Referat af møde i Droneforum den 11. november 2015

Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 7221 8800
Fax 7262 6790
info@trafikstyrelsen.dk
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Dato 30. november 2015
Referat af møde i Droneforum den 11. november 2015
1. Velkomst v/Trafik-og Byggestyrelsen og SDU
2. Orientering v/Trafik-og Byggestyrelsen
3. Hvad skal der til for at få dispensation til BVLOS flyvning?
4. Indlæg fra AAU vedr. drone aktiviteter ved AAU
1. Orientering om forskningsansøgninger under Innovationsfonden
2. Indlæg fra SDU vedr. droneaktiviteter ved SDU
3. Eventuelt
Velkomst
Jesper Rasmussen, Trafik-og Byggestyrelsen (TBST) bød velkommen
til dagens møde og præsenterede dagsordenen.
Orientering v/Trafik-og Byggestyrelsen
Anders Madsen, TBST gav en orientering om det videre arbejde efter
offentliggørelsen af den tværministerielle arbejdsgruppes dronerapport i foråret og EASA’s udspil til droneregler i form af A-NPA 2015-10
efter sommer.
Anders indledte med at give lidt baggrund i sammenhængen mellem
regler og arbejdet hermed i ICAO, EASA og JARUS (international ekspertgruppe for droneregulering). Herefter blev EASA’s udspil til droneregler og den tilhørende EASA proces gennemgået. Der blev på
vegne af Modelflyvning Danmark spurgt, hvor TBST ser modelflyvningen i relation til EASA’s kategorisering. TBST svarede at modelflyvning
ses ligge i EASA’s såkaldte Open Category.
Anders gav herefter en orientering om forventninger til nye danske
regler i form af ændring til lov om luftfart, som forventes fremsat december 2015.
Der blev stillet spørgsmål om lovforslaget forventes at indeholde luftdygtighedsmæssige krav til droner, hvortil TBST svarede at det for-
Side 1 (3)
Notat
Dato 30. november 2015
ventes lovforslaget ikke at indeholde. Luftdygtighed forventes håndteret via international standardisering bl.a. i EU regi.
TBST bekræftede, på foranledning af spørgsmål, at kravet om en dispensation med tilhørende driftshåndbog for at kunne flyve i bymæssigt område forventes at bortfalde, når ændring af loven er implementeret. Muligheden for at kunne flyve i erhvervsøjemed i bymæssigt
område vil i fremtiden primært være baseret på uddannelse (dronebevis) og med tiden elektronisk ID.
Johnny Bengtsson, TBST gav en orientering om de krav TBST forventer, vil gælde til uddannelsen til dronebevis, med forbehold for den
politiske proces omkring dronelovforslaget. Oplægget gav anledning til
en del spørgsmål. TBST indkalder til møde medio december 2015 med
de organisationer som er interesseret i at blive godkendt drone uddannelsesudbyder, hvor disse spørgsmål VIL blive drøftet.
Klavs Andersen, TBST orienterede om den forsøgsordning der har kørt
siden juli 2015 og frem til udgangen af 2015, hvor UAS Test Center
Denmark er bemyndiget til at behandle AIC B08/14 dispensationsansøgninger. Resultatet af forsøgsordningen har været tilfredsstillende
og TBST åbner op for at andre organisationer kan få en lignende bemyndigelse fra 2016 indtil nye regler vedr. drone uddannelse er trådt i
kraft, hvilket kan forventes fra omkring sommer 2016.
Hvad skal der til for at få dispensation til BVLOS flyvning
Klavs Andersen, TBST gav en orientering om BVLOS flyvninger og mulighederne for at få dispensation hertil. TBST vil gerne understøtte
BVLOS flyvninger.
TBST forventer at gennemføre et projekt med Syddansk Universitet
(SDU) med sigte på at give tilladelse til en række lavrisiko BVLOS projekter på relativ kort sigt. Organisationer som er interesseret i at deltage i projektet kan henvende sig til TBST.
Klavs orienterede også kort om dronerelateret forskning i de kommende år og den nylige politiske beslutning om at der skal udarbejdes
en national dronestrategi under ledelse af Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med andre relevante ministerier.
Indlæg fra AAU vedr. droneaktiviteter ved AAU
Anders La Cour-Harbo, Aalborg Universitet (AAU) gav en orientering
om organiseringen af drone-aktiviteter på AAU og igangværende projekter. Herunder orienterede Anders om et nyt projekt, hvor AAU vil
undersøge effekten af droner som rammer mennesker og Anders inviterede alle til at komme med droner, propeller, motorer, vinger m.v.
til test i AAU katapultforsøg. Testen er destruktiv, men bidragydere vil
få bl.a. måledata og højhastighedsvideo fra forsøgene.
Side 2 (3)
Notat
Dato 30. november 2015
Orientering om forskningsansøgninger under Innovationsfonden
Anders La Cour-Harbo, AAU gav og Brad Beach, SDU gav hver en orientering om deres respektive BVLOS-projektansøgninger, hvor AAU
og AAU hver har ansøgt om under Innovationsfondens opslag om 10
Mkr til droneforskning. Det forventes at enten AAU eller SDU projekt
får bevilling til deres BVLOS projekt, og det vil blive afviklet 20162019.
Indlæg fra SDU vedr. drone aktiviteter ved SDU
Kjeld Jensen, SDU gav en orientering om projekt vedr. elektronisk ID
(nummerplader). SDU arbejder for øjeblikket under en samarbejdsaftale med TBST. Der er udviklet prototyper til elektronisk ID og disse
vil blive afprøvet under flyvning hos et antal droneoperatører i 2015.
Der blev spurgt en del til, hvordan det sikres, at en elektronisk ID løsning ikke generer dronen, og hvem der skal tage ansvaret herfor.
Kjeld fortalte om certificeringsprocessen omkring udstyr som indeholder radiosendere og problemstillingen vedr. ansvar blev drøftet.
Eventuelt
UAS Denmark vil gerne prøve at forbedre dialogen med de mange
mindre droneoperatører (antallet er i stærk stigning) for at prøve at
varetage deres interesser. UAS Denmark vil derfor indkalde til dialogmøder med disse operatører.
Jesper Rasmussen oplyste at TBST forventer næste droneforum koordineret med processen om ændring af lov om luftfart.
Hermed blev mødet hævet.
Side 3 (3)