1. No category

MARIANNE
JELVED
Kristendommen danner
os som mennesker
Side 10
Tema:
ET SYNLIGT
KIRKEDANMARK
Side 10-19
Mirakler i Midtjylland • Den 2. dimension • Kirke i mediedebatten • Idéer til religions-tv
Nr. 1/2014 • 86. årgang
Kirker og medier
kan berige hinanden
KLF, Kirke & Mediers landskontor
Industrivej 22, 7080 Børkop
Tlf. 86 62 74 66 (ma-to kl. 10-14)
info@klf.dk
www.klf.dk
Gironummer: 327-7550
Landsformand
Henning Bjerg Mikkelsen
hm@klf.dk
Generalsekretær
Mikael Arendt Laursen
mal@klf.dk
Redaktør
Svend Løbner
sl@klf.dk
Redaktion
Svend Løbner
Mikael Arendt Laursen
Evan Johansen
Jannie Baunwall
Maja Schurmann
Oplag
13.000 eksemplarer
ISSN Nr. 0902-5146
Layout og tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Har du meddelelser vedr. adresseændring eller medlemsstatus, er du velkommen til at kontakte KLF, Kirke &
Mediers landskontor på 86 62 74 66
og info@klf.dk.
Forsidefoto:
Marianne Jelved (R) er kulturminister
og mener tro og kunst fremmer
dialog og demokrati – se side 10.
Pressefoto: Kulturministeriet.
2
DR Kirken har fornyet kirkens gudstjeneste. Nu kan
kirker måske forny og inspirere trosstoffet i medierne.
E
n kirkegænger sagde til præsten: ”Når de kan i DR Kirken, kan vi det vel også
hos os!”
Der er næppe nogen tvivl om, at DR Kirken gennem årene har opmuntret
og inspireret mange menigheder til at tænke nyt i måden at fejre gudstjeneste på. Dertil
kommer de mange nye og spændende initiativer, som er dukket op i det kirkelige arbejde i de senere år. Erfaringen er, at når kirken tør gå nye veje, øges interessen i befolkningen også.
Er tiden nu kommet til at sige: ”Når de kan i kirken, kan de vel også i medierne?”
Det ærgrer os naturligvis at erfare, at et så godt og væsentlig program som DR
Kirken har mistet terræn. Og at trosstoffet generelt synes at have fået vanskeligere vilkår i medierne. Det fortjener det ikke. Men
meget handler om mod til at tænke nyt og
Er tiden nu kommet
få trosstoffet integreret og gjort nærværende, så det ikke går hen og bliver nichestof.
til at sige: ”Når de kan
Danskerne har jo ikke mistet interessen for
i kirken, kan de vel
religiøse emner. Tværtimod!
også i medierne?”
Det kræver også noget af kirken. Vi kan
– indimellem med en vis ret – bruge meget
tid på at beklage os over, at trosstoffet forsømmes i medierne. Men vi kan også være
konstruktive og være en slags forsyningstropper og en inspira-tionskilde for medierne. Der ligger jo et væld af gode initiativer
og gode historier om mennesker og tro rundt omkring i kirkens dagligdag, som medierne ikke uden videre får øje på
– men som egner sig fint til at blive fortalt i medierne.
Vil vi som kristne have kirke og kristendom i medierne,
må vi sørge for at have en klar mediestrategi, hvor der enkelt og relevant fortælles om alt det, kirken har på hjerte.
Henning Bjerg Mikkelsen,
landsformand i KLF, Kirke & Medier
Indhold
4
8
10
14
16
21
MIRAKLER I MIDTJYLLAND
SPROG FOR DET ÅNDELIGE
RELIGION I DET
OFFENTLIGE RUM
POLITIKEN BYDER
OP TIL DEBAT
DR BØR HAVE EN
RELIGIONSKORRESPONDENT
KLF HOLDER DR PÅ SPORET
10-19 Tema
ET SYNLIGT
KIRKEDANMARK
Kirken hører naturligt med i paletten
af nyheder og debatstof i medierne.
Kirke & Medier • 1/2014
3
NYHEDER
Analyse af Eva Jeyasingham
Personlig tro på tv
Tre unge praktiserede deres kristne tro for åben skærm
i reportageserien Mirakler i Midtjylland på DR3.
Fotos: DR
De tre unge var ikke blege for at bede for folk på gaden.
S
jældent er Bibelen kommet så direkte i fokus som i DR3’s reportageserie Mirakler i Midtjylland. Hele otte uger, hver onsdag, kunne danske seere følge tre unge mænd: Michael på 24,
Steffen på 20, og David på 27 år. De kunne alle fortælle, at Jesus har
gjort store mirakler i deres eget liv. Michael er blevet helbredt for OCD
og DAMP, Steffen er blevet helbredt efter at have siddet i kørestol i
fire år, og David er blevet fri fra en livsstil med misbrug af kokain og
steroider. Det kan man roligt kalde den gode nyhed om Jesus!
Fortæller åbent
Vi kommer helt ind på livet af tre unge mænd, der blotter sig selv,
deres tanker, deres følelser og deres tro på Gud, Jesus og Helligånden. De fortæller åbent for alle og enhver, der vil lytte, se og føle
med dem. Vi hører om den smerte, de har gennemlevet, og hvordan de er blevet forandrede i troen på Jesus.
Hele udsendelsen er indhyllet i englelyd og stjerneskær på lyd-
4
og billeddelen. De tre unge er ”Jesusfreaks”, og deres verden er magisk og bliver skildret sådan. Selv når de finder glæde i at gøre rent
i deres lejlighed for Gud.
Moderne mission
Når Michael, Steffen eller David har en overvejelse, tanker eller et
budskab fra Bibelen, bliver det serveret direkte til seerne som rullende tekst.
Programmet følger de tre unge på mission både på diskotek, på
gaden, i indkøbscentre og på missionsrejser i både Sverige og Polen.
Man ser, hvordan de med stor frimodighed tilbyder at bede for
menneskers helbredelse og taler med dem om Bibelens glædelige
budskab.
De beder for en del, og nogle bliver helbredt, andre ikke. De
unge mænd viser oprigtig medfølelse og ægte næstekærlighed. Vi
ser dem tage de valg, deres tro kalder dem til.
DR Kirken - nu tre gange om ugen
De unge mænd viser
oprigtigmedfølelse og
ægte næstekærlighed.
Eva Jeyasingham
I starten af året væltede det ind med reaktioner til KLF,
Kirke & Medier. Genudsendelsen af DR Kirken hver
mandag formiddag var pludselig forsvundet.
KLF tog straks fat i DR for at få genudsendelsen tilbage på programmet. Det viste sig heldigvis blot at være
en fejl fra DR’s side. DR har nemlig besluttet at genudsende DR Kirken både mandag og lørdag fremadrettet.
DR Kirken bør tilbage på DR1
DR Kirken har mistet markant mange seere, siden tvgudstjenesten blev flyttet over på DR K. KLF, Kirke &
Medier tilslutter sig et krav fra Dansk Folkeparti og Konservative om, at udsendelsen flyttes tilbage på hovedkanalen.
Da DR lancerede gudstjenesteprogrammet DR Kirken
i 2006 fulgte 77.000 seere i gennemsnit med hjemme i
stuerne. I 2013 havde programmet kun 17.000 seere.
KLF: Pornofiksering i DR2-tema
Nogle gange virkede bønnen - og glæden strømmede ud gennem tv-skærmen.
Teologi uden filter
Vi kommer helt tæt på de tre og deres personlige kampe. På den ene
side Davids bekendelse om et ”udsvævende” liv i fortiden, en livsstil, han i dag har taget afstand fra. På den anden side kampen mod
en af nutidens livsstilssygdomme: Michael kæmper med vægten.
Hele programmet er, som Politikens Henrik Palle skriver, ”uden
filter”. Programmet formidler de unges teologi uden at være diskuterende, men samtidig afslørende og viser de apologetiske (kristent forsvar for troen – red.) udfordringer, der kan være i nogle
af deres overbevisninger.
Formidlet kristen tro
Alt i alt må jeg sige, at de tre unge i dokumentaren har formidlet
troen på Jesus med stor iver, indlevelse og kraft. Så klart og direkte er det sjældent blevet vist på dansk tv. En grænserykkende reportage, det var dokumentaren. ”Ja tak” til mere af den slags!
Alle er vilde med porno, forkyndte DR2 om pornotema
den 11. januar. KLF, Kirke & Medier reagerede prompte:
- Tanken med en temaudsendelse må være at belyse
et emne fra flere forskellige sider. Med dette tema lykkes det DR at lave en helt urimelig og meget provokerende generalisering om, at alle er vilde med porno,
skrev generalsekretær Mikael Arendt Laursen i en pressemeddelelse. Han kritiserede bl.a., at ingen med kritisk holdning til porno for alvor kom til orde i programmet.
