1. No category

SEPTEMBER 2015 52. ÅRGANG
DIAKONbladet
3
September 2015
og
Diakonhøjskolens Diakonforbund
www.diakonforbund.dk
DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE
Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør:
Diakon, sognemedhjælper Hanne Raabjerg, Fastrupvej 6, 8355 Solbjerg.
Tlf. 4124 5542 • E-mail: hanneraabjerg@gmail.com
Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre
Tlf. 5826 1147 • E-mail: frk.lundprivat@gmail.com
Diakon/diakonsekretær Conny Pedersen Hjelm
Center for diakoni og ledelse, Kolonivej 19, Filadel ia, 4293 Dianalund
Tlf. 5827 1252 • E-mail: cohj@ iladel ia.dk
Diakon Britt Hoffmann
Tlf. 4129 0278 • E-mail: dia1konen@mail.com
Diakon, diakonsekretær Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C. (arb.)
Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com
Gensynsglæde
2Diakonforbundet
DIAKONbladet Filadelfia
DIAKONFORBUNDET FILADELFIA
Formand:
Kirsten Nørremark Jensen, Tylvadvej 16,
6900 Skjern
Tlf. 4081 7427 • E-mail: kirstennorremark@gmail.com
Diakonisekretær:
Conny Hjelm, Kolonivej 19, 4393 Dianalund.
Tlf. 5827 1255 • E-mail: cohj@ iladel ia.dk
Af Birthe Fredsgaard,
formand for Diakonhøjskolens Diakonforbund
DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND
Formand:
Diakon Birthe Fredsgaard, Harrestrupvej 4
7500 Holstebro
Tlf. 9741 0172 • birthefredsgaard@gmail.com
Diakonsekretær:
Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C, (kontor)
Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com
DIAKONBLADET
Adresseændring:
Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til:
Hans Ejnar Esbensen, Bøgevej 1, 8382 Hinnerup
Tlf. 8691 2145 • E-mail:heesbensen@gmail.com
Deadline: Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1.
i den foregående måned, gerne via e-mail.
Annoncer
Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Gra iske Hus a|s,
E-mail: diakon@werk.dk.
Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm.
Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver.
Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis
redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller
forkorte tilsendte indlæg.
Produktion: WERKs Gra iske Hus a|s, Højbjerg. E-mail: werk@werk.dk
Næste blad udkommer på tryk/elektronisk december 2015.
Deadline: 1. november 2015. Navnestof kan nu også ses
på hjemmesidens medlemsområde.
I 2015 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec.
Dette nummer er redigeret af: Bent Ulrikkeholm.
Forsidefoto: Carl Davis.
Der gøres opmærksom på at dette nummers klumme
har til formål at diskutere et aktuelt emne og at holdningerne
ikke nødvendigvis deles af Diakonbladet, Diakonforbundene
eller for den sags skyld af forfatteren selv.
Efter redaktionel vurdering bringer vi gerne
indlæg i Diakonbladet og på bladets facebook.
red.
Planlægning af sommerferien blev hele tiden
udskudt. Men en dag kom min mand med et
forslag: en bustur til Stockholm og Helsinki.
Hvorfor lige der? Jo, et besøg til Tempelpladsens kirke var på programmet. Den måtte vi
se igen. Hvorfor igen?
Da jeg var på afslutterholdet på Diakonhøjskolen i 1985, gik studieturen bl.a. til Helsinki i Finland. Besøget i tempelkirken blev en
oplevelse af den slags, som bestemt tåler et
genbesøg.
Busrejsens guide var utrolig dygtig til at
fortælle om kirkens tilblivelse. Hvordan man
havde forestillet sig en kirke stor og lot, som
et stolt varetegn. Det blev det modsatte. I stedet for at jerne den store klippe som kirken
skulle bygges på, blev kirkerummet hugget
ind i klippen. Kirkerummet omsluttes derved
af rå klippevægge med dens mange nuancer
og bortset fra det specielle loft, der er fremstillet af 22 km kobbertråd, er der ingen udsmykning i kirken.
Vi nød gensynet og stilheden på kirkebænken i dyb taknemlighed.
Trods de mange turister, da Tempelpladskirken en af de største attraktioner i Helsinki,
var der ingen entre for at komme ind i kirken.
Men det kostede 1 euro at benytte toilettet.
For mig at se, en in måde at få penge i kassen.
Diakonkredse og konventarrangementer
AALBORG STIFT
Mandag den 28. september kl. 19:00 ”Arbejdet som diakonipræst”
Vi mødes i ”Den blå sociale Café” Kongensgade 1, 9800 Hjørring. Diakonipræst Marie Kirketerp
taler over emnet: ”Arbejdet som diakonipræst”. Marie Kirketerp er 50 % sognepræst i Hjallerup
og 50 % diakonipræst i Brønderslev provsti, hvor hun bl.a. arbejder med sorgg rupper,
specielle gudstjenester i bofællesskaber, folkekirkens feriehjælp og meget andet.
Tilmelding senest onsdag den 23. september til Susanne Houmøller-Jørgensen tlf. 98 90 34 72
e-mail: sushoumoeller@familie.tdcadls.dk eller Paul Holm tlf. 98 25 53 22.
Onsdag den 14. oktober kl. 19:00”Folkekirken – og fremtidens børn”
i Sognegården, Præstevænget 14, 9520 Skørping. Sognepræst
Laura Håkansson taler over emnet: ”Folkekirken – og fremtidens børn”.
Laura Håkansson vil fortælle om sit arbejde i sognet med børn, også dem med særlige behov,
og vil give et bud på hvordan vi bedst kan nå børnene med evangeliet i fremtiden.
Tilmelding senest fredag den 9. oktober til Erik Reckweg tlf. 98 14 65 12
e-mail: aereckweg@gmail.com eller Paul Holm tlf. 98 25 53 22.
Torsdag den 5. november kl. 16:30 - 21:00Diakonidag i Folkekirkens Hus i Aalborg
Aalborg Stifts udvalg for diakoni a holder diakonidag i Folkekirkens Hus i Aalborg.
Se programmet på Aalborg Stifts hjemmesider under udvalg, diakoniudvalget.
SJÆLLAND OG ØERNE
Søndag den 15. november
inviterer Sankt Lukasstiftelsen os på besøg.
Vi mødes kl. 10.30 til gudstjeneste i kirken
og spiser frokost sammen med søstrene.
Derefter rundvisning og fortælling om,
hvordan stiftelsen er idag.
Torsdag den 3. december
er der Adventsfest for alle på
Center for Diakoni og Ledelse kl. 19.30.
Det er den gode tradition med ris á la mande,
hygge og i år indlæg ved Doris Ottesen.
Onsdag den 9. december
mødes vi kl. 18.00 ved metroen på
Christianshavns Torv. Vi går i fælles lok
til Christianias julemarken og
ender aftenen på Spiseloppen.
Tilmelding til alle arrangementer til
Anni Clausen 2087 8647 eller
Conny Hjelm 6162 0157
De Vestindiske Øer
Oplev danmarkshistorie
nmarkshisto i det eksotiske Caribien. Besøg St. Croix, St. Thomas og St. John og
bliv betagett af den sm
smukke natur.
Tag med på en uforglemmelig
forglem
rejse!
D : 6.-21.
Dato:
21. nov
november
R eled
Rejseledere:
Ingrid og Ole Bjergely Christensen.
Ingri
7592 2022
Læs mere på:
4 DIAKONbladet
September 2015
Diakoni er på vej frem!
