Oplæg til visitationsbestemmelser for afhentning af affaldsbeholder

Natur- og Miljøafdelingen
Middelfart Kommune
Østergade 21
5580 Nørre Aaby
www.middelfart.dk
Telefon +45 8888 5500
Direkte +45 8888 4870
cvr.: 29189684
Dato: 23. oktober 2015
Sagsnr.: 2015-008192-11
Monica.Nielsen@middelfart.dk
Notat
Oplæg til visitationsbestemmelser for afhentning af affaldsbeholder på egen grund
for fysisk og psykisk funktionshæmmede.
Middelfart Kommune indfører fra 1. januar 2016 en ny affaldsordning, hvor affaldsbeholderen
skal sættes ud til skel på tømmedagen.
Det forventes som udgangspunkt, at den enkelte husstand selv varetager opgaven med at
sørge for, at affaldsbeholderen står ved skel på tømmedagen.
Hvis man ikke selv er i stand til at flytte affaldsbeholderen til skel, forventes at evt. andre personer i husstanden er behjælpelige.
Første prioritet er, at affaldsbeholderen placeres fast ved skel, så den ikke skal flyttes i forbindelse med tømning.
Alle kan henvende sig til Affald og Genbrug få godkendt en placering af standplads i skel.
 Alle henvendelser fra Borgere om afhentning af affald skal starte hos Affald & Genbrug
 Alle borgere kan bede Affald & Genbrug om at få besigtiget og godkendt en standplads,
uden at oplyse hvorfor. Affald & Genbrug spørger ikke, hvorfor man ønsker at få besigtiget en standplads.
 Affald & Genbrug skal kun vurdere om den løsning, som borgeren foreslår, kan godkendes og eventuelt vejlede om, hvad der skal til for at opnå en godkendelse
o Affald & Genbrug kan afslå at hente affald på en standplads, der ikke er i orden
I tilfælde, hvor Affald & Genbrug ikke kan godkende den foreslået standplads i skel skal borgeren gøres opmærksom på følgende:


Borgeren kan mod betaling få afhentet dagrenovation på en standplads op til 20 m inde på grunden. Under forudsætning af, at standpladsen og adgangsvejen opfyldet Middelfart Kommunes krav til adgangsveje
Borgere med en funktionsnedsættelse kan søge om at få afhentet dagrenovation på en
standplads op til 20 m inde på grunden.
 Uden merbetaling
 Kun efter visitation fra Socialforvaltningen
 Under forudsætning af, at standpladsen og adgangsvejen opfyldet Middelfart Kommunes krav til adgangsveje
Visitation
Visitationen ligger i Social- og sundhedsforvaltningen.
Der visiteres til afhentning af affald i affaldsbeholder placeret på standplads på egen grund
uden betaling af ekstra gebyr herfor.
Standplads og adgangsforhold skal desuden opfylde Affald og Genbrugs krav til indretning og
godkendes af Affald og Genbrug.
Det afgørende for visitation er, at der ikke er andre personer i husstanden, der kan hjælpe
med at sætte affaldsbeholderen til skel på tømmedagen eller at det ikke er muligt at etablere
en fast standplads ved skel.
Kriterier for visitation for afhentning af affaldsbeholder på egen grund
Ansøger skal være fyldt 18 år og have fast bopæl i Middelfart Kommune.
For svært bevægelseshæmmede gælder:
Ansøger er svært bevægelseshæmmet og på grund af sit fysiske handicap ikke i stand til at
sætte affaldsbeholderen ud til skel på tømmedagen. Ligeledes skal ansøger benytte et ganghjælpemiddel, som skal være bevilget af Middelfart Kommune, eller ansøger skal være berettiget hertil ud fra sin fysiske tilstand.
For synshandicappede gælder:
Ansøger er blind eller har en synsrest på 6/60 eller mindre på det bedste øje, eller at ansøger
skal have en synsrest på over 6/60 med komplikationer, der medfører at synsrestens værdi
vurderes til at være lig med eller mindre end 6/60. Ansøger er på grund af sit synshandicap
ikke i stand til at sætte affaldsbeholderen ud til skel på tømmedagen.
For at behandle ansøgningen skal journal fra øjenlæge eller synscentral vedlægges.
For psykisk funktionshæmmede gælder:
Ansøger skal have en væsentlig og længerevarende psykisk funktionshæmning.
Afgørelse
Vurdering af det fysiske og/eller psykiske handicap og beslutning om visitation til afhentning
af affald på egen grund træffes af Visitatorgruppen i Middelfart Kommune på baggrund af ansøgerens oplysninger.
Visitation er gældende så længe de helbredsmæssige kriterier er opfyldt. Middelfart Kommune
kan til enhver tid revurdere bevillingen.
Ansøgning
Der udarbejdes et ansøgningsskema, der skal anvendes ved ansøgning om afhentning af affaldsbeholder på egen grund.
Ansøger skal i forbindelse med ansøgning give samtykke til, at relevante kontaktoplysninger,
som adresse, telefon o.lign. videregives til Affald og Genbrug.
2