Derfor bør unge betale licens
Næsten halvdelen af danske unge vil fravælge DR, hvis
de kunne slippe for at betale medielicens. Det er en kortsynet holdning, skrev KLF, Kirke & Medier i et debatindlæg til Jyllands Posten.
- Licensbetalte public service-medier er med til at
sikre programmer, der bevarer demokratiet og den danske kultur, skrev generalsekretær Mikael Arendt Laursen.
En undersøgelse fra TNS Gallup og Berlingske viser,
at 45 procent af de 18-35-årige vil fravælge DR, hvis de
kunne slippe for den årlige medielicens på 2.436 kroner.
Kirke & Medier • 1/2014
5
Fotos: Mikael Arendt Laursen
Google er blevet danskernes vej til viden om
tro, sagde Morten Thomsen Højsgaard.
Kirkernes Mediedag samlede ca. 100 kirkefolk i Fredericia.
Kirken bør imødekomme
den åndelige interesse
Danskerne er åndeligt søgende og det
bør præster tage bestik af, inden de
kommer med færdige teologiske svar,
sagde kirkeforsker Kirstine Helboe
Johansen på Kirkernes Mediedag. Opfrisk
kirkebladet, brug lokalavisen og skab
dialog på sociale medier, opfordrede
Paula Larrain.
Af Jette Vibeke Madsen og Svend Løbner
6
R
eligion presses ud af det offentlige rum, danskerne kender
knap kirkens traditioner, og kirken skal blot levere varen i
ritualer omkring livets overgange.
Så pessimistisk kan man se på det religiøse landskab i Danmark.
Men det gør Kirstine Helboe Johansen ikke. Hun er adjunkt i
kirkehistorie og praktisk teologi ved Aarhus Universitet, hvor hun
forsker i danskernes forhold til de kirkelige ritualer. Og her viser
resultaterne et langt mere optimistisk billede af danskernes åndelighed.
- Folk er meget åbne for mulige livstolkninger. Denne åbenhed
indebærer, at rigtig mange tror på en guddommelig kraft. Danskerne
er også blevet mere selvstændige, og det bevirker, at de forholder
sig aktivt til religion og samtidig har tiltro til deres egne valg, sagde Kirstine Helboe Johansen på Kirkernes Mediedag lørdag den
25. januar.
100 præster, menighedsrådsmedlemmer og kommunikationfolk var mødt frem på dagen, som var arrangeret af Kirkeligt
Medieakademi og Danmarks Kirkelige Mediecenter. De to virksomheder leverede de fleste af dagens 13 workshops.
Paula Larrain opfordrer kirken til at bruge
lokale og sociale medier.
Danskerne er nysgerrige
Kirstine Helboe Johansen gjorde op med det pessimistiske syn på
samtidens religiøse landskab.
- Hvis man ser det fra denne vinkel, ender man i en blindgyde.
Hvis man stirrer sig blind på traditionstabet, ser man ikke nysgerrigheden og ønsket om dialog.
Samtidens religiøse vil ikke acceptere kirken som en mellemmand, der bestemmer, sagde hun og opfordrede præster til at lytte mere, spørge mere og i højere grad inddrage folks ønsker i de
kirkelige ritualer og handlinger.
- Det er sørgeligt, hvis præsten ikke lytter, men bare taler og
fremlægger sine procedurer. Det gælder i al kommunikation, at
man må høre spørgsmålet, før man svarer. Ellers kommer svaret
alt for hurtigt, og måske lukker svaret for videre samtale.
Kommunikation kommer ofte til at handle om indpakning, gode
formuleringer, hjemmesider osv. Det handler for lidt om indhold.
Og man kommer til kort, hvis man ikke giver sig tid til eftertanke,
sagde Kirstine Helboe Johansen.
Brug lokale og sociale medier
Kirken skal satse på lokale og regionale medier og ikke spilde deres kræfter på landsdækkende medier, mener journalist og tidligere nyhedsvært ved DR1 Paula Larrain. Hun var dagens anden
hovedtaler og sparkede dagen godt i gang med lige dele charme og
provokation.
- De centrale medier fokuserer på aktuelt og sensationelt konfliktstof, og det leverer kirken ikke. Kirken har et 2000 år gammelt
budskab og er ikke tilpasset journalistikkens krav. Lokalt og regi-
Kirstine Helboe Johansen opfodrer kirken til
at lytte til åndeligt søgende danskere.
onalt virker det kirkelige stof derimod godt. Det er væsentligt og
interessant, fordi man identificerer sig med andre i samme lokalområde. Det foregår tæt på og for mennesker som én selv, sagde
hun og opfordrede kirkerne til at professionalisere deres kommunikation:
- Mange steder er kirkebladene for amatøragtige. Journalistik
og grafik er en profession, man må respektere. Alle og enhver kan
ikke udføre det journalistiske håndværk, ligesom alle og enhver
ikke kan mure et hus. Grafisk er det også helt afgørende, at man
Det gælder i al kommunikation,
at man må høre spørgsmålet,
før man svarer.
Kirstine Helboe Johansen, Aarhus Universitet
bruger professionelle kræfter, som kan deres håndværk. Hvad vil
man signalere med sit logo, sin hjemmeside, sit kirkeblad? Har vi
et halvfjerdserlogo, der signalerer, at vi er gammeldags? Er det det,
vi vil signalere? Eller skal vi forny os?
Religionssociolog og bibelgeneral Morten Thomsen Højsgaard
sluttede dagen med en analyse af kirken i medierne anno 2013.
Læs referater fra hovedtalerne på www.klf.dk/blad
Kirke & Medier • 1/2014
7
buketten
Af Mikael Arendt Laursen
Kristian sætter ord på
åndelige oplevelser
Danskerne har ikke sprog for det åndelige, mener musiker og programvært
Kristian Leth. Det håber han, de har fået i Den 2. dimension, på DR K. Og det
kvitterer KLF, Kirke & Medier for med en buket blomster og ros for hans respektfulde måde at gå til trosretningerne på.
M
ennesker har brug for at placere det åndelige et sted i deres
bevidsthed. Det gør man med
sproget. Men hvad gør man, hvis ordene
mangler?
Det ville Kristian Leth gøre noget ved,
og det blev til programserien Den 2. dimension, hvor han besøger en række meget forskellige åndelige miljøer i Danmark.
Derfor buketten:
Buketten gives til Kristian Leth
for DR K-programserien “Den 2.
dimension” og særligt afsnit fem,
hvor han bl.a. besøger Pinsekirken i Vejle og følger præsten Tonny Jacobsen. Kristian Leths
tilgang til det åndelige stof er positiv og ærlig, og han møder de
enkelte mennesker med en fin
nysgerrighed og respekt. Programmerne giver et ærligt billede af de enkelte trosretninger
oplevet af Kristian Leth. Tonen i
programmerne er sober, og alt i
alt er serien en fin oplevelse, der
giver seeren mulighed for selv at
tænke videre.
8
- Vi har brug for at kunne komme et sted
med alt det, der er uden for os selv og større end os selv. På overfladen har vi et åndsforladt samfund i Danmark. Politikerne taler aldrig om åndelige vinkler - end ikke
idéen om et bedre samfund. Vi får aldrig fat
i det væsentligste: Hvad er det egentlig, vi
vil, hvad er det egentlig, vi brænder for?
Men under overfladen har danskerne ret
stor vilje til at acceptere åndelige problematikker. De er bare ikke gode til at diskutere
dem, fordi sproget er væk. For eksempel
forstår mange ikke traditionelle ord om åndelighed som skæbne og synd, siger han.
Ordene er blevet tynde klicheer.
Lagde selv krop til
Derfor satte han sig for at besøge mennesker, der på hver sin måde dyrker åndeligheden. I programserien kaster han sig selv
og sin egen krop ind i ritualer og ceremonier. Og undervejs bliver han udfordret, fascineret, presset og tvunget til at revurdere
sine egne forestillinger og fordomme.
- Forhåbentlig formidlede programmerne en form for erkendelse til seerne, en erkendelse, som de selv kunne tage stilling til.
Det var noget af en omgang, men jeg forsøgte at gå til det så ærligt som muligt med
mig selv på spil. Og hvert eneste program
gav mig mildt sagt stof til eftertanke.
Det var vigtigt, at holde alle døre åbne,
fortæller Kristian. Han ville nysgerrigt gå
ind præmisserne i den enkelte trosretning.
- Jeg ville ikke være den kritiske journalist, for så bliver man ikke lukket ind i den
nære og ærlige samtale.
