Situationsdidaktik, Vingsted 29.9.15

25-09-2015
Program
Ca.-tider
9-9.45: Multimodal, kritisk literacy
Refleksion og debat undervejs
Læsning og skrivning
PAUSE
10.15-11.25: Situationsdidaktik
Refleksion og debat undervejs
SLIDES KAN HENTES FRA
www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk
2
www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk
5
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Læsning
Skriveøvelse
ALENE
Forklar KORT og SKRIFTLIGT dine væsentligste
inspirationspunkter som læsekonsulent (fx fra en
læseteoretiker som Bråten, Arnbak, Mulvad osv. , fra
en oplevelse – eller noget tredje)
› GRUPPER (vend jer mod de nærmeste)
Hvad er læsning?
Den vender vi tilbage til
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
4
Genrer
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Genrer
6
Genrer
Genren er en forventning, en læsemåde og noget i
teksten
Biblioteksrykkerne
Jeg stjal en Snickers i 7/11 på vej herover. Jeg var i divamode og havde ingen penge
Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje – nye
fortællemåder. København: Alinea
”Glem” genrepædagogik
Motiver og intentioner i tekster (Berge, 2013)
Møde og afprøve varierede skrive- og læseopgaver i
forskellige genrer inden for faget
I meningsfulde situationer
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje – nye
fortællemåder. København: Alinea
7
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje – nye
fortællemåder. København: Alinea
8
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
9
1
25-09-2015
Den gamle læseformel
Bundsgaards læseformel (2010)
En ny læseformel
Læsning = Afkodning x Sprogforståelse
› Stationsforstanderen skiftede frakke til toget
› Forlæsning: Situation, forventning – sprog,
kommunikationssituation, tema, genre
(Gough og Turner, 1986)
› Aflæsning: Afkodning
› Medlæsning: Ordbilleder: Sofie
Læseforståelse =
(Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x
Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x
Kontekst x Læseform x Eget projekt
(Bundsgaard 2010)
› Ordforståelse: Tagetage, or-dfors-tå-else
› Tekstforståelse: Syntaks, genregenkendelse
› Scenarieforståelse: Danne et scenarie
›
Kontekst: Afgørende for læsning
› Læseform/-måde: Studerende vs. erfaren lærer vs. privatperson
› Eget projekt: Vilje
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
10
Bundsgaards læseformel (2010)
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
11
Faglighed
kommunikationssituation, tema, genre
› Aflæsning: Afkodning
› Medlæsning: Ordbilleder: Sofie
12
Faglighed er noget man gør
Vend jer mod de nærmeste
Definer begrebet faglighed
› Forlæsning: Situation, forventning – sprog,
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Stationsforstanderen skiftede frakke til toget
Videnskabsfag: Fx Litteraturhistorie
› Ordforståelse: Tagetage, or-dfors-tå-else
› Tekstforståelse: Syntaks, genregenkendelse
Undervisningsfag: Fx dansk
› Scenarieforståelse: Danne et scenarie
›
Kontekst: Afgørende for læsning
› Læseform/-måde: Studerende vs. erfaren lærer vs. privatperson
Hverdagsdomæne: Eleverne
Eget projekt: Vilje
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
13
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
14
«Katastrofen»
Faglighed
Læreren har en professionaliseret faglighed
Læsning som grundlæggende færdighed i alle fag:
Læringspotentiale
(Arnbak, 2003; Bråten, 2008; Mulvad, 2009)
Eleverne møder faget fra deres hverdagsperspektiv
› Multimodalitetskompleksitetsreduktion
Faglærernes opgave
Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer
(Social konstellation, interesse, perspektiv)
› Undervisningsministerieembedsmændbåtnakkerne
16
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
15
Faglig læsning
› Viden- og færdighedsmål efter 9.kl.
