1. No category

Videnskabsteori og
Projektledelse
Efterår 2015
Erik Staunstrup
Hvem er Erik?
Erik Staunstrup
Program

16.15 (18.15) Videnskabsteori
Komplementaritet
Projektledelse

17.00 (19.00) Pause

17.10 (19.10) Prejekt/divergens
Gruppeopgave
17.45 (19.45) Aftensmad / Afslutning




3
Metode og videnskabsteori
- i et praktisk perspektiv
- målrettet projekter i praksis
Videnskabsteori

Videnskabsteori er en filosofisk
disciplin, der handler om at studere
videnskabernes metoder, normer og
baggrund.
Videnskab.dk
Videnskabsteori
Videnskabsteori er en filosofisk
disciplin, der handler om at studere
videnskabernes metoder, normer og
baggrund.
 Videnskabsteorien ser også på, om
videnskaben udvikler sig hen imod en
større sandhed om naturen, eller om
mennesket i virkeligheden selv 'opfinder'
teorierne.
Videnskab.dk

Syv erkendekilder
Erfaring
 Begrebsanalyse
 Overensstemmelse med intuitionen eller
common sense
 Overensstemmelse med etablerede
videnskabelige teorier
 Rationel indsigt
 Forklaring
 Systematisering og afvejning

(Søren Harnow Klausen – en filosofisk metode)
Videnskabelige teorier

De har hver deres ”programmatiske
skrifter [der] rummer udførlige
beskrivelser af – og begrundelser for – de
respektive fremgangsmåder.”
(Søren Harnow Klausen)
Videnskabelige teorier


De har hver deres ”programmatiske skrifter
[der] rummer udførlige beskrivelser af – og
begrundelser for – de respektive
fremgangsmåder.”
Dvs en videnskabelig teori har et program,
der fx indeholder:
◦ Begrebsanalyse,
◦ Metoder,
◦ Fremgangsmåder.
(Søren Harnow Klausen)
Videnskabelige teorier

“Bohr sagde, at han ikke uden at blive
svimmel kunne tænke på betydningen af
kvantemekanikken.
(Prigogine & Stengers)
Videnskabelige teorier
“Bohr sagde, at han ikke uden at blive
svimmel kunne tænke på betydningen af
kvantemekanikken.
 ….at enhver makroskopisk egenskab er
uadskillelig med det “lys”, som vi vælger at
kaste på virkeligheden”.

(Prigogine & Stengers)
Bohr og Komplementaritet

Begge tilgange giver
gode teorier
Bohr og Komplementaritet
Begge tilgange giver
gode teorier
 Men de er
gensidigt uforenelige

Bohr og Komplementaritet
Begge tilgange giver
gode teorier
 Men de er
gensidigt uforenelige
 Bevidstheden om valget

De gamle grækere
Platon etablerede et skel mellem
 viden (episteme),

◦ der nødvendigvis er sand, og

mening (doxa),
◦ der kan være sand eller falsk.
Viden og mening
Komplementaritet
 Objektivitet
◦ Viden
◦ Det sande

Subjektivitet
◦ Mening
◦ En tolkning
Find 3 eksempler på hver!
Komplementaritet
 Objektivitet
◦ Viden
◦ Det sande

Subjektivitet
◦ Mening
◦ En tolkning
Epistemologi
(Læren om viden)
”Olie” Positivisme
”Eddike” Konstruktionisme
Den objektive viden
Den subjektive viden
Epistemologi
(Læren om viden)
”Olie” Positivisme
”Eddike” Konstruktionisme
Den objektive viden
Den subjektive viden
Det er den erkendelse vi har om at skabe viden i dag.
Hvordan er vi nået frem til det?
Kompleksitet
https://www.youtube.com/watch?v=_nRRDe9lqlQ
https://www.youtube.com/watch?v=Op1hdgzmhXM
Kompleksitet og polycentrisme
Fra entydighed til
flertydighed
 Anerkendelse af
flere mulige
perspektiver på
verden
 At vi ”Altid allerede
er til stede i
verden”

Olie / Eddike dressing
Komplementære
 Uforenelige
 …men begge har
hver for sig en god
smag
 …begge giver god
mening i en dressing

