1. No category

Bilag
Resume
Denne opgave undersøger, hvordan det monetære system i Danmark fungerer, og om systemet er i stand
til at sikre en stabil samfundsøkonomiske udvikling. En historisk belysning af de monetære forhold i
Danmark og England leder til en redegørelse af den nuværende pengeskabelse. Redegørelsen viser, at
pengeskabelsen i høj grad varetages af de private banker, og at reguleringen som de er underlagt ikke har
nogen afgørende indvirkning på deres mulighed for at skabe penge igennem udlån og investeringer.
Herefter følger en historisk gennemgang af den teoretiske kontekst som forslaget om et fuldreserve
bankvæsen baserer sig på. Denne føres fra Irving Fisher og Chicago-økonomerne i 1930’erne frem til det
nuværende forslag, som er udarbejdet af Positive Money. Det analyseres herefter, hvorvidt de 2 forskellige
monetære systemer er i stand til at imødekomme de krav som er definerende for en stabil
samfundsøkonomisk udvikling. Analyserne viser, at det nuværende system ikke lever op til disse krav, da
det baserer sig på, og afhænger af, en fortsat stigning i mængden af gæld. Det vises herefter, at et system
med fuld reserve i højere grad vil kunne understøtte en stabil samfundsøkonomisk udvikling, men at dette
system dog også er vedhæftet med nogle usikkerheder. Slutteligt diskuteres det hvilke udfordringer
protagonisterne for forslaget om et fuldt reserve bankvæsen står overfor i henhold til at få placeret
forslaget på den politiske dagsorden. Det vurderes at nøglen til at få forslaget aktualiseret, skal findes
gennem den diskursive forståelsesramme som protagonisterne præsenterer for befolkningen. Endvidere
vurderes den største forhindring samtidigt som antagonisternes italesættelse, eller mangel på samme, af
problemerne omkring det nuværende system og dets mulige alternativer.
Abstract
This thesis investigates how the Danish monetary system works and furthermore if the system is able to
ensure a stable economic development. A historical review of monetary history in England and Denmark
leads up to a disclosure of how money is actually created under today’s system. The disclosure finds that
private banks today are entitled to create money without any crucial restrictions. The thesis then disclosure
the historical background of the idea of 100% Reserve Banking starting with Irving Fisher and the Chicagoplan in the 1930s leading up to the modern version of their proposal. This is followed by two analyses that
investigate whether the current monetary system or the 100% Reserve banking system are capable of
meeting the requirements that defines a stable economic development. Finally the thesis discuss which
obstacles the protagonists of the 100% reserve banking systems are facing in order to vitalize their proposal
on the political agenda. The thesis concludes that the current monetary system does ensure a stable
economic development as it is based on a continuously increase of debt. The 100 % reserve bank would to
a greater extent be able to secure a stable economic development but would also be attached with a
couple of concerns as no system is flawless. Ultimately the thesis assesses that the key to placing the
proposal on the political agenda is found through the way the problem is framed by its protagonists, and
conversely its greatest obstacle consists of how the antagonists do the same.
Figur 1
Figur 2
Figur 3
Figur 4
Figur 5
Policy-initiering
Policyevaluering
Policyformulering
(output)
Policyimplementering
Interview m. Rasmus Hougaard Nielsen
(Interviewere: Anders Follend = A, Mads Haahr = M)
Det tyder på der er noget politisk gods i det også, altså man godt kan få mobiliseret befolkningen?
Det tager tid, men vi tror på det ellers ville vi ikke gøre det men, men jeg tror vores målgruppe lige nu er et
vist segment. Der er mange af de konspiration teoretikere, jeg tror trækket med dem er, at de er meget
nysgerrige og meget kritisk indstillet. Så det er jo sådan nogle personer af den første bølge, når man
præsenterer sådan et alternativ. Det går også fint nok med at få det ind i det faglige ’mainstream’ – føler
jeg. Rangvid nævner også noget i et radiointerview fra en 500 siders lang rapport, omhandlende Island. Det
jeg tolker i det, er at vi er et eller andet det hvor hvis ikke han havde sagt det, havde det været forkert, Hans
(Rangvid) integritet er på spil. Du kan ikke bare komme med en lærebogsforklaring, den er ikke tilstrækkelig
længere.
Det handler vores første spørgsmål om, vi har lige været igennem hele møllen på 2. semester her i
økonomi. Her fik vi den fortælling om kreditmultiplikator og reserve brøk. Men i påpeger meget at den er
forældet?
Et eller andet sted, er det bare en teori, den bliver dog fremlagt som om det var en sandhed, også fordi det
er den eneste teori man ofte bliver præsenteret for i lærebøgerne, det er ikke sådan, at der står den teori
også en anden teori. Det er ligesom den primære teori, men jeg tror det med at kritiserer den model og
teori, det er sådan set ikke noget nyt. Det har man også gjort i mange år, der var en økonom i 80’erne der
sagde den var misvisende og nærmest forkert. Et eller andet sted, for overhovedet at tale om noget der kan
multiplicere så skal det multiplicere i forhold til noget, og sådan som system er bygget op i dag, er det
ligesom at have to glas vand. Også fylde det ene ¾ op og det andet ¼ op også sige det er 3 gange så meget,
også sige det er en multiplikation, men det er jo ikke en multiplikation – det bare en anden størrelse. Så der
er ikke nogen direkte kobling, og det kommer selvfølgelig af. Det der især er skidt er, at bankerne ikke
længere behøver at holde særlig mange kontanter, og nogle holder ikke engang kontanter. Der er altså
nogle banker der ikke har kontant overhovedet, deres reserver – når man skal tale om at multiplicere, er i
virkeligheden bare indestående i andre private banker. Så det er multiplikation på multiplikation, så det
bliver sådan en ekstrem grad at den er empirisk irrelevant – altså teorien. Blandt andet i 2008 var den
negativ lige pludselig – hvis man måler pengemængden i forhold til kontanter og det som bankerne har i
nationalbanken men empirisk set er der ikke nogen linenær sammenhæng, det svinger helt vildt. Så det der i
virkeligheden er, er de her reserver, men hvad er de reserver egentlig? Det er jo også en del af diskussionen.
Der kan vi forstå, at der er nogle krav. Men disse krav er nemme at undgå gennem clearinger?
Ja for det der er med likviditetskrav, det er noget med bankerne har aktiver og passiver og den måde de
skaber penge på, er ved at omskrive deres balance, altså skabe aktiver og passiver samtidigt. Også er der
nogle krav til sammensætning af deres aktiver og der er nogle krav til sammensætning af deres passiver.