› Afkodning: Komplekse danske og lånte ord
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
17
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
18
2
25-09-2015
Faglig skrivning
Literacy
Skrivning som grundlæggende færdighed i alle fag:
Læringspotentiale
Literacy
Sammentænkningen af læsning og skrivning
Et sociokulturelt perspektiv på literacy
(Barton & Hamilton, 2000)
(Berge, 2009)
Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets
tekster (læsning) – den faglige diskurs (Krogh 2010: 28)
Øget adgang til faget og dets tænkning
Den smalle kognitive (fx Elbro, 2001)
Fokus på skriftsprog
(Berge, 2009)
Faglærernes opgave
Faget og dets tænkning
Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Sammentænkningen af læsning og skrivning
Det receptive og det produktive
Læsning og skrivning er noget, vi gør
I kontekst: Vi læser og skriver ALTID i en påvirkende
situation
Samme vidensområder
Samme kognitive processer
To dominerende skoler:
Udvikling af fagsprog gennem skrivning:
Den brede sociokulturelle (fx Gee, 2007)
Et bredt tegnbegreb og kontekst
19
Situation
or not to be
NEJ!!!
JA!!!
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
20
Literacy
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
21
Literacy
”Literacy er kompetencen til at kunne konsumere og
producere tegn i forskellige modaliteter, medier
og genrer med forståelse af relationerne til og
betydningen for og af konteksten (personer, objekter,
modsætninger, teknologier osv.), samt evne til
forholde sig kritisk hertil og til at handle på
baggrund heraf” (Bundsgaard, u.å.).
Sammentænkningen af læsning, skrivning og handling
SITUATIONSBUNDET
Læseforståelse og skriveforståelse
Performativt begreb
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Læsning og skrivning
23
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
24
Literacy
Fagenes logik, egenart, arbejdsformer, tekster, tænkning,
syn på verden, forståelse, identitet (fagenes faglighed)
Grupper
Hvad tænker I om literacy?
Skrift vs. tegn
Hvad er læsekonsulenternes rolle?
Også i forhold til faglærerne
FAGLIG LÆSNING
FAGLIG SKRIVNING
FAGLÆRERNE skal undervise i læsning og skrivning af
FAGENES TEKSTER
Literacy
SITUATIONER
LITERACY er det nye sort
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
25
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
26
www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk
3
25-09-2015
Multimodalitet
Løvland
Modaliteter skaber stemning
Multimodalitet
MMM’s
Visual turn: Vi kommunikerer absolut ikke kun via
verbalsprog
Multimodalitet: Flere modaliteter
Modalitet: Billede, lyd, sprog, graf …
Måde: Måden modaliteten repræsenterer på
Modalitet vs. repræsentationsform
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
28
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
29
Multimodalitet
Multimodalitet
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
30
NOT SO BREAKING NEWS
Måden billede er billede på
Måden, skriften er skrift på
Måden, skriften er skrift på
Måden, skriften er skrift på
Måden, skriften er skrift på
Måden, skriften er skrift på
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
31
Skrivning - gennemskrivning
32
Læsekrigen...
Artiklen ” Simon siger til Læsepædagogen: ""Se en so", siger Søren.
"Fuck dig", siger Mette. Og så gik de ned til en sø og spiste en is.".
I: Læsepædagogen 5/2014 (medsendt)
Læs, forstå og sammenfat VS.
Afkodning, ordforståelse og
tekstforståelse
Fravalg til artiklen
34
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
33
Multimodal læsning
Læsning er et kompleks multimodal proces
Grupper
Påtag jer synspunktet
Hvilke fordele og ulemper er der ved den kognitive
tilgang?
Hvilke fordele og ulemper er der ved den
sociokulturelle tilgang?
Forenklede Fælles Mål:
Sociokulturelle literacy-folk vs.
kognitive psykolingvister
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
35
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
36
4
25-09-2015
Multimodal læsning
Multimodal læsning
Multimodal læsning
Encyklopædisk viden om verden
Demokrati
Valg hvert fjerde år
Opstilling af partier
50% flertal for at danne regering
Meningsmåling (repræsentativ del)
Siger vs. gør
Valgresultat
Hvor står hvad?
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
37
Multimodal læsning
38
Multimodal læsning
Maksimal stikprøveusikkerhed
Fastsættelsen af størrelsen på stikprøven ud fra en statistisk
styrkeberegning af, hvor mange man skal spørge for at være så og
så sikre på svaret. Med 1932 adspurgte er usikkerheden her +/2,2 procentpoint, hvilket betyder, at med 95%’s sikkerhed kan
sige at resultatet er rigtigt inden for +/- 2,2 procentpoint.