…selvom du ryster flasken med dressing vil olie og eddike ALDRIG kunne
forenes – selv på molekyle-niveau vil de være komplementære
Videnskabsteori / Komplementaritet
Realisme
Positivisme
100%
0%
Konstruktivisme
Konstruktionisme
”Kombination” mellem de to meget forskellige perspektiver
Der er tale om en komplementaritet
Dvs. to gensidigt uforenelige perspektiver, der ikke kan forenes i NU´et
Men man kan tale om en form for ”kombineret” perspektiv over tid
Når vi taler om metoder
Dybde Kvantitativ = Kvantum / mængde
Dybde
Mængde
Mængde
Kvantitative
Det objektive
Kvalitativ = Kvalitet / dybde
Kvalitative
Det subjektive
Igen: Der er tale om en komplementaritet
Dvs. to gensidigt uforenelige metodevalg, der ikke kan forenes i NU´et
Men man kan tale om en form for ”kombineret” metodevalg over tid
Man taler om TRIANGULERING af metoder i et projektforløbet
(på samme måde som ved det videnskabelige perspektiv – se tidligere
slide)
Triangulering
Triangel = trekant
 Dvs. når man har to punkter kan man
regner sig frem til det tredje.
 Fx Pythagoras

Triangulering
Landmålerteknik
 Tidligere brugte man fx to kirketårne som
afsæt for at afmærke en byggegrund
 I dag anvendes GPS – afstand til 3
nærmeste sendere

