94050 DF 06-2015_01-32_web
Nr. 6 • November november 2016 • 19. årgang DF stemmer NEJ! Månedens DF’er s. 10 s. 3 – 8 Livreddere ladt i stikken s. 28 – 29 Leder Dansk DF-energi for fuld skrue: MERE EU? NEJ TAK Et ja den 3. december medfører mere EU i Danmark. Og etablerer den glidebane, der fører til, at dansk udlændingepolitik i fremtiden dikteres fra Bruxelles. Dansk Folkepartis Stem nej-kampagne er skudt i gang VIGTIGTSTE DAG: Torsdag den 3. december den vigtigste dag ikke bare resten af dette år men i årene frem. Folkeafstemningen om Danmark skal droppe hele retsforbeholdet for at Danmark skal kunne fortsætte i det grænseoverskridende politi-samarbejde, Europol, er den mest afgørende folkeafstemning i mange år. Både den nuværende og den tidligere regering har bevidst forsømt at sikre Danmark en aftale om fortsat deltagelse i Europol. Vi kunne have opnået en bedre aftale end f.eks. Norge, der jo ikke er medlem af EU, men ikke desto mindre har en aftale med Europol. Det har både Socialdemokratiet, SF, de radikale og Venstre ikke ønsket, for de har set omlægningen af Europol-samarbejdet til et EU-samarbejde som en kærkommen anledning til at fjerne det forbehold på retsområdet, som Danmark har haft siden 1993. Det har lige siden været danskernes værn imod at EU også overtog den danske udlændingepolitik, 2 sådan som flere af de danske unions-partier ønsker. Så er de jo også herligt fri for at stå til ansvar for den folkevandring til Danmark, som i disse år er den største siden 2001! Aldrig i Dansk Folkepartis historie har så mange DF’ere meldt sig som frivillige til at gøre en indsats som nu i kampen for at bevare retsforbeholdet. 950 medlemmer deltog i de to EU-kurser i København og Horsens i oktober. Det er ikke alene rekord, det er overvældende mange, der nu er oplyst om retsforbeholdet og dets gavnlighed for Danmark. Vi har trykt næsten en million brochurer til omdeling, hvoraf den første, ”Fup & fakta om retsforbeholdet” allerede havde premiere på Årsmødet i Herning i september. Den anden er på vej ud til lokalforeningerne i disse dage i et oplag på 500.000 stk. Ivrige lokalforeninger vil ophænge 14.000 ”Mere EU? Nej tak”-plakater i hele Danmark fra midten af november, og der forberedes et utal af gadekampagner og valgmøder i hele landet. Netop midt i november går Dansk folkepartis landsdækkende kampagne også i gang. Den rammer på togstationer og ved busholdepladser over det meste af landet samt på de store, udendørs billboards ved veje, indkøbscentre og tankstationer. Desuden kører vi i næsten tre uger biografreklamen ”Danmark i dine hænder,” mens der vises James Bond i mange biografer. Over 800.000 anslås at se reklamefilmen, som også i en længere version vil findes på net og sociale medier. Endelig vil vi kunne ses i talrige trykte medier og nyhedsportaler med budskaberne ”Mere EU? Nej tak – bevar retsforbeholdet” og ”Danmark i dine hænder - stem nej 3. december”. God kamp derude. Lad os sørge for, Danmark får noget at fejre den 3. december! Sønd. Nyhedsbrev Kristians ABC A – Nej tak den 3. december! Den 3. december kl. 20. Om kun få uger! Så er det afgjort, om retsforbeholdet er fortid. Eller om vores kamp for dansk selvstændighed sejrer. Mange kan måske huske tilbage til september 2000? Dengang havde daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen udskrevet folkeafstemning om kronens fremtid. Da han gjorde det, sagde målingerne, at det ville blive et stort flertal for euro i Danmark. Men på valgdagen sagde danskerne nej tak! Vi beholdt vores egen valuta. Det har tjent danskerne godt siden! Den 3. december kan vi gøre det igen. Sikre den danske selvstændighed. Nu på retsområdet. Strafferet, politi og asyl- og indvandring. Retsområdet dækker mange ting. Så det er en uhyre vigtig afstemning! Ja-partierne turnerer rundt med, at afstemningen bare handler om europol. Og at vi iøvrigt bliver smidt ud af europol, hvis ikke vi stemmer ja. Begge dele er faktuelt forkerte! Afstemningen handler om hele retsforbeholdet. Juridisk afgiver danskerne nemlig suveræniteten på hele retsområdet med et ja. Så kan et almindeligt flertal herefter via den såkaldte tilvalgsordning selv bestemme, hvornår de enkelte dele sendes til Bruxelles - også asyl- og udlændingepolitikken! Og europol? Ja - det kan vi blive ved med at være en del af - via en parallelaftale. Der er jo ingen, der har en interesse i ikke at udveksle informationer om kriminelles adfærd. Mon ikke danskerne gennemskuer ja-partiernes skræmmekampagne? Vi skal i hvert tilfælde nok gøre vores frem til den 3. december! sempelvis demente er der dårlig bemanding. Politiet har en kæmpe overarbejdspukkel efter terror i København i februar og kaotiske forhold ved de danske grænser her i efteråret. Vi SKAL finde løsninger i forbindelse med finansloven! Og så er der jo udlændingeområdet. Der er behov for en markant ændring af asyl- og migrantpolitikken. De der kommer til Danmark skal have midlertidig hjælp i statslige centre de skal ikke integreres i kommunerne. Til gengæld skal vi så hjælpe meget mere markant i nærområderne. Det er helt grotesk, at de der kan komme til Danmark ved hjælp af menneskesmuglere hjælpes markant, mens det er svært at finde ressourcer til mad-kuponer til de mennesker, der sidder i flygtningelejrene i nærområderne! B Slutspurt i finanslovsforhandlinger Lige nu, mens du læser denne udgave af Dansk Folkeblad, er vi formentlig i færd med de afsluttende forhandlinger med regeringen om finansloven for 2016. Derfor kan jeg jo desværre ikke skrive om resultatet.. Men vores formål med forhandlingerne er at sikre vores sundhedsvæsen flere ressourcer, sikre vores plejekrævende ældre en mere værdig hjælp og sikre politiet ordentlige ressourcer til at skabe tryghed for danskerne. Der er nok at gøre: Patienter placeres på sygehusenes gange. På plejecentre med ek- C Vi vil ikke have svenske tilstande! er for alvor udfordret. I år er den forventede udgift på 27,5 mia. svenske kroner, mens regningen næste år ventes at blive på godt 60 mia. svenske kroner. Det er mere end Sveriges samlede forsvarsbudget og næsten det samme, som bruges på hele Sveriges sygehusvæsen... Nu er selv Sverige så begyndt at tale om stramninger, men spørgsmålet er, om det er ved at være for sent. Og måske de kun taler om det for at få svenskerne væk fra Sverigesdemokraterne? Et parti som stadig flere svenskere ifølge meningsmålingerne nu vil støtte. Det forstår man jo egentlig godt. Foto: Carsten Lundager For lidt over et år siden kom den tidligere svenske statsminister Fredrik Reinfeldt med en opsigtsvækkende udtalelse. I stedet for at føre en stram udlændingepolitik skulle svenskerne ”åbne deres hjerter” for verdens flygtningestrømme. Siden har Sverige fået en ny socialdemokratisk regering og den nye statsminister Stefan Løfven og hans parlamentariske grundlag har i den grad taget Reinfeldts udtalelse til sig. Det har resulteret i, at op imod 190.000 flygtninge og migranter vil komme til Sverige alene her i 2015. En så enorm indvandring vil skabe markante forandringer for svenskerne i dagligdagen og give store integrationsproblemer. Sverige har reelt mistet kontrollen med indvandringen til landet og svensk økonomi 3 EU afstemning DF-firkløver på rundrejse Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen og Morten Messerschmidt er parate til at give samlet 12 offentlige debatmøder for at berette om Dansk Folkepartis holdning til den kommende folkeafstemning. På møderne kan man få svar på de spørgsmål, som mange danskere helt sikkert har behov for at få besvaret op til valget den 3. december 2015. Her kan du møde de fire DF’ere: Peter Skaarup kommer den 25. november på Fangel Kro, Fangelvej 55, 5260 Odense S samt den 26. november på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K – og 1. december i Ringsted Kongrescenter, Nørre Torv 55, 4100 Ringsted. Søren Espersen kommer 18. november til SG-huset, Ryttervej 70, 5700, Svendborg, den 24. november i Vejgaards Hallen, Vejgaard Torv 3, 9000 Aalborg og den 25. november på Stars, Algade 84, 4760, Vordingborg samt den 30. november på Comwell, Strandvej 1, 6400, Sønderborg. Kristian Thulesen Dahl kommer den 24. november til Esbjerg Conference Hotel, Stormgade 200, 6700, Esbjerg, den 25. november i Håndværkerforeningen, Allegade 16, 8700, Horsens samt 26. november på Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding Morten Messerschmidt kommer den 17. november til Sabro Kro, Viborgvej 780, 8470 Sabro samt på Plexux, Idumlundvej 23A, 7500 Holstebro. Alle de 12 møder indledes klokken 19.30, bortset fra mødet i Ringsted, der starter kl. 19.00. Der er fri entre og tilmelding er ikke nødvendig. MØDERNE ER OFFENTLIGE. 4 EU afstemning Oplyse, oplyse, oplyse 64 procent af vælgerne er i tvivl om, hvad retsforbeholdsafstemningen den 3. december helt konkret handler om. Derfor er der al mulig grund til at oplyse, oplyse og oplyse… Derfor har Dansk Folkeparti på en række møder sat ind for fuld kraft for især at lægge afstand til myten om, at hvis vi siger nej, så kan vi ikke deltage i et politisamarbejde med de øvrige EU-lande. Men sådan er det ikke! ”Danmark kan blot indgå en parallelaftale, hvor man afskaffer en del af retsforbeholdet,” siger Dansk Folkepartis organisationskonsulent Steen Thomsen. ”Har vi før set løftebrud..? Har vi før været stillet overfor trusler..? Ja!” siger han, som de seneste uger har været tovholder på en række møder om netop retsforbeholdsafstemningen og dens reelle indhold. Han understreger, at Danmark har flere muligheder ved et nej. ”Vi kan fortsætte i Europol via en parallelaftale eller vi kan nøjes med at afskaffe en del af retsforbeholdet, eller sagt på anden vis. Vi fortsætter i Europol uanset resultatet den 3. december” siger Steen Thomsen. Hvis vi stemmer nej, kan asylområdet kun overdrages til EU ved en folkeafstemning. Asylpolitikken er nemlig en del af retsforbeholdet. Steen Thomsen beretter, at mange er i tvivl om, hvad retsforbeholdet er for en størrelse. Valgkampen er skudt i gang Dansk Folkeparti kæmper for et NEJ til at skrotte retsforbeholdet Lørdag den 8, november 2015 (mere præcist lige efter midnat natten mellem den 7. og 8. november) måtte valgkampen op til retsforbeholdsafstemningen den 3. december skydes i gang – i hvert fald når det drejer sig om ophængning af valgplakater. Og mange gode DF’ere landet over stod da også parat til med godt 14.000 plakater i bogstaveligste forstand at gøre Dansk Folkeparti synligt op til afstemningen den 3. december. DF Butikken ligger inde med eksemplarer af Fup & Fakta brochuren, som blev præsenteret allerede ved DF’s 20. årsmøde i Jyske Bank BOXEN. Landets lokalforeninger bør have modtaget et antal brochurer, men skulle dette ikke være tilfældet, kan de rekvireres hos DF Butikken tlf. 43 43 14 14. Brochuren er netop opdateret via en flyer med kort tekst. Det er håbet, at lokalforeningerne traditionen tro vil give et nap i valgkampen og arrangere torvedage/gadekampagner på de tre lørdage (den 14.den 21. og den 28. november). Håbet er også, at der vil blive arrangeret torvedage/gadekampagner fra lørdag den 14. november til valgdagen torsdag den 3. december. Målet er at nå ud til mere end 200 byer i Danmark på ovennævnte 20 dage. Dansk Folkeblad ønsker alle i DF en rigtig god valgkamp. tei- 59x79-EU-plakat -v3.indd 1 Valgmaterialet er klar. Her er DF’s NEJ-plakat 20/10/15 07.58 5 Pas på Danmark - Bevar det danske retsforbehold! Danmarks retsforbehold betyder bl.a., at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Den bliver ikke dikteret fra EU! Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og udlændingepolitik skal overdrages til EU. Ja-partierne har udstedt et valgløfte om, at de ikke vil benytte sig af denne mulighed. Men ja-partierne mener grundlæggende, at vi skal overlade mere magt til EU. Flere af dem siger da også allerede, trods valgløftet, at også udlændingepolitikken bør være et EU-anliggende. Så hvor meget tør du tro på deres løfte? Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi - uanset resultatet af afstemningen - blive ved med at være en del af. Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at ophæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol, men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover. Så er du i tvivl? - Vælg det sikre - sig nej tak! Vi ved, hvad vi har… Du skal kun stemme ja, hvis du ønsker mere EU og vil overlade beslutningerne til de politikere, der ønsker mere magt til EU. STEM NEJ – Det sikrer, at Danmarks asyl- og udlændingepolitik bestemmes i Danmark og ikke af EU! Danmark i dine hænder 3. december 2015 Du ved, hvad vi står for 33 37 51 99 . df@ft.dk . www.df.dk 6 Følg DF på Facebook EU afstemning 220 byer på 20 dage Dansk Folkeparti er klar til at møde vælgerne og argumentere for et rungende NEJ ved folkeafstemningen om retsforbeholdet. Her får du præsenteret ”fup og fakta” og får mulighed for at debattere og stille spørgsmål ved gadekampagner og torvedage Her er de 220 byer, hvor du kan møde DF. Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund, Grindsted Bornholm, Rønne Brøndby Brønderslev, Hjallerup, Dronninglund Dragør Egedal, Stenløse, Smørum Esbjerg, Ribe, Bramming Fanø, Nordby Favrskov, Hadsten Faxe, Haslev, Rønnede, Karise Fredensborg, Kokkedal, Humlebæk Fredericia, Erritsø Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund, Skibby, Jægerspris, Slangerup. Furesø, Farum, Værløse Faaborg-Midtfyn, Faaborg, Ringe, Årslev Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov, Helsinge, Gilleleje, Græsted Guldborgsund, Nykøbing F. Haderslev, Vojens, Gram Halsnæs, Frederiksværk Hedensted, Tørring, Juelsminde Helsingør, Espergærde, Hornbæk Herlev Herning, Vildbjerg, Aulum, Sunds Hillerød Hjørring, Hirtshals, Sindal Holbæk Tølløse, Jyderup Holstebro, Vinderup, Ulfborg Horsens, Brædstrup, Østbirk, Hovedgaard, Gedved Hvidovre Taastrup Hørsholm Ikast, Brande, Nr. Snede, Bording, Ejstrupholm Ishøj Jammerbugt, Aabybro, Fjerritslev, Pandrup, Saltum Kalundborg, Høng Kerteminde Kolding, Vamdrup. Lunderskov, Christiansfeld København Køge Langemand, Rudkøbing Lejre, Kirke-Hvalsø Lemvig Lolland, Maribo, Nakskov, Rødbyhavn, Rødby Lyngby-Tårbæk, Kgs. Lyngby Læsø, Anholdt Mariagerfjord, Hadsund, Hobro Middelfart, Strib, Nørre Åby Morsø, Nykøbing M. Norddjurs, Grenaa Nordfyn, Bogense, Søndersø, Otterup Nyborg Næstved, Fensmark Odder Odense Odsherred, Nykøbing S., Asnæs Randers, Assentoft, Havndal, Øster Tørslev, Gerlev Rebild, Støvring Ringkøbing, Skjen, Videbæk, Tarm, Hvide Sande Ringsted Roskilde, Jyllinge, Viby S. Rudersdal, Birkerød, Vedbæk, Nærum, Holte Rødovre Samsø, Nordby Silkeborg, Svejbæk, Virklund, Kellerup, Knudstrup Skanderborg, Låsby, Galten, Ry, Hørning Skive Slagelse, Korsør, Skælskør Solrød, Solrød Strand Sorø Stevns, Strøby Egede Struer, Humlum, Bramdal Svendborg, Thurø by, Hesselager Syddjurs, Ebeltoft, Rønde, Hornslet Sønderborg, Nordborg, Gråsten, Broager, Augustenborg Thisted Tønder, Løgumkloster, Toftlund, Skærbæk Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle, Børkop, Give, Egtved, Jelling Vesthimmerland, Farsø Viborg Vordingborg, Præstø, Stege Ærø, Marstal Aabenraa, Padborg, Rødekro, Tinglev, Feldsted Aalborg, Nørresundby, Svenstrup, Nibe, Vodskov Aarhus 7 ? EU afstemning Spørg Morten Messerschmidt Dansk Folkepartis EU-kontor vil med Morten Messerschmidt i spidsen skille fup fra fakta og Dansk svare på spørgsmål op til retsforbeholdsafstemningen Af René Teige Den danske befolkning geråder udi tvivl og usikkerhed, når det gælder retsforbeholdsafstemningen den 3. december. Hele to af tre vælgere svarer ”ved ikke”, om de vil sætte deres kryds i ja- eller NEJ-feltet. Det viser en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget. Af dem, der har taget stilling, er et lille flertal fra NEJ-siden. Undersøgelsen viser, at kun 31 procent af de danske vælgere vil sige ja, mens 37 procent er sikre på, at de vil stemme NEJ. Danskerne er generelt EU skeptiske og har flere gange givet mastodonten i Bruxelles en gevaldig begmand. De fleste vil huske det dundrende NEJ til at skifte kronen til euroen. 64 procent ved ikke De otte gange, der har været et EU-valg, har danskerne stort set fordelt sig i to lige store blokke. Dog er andelen af tvivlere steget i de seneste meningsmålinger. Det skyldes formentlig, at ja-partierne prøver at bilde vælgerne ind, at afstemningen til december kun handler om Europol, altså danskernes mening om politisamarbejdet. Analytikere tør da heller ikke spå om, hvorvidt det bliver et ja, eller et NEJ den 3. december. For der er to interessante svar i undersøgelsen fra Norstat. 68 procent har besluttet, hvor krydset skal sættes. Men spørger man vælgerne om en forklaring på, hvad retsforbeholdsafstemningen går ud på, siger 64 procent, at den forklaring kan de ikke give. På Facebook med Messeschmidt For at præmisserne for det kommende valg skal ligge helt klare, kræver det jo, at man kan få svar på de spørgsmål, som ubesvarede gør, at danskerne er i tvivl. Det kan man få nu. Morten Messerschmidt har sagt ja til at lede foreløbig to sessioner, den 16. november 8 klokken 16.00 til 18.00 samt den 20. november klokken 15.00 til 17.00. I nævnte tidsrum kan alle stille spørgsmål og få svar via Morten Messerschmidts facebook-side: Facebook.com/Morten Messerschmidt. ”Jeg forventer især, at der vil være interesse for sandheden om asylpolitik og fælles anklagemyndighed. Men også mange andre Morten Messerschmidt klar til at svare på spørgsmål om retsforbeholdsafstemningen den 3. december. emner presser sig på,” siger Morten Messerschmidt, der oplyser, at det kort før deadline blev besluttet, at der også bliver inviteret til yderligere facebooksessioner den 26. november klokken 17.00-19.00 samt den 1.december klokken 16.00-18.00´hvor MEP for DF Anders Vistisen sidder klar på www.facebook. com/MEPAndersVistisen/ Retspolitik Kriminelles nationalitet skal opgøres Dansk Folkepartis gruppeformand og formand for folketingets retsudvalg, Peter Skaarup, glæder sig over, at anklagemyndigheden og politiet nu skal opgøre kriminelle ud fra deres nationalitet Af René Teige Dansk Folkeparti har i en årrække arbejdet for at få gruppen af kriminelle opgjort efter nationalitet. Nu er arbejdet fuldendt og Peter Skaarup er tilfreds. Nu ser jeg frem til, at alle formaliteter bliver ryddet af vejen og aftalen endeligt kan faldet på plads. ”Vi har savnet de fakta i debatten. Udlændinge og herboende indvandreres andel af begået kriminalitet handler blandt andet om at få styr på grupper af kriminelle. Det er vigtigt, når vi skal danne os et billede af, hvem det er, der begår kriminalitet og hvordan vi skal sætte ind med en målrettet indsats,” siger han. Peter Skaarup mener, at det naturligvis er yderst relevant at have alle værktøjer til rådighed. Det handler blandt andet om at undgå myter og fejl. Men sagen drejer sig også om at kunne sætte tal på, om indbrud bliver begået af omrejsende, udenlandske kriminelle. Det vil lette efterforskningen til gavn og glæde for de mange danskere, der bliver udsat for indbrudskriminalitet, som Danmark og danskerne i øvrigt er hårdest ramt af i hele Europa. Ofre skal også indgå ”Når politiet og anklagemyndigheden nu skal opgøre kriminelle ud fra deres nationalitet, bliver det nemmere at danne et billede af, hvem der bliver sigtet, tiltalt og dømt for kriminalitet i Danmark. Danmarks Statistik opgør i dag kun antallet af dømte. Peter Skaarup vil nu, for at få det fulde billede, bede justitsminister Søren Pind om også at opgøre nationaliteten på ofrene for forbrydelser. Han siger om denne opfordring, at billedet af såvel kriminelle som dem, der bliver ofre, skal indgå i en nationalitet opgørelse. Et langt sejt træk Når anklagemyndigheden og politiet fremover skal opgøre statistik over kriminelle ud Peter Skaarup er tilfreds med, at anklagemyndigheden og politiet nu skal opgøre kriminelle ud fra deres nationalitet fra deres nationalitet, er det resultatet af et langt, sejt træk, hvor DF gentagne gange har fremsat forslag om dette. Og med Justitsministeriets svar på spørgsmål fra Retsudvalget den 28. oktober på foranledning af udvalgets formand Peter Skaarup, er arbejdet gjort… Spørgsmålet lød: Ministeren bedes redegøre for antallet af domme for nedenstående forbrydelser i perioden 2010 til 2014 fordelt på gerningspersoner med dansk statsborgerskab og herboende personer af ikke dansk oprindelse opgjort på nationalitet: Gruppevoldtægter, overfaldsvoldtægter, gaderøverier, umotiveret vold samt forurettede og ofre fordelt på personer med dansk statsborgerskab og herboende personer af ikke dansk oprindelse opgjort på nationalitet”. Som svar har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten om at ændre anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem, så det fremover bliver muligt at trække statistisk bearbejdede udtræk om nationalitet på sigtede, tiltalte og dømte. Endelig godkendelse er på vej Det kan oplyses, at informationer vedrørende personer idømt fældende afgørelser for hadforbrydelser fordelt efter personernes herkomst ikke er tilgængelige. Der foreligger heller ikke oplysninger vedrørende ofre for kriminalitet fordelt efter personernes herkomst. Denne information vil dog for fremtiden indgå i de offerundersøgelser, som Justitsministeriets Forskningskontor årligt udarbejder i samarbejde med Københavns Universitet. En opgørelse af nationaliteten på sigtede, tiltalte og dømte - venter nu på en endelig godkendelse fra Datatilsynet. 