Kravet til sammensætning af aktiver det hedder likviditetskravet og det er det som nogle forveksler eller
bytter fuldstændigt om på. Det med likviditetskravet det er i virkeligheden det, som traditionelt set har
været et krav enestående til nationalbanken, men i dag kan det også være alle mulige andre former for
aktiver, som obligationer som bankerne selv udsteder. Altså de udsteder nogle obligationer også køber de
dem selv, og holder dem selv som likviditet. Jeg tror det man skal se med den her regulering det er, at det et
eller andet sted er udarbejdet i en meget firkantet tankegang, hvor det handler om, at stabilisere
banksektoren. Så bankerne er selv med til, at definerer hvad det er, som er likviditet, for det som de bruger
som likviditet det går dem som regulere så ind og vurderer som likviditet, for det handler om at de skal stole
på hinanden. Når det begynder at betale internt og mellem hinanden, med alle mulige former for aktiver,
som ikke har noget med nationalbanken at gøre, så bliver det løsrevet fra nationalbanken. Men
finanstilsynet og dem der regulere, ser det stadig som stabilt, fordi bankerne, har internt tillid til det. Det er
selvfølgelig lidt teknisk.
Vi vil gerne diskutere jeres alternativ til det nuværende system, jeres forslag om 100% reservebank
system, og her støder vi igen og igen på det spørgsmål om hvem der skal styre pengemængden. Der vil
altid sidde et eller andet organ som skal være suverænt over pengemængden.
Jeg synes kritikken er relevant, fordi det er en relevant diskussion. Nu behøver vi ikke, at diskutere om det er
rigtig om det er bankerne som skaber penge, nu kan vi diskutere hvad vi gør ved det om det er et problem.
Men det vi foreslår er, at nationalbanken skal styre pengemængden direkte, og ikke indirekte – som de
heller ikke rigtigt kan. Der kan man sige at Rangvids kritik er jo, at hvordan skal de vide hvad der er det
rigtige – og det kan vi jo ikke vide, det skal jo overvåges og styre, de skal have nogle retningslinjer. Det vi
kan konstatere er, at sådan som det er i dag fungere i hvert fald ikke. Når pengemængden bliver fordoblet
på 5 år, så ødelægges hele økonomien, det forvrider markedet hvis man tror på de teorier omkring
markedet, men så ødelægger det jo markedet, for der oversvømmer jo bare markedet med penge.
Argumentet er jo et eller andet sted, at i dag fungerer det af helvedes til – så det kan næsten kun blive
bedre. Det er måske ikke et enestående særligt stærkt argument, men det er også noget om man tror på
demokrati, og det som vi (Gode Penge) især påpeger det er, vi skal have opsplittet den der beslutning om
hvor mange penge skal der ind i økonomien, og hvad skal de gå til – det er sådan set noget af det mest
væsentlige.
Så argumentet er, at det nu system ikke vi være perfekt men, at det nuværende system næsten ikke kan
blive værre?
Ja, det har vist sig, at det ikke kan fungere på en eller anden måde. Vi diskutere jo tit om det er noget
tværpolitisk og det som det ikke andet gør, er at det giver demokratisk kontrol over det her – altså med
pengemængden, pengeproduktionen. Som det er i dag, så har nationalbanken allerede et organ, hvor der
også sidder nogle fra forbrugerrådet og forskellige organisationer i repræsentantskab i nationalbanken. Det
de styrer det er renten, som viser sig heller ikke at være særlig effektiv, at kontrollere sådanne ting i
økonomien. Det er ligesom der, vi foreslår at placere ansvaret.
Vi har studset over inflationen, før i tiden var der det med Freedman, som der havde man en teori om
inflation og pengemængde ækvivalente og det hang sammen, men man har ligesom opgivet det der mål
om at holde pengemængden konstant – eller at styre pengemængden. Men hvordan tror du, at
inflationen vil udvikle sig under sådan et demokratisk styre, af pengemængde?
Jeg synes det er en lang historisk debat i virkelighede, for jeg mener også at den måde som Freedman bliver
lagt i lærebøgerne er misforstået. Det her med at pengene er neutrale på lang sigt, det har han faktisk ikke
sagt, det han har sagt det er, at hvis pengemængden bliver øget med en eller anden procentsats, og alle
priser i hele samfundet, øges med samme procentsats, kan vi konkludere, at der ikke er sket andet i
økonomien. Det jeg mener man omvendt kan konkludere, det er at hvis man fordobler pengemængden på 5
år, og forbruger priserne som man bruger til at måle inflationen – som ikke bliver fordoblet. Så kan vi faktisk
konkludere, at der er sket andet i økonomien. Det er logisk, der er nogle logiske argumenter i det, så jeg
mener også, at inflation er et bredere begreb end bare forbrugerpriserne, altså boligpriserne er også en
form for inflation, og i virkeligheden har en inflation flere dimensioner i sig selv. Freedman han brugte
faktisk pengemængden som mål for inflationen, når han snakkede inflation, så var det pengemængden og
ikke forbrugerpriserne – Keynes snakker om det generelle prisniveau, uden nogensinde at nævne
forbrugerpriserne. Så det her med, at man bruger forbrugerpriserne det er noget EU har fundet på, det er
noget som nogle embedsmænd har fundet på, det er ikke noget som historiske økonomer har skrevet, om at
forbrugerpriserne er et skidegodt mål for inflationen. Historisk set var inflationen bare en betegnelse af
pengene blev mindre værd, og når boligpriserne stiger, så bliver pengene også mindre værd, men kun for
dem som ikke har en bolig, den er ulig, den rammer dem som ikke har en bolig i forvejen, det er en skæv
inflation hvor forbrugerpriserne er måske en lidt mere lige inflation. Så der er faktisk noget hensigtsmæssigt
i og holde forbrugerpriserne stabile, men det er bare ikke fuldendt – det er ikke nok til at stabilisere
økonomien, samlet set, så vi mener jo at pengemængden skal ses sammen med forbrugerpriserne og
boligpriserne og alle 3 størrelser et eller andet sted skal stabiliseres, netop for at stabilisere pengevæsnet.
Lige nu er det som om, at det eneste sted som de har forholdt sig til den her problematik, sådan helt
konkret politisk, er også det sted hvor den her pengemængde har forplantet sig i forbrugerpriserne, tror
du det er nødvendigt, at det når så langt ud også i Danmark før de får den på den politiske dagsorden –
andre end Alternativet?
Ja men spørgsmålet er om man nogensinde, vil blive naturligt at lave den der kobling til pengemængden,
fordi det jo faktisk bliver en meget forsinket effekt. Nu kan man sige bankerne pumpede penge ud i
økonomien fra 2003 til 2008, og nu ligger mange af pengene som nogle ’døde penge’, som ikke er i
cirkulation, det er jo også derfor de ikke skaber forbrugerpriser inflation, men de kom ind i økonomien og
skabte en boligboble, endte med at være sådan en form for ’døde penge’ som ikke bliver brugt til noget
også er det rigtigt nok, hvis det er penge som så blev skabt helt tilbage, inden 2008 begynder at cirkulere
igen, så kunne det skabe forbrugerprisstigninger. Det kan så også gøre så vi kan betale vores gæld af, hvis
det så også er lønstigninger også, så der er sådan nogle dynamikker i det, som vil komme forsinket, og der
er ingen tvivl om det både kan være noget positivt – det kan både være godt og skidt i virkeligheden, hvis
pengene begynder at skabe inflation.
