Artikel: Erfarne fløjkrigere dissekerer finanskrisen
ERFARNE FLØJKRIGERE DISSEKERER FINANSKRISEN I en en ny ny undervisningsbog undervisningsbog om m fifinanskrisen nanskkrisen ggiver iverr Asger Asgeer AAamund amund oogg PPreben reben W Wilhjelm ilhjelm dderes eres ssyn yn på sagen. Bogen rummer en længere række videointerviews med professorer, økonomer og finansielle aktører, giver eleverne det fulde overblik over den største økonomiske krise siden 1930’erne og en forståelse af, hvordan finansielle bobler kan slå pusten ud af et samfund. Var finanskrisen et resultat af grådighed? Eller varr fi fi-nanskrisen en konsekvens af et overreguleret finansans ns-system, som skabte de forkerte incitamenter? I en en ny historiebog – Finanskrisen – tager en lang række kke eksperter, økonomer og finansielle aktører bladet fra fraa fr munden for at afklare og udrede finanskrisens årsagagag er. Blandt bogens mange medvirkende møder læseæse se-ren den erfarne erhvervsmand Asger Aamund samt amt forfatteren og det tidligere folketingsmedlem Preben ben Wilhjelm, som har vidt forskellige syn på, hvordan dan an vi skal forstå finanskrisen, og hvordan vi i fremtiden den de n kan undgå lige så voldsomme konsekvenser, når samamfundsøkonomien klapper sammen. Grådighed Preben Wilhjelm: Drivkraften i vores system er er grådighed. Den bankchef, som ikke sørger for at være ære mindst lige så grådig som sine konkurrenter, komom mmer bagud i kapløbet og bliver fyret. Man kan godt odt moralsk sige, at det er noget svineri. Men det er ikke kkee noget, vi bliver klogere af. Det giver os ikke en større ørre re forståelse af krisen. Man kan jo ikke bebrejde, at en en haj opfører sig som en haj – og ikke som en dresseret ere rett søløve. Hvis man vil af med grådigheden, må man maan lave om på systemet. Asger Aamund: Jeg tror ikke, at folk blev grådige. JJeg eg tror, at regeringen tænkte, at ”to ud af tre vælgere eejer jer je en bolig, så vi har ikke lyst til at rokke ved den båd”. åd d”. ”. Man rører ikke ved dem, der giver en smør på brødet. det. det. de 28 HISTORIE Kapitalisme Preben Wilhjelm: Du kan sammenligne det med en bil, der trækker meget voldsomt til højre. Det betyder, at gang på gang ryger den ud over rabatten. Hvis en mekaniker kigger på den bil, vil han selvfølgelig se på styretøjet. Er den i stykker? Hvis en økonom kigger på det, interesserer han sig slet ikke for styretøjet. “Årh nej, det der er sgu ikke så godt. Kunne vi ikke pumpe hjulet i højre side og se, om det kompenserer for fejlen?” Der er stort set ingen af økonomerne, der kigger på mekanismerne. Og undersøger hvorfor, at en trods alt beskeden boligboble i USA og Danmark bredte sig til en global krise og gjorde millioner af mennesker arbejdsløse. Asger Aamund: Når det internationale finanssystem bryder sammen, bliver Danmark bare en rullesten i den store brænding. Vi havde ikke nogen mulighed for ikke at blive offer for krisen. Alle var godt klar over, at man ikke til evig tid kunne finansiere et luksusliv med, at ens hus steg 20 pct. i værdi om året. Der var ikke nogen finansfolk, der ikke var klar over, at der var en boligboble på vej. Men ingen havde regnet med, at det ville blive en global finanskatastrofe. Bankerne Asger Aamund: Bankkrisen var en gryde med varm mælk, der kogte over og skoldede dem, der stod ved siden af. Virksomhederne var pludselig i problemer, uden at der var noget galt med deres forretninger. Deres værdi var styrtdykket på børserne. Og bannkerne, der var i økonomisk uføre, havde skåret virkksomhedernes kreditter ned. Det var en finanskrise, e, der løb af sporet. Preben Wilhjelm: Hvis jeg havde været statsminister, r, så ville jeg have ladet bankerne gå ned. Vi skulle havee ladet Danske Bank gå ned. Med et brag. Og sikret et de små indskydere. I Amagerbanken havde man en n indskydergaranti på op til 750.000. Jeg havde intet et imod, at det var det dobbelte. Der er mange ældre, e e, der har sparet sammen. Men dem med 300 millioner, r, de må lide skade. Man kommer ikke ærligt til 300 milllioner kroner. De har spekuleret. Så går det galt. Sydeuropa FINANSKRISEN DANIEL DDA ANI NIEL EL HHEDELUND EDELLUND ED UNND OOGG LLASSE ASSE VØGE ASSE AS VØØGGE Mange bærer et ansvar for Finanskrisen: Bankerne lånte enorme beløb ud til ejendomsspekulanter uden solide kreditvurderinger, ligesom de gamblede stort på de internationale finansmarkeder. Finanstilsynet overså, at danske banker var usunde. Og den danske befolkning valgte afdragsfrie lån, tog lån i husenes friværdi og begyndte at spekulere i aktier på et tidspunkt, hvor markedet var kraftigt på vej op. I denne bog udreder en række eksperter finanskrisens grundlæggende træk og årsager. På bogens website kan du se videointerviews med eksperterne. Asger Aamund: De må se at få løst gældskrisen i Sydeuropa. Det kan ikke være meningen, at Tyskland og andre lande skal finansiere, at grækerne har svinet med deres penge ud over alle grænser. Hvis ikke finanskrisen var kommet, havde grækerne fortsat deres vanvittige politik, og andre havde betalt regningen, fordi de havde råd til det. Vi kan takke finanskrisen for, at det græske vanvid er blevet eksponeret så hårdt, som det er. Preben Wilhjelm: Det eneste, der kan redde Grækenland, er at give dem lov til at devaluere. Det ville gøre, at de kunne begynde at konkurrere, fordi deres egne varer ville blive billigere. Det var den måde, at Island overvandt krisen på. Men det gjorde man ikke, fordi europæiske og især tyske storbanker havde spekuleret i græske statsobligationer. Så hvis Grækenland skulle ud af euroen, ville landet sandsynligvis gå bankerot, og statsobligationerne ville blive værdiløse. Så det var for at redde de tyske banker. Det er beskidt hele vejen igennem. 80 sider | Fås ogsåå digitalt digita dig ita talt lt som HISTORIE 29
© Copyright 2024