1. No category

Nr. 5 • oktober 2015 • 19. årgang
1.658 x tak
Stor årsmøde reportage
Ny formand for DFU
Månedens DF’er
s. 4 – 5 og s. 11 – 17
s. 24
s. 25 – 27
Danmarks første børnehospice åbner s.32
Leder
Hverdag, tak. På dansk…
De allerfleste i Danmark har ikke en akademisk uddannelse. Derfor har de fleste af os også en mere jordnær, lavpraktisk og direkte tilgang til hverdagen og
de politiske udfordringer end de fleste meningsdannere og de kommunikative
klasser i samfundet…
HVERDAGEN – ”Jeg holder af hverdagen”,
hedder det i det klassiske Dan Turrél-digt,
”Hyldest til hverdagen”.
Der er, som vi alle ved, langt flere hverdage
end der er weekenddage. Og ferierne er færre
end arbejdsdagene. Så det er en god ide at
holde af hverdagen, få det bedste ud af dem,
yde sit ypperste, bidrage til både fællesskabet
og til sin familie og sig selv.
Men hvad er hverdagen så for en fisk?
Man kan jo ind i mellem i medierne få det
indtryk, at hverdagene er sådan nogle, hvor
morgenen indledes sundt med en frisk løbetur
rundt om søerne, mens man hører P1 morgen i
smart-phonens høretelefoner, hvor man spiser
sig en salat med bitre blade og nogle nødder
til frokost, finder en ven og et sted at drikke
en café latte om eftermiddagen, før man lige
læser ”Ræson” og de dele af Weekendavisen,
man ikke nåede i weekenden, før man lægger
an til enten en stræbsom arbejdsaften eller
en friaften med en smal fransk film og kølig
Chablis, rundet af med en omgang Deadline
på DR2, inden man lige tjekker fem minutters
finansnyheder på BBC.
Hvorefter man slænger sit velplejede luksuslegeme i en Hästens seng til 98.600 kroner,
for god søvn og søvnhygiejne er, næsten, lige
så vigtig som at vinen er dyr, fransk og endda
økologisk.
I parentes bemærkes, at café latten koster
80 kr. for to – eller det samme som halvandet
kilo Cirkel kaffe i DagliBrugsen…
Sådan er de færreste danskeres hverdag.
Men mentalt, fysisk, intellektuelt, uddannelsesmæssigt og vidensmæssigt overskud er
blevet hot, alt andet er not.
For eksempel: Hvis man som ny, almindelig
og uakademisk politiker roder i begreberne og
teknikken om bruttonationalproduktet, så hviner de af fryd på den intellektuelle snakkeradio 24-syv, og man rulles i Facebook-tjære og
hånefjer på de sociale medier. Ivrigt hjulpet på
2
vej af netop radiostationen, der i øvrigt sjældent har over 10.000 lyttere.
Men Radio 24-syv er heller ikke for noget
så banalt som almindelige mennesker.
Hverdag og almindelighed er noget skidt,
må man forstå. Selv om de fleste af os lever
i hverdagen på en meget hverdagsagtig måde
med madpakker, kaffe på tilbud - og sover i
en seng fra Ikea, der ikke har kostet 98.600
kroner.
Vi holder i lange pendlerkøer eller står i
regnen og ser bussen køre forbi, løbeturen nåede vi ikke, og hvis vi har BBC i kanalpakken,
ser vi den ikke, for der er jo ikke undertekster
på, og så stjernegode til engelsk er vi jo heller
ikke. Og i øvrigt har vi ikke nogle aktier, vi
skal holde øje med.
Fransk vin er sikkert godt, men vores kendskab til, om druerne er vokset i grus på den
helt rigtige skråning i vindistriktet er, skal vi
sige begrænset, så vi drikker en bajer. Hvis vi
køber vin, sker det i supermarkedet, og de fleste af os napper en italiensk Rosso Fuoco eller
en amerikansk fra Sutter Home, viser tal fra
tidligere i år.
Men vi er rigtig glade for vores almindelige
liv, for hverdagen og for at bo i Danmark.
Det er de godt 250.000 danske akademikere
og ikke mindst den kommunikative klasse –
journalister og hæren af ”kommunikationsuddannede” reklamebureau-orakler og bloggere, der prøver at definere noget andet.
De arbejder på smarte adresser, de bor på
smarte adresser og deres lønninger er sådan,
at de uden at blinke hælder mere ud på en kop
halvlunken kaffe med 14-15 gram kaffe end
500 gram koster i Brugsen.
De er allerede som unge jublende glade ved
udsigten til et studieophold i udlandet, og de
bevæger sig ret ubesværet rundt på engelsk
og fransk, både når de er ude og når de læser. De synes, globaliseringen er fantastisk.
De siger kombaredo! til hele verden og forstår
Hverdagen for de fleste af os er ikke café
latte til 40 kr. koppen.
ikke helt, at man kan synes, at grænsekontrol
er vigtigt. Det er nærmest sådan lidt molbo i
deres ører.
Og det er den elitære og langt-fra-voreshverdag-agtige dagsorden, som forårsager
undren hos nogle i netop den kreative klasse
over, hvordan pokker det kunne gå så fremragende for Dansk Folkeparti ved valget i juni.
Forklaringen er rørende enkel: Vi er almindelige. Derfor tager vi almindelige danskere
helt alvorligt. Vi forstår hverdagen. Vi tager
dagligdags bekymringer seriøst, og vi ærgrer
os over nederlagene i hverdagen, ligesom vi
glædes ved andre almindelige menneskers
sejre i hverdagen.
Det bliver vi ved med.
Så kan de andre drikke lunken kaffe til over
40 kroner koppen imens.
Sønd.
Nyhedsbrev
Kristians ABC
A Et brag af en fest
Tak for et brag af et jubilæumsårsmøde. Det
var virkelig en fest. Med over 1.600 deltagere
måtte vi i Jyske Bank Boxen i Herning for at
afholde mødet. Skægt at sådan en arena både
kan rumme store håndboldkampe, kæmpe
koncerter med Elton John og Lady Gaga og –
når arenaen fyldes op med vand – både svøm-
meeliten og ishockey-spillere. Og så altså et
politisk årsmøde med både seriøs politisk debat, underholdning og en fantastisk god fest.
Tak til alle som deltog og var med til at
gøre weekenden så god for Dansk Folkeparti!
Danskerne fik set et parti, der oser af sammenhold og gå på mod. Et parti der er gået
meget igennem for at komme så langt, som
vi er. Og et parti der ved, at resultaterne kun
kommer gennem hårdt arbejde – men samtidig kan være et glad parti, hvor man trives i
hinandens samvær. Dejligt!
Ungarn kritiseres for at gøre det, de ellers
skal – nemlig have effektiv kontrol ved grænsen. Men andre lande svigter deres ansvar.
Dermed er forudsætningen for den afskaffelse af Danmarks grænsekontrol, som fandt
sted i 2001, ikke længere tilstede. Uforståeligt
at Dansk Folkeparti stadig er det eneste parti
på Christiansborg, der tager konsekvensen af
dette og forlanger genindførelse af grænsekontrol. Men måske flere partier kommer til
efterhånden som det står mere og mere klart,
at den nuværende situation er uholdbar.
Vi skal hjælpe mere massivt i nærområderne. De der kommer her skal hjælpes midlertidigt. En sådan omlægning vil sikre, at flere i
nød hjælpes samtidig med at vi ikke ændrer
vores eget samfund til ugenkendelighed.
B Folkevandring mod Danmark
Her i efteråret skal der laves meget politik på
Christiansborg. Finanslov, politiets forhold,
dagpenge, et Danmark i balance osv. Men det
er klart, at der er ét område, der overskygger; nemlig den folkevandring, der er i gang
fra Mellemøsten og Nordafrika. Tysklands
slingrekurs har givet den tro hos mange af de
mennesker, der drømmer om en ny tilværelse
i Nordeuropa, at nu er muligheden dér! Samtidig med at de såkaldte ydre grænser er nærmest ikke-eksisterende, betyder det et ekstra
pres på mange lande.
C Retsforbehold på valg
dingepolitikken i Bruxelles? Ligesom meget
andet af retsområdet, som de jo aldrig har været tilhænger af skulle fastholdes nationalt. De
har aldrig været tilhænger af forbeholdet!
De EU-begejstrede partier forsøger at få det
til at se ud, som om vi kun stemmer om Europol. Det er ingenlunde tilfældet! Vi kan fortsat
være tilknyttet Europol (politi-samarbejde)
enten via en parallel-aftale eller ved at afgive
suverænitet alene i forhold til Europol. Men
sandheden er, at partierne (mis)bruger spørgsmålet om Europol på at tage et endegyldigt
opgør med hele retsforbeholdet. Det ønsker vi
ikke! Vi ønsker mere Danmark – mindre EU.
Derfor siger vi ”nej tak” den 3. december!
Foto: Carsten Lundager
Den 3. december skal vi til folkeafstemning.
Der er ikke lang tid til. Danskerne skal beslutte, om retsforbeholdet skal afskaffes. Stemmes der ja, vil det fremover være et almindeligt flertal i Folketinget, som afgør, hvilke
dele af udlændinge- og retspolitikken, der skal
styres fra Bruxelles. I dag skal det besluttes efter reglerne om suverænitetsafgivelse – det vil
sige 5/6 flertal i Folketinget eller (som retsforbeholdet sikrer) gennem en folkeafstemning.
For få uger siden tog det kun den tyske
kansler Merkel i Tyskland 3 dage at få den
danske regering til at ændre kurs i forhold til
at tage flygtninge/migranter fra EU-kvoten.
Mandag sagde man klart nej. Torsdag sagde
man klart ja. Er der herefter nogen, der tror
på, at et almindeligt flertal i Folketinget ikke
gladelig vil placere mere og mere af udlæn-
3
Årsmøde
Dansk er dejligt
”Jeg ser frem til at opleve Danmark og lære,
hvad det er, der gør jeres land så unikt,” sagde
Rufus Gifford ved sin indsættelse som USA’s
ambassadør i Danmark i august 2013.
Til oplevelsen af Danmark hører Dansk
Folkepartis årsmøde
For hans mission er at understøtte et historisk godt forhold mellem Danmark og USA,
at møde fremtiden ved at engagere danskerne
– især de unge – i fremtiden.
I den forbindelse har ambassadøren understreget, at det dansk-amerikanske partnerskab
har gjort og fortsat vil gøre en positiv forskel
i verden.
Rufus Gifford bad selv om at aflægge en
visit på årsmødet, vel at mærke uden furore
og speciel fokusering på hans tilstedeværelse.
Ambassadøren med følge rullede op foran
Jyske Bank BOXEN lørdag den 19. september
klokken præcis 14.40, hvor han blev modtaget
af Pia Kjærsgaard. Herefter bad ambassadøren om at få plads blandt årsmødedeltagerne,
hvorfra han vinkede glad smilende, da Kristian Thulesen Dahl hilste ham velkommen
Foto: Carsten Lundager
Den amerikanske ambassadør, Rufus
Gifford lagde vejen forbi Jyske Bank
BOXEN for at opleve DF’s årsmøde og
hilse på en række af partiets spidser
Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford bad om at få lov at sidde blandt årsmødedeltagerne og
snuse til stemningen og satte sig derfor mellem deltagerne fra Region Sydjylland.
fra talerstolen og senere fik en snak med den
amerikanske gæst. Rufus Gifford hilste også
på Peter Skaarup, Søren Espersen og Morten
Messerschmidt.
Men der blev også tid til selfies og hyggesnak med dem, der spottede ambassadøren og
ville have en personlig hilsen med hjem fra
Herning.
Besøget sluttede efter cirka to timer med en
kølig fadøl, store smil og håndtryk.
tei-
Skaarup udsolgt
Foto: Carsten Lundager
DF Butikken er sikker deltager, når Dansk Folkeparti har årsmøde. Men i år var butiksarealet på det nærmeste tredoblet.
Det gav bedre muligheder for at præsentere butikkens megen merchandise.
Kaffekopper hørte til de populæreste varer i
DF-Butikken, som også måtte melde udsolgt af
Peter Skaarup bogen Et biografisk portræt.
4
De seneste mange år har DF Butikken åbnet
i et hjørne på gangarealet i Herning Kongres
Center, sådan lidt gemt væk bag en bred teglmur. Sådan var det ikke i år, hvor flere end
1.600 deltagere fyldte hele Jyske Bank BOXEN, og dermed fik butikken rigtig mange kunder, som faldt for de fint udstillede varer.
Butiksleder Henning Christensen skridter
ned langs den meget lange disk og favner med
én armbevægelse både den og de bagved placerede hylder.
”Vi har solgt pænt,” siger han med typisk
jysk underdrivelse.
Han nævner marguerit smykker, brocher og
øreringe samt slipsenåle til mændene.
”I år var der mange mænd, som havde glemt
slipset og slipsenålen til lørdagens gallamid-
dag. Den fik vi jo så klaret,” siger Henning
Christensen.
Han nævner så forskellige varer som musemåtter, kaffekopper, lakridspastiller og paraplyer som eksempler på varer, der gik særligt
godt.
”Og paraplyer. Mange vil nok mene desværre. For salget blev holdt i gang på grund
af både bygevejr og styrtregn hin lørdag-søndag.”
Men én vare fik hurtigere ”ben at gå på”,
end nogen anden.
Bogen Peter Skaarup – et biografisk portræt
blev udsolgt allerede tidlig eftermiddag søndag den 20. september,” siger Henning Christensen.
tei-
DFU på 1. række
Da Dansk Folkeparti valgte at flytte sit årsmøde fra
Herning Kongrescenter til Jyske Bank BOXEN, var en af
konsekvenserne, at den traditionelle pølsevogn blev
udskiftet med et åbent cafeteria med stort udvalg af
snart sagt alle varer, en dreven årsmødedeltager kan
finde på at efterspørge.