Flere og ϐlere kirker bliver optaget af diakoni, de diakonale organisationer stiller krav om øget kompetenceniveau og de diakonale uddannelser bliver på højere og højere akademisk niveau. Diakonbladet
har spurgt 4 forskellige om deres mening om diakoni og deres holdning til at uddanne i diakoni.
Bobby Bovel er uddannet musiker, teolog
og politimand. Han er selvstændig musiker og præst i Café Kirken i København.
Hvad er din mening om diakoni?
Ja, hvad er diakoni egentlig? Jeg synes, at
det er noget med kirkens tjeneste for mennesket. Det er i kulturen, at man vil respondere på hvordan mennesker har det.
Jeg mener, at kirken har et ansvar for mennesket – og ansvar for at tjene mennesket!
Man kan vel sige, at det er kærlighed – en
empati, at man vil være der, for den anden.
Hvad er din holdning til
at uddanne i diakoni?
Jeg synes, det er meget vigtigt! Gennem
uddannelse kan kirken få en større forståelse for det diakonale område – og indsatsen blive mere anerkendt. Diakonien vil
respekteres på et andet og mere seriøst
niveau. Og det kan kun være godt!
Peter Lüchau
er uddannet religionssociolog og ph.d. Han har
arbejdet som religionsforsker på Københavns
Universitet og er nu ansat som ekstern konsulent
på Kirkefondet.
Hvad er din mening om diakoni?
Hmm, – ja jeg associerer til diakonisser, som er
noget der snerper hen i retningen af nonner og
munke – bare i den protestantiske kirke. Diakoni
må derfor være noget med at dedikere sig fuldtids
til kirkeligt arbejde.
Hvad er din holdning til at uddanne i diakoni?
Som menneske har jeg egentlig ingen holdning
til det, forstået således, at jeg ikke synes det giver mening, hvis ikke man har et bestemt etisk
udgangspunkt. Man kan ikke uddanne en person
til at være kristen, diakonisk eller næstekærlig. Vi
kan opdrage (eller påvirkes fra barnsben af) mennesker til at være næstekærlige, og derefter giver
det mening at uddanne. Som sociolog kan jeg nikke genkendende til, at det er en del af en samfundsmæssig proces, at alting professionaliseres.
September 2015
Poul Bo Sørensen er uddannet teolog
og arbejder som provst i Amagerland Provsti
og præst i Skelgårdskirken.
Hvad er din mening om diakoni?
Gud er kærlighed. Gud har vist os sin kærlighed ved at
forlade sin Himmel. Guddommelig kærlighed er handling i praksis. Derfor er diakoni også et tegn på, hvor
meget vi selv ved os elskede af Gud. Som sådan er diakoni menneskets/vores/kirkens gensvar på den kærlighed, vi selv modtager fra Kristus Jesus. Som Gud i sin
kærlighed forlader sig selv for at møde dem, Han elsker,
således er diakoni menneskets/vores/kirkens udgang
fra os selv/vores gruppe/kirkerummet for at være til
rådighed i den nødlidende verden.
Hvad er din holdning til at uddanne i diakoni?
I menigheden skal der være et diakonalt engagement
på sogneplan, hvilket indebærer, at menighedens medlemmer sætter sig selv ind med det de hver især kan tilbyde. Men den kristne som vil bruge sit liv professionelt
i sygepleje, socialt arbejde o.lign. skal også være professionel med den kristne tilgang til sin profession. Derfor
er der brug for uddannelsesinstitutioner, som kan uddanne diakoner. Institutionen skal være opdaterede på
fagenes professionalitet og samtidig have en gennemre lekteret indsigt i, hvad et kristent menneskesyn vil
bidrage med i sygepleje, socialt arbejde etc. Diakoniuddannelsen skal enten tilbydes som opfølgning på en
professionsuddannelse eller sideløbende hermed.
DIAKONbladet 5
Simon Kangas er uddannet teolog
og journalist. Han arbejder som
udviklingschef i KFUMs Sociale
Arbejde.
Hvad er din mening om diakoni?
Jeg mener at diakoni er vigtigt, for det
er her kristendom og tro får krop og
bliver til handling. Det er kirkens og
menneskers mulighed for at række
ud til og støtte op om dem hvis liv på
den ene eller anden måde er væltet.
Hvad er din holdning
til at uddanne i diakoni?
Nu har jeg jo både prøvet at være censor og at undervise i diakonale sammenhænge og jeg synes uddannelse på det diakonale område er rigtig,
rigtig vigtig! Diakonien har løbende brug for faglig opkvali icering, for
hvis vi ønsker med de diakonale tiltag at gøre en forskel i samfund og for
det enkelte menneske, er det vigtig at
vi gør arbejde godt. Hvorfor gør vi dét
vi gør? Hvordan kan vi gøre det bedre? Og fordi diakonien i stor grad også
agerer i en samfundsmæssig kontekst, så må vi fremstå fagligt velfunderet og re lekteret.
6 DIAKONbladet
September 2015
Seniorstævne i 20 år
4. - 6. august 2015 tog Diakonhøjskolen imod endnu et stort hold forventningsfulde deltagere i jubilæumsstævnet.
Det faldt sammen med sommerens tilbagevenden til danske breddegrader, og stemningen var i top både inde og
ude. Diakonhøjskolens medarbejdere fortalte, Hans Anker Jørgensen præsenterede nye salmer og der var ud lugt
til lere spændende besøgsmål i Silkeborg. Biskop Henrik Stubkjær og diakon og sognepræst Anne-Mette Grønborg
var også på programmet.
Rita (KF-diakon) og Bent Engelberth Hansen:
- Det er faktisk en 70 års fødselsdagsgave til Rita, at vi er med. Men
vi var her også for tre år siden, og ville gerne med igen, siger Bent.
Rita oplever et dejligt fællesskab på stævnet også mellem diakoner fra de to forbund. Gode oplæg og oplevelser. - Der er mange
steder at tage på seniorkurser, men her kender vi mange, og kan
dele tidligere oplevelser fra arbejdslivet, siger Bent.
Jan Danielsen, Århus-diakon:
- Ellen og jeg er med for første gang. Der har i lere år været nogle, der har spurgt os, men først nu er Ellen stoppet på arbejdsmarkedet. Det er en kombination af programmet og oplevelsen af
et fællesskab, der har trukket os med. Der er mange, jeg kender,
men lige så mange jeg aldrig har mødt. Det betyder ingenting, man
kommer nemt i snak med alle her, siger Jan.
Hans Moselyst, Århus-diakon:
- Jeg har været med i en 10-12 år. Det begyndte, da jeg var husfar
på skolen, og derigennem kom jeg med i udvalget. Nu er det tid at
stoppe som udvalgsformand. Stævnerne er et herligt mødested,
alle snakker med hinanden. Vores hyggeaftener slutter sent, for
der er så mange, man skal tale med. Og er det ikke fantastisk, at
vi har en ”bartender” på 88 år? Axel står jo for salget af øl og vin,
siger Hans.
September 2015
DIAKONbladet 7
Vi skal tale med hinanden
Af Bent Ulrikkeholm, redaktionen
Henrik Stubkjær talte 5. august til Seniorstævnets deltagere. Om sit liv, om særlige indtryk
i tiden fra tjenesten i Livgarden, som studenterpræst i Aarhus, forstander på Diakonhøjskolen
og livet med verdens store udfordringer som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Biskoppen i Viborg var stort set lige kommet hjem fra feriens vandring med familien på Hærvejen,
og han spredte god energi over forsamlingen. Her er nogle ufuldstændige nedslag i et spændende foredrag.
