Nyhedsbrev 5 - maj - 2015 Kære slægtsforskere og SSFs medlemsforeninger! Slægtens Uger 2016 I styregruppen for Slægtens Uger blev der 19. maj afholdt møde på Rigsarkivet. Der deltog fra Rigsarkivet rigsarkivaren, Asbjørn Hellum, samt Charlotte S. H. Jensen og Steen Ousager. For Samfundet deltog Lena Sørensen (der også er suppleant til SSFs bestyrelse), for DIS-Danmark deltog Poul Wachmann, og fra SSF deltog Anton Blaabjerg og Ulrich Alster Klug. Det blev af praktiske årsager vedtaget at flytte Slægtens Uger til uge 2-4 2016, dvs. 11. januar til 30. januar. Foreløbig afventes endelig bekræftelse på datoerne fra Rigsarkivet, Kbh., og at de lokale slægtshistoriske foreninger (evt. i samarbejde med DIS-lokalforeningerne) skal stable udstilling og arrangementer på benene. Senere vil vi arbejde på, at konceptet også udvides til rigsarkiverne i Viborg, Aabenraa og Odense, samt evt. på stadsarkiverne i Aalborg og Esbjerg. Næste møde i styregruppen er fastsat til 8. september. De tre foreninger vil sammen udforme den endelige titel samt beskrivelsen af emnet snarest. FaceBook-gruppen Slægtsforskning Med over 11.400 medlemmer er gruppen Slægtsforskning den største, skandinaviske gruppe for slægtsforskning over hovedet på FaceBook. Den er et samarbejde mellem Samfundet, DIS-Danmark og SSF. Nogle mennesker har en udpræget modvilje mod at bruge FaceBook, men faktum er, at gruppen Slægtsforskning qva sine mange brugere er et rigtigt godt sted at få udbredt kendskabet til SSF og til medlemsforeningerne. Bl.a. kan hver forening jo også her annoncere sine arrangementer, og selvom en bestyrelse ikke selv bruger FaceBook, så kan der sagtens være brugere blandt Jeres medlemmer. SSFs repræsentant blandt administratorerne, Trilby Gustafson, kan desværre ikke længere afse tid til at være med til at administrere gruppen, søger vi en eller to FaceBook-brugere, der vil administratorer på vegne af SSF. Arbejdet anslås at tage ½ til 1 time dagligt; det styrer man jo i høj grad selv. Ud over, at administratorerne også gerne må komme med fagligt input til de spørgsmål, der stilles i gruppen, så er det administratorerne, der sikrer en sober og behagelig tone i gruppen, så alle kan føle sig godt tilpas og velkomne. Det sidste er et meget vigtigt arbejde, som vi håber, der findes et par stykker, som vil deltage i, så SSF fortsat kan være repræsenteret. De tre foreninger har jo lidt forskelligt syn på gruppen, og det er vigtigt, at SSFs tilgang til slægtsforskning og slægtsforskere fortsat findes i gruppen. Interesserede bedes henvende sig til Trilby Gustafson (ssf.tgustafson@gmail.com). Redaktør til bladet Slægten Vi savner stadig en ny redaktør til bladet Slægten. Redaktionen af det fælles blad har Ulrich og især Anton taget sig af, men fra næste nummer, det med deadline 15. oktober 2015, kommer vi til at mangle en redaktør. Korrekturlæsningen har vi dygtige folk til, så den del behøver man ikke være ekspert i, og programdelen af bladet tager Grete Modin Grundtvig sig jo af at samle og redigere. Interesserede bedes henvende sig til Ulrich Alster Klug (ulrich@dannebrog.biz). - Nyhedsbrev 5 - maj 2015 SSF - Korrekturlæser til programdelen i Slægten Til programdelen i bladet ”Slægten” får vi brug for en ny korrekturlæser. Det er meget vigtigt, at f.eks. datoer og ugedage passer sammen, at e-mailadresser og hjemmesideadresser er korrekte osv., så programmet bliver let at bruge for læserne. Vi ved, at mange foreninger bruger programdelen til inspiration, når næste sæsons foredrag skal planlægges. Kontakt venligst Grete Modin Grundtvig (gretegrundtvig@gmail.com) eller Ulrich Alster Klug (ulrich@dannebrog.biz). Derfor beder vi alle bestyrelserne dele dette nyhedsbrev med Jeres medlemmer, samt spørge rundt i foreningerne, så disse vigtige opgaver også i fremtiden kan blive varetaget. Ny dokumentarfilm om Gustaf Munch-Petersen og Den Spanske Borgerkrig Onsdag den 3. juni har DOXBIO premiere på filmen SKYGGEN AF EN HELT. Et dokumentarisk familiedrama, hvor instruktør Laurits Munch-Petersen forsøger at forene sin splittede familie. Laurits’ tur til fortiden for at forstå nutiden er et spændende filmbekendtskab for alle med interesse for slægtsforskning og lokalhistorie. Historien tager sin begyndelse da Laurits’ morfar, digter og billedkunstner Gustaf Munch-Petersen, i ly af natten forlader sin gravide kone, for at melde sig som frivillig i Den Spanske Borgerkrig. I dag, 75 år senere, følger hans barnebarn, Laurits efter i hans fodspor for at finde svaret på, hvad der skete, da Gustaf blev skudt og hvorfor det kom til at kaste en skygge over familien tre generationer frem. Læs mere og se traileren her: http://www.doxbio.dk/?movie-archive=3-juni SKYGGEN AF EN HELT har premiere i ca. 50 biografer landet over. Se listen over biografer, der viser filmen nær jer her: http://www.doxbio.dk/?page_id=23 Susan Yavuz, DOXBIO, der også er behjælpelig med salg af gruppebilletter (mindst 6 stk.), kan kontaktes således: Mail: suzan@doxbio.dk - Tlf: 4244 0504 - www.doxbio.dk På bestyrelsens vegne Ulrich Alster Klug formand - Nyhedsbrev 5 - maj 2015 SSF -
© Copyright 2024