1. No category

# 21
OKT
2015
Magasin for Danmarks Domstole
TEMA Strafferammer
Hvordan fastsættes strafferammer? Hvem bestemmer, hvilke handlinger der skal være strafbare, og hvilke
faktorer har indflydelse på, hvor hård straffen for en lovovertrædelse skal være?
6 Ulykkelig debat om strafudmåling 8 Hensynet til offeret vejer tungere end før 10 Nultolerance betyder respekt
16 Et godt beredskab kan tage brodden af cyberchikane 18 Vejledning til 10.000 nye lægdommere 21 Vi kan være
systemet bekendt 25 Retsmægling som middel til ligestilling i Marokko
RESPEKT!
Da personaleafdelingen for et stykke tid
siden gjorde mig opmærksom på, at en
medarbejder ved Retten i Sønderborg
stod over for at skulle fejre sit 60-års
jubilæum ved domstolene, tænkte jeg,
at der måtte være tale om en fejl. De
måtte have skrevet forkert. For hvordan
skulle det kunne lade sig gøre? Men den
var god nok. Lis Nielsen begyndte sin
lange karriere ved Thinghuset i Vestervig,
hvor hun blev ansat i et barselsvikariat i
1955. Og det var også muligheden for at
tiltræde som barselvikar, der fik hende
til at forlænge sit virke ved domstolene
langt ud over, hvad nogen kan forvente.
Det vil jeg gerne bruge anledningen til
at takke hende for. For jeg kan forstå, at
Lis Nielsen både er dygtig til sit arbejde
og værdsat af kollegerne i retten. Du kan
læse mere om Lis inde i magasinet.
Det kommer imidlertid ikke bag på
mig, at det netop er ved domstolene, at
man finder en medarbejder som Lis. For
hun er langt fra den eneste af sin slags i
vores system, selv om 60 år er umanerlig
lang tid. Ved domstolene har vi eksempelvis fået indført, at dommere kan få lov at
fortsætte i embedet, selv om de har rundet
de 70, som er den faste pensionsalder. Vi
har således nu en tilkaldeordning for dommere og andre erfarne jurister, der gerne
vil stille sig til rådighed for retterne, selv
efter at de er gået på pension. Den skrev vi
om i sidste nummer af Retten Rundt.
Netop medarbejdernes engagement
i arbejdet for ret og retfærdighed er en
af de ting, der gør domstolene til en helt
særlig arbejdsplads, og som fylder mig
med respekt. Alle tager deres arbejde
yderst alvorligt og går til opgaverne med
glæde og energi i hverdagen. Det gælder,
uanset om der er tale om dommere, der
dømmer i komplekse civile sager eller i
store straffesager, som får megen omtale
i medierne, eller om det er medarbejderne
i foged- og skifteafdelingerne, som hvert
år behandler de mange tusind sager ved
byretterne, som ikke får samme opmærksomhed.
I dette nummer af domstolenes
magasin kan du også møde vores nye
justitsminister Søren Pind, som fortæller
om sit syn på straf og retfærdighed og
om, hvad han mente, da han, kort efter
sin tiltrædelse, tog til orde for, hvad han
betegner som, sin ’Nultolerancepolitik’.
Det er givetvis krævende at være ny
justitsminister, men Søren Pind kender
området fra sine mange år som medlem
af Folketingets Retsudvalg. Og når man
læser interviewet, vil man opdage, at
begrebet ’respekt’, som er så vigtigt for os
ved domstolene, også har en helt særlig
betydning for vores nye minister. Der er
ikke længere så megen nejen og bukken,
som da Lis begyndte sit virke ved domstolene, men vi lægger stadig stor vægt
på, at alle skal behandles med respekt.
Søren Pind gør sig til talsmand for, at
også mennesker i offentlig tjeneste har
ret til at forvente, at der udvises respekt
for det arbejde, der udføres. Ifølge ham er
det ikke acceptabelt, at socialrådgivere,
politifolk, brandmænd og dommere risikerer at blive overfuset eller truet – blot
fordi de udfører deres arbejde. Det kan vi
kun tilslutte os.
Vi byder justitsministeren velkommen
og ser frem til et godt samarbejde.
Charlotte Münter, direktør
INDHOLD
Hvem bestemmer, hvor hårde straffene skal være? .........................3
Ulykkelig debat om strafudmåling............................................................6
Hensynet til offeret vejer tungere end før..............................................8
Nultolerance betyder respekt..................................................................10
Optimisme i det grønlandske retsvæsen............................................. 14
Et godt beredskab kan tage brodden af cyberchikane.................... 16
Vejledning til 10.000 nye lægdommere............................................... 18
Retsmægling som middel til ligestilling i Marokko.......................... 21
Vi kan være systemet bekendt.................................................................24
Samtaler og klare læringsmål øger effekten af læring................. 28
Digitalisering og IT........................................................................................30
Kort nyt............................................................................................................. 31
2 RETTEN RUNDT # 21
Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i februar 2016.
Forsiden: Justitsminister Søren Pind
Foto: Kristian Brasen
Grafik: Kathrine Højriis
Tidsskrift for ca. 2.400 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet
og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.
Udgivet af:
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Telefon 70 10 33 22
Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter
Redaktør: Marie Clemmesen
Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i
Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret
Design og layout: Boje+Co, www.bojeco.dk
Oplag 3.150
TEMA
STRAFFERAMMER
HVEM BESTEMMER, HVOR HÅRDE
STRAFFENE SKAL VÆRE?
Princippet om magtens tredeling betyder, at der i praksis er mange, der har indflydelse på, hvilken
straf en forbryder får. Det er med til at sikre ret og retfærdighed.
Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen
Tredelingen af magten blev i Danmark slået fast med indførelse
af grundloven i 1849. Efter dette tidspunkt er det ikke længere én
person, hverken kongen eller dommeren, der suverænt bestemmer, hvilke handlinger, der skal straffes, eller hvor hård straffen
for en bestemt type lovovertrædelse skal være.
I Danmark har Folketinget den lovgivende magt. Det vedtager love og fastsætter strafferammer for overtrædelse af
lovene. Regeringen har den udøvende magt og sørger sammen
med den offentlige forvaltning, herunder politi og anklagemyndighed, for, at lovene bliver håndhævet. Domstolene har den
dømmende magt og skal dømme inden for de rammer, loven
fastsætter. De bestemmer, hvordan lovene skal fortolkes i de
konkrete sager.
Den lovgivende magt
I straffeloven har Folketinget angivet en strafferamme for hver
enkelt lovovertrædelse, som er uddybet i bemærkninger til
loven. Skiftende flertal i Folketinget har, siden straffeloven blev
udformet i 1930, ændret både paragraffer og strafferammer
mere end 160 gange. Det skyldes blandt andet, at nye former
for kriminalitet er kommet til, for eksempel børnepornografi og
terrorisme. Det kan også skyldes en ændring i befolkningens
holdning til forskellige former for kriminalitet. Her er synet på
vold og voldtægt gode eksempler. Eller det kan være ny viden
om, hvordan forskellige typer straf virker, der får Folketinget til
at ændre straffeloven.
Folketinget kan påvirke strafudmåling på flere måder. Dels
kan man forhøje strafferammen, det vil sige den maksimale
straf for en forbrydelse. Dels kan man i bemærkningerne til
loven angive normalstraffen, det vil sige, hvilken straf forseelsen normalt skal udløse. Det er en praksis, som er blevet mere
almindelig i de seneste 10 år.
Folketinget kan også beskrive forhold, der bør føre til strengere straffe, såkaldte skærpende omstændigheder. Det kan i
RETTEN RUNDT # 21 3
MAGTENS TREDELING
MAGTENS TREDELING
DEN LOVGIVENDE MAGT
FOLKETINGET
DEN UDØVENDE MAGT
DEN DØMMENDE MAGT
REGERINGEN
DOMSTOLENE
for eksempel voldssager være, at volden begås af flere personer
sammen, eller at volden skyldes offerets tro, seksuelle orientering eller herkomst – de såkaldte hadforbrydelser. Folketinget
kan også vælge at indskrive formildende omstændigheder i loven,
som domstolene skal tage med i betragtning ved udmålingen af
straf, for eksempel at den tiltalte har handlet i uvidenhed eller
har forsøgt at genoprette den skade, der er forvoldt ved den
strafbare handling.
Folketinget kan ligeledes fastsætte en minimumsstraf for
en lovovertrædelse. Det betyder, at man skriver i loven, hvor
hård straffen som minimum skal være. Minimumsstraffe er ikke
4 RETTEN RUNDT # 21
almindelige i dansk retspleje, men de findes. Således er minimumsstraffen for manddrab fem års fængsel, og straffen for at
besidde våben og eksplosiver, der kan yde betydelig skade, er et
års fængsel. Generelt er strafferammen minimum på syv dage
for en lovovertrædelse, der kan give fængselsstraf, hvis der
ikke er angivet andet i loven.
Den udøvende magt
I en straffesag repræsenterer politiet og anklagemyndigheden
den udøvende magt, det vil sige regeringen. Når politiet har
efterforsket en sag og mener at have beviser for, at der er begået
TEMA
en lovovertrædelse og har sigtet en person, er det anklagemyndigheden, der bestemmer, om den konkrete sag skal bringes for
retten.
Anklagemyndigheden rejser tiltale og fører sagen mod den
tiltalte i retten. Det skal fremgå af anklageskriftet, som læses
op i retten, hvilke lovovertrædelser den tiltalte er anklaget
for at have begået, hvilke forhold anklageren ønsker, at retten
skal tage i betragtning, og hvilken straf, anklageren mener, den
tiltalte skal idømmes – inden for den strafferamme, Folketinget
har fastsat i loven.
I en konkret sag vil den tiltaltes advokat, forsvareren,
normalt argumentere for, at den tiltalte er uskyldig i tiltalen og
skal frifindes, eller at den tiltalte idømmes en mildere straf, end
anklageren har krævet.
Den dømmende magt
Når anklager og forsvarer har fremlagt sagen, skal retten afsige
dom.
I alle straffesager, hvor anklageren kræver frihedsstraf,
og hvor den tiltalte nægter sig skyldig, er der foruden juridiske dommere domsmænd eller nævninge, altså almindelige
borgere, med til at afgøre, om den tiltalte er skyldig, og hvad
straffen skal være. De skal sammen med den juridiske dommer
vurdere skyld og fastlægge straffen på grundlag af bestemmelserne i loven.
Domsmandsretten eller nævningetinget tager stilling til,
om anklageren har bevist sin påstand om den tiltaltes skyld.
Hvis den tiltalte kendes skyldig, skal den juridiske dommer og
domsmændene blive enige om, hvilken straf – inden for strafferammen – den tiltalte skal idømmes. I udmålingen af straf
skal de tage stilling til, hvad loven foreskriver, herunder om
der er formildende eller skærpende omstændigheder. Desuden
RETSPLEJELOVEN
De formelle regler for, hvordan en sag skal foregå, og
hvilke roller og opgaver de forskellige aktører har i forbindelse med en sag, er beskrevet i retsplejeloven, som
er Danmarks mest omfattende lov med mere end 1.000
paragraffer.
skal retten lægge sig op ad retspraksis på området, det vil sige,
hvordan domstolene tidligere har dømt i lignende sager.
På grundlag af en samlet bedømmelse af de relevante
forhold fastsætter retten straffen i den enkelte sag.
Hvis anklager eller forsvarer mener, at dommen er forkert,
kan den ene eller begge parter anke dommen til landsretten.
RETSPRAKSIS
Når der er afsagt en række enkeltafgørelser, eller hvis
landsretterne eller Højesteret har udtalt sig principielt
om en sag, er der skabt retspraksis på området, som
retterne herefter følger, når de afsiger domme i lignende
sager. I sager, der handler om overtrædelse af en ny
paragraf i straffeloven, hvor der endnu ikke er retspraksis på området, vil sagen normalt blive prøvet ved flere
instanser ved domstolene.
Retspraksis kan også ændre sig over tid. For eksempel ønskede Folketinget i 2002 at skærpe straffene for
såvel vold som voldtægt. Strafferammen blev hævet
fra halvandet til tre år for vold, og i bemærkningerne
til loven anførte Folketinget, at man ønskede niveauet
for straf hævet med en tredjedel. Konkret betød det, at
straffen skulle op fra 30 til 50 dages fængsel til fængsel
mellem 40 og 60 dage.
