hent foredragsholder-listen her
Foredragsholdere, brugt i slægtshistoriske foreninger tilsluttet SSF mellem 2006 og 2012, med tilføjelser. Udgave 16-04-2015 Foredragsholder Afholdte og tilbudte foredrag Agnete Birger Madsen Historiker Aarhus (FU) - Hvid slavehandel Den hvide slavehandel i Danmark ca. 18701925. Dengang var det danske unge piger, der blev narret og solgt ”til en skæbne værre end døden”, noget den tids underholdningsindustri var meget hurtige til at benytte sig af. Unge danske piger blev bl. a. lokket til Rusland. Allan Bork-Larsen Pensioneret lektor Haderslev (FU) Anders Monrad Møller Anders Peter Koch Hansen Historiker, Cand. Mag Vestlolland Andres S. Dobat Arkæolog, Ph.D. Moesgaard Museum Anette Hoff Museumsinspektør, Horsens Museum (FU) Anna Louise Siggaard Anna Margrethe Krogh-Thomsen Formand for Slægtshistorisk Forening for SSF's liste over foredragsholdere - Kvindfolk og fattigfolk på landet, ca. 1850. Forholdene for de forladte koner og ugifte mødre. Spinde-, sy- og vævekonerne på landet. En af disse kvinder skrev gentagne gange til amtmanden. Disse breve er med til at belyse hendes vilkår. Andre kilder er fattigprotokoller, faderskabssager og politiprotokoller. - Reformationens indførelse i Danmark Om pavestyre/kongestyre, hertug Christian i Haderslev og hertugdømmerne (Kirkeordinansen 1537). Befolkningens tro og håb før, under og efter Reformationen. - Danske skippere og andre søfolk i 1700-tallet Om hvor søfolkenes fandtes og kan findes. Om myten om de søfarende danskere. Om hvorfor søfolkenes og søfartens historie er så facinerende. - Mordet i natmandens hus Den 15. oktober begik natmanden Hans Olsen i Nakskov mord på en ukendt matros, som var på besøg hos ham. Et dramatisk kapitel i Vestlollands historie. - Kongens borge Vikingetiden og især det tiende århundrede fremstår som en skelsættende epoke, kendetegnet af vidtgående omvæltninger – ikke kun i det nuværende Danmark, men i hele Norden. - Slægten de Lichtenberg Om tilblivelsen af bogen om den kendte 1700tals matador. Hvilke kilder har været benyttet, hvor findes de og hvad kan de hver for sig fortælle om manden, som ejede 11 herregårde, 20 kirker, 3 fabriksanlæg? Derudover drev han handel og var pengeudlåner. - Oversete kilder: Fødselsprotokol, alderdomsunderstøttelse, tilsyn med plejebørn, enkeunderstøttelse - Computerteknisk billedbehandling, hvad man kan lave med et moderne program. 16-04-2015 Side 1 af 42 Storkøbenhavn e-mail:krogh@get2net.dk Det demonstreres i praksis hvordan gamle beskadigede fotos kan restaureres ved hjælp af computeren. Endvidere omtales og vises redigering af nyere digitale billeder, samt indscanning af dias og negativer. - FamilySearch, - Mormonkirkens store database. Gennemgang af hvordan hjemmesiden kan bruges, og hvad man kan finde. Gennemgang af hvordan FamilySearch hjemmeside er opbygget, hvordan den kan bruges, og hvad man kan forvente at finde i de forskellige underafdelinger. FS-hjemmesiden er ændret i 2010, så den nu indeholder både en ny og en ældre udgave. Hvorfor 2 sider? Hvilke nyheder er der kommet? Praktisk gennemgang med f.eks. forældresøgninger efter børn af et bestemt forældrepar, samt fordelen ved at kombinere søgninger med brugen af hjemmesiden Hammerum-Herred.dk. Anne Elmer Lærer, Kultur- og Naturvejleder Bandholm Anne Kistine Langkjær Kolind Præst Anton Blaabjerg Genealog, Viborg (FU) e-mail: blaab@webspeed.dk - Gotisk læsning og skrivning. Gennemgang og skrivning af bogstaverne, samt læsning. Gennemgang og skrivning af de gotiske bogstaver. Alfabetet er opdelt i 9 grupper, som gør det lettere at lære at skrive dem. Ved at lære at skrive dem er det meget lettere, at lære, at læse de gotiske bogstaver, og det er jo det vi har brug for. Især efter at så mange arkivalier bliver lagt på nettet. - Jul i Slot og Vraa Indblik i samspillet mellem vores jul i 2007 og julen på herregårdene på den tid da juletræ, julepynt og vore højtelskede julesalmer var nymodens påfund. Jul på herregårdene var præget af travlhed og hårdt arbejde. Nogle herregårde havde tillige et stort gæstebud, hvor ”herskab og tjenestefolk” så frem til den med en blanding af glæde og gru. - Præst og degn og i særdeles min oldefar. Degne i gamle dage og hvordan samarbejdet med præsten spændte af – oldefaderen var degn i Tobøl fra 1884. - Slægtshistorie ud over folketællinger og kirkebøger Vore forfædres liv og levned kan belyses af en lang række kilder end ovennævnte. Det kan være kilder om ejendomshistorie, retshistorie, skiftevæsen og mange andre. - Slægtsforskning før kirkebøgerne Mange har klaret slægtsforskningen til kirkebøgernes start, men hvad gør man så? Mulighederne for at komme bagom kirkebøger- SSF's liste over foredragsholdere 16-04-2015 Side 2 af 42 nes begyndelsesarbejde belyses. - Slægtsforskning omkring kirkebøgernes begyndelse Hvilke muligheder har man, når kirkebøgerne ikke rækker længere tilbage? - Disposition for slægtsbogen Disposition for bogen og sammenstilling af kilderne. - Amts- og amtstuearkiver. For slægts- og lokalhistorikere er der mange supplerende oplysninger at hente i disse arkiver, så oplysningerne om anerne bliver andet end blot navne og tørre årstal. - Gejstlighedens arkiver - Kartoffeltyskernes og hedens opdyrkning For 250 år siden blev tyske kolonister indkaldt med det formål at få opdyrket øde hedestrækninger i Jylland. Ud fra egne erfaringer med udforskningen af kartoffeltyske slægter som Bräuner/Braumer, Kriegbaum og Cramer kastes der lys over hedens opdyrkning. - Hvor blev tip-tip- oldefars efterkommere af? Vi vil se på muligheder for at eftersporer ”forsvundne” personer. - De tre retsinstanser Nogle af vore forfædre har på et eller andet tidspunkt været anklaget for retten. Hvordan foregik en retspleje og kan vi finde de pågældende arkivalier. Asbjørn Romvig Thomsen Arkivar, LAV SSF's liste over foredragsholdere - Skifteafholdelse og arveregler. Efter dødsfald afholdtes ofte skifte, men hvor findes skifterne? Hvordan formidles dokumenternes budskab? Lykkens smedje? Social mobilitet og stabilitet over fem generationer i 3 jyske landsogne 1750-1850. Med udgangspunkt i befolkningen i de tre nabosogne Junget, Torum og Selde i Salling har ART lavet en undersøgelse af, hvad der var afgørende for, hvordan de enkelte livsbaner forløb. Hvorfor blev den ene gårdmandssøn selv gårdmand, når hans bror eller nabo måtte ”nøjes” med at blive husmand? Årsagerne skal findes på flere niveauer: nogle er strukturelt bestemte, nogle havde baggrund i den enkeltes livsstrategi 16-04-2015 Side 3 af 42 Benny Bousen Struer, tidl. museumsinspektør Bent Jensen Bente Jensen Bent Knudsen Birgit Løgstrup (FU) Birgithe Kosovic Forfatter Birgitte Kragh (FU) Birthe Nielsen Sekretær i Nordsjællands historiske forening Birthe og Ib Jönsson Korsør Birthe og Lisbeth Stemann Kerteminde Bjørn Fisker Ohl Nysted Bjørn Westerbeek Dahl Bodil Olesen Museumsinspektør Kvindemuseet, Aarhus (FU) SSF's liste over foredragsholdere – og så var der tilfældighederne. - Så tog de til Nebraska En autentisk udvandrerhistorie. Sporene efter udvandrede slægtninge fra Vestjylland til prærien i Nebraska følges og knytter for længst brudte bånd. Et eksempel på, hvorledes slægtsforskning også kan ændre et menneskes liv. -Retsbetjenten Om fogedprotokoller, hvor vi kan finde dem, hvordan vi bruger dem samt krydrer gennemgangen med forskellige eksempler. - Få ansigt på dine aner - billeder som kilde. Hvordan kan man bruge historiske fotos og film i slægtsforskningen og hvordan opbevares og formidles billederne. - Krageungernes erindringer Foredrag om arbejdet med sin slægtsbog - Godsarkiver set med slægtsforskerøjne Hvad kan en slægtsforsker bruge godsarkiverne til? Vi får en gennemgang af de dele af godsarkivernes kildegrupper, der indeholder slægtshistoriske oplysninger. - Bogen "Det dobbelte land. Med baggrund i sin egen fædrene slægt fortæller forfatteren om Jugoslaviens dramatiske historie den lille historie i den store. - Begravelsesskikke. Historie om den sidste rejse. - Noget om slægtens skæbner Dem har vi mange af. - Slægtsforskning i Lageland, Ågerup og Selsø sogne. - En udvandrerskæbne og den bog som blev resultatet deraf. Foredrag og oplæsning om et spændende kvindeliv i New York - Om brødrene Poul Martin Møller og Christian Winther. Om brødrene Poul Martin Møller og Christian Winther, som i deres ungdom boede i Købelev Præstegård. Tillige om Emil Aarestrup, dansk digter og læge i bl.a. Nysted - Kvinderne på volden – kvinder og arbejdsfolk i 1600-tallet - Kvindernes stemmeret i 100 år - Simple piger og flinke frue For 100 år siden blev der overalt i landet oprettet hjem, hvis stiftere så det som deres kald at påtage sig omsorgen for og opdragelsen af forsømte børn og vildfarne unge. I foredraget sættes der fokus på nogle af disse hjem. 16-04-2015 Side 4 af 42 Bodil Østergaard- Andersen Bibliotekar Det Kgl. Bibliotek (FU) Brian McGuire Professor Roskilde Universitetscenter Britta Andersen Museumsinspektør Gl. Estrup Herregårdsmuseum Britta Mosdal Museumsdirektør Djurslands Museum Carl Binzer Hermann Økonomichef Rødekro Carsten Porskrog Rasmussen Lektor, dr. Phil Århus Universitet (FU) Carsten Thiede Fuldmægtig, LA Viborg Charlotte S. H Jensen Nationalmuseet e-mail:cshj.vad@oncable.dk - Hvordan kan vi som slægtsforskere bruge Det Kgl. Biblioteks Kort- og Billedafdeling? - Da himlen kom nærmere – om Danmarks kristning år 700-1300. Kristningen af Danmark var ikke helt så enkel proces, som kong Harald signalerer på den store runesten, han rejste i Jelling i slutningen af 900tallet. - Herregårde på Djursland Der sættes fokus på nogle af de lokale herregårde og de slægter, der knytter sig dertil. - Grenaa bys udvikling – fra Middelalderlig købstad til industriby. - I huguenotternes fodspor – på deres flugt gennem Europa. En fortælling om de begivenheder, der førte til, at flere hundrede tusinde franskmænd og vallonere forlod deres fædreland for deres tros skyld. Et eksempel med en forfar, der bosatte sig i Fredericia efter kong Frederik IV's invitation. - Danmarkshistorien på to timer! Kan det lade sig gøre? Foredragsholderen har gjort det tidligere. - Skøde- og pantevæsen.. Skøde-og panteprotokollerne er vigtige kilder til slægtshistorie, ejendomshistorie og lokalhistorie. Her findes ikke bare oplysninger om ejendomshandler og pantsætninger, men også oplysning om ejendommene og deres beboere i de sidste to til tre hundrede år. Der bliver givet eksempler på oplysninger, man kan finde, og hvordan man kan finde frem til dem. - Adoptioner. Hvor langt tilbage kan man finde noget om dette emne, og hvor finder vi arkivalierne. - Mit liv med slægtsforskere En kulturel analyse af en velafgrænset befolkningsgruppe i det danske samfund. Denne, Stadig større gruppe udvikler mange særlige karakteristika og har egen indre dynamik – samt særlige regler for samvær og udøvelse af sin virksomhed. Foredraget søger at bestemme disse karakteristika samt give et forsøg på tolkning af de emotionelle grundlag for gruppemedlemmernes virksomhed go betingelser for yderligere vækst i den genealogiske interessegruppe. - Heksetro SSF's liste over foredragsholdere 16-04-2015 Side 5 af 42 Med udgangspunkt i bl.a. sagen mod den sidste dansker, der henrettedes for troldom, følger vi heksetroen tilbage til nogle af dens første rødder. Hvad er baggrunden for tro på hekse og magi, og hvilke forestillinger har man gjort sig – i Danmark og i resten af Europa, om deres gerninger og muligheder? Chris Gade Oxholm Sørensen Christian Adamsen Redaktør af SKALK (FU) Christian-Peter Pedersen Haderslev Museum Clara Svendsen, Korsør Egon Pedersen Vognmand Else Marie Kofod Seniorforsker Dansk folkemindesamling (FU) Elsebeth Paikin Formand for Jødisk Genealogisk Selskab i Danmark e-mail:elsebeth@paikin.dk SSF's liste over foredragsholdere - Slægtsforskning i den store virtuelle verden. Hvordan ser dit virtuelle håndtryk ud? Har