Søndag 5. januar 2014 POLITIKEN Kultur 7 Siden er redigeret/layoutet af: Søren Hansen/Kaspar Busch Sherlock er tilbage, og denne gang vanker der en dansk superskurk Siden Sherlock Holmes hoppede ud fra en bygning for to år siden, har fans spekuleret på, hvad der mon skete med verdens skarpeste detektiv i BBC’s moderne udgave. Svaret er ikke helt ligetil. tv-serie interview LONE THEILS, KORRESPONDENT, LONDON S q q BLÅ BOG DORTHE NORS Forfatter. Født i 1970 i Herning. Kandidateksamen i 1999 fra Århus Universitet, hvor hun studerede nordisk litteratur og kunsthistorie. Debuterede i 2001 med romanen ’Soul’. Har siden fået udgivet romanerne ’Stormesteren’, ’Ann Lie’ og kortromanen ’Dage’. I 2008 udkom novellesamlingen ’Kantslag’, som nu udgives i USA. Hendes seneste roman på dansk er ’Minna mangler et øvelokale’ fra marts 2013. Dorthe Nors fik i 2011 Statens Kunstfonds treårige stipendium. Oversætter ved siden af sit arbejde som forfatter norsk og svensk litteratur, bl.a. bøger af Johan Theorin. Tranlampe »For mig har det været utrolig sjovt at være med til, fordi det hele er gået let. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle slå mine slag i USA, men pludselig åbner døren sig. Ikke bare lidt, men på en surrealistisk stor skala, og det er nok once in a lifetime for mig«. Hvorfor det? »Fordi jeg er sådan en jysk tranlampe, der er meget realistisk. I februar skal jeg til New York og læse op ved et arrangement sammen med A.M. Homes og Fiona Maazel, så jeg skal bare nyde det, mens det sker, for ellers risikerer jeg at blive en sur og bitter, gammel kælling, når de fjerner den røde løber og det bliver hverdag igen«. Allerede nu fornemmer Dorthe Nors dog, at noget er afgørende ændret på grund af begivenhederne i USA. »Jeg kan allerede mærke, at det har givet et løft til mit arbejde herhjemme. Jeg er ikke typen, der bliver inviteret til ret mange litteraturfestivaler, for den slags kræver et netværk, jeg ikke har, men nu er jeg for eksempel blevet inviteret til den norske litteraturfestival i Lillehammer. HJEM TIL JYLLAND. Efter det forgæves forsøg på at blive en del af det litterære miljø i hovedstaden besluttede Dorthe Nors sig for at slå sig ned uden for Viborg. Foto: Ditte Lysgaard Holm Engang var der en, som sagde til mig, at jeg aldrig ville komme ind i det litterære netværk, og da tænkte jeg, at det da ikke kunne passe, for man skulle vel bedømmes på det, man kan. I dag er jeg nok enig med Peter Seeberg i, at man lige så godt kan tage tilbage til Dollerup og så i øvrigt være glad for nogle andre ting end at være en del af et københavnsk netværk. Men jeg kan nu godt mærke, at udgivelserne i USA har fået folk til at ændre udsynet. Og ændre deres syn på mig«. Ændrer din succes i USA noget, i forhold til hvordan du ser på udviklingen af dit eget forfatterskab? »Jeg ville lyve, hvis jeg sagde nej. Lige nu er jeg i en proces, hvor jeg har fået en svensk litterær agent, og så står man jo i en situation, hvor det også for agenten er en fordel, hvis man skriver noget, de kan præsentere ude i verden. Men uanset om jeg får en agent, kommer jeg ikke til at give køb på kvaliteten af det, jeg skriver. Jeg kommer hverken til at skrive Pulp Fiction eller Jussi 3 eller noget lignende. Det bliver stadig literary fiction«. Da ’Kantslag’ udkom på dansk, skrev vores anmelder, at din udvikling var omvendt af det gængse. Dine bøger blev tyndere og tyndere? »Ja, men til gengæld er de blevet mere præcise. En af de anmeldelser, der er på vej på amerikansk, siger, at jeg på to sider er i stand til at bygge karakterer op og afvikle dem på en plads, som andre bruger en hel roman på. Nu vil jeg gerne gøre mine bøger lidt tykkere igen, men jeg kommer nok ikke op på de godt 300 sider, jeg begyndte med i debutromanen ’Soul’. Hvis jeg fik den tilbage, kunne jeg nok godt gøre den 150 sider kortere med lidt fedtsugning«, siger Dorthe Nors. carsten.andersen@pol.dk teven Moffat ser ud over forsamlingen, der er mødt op i biografen på British Film Institute denne eftermiddag i London. Vi er en lille privilegeret skare, der har fået lov til at sno os uden om hundredvis af teenagere i deer-stalker hatte, der som minidetektiver har opsnuset, at Benedict Cumberbatch er i bygningen. Vi sidder nu og venter på at se det nyeste afsnit af BBC’s moderne genfortolkning af sir Arthur Conan Doyles mesterdetektiv fra 1854. Men privilegier koster. Og i det her tilfælde diskretion og evnen til at holde mund. For om lidt vil vi endelig, efter to års endeløse spekulationer på sociale medier og gætværk i pressen, få svaret på, hvad der virkelig skete, da Sherlock Holmes tilsyneladende kastede sig i døBaker Street er den fra en bygning lukket ned. Der i London. »Vil I ikke nok loer gået to år, og ve på tro og ære, at han er kommet I ikke vil ødelægge videre med sit det for de mange fans, og lade være liv. Hvad for et med at røbe løsninliv? Jeg har jo gen på mysteriet«, været