Nutidens og fremtidens biomarkører hos patienter med tarmkræft

Nutidens og fremtidens biomarkører hos
patienter med tarmkræft
Julia S. Johansen
Onkologisk afd.
Herlev Hospital
18. Marts 2015
• Baggrund
• Dansk CancerBiobank
• MikroRNA - eksempel på nye biomarkører
• Fremtiden
·
Ingen individualiseret behandling af patienter med
tarmkræft i 2005
Patienten ønsker:
Den rette behandling fra start
Lægen ønsker:
Effektiv behandling uden
alvorlige bivirkninger
Storm P
2015: Lidt individualiseret behandling af patienter med
tarmkræft
KRAS, RAS og BRAF mutations status skal bestemmes før behandling med cetuximab
RAS + BRAF (15 %)
KRAS (35 %)
Rutine kliniske ”biomarkører”: patologisk vurdering (stadie, lymfeglandel
metastaser, vene indvækst), metastaser, og alder
Undersøgelser af patienter med tarmkræft i 2015
Klinisk vurdering
Patologisk vurdering
Patienten
PT/CT, MRI, CT, UL
KRAS, RAS, BRAF i væv
CEA i blodet
Undersøgelser af patienter med tarmkræft i 2020
Klinisk vurdering
Patologisk vurdering
Patienten
Væv og blodprøver
PT/CT, MRI, CT, UL
Gener, mikroRNA, SNP,
proteiner og metabolitter
Atkinson 2001:
En Biomarkør, eller biologisk markør, er generelt et ”stof”, der bruges som
en indikator for en biologisk tilstand. Det er et ”karaktertræk”, der kan måles
objektivt og vurderes som en indikator for normale biologiske processer, for
sygdomsprocesser og farmakologiske reaktioner på en behandling.
En god biomarkør skal kunne bidrage til at patienterne får en bedre
livskvalitet og biomarkøren skal også være samfundsøkonomisk.
Søgning PubMed 15.03.2015:
”Colorectal Cancer Biomarkers” = 19.306 artikler
”Colorectal Cancer Biomarkers Biologics” = 573 artikler
CEA - carcinoembryonic antigen
Fundet i 1965 i væv fra tyktarmskræft
Betydning for celle adhæsion/sammenhængskraft
• Ikke specifik for tarmkræft
• Bruges kun til at følge patienter under behandling og i kontrol forløb
• Forhøjet i blodet (dvs. > 5 ng/ml) hos nogle patienter med tarmkræft
• Forhøjet i blodet hos patienter med andre typer kræft (feks. kræft i lunger,
bugspytkirtel, mavesæk, bryst og skjoldbruskkirtel
• Forhøjet hos 3 % af raske personer
• Forhøjet hos 19 % af rygere
• Forhøjet hos patienter med betændelsessygdomme i bugspytkirtlen og
tarmen, lever- og lungesygdomme
PubMed marts 2015:
Serum CEA: 4791 artikler
Serum CEA colorectal cancer: 1430 artikler
Serum CEA
hos patienter med tyk- og endetarmskræft

Kan ikke bruges til screening eller diagnostik

Kan anvendes til vurdering af sygdomsstadie

Bedst til avanceret sygdom

Kan bruges til at monitorere behandlingseffekt og
tilbagefald af sygdommen
Genetisk analyse af alle patienter med tarmkræft er en mulighed
Udgiften til en analyse er faldet fra $95 millioner i 2001 til $6000 i 2014
Vi har brug for nye biomarkører!
Mange komplicerede signaleringsveje, mange gener,
mikroRNA, proteiner og metabolitter
– mange biomarkører ?
