1. No category

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
SEPTEMBER 2015
210 NYE
STUDERENDE
PÅ IVA
NR. 08 · 2015
Det fælles bibliotekssystem er i drift
BIBLIOTEK AR
SØFARTSMUSEETS
ARKIV OG BIBLIOTEK
LØFTER FORMIDLINGEN
I alt 91 ud af 98 kommuner har tilsluttet sig løsningen, og flere kommuner forventes at komme til.
INFORMATIONSSPECIALISTERNES ROLLE
Det er med stor glæde og stolthed, at vi nu endelig
kan sige, at udrulningen er i gang. Horsens og
Aabenraa anvender nu dagligt det fælles bibliotekssystem. Kernen i systemet er Cicero Library Management System, som er udviklet af Systematic.
INTERVIEW
Engelske
Katharine Schopflin:
Informationsspecialister
skal vise vejen
Hold jer opdateret på www.systematic.com/library
eller tilmeld jer vores nyhedsbrev.
Vi kommer snart til din kommune.
Det fælles bibliotekssystem til folkebibliotekerne og pædagogiske
læringscentre er en moderne og tidssvarende løsning, som er designet
til at understøtte bibliotekernes opgaveløsning bedst muligt. Alt samles
i en fælles løsning baseret på en national infrastruktur.
Kontakt Systematic på librarylearning@systematic.com for at høre mere.
SKAL FOLKEBIBLIOTEKERNE NATIONALISERES? · HÅNDTER KONFLIKTER
08
DDELIBRA NYT!
DDElibra Nyheder
Nu er vi igen på banen med nye funktioner i DDElibra.
Med fokus på bibliotekernes store ressourceforbrug på de mange uafhentede
bestillinger - har vi efter henvendelse fra Københavns Biblioteker udviklet en løsning,
som spørger lånerne, om de stadig er interesserede i materialet, inden biblioteket
bruger energi på at finde det frem og sætte det på afhentningshylden.
Det bliver også muligt at benytte de nye ISO standarder for fjernlånstransaktioner
og bestandsinformation. De nye ISO standarder er teknisk en mere enkel løsning til
erstatning for den nuværende Z39.50-baserede løsning - og giver flere fordele for
bibliotekerne.
ET BIBLIOTEK I VERDENSKLASSE
At biblioteket i Dokk1 tilhører verdensklassen er du ikke i tvivl om, når du træder ind i det
futuristiske miljø. Huset er en integreret biblioteks-, multimedie- og borgerservicebygning,
der fremtræder som et stort videns- og kulturcenter, med et forventet besøgstal på mindst
1 million brugere om året. I Dokk1 er der mulighed for oplevelse, indlevelse, læring, aktivitet,
ro og fordybelse. Samtidigt har du på de omkringliggende havnearealer mulighed for et
aktivt udeophold i urbane omgivelser, som fungerer som et overdækket bylandskab.
Også DDElibra GO får en række nye spændende faciliteter - herunder nye automatikker omkring kassation og fjernlån.
Kontakt os og hør mere - også om de mange andre nyheder!
Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard , 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
Lammhults Biblioteksdesign A/S har leveret størsteparten af inventaret til biblioteket
i Dokk1, som både standard- og specialløsninger. Bygningens arkitektur er ude og inde
designet som en maritim cruiser. Indearealerne, indretningen og inventaret understreger
dette miljø.
WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
INDHOLD
12
TEMA:
FIRMAETS
MAND
Råb højt om
dine succeser og
lær af dine fejl,
lyder rådet fra en
engelsk informationsspecialist.
08
24
42
Konflikter
er et vilkår.
Årgang 2015 IVA har budt 210 nye studerende velkommen.
04 Aktuelt interview
Hvorfor ikke nationalisere folkebibliotekerne?
06 Formandens leder
08 Overblik fra nettet
18 Søfartens hukommelse
Søfartsmusset har vundet priser for sin arkitektur og så
prioriterer det sit arkiv højt.
i øvrigt
Nyheder fra HB-mødet 34
Job og karriere 36
Nye bøger 46
Nye stillinger 47
Arrangementer på vej 48
Nyt job 50
22 Drømmen om en boghandel
26 Synspunkt: Overvejelser om en national biblioteksstrategi
30 Gadget
32 Lederstafet: Jeg stiller mange faglige spørgsmål
33 Synlighed skal bruges bevidst
39 Resumeer fra Del Din Viden
40 Artikel fra Del Din Viden
Biblioteket som litterært makerspace
September 2015 · Perspektiv · 3
AKTUELT INTERVIEW
Nationale informationskampagner,
fælles licenser, indkøbsaftaler og
udveksling af personale. Der er
mange fordele ved et nationalt
biblioteksvæsen, mener Mona
Madsen, fritids- og kulturchef i
Solrød Kommune.
Hvorfor ikke
nationalisere
folkebibliotekerne?
TEKST ANETTE LERCHE / FOTO JAKOB BOSERUP
Du har startet debatten om nationalisering af
folkebiblioteket med et indlæg i Politiken.
Har du fået nogen reaktioner?
- Ja, en del, og jeg er stadig meget interesseret
i, hvad folk vil sige. For mange er det en meget fremmed tanke. Argumenterne imod er for
eksempel, at staten så bare vil skære os ned. Det
kan godt være, at de vil det. Men det gør kommunerne også.
Hvad er grunden til, at du bringer det på
banen nu?
- Jeg har tænkt tanken før. Lige nu var anledningen en låner, der pegede på, at han synes, at
det er farligt, at kommunerne smider materialer
ud uden at samarbejde om det, fordi vi risikerer,
at der er noget, der ikke er tilgængeligt mere.
Selvom vi har overbygningsbibliotekerne, er det jo
ikke sikkert, at det for eksempel vil være muligt
at låne en sjælden musik-cd lokalt, og så skal man
i stedet lytte til den på Statsbiblioteket. Vi skal
passe på, at vi ikke pludselig mangler en del af
kulturarven. Det kunne man samarbejde om, hvis
man havde en stor fælles database.
Men skal bibliotekerne lægges under staten for
at kunne samarbejde om kassationerne?
- Ikke nødvendigvis. Der kan være noget lovgivning omkring en fælles database, men kassationspolitikken var egentlig også kun et bi-ærinde.
For mig handler det primært om at sikre et
ensartet folkebibliotek i alle kommuner.
Hvilke fordele er der ved at nationalisere
folkebibliotekerne?
- Først og fremmest, at der blev mere lige tilbud
4 · Perspektiv · September 2015
i hele landet. Det er blevet forskelligt, hvad vi som biblioteker
kan tilbyde, for eksempel når det gælder licenserne. Når der er
besparelser, fravælger nogle kommuner måske eReolen eller Infomedia, og derfor er tilbuddene meget uens. Vi tilbød eksempelvis i et samarbejde med Erhvervsstyrelsen små virksomheder hjælp til digital post for et par år tilbage, men det gjorde
nabokommunen ikke, og derfor kan man ikke lave en national
kampagne om tiltaget. Man kan heller ikke lave en national
brandingkampagne om folkebiblioteket, for det er forskelligt,
hvad standarden er. Vi kan have gymnasieelever, der ikke kan
bruge de licenser, vi har, fordi deres hjemkommune ikke har
dem. Det er især det digitale, der giver de store uligheder. Hvis
vi var nationale, så kunne vi have fælles kampagner, udveksle
personale, samarbejde om arrangementer, lave fælles licensaftaler og meget mere.
Kan du se ulemper?
- Nej, egentlig ikke. Jeg tror, at kommunerne vil kæmpe imod
med næb og kløer, fordi vi er deres mest populære tilbud. Og
centraliserer man for stramt, vil man miste den lokale forankring, og det må ikke ske, fordi det er den, der giver de gode
samarbejdsflader til lokalsamfundet. Jeg ønsker en nationalisering, hvor det stadig er muligt at foretage valg og fravalg inden
for eksempelvis materialevalg, arrangementer og så videre.
Betyder det så meget, at tilbuddene i landet ikke er ens?
- Hvis man synes, at folkebiblioteket er en vigtig ting, og det
synes jeg, så må man gå ind for minimumsstandarder. Det
kunne samtidig blive starten på en afklaring af, hvad et folkebibliotek skal være, for at skatteborgerne gider finansiere os.
Det er en diskussion, vi har undgået at tage ved at sprede os så
meget og være så folkelige og efterspørgselsorienterede. Nationalt kunne man sætte nogle retningslinjer, eksempelvis at
bibliotekerne skal styrke læsefærdigheder eller styrke borgernes it-kompetencer, og så kunne borgerne måske blive nødt til
at stå lidt længere i kø for at låne den næste bestseller.
Om Mona
Madsen
Mona Madsen
er fritids og
kulturchef i
Solrød Kommune. Hun
er uddannet
bibliotekar DB,
samt master i
oplevelsesledelse fra RUC.
Find linket til Mona Madsens debatindlæg, ”Nationaliser folkebibliotekerne”, på Politikens hjemmeside
http://politiken.dk/debat/ECE2783017/bibliotekerne-har-smidt-halvdelen-af-boegerne-ud/
September 2015 · Perspektiv · 5
FORMANDENS LEDER
VI MÅ FORSVARE RETTEN
TIL ET DIGITALT PRIVATLIV
I
slutningen af august deltog jeg på IFLA's
internationale bibliotekskonference i Cape
Town i Sydafrika. Et af de emner, som optog
mig mest, var overvågning og datasikkerhed. Bibliotekerne har i dag en vigtig opgave
i at sikre brugernes privatliv, når de benytter
bibliotekernes tjenester til videnssøgning og som
netadgang.
Privatliv er en rettighed nedfældet i Menneskerettighedserklæringen. Privatliv er samtidig et
kernebegreb i bibliotekarers og informationsspecialisters virke, da det er fundamentet for ytringsfrihed og den fri og lige adgang til information.
Hvis vi er bange for at blive stillet til regnskab for
det, vi læser, eller de websteder, vi besøger, kan
det føre til selvcensur og frygt for at bruge de
muligheder, de digitale værktøjer giver.
Tine Jørgensen / tj@bf.dk
6 · Perspektiv · September 2015
Derfor skal vi være opmærksomme på, at både kommercielle virksomheder og stater meget nemt kan
følge med i biblioteksbrugernes gøren og laden på
nettet. Dette udfordrer også bibliotekerne, da der
heri kan ligge et opgør med biblioteksrummet som
et neutralt sted, hvor brugernes adfærd ikke spores,
gemmes eller bedømmes.
Retten til et digitalt privatliv er ikke blot en biblioteksdagsorden. Det er en dagsorden for os alle. Jeg
ser bibliotekarerne som en mulig spydspids i arbejdet
med datasikkerhed både i offentlige og private virksomheder. Bibliotekarer og informationsspecialister
kan bidrage til at sikre, at der er principper for opsamling af data, at der skal være et legitimt formål
med at indsamle data, at der skal være gennemsigtighed, og at befolkningen og virksomhederne skal
være oplyste om, hvad det indebærer, når de afgiver
data.
IFLA udgav i forbindelse med konferencen et statement kaldet ”Privacy in the Library Environment”.
Her findes konkrete anbefalinger til, hvad bibliotekerne skal være opmærksomme på, og hvilken rolle
bibliotekarerne kan spille i indsatsen for at gøre
brugerne bevidste om udviklingen, deres rettigheder
og deres muligheder for at styre dataovervågning.
Det er vigtigt, at bibliotekerne sender et klart signal
til omverdenen om, at dette er dybt alvorligt.
I september måned er jeg begyndt i et spændende
netværksforløb, startet af gode kræfter som journalist Pernille Tranberg og iværksætter Marianne Sten.
Netværket vil arbejde for, at der tages større hensyn
til den personlige datasikkerhed i udviklingen af ny
teknologi. Den digitale forretningsmodel bør flyttes
fra tracking-by-default til privacy-by-default, og vi
skal højne borgernes kendskab til, hvordan de bedst
sikrer deres privatliv online, så de får større digital
tillid og formår at stille krav til politikerne om at sikre
de digitale rettigheder.
SKRÆDDERSYET
INFORMATIONSSKRANKE?
INFORMATIONSSKRANKER TIL ALLE BEHOV
Biketjänst er specialister i biblioteksindretning og har mange års erfaring inden for biblioteksbranchen.
Vi har nu etableret os i Danmark og tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer.
Alle vores produkter fremstilles i vores egen snedkerifabrik i Vislanda i Sverige.
I vores sortiment finder du bl.a. vores populære
informationsskranker, som fås i forskellige udformninger.
Bliv inspireret på www.biketjanst.dk!
www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 info@biketjanst.dk
o v e r b l ik f r a n e t t e t
2. september
Bibliotekskonference på cykelstien
Årets Cycling for
Libraries konference
går under titlen New
Nordic, og fokus
er på de skandinaviske biblioteker.
Når de rullende
biblioteksfolk den 6.
september rammer
Frederikshavn Bibliotek som det første stop
på vejen ned gennem Jylland, har de derfor
allerede adskillige kilometer i benene fra Norge
og den svenske vestkyst.
Deltagerne på den i alt 600 kilometer lange
tur, der starter i Oslo den 1. september, stopper
undervejs på folkebiblioteker, forskningsbiblioteker og specialbiblioteker. Her fremlægger
bibliotekerne lokale projekter til inspiration, og
den danske del af ruten byder på mange facetter af biblioteksvæsenet: fra læsekredsprojekter til større organisationsændringer.
Bibliotekarforbundet er med til at sponsorere Cycling for Libraries 2015, og formand
Tine Jørgensen sætter sig i sadlen på en del af
ruten:
– Ideen om, at man på tværs af kloden
mødes og cykler for at gøre opmærksom på
bibliotekerne, vil jeg gerne støtte op om. Det
handler om at lade sig inspirere af hinanden.
Jeg er spændt på at se, hvordan konferenceformen fungerer, og glæder mig til at besøge
en række udvalgte biblioteker og firmaer, der
arbejder inden for biblioteksvæsenet.
Cykelturen slutter i Aarhus den 11. september i Dokk1, og der er lagt op til, at deltagerne
kan fortsætte vidensdelingen på den internationale Next Library konference i Aarhus, der
begynder den 12. september.
Det er femte gang, der afholdes Cycling for
Libraries. Første gang var i 2011, hvor turen gik
fra København til Berlin, og i de efterfølgende
år har cyklende bibliotekarer blandt andet
kørt de baltiske lande og Frankrig tyndt for
inspiration.
Nikander
26. august
Verdens bedste nye folkebibliotek
ligger i Stockholm
»Arkitekturen er legende uden at være fastgjort til en bestemt aldersgruppe. De arkitek8 · Perspektiv · September 2015
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
26. august
toniske løsninger giver ekstrem fleksibilitet,
og nye funktioner vil let kunne indrettes til
brugernes fremtidige behov«.
Sådan lyder en del af begrundelsen for valget
af Kista Bibliotek som modtager af titlen som
verdens bedste folkebibliotek 2015. Komiteen
har lagt vægt på, at der i høj grad eksperimenteres med rum og digitale løsninger på
biblioteket, der er tegnet af Wester + elsner
Architects. På denne måde appellerer biblioteket til de mange forskellige brugere, der hver
dag møder biblioteket i det indkøbscenter i
det centrale Stockholm, hvor biblioteket har
til huse.
Det er kun anden gang, Public Library of the
Year Award 2015 overrækkes, og i år foregik
det den 16. august på den internationale
bibliotekssammenslutning IFLA’s årsmøde i
Cape Town.
Kulturstyrelsen stiftede prisen tilbage i 2014
som en del af udviklingsprojektet Modelprogram for folkebiblioteker. Vicedirektør i Kulturstyrelsen Morten Lautrup-Larsen fokuserer
på, at prisen bidrager til at sprede budskabet
om folkebibliotekets demokratiske værdier
internationalt.
Prisen bliver i år uddelt i samarbejde med
it-virksomheden Systematic og IFLA’s Public
Libraries sektion.
Nikander
26. august
Medarbejdere skal skabe
synlighed på LinkedIn
Der er guld at høste for både virksomhed og
ansatte, hvis medarbejderne arbejder aktivt
med deres LinkedIn-profiler.
Fra virksomhedens perspektiv udgør medarbejdernes netværk en kilde til synlighed.
Deler, liker eller kommenterer en medarbejder
en god historie fra virksomheden, når den ud
til langt flere personer end dem, der normalt
besøger virksomhedens hjemmeside eller
LinkedIn-side.
Fra den ansattes side af bordet er der troværdighed og nye connections at hente. Deler
du resultater og erfaringer fra dit arbejde,
skaber det troværdighed om dine kompetencer, samtidighed med at dit netværk med
stor sandsynlighed vil øges, fordi mere aktivitet på din profil gør dig mere synlig.
Få flere gode råd fra konsulentvirksomheden Digital Works om at bruge LinkedIn
aktivt som virksomhed og medarbejder på
Digital Works´ hjemmeside.
Nikander
En forstyrrelse på jobbet kan
koste 25 minutters arbejdstid
Den svenske hjerneforsker Katarina Gospic
fra Karolinska Instituttet har i et større studie set på, hvad forstyrrelser koster i tabt
arbejdsindsats. Hendes konklusion er, at hvis
du bliver forstyrret, mens du er i flow med
en arbejdsopgave, tager det dig op mod 25
minutter, før du er tilbage på samme niveau
af koncentration som før.
Det er langt fra hele arbejdsdagen, vi befinder os i flow, for det handler ikke kun om
koncentration, men hele vores mentale og
kropslige opmærksomhed. Det er på dette
tidspunkt, at vi lærer og husker optimalt,
men det er også en tilstand, der er svær at
nå tilbage til, hvis man bliver forstyrret.
