1. No category

Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Resume
Min opgave: Børnehavebørns egne initierede lege set i et læringsperspektiv og pædagogiske
handlingskompetencer har til formål at undersøge kvaliteten i børns lege. Jeg har valgt at
beskæftige mig med emnet, da vi i Danmark ofte brokker os over normeringssatser på
daginstitutionsområdet, og mener at vi kunne give børnene mere omsorg, hvis vi var flere om
arbejdet. Jeg har i opgaven redegjort for målgruppen, legens kvaliteter og magt derefter har jeg
analyseret på egen praksis fortælling og på en undersøgelse af Anna Grete og Knut Løndall, hvortil
jeg har udarbejdet nogle pædagogiske handlekompetencer og diskuteret pædagogens rolle og legens
kvalitet som læringsredskab. Jeg konkluderer, at Børns egen initierede lege udvikler børnenes
samspilsprocesser, kropslighed, skoleparathed, psykologiske processer og i forhold til konkrete
handlingskompetencer. Pædagogen har en vigtig rolle i forbindelse med børns lege. Pædagogen kan
deltage i børns lege, men skal indgå i en ligeværdig relation med børnene i legen, og skal være tro
imod legens kultur. Børn kan ikke være ansvarlig for egen læring og pædagogen skal derfor sørge
for, at børnehavelivet er så komplekst, rigt og mangfoldigt som muligt.
Titel: Børnehavebørns egen initierede lege set i et læringsperspektiv og pædagogiske
handlingskompetencer
Forfatter: Lasse Dietrichsen
Sted: UCSYD 2015
Anslag 69870
1
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Indholdsfortegnelse
Problemformulering. ........................................................................................................................ 5
Metode. ................................................................................................................................................ 5
Teori. .................................................................................................................................................... 7
Stig Brostrøm ................................................................................................................................... 7
Jan Kampmann ................................................................................................................................. 8
Lev Vygotsky ................................................................................................................................... 9
Boldspilsmetafor. ........................................................................................................................... 10
Legekvadrologen. ........................................................................................................................... 10
Begrebsafklaring. ............................................................................................................................... 11
Formelle rammer................................................................................................................................ 11
Målgruppen: Børnehavebørn ............................................................................................................. 14
Om legen. ........................................................................................................................................... 16
Magt ................................................................................................................................................... 18
Undersøgelse: Læring for lek i barnehage og skolefritidsordning ................................................... 20
Praksiseksempel(analyse) .................................................................................................................. 23
Pædagogiske rolle/handlekompetencer.............................................................................................. 28
Diskussion.......................................................................................................................................... 31
Konklusion ......................................................................................................................................... 33
Litteraturliste. ..................................................................................................................................... 35
Internet sider................................................................................................................................... 35
2
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Indledning.
Jeg har valgt at have fokus på leg og læring, to emner, som er vigtige omdrejningspunkter i
Barndommen. Børn leger fordi legen bibringer glæde i sig selv, men børn lærer også utroligt meget
om omverdenen og sig selv igennem leg.
Der er mange faktorer som spiller ind ift. planlægningen af børnehavens hverdag. Tiden,
normeringer, fysiske forhold. Det er tre ting, som man kan se som begrænsninger, men man kan
også vælge af få det bedste ud af de tre forhold. Pædagoger på daginstitutionsområdet efterspørger
(Juni 2015) bedre normeringer, hvilket har fået både SF og Ø til at love bedre normeringer i
forbindelse med deres valgprogram. Da ingen ved om der kommer bedre normeringer er det værd,
at undersøge hvilke kvaliteter børns egen initierede lege besidder, da legen er et ressourcebilligt
alternativ til den formaliserede læring, da der ikke skal struktureres og planlægges. Dette lægger op
til spørgsmålet: Rummer legen potentiale for læring i sig selv, eller skal pædagogen være del af
legen for at læring kan forekomme?