DF Ungdom var traditionen tro flot repræsenteret ved Dansk
Folkepartis årsmøde
”Det er gået helt forrygende. Omsætningen har været, skal vi sige :
Meget tilfredsstillende,” smiler Lisa, der sammen med et par øvrige
butiksfolk er hyret til at betjene et meget stort antal årsmødedeltagere lørdag og søndag den 19.- og 20. september.
”Klager..) Næhhh, det skulle da lige være ristede pølser. Dem
havde vi ikke i udvalget, men der var pølser med eller uden brød og
franske hotdogs.” siger hun.
På spørgsmålet om, hvad der havde været størst salg i lørdag og
søndag, svarer hun uden at tøve blot en kende:
”Kaffe, masser af kaffe,” griner hun.
”Det vi nok mest har bidt mærke i er,
at alle folk har været glade, meget glade.
Det har gjort mit og kollegernes job meget
nemmere. Så vi ser frem til næste år.”
Lisa og hendes
kolleger har været
meget glade for at
betjene de mange
glade DF’ere.
Foto Carsten Lundager
tei-
Fotos: Carsten Lundager
Alt andet end ristede
De fyldte godt på de forreste rækker i årsmødesalen, DF Ungdom. Der
blev lyttet, klappet og smilt, lyttet intenst og kommenteret.
Det var et stort antal engagerede ungdomspolitikere, der var med til
at sætte præg på årsmødet. Og de kom fra hele landet og lod sig inspirere til DF Ungdoms eget store møde, som finder sted om en lille måned.
Som søstre vi dele fik endnu en betydning, da Dansk Folkeblad hilste
på tre af DFU’erne. Her er det Teresa og Helena fra DFU-Nordsjælland. Det er helt fantastisk at sidde her og være del af så mange og
så glade DF’ere, lyder det fra Teresa, mens Helena er enig: Det er det
parti, jeg er mest enig med. Det er der mange, der er, konstaterer hun.
Også Nicklas fra DFU-Nordsjælland er begejstret. Det er første gang,
jeg deltager – men bestemt ikke den sidste, smiler han.
De trykkede på knapperne
Engagementet i top
Der var masser af debatindlæg og spørgsmål fra salen ved Dansk
Folkepartis årsmøde den 19.- og 20. september.
DF’s næstformand Søren Espersen var en hård, men fair, ordstyrer og sikrede, at så mange som muligt kunne deltage i spørgetiden.
De fik svar af Martin Henriksen, Karin Nødgaard, Liselott Blixt,
Peter Skaarup og Morten Messerschmidt.
Topprofessionel tilgang til en enorm opgave. Sådan kan man med
sindsro titulere de dygtige teknikere, som fik to hele dage og en enkelt
(meget sen) lørdag til at fungere. Lyden stemte, talerstolen blev styret,
så alle kunne følge med i, hvad der blev sagt, ligesom alle kunne se på
grund af projektører og storskærm.
Læg dertil fotoshows, rullende tekster og tekniske finurligheder som
korrekt udblæsning af rød-hvide serpentiner og konfetti, så har du AVCenters styring af teknikken ved årsmødet present.
Selv nævner selskabet den udfordring, det var at få styr på lyd og
akustik i en betonmessehal, at lave en sportsarena om til et hyggeligt sted. Det lykkedes
til fulde.
tei-
Lydmand Brian Buhl har
styr på den store mikserpult, mens cheftekniker
Jens Christian Hansen
overvåger enhver detalje
ved årsmødet
Foto: Carsten Lundager
Foto: Carsten Lundager
AV-Center Odense sørgede for at trykke på de rigtige
knapper under DF’s årsmøde
5
Årsmødetale
I ved, hvad vi står for
Kristian Thulesen Dahl kom i sin årsmødetale vidt omkring, fra gymnasieelevers film om DF til grænsekontrol, flygtningehjælp i nærområder og en 16 punktplan for landbruget, indførelse af en ægte ældremilliard, politi, terror, tryghed og tillid,
Lady Gaga og Elton John for blot at nævne enkelte talepunkter
Af René Teige
Foto: Carsten Lundager
Dansk Folkeparti er kendt og agtet i alle aldersgrupper. Kristian Thulesen Dahl indledte
sin tale med at præsentere en lille film om DF,
kreeret af en gymnasieklasse ved årets Folkemøde på Bornholm. En film, der blev modtaget med klapsalver fra årsmødedeltagerne og
rost af partiformanden.
Men det forgangne år har ikke budt på ene
glæder.
”Nogle gange er det bare træls at få ret. Vi
har længe sagt, at den mildest talt lemfældige
og uforsvarlige håndtering af grænsekontrollen rundt om Europa ville forårsage katastrofer.
Det har det gjort! Vi fik desværre ret,” konstaterede taleren.
Han nævnte den nye årsmødeadresses funktion som ramme om tophåndbold, EM i svømning, supercross og koncerter med Elton John
og Lady Gaga, og nu DF.
Og så blev det alvor. Det aktuelle flygtningekaos fylder og skriger på en løsning.
Kristian Thulesen Dahl understregede, at
Europa for det første skal sikre og kontrollere
sine ydre grænser!
”EU’s og dermed Danmarks udfordringer
kommer grundlæggende af to ting:
For det første droppede man for snart 15 år
siden de nationale kontroller ved landegrænserne.
Man aftalte til gengæld en stærk ydre grænse-kontrol ved Europas grænser.
I Dansk Folkeparti vidste vi allerede i 2001,
at det var en omgang politisk paradesnak.
Det ville ikke fungere.
Og det har det så heller ikke gjort. Og nu
vokser problemerne Europa over hovedet,”
sagde formanden, som understregede, at den
anden årsag til problemerne er tysk og hedder
forbundskansler Angela Merkel, som for en
lille måned siden åbnede Tysklands grænser
på vid gab.
”Derfor skal vi genindføre grænsekontrol.
Og det haster!”
Kristian Thulesen Dahl var helt klar i mælet, da han adresserede Socialdemokratiet,
som holdt kongres i Aalborg samtidig med, at
DF holdt årsmøde i Herning.
6
”Kære Mette Frederiksen. Det var jer, der
fjernede den grænsekontrol, vi for fire år siden
ellers aftalte med den daværende VK-regering
skulle genindføres.
Det var jer, der pralede af, at det var så godt
som det første, I gjorde, efter folketingsvalget
i 2011.
Det var jer, der med jeres politik forårsagede, at flere udlændinge kom hertil på jeres
vagt de seneste fire år bl.a. ved markant højere
ydelser til dem, der kom hertil.
Jeg kan love jer og vores mange vælgere fra
juni, at det vi mente før valget, mener vi også
efter valget.
Og det betyder, at vi ikke stopper arbejdet
med at få genindført grænsekontrol, før det er
gennemført. Vi VIL nemlig have kontrol med
Danmarks grænser!” sagde han og tilføjede,
at DF vil mere.
Flygtninge på midlertidigt ophold er blevet
behandlet som indvandrere. De har fået treårige integrationsprogrammer, danskkurser
og retskrav på boliger.
Det hele godt hjulpet på vej af partier og arbejdsgiver-organisationer, der synes at mene,
at flygtninge vil være et fantastisk bidrag på
arbejdsmarkedet.
Men sådan virker det ikke i praksis!
For de tal, vi kender, modsiger det: En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening
fra marts viser nemlig, at eksempelvis blandt
de syrere, der er indvandret de senere år i
Danmark, er det kun cirka 13 procent, der er i
arbejde efter 4 år i Danmark.
Det duer ikke!
Flygtninge, der kommer til Danmark, skal
hjem igen så hurtigt forholdene i deres hjemlande eller nærområder gør det muligt. Mens
de er i Danmark, skal de bo på asylcentre, som
staten driver.
16 punkts plan for Landbruget
Vi skal sikre, at det samfund, vi har fået overdraget fra tidligere generationer, og som vi
sætter så stor pris på, kan bevares og forsvares.
Det kræver et stærkt erhvervsliv, og at vi
sikrer gode vilkår for vækst og produktion. Vi
skal sikre, at iværksættere synes, det er sjovt
at sætte i gang i Danmark, og at vi fastholder
arbejdspladserne her i landet.
Desuden skal energiområdet gennemgås
kritisk. Vi betaler i Danmark overpris for energien på grund af den hastige omlægning til
specielt vindenergi, der er sket de seneste år.
Og så skal vi have gennemført den 16-punktplan for landbrugserhvervet, som vi før valget
aftalte med Venstre, Liberal Alliance og de
konservative. Ellers bukker endnu flere landmænd under. Det kan vi ikke lade ske.
Vi skal sikre en bedre balance mellem de
store byer og landområderne. Mellem øst og
vest. Danmark skal hænge ordentligt sammen.
Dansk Folkeparti skal være kendt som et
parti, der nidkært kaster os ind i kampen for
kernevelfærden – de ældres vilkår, sundhed,
tryghed.
Vi må vælge mellem velfærd, tryghed og
tillid?
Eller om pengene skal ødsles på mislykket
og udsigtsløs integration, sprogkurser og dyre
boliger.
Vi vil sikre en værdig og tryg alderdom for
vores ældre medborgere. Der bliver flere af
dem de kommende år. De fortjener et godt liv.
Og vi vil sikre, at danskere, der bliver syge,
trygt kan regne med, at der er plads hos lægen og på sygehuset, og at de får den bedste
behandling.
Vi skal have ældreområdet tilbage på den
politiske dagsorden og skabe tryghed i ældreplejen.
Vi SKAL have værdigheden tilbage i ældreplejen.
Og hvad indebærer det? Jo, det indebærer
eksempelvis, at man indretter ældreplejen med
respekt for den enkelte ældres selvbestemmelsesret, egenværd og livsførelse. Det kaldes
værdighedsgaranti.
Man skal have nødvendig hjælp til personlig hygiejne, have hjælp til at komme ud og gå
en tur, hvis man vil det.
En ægte ældremilliard
Det kræver ressourcer at sikre, at regeringens
såkaldte omprioriteringsbidrag ikke ender
med at tage penge fra kommunerne. En værdighedsmilliard.
Helt konkret vil Dansk Folkeparti her i efteråret genindføre ældremilliarden til landets
kommuner. Og det skal være en ÆGTE ældremilliard, som går direkte til ældreområdet og
ikke til at udfylde huller på andre områder i
kommunekassen. Vi vil gerne kalde det for en
værdighedsmilliard.
Vi skal have tillid til vores sundhedsvæsen.
Danmarks Statistik har for nyligt spurgt
danskerne, og her svarer kun godt seks af ti,
at de føler sig trygge ved at være i sundhedsvæsenet.
Det skal og kan vi gøre bedre.
I de første fire måneder i år måtte 1.109 patienter eksempelvis overnatte på gang-arealer
i Region Sjællands sygehuse.
Det er uanstændigt!
Men allerede nu, kort tid efter valget, har
regionerne fået 1,5 milliarder kroner mere
til sundhedsområdet, og når vi lige om lidt
skal til forhandlinger om næste års finanslov, så kan jeg forsikre jer om, at jeg tager en
mappe med til forhandlingerne, hvor der står:
”Sundhedsområdet!” uden på. Og der vil være
MANGE gule post-it-sedler i den mappe!
Og så nævnte Kristian Thulesen Dahl anslaget mod Krudttønden på Østerbro samt den
jødiske synagoge. Begge steder blev en sagesløs person dræbt og betjente såret. Handlinger
begået af en ung mand med et had til det samfund, der havde taget imod ham.
”Jeg deltog i begge de to ofres begravelser.
Og jeg kan forsikre jer for, at jeg både husker
og føler de timer endnu, mens jeg står her…
Specielt de knuste pårørende. Dem der for
altid skal leve videre med sorgen.
Dansk Folkeparti sagde i valgkampen, at vi
ville arbejde for at sikre 2000 flere uddannede
betjente de næste 10 år. Det holder vi selvfølgelig fast i. For der skal være flere betjente,
hvis politiet skal kunne løse de opgaver, der
er. Og opgaverne bliver kun flere og flere.
Og med det kaos, vi har set ved grænserne,
understreger det blot behovet.
Når vi senere på året skal forhandle en ny
politiaftale er vores mål at få skabt ro og klarhed for politiet i en årrække frem.”
En lusket plan
Danskerne skal til valg den 3. december om at
fjerne retsforbeholdet.
Venstre, Socialdemokratiet, radikale, SF
og konservative står sammen om at prøve at
lokke danskerne til at fjerne det.
Det er ret beset en lusket plan!
”De påstår, at det er en afstemning for eller
imod dansk deltagelse i Europol-samarbejdet.
Men venner – hvis det var så enkelt, så ville
jeg og Dansk Folkeparti med glæde anbefale
et rungende ”JA!”.
Men det er det ikke.
Afskaffer vi retsforbeholdet, er vi bundet
på hænder og fødder. Så skal vi stole på EU
og EU-partierne i sager om politisamarbejde,
flygtninge og asyl og alle andre spørgsmål indenfor det retslige område.
Så længe, jeg kan stå på benene, og folk ellers vil høre på, hvad jeg har at sige, så længe
vil jeg kæmpe Danmarks sag, dag ud og dag
ind arbejde for at holde fast i det Danmark, vi
holder af.
Målet er at bevare landet, som vi kan lide
det, ikke at lave det hele om eller skifte befolkningen ud.
Det er, hvad det handler om. Der er derfor,
vi er her!
