Instruks for kontrol af arealordningerne 2015
Instruks for kontrol af arealordningerne 2015 5601_15 Maj 2015 Kolofon Instruks for kontrol af arealordninger 2015 5601_15 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2015 Bidragsydere: Anne Bach, Kenneth Dryden, Nell Rasmussen, Ingrid Sofie Rosengren, Thilde Funder, Tobias Feld, Maiken Guttorm og Elisabeth Westerman Foto: Jesper Høvring © Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade 12 1216 København K Tlf.: 33 92 33 01 Fax: 33 14 50 42 fvm@fvm.dk www.fvm.dk ISBN 0000-0000-0000 2 Indhold 1 2 3 4 Overordnede oplysninger ..................................................................... 15 1.1 Indledning ................................................................................................................. 15 1.2 Kontaktpersoner ved faglige og administrative spørgsmål ......................................... 15 1.3 Retsgrundlag ............................................................................................................. 15 1.4 Koordinering med andre kontroller ............................................................................. 15 1.5 Udveksling af information med ansøger ..................................................................... 15 1.6 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v. .................................................................... 15 1.7 Registrering af mistanke om svig ............................................................................... 16 Materiale til brug for kontrollen ............................................................ 18 2.1 Kontrolgrundlag ......................................................................................................... 18 2.2 Tjekliste .................................................................................................................... 20 2.3 Markkort .................................................................................................................... 20 2.4 Tilsagnsoplysninger ................................................................................................... 21 2.5 Dispensationer .......................................................................................................... 21 2.6 Andet materiale på sagen i Captia ............................................................................. 21 Dokumentation af konstaterede forhold ................................................. 23 3.1 Kort ........................................................................................................................... 23 3.2 Billeddokumentation .................................................................................................. 23 3.3 Øvrig dokumentation ................................................................................................. 24 3.4 Besigtigelse ............................................................................................................... 24 3.5 Kvittering for besigtigelse .......................................................................................... 26 3.6 Overtrædelser tilbage i tid (varighed) ........................................................................ 26 3.7 Overtrædelser på et udløbet tilsagn ........................................................................... 27 Kontroltidspunkt og kontroltyper .......................................................... 28 4.1 Klarmelding ............................................................................................................... 28 4.2 Kontroltidspunkt ........................................................................................................ 28 4.3 Varsling af kontrol ..................................................................................................... 30 4.4 K_: Klassisk kontrol ................................................................................................... 30 4.5 T_: Opfølgning på telemålingskontrol ........................................................................ 32 4.6 R_: Rekvireret kontrol ................................................................................................ 35 4.7 E_: Efterkontrol ......................................................................................................... 37 4.8 X_: Kontrol uden Fællesskema .................................................................................. 39 4.9 Kontrol af krav om flere afgrødekategorier – rapid field visit ...................................... 39 4.10 Nægtet kontrol ........................................................................................................... 40 4.11 Flere arealkontroller hos samme ansøger .................................................................. 41 4.12 Sådan rekvirerer du en kontrol .................................................................................. 41 3 Nyt siden sidst 5 6 Rapportering af kontrolresultat ............................................................. 43 Retursager ........................................................................................ 45 6.1 Fra Team Fysisk Kontrol............................................................................................ 45 6.2 7 8 9 Opmåling .......................................................................................... 46 7.1 1:1 (indtegning = ansøgt) .......................................................................................... 46 7.2 Ordninger .................................................................................................................. 46 7.3 Fradrag, grundbetaling .............................................................................................. 47 7.4 Tolerance .................................................................................................................. 47 7.5 Overlap ..................................................................................................................... 47 7.6 To typer overtrædelser .............................................................................................. 48 7.7 Overtrædelser under 100 m ..................................................................................... 48 7.8 Regler for opmåling - direkte støtte + økologisk arealtilskud og MO66/67 .................. 49 7.9 Regler for opmåling - ordninger under Landdistriktsprogrammet ................................ 50 7.10 Fejlindtegning i forhold til markskel ........................................................................... 51 7.11 Opmåling af tilsagn om støtte til skovrejsning ............................................................ 54 7.12 Opmålingskort ........................................................................................................... 54 8.2 Øvrige sager (sager uden udtræksårsag å) ................................................................ 56 8.3 Høring ....................................................................................................................... 56 8.4 Brak .......................................................................................................................... 56 Ikke-anmeldt areal ............................................................................. 57 2 9.1 Ikke anmeldt omdriftsareal over 100 m (udtræksårsag å) ......................................... 57 Ikke anmeldt landbrugsareal (arealer på 0,3 ha eller derover) ................................... 58 Markblokke ........................................................................................ 62 10.1 Ændring til markblokke .............................................................................................. 62 10.2 11 12 13 2 Ændring af afgrøde ............................................................................. 55 8.1 Sager med udtræksårsag å ....................................................................................... 55 9.2 10 Fra Produktion eller fra Kort & GIS ............................................................................ 45 Markblokke med en støtteprocent (permanent græs) ................................................. 64 Sagsstyring i afdelingerne ................................................................... 71 Instruksens ikrafttræden ..................................................................... 71 GB: Grundbetaling (udtræksårsag a) ......................................... 72 13.1 Rådighed ................................................................................................................... 72 13.2 Beskaffenhed (plantedække, dyrkbare arealer og bar jord) ........................................ 72 13.3 Arealer med permanent vanddække, diger og træer .................................................. 73 13.4 Krav om landbrugsaktivitet ........................................................................................ 77 13.5 Betingelser tilknyttet bestemte afgrødetyper .............................................................. 79 13.6 Ikke landbrug ............................................................................................................ 89 13.7 GLM-landskabselementer (GLM-fortidsminder og GLM-søer og -vandhuller) ............. 94 13.8 Indtegningskrav ......................................................................................................... 95 13.9 Mindsteareal for marker ............................................................................................. 96 13.10 Undtagelsesbestemmelserne i artikel 32 ................................................................... 97 14 GS: Grøn støtte (de tre grønne krav) (udtræksårsag g) .......................... 108 4 14.1 KFA: Krav om flere afgrødekategorier (udtræksårsag: h) ......................................... 108 14.2 MFO: Krav om 5 % miljøfokusområder..................................................................... 112 14.3 15 14.4 UG: MFO-græsudlæg (udtræksårsag j) .................................................................... 116 14.5 MFO-randzoner og 2-meter bræmmer ..................................................................... 118 14.6 MFO-GLM-landskabselementer ............................................................................... 124 14.7 MFO-lavskov ........................................................................................................... 124 14.8 MFO-brak ................................................................................................................ 125 14.9 Opretholdelse af permanente græsarealer i miljømæssigt sårbare områder (MSO) .. 126 UL: Støtte til unge, nyetablerede landbrugere (udtræksårsag d) .............. 127 15.1 Arealer, som ikke er støtteberettiget til grundbetaling .............................................. 127 15.2 16 Driftsledelse, tegningsberettigelse og bestemmende indflydelse .............................. 127 ØS-1: Ø-støtte, 1 årig (udtræksårsag f) ............................................... 129 16.1 Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling ....................................................... 129 16.2 17 EF: MFO-efterafgrøder, blanding (udtræksårsag i) .................................................. 113 Opdateres Støtteberettigede øer .............................................................................................. 129 ØS-5: Ø-støtte, 5 årig (udtræksårsag v) .............................................. 130 17.1 Rådighed ................................................................................................................. 130 17.2 Beskaffenhed (plantedække m.v.) ........................................................................... 130 17.3 Kombination af ordninger ........................................................................................ 131 17.4 Ikke støtteberettigede afgrøder ................................................................................ 131 17.5 Ikke landbrugsareal ................................................................................................. 132 17.6 Indtegningskrav ....................................................................................................... 132 17.7 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 132 17.8 Bopælskrav ............................................................................................................. 133 17.9 Mindsteareal på 5 hektar ......................................................................................... 133 17.10 Jordbrugsmæssig drift ............................................................................................. 133 18 MB26: Miljøbetinget tilskud (udtræksårsag l) ........................................ 136 18.1 Støtteberettiget til grundbetaling .............................................................................. 136 18.2 Mindste areal .......................................................................................................... 136 18.3 Beskaffenhed .......................................................................................................... 137 18.4 Ikke landbrug .......................................................................................................... 137 18.5 Tilladte aktiviteter .................................................................................................... 138 18.6 Rådighedskrav ........................................................................................................ 138 18.7 Producentskifte ....................................................................................................... 139 18.8 Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK ..................................................................... 139 18.9 Krav til landbrugsmæssig produktion ....................................................................... 139 18.10 Ingen krav om landbrugsmæssig produktion ............................................................ 141 18.11 Kombination af ordninger ........................................................................................ 142 18.12 GLM-landskabselementer ........................................................................................ 143 18.13 RZ i mark med økologistøtte .................................................................................... 143 18.14 25 meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer ........................................ 144 5 Nyt siden sidst 18.15 Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne ............................................................ 145 18.16 Ekspropriation ......................................................................................................... 145 18.17 Gødningskvoteberegning og -regnskab ................................................................... 145 18.18 Kvælstofreduktion.................................................................................................... 149 18.19 Optælling af dyr ....................................................................................................... 149 18.20 Plantebeskyttelsesmidler ......................................................................................... 149 18.21 Skatte-, moms- og driftsregnskaber ......................................................................... 150 19 OM 35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug (udtræksårsag m) ........ 151 19.1 Omlægning til økologi .............................................................................................. 151 19.2 Støtteberettiget til grundbetaling .............................................................................. 151 19.3 Mindste areal .......................................................................................................... 151 19.4 Beskaffenhed .......................................................................................................... 151 19.5 Ikke landbrug .......................................................................................................... 152 19.6 Rådighedskrav ........................................................................................................ 152 19.7 Producentskifte ....................................................................................................... 152 19.8 Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK ..................................................................... 153 19.9 Anden anvendelse ................................................................................................... 153 19.10 Tilladte aktiviteter .................................................................................................... 153 19.11 Krav til landbrugsmæssig produktion ....................................................................... 154 19.12 Ingen krav til landbrugsmæssigt produktion ............................................................. 156 19.13 Kombination af ordninger ........................................................................................ 157 19.14 GLM-landskabselementer ........................................................................................ 157 19.15 RZ i mark med økologistøtte .................................................................................... 158 19.16 25 meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer ........................................ 159 19.17 Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne ............................................................ 159 19.18 Ekspropriation ......................................................................................................... 159 19.19 Skatte-, moms- og driftsregnskaber ......................................................................... 160 20 ØA36 og ØA37: Økologisk Arealtilskud (udtræksårsag n) ........................ 161 20.1 Omlægning til økologi .............................................................................................. 161 20.2 Autoriseret økolog ................................................................................................... 161 20.3 Støtteberettiget til grundbetaling .............................................................................. 162 20.4 Mindste areal .......................................................................................................... 162 20.5 Beskaffenhed .......................................................................................................... 163 20.6 Ikke-landbrug .......................................................................................................... 163 20.7 Tilladte aktiviteter i op til 14 eller 28 dage ............................................................... 163 20.8 Rådighed ................................................................................................................. 163 20.9 Producentskifte ....................................................................................................... 164 20.10 Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK ..................................................................... 164 20.11 Krav om opsætning af plakat på bedriften ................................................................ 164 20.12 Krav om produktion ................................................................................................. 165 20.13 Kombination af ordninger ........................................................................................ 166 6 20.14 Afgrøder, der ikke er støtteberettigede/forenelige .................................................... 167 20.15 GLM-landskabselementer – fortidsminder og søer/vandhuller .................................. 168 20.16 RZ i mark med økologistøtte .................................................................................... 169 20.17 25 meter beskyttelseszone omkring vandboringer ................................................... 170 20.18 Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne ............................................................ 170 20.19 Gødningskvoteberegning ......................................................................................... 171 20.20 Anvendt ikke tilladt gødning ..................................................................................... 171 20.21 Plantebeskyttelsesmidler ......................................................................................... 171 20.22 Skatte-, moms- og driftsregnskaber ......................................................................... 172 20.23 Frugt- og bærtillæg (FB) (udtræksårsag s) ............................................................... 172 21 MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer (udtræksårsag o) ......................... 178 21.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 178 21.2 Producentskifte ....................................................................................................... 178 21.3 Ikke landbrugs- eller naturarealer ............................................................................ 178 21.4 Indtegningskrav ....................................................................................................... 180 21.5 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 180 21.6 Gødningskvoteberegning ......................................................................................... 180 21.7 Kvælstofreduktion.................................................................................................... 182 21.8 Optælling af dyr ....................................................................................................... 182 21.9 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 183 21.10 Pleje ........................................................................................................................ 183 21.11 Forbud .................................................................................................................... 184 22 MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse (udtræksårsag o) .............................................. 186 22.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 186 22.2 Ikke landbrugs- eller naturareal ............................................................................... 187 22.3 Indtegningskrav ....................................................................................................... 188 22.4 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 188 22.5 Gødningskvoteberegning ......................................................................................... 188 22.6 Kvælstofreduktion.................................................................................................... 190 22.7 Optælling af dyr ....................................................................................................... 190 22.8 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 191 22.9 Pleje ........................................................................................................................ 191 22.10 Forbud .................................................................................................................... 192 22.11 Særlige betingelser fastsat i tilsagnet ...................................................................... 193 23 MO 7: Udtagning af agerjord (udtræksårsag o) ..................................... 194 23.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 194 23.2 Ikke landbrugs- eller naturareal ............................................................................... 194 23.3 Indtegningskrav ....................................................................................................... 196 23.4 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 196 23.5 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 196 7 Nyt siden sidst 23.6 24 25 26 Forbud .................................................................................................................... 198 MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften (udtræksårsag o) ..... 200 24.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 200 24.2 Ikke landbrugs- eller naturarealer ............................................................................ 200 24.3 Indtegningskrav ....................................................................................................... 202 24.4 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 202 24.5 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 202 24.6 Forbud .................................................................................................................... 203 MO 9: Ændret afvanding (udtræksårsag o) ........................................... 205 25.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 205 25.2 Ikke landbrugs- eller naturarealer ............................................................................ 206 25.3 Indtegningskrav ....................................................................................................... 207 25.4 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 207 25.5 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 207 25.6 Pleje ........................................................................................................................ 208 25.7 Særlig opmåling af arealer med ændret afvanding ................................................... 209 25.8 Forbud .................................................................................................................... 210 MO 13: Etablering af vådområder (udtræksårsag o) ............................... 211 26.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 211 26.2 Producentskifte ....................................................................................................... 211 26.3 Ikke landbrugs- eller naturarealer ............................................................................ 212 26.4 Indtegningskrav ....................................................................................................... 213 26.5 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 213 26.6 Kvælstofreduktion.................................................................................................... 213 26.7 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 214 26.8 Forbud .................................................................................................................... 214 26.9 Pleje ........................................................................................................................ 215 26.10 Særlig opmåling af arealer med etablering af vådområder ....................................... 217 26.11 Forpligtigelse ved udtagning af produktion .............................................................. 218 26.12 Forpligtigelse ved rydning, etablering af vildtremiser og ændret afvanding .............. 218 27 MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder (udtræksårsag o) ....................... 220 27.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 220 27.2 Ikke landbrugs- eller naturareal ............................................................................... 221 27.3 Indtegningskrav ....................................................................................................... 222 27.4 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 222 27.5 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 222 27.6 Forbud .................................................................................................................... 223 27.7 Pleje ........................................................................................................................ 224 27.8 Særlig opmåling af arealer med miljøvenlig drift af vådområder ............................... 225 27.9 Forpligtigelse ved udtagning af produktion, rydning, fastholdelse af vådområde ...... 226 8 28 29 30 31 32 MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer (udtræksårsag p) 228 28.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 228 28.2 Producentskifte ....................................................................................................... 228 28.3 Ikke landbrugs- eller naturareal ............................................................................... 228 28.4 Indtegningskrav ....................................................................................................... 230 28.5 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 230 28.6 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 230 28.7 Forbud .................................................................................................................... 232 28.8 Randzoner (RZ i mark med MO41) .......................................................................... 233 MO 50: Fastholdelse af vådområder (udtræksårsag p) ........................... 235 29.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 235 29.2 Ikke landbrugs- eller naturarealer ............................................................................ 235 29.3 Indtegningskrav ....................................................................................................... 237 29.4 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 237 29.5 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 237 29.6 Forbud .................................................................................................................... 237 29.7 Fastholdelse af vådområde...................................................................................... 239 29.8 Randzoner............................................................................................................... 239 MO 51: Pleje af vådområder (udtræksårsag p eller q) ............................ 240 30.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 240 30.2 Producentskifte ....................................................................................................... 240 30.3 Ikke landbrugs- eller naturareal ............................................................................... 241 30.4 Indtegningskrav ....................................................................................................... 242 30.5 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 242 30.6 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 242 30.7 Forbud .................................................................................................................... 243 30.8 Pleje ........................................................................................................................ 244 30.9 Fastholdelse og pleje af vådområde ........................................................................ 248 MO 52: Pleje af græs- og naturarealer (udtræksårsag p eller q) .............. 249 31.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 249 31.2 Ikke landbrugs- eller naturareal ............................................................................... 249 31.3 Indtegningskrav ....................................................................................................... 251 31.4 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 251 31.5 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 251 31.6 Forbud .................................................................................................................... 252 31.7 Pleje ........................................................................................................................ 253 31.8 Fuglevenlig drift ....................................................................................................... 257 MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken (udtræksårsag p) 258 32.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 258 32.2 Producentskifte ....................................................................................................... 258 32.3 Ikke landbrugs- eller naturareal ............................................................................... 258 9 Nyt siden sidst 32.4 Indtegningskrav ....................................................................................................... 260 32.5 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 260 32.6 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 260 32.7 Forbud .................................................................................................................... 261 32.8 Pleje ........................................................................................................................ 261 32.9 Opretholdelse af ændret afvanding .......................................................................... 262 32.10 Randzoner............................................................................................................... 262 33 MO 55: Fastholdelse af vådområder (udtræksårsag p) ........................... 263 33.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 263 33.2 Ikke landbrugs- eller naturareal ............................................................................... 263 33.3 Indtegningskrav ....................................................................................................... 265 33.4 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 265 33.5 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 265 33.6 Forbud .................................................................................................................... 266 33.7 Fastholdelse af vådområde...................................................................................... 267 33.8 Randzoner............................................................................................................... 267 34 MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (udtræksårsag p eller q) ........................................................................... 268 34.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 268 34.2 Ikke landbrugs- eller naturareal ............................................................................... 269 34.3 Indtegningskrav ....................................................................................................... 270 34.4 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 270 34.5 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 270 34.6 Forbud .................................................................................................................... 271 34.7 Pleje ........................................................................................................................ 272 34.8 Fuglevenlig drift ....................................................................................................... 276 35 MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (udtræksårsag p eller q) ........................................................................... 277 35.1 Rådighedskrav ........................................................................................................ 277 36 37 35.2 Ikke landbrugs- eller naturareal ............................................................................... 278 35.3 Indtegningskrav ....................................................................................................... 279 35.4 Mindsteareal for marker ........................................................................................... 279 35.5 Tilsagnsbetingelser ................................................................................................. 279 35.6 Forbud .................................................................................................................... 280 35.7 Pleje ........................................................................................................................ 280 35.8 Krav om opsætning af plakat på bedriften ................................................................ 285 Gødningskvoteberegning og -regnskab ................................................ 287 36.1 Hvilke ordninger er omfattet .................................................................................... 287 36.2 Gødningskvoteberegning ......................................................................................... 287 36.3 Gødningsregnskab .................................................................................................. 295 Optælling af dyr ............................................................................... 298 37.1 Optælling af dyr A ................................................................................................... 298 10 38 39 37.2 Optælling af dyr B ................................................................................................... 301 37.3 Oplysninger i kontrolgrundlag .................................................................................. 302 37.4 KO-krav 2.3: Uregistrerede besætninger (svin, får, geder og kvæg) ......................... 303 GLP: God landbrugspraksis (udtræksårsag z) ........................................ 305 38.1 Gødningskvoteberegning ......................................................................................... 305 38.2 Opdateres Efterafgrøder ........................................................................................................... 305 38.3 Sprøjtejournaler....................................................................................................... 306 Kontrol af Randzoneloven og 2-meter bræmmer.................................... 308 39.1 Randzoneloven ....................................................................................................... 308 39.2 Hvilke vandløb og søer er omfattet af randzoneloven .............................................. 308 39.3 Undtagelser fra randzoneloven ................................................................................ 308 39.4 Hvad er tilladt i randzonen? ..................................................................................... 309 39.5 Kontrol af randzoner ................................................................................................ 311 39.6 Hvornår skal du kontrollere randzoneloven .............................................................. 312 39.7 Oversigt over randzonekort i KontrolGIS.................................................................. 313 39.8 2-meter bræmmer .................................................................................................... 313 39.9 Reduktion af randzonebredden (5 %-reglen) ............................................................ 314 39.10 Dispensation fra randzoneloven .............................................................................. 315 39.11 Randzoneovertrædelser .......................................................................................... 315 39.12 Dokumentation for undtagelse fra randzoner ........................................................... 316 39.13 Rettelser til randzonekortet ..................................................................................... 316 39.14 Nationale krav om 2-meter bræmmer ....................................................................... 317 40 41 Ordliste .......................................................................................... 319 Stikordsregister ............................................................................... 336 Bilag 1: Retsgrundlag Bilag 2: Vejledning til sagsgang i DCK og Offline - udestår Bilag 3: Oversigt over afgrødekoder Bilag 4: Økologi: Godkendte aktivstoffer + liste over godkendte ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler Bilag 5: Udtræksårsager Bilag 6: Forenlighedstabel Bilag 7: Eksempel på opmålingsskemaer Bilag 8: Eksempler på støtteberettigede lavskovstræer (grundbetaling) Bilag 9: Vejledning til brug af PDfoto og PowerPoint til Fotoalbum Bilag 10: Vejledning til registrering af dokumenter i Captia Bilag 11: Efterkontrol Bilag 12: Vejledning i adgang, udprint og arkivering af gødningskvote og efterafgrøder fra CAP-TAS Bilag 13: Eksempler på kontrol af gødningskvoteberegning og –regnskab - udestår Bilag 14: Vejledning til DCK – 2 m bræmmer og randzoner - udestår Bilag 15: Telemålingsinstruks Bilag 16: Kontrol af tilskud til skovrejsning – kontrol sammen med Naturstyrelsen udestår Bilag 17: Oprettelse af anden kontrolsag - udestår Bilag18: Oversigt over overtrædelser det er muligt at vælge i KontrolGIS Bilag 19: Eksempel på plakat 11 Bilag Bilag Bilag Bilag 20: 21: 22: 23: Liste over bi-venlige arter i randzone Arealkontrolinstruks 2014 – Enkeltbetaling Arbejdsgang mht. kontrol af MFO-randzone/2 m bræmmer Oversigt over kontroltidspunkter fordelt på måneder 12 Nyt siden sidst Nyt siden sidst EU’s nye landbrugsreform trådte i kraft 1. januar 2015. Den nye reform betyder nye regler for enkeltbetaling, der har taget navneændring til grundbetaling, samt tre nye grønne krav og en ny ordning for unge landbrugere. Desuden er der kommet 1-årig østøtte, som omfatter flere øer end den tidligere 5-årige ordning. Endvidere er 2015 det første år, hvor ordninger under det nye landdistriktsprogram, der gælder fra 2014 til 2020, skal kontrolleres. Det vil sige, at der er meget nyt i forhold til arealkontrollen 2014, hvorfor ikke alt vil blive nævnt her, men kun hovedtrækkene, se tabel 1. Tabel 1. Ændringer fra arealkontrol 2014 til arealkontrol 2015 2014 2015 Enkeltbetaling Grundbetaling - plantedækkekrav - aktivitetskrav - lysåbne arealer i skov - ændret kontrol - rekreative arealer - ændret kontrol - artikel 34 (blandt andet kontrol af - artikel 32 (kontrol af om arealet var om arealet var støtteberettiget i 2008) støtteberettiget i 2008 udgår) - tilladte aktiviteter 7/28 dage - tilladte aktiviteter 14/28 dage Et-årig støtteordninger, art. 68 udgår Ny: Unge landbrugere Ny: 1-årig ø-støtte Ny: Grøn støtte (3 grønne krav) - Krav om flere afgrødekategorier - Miljøfokusområder (MFO): - Efterafgrøder - Udlæg af græs - Randzoner/2 m bræmmer - GLM-landskabselementer - Lavskov - Brak - Opretholdelse af permanent græs i miljø sårbare områder Miljøbetinget tilskud (MB25) Pleje af græs-og naturarealer (MO40) udgår udgår Ny: Økologisk arealtilskud (ØA 36/37) Ny: Pleje af græs- og naturarealer (MO66/67) Kontrol af gødningskvoteberegning/regnskab på næsten alle bedrifter, hvor der var tilsagn under landdistriktsprogrammet Kontrol af gødningskvoteberegning/regnskab på ganske få bedrifter, kun hvor der er MB26, MO4 eller MO5 ø-støtte, 5-årig der kan ikke tegnes nye tilsagn, men 13 tidligere tegnet tilsagn der endnu er i 5års perioden skal kontrolleres Ikke anmeldt areal på mindst 0,3 ha bibeholdes, men suppleres med kontrol af ikke anmeldte arealer helt ned til 0,01 ha på udvalgte bedrifter Ændring af afgrødekode på hele marker bibeholdes, men suppleres med ændring af afgrødekoder på delarealer på mindst 0,3 ha, dog helt ned til 0,01 ha på udvalgte bedrifter Fællesskema uafhængigt af IMK 1:1. Indtegnet areal i IMK er lig ansøgt areal i Fællesskema Typer af kontrol: - Opfølgning på telemåling (T_) - rekvireret kontrol (RE) - krydskontrol (KK) - kontrol af bedrifter uden indsendt fællesskema (X_) Typer af kontrol: - klassisk kontrol (K_) - Opfølgning på telemåling (T_) - rekvireret kontrol (R_) - efterkontrol (E_) - kontrol af bedrifter uden indsendt fællesskema (X_) 14 1. Overordnede oplysninger 1 Overordnede oplysninger 1.1 Indledning Den samlede kontrolpopulation på den integrerede arealkontrol i 2015 forventes at udgøre ca. 2600 kontroller. Den fysiske kontrol finder sted i perioden fra 18. maj 2015, indtil kontrollen er endeligt afsluttet i henhold til kontrolaftalen. 1.2 Kontaktpersoner ved faglige og administrative spørgsmål Hvis du har spørgsmål til gennemførelse af kontrollen, kan du kontakte Vagttelefonen. 1.3 Retsgrundlag Se bilag 1 for en oversigt over de forskellige ordningers retsgrundlag, herunder EUregler, danske regler og vejledninger. Retsgrundlaget kan findes på henholdsvis www.eurlex.eu og www.retsinfo.dk. De lokale afdelinger bedes ajourføre papirudgaver af retsgrundlaget efter behov. Vejledningerne kan findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside www.naturerhverv.dk. 1.4 Koordinering med andre kontroller Kontrollen omfatter alle arealordninger og skal – så vidt muligt - koordineres med andre kontroller, f.eks. kontrol af gødningsregnskab, økologi (obligatorisk årlig kontrol) og dyreordninger m.v. Dette sker ved hjælp af planlægningsrapporterne. NaturErhvervstyrelsen bør – så vidt muligt – ikke udføre kontrol flere gange på den samme bedrift inden for en 3-måneders periode. 1.5 Udveksling af information med ansøger Der henvises til afsnittene om Retssikkerhedsloven og God kontroladfærd i den generelle kontrolinstruks. Her står beskrevet, hvilke dokumenter du skal udlevere til ansøger inden påbegyndelse af kontrollen, og hvilken adfærd, der er hensigtsmæssig under kontrollen. Du skal spørge ansøger eller dennes repræsentant, om der er indsendt ændringer til ansøgningen, som ikke fremgår af kontrolgrundlaget. Hvis dette er tilfældet, skal du tage stilling til (om nødvendigt kontakt Vagttelefonen), om du skal tage ændringerne i betragtning ved kontrollen. Hvis ændringsønskerne ikke ligger inden for det, som kan ændres efter ansøgningsfristens udløb, eller ændringerne er fremsendt efter henvendelse til ansøgeren fra NaturErhvervstyrelsen (f.eks. krydskontrolbreve), eller efter, at der er varslet et kontrolbesøg, skal du ved kontrollen tage udgangspunkt i den oprindelige ansøgning. Hvis du ved et kontrolbesøg finder fejl eller mangler, må du ikke udtale dig om, hvordan sagen senere kan tænkes at blive afgjort af NaturErhvervstyrelsen. Ved tvivl om fortolkningen af bestemmelserne skal du kontakte vagttelefonen. Det kan være en fordel at du gennemgår kontrolresultatet med ansøger, inden du sender sagen i høring, så eventuelle uenigheder kan afklares inden. 1.6 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v. De hygiejneforanstaltninger, der skal tages hensyn til ved besøg i stalde og på marker med dyr, og de sikkerhedsforskrifter, der skal overholdes i forbindelse med udførelse af kontrolarbejde, er beskrevet i den generelle kontrolinstruks samt på intranettet. 15 1. Overordnede oplysninger 1.7 Registrering af mistanke om svig I forbindelse med kontrolbesøg kan du støde på tegn på, at en støttemodtager bevidst forsøger at få udbetalt støtte, han ikke er berettiget til. Svig er vanskeligt at opdage og endnu sværere at bevise, fordi ansøgeren bevidst forsøger at skjule de faktiske omstændigheder for os. Det er vigtigt at registrere mistanke om svig, så der kan følges op på mistanken ved en særskilt undersøgelse – og så NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at vi opfylder vores pligt til at bekæmpe svindel med EU-midler 1. Definitioner Svig er en form for uregelmæssighed. Det, der adskiller svig fra andre uregelmæssigheder, er at man bevidst omgår betingelserne for, hvordan støtte opnås eller anvendes. Der kan være tale om en bevidst handling, som at give falske oplysninger om støtteberettigelse, eller en bevidst undladelse, som at tilbageholde oplysninger, der ville påvirke retten til støtte. Uregelmæssighed: Enhver overtrædelse af en støttebetingelse, der fører eller kunne føre til en uretmæssig udbetaling 2. Svig: En forsætlig handling, der påvirker retten til støtte eller omfanget af støtt e. Det kan være ukorrekte erklæringer eller dokumenter, tilsidesættelse af en oplysningspligt eller anvendelse af midler eller investeringer til andet formål end de var bevilget til 3. Mistanke om svig: Et forhold som det er nødvendigt at følge op på for at undersøge, om der er tale om svig 4. Fremgangsmåde Hvis du under en kontrol får en konkret mistanke om svig, skal du dokumentere de forhold, der giver anledning til mistanken. Efter kontrollen sender du en særskilt besked til samme person som skal modtage kontrolrapporten. Denne mail skal ikke i høring på dette tidspunkt. Fagkontoret sender selv mistanke om svig i høring efter mistanken er vurderet og evt. supplerende oplysninger er indhentede. Du kan kopiere og udfylde denne mailskabelon, som du sender til kontaktpersonen: Støtteordning: Kontrollør: Sagsnummer: Hvori består mistanken om svig? Hvilke dokumenter/billeder er fremsendt for at understøtte mistanke om svig? Der er vigtigt, at mistanken kan dokumenteres, da dette er grundlaget for at følge op på sagen. Du vil ofte se, at en uregelmæssighed er til fordel for støtteansøger. Det er ikke i sig selv grund nok til at behandle sagen som mistanke om svig. Der skal være konkrete tegn på, at "fejlen" er begået med vilje, ellers behandles sagen som en uregelmæssighed (hvilket stadig ofte vil medføre reduktion eller bortfald af støtte). Husk at beskrive baggrunden for din mistanke og gerne hvilke forhold der skal undersøges for at mistanken kan af- eller bekræftes. 1 Jf. bilag I, stk. 1, litra b), punkt iv i Kommissionens delegerede forordning 907/2014 (til Rådsforordning 1306/2013). 2 Jf. art. 2, nr. 1 i Kommissionens forordning 1848/2006. 3 Jf. art. 1, stk. 1, litra a) i Konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (PIF-konventionen). 4 Jf. art. 2, nr. 4 i Kommissionens forordning 1848/2006 . 16 1. Overordnede oplysninger Henvendelser om svig fra borgere Under en kontrol kan det ske, at ansøger eller andre personer fortæller dig om svig med EU-midler, der ikke vedrører den kontrol, som du skal udføre. Du skal opfordre personen til at gå videre med sin mistanke. Henvis til vores hje mmeside om eksterne henvendelser (www.naturerhverv.dk/tilskud-selvbetjening/anmeld-ulovligt-brug-af-eutilskud). Vedkommende kan også henvende sig på svig@naturerhverv.dk eller NaturErhvervstyrelsen, Center for Tilskudsudbetaling, Nyropsgade 30, 1780 Køben havn V. Hvis de oplysninger du får fra borgeren, er så konkrete, at du kan identificere, hvilken støttemodtager, fremgangsmåde og støtteordning/udgift, som mistanken angår, skal du selv give besked til det fagkontor, der forvalter ordningen. Se "Fremgangsmåde" ovenfor. 17 2. Materiale til brug for kontrollen 2 Materiale til brug for kontrollen Ansøgningsfristen for direkte støtte og arealordninger under landdistriktsprogrammet (LDP) er 21. april 2015. Fristen for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort er den 18. maj 2015. Ansøger kan dog med hensyn til direkte støtte ændre sin ansøgning til og med 11. maj 2015. Endvidere kan ansøger nedskrive og trække arealer ud af ansøgningen også efter 11. maj, hvis der endnu ikke er anmeldt eller foretaget kontrol. Ansøger kan foretage ændringer som nedskrivninger og trække arealer ud af ansøgningen hele året i tilsagn givet under Landdistriktsprogrammet (LDP). Afdelingerne kan udskrive en rapport fra ”Ny Infoview” (crystal report AFD001 til Excel i mapper -> afdelinger -> VAKS) på ordningen 5601_15, over navne og adresser på de ansøgere, afdelingen skal kontrollere. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis der er sendt brev vedrørende overlap til ansøger (henholdsvis høringsbrev eller oplysningsbrev). Hvis der er sendt brev, og ansøger efterfølgende har nedskrevet, vil denne nedskrivning ikke fremgå af den markplan, som du skal bruge i forbindelse med kontrollen. Du skal stadig tage udgangspunkt i det ansøger oprindeligt har indberettet i Fællesskemaet. Hvis du har brug for at vide, hvilken mark overlappet vedrører, skal du slå op i CAPTAS (se bilag 12). 2.1 Kontrolgrundlag Korrekt data Det er vigtigt, at du kontrollerer på de korrekte data. Dette kan du blandt andet sikre ved at trække kontrolgrundlaget så tæt på kontroltidspunktet som muligt. Som tommelfingerregel må der kun være en forskel på op til en uge. Data til kontrolgrundlaget hentes primært fra CAP via HEMA, men der er også data fra MVJ-Tas, Register for Gødningsregnskab, Økologiautorisationsdatabasen og Husdyrindberetning (GHI og CHR). Dannelse af kontrolgrundlag I ”Vedligehold skemaer” skal du stå på det KSK som du skal kontrollere (i 2015 kan der forekomme sager, hvor der er mere end ét KSK), derefter skal du trykke ”Hent Hema Data”, som så opdaterer ISK. Derefter skal du trykke ”Kontrolgrundlag”, se yderligere i bilag 2. Du kan danne kontrolgrundlaget før eller efter du har tjekket ud. I begge tilfælde gemmes Kontrolgrundlaget direkte på sagen i Captia. Hvis sagen allerede har været tjekket ud, og derefter er tjekket ind igen, uden kontrollen er gennemført, skal du umiddelbart før kontrolbesøget, og hvis der er gået over 7 dage, siden du sidst trak HEMA-data, trække nye HEMA-data og danne et nyt kontrolgrundlag. Se vejledning til DCK-offline i bilag 2. Hvis du har påbegyndt kontrollen skal du ikke trække nye HEMA-data. Oplysninger på kontrolgrundlag Kontrolgrundlaget indeholder de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for at kunne udføre kontrol på hver enkelt bedrift. Følgende informationer fremgår af kontrolgrundlaget: Udtræksårsag, herunder type af kontrol 18 2. Materiale til brug for kontrollen - - - - - Data vedrørende ansøger, herunder adresse, telefonnummer, CVR-nummer, ejendommenes beliggehed og kommunenummer. Endvidere fremgår størrelse af ansøgte arealer og øvrige arealer Overskrift, der angiver, hvilke ordninger, der er anmeldt, samt særlige kontrolelementer. Hvis ansøger har søgt om støtte til unge landbrugere vil selskabsform og hvem den/de unge landbrugere er fremgå Oversigt over hvilke marker du skal følge op på (B=besigtige, S=screene) Ansøgers markplan, herunder areal og hvilke ordninger, der er søgt til marken, samt angivelse af miljøfokusområder Ansøgt areal for de enkelte marker, opgivet i henholdsvis ”tilsagnsareal” og ”anmeldt areal”. ”Anmeldt areal” for direkte støtte plus økologisk arealtilskud, mens ”tilsagnsareal” er for alle ordninger under landdistrikt sprogrammet også økologisk arealtilskud, hvis det er den eneste landdistriktsprogramordning, der er på arealet. I markplanen fremgår både tilsagnsarealet fra MVJ-Tas og det ansøgte areal, hvis ansøger i Fællesskemaet har angivet et mindre areal for tilsagnsmarken end indtegnet i IMK Oplysninger om hvorvidt ansøger har indsendt gødningskvoteberegning i Tastselv, samt oplysninger om ansøgers gødningsregnskab for perioden 13/14. Endvidere fremgår det hvilken kvælstofreduktion ansøger har valgt, hvis ansøger har miljøbetinget tilskud (MB) Om ansøger er autoriseret økolog Hvis ansøger har lavskov fremgår det, hvornår arealet sidst er stævnet Du vil endvidere blive gjort opmærksom på, hvis du skal foretage særlig opmåling som følge af MO41 Tilsagnsbetingelser, herunder hvilken plejebetingelse ansøger har valgt (tæt, lavt eller fast græsningstryk) Oplysninger om tidligere arealkontrol (dato) For klassisk kontrol og opfølgning på telemålingskontrollen fremgår desuden: I kolonnen ”Opfølgning” i afsnittet ”Kontrol” fremgår det om du skal besigtige (B) og/eller screene (S) marken. For rekvirerede kontroller og efterkontroller fremgår de suden - Årsagen til at ansøger er udtaget til rekvireret kontrol. Bemærkninger Hvis der er forhold, som Center for Landbrug ønsker, du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med kontrollen, vil det fremgå af bemærkningerne i kontrolgrundlaget. Kontakt CfL vedr. art. 32 Står der ”Kontakt CfL vedr. art. 32” i overskriften i kontrolgrundlaget, skal du, inden du begynder kontrollen, få afklaret de særlige forhold vedr. artikel 32, der er på den pågældende sag. Det vil stå under kontrolbemærkningerne i kontrolgrundlaget, hvem du skal kontakte. Vedrørende artikel 32 læs yderligere i afsnit 13.10. Husk i KSK’et at kvittere for at du har kontaktet Center for landbrug (CfL). Tidligere kontrol af ansøger Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis bedriften tidligere har været kontrolleret i forbindelse med arealordninger. Du bør gennemgå eventuelle tidligere kontrolresultater inden kontrolbesøget, f.eks. hvis et flerårigt tilsagn tidligere har været kontrolleret. Hvis du er interesseret i at se den endelige afgørelse på den tidligere kontrol, skal du kontakte Vagttelefonen. 19 2. Materiale til brug for kontrollen Kontrol, der ikke er klar (trods klarmelding) Der skal altid være overensstemmelse mellem ansøgers indtegning i IMK og markerne på markplanen. Du må derfor ikke begynde kontrollen, hvis der er marker på markplanen, som ikke fremgår af ansøgers IMK-indtegning eller omvendt. Hvis det er tilfældet, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. (Art. 32) Hvis der i kontrolgrundlaget står (Art. 32), må du ikke begynde kontrollen. Du skal i stedet rette henvendelse til Vagttelefonen. De marker som ansøger har markeret som omfattet af artikel 32 i sit Fællesskema, har Center for Landbrug gennemgået som en del af klarmeldingen, for at sikre at markerne rent faktisk er omfattet af art. 32, herunder at der blev udbetalt Enkeltbetaling retsmæssigt i 2008. (LDP) Du må ikke begynde kontrollen, hvis der i overskriften i kontrolgrundlaget står (LDP) . Du skal i stedet rette henvendelse til Vagttelefonen. Dette gælder også for umiddelbart matchbare marker, hvilket er marker, hvor forskellen fra Fællesskemaet og tilsagnet er ét eller flere cifre i markbloknummeret eller i marknummeret. I sager, hvor ansøger har marker med LDP (marker med tilsagn under Landdistriktsprogrammet), har Center for Landbrug i forbindelse med klargøring af kontrolsagerne matchet alle marker. Det vil sige, at de har tjekket, at marker angivet i ansøgningen stemmer med tilsagnet. Vær opmærksom på, at umatchede marker ikke kommer til at stå korrekt i KontrolGIS, hvorfor opmålingsskemaerne ikke vil være korrekte. Der kan være ganske særlige tilfælde, hvor det kan blive nødvendigt at gennemføre kontrollen, selvom der er umatchede marker. Det vil så fremgå af bemærkningsfeltet i kontrolgrundlaget, hvordan du skal forholde dig til disse marker. Endvidere vil arealernes tilsagnsareal, støttesats og tilsagnsgruppenummer også fremgå. Hvis du har fået en sådan sag, er det vigtigt, at du kontakter Vagttelefonen, inden du begynder på kontrollen. Ofte vil der skulle ændres i de data, der indlæses fra ISK’et til KontrolGIS for at du kan få et korrekt opmålingsskema og få lov til at afslutte sagen i KontrolGIS. Hvis der er andet i forhold til kontrolgrundlaget, som du undrer dig over, skal du også rette henvendelse til Vagttelefonen, inden du begynder på kontrollen. 2.2 Tjekliste Inden kontrolbesøget kan du udskrive en tjekliste (fra DCK), som indeholder netop de kontrolpunkter, der er brug for til den pågældende kontrol. Tjeklisten kan du bruge til at sikre, at du kontrollerer alle relevante punkter, og du kan anføre bemærkninger om overtrædelser og andre forhold i bemærkningsfeltet. Tjeklisten skal du ikke gemme på sagen i Captia. 2.3 Markkort Ansøger indtegner sine marker i IMK i forbindelse med ansøgningen. Disse indtegninger kan du se i KontrolGIS (IMK-laget) for såvel ansøgere udtaget til kontrol som for alle andre ansøgere. 20 2. Materiale til brug for kontrollen Markkort med ansøgers indtegninger kan du printe ud i forbindelse med din forberedelse af kontrollen. I forbindelse med kontrollen skal du tage udgangspunkt i de nyeste kort. Du må kun godkende en mark ud fra kort fra 2015. Kort og tilsagn Kontrollen af ordningerne under landdistriktsprogrammet skal du basere på tilsagnslaget i KontrolGIS og ansøgers 2015 indtegning i IMK. Hvis der er uoverensstemmelser mellem tilsagnslaget og ansøgers indtegning i IMK, skal du følge opmålingsproceduren beskrevet i afsnit 7.9. Hvis du i ganske særlige tilfælde har behov for at gennemgå det oprindelige kortbilag fra tilsagnsansøgningen, vil det for de gamle miljøtilsagn (før 2007) være lagt i Captia. For alle andre tilsagn skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. 2.4 Tilsagnsoplysninger Miljøtilsagn indgået i perioden 1995-2006 ligger på sagen i Captia, så du kan orientere dig om de specifikke tilsagnsbetingelser inden kontrolstart. Vær opmærksom på, at projektbeskrivelse for ændret afvanding, dispensationer m.m. også kan være lagt i Captia. Det fremgår af kontrolgrundlaget, om der er lagt dokumenter på sagen, dog kun for sager udtager i den ordinære udtagning. For andre sager, vil dokumenterne være på sagen i Captia, men det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget. Derudover vil alle tilsagn og projektbeskrivelser for type 50 og 51 (Fastholdelse og pleje af vådområder) og alle tilsagn af type 54 (opretholdelse af ændret afvanding) ligge på sagen i Captia. Betingelser for tilsagn indgået i 2007 og frem fremgår af kontrolgrundlaget. 2.5 Dispensationer Både under direkte støtte og under tilsagn givet under landdistrik tsprogrammet kan ansøger opnå dispensation, f.eks. i forbindelse med afholdelse af arrangementer eller hvis arealet er for vådt til at overholde plejekravet. Disse dokumenter ligger på sagen i Captia. Du skal dog være opmærksom på, at hvis sagen er udtaget til kontrol efter f.eks. dispensationen er behandlet, vil dokumenterne ikke være på sagen. Du skal i disse tilfælde, hvis ansøger gør opmærksom på i forbindelse med kontrolbesøget eller i et høringssvar, at der er opnået dispensation, enten se dispensationen ved kontrolbesøget eller rette henvendelse til Center for Landbrug og få tilsendt en kopi. I begg e tilfælde skal du lægge dokumentationen på sagen i Captia. 2.6 Andet materiale på sagen i Captia Desuden kan ansøger have indsendt ekstra materiale i forbindelse med indsendelse af Fællesskemaet, f.eks. oversigt over afgrøder på planteskolearealer. Disse dokumenter ligger på sagen i Captia. Du skal i de tilfælde, hvor ansøger i forbindelse med kontrolbesøget eller i et høringssvar gør opmærksom på, at der er indsendt ekstra materiale, enten se 21 2. Materiale til brug for kontrollen materialet ved kontrolbesøget eller rette henvendelse til Center for Landbrug og få tilsendt en kopi. I begge tilfælde skal du lægge materialet på sagen i Captia. 22 3. Dokumentation af konstaterede forhold 3 Dokumentation af konstaterede forhold For at understøtte kontrollens resultat og den efterfølgende sagsbehandling er det vigtigt, at du grundigt beskriver de konstaterede forhold, og at du indsamler billeddokumentation. Ved høringssager skal du tjekke, at alle ikke-støtteberettigede arealer fremgår af opmålingskort og opmålingsskema som fradragsarealer eller underkendte marker. Det er vigtigt, at du under bemærkninger i KontrolGIS beskriver overtrædelsen og under varighed angiver, hvor langt tilbage den har varet. Læs mere om udfyldelse af varighed under afsnittet ”Overtrædelser tilbage i tid” nedenfor. Fradrag og manglende overholdelse af forpligtelser vil fremgå af opmålingsskema og opmålingskort. For arealer med tilsagn gælder dog, at selvom der er tilstrækkeligt areal i den samlede tilsagnsgruppe, skal overtrædelser af tilsagnsbetingelserne anføres i KontrolGIS, og du skal sende sagen i høring. Du skal også under varighed angive, hvor lang tid tilbage overtrædelsen har været gældende. 3.1 Kort Du skal i brevet til ansøger (OK-brev eller høringsbrev) altid vedlægge kort fra KontrolGIS over de marker, som du har opmålt mindre end ansøgt. Det er underordnet, om du har lavet fradrag eller ej i marken, eller om der er tale om en OK-sag eller en høringssag. Du skal i KSK’et på faneblad 1 sætte flueben ved ”Opmålingskort vedlagt”. Dermed kommer der automatisk en tekst ind i brevet til ansøger om, at der er vedlagt kort. Bemærk, du skal ikke vedlægge kort over marker, hvor du har konstateret en anden afgrøde end anmeldt. 3.2 Billeddokumentation For at sikre dokumentation skal du altid tage billeder af underkendte arealer allerede på det tidspunkt, hvor du konstaterer uregelmæssighederne. Derved vil du i mange tilfælde kunne undgå at skulle køre tilbage til bedriften på et senere tidspunkt. Overtrædelser som for eksempel manglende opfyldelse af krav om aktivitet under grundbetalingen eller manglende slåning/afgræsning på arealer omfattet af landdistriktsprogrammet skal du dokumentere ved at tage billeder. Ved underkendelser af del-arealer pga. ikke-støtteberettigede elementer som er stationære og flerårige (f.eks. mergelgrave, læhegn, moser og remiser), er det i de fleste tilfælde tilstrækkelig dokumentation, hvis elementet fremgår tydeligt af VHR eller ortofoto fra 2015. Ved kontrol af krav om flere afgrødekategorier (se afsnit 14.1) skal du tage billeder af de marker, som du ændrer afgrødekode for, fordi du har observeret en anden afgrøde end den anmeldte. Billederne skal du vedlægge høringsbrevet, og desuden skal de ligge som et fotoalbum på sagen i Captia (benyt PDfoto eller PowerPoint (se bilag 9 for vejledning)). For hvert billede skal du angive, hvilken mark billedet angår, og hvilken overtrædelse billedet dokumenterer. Det er meget vigtigt, at du i høringsbrevet angiver, at der er vedlagt fotodokumentation. Ellers vil billederne ikke blive tillagt betydning i en eventuel retssag. 23 3. Dokumentation af konstaterede forhold Du skal derfor i KSK’et på faneblad 1, sætte flueben ved ”Fotodokumentation vedlagt”. Dermed kommer der automatisk en tekst ind i høringsbrevet om, at der er medsendt billeder i høring. Hvis der ikke er skaffet tilstrækkeligt med dokumentation ved selve kontrolbesøget, og ansøger eller dennes konsulent senere giver udtryk for uenighed vedrørende de konstaterede forhold, skal du hurtigst muligt foretage en ny besigtigelse/opmåling af de omtvistede arealer sammen med en anden kontrollør. I skal gennemgå arealerne sammen med ansøger, og I skal tage billeder, der dokumenterer det konstaterede ved det nye kontrolbesøg. 3.3 Øvrig dokumentation Det fremgår af kapitel 36 hvilke dokumenter du skal lægge på sagen ved kontrol af gødningskvoteberegning og gødningsregnskab. For ordningerne under landdistriktsprogrammet skal du indsamle yderligere dokumentation, når visse betingelser er overtrådte. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag over indkøb af plantebeskyttelsesmidler og gødning, sprøjtejournal eller billeder taget under kontrollen af marker, der er sprøjtede eller gødsket i strid med tilsagnsbetingelserne. Hvis du i forbindelse med kontrol af ordningerne under landdistriktsprogrammet har brug for at se ansøgers regnskaber, men ansøger ikke kan fremvise dem, kan du vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Skatte-, moms- og driftsregnskaber ikke fremvist (15.24)/(13.24) 3.4 Besigtigelse Om du skal besigtige arealet, anhænger af hvilken type af kontrol, hvilke ordninger, der er søgt til arealet og hvilken afgrøde, ansøger har angivet på arealet. Det vil oftest fremgå af kontrolgrundlaget, hvilke marker du skal besigtige (markeret med B), men du skal dog være opmærksom på, at der kan forekomme marker, hvor denne markering ikke er sat på marken. Klassisk kontrol (K-kontrol) og opfølgning på telemålingskontrollen (Tkontrol): Du skal altid besigtige et areal, hvis der er søgt støtte til arealet Landdistriktsprogrammet, dvs. en af følgende ordninger: Miljøbetinget tilskud (MB26) Omlægningstilskud (OM35) Økologisk arealtilskud (ØA36/37) Miljøvenlig drift af græsarealer (MO4) Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning eller slæt (MO5) 20-årig udtagning af agerjord (MO7) 20-årig udtagning af græsarealer uden for omdrift (MO8) Ændret afvanding (MO9) Etablering af vådområder (MO13) Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år (MO16) Braklagte randzoner 2007-13 (MO41) Fastholdelse af vådområder, 20 år (MO50/55) Pleje af vådområder, 5 år (MO51) Pleje af græs- og naturarealer (MO52) Opretholdelse af ændret afvanding (MO54) Pleje af græs- og naturarealer (MO56/57/66/67) Du skal altid besigtige et areal, hvis der er søgt grundbetaling til arealet og det er angivet med en af de afgrødekoder, der fremgår af tabel 3.1. 24 under 3. Dokumentation af konstaterede forhold Tabel 3.1. Afgrøder, Afgrøde Brak Lavskov Skovrejsning Elefantgræs/rørgræs Permanent afgrøde Buske og træer Planteskole/gartneri Svampe/champignon Græs i omdrift Permanent græs Udtagning som du altid skal besigtige, hvis der er søgt støtte Afgrødekode 309, 310 591, 592, 593, 594 311, 585, 586, 587, 588 596, 597, 598 489, 491, 492, 493, 494, 495, 496, 509, 514, 515, 516, 517,518, 519, 520, 521, 522, 523, 524, 525, 526, 527, 528, 529, 530, 531, 532, 533, 534, 535, 536, 539, 570 500 497, 498, 499, 501, 503, 504, 505, 506, 507, 508, 545, 547, 548, 549, 550, 560, 561, 562 563 101, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117, 118, 120, 121, 170, 171, 172, 173, 174, 249,260, 261, 262, 263, 264, 265, 266, 267, 268, 269, 270, 274, 284, 306, 248, 250, 251, 252, 253, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 272, 273, 275, 276, 277, 278, 279, 305, 488 312, 313, 314, 315, 317, 319 Du skal endvidere besigtige de arealer, hvortil der er søgt grundbetaling og som det ikke er muligt ud fra 2015-billedmateriale at godkende. Husk at marker, der er godkendt i telemålingskontrollen, skal du aldrig besigtige. Du skal altid besigtige nedenstående arealer, hvis ansøgers omdriftsareal er 15 ha eller derover, og ansøger derfor er underlagt de grønne krav MFO-brak (308) MFO-lavskov (602, 603, 604, 605) MFO bræmme/randzone MFO-GLM-sø MFO-GLM fortidsminde MFO-græsudlæg (hvis kontroltidspunktet giver mulighed for at se græsudlægget) MFO-efterafgrøder (hvis du gennemfører kontrollen efter 5. september) Græsarealer beliggende i MSO I forhold til ansøgers anmeldte areal, skal kontrollen gennemføres for alle ansøgere, hvor der er anmeldt et omdriftsareal på mindst 9 ha. Hvis ansøgers omdriftsareal er over 10 ha skal ansøger overholde kravet om flere afgrødekategorier. Hvis et areal ikke er telemålt, skal du screene arealet o g ud fra det tilgængelige billedmateriale vurdere om der på arealet er den afgrøde som ansøger har angivet i Fællesskemaet. Hvis du er i tvivl skal du altid besigtige arealet. Dette gælder ligegyldigt om der er søgt støtte til arealet eller ej. Hvis arealerne er telemålt skal du besigtige de arealer, der er markeret til besigtigelse (markeret med B i kontrolgrundlaget) som følge af krav om flere afgrødekategorier (KFA). Du skal desuden altid besigtige arealer markeret til kontrol af overholdelse af krav o m flere afgrødekategorier. På klassisk kontrol vil det, hvis ansøger har over 10 ha omdriftsareal og ikke er økolog, oftest være alle omdriftsarealerne, mens det på opfølgning af telemålingskontrollen, vil være de arealer, som det ikke har været muligt for det eksterne firma, at bestemme afgrøden på. Hvis ansøger er markeret for tidligere at have søgt 5-årig Ø-støtte (ØS-5) skal du altid besigtige arealer, der fremgår af det kortmateriale, der ligger på sagen i Captia. Du skal 25 3. Dokumentation af konstaterede forhold dog ikke besigtige markerne, hvis du ud fra billedmateriale fra 2015 kan godkende arealet. Hvis kontroltidspunktet umuliggør en kontrol af kravet, f.eks. hvis du kontrollerer en bedrift i juni måned og ansøger har angivet efterafgrøder, skal du markere sagen til efterkontrol i KSK’et. Rekvireret kontrol (R-kontrol) Du skal altid besigtige alle de arealer rekvisitionen vedrører. Efterkontrol (E-kontrol) Du skal besigtige de arealer, som det ikke var muligt at kontrollere ved den tidligere kontrol. Markeringen som er foretaget i det KSK, der hører med til den tidligere kontrol vil blive overført til det KSK, der hører til efterkontrollen, hvorfor det vil fremgå af det nye kontrolgrundlag, hvilke marker du skal kontrollere og dermed besigtige. Kontrol uden Fællesskema (X-kontrol) Du skal besigtige de arealer ansøger har flerårigt tilsagn på. 3.5 Kvittering for besigtigelse Du skal i KontrolGIS altid notere den dato, du har besigtiget arealerne. Det gælder såvel for arealer som er udtaget på forhånd til besigtigelse, som for arealer du i forbindelse med screeningen af sagen udtager til besigtigelse. Desuden skal du huske i forbindelse med rekvirerede kontroller og efterkontroller, at markere de marker du har besigtiget til besigtigelse for derefter at kvittere for besigtigelse. Du skal vælge følgende kvittering: - Fysisk besigtigelse Hvis du ikke har besigtiget en mark, som er udtaget til besigtigelse, skal du i KontrolGIS, vælge følgende kvittering: - Ikke besigtiget Du skal altid under bemærkningerne angive, hvorfor du ikke har besigtiget marken. F.eks.: - Arealet er godkendt ud fra 2015 billedmateriale - Arealet står under vand Hvis der er en anden grund end ”arealet er godkendt ud fra 2015 billedmateriale” skal du altid kontakte vagttelefonen. Du skal desuden for arealer markeret med ”RZ i mark med økologistøtte” eller ”RZ i mark med MO41” i kontrolgrundlaget vælge en af følgende kvitteringer: - Randzone – OK - Randzone – kronekant tilrettet - Randzone – slettet Se nærmere under de enkelte ordninger (MB, OM, ØA og MO41), hvornår du skal bruge, hvilken af ovenstående kvitteringer. 3.6 Overtrædelser tilbage i tid (varighed) Når du underkender et areal, skal du vurdere om forholdene bag underkendelsen rækker flere år tilbage. Dette gælder alle støtteordninger (både direkte støtte og landdistriktsprogrammet). 26 3. Dokumentation af konstaterede forhold Hvis du vurderer, at overtrædelsen har været gældende flere år tilbage i tid, oplyser du under varighed i KontrolGIS, hvor mange år tilbage overtrædelsen har været gældende regnet fra kontroltidspunktet. Du kan vælge mellem følgende intervaller: - < 1 år 1 - 2 år 2 – 3 år 3 – 4 år 4 – 5 år ≥ 5 år Varigheden skal du anføre i simpel tid fra kontroltidspunktet og tilbage til overtrædelsens start. Du skal ikke omregne til kalenderår, driftsår, tilsagnsår eller lignende, og du skal ikke tage hensyn til, hvor længe et tilsagn har været gældende. Dette sker i sagsbehandlingen. Hvis der er behov for en mere præcis beskrivelse af varigheden end intervalangivelsen, tilføjer du en sådan uddybning under de supplerende bemærkninger. Du skal så vidt muligt dokumentere (gennem fotos, udtalelser fra ansø ger mv.), hvor langt tilbage overtrædelsen har varet. 3.7 Overtrædelser på et udløbet tilsagn Hvis du er på kontrol efter et tilsagn er udløbet (f.eks. 1. oktober, hvor tilsagnet er udløbet 1. september), og overtrædelsen først har fundet sted efter udløbet a f tilsagnet, skal du tage kontakt til Center for Landbrug for at få oplyst, om tilsagnet er gentegnet. Hvis tilsagnet er gentegnet, skal du anføre i bemærkningsfeltet i KSK’et, at der er en overtrædelse af det gentegnede tilsagn. Overtrædelsen skal beskrives i høringsbrevet, men kan ikke underkendes eller beskrives i KontrolGIS, da KontrolGIS trækker data fra ansøgningen i indeværende år. 27 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper 4 Kontroltidspunkt og kontroltyper Hvordan du skal gennemføre kontrollen afhænger meget af, hvilken type arealkontrol du er ude på, og hvilket tidspunkt på året du gennemfører kontrollen. Arealkontrollen er opdelt i følgende typer af kontrol: Klassisk kontrol (K) Opfølgning på telemålingskontrollen (T) Rekvireret kontrol, herunder krydskontrol (R) Efterkontrol (E) Kontrol uden Fællesskema (X) Desuden vil der forekomme rapid field visit i forbindelse med kontrol af krav om flere afgrødekategorier. Du kan i det følgende læse om hvornår, og hvordan du skal gennemføre de enkelte typer af kontrol. 4.1 Klarmelding NaturErhvervstyrelsen klarmelder sagerne til kontrol (f.eks. har Center for Landbrug markparret de marker, hvor der er uoverensstemmelse imellem de marker, der er indberettede i Fællesskemaet og det tilsagn, som er registret i MVJ-Tas). Det er ikke muligt at påbegynde kontrollen, hvis sagen ikke er klarmeldt. Du kan i ”Ny Infoview”, crystal report AFD001 se, hvilke af afdelingens sager, der er klarmeldte, og hvilke der ikke er. Hvis der står 31/12 2016 i feltet ”Kontr. tidl.” (Kontrol tidligst), så er sagen ikke klarmeldt endnu. 4.2 Kontroltidspunkt Det er et krav, at du skal gennemføre kontrollen på det mest optimale tidspunkt i forhold til de krav, der skal kontrolleres. Det er endvidere et krav, at hvis det ikke er muligt at gennemføre kontrol af et krav på kontroltidspunktet, skal der gennemføres efterkontrol. Det fremgår af tabel 4.1, hvornår de fem typer af kontrol skal gennemføres i 2015. Tabel 4.1. Kontrolperioder for arealkontrollen 2015 Bogstavkode Type af kontrol Kontrolperiode K_ Klassisk kontrol 18. maj – 20. november T_ Opfølgning på 18. maj – 20. november telemålingskontrollen R_ Rekvireret kontrol 18. maj – 31. december E_ Efterkontrol, efterafgrøder 7. september – 19. oktober Efterkontrol, græsudlæg 7. september – 19. oktober Efterkontrol, aktivitetskrav 15. september – 20. (græs/brak) november Efterkontrol, 1. september/15. udnyttelse/pleje (LDP) september – 20. november X_ Kontrol uden Fællesskema 18. maj – 31. december Kontrollerne må ikke gennemføres udenfor ovenstående perioder. 28 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper Visse krav er det ikke muligt at kontrollere i hele kontrolperioden. F.eks. skal krav om flere afgrødekategorier kontrolleres mellem 1. juni og 31. juli, mens efterafgrøder skal kontrolleres mellem 1. september og 20. oktober. Du skal derfor være opmærksom på, hvilke ordninger ansøger er omfattet af (fremgår af udtræksårsag – se alle udtræksårsager i bilag 5) og om der under disse ordninger er krav, du skal kontrollere i en bestemt perioden. Se tabel 4.2. Tabel 4.2. Krav om kontrol i en bestemt periode (nedenstående datoer indgår i perioden) Udtræksårsag h Krav Skal markeres til efterkontrol, hvis 18/5 – 20/11 Slåning (1/6 – 15/9) GB-brak (også MFO-brak) Økologisk arealtilskud (ØA) 18/5 – 20/11 Slåning (1/8 – 15/9) Græs: tæt, lavt l Miljøbetinget tilskud (MB) 18/5 – 20/11 Græs: tæt, lavt p Miljøordninger (MO41,50,51, 52, 54, 55, 56 el. 57) Miljøordninger (MO 66 el. 67) 18/5 – 20/11 Tæt, lavt 18/5 – 20/11 Synlig afgræsset kontrol foretaget før 15/9, og græsareal ikke slået/afgræsset tilstrækkeligt kontrol foretaget før 15/9, og brakareal ikke slået kontrol foretaget før 15/9, og græsareal ikke fremstår tæt, lavt kontrol foretaget før 31/8, og græsareal ikke fremstår tæt, lavt kontrol foretaget før 31/8, og græsareal ikke fremstår tæt, lavt kontrol foretaget før 15/9, og græsareal ikke fremstår tæt, lavt kontrol foretaget før 21. juni eller før der er taget slæt i c b n q u Type Krav om flere afgrødekategorier MFOefterafgrøder GB-græs (perm./omdrift) Miljøordninger (MO) Krav om flere afgrødekategorier (Rapid field visit) Krav om udnyttelse/pleje (LDP) Kontrolperiode 1/6 – 31/7 7/9 – 19/10 18/5 – 20/11 1/6 – 31/8 Slæt i perioden 21. juni-14. september Fast græsningstryk 15/7 – 31/7 1/8 – 20/11 el. 15/9 – 20/11 Du kan endvidere se de forskellige kontrolelementer fordelt på måneder i bilag 23. Hvis du gennemfører kontrollen på et tidspunkt, hvor det ikke er muligt at kontrollere om et krav er opfyldt, f.eks. er aktivitetskravet ikke opfyldt, men ansøger kan stadig nå at opfylde kravet indenfor fristen, skal du i KSK’et markere at kontrolpunktet ikke er fuldt kontrolleret (på denne måde bliver ansøger markeret til efterkontrol) (se bilag 2). Du skal afslutte den oprindelige kontrol og sende ansøger kontrolresultatet (ok brev/høringsbrev). Data- og Risikoanalyser og Center for Landbrug vil så efterfølgende udtage ansøger til efterkontrol, og der vil blive oprettet en ny KSK-linje i VAKS (se bilag 2). 29 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper 4.3 Varsling af kontrol Du skal som hovedregel foretage kontrollen uanmeldt. Det vil sige, at du ikke anmelder dit bedriftsbesøg til ansøger i forvejen. I særlige tilfælde kan du varsle kontrollen. Kontrollen skal du i sådanne tilfælde påbegynde senest inden for 48 timer. Du skal besigtige alle marker hurtigst muligt og senest 14 dage efter kontrollens begyndelse. Fristerne gælder også for ansøgninger, som er så store, at I er flere kontrollører om at kontrollere dem. For at undgå, at 48-timers fristen overskrides, skal du undlade at indtale besked om forestående kontrolbesøg på en telefonsvarer, og du må ikke smide sedler om kontrolbesøg og foldere i postkassen, hvis ansøgeren ikke er hjemme ved et uanmel dt besøg. Hvis en ansøger ikke er i stand til at deltage i en kontrol inden for 48 timer efter, at kontrollen er annonceret, skal du lave en aftale med ansøgeren om - og om nødvendigt insistere på - at du på egen hånd besigtiger i hvert fald nogle af markerne inden for 48 timer. Hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med en ansøger, sender du såvel et anbefalet som et almindeligt brev til ansøger, hvori du oplyser, at du gennemfører kontrollen inden for 48 timer fra modtagelsen af brevet (varslingsbrev). Dette særlige brev skal du danne online, se bilag 2. Hvis det heller ikke lykkes at komme i kontakt med ansøgeren på det varslede kontroltidspunkt, gennemfører du den del af kontrollen, som skal foregå på markerne, herunder eventuelle opmålinger. Hvis du har kunnet kontrollere alt (rådighed kontrolleres administrativt), sender du et ok-brev eller et høringsbrev til ansøgeren. Hvis der er støttebetingelser, som du ikke har kunnet kontrollere, fordi du ikke kunne komme i kontakt med ansøgeren, sender du et kontrolresultat i høring, hvor disse støttebetingelser betragtes som overtrådt. Under supplerende bemærkninger tilføjer du: ”Kravet kunne ikke kontrolleres, fordi det ikke var muligt at komme i kontakt med ansøgeren”. Herefter har ansøgeren mulighed for at indsende de manglende oplysninger inden for høringsfristen på 14 dage. Hvis ansøgeren ifølge en ordning skal opbevare gødningskvoteberegning og/eller gødningsregnskab på bedriften, og du ikke får mulighed for at kontrollere dette krav på selve bedriften, betragtes kravet som overtrådt – også selv om ansøgerem eftersender materialet. 4.4 K_: Klassisk kontrol I 2015 vil der være sager, der ikke er gået gennem telemålingskontrollen, men som skal kontrolleres som klassiske kontroller. Det vil primært være sager, som ligger udenfor telemålingszonerne, økologer, og rene MO-sager. På disse sager har du ansvaret for screeningen (se vejledning vedrørende teleopmåling i bilag15), og dermed for hvilke marker du skal besigtige, udover dem, der automatisk i kontrolgrundlaget er markeret til besigtigelse (B i kontrolgrundlaget). Bemærk, hvis der ikke er billedmateriale fra 2015, skal du altid besigtige marke rne. Alle marker i ansøgers markplan vil være markeret med ’Screening’ under overskriften ’Opfølgning’, hvilket betyder, at du skal screene markerne – også marker, som ansøger ikke søger støtte til. 30 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper Det vil endvidere fremgå af kontrolgrundlaget om der e r marker, som automatisk er markeret til besigtigelse, og som du derfor altid skal besigtige (markeret med ’Besigtigelse’). Fremgangsmåde 1. Opfølgningskode ”Ikke telemålt”: Kopier ansøgers indtegningspolygoner til KontrolGIS. 2. Opfølgningskode ”Screening” (S): Du skal screene alle marker ansøger har angivet i Fællesskemaet også marker der ikke søges støtte til. Screeningen indeholder følgende: Kontrollér støttebetingelser ud fra kortmateriale. Eventuelle fradrag som du kan se på kortmaterialet, foretager du ud fra kortmaterialet. Vurdér om en mark, der ikke allerede er udtaget til besigtigelse, skal udtages til besigtigelse. Det er din beslutning om marken skal fysisk besigtiges eller om du kan ”nøjes” med at kontrollere og opmåle overtrædelser ud fra kort. Du kan komme ud for marker, hvor billedmaterialet (VHR og/eller ortofoto for 2015) ikke er tilstrækkeligt til at du kan godkende markerne ud fra disse, hvorfor du skal besigtige disse marker. Hvis ansøger er udtaget til kontrol af kravet om flere afgrødekategorier, skal du besigtige alle marker, hvor du ikke ud fra VHR/ortofotos fra 2015 kan fastslå samme afgrøde som ansøger har anmeldt i Fællesskemaet. Kontrollér om der ligger støtteberettigede arealer udenfor markblokgrænserne, der er beliggende op ad ansøgers marker. Hvis det er tilfældet skal du lave markblokændringsforslag. Du skal ikke kontrollere hele markblokken. 3. Afslut sager, der er ”Telemåling uden besøg”. Hvis der ikke er marker, der automatisk er markeret med ’Besigtigelse’, og du i forbindelse med din gennemgang af sagen jf. bilag 15 (Telemålingsinstruksen) ikke finder, at der er marker, du skal besigtige, kan du afslutte sagen som ”Telemåling uden besøg”, enten som OK- eller Høringssag. 4. Opfølgningskode ’Besigtigelse’ (B) eller marker du efter screening har vurderet du skal besigtige: Du kontrollerer om støttebetingelserne er opfyldt på marker, som er udtaget/du udtager til besigtigelse. Hvis du konstaterer ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretager du underkendelse/fradrag. Du skal dokumentere underkendelserne med foto. Du vælger de relevante overtrædelser i KontrolGIS. Du skal altid, hvis du konstaterer, at ansøger har angivet en forkert afgrøde i Fællesskemaet ændre afgrødekoden i KontrolGIS. Du skal altid i forbindelse med klassisk kontrol kontrollere om ansøger har landbrugsarealer, som ikke er anmeldt i Fællesskemaet. Du skal være særligt opmærksom på ikke anmeldte omdriftsarealer. 5. Særlige krav som du skal kontrollere i bestemte tilfælde: Marker med artikel 32 og markblokstøtteprocent: Du skal ændre markblokstøtteprocenten til 100, dernæst skal du vurdere om arealet er støtteberettiget til grundbetaling, hvis ikke skal du vurdere om arealet er 31 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper støtteberettiget, når det falder under undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, se nærmere i afsnit 13.10. Gødningskvoter og -regnskab (MO4, MO5, MB): Du skal på bedriftsniveau kontrollere, om reglerne for gødningskvoteberegning og -regnskab er overholdt. Optæl dyr (MO4, MO5, MB, ØA): Du skal optælle de husdyr der hører til bedriften (dog ikke kvæg). Kontrollér randzoner (MB, OM og ØA): se nærmere under de enkelte ordninger. Kontrollér braklagte randzoner (MO41): Du skal kontrollere ved opmåling, om breddekravet er overholdt og registrere bredden i KSK’et. Desuden skal du kontrollere om den lovpligtige randzone er beliggende korrekt. Kontrollér 5-årig Ø-støtte (ØS-5): Hvis ansøger tidligere har søgt Ø-støtte (under LDP-programmet) skal du kontrollere at de tidligere regler forsat er overholdt. Hvis reglerne ikke er overholdt skal du registrere overtrædelserne i KSK’et. Rådighed: Hvis du i forbindelse med kontrollen konstatere r tvivl om rådighed, enten ud fra kortet eller ved besigtigelsen af arealer skal du kontrollere rådighed. Hvis du har kontrolleret rådighed, skal du huske at sætte et 1-tal ud for rådighed under ”delrapport” i KSK’et. 6. Udtag til efterkontrol. Du skal, hvis det på kontroltidspunktet ikke er muligt at kontrollere alle støttebetingelser (se tabel 2), markere ansøger til efterkontrol i KSK’et. 7. Udtag andre kontroller Hvis du konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav (KO) udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_15). Hvis du konstaterer en overtrædelse af Randzoneloven på en sag, der ikke er udtaget til National randzonekontrol, skal du oprette en randzonekontrol (V AKS opgave 5801_15). 8. Efter kontrollen sender du et OK- eller et høringsbrev til ansøgeren. Husk at vedlægge billeddokumentation af eventuelle fradrag eller marker, hvor du har ændret afgrødekode, samt kort, hvis du har opmålt marker mindre end ansøgt. Opmålingsskema skal altid vedlægges. 9. Læg dokumenter på sagen, se kapitel 5. 10. Afslut sagen i Captia. Hvis sagen er i høring, må du først afslutte sagen, når høringsperioden er slut. Hvis ansøger har afgivet høringssvar, skal du altid lægge dine bemærkninger til høringssvaret på sagen i Captia, inden du afslutter sagen. 4.5 T_: Opfølgning på telemålingskontrol For de fleste kontrolsager begynder den fysiske kontrol med en telemålingskontrol, hvor markblokke kontrolleres og ansøgers indtegninger digitaliseres, se eventuelt bilag 15 (Telemålingsinstruks). Når alle markblokke, som vedrører en ansøger, er gennemgået, kan sagen gøres klar til fysisk kontrol. Telemålingskontrollen består af en gennemgang af markblokke samt digitalisering af ansøgers indtegning, der i 2015 er en kopi af ansøgers indtegning, evt. tilklippet markblokke. Telemålingskontrollen godkender de marker, som det er muligt ud fra kortet at godkende som støtteberettigede til de ordninger, der er søgt på arealet. Alle 32 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper andre marker bliver markeret til, at du skal følge op på dem i forbindelse med den fysiske kontrol. Bemærk, i forhold til 2014 er der den ændring, at telemålingskontrollen ikke laver fradrag, og ikke skriver bemærkninger til, hvorfor marken ikke har kunnet godkendes i forbindelse med screeningen. Det vil sige, at du er ansvarlig for alle marker, der ikke er godkendt i telemålingskontrollen, herunder fradrag. Desuden er det din beslutning, om marken skal fysisk besigtiges, eller om du kan ”nøjes” med at opmåle marken ud fra kort. Bemærk dog, at du altid skal besigtige marker markeret med ’Besigtigelse’ (B). Telemålingskontrollen gennemgår støtteprocenten, hvis ansøger har marker i en markblok med støtteprocent. Hvis telemålingskontrolle n vurderer at støtteprocenten ikke er korrekt, bliver der på marken noteret en ny støtteprocent, som du i forbindelse med kontrollen skal vurdere om er korrekt, ligesom telemålingskontrollen vil notere på marken, hvis marken er uhomogen, og det derfor ikke er muligt at fastsætte en støtteprocent. Er marken markeret som uhomogen, skal du oftest opdele marken i flere dele med forskellige støtteprocenter. Resultaterne fra telemålingskontrollen og hvilken opfølgning, du skal foretage, fremgår af kontrolgrundlaget under overskriften Kontrol. Bemærk, at selvom ansøger er telemålt, behøver alle ansøgers marker ikke være telemålt. Disse marker vil være markeret med ”Ikke telemålt” i kontrolgrundlaget. Fremgangsmåde 1. Overfør resultaterne fra telemålingskontrollen til KontrolGIS. I telemålingskontrollen er de telemålte marker blevet kopieret. Alle marker, der ikke er markeret med ”Ikke telemålt”, ”Screening” og/eller ”Besigtigelse” vil være digitaliseret og godkendt i telemålingskontrollen, og disse marker skal du ikke gøre noget ved. 2. Opfølgningskode ”Ikke telemålt”: Det vil være marker, f.eks. som er anmeldt af ansøger efter telemålingskontrollen er begyndt er anmeldt i blok 999999-99 Kopier ansøgers indtegningspolygoner til KontrolGIS. 3. Opfølgningskode ”screening” (S): Det vil være marker, som det ikke har været muligt at screene, f.eks. på grund af skyer ikke er screenet ok Screeningen indeholder følgende: Du kontrollerer om støttebetingelserne er opfyldt ud fra kortmaterialet. Eventuelle fradrag som du kan se på kortmaterialet, foretager du ud fra kortmaterialet. Bemærk, at hvis der er kommet yderligere billedmateriale, f.eks. forårssommerortofoto siden telemålingskontrollen, kan der være marker som du kan godkende, men som det ikke var muligt for telemålingskontrollen at godkende. Udtag marker til besigtigelse – gælder kun for marker, der ikke i kontrolgrundlaget allerede er markeret med ’Besigtigelse’. Det er din beslutning om marken skal fysisk besigtiges eller om du kan ”nøjes” med at kontrollere og opmåle marken ud fra kort. 33 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper Du kan komme ud for marker, hvor billedmaterialet (VHR og/eller ortofoto fra 2015) ikke er tilstrækkeligt til at du kan godkende markerne ud fra disse, hvorfor du skal besigtige disse marker. Kontrollér om der ligger støtteberettigede arealer udenfor markblokgrænserne, der er beliggende op ad ansøgers marker. Hvis det er tilfældet skal du lave markblokændringsforslag. Du skal ikke kontrollere hele markblokken. 4. Afslut sager, der er ”Telemåling uden besøg”. Hvis der ikke er marker, der automatisk er markeret med ’Besigtigelse’, og du i forbindelse med din gennemgang af sagen ikke finder, at der er marker, du skal besigtige, kan du afslutte sagen som ”Telemåling uden besøg”, enten som O K- eller Høringssag. 5. Opfølgningskode ”Besigtigelse” (B) eller marker du efter screening har vurderet du skal besigtige: Du kontrollerer om støttebetingelserne er opfyldt på marker, som er udtaget/du udtager til besigtigelse. Hvis du konstaterer ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretager du underkendelse/fradrag. Du skal dokumentere underkendelserne med foto. Du vælger de relevante overtrædelser i KontrolGIS. Du skal altid, hvis du konstaterer, at ansøger har angivet en forkert afgrøde i Fællesskemaet, ændre afgrødekoden i KontrolGIS. Hvis ansøger er udtaget til kontrol af kravet om flere afgrødekategorier, skal du besigtige alle marker, hvor det eksterne firma ikke ud fra satellitfotos har kunnet fastslå samme afgrøde, som ansøger har anmeldt i Fællesskemaet. Bemærk, at telemålingskontrollen ikke har haft mulighed for at skelne mellem de to typer, hvorfor du kan opleve marker, der er udtaget til besigtigelse, f.eks. fordi der er et ikke anmeldt omdriftsareal op ad marken, men du konstaterer ved din screening af sagen, at sagen ikke har udtræksårsag å og at det ikke anmeldte areal er mindre end 0,3 ha. Hvis dette er eneste årsag til at marken er udtaget til besigtigelse kan du godkende arealet ud fra billedmaterialet og skal ikke besigtige arealet. 6. Registrér altid kontroltidspunktet i KSK’et, så snart du er færdig med at besigtige markerne. 7. Kontrollér ikke-anmeldte arealer. Du skal altid i forbindelse med opfølgning på telemålingskontrol kontrollere om ansøger har landbrugsarealer, som ikke er anmeldt i Fællesskemaet. Du skal være særlig opmærksom på ikke anmeldte omdriftsarealer. 8. Særlige krav som du skal kontrollere i særlige tilfælde: Marker med artikel 32 og markblokstøtteprocent: Du skal ændre markblokstøtteprocenten til 100, dernæst skal du vurdere om arealet er støtteberettiget til grundbetaling, hvis ikke skal du vurdere om arealet er støtteberettiget, når det falder under undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, se nærmere i afsnit 13.10. Gødningskvoter og -regnskab (MO4, MO5, MB): Du skal på bedriftsniveau kontrollere, om reglerne for gødningskvoteberegning og -regnskab er overholdt. Optælling af dyr (MO4, MO5, MB, ØA): Du skal optælle de husdyr, der hører til bedriften (dog ikke kvæg). Kontrollér randzoner (MB, OM og ØA): se nærmere under de enkelte ordninger. 34 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper Kontrollér braklagte randzoner (MO41): Du skal kontrollere ved opmåling, om breddekravet er overholdt og registrere bredden i KSK’et. Desuden skal du kontrollere om den lovpligtige randzone er beliggende korrekt. Kontrollér 5-årig Ø-støtte (ØS-5): Hvis ansøger tidligere har søgt Ø-støtte (under landdistriktsprogrammet) skal du kontrollere at de tidligere regler forsat er overholdt. Hvis reglerne ikke er overholdt skal du registrere overtrædelserne i KSK’et. Rådighed: Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer tvivl om rådighed, enten ud fra kortet eller ved besigtigelsen af arealer skal du kontrollere rådighed. Hvis du har kontrolleret rådighed, skal du huske at sætte et 1-tal ud for rådighed under ”delrapport” i KSK’et. 9. Udtag til efterkontrol. Du skal, hvis det på kontroltidspunktet ikke er muligt at kontrollere alle støttebetingelser (se tabel 2), markere ansøger til efterkontrol i KSK’et. 10. Udtag andre kontroller. Hvis du konstaterer overtrædelse af Krydsoverensstemmelseskrav udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_15). Hvis du konstaterer en overtrædelse af Randzoneloven på en sag, der ikke er udtaget til National randzonekontrol, skal du oprette en randzonekontrol (VAKS opgave 5801_15). 11. Udsend brev: Efter kontrollen sender du et ok-brev eller et høringsbrev til ansøgeren. Husk at vedlægge billeddokumentation af eventuelle fradrag eller marker, hvor du har ændret afgrødekode, samt kort, hvis du har opmålt marker mindre end ansøgt. Opmålingsskema skal altid vedlægges. 12. Læg dokumenter på sagen i Captia. Husk at lægge alle relevante dokumenter på sagen, se kapitel 5. 13. Afslut sagen i Captia. Hvis sagen er i høring, må du først afslutte sagen, når høringsperioden er slut. Hvis ansøger har afgivet høringssvar, skal du altid lægge dine bemærkninger til høringssvaret på sagen i Captia, inden du afslutter sagen. T-ansøger Ansøger udtaget til fysisk kontrol (teleopmåling og evt. opfølgende fysisk kontrol) R-ansøger Ansøger, hvis marker er beliggende i blok, hvor en T-ansøger også har marker. En Ransøger er ikke udtaget til fysisk kontrol. 4.6 R_: Rekvireret kontrol Hvert år rekvirerer Center for Landbrug fysisk kontrol af et antal ansøgninger blandt andet på grund af beskaffenhed (f.eks. træer eller vanddække på et areal) eller på grund af krydskontrolproblemer. En del sager er også rekvireret af kontrollørerne i forbindelse med anden kontrol, f.eks. krydsoverensstemmelses-kontrollen. Desuden vil der være en del rekvirerede kontroller, hvor du kun skal kontrollere efterafgrøder og/eller aktivitetskravet på brakarealer. Disse sager er udtaget for at imødekomme kommissionens krav om, at hvis der er foretaget kontrol, fø r det er muligt at kontrollere kravene (f.eks. kravene til efterafgrøder), skal der foretages efterkontrol 35 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper på nogle af disse sager, mens der skal udtages ekstra sager, hvor kun disse krav skal kontrolleres, for at imødekomme varslingsproblematikken. Det vil fremgå af udtræksårsagen, hvilken kontrol du skal gennemføre (se tabel 4.3). Tabel 4.3. Udtræksårsager, der anvendes i forbindelse med rekvirerede kontroller Udtræksårsag Følgende skal kontrolleres b Aktivitetskrav på alle brak-arealer i Alle marker markeret med efterafgrøder/græsudlæg y Sager udtaget af enten sagsbehandler eller kontrollør. