Indsatskatalog sygeplejeydelser
Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 11.05.2015 Center for Sundhed og Omsorg 1 Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina Zøllner, Christina Ekstrand Olsen, Kristin Eliassen, Tina Bertelsen. Udarbejdet på baggrund af fælles indsatskatalog fra KL. Helsingør Oktober 2014 Redigeret og bearbejdet af Udviklingssygeplejerske Eva Sneum Faglig og indholdsmæssig support: Hanne Hoff-Jessen Godkendt i Driftslederforum, Center for Sundhed og Omsorg, Januar 2015 Godkendt af Socialudvalget 5.5.2015 Senest revideret 11.05.2015 2 Indhold Forord ................................................................................................................................................................ 4 Formålet med indsatskataloget ......................................................................................................................... 5 Begrebsafklaring ................................................................................................................................................ 5 Indsatskatalogets opbygning og anvendelse ..................................................................................................... 6 Målgruppe for modtagelse af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser: ............................................................. 7 Indsatskatalog med faglige beskrivelser............................................................................................................ 8 0. Udredning og opfølgning ........................................................................................................................... 8 1. Funktionsniveau ...................................................................................................................................... 11 2. Bevægeapparatet .................................................................................................................................... 12 3. Ernæring .................................................................................................................................................. 13 4A. Hud og slimhinder – sår......................................................................................................................... 18 4B. Hud og slimhinder – personlig pleje ...................................................................................................... 23 5. Kommunikation ....................................................................................................................................... 24 6. Psykosociale forhold ................................................................................................................................ 25 9. Smerte og sanseindtryk ........................................................................................................................... 30 10. Søvn og hvile .......................................................................................................................................... 31 11. Viden og udvikling ................................................................................................................................. 31 12. Udskillelse af affaldsstoffer ................................................................................................................... 34 13. Medicinhåndtering ................................................................................................................................ 38 Øvrige opgaver: ............................................................................................................................................... 42 Rammer og krav. ............................................................................................................................................. 43 Love og retningslinjer .................................................................................................................................. 43 Lovgrundlag for sundhedslovsydelser ......................................................................................................... 43 Informeret samtykke ....................................................................................................................................... 43 Overdragelse af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser (Delegering) .............................................................. 43 Dokumentation ................................................................................................................................................ 43 Klagevejledning ............................................................................................................................................... 44 Rammerne for sygeplejeindsatser............................................................................................................... 44 Opfølgning og koordinering............................................................................................................................. 45 Kompetencekrav til medarbejderne ................................................................................................................ 45 Krav til leverandøren ....................................................................................................................................... 45 Krav til borgeren .............................................................................................................................................. 46 Betaling............................................................................................................................................................ 46 Krav til dokumentation og observation ........................................................................................................... 46 Pædagogisk indsats ......................................................................................................................................... 46 Leverencesikkerhed ......................................................................................................................................... 46 Akutbesøg, nødkald og ekstratid ..................................................................................................................... 46 Leverandør af indsatser ................................................................................................................................... 46 Kvalitetsmål og opfølgning .............................................................................................................................. 46 Indsatskataloget .............................................................................................................................................. 47 Skelnen mellem indsatser efter serviceloven og sundhedsloven ..................................................................... 47 Kilder ................................................................................................................................................................ 47 Links ................................................................................................................................................................. 47 3 Forord Kommunerne oplever, og vil også i de kommende år opleve, et betydeligt pres på hjemmesygeplejen. Der vil komme flere, nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver ud i kommunerne. Det vil medføre et øget behov for at kunne følge udviklingen i sygeplejeindsatserne samt at kunne arbejde strategisk og målrettet med prioritering af indsatserne. Til brug for en bedre dokumentation af sygeplejeindsatser, har 45 kommuner udarbejdet et fællesindsatskatalog som et produkt fra KL’s Partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygepleje. Indsatskataloget er et væsentligt element i at sikre, at kommunerne får nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematiske data på både nationalt og lokalt niveau. Helsingør Kommune har deltaget i KL`s Partnerskabsprojekt og hilser det velkommen at få bedre mulighed for at synliggøre og dokumentere de sygeplejefaglige indsatser, der udføres af kommunens sundhedsfaglige personale, samt mulighed for at sammenligne sygeplejeindsatserne på tværs af kommunerne. Der er i dette indsatskatalog beskrevet rammen om de sygeplejefaglige sundhedslovsydelser, der leveres til borgere i Helsingør Kommune. Indsatserne visiteres ud fra individuelle behov for sygepleje efter borgerens samtykke. Indsatserne gør sig gældende for alle borgere med behov for sygeplejepleje eller plejebehov i hjemmet eller på plejecentrene. De sygeplejefaglige sundhedslovsydelsers grundstamme er skabt i forbindelse med partnerskabsprojektet mellem KL og de 45 projektkommuner (2011-2014). De sygeplejefaglige sundhedslovsydelser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af andre faggrupper med kompetence hertil. De enkelte faggruppers kompetencer fremgår af Helsingør Kommunes fælles kompetenceprofiler for hhv. Basissygeplejersker/sygeplejeansvarlige, Social-og Sundhedsassistenter og Social-og Sundhedshjælpere. Overleverede sundhedsfaglige ydelser og ydelser der kan videredelegeres, samt de rammedelegerede ydelser fremgår af Helsingør Kommune Hjemmeplejes retningslinjer for delegationer. Indsatskataloget tager afsæt i sygeplejens 13 problemområder jævnført vejledning om sygeplejefaglige optegnelser¹ Indsatskataloget vil løbende blive evalueret og justeret. 0. Udredning og opfølgning 1. Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) 2. Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. 3. Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. 4. Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv – f. eks. muskler, hår og negle. 5. Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. 6. Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring. 7. Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. 8. Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. 9. Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse. 10. Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. 11. Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. 12. Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diarré. 