10 Indland Tirsdag den 21. april 2015 . I Jylland tror de, at man skyder hinanden her. Sådan er det ikke. Men selvfølgelig er vi præget af den hashhandel, resten af København er præget af. Kenneth Fuglsang, leder af det boligsociale arbejde i Lundtoftegade. Det udsatte boligområde Lundtoftegade har styrket trygheden, og Saadia Jakobije og Ihssan føler sig ikke utrygge. Foto: Stine Bidstrup Tilliden og trygheden er udfordret i udsatte boligområder Naboer: Beboere i udsatte boligområder har mindre tillid til deres naboer. Det er trygheden, der halter, siger boligminister, der er klar med rygdækning. I Lundtoftegade i København er man på vej. RIKKE GUSTAVSEN rikke.gustavsen@jp.dk olen bager på hashvagtens sorte dynejakke. Hans kasket er trukket godt ned i panden. Hans øjne flytter sig fra højre til venstre. Hele tiden. Han scanner omgivelserne og holder øje med dem, der bevæger sig ind i det udsatte boligområde Lundtoftegade på Nørrebro i København. Længere inde mellem blokkene holder en større gruppe unge drenge til med armene i en hårdkogt vinkel ud fra kroppen. Det er mandag eftermiddag. Den første dag, hvor man rigtig tør tro på, at foråret har bidt sig fast, og hashvagten stikker ud i sin voluminøse vinterjakke. En ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling viser, at beboere i udsatte områder har markant mindre tillid og kendskab til deres naboer end i resten af landet. For mens 75 pct. på landsplan siger, at de har et godt naboskab, så gælder det kun 32 pct. af dem, der bor i et udsat boligområde, populært kaldet ghettoer. Og mens 90 pct. på landsplan S svarer, at de ville bede deres nabo om at opbevare en ekstranøgle, så gælder det kun lidt over halvdelen i de udsatte boligområder. Tilliden til, at naboen kan passe på ens nøgle, hænger tæt sammen med, om man oplever et kvarter som trygt, siger Birgitte Mazanti, leder for Center for Boligsocial Udvikling: »Vi har taget temperaturen på naboskabet, og det står ikke særlig godt til i de udsatte boligområder. Det er et udtryk for manglende tillid, når så mange ikke vil overdrage en nøgle til naboen, men det handler selvfølgelig også om tryghed.« Skyder hinanden Boligminister Carsten Hansen (S) siger, at tillid til områdets øvrige beboere hænger sammen med, hvor tryg man føler sig, og at hashvagter, knallertkørere med fart i dækkene og hashsalg udfordrer trygheden: »Hvis beboerne ikke har tilid til deres naboer, er der noget galt, så er det endnu ikke lykkedes at skabe den tryghed, der skal være i de udsatte boligområder. Trygheden er også afgørende, hvis det skal lykkes at skabe en bredere beboersammensætning,« siger han. I Lundtoftegade er man ikke så langt fra at nå tryghedsmålet, siger Kenneth Fuglsang, leder af det boligsociale arbejde i det udsatte område. For efter et par år med bandeskyderier er der faldet ro over området. En del er i fængsel på grund af bandekrigen, og så har en større renovering, hvor små lejligheder er blevet lagt sammen til store, tiltrukket mere ressourcestærke beboere: »I Jylland tror de, at man skyder hinanden her. Sådan er det ikke. Men selvfølgelig er vi præget af den hashhandel, resten af København er præget af. Og vi oplever også, at det kan skabe utryghed, når drengene ræser på knallerter om sommeren. Men det er gået fremad her, og der er kun få beboerklager,« siger Kenneth Fuglsang. Beboerne i Lundtoftegade er vant til de hashsælgere, der overvåger kvarteret. Det er en del af pakken: »Nå, ham? Han er hashvagt,« siger en beboer og peger på den unge mand i dynefrakke, så flytter han blikket og går videre. Saadia Jakobije fra Marokko bor i Lundtoftegade. Hun er ikke utryg ved sine naboer: »Jeg hilser på mine naboer, men jeg har ikke lagt en nøgle hos dem. Det har jeg ikke brug for, og jeg kender dem heller ikke,« siger hun. Fest i stuen Ihssan er også fra Marokko og har boet i Lundtoftegade i 20 år. Hun vil bare kaldes ved sit fornavn: »Jeg har ikke lagt min nøgle hos naboen, men jeg går tit ind til min pakistanske nabo med marokkansk mad, og de tager en souvenir med hjem til os, hvis de har været på ferie,« siger hun. Bo Andresen parkerer sin cykel og kigger op imod de høje huse i Lundtoftegade. Han bor på tiende sal, og i weekenden åbner han sit hjem for 30 naboer. De skal til koncert i hans stue. Der skal bygges bro mellem beboere, og Lundtoftegade skal af med sit ballade-ry, derfor har en gruppe beboere taget initiativ til en weekend med lejligheds-koncerter. Og det er ifølge Birgitte UDRYKNING Rejsehold Et team af eksperter fra By- og Boligministeriet, Landsbyggefonden og Center for Boligsocial Udvikling er fra i dag klar til at rykke ud til udsatte boligområder, der har brug for hjælp. Rejseholdet hjælper både ved akutte konflikter, for eksempel en opblusning af containerbrande, og med at løse balladeknuder, hvor et udsat område i en længere periode har været plaget af utryghedsskabende adfærd. Teamet skal sammen med lokale aktører, kommune, politi og boligforening komme med en række anbefalinger til at styrke trygheden. Kilde: By-og Boligministeriet Mazanti, leder for Center for Boligsocial Udvikling, initiativer som det, der skal til, hvis det skal lykkes at bringe beboerne sammen og skabe tillid og tryghed. Lundtoftegade er på vej, hashsalg eller ej, men i andre af landets udsatte boligområder er der langt igen. Det overordnede mål er tillid og tryghed. Det er der, politi, kommune, boligselskaber og beboere arbejder på at komme hen. Men bestræbelserne på at skabe tryghed er sårbare, siger Carsten Hansen, for ganske få »bøller« kan suge trygheden ud af et kvarter. Men fra i dag kan By- og Boligministeriet tilbyde en anden rygdækning end tidligere. Som et resultat af boligaftalen er der blevet etableret et rejsehold, som kan tage ud til udsatte boligområder i knibe og komme med anbefalinger til indsatsen. »Der er nogle områder, hvor der er store udfordringer, men vi skal ikke give op. Jeg har oprettet et rejsehold, der kan assistere, når det brænder på. Det kan være et af værktøjerne, så vi hurtigt kan få et overblik og ikke behøver opfinde den dybe tallerken, hver gang der er problemer i et område. Det er ikke altid nemt, og få unge kan ødelægge meget, men hvad ville der ske, hvis vi ikke gjorde noget,« spørger Carsten Hansen.
© Copyright 2024