1. No category

 1 1. Indledning ………………………………………………………………………………….. 1 2. Problemformulering …………………………………………………..…………. 1 3. Begrebsafklaring …………………………………………………………………...... 1 3.1 Netsted ………………………………………………………………………………….... 1 3.2 Format & layout ………………………………………………………………………. 2 3.3 Målgruppens behov & præferencer ………………………………………….. 2 3.4 Livsverden ……………………………………………………………………………… 2 3.5 Medie & artefakt ……………………………………………………………………… 2 4. Afgrænsning ………………………………………………………………………………. 3 4.1 Tre standardskabeloner……………………………………………………………. 3 4.2 Medieindhold ………………………………………………………………………….. 4 4.3 Finansiering ……………………………………………………………………………. 4 4.4 Konkurrentanalyse ………………………………………………………………….. 4 4.5 Afprøvning ……………………………………………………………………………… 5 4.6 Branding …………………………………………………………………………………. 5 5. Min egen rolle i Udsving og i opgaven ………………………… 5 6. Casen …………………………………………………………………………………………….. 6 6.1 Koncept ………………………………………………………………………………….. 6 6.2 Indhold …………………………………………………………………………………… 6 6.3 Formatet ………………………………………………………………………………… 6 6.4 Udsvings egen målgruppebeskrivelse ……………………………………… 7 7. Opgavens videnskabsteoretiske ståsted ……………………. 7 7.1 Hermeneutik ……………………………………………………………………………. 7 7.2 Fænomenologi …………………………………………………………………………. 8 7.3 Min slutningsform er draget på bagrund af en induktiv metode …. 9 8. Metode …………………………………………………………………………………………… 10 8.1 Mixed methods …………………………………………………………………………. 10 8.2 Spørgeskema ……………………………………………………………………………. 10 8.3 Struktureret interviewform ……………………………………………………….. 11 8.4 Kvalitativt semistruktureret fokusgruppeinterview …………………… 11 2 8.5 Semistruktureret interviewform ……………………………………………….. 12 8.6 Sådan er fokusgruppedeltagerne udvalgt …………………………………… 13 8.7 Min analyses metodologi …………………………………………………………… 14 8.8 Transskription …………………………………………………………………………. 14 8.9 Tre analytiske fortolkningskontekster ………………………………………... 15 9. Teori ………………………………………………………………………………………………… 15 9.1 Hvad er internettet, og hvordan fungerer det i samspil med tidligere medier ………………………………………………………………………. 16 9.1.1 Internettet som vi kender det i dag ……………………………….. 16 9.1.2 Den femte mediematrice ………………………………………………. 17 9.1.3 Vanskeligt at adskille mediernes egenskaber fra hinanden ………………………………………………………………………... 17 9.1.4 Netstedet versus magasinet ………………………………………….. 17 9.1.5 Læsning af hyperteksten versus læsning af en bog ………... 18 9.1.6 En øget differentiering ………………………………………………… 18 9.1.7 Multisemiotisk potentiale …………………………………………….. 18 9.2 Brugernes reaktion og Udsvings interaktion ………………….. 19 9.2.1 Udsving – en uvant oplevelse? ……………………………………… 19 9.2.2 Word of mouth – hvordan? …………………………………………… 20 9.2.3 Spreadability ……………………………………………………………….. 21 9.2.4 Spreadability versus stickiness …………………………………….. 21 9.3 Design processen, hvilke hensyn skal vægtes højest? …… 22 9.3.1 Servicedesign ……………………………………………………………….. 22 9.3.2 Modstridende designønsker i udarbejdelsen af netsteders layout. …………………………………………………………………. 22 9.3.3 Æstetikkens rolle i webdesign ………………………………………. 23 9.3.4 Artefaktet …………………………………………………………………….. 23 9.3.5 Hvad er genre og stil ……………………………………………………. 24 9.3.6 Netsteders genre kan inddeles i navigation, stil og branche …………………………………………………………………….. 25 9.4 Målgruppeteori ……………………………………………………………………. 25 9.4.1 Segmentering ……………………………………………………………… 26 3 9.4.2 Målgruppens livssituation & relevansopfattelse …………… 26 10. Analyse ………………………………………………………………………………….…… 26 10.1 Indledende målgruppeanalyse ………………………………………. 27 10.1.1 Hvem er målgruppen? ………………………………………………. 27 10.1.2 Interesse for musik? …………………………………………………. 27 10.1.3 Hvor ofte læser de om musik ? …………………………………… 28 10.1.4 Fra hvilket artefakt læser målgruppen sine online musik nyheder og artikler? ………………………………… 28 10.1.5 Hvad lægger målgruppen mest vægt på i en artikel, og hvad skal formatet understøtte? ………………………….. 28 10.1.6 Hvor finder målgruppen sine artikler? ……………………….. 29 10.1.7 Hvilken slags navigation foretrækker målgruppen? ……. 29 10.2 Analyse af målgruppens behov og præferencer …………………….. 29 10.2.1 De deltagendes livssituation ………………………………………. 29 10.2.2 Hvorfor læser de om musik? ………………………………………. 30 10.2.3 Hvordan læser de om musik? …..………………………………… 31 10.2.4 Netsteders aktualitet ………………………………………………….. 32 10.2.5 Hvor i deltagernes hverdag læses der om musik? ………… 32 10.2.6 Brugen af tablet ………………………………………………………….. 33 10.2.7 At skifte fra et artefakt til et andet ………………………………. 34 10.2.8 Fordybelse og ro? ………………………………………………………. 34 10.2.9 Kvalitet ……………………………………………………………………… 35 10.2.10 Er udformningen af layout vigtigt? ……………………………. 36 10.2.11 Multisemiotisk …………………………………………………………. 37 10.2.12 Valgkompleksitet …………………………………………………..… 38 10.2.13 Hvordan finder deltagerne deres læsestof? ……………….. 39 10.3 De tre standard formater og layouts ………………………………. 40 10.3.1 Den online magasinskabelon ………………………………………. 40 10.3.1.1 Den Online magasinskabelons æstetik og brugervenlighed ……………………………………………………….. 41 10.3.2 Hjemmesideskabelonen …………………………………………….. 42 4 10.3.2.1 Hjemmesideskabelonens æstetik og brugervenlighed……………………………………………………….. 43 10.3.3 Blogskabelonen ………………………………………………………… 44 10.3.3.1 Bloglayoutets æstetik og brugervenlighed ……. 44 10.3.4 En ny genre ……………………………………………………………….. 45 11. Diskussion …………………………………………………………………………………. 46 11.1 Målgruppens læsevaner ………………………………………………………….. 46 11.2 Tablet …………………………………………………………………………………….. 47 11.3 Smartphone som mellemled ……………………………………………………. 47 11.4 Artefaktet indrammer læseoplevelsen …………………………………….. 48 11.5 De online vaner kan være svære at bryde ………………………………… 48 11.6 Æstetik og brugervenlighed på de tre viste netsteder ……………….. 49 11.7 En hybrid ……………………………………………………………………………….. 50 12. Metodeevaluering ………………………………………………………………… 50 13. Konklusion ………………………………………………………………………………. 51 14. Perspektivering …………………………………………………………………….. 53 15. Litteraturliste …………………………………………………………………………. 55 5 1. Indledning Ideen til dette projekt udspringer af, at jeg sidste år blev jeg kontaktet af nogle mennesker, som var i gang med at udvikle et online medie. Dette skulle hedde Udsving, og her skulle formidles nyheder og dybdegående artikler om musik og musikere. Tilblivelsen af magasinet var allerede undervejs med hjælp fra den grafiske tegnestue Woer/Gregorius. Jeg fandt især Udsvings tanker om musikmedies format interessante. De ville nemlig benytte et format, der skulle være en online pendant til det fysiske magasin. Denne beskrivelse fandt jeg på den ene side genial og på den anden side gammeldags. Selv var folkene bag Udsving overbeviste om, at de kunne skabe et innovativt format og layout som ikke tidligere var set inden for online musikmedier. Det skulle være en æstetisk oplevelse, der skulle trække på den sanselighed man oplever ved at læse et lækkert fysisk magasin. Ideen om den æstetiske oplevelse var jeg vild med, men hvad med brugervenligheden? 2. Problemformulering For at forstå, hvad udformningen af et layout og format betyder for et netsted, hvis mål er at skabe vedvarende relationer med brugerne, har jeg først og fremmest måtte fokusere på, hvad brugerne vil have. Derfor har jeg fundet det givende at arbejde med en målgruppe og fokusere på netop deres behov og præferencer til et netsted, der formidler artikler om musik, og problemformuleringen lyder som følgende: Hvordan skal Udsving udforme deres netsteds format og layout for bedst at imødekomme målgruppens udtrykte behov og præferencer? 3. Begrebsafklaring 3.1 Netsted Jeg har i denne opgave valgt ikke at kalde den platform, hvorpå Udsvings online magasin skal udfolde sig på, for en hjemmeside eller et website. I stedet kalder 6 jeg det for et netsted. Begrebet netsted defineres af Niels Ole Finnemann i bogen Internettet i mediehistorisk perspektiv (2005) således; ”(...)1) dvs. et afgrænset sæt af adresser på nettet, der er afgrænset i og med 2) at de er underlagt en samlet redaktionel styring af et indhold, der 3) er frit tilgængeligt for offentligheden, om det så er med eller uden betaling og med eller uden brugerangivelse og password.” (Finnemann 2005: 173). Jeg har fravalgt brugen af ordet hjemmeside eller website, fordi disse, både af målgruppen og af folkene bag Udsving, benyttes til at beskrive udseendet på et bestemt format og layout, hvilket uddybes yderligere opgavens afgrænsning. 3.2 Format & layout Jeg vil i opgaven bruge begreberne format og layout om udformningen af Udsving. I opgaven forstår jeg ved format den overordnede måde, et online dokument kan arrangeres på, altså formen på netstedet. Begrebet ”layout” henviser i denne opgave til en mere specifik beskrivelse af de tekniske og æstetiske elementer og deres faktiske komposition på Udsvings netsted. 3.3 Målgruppens behov & præferencer Begreberne behov og præference skal forstås som målgruppens individuelle, udtrykte behov og præferencer i forhold til udformningen af et online musikformidlende netsted. Begrebet behov dækker primært de tekniske behov målgruppen har til et online medie, og begrebet præferencer dækker de æstetiske ønsker, målgruppen kan have til udformningen af Udsvings layout. 3.4 Livsverden Når der henvises til målgruppens livsverden fokuseres der primært på de dele af deres livsverden, som er af relevans for forståelsen af målgruppens udtrykte behov og præferencer til udformningen af Udsvings format og layout (kvale 1997: 40). 3.5 Medie & artefakt Brugen af ordet medie kan forvirre, fordi det både kan forstås som et nyhedsmedie, en bog eller en computer, og et netsted kan sågar omtales som en 7 medieplatform. Derfor vil jeg i opgaven kalde computere, mobiler og andre tekniske produkter, på hvilke Udsvings netsted kan åbnes, for artefakter, som er den danske oversættelse af ordet device. Ordet ”medie” i denne opgave vil primært henvise til nyhedsformidlende selskaber, hvorfra målgruppen finder nyheder og artikler enten online, i aviser eller på tv og radio. Dog vil jeg i metode – og teoriafsnittet præsentere teori om mediematricen af føromtalte Finnemann, og her har jeg ikke kunne finde et andet ord end medie som overkategori for produkter som tv, radio og bøger. Ligeledes bliver ordet medie også brugt af opgavens andre teoretikere til at referere til de medier, der gik forud for computeren og internettet, og her har jeg bibeholdt ordet ”medie” som overordnet kategori for artefakter, der på forskellig vis kan formidle og kommunikere mening. 4. Afgrænsning 4.1 tre standard skabeloner Jeg har, som nævnt i ovenstående begrebsafklaring, arbejdet med en afgrænset beskrivelse af, hvilke slags standardskabeloner, der oftest bruges til udarbejdelsen af netsteders format og layout. I disse skabeloner har jeg ikke indregnet reklamebannere, fordi disse kan være placeret mange forskellige steder på et netsted. Opgaven fokuserer kun på skabeloner, der bruges på netsteder, som formidler nyheder og artikler om musik. Jeg vil ikke beskæftige mig med netsteder, som udelukkende formidler musik såsom Spotify. Jeg har lavet denne afgrænsning for at kunne overskue, hvilke formater og layouts, der hyppigst bruges af målgruppen, når de læser artikler og nyheder om musik. Desuden er afgrænsningen også sket med afsæt i opgavens teoretiske rammeværk og den indsamlede empiri, hvor de deltagende selv satte ord på de forskellige formater. I nedenstående ses de tre overordnede skabeloner, som jeg mener oftest benyttes på netsteder, der formidler nyheder og artikler om musik (Se bilag 1). 1)Det første kalder jeg for hjemmesideskabelonen (Se bilag 1). Dette format og layout minder om det, der ofte ses på både salgs -­‐og nyhedsformidlende 8 netsteder. Her er der fokus på brugervenligheden, og det er let at overskue. I opgavens teoriafsnittet under genre og stil vil detaljerne til denne skabelon blive uddybet yderligere. 2) Det næste kalder jeg for blogskabelonen (Se bilag 1). Den er karakteristisk ved at have lang scroll, hvor der kun er en kasse med billede og tekst, hvorfra man kan scrolle videre ned til næste indlæg. 3) Den sidste overordnede skabelon er den online magasinskabelon, der enten integrerer eller absorberer bogens egenskaber i netstedets udtryk (Se bilag 1) (Finnemann 2005: 155). Det vil oftest være i en pdf fil, og derved er brugerens interaktionsmulighederne begrænsede, og ligesom i en fysisk bog bladrer/trykker brugeren sig videre via en vandret navigation. Alle ovenstående eksempler er forsimplede udgaver af musikformidlende netsteder, og ofte vil man også se eksempler på hybrider af disse standardskabeloner. 4.2 Medieindhold Jeg vil i denne opgave kun arbejde med beskrivelsen af Udsvings medieindhold, når dette kan påvirke udformningen af netstedets format og layout. Eksempelvis hvis netstedets format og layout skal kunne understøtte indhold, der udgøres af lange artikler, billeder og videoklip. 4.3 Finansiering Jeg kommer ikke til at beskrive, hvorledes Udsving bliver finansieret grundet af opgavens fokus, som ikke omfatter Udsvings interne strukturer. 4.4 Konkurrent analyse Der vil heller ikke i denne opgave indgå en større konkurrentanalyse af Udsvings konkurrerende medier, da det igen ikke er omfattet af opgavens fokus. Dog har jeg i min empiriindsamling, der blandt andet er sket igennem et fokusgruppeinterview, inddraget nuværende eksisterende online musikmedier. 9 Dette gjorde jeg for at få indblik i målgruppens erfaring omkring brugen af forskellige formater og layouts og for at danne mig et billede af målgruppens online vaner. 4.5 Afprøvning Jeg har afgrænset mig fra at lade forskellige repræsentanter for målgruppen afprøve Udsvings netsted, fordi dette stadig ikke er færdigudviklet. Som følge af opgavens videnskabsteoretiske ståsted var jeg mere interesseret i de allerede gjorte erfaringer, målgruppen måtte have omkring brugen af online musikmedier. Skulle de teste Udsving i kunstigt opstillede rammer og give deres umiddelbare indtryk i denne kontekst, kunne man frygte, at deres svar ville være meget formet af den uvante situation og dermed ikke ville være rammende for målgruppens behov og præferencer (se opgavens videnskabsteoretiske afsnit). 4.6 Branding Jeg har ligeledes afgrænset mig fra at udvikle en større brandingstrategi for Udsvings netsted. Dog benytter jeg teoretikere, der beskæftiger sig med, hvordan virksomheder skal agere online for at opnå succes. Disse inddrages primært, fordi meget af målgruppens brug af online læsestof om musik er centreret omkring sociale medier. 5. Min egen rolle i Udsving og i opgaven. Jeg blev involveret i tilblivelsen af Udsving sidste sommer og har været en del af Udsvings redaktion i snart et år. Ideen om Udsvings format var allerede fastsat, inden jeg blev en del af processen. Jeg har primært været involveret i det redaktionelle arbejde omhandlende tilblivelsen af Udsvings medieindhold og strategi for sociale medier. Min private involvering i Udsving giver mig derfor en dobbeltrolle i udarbejdelsen af denne opgave, som jeg er meget opmærksom på. Jeg vil så vidt muligt forsøge at adskille de to roller og vil forsøge udelukkende at drage mine endelige meninger og forståelse på baggrund af opgavens teoretiske rammeværk og indsamlede empiri. At jeg er gået ind i dette projekt med en 10 forforståelse, er i forhold til opgavens videnskabsteoretiske ståsted helt normalt, (se opgavens videnskabsteoretiske afsnit) (Fuglsang et al. 2013: 301 -­‐ 302). 6. Casen I nedenstående afsnit præsenteres Udsving, hvis format og layout vil være omdrejningspunktet for denne opgaves fokus. 6.1 Koncept Udsving vil blive udgivet gratis hver måned online. Ideen er, at Udsvings netsted og indhold skal udgives via en web app, som brugerne kan downloade på enten mobil, computer eller tablet (bilag 2). Første udgivelse er planlagt til at ske omkring september 2015. Som titlen antyder, bliver det et dansksproget magasin, der udelukkende vil henvende sig til danske musikinteresserede læsere. 6.2 Indhold Ifølge folkene bag Udsving vil den almindelige bruger ikke længere overdænges med information om et produkt eller en service. I Udsving ønsker man at differentiere sig fra andre online musikmedier ved at skabe et netsted, der kan give læseren ro og fordybelse. På Udsving vil man derfor ikke beskæftige sig med ’hurtige’ og korte nyhedsopdateringer, som ifølge Udsving er det bærende element for mange andre danske såvel som udenlandske online musikmedier (Se bilag 2.1 og bilag 2.2). Derfor ønsker folkene bag Udsving, at format og layout skal understøtte et temabaserede indhold bestående af længere artikler (bilag 2.3). 6.3 Formatet Som sagt vil man gerne differentiere sig fra andre eksisterende musiksites, og derfor har folkene bag Udsving et ønske om, at Udsvings netsted skal være præget af et format, der har andre kvaliteter end hjemmesideformatet1. Udsving skal udkomme som et onlinemagasin; ”(..)der trækker på kvaliteterne fra de 1 I Udsvings arbejdspapirer bruges ordet hjemmesideformat (se bilag 2 og bilag 1). 11 fysiske magasineres verden og udnytter fordelene ved at inddrage elementer fra den digitale verden.”(Se bilag 2.1). Ifølge Udsving giver læsningen af et magasinformat en lean back oplevelse for læseren. Med lean back menes der, at læseren kan læne sig tilbage, fordi afsender har udvalgt relevante læseemner og rækkefølgen af disse for læseren, og denne skal blot bladre imellem siderne som i et fysisk magasin. Dette står i modsætning til et hjemmesideformat, hvor valgkompleksiteten er stor og læseren mere aktivt selv skal klikke rundt og aktivt til-­‐ og fravælge læsestof. En hjemmeside er derfor primært lean forward læsning, hvor læseren selv sammensætter sin oplevelse (Se bilag 2.1 og bilag 2.4). 6.4 Udsvings egen målgruppebeskrivelse Unge danskere i alderen 20 til 35, musikere eller musikelskere fordelt lige på begge køn (se bilag 2.5). I opgavens indledende analyseafsnit følger en uddybet beskrivelse målgruppen. 7. Opgavens videnskabsteoretiske ståsted For at kunne diskutere gyldigheden af den viden, jeg i opgaven er kommet frem til, er det vigtigt, at jeg gør mine erkendelsesmæssige rødder klart (Halkier, 2012: 21-­‐22). Til dette benyttes Bente Halkiers bog Fokusgrupper (2008) og bogen Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne(2013) redigeret af Lars Fuglsang, Poul Bitsch Olsen og Klaus Rasborg og selvsamme bog fra 2008 redigeret af Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen, samt bogen Kvalitative metoder (2015) af Svend Brinkmann og Lene Tanggaard. 7.1 Hermeneutik Som jeg allerede har beskrevet, er jeg gået ind i dette projekt med en bevidsthed om egen forforståelse og dennes påvirkning af opgavens fortolkningsproces, og dermed forstår jeg min rolle som forsker ud fra den hermeneutiske tradition (Fuglsang et al. 2013: 301, 300). Ud fra mit hermeneutiske ståsted som forsker er jeg bevidst om, at en handling eller et udsagn kan fortolkes på mange måder, og oftest vil fortolkningskonteksten påvirke forståelsen (Fuglsang et al. 2013: 290). 12 Derfor er opgavens forståelse af det behandlede emne ikke kun bundet til emnet, men indlejret i en på forhånd givet forståelsesramme, hvor mine tidligere fordomme er en del af den af den måde, jeg forstår nye fænomener på (Fuglsang et al. 2013: 301 -­‐ 302). Det er ikke kun jeg som forsker, der udlægger min mening som del af en større forståelseshorisont, også de adspurgte i fokusgruppeinterviewet og i spørgeskemaet svarer ud fra deres forståelseshorisont, og vores meninger er med til at påvirke hinandens forståelse (Fuglsang 2013: 302, 317). Derfor er det vigtigt, at jeg inddrager de adspurgtes livsverden, så jeg bedre kan forstå deres selvforståelse i det de udtrykker omkring givne fænomener (Fuglsang et al. 2013: 316-­‐317). Da jeg som følge af mit hermeneutiske ståsted forstår mening som noget, der konstitueres igennem en individuel forståelsesramme, forstår jeg derfor ikke viden som i det positivistiske videnskabsideal, hvor man tror på en objektiv viden som følge af en fordomsfri tilgang til den genstand, der skal undersøges (Fuglsang et al. 2013: 301). Jeg er som følge af mit hermeneutiske ståsted opmærksom på, hvorledes de spørgsmål jeg stiller til det undersøgte genstandsfelt, er med til at påvirke den forståelse og de meninger, jeg til sidst vil drage (Fuglsang et al. 2013: 302). Derfor vil jeg i min empiriindsamling og min senere analyse ikke søge at af-­‐ eller bekræftet egne fordomme eller at gennemtvinge egne fortolkninger, men i stedet lytte åbent til, hvad de adspurgte siger (Fuglsang et al. 2013: 304-­‐305, 321). 7.2 Fænomenologi Opgavens videnskabsteoretiske grundlag omfatter også fænomenologien, og denne vægter ligesom hermeneutikken, at man som forsker er; ”(...) åben over for meningsdannelsen i menneskets livsverden der konstitueres intersubjektivt som et socialt felt”. (Fuglsang et al. 2013: 285). Ifølge fænomenologien er den sociale verden ikke givet på forhånd som en objektiv videnskabelig genstand, men konstrueres igennem menneskelig intentionel meningsdannelse og erfaring (Fuglsang et al. 2013: 285) (Brinkmann & Tanggaard 2015: 219). Dermed bryder fænomenologien ligesom hermeneutikken med den objektivistiske forestilling om verdens naturlige 13 givethed. Et af fænomenologiens epistemologiske træk er overbevisningen om, at forskeren ’må gå til sagen selv’ og analysere den indre erfaring, så snart den melder sig (Fuglsang & Olsen 2004: 279). Ud fra denne optik må jeg, for at indfange virkeligheden, analysere den menneskelige erfaring, der bygger på indre subjektive oplevelser af verden og ikke bare antage, at jeg ved, hvad der menes og tænkes om et bestemt fænomen (Fuglsang & Olsen 2004: 285) (Brinkmann &Tanggaard 2015: 218). Ud fra fænomenologiens forståelse og dermed også denne opgaves forståelse er det muligt at udlede en almen menneskelig erfaring, der kan give ny viden ud fra undersøgte subjektive forhold, som individuelt bliver udtrykt (Fuglsang & Olsen 2004: 286). Derfor vil denne opgaves primære empiriindsamling ske igennem et fokusgruppeinterview, hvor jeg igennem deltagernes individuelle udtrykte erfaringer vil søge at forstå de deltagendes egen common sense-­‐virkelighed og de generelle principper, der ligger til grund for deres forståelse af den sociale verden (Fuglsang et al. 2013: 285-­‐286) Disse generelle principper, som de deltagende udtrykker, kan være forskellige alt efter, hvilke individers livsverden jeg undersøger, og derfor er den fænomenologiske analyse kontekstbunden (Fuglsang et al. 2013: 286). 7.3 Min slutningsform er draget på bagrund af en induktiv metode Denne opgave gør brug af en induktiv metode, som ligger i forlængelse af mit hermeneutiske og fænomenologiske ståsted (Fuglsang & Olsen 2004: 30). I opgaven arbejdes der derfor ikke med en sand eller falsk forståelse, som kan bekræftes igennem en afprøvning af en bestemt hypotese som ved den deduktive metode (Fuglsang & Olsen 2004: 30). Dette fordi denne opgaves slutning er draget ud fra en kontekstbunden forståelse, som er dannet i samspil med de adspurgtes subjektive erfaring og min egen subjektive forforståelse som forsker (Brinkmann &Tanggaard 2015: 241-­‐241). Således er den induktive metode i overensstemmelse med opgaves metodiske proces, hvor jeg ud fra min indsamlede empiri søger at give generelle anvisninger for udformningen af Udsvings layout og format, så det bedst vil imødekomme målgruppens udtrykte behov og præferencer (Brinkmann &Tanggaard 2015: 241-­‐241). 14 8. Metode I følgende afsnit, der omhandler opgavens anvendte metoder til empirisamling, benyttes allerede præsenterede teoretikere fra forrige afsnit, samt teori af Steiner Kvale i bogen InterView-­‐ en introduktion til det kvalitative forskningsinterview (1997) og (2008) og Janet Salmons i bogen Online interviews in real time (2010) 8.1 Mixed methods Jeg har i tråd med mit videnskabsteoretiske ståsted søgt at have en åben og fordomsfri tilgang til det undersøgte genstandsfelt. Jeg har søgt ikke at begrænse min undersøgelse af en for snæver metodisk tilgang, og derfor har jeg gjort brug af både kvalitative og kvantitative metoder til at opnå den empiri, der på bedste vis kan give mig et indblik i målgruppens livsverden (Fuglsang et al. 2013: 285). Empirien er derved indsamlet via en mixed method, hvor jeg har benyttet et kvantitativt survey (spørgeskema) og et kvalitativt fokusgruppeinterview med udvalgte repræsentanter for målgruppen (Salmons 2010: 44). Jeg valgte ovenstående rækkefølge af dataindsamlingen for igennem spørgeskemaet at danne mig et billede af, hvilke fænomener der statistisk gjorde sig hyppigst gældende inden for målgruppens brug af online musikmedier (Halkier 2008: 19). Dernæst ønskede jeg at forstå meningen bag disse fænomener og fandt, at fokusgruppeinterviewet ville give den bedste adgang til målgruppens udtrykte erfaringer og meninger om, hvorfor de agerer som de gør (Halkier 2008: 19) (Salmons 2010: 44). Jeg ønskede at forstå de normer, der generelt kan siges at gøre sig gældende for målgruppens ønsker og behov i forhold til udformningen af Udsvings format og layout (Halkier 2008: 110) 8.2 Spørgeskema Spørgeskemaet gav mig et omfattende empirisk statistisk billede af målgruppens brug af online medier omhandlende musikartikler og korte nyheder (Fuglsang & Olsen 2004: 76). Igennem spørgeskemaets 103 besvarelser fik jeg adgang til viden om målgruppens online læsevaner. Da jeg den 2. april sendte spørgeskemaet ud via forskellige sociale online platforme, var jeg opmærksom 15 på, at min beskrivelse af spørgeskemaet skulle henvende sig til målgruppen (se bilag 3). Det var vigtigt, at jeg klart fik kommunikeret spørgeskemaets emne, og at jeg fik det sendt ud via platforme, hvor der kunne findes folk, der fandt musik og online medier relevante i deres livsverden (se bilag 4). 8.3 Struktureret interviewform I spørgeskemaet benyttede jeg en struktureret interviewform, hvor rækkefølgen og spørgsmålene var ens for alle, der besvarede det (Salmons 2010 48-­‐49). Dog forsøgte jeg at stille spørgsmålene således, at de deltagende kunne svare ud fra egne erfaringer og livsverden og ikke ud fra mine videnskabelige antagelser (Brinkmann &Tanggaard 2015: 220)(se bilag 5). Desuden ønskede jeg at give mange svarmuligheder, så jeg ikke kunne siges at have manipuleret deltagernes svar. I spørgeskemaet gav jeg derfor de deltagende svarmuligheden andet, og her kunne de svare med egne ord, hvis ikke de faste svarmuligheder passede til deres forståelse af fænomenet (Salmons 2010: 51). Dog kunne jeg nogle steder have ønsket, at spørgeskemaets spørgsmål havde haft en strammere struktur, fordi det kan være vanskeligt at sammenholde de svar, der gives i de meget åbne svarmuligheder. 