Vi kender kun lidt af de mange gener, mikroRNA , proteiner og
metabolitter der produceres i vores celler
Figure 6
Biomarkers can be related to different Hallmarks of Cancer
Cell 2011;144:640-674
De normale celler omkring cancer cellerne spiller en stor rolle for vækst af cancer
Hanahan and Coussens. Cancer Cell 2012;21:309-322
Status 2015
• Vi har ingen rigtig gode biomarkører i blodet til at påvise
kræftsygdomme tidligt, tilbagefald af sygdommen på et
tidligt tidspunkt eller effekten af de forskellige
behandlinger
• Serum CEA, KRAS, RAS og BRAF mutations status er de
eneste godkendte biomarkører til vurdering af kræft i
tarm
• Hvorfor har vi ikke fundet flere biomarkører?
Få bevillinger og få biobanker
Hanahan and Coussens. Cancer Cell 2012;21:309-322
Cancer biomarkører
Cancer specifik ?
Produceres kun af cancer celler
Høj specificitet ?
Ikke forhøjet hos raske personer
Høj følsomhed ?
Ofte forhøjet hos patienter med cancer
Screening ?
Ændrer sig (sammenlignet med raske) på et tidligt
tidspunkt af sygdommen
Prognostisk faktor ?
Kan forudsige prognosen
Prædiktiv faktor ?
Kan forudsige effekten af en behandling
Monitorering ?
Kan reflektere behandlingsrespons og påvise
tilbagefald/forværring af sygdommen tidligt
2015
Biomarkør forskning er svært og dyrt
Hvordan kommer vi videre?
I 2001 sagde Dr. Lee Hartwell, der fik Nobel Prisen i Fysiologi og
Medicin:
”Although the science and technology are ready for the cataloguing of
genes and proteins that cells express in health and disease states
(e.g. cancer, inflammation) there is a big rate-limiting factor in
organizing the coordinated research program that will be necessary.
Only by organizing an academic-industry partnership with many
different laboratories working on the same samples, sharing data,
developing standards and pooling information will it be possible to
identify new biomarkers for disease states.”
Samarbejde
• Baggrund
• Dansk CancerBiobank
• MikroRNA og andre eksempel på nye biomarkører
• Fremtiden
·
Danskere er genetisk meget ens - det er lettere at påvise en
biomarkør i blodet som er relateret til kræftsygdomme
On-line registration system
Estrid Høgdall
31
Dansk CancerBiobank
National indsamling
On-line registrering i databaser samlet i
Regionernes Landsdækkende Sekretariat
i MolekylærEnheden, Patologiafdelingen,
Herlev Hospital
DCB & DRB
DATA
Hospitaler indsamler blod
og vævsprøver
-- Sikre
høj kvalitet
- Nationale anbefalinger
- Personale med speciale
- Høj dækningsgrad
- Udnyttelse af midler
Dansk CancerBiobank
Blod prøver
Vævs prøver
Max 14 dage
Henvisning
Under behandling med
kemoterapi og biologiske stoffer
1. besøg
Biopsi/Operation
Accept
Kliniske databaser
Nationale registre
Væv
Blod
9-10 mm
3 mm
3 mm
5 mm
Alternativ udskæring
3 mm
EDTA -blod
Blodet tappes
Blod i gelglas
Væv til formalin/paraffin
5 mm
Tissue-Tek behandling
Frisk frys Væv til RNA-later og Tissue-Te
5
HE - side 2
Fuldblod afpipetteres
Tissue -Tek og RNA
3x10x10 udsk æres til
1 x 1½ml fuldblod
Centrifugering
6
7
2 x 2ml plasma
8
1 x 1½ml buffycoat
Formalin/paraffin
3x10x10 mm (5)
Frisk frys
3x10x10 udsk æres til
4 stk væv 5x5x3 mm
2 stk væv 5x5x3 mm
2 stk væv 5x5x3 mm
Centrifugering
1
2
3
4
Tissue -Tek
Hvidt mellemlag
(buffy coat)
HE - side 1
6
7
1
2
3
4
Side 2 Side 1
4 x 2ml serum
RNA
8
9
Estrid Høgdall
http://www.cancerbiobank.dk
Eksempler på biobanker kombineret med kliniske databaser til
translational biomarkør forskning på Onkologisk afd., Herlev Hospital
Studie
Navn
BETmiRC
CREBB
Bi-weekly
REBECCA
BIOPAC
CHOCA
LUCAS
PRIME
Kræft
type
Tarm
Tarm
Tarm
Tarm
Bugspytkirtel
Galdeveje
Lunge
Bryst
Stage
Metastatisk
Metastatisk
Metastatisk
Alle
stadier
Alle
stadier
Alle
stadier
Alle
stadier
Alle
stadier
Behand
-ling
Bevacizumab
Bevacizumab
Cetuximab
Alle
typer
Alle
typer
Alle
typer
Alle
typer
Alle
typer
+
capecitabine
og
oxaliplatin
+
Alle typer
kemoterapi
+
irinotecan
Herlev Hospital Onkologisk afd. indsamler blodprøver
30 ml ved forskellige
Tidspunkter
LIQUID BIOPSI
Ny: Rebecca protokollen
BESØG
Blodprøve taget Dato
3 X 6 ml Rød/sort
Tørglas
SERUM
Greiner rør 5 stk.