du prøvet nogle af de spændende ting på nettet? Kan folk finde din slægtshjemmeside? Osv. - Brothers Keeper Foredraget begynder med en kort rundtur i programmets mest almindelige funktioner. Udskrivningsmuligheder og GEDCOM behandles. - Landskab og kirke set gennem præstens øjne. Det er et land og en befolkning i voldsom forandring, der beskrives på og mellem linierne i de præsteberetninger der som svar på en spørgeliste sendtes til Oldsagskommissionen af 1807. Udskiftningen var endnu i klar erindring, og de store reformers konsekvenser er blandt de emner, som behandles i foredraget. - Vikingerne i Horsbøl. Fortælling om udgravningerne fra 2006. Der blev fundet bebyggelse fra vikingetiden. - Om centralen i Doverodde - Fra Løgststed Skole til storvognmand i Slagelse - Traditionsændringer igennem 200 år, særlig i bondesamfundet Tiderne ændrer sig og dermed også traditionerne. Foredraget giver et godt indblik i mange af disse ændringer, og det vil ganske givet ændre noget på vores opfattelse af vores forfædres liv og levned. - Julen i kulturhistorisk belysning Julen og dens mange traditioner. - Jødisk Slægtsforskning De første jøder bosatte sig i Danmark i 1600tallet, senere kom flere til. De blev assimilerede og integrerede og ikke så få konverterede til kristendommen. Omkring år 1900 kom en bølge af jøder til Danmark: Flygtninge fra forfølgelse i Rusland, Fælles for alle er den evige forfølgelse og deraf følgende splittelse af slægterne, der bosatte sig, hvor de kunne finde helle for en tid. Jødiske slægter er derfor spredt bland folkeslagene og jødisk slægtsforskning er derfor i bogstavelig forstand grænseoverskridende. I foredraget vil historien blive belyst i korte træk, 16-04-2015 Side 6 af 42 Erik Bjerre Fisker Cand.mag, Den Gamle by i Århus Erik O. Galvit Karrebæksminde Erik Gøbel Cand. Mag. Seniorforsker, Arkivar, Rigsarkivet (FU) Erik Johansen Sognepræst Nørbæk Randers Erik Kann Seniorkonsulent, Kennedy Centret erik@reinholt-kann. Erik Møller Cand. Jur. Fhv. kontorchef, Viborg (FU) Erik Nørr Seniorforsker ved landsarkivet for Sjælland Viby Sjælland Erik S. Christensen Arkivar og leder af Bangsbo Museum SSF's liste over foredragsholdere derefter vil kilderne og hjælpemidler til jødiske slægtsforskning og Internettets mange muligheder blive gennemgået. - Eilschous Boliger – en stiftelse for ubemidlede, borgerlige enker og jomfruer Eilschous Boligerne lå i Munke Møllerstræde i Odense og var opført i 1760’erne med henblik på at huse enker og ugifte døtre, som havde mistede deres økonomiske ståsted, da familiefaderen døde. Der fortælles om boligernes historie, deres indretning samt nedtagning og genopførelse af Den Gamle By i Århus. Der fortælles om kildemateriale fra arkiverne som har støttet genopførelsen. - Inger, min mor, - Tyskertøs eller forbudt kærlighed 25 års forskning mundede ud i en bog (2009) om forfatterens mor. Erik Galvit lægger i sin bog op til et opgør med arkivernes lukkethed. - Øresundstolden 1429-1857. En guldgrube for Danmarks konger og verdens historikere. Første afdeling af databasen med regnskaberne er åbnet april 2011. www.soundtoll.nl - Fra købmandsdisk til skyttegrav Morfaderens krigsdagbøger danner baggrund for foredraget om en dansksindet sønderjyde der blev tvunget til at gøre tjeneste i tysk uniform under 1.Verdenskrig. Om kampen der hjemme i Gråsten for at klarer tilværelsen. Se separat liste. - Udskiftning af en landsby Foredraget omhandler udskiftning af landsbyen Asferg ved Randers. Hvordan skete det, og hvad kom der ud af det? Hvilke følger fik det for de implicerede? - Skolearkivalier Man kan finde oplysninger om de fleste danskeres skolegang i de sidste 200 år. Ud over en oversigt hovedpunkter i skolens historie - vil de vigtigste kilder til skole – og uddannelseshistorie, både de trykte og de utrykte, blive gennemgået. Foredraget vil også komme ind på, hvordan de utrykte kilder findes. - Forbindelserne mellem godserne Bangsbo ved Frederikshavn og Blidstrup på Mors. Godserne havde for 100 år siden samme ejerkreds og især i sommermånederne aflagde adskillige af datidens kendte mænd og kvinder besøg på godserne og der levedes et celebert liv. 16-04-2015 Side 7 af 42 Erland Porsmose Museumsdirektør, forfatter, Kerteminde Erling Mogensen Skorstensfejer Grenaa Esben Hedegaard Museumschef Svendborg Espen Graugaard Dr. Phil. Holstebro Esther Grølsted Dragtkonsulent Nationalmuseet Frank Bøgh Politihistorisk Museum i København Flemming Svendsen Korsør Frank Allan Rasmussen Freddy Boysen SSF's liste over foredragsholdere - Om landsbyernes udvikling og hvilken guldgrube de er som kilder til vores slægtsforskning. - Min far og mig Foredraget tager udgangspunkt i erindringsbogen ”Min far og mig”, 80 år som skorstensfejer”. - Landsbyliv Indtil for 200 år siden var landsbyen rammen om langt de fleste danskeres dagligdag – og præger måske endnu – danskernes måde at opfatte verden på. I hvert fald står landsbylivet stadig for mange som den ideelle livsform. Men hvor megen lighed har det moderne landsbyliv egentlig med det gamle? Foredraget redegør for landsbyens bebyggelseshistorie og fro det ”landsbyfællesskab”, som strukturerede arbejdet og gennemsyrede hele det sociale liv. Landboreformerne ændrede på landsbysamfundets normer og praksis, men selvom ”fællesskabet” blev ophævet, levede landsbyerne videre – både som bebyggelsesform og på mange områder også som forståelsesramme. - Nørre Vosborg Om Nørre Vosborg og i særdeleshed om familien Tang, der residerede på stedet i mange år. - Christian de Linde – en vestjysk matador, hans slægt og deres gårde I 1706 døde Holstebro-købmanden Christian de Linde som en af Danmarks rigeste mænd. Hør om hans liv, hans ni godser og adelskabet i 1704. De Linde-slægtens historier følges op til 1847, hvor de som det sidste gods solgte Hanbjerg Hovedgård. - Bondedragten til hverdag og fest, i halv størrelse 20 bondedragter 80-85 cm høje viser, hvordan folks tøj i Danmark på landet så ud 1780-1870. Dragterne repræsenterer både hverdags- og festtøj. Alle dragter er håndsyede. - Besættelsestiden og opgøret der fulgte. Frank Bøgh fortæller om nogle af de sager, der opstod i kølvandet på krigens afslutning. - Hvordan jeg er i slægt med en dansk kirkemale? - Søetatens arkiver - Originale fra Midtjylland. Trine Skunt og Kræ Valter + Thor Jensenius Ipsen. Lokalhistoriker Freddy Boysen afdækker med sympati for sine figurer et par menneskeskæbner, som tilværelsen ikke altid behandlede efter 16-04-2015 Side 8 af 42 Gerda Bonderup Lektor, dr. Phil, Århus Universitet Gitte Behr Museumsinspektør Cand. Mag. Hjerl Hede Gitte Bergendorff Høstbo Slægtsforsker, Herlev Kontakt: e-mail: janhb@mail.danbbs.dk www.danbbs.dk/~janhb/ www.genealogisk-forlag.dk fortjeneste. - Danmark og koleraen i 1853 I 1800-tallet mente man, at epidemiernes tid var forbi: Pesten havde ikke vis sig i Europa i de seneste 100 år, og kopperne havde man stort set fået bugt med ved vaccination. Da slog en helt ukendt epidemi til, Koleraen. Den første koleraepidemi raserede i Europa i 1830’erne, sociale uroligheder fulgte i dens kølvand, men epidemien gik uden om Danmark i 1853. Her stod dog alle ansvarshavende, som læger, medlemmer af bystyrer, andre fra det bedre borgerskab og mange flere sammen og gjorde en uselvisk indsats. Det vigtigste kildemateriale, epidemiberetningerne fra landets læger siden 1853, ligger på Rigsarkivet. - Sundhedsforhold i Danmark og forbyggelsespolitikken ca. 1750-1860. Fattigdom og sygdom hang nøje sammen, opdagede man i oplysningstiden. Lægerne udarbejde et koncept, hvorefter sygdomme ikke længer blot skulle bekæmpes, men også forebygges. Den danske regering var stort set med på forslagene, og resultatet blev ansættelse af embedslæger, oprettelse af Fødselsstiftelsen og sygehuse, lovgivning om epidemier og indførelse af koppevaccination. En såkaldt Sundhedspolitikommission udsendte i 1803 til alle embedslæger et yderst detaljeret spørgeskema om befolkningens leveforhold. Svarene skulle danne grundlaget for en samlet lov om sundhedsvæsenet. Af forskellige grunde trak det ud med loven, den kom først 50 år senere, da den nye epidemi – koleraen – havde vist dens nødvendighed. - Landhåndværk og landhåndværkeren. Med udgangspunkt i Hjerl Hedes Frilandsmuseums samling af landhåndværk gives et indblik i håndværksfag på landet og landhåndværkerens liv og arbejde. - Sådan fandt jeg min svenske slægt Om at slægtsforske i Sverige og mulighederne for at finde svenske forfædre på nettet i de mange forskellige svenske databaser. Om hvordan de svenske kirkebøger og ”husförhörslängder” er opbygget og hvad de kan fortælle. Desuden fortælles der om hvordan du i Danmark kan sidde og finde din svenske slægt bl.a. ved hjælp af svenske mikrokort m.m.. - Har din ane været straffet? Om hvordan vi finder billeder af vore aner på SSF's liste over foredragsholdere 16-04-2015 Side 9 af 42 arkiverne, hvis de har været på den forkerte side af loven. Sagerne fortæller de straffedes historier. Hør om fruentimmere og forbryderes liv og færden med eksempler fra de personers historier der er at finde på cd’erne om fruentimmere og forbrydere der udgives af www.genealogisk-forlag.dk - Arvelighed i Slægtsforskningen” Hvad er en DNA-test og hvad kan den fortælle os om vores forfædre. Hvor langt kan vi komme tilbage i tid med en DNA-test. Dna test er ofte med til at opklare kriminal- og mordgåder, samt faderskabssager, historiske gåder. Hør om uventet familiehistorier og forhold efter udførelsen af en DNA-test. Hvad kan vi som slægtsforsker have af glæde af en DNA-test? Gitte Nødskov Frederiks (FU) Grethe Langesøe Foredraget holdes sammen med Lars Skovvang Gudrun Gormsen Museumsleder Skive museum (FU) - Julens traditioner fortalt i ord og billeder og sang. Hør om julens almindelige traditioner og tag din sangstemme med. - Den landlige klædedragt omkring 1800. I bl.a. skifter ser vi gang på gang opremsning af forskellige klædningsstykker og de materialer, de er lavet af. Ja nogle steder i landet har de endda andre benævnelser. - Vores egne erfaringer om slægtsforskning Foredragsholderne fortæller træk fra egen slægtsforskning samt orientere om det at slægtsforske i almindelighed – hvordan man kommer i gang – samt hvilke arkivalier man bør benytte. - Ploven og Pennen – Landhåndværk og landhåndværkeren. Hør om håndværksfaget på landet og landhåndværkerens liv og arbejde. - Landbobygningerne op gennem tiderne. Mange af vore forfædre stammer fra landet, og vi vil i foredraget få en hel del at vide om, hvordan deres boligforhold var. Byggemåde og byggestil er emnet for dette foredrag. - Vores forfædres boligers og udhuses indretning Hanne Stegemüller Hans Bjørn SSF's liste over foredragsholdere - Hvor kommer vore juletraditioner fra? - Om dansk Kirkegårds Index (DKI) Om at forevige gravsten på samtlige kirkegårde i Danmark. Frivillige fotograferer kirkegårdens gravsten og registrerer oplysningerne, som bliver lagt på nettet. - Om 1700-årene i Danmark 16-04-2015 Side 10 af 42 Lektor Hans Burchardt Fhv. Bogtrykker i Korsør Hans Fill Kolding Hans Jørgen Marker Dansk data arkiv Nana Floor Clausen Dansk data arkiv Hans Peter Poulsen Underviser i slægtsforskning Hjemmeside: http://hpp.dk/ SSF's liste over foredragsholdere 1700-årene er på alle måder et meget splittet århundrede i Danmarks historie. I 1720 sluttede Store Nordiske Krig med en formel sejr over Sverige, men Danmark var alligevel færdig som europæisk stormagt på den militære scene. Kræfterne kunne derfor bruges på økonomisk politik, mekantilisme, som takket være kolonihandelen på tre kontinenter skulle gøre landet rigere end nogensinde før. Vi kalder det den florissante periode fra 1750 og de næste generationer frem. Formuer blev tjent, København voksede til en europæisk søhandelsstad go nye tanker og oplysninger bredte sig i samfundet. - Målsætning for samt layout og trykning af slægtshistoriske arbejde. Første