13. Medicinhåndtering 4 Formålet med indsatskataloget På nationalt plan skal indsatskataloget sikre fælles overordnede rammer for dokumentation af sundhedslovsydelser og synliggøre hvilke sundhedslovsydelser der leveres til borgerne i kommunen samt udviklingen i disse. I Helsingør Kommune skal indsatskataloget endvidere sikre ensartet visitering af sundhedslovsydelserne på tværs i kommunen og danne basis for god, målrettet og rehabiliterende sygepleje med størst mulig grad af egenomsorg. Begrebsafklaring (Hjemme)sygepleje / (hjemme)sygeplejeindsatser / (hjemme)sygepleje-opgaver: Henviser til indsatser, der bevilges efter § 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan leveres i mange forskellige enheder både hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter § 83 og § 86 i Serviceloven. Rehabilitering: Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (sundhedsstyrelsen). Egenomsorg: Sundhedsaktivitet, som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed (sundhedsstyrelsen). (Hjemme)sygepleje / (hjemmesygeplejeindsatser / (hjemme)sygepleje-opgaver: Henviser til indsatser, der bevilges efter § 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan leveres i mange forskellige enheder både hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter § 83 og § 86 i Serviceloven. Rehabilitering: Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (sundhedsstyrelsen). Egenomsorg: Sundhedsaktivitet, som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed (sundhedsstyrelsen). 5 Indsatskatalogets opbygning og anvendelse Som ramme for det fælles indsatskatalog er der valgt en model, hvor første og andet niveau i indsatskataloget bliver standardiseret for alle kommuner. På første niveau opereres der med 13 fælles hovedindsatser – Sundhedsstyrelsens 13 sygeplejefaglige problemområder. Dette fordi de 13 sygeplejefaglige områder danner den eneste fælles referenceramme for, hvad der skal dokumenteres på sygeplejeområdet. Udfordringen er imidlertid, at de 13 sygeplejefaglige problemområder ikke i sig selv definerer egentlige indsatser, men definerer helbredsmæssige problemområder, som skal dækkes af tilsvarende sygeplejefaglige indsatser. Derfor har kommunerne i partnerskabsprojektet valgt, at det fælles indsatskatalog også skal standardiseres på andet niveau. Se eksempel på niveauopdelingen i nedenstående figur. Eksempel på niveauopdelingen i indsatskataloget 1. Niveau: Ernæring 2. Niveau: Sondeernæring 2. Niveau: Parenteral ernæring 2. Niveau: IV væskebehandling 2. Niveau: Subcutan væskebehandling 2. Niveau: Væske Per os 2. Niveau: Ernæringsindsats I Helsingør Kommune er det besluttet, at der visiteres sygeplejefaglige sundhedslovsydelser på niveau 2. Undtaget er dog punkt 13.4 Medicinadministration, her er det besluttet at visitere på et mere detaljeret niveau (niveau 3). Med de 13 fælles hovedindsatser og en standardisering af andet niveau vil det være muligt, såvel lokalt som nationalt, at følge udviklingen. Det er væsentligt, at der er fokus på den sygeplejefaglige udredning og opfølgning, da det er vigtige parametre i forhold til at måle og udvikle kvaliteten i de sygeplejeindsatser, der leveres i kommunerne. En sygeplejefaglig udredning er en forudsætning for at finde årsagen til patientens problemstilling(er) og efterfølgende iværksætte en målrettet indsats, der både har til formål at afhjælpe patientens helbredsproblemer nu og her, samt forbygge nye problemer. Ligeledes er opfølgning en forudsætning for at få den nødvendige viden om, hvorvidt den iværksatte indsats har den ønskede effekt, eller om der skal igangsættes en anden indsats. Systematisk opfølgning vil give en viden om, hvorvidt der tidligere er givet en indsats med en god effekt ved en lignende problemstilling. Der skal i langt højere grad tænkes i forløb frem for enkeltindsatser og vedvarende indsatser. I alle patientforløb bør stiles efter at skabe et større fokus på sygeplejefaglig udredning, sundhedspædagogisk indsats, opfølgning og koordinering. Herefter er opstillet et eksempel på et patientforløb, som med inspiration fra sygeplejeprocessen, indeholder disse indsatser. 6 Indsatserne, der fremgår af figuren, bør systematisk tænkes ind i tilrettelæggelsen og udførelsen af hvert enkelt patientforløb, hvorved det bliver lettere at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for borgerne. Det er søgt at sætte fokus på den sygeplejefaglige udredning, opfølgning og koordinering ved at placere disse som selvstændige indsatser under hovedkategorien ”Udredning og opfølgning”. Ligeledes er der sat fokus på den sundhedspædagogiske indsats ved at indsætte indsatsen som selvstændige indsatser under hovedindsatsen ”Viden og udvikling”. Ved at disse fokusområder indgår som selvstændige indsatser, får de status som primærindsatser med selvstændige mål. Desuden vil indsatsområderne blive mere synlige for medarbejderne, da de kommer til at fremgå af kørelisterne. Ved ethvert patientforløb, bør sygeplejefaglig udredning, opfølgning, evaluering, sundhedspædagogisk indsats, behandling, og koordinering altid medtænkes i planlægning og iværksættelse af patientforløbene. Medtænkningen og dokumentation af disse fem fokusområder kan fx skabe grundlag for at igangsætte auditforløb¹, og derved følge op på, om fokusområderne i praksis bliver medtænkt og gennemført i det enkelte forløb. ¹ Læs mere om journalaudit i KL’s notat, Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen? Målgruppe for modtagelse af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser: Tildeling af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser sker på grundlag af en faglig vurdering af behov for sygepleje til borgere, der har behov for forebyggelse af sygdom, fremme af sundhed, sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation. Uanset om borgeren får tildelt enkeltindsatser eller om den sygeplejefaglige indsats er en del af den samlede hjælp borgeren ellers modtager, opstartes sygepleje på baggrund af: Henvisning fra læge/hospital, det vil sige hvor praktiserende læge eller hospitalslæge har vurderet, at borgeren har behov for kommunal sygepleje og henvist til dette. Henvendelse fra borgeren, pårørende, hjemmeplejen, visitationen, sygeplejefaglige medarbejdere med flere. Det gælder dog for nogle af indsatserne, at det kræver lægeordination før behandling eller undersøgelse kan tildeles. Tildeling af sygeplejefaglige indsatser sker på basis af opdaterede oplysninger fra hospital/læge samt ud fra en klar og individuel faglig vurdering, herunder vurdering af: Borgerens behov i relation til akut og kronisk sygdom Borgerens evne til hel eller delvis egenomsorg eventuelt efter instruktion/vejledning/oplæring Hvilken indsats borgeren har behov for Indsatsens varighed, hyppighed samt evaluering af indsatsen Hvor indsatsen skal gives Levering af sygeplejefaglige indsatser sker på basis af opdaterede oplysninger fra hospital/læge samt ud fra en klar og individuel sygeplejefaglig vurdering, herunder vurdering af: Borgerens behov i relation til akut og kronisk sygdom Borgerens evne til hel eller delvis egenomsorg eventuelt efter instruktion/vejledning/oplæring Hvilken indsats borgeren har behov for Indsatsens varighed, hyppighed samt evaluering af indsatsen Hvor indsatsen skal gives Hvilke faglige kompetencer indsatsen kræver 7 Indsatskatalog med faglige beskrivelser I dette afsnit præsenteres det fælles indsatskatalog, der er udviklet i partnerskabsprojektet. Der er udarbejdet faglige beskrivelser til indsatserne i indsatskataloget. De faglige beskrivelser har til formål at skabe en fælles forståelse af indholdet i den enkelte indsats. Der gives nogle eksempler på, hvilke konkrete handlinger, der kan indgå under indsatserne. Eksemplerne skal ikke ses som en udtømmende liste af indsatser. I alle indsatserne bør medtænkes en sygeplejefaglig udredning, behandling, sundhedspædagogisk indsats, evaluering og dokumentation, se definitioner af begreberne i ovenstående afsnit. Ydelser på Niveau 2(3) som der visiteres efter, er markeret med grønt. 0. Udredning og opfølgning I denne hovedgruppe indgår indsatser i relation til sygeplejefaglig udredning, opfølgning og koordinering. 0.1 Sygeplejefaglig udredning Før der iværksættes en ny indsats, bør der foretages en sygeplejefaglig udredning. Udredningen indeholder en beskrivelse af patientens situation med henblik på de problemer og behov, som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats. Både ved opstart og fortløbende i hele behandlings- og plejeperioden gælder det om, at få afdækket de forhold som har betydning for den aktuelle sygeplejeindsats. Det er nødvendigt at inddrage både patientens og de pårørendes beskrivelse sammen med med- arbejdernes vurdering i den samlede vurdering for at få dannet et så fuldstændigt billede som muligt. Udredningen skal skabe grundlag for at vurderer patientens behov og problemstillinger i relation til de 13 sygeplejefaglige problemområder: - Udredning og opfølgning - Funktionsniveau - Bevægeapparatet - Ernæring - Hud og Slimhinder/ sår - Hud og slimhinder/personlig pleje - Kommunikation. - Psykosociale forhold. - Respiration og cirkulation. - Seksualitet. - Smerte og sanseindtryk. - Søvn og hvile. - Viden og udvikling. - Udskillelse af affaldsstoffer. - Medicinadministration 8 Indsats Sygeplejefaglig udredning Vurdering af borgerens behov og problemer i relation til akutte og kroniske sygdomme Vurdering af borgerens potentiale for at klare sig selv helt eller delvist uden hjælp fra plejepersonale. Vurdering af borgerens behov for sygepleje. Sikre at helbredsoplysninger er opdaterede Sikre at medicinstatus er opdateret. Opdatere stamdata Udarbejde indlæggelsesrapport Kontrollere funktionsvurdering v. udskrivning af borger. Afdække evt. screeningsbehov ift. Ernæring, tryksår Oprette ”habitualtilstand” og registrere evt. ændringer i Hjemmeplejens redskab for tidlig opsporing(Triage) Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation af indsatsen. Startpakke døgnrehabilitering Nødkald/Akut indsats Vurdere det akut opståede sundhedsproblem Vurdere behov for akut indsats Iværksætte akut indsats Kontakt til læge/vagtlæge/hospital/ambulance Akut iværksættelse af sygeplejefaglig indsats, personlig hjælp eller midlertidig døgnplads Etablering af akut midlertidigt nødkald Orientere pårørende eller andre om tilstanden efter borgerens ønske Overveje opfølgning med sygeplejefaglig vurdering Måle værdier Løse tekniske problemer og iværksætte tiltag ved problemer med nødkald. Afklaring af borgerens tilstand/situation i fbm. Forgæves gang hvor det ikke har været muligt for den kommunale hjemmepleje eller den private leverandør at få kontakt til borgeren eller pårørende. Dokumentation i EOJ. Kriterier for Indsatsen: Borgeren har behov for sygeplejefaglig indsats, og de forhold, som har betydning for den sygeplejefaglige indsats, skal afdækkes, og handlinger iværksættes. Hyppighed: Efter behov 0.2 Opfølgning Opfølgningen består i systematisk opfølgning på de målsætninger, der er sat for indsatsen, gennem en vurdering af, i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for borgernes situation og justere indsatsen og/eller målsætningerne derefter. Hvis opfølgningen viser, at der imod forventning er iværksat en forkert behandling, bør der foretages en ny vurdering og udfærdiges en ny plan for den videre behandling. Dette må ikke forveksles med den løbende evaluering der foretages i forhold til den konkrete indsats. 