9 Månedens DF’er 10 Vi har krydset klinger så det føg om ørerne Søren Gynther-Sørensen elsker en god diskussion, men lysten til at blive politiker har han aldrig haft. Det er det bagvedliggende arbejde, der interesserer ham. Det har det gjort lige siden, han for to årtier siden meldte sig ind i Dansk Folkeparti Af Anne Sophie Teglborg Foto: Carsten Lundager Historien om Søren Gynther-Sørensen kunne passende begynde i midten af ’90’erne, hvor han en eftermiddag sidder og diskuterer politik med en kammerat fra den lokale idrætsklub og får lyst til at blive politisk aktiv. Den kunne også begynde i 00’erne, da Søren GyntherSørensen bliver valgt til DF’s repræsentant i Skatterådet. Eller den kunne begynde over en sildemad i villaen i Højbjerg syd for Aarhus en solrig septemberdag i 2015, hvor Søren Gynther-Sørensen deler ud af sine mange gode minder fra to årtier i Dansk Folkeparti. Søren Gynther-Sørensen har været med helt fra begyndelsen. Dengang han og andre DF støtter stemte dørklokker og samlede underskrifter ind. Dengang Fremskridtspartiets ulydige dreng – eller skal vi sige pige - blev til Dansk Folkeparti. Og han har nydt hvert sekund. Selvom det ikke altid har været lutter lagkage. ”I starten måtte man nærmest snige sig langs husmurene, når man sagde, at man var DF’er. Vi var ekstremt udskældte og uglesete. Den hurdle er vi heldigvis kommet over, og i dag kan folk se, at vi jo faktisk fører en rigtig god politik,” siger Søren Gynther-Sørensen og henviser til DF’s ofte udskældte udlændingepolitik. ”Det er jo ikke, fordi vi ikke er gode og ordentlige mennesker. Vi kan bare ikke huse så mange udlændinge i Danmark. Det har vi som samfund ikke råd til. Vi er ikke imod indvandrere, vi protesterer bare mod mængden,” forklarer Søren, der mener, at den holdning er blevet bredt accepteret herhjemme. ”I dag kan man åbent og ærligt sige, at man stemmer på DF. Vi er blevet anerkendte, og flere og flere partier fører en strammere udlændingepolitik og er blevet mere EU-kritiske. Folk har fået øjnene op for, at vi faktisk har ret i mange af de ting, vi hele tiden har sagt.” Og netop udlændingeproblematikken og ikke mindst EU var det, der fik Søren Gynther-Sørensen til at gå ind i politik. For nervøs ”Jeg har aldrig kunnet se fordelene ved at være med i EU. Jeg bryder mig ikke om, at Danmark skal indrette sig under et overordnet organ, der skal bestemme, hvordan vi skal gøre tingene. Danmark har meget tilfælles med de andre nordiske lande, men ikke så meget med de sydeuropæiske, så jeg kan ikke se meningen i, at alle lande skal ensrettes.” Selvom Søren Gynther-Sørensen altid har haft blod på den politiske tand, har han aldrig haft en drøm om selv at blive politiker. Han har ikke selvtilliden til det, siger han. Det er arbejdet bagved, der interesserer ham. Søren Gynther-Sørensen har ’blod på den politiske tand” og godt tråd i pedalerne, når det handler om opbakning til Dansk Folkeparti. 11 ”Skal jeg lave et jubelhop?” spørger Søren, mens han springer frem og tilbage over plænen. ”Jeg har aldrig haft lyst til at stille op til hverken byrådet, regionsrådet eller folketinget, selvom jeg er blevet spurgt mange gange. Jeg føler ikke, at jeg kan klare mig i en politisk diskussion. Jeg bliver simpelthen for nervøs. Men jeg elsker at være en del af det organisatoriske bagland og bistå de folkevalgte,” siger Søren Gynther-Sørensen, der i dag fungerer som kasserer i DF’s lokalforening i Aarhus. Høj søgang Søren Gynther-Sørensen har altid haft politik tæt inde på livet. Faderen sad i byrådet for socialdemokratiet, så der blev altid diskuteret politik i barndomshjemmet på Frederiksbjerg i Aarhus. Og bølgerne gik ofte højt, fortæller Søren. ”Vi har krydset klinger, så det fløj om ørerne, men vi var altid lige gode venner af den grund.” Søren Gynther-Sørensen er lidt af et livstykke. Han engagerer sig i lokalsamfundet både politisk og sportsligt, men i virkeligheden er han mest af alt familiemenneske. Og netop familien er en af grundene til, at han stemmer DF. ”Jeg mener, at vi skylder vores børn og børnebørn at tage vare på det, som tidligere generationer har skabt og ikke bare forære det til alverden. Vi skal værne om vores velfærd. Derfor synes jeg også, det er problematisk, at der kommer så mange flygtninge til landet.” Søren Gynther-Sørensen er dog fortrøstningsfuld på Danmarks vegne. Og ikke 12 mindst partiets, som han spår en lys fremtid. ”Jeg er ikke i tvivl om, at DF bliver større, men selvfølgelig handler det også om, at vi skal have indflydelse. Jeg håber efter næste folketingsvalg, at vi går i regering og får indflydelse på regeringsgrundlaget,” siger Søren Gynther-Sørensen, der er overbevist om, at Dansk Folkeparti kommer til at sidde i regering på et eller andet tidspunkt. Og det skal partiet nok klare, siger han og sender en hilsen til de mange kompetente MF’ere på Christiansborg. ”Vi har nogle rigtig dygtige politikere på Borgen, så jeg mener bestemt, at DF har potentialet til at stille med nogle gode ministerkandidater,” siger Søren Gynther-Sørensen med et smil. Et smil han deler ud af mange gange denne eftermiddag i Højbjerg. For selvom politik til tider kan være tungt, så må det også gerne være lidt sjovt, mener Søren Gynther-Sørensen. Det gælder også, da DF’s faste fotograf Carsten spørger, om han ikke kan lokke Søren til at hoppe på et af billederne. ”Skal jeg lave et jubelhop?” spørger Søren, mens han springer frem og tilbage over plænen. Sørens kone Andrea, der er kommet ud fra køkkenet for at se sin mand udfolde sig foran kameraet, bemærker, at gemalen ikke ser helt afslappet ud. ”Jamen jeg kan jo ikke slappe af, når jeg hænger i luften,” bedyrer Søren, der kvitterer med et højt ”YES,” hver gang fødderne letter fra jorden. For selv om den 74-årige DF’er er i god form, er det ikke hver dag, han springer rundt i haven på denne måde. Så mon ikke at naboerne snart kommer over for at se, hvad der foregår, griner han. Vil påvirke fremtiden Selvom Søren Gynther-Sørensen ikke længere er en vårhare, så har idrætten altid fyldt meget i hans liv. Ligeså meget som politikken. For når Søren går ind i noget, så engagerer han sig. Ikke fordi han skal, men fordi han ikke kan lade være. Det bliver han beundret for. Både af familien og kollegerne. ”Han er aldrig den, der går sin vej, fordi noget er træls. Han holder ved og forsøger at sætte sit fingeraftryk. Jeg beundrer meget hans store engagement og ihærdighed,” siger Andrea, der har været Sørens trofaste støtte på hjemmefronten de seneste 24 år. Jette Skive, der er rådmand for DF i Aarhus, roser også kollegaens store engagement. ”Søren er ordentlig i alt, hvad han foretager sig. Han er en ægte DF’er med hjertet på rette sted. Det er en sand fornøjelse at arbejde sammen med ham.” Søren Gynther-Sørensen bekræfter, at han ofte har svært ved at sige nej, når han bliver bedt om at påtage sig et stykke arbejde. ”Når jeg først engagerer mig i noget, har jeg svært ved at slippe det. I forhold til politik kan jeg godt lide at være der, hvor det sker. Det er vigtigt for mig at være med til at påvirke Danmarks fremtid.” DF Ungdom Godt begyndt er halvt fuldendt Lucas Thelander Hultgren blev fra den ene dag til den anden landskendt som ungdomspolitiker for sine meninger som elevrådsformand på Eberup skole ved Assens, da han protesterede over, at skolen droppede de årlige juletraditioner. Nu er han landsformand for DF Ungdom Af René Teige Han var kun 15 år ung, men allerede elevrådsformand med sine meningers mod, da hans skole i december 2009 valgte at droppe elevers og læreres deltagelse i krybbespil og julegudstjeneste i den nærliggende Sønderby Kirke. Det blev besluttet for at imødekomme ikkekristne elever. Det fik Lucas Hultgren til at tale beslutningen om at aflyse den traditionsrige juleafslutning midt i mod. Elevrådsformanden var vred på skolens 356 elevers vegne. Han kritiserede skarpt skolens ledelse for ikke at have diskuteret beslutningen med hverken elever eller lærere. Og så var han vred over, at de danske, kristne værdier blev trådt under fode. Svaret fra skoleledelsen var pauver. Man ville ikke støde nogen (LÆS: MUSLIMER)! Medierne troppede op Lucas Hultgren mødte op hos inspektøren for at få en forklaring, og han gik på lærerværelset for at få lærerne til at bakke en eleafstemning op samt at få lærerne til at forklare eleverne, hvad en demokratisk debat og afstemning om den årlige julegudstjeneste kunne handle om. Men lige meget hjalp det. Hverken skoleledelse eller lærerkollegium ville deltage… Det fik Lucas Hultgren til at gå til medierne, som ikke var helt så afvisende over for en kristen kulturdebat, som elevrådsformandens skoleledelse og lærere. Det satte gang i en landsdækkende debat og boost’ede samtidig den unge elevrådsformands politiske arbejde. Han blev medlem af Dansk Folkepartis Ungdom og kort tid derefter en debattør, som aftvang respekt. Nu er han så – efter to år som landsnæstformand blevet valgt til landsformand for DF Ungdom. Han afløser Peter Kofod Poulsen, som blev valgt til Folketinget for DF ved valget tidligere i år. Og den nye formand har allerede markeret sig imponerende skarpt. Nu gælder det retsforbeholdet Lucas Hultgren har rundet 21 år. Og som nævnt er titlen nu landsformand for DF Ungdom. Formandsvalget blev fulgt op med forsideartikel i MetroXpress samt store artikeler i Information, BT og Ekstrabladet samt en lang række regionale og lokale aviser. ”Vi kan naturligvis mærke, at det forrygende valg, moderpartiet havde den 18. juni i år, har smittet af. Vi er blevet et rigtigt folkeparti, og det vælter ind med medlemmer – også i DF Ungdom,” siger den nye landsformand. Da Lukas Hultgren som nybagt teenager meldte sig ind, var medlemstallet lige knapt 400. Nu ligger ungdomspartiet tæt på 1.000. ”Det tal regner vi med at runde ved vores årsmøde, der traditionen tro afholdes den sidste weekend i december. I år på Hotel Opus i Horsens. På det tidspunkt har danskerne stemt om retsforbeholdet. ”Forhåbentlig bliver det et klart nej. Vi er ved at samle et hold, som skal kreere kampagner både på de sociale medier og live. Og her er det fantastisk, at pressen har udvist så stor interesse. Specielt for ungdomspolitikere og unge i det hele taget med eksempler fra DF Ungdom,” siger Lucas Hultgren, der mener, at ungdomsorganisationen blandt andet markerer sig ved at bakke moderpartiet op, noget som andre politiske ungdomsafdelinger har ganske svært ved,” siger Landsformanden, som har lovet sine medlemmer stigende medlemstal, stærkt øget fokus på talentudvikling samt øget inddragelse af de lokale DFU-afdelinger, som han karakteriserer som rygraden i DF-Ungdom. Lucas Hultgren er ny landsformand for DF Ungdom. 