Buket for sober tone
Og derfor overrakte KLF, Kirke & Medier
en buket blomster til Kristian Leth på hans
kontor på Islands Brygge i København. Han
får især ros for afsnit fem, der bl.a. omhandler Pinsekirken i Vejle.
- Besøget i Pinsekirken var en stor oplevelse, fortæller Kristian Leth. - Her oplevede jeg en kirke med et fokus på Helligånden,
der minder om det, der står beskrevet i
Apostlenes Gerninger. Kirkens fællesskab
var meget ”kom som du er-agtigt”. Jeg har
det lidt svært med selve formen, den kan
virke lidt flad. Men der var ingen tvivl om
at de oplevede det, de prædikede, mener
Kristian Leth..
Savner åndelighed i medierne
- Stofområdet eksistens dækkes nærmest
ikke i dag – kirke måske – men ikke eksistens og åndelighed. Der er ikke noget fælles sprog i samfundet for dette, og diskus-
Foto: Mikael Arendt Laursen
Vi har brug for at definere det, der større end os
selv, mener Kristian Leth, der får en buket for den
sobre tone i serien Den 2. dimension på DR K.
sioner mellem troende og ateister giver sjældent mening, fordi begge sider taler med
lukkede sprog.
Hvordan tænker du, at emner om tro og kirke bedst formidles til danskerne i dag?
- Det gælder ikke om at være konfronterende. Man kan ikke snakke eksistens, hvis man
kun bruger kritisk journalistik. Den kan
man til gengæld bruge i forhold til magtstrukturer, systemer og økonomi i forbindelse med religion. Men i talen om tro, kan
journalisten ikke levere et facit, fortæller
Kristian Leth.
Kristian Leth
Kristian Leth er forfatter og musiker. Han er uddannet på forfatterskolen og har desuden en
uddannelse fra DR’s talenthold.
Han er født i 1980 og er søn af
forfatter og filmmand Jørgen
Leth. Han har lavet programserien “Den 2. dimension” sammen
med Lasse Bøgeskov Anderson.
Foto: xxxxxxxxxxxxxxx
Oplever du danskerne som et åndeligt søgende folkefærd? Eller har vi for meget fokus på
karriere, finanskrise og realityshows?
- Jeg tror ikke, at det åndeligt søgende ændrer sig gennem tiden. Det er en grundpræmis for os mennesker. Spørgsmålet er, hvorhenne folk søger efter svaret, og om de handler på det, de finder.
Kristian Leth arbejder i øjeblikket på tre
programmer for DR om den kristne kulturarv og dens indvirkning på danskerne i dag.
Han arbejder på et nyt album som opfølger til
“Hjemad” og er aktuel med dokumentarprogrammerne “Den anden verden” på P1.
Kirke & Medier • 1/2014
9
tema: et synligt kirkedanmark
Af Jette Vibeke Madsen
Marianne Jelved:
Kristendommen
danner os som mennesker
Der er sket et værdiskred i det danske samfund, og
internettet styres af kommercielle interesser. Børn skal
dannes - og det sker gennem dialog, hvor også religion
kommer ind, mener kulturminister Marianne Jelved.
D
et var ikke blot kulturministeren,
men mennesket Marianne Jelved
(R), der mødte op på FrikirkeNets
lederkonference for nylig.
Hun indrømmede, at hun har været med
til at skabe en udvikling, der gik for langt
på fx skoleområdet. Det er gået for vidt med
de mange elevplaner, hvor barnet bliver betragtet som fremtidens arbejdskraft.
Der sker nemlig et alvorligt skred, når
man igen og igen økonomiserer de menneskelige relationer. Det ses ikke kun i børneinstitutionerne, men også i forholdet til kvoteflygtninge. Hvor man før ville hjælpe de
allersvageste, som man gjorde under Balkankrigen i halvfemserne, vil man i dag kun
modtage dem, der kan gøre nytte i Danmark.
Men man må finde en anden vej – en vej hvor
mennesket værd ikke gøres op i penge, men
hvor man samtidig tager ansvar for samfundsøkonomien, mener Marianne Jelved.
Tro og kultur er vigtig
Kulturministeren er 70 år. Hun har været
folkeskolelærer i 22 år, og har begge ben
plantet dybt i dansk kultur, hvor foreningsliv og mindretallets ret er noget unikt, vi
skal værne om. Hun kunne ikke drømme
om at forbyde religion i det offentlige rum.
10
Tværtimod er tro og kultur vigtige sider af
menneskelivet, fordi de giver mulighed for
en sund dialog mellem mennesker.
Som 12-årig besøgte Marianne Jelved på
søndage den ene kirke efter den anden. Hun
havde intuitivt en fornemmelse af, at hun
savnede noget.
- Det kunne være, ham der præsten sagde noget, jeg kunne tænke over!, fortæller
hun og fortsætter sit foredrag:
- For nogle år siden var der en politiker,
som udtalte, at man skulle fjerne al religion
fra det offentlige rum. Jeg har kaldt denne
politiker for en farlig mand. Allerede dengang måtte jeg ryste på hovedet af udtalelsen. Den var uigennemtænkt.
Kirken er en del af dansk kultur
På det tidspunkt boede Marianne Jelved i
Store Kongensgade i København.
- Når jeg cyklede fra mit arbejde på
Christiansborg, kørte jeg forbi Marmorkirken, Den katolske Kirke og Den russiskortodokse Kirke. Jeg kunne se spidsen af
Den engelske Kirke og tårnet af Den svenske Kirke, og udenfor min synsvidde vidste
jeg, at Kastelkirken lå. Altså, hvordan skal
man fjerne alt det?, spørger hun retorisk.
- Og jeg tænker på, hvordan vi søndag
Vi skal afvise at
mennesket kan gøres
op i nytteværdi.
Mennesket har,
som det kunstværk
det er, sin egen ret,
og det må være det
grundlag demokratiet
bygger på, siger
kulturminister
Marianne Jelved.
Pressefoto: Kulturministeriet
Mit svar på
spørgsmålet om,
hvorvidt der er
plads til Gud i det
offentlige rum,
er selvfølgelig: Ja!
Marianne Jelved
Kirke & Medier • 1/2014
11
- Mit svar på spørgsmålet om, hvorvidt der
er plads til Gud i det offentlige rum, er selvfølgelig: Ja! I et frit land med respekt for hinanden kan man ikke have andet end plads
til Gud i det offentlige rum, siger Marianne
Jelved.
- Vi skal afvise, at mennesket kan gøres
Kristen praksis
op i nytteværdi. Mennesket har, som det
i menneskelige relationer
- Vi er også sammen om en kultur, hvor kunstværk det er, sin egen ret, og det må
Grundtvig har sagt: ”Menneske først, kri- være det grundlag demokratiet bygger på.
sten så”. Hvis man skal oversætte Grundt- Så ja, der er plads til Gud i det offentlige
vig, kan man sige, at vi ved at blive menne- rum, men det kræver, at vi forstår, hvilken
dannelse vores børn skal have.
Hun har ti børnebørn, hvoraf
de
yngste er seks og ni år.
At være kristen er at være
- De lever i en helt anden
menneskelig. Det er man
verden, end den jeg lever i – en
ikke ved fødslen. Det er en
grænseløs internetverden. Det
kræver en høj grad af dannelse
dannelsesproces.
at kunne begå sig på det net
Marianne Jelved
uden at falde i alle mulige fælder. Internettet styres jo af komskelige i fællesskab med andre opbygger en mercielle interesser. Og hvordan undgår børdannelse, hvor vi lærer, hvad det vil sige at nene, at blive styret af dem, der tager ejerskab
på alt, hvad de lægger på det net?
være kristen.
Livet er en dannelsesproces fra begyndelse til slutning, mener Marianne Jelved:
Kunst er også for børn
- Vilkårene skifter, og vi skal hele tiden - Det er min vision at skabe dannede medborfinde ud af at være et menneskeligt men- gere ved at lade børn møde kunst og kultur fra
neske. Så vi ser på hinanden som menne- de er ganske små. Kunst har værdi i sig selv.
sker, der har værd i sig selv, og ikke kun Det er det enestående, som ikke kan eller skal
tænker på, hvad vi kan bruge et menneske spændes for en markedsøkonomisk vogn.
til. Jeg vil mene, at dette er noget, vi i
Marianne Jelved kom direkte fra fejrinKulturdanmark har en fælles forståelse af.
gen af 40 års jubilæet for Jørgen Utzons operahus i Sidney.
