndelse” kun er rettet mod
transmissioner af amerikanske tv-prædikanter, som man ønsker
at standse støtten til, fortæller Iben Thranholm.
- Kulturstyrelsen er fortsat meget åbne for de lokale radio- og
tv-stationer, som behandler det kristne livssyn og den kristne etik
inden for en dansk kulturramme. Det betyder også, at man hilser
oplysning om kristendommen og kristne skikkelser velkommen,
som f.eks. Grundtvig og Søren Kierkegaard, der betyder meget for
forståelsen af den kristne tro i Danmark.
Lokalkrav dræber lokale medier
I KLF er man ikke lige så tilfreds med Kulturstyrelsens stramninger.
- Det siger sig selv, at når man mere end halverer antallet af sendetilladelser, vil der også blive en skærpet skønhedskonkurrence.
Jeg forudser, at mange kristne lokalradio- og TV stationer alene
på den baggrund må se sig nødsaget til at dreje nøglen om, når den
nuværende tilladelse udløber, siger landsformand i KLF, Henning
Bjerg Mikkelsen.
Han er helt med på, at der stilles skærpede krav om en høj programkvalitet for at opnå en sendetilladelse.
- Men kravet om, at 80 procent skal være lokalstof eller lokalproduceret forekommer alligevel at være en dræber. Hvis ikke de
idébaserede stationer i et vist omfang kan ”låne” inspiration og
ideer udenfor lokalområdet, kan det meget vel begrænse deres muligheder for at producere kvalitetsprogrammer. De meget stramme
krav vil således begrænse de lokale kirkesamfunds muligheder for
at komme til orde i de lokale elektroniske medier, og det kan vi naturligvis kun beklage, siger Henning Bjerg Mikkelsen.
Læs begges udtalelser i fuld længde på www.klf.dk/blad.
Kirke & Medier • 2/2013
21
FASTE PROGRAMMER
DR-kirken på DR K
Søndage kl. 14
Genudsendes mandag på DR K
lige efter Morgenandagten.
Højmesse på P1
Radiogudstjenester
Søndage og helligdage kl. 10
Morgenandagten på DR K og P2 DAB
Hverdage kl. 8.05-8.23
Lørdage kl. 8.07-8.25
Før søndagen på DR K
Lørdage kl. 19.45
Mennesker og tro på P1
Onsdag kl. 11.33
Genudsendes søndag kl. 8.03,
19.33 og 00.30 på digital radio.
Religionsrapport på P1
Tirsdag kl. 11.30
Din gave nytter
KLF, Kirke & Medier kæmper for etik og kristendom
i medierne. Din gave sikrer, at vi kan deltage i den
offentlige debat og føre direkte dialog med Danmarks Radio og TV2. Hjælp os at nå årets budget.
Målet er:
550.000
Her er vi nået til:
143.996 kr.
Højmessen sendes fra kl. 9.55 til 11.05 på P1 medmindre andet er nævnt
Dato
Sted
Prædikant
Søndag den 19. maj
Risskov Kirke
Hanne Marie Houkjær
Mandag den 20. maj
Risskov Kirke
Esben Thusgård
Mandag den 20. maj
Citykirken (Frikirke, Pinsekirken)
(kl. 16.03-17)
Jürgen Galonska
Søndag den 26. maj
Helligåndskirken
Jacob Ørsted
Søndag den 2. juni
Vartov Kirke (valgmenighedskirke)
Valgmenighedspræst Niels Grønkjær,
Søndag den 9. juni
Nørre Søby Kirke
Anders Kjærsig
Søndag den 16. juni
Folkemødet på Bornholm,
Kirketeltet i Allinge
Biskop Peter Skov Jakobsen
Søndag den 23. juni
Hyltebjerg Kirke
Provst Finn Vejlgaard
Pernille Østrem
Søndag den 30. juni
Sankt Stefans Kirke
Søndag den 7. juli
Randbøl Kirke
Søndag den 14. juli
Grindsted Kirke
Provst Lilian Høegh Tyrsted
Søndag den 21. juli
Øsløs Kirke
Lone Olsen
Søndag den 28. juli
Kongens Lyngby Kirke
Jørgen Demant
Søndag den 4. august
Mariager Kirke,
Jacob D. Krogh Rasmussen
Søndag den 11. august
Margrethekirken
Niels Grymer
Søndag den 18. august
Thisted Kirke
Line Kjær Nielsen
Søndag den 25. august
Gørding Kirke
Pernille Plesner Troldborg
Søndag den 1. september
Trinitatis Kirke
Bent Andreasen
Søndag den 8. september
Randsborg danske Kirke
Mette Cecilie Brask
Søndag den 15. september
Stauning Kirke
Claus Thomas Nielsen
Der tages forbehold for ændringer. Se www.klf.dk/radio for mere information om gudstjenesterne.