En sms fra din chef eller en ny opgave
på skrivebordet betegnes som maksimale
forstyrrelser, og derfor bør man som medarbejder markerer når man har brug for ro. Det
kan eksempelvis være at sætte telefonen
på lydløs eller sætte en seddel på døren om,
at man først er klar til at blive forstyrret om
en time.
Katarina Gospic har også set på, hvad støj i
åbne kontomiljøer betyder for medarbejdernes præstationer. Her dykker præstationen
med op mod 66 procent. Simpelthen fordi en
del af hjernens kapacitet bliver brugt til at
holde støjen ude af bevidstheden.
Katatrina Gospic peger på, at det er
afgørende, at arbejdspladserne bliver mere
bevidste om, hvad støj og forstyrrelser
betyder for effektiviteten.
Læs interviewet med den svenske hjerneforsker Katarina Gospic, der er læge og
ph.d. i kognitiv neuroscience fra Karolinska
Instituttet og stifter af Brainbow Labs, i
DJØF-bladet.
Lerche
17. august
Fremfærd støtter tværfaglige
biblioteksprojekter
Biblioteket i byrummet hedder projektet
i Fredericia, hvor biblioteket vil arbejde
med at flytte biblioteket ud af det fysiske
bibliotek i samarbejde med borgere og
foreninger.
I Egedal har biblioteket fået støtte til
at udvikle det tværfaglige samarbejde
mellem borgerservice og bibliotek – blandt
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
WebSearchers
Masterclass
med Gary Price
andet ved at udvikle dialogværktøjer, som
andre kommuner kan have gavn af.
Puljen til projekter er på i alt 1,45 million,
og målet er at skabe projekter, der gennem
tværfaglighed og inddragelse af brugerne
formår at komme frem til bedre opgaveløsninger i kommunerne.
Fremfærd modtog i første omgang 32
ansøgninger til projekter, og ni af dem fik en
samlet støtte på cirka 800.000 kroner.
Næste ansøgningsfrist er den 30. september, hvor den resterende del af puljen
uddeles til kvalificerede projekter.
Læs mere om kravene til projekterne på
fremfærd.dk.
Mønsted
Tirsdag den 6. oktober 2015
kl. 16.00 – 19.00 i
Bibliotekarernes Hus,
Lindevangs Allé 2
på Frederiksberg
13. august
Biblioteksopgaver skrevet ind
i FN’s udviklingsdagsorden
17. august
Tre nominerede til
BØFA-prisen 2015
Den 8. september uddeles BØFA’s årlige
kulturpris. De nominerede tæller avisen Kids’
News, der ugentligt bringer nyheder formidlet i børnehøjde i papirform og som e-avis.
Det andet nominerede initiativ er Bookeater.
dk (tidligere boggnasker.dk). Hjemmesiden er
et forum for unge med interesse for bøger,
hvor brugerne skriver skønlitterære tekster,
diskuterer og anbefaler bøger til hinanden.
Sidste nominerede er læsekampagnen
gratisbørnebøger.dk. På hjemmesiden finder
man børnebøger fra nogle af landets bedste
børnebogsforfattere til fri og gratis brug.
BØFA-prisen er en hæderspris, der hylder
nyskabende kulturelle tiltag på børne- og
ungdomsområdet. I udvælgelsen af de
nominerede bliver der lagt vægt på, at det er
tiltag, som bidrager til at understøtte børns
udviklingsmuligheder.
Sidste år gik prisen til nonprofit-projektet
Læs for livet. Projektet arbejder med at
etablere små biblioteker på krisecentre,
børnehjem og andre institutioner, hvor børn
og unge ikke normalt har adgang til bøger.
Grundtanken er, at litteratur spiller en rolle
i social udvikling og kan bidrage til at sikre
sårbare børn og unge en bedre livskvalitet og
en mulighed for at bryde den sociale arv.
Nikander
I starten af august blev det endelige
punktum sat for forhandlingerne af
FN’s Post-2015-Agenda, og bibliotekernes opgaver er skrevet ind som
redskaber til at skabe en mere lige
verden.
Lige adgang til information gennem biblioteker og udbredelse af
læsning figurerer nu i FN’s mål mod
2030. Baggrunden er, at evnen til
at læse og til at opnå viden gennem
information hos en befolkning udgør
essentielle faktorer, når lande skal
undergå en positiv udvikling.
Biblioteksorganisationer verden
over og IFLA hilser FN’s fokus
velkommen, da det længe har været
en mærkesag for organisationerne
at få rettet opmærksomhed på vigtigheden af læsning og tilgængelig
information.
Formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen siger
blandt andet: »(…)Vi er derfor meget
tilfredse med at se, at adgang til
information, indsats mod analfabetisme og for læsning er med i de nye
FN-mål«.
Den nye internationale udviklingsdagsorden indeholder desuden en
lang række mål og målsætninger
inden for økonomisk, miljømæssig og
social udvikling. Nu er det op til offentlige og private aktører at bidrage
til at opfylde FN’s mål.
Hør om det nyeste
inden for websøgning og søgemaskiner og få tips fra den
amerikanske bibliotekar og anerkendte
søgeekspert, Gary Price, så du
kan holde trit med det stadigt
skiftende søgelandskab.
Hør bl.a. om:
•
•
•
•
•
•
Strategies and techniques for
searching online
Advanced Searching With
Google
Interesting and usefull apps
that will make you more
productable online
New web-based research
tools - tools to make
Online Research easier,
faster and more powerful
Specialty Web Databases
Digital privacy tools and
resources.
Alle er velkomne.
Det er gratis at deltage.
Tilmeld dig på
bf.dk/arrangementer
Nikander
September 2015 · Perspektiv · 9
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP
6. august
Næstved trækker ordning
med tidsbestilling tilbage
13. august
Studiejob baner vejen ind på arbejdsmarkedet
I en debat med mange meninger om, hvordan de studerende bør udnytte deres studietid, og hvordan de som færdiguddannede lettest får adgang til arbejdsmarkedet,
slår administrerende direktør i Akademikernes A-kasse Michael Valentin et slag for
studiejobbet.
I et debatindlæg bragt i Politiken den 11. august siger han: »Kombinationen af viden
og evnen til at omsætte den er nu engang den sikreste vej til job. Det ved vi i Akademikernes A-kasse. Og det ved de i virksomhederne«.
Michael Valentin opfordrer til at droppe det fokus på høje karakterer, der eksisterer
rundt omkring på universiteterne og hos politikerne, og i stedet prioritere, at de studerende har et relevant studiejob. På studiejobbet kan de studerende få lov til at anvende
den viden, de tilegner sig på universitetet, og viden skal bruges og afprøves i praksis,
ellers sygner den hen.
Ifølge Michael Valentin er det arbejdsmarkedet i provinsen, der skal afhjælpe den høje
akademikerledighed. Derfor skal de studerende være indstillet på at rejse efter et job,
og de skal gøre sig tanker om, hvordan deres akademiske kompetencer kan bidrage på
lokale, mindre virksomheder – ligesom arbejdsgiverne i provinsen skal gøre det samme.
Her ser Michael Valentin igen vigtigheden af et studiejob; for akademikerkompetencer
omsættes bedst i praksis på et studiejob, og ikke på læsesalen.
Nu kan borgerne på hovedbiblioteket i Næstved
igen få hjælp fra en bibliotekar – præcis når de står
og mangler den. Tilbage i maj måned afskaffede
Næstved Bibliotek den klassiske bibliotekarbemandede skranke til fordel for en ordning, hvor
borgerne skulle booke en bibliotekar, hvis de havde
spørgsmål, der krævede over fem minutters betjening. Fra slutningen af juni er ordningen trukket
tilbage, og borgerne kan igen modtage betjening
af en bibliotekar, uanset tidspunkt og hvor tidskrævende spørgsmålet end måtte være.
Lanceringen af tidsbestilling på biblioteket
vakte debat om bibliotekernes kerneopgaver og
servicebegreb, og nyheden om afskaffelsen bliver
modtaget med glæde hos Næstveds Biblioteks
følgere på Facebook, hvor en bruger skriver: »Det
er en god nyhed«.
Næstved tilbyder nu en service, hvor man
kan bestille et møde med en bibliotekar, der har
forberedt sig på det givne emne, man har brug for
information omkring.
Læs tidligere nyheder om Næstveds indføring
af tidsbestilling, og se debatten: »I Næstved
skal borgerne bestille tid og Næstvedmodellen
giver debat« samt interview med biblioteks- og
borgerservicechef i Næstved Karen Delfs bragt
i Perspektiv 6/2015: »Vi er ikke lykkedes 100
procent«.
Nikander
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
perspektiv@bf.dk · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk · Journalist: Sabrine Mønsted
Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Anna Lorentsen Willer ·
Mail: alw@bf.dk · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56
Mail: epost@dgmedia.dk · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S,
ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: abonnement@bf.dk
Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i
leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk.
10 · Perspektiv · September 2015
Nikander
Find bogen straks
”Har I den nye Kim Leine.
Den der lige er udkommet?”
Alle de bøger, som DBC modtager, bliver straks-registreret
og er søgbare på nettet dagen efter.
Et par timer efter, at vi har modtaget en ny udgivelse, er der
oprettet en foreløbig bibliografisk post med titel, ISBN-nummer,
forlag og faustnummer. Så er titlen synlig i bibliotek.dk og i
bibliotekerne næste morgen. det gælder alle de ca. 400 bøger
og andre materialer, vi modtager hver uge.
Hvert år forsyner DBC tusindvis af fagartikler, bøger og andre
materialer med emneord, noter og alle de andre metadata,
der gør materialerne søgbare. Vi er i front inden for bibliografisk
udvikling og samarbejder med verdens største biblioteker og
producenter af metadata.
– VE JE TIL VIDEN
DBC as
Tempovej 7-11
2750 Ballerup
Tlf.: 44 86 77 77
Mail: dbc@dbc.dk
www.dBc.dk
September 2015 · Perspektiv · 11
INFORMATIONSSPECIALIST
mand
Firmaets
Tekst
Sabrine Mønsted
Foto: POLFOTO
Mads Perch, London
Vis ledelse og kolleger,
hvor du kan gøre en forskel, for de ved det ikke,
lyder rådet fra den
engelske informationsspecialist Katharine
Schopflin, der i bogen
A Handbook for
Corporate Information
Professionals har samlet
erfarne informationsspecialisters bedste
råd om at arbejde i det
private.
- Vi skal sikre os, at vi er svaret på virksomhedens og
kollegernes problemer, ved selv at identificere alt det, vi
kan »fixe«: fra dag til dag-problemer til det forkromede
overblik over nye tendenser og konkurrenter, siger Katharine Schopflin, Head of Content i den engelske medievirksomhed Gorkana Group i London. Det betyder, at informationsspecialister skal være »firmaets mand« mere end
kollegerne. De skal kende strategien i detaljer for at kunne
se, hvor de bedst bruger deres evner, så virksomheden når
sine mål.
August 2015 · Perspektiv · 13
INFORMATIONSSPECIALIST
– Overblik er et nøgleord, siger Katharine
Schopflin, der har 20 års erfaring som informationsspecialist. Hun mener, at den største
udfordring for informationsspecialister i dag er
at få formidlet, at det gør en enorm forskel at
have en informationsspecialist om bord.
– Det er vi ikke gode nok til, og det betyder,
at vi er de første til at mærke økonomiske og
politiske forandringer i virksomheden, fordi
vi er et »let« sted at skære. De gode historier
skal fortælles – på den hårde måde. Ikke kun
hvor mange forespørgsler vi har haft, men at
vi for eksempel sparede virksomheden for et
sagsanlæg, fordi dokumentationen var i orden.
Værdien af vores kompetencer skal gøres synlig, for ellers lever opfattelsen af, at alle selv
kan finde alt, fordi alt jo er tilgængeligt, videre
i bedste velgående. Folk opdager først, hvilket
komplekst arbejde der ligger bag at stille ressourcer til rådighed, når det er gået galt.
MINDRE LØN, MINDRE RESPEKT
Katharine Schopflin er den eneste informationsspecialist i Gorkana Group, hvilket for
hende igen er et billede på, at det ikke altid
står klokkeklart for ledelsen, hvad informationsspecialister kan bidrage med. Hun oplever
generelt en række benspænd for informationsspecialister i England, der udgår fra den
problematik.
»Kerneopgaven for en
informationsspecialist
er selv at finde ud af,
hvad behovet er«.
14 · Perspektiv · September 2015
– Informationsspecialister tjener generelt mindre end andre
akademiske faggrupper, hvilket betyder, at der grundlæggende ikke er samme prestige ved og respekt for vores fag. Det
betyder igen, at der er mange semiprofessionelle i faget, fordi
lønnen ikke står mål med den gæld, man oparbejder under sin
uddannelse. Mange fravælger deres master og nøjes med at
arbejde som assistenter, forklarer hun og tilføjer, at der mangler »entry-level job« for nyuddannede informationsspecialister,
fordi virksomhederne prioriterer folk med erfaring.
DYRK AT VÆRE SPECIALIST
Men benspændene betyder heldigvis ikke, at det ikke er et fag
i udvikling. I England, ligesom i Danmark, er der nye områder,
som er oplagte for informationsspecialister at træde ind på.
Katharine Schopflin giver i bogen A Handbook for Corporate
Information Professionals et historisk blik på informationsspecialisternes rolle i det private, og de har før repositioneret sig
selv, skriver hun:
»As the opportunities for mediated research roles began to
decline, information professionals increasingly repositioned
themselves as facilitators within the »knowledge environment«, taking on tasks such as organizing resource, offering
learning opportunities, providing guidance and being the
discoverers and evangelist for new tools.« Det kan de gøre igen,
siger hun.
– Det handler om at sætte sig ind i nye områder, være klar på
forandring og tænke over, hvordan du kan spille ind. Big Data er
eksempelvis ikke bare én ting. For informationsspecialister kan
Big Data både handle om at indsamle og analysere data eller
om lovgivningen på området. Derfor skal vi vide, hvad vi taler
om.
Det afgørende er at dyrke rollen som specialist, mener Katharine Schopflin.
Ud over udviklingen mod digital management peger hun på
copyright og databeskyttelse som områder for informationsspecialister. De kender lovgivningen, informationsprocesserne
og har blik for brugernes behov. I 2000 indførte Storbritannien
The Freedom of Information Act, der betyder, at alle offentlige
institutioner dels løbende skal offentliggøre informationer om
deres aktiviteter og dels skal udlevere informationer, hvis en
borger beder om det. Det ser Katharine Schopflin også som et
oplagt felt for informationsspecialister.
REFLEKSIVT MINDSET
Katharine Schopflin underviser selv informationsspecialister og
bibliotekarstuderende i London og til spørgsmålet om, hvorvidt
uddannelsen i England har blik for arbejdsmarkedets krav og
nye muligheder, svarer hun »både og«, for hun mener ikke, uddannelsen skal rumme det hele.
– I England er de fleste informationsspecialister uddannet i et
andet fag og tager derefter et etårigt kursus i Library Science. I
løbet af det år kan de selvfølgelig ikke lære alt det, de vil møde i
deres arbejdsliv. Det vigtigste er, at de studerende får et refleksivt
mindset og lærer at omsætte principper til praksis og omvendt,
siger Katharine Schopflin, der i sin undervisning lægger stor vægt
på at introducere de studerende til blandt andet copyright.
– Kerneopgaven for en informationsspecialist er selv at finde ud
af, hvad behovet er i en given situation. For selv om det grundlæggende ikke længere er kerneopgaven at indsamle information,
men i stedet at researche og analysere, så vil opgaverne ofte være
et mix af det hele, fordi der i reglen ikke er ret mange informationsspecialister i samme virksomhed.
A Handbook for Corporate Information Professionals
er udgivet i 2015 på forlaget Facet Publishing.
»Folk opdager
først, hvilket
komplekst
arbejde der
ligger bag at
stille ressourcer til rådighed,
når det er
gået galt«.
Katharine
Schopflin har
igennem 20 år
arbejdet som
informationsspecialist i
virksomheder,
organisationer
og i den statslige
sektor.
September 2015 · Perspektiv · 15
INFORMATIONSSPECIALIST
TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO POLFOTO
Du skal se markedsføringen
af dig selv som en del af dit
arbejde. Råb højt om dine
succeser og lær af dine fejl.
Slå din
position fast
E
»En informationsspecialist
skal hver dag arbejde for
at gøre sig selv overflødig«, skriver den engelske
informationsspecialist
Shaunna Mireau i sit bidrag til bogen A Handbook
for Corporate Information
Professionals. Med det mener hun, at du skal
dokumentere dit arbejde og lægge det åbent
frem, så virksomheden eller organisationen
kan se de processer, der ofte er usynlige.
Shaunna Mireau har mere end 20 års erfaring fra advokatbranchen, og hun mener, at
intern og ekstern markedsføring er en nødvendig del af informationsspecialistens arbejde.
Når det lykkes informationsspecialister at
markedsføre sig som »betroede rådgivere«,
bliver de ikke bare værdsat, men får mulighed
for at indtage nye positioner.
»Men det kræver en indsats, og at man
træder ud af komfortzonen for at opbygge et
ry som en medarbejder, det er nødvendigt at
konsultere. Det kræver synlighed, og at man
tør tage chancer«, skriver hun. For udover at
levere de services og informationer, som efterspørges, skal du skabe værktøjer, der kan måle
16 · Perspektiv · September 2015
det, du gør, og guide dig til, hvornår du eksempelvis skal tilbyde
nye services. Oven i det skal markedsføringen af dine resultater
hele tiden tænkes ind som et ekstra lag i dit arbejde.
GIV BRUGERNE EN GOD HISTORIE
Den bedste markedsføring er de gode historier, mener Shaunna
Mireau.