del af foredraget handler om at få defineret, hvad man vil præsentere til andre, hvordan det gribes an, og hvad det må koste. Anden del fortæller om sproget, skrifter, formater, illustrationer, farver, papir og indbinding. - Utraditionelle slægtsberetninger Fra velstand til armod Vurderinger af Kronens god på Møn og dets bønder, deres tilstand før og efter svenskekrigen 1659 til omkring 1700. Vurderinger der fortæller om den armod der opstod efter svenskernes hærgen på Møn, og bøndernes vanskeligheder ved at betale landgilde og skaffe penge til at reparere deres fæstegårde. - Kildeintasningsprojektet og slægtsforskerne. Om danske folketællinger, om dansk demografisk database, om fortid, nutid og fremtid. - Udvandrerne, hvem var de og hvor blev de af? Fra midten af 1800-tallet til 1814 udvandrede ca. 10 procent af den danske befolkning, hovedsageligt til Nordamerika. Hvad var baggrunden for at de rejste, og hvor blev de af? Kan vi finde deres efterkommere? - Hvordan sporer man vandrende håndværkere? Mange håndværkssvende drog på valsen, rundt i Danmark og sydpå. De kan være vanskelige at spore, hvilke muligheder er der? - Søens folk. Det var i følge sagens natur nødvendigt at tillade søens folk at rejse rundt, men det var også nødvendigt med en række kontrolforanstaltninger for at sikre opfyldelsen af deres værnepligt. Dette 16-04-2015 Side 11 af 42 skete bl.a. gennem søruller, søpatenter, mønstringsruller og fra 1861 søfarts bøger. - Møller og møllere i Danmark. Møller er imponerende bygningsværker, og deres historie fascinerer os, ligesom historien om møllerslægterne, og deres særstilling i landbosamfundet. I foredraget vil udvalgte møller og møllere blive præsenteret. - Brandforsikringsarkivalier – eller: Hvordan boede Oldefar? Brandforsikringsarkivalier frem til 1872 er nu tilgængelige på Arkivalier Online for hele landet. Hvilke oplysninger kan de give os om vore aners boliger, og hvordan finder vi rundt i materialet? Foredraget viser eksempler fra land og by. - Skolearkiverne Skolernes arkivalier giver oplysninger om både elever og skoleholdere. Foredraget forsøger at give et overblik over materialet, der er spredt i mange arkiver, og vil vise eksempler. - Fødselsstiftelsen Den Kongelige Fødselsstiftelses arkivalier var tidligere lukket land for slægtsforskere, men de vigtigste protokoller, hovedprotokoller og udsætterprotokoller, er nu tilgængelige på nettet. Foredraget viser en række eksempler på, hvordan protokollerne kan udnyttes. Hans Peter Rasmussen Hans Toudal Pedersen Harriet H. Hansen Museumsinspektør og arkivleder Middelfart Helen Cliff Mag. art Herfølge (FU) SSF's liste over foredragsholdere - Grevinde Danner og Frederik den 7. - Lægdsruller langt de fleste slægtsforskere skal før eller siden have fat i lægdsrullerne, og rigtig mange syntes, at de er svære at komme ind i. Dette problem vil blive løst efter dette foredrag. - Slægtsforskerne og museerne Et lokalmuseums samlinger kan tjene som illustration af skifternes indbolister men til genstande er også knyttet en proveniens som for slægtsforskeren kan have stor interesse. F.eks. har museet måske oldemors brudekjole eller vaskekarret fra den gård, hun som ung tjente på. Foruden lokale eksempler bliver vi også vejledt i hvordan man får overblik over museernes samlinger. - Jordemødre Fødselshjælp på land og i by fra 1700-tallet til begyndelsen af det 20. århundrede. De danske jordemødres brogede historie har rødder i gamle kvidetraditioner, men er også fulgt samfundets og teknologiens udvikling ind i det 20. århundrede. Hvilke skriftlige dokumentationer fra jordemødrenes virksomhed kan vi finde i arkiverne? 16-04-2015 Side 12 af 42 Helle Bundesen Arkivbetjent på Landsarkivet for Fyn Odense Helle Juhl Journalist, forfatter Sdr. Bjert Hellmut Seifert Toftedahl Århus Henning Bender Stadsarkivar, Aalborg og leder af Det Danske udvandrerarkiv (FU) Henning Johansen Lektor Nakskov Henning Steen Christiansen Rødovre Henny Granum Aalborg Næstformand i Dansk Krigsbørns forening Henriette Idestrup cand Theol. Odense (FU) - Retsbetjentens arbejde, fra løsagtige kvinder til mordsager En gennemgang af retsbetjentens arbejde i lokalsamfundet, med beskrivelse af de forskellige typer: byfoged, herredsfoged, birkedommer og kort noget om sognefogden. Desuden vil Helle Bundesen gennemgå nogle forskellige sager såsom forretningsgangen i en faderskabssag/alimentationssag, et tyveri og en mordsag. Der vil også blive en gennemgang af retsbetjentarkivernes opbygning. - Husbestyrerinde søges … Førhen en almindelig overskrift i avisannoncer, i dag blot et næsten usynligt vandmærke i kvindehistorien. - Dets skulle jo gerne hedde sig Som barn af en ”tyskertøs” og aldrig, kendt sin far. Alligevel vandt han sidste år kristligt Dagblads kronikkonkurrence med emnet ”Alt om min far”. Han voksede op med bevidstheden om en intelligent og kærlig far, formidlet af sin mor og af faderens tyske enke. - Udvandringen fra Danmark Danmark var i forhold til sit befolkningstal det fjerdestørste udvandringsland i verden i årene 1868-1914. Foredraget fortæller om, hvordan vi kan få noget at vide om disse udvandrere. Om hvorfra de kom, hvor gamle de var, deres arbejde og uddannelse og hvordan de rejste, og hvordan det hele så ud der, hvor de nåede frem. Samt hvordan vi finder dem, når vi dyrker slægtsforskning. - Nakskov-præsten Anders Pedersen Perlestikker og den berømte "Perlestikkerbog" - Om bogen Grevskabet Knuthenborgs gårde og huse - Krigsbørns historie og vilkår - Slægtsforskning i Tyskland Vil du finde dine slægt i Tyskland, men endnu ikke er kommet i gang. Hvilke kildetyper bruger man typisk. Brugen af trykte kilder, samt søgemuligheder via CD og Internettet. Råd og vejledning angående besøg på tyske kirkebogsarkiver, samt brug af brevskabeloner fra Internettet for dem, der ikke selv behersker tysk. Henvisning til litteratur om emnet, for dem, der gerne vil vide mere. - Slægtsforskeren og ”Etikken” Vi higer og søger, ikke bare i gamle bøger, men SSF's liste over foredragsholdere 16-04-2015 Side 13 af 42 Henrik Dupont Det Kgl. Biblioteks kort- og billedafdeling Holger Mejlbjerg Fhv. overlærer Lumby Ib Walbum Inge Adriansen Museumsinspektør Sønderborg Inge Christensen Ingegerd Løth Målslet (FU) Inger Buchard SSF's liste over foredragsholdere også på nettet, når vi søger oplysninger om vores aner og deres liv og færden. Vi vil vide det hele, men skal vi også publicere det hele? Hvor lidt og hvor meget skal med? Gør det en forskel, om vi beskriver vores bedstemors liv i 1920’erne eller vores tip6oldefarsliv i slutningen af 1600-tallet? Er der forskel på, om vi offentliggører vores data på nettet eller om vi skriver en slægtsfortælling, der får ISBN-nr., og komme på bibliotekers hylder? Har vi brug for etik i slægtsforskningen? Kan vi overhovedet definere en fælles etik eller må vi finde hver vores vej? Foredragets udgangspunkt er vores forvaltning og videreformidling af det materiale, vi samler om vores aner. Der lægges op til debat, samt stillingtagen fra den enkelte forsker. - Hvordan kan vi som slægtsforsker bruge den? En, for mange glemt mulighed for søgning i kort og billedafdelingen på det Kgl. Bibliotek. - Lodserne på Odense Fjord i 1800-tallet. - Handskemagerbanden1840-1851. Banden bestod af hanskemager Hans Jacob Mortensen, tømrer Mads Vignæs, skomager Morten Baad og husmand Mands Heden. De stjal om natten den 22. marts 1851 fra gårdmand Johansen i Stødby, Tillits, hvor de forinden havde dræbt ægteparret og deres to tjenestepiger. - Slægtshistorikere i krigens spor. I arkivet på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot findes der mange breve og dagbøger fra Treårskrigen 1848-50 og krigen i 1864 samt fra Første og Anden Verdenskrig. Der er også et stort antal fotos af krigsdeltagere. Museumsinspektør Inge Andriansen vil fortælle herom og redegøre for, hvordan slægtsforskere kan få adgang til at benytte dette materiale. - Om min slægt i USA - Skriv dine erindringer Hvordan kan man komme i gang med at skrive sine egne erindringer, og hvorfor e erindringer så betydningsfulde og vigtige i dag. Foredraget ligger vægt på bl.a. Lise Nørgaards måde at skrive erindringer på – ”skriv om de ting, som har haft betydning i dit liv” – hvad skal med? Hvordan skabe en god og overskuelig disposition? Hvordan håndtere at skrive om de svære ting i livet? Til sidst – hvordan få dine erindringer til at blive en meget flot bog, til stor glæde for dig selv, din familie og kommende generationer? - Slægtsforskning i tyskland 16-04-2015 Side 14 af 42 Inger Lise Frantzen Inger Lund Vejleegnens Slægtshistoriske Forening Ingrid Markussen Forfatter Ingva. Jacobsen Ivan Kondrup Jacob Danneskjold Samsøe Jacob Vedsted Museum Østjylland, Ebeltoft Jan Hyllested Jan Pedersen Rigsarkivet København (FU) SSF's liste over foredragsholdere - Hvad kan man gøre hjemmefra før man spørger andre? - Om Nakskovs kommunale arkivalier - Om tiptipoldeforældrene og deres børn En fortælling om en kobbersmedefamilie, der vandrede omkring i Jylland i 1800-tallet. - Almueundervisning i 1700-1800-tallet Med udgangspunkt i de ideer, der førte til skoleloven 1814, gøres rede for udviklingen af undervisningen. Hvad lærte børnene? Hvem underviste? Hvilke undervisningsmaterialer? - Kloge konger og mænd og deres slægtsrelationer i Thy - Ejendoms- og slægtshistorie i landsbyerne i Støvring og Nørhald herreder. Med udgangspunkt i matriklen 1688 følges gårde og huse med ejere og fæstere så langt tilbage i tiden som muligt og foreløbigt frem til folketællingen 1801. Anskueliggørelse af anvendte teknikker. - Middelalderens Verdensbillede - Svenskekrigene på og ved Djursland i 1600tallet. Foredraget omhandler søslaget i Ebeltoft Vig og nedgravning af Balle-skatten m.m. med baggrund i ny forskning og nyt kildemateriale bl.a. fra Sverige. - Kartoffeltyskerne. Om den jyske hedekolonisation i slutningen af 1700-tallet. Godt 329 sydtyske familier og enkeltpersoner, indbudt af den danske konge, Frederik V. - Fra ridderslægt til hedebønder i Jylland. Slægten Wirz/Würtz. Foredraget omhandler en slægt, der indvandrede til Danmark fra Tyskland i 1759 sammen med mange andre tyske familier. Det er en historie om en slægts vej fra storhed til stor fattigdom på den jyske hede i kolonien Havredal, Frederiks sogn. - Godsarkiverne Hvad kan man finde, f.eks. skifteprotokoller, fæsteprotokoller og aftægtskontrakter - Skøder, skifter og brandtaksationer - Armodens århundrede - Laugsarkiver og Borgerskab en ny næringslov 857 satte en formel stopper for lavsarkiverne, der startede i middelalderen. Handelslavene blev ophævet, mens håndværkerlavene fortsatte, men nu som en slags social og faglige foreninger. Arkiverne rummer oplsyniner om de mange svende og mestre fra by og land, der blev næringsdrivende – og var det med borgerskab, så kan man måske finde det 16-04-2015 Side 15 af 42 Jan Pøhlmann Jessen Jens B. Skriver Aarhus (FU) Jens Dyrbro Slægtshistoriske forening Brønderslev Jens Erik Starup Grindsted Lokalhistoriske Arkiv Jens Hansen Lektor, Cand. Mag. Kolding SSF's liste over foredragsholdere originale borgerskabsbrev i rådstuearkivet eller hos retsbetjenten. - Fattigvæsenet og fattiggårde i 1800-tallet - Brandforsikringer og matrikelsystemet. Helt tilbage fra dengang man sad på tinge under det store egetræ i byen, har der været handlet med ejendomme. Det er derfra, begrebet tinglysning kommer – at læse på tinge! Et foredrag om gammel skik, de såmænd også bruges i dag. Hvordan finder vi ejendomme, vore forfædre har boet på og følger disse ejendommes historie ved hjælp af matrikler, skøder, servitutter, brandtaksationer og matrikelkort. - Fredericias historie Fredericias historie har ikke kun interesse for byens indbyggere, men for alle med interesse for historie og religionshistorie, da byen forener mange nationale, men også internationale historiske strømninger. De første katolikker i Danmark efter reformationen fik dispensation til at bosætte sig her. Den jødiske menighed var en overgang den eneste i Danmark. Også reformerte protestantiske grupper fra Frankrig og Tyskland fik særtilladelse til at opholde sig i byen allerede inden religionsfriheden. - Hoveri i Praksis - Arveregler Selv med store erfaringer med læsning af skifter og gennemgang af dødsboer møder man ofte afgørelser, der kan være svære at gennemskue. De indviklede arveregler havde rødder tilbage til tidlige middelalder og kom til udtryk i senere tiders skiftende lovgivning og retspraksis. Rang og stand spillede naturligvis også ind, lige som kvinder og ørn født uden for ægteskab havde deres egen retsstilling. Kendskab til arveregler kan således kaste lys over meget både i samfundet og i de enkelte slægter. - Lysbilledeforedrag om en rejse med Siriuspatruljen for 40 år siden - Om lokale stednavne og deres betydning - Egnens herregårde. De små herregårde: Urup, Donslund og Juellingsholm. Gårdene mistede hovedgårdsrettigheder i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Gårdene var sædegårde for bl.a. slægterne Lange, Norby, Krabbe og Juel. - Flytninger og vandringer Foredragsholderen fortæller med eksempler fra sin egen slægt om baggrunden for at skifte opholdssted; herunder vil der blive præsenteret en række kilder, der belyser emnet. 