13 Kampen om troen Christian Langballe ser med bekymring på, at folkekirkens præster inviterer muslimske imamer til at deltage i Gudstjenester Vi skal væ I en tid, hvor vi inviterer andre religioner med Islam i spidsen ind i Folkekirken, hvor eksempelvis muslimer får taletid og deltager i kirkelige handlinger side om side med præster, er det altafgørende, at vi sætter foden ned i værnet for vores folkekirke Af René Teige Første søndag i Advent 2016 skal vi have valgt menighedsråd, som skal konstitueres senest den 27. november. Og denne gang er der med næsten et år op til valget gode chancer for at føre en valgkamp, hvor essentielle emner som folkekirkens integritet, værdier, principper og sammenhæng i ord og handling kan blive debatteret. Denne gang bliver der lagt op til, at menighedsrådsvalget kommer til at handle om det enorme skred, som blandt andet samarbejde med det totalitære islam har sat i gang. ”Det er med til at forplumre folks holdning til og mening om, hvad kristendommen er og betyder i det danske samfund. Kristendommen er jo et frihedsbudskab og står i skærende kontrast til islam,” siger kirkeog indfødsretsordfører Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Nyt fra Borgen ved Dennis Flydtkjær Dansk Folkeparti Ringkøbing-Skjern afdeling inviterer til politisk aften med Dennis Flydtkjær torsdag den 12. november kl. 19.00 Videbæk Hallen danner ramme om aftenen, hvortil lokalforeningerne i området er velkomne til at deltage. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. Deltagelse kræver heller ikke medlemsskab Der vil blive serveret kaffe efter mødet. Aftenen vil omhandle nyt fra borgen, herunder skatteområdet og endvidere vil Dennis forklare detaljerne omkring den kommende afstemning om afskaffelse af retsforbeholdet. 14 ærne om folkekirken ”Tværtimod skal islam modsiges. Det står jo i øvrigt også i præsteløftet, at præster skal forkynde det kristne budskab og vende sig imod religioner, der udvander kristendommen. Det medvirker vi til at gøre ved at invitere muslimer ind i folkekirken i tolerancens navn. Det medvirker til, at mange præster ligger på halen for islam,” siger han. Islam skal modsiges Christian Langballe ser gerne, at de menighedsråd, som skal konstitueres inden adventssøndag den 27. november 2016, lægger op til en debat rådene imellem. Men endnu vigtigere er det, at de enkelte menighedsråd gør deres meninger gældende. Og det må meget gerne have klangbund i kirkepolitikken. ”Jeg opfordrer alle, der gør sig den tanke, til at stille op til menighedsrådene – især medlemmer af Dansk Folkeparti. DF tager jo om nogen vare på de ting, som har været med til at skabe det danske og dermed det kirkelige fundament,” siger kirkeordføreren. ”Også selvom menighedsrådene først og fremmest skal tage sig af det lokale sogn og lokale kirker. For man kan naturligvis vælge at prioritere forskellige samarbejder. Og så er menighedsråds medlemmerne jo dem, der skal vælge præster og samtidig har indflydelse på bispevalg”. Det er i øvrigt ikke nogen ny tanke, at medlemmer af politiske partier bliver opfordret til at stille op til menighedsrådsvalg. For få år siden opfordrede Socialdemokratiet sine medlemmer til at stille op. Kristendommen skal forsvares Jeg vil opfordre alle gode DF’ere til at gøre det samme. ”Man kan jo sige, at Dansk Folkeparti jo har markeret sig som netop folkeparti, der står last og brast med kristendommen. Der er bestemt ikke noget galt ved at præster har meninger – også politiske. Vi har jo gennem årene set især SF-præster, der er aktive i den offentlige debat og går ud og prædiker SF-, enhedsliste- og radikale synspunkter. Her er der bestemt behov for modspil”. I en tid hvor vi har en række andre religioner i Danmark, heriblandt islam, som jo er den førende og den hurtigst voksende i Europa, er det altafgørende, at vi sætter foden ned. Kristne præster skal ikke bruge tid på at tale med muslimer. Der skal ganske enkelt være en forpligtelse til at forsvare folkekirken og kristendommen Det gamle Testamente siger det lysende klart: Du må ikke have andre guder end mig..! Når der i november 2016 er menighedsrådsvalg, opfordrer kirkeordfører Christian Langballe til, at DF-medlemmer stiller op Afstemning om retsforbeholdet Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup lægger vejen forbi Varde, hvor han vil give en grundig orientering om retsforbeholdet ved henholdsvis et ja-resultat eller et nej-resultat forud for afstemningen torsdag den 3. december 2015. Lokalformand i DF Varde lokalforening Torbjørn Fristed oplyser, at mødet med Peter Skaarup foregår torsdag den 12. november klokken 19.00 på Hodde Kro, Vejlevej 4, 6862 Tirstrup. Der er gratis entre, mens kaffe og kage kan købes 15 Nordisk Råd Nordisk Råd klar til 2016 Det var et frostklart Reykjavik, der dannede rammen om den 67. udgave af den årlige session i Nordisk Råd. Mikkel Dencker blev valgt til vicepræsident for Nordisk Råd i 2016, og flygtningekrisen var højt på dagsordenen. Af Henrik Mogensen Som beskrevet andetsteds her i bladet nåede Dansk Folkeparti lidt af en milepæl i det nordiske samarbejde, da Mikkel Dencker blev valgt til vicepræsident for Nordisk Råd i 2016. Dansk Folkepartis delegation bestod denne gang af Mikkel Dencker og Henrik Brodersen, men også Folketingets Formand, Pia Kjærsgaard, og Medlem af Europa-Parlamentet, Jørn Dohrmann, lagde vejen forbi det høje nord for at deltage i sessionen. Flygtningekrisen højt på dagsordenen Også i det nordiske samarbejde trænger virkeligheden sig på, så flygtningekrisen var et vigtigt tema på sessionen. Blandt de nordiske lande er der som bekendt meget stor forskel på, hvordan landene forholder sig til de voldsomme flygtninge- og migrantstrømme, som vi oplever i denne tid. I Danmark arbejder vi for at stramme udlændingepolitikken og begrænse tilstrømningen af flygtninge og migranter. I Sverige fører man de åbne grænsers politik og forventer som følge heraf, at der kommer op mod 190.000 flygtninge og migranter til landet alene i år! Så der var rig lejlighed til kontant debat og kritiske spørgsmål til blandt andet den svenske statsminister Stefan Löfven, som holdt en virkelighedsfjern tale om indvandringens velsignelser, og en lang række andre ministre fra de nordiske lande undervejs under sessionen. Hjælp i nærområderne Henrik Brodersen rejste blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt man i virkeligheden ikke kan hjælpe mange flere mennesker i nød, hvis man omlægger hele flygtningepolitikken, så vi først og fremmest i nærområderne i stedet for at flytte store menneskemængder til de nordiske lande og iværksætte meget vanskelige og utroligt dyre integrationsprogrammer. Man kan hjælpe mange flere mennesker i nærområderne for de samme penge og samtidigt undgå nogle af de skadelige virkninger, som indvandringsstrømmene har på vores samfund. Som systemet fungerer i dag, er menneskesmuglerne de eneste sikre vindere, fastslog Henrik Brodersen i en af sine indlæg på ses- Stem NEJ den 3.12. Stem nej til at afskaffe vores retsforbehold. Mød Kristian Thulesen Dahl i Horsens onsdag den 25. november klokken 19.30 i Håndværkerforeningen, Allegade 16, 8700 Horsens. Her kan du høre om Dansk Folkepartis holdning til den kommende folkeafstemning den 3. december og få svar på dine spørgsmål. Alle er velkomne, der er fri entré samt gratis kaffe og kage i pausen. Tilmelding er ikke nødvendig. 16 sionen. Undergeneralsekretær i FN, Christian Friis Bach, var enig med Henrik Brodersen i, at der er brug for, at man i langt højere grad fokuserer på indsatsen i nærområderne. De nordiske flag vejede smukt foran kongrescentret Harpa ved havnen i Reykjavik. Mikkel Dencker valgt til vicepræsident for Nordisk Råd Det var en glad og beæret Mikkel Dencker, der blev valgt som Nordisk Råds vicepræsident i 2016. Af Henrik Mogensen Foto: Magnus Fröderberg/norden.org Henrik Brodersen stiller spørgsmål under sessionen. Dansk Folkepartis Mikkel Dencker blev på Nordisk Råds 67. session i Reykjavik valgt til vicepræsident for Nordisk Råd i 2016. Til næste år er det Danmark, der varetager formandsskabet i Nordisk Råd. Der er tradition for, at det er oppositionen, der besætter præsidentposten, så derfor går denne post til socialdemokraten Henrik Dam Kristensen. Med valget af Mikkel Dencker til den vigtige og ærefulde post som vicepræsident afspejles Dansk Folkepartis fremgang nu også helt konkret i det nordiske samarbejde. Mikkel Dencker har været medlem af Rådet siden 2012. Mikkel Dencker udtalte, at han var glad og stolt over valget til den fine post. Dansk Folkeparti er stor tilhænger af det nordiske samarbejde, hvor vi samarbejder med lande, som vi har et stærkt kulturelt, sprogligt og historisk slægtskab med. Mikkel Dencker ser især frem til arbejdet med at reformere arbejdet i Nordisk Råd, så arbejdet i Rådet bliver mere relevant og skaber flere konkrete resultater til gavn for de nordiske borgere. Foto: Magnus Fröderberg/norden.org Henrik Dam Kristensen (S) og Mikkel Dencker modtog blomster efter valget. Varm verdensklasse Peter Skaarup talte fornylig ved Dansk Fjernvarmes årsmøde. Han roste fjernvarmeforsyningen og kaldte den ’energi i verdensklasse’ men opfordrede også til, at man i de enkelte selskaber skal lade sig inspirere af dem, der gør det bedst. ”Man har indrettet dansk fjernvarme på en måde, som jeg i udgangspunktet har stor sympati for. Men betyder ikke, at intet kan gøres bedre. Selvfølgelig kan det det,” sagde han og opfordrede til at fortsætte med den primære opgave og at sikre, at varmeforsyningen fungerer tilfredsstillende til gavn for borgerne. Ikke at den skal generere mest mulig profit til ejerne. Peter Skaarup sammen med Claus Jensen, Dansk Metal og kim Mortensen, Dansk Fjernvarme 17 Arrangementer Ude i Danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, form. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102 Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk - 3337 5172 Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk - 3539 9221 Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124 Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129 Hultgren, Lucas lucas@6474.dk - 2149 4512 Langballe, Lone lone.langballe@hotmail.dk - 2934 6662 Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125 Simoni, Gitte gittels@roskilde.dk - 6115 4063 Skaarup, Peter dfamgn@ft.dk - 3337 5113 Thomsen, Steen dfstth@ft.dk - 3337 5185 Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm poul.lindholm.nielsen@ft.dk 3337 5161 DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 3337 5121 Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) - 3337 5137 Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk - 3337 5105 Bech, Lise lise.bech@ft.dk - 6162 4507 Bendixen, Pernille pernille.bendixen@ft.dk - 6162 4509 Berth, Kenneth Kristensen Kenneth.kristensen.berth@ft.dk 6162 3378 Blixt, Liselott dflibl@ft.dk - 3337 5120 Bork, Tilde tilde.bork@ft.dk - 6162 4520 Brodersen, Henrik hebr@ft.dk - 6162 4505 Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk - 3337 5101 Callesen, Jan Rytkjær Jan.callesen@ft.dk - 6162 4523 Christensen, René dfrech@ft.dk - 3337 5122 Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) - 3337 5148 Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk - 3337 5126 Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102 Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk - 3337 5118 Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk - 3337 5106 Due, Karina karina.due@ft.dk - 6162 4508 Eilersen, Susanne susanne.eilersen@ft.dk - 3337 5150 Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124 Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk - 3337 5112 Hansen, Claus Kvist claus.kvist.hansen@ft.dk 6162 4506 Harpsøe, Marlene dfmaha@ft.dk - 6162 4503 Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129 Jakobsen, Jeppe jeppe.jakobsen@ft.dk - 6162 4514 Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk - 3337 5107 Krarup, Marie dfmakr@ft.dk - 3337 5134 Langballe, Christian dfchla@ft.dk - 3337 5110 Larsen, Merete Dea dfmdla@ft.dk - 6162 4503 Marinus, Morten dfmomj@ft.dk - 3337 5114 Messmann, Jan-Erik jan.messmann@ft.dk - 6162 4504 Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125 Poulsen, Ib ib.poulsen@ft.dk - 6162 3378 Poulsen, Peter Kofod dfpekp@ft.dk - 6162 4513 Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk - 3337 5128 Skaarup, Peter dfamgn@ft.dk - 3337 5113 Ullemose, Dorthe dorthe.ullemose@ft.dk - 6162 4518 Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K. Fax: df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk Jul i Underhuset Medlemmer og ledsagere bydes til julefrokost i DF-Silkeborg lokalforening fredag den 13. november klokken 18.30. Lokalforeningens julefrokost finder sted i Underhuset på Torvet. Pris for deltagelse er for medlemmer 200 kroner samt for ikke-medlemmer 250 kroner. Tilmelding er nødvendig. Denne kan foretages til Harry E. Maden tlf. 27 50 65 31 eller Anni Madsen tlf. 28 15 65 31 senest 1. november. Tilmelding er bindende. Julen har bragt… Det er en af årets mindeværdige dage, når DF-lokalafdelingen Gribskov inviterer til Jule Bingo for medlemmer og deres familier. Du kan tilmelde dig allerede nu til den festlige juletradition, som finder sted i Kulturhusets lille sal, Skolegade 43, 3200 Helsinge klokken 14.00. På programmet står udover Jule Bingo servering af Gløgg, æbleskiver, kaffe og småkager samt naturligvis julemusik. Deltagelse i arrangementet er gratis Jul i Esbjerg Dansk Folkepartis lokalafdeling i Esbjerg holder fast i sin tradition for at arrangere juletræsfest i begyndelsen af december. 3337 5199 3337 5191 Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: 33375199. Fax: 33375191. www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk Næste nr. udkommer den 11. december 2015 Deadline for kalender o.l. er den 23. november 2015 Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. 18 Klummen Postbox 2297 1025 København K Tlf.: 2193 0093 Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 19. årgang, nr. 3/2015. ISSN: 1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, Henrik Mogensen, Susie Jessen, Karina Schultz, Anne Sofie Teglborg og Jesper S. Nissen. Skive i julestemning Bentas Cafeteria, Vinkelvej 15A i Højslev danner ramme om en hyggeligt julearrangement med julefrokost. Denne finder sted fredag den 20. november 2015 klokken 18.30. Medlemmer med ledsagere er velkomne. Priser: Medlemmer 100 kroner – ikkemedlemmer 200 kroner. Tilmelding er nødvendig. Send gerne pr. mail frulyse@gmail.com eller pr. tlf. 91 52 72 49 eller 97 53 52 86. Tilmeldingsfrist er mandag den 16. november 2015. Fortsættes side 21 Flytning eller flygtning Dansk Folkepartis Ungdom DANSK FOLKEBLAD I år falder festen på en lørdag, nærmere betegnet 5. december klokken 13.00 – 17.00. Juletræsfesten afholdes på TV Glad Esbjerg, Brolæggervej 3A (indgang fra gården). Gæsterne får serveret gløgg og æbleskiver, mens der er godteposer og sodavand til børnene. Det lader sig høre, at selveste julemanden kommer med både ho-ho-ho og julemusik. Arrangementet er gratis for medlemmer, børn, børnebørn og bedsteforældre. Tilmeding til Kirsten Gaulshøj tlf. 20 46 64 55 eller k.gaulhoj@hotmail.com De kommer fra Afghanistan, Eritrea, Irak, Iran, Somalia, Sudan og Syrien. Flere end 218.000 mennesker er flygtet eller flyttet til Europa. Alene i oktober. Det betyder, at tallet i oktober er lige så stort, som i hele 2014 (FN-tal). Men de er ikke alle sammen flygtninge. Nogle er migranter, andre asylsøgere, nogle er flygtninge og atter andre illegale indvandrere. Vi ved det ikke. Det har EU heller ikke lige koncentreret sig om at finde svar på. Vi skal hjælpe folk i nød. Men vi ved reelt ikke om det er flygtninge, migranter eller asylsøgere, der kommer. Dansk Folkeparti har fremsat løsninger: Blandt andet hjælp i nærområderne. Vi kan hjælpe 10 gange så mange ved at vælge den form for hjælp. Det kan EU heller ikke finde ud af. Tænk, hvis vi ikke havde haft et retsforbehold..! Hvis vi den 3. december siger ja til at fjerne det danske retsforbehold, er det EU, der bestemmer flygtningepolitiken, som mildt sagt er noget rod. Stemmer vi NEJ, bestemmer vi fortsat selv tei- DF BUTIKKEN Udover DF Butikkens varer kan lokalformænd bl.a. rekvirere: DF Bolcher, DF balloner, DF flag, DF vindmøller, DF brochurer og DF principprogram. DF Butikken har også ideen til julegaven Sweatshirt DF logo broderi på bryst Polo Shirt med DF logo på ærme Kampagne vest. Fleece foret. DF logo på bryst og ryg Tørklæde til pigerne DF logo tone i tone Rygtaske Sportstaske DF Grillforklæde ED NYH ED NYH D YHE Kampagne jakke med DF logo broderet foran og på ryg DF Kampagne beklædning (Str.: S – XXXL) T-shirt mørkeblå (Str.: S – XXXL) T-shirt hvid (Str.: S – XXXL) Polo shirt. Mørkeblå Sweatshirt med broderi (Str.: S – XXXL) Kampagne Vest (Str.: S – XXXL) Jakke med broderi (Str.: S – XXXL) Slips Silketørklæde Kasket med broderet logo Slipsenål DF pin 10mm dia. DF pin 20mm dia. Varer med DF logo: Musemåtte med Kristian Thulesen Kuglepen Lighter Kaffekop med underkop Mulepose Grillforklæde Dokument taske Rygtaske Sportstaske Krus med DF logo Nøglering og holder til vognmønt Marguerite smykker: Broche -ny størrelse 25 mm Øreringe / sæt Ørestikker / sæt Halssmykke med lædersnor (Til alle priser tilkommer forsendelse ) N Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 65,00 65,00 98,00 198,00 235,00 318,00 178,00 148,00 39,00 30,00 10,00 20,00 Kr. 25,00 Kr. 3,50 Kr. 5,00 Kr. 50,00 Kr. 10,00 Kr. 128,00 Kr. 75,00 Kr. 98,00 Kr. 118,00 Kr. 50,00 Kr. 20,00 Kr. Kr. Kr. Kr. NU 49,00 49,00 49,00 59,00 25m m Slips, Slipsnål, Krus, Musemåtte, Mulepose, Kaffekop med underkop, Nøglering og holder til vognmønt, Kasket med broderet logo, DF pin, T-shirt hvid, T-shirt blå. BØGER “Fordi jeg var nødt til det” På top listen over solgte bøger. For første gang fortæller Pia Kjærsgaard om sit liv som menneske og politiker og hvad der har drevet hendes engagement. Et stærkt selvportræt. 336 sider. Medlemspris Kr. 205,- + fo forsendelse. OBS OBS MEDLEMS TILBUD! Ved bestilling af Pia Kjærsgaards bog modtager du gratis bogen “PIA K – Årene ved magten” ”Morten Messerschmidt: Intet over og intet ved siden af....” En bog om EU domstolen og dens aktivisme. En gennemgang af domstolens aktiviteter og ud på hvordan suveræniteten kan kæmpes tilbage. 310 sider. Medlemspris Kr. 249,- + forsendelse. PETER SKAARUP – Et biografisk portræt Den første biografi på markedet om Peter Skaarup. Det er et stærkt portræt, både politik og privat, af en af Danmarks mest markante politiske stemmer. 238 sider. Medlemspris Kr. 175,+ forsendelse. Se hele DF BUTIKKENS store udvalg og nyheder på: www.df-butikken.dk Alt kan bestilles hos: DF-BUTIKKEN : Tlf.: 4343 1414 / hverdage kl. 08:00 - 16:00 Email: df-butikken@mail.dk / Hjemmeside: www.df-butikken.dk 19 Nyt fra Borgen Fra slottet til Borgen Pia Kjærsgaard stod som præsidieformand i spidsen for velkomstkomiteen, der bød en række af Kongehusets medlemmer velkommen til Folketingets Den røde løber blev børstet en sidste gang, før medlemmer af Folketingets Præsidium stillede sig klar for at byde Kongehusets medlemmer velkommen. Her hilser Pia Kjærsgaard på Prinsesse Benedikte Kronprins Frederik skulle også hilse på Folketingets nye formand Dronning Margrethe II ankom sammen med Prinsgemalen i Krone 1. Her hilser majestæten på formanden 20 Tirsdag den 6. oktober begyndte godt rent vejrmæssigt. Solen tittede endda frem tidligt på formiddagen. Men så friskede vinden op og blæste forhåbningerne om en lun eftermiddag langt væk fra Christiansborg. Men hverken de kongelige eller medlemmer af præsidiet med Pia Kjærsgaard i spidsen lod sig mærke af det drilske vejr. Traditionerne ved Folketingets åbning blev holdt i hævd på smukkeste vis. Her følger en række stemningsglimt fra hin tirsdag. tei- Prins Joachim og Prinsesse Marie hilste på Pia Kjærsgaard. Pia Kjærsgaard følger Dronningen op ad Store Trappe og videre til Kongelogen Arrangementer Ungarn beskytter sin grænse Ifølge Den Internationale Organisation for Migration IOM, er 613.000 personer strømmet ind i Europa i år. Ungarerne skoses for at beskytte sine grænser, men de beskytter jo blot deres land, lyder det fra DF Af René Teige Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen og udenrigsordfører Søren Espersen drog primo oktober til Ungarn for ved selvsyn at erfare, hvor voldsomt presset fra flygtninge og migranter opleves. ”Jeg har besøgt Budapest sammen med Søren Espersen, hvor vi har talt med ungarske viceministre samt formanden for Ungarns udenrigsudvalg for at få et ordentligt og dækkende billede af, hvad det er, der foregår i Ungarn netop nu,” siger Martin Henriksen. Han understreger, at man jo kan sidde i sofaen og se de reportager, danske og udenlandske tv-journalister vælger at sende fra migrantbrændpunkter, blandt andet Ungarn. Derfor opfattede ungarerne også de to DF’eres besøg yderst positivt. Den gængse situation er jo, at de europæiske statsledere sidder hjemme eller i Bruxelles og kommenterer udviklingen. ”Jeg synes ikke, medierne altid giver et dækkende billede af, hvad det er, der sker. Derfor valgte jeg sammen med Søren Espersen dels at aflægge de ungarske parlamentarikere et besøg i Parlamentet, dels selv tage til grænsen for at se, hvad der sker