Den maksimale stikprøveusikkerhed på de samlede resultater er
+/-2,2 procentpoint (v. 95 % konfidensniveau). Det betyder, at
hvis 50 % i stikprøven fx svarer ’ja’, så ligger denne ’ja-andel’ i hele
populationen med 95 % sandsynlighed i intervallet 47,8-52,2% (50
% +/-2,3 procentpoint).
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
40
Multimodal læsning
DR’s hjemmeside: Stikprøven er ”i udgangspunktet … sammensat med
henblik på at sikre repræsentativitet på følgende fire variable: Køn,
alder, uddannelse og region”.
Efter dataindsamlingen foregår der en såkaldt vejning (poststratifikation) af det samlede datamateriale, så vægten af
svarpersonernes sammensætning i stikprøven afspejler den danske
vælgerbefolknings sammensætning målt på køn, alder, uddannelse og
region, ligesom der tages højde for politisk tilhørsforhold målt i forhold
til, hvordan svarpersonerne stemte ved seneste folketingsvalg.
Efter dataindsamlingen foregår der en såkaldt vejning (poststratifikation) af det samlede datamateriale, så vægten af
svarpersonernes sammensætning i stikprøven afspejler den danske
vælgerbefolknings sammensætning målt på køn, alder, uddannelse og
region, ligesom der tages højde for politisk tilhørsforhold målt i forhold
til, hvordan svarpersonerne stemte ved seneste folketingsvalg.
Med andre ord er de oplyste resultater af meningsmålingen ikke rent
faktisk det, de adspurgte personer har svaret, men en statistisk
beregning ud fra den samlede danske vælgerbefolknings køn, alder,
uddannelse og religion.
Med andre ord er de oplyste resultater af meningsmålingen ikke rent
faktisk det, de adspurgte personer har svaret, men en statistisk
beregning ud fra den samlede danske vælgerbefolknings køn, alder,
uddannelse og region.
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
39
Multimodal læsning
DR’s hjemmeside: Stikprøven er ”i udgangspunktet … sammensat med
henblik på at sikre repræsentativitet på følgende fire variable: Køn,
alder, uddannelse og region”.
41
Multimodal læsning
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
42
Multimodal læsning
Faglærerne
Partiernes forkortelser
Blokfordeling
Farver
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
43
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
44
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
45
5
25-09-2015
Multimodal
læsning
Multimodal
læsning
Multimodalitet
Grupper
Hvad tænker I om multimodalitet?
Hvad er læsekonsulenternes rolle?
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
46
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
47
Kritisk,
multimodal
læsning
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
48
Kritisk, multimodal læsning
Brug af sande
oplysninger
Patriot.dk
Literacy
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk
Kritisk, multimodal læsning
50
Kritisk, multimodal læsning
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
51
Kildekritik
PAR
Gå ind på
islaminfo.dk
Grupper
Hvad er de største udfordringer i forhold til
multimodal, kritisk læsning i dag?
Hvem har ansvaret?
Hvad er læsekonsulenternes rolle?
Dan overblik:
Hvad har I med at gøre her?
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
52
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
53
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
54
6
25-09-2015
Kildekritik
Læsehæmmere
Grupper
Lav en kritisk, multimodal
læsning af abortlinien.dk
Hvad vil siden?
Beskriv sidens opbygning
og layout: Sprog, billeder, video
Hvem er afsender?
› Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg læse
teksten, og hvad skal jeg have ud af den?
› Manglende begær (Kjertmann, 2010)
› Manglende kontrol over egen læsning
› Teksternes sværhedsgrad
› Opgavernes sværhedsgrad
› Mestring
› Lav indsats (Steffensen, 2010)
Literacy
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
55
› Manglende meningsfuldhed
www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk
56
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Skrivehæmmere
Læse-/skrive-fremmere
› Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg skrive
teksten, og hvad skal jeg have ud af den?