9 Kriterier for indsatsen: Borgeren er bevilget sygeplejefaglig indsats, og der er behov for opfølgning på målsætninger, der er sat for indsatsen. Hyppighed: Efter behov Indsats Opfølgning På målsætning for plejen Vurdering af handlinger Iværksætte nye handlinger Beskrivelse af borgerens aktuelle behov, problemer og ressourcer Vurdering af borgerens behov ift. De 13 spl. Faglige problemområder. Støtte og opfølgning til pårørende efter dødsfald, hvor plejepersonale har været involveret. Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Faglig opfølgning på videredelegering Tilsyn med videredelegerende opgaver til andet sundhedsfagligt personale Tilsyn og vurderingsbesøg 0.3 Koordinering Indsats til borgere, der modtager indsatser fra flere forskellige samarbejdsparter og hvor der er et særligt behov for koordinering mellem samarbejdsparterne, i relation til det enkelte borgerforløb. Denne indsats gives i komplicerede situationer, hvor den almindelige koordinering, der ligger implicit i alle indsatser, skal suppleres med en særlig koordineringsindsats. Kriterier for indsatsen: Borgeren er bevilget sygeplejefaglig indsats, og der er behov for koordinering i komplicerede situationer mellem samarbejdspartnere og ved telemedicin. Hyppighed: Efter behov Indsats Koordinering Særlig koordineringsindsats mellem hjemmepleje, træning, tilsynsvurderingsbesøg, følgehjem besøg, udskrivningssamtaler. Koordinering af ambulante besøg og lægeaftaler Koordination af den samlede hjælp og det sociale netværks rolle, samt tydeliggørelse af opgave og ansvarsfordelingen mellem samarbejdspartnere. Afklare hvilke kompetencer opgaveløsningen kræver Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Følg hjem fra hospital Følg hjem fra hospital v. forløbskoordinatorer Kontakt til samarbejdspartnere Telemedicin v. Sår Fotografering Beskrivelse Kommunikation 10 0.4 Opfølgende hjemmebesøg Indsatsen gives til ældre, svækkede borgere, som efter udskrivelse fra sygehus, har stor risiko for kort efter at blive genindlagt. Indsatsen indbefatter en undersøgelse af, om denne risiko kan reduceres, og medicingennemgang med egen læge. Modellen består som udgangspunkt i et fælles hjemmebesøg ved praktiserende læge og hjemmesygeplejen, hvilket suppleres med to efterfølgende kontakter ved egen læge. Indsats Opfølgende hjemmebesøg m. praktiserende læge Opfølgende hjemmebesøg v. forløbskoordinator og PL Opfølgende hjemmebesøg v. forløbskoordinator Opfølgende hjemmebesøg 1. Funktionsniveau I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, hvor hovedformålet er at øge borgernes evne til at klare sig bedst muligt i det daglige liv, herunder aktiviteter i daglig livsførelse – ADL. 11.1 ADL Indsatserne gives til borgere med funktionsnedsættelse, fx synshandicap, mentalt- og kronisk syge i relation til at udføre almene funktioner i det daglige liv samt forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne for derved at forbedre livskvalitet og funktionsevne. ADL gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL-indsatsen, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner, smerter. Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for at forbedre evnen til at klare aktiviteter i daglig livsførelse (ADL) og har sygdom, som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL-indsatsen. Hyppighed: Efter behov Indsats ADL Undervisning i teknikker Anvendelse af hjælpemidler til faldforebyggelse, spisning, madlavning, påklædning, telefonering, betjening af komfur/vaskemaskine, oprydning, rengøring, tøjvask, indkøb, post, økonomi mm. Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for indsatsen. Tværfagligt samarbejde 11 1.2 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats.5 Rehabilitering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med den rehabiliterende indsats, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner, smerter og hjerneskader. Kriterier for indsatsen: Borgeren har eller er i risiko for begrænsninger i funktionsevnen, og har behov for rehabilitering. Borgeren har sygdom, som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med rehabiliterings-indsatsen. Hyppighed: Efter behov Indsats Rehabilitering Guidning og vejledning Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Tværfagligt samarbejde Aktiverende pleje Guidning og vejledning Motivation til selvtræning Mobilisering af borger med særligt behov Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Tværfagligt samarbejde Rehab-tværfagligt visitationsmøde 2. Bevægeapparatet I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. 2.1 Forflytning og mobilisering Forflytning er en manuel håndtering af personer, der ikke selv evner det. Forflytning er en arbejdsmetode, som begrænser den fysiske belastning af medarbejderen. Medarbejderen kan anvende forskellige former for tekniske hjælpemidler i forbindelse med forflytning. Forflytning og mobilisering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, borgerens sygdom bevirker, at der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner, smerter og andre særlige behov og hensyn. 12 Kriterier for indsatsen: Borgeren kan ikke forflytte eller vende sig selv ,eller med hjælp af netværk og har sygdom, som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med forflytningen. Hyppighed: Efter behov Indsats Forflytning Udarbejde forflytningsvejledning i samarbejde med forflytningsvejleder. Træk, skub og støtte Fra seng til stol, til toilet Ændring af stilling/lejringsskift Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Mobilisering Faldudredning Vejledning til borger for at undgå fald Udredning af behov for hjælpemidler Instruktion i basal selvtræning Tværfagligt samarbejde Inddragelse af borgerens ressourcer Aktivere Støtte og guide/vejlede Mobilisering til stol Mobilisering med gangstativ Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen Vending og lejring Vending og lejring med to til tre timers interval af fast sengeliggende borger. Lejring af borger med vejrtrækningsproblemer. Oprette og afslutte relevante indsatsområder Evaluering og dokumentation af mål for plejen 3. Ernæring I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til patientens ernæringstilstand, ernæringsbehov og ernæringsproblemer. Dette indbefatter både indsatser der retter sig mod faktorer, såsom kost, appetit, tørst, spisevaner der påvirker spisningen, synkebesvær samt indsatser i forhold til over- og undervægt. 3.1 Sondeernæring Sondeernæring (enteral ernæring) anvendes til patienter med en fungerende mave/tarmkanal, hvor en tilstrækkelig næringsstofindtagelse ikke kan opnås med kost og/eller energi- og proteintilskud. Sondeernæring anvendes enten som eneste ernæring eller som supplement til den øvrige kost. Sondeernæring har væsentlig klinisk betydning hos patienter, som er underernærede, småt spisende 13 gennem længere tid, samt til patienter som skal gennemgå eller nyligt har gennemgået en belastende behandling eller sygdom. Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for sondeernæring og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sondeernæringen. Hyppighed: Efter behov Indsats Opsætning/indgift af sondemad samlet ydelse Sondeernæring: Korrekt lejring af borger. Indgift af sondemad Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan til ernæring via sonde og tilhørende pleje Vægtkontrol Bestille sondemad Tværfagligt samarbejde Pleje af sonde Kontrol at sondens placering Rensning og gennemskylning af sonde Rensning af alle brugte utensilier Skifte næseplaster ved nasalsonde / kontrollere vand i ballonen ved PEGsonde, udføre hudpleje samt forebygge tryksår Observere mave-tarm funktion Daglig evaluering og dokumentation Afkobling af sondeernæring Anlæggelse af sonde 3.2 Parenteral ernæring Indsatsen gives til patienter, der som følge af sygdom (fx tarmsvigt, kirurgisk indgreb i abdomen), ikke selv formår at spise tilstrækkeligt eller hvor tilstrækkelig ernæring ikke kan tilføres ved sondeernæring, fx nedsat mave-tarmfunktion, eller tarmoperation. I sådanne situationer må føden tilføres ved parenteral ernæring, som almindeligvis foretages via et centralt venekateter og via infusionspumpe for at kontrollere tilførslen. Behandling med parenteral ernæring påbegyndes på sygehuset, lægen ordinerer evt. i samarbejde med en diætist og behandling kan følges op i kommunen. Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for parenteral ernæring og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den parenterale ernæring. Hyppighed: Efter behov 14 Indsats Parenteral ernæring Bestilling Oprettelse af handleplan ifbm parenteral ernæring Vægtkontrol Lægekontakt Obs mave/tarm funktion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan for parenteral ernæring Tværfagligt samarbejde Opsætning/indgift af parenteral ernæring samlet ydelse. Blanding Aspiration og opsætning Tilkobling Støtte op om god døgnrytme Evt. oplæring i selvadministration Daglig evaluering og dokumentation Afkobling af parenteral ernæring Obs af bivirkninger Propning af kateter Pleje af CVK Hudpleje Aspiration og propning Obs af indstikssted Skift af forbinding Pleje af Broviac/hickmann kateter Hudpleje Aspiration og propning Skift af forbinding Pleje af Port a Cath Hudpleje Aspiration og propning Obs af indstikssted Skift af forbinding Pleje af perifer venflon Hudpleje Obs af indstikssted Skift af forbinding Pleje af PICC-line Hudpleje Obs af indstikssted Skift af forbinding 3.3 I.V. Væskebehandling IV-væskebehandling gives til patienter, med fx diarre, dehydrering, nedsat blodvolumen. I.v.-væskebehandling gives udenfor mave-tarm kanalen, via CVK eller perifer venflon. Indsatsen omfatter, til og frakobling af ”tynde ”infusions væske(fx Nacl, glucose), pleje af huden omkring indgang, skift af slange og pose samt skift af forbinding. 15 Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for intravenøs væskebehandling og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den intravenøse væskebehandling. Hyppighed: Efter behov Indsats Opsætning/indgift af IV væske samlet ydelse: Observation af: ødemer, rødme, blødning, tegn på infektion, almentilstand Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan for væskebehandling Tværfagligt samarbejde Dråbehastighed Væskeoptagelse Afkobling af IV væske Anlæggelse af venflon Pleje af venflon Skift af forbinding Obs af indstikssted Hudpleje 3.4 Subcutan(s.c.) væskebehandling Indsatsen gives for at forebygge, behandle eller lindre uhensigtsmæssige følger af dehydrering, hos fx akut syge ældre, kronisk syge eller terminale patienter med f.eks. feber. Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for subcutan væskebehandling og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den subcutane væskebehandling. Hyppighed: Efter behov Indsats Subcutan væskebehandling samlet ydelse: Opsætning/indgift af subcutan væske Observation af: ødemer, rødme, blødning, tegn på infektion, almentilstand Oprettelse af handleplan for subcutan væskebehandling Dråbehastighed Væskeoptagelse Daglig evaluering og dokumentation Afkobling af subcutan væske Pleje af subutan kanyle Skift af forbinding Hudpleje Obs af indstikssted Anlæggelse af subcutan kanyle 16 3.5 Væske per os (p.o.) Indsatsen omfatter fx, væsketerapi, hjælp til indtagelse af væske, registrering i væskeskema, observation af væskebalance, udregning af væskebalancen (både ind- og udgift). Indsatsen gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med væskeindtaget, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner tab af vævsvæske mm. Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for væske per os og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af væskeindtaget, og borgeren har sygdom som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med væskeindtaget. Hyppighed: Efter behov Indsats Væske pr. os Væskeskema Væskeregnskab Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan for væske pr. os Daglig evaluering og dokumentation 3.6 Ernæringsindsats Indsatsen gives til borgere med ernæringsproblemer, fx som følge af undervægt, overvægt, og ernæringsproblemer som følge af sygdom eller fysisk funktionsnedsættelse. Indsatsen gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ernæringsindsatsen, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved kroniske og akutte sygdomme. Kriterier for indsatsen: Borgeren har ernæringsproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af ernæringsindsatsen, og borgeren har sygdom som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ernæringsindsatsen. Hyppighed: Efter behov Indsats Ernæringsindsats samlet indsats: Afdækning af problemer og appetit Madning af borger med fejlsynkningsproblem. Afdække behov for hjælpemidler Ernæringsscreening Vurdere kostform/diæt Vurdere behov for supplerende/understøttende indsatser Tandstatus Vejning af borgeren Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation Blodsukkermåling 17 Vejning BMI EVS - ernæringsvurderingsskema Kostvejledning Rådgive og vejlede borgeren og samarbejdspartnere. Hjælp til indtagelse af mad og drikke Tilberedning og anretning af mad Motivering og hjælp til indtagelse Sætte brugeren til rette Udskære og servere maden Made brugeren Give drikkevarer Føre væskeskema / kostskema Indsats ved fejlsynkning 4A. Hud og slimhinder – sår I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til forandringer og gener i hud, slimhinder og væv, særligt med fokus på sårbehandling. Da sårbehandling udgør en særlig stor andel af hjemmesygeplejen er indsatsen inddelt i underkategorier for at kunne følge udviklingstendenser på området. 4.A.1 Kirurgisk sår Indsatsen gives til borgere med kirurgiske sår, forårsaget af operation, hvor såret efterfølgende er blevet lukket med suturer, agraffer, lim eller tape, afhængigt af stedet og sårets dybde. Kriterier for indsatsen: Borgeren har kirurgisk sår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Hyppighed: Efter behov Indsats Kirurgiske sår Sikre optimale betingelser for sårheling Rygestopvejledning Kostvejledning Forebygge infektion Observationer omkring sår Udføre sårbehandling Gøre såret så smertefrit som muligt Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Telemedicin VAC-behandling 18 Pin-pleje Sutur/agraf fjernelse Spaltet cicatrise Insideret absces Fistel 4A.2 Diabetisk fod sår Diabetiske fod sår ses som en senkomplikation til diabetes, der forårsager dårlig omsætning fra blokerede arterier, samt skader på blodkar og nervesystem. Dette giver nedsat følsomhed, unormal trykbelastning og begrænser led bevægeligheden. Diabetiske fod sår kan hurtigt udvikle sig, med risiko for infektion, og sårene er vanskelige at hele. Kriterier for indsatsen: Borgeren har diabetisk fod sår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Hyppighed: Efter behov Indsats Diabetisk fod sår Trykaflastning Metabolisk kontrol Ernæringsrigtig kost Rygestopvejledning Udføre sårbehandling Forebyggelse og behandling af infektion Podning Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Telemedicin 4A.3 Cancersår Cancersår opstår som følge af cancer, fx hudcancer, metastaser, eller en tumor, der vokser ud gennem huden. Sårene væsker meget, og de har stor infektions- og blødningsrisiko. Behandling af sådanne sår har hovedsageligt til formål at håndtere væske, lugt, blødning samt minimere smerte. Kriterier for indsatsen: Borgeren har cancersår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Hyppighed: Efter behov Indsats Cancersår Håndtere væske, lugt, blødning 19 Minimere smerter Udføre sårbehandling Forebyggelse og behandling af infektion Podning Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Tele-medicin 4A.4 Tryksår Tryksår opstår pga. tryk, når muskel, hud og andre bløde vævsstrukturer presses mellem knogle og et hårdt underlag. Derved klemmes blodkarrene sammen, iltforsyningen standses og cellerne dør, eller pga. træk på huden ved forflytninger. Der er stor tryksårs risiko hos borgere, som har lammelser, er immobile eller er sengeliggende, har kredsløbsforstyrrelse, er mental påvirket, er inkontinente eller har dårlig ernæringstilstand. Kriterier for indsatsen: Borgeren har tryksår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Hyppighed: Efter behov Indsats Forebyggelse af tryksår Risikovurdering Aflastning af udsatte hudområder Ernæringsrigtig kost Intensiv hudpleje Fysioterapi Aktivitet Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for forebyggelsen Tryksår kat. 1+2+3+4 Sikre optimale betingelser for sårheling Smertelindring Tryk aflastning Ernæringsrigtig kost Udføre sårbehandling Forebyggelse der begrænser skadens omfang Forebyggelse og behandling af infektion Forebygge nye sår Intensiv hudpleje Podning Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Tele-medicin 20 4A.5 Arterielle sår Arterielle sår opstår som følge af reduceret blodtilførsel, hyppigst pga. arteriosklerose. Denne type sår er meget smertefuld, hvorfor der skal etableres en optimal smertebehandling. Personen bør udredes for graden af arteriel insufficiens, og der skal tages stilling til evt. kirurgisk behandling. Der iværksættes forebyggende tiltag for at hindre forværring. Sårbehandlingen skal være skånsom, der skal anvendes forbindinger, som ikke hænger i såret, som har en optimal håndtering af sårvæsken og som forbygger infektion. Kriterier for indsatsen: Borgeren har arterielt sår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Hyppighed: Efter behov Indsats Arterielt sår Fodpuls Elevationstest Måling af ankel/arm- index Smertebehandling Sikre optimale betingelser for sårheling Ernæringsrigtig kost Udføre sårbehandling Forebygge infektion Intensiv hudpleje Podning Brug af værnemidler ved infektion Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Tele-medicin 4A.6 Venøs-/blandingssår Venøse sår er ofte forårsaget af kompromitteret venøst tilbageløb som følge af defekte veneklapper. Da ødemet og det venøse tilbageløb hos disse personer er den overvejende grund til sårets opståen og manglende heling, består behandlingen bl.a. i en effektiv kompressionsbehandling med kompressionsbind eller kompressionsstrømper. Blandingssår udvikles hos personer, som har både arteriel og venøs insufficiens. Behandlingen af blandingssår tager udgangspunkt i det arteriosclerotiske element af såret. Kriterier for indsatsen: Borgeren har venøst sår eller blandningssår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Hyppighed: Efter behov 21 Indsats Venøst-/blandings sår Fodpuls Ankel/arm- index Smertebehandling Sikre optimale betingelser for sårheling Reduceret kompression Optimal håndtering af sårvæske Forebyggelse af infektion Podning Brug af værnemidler ved infektion Ernæringsrigtig kost Udføre sårbehandling Intensiv hudpleje Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen Tværfagligt samarbejde Telemedicin 4A.7 Traume sår Traumatisk sår opstår som følge af traumer på hårdt væv og/eller bløddele, herunder knogler, muskler, ligamenter og sener, fx ved fald eller andre ulykke. Behandlingen af traumatiske sår består bl.a. i at sikre en optimal sårrensning så risikoen for infektion mindskes. Ofte er kompression relevant pga. lokalt ødem omkring traumesåret. Kriterier for indsatsen: Borgeren har traume sår og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen. Hyppighed: Efter behov Indsats Traume sår Sårrensning Kompressionsforbinding Forebyggelse af infektion Udføre sårbehandling Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen 4A.8 Indsats for hudproblemer Indsatsen gives til patienter med fx eksem, rødme, udslæt, lus, mider, fnat. Indsatsen retter sig mod årsagen til helbredsproblemet. Desuden kan indsatsen anvendes til sårtyper, som ikke hører under indsats 4A.1-4A.7. Kriterier for indsatsen: Borgeren har hudproblemer og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af hud- eller sårplejen. 22 Hyppighed: Efter behov Indsats Hudproblemer Afdække årsag. Udføre intensiv hudpleje Behandle med ordinerede midler Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for sårbehandlingen 4B. Hud og slimhinder – personlig pleje I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til pleje af kroppen og slimhinderne, hos borgere. 4B.1 Personlig pleje Personlig pleje gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med plejen, og hvor der er behov for et helhedssyn på borgerens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner smerter, læsioner i huden, svækket bevidsthedstilstand og borgere med tracheostomi. Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for personlig pleje og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sårplejen og borgeren har sygdom, som bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med den personlige pleje. Hyppighed: 2 gange daglig Indsats Personlig pleje Af og påklædning Daglig vask Hudpleje Hårvask Tandbørstning/mundpleje Bad Klipning af negle på hænder Særlige hensyn til borgerens tilstand og formåen Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for plejen Brug af relevante værnemidler Mundpleje Tandbørstning Fugtning af slimhinder Rensning af mundhule Pleje af læber Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for plejen Brug af relevante værnemidler 23 Øvre og nedre pleje Vask for og bag Hudpleje Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for plejen Brug af relevante værnemidler Af og påklædning Hjælp/støtte til bad med særlige hensyn til borgerens tilstand og formåen. Hudpleje Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering af mål for plejen Brug af relevante værnemidler Bad 5. Kommunikation I denne hovedgruppe placeres indsatser der relaterer sig til borgerens evne til at gøre sig forståelig, og forstå andres kommunikation, som fx i relation til forventningsafstemning, etnicitet, hørelse, syn eller tale. 5.1 Samarbejde med netværk Samarbejde med netværk indgår i langt de fleste indsatser. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at samarbejdet kræver en selvstændig indsats. Indsats Samarbejde med netværk Kontakt til frivillige og interesseorganisationer Støtte og vidensformidling til pårørende Inddragelse og oplæring af pårørende i pleje og praktiske opgaver Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan 5.2 Kommunikation med borgeren Kommunikation med borgerne indgår i alle indsatser. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at kommunikationen kræver en særlig indsats. Indsatsen kan fx omfatte inddragelse af tolk, håndtering af kulturforskelle og indvirke på familiemønstre. Indsats Kommunikation med borgeren Inddragelse af tolk Håndtering af kulturforskelle Kommunikation med demente og hjerneskadede. Kommunikation med afatikere Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation af kommunikationen 24 6. Psykosociale forhold I denne hovedgruppe placeres indsatser der relaterer sig til psykisk pleje og omsorg, social støtte, mestringsevne, misbrug samt støtte til andre følelsesmæssige situationer og sygdomsoplevelser, som fx sorg, utryghed, uro, aggressivitet, arbejdsevne og følelser i forhold til familien. 6.1 Misbrugsindsats Misbrugsindsats gives til borgere med et misbrugsproblem, som fx alkoholisme, ludomani, stofmisbrug. Misbrugsindsatser forudsætter et godt teamsamarbejde omkring borgeren, fx gennem tæt samarbejde med læge, socialpsykiatri og misbrugscenter. Kriterier for indsatsen: Borgeren har et misbrug, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af misbrugsindsatsen. Hyppighed: Efter behov Indsats Misbrugsindsats Afrusning Vurdering af medicinsk behandling Observation af borgeren. Vejledning om mulige sociale indsatser. Støtte til mestring af hverdagen Relationsarbejde Praktisk hjælp og støtte Supervision af plejepersonalet Tværfagligt samarbejde Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation Klubben 6.2 Psykiatrisk sygepleje Psykiatrisk sygepleje gives til borgere med psykiatriske problemer eller en diagnosticeret psykiatrisk sygdom. Psykiatrisk sygepleje omfatter hjælp til at få struktur og forudsigelighed på en ofte kaotisk hverdag, samt behandling af psykiatriske symptomer som f.eks. depression og angst. Psykiatrisk sygepleje kan hjælpe borgerne til at finde ro og få mere samling på sig selv og komme videre med deres liv. Indsatsen omfatter også, at give borgeren indsigt i sine symptomer og reaktioner på sin psykiske sygdom/problemer samt værktøjer til at overkomme eller leve med disse og på den måde hjælpe borgeren til at mestre sin hverdag. En del borgere med psykiatriske problemer har dobbeltdiagnose, hvor de foruden de psykiske problemer har et misbrug fx alkohol/stoffer. Her er der behov for indsatser som er rettet mod alle problemområderne på samme tid. Dette kræver et udbygget samarbejde med fx læge, misbrugscenter, socialpsykiatri, retspsykiatri. Kriterier for indsatsen: 25 Borgeren har psykiatriske problemer, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af de psykiatriske problemer. Hyppighed: Efter behov Indsats Psykiatrisk sygepleje Opbygge den gode relation Sikre medicin indgift Skabe struktur og kontinuitet i hverdagen Teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde Supervision af plejepersonale Den svære samtale Praktisk hjælp og støtte Vejledning om adgang til akut psykiatrisk hjælp Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation 6.3 Psykisk pleje og støtte Indsatsen gives til borgere som pga. midlertidige eller varige psykiske/mentale problemer, livskriser eller særlige sociale problemer har vanskeligt ved eller er ude af stand til selv at klare hverdagen. Psykisk pleje og støtte har til formål at understøtte borgere i at bevare livskvalitet trods fysisk eller psykisk svækkelse, forbedre mulighederne for livsudfoldelse, forebygge forringelser af dagligdag, forbedre sociale eller personlige kompetencer, samt udviklingsmuligheder. Det kan bl.a. ske gennem hjælp til at bevare eller skabe struktur og rammer, hos borgere, der af psykiske årsager ikke er i stand til at opretholde en stabil hverdag. Psykisk pleje og støtte gives som en sygeplejefaglig indsat til borgere med kronisk psykiatrisk sygdom, borgere med kronisk somatisk sygdom, fx KOL, hjertesvigt, AIDS mv., borgere med livstruende sygdom, borgere med demensproblematikker der kræver særlig støtte samt borgere der har mistet en ægtefælle. Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for psykisk pleje og støtte, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den psykiske indsats, og borgeren har sygdom som kræver særlig støtte. Hyppighed: Efter behov Indsats Psykisk pleje og støtte Hjælp til at skabe og bevare struktur i hverdagen. Psykisk pleje og omsorg til borgere og pårørende i forbindelse med alvorlig, kritisk eller kronisk sygdom, samt ved livskriser. Forebygge forringelser af hverdagen Information om tilbud i forebyggelsescentre, patientforeninger, patientskoler mm. Vejledning om adgang til professionel sorg-og krisehjælp Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation 26 7. Respiration og cirkulation I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til patientens respirations- og cirkulationsproblemer. 7.1 Respirationsbehandling Respirationsbehandling gives til patienter med lungesygdomme, som f.eks. KOL, tracheostomi, lungekræft, astma, sklerose og ALS. Kriterier for indsatsen: Borgeren har respirationsproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af respirationsproblemet. Hyppighed: Efter behov Indsats Respirationsbehandling Telemedicinske indsatser Oplæring af borger og pårørende Vejledning og støtte Rygestop Tackle åndenøds relaterende og udløsende faktorer Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation Tracheostomipleje Hudpleje omkring stomaet Bandageskift Rensning af kanyler Sugning Skylning af sug Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Daglig evaluering og dokumentation Trachealsugning Iltbehandling Observation af tryk Skift af filter Skift af iltkatheter Bestilling af utensilier Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan C-pap/Bipap Vejledning af borger og hjælp til brug Rengøring af udstyr Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Pep maske/fløjte Rengøring af udstyr Vejledning og støtte til borger Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan 7.2 Kompressionsbehandling 27 Kompressionsbehandling i forbindelse med cirkulationsproblemer gives f.eks. til borgere med venøs insufficiens og lymfødem. Formålet med kompression er at reducere ødem, at genetablere et normalt venøst flow, at forbedre microcirkulationen. Kompressionsbehandlingen hindrer ødem via øget vævstryk, hindrer kapillærlækage af blodets bestanddele til det omliggende væv, understøtter venemuskelpumpen ved at virke som en ny fascie, og mindsker venediameteren og gør derved veneklapperne mere kompetente. Kompressionsbehandling omfatter behandling med kompressionsbandager, behandlerstrømper eller kompressionsstrømper. Kompressionsbehandlingen skal være lægeordineret. Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for kompressionsbehandling, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af kompressionsbehandlingen. Hyppighed: 2 gange dagligt Indsats Kompressionsbehandling Aftagning og anlæggelse af kompressionsforbindning Hudpleje Venepumpeøvelser Observation, herunder fodpuls Vask af forbindinger hver 2-3 dag Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Kompressionsstrømper Anlæggelse og aftagning af kompressionsstrømper Hudpleje Vejledning og oplæring, evt. brug af hjælpemidler Observation Vask af kompressionsstrømper hver eller hver anden dag Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Rehab- Kompressionsstrømper 7.3 Cirkulationsbehandling Indsatsen gives til borgere med f.eks. cyanose, feber, hjerte-karlidelser, atrieflimren, vene-og lungeblodprop og kunstig hjerteklap. Kriterier for indsatsen: Borgeren har cirkulationsproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af cirkulationsproblemet. Hyppighed: Efter behov 28 Indsats Cirkulationsbehandling Måling af blodtryk, puls, temperatur Lejring af borger Udførelse af relevante målinger Videregive og handle på afvigende målinger Rengøring af udstyr Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Dopplermåling Lejring af borger Udførelse af måling Videregive og handle på afvigende målinger Rengøring af udstyr Venepumpeøvelser Motivere, vejledning og oplæring Anlæggelser af stumpforbinding/liner Anlæggelse af forbinding Observation Vask af forbinding hver anden eller tredje dag. Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 8. Seksualitet I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til fx samlivsproblemer som følge af sygdom eller lægemidler 8.1 Indsats ift. seksualitet Indsatsen gives til borgere med seksualitetsproblemer forårsaget af fx sygdom, operation, alderdom, bivirkning efter medicin. Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for indsats ift. seksualitet, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af indsatsen ift. seksualitet. Hyppighed: Efter behov Indsats Indsats ift. Seksualitet Oplæring og vejledning Hjælpemidler Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 29 9. Smerte og sanseindtryk I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til smerte og sanser 9.1 Smerteudredning og –lindring Smerteudredningen foretages med henblik på at afdække sammenhængen mellem smerteklager, adfærd og objektive kliniske fund, fx ved at registrer smerternes location, karakter, styrke, tidsrelation mv., for at finde frem til smerternes oprindelse, og den rette metode til smertelindring. Smertelindring handler om at dæmpe, mindske eller lindre smerter vha. midler og metoder, der medfører så få bivirkninger eller øvrige gener som muligt. Smertelindring kan gives som følge af fx psykiske, fysiske, eksistentielle, sociale og kroniske helbredsproblemer. Kriterier for indsatsen: Borgeren har smerteproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af smerteproblemet. Hyppighed: Efter behov Indsats Smerteudredning og lindring Observation og udredning Oplæring af borger til at bruge vas-skala Psykisk smertelindring Medicinering Massage Lejring Kulde/varme behandling Tværfagligt samarbejde Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 9.2 Indsats ift. sanser Indsatsen gives til borgere med fx hørelses-, syns-, føleforstyrrelser eller nedsat balanceevne. Kriterier for indsatsen: Borgeren har sanseproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af sanseproblemet. Hyppighed: Efter behov Indsats Indsats ift. sanser Hjælp til høreapparat Pleje af glasøjne Rådgivning og vejledning i brug af hjælpemidler Træning og massage v. fx hjerneskade. Øreskylning (KUN EFTER LÆGEORDINATION) Observation af ændringer i borgerens syn eller hørelse. Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 30 10. Søvn og hvile I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til søvn- og hvileproblemer. 10.1 Indsats ift. søvn og hvile Indsatsen gives til borgere med fx kronisk træthed, ustabil døgn- og søvnrytme forårsaget af sygdom, medicin, miljø. Kriterier for indsatsen: Borgeren har søvnproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af søvnproblemet. Hyppighed: Efter behov Indsats Indsatser ift. Søvn og hvile Søvnudredning Vejledning om søvnregulerende tiltag Regulering af medicin Observation og vurdering af døgnrytme Indsat ift. Faktorer der påvirker søvn og hvile. Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 11. Viden og udvikling I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. 11.1 Palliation Palliativ indsats har til formål at fremme livskvaliteten og retter sig mod de fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser, der for den syge og for de nærmeste kan være forbundet med livstruende sygdom og død. Palliativ indsats er tværfaglig og varetages i et samarbejde mellem relevante fagpersoner, den syge og de nærmeste pårørende. Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for palliation, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af palliationsindsatsen. Hyppighed: Efter behov Indsats Palliation samlet indsats: Tværfagligt samarbejde Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Indsatser vedr. fysiske symptomer Indsats vedr. smerter, kvalme, obstipation, dyspnoe, diarrè, infektion, 31 sekretophobning, lymfødem, kognitiv dysfunktion og delirium. Fysisk træning og mobilisering Indsatser vedr. psykiske problemer Indsats ift. Følelsesmæssige reaktioner såsom tristhed, sårbarhed, angst, vrede depression. Den svære samtale Indsatser vedr. sociale problemer Reaktioner på vanskeligheder ved at udfylde sociale roller Hjælp i hjemmet Støtte til pårørende Vejledning ved økonomiske problemer Tværfagligt samarbejde Indsatser vedr. eksistentielle/åndelige spørgsmål Lytte til borgerens livshistorie Assistere borgeren i arbejdet med eksistentielle/åndelige spørgsmål Hjælpe med kontakt til evt. præst eller anden relevant part. 11.2 Indsats til hukommelsessvækkede Indsatsen gives til borgere med hukommelsessvækkelse eller diagnosticeret demens. Indsatser til hukommelsessvækkede eller demente består i løbende vurdering af borgerens sygdomsniveau, samt pleje og omsorg der dækker borgerens behov. Kriterier for indsatsen: Borgeren har hukommelsesvækkelse, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af indsatsen ved hukommelsessvækkelse. Hyppighed: Efter behov Indsats Indsats til hukommelsessvækkede Hjælp til at opretholde hverdagsaktiviteter/strukturering Kommunikation Fysisk pleje og omsorg Træning og motion Lytte til borgerens livshistorie Iværksætte nødvendige foranstaltninger i hjemmet ift. Orienteringsevne, hukommelsesproblemer og praksis. Tværfagligt samarbejde Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 11.3 Kognitiv kompensation Indsatser som kompenserer for kognitive vanskeligheder, gives fx til borgere med cerebrale sygdomme, senhjerneskadede, psykisk udviklingshæmning, afasi, samt til personer der har problemer med at bevare koncentrationen og opmærksomheden, eller som har sproglige vanskeligheder fx vanskeligheder med at bruge sproget til at kommunikere med. Kognitive vaskeligheder kan være udløst af fysiske lidelser. 32 Kriterier for indsatsen: Borgeren har kognitive vanskeligheder, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af de kognitive vanskeligheder. Hyppighed: Efter behov Indsats Kognitiv kompensation 1 Kommunikation v. afasi Strukturering af hverdagen Fastholdelse af borgerens koncentration og opmærksomhed Hjælpemidler Tværfagligt samarbejde Kontakt til kommunikationscenter Pårørende kontakt Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 1.4 Sundhedspædagogisk indsats Indsatsen gives til borgere, der vurderes at kunne oplæres til at varetage hele eller dele af deres behandling selv. Kriterier for indsatsen: Borgeren har vanskeligt ved selv eller med hjælp af netværket at udføre behandling, og det vurderes ,at borgeren vil kunne oplæres til at varetage behandlingen selv. Hyppighed: Efter behov Indsats Oplæring af borger/pårørende Insulingivning Kontinensbehandling Stomipleje RIK Tracheostomipleje Ernæring via sonde Blodsukker måling Øjendrypning Konkrete sygeplejeopgaver Opfølgning på indsatsen Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Oplæring af kollega/studerende/elever Overdragelse af sundhedslovsydelser til andet personale Videredelegering af sundhedslovsydelser. Oplæring af nyt personale Opfølgning på indsatsen Dokumentation af videredelegationer Supervision af kollega/studerende/elever 33 11.5 Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse gives som selvstændig indsats til borgere med risiko for fx at få en kronisk lidelse, blive (gen)indlagt, fald mv., hvor en intensiv forebyggelses- og sundhedsfremmede indsats kan reducere risikoen. Kriterier for indsatsen: Borgeren har risiko for at få en kronisk lidelse, blive genindlagt m.v. og det vurderes ,at en sundhedsfremmende og forebyggende indsats kan reducere risikoen. Hyppighed: Efter behov Indsats Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsrelaterede aktiviteter der kan fremme den enkeltes sundhed Motivere og støtte Vejlede og undervise Skabe rammer der fremmer borgerens ressourcer og handlekompetence Forebyggende aktiviteter der kan forhindre udvikling af sygdom, psykosociale problemer eller ulykker. Faldudredning Tværfagligt samarbejde Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 12. Udskillelse af affaldsstoffer I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til udskillelser af affaldsstoffer. 12.1 Stomi Stomi pleje gives fx til borgere med uro-, nefro- colo- og/eller ileostomi. Kriterier for indsatsen: Borgeren har stomi, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af stomiplejen. Hyppighed: Efter behov Indsats Stomi pleje Observation Hudpleje Poseskift/-tømning Pladeskift Vejledning i kost og væskeindtag. Obstipations behandling Bestilling af utensilier Tværfagligt samarbejde Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Rehab- Stomipleje 34 12.2 Urinvejsinfektion Behandling af borgere med urinvejsinfektion. Kriterier for indsatsen: Borgeren har urinvejsinfektion, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af urinvejsinfektionen. Hyppighed: Efter behov Indsats Behandling af urinvejsinfektion Observation af symptomer Urinstix og urinprøvetagning Tværfagligt samarbejde Medicinsk behandling Væsketerapi Forebyggelse af urinvejsinfektion Hygiejne Vejledning af borger Brug af værnemidler Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 12.3 Kontinensbehandling Indsatsen gives fx til borgere med prostata og urin og afførings inkontinens, forårsaget af fødsel, operationer, miljø, sygdom og andet. Kriterier for indsatsen: Borgeren har inkontinensproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af inkontinensindsatsen. Hyppighed: Efter behov Indsats Kontinensbehandling Oplæring og vejledning om blæretømning Bækkenbundstræning Medicinsk behandling Toiletvaner Råd og vejledning om hjælpemidler Afprøvning af hjælpemidler Tværfagligt samarbejde Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Kontinens udredning 35 12.4 Indsats ift. kateter og dræn Katetre anlægges kortvarig eller langvarig, pga. fx: Urininkontinens Urinretention I forbindelse med et post operativt forløb, fx. prostata eller et gynækologisk indgreb Andre helbredsmæssige tilstande, fx. multipel sklerose, rygmarvsskader eller demens Indsatser med dræn gives til borgere der har fået indlagt et dræn fx galdevejsdræn ved sygdomme i lever/galdeveje, dræn i sår m.m. Kriterier for indsatsen: Borgeren har kateter eller dræn, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af plejen af kateter eller dræn. Hyppighed: Efter behov Indsats Anlæggelse/skift af Kateter à demeure Anlæggelse/skift af topkateter Fiksering af kateter SIK RIK Skylning af kateter efter ordination Pleje af kateter Skift af ventil på kateter Observation af urin og hud og slimhinder omkring kateter Poseskift Tømning af pose Nedre hygiejne Kontrol af kateter og ballon Vejledning af borger om væskeindtag og forebyggelse af infektion. Bestilling af utensilier Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Dræn Sikring af afløb Tømning af dræn Skift af forbinding Observation af drænvæske og hud Skylning af dræn Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Rehab- Kateterpleje 36 12.5 Dialyse Dialyse gives til borgere med nedsat eller manglende nyrefunktion. Dialyse er en proces, hvor man med tekniske hjælpemidler fjerner affaldsstoffer og regulerer kroppens salt- og væskebalance. Funktioner som normalt varetages af nyrerne. Kriterier for indsatsen: Borgeren har nedsat nyrefunktion og har dialysebehandling, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af dialysebehandlingen. Hyppighed: 2 gange dagligt Indsats Dialyse Tilkobling af peritoneal dialyse Opsætning af peritoneal dialysemaskine Forbindskift og pleje af peritoneal dialysekateter Observation af borgeren efter dialysen Væskeregnskab Vejledning af borger om væskeindtag Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation Frakobling af peritoneal dialyse 12.6 Behandling af mavetarmproblem Behandlingen for mavetarmproblemer gives fx til borgere med afføringsinkontinens, diarrè, obstipation. Kriterier for indsatsen: Borgeren har mavetarmproblem, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af mavetarmproblemet. Hyppighed: Efter behov Indsats Behandling af mavetarmproblemer Kostanamnese Vejledning i kost og væskeindtag Vejledning i mave/tarm regulerende forholdsregler. Vurdering af medicinsk behandling Brug af værnemidler Oprettelse af indsatsområde og opstilling af handleplan Evaluering og dokumentation 37 13. Medicinhåndtering I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig medicinhåndtering, herunder observation, bivirkning, medicinadministration og medicindosering. Der henvises endvidere til Helsingør Kommunes Hjemmeplejes Instruks for Medicinhåndtering for nærmere beskrivelse af opgaver og ansvar i forhold til medicinhåndtering. 