Flere kommuner trækker nye borgere til
21 05: 08: Unge skal køre længere til erhvervsskole Kommuner samarbejder mere med frivillige om flygtninge 10: 12: Borgmestres vederlag sakker bagud Leder: Politikere skal have rimelige løn- og arbejdsvilkår MOMENTUM. 7. ÅRGANG. 21. UDGAVE KL. 8. DECEMBER 2015 Flere kommuner trækker nye borgere til Hvor der i årene 2007-2012 hvert eneste år blev færre kommuner, som fik flere tilflyttere end fraflyttere, er der sket et bemærkelsesværdigt hop de seneste to år. I 2014 var der 46 kommuner, som havde et plus på flyttekontoen, mod blot 34 i 2012, viser ny Momentum-analyse. på flyttekontoen i flere år, men fik begge vendt det til et plus i både 2013 og 2014. Og for Faxe, Stevns, Slagelse og Vordingborg kommuner blev 2014 året, hvor et årelangt minus blev til plus. 4 60 Antal kommuner med nettotilflytning 2007-2014 55 52 50 Hov, hvad var nu lige det? Nu har vi i årevis talt om en massiv vandring fra mange yderkommuner til færre store bykommuner, men de seneste to år er udviklingen rent faktisk gået den modsatte vej. I 2014 lykkedes det nemlig 46 kommuner at få flere tilflyttere end fraflyttere, mens det kun gjaldt 34 i 2012. I årene inden da var det ellers kun gået én vej: Nettotilflytningen koncentrerede sig om færre og færre kommuner. Det viser en ny Momentum-analyse, der på baggrund af data fra Danmarks Statistik har set på samtlige flytninger i Danmark fra 2007 til 2014. Det er især kommuner på Vest- og Sydsjælland, der har oplevet en positiv ændring i flytteregnskabet i de seneste år. Kommuner som Kalundborg og Odsherred havde minus 46 40 30 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Note: Nettotilflytning indebærer, at kommunen har fået flere tilflyttere end fraflyttere i det pågældende år Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Urbanisering Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk Analyse: Nadja Christine Andersen, KL’s Analyseenhed Analyserne bekræfter, at de gængse befolkningsfremskrivninger er for unuancerede, og at der i kommunerne også er tilflytning, hvilket ikke kun gælder de store byer. Men det er for tidligt at sige, om ændringen er tegn på en ny tendens, hvor der i nogle kommuner nu er flytteoverskud. Det mener Helle Nørgaard, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. »Tallene viser et mere nuanceret billede end det, vi normalt hører, hvor den generelle forståelse er, at det kun er byerne, der trækker. Her ser vi mange forskellige typer kommuner med tilflytning. Det er både land- og yderkommuner, og det er kommuner uden store byer,« siger Helle Nørgaard. Hun kan ikke pege på en bestemt årsag til, at flere kommuner har fået nettotilflytning de seneste to år, men hun har selv forsket i, hvad der får folk til at flytte, og hvad der er udslagsgivende for, hvor man flytter hen: »Flyttebeslutninger består af mange overvejelser, men grundlæggende handler det om forestillinger om det gode liv, hvor billeder af eller forudgående kendeskab til et bestemt område betyder rigtig meget. Hvorfor det bliver det ene frem for det andet afgøres derfor af mange forskellige ting.« Odsherred tiltrækker ældre tilflyttere Selv om flere kommuner nu har fået et plus på flyttekontoen, betyder det ikke nødvendigvis, at indbyggertallet stiger i den enkelte kommune. Fødsler, dødsfald og ind- og udvandring har også indflydelse på indbyggertallet, og i Odsherred Kommune havde de for eksempel omkring 500 flere indbyggere i 2010 end i 2014, selv om der faktisk er kommet flere tilflyttere, end der har været fraflyttere fra kommunen i perioden. Men derfor er tilflytninger alligevel vigtige, fordi det kan skabe nyt liv i kommunen, siger Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov (S). I hans kommune har de fået rigtig mange ældre i alderen 55-70 år, der primært flytter til de over 26.000 sommerhuse, der ligger i Odsherred Kommune. »De mange efterlønnere og pensionister lægger dels nogle skattekroner i kommunekassen, men gør også vores forenings2 - MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 og kulturliv enormt stort. De engagerer sig i alt muligt, lige fra den foreningsdrevne biograf til teaterklubber, idræts- og ældreorganisationer samt bylaug. Der er et væld af forskellige gevinster ved, at der kommer en gruppe, som har tid og synes, at der skal ske noget,« siger Thomas Adelskov. Odsherreds stigende plus på flyttekontoen består dels af, at der kommer flere og flere tilflyttere, men også af, at der er færre fraflyttere. En del af forklaringen skal findes i et stort fællesskabsfokus i hele kommunen, mener Thomas Adelskov. »Vi har satset rigtig meget på det, vi kalder fællesskabssiden af tilflytning. Dels understøtter vi vores lokalsamfund og forenings- og kulturliv, og dels fortæller vi højt historien om, at når man flytter til Odsherred, så bliver man en del af et fællesskab, hvor man kommer til at indgå aktivt i både lokalsamfund og foreningsliv,« siger han. Helle Nørgaard, Aalborg Universitet, har også lagt mærke til Odsherreds fokus på fællesskab, og det kan være medvirkende til fremgangen, mener hun. Fra sine