Så er der en ting mere, vi er lidt i tvivl om, det her med realkreditinstitutterne, hvad er deres rolle
egentlig i det? I har jo udregnet jeres forslag ud fra ’Positive Moneys – som jeg kan forstå det, hvad så
med realkreditinstitutterne, der er nogle der snakker om en samfundsbank som er decentraliseret, læste
vi Mikkel Klinger I syntesetanken – Er det også noget i går ind for, eller hvordan ser i det?
Jeg vi sige, det med realkredit, det er noget om hvor meget på sinde. Men det er heller ikke noget som vi
sådan har udtænkt en fuldkommen model, for det der med bolighandler et eller andet sted er en kompleks
størrelse, men det vi bare kan konstatere det er i dag, er alle realkreditinstitutterne, som det er i England,
for at tage udgangspunkt i ’Positive Moneys’ forslag. Så er det ligesom bare bankerne, de står for det hele,
de står for boliglån, de står for alle former for lån. I Danmark har vi ligesom valgt at opsplitte den,
problemet er, at bare alle realkreditinstitutterne er eget af pengeinstitutterne. Der er kun 6
realkreditinstitutter, de er alle sammen eget af pengeinstitutterne, plus at de obligationer, når
realkreditinstitutterne laver et lån, så skal de udstede et gældsbevis, som de skal sælge videre, problemet er
bare at de sælger til pengeinstitutterne. Så den opdeling, er i og for sig fiktiv, som vi ser det, vi analyserer
det som en samlet størrelse, det er det der giver mest mening. I forhold til en samlet samfundsbank, er ikke
sådan noget som vi som forening, eller sådan en som jeg personligt har en endegyldig holdning til, altså det
man kan konstatere, er at vi allerede, altså man skal kigge på hvem det er, der rent faktisk laver
investeringer, hvem er det der finansierer investeringerne, som er andet end staten, vi har allerede
statsbanker, vi har det der hedder vækstfonden – de har lavet en særlig grøn investeringsfond og der er
også en landbrugsbank, så der er allerede lavet nogle banker. Som faktisk er eget af staten. Det er bare
sådan gået lidt under radaren, men det er i virkeligheden dem som låner ud til alt det der er risiko i og dem
der løber en kæmpe risiko, fordi de normale banker ikke gør det. Så vi har allerede en eller anden grad af
statsbank i Danmark, men som udgangspunkt i ’Positive Moneys’ forslag, er også det vi arbejder med, det er
egentligt det at det ikke er en statsopgave, det er blevet en statsopgave fordi de normale banker ikke gør de
der ting. Så vi vil hellere se, det ud i det private, det med at låne penge.
Vi arbejder jo med hvor vi vil fremsætte jeres forslag, og snakke om fordelene ved det her også tage det
op imod det her ’free banking’ som de østrigske økonomer har argumenteret for igennem tiden. Det er
også blevet en revitaliseret med bitcoins og sådan noget, hvad ser du af ulemper i sådanne et system,
kontra jeres forslag?
Free banking har jo fungeret i perioder, men det har jo ligesom fungeret som regionale banker i USA, altså
der var sindssyg mange private banker, i hver deres region hvor de opererede i, så på den måde kunne man
ligeså godt se det som forskellige valutaer, hvor der så var veksle kurser. Det der var med den oprindelige
free banking er der i 1800-tallet, det var at bankerne udstedte deres egne penge. Det var ikke US-dollars,
det var et eller andet ’American bank dollars’. Så det er jo den oprindelige free banking idé, og man kan sige
i vores forening, det er ikke noget vi sådan aktivt arbejder med, men vi er egentlig alle sammen tilhængere –
eller de fleste af os, af en eller anden form for monetær frihed, eller monetære pluralisme, hvor der er plads
til flere forskellige valutaer. Men det der så bare er problemet det er, at så længe vi betaler skat og staten
fylder så meget i samfundet, jamen så vil det næsten altid være staten der vælger ’vinderen’, altså de vil
altid hvis det er det der betalingssystem eller valuta du betaler skat i, så vil den stort set altid vinde over alle
andre, så længe du bare skal betale 1% i skat, fordi du altid vil skulle have fat i de penge, du vil betale skat
med. Det er egentlig også det der gør, de penge som bankerne skaber i dag, til bedre penge – om man vil
eller mere rigtige penge, end kontanterne, for vi kan kun betale vores skat via nem-konto i en bank. Så
derfor er staten med til at vælge, det de penge vi vil modtage som skat, og derfor vil de penge altid være
stærkere end alt andet. De penge man kan betale skat i, det er de penge vi mener staten selv skal udstede,
så de sikre ’flowet’ af den slags penge og det betalingssystem eller hvordan det nu skal konstrueres. Hvad
der ligesom sker uden for det, der er vi egentlig ret liberale, men vi pointere bare at bit-coin bliver aldrig en
konkurrent til de danske kroner, så længe vi betaler skat. Altså det kan være et supplement men det kan
ikke være en konkurrent.
Bevæger i jer også generelt med, at i ikke vil sættes i bås med noget venstreorienteret, men sådan den
historiske diskussion har vel været, at det ene forslag fra de østrigske økonomer det har været den her
fuldstændig liberale måde, det der med 100% reserve, det er godt nok Chicago skolen der også
udarbejde, men det er vel egentlig mere venstreorienteret end den østrigske skole?
Det syntes jeg egentlig ikke det er, altså jeg holdte jeg en konference sidste lørdag på CBS og der var nogle
studerende, som havde hørt om det her gennem undervisning og de har aldrig nogensinde hørt de
venstreorienterede argumenter for det her, det eneste de havde hørt det var, vi skal sikre en stabil
pengemængde sådan så markederne kan fungere. Hele markedslogikken er jo at prisfastsættelsen skal være
på markedsvilkår, hvor i dag prøver man at kontrollere renten det vil sige prisen på penge, men man lader
mængden være fuldstændig fri. Så mange af de liberale, altså den liberale tradition har i virkeligheden
netop også Chicago skolen har jo også været fortaler for dette forslag, og det er jo netop fordi så sætter du
mængden, også lader du prisen blive fastsat på markedet. Min oplevelse er egentlig lidt at f.eks. i England
der er det, nærmest omvendt – der bliver positive Money, de bliver anklaget for at være højre-orienteret, så
det er sådan vendt fuldstændig på hovedet, altså jeg tror det rum vi opererer i, er det rum hvor der ikke er
nogle teorier, vi kigger på hvad der rent faktisk sker også drager vi nogle paralleller med forskellige skoler
og forskellige tidsperioder. Derfor mener jeg også det går på tværs, vi tager lidt fra det hele, det er også det
der gør det svært, er at vi ikke har en teori at arbejde med. Vi kan ikke sige, det her er teorien for, hvordan
penge bliver skabt, det er en del af nogle forskellige processer. Men det er rigtigt nok, at i Danmark indtil
videre, er det blevet stemplet som lidt venstreorienteret.