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilke marker, der skal kontrolleres og hvorfor Udtræksårsag y: Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvorfor der ønskes en kontrol, samt hvilke marker du skal besigtige (B) og eventuelt opmåle. Det vil desuden fremgå af bemærkningsfeltet i kontrolgrundlaget, hvad du skal kontrollere. Er du i tvivl, så kontakt den sagsbehandler, der har skrevet kommentaren (initialer fremgår af kontrolgrundlaget). Udtræksårsag b og/eller i Hvis der er tale om udtræksårsag b skal du kontrollere alle marker med efterafgrøder eller græsudlæg. Hvis udtræksårsagen er i, skal du kontrollere aktivitetskra vet på alle brakarealer. Bemærk, at der kan forekomme sager, hvor der både er b og i. Husk, at nogen af de rekvirerede kontroller skal du kontrollere i en bestemt periode (se tabel 2). Fremgangsmåde: 1. I KontrolGIS kopierer du ansøgers indtegningspolygoner for de marker, der er udtaget til rekvireret kontrol 2. Screen markerne. Du skal screene de marker, der er udtaget til rekvireret kontrol. Dvs. du ud fra tilgængeligt kortmateriale fra 2015 laver fradrag o.l. som du kan se ud fra kortet. 3. Besigtig marker Kontrollér støttebetingelser. Bemærk, at du altid skal besigtige arealer udtaget til rekvireret kontrol. Du kontrollerer om støttebetingelserne er opfyldt på marker, som er udtaget til besigtigelse. Hvis du konstaterer ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretager du underkendelse/opmåling. Du skal dokumentere underkendelserne med foto. Du vælger de relevante overtrædelser i KontrolGIS. OK-billeder. Hvis der er tale om en beskaffenhedskontrol, og du godkender arealet eller dele af arealet skal du også tage billeder af disse arealer. Disse billeder skal du lægge på sagen i Captia, men de skal ikke sendes til ansøger. 4. Udvidelse af kontrollen til hele tilsagnsgruppen: Hvis du ved kontrollen finder overtrædelse af en tilsagnsbetingelse under en landdistriktsordning, skal du kontrollere og opmåle alle arealer i den pågældende tilsagnsgruppe. 5. Gødning/tælle dyr: Det er kun, hvis der i rekvisitionen står fuld kontrol af et tilsagn under landdistriktsprogrammet, at du skal kontrollere gødningskvoteberegning- og regnskaber og tælle dyr. I de tilfælde, hvor du som følge af en overtrædelse af en tilsagnsbetingelse skal kontrollere og opmåle 36 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper yderligere arealer (se ovenfor), end dem rekvisitionen vedrører, skal du ikke kontrollere gødning og tælle dyr. 6. Registrering af besigtigelse: Du skal altid i KontrolGIS registrere og kvittere for hvilke marker du har besigtiget. Dette gælder også selvom du ikke har foretaget opmåling af area ler. Under bemærkningsfeltet i KSK’et, skal du huske, hvis du godkender arealet eller dele af arealet at beskrive de konstaterede forhold som svar på rekvisitionen. 7. I KSK’et skal du være opmærksom på at udfylde faneblad 3 ”Delrapporter/tilsagnsgruppe” og faneblad 4 ”Overtrædelser” korrekt, se bilag 2. 8. Du skal sende et OK-brev, hvis du ved kontrollen har godkendt samme areal som anmeldt areal for de marker du har opmålt/besigtiget, og du ikke har konstateret overtrædelse af tilsagnsbetingelserne. Hvis du for de opmålte marker samlet indenfor en ordning har opmålt mindre areal end ansøgt (der gælder ikke nogen bagatelgrænse) skal sagen altid sendes i høring. Sagen skal også sendes i høring, hvis du ved kontrollen har konstateret overtrædelse af tilsagsbetingelser på Landdistriktsordningerne. Opmålingsskemaerne skal altid vedlægges brevet. 9. Læg dokumenter på sagen i Captia, se kapitel 5. 10. Afslut sagen i Captia. Hvis sagen er i høring, må du først afslutte sagen, når høringsperioden er slut. Hvis ansøger har afgivet høringssvar, skal du altid lægge dine bemærkninger til høringssvaret på sagen i Captia, inden du afslutter sagen. Tilsagnsgruppe Marker med samme tilsagnsnummer, sats og udløbsår. Afgrødegruppe Marker under landdistriktsprogrammet med samme sats. F.eks. tilhører 26-750-17 og 26-750-18 samme afgrødegruppe. I 2014 blev overdeklarationen i skema A opgjort på afgrødegruppeniveau, dette er i 2015 ændret til tilsagnsgruppeniveau. 4.7 E_: Efterkontrol Som noget nyt i 2015 vil der være efterkontroller som følge af en allerede gennemført arealkontrol, hvis denne kontrol er gennemført for tidligt i forhold til kontrol af alle kravene, for eksempel aktivitetskravet eller krav om efterafgrøder (se afsnit 4.2 og tabel 4.2). Du kan ud fra udtræksårsagen se om der er tale om en efterkontrol af f.eks. aktivitetskravet på græsarealer eller om der er tale om en beskaffenhedskontrol (se tabel 4.4). Der kan på den enkelte sag også være kombination af nedenstående. 37 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper Tabel 4.4. Udtræksårsager, der anvendes i forbindelse med efterkontroller Udtræksårsag Følgende skal kontrolleres b Aktivitetskrav på brakarealer c Aktivitetskrav på græs (perm./omdrift) i Efterafgrøder/græsudlæg u Krav om udnyttelse/pleje på arealer omfattet af ordninger under landdistriktsprogrammet. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvilke marker du skal besigtige og eventuelt opmåle fradrag på. Bemærk at nogen af efterkontrollerne skal du kontrollere i en bestemt periode (se tabel 4.2). Fremgangsmåde: 1. Genåbn sagen i Captia (efterkontrollen er samme Captiasag som den oprindelige kontrol) 2. Dan kontrolgrundlag til efterkontrol-sagen (stå på den aktuelle KSK-linje) 3. Genoptag sagen i KontrolGIS. 4. Besigtig marker Kontrollér støttebetingelser. Bemærk, at du altid skal besigtige arealer udtaget til efterkontrol. Du kontrollerer om støttebetingelserne er opfyldt på marker, som er udtaget til besigtigelse. Hvis du konstaterer ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretager du underkendelse/opmåling. Du skal dokumentere underkendelserne med foto. Du vælger de relevante overtrædelser i KontrolGIS. Du skal altid i KontrolGIS registrere og kvittere for hvilke marker du har besigtiget. Under bemærkningsfeltet her, skal du huske, hvis du godkender arealet eller dele af arealet at beskrive de konstaterede forhold som svar på rekvisitionen. 5. I KSK’et skal du være opmærksom på at udfylde faneblad 3 ”Delrapporter/tilsagnsgruppe” og faneblad 4 ”Overtrædelser” korrekt, se bilag 2. 6. Brev: Du skal sende et ok-brev, hvis du ved kontrollen har godkendt samme areal som anmeldt areal for de marker du har opmålt/besigtiget, og du ikke har konstateret overtrædelse af tilsagnsbetingelserne. Hvis du for de opmålte marker samlet indenfor en ordning har opmålt mindre areal end ansøgt (der gælder ikke nogen bagatelgrænse) skal sagen altid sendes i høring. Sagen skal også sendes i høring, hvis du ved kontrollen har konstateret overtrædelse af tilsagnsbetingelser på Landdistriktsordningerne. Opmålingsskemaerne skal altid vedlægges brevet. 7. Læg dokumenter på sagen, se kapitel 5. 8. Afslut sagen i Captia. Hvis sagen er i høring, må du først afslutte sagen, når høringsperioden er slut. Hvis ansøger har afgivet høringssvar, skal du altid lægge dine bemærkninger til høringssvaret på sagen i Captia, inden du afslutter sagen. 38 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper 4.8 X_: Kontrol uden Fællesskema Selvom en ansøger ikke har indsendt Fællesskema 2015, kan kontrollen ikke annulleres, hvis ansøger har flerårige tilsagn under landdistriktsprogrammet. Hvis ansøger inden 1. august indsender en erklæring om, at tilsagns betingelserne bliver overholdt på arealerne, vil ansøger opretholde tilsagnet (men ikke få udbetalt årets støtte), hvorfor arealerne under tilsagnet skal kontrolleres. Du skal kontrollere om tilsagnsbetingelserne er overholdt på tilsagnsmarkerne. Disse sager vil have en udtræksårsag, der er X_1 eller X_2. Kontakt altid Vagttelefonen, inden du påbegynder en kontrol af denne type. I forbindelse med kontrollen trækker du et kontrolgrundlag, som du plejer. I kontrolgrundlaget vil der ikke fremgå marker på den almindelige markplan. De marker, som ansøger har tilsagn på og som er registreret i MVJ-Tas vil fremgå af ”LDP-marker fra MVJ-Tas ikke matchbare med FS 2015”. Da vi trækker oplysninger om gødning og økologi ind på alle sager, vil disse oplysninger også fremgå. På sagen i Captia vil der ligge oplysninger om tilsagnet, tilsagnsbetingelser ansøger er forpligtet til at overholde. blandt andet hvilke I KontrolGIS kan du alt efter hvilket tilsagn, der er tale om, se tilsagnspolygonen under henholdsvis MO-laget eller MB-laget. Du skal i forbindelse med kontrollen tage udgangspunkt i disse lag. I KontrolGIS opmåler du markerne. Hvis du skal lave fradrag og misligholdelser for delarealer skal du lave opdelt mark. I KSK’et skal du udfylde faneblad 1, herunder sætte flueben i feltet ”kontrol uden opmåling” (også selvom du har foretaget opmåling i KontrolGIS). Desuden skal du udfylde faneblad 3 ”Delrapporter/tilsagnsgruppe” og faneblad 4 ”Overtrædelser”. Der skal udarbejdes et særligt ok-brev/høringsbrev for disse sager. Ansøger skal ikke have opmålingsskemaerne, men skal have kortmateriale fra KontrolGIS, der viser tilsagnspolygonen og dine opmålinger sammen med brevet. 4.9 Kontrol af krav om flere afgrødekategorier – rapid field visit Da kontrol af krav om flere afgrødekategorier skal ske indenfor en forholdsvis kort periode (1. juni til 31. juli) vil kontrollen på langt de fleste sager ske ved at et eksternt firma foretager en analyse af tilgængeligt billedmateriale fra 2015. Ved denne analyse bliver det vurderet om der også er den afgrøde på are alet, som ansøger har angivet i Fællesskemaet. På baggrund af disse resultater bliver ansøgers opfyldelse af krav om flere afgrødekategorier genberegnet. Hvis beregningen viser, at kravet er opfyldt, vil kontrol af flere afgrødekategorier (udtræksårsag d) blive fjernet fra kontrolsagen, og sagen skal ikke længere kontrolleres indenfor perioden 1. juni til 31. juli (se tabel 4.2). Hvis beregningen viser, at kravet ikke er opfyldt, eller det er usikkert, om kravet er opfyldt, skal de marker, hvor det eksterne firma ikke har kunnet genfinde den anmeldte afgrøde, fysisk kontrolleres. Ud fra en kortanalyse bliver det vurderet om disse marker kun kan kontrolleres ved en fysisk besigtigelse af marken og dermed en fuld arealkontrol, eller om det er muligt ud 39 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper fra rapid field visit at erkende afgrøden på marken. I denne kortanalyse indgår også en vurdering af markens homogenitet, hvilket betyder, at hvis marken er udtaget til rapid field visit fremstår marken homogen, og det vil derfor være muligt at fastslå afgrø den på hele marken uden at have besigtiget hele marken. Den 15. juli vil resultaterne fra det eksterne firma og kortanalysen vise, hvilke marker, der skal foretages rapid field visit på. Ikke sager – kun marker Du skal i forbindelse med denne kontrol ikke kontrollere hele ansøgningen, men kun enkelte af ansøgers marker. Du skal derfor ikke allokere dig til sagen i VAKS ligesom du ikke skal afrapportere kontrolresultatet hverken i KontrolGIS eller VAKS. Det vil derfor være muligt at kontrollere flere ansøgeres marker i en ”udkørsel”. Rapid field visit Rapid field visit betyder, at du ikke skal (du må ikke) kontakte ansøger, inden du gennemfører kontrollen. Du skal derfor gennemføre kontrollen fra offentlig vej. Hvis du ikke kan undgå at give dig til kende overfor ansøger, skal du straks kontakte Vagttelefonen, hvorefter sagen vil blive ændret til en fuld kontrol, der skal gennemføres indenfor 48 timer i forhold til det tidspunkt, hvor du har haft kontakt til ansøger. Konstatering af afgrøde Du skal angive ud for hver mark, om du har konstateret samme afgrøde som anmeldt eller ej. Hvis det ikke er muligt for dig at erkende afgrøden, f.eks. hvis arealet er høstet og arealet er begyndt forberedt til nyt såbed, skal du angive marken som at du ikke har konstateret samme afgrøde som anmeldt. Afrapportering Du skal hver dag afrapportere hvilke marker du har besigtiget og hvad du har konstateret. Dette gør du i det særlige program der er udviklet til opgaven. Opfølgning På baggrund af din afrapportering sker der en ny beregning af om ansøger overholder kravet om flere afgrødekategorier. Hvis beregningen viser, at kravet er opfyldt, vil kontrol af flere afgrødekategorier (udtræksårsag h) blive fjernet fra kontrolsagen, og sagen skal ikke længere kontroll eres indenfor perioden 1. juni til 31. juli (se tabel 4.2). Hvis beregningen viser, at kravet ikke er opfyldt, eller det er usikkert, om kravet er opfyldt, vil ansøger blive udtaget til fuld kontrol, der skal gennemføres inden 1. august. De marker, hvor du har konstateret en anden afgrøde end anmeldt vil så blive besigtiget med ansøgers vidende, og ansøger vil blive hørt på forholdet. De marker, hvor du har konstateret samme afgrøde som anmeldt, vil ikke skulle besigtiges i forbindelse med denne kontrol. 4.10 Nægtet kontrol Hvis ansøger nægter kontrol inden for 48 timer efter, at kontrollen er annonceret, skal du gøre opmærksom på, at konsekvensen af at nægte en kontrol er, at der ikke kan 40 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper ydes støtte for 2015, og at eventuelle tidligere udbetalinger (for LDP-ordningers vedkommende tilbage til tilsagnenes indgåelse) kan blive krævet tilbagebetalt. Hvis ansøgeren fastholder, at du ikke må gennemføre kontrollen, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen ”Nægtet kontrol” (1.7) Alle ansøgers arealer vil så blive underkendt. Du skal sende sagen i høring. I KSK’et vælger du det særlige høringsbrev til nægtet kontrol ved at sætte flueben ved ”kontrolbesøg nægtet” og skrive datoen f or anmeldt kontrol under faneblad 1. 4.11 Flere arealkontroller hos samme ansøger Der kan på en arealkontrolsag være flere kontroller. F.eks. kan der være en rekvireret kontrol (f.eks. af efterafgrødekravet) på en sag, hvor der allerede er gennemført en klassisk kontrol. Flere kontroller medfører flere KSK-linjer. Bemærk, hvis du er på kontrol på en sag, hvor der allerede er kørt en arealkontrol, må du ikke oprette ny version af det allerede kørte KSK. Du skal registrere din kontrol i det KSK-skema, der har med den kontrol at gøre, som du netop har kørt. Dannelse af kontrolgrundlag Når du skal danne et nyt kontrolgrundlag på en sag, der allerede er afsluttet, skal du i ”Vedligehold skemaer”, stå på det KSK, der vedrører den nye kontrol, tryk ”Hent Hema Data” som så opdaterer ISK. Derefter skal du trykke ”Kontrolgrundlag”, se yderligere i bilag 2. Dannelse af kontrolrapport Det er vigtigt, når du skal danne kontrolrapporten, at du står på den KSK-linje, der har med den kontrol at gøre, som du vil danne kontrolrapporten til. Husk der på sagen i Captia, skal være en kontrolrapport for hver kontrol. Figur 4.1. Eksempel på sag med flere KSK linjer 4.12 Sådan rekvirerer du en kontrol I forbindelse med en kontrol kan du komme ud for at skulle rekvirere andre ansøgere/blokke til kontrol. Dette kan være tilfældet f.eks.: Når du i forbindelse med anden kontrol konstaterer overtræde lser på arealordningerne. Ansøger skal udtages til rekvireret kontrol. - Hvis der er sket misligholdelse af tilsagnsbetingelser på et areal, der efter ansøgningsfristen er blevet producentskiftet. Her skal du udtage erhverver til rekvireret kontrol. 41 4. Kontroltidspunkt og kontroltyper - Hvis du konstaterer, at en ansøger (f.eks. nabo til en ansøger, hvor du udfører kontrol) ikke overholder f.eks. plejekrav til MO-arealer. Du udtager herefter ansøger til rekvireret kontrol. - Hvis du konstaterer en overtrædelse af randzoneloven skal der oprettes en randzonekontrolopgave 5801_15. - Hvis du konstaterer en overtrædelse af bræmmebestemmelser skal der oprettes en 2 meter bræmme kontrolopgave 5821_15. Fremgangsmåde: Rekvireret kontrol Du tager kontakt til Jesper W. Høvring (jesh@naturerhverv.dk) eller Zornitza Prægel (zorpra@naturerhverv.dk), der opretter sagen til kontrol. Det er vigtigt, at du beskriver hvilke areal(-er) med mark- og bloknummer, hvilke/ordning(-er) der skal kontrolleres og hvorfor. Du må ikke begynde kontrollen, før sagen er godkendt til kontrol og er klarmeldt. Sager, der ikke er klarmeldt, vil blive låst, så de ikke kan tjekkes ud. Randzonekontrol Du skal selv oprette kontrollen 5801_15, hvis ikke arealsagen er udtaget til national randzonekontrol. (se bilag 17, bemærk dog at der ikke er tale om en AKO-sag) To meter bræmmer Du skal selv oprette kontrollen 5821_15, hvis du finder overtrædelse af bestemmelserne om 2 meter bræmmer. (se bilag 17) Efterkontrol Sker automatisk ud fra din markering i KSK’et. 42 5. Rapportering af kontrolresultat 5 Rapportering af kontrolresultat Efter den fysiske kontrol udfylder du faneblad 1 og eventuelt andre faneblade i kontrolskemaet (KSK’et). Du danner et brev og udskriver dette. Du skal læse brevet grundigt igennem og tjekke, at alle oplysninger står korrekt. Brevet, opmålingsskemaer, opmålingskort og andet relevant materiale (f.eks. fotoalbum) sender du til ansøger. Hvis kontrollen gav anledning til bemærkninger, skal du sende sagen i høring, inden du afslutter sagen i Captia. Resultatet af kontrollen (herunder overtrædelser og opmålingsskema) bør du hvis muligt gennemgå med ansøger i forbindelse med kontrolbesøget, evt. telefonisk efterfølgende. Det skal tydeligt fremgå af opmålingsskema, hvad du har konstateret, så ansøgeren ikke bliver i tvivl om, hvad der skal tages stilling til og kommenteres i et eventuelt høringssvar til NaturErhvervstyrelsen. Hvis du på grund af tidspunktet for kontrollens gennemførelse erkender, at du ikke med sikkerhed kan afgøre, om et konstateret forhold repræsenterede en overtrædelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden vis kan fremlægge dokumentation for overtrædelsen, bør forholdet hverken fremgå a f kontrolrapport eller opmålingsskema. Hvis ansøger indsender et høringssvar, skriver du dine kommentarer til svaret, og lægger dette på sagen i Captia. Hvis ansøger påpeger en fejl ved kontrollen, og du medgiver, at der er tale om en fejl, skal du genoptage sagen, rette fejlen og sende nyt opmålingsskema og brev til ansøger. Hvis ændringerne er til ansøgers fordel, skal du sende opmålingsskema til orientering. Hvis det er til ansøgers ulempe, skal opmålingsskemaet sendes i fornyet høring. Du finder en beskrivelse af sagsgangen og afslutning af sagen i VAKS i bilag 2. Inden - du afslutter sagen i Captia, tjek at følgende dokumenter er på sagen: Kontrolgrundlag Kort over de marker, du har opmålt mindre end ansøgt Opmålingsskema Fotodokumentation over fradrag, der ikke er tydelige på kortmaterialet Brev til ansøger (OK eller høring) Kontrolrapport Desuden er der sager, hvor følgende dokumenter skal være på sagen: Høringssvar fra ansøger Dine bemærkninger til høringssvaret Kopi af gødningskvoteberegning 2014/15 Kopi af gødningskvoteberegning 2013/14 og/eller gødningsregnskab 2013/14 Husk at dokumenter, der hører til andre kontrolsager, f.eks. Randzonesag, KO -sag, ikke skal være på arealsagen. Team Fysisk Kontrol vil gennemføre kvalitetssikring af ca. 300 arealkontrolsager, hvoraf ca. 60 vil være tilfældigt udtaget. Sagerne vil blive kvalitetssikret, efter kontrollen er 43 5. Rapportering af kontrolresultat afsluttet. Du vil altid få oplyst, når en af dine sager er blevet kvalitetssikret. Hvis kvalitetssikringen viser, at du skal ændre noget, vil du få en retursag, se kapitel 6. 44 6. Retursager 6 Retursager 6.1 Fra Team Fysisk Kontrol Hvis en af dine sager er kvalitetssikret af Team Fysisk Kontrol, vil du altid modtage en mail om dette fra Team fysisk Kontrol. Hvis der er fundet fejl/mangler, vil Team Fysisk Kontrol sætte dig på som sagsbehandler og ændrer ansvarlig enhed til din lokale afdeling. Du modtager samtidig en e-mail med link til sagen i Captia. Af mailen fremgår, hvilket punkt/punkter, Team Fysisk Kontrol mener, du skal rette. Hvis du er enig, retter du det/de ønskede punkter. Hvis du er uenig, tager du kontakt til afsender af mailen. Hvis sagen skal i fornyet høring, sender du sagen i høring, og der gives en ny høringsfrist på 14 dage. Er der kommet et høringssvar, skal du skrive dine bemærkninger, eller skrive at du ingen bemærkninger har til dette. Al mailudveksling som vedrører sagen skal du lægge på sagen i Captia. Herefter overdrager du sagen på ny til den sagsbehandler i Team Fysisk Kontrol, der har returneret sagen til dig. Og du sender en mail med link til sagen. Du må ikke afslutte sagen i Captia. 6.2 Fra Produktion eller fra Kort & GIS Du modtager en e-mail fra Produktion/Kort & GIS. Af mailen fremgår, hvilket punkt/punkter, Produktion/Kort & GIS mener, du skal rette. Hvis du er enig, retter du det/de ønskede punkter. Hvis du ikke er enig, retter du henvendelse til Team Fysisk Kontrol. Hvis sagen skal i fornyet høring, sender du sagen i høring, og der gives en ny høringsfrist på 14 dage. Sagen i Captia må ikke lukkes. Herefter overdrager du sagen i Captia til Karen Michelle De Mey i Team Fysisk Kontrol. Derudover skal der sendes en mail til postkassen: jordbrugskontrol@naturerhverv.dk med link til sagen i Captia. Al mailudveksling som vedrører sagen lægger du på sagen i Captia. 45 7. Opmåling 7 Opmåling Dette kapitel beskriver, hvad du skal foretage i kontrollen i 2015 på direkte støtte og på landdistriktsprogrammet i forhold afgrænsning af marker og indtegning af fradrag/overtrædelser. Da det i 2015 ikke er muligt for ansøger at få mere areal godkendt end indtegnet i IMK, skal du egentlig ikke foretage opmåling af ansøgers mark, men som udgangspunkt kopiere ansøgers indtegning som en opmålingspolygon og ud fra denne polygon skal du lave fradrag. 7.1 1:1 (indtegning = ansøgt) Indtegning er nu i et 1:1 forhold med anmeldt areal. Det er ikke længere muligt for ansøger at angive større eller mindre arealer i selve fællesskemaet end der er indlæst fra Internet Markkort. Denne regel gælder for direkte støtte (grundbetaling, Ø-støtte (1-årig) og unge landbrugere), men også for den nye økologiordning (økologisk arealtilskud). For andre ordninger under landdistriktsprogrammet er det muligt for ansøger i IMK at indtegne et større areal end der bliver søgt til. 1:1 betyder, at du ikke længere skal opmåle omkredsen af en mark. Ansøgeren kan ikke få medregnet mere end det areal ansøger har indtegnet i IMK. Det indtegnede areal overføres til KontrolGIS enten i telemålingskontrollen eller ved, at du kopierer ansøgerens indtegning og du skal foretage kontrollen med udgangspunkt i ansøgers indtegning. Du skal ikke længere sammenlægge marker i parceller, ligesom du ikke må medregne arealer udenfor ansøgers indtegning. De eneste situationer, hvor du skal måle markers omkredse op, er ved opmåling af ikke-anmeldte arealer. Bemærk, at KontrolGIS ikke giver mulighed for at opmåle en mark udenfor ansøgers indtegning. Du skal fortsat opmåle fradrag og manglende overholdelse af tilsagnsbet ingelser på de enkelte marker. Dette vil i nogle tilfælde medføre at du skal opdele marken i delmarker. 7.2 Ordninger Med ordninger menes der de forskellige ordninger, som ansøger kan søge til en mark. F.eks. er grundbetaling en ordning, ligesom miljøbetinget tilskud og pleje af græs og naturarealer er ordninger. De enkelte typer af miljøfokusområder er hver sin ordning. Arealer eller delarealer, som ikke er indtegnet som MFO-arealer i IMK, må du derfor ikke medregne som MFO-arealer i opmålingen. Arealer med permanent græs i miljøfølsomme områder (MSO) er også sin egen ordning. Bemærk, at der gælder særlige regler for om en mark kan regnes som sammenhængende med en anden mark og dermed godkendes, hvis den er under 0,3 ha (se afsnit 13.9). 46 7. Opmåling 7.3 Fradrag, grundbetaling Kort & GIS har i forbindelse med gennemgang af markblokkene indtegnet visse ikkestøtteberettigede arealer over 100 m 2 på nogle arealer, især permanent græs, men også på græs i omdrift og andre typer af arealer. Disse fradrag er benævnt ”fradrag, grundbetaling”. Disse fradrag fremgår af et særligt korttema ”Fradrag_Grundbetaling”. Bemærk, at dette lag automatisk vil være slået til, når du åbner sagen i KontrolGIS. Du skal bruge korttema ”Fradrag_Grundbetaling” vejledende i forbindelse med kontrollen. ”Fradrag grundbetaling” slår ikke igennem som et fradrag, hvorfor du altid skal lave et rigtigt fradrag, hvis arealet ikke er støtteberettiget og der er søgt støtte til arealet. Du skal i forbindelse med kontrollen tage udgangspunkt i ansøgers indtegning og hvilke ordninger ansøger har søgt til de enkelte marker. Hvis ansøger har søgt grundbetaling til et areal, der er omfattet af ”fradrag, grundbetaling” skal du kontrollere arealet ganske som hvis det ikke var omfattet. Husk, at du, hvis arealet under ”fradrag, grundbetaling” ikke er støtteberettiget, men ansøger har søgt støtte til arealet, altid skal lave et almindeligt fradrag, og derved underkende arealet. Det kan forekomme, at et areal med tilsagn ikke er anmeldt, fordi der på arealet også er et ”fradrag, grundbetaling. Et sådan ikke-anmeldt tilsagnsareal skal du behandle på samme måde som alle andre ikke-anmeldte tilsagnsarealer – dvs. du skal underkende arealet til tilsagnsordningen med knappen ”ikke indtegnet tilsagn”. Bemærk, hvis der er fejl med hensyn til et ”Fradrag grundbetaling”, f.eks. hvis fradraget er mindre eller slet ikke eksisterende, skal du ikke rette laget til i KontrolGIS. I stedet skal du blot oprette den korrekte overtrædelse. 7.4 Tolerance Der vil ikke være tolerance på opmålingerne, dette betyder blandt andet, at du ikke længere skal bruge måleteknisk fradrag i din opmåling (for at mindske omkredsen). 7.5 Overlap Bliver arealer indtegnet af flere ansøgere, vil de, hvis der tale om meget små overlap, blive ’klippet fra’ for begge ansøgeres vedkommende ved indtegningen i Internet Markkort, når den ansøger, der indsender sit fællesskema sidst, indsender sit fællesskema. Er der tale om større overlap, vil Center for Landbrug efter ændringsfristen høre de involverede ansøgere om forholdet. Er overlappet ikke løst inden telemålingskontrollen, kan dette også være en årsag til, at marken er markeret til besigtigelse. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer et overlap mellem den ansøger, du kontrollerer, og en anden ansøger, skal du alt efter situationen vælge én af følgende: 1. Hvis den ansøger, du kontrollerer (ansøger 1 i figur 7.1), har rådighed over arealet, dvs. ansøger 2 i figur 7.1 har indtegnet et areal, som han/hun ikke har rådighed over, skal du i KSK’et’ under ”delrapport” sætte 1-tal ud for rådighed og i bemærkningsfeltet skrive, hvilken mark det drejer sig om, bloknummer, at ansøger 1 har rådighed over marken og hvem den anden ansøger er. Du skal ikke foretage dig yderligere i forhold til ansøger 2. 2. Hvis den ansøger, du kontrollerer, ikke har rådighed over arealet (ansøger 2 i figur 7.1), skal du kopiere ansøgers indtegning og i KontrolGIS lave et fradrag for 47 7. Opmåling manglende rådighed over arealet (areal C i figur 7.1) og høre ansøger om forholdet. Du skal i KSK’et under ”delrapport” sætte 1-tal ud for rådighed. Du skal ikke foretage dig yderligere i forhold til den anden ansøger (ansøger 1 i figur 7.1). A Ansøger 1 C B Ansøger 2 Figur 7.1. Eksempel på overlap. Delmark C er indtegnet af både ansøger 1 og 2. Du konstaterer ved kontrollen, at det er ansøger 1, der har rådighed over arealet. 7.6 To typer overtrædelser I forbindelse med arealkontrollen kan du komme ud for to typer af overtræ delser du skal oprette i KontrolGIS i forbindelse med kontrollen: 1. Ikke-støtteberettigede arealer - fradrag (tidligere benævnt artikel 16-fradrag) Fradrag forekommer på alle arealordninger. Eksempler på arealfradrag kan være: bygning, crossbane eller have. Fradragene fratrækkes det medregnede areal og vises i opmålingsskema D. 2. Manglende overholdelse af forpligtigelser (tidligere benævnt artikel 18-fradrag) Disse overtrædelser forekommer kun under landdistriktsprogrammet. Eksempler på manglende overholdelse af forpligtigelser kan være: manglende overholdelse af plejekrav, overtrædelse af forbud og manglende opsætning af plakat. Manglende overholdelse af forpligtigelser bliver ikke fratrukket det medregnede areal, men fremgår af skema J. I bilag 18 fremgår en oversigt over de forskellige overtrædelser, som du kan vælge i KontrolGIS fordelt på ordninger. Det er programmeret i KontrolGIS, om en bestemt overtrædelse er et fradrag eller en manglende overholdelse af en forpligtigelse. Hvis en mark er tilmeldt under flere ordninger, og der på en del af marken er en overtrædelse, som kun gælder én af de tilmeldte ordninger, skal du opdele marken i to delmarker, så du kan anføre, at der på den ene delmark er en overtrædelse, som gælder én af ordningerne, mens der under andre ordninger er andre eller ingen overtrædelser. Hvis der er flere sådanne områder på en mark, vil marken skulle opdeles i flere delmarker. Du behøver ikke sætte en overtrædelse på alle marker under en ordning, hvis det er en overtrædelse, som gælder alle markerne under ordningen. Du kan i KontrolGIS under knappen ”overtrædelse for hele ordninger” vælge overtrædelser, der gælder for alle marker under en bestemt ordning. 7.7 Overtrædelser under 100 m 2 Du skal kun lave overtrædelser, hvis overtrædelsen dækker et areal, der er 100 m 2 eller større. Hvis arealet, hvorpå du har konstateret en overtrædelse er under 100 m 2 , skal du ikke lave en overtrædelse (se dog undtagelser nedenfor). 48 7. Opmåling Det er i KontrolGIS ikke muligt at lave fradrag, der er mindre end 100 m 2 . B C A (> 100 m 2 ): du skal lave et fradrag B (< 100 m 2 ): du skal ikke gøre noget C (> 100 m 2 ): du skal lave et fradrag 2 A Figur 7.2. Eksempel på overtrædelser på over og under 100 m Undtagelser Bemærk, at der er to situationer, hvor du skal lave overtrædelser, også selvom overtrædelsen er under 100 m 2 : Anvendt pesticider (Sprøjtning under tråd) På ordninger, hvor det ikke er tilladt at anvende pesticider, skal du opmåle og lave en overtrædelse på 100 m 2 , når overtrædelsen er under 100 m 2 . Fradrag i kanten af marken Fradrag i kanten af marken, skal du ”måle udenom”, hvis de er under 100 m 2 , se figur 7.3. Hvis der er tale om et permanent fradrag, f.eks. træer, bygninger eller vandhul, skal du også lave et markblokændringsforslag. A (sprøjtning under tråd, < 100 m 2 ): du skal lave en overtrædelse på 100 m2. B A B (< 100 m 2 ): du skal ikke lave et fradrag, men måle ”udenom”, da ”overtrædelsen” er i kanten af marken. Husk du skal lave et markblokændringsforslag, hvis fradraget har permanent karakter Figur 7.3. Undtagelser fra reglen om at overtrædelser altid skal være mindst 100 m 2 7.8 Regler for opmåling - direkte støtte + økologisk arealtilskud og MO66/67 Der gælder de samme regler for opmåling for økologisk arealtilskud og miljøordningerne MO66 og MO67 som under Direkte støtte (grundbetaling, ø-støtte (1-årig) og unge landbrugere). På direkte støtte skal du tage udgangspunkt i ansøgers indtegning. Du må aldrig mål e arealer med udenfor ansøgers indtegning. Bemærk, at det ikke længere er muligt at medregne arealer udenfor ansøgers indtegning – heller ikke ved ”rysten på hånden”. Du skal derfor kun opmåle de områder inden for det indtegnede areal, hvor støttebetingelserne ikke er overholdt, og vælge den/de korrekte overtrædelser i KontrolGIS. Du må aldrig lave en overtrædelse/fradrag udenfor ansøgers indtegnede areal. Vær dog opmærksom på ikke-anmeldt areal, se kapitel 9. 49 7. Opmåling 7.9 Regler for opmåling - ordninger under Landdistriktsprogrammet For Ø-støtte (5-årigt tilsagn) gælder særlige opmålingsregler, se kapitel 17. Økologisk arealtilskud og miljøordningerne MO66 og 67 følger direkte støtte (se afsnit 35). For alle andre landdistriktsordninger skal du tage udgangspunkt i det areal ansøger har indtegnet i IMK og tilsagnslaget. Hvis der ikke er sammenfald mellem det indtegnede areal og tilsagnslaget, skal du enten underkende arealet, som ”ikke indtegnet tilsagnsareal” eller som ”indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn”. Se figur 7.4. Bemærk, at du ikke må medregne arealer udenfor ansøgers indtegning – heller ikke ved ”rysten på hånden”. I forhold til tilsagnslaget kan en vis ”rysten på hånden” accepteres, se nedenfor. Hvis der inden for det indtegnede areal og indenfor tilsagnsarealet er arealer, hvor støtte- eller tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt, vælger du i KontrolGIS de relevante overtrædelser for hvert delareal. Indtegnet areal Tilsagnslag Figur 7.4. Ansøger har tegnet sin mark forskudt i forhold til tilsagnslaget. Du må kun godkende det areal, hvor der er sammenfald mellem dem og marken i virkeligheden. Indtegnet areal uden for tilsagnslaget Hvis ansøgeren har indtegnet et større, veldefineret areal inden for markblokken, men uden for tilsagnsarealet (skraveret areal i figur 7.4), skal du opmåle arealet separat og bruge overtrædelsen: Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.4) Du kan medregne arealer, som ligger uden for tilsagnslaget, hvis der er tale om en mindre unøjagtighed i tilsagnslaget (rysten på hånden), og hvis arealerne ligger inden for ansøgers indtegning og inden for markblokken. Ikke-indtegnet areal inden for tilsagnslaget Hvis ansøger i IMK ikke har indtegnet hele arealet i forhold til tilsagnslaget (prikket areal i figur 7.4) skal du opmåle ved at bruge den særlige knap ”Ikke indtegnet tilsagnsareal” i KontrolGIS. Når du bruger denne funktion, vil arealet komme til at fremgå af skema J, men arealet vil ikke indgå i arealopgørelsen. Du skal anføre i bemærkningsfeltet, om tilsagnsbetingelserne er opfyldt på det ikke indtegnede tilsagnsareal. Ud fra denne oplysning tager Center for Landbrug stilling til, om støtten blot skal bortfalde i kontrolåret, eller om tilsagnet skal annulleres med krav om tilbagebetaling af støtte. 50 7. Opmåling ”Rysten på hånden” Hvis tilsagnspolygonen er unøjagtig, og unøjagtigheden kan karakteriseres som ”rysten på hånden”, skal du medregne hele det indtegnede, støtteberettigede areal. Der kan ikke sættes en størrelse på en afvigelse, der kan kategoriseres som ”rysten på hånden”. Det vil altid være et konkret skøn. Tidspunktet for indgåelse af tilsagn kan have betydning for, om en afvigelse kan betragtes som ”rysten på hånden”. Især tilsagnspolygoner for tilsagn indgået før 2006 kan være indtegnet på baggrund af et dårligere kortmateriale, end det der bliver anvendt i dag. Bemærk, at rysten på hånden ikke gælder, hvis ansøger har indtegnet et for stort areal – i disse tilfælde skal du altid lave fradrag i KontrolGIS. 7.10 Fejlindtegning i forhold til markskel Da arealkontrollen blandt andet omfatter en kontrol af om ansøger er undtaget fra de grønne krav eller om ansøger overholder de grønne krav, er det vigtigt at kontrollere om ansøgers marker er indtegnet korrekt og om alle arealer er indtegnet. Hvis skellet mellem to marker i IMK er indtegnet forkert i forhold til det faktiske skel (det kan skyldes at ansøger ikke har haft mulighed for at se det faktiske skel på det ortofoto, der fremgik af IMK på ansøgningstidspunktet), må du ikke ”flytte” ansøgers indtegning i forhold til faktisk skel. Husk du må aldrig måle mere med til marken end indtegnet til marken. Nedenfor er angivet nogle eksempler, der viser, hvordan du skal håndtere de forsk ellige situationer. Eksempel 1. To forskellige ansøgere har anmeldt hver sin mark, begge har forskudt deres indtegning i forhold til det faktiske skel, se figur 7.5. Areal C i figur 7.5 er indtegnet af ansøger 2, men hører reelt med til ansøger 1’s mark, men er ikke indtegnet af ansøger 1. Det vil sige, der er ikke overlap. A Ansøger 1 Indtegnet skel af både Ansøger 1 og 2 C B Ansøger 2 Faktisk skel Figur 7.5. Fejlindtegning af skel af to ansøgere Hvis det er Ansøger 1, der er udtaget til kontrol, skal du opmåle marken til indtegnet skel. Arealet mellem indtegnet skel og faktisk skel (areal C), som ansøger har rådighed over, må du ikke medregne til marken. Arealet er et ikke-anmeldt areal. Du kan se i afsnit 9, om du skal oprette det som et ikke-anmeldt areal i KontrolGIS. Hvis det er Ansøger 2, der er udtaget til kontrol, skal du opmåle marken til indtegnet skel og herefter lave fradrag for manglende rådighed for den del af marken som ansøger har indtegnet, men som egentlig er Ansøger 1’s mark. Eksempel 2. Ansøger har anmeldt to marker beliggende op ad hinanden, men har i IMK tegnet skellet mellem de to marker forkert i forhold til faktisk skel (se figur 7.6). På 51 7. Opmåling både mark A og mark B er der sået vinterhvede, men forskellige sorter. Der er til arealerne kun søgt grundbetaling. A B Indtegnet skel mellem mark A og B Faktisk skel Figur 7.6. Fejlindtegning af skel mellem to marker med samme afgrøde og hvor der er søgt samme ordninger Du skal kopiere ansøgers indtegning og ikke gøre yderligere. Vær dog opmærksom på, at hvis der ikke kun er tale om et skel som følge af f.eks. at afgrøderne er sået på forskellige tidspunkter eller består af forskellige sorter, men et permanent skel, der gør, at arealerne ikke er sammenhængende, skal du opdele mark B i to (se eksemplerne nedenfor). Eksempel 3. Ansøger har anmeldt to marker beliggende op ad hinanden, men har i IMK tegnet skellet mellem de to marker forkert i forhold til faktisk skel (se figur 7.7). På både mark A og mark B er der kun søgt grundbetaling, men på mark A er der sået vinterhvede, mens der på mark B er græs i omdrift. A Indtegnet skel mellem mark A og B C B Faktisk skel Figur 7.7. Fejlindtegning af skel mellem to marker, hvor der til begge er søgt samme ordning, men hvor der er forskellige afgrøder. Du skal kopiere ansøgers indtegning af mark A. Du skal også kopiere ansøgers indtegning af mark B, men opdele marken i to adskilt af det faktiske skel; mark B og mark C. Husk med hensyn til mark C at ændre afgrødekoden til vinterhvede. Alle tre marker kan godkendes til grundbetaling, hvis alle øvrige støttebetingelser er overholdt. Eksempel 4. Ansøger har anmeldt begge marker med lavskov, men har valgt kun at angive mark B som MFO-lavskov, se figur 7.8. 52 7. Opmåling A Lavskov C B MFO-lavskov Indtegnet skel mellem mark A og B Faktisk skel Figur 7.8. Fejlindtegning af skel – lavskov på begge arealer, men kun mark B er angivet som MFO -lavskov Du skal kopiere ansøgers indtegning af mark A, men du skal opdele marken i to efter det faktiske skel; mark A og mark C. Begge arealer kan godkendes til grundbetaling, hvis de overholder støttebetingelserne, herunder krav om mindst 0,3 ha. Mark C må ikke godkendes som MFO-lavskov, da den ikke er anmeldt som MFO-lavskov. Du skal kopiere ansøgers indtegning af mark B. Eksempel 5. Ansøger har anmeldt begge marker, men med forskellige ordninger, se figur 7.9. På mark A er der anmeldt vårbyg og søgt grundbetaling, mens der på mark B er anmeldt permanent græs og søgt grundbetaling og miljøbetinget tilskud. Tilsagnslaget for miljøbetinget tilskud følger det faktiske skel mellem markerne. A Ansøgt: Grundbetaling Faktisk skel + MBtilsagnslagsgrænse C B Ansøgt: Grundbetaling + miljøbetinget tilskud Indtegnet skel mellem mark A og B Figur 7.9. Fejlindtegning af skel – forskellige ordninger søgt på markerne Du skal kopiere ansøgers indtegning af mark A, opdele marken i to efter det faktiske skel og godkende begge arealer til grundbetaling. Du skal huske at ændre afgrødekode til permanent græs for mark C. Du skal også kopiere ansøgers indtegning af mark B og godkende arealet til grundbetaling og miljøbetinget tilskud. Mark C skal du desuden angive som ”ikke indtegnet tilsagnsareal”. Husk at angive om tilsagnsbetingelserne er overholdt eller ej for mark C. Eksempel 6. Samme ansøger har anmeldt to marker beliggende op ad hinande n, men har i IMK ikke indtegnet dem så markerne når sammen. Der er ”hul” mellem markerne. 53 7. Opmåling A B Indtegnet skel mark A Indtegnet skel mark B Faktisk skel mellem mark A og B Figur 7.10. Fejlindtegning af skel - ”hul” mellem markerne Du skal kopiere ansøgers indtegning af mark A og mark B. Det ikke indtegnede areal mellem markerne A og B, må du ikke medregne til marken, selvom det tydeligt er en del af marken. Arealet er et ikke-anmeldt areal. Du kan se i afsnit 9, om du skal oprette det som et ikke-anmeldt areal i KontrolGIS. 7.11 Opmåling af tilsagn om støtte til skovrejsning Opmåling af arealer med skovrejsningstilsagn fra Naturstyrelsen med henblik på at fastslå det areal, der kan ydes grundbetaling for i henhold til artikel 32, skal ske efter de samme regler, som Naturstyrelsen anvender ved opgørelse af skovrejsningsarealer (samme polygoner). Metoden til opmåling beskrevet i bilag 16. af arealer med skovrejsningstilsagn fra Naturstyrelsen er Bemærk, at du kun kan godkende arealet til grundbetaling, hvis ansøger har indtegnet arealet. Hvis tilsagnet til skovrejsning er større end ansøgers indtegning i IMK er arealet udenfor ansøgers indtegning ikke støtteberettiget til grundbetaling. Kontrol af bedrifter med skovrejsningstilsagn fra Naturstyrelsen vil være markeret med udtræksårsag æ eller ø i kontrolgrundlaget. Bemærk, at kontrollen på nogle af de ansøgere, der har tilsagn om støtte til skovrejsning, skal du foretage sammen med Naturstyrelsen. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvis det er tilfældet. 7.12 Opmålingskort Ansøgeren skal have opmålingskort, der viser de marker, som du har opmålt mindre end ansøgt. Desuden skal det fremgå af kortet, hvor der er konstateret overtrædelse af støttebetingelserne, samt hvor du har lavet forslag til markblokrettelse. Når du skriver opmålingskort ud, skal du huske, at blokgrænserne skal være slået til. Hvis du har sendt opmålingskort til ansøger, skal du desuden lægge en kopi af kortene på sagen i Captia. Det er tilstrækkeligt med opmålingsresultaterne på opmålingsskemaerne, hvis markerne er opmålt som ansøgt og hvis du ikke har konstateret overtrædelser af støttebetingelserne. 54 8. Ændring af afgrødekode 8 Ændring af afgrøde I 2015 er det vigtigt, at det er den korrekte afgrøde, ansøger har angivet i Fællesskemaet, da en del af den grønne støtte udregnes på baggrund af, om ansøger opfylder kravet om flere afgrødekategorier. Du skal ændre afgrødekode for de arealer, hvor der er angivet en anden afgrøde i Fællesskemaet end du konstaterer i forbindelse med kontrollen. Det afhænger dog af om sagen er markeret med udtræksårsag å eller ej, om du skal ændre afgrødekode for arealer mellem 0,01 og 0,3 ha, se nedenfor. Som hovedregel skal du kontrollere om den afgrøde som ansøger har angivet i sit Fællesskema også er hovedafgrøden i vækstsæsonen. Dog skal du være opmærksom på at hvis ansøger er omfattet af de grønne krav og du gennemfører kontrollen i perioden 1.juni til og med 31.juli, se nærmere i afsnit 14.1, så kan det være afgrøden, du konstaterer på arealet, du skal angive. Eksempler: 1) Ansøger har angivet vinterhvede på arealet (> 0,3 ha). Du gennemfører kontrol i begyndelsen af juni og konstaterer, at ansøger har omsået arealet og plantedækket nu er vårbyg. Du skal ændre afgrøde til vårbyg. 2) Ansøger har angivet vinterbyg på arealet (> 0,3 ha). Du gennemfører kontrol i august, hvor du konstaterer, at der er sået vinterraps på arealet. Du skal ikke ændre afgrøde. 3) Ansøger har angivet vårbyg, helsæd på arealet (> 0,3 ha). Du gennemfører kontrol i juli, hvor vårbyggen er høstet (efter 1. juni), og plantedækket består nu af græs. Du kan tydeligt se stubbene fra byggen. Du skal ikke ændre afgrøde. 4) Ansøger har angivet vinterrug, grønkorn på arealet (> 0,3 ha). Du gennemfører kontrol i juni, hvor rugen er høstet (før 1. juni), og plantedækket består nu af græs. Du skal ændre afgrøde til græs. Bemærk, at du også skal ændre afgrødekode for kanter og pletter midt i en m ark. F.eks. hvis ansøger har sået vinterhvede i marken og har angivet marken som vinterhvede i Fællesskemaet, men i en lavning på marken har eftersået med vårbyg, skal du opdele marken og ændre afgrødekoden for delarealet til vårbyg. Selv om du på et areal konstaterer en anden afgrøde end den, der er anmeldt, skal du medregne arealet, hvis det opfylder betingelserne for den ordning eller støttekategori, det er anmeldt under. 8.1 Sager med udtræksårsag å Sager med udtræksårsag å, er sager, hvor ansøgers anmeldte omdriftsareal ligger lige omkring en af grænseværdierne med hensyn til krav om flere afgrødekategorier. På disse sager, skal du kontrollere kravet om forkert angivet afgrødekode helt ned til arealer på 100 m 2 . Hvis sagen er markeret med udtræksårsag å skal du derfor opdele marken og ændre afgrødekoden for arealer under 0,3 ha, som ansøger har angivet med forkert afgrøde i 55 8. Ændring af afgrødekode sin ansøgning i Fællesskemaet. Du skal ændre afgrødekode for arealer helt ned til 10 0 m 2 . Dette gælder også for både hjørner og pletter i marken. 8.2 Øvrige sager (sager uden udtræksårsag å) Du skal altid ændre afgrødekoden i KontrolGIS, hvis du konstaterer en anden afgrøde på marken end anmeldt, hvis arealet er på mindst 0,3 ha eller hvis de r er tale om forkert angivet afgrødekode for en selvstændig angivet og indtegnet mark, også selvom denne mark er under 0,3 ha 8.3 Høring Når du har ændret afgrødekode, skal du sende sagen i høring. Dette gælder også, selvom du kan se, at ændringen reelt ikke har betydning i forhold til, om ansøger opfylder kravene til den grønne støtte. 8.4 Brak I forbindelse med at ansøger angiver en mark som brak i Fællesskemaet, er der en administrativ kontrol, der sikrer, at marken i 2014 ikke var anmeldt med en permanent afgrøde, herunder permanent græs. Du skal derfor ikke, selvom plantedækket på et areal anmeldt som brak har karakter af permanent græs, ændre afgrødekoden til permanent græs. Bemærk, at du dog altid skal ændre afgrødekoden, hvis brakarealet er udnyttet produktionsmæssigt f.eks. til slæt eller afgræsning. Bemærk, at du i forbindelse med kontrol af Krav om flere afgrødekategorier, kan komme ud for at skulle omdøbe et areal et areal til brak, selvom der har været en afgrøde tidligere, se afsnit 14.1. 56 9. Ikke-anmeldt areal 9 Ikke-anmeldt areal Alle omdriftsarealer skal anmeldes for at sikre en korrekt opgørelse af de arealer, som er omfattet af de grønne krav (grøn støtte), mens alle landbrugsarealer skal anmeldes for at sikre, at reglerne om krydsoverensstemmelse er overholdt på alle bedriftens landbrugsarealer. Et ikke-anmeldt areal er et areal, som ikke fremgår af IMK og dermed af fællesskemaet. Ansøger skal i Fællesskemaet anmelde alle sine landbrugsarealer, også landbrugsarealer, som der ikke søges støtte til er under 0,30 ha For alle bedrifter gælder det, at du ud fra markkort, kontrolgrundlaget og ved at spørge ansøger, skal kontrollere om alle bedriftens landbrugsarealer fremgår af fællesskemaet. Kontrollen af ikke-anmeldte arealer er opdelt i to typer: Ikke anmeldte landbrugsarealer over 0,3 ha Ikke anmeldte omdriftsarealer over 100 m 2 (udtræksårsag å) Det afhænger af om sagen er markeret med udtræksårsag å eller ej, om du skal kontrollere om der på bedriften er ikke anmeldte omdriftsarealer over 100 m 2 , eller alene kontrollere, at alle landbrugsarealer er anmeldt. Bemærk, at telemålingskontrollen ikke har haft mulighed for at skelne mellem de to typer, hvorfor du kan opleve marker, der er udtaget til besigtigelse, f.eks. fordi der er et ikke anmeldt omdriftsareal op ad marken, men du konstaterer ved din screening af sagen, at sagen ikke har udtræksårsag å og at det ikke anmeldte areal er mindre end 0,3 ha. Hvis dette er eneste årsag til at marken er udtaget til besigt igelse kan du godkende arealet ud fra billedmaterialet og skal ikke besigtige arealet. 9.1 Ikke anmeldt omdriftsareal over 100 m 2 (udtræksårsag å) Du kontrollerer på grundlag af markkort, ansøgers indtegning i IMK og evt. besigtigelse om alle bedriftens omdriftsarealer er anmeldt (se eksempler nedenfor). Der er tale om ikke-anmeldt omdriftsareal, hvis: Arealet er et omdriftsareal Ansøger har råderet over arealet Arealet er på mindst 100 m 2 Hvis et omdriftsareal opfylder alle fire ovenstående betingelser, er der tale om et ikke anmeldt omdriftsareal og dermed en overtrædelse. Det har ingen betydning om det ikke-anmeldte omdriftsareal er beliggende op ad et anmeldt areal eller ej. Du skal i KontrolGIS indtegne marken og derefter trykke på afgrøde-bestemmelsesknappen og vælge den korrekte afgrøde for arealet. Hvis det ikke-anmeldte areal har betydning i forhold til ansøgers opfyldelse af de grønne krav og dermed kravene i forhold til Grøn støtte skal du sende sagen i høring. Det vil blandt andet være tilfældet hvis ansøgers MFO-arealer ikke længere udgør mindst 5 % af omdriftsarealet 57 9. Ikke-anmeldt areal - ansøger har ”passeret” et af arealkravene, f.eks. ansøger har anmeldt under 10 ha omdriftsareal, men på grund af det ikke anmeldte areal, er der ved kontrollen konstateret over 10 ha omdriftsareal. Ovenstående vil fremgå af opmålingsskema I. Desuden er det programmeret ind i KSK’et om en sag skal i høring eller ej på baggrund af det du har konstateret, hvorfor systemet vil foreslå dig et høringsbrev, hvis det er tilfældet. Selvom ansøger i forbindelse med kontrolbesøget eller i forbindelse med høringen forklarer, at det ikke-anmeldte areal ikke er støtteberettiget hele kalenderåret, f.eks. fordi der bliver plantet træer i efteråret, skal du fastholde kontrolresultatet. Du skal dog bede ansøge gøre skriftligt opmærksom på forholdet og hvis muligt sende dokumentation ind. Du skal lægge disse oplysninger på sagen i Captia. I den videre sagsbehandling, vil det så blive vurderet, om arealet skal tages ud til rekvireret kontrol. 9.2 Ikke anmeldt landbrugsareal (arealer på 0,3 ha eller derover) Et landbrugsareal betragtes som anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: Arealet er korrekt indtegnet på markkortet Arealet er ikke et omdriftsareal og er sammenhængende med en mark, som ansøger har indtegnet i IMK Arealet er et omdriftsareal under 0,3 ha og er sammenhængende med en mark, som ansøger har indtegnet i IMK. Gælder kun for sager, der ikke har udtræksårsag å. Hvis udtræksårsag å, se afsnit 9.1 Arealet er en selvstændig mark og er mindre end 0,3 ha Eksempler på landbrugsarealer, der ikke skal betragtes som ikke-anmeldte landbrugsarealer fremgår i figur 9.1. Anmeldt mark Ikke anmeldt areal – permanent græs > 0,3 ha Ikke anmeldt areal – permanent græs < 0,3 ha Figur 9.1. Eksempler på landbrugsarealer, der ikke skal betragtes som ikke -anmeldt landbrugsarealer Hvis et landbrugsareal på 0,3 ha eller derover ikke opfylder en af ovenstående betingelser, betragtes det som et ikke-anmeldt landbrugsareal og dermed en overtrædelse, se eksempel i figur 9.2. 58 9. Ikke-anmeldt areal Ikke anmeldt areal – permanent græs > 0,3 ha Anmeldt mark Figur 9.2. Eksempel på et landbrugsareal, der ikke er beliggende op ad et anmeldt areal og som er større end 0,3 ha, og dermed skal betragtes som et ikke-anmeldt landbrugsareal. Der er tale om en overtrædelse, og du skal registrere det ikke-anmeldte areal som ”ikke-anmeldt areal”. Du skal i KontrolGIS indtegne marken og derefter trykke på afgrøde-bestemmelsesknappen og vælge den korrekte afgrøde for arealet. Sagen skal i høring. Eksempler på ikke-indtegnet areal (og dermed ikke-anmeldt areal) og hvordan du skal håndtere det Eksempel 1: Mark 1-0 er anmeldt som vårbyg. Mod NØ er der et ikke indtegnet areal. Ikke indtegnet areal Det ikke indtegnede areal er tydeligt en del af marken, og er også tilsået med vårbyg. Det ikk indtegnede areal er på 200 m 2 . Mark 1-0 Mark 1-0 Udtræksårsag med å: Du skal registrere det ikke indtegnede areal som et ”ikke-anmeldt areal”. Udtræksårsag uden å: Du skal ikke gøre noget Eksempel 2: Mark 2-0 er anmeldt som græs i omdrift. Ansøger har tegnet et areal på o,1 ha ud af sin indtegning i IMK og dermed ikke anmeldt det. Mark 2-0 Du konstaterer ved kontrollen, at det ikke indtegnede areal er en del af marken, og der er græs i omdrift på arealet. Desuden konstaterer du, at der på marken er et fradrag, der svarer til det ikke-anmeldte areal, det er dog beliggende et andet sted i marken. Fradrag Ikke indtegnet areal Du skal først lave fradrag for det anmeldte areal, der ikke er støtteberettiget. Udtræksårsag med å: Du skal registrere det ikke indtegnede areal som et ”ikke-anmeldt areal”. Udtræksårsag uden å: Du skal ikke gøre noget ved det ikke indtegnede areal. 59 9. Ikke-anmeldt areal Eksempel 3: Mark 3-0 er anmeldt som vinterhvede. I marken er der et GB-fradrag på 0,08 ha, som ansøger ikke har indtegnet. GBfradrag Mark 3-0 Du konstaterer ved kontrollen, at det ikke indtegnede areal er en del af marken, og der står hvede på arealet. Ikke indtegnet areal Udtræksårsag med å: Du skal registrere det ikke indtegnede areal som et ”ikke-anmeldt areal”. Udtræksårsag uden å: Du skal ikke gøre noget Eksempel 4: Mark 4-0 er anmeldt som vårbyg. Mod V er der et ikke-indtegnet areal på 0,25 ha. Ikke indtegne t areal Ikke indtegnet areal Det ikke indtegnede areal er et areal med græs i omdrift. Midt i marken er der en remise. Mark 4-0 Udtræksårsag med å: Du skal registrere det ikke indtegnede areal som to selvstændige ”ikkeanmeldt areal”, og angive omdriftsarealet med en afgrødekode for græs i omdrift, mens remisen skal angives med afgrødekode 998 (ukendt afgrøde) Remise Udtræksårsag uden å: Du skal ikke gøre noget Nedenstående eksempler er gældende underordnet om sagen er med elle r uden udtræksårsag å Ikke indtegnet areal Eksempel 5: Mark 5-0 er anmeldt som vårbyg. Mod NV og N er der et ikke-indtegnet areal. Mark 2-0 Det ikke indtegnede areal er tydeligt en del af marken, og er også tilsået med vårbyg. Arealet er under 100 m 2 . Mark 5-0 Du skal ikke gøre noget. Eksempel 6: Mark 6-0 er anmeldt som vårbyg. Mod NØ er der et ikke-indtegnet areal. Ikke indtegnet areal Det ikke indtegnede areal er ikke et landbrugsareal. Mark 6-0 Mark 1-0 Ikke indtegn et areal Der er ikke tale om en overtrædelse. Du skal lave et markblokændringsforslag, der tager arealet ud af blok. 60 9. Ikke-anmeldt areal Ikke indtegnet areal Eksempel 7: Mark 7-0 er anmeldt som græs i omdrift. Mod NØ er der et ikke-indtegnet areal. Mark 7-0 Det ikke indtegnede areal er et permanent græsareal, der er < 0,3 ha. Du skal ikke gøre noget. GBfradrag Mark 8-0 Eksempel 8: Mark 8-0 er anmeldt som vinterhvede. I marken er der et GB-fradrag, som ansøger ikke har indtegnet. Ikke indtegnet areal Du konstaterer ved kontrollen at det ikkeindtegnede areal ikke er et landbrugsareal. Du skal ikke gøre noget. 61 10. Markblokke 10 Markblokke Kapitlet beskriver to situationer som du skal være opmærksom på i forhold til fysisk kontrol: Forslag til ændring af Markblokke Markblokke med en støtteprocent (permanent græs) I så vidt omfang som muligt får ansøgere egne blokke, og der vil derfor i 2015 være flere og mindre markblokke. 10.1 Ændring til markblokke Markblokken må kun indeholde dyrkbare arealer, og den må ikke ekskludere dyrkbare arealer. Fradragsarealer skal du ikke tage ud af markblokken. Ved opmåling af fradragsarealer vælger du i KontrolGIS en overtrædelse, hvorved det bliver angivet automatisk, om der er tale om et permanent eller et midlertidigt fradrag. På grundlag af angivelsen af fradragstypen tager Kort & GIS hensyn til fradraget i forbindelse med gennemgang af blokken. Hvornår skal du indberette forslag om markblokrettelser Du skal indberette markblokrettelser i følgende tilfælde: Hvis Kort & GIS endnu ikke har behandlet en anmodning fra ansøger om at få et støtteberettiget areal uden for markblokken medtaget i markblokken, og du bliver opmærksom på dette i forbindelse med kontrollen. Arealet vil ofte være angivet i blok 999999-99. - Hvis en mark er beliggende i to blokke - der fejlagtigt går en markblokgrænse midt igennem en mark og der er intet skel. Bemærk, at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre at lave et markblokrettelsesforslag i dette t ilfælde, du skal i stedet lave kopi til markblok (af den ene blok). Husk at skrive i bemærkningerne , at de to blokke skal sammenlægges - Hvis der ligger støtteberettigede arealer uden for markblokken (markblokken rettes med virkning fra det efterfølgende år) Husk, at markblokrettelsesforslagene skal fremgå af de opmålingskort, som du sender til ansøgeren. Ansøgeren har anmodet om en ændring af markblokken Hvis en ansøger inden fristen for rettelser til fællesskemaet har indgivet en anmodning om en markblokrettelse, og denne anmodning er blevet godkendt af Kort & GIS, kan hele det støtteberettigede areal inden for den ændrede markblok medregnes. Det tilstræbes, at alle anmodninger om markblokændringer i kontrolsager er behandlet og markbloktemaet rettet, inden sagerne frigives til kontrol. Der vil dog kunne forekomme sager, hvor ændringsønskerne endnu ikke er behandlet. Der vil også kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøger har indsendt en ændringsanmodning, men ikke ved, at Kort & GIS har afvist anmodningen. Ret henvendelse til Kort & GIS, hvis du i forbindelse med den fysiske kontrol bliver opmærksom på en af disse situationer. Et markblokændringsforslag fremgår ikke af KontrolGIS, men du kan se det i IMK. 62 10. Markblokke Markblokgrænser er rettet efter ansøgningstidspunktet Det er ikke muligt for ansøger i IMK at indtegne en mark hen over en markblokgrænse, men hvis markblokgrænsen er rettet efter ansøger har indsendt sin ansøgning kan det forekomme. Se figur 10.1. Figur 10.1. Ansøgt areal uden for markblok. Det skraverede areal er taget ud af markblokken efter ansøgningstidspunktet. KontrolGIS laver automatisk et fradrag for dette areal. Hvis et delareal af en indtegnet mark er beliggende udenfor markblok, vil KontrolGIS automatisk oprette et fradrag ”Ikke støtteberettiget udenfor blok”. Opmålingsmetode vil automatisk blive sat som ”auto”. Hvis arealet udenfor markblokgrænsen ikke er støtteberettiget til de ordninger, der søges på arealet, skal du ikke gøre yderligere. Hvis arealet udenfor markblokgrænsen er støtteberettiget, skal du fjerne fradraget og lade marken følge ansøgers indtegning i IMK. Husk, at lave et markblokrettelsesforslag i KontrolGIS. Markblokgrænser og LDP-tilsagn (ikke MO66, MO67, ØA) Der tilstræbes overensstemmelse mellem tilsagn og markblokgrænser for sager, som klarmeldes til fysisk kontrol. Men der vil kunne forekomme enkelte sager, hvor der ikke er overensstemmelse. Retningslinjer: 1. Selvom tilsagnslag og markblokgrænser følger hinanden, skal du stadig tage udgangspunkt i ansøgers indtegning, også selvom det kan skyldes ”rysten på hånden”, at ansøger ikke har fået tegnet helt ud til markblok/tilsagnsgrænsen. 2. Hvis markblokken tager mere med end tilsagnspolygonen, og det ikke kan afvises, at tilsagnspolygonen fra starten af tilsagnsperioden har ligget forkert, og ansøger har tegnet ud til markblokken, skal du medregne ud til ansøgers indtegning. 3. Hvis tilsagnspolygonen tager mere med end markblokken, og ansøger har indtegnet ud til tilsagnspolygonen, gælder følgende: KontrolGIS vil automatisk lave et fradrag (”Ikke støtteberettiget udenfor blok”) for det indtegnede areal, der er beliggende udenfor for markblokgrænsen. Hvis arealet uden for markblokgrænsen er støtteberettiget, skal du i KontrolGIS fjerne fradraget. Husk at lave markblokændringsforslag og skriv i bemærkningsfeltet at du har målt ud over blok. Hvis arealet udenfor markblok ikke er støtteberettiget, skal du ikke gøre yderligere. 63 10. Markblokke 4. Hvis ansøger har indtegnet til markblok, og derved ikke har indtegnet hele tilsagnsarealet, skal du i KontrolGIS opmåle det ikke indtegnede tilsagnsareal med knappen ”Tegn ikke indtegnede tilsagn”. I sager med mange små tilsagnsarealer uden for markblok, skal du tage kontakt til Vagttelefonen for at aftale den nærmere fremgangsmåde. For de nye LDP-ordninger fra 2015 (MO66, MO67 og Økologisk Arealtilskud (ØA)) er der overensstemmelse mellem ansøgers indtegning og tilsagnslaget, hvorfor ovenstående ikke gælder for disse tilsagn. 10.2 Markblokke med en støtteprocent (permanent græs) For at reducere antallet af små fradrag, som ansøger skal tegne fra i sin ansøgning, er der i 2015 indført en støtteprocent for visse markblokke med permanent græs. Støtteprocenten betyder, at ansøger kan tegne hele marken ind, og visse ikkestøtteberettigede arealer er så fratrukket via støtteprocenten, så ansøger automatisk får reduceret sin støtte i forhold til ikke-støtteberettigede arealer eller får en lille bonus på trods ikke-støtteberettigede arealer. For at en markblok kan have en støtteprocent skal markblokken være homogen, f.eks. må der ikke være dele af markblokken, hvor støtteprocenten er 100, mens den på andre dele er 60 % En sådan markblok er opdelt i flere markblokke efter støtteprocent. Figur 10.2 viser et område, der tidligere var en markblok, men som nu er opdelt i flere markblokke efter støtteprocent. Figur 10.2. Areal opdelt i flere markblokke efter støtteprocent. Kort & GIS, Team Markkort har gennemgået markblokke med permanent græs, og har oprettet polygoner i temaet ”Fradrag, grundbetaling” for: 64 10. Markblokke - - Arealer over 500 m 2 , der ikke er støtteberettigede til grundbetaling (dog er visse våde eller vandlidende områder ikke oprettet som ”Fradrag, grundbetaling”, selvom de er over 500 m 2 , se nedenfor). Arealer, uanset størrelse, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling, og som ligger i kanten af markblokken. Arealer der overholder tilsagnsbetingelser men ikke grundbetalingskrav. Arealer hvortil der ikke er søgt støtte (disse kan også ligge på arealer uden permanent græs). Bemærk at våde eller vandlidende arealer, som er over 500 m 2 , ikke er oprettet som ”Fradrag, grundbetaling”, hvis Team Markkort har vurderet, at de våde områder ikke er ”stabile”. Ikke stabile vådområder er områder, der ikke ses på samme sted, på ortofotos fra de seneste 3 år. Arealet mod nord på fig. 10.2 er et eksempel på et areal, hvor et vådt område er fraregnet vha. støtteprocenten, selvom det er over 500 m 2 , og det gælder især arealer ud mod kyster, som skifter karakter fra år til år. Se mere om korttemaet i afsnit 7.3 ”Fradrag, grundbetaling”. Herefter er arealer, der ikke er landbrugsarealer, som f.eks. veje, haver og bygninger (ned til 100 m 2 ) taget ud af markblokken. (Hvis disse arealer er støtteberettigede pga. tilsagnsbetingelser, er de fratrukket vha. ”Fradrag, grundbetaling”). Markblokkens støtteprocent er derefter fastsat ud fra andelen af resterende ikkestøtteberettigede arealer (se tabel 10.2). Ikke-støtteberettigede arealer Markblokkens støtteprocent er beregnet ud fra andelen af resterende ikkestøtteberettigede arealer. I beregningen indgår følgende arealer som ikke-støtteberettigede: < 500 m 2 : Træer og buske (klynger, læhegn, remiser, buskads, enkeltstående træer) < 500 m 2 : Permanent vandlidende arealer (grøfter, vandhuller, søer, afvandingskanaler og andre arealer, der er permanent vanddækket) < 500 m 2 : Diger og volde (stendiger, jordvolde) > 500 m 2 : Ikke stabile vandlidende eller vanddækkede arealer som er større end 500 m 2 . Team Markkort har fastsat markblokkens støtteprocent ud fra VHR og ortofotos. De fire forskellige støtteprocenter fremgår af tabel 10.2. Tabel 10.2. Areal opdelt i flere markblokke efter støtteprocent Markblokkens støtteprocent på grundbetaling Udbetaling af støtte under grundbetaling Procent af markblokkens areal med ikkestøtteberettigede arealer, mindre end 500m 2 100 % Mellem 0 % og 10 % 80 % Fra og med 10 % og op til 30 % 60 % Fra og med 30 % og op til 50 % 0 % Mere end 50 % og op til 100 % Markblokkens støtteprocent gælder kun for arealer, hvortil der søges grundbetaling og Økologisk Arealtilskud. Hvis der både er søgt grundbetaling og miljøtilsagn for en mark med en støtteprocent, hvor der er overtrædelser på miljøtilsagnet, skal disse laves på normal vis. Hvis der også er arealer, som ikke er støtteberettigede under grundbetaling, skal disse arealer håndteres efter reglerne for markblokke med en støtteprocent. Det betyder at marker ofte skal opdeles, fordi overtrædelserne skal håndteres forskelligt for miljøtilsagnet og grundebetaling. 65 10. Markblokke Arealer som ikke er støtteberettigede under grundbetaling, men som er støtteberettigede under et miljøtilsagn, skal ikke tages ud af markblokken. Kontrol af marker beliggende i markblokke med en støtteprocent Det fremgår af kolonnen ”Støttepct.” i afsnittet ”Kontrol” i kontrolgrundlaget, om ansøger har marker, der er beliggende i en markblok med en støtteprocent , samt hvilken støtteprocent der er for marken. Hvis marken har en støtteprocent på 100, skal du ikke tage stilling til om støtteprocenten er korrekt, hvis du godkender marken, uden at lave fradrag eller markblokændringer. Hvis der står ”UH” i kolonnen ”Støttepct.”, står der samtidig ”Uhomogen” i kolonnen ”Årsag”. Dette betyder, at telemålingskontrollen har vurderet, at marken er uhomogen. Det er ikke muligt at opdele marker i telemålingskontrollen, derfor skal du tage stilling til om marken skal opdeles i to eller flere. Se mere om uhomogene marker nedenfor. Der kan være tilfælde, hvor du skal opmåle marker, selvom støtteprocenten for den markblok de ligger i er 0, og der dermed ikke er søgt grundbetaling for arealet. Dette vil være i tilfælde, hvor ansøger har anmodet om at få opskrevet støtteprocenten. I disse tilfælde vil marken ikke fremgå som marker, der skal besigtiges, i kontrolgrundlaget. Der vil i stedet være skrevet i bemærkningerne, at ansøger har bedt om at få opskrevet et areal. Hvis du skal kontrollere en sådan sag, skal du kontakte Vagttelefonen inden kontrollen. Bemærk, at det kun er den/de marker, der er markeret til kontrol, som du skal kontrollere. Du skal ikke kontrollere eventuelle andre marker i markblokken, og dermed ikke kontrollere om støtteprocenten er korrekt for den resterende del af markblokken, dette er foretaget i telemålingskontrollen. Du skal kontrollere marker beliggende i markblokke med støtteprocent i følgende rækkefølge: Ikke landbrug Ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 Ikke-støtteberettigede arealer under 500m 2 i kanten af en markblok Aktivitetskrav Uhomogen mark Støtteprocent Evt. støtteprocent ændres med virkning fra 2015 eller 2016 Ikke landbrug Hvis du konstaterer et areal over 100 m 2 , der er udlagt til et andet formål end landbrug, skal du oprette fradrag på normal vis i KontrolGIS. Det kan f.eks. være hvis der er golfbane, have, vej eller grusgrav på arealet. Se afsnit 13.6 om ikke landbrug. I figur 10.3 kan du se et eksempel på en mark, hvor der er tre små arealer (> 100 m 2 ), som er udlagt til andet formål end landbrug (huse). Hvis arealerne ikke indgår i Fradrag, grundbetaling skal du lave fradrag for arealerne, og du skal vælge den korrekte overtrædelse i KontrolGIS. 66 10. Markblokke Figur 10.3. Mark i markblok med støtteprocent, hvor der skal laves fradrag for arealer, der bliver brugt til andet formål end landbrug. Ikke-støtteberettigede arealer over 500m 2 Hvis der er ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 som ikke findes i korttemaet ”Fradrag, grundbetaling”, skal du oprette et fradrag på normal vis. I figur 10.4 kan du se et eksempel på en mark, hvor der er to arealer, hhv. en sø og en remise, der ikke er støtteberettigede under grundbetaling, og som er over 500 m 2 . Du skal lave fradrag for hhv. søen og remise på normal vis i KontrolGIS. Du skal huske at tjekke, at søen ikke er en støtteberettiget GLM-sø. Husk desuden, at ikkestabile våde eller vandlidende områder, typisk beliggende ud mod kyster, ikke skal oprettes som fradrag, selvom de er over 500 m 2 . Figur 10.4. Mark i markblok med støtteprocent, hvor der skal laves fradrag for ikke støtteberettigede arealer over 500 m 2 . Ikke-støtteberettigede arealer under 500m 2 i kanten af en markblok Arealer der ikke er støtteberettigede, og som ligger i kanten af en markblok, skal fradrages uanset størrelse. Denne type arealer kan godt være under 100m 2 . Figur 10.5 viser en markblok med én mark, hvor der er lavet t o fradrag for ikkestøtteberettigede arealer i kanten af markblokken. 67 10. Markblokke Figur 10.5. Mark i markblok med støtteprocent, hvor der skal laves fradrag for ikkestøtteberettigede arealer under 500 m 2 , som ligger i kanten af markblokken. Aktivitetskrav Der skelnes mellem arealer, hvor aktivitetskravet ikke kan overholdes, og arealer, hvor det godt kunne være overholdt, men ikke er blevet det. Hvis aktivitetskravet ikke kan overholdes f.eks. fordi arealet/delarealet er en sø, eller fordi der er tæt buskads, tæller arealet allerede med i støtteprocenten og du skal ikke foretage dig yderligere. Hvis aktivitetskravet ikke bliver overholdt på arealer over 100 m 2 , selvom det godt kunne, det kan f.eks. være hvis et areal ikke er afgræsset i tilstrækkelig grad, skal du underkende arealet på normal vis i KontrolGIS. Figur 10.6, viser en mark med delarealer, hvorpå det ikke er muligt at overholde aktivitetskravet (søer og buskads), og hvor der er arealer, hvor det er muligt at overholde aktivitetskravet, men hvor det ikke er blevet overholdt (frahegnet areal). Figur 10.6. Mark i markblok med støtteprocent, hvor der er ikke- støtteberettigede arealer < 500 m 2 , hvor aktivitetskravet ikke er opfyldt, og hvor det ikke er muligt at opfylde aktivitetskravet. Desuden er der arealer, hvor aktivitetskravet skulle have været opfyldt. Uhomogen mark I en markblok med støtteprocent skal alle arealer have samme andel af ikkestøtteberettigede arealer, og disse skal være jævnt fordelt over hele arealet (= homogen). Team Markkort har opdelt mange af de tidligere markblokke for at lægge area ler med samme støtteprocent i egne markblokke. 68 10. Markblokke Hvis en mark har teksten ”Uhomogen” i kontrolgrundlaget skal du tage stilling til om marken er homogen, dvs. om de ikke-støtteberettigede arealer <500 m 2 er jævnt fordelt på marken. Bemærk, at de fradrag, der er over 500 m 2 , fradrag der er under 500m 2 men ligger i kanten af markblokken, eller fradrag som skyldes at der foregår en ikke landbrugsmæssig drift eller aktivitet ikke skal indgå i din bedømmelse af homogenitet. Hvis marken ikke er homogen, skal du opdele marken i to (eller flere) marker med forskellige støtteprocenter. I figur 10.7 er et eksempel på en mark, der ikke er homogen. Hvis du konstaterer en sådan mark, skal du opdele marken og give hver del den korrekte støtteprocent i KontrolGIS. Figur 10.7: Mark i markblok med støtteprocent, hvor de ikke-støtteberettigede arealer < 500 m 2 ikke er jævnt fordelt over arealet (uhomogen). Denne mark skal du dele i to langs den stiplede linje, fordi der i den østlige del af marken er få ikke-støtteberettigede elementer, som ikke er taget ud via fradrag (Støtteprocent er 100 %). I den vestlige del udgør de ikke-støtteberettigede arealer en større andel (Støtteprocent er 60 %). Vurdering af støtteprocent Når du har lavet alle fradrag, og opdelt marken efter andel af ikke -støtteberettigede arealer (hver delmark er homogen), skal du angive den korrekte støtteprocent. Summen af de ikke-støtteberettigede arealer, som der ikke er lavet fradrag på, skal ligge indenfor intervallet for støtteprocenten. Du kan se intervallerne for støtteprocent i tabel 10.2. For eksempel hvis der efter alle fradrag er fraregnet, er ca. 75 % støtteberettiget areal tilbage på marken, skal støtteprocenten for marken være 80 %. Hvis marken har en anden støtteprocent, skal du rette støtteprocenten i KontrolGIS. Et andet eksempel er, hvis du har kontrolleret en markblok med en støtteprocent på 80 %, og du har lavet fradrag på alle ikke-støtteberettigede arealer på marken, fordi de er over 500 m 2 . I dette tilfælde skal du rette støtteprocenten til 100 % på marken, da det areal, der er tilbage, er 90 % - 100 % støtteberettiget. Ny støtteprocent gælder fra 2015 eller 2016 Hvis du har nedskrevet en støtteprocent i KontrolGIS, skal ændringen altid slå igennem i 2015. KontrolGIS anvender automatisk den nye støtteprocent til opgørelsen af arealet i 2015, og du skal ikke foretage dig noget. 69 10. Markblokke Hvis du har opskrevet en støtteprocent i KontrolGIS, skal ændringen som regel først slå igennem i 2016. Hvis du ikke foretager dig noget, anvender KontrolGIS ikke den nye støtteprocent i 2015, men Markkortgruppen får besked om, at støtteprocenten skal ændres til 2016. I følgende tilfælde skal du efter en opskrivning af støtte procenten sætte flueben i boksen ”gældende fra og med 2015”: 1. Ansøgeren har i Fællesskemaet anmodet om at få opskrevet støtteprocenten, og ved kontrollen har du konstateret, at ansøgeren har ret i, at støtteprocenten skal opskrives. Du kan se i bemærkninge rne i kontrolgrundlaget om ansøger har anmodet om at få opskrevet støtteprocenten. 2. Du har ændret ikke-støtteberettigede elementer, som tidligere indgik i markblokkens støtteprocent, til fradragsarealer, hvilket har betydet, at det har været nødvendigt at opskrive støtteprocenten for den resterende del af markblokken/marken. 70 11. Sagsstyring i afdelingerne 12. Instruksens ikrafttræden 11 Sagsstyring i afdelingerne Afdelingerne kan udskrive en rapport fra ”Ny Infoview” (crystal report AFD001 til Excel i mapper -> afdelinger -> VAKS) på ordningen 5601_15, over navne og adresser på de ansøgere, afdelingen skal kontrollere. 12 Instruksens ikrafttræden Instruksen træder i kraft 1. maj 2015. Samtidig tilbagekaldes ”Instruks for kontrol af arealordninger 2014”. 71 13. GB: Grundbetaling 13 GB: Grundbetaling (udtræksårsag a) 13.1 Rådighed At en ansøger har rådighed over et areal, betyder, at ansøger bærer det fulde ansvar for driften og forvaltningen af arealet. Flere landbrugere kan ikke på samme tidspunkt have rådighed over det samme areal. Hvis ansøgeren har indgået en mundtlig aftale med en bortforpagter, skal der foreligge dokumentation fra bortforpagteren, hvoraf det fremgår, at ansøgeren har rådigheden over arealet. Græsningsret giver ret til at sætte dyr på græs eller tage slæt på arealet, men ikke rådighed over et areal, da arealet stadig drives for ejerens eller forpagterens regning og risiko. Det er derfor ejeren eller forpagteren, der kan søge om støtte til arealet. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af ”Bemærkninger vedr. kontrol” i kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden pr. 21. april 2015. Ansøger har følgende muligheder for at dokumentere rådigheden over et areal: - Skøde og gødningskvoteberegning (ejer) Ejendomsmeddelelse og gødningskvoteberegning (ejer) Forpagtningskontrakt (forpagter) Skriftlig erklæring fra bortforpagter (forpagter) Brev fra NaturErhvervstyrelsen om overdragelse af betalingsrettigheder med jord Andet relevant dokument Hvis ansøger, jf. Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, ikke er forpligtet til at udarbejde gødningskvoteberegning, kan du godkende rådigheden alene ud fra skøde eller ejendomsmeddelelse. Hvis ansøger ikke kan dokumentere rådigheden pr. 21. april 2015, skal du i KontrolGIS anvende overtrædelsen Ikke til rådighed pr. 21. april 2015 (1.1) Ved kontrol af rådighed skal du huske at sætte 1-tal ud for rådighed på faneblad 3 ”Delrapport/tilsagnsgruppe” i KSK’et. Hvis ansøger kan dokumentere rådighed, skal du under generelle bemærkninger i KSK’et skrive, hvilken dokumentation du har set. Selv om ansøger kun skal have rådighed over arealerne pr. 21. april 2015, har ansøger det fulde ansvar for, at alle støttebetingelser, herunder reglerne om krydsoverensstemmelse, er opfyldt i hele kalenderåret. 13.2 Beskaffenhed (plantedække, dyrkbare arealer og bar jord) Græs: Mindre end 50 % græsmarksplanter Nedenstående gælder for græsarealer (i omdrift eller permanent) - ikke for brakarealer, heller ikke selvom plantedækket på disse arealer består af græs. 72 13. GB: Grundbetaling Bemærk, at, i modsætning til 2014, bliver alle arter af græs, grøntfoder og naturligt forekommende urter betragtet som græsmarksplanter, og er dermed støtteberettigede plantearter på landbrugsarealer med græs. Dette betyder, at arealer domineret med arter som for eksempel lysesiv, brændenælder, tidsler, star, mosebunke og rørgræs med videre nu er støtteberettigede. Vedagtige planter som lyng, samt lav og mos bliver forsat ikke betragtet som græsmarksplanter, derfor er arealer, hvor disse planter er dominerede, ikke støtteberettigede. Dele af marken med mere end 50 % græsmarksplanter, godkender du, mens dele af marken, hvor procentdelen er på 50 % eller derunder, ikke er støtteberettigede. De dele af marken, hvor plantedækket er domineret af græsmarksplanter, skal hver for sig udgøre et sammenhængende areal (passage på mindst 4 meter) på mindst 0,30 ha. Dog kan du godkende arealer under 100 m 2 med under 50 % græsmarksplanter, hvis disse ”pletter” er en del af en helhed, hvor plantedækket opfylder betingelserne. Hvis du konstaterer arealer større end 100 m 2 , hvor plantedækket er domineret af lyng, lav og/eller mos, skal du underkende arealerne med følgende overtrædelse i KontrolGIS Græs: Mindre end 50 % græsmarksplanter (4.1) Arealer skal være dyrkbare Dyrkede arealer, herunder græs i omdrift og brakarealer, skal være dyrkbare og under normale vejrforhold kunne dyrkes og høstes i perioden 15. maj til 15. september. Permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt i perioden 1. juni til 15. september. Hvis du skal kontrollere en mark med en støtteprocent, skal du læse afsnit 10.2 ”Markblokke med en støtteprocent” først. Du kan i KontrolGIS vælge følgende overtrædelser: Brakareal: arealet er ikke dyrkbart i perioden 15/5 til 15/9 (6.8) Dyrket areal: arealet er ikke dyrkbart i perioden 15/5 til 15/9 (7.2) Græs i omdrift: arealet er ikke dyrkbart i perioden 15/5 til 15/9 (5.1) Græs, perm: arealet er ikke dyrkbart i perioden 1/6 til 15/9 (5.2) Vandlidende, permanent (3.32) Areal med dyrehold og uden plantedække i hele kalenderåret Hvis et areal bliver brugt til dyrehold, og der ikke er plantedække på noget tidspunkt i løbet af kalenderåret skal du bruge overtrædelsen: Græs: Anvendt til dyrehold og uden plantedække i hele kalenderåret (4.13) Arealer, der som følge af dyrehold kun har plantedække en del af året, er som udgangspunkt støtteberettigede. 13.3 Arealer med permanent vanddække, diger og træer Grøfter og afvandingskanaler Grøfter, kanaler og lignende med en bredde på højst 2 meter fra kronekant til kronekant, som ikke er hegnet fra på begge sider, som ikke er tæt bevoksede med træer eller buske, og som ikke forhindrer den landbrugsmæssige udnyttelse af arealet, kan medregnes i det støtteberettigede areal. Dette gælder dog ikke grøfter, som gennemskærer hele markblokken, eller som ligger i kanten af en mark. Sådanne grøfter kan - uanset bredde - ikke medregnes i det støtteberettigede areal og skal tages ud af markblokken. 73 13. GB: Grundbetaling Afvandingskanaler, grøblerender og loer, i marskegne med tilsagnstype 54 (Opretholdelse af ændret afvanding 5 år), kan altid medregnes i det støtteberettigede areal, hvis bredden fra kronekant til kronekant ikke overstiger 2 meter – også selv om de gennemskærer markblokken. Ikke-støtteberettigede grøfter, afvandingskanaler o.l. underkender du med overtrædelsen: Vandløb, grøfter og loer (3.33) Ovenstående gælder også for arealer med en støtteprocent, hvor visse af disse ikkestøtteberettigede arealer dog kan indgå som en del af støtteprocenten. Læs mere om disse regler i afsnit 10.2 ”Markblokke med en støtteprocent”. Søer, vandhuller og andre permanent vanddækkede arealer Søer, vandhuller og andre permanent vanddækkede arealer er ikke støtteberettigede. Ikke-støtteberettigede søer, vandhuller og andre vanddækkede arealer underkender du med overtrædelsen; Sø/permanent vanddække (3.31) Bemærk dog, at GLM-søer er støtteberettigede, hvis de overholder særlige betingelser. Se afsnit 13.7 nedenfor. Ovenstående gælder også for arealer med en støtteprocent, hvor visse af disse ikkestøtteberettigede arealer dog kan indgå som en del af støtteprocenten. Læs mere o m disse regler i afsnit 10.2 ”Markblokke med en støtteprocent”. Stendige/jorddige o. lign. Stendiger/jorddiger er ikke støtteberettigede. Du underkender diger med overtrædelsen: Stendige/jorddige o. lign. (3.30) Læhegn Læhegn må ikke medregnes i det støtteberettigede areal uanset, hvilken type landbrugsareal de forefindes på. Overtrædelse: Læhegn (3.20) Klynge af træer eller buske Klynger af træer og buske er ikke støtteberettigede. Ved klynger forstås arealer over 100 m 2 med træer eller buske over 1 meter i højden, hvor trækronerne eller buskene ses som sammenvoksede på ortofoto eller ved besigtigelse af arealet (se figur 13.1 og 13.2 nedenfor). Fritstående træer skal ikke tælles med i klyngen. Træer og buske, hvor trækronerne eller buskene på VHR, ortofoto eller ved besigtigelsen ikke når sammen, og som er omgivet af græs, betragtes som fritstående. Træstubbe og buske under en meter skal ikke regnes med ved opgørelsen af klynger. Hvis træstubbe eller buske hindrer landbrugsaktiviteten på arealet, skal du underkende arealet (se afsnit 13.4 om landbrugsaktivitet). Arealet skal du opgøre ved at trække lige linjer mellem de yderste træstamm er eller buske i klyngen (se figur 13.1 nedenfor). Klynger af træer og buske under 100 m 2 skal indgå i opgørelsen af 50 træer pr. ha. Reglen om 50 træer pr. ha gælder dog ikke arealer med permanent græs eller arealer 74 13. GB: Grundbetaling med en støtteprocent, hvor de i stedet skal indgå i en vurdering af støtteprocenten. Læs mere i afsnit 10.2 ”Markblokke med en støtteprocent”. Figur 13.1. Opmåling + fradrag af klynge over 100 m 2 Figur 13.2. Ingen klynge (opmålt under 100 m 2 ) Du underkender klynge af træer med overtrædelsen: Klynge af træer over 100m 2 (4.3) Mere end 50 træer eller buske pr. ha Arealerne skal holdes fri for træer og buske over 1 meter i højden. Der må dog pr. hektar være op til 50 spredte træer og buske. Bemærk dog, at dette ikke gælder marker med permanent græs, da de går ind under reglerne for arealer med en støtteprocent. Dele af marken med mere end 50 træer pr. ha er ikke støtteberettigede, uanset om de har undervækst af græs. Træer og buske under 1 meter i højden skal du ikke medregne i optællingen af træer og buske. Dog er græsarealer med mere end 3 juletræer pr. 100 m 2 ikke støtteberettigede – heller ikke selvom juletræerne er under 1 meter høje. Ved beregningen af maks. 50 træer pr. ha skal du holde klynger af træer eller buske uden for optællingen. Det vil sige, at du først skal fratrække arealer med klynger. Derefter skal du opgøre antallet af træer på den øvrige del af arealet. 75 13. GB: Grundbetaling Figur 13.3. Fradrag for klynger og optælling af 50 træer pr. ha Eksempel 1: Græsmarken i figur 13.3 er 1 ha. Der skal først fratrækkes 5 klynger, da kronerne er sammenvoksede, og fradragene er over 100 m 2 (røde polygoner). Klyngerne består af henholdsvis 6, 7, 8, 14 og 16 træer og udgør tilsammen ca. 800 m 2 . På resten af arealet (som udgør 0,92 ha) er der 31 spredte træer, dvs. ca. 34 træer pr. ha (10.000/9.200m 2 x 31). Der er således ikke over 50 spredte træer pr. ha, og arealet med de spredte træer kan godkendes. Figur 13.4. Fradrag for klynger og optælling af 50 træer pr. ha. Eksempel 2: Græsmarken i figur 13.4 er 1 ha. På halvdelen af arealet, er der 30 træer på 0,5 ha. Der er således over 50 træer pr. ha, og arealet med træerne skal underkendes. Ved opmålingen skal der tages udgangspunkt i en grovinddeling af arealet. 76 13. GB: Grundbetaling Du underkender arealer med mere end 50 træer eller buske pr. ha. med overtrædelsen: Mere end 50 træer eller buske pr. ha (4.2) 13.4 Krav om landbrugsaktivitet Der skal foregå en landbrugsaktivitet på arealet, det vil sige tilsåning af dyrkede arealer, slåning af græs, afgræsning af græs eller slåning af brak. Dyrkede arealer: ikke tilsået senest 31. maj eller 31. august Dyrkede arealer skal tilsås senest 31. maj. Sent udsåede grøntsager skal dog først udsås senest 31. august. Du kan vælge følgende overtrædelser: Ikke tilsået senest 31. maj (7.10) Sent udsåede grøntsager: Ikke udsået senest 31. august (7.11) For at du kan betragte et areal som tilstrækkeligt tilsået, skal der anvendes normal udsædsmængde jævnfør dyrkningsvejledninger for den pågældende afgrøde. Hvis der ikke er anvendt normal udsædsmængde, skal du vælge følgende overtrædelse: Aktivitetskravet er ikke opfyldt (7.12) Græsarealer (udtræksårsag c) For græs i omdrift og permanent græs er der krav om, at arealet slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til 15. september. Kravet om slåning kan også opfyldes ved afgræsning, hvis arealet fremstår som anvendt til afgræsning 15. september. Græs: Ikke slået én gang årligt Du skal kontrollere, at græsarealet er slået mindst én gang i perioden 1. juni til 15. september. Delarealer større end 100 m 2 , der ikke er slået i perioden, skal du underkende. Bemærk, at der ikke er krav om en bestemt højde af plantedækket pr. 15. september. Eneste krav er, at arealet skal være slået i perioden. Dette betyder, at selvom plantedækket er meget lavt, f.eks. som følge af meget mager jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet, da arealet skal være slået mindst én gang i perioden. Du kan vælge følgende overtrædelse: Græs: Ikke slået mindst én gang i perioden 1. juni til 15. september (5.24) Bemærk, at der ikke er krav om at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Græs: Fremstår ikke afgræsset 15. september Aktivitetskravet om slåning kan erstattes med afgræsning. Du skal kontrollere, at arealet er afgræsset den 15. september. Det vil sige, at arealet skal være jævnt afgræsset, så over 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden. Du skal underkende delarealer (> 100 m 2 ), hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt 15. september. Selvom plantedækket er meget lavt, f.eks. som følge af meget næringsfattig jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet. 77 13. GB: Grundbetaling Kontrol før 15. september Hvis du er på kontrol før 15. september, og arealet har været slået mindst én gang i perioden efter 1. juni og frem til kontroltidspunktet, eller der har været dyr på arealet, og du ikke kan afvise, at arealet vil fremstå anvendt til afgræsning 15.september, skal du godkende arealet. Hvis arealet ikke er slået eller der ikke har været dyr på arealet, skal du foretage efterkontrol (se bilag 11). Kontrol 15. september eller senere Hvis du er på kontrol efter 14. september, og arealet er slået mindst én gang i perioden fra 1. juni til 15. september, eller der har været dyr på arealet, og du ikke kan afvise, at arealet fremstod afgræsset 15. september, skal du godkende arealet. Hvis arealet ikke er slået i perioden fra 1. juni til 15. september, eller der ikke har været dyr på arealet, skal du underkende arealet. Du skal også underkende arealet, hvis du vurderer, at arealet ikke fremstod afgræsset 15. september. Du skal vælge følgende overtrædelse: Græs: Fremstår ikke anvendt til afgræsning 15. september (5.25) Figur 13.6. Forskellig græsningsintensitet på græsareal Figur 13.7. Underkendte delarealer på græsareal Eksempel: Figur 13.6 viser delarealer, hvor der er afgræsset med forskellig intensitet. På det lysegrønne areal er 100 % af plantedækket 10 cm højt. På de mellemgrønne delarealer er 60 % af plantedækket 70 cm højt. På det mørkegrønne delareal er 100 % af plantedækket 100 cm højt (arealet er hegnet fra og afgræsses ikke). Figur 13.7 viser de arealer, du skal underkende (de rødskraverede), hvis du er på kontrol 15. september eller derefter. Brak: ikke slået én gang årligt (udtræksårsag b) Plantedækket på braklagte arealer skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. august til 15. september, og det afslåede plantedække må ikke fjernes fra arealet. Du skal underkende delarealer der ikke er slået hvis de er større end 100 m 2 , og du skal vælge følgende overtrædelse: Brak: Ikke slået mindst én gang i perioden 1. august til 15. september (6.9) 78 13. GB: Grundbetaling Hvis det afslåede plantedække er fjernet fra arealet, skal du ændre afgrødekoden. F.eks. hvis der på et brakareal i stedet for en afpudsning er taget slæt, skal du ændre afgrødekoden til 264 – ”Græs og kløvergræs uden norm”. Hvis du er på kontrol inden 15. september, og arealet ikke er slået, skal der foretages efterkontrol efter 15. september (se bilag 11). Kravet om mindst én årlig slåning af brakarealer skal ikke overholdes, hvis ansøger har påbegyndt aktiviteter til forberedelse af såbed til vintersæd. Aktiviteter til forberedelse af såbed til vintersæd (nedvisning, pløjning, jordbehandling, gødskning) erstatter i dette tilfælde kravet om slåning. Hvis du foretager kontrollen på et så tidligt tidspunkt, så du ikke er sikker på, at aktiviteten er forberedelse af så bedet, f.eks. nedvisning, skal der foretages efterkontrol for at være sikker på, at der er sået vintersæd efter 1. august (se bilag 11). 13.5 Betingelser tilknyttet bestemte afgrødetyper Dyrket areal: ikke støtteberettiget afgrøde Følgende afgrøder er ikke støtteberettigede til grundbetaling: Juletræer og pyntegrønt (afgrødekode 583) Afgrøder til rekreative formål (afgrødekode 271), som f.eks. vildtagre Hvis du observerer en af disse afgrøder på en mark, skal du rette afgrødekoden og underkende arealet med følgende overtrædelse: Dyrket areal: ikke støtteberettiget afgrøde (7.3) Dette gælder, uanset hvilken afgrødekode arealet er anmeldt med. Braklagte arealer: Anvendelse i 2014 Arealer, der var i omdrift i 2014, kan anvendes til brak i 2015. Arealer, der i 2014 var med permanente afgrøder eller permanent græs, kan ikke anvendes som brak. Dette kontrolleres administrativt, og skal ikke kontrolleres i forbindelse med den fysiske kontrol. Braklagte arealer: Forbud mod produktionsmæssig anvendelse Braklagte arealer er landbrugsarealer i omdrift, der i en periode tages ud af den landbrugsmæssige produktion. Braklagte arealer må ikke anvendes produktionsmæssigt. Der må ikke ske opbevaring på brakarealet, heller ikke af landbrugsprodukter (halmballer, ensilagestakke mv.). Der må ikke pløjes, jordbehandles, gødes, afgræsses eller tages slæt på arealerne. Arealerne skal dog slås én gang årligt, hvor plantematerialet ikke fjernes (se afsnit 13.4 ovenfor om krav om landbrugsaktivitet). Du kan vælge følgende overtrædelser: Brak: Anvendt produktionsmæssigt Brak: Anvendt produktionsmæssigt (6.11) Brak: Anvendt produktionsmæssigt Brak: Anvendt produktionsmæssigt Brak: Anvendt produktionsmæssigt – opbevaring af landbrugsprodukter (6.10) – pløjet eller jordbehandlet før 1. august – arealet er afgræsset (6.12) – der er taget slæt (6.13) – arealet er gødet (6.14) Bemærk, at når et braklagt areal går fra braklagt til dyrket, er det tilladt at begynde jordbehandling og tilsåning. Forberedelse af såbed til vintersæd (nedvisning, pløjning, jordbehandling, gødskning mv.) er således tilladt, hvis nedvisning foretages fra 1. juli og jordbehandling fra 1. august. 79 13. GB: Grundbetaling Ved etablering af en vårafgrøde det efterfølgende år, må jordbehandling først ske fra 1. november på ler og humusjord og fra 1. januar på sandjord. Hvis du observerer nedvisning, pløjning eller anden forberedelse til såbed på et brakareal, og du er i tvivl om der vil bliver sået vintersæd på arealet, skal du udtage arealet til efterkontrol (se bilag 11). Hvis der ikke er sået vintersæd på arealet, skal du underkende arealet med følgende overtrædelse: Brak: forberedt til såbed, men ikke sået vintersæd efter 1. august (6.15) Brak: Forbud mod slåning Der er forbud mod slåning af brakarealer i perioden 1. maj til og med 31. juli. Dette er af hensyn til markvildtet. Det er i modsætning til tidligere ikke tilladt at holde plantedækket kort i hele forbudsperioden. Bemærk, at det er tilladt at slå brakarealet i forbudsperioden, hvis: der er risiko for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne der er behov for at bekæmpe hejrearter, giftige eller aggressive, plantearter som f.eks. flyvehavre, tidsler, kæmpebjørneklo eller vårbrandbæger. I dette tilfælde må arealet slås og plantematerialet må fjernes. Bemærk, at harestriber er tilladt (se afsnit om vildt- og bivenlige tiltag på brak). Du kan vælge følgende overtrædelser: Brak: Arealet er slået i perioden 1. maj til 31. juli (6.16) Brak: Forbud mod brug af jordforbedringsmidler og plantebeskyttelsesmidler Der må ikke anvendes jordforbedringsmidler, som f.eks. kalk, eller plantebeskyttelsesmidler på braklagte arealer. Der må kun bruges plantebeskyttelsesmidler i de tilfælde, hvor ansøger er nødt til at bekæmpe hejrearter, giftige arter og tidsler. Bekæmpelsen af de uønskede arter skal ske selektivt og ikke på arealet som et hele. Du kan vælge følgende overtrædelser: Brak: Jordforbedrings- eller plantebeskyttelsesmidler anvendt (6.17) Braklagte arealer: Plantedækkekrav (GLM-krav) Brakarealer, både almindelige og MFO-brak, skal overholde betingelserne om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) vedrørende etablering og opretholdelse af plantedække. Hvis et brakareal er uden plantedække, skal du derfor udtage arealet til en anden krydsoverensstemmelseskontrol (AKO) (se bilag 17). Der er ikke krav til plantedække på grundbetaling, og arealet må således gerne have karakter af bar jor d. Bemærk, at bar jord i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse på økologiske arealer ikke er en GLM-overtrædelse, da arealet ikke betragtes som et brakareal, hvis det er anmeldt som en anden afgrøde. Brak: Vildt- og bivenlige tiltag Det er tilladt at etablere vildt- og bivenlige tiltag på braklagte arealer. Disse tiltag er ikke omfattet af forbuddet mod pløjning eller af aktivitetskravet om årlig slåning i perioden 1. august til 15. september. 80 13. GB: Grundbetaling Vildt- og bivenlige tiltag på brakarealer må dog ikke etableres med korn eller majs i renbestand. Hvis du på et brakareal konstaterer vildt- eller bivenlige tiltag med korn eller majs i renbestand skal du underkende arealet med følgende overtrædelse: Brak: Vildt- og bivenligt tiltag er etableret med majs eller korn i renbestand (14.1) Bemærk, at ansøger på en brakmark godt må holde en stribe af arealet slået i hele vækstperioden (harestribe). Arealet (sammen med øvrige vildt- og bivenlige tiltag) må dog ikke udgøre mere end 10 % af markens samlede areal, ligesom arealet sammen med øvrige vildt- og bivenlige tiltag maks. må være 10 m bredt (se afsnit om vildt- og bivenlige tiltag nedenfor). Du skal bruge følgende overtrædelse: Vildt- og bivenlige tiltag udgør mere end 10 % af markens areal (14.2) Vildt- og bivenlige tiltag er mere end 10m brede (14.3) Brak: areal overgået til anden, ikke-landbrugsmæssig anvendelse Hvis et braklagt areal er overgået til en anden, ikke-landbrugsmæssig anvendelse (parkeringsplads, bygning o. lign), betragtes arealet ikke længere som et landbrugsareal, som skal overholde GLM. Du skal i så fald bruge en af overtrædelserne under afsnit 13.6 ”Ikke landbrug”. Du skal ikke udtage ansøger til anden krydsoverensstemmelseskontrol (AKO). Dyrket areal: ikke-støtteberettiget afgrøde Juletræer og pyntegrønt er ikke støtteberettigede - heller ikke selvom de er plantet i efteråret efter høst af en støtteberettiget afgrøde. Arealerne skal underkendes i denne situation, fordi støttebetingelserne ikke er overholdt i hele kalenderåret. Overtrædelse: Dyrket areal: ikke støtteberettiget afgrøde (7.3) Permanente afgrøder: Ikke dyrket landbrugsmæssigt med henblik p å høst Ved permanente afgrøder forstås kulturer uden for omdriften (bortset fra permanente græsarealer), som bliver dyrket på samme areal i 5 år eller mere og giver udbytte i flere år. Permanente afgrøder er støtteberettigede herunder arealer med frugttræer, frugtbuske, stauder, lavskov og vinstokke, hvis de drives landbrugsmæssigt i henhold til gængse dyrkningsnormer med henblik på høst. De må ikke ligge som hverken natur eller vildnis. Eksempelvis: Arealet er drevet ”plantagemæssigt”, dvs. at afgrøden fremstår veldefineret og som en plejet kultur Dokumentation for beplantning af arealet (kvittering for indkøb af planter) Fremvisning af dokumentation for salg af afgrøder Overtrædelse: Perm. afgrøder: Arealet er ikke dyrket plantagemæssigt med henblik på høst (8.4) Lavskov: Ikke-støtteberettigede arter på arealet Lavskovsarealer skal være tilplantet med en eller flere af følgende arter eller slægter: ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, hassel, løn (diverse arter herunder navr og ahorn), pil og poppel. Der må være op til 50 træer af andre arter pr. ha. Dette omfatter både udplantede og selvsåede træer, samt træer af godkendte arter, der ikke er stævnet inden for stævningsfristen. 81 13. GB: Grundbetaling Hvis du konstaterer, at der er mere end 50 træer pr. ha (både tilplantede og selvsåede træer af andre plantearter end de godkendte samt træer af godkendte arter, der ikke er stævnet inden stævningsfristen), skal du underkende arealet/delarealet i KontrolGIS med følgende overtrædelse: Mere end 50 træer eller buske pr. ha (4.2) Lavskov: Plantetætheden er ikke overholdt På arealer med lavskov gælder der følgende vedrørende plantetæthed: Ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, hassel, løn, pil og poppel (i blanding): mindst 8.000 planter pr. ha Poppel i renbestand: mindst 2.000 planter pr. ha Hvis ansøger har plantet mindre end 8000/2000 planter pr. ha på et delareal, men har plantet præcis 8000/2000 planter pr. ha på den resterende del af arealet, skal du kun underkende den del af arealet, hvor der er for få planter. Hvis ansøgeren har etableret spor og gange på sin mark til færdsel i området med henblik på vedligeholdelse af arealet, må det ikke ske på bekostning af plantetætheden. Derfor skal antallet af planter være tilsvarende højere på den tilplantede del af arealet, hvis der er gange og veje på marken. Hvis du konstaterer, at kravet om plantetæthed ikke er overholdt, bruger du overtrædelsen: Perm. afgrøder: Plantetætheden er ikke overholdt (8.2) Lavskov: Gange og køreveje udgør mere end 20 % af arealet På arealer med lavskov kan gange og ubefæstede køreveje uden beplantning medregnes i det støtteberettigede areal. Kørespor og gange må dog højst udgøre 20 % af marken. Eksempel: Der søges om støtte til 2,00 ha lavskov med pil. På de 2,00 ha kan ansøger nøjes med at tilplante de 1,60 ha og lade resten udgøre ubefæstede køreveje og spor. Der skal dog stadig opretholdes et minimumsplantetal på 8.000 planter pr. ha for alle 2,00 ha. Det vil sige, at der på de 1,60 ha, hvor arealet er tilplantet, skal være minimum 16.000 planter i alt, som skal opretholdes i hele kalenderåret efter plantning. Fremgangsmåde ved kontrol af om 20-%-reglen er overholdt: 1. Underkendte områder (med ikke-støtteberettigede elementer eller hvor plantetætheden ikke er overholdt), og arealer der har en anden anvendelse (f.eks. afgræsning) skal ikke indgå i opgørelsen af lavskovsarealet eller arealet med spor og gange i forbindelse med udregning af de 20 %. 