Læs artiklen her
4 Arbejdsmiljø Pause FREDAG DEN 20. NOVEMBER 2015 Kulturen på arbejdspladserne har ændret sig meget, og det betyder, at pauser ikke på samme måde er noget, man holder i fællesskab. Arkivfoto: Lars Krabbe/Polfoto Kaffepauser giver kreative medarbejdere Før i tiden var pausen en fast del af arbejdsdagen. I dag er det i højere grad op til den enkelte at indlægge de små frirum, og det betyder, at mange ikke får holdt pause i løbet af en dag på jobbet. Men det kan have store konsekvenser at springe pausen over. ANNA MUCHA ØKJÆR | temasektion@jp.dk V i ved jo egentlig godt, at de er vigtige. De 10 minutter i løbet af arbejdsdagen, hvor vi giver os selv lov til at kigge ud ad vinduet, snuppe en kop kaffe eller få en sludder med kollegaen. Alligevel er der mange, der springer dem over – enten fordi de ikke synes, de har tid, eller fordi de simpelthen glemmer det. Men det kan have store konsekvenser for kvaliteten af vores arbejde og i sidste ende for vores velbefindende. Derfor skal vi huske pauserne. Det mener Janne Skakon, som er forsker i arbejds- og organisationspsykologi. Hun forklarer, at selv små afbræk i løbet af dagen gør en forskel. »Det er rigtig vigtigt at holde pauser, derfor skal man sørge for at få dem holdt. Det kan f.eks. være 10 minutter et par gange i løbet af dagen,« siger hun. Giver mere effektive medarbejdere Og der er mange gode grunde til at snuppe den ekstra tur ud til kaffemaskinen. Sørger vi for at holde vores pauser, kan vi nemlig i sidste ende blive mere effektive og bedre til at løse de opgaver, vi står over for. »Hvis vi sidder med en kompleks opgave, og vi er gået i stå, så kan en pause virke befordrende, fordi vi fjerner os fra problemet og tænker på noget andet for en stund. Når vi kobler af, øger vi sandsynligheden for at få nye ideer, der kan bidrage til en bedre eller mere kreativ opgaveløs- ning,« siger Janne Skakon og tilføjer, at pausen ud over at hjælpe den enkelte også kan være gavnlig for fællesskabet på arbejdspladsen. Den kan nemlig bidrage til et bedre arbejdsmiljø og en bedre trivsel blandt medarbejderne. For det er i pauserne, at vi får snakket med kollegerne om løst og fast og på den måde får opbygget relationer til hinanden. Og det er de relationer, som i sidste ende kan være vigtigere, end vi måske umiddelbart går og tror. Er relationerne i orden, undgår man nemlig ofte konflikter mellem medarbejderne. »Vi kan tage et eksempel fra skolen. Her ser man, at børn, der har en tættere relation til hinanden, fordi de f.eks. har været i legegruppe sammen, ikke mobber hinanden, fordi det er svært at mobbe nogen, som man har sympati for. Det er i store træk det samme på en arbejdsplads,« fortæller hun. Og når medarbejderne kommer godt overens med hinanden, giver det samtidig gevinst på det faglige område. For med færre konflikter bliver medarbejderne også bedre til at løse de faglige opgaver i fællesskab. dagen på mange arbejdspladser. I gamle dage ringede fabriksfløjten, når man skulle holde pause, og det betød, at man f.eks. holdt frokostpausen sammen,« forklarer han. Men i dag er pausen ikke længere en fast del af dagen på de danske arbejdspladser. Og det kan give visse udfordringer. »Kulturen på arbejdspladsen i dag er meget individuel. Mange steder er man herre over sin egen dag, og så er der f.eks. mange, der hellere vil gå hjem før end at holde pause,« siger Thomas Milsted og tilføjer, at tendensen til at springe pausen over desuden kan have noget at gøre med, at vi har mere travlt end tidligere. Sammenligner man med arbejdspladser før i tiden, er tempoet nemlig blevet skruet en tand op. »Alting skal gå derudad med 180 i timen - det handler om at få tingene overstået og