7
Årsmødetale
Sikken fest, vi har haft…
I 2014 konstaterede Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, at det var det største årsmøde nogensinde. I år lød
det fra talerstolen, at årsmødet 2015 er det største årsmøde i Dansk Folkepartis historie
Af René Teige
Foto: Carsten Lundager
”Det har været en lang rejse. En udfordrende,
en spændende og en oplevelsesrig rejse, som
vi har delt i fællesskab. Og netop vores stærke
fællesskab er en af grundene til, at partiet står
så stærkt i dag. Aldrig før har DF fået så mange stemmer ved et folketingsvalg. Lad os give
os selv en hånd, fordi vi har et fællesskab og
en vision, der gjorde dette muligt.”
Peter Skaarups indledende ord fik stående
bifald fra årsmødesalen.
”Vi arbejder på løsninger, der er retfærdige.
Vi leverer fornuftige løsninger, der holder det
danske fællesskab intakt. Vi arbejder for tryghed og tillid.”
Og så var der ellers røffel til den forhenværende Thorning-regering, som bramfrit konstaterede, at krisen var ovre.
”Men det var den jo ikke. Det virkede ikke
som om, at regeringen havde talt med almindelige danskere i de såkaldte yderområder. De
mennesker, jeg talte med i løbet af foråret, gav
mig masser af eksempler på, at krisen ikke var
ovre. Tværtimod,” konstaterede Peter Skaarup
og fortsatte:
”Vidste I for eksempel, at i dag ligger 44
procent af landets statslige arbejdspladser i
Region Hovedstaden? 44 procent! Jeg spørger
bare.
Det er vigtigt, at vi får vendt udviklingen
nu. Inden vores land knækker over. Danmark
må ikke blive et land, der er delt i et A- og et
B-hold.
Dansk Folkeparti har ikke glemt de løfter,
som vi har givet til jer! Vi vil blandt andet arbejde for at flytte flere statslige arbejdspladser
ud af København.”
EU duer ikke
Peter Skaarup vendte sig mod de helt aktuelle
problemer med tilstrømningen af mennesker:
”Igen er det blevet blotlagt, at EU ikke er nogen løsning.
Instinktivt vil man gerne hjælpe, og det skal
vi også. Og vi er blandt de bedste, rent faktisk.
Vi vil gerne bruge 0,7 procent af vores bruttonationalindkomst på ulandshjælp.
8
Men vore ældre har også hjælp behov. Som
den 98-årige Grethe Larsen, der bor på et plejehjem i Nordjylland. En nat brasede hendes seng
sammen under hende, og da hun ringede til nattevagten, sagde vedkommende ifølge TV2:
Jeg hverken kan eller vil hjælpe dig!
Derfor kom 98-årige Grethe Larsen til at tilbringe natten på gulvet.
Mine damer og herrer, i den situation har vi
ganske enkelt ikke råd til at lokke tusinder af
flygtninge til landet med løfter om gratis bolig
og meget andet! Vi har nemlig også pligt til at
tage ordentlig vare på de danskere, der opbyggede velfærdssamfundet.”
Peter Skaarup oplyste, at Danmark i 2011
brugte 2,9 milliarder om året til asylansøgere.
I år forventes udgifterne at løbe op i svimlende 9,2 milliarder kroner. Alene sidste år kom
14.000 asylansøgere til Danmark. De skal
have familiesammenføringer, boliger, undervisning, adgang til vores sundhedsvæsen, skoler, plejehjem og integrationsprojekter.
Foden ned for islam
”Skal vi ikke sende en hilsen til Socialdemokratiet, der holder kongres i Aalborg: I hævder, at I er de solidariske. Og I kæmper for
velfærdssamfundet. Det synes jeg ikke, man
kan se på jeres handlinger. Hvis I virkelig
kæmper for de svage i samfundet, så vær da
med til sammen med os at gøre noget ved sagen,” sagde Peter Skaarup.
Han satte også foden ned overfor islamisternes forsøg på at sætte dagsordenen. Som
eksempel nævnte han demokratibekæmpende
organisationer som Hizb-ut-Tahrir.
”Jeg læste for nylig i Ekstra Bladet en historie – som, hvis den er korrekt, er ganske rystende. Den handlede om en arbejdsløs mand
i København. En mand med en tandlægeuddannelse. En af dem, som ifølge venstrefløjen kunne bidrage til vores samfund… Men
næppe lige ham her, for han nægter at tage et
arbejde, hvor han skal arbejde med kvinder,
der ikke er tildækkede. Den slags mennesker
har vi ikke plads til, når 98-årige pensionister
tvinges til at sove på gulvet.”
Peter Skaarup glædede sig over, at det nogle
gange lykkes at stille folk, der ikke vil Dan-
mark, stolen for døren. Den øvelse lykkedes
i tilfældet Gimi Levakovic - ham den højtråbende sigøjner-boss. Den gode nyhed er, at
han er blevet udvist af Danmark i 12 år.”
Der må være en grænse
”Og her kommer vi så til et af mine centrale
budskaber:
Vi danskere betaler en utrolig høj pris for
ikke at skulle sænke farten på grænsen mellem Danmark og Tyskland. En alt for høj pris,
hvis I spørger mig. Og hvorfor skal Angela
Merkel og svenskerne egentlig bestemme, om
vi danskere skal have en grænsekontrol eller
ej?”
Indbrudsbander og organiserede kriminelle
og udviste kriminelle kører uden problemer
frem og tilbage over grænserne. Udviste kriminelle kommer tilbage til Danmark og begår
ny kriminalitet. Det skal der snarest rettes op
på, krævede taleren.
”Her har det været beskæmmende at se den
nye V-regering træde sig selv over tæerne.
Lige nu er der en risiko for, at Lars Løkke
Rasmussens og Inger Støjbergs regering
bliver den sidste i Europa, der har vidtåbne
grænser. Så er vi da først med noget i Europa,
ikke sandt? Først med at være sidst.
Peter Skaarup mener, at det er politikernes
ansvar at give politiet de nødvendige ressourcer, så vi kan få nedbragt den kriminalitet i
landet, som udenlandske bander i dag udfører.
”Vi må og skal have orden i eget hus.”
NEJ den 3. december
Og så vendte DF’s gruppeformand sig mod
afstemningen om de danske forbehold.
”Om få måneder, den 3. december, skal vi
til folkeafstemning.
Bliver det et ja, siger vi nej og farvel til
dansk selvbestemmelse, suverænitet og demokrati på rets- og udlændingeområdet.
Skal vi fravælge ønsket om en grænsekontrol?
Skal vi fravælge vores ret til at sige fra over
for EU’s fælles asylpolitik?
Hvis danskerne 3. december afskaffer retsforbeholdet og indfører ja-sidens tilvalgsord-
ning, kan De Radikale og de andre
EU-partier i det danske folketing gå
ind i et røgfyldt baglokale og pådutte
os alle meget mere EU.
Er I trygge ved det?”
Peter Skaarup sluttede sin tale af
med at kalde DF’s 15 nye MF’ere på
scenen og konstatere, at hver og en
har ført en fantastisk valgkamp. Taleren takkede også Danmarks mest
engagerede partimedlemmer og opfordrede til at give hinanden en hånd.
Men også Pia Kjærsgaard fik ord
med på vejen:
”Vi to har oplevet meget sammen
gennem de seneste 20 år på Christiansborg. Og før det. Du har om nogen kæmpet for Dansk Folkepartis
mærkesager hver eneste dag. Fra
morgen til aften. Ud over det politiske, har du også uden tvivl været
som en mor for blandt andre mig. Du
har bekymret dig om os alle.”
Og intet kunne gøre mig mere stolt
end at se dig bestride posten som formand for Folketinget.
Pia, du er verdens sejeste politiker
og et sødt og rart menneske. Jeg føler
mig utrolig heldig over at have fulgt
med dig på din vej fremad – altid
fremad – uanset hvad du så end blev
budt af modgang. Jeg er imponeret
over din evne til at kæmpe mod talrige modstandere på en og samme tid
og aldrig, aldrig give op,” lød det i
hyldesten af Pia Kjærsgaard.
Peter Skaarups tale
ved årsmødet indeholdt blandt andet
stor glæde og ros
over det enorme
arbejde, som alle
gode DF’ere tog på
sig i valgkampen
op til 18. juni.
9
DF BUTIKKEN
X
DF KAMPAGNE BEKLÆDNING
Polo Shirt med DF logo på ærme
Udover DF Butikkens varer kan lokalformænd
bl.a. rekvirere: DF Bolcher, DF balloner,
DF flag, DF vindmøller, DF brochurer
og DF principprogram.
Sweatshirt DF logo broderi
på bryst
T-shirt blå
med logo
på bryst
T-shirt hvid med logo på ryg
Kampagne vest. Fleece foret.
DF logo på bryst og ryg
Kampagne jakke med DF logo
broderet foran og på ryg
ED
NYH
Kasket med broderet DF logo
Nøglering og holder til vognmønt med DF logo graveret.
Tørklæde til pigerne DF logo tone i tone
Kr. 25,00
Kr. 3,50
Kr. 5,00
Kr. 50,00
Kr. 10,00
Kr. 128,00
Kr. 75,00
Kr. 98,00
Kr. 118,00
Kr. 50,00
Kr. 20,00
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
49,00
49,00
49,00
59,00
NU
25m
m
NY
Krus med DF logo
Kaffekop med DF logo
og underkop
Rygtaske
DF Grillforklæde
“Fordi jeg var nødt til det”
På top listen over solgte bøger.
For første gang fortæller Pia Kjærsgaard
om sit liv som menneske og politiker og
hvad der har drevet hendes engagement.
Et stærkt selvportræt. 336 sider.
Medlemspris Kr. 205,- + fo
forsendelse.
OBS OBS MEDLEMS TILBUD!
Ved bestilling af Pia Kjærsgaards bog
modtager du gratis bogen
“PIA K – Årene ved magten”
10
65,00
65,00
98,00
198,00
235,00
318,00
178,00
148,00
39,00
30,00
10,00
20,00
DF mulepose
NY
BØGER
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
HED
HED
Musemåtte med
Kristian Thulesen Dahl
(Til alle priser tilkommer forsendelse )
Slips DF logo tone i tone
og slipsenål
DF pin - til fastgørelse
på beklædning
DF Kampagne beklædning
(Str.: S – XXXL)
T-shirt mørkeblå
(Str.: S – XXXL)
T-shirt hvid
(Str.: S – XXXL)
Polo shirt. Mørkeblå
Sweatshirt med broderi (Str.: S – XXXL)
Kampagne Vest
(Str.: S – XXXL)
Jakke med broderi
(Str.: S – XXXL)
Slips
Silketørklæde
Kasket med broderet logo
Slipsenål
DF pin 10mm dia.
DF pin 20mm dia.
Varer med DF logo:
Musemåtte med Kristian Thulesen
Kuglepen
Lighter
Kaffekop med underkop
Mulepose
Grillforklæde
Dokument taske
Rygtaske
Sportstaske
Krus med DF logo
Nøglering og holder til vognmønt
Marguerite smykker:
Broche -ny størrelse 25 mm
Øreringe / sæt
Ørestikker / sæt
Halssmykke med lædersnor
”Morten Messerschmidt:
Intet over og intet ved
siden af....”
En bog om EU domstolen
og dens aktivisme.
En gennemgang af
domstolens aktiviteter og ud
på hvordan suveræniteten
kan kæmpes tilbage.
310 sider. Medlemspris
Kr. 249,- + forsendelse.
Sportstaske
PETER SKAARUP
– Et biografisk portræt
Den første biografi på
markedet om Peter Skaarup.
Det er et stærkt portræt,
både politik og privat, af en
af Danmarks mest markante
politiske stemmer.
238 sider.
Medlemspris Kr. 175,+ forsendelse.
Se hele DF BUTIKKENS store udvalg og nyheder på: www.df-butikken.dk
Alt kan bestilles hos: DF-BUTIKKEN : Tlf.: 4343 1414 / hverdage kl. 08:00 - 16:00
Email: df-butikken@mail.dk / Hjemmeside: www.df-butikken.dk
Festtale
Pia Kjærsgaard
holdt et brag af en
festtale, som udløste minutter lange,
stående bifald.
Et brag af
en festtale
Hovedretten ved Dansk Folkepartis
gallamiddag lørdag den 19. september
blev introduceret af Kristian Thulesen
Dahl og serveret af Pia Kjærsgaard
Af René Teige
Foto: Carsten Lundager
Det stående bifald skyllede op mod scenen, da
Pia Kjærsgaard entrede denne som ”hemmelig” festtaler.
Og Pia Kjærsgaard kvitterede med et elegant kniks og fingerkys.
Hvem skulle da også kunne holde en festtale
i DF’s 20. jubilæumsår andre end Pia Kjærsgaard, der stiftede partiet den 6. oktober 1995?
Nu – 20 år efter, helt præcist endda åbner
hun Folketinget som den første kvindelige
formand for Præsidiet med mere end 30 år
som folketingsmedlem på CV’et.
Pia Kjærsgaard så tilbage på tiden op til
Dansk Folkepartis første folketingsvalg i
1998, hvor partiet fik 7,8 % af stemmerne og
13 mandater. Da DF blev præsenteret, lød det
fra en blandt journalistkorpset: ”Det var så
den sidste medieopmærksomhed, hun fik…”
Det gik som bekendt helt anderledes. Derfor kunne årets festtaler også indlede sin tale.
”Hvor er det dejligt at se jer! Hvor er vi
mange.
For næsten 20 år siden holdt DF sit første
årsmøde i Vissenbjerg-Hallerne på Fyn.
Dengang var der mellem 300 og 400 delegerede og gæster.
Det var mere en stor familiefest end et politisk møde,” smilede hun.
