22. februar 2015

1. Mos 3, 1-19: Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde
skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i
haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven,
men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og
ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke
dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som
Gud og kan kende godt og ondt.« Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spist.
Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spist. Da åbnedes deres
øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og
bandt dem om livet. Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte
Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte
på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi
jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er
nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden,
du satte hos mig, gav mig af træet, og så spist jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden:
»Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.« Da
sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet
blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du
æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom
og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i
hælen.« Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i
smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.« Til
Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din kvinde og spist af det træ, jeg forbød dig
at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig
føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve
af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til
jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.«
22. februar 2015
1. søndag i fasten
Matt 4, 1-11: Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen.
Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til
brød.« Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene,
men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « Da tog Djævelen ham med til den
hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så
styrt dig ned. For der står skrevet: ›Han vil give sine engle befaling, og de skal bære
dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.‹ « Jesus sagde til ham: »Der
står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.’« Igen tog Djævelen ham
med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres
herlighed og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og
tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ‘Du skal
tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ «
Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.
Karlslunde Strandkirke - Karlslunde Mosevej 3 - 2690 Karlslunde
kontakt@strandkirken.dk - www.strandkirken.dk - tlf. 4615 0178
Gudstjenester i Strandkirken
Der afholdes to gudstjenester om søndagen kl. 9.30 og 11.15 Den første søndag i måneden kun én gudstjeneste kl. 10.30.
Se mere på strandkirken.dk eller ta’ et kirkeblad for datoer og tider.
Alle børn under konfirmationsalderen er velkomne ud under prædikenen i
følgende grupper: Solcellerne (2-5 år, i pejsestuen), Solsikkerne (6-9 år,
i kuppelsalen) og Solstrålerne (10-13 år, på Jespers kontor).
Ved nadveren er der alkoholfri vin i de bægre, som er skænket på
forhånd. Der er mulighed for forbøn/samtale ved lysgloben.
Efter gudstjenesten kan man stille spørgsmål ude i informationen.
Denne kommende uge: 23. februar - 1. marts
Mandag:
kl. 19.00: Mandagshjørnet Teleios-kursus
Tirsdag:
kl. 09.00: Morgenandagt
kl. 18.30: Fyraftensbøn
kl. 19.00: Menighedsaften
kl. 19.30: GASU
Onsdag:
kl. 09.00: Morgenandagt
kl. 14.00: Onsdagstræf
kl. 19.30: Gospelkoret Grace
Torsdag:
kl. 09.00: Morgenandagt
kl. 10.30: Gudstjeneste Langagergård
kl. 19.30: SU Gruppeaften
“Lyt for himlens skyld”
20. - 21. marts.
Kun få pladser tilbage.
Meld dig nu!
Fredag:
kl. 09.00: Morgenandagt
kl. 16.00: Superfredag med værksteder, leg, spisning
- tilmelding til stine@strandkirken.dk
kl. 19.00: AA-møde
Lørdag:
kl. 10.00: Kvinder der be´r
kl. 14.00: Hækleklub
Søndag
kl. 10.30: Gudstjeneste
kl. 10.30: Børnekirke
kl. 12.30: Nådegaveboden
kl. 12.30: Menighedsmøde
kl. 13.30: SKF’s årsmøde
kl. 19.00: Cafégudstjeneste med pastor Erik Adrian
Velkommen til gudstjeneste i dag kl. 9.30 og 11.15
v/Gerhard Jónsson Mikkelsen
Det er 1. søndag i fasten. Vi samler ind til Åbne Døre, som verden over
personligt leverer millioner af Bibler til kristne, som ikke har haft frihed til at
praktisere deres tro. Tak for en god gave til dette arbejde.
Ugen der gik ...
Mandag havde vi bisættelse af Per Køncke Petersen v/Jesper.
Onsdag var der kaffe og film i Onsdagstræf
Fredag tog ca 20 personer (heraf mange fra Strandkirken) afsted på rejse til
Israel med Helge og Kirsten Pahus.
Lørdag havde vi bryllup v/Gerhard: Morten Modler og Stine Marie Jørgensen
Tiden, der ligger foran ...
Menighedsaften med så meget mere! Velkommen på tirsdag kl. 19.00.
Kvinder der be’r holder møde på lørdag kl. 10.00. Velkommen alle kvinder!
På søndag 1. marts kl. 12.30 afholder menighedsrådet det årlige menighedsmøde for hele menigheden. Der serveres sandwich, vand og kaffe på mødet,
og kl. 13.30 afholder Strandkirkefællesskabet deres årsmøde. I forbindelse
med årsmødet er der valg til bestyrelsen, idet Henning Thise er på valg og ikke
genopstiller. Kandidater er velkomne og bedes melde deres kandidatur senest
i dag til kristian.ohrstrom@gmail.com
Søndag 1. marts kl. 19.00 er der Cafégudstjeneste med Erik Adrian, som vil
tale over emnet “At blive fundet af Gud”. Erik Adrian er fængselspræst i Vestre
Fængsel og vil fortælle om Guds længsel efter at finde os mennesker.
Velkommen Onsdag 4. marts kl. 19.00 til den første af 3 aftener udsprunget
efter den store Global Leadership Summit konference (GLS) der fandt sted i
København i efteråret 2014. Den første taler er Joseph Grenny, som vises på
storskærm med undertekster: “Den svære samtales kunst”. For alle ledere,
alle med lederambitioner eller alle, der bare er nysgerrige. Vi håber at få folk
med, som ikke har forbindelse til kirken - så ta’ endelig venner og naboer med.
Læs mere på www.facebook.com/lederinspiration
Prædikanten Orla Lindskov afholder 2 møder i Strandkirken med bøn for
syge. Det er fredag 6. marts kl. 19.00 og lørdag 7. marts kl. 14.00
Søndag 8. marts ca. kl. 13.00 er der atter sogneindsamling til fordel for
Folkekirkens Nødhjælp. Tilmelding til indsamlingsleder Tove Specht: tlf. 2267
8249 toveogernst@gmail.com eller astrid@strandkirken.dk, tlf. 4615 0198