16-04-2015 Side 16 af 42 Jens Henrik Koudal Dansk Folkemindesamling Jette D. Sølling Mag.Art. og presseforsker København Johannes Bredal Forfatter, Roskilde John Gynter Højby lokalhistoriske Arkiv - Stadsmusikanter og landsbyspillemænd i ældre tid (1600-1850) - Dagblade som kilde til slægtsforskning. Hvilke typer og enkelte aviser – dagblade eller ugeaviser er brugbare, og til hvad?. Hvordan finder man de rigtige aviser? - Sperlings saga. Fra syndikalist til direktør for Dansk Folkeferie. Foredraget er baseret på foredragsholderens bog: Sperlings saga og fortæller en spændende historie om en af arbejderbevægelsens pionerer, Johannes Sperling. Født 1899 i et fattigt arbejderhjem i Aarhus, bror til tidligere statsminister, H C Hansen. Johannes Sperling var forfatterens onkel. Foredraget omhandler også den omfattende research til bogen. - De forskellige godsarkiver på Vestlolland Noget slægtsforskere tit kan have brug for og nytte af. - Om livet på sukkerfabrikken John Hansen Fhv. fællestillidsmand på Nakskov Sukkerfabrik John Rasmussen - Slægtshistorieskrivning Ingeniør og slægtsforsker Hvilke arkivalier skal bruges, hvad skal man Kolding tænke på undervejs. Hvordan skal bogen/hæftet designes og trykkes? - Hvordan får vi ”kød” på vore aner i slægten? Vi kigger på oplysninger i skolearkiverne og i postvæsnets arkiv. Var oldefar med i treårskrigen og slavekrigen m.m.? Hvor finder vi det, og hvad skal vi bruge det til? - Fra Frikadeller til Smørrebrød. Dette foredrag handler om iværksætteren Marie Elisabeth Schmidt Damkjær, der i 1919 stod alene uden egentlig uddannelse og som alenemor. Hun skabte en blomstrende viktualieforretning i Kolding. Der drages paralleller til kvindernes forhold til arbejdsmarkedet omkring 1920 hvor vi fik stramme betingelser for brug af børns arbejdskraft i industrien. - Mine år med kartofler og tang. Har du nogensinde hørt om en kartoffel, der kan sladre eller om tang som havets guld ? På baggrund af en karriere gennem 40 år i fire forskellige danske virksomheder har jeg haft mange spændende oplevelser. 5 år med kvalitet af kartofler til den danske husmoder og med adskillige besøg på små øer og kystarealer på Philippinerne, i Indonesien og på Borneo for at opkøbe og udvikle råvarer til en produktion af fødevareingredienser i Chile har givet mange indtryk af forskellige kulturer og levevis. - På sporet af min oldefar. SSF's liste over foredragsholdere 16-04-2015 Side 17 af 42 Johnny Wøllekær Arkivar, forfatter Odense Stadsarkiv Jytte Skaaning Cand. mag, Odense Arkivleder i Korsør (FU) e-mail:skaaning@email.dk Fortællingen om hvordan jeg fik sat identitet på min ukendte oldefar med belysning af de kilder, jeg har brugt. Udgangspunktet var, at jeg intet vidste så hvor skulle man starte ? - Da Maren kom på fattiggården. Gennem 1800-talet oplevede det danske samfund en forvandlingsproces, der på godt og ondt forvandlede hverdagen. Økonomisk gik det fremad, men for de fattige på landet var det hårde tider, da gårdmændene så fattigfolk som en byrde. Derfor blev der op rettet fattiggårde, som man kendte det fra byerne. - Om Historiens Hus i Odense Hvad kan Historiens Hus tilbyde slægtsforskeren? - Begravelsesprotokoller og stolestader. Arkivalier, der kan bruges som supplement til kirkebøger, især hvor disse mangler. Hvor findes arkiverne, og hvordan kan de ruges af slægtsforskere? Der bliver givet eksempler fra et landsogn og et bysogn. - Et signalement af ægteparret Peter v. Vesten Eilschou (1713-1783) og Anna Maria Becker (1719-1799) og deres foretagsomhed i Odense og omegn. - Når anerne flytter, hvor finder man dem så? - Arven efter forfædrene. Skifterne efter forfædrene er en guldgrube af oplysninger for slægtsforskere. Ikke alene kan man ofte få oplyst ukendte forfædre og disses efterkommere, man kan også gennem registreringen af afdødes ejendel få oplysning om de økonomiske forhold. Her fortælles om hvor og hvornår man kan forvente at finde skifter, og vil i korte træk også fortælle, hvad man kan læse ud af dem. - Slægtsforskning på Internettet - Brandprotokoller - Børn født uden for ægteskab og mulighederne for at finde dem i arkiverne. Moderen er man sikker på, men faderen? Hvor og hvordan findes alimentationssager? Hvordan finder vi udlagte barnefædre? - Maren Rasmusdatter myrder sin mand i 1780. Vi hører om begivenheden og følger retssagen, som endte med en henrettelse. Med udgangspunkt i sagen gennemgås også den retslige komandovej. SSF's liste over foredragsholdere 16-04-2015 Side 18 af 42 - Politiforvaltningen er andet en tyvende- og pasprotokoller. Foredraget kaster lys over, hvad vi kan regne med at finde i justits-, politi- og domprotokollerne, samt hvordan vi bruger dem mest hensigtsmæssigt. Jørgen Christensen Jørgen Clausager Arkivar Jørgen Dieckmann Rasmussen Arkivleder Esbjerg Byhistoriske Arkiv Jørgen Green Cand. Jur. Forfatter (FU) Jørgen Hansen og Peter Holm Nielsen Peter Steen Hansen Lundby Jørgen Markvad Gedved Jørgen Mikkelsen Arkivar, Landsarkivet for Sjælland (FU) SSF's liste over foredragsholdere - Retsbetjentsarkiver En guldgrube for slægtsforskere. Vi går på opdagelse i retskilder før 1919. - Kulturhuset i landsbysamfundet - Søkrigere fra 1864 - Fra fæstebonde til priotetsbestyrer Omkring år 1800 tilhørte 98 % af den danske befolkning bondestanden eller almuen. Foredraget behandler landbrugets udvikling fra ca. 1730 til ca. 1850 med særlig fokus på kilder af interesse for slægtsforskere og lokalhistorikere. - Find oplysninger om dine slægtninge i hærens og søværnets arkiver - De slesvigske krige 1848 og 1864 set med slægtsforskerens øjne - Hvordan finder jeg et matrikelnummers historie? En model eksemplificeret gennem studier i ejerskaber, udstykninger og bondeslægter i Stensballe – slægtshistorie i lokalhistoriske rammer - Gøngehøvdingen – 400 år Om den danske folkehelt Svend Poulsen, der gjorde livet surt for svenskerne og som endte sine dage udslidt og forarmet i landsbyen Lundby i Sydsjælland. - Matrikuleringens historie, betydning og funktion. - De kommunale arkiver og deres betydning for slægtsforskere Nogle kommuner har afleveret deres ældre arkivalier til Statens Arkiver eller kommunale arkivinstitutioner; andre opbevarer dem på rådhuse m.v. Uanset opbevaringssted er de kommunale arkivalier frit tilgængelige efter 20 eller 75 år, afhængig af om de har personfølsomt indhold eller ej. Foredraget giver en introduktion til de vigtigste registreringssystemer og en række eksempler på arkivserier af stor personalhistorisk interesse, bl.a. folkeregistre, skattemandtal og forskellige typer af socialsager. - Ældre fængselsarkiver og deres muligheder 16-04-2015 Side 19 af 42 Efter en oversigt over strafferettens og fængselsvæsenets udvikling præsenteres nogle fangeskæbner fra de righoldige fængsels- og arresthusarkiver. - Pas, politi og personregistrering Foredraget giver en beskrivelse af de dele af retsbetjentarkiverne, der har med politiets virke at gøre, samt en præsentation af de vigtigste typer af arkivalier i politiarkiverne i tiden indtil midten af 1930'erne, dvs. de arkivalier der er umiddelbart tilgængelige for arkivgæster. I særlig grad belyses de arkivalske spor efter politiets registrering af rejsende. Det drejer sig bl.a. om pasprotokoller og opholdsbogsjournaler. Foredraget giver desuden en introduktion til Rigsarkivets righoldige samling af sager om udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark efter ca. 1914. - Kilder om Sundhed og sygdom - Over Øresund, om svensk emigration til Danmark Karakteristik af den svenske emigration og arbejdskraftvandring til Danmark – især i anden halvdel af 1800tallet, hvor den nåede sit højdepunkt. Desuden eksempler på hvordan man finder svenskere i de danske arkiver bl.a. opholsdsbogjournaler og indfødsretsager. - Forsvarets arkivalier og deres anvendelsesmuligheder Om forsvarets arkivalier. De kan have stor værdi i slægts og personalhistorisk forskning. Bl.a. stambøger og blade for officerer og menige, militæretater, listebøger, militære rejserapporter og sager vedr. erindringsmedaljer. Der fortælles om nogle af de vigtigste registraturer og andre hjælpemidler til brugen af forsvarets arkivalier. Jørgen Ottosen Pastor emeritus Jørn Christensen, Løgstør og omegn Jørgen Ottosen Pastor emeritus Kai Gustav Hansen Hjørring Kai Knudsen SSF's liste over foredragsholdere - Kilderne til historierne fra Jesu Liv historisk belyst. - Kulturlandskabet – det åbne land – i den Gamle Løgstør Kommune Emnet spænder fra oldtidssager til intensivt landbrug i 2008. Hør om landboreformerne i slutningen af 1700-talelt. Statshusmandsudstykningen af de store gårde i 1920 og sluttelig om jordsamling omkring større gårde i 2008. - Kilderne til historierne fra Jesu Liv historisk belyst. - Visernes lokalhistoriske baggrund - Vore landsbyer – i går – i dag – og hvad med i 16-04-2015 Side 20 af 42 Skovlund Kaj Dreier Guldborgsund Karen Straarup Slægtsforsker Randers karen.straarup@viborgslaegt.dk (FU) Se mere: www.karenskrog.dk morgen? FHV. amtsborgmester og nu nuværende lokalhistoriker Kai Knudsen vil fortælle om landsbyernes udvikling fra midten af 1800-tallet til i dag. - Om Radertårnet på Gedser Odde - Min kriminelle tip-tip-oldefar. Foredraget tager udgangspunkt i en tip-tipoldefar, som i 1830’erne blev dømt for en kriminel handling. En tilsyneladende pæn og agtværdig bonde fik sit liv ødelagt. Slægtsforskerens detektivarbejde De benyttede kilder gennemgås, og konsekven serne for den dømtes familie belyses, for én person blev dømt, men en hel familie blev straffet. - Fæstebønder med noget på kistebunden. Fæstebønder bliver ofte skildret som en ensartet masse af underkuede og fattige bønder. Beretningen viser et mere nuanceret billede af en enkelt landsbys fæstebønder i 1700-1800-tallet. En del af disse bønder samlede rigdomme, og de kunne også føre sager mod herremanden, når de følte, der blev begået uret mod dem. - Dåbstøj - kristenklæder Foredraget gennemgår hvilken form for dåbstøj, der kendes i den danske kirke fra Middelalderen til nutiden. Hvad er historien bag den specielle dåbsdragt? Baggrunden for traditioner og skikke belyses. Der vises mange billeder med eksempler på dåbsdragtens historie i Danmark. - Skudsmålsbogens historie (Et kort foredrag der vil være egnet til en mindre sammenkomst, generalforsamling el. lign. arrangement, hvor der også foregår noget andet). Med udgangspunkt i en ung piges skudsmålsbog gennemgås begrebet skudsmålsbog. Hvilken funktion havde bogen? Hvornår fungerede den? Hvordan finder man frem til skudsmålsbøger? - Rytterskolerne