Når vi taler om metoder
Dybde Kvantitativ = Kvantum / mængde
Dybde
Mængde
Mængde
Kvantitative
Det objektive
Kvalitativ = Kvalitet / dybde
Kvalitative
Det subjektive
Igen: Der er tale om en komplementaritet
Dvs. to gensidigt uforenelige metodevalg, der ikke kan forenes i NU´et
Men man kan tale om en form for ”kombineret” metodevalg over tid
Man taler om TRIANGULERING af metoder i et projektforløbet
(på samme måde som ved det videnskabelige perspektiv – se tidligere
slide)
Når vi taler om projekter….
Projektstyring
Fx rammestyring via beregning, budget, kvalitet
Projektledelse
Indenfor rammerne af styringen kan
den daglige ledelse bedrives
– det at træffe beslutninger
Styring = forskelsminimering
Ledelse = at træffe beslutninger
(ifølge Luhmann)
Når vi taler om projekter….
Kvantitativ = Kvantum / mængde
Dybde Styring = Forskelsminimere
Dybde
Kvalitativ = Kvalitet / dybde
Ledelse = Træffe beslutninger
Mængde
Mængde
Projektstyring
Det objektive
Projektledelse
Positivisme
Det subjektive
Konstruktionisme
Igen: Der er tale om en komplementaritet
Dvs. to gensidigt uforenelige tilgange, der ikke kan forenes i NU´et
Men man kan tale om en form for ”kombineret” tilgang over tid
Man taler om TRIANGULERING af metoder i et projektforløbet
(på samme måde som ved det videnskabelige perspektiv – se tidligere
slide)
Komplementariteten i praksis
Eksempel på komplementaritet i praksis
Ledelse
25
20
Usikkerhed
15
Konvergens
10
5
0
Divergens
Sikkerhed
Styring
Eksempel på komplementaritet i praksis
Ledelse
25
20
Usikkerhed
15
Konvergens
10
5
0
Divergens
Sikkerhed
Styring
Eksempel på komplementaritet i praksis
Ledelse
25
20
Usikkerhed
15
Konvergens
10
5
0
Divergens
Sikkerhed
Styring
Eksempel på komplementaritet i praksis
Ledelse
25
20
Usikkerhed
15
10
5
Konvergens
(Entydighed,
konventionel
tænkning)
0
Divergens
Sikkerhed
(Mangetydighed,
kreativ tænkning)
Styring
Konventionelt projekt
Ledelse
20
15
Usikkerhed
10
Konvergens
5
0
Divergens
Sikkerhed
Styring
Innovativt projekt
Ledelse
20
15
Usikkerhed
10
Konvergens
5
0
Divergens
Sikkerhed
Styring
Når vi taler om projekter….
Usikkerhed
Ledelse
20
15
10
5
0
Divergens
Konvergens
Usikkerhed
Sikkerhed
Ledelse
20
15
10
5
0
Divergens
Konvergen
s
Sikkerhed
Styring
Styring
Projektstyring
Det objektive
Projektledelse
Positivisme
Det subjektive
Konstruktionisme
Igen: Der er tale om en komplementaritet
Dvs. to gensidigt uforenelige tilgange, der ikke kan forenes i NU´et
Men man kan tale om en form for ”kombineret” tilgang over tid
Man taler om TRIANGULERING af metoder i et projektforløbet
(på samme måde som ved det videnskabelige perspektiv – se tidligere
slide)
Divergent og Konvergent
To forskellige måder
at tænke og arbejde
Set i projektsammenhæng
Prejekt og projekt
Divergent og Konvergent tænkning
Divergent tænkning
- prejekt-fasen
Konvergent tænkning
- projekt-fasen
Skaber alternativer.
Åbne for alle og alt
kan diskuteres
3. Samler forskellige
synspunkter
4. Folder et problems
inderste logik ud…
1.
2.
1.
2.
Evaluerer alternativer
Opsummerer
essenser
3. Opdeler ideer i
kategorier
4. Når frem til
konklusioner
En Divergent måde at arbejde
En målsøgende eller DIVERGENT - måde at arbejde
- prejekt-fasen
Et slut
resultat
En KLAR hensigt
Et andet
Slutresultat
TID
En Divergent – eller målsøgende måde ar arbejde på er åben. Man har et klart defineret formål / hensigt, men ikke noget
fastlagt mål. – Det klart definerede formål / hensigt gir en klarhed om retningen. – og tillader at man er åben for nye
impulser og fintuninger ift. den endelige mål. Afhængig af hvad man opdager i sin research. – Et mål bliver måske defineret
i processen - men man er stadig åben for justeringer – afhængig af indre og ydre påvirkninger. Den divergente måde at
arbejde på er specielt brugbar i tider med mange forandringer , når vi har brug for at tilpasse os hurtigt og være fleksible.
En Konvergent måde at arbejde
En målorienteret – eller KONVERGENT måde at arbejde
- projekt-fasen
Opdelt i delmål
Målfokuseret
TID (en defineret tidsplan)
En konvergent – eller målorienteret måde at arbejde. – Målet er
defineret på forhånd – delmålene er definerede – al indsats er
fokuseret på at nå de definerede mål - Efter tidsrammen er
afsluttet, bruges tid på at følge op og– måle hvordan det gik.
At kombinere divergent og
konvergent
DIVERGENT fase
Divergens
Forskellighed
KONVERGENT fase
”JammerZonen”
Som det
altid har
været
Tid
I participatoriske (= interaktive) processer fungerer den divergente og konvergente måde
godt sammen. Den fase hvor forskellige ”verdenssyn” virkelig mødes i en fælles samtale og hvor hver enkelt deltager inviteres til at skifte perspektiv – kalder vi for ”jammerzonen”
(Det kan være ubehageligt og konfronterende når din forståelse udvides eller
transformeres for at give plads til et større perspektiv) – Hvis den divergente fase ( prejektfasen - lukkes for hurtigt, opnår man som regel kun ”mere af det samme”. Når alle
deltagerne begynder at have et delt billede af en fælles fremtid, er det på tide at
konvergere - høste essenser, forberede handlinger eller projekter - - projekt-fasen
At kombinere divergent og
konvergent
DIVERGENT fase
Divergens
Forskellighed
KONVERGENT fase
”JammerZonen”
Som det
altid har
været
Tid
Divergensen – forskelligheden måles ud fra stratpunktet. Jo mere man
tillader synspunkterne / forslagene /ønskerne at divergere, jo mere
inspiration kan man opnå. Til gengæld bliver arbejdet i Jammerzonen mere
intenst og kræver flere ressourcer
Vigtigheden af prejektfase
Fire værdier og fordele ved at bruge
participatoriske samtaler og beslutninger:
Fuld deltagelse (alle stemmer bliver hørt,
alles behov dækkes og alle ressourcer
kommer i spil)
2. Fælles forståelse.
3. Inkluderende løsninger.
4. Fælles ansvar tidligt i processen.
1.
Participatoriske (deltagende)
processer
...kan fremme:
Personlig lærning
• Kollektiv intelligens
• Effektive teams
• Bæredygtige beslutninger
•
Participatoriske processer
To læringer fra den virkelige verden
1.
“Hvis folk ikke deltager i processen og kommer til at
“eje” løsningsforslagene eller er enige i beslutningerne,
vil implementeringen i bedste fald være “halvhjertet” sikkert blive misforstået og vil som oftest fejle.”
2.
“Nøglefaktorerne i en organisations succes, er ikke kun
produkter og serviceydelser, ikke bare økonomien eller
teknologien, men organisationens evne til at vække,
nære og fokusere den intellektuelle og menneskelige
kapital og goodwill som lever i dens medlemmer,
medarbejdere og interessenter.”
Sam Kaner with Lenny Lind, Catherine Toldi, Sara Fisk and Duane Berger.
”Facilitator´s Guide to participatory Decision-making”
Participatoriske processer
To læringer fra den virkelige verden
1.
“Hvis folk ikke deltager i processen og kommer til at
“eje” løsningsforslagene eller er enige i beslutningerne,
vil implementeringen i bedste fald være “halvhjertet” sikkert blive misforstået og vil som oftest fejle.”
2.
“Nøglefaktorerne i en organisations succes, er ikke kun
produkter og serviceydelser, ikke bare økonomien eller
teknologien, men organisationens evne til at vække,
nære og fokusere den intellektuelle og menneskelige
kapital og goodwill som lever i dens medlemmer,
medarbejdere og interessenter.”
Sam Kaner with Lenny Lind, Catherine Toldi, Sara Fisk and Duane Berger.
”Facilitator´s Guide to participatory Decision-making”
Opgave
Re-design processen for jeres gruppe i
det projekt I netop afslutter i dag
 Tegn på Flipover
 Husk argumenter