Som nyansat informationsspecialist i et advokatfirma hjalp
hun en ung jurastuderende, der var sat på en kompliceret retssag.
»Han brugte hele dagen i retten og morgener og aftener på
biblioteket for at opbygge sagen. Jeg kunne have begrænset min
hjælp til at vise ham, hvor han kunne finde de informationer, han
søgte, men i stedet blev jeg en slags partner, hjalp ham med at
researche og diskuterede analyserne med ham. Jeg tog rollen
som betroet rådgiver på mig«, skriver hun.
Da han blev færdiguddannet, stod Shaunna Mireau på takkelisten ved siden af andre advokater og firmaets ejere. I dag,
15 år efter, er han selv partner i firmaet og støtter biblioteket,
og han fortæller stadig historien om, hvilken forskel et bibliotek
kan gøre.
For selv om informationsspecialisters arbejde kan kvalificere
beslutninger, så er det langt fra altid, at deres viden når op til
ledelsen, der sjældent er daglige brugere af informations- og
researchservicen.
»Så du skal opbygge et netværk blandt dine kernebrugere,
der kan fungere som ambassadører, fordi folk støtter det, der
hjælper dem selv, eller det, andre fortæller dem, er værd at
støtte«, skriver Shaunna Mireau.
Gør dit arbejde synligt
• Sig altid ja til at præsentere dit arbejde til konferencer,
møder, seminarer og lignende.
UDVID DIN ROLLE
Næste skridt, når man som informationsspecialist har slået
sin position fast i virksomheden, er at udnytte sin interne
succes eksternt, både for at blive en del af virksomhedens
udvikling og for at åbne døre for flere informationsspecialister.
Shaunna Mireaus team overvåger for eksempel systematisk lovgivningsændringer, hvilket er en viden, andre virksomheder også kan bruge. Derfor leverer de nu overvågning
af lovændringer på specifikke områder til eksterne virksomheder.
»Det har betydet, at biblioteksteamet reelt hjælper
ledelsen med at udvide markedet mod nichebrancher og nye
klienter, fordi vi leverer overvågning til dem«.
Eksterne opgaver kan også være som konsulent for en
ekstern klient. Shaunna Mireau er klar over, at det kan være
en overvindelse at skulle være i front ikke kun internt, men
også eksternt, men det er en del af arbejdet, og »du kan, og
du skal«, skriver hun.
• Involver dig i aktiviteter relateret til din virksomheds
område.
• Annoncer på de sociale medier og i organisationen, når
du har præsenteret noget fagligt.
• Arbejd mod at blive en betroet rådgiver.
• Opbyg tillid, så du lettere får de ressourcer, du beder om.
• Udnyt muligheder for at udvide dine arbejdsområder.
• Byd ind, når du har chancen, og se muligheder for at
udvide din rolle.
Kilde: Internal and External Marketing by Information Professionals af Shaunna Mireau, i bogen A Handbook for Corporate
Information Professionals, redigeret af Katharine Schopflin og
udgivet på Facet Publishing i 2015.
September 2015 · Perspektiv · 17
FOTO JAKOB BOSERUP / TEKST SABRINE MØNSTED
ARKIV & VIDENSCENTER
M/S Museet for
Søfart er bygget under
jorden i den gamle
tørdok fra Helsingør
Skibsværft. BIG,
Bjarke Ingels Group,
er arkitektfirmaet bag
de 5.000 m2 museum,
hvoraf 3.500 m2 er
udstillingsarealer.
Museet har siden
åbningen i 2013
høstet flere priser for
både arkitektur og
formidling – senest
den europæiske
museumspris Luigi
Micheletti Award.
18 · Perspektiv · September 2015
Søfartens
hukommelse
Efter 97 år på Kronborg Slot er søfartens
arkiv og museum flyttet ned i en ombygget tørdok fra Helsingørs Skibsværft.
Det har betydet mindre arkivplads, men
langt flere besøgende. Henriette Gavnholdt holder – som eneste bibliotekar
og arkivar på museet – styr på alt det,
museet ejer og løbende får forærende.
M/S Videnscenter ligger i lyse lokaler med udsigt
til bunden af den tidligere dok og indeholder arkiv,
bibliotek og billedarkiv.
Henriette Gavnholdt er den eneste bibliotekar og
arkivar i Videnscenteret, hvor hun arbejder sammen
med museumsinspektørerne og en konservator.
Hun har, udover at holde styr på samlingen,
ansvar for museets it-systemer, databaser, indkøb
af bøger, katalogisering og digitalisering. Hun
står bag museets hjemmeside og har kontakten
til museets venneselskab bestående af tidligere
søfolk. Frivillige hjælper hende dog med at sortere
nogle af materialerne, og en enkelt hjælper med at
katalogisere bøgerne.
Videnscenteret overtog også en del af Søfartens
Biblioteks bøger, da det lukkede, og har derfor en
stor samling af faglitteratur og lidt skønlitteratur.
På sigt er planen, at alle skal kunne låne centerets
bøger gennem bibliotek.dk.
Biblioteket indeholder bøger tilbage fra
1550 til i dag med alt fra love og regler til
søs, ekspeditioner, kolonitidens handel
med slaver og danske træfærger gennem
tiden til moderne madlavning ombord.
Det er især slægtsforskere, historikere
og skibsentusiaster, der finder vej til
videnscenteret med forespørgsler,
der ofte er sæsonbestemte. Om
vinteren handler de ofte om
konstruktionstegninger til folk, der
bygger modelskibe, om foråret er
det mest spørgsmål til forskning og
eksamensopgaver, mens det om efteråret
ofte handler om fotos, som skal i de
bøger, der skal i julehandlen.
Billedarkivet indeholder blandt andet 35.000 fotos doneret af privatpersoner
og rederier. Det bliver brugt rigtig meget. Her finder man for eksempel gamle
kodakmoments af middage om bord på handelsskibe, kaptajnens 50-års
fødselsdag eller matroser i arbejde. Designer Mads Nørgaard har også været i
arkivet for at hente inspiration fra 1960’ernes sejlertøj.
September 2015 · Perspektiv · 19
ARKIV & VIDENSCENTER
Videnscenteret har en unik
maritim billedsamling.
- Der er ikke tid til systematisk
at indscanne bøger og fotos,
men når der kommer en
bestilling på et foto, bliver det
scannet ind, siger Henriette
Gavnholdt. Hun og hendes
nærmeste kollega, historiker
og museumsinspektør
Thorbjørn Thaarup, får ofte
henvendelser fra forlag og
forfattere og har derfor gravet
et utal af gamle fotografier og
tegninger frem til både danske
og udenlandske bøger – senest
til en bog om de danske
værftslukninger, skrevet af
Thomas Roslyng Olesen.
Tidligere søfolk afleverer ganske
ofte genstande til museet, fordi de
ved, at deres børn ikke vil passe på
dem, så tingene risikerer at blive
smidt ud. Her er eksempelvis en
gammel sekstant og søfartsbøger.
Og samlingen af billeder bliver
udvidet løbende.
- Vi har ikke så mange fotos
fra eksempelvis 1970’erne og
1980’erne, men der er heldigvis
skibsentusiaster, der tager rundt og
fotograferer handelsskibe og færger
i danske havne og sender billederne
til os, fordi de brænder for søfart,
siger Henriette Gavnholdt.
Museet overtager også genstande,
bøger og fotos fra rederier og
værfter, når de lukker ned. For
eksempel fra Helsingør Værft, B&W
og ØK Skibsværft.
- Vi har også et tæt samarbejde
med Mærsk, siger Henriette
Gavnholdt.
2015
August 2015
20 · Perspektiv · September
Ulla Tofte Direktør på M/S
Museet for Søfart A/S
Det håndskrevne stikordsregister
Die Elisabeth er guld værd i dag. Det
var museets direktørfrue, Elisabeth
Henningsen, der tilbage i 1960’erne
satte sig for at skrive de mange små
kartotekskort med navne på søfolk, skibe
og genstande.
- Når nogen spørger i dag: »Har I noget
om det her skib?«, kan man slå op i
arkivet og se, hvem der byggede det,
og hvem der var kaptajn. Der er også
udklip, nekrologer og lignende, der har
forbindelse med skibene. Oplysninger,
du ikke finder andre steder, siger
museumsinspektør Thorbjørn Thaarup,
der blandt andet bruger arkivet, når han
skal lave en udstilling.
Hvorfor prioriterer I at have et videnscenter på museet?
- Det er en naturlig opgave og en forpligtelse for museer
at dele den viden, der er i arkivet og biblioteket og give
brugerne adgang til alle dele af samlingen. Det gør vi bedst
med et formidlende led som Videnscenteret, hvor alle kan
komme og få vejledning og hjælp til at finde genstande,
bøger og billeder. Vi har gjort Videnscenteret til en aktiv
spiller ved at placere det som en naturlig del af museet og
ikke som et fjernmagasin i et loftrum. På alle omvisninger
fortæller vi om den viden, man kan finde i Videnscenteret,
og fra andre steder i museet kan man kigge lige ind i biblioteket og arkivet, så arkitekturen er med til at åbne samlingen op. Man skal heller ikke have en aftale på forhånd,
men kan gå lige ind, og på den måde sænker vi barriererne
for brugerne, så mange, der aldrig havde forestillet sig, at
de ville gøre brug af det tilbud, faktisk bevæger sig ind i
Videnscenteret.
Hvad tilfører Videnscenteret museet?
- Enhver kulturinstitution bliver betydeligt klogere ved at
være i interaktion med deres brugere. Vi får indsigt i små
og store projekter, som vedrører vores område. Det kan
være folk, der selv har lavet en systematisk indsamling
eller registrering, fotosamlinger eller andet arkivmateriale,
som de deler med os, fordi vi har et fysisk sted, vi kan
mødes.
Arkivet, biblioteket og genstandene er jo grundlaget for
vores viden og omdrejningspunktet i et museum. Det skal
ikke blot ses som en støttefunktion. Ved at have et fysisk
videnscenter sætter vi en klar ramme om vores viden, og
gør det til et synligt væsentligt element – også i vores
egen bevidsthed.
Planen er at åbne endnu mere op de næste par år og tilbyde et antal specialepladser i Videnscenteret med tilbud
om at inddrage vores samling og få sekundær vejledning af
vores fagfolk.
September 2015 · Perspektiv · 21
IVÆRKSÆTTER
Drømmen om
en boghandel
Midt i december 2014 slog to bibliotekarer døren
op til en lille, uafhængig boghandel i hjertet af
Nørrebro. De håber at overleve på kontakten til de
lokale, kvalitetslitteratur og deres viden om bøger.
TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO JAKOB BOSERUP
J
eg var et sted i mit arbejdsliv, hvor der skulle ske
noget nyt, men jeg havde
ikke turdet gøre det alene,
siger Dorthe Kristiansen,
der har været bibliotekar
DB siden 1999 og blandt
andet arbejdet på Landbohøjskolens bibliotek. Mikael Ostenfeld Krog har
tidligere drevet sit eget forlag og blev bibliotekar DB i 2013.
Dorthe Kristiansen og Mikael Ostenfeld
Krog er tidligere kollegaer og tog beslutningen
om at åbne en boghandel over en kop kaffe i
august sidste år. Drømmen har de altid haft,
begge to.
De fandt et kælderlokale på Elmegade på
Nørrebro og overtog butikken fra en frisør i
december sidste år. Og placeringen er nøje
udvalgt.
- Jeg har i mange år kigget på egnede områder til en boghandel. Vi overvejede både
Valby, Vanløse og Frederiksberg, men enten
var der konkurrenter for tæt på, eller også var
det et for lille lokalområde. Her kommer der
både lokale og turister forbi, og der er ingen
22 · Perspektiv · September 2015
umiddelbare konkurrenter. Længere nede ad gaden ligger et
antikvariat, og et par gader væk er to smalle boghandlere med
bøger på fremmedsprog og lyrik.
HVORDAN TJENER MAN PENGE?
Bøgerne på hylderne er enten klassikere, alt det, de selv synes,
er god og interessant litteratur eller helt aktuelle bøger. Men
de skal også tjene penge, og det er en udfordring at tænke
kommercielt.
- Det er det sværeste. Alt, hvad vi gør, koster penge, og vi
skal lære, hvad der er en god forretning. Jeg vil ikke holde mig
for god til at lange noget over disken, jeg ikke selv synes, er
god litteratur. Det er også en del af at drive en forretning.
Men de to bibliotekarer må føle sig frem. For eksempel troede Dorthe Kristiansen, at krimier ville sælge, men det gør de
ikke, så fremover vil hun holde sig til at indkøbe bestsellerne
inden for krimigenren.
DET SÆLGER DA IKKE
Drømmen for de to bibliotekarer er at skabe et miljø i boghandlen, hvor kunderne også kommer til arrangementer. De har
haft forfatterforedrag, bogreceptioner og i maj kommer fire
markante bogfolk der anbefaler bøger.
Det personlige møde, anbefalinger og kontakten til de lokale
er vigtigt.
- Vi bruger os selv i formidlingen og kan næsten altid finde
frem til det, kunden leder efter. Ofte
kommer de ind og vil have en bog i stil
med en anden, de har læst, eller kan ikke
huske, hvad en bestemt bog hedder, eller
savner gode ideer. Det er jo det, vi kan
som bibliotekarer, siger Mikael Ostenfeld
Krog.
Og de to supplerer hinanden.
- Jeg kigger nogle gange i kasserne fra
forlaget og tænker »åh, hvad har Dorthe
nu bestilt, den bog får vi da aldrig solgt«,
og dagen efter har vi solgt tre af dem.
Det var ønsket om selv at bestemme
kombineret med kærlighed til bøger og det at
formidle, der fik Dorthe Kristiansen og Mikael
Ostenfeld Krog til at føre drømmen om deres
egen boghandel ud i livet.
REGNVEJR UDEN KUNDER
Nogle ting har været nemmere, end
de troede, for eksempel at få et CVRnummer og oprette et anpartsselskab.
Det sværeste var paradoksalt nok at få en
erhvervskonto, selv om de havde startkapitalen.
- Uden sådan en konto kunne vi ikke
komme videre og for eksempel bestille
et kasseapparat, men det lykkedes til
sidst i Dorthes private bank, siger Mikael
Ostenfeld Krog.
Det tager også tid at bygge kundekreds
og netværk med forlag og forfattere op.
- Og jeg har da siddet en regnvejrsdag
i januar uden en eneste kunde og tænkt,
om jeg havde begået mit livs dumhed,
siger Dorthe Kristiansen.
Men måned for måned er der kommet flere kunder, og vi bruger de sociale
medier til markedsføring. Vi har blandt
andet fået kontakt til forfatteren Katrine
Grünfeld, der bor på Nørrebro og netop har
udgivet bogen Stormskader. Hun har åbnet
sit netværk for os.
JULESALG
Nørrebro Bøger har åbent 40 timer om
ugen fra klokken 11-18 og 11-16 om lørdagen. De deler vagterne og aftenarrangementerne mellem sig. Mikael Ostenfeld
Krog arbejder desuden 15 timer om ugen
på IVA’s bibliotek, og Dorthe Kristiansen
er ved at starte et konsulentfirma med
design af hjemmesider ved siden af,
indtil de ser, hvordan det går med deres
bogdrøm.
- Vi giver det i hvert fald til julesalget
næste år. Jeg har hørt, at mange boghandlere tjener 40-50 procent af årets omsætning i december, siger Dorthe Kristiansen.
September 2015 · Perspektiv · 23
TEKST ANETTE LERCHE / FOTO JAKOB BOSERUP
Godmorgen
Alice Jørgensen, 20 år
- Jeg kommer direkte
fra gymnasiet, og
jeg søgte ind her,
fordi det lød som et
interessant studie. Det
er en bred uddannelse,
der giver mange
muligheder. Jeg
interesserer mig for
kultur og information,
og fagene lyder
spændende.
Introdagene har været
gode. Første dag var
rigtig god; jeg fik et
godt indtryk af stedet,
og jeg er positivt
overrasket over, hvor
godt det går med
at lære hinanden at
kende. Jeg har også
hørt, at der er et rigtig
godt studiemiljø her.
Jens Jacob Dinesen,
23 år
- Jeg har haft tre år
efter gymnasiet til
at finde ud af, hvad
jeg ville studere. Jeg
har både arbejdet og
gået på en fotoskole,
og via fotografiet
voksede min interesse
for internettet og
arkiver, så derfor
søgte jeg ind på IVA.
Jeg synes, arbejdet
med information og
data er spændende,
og jeg interesserer mig
også for kulturdelen.
Indtil videre har jeg
oplevet den første dag
på introforløbet, hvor
vi brugte meget tid på
navnelege, som lidt
kedelig - men også
hyggelig, da der også
var tid til øl og snak.
Er I friske? Rusværterne
bød på morgenmad,
musikquiz og konkurrencer i slutningen af
august for at ryste de
nye studerende på
IVA sammen. I alt er
210 studerende blevet
optaget.
Bryndis Djurhuus, 21 år
- Jeg kommer fra
Færøerne, så alt er
nyt lige nu, fordi jeg er
flyttet hertil to dage før
studiestart. Jeg valgte
studiet, fordi det lyder
spændende, og fordi det
er en ret bred uddannelse.
Jeg kan godt lide kultur
og vil gerne arbejde med
kulturformidling.
Sebastian Andersen,
24 år
- Efter gymnasiet har
jeg rejst og arbejdet.
Jeg arbejder på Det
Kongelige Teater,
hvor jeg blandt andet
arbejder med events,
og det vil jeg rigtig
gerne lave mere af.
Min forventning er, at
det vil det her studie
give mig mulighed for.