studier ved hun, at det har betydning for nogle grupper af tilflyttere. »Der er en søgning mod fælleskabsorienterede boformer, som kan være en ny tendens, men det er uklart, hvor mange i antal hvis flytning er begrundet i det ønske. Men det er en udvikling, der er i gang og måske kan forklare, hvorfor lige den kommune oplever en tilflytning,« siger Helle Nørgaard. Til gengæld tror hun ikke, at kommunerne kan ændre så meget med storstilede bosætningskampagner. Den erkendelse er byrådet i Odsherred Kommune også nået til, forklarer borgmester Thomas Adelskov: »Det er jeg sådan set enig i. Vi har også været gennem drøftelser om, hvorvidt vi skulle have reklamekampagner i hovedstadsområdet, lave ambassader eller dele flødekarameller ud på Nørreport, men det har vi fravalgt. Vi har i stedet en særlig netbaseret bosætningskampagne, der hedder ”Vejen til Odsherred”. I den har vi lagt særlig vægt på at lade borgere og virksomheder fortælle, hvorfor man bor her.« Hvis man ser nærmere på tallene for tilflytningen til Ods4 herred, kan man se, at 21 procent af tilflytterne kommer fra Nettotil- og fraflytning i 2013-2014 (%) Som andel af kommunens indbyggertal 1. januar 2013. 1 Herlev 3,6 2 Køge 1,7 3 Hørsholm 1,5 4 Ishøj 1,5 5 Furesø 1,5 94 Billund -1,7 95 Struer -1,8 96 Tønder -2,0 97 Lolland -2,2 98 Lemvig -2,5 Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Nettotil- og fraflytning i 2013-2014 (%) Som andel af kommunens indbyggertal 1. januar 2013. Mindst 1% tilflytning Bornholm 0,5-0,9% tilflytning Hjørring Til- eller fraflytning på mindre end 0,5% 0,5-0,9% fraflytning Frederikshavn Mindst 1% fraflytning Læsø Brønderslev Hørsholm Jammerbugt Allerød Rudersdal Aalborg Thisted Vesthimmerland Morsø Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup København Albertslund Rødovre Frederiksberg Glostrup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Tårnby Ishøj Dragør Mariagerfjord Skive Randers Lemvig Struer Norddjurs Viborg Holstebro Syddjurs Favrskov Herning Silkeborg Ringkøbing-Skjern Aarhus Gribskov Helsingør Skanderborg Halsnæs Ikast-Brande Hillerød Frederikssund Odsherred Egedal Horsens Odder Samsø Hedensted Vejle Billund Varde Kalundborg Fredericia Esbjerg Vejen Lyngby-Taarbæk Furesø Rebild Kolding Nordfyn Middelfart Fanø Holbæk Sorø Kerteminde Odense Sønderborg Stevns Faxe Vordingborg Svendborg Aabenraa Ringsted Køge Næstved Nyborg Faaborg-Midtfyn Tønder Roskilde Greve Solrød Slagelse Assens Haderslev Lejre Fredensborg Langeland Ærø Lolland Guldborgsund Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 - 3 en af de fire byer København, Aarhus, Aalborg eller Odense, mens 24 procent kommer fra Københavns omegn og Nordsjælland. I nabokommunen Kalundborg kommer 16 procent af tilflytterne fra en af de fire store byer og 16 procent fra Københavns omegn og Nordsjælland. Den bevægelse skal formentlig forklares med høje boligpriser i storbyerne. »I mine interview med tilflyttere er det tydeligt, at baggrunden for at flytte fra by til land især for børnefamilierne er ønsket om natur og trygge rammer, men hvorvidt man flytter til den ene eller anden kommune har selvfølgelig også at gøre med boligpriserne,« siger Helle Nørgaard. I Odsherred har 1.328 tilflyttere svaret på et spørgeskema om, hvad der fik dem til at flytte dertil. Halvdelen svarer fred, ro og nærhed til naturen, men knap en fjerdedel peger på lave boligpriser, og det er en vigtig faktor for både unge og gamle, mener borgmester Thomas Adelskov. »Det er klart, at når boligmarkedet stagnerer, og man sidder låst i en bolig i København, så flytter man ikke indi sit sommerhus. På den led betyder det noget, og det gør det også for en børnefamilie, der har været økonomisk insolvent i en lejlighed. Nu er priserne i København over 2007-niveau, så man kan komme ud i sin drømmebolig,« siger Thomas Adelskov. : Her ser vi mange forskellige typer kommuner med tilflytning. Det er både land- og yderkommuner, og det er kommuner uden store byer Helle Nørgaard, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet 4 - MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 Curt Liliegren, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, mener også, at boligpriserne har betydning for, at flere kommuner har fået flere til- end fraflyttere. Han fokuserer især på faldet i fraflytninger. »Forbedringen af konjunkturerne kan fastholde befolkningen i nogle yderområder, som de ellers ville søge væk fra. Dette kan gælde kommuner som Kalundborg, Odsherred, Stevns, Slagelse og Vordingborg. For enkelte grupper kan der dog også være tale om, at de ikke kan flytte, fordi boligsituationen i de store byer, som mange unge uddannelsessøgende flytter til, er blevet meget vanskeligere i løbet af nogle få år. Så der er både en mindre frastødning fra yderområder såvel som en mindre tiltrækning til storbyerne,« siger Curt Liliegren. Han forstår godt, at kommunerne holder øje med til- og fraflytning, men råder dem til ikke at stirre sig blinde på det, fordi andre faktorer som indvandring, fødsler og dødsfald har lige så stor betydning for det samlede indbyggertal i de