komme videre til det næste. Der er en opfattelse af, at når du ikke er produktiv, spilder du din tid,« siger han. Derfor er turen ud til kaffemaskinen endnu vigtigere i dag, end den var tidligere. Fabriksfløjtens tid er ovre Ifølge Thomas Milsted, som er generalsekretær i organisationen Stresstænketanken, kan årsagen til, at mange vælger at skippe pausen, spores i kulturen på de danske arbejdspladser. Den er nemlig præget af travle medarbejdere og højt tempo – men sådan har det ikke altid været. »Før i tiden var pauserne en fast del af arbejds- Hold pause – og undgå stress Og det er Janne Skakon enig i. For kombinationen af det høje tempo og de manglende pauser i løbet af dagen kan i værste tilfælde resultere i stressede medarbejdere og dårligt helbred. »I kombination med andre stressorer (stressFortsættes E DERFOR SKAL DU HUSKE PAUSEN Pauser hjælper os til at koble af og bidrager til mere effektive og kreative medarbejdere. Pauser bidrager til et bedre arbejdsmiljø og dermed også til bedre fagligt samarbejde mellem medarbejderne. Holder du 10 minutters pause et par gange i løbet af en dag, nedsætter du risikoen for at udvikle stress og andre følgesygdomme. 6 Arbejdsmiljø Pause FREDAG DEN 20. NOVEMBER 2015 Pausen ud til kaffemasknen er vigtigere i dag end tidligere, fordi vi har så travlt. REGLER FOR PAUSER PÅ ARBEJDSPLADSEN Når din arbejdsdag er på mere end seks timer, har du krav på en pause. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard Der er ingen regler om længden af pausen, men du skal have mulighed for at få lidt at spise og drikke. På visse arbejdspladser har man krav på flere pauser, men så skal det fremgå af din overenskomst, lokalaftale, personalehåndbog eller din ansættelseskontrakt. Arbejdsmiljøloven siger, at hvis du arbejder under særlige forhold, som f.eks. ekstreme temperaturer eller ensidigt, belastende arbejde kan du have krav på "passende pauser" med et vist mellemrum. Hvornår skal pausen ligge? Din arbejdsgiver bestemmer, hvornår du må holde pause. Det skal ske efter arbejdspladsens normale regler for planlægning af arbejdstiden. Hvad må du i pausen? Betaler du selv for pausen, bestemmer du også selv over tiden og må derfor forlade arbejdspladsen. Din arbejdsgiver kan heller ikke forlange, at du skal stå til rådighed i pausen for f.eks. at tage telefoner eller ekspedere kunder. Får du løn i pausen, må din arbejdsgiver gerne tilkalde dig og bede dig udføre arbejdsopgaver i pausen. Din arbejdsgiver kan også bestemme, at du ikke må forlade arbejdspladsen i en betalt pause. Kilde: www.detfagligehus.dk Tre gode pauser Bjarne Toftegård er stressekspert og en af Danmarks førende stressforedragsholdere. Han har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder og privatpersoner med at håndtere stress. Bjarne Toftegård giver her tre gode råd til, hvordan du bedst muligt udnytter dine pauser i løbet af arbejdsdagen. ANNA MUCHA ØKJÆR Janne Skakon. Foto: PR E faktorer, red.) kan manglende pauser i sidste ende føre til stress. Når vi skal yde vores ypperste hurtigt, begynder stresshormonerne at køre rundt i kroppen. En forhøjet koncentration af stresshormoner over længere tid kan føre til generelt dårligere immunforsvar, som øger risikoen for følgesygdomme, som kan være alt fra influenza til f.eks. hjertekarsygdomme,« fortæller hun. De 10 minutters afbræk et par gange i løbet af en dag kan altså være afgørende for både vores psykiske og fysiske ve og vel. Men hvordan sør- ger vi for at få indlagt de nødvendige pauser, når bunkerne tårner sig op på skrivebordet, og vi bliver hevet i fra alle sider? Ifølge Janne Skakon kan arbejdsgiverne passende lade sig inspirere af tidligere tiders arbejdspladser, hvor pausen i højere grad var en fast del af arbejdsdagen. »Min anbefaling til ledere vil være at aftale en pausepolitik med medarbejderne for at sikre, at pauserne bidrager positivt til arbejdsmiljøet, kvaliteten af opgaveløsningen og minimerer risikoen for stress,« slutter hun. N Thomas Milsted. Foto: PR MINDFULNESS-APPS TIL TELEFONEN Der findes uendelig mange mindfulness-apps, der kan hjælpe til at stresse af. Prøv f.eks. en af disse: “Mindfulness Appen DK” - reducerer stress og giver øger velvære. 