Hvis vi holder os til Danmark, vi har også tænkt over hvad der egentlig vil ske med den danske
konkurrenceevne hvis vi nu udførte det, førte det ud i livet det her som de første, og ligesom var
forgangsland. Vil det ikke føre en masse kapital ud af landet til, at starte med?
Det tror jeg ikke man kan svare entydigt på, jeg mener der er nogle argumenter for og imod, og det er jo
relativt tekniske argumenter, man kan sige en af de ting der er problemet i verdensøkonomien er jo netop
ubalancer, det er altså der er for mange penge der strømme frem og tilbage, uden der rent faktisk er varer
og tjenester som bliver udvekslet. Der er for stor ubalance, der er for mange lange der har stort overskud,
der er mange lande der har stort underskud. I virkeligheden Milton Freedman, Keynes og alle dem der, det
var ikke ligevægt, det var ubalance. Keynes han snakker om, at det næsten skulle være helt balanceret, altså
betalingsbalancen skulle hverken være + eller minus, det skulle bare være nul, på langt sigt. Milton
Freedman han havde lidt af det samme, så den der ubalance den er med til at underbygge hele det der
gældsforhold der også er international set, nogle der har stort overskud, nogle der har stort underskud. Det
er noget der også interesserer mig rigtig meget, og jeg tror det er rigtig svært at sige om, fordi noget af det
som faktisk sker lige nu, hvorfor er det Vesten er ved at få en dårlig konkurrenceevne i forhold til Østen eller
alle mulige andre nationer? – Det er jo at vi er forgældet, så vi mener alene det, at folk får mindre gæld til
bankerne er med til at øge vores konkurrenceevne, fordi så behøver vi ikke tjene så mange penge, så kan vi
sætte lønnen ned. Hvorfor er det folk skal tjene så meget i København? – Det er fordi de skal betale, de skal
købe en lejlighed til 3-4 millioner, som første gangs købere. Derfor er vores konkurrenceevne dårlig. Det er
rigtig nok, der er også en valutaeffekt og mange forskellige effekter.
Ja fordi kronen vil uomtvisteligt blive svækket vil den ikke eller?
Det ikke sikkert, det kan også være den bliver styrket, altså det er lidt det samme som vi også ser nu, at det
der om den bliver forstærket eller svækket, det er jo nogle komplekse interaktioner der sker og det er
domineret af nogle isolationer. Det kan også være at i vores forslag hvor vi forslår at alle skal have adgang
til den danske nationalbank, det kan også være det bliver så attraktivt, at have adgang direkte til den
danske nationalbank, at alle gerne vil havde det. Det kan jo styrke den danske krone, fordi her tænker man
”Her kan helt normale mennesker faktisk få adgang, til en bank som er garanteret af staten direkte”, så hvis
man kan afgive noget af sin plads, nogle af sine enestående i nationalbanken også de udenlandske
statsborgere eller udenlandske virksomheder. Det kan man så diskutere om de skal have lov til, men hvis
man kan gøre det, kan man faktisk risikere at der nærmest vil, altså strømmængden af penge, også bliver
det op til private aktører, om de så vil modtage de der gældspenge, som bliver skabt i udlandet, af banker
som kan krakke når som helst. Altså vil man gerne have penge stående i ’Deutche bank’ eller vil man havde
dem stående i nationalbanken. Så er der faktisk en stor chance for, at de fleste mennesker de faktisk vil
langt hen af vejen have dem stående i nationalbanken, end en udenlandsk bank. Men valutarisikoen og
kreditrisikoen vil blive flyttet ud i det private igen, altså vi vil fjerne den fra nationalbanken og staten – og
sige det må være det private anlæggende, at veksle til euro eller hvad man nu vil gøre med sine penge.
Men det er vel netop også ideen med at sætte en lidt dæmper på den her spekulative del af økonomien?
Helt bestemt, man kan sige som vi nok ser det, så er det her ligesom en ’base-line’, altså så udfra det her
forslag, så kan du stadig diskutere en masse forskellige ting, man kan sige mange af os som er involveret i
Gode Penge, vi lægger også stor vægt på det her med, vi skal have et pengesystem som underbygger den
reale økonomi, men det er jo i sig selv, en endnu længere diskussion – hvad vil det sige? Hvordan gør man så
det?
Vi arbejder jo også med, sådan politisk set, vi skal have både økonomi og politologi ind over – Der har vi
også tænkt os at snakke med Rune fra Alternativet om hvordan de prøver at få det implementeret på
den politiske dagsorden – Hvorfor tror du lige netop at Island, hvor statsministeren selv har sat en
kommission ned og undersøgt det. Hvad er det for nogle dynamikker der har gjort at det er blevet så
aktualiseret?
Det er jo et godt spørgsmål, jeg tænker en af tingene er nok at det er et mindre land, dybest set. Der er ikke
så langt fra den finansielle verden til virksomheder, til medmenneskers liv. De bor op og ned ad hinanden og
man kan sige meget af den reale økonomi i Danmark er jo væk fra den finansielle del af økonomien, altså
den finansielle del af økonomien den er i København, hvor mange virksomheder de er alle mulige andre
steder, og meget politisk liv også sker mange andre steder, så jeg tror det der med, at det er et lille land og
det er meget sådan kompakt på den måde, er en del af det. Man kan sige en anden del er selvfølgelig også,
at Island blevet meget hårdere ramt, hvor i Danmark der blev pengemængden fordoblet – jeg mener den
blev syv doblet i Island, det var sådan helt vanvittigt. Så de er også gået meget hårdere til værks i forhold til
og rydde op. – hvad kunne det ellers være? Altså så kan man sige, det er jo også det når det er sådan et lille
land, så skal der heller ikke være så mange til, at råbe op. Nu er der en 2, 3, 4 folk deroppe som interesserer
sig for det her og den ene skriver han har en Ph.d. i økonomi, der skal ikke så meget til. Det er en befolkning
på størrelse med Århus, så jeg tror måske, jo mindre land jo hurtigere går det nok i virkeligheden, og jo
mindre arbejde skal der til for, at det går frem.
Men sådan helt teknisk at få det ført det komplekse forsimplet. Det er vel en udfordring, der er gældende
alle steder – Når man har set her i Danmark, at de har prøvet at følge op, sådan en som Henrik Sass
Larsen, han affærdiger det fuldstændigt – Da han bliver spurgt indtil det, også hvad jeg kunne læse mig
frem til, har mange politikere stadig ikke helt forstået den her, og selv vores økonomer og undervisere
herude har ikke helt accepteret det. Så der er vel også en udfordring i at forsimple det for den almene
befolkning, for ligesom at få dem engageret?