Personligt lægger min egen erfaring med leg og læring op af et citat af Engen: ”legen kan være en
virkningsfuld udviklings og indlæringsmekanisme selv om vi i et kortere perspektiv ikke kan aflæse
dens effekt. ” (Lillemyr 2005, s 158) Jeg oplevede i starten af min praktik, at jeg ikke tillagde legen
stor betydning, men efterhånden som jeg kunne se, at børnene udviklede nye kompetencer på
baggrund af legen forstod jeg, at børn udvikler på deres kompetencer igennem legen bl.a. social
forståelse og motorik.
Traditionelt set har vi anset læring som værende noget, der hørte skolen til. Undervisningen har
typisk været tavleundervisning i et klasseværelse med en underviser, som havde autoritet i kraft af
sin profession (formaliseret læring). I dag er man gået lidt væk fra det syn, hvilket den nye
skolereform er bevis på. ” Et af reformens tre nationale mål er, at alle elever skal blive så dygtige,
3
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
de kan. Det mål skal blandt andet nås ved, at undervisningen afspejler, at der er flere forskellige
måder at lære på. ” (Undervisningsministeriet, 2014, 2. afsnit) Skole reformen ligger op til at man
skal nytænke undervisningen og finde nye interessante måder at lære på som imødekommer
alsidighed. Når man tjekker inde på Emu.dk findes flere forslag til, hvordan læringen kan tage
udgangspunkt i de ting som er en del af børnenes hverdag. Læring foregår ikke kun i klasseværelset,
men også i naturen, bevægelsen, musikken, og børnenes leg.
Jamen skal daginstitutionerne så ses som små skoler??. Nu der er meget større fokus på
læringsplaner og dokumentation af udvikling, hvordan skal man så se på børnehaven som
institution. Anne Kjær Olsen (EVA, s chef for dagtilbud) udtaler: ”Nej, det skal de selvfølgelig
ikke, og det er vi slet ikke i nærheden af i Danmark. I danske daginstitutioner hænger læring meget
tæt sammen med legen, og det minder slet ikke om den klassiske skolesituation med en lærer, der
underviser en gruppe børn i et bestemt pensum. ” (Olsen Breinhold, 2013, 4 afsnit) Daginstitutioner
har altid arbejdet med læring, men læringen som foregår i dagtilbud er ikke målrettet træning af
børns kognitive færdigheder, men snarere læring i forbindelse med almen dannelse. Børnehaven er
derved ikke ”bare” en klargørelse til skolegang, men står for sig selv faktor i udviklingen af
børnenes identitet og kompetencer. Dagtilbuddet er derfor ikke førskole, men skal ses som
dagtilbudsspecialisering, målet er ikke at gøre klar til skolen, men at danne kompetente individer.
Jeg syntes, at det er interessant at undersøge, hvordan pædagoger kan deltage i børns lege og præge
børnenes læring vha. børnenes legeunivers. Jeg syntes det er interessant, at beskæftige sig med
hvordan deltagelsesgraden fra pædagogen samt de pædagogiske handlekompetencer kan udvikle
eller ændre en leg og medføre, at børn får en tilsigtet eller en uventet læring.
Jeg vil i opgaven undersøge, hvilken effekt det har på læring pædagogen tager initiativ og styre
læringen fra start af. Jeg vil derefter sætte det op imod en friere pædagogik, hvor børn lærer i fri leg,
og hvor børnenes lege ikke påvirket af en voksens tilstedeværelse.
4
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Problemformulering.
Hvordan lærer børnehavebørn igennem egne initierede lege, og hvilken rolle bør pædagogen have i
forbindelse med børnenes læring.
Metode.
Ordet metode stammer delvist fra latinsk (methodus) og delvist fra græsk (méthodos) Begge dele er
sammensat af metá, som betyder efter/hen til og hodos som betyder vej. På den måde kommer
Metode til at betyde vejen hen til ”noget/midlet”. I Metodeafsnittet vil jeg redegøre for opgavens
opbygning samt, hvordan jeg vil nå til en besvarelse af min problemformulering.