væk spørger Steven Replikskifte Moffat, der som fra ’Sherlock’ manuskriptforfatter er en af hovedkræfterne bag den succesfulde opdatering, der er blevet et tv-hit i store dele af verden. Det er med andre ord begrænset, hvad denne artikel kan røbe af handlingen i de tre nye afsnit, der rammer danske tvskærme i aften. Det står klart, at Sherlock Holmes overlever, og det står også klart, at det bliver lidt af en mundfuld at sluge for den dybt sørgende Watson spillet af Martin Freeman. Som han siger i serien om Sherlocks forsvindingsnummer, og hvordan det lykkedes for ham i omkring to år at få det meste af verden til at tro, at han var død. Uden at fortælle det til sin nærmeste makker. »Jeg er ligeglad med, hvordan du gjorde det. Jeg vil vide, hvorfor du gjorde det«, raser Watson. »Man kan sige, at det er en situation, som Watson må kæmpe med i nogen grad«, medgiver Martin Freeman, der sammen med Benedict Cumberbatch er dukket op for at give sit besyv med om den nye serie. Seriens hovedperson nikker alvorligt. »Det er en ny Sherlock, der vender tilbage fra de døde. Han er på mange måder mere utilpasset. Skal kæmpe mere for at finde sin plads i London. Det er måske ikke så let at finde tilbage til sin hverdag på Baker Street, som han havde forestillet sig«, siger Benedict Cumberbatch. Som da Sherlocks bror Mycroft forsøger at forberede Sherlock på, at det formentlig ikke bliver så ligetil at fortsætte i Baker Street. »Det er lukket ned. Der er gået to år, og han er kommet videre med sit liv«, forklarer Mycroft. »Hvad for et liv? Jeg har jo været væk«, svarer en indigneret Sherlock. Den danske skurk For danske seere bliver der også en særlig bonus i form af den danske skuespiller Lars Mikkelsen, der optræder i et afsnit som superskurken Charles Augustus Magnussen. Allerede i første afsnit får vi et lille glimt af, at der er skumle problemer forude, men det er først i andet afsnit, at den danske superskurk virkelig kommer til sin ret. »Jeg blev kontaktet af BBC, fordi de ville have en skurk med skandinaviske rødder. Og det sagde jeg selvfølgelig ja til«, siger Lars Mikkelsen, der har vakt en del bevågenhed i Storbritannien efter sin medvirken i både ’Forbrydelsen’ og senere ’Borgen’, der begge er store tv-hits blandt bri- tiske seere. Også Lars Mikkelsen er under strenge ordrer om ikke at tale for meget om, hvad hans rolle foretager sig i serien, eller hvordan handlingen i øvrigt kommer til at udspille sig. Men han siger, at han mødte frem til optagelserne den første dag »med en vis q q FAKTA SHERLOCK Den første sæson på tre episoder blev sendt i 2010. To år senere kom 2. sæson, og nu er BBC klar med 3. sæson, der i Danmark bliver vist på DR 3, første afsnit i aften. Benedict Cumberbatch (Sherlock Holmes) og Martin Freeman (John Watson) har begge bekræftet, at der også kommer en 4. sæson. Serien har fået en række priser, blandt andet en Bafta for bedste dramaserie, og er blevet solgt til det meste af verden. ærefrygt. Det er ikke, fordi budgetterne er så meget anderledes. Det handler mere om, hvordan man forsøger at løse ting, hvilke visioner man har. At man vælger andre kameravinkler, og at der er mere tid til at arbejde med finesserne. Det er vidunderligt at arbejde på den måde«, siger Lars Mikkelsen, der også kan røbe, at skurken har fået lov til at filme på en del meget fine locations. GENOPSTANDELSE. Lars Mikkelsen Uventet succes måske til tider ville have svært ved at genkende den detektiv, han skabte, som kørte rundt i et tåget London i drosker, mens han igen og igen viste sig at være klogere end stort set alle andre. Den moderne Sherlock kalder ikke engang Watson for Watson, men er på fornavn med sin makker. Han kommunikerer mest per mobiltelefon, og han er ikke bleg for at tvangsrekvirere en motorcykel i en presset situation, hvor tiden er af yderste vigtighed. »Det var en balancegang at bevare respekten for essensen af Sherlock Holmes og samtidig opdatere ham på en måde, der rammer moderne seere. Vi føler, at vi er lykkedes med det«, siger Steven Moffat. Steven Moffat, der blandt andet også står bag manuskripter til BBC’s Dr. Who-serie, siger, at han aldrig havde troet, at den opdaterede ’Sherlock’ ville have fået så omfattende succes i hverken Storbritannien eller globalt. »Vi havde regnet med vel en slags kulthit med 3 millioner seere, hvis det gik højt«, siger han. Da første afsnit af, hvad der nu er den tredje sæson af ’Sherlock’, blev vist i Storbritannien, var der 9,2 millioner seere. Seere fra hele verden har taget den berømte detektiv til sig, så det nu anses for at være en af BBC’s mest succesfulde serier nogen sinde. Og det selv om sir Arthur Conan Doyle spiller skurk i første afsnit af 3. sæson af BBC’s serie ’Sherlock’, der sendes på DR 3 i aften. Nederst Benedict Cumberbatch som Sherlock Holmes og siddende Martin Freeman som John Watson. Foto: Hartswood Films/Robert Viglasky lone.theils@pol.dk