Jo men helt klart, det er også det vi fokusere meget på nu. Fordi vi har ligesom også tekniske argumenter, vi
har også teknisk base, vi har samlet nogle universitetsfolk, vi har også folk der har arbejdet i den finansielle
sektor, som er ligesom med i vores kernegruppe. Så man kan sige, noget af det vi fokusere meget på nu er,
netop oplysning. Der sker også bare hele tiden ting, altså der er folk som skriver sange om det her, der bliver
fremført teatre på Det Kongelige Teater er der en forestilling, hvor det her ligesom er et af hovedtemaerne,
så det sker også bare hele tiden. Det er også det der gør det spændende, det er også det der giver energi,
det er at det er tværfagligt, det er at der er mennesker som interesserer sig for det, på forskellige niveauer.
Ellers er det også bare noget med og gentage, en af problemerne er at vores lærerbøger de er forældet, der
skal noget nyt ind i de lærerbøger. Et af vores argumenter er, enten skal vi lave systemet om, så det passer
med lærerbøgerne, eller også skal vi lave lærerbøgerne om, hvordan det fungerer i praksis. Så kan vi vælge,
Det har vi faktisk også fået noget af det der alternativet tingene, eller Jesper Jespersen har stået for
nogle forelæsninger hvor han ligesom også anfægter lærebøgerne. og den mainstream økonomi der.
Hvad har vi tænkt på, ja gå ud med så jeg den dag i havde jeg stod set og om den der med konservative
om det var noget de selv havde fundet på eller om der var hold i det. At de havde at de have taget
problematikken til sig.
haha, nej det har de ikke, nej det har de dog ikke.
nej, det var noget hjemmelavet noget.
ja
ja, når okay.
A: Den var meget god.
haha
Jeg troede lige at det havde, at den havde fået.
Men altså det er også , det også folk der sidder og laver sådan nogle grafiske ting og film og
ja fordi det vel næsten det vigtigste af oplysnings arbejde altså og komme ud på de medier eller
platform som fanger borgerne
Helt sikkert
A: lige nu er det flest fordomme der lægger vel på dansk ikke ?
jo
A: ja , forelæsninger fordomme af maskine, men arbejder i steder på at lave film også, nu er jeg meget
nysgerrig sådan.
Ja vi har lidt på tegnebrættet
A: ja
Altså vi har en film, en film, film mand som er med , og han, men det altså et kæmpe projekt at lave et
dokumentar.
ja ja.
og altså lige nu så arbejder han i lille koncept, med at lave sådanne nogle små film , altså han filmede , altså
han var ude og interviewe en her for nylig som, som faktisk ligger sag an mod rikkenes institutterne fordi de
bare , altså de bare sætter nogle af de der, bidrag satser har de bare sat op også sender de brev til ham for
nu skal du så betale det dobbelte og hmm også kan det være at noget af det materiale kan klippes sammen,
men altså jo, det er , det er en af de ideer vi arbejder med.
Jeg vil også mene at der er en groet der , det der med og at der ser bankerne og fordi der er jo vigtige
skabte mistillid til dem i befolkninger, jeg kan huske jeg fortalte mine forælde om det her projekt , altså
da de var unge så, når man skulle i banken så skulle man pænt klædes på og sådan noget , der var vildt
respekt omkring banksektoren, men nu er de sådan mere blevet , ja næsten forhadte
ja, vi har også set de der dokumentar på DR omkring de spekulanter og sådan noget , hvor folk har fuldt
med , med stor interesse, så der er vel en anlæg for mobiliseret befolkningen.
Helt bestemt, men jeg tror at det starter med unge mennesker, altså fordi hmm, altså jeg ved ikke om i har
hørt det fra jeres egne forældre det der med man skal leve efter evne og hvorfor de unge går ud og låner så
mange penge, og det ene og det andet. Altså der mange i de ældre generationer det helle ikke forstår
problematikkens omfang fordi de selv sidder i et hus , hvor de ikke skal låne penge. Og det har de gjort i tyve
år altså så så det der sker lige nu at det det er det ungdommen der skal ud og overtage den der gæld , og
ligesom være, altså se om de ville være med i der pyramide spil og uanset om de siger ja eller nej, altså hvis
de siger ja til det, så er det at de skal tjene 30-40 tusinde for at bo i København også kan de ikke konkurrere
med kineserne, også bliver de arbejdsløse og hvis de siger nej til at komme ind på det, det her pyramide
spil, altså bolig pyramidespilet , jamen så presser det hele sammen også får vores forældre og alt, altså så
får de ikke deres pensioner og sådan nogle ting. Så hele systemet er bare bundet op på det her så, så ja,
altså for mig set, så bliver mere mere tilspidset , altså det bliver mere mere aktuelt det her og man bliver
nød til at tage stilling til , hmm, altså også helt den her ide med grækerne og alt alle mulige andre skal tabe
på deres gæld men hvis man forstår hvordan systemet fungerer , så ved man også at det med at betale af
for sin gæld det lyser ikke noget i sig selv, for så fjerner man også penge fra økonomien også er der endnu
færre penge til at betale lønninger og hmm. Så det sådan på en helt basalt lavpraktiserende måde er det
bare en fuldstændig vanvittigt ide at have altså at , at staten for eksempel skal betale alt sin gæld af .
Ja men der er vel også det problem , at penge er gæld nu om dage så hvis gælden bliver betalt af så
forsvinder pengene jo også.
Præcis , og det er jo derfor, at den der sparepolitik den heller ikke vil lykkes, altså fordi det en det en politik
som basere sig på nogle forkerte teorier altså der er nogle der sidder udtænkende og sådan teoretisk så
gav det mening, fordi de har læst nogle lærebøger ,der er halvtreds halvfjers år gamle, men i praksis så
kommer det bare ikke til at fungere, og ja, så man bliver nød til at , der skal nogle nye teorier til, det er jeg
ikke i tvivl om, altså der skal i hvert fald være nogle nye historier omkring vores økonomi og hele det her
penge , i sær penge økonomi det er der helt klart brug for.
Men nu siger du tit at der kommer en boble igen eller den springer, ved ikke vi har set til krisen , men
penge mængden er jo egentligt stagneret siden krisen så vidt jeg kunne forstå, så hvor man gik og hold
hånden under bankerne, men tror du den begynder med at stige igen eller ?.
men jeg tror heller ikke den behøves , fordi alene en rente kravet gør at der hele tiden sker en omfordeling
til den finansielle sektor, altså problemet med renter, det er altså fordi bankerne skaber penge fordi de laver
udlån, som er rente bærende også sætter de dem ind på konti som ikke er rente bærende , så renten vil hele
tiden skabe en omfordeling til den finansielle sektor. og den rente den kan folk kun betale hvis
pengemængden øges eller hvis de penge som jeg betaler i renter bliver spenderet tilbage i økonomien , altså
så bank direktøren han bruger alt sine penge, det gør banken direktøren ikke. Det der problemet er, alt de
der renter som også bliver sat ind i tomme konti , hvor at bank direktørens hjemmestående vare bliver ved
med at pumpe op, så så fordi de ikke sætter dem tilbage til cirkulationen , jamen så er der ikke penge nok til
at betale renterne og det er lidt det samme som, man ser i Grækenland i øjeblikket, men det der kan undre
mig, fordi den måde jeg kigger på det her system, det sådan en system teoretisk perspektiv, altså det der
med at der skal være nogle flow og nogle beholdninger og sådan nogle ting at det ligesom skal være nogle
strømninger af penge systemet, og det er der bare ikke, altså strømene er bare ensrettet og det gør at , at
det langsomt vil blive være og være og altså der ville være færre og færre penge ude i den rigtige økonomi.