RØD
3 X 6 ml Lilla/sort
EDTA-glas
EDTA plasma
Greiner rør 5 stk. BLÅ
3 X 3,5 ml
Lyseblå/sort Citratglas
CITRAT plasma
Greiner rør 5 stk.
HVID
3 X 4 ml Grøn/sort
Heparin-glas
HEPARIN plasma
Greiner rør 3 stk.
GRØN
Buffycoat fra 3 EDTA
glas
Greiner rør 3 stk.
GUL
2 Paxgene RNA-rør
Signatur
O
P
Q
R
A
B1
Operation
Diagnose
1 måned
efter
operation
Før strålebehandling
14
dage
efter
Start
Før
2. serie
E1
E2
Ex
1.
skanning
2.
skanning
x.
skanning
Blodprøve håndtering – VIGTIGT med ”Standard Operating Procedure” (SOP)
OPSAMLING
ALLE BESØG
3 X 6 ml
RØDT
TØRGLAS
3 X 6 ml
LILLA EDTA
GLAS
3 X 3,5 ml
BLÅT
CITRAT
GLAS
3 X 4 ml
GRØNT
HEPARIN
GLAS
3 rør med Buffy coat
2 X PAXGEN RNA-rør
PREPARERING
Henstår
mindst 30
min.
Henstår
mindst 30
min.
Henstår
mindst 30
min.
Henstår mindst
30 min.
Brug glasset fra EDTAplasmaen
Skal vendes forsigtigt
8-10 gange, STRAKS efter
blodprøvetagning!
Centrifuger
es ved
2330g
10 min
4° C
Centrifugere
s ved 2330g
10 min
4° C
Centrifugere
s ved 2330g
10 min
4° C
Centrifugeres
ved 2330g
10 min
4° C
Fjern plasma til ca. 5 mm
over cellelag.
Plasma
overføres til
5 x cryorør
med blåt låg
minimum
500 µl
Plasma
overføres til
5 x cryorør
med hvidt
låg
minimum
500 µl
Plasma
overføres til
3 x cryorør med
grønt låg
minimum 500
µl
-80° C fryser
-80° C fryser
-80° C fryser
Serum
overføres til
5 x cryorør
med rødt
låg
minimum
500 µl
OPBEVARING
-80° C
fryser
Tag alle de hvide
blodlegemer fra 1 glas og
kom dem i 1 cryorør med
gult låg
Henstår i 2 - 48 timer ved
stuetemperatur.
Vendes godt inden røret fryses.
1 glas = 1 cryorør
Så man i alt har 3 cryorør.
-80° C fryser
Fryses ved -20° C i 24-72
timer.
Derefter flyttes glasset over til 80° C.