13.1 Dosisdispensering Dosisdispensering vil sige, at et lægemiddel på et apotek eller sygehusapotek fyldes på en doseringsbeholder/pose. Doseringsbeholderen kan indeholde en eller flere doseringer af et eller flere lægemidler. Når borgerne modtager dosisdispenseret medicin fra apoteket, afføder det en række opgaver. Indsats ” Kontrol af dosispakke” er beregnet til kontrol af dosispakker hver 4 uge hos de borgere som samtidig modtager indsatsen ” Give dispenseret medicin". Indsatsen ”Dosisdispensering” kan f.eks. omhandle opstart af dosisdispensering . Kriterier for indsatsen: Borgeren har dosisdispenseret medicin eller skal opstart dosisdispenseringen, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af medicinen. Borgeren får samtidig indsatsen Give dispenseret medicin. Hyppighed: En gang hver 4. uge dagtid, hverdage Indsats Kontrol af dosispakke Dokumentation af ordination Modtagelse af medicin Kontrol af medicin og medicinskema Opdatering af indbakke og udskrivning af nyt medicinskema Opfølgning på medicinsk behandling Dosisdispensering Opstart af dosisdispensering 13.2 Dispensering Indsats, hvor personalet optæller eller tilbereder ordineret medicin til indgift, Indsatser hos en patient, der både omfatter medicinadministration (13.4) og dispensering (13.2) registreres under medicinadministration. Der dispenseres normalt medicin til 2 uger ad gangen. Ved dosering med højrisikopræparater kan der være behov for dosering en gang ugentligt eller oftere. Kriterier for indsatsen: Borgeren har medicin, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af medicinadministrationen. Hyppighed: En gang hver 2. uge dagtid, hverdage 38 Indsats Dispensering Opdatering af indbakke og udskrivning af nyt medicinskema Modtagelse og kontrol af medicin Opbevaring Receptfornyelser Morfika regnskab Afmåling, ophældning, optrækning af medicin Opfølgning på medicinsk behandling Udprintning af medicinskema mindst hv. 2. mdr. Dokumentation I samarbejde med borgeren, bestille medicin hos praktiserende læge Løbende vurdere om borgerens hjælp til medicindosering skal forsætte eller om borgeren kan: o overgå til maskinelt doseret medicin, dosisdispensering fra apoteket o varetage medicindoseringen selv Kontrol af overensstemmelse mellem lægens ordination, medicinskemaer og apotekets følgeseddel således, at lægemiddelnavn, medicinstyrke, mængde, doseringshyppighed svarer til lægens ordination Kontrol af ugedag, navn og cpr-nummer på alle doseringsæsker, så lægemidlet dispenseres til den rigtige borger Ajourføring af medicinoptegnelser i borgerens omsorgsjournal Formidling af kontakt mellem borgeren og praktiserende læge vedrørende risici for interaktioner mellem de ordinerede præparater Observation af medicinens virkning samt eventuelle bivirkninger og interaktioner Vurdering af om borgeren selv er i stand til at administrere den doserede medicin I samarbejde med borgeren at bortskaffe lægemidler Modtage og handle på afvigelser og fejl i dosering Udlevere pn. Medicin Oprette handleplan ved observation af specifik virkning og bivirkning af medicin i samarbejde med læge. Supervision af grundlæggende observationer til andet personale. 13.3 Intravenøs (IV)- medicin Behandling med i.v-medicin gives til borgere efter lægeordination. Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for intravenøs medicin og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af den intravenøse medicinbehandling. Hyppighed: Efter behov 39 Indsats Intravenøs medicin Anlæggelse af venflon Sikrer at iv-adgang fungerer Optrækning af lægemiddel til indgift Indgift Efterskylning og propning Observation Bestilling af utensilier Bestilling af medicin Dokumentation Morfin drop Infusionspumpe Blanding af infusion Opstart og afslutning Observation af borger. Dokumentation 13.4 Medicinadministration Indsats, hvor personalet udleverer medicin og hjælper patienter med at indtage medicinen samt observerer patienten. Yderligere indbefatter indsatsen modtagelse og kontrol, opbevaring, bortskaffelse af medicin, dokumentation, opfølgning på medicinsk behandling samt receptfornyelser i de tilfælde, hvor indsatsen både omfatter medicinadministration og dispensering. Kriterier for indsatsen: Borgeren har behov for medicin, og kan ikke selv eller med hjælp af netværk håndtere hele eller dele af medicinadministrationen. Hyppighed: Efter behov Indsats 13.4.1 Give dispenseret medicin Fremtagning af medicin Kontrol af æskens/dosispakkens indhold ift. Medicinskema Kontrol af navn og cpr.nr på æsken stemmer overens med borger. Korrekt lejring af borger Hjælp til indtag af medicin Signering på signeringsskema Evt. nedlåsning af æske i medicinbox 13.4.2 Dryppe øjne Fremtage øjendråber og forberede øjendrypning Kontrollere dosis, præparat, navn på borger og udløbsdato Lejring af borger Drypning af øjne Ved flere præparater samtidigt, vente mellem hvert præparat i den angivne tid. Signering på signeringsskema Øjendråber sættes på plads 13.4.3 Dryppe ører Fremtage øredråber og forberede øredrypning Kontrollere dosis, præparat, navn på borger og udløbsdato 40 Lejring af borger Drypning af ører Ved flere præparater samtidigt, vente mellem hvert præparat i den angivne tid. Signering på signeringsskema Øredråber sættes på plads 13.4.4 Smøre ordineret creme på huden Afvaskning af det hudområde der skal behandles Indsmøring af hudområdet med ordineret creme, salve, linament eller gel. Evt. anlæggelse af forbinding Oprydning Evaluering og dokumentation 13.4.5 Give inhalation inkl. System 22 Korrekt lejring af borger Instruktion og vejledning Klargøring af udstyr Praktisk hjælp til inhalationen Rengøring af udstyr Oprydning 13.4.6 Give Klysma Lejring af borger Indgift Vejledning af borger Oprydning Evaluering og dokumentation 13.4.7 Give vaginalbehandling Lejring af borger Optrækning af medikament Indgift Vejledning af borger Oprydning Signering på signeringsskema 13.4.8 Give medicinplaster Aftagning af gammelt plaster Afskaffelse i gul plastbeholder. Udlåsning af nyt plaster fra morfikabox Påsætning af plaster Signering på signeringsskema Morfikaregnskab 13.4.9 Give Insulin Observation af borgers tilstand og indstiksområde Indstilling af insulinpen Indgift Signering på signeringsskema 13.4.10 Give injektion Lejring af borger Optrækning af middel Indgift Observation af borger Signering på signeringsskema 13.4.11 Give injektion- Anafylaxi 41 Lejring af borger Optrækning af middel Klargøring af adrenalin Indgift Observation af borger i mindst 10 min. Signering på signeringsskema 13.4.12 Anlæggelse af subkutan kanyle Lejring af borger Fjernelse af gammel kanyle Lægning af ny kanyle Fixering af kanyle Gennemskylning Rehab- Give dispenseret medicin Sygeplejepakke SP1 Sygeplejepakke SP2 Øvrige opgaver: I denne hovedgruppe indgår alle de opgaver, hvor hovedformålet er at dokumentere den tid, der ligger uden for indsatskatalogets rammer. Opgaver Vej tid Beregnet gennemsnitlig vej tid pr. besøg / borger. Orienteringstid Orienteringstid er beregnet på at medarbejderen har tid til at orientere sig i fælles journal omkring borgeren i forhold til besøget Beregnet gennemsnitlig orienteringstid pr borger / pr. vagt. Hvis en borger har flere besøg i samme vagt, skal der KUN tillægges orienteringstid én gang, når det er den samme person, der tager alle besøg Arbejdsplads vurdering Utilsigtede hændelser Administrationstid Dokumentation af den tid der bruges omkring en borger, som ikke kan placeres under punkt 0 indsatserne 42 Rammer og krav. Love og retningslinjer Den enkelte medarbejder er forpligtet til løbende at holde sig opdateret ved ændringer at love og retningslinjer, der danner rammen om Sundhedslovsydelser. Lovgrundlag for sundhedslovsydelser Det fremgår af sundhedsloven, at Kommunen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.¹ Herudover kan der iværksættes sygeplejeindsatser på baggrund af henvendelse fra borgeren selv, pårørende eller intern henvendelse i Kommunen, når borgerne i forvejen er visiteret til hjemmesygepleje. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til borgere, der har behov for det. Hjemmesygepleje ydes til borgere i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Målet er, at skabe mulighed for, at borgeren kan blive i eget hjem, herunder plejebolig mv., hvad enten der er tale om sygdom af midlertidig eller kronisk art, forskellige handicap eller situationer, hvor døden er nært forestående, når det ud fra en lægefaglig, sygeplejefaglig og social vurdering skønnes forsvarligt. Den endelige afgørelse skal træffes under hensyntagen til borgerens selvbestemmelsesret. Informeret samtykke Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden informerede samtykke fra borgeren eller eventuelt pårørende i forbindelse med stedfortrædende samtykke. Det skal fremgå af dokumentationen, hvilken mundtlig og eventuel skriftlig information, der er givet til borgeren og hvad borgeren på denne baggrund har tilkendegivet. Det samme gælder, når der er tale om indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.³ Borgeren skal hermed løbende informeres om tiltænkte sygeplejeindsatser og indsatsernes formål samt give samtykke hertil forud for igangsættelse. Det informerede samtykke skal dokumenteres i relation til beskrivelse af den visiterede sygeplejeindsats. Overdragelse af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser (Delegering) Det er et krav til leverandører af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser, at de følger kommunens retningslinjer for delegering af disse ydelser. Retningslinjerne for overdragelse er opdelt på tre leverandørtyper og fremgår af: Oversigt over sygeplejefaglige sundhedslovsydelser, der er/kan overdrages til Social-og sundhedsassistenter og social – og sundhedshjælpere i ukomplicerede plejeforløb” for de enkelte typer af leverandører. Overdragelse ifm. udførelsen af sygeplejefaglige Sundhedslovsindsatser i ukomplicerede plejeforløb – for hjemmepleje-leverandører Overdragelse ifm. udførelsen af sygeplejefaglige Sundhedslovsindsatser i ukomplicerede plejeforløb – for plejehjems-leverandører Overdragelse ifm. udførelsen af sygeplejefaglige Sundhedslovsindsatser i ukomplicerede plejeforløb – for leverandører af midlertidige pladser De gældende retningslinjer for overdragelse af sygeplejefaglige sundhedslovsydelser findes på Kilden. 