Række og geled
Da Henrik afsluttede sin tid som
koldkrigs værnepligtig i Livgarden,
stod han med kammeraterne til afskedsparade på Rosenborg Slot.
Kaptajn Clausen holdt tale og sagde: ”Mine herrer, nu har De prøvet
hvad det vil sige at være under magt.
Både når den bliver anvendt retfærdigt og uretfærdigt. Tænk på det,
når det engang bliver Dem, der får
ansvar for andre.” Samme Clausen
var en dannet mand, der også underviste sine soldater i Danmarks
Riges historie ved hjælp af historiske malerier.
Skoleskyderi på universitetet
5. april 1994 dræbte og sårede en
studerende ved Nordisk Institut
på Aarhus Universitet to medstuderende og sårede to andre. Han
skød derefter sig selv. Det skete i
de daværende lokaler på Trøjborg,
og Henrik var studenterpræst ved
universitetet. Han hørte det i radioen og ringede til politiet og tilbød
sin hjælp, men blev afvist. Tragedien afslørede, at universitetet slet
ikke havde et beredskab til at håndtere situationen, og efterfølgende
tog Henrik initiativ til sammen
med nogle psykologer at sætte det
i system. ”Universitetet gjorde det
værst tænkelige den dag. De lukkede
og sendte alle hjem. Der var heller
ikke et sprog for at holde en ordentlig mindehøjtidelighed. Bagefter var
der mange samtaler med studerende. Dér oplevede jeg for alvor, hvad
de kirkelige ritualer kan betyde i krisetider”, sagde Henrik.
Diakonhøjskolen blev international
Henrik fremhævede en række initiativer fra sin forstandertid, ikke
mindst etableringen af den internationale linje, der blev en mulighed
gennem Y´s Men´s bevægelsens
økonomiske hjælp. Kontakter til
studerende derfra har Henrik også
haft glæde af senere i Folkekirkens
Nødhjælp.
Katastrofer og 17.000 geder
I julen 2004 var Henrik blevet ansat som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, men endnu ikke
tiltrådt. Jordskælvet i Det Indiske
Ocean 2. juledag startede en serie
af tsunamier, der kostede mere end
230.000 mennesker livet. Det var
svært at sidde i forstanderboligen
i Aarhus og vide, at nu var alle de
kommende medarbejdere kaldt ind
på arbejde i julen, så Henrik forsøgte lokalt at gøre noget. Henrik fortalte om andet katastrofearbejde,
og også klimaforandringernes betydning kom han ind på. Men der
var plads til latter, med fortællingen
om den store succes med ”Giv en
ged”- kampagnen, der endte med at
inansiere 17.000 geder. Geden Åse
blev lånt som TV-stjerne af Camilla
Plum, og det viste sig nødvendigt at
bære geden op ad trapperne til studiet. Lars Løkke Rasmussen var behjælpelig med opgaven.
Dialog og håb
Henrik kommenterede nogle af
samfundets aktuelle udfordringer
og gav stærkt udtryk for, at dialog
og fællesskab er den bedste vej til
at bekæmpe fanatisme og terrorisme. Han afrundede sit foredrag
med at beskrive de indsatsområder, han har lagt til grund for sit virke som biskop i Viborg Stift. Til lykke til stiftet med deres biskop, som
kan tænde håb, fordi han brænder
for, at kirken skal gøre en forskel.
September 2015
8 DIAKONbladet
Glimt fra dagbogen på
Center for Diakoniog Ledelse
Og så kan du stadig nå at tilmelde dig
Vi bliver nogen gange spurgt,
hvilke opgaver og aktiviteter,
der fylder vores dagligdag. I
får derfor her et lille uddrag
fra kalenderen, som giver et
indtryk af, hvad vi har været
optaget af, siden sidste nyhedsbrev
• stået for medarbejderdag
i Scleroseforeningen, hvor
temaet var ”Frivillighed i
foreningen”
• støttet Varde Soldaterhjem
i at beskrive deres
diakonigrundlag
• undervist på medarbejderkursus i KFUM og KFUK
• holdt kursus i ”Magt og
afmagt” for Røde Kors
Den medmenneskelige samtale
Vi gentager nu for tredje gang vores velbesøgte tværfaglige kursusforløb. Det er målrettet til dig, der bruger samtalen som redskab i dit professionelle arbejde eller frivillige engagement.
Undervisningen tager udgangspunkt i det hele menneskes behov for
samtale. Vi inddrager derfor såvel fysiske, psykiske/sjælelige, sociale og eksistentielle/åndelige dimensioner, når vi ser på samtalens indhold og muligheder. I forløbet kommer vi bl.a. rundt om disse temaer:
• introduktion til samtalebegrebet og praksismodeller
• følelsernes positive og negative ind lydelse på samtalen
• når samtalen handler om sorg, eksistens eller åndelighed
• blinde pletter hos samtalepersonen og egenomsorg
Undervisningsforløbet er 6 X 2 dage i efteråret 2015 og foråret 2016.
Det inder sted i Dianalund på Vestsjælland.
Du kan læse mere om vores kursus-, uddannelses- og konsulenttilbud
på www.diakoni.dk
September 2015
DIAKONbladet 9
PROCESLEDELSE
OG FACILITERING
PROCESLEDELSE OG FACILITERING
ET TODAGES KURSUS FOR DIG, SOM SKAL UDVIKLE IDEER, NYE AKTIVITETER OG
PROJEKTER GENNEM INVOLVERENDE PROCESSER MED FRIVILLIGE ELLER ANSATTE
Har du til daglig ansvaret for at drive udviklende og kreative processer i grupper, hvor der er brug for
involvering og ejerskab? Savner du værktøjer til idegenerering, skabelse af en vision, kreative møder
eller nye evalueringsformer? Og har du brug for at blive styrket og afklaret i din rolle som procesleder
og komme rundt om nogle af dilemmaerne?
INDHOLD OG TEMAER
Kurset er bygget op omkring en række temaer, som giver deltagerne kendskab og øvelse i at anvende
procesværktøjer og få teoretiske perspektiver på proceslederrollen. Deltagerne medbringer hjemmefra en case/et eksempel fra dagligdagen på en udviklingsopgave. Undervejs på kurset arbejder
deltageren med at formulere mål, planlægge proces og beslutte metoder til at gennemføre processen.
PROCES OG LÆRING
Hvorfor har involverende processer stor betydning for læring og involvering? Hvordan og hvornår kan
du troværdigt iværksætte en involverende proces? Hvordan tilrettelægger du en kreativ proces med
en tydelig ramme og et klart udbytte? Hvordan gribes ind, hvis processen kører af sporet?
VÆRKTØJER OG METODER TIL KREATIV TÆNKNING OG UDVIKLING
2PYHQGWEUDLQVWRUP/LYVKMXO'HWQDUUDWLYHWU $I¿QLW\PHWRGHQ6SHHGGDWLQJ'HOWDJHUQHSU VHQ2PYHQ
teres for
or og
o afprøver procesværktøjer og metoder. Hvilke værktøjer anvendes bedst til hvilke formål?
TEAMUDVIKLING OG MØDELEDELSE
Hvad kan du gøre,
g
når du har brug for puste nyt liv i en gruppe eller team? Hvilke dynamikker i teamet skal du være
re særligt opmærksom på? Hvordan kan du opfriske selv mere traditionelle møder, så
der kommer ene
nergi og nye ideer på bordet?
