Momentum, 3, 2017, 14. februar
03 04: 07: De største provinsbyer er groet stærkere end København Hjemmeplejen udfører lægeopgaver i hver tredje kommune 09: 12: Kommuner er blevet bedre til byggeog miljøsager Leder: Sundhedsvæsenet skal hænge sammen MOMENTUM. 9. ÅRGANG. 3. UDGAVE KL. 14. FEBRUAR 2017 Danskere ryger hurtigere hjem fra sygehuset end andre europæere Antallet af dage, danske patienter i gennemsnit er indlagt på sygehus, er faldet med 23 procent på 10 år, og det placerer Danmark som nummer tre over europæiske lande med kortest liggetid. Det er generelt en positiv udvikling, mener flere aktører. Men det stiller større krav til kommunernes pleje og behandling. Danske patienter tager hurtigere afsked med drop og dræn, kage og saftevand samt stilrent hospitalstøj end førhen. Antallet af sengedage pr. patient på danske sygehuse er nemlig faldet fra 7,1 dage i 2004 til 5,5 dage i 2014. Dermed ligger Danmark som nummer 3 blandt 27 europæiske lande målt på den korteste liggetid i gennemsnit. Samtidig har Danmark oplevet det tredjestørste fald i liggetid pr. patient med en nedgang på 23 procent over de 10 år. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra EU’s statistikbureau, Eurostat. At danske sygehuse er blandt de hurtigste i Europa til at udskrive patienter skal blandt andet tilskrives det såkaldte produktivitetskrav og stærk fokus på, hvordan man udnytter kapaciteten på sygehusene. Det mener Jakob Kjellberg, professor og programleder for sundhed ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). I mere end 10 år har danske sygehuse været pålagt at øge produktiviteten med to procent årligt. Ifølge professoren er det en central forklaring på, at Danmark er i top-tre over europæiske lande med største procentvise dyk i sengedage pr. patient siden 2004. »I Danmark har vi en ret stram styring af sygehusvæsenet. Vi styrer antallet af senge relativt hårdt og ikke så meget ud fra antallet af patienter, hvor antallet af senge i andre lande er mere drevet af efterspørgsel. Når danske sygehuse skal nå mere i forhold til det samme eller færre antal senge, har de ikke ret mange andre muligheder end at sende folk hurtigere hjem,« siger Jakob Kjellberg. Krydses kongerigets grænser, er den dalende liggetid for patienter imidlertid ikke kun en dansk tendens, viser Eurostats undersøgelse. Hele 20 lande har forkortet det gennemsnitlige hospitalsophold, ét land har samme varighed, mens kun seks lande har forlænget gennemsnitstiden på langs fra 2004 til 2014. »Trenden med fald i de fleste lande hænger sammen med, at vi hele tiden får nye muligheder for at behandle folk hurtige- 4 Sundhed Udvikling i antal sengedage pr. patient 2004-2014 (%) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Bulgarien Holland* Danmark Schweiz Storbritannien Litauen Sverige Belgien** Letland Østrig Kroatien Irland Tjekkiet Slovakiet - 38 - 25 - 23 - 21 - 21 - 15 - 15 - 14 - 14 - 13 - 13 - 13 - 12 - 12 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 Tyskland Rumænien Spanien Slovenien Frankrig Estland Polen Italien Luxembourg Portugal Norge Ungarn Island - 12 - 10 -8 -8 -5 0 3 5 6 7 8 10 15 *Tallet er for 2004-2012, da der ikke findes nyere tal **Tallet er for 2004-2013, da der ikke findes nyere tal Kilde: Momentum på baggrund af Eurostat Af Anders Egedal, anep@kl.dk re. Det kan være bedre smertedæmpning, operationsteknikker og deslige, som gør det muligt at reducere liggetiden gradvist. De fleste steder er der også en forståelse af, at sengeleje ikke er helbredende, men snarere skadeligt. Den opfattelse har været meget udpræget i Danmark,« siger Jakob Kjellberg. Sammenhæng er største udfordring Det har længe været et nationalt mål at nedbringe liggetiden på danske sygehuse. Derfor glæder Ulla Astman, regionsrådsformand i Nordjylland og formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, sig også over udviklingen herhjemme. »Det betyder jo, at man har taget de mere skånsomme behandlinger til sig på vores sygehuse. Det betyder også, at vi er blevet hurtigere til at udrede vores patienter. Det er alt sammen rigtig godt. Mig bekendt er der endnu ikke nogen, der Antal sengedage pr. patient i 2014 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Holland* Bulgarien Danmark Frankrig Irland Norge Sverige Island Spanien Belgien** Storbritannien Slovenien Polen Slovakiet 5,2 5,4 5,5 5,6 5,6 5,6 5,7 6,1 6,6 6,6 6,9 6,9 6,9 7,3 * Tallet er for 2012 ** Tallet er for 2013 Kilde: Momentum på baggrund af Eurostat 2 - MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 Estland Rumænien Portugal Litauen Italien Letland Østrig Schweiz Luxembourg Tyskland Tjekkiet Ungarn Kroatien 7,4 7,5 7,5 7,7 7,8 7,9 8,2 8,5 8,7 9,0 9,4 9,5 9,6 er blevet helbredt af at ligge i en seng på et sygehus. Tværtimod,« siger hun. Også professor Jakob Kjellberg finder det isoleret set positivt, at danske sygehuse udskriver patienter stadig hurtigere. Men den kortere liggetid forskyder opgaver mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner, som overtager sygeplejen af borgeren efter udskrivelse. For at det færre antal sengedage skal blive en succeshistorie, er samarbejdet mellem sektorerne nødt til at blive bedre, påpeger professoren. »Man skal ikke ligge i en sygehusseng, medmindre man har et medicinsk behov for det. Men det er jo ikke det samme, som at man ikke har et plejebehov, når man bliver udskrevet. Det er klart, at presset på de andre sektorer bliver stort, når vi har så korte liggetider. At sikre sammenhængende overgange fra sygehuse tilbage til kommuner og almen praksis er nok en af de allerstørste udfordringer, vi har i sundhedsvæsenet,« siger Jakob Kjellberg. I paraplyorganisationen for patient- og pårørendeforeninger i Danmark, Danske Patienter, mærker man ofte den manglende koordination mellem sygehuse og kommuner, fortæller formand Camilla Hersom. »I det øjeblik ansvaret skifter fra regionalt regi til kommunalt regi, er der ikke tilstrækkelig sammenhæng. Vi oplever rigtig mange eksempler med genindlæggelser, fordi der ikke er et tilbud i det nære sundhedsvæsen, som gør, at man er klar til at tage sig af folk, når de bliver udskrevet. Der er simpelthen nødt til at være bedre sammenhæng, så den ene hånd ved, hvad den anden gør,« siger Camilla Hersom. Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, fremhæver, at kommunerne har oprustet markant på sundhedsområdet i de senere år. Det gælder både målt på økonomi, personalets kompetencer og antallet og kvaliteten af tilbuddene. Men han er enig i, at der stadig er plads til forbedring, når det gælder koordination mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger af forløbet for udskrevne patienter. Derfor har KL længe efterspurgt en samlet plan for et mere sammenhængende Om undersøgelsen Data stammer fra EU’s statistikkontor, Eurostat. Data dækker som udgangspunkt alle slags sygehuse såvel som diagnoser og behandlinger. Antal liggedage pr. patient er gjort op på patienter, der overnatter på et sygehus minimum én gang eller er indlagt på hospitalet i mere end 24 timer. Der er dog visse forskelle i opgørelsesmetoden fra land til land. sundhedsvæsen, og Thomas Adelskov ser frem til konklusionerne fra det udvalg under sundhedsministeriets ledelse, som i øjeblikket arbejder med netop det mål. KL savner aftaler med sygehuse Thomas Adelskov mener, at en væsentlig del af løsningen er at indgå flere og klarere aftaler sektorerne imellem. Han peger på, at en Momentum-rundspørge for nylig viste, at flere end 9 ud af 10 kommuner i dag varetager behandlingsopgaver, der tidligere blev løst på sygehuset. Men 43 procent har ikke indgået aftaler med sygehusene om overdragelsen af opgaverne. »Det er helt afgørende, at der er sammenhæng mellem sygehusvæsenet og det nære sundhedsvæsen. Når patienterne bliver udskrevet hurtigere, sker der en glidning af opgaver i kommunernes retning. Hvis vi skal sikre patienter et godt og trygt forløb gennem en periode med sygdom, er der behov for fuldstændig klarhed over, hvem der gør hvad og hvornår,« siger Thomas Adelskov. Han opfordrer også til, at kommuner og sygehuse har en løbende dialog om patienternes forløb, og at de sørger for at : Hvis vi skal sikre patienter et godt og trygt forløb gennem en periode med sygdom, er der behov for fuldstændig klarhed over, hvem der gør hvad og hvornår Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg overholde de aftaler, de har indgået, som netop har til formål at sikre bedre patientforløb. Ulla Astman fra Danske Regioner opfordrer også til, at kommuner og regioner indgår både flere og klarere aftaler. »Vi arbejder hele tiden på at få endnu flere samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner, og vi forventer, at der kommer flere. Men det betyder jo, at man bliver nødt til at sætte sig ned ved bordet og finde ud af at få det her organiseret, så patienterne oplever den sammenhæng, der er behov for. Hvis ikke man har gjort det, må man skynde sig at gøre det,« siger sundhedsudvalgsformanden, som dog nedtoner problemerne med sammenhængen mellem sygehuse og kommuner: »Selvfølgelig er der stadig plads til forbedringer, men det går altså rigtig godt mange steder. Vi oplever, at samarbejdet hele tiden bliver bedre, og at kommunerne er blevet bedre til at løse opgaverne. Så der er sket gode fremskridt, men vi er ikke i mål. At sige andet ville også være uambitiøst,« siger Ulla Astman. Udfordringen med manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet er dog ikke løst ved flere og klarere aftaler, mener Camilla Hersom fra Danske Patienter. »Man har forsøgt at aftale sig ud af det i de 30 år, man har diskuteret sammenhængsproblemer. Og vi bliver ved med at have sammenhængsproblemer. Vi tror, at det, der skal til, er fælles ansvar. Det får man, hvis man har fælles økonomi og fælles ledelse,« siger Camilla Hersom, som foreslår, at man i økonomiaftalerne med regioner og kommuner opretter fælles puljer for regioner og tilhørende kommuner. KL-udvalgsformand Thomas Adelskov mener, det kan give rigtig god mening med nogle mere strukturerede og forpligtende samarbejder mellem kommuner og regioner. Men han går ikke ind for fælles økonomi. »Der er gode grunde til, at vi har både kommuner og regioner og ikke blot er én aktør. Derfor mener jeg ikke, at vi skal have fælles budgetter. Der er derimod brug for langt klarere spilleregler, så pengene og kompetencerne følger opgaverne,« siger Thomas Adelskov. MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 - 3 Befolkning De største provinsbyer er groet stærkere end København Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk Analyse: Jan Christensen, KL’s Analyse- og Makroenhed Ny Momentum-analyse punkterer myten om, at det er København, som tiltrækker alle tilflytterne fra de mindre byer. Set over de seneste 90 år er de 29 største provinsbyer i gennemsnit faktisk vokset stærkere end hovedstadsområdet. Forsker slår