2. Find størrelsen af det indtegnede areal. 3. Underkend arealer, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling (vildtstriber, søer mv.). 4. Underkend arealer, hvor plantetætheden ikke er overholdt (se ovenfor). Arealer, som har været beplantet ved etableringen af lavskoven, men som nu er uden planter, skal underkendes. 5. Hvis en del af det indtegnede areal er uden beplantning og ikke er spor og gange, men har en anden anvendelse (f.eks. afgræsning), skal du opdele marken og ændre afgrødekoden for den del af arealet, der ikke er lavskov. 82 13. GB: Grundbetaling 6. Når du har kontrolleret om 20-%-reglen er overholdt, foretager du som et skøn. I tvivlstilfælde, eller hvis lavskovsarealet skal underkendes, fordi 20-%-kravet ikke er overholdt, skal du foretage opmåling med GPS. Ved afgørelsen af, om 20-%reglen er overholdt, kan du enten undersøge, om det beplantede areal udgør mindre end 80 % af det samlede, opmålte areal, eller om arealet med spor og gange udgør mere end 20 % af det samlede, opmålte areal. Det vil ofte være det letteste at opgøre det beplantede areal. Adskillelsen mellem det beplantede areal og spor og gange går langs beplantningens yderste stammer. Det vil sige, at du skal måle op fra stamme til stamme. Hvis du konstaterer at arealet med spor og gange udgør mere end 20 %, skal du underkende hele marken og bruge overtrædelsen: Gange og køreveje udgør mere end 20 % af arealet (8.3) Figur 13.8. Til venstre: Lavskovsareal med spor og gange, vildtstriber, sø, afgræsn ingsareal og udgået lavskov. Til højre: Lavskovsareal med spor og gange og underkendte delarealer. Eksempel: Ansøger har indtegnet et lavskovsareal på 10 ha, se figur 13.8 (figur til venstre). På arealet er der en sø, tre vildtstriber og et delareal, hvor lavskovstræerne er gået ud/hvor der ikke er tilplantet. Disse delarealer udgør 0,5 ha. Den sydlige del af arealet benyttes til afgræsning. Delarealet udgør 0,75 ha. Der er spor og gange på arealet , der udgør 2 ha. Fremgangsmåde (se figur 13.8 til højre): Opgørelse af areal med spor og gange: 2 ha Opgørelse af lavskovsarealet: Indtegnet areal minus fradrag minus delareal der benyttes til afgræsning (10 ha – 0,5 ha – 0,75 ha = 8,75 ha). Beregning af om spor og gange udgør mere end 20 % af arealet: 2/8,75 * 100 = 22 % Arealet med spor og gange og lavskov underkendes fordi spor og gange udgør mere end 20 % af arealet. Du skal godkende arealet der bliver afgræsset, hvis det overholder støttebetingelserne for græs. 83 13. GB: Grundbetaling Lavskov: Krav om stævning/høst mindst én gang hvert 10. år Lavskovsarealer skal skæres ned til roden – stævnes/høstes mindst en gang hvert tiende år. Ansøger skal i Fællesskemaet angive, hvornår et lavskovsareal sidst er stævnet/høstet. Denne oplysning fremgår af kontrolgrundlaget. Hvis et lavskovareal ikke er stævnet mindst én gang hvert tiende år, skal du betragte arealet som skov eller læhegn. Du skal ikke anvende overtrædelsen ”Ikke dyrket landbrugsmæssigt med henblik på høst”. I stedet skal du anvende en af følgende overtrædelser: Skov (3.27) Læhegn (3.20) Lavskov: Krav om en bredde på mindst 7,5 m Lavskovarealer skal være mindst 7,5 m brede. Hvis et lavskovsareal har en bredde på mindre end 7,5 m, anvender du én af følgende overtrædelser: Lavskov: Arealet er under 7,5 m i bredden (8.15) Læhegn (3.20) Lavskov: Krav om mindsteareal på 0,30 ha Du må kun godkende lavskovsarealer på mindst 0,30 ha. Et lavskovsareal under 0,30 ha må kun godkendes som støtteberettiget til grundbetaling, hvis det er sammenhængende med et andet lavskovsareal, og arealerne tilsammen er mindst 0,30 ha. Et lavskovsareal under 0,30 ha er ikke støtteberettiget til grundbetaling, heller ikke selvom det er sammenhængende med et andet areal (anden afgrøde end lavskov), der er støtteberettiget til grundbetaling. Overtrædelse: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) Lavskov beliggende på et fredskovspligtigt areal Et lavskovsareal, som er beliggende på et fredskovspligtigt areal ( tema med fredskov fremgår af KontrolGIS), er ikke støtteberettiget. Ved overtrædelse af dette krav skal du bruge overtrædelsen: Mere end 50 træer eller buske pr. ha (4.2) Under supplerende bemærkninger skriver du ”lavskov beliggende på et fredsskovspligtigt areal er ikke støtteberettiget”. Lavskov beliggende i tilknytning til fredskov Et lavskovsareal beliggende i tilknytning til fredskov godkender du på lige fod med andre lavskovsarealer under forudsætning af, at de almindelige betingelser for lavskov er opfyldt, og at arealet er veldefineret og velafgrænset fra fredsskovsarealet. Det skal ved fysisk kontrol være tydeligt, hvor grænsen mellem lavskovsarealet og fredskoven går, og marken skal kunne opmåles præcist. Grænsen mellem fredskovsarealet og lavskovsarealet skal således være tydelig i form a f eksempelvis en forskel i træarter, et hegn eller en bræmme af græs o. lign. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Mere end 50 træer eller buske pr. ha (4.2). Under supplerende bemærkninger skriver du: ”Ikke veldefineret og velafgrænset i forhold til areal med fredsskov”. Elefantgræs Elefantgræs er en permanent afgrøde, som er støtteberettiget til grundbetaling, hvis arealerne drives landbrugsmæssigt med henblik på høst og afsætning af elefantgræss et til f.eks. fiberproduktion, tækkemateriale eller energiformål. Arealerne skal fremstå som 84 13. GB: Grundbetaling vedligeholdte, dyrkede arealer og må ikke ligge hen som hverken natur eller vildnis. Hvis disse betingelser ikke er overholdt, bruger du overtrædelsen: Perm. afgrøder: Arealet er ikke dyrket plantagemæssigt med henblik på høst (8.4) På arealerne skal der til enhver tid være mindst 6.000 planter pr. ha. Ved manglende overholdelse af dette krav, bruger du overtrædelsen: Perm. afgrøder: Plantetætheden er ikke overholdt (8.2) Efter etablering af en mark med elefantgræs som energiafgrøde skal arealet høstes mindst én gang hvert 3. år. Ansøgeren kan undlade at høste de første 2 år efter etablering. Hvis kravet om høst ikke er overholdt, bruger du overtrædelsen: Perm. afgrøder: Arealet er ikke dyrket plantagemæssigt med henblik på høst (8.4) Rørgræs som permanent afgrøde Rørgræs er en permanent afgrøde, som er støtteberettiget, hvis arealerne drives landbrugsmæssigt med henblik på høst og afsætning af rørgræsset til f.eks . fiberproduktion, tækkemateriale eller energiformål. Hvis dette krav ikke er overholdt, skal du bruge overtrædelsen: Perm. afgrøder: Arealet er ikke dyrket plantagemæssigt med henblik på høst (8.4) For rørgræs skal der være en plantetæthed, der svarer til en udsædsmængde på minimum 9 kg frø pr. ha. I tvivlstilfælde skal ansøger dokumentere udsædsmængden ved kvittering for køb af såsæd. Ved manglende overholdelse af kravet til plantetæthed bruger du overtrædelsen: Perm. afgrøder: Plantetætheden er ikke overholdt (8.2) Efter etablering af en mark med rørgræs som energiafgrøde, skal marken høstes mindst én gang hvert år. Ansøger kan dog undlade at høste de første 2 år efter etablering. Høst kan undtagelsesvis undlades på grund af vejrmæssige forhold et enkelt år. Hvis kravet om høst ikke er overholdt, bruger du overtrædelsen: Perm. afgrøder: Arealet er ikke dyrket plantagemæssigt med henblik på høst (8.4) For græsarealer domineret af rørgræs gælder det almindelige aktivitetskrav for græsarealer. Gartneri og planteskole: Dyrkning uden forbindelse til underliggende jord Arealer med gartneriafgrøder (herunder frugttræer og -buske) og planteskolekulturer inkl. permanente afgrøder og skovplanter er som udgangspunkt støtteberettigede, uanset om de dyrkes på friland, under glas (vækst- og drivhuse) eller anden form for overdækning. Der skal dog være tale om agerjord, hvor afgrødernes rodnet gror ned/kan gro n ed i den underliggende jord. Bemærk, at containerpladser på planteskoler heller ikke er støtteberettigede. Hvis rodnettet ikke har forbindelse med den underliggende jord, er arealet ikke støtteberettiget, og du skal underkende arealet med én af overtræde lserne: Gartneri og planteskole: Rodnet har ikke forbindelse til underliggende jord (7.13) Containerplads (3.40) Bemærk, at reglen om at støtteberettigede arealer skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 hektar ikke gælder for lukkede vækst- og drivhuse. 85 13. GB: Grundbetaling Gartneri og planteskole: Gange og køreveje udgør mere end 20 % af arealet På arealer med planteskolekulturer kan gange og ubefæstede køreveje uden beplantning medregnes i det støtteberettigede areal. Kørespor og gange må dog højst udgøre 20 % af arealet med planteskolekulturer. Underkendte områder (f.eks. med ikke-støtteberettigede elementer), og arealer der har en anden anvendelse (f.eks. afgræsning) skal ikke indgå i opgørelsen af planteskolearealet eller arealet med spor og gange i forbindelse med udregning af de 20 %. Ved kontrol af om 20-%-reglen er overholdt, anvender du følgende fremgangsmåde: 1. Find størrelsen af det indtegnede areal. 2. Underkend arealer, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling (vandhuller, befæstede stier mv.). 3. Hvis en del af det indtegnede areal er uden beplantning, og der ikke er spor og gange, men har en anden anvendelse (f.eks. afgræsning), skal du opdele marken og ændre afgrødekoden for den del af arealet, hvorpå der ikke er planteskolekultur. 4. Kontrollen af, om 20 %-reglen er overholdt, foretager du som et skøn. I tvivlstilfælde, eller hvis planteskolearealet skal underkendes, fordi 20-%-kravet ikke er overholdt, skal du foretage opmåling med GPS. Ved afgørelsen af, om 20%-reglen er overholdt, kan du enten undersøge, om det planteskolearealet udgør mindre end 80 % af det samlede, opmålte areal, eller om arealet med spor og gange udgør mere end 20 % af det samlede, opmålte areal. Det vil ofte være det letteste at opgøre det beplantede areal. Hvis arealet med spor og gange udgør mere end 20 %, underkender du hele planteskolearealet og bruger overtrædelsen: Gange og køreveje udgør mere end 20 % af arealet (8.3) Bemærk, at læhegn heller ikke er støtteberettigede i forbindelse med planteskoler. Dette kan gøre det vanskeligt at finde sammenhængende arealer på mindst 0,30 ha. Gartneri og planteskole: Stiklinger, småplanter o. lign. vil blive anvendt på egen bedrift Et areal med stiklinger eller udplantningsplanter til anvendelse på egen bedrift er kun støtteberettiget, hvis der er tale om stiklinger/småplanter af afgrøder, som er støtteberettigede efter udplantning på værestedet. Som eksempel på arealer, der ikke er støtteberettigede, kan nævnes arealer med småplanter af juletræer, der skal anvendes på egne juletræsarealer. Hvis du er i tvivl, om der har foregået salg, skal ansøger kunne fremvise dokumentation for salg, både for tidligere år (hvis dette er aktuelt) og for kontrolåret, når produkterne er solgt (efterkontrol). Du skal lægge en kopi af dokumentationen på sagen i Captia. Hvis der er søgt om støtte for stiklinger eller udplantningsplanter til anvendelse på egen bedrift af afgrøder, som ikke er støtteberettigede efter udplantning, bruger du overtrædelsen: Gartneri og planteskole: Stiklinger, småplanter o.l. vil blive anvendt på egen bedrift (7.8) 86 13. GB: Grundbetaling Under supplerende bemærkninger skriver du: ”Ikke støtteberettiget afgrøde”. Arealer med blomstrende vækster Arealer med alle former for blomstrende vækster inkl. buske, stauder inkl. et - og to årige arter, er støtteberettigede. Bemærk, arealet skal drives landbrugsmæssigt, hvorfor haver og parker ikke er støtteberettigede. Ved tvivl, om der sker salg af afgrøder, skal ansøger kunne fremvise dokumentation for salg af produkterne både for indeværende år og i nogle tilfælde også for tidligere år. Hvis der er tale om et-årige afgrøder, og du foretager kontrollen før høst, skal du godkende arealet, men notere under de generelle bemærkninger i KSK’et, at du i forbindelse med kontrollen ikke har set dokumentation for salg. I de tilfælde, hvor der er tale om 2-årige planter, og kontrollen foregår før høst, er dokumentation for salg for sidste års afgrøde tilstrækkelig. Hvis kontrollen er efter høst, kræves dokumentation for indeværende år. Hvis der helt åbenlyst er tale om en have, en park eller lignende, eller hvis ansøgeren ikke kan dokumentere salg af afgrøder i de tilfælde, hvor du skal se dokum entation for salg, bruger du en af overtrædelserne: Have, park o.l. (3.14) Ikke dyrket landbrugsmæssigt med henblik på høst (7.9) Arealer med medicinplanter Arealer med medicinplanter er kun støtteberettigede, hvis de drives landbrugsmæssigt med henblik på høst. Ved tvivl om der sker salg af afgrøder, skal ansøger kunne fremvise dokumentation for salg af produktionen både for indeværende år. Hvis du er på kontrol inden høst, skal ansøger fremvise dokumentation for salget af sidste års høst. Hvis, der er tale om et-årige afgrøder, og du foretager kontrollen før høst, skal du godkende arealet, men notere under de generelle bemærkninger, at du i forbindelse med kontrollen ikke har set dokumentation for salg. I de tilfælde, hvor der er tale om 2-årige planter, og kontrollen foregår før høst, er dokumentation for eventuelt salg for sidste års afgrøde tilstrækkelig. Hvis kontrollen er efter høst, kræves dokumentation for indeværende år. I øvrige situationer vil Produktion fremskaffe dokumentation. Overtrædelse: Ikke dyrket landbrugsmæssigt med henblik på høst (7.9) Vildt- og bivenlige tiltag Landmænd kan etablere vildt- og bivenlige tiltag på deres marker, men egentlige vildtagre er ikke støtteberettigede, da de betragtes som arealer, der udelukkende bruges til rekreative formål, herunder jagt og vildtpleje. På arealer med permanent græs eller permanente afgrøder må der ikke anlægges vildtstriber eller insektvolde. Overtrædelse: Perm. afgrøde: Vildtstribe eller insektvold ikke tilladt (14.4) Landbrugsarealer, som dyrkes landbrugsmæssigt med en støtteberettiget afgrøde (f.eks. majs), og hvor hovedformålet med arealet er landbrug, er dog altid støtteberettigede. 87 13. GB: Grundbetaling Alle etårige plantearter kan anvendes til vildt- og bivenlige tiltag, både i blanding og i renbestand, samt alle flerårige plantearter, som ikke betegnes som permanente afgrøder. Det betyder, at disse plantearter skal have en levetid på maksimum 4 år. Permanente afgrøder som elefantgræs, rørgræs, stauder samt træer og buske, herunder lavskov, må ikke indgå i plantesammensætningen. Følgende er godkendt som vildt- og bivenlige tiltag: Vildtstriber, 3 m barjordsstriber Insektvolde Lærkepletter Harestriber (på brakarealer) Hvis to eller flere af de fem tiltag anlægges ved siden af hinanden, må bredden af vildt og bivenlige tiltag maksimalt være 10 meter. Desuden må maksimalt 10 % af markens areal være udlagt med vildt- og bivenlige tiltag. Vildt- og bivenlige tiltag skal ikke være anmeldt særskilt i markplanen i Fællesskemaet eller være indtegnet separat på markkort 2015. Der må ikke anlægges vildtvenlige tiltag på randzoner – kun bivenlige tiltag, bestående af frøblandinger med bivenlige vilde blomster etableret på de 3 meter af randzonen, der ligger ind mod marken. Det er tilladt at etablere vildt- og bivenlige tiltag på braklagte arealer, så længe de ikke etableres med korn eller majs i renbestand. Du kan vælge følgende overtrædelser: Brak: Vildt- og bivenligt tiltag er etableret med majs eller korn i renbestand (14.1) Vildt- og bivenlige tiltag udgør mere end 10 % af markens areal (14.2) Vildt- og bivenlige tiltag er mere end 10m brede (14.3) Randzone: Vildttiltag er ikke tilladt (14.5) Randzone: Bivenligt tiltag ikke etableret korrekt (14.6) Vildtstriber Ved vildtstriber forstås striber i den enkelte mark, som er tilsået med vildt - og bivenlige plantearter. Vildtstriberne må have en bredde på maksimum 10 m. Hele vildtstriben skal underkendes, hvis den er over 10 meter bred. Hvis vildtstriberne udgør en for stor andel af marken, dvs. over 10 %, skal alle vildtstriberne i den pågældende mark underkendes. Hvis den resterende del af marken ikke overholder mindstekravet om 0,3 ha, skal den også underke ndes. Hvis der er flere vildtstriber på et areal, skal mellemrummene mellem striberne være minimum 10 m. Vildtstriber skal til enhver tid holdes fri for opvækst af træer og buske. Hvis vildtstriberne består af ikke-støtteberettigede afgrøder skal du underkende den del af vildtstriberne, der ikke overholder kravet. Du kan vælge følgende overtrædelse: Afstanden mellem vildtstriberne er ikke minimum 10 m (14.7) 88 13. GB: Grundbetaling 3 meter barjordsstriber Plantedække kan undlades i en stribe af højst 3 meter langs skel rundt om alle typer af støtteberettigede landbrugsarealer. Striben kan også placeres mellem en vildtstribe eller en insektvold og hovedafgrøden, hvis vildtstriben eller insektvolden er placeret i tilknytning til et markskel. Striben må holdes fri for planter. Hvis barjordstriben er mere end 3 meter i bredden, skal du vurdere om aktivitetskravet er overholdt på det delareal, der er over 3 meter i bredden. Barjordsstriber må ikke etableres på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinjer samt beskyttede fortidsminder (f.eks. gravhøje), der er beskyttet af museumslovens § 29e. Hvis du ved kontrollen konstaterer et af disse forhold, skal du oprette en AKO. Hvis du konstaterer, at der er etableret barjordsstriber tættere end 9 meter fra kronekanten af søer og vandløb der er omfattet af randzoneloven, er det en overtrædelse af randzoneloven, og du skal oprette en randzonekontrol. Insektvolde Der kan hele året etableres insektvolde på alle støtteberettigede landbrugsarealer. Insektvoldene må ikke være højere eller bredere end, at de kan pløjes væk igen. Insektvolde skal til enhver tid holdes fri for opvækst af træer og buske. Lærkepletter Lærkepletter er områder i en ellers tilsået mark, hvor der ikke er etableret plantedække. Hver lærkeplet må maksimalt være 100 m 2 . Arealet af lærkepletterne skal indgå i beregningen af maksimalt 10 % vildttiltag på markniveau. Harestriber (på brakarealer) Harestriber er græsstriber, der holdes kort ved slåning i hele vækstperioden. Det vil sige at striberne er undtaget kravet om at brakarealer ikke må slås i perioden 1. maj til og med 31. juli. Harestriber er tilladte på brakarealer, hvis de ikke er bredere end 10 m og ikke sammen med andre vildttiltag udgør mere end 10 % af markens areal. 13.6 Ikke landbrug Følgende arealer er ikke støtteberettigede til Grundbetaling, fordi de anvendes til andre formål end landbrug: Skovareal: Skov (3.27) Parker, dyreparker, festivalpladser, sportspladser, campingpladser: Ikke landbrug, midlertidigt (3.36) Ikke landbrug, permanent (3.37) Rekreativt formål (3.39) Golfbane (3.13) Crossbane (3.5) Have, park o. lign. (3.14) Rekreativt formål (3.39) Ridebane (3.25) Ikke landbrug, permanent (3.37) Oplagring, midlertidig (stadig landbrugsareal) (3.22) Oplagring, permanent (stadig landbrugsareal (3.23) 89 13. GB: Grundbetaling Lufthavne, flyvepladser, landingsbaner og andre arealer relateret til flyveaktivitet for alle typer af fly: Landingsplads (3.18) Militære øvelsesområder: Ikke landbrug, permanent (3.37) Fortidsminder som ikke opfylder betingelserne for GLM-fortidsminder: Ikke støtteberettiget GLM-fortidsminde (3.11) Elmaster: Elmast (3.10) Solcelleanlæg: Solcelleanlæg (3.29) Gårdspladser: Ikke landbrug, permanent (3.37) Bygninger: -ikke økologer Bygning/anlæg (3.2) økologer Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.3) Vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje (3.35) Råstofgrave: Råstofgrav (3.26) Andre arealer, der primært bruges til ikke-landbrugsmæssige formål: Ikke landbrug, midlertidig (3.36) -eller remiser/vildtremiser: Remise/vildtremise (3.24) Natur og naturlignende arealer, herunder hede: Natur/naturlignende (3.21) Lysåbne arealer i skov: Lysåbent areal i skov (3.19) -herunder brandbælter: Brandbælte (3.1) Veje og markveje: Vej/markvej (3.34) Kørespor er støtteberettigede hvis de indgår som en del af den almindelige drift af en ellers støtteberettiget mark, og hvis der på køresporet udføres en landbrugsaktivitet. Køresporet skal have samme plantedække som resten af marken. Bemærk dog, at hvis køresporet fungerer som adgangsvej til et andet areal, skal det vurderes som en vej, og er derfor ikke støtteberettiget, også selvom det udelukkende anvendes til traktorkørsel. Skovarealer Skov og skovarealer er ikke støtteberettigede til grundbetaling. Dette gælder uanset, om der er lyst fredskovspligt på arealet eller ej. Der gælder dog særlige regler for 90 13. GB: Grundbetaling arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning (se afsnittet ”Skovrejsningstilsagn” nedenfor). Du skal bruge følgende overtrædelse: Skov (3.27) Skovrejsningstilsagn Arealer med tilsagn om tilskud fra Naturstyrelsen er støtteberettigede på visse betingelser, se afsnit 13.10 om ”Undtagelsesbestemmelserne i artikel 32”. Åbne, ikke tilplantede arealer, der ligger som en del af et skovrejsningstilsagn, er ikke støtteberettigede. Arealerne anses for at være anlagt som naturarealer og er d erfor ikke støtteberettigede. Du skal bruge følgende overtrædelse: Natur/Naturlignende (3.21) Læs mere om hvordan skovrejsningsarealer skal håndteres under afsnittet ”Undtagelsesbestemmelserne i artikel 32” og i bilag 16. Græsarealer i skov (lysåbne arealer) Græsarealer som er omkranset af skov, eller som overvejende er omkranset af skov, og som i øvrigt er omkranset af ikke-støtteberettigede arealer som læhegn eller naturarealer, er ikke støtteberettigede under ordningen grundbetaling, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Hvis aktivitetskravet er overholdt, skal det vurderes om hovedanvendelsen af arealet er landbrugsdrift. Denne vurdering ligger i den administrative sagsbehandling i Ce nter for Landbrug, men hvis du uden tvivl kan fastslå at arealet er lysåbent, kan du underkende arealet, med overtrædelsesårsagen: Lysåbent areal i skov (3.19) Hvis du ikke er fuldstændig sikker på at arealet er rekreativt, skal du godkende arealet, hvis det overholder aktivitetskravet. Center for Landbrug vil herefter vurdere arealet, til at gøre dette har de brug for nogle oplysninger fra dig. Hvis du skal kontrollere arealer, der er helt eller overvejende omkranset af skov, og som overholder aktivitetskravet, skal du derfor vurdere, om aktivitetskravet er overholdt ved afgræsning, slæt eller slåning. Du skal tage billeder af arealet uanset om du godkender eller underkender arealet. Du skal desuden skrive en bemærkning i faneblad 9 ”Bemærkn.” i KSK: Tabel 13.1 Arealet er afgræsset -der er dyr på arealet Arealet er afgræsset -der er ikke dyr på arealet Der er taget slæt Arealet er slået Bemærkning i faneblad 9 Ingen bemærkning ”[Mark nr.]: afgræsset -ingen dokumentation” ”[Mark nr.]: slæt -ingen dokumentation” ”[Mark nr.]: slået – ingen dokumentation” Hvis arealet er afgræsset og der går dyr på arealet under kontrollen, skal arealet godkendes og du behøver ikke skrive bemærkning. På baggrund af dine bemærkninger og billeder vil sagsbehandlingen i Center for Landbrug muligvis skrive til ansøger og bede om yderligere dokumentation for at hovedanvendelsen af arealet er landbrugsdrift. Denne dokumentation kan f.eks. være en liste fra CHR-registret, fakturaer eller lignende, der dokumenterer det slæt, der er taget på arealet. Du skal være opmærksom på, at der kan være situationer, hvor du har godkendt et areal, som senere bliver underkendt som lysåbent i Center for Landbrug. Det skyldes, at 91 13. GB: Grundbetaling Center for Landbrug i nogle tilfælde, efter sagsbehandling af den indsendte dokumentation, foretager en helhedsvurdering af arealet, som fører til at arealet underkendes som lysåbent. Dette er en del af den administrative kontrol, og betyder ikke nødvendigvis, at din vurdering var forkert. Arealer, der anvendes til andre aktiviteter end landbrugsdrift Hovedformålet med arealer, hvortil der søges grundbetaling, skal til enhver tid være landbrugsdrift. Arealerne må i begrænset omfang bruges til andre aktiviteter end landbrugsdrift. Dog må anvendelsen ikke have en sådan karakter eller et sådant omfang, så plantedækket varigt bliver ødelagt eller fjernes. Eventuelle skader på plantedækket skal udbedres af ansøger. Hvor lang tid landbrugsarealer må anvendes til andre aktiviteter end landbrugsdrift, afhænger bl.a. af, hvilken aktivitet der foregår på arealet, samt hvornår på året aktiviteten finder sted. Tilladte aktiviteter uden tidsmæssig begrænsning Det er tilladt at anvende landbrugsarealer til egne private ikke-organiserede aktiviteter som: Jagt Ridning Trampestier og kørespor Arealet skal i perioden fra 1. april til 31. august være til rådighed for landbrugsdrift. For trampestier og kørespor gælder, at de ikke må hindre normal drift af marken. Dette gælder også for den del af marken, som udgør stien eller køresporet. Stien eller køresporet skal have samme plantedække som resten af marken, hvorfor de ikke må være egentligt etableret, eller være permanente adgangsveje til markerne. Endvidere må stien eller køresporet ikke afskærmes eller hegnes fra den øvrige del af marken. Følgende aktiviteter er ikke tilladte, hvis de har fundet sted i over 1 år : Opbevaring af halm, roer, kartofler o. lign. Opbevaring af jordforbedringsmidler, som f.eks. gødning, kompost eller kalk Hvis aktiviteterne har fundet sted udover et år, vælger du i KontrolGIS: Oplagring, permanent (stadig landbrugsareal) (3.23) Følgende aktiviteter er ikke tilladte, hvis de har fundet sted i over 28 dage (dog kun 14 dage indenfor perioden 1. april til 31. august): Opbevaring af f.eks. byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus og maskiner og lignende. Hvis opbevaringen har fundet sted udover 14/28 dage vælger du i KontrolGIS: Oplagring, midlertidig (stadig landbrugsareal) (3.22) Oplagring, permanent (stadig landbrugsareal) (3.23) - - Arrangementer med landbrugsmæssig relevans såsom dyrskuer, traktortræk, maskindemonstration, pløjestævner og lignende. Arrangementer uden landbrugsmæssig relevans såsom koncerter, sportsstævner, hundetræning, ridearrangementer, markeder, spejderlejre, bålplads, udstillinger, parkeringspladser og lignende. Anlægsarbejder (arbejdsområder, arbejdskørsel, kabelnedgravning, kloakarbejde og lignende). Arkæologiske forundersøgelser 92 13. GB: Grundbetaling - Militære øvelser Det er muligt at søge om dispensation for disse aktiviteter, så de kan foregå i en længere periode end 14/28 dage. Hvis der er søgt og givet dispensation, bør dette være beskrevet i bemærkningerne fra sagsbehandlingen. Hvis du konstaterer en af ovenstående aktiviteter udover 14/28 dage, og ansøger gør opmærksom på, at der er opnået dispensation, skal ansøger fremvise denne dispensation. Hvis aktiviteterne har fundet sted udover 14/28 dage, og der ikke står noget om dispensationen i bemærkningerne, og ansøger ikke kan fremvise dokumentation for, at der er givet dispensation, vælger du en af følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke tilladt aktivitet - mere end 14 dage (3.16) Ikke tilladt aktivitet - mere end 28 dage (3.17) Aktiviteter, der aldrig er tilladte Arealer, der permanent eller i en længere periode er udlagt til andet formål end landbrug, er ikke støtteberettigede til grundbetaling. Det gælder arealer som f.eks.: Opbevaring og salg af biler Militære øvelsesområder Arealer under byggemodning Arealer der primært bruges til rekreative aktiviteter Hvis du konstaterer ovennævnte aktiviteter på arealer, der er søgt om støtte for, vælger du i KontrolGIS: Ikke tilladt aktivitet - permanent (3.15) Rekreativt formål (3.39) Eksproprieret midlertidigt, men udover 14 dage/28 dage Hvis myndighedens arbejde på arealet varer over 28 dage i kalenderåret eller over 14 dage i perioden fra 1. april til 31. august, og ansøgeren ikke har fået dispensation, er arealet ikke støtteberettiget, og du skal i KontrolGIS vælge: Eksproprieret mere end 14 dage (3.7) Eksproprieret mere end 28 dage (3.8) Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Hvis arealet er varigt eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse, er arealet ikke støtteberettiget og du skal i KontrolGIS vælge: Eksproprieret permanent – ikke landbrug (3.6) Rekreative græsarealer Hvis du skal kontrollere et græsareal, hvor aktivitetskravet er overholdt, hvorpå der f.eks. stier, klaplåger, færiste og/eller skiltning, er der en begrundet mistanke om at arealet kan være rekreativt. Det vil sige at arealet fortrinsvis bruges til at opfylde et rekreativt formål, og dermed er det ikke støtteberettiget under grundbetalingsordningen selvom aktivitetskravet er overholdt. Hvis arealet fortrinsvis bruges til landbrugsformål, og den rekreative brug kun er en sideanvendelse, kan arealet godt være støtteberettiget under grundbetalingsordningen. Det er oftest sagsbehandlingen i Center for Landbrug, der vurderer om et sådant areal, hvor aktivitetskravet er overholdt, er støtteberettiget under grundbetaling. Hvis du uden tvivl kan fastslå at arealet er rekreativt, kan du underkende arealet, med overtrædelsesårsagen: Rekreativt formål (3.39) 93 13. GB: Grundbetaling Hvis du ikke er fuldstændig sikker på at arealet er rekreativt, skal du godkende arealet . Hvis der er stier på arealet skal disse dog fradrages med overtrædelsen: Rekreativt formål (3.39) Herefter vil sagsbehandlingen i Center for Landbrug vurdere om formålet med plejen og driften af arealet er at understøtte det rekreative formål, eller om det er en del af en reel landbrugsdrift. Til at foretage denne vurdering har sagsbehandlerne brug for nogle oplysninger om marken. Du skal tage billeder af arealet uanset du har godkendt eller underkendt arealet. Du skal desuden vurdere om aktivitetskravet er overholdt ved afgræsning, slæt eller slåning. Denne oplysning skriver du faneblad 9 ”Bemærkn.” i KSK i faneblad: Tabel 13.2 Aktivitetskrav Arealet er afgræsset -der er dyr på arealet Arealet er afgræsset -der er ikke dyr på arealet Der er taget slæt Arealet er slået Bemærkning i faneblad 9 Ingen bemærkning ”[Mark nr.]: afgræsset -ingen dokumentation” ”[Mark nr.]: slæt -ingen dokumentation” ”[Mark nr.]: slået -ingen dokumentation” Hvis arealet er afgræsset og der går dyr på arealet under kontrollen, skal arealet godkendes og du behøver ikke skrive bemærkning. På baggrund af dine bemærkninger og billeder vil sagsbehandlingen i Center for Landbrug muligvis skrive til ansøger og bede om yderligere dokumentation for at hovedanvendelsen af arealet er landbrugsdrift. Denne dokumentation kan f.eks. være en liste fra CHR-registret, fakturaer eller lignende, der dokumenterer det slæt, der er taget på arealet. Du skal være opmærksom på, at der kan være situationer, hvor du har godkendt et areal, som senere bliver underkendt som rekreativt i Center for Landbrug. Det skyldes, at Center for Landbrug i nogle tilfælde, efter sagsbehandling af den indsendte dokumentation foretager en helhedsvurdering af som fører til at arealet underkendes som rekreativt. Dette er en del af den administrative kontrol og betyder ikke nødvendigvis, at din vurdering var forkert. 13.7 GLM-landskabselementer (GLM-fortidsminder og GLM-søer og -vandhuller) GLM-landskabselementer (fortidsminder, søer og vandhuller) er støtteberettigede til grundbetaling, hvis de er under 2000 m 2 , og hovedsagligt er omkredset af arealer, som er støtteberettigede til grundbetaling. GLM-landskabselementer skal endvidere fremgå af IMK som et GLM-landskabselement for at være støtteberettigede. GLM-landskabselementer er ikke omfattet af aktivitetskravet. Bemærk dog, at hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt på den omkringliggende mark, er GLMlandskabselementet heller ikke støtteberettiget. Du kan i KontrolGIS se om fortidsminder, søer og vandhuller er registreret som GLMlandskabselementer i temaet ”GLM_Landskabselementer”. Hvis ansøger har søgt grundbetaling til et fortidsminde, sø eller vandhul og dette ikke fremgår som GLM-landskabselement i temaet, skal du underkende arealet. Det samme gør sig gældende, hvis landskabselementet er over 2000 m 2 , eller hvis landskabselementet ikke hovedsagligt er omkredset af arealer som er støtteberettigede til grundbetaling. Du skal underkende arealerne med en af følgende overtrædelser: Ikke støtteberettiget GLM-fortidsminde (3.11) 94 13. GB: Grundbetaling Ikke støtteberettiget GLM-sø eller vandhul (3.41) GLM-landskabselementer er omfattet af KO-reglerne, se nærmere i afsnit 13.7. Desuden er GLM-fortidsminder beskyttet af Museumsloven, mens GLM-søer og vandhuller er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Selvom et GLM-landskabselement ikke opfylder KO-reglerne eller reglerne i henholdsvis museumsloven eller Naturbeskyttelsesloven, skal du stadig godkende arealet som støtteberettiget til grundbetaling, hvis støttebetingelserne for grundbetaling er overholdt. Hvis ansøger f.eks. har fjernet et GLM-fortidsminde og inddraget arealet i landbrugsdriften, vil arealet stadig være støtteberettiget til grundbetaling, men KO reglerne og museumsloven vil være overtrådt, du skal oprette en AKO . 13.8 Indtegningskrav Ansøgers indtegning er lig med ansøgt areal (1:1) Det areal ansøger har indtegnet i IMK er i 2015 lig med det ansøgte areal, da størrelsen af det indtegnede areal bliver overført til Fællesskemaet. Ansøger kan derfor ikke som tidligere år indtegne et større areal end der bliver ansøgt til eller omvendt. Ikke indtegnet på markkort Arealer, ansøger ikke har indtegnet på markkort 2015, er ikke støtteberettigede, og du må ikke medregne disse som støtteberettigede. Dette betyder også, at du ikke må medregne mindre unøjagtighed i indtegningen (rysten på hånden). Et landbrugsareal – også et areal som er beliggende op ad et ansøgt areal - som ikke fremgår af ansøgers indtegning, betragtes i nogle tilfælde som et ikke anmeldt areal (se kapitel 9). Bemærk, at ansøgeren ikke skal anmelde 3 meters barjordsstriber, insektvolde, lærkepletter og vildtstriber særskilt på markplanen til fællesskemaet, og ansøgeren heller ikke skal indtegne disse separat på markkortet. Arealer, som er indtegnet et forkert sted i markblokken Hvis et areal er indtegnet et forkert sted i den markblok, som marken er anmeldt i på markplanen, er der ikke tale om en åbenlys fejl, som kan rettes. Om det indtegnede areal skal medregnes eller underkendes, afhænger af, om arealet på det indtegnede sted er støtteberettiget. Hvis arealet ikke er støtteberettiget, skal du underkende det med den relevante begrundelse (manglende rådighed, naturligende m.v.). Det areal, som fejlagtigt ikke er indtegnet på markkortet, må du ikke medregne . Det kan være, du i stedet høre ansøger om ikke anmeldt areal (se kapitel 9, Ikke-anmeldt areal). Hvis ansøger, trods overtrædelser, har tilstrækkeligt støtteberettiget grundbetalingsareal Da det i 2015 er et krav, at et areal skal det være indtegnet for at være støtteberettiget, vil det forekomme yderst sjældent, at ansøger har tilstrækkeligt med støtteberettiget grundbetalingsareal i forhold til det anmeldte areal, når du har registreret ikke-støtteberettigede områder (hele marker eller dele af marker) som overtrædelser i KontrolGIS. Hvis du skulle komme ud for at ansøger har nok grundbetalings-areal trods fradrag, skal du ikke høre ansøger vedrørende forholdet. Det vil sige, hvis ansøgeren har nok støtteberettiget areal til grundbetaling, skal du betragte grundbetaling som ok. 95 13. GB: Grundbetaling 13.9 Mindsteareal for marker En mark skal som hovedregel være mindst 0,30 ha. Der kan være flere støtteberettigede afgrøder i en mark. Hvis der er søgt om støtte for marker, som er under 0,30 ha, skal du i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) I følgende tilfælde kan arealer under 0,30 ha medregnes: Lukkede væksthuse (drivhuse) Arealer, som er sammenhængende med andre af ansøgers grundbetalingsarealer indenfor samme blok (se figur 13.9). Arealer med permanente afgrøder (bortset fra lavskov), som er sammenhængende med andre grundbetalingsarealer, betragtes som sammenhængende uanset, om arealerne med permanente afgrøder ligger i en selvstændig blok. Hvis et areal ligger i selvstændig blok, kan det ikke regnes som sammenhængende med et areal udenfor blokken/i en anden blok, heller ikke selvom blokgrænsen er forkert. Arealer med permanente afgrøder (bortset fra lavskov) er undtaget dette krav. Bemærk, at hvis ansøger har bedt om en markblokændring, men denne ændring endnu ikke er behandlet i Kort & GIS, skal du se bort fra ovenstående og regne arealerne som sammenhængende selvom de er adskilt af en markblokgrænse. Sammenhængende marker Hvis det ene eller begge arealer er mindre end 0,30 ha, kræves en passage på mindst 4 meter (se figur 13.9), for at arealerne regnes som sammenhængende. Dette gælder både ved varig og midlertidig afgrænsning. Figur 13.9: Sammenhængende arealer efter 4 meters-reglen . Hvis der er søgt grundbetaling for to marker, hvor den ene eller begge marker er under 0,3 ha, vil hele arealet være støtteberettiget til grundbetaling, hvis der er en passage på mindst 4 m mellem de to marker, og hvis det støtteberettigede areal for de to marker tilsammen er over 0,30 ha (se figur 13.9). Bemærk dog, at hvis passagen udgøres af et kørespor, som fungerer som adgangsvej mellem markerne, skal køresporet betragtes som en ikke-støtteberettiget vej, og skal underkendes, med overtrædelsen: Vej/markvej (3.34) 96 13. GB: Grundbetaling I disse tilfælde hvor passagen ikke er støtteberettiget skal marken, der er under 0,3 ha underkendes med overtrædelsen: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) Figur 13.10. Eksempel på arealer, der er sammenhængende, og arealer der ikke er sammenhængende. I figur 13.10 ses mark 1, 2 og 3 (ansøger 1), som er sammenhængende og dermed støtteberettigede til grundbetaling, selvom de er anmeldt og opmålt som tre selvstændige marker. Mark 2 er ikke støtteberettiget til Økologistøtte, da den ikke er sammenhængende med et andet Økologistøtteareal. Mark 3 er støtteberettiget til MO 52, hvis tilsagnet er givet til et areal under 0,3 ha. Mark 1 (ansøger 2) er ikke støtteberettiget til grundbetaling, da arealet ikke er sammenhængende med et andet grundbetalings-støtteberettiget areal, som ansøger 2 søger grundbetaling til. Anmeldt under 0,30 ha Hvis en mark er anmeldt under 0,30 ha, og der ikke er tale om et lukket væksthus, er marken ikke støtteberettiget til grundbetaling, heller ikke selvom arealet ved opmåling viser sig at være større end 0,30 ha. Bemærk, at arealer, som anvendes til at opfylde kravene om flere afgrødekategorier og 5 % miljøfokusområder (to af de tre grønne krav), kan anmeldes helt ned til 0,01 ha. Arealerne vil dog ikke være støtteberettigede til grundbetaling. 13.10 Undtagelsesbestemmelserne i artikel 32 Visse arealer kan godkendes til grundbetaling, selvom de ikke overholder aktivitetskravet. Det gælder for arealer, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32 i EU’s forordning om grundbetaling. Undtagelserne medfører, at der kan udbetales grundbetaling for arealer, der ikke længere kan overholde de almindelige støttebetingelser for grundbetaling, herunder aktivitetskravet for permanent græs. Undtagelsesbestemmelserne kan gælde for følgende arealer: - - Visse arealer der, som direkte følge af gennemførelsen af vandramme-, habitateller fuglebeskyttelsesdirektivet, ikke overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser. Arealer med tilskud til skovrejsning fra Naturstyrelsen. Visse arealer med tilsagn med forpligtelse til udtagning. 97 13. GB: Grundbetaling Direktiverne kan være gennemført dels ved visse miljøtilsagn og dels ved projekter godkendt af Miljøministeriet. Undtagelsesbestemmelserne gælder kun for arealer der ikke kan overholde almindelige grundbetalingskrav, herunder aktivitetskravet. Du kan godkende en mark, hvortil der er søgt grundbetaling, selvom de almindelige betingelser for grundbetaling ikke er overholdt, hvis følgende krav er opfyldt: Tabel 13.3. Overordnede krav Kontrol Marken skal være anmeldt som artikel 32 i Fællesskemaansøgningen. Administrativ kontrol (Produktion) Marken skal være omfattet af et relevant miljøtilsagn, et tilsagn om tilskud til skovrejsning fra Naturstyrelsen, eller den skal være en del af et projekt, som er godkendt af Miljøministeriet, og som har til formål at opfylde fuglebeskyttelses-, vandramme-, eller habitatdirektivet. Administrativ kontrol (Produktion) Der skal være udbetalt enkeltbetaling i 2008 Administrativ kontrol (Produktion) Udbetalingen af enkeltbetaling i 2008 skal have været retmæssig. Administrativ kontrol (Produktion) For arealer med tilsagn skal eventuelle yderligere krav være overholdt (f.eks. beliggenhed i Natura 2000). Administrativ kontrol (Produktion) Arealer der overholder ovenstående krav skal digitaliseres i korttemaet ”Artikel32, godkendt”. Administrativ kontrol (Produktion) Arealer hvortil der ikke blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling i 2008, skal digitaliseres i korttemaet ”Artikel32, afvist”. Administrativ kontrol (Produktion) Marken må ikke overholde almindelige grundbetalingsstøttebetingelser (aktivitetskravet) Fysisk kontrol (Jordbrugskontrol) For arealer med tilsagn skal tilsagnsbetingelserne være opfyldt Fysisk kontrol (Jordbrugskontrol) Bemærk: Fra 2015 kan marker kun være omfattet af artikel 32, hvis ansøger selv har anmeldt dem som sådan i Fællesskemaet. Dvs. at der kan være tilfælde, hvor ansøger tror, at hans mark er omfattet, f.eks. fordi der er tilsagn og søgt grundbetaling, men som skal kontrolleres som almindelige grundbetalingsmarker, fordi han ikke har anmeldt marken som artikel 32 i sit Fællesskema. Disse sager vil ikke være markeret i kontrolgrundlaget. Fra 2015 skal den fysiske kontrol ikke længere vurdere om udbetalingen i 2008 var retmæssig, dette bliver gjort i forbindelse med sagsbehandlingen. Desuden har de ændrede støttebetingelser for arealer med permanent græs under grundbetaling, medført marker med tilsagn til pleje af græs- og naturarealer (tilsagn 4, 5, 52, 57 og 67) fra 2015 vil overholde støttebetingelserne for permanent græs, og dermed er de ikke omfattet af art. 32. Den eneste undtagelse er, hvis plantedækket overvejende består af lyng eller andre vedagtige planter. Vedagtige planter er ikke 98 13. GB: Grundbetaling støtteberettigede, og kan derfor ikke godkendes til alm. grundbetaling, derimod kan arealerne være omfattet af art. 32, hvis markerne er markeret med Art.32-J. Arealer med tilsagn til pleje af græs- og naturarealer kan også være omfattet af art. 32, hvis de er en del af et direktivimplementerende projekt. Denne type marker vil være markeret med Art.32-M. Markering af marker omfattet af artikel 32 Det fremgår af kontrolgrundlaget, om ansøger har marker, som kan være omfattet af artikel 32. Marker der kan være omfattet af artikel 32 vil være markeret med følgende på markplanen på kontrolgrundlaget Art.32-J, Art.32-U, Art.32-M eller Art.32-S. Hvis en mark er markeret med Art.32-N betyder det, at Center for Landbrug (CfL) i forbindelse med den administrative kontrol, har fundet, at marken ikke er omfattet af artikel 32. Markeringerne Art.32-J og Art.32-U betyder at der er tilsagn på markerne. Marker med Art.32-U har tilsagn med udtagningsforpligtelse og markerne blev anmeldt med udtagningsrettigheder i 2008. Dette har betydning for sagsbehandlingens vurdering af, om markerne skulle overholde almindelige enkeltbetalingskrav i 2008. Du skal ikke forholde dig til dette i den fysiske kontrol. Du skal kontakte Vagttelefonen hvis du skal kontrollere en mark, som er markeret med Art.32-J eller Art.32-U. Marker markeret med Art.32-M er omfattet af et projekt, der implementerer vandramme- eller Natura2000 direktiverne. Der kan være miljøtilsagn på disse marker, men overholdelse af tilsagnsbetingelserne har ikke betydning for om marken kan være omfattet af art. 32. Du skal kontakte Vagttelefonen hvis du skal kontrollere en mark, som er markeret med Art.32-M. Markeringen Art.32-S bliver brugt til at angive, at marken kan være omfattet af art. 32 da der er tilsagn til skovrejsning på arealet. For visse marker vil teksten ”Kontakt CfL vedr. art. 32” fremgå af overskriften og af bemærkningsfeltet på kontrolgrundlaget. Det er marker, hvor du forud for kontrollen har behov for yderligere oplysninger. F.eks. marker, hvor det kun en del af marken, der er omfattet af artikel 32. Her skal du kontakte Center for Landbrug for en drøftelse af, hvordan du skal opmåle og kontrollere arealet. Navnet på sagsbehandleren (og telefonnummer), som du skal kontakte, vil stå i bemærkningsfeltet. Når du udfylder KSK skal du huske at kvittere for, at Center for Landbrug er kontaktet (se bilag 2). Korttemaerne ”Artikel32, godkendt” og ”Artikel32, afvist” Produktion har i forbindelse med sagsbehandlingen af art. 32 markerne indtegnet de arealer, der er henholdsvis godkendt og afvist til art. 32. Du skal slå disse temaer til i KontrolGIS, for at se om hele marken er omfattet af art. 32. Hvis det godkendte areal i ”Artikel32, godkendt” er mindre end det anmeldte areal på markplanen, kan det skyldes at dele af marken ikke var støtteberettiget i 2008, eller at der ikke blev udbetalt EB for hele arealet i 2008. Du skal ikke forholde dig til om den godkendte polygon er korrekt, da evt. fradrag kan skyldes manglende udbetaling i 2008, som du ikke har mulighed for at vurdere. Hvis du alligevel mener, at polygonen er forkert, skal du kontakte Vagttelefonen. Du må ikke godkende et større areal under art. 32, end den polygon, som Produktion har indtegnet. 99 13. GB: Grundbetaling Hvis en mark, eller dele af en mark, er omfattet af ”Artikel32, afvist”, har Produktion vurderet, at arealet aldrig kan være omfattet af art. 32. Hele marker beliggende i ”Artikel32, afvist” skal være markeret med Art.32-N i kontrolgrundlaget. Tabel 13.4. ”Artikel32, ”Artikel32, godkendt” afvist” Alm. støttebetingelser Godkendes overholdt Godkendes Alm. støttebetingelser Godkendes Underkendes ikke overholdt I tabel 13.4 kan du se hvordan sammenhængen er mellem arealernes beskaffenhed og de to art. 32 korttemaer. Afgrødekoder Arealer der er omfattet af art. 32, skal være anmeldt med en afgrødekode, der er beregnet til ikke-landbrugsarealer. Det kan være 318, 319 eller 321, de to første anvendes til arealer med tilsagn, og den sidste anvendes til arealer uden til sagn. Hvis marken er anmeldt med en anden kode, typisk en kode til permanent græs, skal d u rette den til én af de ovenstående. Dette gælder også, hvis arealet ikke overholder de almindelige støttebetingelser, og heller ikke er omfattet af art. 32. Omvendt skal arealer, der overholder de almindelige støttebetingelser, have en afgrødekode for permanent græs, og du skal derfor ændre koden, hvis marken er anmeldt med 318, 319 eller 321. Hvis du opretter delmarker, f.eks. fordi der er et område, der overholder almindelige grundbetalings betingelser, mens resten af marken ikke gør, skal du sørge for at begge marker har den korrekte afgrødekode. I tabel 13.5 nedenfor kan du se, hvilke afgrødekoder du skal vælge, afhængigt af hvilken type tilsagn der er på marken. Hvis marken er angivet med Art.32-M, skal du være opmærksom på, om der samtidig er tilsagn på marken. Hvis der er tilsagn på marken skal du vælge den afgrødekode , der passer til tilsagnet. Hvis der ikke er tilsagn, skal du vælge afgrødekode 321. Tabel 13.5 Markering vedr. art. 32 TilsagnsTilsagn nr. Overholder alm. GB Overholder ikke alm. GB 254 318 254 318 Art.32-J / Art.32-M 4 Art.32-J / Art.32-M 5 Art.32-U / Art.32-M 7 20-årig udtagning af agerjord 312 319 Art.32-U / Art.32-M 8 20-årig udtagning af græsarealer uden for omdrift 312 319 Art.32-J / Art.32-M 9 Ændret afvanding 254 318 Miljøvenlig drift af græsarealer Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt 100 13. GB: Grundbetaling Art.32-U / Art.32-M 13 Etablering af vådområder Med udtagningsforpligtelse 317 319 Art.32-J / Art.32-M 13 Etablering af vådområder Uden udtagningsforpligtelse 254 318 Art.32-U / Art.32-M 16 Miljøvenlig drift af vådområder Med udtagningsforpligtelse 317 319 Art.32-J / Art.32-M 16 Miljøvenlig drift af vådområder Uden udtagningsforpligtelse 254 318 Art.32-U / Art.32-M 41 Braklagte randzoner tilsagn 320 319 Art.32-J / Art.32-M 50, 55 Fastholdelse af vådområder 254 318 Art.32-J / Art.32-M 51 Pleje af vådområder 254 318 Art.32-J / Art.32-M 52, 57, 67 Pleje af græs- og naturarealer 254 318 Art.32-J / Art.32-M 54 Opretholdelse af ændret afvanding (i Tøndermarsken) 254 318 Art.32-M Uden tilsagn Arealer med vand- og naturprojekter 276 321 Art.32-M Med tilsagn Arealer med vand- og naturprojekter Se under relevant tilsagn Se under relevant tilsagn Det er vigtigt for den videre sagsbehandling af ansøgningen, at du sørger for, at arealerne har den korrekte afgrødekode, fordi sagsbehandlerne i Center for Landbrug bruger oplysningen til at afgøre, om et areal er støtteberettiget pga. art. 32, eller om det overholder almindelige grundbetalingsbetingelser. Oplysningerne bliver herefter brugt til at opdatere art. 32 temaerne. Støtteprocent Marker anmeldt med permanent græs, vil ofte have en støtteprocent, som angiver hvor meget støtteberettiget areal, der er i markblokken, hvis der bliver søgt almindelig GRUNDBETALING. Du skal være opmærksom på, at hvis du ændrer afgrødekoden for en mark til permanent græs, skal du også angive en støtteprocent. Hvis du ændrer afgrødekoden fordi marken overholder almindelige betingelser for grundbetaling, skal støtteprocenten altid være 100 for marker, du godkender til almindelig grundbetaling. Hvis du derimod ændrer afgrødekoden fra permanent græs til 318, 319 eller 321, afhænger støtteprocenten af om du godkender arealet til art. 32 eller ej. Hvis du godkender marken, skal den også have en støtteprocent på 100, selvom den ikke længere er anmeldt med permanent græs. Dette skyldes, at det er den eneste måde, det kan sikres, at ansøger får udbetalt den fulde støtte for det godkendte areal. Du skal sætte flueben i boksen ”År 2015”, i dialogboksen vedr. støtteprocent i KontrolGIS (se mere i afsnit 10.2 ” Markblokke med en støtteprocent”). Hvis du underkender et areal, behøver du ikke ændre støtteprocenten. Team Markkort vil i den videre sagsbehandling rette markblokken og støtteprocenten til. Tabel 13.6 Udbetaling 101 Støttepct. for marken 13. GB: Grundbetaling Overholder alm. GB Overholder ikke alm. GB, men art. 32 krav Overholder ikke alm. GB, og heller ikke art. 32 krav Ja 100 Ja 100 Nej - Art.32-N: Kontrol af marker, som ikke kan være omfattet af artikel 32 Hvis en mark er markeret med Art.32-N, betyder det, at ansøger har anmeldt en mark som artikel 32, men sagsbehandlingen har konstateret, at marken ikke overholder betingelserne for artikel 32. Hvis en mark er markeret med Art.32-N, skal du gennemføre kontrollen af om kravene vedrørende grundbetaling som normalt. Det vil sige, at aktivitetskravet skal være overholdt, før du kan godkende marken. I nogle tilfælde er der skrevet bemærkninger i kontrolgrundlaget med en begrundelse for hvorfor marken ikke er omfattet af artikel 32. Dette kan være nyttige oplysninger, hvis ansøger selv er af den opfattelse, at markerne er omfattet af artikel 32. Art.32-J og Art.32-U: Kontrol af marker som kan være omfattet af art. 32 Hvis en mark er markeret med Art.32-J eller Art.32-U betyder det, at ansøger har anmeldt marken som omfattet af artikel 32, og Center for Landbrug har kons tateret, at der blev udbetalt Enkeltbetaling for marken i 2008. Desuden har de vurderet om udbetalingen var retmæssig, hvilket vil sige, at de har vurderet arealets beskaffenhed i 2008. Marken, eller de dele af der kan godkendes under art. 32, er blevet digitaliseret i”Artikel32, godkendt” korttemaet. Hvis der er dele af marken, der ikke kan godkendes, fordi der ikke blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling i 2008, er disse dele digitaliseret i temaet ”Artikel32, afvist”. Art.32-J og Art.32-U: De alm. støttebetingelser er overholdt Figur 13.11 Hvis hele arealet overholder de alm. støttebetingelser, behøver du ikke forholde dig til, om der er dele af arealet, der ligger indenfor ”Artikel32, afvist” korttemaet. 102 13. GB: Grundbetaling Hvis hele eller dele af arealet overholder de alm. støttebetingelser, og er omfattet af ”Artikel32, godkendt”, er arealet ikke omfattet af artikel 32, men godkendes under almindelig grundbetaling. Du skal i dette tilfælde se bort fra ”Artikel32, godkendt”polygonen. Hvis hele marken overholder de alm. støttebetingelser, skal du sørge for at marken er anmeldt med en afgrødekode til permanent græs. Hvis marken er anmeldt med en anden slags afgrødekode, skal du rette den i forhold til tabel 13.5 Hvis marken er anmeldt med en permanent græskode, som er forskellig fra den, der står for tilsagnstypen i tabel 13.5, skal du ikke ændre den. Hvis der er dele af marken, der overholder de almindelige betingelser for grundbetaling, og som ligger indenfor temaet ”Artikel32, godkendt”, skal du opdele marken, og sørge for at delene har den en afgrødekode for permanent græs. Hvis hele marken allerede er anmeldt med en afgrødekode for permanent græs, skal du overføre denne kode til delmarkene. Art.32-J og Art.32-U: De alm. støttebetingelser er ikke overholdt Figur 13.12 Hvis marken eller dele af marken ikke overholder de alm. støttebetingelser, skal du sørge for at afgrødekoden for marken eller dele af marken bliver rettet til enten 318 eller 319 jf. tabel 13.3. Dette gælder også, selvom du ender med at underkende marken eller delmarken. Hele eller dele af marken ligger indenfor ”Artikel32, godkendt”: Hvis hele eller dele af arealet ikke overholder de alm. støttebetingelser, og er omfattet af ”Artikel32, godkendt”-temaet, skal du kontrollere om arealet eller delarealer overholde de betingelser, der er fastsat i miljøtilsagnet (se det relevante afsnit under kapitel E). Hvis tilsagnsbetingelserne delarealet. ikke er overholdt, skal du underkende arealet eller Der skal altid være mindst to overtrædelsesårsager når du underkender arealer, hvortil der er søgt grundbetaling alene på en artikel 32-betingelse. Du skal dels vælge følgende overtrædelsesårsag i KontrolGIS: 103 13. GB: Grundbetaling Art. 32: Tilsagnsbetingelser er ikke overholdt (9.5) Du skal desuden vælge en overtrædelsesårsag for, hvorfor arealet ikke overholder alm. grundbetalingsbetingelser, f.eks.: Klynge af træer over 100 m 2 (4.3) Hvis tilsagnsbetingelserne er overholdt, skal du godkende arealet eller delarealet. Støtteprocenten skal være 100. Dele af marken ligger indenfor ”Artikel32, afvist”: Hvis der er dele af marken, der ikke overholder de almindelige støttebetingelser, og som ligger indenfor temaet ”Artikel32, afvist”, er arealerne ikke støtteberettigede til art. 32 eller alm. grundbetaling. Marken skal opdeles, og der skal altid være mindst to overtrædelsesårsager når du underkender arealer, hvortil der er søgt grundbetaling alene på en artikel 32-betingelse. Du skal dels vælge følgende overtrædelsesårsag i KontrolGIS: Art. 32: ikke omfattet (9.4) Du skal desuden vælge en overtrædelsesårsag for, hvorfor arealet ikke overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser, f.eks.: Klynge af træer over 100m 2 (4.3) Du skal ikke ændre støtteprocenten. Art.32-M: Kontrol af marker som kan være omfattet af art. 32 Hvis en mark er markeret med Art.32-M betyder det, at ansøger har anmeldt marken som omfattet af artikel 32, og Center for Landbrug har konstateret, at der blev udbetalt Enkeltbetaling for marken i 2008. Desuden har de vurderet om udbetalingen var retmæssig, hvilket vil sige, at de har vurderet arealets beskaffenhed i 2008. Marken, eller de dele af der kan godkendes under art. 32, er blevet digitaliseret i”Artikel32, godkendt” korttemaet. Hvis der er dele af marken, der ikke kan godkendes, fordi der ikke blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling i 2008, er disse dele digitaliseret i temaet ”Artikel32, afvist”. Der kan være tilsagn på marken, men det er ikke et krav at tilsagnsbetingelserne er overholdt for at arealet kan være omfattet af art. 32. Art.32-M: De alm. støttebetingelser er overholdt 104 13. GB: Grundbetaling Figur 13.13 Hvis arealerne overholder de alm. støttebetingelser, behøver du ikke forholde dig til, om der er dele af arealet, der ligger indenfor ”Artikel32, afvist” korttemaet. Hvis hele eller dele af arealet overholder de al. støttebetingelser, og er omfattet af ”Artikel32, godkendt”, er arealet ikke omfattet af artikel 32, men godkendes under almindelig grundbetaling. Du skal i dette tilfælde se bort fra ”Artikel32, godkendt” polygonen. Hvis hele marken overholder de alm. støttebetingelser, skal du sørge for at marken er anmeldt med en afgrødekode til permanent græs. Hvis marken er anmeldt med en anden slags afgrødekode, skal du rette den i forhold til tabel 13.3 Hvis marken er anmeldt med en permanent græskode, som er forskellig fra den, der står i tabel 13.3, skal du ikke ændre den. Hvis der er dele af marken, der overholder de alm. støttebetingelser, og som ligger indenfor temaet ”Artikel32, godkendt”, skal du opdele marken, og sørge for at delene har den en afgrødekode for permanent græs. Hvis hele marken allerede er anmeldt med en afgrødekode for permanent græs, skal du overføre denne kode til delmarkene. Støtteprocenten for marker med permanent græs som overholder de almindelige betingelser for grundbetaling, skal have en støtteprocent på 100. Art.32-M: De alm. støttebetingelser er ikke overholdt 105 13. GB: Grundbetaling Figur 13.14 Hvis de alm. støttebetingelser ikke er overholdt, skal du undersøge om marken eller dele af marken ligger indenfor ”Artikel32, godkendt” eller ”Artikel32, afvist” temaerne. Hvis marken eller dele af marken ikke overholder de alm. støttebetingelser, skal du sørge for at afgrødekoden for marken eller dele af marken er korrekt. Hvis der er tilsagn på marken, skal koden enten være 318 eller 319, jf. tabel 13.3. Hvis der ikke er tilsagn skal afgrødekoden rettes til 321. Dette gælder også, selvom du ender med at underkende marken eller delmarken. Hele eller dele af marken ligger indenfor ”Artikel32, godkendt”: Hvis hele eller dele af arealet ikke overholder de alm. støttebetingelser, og er omfattet af ”Artikel32, godkendt”-temaet, skal du godkende arealet. Hvis der er en støtteprocent for marken, skal den være 100, for at sikre at der bliver udbetalt fuld støtte for arealet. Dele af marken ligger indenfor ”Artikel32, afvist”: Hvis der er dele af marken, der ikke overholder de alm. støttebetingelser, og som ligger indenfor temaet ”Artikel32, afvist”, er arealerne ikke støtteberettigede til art. 32 eller almindelig grundbetaling. Marken skal opdeles, og der skal altid være mindst to overtrædelsesårsager når du underkender arealer, hvortil der er søgt grundbetaling alene på en artikel 32-betingelse. Du skal dels vælge følgende overtrædelsesårsag i KontrolGIS: Art. 32: ikke omfattet (9.4) Du skal desuden vælge en overtrædelsesårsag for, hvorfor arealet ikke overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser, f.eks.: Klynge af træer over 100m 2 (4.3) Du skal ikke forholde dig til støtteprocenten, da Team Markkort retter den og markblokken. Art.32-S: Marker med tilskud til skovrejsning (udtræksårsag æ eller ø) Hvis en mark er markeret med Art.32-S betyder det, at ansøger har anmeldt marken som artikel 32, og Center for Landbrug har konstateret, at der blev udbetalt retmæssig enkeltbetaling for marken i 2008. Herudover har de kontrolleret, at der er et relevant skovtilsagn fra Naturstyrelsen på marken. Sagen har udtræksårsag æ eller ø, ligesom det fremgår af overskriften, at ansøger har marker, hvortil der er søgt tilskud til skovrejsning. 106 13. GB: Grundbetaling Hvis sagen har udtræksårsag æ, skal kontrollen af arealerne foretages i samarbejde med en kontrollør fra Naturstyrelsen. Se bilag 16 om koordinering med Naturstyrelsen i forbindelse med kontrol af skovrejsningstilsagn. Bemærk, at du skal opmåle marker, hvortil der er søgt skovrejsningstilskud, på en anden måde end andre marker. I forbindelse med tilsagnet om tilskud til skovrejsning bliver der lyst fredskovspligt på det pågældende areal. Arealerne kan tilplantes i etaper. Det er kun den del af det fredskovspligtige areal, der er tilplantet med skov, der kan være støtteberettiget under artikel 32. Hvis en del af arealet ikke er tilplantet, skal det overholde de almindelige betingelser for grundbetaling for at være støtteberettiget. Græsarealer, der udlægges i skov, er ofte ikke landbrugsarealer og således ikke støtteberettigede. Læs mere om græsarealer i skov i afsnit 13.6. Du skal således ikke måle lysåbne arealer over 0,10 ha med i det støtteberettigede areal. Du skal kontrollere: Overholder de dele af marken, der er omfattet af ”Artikel32, godkendt”-temaet de almindelige støttebetingelser for grundbetaling? Er der dele af marken, der er omfattet af ”Artikel32, afvist-temaet”, som overholder de almindelige støttebetingelser for grundbetaling? Husk, at du ikke må underkende grundbetalings-arealer alene på en artikel 32betingelse, men at der altid skal være både en overtrædelse af en artikel 32-betingelse og en overtrædelse af mindst én grundbetalingsbetingelse. Art.32-S: Der er ikke plantet skov på arealet Dele af marken ligger indenfor ”Artikel32, godkendt”: Hvis arealet overholder de almindelige betingelser for grundbetaling, (og der ikke er plantet skov på arealet,) behøver du ikke forholde dig til, om der er dele af arealet, der ligger indenfor ”Artikel32, afvist” korttemaet. Du skal heller ikke tage højde for”Artikel32, godkendt”-polygonen. Hvis hele eller dele af marken, overholder de almindelige betingelser for grundbetaling, skal disse dele vurderes som græsarealer i skov (se mere i afsnit 13.6). Art.32-S: Der er plantet skov på arealet Hele eller dele af marken ligger indenfor ”Artikel32, godkendt”: Hvis der er plantet skov på hele eller dele af arealet, og det er omfattet af ”Artikel32, godkendt”-temaet, skal du godkende disse arealer. Dele af marken ligger indenfor ”Artikel32, afvist”: Hvis der er dele af marken, hvorpå der er plantet skov, og som ligger indenfor temaet ”Artikel32, afvist”, er arealerne ikke støtteberettigede til art. 32 eller almindelig grundbetaling. Marken skal opdeles, og du skal vælge følgende overtrædelsesårsag for delmarken: Art. 32: ikke omfattet (9.4) Og desuden en overtrædelse for hvorfor arealet ikke overholder alm. grundbetaling, f.eks.: Skov (3.27) 107 14. GS: Grøn Støtte 14.1 KFA: Krav om flere afgrødekategorier 14 GS: Grøn støtte (de tre grønne krav) (udtræksårsag g) Grøn støtte afhænger af, om ansøger opfylder de tre grønne krav. Hovedformålene med de grønne krav er at bidrage til en positiv udvikling for biodiversiteten, bevarelse af landskabet, og at store landskaber i Europa bliver dyrket med mere end én afgrøde . Økologer er undtaget fra de grønne krav. De tre grønne krav er: Ansøger skal opfylde krav om flere afgrødekategorier (KFA) på sin bedrift, hvis omdriftsarealet er over 10 ha Ansøger skal have 5 % miljøfokusområder (MFO) på sin bedrift, hvis bedriftens omdriftsarealer er over 15 ha Ansøgere med permanente græsarealer i miljømæssigt sårbare områder (MSO) må ikke omlægge eller pløje disse arealer Omdriftsarealer: Arealer dyrket med en afgrøde, der typisk har en omdriftstid på mindre end fem år Græsarealer, der inden for de sidste fem år har været dyrket med andet end græs og grøntfoder (omdriftsgræs) Braklagte arealer I forbindelse med kontrol bliver omdriftsarealet beregnet automatisk i KontrolGIS ud fra afgrødekoderne. Det er derfor meget vigtigt, hvis du i forbindelse med kontrol konstaterer, at et areal er anmeldt med forkert afgrødekode, ændrer afgrødekoden i KontrolGIS. 14.1 KFA: Krav om flere afgrødekategorier (udtræksårsag: h) Fra 2015 er der krav om flere afgrødekategorier (KFA). Hvor mange kategorier, der skal være på bedriften, afhænger af størrelsen af bedriftens samlede omdriftsareal, se tabel 14.1. Tabel 14.1 Bedrifter under 10 ha omdriftsareal Ikke omfattet af KFA Bedrifter med mindst 10 til og med 30 ha omdriftsareal Mindst 2 afgrødekategorier, den største kategori må højst udgøre 75 % af omdriftsarealet Bedrifter med mere end 30 ha omdriftsareal Mindst 3 forskellige afgrødekategorier, den største kategori må højst udgøre 75 % af omdriftsarealet, og de to største kategorier af afgrøder tilsammen højst må udgøre 95 % af omdriftsarealet. 108 14. GS: Grøn Støtte 14.1 KFA: Krav om flere afgrødekategorier Du kan komme ud for at skulle kontrollere krav om flere afgrøde kategorier på bedrifter, der ikke umiddelbart er omfattet af kravet (f.eks. økologiske bedrifter eller bedrifter under 10 ha). Dette skyldes, at kontrollen skal sikre, at der ikke er ansøgere, der forsøger at omgå kravet, f.eks. ved at undlade at anmelde arealer, for at opnå at bedriftens samlede omdriftsareal kommer under 10 ha. Et eksternt firma har i løbet af forsommeren lavet en analyse af satellitbilleder for at bestemme afgrødetypen på så mange marker som muligt. De arealer, hvor ansøgt afgrøde er den samme som kan konstateres på VHR, er godkendt via denne analyse og bliver derfor ikke markeret til fysisk kontrol. De arealer, som det ikke har været muligt at godkende via denne analyse, skal du kontrollere ved at besigtige marken og fastslå afgrøden. Periode, hvor kravet skal være opfyldt Kravet om flere afgrødekategorier er gældende i perioden 1. juni til og med 31. juli. Det vil sige, at det som hovedregel er den afgrøde, der er på arealet i denne periode, der skal regnes som hovedafgrøden og dermed som den afgrøde, der skal tælle med i opgørelsen om kravet om flere afgrødekategorier er overholdt. Du skal derfor, hvis du i perioden 1. juni til og med 31. juli konstaterer en anden afgrøde end angivet af ansøger i Fællesskemaet ændre afgrøden i KontrolGIS. Se undtagelser nedenfor. Vedrørende ændring af afgrøde, se nærmere i kapitel 8. Afgrøde høstet før 1. juni Afgrøder, der er høstet inden 1. juni, kan ikke tælle med i overholdelse af kravet, og ansøger skal derfor ikke have anmeldt en sådan afgrøde i Fællesskemaet, men derimod den afgrøde, der efterfølger den høstede afgrøde. Hvis ansøger i Fællesskemaet har angivet den afgrøde, som er høstet inden 1. juni, skal du altid ændre afgrøde til den afgrøde, som du konstaterer på arealet i perioden 1. juni til og med 31. juni. Vedrørende ændring af afgrøde, se nærmere i kapitel 8. Det vil sige, hvis ansøger f.eks. har grønkorn med udlæg af græs, og grønkornet er høstet før 1. juni, vil det være græsset, der skal tælle med i vurderingen af afgrødekategori. Det samme gør sig gældende med hensyn til tidlige kartofler - hvis disse er taget op inden 1. juni, skal du i KontrolGIS ændre afgrøde til den afgrøde, der er på arealet efter kartoflerne (i tilfælde af bar jord skal du ændre afgrøde til brak, se nedenfor). Den anmeldte afgrøde er høstet (efter 31. maj), og du kan finde spor efter afgrøden Hvis den anmeldte afgrøde er høstet (efter 31. maj), når du besigtiger marken, skal du se efter spor af den tidligere afgrøde på marken. Dette kan f.eks. være i form af stubbe eller planter, der er efterladt på marken. Planteresterne skal generelt kunne genfindes spredt over hele marken og ikke kun i en del af marken. Tag eventuelt et billede, der viser de spor, der gør, at du ikke ændrer afgrøde. Hvis det er en del af den normale dyrkningspraksis at høste periodevis som ved kartoffelhøst, så kan hele arealet godt godkendes med den anmeldte afgrøde, selvom du kun finder planterester på noget af marken. 109 14. GS: Grøn Støtte 14.1 KFA: Krav om flere afgrødekategorier Den anmeldte afgrøde er høstet (efter 31. maj) og du kan ikke finde spor efter afgrøden Hvis du er på kontrol i perioden 1. juni til og med 31. juli, og den anmeldte afgrøde er høstet, skal du, hvis du ikke kan finde spor efter den anme ldte afgrøde, ændre afgrøde i KontrolGIS. Vedrørende ændring af afgrøde, se nærmere i kapitel 8. Hvis du konstaterer, at arealet er høstet og der intet plantedække er/rester efter afgrøden, dvs. der er bar jord, skal du i KontrolGIS omdøbe afgrøden til br ak (kode 310), så arealet kommer til at indgå i den korrekte afgrødekategori. Dette skal du også gøre, selvom arealet er høstet, og der måske er anvendt gødning og/eller pesticider på arealet i indeværende kalenderår. Hvis der ikke har været etableret et plantedække senest 31. maj, skal du foruden at ændre afgrøde til brak (afgrødekode 310) også oprette en AKO for manglende plantedække på et brakareal. Brug i denne forbindelse eventuelle VHR-billeder og/eller ortofotos fra 2015 til at understøtte din vurdering med hensyn til om arealet var tilsået eller ej senest den 31.maj. Eksempel: Ved kontrol sidst i juli konstaterer du, at et areal anmeldt med vinterbyg er høstet , og arealet er jordbearbejdet. Du kan ikke finde spor efter vinterbyggen. Du skal i KontrolGIS ændre afgrødekoden til brak (kode 310). Du skal ikke oprette en AKO, da der har været en afgrøde på arealet for nyligt (evt. understøtte af VHR/ortofotos), hvorfor kravet om såning senest 31. maj antages at være overholdt. Bemærk, at der er en undtagelse for økologiske brug med delvis konventionel drift, hvor der er ønske om, at de økologiske arealer skal medtages for at leve op til de grønne krav. I disse tilfælde skal du ikke ændre afgrøde til brak for den økologiske mark, hvor der tidligere har været en afgrøde, men hvor der på kontroltidspunktet er bar jord (sommerbrak el.), men skrive i KSK faneblad 9 ”Bemærkn.”, at der er brak på arealet. Arealet vil herefter manuelt blive talt med som bar jord under afgrødekategorien brak i forbindelse med kravet om flere afgrødekategorier. Hvis arealet er et ”rigtigt” brakareal, skal du også for økologer ændre afgrøden til brak (afgrødekode 310) og oprette en AKO vedrørende manglende plantedække. Afgrøder i separate rækker eller delmarker Hvis ansøger dyrker forskellige grøntsager i separate rækker eller delmarker og hver enkelt afgrødekategori dækker mere end 25 % af marken, kan afgrødekategorierne tælles som selvstændige kategorier i stedet for blandinger. Ønsker ansøger at ben ytte sig af denne mulighed, har ansøger anmeldt arealet med kode 450 – ”Grøntsager, blandinger”, og i bemærkningsfeltet oplyse de forskellige afgrødekategorier, som dækker over 25 % af marken. De afgrødekategorier, der udgør over 25 % af marken, skal tælle med et areal svarende til det samlede areal divideret med antallet af afgrødekategorier, der overstiger 25 %; det vil sige, at der ikke tages hensyn til den præcise andel af afgrøden. Eksempel: Hvis en ansøger har 3 afgrøder på en mark i separate rækker: 5 ha ærter, 3 ha gulerødder og 2 ha løg, vil der på marken være 2 afgrødekategorier, nemlig ærter og gulerødder. Løg tæller ikke med fordi de dækker under 25 % af arealet. Fordelingen af afgrøderne vil være således: Ærter: 10 ha / 2 afgrødekategorier = 5 ha 110 14. GS: Grøn Støtte 14.1 KFA: Krav om flere afgrødekategorier Gulerødder: 10 ha / 2 afgrødekategorier = 5 ha Sagen skal sendes i høring, fordi du har ændret afgrøderne for marken. Dette gør du ved at ændre afgrøde 450 til den afgrøde der er mest dominerende på marken. I ovenstående eksempel skal du ændre afgrødekoden til 30 - ”Ærter”. Herefter skal du skrive den rigtige fordeling af afgrøderne i bemærkningerne i KSK faneblad 9 ”Bemærkn.”, og disse afgrødekoder skal sættes ind i det høringsbrev, du sender til ansøger. Når sagsbehandlingen i Center for Landbrug behandler dine kontrolresultater, vil de rette afgrødekoderne. Hvis afgrøderne ikke er dyrket i separate rækker eller separate delmarker, skal afgrøden betragtes som en blanding. Vær opmærksom på, at alle typer af blandinger (hvori der ikke græs) tæller som én afgrødekategori ”blandinger”. Ansøger kan derved ikke opfylde kravet om flere afgrøder, ved at have flere typer af blandinger. Særligt for væksthuse og planteskoler Du skal altid kontakte Vagttelefonen, hvis du skal kontrollere marker med vækst- eller drivhuse. Hvis ansøger har anmeldt marker med væksthuse og planteskoler (se afgrødekoder i tabel 14.2.) er der krav om, at hvis ansøger vil anvende væksthuse til at overholde KFA, skal der være indsendt en liste over hvilke afgrøder, der findes i væksthusene samt det antal ha hver afgrøde dækker. Dette dokument kan du finde på sagen i Captia. Tabel 14.2. Afgrødekoder væksthuse og planteskoler Afgrødekode Navn 432 Krydderurter, støtteberettigede 433 Krydderurter, andre 448 Medicinplanter, en- og toårige 449 Medicinplanter, stauder 501 Stauder 502 Blomsterløg 503 En- og to-årige planter 544 Snitblomster og snitgrønt 545 Potteplanter 547 Planteskolekulturer, stauder 548 Småplanter, en-årige 549 Lukket system 1, en-årige 550 Lukket system 2, stauder 561 Containerplads 2, en-årige 562 Containerplads 3, stauder 668 Blomsterfrø Du skal, når du kontrollerer disse arealer, kontrollere at de afgrøder, som ansøger har angivet på listen, er korrekte. Hvis de ikke er korrekte, skal du ændre afgrødekoden for marken (se kapitel 8), og angive de korrekte afgrøder i bemærkningerne i KSK faneblad 9 ”Bemærkn.”. Der skal sendes høringsbrev til ansøger, hvor de afgrøder du har angivet i KSK skal fremgå. 111 14. GS: Grøn Støtte 14.2 MFO: Krav om 5 procent miljøfokusområder 14.2 MFO: Krav om 5 % miljøfokusområder Hvis ansøgers omdriftsareal er over 15 ha, skal ansøger udlægge en del af arealet som miljøfokusområde. Der skal udlægges 5 % af omdriftsarealet (+ eventuel MFO-lavskov). I forbindelse med fysisk kontrol vil omdriftsarealet blive beregnet ud fra det konstaterede støtteberettigede areal og de konstaterede afgrøder. Følgende arealtyper kan tælle med som miljøfokusområder: Efterafgrøder - blandinger af afgrøder, der opfylder de nationale krav til efterafgrøder, og som efterfølges af en vårsæd Udlæg af græs (inkl. græsfrø) eller kløvergræsblandinger - udlagt i en hovedafgrøde Randzoner GLM-landskabselementer (fortidsminder og søer under 2000 m 2 ) Lavskov Brak Bemærk, at arealgrænsen på 0,30 ha ikke gælder for arealer, der anvendes til at opfylde kravet om 5 % miljøfokusområder. Her er minimumsstørrelsen for et areal 0,01 ha. Vægtningsfaktorer Miljøfokusarealernes størrelse beregnes med vægtningsfaktorer. Tabel 14.3. Vægtningsfaktor til beregning af miljøfokusarealernes størrelse Miljøfokusområde Vægtningsfaktor Bræmmer/randzoner langs vandløb 1,5 GLM-fortidsminder og GLM-søer 1 Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Græsudlæg 0,3 Efterafgrøder 0,3 Eksempel: Hvis ansøger har en 1 ha med efterafgrøder, tæller det som 0,30 ha miljøfokusområde. KontrolGIS beregner automatisk andelen som miljøfokusområderne udgør af omdriftsarealet (skema I). Hvis ansøger ikke overholder kravet om mindst 5 % miljøfokusområder skal du sende sagen i høring. Bemærk, at hvis det resterende omdriftsareal er 30 ha eller mindre, er der to undtagelser til kravet om 5 % miljøfokusområder. Disse er følgende: 75 % eller mere af omdriftsarealet er udlagt med græs, bælgplanter eller er braklagt 75 % eller mere af landbrugsarealet er anvendt til produktion af græs Hvis det resterende omdriftsareal er større end 30 ha, så er hele bedriftens omdriftsareal omfattet af miljøfokusområder. KontrolGIS tager i forbindelse med beregningerne også hensyn til ovenstående undtagelser. Bemærk, at du kan komme ud for at skulle kontrollere miljøfokusområder på bedrifter, der ikke umiddelbart er omfattet af kravet (f.eks. økologiske bedrifter eller bedrifter under 15 ha). Dette skyldes blandt andet, at kontrollen skal sikre, at der ikke er ansøgere, der forsøger at omgå kravet, f.eks. ved at anmelde et omdriftsareal under 15 ha selvom det faktiske omdriftsareal er over 15 ha. 112 14. GS: Grøn Støtte Opdateres 14.3 MFO-efterafgrøde, blanding 14.3 OpdateresEF: MFO-efterafgrøder, blanding (udtræksårsag i) Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på, at der kan opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen om efteråret. For at et areal kan tælle med som MFO-efterafgrøde, skal det være angivet i Fællesskemaet enten som MFO-græsudlæg eller som MFO-efterafgrøde. Ansøger har i Fællesskemaet mulighed for at melde alle sine marker ind som mulige marker med MFO-efterafgrøde, uden ansøger dog er forpligtet til at så efterafgrøder på alle disse marker. Du skal derfor begynde kontrollen, hvis det er muligt, med at høre ansøger, på hvilke marker, der er sået MFO-efterafgrøder og hvilke blandinger, der er udsået. Hvis ansøger har angivet marker med efterafgrøder/udlæg af græs og der ikke er sået hverken udlæg af græs eller efterafgrøder på arealet skal du anvende følgende underkendelse i KontrolGIS, hvis arealet er anmeldt med efterafgrøder Efterafgrøde ikke etableret (12.32) Bemærk, at selvom ansøger i Fællesskemaet har angivet et areal med MFO-græsudlæg, må arealet godt anvendes til MFO-efterafgrøder, og omvendt. Såtidspunkt MFO-efterafgrøderne skal være sået i 2015, dog senest den 1. august. For afgrøder, der kun består af blandinger af arter fra korsblomstfamilien, skal efterafgrøden være sået senest den 20. august. Hvis efterafgrøden ikke er sået senest den 1. august eller senest den 20. august for korsblomstrede afgrøder, skal du underkende arealet med en af følgende overtrædelser i KontrolGIS: Efterafgrøde sået efter 1. august 2015 (12.3) Efterafgrøde sået efter 20. august 2015 (12.4) Hvis MFO-efterafgrøden er sået før den 1. januar 2015, skal du underkende arealet med følgende underkendelse i KontrolGIS: Efterafgrøde sået før 1. januar 2015 (12.5) Efterafgrøden skal være på arealet frem til 20. oktober MFO-efterafgrøden må ikke fjernes eller nedvisnes inden den 20. oktober 2015. Hvis du kontrollerer MFO-efterafgrøden før den 20. oktober og efterafgrøden er fjernet eller nedvisnet før kontrolbesøget, skal du underkende arealet med følgende underkendelse i KontrolGIS: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før 20. oktober 2015 (12.6) Du skal også bruge denne overtrædelse, hvis du konstaterer vintersæd på arealet, da MFO-efterafgrøder skal efterfølges af en vårsæd. Bemærk, at det er tilladt at afgræsse og tage slæt på arealer med efterafgrøder, der er anmeldt som MFO. Tilladte efterafgrøder MFO-efterafgrøden skal bestå af korn, græs, korsblomstrede eller cikorie (se tabel 14.4) og skal være etableret som en blanding. Bemærk, at MFO-efterafgrøden skal være udsået som en blanding, se nedenfor. 113 14. GS: Grøn Støtte 14.3 MFO: Efterafgrøde, blanding Opdateres Hvis du ved kontrol af MFO-efterafgrøder konstaterer en anden afgrøde end korn, græs, korsblomstrede eller cikorie, skal du underkende arealet. Dette gælder også, hvis én af afgrøderne i en blanding ikke er korn, græs, korsblomstrede eller cikorie. Du skal anvende følgende overtrædelse: Efterafgrøde består af en eller flere ikke tilladte arter (12.7) Beskriv i bemærkningsfeltet, hvilke afgrøder, der er udsået på arealet. Dækningsgrad Efterafgrøden skal dække arealet, hvilket vil sige skal fremstå veletableret og jævnt fordelt over hele arealet. Du skal visuelt vurdere, om efterafgrøden dækker arealet dvs. jævnt fordelt og veludviklet. Du skal vurdere efterafgrødens arealdække og ikke antallet af efterafgrødeplanter. Da efterafgrøden sås forholdsvis sent på året, er dækningsgraden mindre i begyndelsen af perioden, hvor der kontrolleres efterafgrøder. Se tabel 14.5, hvori det fremgår, hvilken dækningsgrad, der er krav om, på hvilket tidspunkt i kontrolperioden. Tabel 14.4. Mest almindelige tilladte lovpligtige efterafgrøder Tæller som Korsblomst -familien Brassicace ae Andre Græs (i blandinger) Græsfamilien Gramineae Korn (i blandinger) Familie Dansk navn Latinsk navn Vårbyg, Vinterbyg Vårhvede Vinterhvede Vinterhvede, brødhvede Havre Vinterrug Hybridrug Triticale Andre kornarter Rajgræs, alm., frø Rajgræs, ital. og hybrid, frø Timothefrø Hundegræsfrø Engsvingelfrø Rødsvingelfrø Rajsvingel Stivbladetsvingelfrø Strandsvingelfrø Engrapgræsfrø (marktype) Engrapgræsfrø (plænetype) Alm. Rapgræsfrø Hvenefrø, alm. Hvenefrø, krybende Vårraps Vinterraps Agerkål/rybs Kålroer Fodermarvkål Gul sennep Anden oliefrøart Chikorie, alm. 114 Hordeum vulgare Triticum aestivum Avena sativa Secale cerale x Triticosecale Lolium perenne Lolium multiflorum Phleum pratense Dactylis glomerata Festuca pratensis Festuca rubra x Festulolium Festuca ovina var. Duriuscula Festuca arundinacea Poa Pratensis Poa trivialis Agrostis capillaris Agrostis stolonifera Brassica napus var. Napus Brassica rapa Brassica napus var. Napobrassica Brassica oleracea var. Medullosa Sinapis alba Cichorium intybus 14. GS: Grøn Støtte 14.3 MFO-efterafgrøde, blanding Opdateres Tabel 14.5. Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen Mindstekrav til gennemføres dækningsgrad 1/9 – 4/9 5 % 5/9 – 10/9 10 % 11/9 – 14-9 15 % 15/9 – 20/9 20 % 21/9 – 25/9 25 % 26/9 – 1/10 30 % 2/10 – 6/10 35 % 7/10 – 19/10 40 % Hvis ovenstående ikke er gældende for et areal over 100 m 2 , skal du underkende det pågældende areal med følgende underkendelse i KontrolGIS: Efterafgrøde dækker ikke arealet tilstrækkeligt (12.8) Blanding Efterafgrøden skal være udsået som en blanding af mindst to godkendte afgrøder (se tabel 14.4). Der skal derfor på arealet som minimum være 2 typer af afgrøder pr. m 2 . Dvs. i forbindelse med fysisk kontrol, skal der på 100 m 2 være mindst 100 planter af den/de afgrøder, der ikke er den dominerende. Du kontrollerer arealet ved at kigge ud over arealet. Hvis du ikke kan erkende, at der er udsået en blanding, og at blandingen er jævnt fordelt ud over hele arealet, skal du vurdere om der er 100 m 2 , hvor du ikke kan erkende mindst 100 planter af den/de afgrøder, der ikke er den dominerende. Hvis du ved kontrollen finder arealer på 100 m 2 , hvor der er mindre end 100 planter af den/de ikke dominerede planteart skal du underkende arealet med følgende underkendelse i KontrolGIS: Efterafgrøde består ikke af en blanding af forskellige afgrøder (12.9) Bemærk, at forskellige slægter af korn skal du betragte som forskellige typer afgrøder, mens forskellige arter af korsblomstrede skal du betragte som forskellige typer afgrøder. Forskellige arter af græs tæller som græs, så det vil sige at selvom ansøger har blandet f.eks. hundegræs og timothe tæller det ikke som en blanding. For eksempel er en blanding af alm. havre (Avena sativa L.) og vinterhvede (Tritivum aesitivum L.) godkendt som en blanding i forhold til MFO-efterafgrøder. Desuden vil en blanding af to arter af korsblomstrede afgrøder f.eks. raps (Brassica napus ssp napus L) og fodermarvkål (Brassica oleracea L. var. medullosa Thell) være godkendt som blanding i forhold til MFO-efterafgrøder, mens f.eks. olieræddike (Raphanus sativus var. oleiformis) og foderradise (Raphanus sativus var. strukturator) ikke udgør en blanding, der kan anvendes som MFO-efterafgrøde, da de er samme art. Se tabel 14.4 med hensyn til hvilken familie og slægt de enkelte efterafgrøde r tilhører. Bemærk, at spildkorn og spildfrø ikke betragtes som en efterafgrøde, da efterafgrøden skal være udsået. Spildkorn og spildfrø kan derfor ikke tælle med som en afgrøde i blandingen. 115 14. GS: Grøn Støtte 14.4 MFO: Græsudlæg Opdateres Botaniske navne Hver planteart har sit bestemte botaniske navn. Hvert navn består af to ord. Det første navn er slægtsnavn og det andet artsnavnet. F.eks. er Avena slægtsnavnet, mens sativa er artsnavnet på alm. havre (Avena sativa), mens fatua er artsnavnet på flyvehavre (Avena fatua). Nærtstående slægter er samlet i familier, som på latin ender på stavelsen ”-aceae”. F.eks. tilhører havre græsfamilien Gramineae. Forskelle i udseende indenfor de enkelte arter betyder, at arten bliver opdelt i varieteter eller sorter. Minimumsstørrelse for arealer Minimumsstørrelsen for støtteberettigede arealer anvendt som MFO er 0,01 ha. Bemærk, at under grundbetalingen er mimimumsstørrelsen mindst 0,30 ha sammenhængende areal. 14.4 UG: MFO-græsudlæg (udtræksårsag j) Udlæg af græs i en dæksæd kan anvendes som MFO. Græsudlægget skal være udlagt eller etableret med henblik på, at der kan opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen om efteråret. For at et areal kan tælle med som MFO-græsudlæg, skal det være angivet i Fællesskemaet enten som græsudlæg eller som efterafgrøde. Ansøger har i Fællesskemaet mulighed for at melde alle sine marker ind som mulige marker med græsudlæg, uden ansøger dog er forpligtet til at så udlæg på alle disse marker. Du skal derfor begynde kontrollen, hvis det er muligt, med at høre ansøger, på hvilke marker, der er sået græsudlæg. Hvis ansøger har angivet marker med udlæg af græs/efterafgrøder og der ikke er sået hverken udlæg af græs eller efterafgrøder på arealet skal du anvende følgende underkendelse i KontrolGIS, hvis arealet er anmeldt med udlæg af græs Græsudlæg ikke udlagt (12.31) Bemærk, at selvom ansøger i Fællesskemaet har angivet et areal med udlæg af græs, må arealet godt anvendes til efterafgrøder, og omvendt. Tilladt udlæg Udlæg skal bestå af græs eller urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer, eller normalt indgår i græsblandinger. Det betyder, at udlæg af kløvergræs, vikke m.v. er støtteberettiget, ligesom udlæg med eksempelvis brændenælder eller mælkebøtter vil være støtteberettiget. Hvis udlægget ikke består af græs eller andre urteagtige planter, skal du underkende arealet med følgende underkendelse i KontrolGIS: Græsudlæg består ikke af græs eller urteagtige planter (12.10) Udlægget skal være udsået. Spildfrø og ukrudt, der fremspirer i dæksæden eller efter høst betragtes ikke som udlæg. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at det plantedække, der er på arealet efter høst, ikke er udsået, skal du underkende arealet med en af følgende underkendelser i KontrolGIS Græsudlæg består af spildfrø og ukrudt (12.11) Græsudlæg er ikke udsået (12.12) 116 14. GS: Grøn Støtte 14.4 MFO: Græsudlæg Opdateres Såtidspunkt Græsudlæg udsået i vintersæd i efteråret 2014 kan tælle med som MFO-græsudlæg i 2015. Udlægget skal være sået senest den 31. maj, dog senest 30. juni, hvis dæksæden er majs. Hvis græsudlægget ikke er sået senest den 31. maj, eller senest den 30. juni hvis udlægget er udlagt i majs, skal du underkende arealet med en af følgende underkendelser i KontrolGIS Græsudlæg sået efter 31. maj 2015 (12.14) Græsudlæg i majs sået efter 30. juni 2015 (12.15) Udlægget skal være på arealet frem til den 20. oktober Græsudlægget må ikke fjernes eller nedvisnes inden den 20. oktober 2015. Hvis græsudlægget er fjernet eller nedvisnet før den 20. oktober 2015, skal du underkende arealet med følgende underkendelse i KontrolGIS: Græsudlæg fjernet eller nedvisnet før 20. oktober 2015 (12.16) Bemærk, at det er tilladt at afgræsse og tage slæt på arealer med græsudlæg, der er anmeldt som MFO. Dækningsgrad Udlægget skal dække arealet, dvs. fremstå som veletableret og jævnt fordelt over hele arealet. Du skal visuelt vurdere, om udlægget på arealet dækker arealet, dvs. er jævnt fordelt og veludviklet. Du skal vurdere udlæggets arealdække og ikke antallet af planter. Se tabel 14.6, hvori det fremgår hvilken dækningsgrad der er krav om på hvilket tidspunkt i kontrolperioden. Tabel 14.6. Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen Mindstekrav til gennemføres dækningsgrad 1/9 – 4/9 5 % 5/9 – 10/9 10 % 11/9 – 14-9 15 % 15/9 – 20/9 20 % 21/9 – 25/9 25 % 26/9 – 1/10 30 % 2/10 – 6/10 35 % 7/10 – 19/10 40 % Hvis ovenstående ikke er gældende for et areal over 100 m 2 , skal du underkende det pågældende areal med følgende underkendelse i KontrolGIS: Græsudlæg dækker ikke arealet tilstrækkeligt (12.17) Minimumsstørrelse for arealer For arealer anvendt som MFO gælder en minimumsstørrelse på 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre støtteberettigede arealer. Gødning Bemærk, at MFO-græsudlæg må gødes, og ansøger kan bruge de eksisterende afgrødekoder til græsudlæg med N-norm Udnyttelse i 2016 MFO-græsudlæg skal ikke efterfølges af en vårsæd, hvilket betyder, at græsudlægget må udnyttes som græsmark i 2016. 117 14. GS: Grøn Støtte 14.5 MFO: Randzoner og 2-meter bræmmer Opdateres Forskel mellem MFO og nationale regler for efterafgrøder Der er forskellige krav til efterafgrøder, der er udlagt til at opfylde kravet om MFO og efterafgrøder, der er udlagt i henhold til de nationale regler i gødskningsbekendtgørelsen. MFO-efterafgrøder skal bestå af blandinger eller være udlæg af græs i hovedafgrøden. Hvis MFO-efterafgrøderne også opfylder de nationale regler, kan ansøger også anvende dem til at opfylde de nationale regler. Bemærk at frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde, kun er godkendt under de nationale regler for efterafgrøder, og ikke er godkendt som MFO-efterafgrøde. Alternativerne til efterafgrøder efter de nationale regler, f.eks. mellemafgrøder, reduceret N-kvote og energiafgrøder, kan ikke bruges som alternativ til MFOefterafgrøder. MFO-efterafgrøder kan heller ikke spares op fra år til år som det er muligt med de nationale efterafgrøder. 14.5 MFO-randzoner og 2-meter bræmmer Randzoner og 2-meter bræmmer beliggende op ad omdriftsarealer kan indgå i opfyldelsen af MFO-kravet, hvis de er udpeget på NaturErhvervstyrelsens MFO-kort per 1. februar 2015. Der kan ikke tilføjes MFO-randzoner/bræmmer i løbet af ansøgningsåret. 2-meter bræmmer udgør de første 2 meter fra kronekanten, mens randzonen udgør de næste 7 meter fra bræmmen. Hvis der ikke er krav om 2 meter bræmme, vil randzonen udgøre 9 meter fra kronekanten. Randzoner kan bruges som MFO-areal alene (hvis der ikke er 2-meter bræmme) eller sammen med en 2-meter bræmme. 2-meter bræmmen kan desuden medregnes som MFO, selvom der ikke er krav om randzone, f.eks. i byzone, hvor randzoneloven ikke er gældende. MFO-randzoner og 2-meter bræmmer indlæses samlet i opmålingsskemaerne C og I. I KontrolGIS kan du slå RZ-Original og 2-meter bræmme lagene til under den røde lagknap. Ved at klikke på den blå lag-knap tænder og slukker du for det dynamiske randzonelag. I kontrolgrundlaget vil der stå ”MFO-randzone/bræmme” under Årsag . Du skal derfor altid kontrollere randzonen og 2-meter bræmmen, også selvom ansøger ikke søger grundbetaling til dem eller hvis ansøger oplyser at MFO-kravet bliver opfyldt af andre arealer. Bilag 22 viser en oversigt over, hvordan du kontrollere MFO-randzoner og 2 meter bræmmer. MFO-randzoner/bræmmer skal være støtteberettiget til grundbetaling Randzoner og 2-meter bræmmer kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til randzoner/bræmmer, se kapitel 13. Hvis du konstaterer, at støttebetingelserne til grundbetaling ikke er overholdt i randzonen og/eller i 2-meter bræmmen, skal du udfylde KontrolGIS som beskrevet under grundbetaling, Overtrædelsen vil slå igennem på MFO-randzoner/bræmmer. Aktivitetskravet på MFO-randzoner og 2-meter bræmmer Randzoner og 2-meter bræmmer skal i forhold til aktivitetskravet kontrolleres som et græsareal, uanset hvilket areal randzonen eller 2-meter bræmmen er beliggende op ad. Du kan læse mere om aktivitetskravet i kapitel 13, afsnit 4. 118 14. GS: Grøn Støtte 14.3 MFO: Randzoner og 2-meter bræmmer Artikel 32 Godkendes en mark som støtteberettiget til grundbetaling ifølge undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, kan en MFO-randzone/bræmme kun bruges til at opfylde MFO-kravet, hvis marken er markeret med Art.32-J eller Art.32-U. Er marken markeret med Art.32-S eller Art.32-M, skal du underkende MFO-randzonen/bræmmen med et særligt MFO-fradrag, da arealet stadig er berettiget til grundbetaling: Randzone/bræmme: Kun støtteberettiget til grundbetaling under art. 32 uden miljøordninger (12.23) Randzoneloven skal være overholdt i de 7 eller 9 meter randzone For at kunne medregnes skal MFO-randzonen/bræmmen overholde lovgivningen som fastsat i henholdsvis randzoneloven og vandløbsloven. Er randzoneloven ikke overholdt i hele randzonen, skal du oprette en randzonesag 5801_15 i VAKS/DCK. Er der eksempelvis pløjet og sået en afgrøde i de inderste 6 meter af en randzone, skal du opmåle arealet, hvor loven er overtrådt. Er arealet 100 m 2 eller større, skal du oprette en randzonesag og indtegne en randzoneovertrædelse (RO) i KontrolGIS. Bemærk at en randzoneovertrædelse skal, så vidt muligt, indtegnes i sin helhed. Strækker overtrædelsen sig over flere marker, skal du opmåle overtrædelsen samlet på de marker, der tilhører ansøger. Randzonelaget i KontrolGIS er en vejledende udpegning af arealer, hvor der skal være randzone. Udpegningen sker på baggrund af, at et vandløb eller en sø er klassificeret efter anden lovgivning, og det er altid virkeligheden, ikke kortet, der er gældende. Ifølge - randzoneloven er følgende ikke tilladt i randzonen: Dyrkning Jordbearbejdning Gødskning Brug af plantebeskyttelsesmidler Der er dog undtagelser til de generelle regler, og det er blandt andet tilladt at etablere bivenlige blandinger i de 3 inderste meter, ind mod marken, og reetablere græs hvert syvende år. Det er tilladt at bekæmpe kæmpebjørneklo, også ved målrettet sprøjtning i det omfang, der er behov for det. Vær desuden opmærksom på, at en række aktiviteter, hvori der indgår jordbearbejdning er tilladt ifølge loven, hvis jordbearbejdningen ikke er med henblik på dyrkning. Etablering af veje, drænarbejde eller andet byggeri er eksempelvis tilladt. Enkeltstående træer uden henblik på dyrkning eller anden produktion er desuden tilladt, og kræver ikke dispensation fra loven. Randzoner skal ikke udlægges i byzone, i udpegede marsk-områder, i haver, parker og skov, og ved dambrug og rørlagte vandløb. Du kan læse mere om randzonelovens bestemmelser i kapitel 39, og se, hvordan du opretter en randzoneopgave 5801_15 i bilag 14. For at underkende de randzonearealer, der ikke er udlagt ifølge loven, kan du kopiere randzoneovertrædelsen (RO) og oprette en særlig MFO-randzone/bræmmeovertrædelse. Du kan også indtegne denne MFO-overtrædelse manuelt: Randzone/bræmme: Forbud mod jordbearbejdning ikke overholdt (12.18) Randzone/bræmme: Forbud mod dyrkning ikke overholdt (12.19) 119 14. GS: Grøn Støtte 14.5 MFO: Randzoner og 2-meter bræmmer Randzone/bræmme: Forbud mod gødskning ikke overholdt Randzone/bræmme: Forbud mod sprøjtning ikke overholdt (12.20) (12.21) Bemærk at 2-meter bræmmen fortsat kan medregnes som MFO-areal, hvis vandløbslovens bestemmelser om 2-meter bræmmer er overholdt. Læs mere om 2meter bræmmer nedenfor. Bivenlige tiltag Der må etableres bivenlige tiltag i de inderste 3 meter ind mod marken – uanset bredden på randzonen. Bivenlige tiltag skal bestå af mindst 3 forske llige arter fra listen i bilag 20 og må anlægges og omlægges hvert år. Et bivenligt tiltag er ikke underlagt aktivitetskravet for grundbetaling. Er det bivenlige tiltag ikke etableret korrekt, f.eks. med ikke-godkendte arter eller mindre end 3 arter, skal du underkende arealet og vælge overtrædelsen: Randzone: Bivenligt tiltag ikke etableret korrekt (14.6) Vildttiltag Etablering af vildttiltag er ikke tilladt i MFO-randzonen/bræmmen. Du kan læse mere om vildttiltag i kapitel 13.5. Arealet skal underkendes, og du skal vælge overtrædelsen: Randzone: Vildttiltag er ikke tilladt (14.5) Vandløbsloven skal være overholdt i 2-meter bræmmen Krav om 2-meter bræmmer vedrører bræmmer der ligger langs naturlige vandløb og søer, bortset fra isolerede søer under 100 m 2 . Kravet gælder ikke for rørlagte strækninger. Når der i kontrolgrundlaget er angivet under Årsag, ”MFO-randzoner/bræmmer”, vil det fremgå af KontrolGIS om der også er 2-meter bræmmer på den pågældende strækning. Der kan være enkelte strækninger, hvor der er en 2-meter bræmme men ingen randzone. Er der i KontrolGIS en 2-meter bræmme (kan vælges under den røde lag-knap og er et grønt tema) på marker med denne udtræksårsag, skal du kontrollere at vandløbsloven er overholdt i de 2 meter tættest mod vandløbets kronekant. Figur 14.2: Vandløbets kronekant og 2-meter bræmme De 2 meter måles fra kronekanten, som er vandløbet eller søens øverste kant. Du kan anvende 2-meter mål, tommestok eller lignende til opmålingen. I de 2 meter er der forbud mod: - Dyrkning - Jordbehandling, - Plantning 120 14. GS: Grøn Støtte 14.3 MFO: Randzoner og 2-meter bræmmer - Hegnsætning Terrænregulering Bygningsværker Bemærk, at der ikke er forbud mod gødskning og brug af plantebeskyttelsesmidler i 2meter bræmmen. Da kommunen er vandløbsmyndighed, kan den have give tilladelse til aktiviteter, der ikke overholder ovenstående forbud. Her er det kommunens afgørelse, der er gældende. I forbindelse med kontrolbesøget skal du kontrollere om en eller flere af de ovenstående forbud er overtrådt. Det kan f.eks. være, at der er jordbehandlet helt ud til vandløbet, så brinken er skredet. Du skal opmåle strækningen, hvor der er jordbearbejdet ved hjælp af GPS og/eller satellitfotos og underkende arealet ved at vælge overtrædelsen: Randzone/bræmme: Forbud mod jordbearbejdning ikke overholdt (12.18) Er et af de andre forbud overtrådt, skal Randzone/bræmme: Forbud mod Randzone/bræmme: Forbud mod Randzone/bræmme: Forbud mod Randzone/bræmme: Forbud mod Randzone/bræmme: Forbud mod du vælge den relevante overtrædelse: dyrkning ikke overholdt (12.19) plantning ikke overholdt (12.27) hegnsætning ikke overholdt (12.28) terrænregulering ikke overholdt (12.29) bygningsværker ikke overholdt (12.30) Bemærk at randzonen fortsat kan medregnes som MFO-areal, hvis randzoneloven er overholdt i randzonen. Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Orientering af kommunen Finder du overtrædelser af vandløbsloven, skal du sende et orienteringsbrev til vandløbsmyndigheden – kommunen. Du danner et særligt brev fra Captia, som du skal sende til kommunen med oplysninger om overtrædelsen. Oplysningerne skal indeholde: - Landbrugers CVR, - navn, - adresse, - markbloknummer, - kort med angivelse af strækninger med overtrædelse, - beskrivelse af længden af bræmmestykket med overtrædelsen samt - fotos med 2meters målestok, som dokumenterer bredden af pløjning af 2mbræmmen. Arealerne skal være støtteberettigede og overholde loven hele kalenderåret MFO-randzonen og 2-meter bræmmen skal opretholdes hele kalenderåret for at kunne medregnes som MFO-arealer. Er randzonen ikke længere overtrædelserne: Randzone/bræmme: Randzone/bræmme: Randzone/bræmme: Randzone/bræmme: udlagt på kontroltidspunktet, skal du vælge en af Forbud Forbud Forbud Forbud mod mod mod mod jordbearbejdning ikke overholdt (12.18) dyrkning ikke overholdt (12.19) gødskning ikke overholdt (12.20) sprøjtning ikke overholdt (12.21) Er 2-meter bræmmen ikke længere udlagt på kontroltidspunktet, skal du vælge en af overtrædelserne: Randzone/bræmme: Forbud mod jordbearbejdning ikke overholdt (12.18) Randzone/bræmme: Forbud mod dyrkning ikke overholdt (12.19) Randzone/bræmme: Forbud mod plantning ikke overholdt (12.27) Randzone/bræmme: Forbud mod hegnsætning ikke overholdt (12.28) 121 14. GS: Grøn Støtte 14.5 MFO: Randzoner og 2-meter bræmmer Randzone/bræmme: Forbud mod terrænregulering ikke overholdt (12.29) Randzone/bræmme: Forbud mod bygningsværker ikke overholdt (12.30) Krav til sammenhæng med omdriftsmark For at kunne medregnes som MFO-randzone/bræmme, skal randzonen og 2-meter bræmmen være indtegnet som en del af, eller beliggende op ad, en omdriftsmark. Omdøber du en mark udtaget til kontrol af MFO-arealer fra en omdriftsafgrøde til permanent græs eller permanente afgrøder, skal du underkende hele MFO-randzonen og 2-meter bræmmen ved at vælge følgende overtrædelse: Randzone/bræmme ikke beliggende op ad omdriftsmark (12.24) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Krav om adskillelse ved omdriftsgræs På marker anmeldt med omdriftsgræs skal du kontrollere, at der er en tydelig markering af overgangen mellem omdriftsmark og MFO-randzone/bræmme på hele strækningen. Dette kan f.eks. være en plovfure, smal stribe bar jord, en lille terrænforhøjning eller anden form for skel eller markering (f.eks. hegn, skelpæle eller lignende). Kan du ikke identificere en adskillelse mellem omdriftsmarken og MFOrandzonen/bræmmen, skal underkende hele MFO-randzonen og 2-meterbræmmen ved at vælge følgende overtrædelse: Randzone/bræmme: Ingen adskillelse mellem omdriftsgræs og randzone (12.25) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Randzonen skal slettes i enkelte tilfælde Randzoner skal som udgangspunkt ikke slettes i KontrolGIS, idet randzoner er udpeget på baggrund af andre lovgivninger, der ikke administreres af NaturErhvervstyrelsen. Foreligger der dokumentation fra kommune eller Naturstyrelsen for, at grøften ikke længere er omfattet af en af de fire tilgrundliggende lovgivninger, er der ikke længere krav om randzone, med virkning fra modtagelse af afgørelsen. Ansøger kan dog bruge randzonen og en eventuel bræmme til at opfylde MFO -kravet, forudsat at de forbliver udlagt i hele ansøgningsåret. Dette kan f.eks. forekomme, hvis et vandløb nedklassificeres fra offentligt til privat vandløb undervejs i ansøgningsåret, og ikke er omfattet af andre af de tilgrundliggende lovgivninger. Ansøger kan vælge fortsat at udlægge randzonen, og vil derved være berettiget til at få randzonen medregnet som MFO-areal. Husk at vedlægge eventuel dokumentation sagen i Captia. I enkelte situationer skal du dog slette randzonen, også selvom den er udlagt som MFOareal – bemærk at du ikke kan slette 2-meter bræmmen. Listen er udtømmende: 1. Vandløbet er rørlagt 2. Der er et læhegn, men ingen grøft 3. Der er en plovfure på maksimalt 40 cm, men ingen grøft eller ændring i terrænet 4. Der er en vej, og ingen grøft 5. Der er en jernbane, og ingen grøft Du skal vælge besigtigelseskvitteringen: - Randzone – slettet I bemærkningsfeltet skal du skrive en af de ovenstående årsager. Du må kun slette randzonen, hvis det falder inden for disse årsager. Er der andre randzoner/bræmmer på marken, der ikke slettes, skal du desuden skrive ”delvist slettet”. Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. 122 14. GS: Grøn Støtte 14.3 MFO: Randzoner og 2-meter bræmmer Du skal være særligt opmærksom på at slette randzonen i de ovenstående tilfælde, hvis der er anmeldt andre MFO-elementer på marken, f.eks. brak eller lavskov. Kronekant forkert placeret på kortet i forhold til virkeligheden Du skal tilrette randzonen og en eventuel 2-meter bræmme i KontrolGIS, hvis placeringen af kronekanten er forkert, f.eks. ved genslyngning af å, da det har indflydelse på beregningen af MFO. I Bilag 14 kan du se, hvordan man sletter og opretter randzoner i KontrolGIS. Du kan ikke tilrette 2-meter bræmmen til en anden placering i KontrolGIS. Ligger både 2-meter bræmmen og randzonen forkert på kortet, skal du slette randz onen i det dynamiske randzonelag og oprette en ny randzone med 9 meters bredde (randzone = 7 m + 2-meter bræmme =2 m): Særligt vedr. tilretning af kronekant på MFO-randzone/bræmme – vandløb/sø med 2-meter bræmme Når der er 2-meter bræmme, er der kun krav om randzone i de følgende 7 meter uden på 2-meter bræmmen. 2-meter bræmmekortet er ikke NaturErhvervstyrelsens kort (modsat randzonekortet), så du kan ikke tilrette 2 meter bræmmen til de faktiske forhold. Skal du derfor tilrette en kronekant, hvor der er 2-meter bræmme, skal du oprette en randzone i 9 meter for at 2-meter bræmmen på den måde medregnes i den nye indtegning. Figur 14.3: Tilretning af kronekant når der er 2-meter bræmme: Ny randzone indtegnes i 9 meter 5 % reduktion og dispensation fra randzoneloven Hvis der på forsiden af kontrolgrundlaget er et ”Ja” ud for enten 5 % reduktion eller dispensation, kan det få indflydelse på kontrollen af MFO -randzoner/bræmmer. Reduktion efter 5 % bestemmelsen betyder, at ansøger har fået reduceret sin randzonebredde på hele eller dele af sin nuværende bedrift, og i KontrolGIS vil randzonerne de pågældende steder være reduceret. Den reducerede bredde er kun gældende for de arealer, ansøger på tidspunktet for ansøgning om reduktion havde rådighed over, og ansøger kan derfor godt på kontroltidspunktet råde over arealer, der ikke har reduceret randzonebredde. Arealer med reduceret randzonebredde kan ligeledes være bortforpagtet eller overdraget fra den ansøger, der har fået nedsat randzonebredden. Randzonen skal fortsat udlægges i den reducerede bredde, men der vil ikke være en markering på forsiden af kontrolgrundlaget. Tilretter du kronekanten på en mark, hvor randzonebredden er reduceret, skal du huske at oprette den nye randzone i samme bredde. 123 14. GS: Grøn Støtte 14.6 MFO: GLM-landskabselementer 14.7 MFO: Lavskov Dispensation fra randzoneloven kan ligeledes ses i KontrolGIS når randzonelaget er tændt (den blå lagknap – med laget vises en kort beskrivelse af dispensationen). Bemærk at en dispensation fra randzoneloven ikke nødvendigvis gælder alle ansøgers arealer. Randzoner, hvortil der er givet dispensation, kan kun medregnes som MFO areal, hvis dispensationen omhandler adgang for offentligheden Er der givet en anden type dispensation, kan randzonen ikke medregnes som MFO-randzone. Her skal du underkende randzonen og vælge overtrædelsen: Randzone/bræmme: omfattet af dispensation fra randzoneloven (12.26) Arealet er fortsat berettiget til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Bemærk at 2-meter bræmmen stadig kan medregnes som MFO-areal, medmindre den eksplicit er inkluderet i den godkendte dispensation. Reduktionsansøgninger kan findes i CAP-TAS og dispensationsansøgninger i Captia. Kontakt vagttelefonen, hvis du har behov for at se den godkendte dispensation. Du kan læse mere om 5 % reduktion og dispensation i kapitel 39. 14.6 MFO-GLM-landskabselementer GLM-landskabselementer bliver i IMK automatisk stemplet på som MFO, når ansøger har indtegnet marken. Du skal derfor altid kontrollere disse landskabselementer også selvom ansøger ikke søger grundbetaling til dem eller hvis ansøger oplyser at MFO-kravet bliver opfyldt af andre arealer. Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Arealer med GLM-landskabselementer kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til GLM-landskabselementer (fortidsminder og søer) se afsnit 13.7. Hvis du på arealer, MFO-GLM-landskabselementer, konstaterer, at støttebetingelserne til grundbetaling ikke er overholdt, skal du udfylde KontrolGIS som beskrevet under grundbetaling, kapitel 13. Overtrædelsen vil også slå igennem på MFO-GLMlandskabselementer. Minimumsstørrelse for arealer GLM-landskabselementer over 0,01 ha tæller med som MFO, også selvom de ikke er sammenhængende med andre GLM-landskabselementer eller andre MFO-arealer. Bemærk at MFO-GLM-landskabselementer kun er støtteberettigede til grundbetaling, hvis de er sammenhængende med andre arealer, der er støtteberettigede til grundbetaling og de tilsammen udgør mindst 0,3 ha. 14.7 MFO-lavskov Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Arealer med lavskov kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til lavskov. Hvis du på arealer, hvor lavskov anvendes som miljøfokusområde, konstaterer, at støttebetingelserne til lavskov eller kravene om rådighed, beskaffenhed, ikke-landbrug eller indtegningskrav ikke er overholdt, skal KontrolGIS udfyldes som beskrevet under grundbetaling, kapitel 13. Overtrædelsen vil også slå igennem på MFO-lavskov. 124 14. GS: Grøn Støtte 14.8 MFO: Brak Det er tilladt at gødske MFO-lavskov i det år, hvor lavskov bruges som miljøfokusområde. Forbud Det er et krav for at anvende lavskov som miljøfokusområde i 2015, at der på arealerne i 2015 ikke er anvendt plantebeskyttelsesmidler (pesticider). Du skal derfor kontrollere, at der ikke er anvendt pesticider. Det kontrolleres ud fra eventuel besigtigelse af arealerne og eventuel gennemgang af sprøjtejournal. Du underkender arealet i KontrolGIS ved at anvende følgende overtrædelse: Lavskov: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (12.22) Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Minimumsstørrelse for arealer Et areal med MFO-lavskov over 0,01 ha tæller med som MFO, også selvom det ikke er sammenhængende med andre MFO-arealer. Bemærk at MFO-lavskov kun er støtteberettigede til grundbetaling, hvis de er sammenhængende med andre arealer, der er støtteberettigede til grundbetaling og de tilsammen udgør mindst 0,3 ha. 14.8 MFO-brak Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Braklagte arealer kan anvendes som miljøfokusområde, hvis arealet overholder støttebetingelserne for grundbetaling til braklagte areal. Hvis du på braklagte arealer, der anvendes som miljøfokusområde, konstaterer, at støttebetingelserne til braklagte arealer eller kravene om rådighe d, beskaffenhed, ikkelandbrug eller indtegningskrav ikke er overholdt, skal KontrolGIS udfyldes som beskrevet under grundbetaling, kapitel 13. Overtrædelsen vil også slå igennem på braklagte arealer som MFO. Du skal være opmærksom på, at det kun er marker anmeldt i Fællesskemaet me d afgrødekode 308 ”MFO-brak”, 309 ”Udyrket areal ved vandboring”, 312 ”20-årig udtagning”, 313 ”20-årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning”, 317 ”Vådområder med udtagning” og 320 ”Braklagte randzoner”, der tæller som MFO-brak. Dette fremgår af markplanen i kontrolgrundlaget. Du skal kun kontrollere for MFO-brak på marker anmeldt med en af disse koder. Minimumsstørrelse for arealer Minimumsstørrelse for arealer anvendt til at MFO-brak er 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre arealer med MFO. Ændring af afgrødekoder Kun bedrifter, der er omfattet af kravet om at have miljøfokusområder, kan anmelde MFO-brak med afgrødekode 308 eller 309. Hvis det konstaterede omdriftsarealet er 15 ha eller mindre, så skal du ændre afgrødekoden til almindelig brak, græs i omdrift eller permanent græs afhængig af arealets beskaffenhed. Dette gælder også, hvis bedriften er undtaget for at have MFO som følge af undtagelsesbestemmelserne eller bedriften er økologisk. 125 14. GS: Grøn støtte 14.9 MSO: Opretholdelse af permanente græsarealer i miljømæssigt sårbare områder 14.9 Opretholdelse af permanente græsarealer i miljømæssigt sårbare områder (MSO) Formålet med kravet er at sikre opretholdelsen af permanent græs i miljømæssigt sårbare områder indenfor Natura 2000-naturtyperne. Opretholdelsen af de permanente græsarealer har en række fordele, som f.eks. at der bindes kulstof i jorden. Arealer med permanent græs inden for MSO-udpegningen skal beskyttes mod omlægning til anden anvendelse, og arealerne må ikke pløjes. Inden for MSO-udpegningen er det dog tilladt at strigle jordlaget i de øverste 3 cm, ligesom ansøger må foretage såning af græs, når det foregår uden forudgående jordbearbejdning. Økologiske marker er ikke omfattet af kravet. Er marken beliggende i MSO? Kravet om opretholdelse af permanente græsarealer gælder kun for de af ansøgers marker, der ligger indenfor MSO. En mark er underlagt kravet, hvis mere end 50 % af den permanente græsmark i 2015 ligger i MSO. Hvis mere end 50 % af den permanente græsmark er omfattet af kravet vil arealer af marken udenfor MSO også være omfattet af kravet om, at permanent græs skal opretholdes. Kontrol før 1. juni Er du på kontrolbesøg før 1. juni vil det ikke fremgå af kontrolgru ndlaget, om permanente græsarealer er beliggende i MSO. Kan du under kontrollen konstatere, at arealer anmeldt som permanente græsmarker er omlagt eller pløjet, skal du efter kontrollen i KontrolGIS slå laget ”MSO” til og se, om marken er beliggende i MSO. Du skal dermed selv vurdere om mere eller mindre end 50 % af marken er omfattet af MSO. Kontrol fra 1. juni Fra 1. juni vil det fremgå af kontrolgrundlaget om en permanent græsmark er beliggende i MSO. Marken vil i så fald være markeret med ”MSO” under a realkategori. I KontrolGIS vil hele marken være markeret som MSO. Forbud mod omlægning, pløjning og ødelæggelse af plantedækket Du skal kontrollere, at arealet er opretholdt som permanent græs. Det vil sige ikke er pløjet eller at plantedækket er ødelagt. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at delarealer er omlagt til anden anvendelse eller har været pløjet så det permanente græsplantedække ikke er bevaret, skal du underkende dem. Kravet vedrører kun landbrugsmæssig anvendelse, så er der eksempelvis anlagt bygninger eller veje, skal du ikke underkende arealet. I KontrolGIS skal du trykke på MSO-overtrædelsesknappen og indtegne et polygon for arealet, som ikke opfylder kravet. Bemærk, at strigling er tilladt på arealerne, så længe det kun er de øver ste 3 cm i jorden, der berøres. Derudover må landbruger foretage direkte såning af græs, når det foregår uden forudgående jordbearbejdning. Er dele af/hele marken omlagt til anden afgrøde, skal du opdele og omdøbe marken til den faktiske afgrøde. 126 15.UL: Støtte til unge, nyetablerede landbrugere 15 UL: Støtte til unge, nyetablerede landbrugere (udtræksårsag d) Formålet med støtteordningen er at støtte unge landbrugere ved opstarten af en ny landbrugsvirksomhed og ved tilpasning af bedriften til ændrede strukturer. Ansøger kan søge støtten gennem en enkeltmandsvirksomhed eller et A/S, I/S, ApS eller lign. i forening med andre. Er støtten søgt som anden virksomhedsform end enkeltmandsvirksomhed, fremgår det af kontrolgrundlaget, hvem der er den unge landbruger. For at være ung landbruger skal ansøger: ikke være ældre end 40 år ved udløb af ansøgningsåret (født efter 31. december 1974) have etableret sig for første gang som driftsleder på en landbrugsbedrift inden for de seneste 5 år forud for ansøgningen om støtte til unge nyetablerede landbrugere være personlig myndig, dvs. mindst 18 år Ovenstående kontrolles administrativt i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgers Fællesskema. Du skal derfor ikke kontrollere disse støttebetingelser. 15.1 Arealer, som ikke er støtteberettiget til grundbetaling Arealer, hvortil der er søgt støtte til unge, nyetablerede landbrugere, skal overholde støttebetingelserne for grundbetaling. Hvis du på arealer, hvortil der er søgt støtte til grundbetaling, konstaterer, at kravene om rådighed, beskaffenhed, ikke-landbrug, indtegningskrav, mindste areal for marker eller aktivitetskravet ikke er overholdt, skal du vælge de overtrædelser, som er beskrevet under grundbetaling. Overtrædelsen vil også slå igennem på støtten til unge landbrugere. 15.2 Driftsledelse, tegningsberettigelse og bestemmende indflydelse For at kunne få støtte som ung, nyetableret landbruger skal den unge landb ruger Eje eller forpagte bedriften som en enkeltmandsvirksomhed eller Være medejer i en anden virksomhedsform end en enkeltmandsvirksomhed Enkeltmandsvirksomhed Er ansøger registreret som enkeltmandsvirksomhed, opfylder ansøger som udgangspunkt kravene til driftsledelse og har bestemmende indflydelse. Dette fremgår af kontrolgrundlaget, og du skal i disse tilfælde ikke kontrollere yderligere. Medejer (anden virksomhedsform end enkeltmandsvirksomhed) Hvis der søges i anden virksomhedsform (f.eks. I/S, A/S eller ApS), skal den unge landbruger: Være ansvarlig for den landbrugsmæssige drift, herunder indgå i drifts ledelsen Være tegningsberettiget, dvs. have myndighed til at træffe bindende beslutninger på selskabets vegne (for et kapitalselskab, som f.eks. aktie eller anpartsselskab vil det sige være medlem af selskabets bestyrelse/direktion, for et personligt selskab, f.eks. et I/S er udgangspunktet, at de enkelte interessenter er tegningsberettiget for selskabet) 127 15.UL: Støtte til unge, nyetablerede landbrugere - Have bestemmende indflydelse, dvs. være en del af den personkreds, som kan træffe beslutninger om selskabets økonomi og drift. Hvis den unge landbrugers arbejdsområde er den landbrugsmæssige drift eller hvis den unge landbruger er den daglige leder og de øvrige betingelser er opfyldt, vil den unge landbruger være berettiget til støtte til unge, nyetablerede landbrugere. Ændringer oplyst af ansøger Hvis du i forbindelse med kontrolbesøget får oplyst, at der er sket ændringer på bedriften, så den unge landbruger ikke er driftsansvarlig eller der er sket en decideret fejl i forbindelse med ansøgningen, og der ikke r nogen ung landbruger, der på nogen måde er tilknyttet virksomheden, skal du underkende alle arealerne med følgende overtrædelse i KontrolGIS: Ung landbruger er ikke driftsansvarlig (16.2) Skriv udførligt i bemærkningsfeltet, hvorfor den unge landbruger ikke er driftsansvarlig. Spørgsmål til den unge, nyetablerede landbruger Ved kontrolbesøget skal du tale med mindst én af de unge, nyetablerede landbrugere, der står anført i kontrolgrundlaget. Hvis den unge jordbruger ikke er tilstede ved kontrollen, skal du have telefonisk kontakt med ham/hende. Du skal spørge den unge landbruger, om han/hun er ansvarlig for driften på bedriften og hvor mange ansatte der er på bedriften. Derudover skal du spørger til, hvil ke arbejdsopgaver han/hun udfører i det daglige på bedriften. Du skal efterspørge aftaler, som den unge landbruger har underskrevet for selskabet (fysisk eller elektronisk) i forbindelse med den landbrugsmæssige drift, det vil sige forpagtningsaftaler, aftaler om leje af maskiner, aftaler med maskinstationer, aftaler med pengeinstitutter, faktura, brug af netbank og Nem ID. Hvis den unge landbruger ikke kan fremvise et eller flere af ovenstående dokumenter ved kontrolbesøget, noterer du dette i bemærkningsfeltet i KSK’et. Du skal være opmærksom på, at du ikke skal vælge en overtrædelse i KontrolGIS, men at du altid skal notere i bemærkningsfeltet i KSK’et, faneblad 5 ”Ø-støtte (5-årig) og UL”, hvad du får oplyst i forbindelse med din samtale med den unge landbruger samt hvilke dokumenter du har set. Disse oplysninger vil komme til at fremgå af det brev, som du sender til ansøger efter kontrolbesøget (OK-brev eller høringsbrev). 128 16. ØS-1: Ø-støtte (1-årig) 16 ØS-1: Ø-støtte, 1 årig (udtræksårsag f) I 2015 er der kommet en ny 1-årig ø-støtte (ØS-1) under direkte støtte, som afløser den gamle 5-årig ø-støtte under Landdistriktsprogrammet (LDP). Formålet med denne ordning er at sikre en fortsat landbrugsvirksomhed på en række danske småøer uden broforbindelse. Reglerne for den nye ordning er at: -arealerne skal være beliggende på øer omfattet af ordningen -der skal være søgt grundbetaling til arealerne og reglerne skal være overholdt -der udbetales højst støtte til 100 ha pr. bedrift. Dette gælder også for selskaber, selvom der er flere landbrugere i et selskab. Hvis arealet, der er søgt støtte til overskrider de 100 ha, vil det automatisk nedskrives i KontrolGIS til 100 ha. Det er muligt at søge den nye støtteordning, selvom ansøger stadig er forpligtiget efter den tidligere ordning. Og du skal kun kontrollere den nye 1-årige ordning ved udtræksårsag f, medmindre sagen også er udtrukket til den tidligere 5-årige ordning (udtræksårsag v). 16.1 Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Arealer, hvorpå der er søgt ø-støtte, skal overholde støttebetingelserne for grundbetaling. Konstaterede overtrædelser på grundbetalingsordningen slår automatisk igennem på østøtten. 16.2 Støtteberettigede øer Du kan få et årligt tillæg til grundbetalingen for landbrugsarealer, der ligger på ikke brofaste øer. Det er arealer, der ligger på følgende øer, der kan søges ø-støtte til: Agersø inkl. Egholm, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bogø (i Korshavn), Bornholm, Brandsø, Bågø, Drejø, Dybsø, Egholm (i Limfjorden), Endelave, Enehøje, Eskilsø, Fanø, Fejø inkl. Skalø, Femø, Fjandø, Fur, Fænø, Hjarnø, Hjortø, Hjælmshoved, Illum Ø, Kalvø (Guldborgsund), Langli, Livø, Lyø, Læsø, Mandø, Mejlø (i Korshavn), Nekselø, Omø, Orø, Romsø, Rågø, Saltholm, Samsø, Sejerø, Skarø, Slot Ø, St. Egholm, St. Svelmø, Strynø, Strynø Kalv, Tunø, Tærø, Vejlø, Vejrø, Venø, Vigelsø, Æbelø, Ærø og Aarø. Bemærk, at der er kommet flere øer til listen over øer, hvortil der kan søges ø-støtte i forhold til den tidligere ordning. Bemærk ligeledes at der er øer, som hedder det samme som en af ovennævnte, men som ikke er støtteberettiget. Det kontrolleres administrativt, at arealer hvortil der er søgt ø-støtte ligger på overstående øer. De øer, der er omfattet, kan du også se i KontrolGIS under temaet ”ø_støtte”. Bliver du i forbindelse medkontrollen opmærksom på, at et areal ikke ligge på én af ovenstående øer, skal du underkende arealet og vælge følgende overtrædelse: Areal ligger ikke på støtteberettiget ø (16.1) 129 17. ØS-5: Ø-støtte (5-årig) 17 ØS-5: Ø-støtte, 5 årig (udtræksårsag v) Hvis du har en kontrolsag med (udtræksårsag v) 5-årige ø-støtte skal du ringe Vagttelefonen og spørge til gennemførelse af kontrollen. Det særlige ved disse kontroller er, at der skal kontrolleres for overholdelsen af krav fra en tidligere støtteordning. De arealer, du skal kontrollere, fremgår af det kortmateriale, der ligger på sagen i Captia. Du skal ikke besigtige markerne, hvis du ud fra billedmateriale fra 2015 kan godkende arealet. Hvis ansøger har påbegyndt eller søgt udvidet ø-støtte inden for de sidste 5 år under den gamle 5-årige ordning, er ansøger forpligtiget til fortsat at opfylde støttebetingelserne under den gamle ordning. Der udbetales ikke længere støtte efter den gamle ordning, selvom kravene skal overholdes. Ved den gamle ordning faldt udbetalingen det første år, hvor så ansøger forpligtigede sig til at overholde reglerne i 5 år. Bemærk, at ansøger kan søge den nye ø-støtte og derfor stadig være forpligtiget efter den gamle ordning. Formålet med denne ordning var at sikre en fortsat landbrugsvirksomhed og beboelse på en række danske småøer uden broforbindelse. 17.1 Rådighed Der er med hensyn til rådighed de samme regler under ø-støtte (ØS-5), som der var under enkeltbetaling i 2014. Se kapitel 12 i Arealinstruksen 2014 for nærmere uddybning (Bilag 21). Hvis du på arealer, der er omfattet af den tidligere 5-årige ø-støtte konstaterer, at kravene om rådighed ikke er overholdt, skal du registrere dette som en overtrædelse. Du skal registrere overtrædelsen i KSK’et (faneblad 5) og give en bemærkning om: Areal ikke til rådighed pr. 21. april 2015 17.2 Beskaffenhed (plantedække m.v.) Plantedække på græsarealer og brak (udyrkede arealer) Der er ingen krav om et bestemt plantedække på græsarealer og brak. Dog skal der være plantedække på arealet, og plantedækket skal være egnet til afgræsning eller slåning. Græsarealer og brakarealer, hvor der er områder > 0,01ha med manglende plantedække skal du underkende. Overtrædelsen registrerer du i KSK’et (faneblad 5) med en bemærkning om: Manglende plantedække på græs/brak (udyrket areal) , vandlidende Permanent vandlidende Permanent vandlidende, meget fugtige eller arealer der er våde store dele af året, er ikke støtteberettigede. Kravene er de samme som under enkeltbetaling 2014. Se bilag 21 (Arealkontrolinstruks 2014 – Enkeltbetaling) for nærmere uddybning. Hvis et areal er permanent vandlidende, skal du i KSK (faneblad 5) registrere overtrædelsen med bemærkning om: Vandlidende, permanent 130 17. ØS-5: Ø-støtte (5-årig) 17.3 Kombination af ordninger Ø-støtte (ØS-5) kan kombineres med flere af de øvrige arealordninger. Bemærk dog, at arealet skal benyttes til landbrugsformål, hvorfor enkelte tilsagn under miljøordningerne ikke er forenelige med ø-støtte (ØS-5), ligesom arealer med skovrejsning ikke kan kombineres med ø-støtte, selvom arealet er støtteberettiget til enkeltbetaling, jf. Arealinstruksen 2014. Hvis ansøger har anmeldt et areal med en af disse ordninger på et areal omfattet af den 5-årige ø-støtte, skal du registrere overtrædelsen i KSK’et (faneblad 5). Dette gør du med forklaring om: Ikke godkendt kombination af ordninger 17.4 Ikke støtteberettigede afgrøder Hvis et areal ikke benyttes til landbrugsformål, er det ikke støtteberettiget ø -støtte (ØS-5). Nedenunder er angivet, hvilke afgrødekoder, der ikke er støtteberettigede under østøtte (ØS-5). Tabel 17.1. Afgrødekoder, som ikke er støtteberettigede til ø-støtte (ØS-5) 27 1 31 Arealer til rekreative formål (f.eks. vildtagre) Skovtilplantning 561 Containerplads 2*) 562 Containerplads 3*) 1 31 3 31 20-årig udtagning med skov 563 Svampe, champignon **) 20 årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST. Vådområder brugt som udtagning 580 Skovdrift, alm. 581 4 31 7 31 Ikke landbrugsarealer med miljøtilsagn 585 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meteri projektområde, ej Skovrejsning 9 32 1 54 Miljøtiltag ej landbrug 586 tilsagn Offentlig skovrejsning Tomat 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3 0 54 1 54 Agurk 588 Statslig skovrejsning Salat 589 Bæredygtig skovdrift 2 54 3 54 Andre grønsager 590 Snitblomster og snitgrønt 888 4 54 5 54 Planteskolekulturer 900 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000område Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen Øvrige afgrøder Potteplanter, blomstrende og grønne 903 Lysåbne arealer i skov 7 54 8 54 Småplanter 905 Anden anvendelse på tilsagnsarealer Lukket system 1 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 9 55 0 56 Lukket system 2 908 Containerplads 1*) 910 Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn Ikke anmeldt mark 0 *) **) Hvis containerne står ubefæstet på et areal, er de tilskudsberettigede Dyrkning af svampe er tilskudsberettiget, hvis dyrkning foregår i det fri Bemærk, at væksthuse ikke er støtteberettigede under ø-støtte (ØS-5), selvom der foregår en landbrugsaktivitet. Hvis ansøger har anmeldt et areal med en af disse afgrødekoder, skal du registrere overtrædelsen i KSK’et (faneblad 5). Dette gør du med forklaring om: Ikke støtteberettiget afgrøde 131 17. ØS-5: Ø-støtte (5-årig) 17.5 Ikke landbrugsareal Ikke støtteberettigede arealer Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget i forhold til kraven i enkeltbetalingen 2014, skal du registrere overtrædelsen i KSK’et (faneblad 5) og give en bemærkning om overtrædelsen f.eks. hvis der er anlagt en crossbane, v ælger du overtrædelsen: Crossbane Vise arealer som eksempelvis brandbælter, visse militærområder og skanser, kan dog godt være støtteberettiget, hvis de samtidig udnyttes jordbrugsmæssigt. Haver og havelignende arealer Disse arealer er ikke støtteberettigede under ø-støtte (ØS-5). Hvis der er en have på arealet, skal du i KSK’et (faneblad 5) registrere overtrædelsen med en bemærkning om: Have, park o.l. Skovarealer Skovarealer er ikke støtteberettigede under ø-støtte (ØS-5). Hvis du observere et skovareal, skal det registreres som en overtrædelse i KSK’et (faneblad 5) med en bemærkning om: Skov Lysåbne arealer i skov Lysåbne arealer i skov er som udgangspunkt ikke støtteberettigede under ø-støtte (ØS5). Dog er lysåbne arealer, som er anmeldt med en støtteberettiget afgrøde og jordbrugsmæssigt udnyttet støtteberettigede. Ved et lysåbent areal i skov, som er anmeldt med en støtteberettiget afgrøde, men ikke er jordbrugsmæssigt udnyttet, skal du registrere overtrædelsen i KSK’et (faneblad 5) og give en bemærkning om: Lysåbent areal i skov Ikke tilladte aktiviteter Aktiviteter, der forhindrer den jordbrugsmæssige drift, er ikke tilladte under ø -støtte (ØS-5). I KSK’et registrer du overtrædelsen med en bemærkning om: Ikke tilladt aktivitet -permanent Ekspropriation Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Reglerne er de samme som angivet under enkeltbetaling i 2014, se bilag 21 om enkeltbetaling 2014. I KSK’et (faneblad 5) registrer du overtrædelsen med en bemærkning om: Eksproprieret, mere end 8 dage Eller eksproprieret, mere end 28 dage Eksproprieret, permanent – ikke landbrug 17.6 Indtegningskrav Indtegningsreglerne for arealer, hvortil der søges ø-støtte (ØS-5) følger enkeltbetalingsreglerne. Se bilag 21 om enkeltbetaling 2014 for nærmere uddybning. Hvis der er fejl i indtegningen, skal du registrere overtrædelsen i KSK med bemærkning om den relevante overtrædelse (manglende rådighed, ikke-støtteberettiget plantedække m.v.). 17.7 Mindsteareal for marker Der er ingen krav til mindsteareal for marker, hvortil der søges ØS. 132 17. ØS-5: Ø-støtte (5-årig) 17.8 Bopælskrav For at overholde kravene om ø-støtte (ØS-5), skal man eje eller have forpagtet en jordbrugsbedrift på en af de 31 øer i Danmark, der var godkendt til den 5-årige østøtte, se tabel 17.2. Tabel 17.2. Oversigt over øer, der var støtteberettiget til Ø-støtte (5-årig). Ringsted Agersø, Egholm, Askø, Lilleø, Fejø, Skalø, Femø, Nekselø, Sejerø, Omø og Orø Vejen Barsø, Fanø, Mandø og Aarø Randers Anholt, Endelave, Hjarnø, Samsø, Tunø, Egholm og Læsø Herning Fur og Venø Odense Avernakø, Birkholm, Bjørnø, Bågø, Drejø, Hjortø, Lyø, Skarø, Strynø og Ærø Ansøger skal have fast bopæl og være tilmeldt folkeregistret på den jordbrugsbedrift, hvorunder ansøger har arealer, der er søgt støtte til. Dvs. ansøger skal bo på bedriften hele året, min. 274 dage. Ansøger kan i to tilfælde få dispensation for bopælskravet, nemlig hvis han bor på samme ø, som ansøgningen vedrører, eller i forbindelse med producentskifte . Hvis ansøger har en dispensation, skal ansøger forevise dette. Hvis der ikke er nogen tegn på beboelse på ejendommen, dvs. bopælskravet ikke er overholdt, skal du registrere overtrædelsen i KSK’et (faneblad 5) og skrive en bemærkning om: Bopælskravet i forbindelse med Ø-støtte er ikke overholdt 17.9 Mindsteareal på 5 hektar Ansøger skal råde over og drive et areal på mindst 5 ha jordbrugsmæssigt på bedriften (i mindst 5 år). Desuden skal ansøger have anmeldt disse arealer i sin Fællesskemaansøgning 2015. NaturErhvervstyrelsen kontrollerer administrativt, at der ikke er anmeldt mindre end 5 ha i ansøgningen. Hvis du opmåler under 5 ha areal, som drives jordbrugsmæssigt, er dette en overtrædelse. I KSK’et (faneblad 5) skal du registrere overtrædelsen og skrive en bemærkning om: Der er opmålt under 5 ha (Ø-støtte 5-årig) 17.10 Jordbrugsmæssig drift Alle arealer i omdrift og uden for omdrift, som benyttes til landbrugsformål, betragtes som jordbrugsmæssigt drevne arealer. Jordbrugsmæssig drift betyder altså, at der er tegn på såning, høst, afgræsning eller slæt på arealet. Udyrkede arealer (Brak) Brak arealer betragtes som jordbrugsmæssigt drevne og dermed støtteberettigede under ø-støtte (ØS-5), hvis arealet bliver slået/afpudsning i perioden 1. august til 15. september. Hvis kontrollen foretages før 15. september, og et brakareal og/eller en græsmark ikke er jordbrugsmæssigt drevet, markerer du sagen til efterkontrol. Se procedure for efterkontrol i bilag 11. Hvis kontrollen foregår efter 15. september, og arealet ikke er jordbrugsmæssigt drevet, skal du registrere overtrædelsen i KSK’et (faneblad 5) og give en bemærkning om: Brak areal: arealet er ikke slået i perioden 1. august til 15. september 133 17. ØS-5: Ø-støtte (5-årig) Omdriftsarealer Omdriftsarealer (undtagen græsarealer i omdrift) skal dyrkes i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer. Det betyder, at der skal anvendes normale udsædsmængder, og at arealer skal tilsås eller tilplantes inden for bestemte frister. For nærmere uddybning af reglerne for enkeltbetaling i bilag 21 om enkeltbetaling 2014. Hvis et areal ikke er dyrket i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer, skal du registrere overtrædelsen i KSK’et (faneblad 5) og give en bemærkning om: God landmandspraksis og lokalt anerkendte normer er ikke overholdt Permanente afgrøder Arealer med permanente afgrøder (f.eks. frugt- eller bærafgrøder) skal drives med henblik på høst, for at arealet betragtes som jordbrugsmæssigt drevet. Reglerne er det samme som angivet under enkeltbetalingsordningen. Se bilag 21 om enkeltbetaling i 2014 for nærmere uddybning. Hvis kravene til permanente afgrøder ikke er overholdt, er dette er en overtrædelse. Du skal registrere overtrædelsen i KSK’et og give en bemærkning, der passer. Lavskovsarealer Arealer med lavskov skal opfylde betingelserne for etablering, plantetæthed og stævning, som er angivet under ordningen etablering af flerårig afgrøder, se bilag 21 om enkeltbetaling i 2014. Hvis betingelserne for lavskov ikke er opfyldt, er dette en overtrædelse. I KSK’et (faneblad 5) skal du registrere overtrædelsen og give en bemærkning om overtrædelsen. Græsarealer Græsarealer skal være hegnet og udnyttet med afgræsning i perioden 1. juni til 15. september, eller der skal være taget slæt på arealet i samme periode. Bemærk at græsarealer således skal have et plantedække, der er egnet til afgræsning eller slåning. Hvis kontrollen foretages før 15. september, og et græsareal ikke er jordbrugsmæssigt drevet, markerer du sagen til efterkontrol. Se procedure for efterkontrol i bilag 11. Hvis et græsareal ikke er jordbrugsmæssigt drevet, er dette en overtrædelse. I KSK’et (faneblad 5) skal du registrere og give bemærkning om en af følgende overtrædelser: Græsareal: Ikke udnyttet med afgræsning eller slæt Græsareal: Ikke jordbrugsmæssigt drevet Afpudsning betragtes ikke som en jordbrugsmæssig drift af græsarealer. Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift Arealer med juletræer og pyntegrønt skal være tilplantet med juletræer ved ansøgningsfristen 21.april 2015. Plantetætheden skal være minimum 3000 træer pr. ha. Juletræerne skal fældes senest 10 år efter udplantning eller senest 14 år efter udsåning. Der er ikke krav om høst af en afgrøde hvert år. Der må gerne være adgangsveje på arealer med juletræer, hvis disse bruges til at køre til og fra arealet. Er der træer på arealet, der ikke er i kort omdrift, skal du registrere overtrædelsen i KSK’et (faneblad 5) og give en bemærkning om: Areal med juletræer er ikke i kort omdrift 134 17. ØS-5: Ø-støtte (5-årig) Du noterer i bemærkningsfeltet, hvornår de ældste træer er plantet/udsåe t. Bemærk, at der kan være op til 100 træer ældre end 10 år (ammetræer) pr. ha på arealet. Træerne skal da stå spredt på arealet og kan accepteres i forholdet 1ældre træ pr. 50 unge træer. Hvis de ældre træer står i klynger, er det en overtrædelse, da dette betragtes som en manglende jordbrugsmæssig drift. Du skal derfor registrere overtrædelsen i KSK’et (faneblad 5) og give en bemærkning om en af overtrædelserne: Juletræer: ældre træer i klynge 135 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud 18 MB26: Miljøbetinget tilskud (udtræksårsag l) Formålet med miljøbetinget tilskud er at forbedre miljøet og beskytte naturen. Det miljøbetingede tilskud gives som kompensation for nedsat tilførsel af gødning og ingen brug af plantebeskyttelsesmidler (pesticider), bortset fra dem, der må anvendes til økologisk jordbrugsproduktion. Der er tale om 5-årige tilsagn indgået i 2010-2012. Tilsagnene udløber i 2015, 2016 eller 2017. 18.1 Støtteberettiget til grundbetaling Arealet skal være støtteberettiget til grundbetaling, dog med den undtagelse, at et areal med juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift ligeledes er støtteberettiget til miljøbetinget tilskud, mens braklagte arealer og GLM-landskabselementer ikke er støtteberettigede. Hvis du på arealer, hvortil der er søgt miljøbetinget tilskud, kons taterer, at kravene om beskaffenhed, ikke-landbrug, indtegningskrav, mindste areal for marker eller aktivitetskravet ikke er overholdt, skal du vælge de overtrædelser, som er beskrevet under grundbetaling. Overtrædelsen vil også slå igennem på støtten til miljøbetinget tilskud. Hvis ansøger ikke søger grundbetaling til et areal, og du finder overtrædelser af reglerne for grundbetalingen på arealet, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Areal ikke støtteberettiget til grundbetaling (13.7) 18.2 Mindste areal Marker med tilsagn om miljøbetinget tilskud skal være på mindst 0,30 ha. Der kan være flere støtteberettigede afgrøder i samme mark. Hvis du opmåler en mark til mindre end 0,30 ha, skal du underkende marken, med mindre - det ikke kan afvises, at parcellen har været 0,30 ha eller større i første tilsagnsår - den er sammenhængende med et andet areal, hvortil der også er søgt miljøbetinget tilskud, og der er en passage på mindst 4 meter i mellem de pågældende arealer. Bemærk, at hvis der er søgt miljøbetinget tilskud til et areal, der er opdelt i forskellige marker som følge af at der er søgt forskellige ordninger på arealet, skal du kontrollere markerne som sammenhængende. Hvis en mark er anmeldt med under 0,30 ha, eller den er anmeldt med 0,30 ha eller derover, men du ved kontrollen opmåler den til under 0,30 ha, skal du under kende marken i KontrolGIS. I KontrolGIS skal du vælge en af følgende overtrædelser: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) Arealet er anmeldt med under 0,30 ha (2.2) 136 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud 18.3 Beskaffenhed Reglerne for plantedække, vandlidende arealer, grøfter og læhegn samt søer og træer følger grundbetalingsordningen. Der gælder dog særlige regler for arealer med græs og for arealer med sommerbrak og græs anvendt til grøngødning, se nedenfor. 18.4 Ikke landbrug Kravene er de samme som angivet under grundbetalingsordningen. Der er dog en række undtagelser for arealer med miljøbetinget tilskud som er beskrevet her: Anden anvendelse Det gælder, at tilsagnsarealer, der overgår til anden anvendelse kan opretholde tilsagnet uden at modtage udbetaling, og dermed undgå et krav om tilbagebetaling. Der kan f.eks. være tale om arealer, der overgår til - Natur (f.eks. søer, læhegn, vildtremiser, naturgenopretningsprojekter m.v.) - Skov, hvis der ikke er ydet tilskud til arealerne, mens de træer, der helt eller delvis udgør skoven, har været på arealet Disse arealer skal være indberettet med afgrødekode 905 og skal, hvis udløbsåret er 2017, overholde krydsoverensstemmelsesreglerne. Bemærk, at der for tilsagn indgået 1. september 2011 eller før (dvs. tilsagn med udløbsår 2015 eller 2016) gælder, at der ikke er krav om, at de arealer, der er overgået til anden anvendelse, skal overholde krydsoverensstemmelseskravene. Det betyder, at der på disse arealer gerne må være opført en bygning, f.eks. en stald eller en silo på arealet, hvis arealet er indberettet med afgrødekode 905. Hvis der i kontrolgrundlaget fremgår et areal anmeldt med afgrødekode 905, skal du godkende det til miljøbetinget tilskud. Afgrødekoden sikrer, at der ikke finder udbetaling af tilskud sted. Husk dog, at hvis arealet er indberettet med en anden kode end 905 og det er overgået til anden anvendelse, skal du i KontrolGIS altid underkende arealet med de relevante overtrædelser. Haver og havelignende arealer Disse er som udgangspunkt ikke støtteberettigede, dog er arealer, der indgår i ansøgers gødningskvoteberegning støtteberettigede. Ifølge harmonireglerne kan arealer, hvorpå der dyrkes afgrøder/planter med henblik på udbytte eller salg, have en kvælstof-, fosfor- eller kaliumnorm og dermed indgår i gødningsplanlægningen jf. gødskningsreglerne. Hvis arealet ikke indgår i gødningskvoteberegningen, skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Have, park o.l. (3.14) Buske, træer og skov Kravene er de samme som angivet under grundbetalingsordningen. Hvis arealet endvidere ikke er landbrugsmæssigt udnyttet, skal du også vælge overtrædelsen: Græs: Ikke lavt plantedække 31. august (5.5) Lysåbne arealer i skov Lysåbne arealer i skov er som udgangspunkt ikke støtteberettigede. Reglerne for miljøbetinget tilskud følger reglerne for grundbetaling. 137 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud Hvis et areal er blevet et lysåbent areal som følge af ny skovtilplantning, kan ansøger opretholde tilsagnet, men ikke få udbetalt tilskud til arealet. Arealet skal så være anmeldt med afgrødekode 905. Permanent vandlidende Kravene er det samme som angivet under grundbetalingsordningen. Dog kan ansøger opretholde tilsagnet, men ikke få udbetalt tilskud til arealet, hvis et areal er blevet permanent vandlidende eller vanddækket, hvis arealet er anmeldt med afgrødekode 905. 18.5 Tilladte aktiviteter Reglerne for tilladte aktiviteter følger grundbetalingsordningen. Bemærk, nedenstående regler med hensyn af opbevaring/oplagring af landbrugsprodukter. Opbevaring/oplagring Opbevaring/oplagring af landbrugsprodukter, som f.eks. halm, roer, kartofler og jordforbedringsmidler kun er tilladt i op til 14 dage i perioden 1. april til 31. august. Hvis der er opbevaring/oplagring af landbrugsprodukter i mere end 14 dage i perioden 1. april til 31. skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Oplagring, midlertidig (stadig landbrugsareal) (3.22) Vær opmærksom på at ovenstående overtrædelse også slår igennem på grundbetaling, så hvis der er tale om landbrugsprodukter, som har været opbevaret over 14 dage, men mindre end et år, skal du lave opdelt mark og kun underkende for miljøbetinget tilskud. Opbevaring/oplagring af landbrugsprodukter resten af året er tilladt i ubegrænset tidsrum, så længe arealet efterfølgende kan dyrkes (stadig landbrugsareal). Hvis der er opbevaring/oplagring af landbrugsprodukter ud over et år, skal du underkende arealet og i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse: Oplagring, midlertidig (stadig landbrugsareal) (3.22) Er der tale om opbevaring af f.eks. byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus og maskiner og lignende, og arealet kan dyrkes efterfølgende (stadig landbrugsareal), skal du hvis opbevaringen har fundet sted udover 14/28 dage i KontrolGIS vælge én af følgende overtrædelser: Oplagring, midlertidig (stadig landbrugsareal) (3.22) Oplagring, permanent (stadig landbrugsareal) (3.23) Hvis arealet ikke umiddelbart kan opdyrkes efter opbevaringen/oplagringen skal du vælge én af gældende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke tilladt aktivitet – permanent (3.15) Ikke tilladt aktivitet – mere end 14 dage (3.16) Ikke tilladt aktivitet – mere end 28 dage (3.17) 18.6 Rådighedskrav Ansøger skal have rådighed over arealerne i hele tilsagnsperioden. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen, eller hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. Du skal i så fald anmode om dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. 138 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge følgende overtrædelse: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) 18.7 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er regist reret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, skal du gøre følgende: Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis du har problemer med at kontakte den nye ejer/forpagter, skal du k ontakte Vagttelefonen. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. 18.8 Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Det er kun muligt for ansøger at få miljøbetinget tilskud til et areal, der både er omfattet af tilsagnslaget, og som ansøger i 2015 har indtegnet i IMK. Hvis det viser sig, at der ikke er sammenfald, skal du, hvis ansøger har indtegnet og dermed søgt til et større areal end tilsagnsarealet, i KontrolGIS underkende arealet udenfor tilsagnsarealet med følgende overtrædelse Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.4) Hvis ansøger har et større areal ifølge tilsagnslaget end ansøger har indtegnet i IMK, skal du høre ansøger på forholdet. Det gør du ved at indtegne, det ikke indtegnede tilsagnsareal med knappen ”Tegn ikke indtegnede tilsagn” i KontrolGIS. 18.9 Krav til landbrugsmæssig produktion Støtteberettigede arealer skal have karakter af at være landbrugsmæssigt udny ttet eller drives med juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift. Bemærk at landbrugsmæssig produktion ikke er det samme som aktivitetskravet under grundbetalingen. Arealer i omdrift Der skal foregå en landbrugsmæssig produktion på arealet, det vil sige tilsåning af dyrkede arealer, afgræsning af græs eller dr skal tages slæt (afpudsning er ikke nok). Permanente afgrøder Arealer med permanente afgrøder (f.eks. frugt- eller bærafgrøder) skal dyrkes med henblik på høst, for at det betragtes som en landbrugsmæssig produktion. Reglerne er det samme som angivet under grundbetalingsordningen. Hvis kravene til permanente afgrøder ikke er overholdt, er dette er en overtrædelse. I KontrolGIS skal du vælge den overtrædelse, der passer. Lavskovsarealer Lavskovsarealer skal stævnes/høstes mindst hvert 10. år. Reglerne er de samme som angivet under grundbetaling. 139 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud Hvis kravene til lavskov ikke er overholdt, er dette er en overtrædelse. I KontrolGIS skal du vælge den overtrædelse, der passer. Bemærk miljøbetinget tilskud kan ikke kombineres med MFO-lavskov. Arealer med juletræer eller pyntegrønt Arealer med juletræer i kort omdrift og pyntegrønt i kort omdrift skal senest fældes 10 år efter udplantning eller senest 14 år efter udsåning på tilsagnsarealet. Der er ikke krav om høst af en afgrøde hvert år. For tilsagn indgået i 2012 (udløbsår 2017) er det et krav, at arealet skal være tilplantet med 3000 træer pr. ha. Hvis det ikke er tilplantet med min. 3000 træer pr. ha, skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen Juletræer/pyntegrønt: Ikke min. 3000 træer/ ha (13.6) For tilsagn indgået tidligere er der ikke et specifik krav til antal træer pr. ha. Der må gerne være adgangsveje på arealer med juletræer, hvis disse bruges til at køre til og fra arealet. Er der træer på arealet, der ikke er i kort omdrift, underkender du area let. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Juletræer: ikke i kort omdrift (13.5) Du skal skrive i bemærkningsfeltet i KontrolGIS, hvornår de ældste træer er plantet/udsået. Bemærk dog, at der må være op til 100 træer ældre end 10 år (ammetræer) pr. ha på arealet. Træerne skal da stå spredt på arealet og kan accepteres i forholdet 1ældre træ pr. 50 unge træer. Hvis de ældre træer står i klynger på over 100 m 2 , skal arealet opmåles og underkendes, da dette betragtes som en manglende landbrugsmæssig udnyttelse af arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Areal med juletræer: ældre træer i klynger (13.3) Græsarealer Arealer med græs i omdrift eller permanent græs skal i perioden fra 15. maj og til o g med 31. august anvendes til landbrugsmæssig produktion til slæt eller afgræsning, og arealerne skal under normale vejrforhold fremstå med lavt plantedække 31. august 2015. Bemærk at dette krav går ud over aktivitetskravet på grundbetalingen (afpudsning er ikke nok), og skal være opfyldt til en anden dato end på grundbetaling. Hvis græsarealer ikke fremstår med lavt plantedække 31. august 2015, skal du underkende arealerne. I KontrolGIS skal du vælge en af følgende overtrædelse: Græs: Ikke lavt plantedække 31. august (5.5) Græs: hverken afgræsning eller slæt 15. maj – 31. august (5.3) Hvis du kontrollerer arealet før 1. september 2015, og arealet ikke fremstår med lavt plantedække på kontroltidspunktet, skal du markere sagen til efterkontrol (se bilag 11). Brak Arealer anmeldt med brak (også MFO-brak) kan ikke få udbetalt miljøbetinget tilskud. Hvis du ved kontrollen konstaterer at et areal anmeldt med en anden afgrøde reelt er et brakareal, skal du ændre afgrødekoden og underkende arealet. I KontrolGIS s kal du vælge overtrædelsen 140 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud MB og OM: Ikke støtteberettiget afgrøde (13.2) Bemærk at der er særlige regler med hensyn til sommerbrak og grøngødning. Sommerbrak På økologiske arealer er det tilladt at bekæmpe rodukrudt med sommerbrak i en begrænset periode. Sommerbrak betragtes som en landbrugsmæssig udnyttelse, da brakperioden er begrænset, og der både før og efter er en afgrøde eller efterafgrøde på arealet. Det er et krav, at arealet er tilsået senest 31. maj i ansøgningsåret. Der er forskellige former for sommerbrak, som er støtteberettiget, og de er defineret således: - Vinterrug, der er etableret i efteråret, høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønrug. Der pløjes eller foretages en gennemskærende harvning, som fortsættes hen over sommeren. - Vårsæd sås senest 31. maj. Vårsæden høstes grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres sommerbrak fra sidst i juni. Marken ligger sort i 6-8 uger, hvor der jordbehandles. - Kløvergræsmark udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre sommerbrak som ovenfor. I alle tilfælde skal marken pløjes i august, og der skal sås en efterafgrøde. Du skal i forbindelse med arealkontrol ikke kontrollere om marken efter sommerbrak bliver pløjet og efterfulgt af en efterafgrøde. Grøngødning For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, det vil sige at arealet afpudses, og det afslåede materiale efterlades på marken. Der er dog følgende krav: - arealerne skal være etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver - tilsagnshaver skal i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløver-græsblanding - der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i det foregående år Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et græsareal kun er afpudset og ikke anvendt til slæt, skal ansøger forevise ovenstående dokumentation, før du kan godkende arealet. Hvis arealet ikke anvendes til grøngødning, det vil sige ovenstående ikke kan dokumenteres, skal du anvende overtrædelsen Græs: hverken afgræsning eller slæt 15. maj – 31. august (5.3) 18.10 Ingen krav om landbrugsmæssig produktion Bemærk, at hvis et areal er anmeldt med en af nedenstående afgrødekoder, og det er i 2.-5.-tilsagnsår, er der ingen krav om jordbrugsmæssigt udnyttelse, idet ansøger bibeholder sit tilsagn, men ikke modtager årets udbetaling. 141 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud Tabel 18.1. Afgrødekoder, hvor der ikke vil ske udbetaling 248 249 258 271 305 306 308 309 310 580 581 602 603 604 888 900 903 905 907 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring Permanent græs, Ø-støtte Rekreative formål (f.eks. vildtagre) Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud MFO-brak Udyrket areal ved vandboring Brak Skovdrift alm. Skov: Nyplantning (træhøjde under 3 m) MFO-pil MFO-poppel MFO-el Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen Øvrige afgrøder Lysåbne arealer i skov Anden anvendelse på tilsagnsarealer Naturarealer, økologisk jordbrug Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en af ovenstående afgrøder, også er den pågældende afgrøde på arealet, skal du ikke underkende arealet for manglende landbrugsmæssig produktion. Øvrige tilsagnsbetingelser skal dog være overholdt. Dvs. der må f.eks. ikke være sprøjtet på arealet, ligesom arealet ikke må anvendes til en ikke-støtteberettiget aktivitet. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget, skal du underkende arealet i KontrolGIS ved at vælge den overtrædelse, der karakteriserer overtrædelsen. F.eks. hvis et areal er anmeldt som brak (afgrødekode 310), men du ved kontrollen konstaterer, at der er anlagt en ridebane på arealet, skal du underke nde arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Ridebane (3.25) Husk, at du altid skal ændre afgrødekode til det konstaterede. Dette gælder også for ovenstående afgrødekoder. Hvis et areal er anmeldt med en støtteberettiget afgrødekode, men du ve d kontrollen konstaterer en af ovenstående afgrøder på arealet, skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede og i KontrolGIS vælge overtrædelsen MB og OM: Ikke støtteberettiget afgrøde (13.2) 18.11 Kombination af ordninger Miljøbetinget tilskud må kun kombineres med følgende ordninger: - Grundbetaling - Omlægningstilskud til økologisk jordbrug (OM) - Ø-støtte Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal (hel mark eller delmark) med tilsagn om miljøbetinget tilskud er overlap i KontrolGIS med et uforeneligt tilsagn, skal 142 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud du rette henvendelse til Vagttelefonen, hvorefter det vil blive forsøgt at løse sagen administrativt. Hvis sagen ikke kan løses administrativt, skal du i KontrolGIS vælge følgende overtrædelser: Arealet er underlagt en anden ordning (13.4) Overtrædelsen gælder såvel på hele marker som på delarealer. 18.12 GLM-landskabselementer GLM-søer og vandhuller Det er ikke muligt at få udbetalt miljøbetinget tilskud til GLM-søer og vandhuller. Ansøger skal i IMK tegne GLM-søen eller –vandhullet ud som en selvstændig mark og undlade at søge udbetaling af tilskud Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til GLM-søer og -vandhuller også søges støtte til miljøbetinget tilskud skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Ikke støtteberettiget GLM-sø eller vandhul (3.41) Bemærk, at hvis GLM-søen eller –vandhullet er støtteberettiget til grundbetaling/anvendes som MFO-element, skal du lave opdelt mark og kun underkende på miljøbetinget tilskud. GLM-fortidsminder Det afhænger af driften både på GLM-fortidsmindet og på den omkringliggende mark, hvorvidt det er muligt at opnå miljøbetinget tilskud til GLM-fortidsminder. Ansøger kan i IMK vælge at tegne GLM-fortidsmindet som en selvstændig mark og undlade at søge udbetaling af tilskud. Hvis fortidsmindet anvendes som en del af den omkringliggende græsmark og er mindre end 2000 m 2 , kan fortidsmindet indgå som en del af tilsagnsmarken. Hvis arealanvendelsen på GLM-fortidsmindet ikke er den samme som arealanvendelsen på en eller flere af de tilstødende marker eller hvis fortidsmindet er større end 2000 m 2 , er GLM-fortidsmindet ikke støtteberettiget til miljøbetinget tilskud, og du skal underkende arealet og i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke støtteberettiget GLM-fortidsminde (3.11) Bemærk, at hvis GLM-fortidsmindet er støtteberettiget til grundbetaling/anvendes som MFO-element, skal du lave opdelt mark og kun underkende på miljøbetinget tilskud. Hvis GLM-fortidsmindet er ødelagt eller reduceret i omfang, skal du oprette en AKO kontrolsag. 18.13 RZ i mark med økologistøtte Marker, hvor der både er randzone i marken, og der er søgt støtte til miljøbetinget tilskud, vil i kontrolgrundlaget være markeret med ”RZ i mark med økologistøtte”. Tilsagnet gives til hele arealet, inklusiv randzoner, men udbetalingen reduceres til 0 kr. ved overlap med randzonen. Overlappet beregnes automatisk i KontrolGIS og i skema M vil det fremgå, hvilke arealer i tilsagnslaget, der overlapper med randzoner, og hvor udbetalingen reduceres til 0 kr. 143 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud Da tilsagnsbetingelserne skal være overholdt i randzonen, selvom udbetalingen reduceres til 0 kr., skal du huske at kontrollere, at tilsagnsbetingelserne også er overholdt i randzonen. Bemærk, at der udbetales tilskud til 2-meter bræmmen for denne ordning. Du skal kontrollere, at kronekanten ligger korrekt på kortet. Hvis den ligger forskudt i forhold til virkeligheden skal du tilrette randzonen på strækningen, du kontrollerer. Se hvordan du tilretter kronekanten og randzonen i bilag 14 og husk at ændre bredden, hvis der er givet reduktion efter 5 % bestemmelsen eller dispensation til nedsat bredde (læs mere om 5 % reduktion og dispensation). Ligger randzonen som den skal på kortet i forhold til virkeligheden, skal du vælge besigtigelseskvitteringen: Randzone – OK Har du tilrettet kronekanten i KontrolGIS, skal du vælge besigtigelseskvitteringen: Randzone – kronekant tilrettet Fremviser ansøger dokumentation fra kommune eller Naturstyrelsen for at vandløbet/søen ikke længere er omfattet af en af de fire tilgrundliggende lov givninger, er der ikke længere krav om randzone, med virkning fra modtagelse af afgørelsen. I enkelte situationer skal du derfor slette randzonen, også selvom den er udlagt som MFO-areal. Listen er udtømmende: Vandløbet er rørlagt Der er et læhegn, men ingen grøft Der er en plovfure på maksimalt 40 cm, men ingen grøft eller ændring i terrænet Der er en vej, og ingen grøft Der er en jernbane, og ingen grøft Du skal vælge besigtigelseskvitteringen: Randzone – slettet I bemærkningsfeltet skal du skrive en af de ovenstående årsager. Du må kun slette randzonen, hvis det falder inden for disse årsager. Er der andre randzoner/bræmmer på marken, der ikke slettes, skal du skrive ”delvist slettet”. Arealet kan stadig medregnes til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Er randzonen og en eventuel 2-meter bræmme på marken omfattet af kravet om 5 % miljøfokusområder (MFO), skal du stadig slette randzonen, hvis den er omfattet af én af ovenstående 5 kategorier. Du kan læse mere om randzoner og randzoneloven i kapitel 39. Hvis du konstaterer en overtrædelse af randzoneloven, skal du oprette en 5801_15, inden du afslutter arealsagen. Læs hvordan du opretter en randzoneopgave 5801_15 i Bilag 14. 18.14 25 meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer Det er ikke muligt at få udbetalt miljøbetinget tilskud til 25 meter beskyttelseszonen. Ansøger kan ved at angive arealet med afgrødekode 248, 249 eller 309 undlade at søge miljøbetinget tilskud til arealet. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af 25 m eter beskyttelseszone også er søgt støtte om miljøbetinget tilskud, skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: MB og OM: Ikke støtteberettiget afgrøde (13.2) 144 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud I bemærkningsfeltet skal du beskrive, at der er tale om 25 meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboring. Hvis der er dyrket andet end græs i beskyttelseszonen, er der tale om overtrædelse af nationale regler. Der er ikke længere tale om overtrædelse af et KO-krav. 18.15 Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Arealer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, er ikke berettiget til miljøbetinget støtte. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af artikel 32 er givet tilsagn og søges om miljøbetinget støtte, skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Arealet er omfattet af artikel 32 (13.11) 18.16 Ekspropriation Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Arealer, som er eksproprieret er ikke støtteberettigede, uanset varigheden af ekspropriationen. Ansøger kan dog opnå en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen. Ansøger skal kunne fremvise dispensationen ved kontrolbesøget. I nogle tilfælde vil dispensationen være lagt på sagen i Captia. Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation, skal du underkende arealet. Hvis ansøger ikke søger grundbetaling til arealet eller hvis arealet trods ekspropriationen stadig er støtteberettiget til grundbetaling, skal du i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse: MB og OM: Eksproprieret (3.9) Hvis ansøger også søger grundbetaling til arealet, og arealet som følge af ekspropriationen heller ikke er støtteberettiget til grundbetaling, skal du vælge en af følgende overtrædelser i KontrolGIS: Eksproprieret permanent - ikke landbrug (3.6) Eksproprieret mere end 14 dage (3.7) Eksproprieret mere end 28 dage (3.8) 18.17 Gødningskvoteberegning og -regnskab Tilsagnstype 26 er opdelt i to typer kvælstofreduktion alt efter om ansøger har valgt 75 % af kvælstofnormen eller 140 kg total N/ha harmoniareal. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilken type reduktion ansøger har valgt. 75 % reduktion Det er et krav, at ansøger udarbejder gødningskvoteberegning og –regnskab. Gødningskvoteberegning 2014/15 Hvis ansøger ikke har udarbejdet gødningskvoteberegning 2014/15 i Tastselv/andet godkendt skema eller ikke kan fremvise den i forbindelse med kontrolbesøget er der tale om en overtrædelse. I KontrolGIS skal du vælge mellem følgende overtrædelser: 145 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud Gødningskvoteberegning 2014/2015 kunne ikke fremvises (10.1) Gødningskvoteberegning 2014/2015 ikke fremvist, men blev eftersendt (10.3) Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, f.eks. fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Når du vælger overtrædelsestype 10.1 vil der automatisk fremgå en tekst i høringsbrevet om, at ansøger har mulighed for at eftersende gødningskvoteberegningen inden for høringsfristen. Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, arkiverer du denne på sagen i Captia. Du skal ikke ændre i overtrædelserne eller i opmålingsskemaerne. Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, om den eftersendte gødningskvoteberegning er tilstrækkelig til, at der ikke bliver beregnet nedsættelse af støtten. Hvis gødningskvoteberegningen er mangelfuldt udfyldt for de marker, hvortil der søges støtte til miljøbetinget tilskud, (dvs. der mangler en eller flere af følgende oplysninger: areal, afgrøde, afgrødens kvælstofnorm, afgrøde dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype (JB.nr.), efterafgrøde, eventuel kvælstofreduktion, kvælstofkvote) er der tale om en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger på forholdet. I KontrolGIS skal du anvende knappen ”overtrædelse for hele ordninger” og her skal du vælge følgende overtrædelse: Gødningskvoteberegning 2014/2015 er mangelfuldt udfyldt (10.22) Der skal være overensstemmelse mellem de oplysninger, der fremgår af gødningskvoteberegningen og de marker, ansøger reelt dyrker og de afgrøder, der er på markerne. Hvis dette ikke er tilfældet, er der tale om en overtrædelse , hvis den konstaterede afgrøde medfører, at kvælstofkvoten ikke er reduceret korrekt . Dette vil være tilfældet i de situationer, hvor den konstaterede afgrøde har en højere kvælstofnorm end afgrøden anført i kvælstofkvoteberegningen. I KontrolGIS skal du vælge følgende overtrædelse: Ifølge gødningskvoteberegning 2014/15 er N-kvoten ikke reduceret korrekt (10.5) I gødningskvoteberegningen skal ”evt. N-korrektion” være udfyldt for de marker, der indgår i tilsagnet. Tallet skal svare i kg N til den procentmæssige reduktion. Hvis kvælstofkvoten ikke er reduceret korrekt for en eller flere marker, skal du i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse: Iflg. gødningskvoteberegning 2014/15 er bedriftens N-kvote ikke reduceret korrekt (10.6) Gødningsregnskab 2013/14 Du skal ud fra gødningsregnskabet kontrollere om ansøger har reduceret kvælstofforbruget i planperioden 2013/14, som det er krævet i tilsagnet. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger er tilmeldt register for gødningsregnskab og har indsendt gødningsregnskab. Hvis ansøger ikke er tilmeldt registeret, skal ansøger fremvise gødningsregnskab 2013/14 i forbindelse med kontrolbesøget. Hvis ansøger ikke har indsendt gødningsregnskab 2013/14 eller hvis ansøger ikke kan fremviser det ved kontrolbesøget (gælder kun hvis ansøger ikke har indsendt gødningsregnskabet) er det en overtrædelse af reglerne. I KontrolGIS skal du vælge følgende overtrædelse 146 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud Gødningsregnskab 2013/2014 er ikke udarbejdet (10.16) Endvidere skal ansøger fremvise gødningskvoteberegning 2013/14. Hvis ansøger ikke kan fremvise gødningskvoteberegning 2013/14, skal du i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse: Gødningskvoteberegning 2013/2014 kunne ikke fremvises (10.17) I gødningskvoteberegning 2013/14 skal markerne stå med en kvælstofkvote, der er reduceret med 25 % af den gældende kvote. Der er ikke nødvendigvis tale om en overtrædelse, selvom der ikke er reduceret korrekt i gødningskvoteberegning 2013/14. Se kapitel 36. Hvis du konstaterer, at ansøger har tildelt for meget kvælstof (der er ikke reduceret tilstrækkeligt eller forskellen mellem kvote og faktisk tildeling er ikke stor nok) er det en overtrædelse, og du skal høre ansøger vedrørende forholdet. I KontrolGIS skal du vælge følgende overtrædelse: I planperiode 2013/14 er N-forbrug større end den reducerede kvote (10.18) Du skal under ”bemærkninger”, hvis muligt angive på hvilke marker, overgødskningen er konstateret. Dokumentation Du skal altid tage kopi af gødningskvoteberegning 2013/14 og 2014/15 og dine eventuelle beregninger og gemme på sagen i Captia. Hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskabet, skal du også tage kopi af det gødningsregnskab, du får fremvist ved kontrollen og gemme på sagen i Captia. Du kan i kapitel 36 læse yderligere om kontrol af gødningskvoteberegning og gødningsregnskab. 140 kg total N/ha harmoniareal Det er et krav, at ansøger udarbejder gødningskvoteberegning og –regnskab. Gødningskvoteberegning 2014/15 Hvis ansøger ikke har udarbejdet gødningskvoteberegning 2014/15 i Tastselv /andet godkendt skema eller ikke kan fremvise den i forbindelse med kontrolbesøget er der tale om en overtrædelse. I KontrolGIS skal du vælge mellem følgende overtrædelser: Gødningskvoteberegning 2014/2015 kunne ikke fremvises (10.1) Gødningskvoteberegning 2014/2015 ikke fremvist, men blev eftersendt (10.3) Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, f.eks. fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Når du vælger overtrædelsestype 10.1 vil der automatisk fremgå en tekst i høringsbrevet om, at ansøger har mulighed for at eftersende gødningskvoteberegningen inden for høringsfristen. Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, arkiverer du denne på sagen i Captia. Du skal ikke ændre i overtrædelserne eller i opmålingsskemaerne. Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, om den eftersendte gødningskvoteberegning er tilstrækkelig til, at der ikke bliver beregnet nedsættelse af støtten. 147 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud Hvis gødningskvoteberegningen er mangelfuldt udfyldt for de marker, hvortil der søges støtte til miljøbetinget tilskud, (dvs. der mangler en eller flere af følgende oplysninger: areal, afgrøde, afgrødens kvælstofnorm, afgrøde dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype (JB.nr.), efterafgrøde, eventuel kvælstofreduktion, kvælstofkvote) er der tale om en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger på forholdet. I KontrolGIS skal du anvende knappen ”overtrædelse for hele ordninger” og her skal du vælge følgende overtrædelse: Gødningskvoteberegning 2014/2015 er mangelfuldt udfyldt (10.22) Der skal være overensstemmelse mellem de oplysninger, der fremgår af gødningskvoteberegningen og de marker, ansøger reelt dyrker og de afgrøder, der er på markerne. Hvis dette ikke er tilfældet, er der tale om en overtrædelse , hvis den konstaterede afgrøde medfører, at kvælstofkvoten ikke er reduceret korrekt . Dette vil være tilfældet i de situationer, hvor den konstaterede afgrøde har en højere kvælstofnorm end afgrøden anført i kvælstofkvoteberegningen. I KontrolGIS skal du vælge følgende overtrædelse: Ifølge gødningskvoteberegning 2014/15 er N-kvoten ikke reduceret korrekt (10.5) Gødningsregnskab 2013/14 Du skal ud fra gødningsregnskabet kontrollere om ansøger har reduceret kvælstofforbruget i planperioden 2013/14, som det er krævet i tilsagnet. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger er tilmeldt register for gødningsregnskab og har indsendt gødningsregnskab. Hvis ansøger ikke er tilmeldt registeret, skal ansøger fremvise gødningsregnskab 2013/14 i forbindelse med kontrolbesøget. Hvis ansøger ikke har indsendt gødningsregnskab 2013/14 eller hvis ansøger ikke kan fremviser det ved kontrolbesøget (gælder kun hvis ansøger ikke har indsendt gødningsregnskabet) er det en overtrædelse af reglerne. I KontrolGIS skal du vælge følgende overtrædelse Gødningsregnskab 2013/2014 er ikke udarbejdet (10.16) Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil de gødn ingsregnskabstal, du skal kontrollere i forbindelse med arealkontrollen, fremgå af kontrolgrundlaget (harmoniareal og forbrug af kg total N 2013/2014). Desuden fremgår det, hvor stort et forbrug ansøger har haft af total N pr. ha harmoniareal. Ved overgødskning skal du kontakte Jordbrugskontrol, Team Gødningsregnskab & IT. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger i forbindelse med kontrollen fremvise et gødningsregnskab, der viser brugt total-N og harmoniareal for 2013/14. Du skal lave samme beregning, som hvis ansøger havde indberettet et gødningsregnskab. Beregning af kvote og forbrug skal opgøres i henhold til gældende regler for kontrol af gødningsregnskaber. Du skal ikke se ansøgers gødningskvoteberegning 2013/14 i forbindelse med kontrollen. Hvis ansøgers forbrug er større end kvoten skal du i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse: I planperiode 2013/14 er N-forbrug større end den reducerede kvote (10.18) 148 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud Dokumentation Du skal altid tage kopi af gødningskvoteberegning 2014/15 og gemme på sagen i Captia. Hvis ansøger har indsendt sit gødningsregnskab 2013/14, skal du ikke tage kopi af ansøgers gødningsregnskab, men hvis du laver beregninger, skal du lægge disse på sagen i Captia. Hvis ansøger ikke har indsendt sit gødningsregnskab 2013/14, men fremviser det i forbindelse med kontrollen, skal du tage kopi af dette gødningsregnskab og lægge på sagen i Captia. 18.18 Kvælstofreduktion Du skal ved besigtigelsen ikke kontrollere om bedriftens areal er tilført mere kvælstof end bedriftens samlede reducerede kvote. 18.19 Optælling af dyr Det fremgår af kontrolgrundlaget om du skal optælle dyr. Du skal optælle alle husdyr på bedriften, dog ikke kvæg. Du skal derefter sammenholde det, du har optalt, med det ansøger har indberettet i CHR (eller i GHI for heste). CHR (GHI)–oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Du skal i KSK’et registrerer resultatet (faneblad 8, del A). 18.20 Plantebeskyttelsesmidler Der må ikke anvendes andre plantebeskyttelsesmidler (pesticider) end dem, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Du skal derfor kontrollere, at der ikke er anvendt: - Bejdsemidler: det kontrollerer du ud fra bilag på anvendt såsæd - Plantebeskyttelsesmidler: det kontrollerer du ud fra eventuel sprøjtejournal, bilag og besigtigelse af tilsagnsarealerne Hvis der er anvendt plantebeskyttelsesmidler på tilsagnsarealet, kontrollerer du, om der er anvendt midler, som er tilladte ifølge økologireglerne. Disse midler må kun anvendes ved akut fare for afgrøden. Det vil sige, hvis udbyttet eller kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. forventes at falde drastisk, hvis der ikke anvendes plantebeskyttelse (Se bilag 4: Økologi: Godkendte aktivstoffer + liste over godkendte ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler). Hvis der er anvendt ikke-tilladte plantebeskyttelsesmidler på et areal, skal du underkende arealet. I KontrolGIS vælger du følgende overtrædelse: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) Hvis du er vidende om, hvilket middel ansøger har anvendt, skriv det da under bemærkninger. Tag evt. en kopi af ansøgers sprøjtejournal, hvis behandlingen er anført heri. Når du konstaterer, at der er anvendt plantebeskyttelsesmidler på et tilsagnsareal, skal du altid bede om at se ansøgers sprøjtejournal. Hvis ansøger ikke kan fremvise en sprøjtejournal er der tale om en overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne, og du skal oprette en AKO. 149 18. MB 26: Miljøbetinget tilskud Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af arealet, skal du ikke underkende hele arealet, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt ikke-tilladte plantebeskyttelsesmidler, f.eks. hvis der er sprøjtet under tråd. Sprøjtning under tråd Hvis det sprøjtede areal er mindre end 100 m 2 , skal du stadig registrere det som en overtrædelse i KontrolGIS, og skal du oprette en opmålingspolygon på 100 m 2 . Husk i bemærkningsfeltet i KontrolGIS at beskrive så detaljeret som muligt, hvad der er blevet sprøjtet med, og hvorfor der er blevet sprøjtet. I den videre sagsbehandling vil der blive foretaget en vurdering af omfang af underkendelse af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) skal du lægge på sagen i Captia. Hvis ansøger er økolog, skal du huske at rette henvendelse til Jordbrugskontrol, Miljø- & Økologikontrol ved overtrædelse af økologireglerne (Økologi-vagttelefon). Bemærk, ved brug af bejdsemidler er der ikke krav om, at de skal fremgå af sprøjtejournalen. 18.21 Skatte-, moms- og driftsregnskaber Det er et krav, at ansøger skal udarbejde og opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber for hver tilsagnsperiode. Ansøger skal opbevare disse dokumenter i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling. I forbindelse med arealkontrollen vil du oftest ikke have behov for at se skatte-, momsog driftsregnskaber, hvorfor du ikke skal efterspørge dem. Du kan dog, f.eks. i forbindelse med kontrol af om ansøger har anvendt bejdset udsæd eller hvis du har brug for dokumentation for indkøbt plantebeskyttelsesmidler have behov for at se bilag eller lignende. Hvis du i forbindelse med kontrollen har behov for at se skatte-, moms- eller driftsregnskab, og ansøger ikke vil eller kan fremvise dette, skal du vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS Skatte-, moms- og driftsregnskaber ikke fremvist (13.24) Hvis ansøgers regnskaber ikke bliver opbevaret på bedriften, kan du acceptere at ansøger eftersender det ønskede bilag. 150 19. OM35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug 19 OM 35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug (udtræksårsag m) Formålet med omlægningsstøtten er at understøtte en markedsbaseret omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, og forbedre miljøet og naturen, samt fremme dyrevelfærden. Der er tale om 5-årige tilsagn indgået i 2010-2014. Tilsagnene udløber i 2015, 2016, 2017, 2018 eller 2019. 19.1 Omlægning til økologi Arealerne skal være under omlægning senest ved tilsagnets begyndelse (1. september). Du skal kontrollere dette ud fra bedriftens plan for omlægning til økologisk jordbrug og ved besigtigelse af arealerne. Hvis et tilsagnsareal ikke er under omlægning til økologi, underkender du arealet. I KontrolGIS skal du vælge følgende overtrædelse: Arealet var ikke under omlægning til økologi, da tilsagnet trådte i kraft (13.1) I bemærkningsfeltet beskriver du, hvad der viser, at arealet ikke er omlagt. 19.2 Støtteberettiget til grundbetaling Arealet skal være støtteberettiget grundbetaling, dog med den undtagelse, at et areal med juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift ligeledes er støtteberettiget til omlægningstilskud til økologisk jordbrug. Derudover er der andre krav til tilsagnsarealer, som går ud over kravene til grundbetaling. 19.3 Mindste areal Marker med tilsagn skal være på mindst 0,30 ha. Der kan være flere støtteberettigede afgrøder i samme mark. Hvis du opmåler en mark til mindre end 0,30 ha, skal du underkende marken, med mindre det ikke kan afvises, at marken har været 0,30 ha eller større i første tilsagnsår, eller hvis den er sammenhængende med et andet areal, hvortil der også er søgt omlægningstilskud, og der er en passage på min. 4 meter i mellem de pågældende arealer. Bemærk, at hvis der er søgt omlægningstilskud til et areal, der er opdelt i forskellige marker som følge af, at der er søgt forskellige ordninger på arealet, skal du kontrollere markerne som sammenhængende. Hvis en mark er anmeldt med under 0,30 ha, eller den er anmeldt med 0,30 ha eller derover, men du ved kontrollen opmåler den til under 0,30 ha, skal du underkende marken i KontrolGIS. I KontrolGIS skal du vælge en af følgende overtrædelser: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) Arealet er anmeldt med under 0,30 ha (2.2) 19.4 Beskaffenhed Reglerne for plantedække, vandlidende arealer, grøfter og læhegn samt søer og træer følger grundbetalingsordningen. Der gælder dog særlige regler for arealer med græs og for arealer med sommerbrak og græs anvendt til grøngødning, se nedenfor. 151 19. OM35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug 19.5 Ikke landbrug Kravene er det samme som angivet under grundbetalingsordningen. Der er dog en række undtagelser for arealer med omlægningstilskud som er beskrevet her: Haver og havelignende arealer Disse arealer er ikke støtteberettigede. Dog er arealer, der indgår i ansøgers gødningskvoteberegning støtteberettigede. Ifølge harmonireglerne kan arealer, hvorpå der dyrkes afgrøder/planter med henblik på udbytte eller salg, have et kvælstof, fosfor- eller kaliumnorm og dermed indgå i gødningsplanlægningen jf. gødskningsreglerne. Hvis arealet ikke indgår i gødningskvoteberegningen, skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Have, park o.l. (3.14) Buske, træer og skov Kravene er de samme som angivet under grundbetalingsordningen. Hvis arealet endvidere ikke er landbrugsmæssigt udnyttet, skal du o gså vælge følgende overtrædelse: Græs: ikke lavt plantedække 31. august (5.5) Lysåbne arealer i skov Lysåbne arealer i skov er ikke støtteberettigede. Dog kan ansøger opretholde tilsagnet, men ikke få udbetalt tilskud til arealet, hvis et areal er blevet et lysåbent areal som følge af ny skovtilplantning. Permanent vandlidende Kravene er de samme som angivet under grundbetalingsordningen. 19.6 Rådighedskrav Der er med hensyn til rådighed de samme regler, som der er under grundbetalingsordningen. Dog med den undtagelse, at ansøger ska l have rådighed over sine arealer i hele tilsagnsperioden. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen, eller hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. Du skal i så fald anmode om dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge følgende overtrædelse: Ikke til rådighed i tilsagnsperioden (1.2) 19.7 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet fra ejendommen, skal du gøre følgende: Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis du har problemer med at kontakte den nye ejer/forpagter, skal du kontakte Vagttelefonen. 152 19. OM35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug 19.8 Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Det er kun muligt for ansøger at få omlægningstilskud til et areal, der både er omfattet af tilsagnslaget, og som ansøger i 2015 har indtegnet i IMK. Hvis det viser sig, at der ikke er sammenfald, skal du, hvis ansøger har indtegnet og dermed søgt til et større areal end tilsagnsarealet, i KontrolGIS underkende arealet udenfor tilsagnsarealet med følgende overtrædelse Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.4) Hvis ansøger har et større areal ifølge tilsagnslaget end ansøger har indtegnet i IMK, skal du høre ansøger på forholdet. Det gør du ved at indtegne, det ikke indtegnede tilsagnsareal med knappen ”Tegn ikke indtegnede tilsagn” i KontrolGIS. 19.9 Anden anvendelse Det gælder, at tilsagnsarealer, der overgår til anden anvendelse kan opretholde tilsagnet uden at modtage udbetaling, og dermed undgå et krav om tilbagebetaling. Der kan f.eks. være tale om arealer, der overgår til - Natur (f.eks. søer, læhegn, vildtremiser, naturgenopretningsprojekter m.v.) - Skov, hvis der ikke er ydet tilskud til arealerne, mens de træer, der helt eller delvis udgør skoven, har været på arealet Disse arealer skal være indberettet med afgrødekode 905 og skal hvis udløbsår 2017 eller senere overholde krydsoverensstemmelsesreglerne. Bemærk, at der for tilsagn indgået 1. september 2011 eller før (dvs. tilsagn med udløbsår 2015 eller 2016) gælder, at der ikke er krav om, at de arealer, der er overgået til anden anvendelse, skal overholde krydsoverensstemmelseskravene. Det betyder, at der på disse arealer gerne må være opført en bygning, f.eks. en stald eller en silo på arealet, hvis arealet er indberettet med afgrødekode 905. Hvis der i kontrolgrundlaget fremgår et areal anmeldt med afgrødekode 905, skal du godkende det til omlægningstilskud. Afgrødekoden sikrer, at der ikke finder udbetaling af tilskud sted. Husk dog, at hvis arealet er indberettet med en anden kode end 905, skal du altid i KontrolGIS underkende arealet, hvis det er overgået til anden anvendelse. 19.10 Tilladte aktiviteter Reglerne for tilladte aktiviteter følger grundbetalingsordningen. Bemærk, nedenstående regler med hensyn af opbevaring/oplagring af landbrugsprodukter. Opbevaring/oplagring Opbevaring/oplagring af landbrugsprodukter, som f.eks. halm, roer, kartofler og jordforbedringsmidler kun er tilladt i op til 14 dage i perioden 1. april til 31. august. Hvis der er opbevaring/oplagring af landbrugsprodukter i mere end 14 dage i periode n 1. april til 31. august skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Oplagring, midlertidig (stadig landbrugsareal) (3.22) Vær opmærksom på at ovenstående overtrædelse også slår igennem på grundbetaling, så hvis der er tale om landbrugsprodukter, som har været opbevaret over 14 dage, men mindre end et år skal du lave opdelt mark og kun underkende for tilskud til omlægning til økologi. Opbevaring/oplagring af landbrugsprodukter resten af året er tilladt i ubegrænset tidsrum, så længe arealet efterfølgende kan dyrkes (stadig landbrugsareal). 153 19. OM35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug Hvis der er opbevaring/oplagring af landbrugsprodukter ud over et år, skal du underkende arealet og i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse: Oplagring, midlertidig (stadig landbrugsareal) (3.22) Er der tale om opbevaring af f.eks. byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus og maskiner og lignende og arealet kan dyrkes efterfølgende (stadig landbrugsareal), skal du hvis opbevaringen har fundet sted udover 14/28 dage i KontrolGIS vælge én af følgende overtrædelser: Oplagring, midlertidig (stadig landbrugsareal) (3.22) Oplagring, permanent (stadig landbrugsareal) (3.23) Hvis arealet ikke umiddelbart kan opdyrkes efter opbevaringen/oplagringen skal du vælge én af følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke tilladt aktivitet – permanent (3.15) Ikke tilladt aktivitet – mere end 14 dage (3.16) Ikke tilladt aktivitet – mere end28 dage (3.17) 19.11 Krav til landbrugsmæssig produktion Støtteberettigede arealer skal have karakter af at være anvendt til landbrugsmæssig produktion Arealer i omdrift Der skal foregå en landbrugsaktivitet på arealet, det vil sige tilsåning af dyrkede arealer, slåning af græs eller afgræsning af græs. Permanente afgrøder Arealer med permanente afgrøder (f.eks. frugt- eller bærafgrøder) skal dyrkes med henblik på høst, for at arealet betragtes som landbrugsmæssigt udnyttet. Reglerne er de samme som angivet under grundbetalingsordningen. Hvis kravene til permanente afgrøder ikke er overholdt, er det en overtrædelse. I KontrolGIS skal du vælge den overtrædelse, der passer. Lavskovsarealer Lavskovsarealer skal stævnes/høstes mindst hvert 10. år. Reglerne er det samme som angivet under grundbetalingsordningen. Hvis kravene til lavskov ikke er overholdt, er dette en overtrædelse. I KontrolGIS vælger du den overtrædelse der passer. Arealer med juletræer eller pyntegrønt Arealer med juletræer i kort omdrift og pyntegrønt i kort omdrift skal senest fældes 10 år efter udplantning eller senest 14 år efter udsåning på tilsagnsarealet. Der er ikke krav om høst af en afgrøde hvert år. Der må gerne være adgangsveje på arealer med juletræer, hvis disse bruges til at køre til og fra arealet. Er der på arealet træer, der ikke er i kort omdrift, underkender du arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Juletræer: ikke i kort omdrift (13.5) Du skal skrive i bemærkningsfeltet i KontrolGIS, hvornår de ældste træer er plantet/udsået. 154 19. OM35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug Bemærk dog, at der kan være op til 100 træer ældre end 10 år (ammetræer) pr. ha på arealet. Træerne skal da stå spredt på arealet og kan accepteres i forholdet 1ældre træ pr. 50 unge træer. Hvis de ældre træer står i klynger, skal arealet opmåles og underkendes, da dette betragtes som en manglende landbrugsmæssig udnyttelse af arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Areal med juletræer: ældre træer i klynger (13.3) Græsarealer Græsarealer skal i perioden fra 15. maj til og med 31. august anvendes til landbrugsmæssig produktion til slæt eller afgræsning, og arealerne skal under normale vejrforhold fremstå med lavt plantedække 31. august 2015. Bemærk, at dette krav går ud over aktivitetskravet på grundbetalingen, da det på tilsagnet ikke er tilstrækkeligt at slå arealet uden at fjerne det afslåede materiale. Bemærk endvidere, at datoen for opfyldelse af kravet er en tidligere dato end på både grundbetaling og økologisk arealtilskud. Hvis græsarealer ikke fremstår med lavt plantedække 31. august 2015, underkender du arealerne. I KontrolGIS skal du vælge følgende overtrædelse: Græs: Ikke lavt plantedække 31. august (5.5) Græs: hverken afgræsning eller slæt 15. maj – 31. august (5.3) Hvis du kontrollerer arealet før 1. september 2015, og arealet ikke fremstår med lavt plantedække på kontroltidspunktet, skal du gennemføre efterkontrol (se bilag 11). Brak Arealer anmeldt med brak kan ikke få udbetalt omlægningsstøtte. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal anmeldt med en anden afgrøde reelt er et brakareal, skal du ændre afgrødekoden og underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen MB og OM: Ikke støtteberettiget afgrøde (13.2) Bemærk, at der er særlige regler med hensyn til sommerbrak og grøngødning. Sommerbrak På økologiske arealer er det muligt at bekæmpe rodukrudt med sommerbrak i en begrænset periode. Sommerbrak betragtes som en landbrugsmæssig udnyttelse, da brakperioden er begrænset, og der både før og efter er en afgrøde eller efterafgrøde på arealet. Det er et krav, at arealet er tilsået senest 31. maj i ansøgningsåret. Der er forskellige former for sommerbrak, som er støtteberettiget, og de er defineret således: - Vinterrug, der er etableret i efteråret, høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønrug. Der pløjes eller foretages en gennemskærende harvning, som fortsættes hen over sommeren. - Vårsæd sås senest 31. maj. Vårsæden høstes grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres sommerbrak fra sidst i juni. Marken ligger sort i 6-8 uger, hvor der jordbehandles. - Kløvergræsmark udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre sommerbrak som ovenfor. Du skal i forbindelse med arealkontrol ikke kontrollere om marken efter sommerbrak bliver pløjet og efterfulgt af en efterafgrøde. 155 19. OM35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug Grøngødning For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet afpudses, og det afslåede materiale efterlades på marken. Det er dog et krav: - at arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver. - det er ligeledes et krav, at tilsagnshaver - i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding og - at der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i det foregående år. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et græsareal kun er afpudset og ikke anvendt til slæt, skal ansøger forevise ovenstående dokumentation, før du kan godkende arealet. Hvis arealet ikke anvendes til grøngødning og ovenstående ikke kan dokumenteres, skal du anvende overtrædelsen Græs: hverken afgræsning eller slæt 15. maj – 31. august (5.3) 19.12 Ingen krav til landbrugsmæssigt produktion Bemærk, at hvis et areal er anmeldt med en af nedenstående afgrødekoder, og det er i 2.-5.-tilsagnsår, er der ingen krav om landbrugsmæssigt udnyttelse, idet ansøger bibeholder sit tilsagn, men ikke modtager årets udbetaling. Tabel 19.1. Afgrødekoder, hvor årets tilskud ikke udbetales 248 249 258 271 305 306 308 309 310 318 580 581 888 900 903 905 907 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring Permanent græs, Ø-støtte Rekreative formål (f.eks. vildtagre) Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud MFO-brak Udyrket areal ved vandboring Brak MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord Skovdrift alm. Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen Øvrige afgrøder Lysåbne arealer i skov Anden anvendelse på tilsagnsarealer Naturarealer, økologisk jordbrug Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en af ovenstående afgrøder, også er den pågældende afgrøde på arealet, skal du ikke foretage dig yderligere. Du skal opmåle arealet og medregne det i KontrolGIS. Øvrige tilsagnsbetingelser skal dog være overholdt. F.eks. må arealet ikke anvendes til en ikke-støtteberettiget aktivitet. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget , skal du underkende arealet i KontrolGIS ved at vælge den overtrædelse, der karakteriserer overtrædelsen. F.eks. hvis et areal er anmeldt som et brakareal (afgrødekode 310), men du ved kontrollen konstaterer, at der er anlagt en ridebane på arealet, skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Ridebane (3.25) 156 19. OM35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug Husk, du skal altid ændre afgrødekoden til konstateret afgrøde. Hvis et areal er anmeldt med en støtteberettiget afgrøde, men du ved kontrollen konstatere en af ovenstående afgrøder på arealet, skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen MB og OM: Ikke støtteberettiget afgrøde (13.2). 19.13 Kombination af ordninger Omlægningstilskud til økologisk jordbrug må kombineres med følgende ordninger: - Grundbetaling - Ø-støtte - Miljøbetinget tilskud (MB26) - Miljøstøtteordninger (MO4, MO5, MO9, MO13, MO16, MO50, MO51*, MO52, MO54, MO55, MO56,MO57, MO66, MO67) - Økologisk arealtilskud (ØA36, ØA37) – dog ikke hvis ØA er med omlægningstillæg *) Uforenlig, hvis der er forpligtigelse til udtagning af produktion Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal (hel mark eller delmark) med omlægningstilskud er overlap i KontrolGIS med et uforeneligt tilsagn, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen, hvorefter det vil blive forsøgt at løse sagen administrativt. Hvis sagen ikke kan løses administrativt, skal du i KontrolGIS vælge følgende overtrædelser: Arealet er underlagt en anden ordning (13.4) Overtrædelsen gælder såvel på hele marker som på delarealer. 19.14 GLM-landskabselementer GLM-søer og vandhuller Det er ikke muligt at få udbetalt omlægningstilskud til GLM-søer og vandhuller. Ansøger skal i IMK tegne GLM-søen eller –vandhullet som en selvstændig mark og undlade at søge udbetaling af tilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til GLM-søer og -vandhuller også søges omlægningsstøtte skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Ikke støtteberettiget GLM-sø eller vandhul (3.41) Bemærk, at hvis GLM-søen eller –vandhullet er støtteberettiget til grundbetaling/anvendes som MFO-element, skal du lave opdelt mark og kun underkende på omlægningstilskud. GLM-fortidsminder Det afhænger af driften både på GLM-fortidsmindet og på den omkringliggende mark, hvorvidt det er muligt at opnå omlægningstilskud til GLM-fortidsminder. Ansøger kan i IMK at tegne GLM-fortidsmindet som en selvstændig mark og undlade at søge udbetaling af tilskud. Hvis fortidsmindet anvendes som en del af den omkringliggende græsmark og er mindre end 2000 m 2 , kan fortidsmindet indgå som en del af tilsagnsmarken. Hvis arealanvendelsen på GLM-fortidsmindet ikke er den samme som arealanvendelsen på en eller flere af de tilstødende marker eller hvis fortidsmindet er større end 2000 m 2 , 157 19. OM35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug er GLM-fortidsmindet ikke støtteberettiget til omlægningstilskud, og du skal underkende arealet og i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke støtteberettiget GLM-fortidsminde (3.11) Bemærk, at hvis GLM-fortidsmindet er støtteberettiget til grundbetaling/anvendes som MFO-element, skal du lave opdelt mark og kun underkende på omlægningstilskud. Hvis GLM-fortidsmindet er ødelagt eller reduceret i omfang, skal du oprette en AKO kontrolsag. 19.15 RZ i mark med økologistøtte Marker, hvor der både er randzone i marken, og der er søgt støtte til omlægning til økologi, vil i kontrolgrundlaget være markeret med ”RZ i mark med økologistøtte”. Tilsagnet gives til hele arealet, inklusiv randzoner, men udbetalingen reduceres til 0 kr. ved overlap med randzonen. Overlappet beregnes automatisk i KontrolGIS og i opmålingsskema M vil det fremgå, hvilke arealer i tilsagnslaget, der overlapper med randzoner, og hvor udbetalingen reduceres til 0 kr. Da tilsagnsbetingelserne skal være overholdt i randzonen, selvom udbetalingen reduceres til 0 kr., skal du huske at kontrollere, at tilsagnsbetingelserne også er overholdt i randzonen. Bemærk, at der udbetales tilskud til 2-meter bræmmen for denne ordning. Du skal kontrollere, at kronekanten ligger korrekt på kortet. Hvis den ligger forskudt i forhold til virkeligheden skal du tilrette randzonen på strækningen, du kontrollerer. Se hvordan du tilretter kronekanten og randzonen i bilag 14 og husk at ændre bredden, hvis der er givet reduktion efter 5 % bestemmelsen eller dispensation til nedsat bredde (læs mere om 5 % reduktion og dispensation). Ligger randzonen som den skal på kortet i forhold til virkeligheden, skal du vælge besigtigelseskvitteringen: Randzone – OK Har du tilrettet kronekanten i KontrolGIS, skal du vælge besigtigelseskvitteringen: Randzone – kronekant tilrettet Fremviser ansøger dokumentation fra kommune eller Naturstyrelsen for at vandløbet/søen ikke længere er omfattet af en af de fire tilgrundliggende lovgivninger, er der ikke længere krav om randzone med virkning fra modtagelse af afgørelsen. I enkelte situationer skal du derfor slette randzonen, også selvom den er udlagt som MFO-areal. Listen er udtømmende: Vandløbet er rørlagt Der er et læhegn, men ingen grøft Der er en plovfure på maksimalt 40 cm, men ingen grøft eller ændring i terrænet Der er en vej, og ingen grøft Der er en jernbane, og ingen grøft Du skal vælge besigtigelseskvitteringen: Randzone – slettet I bemærkningsfeltet skal du skrive en af de ovenstående årsager. Du må kun slette randzonen, hvis det falder inden for disse årsager. Er der andre randzoner/bræmmer på marken, der ikke slettes, skal du skrive ”delvist slettet”. 158 19. OM35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug Arealet kan stadig medregnes til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Er randzonen og en eventuel 2-meter bræmme på marken omfattet af kravet om 5 % miljøfokusområder (MFO), skal du stadig slette randzonen, hvis den er omfattet af én af ovenstående 5 kategorier. Du kan læse mere om randzoner og randzoneloven i kapitel 39. Hvis du konstaterer en overtrædelse af randzoneloven, skal du oprette en 5801_15 inden du afslutter arealsagen. Læs hvordan du opretter en randzoneopgave 5801_15 i Bilag 14. 19.16 25 meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer Det er ikke muligt at få udbetalt omlægningstilskud til 25 meter beskyttelseszonen. Ansøger kan ved at angive arealet med afgrødekode 248, 249 eller 309 undlade at søge omlægningstilskud til arealet. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af 25 meter beskyttelseszone også søges støtte om omlægningstilskud skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: MB og OM: Ikke støtteberettiget afgrøde (13.2). I bemærkningsfeltet skal du beskrive, at der er tale om en 25 meter beskyttelseszone omkring en drikkevandsboring. 19.17 Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Arealer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, er ikke berettiget til omlægningsstøtte. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af artikel 32 er givet tilsagn og søges om omlægningsstøtte, skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Arealet er omfattet af artikel 32 (13.11) 19.18 Ekspropriation Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Arealer, som er eksproprieret, er ikke støtteberettigede, uanset varigheden af ekspropriationen. Ansøger kan dog opnå en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen. I givet fald vil denne dispensation ligge på sagen i Captia. Ansøger skal også kunne fremvise dispensationen ved kontrolbesøget. Hvis ansøger ikke har en dispensation, skal du underkende arealet. Hvis ansøger ikke søger grundbetaling til arealet eller hvis arealet trods ekspropriationen stadig er støtteberettiget til grundbetaling, skal du i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse: MB og OM: Eksproprieret (3.9) Hvis ansøger også søger grundbetaling til arealet, og arealet som følge af ekspropriationen heller ikke er støtteberettiget til grundbetaling, skal du vælge en af følgende overtrædelser i KontrolGIS: Eksproprieret permanent- ikke landbrug (3.6) Eksproprieret mere end 14 dage (3.7) Eksproprieret mere end 28 dage (3.8) 159 19. OM35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug 19.19 Skatte-, moms- og driftsregnskaber Det er et krav, at ansøger skal udarbejde og opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber for hver tilsagnsperiode. Ansøger skal opbevare disse dokumenter i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling. I forbindelse med arealkontrollen vil du oftest ikke have behov for at se skatte -, momsog driftsregnskaber, hvorfor du ikke skal efterspørge dem. Du kan dog, f.eks. i forbindelse med kontrol af om ansøger har anvendt bejdset udsæd eller hvis du har brug for dokumentation for indkøbt plantebeskyttelsesmidler have behov for at se bilag eller lignende. Hvis du i forbindelse med kontrollen har behov for at se skatte-, moms- eller driftsregnskab, og ansøger ikke vil eller kan fremvise dette, skal du vælg e følgende overtrædelse i KontrolGIS Skatte-, moms- og driftsregnskaber ikke fremvist (13.24) Hvis ansøgers regnskaber ikke bliver opbevaret på bedriften, kan du acceptere at ansøger eftersender det ønskede bilag. 160 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud 20 ØA36 og ØA37: Økologisk Arealtilskud (udtræksårsag n) Formålet med økologisk arealtilskud er at øge det økologiske areal i Danmark, at opnå en række fordele for miljøet og opnå biodiversitet gennem omlægning og opretholdelse økologisk jordbrugsproduktion. Ordningen skal også bidrage til øget omlægning til økologisk produktion, fastholdelse af arealer med økologisk frugt og bærproduktion og til at støtte bedrifter med en begrænset adgang til økologisk gødning. Der er tale om 5-årige tilsagn indgået i 2015 og med tilbagevirkende kraft fra 1. september 2014. Arealet skal være økologisk drevet eller under omlægning til økologisk jordbrugsproduktion. Økologisk arealtilskud består af et basistilskud med mulighed for at søge om forskellige tillæg: Frugt/bær-tillæg Omlægningstillæg, som kan udbetales i op til 2 år efter omlægningsdatoen (Kontrolleres administrativt) Tillæg for nedsat kvælstoftilførsel (Kontrolleres administrativt) Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, om der er søgt frugt- og bærtillæg til de enkelte marker med tilsagn om økologisk arealtilskud. Bemærk, at ØA36 er Økologisk arealtilskud, mens ØA37 er Økologisk arealtilskud med tillæg for nedsat kvælstoftilførsel. Da tillæg for nedsat kvælstoftilførsel kontrolleres administrativt har det ingen praktisk betydning for den fysiske kontrol om der er tale om ØA36 eller ØA37. 20.1 Omlægning til økologi Arealerne skal være under omlægning til økologisk produktion senest ved tilsagnets begyndelse (1. september). Det bliver kontrolleret administrativt i forbindelse med tilsagnsgivningen, at arealerne er under omlægning eller omlagt. Ligesom det vil blive kontrolleret i forbindelse med økologikontrollen, at arealerne er omlagt til økologi. Du skal i forbindelse med arealkontrollen derfor ikke kontrollere dette krav. Dog skal du, hvis du i forbindelse med kontrollen erfarer, at en mark ikke er omlagt til økologi underkende marken med følgende overtrædelse: Arealet var ikke under omlægning til økologi, da tilsagnet trådte i kraft (13.1) I bemærkningsfeltet beskriver du, hvad der viser, at arealet ikke er omlagt. Bemærk, hvis ansøger har tilsagn givet med tilbagevirkende kraft (det vil sige tilsa gnet er givet med virkning fra den 1. september 2014), skal omlægningstidspunktet for arealerne være senest 1. september 2014. 20.2 Autoriseret økolog Ansøger skal ved tilsagnsperiodens begyndelse være autoriseret økolog eller have søgt om økologisk autorisation. Autorisationen skal opretholdes i hele tilsagnsperioden, og arealerne skal drives økologisk. 161 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Det bliver kontrolleret i forbindelse med tilsagnsgivningen, at ansøger er autoriseret økolog. Ligesom det vil blive kontrolleret i forbindelse med økologikontrollen, at arealerne drives økologisk. Du skal i forbindelse med arealkontrollen derfor ikke kontrollere disse krav. Dog kan du, hvis du i forbindelse med kontrollen erfarer, at ansøger ikke er autoriseret økolog, underkende alle ansøgers arealer under ordningen, med følgende overtrædelse: Bedriften er ikke autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion (13.23) Du skal altid tage kontakt til Vagttelefonen, før du underkender arealer med ovenstående overtrædelse. 20.3 Støtteberettiget til grundbetaling Arealer, hvortil der er søgt økologisk arealtilskud, skal overholde støttebetingelserne for grundbetaling. Hvis du på arealer, hvortil der er søgt økologisk arealtilskud, konstaterer, at kravene om ikke-landbrug, indtegningskrav, mindste areal eller aktivitetskravet ikke er overholdt, skal du vælge de overtrædelser, som er beskrevet under grundbetaling. Overtrædelsen vil også slå igennem på støtten til økologisk arealtilskud. Hvis ansøger ikke søger grundbetaling, og du finder overtrædelser af reglerne for grundbetalingen, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Arealet ikke støtteberettiget til grundbetaling (13.7) 20.4 Mindste areal Der kan kun udbetales tilskud under ordningen Økologisk Arealtilskud til et sammenhængende areal på minimum 0,30 ha. Bemærk ved opmåling, at sammenhængende arealer skal have samme tilskudssats (økologi) for at de kan opmåles sammen. Eksempelvis har et areal med tilsagn om basistilskud ikke samme tilskudssats som et areal med tilsagn om basistilskud og frugt/bær-tillæg, hvorfor disse arealer ikke må betragtes som sammenhængende og dermed som støtteberettigede, selvom de tilsammen er mere end 0,3 ha, se figur 20.1. Mark 1: < 0,3 ha Grundbetaling og basistilskud Tilskudssats: 870,- Mark 2: < 0,3 ha Basistilskud og frugt-/bær-tillæg Tilskudssats: 4870,- Mark 3: < 0,3 ha Basistilskud Mark 4: < 0,3 ha Basistilskud og omlægningstilskud Tilskudssats: 2070,- Tilskudssats: 870,- Figur 20.1. Eksempel: Ansøger har fire marker, hvortil der søges økologisk arealtilskud (basistilskud). Alle fire marker er opmålt mindre end 0,3 ha. Da der er krav om, at tilskudssatsen skal være den sammen, for at sammenhængende arealer kan opmåles sammen, er det kun mark 1 og mark 3 der kan godkendes. Mark 2 og 4 skal begge underkendes, da de er under 0,3 ha og ikke sammenhængende med et andet areal med samme tilskudssats. 162 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Arealer er sammenhængende, når - de ligger i samme markblok, - arealerne tilsammen udgør minimum 0,30 ha og - der er en tilskudsberettiget passage på mindst 4 meters bredde mellem arealerne - arealerne har samme tilskudssats (økologi) For et areal i et lukket væksthus, er der ingen krav til minimumsarealet. 20.5 Beskaffenhed Reglerne for plantedække, vandlidende arealer, grøfter og læhegn samt søer og træer følger grundbetalingen. Der gælder dog særlige regler for arealer med græs og for braklagte arealer. 20.6 Ikke-landbrug Reglerne for ikke landbrug følger grundbetalingen. Hvis du på arealer, hvortil der er søgt økologisk arealtilskud, konstaterer overtrædelser af disse regler, vil overtrædelsen på grundbetalingen også slå igennem på økologisk arealtilskud. 20.7 Tilladte aktiviteter i op til 14 eller 28 dage Reglerne for tilladte aktiviteter følger grundbetalingsordningen. Bemærk, dog nedenstående vedrørende hvilke overtrædelser du i KontrolGIS skal vælge med hensyn til opbevaring/oplagring af landbrugsprodukter. Hvis der er opbevaring/oplagring af landbrugsprodukter ud over et år, skal du underkende arealet og i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse: Oplagring, midlertidig (stadig landbrugsareal) (3.22) Er der tale om opbevaring af f.eks. byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus og maskiner og lignende, og arealet kan dyrkes efterfølgende (stadig landbrugsareal), skal du, hvis opbevaringen har fundet sted udover 14/28 dage i KontrolGIS vælge én af følgende overtrædelser: Oplagring, midlertidig (stadig landbrugsareal) (3.22) Oplagring, permanent (stadig landbrugsareal) (3.23) Hvis arealet ikke umiddelbart kan opdyrkes efter opbevaringen/oplagringen skal du vælge én af følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke tilladt aktivitet – permanent (3.15) Ikke tilladt aktivitet – mere end 14 dage (3.16) Ikke tilladt aktivitet – mere end 28 dage (3.17) 20.8 Rådighed Der er med hensyn til rådighed de samme regler, som der er under grundbetalingsordningen. Dog med den undtagelse, at ansøger skal have rådighed over sine arealer i hele tilsagnsperioden. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen, eller hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge følgende overtrædelse: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) 163 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud 20.9 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, skal du gøre følgende: Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som han har indberettet i sit Fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du har problemer med at kontakte den nye ejer/forpagter, skal du kontakte Vagttelefonen. 20.10 Tilsagnsareal og indtegnet areal i IMK Det er kun muligt for ansøger at få økologisk arealtilskud til et areal, der både er omfattet af tilsagnslaget, og som ansøger i 2015 har indtegnet i IMK. I 2015 vil der være sammenfald mellem disse, da ansøger har kunnet søge tilsagn med tilbagevirkende kraft. Hvis det viser sig, at der ikke er sammenfald, skal du, hvis ansøger har indtegnet og dermed søgt til et større areal end tilsagnsarealet, i KontrolGIS und erkende arealet udenfor tilsagnsarealet med følgende overtrædelse Indtegnet areal hvorpå der ikke er tilsagn (1.4) Hvis ansøger har et større areal ifølge tilsagnslaget end ansøger har indtegnet i IMK, skal du høre ansøger på forholdet. Det gør du ved at indtegne, det ikke indtegnede tilsagnsareal med knappen ”Tegn ikke indtegnede tilsagn” i KontrolGIS. 20.11 Krav om opsætning af plakat på bedriften Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har søgt om mindst 15.000 kr. i 2015. Hvis ansøger har det, skal du kontrollere, om han har opsat en plakat på bedriften, der oplyser, at han modtager økologisk arealtilskud. Plakaten skal være opsat i hele tilsagnsperioden. Se eksempler på plakatens udseende i Bilag 19. Hvis plakaten ikke er opsat ved kontrollen, skal du vælge overtrædelsen: Plakat ikke opsat (13.8) Det er en fejl ved plakaten hvis Plakaten er mindre end A3 størrelse f.eks. er dele af plakaten revet af eller plakat kun A4 format Plakaten er uden EU-Logo Plakaten er uden navnetræk for ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.” Plakaten er uden teksten: ”Europa investerer i landdistrikterne”. Plakat er uden teksten: Økologisk Arealtilskud og/eller Pleje af græs og naturarealer mangler (ansøger må gerne skrive begge tilskud på samme plakat også selvom ansøger f.eks. ikke modtager Pleje af græs og naturarealer) Tekst og Logo fylder mindre end 25 % af plakaten Tekst eller logo ikke læsbar eller ikke synlig Hvis der er en eller flere af ovennævnte fejl ved plakaten, skal du vælge følgende overtrædelse: Plakat mangelfuld (13.9) Du skal skrive i bemærkningsfeltet, på hvilken måde plakaten ikke opfylder kravene, tage et foto af plakaten og lægge det på sagen i Captia. 164 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Plakaten skal være placeret klart og synligt for offentligheden f.eks. ved indgangen til en af bedriftens bygninger. Plakaten er ikke opsat det korrekte sted, hvis - Plakaten ikke er placeret synligt for offentligheden, - Plakaten ikke er opsat udendørs eller sted, hvor den er synlig udefra Det anbefales at plakaten er opsat ved indgangen til en af bedriftens bygninger. Plakaten kan også være opsat i et vindue tæt ved en af indgangene til en af bedriftens bygninger, men plakaten skal kunne ses igennem vinduet udefra. Er der ingen bygninger i tilknytning til arealerne, skal plakaten være opsat (skilt, lygtepæl e.l.) ved marken synligt for offentligheden, f.eks. ved en markvej. Hvis dette ikke er overholdt skal du vælge overtrædelsen: Plakat ikke opsat udendørs/synligt for offentligheden (13.10) Det vil fremgå af høringsbrevet, at ansøger har mulighed for at eftersende fotodokumentation for opsætning af (korrekt) plakat inden for høringsfristen. Hvis ansøger eftersender dokumentation for opsætning af plakat, lægger du denne på sagen i Captia. Du skal ikke ændre i overtrædelserne eller i skemaerne. Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, om dokumentationen er tilstrækkelig til, at der ikke bliver beregnet nedsættelse af støtten. Eftersendelse af foto skal være et nærbillede af plakaten, så teksten kan læses, samt et billede så det kan ses, hvor plakaten er opsat f.eks. med en indgangsdør. 20.12 Krav om produktion Arealer i omdrift Der skal foregå en landbrugsproduktion på arealet, det vil sige tilsåning af dyrkede arealer, slæt af græs eller afgræsning af græs. Bemærk, at kravet om aktivitet på grundbetaling ikke er tilstrækkelig. Permanente afgrøder Arealer med permanente afgrøder (f.eks. frugt- eller bærafgrøder) skal dyrkes med henblik på høst, for at arealet betragtes som landbrugsmæssigt udnyttet. Reglerne er det samme som angivet under grundbetalingsordningen. Lavskovsarealer Lavskovsarealer skal stævnes/høstes mindst hvert 10. år. Reglerne er det samme som under grundbetaling. Bemærk, at MFO-lavskovsarealer ikke er støtteberettigede. Græsarealer – Krav om afgræsning eller slæt På økologisk arealstøtte med såvel græs i omdrift som permanent græs er der et krav om produktion på arealerne, der går ud over aktivitetskravet på grundbetalingen. Det betyder, at græsarealer enten skal udnyttes med slæt eller til afgræsning. Krav til slæt: Der skal tages mindst ét slæt i perioden fra 1. juni til og med 15. september. Ved slæt forstås slåning af plantedække, hvor det afslåede græs/grøntfoder fjernes fra arealet. Krav til afgræsning: Arealet skal være velafgræsset den 15. september. Det vil sige, at mere end 50 % af plantedækket skal bære præg af afgræsning og være unde r 40 cm højt. Områder på arealet under 100 m 2 med en plantedækkehøjde på over 40 cm kan godkendes. Hvis arealet ikke overholder aktivitetskravet på grundbetaling skal du vælge følgende overtrædelse: Græs: Ikke slået mindst én gang i perioden 1. juni til 15. september (5.24) 165 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Hvis arealet er slået, men kravet om landbrugsmæssig produktion er ikke overholdt skal du vælge en af følgende overtrædelser: Græs: Hverken afgræsning eller slæt 1. juni – 15. september (5.26) Ikke lavt plantedække 15. september (5.27) Sommerbrak På økologiske arealer er det muligt at bekæmpe rodukrudt med sommerbrak i en begrænset periode. Sommerbrak betragtes som en landbrugsmæssig udnyttelse, da brakperioden er begrænset, og der både før og efter er en afgrøde eller efterafgrøde på arealet. Det er et krav, at arealet er tilsået senest 31. maj i ansøgningsåret. Der er forskellige former for sommerbrak, som er støtteberettiget, og de er defineret således: Vinterrug, der er etableret i efteråret, høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønrug. Der pløjes eller foretages en gennemskærende harvning, som fortsættes hen over sommeren. Vårsæd sås senest 31. maj. Vårsæden høstes grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres sommerbrak fra sidst i juni. Marken ligger sort i 6 -8 uger, hvor der jordbehandles. Kløvergræsmark udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre sommerbrak som ovenfor. I alle tilfælde skal marken pløjes i august, og der skal sås en efterafgrøde. Du skal i forbindelse med arealkontrollen ikke kontrollere om arealet er bl evet pløjet og om der er sået en efterafgrøde. Grøngødning For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet afpudses, og det afslåede materiale efterlades på arealet. Det er dog et krav: at arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver. Det er ligeledes et krav, at tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløver-græsblanding og at der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i det foregående år. Hvis du ved kontrollen konstaterer at et græsareal kun er afpudset og ikke anvendt til slæt, skal ansøger forevise ovenstående dokumentation, før du kan godkende arealet. Hvis arealet ikke anvendes til grøngødning og ovenstående ikke kan dokumenteres, skal du anvende overtrædelsen Græs: Hverken afgræsning eller slæt 1. juni – 15. september (5.26) 20.13 Kombination af ordninger Økologisk arealtilskud (basistilskud) kan kombineres med: Grundbetaling Ø-støtte (1-årig) Ø-støtte (5-årig) Omlægningstilskud til økologisk jordbrug Økologisk arealtilskud er ikke foreneligt med andre tilskudsordninger, hvor der er krav om, at der ikke må bruges gødning eller pesticider, se tabel 20.1. 166 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Tabel 20.1. Afgrøder, der hører til ordninger, der er uforenlige med økologisk arealtilskud 248 249 253 254 311 312 313 314 317 318 319 320 321 585 586 587 588 589 590 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 1 20-årig udtagning 20-årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning 20-årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST Vådområder brugt som udtagning MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord MVJ-udtagn. ej landbrugsjord Braklagte randzoner Miljøtiltag, ej landbrugsarealer Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn Offentlig skovrejsning Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 3 Statslig skovrejsning Bæredygtig skovdrift Bæredygtig skovdrift i Natura2000-område Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal (hel mark eller delmark) foruden økologisk arealtilskud også bliver søgt en eller flere andre uforenlige arealstøtteordninger, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen, hvorefter det vil blive forsøgt at løse sagen administrativt. Hvis sagen ikke kan løses administrativt, skal du i KontrolGIS vælge følgende overtrædelser: Arealet er underlagt en anden ordning (13.4) Overtrædelsen gælder såvel på hele marker som på delarealer. Se eventuelt bilag 6: Forenelighedstabellen. 20.14 Afgrøder, der ikke er støtteberettigede/forenelige Der er afgrøder, der ikke er støtteberettigede til økologisk arealtilskud. Hvis ansøger har anmeldt et areal med en af afgrøderne i tabel 20.2, vil det enten medføre at årets tilskud reduceres eller slet ikke bliver udbetalt. 167 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Tabel 20.2. Afgrøder, der ikke er støtteberettigede/forenelige 258 271 305 306 308 309 310 500 580 581 582 583 602 603 604 605 900 903 905 907 908 Permanent græs Rekreative formål Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud MFO-brak Udyrket areal ved vandboring Brak Buske og træer Skovdrift, alm. Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m Pyntegrønt, økologisk jordbrug Juletræer MFO-pil MFO-poppel MFO-el MFO-lavskov Øvrige afgrøder Lysåbne arealer, fredskovspligtige Anden anvendelse på tilsagnsarealer (landbrug) Naturarealer, økologisk jordbrug Naturarealer – ansøgning om miljøtilsagn Bemærk at der ved afgrødekode 305 og 306 ikke er krav om at arealerne skal afgræsses eller der skal tages slæt. Dog skal arealet fortsat være et landbrugsareal. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en af ovenstående afgrøder, også er den pågældende afgrøde på arealet, skal du ikke underkende arealet. Dog skal støtteberettigelseskriterierne og forpligtelserne være overholdt. Dvs. der må f.eks. ikke være sprøjtet på arealet, eller tilført mere gødning end den valgte reducerede kvote, ligesom arealet ikke må anvendes til en ikke-støtteberettiget aktivitet. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget, skal du underkende arealet i KontrolGIS ved at vælge den overtrædelse, der karakteriserer overtrædelsen. Husk, at du altid skal ændre afgrødekode til det konstaterede. Dette gælder også for ovenstående afgrødekoder. Hvis et areal er anmeldt med en støtteberettiget afgrødekode, men du ved kontrollen konstaterer en af ovenstående afgrøder på arealet, skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede og i KontrolGIS vælge overtrædelsen Ikke støtteberettiget afgrøde (13.2) 20.15 GLM-landskabselementer – fortidsminder og søer/vandhuller GLM-landskabselementer kan være en del af tilsagnsarealet og dermed være støtteberettiget til økologisk arealtilskud. Bemærk dog, at hvis GLM-søen/vandhullet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, er arealet ikke støtteberettiget. Der er ingen krav til plantesammensætning eller pleje af GLM-landskabselementer. 168 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud GLM-landskabselementer skal ikke være indtegnet som selvstændige arealer. Dog skal ansøger, hvis søen/vandhullet er omfattet af § 3, tegne GLM-søen eller -vandhullet i IMK som en selvstændig mark og undlade at søge udbetaling af tilskud. Hvis et GLM-landskabselement er større end 2000 m 2 og/eller ikke er en del af tilsagnsarealet, skal du underkende arealet med en af nedenstående overtrædelser: Ikke støtteberettiget GLM-fortidsminde (3.11) Ikke støtteberettiget GLM-sø eller vandhul (3.41) Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til en GLM-sø eller -vandhul omfattet af § 3 søges økologisk arealtilskud skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Ikke støtteberettiget GLM-sø eller vandhul (3.41) Hvis GLM-fortidsmindet er ødelagt eller reduceret i omfang, skal du oprette en AKOkontrolsag 20.16 RZ i mark med økologistøtte Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har randzoner på en eller flere marker med økologistøtte (herunder økologisk arealtilskud). Tilsagnet gives til hele arealet, inklusiv randzoner og 2-meter bræmmer, men udbetalingen reduceres til 0 kr. ved overlap med randzone og bræmme. Overlappet beregnes automatisk i KontrolGIS, så du skal kontrollere om tilsagnsbetingelserne er overholdt. Idet det både er randzonekortet i KontrolGIS, som angivet per 1. februar, og virkeligheden, der afgør, hvor meget randzone/bræmme, der skal fratrækkes tilsagnsudbetalingen, skal du være særlig opmærksom på, at arealerne i Skema M kan blive større, hvis du tilretter kronekanten. Både det statiske randzonelag og det dynamiske randzonelag (det du retter i) vil nemlig blive trukket fra tilsagnsarealet. I kontrolgrundlaget vil markerne være markeret med ”RZ i mark med økologistøtte”. Du skal foretage følgende kontrol: Kontrollér at kronekanten ligger korrekt på kortet og tilret randzonen på strækningen du skal kontrollere, hvis den ligger forskudt i forhold til virkeligheden. Se hvordan du tilretter kronekanten og randzonen i bilag 14 og husk at ændre bredden, hvis der er givet reduktion efter 5 % bestemmelsen eller dispensation til nedsat bredde. Hvis du tilretter kronekanten på en strækning med 2-meter bræmme, skal du oprette den nye randzone i 9 meter i stedet for 7 meter. 169 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Særligt vedr. tilretning af kronekant på ØA – vandløb/sø med 2-meter bræmme Når der er 2-meter bræmme, er der kun krav om randzone i de følgende 7 meter uden på 2-meter bræmmen. 2-meter bræmmekortet er ikke NaturErhvervstyrelsens kort (modsat randzonekortet), så du kan ikke tilrette 2-meter bræmmen til de faktiske forhold. Skal du derfor tilrette en kronekant, hvor der er 2-meter bræmme, skal du oprette en randzone i 9 meter for at 2-meter bræmmen på den måde trækkes fra. Figur 20.2. Tilretning af kronekant, når der er 2-meter bræmme. Ny randzone indtegnes i 9 meter I skema M vil det fremgå, hvilke arealer i tilsagnslaget, der overlapper med randz oner, og hvor udbetalingen reduceres til 0 kr. Vær opmærksom på at tilsagnsbetingelserne skal være overholdt i randzonen, selvom udbetalingen reduceres til 0 kr. på dette areal. Ligger randzonen som den skal på kortet i forhold til virkeligheden, skal d u vælge besigtigelseskvitteringen: Randzone – OK Har du tilrettet kronekanten i KontrolGIS, skal du vælge besigtigelseskvitteringen: Randzone – kronekant tilrettet Du kan læse mere om randzoner og randzoneloven i kapitel 39. Hvis du konstaterer en overtrædelse af randzoneloven, skal du oprette en 5801_15 inden du afslutter arealsagen. Læs hvordan du opretter en randzoneopgave 5801_15 i Bilag 14. 20.17 25 meter beskyttelseszone omkring vandboringer Det er ikke muligt at have tilsagn om økologisk arealtilskud til 25 meter beskyttelseszonen. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af 25 meter beskyttelseszone er givet tilsagn og søges om økologisk arealtilskud, skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Ikke støtteberettiget afgrøde (13.2) Du skal ændre afgrødekoden til 248 (permanent græs ved vandboring), 249 (Udnyttet græs ved vandboring) eller 309 (Udyrket areal ved vandboring). Hvis arealet bliver dyrket, skal du ændre afgrøden til den konstaterede afgrøde. Der er tale om en overtrædelse af nationale regler, men ikke længere tale om en overtrædelse af KO-krav. 20.18 Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Arealer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, er ikke berettiget til tilsagn under Økologisk Arealtilskud. 170 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfa ttet af artikel 32 er givet tilsagn og søges om økologisk arealtilskud, skal du underkende arealet. I KontrolGIS skal du vælge overtrædelsen: Arealet er omfattet af artikel 32 (13.11) 20.19 Gødningskvoteberegning Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab bliver kontrolleret administrativt, hvorfor du ikke skal foretage kontrol af disse papirer i forbindelse med den fysiske kontrol. og gødningsregnskab 20.20 Anvendt ikke tilladt gødning Der må på arealer, hvor der er søgt økologisk arealtilskud, kun anvendes gødning, der er tilladt til økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Det vil primært sige økologisk husdyrgødning og grøngødning, men også i særlige tilfælde ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler (se bilag 4). Hvis du ved kontrollen konstaterer. at et areal er tilført ikke tilladt gødning, skal du underkende arealet i KontrolGIS med én af følgende overtrædelser: Arealet er tilført ikke tilladt gødning – vinddrift fra naboareal (10.25) Arealet er tilført ikke tilladt gødning (10.24) Husk i bemærkningsfeltet i KontrolGIS at beskrive så detaljeret som muligt, hvad der er blevet gødsket med. I den videre sagsbehandling vil der blive foretaget en vurdering af omfang af underkendelse af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) skal du lægge på sagen i Captia. 20.21 Plantebeskyttelsesmidler Der må ikke anvendes andre plantebeskyttelsesmidler (pesticider) end dem, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Du skal derfor kontrollere, at der ikke er anvendt: Bejdsemidler: det kontrollerer du ud fra bilag på anvendt såsæd Plantebeskyttelsesmidler: det kontrollerer du ud fra besigtigelse af arealerne og eventuelt ved kontrol af sprøjtejournal, bilag Hvis der er anvendt plantebeskyttelsesmidler, kontrollerer du, om der er anvendt midler, som er tilladte ifølge økologireglerne. Disse midler må kun anvendes ved akut fare for afgrøden. Det vil sige, at hvis udbyttet eller kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. forventes at falde drastisk, hvis der ikke anvendes plantebeskyttelse. Se bilag 4 (liste over tilladte aktivstoffer i økologisk jordbrug). Hvis der er anvendt ikke-tilladte plantebeskyttelsesmidler på et areal, skal du underkende arealet. I KontrolGIS vælger du følgende overtrædelse, hvis der er tale om vindrift fra naboareal: Areal tilført plantebeskyttelsesmidler – vinddrift fra naboareal (10.23) I alle andre tilfælde vælger du følgende overtrædelse: Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af arealet, skal du ikke underkende hele arealet, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt ikke-tilladte plantebeskyttelsesmidler, f.eks. hvis der er sprøjtet under tråd. 171 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Hvis det sprøjtede areal er mindre end 100 m 2 , skal du stadig registrere det som en overtrædelse i KontrolGIS, og skal du oprette en opmålingspolygon på 100 m 2 . Husk i bemærkningsfeltet i KontrolGIS at beskrive så detaljeret som muligt, hvad der er blevet sprøjtet med, og hvorfor der er blevet sprøjtet. I den videre sagsbeha ndling vil der blive foretaget en vurdering af omfang af underkendelse af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) skal du lægge på sagen i Captia. Du skal huske at rette henvendelse til Jordbrugskontrol, Miljø- & Økologikontrol ved overtrædelse af økologireglerne (Økologi-vagttelefon). Bemærk, ved brug af bejdsemidler skal det ikke fremgår af sprøjtejournalen. 20.22 Skatte-, moms- og driftsregnskaber Det er et krav, at ansøger skal udarbejde og opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber for hver tilsagnsperiode. Ansøger skal opbevare disse dokumenter i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling. I forbindelse med arealkontrollen vil du oftest ikke have behov for at se skatte-, momsog driftsregnskaber, hvorfor du ikke skal efterspørge dem. Du kan dog, f.eks. i forbindelse med kontrol af om ansøger har anvendt bejdset udsæd eller hvis du har brug for dokumentation for indkøbt plantebeskyttelsesmidler have behov for at se bilag eller lignende. Hvis du i forbindelse med kontrollen har behov for at se skatte-, moms- eller driftsregnskab, og ansøger ikke vil eller kan fremvise dette, skal du vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS Skatte-, moms- og driftsregnskaber ikke fremvist (13.24) Hvis ansøgers regnskaber ikke bliver opbevaret på bedriften, kan du acceptere at ansøger eftersender det ønskede bilag. 20.23 Frugt- og bærtillæg (FB) (udtræksårsag s) Kravene til økologisk arealtilskud skal være opfyldt. Følgende yderligere betingelser skal være opfyldt for at arealer er støtteberettigede til frugt- og bærtillæg. Arealet skal være tilplantet Arealet skal være tilplantet med en godkendt frugt- eller bærafgrøde senest 21. april det første tilsagnsår. De tilsagnsår, der søges udbetaling af tillæg for, skal betingelserne for frugt/bær tillæg være opfyldte frem til den 31. august. Hvis arealet er tilplantet senere end 21. april 2015 skal du underkende det og vælge overtrædelsen: Frugt- og bærtillæg: Arealet tilplantet senere end 21. april 2015 (13.12) Frugt- og bærafgrøden skal være på arealet frem til 31. august 2015. Hvis du kontrollerer arealet inden denne dato, og der ikke er frugt- eller bær på arealet, skal du underkende arealet og vælge overtrædelsen: Frugt- og bærtillæg: Planterne ikke på arealet frem til 31. august 2015 (13.13) Plantagemæssig drift Arealet skal fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker, der muliggør høst af afgrøden og pleje af planterne. Hovedformålet med arealet skal være produktion af frugt eller bær med henblik på høst. Arealerne må ikke ligge som natur eller vildnis. 172 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Hvis der ved kontrol opstår tvivl om, hvorvidt arealet er drevet plantagemæssigt, skal du anmode ansøger om dokumentation for beplantning af arealet (kvittering for indkøb af planter) eller dokumentation for salg af afgrøder både for indeværende år og evt. for tidligere år Hvis arealet ikke er drevet plantagemæssigt skal du underkende det og vælge overtrædelsen: Perm. afgrøder: Arealet er ikke dyrket plantagemæssigt med henblik på høst (8.4) Hvis der er tale om et areal med jordbær, og jordbærplanterne ikke står i veldefinerede rækker, betragtes driften af jordbærerne ikke som en plejet kultur. Hvis du ved kontrollen konstaterer et areal med jordbær, hvor jordbærplanterne ikke står i veldefinerede rækker, skal du i KontrolGIS underkende arealet med følgende overtrædelse: Frugt- og bærtillæg: Areal med jordbær står ikke i veldefinerede rækker (13.22) En frugt- eller bærplantage, hvor der under træerne også holdes fjerkræ eller grise, er berettiget til udbetaling af tillæg, hvis hovedformålet er en egentlig produktion af frugt eller bær. Frugttræerne eller bærbuskene må ikke ødelægges af dyrene. Arealet skal overholde de øvrige betingelser for frugt/bær-tillægget. Haver, frugthaver eller parker betragtes ikke som landbrugsarealer, og er derfor ikke berettigede til tilskud. Hvis hovedformålet ikke er produktion af frugt og bær skal du underkende arealet og vælge overtrædelsen: Frugt og bærtillæg: Hovedformålet med arealet er ikke produktion af frugt/bær (13.15) Krav til afgrøden Afgrøden (hovedafgrøden) skal være en af de godkendte frugt eller bærsorter, der fremgår af Tabel 20.3. Afgrøden er den afgrøde, som ansøger har angivet i sin ansøgning (Fællesskemaet), og som derfor fremgår af kontrolgrundlagets markplan. 173 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Tabel 20.3. Godkendte frugt- og bærafgrøder Afgrøde -kode Afgrøde Plantetal pr. ha 489 Havtorn (Hippophae rhamnoides) 1.200 491 Tranebær storfrugtet (Vaccinium macrocarpon) 20.000 492 Tyttebær (Vaccinium vitis - idaea) 30.000 493 Surbær (Aronia -melanocarpa) 1.500 494 Japansk kvæde (Chaenomeles speciosa eller Chaenomeles speciosa x japonica) 1.500 495 Morbær (Morus spp) 600 509 Trækvæde (Cydonia oblonga) 400 513 Jordbær (Fragaria x ananassa) 514 Solbær (Ribes nigrum) 1.500 515 Ribs (Ribes rubrum) 1.500 516 Stikkelsbær (Ribes uva-crispa) 1.500 517 Brombær (Rubus plicatus eller Rubus fruticosa) 1.200 518 Hindbær (Rubus idaeus) 2.000 519 Blåbær (Vaccinium myrtillus eller Vaccinium corymbosum) 1.500 520 Surkirsebær (Prunus cerasus) uden undervækst af græs 300 521 Surkirsebær (Prunus cerasus) med undervækst af græs 300 522 Blomme (Prunus domestica) uden undervækst af græs 400 523 Blomme (Prunus domestica) med undervækst af græs 400 524 Sødkirsebær (Prunus avium) uden undervækst af græs 400 525 Sødkirsebær (Prunus avium) med undervækst af græs 400 526 Hyld (Sambucus nigra) 600 527 Hasselnødder (Corylus maxima) 600 528 Æbler (Malus domestica) 400 529 Pærer (Pyrus communis ) 400 530 Vindrue (Vitis spp) 1.500 534 Hyben (Rosa rugosa eller Rosa canina) 1.500 535 Bærmispel (Amelanchier laevis eller Amelanchier alnifolia) 1.200 536 Spisedruer (Vitis ssp) 1.500 20.000 Hvis afgrøden på arealet ikke er godkendt til frugt/bær-tillæg skal du vælge overtrædelsen: Frugt og bærtillæg: Ikke godkendt afgrøde (13.16) Hvis arealet er anmeldt med en godkendt hovedafgrøde, men der er en ikke-godkendt frugt-/bærafgrøde på arealet, skal du ændre afgrødekoden. Se Tabel 20.4. Tabel 20.4 Ikke godkendte afgrøder til frugt- og bærtillæg Afgrødekode Afgrøde 531 Anden træfrugt 532 Anden buskfrugt 539 Blandet støtteberettiget frugt 508 Andre arter af slægten Vaccinium 174 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Her skal du også anvende overtrædelsen: Frugt og bærtillæg: Ikke godkendt afgrøde (13.16) Skriv i bemærkningsfeltet, hvad du har konstateret på marken. Hvis der er en anden afgrøde på arealet end den, der fremgår af kontrolgrundlaget, er der tale om en overtrædelse, selvom den afgrøde, der er på arealet står på listen over godkendte frugt- og bærafgrøder. Du skal vælge overtrædelsen: Frugt- og bærtillæg: Anden afgrøde end anmeldt (13.17) Plantetæthed Krav til plantetætheden for afgrøden fremgår af Tabel 1. Der må ikke være større områder på arealet, som ikke er tilplantet med afgrøden, som ansøger har anmeldt i Fællesskemaet. Du skal optælle om plantetallet er korrekt. Hvis plantetallet er mindre end kravet, skal du beregne om der er over eller under 20 % af det antal planter, der er krav om. Eksempel: Du kontrollerer et areal på 1 ha, hvor der er plantet æbletræer. Kravet til antal æbletræer er ifølge tabel 20.3, 400 træer pr. ha. På halvdelen af arealet er der 190 træer, svarende til 380 træer/ha (((400-380)/400)x100= 5 % for lidt, overtrædelse 13.18), mens der på den anden halvdel er 140 træer, svarende til 240 træer/ha (((400 240)/400)x100= 30 % for lidt, overtrædelse 13.19) Hvis afgrøden ikke opfylder kravet til plantetal, er der tale om en overtrædelse. Du skal vælge én af følgende overtrædelser: Frugt- og bærtillæg: Plantetæthed for afgrøden ikke overholdt (< 20 %) (13.18) Frugt- og bærtillæg: Plantetæthed for afgrøden ikke overholdt (> 20 %) (13.19) Bemærk, hvis plantetallet på et delområde, er for lavt, mens det for resten af arealet, hvis der ses bort fra delområdet, er i orden, er det kun delområdet, hvor der er for få planter, du skal underkende. Jævn fordeling af planterne Afgrøden, som ansøger har angivet i Fællesskemaet, skal være jævnt fordelt over hele arealet. Der må ikke være større områder, som ikke er tilplantet med denne afgrøde. Hvis rækkerne med afgrøden står i en sektion af arealet, og andre sektioner af arealet er tilplantet med andre frugt- eller bærafgrøder, er afgrøden ikke jævnt fordelt over hele arealet. Hvis arealet er inddelt i sektioner med forskellige afgrøder, skal du opdele arealet og kun godkende den del, der er tilplantet med den afgrøde, som ansøger har anmeldt i Fællesskemaet. Hvis hovedafgrøden ikke opfylder kravet om jævn fordeling over arealet, er der tale om en overtrædelse Frugt- og bærtillæg: Afgrøden ikke jævnt fordelt over marken (13.20) Blanding af flere afgrøder Sammen med den afgrøde, som ansøger har angivet i Fællesskemaet, må der være andre afgrøder, både godkendte frugt-/bærafgrøder, og afgrøder, som ikke står på listen over godkendte arter, f.eks. korn. Afgrøden, som ansøger har angivet i Fællesskemaet, skal dog stadig opfylde krav til plantetal og være jævnt fordelt over hele marken som beskrevet ovenfor. At afgrøden er jævnt fordelt vil sige, at hele rækker af hovedafgrøden er fordelt med regelmæssige mellemrum over hele arealet. I disse mellemrum kan der så være rækker 175 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud af andre frugt- eller bærafgrøder, ligesom der kan være andre afgrøder som f.eks. korn eller græs. Der vil til disse afgrøder ikke være krav om aktivitet. Delmarker med andre afgrøder end den anmeldte afgrøde skal du underkende med følgende overtrædelse: Frugt- og bærtillæg: Ikke godkendt afgrøde (13.16) Arbejdsareal Et areal, hvortil der er søgt frugt og bærtillæg må omfatte ubefæstede arbejdsarealer, der ligger i kanten af arealet. Disse ydre arbejdsarealer må på to af arealets sider højst være 10 meter brede og på de øvrige sider højst være 5 meter brede. De 10 meter brede arbejdsarealer vil typisk være på de to sider for enden af rækkerne, hvor der er behov for vendeplads. Bredden af arbejdsarealerne regnes fra centrum af planterne i den ydre række af frugt eller bær. Hvis arealet har en alternativ form, skal afgrøden stadig stå i rækker. Det er afstanden fra enden af rækkerne, der er afgørende. Plantetallet skal opfyldes for hele arealet inklusiv arbejdsarealerne. Bemærk, at arbejdsarealer inde i plantagen ikke er tilladt. Hvis ovenstående ikke er overholdt, skal du opdele arealet og omdøbe delarealet uden frugt- eller bærafgrøde til den konstaterede afgrøde, f.eks. græs. Delarealet med græs kan, hvis de øvrige regler er overholdt, godkendes til grundbetaling og økologisk arealtilskud. Du skal underkende delarealet med græs til frugt/bærtillæg og vælge overtrædelsen: Frugt- og bærtillæg: Arbejdsareal overskrider det tilladte (13.21) Figur 20.3. Eksempel på arbejdsareal. Ansøger har indtegnet og søgt grundb etaling, økologisk arealtilskud og frugt-bær-tillæg på mark A og B samlet. Du skal opdele marken i to. Mark A: Marken omdøbes til græs. Du godkender på grundbetaling og økologisk arealtilskud, men underkender på frugt -bærtillæg. Mark B: Du måler arbejdsareal på op til 5 meters bredde med til marken. Du godkender marken til grundbetaling, økologisk arealtilskud og frugt-bærtillæg. 176 20. ØA36 og ØA37: Økologisk arealtilskud Hvis arbejdsarealerne ikke overskrider det tilladte areal, men plantetallet er for lavt i forhold til hele arealet, skal du underkende hele arealet og anvende én af overtrædelserne: Frugt- og bærtillæg: Plantetæthed for afgrøden ikke overholdt (< 20 %) (13.18) Frugt -og bærtillæg: Plantetæthed for afgrøden ikke overholdt (> 20 %) (13.19) Vildt- og bivenlige tiltag Der må ikke være vildt- og bivenlige tiltag, som insektvolde, vildtstriber, barjordstriber eller lærkepletter, idet disse tiltag ikke må etableres på arealer med permanente afgrøder, og således heller ikke i frugt- eller bærplantager. Hvis der er etableret vildt- eller bivenlige tiltag på arbejdsarealerne eller mellem rækkerne af frugttræer eller bærbuske skal du opmåle det som et fradrag og anvende overtrædelsen: Perm. afgrøde: Vildtstribe eller insektvold ikke tilladt (14.4) Overtrædelsen er også en overtrædelse af betingelserne for grundbetaling, hvorfor den vil slå igennem på hele tilsagnet. På arbejdsarealerne eller på arealerne mellem rækkerne af frugttræer eller bærbuske må der dog gerne være græs eller striber af f.eks. urter eller blomster (blomsterstriber). Blomsterstriber: Blomsterstriber er blandinger af urter, blomster, korn eller græs, der er sået mellem rækkerne af frugttræer eller frugtbuske. Disse blomsterstriber eller græsarealer etableres for at tiltrække nyttedyr og fugle til bekæmpelse af skadedyr so m led i produktionen af frugt eller bær. Blomsterstriber betragtes ikke som vildt- eller bivenlige tiltag. Blomsterstriber er støtteberettigede både under grundbetaling og økologisk arealtilskud 177 21. MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer 21 MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer (udtræksårsag o) Formålet med tilsagnet er, at arealerne fastholdes som græsarealer gennem en miljøvenlig drift. Driften kan bestå af afgræsning og/eller slæt . Derudover må arealet ikke vandes, sprøjtes eller bruges til frøproduktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, indgået i perioden 1997-2002. Tilsagnsperioden er med enkelte undtagelser påbegyndt 1. september. Det oprindelige tilsagn ligger på sagen i Captia. Hvis tilsagnet ikke ligger på sagen skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. 21.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed under miljøordningerne på samme måde som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) 21.2 Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Jordbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge proceduren som beskrevet ovenfor. 21.3 Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. 178 21. MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs - eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Der kan vælges mellem følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Arealer med vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække. Der kan vælges mellem følgende overtrædelser: Sø/permanent vanddække (3.31) Vandløb, grøft, o.l. (3.33) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Hvis vandet på arealet har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal du huske også vælge en overtrædelse svarende til den tilsagnsbetingelse, der ikke opfyldes ( f.eks. manglende afgræsning). Fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel heller ikke være tilplantet eller springe i skov. Der kan vælges mellem følgende overtrædelser: Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) Tilsagnsarealer må gerne være omfattet af fredskovspligt. Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, 179 21. MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge overtrædelsen: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6) 21.4 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 21.5 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til 0,30 ha eller derunder, skal et opmålt areal på mindre end 0,30 ha godkendes. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes: hvis arealet er varigt afgrænset, eller hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Dette skyldes, at det kun er ved tilsagnets begyndelse, at der er krav om et mindsteareal på 0,3 ha. Du skal underkende arealet i KontrolGIS, hvis det ikke overholder kravet om mindsteareal, og ikke er omfattet af en af de nævnte undtagelser: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) 21.6 Gødningskvoteberegning Tilsagnstype 4 er opdelt i to typer kvælstofreduktion, niveau 1 og niveau 2. Ved niveau 1 må der tildeles en reduceret mængde kvælstof på maks. 80 kg total N/ha. Ved niveau 2 må der ikke tildeles kvælstof, undtaget gødning tilført i etableringsperioden. Det fremgår af tilsagnet, som ligger på sagen i Captia, hvilken type kvælstofreduktion ansøger har forpligtet sig til. Niveau 1 (maks. 80 kg total N/ha) Det er et krav, at ansøger udarbejder gødningskvoteberegning og – regnskab. Gødningskvoteberegning 2014/2015 Hvis ansøger ikke har udarbejdet en gødningskvoteberegning 2014/2015 i Tast selv, eller ikke kan fremvise den i forbindelse med kontrolbesøget, er der tale om en overtrædelse. I KontrolGIS skal du vælge mellem følgende overtrædelser: Gødningskvoteberegning 2014/2015 kunne ikke fremvises (10.1) 180 21. MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer Gødningskvoteberegning 2014/2015 ikke fremvist, men blev eftersendt (10.3) Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, f.eks. fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Når du vælger overtrædelsestype 10.1 vil der automatisk fremgå en tekst i høringsbrevet om, at ansøger har mulighed for at eftersende gødningskvoteberegningen inden for høringsfristen. Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, arkiverer du denne på sagen i Captia. Du skal ikke ændre i overtrædelserne eller i opmålingsskemaerne. Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, om den eftersendte gødningskvoteberegning er tilstrækkelig til, at der ikke bliver beregnet nedsættelse af støtten. Hvis gødningskvoteberegningen er mangelfuldt udfyldt for de marker, hvortil der søge s støtte til miljøvenlig drift af græsarealer (dvs. der mangler en eller flere af følgende oplysninger: areal, afgrøde, afgrødens kvælstofnorm, afgrøde dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype (JB.nr.), efterafgrøde, eventuel kvælstofreduktion, kvælstofkvote), er der tale om en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger på forholdet. I KontrolGIS skal du anvende knappen ”overtrædelse for hele ordninger” og her skal du vælge følgende overtrædelse: Gødningskvoteberegning 2014/2015 er mangelfuldt udfyldt (10.22) I gødningskvoteberegningen skal ”evt. N-korrektion” (kolonne 8 i skema A/kolonne 17 i Tast selv) være udfyldt for de marker, der indgår i tilsagnet. I markens N-norm pr. ha (kolonne 9 i skema A/kolonne 19 i Tast selv) må der max. stå 80 kg N, da 80 kg udnyttet N enten er lig med eller større end 80 kg total N. Hvis der står et tal større end 80 kg N som afgrødens N-norm, skal du høre ansøger om forholdet. I KontrolGIS skal du vælge følgende overtrædelse: Iflg. gødningskvoteberegning 2014/2015 er N-kvoten mere end 80 kg total N/ha (10.9) Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab 2013/2014 Du skal ud fra gødningsregnskabet kontrollere, om ansøger har reduceret kvælstofforbruget i planperioden 2013/2014, som det er krævet i tilsagnet. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og har indsendt gødningsregnskab. Hvis ansøger ikke er tilmeldt registeret, skal ansøger fremvise gødningsregnskab 2013/2014 i forbindelse med kontrolbesøget. Hvis ansøger ikke har indsendt gødningsregnskab 2013/2014 eller hvis ansøger ikke fremviser det ved kontrolbesøget (gælder kun hvis ansøger ikke har indsendt gødningsregnskabet), er det en overtrædelse af reglerne. Du skal i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse Gødningsregnskab 2013/2014 er ikke udarbejdet (10.16) Endvidere skal ansøger fremvise gødningskvoteberegning 2013/2014. Hvis ansøger ikke kan fremvise gødningskvoteberegning 2013/2014 skal du i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse: Gødningskvoteberegning 2013/2014 kunne ikke fremvises (10.17) I gødningskvoteberegning 2013/2014 skal markernes kvælstofkvote være reduceret svarende til maks. 80 kg total N pr. ha. 181 21. MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer Der er ikke nødvendigvis tale om en overtrædelse, selvom der ikke er reduceret korrekt i gødningskvoteberegning 2013/2014. Se kapitel 36. Hvis du konstaterer, at ansøger har tildelt for meget kvælstof (der er ikke reduceret tilstrækkeligt eller forskellen mellem kvote og faktisk tildeling er ikke stor nok) er det en overtrædelse, og du skal høre ansøger vedrørende forholdet. I KontrolGIS vælger du følgende overtrædelse: I planperiode 2013/2014 er N-forbrug større end den reducerede kvote (10.18) Du kan i kapitel 36 få yderligere information omkring kontrol af gødningskvoteberegning og kontrol af gødningsregnskab. Eksempler på beregninger kan du se i bilag 13. Dokumentation Du skal altid tage kopi af gødningskvoteberegning 2013/2014 og 2014/2015 og dine eventuelle beregninger, og gemme på sagen i Captia. Det er vigtigt, at du noterer hvilken gødningstype og dermed udnyttelsesprocent du har anvendt i beregningerne. Hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskabet skal du også tage kopi af det gødningsregnskab, du får fremvist ved kontrollen og gemme på sagen i Captia. Niveau 2 (0 kg N/ha) Det er ikke et krav, at ansøger udarbejder gødningskvoteberegning og –regnskab. Du skal være opmærksom på, at der i tilsagnet kan stå, at der er krav om gødningskvoteberegning og –regnskab. Dette krav er nu fjernet ved en bekendtgørelsesændring og er derfor ikke længere et krav på tilsagnstype 4 (niveau 2). 21.7 Kvælstofreduktion Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealer omfattet af tilsagnet ikke er tilført mere kvælstof end den reducerede kvote (maks. 80 kg total N) for niveau 1 og ingen kvælstof udover det efterladt af græssende husdyr (bortset fra i etableringsperioden) for niveau 2. Hvis du konstaterer, at der på arealerne er tildelt mere kvælstof end den reducerede kvote skal du vælge mellem følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er tilført mere end 80 kg total N/ha (10.15) Arealet er tilført gødning udover det, der er efterladt af græssende husdyr (10.13) 21.8 Optælling af dyr Niveau 1 (maks. 80 kg total N/ha) Du skal optælle alle dyr på bedriften (dog ikke kvæg) i forbindelse med kontrol af tilsagnstype 4 (Niveau 1). Du skal derefter sammenholde det du har optalt med det ansøger har indberettet i CHR (eller i GHI for heste). CHR (GHI)–oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Du skal under faneblad 8 ”optælling af dyr”, del A i KSK’et registrerer resultatet af optællingen. Niveau 2 (0 N) Du skal ikke længere opgøre alle de dyr i KSK’et, der på kontroltidspunktet afgræsser de arealer, hvorpå der er tilsagnstype 4. Vær dog opmærksom på, at græsningstrykket skal kontrolleres (se afsnittet om pleje længere nede). 182 21. MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer 21.9 Tilsagnsbetingelser Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden Du skal kontrollere, at de anmeldte marker forud for tilsagnsperioden er jordbrugsmæssigt udnyttet, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktionen til non-food produktion. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Arealudnyttelse før tilsagnet er ikke opfyldt (4.8) Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om det eksisterende plantedække inden tilsagnsperiodens begyndelse er opretholdt, hvis det er egnet til afgræsning eller slæt. Plantedækket skal på omdriftsmarker uden græs etableres senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start. Bemærk, at hvis plantedækket er etableret efterfølgende skal arealet være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. Du skal også kontrollere, om der forekommer arealer med utilstrækkeligt plantedække, ud over hvad der forventes ved almindelig drift. I disse situationer skal plantedækket hurtigst muligt genetableres. Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Det eksisterende plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (4.5) Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (4.7) MO: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (11.7) 21.10 Pleje Du skal kontrollere om arealerne i tilsagnet er fastholdt som græsareal gennem den forløbne del af tilsagnsperioden ved afgræsning eller slæt. For foranstaltningen gælder det, at småbeplantninger og mindre vildtremiser , der er etableret i tilsagnsperioden, skal medtages i det opmålte areal. Dog må disse småbeplantninger og mindre vildtremiser ikke udgøre mere end 10 % af det ansøgte areal på den enkelte mark og den enkelte småbeplantning/vildtremise må maksimalt udgøre 0,3 ha. Hvis arealerne skal afgræsses Du skal kontrollere, om græsarealerne afgræsses af heste og/eller drøvtyggere. Endvidere skal græsningstrykket kontrolleres . Det fremgår af tilsagnsmaterialet på sagen, hvilket græsningstryk der skal være på arealerne. Bemærk, at antal græssende dyr for tilsagn indgået før 2001 angives i storkreaturer. Før 2001 må arealerne højest afgræsses af 1,4 storkreatur pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden, mens arealerne fra 2001 højst må afgræsses af 0,8 DE/ha. Afgræsningsperiode fremgår af det enkelte tilsagn. Hvis du på kontroltidspunktet konstaterer et lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol, se bilag 11. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for græsningsperioden. 183 21. MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer Du skal i forbindelse med kontrollen af tilført gødning foretage en optælling af dyr, hvilket skal bruges i forbindelse med vurdering af græsningstrykket. Læs mere i afsnit 37 om optælling af dyr. Hvis arealerne skal anvendes til slæt Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst 1 årligt slæt, og at arealet ikke anvendes til slæt i den forbudsperiode, som er fastsat i tilsagnet (se tilsagnsmaterialet på sagen). Slæt defineres som afslåning af plantedækket med efterfølgende fjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Afpudsning er ikke nok, hvis der er krav om slæt. Slæt-periode fremgår af det enkelte tilsagn. NaturErhvervstyrelsen kan dispensere fra reglerne om, at arealerne ikke må anvendes til slæt – typisk i perioden 15. april til 15. juli. En erklæring fra en planteavlskonsulent om, at ukrudtsbekæmpelse ved slåning er nødvendigt kan også fungere som dispensation. Dispensation eller erklæring skal kunne fremvises ved kontrollen. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn om der er taget slæt samt dokumentation for slåning og/eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke taget slæt eller afgræsset (5.7) Ikke afgræsset af heste eller drøvtyggende husdyr (5.6) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (5.10) Perioden for forbud mod slåning er ikke overholdt (11.10) 21.11 Forbud Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, f.eks. ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i KontrolGIS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er 184 21. MO 4: Miljøvenlig drift af græsarealer anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) lægges på sagen i Captia. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Forbud mod vanding er ikke overholdt (11.13) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med ensilage eller kraftfoder (11.18) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med hø, halm eller wraphø (11.19) Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (11.12) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) 185 22. MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse 22 MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse (udtræksårsag o) Formålet med denne type tilsagn er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof og fosforudvaskningen samt reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Der er tale om 20-årige tilsagn, der er indgået pr 1. september, i perioden 1997 -2003. Det oprindelige tilsagn ligger på sagen i Captia. Hvis ikke tilsagnet ligger på sagen skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. 22.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår anden tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Jordbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrage r) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 186 22. MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse 22.2 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs - eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Der kan vælges mellem følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Arealer med vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække. Der kan vælges mellem følgende overtrædelser: Sø/permanent vanddække (3.31) Vandløb/grøft/loer (3.33) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Hvis vandet på arealet har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal du også vælge en overtrædelse svarende til den tilsagnsbetingelse, der ikke overholdes (f.eks. manglende afgræsning). Fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealerne må som hovedregel heller ikke være tilplantet eller springe i skov. Der kan vælges følgende overtrædelser: Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) Tilsagnsarealer må gerne være omfattet af fredskovspligt. Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. 187 22. MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge overtrædelsen i KontrolGIS: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11). Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6). 22.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 22.4 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til 0,30 ha eller derunder, skal et opmålt areal på mindre end 0,30 ha godkendes. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes: hvis arealet er varigt afgrænset, eller hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Dette skyldes, at det kun er ved tilsagnets begyndelse, at der er krav om et mindsteareal på 0,3 ha. Du skal underkende arealet i KontrolGIS, hvis det ikke overholder kravet om et mindsteareal, og ikke er omfattet af en undtagelse: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) 22.5 Gødningskvoteberegning Tilsagnstype 5 er opdelt i to typer kvælstofreduktion, type 1 og type 2. Ved type 1må der ikke tildeles kvælstof (0 N). Ved type 2 må der tildeles en reduceret mængde kvælstof på maks. 80 kg total N (N). Det fremgår af tilsagnet, som ligger på sagen i Captia, hvilken type reduktion ansøger har forpligtet sig til. Du skal i forbindelse med kontrollen angive i KSK’et, faneblad 8 ”Optælling af dyr”, hvilken type kvælstofreduktion, der fremgår af tilsagnet. Dette for at sikre, at det kommer til at stå korrekt i kontrolrapporten. Maks. 80 kg total N/ha (N) Det er et krav, at ansøger udarbejder gødningskvoteberegning og –regnskab. 188 22. MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse Gødningskvoteberegning 2014/2015 Hvis ansøger ikke har udarbejdet en gødningskvoteberegning 2014/2015 i Tast selv eller ikke kan fremvise den i forbindelse med kontrolbesøget er der tale om en overtrædelse. I KontrolGIS skal du vælge mellem følgende overtrædelser: Gødningskvoteberegning 2014/2015 kunne ikke fremvises (10.1) Gødningskvoteberegning 2014/2015 ikke fremvist, men blev eftersendt (10.3) Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, f.eks. fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Når du vælger overtrædelsestype 10.1 vil der automatisk fremgå en tekst i høringsbrevet om, at ansøger har mulighed for at eftersende gødningskvoteberegningen inden for høringsfristen. Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, arkiverer du denne på sagen i Captia. Du skal ikke ændre i overtrædelserne eller i opmålingsskemaerne. Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, om den eftersendte gødningskvoteberegning er tilstrækkelig til, at der ikke bliver beregnet nedsættelse af støtten. Hvis gødningskvoteberegningen er mangelfuldt udfyldt for de marker, hvortil der søges støtte til pleje af græs- og naturarealer (dvs. der mangler en eller flere af følgende oplysninger: areal, afgrøde, afgrødens kvælstofnorm, afgrøde dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype (JB.nr.), efterafgrøde, eventuel kvælstofreduktion, kvælstofkvote), er der tale om en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger på forholdet. I KontrolGIS skal du anvende knappen ”overtrædelse for hele ordninger” og her skal du vælge følgende overtrædelse: Gødningskvoteberegning 2014/2015 er mangelfuldt udfyldt (10.22) I gødningskvoteberegningen skal ”evt. N-korrektion” (kolonne 8 i skema A/kolonne 17 i Tast selv) være udfyldt for de marker, der indgår i tilsagnet. I Afgrødens N-norm pr. ha (kolonne 9 i skema A/kolonne 19 i Tast selv) må der max. stå 80 kg N, da 80 kg udnyttet N enten er lig med eller større end 80 kg total N. Hvis der står et tal større end 80 kg N som afgrødens N-norm, skal du høre ansøger vedrørende forholdet. I KontrolGIS kan du vælge følgende overtrædelser: Iflg. gødningskvoteberegning 2014/2015 er N-kvoten mere end 80 kg total N/ha (10.9) Gødningskvoteberegning og gødningsregnskab 2013/2014 Du skal ud fra gødningsregnskabet kontrollere om ansøger har reduceret kvælstofforbruget i planperioden 2013/2014, som det er krævet i tilsagnet. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og har indsendt gødningsregnskab. Hvis ansøger ikke er tilmeldt registeret, skal ansøger fremvise gødningsregnskab 2013/2014 i forbindelse med kontrolbesøget. Hvis ansøger ikke har indsendt gødningsregnskab 2013/2014 eller hvis ansøger ikke kan fremviser det ved kontrolbesøget (gælder kun hvis ansøger ikke har indsendt gødningsregnskabet) er det en overtrædelse af reglerne. Du skal i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse Gødningsregnskab 2013/2014 er ikke udarbejdet (10.16) 189 22. MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse Endvidere skal ansøger fremvise gødningskvoteberegning 2013/2014. Hvis ansøger ikke kan fremvise gødningskvoteberegning 2013/2014 skal du i KontrolGIS vælge følgende overtrædelse: Gødningskvoteberegning 2013/2014 kunne ikke fremvises (10.17) I gødningskvoteberegning 2013/2014 skal markerne stå med kvælstofkvoten reduceret (maks. 80 kg N pr. ha). Hvis du konstaterer, at ansøger har tildelt for meget kvælstof (der er ikke reduceret tilstrækkeligt eller forskellen mellem kvote og faktisk tildeling er ikke stor nok) er det en overtrædelse, og du skal høre ansøger vedrørende forholdet. I KontrolGIS vælger du følgende overtrædelse: I planperiode 2013/2014 er N-forbrug større end den reducerede kvote (10.18) Du skal under ”bemærkninger” angive på hvilke marker, overgødskningen er konstateret. Dokumentation Du skal altid tage kopi af gødningskvoteberegning 2013/2014 og gødningsregnskab 2013/2014 samt dine eventuelle beregninger, og gemme på sagen i Captia. Det er vigtigt, at du noterer, hvilken gødningstype og dermed udnyttelsesprocent du har anvendt i beregningerne. Hvis ansøger ikke har indberettet gødningsregnskabet skal du også tage kopi af det fremviste ved kontrollen og gemme på sagen i Captia. Du kan i kapitel 36 få yderligere information omkring kontrol af gødningskvoteberegning og kontrol af gødningsregnskab. Eksempel på beregning kan du se i bilag 13. 0 kg N/ha (0 N) Det er ikke et krav, at ansøger udarbejder gødningskvoteberegning og –regnskab. Du skal være opmærksom på, at der i tilsagnet godt kan stå, at der er krav om gødningskvoteberegning og –regnskab. Dette krav er fjernet ved en bekendtgørelsesændring og er derfor ikke længere et krav på tilsagnstype 5. 22.6 Kvælstofreduktion Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealer omfattet af tilsagnet ikke er tilført mere kvælstof end den reducerede kvote. Hvis du konstaterer, at der på bedriften er tildelt mere kvælstof end den reducerede kvote skal du vælge mellem følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er tilført mere end 80 kg total N/ha (10.15) Arealet er tilført gødning udover det, der er efterladt af græssende husdyr (10.13) 22.7 Optælling af dyr Maks. 80 kg total N/ha (N) Du skal optælle alle dyr på bedriften (dog ikke kvæg) i forbindelse med kontrol af tilsagnstype 5 (N). Du skal derefter sammenholde det du har optalt med det ansøger har indberettet i CHR (eller i GHI for heste). CHR (GHI)–oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Du skal i KSK’et registrerer resultatet, under faneblad 8 ”Optælling af dyr”, del A. 0 kg N/ha (0 N) Du skal ikke længere opgøre alle de dyr i KSK’et, der på kontroltidspunktet afgræsser de arealer, hvorpå der er tilsagnstype 5. 190 22. MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse Vær dog opmærksom på, at græsningstrykket skal kontrolleres (se afsnittet om pleje længere nede). 22.8 Tilsagnsbetingelser Plantedække Du skal kontrollere, om arealet forud for tilsagnsperioden har været udlagt som græseller naturareal, og at dette plantedække er opretholdt, efter at tilsagnet er givet. Betingelserne skal kontrolleres ved besigtigelse og evt. gennemgang af dokumentation for markplanlægning. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Det eksisterende plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (4.5) 22.9 Pleje Vær opmærksom på, at der ofte er fastsat individuelle bestemmelser i tilsagn om pleje af græs- og naturarealer. Tilsagnet er lagt på sagen i Captia og skal gennemgås ved kontrollen. Afgræsning Du skal kontrollere, om de anmeldte arealer udnyttes til afgræsning, og om dette sker med heste og/eller drøvtyggere. Der er fastsat betingelser i tilsagnet om, hvornår arealerne skal afgræsses, og det kan være suppleret med bestemmelser om, hvornår arealerne derudover kan/må afgræsses. Hvis du på kontroltidspunktet konstaterer et lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol, se bilag 11. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for plejeperioden. Du skal i forbindelse med kontrollen af tilført gødning foretage en optælling af dyr, hvilket skal bruges i forbindelse med vurdering af græsningstrykket. Læs mere i afsnit 22.7 om optælling af dyr. Høslæt Du skal kontrollere, at der er foretaget mindst ét årligt slæt af de anmeldte arealer. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Rydningsforpligtigelsen Rydningsforpligtigelsen er enten kombineret med reglerne for græsning eller kombineret med reglerne for høslæt. Se mere nedenfor. Afgræsning og rydningsforpligtigelse Du skal kontrollere, at der på arealet er foretaget rydning i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i tilsagnet. Tilsagnet vil indeholde eksakte betingelser for hvor meget bevoksning, der skal ryddes, og hvor hurtigt arealet skal ryddes. Arealet kan godt være tilgroet efter rydningen er foretaget. Herudover skal du også kontrollere, om de anmeldte arealer udnyttes til afgræsning, og om dette sker med heste og/eller drøvtyggere. Der er fastsat betingelser i tilsagnet om, hvornår arealerne skal afgræsses, og det kan være suppleret med bestemmelser om, hvornår arealerne kan/må afgræsses. Hvis du konstaterer et for lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et for stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol, se bilag 11. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for plejeperioden. 191 22. MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse Du skal i forbindelse med kontrollen af tilført gødning foretage en optælling af dy r, hvilket skal bruges i forbindelse med vurdering af græsningstrykket. Læs mere i afsnit 22.7 om optælling af dyr. Slæt og rydningsforpligtigelse Du skal kontrollere, at der på arealet er foretaget rydning i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af amtsrådet. Tilsagnet vil indeholde eksakte betingelser for hvor meget bevoksning, der skal ryddes, og hvor hurtigt arealet skal ryddes. Herudover skal du også kontrollere, at der er foretaget mindst ét årligt slæt af de anmeldte arealer. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt, sammen med dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Overtrædelser Bemærk, at sanktionerne er differentieret ved pligt til høslæt eller rydning og høslæt. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger overtrædelse. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Der er ikke taget slæt, men arealet er afgræsset (5.34) Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (5.33) Arealet er ikke udnyttet til slæt (5.9) Bemærk, at sanktionerne er differentieret ved pligt til afgræsning. Hvis der ikke er tegn på der har været dyr på arealet kan du vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke afgræsset (5.8) Arealet er ikke afgræsset af heste eller drøvtyggende husdyr (5.6) Har der været dyr på arealet, men det fastsatte græsningstryk eller græsningsperiode ikke er overholdt kan du vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (5.10) Perioder for afgræsning er ikke overholdt (5.13) Der er ikke foretaget afgræsning efter rydning (5.11) Der er ikke foretaget slæt efter rydning (5.12) Arealet er ikke ryddet som anført i tilsagnet (15.4) 22.10 Forbud Beplantninger og vildtremiser Det er ikke tilladt at etablere beplantninger eller vildtremiser på arealet. Amtsrådet kan have truffet afgørelse om dispensation til etablering af beplantninger eller lign. på arealet. Dokumentation for dispensationen skal gennemgås ved kontrollen. Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Forbud mod tilskudsfodring 192 22. MO 5: Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, f.eks. ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i KontrolGIS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) lægges på sagen i Captia. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Forbud mod etablering af småbeplantninger er ikke overholdt (11.8) Forbud mod etablering af vildtremiser er ikke overholdt (11.9) Forbud mod vanding er ikke overholdt (11.13) Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (11.7) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med ensilage eller kraftfoder (11.18) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med hø, halm eller wraphø (11.19) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) 22.11 Særlige betingelser fastsat i tilsagnet Amtet kan have fastsat individuelle bestemmelser. Hvis tilsagnet indeholder individuelle bestemmelser, skal du kontrollere, at disse bestemmelser er overholdt. Tilsagnet kan have bestemmelser vedrørende: Perioder for udnyttelse af plantedækket Periode hvor arealerne henholdsvis kan og skal afgræsses Det maksimale græsningstryk Tilskudsfodring Gødningstilførsel Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Særlige betingelser vedr. plantedække er ikke overholdt (4.10) Perioder for afgræsning er ikke overholdt (5.13) Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (11.10) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (5.10) Arealet er tilført mere end 80 kg total N/ha (10.15) Arealet er tilført gødning udover det, der er efterladt af græssende husdyr (10.13) 193 23. MO 7: Udtagning af agerjord 23 MO 7: Udtagning af agerjord (udtræksårsag o) Formålet med udtagningen er at få etableret naturområder og biotoper, og der må således ikke være tale om en anvendelse af arealerne, der har karakter af produktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, der er indgået i perioden 1994-2002, med start 1. september. Det oprindelige tilsagn ligger på sagen i Captia. Hvis tilsagnet ikke ligger på sagen, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. 23.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Jordbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 23.2 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. 194 23. MO 7: Udtagning af agerjord Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs- eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Der kan vælges mellem følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Arealer med vand Søer, vandhuller eller lignende er tilladte, hvis de er etableret som følge af tilsagnsbetingelserne. Hvis du kan konstatere, at arealer med vand ikke er etableret som følge af tilsagnsbetingelserne, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende overtrædelse: Ø/permanent vanddække (3.31) Vandløb, grøft, o.l. (3.33) Fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Hvis tilsagnet er givet i 2000 eller senere, må tilsagnsarealet ikke være omfattet af fredskovspligt eller en tilskudsordning til skovbrug. Du kan vælge følgende overtrædelser: Fredskov (3.12) Skovtilsagn (3.28) Tilsagnsarealerne må gerne være tilplantet eller springe i skov. Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt.: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge overtrædelsen: MO: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11). 195 23. MO 7: Udtagning af agerjord Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6) 23.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 23.4 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til 0,30 ha eller derunder, skal et opmålt areal på mindre end 0,30 ha godkendes. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes: hvis arealet er varigt afgrænset, eller hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Dette skyldes, at det kun er ved tilsagnets begyndelse, at der er krav om et mindsteareal på 0,3 ha. Du skal underkende arealet i KontrolGIS, hvis det ikke overholder kravet om et mindsteareal, og ikke er omfattet af en undtagelse: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) 23.5 Tilsagnsbetingelser Arealstørrelse Udtagning af agerjord i perioden 1997-2002 Ved tilsagnets begyndelse er det et krav, at marker over 0,3 ha skal være mindst 20 meter brede i halvdelen af deres længde. Du skal opmåle arealet (evt. med GRS-1) og tage stikprøver af bredden på marken via ortofoto. Eksempel: Hvis kun 45 % af længden er over 20 m, skal du godkende et areal svarende til to gange det areal der er over 20 m (dvs. 90 %). Resten af arealet underkendes (dvs. 10 %). Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: De udtagne arealer er ikke mindst 20 meter i halvdelen af deres længde (2.3) Etablering af naturområder og biotoper (vildtremiser) Det nævnte tilsagn er givet med henblik på, at tilsagnsarealet skal anvendes til etablering af forskellige naturområder og biotoper, herunder overdrev, skov, søer, læhegn, vandhuller, naturlige græsarealer, permanente brakarealer eller lignende. Det er tilladt at udleje jagtretten. Det er ligeledes tilladt at udleje fiskeretten, hvis der etableres søer på de udtagne arealer. Det er dog ikke tilladt at etablere put - and take søer. De udtagne arealer kan (må gerne) plejes ved slåning eller afpudsning af plantedække og ved rydning af buske og træer. Plejeaktiviteten skal dog være foretaget af hensyn til biotopen, og det afslåede plantedække m.v. må ikke anvendes jordbrugsmæssigt eller til indtægtsgivende udnyttelse. 196 23. MO 7: Udtagning af agerjord Bemærk, at det ikke er ikke tilladt, af hensyn til jagtmulighederne, at så en vildtblanding på et eksisterende plantedække (vildtager), hvis der i forbindelse med såning sker en jordbehandling, herunder harvning. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Der er ikke etableret naturområder og biotoper (15.1) Plantedække Du skal kontrollere, at der er plantedække på arealerne. Det er ku n ved etablering af vandhuller og andre biotoper, at plantedækket må være brudt. Plantedækket må ikke være etableret som et ukrudtsdække. Fyns Amt har dog givet dispensation til et plantedække, som kun består af ukrudt. Arealet må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Der er ikke krav om fastholdelse af det eksisterende plantedække, men plantedækket skal være etableret senest 1. måned efter tilsagnsperiodens start. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: MO: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (11.7) Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (4.7) Arealets anvendelse og udnyttelse Du skal kontrollere, at de anmeldte marker i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden var dyrket som agerjord, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktionen. Bemærk, at græsarealer inden for omdriften også betragtes som agerjord. Bemærk, at juletræer og produktion af pyntegrønt ikke er en agerjordsafgrøde efter bekendtgørelsens definition. Der er forbud mod, at arealerne anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, etablering af energiskov eller lignende i kort omdrift eller til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer samt i øvrigt en økonomisk udnyttelse af plantedækket, som f.eks. salg af slæt. Bemærk, at det er muligt at udleje jagtretten på arealet. De udtagne arealer må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealudnyttelse før tilsagnet er ikke opfyldt (4.8) Forbud mod jordbrugsproduktion er ikke overholdt (11.6) Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse er ikke overholdt (11.4) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (11.5) Arealernes beliggenhed Ved besigtigelse skal du kontrollere, at de udtagne marker har været de samme i den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis du i forbindelse med besigtigelsen af arealet bliver i tvivl, om hvorvidt arealet har været udtaget gennem hele den forløbne del af tilsagnsperioden, skal markplaner eller kortbilag fra tilsagnsperioden gennemgås. Ortofoto fra forudgående år kan også anvendes. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: De udtagne arealer har ikke været de samme (15.2) 197 23. MO 7: Udtagning af agerjord 23.6 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 7 må ikke få tildelt gødning udover gødning tildelt i etableringsperioden. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Bemærk dog, at på tilsagn med udløbsår 2014-2016 (tilsagn indgået i 1994, 1995 og 1996), må der godt tildeles den gødning, der efterlades af græssende husdyr. Forbud mod afgræsning Ved besigtigelse konstateres det, om arealet bærer præg af afgræsning (er arealet hegnet og er der efterladenskaber efter dyr på arealet). Bemærk, at tilsagn indgået i 1994, 1995 eller 1996, gerne må afgræsses, men det er ikke et krav. Hvis arealet bruges som græsningsareal, skal du kontrollere, at afgræsningen sker med drøvtyggere og/eller heste. Endvidere kontrolleres om forbuddet mod at give supplerende foder er overholdt. Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, f.eks. ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i KontrolGIS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) lægges på sagen i Captia. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er tilført gødning (10.12) Arealet er tilført gødning udover det, der er efterladt af græssende husdyr (10.13) Arealet er ikke afgræsset af heste eller drøvtyggende husdyr (5.6) Forbud mod afgræsning er ikke overholdt (11.3) Forbud mod vanding er ikke overholdt (11.13) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med ensilage eller kraftfoder (11.18) 198 23. MO 7: Udtagning af agerjord Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med hø, halm eller wraphø (11.19) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) 199 24. MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften 24 MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften (udtræksårsag o) Formålet med udtagningen er at få etableret naturområder og biotoper, og der må således ikke være tale om en anvendelse af arealerne, der har karakter af produktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, der er indgået i perioden 1997-2003, med start 1. september. Det oprindelige tilsagn ligger på sagen i Captia. Hvis tilsagnet ikke ligger på sagen, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. 24.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Jordbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at til sagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 24.2 Ikke landbrugs- eller naturarealer Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, 200 24. MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs - eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge imellem følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Arealer med vand Søer, vandhuller eller lignende er tilladte, hvis de er etableret som følge af tilsagnsbetingelserne. Hvis du kan konstatere, at arealer med vand ikke er etableret som følge af tilsagnsbetingelserne, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende overtrædelse: Ø/permanent vanddække (3.31) Vandløb, grøft, o.l. (3.33) Arealer med fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må ikke være tilplantet eller springe i skov. Du kan vælge følgende overtrædelse: Skovtilsagn (3.28) Skov (3.27) Tilsagnsarealer må gerne være omfattet af fredskovspligt. Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge overtrædelsen: MO: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbru gsmæssige udnyttelse, hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og 201 24. MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hind rer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6). 24.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 24.4 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til 0,30 ha eller derunder, skal et opmålt areal på mindre end 0,30 ha godkendes. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes; hvis arealet er varigt afgrænset, eller hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Du skal underkende arealet i KontrolGIS, hvis det ikke overholder kravet om et mindsteareal, og ikke er omfattet af en undtagelse: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) 24.5 Tilsagnsbetingelser Etablering af naturområder og biotoper Tilsagnet er givet med henblik på, at tilsagnsarealet skal anvendes til etablering af forskellige naturområder og biotoper, herunder overdrev, skov, søer, vandhuller, naturlige græsarealer, permanente brakarealer eller lignende. På tilsagn indgå et i 19982002 må der dog ikke etableres skov. Det er tilladt at udleje jagtretten. Det er ligeledes tilladt at udleje fiskeretten, hvis der etableres søer på de udtagne arealer. Det er dog ikke tilladt at etablere put - and take søer. De udtagne arealer kan (må gerne) plejes ved slåning eller afpudsning af plantedække og ved rydning af buske og træer. Aktiviteten skal dog være foretaget af hensyn til biotopen, og det afslåede plantedække m.v. må ikke anvendes jordbrugsmæssigt eller til indtægtsgivende udnyttelse. Bemærk, at det ikke er ikke tilladt, af hensyn til jagtmulighederne, at så en vildtblanding på et eksisterende plantedække (vildtager), hvis der i forbindelse med såning sker en jordbehandling, herunder harvning. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Der er ikke etableret naturområder og biotoper (15.1) Plantedække Du skal kontrollere, at der er plantedække på arealerne. Det er kun ved etablering af vandhuller og andre biotoper, at plantedækket må være brudt. Arealet må ikke omlægges i tilsagnsperioden. 202 24. MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften Plantedækket forud for tilsagnsperiodens begyndelse skal være opretholdt. Bemærk, at eventuel pleje må foretages ved afslåning af plantedækket eller ved rydnin g. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (11.7) Det eksisterende plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (4.5) Arealets anvendelse og udnyttelse inden tilsagnsperiode Du skal kontrollere, at de anmeldte marker i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden var dyrket som agerjord, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktionen. Bemærk, at græsarealer inden for omdriften også betragtes som agerjord. Bemærk, at juletræer og produktion af pyntegrønt ikke er en agerjordsafgrøde efter bekendtgørelsens definition. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealudnyttelse før tilsagnet er ikke opfyldt (4.8) Arealernes beliggenhed Ved besigtigelse skal du kontrollere, at de udtagne marker har været de samme i den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis du i forbindelse med besigtig elsen af arealet bliver i tvivl om, hvorvidt arealet har været udtaget gennem hele den forløbne del af tilsagnsperioden, skal markplaner eller kortbilag fra tilsagnsperioden gennemgås, ortofoto fra forskellige år kan også anvendes. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: De udtagne arealer har ikke været de samme (15.2) 24.6 Forbud Forbud mod jordbrugsproduktion og indtægtsgivende udnyttelse Der er forbud mod, at arealerne anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, etablering af energiskov eller lignende i kort omdrift eller til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer samt i øvrigt en økonomisk udnyttelse af plantedækket, som f.eks. salg af slæt. Bemærk, at det er muligt at udleje jagtretten på arealet. De udtagne arealer må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Forbud tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 8 må ikke få tildelt gødning, udover gødning tildelt i etableringsperioden. Du skal ved besigtigelse kontrollere, at arealerne ikke har fået tildelt gødning. Forbud mod afgræsning Ved besigtigelse konstateres det, om arealet bærer præg af afgræsning (er arealet hegnet og er der efterladenskaber efter dyr på arealet). Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod tilførsel af gødning (bortset fra perioden hvor vegetationen etableres) Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet. Se afsnit 26.6. 203 24. MO 8: Udtagning af græsarealer uden for omdriften Forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet i KontrolGIS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal, fotos af sprøjtede arealer) lægges på sagen i Captia. Du kan vælge Forbud Forbud Forbud (11.5) Arealet Forbud Forbud Forbud følgende overtrædelser i KontrolGIS: mod jordbrugsproduktion er ikke overholdt (11.6) mod indtægtsgivende udnyttelse er ikke overholdt (11.4) mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt er tilført gødning (10.12) mod afgræsning er ikke overholdt (11.3) mod vanding er ikke overholdt (11.13) mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) 204 25. MO 9: Ændret afvanding 25 MO 9: Ændret afvanding (udtræksårsag o) Formålet med denne type tilsagn er, at afvandingen af arealerne ændres, med henblik på at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor og skabe en rigere natur i særligt følsomme landbrugsområder. Hvis arealet i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden var udlagt med græs, skal det fastholdes som græsareal gennem afgræsning eller ved at høste et eller flere slæt hvert år. I andre tilfælde, hvor arealerne i tilsagnsperioden udlægges med græs, skal det fastholdes som græs i den resterende del af tilsagnsperioden. Der må ikke vandes, sprøjtes eller gødskes på arealerne. Tilsagnene er 20-årige og indgået i perioden 1997-2003. Det oprindelige tilsagn ligger på sagen i Captia. Hvis tilsagnet ikke ligger på sagen rettes henvendelse til Vagttelefonen. 25.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbi ndelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Jordbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller 205 25. MO 9: Ændret afvanding flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 25.2 Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs- eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Arealer med vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende overtrædelser: Sø/Permanent vanddække (3.31) Vandløb/grøft/loer (3.33) Arealer med fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. Du kan vælge følgende overtrædelser: Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) Tilsagnsarealer må gerne være omfattet af fredsskovspligt. Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt.: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, 206 25. MO 9: Ændret afvanding og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge overtrædelsen: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6). 25.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 25.4 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til 0,30 ha eller derunder, skal et opmålt areal på mindre end 0,30 ha godkendes. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes; hvis arealet er varigt afgrænset, eller hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Du skal underkende arealet i KontrolGIS, hvis det ikke overholder kravet om et mindsteareal, og ikke er omfattet af en undtagelse: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) 25.5 Tilsagnsbetingelser Etablering af ændret afvanding Du skal kontrollere, at afvandingsforholdene på arealet er ændret. Der ligger en beskrivelse af det udførte projekt på sagen i Captia. Projektet er f.eks. ganske simpel tilkastning af grøfter eller afbrydning af dræn. Men der kan også foreko mme projekter af større omfang, som f.eks. involverer flere lodsejere eller større naturgenopretningsprojekter. Du skal kontrollere at det tekniske afvandingsniveau, der blev etableret indenfor det første tilsagnsår, er bibeholdt og vedligeholdt i henhol d til projektbeskrivelsen for arealet. Følgende er eksempler på, hvorledes det tekniske afvandingsniveau kan hæves: Åbne vandløb: Opfyldning af vandløbet på en strækning Etablering af stem (bræt sat lodret i kanaler) eller stryg med overløbskote højst 10 cm under terræn (brættet skal ligge 10 eller 30 cm under overfladen af marken) Stop for vedligeholdelse af vandløb 207 25. MO 9: Ændret afvanding Drænledninger: Afbrydelse af drænledninger på en strækning ved udløbet Hævning af udløbskoten til et niveau på højst 10 eller 30 cm under t erræn (koten er et mål for højden af hvad vandet kan løbe over) Grøfter: Afvandingsgrøfter kan fyldes op til terræn Hvis afvandingsprojektet er etableret af en offentlig myndighed (amt eller lign.), vil der foreligge en projektbeskrivelse på sagen i Captia, som danner grundlag for din kontrol af, om den ændrede afvanding er etableret i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Hvis den ændrede afvanding er etableret af tilsagnsmodtager, skal denne i forbindelse med besigtigelsen forklare, hvorledes den ændrede afvanding er etableret i praksis. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Der er ikke etableret ændret afvanding inden for det første tilsagnsår (15.5) Arealets udnyttelse forud for tilsagnsperioden Du skal kontrollere, at de anmeldte marker forud for tilsagnsperioden var jordbrugsmæssigt udnyttet, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktion til non-food (raps el lign.). Bemærk, at amtet kan have fjernet kravet til den tidligere udnyttelse, hvis amtet har vurderet, at tilsagnet var nødvendigt for at beskytte naturen på arealet. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Arealudnyttelse før tilsagnet er ikke opfyldt (4.8) Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om arealet er udlagt og fastholdt som et græsareal. Arealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Hvis arealet ikke var udlagt med græs forud for tilsagnet eller i løbet af tilsagnsperioden, er andet plantedække/afgrøde tilladt. Bemærk, at hvis plantedækket er etableret efterfølgende skal arealet være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (11.7) Det eksisterende plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (4.5) Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Ikke etableret nyt plantedække senest en måned efter tilsagnsperiodens start (4.7) 25.6 Pleje Opretholdelse som græsareal Du skal kontrollere, at græsarealerne i tilsagnet er fastholdt som græsareal gennem den forløbne del af tilsagnsperioden ved afgræsning eller slæt. Arealet må kun afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Hvis arealerne skal afgræsses Du skal kontrollere, at græsarealerne afgræsses af heste og/eller drøvtyggere. Endvidere kontrolleres græsningstrykket. Bemærk, at antal græssende dyr for tilsagn indgået før 2001 angives i storkreaturer. Før 2001 må arealerne højest afgræsses af 1,4 208 25. MO 9: Ændret afvanding storkreatur pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden, mens arealerne fra 2001 højst må afgræsses af 0,8 DE/ha. Hvis du på kontroltidspunktet konstaterer et lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol, se bilag 11. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for plejeperioden. Du skal i forbindelse med kontrollen af tilført gødning foretage en optælling af dyr, hvilket skal bruges i forbindelse med vurdering af græsningstrykket. Hvis arealerne skal anvendes til slæt Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst 1 årligt slæt inden for tilsagnsåret. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Der er perioder, hvor arealerne ikke må anvendes til slæt – typisk i perioden 15. april til 15. juli. NaturErhvervstyrelsen kan dispensere fra reglerne om slæt. Det kan ske på baggrund af en erklæring fra en planteavlskonsulent om, at ukrudtsbekæmpelse ved slåning er nødvendigt på det pågældende areal i perioden, hvor der ikke efter tilsagnet må tages slæt. NaturErhvervstyrelsens dispensation eller konsulenterklæring skal kunne fremvises ved kontrollen. Hvis græsarealet, ikke afgræsses i løbet af året, og det derfor kan være vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, skal tilsagnshaver dokumentere, at der tidligere er taget slæt, eksempelvis gennem fremvisning af faktura på salg af slæt. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke afgræsset af heste eller drøvtyggende husdyr (5.6) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (5.10) Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (11.10) 25.7 Særlig opmåling af arealer med ændret afvanding Du skal som udgangspunkt følge de opmålingsregler, der står i opmålingsafsnittet i kapitel 7. Vær dog opmærksom på, at der gælder særlige regler for opmåling, hvis arealerne er blevet så vandlidende, at de ikke kan plejes, eller NaturErhvervstyrelsen har givet dispensation for plejen. Den gennemførte vandstandsændring på arealerne kan betyde, at arealerne i perioder er fuldstændigt vanddækkede, mens de på et senere tidspunkt på sæsonen kan plejes i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne og dermed er støtteberettigede. Arealer med permanent vandspejl må du derimod ikke medregne, medmindre der foreligger en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen og/eller Amt. Arealer der ikke er plejet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet (afgræsset/taget slæt), og hvor den manglende pleje ikke skyldes, at vandstanden er blevet hævet, skal opmåles og du skal bruge overtrædelsen: Ikke taget slæt eller afgræsset (5.7) Hvis den manglende pleje skyldes de ændrede afvandingsforhold, skal du bruge den samme overtrædelse som ovenfor, og du skal angive i bemærkningsfeltet i KontrolGIS, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt. Du skal desuden beskrive, om arealet er permanent vandlidende, eller det kun er en midlertidig tilstand. 209 25. MO 9: Ændret afvanding I enkelte tilfælde, har NaturErhvervstyrelsen givet dispensation til arealer, der er blevet for våde til afgræsning/slæt. Hvis der er givet dispensation, fremgår dette af sagen. I dispensationen er angivet, hvor stort et areal, der er givet dispensation for, og det er indtegnet på et markkort. Arealer, hvortil der er givet dispensation, skal godkendes, hvis de forhold dispensationen er givet på baggrund af, er i overensstemmelse med de faktiske forhold (f.eks. arealet er for vådt til at blive afgræsset). Du skal angive i bemærkningsfeltet, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt, men at der er givet dispensation fra NaturErhvervstyrelsen. Hvis dispensationen ikke svarer til de faktiske forhold, skal arealerne underkendes og du skal angive i bemærkningsfeltet i KontrolGIS, at dispensationen er givet under forkerte forudsætninger. Størrelsen og placeringen af det dispenserede areal er i nogle ti lfælde vejledende og kan således godt være større eller mindre end det, der er angivet i dispensationen. Som en tommelfingerregel må du ikke godkende et areal, der er mere end 10 % større end det areal, der er angivet i dispensation. Hvis der er væsentlige uoverensstemmelser mellem det konstaterede areal og det dispenserede areal kontaktes Miljø- og Biodiversitet, Center for Landbrug. 25.8 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning udover det der efterlades af græssende husdyr. Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. For tilsagn med start 1997 gælder forbuddet kun, hvis det står i tilsagnet. Forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. Under bemærkningsfeltet beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er tilført gødning udover det, der er efterladt af græssende husdyr (10.13) Forbud mod vanding er ikke overholdt (11.13) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) 210 26. MO 13: Etablering af vådområder 26 MO 13: Etablering af vådområder (udtræksårsag o) Formålet med denne tilsagnstype er at beskytte vandmiljøet og reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet samt en reducering i anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Der er tale om 20-årige tilsagn om etablering af vådområder, indgået i perioden 2003 2006. Alle tilsagn har startdato 1. september. Amtet kan have sat særlige betingelser vedrørende rydning, ændring af afvandingsforhold, plejeforpligtigelser og beplantning. Du skal kontrollere de betingelser som skal opfyldes. Tilsagnet kan også indeholde et eller flere ekstra betingelser, som ansøger ”kan” vælge at opfylde. Det er kun hvis ansøger har benyttet sin mulighed for en ”kan” betingelse, at du skal lave kontrol af netop denne betingelse. Det oprindelige tilsagn ligger på sagen i Captia. Hvis tilsagnet ikke ligger på sagen rettes henvendelse til Vagttelefonen. 26.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) 26.2 Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sk et producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Jordbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågæld ende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. 211 26. MO 13: Etablering af vådområder Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 26.3 Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs- eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Arealer med vand For størstedelen af miljøtilsagnene gælder, at du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende overtrædelser: Sø/Permanent vanddække (3.31) Vandløb/grøft/loer (3.33) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Arealer med fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Der må ikke etableres skov i løbet af tilsagnsperioden. Hvis der var skov på arealet før indgåelsen af tilsagnet, skal der være etableret græs på arealet senest en måned efter tilsagnsperiodens begyndelse. Amtet kan dog have fastsat andre betingelser om plantedækket. Det vil fremgå af tilsagnet. Du kan vælge følgende overtrædelser: 212 26. MO 13: Etablering af vådområder Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) Fredskov (3.12) Der må ikke etableres skov i løbet af tilsagnsperioden, men skov, der var på arealet inden indgåelse af tilsagnet, er støtteberettiget. Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning.. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge overtrædelsen: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Vær opmærksom på, at der ved forpligtigelse til udtagning af produktion er forbud mod jordbrugsmæssig udnyttelse. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6) 26.4 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 26.5 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til 0,30 ha eller derunder, skal et opmålt areal på mindre end 0,30 ha godkendes. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes; hvis arealet er varigt afgrænset, eller hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Du skal underkende arealet i KontrolGIS, hvis det ikke overholder kravet om et mindsteareal, og ikke er omfattet af en undtagelse: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) 26.6 Kvælstofreduktion Udtagning Arealer omfattet af tilsagnstype 13 – udtagning må ikke få tildelt gødning. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. 213 26. MO 13: Etablering af vådområder Hvis du konstaterer, at arealet er tildelt gødning skal du vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Arealet er tilført gødning (10.12) Ikke udtagning Arealer omfattet af tilsagnstype 13 – ikke udtagning må ikke få tildelt gødning udover den gødning der afsættes af græssende husdyr eller ved etablering. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt anden gødning end den de græssende dyr afsætter, det gælder såvel handelsgødning som udbragt husdyrgødning. Hvis du konstaterer, at arealet er tildelt anden gødning end den græssende dyr efterlader, skal du vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Arealet er tilført gødning udover det, der er efterladt af græssende husdyr (10.13) 26.7 Tilsagnsbetingelser Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. For græs- og naturarealer skal det eksisterende plantedække (som var på marken inden tilsagnsstart) være opretholdt. Plantedækket skal på omdriftsmarker uden græs etableres senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start. Bemærk, hvis plantedækket er etableret efterfølgende skal arealet være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Det eksisterende plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (4.5) Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (4.7) 26.8 Forbud Forbud mod omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. I bemærkningsfeltet i KontrolGIS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. 214 26. MO 13: Etablering af vådområder Forbud mod afgræsning Forbuddet mod afgræsning gælder kun, hvis arealet er udtaget. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, f.eks. ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Forbud mod etablering af vildtremiser og småbeplantninger I udgangspunktet er det ikke tilladt at etablere vildtremi ser og småbeplantninger på arealet. Det kan dog fremgå i tilsagnet, at det skal etableres beplantninger og vildtremiser (se nedenfor under Yderligere betingelser, der kan indgå i tilsagnet). Aktiviteter der fremkalder erosion For tilsagn, der er indgået i 2005 og 2006, gælder, at producenten ikke må udføre aktiviteter på tilsagnsarealet, der fremmer erosion, hvis arealet ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m 2 og kystlinjer. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller kystlinjens højeste vandstandslinje. Det kan f.eks. være kørsel med tunge maskiner. Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Forbud mod omlægning i tilsagsperioden er ikke overholdt (11.7) Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (11.12) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) Forbud mod vanding er ikke overholdt (11.13) Forbud mod afgræsning er ikke overholdt (11.3) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med ensilage eller kraftfoder (11.18) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med hø, halm eller wraphø (11.19) Forbud mod etablering af småbeplantninger er ikke overholdt (11.8) Forbud mod etablering af vildtremiser er ikke overholdt (11.9) Forbud mod aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (11.11) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (11.14) 26.9 Pleje Forpligtigelse ved afgræsning Du skal kontrollere, om arealerne bliver udnyttet med afgræsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: Perioden arealet kan og skal afgræsses Græsningstryk (både min. og maks.) Hegning For tilsagnstype 13 er der ofte indsat en bestemmelse om afgræsningsforpligtelse. Bemærk, at arealerne i perioder kan være fuldstændig vanddækkede, mens de på et senere tidspunkt på sæsonen bliver plejet i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Arealer med permanent vanddække kan derimod ikke medtages i det samlede accepterede areal. Der kan i tilsagnet være fastsat bestemmelser om de husdyrarter, der kan anvendes til afgræsning. 215 26. MO 13: Etablering af vådområder Hvis du konstaterer et for lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et for stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol, se bilag 11. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for plejeperioden. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i KontrolGIS. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke afgræsset (5.8) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (5.10) Perioder for afgræsning er ikke overholdt (5.13) Betingelserne om afgræsning er ikke overholdt (5.18) Ikke afgræsset af heste eller drøvtyggende husdyr (5.6) Forpligtigelse ved slæt Du skal kontrollere, om arealerne bliver udnyttet til slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: Perioder, hvor der ikke må tages slæt Omfang (årligt eller antal gange pr. år). Bemærk, at slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt sammen med en dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i KontrolGIS. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er ikke udnyttet til slæt (5.9) Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (11.10) Perioder for slæt er ikke overholdt (5.15) Betingelserne om slæt er ikke overholdt (5.14) Forpligtigelse ved afpudsning Angiv om arealerne i tilsagnet er udnyttet med afpudsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: perioder hvor arealet ikke må pudses omfanget Bemærk, at afpudsning defineres som afslåning af græsdækket uden efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til slæt , hvor plantematerialet fjernes Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i KontrolGIS. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er ikke afpudset (5.20) Perioder for afpudsning er ikke overholdt (5.16) Betingelserne om afpudsning er ikke overholdt (5.17) 216 26. MO 13: Etablering af vådområder Forpligtigelse til afgræsning og/eller slæt Du skal kontrollere, om arealerne i tilsagnet er udnyttet til enten afgræsning eller slæt , og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: Perioder hvor arealet kan og skal afgræsses Græsningstryk Hegning Særlig pleje for areal mellem hegn, vandløb, sø eller kystlinje Perioder hvor der ikke må tages slæt eller afgræsse på arealer Omfanget og udførelsen af slæt Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i KontrolGIS. Hvis der ifølge tilsagnet skal afgræsses og tages slæt, og kun den ene betingelse er opfyldt, er det en overtrædelse af betingelserne, og arealet skal underkendes. Se afsnittet om opmåling i afsnittet nedenfor. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke taget slæt eller afgræsset (5.7) Betingelserne om afgræsning og/eller slæt er ikke overholdt (5.19) 26.10 Særlig opmåling af arealer med etablering af vådområder Du skal som udgangspunkt følge de opmålingsregler, der står i opmålingsafsnittet i kapitel 7. Vær dog opmærksom på, at der gælder særlige regler for opmåling, hvis arealerne er blevet så vandlidende at de ikke kan plejes, eller NaturErhvervstyrelsen har givet dispensation for plejen. Den gennemførte vandstandsændring på arealerne kan betyde, at arealerne i perioder er fuldstændigt vanddækkede, mens de på et senere tidspunkt på sæsonen kan plejes i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne og dermed er støtteberettigede. Arealer med permanent vandspejl må du derimod kun medregne, hvis det ikke forhindrer opfyldelse af plejeforpligtelsen på arealet. NaturErhvervstyrelsen og/eller Amt kan have truffet afgørelse om ændring af plejeforpligtelsen i forhold til oprindeligt tilsagnsbrev. Afgørelsen skal ligge på sagen i Captia. Arealer der ikke er plejet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet (afgræsset/taget slæt), og hvor den manglende pleje ikke skyldes, at vandstanden er blevet hævet, skal opmåles og du skal bruge følgende overtrædelser: Ikke taget slæt eller afgræsset (5.7) Ikke afgræsset (5.8) Arealet er ikke udnyttet til slæt (5.9) Hvis den manglende pleje skyldes de ændrede afvandingsforhold, skal du bruge den samme overtrædelse som ovenfor, og du skal angive i bemærkningsfeltet i KontrolGIS, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt. Du skal desuden beskrive, om arealet er permanent vandlidende, eller det kun er en forbigående tilstand. I enkelte tilfælde, har NaturErhvervstyrelsen givet dispensation til arealer, der er blevet for våde til afgræsning/slæt. Hvis der er givet dispensation, fremgår dette af sagen. I dispensationen er angivet, hvor stort et areal, der er givet dispensation for, og det er indtegnet på et markkort. Arealer, hvortil der er givet dispensation, skal godkendes, hvis de forhold dispensationen er givet på baggrund af, er i overensstemmelse med de faktiske forhold (f.eks. arealet er for vådt til at blive afgræsset). Du skal angive i bemærkningsfeltet, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt, men at der er givet dispensation fra NaturErhvervstyrelsen. 217 26. MO 13: Etablering af vådområder Hvis dispensationen ikke svarer til de faktiske forhold, skal arealerne underkendes og du skal angive i bemærkningsfeltet i KontrolGIS, at dispensationen er givet under forkerte forudsætninger. Størrelsen og placeringen af det dispenserede areal er i nogle tilfælde vejledende og kan således godt være større eller mindre end det, der er angivet i dispensationen. Som en tommelfingerregel må du ikke godkende et areal, der er mere end 10 % større end det areal, der er angivet i dispensation. Hvis der er væsentlige uoverensstemmelser mellem det konstaterede areal og det dispenserede areal kontaktes Bæredygtighed. Der kan også være en erklæring fra en planteavlskonsulent om, at ukrudtsbekæmpelse ved slåning er nødvendigt på det pågældende areal i perioden, hvor der ifølge tilsagnet ikke må tages slæt. Denne erklæring skal kunne fremvises ved kontrollen. 26.11 Forpligtigelse ved udtagning af produktion Du skal kontrollere, at de marker, der er udtaget af produktionen, overholder nedenstående betingelser. Arealerne må ikke: tilføres gødning, (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres) tilføres plantebeskyttelsesmidler, (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres) bruges på en måde, der er indtægtsgivende, f.eks. jordbrugsproduktion, herunder afgræsning. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Udtagningsforpligtelsen er ikke overholdt (15.14) Forbud mod tilførsel af gødning er ikke overholdt (10.12) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse er ikke overholdt (11.4) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (11.5) Reglen om skovtilplantning er ikke overholdt (15.13) 26.12 Forpligtigelse ved rydning, etablering af vildtremiser og ændret afvanding Rydning Hvis der indgår forpligtelse til rydning af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker, hvor bevoksningen skal ryddes, er blevet ryddet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet. Amtet kan have fastsat individuelle krav til rydning som f.eks. 1/5 hvert år gennem tilsagnsperioden eller 50 % ryddet inden for de første 2 år. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Arealet er ikke ryddet som anført i tilsagnet (15.4) Etablering af vildtremiser og småbeplantninger Hvis der indgår forpligtigelse til etablering af vildtremiser eller småbeplantninger af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at der er etableret småbeplantninger og mindre vildtremiser i overensstemmelse med bestemmelserne i tilsagnet. Vildtremiser består af træer og buske. Det er ikke muligt at etablere vildtagre , f.eks. fodermarvkål. Læhegn betragtes som vildtremiser, men må ikke være etableret forud for tilsagnsperiodens begyndelse. Ved mindre vildtremiser forstås som en tommelfingerregel, at vildtremiserne i alt udgør maksimalt 10 % af arealet, og at den enkelte vildtremise maksimalt udgør 0,3 ha. 218 26. MO 13: Etablering af vådområder Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Vildtremiser er ikke etableret som anført i tilsagnet (15.9) Småbeplantninger er ikke etableret som anført i tilsagnet (15.10) Forbud mod etablering af småbeplantninger er ikke overholdt (11.8) Forpligtigelse ved ændring af afvandingsforhold Hvis der indgår forpligtigelse til ændring af afvandingsforholdet af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker, hvor afvandingsforholdene skal ændres, er ændret i overensstemmelse med tilsagnet. Selve projektet er f.eks. en ganske simpel tilkastning af grøfter eller afbrydning af dræn. Men der kan også forekomme projekter af større omfang som f.eks. flere involverede tilsagnsmodtagere eller projekter som del af naturgenopretning. I disse tilfælde vil der altid foreligge en projektbeskrivelse. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Den ændrede afvanding er ikke opretholdt (15.11) Betingelse om oversvømmelse af arealer Hvis der indgår betingelser til oversvømmelse af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at foranstaltningerne er etableret i overensstemmelse med tilsagnet. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Reglen om oversvømmelse af arealer er ikke overholdt (15.12) 219 27. MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder 27 MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder (udtræksårsag o) Formålet med denne tilsagnstype er at beskytte vandmiljøet og reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet samt en reducering i anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Der er tale om 20-årige tilsagn om ”Miljøvenlig drift af vådområder” indgået i 20062008. Alle tilsagn har startdato 1. september. Amtet kan have sat særlige betingelser vedrørende pleje, rydning, ændring af afvandingsforhold og beplantning. Du skal altid kontrollere de betingelser som skal opfyldes. Tilsagnet kan også indeholde et eller flere ekstra betingelser, som ansøger kan vælge at opfylde. Det er kun, hvis ansøger har benyttet en betingelse, som ansøger kan vælge at overholde, at du skal lave kontrol af netop denne betingelse. Det oprindelige tilsagn ligger på sagen i Captia. Hvis tilsagnet ikke ligger på sagen rettes henvendelse til Vagttelefonen. 27.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Jordbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er t ale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte.. 220 27. MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 27.2 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs - eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. I KontrolGIS har du mulighed for at vælge imellem følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Arealer med vand For størstedelen af miljøtilsagnene gælder, at du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende overtrædelser: Sø/Permanent vanddække (3.31) Vandløb/grøft/loer (3.33) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Arealer med fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. For nogle tilsagnsarealer er det dog tilladt. Du kan vælge følgende overtrædelser: 221 27. MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder Fredskov (3.12) Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der gælder dog i de fleste tilfælde andre regler under miljøordningerne end under grundbetaling. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge følgende overtrædelse i KontrolGIS.: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Vær opmærksom på, at der ved forpligtigelse til udtagning af produktion er forbud mod jordbrugsmæssig udnyttelse. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Du underkender arealet med overtrædelsen: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6) 27.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 27.4 Mindsteareal for marker Tilsagnstype 16 er ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer opmålt til mindre end 0,30 ha godkendes med det opmålte areal. 27.5 Tilsagnsbetingelser Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. For græs- og naturarealer skal det eksisterende plantedække (som var på marken inden tilsagnsstart) være opretholdt. Plantedækket skal på omdriftsmarker uden græs etableres senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start. Bemærk, at hvis plantedækket er etableret efterfølgende skal arealet være udlagt med græs m ed højest 25 % kvælstoffikserende planter. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Det eksisterende plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (4.5) Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (4.7) 222 27. MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder 27.6 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 16 må ikke få tildelt gødning udover det, der efterlades af græssende husdyr eller gødning. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealern e omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Forbud mod omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. I bemærkningsfeltet i KontrolGIS beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod afgræsning Forbuddet mod afgræsning gælder kun, hvis arealet er udtaget. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, f.eks. ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som til skudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Forbud mod etablering af vildtremiser og småbeplantninger Det er ikke tilladt at etablere beplantninger eller vildtremiser på arealet. Aktiviteter der fremkalder erosion Producenten må ikke udføre aktiviteter på tilsagnsarealet, der fremmer erosion, hvis arealet ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m 2 og kystlinjer. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller kystlinjens højeste vandstandslinje. Det kunne f.eks. være kørsel med tunge maskiner. Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: 223 27. MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder Arealet er tilført gødning udover det, der er efterladt af græssende husdyr (10.13) Forbud mod omlægning i tilsagsperioden er ikke overholdt (11.7) Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (11.12) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) Forbud mod vanding er ikke overholdt (11.13) Forbud mod afgræsning er ikke overholdt (11.3) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med ensilage eller kraftfoder (11.18) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med hø, halm eller wraphø (11.19) Forbud mod etablering af småbeplantninger er ikke overholdt (11.8) Forbud mod etablering af vildtremiser er ikke overholdt (11.9) Forbud mod aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (11.11) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (11.14) 27.7 Pleje Forpligtigelse ved afgræsning Du skal kontrollere, om arealerne bliver udnyttet med afgræsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: Perioden arealet kan og skal afgræsses Græsningstryk (både min. og maks.) Hegning Periode hvor arealet skal fremstå afgræsset Hvis du ved kontrollen konstaterer et lille græsningstryk (<0,3 DE/SK pr. ha) eller et stort græsningstryk (>2 DE/SK pr. ha) skal du udføre efterkontrol, se bilag 11. Efterkontrollen foretages ud fra ansøgers oplysninger om start- og slutdato for plejeperioden. Der kan i tilsagnet være fastsat bestemmelser om de husdyrarter, der kan anvendes til afgræsning. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i KontrolGIS. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke afgræsset (5.8) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (5.10) Perioder for afgræsning er ikke overholdt (5.13) Betingelserne om afgræsning er ikke overholdt (5.18) Ikke afgræsset af heste eller drøvtyggende husdyr (5.6) Forpligtigelse ved slæt Du skal kontrollere, om arealerne bliver udnyttet til slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: Perioder hvor der ikke må tages slæt Omfang (årligt eller antal gange pr. år). Bemærk, at slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt sammen med en dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. 224 27. MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i KontrolGIS. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er ikke udnyttet til slæt (5.9) Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (11.10) Perioder for slæt er ikke overholdt (5.15) Betingelserne om slæt er ikke overholdt (5.14) Forpligtigelse ved afpudsning Angiv om arealerne i tilsagnet er udnyttet med afpudsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: perioder hvor arealet ikke må pudses omfanget Bemærk, at afpudsning defineres som afslåning af græsdækket uden efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til slæt, hvor plantematerialet fjernes. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i KontrolGIS. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er ikke afpudset (5.20) Perioder for afpudsning er ikke overholdt (5.16) Betingelserne om afpudsning er ikke overholdt (5.17) Forpligtigelse til afgræsning og/eller slæt Du skal kontrollere, om arealerne i tilsagnet er udnyttet til enten afgræsning eller slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: Perioder hvor arealet kan og skal afgræsses Græsningstryk Hegning Særlig pleje for areal mellem hegn, vandløb, sø eller kystlinje Perioder hvor der ikke må tages slæt på arealer Omfanget og udførelsen af slæt Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkn inger i KontrolGIS. Hvis der ifølge tilsagnet skal afgræsses og tages slæt, og kun den ene betingelse er opfyldt, er det en overtrædelse af betingelserne, og arealet skal underkendes. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke taget slæt eller afgræsset (5.7) Betingelserne om afgræsning og/eller slæt er ikke overholdt (5.19) 27.8 Særlig opmåling af arealer med miljøvenlig drift af vådområder Du skal som udgangspunkt følge de opmålingsregler, der står i opmålingsafsnittet i kapitel 7. Vær dog opmærksom på, at der gælder særlige regler for opmåling, hvis arealerne er blevet så vandlidende at de ikke kan plejes, eller NaturErhvervstyrelsen har givet dispensation for plejen. Den gennemførte vandstandsændring på arealerne kan betyde, at arealerne i perioder er fuldstændigt vanddækkede, mens de på et senere tidspunkt på sæsonen kan plejes i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne og dermed er støtteberettigede. Arealer med permanent vandspejl må du derimod kun medregne, hvis det ikke forhindrer opfyldelse af plejeforpligtelsen på arealet. NaturErhvervstyrelsen og/eller Amt kan have 225 27. MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder truffet afgørelse om ændring af plejeforpligtelsen i forhold til oprindeligt tilsagnsbrev. Afgørelsen skal ligge på sagen i Captia. Arealer der ikke er plejet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet (afgræsset/taget slæt), og hvor den manglende pleje ikke skyldes, at vandstanden er blevet hævet, skal opmåles og du skal bruge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke taget slæt eller afgræsset (5.7) Ikke afgræsset (5.8) Arealet er ikke udnyttet til slæt (5.9) Det fastsatte græsningstryk er ikke overholdt (5.10) Hvis den manglende pleje skyldes de ændrede afvandingsforhold, skal du bruge den samme overtrædelse som ovenfor, og du skal angive i bemærkningsfeltet i KontrolGIS, at arealet er for vådt til afgræsning/slæt. Du skal desuden beskrive, om arealet er permanent vandlidende, eller det kun er en forbigående tilstand. 27.9 Forpligtigelse ved udtagning af produktion, rydning, fastholdelse af vådområde Udtagning Du skal kontrollere, at de marker, der er udtaget af produktionen, overholder nedenstående betingelser. Arealerne må ikke: tilføres gødning, (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres) tilføres plantebeskyttelsesmidler, (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres) bruges på en måde, der er indtægtsgivende, f.eks. jordbrugsproduktion, herunder afgræsning. Amtsrådet kan have fastsat betingelser om skovetablering på arealet, men arealet må ikke pålægges fredsskovpligt. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Udtagningsforpligtelsen er ikke overholdt (15.14) Forbud mod tilførsel af gødning er ikke overholdt (10.12) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse er ikke overholdt (11.4) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (11.5) Reglen om skovtilplantning er ikke overholdt (15.13) Forpligtigelse ved rydning Hvis der indgår forpligtelse til rydning af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker, hvor bevoksningen skal ryddes, er blevet ryddet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet. Amtet kan have fastsat individuelle krav til rydning som f.eks. 1/5 hvert år gennem tilsagnsperioden eller 50 % ryddet inden for de første 2 år. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Arealet er ikke ryddet som anført i tilsagnet (15.4) Fastholdelse af vådområde Du skal kontrollere, at det etablerede vådområdeprojekt er fastholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i beskrivelsen af projektet. Projektbeskrivelsen ligger på sagen i Captia. 226 27. MO 16: Miljøvenlig drift af vådområder Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Vådområdet er ikke opretholdt (15.17) 227 28. MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer 28 MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer (udtræksårsag p) Formålet med denne støtteordning er at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor t il vandmiljøet, samt reducere forbruget af plantebeskyttelsesmidler. 5-årige tilsagn indgået i 2007-2011. Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni – 1. juli. 28.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindel se med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) 28.2 Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Jordbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at e t eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 28.3 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. 228 28. MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs- eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Arealer med vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende overtrædelser: Sø/Permanent vanddække (3.31) Vandløb/grøft/loer (3.33) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Arealer med fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Der gerne må være småbiotoper med træer inden for randzonen, men biotopen skal være under 0,5 ha. Ellers er der tale om skov, som skal underkendes. Du kan vælge følgende overtrædelser: Fredskov (3.12) Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning, hvis bare plantedækket er opretholdt. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, 229 28. MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge overtrædelsen: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælte r, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Vær opmærksom på, at der er forbud mod jordbrugsproduktion på tilsagnstype 41, men at arealet skal afpudses. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6) 28.4 Indtegningskrav Indtegning af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 28.5 Mindsteareal for marker Tilsagnstype 41 er ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer opmålt til mindre end 0,30 ha godkendes med det opmålte areal. 28.6 Tilsagnsbetingelser Randzonens størrelse og beliggenhed Du skal kontrollere, at randzonerne overholder arealkravet og er beliggende langs søer og vandløb. Randzonen skal ved tilsagnsperiodens begyndelse være mindst 10 meter og højest 20 meter bred. Indtil 50 % af randzonens areal må have været ikke-jordbrugsmæssigt udnyttet areal forud for tilsagnet. Bredden på 10 til 20 meter skal måles fra søens eller vandløbets øverste kant. Hvis randzonen ligger sammen med en 2 meter dyrkningsfri bræmme efter vandløbsloven, skal randzonen stadig være 10 meter. Se figur 28.1 nedenfor. Når du kontrollerer braklagte randzoner skal du se bort fra blokgrænsen. Du må altså gerne godkende dele af den braklagte randzone, der ligger uden for markblokken, hvis den opfylder støttebetingelserne. Kontrollen af randzonearealets bredde foretages ved at du opmåler arealet (evt. med GPS). Derefter foretages et antal stikprøver langs randzonen. Antallet af stikp røver afhænger af randzonens længde. Hvis dele af randzonen er mindre end 10 meter eller mere end 20 meter bred, skal det pågældende areal opmåles i KontrolGIS og underkendes. Det smalleste og bredeste sted på randzonen skal noteres i faneblad 6 ”Div. Registreringer” i KSK’et, uanset om der er en overtrædelse af breddekravet eller ej. Bemærk, at det underkendte areal godt kan være støtteberettiget under en anden ordning (f.eks. grundbetaling på permanent græs). 230 28. MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Randzonen er ikke min. 10 meter og max. 20 meter bred (2.5) Randzone er ikke beliggende langs sø eller vandløb (15.19) Figur 28.1: Vandløbets øverste kant og breddekrav på bræmmer og randzoner Forudgående udnyttelse Du skal kontrollere, at højest 50 % af arealet forud for tilsagnets indgåelse var udlagt som ikke-jordbrugsmæssigt udnyttet græs eller natur, herunder småbiotoper. Det øvrige areal skal have været udnyttet som agerjord, permanent græs, braklagt i ndenfor omdriften, anvendt til kort omdrift f.eks. juletræer, pyntegrønt eller energiskov eller omfattet af tilsagn til miljøordninger. Beregningen skal ske ud fra, at randzonen er én samlet mark eller ud fra den oprindelige markopdeling. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Mere end 50 % af arealet var ikke jordbrugsmæssigt udnyttet forud for tilsagnet (4.9) Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt, og om det er etableret senest 1 måned efter tilsagnsperioden. Plantedækket skal på omdriftsmarker uden græs etableres senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start. Bemærk, at plantedække udlagt med græs skal være med højest 25 % kvælstoffikserende planter. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (4.7) Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Det eksisterende plantedække fra tilsagnets begyndelse er ikke opretholdt (4.5) 231 28. MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer Forpligtelse til afpudsning Du skal kontrollere, at arealet bliver afpudset mindst en gang om året (tilsagnsåret). Hvis der på kontroltidspunktet ikke er afpudset inden for tilsagnsperioden, skal du foretage efterkontrol. Arealet må ikke afpudses i perioden 1. maj – 30. juni. Dog må afpudsning foretages hele året, hvis plantedækket holdes helt kort ved afpudsning med jævne mellemrum gennem hele foråret frem til 1. maj. Vær opmærksom på, at arealerne skal afpudses inden blomstring på opfordring fra frøproducent, hvis arealer ligger inden for de afstandskrav, der findes for certificering af frø. Plantedækket må også gerne afpudses på de dele af arealerne, hvor der forekommer flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler, bjørneklo, engbrandbæger eller vårbrandbæger. Afpudsning er ikke jordbrugsproduktion. Ved afpudsning sker der en afslåning af plantedækket uden efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale. I modsætning til slæt, hvor plantematerialet fjernes og anvendes, fjernes plantematerialet dermed ikke efter en afpudsning. Bemærk, at det kun er den del af arealet, der kan slås, der er omfattet af forpligtigelsen til afpudsning. Det vil sige, at de arealer, der er med småbiotoper ikke skal afpudses. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er ikke afpudset (5.20) Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (11.10) 28.7 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Arealer omfattet af tilsagnstype 41 må ikke få tildelt gødning. Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealerne omfattet af tilsagnet ikke har fået tildelt gødning. Forbud mod omlægning De braklagte randzoner må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse Braklagte randzoner må ikke gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Du skal kontrollere, at dette ikke forekommer. Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Forbud mod jordbrugsproduktion – herunder frøproduktion I tilsagnsperioden må arealet ikke anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, herunder ikke anvendes til frøproduktion Forbud mod afgræsning I tilsagnsperioden må arealet ikke plejes ved afgræsning. Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. 232 28. MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. I bemærkningsfeltet beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal eller fotos af den sprøjtede mark) lægges på sagen i Captia. Forbud mod vanding Der er forbud mod vanding. Dispensation kan dog søges. Forbud mod aktiviteter der medfører jorderosion Du skal kontrollere at der på tilsagnsarealerne ikke foregår jordbrugsmæssig udnyttelse eller anden aktivitet, der medfører erosion af arealerne. Eksempler herpå kunne være kørsel med tungt maskineri, der har medført strukturskader/erosion herunder ødelæggelse af plantedækket. Du kan vælge Arealet Forbud Forbud Forbud Forbud Forbud Forbud Forbud Forbud Forbud følgende overtrædelser i KontrolGIS: er tilført gødning (10.12) mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (11.7) mod indtægtsgivende udnyttelse er ikke overholdt (11.4) mod jordbrugsproduktion er ikke overholdt (11.6) mod afgræsning er ikke overholdt (11.3) mod frøproduktion er ikke overholdt (11.12) mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (11.14) mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) mod vanding er ikke overholdt (11.13) mod aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (11.11) 28.8 Randzoner (RZ i mark med MO41) Arealer med ”Etablering af braklagte randzoner” vil under afsnittet med kontrol i kontrolgrundlaget fremgå med teksten ”RZ i mark med MO41”, hvis der også er en lovpligtig randzone i marken. Tilsagnet gives til hele arealet, inklusiv randzoner, men udbetalingen reduceres til 0 kr. ved overlap med randzonen. Overlappet beregnes automatisk i KontrolGIS. Bemærk, at der udbetales tilskud til 2-meter bræmmen for denne ordning. Du skal derfor kontrollere, at tilsagnsbetingelserne er overholdt på hele arealet, selvom udbetalingen reduceres til 0 kr. for randzonearealet. Du skal foretage følgende kontrol når der er randzone i mark med MO41: Kontrollér at kronekanten ligger korrekt på kortet og tilret randzonen på strækningen du skal kontrollere, hvis den ligger forskudt i forhold til virkeligheden. Se hvordan du tilretter kronekanten og randzonen i bilag 14 og husk at ændre bredden, hvis der er givet reduktion efter 5 % bestemmelsen eller dispensation til nedsat bredde (læs mere om 5 % reduktion og dispensation). I skema M vil det fremgå, hvilke arealer i tilsagnslaget, d er overlapper med randzoner, og hvor udbetalingen reduceres til 0 kr. Vær opmærksom på, at tilsagnsbetingelserne skal være overholdt i randzonen . 233 28. MO 41: Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer Ligger randzonen som den skal på kortet i forhold til virkeligheden, skal du vælge besigtigelseskvitteringen: - Randzone – OK Har du tilrettet kronekanten i KontrolGIS, skal du vælge besigtigelseskvitteringen: Randzone – kronekant tilrettet Fremviser ansøger dokumentation fra kommune eller Naturstyrelsen for, at vandløbet/søen ikke længere er omfattet af en af de fire tilgrundliggende lovgivninger, er der ikke længere krav om randzone, med virkning fra modtagelse af afgørelsen. I enkelte situationer skal du derfor slette randzonen, også selvom den er udlagt som MFO-areal. Listen er udtømmende: 6. Vandløbet er rørlagt 7. Der er et læhegn, men ingen grøft 8. Der er en plovfure på maksimalt 40 cm, men ingen grøft eller ændring i terrænet 9. Der er en vej, og ingen grøft 10. Der er en jernbane, og ingen grøft Du skal vælge besigtigelseskvitteringen: - Randzone – slettet I bemærkningsfeltet skal du skrive en af de ovenstående årsager. Du må kun slette randzonen, hvis det falder inden for disse årsager. Er der andre randzoner/bræmmer på marken, der ikke slettes, skal du skrive ”delvist slettet”. Arealet kan stadig medregnes til grundbetaling, hvis det opfylder støttebetingelserne. Er randzonen og en eventuel 2-meter bræmme på marken omfattet af kravet om 5 % miljøfokusområder (MFO), skal du stadig slette randzonen, hvis den er omfattet af én af ovenstående 5 kategorier. Du kan læse mere om randzoner og randzoneloven i kapitel 39. Hvis du konstaterer en overtrædelse af randzoneloven, skal du oprette en 5801_15 inden du afslutter arealsagen. Læs hvordan du opretter en randzoneopgave 5801_15 i Bilag 14. 234 29. MO 50: Fastholdelse af vådområder 29 MO 50: Fastholdelse af vådområder (udtræksårsag p) Formålet med tilsagnene er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof - og fosforudvaskningen og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er også at forbedre natur- og biotopforholdene på græs- og naturarealer. Der må ikke sprøjtes eller tilføres gødning, udover det, der efterlades af græssende dyr. 20-årige tilsagn om fastholdelse af vådområder Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni – 1. september. 29.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Landbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 29.2 Ikke landbrugs- eller naturarealer Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. 235 29. MO 50: Fastholdelse af vådområder Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs - eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Arealer med vand Loer, vandløb og grøfter med vand uden plantedække er tilladte på arealer med fastholdelse af vådområder, hvis de er etableret som følge af tilsagnsbetingelserne, dvs. arealer med vand ikke må være på arealet forud for tilsagnsstart – før etablering af projektet. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Sø/Permanent vanddække (3.31) Vandløb/grøft/loer (3.33) Arealer med fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til s kovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. For nogle tilsagnsarealer er det dog tilladt. Du kan vælge følgende overtrædelse: Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) Fredskov (3.12) Bemærk, at småbeplantninger/småbiotoper på 0,5 ha er tilladt. Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, 236 29. MO 50: Fastholdelse af vådområder og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge overtrædelsen: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis ansøger ikke kan fremvise et producentskifte, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6) 29.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 29.4 Mindsteareal for marker Tilsagnstype 50 er ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer opmålt til mindre end 0,30 ha godkendes med det opmålte areal. 29.5 Tilsagnsbetingelser Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. NaturErhvervstyrelsen kan dispensere således, at det eksisterende plantedække kan ændres, når ændringen er en fordel for miljøet, naturen og landskabet. Vær opmærksom på, at arealer med vand kan godkendes, hvis det er opstået som følge af vådområdeprojektet, eller som følge af et tidligere MVJ-tilsagn på arealet. Små biotoper op til 0,5 ha, som var på arealet i vækstsæsonen forud for tilsagnets indgåelse, er tilladte. Hvis arealet inden tilsagnsperiodens begyndelse er et græs- eller naturareal, må plantedækket ikke reetableres ved tilsagnsstart, da det oprindelige plantedække skal videreføres. NaturErhvervstyrelsen kan meddele tilsagnshaver påbud om reetablering af plantedækket, hvis plantedækket i løbet af tilsagnsperioden ikke er blevet opretholdt. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal kontrollere om et påbud er overholdt og dermed om plantedækket er reetableret. Du kan vælge følgende overtrædelser: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Det eksisterende plantedække fra tilsagnsperiodens begyndelse er ikke opretholdt (4.5) Græs ikke reetableret efter påbud (5.36) 29.6 Forbud Forbuddene på denne miljøordning fremgår af den servitut, som bliver tinglyst på arealet. Du skal derfor kontrollere, om servitutten er overholdt. Ved overtrædelse af 237 29. MO 50: Fastholdelse af vådområder forbuddene skal du skrive i bemærkningsfeltet til overtrædelsen, at servitutten ikke er overholdt. Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealer omfattet af tilsagnet ikke er tilført kvælstof. Forbud mod omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. I bemærkningsfeltet beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal eller fotos af den sprøjtede mark) lægges på sagen i Captia. Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler Der må i tilsagnsperioden ikke tilføres jordforbedringsmidler på arealet, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, f.eks. ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Forbud mod produktion af pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Det er derfor ikke tilladt at producere pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer. Forbud mod dyrkning Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Arealerne må derfor ikke anvendes til dyrkning af afgrøder eller til etablering af forskellige former for produktionsskov. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er tilført gødning (10.12) Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (11.7) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) Overtrædelse af forbud mod plantebeskyttelsesmidler ikke overholdt (< 0,1 ha) (10.26) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (11.14) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med ensilage eller kraftfoder (11.18) 238 29. MO 50: Fastholdelse af vådområder Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med hø, halm eller wraphø (11.19) Etablering af skov (15.25) Forbud mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt (11.5) Dyrkning af afgrøder (15.26) 29.7 Fastholdelse af vådområde Du skal kontrollere, at det etablerede vådområdeprojekt er fastholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i beskrivelsen af projektet eller i projektrapporten. Projektbeskrivelsen og -rapporten ligger på sagen i Captia. Hvis projektbeskrivelsen og -rapporten ikke ligger på sagen rettes henvendelse til Vagttelefonen. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Vådområdet er ikke opretholdt (15.17) 29.8 Randzoner Tilsagnsarealet er ikke omfattet af randzoneloven, for tilsagn indgået før 1. februar 2013. 239 30. MO 51: Pleje af vådområder 30 MO 51: Pleje af vådområder (udtræksårsag p eller q) Formålet med tilsagnene er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof - og fosforudvaskningen og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er også at forbedre natur- og biotopforholdene på græs- og naturarealer. Der må ikke sprøjtes eller tilføres gødning, udover det, der efterlades af græssende dyr. Pleje af arealerne kan ske med afgræsning eller slæt. 5-årige tilsagn indgået i 2007-2014. Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni – 1. september. Når ansøger har MO51 gælder det, at ansøger samtidig skal have MO50 om fastholdelse af vådområder. 30.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) 30.2 Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Landbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af h ans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 240 30. MO 51: Pleje af vådområder 30.3 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs- eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Arealer med vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende overtrædelser: Sø/Permanent vanddække (3.31) Vandløb/grøft/loer (3.33) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Arealer med fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. For nogle tilsagnsarealer er det dog tilladt. Du kan vælge følgende overtrædelse: Fredskov (3.12) Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning, hvis bare plantedækket er opretholdt. 241 30. MO 51: Pleje af vådområder Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge overtrædelsen: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis ansøger ikke kan fremvise et producentskifte, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6) 30.4 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 30.5 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til 0,30 ha eller derunder, skal et opmålt areal på mindre end 0,30 ha godkendes. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes; - hvis arealet er varigt afgrænset, eller - hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Bemærk, at hvis der er søgt støtte til pleje af vådområder til et areal, der er opdelt i forskellige parceller som følge af at der er søgt forskellige ordninger på arealet, skal du kontrollere parcellerne som sammenhængende. Du skal underkende arealet i KontrolGIS, hvis det ikke overholder kravet om et mindsteareal, og ikke er omfattet af en undtagelse: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) 30.6 Tilsagnsbetingelser Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. Hvis arealet inden tilsagnsperiodens begyndelse er et græs- eller naturareal, må plantedækket ikke reetableres ved tilsagnsstart, da det opri ndelige plantedække skal videreføres. Hvis arealet før tilsagnsperiodens begyndelse ikke var anvendeligt til afgræsning eller slæt, skal plantedækket være etableret senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start. Bemærk, at arealet ved etablering af plantedækket skal være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: 242 30. MO 51: Pleje af vådområder Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Det eksisterende plantedække fra tilsagnsperiodens begyndelse er ikke opretholdt (4.5) Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (4.7) 30.7 Forbud Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. I bemærkningsfeltet beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal eller fotos af den sprøjtede mark) lægges på sagen i Captia. Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler Der må i tilsagnsperioden ikke tilføres jordforbedringsmidler på arealet, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse for tilsagn med forpligtigelse til udtagning Braklagte randzoner må ikke gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttels e, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Du skal kontrollere, at dette ikke forekommer. Forbud mod produktion af pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt , rørskær el.lign. Det er derfor ikke tilladt at producere pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer. Forbud mod jordbrugsproduktion – herunder frøproduktion for tilsagn med forpligtigelse til udtagning I tilsagnsperioden må arealet ikke anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, herunder ikke anvendes til frøproduktion. Forbud mod dyrkning Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Arealerne må derfor ikke anvendes til dyrkning af afgrøder eller til etablering af forskellige former for produktionsskov. Du kan vælge Forbud Forbud Forbud Forbud (11.5) Forbud følgende overtrædelser i KontrolGIS: mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (11.14) mod indtægtsgivende udnyttelse er ikke overholdt (11.4) mod pyntegrønt, energiskov, prydvækster og juletræer er ikke overholdt mod jordbrugsproduktion er ikke overholdt (11.6) 243 30. MO 51: Pleje af vådområder 30.8 Pleje Betingelser om tæt, lavt plantedække eller fast græsningstryk Ansøger har mulighed for at vælge, at arealerne enten skal fremstå med tæt, lavt plantedække den 31. august eller at arealerne afgræsses med et fast græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august (i kontrolgrundlaget vil der ved valg af fast græsningstryk stå ”optælling af dyr B”). Tæt, lavt plantedække Arealerne skal fastholdes som græs- og naturarealer ved enten afgræsning eller slæt, og plantedækket skal være tæt og lavt fra 1. september. Hvis arealerne skal afgræsses Du skal kontrollere, at græsarealerne er omfattet af en drift med afgræsning i perioden 1. juni til 31. august. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Arealerne skal fremstå afgræssede med tæt, lavt plantedække 31. august. Se nedenfor om definitionen af tæt, lavt plantedække. Fra 21. juni til 31. august må der foretages slåning af arealerne i form af slæt, der gennemføres som en naturlig del af driften med afgræsning. Afpudsning må kun gennemføres efter afgræsningen. Der må dog ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj – 20. juni. Hvis arealet er slået efter afgræsning er det vigtigt, at der er synlige tegn på afgræsning med dyr. Det kan være hegn/opsat tråd, synlige spor efter dyr som f.eks. husdyrgødning, vandtrug (plantedækket omkring truget bærer som oftest præg af slid fra dyr) og afbidt plantedække. Hvis der ikke er synlige tegn på afgræsning skal sagen sendes i høring. Kontrol af betingelserne om afgræsning før og efter 31. august Hvis du er på kontrol før 1. september, og der ikke har været dyr på arealet, skal du foretage efterkontrol (se bilag 11). Hvis der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet vil kunne fremstå tæt, lavt d. 1.september, så skal arealet godkendes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol. Hvis der er dyr på arealet, skal du ud fra dyretætheden vurdere, om arealet vil kunne fremstå tæt, lavt d. 31. august: Hvis der er 0,1-1,4 DE pr ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet. Hvis det ikke kan fremstå tæt, lavt skal du foretage efterkontrol. Hvis der er over 1,4 DE pr ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet, hvis afgræsningen styres ved flytning af dyr , så plantedækket opretholdes Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol, hvis der er risiko for overgræsning. Hvis du er på kontrol efter 31. august, og der ikke har været dyr på arealet, skal arealet underkendes. Hvis der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet var tæt, lavt d. 31. august, skal du godkende arealet. Hvis du vurderer, at arealet ikke har været tæt, lavt d. 31. august skal du underkende arealet. 244 30. MO 51: Pleje af vådområder Hvis arealerne skal anvendes til slæt eller afgræsning Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt i perioden 21. juni – 31. august til slæt eller afgræsning, således at arealerne fremstår som plejede arealer med tæt, lavt plantedække 31. august. Se nedenfor for definitionen af tæt, lavt plantedække. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Afpudsning er ikke nok til at overholde tilsagnsbetingelsen. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt sammen med en dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund f or godkendelsen af arealet. Betingelser om afpudsning Du skal kontrollere, at arealerne afpudses mindst en gang inden for perioden fra den 1. juli til 31. august. Det gælder desuden, at arealerne i deres helhed 31. august skal fremstå med tæt, lavt plantedække. Se nedenfor for definitionen af tæt, lavt plantedække. Kontrol af tæt og lavt plantedække Kravet til hvor lavt plantedækket skal være på et areal afhænger af, om arealet er et landbrugs- eller naturareal. Hvis ansøger har søgt om grundbetaling til arealet, skal det bedømmes som et landbrugsareal. For landbrugsarealer Hvis 50 % eller mere af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, er plantedækket ikke lavt, og arealet skal underkendes i sin helhed. Hvis mindre end 50 % af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, er plantedækket lavt, og arealet skal godkendes i sin helhed. Hvis en mark består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde. Arealer under 100 m 2 , hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt, accepteres, hvis disse ”pletter” indgår som en del af en helhed, hvor 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden. For naturarealer Naturarealer er i denne sammenhæng arealer, som ikke er støtteberettigede under grundbetalingsordningen, som ikke har nogen N-norm og ikke indgår i bedriftens harmoniareal. Det kan være engarealer med vådbundsplanter eller lyngvegetation. På naturarealer gælder kravet om en maksimal højde på 40 cm for mere end 50 % af plantedækket ikke. Her skal det blot være tydeligt, at dyrene græsser på arealet. Græsningen kan være selektiv. Det vil sige, at der kan være områder, som er bedre afgræssede end andre. Dele af en mark, hvor 50 % eller mere af plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, s kal underkendes i deres helhed, mens dele af en mark, hvor mindre end 50 % af plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, skal godkendes i deres helhed. På lyngarealer er det dog nok, hvis du kan konstatere, at 50 % af vegetationen mellem lyngen er afgræsset. 245 30. MO 51: Pleje af vådområder Arealer under 100 m 2 , som ikke er tydeligt afgræssede, accepteres, hvis disse ”pletter” indgår som en del af en helhed, hvor kravet til afgræsning er overholdt. Kravet til hvor tæt plantedækket skal være på et areal er det samme, uanset om der er tale om et landbrugs- eller et naturareal. Hvis mere end 50 % af arealet ikke er dækket af vegetation, er plantedækket ikke tæt. Dyreveksler hvor plantedækket er nedslidt er dog tilladte. I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation og beskrive afgræsningsniveauet i KontrolGIS. Overtrædelser Bemærk, at sanktionerne er differentieret. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger overtrædelse. Når der er tegn på, at der har været/er dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, eller der ikke er taget slæt, men marken er afpudset, kan du vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Græs: Ikke tæt, lavt plantedække pr. 1. september (5.4) Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (5.33) Når der ikke er taget slæt, lavet afpudsning eller har været dyr på arealet, kan du vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er ikke afgræsset, men der er taget slæt (5.29) Betingelserne om afgræsning og/eller slæt er ikke overholdt (5.19) Arealet er ikke afpudset (5.20) Du kan i øvrigt vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke afgræsset af heste eller drøvtyggende husdyr (5.6) Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (5.30) Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (11.17) Arealet er fladedækkende afpudset i perioden 21. juni til 15. september (5.32) Afpudsning før påbegyndt afgræsning (5.35) Fast græsningstryk Der skal være mindst 1,5 SK/ha på arealet i hele perioden 1. juni til 31. august. Ansøger kan have søgt om nedsat græsningstryk, så græsningstrykket skal være mindre. Hvis det er tilfældet fremgår det af kontrolgrundlaget. Storkreaturer beregnes som: Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder Kvæg fra seks måneder til to år Får og geder over et år og hjortedyr over ni måneder 1,0 storkreatur 0,6 storkreatur 0,15 storkreatur Hvis du er på kontrol før 1. september skal du tælle dyrene på arealet og sammenholde det med det indhegnede areal for at beregne græsningstrykket. Når du har talt antallet af dyr skal du registrere dette i forbindelse med, at du opmåler indhegningens areal i KontrolGIS. Du registrerer antallet af dyr i dialogboksen til opmålingen af indhegningen. Registreringen af antal storkreaturer pr. ha vil herefter automatisk blive overført til Skema K i forbindelse med, at du afslutter opmålingen af indhegningens areal i KontrolGIS. Hvis der ikke er 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal fremgår overtrædelsen i skema K ud fra det registrerede antal storkraturer. 246 30. MO 51: Pleje af vådområder Ved opmålingen af indhegningens areal i KontrolGIS skal arealer uden plantedække, og hvor der ikke sker afgræsning, ikke medregnes i arealet. Du skal derfor ikke inkludere følgende arealer i indhegningens areal (der skal laves ”huller” i indhegningen): Søer uden plantedække Sandbanker uden plantedække Befæstet vej som dyrene kan gå hen over Motocrossbane med arealer uden plantedække Arealer, hvor tilskudsfodring hindrer plantedække Tæt krat, hvor dyrene ikke kan færdes Bygninger/anlæg Ridebane, hvor der ikke er plantedække Råstofgrave uden plantedække Øvrige arealer, der ikke vil kunne indgå i tilsagnet, herunder skov og lignende arealer uden plantedække under træerne Arealer, der er sprøjtet, så der ikke længere er plantedække Hvis du kan konstatere, at der ikke er dyr på tilsagnsmarken, skal du kopiere polygonen for tilsagnsmarken til indhegningen. I dialogboksen skal du sætte flueben ved ”0 dyr”. Hvis der ikke er dyr på tilsagnsmarken skal du altså ikke foretage en opmåling af indhegningen. Når du kontrollerer fast græsningstryk efter 31. august er det efter græsningsperioden fra 1. juni til 31. august. Det er kun i græsningsperioden, hvor der er krav om et fast græsningstryk. Efter 31. august må ansøger gerne reducere antallet af græssende dyr eller flytte samtlige dyr til en helt anden indhegning. Ved en kontrol af fast græsningstryk efter 31. august skal du altså kun konstatere om der har været tegn på dyr på arealet eller om der ikke har været tegn dyr på arealet. Du skal derfor ikke længere tælle dyr ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august. I dialogboksen for opmålingen af indhegningen skal du markere med et flueben i ”Dyr før 31/8”, hvis der har været tegn på dyr på tilsagnsmarken. F.eks. er der lagt vand ind, opsat hegn, plantedække er afbidt og der ligger husdyrgødning fra græssende dyr. Hvis der ikke har været tegn på dyr skal du sætte flueben i ”0 dyr”. F.eks. er der ingen indhegning, intet vandtrug mv., der indikerer, at der har været dyr på arealet. Det er også kun i græsningsperioden, at hegningsbestemmelsen gælder. Dvs. ansøger må gerne ændre på indhegningen eller helt fjerne indhegningen efter græsningsperiodens ophør 31. august. Når du kontrollerer fast græsningstryk efter 31. august skal du derfor kopiere mark til indhegningen og du behøves ikke længere at foretage opmåling af indhegningen med GRS-1. Hegningsbestemmelsen Ved fast græsningstryk må marken ikke være samhegnet med andre marker, medmindre markerne har forpligtelse til fast græsningstryk. Hvis marken er samhegnet med andre marker med anden forpligtigelse end fast græsningstryk (marker med forpligtigelse til tæt, lav eller grundbetalingsmarker med permanent græs uden miljøordning), er det en overtrædelse af hegningsbestemmelsen. En indhegning må desuden kun indeholde marker, der drives af samme tilsagnshaver. Undtaget herfra er tilsagn, der er begyndt den 1. september 2012 (tilsagn udløber 2017) og 1. september 2013 (tilsagn udløber 2018), hvor der gerne må være flere tilsagnshavere i en indhegning. 247 30. MO 51: Pleje af vådområder Ud fra indhegningspolygonen i KontrolGIS vurderer du om tilsagnsmarken er samhegnet med marker med anden forpligtigelse end fast græsningstryk eller andre ansøgere. Hvis dette er tilfældet skal du skal vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Marken er samhegnet med en mark, der ikke har samme krav om fast græsningstryk (5.22) Arealet er samhegnet med anden ejer/forpagters areal (5.28) Bemærk, at i indhegningen må der gerne være arealer, hvortil der ikke søges nogen form for arealtilskud, herunder skov, samt områder, der ikke har karakter af en mark (f.eks. vådområder). Disse arealer kan ligge udenfor markblok. Uanset beliggenheden af indhegningen skal du altid huske at trække arealer uden plantedække fra indhegningens areal med henblik på en korrekt beregning af græsningstrykket. 30.9 Fastholdelse og pleje af vådområde Du skal kontrollere, at det etablerede vådområdeprojekt er fastholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i beskrivelsen af projektet. Projektbeskrivelsen ligger på sagen i Captia. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Vådområdet er ikke opretholdt (15.17) For tilsagn med type 51 gælder det, at ansøger samtidig skal have et tilsagnstype 50 om Fastholdelse af vådområder. 248 31. MO 52: Pleje af græs- og naturarealer 31 MO 52: Pleje af græs- og naturarealer (udtræksårsag p eller q) Formålet med tilsagnene er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof - og fosforudvaskningen og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er også at forbedre natur- og biotopforholdene på græs- og naturarealer. Der må ikke sprøjtes eller tilføres gødning, udover det, der efterlades af græssende dyr. Pleje af arealerne er med afgræsning eller slæt. 5-årige tilsagn indgået i 2010-2011 Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni – 1. september. 31.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under enkeltbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Landbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberett et i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrør ende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 31.2 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. 249 31. MO 52: Pleje af græs- og naturarealer Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs - eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Der må gerne stå borde og bænke på arealet, hvis det ikke forhindrer afgræsning/slæt. Dog skal borde og bænke opstillet på befæstede arealer altid fradages uanset størrelse på arealet. Arealer med vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende overtrædelser: Sø/Permanent vanddække (3.31) Vandløb/grøft/loer (3.33) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Arealer med fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning ti l skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. For nogle tilsagnsarealer er det dog tilladt. Du kan vælge følgende overtrædelser: Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) Fredskov (3.12) Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning.. 250 31. MO 52: Pleje af græs- og naturarealer Der gælder dog i de fleste tilfælde andre regler under miljøordningerne end under grundbetaling. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge overtrædelsen: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Du skal vælge følgende overtrædelse: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6) 31.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 31.4 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha kun godkendes, hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Bemærk, at hvis der er søgt støtte til pleje af græs- og naturarealer til et areal, der er opdelt i forskellige parceller som følge af at der er søgt forskellige ordninger på arealet, skal du kontrollere parcellerne som sammenhængende. Du skal underkende arealet i KontrolGIS, hvis det ikke overholder kravet om et mindsteareal, og ikke er omfattet af en undtagelse: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) 31.5 Tilsagnsbetingelser Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. Hvis arealet inden tilsagnsperiodens begyndelse er et græs- eller naturareal, må plantedækket ikke reetableres ved tilsagnsstart, da det oprindelige plantedække skal videreføres. Hvis arealet før tilsagnsperiodens begyndelse ikke var anvendeligt til afgræsning eller slæt, skal plantedækket være etableret senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start. Bemærk, at arealet ved etablering af plantedækket skal være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Det eksisterende plantedække fra tilsagnsperiodens begyndelse er ikke opretholdt (4.5) 251 31. MO 52: Pleje af græs- og naturarealer Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (4.7) 31.6 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealer omfattet af et af tilsagnene ikke er tilført gødning udover det, der efterlades af græssende husdyr. Forbud mod omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. I bemærkningsfeltet beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal eller fotos af den sprøjtede mark) lægges på sagen i Captia. Forbud mod aktiviteter der fremmer erosion Der må ikke gennemføres aktiviteter, der fremmer erosion. Aktiviteter på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer og kystlinjer, må ikke medføre erosion. Forbud mod vanding Der er forbud mod vanding. Engvanding er dog tilladt. Ansøger kan søge dispensation for forbuddet mod vanding. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, f.eks. ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er tilført gødning udover det, der er efterladt af græssende husdyr (10.13) Forbud mod vanding er ikke overholdt (11.13) Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (11.12) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) Forbud mod aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (11.11) Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (11.7) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med ensilage eller kraftfoder (11.18) 252 31. MO 52: Pleje af græs- og naturarealer Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med hø, halm eller wraphø (11.19) 31.7 Pleje Arealerne skal fastholdes som græs- og naturarealer ved enten afgræsning eller slæt med mulighed for afgræsning. Hvis arealerne skal afgræsses Du skal kontrollere, at græsarealerne er omfattet af en drift med afgræsning i perioden 1. juni til 31. august. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Ansøger kan vælge mellem to typer af forpligtigelser til afgræsning: Arealerne skal fremstå afgræssede med tæt, lavt plantedække 31. august (Se nedenfor om definitionen af tæt, lavt plantedække). Arealerne skal afgræsses med mindst 1,5 storkreatur pr. ha i perioden fra 1. juni til 31. august (Der vil stå ”optælling af dyr B” i kontrolgrundlaget ved valg af fast græsningstryk). Det fremgår af kontrolgrundlaget hvilken type forpligtigelse ansøger har valgt (læs mere om de to typer forpligtigelser nedenfor). Ansøger kan have søgt om dispensation fra kravet om 1,5 SK pr. ha, så kravet til dyretrykket bliver mindre. Hvis det er tilfældet fremgår det af kontrolgrundlaget. I perioden 21. juni til 31. august må slåning af plantedækket kun ske i form af slæt, der gennemføres som en naturlig del af driften med afgræsning eller afpudsning, der gennemføres efter afgræsningen. Dvs. der må ikke foretages en fladedækkende afpudsning. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj – 20. juni. Hvis arealet er slået efter afgræsning er det vigtigt, at der er synlige tegn på afgræsning med dyr. Det kan være hegn/opsat tråd, synlige spor efter dyr som f.eks. husdyrgødning, vandtrug (plantedækket omkring truget bærer som oftest præg af slid fra dyr) og afbidt plantedække. Hvis der ikke er synlige tegn på afgræsning skal sagen sendes i høring. Tæt, lavt plantedække Hvis arealerne skal fremstå afgræssede med tæt, lavt plantedække 31. august Hvis du er på kontrol før 1. september, og der ikke har været dyr på arealet, skal du foretage efterkontrol (se bilag 11). Hvis der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet vil kunne fremstå tæt, lavt 1.september, så skal arealet godkendes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol. Du skal vurdere ud fra dyretætheden, om arealet vil kunne fremstå tæt, lavt 31. august: Hvis der er 0,1-1,4 DE pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet. Hvis det ikke kan fremstå tæt, lavt skal du foretage efterkontrol. Hvis der er over 1,4 DE pr ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet, hvis afgræsningen styres ved flytning af dyr, så plantedækket opretholdes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol, hvis der er risiko for overgræsning. 253 31. MO 52: Pleje af græs- og naturarealer Hvis du er på kontrol efter 31. august, og der ikke har været dyr på arealet, skal arealet underkendes. Hvis der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet var tæt, lavt 31. august, skal du godkende arealet. Hvis du vurderer, at arealet ikke har været tæt, lavt 31. august skal du underkende arealet. Hvis arealerne skal anvendes til slæt med mulighed for afgræsning Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt i perioden 21. juni – 31. august til slæt, til afgræsning eller til afgræsning og slæt, således at arealerne fremstår som plejede arealer med tæt, lavt plantedække 31. august. Se nedenfor for definitionen af tæt, lavt plantedække. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Afpudsning er ikke nok til at overholde tilsagnsbetingelsen. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj – 20. juni. Kontrol af tæt og lavt plantedække Kravet til hvor lavt plantedækket skal være på et areal afhænger af, om arealet er et landbrugs- eller naturareal. Hvis ansøger har søgt om grundbetaling til arealet, skal det bedømmes som et landbrugsareal. For landbrugsarealer Hvis 50 % eller mere af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, er plantedækket ikke lavt, og arealet skal underkendes i sin helhed. Hvis mindre end 50 % af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, er plantedækket lavt, og arealet skal godkendes i sin helhed. Hvis en mark består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde. Arealer under 100 m 2 , hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt, accepteres, hvis disse ”pletter” indgår som en del af en helhed, hvor 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden. For naturarealer Naturarealer er i denne sammenhæng arealer, som ikke er støtteberettigede under grundbetalingsordningen, som ikke har nogen N-norm og ikke indgår i bedriftens harmoniareal. Det kan være engarealer med vådbundsplanter eller lyngvegetation. På naturarealer gælder kravet om en maksimal højde på 40 cm for mere end 50 % af plantedækket ikke. Her skal det blot være tydeligt, at dyrene græsser på arealet. Græsningen kan være selektiv. Det vil sige, at der kan være områder, som er bedre afgræssede end andre. Dele af en mark, hvor 50 % eller mere af plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, skal underkendes i deres helhed, mens dele af en mark, hvor mindre end 50 % af plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, skal godkendes i deres helhed. På lyngarealer er det dog nok, hvis du kan konstatere, at 50 % af vegetationen mellem lyngen er afgræsset. Arealer under 100 m 2 , som ikke er tydeligt afgræssede, accepteres, hvis disse ”pletter” indgår som en del af en helhed, hvor kravet til afgræsning er overholdt. 254 31. MO 52: Pleje af græs- og naturarealer Kravet til hvor tæt plantedækket skal være på et areal er det samme, uanset om der er tale om et landbrugs- eller et naturareal. Hvis mere end 50 % af arealet ikke er dækket af vegetation, er plantedækket ikke tæt. Dyreveksler hvor plantedækket er nedslidt er dog tilladte. I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation og beskrive afgræsningsniveauet i KontrolGIS. Overtrædelser Bemærk, at sanktionerne er differentieret. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger overtrædelse. Når der er tegn på, at der har været/er dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, eller der ikke er taget slæt, men marken er slået, uden at plantematerialet er fjernet, kan du vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Græs: Ikke tæt, lavt plantedække pr. 1. september (5.4) Når der ikke er taget slæt, lavet afpudsning eller har været dyr på arealet, kan du vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke taget slæt eller afgræsset (5.7) Du kan i øvrigt vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke afgræsset af heste eller drøvtyggende husdyr (5.6) Arealet er ikke afgræsset, men der er taget et slæt (5.29) Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (5.30) Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (11.17) Arealet er fladedækkende afpudset i perioden 21. juni til 15. september (5.32) Afpudsning før påbegyndt afgræsning (5.35) Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (5.33) Arealet afpudset, men ikke tæt, lavt plantedække 1. september (5.37) Fast græsningstryk Der skal være mindst 1,5 SK/ha på arealet i hele perioden 1. juni til 31. august. Ansøger kan have søgt om nedsat græsningstryk, så græsningstrykket skal være mindre. Hvis det er tilfældet fremgår det af kontrolgrundlaget. Storkreaturer beregnes som: Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder 1,0 storkreatur Kvæg fra seks måneder til to år 0,6 storkreatur Får og geder over et år og hjortedyr over ni måneder 0,15 storkreatur Hvis du er på kontrol før 1. september skal du tælle dyrene på arealet og sammenholde det med det indhegnede areal for at kunne beregne græsningstrykket. Når du har talt antallet af dyr skal du registrere dette i forbindelse med, at du opmåler indhegningens areal i KontrolGIS. Du registrerer antallet af dyr i dialogboksen til opmålingen af indhegningen. Registreringen af antal storkreaturer pr. ha vil herefter automatisk blive overført til Skema K i forbindelse med, at du afslutter opmålingen af indhegningens areal i KontrolGIS. Hvis der ikke er 1,5 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal fremgår overtrædelsen i skema K ud fra det registrerede antal storkraturer. Ved opmålingen af indhegningens areal i KontrolGIS skal arealer uden plantedække, og hvor der ikke sker afgræsning, ikke medregnes i arealet. Du skal derfor ikke inkludere følgende arealer i indhegningens areal (der skal laves ”huller” i indhegningen): Søer uden plantedække Sandbanker uden plantedække 255 31. MO 52: Pleje af græs- og naturarealer - Befæstet vej som dyrene kan gå hen over Motocrossbane med arealer uden plantedække Arealer, hvor tilskudsfodring hindrer plantedække Tæt krat, hvor dyrene ikke kan færdes Bygninger/anlæg Ridebane, hvor der ikke er plantedække Råstofgrave uden plantedække Øvrige arealer, der ikke vil kunne indgå i tilsagnet, herunder skov og lignende arealer uden plantedække under træerne Arealer, der er sprøjtet, så der ikke længere er plantedække Hvis du kan konstatere, at der ikke er dyr på tilsagnsmarken, skal du kopiere polygonen for tilsagnsmarken til indhegningen. I dialogboksen skal du sætte flueben ved ”0 dyr”. Hvis der ikke er dyr på tilsagnsmarken skal du altså ikke foretage en opmåling af indhegningen. Når du kontrollerer fast græsningstryk efter 31. august er det efter græsningsperioden fra 1. juni til 31. august. Det er kun i græsningsperioden, hvor der er krav om et fast græsningstryk. Efter 31. august må ansøger gerne reducere antallet af græssende dyr eller flytte samtlige dyr til en helt anden indhegning. Ved en kontrol af fast græsningstryk efter 31. august skal du altså kun konstatere om der har været tegn på dyr på arealet eller om der ikke har været tegn dyr på arealet. Du skal derfor ikke længere tælle dyr ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august. I dialogboksen for opmålingen af indhegningen skal du markere med et flueben i ”Dyr før 31/8”, hvis der har været tegn på dyr på tilsagnsmarken. F.eks. er der lagt vand ind, opsat hegn, plantedække er afbidt og der ligger husdyrgødning fra græssende dyr. Hvis der ikke har været tegn på dyr skal du sætte flueben i ”0 dyr”. F.eks. er der ingen indhegning, intet vandtrug mv., der indikerer, at der har været dyr på arealet. Det er også kun i græsningsperioden, at hegningsbestemmelsen gælder. Dvs. ansøger må gerne ændre på indhegningen eller helt fjerne indhegningen efter græsningsperiodens ophør 31. august. Når du kontrollerer fast græsningstryk efter 31. august skal du derfor kopiere mark til indhegningen og du behøves ikke længere at foretage opmåling af indhegningen med GRS-1. Hegningsbestemmelsen Ved fast græsningstryk må marken ikke være samhegnet med andre marker, medmindre markerne har forpligtelse til fast græsningstryk. Hvis marken er samhegnet med andre marker med anden forpligtigelse end fast græsningstryk (marker med forpligtigelse til tæt, lav eller grundbetalingsmarker med permanent græs uden miljøordning), er det en overtrædelse af hegningsbestemmelsen. En indhegning må desuden kun indeholde marker, der drives af samme tilsagnshaver. Undtaget herfra er tilsagn, der er begyndt den 1. september 2012 (tilsagn udløber 2017) og 1. september 2013 (tilsagn udløber 2018), hvor der gerne må være flere tilsagnshavere i en indhegning. Ud fra indhegningspolygonen i KontrolGIS vurderer du om tilsagnsmarken er samhegnet med marker med anden forpligtigelse end fast græsningstryk eller andre ansøgere. Hvis dette er tilfældet skal du skal vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Marken er samhegnet med en mark, der ikke har samme krav om fast græsningstryk (5.22) 256 31. MO 52: Pleje af græs- og naturarealer Arealet er samhegnet med anden ejer/forpagters areal (5.28) Bemærk, at i indhegningen må der gerne være arealer, hvortil der ikke søges nogen form for arealtilskud, herunder skov, samt områder, der ikke har karakter af en mark (f.eks. vådområder). Disse arealer kan ligge udenfor markblok. Uanset beliggenheden af indhegningen skal du altid huske at trække arealer uden plantedække fra indhegningens areal med henblik på en korrekt beregning af græsningstrykket. 31.8 Fuglevenlig drift Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har søgt om særlig fuglevenlig drift. Der står FD ud fra marken. For arealer med særlig fuglevenlig drift gælder specielle regler i forhold til afpudsnings og afgræsningsperiode. Disse arealer må først afgræsses fra den 1. juli, og der er forbud mod slåning i perioden fra den 1. maj til og med den 14. jul i. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (fuglevenlig drift) (11.15) Periode for forbud mod afgræsning er ikke overholdt (fuglevenlig drift) (11.16) 257 32. MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken 32 MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken (udtræksårsag p) Formålet med tilsagnene er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof - og fosforudvaskningen og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er også at forbedre natur- og biotopforholdene på græs- og naturarealer. Der må ikke sprøjtes eller tilføres gødning, udover det, der efterlades af græssende dyr. Der er indgået 5 årige tilsagn fra 2009-2014. Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni – 1. september. 32.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlag et, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) 32.2 Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Landbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 32.3 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. 258 32. MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs - eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Arealer med vand For størstedelen af miljøtilsagnene gælder, at du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende overtrædelse: Sø/Permanent vanddække (3.31) Vandløb/grøft/loer (3.33) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Arealer med fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. For nogle tilsagnsarealer er det dog tilladt. Du kan vælge følgende overtrædelser: Fredskov (3.12) Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt.: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der gælder dog i de fleste tilfælde andre regler under miljøordningerne end under grundbetaling. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der 259 32. MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge overtrædelsen: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6) 32.4 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 32.5 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha kun godkendes, hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Bemærk, at hvis der er søgt støtte til opretholdelse af ændret afvanding til et areal, der er opdelt i forskellige parceller som følge af at der er søgt forskellige ordninger på arealet, skal du kontrollere parcellerne som sammenhængende. Du skal underkende arealet i KontrolGIS, hvis det ikke overholder kravet om et mindsteareal, og ikke er omfattet af en undtagelse: Reglen om mindsteareal på 0,30 ha er ikke overholdt (2.1) 32.6 Tilsagnsbetingelser Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. Det gælder dog, at arealer uden tilstrækkeligt plantedække pga. den ændrede afvanding er tilladt. Hvis arealet inden tilsagnsperiodens begyndelse er et græs- eller naturareal, må plantedækket ikke reetableres ved tilsagnsstart, da det oprindelige plantedæ kke skal videreføres. Hvis arealet før tilsagnsperiodens begyndelse ikke var anvendeligt til afgræsning eller slæt, skal plantedækket være etableret senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start. Bemærk, at arealet ved etablering af plantedækket skal være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Det eksisterende plantedække fra tilsagnsperiodens begyndelse er ikke opretholdt (4.5) Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (4.7) 260 32. MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken 32.7 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealer omfattet af tilsagnet ikke er tilført kvælstof udover det, der efterlades af græssende husdyr. Forbud mod omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. I bemærkningsfeltet beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal eller fotos af den sprøjtede mark) lægges på sagen i Captia. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er tilført gødning udover det, der er efterladt af græssende husdyr (10.13) Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (11.7) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) 32.8 Pleje Betingelser om afpudsning Du skal kontrollere, at arealerne afpudses mindst en gang inden for perioden fra 1. juli til 31. august. Arealerne skal i deres helhed fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august. Se nedenfor for definitionen af tæt, lavt plantedække. Definitionen af tæt og lavt plantedække Hvis 50 % eller mere af plantedækket på et areal er under 40 cm højt, er plantedækket lavt, og arealet skal godkendes i sin helhed. Hvis mere end 50 % af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, er plantedækket ikke lavt, og arealet skal underkendes i sin helhed. Hvis en mark består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde. Arealer under 100 m 2 , hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt, accepteres, hvis disse ”pletter” indgår som en del af en helhed, hvor 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden. Kravet til tæt plantedække på et areal vurderes ud fra plantedækkets andel i forhold til bar jord. Hvis mere end 50 % af arealet ikke er dækket af vegetation, er plantedækket ikke tæt. Dyreveksler hvor plantedækket er nedslidt er dog tilladte. I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation og beskrive afgræsningsniveauet i KontrolGIS. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: 261 32. MO 54: Opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken Arealet afpudset, men ikke tæt, lavt plantedække 1. september (5.37) Arealet er ikke afpudset (5.20) 32.9 Opretholdelse af ændret afvanding Du skal kontrollere, at det afvandingsprojekt som blev etableret som en MVJforanstaltning, er opretholdt. Projektbeskrivelse ligger på sagen i Captia. Afvandingsforholdene etableret på arealet skal i hele tilsagnsperioden være i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Betingelserne fastsættes af NaturErhvervstyrelsen og fremgår af tilsagnet. Tilsagnsbetingelserne kan bl.a. omfatte betingelser om etablering af grøblerender. Du skal kontrollere om grøblerenderne er etableret korrekt. NaturErhvervstyrelsen kan meddele tilsagnshaver påbud om reetablering af grøbler, hvis grøblerenderne ikke er etableret korrekt eller ikke er opretholdt i løbet af tilsagnsperioden. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal kontrollere om et påbud er overholdt og dermed om grøblerender er reetableret. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Grøblerender ikke etableret korrekt eller ikke opretholdt (15.27) Der er ikke etaberet grøblerender (15.28) Påbud om grøbler ikke opfyldt (15.29) 32.10 Randzoner Tilsagnsarealet er ikke omfattet af randzoneloven, for tilsagn indgået før 1. februar 2013 262 33. MO 55: Fastholdelse af vådområder 33 MO 55: Fastholdelse af vådområder (udtræksårsag p) Formålet med tilsagnene er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof - og fosforudvaskningen og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er også at forbedre natur- og biotopforholdene på græs- og naturarealer. Der må ikke sprøjtes eller tilføres gødning, udover det, der efterlades af græssende dyr. 20-årige tilsagn indgået fra 2011-2014. Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni – 1. september. 33.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigh eden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Landbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følg e ovenstående procedure. 33.2 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. 263 33. MO 55: Fastholdelse af vådområder Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs - eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge følgende overtrædelser: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Arealer med vand For størstedelen af miljøtilsagnene gælder, at du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende overtrædelse: Sø/Permanent vanddække (3.31) Vandløb, grøft og loer (3.33) Dog er der ikke krav om plantedække i loer, vandløb og grøfter med vand, hvis de etableres som følge af tilsagnsbetingelserne. Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Arealer med fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. For nogle tilsagnsarealer er det dog tilladt. Du kan vælge følgende overtrædelser: Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) Fredskov (3.12) Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. 264 33. MO 55: Fastholdelse af vådområder Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge overtrædelsen: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis ansøger ikke kan fremvise et producentskifte, skal du underkende arealet med overtrædelsen: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6) 33.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 33.4 Mindsteareal for marker Tilsagnstype 55 er ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer opmålt til mindre end 0,30 ha godkendes med det opmålte areal. 33.5 Tilsagnsbetingelser Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. NaturErhvervstyrelsen kan dispensere således, at det eksisterende plantedække kan ændres, når ændringen er en fordel for miljøet, naturen og landskabet. Hvis arealet inden tilsagnsperiodens begyndelse er et græs- eller naturareal, må plantedækket ikke reetableres ved tilsagnsstart, da det oprindelige plantedække skal videreføres. Hvis arealet før tilsagnsperiodens begyndelse ikke var anvendeligt til afgræsning eller slæt, skal plantedækket være etableret senest 1. maj i det første tilsagnsår. Bemærk, at arealet ved etablering af plantedækket skal være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. NaturErhvervstyrelsen kan meddele tilsagnshaver påbud om reetablering af plantedækket, hvis plantedækket i løbet af tilsagnsperioden ikke er blevet opretholdt. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal kontrollere om et påbud er overholdt og dermed om plantedækket er reetableret. Du kan vælge følgende overtrædelser: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Det eksisterende plantedække fra tilsagnsperiodens begyndelse er ikke opretholdt (4.5) Der er ikke etableret nyt plantedække senest 1. maj i første tilsagnsår (4.6) Græs ikke reetableret efter påbud (5.36) 265 33. MO 55: Fastholdelse af vådområder 33.6 Forbud Forbuddene på denne miljøordning fremgår af den servitut, som bliver tinglyst på arealet. Du skal derfor kontrollere, om servitutten er overholdt. Ved overtrædelse af forbuddene skal du skrive i bemærkningsfeltet til overtrædelsen, at servitutten ikke er overholdt. Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealer omfattet af tilsagnet ikke er tilført kvælstof. Forbud mod omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. I bemærkningsfeltet beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal eller fotos af den sprøjtede mark) lægges på sagen i Captia. Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler Der må i tilsagnsperioden ikke tilføres jordforbedringsmidler på arealet, bortset fr a det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, f.eks. ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Forbud mod dyrkning Det naturlige eller etablerede plantedække af græs må anvendes til afgræsning, slæt, rørskær el.lign. Arealerne må derfor ikke anvendes til dyrkning af afgrøder eller til etablering af forskellige former for produktionsskov. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er tilført gødning (10.12) Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (11.7) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) Overtrædelse af forbud mod plantebeskyttelsesmidler ikke overholdt (< 0,1 ha) (10.26) Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler er ikke overholdt (11.14) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med ensilage eller kraftfoder (11.18) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med hø, halm eller wraphø (11.19) 266 33. MO 55: Fastholdelse af vådområder Etablering af skov (15.25) Dyrkning af afgrøder (15.26) 33.7 Fastholdelse af vådområde Du skal kontrollere, at det etablerede vådområdeprojekt er fastholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i beskrivelsen af projektet eller i projektrapporten. Projektbeskrivelsen og -rapporten ligger på sagen i Captia. Hvis projektbeskrivelsen og -rapporten ikke ligger på sagen rettes henvendelse til Vagttelefonen. Du kan vælge følgende overtrædelse: Vådområdet er ikke opretholdt (15.17) 33.8 Randzoner For tilsagn indgået før 1. februar 2013 er tilsagnsarealet ikke omfattet af randzoneloven. 267 34. MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer 34 MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (udtræksårsag p eller q) Formålet med tilsagnene er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er også at forbedre natur- og biotopforholdene på græs- og naturarealer. Der må ikke sprøjtes eller tilføres gødning, udover det, der efterlades af græssende dyr. Pleje af arealerne er med afgræsning eller slæt. 5-årige tilsagn indgået i 2012-2013. Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni – 1. september. 34.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Landbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberett et i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrør ende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 268 34. MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer 34.2 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs - eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Der må gerne stå borde og bænke på arealet, hvis det ikke forhindrer afgræsning/slæt. Dog skal borde og bænke opstillet på befæstede arealer altid fradages uanset størrelse på arealet. Arealer med vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Sø/Permanent vanddække (3.31) Vandløb/grøft/loer (3.33) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Arealer med fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må som hovedregel ikke være tilplantet eller springe i skov. For nogle tilsagnsarealer er det dog tilladt. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Fredskov (3.12) Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) 269 34. MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt.: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der gælder dog i de fleste tilfælde andre regler under miljøordningerne end under grundbetaling. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du skal bruge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivit et, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6) 34.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal føl ge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 34.4 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha kun godkendes, hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Bemærk, at hvis der er søgt støtte til pleje af græs- og naturarealer til et areal, der er opdelt i forskellige parceller som følge af at der er søgt forskellige ordninger på arealet, skal du kontrollere parcellerne som sammenhængende. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Reglen om mindsteareal på 0,3ha er ikke overholdt (2.1) 34.5 Tilsagnsbetingelser Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. Hvis arealet inden tilsagnsperiodens begyndelse er et græs- eller naturareal, eller andet plantedække som er anvendeligt til afgræsning eller slæt, må plantedækket ikke reetableres ved tilsagnsstart, da det oprindelige plantedække skal videreføres. Hvis arealet før tilsagnsperiodens begyndelse ikke var anvendeligt til afgræsning eller slæt, skal plantedækket være etableret senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start. Bemærk, at arealet ved etablering af plantedækket skal være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. 270 34. MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Det eksisterende plantedække fra tilsagnsperiodens begyndelse er ikke opretholdt (4.5) Ikke etableret nyt plantedække senest 1 måned efter tilsagnsperiodens start (4.7) 34.6 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealer omfattet af et af tilsagnene ikke er tilført gødning udover det, der efterlades af græssende husdyr. Forbud mod omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. I bemærkningsfeltet beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal eller fotos af den sprøjtede mark) lægges på sagen i Captia. Forbud mod aktiviteter der fremmer erosion Der må ikke gennemføres aktiviteter, der fremmer erosion. Aktiviteter på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer og kystlinjer, må ikke medføre erosion. Forbud mod vanding Der er forbud mod vanding. Engvanding er dog tilladt. Ansøger kan søge dispensation for forbuddet mod vanding. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, f.eks. ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er tilført gødning udover det, der er efterladt af græssende husdyr (10.13) Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (11.7) Forbud mod frøproduktion er ikke overholdt (11.12) 271 34. MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer Forbud mod Forbud mod Forbud mod Forbud mod (11.18) Forbud mod (11.19) tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) aktiviteter, der fremmer erosion, er ikke overholdt (11.11) vanding er ikke overholdt (11.13) tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med ensilage eller kraftfoder tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med hø, halm eller wraphø 34.7 Pleje Arealerne skal fastholdes som græs- og naturarealer ved enten afgræsning eller slæt med mulighed for afgræsning. Hvis arealerne skal afgræsses Du skal kontrollere, at græsarealerne er omfattet af en drift med afgræsning i perioden 1. juni til 31. august. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Ansøger kan vælge mellem to typer af forpligtigelser til afgræsning: Arealerne skal fremstå afgræssede med tæt, lavt plantedække 31. august (Se nedenfor om definitionen af tæt, lavt plantedække). Arealerne skal afgræsses med mindst 1,5 storkreatur pr. ha i perioden fra 1. juni til 31. august (Der vil stå ”optælling af dyr B” i kontrolgrundlaget ved valg af fast græsningstryk). Det fremgår af kontrolgrundlaget hvilken type forpligtigelse ansøger har valgt (læs mere om de to typer forpligtigelser nedenfor). Ansøger kan have fået godkendt et lavere græsningstryk end 1,5 SK pr. ha. Hvis det er tilfældet fremgår det af kontrolgrundlaget. I perioden 21. juni til 31. august må slåning af plantedækket kun ske i form af slæt, der gennemføres som en naturlig del af driften med afgræsning eller afpudsning, der gennemføres efter afgræsningen. Dvs. der må ikke foretages en fladedækkende afpudsning. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj – 20. juni. Hvis arealet er slået efter afgræsning er det vigtigt, at der er synlige tegn på afgræsning med dyr. Det kan være hegn/opsat tråd, synlige spor efter dyr som f.eks. husdyrgødning, vandtrug (plantedækket omkring truget bærer som oftest præg af slid fra dyr) og afbidt plantedække. Hvis der ikke er synlige tegn på afgræsning skal sagen sendes i høring. Tæt, lavt plantedække Hvis arealerne skal fremstå afgræssede med tæt, lavt plantedække 31. august Hvis du er på kontrol før 1. september, og der ikke har været dyr på arealet, skal du foretage efterkontrol (se bilag 11). Hvis der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet vil kunne fremstå tæt, lavt 1.september, så skal arealet godkendes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol. Du skal vurdere ud fra dyretætheden, om arealet vil kunne fremstå tæt, lavt 31. august: Hvis der er 0,1-1,4 DE pr. ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet. Hvis det ikke kan fremstå tæt, lavt skal du foretage efterkontrol. 272 34. MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer Hvis der er over 1,4 DE pr ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå tæt, lavt, skal du godkende arealet, hvis afgræsningen styres ved flytning af dyr, så plantedækket opretholdes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol, hvis der er risiko for overgræsning. - Hvis du er på kontrol efter 31. august, og der ikke har været dyr på arealet, skal arealet underkendes. Hvis der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet var tæt, lavt 31. august, skal du godkende arealet. Hvis du vurderer, at arealet ikke har været tæt, lavt 31. august skal du underkende arealet. Hvis arealerne skal anvendes til slæt med mulighed for afgræsning Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt i perioden 21. juni – 31. august til slæt, til afgræsning eller til afgræsning og slæt, således at arealerne fremstår som plejede arealer med tæt, lavt plantedække 31. august. Se nedenfor for definitionen af tæt, lavt plantedække. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Afpudsning er ikke nok til at overholde tilsagnsbetingelsen. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj – 20. juni. Kontrol af tæt og lavt plantedække Kravet til hvor lavt plantedækket skal være på et areal afhænger af, om arealet er et landbrugs- eller naturareal. Hvis ansøger har søgt om grundbetaling til arealet, skal det bedømmes som et landbrugsareal. For landbrugsarealer Hvis 50 % eller mere af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, er plantedækket ikke lavt, og arealet skal underkendes i sin helhed. Hvis mindre end 50 % af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, er plantedækket lavt, og arealet skal godkendes i sin helhed. Hvis en mark består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde. Arealer under 100 m 2 , hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt, accepteres, hvis disse ”pletter” indgår som en del af en helhed, hvor 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden. For naturarealer Naturarealer er i denne sammenhæng arealer, som ikke er støtteberettigede under grundbetalingsordningen, som ikke har nogen N-norm og ikke indgår i bedriftens harmoniareal. Det kan være engarealer med vådbundsplanter eller lyngvegetation. På naturarealer gælder kravet om en maksimal højde på 40 cm for mere end 50 % af plantedækket ikke. Her skal det blot være tydeligt, at dyrene græsser på arealet. Græsningen kan være selektiv. Det vil sige, at der kan være områder, som er bedre afgræssede end andre. Dele af en mark, hvor 50 % eller mere af plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, skal underkendes i deres helhed, mens dele af en mark, hvor mindre end 50 % af 273 34. MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, skal godkendes i deres helhed. På lyngarealer er det dog nok, hvis du kan konstatere, at 50 % af vegetationen mellem lyngen er afgræsset. Arealer under 100 m 2 , som ikke er tydeligt afgræssede, accepteres, hvis disse ”pletter” indgår som en del af en helhed, hvor kravet til afgræsning er overholdt. Kravet til hvor tæt plantedækket skal være på et areal er det samme, uanset om der er tale om et landbrugs- eller et naturareal. Hvis mere end 50 % af arealet ikke er dækket af vegetation, er plantedækket ikke tæt. Dyreveksler hvor plantedækket er nedslidt er dog tilladte. I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation og beskrive afgræsningsniveauet i KontrolGIS. Overtrædelser Bemærk, at sanktionerne er differentieret. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger overtrædelse. Når der er tegn på, at der har været/er dyr på arealet, men plantedækket ikke er tæt lavt, eller der ikke er taget slæt, men marken er slået, uden at plantematerialet er fjernet, kan du vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Græs: Ikke tæt, lavt plantedække pr. 1. september (5.4) Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (5.33) Når der ikke er taget slæt, lavet afpudsning eller har været dyr på arealet, kan du vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Betingelserne om afgræsning og/eller slæt er ikke overholdt (5.7) Du kan i øvrigt vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke afgræsset af heste eller drøvtyggende husdyr (5.6) Arealet er ikke afgræsset, men der er taget et slæt (5.29) Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (5.30) Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (11.17) Arealet er fladedækkende afpudset i perioden 21. juni til 15. september (5.32) Afpudsning før påbegyndt afgræsning (5.35) Arealet afpudset, men ikke tæt, lavt plantedække 1. september (5.37) Fast græsningstryk Der skal være mindst 1,5 SK/ha på arealet i hele perioden 1. juni til 31. august. Ansøger kan have søgt om nedsat græsningstryk, så græsningstrykket skal være mindre. Hvis det er tilfældet fremgår det af kontrolgrundlaget. Storkreaturer beregnes som: Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder 1,0 storkreatur Kvæg fra seks måneder til to år 0,6 storkreatur Får og geder over et år og hjortedyr over ni måneder 0,15 storkreatur Hvis du er på kontrol før 1. september skal du tælle dyrene på arealet og sammenholde det med det indhegnede areal for at kunne beregne græsningstrykket. Når du har talt antallet af dyr skal du registrere dette i forbindelse med, at du opmåler indhegningens areal i KontrolGIS. Du registrerer antallet af dyr i dialogboksen til opmålingen af indhegningen. Registreringen af antal storkreaturer pr. ha vil herefter automatisk blive overført til Skema K i forbindelse med, at du afslutter opmålingen af indhegningens areal i KontrolGIS. Hvis der ikke er 1,5 storkreaturer pr. ha af 274 34. MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer indhegningens areal fremgår overtrædelsen i skema K ud fra det registrerede antal storkraturer. Ved opmålingen af indhegningens areal i KontrolGIS skal arealer uden plantedække, og hvor der ikke sker afgræsning, ikke medregnes i arealet. Du skal derfor ikke inkludere følgende arealer i indhegningens areal (der skal laves ”huller” i indhegningen): Søer uden plantedække Sandbanker uden plantedække Befæstet vej som dyrene kan gå hen over Motocrossbane med arealer uden plantedække Arealer, hvor tilskudsfodring hindrer plantedække Tæt krat, hvor dyrene ikke kan færdes Bygninger/anlæg Ridebane, hvor der ikke er plantedække Råstofgrave uden plantedække Øvrige arealer, der ikke vil kunne indgå i tilsagnet, herunder skov og lignende arealer uden plantedække under træerne Arealer, der er sprøjtet, så der ikke længere er plantedække Hvis du kan konstatere, at der ikke er dyr på tilsagnsmarken, skal du kopiere polygonen for tilsagnsmarken til indhegningen. I dialogboksen skal du sætte flueben ved ”0 dyr”. Hvis der ikke er dyr på tilsagnsmarken skal du altså ikke foretage en opmåling af indhegningen. Når du kontrollerer fast græsningstryk efter 31. august er det efter græsningsperioden fra 1. juni til 31. august. Det er kun i græsningsperioden, hvor der er krav om et fast græsningstryk. Efter 31. august må ansøger gerne reducere antallet af græssende dyr eller flytte samtlige dyr til en helt anden indhegning. Ved en kontrol af fast græsningstryk efter 31. august skal du altså kun konstatere om der har været tegn på dyr på arealet eller om der ikke har været tegn dyr på arealet. Du skal derfor ikke længere tælle dyr ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august. I dialogboksen for opmålingen af indhegningen skal du markere med et flueben i ”Dyr før 31/8”, hvis der har været tegn på dyr på tilsagnsmarken. F.eks. er der lagt vand ind, opsat hegn, plantedække er afbidt og der ligger husdyrgødning fra græssende dyr. Hvis der ikke har været tegn på dyr skal du sætte flueben i ”0 dyr”. F.eks. er der ingen indhegning, intet vandtrug mv., der indikerer, at der har været dyr på arealet. Det er også kun i græsningsperioden, at hegningsbestemmelsen gælder. Dvs. ansøger må gerne ændre på indhegningen eller helt fjerne indhegningen efter græsningsperiodens ophør 31. august. Når du kontrollerer fast græsningstryk efter 31. august skal du derfor kopiere mark til indhegningen og du behøves ikke længere at foretage opmåling af indhegningen med GRS-1. Hegningsbestemmelsen Ved fast græsningstryk må marken ikke være samhegnet med andre marker, medmindre markerne har forpligtelse til fast græsningstryk. Hvis marken er samhegnet med andre marker med anden forpligtigelse end fast græsningstryk (marker med forpligtigelse til tæt, lav eller grundbetalingsmarker med permanent græs uden miljøordning), er det en overtrædelse af hegningsbestemmelsen. En indhegning må desuden kun indeholde marker, der drives af samme tilsagnshaver. Undtaget herfra er tilsagn, der er begyndt den 1. september 2012 (tilsagn udløber 275 34. MO 56 (uden GB) og MO 57 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer 2017) og 1. september 2013 (tilsagn udløber 2018), hvor der gerne må være flere tilsagnshavere i en indhegning. Ud fra indhegningspolygonen i KontrolGIS vurderer du om tilsagnsmarken er samhegnet med marker med anden forpligtigelse end fast græsningstryk eller andre ansøgere. Hvis dette er tilfældet skal du skal vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Marken er samhegnet med en mark, der ikke har samme krav om fast græsningstryk (5.22) Arealet er samhegnet med anden ejer/forpagters areal (5.28) Bemærk, at i indhegningen må der gerne være arealer, hvortil der ikke søges nogen form for arealtilskud, herunder skov, samt områder, der ikke har karakter af en mark (f.eks. vådområder). Disse arealer kan ligge udenfor markblok. Uanset beliggenheden af indhegningen skal du altid huske at trække arealer uden plantedække fra indhegningens areal med henblik på en korrekt beregning af græsningstrykket. 34.8 Fuglevenlig drift Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har søgt om særlig fuglevenlig drift. Der står FD ud fra marken. Det kan kun søges fuglevenlig drift for arealer der med forpligtelse til afgræsning med krav om tæt, lavt plantedække d. 1. september. For arealer med særlig fuglevenlig drift gælder specielle regler i forhold til afpudsningsog afgræsningsperiode. Disse arealer må først afgræsses fra den 1. juli, og der er forbud mod slåning i perioden fra den 1. maj til og med den 14. juli. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Periode for forbud mod slåning er ikke overholdt (fuglevenlig drift) (11.15) Periode for forbud mod afgræsning er ikke overholdt (fuglevenlig drift) (11.16) 276 35. MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer 35 MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer (udtræksårsag p eller q) Formålet med ordningen er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. Dette gøres ved at sikre, at visse prioriterede arealer bliver drevet med en ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller slæt. 5-årige tilsagn indgået fra 2015. Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni – 15. september. 35.1 Rådighedskrav Du skal kontrollere for rådighed på samme måde under miljøordningerne som under grundbetalingsordningen. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap, eller hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, skal du i KontrolGIS vælge overtrædelsen: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.2) Producentskifte Det vil ikke fremgå af kontrolgrundlaget om et areal er producentskiftet eller ej. Hvis du i forbindelse med kontrollen bliver i tvivl om hvorvidt der er sket producentskifte af et eller flere arealer skal du kontakte Landbrugskontrol. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2015, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2015, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kortmateriale eller KontrolGIS. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem Jesper Høvring (jesh@naturerhverv.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. 277 35. MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer 35.2 Ikke landbrugs- eller naturareal Arealer, som ikke er landbrugs- eller naturarealer, skal ikke godkendes. Ikke landbrugs- eller naturareal Veje, bygninger, befæstede stier, elmaster (over 100 m 2 ), crossbaner, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, ridebaner, gårdspladser, p-pladser, golfbaner, hegn, læhegn, remiser, haver, registrerede landingsbaner mm. er ikke landbrugs- eller naturarealer og er dermed ikke støtteberettigede. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Bygning/anlæg (3.2) Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.3) Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.4) Crossbane (3.5) Elmast (3.10) Golfbane (3.13) Have, park o. l. (3.14) Landingsbane (3.18) Læhegn (3.20) Remise/vildtremise (3.24) Ridebane (3.25) Råstofgrav (3.26) Solcelleanlæg (3.29) Stendige/jorddige o.l. (3.30) Vej/markvej (3.34) Vindmølle (3.35) Ikke landbrugs- eller naturareal (3.38) Containerplads (3.40) Ikke støtteberettiget GLM-fortidsminde (12.1) Der må gerne stå borde og bænke på arealet, hvis det ikke forhindrer afgræsning/slæt. Dog skal borde og bænke opstillet på befæstede arealer altid fradages uanset størrelse på arealet. Arealer med vand Du skal fradrage arealer med permanent vanddække, søer, grøfter med vand, vandløb og loer, hvis der ikke er plantedække i dem. GLM-søer og vandhuller under 2.000 m 2 er dog støtteberettiget på tilsagn indgået i 2015. Hvis du i den fysiske kontrol konstaterer, at arealet på en GLM-sø eller vandhul er større end 2.000 m 2 skal arealet ikke godkendes. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Sø/Permanent vanddække (3.31) Vandløb/grøft/loer (3.33) Ikke støtteberettiget GLM-sø eller vandhul (3.41) Hvis arealet er permanent vandlidende, men det ikke har hindret overholdelse af tilsagnsbetingelserne, skal arealet godkendes. Arealer med fredskovspligt, skov og tilskud til skovbrug Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Arealer med fredskovspligt skal derfor underkendes. Undtaget herfra er ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer, der plejes som angivet i tilsagnet. Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Der må dog gerne være et skovrejsningstilsagn på arealet, hvis arealet er ubevokset, og der ikke udbetales tilskud til arealet. 278 35. MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer Tilsagnsarealer må ikke være tilplantet eller springe i skov. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Fredskov (3.12) Skov (3.27) Skovtilsagn (3.28) Ikke-tilladte aktiviteter På linje med grundbetaling er følgende aktiviteter tilladte, hvis plantedækket er opretholdt.: Jagt, trampestier, og privat ikke-organiseret ridning. Der gælder dog i de fleste tilfælde andre regler under miljøordni ngerne end under grundbetaling. Der må som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket, f.eks. opbevaring eller oplagring. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen, skal du underkende arealet. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse eller ødelægger plantedækket. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, fortidsminder, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer overholdelse af tilsagnsbetingelserne eller opretholdelse af plantedækket. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Eksproprieret permanent - ikke-landbrug (3.6) 35.3 Indtegningskrav Opmåling af arealer under landdistriktsordningerne skal følge de regler, som er beskrevet i kapitel 7 (Opmåling). 35.4 Mindsteareal for marker Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha kun godkendes, hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Bemærk, at hvis der er søgt støtte til pleje af græs- og naturarealer til et areal, der er opdelt i forskellige parceller som følge af at der er søgt forskellige ordninger på arealet, skal du kontrollere parcellerne som sammenhængende. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Reglen om mindsteareal på 0,3 ha er ikke overholdt (2.1) 35.5 Tilsagnsbetingelser Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om plantedækket er opretholdt. Arealet skal fastholdes som natur- eller græsareal i hele tilsagnsperioden. Du kan vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) 279 35. MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer 35.6 Forbud Forbud mod tilførsel af gødning Du skal kontrollere ved besigtigelse, at arealer omfattet af et af tilsagnene ikke er tilført gødning udover det, der efterlades af græssende husdyr. Forbud mod omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtning af et areal på under 100 m 2 (f.eks. under tråd) opmåles og underkendes altid til 100 m 2 . Er det sprøjtede areal under 100 m 2 (f.eks. under tråd) skrives dette areal i bemærkningsfeltet. I bemærkningsfeltet beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Dokumentation (indkøbsbilag, sprøjtejournal eller fotos af den sprøjtede mark) lægges på sagen i Captia. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineral-foderblandinger. Dvs. fodring af dyrene med halm, f.eks. ved at der sættes en hel halmballe ud til dyrene, vil blive betragtet som tilskudsfodring. Fodring med hø og andet stråfoder i foderhæk betragtes også som tilskudsfordring. Vær opmærksom på, at du skal vælge forskellige overtrædelsestyper afhængig af, om der er tilskudsfodret med ensilage og kraftfoder eller hø, halm og wraphø. Det er dog tilladt at tilskudsfodre kalve under 6 måneder i kalveskjul. Af dyrevelfærdsmæssige årsager er det også tilladt at strø med halm, sådan at dyrene får mulighed for at få et tørt leje. Derfor er det tilladt at strø med halm. Halmballer, der findes på tilsagnsarealet og hvor båndene er skåret op, betragtes som strøelse. Hvis et forbud ikke er overholdt kan du vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er tilført gødning udover det, der er efterladt af græssende husdyr (10.13) Forbud mod omlægning i tilsagnsperioden er ikke overholdt (11.7) Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler er ikke overholdt (10.20) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med ensilage eller kraftfoder (11.18) Forbud mod tilskudsfodring ikke overholdt – fodret med hø, halm eller wraphø (11.19) 35.7 Pleje Arealerne skal fastholdes som græs- og naturarealer ved enten afgræsning eller slæt. Hvis arealerne skal afgræsses Du skal kontrollere, at græsarealerne er omfattet af en drift med afgræsning. Arealerne skal afgræsses af heste eller drøvtyggende husdyr. Ansøger kan vælge mellem to typer af forpligtigelser til afgræsning: Arealerne skal fremstå synligt afgræsset 15. september. 280 35. MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer Arealerne skal afgræsses med mindst 1,2 storkreatur pr. ha i perioden fra 1. juni til 31. august Det fremgår af kontrolgrundlaget hvilken type forpligtigelse ansøger har valgt (læs mere om de to typer forpligtigelser nedenfor). Ansøger kan have fået godkendt et lavere græsningstryk end 1,2 SK pr. ha. Hvis det er tilfældet fremgår det af kontrolgrundlaget. Der gælder følgende regler for slåning af arealer med en forpligtigelse til afgræsning: 1. maj til 20. juni: plantedækket må ikke slås (hverken afpudsning eller sl æt) 21. juni til og med 31. august/15. september: afpudsning må kun ske som en del af driften med afgræsning (efter dyrene er sat på arealet og ikke fl adedækkende afpudsning) Hvis arealet er slået efter afgræsning er det vigtigt, at der er synlige tegn på afgræsning med dyr. Det er hegn/opsat tråd, synlige spor efter dyr som f.eks. husdyrgødning, vandtrug (plantedækket omkring truget bærer som oftest præg af slid fra dyr) og afbidt plantedække. Hvis der ikke er synlige tegn på afgræsning skal sagen sendes i høring. Hvis mere end en 1/3 af arealet ikke er dækket af vegetation, er arealet ikke plantedækket. Trampestier med lovlig adgang for offentligheden og dyreveksler, hvor plantedækket er nedslidt, er dog tilladte. Arealer uden plantedække, der er opstået rundt om vandtrug, arealer med strøelse til leje, og rundt om kalveskjul , skal godkendes. Arealer uden plantedække som følge af dyrenes støvbadning godkendes ikke. Ansøger kan søge dispensation til midlertidig ikke at opretholde plantedækket, hvis det er en meget varm sommer og dyrene derfor støvbader på et større område. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke afgræsset af heste eller drøvtyggende husdyr (5.6) Arealet er fladedækkende afpudset i perioden 21. juni til 15. september (5.32) Afpudsning før påbegyndt afgræsning (5.35) Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (11.17) Arealerne skal fremstå synligt afgræsset 15. september Hvis du er på kontrol før 16. september, og der ikke har været dyr på arealet, skal du foretage efterkontrol (se bilag 11). Hvis der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet vil kunne fremstå synligt afgræsset d. 15.september, så skal arealet godkendes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol. Hvis der er dyr på arealet, skal du ud fra dyretætheden vurdere, om arealet vil kunne fremstå synligt afgræsset 15. september: Hvis der er 0,1-1,4 DE pr ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå synligt afgræsset, skal du godkende arealet. Hvis det ikke kan fremstå synligt afgræsset skal du foretage efterkontrol. Hvis der er over 1,4 DE pr ha, og du vurderer, at arealet vil fremstå synligt afgræsset, skal du godkende arealet, hvis afgræsningen styres ved flytning af dyr, så plantedækket opretholdes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du foretage efterkontrol, hvis der er risiko for overgræsning. Hvis du er på kontrol efter 16. september, og der ikke har været dyr på arealet, skal arealet underkendes. 281 35. MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer Hvis der har været dyr på arealet, og du vurderer, at arealet var synligt afgræsset 15. september, skal du godkende arealet. Hvis du vurderer, at arealet ikke har været synligt afgræsset 15. september skal du underkende arealet. Kravet til synligt afgræsset varierer efter, om der søges om støtte til grundbetaling på arealet. For arealer med tilsagn med lav sats (1.650 kr.) Hvis 50 % eller mere af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, og ikke bærer præg af afgræsning, er plantedækket ikke synligt afgræsset, og arealet skal underkendes i sin helhed. Hvis mindre end 50 % af plantedækket på et areal er over 40 cm højt, og bærer præg af afgræsning, er plantedækket synligt afgræsset, og arealet skal godkendes i sin helhed. Hvis en mark består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde. Arealer under 100 m 2 , hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt, accepteres, hvis disse ”pletter” indgår som en del af en helhed, hvor 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden. For arealer med tilsagn med høj sats (2.600 kr.) På arealer uden grundbetaling gælder kravet om en maksimal højde på 40 cm for mere end 50 % af plantedækket ikke. Plantedækket er synligt afgræsset når 50 % af plantedækket er tydeligt afbidt. Græsningen kan være selektiv. Det vil sige, at der kan være områder, som er bedre afgræssede end andre. Arealer over 100 kvadratmeter med plantearter (f.eks. arealer med sivarter), som dyrene ikke afgræsser, kan være arealer, der ikke er tydeligt afbidt. Dele af en mark, hvor 50 % eller mere af plantedækket ikke er tydeligt afbidt, skal underkendes i deres helhed, mens dele af en mark, hvor mindre end 50 % af plantedækket ikke er tydeligt afbidt, skal godkendes i deres helhed. På lyngarealer er det dog nok, hvis du kan konstatere, at 50 % af vegetationen mellem lyngen er afgræsset. Arealer under 100 m 2 , som ikke er tydeligt afbidt, accepteres, hvis disse ”pletter” indgår som en del af en helhed, hvor kravet til afgræsning er overholdt. Bemærk, at sanktionerne er differentieret. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger overtrædelse. I overtrædelses- og tvivlssager skal du altid vedlægge billeddokumentation i KontrolGIS. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Ikke afgræsset (5.8) Arealet er ikke afgræsset, men der er taget et slæt (5.29) Ikke synligt afgræsset 15. september, men der har været dyr på arealet (5.31) Arealet er ikke afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse (5.30) Ikke afgræsset af heste eller drøvtyggende husdyr (5.6) Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (11.17) Plantedækket er ikke opretholdt (4.11) 282 35. MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer Hvis arealerne ikke er afgræsset på grund af midlertidig oversvømmelse skal du vælge overtrædelse 5.30 i stedet for overtrædelse 5.8. Fast græsningstryk (udtræksårsag q) Fast græsningstryk kan kun vælges som pleje, hvis der ikke er søgt om støtte til grundbetaling til arealet. Hvis arealet er omfattet af undtagelsesbetemmelsen i artikel 32 kan fast græsningstryk også vælges som pleje. Der skal være mindst 1,2 SK/ha på arealet i hele perioden 1. juni til 31. august. Ansøger kan have søgt om nedsat græsningstryk, så græsningstrykket skal være mindre. Hvis det er tilfældet fremgår det af kontrolgrundlaget. Storkreaturer beregnes som: Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder 1,0 storkreatur Kvæg fra seks måneder til to år 0,6 storkreatur Får og geder over et år og hjortedyr over ni måneder 0,15 storkreatur Hvis du er på kontrol før 1. september skal du tælle dyrene på arealet og sammenholde det med det indhegnede areal for at kunne beregne græsningstrykket. Når du har talt antallet af dyr skal du registrere dette i forbindelse med, at du opmåler indhegningens areal i KontrolGIS. Du registrerer antallet af dyr i dialogboksen til opmålingen af indhegningen. Registreringen af antal storkreaturer pr. ha vil herefter automatisk blive overført til Skema K i forbindelse med, at du afslutter opmålingen af indhegningens areal i KontrolGIS. Hvis der ikke er 1,2 storkreaturer pr. ha af indhegningens areal fremgår overtrædelsen i skema K ud fra det registrerede antal storkraturer. Ved opmålingen af indhegningens areal i KontrolGIS skal arealer uden plantedække, og hvor der derfor ikke kan ske afgræsning, ikke medregnes i arealet. Du skal derfor ikke inkludere følgende arealer i indhegningens areal (der skal laves ”huller” i indhegningen): - Søer uden plantedække - Sandbanker uden plantedække - Befæstet vej som dyrene kan gå hen over - Motocrossbane med arealer uden plantedække - Arealer, hvor tilskudsfodring hindrer plantedække - Tæt krat, hvor dyrene ikke kan færdes - Bygninger/anlæg - Ridebane, hvor der ikke er plantedække - Råstofgrave uden plantedække - Øvrige arealer, der ikke vil kunne indgå i tilsagnet, herunder skov og lignende arealer uden plantedække under træerne - Arealer, der er sprøjtet, så der ikke længere er plantedække Hvis du kan konstatere, at der ikke er dyr på tilsagnsmarken, skal du kopiere polygonen for tilsagnsmarken til indhegningen. I dialogboksen skal du sætte flueben ved ”0 dyr ”. Hvis der ikke er dyr på tilsagnsmarken skal du altså ikke foretage en opmåling af indhegningen. Når du kontrollerer fast græsningstryk efter 31. august er det efter græsningsperioden fra 1. juni til 31. august. Det er kun i græsningsperioden, hvor der er krav om et fast græsningstryk. Efter 31. august må ansøger gerne reducere antallet af græssende dyr eller flytte samtlige dyr til en helt anden indhegning. Ved en kontrol af fast græsningstryk efter 31. august skal du altså kun konstatere om der har været tegn på dyr på arealet eller om der ikke har været tegn dyr på arealet. 283 35. MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer Du skal derfor ikke længere tælle dyr ved kontrol af fast græsningstryk efter 31. august. I dialogboksen for opmålingen af indhegningen skal du markere med et flueben i ”Dyr før 31/8”, hvis der har været tegn på dyr på tilsagnsmarken. F.eks. er der lagt vand ind, opsat hegn, plantedække er afbidt og der ligger husdyrgødning fra græssende dyr. Hvis der ikke har været tegn på dyr skal du sætte flueben i ”0 dyr”. F.eks. er der ingen indhegning, intet vandtrug mv., der indikerer, at der har været dyr på arealet. Det er også kun i græsningsperioden, at hegningsbestemmelsen gælder. Dvs. ansøger må gerne ændre på indhegningen eller helt fjerne indhegningen efter græsningsperiodens ophør 31. august. Når du kontrollerer fast græsningstryk efter 31. august skal du derfor kopiere mark til indhegningen og du behøves ikke længere at foretage opmåling af indhegningen med GRS-1. Hegningsbestemmelsen Ved fast græsningstryk må marken ikke være samhegnet med andre marker, medmindre markerne har forpligtelse til fast græsningstryk. Hvis marken er samhegnet med andre marker med anden forpligtigelse end fast græsningstryk (marker med forpligtigelse til synligt afgræsset eller grundbetalingsmarker med permanent græs uden miljøordning), er det en overtrædelse af hegningsbestemmelsen. Arealerne i indhegningen må ikke drives af andre end ansøger. Dvs. andre ansøgere arealer må ikke indgå i indhegningen. Ud fra indhegningspolygonen i KontrolGIS vurderer du om tilsagnsmarken er samhegnet med marker med anden forpligtigelse end fast græsningstryk eller andre ansøgere. Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Marken er samhegnet med en mark, der ikke har samme krav om fast græsningstryk (5.22) Marken er samhegnet med anden ejers/forpagters areal (5.28) Bemærk, at i indhegningen må der gerne være arealer, hvortil der ikke søges nogen form for arealtilskud, herunder skov, samt områder, der ikke har karakter af en mark (f.eks. vådområder). Disse arealer kan ligge udenfor markblok. Uanset beliggenheden af indhegningen skal du altid huske at trække arealer uden plantedække fra indhegningens areal med henblik på en korrekt beregning af græsningstrykket. Arealerne skal udnyttes med slæt Du skal kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt i perioden 21. juni – 15. september til slæt, således at der på arealerne er foretaget mindst et slæt i perioden 21. juni – 15. september. Slæt defineres som afslåning af plantedækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Afpudsning er ikke nok til at overholde tilsagnsbetingelsen. Slæt kan ikke erstattes af afgræsning, men må gerne suppleres med afgræsning. Hvis afgræsningen har slettet alle spor efter slæt, så du ikke kan bedømme om der er taget et slæt, skal du godkende arealet. Der må ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj – 20. juni. Overtrædelser Bemærk, at sanktionerne er differentieret. Du skal derfor vurdere i hvilken grad arealet er plejet når du vælger overtrædelse. 284 35. MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs - og naturarealer Du kan vælge følgende overtrædelser i KontrolGIS: Arealet er ikke udnyttet til slæt (5.9) Der er ikke taget slæt, men arealet er afpudset (5.33) Der er ikke taget slæt, men arealet er afgræsset (5.34) Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt (11.17) 35.8 Krav om opsætning af plakat på bedriften Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har søgt om mindst 15.000 kr. i 2015. Hvis ansøger har det, skal du kontrollere, om han har opsat en plakat på bedriften, der oplyser, at han modtager tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Plakaten skal være opsat i hele tilsagnsperioden. Hvis plakaten ikke er opsat ved kontrollen, skal du vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Plakat ikke opsat (15.21) Det er en fejl ved plakaten hvis Plakaten er mindre end A3 størrelse f.eks. er dele af plakaten revet af eller plakat kun A4 format Plakaten er uden EU-Logo Plakaten er uden navnetræk for ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.” Plakaten er uden teksten: ”Europa investerer i landdistrikterne”. Plakat er uden teksten: Økologisk Arealtilskud og/eller Pleje af græs og naturarealer mangler (ansøger må gerne skrive begge tilskud på samme plaka t også selvom ansøger f.eks. ikke modtager Pleje af græs og naturarealer) Tekst og Logo fylder mindre end 25 % af plakaten Tekst eller logo ikke læsbar eller ikke synlig Hvis der er nogen af ovennævnte fejl ved plakaten, skal du vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Plakat mangelfuld (15.22) Du skal skrive i bemærkningsfeltet, på hvilken måde plakaten ikke opfylder kravene. Plakaten skal være placeret klart og synligt for offentligheden f.eks. ved indgangen til en af bedriftens bygninger. Plakaten er ikke opsat det korrekte sted, hvis: Plakaten ikke er placeret synligt for offentligheden Plakaten ikke er opsat udendørs eller sted, hvor den er synlig udefra Det anbefales, at plakaten opsættes ved indgangen til en af bedriftens bygninger. Plakaten kan også opsættes i et vindue tæt ved en af indgangene til en af bedriftens bygninger, men plakaten skal kunne ses igennem vinduet udefra. Hvis dette ikke er overholdt skal du vælge følgende overtrædelse i KontrolGIS: Plakat ikke opsat udendørs/synligt for offentligheden (15.23) Det vil fremgå af høringsbrevet, at ansøger har mulighed for at eftersende fotodokumentation for opsætning af (korrekt) plakat inden for høringsfristen. Hvis ansøger eftersender dokumentation for opsætning af plakat, lægger du denn e på sagen i Captia. Du skal ikke ændre i overtrædelserne eller i skemaerne. Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, om dokumentationen er tilstrækkelig til, at der ikke bliver beregnet nedsættelse af støtten. 285 35. MO 66 (uden GB) og MO 67 (med GB): Pleje af græs- og naturarealer Eftersendelse af foto skal være et nærbillede af plakaten, så teksten kan læses, samt et billede så det kan ses, hvor plakaten er opsat f.eks. med en indgangsdør. 286 36. Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab 36 Gødningskvoteberegning og regnskab 36.1 Hvilke ordninger er omfattet Det fremgår af nedenstående tabel på hvilke ordninger, hvor der er krav om fremvisning af gødningskvoteberegning og gødningsregnskab. Tabel 36.1. Oversigt over ordninger, hvor der skal foretages kontrol af gødningskvoteberegning eller gødningsregnskab Ordning Foranstaltning Tilsagns -kode Type Grundbe -taling Ø-støtte Økologi - - - Miljøbetinget tilskud til juletræer og pyntegrønt (MB) 26 Miljø Miljøvenlig drift af græsarealer 4 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning eller slæt 5 75 % 140 kg total N Niveau 1 Niveau 2 80 kg total-N 0 N Kontrol af gødningskvoteregnskab beregnin g Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja - - 36.2 Gødningskvoteberegning Om Register for Gødningsregnskab Bedrifter med en omsætning over 50.000 kr. inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf og samtidig opfylder mindst én af følgende betingelser, skal være tilmeldt registeret: har mere end 10 DE, har mere end 1 DE pr. ha eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden En bedrift kan være tilmeldt registeret, hvis virksomheden har et aktivt CVR -nr. og opfylder kravet om en momsregistret omsætning på mindst 20.000 kr. om året indenfor planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf. Når en bedrift er tilmeldt registret, skal der for bedriften: Udarbejdes en gødningsplanlægning for hvordan gødningen anvendes Beregnes en kvælstofkvote for, hvor meget kvælstof, der må udbringes på bedriften (gødningskvoteberegning). Udarbejdes et gødningsregnskab, der viser, hvor meget kvælstof, der er brugt i forhold til bedriftens samlede kvælstofkvote I gødningsregnskabet opgøres også, om reglerne om efterafgrøder og harmoni overholdes 287 36. Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab Hvad er en gødningskvoteberegning? Ifølge gødskningsreglerne 5 er ansøger forpligtet til at udarbejde en gødningskvoteberegning, der viser, hvilke marker og afgrøder ansøger planlægger at dyrke i sæsonen. Ansøger skal ud fra gødningskvoteberegningen beregne en kvælstofkvote, der viser hvor meget kvælstof, ansøger må udbringe på bedriftens marker. For at beregne kvoten bruges: afgrøde (mark, areal, afgrøde), afgrødens kvælstofnorm, afgrøde dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype, efterafgrøde og kvælstofprognosen. For at ansøger kan anvende gødningskvoteberegningen som dokumentation for ændringer, skal ansøger ajourføre gødningskvoteberegningen i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold på bedriften. Den oprindelige gødningskvoteberegning skal desuden gemmes, så det kan dokumenteres, at gødningskvoteberegningen er udført inden for fristen. Gødningskvoteberegningen skal i 2015 være udarbejdet senest 16. april. Ofte vil ansøger, foruden den gødningskvoteberegning ansøger ifølge reglerne er forpligtet til at udarbejde, have en anden gødningsplan, hvor det fremgår, hvilken type gødning og i hvilke mængder, det er planlagt at udbringe på de enkelte marker. Denne plan skal du dog ikke kontrollere i forbindelse med arealkontrollen. Nogle af de skemaer, der er godkendt af NaturErhvervstyrelsen, kombinerer de to typer gødningskvoteberegninger, f.eks. Næsgård Mark. Hvis ansøger ifølge tilsagnet/ordningen er forpligtet til at udarbejde en gødningskvoteberegning, skal du altid tage en kopi eller et foto af denne, også selvom tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt. Kopier/fotos af gødningskvoteberegningen skal du arkivere på sagen i Captia. Formkrav til gødningskvoteberegningen Gødningskvoteberegning kan udarbejdes i Skema A Skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder” i Tast selv-service Andre skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen (Næsgaard Mark og DLBR) Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, er der ikke noget formkrav til gødningskvoteberegningen. Gødningskvoteberegningen skal dog altid indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at der kan beregnes en gødningskvote (marker, areal, afgrøder, forfrugt, JB.nr., kvælstofnorm, efterafgrøder og kvælstofkvote). En tro og love-erklæring, som ansøger har udarbejdet efter planperiodens afslutning, og hvor det fremgår, at ansøger ikke har anvendt gødning i planperioden, må du kun acceptere som gødningskvoteberegning, hvis ansøger ikke er tilmeldt Register f or Gødningsregnskab. Erklæringen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at foretage en gødningskvoteberegning. Oplysninger i kontrolgrundlaget Det fremgår af kontrolgrundlagets afsnit ”Gødning” om ansøger har udarbejdet og indsendt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service. Der står ”Ja” Hvis der står ”Ja” i kontrolgrundlaget, er gødningskvoteberegningen indsendt i Tast selv. 5 Lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække 288 36. Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab Selvom gødningskvoteberegningen er indsendt, er det ikke ensbetydende med, at den er udfyldt korrekt. Der kan mangle oplysninger om forfrugt, jordbundstype, marker, så den korrigerede N-kvote enten ikke er beregnet (vil stå som 0) eller beregnet forkert. Hvis ansøger i forbindelse med kontrollen oplyser, at det er skemaet i Tast -selv, der anvendes som gødningskvoteberegning, skal du derfor være opmærksom på om gødningskvoteberegningen er korrekt udfyldt. Du skal sende sagen i høring, hvis ansøgers gødningskvoteberegning er mangelfuldt udfyldt, også selvom ansøger ikke bruger gødning eller alle markerne ingen gødningskvote har. Der står ”Nej” Hvis der står ”Nej” i kontrolgrundlaget er kvælstofkvoten 0 kg N, hvilket forekommer i tre forskellige situationer. Det er derfor ikke helt entydigt, hvis der står ”Nej” i kontrolgrundlaget. Et ”Nej” i kontrolgrundlaget fremkommer hvis: Ansøger ikke har indsendt sin gødningskvoteberegning Ansøger ikke har beregnet sin kvælstofkvote, f.eks. ved ikke at overføre markplanen fra Fællesskemaet, men alligevel har indsendt skemaet for at indberette efterafgrøder Ansøger har beregnet sin kvælstofkvote, men ingen af markerne har en kvote, hvorfor den totale korrigerede N-kvote er 0 kg N Det er desværre ikke muligt at adskille de tre typer fra hinanden i kontrolgrundlaget. Hvis ansøger kun har marker med 0 kg N, skal du derfor tj ekke i Tast selv om der er indsendt gødningskvoteberegning trods ”Nej”. Register for Gødningsregnskab Det fremgår af kontrolgrundlaget om ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Oplysningerne bliver hentet direkte fra NaturErhvervstyrelsens Register for Gødningsregnskab. Ordninger med krav om udarbejdelse af gødningskvoteberegning Hvorvidt ansøger skal udarbejde gødningskvoteberegning afhænger af hvilken type tilsagn ansøger har, og om ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. 1. På følgende foranstaltninger skal ansøger udarbejde en gødningskvoteberegning uanset om ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og uanset om ansøger anvender gødning eller ej: Ordning LDP Tilsagnskode 26 4 5 Foranstaltning Miljøbetinget tilskud til juletræer og pyntegrønt Miljøvenlig drift af græsarealer – niveau 1, max 80 kg N/ha Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt – tilsagn, hvor der må tilføres gødning, fastsat i tilsagnet, dog maks. 80 kg N/ha 2. På følgende foranstaltninger skal ansøger udarbejde gødningskvoteberegning. Dog gælder for Økologisk Arealtilskud type 36 og 37, at der kun skal udarbejdes en kvoteberegning, hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Ansøger kan kun opnå tillæg for reduceret kvælstoftilførsel, hvis vedkommende er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Dette kontrolleres ved en administrativ kontrol og du skal derfor ikke kontrollere gødningskvoteberegningen ved den fysiske kontrol. 289 36. Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab Ordning LDP Tilsagnskode 36 37 Foranstaltning Økologisk arealtilskud Økologisk arealtilskud med tillæg til reduceret kvælstoftilførsel På tilsagnstype 26 kan ansøger vælge kvælstofreduktion med 140 kg total N/ha harmoniareal. Ansøger skal også udarbejde (og kunne fremvise) en gødningskvoteberegning, selvom reduktionskravet er i total N og ikke i udnyttet N. Når der udarbejdes gødningskvoteberegning i enten skema A eller i Tast selv-service er tallene i udnyttet N. Kontrol af gødningskvoteberegning Gødningskvoteberegning udarbejdet og indsendt i Tast selv-service Det fremgår af kontrolgrundlaget om ansøger har udarbejdet og indsendt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service (se dog afsnit ”Oplysninger i kontrolgrundlaget” ovenfor). Hvis det er tilfældet, skal du udskrive beregningen fra CAP-TAS (se bilag 12). Du skal ved kontrolbesøget vise ansøger den gødningskvoteberegning, som du har fra CAP-TAS. Hvis ansøger gødsker efter gødningskvoteberegningen fra CAP-TAS, skal du gøre ansøger opmærksom på, at gødningskvoteberegningen fra Tast selv-service vil lægge til grund for kontrollen. En evt. anden gødningskvoteberegning, som ansøger efterfølgende fremviser, vil dermed ikke indgå i grundlaget for kontrollen. Hvis ansøger i forbindelse med kontrolbesøget fremviser en anden gødningskvoteberegning end gødningskvoteberegningen fra Tast selv og samtidig oplyser, at det er denne gødningskvoteberegning, som er den gældende, skal du tage udgangs punkt i den fremviste gødningskvoteberegning. Du kontrollerer, at gødningskvoteberegningen ikke er mangelfuld udfyldt, f.eks. at det er angivet ved miljøbetinget tilskud, hvis ansøger har valgt 75 % af kvoten. Ligeledes, at kolonnen ”N-reduktion” er udfyldt for de marker, hvor der er krav om reduktion. Når ansøger indsender gødningskvoteberegningen via Fællesskema et i Tast selv-service vil der ske en automatisk beregning af kvælstofkvoten. Hvis de indtastede oplysninger i Tast selv ellers er fyldestgørende, vil bedriftens kvælstofkvote være korrekt. Du skal derfor ikke regne kvælstofkvoten ”efter”. Du skal heller ikke foretage beregning for marker i gødningskvoteberegningen, hvis ansøger har valgt 140 kg total N/ha harmoniareal. Dog skal du tjekke, at alle harmoniarealer er angivet i gødningskvoteberegningen. Hvis gødningskvoteberegningen ikke er udfyldt korrekt og fyldestgørende, og N-kvote i alt pr. mark dermed ikke er reduceret korrekt, skal du sende sagen i høring. Hvis du ved kontrollen anvender gødningskvoteberegningen fra Tast selv-service skal du være særlig opmærksom på, at den er opdateret i forhold til, hvilke afgrøder ansøger reelt dyrker. Gødningskvoteberegning udarbejdet i Tast selv-service, men ikke indsendt Ansøger kan godt udarbejde gødningskvoteberegningen i Tast selv-service uden at indsende den. I kontrolgrundlaget vil der stå ”nej” til, at ansøger har indsendt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service. Det er kun, når gødningskvoteberegningen er indsendt, at det er muligt for dig at udskrive den fra CAP-TAS. 290 36. Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab Ansøger vil så være forpligtet til at fremvise gødningskvoteberegningen ved kontrolbesøget. Hvis ansøger fremviser en digital version, skal du have en udskrift/kopi, som du kan arkivere på sagen i Captia. Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning, er det en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger om forholdet. Du kontrollerer, at gødningskvoteberegningen ikke er mangelfuldt udfyldt, f.eks. ved at se om der er angivet JB-nr., og at der er angivet ved miljøbetinget tilskud, hvis ansøger har valgt 75 % af kvoten. Ligeledes at kolonnen ”N-reduktion” er udfyldt for de marker, hvor der er krav om reduktion. Endelig skal du kontrollere, at ansøger har husket at ”beregne ”i Tast selv-service inden kvoteberegningen er blevet gemt. Det gør du ved at efterregne for en af de marker, hvor der skal reduceres (se bilag 13). Hvis der ikke er ”beregnet” vil markens N-kvote i alt pr. mark være beregnet på baggrund af markens N-norm. Skriv din eventuelle beregning på udskriften, så den også bliver gemt, når du arkiverer gødningskvoteberegningen på sagen i Captia. Hvis der er foretaget ”beregning” for én mark er der også beregnet for de øvrige marker i gødningskvoteberegningen. Du behøver derfor ikke tjekke de resterende marker, hvis gødningskvoteberegningen i øvrigt er udfyldt korrekt. Du skal heller ikke foretage beregning for marker, hvor der er krav om 0 kg N, og hvor N-kvote i alt pr. mark står til 0 kg N i gødningskvoteberegningen, eller hvis ansøger har valgt 140 kg total N/ha harmoniareal. Dog skal du tjekke, at alle harmoniarealer er angivet i gødningskvoteberegningen. Hvis der ikke er foretaget beregning og N-kvote i alt pr. mark ikke er reduceret korrekt, skal du sende sagen i høring. Gødningskvoteberegning ikke udarbejdet i Tast selv-service Hvis ansøger enten er forpligtet som følge af et tilsagn til at udarbejde gødningskvoteberegning eller er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger i forbindelse med kontrollen fremvise en gødningskvoteberegning. Ansøger må gerne opbevare gødningskvoteberegningen elektronisk. Du skal så i forbindelse med kontrollen have adgang til at se gødningskvoteberegningen digitalt og få en kopi printet ud eller tilsendt med mail på kontroldatoen. Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning, er det en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger om forholdet. Du skal altid tage kopi (evt. et foto) af den gødningskvoteberegning, som du har gennemgået i forbindelse med kontrollen. Kopier eller fotos skal du arkivere på sagen i Captia. Dette gælder også, selvom der ikke er nogen overtrædelse af gødskningsreglerne af hensyn til den efterfølgende sagsbehandling. I KontrolGIS skal du anvende knappen ”overtrædelse for hele ordninger” og vælge følgende overtrædelse: Gødningskvoteberegning 2014/2015 kunne ikke fremvises (10.1) Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, f.eks. fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Der er dog tale om en overtrædelse, da ansøger er forpligtet til at opbevare og i tilfælde af kontrol kunne fremvise en opdateret gødningskvoteberegning på bedriften. 291 36. Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, arkiverer du denne på sagen i Captia til brug for den efterfølgende sagsbehandling. Du skal ikke ændre i overtrædelserne eller i opmålingsskemaerne. Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, om den eftersendte gødningskvoteberegning er tilstrækkelig til, at der ikke bliver beregnet nedsættelse af støtten. Eftersendt gødningskvoteberegning Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrollen, f.eks. fordi den er hos konsulenten, skal ansøger have mulighed for at eftersende en gødningskvoteberegning. Hvis ansøger eftersender en gødningskvoteberegning, arkiverer du denne på sagen i Captia. I KontrolGIS skal du anvende knappen ”overtrædelse for hele ordninger” og her skal du vælge følgende overtrædelse: Gødningskvoteberegning 2014/2015 ikke fremvist, men blev eftersendt (10.3) Produktion vil i sagsbehandlingen tage stilling til, om den eftersendte gødningskvoteberegning er tilstrækkelig til, at der ikke bliver beregnet nedsættelse af støtten. Gødningskvoteberegningen skal være korrekt udfyldt En gødningskvoteberegning skal indeholde følgende oplysninger for alle marker, der enten har en kvælstofnorm eller som er omfattet af en eller flere ordninger, hvortil der er krav om udarbejdelse af gødningskvoteberegning: Areal Afgrøde Afgrødens kvælstofnorm Afgrøde dyrket sidste år (forfrugt) Jordbundstype (JB.nr.) Efterafgrøde Eventuel kvælstofreduktion Kvælstofkvote Bemærk, at hvis ansøger har valgt 140 kg total N/ha harmoniareal skal gødningskvoteberegningen kun indeholde oplysninger om: Areal Afgrøde Harmoniareal Hvis den fremviste gødningskvoteberegning (eller den gødningskvoteberegning som du har fra CAP-TAS) mangler en eller flere af ovenstående oplysninger for markerne, der er omfattet af den ordning, du kontrollerer, er der tale om en overtrædelse af reglerne, og du skal høre ansøger på forholdet. I KontrolGIS skal du anvende knappen ”overtrædelse for hele ordninger” og her skal du vælge følgende overtrædelse: Gødningskvoteberegning 2014/2015 er mangelfuldt udfyldt (10.22) Gødningskvoteberegningen skal være opdateret For at ansøger kan anvende gødningskvoteberegningen som dokumentation for ændringer ved en kontrol, skal ansøger ajourføre gødningskvoteberegningen i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold på bedriften. De valgte afgrødekoder i markplanen skal afspejle de faktiske forhold på marken. 292 36. Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab For miljøbetinget tilskud (tilsagnstype 26), hvor ansøger er forpligtet til at udarbejde gødningskvoteberegning, skal gødningskvoteberegningen være opdateret med hensyn til afgrøder når du får den fremvist. Hvis der er en afgrødekode for græs og der faktisk er græs på marken skal du ikke ændre afgrøde, men bibeholde den afgrødekode for græs, som ansøger har valgt i gødningskvoteberegningen. Hvis den konstaterede afgrøde medfører, at kvælstofkvoten ikke er reduceret korrekt skal du gøre som anført under afsnittet ”Reduktion af N-kvoten i forhold til delareal uden N-kvote” længere nede. Bemærk, at arealet i forhold til gødningskvoteberegningen ikke behøver at stemme overens med den opmåling, som du foretager i forbindelse med arealkontrollen. Kvælstofreduktion i beregningen Hvis ansøger har arealer med ordningen miljøbetinget tilskud eller miljøordninger, hvor der er krav om nedsat tilførsel af kvælstof, skal ansøger have korrigeret kvælstofkvoten i gødningskvoteberegningen. Korrektion skal være foretaget i kolonne ”N-korrektion”. ”N-korrektion” er kolonne 8 i skema A, men kolonne 17 i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder” i Tast selv-service. Kolonnen kan hedde noget andet, hvis beregningen er sket i andre skemaer godkendt til gødningskvoteberegning. N-kvote i alt pr. ha efter korrektion fremgår af henholdsvis kolonne 9 i skema A eller kolonne 19 i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder” i Tast selv-service. Hvis ansøger har udfyldt gødningskvoteberegningen i Tast selv-service vil kvælstofreduktionen som følge af randzoner og andre arealer uden kvote, samt miljøbetinget tilskud med krav om 25 % reduktion ikke fremgå af ”N-korrektion”. Randzonearealet og andre arealer uden kvote vil automatisk blive trukket fra markens areal, og dette areal vil dermed ikke indgå i beregningen (det fremgår af kolonne 4 i Tast selv, hvor stort et fradrag der er pga. arealer uden kvote). Det kan være randzoner, arealer med GLM-landskabselementer, vandboringer mm.). Ved miljøbetinget tilskud er der særlige felter, hvor ansøger skal angive om der er valgt 25 % reduktion og beregning af hvor meget reduktionen faktisk er (kolonne 19 og 20). Kg total N Når ansøger beregner sin kvælstofkvote (skema A eller i Tast selv-service) beregnes kvoten i udnyttet N. Det vil sige, at udnyttelsesprocenten ved anvendelse af forskellige typer gødning er medregnet. På nogle af ordningerne, der kontrolleres i forbindelse med arealkontrollen, er kravet dog fastsat i total kg N. Du kan derfor ikke direkte bruge gødningskvoteberegningen i forhold til at kontrollere disse ordninger. Gødningskvoteberegningen kan dog bruges til at vise om ansøger er opmærksom på, at der er et reduktionskrav. Hvis ansøger f.eks. må bruge maksimalt 80 kg total N på en mark, må der stå højest 80 kg udnyttet N i gødningskvoteberegningen (80 kg udnyttet N = 80 kg total N, hvis der er tale om handelsgødning, mens 36 kg udnyttet N = 80 kg total N, hvis der er tale om dybstrøelse med en udnyttelsesprocent på 45). Selvom reduktionskravet er i total N, er ansøger på miljøbetinget tilskud stadig forpligtet til at beregne kvælstofkvoten. Hvis ansøger ikke har gjort dette, er det en overtrædelse af reglerne. Tabel 36.2. Udnyttelsesprocent (2014/15) 293 36. Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab Gødningstype Svinegylle Kvæggylle Minkgylle Fjerkrægylle Blandet gylle Fast gødning Ajle Dybstrøelse Væskefraktion efter forarbejdning Afgasset biomasse Anden husdyrgødning Forarbejdet husdyrgødning Udnyttelsesprocent 75 70 70 70 Afhænger af komponenterne i gødningen 65 65 45 85 Beregnes af producenten (ud fra indgangsmaterialet eller analyse af repræsentative prøver). Alternativt kan udnyttelsesprocenten sættes som andelen for svinegylle, der i 2014/15 er 75 % 65 68 Planperiode – udbindingsperiode I nogle af de gamle miljøtilsagn (f.eks. MO4 og 5) er der et krav om et bestemt græsningstryk i udbindingsperioden. Da de beregninger, der foretages i forbindelse med gødningskvoten er for en planperiode fra 1. aug. til 31. juli, skal der ske en omregning for at sammenligne de to tal. Oftest vil udbindingsperioden være fra 1.maj til 1. november, dvs. et halvt år, men der forekommer også krav om andre (kortere) perioder. Markens kvælstofkvote fra gødningskvoteberegningen (i udnyttet N), skal du omregne til DE i udbindingsperioden: 1) Først omregner du tallet til total N (ud fra tabel 5), 2) Derefter omregner du til DE (100 kg N = 1 DE) og 3) Slutteligt omregner du til DE i udbindingsperioden: x = antal DE i udbindingsperioden, y = udnyttelsesprocent, z = udnyttet N ifølge gødningskvoteberegning, u = andel udbindingsperioden udgør af planperioden (6 mdr. = 0,5, 3 mdr. = 0,25) Eksempel: Der står i et tilsagn (type 5), at arealet i perioden 1. maj til 1. november (= ½ år) skal afgræsses med 0,3 – 0,8 DE. I gødningskvoteberegningen står der 20 kg N/ha ud for de marker, der er omfattet af tilsagnet. Dyrene går på dybstrøelse i vinterhalvåret (= udnyttelsesprocent på 45). Da 0,889 DE er større end 0,8 DE, der er maksimalt græsningstryk ifølge tilsagnet, er der tale om en overtrædelse af tilsagnsbetingelserne (KontrolGIS-overtrædelse: 5.10). Kvælstofprognose Det kan i forbindelse med kontrol af gødningskvoteberegninger være nødvendigt at være opmærksom på kvælstofprognosen. Især på ordningen miljøbetinget tilskud, hvor der er krav om en procentmæssig reduktion. 294 36. Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab Kvælstofprognosen er en forudsigelse af forskellen mellem kvælstofbehovet det aktuelle år og kvælstofbehovet i et normalt år. Prognosen bruges hvert år til at tilpasse gødningstilførslen efter jordens indhold af kvælstof i det enkelte år. Ifølge gødskningsreglerne skal bedriftens samlede kvælstofkvote korrigeres efter kvælstofprognosen for arealer med korn og forårssåede afgrøder (kvælstofkvoten kan dog ikke blive negativ efter korrigering for kvælstofprognosen). I 2015 er kvælstofprognosen: Område Grovsand: JB1 og JB3 Hele landet 0 Finsand: JB2 og JB4 +5 Lerjord: JB over 4 +10 Der kan derfor være korrektioner i gødningskvoteberegningen 2014/15 som følge af kvælstofprognosen. Reduktion af N-kvoten i forhold til delareal uden N-kvote Nogle arealer har ingen kvælstofkvote, men skal alligevel ikke anmeldes særskilt i markplanen og de skal heller ikke indtegnes separat i IMK. Det gælder for følgende: Randzoner (lovpligtige) Vildt- og bivenlige tiltag GLM-landskabselementer Disse ”tiltag” har ikke en kvælstofnorm. Hvis ”tiltagene” i gødningskvoteberegningerne er angivet som selvstændige marker, skal kvælstofkvoten stå til 0 kg N. Hvis ”tiltagene” er en del af en mark, skal markens kvælstofnorm nedsættes svarende til, hvor mange procent ”tiltagene” dækker af markens areal. ”Nedsættelsen” skal fremgå af kolonne ”N-korrektion” og dermed fratrækkes hele markens kvote. Hvis ansøger har udfyldt sin gødningskvoteberegning i Tast selv-service vil randzonens areal eller arealet med GLM-landskabselementer fremgå af kolonne 4, og dette areal vil være trukket fra markens areal i beregningen af markens N-kvote. ”N-korrektion” skal derfor ikke være udfyldt. Vær opmærksom på, at der skal reduceres på hver mark, hvor en større eller mindre del af omfattet af en eller flere af ovenstående tiltag. Hvis ansøger ikke har reduceret eller ikke har reduceret tilstrækkeligt, er der tale om en overtrædelse af reglerne. I KontrolGIS skal du vælge følgende overtrædelse: Ifølge gødningskvoteberegning 2014/15 er N-kvoten ikke reduceret korrekt (10.5) Du kan se eksempel på beregninger i instruksens bilag 13. 36.3 Gødningsregnskab Hvad er et gødningsregnskab Efter planperioden skal jordbruger lave en opgørelse over, hvor meget kvælstof der er brugt på bedriften i forhold til bedriftens samlede kvælstofkvote. Det skal også fremgå, om jordbruger har overholdt reglerne om harmoni og plantedække. Disse oplysninger skal indberettes i gødnings-regnskabet. 295 36. Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab Bedrifter, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab , skal udarbejde et gødningsregnskab. Gødningsregnskabet skal indsendes en gang årligt, senest 31. marts. Dvs. gødningsregnskab for planperioden 2013/14 skal være indsendt senest 31. marts 2015. Formkrav På nogle af de ordninger, som du kontrollerer i forbindelse med arealkontrollen, er der krav om udarbejdelse af gødningsregnskab, også selvom ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Ansøger kan indberette gødningsregnskabet elektronisk i GHI eller på papirskema (skema B). Det kan også ske i andre godkendte skemaer, f.eks. DLBR mark eller Næsgaard Mark. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, er der ikke noget formkrav til gødningsregnskabet, og det skal ikke indberettes i GHI. Dog skal gødningsregnskabet indeholde oplysninger om bedriftens harmoniareal, kvælstofkvote og kvælstofforbrug for den enkelte planperiode. Indberettede oplysninger Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab vil du i kontrolgrundlaget kunne se de oplysninger, som ansøger har indberettet for planperioden 2013/14, og som du skal bruge i forbindelse med arealkontrollen: Er gødningsregnskab 2013/14 indsendt til NaturErhvervstyrelsen Er der sket overgødskning i 2013/14 Kvælstofkvote 2013/14 indberettet i gødningsregnskab (kg N) Kvælstofforbrug 2013/14 indberettet i gødningsregnskab (kg N) Harmoniareal 2013/14 indberettet i gødningsregnskab (ha) Forbrug af kg total N 2013/14 indberettet i gødningsregnskab (kg total -N) Forbrug af kg total N 2013/14 pr. ha harmoniareal 2013/14 (kg total N/ha) Kontrol af gødningsregnskab Du skal ud fra gødningsregnskabet kontrollere om ansøger har reduceret kvælstofforbruget i planperioden 2013/14, som det er krævet i tilsagnet. Kontrollen af gødningsregnskab er afhængig af om ordningen kræver kvælstofreduktion på markniveau eller på bedriftsniveau. På samme bedrift kan du komme ud for at skulle udføre begge typer af gødningsregnskabskontrol. Ordninger med krav om N-reduktion på markniveau På følgende ordninger skal du kontrollere gødningsregnskab for planperiode 2013/14 og gødningskvoteberegning for samme planperiode: Ordning LDP Tilsagnskode 26 4 Foranstaltning Miljøbetinget tilskud, krav om 75 % reduktion Miljøvenlig drift af græsarealer – niveau 1 296 36. Kontrol af gødningskvoteberegning og -regnskab 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt (tilsagn, hvor der må tilføres gødning) Kontrol af gødningsregnskab 2013/14 Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil ansøgers kvælstofforbrug og kvælstofkvote for planperiode 2013/14 fremgå af kontrolgrundlaget. Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger i forbindelse med kontrollen fremvise et gødningsregnskab, der indeholder oplysninger om harmoniareal, kvælstofkvoten og kvælstofforbrug for planperioden 2013/14. Beregning af kvote og forbrug skal opgøres i henhold til gældende regler for kontrol af gødningsregnskaber. Kontrol af gødningskvoteberegning 2013/14 Ansøger skal fremvise gødningskvoteberegning for planperioden 2013/14 i forbindelse med kontrollen. Ansøger skal have reduceret sin kvælstofkvote som tilsagnet kræver. Hvis kvoten ikke er reduceret korrekt, men ansøger ikke har brugt mere kvælstof end den korrekt reducerede kvote, skal du huske i KSK’et at udfylde feltet ”N-kvoten 2013/14 er ikke reduceret korrekt, men kvoten er ikke større end forbruget” på faneblad 8 ”Optælling af dyr”. Ordninger med krav om N-reduktion på bedriftsniveau På følgende ordninger skal du kontrollere gødningsregnskab for planperiode 2013/14: Ordning LDP Tilsagnskode 26 Foranstaltning Miljøbetinget tilskud, krav om 140 kg total N/ha harmoniareal Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil de gødningsregnskabstal, du skal kontrollere i forbindelse med arealkontrollen fremgå af kontrolgrundlaget (harmoniareal og forbrug af kg total N 2013/2014). Hvis ansøger ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal ansøger i forbindelse med kontrollen fremvise et gødningsregnskab, der viser forbrug a f kg total N og harmoniareal for 2013/14. Du skal ikke se ansøgers gødningskvoteberegning 2013/14 i forbindelse med kontrollen. 297 37. Optælling af dyr 37 Optælling af dyr Optælling af dyr er opdelt i to forskellige typer af optælling: Optælling af dyr A: reduceret N, alle dyr på bedriften (undtaget kvæg) Optælling af dyr B: alle dyr (storkreaturer) på arealer, hvor ansøger har valgt fast græsningstryk Tabel 37.1: Oversigt over ordninger og hvilken type af optælling dyr, der skal foretages Ordning Type Grundbetaling Ø-støtte Økologi - Miljø Tilsagnsnummer Miljøbetinget tilskud Omlægningstilskud Økologisk arealtilskud Økologisk arealtilskud med tillæg til reduceret kvælstoftilførsel Miljøvenlig drift af græsarealer Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning eller slæt 20-årig udtagning af agerjord 20-årig udtagning af græsarealer uden for omdrift Ændret afvanding Etablering af vådområder Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år Braklagte randzoner 2007-13 Fastholdelse af vådområder, 20 år Pleje af vådområder, 5 år Pleje af græs- og naturarealer Opretholdelse af ændret afvanding, GV Fastholdelse af vådområder, 20 år, GV Pleje af græs- og naturarealer (tilskud uden GB) Pleje af græs- og naturarealer (tilskud med GB) Pleje af græs- og naturarealer (tilskud uden GB) Pleje af græs- og naturarealer Foranstaltning Type af optælling A B X X X - 7 8 X X - - 9 13 16 41 50 51 52 54 55 56 - X X X 57 - X 66 - X 67 - X 26 35 36 37 4 5 Niveau 1 Niveau 2 N 0 N 37.1 Optælling af dyr A I forbindelse med kontrollen skal du validere ansøgers indberetning af antal dyr på bedriften til CHR (eller i GHI for hestes vedkommende). CHR (GHI)-oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Følgende ordninger er omfattet: Miljøbetinget tilskud (tilsagnstype 26) Økologisk arealtilskud (tilsagnstype 36) Økologisk arealtilskud med tillæg til reduceret kvælstoftilførsel (tilsagnstype 37) Miljøordninger: Miljøvenlig drift af græsarealer, 80 N (tilsagnstype 4) Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning eller slæt, 80 N (tilsagnstype 5) 298 37. Optælling af dyr Det vil altid fremgå af kontrolgrundlaget, om du skal foretage en optælling af dyr A. Antal dyr på bedriften kontrollerer du enten ved at tælle dyrene på bedriften eller alternativt ved at gennemgå bilag for køb/salg, liste over døde dyr m.m. Optællingen skal omfatte alle bedriftens dyr med udtagelse af kvæg. Bemærk, hvis der på ejendommen er dyr, der hører under et andet CVR-nr., skal du ikke optælle disse dyr. Svin: Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder antal af dyr med det, der fremgår af CHR. So-besætninger De store so-besætninger er ofte med i effektivitetskontrollen. Ud fra bilag fra effektivitetskontrollen kontrollerer du, at antallet af dyr her stemmer overens med det indberettede i CHR. Eventuelt anvender du liste over døde dyr samt flytteliste. I so-besætninger, som ikke er med i effektivitetskontrollen, anvender du CHR flytteliste, liste over døde dyr og ansøgers bilag over køb/salg af dyr. Smågrisebesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte/solgte grise (ifølge bilag), antallet af døde dyr (liste) og/eller oplysninger i CHR om svineflytninger. Slagtesvinsbesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte smågrise (ifølge bilag), slagteriafregninger, samt liste over døde dyr. Eventuelt tjekker du i CHR under svineflytninger, hvor mange svin, der er flyttet i en given periode. Får/geder Enkelte fåre/gede-besætninger har dyrene registreret på enkeltdyrsniveau i CHR (Dansk kvæg). I disse tilfælde trækker du en liste fra dyreregistreringen. Antal dyr her sammenligner du med antal dyr ifølge CHR. For andre større fåre/gede-besætninger sammenholder du antallet i CHR med antal ifølge den løbende optegnelse som ansøger skal føre, f.eks. læmmebog. Du skal endvidere sammenholde med bilag for eventuelle indkøbte og solgte dyr. Hvis ansøger ikke har en sådan optegnelse tæller du dyrene. Dette tal sammenholder du med det indberettede i CHR. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis optællingen har omfattet både moderdyr og lam, fordi det på kontroltidspunktet ikke er muligt umiddelbart at adskille de voksne dyr fra lammene. Fællesgræsningsarealer Fra CHR trækker du en udstationeringsliste. Antal af dyr på denne liste og antal dyr på bedriften, jf. ovenfor, sammenholder du med registrerede antal dyr i CHR. Græsningsaftaler I CHR fremgår det, hvis ansøger har græsningsaftaler, og dyrene har gået på arealerne i mere end 30 dage. Hvis dette er tilfældet og du tæller dyr på bed riften, skal disse arealer og de dyr, der er på arealerne, indgå. 299 37. Optælling af dyr Hvis du på anden vis bliver opmærksom på, at ansøger har dyr på en anden bedrift, skal du også medregne disse dyr, hvis du skal tælle dyr på bedriften. Hvis ansøger har dyr fra en anden bedrift gående på sin bedrift, skal det, hvis dyrene har gået der i mere end 30 dage fremgå af CHR. Dyr, der ikke er ansøgers egne, skal ikke indgå i optællingen. Fjerkræ Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder med det indberettede i CHR. Æglæggende høns For metodeæg, frilandshøns, burhøns og økologiske høns sammenholder du det indberettede i CHR med ansøgers oversigt over lagte æg og døde dyr. Endvidere er det muligt at sammenholde med indkøbte hønniker jf. bilag. For øvrige æglæggende høns Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte hønniker, jf. bilag og liste over døde dyr. Disse besætninger er ofte ikke særlig store, hvorfor det her også kan være en mulighed at tælle dyrene i husene/gårdene. Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i husene/gårdene på kontroltidspunktet. Du vurderer antal dyr i hvert enkelt hus/gård. Denne vurdering foretager du ud fra landmandens oplysninger om staldstørrelser og belægningstæthed. Slagtekyllinger og andet slagtefjerkræ Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Pelsdyr (mink, ræve, finnracoon, ildere) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i hallerne på kontroltidspunktet. Det er tilstrækkeligt, at du optæller dyrene i en hal og så ganger op med der øvrige antal haller. Dog skal du tage højde for forskellige bursystemer, ligesom du skal tage højde for tomme haller. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis du ikke kun har optalt tæver, men også hvalpe, fordi kontrollen har fundet sted på et tidspunkt, hvor det ikke umiddelbart er muligt at adskille tæver fra hvalpe. Andre dyr (heste, æsler, hjorte, andet fjerkræ, strudse ) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er på bedriften på kontroltidspunktet. Da heste ikke bliver indberettet i CHR, bliver oplysningerne vedrørende heste trukket fra ansøgers indberetning til GHI, hvorfor du skal sammenholde det antal heste, der er på bedriften på kontroltidspunktet, med det antal heste, ansøger har indberettet til GHI (fremgår af kontrolgrundlaget). Besætninger med et lille antal dyr For at få valideret de oplysninger, der står i CHR (GHI) vedrørende andre husdyr, tæller du dyrene. 300 37. Optælling af dyr Besætninger med et stort antal dyr Det indberettede i CHR (GHI) sammenholder du med indkøbte antal dyr, jf. bilag, solgte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Afrapportering Antallet af dyr opgøres pr. dyretype. I KSK’et er der et særligt faneblad vedrørende tælling af dyr (faneblad 8 ”Optælling af dyr”). Faneblad del A.1 skal du kun udfylde, hvis du konstaterer flere dyr i dyretypen på bedriften, end der fremgår af CHR (GHI) (se bagatelgrænser nedenfor). Sådan gør du i Kontrolskemaet (KSK) A.1 Flere dyr Dyretype Ved hjælp af ctrl+l vælger du den dyretype, på bedriften hvor der er flere dyr på bedriften end der end i CHR fremgår af CHR (GHI). Hvis der er forskellige dyretyper, hvor det er gældende, skal du lave en ny linje for hver dyretype Antal dyr optalt Du skriver her, hvor mange dyr, du har optalt indenfor dyretypen Antal dyr jf. Du skriver antal dyr ifølge CHR/GHI CHR (kontrolgrundlag) Supplerende bemærkninger I de tilfælde, hvor der er færre eller samme antal dyr, skal du også markere det i KSK’et i felt A.2. Hvis ansøger ingen dyr har på bedriften, er der også et felt, hvor du skal markere dette, felt A.3. Bagatelgrænser Du noterer under faneblad 8 ”Optælling af dyr”, del A.1, hvis antallet af dyr i dyretypen er mere end 10 % og mere end 5 DE større end antallet af dyr, der fremgår af CHR (GHI). Omregning mellem antal dyr og DE fremgår af skema sidst i dette afsnit. For hver dyretype noterer du antal dyr, der ifølge CHR (GHI) er på bedriften, og du noterer det antal dyr, du ved kontrolbesøget konstaterede på bedriften indenfor dyretypen. Oplysninger i brev Du skal ikke høre ansøger om forholdet, men de oplysninger du har noteret vil fremgår af ok-brevet/høringsbrevet. Det vil endvidere fremgå, at oplysningerne vil indgå i NaturErhvervstyrelsens vurdering af ansøgers gødningsregnskab for planperioden 2014/2015 (standardtekst, der kommer automatisk med i brevet til ansøger). Det vil herefter i den videre sagsbehandling blive taget stilling til, om disse oplysninger skal videregives til Center for Kontrol. 37.2 Optælling af dyr B For nogle miljøordninger skal ansøger i forbindelse med indsendelse af Fællesskemaet vælge hvilket plejekrav, der skal opfyldes for 2015. Hvis ansøger har valgt fast græsningstryk, skal arealet i perioden 1. juni til 31. august afgræsses med et bestemt antal dyr omregnet til storkreaturer. 301 37. Optælling af dyr Følgende ordninger er omfattet: Pleje af vådområder (tilsagnstype 51) GV Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 52) Pleje af græs- og naturarealer (tilskud uden GB) (tilsagnstype 56) Pleje af græs- og naturarealer (tilskud med GB) (tilsagnstype 57) Pleje af græs- og naturarealer (tilskud uden GB) (tilsagnstype 66) Pleje af græs- og naturarealer (tilskud uden GB) (tilsagnstype 67) Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis du skal foretage en optælling af dyr B. Optællingen omfatter alle de dyr, der på kontroltidspunktet afgræsser de arealer, hvorpå der er krav om fast græsningstryk. Registreringen af optalte dyr skal du foretage i KontrolGIS. Dette kan du læse mere om under de relevante miljøordninger, hvor det er muligt at vælge fast græsningstryk (se liste med ordninger ovenfor). Du skal dermed ikke udfylde særlige felter i KSK’et. Du skal heller ikke holde det optalte antal dyr op mod det registrerede antal dyr i GHI/CHR. 37.3 Oplysninger i kontrolgrundlag Hvilken type optælling Det fremgår både af tjeklisten og af kontrolgrundlaget, hvilken type optælling af dyr, du skal foretage på den enkelte bedrift. Vær opmærksom på, at ansøger kan have flere typer tilsagn og at disse tilsagn kan medføre, at du skal foretage andre typer af optælling. Dyr I kontrolgrundlaget fremgår de oplysninger, som ansøger har indberettet til CHR. For hestes vedkommende dog, hvad ansøger har indberettet til GHI, da der ikke er krav om, at heste indberettes i CHR. Eksempel på dyreoplysninger i kontrolgrundlag: Oplysninger fremgår på CHR-nummer og pr. dyregruppe. Antal er antal dyr uden omregning til DE eller lignende. Den dato, der fremgår, er seneste opdatering foretaget i CHR. Bemærk, at der under svin er en dyregruppe, der hedder ”beregnet antal svin”. Her vil fremgå det antal slagtesvin, som slagterierne oplyser til CHR, at ansøger har leveret. Dette tal skal ikke anvendes i forbindelse med optælling af dyr, men er taget med til information. Endvidere fremtræder der for visse dyrearter (får, geder, lamaer, hjorte, diverse pelsdyr) en dyregruppe, der hedder ”dyr i alt”. Denne er også taget med til information. Du skal i KSK’et afrapportere antal hundyr. Antal voksne hundyr fremgår også af kontrolgrundlaget. 302 37. Optælling af dyr I KSK’et har du mulighed for at afrapportere nedenstående dyregrupper: Figur 37.1: Dyregrupper, som optalte dyr skal afrapporteres i. Disse stemmer ikke altid overens med de dyregrupper, som fremgår af kontrolgrundlaget. Slagtefjerkræ er i CHR opdelt i ”fjerkræ, generelt” eller ”høns af slagtetype”, mens kalkuner i CHR ikke er opdelt i hanner og hunner. Endvidere er svin i CHR opdelt i svin og i vildsvin. Det er vigtigt, at du afrapportere de dyr, der er på bedriften i nedenstående grupper. 37.4 KO-krav 2.3: Uregistrerede besætninger (svin, får, geder og kvæg) Bemærk, hvis du ved kontrollen opdager en uregistreret besætning, er der tale om en overtrædelse af KO-krav 2.3. Der er tale om en uregistreret besætning, når: der går dyr på en ejendom, og der ikke i CHR er registreret en besætning af denne dyretype på ejendommen dyr er registreret i ét CHR-nr., men fysisk går på en anden ejendom eller et areal med adgang til staldbygninger på en ejendom, hvor der ikke er registreret en besætning af denne dyretype. Hvis du konstaterer en uregistreret besætning skal du kontakte Christina Juel, Jordbrugskontrol, Center for Kontrol. 303 37. Optælling af dyr Tabel 37.2: Oversigt over dyretyper og beregning af dyreenheder/storkreaturer Kvæg (skal ikke tælles ved A) Dyretype Enhed Årsko, malkekvæg, tung race, uden opdræt Årsko, malkekvæg, jersey, uden opdræt Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr., tung race Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr., jersey Årsopdræt, kvier og stude, 6-27 mdr., tung race Årsopdræt, kvier og stude, 6-25 mdr. jersey Årsammekøer (under 400 kg) Årsammekøer (400-600 kg) Årsammekøer (over 600 kg) Tyrekalve 0-6 mdr., tung race Tyrekalve 6 mdr.-slagtning (440 kg), tung race Tyrekalve 0-6 mdr. jersey Ungtyr 6 mdr.-slagtning (328 kg) jersey Avlstyre, tung race Avlstyr, jersey 1 1 1 1 1 årsko årsko årsdyr årsdyr årsdyr 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 årsdyr årsdyr årsdyr årsdyr produceret produceret produceret produceret årstyr årstyr dyr dyr dyr dyr Antal enheder til 1 DE 0,75 0,88 3,7 5,0 2,1 Antal enheder til 1 SK 1 1 1,67 2,8 2,3 1,6 1,4 8,5 3,9 11,5 5,1 1,8 2,4 1,67 1 1 1 1,67 1,67 1 1 Svin Dyretype Søer med grise til fravænning (4 uger) Smågrise fra 7,2 til 32 kg Svin fra 32 til 107 kg undt. Søer, gylte og orner Enhed 1 årsso 1 produceret dyr 1 produceret dyr Antal enheder til 1 DE 4,4 208 39 Fjerkræ Dyretype Høns til ægproduktion Hønniker til konsumægproduktion Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock) Slagtekyllinger 30 dage Slagtekyllinger 32 dage Slagtekyllinger 35 dage Slagtekyllinger 40 dage Slagtekyllinger 45 dage Skrabekyllinger 56 dage Økologiske slagtekyllinger 81 dage Kalkuner, tunge, hunner Kalkuner, tunge, hanner Ænder Gæs Enhed 1 årsdyr 1 produceret 1 produceret 1 produceret 1 produceret 1 produceret 1 produceret 1 produceret 1 produceret 1 produceret 1 produceret 1 produceret 1 produceret 1 produceret Antal enheder til 1 DE 170 1440 1750 4210 3640 3020 2270 1790 2460 1290 315 173 820 266 Andre husdyrarter Dyretype Enhed Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid Mohairgeder med kid Får og geder over 1 år Heste under 300 kg Heste 300 kg – under 500 kg Heste 500 kg – under 700 kg Heste 700 kg og derover Heste over 6 mdr. Mink, ræve, ildere o.l. Hjortedyr, voksne hundyr 1 årsfår/ged Lamaer, voksne hundyr 1 årsdyr 1 årsged 1 1 1 1 årshest årshest årshest årshest 1 årstæve 1 årsdyr 304 Antal enheder til 1 DE 7 6,3 4,7 2,9 2,3 1,9 29 4,5 (krondyr), 9,1 (dådyr) 7 Antal enheder til 1 SK 6,67 1 - 38. GLP: god landbrugspraksis 38 GLP: God landbrugspraksis (udtræksårsag z) Delrapport vedrørende GLP skal udfyldes, hvis ansøger har tilsagn under miljø - og/eller økologiordninger, som er givet efter 2000 og inden 2007 (Landdistriktsprogram 2 0002006). For at ansøgeren overhoved kunne få tilsagn under Landdistriktsprogram 2000 -2006 skulle ansøgeren forud for tilsagnsperioden have overholdt en række forskellige bestemmelser vedrørende gødningsregnskaber, harmonikrav, gødningsplanlægning, sprøjtejournaler og dyrevelfærd. Dette blev i landdistriktsprogrammet kaldt ”God landbrugspraksis”. Alle ansøgere blev inden de fik tilsagn screenet for eventuelle overtrædelser sket i årene inden. Mens tilsagnet er gældende skal ansøger stadig udvise god landbrugspraksis. I forbindelse med arealkontrollen skal det derfor rapporteres, hvis ansøgerne ikke udviser god landbrugspraksis. En række af bestemmelserne i god landbrugspraksis udgør samtidig krydsoverensstemmelseskrav, som kontrolleres af NaturErhvervstyrelsen. På stedet skal du dokumentere overtrædelsen, kontakte den relevante enhed i Nyropsgade og sætte KO-overtrædelsen i høring. Hvis der under kontrolbesøget opstår mistanke om overtrædelse af regler omkring dyrevelfærd, kontakter du straks Politiet. 38.1 Gødningskvoteberegning Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab (fremgår af kontrolgrundlag et) kontrollerer du om der er foretaget gødningskvoteberegning for planperioden 2013/2014. Bemærk, at det er forrige planperiode du skal kontrollere Gødningskvoteberegningen skal være foretaget efter reglerne i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Det vil sige, gødningskvoteberegningen skal være sket i: Skema A Skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder” i ”Tast selv-service” Andre skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og der ikke er foretaget gødningskvoteberegning for planperioden 2013/2014, er der tale om en overtrædelse af GLP. Du skal ikke underkende arealer. 38.2 Efterafgrøder Opdateres Hvis ansøger har over 50.000 kr. i momspligtig omsætning årligt fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf og har et større efterafgrødegrundareal end 10 ha, skal ansøger etablere pligtige efterafgrøder. Hvis bedriften er tilmeldt Register for Gødningsregnskab skal det fremgå af gødningsplanen 2013/2014, at der blev planlagt at etablere pligtige efterafgrøder i efteråret 2013 (som noget nyt i starten af planperioden). Hvis bedriften ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab skal der alligevel foreligge en plan på bedriften, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret 2013. 305 38. GLP: god landbrugspraksis Opdateres Følgende afgrøder skal medregnes i efterafgrødegrundarealet: Korn, vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønne, solsikke, oliehør, 1-årigt udtagne arealer, samt andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret (f.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grønsager, græs udlagt i efteråret som renbestand og etårige frøafgrøder). Der gælder følgende krav til pligtige efterafgrøder Ejendommens dyrkede areal >10 ha Udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning < 0,8 DE/ha ≥ 0,8 DE/ha (harmoniareal) (harmoniareal) 10 % 14 % Følgende afgrøder kan medregnes som pligtige efterafgrøder: Udlæg af rent græs (der må ikke være iblandet kløver) Korsblomstrede afgrøder Cikorie Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Kravet om pligtige efterafgrøder kan dækkes af: efterafgrøder eller mellemafgrøder udlagt i 2013 overskud af efterafgrøder eller alternativer fra tidligere års energiafgrøder udlagt mellem 2009 og 2013 fiberfraktion afbrændt i planperioden 2012/2013 efterafgrøder udlagt af en anden jordbruger Er bedriftens areal mindst 10 ha (efterafgrødegrundarealet er mindst 10 ha), og reglerne vedrørende pligtige efterafgrøder ikke overholdes, herunder at de ikke fremgår af en plan, er der tale om en overtrædelse af GLP. Du skal ikke underkende arealer. Hvis ansøger i 2014 også er forpligtet til at etablere efterafgrøder, og det i perioden 1/9 til 19/10 konstateres, at der ikke er etableret efterafgrøder, så er KO-krav 1.21 overtrådt. Du skal sende overtrædelsen i høring. Kontakt Anders Nemming, Jordbrugskontrol, Center for Kontrol vedrørende dette. 38.3 Sprøjtejournaler Er bedriftens areal på 10 ha og derover, skal der føres sprøjtejournal, hvis der sprøjtes med pesticider. Bedrifter, hvor der er arealer, der anvendes til frugtplantage, frilandsgrøntsager, væksthusgartneri eller planteskole, og som har en årlig omsætning på 50.000 kr. og derover skal føre sprøjtejournal uanset størrelse. Der er intet formkrav til journalen, men den skal indeholde følgende oplysninger om de arealer, der er sprøjtet: marknummer, størrelse, afgrøde, sprøjtemidlets ha ndelsnavn, dosering og dato for udbringning. Hvis bedriften er forpligtet til at føre sprøjtejournal, men dette ikke er sket, er det en overtrædelse af GLP-reglerne. 306 38. GLP: god landbrugspraksis Sådan gør du i Kontrolskemaet (KSK) Sæt kryds, hvis bedriften er tilmeldt Register for GødningskvoteGødningsregnskab, men der ikke er foretaget beregning gødningskvoteberegning for planperioden Ansøger 2013/2014 opfylder ikke et Efterafgrøder Sæt kryds, hvis bedriften dyrkede areal er større Opdateres eller flere end 10 ha, men ikke har opfyldt kravet om pligtige af kravene efterafgrøder i gødningsplanen for 2013/2014. om GLP Sæt kryds, hvis bedriften er større end 10 ha, men Sprøjtejournal ikke har opfyldt kravet om udarbejdelse af sprøjtejournal Bemærk, at du ikke skal underkende arealer. 307 39. Kontrol af randzoner (loven) og 2-meter bræmmer 39 Kontrol af Randzoneloven og 2meter bræmmer 39.1 Randzoneloven 1. september 2012 trådte randzoneloven i kraft. Med loven skal der udlægges dyrknings-, gødsknings- og sprøjtefrie randzoner langs alle vandløb og langs søer større end 100 m 2 i landzone. Undtaget fra randzoneudlægget er arealer, der anvendes til skov, have, park eller lignende, samt ikke-målsatte vandløb i marskområder m.v. 1. august 2014 trådte en lovændring i kraft, hvilket betyder der kun vil være krav om randzoner ved vandløb og søer, der allerede er omfattet af anden lovgivning eller beskyttelse. I den forbindelse blev bredden nedsat til de nuværende 9 meter. En nyetableret sø på over 100 m 2, eller et nyetableret vandløb, vil først blive omfattet af randzoneloven, hvis den registreres under en eller flere af de fire kriterier. Dvs. at opdager du på kontrolbesøget en sø, der ikke er registreret på NaturErhvervstyrelsens randzonekort, er den ikke omfattet af randzoneloven i ansøgningsåret. 39.2 Hvilke vandløb og søer er omfattet af randzoneloven Fra 1. august skal der udelukkende være randzoner om vandløb og søer, som enten er: 1. klassificeret som offentlige efter § 9 i lov om vandløb, eller 2. beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, eller 3. omfattet af kravet om 2-meter bræmmer i § 69, stk.1, i lov om vandløb, eller 4. som der er fastsat miljømål for i de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven (1. generations vandplaner), eller i bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning (2. generations vandområdeplaner). Figur 39.1: Hovedprincipperne i lov om randzoner, som gælder fra den 1. august 2014 39.3 Undtagelser fra randzoneloven Udgangspunktet for randzoneloven efter 1. august 2014 er vandløb og søer allerede registreret under andre lovgivninger. Du skal bruge udpegningerne på kortet som grundlag for kontrollen. Der er dog et par undtagelser, du skal være opmærksom på ved kontrol af randzoner, selvom kortet bør tage højde for de fleste. 308 39. Kontrol af randzoner (loven) og 2-meter bræmmer Rørlagt vandløb: Er vandløbet rørlagt men angivet på kortet med randzone og eventuelt 2-meter bræmme, skal der ikke udlægges randzone, da loven kun er gældende for åbne vandløb. Marsk: I Darum-Tjæreborgmarsken, Ribemarsken, Rejsbymarsken, Ballummarsken og Tøndermarsken gælder reglerne i randzoneloven kun for de vandløb, der er omfattet af de nye regionale målsætninger for marskområderne i Syd- og Sønderjylland vedtaget i vandplanerne i 2014. For de områder med marsklignende strukturer, som NaturErhvervstyrelsen har udpeget, gælder tilsvarende, at reglerne i r andzoneloven kun gælder for de vandløb, der er omfattet af de tidligere regionale målsætninger. Disse områder fremgår ligeledes af NaturErhvervstyrelsens kort over marsk. Marsklaget i KontrolGIS er gulskraveret og du kan finde det under den røde lag-knap. Skov, haver, parker, gårdspladser: Randzoneloven gælder ikke arealer i skov, haver og parker og på gårdspladser. Dambrug: Randzoneloven gælder ikke for arealer med dambrugsaktiviteter. Bivenlige tiltag: Jordbearbejdning må foretages hvert år i de 3 meter, der ligger inderst mod marken, hvis det sker i forbindelse med etablering af bivenlige tiltag. Se mere under afsnit 39.4. Skov: Nedenstående arealer betragtes som skov og er derfor undtaget randzonelovens bestemmelser: Arealer, hvorpå der er fredskovspligt, er som udgangspunkt skov. Dog er arealer, der udnyttes som landbrugsjord på fredskovsarealer, ikke at betragte som skov. Det vil i praksis sige, at arealer, hvor der på almindelige vilkår kan opnås støtte fra ordningen grundbetaling, ikke er undtaget randzonelovens bestemmelser. Juletræer i fredsskov er undtaget randzoneloven. Arealer med skovrejsningstilsagn, hvor skovrejsningen er påbegyndt på de enkelte arealer, betragtes som skov. Arealer i skovrejsningsområdet, der fortsat udnyttes som landbrugsjord, betragtes ikke som skov. Træbeplantede arealer større 0,5 ha, herunder nyplantede arealer, der enten har udviklet sig til eller kan udvikle sig til højstammede træer og sluttede bevoksninger, betragtes som skov. Undtaget herfra er arealer med jul etræer og pyntegrønt, frugtplantager, læhegn og flerårige energiafgrøder i kort omdrift. Ansøgere kan have opnået dispensation til at ny-etablere skovbevoksninger på arealer, der er omfattet af randzoneloven fra NaturErhvervstyrelsen. Hvis ansøger har skovrejsningstilsagn er dispensation unødvendig hvis etableringen sker uden brug af sprøjtemidler, gødning og andre jordforbedringsmidler. 39.4 Hvad er tilladt i randzonen? Bemærk, at i forbindelse med ændring af loven i 2014, er forbuddet mod jordbearbejdning præciseret i forhold til dyrkning. Se, hvilke aktiviteter, der er tilladt i forbindelse med jordbearbejdning nedenfor. Omfattet af forbuddet mod dyrkning: Dyrkning omfatter alle afgrøder, der kan omfattes af landbrugsstøtte samt juletræer, energipil, barjordstriber, insektvolde og vildtstriber. Kan være omfattet af forbuddet mod dyrkning: Anden jordbearbejdning er beplantning, der kan være omfattet af dyrkning, som således kræver en dispensation fra randzoneloven. Således vil et tjørnehegn ikke være omfattet, mens en stribe kirsebær vil kræve dispensation. Foreligger der ikke en dispensation, er der tale om en overtrædelse af randzoneloven. 309 39. Kontrol af randzoner (loven) og 2-meter bræmmer Jordbearbejdning tilladt i randzonen: Jordbearbejdning i forbindelse med egentlige anlæg som f.eks. vejanlæg, ned-gravning af kabler, drænarbejder, ændring af vandløb og byggerier herunder læskure til dyr er ikke reguleret af randzoneloven og kræver således ikke dispensation. Vær dog opmærksom på, at der kan være begrænsninger i forhold til grundbetalingsreglerne. Ligeledes er det tilladt at plante enkeltstående træer og buske, så længe det ikke sker med henblik på dyrkning. Beplantning som rensningsanlæg er tilladt, hvis der kan fremvises en godkendelse fra kommunen. Ansøger må etablere og omlægge bivenlige tiltag bestående af blandinger i de inderste 3 meter af randzonen (ind mod marken), hvis: randzonen ligger i tilknytning til omdriftsarealer, der ikke er tale om erhvervsmæssig dyrkning, der udelukkende er tale om en frøblanding af bivenlige hjemmehørende eller etablerede planter, som fremgår af listen i bilag 20, og indeholder mindst 3 forskellige arter, den jordbearbejdning, der er nødvendig for udsåning i randzonen (nødvendig for en tilfredsstillende etablering), foretages i foråret. jordbearbejdningen og udsåningen ikke strider imod anden lovgivning, og der ikke anvendes bekæmpelsesmidler, gødning eller anden jordforbedring inden for randzonen i forbindelse med udsåning og dyrkning. Bemærk at bivenlige tiltag må anlægges eller omlægges hvert år. Bivenlige tiltag i de inderste 3 meter er desuden undtaget aktivitetskravet. Det er tilladt at udføre vandløbsvedligeholdelse, herunder oplægning og udspredning af det oprensede materiale i randzonen. Man må også nedpløje/fræse oprensningsmaterialet i randzonen, når jordbearbejdningen ikke sker i dyrkningsøjemed. Dette uanset reglen om, at jordbearbejdning i randzonen ikke er tilladt. Nedpløjning/fræsning må dog ikke foretages i en eventuel 2 meter-bræmme, jf. vandløbsloven. Plantedække: Ansøger må anlægge vedvarende græs i randzonen. Græsarealer i randzonen kan både anvendes til slæt og til afgræsning. Græsarealet i randzonen må omlægges hvert 7. år, også selv om tidligere omlægning er sket inden lovens ikrafttrædelse. Ansøger må foretage den jordbearbejdning, som er nødvendig for at etablere vedvarende græs på arealer, der hidtil har ligget udyrket hen, eller hvor der er høstet afgrøder (normalt afgrøder høstet før lovens ikrafttrædelse). Etablering af græsarealer skal ske uden brug af gødskning eller sprøjtning. Flerårige afgrøder, der er etableret i randzonen før den 1. september 2012, kan høstes. Afgrøden må dog hverken gødskes eller sprøjtes efter denne dato. Når afgrøden er høstet, kan man foretage den jordbehandling, som er nødvendig for at etablere vedvarende græsarealer. For randzoner, der for første gang er blevet omfattet af randzoneloven 1. august 2014, skal afgrøden (etårige eller flerårige) være etableret før denne dato. Randzoneloven indeholder ikke yderligere begrænsninger i forhold til plantedækket i randzoner, men søger man landbrugsstøtte, skal man overholde betingelser for grundbetaling, herunder aktivitetskravet for græsarealer. Det betyder at arealet skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni – 15. september. Bemærk at bivenlige 310 39. Kontrol af randzoner (loven) og 2-meter bræmmer tiltag i de inderste 3 meter af marken ikke er omfattet af aktivitetskravet for grundbetaling. Det er tilladt uden at søge dispensation at bekæmpe kæmpebjørneklo i randzonen, ikke kun med f.eks. rodstikning eller topkapning, men også ved målrettet sprøjtning i det omfang, der er behov for det. Opbevaring Der er desuden en række muligheder for opbevaring, afholdelse af arrangementer og andre aktiviteter i randzonerne. Reglerne for opbevaring og aktiviteter følger grundbetalingsreglerne. Er der ikke søgt støtte til randzonen, er reglerne for aktiviteter de samme som for grundbetaling, men der er ingen tidsbegrænsning. 39.5 Kontrol af randzoner Med landbrugsreformen indgår randzoner som en del af de grønne krav, miljøfokusområderne (MFO), der danner grundlag for udbetaling af den grønne støtte. Derudover skal der foretages kontrol af nogle tilsagn, hvor en del af tilsagnsbetingelserne er, at der ikke må være randzoner. Der foretages desuden kontrol af randzoneloven i hele ansøgningsåret 2015. Kontrollen af randzoner i 2015 kan derfor bestå af én eller flere af disse tre typer: Figur 39.2: Typer af randzonekontrol i 2015 311 39. Kontrol af randzoner (loven) og 2-meter bræmmer 39.6 Hvornår skal du kontrollere randzoneloven Tabel 39.1: Ændringer i randzonelaget i KontrolGIS Randzoner MFOrandzoner/ bræmmer Tilsagn MB 26, OM 35 og MO 41 Tilsagn ØA 36 og ØA 37 Randzoneloven (udtr. U) Overordnede regler Indlæses til opmålingsskemaer Skal være udpeget i kortet Loven skal være overholdt GB støtteberettiget Skema I Lovpligtigt randzoneareal Lovpligtigt 2meter bræmme areal Randzone slettes i KontrolGIS 0 kr. udbetales til overlap med RZ – fratrækkes automatisk Tilsagnsbetingelser skal være overholdt 0 kr. udbetales til overlap med RZ – fratrækkes automatisk Tilsagnsbetingelser skal være overholdt Skema M Lovpligtigt randzoneareal Randzone slettes i KontrolGIS Skema M Lovpligtigt randzoneareal Lovpligtigt 2meter bræmmeareal Randzoneareal indlæst fra IMK per 1. februar (netto randzoneareal) Skema L Lovpligtigt randzoneareal Randzone slettes ikke i KontrolGIS. Forbud: Dyrkning Jordbearbejdning Gødskning Brug af plantebeskyttelsesmidler Opret 5801_15 til at registrere overtrædelser Rørlagt, læhegn, plovfure, vej, jernbane Du skal ikke oprette en sag 5801_15 Dokumentation→ RZ frafaldes Randzone slettes i KontrolGIS Læg dokumentation på sagen i Captia Randzone slettes i KontrolGIS Læg dokumentation på sagen i Captia Randzonen medregnes fortsat i skema M Læg dokumentation på sagen i Captia Du skal ikke oprette en sag 5801_15. Læg dokumentation på arealsagen i Captia Du skal ved kontrol af MFO-randzoner og 2-meter bræmmer og ved kontrol i forhold til andre ordninger påvirket af randzone altid vurdere om randzoneloven er overholdt, da det kan få betydning for udbetalingen af tilsagnet og for overholdelsen af de grønne krav. 312 39. Kontrol af randzoner (loven) og 2-meter bræmmer Kontrol af randzoneloven kan desuden køres som en selvstændig kontrol på baggrund af anmeldelser, indberetninger, intern rekvirering eller anden udtagning. På kontrolgrundlaget vil være angivet udtræksårsag ’u’ og h vilke marker du skal besigtige. Hvis du i øvrigt i forbindelse med besigtigelse af en mark ser en overtrædelse af loven Hvis du i forbindelse med besigtigelse af en mark ser en overtrædelse af loven, skal du undersøge om der er krav om 7/9 meter randzone på den på gældende mark. Hvis der er givet dispensation fra loven, eller der er reduceret randz onebredde, kan du se dette ved at slå randzonelagene til i KontrolGIS. Hvis du konstaterer en overtrædelse randzonekontrol (Vaks opgave 5801_15). af randzoneloven, skal du oprette en 39.7 Oversigt over randzonekort i KontrolGIS Statisk randzonelag → brunt lag. Laget viser randzonerne, som de er angivet ved ansøgningsårets begyndelse. Findes under den røde lagknap. - Dynamisk randzonelag → lyseblåt lag. Her kan du tilrette randzonen og indtegne randzoneovertrædelser. Findes ved at klikke på den blå lagknap. - MFO-randzoner/bræmmer → Laget viser de randzoner og 2-meter bræmmer, der kan bruges til at opfylde MFO-kravet. Findes under den røde lagknap. - Dispensationslag → Lyst grønt lag. Laget viser de randzoner, der er omfattet af en dispensation. Findes ved at klikke på den blå lagknap. - 2-meter bræmmekort → Grønt lag. Laget viser udpegede 2-meter bræmmer som de er angivet ved ansøgningsårets begyndelse. Findes under den røde lagknap. - Marsklag → gulskraveret lag. Laget viser marskområder og områder af marsklignende struktur, som udpeget af NaturErhvervstyrelsen. Findes under den røde lagknap. Til højre for den blå lagknap finder du randzoneværktøjerne, som bliver aktive når du har oprettet en randzonesag, 5801_15. 