ROLLEN SOM PROCESLEDER
Hvad er forskelle
en mellem at facilitere og styre? Hvad er de store udfordringer i rollen? Hvordan kan
du facilitere
re proces
proc
cesser, selv om du til dagligt er leder?
ANERKENDENDE TÆNKNING OG COACHENDE SPØRGETEKNIKKER
Den anerkendend
de metode giver dig mulighed
mu
for at bringe ressourcer og tanker frem hos andre, som
skaber bedre fæ
ællles resultater og større glæde
g
og engagement hos den enkelte. Fra coachingteknikNHUInUGXLQVSLUD
UDW
DWLRQWLODWVWLOOHVS¡UJVPnOL
LSURFHVVHQVRPNDQVNDEHUHÀHNVLRQRJQ\HSHUVSHNWLYHU
hos deltagerne.
e.
September 2015
10 DIAKONbladet
NYT fra bestyrelsesmøde den 28. juni
i DIAKONFORBUNDET FILADELFIA
Det blev en dejlig dag! Varme – så vi var nødt til at holde mødet udenfor!
Og lattermildhed og tid til gode drøftelser!
Formandens have var en drøm!
Fra venstre: Lone Fuglsang, Poul Henning Larsen, Birgitte Madsen, Joan Justesen, Kirsten Nørremark Jensen
og Hans Chresten Nielsen. Kirsten Jacobsen, Anton Eg Andersen og Connie Yilmaz Jantzen
var ikke tilsted.
NY HJEMMESIDE
Sammen med Diakonhøjskolens Diakonforbund venter vi nu spændt på at den nye hjemmeside kommer
i luften. Den bliver lot og meget mere enkel at inde
rundt i end den tidligere. Det er aftalt at den er færdig medio august. Med den nye hjemmeside ønsker
bestyrelsen at opgradere kommunikationen med
medlemmerne. Det betyder, at vi vil bruge penge på,
at købe os til assistance, således at siden er aktiv og
kommunikationen bliver dagsaktuel. Derfor vil sekretærposten fremadrettet deles i to, således at Conny
Hjelm fortsat varetager opgaver knyttet til bestyrelsen og den anden, som endnu ikke er fundet, vil varetage hjemmesiden.
September 2015
DIAKONbladet 11
REPRÆSENTANT FOR DELTAGERNE
I DIPLOM I DIAKONI OG LEDELSE
I bestyrelsen er vi så heldige at have Poul Henning
Larsen, der går på Diplomuddannelsen i diakoni og
ledelse. Og han er en god kilde til at få fornemmelse
af deltagerne, deres oplevelser og tanker. Han fortalte
blandt andet: ” Vi er en lok på 5-6 stykker på hold to,
der har en chance for at blive færdig og indvies til årsmøde 2016. Det er hårdt at følge uddannelsen samti-
dig med at vi har fuldtidsarbejde,så vi kommer ikke
sovende til den. Men vi er glade for uddannelsen og
den giver i allerhøjeste grad mening. Uddannelsen tilfører de organisationer vi kommer fra en masse viden og mange eksamensopgaver bruges til at udvikle
områder på arbejdspladsen, som alligevel skulle udvikles.”
Forbundet er fortsat optaget af,
hvordan vi tager godt hånd om
de nye diakoner, således at de integreres i Diakonforbundet.
Poul Henning og Lone,
de nyeste bestyrelsesmedlemmer
i bestyrelsen, får deres
egne drøftelser.
ÅRSMØDE 2016 SÆT X VED 16.-17. april 2016.
Allerede nu begynder planlægningen af næste årsmøde! Vi har besluttet, at det igen bliver over 2 dage,
nemlig 16.-17. april, og vi har derved lyttet til medlemmernes ønske om, at mødet først begynder lørdag. Temaet bliver ”Et menneske at være sammen
med”, og her vil vi bl.a følge op på, hvorledes det går
med samarbejdet med Café Exit.
Kom og vær med!
VELKOMMEN TIL årsmøde
16.-17. april 2016 med temaet
“Et menneske at være sammen med”
De bedste sommerhilsener fra bestyrelsen
Kirsten Nørremark Jensen, formand
September 2015
12 DIAKONbladet
f
a
d
u
E
R
E
M
å
F
kab!
s
m
e
l
d
e
dit m
g forskellige
t at tilmelde si
ig
ul
m
nu
t
de
bliver
ber der kommer
Som noget nyt
grupper, og vi hå
to
r
de
er
g
bi
er. Forelø
mme emne
interessegrupp
er optaget af sa
r
de
,
er
m
m
le
e.
r sådan, at med
dre interessered
flere. Det foregå
mødes med an
og
n
de
an
in
h
takt med
bliver sat i kon
September 2015
DIAKONbladet 13
Gruppe 1:
”At være et menneske sammen med”
Gruppe 2:
Har du lyst til at komme i kontakt med en
ex-indsat? Café Exit i København søger helt
almindelige mennesker, der vil stille sig til rådighed. Mange tidligere kriminelle har brug
for at have bare én kontakt uden for det gamle miljø – og her kommer du ind i billedet.
Her handler det om at tilbringe lidt tid sammen. Måske går I en tur, bager boller, køber
ind ordner have – eller hvad I nu inder på.
De ansatte i Café Exit tager sig af den faglige
side, og vi skal bare være sammen!
”At udvikle diakonale metoder”
Vi er tre, som synes at noget af det
mest spændende i verden er at udvikle diakonale arbejdsmetoder! Vi vil
mødes 3-4 gange om året, læser artikler, diskuterer og ender med at udvikle og beskrive nye diakonale metoder, som andre forhåbentlig kan få
glæde af i det daglige arbejde.
Gruppe 3:
”Har du selv en interesse, som du gerne vil dele med andre?”
Hvis du selv har en interesse, som du gerne vil dele med andre, så kontakt Conny Hjelm.
Indtil diakonforbundets nye lotte hjemmeside går i luften vil hun være tovholder.
Derefter vil grupperne være at inde på hjemmesiden og du kan bare selv kontakte
de enkelte grupper.
Er du interesseret – vil du gerne høre nærmere?
Kontakt Conny Hjelm på 61620157 eller cohj@ iladel ia.dk – så formidler hun kontakten videre.
14 DIAKONbladet
September 2015
“Helt seriøst… GØR DET!”
Redaktionen bringer her et lidt forkortet rejsebrev som Karina Kristiansen 2. april 2015 har sendt hjem
til Diakonhøjskolen fra sin 3. praktik, som hun havde valgt skulle være en udlandspraktik.
Her er indtryk fra Cape Town i Sydafrika på hospitalets børnehave og hverdagen.
Ankomsten – ”De første indtryk”
Det første indtryk var virkelig varmt! Den høje temperatur ramte os kraftigt, da vi stod ud af lyet. Vi ik
at vide, vi var kommet på et godt tidspunkt, og at vejret i Cape Town var særligt godt lige nu. Det kunne
mærkes! Især i løbet af den første uges tid, hvor vi boede på en backpacker på et værelse så småt, at man
var nødt til at køre sin kuffert ud på gangen, hvis man
skulle bruge noget derfra. Noget andet man hurtigt
lægger mærke til, er forskellen på værdien af danske
kroner og sydafrikanske rand. Alt koster næsten det
halve hernede!
Vi var selvfølgelig ude at kigge på lejlighed få dage
efter ankomsten, og vi tog det første og det bedste.