- I dag forestiller man sig ikke, at man
Behov for religionen
- Men der er altså sket nogle skred, som jeg kunne være foruden dette operahus. Det insynes er problematiske, pointerer Marianne teressante er, at ingen savnede Utzons opeJelved. Og derfor svarer hun klart på spørgs- rahus indtil det stod der, for kunst er ikke
målet, som også var tema for FrikirkeNets opfyldelsen af et behov. Men kunst skaber
Lederkonference: "Er der plads til Gud i vo- erkendelse af, at man havde et behov, som
man ikke vidste, at man havde. Det er det
res samfund?"
morgener, kunne høre kirkeklokker fra
mindst otte forskellige kirker. De kirkeklokker er en del af vores liv, de er en del af det
at være dansker. De er en del af vores fælles kultur.
12
samme med Beethovens 5. Symfoni. Ingen
savnede den, indtil han skabte den. Nu kan
man ikke leve uden den. Kunstværk bevæger og anfægter. Gennem dem åbnes øjne
og ører på en ny måde. Samtidig skaber
kunstværkerne relationer mellem mennesker, der undrer sig over værket.
Kirker og politikere
har et ansvar
Kan det være kirkens opgave at skabe undren, spørgsmål, refleksion og dialog?, spurgte en deltager på konferencen.
- Ja, troen i sig selv og forestillingen om en
Gud er jo et følelsesmæssigt, filosofisk og personligt anliggende. Det kan ingen tage fra en,
og ingen kan bestemme over andre. At være
kristen er at være menneskelig. Det er man
ikke ved fødslen; det bliver man gennem opvæksten. Det er en dannelsesproces. Og der
har I som frikirker og jeg som lærer og politiker et fælles slags ansvar for at hjælpe børn
og unge i den proces – dannelsesprocessen.
Uden den er de fortabt i den internetverden,
som er deres. Jeg er ikke imod nettet, men jeg
er imod, at man mangler den digitale dannelse. Dannelse er en ballast, som ruster dem til
at håndtere et samfund. Det kræver dialog og
samtale, der kan foregå i det offentlige rum.
- Jeg har så svært at forstå, at præsten sidder i kirkerummet og venter på at folk skal
komme. Jeg har en klar opfattelse af, at præsten må gå ud og være en del af samfundet.
Ved sit eksempel og sin måde at være menneske og menneskelig på, kan han lære samfundet noget vigtigt. Så jeg ser præsten som
et meget vigtigt menneske i fællesskabet, også
uden for kirken og kirkens grund, slutter
Marianne Jelved. Læs mere fra foredraget den 11.11 2013
på www.klf.dk/blad.
tema: et synligt kirkedanmark
Foto: DFS
Foto: DFS
Bent Molbech
Pedersen
Af Svend Løbner
Foto: DFS
Børneorganisationer
med mediestrategi
Børn er godt stof og kirken har klare holdninger. Kirkelige
børneorganisationer sender pressemeddelelser og debatindlæg
til aviserne og er godt forberedt, hvis noget går galt.
I
nteresseorganisationer bliver mere og
mere professionelle i deres henvendelse til medierne, og det gælder også de
kirkelige børneorganisationer.
- Vi arbejder strategisk med at kommunikere historier, som både fortæller om vores aktiviteter og, ikke mindst, hvorfor vi
laver de aktiviteter, vi laver, fortæller Thomas
Godsk Larsen, der er kommunikationskonsulent i KFUM og KFUK i Danmark.
- Vi arbejder med at turde have flere holdninger til vores kristne børnearbejde, tilføjer han.
Synlige i pressen og på Facebook
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler arbejder også målbevidst med medier.
- Det er væsentligt for os at være synlige
i pressen, og derfor sender vi pressemeddelelser ud hver måned, fortæller landsleder
Bent Molbech Pedersen og tilføjer:
- Vi er meget aktive på Facebook. Det er
genialt at du samme dag, der har været et
arrangement i en klub, kan få det ud over
rampen til mange flere end de 25 børn, der
har været i klub, siger han.
Børn er godt stof
Hvilke typer historier vinder størst genklang
i medierne?
- Det gør historier, som har potentielt konfliktstof i sig. Fx er Kristeligt Dagblad interesserede, hvis der kan være konflikter mellem kirkens højre- og venstrefløj, fortæller
Tomas Godsk Larsen fra KFUM og KFUK.
Hos Søndagsskolerne er det ikke konfliktstof, der kommer i avisernes spalter:
- Børn er og bliver godt stof i medierne.
Der er gode billeder i børn, og de historier
vi har at fortælle er næsten altid positive.
Larsen
Thomas Godsk
omtale. Men det betyder ikke, at vi sover
tornerosesøvn. Vi forsøger at styre vores
mediedækning ved selv at have en journalist ansat, som kender spillereglerne, og hvis
vi bliver udsat for en negativ historie har vi
forskellige strategier til at tackle det, fortæller Bent Molbech Pedersen.
Thomas Godsk Larsen har prøvet at være
i mediemøllen:
- Kristeligt Dagblad kørte en historie om,
at vores ”type” organisationer ikke havde
åbne regnskaber på de respektive hjemmesider. Historien var meget tynd, og det var
ikke bevidst fra vores side, men vi fik hurtigt lagt regnskaber på hjemmesiden – hvilket vi nu gør fast, år for år, slutter han.
Ingen tornerosesøvn
Hvad gør I ved negativ medieomtale?
- Indtil nu har vi ikke oplevet at få negativ
Kirke & Medier • 1/2014
13
tema: et synligt kirkedanmark
Af Svend Løbner
Politiken tager gerne
trosdebatten
Kristendommen er en del af dansk kultur, og kirkens stemme skal høres i
debatten. Ingen kan dog udtale sig på kirkens vegne, men kun som
engagerede samfundsborgere, mener Politikens chefredaktør Bo Lidegaard.
Dagbladet Politiken viger ikke tilbage for den religiøse debat, for
kristendommen er en del af dansk kultur. Kirken er hjemsted for
de troende, og kirkens mænd er velkomne på Politikens debatsider som engagerede samfundsborgere – og kun det.
Det mener chefredaktør Bo Lidegaard. Iagttagere mener, at
Politiken har taget en drejning i en mere kirkevenlig retning, siden
Lidegaard satte sig i chefredaktørstolen. I dette direkte interview bekræfter han, at kirken hører til i mediebilledet og derfor også i et
kulturradikalt dagblad som Politiken.
tryk, at der er blevet mere plads til trosstoffet i Politiken siden du
blev chefredaktør. Har jeg ret?
- Det er en meget vigtig del af Politikens identitet at ikke vige tilbage for nogen debat. Det ligger i vores gener at sætte ting til debat, og
drøfte alle mulige aspekter af vores liv og samfund fordomsfrit – det
gør vi hver dag. Og da trosspørgsmålet indgår, ser vi selvfølgelig også
på det religiøse. Jeg lægger vægt på, at det indgår, uden at man på
forhånd har en færdig mening, men at man hele tiden forholder sig
åben, spørgende og kritisk undersøgende – også til det religiøse.
Kristendommen er præmis for kulturen
Troende må engagere sig som borgere
- Kristendommen har været en del af vores kulturhistorie, så langt
nogen kan huske. Og brydningen mellem vores kultur og tolkning
af kristendommen er en af de præmisser, der har præget udviklingen og gjort os til dem, vi er. Det er meget svært at forstå vores historie og vores nutid, hvis vi ikke også ser på den religiøse del af
kulturen, siger Bo Lidegaard og tilføjer:
Men Politiken er ikke en forkyndende avis, fastslår Bo Lidegaard:
- Det er ikke vores mission – for nu at bruge et kirkeligt udtryk.
Vores mission er det kritiske, det undersøgende, det spørgende.
Men selvfølgelig også det forstående. Vi formidler gerne forskellige synspunkter, herunder de forskellige livsindstillinger – inklusive de troendes.
Hvad kan kirken så gøre bedre for at deltage i den debat så kvalificeret som muligt?
- Jeg er stor tilhænger af, at Folkekirkens forhold er
Det ligger i vores gener at sætte ting til
debat. Og da trosspørgsmålet indgår, ser indrettet på en sådan måde, at det er meget svært for
Folkekirken at optræde samlet i politiske sammenvi selvfølgelig også på det religiøse.
hænge. Men det forhindrer jo ikke at mange mennesker, for hvem kristendommen er vigtig og
Bo Lidegaard
måske et afgørende livsparameter, blander
- Men når man taler om kulturkristendom, skal man samtidig hu- sig i den offentlige debat. Jeg opfatter det engagement,
ske, at oppositionen mod det religiøse er en del af billedet. Og alle biskopperne udviser, som fuldstændig legitimt og remellemformerne i de teologiske refleksioner, som opstår i debat- levant, og jeg har stor respekt for deres holdninger
og synspunkter. Men hver gang en biskop deltaten.
ger i den offentlige debat, er det som samfundsborger. Det er jo glimrende at en biskop er enInddrager gerne trosstoffet
Det er bl.a. i medierne dette samspil finder sted, og det er mit ind- gageret samfundsborger.