• Baggrund
• Dansk CancerBiobank
• MikroRNA – og andre eksempel på nye
biomarkører
• Fremtiden
·
MicroRNA kan være nye biomarkører
MicroRNA – et hastigt voksende forskningsfelt
9000
8000
7000
6000
5000
MiRNA and CRC
MiRNA and cancer
MiRNA
4000
3000
2000
1000
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
PubMed articles February 2015 microRNAs: 37.106
microRNA biomarkers: 5822
microRNA CRC: 1192
microRNA CRC angiogenesis: 54
microRNA cancer: 16.169
microRNA breast cancer: 1884
microRNA ovarian cancer: 600
microRNA cancer biomarkers: 1814
microRNA lung cancer: 1574
microRNA pancreatic cancer: 571
MicroRNAome: En “guldgruppe” for bedre kræftdiagnose og behandling
Små ikke-kodende RNAs
1 % af genomet er microRNA
30 % af alle gener reguleres af mindst et
microRNA
MicroRNA regulerer cellevækst og celledød
MicroRNA regulerer vigtige signalveje i
relation til forskellige sygdomme – bla.
kræftsygdomme
Berindan-Neagoe I. CA Cancer J Clin 2014; 64:311-336
Liquid biopsi: Celle-frit tumor DNA og microRNA
kan bestemmes i serum, plasma og fuld blod
“Liquid biopsier” kan anvedes til bestemmelse af biomarkører
hurtigt. Mindre invasiv metode end vævsbiopsier.
Arbejdstid 5 til 7 dage
Crowley. Nat Rev Clin Oncol 2013;10:472
Genetiske forandringer kan måles i circulerende celle-frit tumor DNA.
Kræft cellerne frigiver små fragmenter af cell-frit DNA til blodet:
Diaz L A , and Bardelli A JCO 2014;32:579-586
Cirkulerende microRNA i blodbanen
Hwa Jin Jung. J Genetics Genomics 2014;41:465-472
Detection of tumor-specific DNA mutations in the blood of patients to monitor response and
relapse with targeted therapies.
Diaz L A , and Bardelli A JCO 2014;32:579-586
©2014 by American Society of Clinical Oncology
Advantages of blood-based testing
Patient / Oncologist
High compliance
Low risk, less invasive
Fresh DNA, RNA and microRNA
Physician Specialist
(i.e. Surgeon)
Archival tissue can be degraded to have different
mutation profile
Accessible
Tissue not always accessible
Direct
Plasma
Testing
Tissue
Testing
Pathology
No selection bias
Assess primary tumor and metastases with one sample
Tumor intra/inter-heterogeneity not a problem
Clinical Laboratory
Monitoring possible
Allows monitoring for drug response and resistance
MicroRNAome genome:
Stor betydning for cancer diagnose og behandling
Berinda-Neague I. CA Cancer J Clin 2014:311-336
En microRNA kan virke på mange måder – både som et
oncogene og et tumor suppressor gene
Cortez MA. 2011 MicroRNAs in body fluids—the mix of hormones and biomarkers
microRNA har betydning for metastaser
Andrea L. Kasinski. Nature Reviews Cancer 2011;1, 849-864
Regulering af cancer metastaser af celle-frit microRNA
.
Celle-frit microRNA kan påvirke hvert step i udvikling af metastaser:
stimulering (onocmirs, røde) eller hæmning (tumor suppressive miRNAs, grønne)
Alečković et al . Biochimica et Biophysica Acta 2015;1855:24.
Screening
I dag er der en dansk landsdækkende undersøgelse af
biomarkører i blodet fra personer der får foretaget
koloskop-screeningen
Formål: Kan man påvise en profil af gener, microRNA og
proteiner I blodet, der kan påvise tarmkræft tidligt og
kunne anvendes som en screeningsmarkør
Prof. Hans Jørgen Nielsen, Hvidovre Hospital
Prof. Torben Ørntoft, Århus Universitets Hospital
7 typer behandlinger i Danmark til patienter
med tarmkræft – kan kombineres på mange måder
Hvem har især gavn af de forskellige behandlinger?