Hvilket faktisk var et ret godt sted at bo efter vores
mening. Til ca. 3.000 danske kroner om måneden
kunne vi få en rummelig møbleret 2-værelses med
havudsigt og egen vaskemaskine! Done deal!
bare dette ene skel, men også en yderligere ”kategorisering” af mennesker på baggrund af deres hudfarve, nemlig ”coloured”. Jeg har en enkelt gang hørt min
vejleder sige, at hun håbede, ham der skulle komme
og bedømme sammensætningen af nogle lærreder,
ville være ”black”. Da jeg spurgte, hvorfor hun håbede det, sagde hun: ”Fordi han vil sige sin ærlige mening!”. Samtidig er alle lederstillinger ofte besat af en
hvid mand/kvinde.
Cape Town er også en by med mange tiggere på gaden, især i midtbyen. Jeg har desværre hørt, at det
nogle gange næsten bedre kan betale sig at være tigger ved de rigtige gadekryds, end sidde ved kassen i
et supermarked. Derfor går jeg langt størstedelen af
tiden forbi dem på gaden uden at støtte hverken gammel eller ung, da jeg frygter at min ”gode gerning”
også er med til at fastholde dem i deres situation.
Kulturen – Hvor er jeg havnet henne?
Pædagogikken – hvordan adskiller
pædagogikken sig fra ”dansk pædagogik”
– Lige midt i en helt særlig tidszone, kaldet ”African
time”, dér er jeg havnet! Det er sådan et sted, hvor alle
altid kommer lidt for sent, men samtidig et sted hvor
ingen rigtig synes, det betyder noget. Min helt egen
hjemmebryggede teori lyder på at dét, at leve under
disse forhold, altså African time, er den bedste kur
mod stress. Der er nemlig en ret gennemgående ”detvi-ikke-når-i-dag,-når-vi-nok-i-morgen”-mentalitet.
For det meste fungerer det int, men nogle gange kan
det være lidt svært for en dansker at forstå.
Så er jeg også havnet et sted, hvor apartheid eksisterede for under 30 år siden. Det er de leste stadig mærkede af. Der er på en måde et usynligt had
imellem de hvide og de sorte. Derudover er der ikke
Jeg er på et hospital, som har en børnehave tilknyttet
– hovedsagligt for personalets børn. Her har man ”assistenter” ansat til de praktiske ting som at skifte ble,
vaske børnenes hænder inden de spiser og give dem
mad. De samme kvinder tager sig også af babyerne.
Det vil sige, at selvom jeg er pædagogstuderende på
3. år, er det hverken mig, der skifter ble, eller putter
dem når de skal sove middagssøvn. Hvad angår pædagogik, har lederen af børnehaven (som er hvid) fortalt
mig, at det vigtigste er, at børnene er rene og raske.
Dernæst har hun fokus på gentagelse, bevægelse musik osv. Vi ser en lille smule ”dansk pædagogik”, men
oftest ser vi kun forskellen. En dag i sidste uge spurgte jeg om navnet på en af de små. Det kunne de ikke
September 2015
huske, men jeg kunne gå ind og kigge på hendes skab,
hvis jeg ville vide det. - ”Det er et nigeriansk navn.”
Forældresamarbejde er heller ikke noget, jeg har
den jerneste idé om eksisterer hernede. Vores arbejdsskema er opdelt i formiddag og eftermiddag,
hvilket vil sige, vi aldrig møder børnenes forældre.
– Som desuden kan hente børnene helt frem til kl.
19.00.
En anden ting jeg har bemærket er, at når jeg holder
et barn, der endnu ikke kan gå, føles det lidt som at
bære på en dukke. Deres muskler er ikke udviklet, og
det er tydeligt at mærke hvordan mange er blevet båret på moderens ryg meget længe. Mit indtryk er også
at mange børn aldrig lærer at kravle, før de er oppe
at gå. Tony (fra ScanZa) har fortalt, at børn og voksne
heller ikke leger sammen. Børn leger med børn!
Hver fredag er jeg med en psykologi studerende
fra hospitalets socialrådgiverafdeling inde på psykiatrisk afdeling og observere hendes gruppeterapi. Patienterne er her pga. stofmisbrug, psykisk sygdom,
dobbeltdiagnoser osv. Det er utrolig spændende, men
også lidt skræmmende, når man ser hvordan de behandles. De ligner alle noget fra en ilm. Ingen har deres eget tøj på, men er klædt i standard hospitals ”kjoler”. De ligner zombier og er omringet af vagter.
DIAKONbladet 15
sammen med Henrik og Kenneth, som jeg deler lejlighed med, og så hygger vi os med aftensmaden og opvasken. Om aftenen lejer vi nogle gange et par afsnit
af en serie, får en enkelt på ”den sædvanlige” og/eller
har en Skype aftale med venner og familie.
Det praktiske
– Bo, økonomi, leveomkostninger – Hvilke
udfordringer/glæder er der forbundet hermed?
Vi betaler som sagt kun ca. 3.000 kroner pr. person
om måneden for en dejlig 2-værelses med udsigt til
vandet. Sydafrika er kendt for at være et af de lande
med mest vold og kriminalitet, men vi bor heldigvis i
et mere sikkert område af Cape Town. Vi plejer dog
ikke at gå ude alene om aftenen. Hvis man går et par
stykker sammen, er det okay.
En af udfordringerne for os er, at huslejen skal betales d. 25. hver måned, da det er en udlandsoverførsel.
Og vi ved vel alle sammen at SU’en først tikker ind den
1. Det er altså lidt nødvendigt at have en god sjat penge stående på kontoen hele tiden. Vigtigst er det den
første måned, hvor vi skulle smide 50.000 ZAR samlet
(ca. 30.000 kr.) for husleje og depositum.
Internet er lidt dyrt. Vi har kun internet på vores telefoner, og for 1 GB betaler man ca. 80 kr. For mig holder 1 GB ca. 2 uger, og nogle gange mindre.
Dagligdagen – Hvordan ser hverdagen ud?
Drengene kører af sted på arbejde lige inden jeg står
op, så jeg er den heldige, der kan sove lidt længere.
Nogle gange står jeg op, så jeg kan nå at løbe en tur
sammen med Henrik.
Jeg følges med Cecilie på arbejde. Hun rejser med
samme organisation (ScanZa), og er også pædagogstuderende. Vi har næsten samme skema, så vi er på
de samme afdelinger. Det er meget rart at have en
medstuderende at sparre med. Det tager os en halv
time at gå på arbejde, og vi plejer at få varmen undervejs!
Når jeg får fri, går jeg enten direkte hjem for at slappe af, sætter mig på ”den sædvanlige café/bar for at
gå på nettet, eller lægger mig ud på græsset på den
anden side af vejen og nyder solen. Så køber jeg ind
Karina, Kenneth og Henrik
Men helt seriøst... GØR DET! Udlandspraktik i Cape
Town er virkelig en af de bedste beslutninger, jeg har
taget. ScanZa er helt klart også en anbefalelsesværdig
organisation at rejse med!
September 2015
16 DIAKONbladet
Af diakon Nana Hansen
Nærvær, lydhørhed, omsorg
og refleksion af Guds kærlighed
– dét kan kirkerne åbenbart samles om
Thyge Enevoldsen er sognepræst i Grønnevang Kirke (75 %) og
SSP-konsulent (25 %). Desuden er han koordinator
i Kirke Care Danmark, og han fortæller her om Kirke Cares baggrund:
For fem år siden var jeg i Manchester i England for at
opleve Street Pastor-projektet (den engelske inspirationskilde til Kirke Care, red.) i funktion lere forskellige steder. Jeg mødte ledere fra forskellige kirkesamfund, kirkefrivillige, ledere hos politiet m. l. – og unge
i nattelivet. Det var så inspirerende! Jeg blev meget
inspireret, men tænkte: ”I Danmark har vi ”Natteravnene”. Og de gør jo et fantastisk arbejde.” Men da jeg
fortalte om projektet til vores lokale SSP-leder i Hillerød, sagde han: ”Det ene udelukker da ikke det andet.