”Men vi havde det dejligt og hyggeligt.
Hygge har nemlig altid været en vigtig del af
Dansk Folkepartis kultur.”
Delte seng med konen
Af hyggen groede også offervilje og gæstfrihed.
Pengene var små, så når partistifterne Pia
Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul
Nødgaard og Ole Donner var på besøg rundt
om i landet, var pengene ikke ligefrem til dyre
hotelophold.
Så var det godt, at man kunne indkvarteres
hos gæstfrie partifæller.
Pia Kjærsgaard husker især én af disse:
”Det var på Fyn. Som husets gæst fik jeg
tilbudt det bedste. Manden lagde sig ind i børneværelset, og jeg delte seng med konen – for
”sengen i børneværelset var ikke god nok”.
Og det trak gennem vinduet. Ak ja, det var
dengang.”
”Nu står jeg så her – 20 år efter. Jeg ser ud
over en festsal med 1.700 delegerede og gæster – og så er det, at jeg næsten må knibe mig
i armen.
Tyve år – det lyder af meget. Men i virkeligheden er det slet ikke så længe siden, konstaterede Pia Kjærsgaard og tog årsmødedeltagerne tilbage til 1992, dengang danskerne
sagde ”nej til unionen”
Det er blandt andet derfor, vi i dag har det
retsforbehold, vi skal bevare.
Det år havde Dronningen og Prinsgemalen
sølvbryllup i juni – ligesom Henrik og jeg
havde det.
Men husker I så, hvad der skete lige efter afstemningen? Danmark vandt EM i fodbold!”
Når jeg fortæller det, er det fordi der for nylig har været premiere på filmen ”Sommeren
’92”. Den handler om, hvordan landstræneren Richard Møller Nielsen førte det danske
landshold frem til EM-sejren.
Ham var der heller ikke nogen, der troede
på. Ligesom de heller ikke troede på Dansk
Folkeparti tre år senere.
Jeg er meget beæret over, at en ”blogger”
i Berlingske sammenlignede mig med ”Ricardo” (træner for Danmarks fodboldeuropamestre, red.)
Stor, større, størst
Festtaleren glædede sig over de mange rekorder, DF har sat.
DF’s grundlovsmøde på Lykkesholm er
hvert år ”det største” – i år mødte med mere
end 1.000 gæster.
Ved Europa-Parlamentsvalget sidste år blev
DF det største parti med fire valgte MEP’er.
Og ved folketingsvalget blev DF det største
borgerlige parti.
”Men æren for Dansk Folkepartis succes
tilfalder bestemt ikke mig alene!
Jeg kunne aldrig have gjort det selv!
Mine nærmeste partifæller skylder jeg en
særlig tak.
Når Kristian Thulesen Dahl leverer en tale,
som den vi hørte tidligere i dag, så føler jeg
mig helt afslappet!
Når Peter Skaarup brummer, ved jeg, at der
er styr på folketingsgruppen!
Når Søren Espersen i Berlingske meddeler,
at ”selvfølgelig skal Europa være et fort”, så
er jeg HELT tryg!
Så ved jeg, at Dansk Folkeparti er i de bedste hænder.”
Også Pia Kjærsgaards mand, Henrik Thorup blev hyldet:
”Uden dig, var vi ikke her i dag. Ja, uden dig
havde Dansk Folkeparti måske slet ikke heddet Dansk Folkeparti. Det var dig, der fandt på
navnet,” understregede festtaleren, der sluttede
med et: ”Tak til jer alle, fordi I er der for Dansk
Folkeparti. Fordi I er der for Danmark!”
11
Årsmødefest
Superlativernes årsmødefest
Af Karsten Lorentzen
Foto: Carsten Lundager
Omkring 1700 delegerede, gæster og journalister indtog lørdag aften festsalen til den største
årsmødefest i Dansk Folkeparti nogensinde.
Men er det ikke næsten sådan hver gang? For
som Pia Kjærsgaard slog fast i sin festtale, så
er der noget om, at ord som ”større og størst”
lidt mister deres betydning i sammenhæng
med Dansk Folkeparti. Allerede en halv time
før dørene blev åbnet, begyndte trængslen ved
indgangen til Jyske Bank Boxen at indfinde
sig. Hvert år gentager det samme sig nemlig:
DF’ere elsker at feste. Ja, for mange er årsmødefesten faktisk hele årsmødets højdepunkt.
Det er det, de for alvor glæder sig til. Det er
det, de taler om. Det er det, de mindes.
I år var der rigeligt at komme efter. Årsmødedeltagerne var allerede om eftermiddagen blevet varmet op af ”3 gange Heick”,
Keld, Hilda og Anette, og nu var der endnu
mere af samme skuffe at se frem til. Ja, underholdningen manglede ikke. Dansk Folkepartis
”huspianist” Henrik Schouw sørgede for god
musikalsk stemning under middagen, og senere på aftenen gav Stig Rossen den yderst
overbevisende som hele Danmarks John Mogensen – komplet med røde seler, ølglas og rusten. Allerede her strømmede de mange glade
DF’ ere ud på dansegulvet.
Der manglede i øvrigt heller ikke noget til
ganen. Menuen bestod blandt andet af røget
laks med æble- og rødløgsvinaigrette, langtidsstegt dansk kalvefilet med vildmosekartofler på spyd, husets salat af årstidens grøntsager og som afslutning på menuen en dessert
bestående af vesterhavsost med rødløgskompot, hindbærtærte med hindbærcoulis og
hjemmelavet is. Dertil naturligvis gode vine.
Et meget populært indslag var i øvrigt tildelingen en partinål til alle trofaste medlemmer med mindst ti års medlemskab af partiet.
Emblemet blev overrakt på scenen af Kristian Thulesen Dahl, og efter køens længde at
dømme, var der rigtig mange gæster, som har
været medlem af partiet, lige siden det kunne
fejre ti-års jubilæum på årsmødet i Odense i
2005.
Ros til alle DF’ ere fra ”Mor Pia”
Årets festtaler var Pia Kjærsgaard, som tog
årsmødegæsterne tilbage på en rejse til déngang, det hele startede. Hun fortalte om det
første årsmøde i Dansk Folkeparti i 1996.
Det foregik i Vissenbjerg-Hallerne, hvor de
mellem 300 og 400 fremmødte årsmødegæster dansede Squaredance i en sportshal. Pia
Kjærsgaard fortalte også om, hvordan et hotelophold var luksus, da Dansk Folkeparti var
nystiftet, og da der skulle samles underskrifter
til at gøre partiet opstillingsberettiget – i al
slags vejr var DF’ erne ude. Pia Kjærsgaard
sluttede sin tale af med at rose alle, som har
gjort partiet til den succeshistorie, som det er
i dag.
Ingen dans, ingen årsmødefest. Dansebandet Davids Decible spillede traditionen tro
op til dans, og selv om dansegulvet virkede
enormt, blev her meget hurtigt trængsel, for
hvis der er noget, de fleste DF’ere elsker, så er
det at få sig en god svingom – ung som gammel. I år var ingen undtagelse. Festen fortsatte
indtil kl. 2 – i hvert fald for de fleste. Andre
fortsatte i byen, da et stort antal busser stod
parate til at fragte festdeltagerne tilbage til
hotellerne i centrum af Herning. Dagen efter
var synet som altid. Ikke alle nåede frem til
gruppeformand Peter Skaarups tale på slaget
ti. Men dog de fleste. Heller ikke alle så lige
friske ud. Men til gengæld var de glade. Alle
var vist enige om, at årsmødefesten 2015 er en
af dem, der går over i historien.
Bandet ”Davids Decible” var en
populær genganger til årsmødefesten
– de forstår nemlig altid at levere det
præcis rigtige musikalske potpourri
af nye og gamle hits.
12
le ”tjekkes” endnu
ved festsalen, hvor gæster lige skul
Der var trængsel ved de to indgange
tog det med godt
alle
men
øde,
sk Folkepartis årsm
en gang. Sikkerheden var i top på Dan
humør.
Pia Kjærsgaard på vej til årsmøde med Henrik
Thorup
ved sin side
Sjov ved ”formandsbordet” hos Kristian
Thulesen Dahl, som
her ses i selskab med
organisationskonsulent Steen Thomsen
og PØ-medarbejder
Anders Skjødt.
Kristian
Thulesen
Dahl overlod
mikrofonen
til pianist
Henrik
Schouw, som
introducerede aftenens
musiceren.
er manglede intet til
Uden mad og drikke…D
årsmødefesten.
13
Årsmødefest
med hustruen Yvette (tv)
d Søren Espersen hyggede sig
Udenrigsordfører og næstforman
iat.
etar
sekr
s
arti
sk Folkep
Charlotte Pia Kristensen fra Dan
og
hl i
et: Kristian Thulesen Da
Højt humør på dansegulv
e
ann
Sus
em
edl
gsm
etin
folk
selskab med det nyvalgte
Eilersen fra
Fredericia.
Der var kun to indgange til festsalen, og det skabte på et tidspunkt stor trængsel,
men det hele blev håndteret med stor professionalisme af Dansk Folkepartis
medarbejdere, og gæsterne fandt hurtigt frem til deres pladser.
d
arup på dansegulvet me
Gruppeformand Peter Ska
sin Terese.
at holde
heller ikke til
s Hultgreen er delige medlemmer af
ca
Lu
,
m
do
dt de kvin
for DF-Ung
svingom blan
vnte formand
n heldige.
slen efter en
Den nyudnæ
rde, der er de
rg
Va
pø
a
rs
fr
te
k
ef
al
og
ch
v
ts
ul
ot
eg
G
ns
lie
fra et da
er det Ju
var stor. Her
DF-Ungdom
14
for
ddet om en partinål, som var
Mange DF’ ere tog imod tilbu
en.
bag
skab på
med mere end ti års medlem
medlemmer
t end at synge
Musicalsangeren Stig Rossen kan ande
ensen – og
Mog
John
som
den
han
gav
Her
musical.
”Danikere
klass
kære
folke
de
hele salen jublede, da
Danmark” overbevii
galt
t
noge
er
”Der
og
jord”
s
mark
sende blev leveret.
”Ballets Dronning”. De
n nyudnævnte formand
for Folketinget, Pia Kjæ
festtale, hvor hun takked
rsgaard holdt en
e alle DF’ere.
Partisekretær Poul
Li
Folkepartis årsmød ndholm Nielsen i sit helt rette eleme
nt: På dansegulvet
efest. Her sammen
til Dansk
med hustruen Ch
fra Taiwan.
erry, som oprinde
ligt kommer
Tidligere lokalformand Inga Callesen fra Varde hører til den gruppe af DF’ere, som altid giver en hånd
med på markeder, eller når partiet har en kampagne.
Hun svigter heller ikke årsmøderne, hvor hun holder
ud til det sidste.
”Om lidt bliver her stille”. Busserne stod parate udenfor Jyske Bank BOXEN, da festen sluttede.
15
Årsmøde
Tina Siel fremførte
nationalsangen og
skød dermed DF’s
20. årsmøde i gang.
Er I derude
Vi kender den fra stort set alle store koncertarrangementer. På et
tidspunkt bliver spørgsmålet råbt ud til publikum, der som regel svarer
med et brøl. Sådan var det også i Herning forrige weekend
Foto: Carsten Lundager
Tina Siel sang ’Der er et yndigt land’, så ikke et øje var tørt. Og Steen Thomsen,
konferencier med meget mere, der trods alt ikke at ligne med et rock- eller poporkester fulgte op med et: ER I DERUDE???
Brølet fra årsmødedeltagerne lod ingen tvivl tilbage: JAHHH lød det for fuld volumen.
Så var årsmødet i gang. Lyset blev dæmpet og så rullede en stemningsfyldt film
om Dansk Folkepartis 20-årige historie over storskærmene.
Under årets Folkemøde på Bornholm fik fem grupper af gymnasieelever til opgave at ’skyde’ en video om DF. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl
valgte en af filmene, som er kreeret af fem elever fra Rungsted Gymnasium. Filmen
dannede optakt til, at Kristian Thulesen Dahl, entrede talerstolen.
Og så var vi i gang.
tei-
Hit på hit på hit
Stig Rossen gav et
supershow ”forklædt”
som John Mogensen
gennembrud med hovedrollen Jean Valjean i
musicalen Les Misèrables i London og siden
i Abba drengene Benny Anderssons og Björn
Ulvaeus’ musical, Chess.
Senest
har
han med Vennerne (Bamses)
sat den musikalske dagsorden.
Hans kunstneriske bredde blev
understreget, da
han gav den som
John Mogensen
med alle sangerens
populære
hits.
tei-
Foto: Carsten Lundager
Hele fire musikalske indslag lovede dagsordenen under lørdagens årsmøde. Indslagene var
alle overraskelser, og de gik rent hjem i en propfyldt årsmødesal fra Tina Siel til Keld og Hilda
samt Anette Heick, der både dannede duo med
farmand og gav den som solist.
Og lad det være sagt med det samme. Keld og
Hilda Heick kan endnu. Keld Heick var blot 20
år, da han i 1966 dannede The Donkeys og sang
”Ved Landsbyens Gadekær” til tops på hitlisterne. Hilda kom ind i billedet i 1976 og har siden
med sin Keld leveret hit på hit på hit, hvilket
årsmødedeltagerne fik stribevis af beviser på.
Også Anette Heick, der har flere hits bag sig og
de senere år har haft succes i både musicals og
som tv-vært var et populært indslag.
Til årsmødefesten lørdag aften blev der fulgt
effektivt op med Stig Rossen. Han fik sit store
Foto: Carsten Lundager
Underholdningen ved Dansk Folkepartis årsmøde var ganske enkelt forrygende.