I indledningen vil jeg uddybe om, hvordan jeg er nået frem til min problemformulering via
redegørelse for de tanker jeg har haft forgående vedrørende emnet. Indledningen vil også belyse
hvilke emner, jeg vil berøre på, og på mine motiver for at undersøge dem.
Jeg vil bruge dagtilbudsloven til at skildre de lovmæssigheder der er i forbindelse med børnehaver
og børnehavens funktion. Dernæst vil jeg tegne en kompetenceprofil, som redegør for pædagogens
opgave i børnehaveregi.
I mit afsnit Målgruppen: Børnehave vil jeg benytte mig af sundhedsstyrelsen og Knud Illeris til at
beskrive børns udvikling i børnehavealderen. Dette for at danne en forståelse for hvilken påvirkning
leg og læring har på børn.
Jeg har lavet et afsnit om børns lege for at redegøre for, hvilke kvaliteter børns egen-initierede lege
besider, og for at forklare børns tilgange til legen. Jeg vil desuden i dette afsnit komme med en
klassificering af forskellige legetyper.
5
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Jeg vil i teori afsnittet redegøre for de tre teoretikere hhv. Jan Kampmann, Stig Brostrøm og Lev
vygotsky´s grundlæggende holdninger. Disse teoretikere vil jeg bruge til at belyse, hvilke
forbindelser jeg mener, at der er imellem leg og læring. Jeg vil yderligere redegøre for to teorier,
som omhandler børns omgang med hinanden nemlig Legekvadrologen og Eli Åm´s boldspils
metafor. Jeg vil bruge de legekvadrologen og boldspilsmetaforen til at belyse, hvordan børn indgår i
sociale processer.
Som empirisk belæg har jeg valgt at bruge den fænomenologiske undersøgelse: ”Læring for lek i
barnehage og skolefritidsordning, ” som et observationsstudie. Jeg har valgt at analysere
undersøgelsen, samt bringe nogle eksempler ind og evaluere om der er videnskabelig evidens for, at
leg bidrager til børns læring. Derefter analyserer jeg på min praksisfortælling. Til sidst vil jeg
analyse på alle de data jeg har opsamlet i opgaven
Jeg har uddybet begrebet magt idet: ”Magt er en ingrediens i alle menneskelige aktiviteter. Nogle
gange er magten bevidst, andre gange ubevidst. Nogle gange opleves den som legitim […] andre
gange opleves den som noget langt mere negativt. ” (Aabro, 2013 s 279) Jeg vil bruge afsnittet til at
påvise, hvordan magt spiller en rolle i praksis, og hvordan man som pædagog skal forholde sig til
magtforholdet.
En af hensigterne med denne opgave er at undersøge hvilke handlemuligheder jeg kan udlede af fra
den nye viden. Derfor har jeg så jeg har valgt, at lave et afsnit, hvor jeg vil redegøre hvad jeg mener
pædagogens rolle bør være i dagsinstitutionerne, og hvordan vi bedst muligt komplimenterer
børnenes eget-initiativ via vores professionalitet.
I min konklusion vil jeg konkludere på problemstillingen vha. den viden som er i opgaven, både i
form af egne praktiske erfaringer, teorier og undersøgelsen ”læring for lek i barnehage og
skolefritidsordning” til at finde ud af, hvordan børns leg bidrager til læring. Jeg vil også komme ind
på, hvordan jeg ser pædagogens rolle i barnets leg.
6
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Teori.
Teori danner grundstenene for overvejelser. Det er vigtigt at kunne benytte sig af teorier til at
argumentere sine holdninger. Teorier giver berettigelse til spekulationer.
Stig Brostrøm
Stig Brostrøm(1945-nu) Cand.pæd., og stud lic. Udannet pædagog, og han har arbejdet i børnehaver
og fritidshjem. Han har været underviser i pædagogik på Hillerøds børnehaveseminatium, og har
bl.a. også undervist på årskursus for børnehave- og fritidspædagoger på Danmarks lærerhøjskole i
København. Han står bag værkerne: ”Makarenkos kollektivopdragelse, en nødvendig pædagogik,
virksomhed og personlighedsudvikling, børn-virksomhed-udvikling og pædagogik personlighed.