fast, at urbanisering i Danmark ikke bare er et ryk mod København og Aarhus, men i høj grad også mod de regionale hovedbyer. Siden 1926 har befolkningstilvæksten i Danmark især fundet sted i de største provinsbyer, som nu huser næsten to en halv gange (148 procent) så mange borgere som for 90 år siden. Indbyggertallet i hovedstaden er i samme periode kun steget med 90 procent, mens antallet af indbyggere i mindre provinsbyer og landområder er steget med 33 procent. Det viser en ny omfattende Momentum-analyse af befolkningsudviklingen fra 1926 til 2016. I den periode er befolkningen i hele landet vokset med 68 procent fra 3,4 millioner til 5,7 millioner indbyggere. Går man tilbage til 1926, boede 58 procent af befolkningen i mindre provinsbyer og landområder, 24 procent af befolkningen i hovedstadsområdet, mens 18 procent boede i de 29 største provinsbyer. 90 år senere er andelen af befolkningen i hovedstadsområdet og de 29 største provinsbyer lige stor, nemlig 27 procent, mens andelen i mindre provinsbyer og landområder er faldet til 46 procent. De store provinsbyer er i Momentums analyse defineret som de 29 byer uden for hovedstadsområdet, der havde 4 - MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 mindst 20.000 indbyggere i 2016. Aarhus er den største, mens Skive er den mindste. Thorkild Ærø, der er direktør på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, mener, analysen viser, at urbaniseringen ikke er et fænomen, som kun kommer København og Aarhus til gode. »Set i et historisk perspektiv spiller mekaniseringen i landbruget og udbygningen af jernbanen en vigtig rolle, når det gælder urbanisering. I dag bevæger vi os mod et service- og vidensamfund, hvor ikke mindst uddannelse spiller en rolle. Og her skal vi ikke undervurdere, hvad der sker regionalt,« siger Thorkild Ærø. Han pointerer, at urbaniseringen ikke er så centraliseret, som vi nogle gange går rundt og tror. Der har været meget fokus på København som vækstby, men her skal man lægge til, at indvandringen fra andre lande udgør en væsentlig faktor. »Urbaniseringen sker ikke bare centralt til de største byer. Den er mere spredt. I Danmark finder der nemlig en dobbelt urbanisering sted: Mod de største byer og mod et mere tætbefolket område,« siger Thorkild Ærø. Den ene urbanisering gælder unge, som flytter efter uddannelse og arbejde i de største byer. Men de flytter ikke alene Andel indbyggere i forskellige områder i Danmark 1926-2016 (%) 27 24 1926 2016 58 18 46 27 Hovedstadsområdet 29 største provinsbyer Mindre provinsbyer og landområder Note: De 29 største provinsbyer er defineret som de byer uden for hovedstadsområdet, der havde mindst 20.000 indbyggere i 2016 Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik til Aarhus og København. De flytter også til de større byer i regionen. Den anden form for urbanisering er mere lokal, og her gælder, at alle aldersgrupper flytter mod de mere tætbefolkede områder i kommunen og regionen. Thorkild Ærø vurderer, at den seneste kommunalreform, der trådte i kraft i 2007, har bidraget til urbanisering: »Den har skabt store kommuner, og tingene er blevet mere centralisereret. Det gælder ikke bare forvaltningerne, men også virksomheder, sygehuse og servicefunktioner.« Momentums analyse viser, at befolkningstilvæksten har varieret meget i forskellige delperioder siden 1926. Størst vækst i befolkningen fandt sted i efterkrigsårene fra 1946 til 1956. Her var der en betydelig vækst især i hovedstadsområdet og blandt de største provinsbyer. Perioden fra 1966 til 1986 var præget af, at det samlede befolkningstal for hovedstadsområdet var stort set uændret. I samme periode voksede folketallet i de største provinsbyer med 15 procent. Det drejer sig især om Ølstykke-Stenløse, Køge, Ringsted, Hjørring og Silkeborg, som alle havde vækst i folketallet på mere end 25 procent. Fra 1986 til 2006 voksede folketallet i Danmark med 134.000 indbyggere. Det var en vækst, som især kom de største provinsbyer til gode. I den periode vendte udviklingen i hovedstadsområdet, som efter et par årtier med fald atter fik flere indbyggere. Fra 2006 til 2016 skete en betydelig befolkningsvækst i både hovedstaden og de 29 største provinsbyer. I denne periode fik de tre største provinsbyer Aarhus, Aalborg og Odense en stigning i folketallet, som var større end hovedstadsområdet set under et. Men også andre af de store provinsbyer har taget del i væksten. Det gælder blandt andre Viborg (17 procent), Ringsted (16), Horsens (13) og Randers (12). Udvikling i folketal for forskellige områder i Danmark 1926 = Indeks 100 248 250 200 200 190 168 150 Antal indbyggere i forskellige områder i Danmark 2006-2016 2006 133 100 Med fængslet som fyrtårn Fra 1926 til 2016 blev den østjyske by Horsens mere end fordoblet fra 28.561 til 57.517 indbyggere. Set over de seneste 4 1926 1936 1946 1956 1966 1976 1986 1999 2006 2016 Hele landet Hovedstadsområdet Mindre provinsbyer og landområder 29 største provinsbyer 2016 Udvikling i % Hovedstadsområdet 1.397.594 1.549.215 10,8 29 største provinsbyer 1.412.637 1.548.694 9,6 Mindre provinsbyer og landområder 2.617.228 2.609.342 -0,3 Hele Danmark 5.427.459 5.707.251 5,2 Note: De 29 største provinsbyer er defineret som de byer uden for hovedstadsområdet, der havde mindst 20.000 indbyggere i 2016 Note: De 29 største provinsbyer er defineret som de byer uden for hovedstadsområdet, der havde mindst 20.000 indbyggere i 2016 Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 - 5 10 år har befolkningstilvæksten været på 13 procent. Merete Bøge Pedersen, leder af Byarkivet i Horsens, mener, at byens udvikling skal ses i sammenhæng med industri-eksplosionen fra midt i 1850’erne og etableringen af statsfængslet, som førte mange arbejdspladser med sig og trak folk fra nærområderne til. Den udvikling fortsatte op i 1900-tallet med store industrier, blandt andet tobaksindustrien, gode arbejderboliger og forlystelser. At denne fremgang fortsætter skyldes ifølge Merete Bøge Pedersen en politisk indsats for at skabe gode rammer og tiltrække nye indbyggere, samt at det med fængslet som fyrtårn er lykkedes at skabe en oplevelsesby med store kulturelle arrangementer. : Mange af tilflytterne kommer fra København. Det spiller ind, at husene er billigere at købe her. Og man kan komme til København i bil på omkring en halv time Anette Månsson, kommunikationschef og daglig leder af Ringsted Museum og Arkiv 6 - MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 »Aarhus er dynamoen. Den har alt. Men vi har også en del. Og Aarhus er dyr at etablere sig i. I Horsens har børnefamilier bedre muligheder for at etablere sig. Det ser vi effekten af som en lillebror til Aarhus,« siger Merete Bøge Pedersen. Hun tilføjer, at urbaniseringen i dag ser anderledes ud end for 90 år siden. Byen strækker sig over et større areal, så den har større mulighed for at rumme tilflytningen. Ringsted er den sjællandske kommune, der har haft størst fremgang. Siden 1926 på hele 263 procent og de seneste 10 år på 16 procent. Anette Månsson, kommunikationschef og daglig leder af Ringsted Museum og Arkiv, siger, at anlæggelsen af jernbanen i 1856 lagde grundlaget for byens vækst med en udbygning af industrien. »Infrastrukturen har spillet en markant rolle. Etableringen af motorvejen i 1970 understøttede den udvikling. Den har haft en enorm betydning for byens vækst,« siger Anette Månsson. Hun mener, at udviklingen de seneste år har været præget af, at kommunen har haft stort fokus på at få virksomheder til kommunen, både store og små. Desuden har man opdyrket de kulturelle tilbud: »Mange af tilflytterne kommer fra København. Det spiller ind, at husene er billigere at købe her. Og man kan komme til København i bil på omkring en halv time.« Direktør Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut konstaterer, at der ikke er noget, som tyder på, at urbaniseringen har toppet. Og én ting kan man være sikker på: Den vil fortsætte, og det vil gå stærkt. »Det er svært at forudsige, hvordan det vil gå de større provinsbyer. Det afhænger blandt andet af, om den dobbelte urbanisering vil fortsætte, eller om der vil ske en fortsat centralisering,« siger Thorkild Ærø, der også peger på, at der kan ske en yderligere centralisering inden for detailhandlen med butikslukninger til følge: »Der er meget, som vi skal blive klogere på. Især når det gælder de store provinsbyers udvikling.« Sundhed Hjemmeplejen udfører lægeopgaver i hver tredje kommune Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk I hver tredje kommune uddelegerer praktiserende læger opgaver til den kommunale hjemmepleje, viser ny Momentum-rundspørge. Ekspert og kommuner mener, at det bør ske endnu flere steder fremover, så de forskellige faggruppers ressourcer udnyttes bedre. I en tredjedel af landets kommuner er hjemmeplejen efter aftale med de praktiserende læger begyndt at udføre opgaver, som tidligere blev klaret af lægerne. Det viser en ny Momentumrundspørge til de kommunale sundhedsforvaltninger. 33 procent af dem har indgået aftaler med en eller flere af kommunens alment praktiserende læger om at give hjemmeplejen en såkaldt rammedelegation, hvor de efter lægens instrukser kan udføre lægeforbeholdte opgaver som for eksempel at give konkrete borgere, der er tilmeldt den læges praksis, medicin efter behov. Derudover forventer 24 procent af kommunerne at indgå aftale om rammedelegationer inden for det næste halve år. Herudover svarer 29 procent af kommunerne, at de bruger rammedelegationer udarbejdet af en læge ansat i kommunen, for eksempel en praksiskonsulent, til undersøgelser af en afgrænset patientgruppe, som lægen ikke har set inden, for eksempel til blodprøver eller måling af blodsukker på en borger med diabetes. Og 32 procent af kommunerne forventer at indgå sådan en aftale inden for det næste halve år. Formanden for regeringens lægedækningsudvalg, Martin Teilmann, finder det positivt, at hver tredje kommune har indgået aftaler med praktiserende læger om rammedelegationer. Det viser, at kommunerne og de praktiserende læger er godt på vej, og han håber, at betydeligt flere vil gøre det fremover. »Det vil aflaste lægerne, når de uddelegerer opgaver, som andre sundhedsfaglige grupper kan varetage under lægens ansvar,« siger Martin Teilmann, der tidligere blandt andet har været direktør i Akademikernes Centralorganisation og direktør for Foreningen af Speciallæger. I rapporten ”Lægedækning i hele Danmark”, som lægedækningsudvalget offentliggjorde i januar, anbefales det netop, at administrationen af medicinering kan delegeres til kommunale sygeplejersker inden for fastlagte rammer, sådan som det allerede sker i sygehusvæsenet. »At rammedelegationer ikke er mere udbredt i dag hænger blandt andet sammen med traditioner, og fordi det handler om flytning af faggrænser, som altid tager tid. For nogle praktiserende læger vil det være en ny måde at