Rigsadvokaten har senere undersøgt niveauet for
voldsdomme og fundet, at den gennemsnitlige straf for
vold nu er, som Folketingets bemærkninger lagde op til.
Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse ’Straffene
i voldssager efter ændringen af straffelovens §§ 244246’ fra juni 2006.
Når det gælder domme for voldtægt, ønskede
Folketinget, at den gennemsnitlige straf skulle forhøjes
med et år. Dette blev også fulgt af domstolene. Det
fremgår af Rigsadvokatens redegørelse ’Straffene i
voldtægtssager efter ændringen af straffelovens § 216’
fra juni 2006.
En tredje vej til en ny retspraksis på et område er, at
anklagemyndigheden udfordrer den gældende retspraksis og søger strafferammen udnyttet på en anden
måde end hidtil ved at kræve højere eller lavere straf for
lovovertrædelser end hidtil i de konkrete sager.
RETTEN RUNDT # 21 5
ULYKKELIG DEBAT
OM STRAFUDMÅLING
Få steder i Europa er domstolene så lydhøre overfor den lovgivende magt som i
Danmark. Derfor er sensommerens debat om minimumsstraffe i medierne ulykkelig,
fordi den kan ødelægge en velfungerende arbejdsdeling mellem lovgivere og
domstole, mener professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen.
TEMA
Af journalist Troels Rasmussen
”Der findes næppe noget land i Europa,
hvor domstolene følger lovgivernes intentioner så godt, som det sker i Danmark.
Derfor føres hele debatten om domstole,
minimumsstraf og retsfølelse på et forkert grundlag,” siger professor i strafferet
ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, lic. Jur. Gorm Toftegaard Nielsen.
Gorm Toftegaard Nielsen peger på, at
Rigsadvokatens undersøgelser viser, at
domstolene loyalt har fulgt trop, når det
gælder om at følge Folketingets intentioner, der er kommet til udtryk i bemærkninger, der har været til ændringer i straframmen for især voldelig kriminalitet.
”Det er helt naturligt, at det er lovgiverne, Folketinget, der fastsætter, hvad
straffen for en forbrydelse normalt skal
være. Det ville være udemokratisk, hvis
det ikke var tilfældet. Men politikerne må
ikke blande sig i den enkelte retssag. Gør
de det, tilsidesætter de et grundlæggende
princip i retsstaten. Her skal domstolen
være helt fri for indblanding fra lovgivernes side. De kan så, hvis de finder, at
dommen har været forkert, ændre loven
efterfølgende og forhøje strafferammen
og i bemærkningerne gøre opmærksom
på, hvad, de finder, skal være den typiske
straf.”
Strengere straf – men ikke lige her
Det danske system med lægdommere er,
6 RETTEN RUNDT # 21
efter Gorm Toftegaard Nielsens vurdering, en god sikring af, at de domme,
der afsiges, er i tråd med befolkningens
retsopfattelse.
”Der findes næppe noget land i
Europa, hvor domstolene følger
lovgivernes intentioner så godt,
som det sker i Danmark.”
Gorm Toftegaard Nielsen, professor
”Hvis lægdommerne ønsker det, kan
de i byretten hæve straffen i forhold til
det, den juridiske dommer ønsker. Også
i landsretten har lægdommerne stor
indflydelse. Men de fleste, der har været
til stede under votering i en dansk ret, vil
have oplevet, at lægdommerne ofte er
mildere end de juridiske dommere. Det
kan de være, selv om de på det abstrakte
plan går ind for hårde straffe. Men når de
hører tiltaltes forklaring og får hele sagen
belyst, så synes de ikke, at den strenge
straf skal i brug netop her.”
Ifølge Gorm Toftegaard Nielsen er det
også sådan, at Højesteret lægger meget
vægt på de ønsker om straflængde, som
Folketinget har haft ved behandlingen
af lovforslaget, når de udmåler straffen.
Også her adskiller Danmark sig fra de
fleste europæiske lande, når det gælder
Højesterets tilbøjelighed til at følge Folketingets tilkendegivelser.
Forvirring om maksimum og minimum
Men hvad er så grunden til, at debatten
om minimumsstraf og for dårlig udnyttelse af strafferammen kommer op med
jævne mellemrum?
”De virker som om, politikerne
nogle gange glemmer, hvad de selv har
vedtaget. Da Folketinget vedtog et helt
nyt kapitel om seksualforbrydelser, betød
det, at flere forhold nu var at regne som
voldtægt. Blandt andet forhold, hvor en
person befinder sig i en tilstand, i hvilken
den pågældende er ude af stand til at
modsætte sig handlingen. Det betyder i
realiteten, at et samleje, der er foregået,
hvor begge parter har været kraftigt beruset, er at regne for voldtægt. Hvis man
så også vil have en minimumsstraf for
voldtægt, skulle det så kunne give flere
års fængsel. Det, tror jeg ikke, ville være
i tråd med lovgivernes egne ønsker,” siger
Gorm Toftegaard Nielsen.
På samme måde mener Gorm
Toftegaard Nielsen, at debatten, om at
domstolene for sjældent bruger den høje
ende af strafferammerne, hviler på et
forkert grundlag.
”Maksimumsstraffen skal i nogle
tilfælde rumme, at samme gerningsmand har begået flere forbrydelser af
Begge eksempler viser, at miseren
opstår, fordi politikerne ikke er opmærksomme på, at sammenblandingen af
grænseflytning og minimumsstraf er
uheldig.”
”Maksimumsstraffen skal i nogle tilfælde rumme, at samme
gerningsmand har begået flere
forbrydelser af samme karakter, og de skal i eksempelvis
voldtægtssager rumme meget
alvorlige overgreb.”
Gorm Toftegaard Nielsen, professor
Billedtekst: Gorm Toftegaard Nielsen er professor i strafferet og straffeproces på Juridisk Institut på
Aarhus Universitet.
samme karakter, og de skal i eksempelvis
voldtægtssager rumme meget alvorlige
overgreb. Så selv om det umiddelbart
lyder logisk at kræve flere domme i den
høje ende af skalaen, så er det ikke logisk.
Her glemmer politikerne igen, hvad de
selv har vedtaget.”
Uheldig sammenblanding
Folketinget har i nogle tilfælde bestemt,
at der skulle være minimumsstraffe for
nogle forbrydelser. Det er sket samtidig
med, at Folketinget har udvidet grænserne for de strafbare forhold.
”Det er en uheldig sammenblanding,”
siger Gorm Toftegaard Nielsen.
”Hvis man tager knivloven som
eksempel, så indførte man minimumsstraffe, samtidig med at man gjorde flere
forhold strafbare. Det gav helt uhensigtsmæssige domme, som politikerne var
utilfredse med. Det endte med, at Højesteret måtte ændre dommene, og nu er
loven så lavet om. Det samme billede så
man med minimumsstraffe for at færdes
med skydevåben. Også her glemte man,
at man under arbejdet med loven havde
flyttet grænserne for, hvad der skulle
være ulovligt.
Ulykkelig debat
Gorm Toftegaard Nielsen betegner hele
debatten om minimumsstraf som ulykkelig.
”Da vi i Straffelovrådet lavede vor
betænkning om strafudmåling, brugte vi
meget bevidst ordet ’samspil’ i beskrivelsen af lovgiveres og domstoles roller.
Der bør altid være et samspil mellem
lovgivning og domstole i respekt for
retsstatens magtdeling og for grundloven. Der er nemlig gode eksempler på,
at politikerne har påvirket domstolenes
praksis, så den kom i bedre overensstemmelse med den folkelige retsopfattelse.
Det gælder for eksempel synet på og
straffen for spiritus- og vanvidskørsel.
Her holdt juristerne længe fast i, at der
var tale om uagtsomhed, hvis det førte til
skade på andre. Men både befolkningen
og politikerne var af den mening, at der
var et forsæt i det øjeblik, man satte sig
ind i bilen. Det er nu almindeligt accepteret. Derfor er den nuværende debat
ulykkelig, fordi den risikerer at ødelægge
en velfungerende arbejdsdeling mellem
lovgivere og domstole.”
RETTEN RUNDT # 21 7
TEMA
HENSYNET TIL
OFFERET VEJER
TUNGERE END FØR
Grundlæggende ændringer i befolkningens opfattelse af vold og voldtægt er grunden til, at nogle politikere ønsker strengere straffe, mener Trine Baumbach, som er lektor i strafferet.
Af journalist Troels Rasmussen
Når der i dag fra politisk hold kræves
hårdere straffe, især for vold og voldtægt, er det ikke nødvendigvis et knæfald
for ‘tough on crime‘ eller den noget
uhåndterlige ‘retsfølelse‘, mener Trine
Baumbach, lektor og ph.d. i strafferet
ved Det Juridiske Fakultet, Københavns
Universitet.
”Selv om vi har set en nedgang i antallet af voldsforbrydelser, så bliver vold
stadig opfattet som et alvorligt problem
af store dele af den danske befolkning.
Samfundets syn på voldelig adfærd har
ændret sig markant. Det var for ikke så
længe siden almindeligt accepteret, at
man kunne risikere af få ’en på hovedet’ i
nattelivet, og det var også mere almindeligt, at offentligt ansatte fandt sig i de
knubs, de blev udsat for på institutioner
eller offentlige kontorer. Sådan er det slet
ikke i dag. Jeg tror, det hænger sammen
med, at vi som samfund er kommet til
den erkendelse, at vold aldrig er nogen
acceptabel måde at løse konflikter på,”
siger Trine Baumbach.
8 RETTEN RUNDT # 21
Da revselsesretten forsvandt
Trine Baumbach nævner revselsesretten
som et eksempel på, hvordan samfundets holdninger ændrer sig på relativt
kort tid.
”Jeg tror, det hænger sammen
med, at vi som samfund er
kommet til den erkendelse, at
vold aldrig er nogen acceptabel
måde at løse konflikter på.”
Trine Baumbach, lektor
”For blot en generation siden blev det
betragtet som naturligt at slå børn i både
hjem og skole. At revse var lovligt, men
et samspil mellem ændrede holdninger
i befolkningen, lovgivning og retspraksis
har ændret billedet, og revselsesretten
blev afskaffet. Der er stadig børn, der
bliver slået, men grundlæggende har
holdningerne ændret sig,” siger Trine
Baumbach.
Hun mener, at den ændrede holdning
til vold bør afspejle sig i lovgivningen og i
retspraksis.
”Her kan den politiske holdning til
at hæve straffen for vold være lige så
legitim som mere forskningsbaserede
holdninger til, om straf virker afskrækkende og forhindrer nye forbrydelser, om
den fremmer ny kriminalitet – eller om
den i bedste fald er virkningsløs,” siger
Trine Baumbach.
Større fokus på offeret
Når det gælder voldtægt, har holdningerne også ændret sig markant. Her er
tidligere tiders betragtninger om ’egen
skyld’ ved at være fortid. Det er sket i takt
med den øvrige kvindefrigørelse og en
langt større forskning på området, mener
Trine Baumbach.
”Vi har i dag en konkret, forskningsbaseret viden om, hvilke voldsomme følger
en voldtægt kan have for offeret. Det har
givet en langt større opmærksomhed på
offeret, hvor der førhen var et langt større
fokus på gerningsmanden. Jeg synes, det
er en naturlig udvikling, og derfor er det
også helt naturligt, at det er et spørgsmål, der optager politikerne.”
”Jura er ikke en eksakt videnskab. Der
er ingen facitliste, der viser om to et halvt
eller tre et halvt år er den rigtige straf for
”Der er ingen rigtige svar, som
i to plus to er fire. Derfor er
politikeres mening lige så rigtig
som juristers og forskeres.”
voldtægt. Vi kan se, hvordan andre lande
straffer, og vi skal selvfølgelig se på, om
straffen har den generelle afskrækkende
effekt, vi ønsker, og om straffen mindsker
sandsynligheden for, at gerningsmanden
gentager sin forbrydelse. Men hensynet
til offeret er lige så vigtigt, og i dette
spørgsmål er der heller ingen rigtige svar,
som i to plus to er fire. Derfor er politikeres mening lige så rigtig som juristers og
forskeres,” siger Trine Baumbach.
Trine Baumbach, lektor
Lektor Trine Baumbach mener, at der er i dag er større
opmærksomhed på offeret, hvor der før var større fokus på
gerningsmanden.
HVORFOR STRAFFER VI?