enkelte kommuner. »Gode eksempler er København, hvor vi regner med en nettoudflytning fremover, men hvor befolkningstallet beregnes til at stige meget voldsomt, eller omvendt Lolland, hvor vi regner med en fremtidig nettotilflytning, men hvor folketallet alligevel forventes at falde markant,« siger Curt Liliegren. I stedet kan kommunerne bruge til- og fraflytningstallene til at se på, om de kommunale tilbud matcher de tilflyttere, som lokalpolitikerne ønsker sig. Det mener Helle Nørgaard, der opfordrer kommunerne til at lave egne analyser af flytteregnskabet. Et plus på flyttekontoen er ikke nødvendigvis en fordel, hvis det er de ressourcestærke, som forlader kommunen, og de mere ressourcesvage, som kommer til og måske decideret er en udgift for kommunen. »Mange kommuner går efter børnefamilierne, og det kan man godt have som målsætning. Men analyser af tilflyttere og deres bosætningsønsker er et godt grundlag for at vurdere, om man realistisk kan gå den vej. De skal se på, hvad der faktisk er sket over tid og må sørge for, at der er faciliteterne til det, for det er noget, man undersøger, når man skal beslutte, hvor man vil flytte hen,« siger Helle Nørgaard. Uddannelse Unge skal køre længere til erhvervsskole Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk Analyse: Jonas Korsgaard Christiansen, KL’s Analyseenhed Unge, der vælger en teknisk erhvervsuddannelse, har i gennemsnit næsten halvanden gang så langt i skole som dem, der vælger gymnasiet, viser ny Momentum-analyse. Det er uheldigt, mener flere aktører, når den politiske ambition er, at flere skal have en faglært uddannelse. Færre og færre unge vælger i disse år en erhvervsuddannelse, og afstanden til uddannelserne gør det ikke just mere attraktivt, viser ny Momentum-analyse. De 15- og 16-årige, som står foran at skulle vælge retning efter grundskolen, har i gennemsnit hele 46 procent længere til den nærmeste tekniske erhvervsuddannelse end den nærmeste gymnasiale uddannelse. Og ser man på de 15- og 16-årige, der har længst, så har næsten en fjerdedel mere end 15 kilometer til en erhvervsuddannelse, mens det kun gælder 13 procent, hvis de skal til en gymnasial uddannelse. Ifølge Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er den forskel stærkt uheldig, fordi afstanden til uddannelsesstedet spiller ind i forhold til valget af uddannelse, og i forhold til om man får den gennemført. »Jo længere de unge har til skolen, jo sværere er det at skabe et socialt miljø omkring skolen. Hvis man har rigtig langt, så er det sværere at blive hængende, og det gør det mindre attraktivt for de unge. Samtidig viser vores undersøgelser, at afstanden har betydning for, om sårbare unge i det hele taget får en uddannelse,« siger Lars Andersen. Fra 2001 til 2015 er andelen af unge, der begynder på en teknisk erhvervsuddannelse, faldet fra 16 til 9 procent, og hvis den udvikling ikke meget hurtigt bliver vendt, kommer vi ifølge Lars Andersen til at mangle teknisk faglærte medarbejdere i fremtiden. »Vores analyser viser, at vi kommer til at mangle 30.000 erhvervsfagligt uddannede i 2020, hvis vi ikke får skeen i den anden hånd. Det skyldes især, at der er store generationer af faglærte, som forlader arbejdsmarkedet, og der ikke kommer ret mange til,« siger Lars Andersen. En nylig rundspørge blandt de kommunale jobcentre viste, at alle jobcentre allerede nu oplever mangel på arbejdskraft inden for en eller flere faggrupper. Derfor er det ifølge Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, vigtigt at gøre noget ved de ting, der kan stå i vejen for, at de unge vælger en erhvervsuddannelse. »Afstanden må ikke være det, der får nogle unge til at vælge erhvervsuddannelsen fra, og der er i dag områder, hvor der er for langt til en erhvervsskole. Samtidig har vi brug for at få flere til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse de steder, hvor søgningen i dag er mindst. Derfor håber jeg, at erhvervsskolerne vil arbejde på at sikre et tættere geografisk udbud af tekniske erhvervsuddannelser og sætte fokus på de byer, hvor søgningen i dag er lav,« siger Jacob Bundsgaard. Han håber derfor, at erhvervsskolerne byder positivt ind i forbindelse med den igangværende udbudsrunde, hvor de skal melde ind, hvilke uddannelser de ønsker at udbyde med virkning fra 1. august 2017. I dag er det kun muligt at blive uddannet på det merkantile område i 44 kommuner, inden for ”produktion og udvikling” i 39 kommuner, ”bygge og anlæg” i 33 kommuner, og ”strøm, styring og it” udbydes kun i 25 kommuner. Til sammenligning er der mindst ét gymnasium i 87 kommuner. Regeringen ønsker i dens nyligt offentliggjorte vækstudspil også, at der skabes bedre adgang til uddannelser i hele landet. Det skal blandt andet ske ved at give bedre muligheder for, at erhvervsskoler kan etablere grundforløbsafdelinger i form af satellitafdelinger i områder med svag uddannelsesdækning. »Jeg ved godt, det ikke kommer til at ske natten over, men vi ønsker, at uddannelsesinstitutionerne kigger på, hvor det er oplagt at placere et grundforløb, så vi får uddannet nogle 4 MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 - 5 Afstand for 15-16-årige til nærmeste gymnasiale uddannelse og tekniske erhvervsuddannelse (%) Tal pr. 1. januar 2015. Under 5 km 41 20 20 5-10 km 13 14 10-15 km 8 15-20 km 3 20-25 km Over 25 km 54 1 12 Gymnasial uddannelse Gennemsnitlig afstand for 15-16-årige til nærmeste gymnasiale uddannelse og tekniske erhvervsuddannelse (km) Teknisk erhvervsuddannelse Tal pr. 1. januar 2015. 