› Manglende begær (Kjertmann, 2010)
› Manglende kontrol over egen skrivning
› Teksternes sværhedsgrad
› Opgavernes sværhedsgrad
› Mestring
› Lav indsats (Steffensen, 2010)
› Klar læse-/skrive-grund: Hvorfor skal jeg
læse/skrive teksten, og hvad skal jeg have ud af den?
1.
2.
› Begær (lyst)
3.
4.
5.
› Teksternes sværhedsgrad
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
6.
› Opgavernes sværhedsgrad
7.
› Mestring
8.
9.
› Meningsfuldhed
58
Skrivefremmere
1.
2.
Læsefremmere
› Kontrol over egen læsning/skrivning
› Manglende meningsfuldhed
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
60
Lav læseguides
Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af multimodale udtryk
(22.10.13)
Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk – og det skal vi forsøge at komme ind til kernen af i
denne session.
› Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR
Start med Strømsø & Bråten (2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til deres brug
af begreberne repræsentationsform og multimodalitet.
Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på sammenhængen
og forskellen på repræsentationsform og modalitet. Illum Hansen har valgt, at lyd ikke er en
selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og imod.
Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af
multimodalitetsbegrebet med Illum Hansens. Overvej ”modaliteternes” redundans vs. specialisering.
Brug herefter Selandar og Kress som udgangspunkt for en blogrefleksion over
multimodalitetsbegrebet:
Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne multimodalitet,
modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal du komme med konkrete
eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig muligt.
Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en studerende, som
har en anden opfattelse end din.
I undervisningen problematiserer og præciserer jeg multimodalitetsbegrebet i et indledende oplæg,
hvorefter I kommer til at diskutere det med udgangspunkt i jeres blogindlæg (speeddating).
Meningsfuldhed
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Lærings- og kundskabsmål
Praktiske erfaringer – GØR
Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer)
Interessante tekster
Strategiundervisning (læreren som model)
Samarbejde – roller
Ros (reel ros)
Evaluering
Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010)
Meningsfuldhed
59
Læseguides og førlæsning
Lærings- og kundskabsmål
Praktiske erfaringer – GØR
Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer)
Interessante tekster
Strategiundervisning (læreren som model)
Samarbejde – roller
Ros (reel ros)
Evaluering
Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010)
57
61
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
62
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
63
7
25-09-2015
Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af
multimodale udtryk (22.10.13)
Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk – og det skal vi forsøge at komme ind til
kernen af i denne session.
Start med Strømsø & Bråten (2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til
deres brug af begreberne repræsentationsform og multimodalitet.
Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på
sammenhængen og forskellen på repræsentationsform og modalitet. Illum Hansen har
valgt, at lyd ikke er en selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og
imod.
Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af
multimodalitetsbegrebet med Illum Hansens. Overvej ”modaliteternes” redundans vs.
specialisering.
Brug herefter Selandar og Kress som udgangspunkt for en blogrefleksion over
multimodalitetsbegrebet:
Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne
multimodalitet, modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal
du komme med konkrete eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig
muligt.
Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en
studerende, som har en anden opfattelse end din.
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
64
BIOS C
BIOS C
Forberedelse til Fougt, Situationsdidaktik (29.9.15):
Læs ”Kulstofs kredsløb”. Fra Schack-Nielsen, L., Piekut, T.B., Risom, R.,
& Thomsen, A.V. (2006). BIOS C: Grundbog C. Gyldendal. (3 sider vedhæftet)
På hver side: Iagttag, i hvilken rækkefølge du ser hvad (hvor kigger du først,
osv.)
Noter, hvad du lægger mærke til under læsningen
Hvilke sammenhænge ser du mellem tekst, billeder
Hvordan ville du vejlede læsevejledere og lærere, der skulle arbejde med
teksten?
Baggrundslæsning: Læs artiklen ”Simon siger til Læsepædagogen…” (7
sider - vedhæftet)
På alle trin i fødekæden sker der en forbrænding af
organisk stof ved ånding. Her frigøres der en del kulstof i
form af kuldioxid til luften
På alle trin i fødekæden sker der en forbrænding af
organisk stof ved ånding. Her frigøres der en del
kulstof i form af kuldioxid til luften
67
Hvad vil du sige til Simon efter at have læst den?