Straffen
skal virke
genopdragende
Straf skal give
ofret en mulighed
for hævn
Gennem straf stilles
gerningsmanden
til ansvar
Truslen om straf
skal virke
præventivt
Straf skal forhindre
handlinger, der
er skadelige for
helbrev, liv eller
ejendom
STRAF
Straf skal genoprette
retsfølelsen og hindre
selvtægt
Kilde: Grafikken er inspireret af en figur i Ret og Rimelighed, som er et undervisningsmateriale fra Advokatsamfundet.
RETTEN RUNDT # 21 9
NULTOLERANCE
BETYDER
RESPEKT
’Nultolerance’ var en af Søren Pinds første udtalelser, da han tiltrådte som ny justitsminister. Men
hvad er den virkelige mening bag den udtalelse, og
hvad betyder den for domstolene?
Af journalist Troels Rasmussen
”Det betyder ganske enkelt, at der skal være respekt for den
måde, vi har indrettet det danske samfund på. Det vil sige, at
man skal rette sig efter de afgørelser, myndigheder træffer på
lovlig vis, og at man skal rette sig efter for eksempel anvisninger
fra politiet.”
For Søren Pind begyndte denne optagethed af respekt for
mennesker i offentlig tjeneste, da han som borgmester i København fik besøg af en brandmand fra Københavns Brandvæsen,
som Søren Pind dengang var øverste chef for.
”Han fortalte mig om sin hverdag. At der var kvarterer, hvor
brandvæsen og ambulancer ikke turde køre ind, selv om brandmænd og ambulancefolk vidste, at der var brug for hjælp. Han
fortalte om stenkast mod ambulancer og brandkørertøjer, og han
fortalte om den frustration, han følte, fordi det ikke ’var tilladt’ at
tage den slags problemer op med ledelsen. Det gjorde et meget
stort indtryk på mig at se, hvor hårdt det tog på ham, at det var
blevet sådan. Da gik det op for mig, at der hos mange er sket et
skred i holdningen til det danske samfund. Det vil jeg ændre på.
Brandmænd skal kunne arbejde uforstyrret overalt i Danmark,
socialrådgiveren skal ikke overfuses eller trues af klienter, politifolk skal ikke overfaldes, og der skal være respekt også i retssale,
så dommere og andre ansatte ved domstolene kan passe deres
arbejde. Det kan jeg påvirke ved at bede anklagemyndigheden
anke domme på disse områder, hvis de finder dem for milde.
10 RETTEN RUNDT # 21
Justitsminister Søren Pind er
varm tilhænger af det danske
system med lægdommere, hvor
almindelige borgere er med til at
dømme i retten.
RETTEN RUNDT # 21 11
Men domstolene kan også spille en rolle. Det så vi, da Højesteret
skærpede straffene for bombetrusler betydeligt.”
“Hvis vi ikke ad denne vej kan vende udviklingen, må der ny
lovgivning til. For jeg ønsker at rulle den udvikling tilbage. Jeg
vil ikke acceptere, at der ikke er respekt for lov og ret, og jeg vil
ikke acceptere, at det skal være farligt at arbejde for det danske
samfund. Det er her, jeg synes, vi skal have nultolerance.”
Vi har for ikke længe siden oplevet en meget voldsom begivenhed i en dansk retssal, hvor en blev dræbt og en anden såret.
Hvilken indflydelse vil det få for sikkerhed i danske retssale?
”Heldigvis er den slags begivenheder meget sjældne, og det er
svært at udlede noget entydigt af den sag. Det var umuligt at
forudse tragedien, og det er svært at dæmme op for den type
handlinger, der er helt atypiske. Men det ændrer ikke ved, at domstolene er under et stigende pres fra både tendenser i udlandet og
tendenser i Danmark.
Der er grupper, der vil sætte sig over loven og ikke vil vise
den fornødne respekt for retten. Det skal vi bekæmpe.
Derfor ser jeg også frem til et samarbejde med Domstolsstyrelsen om at sikre retssalene bedre.”
Godt tilfreds med domstolene
Søren Pind er ved at finde sig tilrette i det smukke kontor i
Justitsministeriet, hvor et Oluf Høst billede er en tråd tilbage til
barndomsøen Bornholm.
”Det var ikke sådan, at jeg som jurastuderende drømte om
dette job som en realistisk mulighed. Jeg har dog i mange år
været medlem af Folketingets Retsudvalg, og jeg har en stor
interesse i området. Det er imidlertid Venstres formand, der, hvis
han er statsminister, bestemmer, hvor jeg skal arbejde, og jeg
er fantastisk glad for at være kommet her. Det er spændende
område, og jeg er omgivet af meget dygtige mennesker.”
Hvordan ser du på Danmarks Domstole og den måde, de forvalter deres opgave?
“Jeg synes, det er en lykke, at vi har et uafhængigt og godt
fungerende retssystem i Danmark, og jeg er en varm tilhænger af
systemet, hvor den almindelige borger er med til at dømme. Så jeg
er grundlæggende godt tilfreds. Jeg kunne naturligvis godt ønske,
at ventetiderne ved landsretterne generelt blev bragt ned. Derfor
er jeg også glad for, at der er blevet igangsat en særskilt indsats
med henblik på bunkebekæmpelse.”
Holdninger til straf ændres
Der har gennem de seneste måneder været en livlig debat om,
hvorvidt domme i danske retssale er i overensstemmelse med
den almindelig folkelige retsfølelse. Nogle politikere mener, at
danske domstole dømmer alt for mildt, og at de ser stort på de
ønsker, Folketinget har til straffenes størrelse. Søren Pind ser
en ændring i holdninger til forskellige typer forbrydelser som en
vigtig baggrund for denne debat.
12 RETTEN RUNDT # 21
”Kriminaliteten er faldende i Danmark, og der begås færre
forbrydelser. Til gengæld virker forbrydelserne grovere i dag.
Den afsky, der føles af alle andre dele af det danske samfund
i forhold til forbrydelser, bliver mere udtalt. Det samme gør i
øvrigt frygten hos mange for at blive offer for en forbrydelse.
Det betyder, at der generelt er et ønske om hårdere straffe. Men
Danmark er også et land, hvor vi alle kender hinanden godt. Og
selv om man teoretisk set er tilhænger af hårde straffe, så skal
det måske ikke gælde for ’den unge mand nede fra tanken, der
ellers er så flink’. Det kan være baggrunden for, at nogle hævder,
at lægdommerne ofte er mildere end de juridiske dommere, når
en straf skal udmåles. Om det er rigtigt, ved jeg faktisk ikke, men
det kan hænge sådan sammen.”
Minimumsstraffe er ikke svaret
Et af de områder, hvor Søren Pind ønsker forandringer, er straffene for voldtægt.
”Vi ved, hvor store konsekvenser en voldtægt kan have for
offeret, der kan få sit liv fuldstændig ødelagt. Derfor skal straffen
skærpes, så den nye normalstraf bliver tre til tre et halvt års
fængsel. Det afspejler bedre befolkningens forandrede holdning til
voldtægt og konsekvenserne for offeret. Jeg ser også gerne, at der
i denne type sager kan blive tale om udvisningsdomme. Det sker
næsten ikke dag, og det kan hænge sammen med, at straffen for
voldtægt er for mild til at ’bære’ en udvisningsdom. Det vil i sidste
ende være op til Folketinget at forandre dette. Jeg har dog gode
forhåbninger om, at et flertal er enige med mig i dette synspunkt.”
Kan der blive tale om minimumstraffe på dette område?
”Jeg bryder mig som udgangspunkt ikke om minimumstraffe. De
giver i nogle tilfælde helt uønskede resultater. Det kan også være
tilfældet, når man i bestræbelserne på at sikre hårdere straffe
får lagt sig lidt for firkantet. Det har vi tidligere set eksempler på
med knivreglerne. Da reglerne blev vedtaget, var vi alle enige i
intentionerne, men da de første domme faldt, kunne vi konstatere, at reglerne var blevet for rigide. Det måtte så justeres. Så
jeg tror, at det er væsentligt at understøtte domstolenes frihed
til at målrette frihedsstraffe. Minimumsstraffe er ikke umiddelbart svaret, men Folketinget kan fastlægge normalstraffene, og
i forhold til voldtægt tror jeg som sagt, at jeg kan få gennemført
en stramning. Jeg har faktisk svært ved at se, hvem der skulle
stemme imod.”
Vold og spirituskørsel
Vold er et andet område, hvor der har været udtalt ønske om
højere straf. Blandt andre har Søren Pinds partifælle, medlem af
Folketingets retsudvalg Preben Bang Henriksen, udtalt et ønske
om hårdere straffe.. Søren Pind er enig i synspunktet og går ind
for en hårdere konsekvens af voldelig adfærd.
”Vi har rigeligt på tallerkenen i denne samling, så jeg tror
ikke, der når at komme nogle initiativer her. Men jeg er helt enig i
synet på vold. Også her er der sket en forandring i befolkningens
holdning, som nærmest svarer til holdningen til spirituskørsel.
Justitsministeriet i Slotsholmsgade i København, hvor Søren Pind har sit kontor.
Førhen var det en forseelse, der blev betragtet lidt overbærende,
men det er helt slut i dag. I dag er det uacceptabelt og socialt
forkasteligt at køre spirituspåvirket, og det er også helt uacceptabelt at bruge vold. Det er også baggrunden for, at antallet er
sager er faldende, men til gengæld er overtrædelserne blevet
grovere, når det gælder vold”.
Straf og forebyggelse
Der har i mange år været en heftig debat om, hvorvidt straf
virker. Hvad er din holdning til det?
”Der findes ikke noget endeligt svar på det. Hvis vi forestillede os
et samfund uden straf, så ville folk tage sig selv til rette, og det
er af mange grunde meget uheldigt. Et sådant samfund ønsker
jeg ikke. Så derfor anser jeg det for at være nødvendigt at straffe.
På den anden side kan vi ikke bygge straffesystemet op alene på
hævnfølelse.
Men vi også nødt til at se sagen fra offerets side. Det har
måske ikke altid været tilfældet førhen. Hvis man har lidt fysisk
overlast eller på anden måde er blevet skadet, så skal der være
en konsekvens for gerningsmanden, der føles rimelig. I nogle
tilfælde føler hverken ofrene eller deres pårørende, at det er tilfældet. De sidder der med et ødelagt liv og en voldsom følelse af
uretfærdighed. Så kommer debatten om strengere straffe eller
om, hvorvidt domstolene dømmer for mildt. Den debat vil altid
være der, for den afspejler forandringer i befolkningens holdninger til forbrydelser og straf.
Men jeg er lige så optaget af at forebygge som af at straffe.
Jeg har bedt forebyggelsesfolkene om at komme med et konsolideret oplæg til, hvordan vi bedst kan forhindre kriminalitet. Jeg
har ikke givet andre retningslinjer, end at forslagene skal have
dokumenterbar effekt. Det venter jeg mig meget af, og der er
ingen forslag, jeg på forhånd vil afvise, hvis det kan påvises, at de
kommer til at virke”.
RETTEN RUNDT # 21 13
Kirsten Thomassen og Søren Søndergård Hansen foran bygningen, der rummer Retten i Grønland og Nuuk Kredsret. Foto: Inuuteq Kriegel.
OPTIMISME I DET
GRØNLANDSKE RETSVÆSEN
Den store indsats for at nedbringe antallet af sager er med til at øge motivationen og arbejdsglæden
ved Grønlands Domstole.
Af journalist Birgitte Rørdam
”Arbejdet med at nedbringe antallet af
ophobede straffesager er gået over al
forventning. Med alles hjælp er vi nået så
langt, som vi overhovedet kunne ønske
os. Jeg er derfor meget fortrøstningsfuld
omkring, hvordan taskforcens sidste år
kommer til at gå,” siger Kirsten Thomassen, der har været dommer ved Retten i
Grønland siden april 2015.
14 RETTEN RUNDT # 21
Da taskforcen begyndte arbejdet i maj
2014, var der 1.967 ubehandlede straffesager, hvoraf nogle gik helt tilbage til
2004. I juni 2015 var tallet nede på 1.099,
og taskforcen skal fortsætte sit arbejde
frem til maj 2016.
”Alle har haft den rigtige indstilling.
Medarbejderne i taskforcen har ydet en
kæmpe indsats for at få lukket sagerne.