Jeg ville egentlig have
læst Teatervidenskab,
men jeg kom ikke
ind, og fordelen ved
dette studie er, at
det er bredere. Jeg
har ikke valgt det så
meget på grund af
informationsdelen, så
derfor glæder jeg mig
især til, at der kommer
fokus på kulturdelen på
tredje semester. Første
introduktionsdag var
en dejlig oplevelse. Jeg
har det typisk sådan, at
jeg lige skal se folk lidt
an, men det kom jeg
hurtigt over her, fordi
alle snakker med alle.
I slutningen af august
slog Det Informationsvidenskabelige Akademi
dørene op for 186 nye
studerende i København og
24 i Aalborg. De studerendes
gennemsnitsalder er faldet
fra 24,9 år i København til
23 år, mens den i Aalborg
stadig ligger på 24 år. Både
i København og Aalborg er
de optagnes gennemsnitlige
kvotient steget, mest
markant i Aalborg, hvor
den i 2014 lå på 5,9 og nu
er oppe på 7,4. I København
er den steget fra 6,6 til
6,7. For første gang siden
2010 har København ledige
studiepladser, hvilket
IVA formoder skyldes de
skærpede adgangskrav på
studiet.
September 2015 · Perspektiv · 25
SYNSPUNKT
Overvejelser
om en national
biblioteksstrategi
Tidligere chef for Malmø Stadsbibliotek og forhenværende formand for BF Elsebeth Tank kommer i denne
artikel med en række strategiske input, som hun mener
bør inddrages i en kommende national strategi for
folkebibliotekerne.
Elsebeth Tank har siden
2013 med udgangspunkt i firmaet
etank.nu været rådgivende partner i forbindelse med udviklingsprojekter hos biblioteker, styrelser
og andre kulturinstitutioner. Hun
har tidligere blandt andet været
stadsbibliotekar i Malmø, direktør
for NOTA og formand for Bibliotekarforbundet.
Elsebeth Tank udgiver sin analyse som e-bog i slutningen af september. Se mere på hendes hjemmeside www.etank.nu.
26 · Perspektiv · September 2015
TEKST ELSEBETH TANK – RÅDGIVENDE PARTNER I FIRMAET ETANK.NU FOTO JAKOB BOSERUP
F
lere bibliotekschefer har de
senere år efterlyst »en samlet, national strategi, der kan
forbinde den lokale indsats
med den nationale«. Siden
seneste nationale strategi
Bibliotekerne i Vidensamfundet fra 2010 er der sket store ændringer i vilkår
og muligheder. Derfor er der brug for en ny, og
Kulturstyrelsen har gjort biblioteksstrategi til
et dagsordenspunkt på årsmødet i oktober.
Bibliotekerne har været dygtige til at realisere den gamle strategis prioriterede indsatsområder. Det ses i udbredelsen af »åbne
biblioteker«, samarbejdet om Danskernes Digitale Bibliotek og talrige partnerskaber. I 2014
lykkedes det tilmed at vende en nedadgående
kurve, da antallet af aktive lånere steg med tre
procent. Det ligger i kortene, at ovenstående
indsatser videreføres og udvikles i fremtiden.
Spørgsmålet er, hvilke andre ideer der venter
på at blive prioriteret?
EKSISTENTIEL USIKKERHED
Der er stor forskel på de ressourcer, den
enkelte borger har adgang til. I nogle kommuner stortrives bibliotekerne, i andre fremstår
de afpillede og udmattede. Sidstnævnte er
særligt udfordret af gentagne fusioner og
kommunale sparerunder, der udmøntes i
søndagsåbne biblioteker med frivillige i rollerne
som ansatte, fordi lønnet personale er blevet
et absolut knapt gode.
En form for eksistentiel usikkerhed har indfundet sig mange steder. Den følger af kombinationen: personaletomme biblioteker, massive selvbetjeningskoncepter, sammenlægning
med borgerservicecentre og turistbureauer,
nye centraladministrative opgavestillere på
arenaen, flytning af fokus fra opbygning af
samlinger til udvikling af relationer og talrige
nye projekter med lige så mange nye partnere.
Usikkerheden kan for eksempel spores i en
specialeopgave fra IVA , der undersøger biblioteksidentiteter. Opgaven finder, at:
»Fortællingen (i personalet) om kerneydelsen
kommer til at stå over for ledelsens fortælling
om forandringer for at ruste sig til fremtiden. Sidstnævnte
fortælling har størst legitimitet udadtil, men førstnævnte
lever i højeste grad blandt bibliotekarerne, som på denne måde
indirekte påvirker udviklingen af biblioteket«.
Bibliotekerne befinder sig i konstante, transformative
processer. Derfor er det oplagt at starte en strategiproces fra
dette udgangspunkt.
I denne artikel beskriver jeg seks ideer som bidrag til overvejelser om den næste nationale folkebiblioteksstrategi.
1. IDENTITET OG IMAGE
På Kulturstyrelsens strategiske temamøde om dannelse i
foråret 2015, sagde professor og filosof Ole Fogh Kirkeby, at
»dannelse handler om at kende sine egne værdier og kunne
identificere andres«. Bibliotekernes forandringskurs har skabt
usikkerhed om værdi- og idegrundlag og rejser grundlæggende
spørgsmål som: Hvem er vi ved at blive? Hvem vil vi være?
Der har været mange forsøg på at redefinere bibliotekernes
kerneopgaver. Et næste frisættende skridt kunne være at
genopdage bibliotekernes oprindelige værdi- og idegrundlag
og herfra identificere fremtidsvision og strategier. Der er
inspiration at hente til identitetsarbejdet – for eksempel hos
LEGO, der har gennemført omfattende udforskningsprocesser omkring værdier og identiteter og brugt opdagelserne som
afsæt for en ny, vellykket vision og strategi.
2. ETIK OG GOVERNANCE
Bibliotekernes stigende engagement i partnerskaber og styrkelse af deltagelses- og fællesskabskulturer betyder, at mange
beslutninger må træffes løbende i samarbejde med eksterne
aktører langt væk fra den organisatoriske kerne. I dag skal alle
ansatte kunne agere selvstændigt, kompetent og hurtigt. Det
kræver tydelighed omkring værdier, vision og strategi samt
stimulering af mod og kompetencer.
Forskerne taler om »forhandlet samstyring og netværksstyring« som nye metoder for ledelse af offentlige virksomheder.
Der vil opstå modsætninger og potentielle konflikter undervejs
mellem biblioteker, partnere og borgere, da det er en særlig
udfordring at kunne rumme flerstemmigheden og nå synergi,
når de deltagendes værdier og udgangspunkter er meget
forskellige.
For at understøtte og kvalificere udviklingen af deltagelsesorienterede kulturer er det relevant at sætte fokus på
alternative styringsformer. Første skridt kunne være udvikling
af et etisk grundlag og et afklaret »governance-dokument«,
som tydeliggør det etiske grundlag, »vi arbejder på«, og de
metoder, »vi anvender«.
September 2015 · Perspektiv · 27
SYNSPUNKT
3. REFLEKSION OG LÆRING
I en almindelig travl hverdag er der ikke meget tid
til at reflektere. Alligevel er individuel såvel som
organisatorisk refleksion og læring nødvendige
elementer i en ny strategi. Når man skal fungere i
en konstant transformativ tilstand, er det hjælpsomt systematisk at bruge tid på at forstå det,
der sker, at se sig selv i det nye, at dele ny viden
og at tage ordentligt afsked med det, som har givet værdi, men som ikke skal med ind i fremtiden.
Efter at have implementeret en systematisk refleksions- og læringspraksis ville det være oplagt
at udvide metoderne til også at kunne rumme
ekstern deltagelse. Det kan sætte nye standarder for fælles videndeling og styrke den lokale
kapacitet. »Sharing is caring«, som det hedder på
nudansk.
4. UDVIKLING AF KULTURHUSBIBLIOTEKER
Som bekendt er folkebibliotekerne gået gennem
historien på to ben. Det ene har stået på samfundsinformation, oplysning, viden og læring, og
det andet på fortællinger og kunstneriske udtryk i
diverse formater: på læsning, lyst og leg, kulturformidling og egen skabelse. Måske er det helt
passé at genintroducere dette perspektiv? Det
sker ikke desto mindre her, fordi kulturbegrebet
er marginaliseret i den aktuelle biblioteksdiskurs,
mens digitalisering og læring har fået status af
dominerende stemmer.
Man kan ikke meningsfuldt lave et snit mellem
læring og kultur. De griber ind i hinanden, hvilket
naturligvis også gælder digitalisering. Alligevel er
28 · Perspektiv · September 2015
”Et første skridt kunne
være at gøre biblioteket som kulturel
platform til et nyt
satsningsområde i en
kommende strategi.”
den gamle balance forstyrret, fordi det ene ben har vokset sig
stort og stærkt, mens kunst- og kulturbenet er skrumpet. Og
så er der kommet nye ben til, der yderligere fortrænger ideen
om biblioteket som kulturinstitution og kulturel platform.
Derfor har udviklingen, set fra det kulturelle perspektiv, været
beskeden i de seneste år.
Bibliotekerne har vist et stort engagement i forbindelse med
centralt initierede projekter som Danmark læser, udvikling af
læsekredse med mere. Det siger noget om lysten til at bruge
litteraturen og kulturen, men også om, at midlerne ikke rækker
til det hele.
Fra 2009 til 2014 er tallet for fysiske udlån faldet med 15
procent, mens besøgstallet er stabiliseret. Det er ikke muligt
i statistikkerne at se, hvor stor en del af besøgene, der alene
vedrører bibliotek, borgerservice, turistkontor med mere; men
det er indlysende, at besøgstallet for sidstnævnte er steget i
en periode, hvor 90 kommuner har overført en del af eller hele
borgerserviceenheder til bibliotekerne. Det betyder en nedgang
i de rene biblioteksbesøg.
Til sammenligning er museernes besøgstal steget med 19
procent siden 2010. Det er de store kunstmuseer og de mest
markante kulturhistoriske museer, der er drivkraft for denne
udvikling. Bibliotekerne er hverdagskultur og har svært ved at
mobilisere samme spektakularitet som et stort kunstmuseum.
Alligevel er der meget inspiration at hente ved at se i denne
retning.
Et første skridt kunne være at gøre biblioteket som kulturel
platform til et nyt satsningsområde i en kommende strategi.
Man kunne vælge at kalde det udvikling af »kulturhusbiblioteker«, fordi det begreb signalerer deltagelse og skabelse.
Samtidig kunne det være relevant at tage endnu et kig på
den store gruppe af loyale biblioteksbrugere. Ikke fordi den skal
have tilført flere ressourcer (snarere tværtimod), men fordi en
form for rehabilitering ville være rimelig. Gruppen er en kulturbærende gruppe, gode venner af bibliotekernes grundide og en
potentiel alliancegruppe i udviklingen af fremtidens biblioteker
og det lokale demokrati, de virker i.
Hvordan skal
bibliotekerne
markedsføre sig?
Redaktionen testede
effekten af A-skiltet
i 2009, hvor kendte
reklameslogans blev
skrevet om.
5. BIBLIOTEKER SOM DEMOKRATISKE STEDER
Styrkelse af sammenhængskraften har været et mantra i
bibliotekernes nyere praksis. Den norske biblioteksforsker
Ragnar Audunson har peget på, at bibliotekerne ikke må stoppe
ved sammenhængskraften, men skal tage det fulde skridt, der
også indebærer stimulering og promovering af forskelligheder.
Han mener, at bibliotekerne har gode udgangspunkter som konstruktive elementer i en multikulturel udvikling: både etnisk,
socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigt.
Stig Hjarvard, professor på Københavns Universitet, har
udtalt, at demokratisk deltagelse fortsat er den største udfordring på kulturens område, fordi en tredjedel af befolkningen,
som også er den mest udsatte, slet ikke bruger kulturen.
Med lokal tilstedeværelse og tradition for at møde mennesker
i øjenhøjde overgår bibliotekerne stadig andre kulturinstitutioner i demokratisk udbredelse. De senere år er flere biblioteker gået mere åbent, aktivt og utraditionelt til værks for at
skabe relationer til borgere i udsatte boligområder, så de helt
”Styrkelsen af sammenhængskraften
har været et mantra i
bibliotekernes nyere
praksis.”
konkrete behov spejles næsten én til én. Andre biblioteker har
opnået et gennembrud ved tilbagevendende børnebiblioteksaktiviteter udviklet i samarbejde med lokale, for eksempel
sundheds- og socialarbejdere.
Fælles kulturelle oplevelser på tværs af præferencer og
subkulturer kan fremme følelsen af samhørighed og føre til en
lokal vitalisering af demokratiet som værdi og praksis.
6. KOMMUNIKERENDE BIBLIOTEKER
Undersøgelser har vist, at bibliotekerne har svært ved at få
budskaberne langt nok ud og opnå ønskværdig effekt. Mange
borgeres forestillinger om biblioteker er rodfæstede i historiske, individuelle oplevelser frem for den konkrete virkelighed.
Det er en af forklaringerne på, at bare otte procent af biblioteksbrugerne (144.000 mennesker på landsplan) downloader
e-bøger via eReolen, og at næsten alle de nationale biblioteksportaler oplevede en nedgang i brugen fra 2013 til 2014.
Der er tidligere gennemført centrale kommunikationskampagner, men effekten er uklar. Et nyt træk kunne derfor være,
som en national strategi, at satse kommunikativt lokalt eller
måske regionalt og dermed arbejde prioriteret, systematisk og
bevidst med kommunikation i alle aktivitets- og projektsammenhænge. En del af denne indsats ville også handle om at
tænke i helheder frem for ad hoc-events i bibliotekernes voksende programvirksomhed. Bibliotekerne kan vinde på at gøre
noget lignende Statens Museum for Kunst, SMK:
»En bevægelse fra en skelnen mellem aktiviteter/events og
udstillinger til et syn på SMK som en samlet, konciperet programflade med klart afsæt i museets strategi (...)«.
Artiklen er kortet af redaktionen og kan læses
i sin fulde længde på Del Din Viden.
September 2015 · Perspektiv · 29
GADGETS
Thomas Vigild
Fast skribent på gadgetsiderne i
Perspektiv. Formand for Dansk Spilråd –
leder af Vallekilde Game Academy
– cand.mag. i musikvidenskab,
datalogi og computerspil.
Find den bedste vej
Hvordan kommer jeg nemmest til nærmeste apotek, tankstation eller motorvej?
Kampen for at være den bedste leverandør af onlinekort er benhård, og senest
er Microsoft gået ind i kampen for at slå Google som bedste virtuelle vejviser i
browseren. Perspektiv kigger i denne måned på Microsofts Here, der klarer sig
overraskende godt mod kortgiganten Google Maps.
Google Maps
Here
Web: www.googlemaps.com
Web: www.here.com
Som den tronende gigant er
Google Maps via en browser
både detaljeret, hurtigt, nemt
at bruge og fuld af muligheder.
Særligt imponerende er Googles
Street View-funktion, hvor man kan se billeder af stort set
alle gader i Danmark, og tilmed gå rundt i gaderne som var
det et førstepersons-skydespil. Dog er Google ikke gode til
at opdatere deres satellit-billeder fra mindre byer, og man
savner i Danmark funktionen om offentlig transport, hvilket
gør Google Maps bedst til gående og bilister.
Microsoft har sammen med
Nokia udviklet på Here i flere
år, og det kan ses. Dels er Here
mindst lige så brugervenligt,
hurtigt og strømlinet som
Google Maps, men det er også i
flere tilfælde mere præcist. For
eksempel er Here imponerende god til at beregne ruter med
offentlig transport i Danmark, og selvom det ikke altid er fuldkomment præcist, så er tids- og rejseangivelserne detaljerede
og brugbare. Godt nok har Here ikke samme smarte Street
View som Google i Danmark, men det gør mindre, når det vinder på bedre information om offentlig transport.
Månedens ord
Hver måned
vil Perspektiv
forklare et
nyt ord, der
er opstået i
kølvandet på
ny teknologi
og digitale
tendenser.
BIT ROT – substantiv
– Når digital information forsvinder, fordi enten softwaren eller hardwaren til at læse den
ikke længere findes.
På dansk kan fænomenet oversættes til »bit råddenskab«, idet »bit« er en enkeltstående enhed af information i for eksempel en computer, der med tiden metaforisk set »rådner«, når nyere teknologier kommer til. For eksempel er data på floppy-disketter, der var udbredte i 1980’erne, svære at få ført over på
nutidens computere, idet diskette-drevene uddøde i takt med, at USB-nøgler og cd-rom-afspillere kom
til i løbet af 90’erne og 00’erne. Det samme skete med VHS-bånd i forhold til DVD’er, og fænomenet er
langt fra nyt i forhold til biblioteksudlån; det bliver blot et større og større problem. For selv hvis data fra
ældre medier bliver overført til en ny computer, så er filerne oftest i et forældet format, som ikke længere
kan åbnes og læses. Dermed truer bit rot store dele af vores digitale kulturarv, da den simpelthen rådner
væk under teknologiens fremmarch.
Kilde: Macmillan Dictionary.
30 · Perspektiv · September 2015
MÅNEDENS
GER
ANBEFALIN
SPIL
Fremtidens
smartphone
er en drone
Droner er kommet for at blive og
bliver måske også fremtidens måde
at kommunikere på. Det forudser
det amerikanske designfirma Frog
Design, der ser dronerne som en
afløser for smartphonen, fordi
dronerne kan blive mere »wearable«
– det vil sige mulige at bære direkte
på kroppen som et stykke tøj. Firmaet har udtænkt 15 designkoncepter, der viser, hvordan personlige
droner kan hjælpe dig med at vise
vej i en storby, beskytte dig mod
regn, sol eller UV-stråler som en
slags flyvende paraply eller sågar
agere mobilt luftfilter, der automatisk flyver ind foran dit ansigt, hvis
luftforureningen i byen bliver for
høj. Frog Design forudser, at vi i
fremtiden skal registrere vores personlige droner på samme måde,
som vi i dag gør med vores biler.