Hvilken is ville du vælge?
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
65
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
66
Fagtekstkendetegn
Svag kohærens – også vedr. de multimodale aspekter
Fravær af tydeligt LÆSEFORMÅL: Hvad er det faglige
formål med at læse teksten?
Fravær af fokuseret TEKSTARBEJDE: Den semiotiske
bearbejdning/den forståelsesmæssige bearbejdning
Fravær af tekstcentreret ELEVSTEMME: Elevernes
mulighed for at at formulere sig fagligt med afsæt i
teksten (Bremholm, 2013)
Manglende eksplicitte forbindelser
Tema-rema
I mindre grad teksternes teknikalitet og leksikalsk
sværhedsgrad
Fagtermer
Objektiviseret fremstillingsform
Agens
Pædagogisk rekontekstualisering
Nominaliseringer
68
Faglig læsning i fagene
Fagtekstkendetegn
GRUPPER
Rækkefølge?
Hvad lagde du lægger mærke til under læsningen?
Hvilke sammenhænge ser du mellem tekst, billeder?
Hvordan ville du vejlede læsevejledere og lærere, der
skulle arbejde med teksten?
I øvrigt er det en fordel, hvis du har et device med på dagen, så du kan
gå på nettet (der indgår opgaver på nettet)
Tre fravær i elevers læsning
Sammenhæng
Processer
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Lav læseguides
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
69
Lav læseguides
› En forudsætning for faglig læsning er, at læreren ved,
hvad læsningen i faget er kendetegnet ved
› Hvorfor skal eleverne læse teksten?
› Hvad skal de have ud af det?
› Hvordan kan eleverne få indflydelse?
› Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR
› Lad være med at tænke i faglig læsning
› Hvilke læsestrategier skal eleverne anvende? Hvordan
kan læreren støtte det?
› Tænk i FAGLIG LÆSNING og SKRIVNING
› Samarbejde?
› Produktion og analyse?
› Tufte: Zig-zag-modellen
› Vekselvirkning mellem produktion og analyse
Venligst udlånt af Rasmus Fink Lorentzen, VIA
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
70
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
71
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
72
8
25-09-2015
Stavetræning (basisfaglighed)
Literacy
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk
73
God undervisning
Læs!
Skriv!
I meningsfulde sammenhænge - sammen!
› At være i en situation, hvor det giver mening at læse eller
skrive: Meningsfuldhed
› SITUATIONSDIDAKTIK
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
74
Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i
meningsfyldte situationer – det skal anvendes
meningsfuldt.
Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid
76
Situationsdidaktik
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Fagligheden skal SITUERES (jf. Lave & Wenger 2003)
77
En gruppe unge danskere er gennem Ministeriet for Undervisning
blevet valgt til at deltage i en 3-ugers udvekslingsrejse til
Australien, arrangeret af Dansk-Australsk Forening
Hvorfor er du blevet valgt?
Hvordan ser en turistbrochure om Australien og gode råd om
bagage mon ud?
Hvad viser jeres guide jer i Sydney?
Hvad skriver jeres figur i postkortet hjem?
Hvad ser I på museet om Australiens historie?
79
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
78
Situeret læring: Tænk i situationer
Turistchef i Xkøbing
I hvilke meningsfyldte sociale situationer indgår fagligheden
meningsfuldt?
KORTE, AFGRÆNSEDE PERIODER
KORTE, OPSAMLENDE KLASSESAMTALER
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Turistchef i Xkøbing
Situeret læring: Tænk i situationer
LITERACY EVENTS (Barton & Hamilton, 2000)
75
Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at
tænke i isolerede fagligheder.
Tænk PROJEKTORIENTERET frem for i fag
Situationen skal give en meningsfuld klangbund for
det, der skal læres.
Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld
kommunikation og et reelt produktionsmål.