Kredsretterne har hjulpet ved hele tiden
at finde de ældste sager frem. Politiet har
sørget for at få indkaldt vidner og sigtede.
Forsvarerne og tolkene har stået til rådighed, når taskforcen skulle bruge dem. På
den måde har vi kunnet udnytte ressourcerne til bunkebekæmpelse meget
optimalt,” fortæller Kirsten Thomassen.
Fortrinsvis nyere sager
Nedbringelsen af sagsbunker betyder, at
kredsretterne i dag fortrinsvis behandler
nyere sager. Det giver større arbejdsglæde blandt retternes dommere og øvrige
personale, og det betyder samtidig, at retterne får bedre mulighed for at fokusere
på kvaliteten af deres arbejde.
”Det er en stor lettelse. Vi ønsker
alle, at borgerne får den bedst mulige
behandling i kredsretterne, og at de får
afgjort deres sag i rimelig tid. Det er ikke
sjovt at behandle en sag, der har ligget
i fem år eller mere. Nu bliver vi også en
mere attraktiv arbejdsplads, og det er
vigtigt, fordi vi har brug for at tiltrække og
fastholde kredsdommere,” siger Kirsten
Thomassen.
Også for de sigtede har det været
en belastning med de store sagsbunker.
Kredsretterne har undervejs sorteret i
sagerne, så de tog de grovere voldssager
og sædelighedssager først, mens de
mindre grove sigtelser blev lagt i bunken,
fordi de bedre kunne vente. Men mange
sigtede har måttet vente i årevis på at få
deres sag afgjort.
”Det er hårdt ikke at vide, hvornår ens
sag kommer for, og om man skal ind og
afsone. For at kompensere for ventetiden,
er der idømt mildere domme i de gamle
sager. En voldssag, som for eksempel
ville give en dom på 60 dage i en anstalt,
har i stedet udløst en betinget dom. Der
er overvejende givet betingede domme,
og det betyder samtidig, at de mange
afgjorte sager ikke har belastet vores
anstaltssystem,” siger hun.
Forebyggelse af nye bunker
Kirsten Thomassen regner med, at sagsmængden på straffesagsområdet vil være
tæt på normal, når taskforcen afslutter
sit arbejde næste sommer.
Lige nu er Retten i Grønland sammen med Domstolsstyrelsen i gang
med nogle tiltag, der skal forhindre, at
bunkerne kommer tilbage. De har blandt
andet søgt Justitsministeriet om at få
ændret retsplejeloven, så det bliver
muligt at foretage telefonforkyndelse for
at gøre det lettere at indkalde sigtede
og vidner i forbindelse med retssager og
stævninger.
En anden vigtig opgave er at rekruttere flere kredsdommere, da kun ni af
de 12 kredsdommerstillinger lige nu er
besat. Med nedbringelsen af sagsbunker
vil arbejdsforholdene i kredsretterne blive
bedre, og dermed bliver det forhåbentlig
lettere at få det nødvendige antal kredsdommere.
”Vi har et stigende antal grønlandske
jurastuderende, der gerne vil arbejde hos
os i deres sommerferie, og vi forsøger at
gøre dem interesserede i en fremtid i retsvæsenet. Vi er også ved at opkvalificere
kredsdommeruddannelsen, så stillingerne
bliver mere attraktive for kandidater med
gode kvalifikationer. Samtidig gør vi, hvad
vi kan, for at uddanne tilstrækkeligt med
kredsdommere til, at alle stillingerne kan
besættes,” siger Kirsten Thomassen.
”Vi har et stigende antal grønlandske jurastuderende, der
gerne vil arbejde hos os i deres
sommerferie, og vi forsøger at
gøre dem interesserede i en
fremtid i retsvæsenet.”
Kirsten Thomassen, dommer
Presset letter
Morten Nielsen, chefanklager ved Grønlands Politi, glæder sig over taskforcens
arbejde. Gennemførselsprocenten i de
afviklede sager har været høj, og det
mærker politiet i deres daglige arbejde.
”Det er en stor lettelse, at man i dag
kan starte på en frisk, når der kommer en
anmeldelse i en sag. Motivationen stiger,
fordi de sager, man har efterforsket, hvor
der bliver rejst tiltale, rent faktisk bliver
gjort færdige frem for at ligge og afvente,
at retssagen bliver berammet. Og helt
konkret er det lettere for de politifolk, der
møder som anklagere i nye sager, fordi
vidner husker bedre i nye end i gamle
sager,” siger han.
Grønlands Landsret har ikke direkte
mærket meget til bunkebekæmpelsen,
men også her glæder man sig over taskforcens resultater.
”De gamle sager er afgjort med
mildere domme. Mange af dem er gjort
betingede, og derfor er de ikke blevet anket
til landsretten. Men jeg kan mærke, at
presset er taget af kredsdommerne, og det
kommer til at give en hurtigere og mere
sikker sagsbehandling fremover,” siger
landsdommer Søren Søndergård Hansen.
Bagsiden af medaljen
I kølvandet på de flere domme, der er afsagt, siden taskforcen startede, har Søren
Søndergård Hansen, som også er formand
for Det Grønlandske Erstatningsnævn,
derimod oplevet en fordobling i antallet af
erstatningssager: Typisk volds- og sædelighedssager, hvor ofret søger erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse
for tort.
I nogle af retssagerne har man, ifølge
Søren Søndergård Hansen, ikke været
så grundige, som man normalt ville
være. Samtidig har bevisførelsen været
svær efter så mange år, så personer, der
formentlige er skyldige, er ikke blevet
dømt. Men da der skal en lovovertrædelse
til, for at der kan tildeles en erstatning og
godtgørelse, er der ofre, der er kommet i
klemme.
”Jeg havde en erstatningssag i
forbindelse med en voldtægtssag, der
blev frafaldet, fordi den havde ligget
meget længe. Vi valgte alligevel at give en
godtgørelse på baggrund af de oplysninger, der var i sagen. Men ofret var pikeret
over, at sagen var blevet opgivet. Hun fik
det indtryk, at vi ikke troede på hende. Så
set fra ofrets perspektiv kan det være et
problem, hvis en sag bliver opgivet, og en
tiltalt dermed ikke bliver kendt skyldig.”
Søren Søndergård Hansen er dog alt i
alt så begejstret for taksforcens arbejde,
at han mener, at modellen bør bruges
mere permanent i Grønland.
”Jeg mener, at man også fremover
i perioder burde få danske juridiske
medarbejdere op og hjælpe i retterne. Så
længe vi mangler kredsdommere og har
brug for at opkvalificere dem, vil det være
en hjælp at få dansk retspersonale herop.
Det vil højne kvaliteten af retternes arbejde, og det vil være med til at forbygge
nye sagsbunker,” siger han.
RETTEN RUNDT # 21 15
ET GODT BEREDSKAB
KAN TAGE BRODDEN AF
CYBERCHIKANE
Chikane på internettet er svær at stoppe, og det kan få alvorlige følger for ofrene. Men et god beredskab på arbejdspladsen kan, ifølge kommunikationsrådgiver Abelone Glahn, begrænse følgerne for de
mennesker, der bliver chikaneret, blot fordi de gør deres arbejde.
Gennem de seneste år har der været eksempler på, at domstolsmedarbejdere har været udsat for chikane både på arbejdet
og privat. I en konkret sag har chikanen mod medarbejderne i en
dansk byret stået på mere eller mindre konstant siden 2012. Der
er blevet oprettet hjemmesider med falske påstande om navngivne medarbejdere sammen med deres privatadresser og mobiltelefonnumre. Der er skrevet falske indlæg i en landsdækkende
avis og oprettet falske Facebook-profiler i flere medarbejderes
navne. Fra de falske profiler er der sendt venneanmodninger til
flere tusind – eksempelvis medlemmer af Folketinget, journalister, landsdommere og retsudvalg.
”Tidligere kunne man imødegå eksempelvis
natlige, telefoniske trusler ved at have hemmeligt
telefonnummer. Det hjælper bare ikke stort, hvis
chikanen finder sted på de sociale medier.”
”Den er langvarig, den er vedholdende trods domme undervejs, og den er bred – hjemmesider, falske profiler på Facebook,
Det Sorte Register. Alle kanaler bliver brugt. Målt på, hvad jeg ellers har set, er denne arbejdsrelaterede chikane særdeles grov,”
siger Abelone Glahn.
”Den arbejdsrelaterede cyberchikane er en krænkelse, vi som
samfund endnu ikke har fået greb om at håndtere. Problemet er,
at det både er nemt at chikanere og vanskeligt at stoppe,” siger
Abelone Glahn.
Det har vist sig at være sandt i den konkrete sag. Personen
har fået hele seks domme relateret til chikane, og siden 2013 har
han haft tilhold mod at kontakte retten. Men tilholdet forbyder
ham ikke at ringe til retten og bede om vejledning. Når vedkommende ringer eller skriver, mailer retten ham en klagevejledning.
Retten bruger mange ressourcer på at stoppe chikanen
og beskytte medarbejderne. For eksempel har det nu i flere år
været fast procedure i den pågældende ret, at man hver morgen
Abelone Glahn, kommunikationsrådgiver
Chikanen har ikke kun været elektronisk, men også fysisk:
Familiemedlemmer er blevet kontaktet, og en af rettens medarbejdere opsøgt på sin bopæl. Desuden er der kørt en hetz mod
retten som helhed, hvor en person har sendt utallige mails og
ringet – nogle gange op til 100 gange på en dag.
Særdeles grov chikane
Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver med speciale i
beskyttelse mod cyberchikane og har blandt andre undervist
flere medarbejdere ved domstolene. Hun betegner den konkrete
chikanesag som ’særdeles grov’.
16 RETTEN RUNDT # 21
RETNINGSLINJER PÅ VEJ
Domstolsstyrelsen vil i den kommende tid udarbejde
retningslinjer for forebyggelse og håndtering af sager
om digital chikane af medarbejdere ved Danmarks Domstole. Det er tanken, at retningslinjerne bliver en del af
den fælles personalepolitik for Danmarks Domstole. GODE RÅD TIL HÅNDTERING
AF CYBERCHIKANE:
1.Åbenhed: Det er vigtigt, at der er åbenhed om, at
cyberchikane kan forekomme, og at det anerkendes, at
den er ubehagelig at blive udsat for.
2. Akut førstehjælp: Husk at tage screenshots og
sikre beviset med det samme. En digital chikane kan
forsvinde kort efter, at den er offentliggjort. Gem også
SMS’er. Ofte bliver man vred og sletter dem, men
dermed slettes også beviset.
3. Forebyggelse: Cyberchikane lander i krydsfeltet
mellem vores private og offentlige person og er derfor
vanskeligt at håndtere, og chikanen på nettet er ikke
isoleret til kontortiden, men kan forekomme døgnet
rundt. De flydende grænser mellem arbejdsliv og privatliv bør tages op på arbejdspladsen, så alle ved, hvor
de skal henvende sig, uanset hvornår chikanen finder
sted. En handlingsplan for forebyggelse og håndtering
af chikane (herunder nedtrapning og konflikthåndtering) bør lægges i samarbejde mellem ledelse og
medarbejdere.
Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver med speciale i beskyttelse mod cyberchikane. Hun rådgiver virksomheder og organisationer om forebyggelse og håndtering af digital chikane og
har særlig erfaring med cyberchikane overfor offentligt ansatte, eksempelvis socialrådgivere, skolelærere og politibetjente. Foto: Ingrid Riis.
gennemsøger Facebook og Google for falske profiler og chikanesider. Hverken Google eller Facebook har et let tilgængeligt
servicecenter, men retten har fået adgang til medarbejdere, som
hurtigt kan slette siderne på de to portaler.
Både Domstolsstyrelsen og Kammeradvokaten har været
involveret i sagen, men hidtil har ingen effektivt kunne stoppe
chikanen.
”Vi mangler redskaber, når chikanen ruller, og vi mangler
indsigt i forebyggelse. Særligt når chikanen rammer dem, der
hænges ud for at passe deres arbejde – dommere eksempelvis, men også socialrådgivere, lærere, læger, bankansatte og
politibetjente. Det er mennesker, som hænges ud på grund af den
måde, de varetager deres job på, og som skal blive ved med at
passe dette job, mens de hænger til tørre i det offentlige rum,”
siger Abelone Glahn.