arbejde på, fordi det kræver tæt samarbejde. Men det er nødvendigt, og det er fuldt fagligt forsvarligt at gøre det,« siger Martin Teilmann. Klarhed om ansvaret Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, ser gerne, at rammedelegationer bliver udbredt til flere kommuner, end det er tilfældet i dag. Det vil gøre det nemmere for kommunerne i det daglige at give borgerne den rette behandling i rette tid og betyde, at borgerne kan blive længere i hjemmet og i sidste ende også undgå unødige indlæggelser. »Vi vil gerne have flere rammedelegationer, hvor det giver mening. Det betyder jo, at vi kan tilrettelægge vores arbejde mere smidigt til gavn for vores medarbejdere og for borgeren. Men det kræver klare rammer for hjemmesygeplejerskernes arbejde. Der skal være en klar ansvarsfordeling, og det lægelige ansvar skal være entydigt. Hjemmesygeplejersken skal vide, hvem hun skal ringe til i tvivlstilfælde. Og alle parter skal vide, hvem der gør hvad,« siger Thomas Adelskov. Han peger også på, at der skal være klarhed mellem sygehus, alment praktiserende læge og kommune om, hvem der er den behandlingsansvarlige læge. Det gælder særligt ved udskrivelse af patienter fra sygehus. Thomas Adelskov håber, at Styrelsen for Patientsikkerhed blandt andet vil skabe mere klarhed om behandlingsansvaret i forbindelse med den 4 MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 - 7 Har kommunen indgået aftaler med en eller flere alment praktiserende læger om rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis (fx til, at hjemmesygeplejen kan give en borger medicin efter behov)? (%) Ja 33 Nej, men vi planlægger at gøre det inden for det næste halve år Nej, de praktiserende læger ønsker ikke at indgå aftale med kommunen om rammedelegationer Nej, vi mener ikke, der er behov for aftaler med praktiserende læger om rammedelegationer 24 Anvender kommunen rammedelegationer til undersøgelsesopgaver til en afgrænset patientgruppe (fx til blodprøver eller måling af blodsukker på en borger med diabetes) udarbejdet af en læge ansat i kommunen, fx en praksiskonsulent? (%) Ja 29 Nej, men vi planlægger at gøre det inden for det næste halve år 32 Nej, vi har ikke en læge ansat i kommunen, der kan udarbejde rammedelegationer 19 23 Nej, vi har ikke behov for at anvende rammedelegation til undersøgelsesopgaver 33 7 Kilde: Momentum-rundspørge til sundhedsforvaltningerne i alle 98 kommuner. Gennemført i november 2016 Kilde: Momentum-rundspørge til sundhedsforvaltningerne i alle 98 kommuner. Gennemført i november 2016 revision af reglerne for autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp, som styrelsen arbejder på i øjeblikket. Også i Aarhus Kommune mener man, at rammedelegationer er en god idé. Men det er vigtigt, at man i aftalen sikrer smidige arbejdsgange for personalet, forklarer Anja Thoft Bach, der er chef for akuttilbud og rehabilitering i Aarhus Kommune: »At uddelegere flere opgaver til hjemmesygeplejersker giver god mening, da de allerede udfører mange af disse opgaver i forvejen. Men uden rammedelegationer skal de bare hver gang indhente instruks fra den praktiserende læge. Det er spild af kostbar tid.« Aarhus Kommune har derfor også en rammedelegationsaftale udarbejdet af kommunens praksiskonsulent – som er uddannet læge – der giver akutsygeplejersker lov til at foretage målinger af blandt andet blodsukker og hæmoglobin hos borgere i hjemmesygeplejen uden forudgående kontakt til en læge. det ifølge Karsten Rejkjær Svendsen, at juraen omkring ansvaret skal afklares og rammerne klart defineres. »Det handler om at skabe tryghed hos både kommunerne og lægerne. Der skal være tryghed ved uddelegering af opgaver, og derfor er vi nødt til at have ansvaret hegnet ind. Vi bevæger os fra én organisation til en anden. Vi har brug for en knivskarp afgrænsning,« siger Karsten Rejkjær Svendsen. Han er til daglig praktiserende læge i landsbyen Tim i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor han er i tæt dialog med sygeplejerskerne i kommunen, blandt andet omkring beboerne på plejehjemmet. Men han ved også, at det ikke er en selvfølge alle steder. »Med det høje tempo, der er både i hjemmeplejen og hos de praktiserende læger, er det vigtigt, at vi får klare aftaler om, hvordan rammen skal være,« siger Karsten Rejkjær Svendsen. Merete Kjærsgaard Kristensen, leder af Center for Hjemmepleje og Hjemmesygepleje i Holstebro Kommune, er på samme linje. Hun mener, der burde laves flere rammedelegationer, men understreger samtidig, at det er vigtigt med klare rammer for, hvordan man løser opgaven. »Det sundhedsfaglige personale i kommunerne har de kompetencer, som er nødvendige for at udføre flere opgaver via rammedelegationer,« siger Merete Kjærsgaard Kristensen, som fortæller, at Holstebro Kommune og de vestlige kommuner i Region Midtjylland har indgået en fælles rammedelegation med Holstebro og Herning sygehuse om behandling med antibiotika ved udskrivning fra sygehuset. »Den rummer netop en klar ramme og en fælles definition. Det skal være tydeligt, hvem der har behandlingsansvaret. Der skal være klarhed om ramme, ansvar og kompetencer, og det er vigtigt, at disse aftaler indgås i eksisterende fora, så der opnås en ensartethed i sundhedsaftalerne på regionsbasis,« siger Merete Kjærsgaard Kristensen og uddyber: »Hvis det ikke sker, gør vi det svært for os selv i kommunerne. Så er jeg bange for, at udviklingen vil ske alligevel, men blot som en opgaveglidning uden klare aftaler og definitioner.