Spor gennem Australien
Det faglige skal således berettiges i situationer, hvor
det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder
sted i et fællesskab
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Situationsdidaktik
Situationsdidaktik: Planlægning,
gennemførsel og evaluering af
scenariebaserede undervisningsforløb, hvor
fagligheden meningsfyldt
kontekstualiseres og anvendes i en social
og meningsfuld situation med et reelt
produktionsmål (Fougt, 2013ab)
(Bundsgaard, Misfeldt og Hetmar 2011, 2012)
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Stavetræning er 1. orden (kvalifikationer)
Forskning: Det lærer man næppe af
Arbejd på 2. orden: Kompetence
Situationsdidaktik
Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at
forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation,
som man vil løse i en social sammenhæng
Scenariebaserede undervisningsforløb.
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
ANVEND FAGLIGHEDEN
Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger,
dvs. i kontekst)
Oliver Cromman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke
stavning
W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst
Donald Hamill et al. (1977) Effekt op til 3.-4. kl., herefter ikke
Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i
stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er
fuldstændigt udlignet på 4.-5. klassetrin
Graham og Perin (2007): Løsrevet grammatikundervisning er direkte
skadeligt især for elever med skrivevanskeligheder.
Grammatikundervisning skal tilkobles til elevernes skrivning
KOMPIS-projektet i Slagelse (2010)
25% af tiden bruges på grammatikundervisning (Mathiasen, 2011)
Lærerne siger, de er konstruktivister, men de arbejder behavioristisk
80
Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler)
Hjælp os med at lave et spændende turistsite
Steder at se
Gode ture
Områdets historie og natur
Producer
Hjemmeside
Video
Brochurer osv.
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
81
9
25-09-2015
Simuler
Debatspil
Turistchef
Ungechef
Journalist
Filmskaber
Forfatter
Kommunikationsrådgiver
Tv-producer
Virksomhedsejer
Politiker
It-supporter
Anmelder
Kommune
Skole
Situationsdidaktik Scenariekompetence
Argumentation
Mundtlig præsentation
Situationsdidaktik kræver scenariekompetence hos
læreren (Bundsgaard 2011, Fougt, forthcomming))
Udfordringer
At kunne forestille sig situationen
Hvilke faglige delelementer indeholder situationen?
Organisering af undervisningen
Faglig fordybelse
Organdonation
Dyrevelfærd
Politiske partier
Spillet om magten (Hanghøj 2008)
Osv.
Organisation
Eleverne skal vide noget om (deres del af ) emnet
De har en (tildelt) holdning hertil
Klart formål (fx en paneldebat)
Rammer for diskussionen (ordstyrer, sprog, henvendelse)
Slutdato
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
82
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Lærerens FAGDIDAKTISKE kompetence (scenarie)
83
84
Planlægningsguide til situationsdidaktik
Løsning: Vurderingsfokus
Lærerens scenariekompetence
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Hvad er forløbet? Hvad går det ud på?
Hvilken situation tager du udgangspunkt i?
Hvorfor er forløbet et godt forløb?
Hvad skal eleverne lære?
Hvordan foregår det? Beskriv 5-10 faser, eleverne skal igennem.
Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase
ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem
frem mod målet. Beskriv dem kort.
Udvælg vurderingsfokus i hver fase.
Hvilke udfordringer er der for lærere og elever?
Hvilke materialer/redskaber skal man have til rådighed?
Skitser det ”vellykkede” forløb. Hvad er succeskriterierne?
Andre overvejelser?
Holistisk vurdering (”De røde stregers tyranni”)
vs. vurderingsfokus
Vurdering af få, udvalgte faglige områder i hver fase:
Vurderingsfokus
Orienter eleverne
”Orienteret autonomi” (Højgaard, 2008)
Orienter lærerne
www.simon-skov-fougt.dk/main/phd_projekt/situationsdidaktik/index.php
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
85
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
86
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
87
Jeres opgave
1. GRUPPER
Hvad opfatter I som jeres opgave?
Literacy
Jeg er fææææææææærdig
Jeg har tilkendegivet mit syn herpå:
Oplægget har seks pointer: 1: Læsning og skrivning skal samtænkes.
Svaret er literacy . 2: Med it's fremmarch er literacy multimodal og
derfor er 3: kritisk læsning og skrivning fundamental, og her er 4.
læseguides en god idé. 5: Arbejd i meningsfulde situationer, hvis
formålet er læring. 6: Og det skal literacy-konsulenterne stilladsere
lærerne i.