8.4 Kvalitativt semistruktureret fokusgruppeinterview Den valgte fokusgruppemetode er i tråd med opgavens videnskabsteoretiske forståelse, fordi jeg under interviewet havde fokus på deltagernes livsverden og var åben for deres beskrivelser af egne oplevelser (Kvale 1997: 49). Jeg kunne også have valgt enkeltinterviews som empirikilde, men fordi jeg var interesseret i den idegenerering, der kan opstå imellem flere mennesker, valgte jeg fokusgruppeinterviewet, som blev afholdt den 14 april. Desuden kan samtalen imellem forsker og den interviewede menes at have en asymmetrisk struktur, hvor magten primært ligger hos forskeren (Fuglsang et al. 2013: 321). Da jeg har en reel rolle i Udsving, som jeg af etiske grunde ville være nødsaget til at oplyse alle interviewede om, vurderede jeg, at interviewsituationen mellem mig og en given interviewperson kunne have en stor indflydelse på de svar, den interviewede ville give. Derfor mente jeg, at fokusgruppeinterviewet ville give mig en bedre indsigt i målgruppen, fordi det er en interviewsituation, hvor de 16 deltagende kan tale med hinanden i, hvad der kan forstås som en mere ligeværdig dialog. Jeg ønskede at få del i den sociale interaktion, hvori de forskellige individer sætter hinandens meninger på spil, og således kan der opstå nye forståelser hos den enkelte deltager om, hvorfor denne eksempelvis foretrækker et format frem for et andet (Halkier, 2008: 14). Under det afholdte fokusgruppeinterview ses der også flere tilfælde på denne interaktion, hvor de deltagende sætter spørgsmålstegn ved hinandens meninger, hvilket gjorde, at deltagerne over for sig selv og os andre måtte forklare nærmere, hvad de mente med deres udsagn (se bilag 6, side 12). Dog skal man ved brug af fokusgrupper være opmærksom på den sociale kontrol, der kan opstå i gruppen og som kan gøre, at nogen individuelle eller atypiske meninger ikke bliver udtrykt (Halkier, 2008: 13). Ligeledes kan der i fokusgrupper være en tendens til, at der opstår en overdreven konformitet eller polarisering, og begge tendenser kan være med til begrænse variationen af de udtrykte erfaringer og forståelser (Halkier, 2008: 14). I det afholdte fokusgruppeinterview sås det også, at der hurtigt opstod en fælles diskurs om, at musikmediet Gaffa.dk var dårligt, og havde nogen af de deltagende været uenige i denne antagelse, kan det være, at de ikke turde at udtrykke det (se bilag 6, side 6). Dog ses det andre steder i interviewet, at der bliver udtrykt forskellige meninger og deltagerne meget åbent udtrykker, at de ikke er enige i hinandens meninger (se bilag 6, side 58). 8.5 Semistruktureret interviewform I fokusgruppeinterviewet valgte jeg en semistruktureret interviewform, fordi jeg ønskede at have fokus på indholdet af diskussionen og ikke i lige så høj grad på dynamikken imellem deltagerne (Halkier, 2008: 40). Derfor havde jeg på forhånd udformet en interviewguide (se bilag 7), men jeg gav samtidigt plads til, at deltagerne kunne spørge ind til hinandens udsagn (Kvale 1997: 44). Jeg var også selv opmærksom på at bevare en næsten naiv og åben tilgang overfor deltagernes udtrykte meninger, og jeg stillede derfor mange uforberedte opfølgende spørgsmål til deres udsagn (Kvale 1997: 24, 41)(Halkier 2008: 40). I min semistrukturerede interviewform benyttede jeg den blandede tragtmodel, idet jeg startede med at stille åbne og dernæst mere specifikke spørgsmål, hvor deltagerne skulle forholde sig til konkrete eksempler på eksisterende online 17 musikmedieres valg af format og layouts (se bilag 1)(Halkier 2008: 40-­‐41). Jeg viste deltagerne disse eksempler for at sikre mig, at vi talte om det samme fænomen. Det kan være vanskeligt kun at beskrive et billede med ord, og jeg var bange for, at der ville gå mening tabt imellem mig og deltagerne. Jeg ønskede at lade mig føre med af de deltagendes erfaringer og meninger og forsøgte derfor at undlade brugen af bestemte ord og udtryk, der kunne forme deres svar (Kvale 1997: 17-­‐18). Jeg ønskede ligeledes ikke at tage egne forståelser for givet, i de spørgsmål jeg stillede, og derfor undlod jeg eksempelvis at nævne ordet sociale medier, men spurgte først ind til det, da de deltagende selv nævnte det (se bilag 6, side 47) (Halkier 2008: 78). Det gjorde jeg for at sikre mig, at jeg ikke stillede ledende spørgsmål, som fik deltagerne til at udtrykke sig om fænomener, der ikke var en del af deres livsverden (Kvale 1997: 18-­‐19, 25). 8.6 Sådan er fokusgruppedeltagerne udvalgt I min udvælgelse af deltagere var jeg opmærksom på, at antallet af deltagere hverken skulle være for småt eller stort. Er der for få, kan den ønskede effekt af, at flere meninger kommer i spil udgå, og er der for mange, kan man risikere, at samtalen vil blive delt op i flere mindre diskussioner, hvilket kan gøre den senere transskription og forståelse vanskelig (Halkier 2008: 33). Jeg fandt det passende, at der skulle være seks deltagere, og disse seks skulle hverken være for homogene eller heterogene. Derfor valgte jeg at segmentere deltagerne ud fra deres forskellige tilgange til musik og interessen for denne (Halkier 2008: 28). Desuden skulle de helst være i alderen 20 til 35, fordi denne alderssegmentering stemte overens med det billede, jeg havde fået af målgruppen igennem det udsendte spørgeskema. Jeg valgte en lige kønsfordeling iblandt deltagerne, da det også stemte overens med den viden, jeg havde fået fra det tidligere udsendte spørgeskema. Som sagt fandt jeg det væsentligt, at de deltagende skulle have forskellige tilhørsforhold til musik. Jeg valgte derfor tre deltagere, som har et professionelt forhold til musik, og tre som har forskellige grader af interesse for at bruge online musikmedier. De deltagende læser alle forskellige studier, men er altså alle på nær en studerende og bor alle i København, og her kunne man godt have ønsket mere forskellighed. 18 Desuden fandt jeg det væsentligt, at deltagerne hverken kendte mig eller hinanden grundet opgavens videnskabsteoretiske ståsted. Det kan nemlig menes, at hvis der iblandt deltagerne var for meget indforståethed, ville der ikke blive spurgt ind til fænomenernes naturlige givethed, og således kunne jeg gå glip af berigende perspektiver. Derfor mener jeg, at sammensætningen af de udvalgte deltagere gav de bedste forudsætninger for, at de kunne ytre sig frit i forhold til deres erfaringer om et givent fænomen (Halkier 2008: 29-­‐30). 8.7 Min analyses metodologi Den kvalitative metode kan ikke underlægges samme reliabilitets-­‐ og validitetskrav som kvantitative metoder, fordi den har svært ved at imødekomme krav om generalisering, da den beskæftiger sig med en unik og kontekstafhængig mening og forståelse (Fuglsang et al. 2013: 318). Derfor skal man som forsker i dialogen med den udspurgte have den indstilling, at det den anden siger er meningsfuldt og sandfærdigt og ikke forsøge at gennemtvinge egne pointer (Fuglsang et al. 2013: 321). Da den fænomenologiske analyse ikke skal lade sig låse af en for snæver metodisk tilgang til empiriren, har jeg som sagt benyttet en kombination af den kvantitative og kvalitative metode (Brinkmann &Tanggaard 2015: 231) (Fuglsang et al. 2013: 285) (Halkier 2008: 21). Den empiri jeg fik fra det kvantitative spørgeskema var tiltænkt som en, jeg kunne udarbejde en indledende analyse ud fra og som kunne give indsigt i, hvordan fokusgruppedeltagerne skulle sammensættes og hvilke temaer jeg skulle søge at få belyst i fokusgruppeinterviewet. Derfor har jeg I analysen lagt størst vægt på brugen af empirien fra fokusgruppeinterviewet. Jeg har i min granskning af både den kvantitative og kvalitative indsamlede empiri forsøgt at tilsidesætte egen forforståelse, for bedre at kunne se de adspurgtes beskrivelser af fænomenerne så klart som muligt (Brinkmann &Tanggaard 2015: 229). 8.8 Transskription Fokusgruppeinterviewet er blevet optaget på en diktafon og dernæst transskriberet med sidetal, som der i analysen vil blive henvist til (Se bilag 6). I 19 transskriptionen benytter jeg tre punktummer for at markere, når deltagerne tøver, og det vil se således ud ...’. Dernæst har jeg foretaget en meningskondensering af den transskriberede empiri for således at opdele denne i de meningskategoriseringer, som de af den enkelte deltager er blevet udtrykt (Kvale 2008: 192-­‐194). Kodningen er i første omgang sket tæt på de forståelser, der blev udtrykt af de enkelte deltagere (Kvale 2008: 194). Dernæst har jeg i samspil med opgavens teoretiske rammeværk transformeret disse meningsenheder til videnskabelige kategorier, der udtrykker betydningen bag de beskrevne fænomener (Brinkmann &Tanggaard 2015: 239). 8.9 Tre analytiske fortolkningskontekster Jeg har fortolket de forskellige meningskategoriseringer, inden for det Kvale betegner som de tre fortolkningskontekster og valideringsfællesskaber (Kvale 2008: 210-­‐211) Den første meningskontekst er begrænset til den interviewedes egen selvforståelse. Allerede under fokusgruppeinterviewet sammenfattede jeg flere gange, hvordan jeg forstod den mening, der blev udtrykt. Dette gav de deltagende rig mulighed for at validere min forståelse af deres udtrykte mening (Se bilag 6, side 32)(Kvale 2008: 211, 213). Dernæst har jeg som forsker underlagt analysen min egen kritiske common sense-­‐forståelse og dermed kritisk set på, hvad der bliver sagt og hvorfor, og fortolkningen her går ud over de interviewedes egen selvforståelse (Kvale 2008: 211) Til sidst blev de forskellige meningskategorier i min analyse underlagt en teoretisk forståelse indenfor rammerene af opgavens udvalgte teorier (Kvale 2008: 212) 9. Teori Følgende teoriafsnit vil være opdelt i fire teoretiske underafsnit, hvoraf det første omhandler internettet i dag, og dennes plads og egenskaber i rækken af foregående medier. I andet underafsnit introduceres teori om, hvorfor nogle produkter eller innovationer bliver modtaget bedre, og hvad der kan gøres i denne proces. Herunder følger teori, der handler om, hvordan man som online virksomhed skal agere for at få fodfæste i en mere deltagende brugerkultur. 20 Tredje underafsnit fokuserer på selve designprocessen af Udsvings netsted og hvilke æstetiske og brugervenlige hensyn, der skal tages. Fjerde underafsnit omhandler den teori, der senere skal benyttes til den indledende målgruppeanalyse. 9.1 Hvad er internettet, og hvordan fungerer det i samspil med tidligere medier Til dette afsnit benyttes teori af Ida Engholm i bogen Digitale verdener – de nye mediers æstetik og design (2004) redigeret af Engholm og Lisbeth Klastrup. Dernæst benyttes den tidligere præsenterede bog af Finnemann, samt teori af Gunther Kress i bogen Multimodality (2010) 9.1.1 Internettet som vi kender det i dag For at forstå, hvilken platform internettet kan siges at være, er her en kort teoretisk gennemgang af internettets historie. Før 1990’erne var internettet primært et snævert medie, som kun forskere og computervidenskabsfolk benyttede, fordi det krævede store tekniske færdigheder at kunne bruge det (Engholm & Klastrup 2004: 57). Først i 1993, da World Wide Web (www) lanceredes, blev internettet fyldt med billeder, grafik, og lyd. Det blev desuden nemmere at bruge og derfor mere udbredt hos den almindelige bruger (Engholm & Klastrup 2004: 57). Internettet er ifølge Finnemann unikt, fordi det integrerer de elektroniske mediers kommunikationshastighed med de trykte mediers brede viden og er derfor i stand til at lagre menneskehedens kollektive hukommelse (Finnemann 2005: 144). Web 2.0 blev første gang introduceret i 2004 og blev defineret som en platform, hvorfra internet virksomheder skulle promovere og distribuere deres produkter. Computersoftware skulle være en service, som kunne bruges på forskellige artefakter og skulle netop indsamle og høste den kollektive intelligens, der findes i et netværk af brugere, som ikke længere er adskilt af geografisk afstand (Jenkins et al. 2013: 48)(Finnemann 2005: 145). 21 9.1.2 Den femte mediematrice Finnemanns gennemgang af den femte mediematrice inddrages, fordi internettets grænseflade på mange måder kan siges at efterligne og integrere tidligere mediers udtryk, deriblandt også bogens æstetiske udtryk. Ifølge Finnemann glider internettet og andre digitale medier ikke bare ind i den samlede matrice af medier, tidligere medier bliver også digitaliseret og integreret i internettet (Finnemann 2005: 154). ”Den elektroniske tekst integrerer den trykte, det være sig i form af bogen, tidskriftet, avisen eller biblioteket. Audiosoftware integrerer radioen, telefonen, pladen, cd’en. Video-­‐ og tekstsoftware integrerer kopimaskinen, faxen, filmen og videoen.” (Finnemann 2005: 155). Ifølge Finnemann er forskellen på et medies integration og dets absorption, at ved integration kopieres mediet, og der ændres ikke noget ved konceptet, hvor man ved absorbering udnytter internettets innovative potentialer ved at sammensætte en ny blanding af mediets egenskaber uafhængigt af dets tidligere ofte teknisk betingede sammensætning (Finnemann 2005: 156). 9.1.3 Vanskeligt at adskille mediernes egenskaber fra hinanden Med internettets indtog er det blevet vanskeligere at genrebestemme de forskellige medier, fordi internettet både er et medie i sig selv og samtidigt er et medie, hvor andre mediers egenskaber kan integreres eller absorberes i (Finnemann 2005: 160-­‐161). Derved kan det være svært at bestemme, hvorvidt det er computeren eller den applikation, man har åbnet på computeren, som er mediet, der skal genrebestemmes (Finnemann 2005: 161). 9.1.4 Netstedet versus magasinet Udsving har i sinde at vælge et format og layout, hvis grænseflade integrerer eller absorberer det fysiske magasins egenskaber. Derfor vil der i nedenstående afsnit præsenteres en teoretisk sammenligning af netsteder og fysiske magasiners egenskaber. Det fysiske magasin muliggør kun en asynkron kommunikation i et brugerbestemt modtagelsestidspunkt. Netsteder kan ved absorbering af enhver 22 slags software blande mulighederne for synkron og asynkron kommunikation og kan både indeholde realtidsudsendelser og brugerbestemte modtagelsestidspunkter (Finnemann 2005: 157). Ligeledes er man ved en online udgivelse ikke længere afhængig af et produktions-­‐og distributionssystem, som man er ved det trykte medie. Selvom en online udgivelse er fri af tekniske begrænsninger, holder mange, ligesom Udsving fast ved ideen om en fast udgivelsesdato (Finnemann 2005: 157): 9.1.5 Læsning af hyperteksten versus læsning af en bog Ifølge Finnemann mener mange, at læsning af hyperteksten ikke er hierarkisk og derfor kan læsning af denne være friere, end når man læser en almindelig bog. Dette er Finnemann dog uenig i, fordi netsteder ifølge ham er stærkt hierarkisk opdelt som følge af en systematisering af netstedets indhold (Finnemann 2005: 190-­‐191). Ligeledes mener Finnemann, at påstanden om at læsning af hyperteksten skulle befri læseren, fordi denne selv kan vælge læsemåde, er forkert (Finnemann 2005: 193, 196). ”Mens bogen lader læseren fortsætte uden at vælge, hvis han foretrækker det, kan brugeren i et hypertekstsystem ikke komme et skridt videre uden at vælge det. ” (Finnemann 2005: 193). 9.1.6 En øget differentiering Internettet giver brugeren en øget valgfrihed, fordi dette har givet lettere adgang til at dele indhold, ligesom der i stigende grad er flere små stemmer, der ytrer sig via nettet, samtidigt med at de store medieinstitutioner også kommunikerer via nettet (Finnemann 2005: 152-­‐153). Når indholdet skal ud i gennem flere kanaler, skal det differentieres, så det passer til det enkelte medie, det udsendes fra (Finnemann 2005: 151-­‐152). Som Finnemann siger: ”Vi ser snarere en stadig mere differentieret vifte af skræddersyede digitale medier med et stadigt stigende antal forskellige terminaler og stadig differentiering af indhold og tjenester. ” (Finnemann 2005: 153). 9.1.7 Multisemiotisk potentiale Internettet og netsteder besidder et stort multisemiotisk potentiale, fordi man 23 som bruger navigerer igennem semiotisk forskellige grænseflader, såsom forskelligt layout, billeder, lyd og video (Finnemann 2005: 146). Ifølge Finnemann er der mulighed for næsten alle semiotiske udtryk på internettet, selvom mange gør brug af standardiserede indeksikalske udtryk, som understøtter brugervenligheden og den generelle navigation (Finnemann 2005: 146). Internettets multisemiotiske potentiale er det fysiske magasin langt overlegent, fordi alle tidligere medier kan integreres i ethvert netsteds udtryk (Finnemann 2005: 146-­‐147) For at forstå internettets multisemiotiske potentiale og dermed det potentiale Udsvings netsted kan benytte, vil jeg fokusere på Kress’ brug af begrebet mode (Kress 2010: 54, 28). Modes bruges ifølge Kress til at beskrive mening igennem andre virkemidler end bare sproget (Kress 2010: 54). Ifølge Kress har forskellige modes forskellige potentialer i forhold til, hvilken mening man vil formidle og i forhold til, hvem meningen skal formidles til (kress 2010: 79). Ifølge Kress kan brugen af flere modes bidrage med forskellige dimensioner til den mening, man forsøger at beskrive og dermed give en rigere udtrykt mening (Kress 2010: 79, 84,102). Betragter man layout som et mode, skal man være opmærksom på, hvilken mening der formidles til brugeren igennem ens layout (kress 2010: 92). Layoutet er med til organisere og indikere, hvilken social status ens netsted henvender sig til og er en del af, og det gøres ved at layoutet repræsenterer elementer, der opleves som kendt eller ukendt for brugeren (Kress 2010: 92). 9.2 Brugernes reaktion og Udsvings interaktion For at forstå, hvorledes Udsving skal agere online og hvorfor brugere kan afvise uvante ideer, inddrages teori af Everett Rogers i bogen Diffusions of Innovation (2003). Dernæst benyttes bogen Spreadable Media – Creating value and meaning in a networked culture (2013) af Henry Jenkins, Sam Ford og Joshua Green (herfra Jenkins et al.). 9.2.1 Udsving – en uvant oplevelse? Selvom en opfindelse kan have mange indlysende fordele, kan det ifølge Rogers være svært at få folk til at adoptere ideen (Rogers 2003: 1). 24 For at forstå en innovations diffusionsproces må man først forstå hvad diffusion, ifølge Rogers, er; ”(...)Diffusion is the process by which (1) an innovation (2) is communicated through certain channels (3) over time (4) among members of a social system.” (Rogers 2003:11). Hvorvidt produktet eller ideen faktisk er ny, er ikke afgørende; det er derimod, afgørende om den opfattes som ny af den enkelte (Rogers 2003: 12). Ligeledes er det vigtigste den enkeltes egen opfattelse af fordelene ved en innovation. Disse fordele kan eksempelvis være økonomiske, social prestige, belejlighed eller tilfredsstillelse (Rogers 2003: 15). Ifølge Rogers kan hastigheden af, hvornår ens innovation bliver adopteret, øges, hvis en af disse egenskaber sammenkobles med innovationen hos den enkelte (Rogers 2003: 15). Rogers forklarer: ”Innovations that are perceived by individuals as having greater relative advantage, compatibility, trialability and observability and less complexity will be adopted more rapidly than other innovations.” (Rogers 2003: 16). Desuden har de kommunikationskanaler, hvorigennem innovationen bliver formidlet, betydning for om en innovation bliver adopteret eller afvist (Rogers 2003: 18). Blandt andet fremhæves ansigt til ansigts samtaler og word of mouth som værende det, der har størst indflydelse på folks beslutning om at godtage en innovation eller ej (Rogers 2003: 18-­‐19). 9.2.2 Word of mouth – hvordan? Ifølge Jenkins et al. skal virksomheder, der vil opnå succes online ikke længere se brugere som en stor homogen masse, men som heterogene enheder, der alle træffer forskellige individuelle valg om, hvilket indhold de vil dele (Jenkins et al. 2013: 4). Har man ikke noget begreb om, hvorfor brugere deler ens medieindhold og hvordan de ønsker at interagere med ens virksomhed, kan det føre til helt forkerte strategier for ens produkt (Jenkins et al, 2013: 177). Ifølge Jenkins et al. skal virksomheder derfor begynde at lytte til og aktivt besvare deres brugernes forespørgsler (Jenkins et al, 2013: 178). ”(…) companies must move from a culture of just ”hearing” what audiences are saying to one that prioritizes ”listening” to what audiences have to say.” (Jenkins et al, 2013: 177) 25 Denne interaktion vil skabe større engagement hos brugerne og skabe word of mouth, og den deling af ens indhold er nøglen til online succes, ifølge Jenkins et al (Jenkins et al. 2013: 4, 8). 9.2.3 Spreadability Begrebet spreadability dækker over det potentiale Jenkins et al. ser i, både teknisk og kulturelt, at brugere deler indhold, fordi de har lyst. (Jenkins et al, 2013: 3) Spredning og deling af indhold er impulser, der altid har eksisteret iblandt folk, men på grund af nye teknologiske værktøjer, såsom sociale medier, er deling blevet nemmere og mere synliggjort, og man kan derfor, ifølge Jenkins et. al., tale om en mere deltagende kulturmodel i dag (Jenkins et al, 2013: 2, 12). 9.2.4 Spreadability versus stickiness Jenkins et al. mener at mange virksomheder har troet, at en forsimplet opskrift på brugeradfærd kunne give dem den ønskede virale succes. Denne forsimplede opskrift bunder i strategien, der kaldes stickiness (Jenkins et al, 2013: 3) Stickiness handler om at få brugere til at søge hen imod en bestemt online destination, hvorfra man søger at fastholde brugerne, således at man kan få udbytte af annoncering og salg (Jenkins et al, 2013: 4). Udvikles ens netsteds layout efter stickinessmodellens forskrifter, kan det, ifølge Jenkins et al., forringe brugeroplevelsen for den enkelte, hvilket mindsker dennes lyst til at dele det pågældende netsteds indhold (Jenkins et al, 2013: 5). Ved brug af stickiness fastholder man en broadcast mentalitet, hvor man som afsender tror, at man kan styre, hvorledes ens budskab modtages, og hvor man forsøger at styre, hvordan ens indhold videreformidles (Jenkins et al, 2013: 6,7). Jenkins et al. mener, at nøglen til succes er at slippe kontrollen og lade folk omforme og videreformidle ens medietekst, som de selv ønsker at gøre det. Holder man sig til stickinessmodellen og ikke tillader brugerne at være medskabere af ens brand eller medieindhold, vil ens virksomhed, ifølge Jenkins et al., gå glip af den merværdi, som netop brugerdeltagelse kan give til ens brand (Jenkins et al, 2013: 35). 26 9.3 Design processen, hvilke hensyn skal vægtes højest? Til nedenstående afsnit, der omhandler design processen og valg af genre og stil i Udsvings netsteds format og layout, benyttes bogen Grundbog i servicedesign – Tag kontrol over kundeoplevelsen, og opnå succes med en virksomhed (2015) af Ian Wisler-­‐Poulsen, den før præsenterede Engholm, afsnittet Visuel Kommunikation på WWW af Lisbeth Thorlacius i den før præsenterede bog Digitale verdener – de nye medieres æstetik og design (2004) redigeret af Ida Engholm og Lisbeth Klastrup, og afsnittet Websiteanalyse af Thorlacius i bogen Analyse af billedmedier – Det digitale perspektiv (2015), redigeret af Gitte Rose og H.C. Christiansen. 9.3.1 Servicedesign Til at sikre at brugeren er fokus i udarbejdelsen af Udsvings netsted, benyttes begreberne touchpoints og kunderejser, og disse kan benyttes til at forstå, hvordan målgruppen interagerer med Udsvings netsted (Wisler-­‐Poulsen 2015: 133, 145). Først kortlægges alle potentielle touchpoints; de interaktionspunkter, der kan finde sted imellem kunden og den pågældende virksomhed (Wisler-­‐Poulsen 2015: 133-­‐134). Dernæst udvikles en persona; en arketype på den gennemsnittelige repræsentant for målgruppen (Wisler-­‐Poulsen 2015: 145-­‐
147). Denne persona følges på en fiktiv kunderejse igennem de forskellige touchpoints, som er blevet kortlagt i et service blueprint (Wisler-­‐Poulsen 2015: 134-­‐135, 145-­‐147). Dette gøres for at opnå forståelse af, hvordan kunden interagerer med virksomheden eller dens produkt og for at forstå, hvor servicen kan optimeres for brugeren (Wisler-­‐Poulsen 2015: 137). Hvert touchpoint imellem kunden og virksomheden bliver nemlig ikke oplevet som enkeltstående tilfælde for kunden, men opfattes som en del af en større holistisk oplevelse hos kunden, og alle små enheder har derfor indflydelse på den samlede kundeoplevelse (Wisler-­‐Poulsen 2015: 133). 9.3.2 Modstridende designønsker i udarbejdelsen af netsteders layout. På den ene side har der været fortalere for, at netsteder skal være designet så enkelt som muligt, og her har man fokus på brugeren som værende en kunde, 27 der skal kunne navigere i ens online ”butik”. I det andet spektrum har der været fokus på den grafiske udformning af et netsteds layout, og denne retning har forsøgt at gøre op med design, der gør sig i standardiserede one size fits all modeller (Engholm & Klastrup 2004: 72-­‐73). Engholm mener, at der i webdesign er fokus på begge stilarter, men som regel er den ene mere nedtonet til fordel for den anden (Engholm & Klastrup 2004: 73). Grundet de standardiserede designmodeller, hvis udarbejdelse allerede blev påbegyndt i 1980’erne, har mange brugere i dag faste forventninger til navigationsdesignet på netsteder (Engholm & Klastrup 2004: 35-­‐36, 73). Deraf kommer begrebet Usability, der dækker over et standardiseret fokus på brugervenlighed og brugbarhed på computeren og internettet (Engholm & Klastrup 2004 35-­‐36). 9.3.3 Æstetikkens rolle i webdesign Begrebet æstetik dækker ifølge Thorlacius over de fem sanser, og begrebet de visuelle aspekter dækker over brug af farver, skrifttype, font, videoklip og flash-­‐