6 Gymnasial uddannelse 6 Teknisk erhvervsuddannelse 6,7 9,8 Note: Afstanden er målt som den korteste vejafstand fra sognemidtpunkt til uddannelsesinstitution. Det vil sige, at alle 15-16-årige i hvert sogn indgår med samme afstand. Teknisk erhvervsuddannelse er erhvervsuddannelser inden for teknik, håndværk og transport Note: Afstanden er målt som den korteste vejafstand fra sognemidtpunkt til uddannelsesinstitution. Det vil sige, at alle 15-16-årige i hvert sogn indgår med samme afstand. Teknisk erhvervsuddannelse er erhvervsuddannelser inden for teknik, håndværk og transport Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets databank Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets databank unge, der bliver efterspurgt af erhvervslivet. Samtidig skal vi understøtte de unge i at kunne tage uddannelsen i nærheden af, hvor de bor, og hvor der er arbejde efterfølgende,« siger Anni Matthiesen, uddannelsesordfører for Venstre. Hun mener desuden, at det vil være godt, hvis uddannelsesinstitutionerne samarbejder om at skabe flere campusmiljøer, da det er med til at tiltrække og fastholde de unge på uddannelserne, når der er et samlet miljø. Hos Danske Erhvervsskoler er direktør Lars Kunov også glad for campus-tankegangen, som mange skoler godt støttet af kommunerne arbejder efter. Det er dog ofte forholdsvis dyrt, og derfor handler det især om at tænke det ind fremadrettet. Til gengæld er han ikke ubetinget glad for satellit-tankegangen. »Det kan være fint nok med satellitter i områder, der er meget uddannelsesdøde, men det må ikke blive satellitter for enhver pris. Det skal stadig være fagligt robuste miljøer for eleverne. I første omgang handler det lige så meget om at fastholde de eksisterende skoler, der er under kraftigt pres med de forskellige besparelsestiltag, som vi heldigvis slap for til næste år, men ligger i pipelinen til 2017, 2018 og 2019,« siger Lars Kunov. Han mener også, det kunne give mening at se mere på transporttiden og peger på, at det økonomisk kan give god mening at etablere en god busforbindelse i stedet for at bygge en skole, afhængig af hvor det er i landet. : Afstanden må ikke være det, der får nogle unge til at vælge erhvervsuddannelsen fra, og der er i dag områder, hvor der er for langt til en erhvervsskole Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg 6 - MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 Ingen hurtige løsninger Nogle af erhvervsorganisationen Dansk Industris (DI) medlemsvirksomheder oplever allerede mangel på faglært arbejdskraft, og DI forventer kun, at det bliver mere problematisk i fremtiden. Det fortæller erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen. Hun er dog ikke overbevist om, at flere satellitafdelinger er tilstrækkeligt til at kunne tiltrække flere elever til de uddannelser, hvor der er mest behov for faglært arbejdskraft. »Der findes 108 forskellige erhvervsuddannelser, og enhederne risikerer derfor at blive meget små og volumen for lille i forhold til at kunne fastholde kvaliteten i uddannelsen, ordentligt udstyr og et attraktivt studiemiljø. En anden mulighed er, at der i højere grad bliver mulighed for at bo tæt på erhvervsskolen, eksempelvis i nuværende skolehjem eller i nye erhvervskollegier,« siger Lone Folmer Berthelsen. Hun mener, at de allerstørste hurdler i forhold til at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne handler om at få styrket uddannelsernes renommé, skaffet flere synlige praktikpladser, øget folkeskolelærere og uddannelsesvejlederes viden om, og fokus på, erhvervsuddannelserne samt de krav, som særligt de tekniske uddannelser stiller til elevernes forudsætninger Ifølge Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, handler det især om at øge de unges motivation for at tage en erhvervsuddannelse. »Der er ikke nogen hurtig løsning, men det handler i høj grad om, hvordan vi får uddannelserne introduceret til de unge. Der er ingen tvivl om, at de unge er mere mobile, jo mere interesserede de er. I stedet for at de bare har valgt noget, fordi det var nemmest. Det kan blandt andet ske i de nye erhvervsrettede 10. klasser eller via den åbne skole i løbet af folkeskoletiden, og heldigvis ser vi også et stigende ønske fra kommunerne i forhold til at samarbejde om at motivere de unge til at vælge erhvervsuddannelserne,« siger Lars Kunov. 20 20 Andel af unge der starter på en teknisk erhvervsuddannelse (%) Tilmelding til ungdomsuddannelser fra elever, der forlader grundskolen (%) 80 17,5 15 16 73,9 70 15 Erhvervsuddannelser 60 58,6 10 10 Gymnasiale uddannelser 40 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 31,7 9 7,5 5 50 Øvrigt 30 20 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 18,5 8,1 5 Note: Figuren viser, hvor stor en andel af dem, som færdiggør 9. klasse i det pågældende år, der starter på en teknisk erhvervsuddannelse senest halvandet år efter afslutningen af 9. klasse. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt på grund af manglende data 10 Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Kilde: Undervisningsministeriet 6,3 1,5 0 1,4 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 Placering af gymnasiale uddannelser og tekniske erhvervsuddannelser Kilde: Undervisningsministeriets databank og institutionsregister MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 - 7 Integration Kommuner samarbejder mere med frivillige om flygtninge Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk 8 ud af 10 kommuner vurderer i en rundspørge, at de samarbejder mere med civilsamfundet om integrationsindsatsen, end de gjorde for et år siden. Samtidig vurderer 86 procent, at civilsamfundet har en positiv indstilling til kommunens nye flygtninge. Et samarbejde er afgørende, hvis integrationen skal lykkes, lyder det fra flere sider. Frivillige foreninger, store organisationer og løst definerede borgergrupper fylder mere og mere i kommunernes arbejde med at tage imod et stadigt stigende antal flygtninge. En KLrundspørge til kommunerne viser, at 83 procent af kommunerne samarbejder mere med civilsamfundet i dag, end de gjorde for et år siden. De resterende 17 procent hverken samarbejder mere eller mindre med civilsamfundet. Civilsamfundet dækker alt fra enkelte borgere til små idrætsforeninger og store spillere som Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, og samarbejdet kan bestå af både lektiecaféer, besøgsvenner og enkeltarrangementer, samt mange andre lokale tiltag. Helle Hygum Espersen er seniorprojektleder i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og beskæftiger sig med kommuner og regioners samarbejde med civilsamfundet. Hun tror, at det øgede samarbejde om flygtninge skyldes en erkendelse af opgavens kompleksitet. »Jeg tror, der er en stigende erkendelse af, at når man skal arbejde med integration, så er det ikke en opgave, kommu8 - MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 nerne kan løse alene. De skal gøre det sammen med borgerne, fordi integration ikke sker i en kommunal handleplan, men derude hvor livet bliver levet,« siger Helle Hygum Espersen. Mads Espersen, næstformand i Frivilligrådet, mener også, at kommunerne har åbnet sig mere mod et samarbejde med civilsamfundet, men tror også, at de forskellige foreninger, organisationer og befolkningen generelt er blevet mere indstillet på at påtage sig et ansvar for modtagelsen af de tusindvis af flygtninge. »Jeg tror, der er mange civilsamfundsorganisationer, der kan se, at de kan andet end bare at spille fodbold og drive en spejderforening. De kan rent faktisk også tilbyde et fællesskab, som kan løfte en del af integrationsopgaven, og det kan det offentlige ikke,« siger Mads Espersen. Større interesse fra borgerne Rundspørgen viser også, at 30 procent af kommunerne vurderer, at civilsamfundet i deres kommune har en meget positiv indstilling til de nye flygtninge. 56 procent mener, at civilsamfundet er overvejende positivt, mens 14 procent svarer, at civilsamfundet hverken er positivt eller negativt. Det passer godt med fordelingen i Aalborg Kommune, vurderer Trude Christensen, sekretariatsleder for kommunens Center for Tværfaglig Forebyggelse. »Der er rigtig mange positive kræfter, som gerne vil byde ind med ressourcer. Aalborg er en relativt stor kommune med mange små bysamfund, og der er kræfter, der gerne vil bidrage i alle de områder, vi har placeret flygtninge i, men der er selvfølgelig også bekymringer,« siger Trude Christensen. Aalborg Kommune er en del af det treårige projekt ”Lokalsamfundet bygger bro”, der er udviklet af Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp og har som mål at forbedre modtagelsen af flygtninge gennem samarbejde med civilsamfundet. I Aalborg har de nedsat en styregruppe med deltagelse af kommunale nøglepersoner og repræsentanter fra blandt andet Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og lokale idrætsforeninger, samt præstenetværk og den arabiske kirke. I hvor høj grad samarbejder kommunen med civilsamfundet om integrationsindsatsen? (%) Samarbejder kommunen mere eller mindre med civilsamfundet om flygtninge end for et år siden? (%) Mere 83 Hverken/eller 17 I meget høj grad 29 I høj grad Hverken/eller I mindre grad Mindre 0 Slet ikke 0 Ved ikke 0 Ved ikke 0 46 10 16 Kilde: KL-rundspørge til kommunerne. Undersøgelsen er gennemført blandt de 92 kommuner, der har modtaget flygtninge i 2015. 61 har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 66 Kilde: KL-rundspørge til kommunerne. Undersøgelsen er gennemført blandt de 92 kommuner, der har modtaget flygtninge i 2015. 