der. Ungarerne føler sig med rette hængt ud af ”de gamle EU-lande” for at gribe fat om nældens rod og bremse det voldsomme pres, migranterne udøver på grænserne til Serbien og Kroatien. Alle dem, der kritiserer Ungarn, skylder at svare på, hvordan de så vil håndtere migrantstrømmen,” siger Martin Henriksen. Mere end 378.000 mennesker er rejst gennem Ungarn i løbet af i år. Hvis det enorme pres får lov at fortsætte, kan antallet af flygtninge og migranter, som krydser de ungarske grænser ende på 600.000 til 700.000 meddeler den ungarske stabschef. ”Ungarerne forsvarer blot deres land. Det kræver mod og vilje at gå imod EUeliten,” konstaterer Martin Henriksen. Martin Henriksen og Søren Espersen i det ungarske parlament. De to DF’ere besøgte også den ungarske grænse, hvor de ved selvsyn kunne overvære den folkevandring, som er i gang. Fortsat fra side 18 Farum siger NEJ DF lokalafdeling Furesø holder politisk torvedag på Akacietorvet i Farum lørdag den 14. november klokken 11.00 til klokken 13.00. DF Furesø indleder dermed kampen om et STORT DANSK NEJ ved retsforbeholdsvalget den 3. december. Sandheden er jo ikke, som ja-partierne vil bilde danskerne ind, at Danmark risikerer at måtte forlade Europol (politisamarbejdet, red.), hvis vi stemmer nej. Vi kan få en parallel-aftale, som nordmændene eller scheizerne og en række andre lande. Siger vi nej, kan vi således sagtens blive i Europolsamarbejdet, men kan også bestemme selv, hvis der bliver lagt op til udviklinger, vi ikke ønsker. Kom og få flere svar lørdag den 14. november. Stå op- og sid ned spil Lokalafdelingen DF Furesø inviterer til julebanko med et for mange helt nyt spil, Gløgg, æbleskiver og legerum for de mindste søndag den 6. december 2015 klokken 14.00 til 17.30. Deltagelse i arrangementet(drikke og spisning) koster 50 kroner pr. person. En bankoplade koster fem kroner, mens der er rabatpris ved køb af fem plader: 20 kroner. Der bliver spillet tre spil samt en variant, der sikkert vil være en sjov nyhed for mange, nemlig et stå op og sid ned spil. Dette spil plejer at udløse mange præmier. Jule banko arrangementet finder sted på Ellegården, Stavnsholtvej 168. Det er arrangeret sådan, at de mindste – børn under 10 år, kan lege i et tilstødende lokale. Dørene åbnes klokken 14.00. Tilmelding til arrangementet er nødvendig og skal rettes til lokalformand Kathe Søballe tlf. 26 98 70 51, pr. sms 26 98 70 51 eller pr. mail til kathe@soeballe.dk Tilmeldingsfrist er 1. december. Medlemmer, familie, venner og bekendte er velkomne. Så længe der er kaffe på kanden Mange vil sikkert erindre, at formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, som illustration af partiets vilje til at forhandle med alle partiet gentagne gange har sagt, at man forsøger, ”så længe der er kaffe på kanden”. Helt så bogstaveligt skal den næppe tages, når Kristian Thulesen Dahl besøger Dansk Folkepartis lokalafdeling Esbjerg – selvom der bliver budt på gratis kaffe ved begivenheden, der finder sted på Esbjerg Conference Hotel, Stormgade 200 - 6700 Esbjerg. Der er tale om et offentligt møde den 24. november klokken 19.30. Dørene åbnes klokken 18.30, så det anbefales at komme i god tid, da dørene lukkes, når sidste plads er optaget. Partiformanden vil i sin tale komme ind på afstemningen om retsforbeholdet, en afstemning, som finder sted, otte dage efter mødet. Udover nævnte kaffe, er lokalforeningen vært for sandwich. Drikkevarer kan købes. 21 Siden sidst Hjemmetræning skal bevares Der er taget hul på forhandlingerne om loven om hjemmetræning. Årsagen er den enkle, at loven står overfor at skulle revideres. DF vil arbejde for, at en lovrevision ikke kommer til at medføre en forringelse af mulighederne for, at forældre fortsat kan få støtte til at træne deres børn. Dansk Folkepartis handicapordfører, MF Karina Adsbøl, vil kæmpe for, at støtteordningerne fortsat kan hjælpe den udsatte gruppe børn og forældre. Det var også årsagen til, at Hjertebarnet og træningscentret Mindsteps havde inviteret handicapordføreren til med egne øjne at se, hvad hjemmetræning indeholder og betyder. Det skete via børnene i Mindsteps. Og det er næsten en underdrivelse at konstatere, at mødet mellem politikeren og de syge børn blev en succes. For det første er Karina Adsbøl den første og hidtil eneste handicapordfører, som har takket ja til et besøg. Eller som William stolt konstaterede: Nu har vi været hos dig på Christioansborg. Nu er du på vores hjemmebane Hjernebarnet håber nu, at timerne i Mindsteps har givet Karina Adsbøl den indsigt i hjemmetræningens virke, hun skal bruge for at være helt fremme i skoene, når lovrevisionen skal forhandles. Politikeren forlod i hvert fald mødedeltagerne med at kaste sig ind i et trykkammer, som ellers godt kan være et skræmmende sted at opholde sig. RESPEKT, lød det fra værterne, da mødet var forbi. Karina Adsbøl mødte de udsatte børn i øjenhøjde og fik ros for at turde kaste sig ind i et trykkammer. Mindsteps er et trænings- og videncenter for børn med hjerneskade. Mindsteps tilbyder træningsfaciliteter på alle funktionsniveauer og skaber rammerne for et uformelt fællesskab børn og deres familier imellem. Hjertebarnet er Hjerteforeningens Børneklub, som Børnehjertefonden samler penge ind til. Pengene går til støtte af hjertesyge børn og deres forældre, men støtter også forskningen i børnehjertesygdomme samt forebyggelse Mødedisciplin Dansk Folkeparti er godt rustet op til kampen for et rungende NEJ ved retsforbeholdsafstemningen den 3. december DF-tillidsmænd og medlemmer på det nærmeste valfartede til DF’s to store EU-kurser, som blev afholdt på Hotel Scandic i henholdsvis Horsens og København den 18. og 25. oktober 2015. I København mødte godt 375 deltagere, mens mere end 475 benyttede muligheden for at blive klædt på til valgkampen ved arrangementet i Horsens. En anden mulighed for at få helt styr på afstemningsemnet er at hente en tipskupon om Danmarks retsforbehold på hjemmesiden. www.danskfolkeparti.dk Her opfordres man til at svare på følgende: Hvilken dato afholdes folkeafstemningen, om vi skal afskaffe retsforbeholdet? Hvis resultatet bliver et nej til afskaffelse af retsforbeholdet, kan vi så fortsætte i politisamarbejdet Europol? Der var fuldt hus i både Horsens og København til kursus- og orienteringsmøde om retsforbeholdet 22 Asylpolitikken er en del af retsforbeholdet. Hvis resultatet bliver et ja til at afskaffe retsforbeholdet, hvad sker der så med asylpolitikken? EU ønsker at fordele flygtninge til de enkelte lande. Er Danmark forpligtet til at deltage i sådan en fordeling? Tipskuponen blev ”holdt over dåben” ved kulturnatsarrangementet den 9. oktober. Nu kan alle så være med til at besvare spørgsmålene. Skaarup på efterskole Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, har været på efterskole, nærmere bestemt på besøg hos Midtsjællands Efterskole og Tølløse Slot Efterskole, to ganske forskellige skoler, der viser den store spændvidde, efterskolerne har. Midtsjællands Efterskole i Hvalsø har 110 elever og 23 medarbejdere. Skolens grundlag er den danske evangelisk, lutherske folkekirke. Tølløse Slot Efterskole, kaldes slet og ret ”Slottet” og byder på ganske luksuøse forhold: Gulvvarme og egne værelser med bad… Skolen har 30 medarbejdere og nævner tolerance og gensidig respekt som drivmidler… ”Det var nogle meget spændende besøg - ikke mindst at tale med lærerne og eleverne. Efterskoler er et alternativt tilbud, som der er brug for - lærerne er ildsjæle, og de er der 100 procent for eleverne, hvilket rigtigt mange unge elever har stor gavn af. I DF bakker vi varmt op om efterskolernes store arbejde,” sagde Peter Skaarup. Fra Vejle til Borgen Der var lagt op til én på opleveren, da godt en snes store elever fra Lindved Skole i Vejle blev inviteret en tur til Borgen, for at opleve det smukke hus og gå i MF’ernes fodspor i Vandrehallen, se Landstingssalen, Folketinget og Grundloven. Vært for de unge vejlensere var Dansk Folkepartis erhvervsordfører og ordfører vedrørende udviklingsbistand – medlem af folketinget Hans Kristian Skibby. Mindeord om Steen Nymann Gjeddesdal i Greve En kæmpe er gået bort. Steen Nymann, godsejer, iværksætter (fra dengang den glose ikke var moderne) og politiker, er ikke mere. Men respekten for hans livsværk vil give genlyd i generationer frem. Steen var en dygtig landmand på Gjeddesdal i Greve og lollandske Helgenæs, foregangsmand med hensyn til implementering af amerikansk landbrugsdrift samt ikke mindst manden, der reddede frøvirksomheden DLF fra at blive solgt til udlandet. Men Steen var også et politisk menneske. Hans interesse for politik havde han fra ganske ung. Han blev valgt til Folketinget for Fremskridtspartiet, men han sadlede om til DF, da dette blev muligt i 1995. Herefter var han især en politiker, man regnede med, i Greve Kommunalbestyrelse, hvor han sad i flere perioder, til han havde rundet 80 år. Han var kendt som debattør med mørk kasket, en mand som var god til at underspille og dermed opnå resultater. Men han var også en god politisk kollega, som uselvisk hjalp yngre partikammerater med det vanskelige fag. ”Han lærte mig op, viste hvordan man læste referater og stod til rådighed, når der var behov for det. Det gjorde han så godt, at jeg overtog hans plads i byrådet. Han stillede Gjeddesdal til rådighed som ramme om valgkampe. Det var her, vi limede valgplakater og tilrettelagde kampagner. Han var aktiv til det sidste, en vellidt politiker og mentor for mange. Æret være Steen Nymanns minde Liselott Blixt, Dansk Folkeparti, MF, Sundhedsordfører Viceborgmester i Greve Byråd 23 Verdensmester siger NEJ Knock out til EU Han er kendt som verdensklassebokseren af den sjældne type, der både evnede de intelligente, taktiske og råt, hårdtslående facetter af sin sport. Gert Bo Jacobsen blev den første professionelle danske verdensmester. Nu har han føjet medlemskab af DF til sin lange række af interesseområder Af René Teige Gert Bo Jacobsen var på toppen som bokser i 80’erne og første halvdel af 90’erne. Nu slås har for adfærdsvanskelige unge og for DF’s politiske linje 24 Der var næppe mange, som forventede, at den klejne knægt fra himmerlandske Aalestrup mellem Limfjorden og Mariager Fjord ville gro til både professionel Europamester og Verdensmester udi den fysisk krævende boksesport. Men Gert Bo Jacobsen gjorde tidligt tvivlerne til skamme, da han meldte sig ind i Aalestrup Bokseklub som 10-årig. Som 12-årig blev han Jysk Drengemester, fulgte op med titlen Jysk Junior- mester, blev Jysk Seniormester som 19-årig, hvor han også lige snuppede det danske seniormesterskab. Gert Bo Jacobsen smører sig en ostemad og skænker sort kaffe i kruset. ”Der er flere, der har spurgt, om