animationer. Den visuelle kommunikation bør, ifølge Thorlacius understøtte målgruppens smag (Rose & Christiansen 2015: 333). Den visuelle kommunikation skal også imødekomme netstedsgenren, og dermed skal den æstetiske oplevelse imødekomme brugerens forventning, og man bør undgå en opsætning af layout, som brugeren vil finde sjusket (Rose & Christiansen 2015: 333). 9.3.4 Artefaktet Mediet er mellemledet imellem afsender og modtager, og i mediet knytter der sig den fatiske funktion og en navigativ kommunikationsfunktion (Engholm & Klastrup 2004: 95). Den fatiske funktion fokuserer på, hvordan der bevares en kontakt mellem afsender og modtager, uden at der foregår en udveksling af information, og den kan fungere som en rød tråd i form af en designmæssig kontinuitet på ens netsted (Engholm & Klastrup 2004: 95, 97). En navigativ kommunikationsfunktion ses i navigationsfunktioner på ens netsted og skal understøttes af den æstetiske udformning, således at brugeren kan finde rundt (Engholm & Klastrup 2004: 95). 28 9.3.5 Hvad er genre og stil Engholm mener, at på trods af at internettet er et nyt medie, baseres designet af netsteder oftest på eksisterende konventioner fra andre ældre medier. Engholm mener derfor, at man kan tale om to modsatrettede tendenser. På den ene side ses en individualiseringsdynamik, der er drevet af afsenders ønske om at differentiere sig fra konventionelle genrekategorier, og på den anden side ses en normbevarende stabilitetssøgende dynamik (Engholm & Klastrup 2004: 75-­‐76). I denne ses konservative bestræbelser hos både modtager og afsender for at opretholde en genres særlige stilistiske normer (Engholm & Klastrup 2004: 76). Inden for analyse af netsteder benyttes genre oftest i relation til indholdssiden, mens stilarter betegner selve fremstillingsformen (Rose & Christiansen 2015: 334). Vælger man at udforme sit netsteds layout med elementer, der har fælles karakteristika med en bestemt genrekategori, forventer modtager at hjemmesidens indhold er inde for denne genre (Engholm & Klastrup 2004: 67). Genrer er både konstitueret af de ønsker og krav, der påvirker hvordan producenten vil udforme produktet og hvordan modtageren ud fra tidligere erfaringer forstår produktet (Engholm & Klastrup 2004: 67). Som skaber af et netsted kan man i sit layout udfordre en genrebetegnelse ved at tilføre nye stilistiske træk, og gøres dette ofte nok, kan en ny genre dannes, eller man kan bruge de gængse stilistiske træk inden for den valgte genre (Engholm & Klastrup 2004: 67-­‐68). Ifølge Engholm har stilen derfor en dobbeltrolle, som enten er den forventningsindfriende eller den udfordrende funktion (Engholm & Klastrup 2004: 68). Derfor er det også igennem stilen på ens website, at modtageren vil klassificere denne som værende et typisk eller atypisk eksemplar inden for sin genre grundet konventionsskabte forventninger til forskellige typer af websites (Engholm & Klastrup 2004: 68). På baggrund af nye udvidelser af de forskellige genrer, som også ses online, kan det menes, at det moderne genrebegreb både er universelt og relationelt (Rose & Christiansen 2015: 129). Genrer forstås derfor ikke som færdige pakker, men som kategorier under konstant forandring og udvikling (Rose & Christiansen 2015: 129). 29 9.3.6 Netsteders genre kan inddeles i navigation, stil og branche Overordnet kan et netsteds navigationsdesign kategoriseres inden for seks genrer (Rose & Christiansen 2015: 335). Hvis Udsving vælger magasinskabelonen til udformning af format og layout, vil deres kommende navigationsdesign lægge sig under kategorien undervisningssite (Rose & Christiansen 2015: 335). Inden for denne genre bevæger brugerne sig igennem netstedets indhold i forskelligt tempo og med forskellige informationsbehov, og derfor skal informationen være let tilgængelig (Rose & Christiansen 2015: 338). Inden for denne genre benyttes et layout, hvis udtryk har absorberet bogens egenskaber og som i udgangspunktet er bygget lineært op, men der kan være mulighed for en navigation, der tilbyder mere interaktion (Rose & Christiansen 2015: 339). Den navigationsgenre andre store danske musikformidlende netsteder2 oftest benytter, kan menes at ligge inden for navigationsgenren, der af Thorlacius præsenteres som virksomheds og-­‐ organisationspræsentationssites (Rose & Christiansen 2015: 339). Ved denne genre er informationen let tilgængelig, og sprog og visuelle elementer afspejler i høj grad afsenderen, og navigationen på denne side er åben. Således får brugeren en følelse af selv at kunne bestemme navigationsretning og tempo (Rose & Christiansen 2015: 340). Inden for brug af stil på netsteder kan der siges at være tre klassifikationer: Den hyperfunktionalistiske stil, den modernistiske stil og den modernistiske trashstil (Rose & Christiansen 2015: 342). Netsteder kan ligeledes inddeles efter hvilken branche de tilhører (Rose & Christiansen 2015: 346). 9.4 Målgruppeteori Nedenstående teoriafsnit vil omhandle den teori, der sammen med opgavens indsamlede kvantitative empiri benyttes til at udarbejde en indledende målgruppeanalyse. Til dette benyttes bogen 29 spørgsmål – En moderne retorik til planlægning af kommunikation (2011) af Jan krag Jacobsen, og dernæst inddrages Preben Sepstrups model for kommunikationsprocessen fra bogen Kommunikations og kampagneplanlægning (2010). 2 Soundvenue.com http://soundvenue.com og Gaffa.dk http://gaffa.dk 30 9.4.1 Segmentering En målgruppe er, ifølge Jacobsen, en gruppe mennesker, som er valgt ud fra bestemte kriterier og som man på bagrund af disse kriterier retter sit medieprodukt imod (Jacobsen 2011: 26, 29). Ifølge Jacobsen er der den forskel på målgruppe og publikum, at publikum selv har valgt deres deltagelse, og at en målgruppe er dem, der er blevet udvalgt af afsender (Jacobsen 2011: 27). Ifølge Jacobsen giver det bedst mening at segmentere sin målgruppe ud fra, hvilket budskab man ønsker at formidle, i dette tilfælde artikler om den danske musikscene (Jacobsen 2011: 32. 9.4.2 Målgruppens livssituation & relevansopfattelse Med henblik på en analyse af målgruppen finder jeg det relevant at inddrage begreberne Modtagers livssituation og relevansopfattelse. Begrebet livssituation omfatter, ifølge Sepstrup, den enkeltes erfaring, interesse, viden, køn og mange flere elementer, som alle kan påvirke, hvordan denne opfatter et bestemt produkt og særligt i hvilken grad, dette opfattes som relevant for den enkelte. Modtagerens subjektive opfattelse af medieproduktets relevans er meget vigtig for dennes videre opmærksomhed og forståelse for det, man prøver at formidle (Sepstrup 2010: 164-­‐166). Sepstrup lægger desuden vægt på, at; ”Den subjektive oplevede relevans (modtagerrelevans) kan være forskellig fra, hvad afsenderen opfatter som relevant for modtageren (afsenderrelevans).” (Sepstrup 2010: 167). 10. Analyse I nedenstående indledende analyseafsnit, vil jeg først analysere målgruppens livssituation ud fra den empiri, jeg har indsamlet ved hjælp af det udsendte spørgeskema. Den indledende analyse har til formål at give mig en indsigt i hvilke fænomener, der hyppigst gør sig gældende i målgruppens interesser for og brug af online musikmedier. Derefter vil jeg i analyseafsnittet søge at analysere mig frem til meningen bag disse fænomener ved hjælp af den kvalitativt indsamlede empiri fra fokusgruppeinterviewet og opgavens teoretiske rammeværk. Dernæst følger en analytisk sammenligning af de tre netsteder, der benytter, hvad der i opgavens afgrænsning forstås som de tre 31 formater og layouts, der hyppigst ses på netsteder, som formidler artikler og nyheder om musik. 10.1 Indledende målgruppeanalyse Nedenstående er en indledende analyse af målgruppen og de fænomener der hyppigst gør sig gældende i dennes livssituation 10.1.1 Hvem er målgruppen? Målgruppen til Udsvings netsted er blevet segmenteret efter deres interesse for musik (Jacobsen 2011: 32). Dernæst segmenteres målgruppen efter, om dens deltagere finder det relevant at læse om musik online eller i en blanding af online og trykte medier. Desuden vil Udsvings artikler være formidlet på dansk, og dermed segmenteres målgruppen yderligere til at være musikinteresserede danskere. I forhold til målgruppens livssituation kan jeg på baggrund af den indsamlede kvantitative data sige, at den primære målgruppe aldersmæssigt ligger inde for alderen 20 til 30, hvoraf jeg ud fra spørgeskemaet havde flest besvarelser fra folk i alderen 24 og 25 år (se bilag 5). Dernæst ses to sekundære målgrupper, som har samme interesser som før nævnt, men som enten er indenfor alderssegmenteringen 15 til 20 -­‐ eller 30 til 40 år (se bilag 5). Målgruppen er desuden ligeligt fordelt på de to køn, og gennemsnittet af målgruppen bor i hovedstadsområdet (83 procent) med kun få undtagelser (se bilag 5). Denne geografiske fordeling kan skyldes, at spørgeskemaet er blevet sendt ud via online platforme, hvor det primært er folk fra København, der har kunnet besvare det. Dog er det også sendt ud via platforme, hvis brugere ikke geografisk er bundet til hovedstadsområdet, og derfor må man gå ud fra, at unge musikinteresserede primært bor i hovedstadsområdet (se bilag 4). Næsten alle i målgruppen er studerende på videregående uddannelser med kun få undtagelser, nemlig folk i arbejde (se bilag 5). 10.1.2 Interesse for musik? Den gennemsnitlige person i målgruppen har ifølge eget udsagn en ganske stor interesse i musik (se bilag 5). Ingen af de adspurgte har svaret, at de har en 32 meget lille interesse for musik, hvilket bekræfter, at alle spørgeskemaets deltagende opfylder det største segmenteringskrav, som netop er interessen for musik. (se bilag 5) De fleste er ikke professionelt engageret i musik, mens 17 procent er professionelle musikere (se bilag 5). Hovedparten (41 procent) går til koncerter hver tredje måned, resten er ligeligt fordelt imellem folk, der går til koncert en til to gange om måneden og folk, der går mindre end hver tredje måned (se bilag 5). Ud fra ovenstående kan det menes, at folk i målgruppen er ret aktive i dyrkelsen af deres interesse for musik, hvilket igen understøtter, at de har en høj interesse i musik. Derfor er der belæg for at mene, at der i denne målgruppe er stor modtagerrelevans over for emnet musik og formidling omkring dette (Sepstrup 2010: 166-­‐167). 10.1.3 Hvor ofte læser de om musik ? Det fænomen, der hyppigst gør sig gældende er, at målgruppen dagligt læser artikler og nyheder om musik, og dernæst at de læser om musik en til to gange om ugen (se bilag 5). 10.1.4 Fra hvilket artefakt læser målgruppen sine online musik nyheder og artikler? Målgruppen læser primært artikler og nyheder om musik på deres computer (66 procent) (se bilag 5). Dernæst har 26 procent svaret, at de oftest læser dem på deres smartphone, og kun fire procent svarede, at de benytter en tablet til dette (se bilag 5). 10.1.5 Hvad lægger målgruppen mest vægt på i en artikel, og hvad skal formatet understøtte? Målgruppen vægter med 91 procent indhold som det vigtigste element i en artikel. Dernæst følger aktualitet og layout. Lange og korte artikler er næsten lige vigtige for målgruppen (se bilag 5). De fleste i målgruppen (53 procent) foretrækker at få nyheder og musikartikler formidlet igennem en blanding af 33 tekst, lyd, billeder og video, mens 29 procent har svaret, at de udelukkende foretrækker brug af tekst og kun få billeder (se bilag 5). 10.1. 6 Hvor finder målgruppen sine artikler ? Hovedparten af målgruppen vurderer, at de aktivt opsøger artikler og nyheder om musik. Dog svarede kun 14 procent, at de selv dagligt tjekker diverse netsteder for musiknyheder, hvorimod hovedparten af målgruppen med 58 procent første gang stifter bekendtskab med en ny artikel eller nyhed om musik via et opslag på det sociale medie Facebook (se bilag 5). 10.1.7 Hvilken slags navigation foretrækker målgruppen? Slutteligt foretrækker hovedparten af målgruppen (81 procent) efter eget udsagn at rulle lodret ned ad siden, når de læser både korte og lange online artikler. I modsætning hertil har kun tre procent svaret, at de foretrækker at bladre vandret frem og tilbage (se bilag 5). 10.2 Analyse af målgruppens behov og præferencer Nedenstående analyse vil igennem fokusgruppedeltagernes egne beskrivelser af egen livssituation søge at belyse målgruppens udtrykte behov og præferencer i forhold til deres brug af netsteder, der formidler nyheder og artikler om musik. Dette sker på grundlag af deltagernes egne udtrykte meninger og inden for opgavens teoretiske rammeværk. Slutteligt vil denne analyse sammenholde deltagernes umiddelbare udtrykte meninger om de tre netstedseksempler, der igennem hele opgaven er blevet betragtet som de tre hyppigst anvendte standardskabeloner for udformningen af musikformidlende netsteders format og layout. 10.2.1 De deltagendes livssituation I nedenstående præsentation har jeg givet deltagerne pseudonymer for at sikre de deltagende fuld diskretion. 34 Kate er 25 år, bor på Østerbro og kandidatstuderende i kommunikation på Aalborg Universitet og er ifølge sig selv meget engageret i musik og har også været frivillig på flere festivaler (bilag 6, side 2). Signe på 20 år er den yngste fokusgruppedeltager. Hun bor på Amager og studerer psykologi på Københavns Universitet. Signe har altid været meget interesseret i musik og har spillet på mange forskellige instrumenter (bilag 6, side 3). Carl er 27 år og bor på Østerbro. Han studerer til designingeniør på Danmarks Tekniske Universitet og har sin egen virksomhed ved siden af. Ifølge Carl selv hører han meget musik, men læser ikke så tit om musik (bilag 6, side 1-­‐2). Theis er 29 år og bor på Frederiksberg. Han arbejder på Videnskabernes Selskab og er desuden professionel trommeslager og har dyrket trommerne siden han var 11 – 12 år gammel (bilag 6, side 2-­‐3). Stig er 27 år og kandidatstuderende på Copenhagen Business School. Han bor på Nørrebro og har ved siden af skole og studium produceret elektronisk musik de sidste 10-­‐15 år (bilag 6, side 2). Lea er 26 år og bor på Amager. Hun er kandidatstuderende i dansk på Københavns Universitet. Hun har derudover været musikredaktør på Universitetsradioen de sidste fem år, og derfor er det, som hun selv formulerer, en del af hendes arbejde at finde ny musik (bilag 6, side 2). 10.2.2 Hvorfor læser de om musik? Deltagerne udtrykker stor interesse for musik og går alle meget til koncerter (bilag 6, side 1-­‐3). Tre af deltagerne fortæller, at de primært bruger trykte magasiner og netsteder til at følge med og holde sig opdateret om, hvad der sker inden for musikkens verden; som Signe siger: ”(...) så læser jeg også rigtig mange musikmagasiner og lytter til alt muligt musik og prøver at holde mig lidt opdateret” (bilag 6, side 3) 35 10.2.3 Hvordan læser de om musik? Kate fortæller, at hun næsten aldrig læser trykte magasiner, fordi de efter hendes vurdering ikke er opdaterede (bilag 6, side 4). Den aktualitet Kate søger, understøttes bedre af de opslag og links til artikler, som hun finder via opslag på hendes Facebook feed (bilag 6, side 4). Signe siger; ”jeg vil sige, jeg bruger måske også mest nettet til at navigere lidt rundt i musikjunglen eller sådan. Også fordi det er så nemt, men hvis jeg skal fordybe mig, eller læse fede baggrundsartikler vil jeg helt sikkert hellere læse det sådan fysisk.” (Bilag 6, side 6). Lea udtrykker nogenlunde samme forståelse af eget brug af netsteder og det fysiske magasin, og siger: ”jeg tror ofte, altså anmeldelser og sådan noget det bliver fysisk.(...) hvorimod hvis det er sådan nogen nyheder eller sådan et eller andet ”nu er Madonna faldet ned af scenen” eller et eller andet ikke? Så bliver det på nettet” (bilag 6, side 5). Theis udtrykker, at han hovedsagligt læser om musik på internettet, fordi han ligesom de andre mener, at han her kan finde de senest opdaterede artikler og nyheder; ” Ja, jeg tror hovedsagligt jeg bruger nettet. (...) både fordi det er det seneste opdaterede og så inden for den musik jeg interesserer mig for.” (Bilag 6, side 5). Dog siger Theis, at han godt kan lide at læse lange artikler online lige såvel som i et fysisk blad, og at han foretrækker at læse længere artikler frem for hurtige nyhedsopdateringer (bilag 6, side 4). Carl udtrykker, at han slet ikke læser lange artikler, da han primært søger de hurtige opdateringer om ny musik, som for ham kunne være spændende at lytte til (bilag 6, side 6). Ud fra deltagernes ovenstående udtalelser ses det, at de primært bruger netsteder til at læse korte, nyhedsaktuelle opdateringer om musik og foretrækker at bruge de trykte magasiner til at læse længere artikler om musik (bilag 6, side 6). 36 10.2.4 Netsteders aktualitet En af grundene til at deltagerne oplever, at de bedst opdaterede nyheder findes på internettet er, at online udgivelser ikke er bundet af et produktions -­‐ og distributionssystem, som det trykte medie er (Finnemann 2005: 157). Derfor har et online medie bedre mulighed for at bringe højaktuelt indhold, som det trykte medie ikke kan konkurrere med (Finnemann 2005: 157-­‐158). Af disse grunde kan det menes, at målgruppen er vant til at benytte netsteder til at finde tidsaktuelle opdateringer og artikler om musik, som ikke er forældede grundet en teknisk dikteret udgivelsesdato. 10.2.5 Hvor i deltagernes hverdag læses der om musik? Deltagerne giver udtryk for, at det er meget forskelligt, hvor i deres livsverden denne læsning indgår; eksempelvis siger Kate: ”Altså hvis det er længere artikler eller hvis jeg skal med toget, så læser jeg det på min telefon. Hvis jeg sidder derhjemme, så er det på min computer” (bilag 6, side 10) Theis udtrykker ligeledes, at han bruger mobilen, når han er på farten. Theis siger: ”Så hiver jeg den frem og tjekker, og så er det de der hurtige nyheder(...) Så det er helt klart de her updates, og de der nyheder der kommer, der er på min telefon helt sikkert. (...) det er den jeg bruger hele tiden, til sådan noget i hvert fald.” (Bilag 6, side 10). Lea fortæller, at hun ikke bryder sig om at læse på sin mobil, og siger: ”Altså jeg hader at læse ting på min telefon, så det gør jeg stort set ikke. Så når folk sender mig links eller et eller andet på min telefon, så tjekker jeg det på min computer. Fordi jeg kan meget bedre lide at læse på min computer (...) det bliver bare for småt for mig (...)” (Bilag 6, side 13). Carl læser ligeledes kun hurtige opdateringer på sin mobil, og siger: ”(...) altså mobilen, det gider du ikke at sidde og læse langt på, men du bruger den altid lige til at scrolle ned (...) ja så et eller andet større medie er generelt, synes jeg, hvis du skal læse en længere artikel. Og det er sådan lige meget hvad det er, så er det mere 37 behageligt at have det i et blad liggende foran dig lige meget hvad.” (bilag 6, side 11) Theis fortæller, at selvom der er kommet en masse ny teknologi, og meget af det har fået ham til at droppe brugen af ældre produkter, holder han stadig fast ved det trykte medie og siger: ”(...) Jeg kan stadig godt lide at... jeg har droppet cd’er og vinyl og alt det der, men jeg kan stadig godt lide at læse noget i et blad, ikke?” (bilag 6, side 11). Theis siger her, at han ikke ved, hvorfor han stadig bruger det trykte magasin, men dette skyldes måske den forskel, der er på læsningen af hyperteksten og læsningen af en bog (Finnemann 2005: 193, 196). Læsningen af hyperteksten er, ifølge Finnemann, stærkt hierarkisk opdelt, mens læsningen af den trykte bog opfattes som friere end på netsteder, hvor læseren aktivt skal tilvælge det videre læsestof (Finnemann 2005: 190-­‐191, 193). Ud fra denne optik kan læsning af hyperteksten altså siges at være besværligere end læsningen i en bog, hvilket også ses ud fra Carl og Theis’ ovenstående udtalelser. Desuden besværligøres læsningen af hyperteksten yderligere på smartphone, fordi artefaktet er for småt til, at deltagerne finder det behageligt at læse længere artikler på det (bilag 6, side 11, 13). 10.2.6 Brugen af tablet Kate synes omvendt, at det er nemmere at læse på sin tablet end i et trykt magasin, som hun siger: ”Jeg har det lige modsat. Jeg har det helt fint med at læse et blad på tablet(...) Ja, det går så meget nemmere end at skulle sidde og bladre og have alle mulige sidetal på (...) Lige i starten ville jeg også hellere have en bog, det er sådan gået over nu.” (bilag 6, side 12) Dette udsagn får Theis til undrende at spørge Kate, om det virkelig er rigtigt, hvilket vidner om, at en sådan adfærd for ham er meget uvant (se bilag 6, side 12). Kate er desuden den eneste af deltagerne, der har en tablet (bilag 6, side 14). Kate siger om sin brug af den: ”(...) så har jeg den ved siden af min computer eller min telefon.” (se bilag 6, side 15). 38 Ud fra Rogers teori om diffusionsprocessen er en tablet en innovation, som Kate har taget til sig og som de andre deltagere endnu ikke har adopteret (Rogers 2003:11). Kate har kunne se belejlige fordele ved brug af tabletten, og hun har derfor adopteret denne og læsningen af lange tekster online på trods af, at hun lige skulle vænne sig til at give slip på bogen (Rogers 2003: 16) (bilag 6, side 12). 10.2.7 At skifte fra et artefakt til et andet Hvad gør målgruppen efter at have stødt på en spændende artikel via deres smartphone, som de oftest ikke gider at læse på dette artefakt (se analyse afsnit: Læsning, hvor er det rarest?) Til dette svarer Carl, at han glemmer artiklen igen (Bilag 6, side 12). Det kan derfor menes, at Carl ikke finder læsning af længere artikler relevante, når han benytter sin smartphone. For at bibeholde Carls følelse af modtagerrelevans er det derfor vigtigt, at artiklen når ham, imens han benytter en computer (Sepstrup 2010: 167). Dog udtrykker flere af deltagerne, at de mere aktivt end Carl sørger for at huske spændende artikler, som de er stødt på igennem deres brug af en smartphone (bilag 6, side 14). Som Signe forklarer: ”jeg vil også sige, at hvis jeg finder noget spændende på min telefon, så er det sådan noget føj til læseliste og sådan noget. Så venter jeg også til at læse det til jeg kommer hjem på min computer.” (bilag 6, side 14) I forhold til målgruppens vaner i deres læsning af artikler om musik kunne man her få gavn af at udføre en kunderejse igennem de forskellige touchpoints (Wisler-­‐Poulsen 2015: 133, 145). Her ville man ud fra dette scenarium finde, at de lange artikler ville irritere målgruppen, når de skulle læse dem på deres mobil og at man ved dette touchpoint har en risiko for at miste deres videre interesse og følelse af relevans. Til gengæld ville man erfare, at målgruppen gerne vil læse længere artikler på deres computere eller i et fysisk blad. 10.2.8 Fordybelse og ro? Stig siger om dette: ”Det er der ikke rigtigt blevet tid til (...) altså man får mere og mere travlt med livet, og så bliver der mindre og mindre tid til det der med at 39 fordybe sig i en relativ lille ting som det jo er altså sådan sætte sig og læse om nogle anmeldelser eller nogle bands (...)(bilag 6, side 16). Signe svarer også, at hun primært læser på farten, og siger: ”(...) lige scroller igennem min telefon og diverse medier for lige sådan at, er der nu noget.” (bilag 6, side 15). Med et blad kan Signe godt sætte sig ned, som hun siger: ”Hvor hvis man sidder med det der blad, så har jeg mere tendens til at læse det fra ende til anden.” (bilag6, side 18). Theis svarer, at han godt kan finde på at sætte sig ned og hygge, men så skal det efter hans mening være med en artikel i et fysisk blad, som han siger: ”(...) hvis det er de der større artikel i et fysisk blad, ikke? Så synes jeg det kræver at man sætter sig ned og læser det.” (bilag 6, side 16). Og det skal helst være et fysisk blad med tykke sider og fede billeder, og Theis siger: ”Det virker sådan lidt kvalitetsagtigt. Så hænger det ligesom sammen med ”nå okay, så må der være nogle gode artikler” om der så er det eller ej, det er så noget andet ikke? ”(bilag 6, side 16-­‐17). Deltagerne beskriver egen livsverden som en, hvor der ikke er tid til læsning af artikler i ro og fordybelse. Skal de endelig afsætte tid til læsning, skal det være i et trykt magasin af god kvalitet, fordi det trykte medie lægger mere op til, at man skal sætte sig ned og læse det. Ud fra Rogers teori om diffusion kan man mene, at nogle af deltagerne ikke er overbevist om online magasinets relative fordele og at denne innovation ikke kan tilbyde dem mere ro, end det trykte medie Udsving med deres valg af format og layout forsøger at skabe et online alternativ til (Rogers 2003: 15). Derved kan det blive en meget lang diffusionsproces at få målgruppen til at adoptere det planlagte online magasinlayout og -­‐ format (bilag 6, side 1, 16-­‐17) (Rogers 2003: 15). 10.2.9 Kvalitet Som set i ovenstående forbinder Theis kvalitet med noget sanseligt, han kan røre ved, såsom et trykt magasins tykke sider (bilag 6, side 16-­‐17). Synes Theis et magasin ser godt ud, tror han også mere på, at det formidlede indhold er godt (bilag 6, side 16-­‐17). 40 Theis fortsætter: ”Det er lidt sværere på nettet, sådan at overbevise folk om, at det der står i denne her artikel, det er fedt, fordi det ligner måske alt muligt andet, som du kan få på sådan en skralde side.” (bilag 6, side 17). I Theis verden gør dét, at netstederne ligner hinanden, at han har svært ved at blive overbevist om netstedernes kvalitet, og derfor tvivler han på netstedernes indhold (se bilag 6, side 17). Ud fra denne optik kunne et anderledes format og layout, der vægtede den grafiske udformning og som ikke benyttede et standardiseret one size fits all design, måske bedre overbevise målgruppens om dets indholds kvalitet (Engholm & Klastrup 2004: 72-­‐73). Kate mener derimod modsat Theis, at kvalitet ikke kun kan findes i udseendet af det trykte medie, og hun siger følgende: ”Jeg kan virkelig godt lide at læse Rolling Stone på nettet for eksempel (...) men jeg ville aldrig gå ud og købe det i virkeligheden, fordi det er sådan tyndt.” (bilag 6, side 17-­‐18). Ud fra både Kates og Theis’ meninger, ses det, at brug af æstetiske virkemidler skal signalere kvalitet, uanset om det er online eller i et trykt magasin. Afsenders valg af layout er dermed med til at signalere overfor målgruppen, om netstedets indhold er kvalitet eller ej og er med til at give dem en ide om, hvorvidt netstedet inkluderer en af hendes eller hans sociale status (Kress 2010: 92). 10.2.10 Er udformningen af layout vigtigt? Signe udtrykker, at hvis et netsteds layout er rodet eller grimt, så skræmmer det hende væk (Bilag 6, side 41). Lea lægger også vægt på, at udseende og overskuelighed er meget vigtigt; som hun siger: ”For mig er layout virkelig vigtigt. Hvis det er virkeligt grimt, jamen så gider jeg ikke engang at læse det. (...)Og så tænker jeg ”det kan jeg ikke overskue” så vil jeg hellere, så går jeg et andet sted hen, fordi det kan jeg ikke overskue, hvis siden er for tætpakket eller for grimt lavet.” (bilag 6, 41). Kate mener, at layout er lige meget, fordi som hun siger: ” Hvis jeg endelig går ind på noget, så er det primært, fordi det er poppet op i min facebook feed eller sådan 41 noget. Så klikker jeg ind, men så kommer jeg jo aldrig ind på hele hjemmesiden, så kommer jeg jo kun ind på den enkelte artikel, så jeg får aldrig det der helhedsindtryk”. (Bilag 6, side 41-­‐42) Til det siger Theis, at hvis det er et netsted, man skal vende tilbage til, så synes han, det er vigtigt, at det er pænt, og han siger: ”Nej, men hvis det ligesom er noget man sådan skal vende tilbage, ”det er mit blad”(...) Så vil jeg helst, helt sikkert vælge det fra, hvis det var grimt, ikke? (...)Hvis det ruller op i min Facebook feed klikker jeg også bare på det,(...) Hvis det sådan skal være en fast ting så skal det helt sikkert se godt ud, synes jeg.” (bilag 6, side 42). Vurderes et netsteds layout af målgruppen som grimt, kan de muligvis godt læse en enkelt artikel derfra, men de kommer ikke til at tænke ”det er mit blad” (bilag 6, side 42). Oftest vil målgruppen trykke sig ind på artiklen via Facebook og kan derfor læse en hel artikel uden at danne sig et æstetisk indtryk af netstedet. Skal det pågældende netsted udforskes yderligere, har æstetikken imidlertid stor betydning for målgruppens loyalitet. Søger man at skabe et vedvarende engagement hos målgruppen, bør ens netsted altså være udformet i et layout, som målgruppen forstår som æstetisk tilfredsstillende (Jenkins et al, 2013: 177). 10.2.11 Multisemiotisk Da jeg spørger ind til, hvad deltagerne synes om brugen af videoer på netsteder, udtrykker Kate, at hvis der bliver sagt noget i videoen, som hun selv kan læse nedenunder, foretrækker hun at læse teksten (bilag 6, side 44). Kate foretrækker dermed modet tekst alene frem for flere modes i form af både video og tekst, som ellers ud fra Kress’ optik kunne give en rigere mening (Kress 2010: 28, 54, 102). Til gengæld mener Stig, at det ville være givende, hvis der i en artikel om en bestemt sang, var mulighed for at kunne høre den pågældende sang (bilag 6, side 44). Dette giver Kate og Carl ham ret i (bilag 6, side 44). Theis udtrykker, at han er blevet forvænt med, at der på de netsteder han benytter, skal være mulighed for at høre den sang, der skrives om (bilag 6, side 44-­‐45). 42 Carl udtrykker ligeledes, at det kun styrker hans forståelse af en artikels indhold, hvis der er et lydklip vedhæftet (bilag 6, side 45). Derfor kan det menes, at deltagerne udtrykker, at sammensætningen af flere modes styrker deres forståelse af indholdet på et pågældende netsted, og at de er vant til i deres besøg af netsteder at kunne interagere med flere modes (bilag 6, side 45) (Kress 2010: 102). 10.2.12 Valgkompleksitet Signe udtrykker, at det er forvirrende med den valgkompleksitet mange netsteder tilbyder, og derfor kan hun godt forestille sig, at det ville være rart med mindre valgkompleksitet (bilag 6, side 18). Signe siger: ”Jeg synes godt det kan være rart, at der er nogen, der har sat sig ned og tænkt over at der er en rækkefølge med artiklerne og en rød tråd og eller et tema for bladet, fordi jeg kan godt blive mega forvirret hvis jeg sidder inde på sådan noget som Soundvenue. Så linker de til alt muligt og ”nå ja, så skal jeg også åbne den og den” og så kommer der netop alle de der faner, som man sådan ”åh arh det nåede jeg sgu ikke lige alligevel.” (bilag 6, side 18). Stig udtrykker derimod, at han foretrækker den valgkompleksitet som internettet har åbnet op for, Stig siger: ” Jeg kan meget godt lide, at man selv kan vælge. Altså den oplevelse man gerne vil have. Selv hive de artikler ud som man kan lide.” (bilag 6, side 19). Her ses delte meninger omkring fordelene ved den valgkompleksitet, mange netsteder tilbyder. Dog ses det som før omtalt, at alle deltagerne beskriver deres daglige brug af internettet som noget, hvor de er vant til at ”zappe” igennem store mængder af forskelligt indhold fra forskellige afsendere (bilag 6, side 4-­‐