43 Dokumentation I henhold til autorisationsloven er sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter forpligtede til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder sikre den nødvendige dokumentation. Den enkelte sygeplejerske og social- og sundhedsassistent er ansvarlig for dokumentation af egen og en eventuelle delegerede sygeplejeindsatser.⁴ Dokumentationen af sygeplejeindsatserne skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker behandling. Dette skal gøres ud fra gældende forskrifter. Dokumentationen skal være entydig, systematisk og forståelig af hensyn til kommunikation både inden for egen faggruppe og med andre personalegrupper, der skal bruge journalens oplysninger i deres pleje og behandling af borgeren. Det sygeplejefaglige personale skal på baggrund af journalen kunne redegøre for borgerens tilstand, hvilke overvejelser, der er gjort, hvilken pleje og behandling, der er planlagt, og hvilken pleje og behandling, der er udført samt resultatet heraf. Journaloptegnelser skal føres fortløbende/kontinuerligt og i umiddelbar tilknytning til planlægningen og udførelsen af pleje og behandling af borgeren.₅ Alle sygeplejeindsatser fra 1.0 til 13.4 skal kort og præcist beskrives med problem, mål, handling og plan for evaluering i handleplaner. Borgeren skal i videst muligt omfang inddrages i denne beskrivelse. I forbindelse med delegering til ikke-autoriserede kollegaer skal det endvidere tydeliggøres om dokumentations pligten også delegeres og det skal dokumenteres, hvad og hvor der skal dokumenteres. Dokumentation for at sygeplejeindsatsen er udført skal fremgå i KMD Care. Udføres opgaven af en anden fagperson end den opgaven er disponeret til, skal dette rettes i ”indberetning af afvigelser”. Klagevejledning Klager over sundhedspersoners vurdering af behov for sygepleje eller anden faglig virksomhed sendes til: Patientombuddet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg pob@patientombuddet.dk Utilsigtede hændelser I henhold til lov om patientsikkerhed skal sundhedspersoner rapportere utilsigtede hændelser, de enten selv involveres i eller observerer hos andre. Dette gøres på: www.dpsd.dk Rammerne for sygeplejeindsatser Sygeplejeindsatserne rummer udelukkende borgerrettet ressourceforbrug. I planlægningen og udførelsen af indsatserne tænkes den tid ind, der bruges på de indirekte indsatser, der relaterer sig til det enkelte borgerforløb, herunder: Den sundhedsfaglige dokumentation i forhold til behandling, pleje, udredning, opfølgning og koordinering. Koordinering samarbejde om borgeren, fx kontakt til læge, sygehus, plejegruppe, visitation Administration i relation til borgerforløber, fx medicinbestilling Samarbejde med pårørende om borgeren Rådgivning, vejledning og oplæring (hos borgeren) af egen og andre faggrupper, elever eller studerende Den visiterede tid er vejledende og skal op- og nedjusteres af leverandøren ud fra en individuel, konkret vurdering hos den enkelte borger. Derimod skal øvrig tid ikke indgå i indsatserne, eksempelvis den tid der bruges på: Vej tid (tid der bruges på/i transportmiddel), denne sættes til 5 min Arbejdspladsvurdering Faglige møder, personalemøder og undervisning 44 Frokost Projektarbejde eller lignende Vejledning af elever og studerende Opfølgning og koordinering Når der visiteres en indsats, skal visitator fastsættes, hvornår der skal følges op. Plejepersonalet udfører en systematisk opfølgning af indsatser og opsatte mål, der omfatter en vurdering af, i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for borgernes situation og evt. justering af indsatserne. Dette skaber et fundament for at lave mere målrettede og effektive borgerforløb. Hvis målet er opfyldt, skal indsatsen afsluttes. Opfølgning/status kan både anskues som en selvstændig og overordnet indsats (se 0-indsatsen) og som et element, der løbende tænkes ind og foretages ved hver enkelt indsats. Evaluering under hver indsats er en proces, hvor indsatsens hensigt (målet/forventet resultat), sammenlignes med det faktisk opnåede, dvs. en vurdering af resultater i forhold til den ydede sygeplejeindsats. En evaluering er således en cirkulær proces, som foretages kontinuerligt i kontakten med borgerne. ⁷ Når en borger modtager flere indsatser fra kommunen, eller fra flere sektorer er det afgørende, at borgeren oplever kontinuitet, og at de forskellige indsatser er koordineret, så de passer sammen. Alle borgerforløb skal koordineres, så borgerne i videst mulige opfang oplever at få en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af faggrupper, forvaltningsområder og sektorer, idet de forskellige aktører samarbejder for at opnå den bedst mulige effekt af indsatserne. Dette kræver både koordinering med sygehusene, hvis borgerne er indlagt, koordinering internt i kommunen mellem de forskellige faggrupper og centre, der kommer i borgerens hjem, samt koordinering med borgerens praktiserende læge. Koordinering bør tænkes ind i et hvert borgerforløb. Koordinering kan også anskues som en selvstændig og overordnet indsats i indsatskataloget (indsats 0.3), når koordinering er selve hovedformålet i indsatsen, eller udgør en væsentlig del. For hver indsats skal der opstilles delmål, SMART mål, for den konkrete indsats: Mål for indsats: Specifikt; er målet specifikt nok - er det afgrænset så borgeren ved, hvad der skal arbejdes med Målbart; hvordan ved borgeren om målet er nået? Attraktivt; er borgeren motiveret for at nå målet? Realistisk; er det realistisk at borgeren når målet? Tidsbestemt; indenfor hvilken tidsramme skal borgeren nå målet? Kompetencekrav til medarbejderne Leverandøren er ansvarlig for udførelsen af sygeplejefaglige indsatser. Medarbejderen skal kunne observere brugerens tilstand og kunne reagere relevant på ændringer i tilstanden. Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at medarbejderen har opdateret viden indenfor fagområdet og er bekendt med indsatskatalog og mål og handleplan for ydelsen. Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau. Krav til leverandøren Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v. Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Det anbefales, at leverandøren indhenter referencer på medarbejdere inden ansættelse. 45 Leverandøren skal indhente straffeattest ved ny-ansættelse af medarbejdere, som skal komme i brugerens hjem. Krav til borgeren Borgeren eller dennes pårørende skal give besked til visitator ved væsentlige forandringer. Borgeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til. Borgeren skal skaffe de remedier, som ikke indgår i sygeplejedepotet f.eks. ugedoseringsæsker. Borgeren skal melde afbud i så god tid som muligt, hvis ydelsen ikke kan modtages til aftalt tidspunkt. Borgeren skal være hjemme, mens hjælpen udføres. Betaling Sygeplejefaglige indsatser er gratis. Borgeren skal selv betale for lægemidler inkl. intravenøse væsker. Det er muligt for brugeren at ansøge om tilskud til medicin i form af medicintillæg, eller for terminale brugere efter Lov om social service § 122. Krav til dokumentation og observation Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation. Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen. Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand. Pædagogisk indsats Pædagogisk indsats bør tænkes ind i ethvert borgerforløb. Indsatsen kan også vælges som en selvstændig indsats i indsatskataloget (11.4 indsatsen), når den sundhedspædagogisk indsats er selve hovedformålet i indsatsen eller udgør en væsentlig del af indsatsen. Leverencesikkerhed Indsatser leveres som aftalt +- ½ time. Ved leverancesvigt henvender brugeren sig til visitator. Akutbesøg, nødkald og ekstratid Besøg hos borgere der ikke er kendte ved vagtens start, betragtes som akutte besøg og registreres som sådan. Indsatser, der ikke er kendte på borgere, som har besøg pågældende dag, betragtes som ekstra ydelser og registreres som sådan. Den pågældende medarbejder der har udført indsatsen sikrer sig, at denne bliver registreret i ”indberetning af afvigelser”. Leverandør af indsatser Kommunale leverandører, Helsingør Kommune De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune. Kvalitetsmål og opfølgning De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er: · at brugerne er tilfredse med kvaliteten i udførelsen af de visiterede indsatser · at der er kvalitet i de leverede indsatser · at der er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne og at fejl og uhensigtsmæssigheder forebygges Opfølgning foretages gennem: · anmeldte tilsyn · revurdering ved ændring i borgerens behov · leverandørens frivillige egenkontrol 46 Indsatskataloget Indsatskataloget er ikke statisk og der vil foretages revurdering af indsatserne løbende, således at de nye sundhedslovsydelser kan tilføjes, og de indsatser, der ikke længere anvendes, evt. kan fjernes. Skelnen mellem indsatser efter serviceloven og sundhedsloven Alle lægeordinationer til sygepleje udføres efter sundhedsloven. Når kompleksiteten i en indsats efter serviceloven fagligt skønnes at skulle varetages af en sygeplejerske og/eller social- og sundhedsassistent, betragtes det som udgangspunkt, at indsatsen varetages efter sundhedsloven. Kilder ¹ http://www.sum.dk/Sundhed/Kommunale%20sundhedsopgaver/Hjemmesygepleje.aspx ² http://www.sst.dk/publ/Publ2005/KOT/vejl_sygeplejeopt/vejl_sygeplejeopt.pdf ³ https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144979 ⁴ https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=138178#K5 http://www.sst.dk/publ/publ2005/KOT/vejl_sygeplejeopt/vejl_sygeplejeopt.pdf ₅ https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144979 ⁶ M. Ehnfors, A. Ehrenberg, I Thorell-Ekstrand. VIPS-Modellen – et grundlag for sygeplejerskers journalføring. Fra bogen: Klinisk Sygepleje – Praksis og udvikling. 2004 ⁷ 14 M. Ehnfors, A. Ehrenberg, I Thorell-Ekstrand. VIPS-Modellen – et grundlag for sygeplejerskers journalføring. Fra bogen: Klinisk Sygepleje – Praksis og udvikling. 2004 Links Kommunernes Landsforening: www.kl.dk Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk Lovgrundlag: www.retsinfo.dk Ministeriet for sundhed og forebyggelse: http://www.sum.dk/Sundhed/Kommunale%20sundhedsopgaver/Hjemmesygepleje.aspx Sygeplejefaglige optegnelser: http://www.sst.dk/publ/publ2005/kot/vejl_sygeplejeopt/vejl_sygeplejeopt.pdf https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144979 Sundhedsstyrelsens folder om egenomsorg http://www.sst.dk/publ/publ2005/cemtv/vde/egenomsorg_290605.pdf 47
© Copyright 2024