Økonomisk Ugebrev Finans nr. 27 (06/09/2015)
Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang Ejendomsmæglere scorer kæmpesalærer Praksis med, at ejendomsmæglere deler en gevinst ved et ”godt” hussalg med sælger, er tilsyneladende nu blevet så udbredt, at Dansk Ejendomsmæglerforening har måttet udsende en intern vejledning til ejendomsmæglerne om, hvordan de skal forholde sig. Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger har der været eksempler på, at ejendomsmægleren har fået en bonus på 50 procent af den del af salgsbeløbet, som ligger ud over den aftalte udbudspris. Der kan være tale om en bonus på over 100.000 kroner, da især det københavnske boligmarked har været overophedet, og salgspriserne er pustet op af budrunder mellem flere interesserede købere, og prisstigningerne har været hurtigere, end hussælgeren kunne drømme om. Hverken Home og Nybolig har udstukket retningslinjer for deres mange mæglere om, hvordan de skal forholde sig til bonussalærer, heller ikke i forhold til at sikre etisk forsvarlige aftaler. De har heller ikke overblik over omfanget af brugen af bonussalærer, oplyser de. Ifølge Dansk Ejendomsmæglerforening er praksis med store bonussalærer ”ikke ulovlig”. I en vejledning, udsendt forleden, hedder det, at ”det er som udgangspunkt ikke ulovligt at aftale et sådant bonusvederlag. Det er dog vigtigt, at en aftale om bonusvederlag er klar og tydelig for forbrugeren (…) Hvis der ikke er tale om et fast beløb, men f.eks. en procentsats af overbuddet, anbefales det at der altid angives et priseksempel, samt at vederlaget er maksimeret ved et fast beløb som f.eks. 10 % af overbuddet dog maksimalt kr. 10.000 for at sikre, at et sådant vilkår ikke tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36.” Branchekyndige vurderer over for Økonomisk Ugebrev, at dette kan læses som en anbefaling om, at ejendomsmæglerens ekstra bonus ikke overstiger 10.000 kr. Men det er ikke tilfældet, oplyser mæglerfaglig chef Anders Palmkvist fra Dansk Ejendomsmæglerforening. ”Vi har ikke nogen holdning til hverken procentsatsen eller beløbet. Det er kun et eksempel. Vi blander os ikke i mæglernes prissætning,” siger han. Han understreger dog, at det er vigtigt, at mægleren sikrer sig, at forbrugeren kan gennemskue den aftale, der bliver indgået. ”Vi anbefaler at man laver beregningseksempler, så det står helt klart for sælgeren, hvad der er aftalt,” siger han. Både brancheeksperter og ejendomsmæglere vurderer, at der kan være etiske problemer i at aftale et ekstra bonussalær til ejendomsmægleren, og at der let kan ske en uhensigtsmæssig udnyttelse af boligsælgere. Først og fremmest peges på, at det kan give anledning til, at mægleren forsøger at mele sig egen kage – og dermed varetage andre interesser end boligsælgerens. Fortsættes næste side... LÆS I ØKONOMISK UGEBREV NR. 27/2015 NYHEDSANALYSER Side4Finanskrisens bankskandaler kan gentage sig Side5Ti grunde til, at aktiemarkederne skal ned Side6Udlandet solgte danske aktier for 8 mia. i august Side7Tegn på, at banker undgår tabsgivende indlån Side8Slankekur i modefirmaer lettere end ekspansion Side9Dansk pharma i stor strategisk satsning i USA TEMA: KAPITALFORVALTERE 2015 Side10 Nykredit topper internationalt på globale aktier Side11 Kapitalforvalteres vækst ved at gå i stå Side12 Maj Invest havde størst fremgang i 2014 OVERBLIK & KONJUNKTUR Side14 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Side15 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Side16 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Side17 Prognoser skyder igen skævt om dansk BNP-vækst Side18 Dansk økonomi stabil, men med nye svagheder MARKEDSOVERVÅGNING Side19 Europa hænger i bremsen Side20 Stor usikkerhed om udsigterne for dansk økonomi Side21 GBP-svækkelse er midlertidig Side22 Finanskalender & Boligrenter Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 2 Ejendomsmæglere scorer kæmpesalærer ...fortsat fra forsiden Udbudspriser bliver overtrumfet Økonomisk Ugebrev er bekendt med, at praksis med bonussalærer i hovedstadsområdet det seneste halve år har været i voldsom vækst. For det første har boligmarkedet i København i visse områder været overophedet, hvilket har givet anledning til hurtige prisstigninger og budrunder. Dagbladet Børsen bringer således onsdag en analyse, hvori det konstateres, baseret på data fra Boligsiden.dk, at boligkøbere i mange tilfælde smider flere hundrede tusinde oven i den officielle udbudspris. Eksperter påpeger, at denne markedssituation giver et godt grundlag for, at mæglerne kan hente store bonussalærer, oven i det sædvanlige, aftalte salær. For det andet har det siden årsskiftet været slut med alle former for faste priser, når det gælder ejendomsmægleres salærer for salg af huse og ejerlejligheder. Det skyldes en større revision af lovgivningen for ejendomsmæglere, som har til hensigt at skærpe konkurrencen mellem mæglerne. Men en af konsekvenserne er altså, at det åbner mulighed for misbrug af bonusordninger. At anvendelsen har været i kraftig vækst i år, har således også givet anledning til flere henvendelser om praksis til Dansk Ejendomsmæglerforening, som ikke ønsker at tage stilling til eventuelle etiske problemer i denne prismodel. Advokat Jan Schøtt-Petersen fra Danske Boligadvokater peger på flere situationer, hvor der kan være problemer med bonusordninger, og dermed risiko for at der bliver betalt et højere salær end nødvendigt. ”Der er en fare for, at mæglere ikke rammer den rigtige pris i samtalen med sælger,” siger han. Hvis der i sådanne aftaler aftales en høj bonus af den del af en salgspris, der ligger over ”den rigtige pris”, så kan salæret ende med at blive højere end nødvendigt. Den indlysende indvending mod denne trafik går på, at sælger jo altid får en vurdering fra flere mæglere. Men sådan er praksis langtfra altid: ”Mit klare indtryk er, at der er nogle sager, hvor der kun er en mægler ude med en vurdering,” siger Jan Schøtt-Petersen. Vurderingen bekræftes af flere andre i branchen. Bundlinjen er, at det stiller store krav til mæglerens moral, og når han eller hun er alene på en opgave, og ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger er nogle mæglere forholdsvis aggressive med at lave salgsaftaler med et betydeligt element af bonus, ofte op til halvdelen af en merpris. Det kan også være et krav fra mæglers side, at der aftales et bonussalær, måske mod et mindre afslag i den faste pris. Under alle omstændigheder er det ejendomsmægleren, som både i forhold til praksis og markedsudviklingen sidder med en stor informations- fordel i forhold til hussælgeren. Flere ejendomsmæglere har valgt slet ikke at anvende bonussalærer: ”Vi bruger slet ikke aftaler med bonusordninger,” siger Ivan Eltoft Nielsen fra det nordlige København. Han ønsker ikke at uddybe hvorfor, men antyder etiske problemer som grunden. Ejendomsmægler Helen Bernstorff fra Bernstorffestate er på linje: ”Det bliver brugt i branchen, men jeg har ikke brugt det i min virksomhed. Men det er da et emne, der ofte er oppe og vende i forbindelse med aftaler. Jeg bryder mig ikke så meget om det – både for købers og sælgers skyld,” siger Helene Bernstorff Flere sager ved klagenævnet At sælger ikke altid har fundet aftalen attraktiv, fremgår af flere sager mod mæglere i Klagenævnet for Ejendomsformidling om bonussalærer. Dansk Ejendomsmæglerforening henviser i et nyhedsbrev til en tidligere afgørelse. I den konkrete sag blev der først lavet et tillæg til salgsaftalen i forbindelse med, at der var flere interesserede købere. I nævnets afgørelse, hvor sælger af ejendommen fik medhold i sin klage, hedder det blandt andet: ”Vi finder, at det er i strid med god ejendomsmæglerskik først at indgå aftale om ekstra salær for en budrunde på det tidspunkt, hvor der har vist sig flere interesserede købere til en ejendom. Vi finder, at indklagede udtrykkeligt i formidlingsaftalen burde have anført, at det aftalte salær ikke dækkede arbejde i forbindelse med en eventuel budrunde, samt anført, hvad hans ekstra salær ville udgøre for arbejdet med en budrunde. Ved først at indgå aftale om salær på et senere tidspunkt, finder vi, at indklagede har presset klagerne til at indgå en urimelig aftale om fordeling af overbuddet, idet klagerne ellers ville gå glip af muligheden for at afholde budrunden.” En anden afgørelse fra nævnet giver ligeledes klager medhold. I forbindelse med afslutning af en ejendomshandel havde mægleren fået et tilbud, der lå 55.000 kr. højere end udbudsprisen. Mægleren pressede sælger til at acceptere en deling af dette merprovenu ved at underskrive et tillæg til den oprindelige aftale. Dette tillæg blev efterfølgende underkendt af nævnet. Omkring risikoen for, at ejendomsmægleren sætter en for lav pris som udgangspunkt, og derefter aftaler en bonus ved en højere pris oplyser Dansk Ejendomsmæglerforening: ”Mægleren har ansvar for at den pris der sættes er realistisk, og derudover vil sælgeren næsten altid benytte vurderinger fra flere mæglere.” Ejlif Thomasen NYHEDSANALYSE: EJENDOMSMÆGLERE SCORER K ÆMPESALÆRER - side 2 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang ANNONCE Side 3 KENDER DU ØKONOMISK UGEBREV FLASH NEWS? Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! her og få danske og internationale nyheder gratis – hver dag • • • • • • • En ”anderledes” nyhedstjeneste med daglige nyheder Vi går bag om de traditionelle nyheder Med fokus på erhverv, ledelse, finans og investering Det bedste fra internationale finanssider og blogs Teknisk analyse af det overordnede aktiemarked Nyhedstjeneste er HELT GRATIS Du får nyhedsmail én gang dagligt med alle overskrifter flashnews.ugebrev.dk ANNONCE - side 3 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 4 Finanskrisens bankskandaler kan gentage sig Meget tyder på, at finanskrisens bankskandaler med bankledelser, der tog ekstreme forretningsrisici, uden at have tilstrækkelige styringsprocedurer og kontroller, kan gentage sig. Ikke en eneste bankledelse er i kølvandet på finanskrisen blevet dømt efter lov om finansiel virksomhed (FIL), som kan give bødestraf og fængselsstraf for ikke at have drevet banken forsvarligt. Bagmandspolitiet har nemlig kun i en enkelt sag forsøgt at bruge loven. Konkret indeholder loven formuleringer om, at ”bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal løbende tage stilling til, om virksomhedens risikoprofil og politikker samt retningslinjer for direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter…” Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet, i daglig tale bagmandspolitiet, har valgt at dreje alle Finanstilsynets anmeldelse efter disse paragraffer i FIL til at handle om konkrete sager, især kursmanipulation, som i virkeligheden intet har at gøre med uansvarlige ledelsesadfærd. På baggrund af denne udvikling, hvor der ikke er statueret eksempler fra anklagemyndighedens side for, hvor langt bankledelser kan gå i uansvarlig adfærd, er der i virkeligheden en åben dør for gentagelser i fremtiden. På det grundlag har