A: ja, jeg ville lige spørge til hvordan, hvordan konkurrence staten ville fungere med at springe den ikke
havde muligheden for , på samme måde møde efterspørgsel for penge, det er jo et af hovedargumenter
for konkurrence staten det er at bankerne skal, skal møde efterspørgsel for penge ?
når jeg så søger for det der begreb konkurrence staten, haha, jeg ved ikke om jeg har forstået det rigtigt
,faktisk , hvem er det der konkurrere med hvem ,haha. jeg har faktisk lige lånt den der Ove Kay Pedersen
bogen jeg tror stadig ikke at jeg har , jeg har svært ved lige at komme ind i temologien, faktisk.
Hvad står der?
må jeg tage den sidste sætning
A: ja det må du godt
ja men jeg ved ikke altså, tænker mere sådan markedsøkonomi eller ?
A: ja, altså hvor at bytningen skal gøre noget for at kunne øge virksomhedernes konkurrence under.
Når, ja så konkurrencerne i forhold til udlandet, mere mener du netop at jeg faktisk er ved at skrive en
kronik om det jeg mener at vores konkurrence bliver fuldstændig smadret af bankerne, altså hvis vi har
sektor som fylder 10 procent af vores BNP og det eneste de laver det er at levere betaling system, altså
sådan så de så vi har lavet en sektor, som har været velfungerende engang og potentielt kan blive det igen ,
men som i dag bare fungere som ile på resten af samfundet også med en lænk. Altså det dyende den linker
for resten af befolkningen og det ødelægger vores, netop fordi vi skal tjene så mange penge , så vi bliver
nød til at lave op, altså gæld smadrer konkurrenceevne, altså det kan man jo se ved egne økonomi, hvis ikke
man skulle betale så meget for sin bolig , hvis ikke man var i gæld , jamen så har man ikke så stort
indtjeningsbehov også er det måske andre ting der er drivkraft for det man laver, så jeg mener at , mindre
gæld vil helt klart kunne forbedre vores konkurrence.
Men det vel også det der er hummelt at man ,man er tvunget inde i det her system der ikke nogen
frivillig valg, så man kan vel ikke kom udenom det her gæld system eller pengesystem som det fungerer
lige nu
Men det mener jeg jo ikke og det er jo , men det forstår man kun hvis man ser systemet med i sin helhed.
Fordi så er der, der er så mange der siger man kan aldrig lade være med at købe den her bolig. Men det er jo
ikke et reguleret valg altså, hvis du skal bo i København så kan du enten vælge at låne de penge som banken
ville låne ud til at købe en given bolig, hvis ikke du låner dem så er det en anden der låner dem .altså de
finder bare den der er bedst til at låne dem og dem der er mest villige til at låne dem, dit alternativ det er at
finde leje bolig, men lejebolig er også ejerbolig ,der bare nogle andre der har lånt pengene og betaler renter
og bidrag til bankerne , så det ikke jeg mener helt klart ikke at det er reguleret valg og systemisk set ,altså
det klart, når man står med nøglerne og står foran døren nede til lejlighed du vil købe , jamen så har du
selvfølgelig et valg i forhold til den enkle lejlighed , men i systemet perspektiv har du ikke noget valg og det
er jo en ekstremt vigtigt pointe og få frem, som er svært at få folk at forstå.
jamen det også det der første møde det er altså folk de, de fornægter at det her det eksisterer sådan ,
når jeg prøver i hvert fald at forklare der læser statskundskab , de tror ikke på at penge bliver skabt på
den måde,
fordi de jo også fodret med den her lærebogs forklaring ja , men jeg ved ikke om jeg har sidste spørgsmål
om, kender du dine fjender indenfor det her felt, hvis vi skal have en modpol i opgaven, som vi kunne
interviewe som bliver lidt mere nuanceret.
Jamen vi vil jo ikke have nogen fjender , altså altså nogen virkelige ben hårde nej, fordi jeg tror man bliver
ligesom Tiedt ihjel let, jeg ved ikke lige hvor langt vi er noget, der er lige det der hvad hedder han, Gandhi
citatet , sådan noget med ” first they ignore you , then they laugh at you, and then they fear you and then
you win ” eller sådan noget. Jeg ved ikke helt hvor langt vi er noget endnu , jeg tror at vi er over at de , jeg
ved det sku ikke, nej vi nok mere der hvor , hvis nu men, de ignorer også ikke helt længere, de også lidt
stoppet med at grine så jeg ved ikke helt om de er bange for os eller.
ALtså de godtager præmissen, men de gider ikke forholde sig til forslaget ?
nej, men hvem kunne man interviewe, det det et godt spørgsmål, det skulle være jo nogen som havde.
interessant, man kunne jo godt interviewe Jesper Jespersen Jesper Jespersen tænkte jeg på , en mere
interessant en som ikke var på RUC eller så er der per Henrik Hansen historiker på CBS
A Hvad hedder han ?
Per Henrik Hansen
Har han en holdning til det ?
Der er nogle af hans studerende jeg talte med her lørdags, jeg ved et bjerg fra CBS har snakket med ham på
et tidspunkt hvor han var ret skeptisk hvor han faktisk havde den der konspirationsteoretiske holdning, jeg
tror også at han holdning faktisk ændret sig, hvem fanden er der ellers.
Ellers så har vi nogle kilder fra nettet selvfølgelig i forlængelse af ham der Gary North, der er ret afgren
med det, eller ?
okay
Hvis du kender ham?
nej
Han har sådan en blok , sådan en østrigsk økonom. Men han er ret kritisk overfor hende der kvinden i
USA, der også har lavet den bog
Når, ja den.
kan ikke huske, Huston eller sådan noget
ja, hvad hedder hun jeg, jeg, dets , ja, public banks motivation også, det er jo egentlig ikke så , at sige det ,
det debatten over i USA er meget mere fragmenteret med et indtryk, det ikke så, det ikke så etableret i
virkeligheden , altså kritikken er der men den er ikke sådan.
Altså så det er i England det rykker mest ?
Ja, det er det vel, dybest set,
A: dybest set, det virker også sådan set, så har de også sådan nogle der har været ret langt op i systemet ,
som er gået mere i promissen og har snakket om det.
Ja de havde den der debat vi har siddet og set , den er så lidt svær at forstå på engelsk, den der 2 timer
lange debat.
haha, okay den har i siddet og set
ja ja
jeg synes den er super fed
den er også helt vild fed
haha, den var hel vild
men, det kan vi ikke lads os bekræfte i forhold til det danske politiker i hvert fald eller det historiske?