Foredraget giver en kort oversigt over skolelovene i Danmark, hvorefter fokus specielt rettes mod rytterskolerne, Frederik IV' skoler. Hvad var en rytterskole? Hvad var lovgrundlaget? Bygningen af de 241 skoler 1721-27. Indretningen. Hvorfor blev de SSF's liste over foredragsholdere 16-04-2015 Side 21 af 42 bygget netop der? Hvordan var undervisningen? Lærerne? Hvordan gik det senere? Spor og kilder der kan benyttes i slægtsforskningen. For eksempel er der mange gode hjemmesider, hvortil der henvises. serne for den dømtes familie belyses, for én person blev dømt, men en hel familie blev straffet. - Fæstebønder med noget på kistebunden. Fæstebønder bliver ofte skildret som en ensartet masse af underkuede og fattige bønder. Beretningen viser et mere nuanceret billede af en enkelt landsbys fæstebønder i 1700-1800-tallet. En del af disse bønder samlede rigdomme, og de kunne også føre sager mod herremanden, når de følte, der blev begået uret mod dem. - Dåbstøj - kristenklæder Foredraget gennemgår hvilken form for dåbstøj, der kendes i den danske kirke fra Middelalderen til nutiden. Hvad er historien bag den specielle dåbsdragt? Baggrunden for traditioner og skikke belyses. Der vises mange billeder med eksempler på dåbsdragtens historie i Danmark. - Skudsmålsbogens historie (Et kort foredrag der vil være egnet til en mindre sammenkomst, generalforsamling el. lign. arrangement, hvor der også foregår noget andet). Med udgangspunkt i en ung piges skudsmålsbog gennemgås begrebet skudsmålsbog. Hvilken funktion havde bogen? Hvornår fungerede den? Hvordan finder man frem til skudsmålsbøger? Karen Urth SSF's liste over foredragsholdere - Rytterskolerne Foredraget giver en kort oversigt over skolelovene i Danmark, hvorefter fokus specielt rettes mod rytterskolerne, Frederik IV' skoler. Hvad var en rytterskole? Hvad var lovgrundlaget? Bygningen af de 241 skoler 1721-27. Indretningen. Hvorfor blev de bygget netop der? Hvordan var undervisningen? Lærerne? Hvordan gik det senere? Spor og kilder der kan benyttes i slægtsforskningen. For eksempel er der mange gode hjemmesider, hvortil der henvises. - Konservering og opbevaring af arkivalier så 16-04-2015 Side 22 af 42 Konservator Karen Vedel Korsør Karin Lützen Roskilde Universitet, forfatter Karl Peder Pedersen Arkivar, seniorforsker LAK (FU) Karl Pedersen Karsten Skjold Pedersen Museumsinspektør Tøjhusmuseet, Kbhvn (FU) Karsten Stegmann Hermansen Ph.d Marstal Søfartsmuseum Kathrine Tobiasen Kontakt: SSF's liste over foredragsholdere som foto, dokumenter, træ, tekstiler m.m. - Fundet af min oldefars dåbsattest fra 1839 var min begyndelse til slægtsforkning. - "Mors hemmelighed" Bogtitlen refererer til forfatterens jødiskrumænske afstamning. Slægtshistorien rummer ofte overraskelser, som familien har fortiet. - Mon navnet stadig vil være Jensen? Den 1. april 2006 trådte en ny navnelov i kraft, og dermed skete der en markant liberalisering af navnereglerne i forhold til den indtil da gældende 1918- navnelov. I foredraget fortælles om intentionerne bag og indholdet af de nye regelsæt. Dernæst præsenteres tidligere tiders danske navneregler, og herunder ikke mindst mulighederne for at ændre efternavn. Siden 1903 har man fra statens side gjort hvad man kunne for at få flest mulige personer til at opgive deres –sen efternavne til fordel for mere individuelle navne, men dette er indtil videre ikke lykkedes særligt godt. Det bliver spændende at fælge, om den nye navnelov, hvad dette angår, vil vise sig mere succesrig end forgængerlovene. - Politiarkiverne og slægtsforskerne. Politiet har i tidens løb ikke blot fungeret som lovens lange arm og samfundets vågne øje, men også varetaget et bredt spektrum af andre opgaver. I foredraget gives et kort rids af politiets historie, og dernæst præsenteres en række af de kilder, som slægtsforskere kan have glæde af. Det drejer sig bl.a. om strafferegistre, anholdelses- og anmeldelsesprotokoller, navneforandringsprotokoller, forbryderalbum og udvandringslister. - Godsarkiverne - Geworbne Krigskarle I 1700- tallet bestod den danske hær dels af værnepligtige landmilits og dels af en hvervet hær. Den hvervede hær bemandede fæstningerne, bevogtede grænserne og uddannede militsen. Soldaterne blev hvervet i udlandet, fortrinsvis i Tyskland, og mange af dem blev boende i Danmark efter endt tjeneste. KSP har skrevet en afhandling om de geworpne krigskarle 1774-1803 og vil fremdrage pointer fra afhandlingen. De vigtigste kildegrupper af interesse for slægtsforskere vil blive gennemgået. - Carsten Jensens roman "Vi, de druknede" og virkelighedens Marstal - Skriv slægtsbøger på computer En slægtsbog skal gerne være noget, som 16-04-2015 Side 23 af 42 e-mail: tobiasen@adslhome.dk læseren bliver ved med at læse i - også efter de 3 første sider. Foredraget giver gode råd om, hvordan man kan opstille bogen, hvordan man skriver, så det bliver spændende og vedkommende, og hvordan man laver et indbydende layout. Samt hvordan man bruger et slægtsprogram som udgangspunkt. - Fæsteforhold og fæstebønder Mange af vores forfædre har været fæstebønder, i dette foredrag vil vi få en del at vide om de forhold, de levede under. Ketty Johansson Museumsleder, Cand. Mag. Kim Furdal Museum Sønderjylland – Institut for sønderjysk lokalhistorie Kirsten Berntsen Fhv. Skolechef, lokalhistoriker Fredericia Kirsten Larsen Vestsjælland Kirsten Lutchen-Lehn Knud Erik Mark Viborg SSF's liste over foredragsholdere - Skifter Hvordan bruges de i slægtsforskningen. Et skifte indeholder en guldgrube af informationer, der tillader os at komme tæt på vore aner. Hvordan foregik skiftet, hvad fortæller det, hvor/hvordan finder man skiftet? - Skudehandelen med Norge fra Jammerbugtens kyster (fra Klitmøller til Lønstrup) i det 18. og 19. århundrede - Ret og vrang om offentliggørelse af personligt materiale. Om etik, lovgivning, copyright og lignende emner som slægtsforskere, der vil lave hjemmesider eller bare slægtsbøger til den nærmeste familie ikke kan undgå at skulle sætte sig ind i. - Rytterskoler Frederik IV's kongelige skoler var starten et fælles skolesystem. Der gives et historisk tilbageblik til 1721, hvor rytterskolerne blev oprettet. Hvad var de fysiske rammer, lærerens rolle og den konkrete undervisning? Skolelovgivningen fra 1814, hvor der blev indført undervisningspligt for alle, sammenlignes med nutidens skolesystem. - Udvandringen til Argentina - Lidt historie om Nykøbing F. og dens omegn Foredraget er fortrinsvis baseret på Frederik II’s og Christian IV’s breve til diverse lensmæd på Nykøbing F.s slot om befolkningens levevilkår under 2 konger (fra Kancelliets Brevbøger, der findes på RA). - Helene (1903-1998) Mor til 19 børn En beretning om et enestående menneske med et helt usædvanligt liv. Hun er født og levede hele sit liv på Mors. Knud Erik Mark er hendes ældste barnebarn, og han har skrevet en bog om hende, som kun er trykt til familien, og den er derfor ikke tilgængelig i handlen. Hør om Helenes liv. 16-04-2015 Side 24 af 42 Knud Erik Pedersen Forfatter, Løgstør Knud Rehder Lokalhistoriker Kresten Andersen, skuespiller ved Vendsyssel egnsteater Kristina Ax Lars Ebbensgaard Rektor Lemvig (FU) Lars Henningsen Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Lars Kjærgaard Kristensen Lektor Aarhus Lars Møller Journalist, Rønde Århus (FU) Kontakt: Turbinen, Filmbyen 21, 4. sal, 8000 Århus C mobil (+45) 2162 7470 privat: (+45) 8620 9470 fax: (+45) 8612 7316 e-mail: Lars@Journalisterne.dk www.MoellerJensen.net - Min skoletid på Løgstør skole Om livet i Stauns forsamlingshus. - Har du styr på dine aner? Tre hundrede års slægtshistorie om Vedelslægten fra Svenstrupgård i Tårnborg sogn. Foredragsholderens kone er af denne slægt. - Om min oldefar -Forandring fryder Landalmuen i brydningstid - Livsoplysning fra vugge til grav Lars Ebbensgaard foretager sig en rejse fra sin barndomstid som købmandssøn i efterkrigstidens Holstebro over naturvidenskabelige studier til Lemvig Gymnasium som rektor. Lars er født i 1943, student fra Struer Statsgymnasium, kandidat i fysik og matematik og astronomi fra Århus Universitet 1968. Universitetsansat 19681971 og gymnasielærer ved Aarhus Katedralskole indtil 1979, hvor han blev rektor ved Lemvig Gymnasium. Nelly Ebbensgaard, der er sømandsdatter og sanger har udgivet Cd’er med danske sange og salmer og vil kæde foredraget sammen med solosagn og fællesang. - Den anderledes sønderjyske slægtshistorie – hvorfor? I Sønderjylland er næsten alle slægtshistoriske kilder anderledes end i resten af Danmark. De særlige udfordringer belyses. - Kildeanvendelse I sin slægtsforskning af sin oldefar, Christian Ledets liv og virke er der brugt mange – også utraditionelle kilder. De bliver gennemgået, og nogle af resultaterne forevises. - Man er vel en slægtsforsker…. Om at gøre slægten levende – og stadig tro mod kilderne. Foredragsholdere, der sammen med sin far har udgivet slægtsbogen ”Man er vel Hardbo 600 års familiekrønike fra Nordvest-sjælland” viser, hvordan de fortæller slægtshistoriens data sammen med kultur – og Danmarkshistorie. - Man er vel Hardbo Foredrag i tilknytning til bogen med samme titel. Omhandler 600 års slægtskrønike. Handler bl.a. om at gøre slægten levende samtidig med at være tro mod kilderne. - Tag den højre hjernehalvdel med på arkivet Alle fortæller historier i dagligdagen. Selv slægtsforskere. Men når det kommer til slægtshistorierne, går mange i stå. Men der er ingen grund til at vente. Fif og teknikker til at fortælle SSF's liste over foredragsholdere 16-04-2015 Side 25 af 42 Lars Skovvang Foredraget holdes sammen med Lars Skovvang Laust Christian Larsen Leif Hansen Forfatter og tidl. Bankdirektør, Varde Leif Sepstrup Leif Stenderup Jensen Sønderborg Lene Andersen Cand. mag. Dansk Folkemindesamling (FU) Lene Dige, Dronninglund Leo Vinther Petersen Vagtmester Landsarkivet for Sønderjylland en god historie er noget, der kan læres. Et godt fif er at gå i gang, Allerede mens du forsker. Tag højre hjernehalvdel med på arkivet. - Vores egne erfaringer om slægtsforskning Foredragsholderne fortæller træk fra sin egen slægtsforskning samt orientere om det at slægtsforske i almindelighed – hvordan man kommer i gang – samt hvilke arkivalier man bør benytte. - Om forskning I slægts- og lokalhistorie, ud fra mange års erfaring i emnet. - I seng med en tyskertøs Leif har i en menneskealder båret på en hemmelighed, som kun den nærmeste familie og omgangskreds kendte til. Leif er frugten af en tysk soldat, Kurt, og moderen Marias kærlighed. Kurt blev sendt til Østfronten, hvor han faldt – uden nogensinde at få at vide, at han var blevet far. Følg Leifs jagt på sin fortid og sine ukendte tyske slægtninge. - Projekt gravsten Det startede med fotografering af grave og gravsten på Mosevrå og Ål kirkegårde som et internt projekt lavet af 3 slægtsforskere. Dette har bredt sig til en totalfotografering i større områder og nu er også billeder af gravsten på nettet. Lokalt har Mary Meedom, Arne Felborg og Mitzi Kobbelgård Svendsen fotograferet og læst korrektur på gravsten fra Grove, Simmelkær, Haunstrup, Studsgård, Gjellerup, Sunds og mange andre. Foredrag om dette nye spændende projekt. - Lavendler fra en skuffe – studier til en slægtstavle for mindre børn Leif fortæller om sin slægtsforskning. Titlen på foredraget stammer fra det 5-binds værk, han udgav i 2006. - Død og begravelse Foredraget giver et indblik i de skikke, tanker og fortællinger, der har eksisteret omkring død og begravelse blandt almindelige mennesker på landet i 1800-tallet. Under foredraget skal vi høre eksempler på fortællinger om død, begravelse og genfærd, som tidligere er blevet fortalt i bondesamfundet og i dag opbevares på Dansk Folkemindesamling. - Stærke kvinder - Hvad gemmer der sig i præstearkvierne - Om Landsarkivet for Sønderjylland i Åbenrå - Hvordan bruger vi landsarkiverne? Forskellige arkivalier: Skifter, alfabetiske lister, det nationale register, formynderprotokoller og SSF's liste over foredragsholdere 16-04-2015 Side 26 af 42 skolearkivalier. Lisbeth Pedersen Kalundborg (FU) Lisbeth Skjernov Projektkordinator, cand mag Den Gamle By, Aarhus Lise Andersen Museumsinspektør, Hadsund Egns Museum (FU) Lise Gerda Knudsen Museumsinspektør Odense Bys Museer Lone H. Liljengren Arkivar Erhvervsarkivet, Aarhus (FU) - Kilder til ejendomshistorien i Sønderjylland Sønderjysk ejendomshistorie er præget af skiftende nationale og administrative forhold. Mange ældre huse og landejendomme er således registreret i 3 forskellige systemer. Disse systemer rummer vidt forskellige kilder. - Pøbelen på Ulkestrup Mark. Nordvestsjællands Tahrirplads. Også herhjemme har store urolige folkemøder fået myndighederne til at føle, at revolutionen er nær. Tusindtallige skarer samledes flere gange i 1840'erne sydvest for Holbæk for at kræve fri forfatning, borgerlige rettigheder og en bedre løn. - Fattigvæsenet under enevælden Om lovgivningen for forsørgelse af fattige i 1700- og 1800 tallet, dels en introduktion til, hvad man kan finde i arkiverne fra fattigvæsnets lokale administration. - Kilder til møllerens historie Møllerne havde en særstilling i landsbyerne, og deres historie vil i foredraget blive belyst ud fra bygningsmæssige, teknologiske, personal- og landbrugshistoriske vinkler. - En rigdom bygget på kalk Med udgangspunkt i et enkelt renæssancemenneske nemlig Jakob Seefeldt til Visborggård (1545-1599) fortælles om Mariagerfjord i renæssancen. - Hvad var der i skifterne? - Personoplysninger i kommunernes ”sociale arkiver”. Fortvivl ikke hvis noget materiale er gået tabt eller fordi folketællingen ikke bidrager med oplysninger. I kommunernes sociale arkivalier er der mange andre muligheder for at finde oplysninger om anernes fødselsdato og sted, ægteskabelige status, m.m.. Foredraget vil præsentere et udvalg af disse arkivalier, sammen med de oplysninger, som du kan støde på i materialet. - Daisy Databasen Daisy er Staten Arkivers elektroniske registratur. Daisy er tilgængeligt på Internettet og arkivbrugere kan derfor allerede i dag forberede deres arkivbesøg hjemmefra. Der indtastes dagligt nyet oplysninger i Daisy, SSF's liste over foredragsholdere 16-04-2015 Side 27 af 42 Lone Hvass Museumsinspektør i Græsted (FU) Lone Schmidt Bibliotekar ved Sønderborg bibliotek Lone Wredstrøm Biblioteksassistent, Bestyrelsesmedlem i Lokalmuseet: Nyboders Mindestue Mads Keld Holst, Djursland Magne Juhl Slægtsforsker, Læge Viborg Magne Lund, Herning Maj-Britt Lauritsen Arkivfaglig overassistent, Landsarkivet Aabenraa Margit Egdal Bibliotekar og arkivleder Glamsbjerg Marianne Weigel Stud. Mag, Odense Marianne Hulstrøm Lokalhistorisk Arkiv, Korsør Maria Rytter Museumsinspektør Forsorgsmuseet, Svendborg SSF's liste over foredragsholdere ligesom der udvikles nye funktioner, som løbende stilles til publikums rådighed. Her gives en generel introduktion til Daisy og eksempler på, hvad arkivbrugere kan få ud af benytte Daisy. - Købstadsborgerne Om embedsmændene, håndværkerne og især deres koner fra 1700 til begyndelsen af 1800årene med henblik på brug af kirkebøger på en anden måde om kvinders og mænds sygdomme, børnedødelighed og fødsler. - Hvad kan biblioteket hjælpe slægtsforskere med? Hvad gemmer bibliotekerne af genealogiske bøger, opslagsværker og avissamlinger. - Nyboder Foredraget belyser de specielle forhold og arkivalier, man kan benytte til slægtsforskning i Nyboder. Man kan følge familierne i "Husbøgerne", ligesom skoleforhold og arbejdslivet er grundigt beskrevet i protokoller. - Bronzealderens storhøje - Forbindelser mellem studehandlerslægter på Ribeegnen, samt familien Nissen på Spøttrup med en samtidig redegørelse for jordemoderhjælp ved fødsler, herunder især 7 konkrete fødsler på Spøttrup. - Om krigen 1864, soldaterne og enkerne m.m. - Soldaterne og kilderne til deres færden Indhold og tolkning af lægdsruller – alfabetiske lister, soldaterpapirer, - registreringer, datablade, Geworbene og sessioner. - Tidlig dansk mormonhistorie og mormonudvandringen Om nogle af de første danske mormoner , deres familier, menigheder og udvandringen til det hellige land, Zion (Utah). Mormonen William Ove Andersen kom i juni 1851 til Fredericia for at missionere blandt sine tidligere trosfæller, baptisterne. De var imidlertid ikke meget for at høre på ham. Han sejlede derfor over bæltet og omvendte nogle fynboer. Hør også om kilderne til mormonhistorien. - Lejesoldat i Nyborg 1774-1814 Integration eller isolation. - Politiets registerblade, en forløber for Folkeregisteret. Registerbladene blev ført i perioden 1890-1923. Registranten dækker samtlige beboere i København. - Danmarks sidste fattiggård – Nordens eneste forsorgsmuseum Svendborg Fattig- og Arbejdsanstalt. Da fattiggården åbnede i 1872 var den byens 16-04-2015 Side 28 af 42 Marin Bork Mag. Art. Ph.d. Martin Bo Nørregård Dansk Centralbibliotek, Flensburg Merete Christensen Cand.mag i historie og religion Lektor ved Rødovre Gymnasium. Mette Boritz Museumsinspektør Nationalmuseet Mette Holm Sørensen Formand Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv Michael Bregnsbo Lektor Odense (FU) SSF's liste over foredragsholdere stolthed, da den lukkede i 1974 var den blevet en skamplet. Nu er fattiggården den eneste fuldt bevarede og fredede af de ca. 450 fattiggårde, der har eksisteret i Danmark. - Karakteristik af almuen i 17- g 1800-tallet. - Sønderjyske soldater i første verdenskrig. - Jødisk indvandring i 300 år, ca. 1590 – 1905 I foredraget henvistes til diverse information og omfattende linkssamlinger på et par hjemmesider. - Med egne øjne, dagbøger og erindringer som kilde. Hvor finder vi dagbøger og erindringsmateriale, hvordan kan man tolke disse kilder, og hvilket indblik i fortidens hverdagsliv kan de bidrage med. Selvom ens egne aner ikke personligt har skrevet dagbøger eller erindringer, vil der ofte være gode oplysninger at hente, fra bøndernes sparsomme notater om vind og vejr til fabriksarbejdernes fortællinger om hverdagen på en fabrik. - Min sønderjyske slægt under og lige efter 1. verdenskrig Rewentlow og Stavnsbåndet Om bøndernes forhold i tiden før og efter landboreformerne. - Folk skriver til Kongen Under enevælden var retten til at indsende bønskrifter (supplikker) til kongen en af de meget få rettigheder, der var undersåtterne beskåret. Disse supplikker udgør et omfattende, interessant og værdifulgt, om end også noget uoverskueligt kildemateriale, både til belysning af forholdet mellem konge og befolkning og til brug for slægtsforskere og lokalhistorikere. Ikke mindst samler interessen sig om den ubrudte række af supplikprotokoller, som findes i Danske Kancellis arkiv i rigsarkivet for hele 1700-tallets vedkommende. Danske Kancelli var den gren af centraladministrationen, der stod for datidens rets-, kirke – og undervisningsvæsen og de supplikker, der blev indsendt hertil samt de svar, supplikanterne fik herfra, kaster lys over overordentlig mange aspekter af datidens samfundsliv, også af interesse for slægtsforskning. I foredraget vil supplikkerne, navnlig i Danske Kanceli i 1700-tallet, blive præsenteret, og der vil blive givet eksempler på, hvad supplikkerne kunne handle om samt 16-04-2015 Side 29 af 42 Michael Dupont Cand. Mag. Arkivar Landsarkivet for Sjælland (FU) hvordan de vil kunne anvendes i forbindelse med slægts – lokalhistorisk forskning. - Pasprotokoller, en glemt kilde Når man skulle fra landsdel til landsdel, eller fra by til by, skulle man mange gange bruge pas og man blev indført i bøger, som findes på landsarkivet, og så kan man prøve at finde forfædre i disse bøger. Der vises eksempler på disse bøger, og hvordan passene så ud. - Når døden indtræder, om skifter, dødsattester, - Uægte børn, arme kvinder, faderskabssager, Fødselsstiftelsen, Mødrehjælpen. Mange slægtsforskere ved ikke, hvordan de skal finde oplysninger om den "udlagte barnefader" og hans forhold til den ugifte moder. Foredraget belyser, hvad en faderskabssag er, og hvordan man finder dem. Beretning om Fødselsstiftelsen, hvor kvinder kunne føde i hemmelighed og om mulighederne for alligevel at finde moderens navn i de berømte udsætterprotokoller. - De slægtshistoriske samlinger. Hvordan kommer man i gang med slægtsforskning, hvordan strukturerer man sine oplysninger, hvor finder man kirkebøger og folketællinger, og hvad indeholder de? Spændende kilder som skiftesager, faderskabssager, skilsmissesager og straffesager vil blive gennemgået. Lægdsruller og stambøger Ejendomshistorie Pest i Danmark gennem tiden Arkivdatabaser (Daisy, Danpa og Starbas) Skilsmissesager og adoptionssager Straffe- og politisager Udvandrere og indvandrere Godsarkiver Mie Andersen Arkivar Næstved Kommune Mogens Hansen SSF's liste over foredragsholdere - Kommunale Arkiver Hvad er der i dem, hvad må vi se og bruge og hvordan gør vi det rent praktisk. - Klimaændringerne set i et forhistorisk 16-04-2015 Side 30 af 42 Grindsted Mogens Larsen Aarhus Mogens Thøgersen Museumsdirektør VHM Mona Lillelund Hamann Medarbejder ved Faxe Kommunes lokalhistoriske arkiv, Faxe Ladeplads Niels Clemmensen Lektor, Dr. Phil. Niels Schaiffel-Nielsen Randbøldal Niels Nielsen Niels Vestergaard Larsen Sdr. Dråby, Mors Niels Winther-Christensen Skovlund Niels Aage Thomsen Hoven SSF's liste over foredragsholdere perspektiv. Mogens Hansen har som ærkæolog arbejdet med undersøgelser af klimaet i forhistorisk tid, han fortæller om de resultater, der er kommet ud af dette arbejde. - Stavnsbåndets ophævelse og tiden derefter. Vi hører om tiden op til stavnsbåndets ophævelse med Struense, Caroline Mathilde, enkedronningen, smat kongen og kronprinsen. Stavnsbåndets ophævelse med brødrene Rewentlov, Colbjørnsen m.v. frihedsstøtten samt tiden op til 1800-tallet "Den florisante periode". - Glimt i tekst og billeder af kongebesøg i Hjørring - Sosmeden – Boyes håndgangne mandag Ny vinkel af historien om Boyebandens medlem og nye kilder herom. - Bønder og andet godtfolk i det kommunale selvstyre Med udgangspunkt i sin doktorafhandling "Konflikt og konsensus i kommunen" (2011), belyses hvordan bønderne håndterede indførelse af det landkommunale selvstyre i 1841. hvilke konflikter rejste den i lokalsamfundet? Linjen føres endvidere op til det kommunale selvstyre i dag. - Ødekirkerne langs Jyllands højderyg Foredrag om de mange nedlagte kirker langs Jyllands højderyg. I gammel tid fandtes der kirkebygninger ved Østergård i Filskov, Flitting, Almstok og mange andre steder langs højderyggen. Hvor lå disse kirker? Hvad ved man om dem? Hvorfor blev de nedlagt? Det er nogle af de spørgsmål, som kan rejses og som forsøges besvaret af Schaiffel-Nielsen - Lægdsruller Om hvordan rullerne blev ført, og hvordan slægtsforskeren kan benytte dem. - Amts- og herredsfogedarkvierne. Nogle virkelige spændende arkiver, der i mange tilfælde kan give en hel del ”kød” på vores forskningsresultater. - Et industrieventyr En fortælling om smeden Hans Sørensen Hansens industrivirksomhed og om, hvad lokalhistoriske arkiver gemmer af historie med hensyn til efterslægten. - Hoven Kvindehøjskole Om lærer Kristen Kristensen og hans virke i Hoven. Ud over at undervise børnene, begyndte han også at undervise ungdommen. Det udviklede sig til en højskole, som 1891-1926 uddannede vinterlærerinder til de vestjyske 16-04-2015 Side 31 af 42 Ole Degn Seniorforsker, Viborg (FU) skoler. - Navneskikke Et godt navn er det bedste arvegods, sagt allerede af en romersk digter på Cæsars tid, vidner om navnets betydning. I foredraget gennemgås navneskikken i Danmark fra middelalderen til nutiden, med eksempler fra de forskellige kilder og disses forudsætninger. - Skolearkivalier. I de sidste 200 år har så godt som alle danskere gået i skole. Det vil derfor i almindelighed være muligt at finde personer i skolearkiverne, og disse kan samtidig belyse vigtige sider af fortidens samfund og kultur. Skolearkivmaterialet kan imidlertid findes spredt i mange arkiver, og foredraget vil på baggrund af konkret skolehistorie vise hvor og hvordan. Ole Lauridsen Tidl. Sognepræst i Ørsted, Millinge Ole P. Bielefeldt Slægtsforsker Ole Puggard Industrimuseet i Horsens Orla Poulsen Arkivar, lokalhistorisk arkiv i Thy Otto Bendixen SSF's liste over foredragsholdere - Bispearkiverne mange slægtsforskere er ikke klar over, at bispearkiverne rummer oplysninger om langt flere end præster og skolelærere. I foredraget demonstreres, at takket være bispernes tilsynsmyndighed finder man i deres arkiver også materiale om beboere af tidligere tiders alderdomshjem, hospitalerne, om de kirkelige forhold i sogne, om personsager i almindelighed og ligeledes gennem kongebrevene om vielser. - Da sladderen tog livet af min 3xtipoldefar - Hvorfor overhovedet slægtsforske? Hvorfor slægtsforske og hvorfor bruge et slægtsforskningsprogram som f.eks. Family tree Maker til at holde styr på slægten? - Bøndernes vandringer til industribyerne i slutningen af 1800-tallet Vi hører om de store folkevandringer fra land til by og om arbejderbefolkningens levevilkår i de hastigt voksende industribyer. - Mennesket i lokalsamfundet - Politiefterretninger Omhandler politiets efterretninger, der er et lille blad, som blev udsendt 1867-1990 til alle politistationer med efterlysninger og andre meddelelser til politistationerne. Det blev udsendt af Københavns Politi, men omfatter meddelelser fra hele landet. Der er fine registre, og man kan finde en masse slægtehistorisk materiale, som det er vanskeligt at finde ad anden vej. Foredraget fortæller noget om hvordan det benyttes, og hvad man kan finde. 