Stig Brostrøm er fortaler for den strukturerede pædagogik. Han mener at læreplanstemaerne og øget
struktur med til at berige daginstitutionerne og bidrage til kvaliteten. Han er af den overbevisning,
at pædagogens funktion i børnehaven er at give børnene mulighed for læring som de ikke ville
kunne have opnået på egen hånd. Ifølge Brostrøm skal pædagogen aktivt skal engagere sig i
børnenes læring, og ikke være bange for, at sætte krav og lægge rammer for børnenes læring.
Brostrøm er meget interesseret i didaktikken i pædagogikken, og det er hans holdning, at
læreplanstemaerne virker som gode redskaber til at reflektere over de pædagogiske processer i
institutionen.
Stig Brostrøm er fortaler for, at pædagogen skal have medindflydelse på børnene legekultur:
”Legen udvikles ikke af sig selv. Vi skal sikre, at bestemte forhold er til stede. De voksne skal bringe
børnene i kontakt med det virkelige liv. Det er herfra legene henter sin næring. ” (Brostrøm, 1989 s
53) Pædagogen kommer på denne måde til være stifinder for barnet på barnets dannelses og
udviklingsrejse. Pædagogen skal sørge for, at børnene har de optimale forudsætninger i form, af tid,
7
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
rekvisitter og rammer for læring. Ift. Legen er Brostrøm fortaler for, at hvis man deltager i legen, så
skal man gøre det på legens præmisser, ellers ødelægger man de kvaliteter legen besidder.
Brostrøm, mener, at pædagogens funktion er at bringe det ind i børnenes liv som de ikke selv kan
række ud efter.
Grunden til, at jeg bruger Stig Brostrøm i min opgave er, at Brostrøm vinkel på, hvordan man kan
benytte elementer i legen til at fremme læring. Jeg vil også bruge Brostrøm til at give et syn på,
hvordan pædagogen kan indgå i lærerige relationer til det enkelte barn eller en børnegruppe.
Brostrøms strukturerede pædagogik bidrager desuden til en forståelse af planlægningen af
hverdagen.
Jan Kampmann
Jan Kampmann er mag.art. og cand.mag.$ i pædagogik og sociologi ved Københavnsuniversitet.
J.K har arbejdet som semnarielærer og hos institut for pædagogik ved Københavns universitet. J.K
var medskaber af et studie hvor man undersøgte :hvordan børn skaber mening i hverdagen. Det
forskerne lagde mest mærke til var dog legens indvirkning på læring, hvilket også er noget J.k.
Bruger meget tid på at beskrive.
J.K Erfarede igennem sine betragtninger af legende børn at børn oplevede igennem legen at: ” Her
kan vi lytte og lære, forhandle os til magt, afprøve grænser, teste roller og styrke kreativiteten. ”
(Legeskab, 2010 1 afsnit) J.K lægger derved op til at børn gennem leg, lærer både sociale, kreativt
og kognitivt.
Kampmann har i flere år beskæftiget sig gennem studier og undersøgelser med børnekultur og
børneperspektiv inden for børnehave/vuggestueområdet. J.K Står bag flere publikationer bl.a.
Vuggestuen - hverdag og utopi, Børns legekultur, og Børneperspektiv og Børn som informanter. Jeg
har valgt, at inddrage J.k da han har en løsere tilgang til pædagogens rolle ift. Læring i
daginstitutioner. J.k er en ihærdig fortaler for selvforvaltningspædagogik.
8
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Selvforvaltningspædagogik tager udgangspunkt i barnet som en kompetent, selvstændigt, individ,
og lægger og op til at barnet i større grad skal være selvbestemmende og ansvarlig ift. Egen
udvikling. Dette står i klar kontrast til den strukturerede pædagogik som Brostrøm er fortaler for.