5-FU
Oxaliplatin
Regorafenib
Capecitabine
Irinotecan
Bevacizumab
Cetuximab
Aflibercept
Panitumumab
I dag er biologisk behandling af patienter med metastatisk
tarmkræft med antistoffer rettet mod 2 hovedsignaleringsveje
Mange nye behandlinger er på vej
Blodkarsdannelsen
(VEGF)
Bevacizumab, Aflibercept, Regorafenib
Hud
vækstfaktor signalet
(EGFR)
Cetuximab Panitumumab
Fremtidens biomarkører hos patienter med kræft i tyk- og endetarm
Gener
MicroRNA
Proteiner
Metabolitter
Status 2015: Mange nye biomarkører er fundet
– men de skal valideres i store patientgrupper
Genetiske ændringer påvirker behandlingseffekt
• Det humane genome
•
•
•
3 milliarder basepar
20.000-25.000 kodende gener
Vi er 99,9 % identiske
• Enkelt nukleotid polymorfier(SNPs)
•
Forskelle i DNA sekvens
en base (A, T, C eller G ) varierer:
- Person 1) AAGCCTA
- Person 2) AAGCTTA
PubMed:
SNP cancer: 6433 artikler
SNP tarmkræft : 579 artikler
SNP tarmkræft biologics: 20 artikler
Next generation sekventering
• Hele genomet undersøges
• Prisen for testen falder: 2005 (100.000 kr.); 2012 (22.000 kr.); 2015 (5000 kr.)
• Januar 2013 første artikel vedr. NGS og effekt af panitumumab
Fremtidens DNA microarray
 Etablere et tumorbibliotek med
genprofiler hos patienter med kræft i
tyk- og endetarm
 Undersøge genprofilen hos patienter,
der har stor gavn af de forskellige
behandlinger
 Opnå større biologisk viden om
sygdommen
Barplot showing signed statistic of the association between gene signatures and tumor side
observed in 589 CRC from the PETACC3 and 325 from the TCGA datasets.
Missiaglia E et al. Ann Oncol 2014;25:1995-2001
© The Author 2014. Published by Oxford University Press on behalf of the European Society for
Medical Oncology. All rights reserved. For permissions, please email:
journals.permissions@oup.com.
• Hver cancerform har en specifik
gen ekspressions profil
• DNA mikroarray teknik har i
blindede forsøg kunnet påvise det
anatomiske udgangspunkt for
tumor i op til 89 % af tilfældene og
for deres metastaser i 74-87 %
• Metastaser bibeholder mange af
primær tumorens molekylærbiologiske karakteristika
• I dag kan der kun anvendes kræft
væv til disse metoder, men måske i
fremtiden kan der udvikles metoder
til anvendelse i blodet
BETmiRC studiet – Bevacizumab Tissue miRNAs in
Colorectal Cancer
Hypothese:
En specifik miRNA profil i væv fra tarmkræft kan forudsige effekt af
bevacizumab behandling.
Patienter: 667 patienter med metastatisk tarmkræft
behandlet med CAPEOXBEV i 1st linie, og 213
patienter behandlet med CAPEOX uden bevacizumab.
10 danske hospitaler.
Prøver: Kræftvæv fra primær tumor.
Mogens K. Boisen
Herlev Hospital
microRNA har betydning for karnydannelse
Small EM. Nature 2011;469:336-342
BETmiRC – data indsamling
• Journal
• Patobanken (National patologi database)
• CPR-register (opfølgning)
BETmiRC – vævs prøver (FFPE)
• Kun vævsprøver fra primær tumor
• Prøver fra resektion eller diagnostisk biopsi
”MikroRNA i plasma som non-invasive prædiktive biomarkører
for effekt af behandling med bevacizumab hos patienter med
metastatisk colorektal cancer”
• Sted: Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital
• Projektgruppe:
• Professor, overlæge, dr.med. Julia S. Johansen (Herlev)
• Læge Mogens K. Boisen (Herlev)
• Statistiker, ph.d. Christian Dehlendorff (KB)
•
Desuden: læger fra flere kræftafdelinger i Danmark og Sverige samt AROS
Applied Biotechnology (analyser)
• Knæk Cancer bevilling: 3.550.000 kr. (2015–2017).