14
Bo Lidegaard
Bo Lidegaard (dr. phil.) blev i 2011 ansvarshavende redaktør på Politiken. Han er tidligere departementsråd
og ambassadør i Statsministeriet. I 2002 modtog Bo
Lidegaard Søren Gyldendal-prisen for sin to-binds biografi om Jens Otto Krag, og i 2006 modtog han Gyldendals Faglitteraturpris for sit forfatterskab.
Kirken fornyes af mennesker
- Hvis der er behov for at revitalisere Folkekirken, er det
noget, der skal ske mellem kirken og menighederne, mellem kirken og de mennesker, der bruger kirken. Ikke ved at
kirken optræder som religiøs instans i samfundsdebatten.
Der er også katolsk kirke og en række frimenigheder, frikirker og
migrantkirker udenfor Folkekirken…
- Det ser jeg ikke som et problem. Alle kan udøve deres tro og være
fælles om deres tro i alle mulige fællesskaber. Og de skal også have
lov til at optræde i samfundsdebatten med de trosmæssige udgangspunkter, de har. Men jeg bliver betænkelig, når trossamfund
begynder at optræde politisk.
Fint at præge med fælles holdning
Så du går ikke ind for sammenslutninger som KLF, Kirke & Medier?
- Jeg vil til enhver tid forsvare enhver gruppe borgeres ret til at danne en interesseorganisation. Og det er jo helt legitimt at borgere
med fælles holdninger slutter sig sammen for at påvirke
samfundet i overensstemmelse med deres holdninger, slutter Bo Lidegaard.
Foto: Politiken
Alle skal også have lov til at optræde i samfundsdebatten med de
trosmæssige udgangspunkter, de har, mener Bo Lidegaard.
Kirke & Medier • 1/2014
15
3
timer ser danskerne tv hver dag. Det er 15 minutter - eller otte procent - mindre end i 2012. Faldet er det største
i al den tid, der er blevet målt seertal og skal ses i lyset af
at tv-seningen steg voldsomt i perioden 2007-2010.
78%
er dagligt på nettet i 2013. Det er en
stigning på tre procent i forhold til 2012.
Danskerne har fået adgang til netindhold på smartphones og tablets hele døgnet. Hver tredje dansker
bruger hver dag en tablet til at gå på nettet.
Af Morten Thomsen Højsgaard
DR bør få en
religionskorrespon
Programmer om tro og kirke på DR er i frit fald. Her er en stribe
forslag til igen at få flere seere i en tid, hvor tro og religion faktisk
optager store dele af befolkningen.
P
å papiret ser det ikke godt ud.
Seertallene rasler ned for flere
programmer på DR om kirke og tro.
Senest har vi fået tal for programmet DR
Kirken, som viser en tilbagegang fra 77.000
til 17.000 på bare syv år.
Den kirkelige kritik af DR ligger snublende nær. For slet ikke at tale om TV 2,
som har droppet alt, hvad der ligner kirkelige udsendelser.
Brug for konstruktive forslag
Men det er vigtigt, at dommen over de store public service-institutioner rammer rigtigt. Samtidig kan det være, at der i virkeligheden er mere brug for konstruktive forslag til forbedringer og nyskabelser end for
en forudsigelig kritik, der mest fremhæver
det negative.
For den lille og dybt engagerede redaktion, DR Tro, som producerer det meste af
de kirkelige stof på DR, må situationen i
denne tid være ærgerlig. Den prisbelønnede vært Anders Laugesen, som vi kender
fra P1-programmet Mennesker og Tro, har
fx fortsat høj klasse. Nyhedsjournalisten
16
Simon Ankjær Andersen leverede prægtig
public service i 2013 med sine klare udsendelser om folkekirkens økonomi.
Men trods disse og flere andre fortrinlige præstationer, så er stoffet om kirken og
troen vedvarende i modvind og på nedtur.
Det er synd og skam.
Stigende interesse for religion
For netop i disse år opleves ellers en stigende interesse for religiøse spørgsmål. Uafhængige analyser fra Gallup og YouGov
samt de danske værdiundersøgelser peger
ligefrem på, at kirkegangen herhjemme har
været let stigende i de to sidste årtier. I samme periode har Kristeligt Dagblad haft en
usædvanlig oplagsfremgang og redaktionel
succes med stof om tro og etik, samt liv og
sjæl.
Så det kan lade sig gøre at få tro og kirke
til at rime på fremgang og optur. Også hos
landets medieflagskibe. Hvis den øverste ledelse ønskede og understøttede vækst på
dette felt, så kunne det naturligvis ske.
Ved den seneste store omlægning af nyhedsudsendelserne på DR fik TV-Avisen en
stribe fag-korrespondenter, blandt andet inden for sundhed og økonomi. I en tid, hvor
tro optager stadig flere, og religion udgør
en vigtig del også af det internationale konfliktstof, ja, så trænger DR til at få en religionskorrespondent. Emnet og relevansen
er der, og DR kan såmænd hente folk i egne
rækker, der vil kunne udfylde rollen.
Underholdning er realistisk set kommet
for at blive. Konkurrencer trækker seere til
både på DR og hos TV 2. Hvorfor ikke lave
et helt nyt quiz-program om tro, kirke og
religion? Se imamen svare på spørgsmål
om jødedommen. Eller hvem bliver årets
mest vidende konfirmand? Hvis nogen vil
det, så kan det selvfølgelig lade sig gøre, og
et nyt program af denne type ville kunne
skabe nyt stof inden for de programkrav og
ønsker om folkelighed, der i forvejen findes.
Nye programtyper efterlyses
Danskerne er især optagede af tro og kirke
til de store højtider – advent, jul, påske, pinse, allehelgen. På disse tidspunkter vil det
være en god idé at skabe nye programtyper
14%
af danskerne har en Twitter-profil. Det er
en stigning på fem procent i forhold til
2012. Danmark er dog stadig en Facebooknation. Facebook bliver brugt af langt over halvdelen af danskerne og rammer bredt i alle aldersgrupper.
12%
af den samlede tv-sening foregår på nettet. Blandt unge er det næsten dobbelt så
meget. Efter blot et år på markedet er
Netflix blevet Danmarks sjettestørste tv-kanal målt på seertid.
Kanalen tegner sig for tre procent af den samlede sening.
Pressefoto: Leif Tuxen
dent
til landets største tv-kanaler, programmer,
som rammer hjertet i folkesjælen. Hvad sker
der, når halvanden million mennesker går
i kirke juleaften? Hvor kommer traditionen
med påskelammet, som flertallet spiser,
egentlig fra? Hvad sker der inde i hovederne på folk, når de til allehelgen mindes alle
de mennesker, der er døde i årets løb?
Giv svarene som på Discovery Channel.
Velproducerede dokumentarprogrammer,
som ser med menneskelige øjne på højtiderne, vil kunne samle familien Danmark
i bedste sendetid. Det er på én gang identifikation, aktualitet og relevans, fordi sagen
betyder så meget for mange.
Udsendelser med mange seere har i øvrigt som oftest faste værter, der brænder
igennem på skærmen. Programmerne med
de høje seertal er stramt producerede. Og
der laves meget reklame for dem.
Når nu virkeligheden for DR Kirken er
så udfordret, som den er, hvorfor så ikke
tænke med denne tv-strøm i stedet for imod.
Drop eksperimenterne. Skab genkendelighed. Ansæt en eller to præster med gennemslagskraft til at være seernes trygge holde-
Gode idéer, produktudvikling og bedre markedsføring kan få religionsstoffet tilbage i Danmarks
Radion. For danskerne er interesserede i religiøse spørgsål, mener Morten Thomsen Højsgaard.
punkt på prædikestolen. Hvad var der sket
med Billy Graham, hvis han skulle udskiftes efter en måned?
DR Kirken tilbage på DR1
Gør gudstjenesterne på tv kortere. Og lav
mere og bedre reklame for dem på andre
flader – også i alle de andre kirkelige medier, blade og magasiner.
Måske ville der til sidst være så mange
seere, at ledelsen ville flytte DR Kirken tilbage på hovedkanalen. For det er og bliver
jo selvfølgelig det helt afgørende: Toppen i
DR og på TV 2 har flyttet troen og kirken
hurtigere ud på et upåagtet sidespor, end
udviklingen i samfundet tilsiger. Men gode
idéer, produktudvikling og bedre markedsføring kan med støtte fra ledelsen selvfølgelig få religionsstoffet tilbage, hvor det hører hjemme. Hvis man vil.