Foredrag om KLF, Kirke & Medier
Book et spændende foredrag om KLF, Kirke & Medier med en af vores landsstyrelsesmedlemmer.
Tak for gaver
Tak til alle jer, der valgte at bruge girokortet fra sidste magasin til at sende os en pengegave. Det er vi
taknemmelige for.
Der er desværre sket en mindre fejl på girokortet.
Vi vil derfor bede jer om ikke at bruge girokortet fra
blad nummer 1/2013 fremadrettet, men i stedet
bruge vedlagte girokort eller gironummer 327-7550.
Kontakt os på info@klf.dk eller 86 62 74 66, hvis du
har spørgsmål.
22
navn
E-mail
Telefon
Bopæl
Bent Knudsen
bk@klf.dk
62 67 17 55
Ryslinge
Bent Munch
bm@klf.dk
58 10 56 30
Nykøbing Falster
Bjarne Haaning
bha@klf.dk
86 46 96 36
Stevnstrup ved Langå
Eva Jeyasingham
ej@klf.dk
5 93 24 93
Sallinge ved Ringe
Henning Bjerg Mikkelsen
hbm@klf.dk
97 88 90 11
Lomborg ved Lemvig
Inger Hørup Sloth
ihs@klf.dk
23 42 81 32
Græsted
Kim Eriksen
kbe@klf.dk
54 40 00 85
Nørre Alslev
Peter Thomasen
pt@klf.dk
31 71 39 74
Dianalund
Thea Kvist Sørensen
tks@klf.dk
74 53 26 00
Haderslev
Dialog nytter og DR lytter
KLF er i løbende dialog med Danmarks Radio og har
repræsentanter i regionale dialogfora.
Repræsentanter for KLF, Kirke & Medier sidder med ved Danmarks Radios regionale dialogfora. En gang om året mødes alle
repræsentanter til DR Dagen i DR Byen.
Det nytter med et lille pip i ny og næ
Karsten Petersen fra Haderslev sidder med i Radio Syds dialogforum på syvende år.
- Jeg føler, at der bliver lyttet til os. Jeg var med i en workshop
om børneprogrammer på DR Dagen og foreslog børneudsendelser, som forklarede vores kirkelige højtider. Det blev positivt modtaget og taget til referat. Vi flytter ikke bjerge, men et lille pip i ny
og næ gør også gavn, siger han.
På to år havde DR ændret holdning
Susanne Hansen var med i DR Nordvestsjællands dialogforum i
fire år, inden det blev lagt sammen til DR Sjælland. Hun spurgte
Karsten Petersen
Susanne Hansen
på DR Dagen, hvad DR gør af hensyn til handicappede og fik til
svar, at der er tegntolkning til enkelte udsendelser.
- Det er ikke godt nok, sagde jeg. Og to år efter havde DR etableret
en handicapafdeling. Det imponerede mig, fortæller Susanne Hansen.
Her er KLF’s repræsentanter:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Nordjyllands Radio: Sonja Søndergård
Radio Midt og Vest: Sinne Dueholm
Østjyllands Radio: Else Marie Johsen
Radio Syd Aabenraa: Karsten Petersen og Emil Taulborg
Radio Syd Esbjerg: Thomas Iversen og Flemming Kruse
Radio Syd Trekanten: Peter Larsen
Radio Fyn: Niels Jørgen Langkilde
Regionalen Sjælland: Dan Billeskov og Peter Thomasen
Københavns Radio: Søren L. Thormann
Bornholms Radio: Henning Lundberg og Annette Sonne
TOP 3-Reaktioner fra KLF
Endnu en gang har vores flittige medlemmer sendt gule reaktionskort ind via
post og hjemmeside. Vi har samlet de tre sager, som har fået mest ris og ros.
1. Blachman
Er det okay, at Blachman ser på nøgne damer? Reaktioner fra KLF’erne var med
til, at KLF, Kirke & Medier sendte debatindlægget ”Ny etikchef bør tage Blachman
af sendefladen”, som blev bragt på bl.a. Politikens hjemmeside og etik.dk.
Om KLF’s reaktionskort
DR har sendt Morgenandagten i radioen i mere end 80 år. At morgenandagten
også sendes i TV, er rigtig godt mener flere: ”Det er dejligt, at der er mulighed
for at høre morgenandagten på TV, når man ikke har digital radio” skriver en
KLF’er.