Selvfølgelig skal der være et samarbejde mellem Natteravnene og en dansk udgave af Street Pastors. Men
der er altså plads til, og der kan være brug for begge
dele. Så gå gerne i gang!”
Så gik jeg i gang med at dele ideen/visionen med præstekolleger i byens folkekirker og frikirker og med de
kirkelige foreninger. Uden en positiv modtagelse derfra, havde projektet ikke haft en chance. Flere lokale
kirkeledere gik med i en projektgruppe – og provst og
biskop var med på sidelinjen. Samtidig har Natteravnene, Hillerød Kommunes SSP og Nordsjællands Politi været til virkelig stor hjælp og opmuntring i udvikling af Kirke Care pilotprojektet. Og Tony Winter fra
Manchester har haft og har stadig en meget vigtig rolle som konsulent.
Kirke Cares fælleskirkelige DNA er en del af inspirationen fra England. I England er det diakonale sam-
arbejde på tværs af ellers store kirkelige/teologiske
forskelle er blevet til stor velsignelse for de involverede kirker – og for byer og lokalsamfund. Nærvær,
lydhørhed, omsorg og re leksion af Guds kærlighed –
dét kan kirkerne åbenbart samles om. På baggrund af
disse erfaringer har vi i Kirke Care Danmark valgt en
lignende fælleskirkelig pro il. I Hillerød har der indtil
Kirke Care pilotprojektets start for 2½ år siden ellers
ikke været tradition for det store fælleskirkelige samarbejde. Men det er der nu. Både de unge i byen, de frivillige i Kirke Care, Natteravnene, dørmændene, politiet, kommunen og kirkerne glæder sig. Alle siger, at
Kirke Care er med til at gøre atmosfæren i byens natteliv mere positiv og omsorgsfuld. Og så er det stort
at kunne sige til alle, som spørger, at Kirke Care er
kirkerne sammen – folkekirker, frikirker og kirkelige
foreninger i byen, – som kan samles om, hvad vi gerne vil gøre og være.
Om kirker i andre byer sammen vil opleve inspiration,
lyst og kald til Kirke Care – det vil vise sig. Men Kirke
Care er klar med inspiration og hjælp, hvis det sker.
Landskoordinator i Kirke Care Danmark,
Thyge Enevoldsen, kan kontaktes på
tlf.: 3059 5157 og pr. e-post: ten@km.dk
Læs meget mere om Kirke Care på
www.kirkecare.dk
September 2015
DIAKONbladet 17
FAKTA: Hvad er Kirke Care?
Fokus i Kirke Care er at spejle Guds kærlighed til mennesker på den mest enkle og praktiske måde
– gennem nærvær, rummelig lydhørhed, omsorg og hjælp. Målet er, at unge og sårbare i byens natteliv ved at føle denne omsorg styrkes i deres identitet og bekræftes i deres værdi som mennesker.
Konkret sker det ved at små grupper af kirkefrivillige, modne voksne, er til stede i midtbyen med
tilbuddet om ”relations- og tryghedsskabende nærvær” - letgenkendelige via jakker med logo. Primært i aften- og nattetimerne i weekenden, men også gerne i andre relevante anledninger og områder. Det indgår i konceptet, at også lokalområdets kristne frikirker, foreninger m.m. indbydes til at
deltage, og at der samarbejdes med evt. allerede fungerende ”Natteravne” samt SSP (Skole, Socialforvaltning, Politi) m. l.
De frivillige i Kirke Care har gennemgået et grundigt undervisningsforløb og arbejder altid i teams
af 2 – 4 personer. De medbringer rygsække med bl.a. vand lasker, regnslag, tæpper og lade sko (til
piger med bare fødder og de højhælede i hånden!). Både før og efter en aften eller nat i byen, mødes
Kirke Care teamet til en kop kaffe, snak og en bøn.
En Kirke Care-nat i Hillerød
Herluf Poulsen er frivillig i Kirke Care Hillerød. Han har været menighedsrådsformand
i Ullerød i 25 år og er nu blandt andet medlem af provstiudvalget i Hillerød Provsti.
Det er lørdag sen aften, og min kone er gået i seng.
Hun ønskede mig en god nat og er – efter de første par
gange – helt tryg ved, at jeg går ud i natten blandt de
unge mennesker.
Da jeg i aften er teamleder, har jeg i formiddags sendt
en sms til de to andre på nattens hold for at fortælle dem, at jeg glæder mig til i nat. Jeg tager min Kirke Care-jakke på og kører til Hillerød Kirke, vores faste base, hvor jeg vil være i god tid inden mødetiden,
midnat.
Kirke Care-frivillige får en meget positiv modtagelse fra
de unge i nattelivet. Det glæder dem at møde byens kirker
sammen på gaden. Fællesskab og samtaler opstår.
De to andre dukker op til tiden, og vi klargør vores
rygsække med gode ting til hjælp for dem, der har behov. Jeg holder en kort andagt. Så er vi godt rustet til
natten. Jeg ringer til politiets vagtcentral og fortæller,
at vi nu går på gaden. Han fortæller, at de ikke har særlige begivenheder at berette for os.
September 2015
18 DIAKONbladet
Vi starter med at runde torvet, hvor vi hilser på ”Bar
10”’s dørmænd og får en lille sludder. Der er endnu
kun få på gaden og i barerne. Vi runder parkeringshuset og inder en ældre mand, der prøver at sove i bunden af en trappeopgang. Han fryser og bliver glad for
det tæppe, vi forærer ham fra vores rygsæk. Vi ønsker
ham en god og velsignet nat og går videre i natten.
På vej mod stationen, bliver vi råbt an af en mand, der
er på vej til at køre hjem. Han spørger, om vi er fra Kirke Care, hvilket vi bekræfter. Han beder os om at se til
en ung mand, der sidder ud for politistationen. Han
har det synligt rigtig skidt.
Da vi kommer derhen, er to andre unge mænd ved at
hjælpe ham, men han er slap og næsten helt væk. Efter lere forsøg på at få dem til at tage kontakt til forældrene, og da han igen får det dårligt, ringer vi efter
ambulancen, hvorefter hans mor støder til og er meget omsorgsfuld. Det er tydeligt, at nogen har hældt
stoffer i hans glas, uden han selv vidste det.
Vi går videre i Slotsgade mod ”Café Hoe”. På en bænk
midt i gaden sidder to unge mænd. Vi hilser på dem,
hvorefter de spørger, hvem vi er. Vi fortæller, at vi er
der for deres skyld med tid til lydhørhed og for at skabe tryghed. Den ene spørger så, om jeg har tid til at
snakke. Al den tid du behøver, svarer jeg. Det fører til
en meget lang og meget personlig samtale med den
17-årige. Da vi tager afsked, siger han varmt: Hold
kæft, hvor var det godt at fortælle alt det til en helt
fremmed mand. Jeg svarer, at han har gjort min nat
god.
Vi hilser lere gange på både de uniformerede og de
civile politibetjente og har det rigtig int med dem.
Klokken er nu 03.45, og vi stiler mod Hillerød Kirke
for at skrive rapport og tale lidt om aftenens forløb. Vi
ringer til Politivagten og meddeler dem, at vi nu går
hjem for at sove.
