1. No category

Biomarkører
Pharma vil den kommende tid sætte fokus på
biomarkører. Sygehusene har en stigende udgift til lægemidler, men langt fra alle lægemidler virker på alle patienter. I fremtiden kan
man derfor formode, at medicinalvirksomheder skal konkretisere patientgrupper og bevise effekt ved hjælp af biomarkører. Pharma
vil derfor skrive om danske virksomheder, der
eksempelvis arbejder med diagnostik ved
hjælp af biomarkører, eller om biomarkører i
forbindelse med lægemiddelbehandling.
Af Anne Cathrine Schjøtt
Biomarkører
– fremtidens
diagnoseværktøj
Forskning i biomarkører vil være fremtidens must for lægemiddelvirksomheder, spår
biomarkørforsker Lars Melholt Rasmussen, Odense Universitetshospital. Han vurderer, at
fremtidens markedsføringstilladelser vil forudsætte, at lægemiddelvirksomheder beviser,
hvilken patientgruppe et givet lægemiddel virker på. Her er biomarkører nødvendige.
12
pharma oktober 2015
FDA's pharmacogenomics guidelines definerer en valid
biomarkør som »a biomarker that is measured in an
analytical test system with well-established performance
characteristics and for which there is an established
scientific framework or body of evidence that elucidates
the physiologic, toxicologic, pharmacologic, or clinical
significance of the test results.«
S
elvom der de sidste par år har været skærpet fokus på
biomarkører, er det langt fra et nyt fænomen. En biomarkør er en indikation på en sygdom og har derfor været anvendt i mange år. Eksempelvis er feber en indikation på, at en
person er syg. Biomarkører er dog blevet meget mere avancerede, både at forske i og definere, da mange sygdommes biomarkører ikke er identificerede, og de først kendte biomarkører
som feber er for brede og uspecifikke.
Men fremtiden vil bringe mange nye revolutionerende opdagelser inden for biomarkører, fortæller forsker og overlæge Lars
Melholt Rasmussen, Klinisk Biokemi og Kardiovaskulær og
Renal Forskning på Odense Universitetshospital.
»Biomarkører har været med i lægebehandlingen i mange år.
Det er målbare størrelser, der er korreleret til tilstedeværelse af
sygdom. Det kan være temperaturen på en person, en målbar
optagelse af en isotop eller et blodtryk,« siger Lars Melholt
Rasmussen.
Det største fokus på biomarkører i nyere forskning er imidlertid på måling af biokemiske komponenter.
Patienter inddeles i kasser
Nye lægemidler har ofte ikke optimal effekt på alle patienter
med en given sygdom. Lars Melholt Rasmussen forestiller sig,
at fremtidens ansøgning om markedsføringstilladelse for et lægemiddel også inkluderer, at der er virkninger på en eller flere
biomarkører, der afgrænser den gruppe af patienter, som responderer på lægemidlet.
Udfordringen for de næste årtiers forskning bliver derfor at
finde biomarkører, der er bedre til at inddele folk med samme
sygdom i forskellige behandlingsgrupper. Det kan fx gøres ved
hjælp af genetik og ud fra, hvordan mængden af specifikke biokemiske komponenter i blodet responderer hos den enkelte patient.
»Vi har været vant til at inddele folk med bestemte sygdomme eller risici for sygdomme i meget store kasser og derefter
behandle dem ens. Hvis et antal patienter fx har diabetes, behandler lægerne hver enkelt patient på stort set samme måde.
Men siden årtusindskiftet er forskerne blevet meget mere opmærksomme på, hvordan den enkelte patient har det, og hvordan patienten reagerer på behandlingen,« siger han.
næste års udfordringer – er at identificere flere brugbare biomarkører.