Keld og Hilda fik hele årsmødesalen til at synge med…
Og vinderne er…
Dansk Folkeparti og partiets folketingsmedlemmer og medlemmer var i år kraftigt til stede på både Facebook og Twitter. Ja,
Facebook flød simpelthen over med festlige billeder fra årsmødet i
Herning. Herligt med så engagerede medlemmer på de sociale medier! Dansk Folkeparti afholdt desuden en konkurrence på partiets
16
Facebook-side, hvor årsmøde-deltagerne kunne lægge billeder ind
på siden fra hele årsmødet, og det kom der fem vindere ud af,
som alle vandt en DF-goodiebag. De fem vindere var: Jesper Bennetzen, Søren Hansen, Aase de Molade, Henrik Brøndberg, Hans
Bundgaard.
DFU
Foto: Carsten Lundager
DF er drengen i
Kejserens nye klæder, som får sagt
det, som alle andre
fortier.
DF og DFU spiller på samme hold
DF Ungdoms hilsen ved årsmødet i Herning handlede om det at blive voksen og have modet til at sige sandheden
– også selvom den er ilde hørt
Af René Teige
Peter Kofod Poulsen, uddannet folkeskolelærer, nyvalgt MF’er, snart tidligere formand
for DFU, social dumpingordfører, medlem
af Beskæftigelsesudvalget, Europaudvalget,
Retsudvalget, Transportudvalget, Udenrigsudvalget samt Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget, talte på årsmødet om det at
blive voksen, at måtte mere, end da man var
teenager, men også om det ansvar, der følger
med – om rettigheder og pligter.
Han er vokset med opgaven, præcis som sit
parti.
”Når man som ung bliver 20, så er det slut
med at være teenager. Man er ikke bare voksen – man er rigtig voksen. De valg, man
træffer, får mere vidtrækkende konsekvenser,
end ting begået i ungdommens kådhed – man
står til ansvar på en anden måde end tidligere.
Sådan er det for unge – og sådan er det for
Dansk Folkeparti. Og jeg ved det. Jeg har selv
for ganske nylig prøvet det,” indledte 25-årige
Peter Kofod Poulsen sin hilsen fra DFU.
Stor ros til DF Ungdom
Netop DF Ungdom har i den grad taget ansvar, senest under valgkampen tidligere i år.
De har løftet, båret, kravlet, debatteret. De har
slæbt kassevis af brochurer, balloner og bolsjer. De har kravlet på stier og hængt tusindvis
af valgplakater op. De har deltaget i gadekampagner, debatarrangementer…
”Målet var klart: En sejr til Dansk Folkeparti,” sagde Peter Kofod Poulsen.
Han fremhævede især ungdomspartiets
måde at arbejde på, dets arbejdsmoral…
”Det handler om at støtte DF. Vi interesserer os ikke for internt fnidder-fnadder, vi
søger ikke at korrekse eller gå i rette med folketingsgruppens arbejde. For i modsætning til
de andre partier og deres ungdomspartier, så
spiller vi på samme hold, lød det fra det nye
MF.
Og så lånte taleren i øvrigt fra Danmarks
verdensberømte H.C. Andersen. Nærmere
bestemt eventyret om Kejserens Nye Klæder.
Kejseren har intet tøj på
Ingen havde i eventyret modet til at indrømme, at kejseren var blevet narret og i virkeligheden spadserede rundt uden en trevl på kroppen. Det lod sig gøre lige indtil et ærligt barn
satte ord på, hvad folk jo godt vidste, men
ikke havde modet til at sige højt.
”Modet har også indtil nu svigtet i debat-
ten om de syrere, der kommer til Europa.
Der er forbløffende få, der har modet til at se
sandheden i øjnene nemlig, at vores arbejdsmarked overhovedet ikke har brug for den
indvandring, der i disse år kommer til Europa
fra Mellemøsten eller Afrika – snarere tværtimod.”
Et enkelt skrækeksempel
Peter Kofod Poulsen har for nylig besøgt Sønderborg, hvor et storstilet integrationsprojekt,
der hedder Asylprojekt Sønderborg, har fungeret igennem længere tid.
”Jeg deltog med Udlændinge-, Integrationsog Boligudvalget. Vi fik over flere timer gennemgået hele det store projekt. Hold da op,
det har kostet millioner og atter millioner samt
krævet mange, mange ansættelser. Forløbet
virkede spændende og fagligt underbygget.
Og så kom vi til resultatet: Der var kommet ét
reelt job ud af de mange anstrengelser! Ét job!
Det er ren Kejserens nye klæder.
For selvom vi er blevet et voksent, ansvarligt parti, så er vi stadig væk drengen fra Kejserens nye klæder, der tør sige det nødvendige
– det som skal siges. Og det er det, der gøres
vores parti, til Danmarks bedste parti,” sluttede Peter Kofod Poulsen.
17
Arrangementer
DF-Hovedbestyrelse
Dahl, Kristian Thulesen, form.dfkrtd@ft.dk - 3337 5102
Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk - 3337 5172
Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk - 3539 9221
Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124
Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129
Hultgren, Lucas
lucas@6474.dk - 2149 4512
Langballe, Lone lone.langballe@hotmail.dk - 2934 6662
Nødgaard, Karin
dfkarn@ft.dk - 3337 5125
Simoni, Gitte
gittels@roskilde.dk - 6115 4063
Skaarup, Peter dfgibu@ft.dk - 3337 5113
Thomsen, Steen dfstth@ft.dk - 3337 5185
Nielsen, Poul Lindholm
poul.lindholm.nielsen@ft.dk
3337 5161
DF-folketingsmedlemmer
Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 3337 5121
Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) - 3337 5137
Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk - 3337 5105
Bech, Lise
lise.bech@ft.dk - 6162 4507
Bendixen, Pernille
pernille.bendixen@ft.dk - 6162 4509
Berth, Kenneth Kristensen kristensen.berth@ft.dk
6162 3378
Blixt, Liselott dflibl@ft.dk - 3337 5120
Bork, Tilde
tilde.bork@ft.dk - 6162 4520
Brodersen, Henrik
hebr@ft.dk - 6162 4505
Bøgsted, Bent
dfbenb@ft.dk - 3337 5101
Callesen, Jan Rytkjær
Jan.callesen@ft.dk - 6162 4523
Christensen, Anita
anita.christensen@ft.dk -3337 5130
Christensen, René dfrech@ft.dk - 3337 5122
Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) - 3337 5148
Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk - 3337 5126
Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102
Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk - 3337 5118
Dencker, Mikkel
dfmikd@ft.dk - 3337 5106
Due, Karina
karina.due@ft.dk - 6162 4508
Eilersen, Susanne
susanne.eilersen@ft.dk - 3337 5150
Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124
Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk - 3337 5112
Hansen, Claus Kvist
claus.kvist.hansen@ft.dk
6162 4506
Harpsøe, Marlene
dfmaha@ft.dk - 6162 4503
Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129
Jakobsen, Jeppe
jeppe.jakobsen@ft.dk - 6162 4514
Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk - 3337 5107
Krarup, Marie
dfmakr@ft.dk - 3337 5134
Langballe, Christian dfchla@ft.dk - 3337 5110
Larsen, Merete Dea
dfmdla@ft.dk - 6162 4503
Marinus, Morten dfmomj@ft.dk - 3337 5114
Messmann, Jan-Erik
jan.messmann@ft.dk - 6162 4504
Nødgaard, Karin
dfkarn@ft.dk - 3337 5125
Poulsen, Ib
ib.poulsen@ft.dk - 6162 3378
Poulsen, Peter Kofod
dfpekp@ft.dk - 6162 4513
Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk - 3337 5128
Skaarup, Peter
dfgibu@ft.dk - 3337 5113
Ullemose, Dorthe
dorthe.ullemose@ft.dk - 6162 4518
Dansk Folkeparti
Christiansborg
1240 København K. Fax:
df@ft.dk
www.danskfolkeparti.dk
Postbox 2297
1025 København K
Tlf.: 2193 0093
Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.
19. årgang, nr. 3/2015. ISSN: 1397-3975
Ansv. redaktør: Søren Søndergaard
Redaktionschef: René Teige
I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Lars Ohlsen,
Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, Henrik Mogensen,
Susie Jessen og Karina Schultz.
Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis
Dansk Folkepartis synspunkter.
Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K.
Tlf: 33375199. Fax: 33375191.
www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk
Næste nr. udkommer den 6. november 2015
Deadline for kalender o.l. er den 12. oktober 2015
Forsidefoto: Carsten Lundager
Layout & tryk: KLS Grafisk Hus
Vi ved, et fjeld kan sprænges,
og tvinges kan en elv,
men aldrig kan et folk forgå,
som ikke vil det selv.
18
DF Kerteminde deltog i Langeskov Kræmmermarked 18.-20. september. Og det med stor succes.
Nu er Danmark helt ok
3337 5199
3337 5191
Dansk Folkepartis Ungdom
DANSK FOLKEBLAD
Med 1.658 årsmødedeltagere måtte en række lokalafdelinger følge årsmødet hjemmefra.
Blandt dem, som ikke kunne sende samtlige lokalafdelingens medlemmer, var DF-Kerteminde, der til gengæld sørgede for at være aktive på alternativ vis.
Lokalafdelingens sekretær, Harry Skjoldemose var iblandt nævnte. Han drog i stedet
for Herning til Langeskov kræmmermarked sammen med fem partikammerater for at slå
et slag for Dansk Folkeparti på det store marked, som fandt sted fredag, lørdag og søndag
18.- til 20. september og trak hele 75.000 deltagere.
De fik på vanlig vis masser af politiske samtaler med DF-folkene, som præsenterede en
fin stand med mange aktiviteter.
Vejret bød i modsætning til i Herning på ene sol og lunt vejr.
”Vi havde vores byråds medlemmer Lone Kiilerich og Terje Pedersen med på standen
og vi fik 13 nye medlemmer,” siger Harry Skjoldemose.
Klummen
Partisekretær:
Kertemindes alternativ
Foto: Harry Skjoldemose
Ude i Danmark
Onsdag den 30. september var det præcis 10 år siden, Morgenavisen
Jyllands Posten trykte 12 tegninger af muslimernes profet Muhammed.
Det skabte som bekendt voldsomme protester i blandt andet Syrien,
som angreb og boykottede alt, der var dansk.
Om godt fire måneder (4. februar 2006) er det ligeledes 10 år siden,
syriske demonstranter brændte den danske ambassade ned. Det syriske
politi foretog sig intet i den anledning.., og det officielle Syrien og
syrere, protesterede ikke over dette angreb på Danmark.
5. februar 2006: Danske varer bliver boykottet af en lang række
muslimske lande, blandt andet Algeriet. Danmark mistede eksport til
en værdi af godt otte milliarder kroner.
Fra den 1. januar 2012 til 1. september 2014 modtog Danmark 5.935
syriske flygtninge. Det var flere end følgende lande TILSAMMEN:
Finland, Estland, Letland og Litauen, Polen, Tjekkiet og Slovakiet,
Slovenien, Kroatien og Italien, Grækenland og Malta, Portugal, Luxembourg samt Irland, som samlet modtog 4.840 syrere.
Nu er Danmark helt ok.
TV 2 oplyser 14.9. 2015, at der 1. januar 2016 vil være kommet
14.000 ansøgninger om asyl i Danmark. Det er næsten en fordobling
i forhold til i 2014. Der foreligger ikke tal på, hvor mange af flygtningene, der er fra Syrien. Blot at syrere udgør hovedparten af nævnte
14.000.
tei-
Nyvalgte
DF’s ni
udvalgsformænd
og syv udvalgsnæstformænd
Bent Bøgsted:
Formand for Beskæftigelsesudvalget
Kenneth Kristensen Berth:
Næstformand for Europaudvalget
Christian Langballe:
Formand for Indfødsretsudvalget
Christian Langballe:
Næstformand for Kirkeudvalget
Karin Nødgaard:
Næstformand for Kulturudvalget
René Christensen:
Formand for Miljø- og Fødevareudvalget
Karina Adsbøl:
Formand for Tilsynet i henhold til
Grundlovens § 71
Henrik Brodersen:
Næstformand for Færøudvalget
Søren Espersen:
Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn
Peter Skaarup:
Formand for Retsudvalget
Karin Nødgaard:
Næstformand for Social- og
Indenrigsudvalget
Liselott Blixt:
Formand for Sundheds- og Ældreudvalget
Kim Christiansen:
Næstformand for Transportudvalget
Jens Henrik Thulesen Dahl:
Næstformand for Børne- og
Undervisningsudvalget
Martin Henriksen:
Formand for Udlændinge,
Integrationsog Boligudvalget
Pia Kjærsgaard:
Formand for Udvalget for
Forretningsordenen
Ordførerposterne på plads
Dansk Folkeparti har fordelt ordførerposterne i folketingsgruppen.
Af René Teige
Efter et fantastisk flot valg, hvor DF fik hele 37 mandater, heraf 15 nyvalgte, er der arbejdet
stenhårdt for at få den vigtige kabale til at gå op.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup er da også særdeles tilfreds med resultatet.
”Lige som med et fodboldhold handler det om at sætte de rigtige folk på de rigtige poster
og sikre en god balance. Det synes jeg helt bestemt, er lykkedes ganske godt,” siger Peter
Skaarup.