Tak for en god nat, hvor det gav god mening, at vi var
på gaden, og at Guds kærlighed rådede.
Kirke Cares vej til Aarhus
Ved hjælp af midler fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond vil Kirke Care gerne etablere
afdelinger i byer i hele Danmark, – og hos ”FolkekirkeSamvirket i Århus” greb de idéen:
Samvirket arbejder i forvejen med frivilligt socialt og
sjælesørgerisk arbejde på tværs af byens sogne, og da
sekretariatsleder Flemming Lindeløf Rasmussen læste om Kirke Cares tilbud, tog han initiativ til at mødes
med igangsætterne fra Hillerød om det.
pe, der skal gøre Kirke Care Aarhus til en selvkørende
forening tilsvarende den i Hillerød. - Og så selvfølgelig rekruttering af frivillige medarbejdere – os, der har
mod på at træde ud og blive konkret synlige i vores lokalsamfund om aftenen og natten.
Projektet har derudover fået opbakning fra byens gadepræst, Mette Birk, ungdomspræst Lars Lindgrav
Sörensen, korshærsleder Morten Aagaard og repræsentanter fra politi, SSP og ikke mindst de lokale ”Natteravne”, der byder Kirke Care velkommen til Aarhus.
Næste skridt i Aarhus er etablering af en styregrup-
Der har ikke været langt fra tanke til handling. Fra Hillerød tilbydes al hjælp til opstart med inspiration, erfaring, kurser og materialer til at komme i gang. Udover kirkelig opbakning kræver det diakonale projekt
Kirke Care ikke meget andet end den første håndfuld
frivillige for at blive en realitet.
September 2015
DIAKONbladet 19
IGEN EN HUSFAR
Diakonhøjskolen oprettede første gang en stilling til et ægtepar som husfar og husmor efter krigen i 1945.
Frem til 1990 var tre ægtepar ansat i funktionen, og Hans Moselyst sluttede så rækken af med
at være husfar uden husmor. Efter en pause er stillingen tilbage i en ny tid og med nye funktioner.
Diakonbladet siger velkommen til Jens Smedegaard uddannet i 2014 fra Diakonhøjskolen,
og siden da har han også uddannet sig som friluftsvejleder. Nu er han nummer fem i rækken
af husfædre i løbet af 70 år.
HJEM IGEN
UNDERVISNING OG RELATIONER
Ude er godt, men hjemme er bedst. Og det er ligesom at være
hjemme igen. Hjemme i smilets by og på Diakonhøjskolen. Efter et
år udenbys var der bud efter mig som husfader, og som en klog
mand engang har sagt, så er man ikke færdig med Diakonhøjskolen, før skolen er færdig med dig. Så hvad er en husfader? Ja, da jeg
var studerende på skolen fra 2010 - 14, var der ingen af sådan slags
at inde, så stillingsbeskrivelsen bliver til undervejs, og når hverdagen ind inder sig. Det bliver en sammen letning imellem dagligt
praktisk arbejde og undervisning samt kontakt til de forskellige
udvalg med studerende. Og jeg glæder mig til at komme i gang, til
at være med i og omkring skolen og det vigtige formål at uddanne diakoner. Nye kollegaer eller ”gamle lærere”, det er et glædeligt
gensyn fra min side. Tænk at være en del af holdet, som skal hjælpe
toppen af dansk ungdom til et større kendskab til diakoniens væsen. Så jeg takker for tilliden, og er glad for at det netop var mig,
der blev peget på, da det kom på tale at genindføre den gamle tradition med en husfader. Med de to emeritus husfædre Pedersen og
Moselyst i baggrunden har jeg i dem 54 års erfaring at trække på,
så jeg er i gode hænder. På gensyn på Diakonhøjskolen!
”Diakonhøjskolens uddannelsesmiljø har
altid været præget af et fællesskab, der
naturligvis udspringer af den historisk
betingede højskoleramme. Det har haft
stor betydning for mange generationer
af diakoner, og vi vil fortsat vægte det
fællesskab højt i en ny tid. Vi uddanner,
men vi tør også godt sige det lidt gammeldags ord dannelse. Det sker både i undervisningen og i det sociale læringsrum.
Socialdiakoner arbejder pædagogisk, og
relationer er meget afgørende. Derfor er
fællesskabet stadig vigtigt, og jeg ser Jens
Smedegaard som en helt oplagt husfar i
den måde skolen fungerer på i 2015. Til
at være i hverdagen med sine indspil både
med undervisning og sociale aktiviteter,
og som bindeled til de studerendes råd og
diakonforbundet.”
Jens Smedegaard, diakon 2014.
Jens Maibom Pedersen, forstander.
20 DIAKONbladet
September 2015
Diakonhøjskolens Diakonforbunds bestyrelse mødtes 3. september første gang efter årsmødet. Birthe Fredsgaard er
formand, Kristian Dam næstformand og kassererposten er som
noget nyt besat med en diakon
udenfor bestyrelsens kreds. På
billedet ses fra venstre mod højre:
Jens Smedegaard, Kristian Dam,
Ole Smed, Jens Maibom Pedersen,
Birthe Fredsgaard, Bent Ulrikkeholm, Kirsten Karup Nielsen.
SNAPSHOTS
Diakon Frank S. Engdal er diakonforbundets nye kasserer. Frank er også revisoruddannet, og bestyrelsen byder ham
hermed hjerteligt velkommen. Han vil få
et tæt samarbejde med Hans Ejnar Esbensen (th), der står for adressekartotek
og kontingentopkrævning. Et nyt stærkt
hold som bestyrelsen glæder sig til samarbejdet med. Frank skal også overtage
Diakonbladets regnskab.
Torsdag den 3. september blev en container på
Diakonhøjskolen læsset med omkring 20 tons tøj,
sko, legetøj og andre ting som var modtaget i løbet af
mindre end én uge. Den sponsorerede Maersk-container sendes til den græske ø Lesbos, hvor tingene
skal komme nogle af de mange lygtninge på øen til
gode. Det har været en hektisk uge for de studerende, som har engageret sig i arbejdet. Initiativtagerne fra 1. semester Helle Celina Jørgensen og Cecilie
Vinther Rasmussen (th) ses her lige før det gik løs
med at læsse. Se mere på Diakonbladets facebookside, hvor en lille ilm om læsningen af containeren
blev set af 2.700 personer indenfor de første 24 timer! TV2 Østjylland bragte et indslag 31.8. det kan
ses på: http://www.tv2oj.dk/artikel/270586
September 2015
DIAKONbladet 21
Foto Benny Finderup
En hilsen fra Diakonforbundets sommerlejr
Søndag den 12 juli 2015 rullede 11 glade og spændte deltagere fra nær og jern ind på parkeringspladsen
ved Helligsølejren i Thy. De leste havde været med på
sommerlejren mange gange før, og for 2 var det allerførste gang. Fælles for deltagerne er at de alle er voksne med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,
men mest af alt at de elsker at være på sommerlejr.
Til at modtage dem stod en masse, lige så forventningsfulde, frivillige som alle havde været med på lejren før. Der opstod hurtigt gensynsglæde hen over de
første af mange kopper kaffe, og lejren kunne endelig
begynde, som vi alle havde set frem til i lang tid.
Sommerlejren består mest af velkendte og faste
programpunkter, som alle ser frem til. Det være sig
blandt andet lagkageløb, lejrbål, strandtur, festaften, bibelhistorie, gudstjeneste i Lodbjerg kirke, mini-olympiade, besøg af Svankjær Savværk som spiller
og synger, andagter, tur til Jesperhus Blomsterpark og
bondegårdsbesøg.