grunden til, at jeg begyndte at bokse var, at jeg så vandt respekt i skolen. Men jeg var ikke så stor i det. Så nej,” siger han, der allerede efter tre måneder i bokseklubben fik sin første rigtige kamp. Den vandt han… Han blev Europamester dengang, en europæisk titel var næsten lige så attraktiv som en VM-titel. Han blev Europas bedste letvægter, da han i 1986 i Randers vandt over tyskeren René Weller. ”Det var dengang, en EM-titel automatisk gav plads på VM-ranglisten,” siger Gert Bo Jacobsen, der rejste på træningsophold i USA, hvor han blandt andet boksede ved stævner i Las Vegas. Et af dem havde ud over Gert bo også den navnkundige sværvægtsmester George Foreman på plakaten. Gert Bo Jacobsen blev den første danske verdensmester i professionel boksning, da han den 12. februar 1993 for tredje gang mødte den amerikanske verdensmester i weltervægt i World Boxing Organisation-regi. De to boksere havde mødt hinanden to gange, hvor skader stoppede begge kampe. Tredje gang var lykkens gang, da kampen mellem Gert Bo Jacobsen og amerikanske Manning Galloway gik samtlige 12 omgange og danskeren blev tildelt en pointsejr. Nu skulle man så tro, at den danske verdensmester var tæt på guldet for enden af regnbuen. ”Narjjj,” kommenterer Gert Bo Jacobsen. ”Jeg kunne tjene 500.000 kroner for en kamp. Det var mange penge dengang, med promotor Mogens Palle skulle have 30- og skattevæsenet 50 procent. Så der var godt 100.000 kroner tilbage til mig. I dag havde jeg Gert Bo Jacobsen har meldt sig ind i Dansk Folkeparti. ”Hvad ellers,” spørger den tidligere professionelle Europa- og Verdensmester tjent gode penge. Det gjorde man ikke dengang,” siger han. Vores ældre skal have det godt Alligevel er Gert Bo Jacobsen blandt de danske boksemestre, som udover sin sport blev kendt for at begå sig erhvervsmæssigt fornuftigt efter boksekarrieren. ”Jeg blev vognmand sammen med min storebror i 1988, men trådte ud af virksomheden to år senere. I 1993 startede jeg så en virksomhed med eksport af brugte dæk. Mest til afrikanske lande men også til Caribien.” Den seneste halve snes år har bokseren også været politisk interesseret. ”Interessen fik jeg via min sponsor Thorkild Børge Fransgaard, som ejede Fransgaard Maskinfabrik, men også var politiker i Fremskridtspartiet, viceborgmester i Farsø, medlem af Nordjyllands Amtsråd og medlem af Folketinget i en kort periode. ”Jeg blev opfordret til at stille op, men gjorde det først i 2005 for den lokale borgerliste i Farsø. Men opnåede ikke valg. Siden har jeg kigget på andre partier men endte med at vælge Dansk Folkeparti, som jeg har stemt på ved de seneste folketingsvalg og nu er medlem af. Her befinder jeg mig godt.” Spørgsmålet ligger lige for: Vil du stille op og være en mere aktiv politikker? ”Nej, det er jeg ganske enkelt ikke skarp nok til. Men mine holdninger er helt klare,” siger Gert Bo Jacobsen og nævner migrant- og flygtningesituationen som øjeblikkets varme politiske kartoffel. ”Vi skal selv bestemme, hvem og hvor mange, der kommer hertil. Og det skal EU i øvrigt ikke blande sig i. Her kan man i øvrigt heller ikke finde ud af enes om fælles spilleregler på området. Jeg ser sådan på det, at når flygtninge er kommet til Grækenland og Italien er de trygge og ikke mere flygtninge. Og så skal vi ikke have trukket kvoter ned over hovedet af EU. Folk der kommer hertil skal heller ikke fra dag et have børnepenge, som så bliver sendt til børn og familie i hjemlandet. Det er ikke fair, at der samtidig bliver skåret i støtten til vore ældre. De skal have det godt. Men vi betaler milliarder af kroner til flygtninge, som så tager på ferier i de hjemlande, de er flygtet fra. Det er jo helt sort,” siger Gert Bo Jacobsen. Hash er vejen ud Han har i årenes siden sin boksekarrieres afslutning også arbejdet med adfærdsvanskelige unge. Her har boksningen været et centralt omdrejningspunkt. ”Skjoldborghus, Solhaven og Vestgruppen,” remser han op. De fleste kriminelle unge har godt af at bruge masser af energi via boksningen. Og så giver det mere pondus i de kredse at sige, at de er boksere, end at de er bordtennisspillere,” smiler han. Det er dog et problem, at man ikke må sætte grænser for eksempelvis hash. ”Man må ikke undersøge de unges værelser. Det er lidt ligesom i åbne fængsler, hvor man hverken må kropsvisitere besøgende eller have en narkohund stående ved besøgeres ankomst,” siger Gert Bo Jacobsen, der alligevel lægger mange timer i arbejdet med adfærdsvanskelige unge. Og så er der også nyt på vej fra eks verdensmesteren. ”Jeg har arbejdet på et nyt projekt i to et halvt år. Jeg vil ikke løfte sløret for, hvad det går ud på. Men det bliver spændende,” slutter DF-medlemmet. 25 Udkants Danmark Viceborgmester får nej til lån Realkreditinstitutter og pengeinstitutter nægter at låne ud til tilflyttere og spænder dermed ben for tiltrængt vækst i Udkants Danmark Af René Teige Udkants Danmark trænger til et løft. Det er der bred enighed om. Blandt andet burde nye tilflyttere, som køber lejlighed eller hus og er i arbejde, fungerer som iværksættere – og især gode skatteborgere - bydes velkommen med flag og faner. Sådan er det bare ikke. Det viser et eksempel fra Rødby. Her vil Erik Kjelgaard gerne købe et hus, men han kan ikke få lov at låne de 450.000 kroner af realkreditinstituttet, han ønsker i forbindelse med huskøbet. Det kunne man måske forstå, hvis Erik Kjelgaard var insolvent, arbejdsløs eller på anden måde diskvalificeret. Men sådan er det ingenlunde. Tvært i mod! Han er 2. viceborgmester i Vordingborg kommune, hvor han er valgt for Dansk Folkeparti, ejer et hus i Fuglse. Et hus der vel at mærke ikke er gæld i. Desuden ejer han et sommerhus i Lalandia, som ved udlejning giver månedligt overskud. Endelig lyder mandens private opsparing på 280.000 kroner. Det mener man åbenbart ikke er kvalificerende. Og det er ikke fordi Erik Kjelgaard har ladet sig spise af med et enkelt afslag. Lys for enden af tunnelen Erik Kjelgaard har søgt om lån i tre realkreditinstitutter og to banker for at låne til drømmehuset i Rødby, Erik Kjelgaard kunne ikke låne til huskøb på Lolland. Men så trådte vestjysk bank til… 26 som er sat til salg for 615.000 kroner. Det selvom værdi af nuværende bolig, sommerhus og privat opsparing så rigeligt dækker som sikkerhed for det ønskede huskøb. Han har endda henvendt sig til en række borgmestre i Region Sjælland. Lige meget har det hjulpet. ”Flere banker ville ellers gerne give lån – hvis jeg ville købe hus i Maribo eller Nakskov, hvor man ikke er præget af fraflytning… Men nu er der lys for enden af tunnelen,” siger han. Han skal helt til Vestjylland Ifølge Jyllandsposten er Erhvervs- og Vækstministeriet på vej med forslag til at banker og realkreditinstitutter skal tvinges til at slække på kravene vedrørende huskøb i Udkants Danmark. Det venter blandt andre Erik Kjelgaard så på. Eller rettere, Viceborgmesteren har nemlig fået hjælp fra uventet kant… eller skulle man skrive udkant. ”Ringkøbing Landbobank ville gerne yde lån. I mellemtiden gik min ønskehandel min næse forbi. Det var noget med krav om kloakrenovering, som sælger havde ”glemt” at oplyse om. Men banken i Vestjylland har sendt mig et brev om, at de fortsat vil låne mig penge, sår jeg har fundet et nyt hus,” siger han. Nu er Erik Kjelgaard ikke en mand, der lægger sig fladt ned, når modgangen synes gevaldig. Det kunne andre måske have gjort. ”Derfor mener jeg også, at mit eksempel kan bruges af andre, der står – eller kommer til at stå i en situation som min. Tænk hvis resultatet kunne blive vækst i yderområderne. Det ville dan være en gevinst oveni al ulykken,” griner han. Medieforlig Radio Ga Ga Rockgruppen Queens monsterhit fra 1999, ”Radio Ga Ga” kan med en dansk tilføjelse ”Radio Gak Gak” fint være underlægningsmusik til en række medieordføreres forsøg på at få et nyt lokalradioforlig på plads. Nu står DF bag forhandlingsgennembrud. Af René Teige En ny ordning for ikke-kommerciel lokalradio er på vej. Og det handler om både indhold og økonomi. En ny lokalradioordning er del af medieaftalen for 2015-2018, men det har været et langt sejt træk at få nye regler på plads. ”I aftalen var der lagt op til, at der skal være færre ikke-kommercielle lokalradioer i æteren. Til gengæld kan hver af de samlet færre radioer få øget støtte. Det er vi gået med til, for at vi kunne lande en god samlet aftale på lokalradioområdet,” siger medieordfører Morten Marinus, Dansk Folkeparti. Dermed er en endelig aftale udskudt til januar 2016. Der har ikke ligefrem været stående ovationer i lokalradiobranchen, som gav meget kritiske svar i den oprindelige høringsrunde. ”Vi var de første, der begyndte at gøde jorden hos andre ordførere. Det har været et krav, at vi fik nogle nye aftaler på plads, efter at høringssvarene forkastede det oprindelige oplæg. Også den nye kulturminister har meldt ud, at han er positiv overfor justeringer,” siger Morten Marinus, som forklarer snubletrådene i det oprindelige forslag. DF’s medieordfører har stillet op til debatter, svaret på spørgsmål og taget imod deputationer fra lokalradier de seneste måneder. Senest fra de vestjyske lokalradioer Radio Aadal, Radio Klitholm og nordjyske Radio Nibe- nitten samt sendesamvirke Frederikshavn for blot at nævne enkelte. Delefrekvenser står for tur Kravene var, at hver lokalradio skulle sende 50 procent taleradio af den daglige minimumsendetid (2,5 timer daglig, red.) I udkastet krævedes det, at radioerne skulle sende minimum 15 timer, hvoraf fem timer skulle være nyproduceret lokalradio. Desuden skulle hver radio mindst sende 10 timers genudsendelser. DF har krævet, at en daglig minimum sendetid skal være seks timer. Heraf skal to timer være førstegangsudsendt egenproduktion. De resterende fire timer skal være genudsendelser. Noget af en ændring i forhold til de oprindeligt fremsatte krav. Desuden skal den daglige, gennemsnitlige andel af taleradio med lokalt indhold reduceres fra 50 procent til 33 procent. ”Der er ikke opnået aftale om delefrekvenser. Det kunne jeg ellers godt tænke mig. Det ville gøre den nemmere for frivillige lokalradiofolk at lave radio, som lever op til reglerne. Der er i øvrigt god mulighed for at etablere samarbejde mellem nabokommuner, da det nye forlig lægger op til, at der skal gives 102 sendetilladelser, cirka en pr. kommune. Her kunne der blive tale om samsending mellem ikke-kommercielle radioer og kommercielle radioer. Det synes ministeren er no- Morten Marinus får sig en kop ”radiokaffe” mens han ser frem til at få landet et lokalradioforlig get rod. Man kunne eksempelvis gøre det, at to forskellige adresser kunne være fælles om en frekvens. Nu må vi se,” slutter Morten Marinus, som tror på, at det nok skal lykkes ministeren og medieordførerne at nå til enighed. 