25-09-2015 Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs Læsning og skrivning PAUSE 10.15-11.25: Situationsdidaktik Refleksion og debat undervejs SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk 2 www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk 5 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Læsning Skriveøvelse ALENE Forklar KORT og SKRIFTLIGT dine væsentligste inspirationspunkter som læsekonsulent (fx fra en læseteoretiker som Bråten, Arnbak, Mulvad osv. , fra en oplevelse – eller noget tredje) › GRUPPER (vend jer mod de nærmeste) Hvad er læsning? Den vender vi tilbage til Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 4 Genrer Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Genrer 6 Genrer Genren er en forventning, en læsemåde og noget i teksten Biblioteksrykkerne Jeg stjal en Snickers i 7/11 på vej herover. Jeg var i divamode og havde ingen penge Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje – nye fortællemåder. København: Alinea ”Glem” genrepædagogik Motiver og intentioner i tekster (Berge, 2013) Møde og afprøve varierede skrive- og læseopgaver i forskellige genrer inden for faget I meningsfulde situationer Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje – nye fortællemåder. København: Alinea 7 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje – nye fortællemåder. København: Alinea 8 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 9 1 25-09-2015 Den gamle læseformel Bundsgaards læseformel (2010) En ny læseformel Læsning = Afkodning x Sprogforståelse › Stationsforstanderen skiftede frakke til toget › Forlæsning: Situation, forventning – sprog, kommunikationssituation, tema, genre (Gough og Turner, 1986) › Aflæsning: Afkodning › Medlæsning: Ordbilleder: Sofie Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt (Bundsgaard 2010) › Ordforståelse: Tagetage, or-dfors-tå-else › Tekstforståelse: Syntaks, genregenkendelse › Scenarieforståelse: Danne et scenarie › Kontekst: Afgørende for læsning › Læseform/-måde: Studerende vs. erfaren lærer vs. privatperson › Eget projekt: Vilje Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 10 Bundsgaards læseformel (2010) Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 11 Faglighed kommunikationssituation, tema, genre › Aflæsning: Afkodning › Medlæsning: Ordbilleder: Sofie 12 Faglighed er noget man gør Vend jer mod de nærmeste Definer begrebet faglighed › Forlæsning: Situation, forventning – sprog, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Stationsforstanderen skiftede frakke til toget Videnskabsfag: Fx Litteraturhistorie › Ordforståelse: Tagetage, or-dfors-tå-else › Tekstforståelse: Syntaks, genregenkendelse Undervisningsfag: Fx dansk › Scenarieforståelse: Danne et scenarie › Kontekst: Afgørende for læsning › Læseform/-måde: Studerende vs. erfaren lærer vs. privatperson Hverdagsdomæne: Eleverne Eget projekt: Vilje Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 13 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 14 «Katastrofen» Faglighed Læreren har en professionaliseret faglighed Læsning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Arnbak, 2003; Bråten, 2008; Mulvad, 2009) Eleverne møder faget fra deres hverdagsperspektiv › Multimodalitetskompleksitetsreduktion Faglærernes opgave Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer (Social konstellation, interesse, perspektiv) › Undervisningsministerieembedsmændbåtnakkerne 16 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 15 Faglig læsning › Viden- og færdighedsmål efter 9.kl. › Afkodning: Komplekse danske og lånte ord Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 17 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 18 2 25-09-2015 Faglig skrivning Literacy Skrivning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale Literacy Sammentænkningen af læsning og skrivning Et sociokulturelt perspektiv på literacy (Barton & Hamilton, 2000) (Berge, 2009) Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets tekster (læsning) – den faglige diskurs (Krogh 2010: 28) Øget adgang til faget og dets tænkning Den smalle kognitive (fx Elbro, 2001) Fokus på skriftsprog (Berge, 2009) Faglærernes opgave Faget og dets tænkning Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Sammentænkningen af læsning og skrivning Det receptive og det produktive Læsning og skrivning er noget, vi gør I kontekst: Vi læser og skriver ALTID i en påvirkende situation Samme vidensområder Samme kognitive processer To dominerende skoler: Udvikling af fagsprog gennem skrivning: Den brede sociokulturelle (fx Gee, 2007) Et bredt tegnbegreb og kontekst 19 Situation or not to be NEJ!!! JA!!! Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 20 Literacy Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 21 Literacy ”Literacy er kompetencen til at kunne konsumere og producere tegn i forskellige modaliteter, medier og genrer med forståelse af relationerne til og betydningen for og af konteksten (personer, objekter, modsætninger, teknologier osv.), samt evne til forholde sig kritisk hertil og til at handle på baggrund heraf” (Bundsgaard, u.å.). Sammentænkningen af læsning, skrivning og handling SITUATIONSBUNDET Læseforståelse og skriveforståelse Performativt begreb Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Læsning og skrivning 23 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 24 Literacy Fagenes logik, egenart, arbejdsformer, tekster, tænkning, syn på verden, forståelse, identitet (fagenes faglighed) Grupper Hvad tænker I om literacy? Skrift vs. tegn Hvad er læsekonsulenternes rolle? Også i forhold til faglærerne FAGLIG LÆSNING FAGLIG SKRIVNING FAGLÆRERNE skal undervise i læsning og skrivning af FAGENES TEKSTER Literacy SITUATIONER LITERACY er det nye sort Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt 25 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 26 www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk 3 25-09-2015 Multimodalitet Løvland Modaliteter skaber stemning Multimodalitet MMM’s Visual turn: Vi kommunikerer absolut ikke kun via verbalsprog Multimodalitet: Flere modaliteter Modalitet: Billede, lyd, sprog, graf … Måde: Måden modaliteten repræsenterer på Modalitet vs. repræsentationsform Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 28 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 29 Multimodalitet Multimodalitet Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 30 NOT SO BREAKING NEWS Måden billede er billede på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 31 Skrivning - gennemskrivning 32 Læsekrigen... Artiklen ” Simon siger til Læsepædagogen: ""Se en so", siger Søren. "Fuck dig", siger Mette. Og så gik de ned til en sø og spiste en is.". I: Læsepædagogen 5/2014 (medsendt) Læs, forstå og sammenfat VS. Afkodning, ordforståelse og tekstforståelse Fravalg til artiklen 34 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 33 Multimodal læsning Læsning er et kompleks multimodal proces Grupper Påtag jer synspunktet Hvilke fordele og ulemper er der ved den kognitive tilgang? Hvilke fordele og ulemper er der ved den sociokulturelle tilgang? Forenklede Fælles Mål: Sociokulturelle literacy-folk vs. kognitive psykolingvister Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 35 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 36 4 25-09-2015 Multimodal læsning Multimodal læsning Multimodal læsning Encyklopædisk viden om verden Demokrati Valg hvert fjerde år Opstilling af partier 50% flertal for at danne regering Meningsmåling (repræsentativ del) Siger vs. gør Valgresultat Hvor står hvad? Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 37 Multimodal læsning 38 Multimodal læsning Maksimal stikprøveusikkerhed Fastsættelsen af størrelsen på stikprøven ud fra en statistisk styrkeberegning af, hvor mange man skal spørge for at være så og så sikre på svaret. Med 1932 adspurgte er usikkerheden her +/2,2 procentpoint, hvilket betyder, at med 95%’s sikkerhed kan sige at resultatet er rigtigt inden for +/- 2,2 procentpoint. Den maksimale stikprøveusikkerhed på de samlede resultater er +/-2,2 procentpoint (v. 95 % konfidensniveau). Det betyder, at hvis 50 % i stikprøven fx svarer ’ja’, så ligger denne ’ja-andel’ i hele populationen med 95 % sandsynlighed i intervallet 47,8-52,2% (50 % +/-2,3 procentpoint). Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 40 Multimodal læsning DR’s hjemmeside: Stikprøven er ”i udgangspunktet … sammensat med henblik på at sikre repræsentativitet på følgende fire variable: Køn, alder, uddannelse og region”. Efter dataindsamlingen foregår der en såkaldt vejning (poststratifikation) af det samlede datamateriale, så vægten af svarpersonernes sammensætning i stikprøven afspejler den danske vælgerbefolknings sammensætning målt på køn, alder, uddannelse og region, ligesom der tages højde for politisk tilhørsforhold målt i forhold til, hvordan svarpersonerne stemte ved seneste folketingsvalg. Efter dataindsamlingen foregår der en såkaldt vejning (poststratifikation) af det samlede datamateriale, så vægten af svarpersonernes sammensætning i stikprøven afspejler den danske vælgerbefolknings sammensætning målt på køn, alder, uddannelse og region, ligesom der tages højde for politisk tilhørsforhold målt i forhold til, hvordan svarpersonerne stemte ved seneste folketingsvalg. Med andre ord er de oplyste resultater af meningsmålingen ikke rent faktisk det, de adspurgte personer har svaret, men en statistisk beregning ud fra den samlede danske vælgerbefolknings køn, alder, uddannelse og religion. Med andre ord er de oplyste resultater af meningsmålingen ikke rent faktisk det, de adspurgte personer har svaret, men en statistisk beregning ud fra den samlede danske vælgerbefolknings køn, alder, uddannelse og region. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 39 Multimodal læsning DR’s hjemmeside: Stikprøven er ”i udgangspunktet … sammensat med henblik på at sikre repræsentativitet på følgende fire variable: Køn, alder, uddannelse og region”. 41 Multimodal læsning Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 42 Multimodal læsning Faglærerne Partiernes forkortelser Blokfordeling Farver Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 43 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 44 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 45 5 25-09-2015 Multimodal læsning Multimodal læsning Multimodalitet Grupper Hvad tænker I om multimodalitet? Hvad er læsekonsulenternes rolle? Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 46 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 47 Kritisk, multimodal læsning Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 48 Kritisk, multimodal læsning Brug af sande oplysninger Patriot.dk Literacy Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk Kritisk, multimodal læsning 50 Kritisk, multimodal læsning Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 51 Kildekritik PAR Gå ind på islaminfo.dk Grupper Hvad er de største udfordringer i forhold til multimodal, kritisk læsning i dag? Hvem har ansvaret? Hvad er læsekonsulenternes rolle? Dan overblik: Hvad har I med at gøre her? Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 52 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 53 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 54 6 25-09-2015 Kildekritik Læsehæmmere Grupper Lav en kritisk, multimodal læsning af abortlinien.dk Hvad vil siden? Beskriv sidens opbygning og layout: Sprog, billeder, video Hvem er afsender? › Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg læse teksten, og hvad skal jeg have ud af den? › Manglende begær (Kjertmann, 2010) › Manglende kontrol over egen læsning › Teksternes sværhedsgrad › Opgavernes sværhedsgrad › Mestring › Lav indsats (Steffensen, 2010) Literacy Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 55 › Manglende meningsfuldhed www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk 56 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Skrivehæmmere Læse-/skrive-fremmere › Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg skrive teksten, og hvad skal jeg have ud af den? › Manglende begær (Kjertmann, 2010) › Manglende kontrol over egen skrivning › Teksternes sværhedsgrad › Opgavernes sværhedsgrad › Mestring › Lav indsats (Steffensen, 2010) › Klar læse-/skrive-grund: Hvorfor skal jeg læse/skrive teksten, og hvad skal jeg have ud af den? 1. 2. › Begær (lyst) 3. 4. 5. › Teksternes sværhedsgrad 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 6. › Opgavernes sværhedsgrad 7. › Mestring 8. 9. › Meningsfuldhed 58 Skrivefremmere 1. 2. Læsefremmere › Kontrol over egen læsning/skrivning › Manglende meningsfuldhed Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 60 Lav læseguides Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af multimodale udtryk (22.10.13) Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk – og det skal vi forsøge at komme ind til kernen af i denne session. › Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Start med Strømsø & Bråten (2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til deres brug af begreberne repræsentationsform og multimodalitet. Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på sammenhængen og forskellen på repræsentationsform og modalitet. Illum Hansen har valgt, at lyd ikke er en selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og imod. Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af multimodalitetsbegrebet med Illum Hansens. Overvej ”modaliteternes” redundans vs. specialisering. Brug herefter Selandar og Kress som udgangspunkt for en blogrefleksion over multimodalitetsbegrebet: Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne multimodalitet, modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal du komme med konkrete eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig muligt. Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en studerende, som har en anden opfattelse end din. I undervisningen problematiserer og præciserer jeg multimodalitetsbegrebet i et indledende oplæg, hvorefter I kommer til at diskutere det med udgangspunkt i jeres blogindlæg (speeddating). Meningsfuldhed Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Lærings- og kundskabsmål Praktiske erfaringer – GØR Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) Interessante tekster Strategiundervisning (læreren som model) Samarbejde – roller Ros (reel ros) Evaluering Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Meningsfuldhed 59 Læseguides og førlæsning Lærings- og kundskabsmål Praktiske erfaringer – GØR Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) Interessante tekster Strategiundervisning (læreren som model) Samarbejde – roller Ros (reel ros) Evaluering Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) 57 61 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 62 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 63 7 25-09-2015 Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af multimodale udtryk (22.10.13) Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk – og det skal vi forsøge at komme ind til kernen af i denne session. Start med Strømsø & Bråten (2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til deres brug af begreberne repræsentationsform og multimodalitet. Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på sammenhængen og forskellen på repræsentationsform og modalitet. Illum Hansen har valgt, at lyd ikke er en selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og imod. Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af multimodalitetsbegrebet med Illum Hansens. Overvej ”modaliteternes” redundans vs. specialisering. Brug herefter Selandar og Kress som udgangspunkt for en blogrefleksion over multimodalitetsbegrebet: Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne multimodalitet, modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal du komme med konkrete eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig muligt. Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en studerende, som har en anden opfattelse end din. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 64 BIOS C BIOS C Forberedelse til Fougt, Situationsdidaktik (29.9.15): Læs ”Kulstofs kredsløb”. Fra Schack-Nielsen, L., Piekut, T.B., Risom, R., & Thomsen, A.V. (2006). BIOS C: Grundbog C. Gyldendal. (3 sider vedhæftet) På hver side: Iagttag, i hvilken rækkefølge du ser hvad (hvor kigger du først, osv.) Noter, hvad du lægger mærke til under læsningen Hvilke sammenhænge ser du mellem tekst, billeder Hvordan ville du vejlede læsevejledere og lærere, der skulle arbejde med teksten? Baggrundslæsning: Læs artiklen ”Simon siger til Læsepædagogen…” (7 sider - vedhæftet) På alle trin i fødekæden sker der en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøres der en del kulstof i form af kuldioxid til luften På alle trin i fødekæden sker der en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøres der en del kulstof i form af kuldioxid til luften 67 Hvad vil du sige til Simon efter at have læst den? Hvilken is ville du vælge? Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 65 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 66 Fagtekstkendetegn Svag kohærens – også vedr. de multimodale aspekter Fravær af tydeligt LÆSEFORMÅL: Hvad er det faglige formål med at læse teksten? Fravær af fokuseret TEKSTARBEJDE: Den semiotiske bearbejdning/den forståelsesmæssige bearbejdning Fravær af tekstcentreret ELEVSTEMME: Elevernes mulighed for at at formulere sig fagligt med afsæt i teksten (Bremholm, 2013) Manglende eksplicitte forbindelser Tema-rema I mindre grad teksternes teknikalitet og leksikalsk sværhedsgrad Fagtermer Objektiviseret fremstillingsform Agens Pædagogisk rekontekstualisering Nominaliseringer 68 Faglig læsning i fagene Fagtekstkendetegn GRUPPER Rækkefølge? Hvad lagde du lægger mærke til under læsningen? Hvilke sammenhænge ser du mellem tekst, billeder? Hvordan ville du vejlede læsevejledere og lærere, der skulle arbejde med teksten? I øvrigt er det en fordel, hvis du har et device med på dagen, så du kan gå på nettet (der indgår opgaver på nettet) Tre fravær i elevers læsning Sammenhæng Processer Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Lav læseguides Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 69 Lav læseguides › En forudsætning for faglig læsning er, at læreren ved, hvad læsningen i faget er kendetegnet ved › Hvorfor skal eleverne læse teksten? › Hvad skal de have ud af det? › Hvordan kan eleverne få indflydelse? › Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR › Lad være med at tænke i faglig læsning › Hvilke læsestrategier skal eleverne anvende? Hvordan kan læreren støtte det? › Tænk i FAGLIG LÆSNING og SKRIVNING › Samarbejde? › Produktion og analyse? › Tufte: Zig-zag-modellen › Vekselvirkning mellem produktion og analyse Venligst udlånt af Rasmus Fink Lorentzen, VIA Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 70 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 71 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 72 8 25-09-2015 Stavetræning (basisfaglighed) Literacy Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk 73 God undervisning Læs! Skriv! I meningsfulde sammenhænge - sammen! › At være i en situation, hvor det giver mening at læse eller skrive: Meningsfuldhed › SITUATIONSDIDAKTIK Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 74 Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer – det skal anvendes meningsfuldt. Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid 76 Situationsdidaktik Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Fagligheden skal SITUERES (jf. Lave & Wenger 2003) 77 En gruppe unge danskere er gennem Ministeriet for Undervisning blevet valgt til at deltage i en 3-ugers udvekslingsrejse til Australien, arrangeret af Dansk-Australsk Forening Hvorfor er du blevet valgt? Hvordan ser en turistbrochure om Australien og gode råd om bagage mon ud? Hvad viser jeres guide jer i Sydney? Hvad skriver jeres figur i postkortet hjem? Hvad ser I på museet om Australiens historie? 79 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 78 Situeret læring: Tænk i situationer Turistchef i Xkøbing I hvilke meningsfyldte sociale situationer indgår fagligheden meningsfuldt? KORTE, AFGRÆNSEDE PERIODER KORTE, OPSAMLENDE KLASSESAMTALER Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Turistchef i Xkøbing Situeret læring: Tænk i situationer LITERACY EVENTS (Barton & Hamilton, 2000) 75 Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Tænk PROJEKTORIENTERET frem for i fag Situationen skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. Spor gennem Australien Det faglige skal således berettiges i situationer, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Situationsdidaktik Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situation med et reelt produktionsmål (Fougt, 2013ab) (Bundsgaard, Misfeldt og Hetmar 2011, 2012) Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Stavetræning er 1. orden (kvalifikationer) Forskning: Det lærer man næppe af Arbejd på 2. orden: Kompetence Situationsdidaktik Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol ANVEND FAGLIGHEDEN Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Cromman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamill et al. (1977) Effekt op til 3.-4. kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på 4.-5. klassetrin Graham og Perin (2007): Løsrevet grammatikundervisning er direkte skadeligt især for elever med skrivevanskeligheder. Grammatikundervisning skal tilkobles til elevernes skrivning KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) 25% af tiden bruges på grammatikundervisning (Mathiasen, 2011) Lærerne siger, de er konstruktivister, men de arbejder behavioristisk 80 Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler) Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 81 9 25-09-2015 Simuler Debatspil Turistchef Ungechef Journalist Filmskaber Forfatter Kommunikationsrådgiver Tv-producer Virksomhedsejer Politiker It-supporter Anmelder Kommune Skole Situationsdidaktik Scenariekompetence Argumentation Mundtlig præsentation Situationsdidaktik kræver scenariekompetence hos læreren (Bundsgaard 2011, Fougt, forthcomming)) Udfordringer At kunne forestille sig situationen Hvilke faglige delelementer indeholder situationen? Organisering af undervisningen Faglig fordybelse Organdonation Dyrevelfærd Politiske partier Spillet om magten (Hanghøj 2008) Osv. Organisation Eleverne skal vide noget om (deres del af ) emnet De har en (tildelt) holdning hertil Klart formål (fx en paneldebat) Rammer for diskussionen (ordstyrer, sprog, henvendelse) Slutdato Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 82 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Lærerens FAGDIDAKTISKE kompetence (scenarie) 83 84 Planlægningsguide til situationsdidaktik Løsning: Vurderingsfokus Lærerens scenariekompetence Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol Hvad er forløbet? Hvad går det ud på? Hvilken situation tager du udgangspunkt i? Hvorfor er forløbet et godt forløb? Hvad skal eleverne lære? Hvordan foregår det? Beskriv 5-10 faser, eleverne skal igennem. Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem frem mod målet. Beskriv dem kort. Udvælg vurderingsfokus i hver fase. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Hvilke materialer/redskaber skal man have til rådighed? Skitser det ”vellykkede” forløb. Hvad er succeskriterierne? Andre overvejelser? Holistisk vurdering (”De røde stregers tyranni”) vs. vurderingsfokus Vurdering af få, udvalgte faglige områder i hver fase: Vurderingsfokus Orienter eleverne ”Orienteret autonomi” (Højgaard, 2008) Orienter lærerne www.simon-skov-fougt.dk/main/phd_projekt/situationsdidaktik/index.php Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 85 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 86 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 87 Jeres opgave 1. GRUPPER Hvad opfatter I som jeres opgave? Literacy Jeg er fææææææææærdig Jeg har tilkendegivet mit syn herpå: Oplægget har seks pointer: 1: Læsning og skrivning skal samtænkes. Svaret er literacy . 2: Med it's fremmarch er literacy multimodal og derfor er 3: kritisk læsning og skrivning fundamental, og her er 4. læseguides en god idé. 5: Arbejd i meningsfulde situationer, hvis formålet er læring. 6: Og det skal literacy-konsulenterne stilladsere lærerne i. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt 88 Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og Ph.d.-stipendiat lærer, Simon SkovSimon Fougt,Skov Fougt, AarhusUniversitet Universitet/Professionshøjskolen Metropol Aarhus www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk 90 10 25-09-2015 Afsluttende betragtninger Afslutning Faglig læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer (literacy) SOM SKAL GØRES KRITISK I MENINGSFULDE SITUATIONER Produktion og analyse Førlæsning og førskrivning Læseformål og skriveformål Læseguides 1. GRUPPER Hvad er tanker, reaktioner, kommentarer Tak for i dag simon@fougt.dk www.simon-skov-fougt.dk 2. FÆLLES Tak for i dag Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og Ph.d.-stipendiat lærer, Simon SkovSimon Fougt,Skov Fougt, AarhusUniversitet Universitet/Professionshøjskolen Metropol Aarhus Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og Ph.d.-stipendiat lærer, Simon SkovSimon Fougt,Skov Fougt, AarhusUniversitet Universitet/Professionshøjskolen Metropol Aarhus Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og Ph.d.-stipendiat lærer, Simon SkovSimon Fougt,Skov Fougt, AarhusUniversitet Universitet/Professionshøjskolen Metropol Aarhus Litteratur Berge, K. L. (2009). ”Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonal prøve. Ideologi og strategier”. Dansk Noter 3, s. 16- 31. http://folk.uio.no/k jellbe/Skriving.pdf. (Lokaliseret 03.01.2013) Bolter, J. D. & Grusin, R. (1999): Remediation: Understanding New Media.Cambridge: MIT Press Brund, C. E. & Hanghøj, T. (2010): ”Spildidaktik – om at bruge spil i undervisningen. I Kven 86/2010 Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik – Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark Bundsgaard, J. (2010). ”Faglighed og digitale læremidler i undervisning en” I Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2010 Bundsgaard. J. (2011): ”The missing link - prototypiske situationer som didaktisk kategori : en homage til Svein Østerud”. I: Nordic Journal of Digital Literacy, Vol. 6, Nr. Special_issue, 12.2011, s. 295-308 Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011): ”KOMPIS – Faglighed der virker i virkeligheden”. I Liv i Skolen. VIA University College. Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): ”Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik”. I: It-didaktisk design. Cursiv nr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2012): ”Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb”. I: Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning Cornman, O.P. (1902): Spelling in the elementary school - an experimental and statistical investigation. Boston: Ginn Dale, E.L. (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Om pedagogikkens identitet og anvendelse. Oslo: Gyldendal Dawes, L., Mercer, N. & Wegerif, R. (2000): Thinking Together. A programme of activities for developing thinking skills at KS2. Birmingham: The Questions Publishing Company Ltdv Dede, Chris (2009). Comparing Frameworks for “21st Century Skills”. Retrieved at http://www.watertown.k 12.m a.us/dept /ed_tech/research/pdf/ChrisDede. pdf. Accessed on April 24th, 2011. Drotner, K. Duus, V. og Dahler, A.M.(2009): Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Aalborg: DREAM http://www.ucl.dk/media(4414,0)/Rapport_laeringsressourcer.pdf. (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA 2009. (2009). IT i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver (p. 97). Danmarks Evalueringsinstit ut. http://www.eva.dk /eva/projekt er/2008/it-i-folkeskolen/projektprodukter/it-i-sk olen-erfaringer-og-perspektiver (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. Danmarks Evalueringsinstit ut. Ford, M.E. (1992): Motivating Humans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage Fougt, S. S. (2009): Didaktisk design af interaktive assistenter. Speciale, cand.pæd.didak. mshp dansk. Vejleder: Jeppe Bundsgaard. København: DPU http://www.zyssinc.dk/m ain/studieunivers/speciale2009/1.SPECI ALE.pdf (Lokaliseret 9.o1. 