Begræns følgerne
Cyberchikane er i dag omfattet af arbejdsmiljøloven som noget,
en virksomhed er forpligtet til at skærme sine medarbejdere mod
også efter arbejdstid på linje med trusler om vold. Det forhindrer
dog ikke, at en eventuel netbaseret chikane kan cirkulere på
internettet i årevis og bliver en del af offerets virtuelle identitet.
Kan man ikke umiddelbart stoppe chikanen, bør en arbejdsplads, ifølge Abelone Glahn, imødegå følgerne af den. Til et godt
cyberchikane-beredskab hører blandt andet, at medarbejdere
og ledelse har talt handlingsmulighederne over for den form for
angreb igennem på arbejdspladsen, og at alle tager chikanen
alvorligt. Også i brancher, hvor medarbejderne skal have ’brede
skuldre’, fordi de bliver budt på meget fra utilfredse, forurettede
klienter eller borgere.
”Man skal passe på med at acceptere chikane som noget,
der hører en funktion eller et fag til. Chikanen kan æde sig varigt
ind på den enkelte. Man kan måske være nok så hårdhudet selv,
men hvis chikanen rammer dine børn eller ægtefælle på de
sociale medier, er den endnu mere uacceptabel og ubærlig,” siger
Abelone Glahn.
RETTEN RUNDT # 21 17
VEJLEDNING
TIL 10.000 NYE
LÆGDOMMERE
Listerne med de 10.000 almindelige borgere, der skal være med til at dømme som domsmænd og
nævninge i straffesager fra 1. januar 2016 og fire år frem, er klar. Retterne er parat til at tage imod og
give de nye lægdommere en grundig introduktion til opgaven.
Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen
Med udgangspunkt i såkaldte grundlister fra kommunerne har landsretterne
udarbejdet og udsendt oversigter med
lægdommere til den kommende fireårige
periode. De personer, der optages på kommunernes grundlister, skal udgøre et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen.
Der skal tilstræbes en repræsentation af
de forskellige aldersklasser, af mænd og
kvinder og af etniske minoriteter svarende
til deres andel af befolkningen i kommunen.
Det er grundlisteudvalget i den enkelte kommune, der beslutter, hvorledes
grundlisten skal dannes. Mange kommuner har valgt at annoncere i lokale
aviser mv. for ad den vej at få kontakte til
borgere, der ønsker at blive lægdommere.
Landsretspræsidenterne har på
baggrund af grundlisterne ved lodtrækning dannet de lister, som retterne i den
kommende periode skal benytte. Både
landsretter og byretter er nu i gang med
at udsende informationsmateriale og invitationer til informationsmøder i retterne.
18 RETTEN RUNDT # 21
”Vi inviterer alle lægdommere til et
informationsmøde, både nye og gengangerne. Vi informerer om, hvordan det er
at være domsmand, hvorledes en sag
kører, hvor tit de kan forvente at blive
indkaldt og varighed af en typisk sag. Vi
gennemgår mange af de emner, der bliver
beskrevet i vejledningen til domsmænd
og nævninge,” siger sekretariatschef Ulla
Thygesen fra Retten i Holstebro.
”Vi får også de praktiske ting på plads.
Vi gør opmærksom på, at de vil blive indkaldt via e-boks, og hvor de skal henvende
sig, når de ankommer til retten. Til mødet
beder vi dem underskrive erklæring jf.
retsplejelovens § 91, ligesom vi orienterer
om vederlag og kørselsgodtgørelse. Vi
spørger, hvem der har mulighed for at
møde med meget kort varsel i forbindelse
med sygdom, eller hvis en domsmand/
nævning udebliver. Vi får også mobilnummer, spørger om de må kontaktes på
arbejdspladsen ved forfald m.v. Alle får
også tilbudt en rundvisning i retten,” siger
Ulla Thygesen.
Til informationsmødet deltager en
dommer, afdelingslederen fra retssekretariatet og Ulla Thygesen selv. Så de er
godt klædt på til at svare på spørgsmål
fra de nye lægdommere.
”Vi inviterer alle lægdommere
til et informationsmøde, både
nye og gengangerne.”
Ulla Thygesen, sekretariatschef
”Som jeg husker det, fik vi for fire år
siden en del spørgsmål omkring inhabilitet, lægdommernes sikkerhed, hvor
meget de måtte fortælle videre, hvor ofte
de ville blive indkaldt, hvad de skulle gøre,
hvis de var forhindret i at møde, krav til
påklædning m.v. ,” siger Ulla Thygesen.
Fælles informationsmaterialer
I efteråret 2014 igangsatte Domstolsstyrelsen et projekt om information til nye
lægdommere efter at have modtaget en
ivere om
bejdsg
ga
merop
lægdom
ven se
ptembe
r 2015
ion til ar
at
Inform
e
mmer
lægdo
t som
udvalg
blevet
ke i de r
er
vir
er
ed
d
, fø
al m
lang tid
der sk
ejdere,
mere, kan godt gå kket til
edarb
r
tru
lægdom
om m
på de sager, og de er bliver ud
ation
m
Inform
ker
enkelte lte lægdom
medvir
ke
r
l
den en te sag.
rger, de
til en he
i retser en boisk dommer ere i
indkaldt flere
sin førs
m
typisk
ommer
r
rid
bliver
rdi
én elle
En lægd d med en ju er vi lægdom for at
ommer n indeholde r udsat, fx fo
fo
vi
ug
r
gd
e
br
r
lig
gø
læ
k
t
te
ar
ive
ka
på
En
n
rne. De
nspunk
sag bl
I Danm
i sage
g, som
sager. af straffesage er juristers sy nde.
retsda ger. Hvis en e, eller ford gdommere
læ
sa
ød
mange det ikke kun al være afgø gdomstraffe ikke kan m rventet, skal andet tidslæ
at
sikre, ttelser, der sk uger også eglen i
et vidne ngere end fo t møde på et omfattenbr
rer læ des til et ny n være så
og opfa andre lande emer. Hovedr er enten
va
re
al
er
r ka
ke i fle
Mange res retssyst mere fung strafpåren indk kelte sage skal medvir
or
om
de
En
mere i k er, at lægd ffesager, hv r som
punkt. gdommeren
ra
le
læ
ar
nd i st
fpåDanm
de, at ler uger.
4 år, el
dst tre
msmæ
or stra
i op til
ed min t én
ge el
m
som do er fængsel ffesager, hv tiltalte
da
dt
inds
dkal
n
se stra ngsel. Hvis e i en
iver in inger med m l være
stande
ænd bl
ge
ger i vis
mer
s fæ
vn
som re
nævnin er over 4 år ikke lægdom
Domsm rsel og næ
n
vil dog
va
r
stande edvirker de
dages rsel. Fristen
m
e
es va
rd
tilstår, g.
ug
fje
t
er
sa
m
ngere.
, der hv ere,
lg
straffe
læ
so
va
g
ud
rg
r di
e har et berygtede” bo gdomr det fo
mmun
”u
betyde
re læ
e
præHver ko ger et antal
Hvad
?
til at væ
funger
sgiver
re et re
pligt at r derfor
år udpe nes egnedeig skal udgø fra
arbejd
borger
ha
øn
vnt en edarbejder
som sk som samtid lkningen. Udterne de
næ
m
m
på de
fo
so
og
er. En for arbejde e som
it af be der landsret kning.
mere,
Det er
m
sn
om
ud
t
gd
er
ræ
fin
ivt
ge
al fung
usentat ernes lister ere ved lodt
som læ at blive frita
hun sk jdsgiver m r
m
un
komm de lægdom
krav på or han eller
erligt
arbe
n fo
en
hv
r som
en i lø re sit
(et borg n
komm
dage, mer. Du ha edarbejder
erpligt
n udfø m
s. at de
en borg
lægdom r at trække r hun ikke ka
om
nmark gdommer. Dv være læggd
Da
Læ
i
fo
sige
Det er at være læ peget til at
lighed hvor han elle merhvervet. aten.
,
kan fra
st
ombud) som bliver ud spunkt ikke nset adden tid pga. lægdom honorar fra talt. Du kan
æ
,
e
borger som udgang yderst begr nemlig
arbejd r udbetalt et iver også be medarfå
bl
t,
er
en
tab
domm vet. Der er
meren tudgifterne pålægge en feriedage
hverve
e
or
get for pågældende for
e
sig hver at blive frita
Transp jdsgiver ikk n skal brug
.
e
re den
be
entern
ommer
gang til ervet vil påfø retspræsid tage stilsom ar at han eller hu t som lægd
n
,
n
ve
r
hvor hv rd. Det er ku sret, der ka
bejder retage hver
er i at
lser fo
ge
nd
va
arbejd
lfæ
tin
La
be
af ve
på at
din med hverv udgør
Vestre et strenge
te
øt
og
st
re
vil
meg
Øst
dette
fund.
r, at du
om de fyldt.
tssam
er, da
k
ling til,
Vi håbe m lægdomm t for vores re
op
re væ
lse er
te
en væ
fritage
virke so fundamen
ommer
gd
af
l
læ
de
al
en
eget sk
n
Hvor m bejde?
periode
e
nlig hilse
ar
fireårig om
fra sit
Med ve ks Domstol
for en
e
ar
vælges
e gang
Danm
ommer nnemsnit fir troniske sags e
gd
læ
ge
ek
i
En
navnen
virker
enes el
er
ed
ol
kk
m
st
m
træ
og
t er do
, der ud
året. Delingssystem
behand
EN
VELKOMM
MAND
S
M
O
D
M
O
S
NG
OG NÆVNI
Vejledning for
lægdommere
1
DOM
VED SMÆN
DAN D OG
Ca. 1
MAR
N
0
som .000 dans
KS D ÆVNIN
kan fø
k
re til ere er me
G
OMS
fæ
d
til at
ngse
HVE
dømm
M
l
TOL E
Det er ER DE
e i sa
?
E
tens helt almin
ger,
ju
delig
e borg
fesage ridiske do
m
er
omfa r. De bor mer med e, der hj
ælper
i en af
tt
at
arbejd er, og kan
retde ko dømme
Dom
i
smæ
have
m
e. Man
nd
fx er
forske muner, re visse stra
straf
ka
n
an
fog ha er med til
ll
ts
betjen sat ved po ikke være ig uddann kredsen
r
som
domsm
retten den sam at afgøre
t. Dom
else
litiet,
me in
grup
og
både
s do
ha
er
sm
an
lv til
ad
pe
d,
dflyd
æ
voka
en he mmere.
else skyld og
t elle hvis man
nævn personer nd og næ
ge
De fl
l da
på af
dage
r fæ
vn
.O
in
este
gøre
. Dom g, men
er ta g afhæng m man er inge er de ngselssage
de
no
smæ
er i re
le om
r vare lsen
er af,
n
nd få gle sage
tten.
.
r en
hvilk domsman samme
4
-5
r
r
N
ka
et
gang
en ty
e. De ormalt vil honorar n vare m
pe st d eller
krav
ARB
anfor hv
raffes
domsm
de på
på at
EJD
er
ag
et
få
æ
da
E
de
år bliv
Dom
fri til
nd
r
smæ T SOM
møder , der ha
e indk g,
nd
D
r et
me i
aldt
OMS
Inde
ne i re
hjælp
de
n
tten. arbejde, ha
skyldi straffesag er retten MAND
dene sagen be
r
s dom
gy
g, og
i
er
et
nd
,
hvor
er i re
mere
hvor
I byre
der ko særski
den
an
tten
m
lt lo
tt
rt fort
domm en medvi klageren tiltalte næ ed at døm
have
æller kale sam , mødes do
kr
rk
hø
er
,
msm
domsm i hver sa er der to æver fæng gter sig
dene rt sagens hvad sage men med
do
og
g.
domm ænse
n
ænd
den til dommer beviser i re handler
og tr I landsret msmænd lsstraf.
eren,
e dom
en
ta
tt
og
te
en, gå om. Eft
igen
én
Heref lte er sk
mere. n medvi
er at
for si
r do
yl
te
rker
der tr
retten r bliver do dig, og hv g selv og msmæne
ad
dr
s dom
mmen
øf
straff
mer.
læst
en sk ter, om
op i re
al
tssale være.
n af
D
oms
Vejledningen ’Velkommen som domsmand og nævning’
ligger sammen med link til filmen ’Lægdommere i
Danmark’ og de øvrige informationsmaterialer i området
’Nævning og domsmand’ på domstol.dk.