Biomarkører kan antage en lang række former. For eksempel
indikerer nogle biomarkører tilstedeværelsen af visse organismer eller en historie om deres tidligere tilstedeværelse, selv om
de ikke længere er til stede. Eksempelvis diagnosticeres mononukleose (kyssesyge) ved hjælp af biomarkører. Et klassisk eksempel på sådanne biomarkører er antistoffer, der er udviklet
af kroppen til at bekæmpe en sygdom, og som kan måles, selvom sygdommen er slået ned.
Genomviden er lig bedre markører
Lars Melholt Rasmussen vurderer, at mange nye biomarkører
kan findes gennem større viden om forholdet mellem menneskets genom og bestemte sygdomme. Det er en udfordring at
finde nye biomarkører, men det er en endnu større udfordring
at finde de rigtige – det vil sige dem, som ikke blot korrelerer til
en bestemt sygdom, men som viser sig at kunne anvendes i
specifikke kliniske situationer.
»Udfordringen er at udvælge de rigtige forskningsområder
og få designet de kliniske studier rigtigt for at få valideret biomarkøren, hvis man forventer at have fundet en god biomarkør.
Valideringen tager ret lang tid i forskningen. Der bliver talt om
mange nye biomarkører, og der bliver fundet mange potentielt
nye interessante molekyler, som korrelerer til sygdom. Men
først og fremmest handler det nu om at finde de områder, hvor
der er brug for dem. Ellers bliver det svært at få fodfæste i markedet,« understreger professoren.
Specielt i forhold til individualiseret behandling er der et
stort behov for at finde biomarkører, siger han.
»Forskerne skal se på menneskets genom som en samlet enhed. Menneskets gensammensætning er en biomarkør, som i
fremtiden muligvis vil kunne vise, hvordan den enkelte skal behandles.« siger han.
Han tror, at biomarkører i høj grad bliver fremtidens måde
både at diagnosticere, stratificere og monitorere sygdom.
»Når vi har de nye redskaber og muligheder, vil det helt sikkert være med til at definere behandlings- og diagnosticeringsmetoder i fremtiden.«
Mange former
En måde at opnå præcis viden om den enkelte patient og dermed få en mere målrettet behandling er at have en større viden
om målbare biomarkører. Biomarkørerne kan eksempelvis måles på blod-, vævs- eller urinprøver. Forudsætningen – og de
pharma oktober 2015
13
Biomarkører
Mere præcis
viden
Nye biomarkører er mere sikre end
de gamle. De giver lægerne en bedre
indikation af patientens tilstand.
»For 30-40 år siden var definitionen på en blodprop i hjertet, at patienten havde smerter i brystet, og
uregelmæssigheder kunne ofte lokaliseres ved EKG (elektrokardiografi),«
fortæller forsker og overlæge Lars
Melholt Rasmussen, Klinisk Biokemi
og Kardiovaskulær og Renal Forskning på Odense Universitetshospital.
I dag beror lægernes definition af
sygdommen på, at der findes øgede
mængder af et bestemt protein i blodet, nemlig troponin. Troponin findes
kun i hjertemuskulatur og frigives af
hjertemuskelceller, når de dør, og
cellernes membraner går i opløsning.
Troponinniveauet i blodet stiger 4-8
timer efter, at et myokardieinfarkt er
begyndt, og det kan forblive forhøjet
i en uge eller mere.
»Det siger noget om styrken af en
god biomarkør, at den kan sætte definitionen på en bestemt sygdom,«
forklarer Lars Melholt Rasmussen.
Biomarkører kan også afsløre sygdomme, før de giver symptomer. Niveauet af troponin kan nemlig forudsige risikoen for komplikationer.
Samtidig kan mængden af troponin
fortælle noget om størrelsen på blodproppen. Det ville smerter i brystet
og et EKG kun i mindre grad kunne
vise.