Opgaven fortsætter på næste slide…
Husk argumenter for
at designe den
divergente og
konvergente fase som
I netop har valgt det
Opgaven fortsat…
Usikkerhed
Ledelse
20
15
10
5
0
Divergens
Konvergens
Sikkerhed
Usikkerhed
Ledelse
20
15
10
5
0
Divergens
Konvergen
s
Sikkerhed
Styring
Styring
Projektstyring
Det objektive
Positivisme
Projektledelse
Det subjektive
Konstruktionisme
Tegn er RADAR-model for jeres prejekt-fase og projekt-fase
RADAR- modellerne skal stemme med jeres argumenter
Når opgaven er slut finder vi de to mest interessante og får der
kommenteret af gruppen.
Vi binder knude…

Opsamling i forhold til projekter i praksis
Fra vandfaldsmodeller

Fra beregninger og opdeling i fastlagte
faser, der er trinvise nedbrydninger i
arbejdet fra helhed til dele i en
plandreven proces – helt uden tilbageløb
Til agile modeller

Til at levere værdi gennem hele processen,
hvor planer udvikles og tilpasses løbende.
Heraf ordet agil, der betyder adræt.
Processen foregår
med stadige tilbageløb
– iterationer
Når vi taler om projekter….
Usikkerhed
Ledelse
20
15
10
5
0
Divergens
Konvergens
Sikkerhed
Styring
Usikkerhed
Ledelse
20
15
10
5
0
Divergens
Konvergen
s
Sikkerhed
Styring
Projektstyring
Det objektive
Positivisme
Vandfaldsmodeller
Projektledelse
Det subjektive
Konstruktionisme
Agile Modeller
Prejekter og projekter
DIVERGENT fase
Forskellighed
KONVERGENT fase
Ledelse
”JammerZonen”
Styring
Prejekt-fasen har overvægt af ”eddike”
– det subjektive / konstruktionisme
 Projekt-fasen har overvægt af ”olie”
– det objektive / positivisme

Tid
Tak for i dag!