Dom
mer
Dom
sma
nd
man
d
Dom
I byre
mer
I land
henvendelse fra en arbejdsgruppe under
Justitsministeriet og efter aftale med
Kommunernes Landsforening. Den gamle
vejledning til lægdommere blev opdateret, så den er lettere at forstå, mere
overskuelig og indeholder flere billeder.
Der blev produceret en film, ’Lægdommere i Danmark’, som informerer om,
hvad det vil sige at være lægdommer, og
Dom
Dom
sma
nd
tten
Dom
srette
mer
sma
nd
Dom
mer
Dom
sma
nd
n
”Det er vigtigt, at de nye lægdommere får så let og forståelig
information som muligt, så vi
på den måde sikrer, at de er
klædt på til deres opgave.”
Ellen Busck Porsbo, sekretariatschef
der blev trykt A5-kort med tekst og grafik,
der viser aktørerne i domsmandssager og
nævningesager, som retterne kan have
stående tilgængeligt for besøgende.
For at lette den enkelte rets opgave
med at introducere lægdommerne til
opgaven, udarbejdede en arbejdsgruppe
under domstolenes Kommunikations- og
Udviklingsnetværk ligeledes forslag til
RETTEN RUNDT # 21 19
en invitation til og køreplan for informationsmøder samt et ark med information,
som de nye lægdommere kan udlevere til
deres arbejdsgiver.
”Det er jo essensen af videndeling at udarbejde en køreplan,
som alle retter kan bruge, i
stedet for at hver ret bruger tid
på at gøre sig de samme overvejelser.”
Anette Maarbjerg, sekretariatschef
Sekretariatschef Anette Maarbjerg fra
Retten i Helsingør har været pennefører
for det fælles mødemateriale:
”Det er jo essensen af videndeling at
udarbejde en køreplan, som alle retter
kan bruge, i stedet for at hver ret bruger
tid på at gøre sig de samme overvejelser.
Derfor begyndte vi også med at indsamle
eksisterende materiale, som vi tog udgangspunkt i.”
Som noget nyt er der udarbejdet
information til arbejdsgiverne.
”Lægdommerne har brug for at
kunne orientere deres arbejdsgivere om,
at de har krav på at få fri til at møde i
retten, når de indkaldes som lægdommere, og arbejdsgiverne har behov for at
vide, at de ikke er pligtige til at aflønne
deres medarbejdere for de dage, de er
væk,” siger administrationschef Christian
Ankerstjerne Rønneberg fra Retten i
Næstved.
Alle lægdommere har fået den nye
vejledning sendt fra henholdsvis Østre og
Vestre Landsret sammen med brev om, at
de er udtrukket. Østre Landsret har også
stillet sit ’Talepapir til orienteringsmøde
for lægdommere.’ til rådighed for alle, så
det nu ligger på Intra.
”Det er vigtigt, at de nye lægdommere
får så let og forståelig information som
muligt, så vi på den måde sikrer, at de er
klædt på til deres opgave,” siger sekretariatschef Ellen Busck Porsbo fra Østre
Landsret.
RETTEN I
KOLDING
”Vi holder tre informationsmøder for de nye lægdommere i
efteråret. Retspræsidenten byder
velkommen og giver en kort
introduktion, hvorefter dommere
eller andre erfarne jurister holder
oplæg og svarer på spørgsmål fra
domsmændene i mindre grupper,”
fortæller Kristine Bro Holbech,
funktionschef i fogedretten.
DE VAR MED I ARBEJDSGRUPPEN:
Sekretariatschef Anette Maarbjerg, Retten i Helsingør
Retsassessor Anja Olsen, Retten i Roskilde
Administrationschef Christian Ankerstjerne Rønneberg, Retten i Næstved
Sekretariatschef Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret
Sekretariatschef Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød
Sekretariatschef Mai Ahlberg, Retten i Glostrup
Udviklingsdirektør Merethe Eckhardt, Domstolsstyrelsen
Kommunikationschef Anne Schoen, Domstolsstyrelsen
20 RETTEN RUNDT # 21
Ulla Thygesen forventer, at Retten i
Holstebro vil lade sig inspirere af de nye
informationsmaterialer. De vil eksempelvis vise filmen ’Lægdommere i Danmark’
og tage udgangspunkt i vejledningen, når
de afholder informationsmøde for de nye
lægdommere.
RETTEN I
HOLBÆK
”Vi holder to introduktionsmøder
for de nye domsmænd og et for
de afgående, hvor vi siger tak
for indsatsen. Retspræsidenten
introducerer de nye for hvervet
som lægdommer, og vi har inviteret
en anklager og en forsvarer til at
fortælle lidt om deres rolle i sagen.
Desuden tager vi lægdommerne på
en rundtur i retten, hvor vi fortæller lidt om de praktiske forhold. Og
hvis vi ikke har deres e-mailadresse,
beder vi om den, så det er lettere
for os at kontakte dem,” fortæller
administrations- og sekretariatschef Jeannette Jonstrup.
UDSYN
RETSMÆGLING
SOM MIDDEL TIL
LIGESTILLING I
MAROKKO
Nye metoder og lovreformer bidrager til ligestilling kønnene imellem i Marokko. Med dansk inspiration
og støtte bruger dommere nu retsmægling i skilsmissesager.
Af journalist Mai Rasmussen
Marokko har de seneste år gjort erfaringer med retsmægling ved
de domstole, som forvalter landets familielov og således afgør
sager om blandt andet skilsmisse. Arbejdet foregår i samarbejde
med danske eksperter og bliver generelt godt modtaget.
”Det var godt fundet på af dommeren. Det hjalp os til at få
vores holdninger til at mødes og til ikke at gøre kløften mellem
os dybere.”
Sådan siger læreren Reda Manouhoub fra den lille by Chefchaouen i det nordlige Marokko om den mæglingssession, han
og hans kone var igennem for et par år siden, da uenigheder og
skænderier havde gravet så dybe grøfter i deres ægteskab, at de
kun så skilsmisse forude.
Reda Manouhoub og hans kone Sanaa Zitane, der også er lærer, fandt under mæglingen ud af, at de ville give deres ægteskab
RETTEN RUNDT # 21 21
UDSYN
75 marokkanske dommere er blevet trænet i retsmægling. Det er sket med bl.a. supervision fra Statsforvaltningen i København. Her ses vicepræsideint Mohammed Ali og præsident Hamid
Fadli ved retten i Chaefchauen i Marokko sammen med udviklingskonsulent og mæglingsekspert Leise Døllner fra Statsforvaltningen. Foto: Jens Juul.
endnu en chance, selv om deres forhold dengang var tyndslidt.
”Vi var kommet til et punkt i vores ægteskab, hvor vi faktisk
aldrig talte sammen. Vi skændtes, eller også kommunikerede vi
slet ikke. I løbet af mæglingen talte vi sammen igen,” siger Sanaa
Zitane.
Tvivl afløst af tilslutning
For Mohammed Ali, der er vicepræsident og leder af familiesektionen ved retten i Chefchaouen, er dét netop essensen i retsmægling: At få parterne til at tale sammen.
”Ideen er, at selv når et ægtepar står i en så vanskelig situation, at de overvejer at blive skilt, så forsøger dommeren at formå
dem til at finde et fælles fodslag. Det er hjælpsomt, både hvis de
vælger at blive sammen, og hvis de vælger at gå fra hinanden. I
det sidste tilfælde er grunden så lagt for en mindre kompliceret
situation angående for eksempel børn og børnebidrag,” siger han.
Mohammed Ali har med dansk støtte og ekspertbistand
sammen med 74 andre dommere været igennem et intensivt
træningsforløb i retsmægling og bruger nu med glæde metoden
aktivt i sit arbejde, selv om han til en begyndelse var skeptisk.
”Først vidste jeg selvfølgelig ingenting om hverken metoder
eller principper og tænkte, at det var nok en eller anden fiks
idé. Men jeg fandt jo hurtigt ud af, at mægling er en teknik. En
metode,” siger han.
Også Chefchaouens retspræsident, Hamid Fadli, tvivlede på
retsmæglings brugbarhed i første omgang.
22 RETTEN RUNDT # 21
”Nogle dommere stiller stadig spørgsmålstegn ved retsmægling. Det gjorde jeg også selv: ”Skal vi virkelig indføre noget
fra Danmark?” var min første reaktion,” siger Hamid Fadli.
”Man må tilegne sig og tilpasse sig til den kultur eller det
system, mæglingen skal bruges i og fungere i. Principperne for
mægling går jo ikke imod hverken loven eller traditioner, vaner
eller kultur i Marokko,” siger han.
”Folk er vant til at få at vide, hvad de skal gøre.
De er vant til det fra deres hverdag, og de forventer ikke andet af en domstol, end at den siger,
hvad de skal gøre. Det tager tid at vænne sig til,
at dommeren ikke bare giver en ordre om, at de
skal blive sammen.”
Mohammed Ali, vicepræsident
Kvinder har ret til skilsmisse
I de fleste lande i Nordafrika og Mellemøsten er der i et ligestillingsperspektiv hovedsagelig to problematiske lovkomplekser.
Dels familielovene, som i vid udstrækning favoriserer mænd og
for eksempel i mange lande nægter kvinder skilsmisse og arv,
og som automatisk giver forældremyndighed til faderen. Og dels
straffelovene, som kun i begrænset omfang giver beskyttelse mod
kønsbaseret vold, vold i hjemmet og sexchikane.
Mens andre lande i regionen har oplevet voldsomme forandringer i forbindelse med de såkaldte arabiske forår, er Marokko
gået gennem en mere afdæmpet reformproces. En markant
ændring i forhold til kønnenes ligestilling er revisionen af familieloven, moudawana’en, som fandt sted i 2004. Lovændringen gav
kvinder en række nye rettigheder, ikke mindst den, at de kan søge
om skilsmisse – en rettighed, der tidligere var forbeholdt mænd.
Og senest har en grundlovsreform i 2011 givet fuld ligestilling
kønnene imellem.
”Min baggrund i juraen er der stadig. Oven i den
har jeg fået et nyt redskab, som både kræver og
inkluderer menneskekundskab og psykologi. Det
skaber bedre afgørelser. En skilsmissesag handler
jo sjældent kun om paragraffer.”
Mohammad Ali, vicepræsident
Retsreformer afspejler et samfund i forandring
Retspræsident i Chefchaouen, Hamid Fadli, ser introduktionen af
mægling som en del af de fortsatte samfundsmæssige forandringer.
”Marokko bevæger sig på mange områder. Et eksempel er, at
Justitsministeriet nu forstår, at dommere ikke kan arbejde med
paragraffer alene. Flere forskellige metoder og forståelser er
blevet indført. Dommere bliver trænet i kommunikation, i familiepsykologi, i menneskerettigheder og i køn. Mægling kom til, mens
disse processer var i gang,” siger Hamid Fadli.
Metoden befinder sig foreløbig på projektniveau i retssystemet i Marokko. En etableret del af systemet i forbindelse
med skilsmissesager er derimod forsoning. Ifølge vicepræsident
Mohammed Ali er det et udtryk for religionens stærke stilling i
Marokko, og det har alvorlig betydning for dommeres arbejde.
”Jeg bliver set som succesfuld, hvis et ægtepar på kanten af
skilsmisse bliver sammen, efter at de har været hos mig – også
selv om det er tydeligt, at ægteskabet er gået i stykker. Den
tankegang er en udfordring for mægling,” siger han.
Kulturelle udfordringer
I det praktiske arbejde og i mødet med klienter er det til dels
vanens magt, der har været en udfordring i det forholdsvis hierarkiske samfund.
”Folk er vant til at få at vide, hvad de skal gøre. De er vant til
det fra deres hverdag, og de forventer ikke andet af en domstol,
end at den siger, hvad de skal gøre. Det tager tid at vænne sig til,
at dommeren ikke bare giver en ordre, om at de skal blive sammen,” siger Mohammed Ali.
Også helt konkrete principper i mægling kræver tilpasning.
”Vi er i et landligt område, og en betragtelig del af befolkningen er analfabeter. Derfor kan vi ikke uden videre bede parterne
om at notere, hvad de vil sige, sådan at de kan huske det, når de-
res partner har talt ud. Det giver heller ikke altid lige god mening
at dommeren skriver centrale udsagn på tavlen. Vi har faktisk
ikke fundet en løsning på netop den del endnu, men vi arbejder
på det,” siger Hamid Fadli.