Morten Thomsen Højsgaard er generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og cand.
mag. i kristendomshistorie og historie, samt
ph.d. i religionssociologi fra Københavns
Universitet. Han har være redaktør for kirke
og trosstoffet på Kristeligt Dagblad i en årrække.
Kirke & Medier • 1/2014
17
tema: et synligt kirkedanmark
Af Katrine V. Grytter
Kirken mangler
strategisk fokus
En ny undersøgelse blandt 113 kirkelige repræsentanter
viser, at det strategiske kommunikationsarbejde halter i
landets provstier og sogne.
M
anglende ressourcer til praktisk
kommunikationsarbejde. Det
er den største kommunikationsudfordring for landets provstier og sogne,
viser en ny undersøgelse fra PR-bureauet
Aspekta.
Det overrasker umiddelbart ikke. For det
første kan man altid kommunikere mere og
til flere, og derfor vil ressourcerne nok altid
Målsætninger i kirken
Ved ikke
Ja
Nej
40 procent har fastlagt en målsætning med
kommunikationsarbejdet. 53 procent har
ikke. Grafik: Aspekta.
18
være en knappe. For der har aldrig været
flere kommunikationskanaler at vælge mellem, flere budskaber som person at forholde sig til og et mere forskelligartet forbrugsmønster af medier at gennemskue som kommunikationsmedarbejder.
Mere end langtrukken
processnak
Netop derfor er det interessant at kun 52
procent i undersøgelsen svarer, at de arbejder ud fra en defineret kommunikationsstrategi. 43 procent svarer, at de ikke har en
kommunikationsstrategi.
En af grundene til at kommunikationsstrategien fravælges kan være en misforstået
opfattelse af, hvad det indebærer at udarbejde en strategi. Det behøver ikke inkludere
langtrukne interne samtale-processer, der i
bedste fald ender som fint formulerede hensigtserklæringer på en hylde, mener direktør
og kommunikationsrådgiver i Aspekta,
Michael Trinskjær, der står bag undersøgelsen ”Den kommunikerende kirke”.
En strategi hjælper
med at prioritere
- En god strategi giver fokus til at formulere de rigtige budskaber til de enkelte mål-
Om undersøgelsen
Undersøgelsen "Den kommunikerende kirke" er baseret på 113
kirkelige repræsentanters svar
på 25 spørgsmål i perioden november-december 2013. 52
procent repræsenterer sognekirkerne, efterfulgt af provstier
(46 procent) og stifter (12 procent). 5,45 procent definerer
sig selv som kommunikationsmedarbejdere.
grupper, og dermed opnå det bedste resultat. Hvad enten det er at fylde kirken til
højmessen, få flere besøgende på hjemmesiden eller at nå nye målgrupper via Facebook, forklarer Michael Trinskjær og fortsætter:
- En kommunikationsstrategi kan sagtens hjælpe pressede kommunikationsmedarbejdere, der ikke har tid nok til at kommunikere til alle.
Undersøgelsen viser også, at det kun er
40 procent, der har defineret en målsætning
med deres kommunikationsindsats.
Vigtigt at evaluere indsatsen
- Ud fra de eksempler, der er angivet i undersøgelsen, er de fleste målsætninger ikke
særlig præcise eller målbare i deres definition, siger Michael Trinskjær.
Det udfordrer yderligere målingen af effekten, som også kun foretages af 30 procent. Måling af kommunikation er et vigtigt
værktøj til at evaluere, om en kommunikationsaktivitet er indsatsen værd. Katrine V. Grytter er kommunikationsrådgiver ved Aspekta
tema: et synligt kirkedanmark
Af Svend Løbner
Ny bog gi’r
medietips til præster
Bogen ”Mediepræster” trækker på erfaringer fra Johannes Møllehave,
Sørine Gotfredsen, Karsten Nissen og mange flere. Bogen skal klæde
præster på til at agere i medierne.
V
Kort er godt
Præster skal ikke tro, at det er højskoleophold, de er kommet på.
- Når man skriver til avisen eller udtaler
sig til radioen, må man gøre det kort og
præcist, siger Peter Lodberg.
Præster skal være helt klar over, hvad deres hovedbudskab er. Jo mere forberedt man
er, jo mere fri er man også
til at være spontan, mener
Sørine Gotfredsen.
Og står man med et kirkebagland som er uigennemskueligt, er opgaven lige
dele oprydning og profilering af kirken.
- Inviterer man pressen
med til sit bryllup, inviterer man dem også med til sin skilsmisse,
smiler frikirkepræst Tonny Jacobsen.
Husk glæden
Når man snakker etik, kan man nemt komme til at fremstå sur og vred. Men humor
kan være en hjælp, fortæller Henrik Højlund.
- Man gør rigtig klogt i at bringe glæden
ind i det man skriver – også når man skriver reaktivt med vrede, sorg og frustration.
Præster må også gerne revidere deres
opfattelse, fortæller biskop Karsten Nissen,
der selv midt i en debat om vielse af homoseksuelle skiftede holdning:
- Man kan ikke forlange af mennesker,
at de skal mene det samme hele livet igennem, forklarer han.
tæller, hvad han og kirken lærte gennem
krisen: ydmyghed, gennemsigtighed og hurtig, præcis reaktion.
Sarah Auken fra Kokkedal Kirke bruger
events og sociale medier i kontakt med danskerne:
- Det er rigtig vigtigt at være kirke dér,
hvor mennesker er. Kirke er også meget den
indre kirke. Den kirke, hvor du går ind, når
du har brug for trøst. Bogen kan bestilles via hjemmesiden
www.medieakademi.dk.
Foto: Gitte Volsmann
is mig præsten, så
skal jeg vise jer mediestrategien! Det
sagde Clement Kjersgaard på
Kirkernes Mediedag i 2011 og
den sætning blev inspiration
til at skrive en bog med gode
råd til præster, der vil begå sig
i medierne.
”Mediepræster” er udgivet
af Kirkeligt Medieakademi og bygger på interviews med otte præster, som bruger en
bred vifte af moderne medier.
Der er en grundtone hos alle otte præster
fra Folkekirken, Den katolske Kirke og frikirkerne: Præster skal have noget på hjerte. Det
skal mærkes i artiklerne, høres i radioen og
ses på skærmen, at Gud, kristendom og kirke
betyder noget for dem. Og så skal det kommunikeres, så danskerne forstår budskabet:
- Det bedste man kan sige til mennesker
er: ”Hold dig til hverdagssproget!”, siger
Johannes Møllehave.
Lærte ydmyghed
Daniel Nørgaard befandt sig pludselig i en
mediestorm, da anklager om pædofili regnede ned over Den katolske Kirke. Han for-
Sørine Gotfredsen medvirker i bogen.
Kirke & Medier • 1/2014
19
kidsandmedia
Lærere fik inspiration til
mediedialog med børn
To workshops fik lærere til at diskutere dilemmaer i
elevers brug af Internet, Facebook og mobiltelefon.
Vidste du?
• At KLF, Kirke & Medier støtter kidsandmedia dk?
• At du som medlem af KLF kan få rabat
på medlemskab i kidsandmedia dk? Skriv
til info@klf.dk for nærmere information.
• At kidsandmedia dk har holdt foredrag
og skabt dialog blandt omkring 1000
forældre, lærere og pædagoger over
hele Danmark i 2013?
• At du også kan bestille et foredrag ved
kidsandmedia dk – alle deltagere får en
gratis forældreværktøjskasse med
hjem. Ring 87 26 35 36 for nærmere
information.
• At kidsandmedia dk’s nyhedsbrev
modtages af omkring 1000 modtagere
hver eneste måned?
• At du helt gratis kan tilmelde dig kidsandmedia dk’s nyhedsbrev på www.
kidsandmedia.dk?
H
vordan forholder vi voksne os til børnenes medieliv, og hvordan skaber vi en god dialog?
Sådan lød introen til kidsandmedia dk’s workshop ved
Foreningen for Kristne Friskolers samling i Odense Congress Center i januar. Lærere, bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere fra kristne friskoler var mødt op fra hele landet.
80 på workshops
Dagen var spækket med spændende workshops, fælles program og forskellige stande. Der var 930 deltagere på dagen, og ca. 80 af dem var tilmeldt kidsandmedia dk’s to workshops om børns brug af digitale medier.
Workshoppen havde kæmpe succes og satte dialog i gang blandt lærere fra hele landet omkring dilemmaer som: ”Skal man have filter på skolen?”, ”Skal jeg være venner med mine elever på Facebook?” og ”Hvordan
skaber jeg en god dialog med mine elever om medierne?”.