”MikroRNA i plasma som non-invasive prædiktive biomarkører
for effekt af behandling med bevacizumab hos patienter med
metastatisk colorektal cancer”
• Bevacizumab (BEV) er et antistof som bruges til behandling af
patienter med spredt tarmkræft
• BEV gavner imidlertid kun en mindre del af patienterne og
behandlingen er dyr og giver bivirkninger
• FORMÅL: vi ønsker at undersøge om måling af mikroRNA (en slags
arvemateriale) i blodet (”liquid biopsy”) kan bruges til at målrette
behandling med bevacizumab
”MikroRNA i plasma som non-invasive prædiktive biomarkører
for effekt af behandling med bevacizumab hos patienter med
metastatisk colorektal cancer”
• PRØVER: Blodprøver før start og før anden behandling fra 810
patienter behandlet med kemoterapi med eller uden BEV
• ANALYSER: Niveau af mikroRNA måles i prøverne og sammenholdes
med behandlingseffekt
• PERSPEKTIV: Målrettet behandling med BEV via en hurtig og billig
mikroRNA-”liquid biopsy” vil øge effekten og mindske bivirkningerne for
patienterne og give besparelser for sundhedsvæsenet
Konklusioner
• Der er et stort behov for nye biomarkører hos patienter med
kræft i tyk- og endetarm mhp. monitorering i kontrolforløbet
efter behandling, men også pga. de mange nye biologiske
behandlinger, der er dyre og har betydelige bivirkninger og
ikke virker hos alle patienter
• Genetiske faktorer har betydning for 15 - 30 % af forskellene
i metabolismen og effekten af biologiske behandlinger
• En kombination af forskellige biomarkører vil være
nødvendigt pga. sygdommens kompleksitet
• Baggrund
• Dansk CancerBiobank
• MikroRNA og andre eksempel på nye biomarkører
• Fremtiden
·
Identifikation af nye og bedre biomarkører til bestemmelse af
hvilken behandling patienten skal have
Patienter er forskellige og behandlingerne virke forskelligt hos
den enkelte patient
Nye biomarkører kan finde hvilke patienter, der har gavn af de forskellige
behandlinger
SPECTAcolor
Der forventes inklusion af
600–1000 patienter årligt fra
hele Europa
Konklusioner
• Den medicinske behandling af patienter med
kræftsygdomme har undergået en dramatisk
forbedring i de seneste 15 år.
• Det skyldes dels en mere aggressiv behandling med
de traditionelle kemobehandlinger og operation, men
også behandlingen med de biologiske lægemidler
har stor betydning.
• De biologiske behandlingerne er ikke effektive hos
alle patienter, og på nuværende tidspunkt mangler
lægerne redskaber til at forudsige, hvilke præparater
der vil være mest egnede for den enkelte patient,
både med hensyn til effekt og bivirkninger.
Translationel forskning er nødvendig så vi kan individualisere
behandlingerne i 2020
Hvert menneske er unikt og har sin egen genprofil
Mange flere biomarkører end
KRAS, RAS og
BRAF
Mange diagnostiske, prædiktive og prognostiske biomarkører vil være
kendt så vi bedre kan behandle patienter med tarmkræft
Behandling af patienter med tarmkræft i 2020
NGS
Biomarker
profiling
miRNAs
2020
Molecular
subtype 1
Targeted therapy 1
Molecular
subtype 2
Targeted therapy 2
Molecular
subtype 3
Targeted therapy 3
Molecular
subtype 4
Targeted therapy 4
Molecular
subtype 5
Targeted therapy 5
Molecular
subtype 6
Targeted therapy 6
Samarbejde
Patienter
Læger
Sygeplejersker
Private Fonde
Pharmafirmaer
Biotekfirmaer
ESMO
ASC
Universiteter
EU
NCI
Mit håb I 2020 har vi fundet en række klinisk anvendelige biomarkører til tidlig
diagnostik og tilbagefald af kræft i tarmen samt til vurdering af
behandlingseffekt
Identifikation af nye biomarkører er
svært men muligt