Økonomisk Ugebrev søgt vurderinger af, om den nuværende FIL er et tilstrækkeligt effektivt redskab til at tage retlige opgør med uansvarlige bankledelser. Tidligere bankdirektør og bankoprydder Jørn Astrup Hansen siger til Økonomisk Ugebrev, at han er usikker på, om FIL er et utilstrækkeligt redskab, eller om det manglende retsopgør handler om bagmandspolitiets valgte praksis: ”Retsopgøret efter finanskrisen er i færd med at fuse ud. Det ser ikke ud til, at der er eller vil blive gjort ansvar gældende efter lov om finansiel virksomhed. Det må undre. Lov om finansiel virksomhed indeholder en række straffebestemmelser, der skal medvirke til, at bankerne drives forsvarligt. Og der er god grund til, at vi har bestemmelserne. Bankerne, der har eneret til at modtage indlån fra offentligheden, drives i det væsentlige for lånte penge. Vi skal kunne have tillid til, at bankerne forvalter de betroede midler med respekt. Adskillige banker levede i 00’erne ikke op til denne tillid. Der blev taget helt uacceptable risici med ikke blot aktionærernes, men også indskydernes penge.” Jørn Astrup Hansen finder det meget uheldigt, at der ikke er skabt klarhed over, om FIL er utilstrækkelig og loven bør strammes. ”Efterhånden som anklagemyndigheden opgiver den ene sag efter den anden, må vi vel forstå, at hele miseren (altså de mange bankkrak, red.) skyldtes sort uheld og udygtighed, og det er ikke strafbart. Men den konklusion er næppe egnet til at gengive os tilliden til bankerne. For uheld og udygtighed vil med sikkerhed gentage sig. Er konklusionen derimod den, at bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed ikke finder anvendelse på 00’ernes udskejelser, så er der god grund til at kigge nærmere på bestemmelserne.” Økonomisk Ugebrev har også spurgt statsadvokat, chef for SØIK, Morten Niels Jakobsen, om lovgivningen er god nok. ØU: Hvis der ikke sker stramninger af FIL omkring ansvarspådragende adfærd, vil der så ikke være øget risiko for, at vi i fremtiden får lignende sager, hvor bankledelser går fri af ansvar, på trods af uansvarlig adfærd? MNJ: ”Jeg mener, at det er for tidligt endeligt at vurdere de sager, der udspringer af den finansielle krise. Jeg vil også gerne pege på, at domstolene endnu ikke har truffet beslutning i de civile sager, hvor der jo også er en mulighed for, at bankledelser kan blive draget til ansvar.” Kan du forstå, at der i offentligheden er en undren over, at der ikke er rejst strafferetssager mod bankledelserne efter finanskrisen omkring bankledelsens ansvar og pligter (der tænkes her ikke på de konkrete sager om kursmanipulation osv). MNJ: ”Anklagemyndighedens opgave er at vurdere, om der juridisk set er grundlag for at drage banker eller personer med tilknytning hertil til ansvar. Beslutningen herom hviler på en ren anklagerfaglig vurdering – og ikke på moralske eller etiske overvejelser. Jeg vil også gerne understrege, at det altså ikke er et spørgsmål, om man har været god eller mindre god til at drive en bank. I nogle tilfælde – f.eks. Capinordic-sagen, EIK-banksagen og sagen om Sparekassen Mors – har der efter anklagemyndighedens opfattelse været et grundlag for at rejse sager, i andre har det ikke været tilfældet. Det er jo altid i sidste ende domstolene som afgør, om lovgivningen er overtrådt, og det kom domstolene bl.a. frem til i de to nævnte sager om EIK-bank og Sparekassen Mors.” Morten Niels Jakobsen kan dog ikke nævne andre sager end Capinordic, hvor ledelsen er tiltalt efter FIL. Eksempelvis i Sparekassen Mors-sagen handler det om kursmanipulation. Jeg synes, at du svarer uden om, ved at fremhæve en lang række sager, hvor tiltalen ikke har omhandlet FIL’s generelle bestemmelser om ansvarlig ledelse? MNJ: ”Jeg svarer ingen måde uden om. Det er i denne sammenhæng vist mest af akademisk interesse, om det er den ene eller anden bestemmelse i FIL eller andre love, at banker bliver tiltalt efter.” MWL NYHEDSANALYSE: FINANSKRISENS BANKSKANDALER KAN GENTAGE SIG - side 4 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 5 Ti grunde til, at aktiemarkederne skal ned Analyse: Men på det seneste er der kommet yderligere signaler, som begynder at gøre det forståeligt, hvorfor aktierne nu efter fire års næsten ubrudte stigninger er ved at danne en top, og hvorfor en positiv korrektion de kommende uger synes at være best case. På baggrund af internationale analyser og kommentatorer gennemgår vi her ti gode grunde til, at aktiemarkederne nu er på vej over i en langsigtet nedtrend. Ekstreme bevægelser ofte indikation på snarlig recession: Forrige uges nedtur på var aktiemarkederne så kraftig, at det gav mindelser om markedet lige efter Lehman Brothers-krakket. Meget tyder på, at elastikken har været spænd ekstremt hårdt ud, ikke mindste efter at centralbankerne har skabt en aktivboble på grund af QE-programmer. Ifølge finanshuset Goldman Sachs er den udvikling, som vi har set i nervøsitetsindekset VIX, ofte et forvarsel om en recession. USA’s økonomi bremser allerede markant op: Den seneste uge er der kommet en stribe indikationer på, at USA’s økonomi bremser op. Dels viser den anerkendte ECRI-indikator nu, at væksten er skiftet til negativ score. Dels viste målingen af erhvervstilliden fra de amerikanske indkøbschefer, ISM, at virksomhederne nu ser markant værre på fremtiden. Den fremadrettede delindikator for ordreindgang dykkede fra 56,5 til 51,7, hvor værdien 50 er neutral. Endelig viste Conference Boards ledende indikator fald i sidste måned, hvilket er første gang i flere år. Snarlig renteforhøjelse i USA vil bremse økonomi yderligere: Der er en fastgroet tro i markedet på, at Fed vil sætte de korte renter op. Aktuelt ses 27 procent sandsynlighed for en forhøjelse med 25 basispunkter den 17. september. Renteforhøjelsen ses blandt andet som nødvendig, fordi den amerikanske centralbank hårdnakket har fastholdt en renteaktion, og desuden ses et presserende behov for, at Fed opbygger ny ammunition til næste recession. Kinesisk økonomi bremser yderligere op: De seneste PMI-data for Kina peger på den voldsomste økonomiske opbremsning i mange år. I den forgangne uge kom endelige PMI-tal for Kina, og de viste et fald til langt under den neutrale 50-værdi. Centralbankerne holder igen med at pumpe mere likviditet ud for at stimulere vækst: Der er ikke lige udsigt til mere QE, altså pengepolitiske lempelser fra centralbankerne. Det gigantiske pengepolitiske eksperiment med obligationsopkøb for tusindvis af milliarder har næppe skabt vækst af betydning, hvilket seneste er påpeget af Atlanta Fed. Inflationsforventningerne styrtdykker og øger risiko for senere deflation: Deflationsspøgelset begynder igen at kigge frem. Den europæiske inflationsswap er nu faldet til årets laveste, hvilket øger risikoen for deflation. ECB’s obligationsopkøb har ikke kunnet modvirke effekten af faldende olie- og råvarepriser. Analytikerne skærer hårdt i deres forventninger til selskabernes overskud i Q3 2015: Data fra Reuters og Factset viser, at aktieanalytikernes konsensus-estimater for dels S&P 500-selskaberne og dels europæiske Stoxx600selskaberne er gået i minus for tredje kvartal. Med andre ord forventer analytikerne nu fald i overskuddene, og det negative billede kan blive forværret yderligere. Professionelle investorer reducerer generelt deres aktierisiko: Der er nu klare indikationer på, at professionelle storinvestorer generelt reducerer deres aktierisiko. Selvom de måske ikke har nogen klare forklaringer på det, er de seneste ugers kursfald i hvert fald en god undskyldning for, at det efter fire års stigende aktiemarkeder er på tide at hjemtage nogle af gevinsterne. Herhjemme har vi set det ved, at udenlandske investorer på to måneder har nettosolgt for over 10 mia. kroner danske aktier. Global erhvervstillid dykker generelt: Den globale erhvervstillid begynder nu at tippe nedad. Mange emerging markets-lande, og især olie- og råvareproducerende lande, fører an i nedturen, som hurtigt kan sprede sig til den vestlige verden. Reduceret risikotagning på mindre sikre erhvervsobligationer: Investorernes risikovillighed ved køb af non-investment grade-erhvervsobligationer er især i USA markant aftagende, og samme tendens ses i Europa. Det afspejler, at aktienedturen ikke ses som en kortsigtet spekulation korrektion, men en markedsstrukturel ændring efter, at risikotagningen har været historisk høj. MWL Dax Futures seneste 3 måneder 12000 10000 8000 04-jun 15-jun 26-jun 08-jul 20-jul 30-jul 11-aug 21-aug 04-sep Kilde: Økonomisk Ugebrev NYHEDSANALYSE: TI GRUNDE TIL, AT AKTIEMARKEDERNE SKAL NED - side 5 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 6 Udlandet solgte danske aktier for 8 mia. i august Svagheden på de internationale aktiemarkeder fortsætter, og udenlandske investorer nettosolgte danske aktier for knap 8 mia. kroner i august, viser nye tal fra VP Securtites (tidligere Værdipapircentralen). Tilbagesalget er umiddelbart markant større, end man kan aflæse i Fondsbørsens data for tilbagesalg fra identiteten ”anonymous”, som gemmer på de fleste store finanshuses handel i de danske C20-aktier. Meget tyder således på, at udenlandske investorer også har nettosolgt direkte gennem danske storbanker eller via de udenlandske aktiehandelsplatforme, som står for knap en tredjedel af omsætningen i de danske storaktier. VP’s opgørelse omfatter således også det meste af den handel med danske aktier, som er sket uden om det danske aktiemarked. Seneste opgørelse fra VP viser, at udenlandske investorer nettosolgte danske aktier for 7,74 mia. kroner i august, efter et nettosalg for 7 mia. kroner i juli. Tilsvarende nettokøb skete i august fra private danskere med 2,68 mia. kroner og erhvervsvirksomheder (blandt andet aktietilbagekøb) med 5,07 mia. kroner. Overraskende var finansielle virksomheder (herunder banker) små nettosælgere i august (med 16 mio. kroner). Bankerne har altså langt fra taget deres egen medicin ved at købe danske aktier i august, selvom de fleste bankøkonomer har kaldt aktienedturen for en overreaktion og spekulativt betinget. Som det fremgår af analysen side 5 i denne udgave, begynder der nu at vise sig makroøkonomiske signaler, som indikerer, hvilke drivkræfter der presser aktiemarkederne. Kvinder langt mere forsigtige end mænd Bag nettokøbene af danske aktier for knap 8 mia. kroner synes især at stå tre grupper: For det første danske mænd over 50 år, som har nettokøbt danske aktier for knap 1,8 mia. kroner i august. Bemærkelsesværdigt er det, at selvom kvinderne ejer en tredjedel af private danskeres aktiebeholdninger, så står mændene bag 85 procent bag de nye nettokøb. Er kvinderne mindre risikovillige og måske mere snusfornuftige i lyset af de dramatiske kursfald på enkeltdage? Svaret må være et klart ja. Over en bred kam ser mændene tilsyneladende de seneste kursfald som en god købsmulighed, mens kvinderne er noget mere forbeholdne. For det andet tyder meget på, at danske pensionskasser har nettokøbt danske aktier den seneste måned. I hvert fald oplyste en række danske pensionskasser