For deltagerne er det rigtig rart at kende og genkende lejrens program fra de foregående år, og de ser
frem til de enkelte aktiviteter. Der bliver også tid til
hygge og spontan sang i sofaerne i opholdsstuen samt
boldspil og vandleg udendørs. Alle nyder de skønne
omgivelser som Helligsølejren og Thy har at byde på
og lejren bliver et dejligt a bræk i hverdagen for både
deltagere og frivillige.
Selvom vi kun mødes denne ene gang om året er
der en god stemning på lejren, og både deltagere og
frivillige nyder hinandens selskab og samarbejde. For
samarbejde må der til, og alle er inddelt i grupper,
som på skift sørger for at der kommer mad på bordet
og at der bliver vasket op efter maden.
Allerede når vi er midtvejs i lejren begynder snakken om, hvem der kommer med på lejr igen til næste år. Hos både deltagere og frivillige er der sjældent tvivl, og vi håber på at se alle igen til næste år. Til
slut en tak til Diakonforbundet for at sommerlejren
nu igen er ”hjemme” hvor initiativet startede tilbage i
1979. Det betyder meget for de trofaste deltagere og
frivillige med organisatorisk støtte og opbakning så
sommerlejren kan gennemføres.
September 2015
22 DIAKONbladet
NYT fra Diakonhøjskolen
Af Anita W. Petersen
NYT, NYT, NYT… der sker meget nyt!
Et nyt semester er i gang og ja, som overskriften antyder, er der meget nyt at fortælle om.
Først og fremmest sagde vi mandag d. 17. august velkommen til 37 nye socialdiakonstuderende på 1. semester, jf. billedet, og samtidig skal de tage hul på en
helt ny studieordning og ny praktikpjece.
En af de væsentlige ændringer er tidspunkterne for,
hvornår praktikkerne på et halvt år ligger, således at
de fra december nu går i gang den 1/12 til 31/5 og
den 1/6 til 30/11. Grunden til denne ændring skyldes, at den almindelige pædagoguddannelse med deres nye struktur har ændret praktiktidspunkterne, og
vi har været nødt til at følge med, så praktikstederne ikke skal forholde sig til 2 forskellige praktiktidspunkter. Hvis man er interesseret i at dykke lidt mere
ned i indholdet af den nye studieordning og praktikpjece, så kan man inde dem på Diakonhøjskolens
hjemmeside under Pb i Diakoni og Socialpædagogik:
www.diakonhojskolen.dk
INTERESSEN FOR AT BLIVE SOCIALDIAKON ER
FORTSAT STOR, og vi har i år ligesom tidligere måtte afvise dygtige og kvali icerede ansøgere til Pb i Diakoni og Socialpædagogik, fordi konkurrencen om de
74 studiepladser, 37 til august og 37 til februar, sådan
som uddannelsesministeriet har bestemt, er hård.
Vi har i år det højeste gennemsnit af alle pædagogiske
uddannelser i hele landet i kvote 1.
Gennemsnittet ligger i år på 7.7. Vi er naturligvis rigtig glade for interessen for vores uddannelse og glæder os til arbejdet med de dygtige studerende; men
også kede af ikke at have plads til alle, der gerne vil
studere Pb i Diakoni og Socialpædagogik.
1. semester på Pb i Diakoni og Socialpædagogik E2015
September 2015
DIAKONbladet 23
APROPOS PLADS, så er der nu mangel på
klasseværelser på vores gode gamle skole, da vi jo
bliver lere og lere. 3K-uddannelsen, Pb i Kristendom, Kultur og Kommunikation, siger også i dag den
27. august velkommen til 37 nye studerende. Derfor
er vi nødt til at udvide.
Vi har nu fået byggetilladelsen fra Aarhus Kommune,
og gravkoen trillede ind på byggepladsen her til morgen. Et ϔlot tilbyggeri af 2 nye store klasselokaler
på hver ca. 105 kvm2 med plads til 40-50 studerende
i hvert lokale går i gang ned mod vores lille sø. Rundt
om tilbygningen og i tilknytning til den, vil der bl.a.
blive anlagt et am iteater, der især vil blive brugt i forbindelse med undervisningen i kulturdidaktik. Men
sikkert også et godt sted at spille en lille koncert. En
smuk gårdhave vil ligeledes blive anlagt og en lyskasse i forbindelse med biblioteket i kælderen, så der kan
trænge mere dagslys ind. Det nye byggeri skal stå færdig til semesterstart primo februar 2016.
DET VIL SIKKERT OGSÅ GLÆDE MANGE AT HØRE,
at der vil blive anlagt endnu en parkeringsplads på
Diakonhøjskolens grund. Den kommer til at ligge i
forlængelse af kollegiet ud mod Lyseng Allé.
Derudover er der også i løbet af sommeren blevet
indrettet to helt nye store kollegiekøkkener, så de
studerende nu har fået moderne og tidssvarende muligheder for at lave mad på kollegiet, når de har behov for det fx i forbindelse med ferier på skolen eller,
når de er i praktik og ikke kan følge skolens måltider.
Det var også hårdt tiltrængt med den renovering! Nye
vinduer i hele kollegiet arbejdes der også på fra
foråret 2016. Det første vindue er allerede sat i. Ja,
det er et gammelt hus, som kræver vedligeholdelse;
men med mange nye spændende tiltag.
Nu kan der rigtig kokkereres! >>
TILBUD til diakoner og socialdiakoner om deltagelse i TEMA-DAGE på Diakonhøjskolen
Torsdag den 17. september 2015
kl. 10:00 - 13:30
Børns karakterdannelse – i en samfundsmæssig opbrudstid
v./ Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi.
Tirsdag den 22. september 2015
kl. 09:00
At blive og være menneske
v./ Sogne- og sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen.
Torsdag den 8. oktober 2015
Udfordringer til det diakonale og socialpædagogiske praksisfelt.
Om magt og etik og digital pædagogik
v./ Verne Pedersen
Torsdag den 5. november 2015
Kirkens Sociale Ansvar i samarbejde med Kirkens Korshær,
Jysk Børneforsorg m. l. Særpris 200,00 kr
Torsdag den 19. november
Kierkegaard og Bonhoeffer v. / Peter Tudvad
Det koster kr. 150, - pr. person at deltage i temadagene, inklusiv middag og kaffe.
Men tilmelding er nødvendig og skal ske senest én uge før temadagen til sekretær Karin Henriksen
på e-mail: kh@diakonhojskolen.dk eller på 8627 4122.
Der vil løbende komme mere om temadagene på www.diakonhojskolen.dk under kalenderpunktet.
Afsender: Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Hans Ejnar Esbensen, Bøgevej 1, 8382 Hinnerup
“Frie fugle”
Malet af diakon
Svend Aage Steffens
Svend Aage deltog som
ofte før i Seniorstævnet.
Han har tidligere udstillet
en række af sine værker
på skolen, og i år skænkede
han Diakonhøjskolen
maleriet ”Frie fugle.”
Med den sammenhæng at
Seniorstævnets deltagere
hver gav 10 kroner, der blev
sendt til Diakonhøjskolens
Diakonforbund.
Knap 1.000 kroner har vi
derfor med tak modtaget.
Foto Anita W. Petersen
Se den nye hjemmeside på www.diakonforbund.dk
Der finder du også den digitale værktøjskasse til diakonalt sognearbejde.