Historikken er bare en helt andet stil de har og det ret fedt, jeg tvivler på Jesper rangled han vil, ikke udtale
sig
Nej men det vel også det der, finde der egentlig har nogen holdning til det og ved noget om det eller ,
både god til promissen også har også etableret en holdning til det
Jamen der er rigtig mange , som jeg gene ville udfrildne en holdning , men som jeg ikke helt rigtigt ved hvad
deres holdning er til det endnu det kan være jeg kan bruge jer til, det , haha, der er også en der hedder
Jakob Vestergård fra noget der hedder Diis(Dansk institut for internationale studier). Han skriver helt vildt
meget om centralbanken og sådan noget halløj,.
Er han kritisk overfor centralbanken ?
når, nej, han forsker bare i hvordan central banken fungere, det er Christian Sørensen.
A: for han, ikke så hvad heddet det , han ville ikke lave om på systemet som sådan han vil regulere i
højere omfang.
JA
A: det jeg kan forstå på hans forslag
ja
A: også kommer der noget meget hård kritik af rangved /rangled rapporten ?
Ja ja, men har var med til en af vores arrangementer ude på Ålborg universitet faktisk, men uden at skulle
snak udenom nogen, altså jeg synes det er en super fed bog den der faktisk. Men , jeg tror bare ikke helt at
han, han har ikke helt, det lyder underligt eller sådan forud faldet at sige, det med, ligesom at fange den der
med penge kan ændre sig ,altså penge ikke er det samme som det var for tredive år siden ,altså ligesom at
holde fast i den der med at der er kredit , altså det bankerne laver det er kredit skabelse ,fordi det
tilgodehavende på om man kan komme af med kontanter , men det er jo ligesom gjort det ondt, altså den
der omvendt nissen. Altså kontanter er jo et bevis på at du kan gå hen og sætte det ind i banken ,altså det er
blevet omvendt , haha, der er blevet byttet rundt på de to slags penge og det er der min ,det der min kritik
af sådan en ældre økonom, det er at de ikke helt har fanget den, altså betydningen af det. Og heller ikke
gjort så, så mange tanker om det i virkeligheden
A: jeg tror at han ville kalde det, hvad er det, utopi , jeres forslag, den bland andet i dansk de punkter om
andre forslag om hvorfor han mener at det kun er reguleringen, bedre regulering er på sektoren den
kommer ja, så han er vel en sort økonom i den her sektor.
Men jeg synes han er super fed altså, altså også Østrup for CBS og der er ikke nogen forskellige de super
fede. Men de lider også det der akademik og Paradox, men at man ligesom kun har sin egen ide, altså man
forstår ikke værdien , de kommer jo ikke til at ændre noget, fordi de kan ikke finde ud a forstå mobilisere
folk ,altså vi, så det bare deres egen ide, de kan ikke engang finde ud af at blive enige altså nogle at de der
alternative økonomer , de kan ikke engang finde ud af at sætte sig i et rum og blive enige om et eller andet
forslag også kommer det jo bare ikke til at ændre noget ,altså det fint nok at de. Kritikere kan skabe en
debat , men det bare ikke dem der kommer til at definere dem, hvad for en retning man kommer til at gå i,
altså det for mig helt klart, så skal vi jo i hver faldt, så skal de ændre deres måde at arbejde på og jeg tror at
der mange der siger, at det her bliver aldrig til noget, det urealistisk og det er alt for stort og magt i op imod
og det ene og det andet. Men der ville jeg bare sige at det er jo ikke en eneste land der ikke har lavet nogen
reform tidligere, altså da vi nationaliserede skabte kontanterne, det er jo nøjagtigt det samme vi vil faktisk
altså bare i en elektronisk udgave , så det der med det kan ikke lade sig gøre, selvfølgelig kan det lade sig
gøre
Men et eller andet sted , så er det lovgivende der ikke har fulgt med den teknologisk udvikling, er det
ikke altså.
ja, jo jo, (men så er det egentlig kun nationalbanken der skal skabe penge) ja
A: Den var igennem, men er der så ikke en problematik i at bankerne ,som jeg ser har en væsentlig mere
indflydelse end de havde tidligere. Større sektor
Jo, men mit indtryk er også at de havde meget indflydelse i 30erne altså man kan sige at man hver eneste
gang vi har været i den her situation, vi er i nu, hvor vi er i sådan en hvad jeg kategoriserer som en penge
krise , hvor der er for meget gæld , så det er altid gået rigtigt rigtigt galt altså, enten er der kommet krig
eller, altså det virkeligt gået galt. Så, jo de har meget indflydelse, men altså på et eller andet tidspunkt så
går det ned over arvegrund, så bliver man nød til at forholde sig til det og man så ville tage det magten
fra dem eller om man bare ville lade alt blive ragnarok , altså der ikke , for mig ser det kun at end marken er
på vej mod , det at tingene bliver være og være, være, være ,være være, indtil der ændre nogle politikere der
siger stop eller når det hele bryder sammen
Det fordi det er jo ved kølvandet på en krise , hver eneste gang at diskussionen at den bluser op , sådan
historisk set.
M: den var i USA i 70erne der men …. base og i 30erne os med Fisher, Chicago planen, så det kunne
være at man bare skulle give et skud ligesom den islandske rapport
og det var jo Sarens tror der skrev.
nej det var Martin Rølft
Giv det et skud lads os prøve det af
Ja, ellers så var der jo Klaus Riskær, man kunne tage, men han har måske ikke helt accepteret præmissen
her.
Det ved jeg ikke sku om han har, i kan jo prøve, altså det er forsøg hver.
Men det er , det på vej , det virker ikke som han har lidt, modvilje overfor hele der her med
pengeskabelsen skulle have nogle betydning overhovedet
Ja ,men jeg kunne godt se at jeg var for flink ved ham, det der med at man både skal, man er ligesom 4
mennesker i sådan et interview også har man hver sit agenter, så man køre sådan et parallelt også det der
med ligesom og skulle Is agerer med de andre, det ligesom det er et lille tilvalg, fandt jeg ud af da jeg var
der inde , at du skal ligesom gå ind på de andres bane for eller kan du bare snakke din egen sag, jeg synes,
jeg kunne godt tænke mig at diskutere med ham igen , det kunne være interessant, jeg ved ikke helt, jeg
forsøger, jeg forstår ikke helt hans kritik (nej ,jeg forstod det heller ikke) reguleringen det styr på det, det
ene og det andet , så snakker han netværksøkonomi og sådan nogle ting som er noget helt andet, altså han
siger vi styr på bankerne, jamen hvad er problemet så, hvis vi har styr på bankerne så kører det jo bare ,så
køre det skidegodt , haha . men i kan prøve.
jeg tror ikke vi få svar.
han kunne sikkert være interesseret
A: det kunne han sagtens være
Det tror jeg også, men jeg tror ikke vi har mere jeg tror det var rigeligt dækkende
Fedt
Skal vi sende interviewet til dig eller ?
nej det er lige meget
opgaven når den bliver skrevet ?
det må i meget gerne.