27 Kræftrisiko Livreddere ladt i stikken Landstingssalen på Christiansborg dannede fredag den 23. oktober ramme om den første store, internationale konference om brandfolks øgede kræftrisiko. Dansk Folkepartis Liselott Blixt var vært og initiativtager. Af René Teige Det har aldrig været farligere at være brandmand. Antallet af erhvervsrelaterede kræfttilfælde har aldrig været større. Det har blandt andre de danske myndigheder blot ikke bemærket. I hvert fald halter arbejdsskadeerstatning samt råd og behandling langt efter den aktuelle problemstilling. Formand og initiativtager til Brandfolkenes Cancer Forening, Tommy Bækgaard Kjær, som har været brandmand i 27 år, efterlyser øget fokus på problemet. ”Alle ved jo, at det er farligt at gå ind til en brand. Taget kan styrte ned, der kan ske eksplosioner, alle ved, at brændende asbest og eternit er farligt. Men når det gælder arsenik, formaldehyd, sod og helt nye plastprodukter, er vores viden ikke så stor,” siger han. Men også brandfolks daglige virke er med til at gøre folk syge. ”Når man går ind til en brand, er en af påvirkningerne sod. Når branden er slukket, skal man derfor afføre sig branddragten, som skal vaskes grundigt. Her er virkeligheden skræmmende Mens man i København har store industrivaskemaskiner til rådighed, er der rundt om på landets brandstationer ganske almindelige vaskemaskiner. De kan tage en dragt ad gangen. En indsat mod cancerrisici indeholder derfor ny indretning af brandstationer med renog uren områder og bedre uddannelse. Der foreligger et halvt hundrede internationale studier, som påviser problemerne for Manden bag den stadig groende indsats mod kræft blandt brandfolk, Alex Forrest. 28 brandfolk. I Danmark og Norden er man først nu på vej med en undersøgelse,” siger Tommy Bækgaard Kjær. Han oplyser, at hjælpen til de brandfolk, som bliver ramt af kræft, også er kritisabel – for nu at sige det mildt. ”Fra 2012 har vi 139 anmeldte kræfttilfælde. 103 er afvist, 35 uafsluttede og én enkelt er anerkendt til erstatning,” siger Tommy Bækgaard Kjær. Han understregede, at danske regler, som de er nu, kræver, at bevisførelsen i en erstatningssag påhviler de enkelte kræftramte brandfolk. Desuden er Arbejdsskadestyrelsen ikke forpligtet til at svare på spørgsmål om, hvad der egentlig skal til for at blive anerkendt og erstatningsberettigede. Alex Forrest, Liselott Blixt, Tommy Bækgaard Kjær og Ken Block ved konferencen om cancer blandt brandfolk den 23. oktober Livet på spil for os andre Ledende brandfolk fra Canada, Tyskland og Polen, Finland, Sverige og Norge samt Island og en lang række repræsentanter fra Danmark – blandt andet Fredericia, Ballerup, Aarhus, Roskilde, Greve og København, var med til at sætte fokus på brandfolks øgede risiko for at blive ramt af kræft. Det var Liselott Blixt, MF, formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, der fredag den 23. oktober satte gang i forsøget på at sætte brandfolks kræftrisiko på dagsordenen. Især i Norden. Her halter vi nemlig langt efter blandt andet Canada, USA og Australien. Målet for konferencen, der fandt sted i Landstingssalen på Christiansborg den 23. oktober, var at sætte fokus på denne øgede kræftrisiko og at komme med bud på, hvordan vi kan blive bedre til at beskytte vores brandfolk. ”Det skylder vi dem,” siger Liselott Blixt. Hun glædede sig over det fokus og den rekordstore økonomiske støtte, som danskerne udviste i forbindelse med Knæk Cancer-ugen. ”Men vi må ikke glemme de brandfolk, som sætter liv og helbred på spil for vores sikkerhed,” siger hun. Danmark halter bagefter Dr. Lars Schiøtt Sørensen Aalborg Universitet, anerkendt forsker og stifter af Brandfonden, forklarer, hvorfor det er blevet væsentligt farligere at være brandfolk. ”Der er kommet mange nye materialer til. Eksempelvis brænder moderne møbler hurtigere end gamle. Desuden opbruger brande hurtigere ilt og skaber ekstremt farlige gasser. Endelig danner nye kemiske substanser partikler, som i højere grad penetrerer huden. ”Så det er stadig mere vigtigt, at vi koncentrerer os om, hvad brandfolk bliver udsat for. Men det er også helt firkantede holdninger til brandfolk, som er med til at feje risici for kræft ind under gulvtæppet. Brandchef i canadiske Edmonton, Ken Block, som er en af de højest rangerende Liselott Blixt og den canadiske brandchef Ken Block brandchefer, der har involveret sig i brandfolks cancersygdomme, er klar i mælet, når han bliver spurgt om, hvorvidt den almene holdning til brandfolk spiller en rolle. ”I Canada og USA bliver brandfolk betragtet som helte, folk der redder liv. I Danmark og i Norden bliver brandfolk betragtet som en slags socialarbejdere, uden at forklejne disse,” siger han. Det lavede terrorangrebet den 11.9.2001 om på. ”I Canada kommer brandfolk til årlige kontroller. Og vi har omvendt bevisførelse, når en firefighter søger erstatning. Her er det myndighederne, der skal bevise, at ansøgerens kræftsygdom ikke er erhvervsbetinget,” siger Ken Block, der oplyser, at Europa er 12 år efter Canada, mens Australien er fire år foran Europa og Norden, når det gælder anerkendelse af kræft blandt brandfolk. Liselott Blixt kræver handling Eksperter er altså enige om, at der er behov for forskning, nytænkning og ikke mindst anerkendelse fra politikere om cancerproblematikken. Sagen blev i øvrigt rejst tilbage i 2012 overfor den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Men intet er sket. ”Jeg vil nu tage sagen op i Nordisk Råd og have speedet forskningen på området op. Og så skal vi have set på den manglende arbejdsskadeerstatning. Jeg ser meget gerne, at vi får oversat den canadiske lovgivning om brandfolk og kræft og ser på, om vi kan få den konverteret til dansk lov,” siger Liselott Blixt. Den idé anbefaler Alex Forrest, brandmand og initiativtager til den internationale organisation til bekæmpelse af kræft blandt brandfolk. Han er selv firefighter siden 1989, er blevet hædret med adskillige medaljer og priser. Og så er han i øvrigt advokat med speciale i arbejdsskadeerstatning. ”Jeg er fantastisk glad for at være her ved arrangementet, som Liselott Blixt har taget initiativ til. Hun er en kvinde, der gør, hvad hun siger og siger, hvad hun gør”. Deltagere ved den internationale konference fra Dansk Folkeparti var ud over vært og initiativtager MF, Sundhedsordfører Liselott Blixt også Mikkel Dencker, MF og medlem af Nordisk Frihed, Jan Erik Messmann, MF og ordfører for Nordisk Råd samt Jeppe Jacobsen MF og Beredskabsordfører. 29 Kulturnat Lige i en VUF Der blev musik-quizzet, bakket på lakridspiber og suttet bolsjer, som den logrende DF-hund bidrog med ved Dansk Folkepartis velbesøgte Kulturnatsarrangement i Landstingssalen på Christiansborg Af René Teige Er der ikke flere bolsjer..? Dem henter vores hund… i en ”VUF”! Stemningen var helt i top, da Dansk Folkeparti fredag den 9. oktober bød på publikumskonkurrencer for både store og små. Politiske snakke var der også plads til, mens politikerquizzer på musikalsk mellem blandt andre Kristian Thulesen Dahl og Pia Olsen Dyhr samt Peter Skaarup og Ida Auken, der i højt humør dystede, mens Jørgen de Mylius både holdt øje med kombattanterne og en velvoksen mikserpult, som serverede vellyd, så man følte sig som i Eldorado… Også publikum fik lov at deltage i quiz og vinde fine præmier. Ida Auken og Peter Skaarup krydrede politikken med musikken, bistået af Jørgen de Mylius DF’s nye ”gårdhund” debuterede ved årsmødet i Herning i september. Også ved Kulturnatten var vovsen et populært indslag 30 Gry Johansen og Jørgen de Mylius har indledt samarbejde om blandt andet grand prix-musik Pia Olsen Dyhr og Kristian Thulesen Dahl quizzede og ”high five’ede,” så det var en lyst 31 Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K . Ved adresseændring, kontakt tlf.: 33 37 51 99 Magasinpost SMP ID nr.: 46654 Seertal DF: Toppen af poppen Dans, bagning og fodbold, dansk- og dansk/ svensk krimiserie er vejen til danskernes tvhjerter. Først langt nede på listen og milevidt fra ugens ”TV-Top Tyve” kommer programmerne om politik Af René Teige Hvis man vil vide, hvad danske tv-seere zapper hen på, når den står på hygge foran fjernsynet, er det TNS Gallup TV-Meter, man skal ty til. Her måler man nemlig hvert døgn på vegne af Danmarks Radio, TV 2/DANMARK, TV3, Discovery Networks Danmark, Turner Broadcasting, Viacom International Media Networks og The Walt Disney Company Nordic tvseningen i Danmark i tv-husstande ved hjælp af såkaldte tv-metre. Dansk Folkeblad har set på tv-seningen i Danmark i uge 41 – ugen før efterårsferien. Og lad os indlede med at afsløre, hvilke kanaler, der har bedst tag i seerne målt i forhold til den tid, seerne ser de respektive kanaler i en uge. Her er TV2 ganske suveræn med 4 timer og 51 minutter. DR halter en smule efter med 4 timer og 18 minutter. Måske lidt overraskende indtager Kanal 5 tredjepladsen med 1 time og 11 minutter, mens TV3 og DR2 erobrer fjerde- og femtepladsen med henholdsvis 1 time og 2 minutter samt 57 minutter. Målingen omfatter alle seere på tre år og derover i et døgn. Her er den gennemsnitlige tv-sening på en uge medregnet samtlige kanaler 19 timer og 54 minutter. 26 minutter til News Ser man på gruppen af seere på 15- til 50 år, er ”Kanal Top 5” noget anderledes. TV2 slår DR1 med næsten en times sening. (TV2 har 3 timer og 25 minutters sening, mens DR1 har 2 timer og 27 minutter. Kanal 5 er nummer 3 med 1 time og 26 minutter, 10 minutter foran TV3. TV2 Zulu er femmer med 51 minutter. Her er det værd at bemærke, at TV2 NEWS er helt nede som nummer 9 med blot 26 minutters sening. DF topper på politisk tv Og så til ”Popularitets Top 5” Flest vælger at se TV2’s ”Vild med Dans” (1.041.000). Herefter følger DR’s ”Den store Bagedyst” (898.000), mens Kanal 5’s EM-fodboldkvalifikations kamp mellem Danmark og Portugal blev set af 778.000. DR’s ”Broen III” havde 777.000 seere, mens DR1’s ”Gintberg på kanten” havde 718.000 seere. Nyhedsudsendelserne ligger noget tilbage. DR’s ”21 Søndag” havde 583.000 seere, DR1’s TVAvisen kl. 21.30 havde 514.000. TV2 Nyhederne kl. 19.00 havde 486.000. Enkelte politiske programmer stikker dog næsen frem, når det gælder popularitet: TNS Gallup TV-Meter har trukket to politiske programmer ud fra uge 41, nemlig ”20 år med Dansk Folkeparti (mandag den 5. oktober klokken 20.00 til 20.44 på DR1) blev set af 271.000. Samme aften viste DR2 ”Uffes Alternativ” (mandag den 5. oktober klokken 20.45 til 21.49). Mens DF trak 271.000 seere (5,2 procent) trak Uffe Elbæk 99.000 eller 1,9 procent. Lige under spærregrænsen. Til sammenligning havde ”Vi ses hos Clement” 145.000 seere.
© Copyright 2024