39.8 2-meter bræmmer Hvis der er en 2-meter bræmme langs et vandløb eller en sø, skal der være en randzone. Det gælder både ved vandløb og søer. Der er enkelte undtagelser idet 2 meter bræmmer i byzoner ikke er omfattet af randzoneloven, og for enkelte 2-meter bræmme vandløb i marskområder og i skov, hvor der ikke er krav om randzoner. Er der 2-meter bræmmer omkring et vandløb eller en sø, skal der kun udlægges 7 meter randzone, så den totale bredde udgør 9 meter. Vær opmærksom på at 2-meter bræmmen ikke er omfattet af randzoneloven. 313 39. Kontrol af randzoner (loven) og 2-meter bræmmer Randzone 7 meter 2 meter bræmme (Ikke randzone) Vandløb 2 meter bræmme (Ikke randzone) Randzone 7 meter Figur 39.3: Eksempel på randzone uden på 2 meter bræmme 39.9 Reduktion af randzonebredden (5 %-reglen) For at undgå, at en landmand bliver for hårdt ramt af randzoneloven, indeholder loven mulighed for at få reduceret randzonearealet på bedrifter, hvor randzonearealet udgør mere end 5 % af bedriftens samlede areal. Randzone 3,5 meter grundet reduktion efter 5 % bestemmelse (Ansøger A) Vandløb Randzone 9 meter (Ansøger B) Figur 39.4. Eksempel på reduceret randzonebredde Det er randzonearealet og bedriftens samlede areal pr. 1. september 2012, der ligger til grund for beregningen. Efter 1. august 2014 vil eksisterende reduktioner blive opretholdt, uanset det ændrede grundlag for beregningen. 5 % reduktionssager kan findes i CAP-TAS. Figur 39.5. Randzonebredden er reduceret på den ene side af vandløbet (billedet viser det dynamiske randzonelag og 2-meter bræmme laget). Dispensation, når 5 %-reglen ikke kan anvendes Det er muligt at søge om dispensation til at få bredden nedsat i særlige situationer. Her vil landmanden ikke opnå en automatisk nedsættelse af randzonearealet til 5 %, men ansøger vil i særlige tilfælde kunne reducere randzoneb redden ud fra en konkret vurdering af randzonernes betydning for bedriften. Her vil være markeret ”Ja” ud for Dispensation i kontrolgrundlaget og dispensationen kan ses i randzonetemaet i KontrolGIS. Dispensationen ligger i Captia. Har du brug for at se en konkret dispensation i forbindelse med kontrollen, kan du kontakte vagttelefonen. 314 39. Kontrol af randzoner (loven) og 2-meter bræmmer 39.10 Dispensation fra randzoneloven NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation fra randzonelovens bestemmelser. Dispensationer gives løbende, også efter ansøgningsfristen. Landmanden kan søge om at opnå dispensation fra forbuddet mod at gødske, sprøjte, dyrke eller foretage anden jordbearbejdning på randzonearealet eller på dele af randzonearealet. Der kan desuden søges om undtagelse fra offentlig adgang. Randzone med dispensation for forbuddet mod gødskning 2 meter bræmme (Ikke randzone) Vandløb 2 meter bræmme Randzone 7 meter Figur 39.6. Eksempel på dispensation på den ene side af vandløb med 2 meter bræmmer. Oplysninger om dispensation I KontrolGIS kan du se alle områder med randzonedispensation. Dispensationen ligger desuden i Captia. Har du brug for at se en konkret dispensation i forbindelse med den fysiske kontrol, kan du kontakte vagttelefonen. Figur 39.7. der er givet dispensation fra randzoneloven på den ene side af vandløbet Vær opmærksom på, at er der givet dispensation fra en eller flere af randzonelovens bestemmelser, kan randzonen ikke bruges som MFO-areal, medmindre der er tale om dispensation fra offentlig adgang. 39.11 Randzoneovertrædelser Hvis du ikke med sikkerhed kan konstatere, at der er udlagt 9 meter randzone fra kronekanten op til en dyrket mark, eller du med sikkerhed kan konstatere at loven er overtrådt, skal du opmåle overlappet mellem randzonen og den dyrkede mark (”dyrkningskanten”) med GPS. Randzoneovertrædelser (RO) indtegnes ved hjælp af nogle særlige knapper (til højre for den blå lagknap) i KontrolGIS, der bliver aktiv når du opretter en 5801_15 i VAKS/DCK . Randzoneovertrædelser (RO): Forbud mod dyrkning i randzonen er ikke overholdt Forbud mod jordbearbejdning i randzonen er ikke overholdt 315 39. Kontrol af randzoner (loven) og 2-meter bræmmer Forbud mod tilførsel af gødning i randzonen er ikke overholdt Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler i randzonen er ikke overholdt Ikke-godkendt plantesammensætning af bivenlige arter (inderste 3 meter) Bemærk at en randzoneovertrædelse så vidt muligt skal indtegnes i sin helhed. Strækker overtrædelsen sig over flere marker, skal du opmåle overtrædelsen samlet på de marker, der tilhører ansøger. 39.12 Dokumentation for undtagelse fra randzoner Modtager du dokumentation fra ansøger eller fra kommunen om at en stræ kning du har kontrolleret er undtaget en af de nævnte lovgivninger, kan strækningen stadig være omfattet af en eller flere af de andre lovgivninger. Du skal derfor undersøge om vandløbet eller søen er klassificeret efter en af de resterende tre tilgrundlig gende lovgivninger. Foreløbig kan du få afklaret hvilke lovgivninger er registreret på en strækning ved at kontakte vagttelefonen. Bemærk at kun dokumentation fra en vandløbsmyndighed regnes som gyldig dokumentation. Kommunen er vandløbsmyndighed for vandløb eller sø: 1) klassificeret som offentlige efter § 9 i lov om vandløb, eller 2) beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, eller 3) omfattet af kravet om 2-meter bræmmer i § 69, stk.1, i lov om vandløb, eller Mens Naturstyrelsen er myndighed for vandløb eller sø: 4) som der er fastsat miljømål for i de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven (1. generations vandplaner), eller i bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning (2. generations vandområdeplane r). 39.13 Rettelser til randzonekortet Da randzoneloven fra 1. august 2014 tager afsæt i eksisterende udpegninger efter anden lovgivning hjemhørende i kommuner og i Naturstyrelsen, sker udpegningen af randzoner ud fra registreringer af disse kriterier i et GIS-baseret kort. Derfor er det som udgangspunkt ikke et kortgrundlag NaturErhvervstyrelsen har hjemmel til at rette i. Der er dog visse undtagelser til dette: Ved kontrol af MFO-randzoner/bræmmer, MB-26, OM-35 eller MO-41: Du modtager svar fra kommunen, at strækningen ikke (længere) er omfattet af 2-meter bræmmekravet jævnfør kommunens registreringer. Er strækningen ikke omfattet af nogen af de andre tre lovgivninger, frafaldes kravet om randzoner, og du skal slette randzonen i det dynamiske randzonelag (det lyseblå lag). Er strækningen omfattet af anden relevant lovgivning, skal randzonen forblive på kortet og randzoneloven er fortsat gældende. Foreløbig kan du få afklaret hvilke lovgivninger er registreret på en strækning ved at kontakte vagttelefonen. Er randzonen og/eller 2-meter bræmmen anmeldt som MFO-randzone/bræmme, kan ansøger vælge at bruge disse til at opfylde sin MFO-forpligtelse. Det kræver dog at randzonen og 2-meter bræmmen forbliver udlagt hele ansøgningsåret. 316 39. Kontrol af randzoner (loven) og 2-meter bræmmer Figur 39.8: Vandløb og 2-meter bræmmer måles fra øverste kant 39.14 Nationale krav om 2-meter bræmmer Generelt om kontrol af 2-meter bræmmer Formålet med bræmmen er at bevare vandløbets eller søens bred i en stabil tilstand og dermed beskytte bredden mod udskridning m.v., bl.a. i forbindelse med landbrugers anvendelse af tunge maskiner. En stabil bred medfører, at tilførslen af sand og jord til vandløb og søer nedbringes, dels fordi bredden beskyttes mod udskridning, dels fordi bræmmens planter virker som et filter ved overfladisk afstrømning fra markerne. Bræmmen medvirker endvidere til at begrænse erosion, således at vandløb og søer ikke fyldes op med sand mv., og mindsker behovet for omkostningskrævende samt miljø- og naturmæssigt belastende oprensninger. Den stabile bred sikrer derudover g ode fysiske forhold til gavn for både fisk og smådyr. Gælder naturlige vandløb og søer samt målsatte vandløb Kravet om 2-meter bræmmer gælder alle naturlige vandløb og søer, bortset fra isolerede søer under 100 m 2 . Det gælder ikke for rørlagte strækninger. Det ændrer ikke et vandløbs status, som naturligt vandløb, at der på et tidspunkt er foretaget regulering (bortset fra rørlægning). Dette indebærer, at oprindelige naturlige vandløb, der i dag fremstår som stærkt regulerede, også er omfattet af kravet. Genåbning af en rørlægning af et naturligt vandløb vil medføre, at vandløbet atter anses for naturligt, og at kravet igen er gældende. Ved naturlige søer forstås søer, der topografisk indgår i det pågældende landskab eller miljø. Det ændrer ikke på en naturlig søs status, at der på et tidspunkt er foretaget regulering. De vandløb og søer, der er kunstigt anlagte, er kun omfattet af kravet, hvis de er højt målsatte i regionsplanen. Hvad er tilladt i 2-meter bræmmen Både græsning og høslæt er tilladt i 2-meter bræmmen. Høslæt skal dog ske, så det ikke indebærer risiko for udskridning af bræmme eller bred Det er tilladt både, at gødske og anvende bekæmpelsesmidler i 2-meter bræmmen. Men det formodes at der er en begrænset interesse herfor pga. dyrkningsforbuddet. Det er ikke tilladt at opstille nye hegn langs vandløb og søer inden for 2 -meter bræmmen. Kommunen kan dog fortsat påbyde landbruger at opsætte hegn, af hensyn til løsgående dyr, også indenfor 2-meter bræmmen. 317 39. Kontrol af randzoner (loven) og 2-meter bræmmer Der må ikke foretages beplantning i bræmmen. Vandløbsmyndigheden (kommunen) kan dog fortsat foretage beplantning langs offentlige vandløb, også i 2 -meter bræmmen. Det er ikke tilladt at foretage terrænregulering inden for 2-meter bræmmen. Dvs. udgravning, opfyldning og lignende Det er ikke tilladt at opføre bygningsværker inden for 2-meter bræmmen. Det kan for eksempel være udsigtsplatforme I henhold til vandløbsloven er bredejer forpligtet til at bortskaffe fyld, afskåret grøde og andet materiale der stammer fra fornødent vedligeholdelsesarbejde af vandløbet. Er materialet oplagt i 2 meter bræmmen, og fjernes det ikke inden for en rimelig tid således, at der dannes en jordvold, skal vandløbsmyndigheden drage omsorg for, at forholdet bliver lovliggjort enten ved fysisk lovliggørelse eller ved retslig lovliggørelse. Vandløbsmyndigheden, dvs. den pågældende kommunalbestyrelse, er tilsynsmyndighed i forhold til overholdelse af vandløbsloven, og skal efter vandløbslovens § 54 a foranledige konstaterede ulovlige forhold bragt til ophør, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning. Kontakt derfor kommunen ved oplagt materiale i 2 meter bræmmen. Konstateres der ændringer på vandløbets brink eller forløb som følge af naturlig erosion, skal du være opmærksom på, om denne ændring har fundet sted efter sidste dyrkning, jordbehandling eller plantning i nærheden af vandløbet. Er marken tilsået når skaden konstateres, skal landbruger sørge for at tilpasse 2 meter bræmmen til vandløbets ændring inden for en rimelig tid. Der skal således under en kontrol tages højde for, om landbruger har haft mulighed for at tilpasse 2 meter bræmmen til de ændrede forhold, uden at det går ud over et allerede etableret plantedække på marken. Ikke offentlig adgang Der er ikke offentlig adgang til 2 meter bræmmerne, medmindre de grænser op til udyrkede arealer, hvor der i forvejen er offentlig adgang. Ifølge Naturbeskyttelsesloven er der offentlig adgang til udyrkede arealer i form af færdsel til fods og ophold, hvis der er adgang til arealerne på lovl ig vis, f.eks. ad anlagte veje eller befæstede stier Bræmmen kan desuden være offentlig tilgængelig, hvis landbruger har givet tilladelse hertil 2 meter bræmmer og ikke noget vandløb Det er ikke muligt at ændre i 2 meter bræmmekortet ved eventuelle fejl. Hvis du konstaterer en mulig fejl i 2 meter bræmmekortet og der, hvis kortet er korrekt, vil være tale om en overtrædelse, skal du tage kontakt til kommunen for at sikre at høringen er korrekt. Vær opmærksom på, at 2-meter bræmmer desuden er omfattet af Krydsoverensstemmelseskrav (Krav 1.16). Du kan læse mere om krydsoverensstemmelse på 2-meter bræmmer i faginstruks nr. 2 for krydsoverensstemmelse. 318 40. Ordliste 40 Ordliste 25 m beskyttelseszone omkring vandboringer 3 meter barjodsstriber/direkte støtte § 3 Afgrødegruppe/ Landdistriktsprogrammet Arealafvigelse Afgrødekategori Afgrødekode Afpudsning Afvandingskanal Aktiviteter, tilladte/ Landdistriktsprogrammet Miljøbeskyttelsesloven kræver at der skal være beskyttelseszoner på 25 meter omkring råvandsboringer ved almene vandværker, så grundvand og drikkevand sikres mod forurening. Arealet rundt om vandboringen må ikke dyrkes, og der må ikke anvendes pesticider eller gødes. Plantedække er undladt i en stribe på højst 3 meter langs skel rundt om alle typer af landbrugsarealer. Striben er en del af marken og er dermed ikke underlagt aktivitetskrav eller GLM-krav. Særlige værdifulde naturområder. Naturbeskyttelseslovens § 3, der sikrer en generel beskyttelse af søer og vandløb samt af heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. § 3 er ikke til hinder for en fortsættelse af arealernes hidtidige benyttelse, som f.eks. hidtidig landbrugsmæssig udnyttelse eller forsvarets hidtidige benyttelse af egne arealer og anlæg m.v. Det er ikke tilladt at gødske og sprøjte § 3-arealer, ligesom der ikke må foretages ændringer i arealet tilstand (jordbehandling). Marker under landdistriktsprogrammet med samme sats. F.eks. tilhører 26-750-17 og 26-750-18 samme afgrødegruppe. Afvigelsen mellem det anmeldte areal i ansøgningen og det fastslåede areal Alle afgrøder er fordelt i afgrødekategorier. Det er et af de grønne krav, at ansøger skal have flere afgrødekategorier på bedriften Der hører en afgrødekode til hver afgrøde. Se numerisk tabel i bilag 3. Du skal ændre afgrødekoden, når du konstaterer en anden afgrøde på arealet end ansøger har anmeldt i sit Fællesskema Plantedækket slås, men fjernes ikke fra arealet. I modsætning til slæt, hvor det afslåede plantematerialet fjernes fra arealet. Se grøfter. Omlægningstilskud, Miljøbetinget tilskud eller Økologisk arealtilskud Reglerne for aktiviteter på tilsagnsarealer med begyndelse 1. september 2010 eller senere følger reglerne under ordningen grundbetaling. Undtaget er arealer med opbevaring af landbrugsprodukter, hvor der for MB-tilsagn gælder, at opbevaring kun er tilladt i 8 dage i perioden 1. april - 31. august. Til gengæld er opbevaring tilladt i et ubegrænset antal dage uden for dyrkningssæsonen dvs. mellem 31. 319 40. Ordliste Aktivitetskrav/direkte støtte Aktiv landbruger Anmeldt areal Anmeldt areal med tilsagn Ansøger Arbejdsarealer, lavskov/direkte støtte Arbejdsarealer, økologisk frugt og bær/ landdistriktsprogrammet Artikel 32 Basistilskud/ Landdistriktsprogrammet Bedrift Beskaffenhed Bestemmende indflydelse Betalingsrettighed august og 1. april, så længe arealet kan dyrkes efterfølgende. Miljøordninger Hvis arealet bruges til andre formål end jordbrugsmæssig drift, og tilsagnsbetingelserne ikke kan overholdes, skal ansøger vise en dispensation fra NaturErhvervstyrelsen. Ansøger skal overholde et aktivitetskrav på arealerne. Det betyder, at der f.eks. skal være sået en afgrøde En person, der udøver en landbrugsaktivitet, og som ikke driver visse andre virksomhedstyper Det areal, ansøger har anmeldt på markplanen i fællesskemaet Det areal, ansøger har indberettet med et tilsagn for i fællesskemaet. Det kan være miljø-, økologi- eller skovtilsagn. En person eller selskab (juridisk person), der ansøger om støtte eller tilskud fra en eller flere ordninger Spor og gange etableret på arealet med henblik på færdsel i forbindelse med vedligeholdelse af arealet. Arbejdsarealet må højst udgøre 20 % af marken og marken skal stadig leve op til kravet om plantetæthed. Derfor skal antallet af planter være tilsvarende højere på den tilplantede del af arealet, hvis der er gange og veje på arealet. Spor og gange, der ligger i udkanten af marken. Disse ydre arbejdsarealer må på to af markens sider højst være 10 meter brede og på markens øvrige sider højst 5 meter brede. På arbejdsarealerne må der gerne være græs eller striber af urter eller blomster (blomsterstriber). Der må ikke etableres vildt- og bi venlige tiltag i frugt- og bærplantager, hvortil der søges økologisk frugt- og bærtilskud. Ansøger har mulighed for at få grundbetaling til arealer, som ikke opfylder de almindelige støttebetingelser for grundbetaling. Dette kan lade sig gøre under undtagelse fra de almindeligt gældende støttebetingelser til grundbetaling, populært betegnet ”artikel 32”. Arealer med miljøtilsagn, miljøprojekter eller tilsagn til skovrejsning kan komme i betragtning under artikel 32. Det er dog et grundlæggende krav, at der blev søgt og udbetalt Enkeltbetaling til arealet i 2008. Grundbeløbet under økologisk arealtilskud. Basistilskuddet kan suppleres med et eller flere tillæg. Alle de produktionsenheder, landbrugeren driver i Danmark. En teknisk, økonomisk enhed, som f.eks. et gartneri eller et landbrug. En virksomhed kan bestå af flere bedrifter. Med et areals beskaffenhed menes om arealet er egnet til landbrugsmæssig drift herunder især om plantedækket er i orden (træer, buske, lyng, mos osv.) eller om arealet er vandlidende. Når den unge nyetablerede landbruger indgår i et selskabs ejerkreds og er en del af den personkreds, som kan træffe beslutninger om selskabets økonomi og drift. Betalingsrettigheder danner grundlag for udbetaling af grundbetaling. En betalingsrettighed udnyttes med en hektar 320 40. Ordliste Betingelse Blomsterstribe Blomstrende vækster/direkte støtte Bortfald Brak/ Landdistriktsprogrammet Braklagt areal/direkte støtte Brutto areal Buske CfL, Center for landbrug støtteberettiget areal. Betalingsrettigheder med en størrelse mindre end 1 hektar, som f.eks. 0,5 hektar udnyttes med et tilsvarende støtteberettiget areal Krav, der stiles af en person eller instans, og som forlanges opfyldte, før noget kan ske (Den danske ordbog) Blomsterstriber er blandinger af urter, blomster, korn eller græs, der er sået mellem rækkerne af frugttræer eller frugtbuske. Disse blomsterstriber eller græsarealer etableres for at tiltrække nyttedyr og fugle til bekæmpelse af skadedyr som led i produktionen af frugt eller bær. Blomsterstriber betragtes ikke som vildt- eller bivenlige tiltag. Blomsterstriber er støtteberettigede både under grundbetaling og økologisk arealtilskud Blomstrende vækster inkl. buske, stauder (et- og to-årige arter), er støtteberettigede. Arealet skal drives landbrugsmæssigt, hvorfor haver og parker ikke er støtteberettigede. Det at noget forsvinder; det at noget ophører med at gælde (f.eks. i henhold til en lovregel) (Den danske ordbog). Hvis et areal ikke opfylder betingelserne vil det i de fleste tilfælde medføre bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud. På økologiske arealer omfattet af ordningerne Omlægningstilskud og Miljøbetinget tilskud er det muligt at bekæmpe rodukrudt med brak i en begrænset periode. Idet brak-perioden er begrænset, og der både før og efter er en afgrøde på arealet, betragtes det som en landbrugsmæssig/ jordbrugsmæssig udnyttelse. Der er to former for brak: 1) Sortbrak 2) Minisommerbrak Landbrugsarealer uden produktion af afgrøder eller afgræsning, men som holdes i en stand, der gør dem egnede til græsning eller dyrkning. Dvs. at arealer, der ikke dyrkes i indeværende kalenderår, betegnes som brakarealer. Dog er det tilladt at begynde jodbehandling og tilsåning fra 1. august, hvis der om efteråret sås en støtteberettiget afgrøde til høst det efterfølgende år. Hvis den efterfølgende afgrøde først sås om foråret, må jordbehandling først ske fra 1. november på ler og humusjord og fra 1. januar på sandjord. Braklagte arealer er støtteberettigede til direkte støtte, hvis de ikke anvendes produktionsmæssigt (pløjning, afgræsning, slæt, opbevaring). Braklagte arealer er omfattet af betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) Markblokkens samlede areal uden nogen fradrag Se træer. Centret varetager NaturErhvervstyrelsens centrale opgave vedrørende arealtilskud på tværs af diverse støtteordninger. Centeret er opdelt i tre enheder: 1) Arealtilskud, Produktion Arealtilskud, Produktion har ansvaret for sagsbehandlingen 321 40. Ordliste af arealstøtteordninger. 2) Direkte Betalinger Enheden Direkte Betalinger udarbejder og fortolker reglerne om Direkte støtte. Direkte (landbrugs-) støtte Driftsleder Dyreenhed (DE) Dyrkbare arealer Dyrkede arealer/direkte støtte Elefantgræs/direkte støtte Enkeltbetaling Ekspropriation Erhvervsmæssigt dyrehold 3) Miljø & Biodiversitet Enheden Miljø & Biodiversitet arbejder med miljøreguleringen af landbruget og fremmer økologi og biodiversitet gennem tilskudsordninger. Direkte støtte er direkte betalinger til landbrugere fra følgende ordninger: grundbetaling, grøn støtte, slagtepræmie, ø-støtte (1-årig) og støtte til unge nyetablerede landbrugere Landbrugeren, der er ansvarlig for den landbrugsmæssige drift af bedriften Enhed, der anvendes ved opgørelsen af en husdyrbestands størrelse ud fra dyrenes produktion af kvælstof i afføring og urin, idet 1 DE svarer til 100 kg kvælstof. Dyreenheder anvendes bl.a. ved vejledning mht. udbringning af husdyrgødning på marker. Arealer, der under normale vejrforhold er egnet til mekanisk jordbehandling og høst i perioden 15. maj til 15. september. For permanent græsarealer gælder dog, at arealerne skal kunne afgræsses eller slås i perioden 1. juni til 31. august. Arealer, der er tilsået eller tilplantet med normal udsædsmængde senest 31. maj i ansøgningsåret eller areal med grøntsager og lavskov, der er tilplantet senest 31. august. Elefantgræs er en permanent afgrøde, der er støtteberettiget, hvis arealerne drives landbrugsmæssigt med henblik på høst og afsætning af elefantgræsset til f.eks. fiberproduktion, tækkemateriale eller energiformål. Arealet skal fremstå som et vedligeholdt dyrket areal og må derfor ikke ligge hen som hverken natur eller vildnis. Betegnelse for EU-landbrugsstøtteordning indført i 2005, og som blev afskaffet med indførelse af grundbetalingen i 2015. Tvangsindgreb, hvor offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager et areal for at bruge det til f.eks. vejeller jernbanearbejde Der findes ikke en definition af erhvervsmæssigt dyrehold. I bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. fremgår det, at ved ikkeerhvervsmæssigt dyrehold forstås højst: 10 får med lam, 10 geder med kid, 2 køer med kalve, 4 stk. andet kvæg, 4 heste med føl, 2 søer med opfedning af maksimum 5 slagtesvin, 30 høns, 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger eller tilsvarende størrelse af andre former for dyrehold end de ovenfor nævnte 322 40. Ordliste Fast græsningstryk/ Landdistriktsprogrammet Fastslået areal Force Majeure Forpligtelse Forpligtelser/ Landdistriktsprogrammet Forpligtelser, andre/ Landdistriktsprogrammet Forpligtigelsesperiode/ Landdistriktsprogrammet Forsæt Fradrag grundbetaling Fællesgræsningsarealer Fællesskema (FS) Gartneriafgrøder/direkte Et bestemt antal dyr skal gå på et areal i en bestemt periode. For tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer (MO 40, 52, 56, 57, 66 og 67), kan tilsagnshaver vælge at opfylde plejeforpligtigelsen med fast græsningstryk med et minimum antal storkreaturer pr. ha. For de nye miljøordninger (MO66 og 67) er minimumskravet 1,2 SK/ha, mens minimumskravet på de eksisterende ordninger (MO 40, 52, 56 og 57) er 1,5 SK/ha. På de nye tilsagn (MO66 og 67) kan der kun vælges fast græsningstryk, hvis der ikke søges grundbetaling på arealet. Der skal på ethvert tidspunkt i perioden 1. juni til 31. august være mindst 1,2/1,5 storkreaturer pr. ha på en tilsagnsmark, hvor der er valgt forpligtelse til græsningstryk. Forpligtelsen til afgræsning med krav om fast græsningstryk kan ikke vælges ved forpligtelse til slæt eller ved tillæg til fuglevenlig drift. Før 1. juni og efter 31. august er der ingen begrænsninger på græsningstryk og opdeling af marken med hegn o. lign. Det godkendte areal En helt ekstraordinær, uforudsigelig og udefrakommende begivenhed, der bevirker, at frister eller støttebetingelser ikke kan overholdes Aftale mellem to eller flere parter om at gøre noget bestemt eller forholde sig på en bestemt måde (Den danske ordbog). F.eks. en plejeforpligtelse (afgræsning eller slæt). De tilsagnsbetingeler, der kompenseres for i ordningen. Øvrige tilsagnsbetingelser, der ikke kompenseres for, men som alligevel skal overholdes for at modtage tilskud. For tilsagn, der udløber 31. august 2015, skal du være opmærksom på, at tilsagnshaver kun er forpligtiget til at opfylde betingelserne frem til denne dato. Eksempelvis er det ikke i strid med betingelserne at bruge pesticider på en mark 1. september 2015, hvis tilsagnet er udløbet 31. august 2015. Endvidere er tilsagnshaver kun forpligtiget til at opfylde betingelserne om nedsat tilførsel af kvælstof i planperioden 2014/15, dvs. fra 1. august 2014 til 31. juli 2015. En bevidst overtrædelse af reglerne Landskabselement i Internet Markkort (IMK), der viser områder, der er registreret som ikke-støtteberettigede under grundbetaling og økologisk arealtilskud Arealer, som anvendes til fælles afgræsning for husdyr tilhørende en gruppe landbrugere, som i fællesskab råder over det samlede areal. Dyrene skal have fri adgang til hele arealet, der ikke må være opdelt i mindre marker til brug for den enkelte landbrugeres dyr. Ansøger skal indtegne det konkrete areal, som ansøger har rådighed over og hvortil der søges støtte. Det skema, som skal benyttes til ansøgning om støtte eller tilsagn under en række ordninger. Skemaet benyttes også til indberetning af oplysninger om økologisk drift. Arealer med gartneriafgrøder, herunder frugttræer og 323 40. Ordliste støtte Geospatiale ansøgning GIS (Geografisk informationssystem) GLM GLM-fortidsminder GLM-krav GLM-landskabselementer GLM-søer og vandhuller Græs Græsarealer Græs i omdrift Græsningsret Grøblerender Grøfter/direkte støtte Grøngødning/ Landdistriktsprogrammet buske er støtteberettigede uanset om de dyrkes på friland, under glas eller anden form for overdækning. Der skal dog være tale om agerjord, hvor afgrødernes rodnet gror ned/kan gro ned i den underliggende jord. Indtegning i IMK er lig det anmeldte areal i ansøgningen (Fællesskemaet) En betegnelse for en type af software, hvormed man kan fremstille kort og analysere geografisk information geodata. God landbrugs- og miljømæssig stand Fortidsminder der er omkranset af tilskudsberettigede arealer, er beskyttet under reglerne for God Landbrugs- og miljømæssig stand. For GLM-fortidsminder gælder Museumslovens regler om, at tilstande på det fredede fortidsminde ikke må ændres. Består af GLM-søer og GLM-fortidsminder. Landskabselementerne kan ses i Internet Markkort (IMK) Søer og vandhuller under 2000 m 2 , som er omkranset af tilskudsberettigede arealer, er beskyttet under reglerne for God Landbrugs- og Miljømæssig stand. Naturbeskyttelseslovens § 3 kan gælde for GLM-søer og vandhuller. Ved græs forstås græsarter, der er egnede til afgræsning eller slæt (hø, ensilage eller lignende). Omfatter permanente græsarealer og græsarealer i omdrift Areal, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder. Både hvis der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, som har været dyrket med en anden afgrøde end græs eller andet grøntfoder inden for de seneste 5 år. En græsningsret giver ret til at sætte dyr på græs eller tage slæt på arealet, mens arealet i øvrigt henligger for ejers/forpagters regning og risiko. Se grøfter Grøfter med en bredde på højst 2 meter fra kronekant til kronekant, der naturligt indgår i en mark og ikke hindrer den landbrugsmæssige udnyttelse af arealet, kan medregnes i det støtteberettigede areal. Dette gælder dog ikke grøfter, som gennemskærer hele markblokken, eller som ligger i kanten af en mark. Sådanne grøfter kan - uanset bredde - ikke medregnes i det støtteberettigede areal og skal tages ud af markblokken. Afvandingskanaler, grøblerender og loer, som typisk forekommer i marskegne, kan altid medregnes i det støtteberettigede areal, hvis bredden fra kronekant til kronekant ikke overstiger 2 meter – også selv om de gennemskærer markblokken. For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet kun afpudses, og det afslåede materiale efterlades. Det er dog et krav, at arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver, og tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding og 324 40. Ordliste Grønne krav/grøn støtte Grønne krav, økologiske bedrifter Grøntfoder Gødningskvoteberegning/ Landdistriktsprogrammet Gødningsregnskab/ Landdistriktsprogrammet Ha Harestriber Haver, frugthaver og parker Hovedaktivitet/direkte støtte High Nature Value (HNVværdi) Ikke-landbrugsmæssig aktivitet, tilladt 14/28 dage/direkte støtte Internet Markkort Jordbrugsmæssig drift/ Landdistriktsprogrammet (2000 – 2009) Jordbrugsmæssig drift, østøtte 5-årig/ Landdistriktsprogrammet dokumentation for, at der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i 2014. De tre grønne krav er: 1) flere afgrødekategorier 2) miljøfokusområder (MFO) 3) Opretholdelse af permanent græs, herunder pløjeforbud på miljømæssigt sårbare områder (MSO) Økologiske bedrifter er fritaget fra de grønne krav, hvis hele bedriften den 1. januar 2015 er autoriseret til økologisk jordbrug eller hvis der senest denne dato er ansøgt om autorisation. Ved grøntfoder forstår kløver og andre bælgplanter samt urteagtige planter, der naturligt indgår i foderet til drøvtyggere og heste Gødningskvoteberegningen er en beregning af hvilke mængder kvælstof, som ansøger maksimalt må bruge i den indeværende gødningsplanperiode. Gødningskvoteberegningen skal bl.a. indeholde oplysninger om marker, afgrøder og kvælstofkvote jf. reglerne i ”Lovbekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække”. Gødningsregnskab er en opgørelse over, hvor meget gødning, som ansøger har anvendt i det forløbne gødningsplanår. En hektar (ha) er et areal på 10.000 m 2 eller 0,01 km 2 Slået stribe i en ikke-slået græsmark/brakmark. Striben er holdt kort i hele vækstsæsonen. Betragtes ikke som landbrugsarealer. For at et areal er støtteberettiget skal hovedaktiviteten være landbrug, hvormed menes at arealet skal anvendes til landbrugsformål i hele kalenderåret. Se dog ikkelandbrugsmæssig aktivitet. Et udtryk for hvor værdifuld natur er på arealet efter en skala fra 0-13. F.eks. anlægsarbejde, arkæologiske forundersøgelser, arrangementer med landbrugsmæssig relevans. Disse er tilladt i op til 14 eller 28 dage. Er et internet tegneprogram, hvor ansøger indtegner sine marker. Bliver skrevet som IMK 2.0, IMK, Internet Markkort eller elektronisk indberetning af marker Ved jordbrugsmæssig udnyttelse forstås: arealer i omdrift med afgrøder til fødevarer, foder mv. arealer med frugt- eller bærproduktion arealer med nonfood produktion arealer med permanent græs, hvorved der forstås landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, både tilsåede og naturlige, og som har ligget med græs eller andet grøntfoder i mindst 5 år. Der gælder særlige regler for ø-støtte, 5-årig. Alle arealer skal være jordbrugsmæssigt drevne. Dvs. arealer skal benyttes til landbrugsformål. Jordbrugsmæssig drift betyder i forhold til ordningen ø-støtte følgende: God landmands praksis og lokalt anerkendte normer skal 325 40. Ordliste Jordbrugsmæssig udnyttelse/direkte støtte Kontrollør Kontrolperiode Kriterier for støtteberettigelse/ Landdistriktsprogrammet Krydsoverensstemmelse (KO) Landbrug Landbruger Landbrugsareal Landbrugsareal, støtteberettiget /direkte støtte Landbrugsmæssig drift /direkte støtte være overholdt på arealer i omdrift. Græsarealer skal i perioden 1. juni til 15. september enten være hegnet og udnyttet til afgræsning eller det skal fremgå, at der er taget slæt på hele arealet. Udyrkede arealer (brak arealer) betragtes som jordbrugsmæssigt drevne, hvis arealet slås i perioden 1. juli til 15.september. Arealer med juletræer og pyntegrønt (lavskov) skal være tilplantet ved ansøgningsfristen, og der skal desuden være minimum 3000 træer pr. hektar. Arealer med lavskov skal opfylde betingelserne for etablering, plantetæthed og stævning, som er angivet under ordningen Etablering af flerårige energiafgrøder. For nærmere uddybelse se vejledningen for denne ordning. Arealer med permanente afgrøder skal drives med henblik på høst. Ved jordbrugsmæssig udnyttelse forstås, at de ansøgte arealer udnyttes til jordbrugsmæssig drift, såsom landbrug, skovbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende Dygtig og arbejdsom medarbejder fra NaturErhvervstyrelsen decentrale enheder, der udfører den fysiske kontrol på bedriften Den periode, hvor kontrollen skal gennemføres. Der gælder følgende: Krav om flere afgrødekategorier: 1. juni til 31. juli (begge dage inklusive) Efterafgrøder/græsudlæg: frem til og med 19. oktober Grundlæggende betingelser, der er adgangsbetingelser for støtteordningen, men det kan også være kriterier, der skal overholdes i hele tilsagnsperioden. Overholdelse af nationale bestemmelser vedrørende folke-, plante- og dyresundhed, miljø, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) som betingelse for udbetaling af den fulde støtte Virksomhed, der beskæftiger sig med dyrkning af afgrøder og avl og opdræt af husdyr. Betyder også ejendom, hvor denne virksomhed foregår (Den danske Ordbog) En fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning heraf, der udøver landbrugsaktivitet Det samlede areal med agerjord, herunder brak, permanent græs og permanente afgrøder, herunder lavskov Arealer med afgrøder i omdrift, braklagte arealer, permanent græs, permanente afgrøder, herunder lavskov, samt enge og marskområder er støtteberettigede, hvis støttebetingelserne er overholdt i hele kalenderåret. Braklagte landbrugsarealer er støtteberettigede, hvis reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) er overholdt i hele kalenderåret. F.eks. rådighed over et samlet støtteberettiget areal på mindst 2,00 ha, som drives landbrugsmæssigt eller har erhvervsmæssigt hold af dyr til landbrugsformål Bemærk, at med ”samlet støtteberettiget areal”, kan et areal godt tælle med flere gange, hvis der er forskellige ordninger på arealet. 326 40. Ordliste Landbrugsmæssig drift / Landdistriktsprogrammet Landbrugsmæssig drift, græsarealer / Landdistriktsprogrammet Landbrugsmæssig drift, juletræer og pyntegrønt / Landdistriktsprogrammet Landbrugsmæssig drift, lavskov og energiafgrøder / Landdistriktsprogrammet Landbrugsmæssig drift, omdriftsarealer / Landdistriktsprogrammet Landbrugsmæssig drift, permanente afgrøder / Landdistriktsprogrammet Landbrugsaktivitet /direkte støtte Landdistriktsprogram Landdistriktsprogramordninger (LDP) Lavskov /direkte støtte På visse ordninger er der krav til den landbrugsmæssige drift, som skal opfyldes på forskellige måder alt efter nedenstående afgrødetyper: 1) permanente afgrøder 2) omdriftsarealer 3) lavskov og energiafgrøder 4) juletræer og pyntegrønt 5) græsarealer (se krav til plantedække) Se afsnit om Krav til plantedække. Arealer med juletræer og pyntegrønt skal være i kort omdrift. Det betyder, at træerne skal fældes senest 10 år efter udplantning eller senest 14 år efter udsåning på tilsagnsarealet. Arealer med juletræer er kun støtteberettigede under OM35 og MB26. For lavskov og energiafgrøder gælder, at det skal høstes mindst hvert 10. år. Se under lavskov, hvilke træsorter, der må anvendes, og hvor mange, der skal udplantes pr ha. Omdriftsarealer (bortset fra omdriftsarealer med græs), skal i det år, hvor der søges om udbetaling, dyrkes med normale udsædsmængder og tilsås på normalt såtidspunkt (tidligere defineret som god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer) Arealer med permanente afgrøder som ex. vin og frugttræer skal drives landbrugsmæssigt og med henblik på høst. Det kan ske ved at: arealet er drevet plantagemæssigt, dvs. afgrøden fremstår veldefineret og som en plejet kultur. fremvisning af dokumentation for udgifter til beplantning af arealet (kvittering for indkøb af planter) fremvisning af dokumentation for salg af afgrøder Produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål eller bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning Der findes tre forskellige landdistriktsprogrammer, som dækker forskellige tidsperioder, hvor ansøgere kunne indgå tilsagn: 2000-2006, 2007-2013 og 2014-2020. En række ordninger, der har hjemmel i Landdistriktsprogrammet. Ordningerne kan opdeles i miljøordninger og økologiordninger. Derudover var der en 5-årig ø-støtte-ordning under landdistriktsprogram 20072013. Beplantning af løvtræer, der kan skyde fra stødet, og som stævnes mindst hvert tiende år. Arealerne skal være tilplantet med følgende arter eller slægter: ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, hassel, løn (diverse arter herunder navr og ahorn), pil og poppel Lavskov beliggende på fredskovspligtige arealer er ikke støtteberettiget. Lavskov beliggende i tilknytning til fredskov godkendes på lige fod med andre lavskovsarealer, hvis arealet er 327 40. Ordliste Loer Lysåbne arealer i skov/ direkte støtte Lysåbne arealer i skov/ Landdistriktsprogrammet Luftfoto Læhegn/direkte støtte Lærkeplet Mark Markkort, internet Markblok Markblokkens støtteprocent Medicinplanter/direkte støtte Miljøfokusområder (MFO) veldefineret og velafgrænset fra fredsskovsarealet. Se grøfter. Græsarealer som er omkranset af skov, eller som overvejende er omkranset af skov, og som i øvrigt er omkranset af ikke-støtteberettigede arealer som læhegn eller naturarealer betragtes som lysåbne arealer, hvis aktivitetskravet ikke er overholdt. Lysåbne arealer i skov kan ikke opnå støtte fra ordninger, hvor det er et krav, at arealet er støtteberettiget under ordningen grundbetaling. Hvis et areal omfattet af en økologiordning (Omlægningstilskud eller Miljøbetinget tilskud), hvor tilsagnet er begyndt 1. september 2010 eller senere, og arealet i løbet af tilsagnsperioden bliver et lysåbent areal, som følge af ny skovtilplantning, kan tilsagnet opretholdes, men der udbetales ikke tilskud til arealet. Tilsagn om Pleje af Græs- og naturarealer samt MVJordningerne kan godt omfatte lysåbne arealer i skov, så længe tilsagnsbetingelserne opfyldes, og der ikke er et skovtilsagn på tilsagnsarealer. Billeder, der er tilgængelige i Internet Markkort, hvor der er taget højde for jorden krumning. Luftfotoene er oprettet fra fly om foråret eller om sommeren. Kaldes også ortofotos Læhegn er rækker af træer (enkeltrækket eller flerrækket) op til 7,5 m brede. Læhegn er ikke støtteberettiget, uanset hvilken type landbrugsareal de forefindes på og uanset hvor brede de er. Område i en ellers tilsået mark, hvor der ikke er etableret plantedække. Området skal være mindre end 100 m 2 Der findes ikke en egentlig definition på en mark. En mark er en teknisk definition i Fællesskemaet, det vil sige, at en mark er det landbrugsareal, ansøger indtegner som en mark. Også kaldet IMK. Internet Markkort er et digitalt kortsystem. Internet Markkort bruges til at indtegne marker på markkort. Indsendelse af markkortet sammen med fællesskemaet er et krav ved ansøgning om støtte. En ansøger kan godt have flere versioner af markkortet, men der kan kun være et markkort tilknyttet fællesskemaet. Et geografisk sammenhængende område med permanent fysisk ydre grænse. Den ydre grænse for markblokken ændres primært med tilsvarende fysiske og topografiske ændringer. Der eksisterer ca. 360.000 markblokke i alt i Danmark. Hver markblok har sit egent markbloknummer. Benyttes i markblokke af typen permanent græs. Markblokkens støtteprocent kan være enten 100, 80, 60 eller 0 %, dvs. det samlede støtteberettigede areal kan være reduceret. Medicinplanter er støtteberettigede, hvis de drives landbrugsmæssigt med henblik på høst. Et af de tre grønne krav. Miljøfokusområder kan være 1) randzoner/2 m bræmmer 2) GLM-landskabselementer 3) brak 4) lavskov 328 40. Ordliste Minisommerbrak/ Landdistriktsprogrammet MFO-brak MFO-efterafgrøde MFO-græsudlæg MFO-landskabselementer MFO-lavskov MFO-randzoner/2 m bræmmer Miljømæssigt sårbare områder (MSO) Miljøordninger (MO) Minimumsareal/direkte støtte Minimumsareal/grøn støtte Minimumsgrænser for betaling af støtte/direkte støtte Natura2000-område Naturareal 5 græsudlæg 6) efterafgrøder Minisommerbrak kan gennemføres med vårsæd eller kløvergræs. Vårsæd: Når jorden er dyrkbar, sås vårsæden. Vårsæden høstes grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres minisommerbrak fra sidst i juni, hvor marken ligger sort i 6-8 uger, og der jordbehandles. Kløvergræs: Kløvergræsmarken udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre minisommerbrak. Omdriftsarealer, der er udlagt som brak og opfylder betingelserne for braklagte arealer og for MFO Efterafgrøder udsået som en blanding af mindst 2 afgrøder og som opfylder betingelserne for MFO Græsudlæg i en hovedafgrøde Landskabselementer (små søer og fortidsminder)omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), Lavskov, der opfylder betingelserne for lavskov. Der må ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler i de år, hvor arealet anvendes som MFO. Skal være udlagt i henhold til randzoneloven og vandløbsloven Våd- og kulstofholdige jorde indenfor Natura2000naturtyper beliggende i et Natura2000-område Samlet betegnelse for følgende ordninger under landdistriktsprogrammet: Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Miljøvenlig drift af vårområder Pleje af græs- og naturarealer Pleje af permanente græsarealer Braklagte randzoner Opretholdelse af ændret afvanding Fastholdelse og pleje af vådområder Et sammenhængende støtteberettiget areal skal udgøre mindst 0,30 ha Grøn støtte (de grønne krav) kan opnås for arealer ned til 0,01 ha. Disse arealer skal være støtteberettigede til grundbetaling, men der udbetales ikke grundbetaling til arealerne Minimumsareal Minimumsgrænsen er på 2,00 ha for udbetaling af direkte arealbaseret støtte. Endvidere skal ansøger tilsvarende råde over betalingsrettigheder for mindst 2,00 ha, hvis der udelukkende søges grundbetaling for arealet Minimumsbeløb Den samlede udbetalte støtte i slagtepræmie skal udgøre mindst 300 euro, svarende til ca. 2.233 kr. Ovenstående minimumsgrænser kan kombineres. Det betyder, at hvis den ene minimumsgrænse er overholdt, kan der udbetales direkte støtte for ordninger, hvor minimumsgrænsen ikke er opfyldt. Et område, som er udpeget som del af et fælles europæisk netværk af naturbeskyttede områder. Herunder særligt områder udlagt i henhold til EU’s Habitatdirektiv samt EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv. Et areal, som ikke er et landbrugsareal, men i stedet har 329 40. Ordliste Omdriftsareal Omlægningsperiode (økologi) Omlægningstillæg/ landdistriktsprogrammet Overlap Permanente afgrøder /direkte støtte Permanent græsareal karakter af natur. Arealet er således karakteriseret ved opvækst af træer, buske, krat og vedplanter. Arealet kan være helt eller delvist dækket af vand i store perioder af året. Eksempler på naturarealer er lyngheder, moser, vandhuller, remiser, læhegn og andre ikke-dyrkbare arealer. Arealets beskaffenhed umuliggør landbrugsmæssig drift (med almindelig slåningsmaskiner) af arealerne, men nogle af dem kan afgræsses på visse tidspunkter af året. Arealet har ingen N-norm og indgår ikke i bedriftens harmoniareal. Alle arealer, der før 2010 havde tydelig karakter af natur, skal blot fremgå af siden ’Bedriftens ejendomme’ i Fællesskemaet. Dog skal økologer, der har økologiske dyr til at afgræsse et naturareal, anmelde dette areal i Fællesskemaet (afgrødekode 907). Hvis der på intet tidspunkt er landbrugsaktiviteter (som f.eks. afgræsning) på naturarealet, skal du indsende forslag om markblokændring, hvor arealet foreslås taget ud af blokken. Hvis arealet bliver benyttet til afgræsning eller det er omfattet af miljøtilsagn eller tilsagn om tilskud til skovrejsning, skal det være i markblok. Selvom du ved kontrollen konstaterer, at et areal, som er anmeldt som et græsareal eller et udyrket areal, reelt er et naturareal, skal arealet stadig overholde Krydsoverensstemmelseskravene. Eneste undtagelse er, hvis et anmeldt areal helt åbenbart er et naturareal og har været det siden 2010, så skal arealet betragtes som natur, og du skal foreslå, at arealet tages ud af blokken. Arealer med agerjord, der indgår i omdriften og dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er udyrkede, og som holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand, samt arealer i væksthuse og under permanent eller midlertidig overdækning Der går to år fra en landmand begynder at dyrke jorden efter de økologiske regler, til at gårdens afgrøder kan sælges som økologiske Omlægningstillægget udbetales kun for det første og det andet omlægningsår. Det samme areal er anmeldt af flere ansøgere Afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer, som dyrkes i 5 år eller længere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov Alle former for permanente afgrøder er støtteberettigede, herunder arealer med frugttræer, frugtbuske, stauder, lavskov og vinstokke. Juletræer og pyntegrønt er dog ikke støtteberettigede. Heller ikke selvom juletræerne er plantet i efteråret efter høst af en støtteberettiget afgrøde. Areal, der anvendes til dyrkning af græs eller anden foderafgrøde (grøntfoder), hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, som har været holdt uden for omdriften i mindst 5 år. Dette gælder også selvom arealet har været pløjet og straks igen udlagt med græs eller andet grøntfoder i løbet af perioden på 5 år. 330 40. Ordliste Pesticider Plantedækkekrav/ landdistriktsprogrammet Plantedække anvendeligt til afgræsning eller slæt/ Landdistriktsprogrammet (2014-2020) Plantedække, forpligtigelse til slæt/ Landdistriktsprogrammet (2014-2020) Plantedække, lavt ved forpligtelse til afgræsning (2007-2013) Plantedække, lavt ved forpligtelse til slæt (20072013) Plantedække, tæt/ Landdistriktsprogrammet (2007-2013) Planteskolekulturer/direkte støtte Plantebeskyttelsesmidler, kemiske bekæmpelsesmidler, der anvendes mod skadelige organismer i plantekulturer Under landdistriktsprogrammerne findes forskellige krav til plantedækket: 1) tæt plantedække (LDP 2007-2013) 2) plantedække anvendeligt til afgræsning eller slæt (LDP 2014-2020) 3) Lavt plantedække ved forpligtigelse til afgræsning (LDP 2007-2013) 4) Synligt afgræsset (LDP 2014-2020) 5) Lavt plantedække ved forpligtigelse til slæt (LDP 20072013) 6) Plantedække ved forpligtigelse til slæt (LDP 2014-2020) 7) Fast græsningstryk 8) Slæt og afpudsning Plantedække betragtes som anvendeligt til afgræsning eller slæt, når vegetationen dækker mere end en tredjedel af overfladen i forhold til sort jord. Dyreveksler og trampestier som følge af lovlig adgang for offentligheden er dog tilladte. Der skal som minimum tages ét årligt slæt på arealet i perioden 21. juni til 15. september for at arealet er støtteberettiget. Slæt defineres som slåning af plantedække hvor plantematerialet fjernes efterfølgende. Slåning kan ikke erstattes af afgræsning, men må gerne suppleres med afgræsning. Ved afgræsning gælder de generelle reglerne for afgræsning. På landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelse til afgræsning, kan plantedækket betragtes om lavt, når vegetationen er tydeligt afgræsset og mindre end 40 cm højt. På arealer, hvor mere end 50 % af vegetationen er over 40 cm, betragtes plantedækket ikke som lavt. På ikke-landbrugsarealer (naturarealer), der er omfattet af tilsagn, betragtes plantedækket som lavt, hvis det bærer tydeligt præg af afgræsning. Dvs. at mindst 50 % af plantedækket skal være tydeligt afbidt. På lynghede skal mindst 50 % af planterne mellem lyngen være holdt nede ved afbidning. Naturarealer er i denne sammenhæng arealer, som ikke er støtteberettigede til grundbetaling, ikke har nogen N-norm og ikke indgår i bedriftens harmoniareal. Det kan f.eks. være hedearealer med lyngvegetation. På arealer, der er omfattet af en forpligtelse til slæt, kan plantedækket betragtes som lavt, når der er taget minimum ét slæt i perioden 21. juni til 31. august. Vegetationen skal desuden være mindre end 40 cm høj 31. august hvert år i tilsagnsperioden. Hvis arealerne bliver afgræsset gælder definitionen af lavt plantedække ved forpligtigelse til afgræsning. Områder, hvor mere end 50 % af vegetationen er over 40 cm, er ikke tilskudsberettiget. Plantedække betragtes som tæt, når vegetationen dækker mere end 50 % af overfladen i forhold til sort jord. Dyreveksler er dog tilladte. Arealer med planteskolekulturer, inklusive permanente afgrøder og skovplanter er støtteberettigede uanset om de dyrkes på friland, under glas eller anden form for 331 40. Ordliste Producentskifte Producentskifte/ landdistriktsprogrammet R-ansøger Randzone Rekreative arealer/ direkte støtte Rørgræs/direkte støtte Rådighed Rådighedsdato/direkte støtte Sammenhængende arealer Sanktion Skov/direkte støtte overdækning. Der skal dog være tale om agerjord, hvor afgrødernes rodnet gror ned/kan gro ned i den underliggende jord. Overdragelse af en bedrift eller et areal ved salg eller forpagtning Der skal altid indsendes erklæring om producentskifte, når arealer med tilsagn overgår til en anden ejer eller forpagter. I sådanne situationer skal tilsagnet overdrages til erhverver, som herefter skal opfylde betingelserne i tilsagnet. Hvis tilsagnet ikke overdrages til den nye ejer eller forpagter, bortfalder tilsagnet, og overdrager vil modtage et krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte tilskud. For de nye ordninger med pleje af græs- og naturarealer (MO66 og 67 samt økologisk arealtilskud ØA36/37) gælder dog, hvis tilsagnshaver ønsker at sælge, bortforpagte eller ved ophør af forpagtning, kan tilsagnshaver vælge at lade tilsagnet ophøre uden at tidligere udbetalte tilskud skal tilbagebetales. Ansøger, hvis marker er beliggende i markblok, hvor en Tansøger også har marker. En R-ansøger er ikke udtaget til fysisk kontrol. Areal på 9 m (7 m hvis 2 m bræmme) omkring søer større end 100 m 2 og åbne vandløb omfattet af anden lovgivning. Jorden i randzonen må ikke jordbehandles, og der må ikke sprøjtes eller gødskes. Arealer, der anvendes til andet formål end landbrug, f.eks. fodboldbane, jagt (vildtager), legeplads, fortidsminde e.l. Hvis der er tale om et græsareal, hvor aktivitetskravet er opfyldt ved afgræsning, er der ikke tale om et rekreativt areal. Hvis aktivitetskravet på et græsareal er opfyldt ved slåning, kan arealet være rekreativt, hvis der er f.eks. stier, klaplåger, færiste og/eller skiltning. Permanent afgrøde, som er støtteberettiget, hvis arealerne drives landbrugsmæssigt med henblik på høst og afsætning af rørgræsset til f.eks. fiberproduktion, tækkematerialer eller energiformål. Rørgræs bliver ofte brugt i vildtstriber, hvis det er tilfældet er vildtstriben ikke støtteberettiget til direkte støtte. Når en person, driver arealet for egen regning og risiko, som regel som ejer eller forpagter Datoen for ansøgningsfristen. Det er den, der ejer eller forpagter et støtteberettiget areal ved ansøgningsfristen (21. april 2015), der kan søge støtte til arealet Åbninger mellem to arealer i f.eks. et læhegn skal være mindst 20 meter brede, før der er tale om et sammenhængende areal. Hvis det ene eller begge arealer er mindre end 0,30 ha, kræves dog kun en støtteberettiget passage på 4 meter, før der er tale om et sammenhængende areal Administrativ nedsættelse af støtte på grund af arealafvigelser eller andre overtrædeler af betingelser for støtte Skov og skovarealer er ikke støtteberettigede. Dette gælder uanset, om der er lyst fredskovspligt på arealet eller ej. Der gælder dog særlige regler for arealer med 332 40. Ordliste Slæt Sort brak/ Landdistriktsprogrammet Storkreaturer (SK) Støtteberettiget areal/direkte støtte Støttemodtager Suspension Svig Synligt afgræsset/ Landdistriktsprogrammet T-ansøger Taraareal Tegningsret Tilsagn tilsagn om tilskud til skovrejsning. Afslåning af plantedækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale. I modsætning til afpudsning, hvor plantedækket slås, men plantematerialet fjernes ikke. Vinterrug høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønrug. Der pløjes eller foretages en gennemskærende harvning, som fortsættes hen over sommeren. I august pløjes marken, og der sås en efterafgrøde. Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder 1,0 SK Kvæg fra seks måneder til to år 0,6 SK Får og geder over et år og hjortedyr over ni mdr. 0,15 SK Ethvert landbrugsareal på bedriften, der fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet eller opfylder betingelserne under artikel 32 og opfylder øvrige støttebetingelser Modtager af direkte støtte Det at ansøger kan afhjælpe en konstateret overtrædelse, hvorved at årets udbetaling ikke reduceres. Støtten kan kun suspenderes, hvis overtrædelsen ikke umuliggør den endelige opfyldelse af formålet med ordningen, og hvis det forventes at ansøger er i stand til at afhjælpe situationen. Bevidst misbrug af EU-midler På arealer med grundbetaling, der er omfattet af forpligtelse til afgræsning, kan plantedækket betragtes som synligt afgræsset, når vegetationen bærer præg af afgræsning er og under 40 cm højt. Arealet er synligt afgræsset når mindst 50 % af vegetationen er under 40 cm højt, 15. september. Er over 50 % af vegetationen ikke under 40 cm højt 15. september er arealet ikke støtteberettiget. På arealer uden grundbetaling, der er omfattet af forpligtelse til afgræsning, kan plantedækket betragtes som synligt afgræsset når arealerne bærer tydelig præg af afgræsning. Arealet er synligt afgræsset når mindst 50 % er tydeligt afbidt d. 15. september. Særligt for hedearealer er at arealet er synlig afgræsset når mindst 50 % af vegetationen mellem lyngen er holdt nede ved afbidning. Hertil skal bemærkes at dette kun gælder ved lyng og ikke f.eks. revling eller dværgbuske. Områder under 100 m 2 , hvor ovenstående krav ikke er overholdt accepteres dog, hvis marken som helhed er plejet i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Ansøger udtaget til fysisk kontrol (teleopmåling og evt. opfølgende fysisk kontrol) Taraarealet er det ikke-stedfæstede areal i markblokken, der ikke er støtteberettiget under grundbetaling og Økologisk arealtilskud. Taraarealerne vil fra 2015 udelukkende være på markblokke, hor hele arealet ikke er støtteberettiget under grundbetaling eller hvor hele arealet tidligere ikke har været anmeldt eller ansøgt. Når man er tegningsberettiget i et selskab kan man forpligte selskabet ved aftaler, som man indgår i på vegne af selskabet Tilsagn er en ”kontrakt” mellem Naturerhvervstyrelsen og en juridisk person. Tilsagn løber typisk over 5 år, men der 333 40. Ordliste Tilsagnsgruppe/ Landdistriktsprogrammet Tilskud Tilskudsfodring Tilskudsmodtager Træer, fritstående Træer, klynge Træer, spredte/direkte støtte Træstubbe/direkte støtte Ung, nyetableret landbruger Vagttelefon Vand- og naturprojekter Velafgræsset Vildt- og bivenlige tiltag/direkte støtte er også indgået 10- og 20-årige tilsagn. Tilsagn har typisk til formål at forbedre miljø og/eller biodiversitet, bl.a. ved at give tilsagnshaver et tilskud for ikke at bruge pesticider, nedsætte kvælstoftilførslen, ændre afvandingen på et areal eller andet. Marker med samme tilsagnsnummer, sats og udløbsår. Tilskud udbetales blandt andet for ordninger under Landdistriktsprogrammet. Supplerende fodring af græssende dyr. På § 3-arealer, må der ikke tilskudsfodres, medmindre det har været en del af den hidtidige drift. På arealer med 5-årige tilsagn om tilskud til pleje af græsog naturarealer gælder det generelt, at der ikke må tilskudsfodres, dog må kalve fodres i kalveskjul på MO65 og MO66. Tilskudsmodtageren indgår typisk i et tilsagn, hvor vedkommende skal opfylde en eller flere forpligtigelser for at få udbetalt tilskuddet. Træer og buske, hvor trækronerne eller buskene på ortofoto eller ved besigtigelsen ikke når sammen og som er omgivet af græs eller en anden støtteberettiget afgrøde, betragtes som fritstående. Ved klynger forstås arealer over 100 m 2 med træer eller buske over en meter i højden, hvor trækronerne eller buskene ses som sammenvoksede på ottofotoet eller ved besigtigelse af arealet. Der er også tale om en klynge, hvis synlige rødder er sammenvoksede. Støtteberettigede arealer, herunder græsarealer og braklagte arealer, skal holdes fri for træer og buske over en meter i højden. Der må dog pr. hektar være op til 50 spredte træer og buske. Dele af marken med mere end 50 træer pr. hektar er ikke støtteberettigede, uanset om de har undervækst af græs. Træstubbe skal ikke regnes med ved opgørelse af 50 træer eller buske pr. ha eller ved vurderingen af klynger. Hvis træstubbene hindrer overholdelse af aktivitetskravet skal arealet underkendes. En ung, nyetableret landbruger er støtteberettiget under direkte støtte, hvis landbrugeren ikke er ældre end 40 år i det første ansøgningsår og etableret som driftsleder på en landbrugsbedrift inden for de seneste 5 år forud for den første ansøgning om grundbetaling Telefonlinje oprettet til brug for kontrollørerne, hvor der er mulighed for at få afklaret spørgsmål til gennemførslen af kontrollen. Telefonen er åben mandag til torsdag 8.00 – 15.30, om fredagen dog 8.00 – 15.00. Projekter, der er påbegyndt som led i gennemførelsen af habitat-, fuglebeskyttelses- eller vandrammedirektiverne. Se synligt afgræsset Vildt- og bivenlige tiltag kan være følgende: 1) vildtstriber 2) 3 meter barjordsstriber 3) lærkepletter 4) harestriber 334 40. Ordliste Vildtstriber Økologisk autorisation 5) insektvold Ansøger kan foretage vildt- og bivenlige tiltag på sine marker, men egentlige vildtagre er ikke støtteberettigede, da de betragtes som arealer, der udelukkende bruges til rekreative formål, herunder jagt og vildtpleje. Et vildt- og bivenligt tiltag må maks. være 10 meter bredt. Mellem to vildt- og bivenlige tiltag skal der være mindst 10 meter og tiltagene må maks. udgøre 10 % af arealet. Vildt- og bivenlige tiltag må ikke etableres i permanente afgrøder. Blomsterstriber betragtes ikke som et vildt- og bivenligt tiltag. Striber, som er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter For at en landmand kan producere og sælge landbrugsprodukter som økologiske, skal bedriften være autoriseret af NaturErhvervstyrelsen til økologisk drift. Der kræves en økologisk autorisation for at få og opretholde tilsagn om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug og til økologisk arealtilskud. Ansøgning om økologisk autorisation behandles af Jordbrugskontrol – Økologi og Gødning. 335 41. Stikordsregister 41 Stikordsregister (art. 32), sag ikke klar til kontrol ................... 20 (LDP), sag ikke klar til kontrol ....................... 20 1 til 1, indtegnet = ansøgt ............................ 46 1-årig ø-støtte ........................................... 128 2 m bræmmer og randzoneloven ................... 313 25 meter beskyttelseszone MB 26 ................................................... 143 OM35 .................................................... 158 ØA 36/37 ............................................... 169 25 meter beskyttelseszone, definition af ........ 319 3 m barjordsstriber ...................................... 87 5 pct.-reglen, randzoner .............................. 314 50 % græsmarksplanter, mindre end .............. 71 5-årig ø-støtte ........................................... 129 a, udtræksårsag .......................................... 71 Afgrødegruppe ............................................ 37 Afgrødekode, ændring af .............................. 55 Afrapportering af kontrolresultat .................... 43 Afvandingsforhold MO 13 ................................................... 210 MO 9 ..................................................... 208 Afvandingsforhold, ændring af MO 13 ................................................... 218 MO 16 ................................................... 225 Afvandingsprojekt MO 54 ................................................... 261 MO 9 ..................................................... 207 Aktiviteter ikke tilladte, over 28/14 dage ........ 91 Aktiviteter ikke tilladte,over 1 år ................... 91 Aktiviteter, aldrig tilladte .............................. 92 Aktiviteter, tilladte uden tidsmæssig begrænsning ............................................................ 91 Aktivitetskrav, markblok med støtteprocent ..... 67 Ammetræer, juletræsproduktion MB 26 ................................................... 139 OM 35 ................................................... 154 ØS-5 ..................................................... 133 Ansøgningsfrist ........................................... 18 Areal Ikke-anmeldt .......................................... 57 Arealtilskud, produktion .............................. 321 Art. 32 MB 26 ................................................... 144 OM ....................................................... 158 ØA 36/37 ............................................... 169 Art. 32-J ................................................... 101 Art. 32-M .................................................. 103 Art. 32-S .................................................. 105 Art. 32-U .................................................. 101 Autoriseret økolog, ØA 36/37 ....................... 160 b, udtræksårsag .......................................... 77 Bagatelgrænser, optælling af dyr A ............... 300 Barjordsstriber, 3 meter ............................... 87 Bejdsemidler ..................................... 148; 170 Besigtigelse ................................................ 24 Besigtigelse, dokumentation for ..................... 26 Besigtigelseskvittering ................................. 26 Beskaffenhed GB ......................................................... 71 MB 26 ................................................... 136 OM 35 ................................................... 150 ØA ........................................................ 162 ØS-5 ..................................................... 129 Beskaffenhed, definition af .......................... 320 Bestemmende indflydelse, UL ....................... 126 Billeddokumentation .................................... 23 Blokgrænse, opmåling ud over ...................... 63 Blomstrende vækster, GB ............................. 86 Bopælskrav, ØS-5 .......................................131 Botaniske navne .........................................114 Brev Nægtet kontrol ........................................ 41 Varsling .................................................. 30 c, udtræksårsag .......................................... 76 CfL, Center for Landbrug .............................321 d, udtræksårsag .........................................126 De tre grønne krav ............... Se Tre grønne krav Direkte betalinger .......................................321 Dispensation, ikke-tilladte aktiviteter MO 13 ...................................................212 MO 16 ...................................................221 MO 4 .....................................................179 MO 41 ...................................................229 MO 5 .....................................................187 MO 50 ...................................................236 MO 51 ...................................................241 MO 52 ...................................................250 MO 54 ...................................................259 MO 56/57 ..............................................269 MO 7 .....................................................194 MO 8 .....................................................200 MO 9 .....................................................206 Dispensation, randzonelov ...........................315 Dispensationer ............................................ 21 Dokumentation Billeder................................................... 23 Øvrig ..................................................... 24 Dokumentation af konstaterede forhold ........... 23 Dokumentation, billeder ............................... 23 Dokumenter på sagen .................................. 43 Driftledelse, UL ..........................................126 Drivhusarealer, lukkede ................................ 95 Dyreenhed, beregning af .............................304 Dyreenheder/storkreaturer ...........................304 Dyrevelfærd, KO-krav (GLP) .........................305 E_ Se Efterkontrol Efterafgrøder, GLP ......................................305 Efterafgrøder, MFO .....................................111 Blanding ................................................114 Dækningsgrad ........................................112 Fjernet/nedvisnet ....................................112 Forskel fra nationale regler .......................116 Minimumsstørrelse for arealer ...................115 Såtidspunkt ............................................111 Efterkontrol Fremgangsmåde....................................... 38 Efterkontrol, E_ ........................................... 37 Eksisterende plantedække .... 182; 196; 201; 213; 221 Ekspropriation, dispensation MB 26 ...................................................144 MO 13 ...................................................212 MO 4 .....................................................179 MO 41 ...................................................229 MO 5 .....................................................187 MO 50 ...................................................236 MO 54 ...................................................259 MO 7 .....................................................195 MO 8 .....................................................201 MO 9 .....................................................206 OM 35 ...................................................158 Ekspropriation, MB 26 .................................144 336 41. Stikordsregister Ekspropriation, miljøordninger ...... 179; 187; 195; 201; 206; 212; 221; 229; 236; 241; 250; 259; 264; 269; 278 Ekspropriation, OM 35 ................................. 158 Ekspropriation, ØS-5 ................................... 131 Elefantgræs ................................................ 83 Enkeltmandsvirksomhed, UL ......................... 126 Erosion MO 13 ................................................... 214 MO 16 ................................................... 222 MO 41 ................................................... 232 MO 52 ................................................... 251 MO 55/56 .............................................. 270 Etablering af braklagte randzoner, MO41 ........ 227 Etablering af vådområder, MO 13 .................. 210 f, udtræksårsag ......................................... 128 Fastholdelse af vådområder, MO50 ................ 234 Fastholdelse af vådområder, MO55 ................ 262 Fjerkræ, optælling af dyr A .......................... 299 Flere kontroller hos samme ansøger ............... 41 Forbud mod afgræsning, MO 7 ...................... 197 Forbud mod afgræsning, MO 8 ...................... 202 Formkrav, gødningskvoteberegning ............... 287 Forpligtigelser, manglende overholdelse af ...... 48 Fotodokumentation ...................................... 24 Fradrag ............ Se Ikke-støtteberettigede arealer Fradrag i kanten af marken ........................... 49 Fradrag, grundbetaling ................................. 47 Fredskovspligt ............................................ 89 Fremgangsmåde Efterkontrol ............................................ 38 Klassisk kontrol ....................................... 31 Kontrol af lavskovsareal ............................ 81 Opfølgning på telemålingskontrol ................ 33 Rekvirering af kontrol ............................... 42 Rekviret kontrol ....................................... 36 Frugt- og bærtillæg, økologisk arealtilskud ..... 171 Frøproduktion, forbud MO 13 ................................................... 213 MO 16 ................................................... 222 MO 4 ..................................................... 183 MO 41 ................................................... 231 MO 51 ................................................... 242 MO 52 ................................................... 251 MO 56/57 .............................................. 270 Får/geder, optælling af dyr A ....................... 298 g, udtræksårsag ......................................... 107 Generelle forhold ......................................... 15 GIS, geografisk informationssystem .............. 324 GLM-landskabselementer ØA 36/37 ............................................... 167 GLM-landskabselemeter MB26 .................................................... 142 GLP Efterafgrøder .......................................... 305 Gødningskvoteberegning .......................... 305 Sprøjtejournal ........................................ 306 GLP, god landbrugspraksis ........................... 305 God landbrugspraksis, GLP ........................... 305 Gravhøje .................................................... 93 Grundbetalingtaling, kontrolpunkter ............... 71 Græs, mindre end 50 % græsmarksplanter ...... 71 Græsarealer i skov, GB................................. 90 Græsningstryk ..................... 181; 182; 190; 208 Græsudlæg, MFO ........................................ 115 Dækningsgrad ........................................ 116 Fjernet/nedvisnet .................................... 115 Forskel fra nationale regler ....................... 116 Minimumsstørrelse for arealer ................... 116 Såtidspunkt............................................ 115 Tilladte .................................................. 115 Grøfter ...................................................... 72 Grøn støtte ................................................107 Grøngødning, definition af............................324 Gødningskvoteberegning ..............................286 Definition ....................................... 287; 325 Formkrav ...............................................287 GLP .......................................................305 Ikke opdateret ........................................291 MB 26 ...................................................144 MO 4 .....................................................179 MO 5 .....................................................187 Planperiode 2013/14 ................................296 ØA 36/37 ...............................................170 Gødningsregnskab ......................................286 Definition ....................................... 294; 325 Formkrav ...............................................295 Indberettede oplysninger..........................295 MB 26 ...................................................144 MO 4 .....................................................179 ØA 36/37 ...............................................170 h, udtræksårsag .........................................107 HEMA......................................................... 18 Heste, optælling af dyr A .............................299 Hygiejneforanstaltninger ............................... 16 Høslæt, MO 5 .............................................190 i, udtræksårsag ..........................................111 Ikke-anmeldt areal ...................................... 57 Ikke-støtteberettigede arealer ....................... 48 MO 13 ...................................................211 MO 16 ...................................................220 MO 4 .....................................................177 MO 41 ...................................................227 MO 5 .....................................................186 MO 50 ...................................................234 MO 51 ...................................................240 MO 52 ...................................................248 MO 54 ...................................................257 MO 55 ...................................................262 MO 56/57 ..............................................268 MO 66/67 ..............................................277 MO 7 .....................................................193 MO 8 .....................................................200 MO 9 .....................................................205 IMK ........................................................... 20 indtegnet = ansøgt (1 til 1) ........................... 46 Indtegning, LDP .......................................... 51 Insektvolde ................................................ 88 Instruksen ikrafttræden ................................ 70 j, udtræksårsag ..........................................115 Jagt ........................................................... 91 Jordbrugsmæssigt udnyttet MO 4 .....................................................182 MO 41 ........................................... 229; 230 MO 9 .....................................................207 Juletræer i kort omdrift og pyntegrønt ... 139; 153 Juletræer i kort omdrift og pyntegrønt, ØS-5 ..133 Juletræer og pyntegrønt ............................... 78 K_ Se Klassisk kontrol Kalenderår, helt .........................................326 KFA, krav om flere afgrødekategorier .............107 KFA, rapid field visit ..................................... 39 Klarmelding ................................................ 28 Klassisk kontrol Fremgangsmåde....................................... 31 Klassisk kontrol, K_ ..................................... 30 KO-krav 2.3, uregistrede besætninger ...........302 Kombination af kontroller ............................. 41 Kontrol Rekvirering af .......................................... 41 Kontrol uden Fællesskema, X_ ....................... 39 Kontrolgrundlag 337 41. Stikordsregister (art. 32) ................................................. 20 (LDP) ..................................................... 20 Bemærkninger ......................................... 19 Dannelse af ............................................. 18 Kontakt CfL vedr. art. 32 .......................... 19 Korrekt data ............................................ 18 Oplysninger på ........................................ 18 Tidligere kontrol ...................................... 19 Kontrolperioder, oversigt over ....................... 28 Kontrolresultat, afrapportering af ................... 43 Kontroltidspunkt.......................................... 28 Kontroltyper ............................................... 28 Koordinering, andre kontroller ....................... 15 Kort til ansøger ........................................... 23 Krav om flere afgrødekategorier ................... 107 Afgrøde høstet/fjernet ............................. 108 Afgrøder i rækker/delmarker ..................... 109 Anden afgrøde end anmeldt ...................... 108 Periode, hvor kravet skal være opfyldt ....... 108 Væksthuse/planteskoler ........................... 109 Krav om flere afgrødekategorier, rapid field visit ............................................................ 39 Krav om produktion, ØA 36/37 ..................... 164 Krydskontrolbrev ......................................... 18 Kvalitetssikring ........................................... 43 Kvælstofprognose ....................................... 293 Kvælstofreduktion MB 26 ................................................... 148 MO4 ...................................................... 181 MO5 ...................................................... 189 l, udtræksårsag .......................................... 135 Landbrugsareal, ikke-anmeldt ....................... 58 Landbrugsmæssig produktion MB 26 ................................................... 138 OM 35 ................................................... 153 Landbrugsmæssig produktion, ingen krav MB 26 ................................................... 140 Lavskovsareal, plantetæthed ......................... 80 Lavskovsarealer ................................. 138; 153 ØA 36/37 ............................................... 164 Lysåbne arealer i skov Definition............................................... 328 GB .................................................. 90; 106 MB 26 ................................................... 136 OM 35 ................................................... 151 Skovrejsning (art. 32-S) .......................... 106 ØS-5 ..................................................... 131 Læhegn ..................................................... 73 m, udtræksårsag ........................................ 150 Markblok LDP ....................................................... 63 Støtteprocent .......................................... 64 Ændret efter ansøgning ............................. 63 Ændring ................................................. 62 Ændringsforslag ....................................... 62 Markblokgrænser og LDP-tilsagn .................... 63 Markblokke ................................................. 62 Markkort .................................................... 20 Markvanding MO 13 ................................................... 213 MO 16 ................................................... 222 MO 4 ..................................................... 183 MO 5 ..................................................... 191 MO 7 ..................................................... 197 MO 8 ..................................................... 202 MO 9 ..................................................... 209 Matchbare marker ....................................... 20 Materiale til brug for kontrollen ..................... 18 MB 26 og art. 32 ........................................ 144 MB26, miljøbetinget tilskud .......................... 135 Medejer, UL ............................................... 126 Medicinplanter, GB....................................... 86 MFO græsudlæg .........................................115 MFO, miljøfokusområder ..............................110 Mijøbetinget tilskud Gødningsregnskab ...................................144 Miljø & Biodiversitet ....................................321 Miljø mæssigt sårbare områder, opretholdelse af permanent græs.....................................124 Miljøbetinget tilskud ....................................135 25 m beskyttelseszoner ............................143 art. 32 ..................................................144 Beskaffenhed ..........................................136 Ekspropriation ........................................144 GLM-landskabselement ............................142 Gødningskvoteberegning ..........................144 Ikke landbrug .........................................136 Kombination af ordninger .........................141 Kvælstofreduktion ...................................148 Landbrugsmæssig produktion ....................138 Mindste areal ..........................................135 Optælling af dyr ......................................148 Pesticider ...............................................148 Producentskifte .......................................138 Randzoner .............................................142 Rådighedskrav ........................................137 Tilladte aktiviteter ...................................137 Miljøfokusområder ......................................110 Efterafgrøder, udtræksårsag i ...................111 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer .......210 Miljøvenlig drift af græsarealer .....................177 Miljøvenlig drift af vådområder, MO 16 ..........219 Mindsteareal GB ......................................................... 95 MO 13 ...................................................212 MO 16 ...................................................221 MO 4 .....................................................179 MO 41 ...................................................229 MO 5 .....................................................187 MO 50 ...................................................236 MO 51 ...................................................241 MO 52 ...................................................250 MO 54 ...................................................259 MO 55 ...................................................264 MO 56/57 ..............................................269 MO 66/67 ..............................................278 MO 7 .....................................................195 MO 8 .....................................................201 MO 9 .....................................................206 OM 35 ...................................................150 ØA 36/37 ...............................................161 ØS-5 .....................................................131 MO 41 og randzoner ....................................232 MSO, miljømæssigt sårbare områder .............124 MVJ-tas ...................................................... 18 n, udtræksårsag .........................................160 Nyt siden sidst ............................................ 13 Nægtet kontrol ............................................ 40 Nægtet kontrol, brev .................................... 41 o, udtræksårsag ... 177; 185; 193; 199; 204; 210; 219 Off-line, DCK .............................................. 43 OM og art. 32 ............................................158 OM35, omlægningstilskud til økologi ..............150 Omdriftsareal, definition af ..........................107 Omlægning til økologi ......................... 150; 160 Omlægning, miljøordninger .. 213; 222; 251; 260; 270; 279 Omlægningstilskud til økologi, OM35 .............150 Opfølgning på telemålingskontrol ................... 32 Fremgangsmåde....................................... 33 Opmåling ................................................... 46 338 41. Stikordsregister Opmåling ud over blokgrænse ....................... 63 Opmåling, markblokgrænser og LDP-tilsagn ..... 63 Opmålingskort ............................................ 54 Opretholdelse af ændret afvanding i Tønder marsken, MO 54 .................................... 257 Optælling af dyr MO4 ...................................................... 181 MO5 ...................................................... 189 Optælling af dyr A ...................................... 297 Andre dyr .............................................. 299 Bagatelgrænser ...................................... 300 Fjerkræ ................................................. 299 Får/geder .............................................. 298 Heste .................................................... 299 Mink ..................................................... 299 Pelsdyr .................................................. 299 Svin ...................................................... 298 Optælling af dyr B ...................................... 300 Optælling af dyr, oversigt ............................ 297 Ordninger, definition af ................................ 46 Overlap ...................................................... 47 Overordnede oplysninger .............................. 15 Overtrædelse, type af .................................. 48 Overtrædelser tilbage i tid ............................ 26 Overtrædelser under 100 m 2 ......................... 48 p, udtræksårsag ... 227; 234; 239; 248; 257; 262; 267; 276 Pelsdyr, optælling af dyr A ........................... 299 Permanent vandspejl MO 13 ................................................... 216 MO 16 ................................................... 224 MO 9 ..................................................... 208 Pesticider Definition............................................... 330 MB26 .................................................... 148 MO 13 ................................................... 213 MO 16 ................................................... 222 MO 4 ..................................................... 183 MO 41 ................................................... 232 MO 5 ..................................................... 192 MO 50 ................................................... 237 MO 51 ................................................... 242 MO 52 ................................................... 251 MO 54 ................................................... 260 MO 55 ................................................... 265 MO 56/57 .............................................. 270 MO 66/67 .............................................. 279 MO 7 ..................................................... 197 MO 8 ..................................................... 203 MO 9 ..................................................... 209 Opmåling (sprøjtning under tråd) ............... 49 Randzoner ............................................. 316 ØA 36/37 ............................................... 170 Plakat ØA 36/37 ............................................... 163 Plantebeskyttelsesmidler ................ Se Pesticider Plantedække Grundbetaling ......................................... 71 OM35 .................................................... 151 ØS-5 ..................................................... 129 Planteskolekulturer, grundbetaling ................. 84 Planteskoler, gange og ubefæstede køreveje .. 81; 85 Planteskoler, læhegn.................................... 85 Pleje MO13 .................................................... 214 MO16 .................................................... 223 MO4 ...................................................... 182 MO5 ...................................................... 190 MO9 ...................................................... 207 Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse..............................185 Pleje af græs- og naturarealer, MO 56/57 .......267 Pleje af græs- og naturarealer, MO 66/67 .......276 Pleje af græs- og naturarealer, MO52 ............248 Pleje af vådområder, MO51 ..........................239 Producentskifte MB26 ....................................................138 MO 13 ...................................................210 MO 16 ...................................................219 MO 4 .....................................................177 MO 41 ...................................................227 MO 5 .....................................................185 MO 50 ...................................................234 MO 51 ...................................................239 MO 52 ...................................................248 MO 54 ...................................................257 MO 55 ...................................................262 MO 56/57 ..............................................267 MO 66/67 ..............................................276 MO 7 .....................................................193 MO 8 .....................................................199 MO 9 .....................................................204 OM 35 ...................................................151 ØA 36/37 ...............................................163 ØS-5 .....................................................132 Producentskifte, definition af ........................332 q, udtræksårsag ................... 239; 248; 267; 276 R_ Se Rekvireret kontrol Randzone i mark med MO 41 ........................232 Randzone i mark med særlige ordninger MB26 ....................................................142 Randzonebredde, reduktion af ......................314 Randzonelov ..............................................308 2 m bræmmer ........................................313 5 pct.-reglen ..........................................314 Dispensation ..........................................315 Hvad er tilladt ........................................309 MFO-randzoner/bræmmer .........................117 Overtrædelser, RO ..................................315 Reduktion af bredde ................................314 R-ansøger .................................................. 35 Rapid field visit, KFA .................................... 39 Reduktion af randzonebredde .......................314 Regler for opmåling Direkte støtte .......................................... 49 Fejlindtegning i forhold til markskel ............ 51 Ikke-indtegnet areal indenfor tilsagn ........... 50 Indtegnet areal udenfor tilsagn .................. 50 LDP ........................................................ 50 MO 66/67 ............................................... 49 Rysten på hånden .................................... 51 Skovtilsagn ............................................. 54 ØA 36/37 ................................................ 49 rekreativt formål ......................................... 92 Rekvireret kontrol Fremgangsmåde....................................... 36 Rekvireret kontrol, R_ .................................. 35 Rekvirering af kontrol................................... 41 Retsgrundlag .............................................. 15 Retssikkerhedslov ........................................ 15 Retursager ................................................. 45 Fra Kort&GIS ........................................... 45 Fra Produktion ......................................... 45 Fra Team Fysisk Kontrol ............................ 45 Ridning ...................................................... 91 RO (Randzoneovertrædelser) ........................315 Rydning ........ 191; 195; 201; 202; 210; 217; 225 Rydningsforpligtigelse, MO5 .........................190 Rysten på hånden, LDP ................................. 51 339 41. Stikordsregister RZ i mark med økologistøtte ØA 36/37 ............................................... 168 Rørgræs, permanent afgrøde (GB) ................. 84 Rørgræs, plantetæthed ................................. 84 Rådighed ØA 36/37 ............................................... 162 Rådighedskrav Grundbetaling ......................................... 71 MB26 .................................................... 137 MO13 .................................................... 210 MO16 .................................................... 219 MO4 ...................................................... 177 MO5 ...................................................... 185 MO7 ...................................................... 193 MO8 ...................................................... 199 MO9 ...................................................... 204 OM35 .................................................... 150 ØS-5 ..................................................... 129 s, udtræksårsag ......................................... 171 Sag ikke klar til kontrol (art. 32) ................................................. 20 Sag ikke klar til kontrol, (LDP) ...................... 20 Sagsstyring i afdelingerne ....................... 18; 70 Skovrejsning, (Art. 32-S) ............................ 105 Skovrejsning, opmåling ................................ 54 Skovrejsningstilsagn, GB .............................. 90 Slæt .... 190; 196; 208; 215; 216; 225; 231; 244; 253; 272; 283 Slæt, Miljøordningerne ................................ 177 Slæt, Miljøordningerne ................................ 191 sprøjtejournal ...... 183; 192; 197; 203; 209; 213; 222; 232; 237; 242; 251; 260; 265; 270; 279 Sprøjtejournal, GLP .................................... 306 sprøjtejournaler .......................................... 32 Sprøjtning under tråd................................... 49 Storkreatur, beregning af ............................ 304 støtteberettiget ........................................... 92 Støtteprocent, markblok ............................... 64 Svig Definition................................................ 16 Fremgangsmåde ...................................... 16 Henvendelse fra anden borger .................... 17 registrering af ......................................... 16 Svin, optælling af dyr A ............................... 298 T_, opfølgning på telemålingskontrol .............. 32 T-ansøger .................................................. 35 Tegningsberettigelse, UL ............................. 126 Telefon, vagt .............................................. 15 Telemåling uden besøg ................................. 31 Tilladte aktiviteter ØA 36/37 ............................................... 162 Tilsagnsareal og opmåling ............................. 50 Tilsagnsbetingelser MO13 .................................................... 213 MO16 .................................................... 221 MO7 ...................................................... 195 MO8 ...................................................... 201 MO9 ...................................................... 206 Tilsagnsgruppe ............................................ 37 Tilsagnsoplysninger ..................................... 21 Tilskudsfodring, definition af ........................ 334 Tjekliste..................................................... 20 Tolerance, opmåling..................................... 47 Tommelfingerregel .............................. 209; 217 Trampestier ................................................ 91 Tre grønne krav ......................................... 107 Krav om flere afgrødekategorier ................ 107 Miljøfokusområder ................................... 110 Opretholdelse af permanente græsarealer i miljømæssigt sårbare områder ............... 124 Udløbet tilsagn ............................................ 27 udtagne arealer .................................. 195; 201 Udtagning af agerjord ......................... 193; 199 Udtagning af græsarealer uden for omdriften, MO8 .....................................................199 Udtagning af produktion ...................... 217; 225 Udtræksårsag a 71 b 77 c 76 d 126 f 128 g 107 h 107 i 111 j 115 l 135 m 150 n 160 o 177; 185; 193; 199; 204; 210; 219 p 227; 234; 239; 248; 257; 262; 267; 276 q 239; 248; 267; 276 s 171 v 129 X_1 ........................................................ 39 X_2 ........................................................ 39 y 36 z 305 æ, kontrol med NST.................................106 ø 106 å 55; 57 Uhomogen mark, markblok med støtteprocent . 68 UL, Støtte til unge, nyetabledere landbrugere .126 Unge, nyetablerede landbrugere, kontrolpunkter ...........................................................126 Uregistrerede besætninger, KO-krav 2.3 ........302 v, udtræksårsag .........................................129 Vagttelefonen ............................................. 15 Vandlidende ................................................ 95 Grundbetaling .......................................... 71 OM35 ....................................................151 ØS-5 .....................................................129 Varighed .................................................... 27 Varsling ..................................................... 30 Varslingsbrev .............................................. 30 Veterinær- og sikkerhedsforanstaltninger ........ 16 Vildt- og insektvenlige tiltag, GB .................... 86 Vildtagre ............................................. 78; 217 Vildtremiser, MO 4 ......................................182 Vildtremiser, MO 5 ......................................191 Vildtremiser, MO 7 ......................................195 Vildtstriber, GB ........................................... 87 Væksthuse, ØS-5 ........................................130 X_ Se Kontrol uden fællesskema X_1, udtræksårsag ...................................... 39 X_2, udtræksårsag ...................................... 39 y, udtræksårsag .......................................... 36 z, udtræksårsag .........................................305 æ, udtræksårsag ........................................106 Ændret afvanding, MO9 ...............................204 Ændringsfrist .............................................. 18 ø, udtræksårsag .........................................106 ØA 36/37 og 25 meter beskyttelseszone ........169 ØA 36/37 og art. 32 ....................................169 ØA 36/37, økologisk arealtilskud ...................160 Øer, støtteberettigede (ØS-1) .......................128 Økologisk arealtilskud, ØA 36/37 ..................160 Ø-støtte, 1-årig ..........................................128 Ø-støtte, 5-årig ..........................................129 Øvrig dokumentation .................................... 24 å, udtræksårsag .......................................... 55 å, udtræksårsag (ikke-anmeldt omdriftsareal) .. 57 340 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade 12 1216 København K Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk www.fvm.dk
© Copyright 2024