Fotografering direkte ind i solen

Fotografering direkte ind i solen
Det er skadeligt at se direkte ind i solen, det ved du helt sikkert – og du kan nok også regne
ud, at det både er svært at fotografere direkte ind i solen og potentielt skadeligt, hvis du
benytter dig af et kraftigt teleobjektiv. Derfor skal du passe på, når der f.eks. står ”Venus
passage” eller ”Solformørkelse” på din fotodagsorden.
Du må gerne kopiere denne guide, men du må ikke ændre i den.
Filter
Det er ikke nok at
beskytte dit
kamera (sensoren)
med solbriller – og
du skal ikke regne
med, at det er nok
at beskytte med et
såkaldt ND-filter.
Der skal skarpere
midler til; i hvert
fald så længe at
solen lyser med
fuld – eller næsten
fuld styrke. Et
svejseglas kan
bruges. Altså det
glas, der bruges i
masken til en
svejser. Det
blokerer nemlig en
masse lys. Men du
kan også få lette, og ikke så dyre, filtre til at fotografere solen igennem. Et af mærkerne hedder
Thousand Oaks. Det bruger jeg. Jeg har købt et ark via eBay og prisen var omkring kr. 50.- Dertil
transport.
Jeg klippede en cirkel ud og tapede den fast på en forsats til en af mine studieflashes. Så kan jeg
nemlig nemt sætte filteret på og tage det af objektivet. Hvis du har et almindeligt filter til dit
objektiv med stor brændvidde (f.eks. 300 mm), så kan du måske få ”glasset” ud og tape eller lime
solfilteret ind i stedet for.
Et rigtigt solfilter fjerner 99,99% af lyset og forhindrer det koncentreret sollys i at brænde
kameraets sensor af. Varmen kan nemlig være stor – tænk på et brændeglas…
Stativ
Se det i øjnene med det samme: Stativ er bare din ven. Brug det – også fordi lukkertiden kan være
lang og din brændvidde helt sikkert er det. At et stort objektiv også vejer godt til, og dine arme
derfor hurtigt bliver spaghetti, behøver jeg vel ikke en gang nævne…
© LÆRfoto.dk
Fjernudløser eller udløser på tid
Når du fotograferer med meget lang brændvidde og samtidig kan risikere at have relativ lang
lukkertid, så er der risiko for uskarphed pga. rystelse. Derfor kan fjernudløser være værd at
overveje. Men du kan også bruges kameraets funktion med forsinket udløsning. Stil timeren til
f.eks. to eller fire sekunder. Så har kamera og stativ lidt tid til at falde i ro fra du trykker på
udløseren til billedet tages.
Fotografering direkte ind i solen
© LÆRfoto.dk
Side 1/2
Vip spejlet
Dit kamera har en funktion der gør, at spejlet inden i huset vippes før billedet tages. Den kan du
sikkert have gavn af. For selvom kameraet står på stativ, og dit stativ er godt, så vil spejlets
bevægelse inden i kameraet skabe nogle rystelser, som er dårlige for dine optagelser.
Exif for solen
Solen er jo hulens langt væk, og derfor er det bare helt nødvendigt at få en god brændvidde foran
dit kamera. Hvis du fotograferer med et APS-C kamera (f.eks. Canon 60D, Nikon D7100, Pentax K-5,
Sony 77A osv.). er 200 mm i underkanten, jeg ville gå efter mindst 300 mm. Hvis du fotograferer
med Full Frame kamera (f.eks. Canon 5D, Nikon D800 eller Sony A99), så vil du nok helst have
brændvidde på 400 mm og opefter.
Sæt blænde til blænde f/8. Det kan være, at du skal regulere den, men bliv helst imellem f/6,3 og
f/16.
Du må gerne kopiere denne guide, men du må ikke ændre i den.
Jeg lader kameraet styre lukkertid – på billedet af Venus passagen er lukkertiden 0,6 sekund. Jeg
sætter i øvrigt også kameraet til at vippe spejlet før lukkeren åbnes. Det mindsker rystelser i kamera
og stativ og med de store brændvidder giver selv små rystelser risiko for synlig uskarphed.
Jeg holder ISO på kameraets base ISO. Base ISO er det ISO tal, hvor kameraet giver mindst støj og er
i stand til at opfange detaljer fra det størst mulige spænd af lysforskelle (dynamisk rækkevidde). Det
er typisk ISO 100 eller ISO 200.
Mit setup
Mit setup til
fotografering af
solen ser sådan
ud:
Solfilter forrest,
objektiv med stor
brændvidde,
telekonverter for
endnu mere
bærndvidde og
kamera.
Jeg bruger
(selvfølgelig)
stativ. Her er det
dog ikke
kameraet, men
objektivet, der er
klikket på
stativet.
© LÆRfoto.dk
Jeg burde have taget remmen af, for hvis det blæser lidt, så bevæger remmen sig og det kan give
uskarphed på billederne. Det husker jeg lige til næste gang. Der skal jo altid være plads til at lære
lidt mere.
Der er masser af ideer og viden i mine bøger og på mine
hjemmesider. Læs mere på LÆRfoto.dk og på HDRfoto.dk
Fotografering direkte ind i solen
© LÆRfoto.dk
Side 2/2