« Brug for større tillid til kommunen Anja Thoft Bach mener, udbredelsen af rammedelegationer handler meget om, at de praktiserende læger skal have større tillid til, at sygeplejersker i kommunen kan udføre nogle af lægens normale opgaver. »På et sygehus, hvor der er mulighed for en tæt lægelig opfølgning, sker der i vid udstrækning uddelegering. Det er sværere i forhold til hjemmesygeplejen. Jeg tror, at det skyldes manglende kendskab, mangel på tillid og en bekymring for patientsikkerheden, at de praktiserende læger holder sig tilbage,« siger Anja Thoft Bach. Hos de praktiserende læger er man ikke blind for den gevinst, som man kan opnå ved at uddelegere lægeopgaver til sygeplejersker i kommunerne. PLO har selv peget på rammedelegation i deres udspil ”På Patientens Vegne”. Formanden for de praktiserende lægers kommune- og forebyggelsesudvalg, Karsten Rejkjær Svendsen, erkender, at der i dag er opgaver, som hjemmesygeplejerskerne godt selv kunne løse inden for bestemte rammer, men at de ikke må. Når det ikke er så enkelt bare at uddelegere opgaverne, skyldes 8 - MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 Sagsbehandling Kommuner er blevet bedre til bygge- og miljøsager Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk Kommunerne har over en bred kam haft fokus på at effektivisere sagsbehandlingen i bygge-, miljø- og husdyrsager. Det har ført til kortere sagsbehandlingstider og mere tilfredse ansøgere og medarbejdere, viser ny Momentum-rundspørge. Erhvervsorganisation anerkender forbedringen, men påpeger, at det er vigtigt med et fortsat fokus på at effektivisere og forenkle regler og sagsbehandling. Kortere sagsbehandlingstider, tilfredse ansøgere og nedbragte sagspukler. Det er blot nogle af gevinsterne ved et markant øget fokus på sagsbehandlingen i kommunerne, når det handler om bygge- og miljøsager samt sager om husdyrgodkendelser. I en ny KL-rundspørge svarer 79 procent af kommunernes teknik- og miljøchefer, at de gennem effektiviseringer af arbejdsgangene på de tre områder har opnået kortere sagsbehandlingstider, 87 procent har fået flere tilfredse ansøgere, og 52 procent har nedbragt sagspukler. I alt svarer 97 procent af kommunerne, at de har arbejdet med at effektivisere arbejdsgangene med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Og det er glædeligt, at det er så udbredt blandt kommunerne med ambitioner på området. Det mener Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri (DI), der også kan genkende tendensen. »Det er godt, at så mange kommuner svarer, at de er i gang med at se på det. Ineffektiv sagsbehandling kan forsinke virksomheder i at komme på markedet med et nyt produkt, og dermed risikerer man at blive overhalet indenom. I miljøgodkendelsen ligger der også en ”license to operate”, og man kan risikere at måtte slukke maskinerne, hvis ikke man har den. Derfor er det vigtigt at holde fokus på at gøre tingene så hurtigt som muligt,« siger Karin Klitgaard. Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, er glad for, at undersøgelsen bekræfter hans billede af kommunernes arbejde med sagsbehandlingen. »Svarene viser, at kommunerne i vid udstrækning arbejder med og længe har arbejdet med at effektivisere sagsbehandlingen. At det har ført til konkrete resultater i form af kortere sagsbehandlingstider og tilfredse ansøgere og medarbejdere viser, at indsatsen nytter,« siger Jørn Pedersen. Hjørring er en af de kommuner, der har arbejdet meget fokuseret på at skabe en mere glidende sagsbehandling. Det begyndte allerede i 2013, hvor medarbejderne i forvaltningen kunne se sagsbunkerne vokse sig større og større. Det forklarer teamleder i Teknik- og Miljø Torben Mangaard Frandsen. »Når vi så ind i fremtiden, kunne vi se, at vores ressourcer nok blev færre på grund af de generelle økonomiske rammer. Samtidig havde vi en stor ophobning af uafsluttede byggesager, og det stod klart, at hvis vi fortsatte med at gøre det samme, så var det kun et spørgsmål om tid, før vi blev ramt af stress og kapacitetsproblemer,« siger Torben Mangaard Frandsen. Derfor designede man i afdelingen den optimale byggeproces og besluttede sig for at gå efter det: »Det krævede ændringer hos os selv, men også at ansøgerne gjorde noget andet end før. Derfor tog vi på et road show til de største lokale aktører og fortalte om vores planer og fik input fra dem, så vi havde afstemt, hvad der skulle ske. Det var ikke en nem proces, for der er en elastik i os alle, der har en tendens til at trække tilbage til det, vi plejer at gøre, så vi skulle hele tiden hjælpe hinanden til at huske på den arbejdsgang.« Hjælper med ansøgningerne Et af de konkrete tiltag i Hjørring Kommune er, at ansøgerne har fået mulighed for at booke en byggesagsbehandler til et møde, før de sender ansøgningen. Det giver blandt andet mu- 4 MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 - 9 Hvilke konkrete resultater har I opnået ved at effektivisere arbejdsgangene? (%) Tilfredse ansøgere 87 Kortere sagsbehandlingstid 79 Tilfredse/gladere medarbejdere 76 Nedbragt sagspukkel 52 Færre klager 42 Sparet penge 17 Andet 10 Note: Respondenterne har kunnet afgive flere svar Kilde: Momentum. Spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale teknik- og miljøchefer lighed for på forhånd at sikre, at ansøgningen holder sig inden for lokalplaner og andre bestemmelser. »Det var vores oplevelse, at den største hurdle var ukomplette ansøgninger, men via forhåndsdialogen højner vi kvaliteten af ansøgningsmaterialet. Det er vores medarbejderes fornemmelse, at den halve time brugt på forhåndsdialog i mange sager sparer to-tre timers efterfølgende sagsarbejde ,« siger Torben Mangaard Frandsen. Samtidig har kommunen indført en håndholdt indsats over for de ansøgere, der alligevel får sendt ansøgninger, hvor der mangler de oplysninger, som kommunen skal bruge for at sætte sagsbehandlingen i gang: »Tidligere sendte vi en mangelskrivelse med de ting, vi manglede, men når vi sendte den til fru Hansen, som bygger for første gang i sit liv, så var den fuld af begreber og definitioner, som hun ikke kendte. I mange tilfælde kom der aldrig noget, og så ligger sagen bare stille.