16-04-2015 Side 32 af 42 - Fra land til by. Købstadsbeboere, håndværkere, brændevinsbrændere, købmænd, handelsmænd osv. Kilder som borgerskabs- og laugsprotokoller, brandtaksationer, kopskat, grundtakst og lygtepengeskatter, samt specielle tilladelser gennemgås. - Rækker op og række ned. Der var engang, hvor der var mange mennesker i sukkerroemarkerne. Der skulle med håndkraft, udtyndes, hakkes og tages roer op. Det var rækker op og rækker ned. Nu er det historie. I dag er det store maskiner, der klarer arbejdet. Saftstationer og roebaner er nedlagt, lige som en del af sukkerfabrikkerne. Hvorfor er det blevet kaldt ”Det hvide guld”? Og hvordan er sukkerroedyrkningen blevet en skæbne-afgrøde på Lolland-Falster Ove H. Nielsen Maribo Ove Pedersen Fhv. Viceskoledirektør Palle Schødt Rasmussen Lektor Peder Korsgaard Leder af Kort- og Matrikelstyrelsen (FU) Per Egelund Per Sørensen Faglærer & danse- og musikforsker, Kolding Peter Holm Nielsen og Jørgen Hansen SSF's liste over foredragsholdere - Stoddere, rakkere og børster De udstødte i samfundet. - Strejftog i lokalhistorien Ting fra lokalområdet (Herning) - Kirkeudsmykning og kirkeinventar i udvalgte kirker på Djursland - Matrikel og matrikelkorts brug ved slægtsforskning Alle slægtsforskere får med tiden brug for at kunne håndtere og udnytte matriklerne, så benyt chancen til at høre om, hvordan det gøres, og hvad man kan finde af gode oplysninger. - Världens störste släkt Världens störste släkt har rötterna i Långaryd i Hallands inland. Där bodde på 1600-1700 – talen länsman Anders Jönsson och Ingrid Nilsdotter. De gav upphov till ett släktträd som nu rymmer 149 000 personer. - Danskerne i fest og glæde I gamle dage var der ikke mange muligheder for at more sig, dog har dans gennem århundreder været en af de centrale muligheder for underholdning i alle samfundslag. Per Sørensen har speciel viden indenfor dans og musik og han vil i billeder og lyd, fortælle om, hvad vore aner dansede, dår de var til gilde. - Hvordan finder jeg et matrikelnummers historie? En model eksemplificeret gennem studier i ejerskaber, udstykninger og bondeslægter i Stenballe – slægtshistorie i lokalhistoriske rammer 16-04-2015 Side 33 af 42 Peter Kudsk Viborg Peter Wodskou Vagtmester København (FU) Pia Friis Laneth Poul Buntzen Arkivsekretær, Rigsarkivet (FU) Poul Fjeldgaard Politmuseet, Bagsværd Rasmus Mathiasen Museumsinspektør, Forsvarsmuseet, Viebæltegård Svendborg Rasmus Nielsen Arkivar, Næstvedarkiverne René Rasmussen Arkivar, Tønder SSF's liste over foredragsholdere - Gør slægtsbogen færdig Hvordan kan man gøre en slægtsbog færdig og få den udgivet. - Plejebørn, tyve og andre skæbner. Beretninger fra egen slægtsforskning, hvor personer med rødder i bondeslægter enten bryder den sociale arv eller på anden vis skiller sig ud fra traditionelt bondeliv. Fortællingerne inspirerer til brug af mindre benyttede arkivalier. - Lillys Danmarkshistorie Fortælling fra hendes ”nye” bog - Lægdsruller Lægdsruller blev indført med stavnsbåndets ophævelse i 1788. da udskrivningsmyndighederne fik behov for et nyt system til at registrere de værnepligtige mænd, der skulle udskrives til hæren. Fra 1802 indførtes tillige søruller til brug for udskrivningen til flåden. Foredraget vil belyse, hvorledes rullerne er blevet ført gennem tiden, hvordan man som slægtsforsker finder frem til de rigtige ruller, og hvordan man anvender dem i det videre arbejde. Endelig vil der være eksempler på forbindelsen til andre kildegrupper, bl.a. stambøger. - De gamle panserbasser, besættelsestiden De gamle panserbaser, besættelsestiden og politiets deportation, de gamle konger og deres embedsmænd. Om tyveknægte, smuglere og en del gamle mordhistorier. - Ophold i koncentrationslejre. Viden om hvad Politihistorisk Museum indeholder – alt om forbrydelse og straf. - Livet på en købstads fattig- og Arbejdsanstalt 1872-1974. Om forholdene man bød samfundets fattigste i en periode på 102 år i Svendborg. Det handler om, hvilken mad fattiglemmerne fik, hvilket arbejde de skulle udfører, hvilken skam de var underlagt, og hvilken internering, der blev dem til del. Foredraget tager udgangspunkt i forholdene i Svendborg, men breder dem ud i et landpolitisk perspektiv. - Den Danneskjoldske kanal. Kanalbyggeriet blev i sin helhed udtænkt af greven på Gisselfeld og taget i brug i 1809. Kanalen strakte sig fra Tystrup-Bavelse søerne ad Susåen og ud til Karrebæksminde, hvor der blev anlagt en ny havn ved det gennemgravede område ved Longshave. - Sønderjyder i allieret krigsfangenskab 19141919. Ved krigsudbruddet i 1914 måtte tusinder af 16-04-2015 Side 34 af 42 Rigmor Mogensen Mariager Rolf Engel Arkivar, Viborg (FU) Rolf Dorset Forfatter og journalist Ruth Hedegaard Bibliotekar, Hjørring (FU) Steen Balle Forfatter, Kbh Steen Ivan Hansen Cand. Mag Aarhus Steen Espersen Tidl. Højskoleforstander (FU) SSF's liste over foredragsholdere danske sønderjyder trække i tysk uniform og kæmpe for en sag, der ikke var deres. Andre blev dræbt, mange blev såret og mange kom i krigsfangenskab hos Tysklands fjender, Frankrig, England og Rusland. Foredraget skildrer lejrenes tilblivelse og live som sønderjysk krigsfange, der nok var ensformigt, men også havde sine muntre sider. - Et liv i fattigdom, fra ca. 1850-1935 Ud fra sin egen slægtsforskning fortæller Rigmor om,, hvordan livet kunne forme sig for mindre bemidlede i denne periode af vores historie - Introduktion til DAISY.dk Hvordan søger man i DAISY, og hvilke oplysninger kan man forvente at finde? Foredraget giver en kort introduktion til DAISY. Dernæst vil det blive demonstreret, hvordan man finder oplysninger om de enkelte arkivserier, pakker og bind, og hvordan man hjemmefra kan bestille arkivalier til brug på læsesalen. - Skomagerdreng eller kongesøn? På baggrund af Paradisbarnet – en bog om H.C. Andersens herkomst, som udkom i foråret 2004uddyber forfatteren begrundelsen for, at eventyrdigteren ikke kan være søn af skomagerparret i Odense, men at hans biologiske forældre var komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig til Tranekær på Langeland og Prins Christian Frederik, den senere Christian VIII. - Mormonarkivet i Utah, Family History Library Om samlinger med slægtshistorisk materiale. Hvordan kommer danske slægtsforskere i forbindelse med amerikanske arkiver. Foredragsholderen har i 2005 foretaget en fælles studietur til USA Foredraget holdes sammen med Asbørn Hellum. - Keldernæsmordet En kriminalsag fra Lolland med gys. - Galge og skarpretter Det gamle danske rets- og straffesystem, et makabert emne, men ikke kedeligt. Danske Lov 1683 gælder i øvrigt på en del områder i dag. - Kroernes historie - Natmænd og kæltringer Til alle tider har der været udstødte befolkningsgrupper i samfundet. Og natmænd og kæltringer var i århundreder en ildeset del af befolkningen, specielt i Nord- og Vestjylland. Først i begyndelsen af 1900-tallet forsvinder dette befolkningselement, godt hjulpet på vej af udvandring, industrialisering og hedens opdyrkning. 16-04-2015 Side 35 af 42 Steffen Andersen Maskinmester Odense Steffen Elmer Jørgensen Arkivar Landsarkivet for Nørrejylland (FU) Steffen Jørgensen Frivillig medarbejder ved Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster Stine Lucia Rasmussen (FU) Svend Andersen Lærer, forfatter Åbybro Svend Eriksen Arkivleder Gjellerup Sogns Lokalhistoriske Samling Foredraget skildrer både natmands-folkets levevis igennem 17 og 1800-tallet, og giver et par eksempler på levnedsløb, bl.a. kæltringekvinden Anne Marie Grønning og Danmarks sidste kæltring ”Kjælle Kasper”, der døde i 1923. - Kloge folk. En fortælling om folkelig lægekunst i 1800tallet. Om sygdomsbehandling, overtro, urtemedicin og sære kure. En beretning om Maren Haaning, Kloge Søren, Laust Glavind og Lars Andersen ”Røde Dråber”. - Brandforsikringsprotokoller Om forsikringerne, de lovmæssige forhold, brandbreve, tiggerbreve og ildspåsættelse. - Amtsarkiver På landsarkiverne findes metervis af arkivalier fra landets amter, som desværre ikke bliver brugt efter fortjeneste. Måske fordi de kan virke uoverskuelige og svære at finde rundt i? Foredraget vil give et overblik over indholdet i arkiverne og præsentere nogle af de vigtige kilder for slægtsforskere. - Priergårdsslægten Prier-navnets vandring fra 1700 til vore dage. Efterkommere efter Prier-slægten? Hvor lå Prier-gårdene? - Kærlighed på herregården – herregården som ægteskabsmarked 1880-1940 Danske herregårde var i generationer nogle af landets største arbejdspladser. Herregårdene opsugede mange af de unge på landet. De fandt et fællesskab, som de ikke havde derhjemme, og for mange blev herregården en livsstil. - Hvad dåbsattesten gemte – eller fattigdom i 1800-tallet. Foredraget tager udgangspunkt i et par kvinder, der trods fattigdom efterlod sig spor – brikker til et puslespil, der gør det muligt at skrive deres historie. Sporene fører gennem Aabybro til Viborg Tugthus og tilbage igen. - Mads Buchs enke fra Brovst – om fattigdom i 1800-tallet. Tak til fattiglemmerne, hyrdedrengene, de uægte børn og alle dem fra de nederste sociale lag, som måtte lægge ryg til hårde livsbetingelser, fordi det var deres rolle at være folket. - Om brugen af de lokalhistoriske arkiver. Om at finde den ”Gode Historie” på arkiverne, og om hvordan hæftet ”Mands Minde”, der bliver udgivet af arkivet, er kommet i gang. - Hvad oldefar forsikrde. SSF's liste over foredragsholdere 16-04-2015 Side 36 af 42 Svend-Erik Christensen Lektor Aarhus (FU) Om ”Hammerum Herreds Gjensindige Brandforskikringsselskab for løsøre” der har eksisteret siden 1844. Deres protokoller er for nylig indleveret ti Lokalhistorisk arkiv i Hammerum, og Svend Eriksen fortæller om hvordan vi kan bruge dem. - Om kirkebøger og folketællinger på nettet En gennemgang af mulighederne for at slægtsforske via nettet med fokus på ”Arkivalieronline” og ”Dansk Demografisk Database” - Hvad kan skifter fortælle os? Om forløbet af en boopgørelse efter et dødsfald, og hvad de bevarede skiftearkivalier kan sige om den afdøde, boets indhold og arvingerne. Søren Toft Hansen PHD, historiker Silkeborg Thomas Olsen Limfjordsmuseet Thorkil Andersen Skoletjenesten Arbejdermusset & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Tom Buk-Swienty Forfatter, cand mag, Lektor ved Syddansk Universitet (FU) SSF's liste over foredragsholdere - Slægtsforskningsprogrammer på godt og ondt Meget er blevet lettere ved at bruge disse programmer til opsamling af persondata. Status over programmernes muligheder og visning af programmernes sidegevinster. - Aviser i lokal- og slægtshistorien. De lokale aviser er en guldgrube af lokalhistorisk information. Men deres styrke er også deres svaghed, mængden af stof er enorm. Hør hvordan du får mest ud af brugen af aviser i din slægtsforskning. - Frederik den VII’s kanal og Limfjordsmuseets Maritime oplevelser. Limfjordsmuseet ligger idyllisk placeret i den gamle kanalfogedbolig i Løgstør. Thomas Olsen fortæller om det enestående Kulturmiljø ved Frederik den VII’s Kanal. - Da bønderne kom til byen i slutningen af 1800-talelt fandt en af de helt store folkevandringer i Danmark sted. Folk fra landet søgte ind til de hastigt voksende industribyer. Kulturchokket var stort, når man kom fra de små lokalsamfund på landet til den pulserende storby. Gamle normer om standsforhold go slægtens betydning stod fro fald, og nye klasser og sammenhold opstod. Hvordan klarede de nye indvandrere sig+ Nogle klarede ikke overgangen til de moderne samfund og bukkede under. Andre blev til selvbevidste arbejdere, der ikke bøjede nakken for øvrigheden. Vi hører om arbejderbefolkningens levevilkår i slutningen af 1800-tallet og frem til 1. verdenskrig. - Slagtebænk Dybbøl Om krigen mod to tyske stormagter, Prøjsen og Østrig 1864. Om vejen til Dybbøl og om det politiske spil i København og Berlin under krigen. 