Se de i alt 15 konceptdroner via
linket herunder:
www.frogdesign.com
Spider: Rite of the Shrouded Moon
Udkommet til iOS, Windows, Linux og Mac. 1 spiller fra 8 år.
Udviklet af Tiger Style. Pris: 39 kroner for iOS-udgaven, 97 kroner for
Windows udgaven. Web: www.shroudedmoon.com
Med et elegant svirp på skærmen springer den adrætte edderkop hen over
bordet og fanger med elegance insekterne i spindet. Sådan er målet i det
nye eventyrspil Spider, hvor du er en hurtig edderkop, der udforsker et
stort forladt slot. Gradvist opdager du historien bag, og hvorfor slottet er
mennesketomt, mens du spinder store spind, bekæmper alskens ofte aggressive insekter og føler dig som en vaskeægte edderkop. Poetisk smuk
grafik, stærkt gameplay og nem styring gør Spider til et spil, som rammer
både børn og voksne.
SPIL
Angry Birds 2
Udkommet til iPhone og Android. 1 spiller fra 5 år. Udviklet af Rovio.
Pris: Gratis med tilkøb. Web: www.angrybirds2game.com
De sure fugle er tilbage for at hævne sig på de grønne grise. Men selv om
der er gået seks år, siden det første spil fløj direkte ind i både lommer og
hjerter på millioner af mobilbrugere verden over, så er meget lidt ændret.
De forskellige fugle skal stadigvæk slynges af sted mod forskansede
grise, men alt er bare mere lækkert, labert og flot præsenteret. Samtidig
er spillet også blevet gratis at downloade, men der skal kontanter på
bordet, hvis man vil have ekstra goder eller lette sværhedsgraden. Denne
mere aggressive måde at tjene penge på kan snildt ødelægge oplevelsen
for visse spillere – som undertegnede – omend man sagtens kan spille og
nyde spillet uden at betale en krone. Det er bare en tak sværere.
BRÆTSPIL
Splendor
Fra 8 år. 2-4 spillere. Udviklet af Marc André.
Udgivet af lautapelit.fi. Spilletid: ca. 30 min.
Pris: 250 kroner. Fås også til iPad og iPhone.
I rollen som renæssancetidens smykkemagere konkurrerer man i brætspillet Splendor om at opbygge den bedste samling af diamantminer,
så ens adelige kunder kan få de flotteste diamanter. Alle diamanter er
udformet som lækre tunge jetoner, som man i hver runde kan tage fra en
fælles pulje eller bruge på at købe diamantminer på bordet. Jo flere mindre miner, man har, des lettere er det at købe større miner, og på den vis
opbygger man gradvist sin fabrik af ædelstene. Reglerne er utroligt enkle,
men strategierne bliver nemt komplekse, så det er et spil med mange lag,
og det egner sig derfor godt til hele familien. Spillet er nomineret til Årets
Familiespil i Guldbrikken, og både kort og jetoner er solide og robuste, så
det egner sig fint til biblioteksudlån.
September 2015 · Perspektiv · 31
LEDERSTAFET
TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO PRIVAT
Jeg stiller
mange
faglige
spørgsmål
• Lotte Leth-Sørensen har været leder af biblioteker
og kulturinstitutioner i Tønder Kommune siden
den 1. september 2014.
• Uddannet i virksomhedskommunikation
og journalistik
• Tidligere kommunikationschef i Tønder Kommune
Lotte Leth-Sørensen, leder af biblioteker og kulturinstitutioner i Tønder Kommune, får lederstafetten af
bibliotekschef i Varde, Karsten Rimmer Larsen, med
spørgsmålet:
?
Hvilke udfordringer oplever du ved at være leder
af flere forskellige kulturinstitutioner?
- Den største udfordring er organisatorisk. Før levede
biblioteket sit eget liv uafhængigt af de andre kulturinstitutioner. Det er en helt ny kultur, vi skal bygge op,
hvor alle kulturinstitutionerne i kommunen skal tænkes
ind i den samme strategi. Det er blandt andet Tønder
Kulturhus og Medborgerhus, Kulturcentret Kiers Gaard
og museet Slotfelt.
Hvad er dine erfaringer indtil videre?
- De er positive. Medarbejderne har taget godt imod
ideen om, at kulturinstitutionerne skal være en samlet
enhed i kommunen. Biblioteket har blandt andet fået
nye muligheder for at lave arrangementer og aktiviteter, fordi alle kulturinstitutionernes lokaler er blevet
»fælles«. Bibliotekets medarbejdere kan arrangere et
foredrag på Kiers Gaard i Højer eller i Medborgerhuset,
hvis der ikke er plads nok på biblioteket, eller de kan
holde en børnekoncert i Kulturhuset. Det giver os flere
muligheder for at formidle på kryds og tværs.
32 · Perspektiv · September 2015
Hvilke forandringer ser du for bibliotekerne i de
kommende år?
- Overordnet er mit håb, at vi får tømret kulturinstitutionerne sammen og skabt en fælles kultur, hvor vi arbejder
på tværs af forvaltning, institutioner og lokale aktører. I
forhold til biblioteket skal vi formidle, at biblioteket også er
oplevelser, kultur og digitalisering, så vi får flere til at bruge
os til andet end at hente en bog. Det er en udvikling, der
allerede er i gang, hvor man på landsplan ser en stigning i
antallet af besøg på biblioteket, hvor gæsterne ikke låner
noget med hjem. Biblioteket skal også i højere grad kommunikere de digitale muligheder ud, og her kan jeg bruge
min baggrund i kommunikation.
Er et nyt servicebegreb en del af udviklingen hos jer?
- Ja. Vi skal arbejde med værtskab, hvor vi betragter lånerne
som gæster og er mere opmærksomme på, hvordan vi kan
hjælpe dem, når de kommer ind ad døren, så de ikke kun får
det, de kom for, men finder ud af, at vi har et meget bredere
tilbud. Vi taler også om formidling i forhold til åbne biblioteker, hvor vi skal formidle, selv om vi ikke er til stede.
Hvad betyder det for dig som leder, at du ikke har
en bibliotekarisk faglig baggrund?
- At jeg er 100 procent afhængig af medarbejdere og
teamledere, der har den faglighed. Jeg stiller mange faglige
spørgsmål.
Lotte Leth-Sørensen sender stafetten videre til Morten
Fogh, bibliotekschef i Aabenraa, med spørgsmålet:
Hvad oplever du, er de vigtigste parametre ved at
omlægge et traditionelt folkebibliotek til en moderne
kulturinstitution?
Synlighed skal
bruges bevidst
M
TEKST ANETTE LERCHE
aria Bruun, daværende projektleder på Ramasjang
Live fra biblioteker i hele landet, evaluerede i 2013
børnebibliotekernes samarbejde med DR, hvor
Ramasjangbussen over en længere periode besøgte
og sendte live fra mange af landets børnebiblioteker. Gevinsten for bibliotekerne var synlighed og en masse glade børn.
Men alligevel følte Maria Bruun, der i dag er ansat på Gentofte
Bibliotekerne, ikke, at bibliotekerne fik det fulde udbytte af
samarbejdet.
- Ramasjang var, som når cirkus kommer til byen. Det var
fedt, og alle stod med håret bagud og sagde: »wauw« og sikke
sindssygt mange børn, vi fik ned på biblioteket. Men bagefter
kunne jeg være i tvivl om, hvad biblioteket fik ud af det. Jeg
så ikke mange, der greb bolden eller tænkte over, hvordan de
kunne bruge den her kæmpe synlighed, og det var ærgerligt,
siger Maria Bruun, men peger på, at projektsamarbejdet har
været uundværligt for at etablere den platform, hvorfra nye
samarbejder kan opstå.
Samarbejdet med DR ser hun en klar gevinst i, og hun har
derfor i de seneste år arbejdet for at etablere et projekt mellem DR Ultra-programmet Kvit eller dobbelt og bibliotekerne.
I foråret blev samarbejdet en realitet, hvor børn med særlig
viden om et specifikt emne gik til casting på et af centralbibliotekerne. Herfra udvælges de børn, der i efteråret skal deltage i
programmet Kvit eller dobbelt.
Gentofte Bibliotekerne
har som en følge af
samarbejdet med
DR etableret et
Vidensakademi for
børn på biblioteket.
PARTNERSKAB
Børnebibliotekernes samarbejde med DR’s
børnekanal Ramasjang har ført til en mere
målrettet indsats.
hvor der bliver sagt: »Lad os lige se, hvordan det så ud, da du
gik til casting på Roskilde Centralbibliotek«.
For DR er der også en gevinst, mener Maria Bruun.
- Hvem kender de seje, super sjove, nørdede børn bedre end
børnebibliotekarerne? Vi kunne prikke til dem, der altid låner
bøger om mumier eller ved alt om Vasaskibet.
For Maria Brun bygger det gode partnerskab på, at man kan
finde det, hun kalder et sjælefællesskab.
- Resultatet bliver stærkest, hvis man virkelig har en fælles
sag, og at alle parter tydeligt kan se sig selv i projektet. Det
skaber ejerskab og fremdrift.
Edvard Pedersens Biblioteksfond
Fonden er en selvejende institution, der har til formål at
yde støtte til udvikling af dansk biblioteksvæsen.
Næste ansøgningsfrist 1. november 2015
Ansøgning sendes til: phe@esbjergkommune.dk
Læs mere på edvardp.dk
BIBLIOTEKSNERVEN
At castingen fandt sted på biblioteket gav god mening, fordi
biblioteket ikke bare skal agere kulisse for et populært børneprogram, men også være en aktiv medspiller.
- Stemningen til castingen var helt anderledes. Der var ikke
den der cirkus-er-kommet-til-byen over det. Der var mere en
slags eksamensstemning, og børnene var fokuserede og glade
og sad og læste eller slog op i bøger, og jeg tænkte »yes – det
her er biblioteksnerven, vi har fat i«.
Udbyttet går begge veje, og der er ingen penge involveret. I
korte træk er det opskriften på et godt partnerskab.
- Vi får synligheden, fordi der sker noget spændende på biblioteket, og vi vil blive fremhævet, når børnene deltager i quizzen til efteråret, fordi de viser et postkort om hver deltager,
Edvard Pedersens
B i b l i o te k s fo n d
September 2015 · Perspektiv · 33
?
TEKST SABRINE MØNSTED
Hovedbestyrelsen holdt møde den 26. august. Perspektiv bringer
her et udpluk af de vigtigste emner på mødet. Du kan læse mødereferatet på bf.dk under menuen Om Os/Om Hovedbestyrelsen.
Tre spørgsmål til
Kristine Højen
studenterobservatør
Hovedbestyrelsen taler om mere medlemsdemokrati. Et forslag var
blandt andet, at studenterobservatøren i bestyrelsen skulle have
stemmeret. Hvad mener du om det?
- Umiddelbart synes jeg ikke, det er den bedste ide. Som studerende
har vi ikke nødvendigvis den faglige indsigt, der skal til for at kunne
stemme om større politiske diskussioner. Desuden er der tradition for,
at studenterobservatøren bliver hørt, og det er meget sjældent, at der
er afstemninger, så jeg ser ikke behovet.
Et andet forslag handlede om at give de studerende to pladser i
bestyrelsen for at vække den fagpolitiske interesse tidligt. Er det en
god ide?
- Ja. IVA åbner op for et bredt felt. Der er studerende, som jeg selv, der
brænder for folkebiblioteket, og så er der andre, der vælger bibliometri
og Information Science. Der er også forskel på udfordringerne for de
studerende i København og i Jylland.
Hvad kan BF gøre for at involvere de studerende mere?
- Mit bedste bud er at være vedholdende med at fortælle om, hvorfor
det giver mening at være medlem. Jeg kan tit fortælle om ny forskning
eller et spændende projekt, hvor mine medstuderende spørger: »Hvor
ved du det fra?«, og der kan jeg svare Perspektiv eller BF. Men på andet
semester føles jobmarkedet langt væk, så mange tænker, at det tager
de hen ad vejen.
Medlemmerne
skal mere på
banen
Medlemsinvolvering og medlemsdemokrati
optager hovedbestyrelsen.
- Vi skal se på, hvordan vi kan få mere medlemsdemokrati. Hvad skal der for eksempel til
for at få faggrupperne mere i spil? spurgte Peter
Brandsborg. Processen med mere medlemsinddragelse er sat i gang blandt andet ved at
inddrage TR’erne mere i overenskomstforhandlingerne og ved at inddrage medlemmer i faglige
udvalg i BF.
- Det, at vi har lavet puljer, som faggrupperne
kan ansøge, handler også om, at vi gerne vil samarbejde om og involveres i deres projekter, sagde
formand Tine Jørgensen, der generelt er optaget
af, hvordan BF kan facilitere netværk mellem
medlemmerne.
De studerende er et andet område, BF skal se
på, mener Tine Jørgensen.
- Hvorfor er der for eksempel ikke mere samarbejde om at vække de studerendes interesse
for det fagpolitiske på tværs af fagorganisationerne?
Andreas Brix fra Sundby Bibliotek pegede på,
at det var vigtigt at se på, hvordan man kan få
en større geografisk diversitet i hovedbestyrelsen fremover, fordi der er forskel på udfordringerne i landsdelene.
Hovedbestyrelsen besluttede på sigt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan
BF i højere grad kan inddrage de forskellige
medlemsgrupper.
BF’S HOVEDBESTYRELSE
Formand
Tine Jørgensen
Tlf: 38 38 06 22
Mobil: 41 33 70 00
Email: tj@bf.dk
34 · Perspektiv · Juni 2015
Næstformand
Jette Fugl
Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek
Frederiksberg
Tlf: 35 33 21 57
Email: jettefugl2@gmail.com
Peter Brandsborg
Vesthimmerlands
Biblioteker
Tlf.: 99 66 85 13
Email:
pbr@vesthimmerland.dk
Pia Charlotte Olsson
Nørrebro Bibliotek
- En del af 2200kultur
Tlf: 35 86 02 20
Mobil: 26 80 70 76
Email: piolss@kff.kk.dk
Andreas Brix
Sundby Bibliotek
Mobil: 21 25 99 56
Email:
andreasbrix@gmail.com
Claes Isbrandtsen
Albertslund Bibliotek
Mobil: 21 45 13 73
Email:
CLI@albertslundbib.dk
Hovedbestyrelsen debatterede servicebegrebet, som på mange biblioteker
er under forandring. For hvad er god service? Nogle af de bud, der kom frem
under debatten, var blandt andet:
• Fagligt funderet rådgivning
• Kvalificering af viden
• Klæde borgerne på til informationsopgaver
• Fri og lige adgang (herunder forskelle i kommunernes tilbud)
• Give borgerne mere, end de forventer
• Kende egne og kollegernes kompetencer, så man kan henvise til hinandens faglighed
• Behandle alle brugere individuelt ud fra deres behov
Servicebegrebet er et tema, som hovedbestyrelsen arbejder videre med.
Den 22. september fra klokken 17-19 holder Perspektiv debataften under
overskriften »Servicebegrebet under forandring«. Se mere på bf.dk/arrangementer.
Formand
for AAK
Hovedbestyrelsen indstillede Tine Jørgensen
som ny formand for
AAK´s (Akademikernes
A-kasse) repræsentantskab for valggruppe
12, der blandt andet
har Dansk Psykolog
Forening og Forbundet
Arkitekter og Designere
med sig.
HB-NOTER
Hvad er god biblioteksservice?
Rekruttering af nye medlemmer
Invitation
fra undervisningsministeren
På det private arbejdsmarked har 47 procent af de medlemmer,
som kan være organiseret i Bibliotekarforbundet, valgt at være
medlem. I det offentlige er det 81 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik om Bibliotekarforbundets organisationsprocent.
– Det bekræfter mig i, at det største potentiale for yderligere
rekruttering ligger på det private arbejdsmarked, sagde John
Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen.
Medlemsstatistikken, der viser Bibliotekarforbundets organisationsprocent blandt andet på sektorer, kan fremadrettet bruges
som et redskab til at udpege, hvor det er nødvendigt med mere
målrettede services og mere information om Bibliotekarforbundets tilbud.
Næstformand Jette Fugl sagde blandt andet:
- Vi skal arbejde for, at når du er ansat på et bibliotek, er du organiseret hos os uanset din uddannelsesmæssige baggrund, fordi vi
har det bedste faglige tilbud.
Gitte Andersen
Odense
Centralbibliotek
Tlf: 51 20 59 80
Email: gitteandersen38@gmail.com
John Holmgaard
Ulletved Knudsen Larsen
Islands Brygge og
Christianshavns Biblotek
Mobil: 42 54 25 80
Email: johnhaand@gmail.com
Julie Arndrup
Kulturstationen Vanløse
Mobil: 24 43 66 45
Email: julie@arndrup.dk
BF har siden 2013 haft fokus på at styrke bibliotekarernes
rolle i forhold til læring. I kølvandet på skolereformen har
BF blandt andet arbejdet massivt på at gøre opmærksom
på den rolle, bibliotekarerne kan spille omkring informationskompetencer og digital dannelse i folkeskolen.
Det arbejde fortsætter i 2015-2016 med fortsat kontakt
til politikere og aktører på området og med deltagelse i
konferencer og netværk omkring lærings-, dannelses- og
informationskompetencer.
Bibliotekarforbundets benarbejde har blandt andet
resulteret i en invitation fra den nye undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). I efteråret har hun inviteret
formand Tine Jørgensen til et møde for netop at høre om,
hvilken rolle bibliotekarerne kan spille i forhold til læring.