KLF, Kirke & Medier arbejder hele tiden på
at påvirke medierne – særligt DR og TV 2 –
og du kan være med. Vær vores øjne og ører,
når du hører radio eller ser TV. Find reaktionskort på www.klf.dk eller kontakt os på
info@klf.dk og 86 62 74 66 for at få tilsendt
reaktionskort med posten.
3. DR Kirken
Konference om seniorer og medier
DR Kirken er endnu et program, der møder stor ros for både indhold og tekstning. Ved kanalomlægningen blev det bestemt at genudsende DR Kirken – det
er flere KLF’ere glade for. Et medlem skrev: ”Det var en glædelig overraskelse,
at se DR Kirken genudsendt mandag efter morgenandagt”.
Mandag den 11. november 2013 inviterer KLF,
Kirke & Medier til en konference om Seniorer og medier i Fællessalen på Christiansborg.
Temaet behandles indgående i næste nummer af bladet Kirke & Medier.
2. Morgenandagten
Kirke & Medier • 2/2013
23
Klumme
af Svend Løbner
Tal lige ud af posen
J
eg har to sønner. Når jeg spørger: ”Hvordan gik turen til England?” får jeg meget forskellige svar.
Den ene siger: ”Fint!”
Den anden siger: ”Jo, vi stod tidligt op
om morgenen – jeg tror klokken var halv
syv – vi skulle jo være i god tid inden flyafgang. Da vi havde spist morgenmad og pakket tandbørsten, styrtede vi ud af døren og
kørte lige lovlig stærkt til Billund Lufthavn.
Men heldigvis, vi nåede det. Efter check-in,
kunne vi sætte os mageligt med en kop kaffe…”
Den ene siger kun det absolut nødvendige. Den anden fryder sig over alle detaljer. Den gyldne middelvej ville være det optimale.
Tidspres gør os skarpe
Vi mennesker er forskellige – heldigvis. Men
medierne har den ulempe, at tiden er meget begrænset. Ofte må et interview tages
om flere gange, fordi kilden ikke skarp og
hurtig nok.
Det er så en ulempe for demokratiet, at
24
en hel aftens debat i forsamlingshuset er erstattet med en halv time på DR2. På den anden side, kan medierne hjælpe os til at blive
klare i både tanke og tunge.
I DR’s små videoandagter ”Dagens ord”
har præsterne kun 90 sekunder til at udlægge en tekst fra Bibelen. Hvor de før arbejdede sig ind på et emne og endte med en
konklusion, skal de nu vende det hele på
hovedet og starte med konklusionen. Jeg er
sikker på, at præsterne bliver mere klare i
mælet efter den øvelse.
Det gør vi alle sammen. Til gavn for både
dem, vi krydser på vej ud og ind af toget, og
de journalister, der vil have en kort kommentar.
Typiske omsvøb
Vi bruger omsvøb, fordi vi ikke har tænkt
os ordentligt om, inden vi svarer. Her er et
par typiske af slagsen:
1. Akademikeren: ”Inden jeg indleder mit
emne, vil jeg gøre klart, hvad jeg ikke når
at dække med mit foredrag…” (Sig dog
det, du kom for at sige!)
2. Præsten: ”Her i kirken er det en stor værdi, at folk føler sig velkomne…” (Det kan
siges med et ”Velkommen!”)
3. Journalisten: ”Det var svært at finde vej
til hende, jeg havde til opdrag at interviewe. Vejen blev til en lille sti, inden hendes hus pludselig dukkede op i det fjerne. Jeg…” (Jamen, så skriv dog om hende!)
Tør du vove en påstand?
Omsvøb er en svøbe i al kommunikation.
Det koster rigtig dyrt i det lange løb, fordi
folk skruer over på en anden kanal – enten
fysisk eller mentalt.
Men hvordan kommer man til sagen? Jo,
ved at bruge det lille ord ”at”.
Fuldfør sætningen: ”Jeg vil fortælle, at…”
Eller: ”Jeg mener, at…” Så tvinger du hjernen til at tænke færdigt. Så formulerer du
dig klart. Og så kan du næsten blive helt
forskrækket over, hvor konkret, du for en
gangs skyld er.
Og tilhørerne? De ånder lettet op.
Modelfoto
Fjern alle omsvøb, sig konklusionen først – og forklar bagefter. Det virker,
både når du møder en ven i togdøren, og når radioen ringer for et interview.