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
88
Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og
Ph.d.-stipendiat
lærer,
Simon SkovSimon
Fougt,Skov Fougt,
AarhusUniversitet
Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Aarhus
www.simon-skov-fougt.dk - simon@fougt.dk
90
10
25-09-2015
Afsluttende betragtninger
Afslutning
Faglig læsning og skrivning er komplekse,
multimodale processer (literacy)
SOM SKAL GØRES KRITISK I
MENINGSFULDE SITUATIONER
Produktion og analyse
Førlæsning og førskrivning
Læseformål og skriveformål
Læseguides
1. GRUPPER
Hvad er tanker, reaktioner, kommentarer
Tak for i dag
simon@fougt.dk
www.simon-skov-fougt.dk
2. FÆLLES
Tak for i dag
Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og
Ph.d.-stipendiat
lærer,
Simon SkovSimon
Fougt,Skov Fougt,
AarhusUniversitet
Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Aarhus
Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og
Ph.d.-stipendiat
lærer,
Simon SkovSimon
Fougt,Skov Fougt,
AarhusUniversitet
Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Aarhus
Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og
Ph.d.-stipendiat
lærer,
Simon SkovSimon
Fougt,Skov Fougt,
AarhusUniversitet
Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Aarhus
Litteratur
Berge, K. L. (2009). ”Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonal prøve. Ideologi og strategier”. Dansk Noter 3, s. 16- 31. http://folk.uio.no/k jellbe/Skriving.pdf. (Lokaliseret 03.01.2013)
Bolter, J. D. & Grusin, R. (1999): Remediation: Understanding New Media.Cambridge: MIT Press
Brund, C. E. & Hanghøj, T. (2010): ”Spildidaktik – om at bruge spil i undervisningen. I Kven 86/2010
Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik – Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark
Bundsgaard, J. (2010). ”Faglighed og digitale læremidler i undervisning en” I Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2010
Bundsgaard. J. (2011): ”The missing link - prototypiske situationer som didaktisk kategori : en homage til Svein Østerud”. I: Nordic Journal of Digital Literacy, Vol. 6, Nr. Special_issue, 12.2011, s. 295-308
Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011): ”KOMPIS – Faglighed der virker i virkeligheden”. I Liv i Skolen. VIA University College.
Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): ”Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik”. I: It-didaktisk design. Cursiv nr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus
Universitet
Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2012): ”Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb”. I: Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning
Cornman, O.P. (1902): Spelling in the elementary school - an experimental and statistical investigation. Boston: Ginn
Dale, E.L. (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Om pedagogikkens identitet og anvendelse. Oslo: Gyldendal
Dawes, L., Mercer, N. & Wegerif, R. (2000): Thinking Together. A programme of activities for developing thinking skills at KS2. Birmingham: The Questions Publishing Company Ltdv
Dede, Chris (2009). Comparing Frameworks for “21st Century Skills”. Retrieved at http://www.watertown.k 12.m a.us/dept /ed_tech/research/pdf/ChrisDede. pdf. Accessed on April 24th, 2011.
Drotner, K. Duus, V. og Dahler, A.M.(2009): Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Aalborg: DREAM
http://www.ucl.dk/media(4414,0)/Rapport_laeringsressourcer.pdf. (Lokaliseret 20.februar 2013)
EVA 2009. (2009). IT i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver (p. 97). Danmarks Evalueringsinstit ut. http://www.eva.dk /eva/projekt er/2008/it-i-folkeskolen/projektprodukter/it-i-sk olen-erfaringer-og-perspektiver (Lokaliseret
20.februar 2013)
EVA (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. Danmarks Evalueringsinstit ut.
Ford, M.E. (1992): Motivating Humans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage
Fougt, S. S. (2009): Didaktisk design af interaktive assistenter. Speciale, cand.pæd.didak. mshp dansk. Vejleder: Jeppe Bundsgaard. København: DPU http://www.zyssinc.dk/m ain/studieunivers/speciale2009/1.SPECI ALE.pdf (Lokaliseret 9.o1. 2013)
Fougt, S. S. (2011): ”Interaktionsbaseret samtaleanalyse af undervisning - en model til beskrivelse, analyse, vurdering, kategorisering og sammenligning af undervisningskont ek ster"
I: Synsvinkler - tidsskrift for nordisk litteratur og sprog nr. 43, 2011. Tema: Diskurs. Red. Svendsen, Jesper Tinggaard; Wederkop, Maj og Sørensen, Jakob Kroggaard.