61 har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 66 »Det er den gruppe, der har afdækket, hvad vi har af tilbud i forvejen, og hvor vi har nogle udfordringer, som vi sammen skal finde løsninger på. Det spændende nye i projektet har været, at vi sammen har afdækket, hvilke områder der har brug for at blive styrket, og sammen har vi fundet de løsninger, der skal til. Derfor er det hverken en Aalborg Kommune-løsning eller en foreningsløsning, vi har fundet,« siger Trude Christensen. Hvis samarbejde mellem kommuner og civilsamfund skal blive en succes, er det vigtigt, at man er fælles om hele processen – som i Aalborg. Det mener Mads Espersen, næstformand i Frivilligrådet. »Hvis de vil have civilsamfundet med som en vigtig og ligeværdig medspiller, så kræver det, at man tør diskutere, hvilken opgave vi står med, og hvordan man finder de bedste løsninger. En af de udfordringer, vi ser i øjeblikket, er, at det er svært at anerkende præmissen om, at hvis man vil løse det her i fællesskab, så er der ikke nogen, der kan tage fuldt ejerskab over at definere hverken udfordring eller løsninger,« siger Mads Espersen. Selv hvis samarbejdet kommer i gang fra begyndelsen, er det ikke ensbetydende med, at alt glider glat, for der er nogle iboende udfordringer i et samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet. »At samarbejde med frivillige kræver tid og ressourcer, og at man som kommunal medarbejder er tilgængelig. Det er en hjælp på bundlinjen og timemæssigt at have nogle gode frivillige, man samarbejder med, men man kan ikke komme uden om, at det kræver noget tid og opmærksomhed,« siger Anne Lejbach Jørgensen, udviklingskonsulent i Røde Kors og projektleder for ”Lokalsamfundet bygger bro”. I Aalborg Kommune kan Trude Christensen godt genkende de samme udfordringer. Især når mange enkeltborgere henvender sig med ønsker og idéer, kan det være overvældende. »Det er klart, at energien mest ligger de steder, hvor vi når at tage bolden og skabe et samarbejde, men som kommune har vi svært ved at løfte det, hvis vi får for mange ad hochenvendelser fra enkelte borgere. Derfor arbejder vi mod at skabe netværk, så vi når nogle flere på én gang,« siger Trude Christensen. Trods udfordringerne svarer 8 ud af 10 kommuner, at de i høj grad eller meget høj grad samarbejder med civilsamfundet, og det giver god mening for både kommuner og civilsamfund at lægge nogle kræfter i et samarbejde. »Kommunerne kan få en kobling til nogle arenaer, hvor der kan ske integration og værdiskabelse for de her borgere på en anden måde, end det kommunen selv kan. Omvendt kan civilsamfundet få adgang til ressourcer, viden og strukturelle rammer. De kan også få læring, og generelt kan de begge lære noget af hinandens måder at arbejde på,« siger forsker Helle Hygum Espersen. Boligforeninger spiller nøglerolle Ud over frivillige borgere og foreninger samarbejder kommunerne meget med de almene boligorganisationer. 76 procent af kommunerne svarer, at de i høj grad eller meget høj grad samarbejder med boligorganisationer om placering af flygtninge. Men tag over hovedet behøver ikke være det eneste, som kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om. Det mener Bent Madsen, direktør i BL, interesseorganisationen for de almene boligforeninger. »Vi har i forvejen samarbejder med virksomheder om mentorordninger, og vi samarbejder med frivillige organisationer, så der findes klart en viden i de almene boligorganisationer, som kan bruges. I forbindelse med boligplacering af flygtninge har vi oplevet, at folk, der er kommet til landet, har benyttet nogle af de boligsociale medarbejdere som rådgivere, fordi de kunne tale sproget. Ad den vej kan der ligge nogle samarbejdsmuligheder med kommunen, så man ikke laver dobbeltdækning, men løser tingene lidt lettere,« siger Bent Madsen. MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 - 9 Kommunalpolitik Borgmestres vederlag sakker bagud Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk Gennemsnitslønnen for de kommunalt ansatte steg fra 1994 til 2015 dobbelt så meget som borgmestrenes vederlag. Samtidig er arbejdspresset stort, og derfor mener KL og borgmestre, det er nødvendigt at se på, hvordan man kan skabe bedre arbejdsvilkår og sikre, at borgmestrenes vederlag følger med lønudviklingen i resten af samfundet. Forsker bakker op. Mens de kommunalt ansatte i gennemsnit har fået en lønstigning på 90 procent fra 1994 til 2015, så er borgmestrenes vederlag kun steget med lige godt det halve i samme periode, nemlig 46 procent. Og det er ikke kun i forhold til de kommunalt ansatte, borgmestrene halter efter. De politiske kolleger på Christiansborg har fået 83 procent mere i lønningsposen i perioden. Det viser en ny Momentum-analyse. Jacob Torfing, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, undrer sig over de store forskelle i lønudviklingen. »Det er svært, for ikke at sige umuligt, at finde en god begrundelse for, hvorfor borgmestrene ikke skal opleve den samme lønfremgang som andre grupper i samfundet. Borgmestrene yder et stort stykke arbejde og udøver en funktion, som i den grad skal anerkendes og honoreres. Også for at sikre, at det er de dygtigste, som vælger den usikre karrierevej, det er at være borgmester,« siger Jacob Torfing. Han undrer sig over, at borgmestrene ikke kom med på vognen, da de menige kommunalpolitikeres vederlag fik et løft i 2014 efter også at være sakket bagud gennem mange år. Man skal helt tilbage til 1994 for at finde den seneste korrektion af 10 - MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 borgmestrenes løn, og på det tidspunkt var det 22 år siden, man gjorde det sidst. Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre, mener derfor også, det er på tide, at borgmestrenes vederlag får et løft, og det samtidig undersøges, hvordan vederlaget kan reguleres løbende fremover. »Det kan ikke passe, at der skal gå 20 år mellem hver justering. Vi bliver nødt til at få gjort noget ved det store efterslæb, der er blevet skabt siden 1994, og samtidig finde en reguleringsmekanisme, hvor vi sikrer, at borgmestrene ikke hele tiden sakker bagud,« siger Erik Nielsen, der samtidig efterlyser mere tidssvarende pensionsvilkår for borgmestrene. Han peger samtidig på, at kommunalreformen har øget kravene til og kompleksiteten i det politiske lederskab væsentligt. Ikke blot i forhold til den kommunale organisation og de mange lokale interessenter og samarbejdspartnere, men også regionalt har borgmestrene fået en større rolle. Løn skal op på niveau Carsten Kissmeyer (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune, mener også, der er behov for, at borgmestervederlaget bliver opjusteret, og man får fundet en fremtidig reguleringsmekanisme. Han er dog også opmærksom på, at det er en svær øvelse for borgmestrene selv at deltage i. »Noget af det vanskeligste er at drøfte sin egen løn, og særligt når man er folkevalgt. Men det er klart, at hvis man vil rekruttere folk, også fra gode jobsituationer, så er man er nødt til at have en løn, der i et eller andet omfang matcher ansvaret,« siger Carsten Kissmeyer. Han ser derfor frem til, at den såkaldte vederlagskommission kommer med sine forslag. Kommissionen blev nedsat i 2014 og forventes i den nærmeste fremtid at præsentere sine bud på, hvordan borgmestre og ministre fremover bør honoreres. Selv om det næppe bliver et folkekrav, så mener professor på Roskilde Universitet Jacob Torfing dog, der er flere gode argumenter for, hvorfor borgmestrene bør aflønnes bedre end i dag. Årligt vederlag og løn til borgmestre og kommunaldirektører (1.000 kr.) Udvalgte kommunestørrelser (indbyggere) Gennemsnitlig lønudvikling fra 1994 til 2015 (%) Borgmestre Folketingsmedlemmer 46 83 Borgmestre 0-9.999 532 12.501-19.999 25.000-39.999 Kommunaldirektører Tjenestemænd Kontraktansatte Åremålsansatte 784 940 1.019 606 866 1.039 1.126 665 1.055 1.267 1.372 40.000-59.999 744 1.202 1.442 1.562 60.000-74.999 744 1.349 1.619 1.753 75.000-79.999 744 1.384 1.661 1.800 80.000-89.999 833 1.384 1.661 1.800 90.000-150.000 833 1.426 1.711 1.853 Kommunalt ansatte 90 Odense, Aalborg og Aarhus 833 1.498 1.798 1.947 Statsligt ansatte 91 København 934 1.519 1.823 1.974 Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik og Retsinformation Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik og Retsinformation »Borgmestrene er i stigende grad krumtappen i samfundets udvikling. Det er ikke blot i implementeringen af de store nedskæringer i disse år, som de også skal tage tæskene for. Mange forskere understreger, at hvis nogen er i stand til at løse nogle af de problemer, verden står overfor, så er det borgmestrene. Lokalpolitikken har jo netop sin force i, at man på lokalt niveau har kniven på struben i forhold til problemerne omkring eksempelvis klima, vækst og beskæftigelse,« siger Jacob Torfing og uddyber: »Borgmestrene arbejder langt mere pragmatisk på at løse problemerne end landspolitikerne. Samtidig er borgmestrene meget tæt på en række samfundsaktører, som de i stigende grad inddrager for at løse problemerne. Derfor bør vi sørge for gode rekrutteringsmuligheder og en høj grad af anerkendelse af det arbejde, de yder, og det er jo slet ikke afspejlet i lønudviklingen.« I forbindelse med Bo Smith-udvalgets undersøgelse af embedsmanden i det moderne folkestyre har det også undersøgt borgmestrenes arbejdsvilkår. Og det viser sig, at borgmestrene langt fra kommer sovende til lønnen. En gennemsnitlig arbejdsuge for borgmestrene er på 63 timer om ugen. Rapporten fastslår samtidig, at borgmestrenes arbejdsvilkår er ændret markant på grund af de seneres års eksplosive vækst i hastigheden på nyhedsstrømmen og antallet af medier med deadlines døgnet rundt, samt befolkningens mulighed for at blande sig i den politiske debat via de sociale medier. Han advarer samtidig imod, at man bliver bange for at give borgmestrene de redskaber, der er nødvendige for at bestride posten, af frygt for, hvordan udgifterne kan se ud i offentligheden. Og han forsikrer, at KL vil følge tæt, at vederlagskommissionens forslag ikke begrænser borgmestrenes mulighed for at varetage posten på en ordentlig måde. »Det er fair nok, at der er stor opmærksomhed på, hvordan skatteydernes penge bliver forvaltet, men det er bekymrende, hvis vi lægger barren så lavt, at vi får skræmt alle dem væk fra politik, som vi gerne vil have til at påtage sig