i den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev, at en del af deres strategi for at nedbringe gennemsnitskøbsprisen efter de seneste kursfald var at købe flere aktier. For det tredje fortsætter danske børsselskaber med at opkøbe egne aktier i et hæsblæsende tempo. I august løb opkøb af egne aktier op i 3,53 mia. kroner, mod 3,64 mia. kroner måneden før. Udlandets betydelige nettosalg af danske aktier skete helt overvejende i danske C20-selskaber. Udlandet solgte for 7,17 mia. kr. C20-aktier, men kun for 102 mio. kroner midcap-aktier. Til gengæld blev der solgt for 512 mio. kroner danske smallcap-aktier, hvilket kan afspejle et ønske om at afvikle de typisk mindre likvide og mere kursfølsomme småaktier. Private og erhvervsvirksomheder var betydelige nettokøbere i smallcap-aktier, mens de danske finansvirksomheder var nettosælgere for 147 mio. kr. Opgørelsen fra VP viser også, at udlandet fortsat er overvægtet i industri og i it/tele (eksempelvis TDC), mens de er undervægtet i byggevirksomhed, handel og finans i forhold til den generelle branchefordeling på det danske aktiemarked. Inden for erhvervsservice (eksempelvis ISS) er vægtningen neutral. Den seneste måneds nettohandel viser, at de udenlandske investorer har nedbragt deres beholdninger relativt mest inden for handel, mens nettosalget har været relativ mindst inden for it/tele. Inden for industri, finans og erhvervsservice har den forholdsmæssige reduktion i beholdningen af danske aktier været nogenlunde ens, hvilket stemmer overens med formodningen om, at de professionelle investorer i høj grad drives af et ønske om generelt at reducere deres risikoeksponering. MWL Mænd har købt det tredobbelte i forhold til kvinder i august Danske aktier mia. kr. Nettokøb Beholdning Ændring Private Mænd 2,31 212,56 1,09% Kvinder 0,37 102,28 0,36% 0-20 0,07 3,82 1,78% 20-30 0,03 6,51 0,45% 30-40 0,16 13,21 1,20% 40-50 0,67 35,90 1,87% 50-60 0,73 59,47 1,22% 60+ 1,03 195,92 0,53% I alt private 2,68 314,84 0,85% Virksomheder Finansielle -0,02 268,64 -0,01% Erhverv 5,07 501,80 1,01% I alt virksomheder 5,06 770,44 0,66% Udland -7,74 1364,49 -0,57% Kilde: VP-SECURITIES A/S NYHEDSANALYSE: UDLANDET SOLGTE DANSKE AKTIER FOR 8 MIA. I AUGUST - side 6 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 7 Tegn på, at banker undgår tabsgivende indlån Negative renter på bankernes overskudslikviditet placeret i indskudsbeviser i Nationalbanken gør korte indlån på bankbogen fra private og virksomheder til en dårlig forretning for bankerne – ja, faktisk en underskudsforretning. I Sverige er der nu eksempler på, at banker har afvist private borgere, der ville oprette en almindelige indlånskonto, med mindre de blev helkunder med alle deres andre bankforretninger. Baggrunden er selvfølgelig, at banken så kan hente indtjening på andre forretninger med kunden, mens selve bankindståendet giver et minus på grund af negative renter i den svenske centralbank. F.eks. er en kunde blevet afvist af Swedbank, som ikke ville modtage et indskud, medmindre kunden ville flytte hele engagementet til banken. Richard Landén har til Sveriges Radio sagt, at Swedbank havde meddelt ham, at han kun kunne placere et indlån i banken, hvis han ville være hel-kunde, herunder med lønkonto. ”Det var alt eller intet,” sagde han. En tilsvarende situation er ikke set endnu i Danmark, bl.a. fordi lovgivningen kræver, at bankerne skal tage imod indlån, uanset om kunden har alle engagementer i banken. Dog diffentierer bankerne så meget mellem kundetyperne, at de i praksis kan gøre det uattraktivt for kunder at have enkeltstående indlån i en anden bank end i deres hovedbank. Herhjemme har bankerne placeret overskudslikviditet i Nationalbanken på ca. 175 mia. kr. i indskudsbeviser til en minusrente på 0,75 procent. Det har dog ikke fået danske banker til at sige nej til at oprette bankkonti. Men meget tyder på, at vi ikke er langt fra, at denne situation opstår: Bankdirektør Jan Svarre, Sydbank, siger til Økonomisk Ugebrev, at banken ikke vil afvise almindelige kunder, der vil have en indlånskonto. ”Men det er klart, at hvis der kommer kunder, som vil parkere store millionbeløb hos os i en kortere tid, så kan vi godt sige nej, fordi det er en ren udgift for os på grund af de negative renter i Nationalbanken for indlånsoverskud. Vi har haft eksempler på det, og når vi forklarer kunderne om forholdene, kan de forstå det,” siger Jan Svarre. Økonomisk Ugebrev har talt med andre banker. Men der er ingen, der oplyser, at de direkte har afvist normale private kunder. Og det indgår heller ikke i bankernes overvejelser, oplyser de. Lovgivningen om god bankskik kræver da også, at en bank skal tage imod et basalt indlån, som ikke omfatter en kassekredit. Men da rentevilkårene er meget forskellige alt efter engagementernes størrelse, kan det i sig selv være uattraktivt for en kunde at åbne en enkelt indlånskonto i en anden bank end hovedbanken. Så vil renten være på nul eller tæt ved nul. ”Alle kunder er velkomne. Men jo flere engagementer, en kunde har, desto bedre fordele er der for kunden,” siger direktør Torben Lausten, Nordea. Samlet milliardtab for bankerne Minusrenterne på fri likviditet er da også et dyrt bekendtskab for bankerne. Danske banker får i år et tab på de negative renter på ca. 1,3 mia. kr. i år, og tabet kan blive lige så stort næste år. Det betyder, at de negative renter i Nationalbanken koster ca. 10 pct. af bankernes indtjeningen både i år og næste år, viser en ny analyse, som cheføkonom Niels Storm Stenbæk, Finansrådet, har udarbejdet. Siden nytår har de negative renter kostet bankerne mellem 850 og 900 mio. kr., og inden for det næste år kommer der et yderligere tab på 1,3 mia. kr., vurderer Stenbæk. Det kan endog blive større, hvis det lave renteniveau fastholdes eller forstærkes. Den europæiske centralbank, ECB, besluttede i torsdags at fastholde sin ekstremt lempelige pengepolitik med QE-opkøbsprogrammet, og måske vil programmet blive fortsat eller forstærket efter september 2016. Bankerne håber på, at presset mod dem letter: Niels Storm Stenbæk har forståelse for, at Nationalbanken har en ekstra lav rente i forhold til ECB, fordi Nationalbanken dermed har forsvaret kronen. ”Men nu er presset på kronen lettet, og derfor forventer jeg, at minusrenten vil blive reduceret, så rentespændet mellem Nationalbanken og ECB bliver mindre. Det kan så også mindske bankernes tab på minusrenter, for de friholder nemlig de privatekunder, som ikke betaler minusrenter,” siger Stenbæk. For bankerne ligger den største effekt i en utilfredsstillende forrentning af egenkapitalen. 60 pct. af bankernes indtjening kommer fra nettorenteindtægter, men med de lave renter og en lav rentemarginal er renteindtjeningen blevet mindre. Det har tvunget bankerne til at finde indtjening andre steder. Online-banken Mybanker annoncerer med konstant tilstrømning af nye kunder trods nulrente-regimet. ”Der er altid nogle, der går imod strømmen, og det gør vi altså. Vi giver op imod 1 procent i rente på indlån, og det er klart, at det giver flere nye kunder,” siger direktør John Norden. Udviklingen kan også være fremmet af ønske hos danskerne om at reducere investeringerne i både aktier og obligationer, som de seneste måneder er blevet mere risikofulde. Hugo Gaarden NYHEDSANALYSE: TEGN PÅ, AT BANKER UNDGÅR TABSGIVENDE INDLÅN - side 7 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 8 Analyse Slankekur i modefirmaer lettere end ekspansion Det er lettere at øge afkastet af kapitalen ved at slanke og effektivisere en organisation end ved at købe og integrere andre virksomheder og mærkevarer. Den lære bliver kraftigt understreget af de seneste meldinger fra de to børsnoterede danske modefirmaer IC Group og DK Company. Begge sender et tankevækkende signal til de mange andre virksomheder, som arbejder i træge markeder, og som overvejer at sætte gang i væksten ved hjælp af opkøb. IC Companys solgte i 2014 en række såkaldte mid market-mærkevarer til DK Company, og de to koncerner stod derfor begge over for afgørende omstruktureringer: IC Group skulle fokusere sin indsats og skabe mere vækst og indtjening på grundlag af sine tilbageværende mærker i premium-segmentet. DK Company skulle integrere de nye varemærker i sit udbud af mid market-brands og bevise, at selskabet som ny ejer kunne få mere ud af disse mærker, end IC havde kunnet. Begge selskaber er stadig i gang med de første trin af en strategisk forandring. På længere sigt står de over for den samme udfordrende opgave: At udvikle en stribe forskellige mærker og samtidig skabe en effektiv multibrand-forretning, der overordnet fokuserer på et bestemt segment. Handelen ser foreløbig ud til at have været en bedre forretning for IC Group end for DK Company. På de to dage efter IC Group i slutningen af august havde offentliggjort sit årsregnskab for 2014/15 steg aktiekursen 16 procent. Kursen ligger nu på omtrent samme niveau som først på sommeren, da markedet generelt toppede. Derimod faldt kursen op DK Company i de første to dage efter offentliggørelsen i august af selskabets halvårsmeddelelse med 3 procent, og den ligger nu 10 procent under forsommerens niveau. DK Company med Jens Poulsen i spidsen har det foreløbig vanskeligere med sin omstrukturering end IC Group med topchef Mads Ryder. Ifølge DK Company har integrationen af de mærker, der er købt af IC Group, samt integrationen af opkøbet Bon’A Parte, ikke indfriet forventningerne til indtjening i første halvår. Forventningerne til den fremtidige indtjening er positiv. DK Company har dog i halvårsmeddelelsen fastholdt forventningerne til helårsresultatet. Stadig et stykke vej op til de bedste IC Companys opnåede i 2014/15 en overordnet vækst på 4,9 procent, men kan derimod pege på god fremgang for de premium-mærker, som koncernen nu fokuserer på. Med en omsætningsvækst på 10,1 procent i lo- kale valutaer og en ebitda-margin, der i regnskabsåret 2014/15 er steget til 13,1 procent fra 11,8 procent året før, kan især mærket Tiger of Sweden melde om fremgang. Væksttempoet for Tiger of Sweden kan dermed, isoleret set, sagtens måle sig med en vigtig europæisk peer i premium-segmentet, nemlig tyske Hugo Boss, der i første halvår 2015 nåede en omsætningsvækst på 5 procent i lokale valutaer. Hugo Boss’ ebit-margin ligger dog med 15 procent væsentligt over IC groups justerede ebit-margin på 9 procent og Tiger of Swedens på 12 procent. Først når marginen i IC når op på niveau med konkurrenterne, vil IC group overveje at købe flere premium brands, har koncernchef Mads Ryder tidligere sagt til Økonomisk Ugebrev. Netop marginen illustrerer den fordel, som ejerne af store veletablerede varemærker kan nyde, ikke mindst dem, der kan satse på organisk vækst i et enkelt mærke. Danske selskaber som Pandora og Lego samt IC Groups svenske peer Acne Studios demonstrerer fordelen ved at satse på et enkelt superpopulært eller kultpræget mærke over for forbrugere verden over. For IC Groups tilsyneladende mest lovende mærke, Tiger of Sweden, er der