Dansk Folkeblad iler med at præsenterer DF’s 49 ordførerposter:
Beredskabs- og
Hjemmeværnsordfører
Jeppe Jakobsen
Beskæftigelsesordfører
Bent Bøgsted
Boligordfører
Merete Dea Larsen
Børneordfører
Pernille Bendixen
Dyrevelfærdsordfører
Karina Due
Erhvervs- og
vækstordfører
Hans Kristian Skibby
Erhvervsuddannelsesordfører
Marlene Harpsøe
EU-ordfører
Kenneth Kristensen Berth
Finansordfører
René Christensen
Fiskeriordfører
Ib Poulsen
Folkeskoleordfører
Alex Ahrendtsen
Forbrugerordfører
Dorthe Ullemose
Forsvarsordfører
Marie Krarup
Fødevareordfører
Lise Bech
Gymnasieordfører
Marie Krarup
Handicapordfører
Karina Adsbøl
Ordfører for Færøerne
Henrik Brodersen
Idrætsordfører
Karin Nødgaard
Ordfører for Grønland
Søren Espersen
Indfødsretsordfører
Christian Langballe
Ordfører for
landdistrikter og øer
Mette Hjermind Dencker
IT- og teleordfører
Jan Rytkjær Callesen
Kirkeordfører
Christian Langballe
Klima- og
Energiordfører
Mikkel Dencker
Ordfører for Nordisk
Råd
Jan-Erik Messmann
Ordfører for social
dumping
Peter Kofod Poulsen
Kommunalordfører
Susanne Eilersen
Ordfører for
udviklings-bistand
Claus Kvist Hansen
Kulturordfører
Alex Ahrendtsen
Karin Nødgaard
Ordfører vedr.
Grundloven
Søren Espersen
Landbrugsordfører
René Christensen
Politisk ordfører
Kristian Thulesen Dahl
Ligestillingsordfører
Karina Adsbøl
Postordfører
Henrik Brodersen
Medieordfører
Morten Marinus
Psykiatriordfører
Liselott Blixt
Miljøordfører
Pia Adelsteen
Retsordfører
Peter Skaarup
Ordfører for det danske
mindretal / Sydslesvig
Martin Henriksen
Skatteordfører
Dennis Flydtkjær
Ordfører for det tyske
mindretal
Jan Rytkjær Callesen
Socialordfører
Karin Nødgaard
Sundhedsordfører
Liselott Blixt
Fortsættes side 28...
19
Nyt fra Borgen
Vi vender Jer aldrig ryggen
Den 5. september er flagdag for Danmarks Udsendte, den syvende af slagsen.
Af René Teige • Fotos: Ty Stange
I år faldt den store årlige flagdag,
den 5. september, på en lørdag,
hvor et stort fremmøde og en imponerende paradestyrke fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet,
Beredskabsstyrelsen og veteraner fra internationale missioner
satte et flot, stemningsfuldt præg på dagen.
Kongehuset, de folkevalgte og ledelsen fra de udsendende myndigheder deltog ligeledes sammen med pårørende og efterladte til udsendte.
Desuden deltog Den Kongelige Livgarde med en
æreskommando, ligesom Veteranforeningen stillede
med faner.
Og i år var mindedagen i særlig grad præget af en
overrækkelse af en nyindstiftet medalje for International tjeneste til tidligere udsendte veteraner, der har været
udsendt i tidsrummet 1948 – 2009. Det skete ved Monumentet over Danmarks internationale indsats på Kastellet i København.
Det var også på Kastellet, at folketingets formand Pia
Kjærsgaard talte samt deltog i kranselægning.
Pia Kjærsgaard understregede, at det var en stor ære
for hende at få mulighed for at takke alle, der har været
udsendt for Danmark.
Formanden for præsidiet hyldede også de udsendte
for at tage den modige og svære beslutning om at tage
til steder, hvor der råder kaos, konflikt og krig.
”Det har vi den dybeste respekt for – og vi påskønner jeres store indsats. Vi mindes også dem, der ikke
kom hjem med livet i behold.” sagde Pia Kjærsgaard
og fortsatte:
”Nogle har oplevet så voldsomme krigshandlinger og
smertelige tab af nære kammerater, at det ikke har været
nok blot at vende hjem til lille fredelige Danmark.
Nogle mistede hele eller dele af førligheden.
Jer vil vi aldrig vende ryggen!”
Pia Kjærsgaard
på vej til talerstolen, hvorfra hun
holdt tale for veteranerne, familier
og pårørende
Selvom vejret
ikke ligefrem
artede sig, blev
flagdagen en
både smuk og flot
mindedag
Glemt men gemt
Alle kom hjem med en god oplevelse efter årsmødet. Men der var også deltagere, som kom
hjem uden personlige ejendele heriblandt fotografiapparater.
De glemte effekter er taget med til Dansk Folkepartis sekretariat på Christiansborg. Så savner
du eksempelvis et fotografiapparat, kan du henvende dig på DF’s hovednummer 33 37 51 99.
20
Pia Kjærsgaard
deltog i kranselægningen den
5. september
2 store EU kurser om retsforbeholdsafstemningen
– mød Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt
Dansk Folkeparti arrangerer 2 store EU kurser, hvor Kristian Thulesen Dahl og
Morten Messerschmidt klæder deltagerne på med gode argumenter til den kommende
afstemning om afskaffelse af retsforbeholdet.
Kurserne afholdes:
Søndag den 18. oktober på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V og
Søndag den 25. oktober på Scandic Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens
Begge kurser starter kl. 10:30 og slutter kl. 16:00. Der serveres frokost samt kaffe og kage.
Kurset for alle interesserede medlemmer og er gratis – man skal dog selv betale for transport.
Tilmelding til df@ft.dk med oplysning og navn og adresse samt hvilket EU kursus man vil
deltage i. Eller på telefon 33 37 51 99.
Ja-partierne påstår, at retsforbeholdsafstemningen handler om, hvorvidt Danmark fortsat kan
være med i politisamarbejdet Europol. Men alle partier går ind for, at Danmark fortsat skal
være med i Europol, og det kan vi med en parallelaftale. Så uanset om der stemmes Ja eller
Nej den 3. december, fortsætter Danmark i Europol. Afstemningen handler derimod om, hvorvidt de øvrige områder i retsforbeholdet – herunder asylområdet – skal kunne overdrages til
EU via et flertal i Folketinget. Den eneste sikre vej til at asylområdet fortsat afgøres af Folketinget, og ikke i EU, er at stemme Nej, så vi dermed bevarer vores retsforbehold. Og så kan vi lave
en parallelaftale der sikrer, at vi fortsat har et politisamarbejde i Europol.
Alt dette og meget mere bliver gennemgået på kurset, og vi glæder os til at se rigtig mange
medlemmer på kurserne. Hvis du gerne vil være klar til den kommende folkeafstemning om
retsforbeholdet den 3. december, så tilmeld dig et af de 2 spændende kurser med Kristian
Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt.
21
Siden sidst
Mød Messerschmidt
Vistisen på visit
DF lokalafdelingerne i Viborg og Silkeborg kan præsentere Morten
Messerschmidt som gæst ved de to foreningers møde i Medborgerhuset, Bindslevsplads 5 i 8600 Silkeborg den 12. oktober 2015. Mødet
finder sted fra klokken 19.00 – 21.00.
Og der er tale om et yderst aktuelt tema for Morten Messerschmidts tale samt efterfølgende debat, spørgsmål og svar fra mødedeltagerne. Mødet finder nemlig sted som optakt til afstemningen om
retsforbeholdet den 3. december.
Kom derfor og få det nyeste nye om, hvad der sker, hvis danskerne
stemmer ja. Så kom i god tid. Der vil helt sikkert være stor interesse
for mødet, hvor alle er velkomne. Der er gratis adgang og mulighed
for at købe forskellige drikkevarer.
Formand for DF lokalafdelingen i
Struer,
sundhedsudvalgsformand
i Struer byråd, Anne Marie-Brix
Poulsen, glæder sig til sammen
med sine DF-kolleger at invitere
på hotel mandag den 6. november
klokken 19.30.
Nærmere bestemt er det
Grand Hotel, Østergade 24
- 7600 Struer, som danner
ramme om et spændende
møde med en af Dansk
Folkepartis medlemmer af
Europa Parlamentet, Anders
Vistisen.
Anders Vistisen er som
MEP’er medlem af LibeUdvalget og beskæftiger sig
Anders Vistisen
blandt andet med borgerretbesøger Struer
tigheder. Desuden er han involveret i debatten omden
det 6.
aktuelt
voldnovember.
somme flygtningepres, som råber og skriger på genoprettelse af en
ordentlig grænsekontrol.
Der er fri og gratis adgang og alle er velkomne – også din nabo
selvom denne endnu ikke er DF-medlem.
Der kan købes kaffe og brød, øl og vand i pausen.
Morten Messerschmidt taler ved
superaktuelt møde
i Silkeborg den
12. oktober 2015.
Kaffe på rådhuset
I forbindelse med Dansk Folkepartis seneste nyhedsbrev til medlemmerne, indsneg sig en fejl, som Dansk Folkeblad iler med at
rette.
Næstformand DFU Sønderjylland, Jon Krongaard indbød til to
arrangementer på Haderslev rådhus, som fejlagtigt blev dato sat
til mandag den7. oktober og mandag den 25. november.
Der skulle have stået: Onsdag den 7. oktober og onsdag den 25.
november.
Slingrer ned ad
Vestergade
Ovenstående gloser stammer fra et Gnags hit fra
1983. 32 år efter, den 8. august 2015 var Vestergade
atter i Centrum. Denne gang var der bestemt ingen
slinger i valsen. Det gælder som bekendt om ikke
blot at føre valgkamp en måned op til et valg men
være synlig året rundt. Det ved man alt om i DF
Ungdom Odense.
En halv snes DFU’ere satte gang i gaden, godt
hjulpet af DF’s uddannelses- og kulturordfører Alex
Ahrendtsen og nyvalgt MF’er Pernille Bendixen,
der her ses sammen med DFU formand på Fyn Anders Simonsen.
22
Stegt flæsk i Greve
Den 4. september 2015 var der sat stegt flæsk på programmet i Hedelandshytten
i Greve, da Liselott Blixt sagde tak for hjælpen til de mange lokale medlemmer
og støtter, som bakkede op i valgkampen op til folketingsvalget den 18. juni.
Her fik DF som bekendt hele 37 folketingsmedlemmer.
”Vores gode partimedlemmer har ydet en forrygende indsats, som jeg siger
tak for på denne vis,” siger Liselott Blixt, der efter valget blev formand for
Sundheds- og
Ældreudvalget
samt partiets
Sundhedsog psykiatriordfører.
I skole på Borgen
MF, Hans Kristian Skibby, erhvervs- og
vækstordfører, Dansk Folkeparti har haft besøg
af godt en snes elever fra Horsens Statsskole.
Hans Kristian Skibby havde lovet, at give eleverne en grundig rundvisning på Borgen, et
møde i Dansk Folkepartis nye gruppeværelse
samt mulighed for spørgsmål og svar fra og til
gymnasieeleverne.
Messerschmidt
lander i Maribo
Lokalformand i DF Lolland, Flemming Knoblauch, glæder sig til at et arrangement med blandt andre Morten Messerschmidt på plakaten, nu ser ud
til at klappe.
Dansk Folkepartis Medlem af Europa Parlamentet, MEP, Morten Messerschmidt, har nemlig takket ja til at deltage i lokalforeningens kommende arrangement mandag den 9. november 2015 i Banks Have i Maribo. Her skal
Morten Messerschmidt debattere med en endnu ikke offentliggjort toppolitiker om EU, der som bekendt har voldsomt svært ved at tackle det aktuelle
flygtninge-/migrantproblem, som betyder, et mere end 120.000 – formentlig
langt flere - strømmer mod EU.
Med på dagsordenen er også den forestående retsforbeholdsafstemning
(den 3. december 2015).
Hold øje med lokalafdeling Lollands hjemmeside, som kan læses via http://
www.danskfolkeparti.dk - tryk på lokalt og derefter på Lolland.
23
DFU
Alle gode
gange tre
DF Ungdom vælger sin tredje formand på godt et år. Men baggrunden for
udskiftningen er en lykkelig af slagsen, nemlig at DFU’s nu tidligere formænd, Anders
Primdahl Vistisen og Peter Kofod Poulsen, er valgt til henholdsvis Europaparlamentet
og Folketinget. Ny formand bliver Lucas Thelander Hultgren
Af René Teige
DF Ungdom har netop valgt Lucas Thelander
Hultgren til ny formand.
Det står klart, efter at Anders Vistisen ved
DF’s kanonvalg til Europaparlamentet den 25.
maj blev et af fire Europaparlamentsmedlemmer for DF, samt at Peter Kofod opnåede valg
til Folketinget ved DF’s flotte valgresultat den
18. juni.
”Jamen det er stadig lidt uvirkeligt, at gå ind
i Folketingssalen og være en del af folkestyret,” siger Peter Kofod, der som følge af valget træder tilbage fra DFU formandsposten.
Han glæder sig over, at det går rigtigt godt
for partiets ungdomsorganisation og giver sin
fulde støtte til sin efterfølger, Lucas Hultgren.
”Jeg er slet ikke i tvivl om, at Lucas bliver
en stærk formand, der evner at skubbe yderligere på den fremgang, DFU er inde i,” siger
Peter Kofod.
Forskellighed er styrken
DF Ungdom er i vælten og har været det en
rum tid. En af konsekvenserne er en fornem
medlemsfremgang og støt stigende interesse
for DF’s politik.
24
Den afgående formand mener, at det er forskelligheden, der har styrket DFU.
”Når andre partier, eksempelvis De Radikale holder hvervemøder, sker det på videregående uddannelsessteder. Når vi gør det,
appellerer vi til både malerlærlingen, automekanikeren, gymnasieeleven og den dyrlægestuderende,” siger Peter Kofod.
Sådan er det også, når det gælder vores hovedbestyrelse. Her har vi jurastuderende Lucas, Chris, der sælger maling, Tilde der sælger
forsikringer, gymnasiasten Tobias og HAstuderende Julie. Og så er der den logistiske
operatør Nick, der i øvrigt også er Danmarksmester i langturs truckkørsel.”