et ansvar på fællesskabets vegne,« siger Kristian Wendelboe. Det er ikke kun i forhold til den procentvise lønstigning, borgmestrene ligger langt under de kommunalt ansatte. Flere og flere borgmestre oplever også, at flere af kommunens ansatte får en højere løn end borgmesteren, og det er ifølge professor Jacob Torfing ikke fair i forhold til borgmestrenes position og ansvar. »Borgmesteren er jo mindst lige så meget åremålsansat som kommunaldirektøren, og de deles jo langt hen ad vejen om ansvaret for kommunen. Derfor giver det ikke mening, at borgmestrene skal have et stort lønefterslæb i forhold til kommunaldirektøren. Det kan også skabe ulighed, når de skal træffe beslutninger sammen. Så jeg synes, det ville være på sin plads at skabe en lønmæssig ligeværdighed for den utroligt vigtige duo, der styrer vores kommuner,« siger Jacob Torfing. Rødovre-borgmester Erik Nielsen er også opmærksom på, at der er ved at blive et misforhold i lønningerne mellem borgmesteren og de ledende medarbejdere. »Borgmestervederlaget modsvarer i dag ikke det politiske ansvar i kommunerne. Nærmest alle borgmestre ligger jo under en række af deres egne medarbejdere i blandt andet direktionen, og det er ikke altid rimeligt, når man har ansvaret for flere milliarder kroner og tusinder af medarbejdere. Det er ikke, fordi borgmestrene skal være lønførende, men vi er nødt til at finde en mekanisme, hvor man følges ad,« siger Erik Nielsen. Arbejdsvilkår skal være i orden Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL, fremhæver vigtigheden af, at der generelt følger ordentlige og tidssvarende arbejdsvilkår med, når man påtager sig posten som borgmester. »Det skal ikke være pengene, der trækker folk ind i politik, men borgmestrene skal naturligvis have en rimelig løn i forhold til resten af samfundet. Og samtidig skal de selvfølgelig have den bistand og de teknologiske hjælpemidler, de har brug for, ligesom de skal kunne komme på kurser og efteruddannelse, hvis det er nødvendigt,« siger Kristian Wendelboe. MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 - 11 Leder Politikere skal have rimelige løn- og arbejdsvilkår I dagens Momentum kan du blandt andet læse, at vederlaget for de danske borgmestre i de seneste 21 år kun er steget halvt så meget som gennemsnitslønnen for kommunalt ansatte. Og de halter også langt efter lønudviklingen for medlemmerne af Folketinget. Det giver anledning til en diskussion om, hvad der egentlig er rimelige løn- og arbejdsvilkår for de politikere, som vi har valgt til at forvalte fællesskabets interesser. I disse år er der en vis tendens til at mistænkeliggøre politikeres vederlag og ”frynsegoder”, og mens det naturligvis er helt legitimt med en folkelig diskussion om, hvad der er ret og rimeligt, og om det i nogle tilfælde går over grænsen, må vi også holde fast i, at vi må byde vores folkevalgte nogle rimelige vilkår. Vi må huske på, at der følger et meget stort ansvar og en betydelig arbejdsmængde med at have ansvaret for forvaltningen af mange milliarder kroner og flere tusinde ansatte. Vilkårene må ikke blive så ringe – eller mistænkeliggørelsen så kraftig – at vi ikke kan tiltrække meget kompetente personer til at styre kommunen. Det er ikke holdbart, hvis stigningen i borgmestrenes vederlag bliver ved med at halte så langt efter den almindelige lønudvikling i samfundet. De menige kommunalpolitikere fik for halvandet år siden et stærkt tiltrængt løft og en reguleringsordning, og nu bør det være borgmestrenes tur. Politikere skal generelt have vilkår, som gør det muligt at bestride det ansvarsfulde embede på en måde, hvor de har rimelige arbejdsforhold. Det indebærer blandt andet, at de naturligvis skal have stillet den teknologi og de arbejdsredskaber til rådighed, som er nødvendige for at bedrive politik i dagens Danmark. Her skal vi huske på, at både de traditionelle og de nye, sociale medier stiller krav om kommunikation til både borgere og offentlighed i en hastighed, som er en helt anden end for blot få år siden. Borgmestre skal også have rimelige muligheder for kurser og kompetenceudvikling, ligesom chefer og medarbejdere har det på det ”almindelige” arbejdsmarked. Det er i vores alles interesse, at borgmesteren løbende kan få udviklet og opdateret de kompetencer, som er nødvendige for at varetage et så stort og ansvarsfuldt job. Det er en balance, at politikerne har ordentlige løn- og arbejdsvilkår, som gør det attraktivt at bestride et så ansvarsfuldt job med så usikre fremtidsudsigter, samtidig med at folkevalgte ikke kan være lønførende, og der naturligvis aldrig må fråses med samfundets midler. Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL MOMENTUM 8. DECEMBER 2015. 7. ÅRGANG. 21. UDGAVE UDGIVER: KL ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE MOMENTUM@KL.DK WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på WWW.KL.DK/MOMENTUM REDAKTØR: SØREN KUDAHL REDAKTION: JENS BAES-JØRGENSEN OG RASMUS GIESE JAKOBSEN DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL’S TRYKKERI ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE
© Copyright 2024