stadig et stykke vej til en tilsvarende status, selv om koncernen ser store muligheder i Tyskland, og også i Frankrig, Storbritannien og USA. IC Group, og i særdeleshed DK Company, satser da også fortsat på at kunne udvikle flere, ret forskellige, mærker, omend koncentreret i bestemte segmenter. Det stiller store krav til udnyttelsen af fælles platforme, der samtidig kan tage hensyn til det særpræg, der udgør de enkelte mærkers særlige konkurrencefordel. Det er i princippet en udfordring, der er nok så stor, som den monomærke-kulturer som Lego og Pandora står over for. Men at der på længere sigt kan skabes en god forretning ud af en multibrand-koncern, der løbende opkøber flere mærker, har ikke mindst den amerikanske VF Corporation bevist. VF har i de seneste årtier vist en enestående evne til at identificere ”trætte” varemærker med potentiale, f.eks. Wrangler, Timberland, Vans og The North Face, og har gjort dem til globale succeser, så koncernen nu omsætter over 10 mia. dollar. Målt i lokale valutaer steg VF’s omsætning i andet kvartal med 9 procent, og ebit-marginen blev 12 procent. Mads Ryder og Jens Poulsen har sat interessante projekter i gang. For både IC Group og DK Company er omstruktureringen dog først lige begyndt. Perspektiverne er interessante, men ingen af dem har endnu for alvor bevist evnen til at skabe internationale varemærker med gennemslagskraft. Morten A. Sørensen NYHEDSANALYSE: SLANKEKUR I MODEFIRMAER LETTERE END EKSPANSION - side 8 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 9 Dansk pharma i stor strategisk satsning i USA Danske medicinproducenter satser i sensommeren 2015 milliarder på nye investeringer i USA. Branchen nærmer sig, takket være kraftig organisk vækst og en styrket dollar, overraskende hurtigt en situation, hvor halvdelen af dens samlede omsætning kommer fra Nordamerika. Det europæiske pharma-marked bevæger sig trægt. Og i takt med, at væksten i Kina nu også bremser op, vender medicinproducenterne blikket mod et nordamerikansk marked, der lover mere vækst, takket være reformer og bedre salgsmuligheder for nyudviklet medicin. Novo Nordisk har i slutningen af august varslet en milliardinvestering i nye produktionsfaciliteter i USA. For første gang skal en række af virksomhedens kritiske ingredienser nu fremstilles uden for Danmark. ”De næste 5 til 10 år vil to tredjedele af væksten komme fra USA, så USA bliver mere og mere vigtigt for os”, sagde Novo Nordisks topchef Lars Rebien Sørensen allerede ved udgangen af 2014. I første halvår 2015 lå over halvdelen af Novo Nordisk-koncernens samlede omsætning for første gang i Nordamerika. Den anden betydelige børsnoterede pharma-virksomhed, Lundbeck, er hastigt på vej i samme retning. Koncernen hentede i andet kvartal 43 procent af sin omsætning i USA, mod 25 procent i samme periode i 2014. Lundbecks koncernchef Kåre Schultz skærer i en ny strategiplan fra august ned med omkring 1000 medarbejdere i Europa, hvor koncernens salg er faldende, og satser endnu mere og ansætter flere i USA. Han peger på ”en meget voldsom dynamik, hvor forretningen i Europa bliver decimeret, samtidig med, at der er en positiv vækst i forretningen i USA”. Også for en række mindre aktører får USA stigende betydning. Bavarian Nordic har i sommer fået en ordre på 133 mio. dollar i USA, der allerede står for en overvejende del af selskabets omsætning. Genmab understregede i sommer, at virksomheden nu skal have ”større fokus på USA,” og BioPorto vil bruge det meste af en ny kapitaludvidelse til at opbygge en organisation i USA. Det rent fondsejede Leo Pharma er en af de få undtagelser, der i 2015 har måttet drosle ned for sine planer i USA. Der er en række årsager til, at de fleste pharma-virksomheder nu satser ekstra meget på USA: – Generelt ventes det amerikanske marked for ”health care”-produkter at vokse med gennemsnitligt 5-6 procent om året i perioden 2014-18, mens væksten i Vesteuropa vil være 2-3 procent. – Den danske eksport af lægemidler til USA er steget 167 procent i perioden 2007-14, og dens andel af den samlede lægemiddeleksport er steget fra 18 til 25 procent. De nye investeringer i salg og produktion i Nordamerika er en naturlig konsekvens af denne udvikling. – En del af væksten i USA skyldes præsident Barack Obamas sundhedsreform ”Obamacare” fra 2010. Den vil ikke mindst give ældre samt mennesker med typiske amerikanske livsstilssygdomme, som diabetes og stærk overvægt, adgang til bedre medicin. Det betyder flere kunder til netop den slags produkter, som danske medicinalfirmaer typisk udvikler. Reformen kan i sig selv skabe ny omsætning for pharma-branchen på 115 mia. dollar over ti år. – Det amerikanske marked er generelt mere profitabelt for virksomheder, der især sælger nyudviklede lægemidler, end det europæiske. Ifølge den europæiske medicinproducent-organisation EFPIA repræsenterede nyere medicintyper (lanceret i perioden 2009-2013) i 2013 i alt 55 procent af salget i USA, men kun 23 procent af salget i Europa, hvor de ældre produkter ofte er udsat for hård konkurrence fra kopimidler. ”I Europa er det svært at få medicintilskud til nye innovative produkter. Selv lande som Tyskland og Norge er utilbøjelige til at give tilskud til bedre medicin. Det betyder, at nogle af vores nye og bedre produkter ikke kan få tilskud og dermed ikke kan lanceres og sælges på samme vis i Europa, som de kunne for 10-20 år siden,” har Lundbecks Kåre Schultz sagt til Berlingske. – Selvom danske virksomheder nu og da bliver skuffede, når den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) skal godkendte nye produkter, så er FDA’s godkendelsesprocedure generelt anerkendt som effektiv og som et godt grundlag for lancering af medicin i resten af verden. Satsningen i USA kan dog også indebære risici i form af stor afhængighed af ét marked, bestemte store indkøbere og en enkelt valuta. Det nye fremstød sker desuden netop under optakten til præsidentvalget i 2016: Samtlige republikanske præsidentkandidater har forsikret, at de vil ophæve eller udvande Obamacare. Se også denne artikel fra Washington Post. Morten A. Sørensen USA er vækstmotor Vækst i pct. på årsbasis i første halvår 2015 Novo Nordisk Lokal valuta 9 10 4 Koncernen i alt I Nordamerika* I Europa *Note: For Lundbeck: I USA alene Kilde: Selskabers regnskabsmeddelelser DKK 25 35 5 Lundbeck Lokal valuta -7 46 -35 DKK 2 77 -35 NYHEDSANALYSE: DANSK PHARMA I STOR STRATEGISK SATSNING I USA - side 9 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 10 Nykredit topper internationalt på globale aktier Har de store danske kapitalforvaltere overhovedet en kinamands chance for at begå sig på de internationale markeder? Svaret må umiddelbart være et ja. I Morningstar-kategorierne Globale aktier Large Cap Blend og Large Cap Growth ligger Nykredit Globale Aktier SRI med helt fremme med et gennemsnitligt afkast på lidt over 20 procent de seneste tre år. Nykredit er nummer ét blandt 405 danske og internationale fonde i kategorien Large Cap Blend, som har lidt lavere risiko end Large Cap Growth. Spørgsmålet er interessant, fordi danske pensionskasser og andre institutionelle investorer i stigende omfang flytter til udenlandske forvaltere med specialistkompetencer i netop den geografiske region eller branche, mandatet ønskes placeret i. At det kan være vanskeligt at blande sig med de store drenge fra de internationale finanshuse, fremgår at de danske kapitalforvalteres placering i kategorien Europæiske aktier Large Cap Blend, hvor de danske foreninger har 17 afdelinger. Blandt de 268 afdelinger i denne kategori ligger den bedst placerede danske investering som nummer 55. Det drejer sig om Jyske Invest Europæiske Aktier med et gennemsnitsafkast på 15,1 procent over de seneste tre år. Bedste afdeling i denne kategori er TT European Equity med et afkast på 23 procent. Ligesom i tidligere års analyser af de danske kapitalforvaltere har vi udtaget de bedste danske afdelinger over tre år i foreninger, som har en stor dansk kapitalforvalter bag sig. Typisk afspejler performance i investeringsforeningen også det afkast, som kapitalforvalterne har hentet på de institutionelle mandater inden for samme kategori. Vi har som sædvanlig udvalgt kategorierne danske aktier, hvor de danske kapitalforvaltere typisk er verdensmestre, og globale aktier. Selvom danske pensionskasser over de seneste mange år har nedbragt deres relative eksponering i danske aktier, bliver der fortsat plads til mandater i danske aktier hos institutionerne. Som det fremgår at tabellen, vinder Nordea Invest opgøret på højt afkast i danske aktier over tre år – med et gennemsnitligt afkast på 37 procent, efterfulgt af Danske Bank med et afkast på 34 procent. Nykredit følger lige efter med et afkast på 32 procent. Ringest ligger SEBinvest, Maj Invest og Jyske Invest med et afkast på 27 procent. Inden for globale aktier har Nykredit som nævnt førertrøjen på med et årligt afkast på 20 procent. På de næste pladser kommer Maj Invest Value og Carnegie Worldwide Globale aktier med et afkast på ca. 17 pro- cent. I en international sammenligning er det også ganske godt og blandt de 20 bedste ud af over 400 fonde. Til gengæld betyder afkastene for de seneste tre år også, at flere af de større danske kapitalforvaltere i en international sammenligning har vanskeligt ved at hamle op med best-in-class peer group’en af investeringsfonde. Med andre ord får de danske kapitalforvalterede det sværere og sværere. Dels fordi de danske institutioner i stigende omfang vælger at placere deres mandater hos de bedste internationale fonde, i kølvandet på at institutionerne får mere og mere professionelle og fintunede udvælgelsesprocesser. Og dels har de danske kapitalforvaltere over en bred kam svært ved at placere sig i en international top, hvorfor de typisk bliver nødt til at fokusere på nogle meget afgrænsede nicheområder inden for investeringsuniverset. Udviklingen betyder, at flere af de danske kapitalforvaltere bliver stadig mere afhængige af den investeringskapital, de kan tiltrække hos kunder gennem deres egne investeringsforeninger samt hos egne mellemstore og mindre erhvervskunder. Eksempelvis BankInvest øgede sidste år kapitalen under forvaltning med 5 mia. kr., mens formuen i BankInvests investeringsforeninger steg hele 14 mia. kr. Danske Bank (altså Danske Capital) øgede sidste år kapitalen under forvaltning (AuM) med 70 mia. kr., hvoraf 38 mia. kr. var markedsafkast, ifølge bankens Factbook. Nettokøbet i Danske Invest var 10 mia. kr., mens 22 mia. kr. kom fra andre kanaler. MWL Nykredit invest bedst til globale aktier Globale aktier 2015 - Large cap blend og growth Gns. årlig afkast (pct.) Nykredit Invest Globale Aktier SRI Maj Invest Value Aktier Carnegie WorldWide/Globale Aktier Etik Jyske Invest Favorit Aktier Udb Nordea Invest Portefølje USA og Europa Danske Invest Online Globale Aktier Indeks Kilde: Morningstar.dk Nordea invest bedst til danske aktier Danske aktier 2015 Gns. årlig afkast (pct.) Nordea Invest Danske Aktier Fokus Danske Invest Danmark Fokus