6)(Se tidligere analyseafsnittet: Hvordan læser de om musik? Hvor i deltagernes hverdag læses der om musik?). Ligeledes er det kun en af deltagerne, der abonnerer på et online magasin, og ellers er der ingen af dem, der benytter downloadede apps til online læsestof (bilag 6, side 20). Dette skyldes, ifølge deltagerne, økonomiske hensyn, men skyldes også, at de ikke synes, at et sådan online bladabonnement giver dem det 43 quick fix, som de angiveligt søger online og vil derfor ikke bryde sig om, at indholdet kun blev udgivet en gang om måneden (bilag 6, side 22-­‐23). Theis oplever internettets indhold som utømmeligt, og derfor mener han, at det er svært at skulle få folk til at bruge et netsted som et magasin, hvor man læser det fra start til slut; som han siger: ”Men det er også svært, fordi det netop er internettet... så man kan jo aldrig... man bliver jo altid overstimuleret på en eller andet måde, fordi de er , du kan jo blive ved. Man kan sidde på sin computer og læse om alt hele tiden, ikke? (...) Så man må bare tvinge folk til at vælge og sige, okay så er det det her blad du må læse af de her to, fordi vi er fede nok til det, ikke?” (bilag 6, side 26). Theis nævner, at man må tvinge folk til at blive på ens netsted, hvilket kan siges at være den tankegang, som ligger bag det Jenkins et al. kalder for en stickinessstrategi (Jenkins et al, 2013: 4). Som før præsenteret har Udsving en vision om, at brugerne af Udsvings netsted skal læse artiklerne i en bestemt rækkefølge (se opgavens case afsnit). Hvor det fænomen, der gør sig mest gældende i deltagernes egen beskrivelse af online læsevaner er, at de læser en enkelt artikel og derefter bevæger sig videre til et nyt netsted. 10.2.13 Hvordan finder deltagerne deres læsestof? Alle de deltagende svarer, at de oftest finder deres læsestof om musik via diverse sociale medier, primært igennem opslag på Facebook (Bilag 6, side 47). Dog siger Theis, at man ikke behøver at være på Facebook, for at folk skal kunne finde ens indhold, men at folk bruger Facebook til at finde læsestof, fordi det er nemmest; som han siger: ” Så jeg vil sige, jeg synes ikke man behøver at være på Facebook. (...) Altså der er jo nogen de tjekker Facebook hele tiden, fordi så har de alt samlet ikke? Det gør jeg ikke, men det er sikkert sådan de fleste gør det.” (bilag 6, side 48). Sociale medier og nyheder, der dukker op i deltagerens nyhedsstrøm på Facebook, er et tema, der af deltagerne er blevet berørt flere gange under fokusgruppeinterviewet (bilag 6, side 10, 26). Det kan derfor menes, at en stor del af målgruppens online vaner består i at finde og læse musikartikler, når disse 44 bliver delt på de sociale medier, hvor målgruppen i forvejen befinder sig (bilag 6, side 41-­‐42). Derfor kan det menes, at afsenderens format og layout skal kunne understøtte denne deling, og at afsenderen skal være åben overfor at sende dele af sit netsted hen, hvor målgruppen er og ikke nødvendigvis regne med, at de vil komme til afsenderens netsted og interagere med det som afsender havde planlagt (Jenkins et al, 2013: 5 -­‐7). 10.3 Analyse af de tre standard formater og layouts Jeg har som tidligere nævnt vist de deltagende tre netsteder, som hver især er standardeksempler på, hvad jeg i opgavens afgrænsning har karakteriseret som de tre slags skabeloner for format og layout, der oftest ses på netsteder, som formidler nyheder og artikler om musik (Se bilag 1). 10.3.1 Den online magasinskabelon Dette format og layout benytter en navigation, der hører under den genre, Thorlacius kategoriserer som undervisningssite (Rose & Christiansen 2015: 335). På denne slags netsted benytter man et layout, der har integreret bogens udtryk og som i udgangspunktet er bygget lineært op med en vandret navigationen (Rose & Christiansen 2015: 339). Det kan være svært at afgøre, hvilket medie man her skal genredefinere, fordi dette netsteds grænseflade har integreret det trykte magasins udtryk og bladre funktion (Finnemann 2005: 156, 161). Vælger man at genrebestemme det ud fra et netsteds præmisser, kan man sige, at dette layout stilistisk benytter den modernistiske trashstil, fordi flere stilarter samt forskellige fonte og skrifttyper er sat sammen (Rose & Christiansen 2015: 344). Kate synes, at dette netsteds layout kræver mere fordybelse end ved brug af et hjemmesidelayout, hvor man hurtigere kan danne sig et overblik over netstedets indhold; som hun siger: ”Jeg tænker, at den der er fremme nu kræver mere fordybelse i forhold til den anden, fordi der er det bare overskrifter, hvor man lige hurtigt får et indtryk af hvad det handler om og så kan du selv klikke ind på. Her i og med du sådan skal sidde og bladre for at komme videre, så har du også mulighed for at fordybe dig i det der står.”(bilag 6, side 27). 45 Det Kate i ovenstående citat kalder den anden, er et netsted, som benytter et hjemmesideformat og -­‐layout, og denne vil blive præsenteret i det følgende analyseafsnit hjemmesideskabelonen. Signe udtrykker meget klart, at hun synes dette format og layout er irriterende og vil hellere benytte et trykt blad, frem for denne integrerede udgave af bladet, som hun siger: ”Jeg synes måske, at hvis det skal være i bladform, så skal det være i fysisk form. Jeg synes det der er irriterende eller så skal man sidde og zoome ind og lidt ud og navigere lidt rundt og det bliver sådan lidt knudret. Så kan jeg meget bedre lide den der hjemmeside form, hvor man bare lige kan trykke på en overskrift eller sådan smutte lidt rundt, fordi det er sådan jeg har lyst til at være på nettet og læse artikler.” (bilag 6, side 28). I ovenstående ses det, at Signe ligesom Kate mener, at et hjemmesideformat og -­‐
layout understøtter en større valgfrihed (bilag 6, side 27). Hvor Kate fandt det positivt, at magasinformatet ikke gav meget valgfrihed i navigation, finder Signe det irriterende og udtrykker, at hun foretrækker en friere navigation, fordi det er sådan hun er vant til og har lyst til at være på nettet (bilag 6, side 27). 10.3.1.1 Den online magasinskabelons æstetik og brugervenlighed Kate fremhæver, at magasinlayoutet giver større mulighed for at benytte billeder og kan give en større æstetisk oplevelse hos brugeren, fordi man kan, som Kate siger: ” (...) lege med layoutet sådan så at det gør, at det faktisk fanger dig selvom du ikke ville have klikket dig ind på overskriften til at starte med, så det ville være en fordel. Så er det bare et spørgsmål om at gøre den brugervenlig.” (Bilag 6, side 28). Ud fra Kates forståelse kan dette layout i forhold til hjemmesidelayoutet give brugeren en større æstetisk oplevelse, men til gengæld ikke en særlig brugervenlig oplevelse (Engholm & Klastrup 2004: 72-­‐73). Det kan menes, at deltagerne har nogle konventionsskabte forventninger til, hvordan et netsteds navigation og placering af menu skal være udformet, og disse understøttes ikke i særlig høj grad af online magasinets format og layout (Engholm & Klastrup 2004: 73-­‐74, 77). 46 Theis siger: ”(...) det er som om de ikke har tænkt tanken ud, nå men det skal være på nettet vores magasin, nå men vi kopierer bare bladet fuldstændigt og lægger på nettet. De har ikke sådan tænkt ”nå okay måske” det ser vildt gammeldags ud og man skal sidde og pege og klikke og zoome og sådan. (...)Det virker bare meget tungt og gammeldags og lave det på den måde, når det faktisk er et online magasin.” (bilag 6, Side 28). Ud fra Theis ovenstående udtalelser kan det menes, at den visuelle kommunikation, der muligøres af online magasinets format og layout, henvender sig til en ældre målgruppe (bilag 6, Side 28) (Rose & Christiansen 2015: 333). Dog nævner Theis, at han efter at have siddet og kigget lidt på det synes bedre om layoutet, især fordi der ikke er blinkende reklamer på dette layout (bilag 6, side 30). Da jeg spørger ind til deltagernes indtryk af navigationsmulighederne på dette format, gør Kate opmærksom på, at navigationen nok ville være bedre, hvis man havde åbnet netsted på en tablet, men der er alligevel enighed om, at et sådant format ikke kan give et hurtigt overblik (bilag 6, side 30-­‐31). Carl og Signe efterlyser derfor et format, som stadig kunne understøtte æstetikken fra et magasin, men på en smartere måde (bilag 6, side 29, 32). Og hvis et netsted i den grad har integreret bogens udtryk og funktioner, så foretrækker deltagerne at benytte det fysiske magasin (bilag 6, side 29-­‐32). 10.3.2 Hjemmesideskabelonen Hjemmesideformat og -­‐layoutet kan siges at understøttes af den navigationsgenre, som findes under kategorien virksomheds-­‐ og organisationspræsentationssites (Rose & Christiansen 2015: 339). Ved brug af denne navigationsgenre er informationen let tilgængelig, men sprog og visuelle elementer afspejler i høj grad afsenderen, og der er gjort brug af både billeder og videoklip (Rose & Christiansen 2015: 340). Navigationen på denne side er ligeledes mere åben end den før præsenterede undervisningssite, og her får 47 brugeren en følelse af selv at kunne bestemme navigationsretning og tempo (Rose & Christiansen 2015: 340, 335). Ifølge Thorlacius kan næsten alle netsteder betragtes som præsentationssider, og derfor kan det menes, at et netsted, der benytter en sådan navigationsform, er det, der føles velkendt for deltagerne (bilag 6, side 28) (Rose & Christiansen 2015: 339). Det ses, at hjemmesidelayoutet er det format, deltagerne anser for at være normalt, og den målestok de holder de andre formater og layouts op imod, og stilen på dette netsteds layout har dermed en forventningsindfriende funktion (bilag 6, side 28) (Engholm & Klastrup 2004: 68) (se ovenstående analyseafsnit: Den online magasinskabelons æstetik og brugervenlighed). Dog ses det tidligere, at Signe fortæller om, hvordan hun kan blive forvirret ved brug af netstedet Soundvenue.com3, hvis navigation er af samme genre som ovenstående hjemmesideformateksempel (bilag 6, side 18, se analyseafsnittet: Valgkompleksitet). Thorlacius advarer også om, hvordan brugeren kan fare vild, når et netsted benytter et layout, der understøtter en meget fri navigation, og således kan det være svært at opretholde netstedets fatiske funktion, som er kontakten imellem afsender og bruger (Engholm & Klastrup 2004: 95-­‐96). 10.3.2.1 Hjemmesideskabelonens æstetik og brugervenlighed Stilen, der oftest benyttes i hjemmesideformatets layout, kan siges at være designet ud fra den hyperfunktionalistiske stil, hvor brugervenligheden er fremhævet frem for de æstetiske dimensioner (Rose & Christiansen 2015: 342). Designløsninger inden for denne stilart baseres blandt andet på brugen af pogrammet af Wordpress, som også bruges på mange blogs, og brugen af dette program er netop med til at standardisere mange netsteders layouts (Rose & Christiansen 2015: 342-­‐343). Dette formats branche tilhørsforhold genrekategoriseres inden for nyhedssitet (Rose & Christiansen 2015: 346). Et sådan valg af design, som relaterer sig til denne branchekategorisering, kan menes at være det, deltagerne er vant til at bruge, og derfor har dette netsteds 3 Soundvenue.com er både et trykt musikmagasin og et netsted. 48 format og layout en forventningsgenerende og forventningsindfriende funktion (Rose & Christiansen 2015: 351) (Engholm & Klastrup 2004: 67). Som Theis siger: ”Jeg er ked af at sige det, desværre. Altså det er ikke layoutet, jeg synes bare den er ikke så køn, men jeg synes selve formatet. (...) jeg har siddet og kigget på sådan nogle sider siden, det er jo sådan internet nærmest så ud fra starten, eller ikke fra starten, men du ved. Da man startede med at bruge hjemmesider, der var det jo sådan delt op i kasser og man kiggede til højre og venstre og scrollede der, ja.. jeg ved ikke om det bare er det jeg er vant til eller hvad.” (Bilag 6, side 34) Carl istemmer og siger: ”Nyhedsmæssigt, ja.” (Bilag 6, side 34). Her ses det, at det ikke er det format og layout, Theis synes er det mest æstetisk tilfredsstillende, men til gengæld er det dét, han kender og er vant til, og derfor er det også her, han mener at have bedst overblik. 10.3.3 Blogskabelonen Thorlacius ses ikke at omtale, hvad jeg og deltagerne forstår som et bloglayout (bilag 6, side 32). Stilistisk præges bloglayoutet ligeledes af den hyperfunktionalistiske stil (Rose & Christiansen 2015: 342-­‐343). Dette layout er oftest endnu simplere end hjemmesidelayoutet, og formatet er arrangeret således, at der kun primært vises et indlæg, hvorfor man er nødt til at scrolle videre ned til det næste. Denne funktion fremhæver både Kate og Signe som positiv, fordi de så ved, at det øverste indlæg er det nyeste og ikke bare det populæreste, som de mener, det er på netsteder, der benytter et hjemmesidelayout og format (bilag 6, side 33). 10.3.3.1 Bloglayoutets æstetik og brugervenlighed Lea fremhæver, at hun foretrækker det tredje format og layout, nemlig blogskabelonen og forklarer, at hun ikke kan lide firkanterne og farverne på det før fremviste hjemmesidelayout (bilag 6, side 32). Som Lea siger: ” Jeg kan bedst lide bloglayoutet, men det er også fordi jeg synes bare, at Gaffas hjemmeside, den er 49 mega grim (...) Så kan jeg bedre lide der er sådan lidt mere, og så kan man selv vælge det oppe i toppen (...) og så kan man få sådan en ja et andet overblik.” (bilag 6, side 32). For Carl er bloglayoutet, det han beskriver som magasinet på internet format (Bilag 6, side 34). Dog finder både Carl og Theis det problematisk, at scrollen aldrig ender, og han har derfor ikke et overblik over, hvornår det slutter og hvor gamle indlæggene er (Bilag 6, side 33-­‐34). Carl siger: ”Det der, der ved jeg ikke hvor langt jeg ligesom skal scrolle før det er slut eller ”nå det er så fem år gammelt det (...) jeg har læst i to dage”. Det fede ved et magasin er jo ligesom så er der nogen, der har valgt det, det her, du skal læse den her. Og det gør du ikke der, den kører bare.” (bilag 6, side 34). Dog synes Signe ikke, at blogformatet virker professionelt; som hun siger: ”Jeg synes måske også det kan virke lidt mere tjekket med en rigtig hjemmeside. Blog det er lidt sådan noget okay alle kan gå ind på blogspot.com og lave et eller andet (...)” (Bilag side 6, side 36). Dermed kan det menes, at Udsving ved brug af en sådan skabelon for udformningen af deres netsted kan risikere at virke uprofessionel, fordi adgangsbarrieren til denne slags netsted i Signes øjne er meget lav, og dermed kan man betvivle afsenderens autoritet. Dog er der iblandt deltagerne enighed om, at bloglayout og formatet er nemt at overskue bortset fra, at deltagerne udtrykker at kunne savne bedre overblik over indlæggenes aktualitet. Ligeledes synes nogen af deltagerne at, det er mere æstetisk tilfredsstillende end både hjemmesidelayout og onlinemagasinlayoutet (bilag 6, side 32-­‐33). 10.3.4 En ny genre Efter at have set de tre forskellige netsteder, siger Stig følgende: ”Jeg savner det medie, der netop kan lave den der gode blanding mellem den overskuelige hjemmeside og så det lækre layout fra det klassiske bladmedie. Hvor at de lægger kræfterne fra det fede design over i deres hjemmeside. Måske giver hver eneste 50 artikel sit eget layout og sit eget mood (...) Men hvor du ligesom har det bedste fra begge verdener, fordi det bliver meget de der gamle paradigmer med at enten er det en hjemmeside med en menu og så en artikel, eller også så bliver det bladet klistret på computer skærmen og det er åndssvagt.” (Bilag 6, side 60). Stig har et behov for et netsted, hvis format og layoutgenre ikke er designet ud fra en normbevarende, stabilitetssøgende dynamik og hvis design ikke er baseret på konventioner fra andre ældre medier (Engholm & Klastrup 2004: 75-­‐76). Carl og Signe har også tidligere nævnt, at de kunne savne et netsted, der omfavnede æstetikken fra det trykte blad, men på en langt mere brugervenlig måde end online magasinets format kunne tilbyde (se analyseafsnittet: Den Online magasinskabelons æstetik og brugervenlighed, samt bilag 6, side 29, 32). Genrer lever af gentagelse, men kan blive brudt, og bryder man en genre på samme måde flere gange, kan der herfra opstå en ny genre (Rose & Christiansen 2015: 128). Derfor kan det menes, at genrer inden for netsteders design ikke er lukkede kasser, men kategorier, der kan omformes, hvis modtager godtager denne nye genre (Rose & Christiansen 2015: 129, 352). Dog kan det menes, at en genre både æstetisk og funktionalistisk skal kunne dække de behov, målgruppen har, ligesom denne skal overbevises om fordelene ved denne nye genre for at ville adoptere den (Rogers 2003: 15). 11. Diskussion Ud fra ovenstående analyse finder jeg det nødvendigt at reflektere yderligere over forståelsen af de forskellige fænomener, som på visse punkter synes indbyrdes modstridende. Disse skal derfor underkastes en videre analyse, før jeg i mine anvisninger kan konkludere, hvilke format og layout der ud fra denne kontekstbundne analyse bedst vil dække målgruppens behov og præferencer. 11.1 Målgruppens læsevaner Det kan diskuteres, hvorvidt antagelsen om at målgruppen har et behov for at læse om musik online med samme fordybelse som ved deres læsning i et trykt 51 medie, er den rette at basere Udsvings design af format og layout på. På den ene side formulerer målgruppen selv, at der ikke er tid til den fordybelse i hverdagen. På den anden side ses det, at de alligevel finder tid til længere fordybende læsning, men fravælger at gøre dette online til fordel for at læse et trykt medie, hvis sanselighed de forbinder med kvalitet og fordybelse. Dermed kan det menes, at der i deres livssituation er plads til en fordybende læsning, men denne sker ikke online. 11.2 Tablet Dog udtrykker en deltager, at hun ligefrem foretrækker at læse på et digitalt artefakt frem for i det trykte medie. Denne læsning sker via hendes tablet og er for hende forbundet med den gode læseoplevelse. Det kan derfor diskuteres, om ikke målgruppen i højere grad ville læse online tekster i et format og layout udviklet med henblik på interaktion via tablet. Dog ses det i både den indledende og endelige analyse, at næsten ingen i målgruppen har tablets. Fastholder Udsving konceptet om den fordybede læseoplevelse online, kan det derfor diskuteres, om Udsvings netsted burde fokuseres imod en anden målgruppe, som netop i højere grad benytter tablets. Dog er den foreliggende målgruppe meget interesseret i at læse om musik, og derfor kan det menes, at der er stor modtagerrelevans over for det emne Udsvings netsted formidler, men at netstedets layout og format skal udformes på bagrund af en indsigt i målgruppens reelle behov. 11.3 Smartphone som mellemled Som det ses i analysen, bruger målgruppen ofte deres smartphone, når de er på farten og finder også læsestof her igennem. Dog bryder de sig ikke om at læse længere artikler på deres smartphone. Det kan derfor diskuteres, hvor stort et behov målgruppen har for at interagere med Udsvings indhold på deres smartphone. Dog ses det, at målgruppen på trods af irritationen ved de længere artikler på deres smartphone alligevel finder visse af disse artikler så relevante, at de derefter åbner dem på et artefakt, der bedre understøtter læsningen. Derfor kan det menes, at jo bedre formatet og layoutet understøtter brugen af en smartphone, jo mindre irritation vil målgruppen føle. Således har målgruppen 52 mere overskud til at kunne danne sig et indtryk af artiklens indhold, som forhåbentligt vil skabe en indledende følelse af modtagerrelevans stærk nok til, at de senere vil åbne artiklen på et andet artefakt. 11.4 Artefaktet indrammer læseoplevelsen Den følelse af kvalitet og kvalitetstid, som målgruppen forbinder med brugen af et trykt magasin, kan være vanskelig at overføre til et netsted. Det kan skyldes, at den oplevelse målgruppen får ved brug af et netsted, sker igennem et artefakt, der ikke har samme afgrænsede rammer som det fysiske magasin. Når målgruppen sidder med et trykt blad, forbinder de det med læsning og ro, og her er klart afgrænsede rammer for denne aktivitet. Hvorimod målgruppen ikke forbinder computer eller smartphone med ro og fordybelse. Dette kan skyldes de mange reklamer, man udsættes for på disse digitale artefakter, samt at disse har mange andre funktioner i målgruppens hverdag, modsat det trykte medie. Ligeledes sker ethvert netstedsbesøg i bevidstheden om, at man kun er et klik væk fra et næsten uendeligt antal af andre netsteder; en bevidsthed, der typisk vil modvirke ro og fordybelse. 11.5 Online vaner kan være svære at bryde Målgruppen er vant til et stort online forbrug af differentieret indhold fra forskellige afsendere. De er derfor vant til at zappe rundt imellem forskellige netsteder og selv udvælge relevante artikler og nyheder. Denne mentalitet er en stor del af målgruppens online vaner, og det kan diskuteres, om deres vaner og forståelse af, hvordan internettet kan benyttes til at sammensætte eget læsestof, står til at ændre. Læser målgruppen et trykt magasin, affinder de sig med den indskrænkede valgfrihed, men online har de et andet mønster i deres forbrug af informationer. Det kan menes, at målgruppen har et behov for stor valgkompleksitet, som Udsvings format og layout må imødekomme. Derved kan man ikke oversætte magasinets faste læseretning og må i stedet imødekomme målgruppens behov for en sporadisk online læseoplevelse, hvor en samlet udgivelse formentligt ikke indgår. Ligeledes kan det, ud fra det mønster der tegner sig i målgruppens online vaner, ses, at de oftest via sociale medier kommer ind på forskellige artikler uden at udforske det pågældende netsteds 53 andre muligheder. Derfor må Udsvings layout og format tage sig godt ud og fungere optimalt, uanset om målgruppen kun interagerer med et af netstedets indlæg. 11.6 Æstetik og brugervenlighed på de tre viste netsteder På den ene side ses det, at målgruppen er meget fokuseret på netsteders æstetiske fremtoning, hvis brug af stilistiske elementer gerne må være præget af et utraditionelt udtryk. På den anden side har målgruppen meget faste forventninger til sidens brugervenlighed, som bedst understøttes af et standardiseret layout og format. Det kan derfor diskuteres, hvor de ud fra de tre viste netsteder fandt begge elementer tilfredsstillende. Af de tre viste netsteders layout ses det, at nogle deltagere mente, at der var bedst plads til den æstetiske udfoldelse på den online magasinskabelon, fordi denne ikke var præget af et standardiseret udtryk, som mange andre netsteder er det. Her var fokus på stilistiske detaljer med forskellig brug af font, billeder og farver samt den modernistiske trash stil. Til gengæld fandt deltagerne, at dette anderledes format gjorde, at brugervenligheden var meget dårlig og ligefrem irriterede dem. Dette format og layout, som har integreret det trykte medies egenskaber, kunne ikke indfri målgruppens behov for overblik eller interaktion som andre netsteder oftest kan tilbyde. Overblik og et netsteds overskuelighed er behov som flere gange er blevet nævnt af deltagerne og dermed vigtige for deres samlede indtryk af et netsted. Det netsted, der gav deltagerne bedst overblik, var det som benyttede et hjemmeside format og layout, fordi det netop er udarbejdet efter de standarder for brugervenlighed, som deltagerne er vant til. Til gengæld var der enighed om, at dette layout visuelt ikke var tilfredsstillende, fordi det manglede æstetiske detaljer. Målgruppen kunne bedre lide bloglayoutets æstetik, men et sådant layout kan så tvivl om afsenders autoritet, fordi målgruppen er vant til, at sådanne layout bliver benyttet af private amatører. 