2013) Fougt, S. S. (2011): ”Interaktionsbaseret samtaleanalyse af undervisning - en model til beskrivelse, analyse, vurdering, kategorisering og sammenligning af undervisningskont ek ster" I: Synsvinkler - tidsskrift for nordisk litteratur og sprog nr. 43, 2011. Tema: Diskurs. Red. Svendsen, Jesper Tinggaard; Wederkop, Maj og Sørensen, Jakob Kroggaard. Fougt, S. S. (in press): ”Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline”. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.) (2011): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk Psykologisk Forlag Fougt, S.S., Berge, K.L., Dahl, T.G. & Øgreid, A.K. (in press). Tid til Skrivning 1-3 og Lærervejledning. København: Alinea. Gynther, K. (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk Hanghøj, T. (2008): Playfull knowlegde . An Explorative Study of Educational Gaming. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet Hetmar, V. (2004): ”Kulturformer som didaktisk kategori – litteraturpædagogik”. I: Snack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: DPU. Hiebert, J., Gallimore, R., Garnier, H., Bogard Givvin, K., Hollingsworth, H., Jacobs, J., Chui, A. M.Y., Wearne, D., Smith, M., Kersting, N., Manaster, A., Tseng, E., Etterbeek, W., Manaster, C., Gonzales, P. & Stigler, J. (2003). ”Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching”. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt – hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr. 458. Ph.D.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscent er. Joyce, B., & Showers, B. (2002). Student Achievement The rough Staff Development (3rd ed.). Alexandria, VA Association for Supervision and Curriculum Development. Krashen, S. (2002) ”The Reading-Spelling Connection” http://www.trelease-on-reading.com /spelling-krashen. html Lokaliseret 1.2.2013 Lave, J. og Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel Levinsen, K.T. & Sørensen, B.H. (2008): It, faglig læring og pædagogisk videnledelse. Rapport vedr. Projekt It Læring 2006-2007. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Luckin, R., Bligh, B., Manches, A., Ainsworth, S., Crook, C. & Noss, R. (2012): Decoding learning: The proof, promise and potential of digital education. NESTA. Mayer, R. (2010). Learning with technology. Trykt som kap. 8 i: Dumont, H., Istance, D. & Benavides, F. (eds.): The Nature of Learning. OECD Mathiasen, Dorthe Mølgaard (2012): Fokus på staveundervisning. En kvantitativ undersøgelse af staveundervisning i folkeskolen. Speciale. København: DPU Mercer, N. (1995): The Guided Construction of Knowledge: Talk amongst Teachers and Learners. Clevedon: Multilingual Matters LTD. Qvortrup, L. (1998) Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal Rice, J. M. (1897) “The Futility of the Spelling Grind” I: The Forum nr. 23 Shaffer, D.W. (2006). How Computer Games Help Children Learn. New York: Palgrave Macmillan Shear, L., Gallagher, L. & Patal, D. (2011a). ITL research findings: Evolving educational ecosystems. ITL Research. Hentet fra: http://www.itlresearch.com/research-a-report s (Lokaliseret 20.februar 2013) Shear, L., Hafter, A., Miller, G. & Trinidad, G. (2011b). ITL research Phase II Design: Introducing ITL Professional Learning. ITL research. http://www.itlresearch.com /images/stories/report s/ITL%20Research%20Phase%20II%20Desig n%20Docum ent-Final%20November%202011.pdf (Lokaliseret 20.februar 2013) Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975). Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press. Stigler, J. (2003). ”Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching”. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Stigler, J. W. & Hiebert, J. (1999): The Teaching Gap. New York: Free Press. Undervisning sminist eriet (2009): It- og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48. København: Undervisningsminist eret UNESCO (2003). Developing and using ICT indicators in education. UNESCO Asia and Pacific Regional Bureau for Education. Hentet fra: http://www.unescobkk.org/fileadm in/user_upload/ict /e-book s/I CTedu/ictedu. pdf Wegerif, R. (2007): Dialogic, Education and Technology: Expanding the Space of Learning. New York: Springer. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 94 11
© Copyright 2024