At DF Ungdom har vind i sejlene understreges også af, at hele tre DFU’ere (Peter Kofod,
Tilde Bork og Jeppe Jakobsen) blev valgt til
Folketinget ved seneste valg. Men det faktum
er DFU klar til at tackle.
Lokalafdelinger går forrest
Succesen kommer dog ikke af sig selv. Der
bliver arbejdet benhårdt i lokalforeningerne
rundt om i landet.
Udover at møde talstærkt op til DF’s årsmøde i september, tager DFU’ere fra hele
Peter Kofod Poulsen er
netop valgt til Folketinget
og viser her sin nye plads.
Valget medfører, at han
stopper som DFU-formand.
Danmark til julemøde i november. Både for at
debattere politiske emner samt holde en god
fest bagefter.
”En af DFU’s styrker er, at det er en social
forening.
Vi kæmper sammen og ikke mod hinanden,” siger Peter Kofod.
Et af de kommende initiativer bliver et talentkursus, som den nye formand, Lucas Hultgren, står i spidsen for.
Målet er at få flere gode folk ude i kommunerne frem til kommunalvalget i 2017, hvor
ungdomsorganisationen håber at besætte flere
kommunalbestyrelsesposter.
Og det er meget dedikerede lokale medlemmer og foreninger, som gør DF synlig.
Lokalforeningerne arrangerer flere events
end nogensinde tidligere. Eksempelvis invitation af et af partiets folketingsmedlemmer,
fulgt op af en gadekampagne.
”Det er en imponerende indsats, der bliver
gjort,” siger Peter Kofod, som netop har inviteret de mange DFU’ere, som har hjulpet og
bakket op ved valget til Borgen.
”Og så skal de se København bagefter,” siger han med et glimt i øjet, der ikke efterlader
tvivl om, at den del af arrangementet nok skal
blive mere end almindelig hyggelig.
Månedens DF’er
Bente Gehrmann
flyttede sammen med
sin mand til Ringsted i
2005. Blandt andet for
at være tæt på hendes
mor, som bor i seniorbolig i byen.
I Dansk Folkeparti
er der ordentlighed
Månedens DF’er, Bente Gehrmann fra Ringsted, meldte sig ind i
Dansk Folkeparti på grund af kampen for de danske værdier
25
Af Susie Jessen
Fotos: Carsten Lundager
Dækkeservietterne på bordet ligger sirligt side
om side og orkidéen i hjørnet er passet og plejet pænt i Bente Gehrmanns nye parcelhus tæt
ved bykernen i Ringsted.
Den nu pensionerede bankfuldmægtige og
denne måneds DF’er skænker kaffe op i fine
kopper og smiler.
”Det jeg godt kan lide ved de fremtrædende
politikere i Dansk Folkeparti er, at de har en
god fremtoning. De er pæne i sproget, velklædte og meget kompetente. Jeg kan godt
lide den ordentlighed, der er i Dansk Folkeparti” siger den 63-årige Bente Gehrmann,
som meldte sig ind i Dansk Folkeparti i 2011.
Hundige ændrede sig
I foreningen Lady Chamber i Ringsted mødte
hun lokalformanden i Ringsted, Jeanie Nørhave, der opfordrede hende til medlemskab.
Bente Gehrmann havde i forvejen stemt på
Dansk Folkeparti i mange år og mente dermed, at hun lige så godt kunne melde sig ind
i partiet.
”Jo tættere jeg så kom på partiet, jo mere
gik det op for mig, at partiets holdninger
stemte rigtig godt overens med det, som jeg
selv mener. Jeg er vokset op med gode danske værdier. Min morfar var præst og min opvækst har i allerhøjeste grad været dansk. De
danske værdier vil jeg gerne holde fast i, så de
også er der til de næste generationer”, lyder
det fra Bente.
Netop de danske værdier følte Bente Gehrmann, at der blev færre og færre af, i årene
inden indmeldelsen, da hun boede sammen
med sin mand i Hundige.
På datterens skole var der på et tidspunkt
en kontrovers, fordi nogle muslimske elever
krævede separate badekabiner efter idræt.
Samtidig kom der en øget tilstrømning af indvandrere til området, hvor Bente Gehrmann
boede.
”Hver gang der kom et hus til salg, flyttede folk med anden etnisk baggrund ind. Der
opstod områder, hvor man ikke kunne gå om
aftenen, fordi det simpelthen var for usikkert
og der var også biler, der blev stukket i brand.
Der var mange, der opførte sig ordentligt, men
også mange der ikke gjorde. Til sidst besluttede vi os for at flytte. Både for at komme tættere på min mor, der bor i seniorbolig i Ringsted, men også fordi at vores område havde
ændret sig. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg vil
ikke tilbage til Hundige”, lyder det fra Bente
Gehrmann, som er gift med Rainer, som oprindeligt er fra Tyskland, men som i dag har
dansk statsborgerskab. Sammen har de to
børn.
Rainer lærte lynhurtigt dansk, da parret
valgte at Danmark skulle være deres land.
Faktisk går han højt op i, at være dansker.
Noget, som Bente Gehrmann mener, at mange
godt kunne lære af.
26
”For noget tid tilbage skulle jeg for eksempel ind til en læge på Nørrebro, hvor jeg tog
toget og bussen. Jeg var den eneste dansker i
bussen, da vi kørte igennem Nørrebro og jeg
følte, at min danskhed blev kvalt. Der var en
summen på alle mulige sprog. Det forbinder
jeg ikke med Danmark.”
DF’ere, der imponerer
Bente Gehrmann ville meget gerne være mere
aktiv i Dansk Folkepartis lokalforening i
Ringsted. Men desværre fik hun for nogle år
tilbage en dobbelt diskusprolaps i ryggen og
efterfølgende en blodprop. Det har gjort, at
hun skal bruge meget af sin tid på genoptræning. Nogle dage er bedre end andre og derfor er det begrænset, hvor mange faste pligter
Bente Gehrmann kan hænge sig op på.
Derfor blev hun for nogle år tilbage også
pensioneret fra sin stilling som bankfuldmægtig i Danske Bank.
”Jeg ved aldrig 100 procent hvordan min
dag kommer til at se ud. Men jeg skal ikke
klage. Der er mange, der har det meget værre
end mig. Jeg får meget af min tid til at gå med
at følge med i det, som politikerne laver. Jeg
holder meget af politikerne i Dansk Folkeparti. De er alle så veltalende og pæne i deres
optræden. Det kan jeg godt lide!”, lyder det
fra Bente Gehrmann, som ligesom så mange
andre bekymrer sig over det høje antal af
flygtninge, der i disse tider søger mod Europa.
”Det er jo ganske forfærdeligt det, der sker
ude i verden for øjeblikket. Løsningen er bare
ikke, at de alle sammen kommer herop. Vi skal
i højere grad sørge for at hjælpe dernede, men
det nytter heller ikke at vi sælger ud her i Danmark, hvor det for eksempel går ud over vores
ældre. Det vil jeg ikke være med til.”
Den holdning er Bente Gehrmann glad for,
at hun deler med sit parti.
Hun er også godt tilfreds med, at hun føler,
at partiet tager hendes problemer alvorligt.
”Dansk Folkeparti er tro mod sig selv og
sine medlemmer. De er ærlige og man kan
regne med, at de gør hvad de siger. De taler
vores sag som danskere. Det kan jeg lide”
27
Nyvalgte
Ordførerposterne på plads
DF’s Hovedbestyrelse
...fortsat side 19
Transport- og færdselsordfører
Kim Christiansen
Kristian Thulesen Dahl
Partiformand
Steen Thomsen
Organisationskonsulent
Peter Skaarup
Gruppeformand
Lone Langballe
Sygeplejerske
Søren Espersen
Næstformand
Gitte Simoni
Byrådsmedlem
Martin Henriksen
Gruppesekretær
Preben Elmenhoff
Efterlønner
Karin Nødgaard
Folketingsmedlem
Lucas Hultgren
DFU-formand
Carl Christian Ebbesen
Organisatorisk
Næstformand
Poul Lindholm Nielsen
Partisekretær
Turismeordfører
Tilde Bork
Uddannelses- og forskningsordfører
Jens Henrik Thulesen Dahl
Udenrigsordfører
Søren Espersen
Udlændinge- og integrationsordfører
Martin Henriksen
Ældreordfører
Karin Nødgaard
28
Folkeaftemning
Handler folkeafstemningen alene
om Europol?
NEJ
Kan Danmark blive i Europol,
hvis vi stemmer nej?
JA!
Spiller grænsekontrollen
nogen rolle?
JA!
!
Hvis det bliver et ja den 3. december, ophæves hele retsforbeholdet. Det betyder, at Folketingets flertal fremover kan tilvælge
alle de direktiver inden for EUs retspolitik, som de ønsker. Udover
Europol har EU-partierne allerede meddelt, at de vil tilvælge 21
andre EU-direktiver, som vil gribe ind i dansk strafferet, familieret
mv. Med et ja får de også mulighed for at gå endnu videre. Så vil et
flertal i Folketinget fremover kunne sige ja til hvad som helst inden
for EUs retspolitik: Fælles udlændingepolitik, fælles strafferet, en
EU-anklagemyndighed og alt muligt andet, som fremover måtte
blive foreslået i Bruxelles. Danskerne vil ikke længere blive spurgt.
Når først retten til at tilvælge er overført til Folketingets flertal, vil
der ikke blive holdt flere folkeafstemninger om dansk deltagelse
inden for disse områder.
Danmark risikerer under ingen omstændigheder at forlade Europol.
For det første kan vi anmode om en parallel-aftale, lige som Norge,
Schweiz og en lang række andre lande har det. Det betyder, at vi
forbliver medlem af Europol, men vi også kan sige fra, hvis Europol
udvikler sig i en retning, vi ikke bryder os om. Skulle EU-landene
sige nej til at give os en parallel-aftale, har vi alligevel mulighed for
at forblive som fast medlem. I den situation kan vi nemlig vælge at
overdrage suverænitet til EU på dette bestemte område. I stedet
for at ophæve hele retsforbeholdet, kunne vi nøjes med at ophæve
den del, som handler om Europol. Det betyder, at vi med sikkerhed kan forblive medlem af Europol, men at Folketingets flertal
skal spørge befolkningen ved en folkeafstemning, hvis de ønsker
at gå endnu videre – eksempelvis ind i fælles udlændinge- eller
politisamarbejde. Der er således garanti for, at Danmark kan blive i
Europol – uanset udfaldet af afstemningen den 3. december.
I den aftale, som EU-partierne har indgået for at afvikle retsforbe
retsforbeholdet, skriver de, at ”aftalepartierne fortsætter den hidtidige praksis ved at også fremover at tilvælge alle nye Schengen-relaterede
retsakter” (afsnit 4). Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen,
rykker en ændring af Schengen-traktaten altså endnu længere
væk. Så skal alle EU-partierne sige god for det. Som bekendt,
er det Schengen-traktaten, der forhindrer Danmark i – ligesom
eksempelvis Storbritannien – at have permanent kontrol ved grænserne. Det har ellers ført til voksende grænseoverskridende kriminalitet, og derfor ønsker mange danskere da også grænsekontrollen genindført. Men hvis det bliver et ja den 3. december, bliver
dette langt sværere at opnå.
Kan vi stadig bestemme vores
udlændingepolitik?
MÅ
SKE
!
Kan vi have tillid til, at EUpartierne ikke går videre?
MÅ
SKE
!
EU-partierne siger, at de kun vil gå med i EUs fælles udlændingepolitik, hvis de er enige om dette. Men det harmonerer ikke med,
hvad de ellers skriver. Ifølge Tænketanken Europa er der nemlig en nær tilknytning mellem EUs fælles udlændingepolitik og
den Schengen-traktat, som EU-partierne omtaler. Tænketanken
Europa skriver på sin hjemmeside: Mens aftalepartierne med formuleringen lægger op til at holde udlændingeområdet ude af en
tilvalgsordning, ønsker de samtidig at ”tilvælge alle nye Schengen-relaterede retsakter.” Denne opdeling holder næppe i praksis.
Schengen-samarbejdet griber på en række punkter helt ind i hjertet
af udlændingepolitikken.
Se mere på: http://thinkeuropa.dk/politik/schengen-beroerer-ogsaa-dansk-udlaendingepolitik
Om man kan have tillid til politikernes løfter, må være et personligt
og individuelt spørgsmål. Men faktum er, at et ja den 3. december
afskaffer hele retsforbeholdet og lægger de fremtidige beslutninger i hænderne på det EU-begejstrede flertal på Christiansborg.
Flere af partierne har da også allerede erklæret, at de ønsker at
gå langt dybere ind i fælles retspolitik med de andre lande. Med
et ja vil de få mulighed for at realisere disse planer. Gang på gang
har vi set, hvordan EU har udviklet sig til noget ganske andet end
det, EU-partierne har lovet. Vi fik at vide, at et nej til euroen ville
føre til stor økonomisk usikkerhed. Det gik lige omvendt. Skiftende
regeringer har lovet, at EU ikke skulle få indflydelse på vores
arbejdsmarkeds- og velfærdspolitik. Det har EU i dag. Der er derfor
god grund til at nære mistro, når EU-partierne nu igen lover, at EU
ikke vil få flere beføjelser.
Er der da et alternativ til
EU-partiernes model?
JA!