54 11.7 En hybrid Målgruppen synes, at være vant til, at de fleste netsteder er udarbejdet efter standarder, der giver et hurtigt overblik, og møder de et netsted, hvis format og layout ikke understøtter dette, bliver de hurtigt utålmodige. Det kan derfor diskuteres, om behovet for overskuelighed er større end de æstetiske præferencer. Samtidigt ses det, at et netsted, der rammer målgruppens æstetiske præferencer, kan skabe et øget engagement hos målgruppen, som gør at den vil vende tilbage til netstedet, og at den har større tiltro til kvaliteten af netstedets indhold. Det kan derfor diskuteres, om Udsving skal udvikle layoutet efter et forventningsindfriende design eller i stedet søge at udfordre målgruppens forventninger til genren, hvilket kan sætte nye standarder for, hvordan netsteder kan udformes. Forsøger man at udfordre de gængse genrer, kan man søge at skabe et design, hvis æstetik adskiller sig fra de standardiserede layouts, men hvis format stadig kan give målgruppen det overblik de har behov for. 12. Metodeevaluering Grundlaget for min indsamlede empiri er såvel den kvantitative som den kvalitative metode. Spørgeskemaets empiri bygger på 103 besvarelser, hvoraf jeg har udledt forskellige mønstre i målgruppens adfærd og udtrykte behov. Dog har jeg i spørgeskemaet ikke kunne spørge ind til meningen bag fænomenerne, fordi denne metode ikke muliggør den dybe dialogbaserede interviewform. Til gengæld har jeg søgt ind til baggrunden for disse fænomener i det kvalitative fokusgruppeinterview. Reliabiliteten af dette interview skyldes en åben tilgang til deltagernes egne udtrykte erfaringer og forståelse af egen livsverden (Kvale 2008: 231). Jeg har bestræbt mig på ikke at stille ledende spørgsmål, men at lade mig føre af deltagernes egne forståelser (Kvale 2008: 231). Ligeledes opsummerede jeg flere gange under interviewet, hvorledes jeg forstod de deltagendes udtrykte meninger, og her havde deltagerne mulighed for at validere denne mening (Kvale 2008: 232). Det kan menes, at jeg under fokusgruppeinterviewet gravede efter bestemte svar, i og med at jeg inddrog tre konkrete netstedseksempler i 55 fokusgruppeinterviewet. Imidlertid vurderede jeg ud fra besvarelserne af det udsendte spørgeskema, at målgruppen var bekendt med den slags netsteder. Derfor spurgte jeg ind til, hvad fokusgruppedeltagerne syntes om disse eksempler og om de kunne svare på, hvordan et netsted bedst kunne dække deres behov og præferencer. Deltagerne skulle svare på dette lige efter, jeg havde bedt dem om at forholde sig til tre eksempler, og derfor kan svarene være formet derefter. Dog ses det, at de deltagende, inden jeg viste dem disse eksempler, selv nævnte flere af de formater og layouts, som de viste eksempler bygger på. Ligeledes efterspurgte deltagerne af egen drift og ikke kun adspurgt flere gange under interviewet ud fra egne erfaringer et anderledes æstetisk udtryk. Jeg må derfor antage, at det er et reelt behov hos målgruppen, som her er blevet udtrykt. Jeg er ligeledes bevidst om, at min forhåndsviden som forsker har formet de forståelser, jeg har gjort mig, ligesom de stillede spørgsmål har ydet indflydelse på de svar, jeg har fået og dermed den forståelse jeg har tilegnet mig. Ligeledes er alle besvarelserne i empirien givet ud fra subjektivt formede forståelser, hvorfor denne analyse kan siges at være bundet til sin kontekst, som udgøres af den foreliggende opgaves forståelse af målgruppens udtrykte behov og præferencer (Fuglsang et al. 2013: 286). 13. Konklusion Skal Udsvings format og layout kunne imødekomme målgruppens behov og præferencer optimalt, bør format og layout tilpasses målgruppens reelle behov fremfor antagelser om, hvordan målgruppen læser og på hvilke artefakter dette gøres. Ligeledes skal man i udarbejdelsen af format og layout forstå, at målgruppen ikke har et behov for at læse online tekster på samme måde, som de ville læse tekster i det trykte medie. Dette skyldes, at målgruppens online vaner er præget af et ønske om stor valgfrihed og at målgruppen ikke forbinder digitale artefakter med ro og fordybelse -­‐ uanset netstedets layout og format. Derfor skal 56 man i udarbejdelsen af layout og format ikke søge at integrere bogens egenskaber, da de for denne målgruppe ikke lader sig oversætte til et online format. Følgelig bør Udsving i mindre grad fokusere på, om målgruppen vil benytte en samlet, tilrettelagt læsning af netstedets indhold og i stedet fokusere på et design af format og layout, som kan understøtte den gode oplevelse ved besøg af en enkel artikel eller indlæg. Derved kan Udsvings netsted bedst imødekomme den måde, hvorpå målgruppen normaltvist forbruger online medie indhold. Ligeledes er det vigtigt, at Udsving i udarbejdelsen af deres layout vælger elementer, der afspejler den æstetik, målgruppen foretrækker, idet dette skaber et øget engagement hos målgruppen og øger deres tiltro til Udsving som afsender. Den æstetik, målgruppen foretrækker, skal findes i et design af layout, som differentierer sig fra den standardiserede funktionalistiske stil, mange andre netsteder benytter. Den æstetik, der af målgruppen eftersøges, skal findes i krydsfeltet af den modernistiske stil og den modernistiske trashstil. Dog er det vigtigt, at man i udformningen af layoutets designudfordrende stil ikke går på kompromis med den brugervenlighed, som målgruppen forventer af både format og layout. De æstetiske elementer skal understøtte brugervenligheden, og det overblik, som målgruppen frem for alt fremhæver som deres største behov. Navigation og menu bør således designes, så det vil indfri målgruppens forventninger. I udformningen af Udsvings format og layout bør man søge at blande flere stilarter og ikke udarbejde det på baggrund af tidligere, konventionsskabte genrer, men i stedet søge at skabe en ny genre, der kan rumme både æstetiske udfoldelser og brugervenlighed. Jeg kan konkludere, at man i valg af Udsvings format bør benytte en forside med en navigation i genren virksomheds-­‐ og organisationspræsentationssites. Forsiden bør tillige give et overblik over de forskellige artikler. 57 Opsummerende bør Udsving søge at skabe et unikt univers, hvori brug af billeder og grafik er inspireret af magasinets væsen, men hvis funktioner er digitale, således at man udnytter netstedets interaktionsmuligheder i form af flere modes og valgkompleksitet, ligesom man bør benytte en lodret navigation og undgå brugen af bladre funktionen. Udsving ses derfor bedst at kunne imødekomme målgruppens behov og præferencer ved at udforme deres online musikmagasins layout og format ud fra den rette forståelse af disse behov og præferencer. Dette synes bedst at kunne gennemføres ved benyttelse af et standardiseret format, der understøtter overblik og valgkompleksitet på ethvert artefakt i kombination med et layout, der vægter en forventningsudfordrende æstetik. 14. Perspektivering For at få endnu bedre indsigt i hvordan Udsvings format og layout bedst imødekommer målgruppens behov og præferencer, kunne det være givende at skabe en persona ud fra teori af Lene Nielsen i bogen Persona-­‐ Brugerfokuseret design (2011). Dernæst kunne man skabe en eller flere personaer, der kunne benyttes til at udføre forskellige kunderejser, som kunne give indblik i, hvordan de enkelte touchpoints opleves af målgruppen og hvordan hver enkelt kunne optimeres med henblik på at skabe den optimale oplevelse for målgruppen, når disse interagerer med Udsvings netsted. Ligeledes kunne det være givende at lade en repræsentant fra målgruppen afprøve Udsving, når netstedet engang er nogenlunde udformet, og herfra kunne en iterativ design proces påbegyndes (Engholm & Klastrup 2004: 34). Man kunne også anskue valg af Udsvings design ud fra et fokus på branding af netstedet. Til dette kunne man inddrage teori om relationsbranding af Lars Sandstrøm i bogen Relationsstrategi – Ledelse og udvikling af eksterne netværk og relationer (2012). Fra denne vinkel kunne man i højere grad undersøge, hvordan format og layout skulle understøtte brugen af sociale medier og hvordan Udsving skulle interagere og skabe relationer til målgruppen ved brug af sociale medier (Sandstrøm 2012: 11). 58 Ligeledes kunne man også udforske æstetikkens rolle i webdesign yderligere og inddrage spørgsmålet omkring kunstens dannende funktion, som det ses i den nordiske kulturmodel, modsat en public service funktion, som det ses under den ny liberalistiske kulturmodel (Schindel 2010: 47, 49). Disse kan siges at have modstridende funktioner, som kan perspektiveres til den modsætning, der kan menes at være imellem usability og æstetik i netsteders designmæssige udformning (Engholm & Klastrup 2004: 72-­‐73). 59 15. Litteraturliste Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2015): ’Kvalitative metoder – En grundbog’, Hans Reitzels forlag, 2. Udgave, 1. Oplag Engholm, Ida & Klastrup, Lisbeth (2004): ’Digitale verdener – De nye mediers æstetik og design’, Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, 1. udgave, 1. oplag Finnemann, Niels Ole (2005): ’Internettet i mediehistorisk perspektiv’, Samfundslitteratur, 1. Udgave, 3. Oplag. Fuglsang, Lars & Olsen, Bitsch Poul (2004): ’Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – På tværs af fagkulturer og paradigmer’, Roskilde Universitetsforlag, 2. Udgave, 4. oplag Fuglsang, Lars, Olsen, Bitsch Poul & Rasborg, Klaus (2013): ‘Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – På tværs af fagkulturer og paradigmer’, Samfundslitteratur, 3. Udgave, 1. oplag Halkier, Bente (2008): ’Fokusgrupper’, Samfundslitteratur, 2.udgave, 2. oplag Jacobsen, Jan Krag (2011): ’29 spørgsmål – En moderne retorik til planlægning af kommunikation’, Samfundslitteratur, 2. udgave Jenkins, Henry, Ford, Sam & Green, Joshua (2013): ’Spreadable Media’-­‐ Creating Value and Meaning in a Networked Culture’, New York University Kress, Gunther (2010): ‘Multimodality -­‐ A social semiotic approach to contemporary communication’, Routledge. Kvale, Steiner (2008): ’ InterView – en introduktion til det kvalitative 60 forskningsinterview’, Hans Reitzels forlag Kvale, Steiner (1997): ’InterView – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview’, Hans Reitzels Forlag Nielsen, Lene (2011): ’Persona -­‐ Brugerfokuseret design’, Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2011 Rogers, M. Everett (2003): ’Diffusion of innovations’, Free Press, 5th edition Salmons, Janet (2010): ‘Online Interviews in Real Time’, Sage Sandstrøm, Lars (2012): ‘Relationsstrategi – Ledelse og udvikling af eksterne netværk og relationer’, Samfundslitteratur, 1. udgave Schindel, Bente (2010): Kunsten i os alle’, Udgivet af kulturelle samråd i Danmark Sepstrup, Preben (2010): ’Model for kommunikationsprocessen, Kommunikations og kampagneplanlægning’, Academica Thorlacius, Lisbeth i :’Analyse af billedmedier – Det digitale perspektiv’, (2015): redigeret af Rose, Gitte & Christiansen, H. C Samfundslitteratur, 3. udgave Wisler-­‐Poulsen, Ian (2015): ’Grundbog i servicedesign – Tag kontrol over kundeoplevelsen, og opnå succes med en virksomhed’, Grafisk litteratur, 1. Udgave, 1. oplag 61 Bilag 1 62 63 Bilag 2 Ifølge er fordelene ved det online magasin følgende: -­‐ man kan opdatere og udgive når det passer i forhold til redaktionelle behov og behøver ikke at tilpasse sig trykkeriets deadlines som ved det fysiske mgasin. . -­‐ ved at linke til sociale medier, relevante hjemmesider og andre onlineplatforme bliver onlinemagasinet en integreret del af den samlede kommunikation -­‐ passer til alle platforme. Det færdige resultat af udsving bliver en web app og afvikles fra en browser til en hvilken som helst tablet, smartphone eller computer. -­‐ med en web app skal man heller ikke undgå censur fra eksempelvis app store, hvor ens app skal igennem en længere godkendelsesproces, fordi denne ikke skal udgives via appstore. -­‐ App ikon, læseren kan vælge at lagre udsving som et app ikon på sin computer, som denne blot skal trykke på når han/hun vil læse udsving. -­‐ et online magasin bringer flere sanser i spil. Kommunikationen foregår imellem de virkemidler som er særlige for nettet ord, billeder, fotoserier, bevægelse, lyd, film links og interaktion. -­‐ kommunikation kan være i flere forskellige lag med flere pædagogiske niveauer. Har man en bred målgruppe kan indholdet præsenteres i flere lag og dimensioner, så den tilfredsstiller forskellige læsesituationer og behov. Derved kan magasinet favne bredt fx læsestærke, læsesvage, meget motiverede, lidt 64 motiverede, læsere med godt tid-­‐lidt tid. 65 Bilag 2.1 66 Bilag 2.2 67 Bilag 2.3
side 1 Den 1. april 2015
Referat af møde den 31. marts
PS dette referat bør behandles fortroligt i den forstand, at det beskriver tanker bag et DNA for UDSVING.
Vi skal med rod i dette, udarbejde et lille skriv, så vi alle på 30 sekunder kan fortæller gud og hver mand,
hvad UDSVING er for en størrelse. Dette skriv skal natuligvis spredes vidt og bredt.
1) UDSVINGS – et musikmagasin på en anden måde!
2) Elevatortale
3) Udgivelse
4) Sociale medier
5) Rollefordeling
6) Faste møder
7) TEMA-side i Google drev
8) Indholdsside i Google drev
---
UDSVING – et musikmagasin på en anden måde!
Vi har besluttet at UDSVING skal vinkles via et tema hver gang. Dvs at vi hver gang belyser vores emner ud
fra et særligt tema/begreb fx ’nøgenhed’ eller ’hår’ eller ’Den første gang’ – you name it.
Det giver en unik mulighed for at være både konkret og abstrakt i kommunikationen. Fx kan man helt
konkret vise nøgenhed som en nøgen krop, en nøgen guitar – inden den får strenge og dekoration mm.
Men man kan også belyse nøgenheden i overført betydning, fx hvordan en kunstner kan føle sig nøgen på
scenen eller beskrive musik uden overflødige detaljer, ’den nøgne sandhed’, berette om at noget er bart/
jomfrueligt/nøgent osv. ’Nøgen’ er blot et eksempel, vi har ikke valgt det endelige tema endnu.
Hvorfor skal vi have et tema?
Ved at vælge et tema får vi dels en rød tråd gennem magasinet dels skaber vi en tilgang som ingen af de
andre musiksites/musikmagasiner har og og får derved en redaktionel niche.
Det er normalt, at et magasin har et tema, men ofte er temaet en sektion i magasinet, hvor emnerne
belyses rationelt i forhold til temaet.
I UDSVING skal alle emner relaterer til det valgte tema enten konkret eller abstrakt, hvilket åbner naturligt
for både kreativitet og humor i måden at kommunikere på.
At vælge et tema er naturligvis en begrænsning, men en begrænsning, der strukturerer og legitimerer
magasinets indhold og skaber en naturlig sammenhæng uanset hvor intuitivt eller rationelt vi
kommunikerer.
Det giver os mulighed for at være tidløse og fokusere mere på historieværdien end nyhedsværdien i de
emner vi bringer, og på den måde skabe aha-oplevelser, merværdi og nyheder, som ikke nødvendigvis
forholder sig til nutiden.
Tema som et kunstnerisk greb
UDSVING er nødt til at skille sig ud og gøre opmærksom på sig selv. Blandt andet for at stå sig i
konkurrencen om målgruppens opmærksomhed. Og her kan vi, via et tema, gøre brug af kunstens
henvendelsesformer. I kunstens verden handler det nemlig ofte om at skille sig ud og skabe
opmærksomhed og om at udfordre konventioner.
Kunst rummer udsagn og budskaber og rører ved noget i beskueren. Henvendelsesformen kan være
provokerende, humoristisk, banal, seriøs, abstrakt m.m. Ved at have et tema udfordrer vi konventionerne
for et traditionelt musikmagasin, og skaber derved plads til at overraske læseren og give en merværdi,
som gør at han/hun får lyst til at være med næste gang vi kommer med et nyt tema og nye oplevelser.
Tema i praksis
At brainstorme og derefter kommunikere via et givent tema vil åbne for nogle spørgsmål, metoder og
associationer, der helt sikkert vil frembringe udtryk, som ikke umiddelbart ville dukke op i en mere
traditionel tilgang til journalistik, billeder og design. Det vil samtidig stimulere den kreative åre vi alle
besidder og derved gøre processen både udfordrende og spændende.
68 Bilag 2.4
69 Bilag 2.5
70 Bilag 3 Marie Alkestrup. Jeg er en kandidatstuderende fra RUC, som meget gerne vil have din mening om udformningen af et nyt og spændende online musikmagasin. I samarbejde med folkene bag dette nye musikmagasin vil vi meget gerne gøre din mening omkring hvad et sådan magasin skal indeholde? -­‐ Har du lyst til at få indflydelse på musikmagasinets udformning, må du meget gerne svare på dette korte spørgeskema. https://da.surveymonkey.com/s/TDTBF57 Er du meget interesseret og engageret i musik, og synes det lyder hyggeligt at mødes med andre ligesindede til en snak om, hvilke ønsker du har til et nyt musikmagasin, så afholder jeg et fokusgruppeinterview den 14. april kl. 17 på Nørrebro. Her kan du få stor indflydelse på udformningen af det kommende musikmagasin Udsving, som udgives første gang start september i år. Jeg er og musikmagasinet vil være meget taknemlige for din hjælp, og er du interesseret kan jeg kontaktes på mail: mariealkestrup@hotmail.com -­‐ eneste krav er, at du er imellem 20 og 35 år. Mvh Marie Alkestrup 71 Bilag 4 Jeg sendte spørgeskemaet ud igennem både min og min kærestes facebook profil fordi vi begge har et stort netværk af musikinteresserede ”venner”, primært fordi min kæreste selv er musiker, og er derfor en del af en større kreds af musikinteresserede mennesker. Desuden er de fleste i vores vennegruppe også aldersvarende med målgruppen, og kan derfor menes at være i fuld stand til at betjene online medier og have en interesse for at læse artikler og nyheder online. Dernæst slog jeg også et opslag omkring mit spørgeskema op på åbne forummer på Facebook for musikinteresserede og på 4sounds.dk’s forum for folk, der udveksler forskellige musikrelaterede opslag med hinanden (http://www.4sound.dk/forum). Dernæst også igennem Rucs interne mailsystem. 72 Bilag 5
Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q1 Køn?
Besvaret: 102
Sprunget over: 1
Kvinde
Mand
0%
Svarvalg
10%
20%
30%
40%
55,88%
Mand
44,12%
70%
80%
90% 100%
57
45
102
1 / 19
60%
Besvarelser
Kvinde
I alt
50%
73 Alder 21 – 4 22 – 9 23 – 12 24-­‐ 17 25-­‐ 15 26 – 9 27-­‐ 9 28-­‐ 6 29-­‐ 3 30-­‐1 31-­‐ 2 33-­‐2 35-­‐1 37-­‐1 40-­‐1 41-­‐1 42-­‐1 46-­‐1 50-­‐1 59-­‐1 60-­‐1 71-­‐1 Hovedparten er altså 25 år Dernæst 24 74 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q3 Hvor bor du?
Besvaret: 103
Sprunget over: 0
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
0%
10%
20%
30%
40%
Svarvalg
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Besvarelser
Hovedstaden
83,50%
86
Sjælland
6,80%
7
Syddanmark
3,88%
4
Midtjylland
4,85%
5
Nordjylland
0,97%
I alt
1
103
3 / 19
75 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q4 Beskæftigelse?
Besvaret: 102
Sprunget over: 1
Studerende
(gymnasielt...
Studerende
(videregåend...
I arbejde
Arbejdsløs
Førtidspensioni
st
Andet (angiv
venligst)
0%
10%
20%
30%
40%
Svarvalg
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Besvarelser
Studerende (gymnasielt niveau)
0,98%
1
Studerende (videregående uddannelse)
78,43%
80
I arbejde
14,71%
15
Arbejdsløs
2,94%
3
Førtidspensionist
0,98%
1
Andet (angiv venligst)
1,96%
2
I alt
102
4 / 19
76 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q5 Din interesse for musik
Besvaret: 103
Sprunget over: 0
Interesse
0
meget lille
Interesse
0,00%
0
1
lille
2
3
moderat
2,91%
3
20,39%
21
4
5
stor
6
7
meget stor
35,92%
37
40,78%
42
8
9
I alt
103
10
Vægtet gennemsnit
4,15
5 / 19
77 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q6 Er du professionelt engageret i musik
Besvaret: 103
Sprunget over: 0
nej
ja
0%
Svarvalg
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Besvarelser
nej
82,52%
85
ja
17,48%
18
I alt
103
6 / 19
78 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q7 Hvor ofte går du til koncerter og
musikevents?
Besvaret: 103
Sprunget over: 0
mindst 1 gang
om ugen
1-2 gange om
måneden
hver tredje
måned
mindre
0%
10%
20%
30%
40%
Svarvalg
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Besvarelser
mindst 1 gang om ugen
6,80%
7
1-2 gange om måneden
25,24%
26
hver tredje måned
41,75%
43
mindre
26,21%
27
I alt
103
7 / 19
79 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q8 Hvor ofte læser du artikler og nyheder
om musik?
Besvaret: 103
Sprunget over: 0
dagligt
1-2 gange om
ugen
1-2 gange om
måneden
mindre
aldrig
0%
10%
20%
30%
40%
Svarvalg
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Besvarelser
dagligt
38,83%
40
1-2 gange om ugen
33,98%
35
1-2 gange om måneden
23,30%
24
mindre
3,88%
4
aldrig
0,00%
0
I alt
103
8 / 19
80 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q9 Hvor meget lægger du vægt på følgende
elementer i en artikel?
Besvaret: 103
Sprunget over: 0
Indhold
Layout
Aktualitet
at artiklen er
kort
at artiklen er
lang
0
1
2
Lidt
3
4
Moderat
5
6
Meget
7
8
I alt
9
10
Vægtet gennemsnit
Indhold
0,00%
0
8,74%
9
91,26%
94
103
2,91
Layout
15,53%
16
56,31%
58
28,16%
29
103
2,13
7,77%
8
48,54%
50
43,69%
45
103
2,36
at artiklen er kort
33,98%
35
59,22%
61
6,80%
7
103
1,73
at artiklen er lang
36,89%
38
54,37%
56
8,74%
9
103
1,72
Aktualitet
9 / 19
81 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q10 Hvordan kan du bedst lide at få
musiknyheder formidlet?
Besvaret: 99
Sprunget over: 4
igennem
længere teks...
igennem en
billedserie ...
igennem video
en blanding af
alle...
0%
10%
20%
30%
40%
Svarvalg
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Besvarelser
igennem længere tekst og kun få billeder
29,29%
29
igennem en billedserie med kort medfølgende billedtekst
13,13%
13
igennem video
4,04%
4
en blanding af alle ovenstående muligheder
53,54%
53
I alt
99
10 / 19
82 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q11 Hvor læser du oftest artikler eller
nyheder om musik?
Besvaret: 102
Sprunget over: 1
på min
smartphone
på min computer
på min tablet
jeg læser ikke
artikler...
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Svarvalg
60%
70%
80%
90% 100%
Besvarelser
på min smartphone
26,47%
27
på min computer
66,67%
68
på min tablet
4,90%
5
jeg læser ikke artikler online, jeg foretrækker at læse dem i fysiske aviser og magasiner
1,96%
2
I alt
102
11 / 19
83 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q12 Hvor læser du oftest musiknyheder og
artikler om musik? (vælg gerne flere
svarmuligheder)
Besvaret: 99
Sprunget over: 4
online
musikmagasin...
musikblogs
hjemmesider
der er...
musikhjemmeside
r
online aviser
og eller...
fysiske
musikmagasiner
lukkede online
musikforummer
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Svarvalg
80%
90% 100%
Besvarelser
online musikmagasiner (online magasiner der i opsætningen minder om et fysisk magasin, som fx Gaffa online)
64,65%
64
musikblogs
25,25%
25
hjemmesider der er tilknyttet fysiske musikmagasiner (fx Soundvenue)
59,60%
59
musikhjemmesider
28,28%
28
online aviser og eller fysiske aviser
54,55%
54
fysiske musikmagasiner
27,27%
27
lukkede online musikforummer
13,13%
13
Respondenter i alt: 99
12 / 19
84 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q13 Hvor aktivt opsøger du selv artikler og
nyheder om musik?
Besvaret: 103
Sprunget over: 0
hvor aktivt?
0
aldrig
hvor aktivt?
9,71%
10
1
2
mindre aktivt
3
4
aktivt
37,86%
39
35,92%
37
5
6
7
meget aktivt
8
I alt
16,50%
17
9
10
Vægtet gennemsnit
103
2,59
13 / 19
85 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q14 Hvor hører du (oftest) første gang om
en aktuel musiknyhed (fx annonceringen af
nye navne til Roskildefestival?)
Besvaret: 97
Sprunget over: 6
jeg tjekker
selv dagligt...
via Facebook
hvor andre h...
igennem
samtale med...
via Instagram
via Twitter
musikblogs
online og
eller fsysis...
musikhjemmeside
r
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Svarvalg
60%
70%
80%
90% 100%
Besvarelser
jeg tjekker selv dagligt diverse musiksites, hvor jeg ved, der er relevante musiknyheder
14,43%
14
via Facebook hvor andre har linket til eller skrevet om en musiknyhed
58,76%
57
igennem samtale med mine venner
6,19%
6
via Instagram
0,00%
0
via Twitter
4,12%
4
musikblogs
1,03%
1
online og eller fsysiske aviser
9,28%
9
musikhjemmesider
6,19%
I alt
6
97
14 / 19
86 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q15 Deler du nyheder og artikler om musik
med andre online?
Besvaret: 102
Sprunget over: 1
ja
nej
0%
Svarvalg
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Besvarelser
ja
47,06%
nej
52,94%
I alt
48
54
102
15 / 19
87 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q16 hvis ja, hvor? (du må gerne vælge flere
svarmuligheder)
Besvaret: 47
Sprunget over: 56
via opslag på
egen eller...
via private
beskeder på...
via Instagram
hvor jeg del...
via Twitter
via email
via snapchat
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Svarvalg
60%
70%
80%
90% 100%
Besvarelser
via opslag på egen eller andres tidslinje på Facebook
80,85%
38
via private beskeder på Facebook
80,85%
38
via Instagram hvor jeg deler billeder og tagger andre på relevante opslag omkring musik
6,38%
3
via Twitter
12,77%
6
via email
10,64%
5
via snapchat
19,15%
9
Respondenter i alt: 47
16 / 19
88 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q17 Foretrækker du at få besked, når der er
kommet nyheder om musik på dine
foretrukne musiksites, eller foretrækker du
selv at tjekke siden for nye opdateringer?
Besvaret: 96
Sprunget over: 7
foretrækker at
få besked
foretrækker
selv at tjek...
0%
10%
20%
30%
40%
Svarvalg
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Besvarelser
foretrækker at få besked
36,46%
35
foretrækker selv at tjekke siden
63,54%
61
I alt
96
17 / 19
89 Nyt online musikmagasin - hjælp til udformningen af dette
SurveyMonkey
Q18 Når du læser længere og kortere
artikler online, foretrækker du:
Besvaret: 103
Sprunget over: 0
at rulle
lodret ned o...
at bladre
vandret frem...