Kim Jesper Josefsen
Roskilde Handelsskole
Tlf: 88 52 32 86
Mobil: 61 77 78 39
Email: kimjosefsen@
gmail.com
Simon Friberg
Rambøll
Mail:
smf@ramboll.dk
Kristine Højen
Studenterobservatør
Mobil: 26 19 65 53
Email: kristine_hoejen@
hotmail.com
Juni 2015 · Perspektiv · 35
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet
Lindevangs Allé 2
T: 38882233
E: bf@bf.dk
www.bf.dk
Ekspedition:
mandag-fredag kl. 9-15
Bruno Pedersen
Forhandlingschef
T: 38 38 06 10
bp@bf.dk
Karin V. Madsen
Chefjurist
T: 38 38 06 16
kvm@bf.dk
Ingen særlig
afskedigelsesbeskyttelse
af seniorjobber
Et seniorjob er et almindeligt job, som oprettes i ens hjemkommune. Det
gives til personer, som er ledige, har mistet retten til dagpenge, er medlem af efterlønsordningen og har mindre end fem år til efterlønsalderen.
I en konkret sag fra 2015 blev en ansat i seniorjob afskediget, fordi han
misligholdte sine ansættelsesretlige forpligtelser. Dommeren tilkendegav, at der ikke gælder en særlig afskedigelsesbeskyttelse for en ansat i
seniorjob, når seniorjobbet er egnet til den ansatte.
En afskedigelse skal ske efter overenskomstens bestemmelser og skal
være sagligt begrundet.
Dommeren slog endvidere fast, at man ikke har ret til et nyt seniorjob i
kommunen, hvis afskedigelsen af seniorjobberen er begrundet i misligholdelse af ansættelsen.
Ulla Thorborg
Lone Rosendal
Specialkonsulent
T: 38 38 06 15
lr@bf.dk
Helle Fridberg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 12
hf@bf.dk
Ulla Thorborg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 17
ult@bf.dk
HUSK, at der snart er valg...
Niels Bergmann
Udviklingskonsulent/
webkoordinator
T: 38 38 06 32
nb@bf.dk
Nanna Berg
Karriere- og
udviklingskonsulent
T: 38 38 06 13
nbe@bf.dk
...til tillidsrepræsentant/suppleant på det statslige område. Som TR får du indsigt
og formel kompetence til at påvirke forhold på din arbejdsplads. Du bliver talerør for
dine kolleger, og du får indsigt i, hvordan din arbejdsplads fungerer organisatorisk
på lokalt og centralt niveau. Du indgår i netværk med andre tillidsrepræsentanter og
oparbejder kompetencer i blandt andet forhandling, kommunikation, strategi, jura
og økonomi, og du får uddannelse og kurser arrangeret af BF, så du er godt rustet til
opgaven.
Det er den siddende tillidsrepræsentant, der foranlediger valget, og det skal ske
i november eller december, således at en eventuel ny TR eller TR-suppleant kan
træde i funktion fra årsskiftet.
Overvejer du at stille op som TR, og vil du gerne vide mere, så er du velkommen til
at kontakte BF.
Lone Rosendal
36 · Perspektiv · September 2015
Lønundersøgelsen på
det offentlige
område
Lønundersøgelsen på det offentlige område
udsendes som tidligere i form af mailinvitationer. Første udsendelse bliver den 24.
september.
Bibliotekarforbundet opfordrer så mange
som muligt til at svare, da lønstatistikken
er et meget vigtigt redskab både for det
enkelte medlem, forbundets tillidsrepræsentanter og BF´s forhandlingsafdeling.
Reagerer du ikke på mailinvitationen og et
par opfølgningsmails, sender Bibliotekarforbundet et postkort til dig. Vi vil nemlig gerne
være sikre på, at alle modtager invitationen.
En høj svarprocent er en stor fordel ved
lønforhandlinger, særligt når det gælder stillingskategorier med relativt få personer.
Hvis du besvarer den udsendte mailinvitation inden for den angivne frist, deltager
du automatisk i konkurrencen om seks
gavekort på 1.000 kroner til butikskæden
Inspiration. Undersøgelsen tager kun ganske
kort tid at besvare, når du først har din
lønseddel ved hånden.
?
Jeg er 61 år og står i et dilemma. Min arbejdsplads skal spare, og i
den forbindelse har ledelsen meddelt, at hvis der er nogen, som
er interesseret i at indgå en frivillig fratrædelsesaftale, så kan man
melde sig. På den måde kan arbejdspladsen reducere eller forhindre
reelle afskedigelser. Jeg kan godt se, at jeg har min pension at falde
tilbage på i modsætning til en yngre kollega med to små børn, der så
måske mister sit job. Omvendt er det måske ikke så svært for min kollega at finde andet arbejde. Hvad gør jeg?
?
SVAR Der er mange, som står i samme situation som dig. Det er svært.
Man kan let komme til at føle sig »presset« til at skulle holde op, selv om
det meldes ud, at det er frivilligt. Især, hvis man så ikke melder sig, og
en anden god kollega bliver afskediget. Og hvis det er en selv, der bliver
afskediget, kan man så få de samme fratrædelsesvilkår, som ledelsen
tilbyder nu?
Det er vigtigt, at du mærker efter, hvad der er vigtigt for dig. Vil du gerne
blive ved med at arbejde, fordi du kan lide det og slet ikke tænker, at du
skal forlade arbejdsmarkedet, så skal du ikke melde dig. Har du derimod
lyst til at bruge din tid på andet end arbejde, og kan du få det økonomisk
til at hænge sammen, så er det måske nu, chancen er der. Omkring de
økonomiske forhold kan der være samspil til efterløn, skattefri bonus,
skattenedslag, pension/tjenestemandspension, og hvad man ellers har
privat. Inden du eventuelt beslutter dig, er det derfor vigtigt, at du får
overblik over din økonomi. Der vil oftest være lidt at hente i en fratrædelsesaftale som for eksempel ekstra pension, så det skal du også tage
med i dine overvejelser. En mellemløsning kunne også være at trække dig
tilbage gradvist og gå ned i tid.
Du kan hente inspiration og viden på Bibliotekarforbundets hjemmesides seniorsite. Endelig er du velkommen til at drøfte din situation med
Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling.
Helle Fridberg
Lone Rosendal
LØNSTATISTIK
for de private på kun 3 minutter
Igen i år vil private ansatte medlemmer modtage en mail med et spørgeskema i slutningen af september måned – og denne
gang vil der kun være halvt så mange spørgsmål som sidste år.
Hvis du har din lønseddel ved hånden, kan spørgeskemaet besvares på under tre minutter.
Vi håber, at alle vil bruge disse få minutter på at bidrage til lønstatistikken og være med til at gøre lønstatistikken til et godt
og brugbart redskab i lønforhandlingen.
Karin V. Madsen
September 2015 · Perspektiv · 37
EMNETAL
38.61
Der er en lettere måde
at få overblik på
Under emnetal 38.61 kan du finde bøger
om økonomisk sikring af alderdommen.
Med PFA Kundeprogram holder vi dig
automatisk opdateret og rådgiver dig ud
fra dine personlige tal. Du tilmelder dig
ved at udfylde din profil på mitpfa.dk og
sige ja til, at vi må kontakte dig. Så får du
en mail ca. otte gange om året med dine
personlige tal og anbefalinger.
38 · Perspektiv · September 2015
Del Din Viden er et forum for videndeling.
Læs artiklerne i deres fulde længde, og
deltag i debat og videndeling på perspektiv.
bf.dk/del-din-viden.
W
WW
DELDINVIDEN
Af Naja Bjørn Nielsen
Team Rum og Kommunikation,
Roskilde Bibliotekerne
13. august 2015
Læs
artikel på
side 40
Biblioteket som litterært makerspace
En af bibliotekernes kernekompetencer er som
bekendt litteraturformidling, men der er behov
for at udvikle den måde, hvorpå vi møder og
inddrager vores borgere i det daglige – og der er
behov for at udfordre vores egne daglige rutiner.
Derfor udviklede Roskilde Centralbibliotek et
innovativt læringsforløb på fire moduler, der
havde til formål at give deltagerne en række
hands-on-redskaber til at sætte fokus på det
samskabende og bruge det litterære makerspace aktivt i deres lokale kontekst. Med udgangspunkt i makerkulturen skulle deltagerne
udvikle en række nye koncepter for litteraturformidling og kreativ inddragelse på tværs af
faglige kompetencer.
Forløbet endte med en afsluttende camp i
den 5.000 kvadratmeter store industrihal på
Musicon (bedre kendt som Orange Makerspace)
i Roskilde, hvor deltagerne fik mulighed for at
teste deres konkrete makerspaces i praksis. I alt
blev fem makerspaces med stor succes testet
»live« i biblioteksrummet på Roskilde Bibliotek.
Resumeer fra
Del Din Viden
fortæller om, hvordan hun og hendes medarbejdere på kort tid var med til at sikre indsamlingen
af informationer, der gjorde, at nødhjælpen nåede frem. I løbet af det første døgn havde de
en ny webplatform oppe at køre med adgang til satellitfotos, kort og analyser af potentielle
risikoområder, og arbejdspladsens normale arbejde med gode historier, infographics og videoer
som kommunikationsform blev en stor hjælp for beslutningstagerne i de forskellige organisationer.
Nepals biblioteker ødelagt
Jordskælvet i Nepal har medført store skader på landets biblioteker, herunder universitetsbibliotekerne. Det betyder ikke bare et stort tab af kulturel værdi, men også at mange studerende
ikke længere har adgang til relevant forsknings- og studiemateriale, og at de fleste pc-læsesale
er blevet lukket. I den første tid har regeringen naturligvis haft størst fokus på den humanitære
bistand og redningsarbejdet, men frivillige, bibliotekspersonale, hæren og studerende har gjort
en stor og næsten umenneskelig indsats for at redde så meget som muligt af samlingerne på
de biblioteker, der er blevet hårdest ramt af ødelæggelser. Men Nepal får ikke genopbygget
deres unikke samlinger uden hjælp fra IFLA og andre samarbejdspartnere.
WWW.
DELDINVIDEN
.DK
Anja Møller Rasmussens beretning blev bragt i Perspektiv nr. 7
og blev desuden kåret som Månedens artikel på Del Din Viden.
W
WW
Læs
artikelen i
Perspektiv
nr 7.
Dyk i arkivet og find
inspiration i mere end
350 artikler på
Del Din Viden.
www.bf.dk/deldinviden
Af Anja Møller Rasmussen
Senior Manager i afdelingen Knowledge
Management and Communication på
International Centre for Integrated Mountain
Development i Kathmandu, Nepal.
31. august 2015
Dansk bibliotekar sikrede informationer
til nødhjælpen i Nepal
Den 25. april i år ramte et jordskælv på 7,9 på
richterskalaen Kathmandu i Nepal. Anja Møller
Rasmussen, som arbejder i Nepal, skriver i denne
artikel levende om sin oplevelse af jordskælvet,
der fik enorme konsekvenser for landets befolkning og infrastruktur – samt bygninger, hvoraf
80 procent lå i ruiner. Anja Møller Rasmussen
September 2015 · Perspektiv · 39
W
WW
DELDINVIDEN
TEKST AF NAJA BJØRN NIELSEN, TEAM RUM OG KOMMUNIKATION, ROSKILDE BIBLIOTEKERNE
Biblioteket som
WWW.
DELDINVIDEN
litterært
makerspace
.DK
Roskilde Centralbibliotek inviterede i foråret 2015 til
et læringsforløb om litterære makerspaces. Med
udgangspunkt i makerkulturen skulle deltagerne udvikle
en række nye koncepter for litteraturformidling.
»Hvad filen er det – det lyder sjovt!« udbrød
bibliotekar Annemette Schønberg Johnsen
fra Guldborgsund Bibliotekerne, da hun første
gang læste kursusbeskrivelsen til »Biblioteket
som litterært makerspace«.
Et halvt år senere stod hun og 30 andre
forventningsfulde kursusdeltagere en kold
morgenstund foran indgangen til den 5.000
kvadratmeter store industrihal på Musicon i
Roskilde – bedre kendt som Orange Makerspace. Nu skulle der co-kreeres og udvikles
nye måder at formidle litteratur på, heldigvis
under kyndig vejledning af Esben Danielsen,
formand for Orange Makerspace.
FRA IDÉ TIL VIRKELIGHED
Inden for i Musicon-hallen var der fyldt med
værktøj, 3D-printere, sugerør, plasticspande,
stiger og møbler og papir i alle afskygninger.
Kursusdeltagerne var på de tidligere moduler
blevet introduceret til begrebet makerspaces,
og nu skulle deres egne idéer afprøves i praksis.
Annemette Schønberg Johnsen og hendes
gruppe kastede sig over opgaven med stor
40 · Perspektiv · September 2015
iver og glædede sig til at få tingene »ud af hovedet og ned i
hænderne«. Dagen igennem arbejdede hun med makerspacet »Fortællerummet – den uendelige historie«. Det gik kort
fortalt ud på, at en bibliotekar stillede sig ind i en cirkel af lyttende deltagere og begyndte at fortælle en historie. Efter et
stykke tid skulle en anden deltager overtage ordet og fortælle
videre på historien efter fri fantasi. På denne måde opstod
et performativt rum, der kunne fortsætte, så længe nogen
havde lyst til at fortælle videre på historien.
HELT NYE SÆTNINGER
En anden gruppe arbejdede med makerspacet »SnORDetrækket«, hvor biblioteksbrugerne skulle færdiggøre sætningerne
»Jeg tror…« og »Og derfor…« skrevet på to stykker pap. Herefter blev udsagnene hængt op på en tørresnor, hvor forfatteren
Jesper Sternberg satte dem sammen på nye måder og således
dannede helt nye sætninger. Da makerspacet blev afprøvet på
Roskilde Bibliotek, kunne forbipasserende biblioteksbrugere
tage en helt ny sætning med hjem, hvis de havde lyst.
Jesper Sternberg fortalte om sin oplevelse: »Som fagperson
var det en speciel, stor oplevelse at arbejde sammen med
de mange børn, der kom forbi i løbet af dagen. De er mere
umiddelbare – for dem handler det om showing, hvor det hos
voksne ofte handler om telling«.
Om forfatteren Naja Bjørn Nielsen er kommunikationsmedarbejder på Roskilde Centralbibliotek.
ÅBNER SINDET
Annemette Schønberg Johnsen var
efterfølgende ikke i tvivl om, at hun
kan bruge det, hun har lært på kurset: »Det er stærke redskaber, som
åbner sindet, og jeg er ikke i tvivl
om, at makerkulturen kan være en
ny øjenåbner for både bibliotekerne
og deres brugere«. Hun glædede sig
til at komme hjem til Guldborgsund
Bibliotekerne for at udfordre sig
selv og sine kolleger til at hoppe ud
i de litterære makerspaces.
I alt blev fem makerspaces med
stor succes afprøvet på Roskilde
Bibliotek.
SÅDAN KOMMER DU VIDERE
Har du lyst til at læse mere om
litterære makerspaces og måske
endda selv prøve det af?
Så er der hjælp at hente i inspirationsfolderen Biblioteket som
litterært makerspace – fra idé til
virkelighed, der er baseret på kursusforløbet. Her kan du få gode råd
til, hvordan du selv går i gang med
at eksperimentere med nye veje i
litterær formidling.
Bestil en folder: send en mail til
christinebru@roskilde.dk.
Fakta om kurset
• En af bibliotekernes kernekompetencer er som bekendt litteraturformidling, men der er behov for at udvikle den måde, hvorpå vi møder og
inddrager vores borgere i det daglige – og der er behov for at udfordre
vores egne daglige rutiner.
• Derfor udviklede Roskilde Centralbibliotek et læringsforløb på fire moduler, der havde til formål at give deltagerne en række hands on-redskaber
til at sætte fokus på det samskabende og bruge det litterære makerspace aktivt i deres lokale kontekst.
• Forløbet endte med en afsluttende camp, hvor deltagerne fik mulighed
for at teste deres konkrete makerspaces i praksis. I alt blev fem makerspaces testet »live« i biblioteksrummet.
• Du kan læse mere om forløbet og få gode råd til selv at komme i gang
med det litterære makerspace i folderen, som kan rekvireres som nævnt
tidligere.
Du er også velkommen
til at kontakte:
Allan Thomsen Volhøj, bibliotekar,
Roskilde Bibliotekerne:
allantv@roskilde.dk.
Christine Bruun, leder af Team CB
og Projekter, Roskilde Bibliotekerne:
christinebru@roskilde.dk.
Artiklen blev bragt på
Del Din Viden 13. august 2015.
September 2015 · Perspektiv · 41
KONFLIKTHÅNDTERING
Konflikter er et vilkår
Som bibliotekar på et folkebibliotek kommer man ikke
uden om konflikter med brugerne. Men ved at håndtere
dem på den rigtige måde kan vi styrke relationen og
passe på os selv samtidig, fortæller Dorte Holmberg, der
er underviser og mægler i Center for Konfliktløsning.
TEKST JO BRAND / ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
U
nge, der larmer.
Psykisk syge, hvis adfærd gør folk nervøse.
Folk, der ikke vil betale deres bøder.
Der er nok af konfliktpotentiale rundt omkring på
landets folkebiblioteker. Og det er der ikke noget mærkeligt i,
mener underviser og mægler i Center for Konfliktløsning Dorte
Holmberg, der i foråret var på Hillerød Bibliotek for at afholde
kursus i konflikthåndtering.
- Konflikter er et vilkår. Der findes ikke konfliktfrie arbejdspladser, familier eller samfund, siger hun.