Modtog værktøjskasse
20
foto: FKF
Alle deltagere i workshoppen fik en forældreværktøjskasse med hjem med
kidsandmedia dk’s håndbog Digital Barndom og medlemsblad Familiemagasinet, samt anden spændende information.
Maja Schurmann, projektleder i kidsandmedia dk, holdt de to workshops,
mens Malene – en af kidsandmedia dk’s
kompetente foredragsholdere – stod på
standen og gav folk et godt indblik i kidsandmedia dk’s arbejde og spændende
materiale med en levende snak.
Der var mange besøgende på standen.
- Folk er glade for at høre, at der findes en organisation som kidsandmedia
dk til at guide forældre og andre voksne
i børn og medier, fortæller Maja Schurmann.
Der var livlig debat ved de mange workshops på FKF-dagen i Odense.
Foto: DR
Analyseseminar
Jo bedre fornemmelse vi får for holdningerne,
jo bedre kan vi bruge inputtet, siger lytter- og
seerredaktør Jacob Mollerup.
Af Svend Løbner
Indberetninger fra KLF’s
medlemmer holder Danmarks
Radio på sporet, fortæller
lytter- og seerredaktør Jacob
Mollerup. Han medvirker på et
analyseseminar den 22. marts.
DR sætter pris på
reaktioner fra KLF
D
et har stor betydning, at KLF, Kirke & Medier henvender sig til Danmarks Radio med ros og ris. Det
er en sikkerhed for at public service mediet
holder sig på sporet.
Det fortæller Jacob Mollerup, der er lytternes og seernes redaktør i DR. Lødige og
kvalificerede holdninger er meget værdifulde, siger han.
Signaler er værdifulde
Jacob Mollerup medvirker på et analyseseminar, som KLF, Kirke & Medier indbyder
til lørdag den 22. marts i Fredericia.
- Jeg ville ønske, at der var mange flere
organisationer, som havde KLF’s seriøsitet
og arbejdsform. Jeg har stor respekt for det
arbejde, der laves og for de diskussioner,
der føres, fortæller Jacob Mollerup og tilføjer:
- Når det fungerer bedst, er jeres hen-
vendelser en sikkerhed for arbejdet i huset
her. Vi ved, at vi vil høre fra jer, hvis der er
væsentlige problemer.
Analyseseminar
KLF, Kirke & Mediers analyseseminar finder sted lørdag den
22. marts kl. 9.30 – 15.30 på
Fredericia Sømandshjem, Treldevej 99 i Fredericia. Foruden
Jacob Mollerup medvirker tidligere medieforsker Erik Nordahl
Svendsen og KLF’s generalsekretær Mikael Arendt Laursen.
Det koster 250 kroner at deltage.
Programmet kan hentes på
klf.dk/analyse eller fremsendes
ved henvendelse til landskontoret.
Sundt for DR
Intern ombudsmand
Jacob Mollerup glæder sig til analyseseminaret, der skal give KLF’s medlemmer redskaber til at analysere og vurdere udsendelser fra DR.
- Jo bedre fornemmelse vi får for holdningerne, jo bedre kan vi bruge inputtet, siger han og fortæller at han allerede har haft
lejlighed til at læse indberetninger fra KLF’s
medlemmer.
- Det at kunne læse flere hundrede rapporter med en vis lødighed er meget nyttigt. Det er sundt for DR at få disse input.
Det ville være herligt, hvis KLF kunne give
sin viden og sit knowhow videre til andre
organisationer. Jeres henvendelser er et godt
bidrag til debatten, siger han.
DR får omkring 300.000 henvendelser om
året. Han er ansat af DR’s bestyrelse for at sikre, at mediehuset lever op til sine etiske løfter
og behandler alvorlige klager seriøst.
- Jeg har mandat til at tage sager op på ny
og gå tilbage til redaktionen eller generaldirektøren og sige: ”Det her bør I tage op!”
Det er en kontrolfunktion, der skal fange
sager, inden de vokser sig store. Man kan
kalde mig en intern ombudsmand, hvis det
skal være fint, siger han. Læs mere om Jacob Mollerup på
www.klf.dk/blad
Følg med i hans arbejde på
www.dr.dk/etik.
Kirke & Medier • 1/2014
21
KALENDER
Distrikt 3 – Limfjord
Forårsmøde og generalforsamling
i KLF, Hedensted den 5. marts kl.
19.30 i Hedensted Kirkecenter
Generalforsamling i KLF, Thyholm
den 26. marts 2014 kl. 19.30 i Thyholm Kirkecenter.
Generalforsamling i distriktet den
12. marts kl. 19.30i Konfirmandhuset i Øster Snede
Distrikt 4 – Nordvestjysk
Forårsmøde og generalforsamling
i KLF, Vejle by og omegn den 12. april
kl. 14 i Bakkelyparken 51 i Vejle
Årsmøde og generalforsamling i
KLF, Holstebro og omegn den 17.
marts 2014 kl. 19.30 i Mejdal Kirke
Distrikt 5 – Midtjylland
Generalforsamling i KLF, Karup den
5. marts kl. 19.30i Karup Missionshus
Distrikt 6 – Randers-Djursland
Årsmøde og generalforsamling i
KLF, Grenå og Omegn den 10. marts
kl. 19.30 i Sognegården i Grenå
Årsmøde og generalforsamling i distriktet den 26. marts kl. 19.30 i
Gjerlev Missionshus
Distrikt 9 – Vestjysk
Generalforsamling i KLF, Skjern-Stauning den 19. marts 2014 kl. 19.30
i LM’s Missionshus i Skjern
Distrikt 10 – Sydvestjysk
Årsmøde og generalforsamling i
KLF, Varde og Omegn den 27. februar kl. 19.30
Forårsmøde og generalforsamling
i distriktet den 11. marts 2014 kl.
19.30 i Helle Hallen
Distrikt 12 – Sønderjylland
Årsmøde og generalforsamling i distriktet den 17. marts 2014 kl. 19.30
i Bolderslev Missionshus
Årsmøde og generalforsamling i
KLF, Haderslev den 27. marts 2014
kl. 19 i missionshuset Ansgar i
Haderslev
KLF Haderslev arrangerer tur til TV
Syd den 9. april 2014. Tilmelding
senest den 1. marts 2014 til Thea
Sørensen på 41 57 10 07.
KLF Toftlund og Omegn arrangerer
tur til TV Syd den 28. april 2014.
Tilmelding senest 20. marts 2014
til Lars-Peter Melchiorsen på
20 13 89 54
Distrikt 14 – Vestsjælland
Forårsmøde og generalforsamling
i KLF, Høng-Reerslev-Ruds VedbyGørlev den 27. marts kl. 19.30 i Høng
Missionshus
Find flere detaljer og arrangementer på www.klf.dk/kalender.
Distrikt 11 – Sydøstjysk
FASTE PROGRAMMER I RADIO OG TV
Morgenandagten på DR K og P2 DAB
Højmesse på P1
Mandag-lørdag kl. 8.05 - 8.23
Søndage og helligdage kl. 10
Før søndagen på DR K
Mennesker og tro på P1
Lørdage kl. 19.45
Onsdag kl. 11.33
Genudsendes søndag kl. 8.03, 19.33
og 00.30 på digital radio
DR Kirken på DR K
Søndage kl. 14
Genudsendes mandag og lørdag på
DR K lige efter Morgenandagten
Tirsdag kl. 11.30
radiogudstjenester
Højmesse
Højmessen sendes fra kl. 9.55 til 11.05 på P1 medmindre andet er nævnt
Dato
Dag i kirkeåret
Sted
Prædikant
Søndag den 2/2
4. søndag efter
Vejleby kirke
Jesper Bacher,
Sidste søndag efter
Nørrevangskirke,
Thomas Olsson
helligtrekonger
Slagelse
Søndag septuagesima
Aalborg Citykirke
Dan Sørensen
helligtrekonger
Søndag den 9/2
Søndag den 16/2
Søndag den 23/2
Søndag seksagesima
Hirtshals Kirke
Bjarne Hougaard
Søndag den 2/3
Fastelavns søndag
Vejlby Kirke, Aarhus
Lena Kjems
Søndag den 9/3
Ortodoks gudstjeneste
Vor Frue Kirke,
Poul Sebbelov
Aarhus
Søndag den 16/3
2. søndag i fasten
Ribe Domkirke
Elisabeth Dons
Christensen
Søndag den 23/3
3. søndag i fasten
Christianskirken
Iben Vinther
- den danske kirke i
Nordestgaard
Berlin
Søndag den 30/3
Midfaste søndag
Herning Kirke
Jens Moesgård
Nielsen Søndag den 6/4
Årsmøde i KLF, Lunderskov den 26.
februar kl. 19.30 i menighedshuset
Kobbelhaven i Lunderskov
Religionsrapport på P1
Mariæ bebudelses dag
Brorsons kirke
Nicolaj Stubbe
Hørlyck
Søndag den 13/4
Palmesøndag
Silkeborg kirke
Leif Kristiansen
Torsdag den 17/4
Skærtorsdag
Frederiksborg
Birgitte Grøn
Slotskrirke
Fredag den 18/4
DIN GAVE NYTTER
Tak til alle, der støtter KLF, Kirke &
Medier. I er med til at sikre, at vi kan
holde et højt aktivitetsniveau i foreningen og være en relevant dialogpartner for medierne.