ligeglad
0%
10%
20%
30%
40%
Svarvalg
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Besvarelser
at rulle lodret ned og op af siden
81,55%
84
at bladre vandret frem og tilbage på siden
3,88%
4
ligeglad
14,56%
15
I alt
103
18 / 19
90 91 Bilag 6 Marie: Jamen jeg tænkte jeg skulle starte med at præsentere mig selv. Ja jeg hedder jo Mig og jeg bor her. Jeg er 26 år gammel og er kandidatstuderende på RUC, og det er så derfor jeg laver denne her opgave som handler om et nyt Musikmagasin som vi samarbejder med. Det opgaven går ud på er egentlig bare, at jeg skal prøve at finde ud af, hvordan jeg bedst muligt kan få designet det her site, så det passer til jeres ønsker og behov, fordi I er målgruppen, i hvert fald en del af den. Og ja Musikmagasinet. Nu vil jeg ikke fortælle så meget om det nu, fordi så former det ... altså så kan det have lidt indflydelse på jeres svar. Øhm men det kommer til at hedde Udsving og det bliver udgivet til september og faktisk så er Mig og Carsten en del af redaktionen, men altså i dag er jeg her som RUC studerende og ikke som Udsving. Yes... øhm... og så tænkte jeg, at vi kan lave sådan en præsentationsrunde, hvor at vi starter med at folk fortæller navn og alder, hvad I laver og hvor I bor. Bare så jeg har det hele på plads Carl: Yes, skal jeg starte Marie: ja Carl: Øhm Carl som sagt, øhm 27 år og ja jeg har lige haft fødselsdag så (alle griner) og læser på DTU... til designingeniør og hvad laver jeg ellers. Så har jeg en virksomhed ved siden af ,og i forhold til musik og om vi skal komme lidt mere ind på det, mit forhold til musik? Carl: mit forhold til musik øhh... jeg hører rigtigt meget forskelligt musik, men jeg er ikke den der normalt har læst Gaffaog alle de her ting Marie: mmm Carl: så, men hører al slags musik 1 Marie: Ja Stig: Alright... ja... øh jeg hedder Stig og er kandidatstuderende på CBS læst min bachelor på RUC, øhm... jeg er 27 år, og bor lige her rundt om hjørnet øhm... og jeg har spillet og lavet elektronisk musik primært de sidst 10-­‐15 år eller sådan noget, så jeg har også læst super meget om alt muligt musik halløj, så... Kate: ja... jeg hedder Kate jeg er 25 år og jeg læser kandidat i kommunikation på Aalborg, jeg har også gået på RUC, det var ikke lige mig. Øhm jeg bor på Østerbro og jeg tror altid jeg har været interesseret i musik. Startede med at læse Gaffa dengang at jeg handlede ned i TP og øhm og altid været frivillig på festivaller og arbejdede på et spillested og bruger meget sådan online magasiner til ligesom at følge med, øhm ja... Er der mere jeg skal sige... Jeg har lidt ondt i halsen så nogen gange så knækker min stemme hehe sådan lige Marie: Yes Lea: øh Jeg hedder Lea og jeg er 26 år og jeg bor ude på Amager øhm... og jeg er kandidatstuderende på KU, hvor jeg læser dansk øhm og ja jeg har været musikredaktør på Universitetsradioen i snart 5 år tror jeg. Øhm Så det er en del af mit arbejde at skulle følge med og altid finde det nyeste musik, så ja jeg elsker al musik og prøver at finde, grave dybt. Theis: jeg hedder Theis jeg og jeg er 29. Bor på Frederiksberg, spiller trommer og har spillet trommer siden jeg var 11-­‐12 år gammel. Der tror jeg, jeg startede. Så jeg har altid været interesseret i at spille musik og lytte til musik og gå til koncerter og gå til festivaller og al sådan noget. Jeg sådan, siden jeg startede med det har det altid været sådan min store hobby, ikke? Marie: mmm Theis: øhm Så arbejder jeg på videnskabernes selskab 2 Marie: ja Theis: øhh that’s it, tror jeg Signe: Jeg hedder Signe og jeg er 20 år gammel. Jeg læser psykologi og bor ude på Amager øhm jeg har spillet rigtigt meget klarinet og rigtigt meget klassisk indtil jeg skiftede over og spillede saxofon og alt muligt alt hvad der nu kan spille og så læser jeg også rigtigt mange musikmagasiner og lytter til alt muligt musik og prøver at holde mig lidt opdateret ja... Marie: yes. Så man kan sige at musik fylder en del I jeres hverdag? (alle nikker) Marie: Går I også meget til koncerter og ? alle: Ja eh Marie: folk nikker Alle: haha Marie: det kan den jo ikke høre. Yes, hvad med i forhold til, hvor mange af jer læser så om musik både online men også fysiske magasiner? Kate: Jeg læser stort set aldrig fysiske magasiner, fordi jeg synes aldrig de er opdateret Marie: mmm Kate: de er ikke up to date, så det hele kommer jo non stop på for eksempel ens feed på facebook Marie: ja 3 Kate: og så synes jeg lidt der er en tendens til at de musikmagasiner, dem vi har herhjemme i hvert fald Gaffa og Soundvenue det handler mere om hvad der er hipt og smart og bøllehatte og det gider jeg... Alle griner Kate: egentlig ikke bruge mine penge på Alle hmm, mm Theis: jeg er lidt modsat måske, øh jeg kan faktisk bedre lide at hvis jeg skal læse noget, så læse... det behøver ikke at være fysisk, men det fede ved den slags magasiner er at de mere har artikler, frem for fordi hvis jeg bare vælger nyheder om hvad Kanye West har lavet til en koncert ikke? Så står den der på min Facebook feed, så behøver jeg ikke ”når jeg skal lige have tjekket Soundvenue.dk” for lige at læse nyheder om Kanye West fordi det ved jeg sikkert allerede fra øh alle mulige andre steder Twtter, Instagram og sådan noget ikke? Marie: jo Theis: så tingæld er det ikke altid ordentligt skrevet dog ikke? Men hvis man finder et magasin der er fedt, så synes jeg det er svedigt at læse artikler fremfor, altså hvis det er en journalist der har fordybet sig eller kender godt til et band eller en artist ikke? Fremfor at gå på Soundvenue eksempelvis Marie: ja Theis: det skal ikke gå ud over Soundvenue Alle: griner 4 Lea: jeg tror ofte altså anmeldelser og sådan noget det bliver fysisk eller du ved så har man lige et Gaffablad og så læser man bare det der nu er sådan, hvor mange stjerner de nu har fået, hvorimod hvis det er sådan nogen nyheder eller sådan et eller andet ”nu øh er Madonna er faldet ned af scenen” eller et eller andet ikke? Så bliver det på nettet Marie: mm Theis: ja jeg tror hovedsagligt jeg bruger nettet Marie: mmm Theis: både fordi det er det seneste opdaterede og så øh inden for det musik jeg interesserer Mig for. Så de blade der er tilgængelige de er tæske dyre og sådan nogen man øh gerne skal købe i lufthavnen eller et eller andet sted hvor det er umuligt at komme til Marie: ja Theis: så det er lettere tilgængeligt på nettet Carl: jeg vil sige det, jeg bruger det er egentlig hovedsagligt de her overskrifter, hvis der er et eller andet der siger ”jamen det her er interessant” jeg læser det sjældent, så går jeg ind og hører et album eller hvad de nu har udgivet. Det vil jeg meget hellere selv, fordi nogen gange... det er helt forskelligt til min smag i forhold til hvad anmeldere siger, så tit så siger jeg hvis der er et eller andet interessant, hvor det står så får jeg aldrig læst særligt meget før jeg får trykket play hvis jeg har mulighed for at trykke play et eller andet sted Stig: ja Theis: ja 5 Marie: mmm Carl: øøh så ja jeg bruger dem faktisk ikke så meget andet end til at hvis der kommer en overskrift ud eller ”det her er interessant” eller nogen der poster på ens feed ”prøv at høre det her eller prøv at høre de her”. Det er faktisk meget det jeg bruger hvad der sker og så vil jeg egentlig gerne selv lytte til det. Jeg er ikke den der bruger lange artikler, så det er mere bare at sige hvad der er nyt hvad der er spændende at høre. Det er faktisk hovedsageligt det. Signe: jeg vil sige jeg bruger måske også mest nettet til at navigere lidt rundt i musikjunglen eller sådan. Også fordi det er så nemt, men hvis jeg skal fordybe Mig, eller læse sådan nogen fede baggrundsartikler eller sådan noget vil jeg helt sikkert hellere læse det sådan fysisk. Lea: ja Marie: Så det jeg kan høre, det er det her om aktualitet det er vigtigt for nogen, og det er der man bruger nettet og så kan man godt lide fordybelse, hvor man godt kan lide fysiske magasiner eller så længere artikler på nettet? Det er sådan primært Marie: folk nikker. Hvad med, er der nogen sider, hvis I kan huske, I behøver ikke at huske navne, men har I været inde på musiksites hvor I tænkte ”arh det var sgu ikke lige mig” og kan I huske hvad der gjorde, at I ikke brød jer specielt om det? Stig: Gaffa Alle: griner Marie: og hvorfor? Stig: På grund af deres journalistik eller mangel på samme. 6 Marie: mmm Stig: så... Theis: jeg kan ikke finde ud af om det er Mig der er blevet ældre eller om det bare er blevet dårligere med tiden, fordi jeg kan huske at jeg altid har set op til Gaffa og vi fik det på gymnasierne gratis og der var nogle fede ting i det og sådan noget, ikke? Men så. Eller også er det bare fordi det er postet mere, så man får læst det mere eller sådan noget, men det bliver tit sådan fremhævet ” Årh det her er godt nok dårligt prøv at læse det”. Og så læser man en eller anden og om det så er det eller ej, men den måde det sådan er formuleret på og deres argumenter og så videre, ikke? Marie: mmm Theis: Jeg synes godt nok, hvad det er du siger. Det er sådan øhh ikke super skarpt altid Carl: ja Theis: og jeg ved ikke om den bare sådan kurven er gået ned af bakke eller hvad Marie: næh Carl: Næ de må hive fat i nogle gamle magasiner Theis: Det er det det Stig: ja dengang jeg gik i gymnasiet ”der var da rigtigt Gaffatape” haha Alle: haha 7 Stig: ikke ligesom nu om dage Marie: hvad med, der er ikke sådan andet end Gaffa, andre sider I har været inde på hvor I tænker ”eej” eller? Stilhed Lea: naehj Sms lyd Carl: ikke sådan decideret dårlig oplevelse Alle griner Carl: nej Kate: Altså jeg er ret enig i Gaffa er et dårligt, jeg har det helt på samme måde med Soundvenue faktisk. Marie: ja Kate: Det synes jeg også engang var fedt, fordi netop havde nogen, altså de var sådan ret up to date med de artister de havde artikler om Marie: mmm Kate: Og sådan ja, nu synes jeg bare det handler om Cheff Records og ja alt sådan noget jeg ikke gider læse om Marie: ja 8 Kate: Det er meget populært, det der lige er nu og ikke så meget det der niche som jeg måske er lidt mere interesseret i. Marie: ja, Så der skulle være mere om niche og om forskellige musikgenrer og ikke bare det populære eller? Kate: ja det tænker jeg lidt. Signe: det synes jeg helt sikkert også at Soundvenue er gået meget over til sådan noget, hvad der så er fashion og hvad der så spredes ud over alt muligt i stedet for sådan at, øøh. Hvis man går ind på Soundvenue for at læse om musik så synes jeg tit man bliver distraheret af alle mulige modeartikler og alt muligt andet som sådan ”Her skal du holde din fest i weekenden” så øhh... Marie: Så mere musik og mindre ”hype”? Sådan hvad jeg lige... øh yes. Nu skal jeg jo lige tjekke at jeg er med her... Okay hvad med i forhold til når I læser, altså både nyheder om musik, korte opdateringer og længere artikler. Hvor tror I primært I læser dem, er det sådan på farten eller er det når i sidder derhjemme? Stilhed Marie: altså er det på mobilen eller på Iphone, arh ikke på iphone, på tablet eller computeren? Kate: det er meget forskelligt Lea: mm Theis: ja Kate: altså hvis det er længere artikler så eller hvis jeg skal med toget så læser jeg det på min telefon. Hvis jeg sidder derhjemme så er det på min computer 9 Marie: mm Kate: Så det er øhh meget forskelligt Marie: ja Kate: Hvis jeg har et blad foran mig, så læser jeg jo det Marie: mmm Stilhed Theis: Ja det er helt sikkert min telefon, hvis jeg sidder i en bus eller et tog eller du ved lige har en pause eller et eller andet. Så hiver jeg den frem og tjekker, og så er det de der hurtige nyheder, det er tit på Twitter, hvor der så er et link til et eller andet som jeg så åbner eller måske gemmer til senere eller et eller andet, ikke? Så det er helt klart de her updates og de der nyheder det kommer det er på min telefon helt sikkert. Det er så den man bruger... det er den jeg bruger hele tiden til sådan noget i hvert fald. Marie: ja Carl: altså, altså mobilen det gider du ikke at sidde og læse langt på, men du bruger den altid lige til at scrolle ned... Theis: ja ja det er det, man mister, man mister sådan lige... Fem minutter, så gider man ikke læse videre Carl: præcis det er sådan, du tager bare en ny hit søgning på de forskellige sider Theis: ja 10 Carl: ja så et eller andet større medie er generelt, synes jeg, hvis du skal læse en længere artikel. Og det er sådan lige meget hvad det er, så er det mere behageligt at have det i et blad liggende foran dig lige meget hvad Marie: ja Carl: Det er sådan lidt svært. Alle medier kan deres... kan forskellige ting Marie: mm Carl: synes jeg Theis: Vi er den sidste generation, der holder fast i bladet haha Carl: ja Theis: Hvis du spørger nogen der er 10 år yngre, kan det jo godt være de øh... jeg har. Det har jeg også svært ved at lure ikke? Jeg kan stadig godt lide at... jeg har droppet cd’er og vinyl og alt det der, men jeg kan stadig godt lide at læse noget i et blad ikke? Marie: jo Theis: ja, jeg ved ikke... Kate: Jeg har det lige modsat, Jeg har det helt fint med at læse et blad på tablet Theis: Er det rigtigt? Kate: Ja, det går så meget nemmere end at skulle sidde og bladre og have alt muligt sidetal på Theis: hehe 11 Kate: det er også igen tror jeg måske fordi jeg er sådan igennem min uddannelse der har alt bare været kørt pdf så er jeg blevet vant til at Theis: mmm Kate: Lige i starten ville jeg også hellere have en bog, det er sådan gået over nu. Marie: Så hvis jeg har forstået det rigtigt; På mobilen det er der, hvor man ligesom læser hurtige opdateringer og sådan. Og hvis man så finder en god artikel som er lidt længere, så gider man ikke at læse den på sin mobil og så... Hvordan husker I så, når I så kommer hjem tager I den så frem, eller glemmer I bare? Carl: jeg glemmer det haha Alle griner Carl: alt det der med at gemme eej Theis: Når det gør jeg ikke Carl: Altså det får jeg ikke gjort Theis: nå okay... Carl: altså hvis jeg falder over et blad eller sidder med et blad så går jeg bare igennem de artikler der er og hvis jeg synes der er noget interessant. Det er sjældent at jeg har reference imellem de to Theis: ja Carl: Så... 12 Theis: Jeg har tit taget billeder af et blad med min telefon. Nu er jeg også meget sådan, hvis jeg ikke vil gå glip af et eller band og tænker ”årh det er virkelig et fedt band det skal jeg lise huske”. Så har jeg tit taget et billede med min telefon af et fysisk side i et blad for at huske det til senere eller sådan. ”når ja det der skal jeg lige huske at tjekke op på senere? Hvis det ikke er noget du ved et link til nettet, ikke? Marie: mm Theis: så øh... Theis mumler Lea: altså jeg hader at læse ting på min telefon, så det gør jeg stort set ikke. Så når folk sender mig links eller et eller andet på min telefon, så tjekker jeg det på min computer. Fordi jeg kan meget bedre lide at læse på min computer, fordi det er sådan... det bliver bare for småt for mig eller sådan... jeg kan ikke. Jeg synes det er mega irriterende på telefonen, så derfor får jeg altid tjekket på mobil, eller på, hvad hedder det computeren. Ja... Signe: jeg vil også sige at hvis jeg finder noget spændende på min telefon, så er det sådan noget føj til læseliste og sådan noget. Så venter jeg også til at øh læse det til jeg kommer hjem på min computer Marie: Bruger I andre det der føj til læseliste? Stig: Jeg gør lidt det samme Marie: ja Stig: Det bliver en af de der ti tusinde tablets 13 Theis: Ja ja præcis, someday hehe Stig: haha ”som er meget vigtig” og som helst ikke må blive væk og så bliver den væk den dag at browseren crasher eller et eller andet, ikke? Og så var den nok heller ikke vigtigere. Marie: hvad med sådan noget. Har I egentlig en tablet ? Lea: næ Theis: næ Stig: næ Signe: næ Carl: næ Kate: jeg har. Men den er jo så afhængig af at der er wifi der hvor jeg er, ikke? Marie: jo Kate: så det, så har jeg den ved siden af min computer eller min telefon. Marie: Så hvis man udvikler noget som kun kunne læses på sådan en, så ville det være lidt spildt på jer kan man sige? Kate: den skal ikke kun være på tablet, bare så man også udvikler så det også er på mobilsite, fordi det gør læseoplevelsen så meget federe, end hvis det er sådan en der ikke er mobilkompatibel. Marie: mmm så det er vigtigt at den kan, det er vigtigt at I kan se den på mobilen? 14 Alle: mmmm Marie: selvom I måske ikke læser det der, så får I ligesom et indtryk og så kan I gå hjem og læse det, hvis I kommer til det hehe Alle: mmm Marie: yes, Hvad med I forhold til, hvis I så, sætter I jer nogen gange derhjemme og sætter lidt tid af til, at nu skal I bare læse om musik? Hvis man skal hygge sig eller ? Signe: Så er det kun hvis jeg har en sådan lang læseliste. Marie: ja Signe: ellers så er det mest på farten at man netop lige skal, eller at jeg i hvert fald lige scroller igennem min telefon og diverse medier for lige sådan at ”er der nu noget” Marie: Så det er ikke sådan hvor man sætter sig derhjemme og laver en kop te og så skal man læse om musik? Stig: det er der ikke rigtigt blevet tid til Marie: nej Stig: her på det seneste Marie: mmm Stig: altså man får mere og mere travlt med livet og så bliver der mindre og mindre tid til det der med at fordybe sig i en relativ lille ting som det jo er altså 15 sådan sætte sig og læse om nogle anmeldelser eller nogle bands, et eller andet, så... Marie: mmm Theis: altså jeg vil gøre det med det, så skal det, så hvis det ikke er de der ting der er på nettet, som du foreslog før, hvis det er de der større artikel i et fysisk blad, ikke? Så synes jeg det kræver at man sætter sig ned og læser det. Det er okay synes jeg, men hvis det er de der 10 linjers anmeldelser dem har jeg ikke lyst til at sidde ned og hygge Mig med fordi det er ikke ligefrem så hyggeligt. Det er bare mere en eller anden der skal enten sige om han kan lide noget eller ikke kan lide det. Så hvad hedder det... det hænger sådan sammen for Mig, det er måske lidt olds chool hvis du har det der gode sådan fysiske, hvis jeg nu køber Soundvenue frem for Gaffa, ikke? Marie: jo Theis: Gaffa er selvfølgelig gratis, men Soundvenue det er sådan lidt. Det er nogle tykkere sider, det er nogle fede billeder, måske. Det virker sådan lidt kvalitetsagtigt. Så hænger det ligesom sammen med ”når okay, så må der være nogle gode artikler” om der så er det eller ej, det er så noget andet ikke? Marie: mm Theis: så har man en kop te eller what ever og et fedt sådan fysisk blad og nogle fede artikler. Så synes jeg ligesom det passer sammen. Det er lidt sværere på nettet sådan at overbevise folk om at det der står i denne her artikel det er fedt fordi det ligner måske alt muligt andet som du få på sådan en skralde side. (her skulle jeg have spurgt ind til, hvad og hvordan en skraldeside i hans optik så ud) Marie: så... 16 Theis: hvis det giver mening det jeg siger? Marie: ja, så det ser mere kvalitetsagtigt ud, hvis det er et blad i forhold til hvis det er Theis: Det synes jeg Marie: hvis det er på nettet? Kate: det kommer helt an på hvilket medie det er. Stig: ja Kate: Jeg kan virkelig godt lide at læse rolling Stones på nettet for eksempel Marie: mmm Carl: aha Kate: så øhm men jeg ville aldrig gå ud og købe det i virkeligheden, fordi det er sådan tyndt Theis: nå ja det er lidt et papirblad ikke? Kate: Jo præcis Theis: ja... Marie: Hvad med i forhold til, når det er et blad kan I godt lide... at når det er et blad, så er der ligesom nogen, der har bestemt den læserækkefølge der er og har bestemt indhold. Foretrækker I det frem for selv at have udvalgt nogle artikler på forskelige musiksites, eller kan I bedre lide selv at totalt vælge rækkefølgen af hvad I skal læse og hvornår, og hvorfor? 17 Signe: Jeg synes godt det kan være rart at der er nogen der har sat sig ned og tænkt over at der er en rækkefølge med artiklerne og en rød tråd og eller et tema for bladet, fordi jeg kan godt blive mega forvirret hvis jeg sidder inde på sådan noget som Soundvenue så linker de til alt muligt og ”nå ja så skal jeg også åbne den og den” og så kommer der netop alle de der faner, som man sådan ”åh arh det nåede jeg sgu ikke lige alligevel” Marie: Mmm Signe: hvor hvis man sidder med det der blad, så har jeg mere tendens til at læse det fra ende til anden Marie: okay Stilhed Marie: er det... Theis: enig Lea: ja Stig: so so. Jeg kan meget godt lide at man selv kan vælge. Altså den oplevelse man gerne vil have. Selv hive de artikler ud som man kan lide og altså... hvis man har en favorit side, som kun koncentrerer sig om Carl: mmm Stig: ens øh niche, så ved du at næsten alt det er interessant for dig. Hvor at, hvis jeg køber et blad som Soundvenue så skal de helst favne bredt og prøve at inkludere en masse genrer. Så jeg ved, at det alligevel kun er en tiende del af det blad der er interessant for Mig. Når man så har bladret forbi alle reklamerne øhm så... 18 Theis: Men er det så hvis du finder et udenlandsk blad så kan du ramme en niche. Dansk er jo et lille land, du ved små byer og vi skal have det hele med for at stille med noget ikke? Stig: ja lige præcis Theis: så skal man i lufthavnen selvfølgelig, men hvis du finder et nicheblad så kan det vel også være svedigt? Stig: Bestemt bestemt Stig: det er bare ikke den erfaring jeg har med det udbud af blade der er i Danmark. Theis: nej det er rigtigt. Ej det skal helst hjem fra alle mulige steder. Stig: ja Theis: Ja men det har jeg prøvet det bliver lidt dyrt hehe. Stig: hehe Theis: Hvad hedder sådan noget postordre fra staterne og sådan noget dyre abonnementer Stig: hehe og så er de nået at blive forældet inden de når frem forbi tolden og Theis: ja præcis Stig: ja Theis: hårde tider 19 Stilhed Marie: Hvad med er der nogen af jer der faktisk har, man kan jo købe abonnementer på netblade som så har downloadet på sin computer eller har sådan en app til. Er der nogen af jer der har det? Lea: nej Stig: nej Theis: altså musikmagasiner eller? Marie: ja også generelt bare magasiner? Theis: Ja jeg har nogen, men det er fordi de følger med i mit telefonabonnement. Jeg er ikke sikker på jeg ville købe dem, hvis ikke jeg fik dem med i mit mobilabonnement. Marie: men må jeg spørge, hvorfor der ikke er nogen af jer der har? Carl: generelt så har jeg slet ikke det fordi jeg tror at... altså det er økonomi Marie: mm Carl: det vil jeg bruge penge på senere, det er jeg ikke i tvivl om, men lige nu så er det bare rent økonomisk Stig: mm Carl: ligesom skære ind til benet hvor man kan skære ind. Det er sådan set lige meget hvad det er, om det er en avis eller hvad det nu er, så bruger jeg ikke . Altså så lidt som muligt. Det er lidt det samme som... 20 Theis: mmm Carl: hvis jeg havde det med så er det fedt og jeg ville bruge det men lige nu så er det rent økonomi, hvor hver 100 krone tæller ret meget. Og det kommer ikke til at betyde noget senere så det er lige sådan overgangsfase fra at være studerende til at komme ud i arbejdsliv, som er virkelig afgørende for sådan nogle ting. Lidt ekstra forbrug som man ikke lige tænker over. Det er derfor jeg ikke lige gør det, det er sådan rent økonomisk Lea: for mit vedkommende er det også rent økonomisk, men det er også. Jeg har ikke fundet noget som jeg gider at bruge penge på. Som giver Mig det som jeg har brug for. Så derfor har jeg ikke fundet noget hvor jeg tænker ”ej det vil jeg fandeme godt give 100 kroner for om måneden til, fordi der får jeg bare alt det der niche noget som er det jeg søger” for eksempel. Marie: ja Kate: det er sådan at der er ikke noget der står i et magasin som du ikke kan finde på internettet. Sådan har jeg det lidt altså Theis: ja det, det er generelt bare svært at overbevise folk om at betale for ting på nettet Marie: mm Theis: jeg har også du ved, alle ser serier og alle hører musik på Spotify sikkert, ikke? Men det er altså tit når man er til fest og man hører de der Spotify reklamer kommer hver gang, selvom man ved at personen bruger Spotify hele tiden. Og hvis politikken laver betaling så bliver folk sure på Facebook ikke? Og folk streamer og downloader ulovligt helt vildt meget, ikke? Marie: Ja 21 Theis: så det er... om man kan lide det eller ej, så er det bare svært at få folk til at købe ting på nettet og betale sådan en abonnement service på nettet. Selvom man gør det for en avis eller gjorde det for en avis før i tiden. Hvis det er på nettet så tænker man sådan lidt, tror jeg ”nå men det ligger på Politiken den artikel, så kan jeg bare google det og så kommer det op et andet sted” Jeg tror folk de hopper bare videre hvis det koster penge, desværre. Marie: Hvad hvis det så var gratis? Ville I så gøre det? Og ville I så læse det, hvis I havde sådan en app liggende, som I så skulle åbne en gang om måneden og tjekke? Så kommer der vel en notifikation om at nu er der kommet en nyt blad, men ville I have lyst til at binde jer på den måde, selvom det er gratis, men så have det der abonnement liggende på computeren? Kate: Det kommer helt an på kvaliteten og indholdet. Det er igen det der med at det hele skal gå så hurtigt, man skal have et quick fix og hvis første indtryk er sådan lidt ”nah” så vil det ikke være noget jeg gider vende tilbage til Marie: mm Stig: jeg tror også at problemet er i hele bladformen. Og få et blad ned på din mobiltelefon og måske de udgiver en gang om måneden fordi så når halvdelen netop at blive forældet i stedet for at lave sådan en løbende udgivelse af artiklerne. Så... ja det ved jeg ikke. Jeg tror måske ikke det ville fungere så godt i den form Carl: nej bladformen på mobilen Stig: ja Kate: så ville det være hvis der kom et eller andet fokus. Hvis det nu bare var de her dybdegående artikler og hvor man måske tager fat i nogle tematikker eller et eller andet og hvor får fat i nogen de her vildt spændende artister, som ikke alle 22 andre har noget med at gøre. Det kunne jo så være vildt spændende og måske være noget man, jeg, så gad at læse. Marie: så Carl: jeg vil faktisk sige, jeg tror faktisk det ville fungere bare at lave de lange artikler bare ikke som bladform, fordi jeg tror jeg ville have bedre tid til, lige pludselig får jeg sådan et magasin hvor der virkelig bare er ”wow nu er der meget jeg skal læse” Theis: mm Carl: og så kommer det en gang om måneden og man er sådan ”wow nu er der meget jeg skal læse” i stedet for nu er der en artikel, der går måske et par dage før der kommer en ny Marie: mm Carl: altså det ved jeg ikke om der er altså ud over avisen kommer dagligt, men de er så spækket med alle mulige artikler. Enten Metroexpres der er kort og virkelig skod artikler til rigtigt lange artikler i Berlingske, men i forhold til de her blade magasiner de kommer jeg kender i hvert ikke nogen. Er der nogen der gør det online? At de kommer med sådan en daglig artikel en som er dybdegående lige meget hvad det er som ikke nødvendigvis er musik. Er der nogen? Stig: jamen det gør alle online bladende vel på sin vis. Altså det er jo løbende artikler i stedet for at de en gang om dagen kommer med deres eksemplar af øh avisen Carl: ja men sådan mere dybdegående, fordi jeg tænker meget at det online der ligger det er sikkert bare stadig overfladisk Stig: ja 23 Carl: om jeg går på jyllandsposten og læser en nyhed så skal jeg trykke videre eller Berlingske, Politiken så skal jeg alligevel have et eller andet abonnement for at læse sådan dybdegående tit, synes jeg Stig: ja Theis: men jeg synes hvis det er dybt nok så behøver det ikke at være super aktuelt, så kan der godt være en måned, altså hvis det er mega interessant artist og person der har brugt et eller andet helt vildt udstyr eller har et specielt mindset eller har taget til Grønland for at indspille et album så er det jo sjovt at læse om eller fedt at læse om. Så fordi albummet er kommet så er det jo ikke fedt nå så er det jo gammelt. Det er mere de der helt ” Oh my God se hvad der skete i søndags” så er det jo klart, det er jo gammelt en time efter nærmest. Carl: jo Theis: Så er der kommet noget nyt, men jeg tror hvis det er kvalitet nok og hvia man ligesom er modig nok til at skrive sådan noget. Det kan godt være det ikke fanger bredt lige fra starten men så synes jeg ikke det gør noget at det... Så kan det nærmest komme hver anden måned eller et eller andet Marie: ja... Hvad med i forhold til det du sagde Carl, det der med at hvis det så kommer en gang om måneden så ved man at der en kæmpe bunke man skal læse, orker man det så overhovedet? Det var lidt det du sagde før Carl: det det jeg er ikke specielt stødt på det men nu læser jeg heller ikke så mange medier fordi jeg nemlig ikke betaler for en eller anden given abonnement så jeg er ikke vant til at bruge de der... Marie: vil I synes det virkede sådan lidt overvældende hvis I vidste at nu var det den første i måneden og nu kom det der blad og så var det lige en kæmpe bunke 24 artikler I skulle igennem, i forhold til hvis det var kommet løbende hver dag for eksempel? Kate: nah... Signe: det synes jeg ikke, fordi at jeg synes hele tiden ja med Politiken og alt hvad man nu følger på Facebook og sådan noget det kommer hele tiden og jeg synes det er sådan for meget. Man bliver hele tiden stimuleret fra alle mulige sider, så synes jeg det er fedt sådan ”okay det er en gang månedligt og der er bum og eller på telefonen” og så kan man tage den derfra i sit lidt eget tempo i stedet for man får en mail hver anden dag eller sådan. Det bliver jeg virkelig stresset af Marie: ja Lea: man kan sige så bliver man også, så hober det sig bare op på den måde altså hvis man får noget sådan hver dag, hvis det skulle være en lang artikel hver dag. Øh så jeg vil også sige hvis jeg skulle abonnere på sådan et online magasin hvor at de så havde nogle længere artikler, så tror jeg også hellere jeg ville have det sådan måske en gang om måneden, hvor jeg vidste at ”okay nå men nu kan jeg så sætte Mig ned og så kan jeg så med en kop te eller et eller andet” og så bare sige ”okay at nu så sætter jeg Mig så ned og læser det her” altså så giver jeg Mig tid til det. Fordi jeg får ikke rigtigt... så bliver det igen et eller andet overfladisk fra min side, hvis jeg får noget hver dag som jeg så skal gå dybt ind i. Så ja, det kommer ikke til at ske... Stilhed Theis: men det er også svært fordi det netop er internettet... så man kan jo aldrig... man bliver jo altid overstimuleret på en eller andet måde, fordi de er , du kan jo blive ved. Man kan sidde på sin computer og læse om alt hele tiden, ikke? Jeg kan huske dengang Myspace var en ting og jeg brugte meget tid på at finde nye bands på Myspace og det var bare sådan ” årh men hvem er venner med hvem. Årh det der band det er fedt, jeg kigger på den” og jeg blev bare ved og ved 25 og ved med at kigge, fordi jeg kom og det var ikke ligefrem artikler det var bare nye sange eller nye bands. Men så havde jeg bare siddet i en halv dag og bare kigget på bands. Fordi sådan ”nå ja det stopper jo ikke” det er jo altid et nyt band i kæden, til sidst måtte jeg bare lukke computeren. Det er det samme med, hvis man er på Facebook hele tiden og man får updates du kan jo bare blive ved fordi du bliver stimuleret og får nyheder. Så man må bare tvinge folk til at vælge og sige ”okay så er det det her blad du må læse af de her to, fordi vi er fede nok til det, ikke? Marie: Så hvis man gør det godt nok så kan man godt få folk til at holde sig til det? Theis: det... i hvert fald får mit vedkommende ja... Marie: på trods af valgkompleksiteten der er derude? Theis: der er jo altid, du kan jo ikke. Hvis der var en kanal og to aviser så er det meget nemt, men... Marie: der er meget? Theis: men der er jo alt, hele tiden... Stilhed Marie: jamen nu skal jeg så vise jer, det er lidt sjovt, det er faktisk Gaffa jeg kommer til at vise jer, og det er ikke på grund af indholdet. Det er fordi at jeg jo er i gang med at prøve at finde frem til et format og Gaffa gør jo det, at de udgiver på to forskellige formater. Så I skal ikke tænke på indhold, jeg ved jo godt at I synes at Gaffa er noget hø hehe. Hvis vi ligesom kan kigge på de her to formater, og så må I meget gerne sætte nogle ord på, hvilket af formaterne I bedst kan lide og hvorfor? Og hvorfor I ikke kan lide det andet? 