Nykredit Invest Danske Fokusaktier Carnegie WorldWide/Danske Aktier Udb LD Danske Aktier Jyske Invest Danske Aktier Udb Maj Invest Danske Aktier SEBinvest Danske Aktier Kilde: Morningstar.dk 1 år 14,63 19,57 20,86 12,42 11,31 8,59 3 år 20,19 17,07 16,79 14,49 14,41 14,27 1 år 36,69 34,79 34,43 27,94 29,53 26,25 24,21 27,89 3 år 37,00 34,43 31,81 28,31 27,38 26,66 26,62 26,37 TEMA: KAPITALFORVALTERE 2015 - side 10 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 11 Kapitalforvalteres vækst er ved at gå i stå De større danske kapitalforvaltere begynder at mærke aftagende vækst i kapital under forvaltning (AuM), og på det seneste er investorerne i de forvaltede investeringsforeninger også begyndt at ombytte aktieafdelinger med obligationsafdelinger med lavere marginaler, viser tal fra Investeringsfondsbranchen og Nationalbanken. Økonomisk Ugebrevs årlige brancheanalyse af de største danske kapitalforvaltere viser, at AuM steg fra 3103 mia. ved udgangen af 2013 til 3421 mia. kr. ved udgangen af 2014. Stigningen på ca. 10 procent kan for en stor andel forklares af stigende aktiemarkeder og højere obligationskurser sidste år. Formuen steg altså i høj grad på grund af markedsvækst, også uden at der var noget nettosalg hos den enkelte forvalter. Sammenholdt med den næsten ubrudte stigning på aktiemarkederne de seneste fire år, samt faldende obligationsrenter, kan 2014 vise sig at blive det sidste guldår med massiv fremgang i indtjeningen. Brancheiagttagere peger på flere drivkræfter, som vil udfordre de danske kapitalforvaltere de kommende år. For det første ses skrappere myndighedsregulering omkring investeringsforeninger, hvor banker kan ”lokke” egne kunder ind i egne investeringsforeninger, selvom andre tilsvarende foreninger over en årrække har givet et bedre afkast. Med andre ord ses mulighed for, at bankerne mere skal ”rådgive om” end ”sælge” investeringsprodukter. For det andet ses der fortsat tendens til, at danske institutioner trækker til udenlandske kapitalforvaltere med skarpere investeringskompetencer på særlige områder. Danske kapitalforvaltere søger at imødegå denne tendens ved selv at indgå samarbejder med udenlandske investeringsrådgivere, ikke mindst for de afdelinger i investeringsforeninger, hvor man ikke selv råder over spidskompetencerne. Men tendensen er, at de professionelle investorer bliver stadig mere professionelle i deres udvælgelsesprocedurer. For det tredje har både professionelle og private stigende fokus på omkostninger ved investeringsforvaltningen. Indtil videre er der dog fortsat solid fremgang i branchen: Bruttoindtægterne udgjorde sidste år 17 mia. kr. mod 15,6 mia. kr. året før. Danmarks største forvalter, Danske Capital, hentede alene indtægter for 2,4 mia. kr. til Danske Bank-koncernen. Det gav sidste år anledning til et overskud før skat på 1,4 mia. kr. MWL De største danske kapitalforvaltere: Top 10 Mia. kr. Nordea Investment Management* SEB Asset management* Danske Capital (Danske Bank) PFA Kapitalforvaltning Nykredit Asset Management Carnegie Asset Management* BI Management (Bankinvest) Formuepleje Maj invest asset management Total Kilde: Selskabernes årsregnskaber og hjemmesider *Note: tallet omfatter både forvaltning og rådgivning *Note: tal for Nordea og SEB er koncerntal 2014 1965 795 303 133 83 67 45 30 3421 2013 1740 1227 727 313 116 75 62 35 34 4330 Kapital under forvaltning 2012 2011 1624 1392 1024 972 687 607 301 260 104 101 60 55 63 58 25 22 35 30 3923 3497 2010 1433 602 161 95 71 64 33 28 2487 2009 1185 548 59 66 60 72 36 55 2081 Ændr. 13-14 13% 9% -3% 15% 10% 8% 29% -12% - Kapitalforvaltere top 10 - nøgletal Nettoindtægter Mio. kr. 2014 2013 2012 Ændr. 13-14 SEB Wealth Management (koncern) (SEK) 7984 7225 6898 11% Nordea Asset management 4500 4232 4038 6% Danske Capital 2402 2186 1917 10% Nykredit Asset Management 784 788 782 -1% Carnegie Asset Management 390 297 332 32% BI Asset Management 275 253 244 9% PFA Asset Management 343 247 232 39% Maj Invest Asset Management 120 118 81 2% Formuepleje* 208 147 62 42% Saxo Bank 23 65 -65% Total 17029 15557 14587 9% Kilde: Selskabernes årsregnskaber *Note: Formuepleje: årets resultat er påvirket med 265 mio. kr. fra salg af datterselskab Note: Tal for SEB er i SEK Resultat før skat 2014 2013 3484 2798 1610 1406 1131 323 340 114 71 137 94 69 94 378 95 3484 13887 2012 2667 1289 935 330 98 81 89 36 5524 Ændr. 13-14 74% 24% -5% 60% 47% -27% 297% - TEMA: KAPITALFORVALTERE 2015 - side 11 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 12 Maj Invest havde størst fremgang i 2014 Kapitalforvaltning, herunder wealth management eller private banking, for velhavende danskere ses i stigende grad som et lukrativt forretningsområde, som stadig flere banker satser på. På dette marked har blandt andet Jyske Bank, Sydbank og Ringkøbing Landbobank samt en stribe fondsmæglere også markedsført sig. Forretningerne er grundlæggende uden forretningsmæssige risici, da bankerne alene lever af et cut på beholdningen under forvaltning, plus normalt et performance fee. Aktiviteten kræver ikke store investeringer i anlæg, men i menneskelige ressourcer. Ifølge Økonomisk Ugebrevs opgørelse, som er baseret på årsrapporter for 2014, steg AuM hos de fleste kapitalforvaltere med omkring 10 procent. Afvigelser fra denne trend var der hos Maj Invest, der forklarer den faldende kapital under forvaltning med et mistet obligationsmandat på 10 mia. kr., som delvist modsvares af fremgang i investeringsforeningen. Største fremgang var der hos Formuepleje med en vækst på hele 22 procent til 45 mia. kr. efter køb af flere mindre kapitalforvaltere. Formuepleje har nu solidt overhalet Maj Invest, altså blandt andet via opkøb. Formuepleje går umiddelbart mod strømmen ved at præstere solid vækst, selvom virksomheden ikke har samme stærke distributionsnet som Nordea og Danske Bank. Ifølge data fra Investeringsfondsbranchen havde Maj Invest, Nordea Invest og BankInvest størst formuefremgang, tæt efterfulgt af Danske Bank/ Danske Invest. I kroner var fremgangen langt størst i Danske Invest, med 47 mia.kr., efterfulgt af Nordea Invest med 24 mia. kr. Formuevækst vedrører både privatkunder og institutionelle kunder i investeringsforeninger. Maj invest har relativ størst formuevækst fra 2013 til 2014 Beløb under forvaltning i detailforeninger Mia. kr. Maj Invest Nordea Invest BankInvest Danske Invest Sydinvest Jyske Invest Carnegie BLS Invest Nykredit Portefølje Administration SEBinvest PFA Asset Management A/S I alt danske foreninger Kilde: Investeringsfondsbranchen BankInvest ser altså for alvor ud til at være kommet tilbage på vækstsporet efter nogle års opladning til ny fremgang. I regnskabet oplyses om nye innovative produkter, blandt andet kortsigtede emerging marketsobligationer, som skal fungere som et attraktivt alternativ til indlånskonti i bankerne med tæt på nulrente. Det oplyses, at der ved årets udgang var en formue på knap 400 mio. kr. i den nye afdeling. Bankinvest, der ejes af en lang række provinsbanker, oplyser også, at der er insourcet flere udenlandske specialistrådgivere, blandt andet til henholdsvis europæiske og amerikanske smallcap-aktier. Generelt kom de ti største kapitalforvaltere ud af 2014 med stærke resultater, som steg markant mere end bruttoindtægterne. Hos Nykredit Asset Managemt stod bruttoindtægterne i stampe trods fremgang i den samlede kapital under forvaltning, hvilket antageligt afspejler hård konkurrence om marginalerne. Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab har solgt sin majoritetsejerandel i datterselskabet CPH Capital Fondsmæglerselskab A/S (som oprindeligt har sit udspring i BankInvest-analytikere) til AllianceBernstein med en avance på 265 mio. kr., med en positiv effekt på bundlinjen. Ledelsen oplyser, at ”salget har medført en betydelig gevinst – og har derfor haft en betydelig effekt på selskabets resultatet for 2014.” Formuepleje oplyser, at selskabet fortsat kan trække på CPH Capitals investeringskompetencer. MWL 2014 2013 juli juni 10.365 158.092 92.069 396.211 46.493 60.582 5.718 2.134 484.207 28.803 305.114 1.714.310 8.415 134.030 78.350 348.894 45.519 60.042 5.740 2.229 548.794 37.042 1.386.069 13.839 169.976 103.578 444.115 46.816 65.038 7.423 2.474 526.546 30.407 321.838 1.872.520 13.611 166.530 102.439 442.877 47.109 64.057 7.140 2.343 518.971 29.610 316.493 1.847.872 Vækst 13-14 1.950 24.062 13.719 47.317 974 540 -22 -95 -64.587 -8.239 328.241 pct. 23% 18% 18% 14% 2% 1% 0% -4% -12% -22% 24% TEMA: KAPITALFORVALTERE 2015 - side 12 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang TEMA Side 13 Nordea og PFA har de laveste omkostninger Umiddelbart betaler investorerne de laveste porteføljeforvaltningsomkostninger i Nordea Asset Management og i PFA Asset Management. Opgørelsen er baseret på samlede indtægter i forhold til kapital under forvaltning hos de enkelte forvaltere. Tallene skal tolkes med forsigtighed, da de bl.a. vil afhænge meget af omfanget af institutionelle mandater i forhold forvaltning af private midler. Selvom bankernes egne investeringsforeninger kan opfattes som store institutionelle kunder, får investeringsforeningerne typisk ikke de skarpe priser, som institutionelle kunder får i en uafhængig markedssituation. Desuden afhænger forvaltningsomkostningerne af vægtningen mellem obligationer og aktier, hvor det typisk er meget billigere af forvalte obligationer. De to forhold afspejles i omkostningsprocenten hos PFA, som er på kun 0,11 procent. Hovedparten af kapitalen forvaltes for storkunden PFA Pension. Hertil kommer nogle institutionelle mandater. I den anden ende af den omkostningsmæssige skala ligger blandt andet Carnegie, Formuepleje og Nykredit, hvor omkostningsprocenten er ca. fire-fem gange højere end hos PFA Asset Management. En lille smule billigere er Maj Invest og Bank Invest (BI Asset Management), mens Danske Capital og Nordea ligger midt mellem de to yderpunkter. Nordens største kapitalforvalter, SEB, har omkostningsprocenter, der ligger i den meget dyre ende, hvilket er bemærkelsesværdigt i forhold til den samlede kapital under forvaltning. Kapitalforvaltere: Top 10 Nettoindtægter/Forvaltet kapital Procent 2014 2013 2012 Nykredit Asset Management Carnegie Asset Management Formuepleje BI Asset Management Maj Invest Asset Management Danske Capital Nordea Asset management PFA Asset Management SEB Wealth Management (koncern) (SEK) Total Kilde: Selskabernes årsrapporter Note: tal for SEB er i SEK 0,59% 0,47% 0,46% 0,41% 0,40% 0,30% 0,23% 0,11% 0,36% 0,68% 0,39% 0,42% 0,41% 0,35% 0,30% 0,24% 0,08% 0,59% 0,36% 0,75% 0,55% 0,25% 0,39% 0,23% 0,28% 0,25% 0,08% 0,67% 0,37% Ændr. 13-14 -13,22% 19,33% 10,28% 0,58% 15,25% 0,48% -5,82% 43,39% 0% BLIV ET BEDRE BESTYRELSESMEDLEM Økonomisk Ugebrev Ledelse (tidligere Nyhedsbrev for Bestyrelser) har de seneste 12 år leveret inspiration til toppen af dansk erhvervsliv. Publikationen udkommer 22 gange årligt, og består af ensides artikler med fokus på konkret inspiration, nytteværdi og aktualitet. Prøv 3 måneder til