Må vi gerne ?
Ja selvfølgelig klart. Ja jeg er det også spændt på det.
Ja ja det jo 60-70 sider vi skal fylde ud med,
Jeg tror ikke jeg skal være eksaminator eller censor på nogle opgaver herude, jeg ved ikke om det er intern.
A: det var intern sidste semester, tror jeg det ikke frem til.
Det var ikke kun intern sidste semester.
A: De har jo censorer fra RUC også, vi havde ikke ekstern som jeg husker, men man kan være ekstern
selvom man har arbejdet på RUC .
Lars Trier Olsen, han var det.
Det ved sku ikke , jeg ved det ikke helt, men jeg skal ikke være.
men ellers så tror jeg måske vi ville tage en snak med Rune om omkring, hvordan har prøver at føre frem
med alternativet og sådan noget.
Ja helt sikkert
Men har er måske meget samme opfattelse som du har.
Ja det tror jeg, altså , ja. Han var med til vores konference her i lørdags. Eller vores Ingrid Lisbeth Bech
Poulsen fra SF.
ja det var hende der stillede karaktude for.
men altså det ikke sådan, det er jo ikke vælter Politiken der synes det.
nej nej, vi har også besluttet os for ligesom at ,eksempel så tager Henrik søren Larsen han analysere det
der hvordan han affører det så har de fundet diskursanalysen så.
men jeg tror også, altså min indtryk er også det der med Politikerne, det er jo ikke dem der skal føre der her
frem, det er sådan at følge med, ligesom så det medierne og så når de snakker om det, så står der lige
pludselig 5 politikere og siger, det synes jeg også. Altså det er jo den måde det fungere, jeg tror folk har, der
mange der har den opfattelse af det den anden vej rundt at der kommer en eller anden politikere med en
kæmpe vision der skal rede hele samfundet ,det tror jeg det her valg, vi kommer til at se nu det bliver,
kommer til at afmystificere i den grad, i hvert fald fordi der kommer ikke nogen som helst ambition. Det
handler jo bare om at følge flokken, i virkeligheden. Det er sku ikke mange isolere politikere lige nu.
A: det kan man ikke sige , nej.
Nej det skal komme på gradsrødagtigt ligesom alternativet, hvis de kan få det bragt op
Ja vores journalister bliver ved med at fylde op på det, altså afkræver svar på det. Der er jo rigtige mange
økonomer derude der bliver nød til at læse det her, den islandske rapport for ellers kan de ikke være med.
Det var også det der virkelig flyttede vores vejleders holdninger af det, når det var op på det niveau så vil
han gerne holde sig til det, altså så synes han det var interessant. Men har var heller ikke helt med på
hvordan pengeskabelse, så det lovede vi ham , at vi skulle være meget pædagogiske om , hvor vi skal
forklare hvordan det foregår nu
Det der er svært , der at i ikke kan forholde jer til en teori , altså i kan godt skrive det med udlån og indlån,
også nogle aktive og nogle passive der er regulering. Men fordi det hele ligesom, altså det der med at de
kan lave , den der regulering er ikke, nu må bankerne ikke skabe penge, det er jo bare med hvordan de må
gøre det, altså det er bare i må godt blive ved med at skabe penge, i må bare ikke løbe af risiko. Det min
fortolkning af den regulering der er. det er at den fratager bankerne risiko, men du kan ikke fjerne risiko, det
er et risiko ved at have et samfund med 6 millioner indbyggere også risikoen ved at bo på en planet med 6
milliarder, det kan du ikke fjerne, men du kan fjerne den fra bankerne, men så flytter du dem bare over på
alle mulige andre, det jeg vil mene den regulering har nu, den fjerner bare risikoen for bankerne, den
stopper ikke, den forhindre dem ikke i at gøre det, som de hele tiden har gjort
men vi er rigtige rigtige glad for at du gad at bidrage til det her.
Selvfølgelig, det jo et privilegier at nogen gider høre på en, men held og lykke med det.
Men vi håber også på at komme til nogle arrangementer ude på CBS hvis i holder det ?.
Ja helst sikkert og jeg arbejde også på at lave noget herude faktisk næste semester.
ja, for jeg tror at folk er rigtige meget åben for sådan noget alternativet ting herude, de var helt op at
køre da Jesper Jespersen gav sit foredrag.
Okay, hvor var det henne ?
Det var bare til et forelæsning i auditorium for 2. Semester, han holdte også nogle foredrag om
gældskrisen sammen med en anden. Kan ikke huske hvad han hedder.
jeg ville bare egentlig høre om man saves under benene , altså jeg har kontakt til en pige, som måske godt
vil stå for at lave noget, jeg tænker over i det store auditorium.
Ja ja, op ved hovedbygningen.
Med oplægsfolk også, men hvordan får man folk til at komme til sådan noget, er det ved at hænge plakater
op?
ja, det tror jeg det virker, også ude på mailen ud på RUC mailen.
Det må man godt bare at smide det ud eller? De smed et spørgeskema ud til alle sammen i sidste uge
A: man skal lige gennem studieadministratoren før man kan smide det ud i mailen.
Men nu har vi også fået introduceret det her af Rune, han hår stået og snakket om det til vores
forelæsninger, altså opfølgning, der var folk også meget interesseret i det . jeg snakkede også lidt om
aktionskasserne og sådan noget.
og i makroøkonomi ?
Ja det var makroøkonomi.
Jamen jeg skal undervise i mikroøkonomi desværre.
A: hvad fanden plejer i egentlig at stå for, plejer lægge ud med institutionerne eller nogen i
institutionerne som står for det tror jeg.
Det må jeg lige se, for jeg tænker også på lave det sammen med Jesper Jespersen, men problemet er bare
at vi ikke sådan er helt enige og jeg gider egentlig ikke rigtigt at diskutere med ham eller sådan jeg har ikke
lyst til at sætte ham til debat ved hans autoritet, integritet,
Jamen den er ret stor herude tror jeg.
jo jo og det har ikke rigtigt behov for ,altså fordi jeg kan egentlig godt lide ham, altså på mange måder er vi
enige, jeg tror bare ikke han, jeg tror faktisk han har svært ved at greje det her .
Var det ikke noget med at han havde også accepteret præmissen, altså skrevet omkring den her i en
artikel.
Jo, jeg skal også mødes med ham her i dama, fordi jeg skrev jeg synes det er skide god kronik, vi holdte en
borgermøde inde på CBS, hvor han også kom og holde en oplæg, men problemet er bare det bare var lidt
ved siden af ,altså han snakkede om helt andre ting, men det kan også bare være at man bare skulle lave en
arrangement ude omkring finanskrisen eller gæld, eller et eller andet. Det skal også være sammenhæng.
Det får det i hvert fald interesseret i det der, vi skal nok hjælpe med at sprede budskabet
Helt sikkert, jamen held og lykke med det.
jo tak vi ses
vi ses, hej.