Studentermedhjælper til FritidsGuiderne i Lundtoftegade

Studentermedhjælper til FritidsGuiderne i Lundtoftegade
Kan du lide at samarbejde med frivillige og engagere dig i børns muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter?
Den boligsociale helhedsplan i Lundtoftegade søger en studentermedhjælper 7,5 timer om ugen til at koordinere og udvikle
projekt FritidsGuiderne i Lundtoftegade.
Om stillingen
Vi søger en engageret studentermedhjælper, der som koordinator skal vedligeholde og videreudvikle FritidsGuidegruppen
Lundtoftegade. Dette indebærer et tæt samarbejde med lokale samarbejdsparter, Skole og Fritid i Kultur- og
Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, lokale skoler samt lokale koordinatorer fra andre bydele og ikke mindst
projektets frivillige.
Dine opgaver bliver bl.a. at
 rekruttere frivillige, bl.a. ved oplæg på uddannelsesinstitutioner og på informationsmøder
 støtte op om og fastholde de frivillige, f.eks. via mødeafholdelse, sparring og koordinering af guideforløb
 samarbejde med lokale samarbejdspartnere, f.eks. idrætsforeninger
 planlægge og afholde ”Åben Guidning” og andre arrangementer for beboere i Lundtoftegade
 deltage i udvikling af projektet, blandt andet i det fælles koordinatornetværk
Du skal også varetage opsøgende arbejde blandt børn, unge og familier i området samt i mindre omfang udføre
foreningsguidning af udsatte børn og deres forældre til de lokale foreninger.
Din profil
Du er i gang med en videregående relevant uddannelse.
Det er en fordel, hvis du før har prøvet at koordinere og have ansvar for et projekt. Du må meget gerne have erfaring med
frivilligt arbejde, projekter samt med at motivere og fastholde frivillige.
Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt, at lave opsøgende arbejde og være god til at kommunikere med mange og
meget forskellige mennesker, både skriftligt og mundtligt. Du skal være initiativrig og kunne få gode idéer til videreudvikling af
projektet. Samtidig skal du ikke være bange for at arbejde i ”marken”.
Vi søger en engageret medarbejder – til gengæld tilbyder vi et dynamisk miljø med godt humør, masser af udfordringer og
mulighed for sparring.
Om FritidsGuiderne
Målet med FritidsGuideprojektet er at bygge bro mellem udsatte børn og unge og kultur- og fritidslivet ved hjælp af frivillige
FritidsGuider. De frivillige guider fungerer som bindeled mellem børn, unge og deres familier og det lokale foreningsliv.
FritidsGuiderne er forankret i Skole og Fritid i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. Der er pt. grupper i
bydelene: Amager, Valby, Indre Nørrebro, Ydre Nørrebro, Lundtoftegade, Bispebjerg, Østerbro, Fuglekvarteret,
Frederiksberg, Husum og Tingbjerg.
Ansættelse
Du vil blive ansat som studentermedhjælper i KAB som en del af den boligsociale helhedsplan for Lundtoftegade og referere
til projektleder Dorthe Fensbo.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 7,5 timer om ugen med start 1. juni 2015 og tidsbegrænset til 30. juni 2016.
Der vil være aftenarbejde, da stillingen indebærer kontakt til frivillige og foreninger uden for
almindelig arbejdstid.
Vil du høre mere om projektet og stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Dorthe
Fensbo fra den boligsociale helhedsplan for Lundtoftegade på tlf. 24 42 35 98 eller udviklingskonsulent
Stine Jensen fra Skole og Fritid, Kultur- og Fritidsforvaltningen på tlf. 26 34 46 45. Du kan også læse mere
på www.fritidsguidernekbh.dk.
Ansøgning
Din ansøgning og CV mærket ”FritidsGuidekoordinator i Lundtoftegade” sendes til
konsulent@fritidsguidernekbh.dk senest mandag den 17. maj 2015. Samtaler vil blive afholdt i uge 22.