14
pharma oktober 2015
Fremtid:
Ingen lægemidler uden
biomarkør
Analyse af biomarkører er og bliver i stigende omfang i fremtiden tæt knyttet til
valg af behandling og mere præcis karakterisering af den enkelte patient. De
biomarkøranalyser, som er grundlaget for valg af type af behandling (ofte antistof-baseret), kaldes Companion Diagnostics (CDx), og de repræsenterer et
område i betydelig vækst i øjeblikket både i præklinisk og klinisk forskning
samt i farma og den farmakodiagnostiske industri.
Companion Diagnostics – CDx
De biomarkører, som er grundlaget for CDx, har oftest en specifik molekylær
oprindelse, og deres tilstedeværelse forøger markant sandsynligheden for, at
et lægemiddel vil virke. Forskere forventer, at denne type diagnostika vil være
fremtiden for de fleste nye lægemidler – specielt fordi de nye biologiske (typisk
antistof-baserede) lægemidler er dyre, og man derfor skal have størst mulighed sikkerhed for, hvilke patienter der vil have en effekt af lægemidlet. Den
mest kendte er Herceptin mod brystkræft, hvor patienten er testet HER2-positiv ved hjælp af CDx-test. Medicinen er her målrettet den specifikke kræfttype,
mens eksempelvis kemoterapi er mere bred og virker som gift mod de fleste
kræftformer.
Biomarkører er biologiske stoffer eller bestanddele i vores krop, som kan
blive målt i eksempelvis blodprøver, vævsprøver eller med forskellige måleinstrumenter på kroppen. Biomarkører kan også være særlige gener eller fx specifikke proteinstoffer eller enzymer i vores blod og væv. Biomarkører hjælper
med til at afsløre, hvorvidt en sygdom eller risiko for sygdom er tilstede i kroppen. Biomarkører bliver brugt i relation til diagnosticering, behandling, overvågning og forebyggelse.
www.medica-tradefair.com
Nyt dansk
netværk vil
bygge bro
Forskere i biomarkører sidder ofte langt væk fra klinikerne. Derfor vil det nye netværk, The Danish Biomarker Network, sætte fokus på at bringe de forskellige grupper sammen, udveksle ideer og brainstorme.
Biomarkørnetværket har personificeret medicin
og implementering af dette i klinikken som hovedfokus.
»Vores formål med biomarkørnetværket er at skabe et innovationsnetværk, hvor forskellige faggrupper kobler viden på tværs. Vi håber, at de kan få nogle ideer, som de ikke ville have fået, hvis de ikke var
sammen, samtidig med at de får mulighed for at
møde nye samarbejdspartnere,« fortæller en af stifterne bag netværket Kim Holmstrøm, R&D manager,
Molecular Detection, Bioneer.
Biomarkørnetværket startede i januar 2015 på
baggrund af et velbesøgt biomarkørsymposium. Netværket har i dag omkring 170 medlemmer med god
repræsentation fra både hospitaler, virksomheder og
universiteter. Netværket planlægger at afholde de
første konkrete seminarer i efteråret 2015 med fokus
på de problemstillinger, som medlemmerne har efterspurgt.
Kim Holmstrøm, Bioneer, og Elias Zafirakos,
Biopeople, hhv. Chairman og Vice Chairman, er tovholderne bag biomarkørnetværket.
16 – 19 NOVEMBER 2015
DÜSSELDORF GERMANY
s
day
w
o
sh
y to
New Monday!
fromhursda
T
tion
a
r
t
s
gi
e re uired!
n
i
l
On is req
WORLD FORUM
FOR MEDICINE
BE PART OF IT!
Hvad er en biomarkør?
FDA har i 2004 beskrevet en biomarkør som noget, der måles objektivt og
vurderes som indikator for normale
biologiske processer, patologiske processer eller farmakologiske effekter af
en terapeutisk intervention.
For yderligere information:
Intermess ApS
Rådhusvej 2 _ DK-2920 Charlottenlund
oktober
2015
Tlf.: 45 50 56 55 _ Fax: pharma
45 50 50
27
messe@intermess.dk _ www.intermess.dk
15