Hun mener dog, at man på bibliotekerne står over for nogle
særlige udfordringer.
- I takt med besparelser, hvor væresteder bliver lukket, og
folk bliver afvist på borgerservice, er bibliotekerne i stigende
grad blevet et sted, hvor folk med problemer kommer hen
for at opholde sig eller for at få hjælp. Det kan resultere i, at
ansatte på biblioteket i højere grad end tidligere kan føle, at de
får rollen af socialkontor. Samtidig er der en udvikling i samfundet, hvor der er mindre pli og autoritet samt en større normdiversitet. Det er ikke alle, der tænker: »Nu kommer jeg ind
på biblioteket, og så følger jeg normerne dér«, fortæller Dorte
Holmberg og påpeger, at det naturligvis stiller større krav til
bibliotekarernes kompetencer, hvis konflikterne skal løses hensigtsmæssigt. Og det er der god grund til at forsøge at gøre.
- Konflikter har et kæmpe potentiale enten i den destruktive
eller konstruktive retning. Konflikten kan eskalere – det kan
ligefrem ende med, at brugeren holder op med at komme. Eller også formår man at løse konflikten og prøver at forstå, så
brugeren ikke føler sig afvist, og her har man chancen for, at
relationen bliver bedre og styrket.
FRA RØD TIL GUL TIL GRØN KONFLIKT
På Center for Konfliktløsning bruger man billedet af tre konfliktzoner: grøn, gul og rød.
42· Perspektiv · September 2015
I den grønne hører de små dagligdags uoverensstemmelser til. Det kan være en låner, der
bliver sur over, at hendes reserverede bog ikke
er der og måske brokker sig på vej ud af døren.
Med andre ord: en konflikt, der gør dagen mindre sjov, men som ikke ødelægger den, og som
man kan øve sig i at tackle hensigtsmæssigt.
I gul zone finder man for eksempel den konflikt, der kan opstå, når en gruppe unge larmer
for meget og hidser sig op, når man beder dem
om at dæmpe sig. Altså en situation, hvor man
som bibliotekar føler sig urimeligt behandlet,
og hvor man har brug for redskaber til at løse
den.
Til rød zone hører de voldsomme konflikter.
For eksempel dér, hvor en eller flere personer
bliver truende, og hvor man som bibliotekar
kan blive bange eller selv komme i affekt.
- Vi formidler viden og redskaber til at trække
konflikterne i det gule felt ned i det grønne
og til at forebygge og bremse konflikter, der
udvikler sig i den røde zone, siger Dorte Holmberg.
OG HVORDAN KAN MAN DET?
Dorte Holmberg fortæller, at det handler om
hele tiden at forsøge at nedtrappe konflikten
frem for at optrappe den. Som et værktøj kan
man bruge »konflikttrappen«, som Center for
Konfliktløsning arbejder med, og som man kan
bevæge sig enten op eller ned ad.
- Det kan være, at der er en uoverensstemmelse med en psykisk syg bruger, der har
en adfærd, hvor han måske råber og virker
Konflikttrappen viser de forskellige trin
fra uoverensstemmelse til polarisering
Trin 1. Uoverensstemmelse: Der opstår en sag eller et problem, som
skal løses, og de implicerede personer eller parter vil ikke det samme.
Det er på dette trin, at konflikten kan undgås med den rette opførsel.
Trin 2. Personificering: Den anden person eller part bliver gjort til
problemet, der opstår negative følelser, og man går enten til angreb
eller i forsvar.
Trin 3. Problemfeltet udvides: Flere ting er i vejen. Gamle sager og
nye problemer tages op.
Trin 4. Samtale opgives: Man undgår hinanden, holder op med at
lytte til hinanden og kommunikerer i højere grad via handling. Man
søger forbundsfæller og taler med andre om den pågældende person.
Trin 5. Fjendebilleder: Den oprindelige sag er glemt. Konflikten er nu
det væsentlige, og modparten er »den onde«.
Trin 6. Åben fjendtlighed: Målet er nu at skade modparten.
Trin 7. Polarisering: De stridende parter må skilles.
Kilde: Center for Konfliktløsning
September 2015 · Perspektiv · 43
KONFLIKTHÅNDTERING
truende. Det, der sker, hvis vi går op ad konflikttrappen, er, at vi begynder at danne billeder af personen
og tillægge ham bestemte karaktertræk. Derefter
begynder vi måske at generalisere, så alt, hvad han
gør, bliver potentielt farligt, og som kolleger begynder vi at bekræfte hinanden i fjendebilledet, hvor vi
udveksler følelser og fortolkninger frem for fakta. Til
sidst kan der ske det, at vi helt trækker os i kontakten med ham, fortæller Dorte Holmberg.
Resultatet er en konflikt i fuldt flor. Vil man det
modsatte, må man i stedet gå ned ad konflikttrappen.
- Tager man eksemplet med konflikten med den
psykisk syge borger, handler det om at få skilt
følelser fra fakta, så billedet bliver nuanceret, for så
falder trusselsbilledet. Måske har nogle af kollegerne
haft en ok kontakt til ham, og måske finder man så
ud af, at der er tale om et stakkels forpint menneske
frem for et monster. Derefter kan man tage stilling
til, om man kan rumme ham, siger Dorte Holmberg
og fortsætter:
- Det handler om at have en professionel tilgang,
og det er ikke en professionel tilgang, hvis vi som
kolleger går rundt og forstærker ubehagelige følelser
hos hinanden, men det nytter på den anden side
heller ikke, at vi ikke forholder os til utrygheden. Der
skal være rum til at tale om den.
Derudover handler konfliktløsning på et bibliotek
ifølge Dorte Holmberg også om, at man som kolleger
kender hinanden og kan regne med hinanden.
- Der skal være et kollegialt beredskab, hvor man
føler, at man har nogen i ryggen, hvis der skulle
opstå en konfliktfyldt situation. Derudover er det
også godt at vide, hvordan vi hver især reagerer på
konflikter. For nogle vil en råbende psykisk syg mand
være en kæmpe udfordring, for andre er han bare
bøvlet. Ligesom at nogle bare vil tænke: »Herregud, jeg siger bare noget til dem«, når der sidder en
gruppe unge og larmer, mens andre føler, at de er på
udebane. Vi har forskellige grænser, men et fælles
ansvar som kolleger for at håndtere situationer, så
alle føler sig trygge.
Derudover opfordrer Dorte Holmberg også til, at
man på bibliotekerne skaber rum for, at bibliotekarerne kan tage vare på sig selv, når der har været
udfordrende situationer.
- Det kan godt være, at der er en ung, der synes,
at man er en »fucking idiot«, men det skal man ikke
tage med hjem. Og hvis det er svært at lade den
situation blive på biblioteket, er det vigtigt, at der er
rum til at tale om, hvorfor det påvirker en, og hjælp
til at få sat ord på, hvad der er okay, og hvad der ikke
er okay.
44 · Perspektiv · September 2015
Tre typiske konflikter ifølge
underviser og mægler i Center for
Konfliktløsning Dorte Holmberg
1
En låner står ved skranken og nægter at betale et gebyr.
Han siger, at han aldrig har fået hverken rykker eller
regning.
Dorte Holmberg: Der er ikke én rigtig måde at tackle den
situation på. Hvad der lykkes for dig, lykkes ikke nødvendigvis for mig. Det handler også om dagsformen. Måske
har du overskud til at tackle situationen med humor,
måske er situationen den dag dråben, der får dit bæger til
at flyde over.
Tænk over, hvad der er det rigtige for dig. Er brugeren
så langt ude, at du bare skal give slip, eller skal du holde
fast? Gør du det sidste, så anerkend, at han synes, det
er urimeligt. Det afgørende er, at du og dine kolleger
efterfølgende bruger situationen til refleksion og tager
ved lære af hinanden. Kollegial feedback er et fantastisk
konflikthåndteringsredskab.
2
En psykisk syg bruger bander og snakker højlydt med
sig selv. Han begynder at råbe, da du beder ham om at
dæmpe sig.
Dorte Holmberg: Måske påvirker det dig ikke, at han
reagerer, som han gør, men måske bliver du utryg, og så
skal du tage det alvorligt. Reflekter over det. Nogle kan
gøre det selv, mens andre vil have gavn af at tale med en
kollega, hvor de kan få undersøgt deres angst, og om der
er et reelt problem. Når der i perioder er problemer med en
specifik bruger, er det en god ide, at man har en notesbog
i personalerummet, hvor man registrerer, når brugeren
har været der – så man også får registreret, når der ikke
var konflikter. På den måde kommer man ikke til at smitte
hinanden med følelser af trusler og vrede. Når vi selv
bliver rolige, bliver dem omkring os det også.
3
En gruppe unge mennesker er meget højrøstede og
hører musik, som de gradvist skruer højere og højere
op for til gene for de andre brugere.
Dorte Holmberg: Der er en tendens til, at man sender
bibliotekets »store mand«, når der er problemer. Det kan
både være irriterende for ham, at han altid skal være i
front, men nogle gange kan det rent konflikthåndteringsmæssigt også være dumt, fordi det kan virke truende.
Hvis han er god til det, og har det fint nok med det, er det
selvfølgelig helt okay. Men det kræver, at vi har spurgt
hinanden.
TEKST JO BRAND
”Det er beroligende at
finde ud af, hvorfor folk
reagerer, som de gør”
Med konflikttrappen i baghovedet er bibliotekar
Tove Damgaard fra Hillerød Bibliotek blevet mere
bevidst om at nedtrappe potentielle konflikter.
Selv om børnebibliotekar og materialechef på Hillerød bibliotek
Tove Damgaard aldrig har haft noget problem med at sige: »Jeg
er så glad for, I er her, men vil I ikke lige dæmpe jer lidt«, når der
for eksempel sidder en gruppe unge mennesker og larmer, så er
hun alligevel glad for at have deltaget i det kursus, som Center
for Konfliktløsning afholdt på Hillerød Bibliotek.
- Mange af tingene ved man jo godt, men nu har vi fået det
med konflikttrappen ind på rygmarven og er blevet mere
bevidste om, hvornår vi er på vej op, og hvornår vi er på vej ned
ad den, siger hun, der også er arbejdsmiljørepræsentant på
biblioteket.
- I stedet for at tale højt og bestemt eller gå tættere på folk,
så er det i dag noget med at træde tilbage, lade være med at
kigge folk direkte i øjnene og give udtryk for, at man forstår
dem ved for eksempel at sige: »det er også ærgerligt«, siger
hun og fortæller om, hvordan kurset blandt andet har afhjulpet
en spændt situation mellem personalet og en specifik bruger,
der har skabt utryghed på grund af hans adfærd, der kunne
være råbende.
- En dag, hvor min kollega og jeg var på arbejde, kom han og
begyndte at råbe af os, fordi han syntes, vi stod for tæt på
ham. Og i stedet for at tænke, hvordan vi fik ham stoppet,
vurderede vi, at der ikke var nogen, der blev generet af hans
adfærd, og så fjernede vi os, fordi vi vidste, at det så som regel
stopper af sig selv. Og det gjorde det også. På den måde blev
konflikten nedtrappet, hvor det før i tiden kunne ende med, at
vi måtte bede ham om at gå.
- Man lærer, at det ikke er mig, det handler om. Det er situationen. Når en bruger bliver sur over, at hun ikke kan få 20 gratis
kopier, når hun kommer for fjerde gang i træk, så er det jo ikke
mig, men den organisation, jeg er repræsentant for, hun er sur
på. Og det er beroligende at finde ud af, hvorfor folk reagerer,
som de gør, siger hun og fortæller, at man blandt kollegaerne
også er blevet mere bevidste om hinandens grænser.
- Nogle bliver for eksempel hurtigere bange og utrygge
end andre. Og det er okay at bede om hjælp, hvis der er
noget, man ikke kan klare, siger hun og fortæller, at Hillerød Bibliotek i forbindelse med kurset har udarbejdet
10 bud, når det gælder konflikthåndtering, der hænger
på biblioteket.
Hillerød Biblioteks 10 bud
om konflikthåndtering
1. Undgå at optrappe konflikten (det er ikke en
besværlig låner – det er en svær situation).
2. Vær rummelig – men klar til at sige fra
(dialog - regler – magt).
3. Kollegial opbakning (støt hinanden)
4. Vidensdeling (del både gode og dårlige oplevelser
med hele huset).
5. Tag en konflikt alvorligt (også hvis det ikke er din
egen konflikt).
6. Du har ansvaret for at stoppe en konflikt
(vi er de professionelle med både magt og ansvar).
7. Tilkald hjælp i huset (det er ok ikke at kunne klare
sig selv).
8. Beredskabsplan (kend dine muligheder for at få
ekstern hjælp).
9. Logbog (skal udfyldes ved konflikter/ubehagelige
hændelser).
10. Din leder har ansvaret for arbejdsmiljøet
(tal om dine oplevelser med din leder eller din
arbejdsmiljø-repræsentant).
September 2015 · Perspektiv · 45
Find
flere
bøger
om ledelse
på bf.dk
under job
og karriere/
ledelse.
Den nye digitale tidsalder.
Vores fremtid i forandring
Forfattere: Eric Schmidt og Jared Cohen
Forlag: Libris, 2015
ISBN: 9788778532886
Sideantal: 365
Media Life
Forfatter: Mark Deuze
Forlag: Polity, 2013
ISBN: 9780745650005
Sideantal: 305
Forfatterne tager læseren med på en rejse ind i
nutidens teknologiske samfund og videre ind i forestillinger om fremtidens. Fokus er forholdet mellem menneske og teknologi og bevæger sig mellem, hvordan
mennesket agerer med teknologien i sit nærmiljø,
og hvilken rolle teknologien spiller i nye komplekse,
globale problemstillinger.
Forfatterens tese er, at medier i dag er vores
verden, de er ikke længere blot en del af den.
Så hvordan skaber man det gode liv i dette
allestedsnærværende digitale landskab?
Med udgangspunkt i mediernes omfattende
funktioner undersøger forfatteren, hvordan
medier er nøglen til at forstå de problemstillinger, det moderne samfund står over for.
Kampen om disciplinerne: Viden og
videnskabelighed i humanistisk forskning
The Museum Effect. How Museums, Libraries, and
Cultural Institutions Educate and Civilize Society
Redigeret af: David Budtz Pedersen,
Frederik Stjernfelt og Simo Køppe
Forlag: Hans Reitzels Forlag, 2015
ISBN: 9788741261300
Sideantal: 432
Forfatter: Jeffrey K. Smith
Forlag: Rowman & Littlefield, 2014
ISBN: 9780759122949
Sideantal: 201
Diskussionslysten og inspirerende samling af tekster om det aktuelle humanistiske forskningslandskab, der er interessant læsning for alle, som har
krydset humaniora på deres vej. Med videnskabsteoretiske refleksioner og konkrete cases gendriver
bogen forældede, rodfæstede forestillinger om
humaniora som den dannede videnskab, hvis
almennytte man skal skue længe efter. I stedet
stadfæster tekstsamlingen den humanistiske
videnskabs position på lige linje med natur- og
samfundsvidenskaben.
Ansatte på biblioteker og museer bør læse denne bog
for at blive klogere på kulturinstitutioners betydning
for dannelse og blive inspireret til aktiviteter, der
styrker institutionernes arbejde med samme. Bogen
bringer de bagvedliggende argumenter for, hvorfor
institutionerne bidrager til de besøgendes refleksion
omkring identitet og kultur, og fremlægger konkret
forskning til eksemplificering.
Att bli bibliotekarie. Informatiönssökning
och yrkesidentiteter hos B&I-studenter och
nyanställda högskolebibliotekarier
Forfatter: Jenny Lindberg
Forlag: Valfrid, 2015
ISBN: 9789198165449
Sideantal: 209
Litteraturdidaktik, fiktioner och intriger
Forfatter: Anders Öhman
Forlag: Gleerup, 2015
ISBN: 9789140688286
Sideantal: 182
Professor i litteratur Anders Öhman slår i bogen et
slag for den fordybelse og indlevelse i skønlitteratur,
som han ser, mangler i skolernes arbejde med læsning. Bogen præsenterer et landkort over forskellige
læseteorier og byder på nye metoder til undervisning
samt et indblik i de digitale mediers betydning for
læseforståelse og koncentrationsevne.
46 · Perspektiv · September 2015
Også online adgang: http://hb.divaportal.org/
smash/record.jsf?pid=diva2%3A807541&dsw
id=7826
Doktorafhandling om de informationsvidenskabsstuderendes udvikling af professionel identitet på
studiet og videre gennem deres arbejdsliv samt en
undersøgelse af forholdet mellem uddannelsesinstitutioner og praktikere.
REDIGERET AF EMMA NIKANDER NONBOE-NYGAARD
NYE BØGER
IVA-biblioteket
anbefaler seks
nye bøger.
Du kan se hele
listen over, hvad
biblioteket køber
på iva.ku.dk/
bibliotek/
NYE STILLINGER
STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende
stillingsopslag rettes til: DG Media as
St. Kongensgade 72 · 1264 København K
tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56
Mail: epost@dgmedia.dk
Bemærk venligst, at fristerne nedenfor
kun gælder stillingsannoncerne:
Nr. 09-2015: Udgivelsesdato 29.10
Bestillingsfrist 24.09 kl. 12
Materialefrist 8.10 kl. 12
Nr. 10-2015: Udgivelsesdato 26.11
Bestillingsfrist 29.10 kl. 12
Materialefrist 11.11 kl. 12
Nr. 11-2015: Udgivelsesdato 17.12
Bestillingsfrist 19.11 kl. 12
Materialefrist 03.12 kl. 12
RÅD OG ANBEFALINGER
VED ANSØGNING
Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes
frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold,
hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid
kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis
du har spørgsmål.