« Løsningen blev ansættelsen af en kontormedarbejder, der helt lavpraktisk ringer ansøgeren op. »Hun ringer ud og forklarer, hvad det er, vi mangler, og hvordan de får fat i det. Det betyder, at vi får dokumentationen på plads langt hurtigere. Det gør en kæmpe forskel i sagsbehandlingstiden, at vi griber knoglen og ringer ud,« siger Torben Mangaard Frandsen. Har kommunen arbejdet med at effektivisere arbejdsgangene med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne? (%) Nej - 3 Ja - 97 Kilde: Momentum. Spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale teknik- og miljøchefer 10 - MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 Det er medvirkende til, at byggesagsbehandlerne i Hjørring gennemsnitligt løser 31 procent flere sager på et år end før 2013. Samtidig løser teamet som helhed samlet flere opgaver, selv om bemandingen er blevet reduceret med 25 procent gennem naturlig afgang. Også når det handler om tilfredshed, er der gevinster at hente. Af rundspørgen fremgår det, at 76 procent af kommunerne har opnået tilfredse og gladere medarbejdere ved at effektivisere arbejdsgangene i behandlingen af bygge,- miljø og husdyrsgodkendelsessager. 42 procent svarer også, at de får færre klager. Begge dele er også tilfældet i Hjørring Kommune, hvor man lavede en trivselsmåling, kort før de nye arbejdsgange blev implementeret og igen efter et par år. »Trivslen var helt klart stigende. Det skyldes blandt andet, at medarbejderne i dag arbejder meget mere med positive relationer end med folk, der rykker efter svar eller skal have forklaringer på, hvorfor ting ikke kan lade sig gøre. Det skyldes, at tingene er forventningsafstemt på forhånd, og når tiden ikke er et emne, fordi det går hurtigt, så er virksomheder og borgere enormt positive,« siger Torben Mangaard Frandsen. Dialog med virksomheder Et andet højt prioriteret område i kommunerne er dialogen med virksomhederne. Over 70 procent af kommunerne er i kontakt med det lokale erhvervsliv om tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen vedrørende miljø- og husdyrgodkendelser. Samtidig er der også mere løs dialog i form af dialogmøder med borgmesteren, som 71 procent af kommunerne benytter sig af, og virksomhedsbesøg (83 procent) og informationsmøder om den gode ansøgning (69). I 79 procent af kommunerne følger kommunalbestyrelsen eller fagudvalget med vekslende mellemrum også op på, om sagsbehandlingstiderne reduceres. »Det er tydeligt, at det er et område, der har høj prioritet hos lokalpolitikerne. Vi vil gerne være en aktiv medspiller i at sikre vækst og aktivitet i alle landets kommuner. Det er en Fakta om servicemålsaftalen I 2014 aftalte regeringen og KL servicemål for sagsbehandlingstiden af byggesager, miljøgodkendelser og godkendelser af husdyrbrug: • Godkendelse af byggesager: 40 dage for mindre kompliceret byggeri og 50-60 dage for mere kompli ceret byggeri. • Miljøgodkendelse af virksomheder: 130 dage for min dre miljøbelastende virksomheder og 200 dage for store og komplekse virksomheder. • Miljøgodkendelse af husdyrbrug: 110 dage og 155 dage for henholdsvis mindre og mellemstore land brug. 180 dage for større landbrug. 160 dage for arealsager. fælles interesse for både kommuner og erhvervsliv,« siger Jørn Pedersen. Hos DI er miljøpolitisk chef Karin Klitgaard glad for, at kommunerne benytter sig af en bred palet af dialogmuligheder med virksomhederne. »Langt de fleste af vores medlemmer siger, det er vigtigt at have en dialog med kommunen på den ene eller den anden måde, men det er meget forskelligt, hvad de gerne vil have. Undersøgelsen afspejler i virkeligheden meget godt, at der efterspørges alt fra enkeltstående møder med borgmesteren til virksomhedsbesøg i forbindelse med revurdering og tilsyn. Og vi er bare glade for, at det ser ud, som om kommunerne også imødekommer ønskerne fra virksomhederne,« siger Karin Klitgaard. Aftale støtter op om arbejde For at understøtte vækstmulighederne i hele Danmark indgik regeringen og KL i 2014 en aftale om, at kommunerne i 2016 skulle have nedbragt sagsbehandlingstiderne med en tredjedel for miljøgodkendelser af virksomheder, godkendelse af husdyrbrug og byggesager. Samtidig blev det besluttet, at alle kommuner skulle bruge de to portaler ”Byg og Miljø” og ”husdyrsgodkendelser.dk” til at håndtere ansøgninger. Om undersøgelsen Momentum har gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om sagsbehandling i forhold til byggetilladelser, husdyrgodkendelser og miljøgodkendelser. Spørgeskemaet er udsendt til teknik- og miljøchefer/-direktører i alle kommuner, og der er kommet svar fra 78 af 98 kommuner i perioden 4. oktober-7. november 2016. Det betyder, at 80 procent har svaret. Aftalen er endnu ikke evalueret, men de seneste tal fra Miljøstyrelsen for sager med husdyrgodkendelser viser helt klart, at udviklingen går i den rigtige retning. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev næsten halveret fra 10,1 måneder i 2012 til 5,9 måneder i 2015. Og antallet af sager, som tager over ni måneder at behandle, faldt fra 234 i 2012 til 76 i 2015. For Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI, er en af de vigtige pointer, at arbejdet med at implementere aftalen også har ført til regelforenklinger. »Vi har været rigtig glade for det forenklingsarbejde, der er foregået de sidste år, og vi vil rigtig gerne have, at det fortsætter. Jo mere vi kan få standardiseret reglerne, jo bedre og hurtigere kan man også gøre tingene,« siger Karin Klitgaard. Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, bakker også op om aftalen. »De fælles systemer er med til at give en ensartethed i sagsbehandlingen, som giver gode muligheder for at vise, at det er et område, der har høj prioritet i kommunerne. Men det er en vigtig pointe, at det ikke er aftalen i sig selv, der har fået kommunerne til at prioritere det her område. Arbejdet var allerede i gang,« siger Jørn Pedersen. Er kommunen i dialog med virksomhederne via følgende kanaler? (%) Er kommunen i dialog med det lokale erhvervsliv om kommunens tilrettelæggelse af den erhvervsrettede sagsbehandling på følgende områder? (%) Miljøgodkendelser 73 71 Husdyrgodkendelser 17 Byggetilladelser 59 Andet Ikke i dialog 8 Virksomhedsbesøg 83 Dialogmøder med borgmesteren 71 Gå hjem møder/informationsmøder om f.eks. den gode bygge- eller miljøansøgning 69 58 Forhåndsgodkendelse Andet 25 Note: Respondenterne har kunnet afgive flere svar Note: Respondenterne har kunnet afgive flere svar Kilde: Momentum. Spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale teknik- og miljøchefer Kilde: Momentum. Spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale teknik- og miljøchefer MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 - 11 Leder Sundhedsvæsenet skal hænge sammen I dag kan Momentum blandt andet berette om nye europæiske tal, der viser, at danske patienter udskrives hurtigere fra sygehuset end i næsten alle andre lande i Europa. Og Danmark er samtidig et af de lande, hvor liggetiden er faldet mest i de seneste 10 år. Det er grundlæggende positivt og udtryk for en bevidst dansk politik om et mere specialiseret sundhedsvæsen, hvor patienterne behandles af højtuddannede specialister på sygehuse og derefter så hurtigt som muligt overlader hospitalssengen til en anden patient. Det giver fagligt vældig god mening. Det afgørende er, at patienterne får en hurtig og kompetent behandling af sundhedspersonale, som har stor erfaring med at behandle netop den sygdom, som den enkelte patient har. Det er også økonomisk fornuftigt, fordi en overnatning i en hospitalsseng er dyr for samfundet. Og vigtigst er det bedst for patienten, fordi ingen har glæde af at blive på hospitalet længere, end det er nødvendigt for deres behandling. Derefter er det både fysisk og mentalt bedre for langt de fleste at komme hjem i vante rammer og så småt genoptage hverdagen. Forudsætningen for denne udvikling er, at der er et velfungerende system til at samle borgeren op, når hun udskrives fra sygehuset, så resultatet ikke er en genindlæggelse. Det stiller krav til kommunikationen ved udskrivning mellem sygehuset, den praktiserende læge og den kommunale hjemmepleje. Og de praktiserende læger og kommunerne skal kunne varetage mere behandling og pleje, end det tidligere var nødvendigt. På den front er der heldigvis også rigtig mange positive takter. Kommunerne har både økonomisk og kompetencemæssigt oprustet markant på sundhedsområdet de seneste år, og samarbejdet mellem de praktiserende læger og den kommunale hjemmepleje er også mange steder godt. Det bekræftes blandt andet af – som Momentum også skriver i dag – at en tredjedel af kommunerne nu arbejder med såkaldte rammedelegationer, hvor en eller flere praktiserende læger i kommunen har uddelegeret afgrænsede lægelige opgaver til det kommunale personale. Der er dog stadig eksempler på, at borgere udskrives fra sygehuset, uden at de nødvendige aftaler og indsatser er på plads. Derfor ser vi i kommunerne meget frem til den landsdækkende plan for en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, som er en del af økonomiaftalen med regeringen og er på trapperne her til foråret. Planen skal blandt andet gøre det tydeligere, hvilke patientgrupper der skal håndteres hvor og af hvem. Samtidig skal det sikres, at pengene følger opgaven, så der er de nødvendige kompetencer og kapaciteten til at løse flere sundhedsopgaver i kommunerne. Planen for det nære sundhedsvæsen bør være startskuddet til et endnu bedre samarbejde på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet. Dét er i den grad i patienternes interesse, men det er også både sundhedsfagligt og økonomisk klogt. Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL MOMENTUM 14. FEBRUAR 2017. 9. ÅRGANG. 3. UDGAVE UDGIVER: KL ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE MOMENTUM@KL.DK WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på WWW.KL.DK/MOMENTUM REDAKTØR: SØREN KUDAHL REDAKTION: ANDERS EGEDAL/SØREN PEDER SØRENSEN DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL’S TRYKKERI ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE
© Copyright 2024