Naturligvis skal Danmark samarbejde med andre lande om at bekæmpe kriminalitet mv. Den slags gøres bedst i samarbejde. Men
der er ingen grund til at afskaffe hele retsforbeholdet for at samarbejde om nogle enkelte retsakter. Man bør kun overdrage suverænitet til EU, hvis det er nødvendigt. Derfor foreslår vi, at man fra
sag til sag enten vælger at indgå en parallelaftale med de andre
EU-lande eller bruger tilvalgsordningen på en måde, hvor man kun
giver EU suverænitet på de konkrete områder, som man ønsker
at samarbejde om. Vi skal ikke give EU eller de EU-begejstrede
partier en blankocheck, hvor det er dem, der frit kan tilvælge
alverdens direktiver. I stedet bør vi fra sag til sag afgøre, om det
giver mening at gå med i EUs projekter – og så i øvrigt
lade danskerne tage stilling ved en folkeafstemning.
29
80 år
Gammel bliver man, når man er 100
DF’s næstformand i Danmarksradio bliver hyldet med og i ny bog.
Her var Henry Kissinger først hans lærer og
siden gode penneven.
Af René Teige
Ole Hyltoft debuterede som forfatter med
”Tør du være fri” i 1968. Og i foråret 2015
udkom så hans seneste værk, ”Velkommen til
Tisvilde” om den nordsjællandske perle, som
har været et åndehul, et fristed for Ole Hyltoft
i en menneskealder.
Mellem de to nævnte udgivelser har han
fyldt 23 bind, fra essays og digte til debatbøger
og romaner samt erindringer og fortællinger.
Men kræfterne rækker til mere. Anmeldelser, debatindlæg og produktion af mere end
500 kronikker lige siden midten af 1950erne
vidner om enorme kræfter. Og dem har Ole
Hyltoft tænkt sig fortsat at rumme.
”Gammel bliver man først, når man er 100,”
svarede han på spørgsmålet om, hvorvidt han
nu følte alderen tynge.
Man må give ham ret, når man ser den høje
pande, det underfundige smil og de drilsk lysende gråblå øjne, som når lyset vil det, står så
godt til havet ved hans elskede Tisvildeleje.
Her blødes hans skarpe pen op og kratter blidt
essays og digte.
Men man skal ikke lade sig narre. Bag smilet gemmer sig en vrissen, når behovet er herfor.
Det beskriver forfatterpanelet, der er kompetent styret af Ulrich Ollendorf og
Sven Hakon Rossel.
50’er smalhals
Ole Hyltoft uddeler gerne et spark bagi, og
skoene er spidset af en både lykkelig og barsk
barn- og ungdom, i et socialdemokratisk hjem,
ærkesocialdemokrat var han i sine unge år…
Kunst eller X-factor
Ole Hyltoft bliver portrætteret af venner og andet
godtfolk i bogen Streger til et portræt
Men selvom han er opvokset i krigsår og
50’er-smalhals, var det den tid, der formede
ham. Nu er han DF’er om en hals. Måske fordi
hans far begik selvmord, da han kæmpede for
at redde arbejderbevægelsens Arako-radiofirma. Det blev i 50’erne overhalet af international stordrift og konkurrence. Faren kæmpede
for virksomheden, men kunne ikke hamle op
med pampere, der skulle have store rabatter
og vennepriser.
Ole Hyltoft klarede sig igennem, spillede
fodbold i B93 og var god til det. Men han
fandt ud af, at han var bedre til tennis og blev
Gammel Hellerup mester i både single og
double. Og serveesser blev der slået mange af
på hans videre færd. Han bliver ministersekretær hos Danmarks første kulturminister, Julius
Bomholt.
Han søgte sammen med 800 andre om at
deltage på et seminar på Harvard University.
Ole Hyltoft – streger til et portræt
Portrætbogen om forfatter og samfundsdebattør Ole Hyltofts indsats i dansk kulturliv,
om barn- og ungdommen, 80-års-fødselarens
elskede Tisvilde og skift fra at være ærkesocialdemokrat til DF’er, er udkommet. Og lad det
være slået fast: Den er yderst læsværdig.
Da udlændingespørgsmålet kom højt på
dagsordenen i 1980erne, og modsætningerne
efterhånden blev skærpet, måtte det efter 49
års medlemskab føre til et brud med det parti,
han opfattede sig som barn af.
Manden, der har sat aftryk på dansk kulturpolitik i over 50 år fortjener også bogen, der
30
på en fin måde sætter Ole Hyltoft i centrum
uden at svælge i ulykker.
Bogen er både en hyldest og et portræt, som
er skruet sammen på fornem vis af Sven Haakon Rossel og Ulrich Ollendorf er en hyldest
og en taksigelse til en stor forfatter. Og så er
en række kendisser fra kulturlivet brugt som
krydderi.
Udgivelsen er både en hyldest og et stykke
Danmarkshistorie, der fungerer som indgangsvinkel til et stort og væsentligt forfatterskab.
Læs den.
Han har blandt sine mange meriter også oprettelsen af kunstmuseet Arken i Ishøj syd for
København.
Han havde dog ikke noget at gøre med den
skandaleombruste direktør Anna Castberg,
som blev fyret, da hendes fornemme eksamenspapirer viste sig at være falske. Arken
var tæt på at kæntre, havde det ikke været for
folk som Ole Hyltoft.
Ole Hyltoft fortsatte med at imponere.
I 1985 indstillede Dansk Kunstnerråd Ole
Hyltoft til en fast årlig statsydelse. Repræsentantskabet var delt i to lige store fraktioner – for og imod Hyltoft. Men det blev Birte
Weiss (senere indenrigsminister), der undlod
at møde op og afgive sin stemme. Dermed
sørgede hun for, at Ole Hyltoft ikke fik statsstøtten.
Hsan blev DF’s mand i DR’s bestyrelse. Senest med titlen Næstformand.
Igennem alle årene var og er Tisvilde fristedet. Det var også her Ole Hyltoft – streger til
et portræt – blev præsenteret.
Blandt bidragyderne er Per Stig Møller.
Han nævner nedlæggelsen af RadioUnderholdningsOrkestret mens man fortsatte det
stjernedyre X-factor, som en våd klud i ansigtet på Ole Hyltoft.
Og så følger ellers den ene skribent efter
den anden med at giver de streger, der er blevet til en dejlig portrætbog. Blandt disse er
Sven Haakon Rossel, Svend Ove Gade og Michael Bojesen.
Ole Hyltoft
- streger til et portræt
Af Ulrich Ollendorf og
Sven Hakon Rossel.
Vejledende
pris: 275 kr.
Forlaget Hovedland
En kærlighedserklæring til Danmark
Af Karsten Lorentzen
I dag handler mange moderne bøger desværre
mest om forfatternes egne sørgelige og triste
liv. I danskundervisningen bliver eleverne
plaget med novellesamlinger, skrevet af anorektiske, feministiske forfatterskolestuderende, som går mere op i form end indhold,
og som begår den alvorlige fejl at tro, man
kan skrive noget, når man absolut intet har på
hjerte. Men danskunderviserne holder gang i
butikken, mens forfatterne cirkulerer rundt i
deres lukkede kredsløb.
Samtidig ligger et fantastisk og for mange
helt uopdaget land lige for vore fødder. Lige
uden for døren. Det land hedder Danmark.
Engang fyldte det op i litteraturen, hvor forfattere fra Oehlenschlæger til Pontoppidan integrerede det danske landskab og den danske
historie i deres forfatterskaber som noget ganske selvfølgeligt. Danmark var deres verden.
Danmark var deres udgangspunkt – også når
de tog på dannelsesrejser til Rom eller andre
steder.
Men i dag er det danske landskab sendt i
glemmebogen. ”Landet” hører man nu mest
om som noget negativt, når de ”snakkende
klasser” i de store byer skal have noget at gyse
over. Så skildres landet, ”udkantsområderne”
eller ”den rådne banan” som et farligt Terra
Incognita beboet af alkoholikere, førtidspensionister eller i det hele taget bare sølle eksistenser. Så passer pengene nemlig. Så er verdensbilledet intakt.
Netop derfor er Ole Hyltofts lille stilfærdige hyldest til Danmark, ”Livet ved havet”
som en hel oase i en ørken af stilistiske øvelser og selvpromovering. Ole Hyltoft tager i
sin bog udgangspunkt i landskaberne omkring
Tisvilde i Nordsjælland, hvor han er kommet
gennem det meste af sit liv, og kapitlerne består af udvalgte kronikker, som forfatteren har
skrevet gennem tiden. Så selv om Ole Hyltoft
ikke går af vejen for at være polemisk, er denne bog ikke decideret politisk – men snarere
reflekterende.
Et godt eksempel er kapitlet ”Det er vinteren, der gør os til danskere”. Her er der tale
om en hyldest til den vinter, som de fleste
af os drømmer om at flygte fra, når den grå
og kolde januar synes endeløs. Men vinteren
er også en udfordring. Vinteren er en ”ægte
manddomsprøve”. Det er også vinteren, som
får os til at sætte pris på foråret, når det kommer. En rejse til Syden i januar er derfor ”Virkelighedsflugt”. Det er de finurlige hverdags-
betragtninger, sammenblandingen af nutid,
fortid og fremtid, som er den røde tråd i Hyltofts historier.
Det er ingen tyk mursten – kun 139 sider.
Men den kan alligevel deles op og indtages i
mindre portioner. Det lønner sig. Måske særligt, når vinterstormene raser uden for, og når
drømmen om tropernes palmer melder sig på
banen. Så er det værd at huske på, hvad der
gør dette land til noget helt særligt.
Ole Hyltoft
”Livet ved havet”
Hovedland
139 sider
Pris: 159 kr.
Kulturnat med Dansk Folkeparty
Hvis du agter dig til kulturnat i hovedstaden
fredag den 9. oktober, vil en af de store oplevelser være at finde i Landstingssalen på
Christiansborg, hvor Dansk Folkeparti byder
på masser af underholdning.
Kulturnat arrangementet finder sted fra
klokken 18.00 til 23.00
Og i Landstingssalen vil publikum blive
trakteret med både politisk- og musikalsk underholdning, på den underholdende måde.
Musikken har Mr. Eldorado: Jørgen de Mylius fuldstændigt styr på.
Han sørger for at spille de uforglemmelige
hits, som han har gjort det siden 1963, da han
som teenager blev hyret af DR til at lave ’Efter skoletid’.
Men ’Mylle’ er også kompetent quizmaster
ved en række musikquizzer.
Blandt andet dyster Kristian Thulesen Dahl
med Pia Olsen Dyhr, mens Peter Skaarup konkurrerer med Ida Auken på musikviden.
Men publikum bliver også inviteret til at
deltage og vinde fine præmier.
Men der er endnu en musikalsk overraskelse fra DF den 9. oktober.
Gry (Johansen) – hende med det berømte
rejehop, synger. Det gør også Dansk Folkepartis hus-skjald, Kim Christiansen.
Vel mødt på Borgen på fredag..!
Gry (hende med det berømte rejehop og
vidunderlige sangstemme), optræder ved DF’s
kulturnat arrangement
Jørgen de Mylius. Mr. Eldorado med meget,
meget mere, spiller de gode gamle hits og forestår
spændende musikquiz.
31
Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K . Ved adresseændring, kontakt tlf.: 33 37 51 99
Magasinpost SMP
ID nr.: 46654
Danmarks første
børnehospice
Sankt Lukas Stiftelsen, Bernstorffsvej 20, åbner søndag den 1. november 2015 Danmarks
første børne- og ungehospice, Lukashuset
Af René Teige
Beslutningsforslag på vej
Formand for Folketingets Præsidium, Pia Kjærsgaard,
DF og Liselott Blixt, sundhedsordfører, DF har netop
besøgt Lukashuset, som er Danmarks første børne- og
ungehospice.
De to toppolitikere ønskede med besøget at bakke
det længe ventede børne- ungehospice op.
Og der er behov for al den opbakning, der kan fås.
Sankt Lukas Stiftelsen havde regnet med at modtage et millionbeløb fra Folketingets satspulje. Men
pengene blev i stedet givet til en række projekter under Region Midt og gik således Lukashuset forbi.
Formand for Sankt Lukas Stiftelsens bestyrelse,
Nina Berrig, ærgrer sig.
Hun sætter dog sin lid til en netop stiftet venneforening, men har ikke fuldstændig mistet troen på, at
et folketingsflertal alligevel vil finde midler til huset,
som Kræftens Bekæmpelse i øvrigt ikke bakker op.
Netop Kræftens Bekæmpelse giver udtryk for, at der
ikke er behov for et børnehospice al den stund, at Lukashuset ikke åbner et hospice for dødeligt kræftsyge
børn. Eller sagt på anden vis: I modsætning til et almindeligt hospice, er børnehospicet også et sted, man
kan komme hjem fra igen.
”Det her handler ikke om kræft men om dødelige
sygdomme generelt. Ophold i Lukashuset vil for de
fleste være undervejs i et sygdomsforløb, men kan
også være i forbindelse med livsafslutning,” siger hospiceleder Thomas Feveile.
Liselott Blixt gjorde opmærksom på, at der er et beslutningsforslag på vej. Lukashuset vil blive taget op i
forbindelse med Finanslovforhandlingerne.
Husets direktør, Søren Bønneløkke glæder sig over
den oppakning, Pia Kjærsgaards og Liselott Blixts besøg er udtryk for.
Det er også vanskeligt at forestille sig, at man ikke
kan finde større politisk opbakning til huset.
Det vil Dansk Folkeparti arbejde for at gå.
Bestyrelsesformand Nina Berrig, direktør Søren Bønneløkke, hospiceleder Thomas
Feveile, Liselott Blixt, Pia Kjærsgaard og udviklingsmedarbejder Signe Hørlück
deltog i mødet om Lukashuset, et møde Pia Kjærsgaard havde taget initiativ til.