særpris kr. 1.200,- + moms og modtag uden beregning artikelkompendium på 30 sider om ”Den nye Bestyrelsesformand” T IL M E L D H E R Læs mere og bestil på: ww w.bestyrelsen.dk TEMA: KAPITALFORVALTERE 2015 - side 13 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 14 Erhvervsmedier i ugen der gik: Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Opsigtsvækkende udtalelse i Berlingske fra Holger K. Nielsen: Vi kan godt forstå, at Berlingske Business i onsdags knaldede artiklen om tidligere skatteminister Holger K. Nielsens udtalelse om skatteskandalen på forsiden. ”Kasi-Jesper stjal vores opmærksomhed,” lød overskriften med denne medfølgende forklaring: ”Trods advarsler i embedsværket brugte ministeren meget af sin tid på at håndtere offentlig kritik.” Holger K. Nielsen forklarer i et interview, at han ikke så en intern revisionsrapport fra Skatteministeriets egen revision, som advarede om risiko for svindel med udbytterefusioner. Udtalelsen – og artiklen i øvrigt – er et skoleeksempel på, hvordan journalistikken med enkle redskaber kan fortælle nærmest chokerende historier om, hvordan tingene hænger sammen i den virkelige verden. Udtalelsen er top-opsigtsvækkende af flere grunde, som læseren dog selv skal tænke sig frem til: For det første synes det at blive opfattet som ok, at en minister ikke ser alt. Heller ikke revisionsrapporter, der påpeger et muligt problem til 6 mia. kr. For det andet er embedsværket i dette (og andre?) ministerier tilsyneladende parate til at feje lurende kæmpeskandaler i en styrelse ind under gulvtæppet, måske i håb om, at det går væk af sig selv. For det tredje har der i SKAT være en rystende mangel på prioritering af vigtigt i forhold til ikke-vigtigt. Hvis SKAT var en privat virksomhed, ville der ske en fuldstændig omorganisering af den øverste ledelse, forretningsgange, interne kontroller og prioriteringer. Samtidig lugter denne sag mere og mere af den største offentlige skandale i dette årti. Nu begynder chefstrateger at se nedtur på aktiemarkedet: Økonomisk Ugebrev har i kommentarer været ude med riven efter alle de erhvervsmedier, som har holdt mikrofon for overoptimistiske bankøkonomer og aktiestrateger, som var hurtige til at henføre den første dramatiske aktienedtur til et tyndt sommermarked og kortsigtede spekulanter. Nu begynder de professionelle analytikere så småt at se, at de ikke får ret. Onsdag i Dagbladet Børsen var PFA’s Henrik Henriksen pludselig mere klar i sit budskab om, at markedet skal teste den tidligere aktiebund. For dem, der ikke kan huske hvor den ligger, så skal vi 5-6 procent længere ned fra det aktuelle leje. Torsdag i denne uge var der ny optimisme på aktiemarkederne, som allerede fredag blev afløst af ny mathed. Læs også analysen på side 5 om ti gode grunde til en langsigtet aktienedtur. Tagbranche i ilden: Dagbladet Børsen har i denne uge ihærdigt dyrket spørgsmålet om, hvorvidt der er konkurrenceproblemer i tagbranchen. Senest i en artikel fredag. De to store spillere, Icopal og Phønix, synes rigeligt dygtige til at sætte sig igennem – for nu at sige det på den måde. Børsens dækning er prisværdig, dels fordi den er dygtigt gennemført, og dels fordi konkurrencestoffet ofte er kontroversielt. Ved at dyrke det, kan medier lægge sig ud med mange mediebrugere i erhvervslivet: Ikke kun med dem, der direkte er impliceret i sagerne, men også med ret mange andre, som i større eller mindre grad synes, at stat og myndigheder (og medier) ikke skal blande sig i ”frie” markeder og brancher, hvor konkurrencen skal have lov til at regulere sig selv. Det er en holdning, der ikke har været ukendt i et Danmark, hvor mange brancher domineres af få virksomheder, og hvor underhåndsaftaler mellem udbydere og mere eller mindre effektive forsøg på at udelukke mindre og nye markedsdeltagere har været set. Der har derfor været eksempler på redaktører, der har opfattet det som ”erhvervsvenligt” at undgå en for alt grundig og opsøgende dækning af konkrete konkurrenceproblemer i forskellige brancher. Børsens dækning er opmuntrende, fordi den antyder, at de tider er ved at være forbi. Når Lego bare bliver ved: Hvad skal man efterhånden som journalist gøre, når Lego bare bliver ved med at levere forbløffende rekordresultater? Skrive den samme historie som for et halvt år siden, men denne gang udstyret med endnu højere tal? Igen må vi rose Dagbladet Børsen, der nok erkender succes’en og kan begejstres, men som også forsøger at undersøge, om den brølende fremgang i sig selv kan føre til problemer. Nogle læsere vil, ved man, blive irriterede over, at man nu ikke bare kan nøjes med at juble, når det nu går så godt, men at man absolut skal lede efter en kritisk vinkel. Men Børsen tager i virkeligheden sine læsere alvorligt og ruster for eksempel Legos samarbejdspartnere og ansatte bedst muligt ved også at pege på de mulige vanskelige udfordringer, som Lego står over for – og som også kan komme til at påvirke virksomhedens omgivelser. MOS/MWL OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING - side 14 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 15 Myndighedsnyt Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet begået mod SKAT I et notat til Folketingets skatteudvalg med ovenstående overskrift oplyses det blandt andet, at ”SKATs foreløbige undersøgelser viser, at den økonomiske kriminalitet formentligt består i, at selskaberne tilbagesøger udbytteskat for danske aktier, som de angiver at eje, men som må antages at være fiktive aktiebeholdninger. Der er tilsyneladende et større netværk af selskaber, der med afsæt i disse aktiebeholdninger har søgt om refusion af dansk indeholdt udbytteskat og har fået dette på baggrund af indsendt forfalsket dokumentation. Den formodede økonomiske kriminalitet og svindel med udbetaling af refusion er indtil videre opgjort til 2.120 enkelt anmodninger svarende til en samlet refusion på ca. 6,2 milliarder kroner. Anmodningerne vedrører perioden 2012 til 2015, jf. tabel 1 og 2.” Erhvervskritik om EU-direktiv, der vil rundsprede fortrolige skatteoplysninger til alle EU-lande I erhvervsorganisationernes høringssvar til nye regler om automatisk udveksling af skatteoplysninger om virksomheder mellem alle EU-lande hedder det, at ”Dansk Erhverv forudsætter, at de udvekslede oplysninger behandles med samme fortrolighed, som de bliver behandlet med af de danske myndigheder. FSR mener, at direktivforslaget er alt for vidtgående og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til beskyttelse af almindelige, lovlydige virksomheders forretningsmæssige hemmeligheder. FSR mener også, at det er uklart, hvilke afgørelser direktivforslaget omfatter. Samtidig er FSR betænkelig ved, at oplysningerne skal sendes til alle medlemsstater, uanset oplysningernes karakter, og uanset hvilke medlemsstater oplysninger er relevante for. DI mener, at direktivforslaget er bredere end nødvendigt og ikke i tilstrækkelig omfang beskytter følsomme forretningsoplysninger. En konsekvens heraf forventer DI kan være, at virksomheder i visse tilfælde vil være nødtvunget til ikke at anmode om bindende svar, hvilket hverken er i virksomhedernes, skattemyndighedernes eller landenes interesse.” Mangelfuld kontrol af ”best execution” i Jyske Bank Får kunderne de bedste handelspriser ved bankens handel med aktier og obligationer? Det skal blandt andet Jyske Bank have faste kontrolprocedurer for, men det er ikke tilfældet, skriver Finanstilsynet i en afgørelse, hvor banken får en påtale: ”Finanstilsynet vurderer, at Jyske Bank A/S ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, hvordan og på hvilket grundlag selskabet har foretaget sine regelmæssige vurderinger af de tilknyttede handelssteder, som banken anvender i forbindelse med udførelse af kunders værdipapirhandelsordrer. Finanstilsynet påtaler, at dette hidtil ikke er sket. Finanstilsynet vil ikke foretage sig yderligere i sagen, da Jyske Bank allerede har planlagt at indføre procedurer for en mere systematiseret og bedre dokumenteret vurdering af handelsstederne.” Finansministeriet erkender fald i beskæftigelsen Konjunkturnyt fra Finansministeriet: I en ny publikation fra Finansministeriet, som har overtaget Økonomiministeriets ressort inden for økonomi, viser der sig et overraskende klarsyn i forhold til under den tidligere regering, der læste tallene, som passede bedst til ”det går fremad”-billedet: ”Den sæsonkorrigerede AKU-beskæftigelse faldt med 7.000 personer i 2. kvartal 2015 i forhold til 1. kvartal 2015. Dette skal dog ses i lyset af, at AKU-beskæftigelsen har været stigende igennem 2014 og starten af 2015. Således ligger AKU-beskæftigelsen 37.000 personer højere i 2. kvartal 2015 end i 2. kvartal 2014, jf. figur 1.1. AKUbeskæftigelsen udviser generelt ret store udsving, også væsentligt større end registerbaserede statistikker. AKU-ledigheden steg med 5.000 personer fra 1. kvartal til 2. kvartal 2015, men ligger stadig 6.000 personer lavere end i 2. kvartal 2014, jf. figur 1.2. Det svarer til en ledighedsprocent på 6,4 pct. af arbejdsstyrken. Udviklingen i AKU-ledigheden har generelt været på linje med bruttoledigheden, og begge statistikker er overordnet set aftaget siden midten af 2012. På grund af problemer med indberetninger af aktiveringsoplysninger kan hverken brutto – eller AKU-ledigheden dekomponeres i dagpenge – og kontanthjælpsmodtagere og aktiverede. Det påvirker til en vis grad AKU-ledigheden, som er mere usikker end normalt.” Og så måske alligevel ikke: ”Fremgangen i dansk økonomi er fortsat ind i 2015,” hedder det i regeringens Økonomisk Redegørelse. BNP-væksten var i andet kvartal som bekendt kun positiv på grund af lageropbygning i erhvervslivet, så dansk økonomi står faktisk stille. ”Fremgangen i dansk økonomi er fortsat ind i 2015, og i 1. kvartal var økonomien 1,7 pct. større end på samme tid året før. Opsvinget genfindes på arbejdsmarkedet, hvor den private beskæftigelse er steget med næsten 45.000 personer siden midten af 2013, jf. figur 1.1. Genopretningen er kommet langt i de lande, Danmark handler mest med, og særligt fremgang i euroområdet ventes at komme dansk eksport til gode.” MWL OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 15 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 16 Rapportindeks Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Titel og link Tema Udgiver Type Udgivet Finansiel regulering (ny) Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Ryanair kunne ikke undslippe den danske konfliktret (ny) Arbejdsmarked Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Overvej offentlig-private partnerskaber (ny) Offentlig-private partnerskaber Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Investeringsvolumen ventes i 2015 at tangere niveauet fra 2007 (ny) Investering DTZ Nyhedsbrev Aug 2015 Seneste lovgivning og domme vedrørende insolvensret Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Aug 2015 Nye regler om beskyttelse af klientmidler Lovgivning Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Mulighed for fuldt momsfradrag ved køb af datterselskaber Lovgivning Beierholm Nyhedsbrev Aug 2015 Crowdfunding – undgå faldgruber og udnyt potentialet Finansiering Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Er P&I-klubber underlagt dansk ret ved direkte krav fremsat af tredjemand? Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jul 2015 Seneste nyt – Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Holdingselskaber – godt nyt om momsen? Lovgivning Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Ny atomaftale med Iran – hvad nu med eksportrestriktionerne? Internationalt Kromann Reumert Nyhedsbrev Jul 2015 3 års konkurskarantæne uagtet lille kreditormasse Lovgivning Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Jul 2015 Nye regler om udstederes oplysningsforpligtelser Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jul 2015 Indtræden af fuld skattepligt Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jul 2015 Denne side er sponseret af: KS Egeskov & Lindquist Advokatpartnerselskab Klik på logo og få adgang til flere ressourcer... OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 16 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang KONJUNKTUR Side 17 Makrokommentar Prognoser skyder igen skævt om dansk BNP-vækst For fjerde år i træk skyder de etablerede prognosemagere fra banker, Nationalbanken, vismændene og regeringen igen helt skævt. Økonomisk Ugebrev har år efter år påpeget, at prognoserne fra de etablerede institutioner ved årets start altid er for optimistiske, og mere baseret på håb end faktiske makroøkonomiske indikatorer og nøgletal. Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for Dansk Økonomi har i hele andet kvartal ligger stærk underdrejet, på grund af en dybt skuffende udvikling i privatforbruget samt meget svag fremgang i erhvervslivets omsætning, herunder industriens produktion. Torsdagens BNP-data fra Danmarks Statistik for andet kvartal viste en skuffende vækst på 0,2 procent. Som det fremgår af tabellen over såkaldte vækstbidrag til den samlede BNP-vækst kan hele kvartalets vækstfremgang forklares af større lagre i erhvervslivet. Lageropbygning kan opfattes som at fremtidig vækst ”bogføres” tidligere, end den er realiseret, hvorved dansk økonomi i kvartalet faktisk stod stille. I andet kvartal dykkede danskernes forbrug med 0,5 procent i forhold til kvartalet før, hvor væksten var 0,6 procent. I grove træk har danskernes privatforbrug altså stort set ikke bevæget sig siden fjerde kvartal sidste år. Udviklingen i den første del af året bør altså ikke komme som en overraskelse for dem, der har fulgt de økonomiske nøgletal fra årets start. Realiteten er igen, at de fleste professionelle prognosemagere med næsten 100 procent sikkerhed for hele 2015 skyder langt over målet. Dog er regeringens skøn mere realistisk end normalt. Eksempelvis lyder de seneste vækst-skøn for 2015 fra Nationalbanken, vismændene i det Økonomiske Råd, OECD, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Nykredit på mellem 1,9 procent og 2,0 procent for 2015, fremgår det af Finansministeriets opdaterede prognoseoversigt. Det skal sammenholdes med en økonomisk vækst på 0,5 procent i første kvartal (efter et vækstbidrag fra offentlige udgifter på 0,4 procent) og altså en vækst på 0,2 procent i andet kvartal (efter vækstbidrag fra lageropbygning på 0,2 procent). Faktum er, at hvis 2015 skal ende med en årsvækst på 2 procent, vil det kræve, at BNP-væksten i både tredje og fjerde kvartal bliver på knap 1,0 procent. Det er markant højere end i andet kvartal, hvor det private forbrug faldt helt sammen med en tilbagegang på 0,5 procent. Faldet i privatforbruget svarer ganske godt til de seneste tre-fire måneder data fra Nets om udviklingen i danskernes dankortforbrug, samt af Danmarks Statistiks detailhandelsindeks. De professionelle prognosemagere har netop fæstet deres lid til, at danskerne skruer gevaldigt op for forbruget i 2015. Eksempelvis DI og Nationalbanken ser i deres aktuelle prognoser, at det private forbrug stiger med 2,2 procent i år. Danmarks Statistiks data viser, at danskernes privatforbrug i andet kvartal kun lå en snip over fjerde kvartal 2014. Skal den forventede forbrugsvækst for hele 2015 holde vand, kan det kun sikres med et forbrugsboom i årets sidste to kvartaler. Selvom tredje kvartal synes at være startet ganske godt i henseende til forbrugslysten, er der meget lang vej hjem, ikke mindst i forhold til den fornyede uro på aktiemarkederne, tendens til faldende beskæftigelse og den eskalerende vækstopbremsning i Kina. Væksten de seneste kvartaler har også været præget af nogenlunde uændrede offentlige udgifter med tendens til et mindre fald i andet kvartal. Over de seneste mange kvartaler har eksporten, opgjort i faste priser, været nogenlunde uændret, mens importen også dykkede markant i seneste kvartal. Da danskernes privatforbrug udgør over halvdelen af BNP, skal væksten især komme herfra. Også ny fremgang i erhvervslivets investeringer vil kunne trække noget vækst, men i seneste kvartal faldt investeringer i maskiner og intellektuelle rettigheder, mens investeringer i transportudstyr steg. MWL De nyeste prognoser for dansk BNP-vækst i 2015 ØR NB OECD DI Nordea Aug Juni Juni Aug Sep 15 15 15 15 15 Realvækst, pct. BNP 1,5 2,0 1,9 1,5 1,5 Privat forbrug 1,4 2,2 1,9 2,2 1,8 Offentligt 1,4 0,8 0,9 1,1 1,0 forbrug Faste brutto1,6 3,4 1,2 0,5 investeringer Offentlige -0,7 -0,7 -1,9 0,3 investeringer Kilde: Finansministeriets prognoseoversigt DB Juni 15 Nykredit Juni 15 1,7 1,9 2,0 2,0 1,0 1,2 0,2 7,0 -1,9 - KONJUNKTUR: PROGNOSER SKYDER IGEN SK ÆVT OM DANSK BNP-VÆKST - side 17 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang KONJUNKTUR Side 18 Dansk KonjunkturBarometer Dansk økonomi stabil, men med nye svagheder Dansk økonomi begynder nu at vise svaghedstegn på helt nye områder. Mens data for privatforbruget er bedre end længe, er der svagheder i både udviklingen i huspriser og i bankernes udlån til erhverv. Faldende huspriser kan sammen med vigende aktiemarkeder de kommende måneder ramme privatforbruget, på grund af en forventet negativ formueeffekt, men det er altså ikke billedet endnu. Indikationerne på faldende huspriser understøttes både af de seneste data fra Danmarks Statistik og fra Home Husprisindeks. DS seneste opgørelse over udviklingen for enfamiliehuse viser, at priserne i juni faldt med 0,8 procent, og det spiste næsten hele stigningen i maj. Med andre ord er priserne på enfamiliehuse bragt tilbage på niveauet i april måned. Faldet i huspriserne kan hænge sammen med, at finansieringsrenterne på realkreditlån de seneste måneder er steget, og det sætter sig typisk i priserne med nogle måneders forsinkelse. Også Home Husprisindeks viser tegn på en vis mathed i huspriserne. Home beregner et tre måneders glidende gennemsnit, som fortsat viser en prisstigning. Men den seneste måneds data viser et lille fald, som selvfølgelig kan være en engangshændelse. Bankernes udlån til virksomheder er også den seneste måned faldet markant. Efter mange måneders stabilitet i det samlede bankudlån til erhverv, dykkede det med hele 13 mia. kr. i sidste måned. Tal fra Nationalbanken viser, at det ikke skyldes omlægning til realkreditlån. Det samlede realkreditudlån til industri og håndværk har været svagt faldende over det seneste halve år, mens udlånet til kontor og forretning har været stort set uændret. Om udviklingen i realkreditlån og banklån afspejler en reduceret risikovillighed hos udlånerne, eller en lavere kreditefterspørgsel, er ikke til at sige direkte. Et bud kunne være, at det skyldes begge dele: Dels kan bankerne antageligt godt se på udvik- lingen i den internationale økonomi, at der kommer en senere negativ afsmitning på dansk økonomi, og samtidig er erhvervslivets investeringslyst fortsat meget lav. Andre tegn på en vis afmatning i dansk økonomi er også, at de seneste års beskæftigelsesfremgang nu begynder at tone ud. Den seneste opgørelse af AKUbeskæftigelsen fra Danmarks Statistik viser uændret beskæftigelse de seneste fire måneder. Nye data fra DS over udviklingen i antal konkurser viser, at antallet af konkursvirksomheder med mere end ti ansatte har været nogenlunde uændret det seneste år, med en mindre stigning i august – med 22 virksomheder mod 16 virksomheder måneden før. Bundlinjen på Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for Dansk økonomi er, at økonomien trækkes lidt i begge retninger: Privatforbruger begynder at vise positivt liv, mens indikatorer som bankudlån og huspriser trækker ned. MWL ½ Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer Senest Forrige Data for Score Ændring OECDs Ledende indikator for Danmark 100,4 100,3 juni 1 1 Esti.privatforbr. 2mdr. (korr. %-vækst) 2 -2 juli 0 2 DS Konjunkturbarometer Byggeri -13 -14 juli -2 0 DS Konjunkturbarometer Industri -11 -8 juli -1 0 Udvikl. I lønmodtagere (virksomh.)(Ændr. 1000) 4 4 maj 1 0 DS Konjunkturbarometer service 6 7 juli 1 0 Annonceoms., alle medier(kv. 15/14)(% ændr.) 0 -5 1. kvartal 0 0 Boligpriser (% -ænd. Seneste 12 mdr) 6,6 5,1 juli 2 0 Ledige kontorer i Hovedstaden (mio. kvm) 1,20 1,15 2. kvartal -2 -1 Udvikling i selskabers banklån (mia. kr.) 332 345 juni 0 0 Samlet konjunkturbarometer -0,2 -0,2 Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet Udvikling i Dansk KonjunkturBarometer Score for samlet konjunkturbarometer 0,2 0,1 0,0 -0,1 -0,2 -0,3 -0,4 -0,5 -0,6 0,1 0 0 0 0 -0,2 -0,6 Jan. Feb. Feb. 0,2 0,1 Mar. Mar. Apr. -0,2 Apr. Jun. -0,2 Jun. Aug. Aug. Sep. Kilde: Økonomisk Ugebrev Link oecd.org nets.eu dst.dk dst.dk dst.dk dst.dk kreativitetogkommunikation.dk home.dk de.dk nationalbanken.dk Forklaring OECD leading indicator PBS Dankortomsætning Danmarks Statistik - økonomisk indikator Danmarks Statistik - økonomisk indikator DS, Antal Lønmodtagere Danmarks Statistik - økonomisk indikator K&K Mediaindeks over dagblade Ejerbolgpriser fra Home/DS Oline Lokalebørs-stat. for hovedstadsomr. Nationalbankens Balancestatistik KONJUNKTUR: - side 18 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 19 Kort rente Europa hænger i bremsen Helt som forventet holdt ECB alle rentesatserne uændret på septembers rentemøde. Men alligevel blev de finansielle markeder lidt overraskede over udmeldingerne fra centralbankchef Draghi. På flere områder var meldingerne til den negative side. Således kom ECB med en nedjustering af både inflationsforventningerne og vækstforventningerne. På den korte bane er inflationsforventningerne for i år nedjusteret fra 0,3 procent til nu 0,1 procent, og også næste års inflation fik en markant nedjustering, fra 1,5 procent til 1,1 procent. Også den spirende vækst i EUR-landene fik et hug nedad både i år, næste år og 2017. Nu forventer ECB, at BNP i år vokser med 1,4 procent. Samtidig med disse nedjusteringer, der understreger, at det står ret elendigt til med den europæiske genrejsning af økonomien, slog centralbankchefen blødere pengepolitiske toner an. Det var dels ved at fastslå, at man er klar til yderligere tiltag, og derudover ved en teknisk justering af, hvor stor en andel af en obligationsserie ECB tillader sig selv at opkøbe. Denne grænse er nu hævet fra 25 procent til 33 procent. ”Vores nuværende forventning er, at ECB vil holde opkøbsrammen, men indføre en nedtrapning i første halvår 2016, der reducerer de månedlige opkøb, men forlænger løbetiden. Risici er nu i retning af en annoncering af en større opkøbsramme og længere løbetid, det vil for eksempel sige, at en nedtrapning først påbegyndes i efteråret 2016, og opkøbene så løber ind i 2017. Desuden ser vi også på likviditetsprogrammerne TLTRO, der meget vel også kunne blive forlænget ind i 2017. På den måde kan virksomhedernes finansieringsomkostninger holdes nede i længere tid,” skriver cheføkonom Ulrik Bie fra Nykredit i en kommentar. Markedets umiddelbare reaktion har da også været at sende renterne nedad, og desuden at svække EUR mod USD. Cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken vurderer ligeledes, at ECB meget vel kan blive tvunget til at gøre mere. ”Den seneste udvikling har styrket os i vurderingen af, at programmet for kvantitative lempelser vil blive udvidet udover den aktuelle deadline til september næste år, og vi ser også en mulighed for, at hastigheden i opkøbene vil blive forøget inden da. Som billedet er nu, finder vi det højst usandsynligt, at inflationen vil komme bare i nærheden af målet på 2 procent de kommende år,” siger Jes Asmussen. Ejlif Thomasen Korte renter og forventninger Enmåneds forwardrente 0,5 0,3 0,1 -0,1 CIBOR -0,3 -0,5 1. mdr. 2. mdr. 3. mdr. 4. mdr. 5. mdr. 6. mdr. Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten. FRA-satser Rentesats i procent Start 3 mdr. frem 6 mdr. frem sep-15 -0,03/01 0,17/19 dec-15 -0,03/0 0,23/25 mar-16 0,10/12 0,27/29 jun-16 0,15/16 0,31/33 Note: Ud for sep. 15 3 mdr. står -0,03/01. Det betyder, at man i dag kan aftale at placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,03 pct. fra sep. 15 til dec. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders CIBOR på -001 pct. fra sep. 15 til dec. 15. Forecast på den korte rente Reporente 0,5 Løbetid 1 måned Løbetid 3 måned Løbetid 6 måneder 0,3 0,1 -0,1 -0,3 -0,5 0,05 (0,00) 04-sep 0,09 (0,01) 14 dage 0,09 -(0,01) 1 md. 0,11 -(0,02) 3 mdr. -0,22 (0,03) 04-sep -0,20 (0,01) 14 dage -0,21 (0,01) 1 md. -0,20 (0,01) 3 mdr. -0,05 (0,03) 04-sep -0,04 (0,02) 14 dage -0,04 (0,02) 1 md. -0,06 (0,01) 3 mdr. 0,17 (0,02) 04-sep 0,17 (0,02) 14 dage 0,18 (0,02) 1 md. 0,20 (0,02) 3 mdr. Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank MARKEDSOVERVÅGNING: EUROPA HÆNGER I BREMSEN - side 19 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 20 Lang rente Stor usikkerhed om udsigterne for dansk økonomi Både Nordea og Handelsbanken er kommet med friske økonomiske prognoser for dansk økonomi, og de tegner et meget forskelligt billede. Overordnet har Nordea de meget optimistiske briller på, mens det modsatte er tilfældet for Handelsbanken. Bankernes uenighed understreger den store usikkerhed, der i øjeblikket er om både europæisk og dansk økonomi. Nordea konkluderer i analysen, at opsvinget bider sig fast, og at vi har udsigt til en vækst i BNP i år på 1,5 procent og videre op til 2,0 procent næste år. Nordea forventer, at de fortsatte lave renter og den stigende beskæftigelse vil give potentiale til en stigning i investeringsaktiviteten. Men på risikosiden ser Nordea, at afmatning i emerging markets kan ramme den danske eksport hårdere end ventet. Handelsbanken hæfter sig ved det tilbageslag, vi så i andet kvartal, hvor også eksporten blev ramt, med det resultat at der igen blev produceret til lager. Det kaster skygger, der vil trække væksten ned. Det betyder, at Handelsbanken nedjusterer væksten i år til kun 1,0 procent og uændret næste år. Handelsbanken peger på, at de medvinde, der har understøttet det økonomiske opsving gennem den seneste tid, vil begynde at aftage. De gunstige effekter af de lavere oliepriser samt af en svagere handelsvægtet kronekurs, som har understøttet det cykliske opsving indtil nu, vil således med stor sandsynlighed blive reduceret, når vi bevæger os ind i 2016, vurderer Handelsbanken. Også Handelsbanken frygter, at effekten af tilbageslaget på emerging markets vil få direkte effekter på dansk økonomi. Samtidig venter Handelsbanken, at Tyskland bliver ramt af et svagt Kina, og at det europæiske opsving dermed ikke vil fungere som en vækstmotor for dansk økonomi. Teknisk analyse på statsrenter Renten stiger stadig svagt, og den nærmer sig nu modstanden ved 1,135 procent. Trods flere forsøg de seneste tre måneder er det endnu ikke lykkedes at bryde denne modstand, så et eventuelt brud på den grænse vil åbne for en markant rentestigning. Ejlif Thomasen Danske stat 3% 2021 - lang sigt Danske stat 3% 2021 - kort sigt Kilde: BCVIEW Kilde: BCVIEW Forecast på den lange rente 2-årig statsobligation 1,5 5-årig statsobligation 10-årig statsobligation 1,0 0,5 0,0 -0,5 -1,0 -0,21 -(0,04) 04-sep -0,22 (0,11) 14 dage -0,20 (0,11) 3 mdr. -0,12 (0,18) 12 mdr. 0,11 (0,00) 04-sep 0,09 (0,06) 14 dage 0,10 (0,02) 3 mdr. 0,22 (0,07) 12 mdr. 0,99 (0,01) 04-sep 0,98 (0,07) 14 dage 0,97 (0,07) 3 mdr. 1,07 (0,17) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2 pct. 2017, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank MARKEDSOVERVÅGNING: STOR USIKKERHED OM UDSIGTERNE FOR DANSK ØKONOMI - side 20 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 21 Valuta GBP-svækkelse er midlertidig Over de seneste par uger er GBP svækket med næsten 5 procent i forhold til DKK, fra et toppunkt omkring 10,60 GBP/DKK til 10,10 GBP/DKK. I forhold til EUR er det en bevægelse fra 0,70 EUR/GBP til næsten 0,74 EUR/GBP. Finanshuset BNY Mellon kæder bevægelsen sammen med den finansielle uro, der har sit udspring i Kina. Seniorstrateg Neil Mellor peger på, at der godt kan komme yderligere svækkelse af GBP, fordi den britiske centralbank i høj grad tøver med at komme med den længe ventede første renteforhøjelse. Det hænger bl.a. sammen med, at en renteforhøjelse formentlig vil styrke GBP, og dermed lægge et nedadgående pres på inflationen, hvilket man ikke ønsker. Rent teknisk anbefaler finanshuset, at investorer passer på, hvis der i mellemtiden kommer en svækkelse af GBP forbi 0,748 EUR/GBP. Det svarer i dansk regning til omkring 9,97 GBP/DKK. Hvis det sker, så er der nemlig ikke tekniske hindringer for, at GBP kan svækkes helt ned til omkring 9,60 GBP/DKK. Men kommer det til at ske, vil EUR/USD - kort sigt Kilde: BCVIEW det ikke være et holdbart niveau. BNY Mellon vurderer, at den svækkelse, vi allerede har set af GBP, er i strid med de fundamentale forhold. Neil Mellor peger på, at der er en ganske god korrelation mellem renteforskellene og valutakursbevægelserne, når det gælder EUR/GBP. Det taler for en styrkelse af GBP. Siden 2008 har der været en korrelation på 75 procent, når det gælder den etårige rente og 70 procent for den tiårige rente. Med udsigt til, at ECB vil holde renten lav meget lang tid endnu, mens den britiske centralbank står over for en renteforhøjelse, ligger det i kortene, at GBP skal styrkes. EUR/USD har brudt langvarigt interval EUR/USD’s seneste forsøg på at bryde ud af det vandrette interval 1,055-1,144 EUR/USD blev afvist, men inden EUR/USD faldt tilbage i det nævnte interval, blev der sat en top, som var den højeste i de seneste syv måneder. Vi forventer endnu et angreb på 1,144 EUR/ USD i den kommende uge. Ejlif Thomasen EUR/USD - lang sigt Kilde: BCVIEW Forecast på de vigtigste valutaer Kurs nu 04-09-2015 EUR 7,45 GBP !! 10,13 SEK ! 0,79 NOK ! 0,80 CHF ! 6,90 PLN ! 1,76 USD ! 6,67 JPY (X100) EUR/USD !! 5,62 ! 1,12 Forventninger til valutakurser om: 1 måned 3 måneder 6 måneder 7,45 7,46 7,45 (7,44-7,46) (7,44-7,46) (7,44-7,46) 10,30 10,51 10,58 (10,11-10,45) (10,19-10,81) (10,09-11,3) 0,79 0,79 0,80 (0,78-0,8) (0,78-0,81) (0,79-0,82) 0,81 0,81 0,82 (0,8-0,81) (0,78-0,83) (0,8-0,85) 6,87 6,90 6,90 (6,85-6,91) (6,8-7,1) (6,78-7,1) 1,78 1,78 1,80 (1,76-1,8) (1,75-1,82) (1,76-1,82) 6,72 6,83 6,96 (6,66-6,78) (6,73-6,97) (6,64-7,24) 5,51 5,57 5,67 (5,3-5,65) (5,3-5,76) (5,47-5,82) 1,11 1,09 1,07 (1,1-1,12) (1,07-1,11) (1,03-1,12) Pris inkl. 6 mdr. Inkl. termin 7,44 10,09 0,79 Note: Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg. 0,80 6,91 1,76 6,64 Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank og Sydbank 0,06 1,12 MARKEDSOVERVÅGNING: GBP-SVÆKKELSE ER MIDLERTIDIG - side 21 Nr. 27 – 6. september 2015. 21. årgang FINANSKALENDER & BOLIGRENTER Side 22 Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 07. sep.- 15. sep. Land Begivenhed Forventning Dato (seneste) for offentligg. Tyskland Industriproduktion 1,1 pct. 7. september (-1,4 pct.) Eurozonen Sentix Investortillid 16,1 7. september (18,4) Tyskland Handelsbalance €23,3 mia. 8. september (€24,0 mia.) Frankrig Bank of France Erhvervstillid 8. september (98) Eurozonen BNP 1,2 pct. 8. september (1,2 pct.) USA NFIB Tillidsindeks for små 95,9 8. september virksomheder (95,4) USA Forbrugerkredit $18.000 mia. 8. september ($20.740 mia.) UK Industriproduktion 0,1 pct. 9. september (-0,4 pct.) Canada Bank of Canada rentemøde 0,50 pct. 9. september (0,50 pct.) New Zealand Reserve Bank of New Zealand 2,75 pct. 9. september rentemøde (3,00 pct.) Japan Maskinordrer 3,3 pct. 10. september (-7,9 pct.) Kina Forbrugerprisindeks 1,9 pct. 10. september (1,6 pct.) Frankrig Industriproduktion 0,2 pct. 10. september (-0,1 pct.) UK Bank of England rentemøde 0,50 pct. 10. september (0,50 pct.) USA Førstegangsansøgere til 10. september arbejdsløshedsunderstøttelse (282.000) USA Engroslagre 0,3 pct. 10. september (0,9 pct.) Italien Industriproduktion 0,8 pct. 11. september (-1,1 pct.) USA University of Michigan 91,5 11. september forbrugertillid (91,9) USA Monthly Budget Statement -$83,6 mia. 11. september ( - ) Kina Industriproduktion 6,3 pct. 13. september (6,0 pct.) Kilde: Alm. Brand Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt sæsonkorrigerede. ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K CVR-nr: 31760623 Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.ugebrev.dk E-mail: kontakt@ugebrev.dk ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms kontakt@ugebrev.dk, 70 23 40 10 ANNONCER: NICHEHUSET Tlf. 35 35 10 10 hej@nichehuset.dk www.nichehuset.dk/ugebrev 30-årig realkreditobligation 3,5 3,2 2,9 2,6 2,3 2,0 2,94 (0,02) 04-sep 2,90 (1,99) 14 dage 3,00 (2,10) 3 mdr. 3,09 (2,19) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. Etårig flexlån 1,0 0,6 0,2 -0,2 -0,6 -1,0 0,10 (0,00) 04-sep 0,13 (0,03) 14 dage 0,16 (0,03) 3 mdr. 0,25 (0,00) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer ADM. DIREKTØR: Per Pedersen REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen, Maria Nørgaard Langer, Henrik Skovgaard Lauritsen, Klaus Hasselgren Strange DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk ISSN 1903-8666 BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, jol@mm.dk KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 22
© Copyright 2024