16 kr. i App Store “Mindfulness i hverdagen v/ Allan Bau Petersen” - guidet meditation med psykolog Allan Bau Petersen. Gratis i App Store. “Mindfulness”- indeholder fire guidede meditationsøvelser. Gratis i App Store. Kilde: Apples App Store | temasektion@jp.dk Den sociale pause Når man snakker psykisk arbejdsmiljø, er den sociale pause den vigtigste. En social pause er en pause, man holder sammen med sine kollegaer. Denne form for pause styrker det sociale på arbejdspladsen, for det er i pauserne, at man får snakket med kollegerne om ikke-arbejdsmæssige ting og på den måde får flyttet fokus væk fra selve arbejdet. Den sociale pause er også vigtig, fordi vi dybest inde er flokdyr, og hvis ikke vi får et tilhørsforhold til de mennesker, der omgiver os på vores arbejdsplads, er det svært at trives. Derfor er det vigtigt, at man arbejder på at få en god og velfungerende ”flok”. “Flokken” skabes gennem gode relationer, og dem er der god grobund for at opbygge i pauserne. Det er ikke så vigtigt, hvor man holder pausen – det vigtige er, at man gør det sammen med andre, for det er afgørende for det psykiske arbejdsmiljø, at man føler sig som en del af et fællesskab. Den fysiske pause En fysisk pause kan f.eks. være en pause, hvor man går en gang rundt om bygningen eller tager et par ture op og ned ad trapperne. Det er godt at få rørt sig i sin pause, for fysisk aktivitet er med til at få stressen til at falde til ro. Det, at man bevæger sig, gør, at hjernen bliver skyllet igennem, så man efterfølgende tænker klarere. Mindfulness-pausen Den mest effektive form for pause er den, hvor man kobler ud i hjernen, og det kan man f.eks. gøre ved hjælp af mindfulness. Nervesystemet skifter mellem en anspændt og en afspændt situation, og når vi arbejder, er vi i den anspændte tilstand. Her kan mindfulness hjælpe os over i den afspændte tilstand, så nervesystemet kommer i balance igen. Rent praktisk kan man f.eks. sætte sig ned og lytte til en mindfulness-app, som kan hjælpe med at stoppe tankeaktiviteten og nulstille hjernen, så man kan fokusere igen bagefter. De bedste mindfulness-apps er dem, hvor man bliver guidet af en stemme til at slappe af – én kropsdel ad gangen. Hvis man ikke har mulighed for at bruge en app, kan man alternativt Stressforedragsholder Bjarne Toftegård deler pauser ind i tre forskellige typer. Foto: Colourbox.dk sætte sig ned og trække vejret langsomt ind og ud og samtidig fokusere på én bestemt ting. Det kan f.eks. være en kropsdel eller et billede, man forestiller sig inde i hovedet, men det kan også bare være et punkt på skrivebordet. Med vejrtrækningen får man kroppen i balance, og ved at koncentrere sig meget om ét enkelt punkt får man balanceret tankemylderet og ryddet ud i hovedet. VEJRTRÆKNINGSTEKNIK TIL AT STRESSE AF I PAUSEN Træk vejret ind, mens du tæller til fire. Hold herefter vejret i endnu fire sekunder, hvorefter du slipper luften ud, mens du tæller til otte. Gør dette 5-10 gange efter hinanden – så er der rigtig godt ro på kroppen, og du er klar til at vende tilbage til arbejdet igen. Denne teknik kan bruges alle steder – f.eks. på arbejdspladsen. Bjarne Toftegård. Foto: PR Kilde: Bjarne Toftegård
© Copyright 2024