Fougt, S. S. (in press): ”Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline”. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.) (2011): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk Psykologisk Forlag
Fougt, S.S., Berge, K.L., Dahl, T.G. & Øgreid, A.K. (in press). Tid til Skrivning 1-3 og Lærervejledning. København: Alinea.
Gynther, K. (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk
Hanghøj, T. (2008): Playfull knowlegde . An Explorative Study of Educational Gaming. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet
Hetmar, V. (2004): ”Kulturformer som didaktisk kategori – litteraturpædagogik”. I: Snack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: DPU.
Hiebert, J., Gallimore, R., Garnier, H., Bogard Givvin, K., Hollingsworth, H., Jacobs, J., Chui, A. M.Y., Wearne, D., Smith, M., Kersting, N., Manaster, A., Tseng, E., Etterbeek, W., Manaster, C., Gonzales, P. & Stigler, J. (2003). ”Highlights from the
TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching”. National Center for Educational Statistics. US Department of Education.
Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt – hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr. 458. Ph.D.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscent er.
Joyce, B., & Showers, B. (2002). Student Achievement The rough Staff Development (3rd ed.). Alexandria, VA
Association for Supervision and Curriculum Development. Krashen, S. (2002) ”The Reading-Spelling Connection” http://www.trelease-on-reading.com /spelling-krashen. html Lokaliseret 1.2.2013
Lave, J. og Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel
Levinsen, K.T. & Sørensen, B.H. (2008): It, faglig læring og pædagogisk videnledelse. Rapport vedr. Projekt It Læring 2006-2007. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Luckin, R., Bligh, B., Manches, A., Ainsworth, S., Crook, C. & Noss, R. (2012): Decoding learning: The proof, promise and potential of digital education. NESTA. Mayer, R. (2010). Learning with technology. Trykt som kap. 8 i: Dumont, H., Istance,
D. & Benavides, F. (eds.): The Nature of Learning. OECD
Mathiasen, Dorthe Mølgaard (2012): Fokus på staveundervisning. En kvantitativ undersøgelse af staveundervisning i folkeskolen. Speciale. København: DPU
Mercer, N. (1995): The Guided Construction of Knowledge: Talk amongst Teachers and Learners. Clevedon: Multilingual Matters LTD.
Qvortrup, L. (1998) Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal
Rice, J. M. (1897) “The Futility of the Spelling Grind” I: The Forum nr. 23
Shaffer, D.W. (2006). How Computer Games Help Children Learn. New York: Palgrave Macmillan
Shear, L., Gallagher, L. & Patal, D. (2011a). ITL research findings: Evolving educational ecosystems. ITL Research. Hentet fra: http://www.itlresearch.com/research-a-report s (Lokaliseret 20.februar 2013)
Shear, L., Hafter, A., Miller, G. & Trinidad, G. (2011b). ITL research Phase II Design: Introducing ITL Professional Learning. ITL research.
http://www.itlresearch.com /images/stories/report s/ITL%20Research%20Phase%20II%20Desig n%20Docum ent-Final%20November%202011.pdf (Lokaliseret 20.februar 2013)
Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975). Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press.
Stigler, J. (2003). ”Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching”. National Center for Educational Statistics. US Department of Education.
Stigler, J. W. & Hiebert, J. (1999): The Teaching Gap. New York: Free Press.
Undervisning sminist eriet (2009): It- og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48. København: Undervisningsminist eret
UNESCO (2003). Developing and using ICT indicators in education. UNESCO Asia and Pacific Regional Bureau for Education. Hentet fra: http://www.unescobkk.org/fileadm in/user_upload/ict /e-book s/I CTedu/ictedu. pdf
Wegerif, R. (2007): Dialogic, Education and Technology: Expanding the Space of Learning. New York: Springer.
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
94
11