16-04-2015 Side 37 af 42 Tom Stryhn Tommy P Christensen Cand. Mag. Redaktør af SLÆGTEN Tony Martin MBE, pensioneret lektor fra universitetet i Glasgow Grenå Hør om fortællingen om soldater, officerer, feltlæger og krigskorrespondenter der oplevede det blodige slag 18. april. - Slægter på Vestlolland Hvordan man arbejder med slægtsforskning på EDB. Vi bliver ført gennem kilder og vejledninger. - Gennemgang af Slægt-data.dk Hvilke geografiske områder databasen dækker, søgemuligheder, slægtsberegner m.m. Mulighed for at søge i basen. - Personalhistorie er også lokalhistorie. Med udgangspunkt i en bog om Øresundsvejens huse og mennesker gives en række eksempler på, hvorledes lokalhistorien rummer mange spændende historier om de mennesker, der boede og arbejdede i et lokalområde. Der bliver anvendt eksempler fra såvel Dragør som Sundbyerne. - To danske drenges skæbne i Skotland Om Morten Fischer fra Løgstør og I.J.Kløvborg fra Thisted. Rejste som unge til Skotland, blev skibsmæglere, vicekonsuler og borgmester. Historien om dem fører også til Holland, Sverige, Sydafrika og Australien og giver en belysning af, hvordan man kan forske i slægt i flere lande og bruge utraditionelle kilder for at få historien frem. - Slægtsforskning i den engelsktalende verden En gennemgang af de vigtigste kilder, samt en diskussion af de problemer, man kan vente at støde på. - Temaaften om fotografier Torben Tvorup Christensen Projektleder, cand. Mag. Det Danske Udvandrerarkiv Torben Elsvor Formand for Museum Polakkassernen Tågerup Torben Plagborg Grindsted SSF's liste over foredragsholdere - Christian den V's matrikel 1688. En belysning af hvordan forarbejderne kan bruges af slægtsforskere og lokalhistorikere og hvilke andre historiske kilder, der kan bruges. - Dansk Udvandringshistorie En generel introduktion til den danske udvandringshistorie med eksempler på forløb og skæbner fra Det Danske Udvandrerarkivs samlinger. - Landarbejdere før industrialiseringen, og de slidsomme og sparsomme polakker. - Jernabanerne på Grindstedegnen det første tog kom til Grinsted i 1914, da VejleVandel-banen blev forlænget til Grinsted. I årene derefter fik Grinsted jernbaneforbindelse i 16-04-2015 Side 38 af 42 Torben Steen Rosenberg Medlem af Hjørring og omegn Torkil Andersen Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Torsten Sørensen Overlæge, Kolding (FU) Tove Engelhardt Mathiassen Museumsinspektør Den Gamle by i Århus Tove Glud Rasmussen Tidligere registreret revisor HD. Viby SSF's liste over foredragsholdere seks retninger. Dette varede til midten af 1950’erne, hvorefter forbindelserne forsvandt en efter en. Tilbage er nu kun et ugentligt godstog til og fra Bramming. - Om slægtsforskning Om slægtsforskning der afdækker jødisk indvandring fra Polen, svenske aner og en stor slægt fra Holmsland, der har fået sin egen slægtsbog. - Da bønderne kom til byen I slutningen af 1800 tallet fandt en af de helt store folkevandringer sted. Folk fra landet søgte ind til de hastigt voksende industribyer. Kulturchokket var stort, når man kom fra de små lokalsamfund på landet til den pulserende storby. Gamle normer om standsforhold og slægtens betydning stod for fald og nye klasser og sammenhold opstod. Hvordan klarede de nye indvandrere sig? - Kopper og pest: Ssygdomme, der kunne lægge landområder øde. Kopper og pest hører til nogle af verdens ældste og alvorligste sygdomme. De har dræbt tusindvis af mennesker og sygdommene var frygtede. Karantæne og isolation var nogle af de måder, hvorpå man søgte at begrænse udbredelsen. I dag betragtes kopper som udryddet og pest er sjældent forekommende. Foredraget vil bl.a. gennemgå sygdommenes karakter, bekæmpelse og de konsekvenser et havde, når en epidemi brød ud. - Epidemier - fra kolera til børnelammelse Kolera er en meget smitsom infektionssygdom, der hærgede Europa i midten af 1800-tallet. Epidemien betød, at mange frivillige civile, medicinstuderende og læge gjorde en stor indsats, som uden tvivl var med til at begrænse epidemien i København. - Som man klædte sig 1750-1850 Importen af dragtstoffer steg betragteligt og nye produktionsformer bragte nye materialer på markedet. Alt dette havde indflydelse på folks beklædning. I foredraget skal vi via dias se nærmere på danskernes påklædning i den pågældende periode. - En borger i Horsens og Randers dør 1739 Min 4-tipoldefar Peder Thomasen Bering dør i Horsens 21. november 1739, 42 år gammel. Det bliver optakten til et såkaldt kommissionsskifte indført i en protokol på ca. 1000 sider. Foredraget vil omhandle skiftet, og hvad man kan få ud af det, samt informerer om en uhyre 16-04-2015 Side 39 af 42 Tove Jensen Sønderjylland Tove Udsholt Gilleleje Trine Grejsen Arkivar, Grenaa Ulla Schaltz Museumsdirektør Nykøbing Falster Stiftsmuseum Ulrich Alster Klug Forfatter, slægtsforsker, underviser i slægtsforskning (FU) velhavende borgers liv. - Skifter En introduktion til, hvor du finder skifterne – og dermed arven efter vore forfædre. - Slægtsforskning i Sønderjylland I Sønderjylland er der fra 1874 oprettet personregistre med fødte, viede og døde, især er vielserne gode kilder da de giver oplysning om brudefolkenes forældre og deres sidste bopæl. Ved hjælp af retsbetjentarkivet gives eksempler på ejendomshistorien som er mange gange lettere at håndtere i det Sønderjyske, desuden omtales folketællingerne, som er meget uens ført og mange er ikke komplette. Det er vigtigt her at have styr på jurisdiktionerne, da mange sogne er delt op. Endelig omtales: Lægdsrullerne, de preussiske landkommunale arkiver fra 18671920 som er opdelt amts vis i sogne og det nationale register 1921om dansk indfødsret, som er oplæg til folketællingerne med fortegnelse over optagne og ikke optagne efter genforeningen i 1920. - Om at blive efterladt under krigen! - Kommunal historie er lokalhistorie – historien om Kino. Med udgangspunkt i en undersøgelse af Kinos historie, opsporingen af arkivalier, trykt materiale og billeder med tilknytning til Kinos historie, bliver der givet en introduktion til det kommunale arkiv. Hvad indeholder forvaltningsarkiverne, hvilke betingelser der for at se materialet, samt hvordan det omfattende materiale er organiseret. - Om registreringen af gamle gravminder, bl.a. på Nakskov kirkegård. - Kirkegårde som kilde til slægtsforskning. Kirkegårde fortæller historier om slægternes betydning, status, tragedier, politik, historisk udvikling og hvordan vi opfatter døden. - Fattigvæsenets/Socialvæsenets udvikling. For godt 200 år siden foregik store samfundsomvæltninger, der fik stor betydning for udbygning af fattigvæsenet og for kommunernes oprettelse og udvikling. - Kriminelle aner Hvordan får man færten af kriminalitet og retssager i familien? Efter en mere teoretisk gennemgang af retsinstanserne og fortidens lovgrundlag giver foredragsholderen nogle eksempler fra sin egen SSF's liste over foredragsholdere 16-04-2015 Side 40 af 42 slægt, fra løsgængeri til den ærlige slave. - Om Danske kancelli Her fandtes fra gammel tid de ressorts, som fra 1848 blev videreført af bl.a. justitsministeriet, kulturministeriet, sundhedsministeriet. I Danske Kanceli findes materialer af stor betydning for slægtsforskeren. Hvad kan man vente at finde og hvordan finder man det? Der gives eksempler på henvisninger fra andre kilder, f.eks. kirkebøgerne. - Skifterne fortæller Skifteretternes efterladte materiale om fortidens mennesker er meget omfattende og noget af det mest spændende at arbejde med. Indbo, bolig og formueforhold – og slægtskaber ikke at forglemme – er ofte detaljeret beskrevet. Foredraget giver en overordnet gennemgang af skifteretternes forhold go arbejde gennem tiderne, og desuden vises ved praktiske eksempler, hvordan man kan arbejde med skifterne – og hvordan de leder videre til andre arkivfonde. Endelig afdækkes det, hvorfor der ikke altid er et skifte at finde. Vagn Munkholm Løgstør Verner Hansen Glashistoriker, Fensmark Viggo Hansen Tidligere chef for Kongeskibet Dannebrog Kommandør og H.M.D. Jagtkaptajn Viggo Poulsen Nordsjællands Slægtshistoriske forening Viggo Uttrup Klarup SSF's liste over foredragsholdere - Lægdsruller og hærens stambøger Hvordan og hvor findes lægdsruller, og hvad finder vi i dem? Hvordan finder man rundt i hærens stambøger? - Fra Vindblæs/Løgstør Skole og via jorden rundt tilbage til Løgstør Foredragsholderen har været ansat på flådestationen i Frederikshavn og fortæller om sit virke som mariner jorden rundt. - Holmegaards Glasværk og tørvene. Hvordan var livet på glasværket for de mange arbejdere, der boede i fabriksbyen omkring glasværket nede på grænsen til Holmegaardsmosen. Foredragsholderen er født tæt på glasværket og har boet og arbejdet der hele sit liv. - Fortæller om sin karriere og oplevelser på Dannebrog - Slægtsforskning i Sverige - En himmerlænding i krig – Niels Pedersens dagbog fra krigen 1864 Viggo Uttrups farfar forte dagbog - blandt andet 18. april 1864, hvor han var med ved stormen på Dybbøl. 18 mand fra hans deling var med, de 9 blev dræbt. NP blev taget til fange og sendt til 16-04-2015 Side 41 af 42 Vivi Jensen Museumsinspektør på Koldinghus Vilfred Friborg Hansen Cand. Mag. Rønde Willy Haritslev Winnie Østergaard Journalist og forfatter SSF's liste over foredragsholdere Tyskland. Mange år senere dukkede dagbogen ved et tilfælde op, og VU fortæller derfra og sætter brudstykkerne ind i den rette sammenhæng. - Danske dronninger i middelalderen. Fra fjerne lande kom hun, dronning Dagmar – og alle ved, at hun var lige s god, som hendes efterfølger Bengerd var ond. Eller var de nu også det? – Hvad ved vi egentlig om middelalderens dronninger? – Hvor kom de fra, hvem var de, hvordan var de, og hvad ventedes der af dem, når det arrangerede ægteskab var indgået? - Kalø Slots og Kalø Gods' historie. Kongeborgen på Kalø blev grundlagt 1313 af Erik Menved og nedrevet i slutningen af 1600tallet. I nyere tid var Kalø Gods ejet af Jenischfamilien, der (uretfærdigt?) blev fordrevet i retsopgøret efter 2. Verdenskrig. - Tildragelser fra Løgstør - 1800-tallet set fra en horeunges perspektiv. Om fortællingen af tre dokumentariske romaner om pigen Helvig Pedersdatter fra Refs i det sydlige Thy. 16-04-2015 Side 42 af 42
© Copyright 2024