26 (tager computeren frem) Marie: Hvis vi starter her. Det er jo ligesom Gaffa på denne her lidt mere hjemmesideagtige måde. Kan alle se hvad jeg laver? Måske kan jeg ikke selv se hvad jeg laver lige nu hehe. Og der er sådan lidt forskellige updates, og så er der så Gaffa her som magasin. Hvor man bladrer på denne her måde. Hvis I skulle fortælle Mig, hvad I bedst kan lide af de her to eksempler og hvad I ikke så godt kan lide og hvorfor? I må gerne selv prøve at sidde og fikse rundt hvis I vil? Kate: Jeg tænker, at den der er fremme nu kræver mere fordybelse i forhold til den anden. fordi der er det bare overskrifter hvor man lige hurtigt får et indtryk af hvad det handler om og så kan du selv klikke ind på. Her i og med du sådan skal sidde og bladre for at komme videre, så har du også mulighed for at fordybe dig i det der står . Marie: og det er blad formen siger jeg lige til lyden Theis: mmm Signe: Jeg synes måske, at hvis det skal være i bladform, så skal det være i fysisk form. Jeg synes det der er irriterende eller så skal man sidde og zoome ind og lidt ud og navigere lidt rundt og det bliver sådan lidt knudret. Så kan jeg meget bedre lide den der hjemmeside form, hvor man bare lige kan trykke på en overskrift eller sådan smutte lidt rundt, fordi det er sådan jeg har lyst til at være på nettet og læse artikler. Kate: man kan sige det svære ved at hvis man skal lave det som sådan en hvor man skal enten eller. Hvis du har det som den første side hvor det er hjemmesideformen. Der har du ikke det der billeder som kan fange eller den farverige overskrift eller et andet layout der kan fange. (snakker om magasinformen) Hvor her der har de mulighed for at gå ind og lege med layoutet sådan så at det gør, at det faktisk fanger dig selvom du ikke ville have klikket dig 27 ind på overskriften til at starte med, så det ville være en fordel. Så er det bare et spørgsmål om at gøre den brugervenlig Theis: ja det er det, fordi jeg synes også det er rigtigt det du siger med at det er nemmere at falde over ting fordi man har set, men det er bare sådan... det er som om de ikke har tænkt tanken ud ”nå men det skal være på nettet vores magasin, nå men vi kopierer bare bladet fuldstændigt og ligger på nettet” de har ikke sådan tænkt ”nå okay måske” det ser vildt gammeldags ud og man skal sidde og pege og klikke og zoome og sådan. Det er egentlig lidt mærkeligt at den ikke er, jeg ved ikke lige hvordan man skal gøre det. Det virker bare meget tungt og gammeldags og lave det på den måde, når det faktisk er et online magasin. Carl: det kunne godt have været lavet på en anden måde. Theis: ja Carl: stadig med et specielt layout, men som blad indhold Theis: ja præcis Carl: formet på en eller anden måde som. Theis: ja Carl: Det kan jeg godt se. Man kunne sagtens lave det på mange flere måder tror jeg. Anderledes end bare at tage et blad og kopiere det Theis: ja det ser sådan lidt tungt ud Carl: det begrænser selvfølgelig ressourcerne copy paste Theis: ja hehe netop 28 Carl: Hehe så er det lavet Marie: ville I sige at det her layout, altså magasinet, det er gammeldags? Kate: jeg vil sige at ideen er god nok, men den måde som brugervenligheden er sygt dårlig. Marie: ja Carl: du får ikke det ud af det, i forhold til hvis du sidder, nu ved jeg ikke, jeg har ikke prøvet så meget med en Ipad, men hvis du sidder med denne her får du så det hele skal du så dreje den eller skal du zoome? Fordi... Kate: det er et spørgsmål om det den er lavet på overhovedet er i stand til... Carl: ja netop. Fordi jeg sidder tæt på og jeg skal zoome ind og så skal man ikke zoome for meget og... ja det fungerer ikke. Så kan du lige så godt lade være nærmest. Jeg ville i hvert fald ikke sidde og læse det der... Theis: nej, men det er sådan lidt flottere når jeg kigger på det nu, fordi der er ikke noget der blinker og der er ikke nogen åndssvage reklamer og flash. Men det er, der kommer der jo nok hvis det kommer på nettet ikke? Stig: men det er den der gode mellemvej er det som jeg tror er automatisk... Hvor du ikke behøver at tænke bladet som et blad på nettet, men ligesom kan tage det bedste fra begge verdener Theis: ja Carl: ja Marie: Hvad med i forhold til navigation her. Synes I muligheden for at navigere på sådan en her er god ? 29 Carl: jamen det... Kate: altså nu er det jo også forskel på at sidde med sådan noget der på en computer og på en tablet Carl: ja Marie: ja det er rigtigt, jeg har desværre ikke en tablet. Kate: men på en tablet der er det nemmere, der kan du bare sidde og gøre sådan her på skærmen og zoome ind med fingrene, hvor det kan du ikke rigtigt på den der Carl: nej... Jeg vil sige den stimulerer så ikke det scenarium, hvor du bare vil have sådan et hurtigt overblik Kate: nej Carl: så det er svært at sådan at nå ja så skal du lige til side 37 eller hvad jeg nu skal. Og det er det man kan ligesom sige at det er grunden til at man har to forskellige medier, også... Theis: det er ikke ligefrem et nyhedsformat det der Carl: nej det er det ikke, sådan instant nej... live Theis: der skal bare rulle twitter feed der bare skyder afsted i hjørnet hehe Carl: årh forvirring hehe Theis:(laver maskinpistol lyd) haha den er svær 30 Carl: ja Marie: men i forhold til hvis I så skulle have ro og fordybelse ville I så foretrække det her, fordi så blev man ikke forstyrret, som du sagde ? Signe: eehm jeg vil stadig sige, at hvis jeg skal læse sådan der så ville jeg helst have det fysisk også fordi jeg kan godt lide det der med at man kan mærke at der er nogen der har siddet og layoutet det og lagt nogen kræfter i, at det skal sådan være flot for øjnene, så når man sidder med det i hånden. Hvor det der, jeg synes simpelthen bare ikke det er lavet smart nok til, at jeg ville nyde det og sidde der og læse det Marie: mm Carl: jeg tror det passer meget godt det der blev sagt altså de har tænkt det som et blad på nettet. Stig: ja ja Carl: altså som bladet man putter ind på nettet men bladet i hånden fungerer væsentligt bedre end... Marie: så hvis man skal lave et blad på nettet så skal man være lidt nytænkende og lave den der mellemvej, man kan ikke bare kopiere bladets fysiske form og proppe på nettet, som jeg kan høre på jer? Theis: Præcis Carl: jeg tror man kan få meget ud af at gøre det attraktivt at læse altså artikler på nettet på en eller anden fed måde, hvis man kan finde på det Marie: ja... og fordelen her vil være at det fysiske er at man kunne lave noget rigtigt flot hvis man altså brugte denne her på en eller anden måde... Hvad med i 31 forhold til (viser dem ny side) her har vi så blog layoutet. Hvad synes I om det i forhold til for eksempel Gaffas øh hjemmeside her. Hvad kan I bedst lide? Jeg ved godt det minder lidt om hinanden, men der er også lidt forskel. Theis: ja det der er mere sådan en lang scroll ikke? Marie: ja, hvad synes I om det? Lea: jeg kan bedst lide blog layoutet, men det er også, fordi jeg synes bare at Gaffas hjemmeside den er mega grim (Alle griner) Lea: Jeg kan ikke lide farverne og den måde det er sådan for firkantet alt det der. Så kan jeg bedre lide der er sådan lidt mere og så kan man selv vælge det oppe i toppen og så er der lidt musik. Hvis det virker for uoverskueligt den der lange øh stribe med nyheder så kan man bare sige ”nå men så kan jeg bare gå ind på læs anmeldelser eller et eller andet, ikke?” og så kan man få sådan en ja et andet overblik. Kate: Jeg og så er det altid det nyeste der er først, Lea: ja Kate: det er meget rart Marie: mm... ja fordi netop hvis det skal være aktuelt, så er det rart? Kate: mm Signe: ja for tit på sådan nogle sider som Gaffa, så er det bare det mest populære som er øverst 32 Lea: ja Signe: eller størst Carl: mest læst Signe: ja præcis... i forhold til det nyeste. Det synes jeg var en god pointe Theis: men det er også mere... Jeg kan bedre lide det der sådan umiddelbare end, men det kan også hurtigt begrænse. Hvis du netop vil poste meget eller... det bliver jo hvis en artikel på blog formatet er en uge gammel så er der ikke nogen der læser den mere Marie: nej Theis: så er den scrollet langt langt væk, ikke? Så det er sådan lidt, ja det ved jeg ikke, det der er mere bare sådan en fed ting af gangen om dagen eller i timen eller... Carl: man kan sige det er lidt magasinet på internet format på en eller anden måde. Problemet er bare at med magasinet har du ligesom alle sider. Det der der ved hvor jeg ikke hvor langt jeg ligesom skal scrolle før det er slut eller ”nå det er så fem år gammelt det...” (alle griner) Theis: ja Carl: ”jeg har læst i to dage”. Det fede ved et magasin er jo ligesom så er der nogen der har valgt det, det her, du skal læse den her. Og det gør du ikke der, den kører bare. Marie: Det med at have overblik er det vigtigt for jer? Lige meget hvilken side i går ind på? 33 Kate: ja Stig: ja Marie: og hvor synes I så at der var bedst overblik? Af de her 3? Theis: det må være Gaffas hjemmeside, synes jeg haha. (alle griner) Theis: Jeg er ked af at sige det, desværre. Altså det er ikke layoutet, jeg synes bare den er ikke så køn, men jeg synes selve formatet. Men det er jo også, jeg har siddet og kigget på sådan nogle sider siden, det er jo sådan internet nærmest så ud fra starten, eller ikke fra starten, men du ved. Da man startede med at bruge hjemmesider, der var det jo sådan delt op i kasser og man kiggede til højre og venstre og scrollede der, ja.. jeg ved ikke om det bare er det jeg er vant til eller hvad. Marie: så i forhold til oversigt, så er sådan en hjemmeside, selvom den måske ikke er det kønneste så er det den, der gør det nemmest for jer? Carl: Nyhedsmæssigt, ja Marie: men i forhold til aktualitet så er en blog god fordi der ved i at det nyeste ligger øverst Signe: ja Marie: yes... så stiller vi den (computeren), okay. Hvad med i forhold til at kunne mærke dem der skriver. Føler I at I er i bedre kontakt, hvis det er nogen bag en blog i forhold til en hjemmeside, altså afsenderne? (her skulle jeg først have spurgt om det var vigtigt at kunne mærke dem bag det skreven) 34 Carl: det kan også godt være fint på en hjemmeside. Nogen gange er der et billede af dem der faktisk har skrevet det også på, jeg ved ikke om det er Politiken der kører med det eller, der er en af de der aviser der plejer at køre med billeder af dem der har skrevet, men det synes jeg faktisk betyder meget, ret meget. Kate: det kommer også an på, hvis man virkelig bare kan læse deres egen subjektive holdning til et eller andet de skriver om, så står jeg helt af. Det gider jeg ikke Marie: Mm Kate: hvad mindre det er sådan en menings whatever, ikke? Hvis det er netop en artikel om en eller anden kunstner og man bare kan læse at ham eller hende der har skrevet den, enten har drejet helt vildt meget ved det, eller på en eller anden måde har været inde og redigere i det der står og det ikke fremstår reelt, så gider jeg ikke, jeg står af, giver det mening? Marie: mmm ja Kate: ha Stilhed Kate: og det synes tit det bliver på blogs, så bliver det ”Mig, Mig, Mig ”. Marie: okay ja Kate: og det gider jeg ikke at læse Marie: så man kan også mærke personerne for meget? Kate: ja 35 Theis: ja det er jo nok, det er sådan lidt om man kan lide personerne eller ej synes jeg fordi hvis det er en eller anden som... en person jeg kender fra noget andet, som jeg synes er vildt fed og som sådan ”æhh jeg har lavet en blog” ”nå svedigt den vil jeg gerne tjekke ud” ikke? Det er svært... men jeg synes helt sikkert det der blogformat, det er vel sådan meningen at det skal være personligt. Det er i hvert fald det jeg forbinder med det, at det er en person der ligesom har en blog og så er det hendes ellers hans syn på tingene eller hvad man nu skriver om, ikke? Marie: jo Signe: jeg synes måske også det kan virke lidt mere tjekket med en rigtig hjemmeside. Blog det er lidt sådan noget okay alle kan gå ind på blogspot.com og lave et eller andet, sådan noget ”Mig og min baby” eller sådan noget hehe. (Alle griner) Signe: hvor jeg synes en hjemside skal vel være lidt mere prof før man får noget rigtigt op at stå. Altså jeg synes også blogs det ligger sig lidt op af Twitter og tumbler og de der sådan lidt mere... alle de der sociale sider. Så jeg tager nok personligt mere hjemmesider seriøst Carl: det er sgu svært at sige det med personlige holdninger, det tror jeg er meget op til om man kan lide den der skriver om man synes det er rart. Fordi så gør det ikke noget for Mig at, der kommer en personlig holdning igennem, så længe jeg bare ved, det er personen og ikke... Nogen gange er der nogen der skriver virkelig kritisk uden at skrive det subjektivt og skriver ”det var virkelig dårligt” ”nå men det var så din holdning” så hvis de bare gør det tydeligt at det er deres holdning. Det kan være sådan lidt svært at. Det er meget op til om man synes den måde at skrive på er rar. Der er sgu meget forskel på de der forskellige journalister der skriver, virkelig meget. 36 Stig: ja Marie: hvad med, er det vigtigt at kunne interagere med dem bag en side? At man kan skrive til dem og at de svarer ? hvis nu I har et spørgsmål om et eller andet ? Theis: altså jeg har aldrig benyttet Mig af det, men det ville da være fedt. Jeg tror da jeg ville synes, at hvis jeg havde brug for det, så ville det da være vildt fedt at der bare var en Twitter account eller en... det er tit de der, det er også en klassisk Gaffating. Tit så går der et eller andet helt amok i de der kommentarfelter ikke. Flere hundrede ikke, og det er vel også meningen at det skal være sagligt eller henvende sig til forfatteren ikke? Så den er også lidt svær, men et er fedt at kunne i hvert fald vide hvem der er bag ved det ikke. Marie: jo Theis: det er meget fedt det der med der bare er billeder eller et navn og en eller anden account. Kate: eller at man kan gå ind ligesom der er i mange magasiner, så er der sådan hvem der har bidraget til det magasin Theis: ja Kate: hvor man lige hurtigt kan gå ind og læse hvad er deres baggrund, hvem er de Carl: ja Kate: sådan lige for at få en ide om hvor de kommer fra, hvad de ligesom har med i det de har lavet, ikke? Så har man også et indtryk af personen og måske bedre kan sætte sig ind i det de har skrevet, hvis det nu er en subjektiv holdning. 37 Carl: det er faktisk meget rart, ja. Theis: jeg tror også, om det er skrevet subjektivt, objektivt jeg tror stadig folk synes det er fedt at de ligesom kan identificere sig med den der har skrevet det. Selvom jeg tror ikke man kan lade være med, ”nå okay, han er nice ham der” det er objektivt alt det han skriver, men jeg synes stadig han fed, du ved ikke? Det er sådan lidt svært, jeg tror det er godt for folk at man ved hvem der ligesom er bag ved det Marie: så det er meget rart at have et billede af personen, måske og et navn, så man får en følelse af hvem der har afsendt det her ? Carl: ja Kate: men også at vide, er det en eller anden lousy praktikant der har siddet og skrevet det eller er det faktisk en der ved noget om det. Sådan synes jeg tit jeg har indtryk af både på Soundvenue og Gaffaat hvis jeg læser noget hvor jeg tænker ”hold kæft, det er da noget underligt noget det her” så er det tit en praktikant der har skrevet det. Det er selvfølgelig ikke praktikantens skyld det er så faktisk hele organisationen der ikke har styr på det de laver. Det siger bare noget, det er rart at vide at folk måske har noget belæg for at sige det de gør i hele det her ekspert forblænding ikke? Stig: I forhold til det der med at kunne interagere med journalisten bag, det ved jeg ikke. Altså hvis det er sådan en tæske lang artikel som er er et interview af en kunstner ingen andre har interviewet. Altså det kunne være interessant at kunne stille ham et spørgsmål, men jeg tror også at jeg med udgangspunkt i at jeg har læst denne her tænker at det er sikkert umuligt at få et svar Marie: men hvis det var muligt? Stig: ja jo 38 Marie: ville du så benytte muligheden eller ville man ikke turde at skrive? Kate: jeg har aldrig gjort det, så det kan jeg ikke svare på Theis: jeg har heller aldrig gjort det, men jeg ville blive glad. Jeg tor jeg ville synes det var fedt hvis det kunne lade sig gøre. Den der dag jeg får brug for det. Men det er som du siger, det kan også hurtigt blive sådan noget ”i stykke tre afsnit fire, hvad mente han mere præcist?” du ved sådan nogle nørder der sidder og fisker efter et eller andet hos en eller anden instruktør der... du ved sådan nogle sci fi typer ikke? Carl: ha ha Signe: jeg tror ikke jeg ville gøre det, det er også fordi jeg tænker at hvis en journalist har udgivet sit arbejde så er det fordi at vedkommende synes at det er færdigt. Så må man få det ud af det som man så kan, i stedet for at sidde og udspørge i stykke tre. Kate: det er jo aldrig fedt, hvis det skal være sådan noget ris ros agtigt, det er jo heller aldrig rart at få en sviner, hvis der er nogen der synes dit arbejde er et stykke lort. Altså så kan man skrive en sur kommentar på Facebook hvis det er det man har lyst til ikke. Theis: hvis folk er sure skal de nok komme af med det. De skal nok finde en e-­‐
mail et eller andet sted haha Kate: ja Stig: der er sådan et teknologi medie der hedder smodo.com hvor at der også er et billede af journalisten og så kan journalisten svare på forskellige spørgsmål og sådan noget fra læserne. Det bliver meget meget hurtigt sådan noget hvor at fordi journalisten har så travlt, så bliver det bare sådan noget ”ja ja thumbs up” eller ”det er også forkert det du skriver” eller et eller andet. Det kræver 39 sindssygt mange ressourcer, hvis journalisten både skal levere god journalistik og besvare de her 1000 dumme spørgsmål, altså Theis: haha Carl: det bliver mere en down side end en up side Stig: ja Marie: ja fordi hvis man så svarer så skal man engagere sig og svare ordentligt og ikke bare sende en (her laver jeg en thumbs up) Alle haha ja Theis: bare gør det på Twitter, du kan ikke lave mere end de der 140 bogstaver eller. Marie: Ja hehe... har I nogensinde, vi har måske været lidt inde på det. Har I nogensinde fravalgt et medie fordi I simpelthen syntes at det var grimt eller I kunne bare ikke se jer selv I det her, hvis I kom ind på det. I havde for eksempel set det på facebook så gik I ind på det og så var I sådan ”eej det ser kludret ud det der” ? Signe: ja, altså hvis det er for rodet eller hvis det er... altså NEJ selvfølgelig hvis det er noget som jeg synes er vildt spændende så læser jeg det alligevel, men hvis det er for grimt layoutmæssigt eller sådan, ja rodet tror jeg nok er det jeg aller værst kan lide, eller sådan ”puha”. Så det skræmmer Mig væk. Jeg elsker for eksempel Politiken, jo det kan også være ret rodet, men jeg kan godt lide deres lidt clean cut og, ja... Carl: tror sgu ikke jeg har.... det er mere, hvis det var kedeligt at læse eller dårligt skrevet ”nå jeg skal lige hente en kop kaffe og nu er det væk” så får man ikke læst det 40 Lea: for mig er layout virkelig vigtigt. Hvis det er virkeligt grimt, jamen så gider jeg ikke engang at læse det. Altså jo hvis en overskrift fanger eller et eller andet, jo så kan jeg godt blive fanget af det. Men jeg tror det bliver rigtigt hurtigt uoverskueligt hvis der står alt for meget tekst og irriterende farver eller det står for tæt sammen. Og så tænker jeg ”det kan jeg ikke overskue” så vil jeg hellere, så går jeg et andet sted hen, fordi det kan jeg ikke overskue, hvis siden er for tætpakket eller for grimt lavet Kate: jeg har aldrig gjort det. Jeg har aldrig tænkt over det Marie: nej? Kate: hvis det er i forhold til sådan online og på nettet, hvis jeg endelig går ind på noget så er det primært fordi det er poppet op i min facebook feed eller sådan noget. Så klikker jeg ind, men så kommer jeg jo aldrig ind på hele hjemmesiden, så kommer jeg jo kun ind på den enkelte artikel, så jeg får aldrig det der helhedsindtryk. Hvor at et magasin, man ville jo aldrig gå ud og bruge penge på et magasin hvis det så grimt ud, altså når det står der i bladkiosken. Så ville jeg ikke gide at bruge penge på det. Marie: så man kan sige at udseendet af hvad end det er i går ind på det er alligevel lidt vigtigt at det er noget der på en eller anden måde tiltaler jer? Carl: der er i hvert fald rigtigt meget jeg har fravalgt når man har skulle stå og købe et magasin. Selvfølgelig er der betydning. Man ser det slet ikke. Men måske ikke hvis du skal læse en enkelt artikel. Theis: nej, men hvis det ligesom er noget man sådan skal vende tilbage, ”det er mit blad” så synes, hvis nu man kan have det stående åben på sin computer du ved ”årh men det ser fedt ud” ”det hele passer sammen”, ikke? Så synes jeg det er svedigt. Så vil jeg helst helt sikkert vælge det fra, hvis det var grimt ikke. Men det er også sådan lidt okay, hvis det var mega godt skrevet og mega grimt ”nå okay” 41 så ville jeg stadig læse det. Det er sådan lidt den der. Hvis det ruller op i min Facebook feed klikker jeg også bare på det, selvom jeg ved ”omen” i dag var der sådan noget ”Justin Bieber har fået hestehale” det klikkede jeg på. og jeg kunne se det var Vi Unge og at det var en eller anden teenagepige der havde delt det Alle griner Theis: men jeg tænkte” nå okay fedt nok jeg vil gerne se hvordan han ser ud med hestehale” så jeg klikkede på det alligevel og det er jo ikke fordi jeg vender tilbage og læser Vi Unge for at tjekke den ud, men jeg klikkede på det alligevel. Det var tre linjer og så var der et billede af en eller anden fuld Justin Bieber med den der. Hvis det sådan skal være en fast ting så skal det helt sikkert se godt ud synes jeg Marie: Hvad med, er det vigtigt, at det ser professionelt ud og ikke amatøragtigt? Kate: men det er vel også det man forbinder med, hvis der er noget der ligner lort, så er det fordi man tænker amatør. Man vil gerne have noget der er æstetisk og visual pleasing Marie: Og ikke for rodet? Theis: der kan også være et statement i at lave det punk og super skrald du ved. Så det var en helt hvis side, hvor det hele var sort, du ved. Det behøver ikke at være mega dyrt, måske hehe. Det kommer selvfølgelig an på hvad man vil skrive om, men så længe det bare er måske popper eller ser lidt anderledes ud, kunne det også være fedt bare at lave det super minimalistisk. Nærmest så det ligner en håndtegning eller et eller andet tema. Marie: yes. Tænker I meget over om der er mange forstyrrende elementer. Hvis der nu kører noget reklame her og så kører der lige noget video her – er det fedt eller bliver det for meget? 42 Kate: jeg har add blocker på min computer. Jeg hader de der reklamer. Theis: ja det er det værste, det synes jeg også. Det er virkelig en dealbreaker. Også selvom man add blocker den så er der måske en eller anden hvid kasse i hjørnet eller sådan noget. Det irriterer Mig vildt meget Kate: også de der videoer der nogen gange automatisk går i gang. Theis: ja Kate: dem kan jeg heller ikke have. Det er tit irriterende. Hvis jeg sidder med min computer så hører jeg primært også musik samtidigt og det er jo ikke altid det er helt vildt lavt. Pludselig så er der en eller anden reklame der bare ”woom” og så ”wow” Stig: ja det skal være et stilbillede hvis det er. Altså det må ikke være sådan nogle aktive reklamer og ”klik på Mig” Theis: eller sådan hvor hele siden er sort indtil du har klikket på den, shit man Stig: ja lige præcis, super irriterende. Marie: hvad hvis det er videoer der er med til at formidle, hvis I nu læser en artikel og så er der en video hvor kunstneren præsenterer sig selv for eksempel og så er der også lige et lydklip af hans sang. Ville det være for mange stimulanser for jer, eller er det okay, at der er lidt flere forskelige medier ? Kate: de har meget på, jeg tror det er Pitchfork, eller nogen af de der amerikanske magasiner, så er der sådan en form for nyhedsvært, ligesom på MTV engang, ligesom præsenterer denne her nyhed og så kan du læse nedenunder også. Hvor jeg gider aldrig høre, se det der, når der står sådan en vildt gestikulerende amerikansk type som skal fortælle om noget jeg selv kan læse om nedenunder. Det gider jeg ikke, men hvis det er en artist eller... det 43 kommer an på hvad det er. Hvis det er sådan en nyhedsoplæser, det gider jeg ikke at se på. Stig: men det er fedt, hvis der er sådan en lille lyd snippet af det man lige har læst om Kate og Carl: ja Kate: præcist Stig: det er jo kun fedt, hvis de bruger Soundcloud eller et eller andet til Theis: ja præcis. Ja man bliver hurtigt doven du ved, selvom det bare er et klik med sin pegefinger så. Jeg forventer når jeg scroller i bunden så er der i det en Soundcloud feed, hvor jeg bare kan trykke klik med det samme og høre det inden for 5 sekunder efter jeg har. Jeg skal bare læse overskriften og ned og høre sangen inden jeg overhovedet ved om jeg måske vil. Hvis så sangen er fed, så kan det være jeg læser artiklen, fordi det er ikke engang sikkert at jeg er der for artiklen vel? Fordi nogen gange så bare ”eej jeg gider ikke til at gå ind på soundcloud og søge efter ham” og det tager 5 sekunder ikke og man rører sig jo ikke hehe altså. Men alligevel, man bliver bare forvænt med det ikke. Så jeg synes det er fedt at der ligger sådan en pakke nærmest klar på en side. Carl: det må det godt. Men jeg kan godt se det med journalisten det fungerer ikke. Det er forfærdeligt Theis: Ja det er også det hvis det handler om personen frem for... Carl: det må godt vise interviewet eller et eller andet, hvor man faktisk hvor det er den person det handler om eller hvad det nu er casen eller situationen. Det er det samme med de klip der er eller hvis folk referer til noget i musikken som de synes er fedt ved et bestemt nummer. Hvis de kan komme ind og så ramme præcist det de synes der er fedt faktisk. Så det er ”nå men hvad er det egentlig du 44 snakker om” hvis du referer til en eller anden bestemt stemning i musikken. så er det fedt hvis det bliver det forhold så du ikke skal sidde og høre det igennem nødvendigvis. ”Hvad er det egentlig du taler om”. Så hvis man kommer ind på det lige med det samme. Sådan nogle ting styrker jo bare en artikel synes jeg. Jeg synes ikke det er forvirrende. Det skal bare ikke starte af sig selv Alle: nej Signe: så længe man selv kan få lov til at trykke, så er det okay Marie: okay så nogen gange kan det være med til at højne ens forståelse at der er mere end bare tekst ? Alle: mmm Marie: men det skal hænge sammen med teksten og det må ikke være en irriterende nyhedsvært Lea: nej haha Marie: og det må ikke gå i gang af sig selv Theis og Carl: nej Theis: nej det er nogen gange et problem hvis det handler mere om journalisten frem for... at han selv skal køre sig selv i stilling ved at have fundet noget nyt indie som ingen kender. ”hey se hvad jeg har hørt” det er nogen gange hvor det sådan tager overhånd, hvor det bliver journalisten frem for du ved bandet eller artiklen. Det er altid et problem synes jeg. Nogen gange hvor de har travlt med at køre sig selv i stilling ikke? Kate: Hvis der så endelig er sådan en videodims så er det virkelig et spørgsmål om god kvalitet. Og god lyd. 45 Kate: fordi så kan det være det er sådan et uddrag af en koncert for eksempel, men jeg gider ikke sidde og se noget hvor det skratter helt vildt eller man ikke kan høre eller se noget ordentligt . Så synes jeg det er irrelevant. Det skal være god kvalitet Carl: ja det linker lidt tilbage til det der professionelle Kate: ja præcis hehe Theis: ja Carl: Hvis det bare er sådan skrald, så skal man hellere lade være Theis: ja netop hellere to fede artikler frem for breaking news som bare ligner sådan noget, ja... Carl: ja Marie: hvad med i forhold til, hvor Er det egentlig I finder jeres læsestof og musik. Nu har vi jo været lidt inde på det, men hvor hører I første gang om en ny artikel? Stilhed Kate: det tror jeg er på min facebook feed Signe og Lea: ja Stig: ja Twitter for mit vedkommende, men det er vel same same ? Theis: Sociale medier I guess Marie: ja det var nok lidt det ord jeg ledte efter. Fordi jeg må ikke selv sige det, men jeg går ud fra at mange... 