Få personlig sparring
på dine overvejelser om
karriere og kompetencer.
Kontakt
Bibliotekarforbundets
karriererådgivning,
og book en tid:
karriere@bf.dk
TÅrnby
KommunebiblioTeKer
biblioTeKsleder
til tårnby KommunebiblioteKer
tårnby Kommunebiblioteker søger en biblioteksleder med
tiltrædelse snarest muligt.
Vi forventer at du:
• har et solidt kendskab til biblioteksområdet
• vil udvikle biblioteket sammen med personalet og borgerne
med udgangspunkt i borgerens og kommunens behov
• engagerer dig i dine opgaver – både på langt og kort sigt
og formår at engagere andre i opgaveløsningen
• har overblik og kan samtidig give sparring til konkrete ideer
• er god til at kommunikere
• er god til at danne netværk og skabe samarbejdsrelationer
• er resultatorienteret
læs hele stillingsopslaget på:
www.taarnby.dk under ”Job i kommunen”, hvorfra du også kan sende
din ansøgning elektronisk senest torsdag den 8. oktober 2015.
Modig og handlekraftig leder søges til Greve Bibliotek
Ansvarlig for strategisk udvikling
Du bliver en del af ledelsen og sammen med den ansvarlig for den strategiske udvikling af bibliotekets indretning, værtskab og PR. Ligeledes får du
ansvaret for udvikling af bibliotekets aktiviteter for børn, voksne og familier i
det fysiske rum i samarbejde med medarbejdere og borgere.
Skabe nye tilbud og oplevelser
Du er modig og handlekraftig ift. beslutninger og du er ambitiøs og visionær
i forhold til bibliotekets udvikling. Du er i stand til at skabe trivsel og begejstring
blandt medarbejderne og til at skabe resultater gennem andre. Du har
dit udgangspunkt i borgerne og det, de efterspørger, og er i stand til at
igangsætte tiltag, der resulterer i nye tilbud og oplevelser.
Tillidsbaseret og involverende
Vi forventer, at du besidder et stort drive og har viden og erfaring med at
igangsætte og lede større processer. Din ledelsesstil er tillidsbaseret og
involverende, og du søger at finde de gode løsninger i et samarbejde med
medarbejderne.
Du kan læse mere om Greve Bibliotek på www.grevebib.dk. Læs hele
stillingsopslaget på www.greve.dk/job og send os
din ansøgning senest 15. oktober 2015.
September 2015 · Perspektiv · 47
FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE
VÆRKTØJSKURSER
JOB OG KARRIERE
GENERALFORSAMLINGER
TR-KURSER
KURSER FOR STUDERENDE
KURSER FOR SENIORER
ARRANGEMENTER PÅ VEJ
FAGLIGE
ARRANGEMENTER OG
EFTERUDDANNELSE
Torsdagsuniversitetet:
Perspektiv på internettet –
en kernefortælling om det
21. århundrede
Digitaliseringen er i disse år
trådt ind i en ny fase, som
udfordrer bibliotekets og
bibliotekarens position som
vidensformidler og/eller kulturformidler. Professor Niels
Ole Finnemann fra IVA sætter
perspektiv på udviklingen.
1. oktober 2015 i København
Studierejse til den 14.
Istanbul Biennale
Kunstfaggruppen arrangerer
studierejse.
3. til 7. oktober 2015
i Istanbul, Tyrkiet
WebSearchers Masterclass
med Gary Price
Hør om det nyeste inden for
websøgning og søgemaskiner, og få tips fra den
amerikanske bibliotekar og
anerkendte søgeekspert Gary
Price, så du kan holde trit
med det stadigt skiftende
søgelandskab.
6. oktober 2015 i København
48 · Perspektiv · September 2015
Møde i Faggruppen for
Medicinsk Information:
Medicinens historie
Faggruppemøde med
foredrag om sundheds- og
sygdomshistorie efterfulgt
af rundvisning på Medicinsk
Museion i København.
7. oktober 2015 i København
Torsdagsuniversitetet:
Nye fænomener på nettet i
et kulturelt perspektiv
Nye fænomener dukker hele
tiden frem i den digitale verden i takt med, at mennesker
i alle aldre dagligt bruger
internettet til alverdens
formål. Lars Konzack, lektor,
ph.d. ved IVA Aalborg, holder
oplæg.
22. oktober 2015 i København
Konference: Bedre arbejdsmiljø – om at integrere
arbejdsmiljøindsatsen i hele
organisationen
Konference for arbejdsmiljørepræsentanter.
28. oktober 2015 i København
Torsdagsuniversitetet:
Kompakt
På én dag får du tre aktuelle
foredrag, hvor anerkendte
forskere fra IVA deler ud af
deres nyeste viden: Information, misinformation og disinformation, Bibliometri samt
Perspektiv på internettet.
29. oktober 2015 i Aarhus
Morgenmøde for ledere:
Håndter modstand mod
forandringer
Se på modstand som en ressource og ikke et problem, og
bliv introduceret til måder at
håndtere modstanden på ud
fra en positiv vinkel. Morgenmødet sætter fokus på
de psykologiske aspekter af
modstand mod forandringer.
29. oktober 2015 i København
Torsdagsuniversitetet:
Bibliometri – informationsspecialisternes kvantitative
specialværktøj
Hvad er det egentlig, vi tæller
og måler, når vi analyserer
publikationer og citationer?
Er bibliometri et nyttigt
specialværktøj eller det rene
numerologi? Jeppe Nicolaisen,
lektor, ph.d ved IVA, holder
oplæg.
5. november 2015
i København
Morgenmøde for ledere:
Afmonter stressbomben,
inden den går af
Hvordan undgår man, at
forandringer eller nye tiltag
i organisationen resulterer
i dårligere trivsel og højere
sygefravær blandt medarbejdere?
17. november 2015 i Aarhus
Gå-hjem-møde:
Kend dine rettigheder
– forstå din kontrakt
Hvad skal der stå i kontrakten, hvad indebærer de enkelte bestemmelser, og hvilke
faldgrupper kan der være?
Privatgruppen sætter fokus
på ansættelseskontrakten og
dine rettigheder og pligter.
23. november 2015
i København
VÆRKTØJSKURSER
Grundlæggende kursus i
ophavsret for biblioteker og
biblioteksfolk
Deltag i UBVA's kursus og bliv
klogere på ophavsret i en tidsalder, hvor digitalisering og
internet sætter nye ophavsretslige problemstillinger på
bibliotekernes dagsorden.
1. oktober 2015 i Aarhus
Kursus i ophavsret,
databaser og
licenskontrakter
Hvis man arbejder med informationshåndtering, vil man
jævnligt blive stillet over for
spørgsmål, der drejer sig om
den juridiske beskyttelse af
databaser. Få svar på en lang
række ophavsretslige spørgsmål på dette UBVA-kursus.
2. oktober 2015 i Aarhus
I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem
af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over
arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer.
Kursus: Bliv klogere på
Sundhedsvidenskab
Kursus om de særlige kendetegn for sundhedsvidenskabelig forskning og formidling
– og om informationssøgning
inden for feltet.
2. oktober 2015 i Slagelse
9. oktober 2015 i Aalborg
Lynkursus: Google Analytics
– værktøj til webanalyse og
webstatistik
Drukner du i data, når du
åbner Google Analytics?
Lynkursus, som introducerer
dig til, hvordan du bruger
Analytics som resultatorienteret værktøj.
28. oktober 2015 i Aarhus
2-dages kursus: Bliv
informationsarkitekt
Skræddersyet kursus, der giver dig konkrete redskaber til
at arbejde med digitale medier
som informationsarkitekt.
3. - 4. november 2015 i København
Lynkursus: Adobe Indesign
– avanceret
Lynkursus, hvor vi graver et
spadestik dybere, kommer
længere ind i InDesigns mange
muligheder og bliver fortrolige med de mere avancerede
funktioner.
12. november 2015
i København
HTML5 og CSS3
– intensivt kursus
Kursus, hvor du lærer de
grundlæggende features til
at kunne mestre HTML5 og
CSS3 i dit webarbejde.
19. november 2015
i København
JOB OG KARRIERE
Revolutioner din jobsøgning
– 2-dages workshop
Workshop over to dage med
masser af praktiske eksempler på, hvordan du kan
præsentere dig selv og finde
din egen vej til en succesfuld
jobsøgning.
4. og 11. november 2015
i København
Individuelle
karriererådgivningssamtaler
Karriererådgivningen kan
hjælpe dig med råd og sparring og gøre dig mere bevidst
om dine muligheder og kompetencer.
Find datoerne på
bf.dk/JobOgKarriere
TR-KURSER
TR-uddannelse Modul D 2015
Som supplement til vores
TR-grunduddannelse afholder
vi et 2-dages kursus med
workshops og temadag.
31. november - 1. december
2015 i Middelfart
Scan QR-koden,
og meld dig til et af
de mange spændende
arrangementer
allerede i dag.
TR-temadag om Udvidet
forhandlingsteknik
Temadag, hvor vi arbejder
med alle forhandlingsprocessens faser, skærper deltagernes forhandlingsteknik
og maksimerer brugen af
metoder og værktøjer.
1. december 2015 i Middelfart
KURSER FOR
STUDERENDE
Som studentermedlem kan
du blandt andet deltage
gratis i mange af de kommende værktøjskurser og
gå-hjem-møder. Følg
med i kalenderen på bf.dk!
September 2015 · Perspektiv · 49
TEKST ANETTE LERCHE
FOTO JAKOB BOSERUP
NYT JOB
Det handler om at stille sig til rådighed for heldet
Navn: Vivi Skovgaard
Uddannelse: bibliotekar DB i 1984
Stilling: Administrative Assistant og QA Assistant ved Larix A/S
Karriere: Landscentralen for Undervisningsmidler, Højgaard & Schultz, PricewaterhouseCoopers, LEO Pharma og Ferring
Alder: 55 år
Du blev uddannet i 1980’erne, hvor der var
stor ledighed. Havde du svært ved at finde
arbejde som bibliotekar?
- Ja, jeg søgte alt muligt. Der var stor
ledighed. Det første job var på Landscentralen for Undervisningsmidler, og det var
ikke bibliotekarisk arbejde, men jeg var der i
nogle år, til det blev nedlagt i 1990. Derefter
fik jeg mit første job som bibliotekar, først
som barselsvikar hos Højgaard og Schultz,
og derefter arbejdede jeg i det, der i dag er
PricewaterhouseCoopers. Da LEO Pharma
søgte en bibliotekar, søgte jeg jobbet og
kontaktede den daværende leder af biblioteket hos LEO Pharma, som jeg kendte fra
Bibliotekarforbundets Privatgruppe. Det
resulterede i, at jeg blev kaldt til samtale og
derefter ansat på deres bibliotek, og der var
jeg de næste 16 år.
Når man er ansat det samme sted i
mange år, må der ske store forandringer
undervejs?
- Ja, biblioteket og opgaverne ændrede sig
meget, især på grund af digitaliseringen. Vi
gik også fra at være to bibliotekarer til fire,
og jeg ser stadig mine kolleger i dag. Jeg havde troet, at det var det job, jeg skulle blive
50 · Perspektiv · September 2015
i, til jeg skulle på pension. Men sidste år, da
jeg var 54 år, havde LEO Pharma en fyringsrunde, hvor man nedlagde biblioteket og min
stilling. I alt fyrede man 39 medarbejdere
fra afdelingen Research & Development. Det
var rigtig svært, men da det første chok var
overstået, fokuserede jeg på, at vi havde
fået en god aftale med et tilbud om et outplacement forløb hos firmaet AS3.
Hvordan oplevede du at være ledig?
- Jeg havde ikke rørt mit CV i 15 år, så det var
godt at have en konsulent at sparre med. Det
år, jeg var ledig, fløj bare afsted. Der var dage,
hvor jeg dykkede, men generelt har jeg et
lyst sind, og det hjælper meget. Konsulenten
sagde, at jeg gjorde alle de rigtige ting. Det
handler om at stille sig til rådighed for heldet.
Man ved ikke, hvornår det sker, men pludselig
er der hul igennem. Jeg brugte også Bibliotekarforbundets karriererådgivning, som var
rigtig god. Her fik jeg blandt andet det råd,
at jeg skulle fremhæve det positive ved min
alder, når jeg skrev mine ansøgninger: at jeg
ikke havde små børn og sygedage, men var
en stabil arbejdskraft, og jeg oplevede også
at blive kaldt til samtale. Via Akademikernes
A-kasse kom jeg desuden i en måneds virksomhedspraktik hos Ritzau, og det var rigtig
godt at komme ud og opleve, at jeg kunne
noget. Det gav et boost til selvtilliden.
Hvad var det så, der fik dig i job?
- Tilbage i marts måned fik jeg i første
omgang en midlertidig stilling som clinical
document manager hos medicinalvirksomheden Ferring. Her mødte jeg en tidligere
kollega, der var ude som konsulent for Larix.
Hun kunne huske mig, fordi vi begge havde
arbejdet for LEO Pharma, og hun mente, at
jeg ville passe godt ind i det job, jeg nu har
fået hos Larix. Hun gik hjem til den person,
der nu er min chef og fortalte om mig, og så
blev jeg kontaktet, kom til samtale og fik
jobbet. Det handler om at være på det rette
sted på det rette tidspunkt og om at have
en høj grad af troværdighed og integritet.
Min kollega huskede mig som en god kollega
fra LEO Pharma, og hun kunne se, at jeg ikke
havde ændret mig, så derfor kunne hun godt
stå inde for mig.
Hvad skal du lave hos Larix A/S?
- Larix er et firma, der tilbyder konsulentbistand inden for alle aspekter af kliniske
forsøg. Vi laver både fullserviceopgaver og
delopgaver for mange af de store medicinalvirksomheder. Min titel er Administrative
Assistant og QA Assistant, og jeg arbejder
med HR, hvor jeg eksempelvis hjælper min
chef med kontrakter, arkivering og administrative opgaver. Jeg er meget glad for mit
job hos Larix. Mine kollegaer er topprofessionelle, men tonen her er uhøjtidelig, og det er
netop sådan en kultur, jeg trives i. Jeg bruger
stadig mine kompetencer inden for informationssøgning, men nu kan det handle om
at planlægge rejsen for en medarbejder, der
skal til udlandet, bestille kontorforsyninger
eller noget helt tredje. På sigt skal jeg også
være med til at stå for kvalitetssikringen, så
vi overholder vores standarder, når kunderne
spørger til det.
DDELIBRA NYT!
DDElibra Nyheder
Nu er vi igen på banen med nye funktioner i DDElibra.
Med fokus på bibliotekernes store ressourceforbrug på de mange uafhentede
bestillinger - har vi efter henvendelse fra Københavns Biblioteker udviklet en løsning,
som spørger lånerne, om de stadig er interesserede i materialet, inden biblioteket
bruger energi på at finde det frem og sætte det på afhentningshylden.
Det bliver også muligt at benytte de nye ISO standarder for fjernlånstransaktioner
og bestandsinformation. De nye ISO standarder er teknisk en mere enkel løsning til
erstatning for den nuværende Z39.50-baserede løsning - og giver flere fordele for
bibliotekerne.
ET BIBLIOTEK I VERDENSKLASSE
At biblioteket i Dokk1 tilhører verdensklassen er du ikke i tvivl om, når du træder ind i det
futuristiske miljø. Huset er en integreret biblioteks-, multimedie- og borgerservicebygning,
der fremtræder som et stort videns- og kulturcenter, med et forventet besøgstal på mindst
1 million brugere om året. I Dokk1 er der mulighed for oplevelse, indlevelse, læring, aktivitet,
ro og fordybelse. Samtidigt har du på de omkringliggende havnearealer mulighed for et
aktivt udeophold i urbane omgivelser, som fungerer som et overdækket bylandskab.
Også DDElibra GO får en række nye spændende faciliteter - herunder nye automatikker omkring kassation og fjernlån.
Kontakt os og hør mere - også om de mange andre nyheder!
Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard , 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
Lammhults Biblioteksdesign A/S har leveret størsteparten af inventaret til biblioteket
i Dokk1, som både standard- og specialløsninger. Bygningens arkitektur er ude og inde
designet som en maritim cruiser. Indearealerne, indretningen og inventaret understreger
dette miljø.
WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
SEPTEMBER 2015
210 NYE
STUDERENDE
PÅ IVA
NR. 08 · 2015
Det fælles bibliotekssystem er i drift
BIBLIOTEK AR
SØFARTSMUSEETS
ARKIV OG BIBLIOTEK
LØFTER FORMIDLINGEN
I alt 91 ud af 98 kommuner har tilsluttet sig løsningen, og flere kommuner forventes at komme til.
INFORMATIONSSPECIALISTERNES ROLLE
Det er med stor glæde og stolthed, at vi nu endelig
kan sige, at udrulningen er i gang. Horsens og
Aabenraa anvender nu dagligt det fælles bibliotekssystem. Kernen i systemet er Cicero Library Management System, som er udviklet af Systematic.
INTERVIEW
Engelske
Katharine Schopflin:
Informationsspecialister
skal vise vejen
Hold jer opdateret på www.systematic.com/library
eller tilmeld jer vores nyhedsbrev.
Vi kommer snart til din kommune.
Det fælles bibliotekssystem til folkebibliotekerne og pædagogiske
læringscentre er en moderne og tidssvarende løsning, som er designet
til at understøtte bibliotekernes opgaveløsning bedst muligt. Alt samles
i en fælles løsning baseret på en national infrastruktur.
Kontakt Systematic på librarylearning@systematic.com for at høre mere.
SKAL FOLKEBIBLIOTEKERNE NATIONALISERES? · HÅNDTER KONFLIKTER
08