Er du ikke medlem endnu, kan du hurtigt blive det og sammen med os arbejde for, at kristendom og god etik
stadig præger mediebilledet. Skriv til
os på info@klf.dk.
Målet var:
550.000 kr.
Her nåede vi til:
494.169 kr.
Gaver til KLF, Kirke & Medier er fradragsberettigede. Oplys blot cpr. nr.
Søndag den 20/4
Mandag den 21/4
Langfredag
Påskedag
2. påskedag
Frederiksborg
Henrik Winther
Slotskrirke
Nielsen
Frederiksborg
Jørgen
Slotskrirke
Christensen
Frederiksborg
Ida Secher
Slotskrirke
Mandag den 21/4
2. påskedag
(kl. 16.03 til 17.00)
Vor Frue Kirke i
Ny grønlandsk
Aarhus
præst i Aarhus
Gerda Gadegaard
Søndag den 27/4
1. søndag efter påske
Toftlund Kirke
Søndag den 4/5
2. søndag efter påske
Ulfkær Kirke
Gitte Elisabeth
Søndag den 11/5
3. søndag efter påske
Treenighedskirken
Charlotte Thea
Melchiorsen
Hansen
Gade
Der tages forbehold for ændringer.
Se www.klf.dk/radio for mere information om gudstjenesterne.
22
Af generalsekretær Mikael Arendt Laursen
Ny struktur frigør
energi til mediedialog
Mere aktivitet, dynamik og samarbejde lokalt og på kryds og
tværs. Det er visionen bag en ny struktur for KLF, Kirke & Medier.
K
LF, Kirke & Medier arbejder for, at
kirke og kristendom får en naturlig del af sendefladen i radio og på
tv. Og for at medierne tager etik og menneskeværd alvorligt.
Derfor er vi i løbende dialog med
Danmarks Radio, TV 2, Radio 24syv og flere kommercielle mediehuse. Derfor er vi
repræsenteret i DR’s og TV 2’s regionale
fora. Og derfor sender vi en lind strøm af
debatindlæg til aviserne.
En verden i forandring
Teams efter interesse
De nye teams sammensættes af mennesker
med særlige interesser inden for de områder, som KLF arbejder med. Det kan være
analyseteams, presseteams, eventteams osv.,
ligesom der kan oprettes teams tilknyttet en
bestemt by - fx Team Grindsted.
Vi vil præsentere hele den nye struktur grundigt på vores hjemmeside og lægger også
vores forslag til vedtægter for landsforening
og netværk ud. Mange brænder for at være
en del af KLF. Den nye struktur vil gøre det
nemmere for nye at tage ansvar for vores
medier.
Landsmøde 2014
Lørdag den 4. oktober 2014 afholder KLF, Kirke & Medier landsmøde i Strib. Temaet for dagen er
”KLF – én forening”.
Under generalforsamlingen vil
forslag til den nye struktur
blandt andet blive diskuteret og
sendt til afstemning. Om aftenen
er der festtale og musikalsk indslag.
Læs mere om landsmødet i næste nummer af ”Kirke & Medier”,
som udkommer i starten af maj.
Og læs forslag til vedtægter på
www.klf.dk/struktur.
Kirke & Medier • 1/2014
Foto: KLF
Verden omkring os forandrer sig hele tiden.
Derfor er det nødvendigt, at vi som organisation også er villige til at tilpasse os. Det
handler, populært sagt, om at få mest muligt formål for pengene.
I efteråret 2012 begyndte jeg så småt at
fortælle om en ny struktur, som var mit bud
på vejen frem for KLF. Den blev præsenteret i skitseform på en række visionsmøder
rundt omkring i landet. Den blev diskuteret, og på baggrund af tilbagemeldingerne,
satte vi et nyt organisatorisk udvalg til at
definere et KLF, som kan give os det bedst
mulige fundament for at fortsætte dialogarbejdet med medierne i årene fremover.
På repræsentantskabsmødet i november
2013 blev den nye struktur fremlagt og debatteret, og man blev enige om at anbefale
resultatet af anstrengelserne, så de nye vedtægter kan komme til afstemning på landsmødet i oktober 2014.
Drømmen med den nye struktur er enkel.
Vi vil fremme det lokale arbejde, så ressourcerne bruges på aktiviteter og ikke på ad-
ministration. Vi vil skabe det bedst
mulige fundament for at så mange
medlemmer som muligt kan være
med til at sætte KLF’s sag på dagsordenen både lokalt og nationalt.
Og hvordan skal det så ske?
Kort fortalt vil landet blive inddelt i
20-25 netværk som afløser de nuværende distrikter. I hvert netværk vælges
en bestyrelse, der bliver bindeleddet til
landsarbejdet. Netværket er ansvarligt
for administration, økonomi og den overordnede styring af det lokale arbejde.
Under hvert enkelt netværk oprettes der
en række teams. Det er i disse teams, at det
konkrete KLF-arbejde kommer til at udfolde
sig, som det hidtil har gjort i lokalforeningerne. Fordelen ved de nye teams er, at de ikke
længere er bundet op på generalforsamlinger,
valg af bestyrelser og administration af medlemmer og økonomi. Det frigør tid og energi til dialog og debat lokalt og regionalt.
23
Klumme
Træd
varsomt
i spinatbedet
Man kan komme galt af sted
med kirkesproget. Ords
betydning afhænger nemlig
af kultur, tid og miljø.
Af Svend Løbner
CE
N
KONKURRE
t.
e en ny masko
KLF skal hav
at
l
og god ti
Er du kreativ
ål
ke KLF’s form
tegne og tæn
så
d i en figur,
og værdier in
rrencen.
deltag i konku
t
klf.dk/masko
Læs mere på
P
å en kristen konference så jeg en ung mand med en t-shirt,
som havde påskriften Gal. 5:22. ”Jeg håber ikke udenforstående tror, han er gal”, tænkte jeg. Indviede vil vide, at
koden henviser til apostlen Paulus’ brev til Galaterne, kapitel 5,
vers 22, hvor der står: ”Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred…”
Eksemplet viser, at man kan komme grueligt galt af sted med
kirkekoderne. Præcis som hvis man oversætter for direkte fra et
sprog til et andet.
Når vi herhjemme læser et skilt med teksten ”Gør det selv!”
kommer vi til at tænke på særligt billige køkkener, der leveres
som samlesæt. Den hyggelige formulering appellerer til manden, der vil imponere sin kone som handyman!
Det engelske ”Do it yourself!” er straks mere brysk. Ligesom
hvis vi på dansk siger: ”Det kan du selv gøre!” Og på swahili er
misforståelsen total, hvis du siger ”Ujusaidie mwenyewe!”. For
godt nok betyder det: ”Hjælp dig selv!”. Men i Tanzania bruges
formuleringen om at gå på toilettet.
Ord ændrer også betydning over tid. i 70’erne var jeg med til
at udgive en gadeavis ved navn TRO. Det var der ikke noget odiøst i. Men da den såkaldte fremgangsteologi holdt sit indtog i
1990’erne, og tro blev en præstation for at opnå Guds velsignelse, blev det umuligt at bruge ordet. I dag er det igen legitimt at
bruge ordet tro om menneskers personlige gudsforhold.
Når kirken vil præsentere det kristne budskab er det uhyre
vigtigt at tale i et sprog, som modtagerne forstår. Kulturer danner medbetydninger, som farver ordene og med tiden langsomt
ændrer deres egenbetydning. Ja, selv i samme kultur på samme
tid kan ord opfattes forskelligt i forskellige miljøer. Nogle biskopper viger tilbage for at bruge ordet ”mission”. Men virksomheder er ikke blege for at bruge ordet om deres formål.
Andre ord efterlader blot et stort spørgsmålstegn. Når kirkefolk fortæller, at de synger lovsange, kan udenforstående tænke,
om det mod en Jyske Lov, de skal synge om. Er kirkegængeren
noget i retning af en søvngænger? Er kirkeskibet egnet til at sejle på havet? Hvordan lyder det når præstekraver pibes?
Træd varsomt blandt sprogblomsterne. Man kan så nemt
komme til at træde i spinaten!