Dommeren bliver stærkere af at afgive magt
Men hvad sker der med dommerens status, når han i forbindelse
med mægling støtter et ægtepar i at tale sig frem til deres egen
løsning i stedet for at diktere den?
Retspræsident Hamid Fadli løfter på en imaginær hat og
smiler, mens han peger fra sig selv og hen på det blankpolerede
skrivebord i den anden ende af kontoret.
”Jeg har masser af magt. Jeg kan sagtens give noget af den
væk,” siger han.
Er dommeren stærkere eller svagere, når han bruger mægling?
”Jeg er helt klart stærkere og mere magtfuld. Min baggrund
i juraen er der stadig. Oven i den har jeg fået et nyt redskab, som
både kræver og inkluderer menneskekundskab og psykologi.
Det skaber bedre afgørelser. En skilsmissesag handler jo meget
sjældent kun om paragraffer,” siger Mohammed Ali.
DANSK STØTTE TIL
RETSLIG LIGESTILLING
Det danske engagement i den marokkanske retsmægling er funderet i KVINFO, der er Danmarks videns- og
udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed,
og som siden 2006 har drevet en række projekter i
Mellemøsten og Nordafrika med finansiering fra Udenrigsministeriets Det Arabiske Initiativ. Initiativet har det
overordnede formål at støtte demokratiske reformer og
styrke forståelse mellem landene der og Danmark.
KVINFOs arbejde fokuserer på ligestilling, og
arbejdet med retsmægling hører til under overskriften
Access to Justice, altså adgang til juridiske rettigheder.
Målet er at støtte og styrke samfundsgrupper, som
enten ifølge lovgivningen har færre rettigheder end
andre, eller som i praksis ikke nyder de rettigheder,
som lovgivningen formelt set sikrer dem. Arbejdet går
således i overvejende grad ud på at ændre diskriminerende mekanismer, normer og praksis.
Journalist Mai Rasmussen rejste til Marokko i
forbindelse med opgaver for KVINFO.
RETTEN RUNDT # 21 23
VI KAN VÆRE
SYSTEMET
BEKENDT
Det danske retssystem er præget af fairness, fastslår Lis Nielsen, og hun udtaler sig på grundlag af
lang – meget lang erfaring. Den 5. august fejrede hun 60-års jubilæum ved Danmarks Domstole.
Af journalist Sune Falther
Specialfuldmægtig Lis Nielsen ved Retten i Sønderborg begyndte
sin karriere ved de danske domstole i 1955, syv år før The Rolling
Stones blev dannet.
Mens rullestenene således må rulle lidt endnu, før de
kan fejre 60-års jubilæum, rundede Lis Nielsen den markante
milepæl den 5. august i år. På arbejde ved Retten i Sønderborg,
naturligvis.
Lis Nielsen blev født for 77 år siden og tilbragte det meste af
sin barndom i Vestervig; en stribe solskin i Thy med Agger, Thyborøn og Thisted som nærmeste referencepunkter. Vestervigs
historie minder om Lis Nielsens al den stund, at byen voksede op
omkring Thinghuset, som i 1833 blev den første ikke-landbrugsrelaterede bygning i området.
Lis Nielsen voksede også op ved Thinghuset, der lå i samme
gade som hendes barndomshjem. Hun gik i skole med dommerens søn John, og da dommeren manglede en barselsvikar
i 1955, kom han i tanke om Lis Nielsen, der netop havde taget
realeksamen.
Lis Nielsen havde ellers søgt ind ved Toldvæsenet, men tog
barselsvikariatet. Det gjorde hun godt. Referencen kundgjorde
efterfølgende, at hun havde arbejdet med journalføring, maskinskrivningsarbejde, postsortering og pasning af telefonomstilling
– alt med ’flid og interesse’, som der stod.
Arv og morgenkaffe
Flid og interesse for arbejdet i retten blev hængende, og da
24 RETTEN RUNDT # 21
Toldvæsenet kontaktede Lis året efter for at høre, om hun var
interesseret i en plads, takkede hun nej. Hun havde søgt og fået
læreplads ved Retten i Aabenraa.
”De første år var det almindeligt, at særligt de
ældre kolleger på kontoret nejede for dommeren.
Og man talte til ham i tredje person. ”Vil dommeren skrive under her..?” Det gjorde jeg altså
ikke. Jeg hilste pænt. Men jeg nejede ikke.”
Lis Nielsen, 60-års jubilar.
”Arbejdet i Aabenraa var fantastisk, og jeg blev i den grad
forkælet. Det var en moden flok, jeg kom til, men de bar over
med min unge alder og var meget søde. Dengang var det en af
mine opgaver at sidde i retten og tage referat, og en gang skete
der noget i retten, som var så morsomt, at jeg måtte glide ned
under skrivepulten for at grine af. Men det tog de ingen notits af,”
fortæller Lis Nielsen.
Efter fem år ved Retten i Aabenraa kom Lis Nielsen via
Retten i Gråsten i 1971 til Retten i Sønderborg, hvor hun har
været lige siden. Arbejdsområdet har de seneste 50 år primært
været at behandle sager i skifteretten, hvor hun blandt andet har
behandlet dødsboer.
”Der er en tilfredshed i, at man stadig
regner med mig, og at jeg stadig kan
leve op til den tillid, jeg bliver vist,”
siger Lis Nielsen. Foto: Lene Esthave.
60 ÅR
HOS DOMSTOLENE
RETTEN RUNDT # 21 25
60 ÅR HOS
DOMSTOLENE
Som aktiv i sangkor og flere foreninger er det ind i mellem et plus at have legitim grund til ikke at kunne holde møde: ”Nogle møder har det med at handle mest om snak, lagkage og kaffe, og
så er det jo meget praktisk, at man må sige, man skal på arbejde i stedet,” siger Lis Nielsen. Foto: Lene Esthave.
”Det er et område, hvor man får set det meste,” siger Lis
Nielsen:
”Det er jo ikke kun arveonklen på 95, som dør og efterlader
en arv til familien. Det er ofte mere komplekst, eksempelvis ved
yngre menneskers død. Vi ser mange forskellige typer af familier
med dine, mine og vores børn. Nogle gange er der også større
forsikringssummer involveret, og flere testamenter. Jeg har set
en del familieopgør og brudte familier som følge af arv gennem
tiden. Det rører mig altid særlig hårdt, når der er børn involveret.
Det er et blødt punkt,” siger Lis Nielsen.
”Jeg er den eneste i min omgangskreds, der stadig arbejder. Og det har jeg været i en del år”.
Lis Nielsen, 60-års jubilar.
Et andet blødt punkt er de kvinder – nogle gange på hendes
egen alder – som overlever deres mænd, men som ikke i tide har
sørget for at sætte sig ind i noget af alt det administration, der
også er en del af et hjem.
”Det er måske et generationsspørgsmål, som forsvinder med
tiden, men der har altid været mange af dem: Kvinder, der ikke
ved, hvordan de skal betale bedemanden, fordi bankforretningen
blev ordnet af manden. Som ikke kan hæve penge, fordi banken
er i ægtefællens navn,” siger hun:
26 RETTEN RUNDT # 21
”Det er praktiske problemer, som vi kan løse. Ofte har de
mere brug for, at jeg hører om, hvor svært det er at sidde alene
ved morgenkaffen. Så taler vi om det,” siger Lis Nielsen.
Omsorg – til en kant
Gennem 60 år i retsvæsenet har meget forandret sig. Indførelse
af EDB har været den største forandring på den tekniske side,
vurderer Lis Nielsen. Bill Gates, som grundlagde Microsoft, var
end ikke født, da hun begyndte sit arbejde for domstolene. Men
de fleste forandringer af teknologisk karakter har været glidende,
så hun har blot taget de nye redskaber til sig.
Lis Nielsen mener dog, at den største forandring har været i
klienternes tilgang.
”Der er en anden krævementalitet i dag, end da jeg begyndte.
I 1955 var man underdanig, og det var for meget af det gode –
man blev nærmest trykket ned, når man gik ind i retsbygningen.
Det har man heldigvis lagt fra sig i dag, men det er – for nogle
– også gået for langt i den anden grøft. Det er ’mig mig mig!’, og
’så længe kan det vel heller ikke tage’. Langt de fleste af rettens
brugere er jo søde og ordentlige, men der er ind i mellem nogle,
hvor man tænker sit,” siger hun.
Selv er hun tålmodigt anlagt og vil gerne vise omsorg og tage
sig tid til at hjælpe ordentligt og grundigt, men ind i mellem kan
det blive for meget:
”De værste er kværulanterne. De tager tid, jeg i stedet kunne
bruge på at hjælpe en enke,” siger Lis Nielsen.
For syv år siden var Lis Nielsen på vej på pension. På daværende tidspunkt var der en aldersbegrænsning for funktionærer, som dikterede pension senest ved det 70. år. Men da der samtidig
var et ubesat barselsvikariat, tog Lis Nielsen det og forlængede sit arbejdsliv. Under barselsvikariatet blev reglerne lavet om, og da hverken Retten i Sønderborg eller Lis Nielsen havde sagt
op, fortsatte partnerne blot samarbejdet ufortrødent efterfølgende. ”Men – der er nok ikke sååå længe til, som der har været,” siger hun. Foto: Lene Esthave.
Et fair system
Som 60-års jubilar har Lis Nielsen ikke uanede mængder af arbejdstid tilbage. Hun har trappet en smule ned siden 2008 og er i
dag på 32 timer om ugen. Det er ikke altid, de timer slår til.
Ved domstolene bør man ikke opspare mere end højst 37
timers overtid, det loft har Lis Nielsen ramt flere gange. Hun har
det bedst med at yde lidt ekstra, når opgaverne, sygdom eller
andet har krævet det:
”Rettens brugere står et alvorligt sted i livet. Det er sårbare
mennesker. Dem kan vi jo ikke sige nej til,” siger hun.
Lysten til at gøre en forskel er en af grundene til, at hun
fortsat arbejder. En anden er, at hun er stolt af sin arbejdsplads
og glad for sine kolleger.
”Det er et fantastisk sted at arbejde. Jeg har gode kolleger og
møder ind i en rar atmosfære med en ordentligt tone,” siger hun.
LIS NIELSENS AFDELINGSLEDER
KLAUS SCHOU VED TALEN TIL
HENDES 60-ÅRS JUBILÆUM:
”Du har et godt helbred. Sidst, du var syg, var en eftermiddag i 2008”.
Ordentligheden er ikke isoleret til kollegaskabet. Det gælder
også rettens brugere.
”Jeg er stolt af at arbejde i det danske retssystem, fordi der
er en fairness i alt, vi foretager os. Det er ikke altid, folk er helt
enige i det, retten afgør, men der står respekt om det alligevel. Vi
har et retssystem, som er et af de mindst korrupte i verden, og
det kan man mærke,” siger hun:
”Vi kan være systemet bekendt,” fastslår hun.
BYRETSPRÆSIDENT VED RETTEN I
SØNDERBORG KAREN THEGEN OM LIS
NIELSEN:
”Lis har en suveræn venlig, medfølende og indlevende
behandling af brugerne, der gør hende overordentligt
velkvalificeret til at håndtere de sager, hun arbejder
med. Hun er samtidig meget lærenem og omstillingsparat, og hun har altid haft nemt ved at tage nye
arbejdsredskaber i brug. Hun var eksempelvis hurtig
til at omfavne den elektroniske post, fordi den sparede
brugerne tid med at vente på et svar”.
RETTEN RUNDT # 21 27
SAMTALER OG KLARE
LÆRINGSMÅL ØGER
EFFEKTEN AF LÆRING
Landet over er retterne i gang med at indføre metoder fra projektet ’Effektfuld læring’, som øger
udbyttet af medarbejdernes deltagelse i kurser.
Af journalist Birgitte Rørdam
Domstolsstyrelsen gennemførte i 2013
og 2014 projekt ’Effektfuld læring’ for at
forbedre læringen i forbindelse med de
mange kursustilbud for medarbejdere ved
Danmarks Domstole. ’Effektfuld læring’
gav så gode resultater, at domstolene har
valgt at indføre nogle af aktiviteterne som
faste arbejdsgange ved domstolene.
Klare læringsmål
Et af resultaterne af projektet er, at
Uddannelses-enheden i dag sørger for, at
alle undervisere på de interne kurser bliver klædt på til at formulere læringsmål.
