Hvis du brænder for at skabe gode oplevelser, har vi lige jobbet til dig Jysk Fynske Medier søger to kolleger til Eventog Oplevelsesafdelingen Jysk Fynske Mediers Event- og Oplevelsesafdeling har en vigtig mission: Vi skaber gode og unikke oplevelser for vore læsere, lyttere og annoncører i form af events, rejser, busture, koncerter, foredrag, messer og meget andet. Lige nu er vi 10 kreative kolleger fordelt på 4 kontorer i vores dækningsområde. Og nu søger vi to energiske kolleger mere: En til Horsens/Vejle og en til Esbjerg. Om jobbet: Alsidigt job med mange sjove og udfordrende arbejdsopgaver: • Udtænke nye events og arrangementer sammen med dine kolleger • Styre projekter igennem fra idé til virkelighed • Samarbejde med rejsebureauer og busselskaber • Udarbejde budgetter for events og arrangementer • Deltage i møder med interne og eksterne samarbejdspartnere • Booke kunstnere, foredragsholdere mv. • Forhandle med leverandører • Samarbejde med Marketing om markedsføring af arrangementer • Synliggøre arrangementer i nyhedsbreve mv. • Deltage i informationsmøder forud for læserrejser • Deltage ved events, koncerter, messer, foredrag og lign. • Byde velkommen og optræde som vært ved arrangementer Om dig: • Du skal være kreativ og god til at få nye idéer • Du skal være humørfyldt, imødekommende og udadvendt • Du er ansvarsbevidst, selvstændig og en god teamplayer • Du skal være en stærk organisator og god til at holde mange bolde i luften • Du er god til at kommunikere, både internt og eksternt • Du skal være frisk på at stille dig op på en scene og styre slagets gang • Du er god til at netværke Rent praktisk: Lønnen matcher udfordringerne. Du skal være klar på at arbejde på skæve arbejdstider. Du får frie rammer og absolut gode udviklingsmuligheder. Startdato er 1. februar (men vi venter gerne på den rigtige). Ansøgning: Send ansøgning, CV og foto med emnefeltet ”Event medarbejder” til job@jfmedier.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ulla Kamp Knudsen, på ukk@jfmedier.dk og tlf. 25 28 90 31 eller Frank Rahn på fra@jfmedier.dk og tlf. 20 60 45 04. Husk at skrive om du søger Horsens/Vejle eller Esbjerg. Ansøgningsfrist er senest den 18. januar 2016. Vi indkalder løbende til samtaler indtil den rigtige kandidat er fundet. Dalbygade 40 · 6000 Kolding Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier. Det nye mediehus er landets tredjestørste med en budgetteret omsætning på 1,6 milliarder kroner og omkring 1400 medarbejdere. Koncernen udgiver 6 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 386.000 og på en gennemsnitlig søndag på 337.000. Hertil kommer 47 ugeaviser med et samlet oplag på mere end 1,1 millioner eksemplarer, ligesom koncernen ejer 5 lokalradioer med et gennemsnitligt ugentligt lyttertal på mere end 500.000. Hertil kommer en bred palet af digitale medier med mere end 1,2 million brugere og mere end 88 millioner sidevisninger. Endelig ejer Jysk Fynske Medier distributionsselskaber, et reklamebureau, et webbureau, grafiske virksomheder, trykkerier, filmselskaber og andre medierelaterede virksomheder.
© Copyright 2024