46 Theis: nu har vi sagt det for dig haha. Marie: at det ligesom er der man tit finder nye artikler, eller nye links til blogs eller ? Kate: det er jo det der er så lækkert ved Facebooks algoritmer. De kan jo gå ind og se hvad man hører på spotify og hvad har du sidst søgt på, hvad har du sidst læst. Så kan den gå ind og sige ”okay den her nyhed er interessant for dig”. Det kan også være skide irriterende fordi så er der jo meget man går glip af, men det er jo Marie: Så hvis nu et nyt musik site eller en ny blog, hvis de ikke var på facebook eller sociale medier. Hvor tror I så I ville finde dem? Stilhed Theis: altså jeg har faktisk valgt det fra. Jeg har med vilje ikke liket alle de bands jeg kan lide og alle de magasiner jeg kan lide og sådan noget på Facebook. Fordi så hvis jeg tjekker dem alligevel så ligger de to steder og så er min Facebook feed bare tre gange længere, fordi de poster netop tit, ikke? Hvis jeg også genre vil se hvad mine venner laver, den er måske så ikke så travl længere, Facebook feedet hehe. Jeg har fundet... Hvis man nu hører en niche genre, så ved man måske efter noget tid den genre ”nå det her er blad er det fede inden for den her lyd” og så tjekker jeg bare dem i stedet for. Så jeg vil sige, jeg synes ikke man behøver faktisk at være på Facebook. Med sådan noget. Men der er jo nogen der kun bruger. Altså der er jo nogen de tjekker Facebook hele tiden, fordi så har de alt samlet ikke? Det gør jeg ikke, men det er sikkert sådan de fleste gør det. Det er sådan lidt svært at sige faktisk Marie: Altså I tjekker også selv nogen steder for musikopdateringer ? Stig: ja det gør jeg. Det er nok den lidt nørdede måde, men jeg bruger RSS som det hedder. Som er sådan en ældgammel ting, men ja de fleste hjemmesider 47 udbyder det. Det er i virkeligheden bare deres artikler på sådan en super simpel form og der er så hjemmesider, hvor du kan abonnere på de forskellige hjemmesider. Så du i princippet har hele din, hvad der svarer til facebook feed, bare kun med de nyhedsmedier som du finder interessante. Så kan du bare se alle artiklerne der. Det er den mest overskuelige måde at få nyheder på Marie: er der nogen af jer andre der bruger det? Kate: altså jeg kender det godt, men jeg har aldrig brugt det Lea: jeg har heller aldrig brugt det Carl: HTC har faktisk lavet lidt det samme koncept til deres telefon sådan så du har forsiden på din telefon er faktisk nyhedsfeeds fra medier du vælger ind. Sådan så de har gjort det super nemt at gøre det. Så det er det jeg bruger, jeg går aldrig på min Facebook på min telefon. Det kører bare på en lang feed. Altså de nyhedsmedier jeg kan vælge ind der og sådan noget. Så det bruger jeg Theis: Jeg tror også det er fedt hvis man bruger det, men jeg tror ikke at det er sådan noget som the kids de hopper på. altså jeg tror ikke det er noget man skal have. Jeg tror hvis man bruger det er man sikkert vildt irriteret over hvis en hjemmeside nu ikke har det Stig: jeps Theis: men jeg tror ikke det er noget som de 12 årige de synes er svedigt Marie: men altså primært så Facebook og sociale medier generelt er vel noget I bruger meget til at finde nye artikler der bliver postet? Theis: ja helt sikkert Carl: ja man ser jo det, der bliver postet 48 Marie: hvad med bruger I også Instagram til at få nyheder om musik? Carl: nej ikke så meget Kate: næ, ikke rigtigt til at få nyheder. Det er mere sådan for eksempel nu følger jeg The Rolling Stones magazine så lægger de op at der er en eller anden der har anniversary eller en artikel de har skrevet med at man kan læse den. Så kan jeg godt finde på at trykke på linket og gå ind og læse den. Eller også så følger jeg kunstnerne og så har de måske noget om at de er ved at udgive nyt og så kan jeg finde ud af det den vej. Men det er ikke lige så meget som på facebook Stilhed Kate: det er begrænset hvad det er folk de bruger instagram til. Det er stadigvæk lidt en jungle for nogen, tror jeg. Marie: hvad med snapchat for eksempel følger I nogen musikere på snapchat eller? Kate: nej Theis: nej jeg har valgt det fra også fordi jeg ikke gider have de samme ting alle fire fem sociale medier. Der kommer jo det samme hele tiden. Hvis jeg har set updaten på Facebook så gider jeg ikke have den på snapchat bagefter og Instagram som den tredje vel? Ja gør ikke, men jeg tror. Det er sådan en meget sjov ide synes jeg også især for kunstnere fordi så giver det sådan en, eller man føler man kommer skridtet endnu nærmere ”Årh jeg har fået en snapchat fra Christopher, det er vildt fedt, kun til Mig” du ved ikke? Men som magasin ved jeg ikke om det er sådan. Jeg ved ikke om de gør det faktisk, sådan Danmark, jeg ved ikke om Gaffa, Soundvenue 49 Marie: det tror jeg ikke, men jeg tror måske snart det kommer fordi alle jo er ”Snapchat er det nye” det er der alle de unge er Signe: altså for mig er snapchat mere personligt tror jeg. Jeg synes det er sjovere at snappe med mine venner. Bare lige melde ind ”nå men jeg laver det her, hvad laver du agtigt”. Men jeg følger faktisk Rihanna som den eneste sådan, men hun kan for eksempel ikke lide Snapchat. Det er altid hendes venner som filmer hende, hvor hun flygter fra kameraet og så dør den jo ligesom, så er det ikke sjovt mere. Så jeg bruger det overhovedet ikke til den slags. Carl: Jeg har ikke rigtigt fattet det der med at følge folk, jeg bruger den kun til venner haha og det bruger jeg ret meget. Jeg har ikke sat Mig ind i det. Jeg var godt klar over at man kunne men jeg har overhovedet ikke noget begreb om det Theis: men Facebook har vel også personligt for dig for fem år siden måske eller hvad? Så er det vel bare sådan rykket sig. Signe: jaeh, jo men jeg synes bare et eller andet sted at Facebook er større. Nu også på Facebook.... jeg følger for eksempel ikke så meget decideret blade og kunstnere på Facebook men jeg ser tit hvad mine venner så ser og så bliver jeg sådan linket videre på den måde. Fordi jeg synes egentlig også det kan være irriterende sådan at det samme dukker op ti steder og så bliver man sådan lidt ”årh men så kan det også være lige meget” ja... Kate: jeg tænker også snapchat bliver det så ikke nemt sådan en sladderfunktion hvis man følger en kunstner. Det er sådan lidt enten så skal man have det der personlige forhold eller også bliver det sådan lidt du ved Se & Hør lige hurtigt. Stig: det er jo lidt ligesom med Twitter ikke hvor det bare lige er sådan en hurtig dum kommentar eller sådan et eller andet. Det er sjældent noget meget vigtigt så... Carl: ja ikke på 10 sekunder 50 Theis: nej det er næsten den ekstreme grad af hvor hurtigt og hvor kort sådan en attention spam man overhovedet kan have, ikke? Maks 10 sekunder ikke haha. Altså fra det til at læse en artikel der er rimligt langt. Det er ikke engang sikkert det er aktuelt at være der, du ved, ja... Marie: hvad med twitter. Bruger I det alle sammen ? Signe: overhovedet ikke Theis: jeg gør Kate: altså jeg går nogen gange ind og tjekker hashtags, men jeg går ikke... Jeg bruger det ikke så lang tid. Marie: men I læser nogen gange Twitter opdateringer? Kate: ja men det er så fordi hvis jeg skal sidde og undersøge et særligt hashtag, så går jeg ind og gør det der Lea: Jeg er virkelig dårlig til de der sociale medier. Jeg bruger hverken snapchat eller Twitter jeg har en Instagram som jeg godt kan lide at bruge, hvor jeg godt kan lide de billeder folk sådan... men nej det... hvis det kom på snapchat så ville jeg ikke følge det og på Twitter, altså jeg har Twitter, men det er sådan jeg får det aldrig tjekket. Det er det der med... ja måske er det bare lidt for overfladisk, så ja... men til gengæld med Facebook er det nærmest det nye Myspace altså for mig, hvor jeg følger alle de der, eller synes godt om alle de der musikere og så får jeg deres nyheder. Så jeg har valgt det til på Facebook Marie: deler I selv nyheder om musik på for eksempel Facebook Kate: nej Signe: nej 51 Carl: nej Kate: men jeg kan godt lide den der, altså nogen sider der har den der funktion hvor du kan gå ind og like det. Så popper den sådan op, at du har liket den, i stedet for at man går ind og liker at Politiken har lagt noget op, så er det en decideret artikel du har liket. Det er også en måde, hvor jeg så selv kan gå ind og tilbage ved at kigge i min aktivitetslog. Marie: men du delte ikke jeg så et nik derovre fra Lea: Ja det er sådan med min musikredaktionsgruppe, så hvis vi finder noget så deler vi bare med hinanden, så det er sådan. Så ja der deler jeg nyheder og så hvis der er et eller andet. Det er så måske ikke så meget nyheder på den måde, men altså nye musikvideoer eller noget andet som jeg synes andre mennesker skal høre eller, så deler jeg det også. Men musiknyheder det er mere til mine musikvenner Marie: deler I nogensinde noget på Facebook ? Carl: ja det er sket en lille smule Marie: men hvad skal der til for at man deler? Hvad får I ud af at dele? Carl: at jeg synes det er godt og at andre kan høre det, eller se det, læse det, et eller andet. Men der skal sgu ret meget til. Jeg deler ikke noget om Mig selv sådan generelt. Jeg gider ikke skrive om Mig selv. Så hvis jeg hører en fed sang, så kan jeg godt finde på at dele den eller læse en god artikel. Eller like det gør jeg faktisk mest. Det er nemmere. Det her er en fed artikel læs den lige eller han skriver faktisk noget eller hun skriver. Så det er mere den vej Kate: jeg kan heller ikke det der med at dele noget på ens facebook væg. Det er også hele det der like hunting og alt det der. Hvis du deler noget og der bare ikke sker en skid, så er det bare ligesom om du har stået og råbt og der er ikke nogen der reagerer, sådan har jeg det og det kan jeg simpelthen ikke have. Puha nej 52 Theis: sletter du så ikke bare igen? Haha Alle griner Kate: så vil jeg faktisk hellere lade være Carl: ej sådan noget det ser jeg slet ikke på. Det rører mig ikke så er der ikke nogen der har set det fair nok Kate: Ej jeg kan slet ikke have det Lea: når jeg deler musiknyheder med mine musikvenner. Altså vi mødes jo hver uge, så er det for at man kan sige så har vi et eller andet at snakke mere dybere om når vi så mødes. Så ikke bare høre noget musik, men så har vi en eller anden for eksempel så var der en der havde delt Le Gammeltofts lange klumme om et eller andet hun havde snakket om med radioen. Så havde vi det at snakke om. Der var det aktuelt fordi vi alle sammen går op i musik og kan lide at snakke om musik og så bliver det det så næste samtale emne til vores næste møde. Når jeg deler musik på min egen feed eller egen side så er det bare fordi at jeg synes det er for fedt. Det sker ikke så tit, men det er nogen gange hvor der virkelig er et eller andet hvor jeg tænker ”det bliver jeg simpelthen nødt til at dele med resten af mine venner” Marie: hvad med i forhold til hvis der er nogen der har ytret en rigtig stærk mening, og I egentlig er enige. Tør I så at like? Er stærke meninger noget der for jer til at like? Kate: Det kommer helt an på hvad det handler om Theis: hvis man er enig ja så liker jeg det 53 Marie: også hvis det nu for eksempel er nogen der har skrevet noget om en kunstner, hvor der syntes de ikke det var godt og det er en saglig argumentation, tør I så at like det, hvis I er enige eller ville I ikke have lyst til at like det ? Kate: det ville jeg ikke have noget imod. Det er også igen det der med at give et like er ikke så meget som at skulle skrive en kommentar for eksempel Theis: og dele det er det sidste niveau i raketten Kate: ja ja... Hvis man giver et like og så er man hurtigt videre Marie: har I nogensinde svaret på et musikmedie, hvis de har stillet et spørgsmål ud? stilhed Kate: nej Signe: nej det tror jeg heller ikke Kate: kun hvis det var en konkurrence, men ikke på Facebook Marie: så en konkurrence kan man svare på haha Alle griner Kate: kun hvis det er koncertbilletter ja men jeg ville aldrig deltage i sådan noget på Facebook, fordi jeg gider ikke at have at når jeg så skriver noget så popper det op på alle mine venners feed. Det gider jeg ikke Marie: Hvad med hvis det var på Instagram, hvor man for eksempel bare bruger et bestemt hashtag ? 54 Kate: Altså jeg gjorde det i forhold til festivaler og sådan noget. Altså brugte hashtagget, når vi havde taget nogle billeder. Eller når jeg er på museum eller hvad jeg nu laver Theis: Jeg har det bare lidt svært ved det der internet diskussioner sådan generelt. Jeg synes det er fedt at der er en journalist, der har en holdning eller har arbejdet med et eller andet og så deler artiklen. Og så vil jeg gerne give et like eller sige til mine venner ”hey prøv lige at tjekke det her ud” men jeg gider ikke for mit eget vedkommende at gå ind og svare på det, fordi så bliver det mere sådan en krig på ord og sådan lidt ud i ingenting. Og så sidder folk der ikke er enige ”hey fuck du har glemt et komma der. Du ved ikke noget om noget” du ved og så bliver det der kæmpe Gaffa helvede ikke? Marie: jo så det kan også være af frygt for at man så kommer ud i et eller andet man slet ikke kan overskue? Theis: ja også bare fordi at de der medier sådan tit, de craver bare at folk skriver og snakker og giver likes fordi så er der mange views og så kan det give nogle reklame penge eller et eller andet ikke. Jeg vil meget gerne læse om det og jeg synes det er fedt at der er nogen der har holdninger og som tør at skrive om det. Men fra det til at jeg selv kommenterer på det, det har jeg ikke lyst til, men det betyder ikke at jeg ikke sætter pris på det. Jeg vil meget gerne diskutere musik med folk face to face fordi så er der ligesom nogle andre regler. Eller der er ikke nogen regler på nettet når man gør det, det er nok mere det der er problemet. Marie: nu har jeg allerede været inde på det der med at interagere med folk bag musiksites, men hvad hvis I havde delt noget fra et eller andet musiksite og de så likede at I havde delt det eller skrev en kommentar, ville det være rart eller ville i ikke tænke specielt over det. Ville I blive glade hvis de likede det? Stig: aeh Signe: det kommer nok an på hvad det var. Altså hvis det var sådan noget der lagde op til diskussion eller noget hvor man virkelig føler sådan at man vil prøve 55 at gøre en forskel. At man gerne vil ramme folk, så ville jeg da gerne have feedback og vide at folk godt kan lide det. Men hvis det bare var sådan noget jeg ville skrive, fordi det synes jeg var meget spændende og det var bare sådan noget jeg gerne ville have ud i verden, så ville jeg være ligeglad. Stig: jeg tror det kommer an på ens intention. Det kan meget hurtigt blive meget plat. Hvis det er sådan noget med at ”jeg har lige spist havregryn” og de går ind og liker det ... Theis: what så er det sgu da fedt hehe. Likes likes Stig: så lugter det måske lidt hen af at de bare vil have... Carl: fat i noget. Stig: ja eksponeres Theis: jeg kan huske at jeg tweetede bare sådan ud i ingenting at North side havde booket et band, jeg synes var fede, så tweetede jeg bare sådan ”North side” hashtag du ved Ns 15 eller 14 og så skrev de sådan tilbage ”hey fedt du kunne lide det og vi ses næste år” og så synes jeg ” ja nice” du ved, der fik jeg en stjerne. Og det betyder ikke noget i længden, men jeg synes bare det var hyggeligt at de sådan holder øje, selvom de sikkert bare sidder og søger hashtags ikke. Og der sidder en eller anden praktikant og giver like, men altså det synes jeg er hyggeligt nok faktisk. Det kunne jeg godt lide. Lea: det er jeg også enig i. Nu så jeg lige en af mine facebook venner havde lagt et eller andet billede op hvor han havde været til tandlægen og så havde de spillet P7 mix og så havde han tagget P7 mix og så havde de liket det. Og jeg synes bare, det synes jeg egentligt var meget rart og også sødt af dem. Selvom det måske bare har været et like fra deres side så synes jeg alligevel det der med at man kan se at de også er med i en samtale. At de engagerer sig. Det synes jeg er meget fedt. Kate: hvis det passer ind. 56 Lea ja hvis det passer ind Kate: det kommer jo også helt an på mediet, fordi netop for eksempel på Instagram der er der jo hele denne her. Det er sådan en form for fællesskab man skaber et eller andet sted. Hvor der er Facebook alligevel bare for stort på mange punkter. Hvad mindre det er sådan en gruppe du er medlem af, ikke? Marie: så hvis det var Instagram, der er det lidt mere intimt? Kate: der er det mere en eller anden form for fællesskab man indgår i end man gør på Facebook, fordi det stadig ikke er, småt det vil jeg ikke sige men. Marie: det føles vel mere offentligt på Facebook? Kate: ja man kan sige i at med at Instagram også er et billedmedie så er det måske også mere intimt, mere sådan en hvad det er på Facebook. Signe: Det har jeg det faktisk lidt omvendt. At jeg synes at man er mere anonym på instagram fordi alle kan bare sådan lægge billeder ud og alle I hele verden kan sådan set følge en hvis de har lyst, hvor på facebook. Altså jeg ville jo aldrig ansøge nogen jeg ikke kendte, altså finde et eller andet navn og tænke ”nå det ser meget sjovt ud jeg ansøger lige” Alle griner Theis: haha fed ide Signe: det kan man godt på Instagram, ”nå denne her person har vildt mange billeder af blomster det synes jeg er vildt flot det vil jeg gerne se på hele tiden” og man kan søge på hashtags og sådan hvor jeg er kun venner med mine venner på facebook. 57 Theis: det er meget mere i en kasse Instagram, du kan lægge billeder op, du kan kommentere og du kan hashtage. Det er sådan en kasse. Twitter er en anden kasse, 140 ord du kan tweette frem og tilbage. Boom det er det. Facebook er faktisk, det kan begge ting, men det er bare ikke, det er næsten for stort til at.. Carl: det er reklamer Theis: ja det er bare flydt ud, ikke? Og så er der reklamer. Det kan være det bare er mit feed ikke, men der er næsten kun mad og babyer nu ikke? Dem som postede fede ting før, de er sådan stoppet med at poste fede ting. Carl: de poster deres baby haha Theis: ja ja det kan være de bare er blevet fede. Nej men jeg følger alle mulige. Det er bare som at gassen er røget du ved. Det kommer an på hvad du laver Det er bare så stort og fladt nu Marie: tror I man deler mere på Facebook hvis man er engageret i musik, for eksempel hvis man skal dele omkring sin egen musik tror I så man deler mere end hvis man bare er almindeligt interesseret i musik? Hvis man har en professionel agenda bag ? Stig: ja 100 procent. Det handler jo også om eksponering og at du skal have dit produkt ud. Så 100 procent Carl: Det er også det du engagerer dig i, i det daglige, der berører dig mest, så det giver vel meget god mening. Det er også det du har kraftigst holdninger til. Marie: det er vel måske heller ikke lige så øh sårbart hvis man er professionel musiker og bare deler det i forhold til hvis man er privat og deler? Carl: jeg kunne hurtigt sige noget dumt om noget musik haha. Det ville jeg aldrig udtale mig om. Jeg synes bare det er fedt at lytte til det. Jeg skal ikke begynde på 58 noget. De der akkorder der, så er jeg allerede stået af. Så det ville jeg ikke udtale mig om. Jeg ville føle mig dum bare jeg begynder at skrive et eller andet jeg synes bare musik er nice. Så det hænger meget godt sammen Marie: er der noget I synes der mangler på markedet af musikmedier? Enten formater, meninger eller indhold? Theis: er det dansk det du har tænkt dig, til Danmark på dansk ? Marie: ja det er til Danmark på dansk Theis: okay (stilhed) Stig: jeg savner det medie der netop kan lave den der gode blanding mellem den overskuelige hjemmeside og så det lækre layout fra det klassiske bladmedie. Hvor at de lægger kræfterne fra det fede design over i deres hjemmeside. Måske giver hver eneste artikel sit eget layout og sit eget mood, et eller andet og så måske ude i venstre side så har en liste med alle artikler, sorteret efter hvor nye de er eller på kvaliteten what ever. Men hvor du ligesom har det bedste fra begge verdener, fordi det bliver meget de der gamle paradigmer med at enten er det en hjemmeside med en menu og så en artikel eller også så bliver det bladet klistret på computer skærmen og det er åndssvagt Signe: ja Carl: Ja det tror jeg også bestemt der er noget at fange der. Men inhouse mæssigt. Det er svært man vil jo gerne skrabe alt det væk der er forstyrrende men det er jo også det der giver penge jo. Og vil folk så betale for det? Hvem er målgruppen, er det os studerende? Studerende har måske ikke så mange penge så, hvem er målgruppen egentligt? Det er jo den fine balancegang. 59 Theis: ja folk bliver sure hvis der er reklamer og de bliver sure hvis de skal betale Carl: ja det er standard haha. Theis: det er den der ”hvad skal vi så gøre?” men det er svært at sige. At sætte fingeren på hvad der lige præcis mangler, fordi der er mange musikmedier. Der er mange der er på vej frem og nogle få kæmpe store ikke? Og der bor så og så mange i landet ikke? Hvis det er for niche så er der heller ikke ret mange der gider at læse det. Det er faktisk. Hvis jeg skal sige det lige nu hvad jeg synes der mangler, så kunne jeg ikke komme i tanke om det. Det er ret svært for Mig, men altså udover layout tænker jeg også det visuelle, men hvis der står det samme som der står alle andre steder, så er det også sådan hvorfor skulle man så derind, ikke? Carl: ja... men jeg vil sige jeg tror godt man kan få folk til at betale for det, men man skal nok tænke lidt kreativt. Du kan se du har et abonnement på telefonen eller et eller andet Theis: ja Carl: der følger et eller andet med som er en bonus, som egentligt er et betalingsmedie. Jeg har i hvert fald mange venner som selvom de er studerende og har begrænset midler har faktisk valgt at få Spotify uden reklamer. Det er faktisk flere og flere jeg har selv ikke Spotify fordi jeg har et andet betalings... jeg har Yousee, så derfor har jeg Yousee musik feed, men der kan være en model man kan benytte hvor du får kvalitet, hvor man får nogle midler ind som ikke er reklamer. Det ved jeg bare ikke om det lige kan lade sig gøre at få en eller anden aftale op, men det tror jeg kan være en meget fed måde hvor nogen kan levere en ekstra service med. Om det så er et musikmedie som Spotify som egentligt leverer det almene eller et andet medie som allerede har noget at tilbyde, så kan man godt få noget ind på det. Jeg tror godt jeg ville betale for det , men det kræver du kommer lidt ned i pris og at trykke et magasin koster også penge. Så 60 er 50 kroner jo fair nok får et magasin. Det koster det jo hurtigt bare i produktion. Theis: jeg tror nærmest det er umuligt at starte et magasin. Jeg tror nærmest det er dødt fra starten. De lukker alle vegne og fyrer til højre og venstre. Det kunne være blæret at have et magasin, Carl: men det tror jeg også er for dyrt i forhold til hvad man får ud af det. Og du kan læse det hele på nettet i forvejen Lea: jeg tror at det jeg savner, hvis der skulle være et nyt magasin det er, at de sådan tør at være lidt mere niche. At det ikke kun handler om store etablerede, men ligesom siger ”nu satser vi på dem her eller”. Tør at skrive om dem der ikke er skrevet så meget om. Som nu hvor det mest er blogs, hvor det går rigtigt hurtigt og så kommer der nogle hurtige ting. Men altså at man tør at grave lidt og finde noget som man synes er fedt og passer til den profil man nu har, man skal vel have en eller anden profil tænker jeg. Men ligesom tør at sige ”nå men nu satser vi på det her” det gælder også sådan rent festivalsagtigt at det bliver bare sådan. Folk vil kun se de store ikke, i stedet for at tage fat på de små bands. Jeg tror jeg savner mere sådan at der er nogen der også tager fat i de mindre bands at det på en eller anden måde bliver nichen, små mini bands Kate: kvalitet frem for kvantitet. Også lidt ligesom det du siger så virkelig hvad er jeres vision med det her magasin, hvad er det i vil med det her magasin, fordi det kan man godt blive forvirret over nogen af de andre der er; ”Hvad er det et modemagasin, et musikmagasin, hvad er det overhovedet? er det bare reklamer” altså det er bare gået. Så et eller andet form for statement hvad er det egentligt I vil med det her I laver, fordi så kan du også meget bedre som læser identificere dig med det og sige ”det her det vil jeg gerne holde fast ved” Theis: ja Marie: Nu er vi faktisk færdige tid: 1. 16. 44 61 Bilag 7 Interview Guide Overordnet dagsorden: 1. Præsentation af mig selv og projektet. 2. Kort om musikmagasinet. 3. Plan over de 4 emner jeg vil berøre. 4. Præsentationsrunde 5. Jeres læsevaner 6. Udseende 7. Deling 8. Jeres ønsker Præsentationsrunde • Alder • Bopæl • Musik interesse • Beskæftigelse • Jeres forhold til musik • Hvor meget fylder det i hverdagen • Er I professionelt engageret må i også meget gerne fortælle om det? Online medievaner -­‐ Kan i fortælle lidt om hvor meget i plejer at læse om musik og hvor i plejer at gøre det og hvorfor? Kan I sætte ord på hvad der gør at I kan lide at læse se nyheder fra de sites? -­‐ Har i nogensinde prøvet at benytte en musiksite eller magasin som I ikke kunne lide, i behøver ikke at kunne huske navnet men i må genre prøve at huske hvad det var i ikke kunne lide? -­‐ Læser i oftest på farten eller foretrækker i at sætte jer til rette derhjemme og nyde et godt blad eller en længere artikel online? Eller læse fra start til slut på et blog site. -­‐ Sætter I Jer nogensinde derhjemme og ”hyggelæser” en times tid? -­‐ Hvis ja -­‐ ville I så helst læse et trykt magasin eller et online magasin? -­‐ Hvis I læser et online magasin foretrækker I i så fald at rækkefølge og indhold er valgt for jer eller vil i hellere selv udvælge forskellige artikler fra forskellige online musikmedier? -­‐ Har i nogen magasiner downloadet på telefonen computeren, eller tablet som I læser, hvorfor ikke? Udseende 62 Her vises Gaffa i to udgaver til fokusgruppen, henholdsvis Gaffas Online magasinskabelon og Gaffas websiteskabelon. Og derudover vises bloggen Gorilla vs. Bear også til fokusgruppen som eksempel på en blogskabelon. -­‐ Her skal I ikke tænke indhold, men I må meget gerne give mig jeres umiddelbare tanker om de tre formater. -­‐ hvilket format I bedst kan lide og hvorfor? -­‐ I må også meget gerne komme med nogle begrundelser for hvad i kan og ikke kan lide ved de tre formater. -­‐ Kan i godt lide at have overblik over hvor i er på siden eller er det okay at blive ført med? -­‐ På hvilket af de tre formater synes I, der er den bedste navigation? -­‐ Tænker i over en hjemmeside/blog/ magasins format udseende? -­‐ Har I nogensinde fravalgt et medie på grund af dets udseende? -­‐ Når i er inde på en side og læse om musik, kan I så godt lide, at der bliver brugt andet end tekst til at formidle budskabet eller kan det være forstyrrende ? Deling -­‐ Hvor finder i jeres læsestof om musik eller hører om nye sange eller kunstner? -­‐ Deler i nogen gange selv musiknyheder? -­‐ Hvad får jer til at dele? -­‐ Tænker I over om I kan interagere med folkene bag jeres yndlingsmusiksite. Fx hvis I har delt noget de har skrevet og de liker det, kan I så lide det? -­‐ Har i nogensinde svaret hvis et musikmedie har skrevet et spørgsmål ud via sociale medier eller liket? -­‐ Tror i man deler mere hvis man er professionelt engageret end hvis man er privat engageret? Kan i fortælle om noget I synes mangler på markedet for musikmedier? -­‐ Både som almindelig læser og som musiker? -­‐ Enten emner eller format? 63 64