Når medarbejderne kan se i kursuskataloget, hvad underviseren vil fokusere på, og
hvad det faglige niveau er, kan de bedre
vurdere, om det pågældende kurset er
relevant.
Efter gennemførelse af de kurser,
hvor der er formuleret læringsmål, ringer
Domstolsstyrelsen til deltagerne for at
høre om deres oplevelse af undervisningen. Deltagernes tilbagemeldinger bliver
brugt til at forbedre kurserne.
En anden metode fra projektet er
samtaler mellem kursusdeltageren og
lederen før og efter kurset, hvor de sammen tager stilling til, hvad medarbejderen
skal have ud af kurset, og hvordan de nye
kompetencer kan bruges i det daglige
arbejde.
28 RETTEN RUNDT # 21
”Udgangspunktet i ’Effektfuld læring’
er, at et læringsforløb skal strække sig
før, under og efter kurset. Deltagerne
skal opleve, at de er en del af et længere
forløb, og at de får nogle nye kompetencer med derfra, som de kan bruge i
deres daglige arbejde. De er ikke bare på
et kursus, som slutter, når de er tilbage
på arbejde og har stillet kursusmappen
i reol­en,” siger Pernille Gaarre Andersen
fra Domstolsstyrelsen, som var projektleder på ’Effektfuld læring’.
”Vi kan se, at effekten bliver
større, når vi forud for kurset
har gjort os klart, hvad kurset
skal bruges til.”
Janne Lund Frederiksen, administrationschef
Tidskrævende, men en god investering
I Retten i Nykøbing Falster har de ifølge
administrationschef Janne Lund Frederiksen arbejdet med ’Effektfuld læring’, siden
det startede. I dag bruger retten samtaler
i forbindelse med alle grundkurser og
første gang, de sender en medarbejder på
kursus.
Lederen har to samtaler med medarbejderne. En før kurset, hvor de taler
om, hvad medarbejderen skal have ud af
kurset, samt en efter, hvor de følger op
på, hvordan det er gået med at bruge det,
medarbejderen har lært, og sikrer sig, at
udbyttet har været som ønsket. Derudover har de den rutine, at medarbejderne
informerer kollegaerne om deres nye
viden, når de kommer tilbage fra kursus.
Janne Lund Frederiksen vurderer, at
samtalerne er en god investering.
”Vi kan se, at effekten bliver større,
når vi forud for kurset har gjort os klart,
hvad kurset skal bruges til. Jeg oplever
desuden, at lederne er mere åbne over
for de forandringer, som medarbejderne
måtte komme med efter at have været
på kursus, når de har talt sammen inden.
Derved får arbejdspladsen i højere grad
udbytte af, at en person tager på kursus.”
Nogle har oplevet det nye initiativ
som tidskrævende, men alt i alt er det
blevet godt modtaget i Retten i Nykøbing
Falster, vurderer Janne Lund Frederiksen.
”Det er mit indtryk, at medarbejderne ser en fordel i at have samtalerne.
De vil gerne tale om forventninger
inden og erfaring efter. Mange føler sig
anerkendt, fordi lederne følger med på
sidelinjen og forventer noget af dem
efterfølgende. Vi har et kæmpe udbud af
kursustilbud, og vi skylder at bruge dem
fornuftigt. Derfor tror jeg også, at denne
Tegning af Karsten Auerbach fra Kursuskatalog 2016.
måde at arbejde på er kommet for at
blive,” siger hun.
Refleksion over arbejdsgange
Retsassistent Simone Asmussen, Københavns Byret, er en af de medarbejdere,
der har gode erfaringer med at have
samtaler med lederen i forbindelse med
kurser.
”Jeg er glad for, at vi benytter samtalerne i min afdeling. Det er rart at drøfte
forventningerne med min leder, for jeg
bliver mere fokuseret på, om jeg får noget
ud af kurset,” siger hun.
Det er ikke altid, at Simone Asmussen kommer hjem med noget konkret,
hun kan bruge i sit arbejde, fordi Københavns Byret på nogle områder har andre
arbejdsgange end andre, mindre retter.
Via samtalerne får hun imidlertid sat sin
arbejdsgang på dagsordenen, og det er
lærerigt.
”Jeg får en relation til lederen og får
løbende tilbagemeldinger på, om jeg er
på rette vej. Uden samtalerne og i en travl
hverdag ville jeg nemt kunne komme ind
i en rutine, hvor jeg bare gjorde tingene,
som jeg plejer, uden at reflektere over det.
Nu bliver jeg hele tiden mindet om at se
mig selv udefra, og det får mig til at vokse
fagligt,” siger hun.
FAKTA OM LÆRING
Læring opnået på kurser skal ifølge forskning anvendes inden for fire til seks
uger, hvis læringen ikke skal gå til spilde. Uden en særlig indsats som for
eksempel ’Effektfuld læring’ er der tre kategorier, deltagerne kan placeres i,
når de kommer tilbage fra kursus:
• 15 procent forsøger ikke at anvende noget af det lærte. De løser arbejdsopgaverne på samme måde som inden, de deltog i kurset.
• 70 procent gør et forsøg på at implementere noget af det lærte, men de
har ikke succes med det. Deltagerne vender tilbage til at løse arbejdsopgaverne på samme måde, som inden kurset.
• 15 procent forsøger at anvende det lærte, lykkes med det og opnår effekt
af, at de deltog i kurset.
Kilde: Forsker Robert Brinkerhoff.
RETTEN RUNDT # 21 29
DIGITALISERING OG IT
Domstolenes handlingsplan 2015 indeholder mange digitale indsatser, og der er fuld gang i projekter og aktiviteter, der skal gøre
Danmarks Domstole mere digitale. Her på siden kan du følge med
i, hvad der sker i ‘teknikrummet’. Du kan også altid følge med på
Intra, hvor vi løbende offentliggør nyheder og deler viden.
Medarbejdere arbejder for gode digitale løsninger
I Domstolsstyrelsens Center for IT arbejder alle for at levere
gode digitale løsninger til retterne. Vi skal levere god support,
når den daglige IT driller i retten. Vi skal fastholde de services,
som vores eksterne leverandører leverer i form af systemer, servere, netværk osv. Vi skal sørge for, at IT-sikkerheden er i orden,
og sidst, men ikke mindst, skal vi udskifte og forbedre retternes
systemer, både gennem løbende mindre forbedringer og i de
større projekter.
Det seneste år er der kommet nye medarbejdere til i Center
for IT. Kære kollegaer og kendte ansigter, der har arbejdet ved
domstolene i mange år, er gået på pension eller har søgt nye
udfordringer. Vi har derfor sagt velkommen til en række nye
kollegaer både i drift- og supportenheden og i projektenheden. Vi
har også sagt velkommen til dommere, dommerfuldmægtige og
sagsbehandlere fra retterne, som i en periode er indlånt og tilknyttet konkrete projekter. Når vi laver nye digitale løsninger, hjælper de
os til at ramme rigtigt i forhold til de behov, retterne har.
Centerledelsen består fortsat af IT-direktør Jannie Hilsbo.
Projektchef Sandra Kaae Bauer har været på barsel, men er
netop kommet tilbage. Marianne Sørensen er ny teamleder for
30 RETTEN RUNDT # 21
IT-support, og i skrivende stund er vi i gang med at ansætte en ny
IT-driftschef i stedet for Jens Pilegaard Sonne, der har søgt nye
udfordringer.
2016 bliver et travlt IT-år i retterne
Center for IT bor på 3. sal i Domstolsstyrelsen. Hvis du går forbi
tidligt eller sent, vil der tit være lys og aktivitet bag vinduerne.
Først og fremmest er der blevet arbejdet hårdt på det nye
civilsystem. Leverandøren har medarbejdere både i Danmark
og i Vietnam, der udvikler systemet i delleverancer, som så
efterfølgende bliver testet i Domstolsstyrelsen. Det nye system
begynder hurtigt at tage form, og selv om der i skrivende stund
fortsat er forventelige fejl, så kan man nu se både portalen, den
digitale betaling og dele af sagsbehandlingen.
Dødsboskifte-projektet er i testfase
Der er også kommet fart i dødsboskifte-projektet. Også her tester
vi i efteråret de forbedringer, der skal laves som et led i projektet.
Når projektet i starten af 2016 går i pilotdrift i to retter, er det med
væsentlig ny funktionalitet. Vi får en digital dødsanmeldelse fra
Kirkeministeriet og automatisk indlæsning af relevante oplysninger fra bl.a. CPR, SKAT og første ægtefælles skifte. Og vi får en
afsendelsesmotor, der gør digital afsendelse meget lettere.
Leverandør til datafølgeseddel fundet
Datafølgeseddel-projektet skal forbedre muligheden for at udveksle digitale informationer og dokumenter i straffesager. Vi har
netop afsluttet udbud og indgået kontrakt med den leverandør,
der skal lave domstolenes del af løsningen. Den nye datafølgeseddel kommer til at erstatte vores nuværende Samson-system.
Også her siger den myndighedsfælles tidsplan, at alle myndigheder sammen går i luften før sommerferien 2016.
Nye pc’er til retterne
Endelig er der også fuld gang i forberedelserne til at udskifte
alle pc’er i retterne. Man skulle tro, at det var en rimelig enkel
opgave, men det er desværre ikke tilfældet. Når man køber nye
pc’er, kommer de med de nyeste styresystemer og standardprogrammer. De gamle versioner udfases gradvist og understøttes
ikke længere af leverandørerne. Vi udvikler derfor både de nye
og de gamle sagsbehandlingssystemer, så de kan køre på nye
styresystemer. Det er et større arbejde, som skal være på plads,
inden vi anskaffer nye pc’er.
KORT NYT
Redaktionen modtager gerne forslag til ’Kort Nyt’ eller
andre artikler til kommende udgaver af Retten Rundt.
Alle ideer – både store og små – er velkomne.
Send dit forslag eller udkast til en artikel til Marie
Clemmesen på mbc@domstolsstyrelsen.dk.
Næste nummer af Retten Rundt udkommer i
februar 2016.
RET GODT AT VIDE
FOR JOURNALISTER
OM DOMSTOLENE
Danmarks Domstole
sætter stor pris på et
godt samarbejde med
medierne, og vi ved, at
retsstoffet kan være
omfattende og komplekst at gå til – ikke
mindst, når man som
journalist har kort tid
til at sætte sig ind i et
emne og til at få en artikel eller et nyhedsindslag klar inden deadline.
Derfor har domstolene udviklet håndbogen ’Ret godt
at vide for journalister om domstolene’, som samler de
vigtigste informationer, journalister har brug for, når de
skal dække en retssag.
Håndbogen indeholder eksempelvis forklaringer
på de særlige ord og begreber, der bruges hyppigst i
retssystemet. Den beskriver også, hvilke rettigheder og
pligter journalister har, og giver et overblik over, hvilke
muligheder journalisterne har for at indhente informationer og få hjælp fra domstolene. Derudover forklarer
bogen, hvordan retssystemet hænger sammen, og
hvilke love der er særligt gode at have kendskab til som
journalist, der skriver om retsstof.
’Ret godt at vide for journalister’ udkommer både i
en trykt version og i digital form med søgefunktion og
mulighed for at abonnere på opdateringer. Håndbogen
udkommer i efteråret 2015, hvor den udsendes til
retsreportere og andre relevante modtagere, herunder
pressekontaktdommerne.
IRAK – OG AFGHANISTANKOMMISSION NEDLAGT
Regeringen har nedlagt Irak- og Afghanistankommissionen,
som blev nedsat i november 2012 af den forrige regering.
Landsdommer Michael Kistrup, som var formand for kommissionen, oplyser til TV2, at de mange tusind dokumenter vedrørende Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan,
som kommissionen har indsamlet, vil blive opmagasineret på
Rigsarkivet under særlige forhold.
ROYALT BESØG PÅ
BYGGEPLADS
Dronning Margrethe og prinsgemalen besøgte Retten i Grønland under sommerens royale besøg i Nuuk. Besøget foregik
i den næsten færdige tilbygning til retsbygningen, der huser
Retten i Grønland og Sermersooq Kredsret. Her var en af de
kommende retssale gjort i stand til besøget. Dronningen,
prinsgemalen og deres følge fulgte interesseret med i oplæggene og tog sig tid til at stille uddybende spørgsmål, før de ilede
videre til resten af dagens program.
RETTEN RUNDT # 21 31
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Telefon 70 10 33 22
www.domstol.dk
32 RETTEN RUNDT # 21