Jk. Mener, at pædagogens rolle skal være langt mindre end f.eks. Brostrøm mener det, og han
mener, at pædagoger kan have en tendens til at være for hurtige til at løse problemstillinger for
børnene. Han mener, at man skal give børnene tid til at lære i mødet med hinanden. J.k. Mener, at
den øgede strukturering i form af læreplaner hæmmer pædagogikken, da den ikke har fokus på det
aktuelle hverdagsbillede i institutionen, men snarere på tendenser og generaliseringer. JK. Er altså
fortaler for barnets eget initiativ til læring og for at handle efter aktualitet og ikke alt for mange
strukturer.
Lev Vygotsky
Lev Vygotsky(1896-1934) er en sovjetisk psykolog, som arbejdede med udviklingspsykologi.
Vygotsky har arbejdet i efterkrigstiden med forældreløse børn. Vygotsky var utrolig anerkendt i
Rusland både som Praktikker og teoretiker, hvilket også gjorde, at han blev tildelt en doktorgrads
titel ud fra hans teorier og hans praktiske meritter. Han er mest kendt for to teorier, som han ofte
bruger i forbindelse med hinanden: Zonen for nærmeste udvikling, og Stilladsering.
Zonen for nærmeste udvikling: omhandler den zone individet er i, og hvad individet kan lære på
egen hånd samtidigt omhandler den, hvad individet kan lære ved hjælp af en ”kompetent relation”.
Stilladsering: omhandler en praktisk handleform, hvor man (efter man har fundet barnets nærmeste
udviklingszone) hjælper barnet i sin udvikling. Stilladseringen kan foregå på mange forskellige
måder, men referer til at det ”på området” mere kompetente, individ hjælper det inkompetente
individ til at opnå en læring, som ellers ikke ville være mulig på egen hånd.
9
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Vygotskys to teorier bruges til at skildre: hvor barnet er i sin udvikling, og hvordan barnet hjælpes
videre i sin udvikling. Vygotsky mener, at barnet udvikler sig i form af den kultur barnet bliver
præget af, og at barnet på den måde udvikler sig i kraft af det sociale sammenspil som barnet er en
del af. (Social konstruktivisme)
Vygotsky kommer til at blive brugt i opgaver til at belyse pædagogens rolle, og hvordan man i kræft
af sin profession kan hjælpe børnene i deres udvikling. Jeg bruger også vygotsky´s syn på læring
kontra fri leg til at danne overblik over legens kvaliteter, og hvordan man kan udvikle og bruge de
lege børnene selv tager initiativ til. Vygotskys teorier kommer til at forklare, hvordan pædagogen
aktivt kan gå ind og hjælpe i de problemstillinger børnene oplever i forbindelse med deres lege.
Boldspilsmetafor.
Eli Åm den norske socialantropolog bruger en boldspilsmetafor til at tegne et billede af nogle
processer hun mener foregår i legen. Eli Åm boldspilsmetafor går ud på, at den ene part kommer
med et udspil, som det andet barn skal gribe og returnere. Denne proces gentages i legen. Det
kræver at barnet afstemmer hastighed og vinkel så det andet barn kan gribe bolden, desuden skal
barnet sikre sig, at det har det modtagnes barns nysgerrighed og opmærksomhed. Det er derfor værd
at lægge mærke til, hvordan børn indgår i disse boldspil. Kaster børnene mange bolde? Er de gode
til at modtage? Kaster barnet meget ved siden af? Metaforen kan bruges til at evaluere på, hvordan
børn indgår i relationer.
Legekvadrologen.
Brian Sutton-Smith(1924-2015) var en anerkendt legeforsker som introducerede Legekvadrologen.
I legekvadrologen er der fire elementer/positioner: træner/instruktør, spiller, modspiller og
publikum. Der er to elementer som jeg finder væsentlige i Sutton-Smiths teori. Den første er, at
børn skal kunne mestre alle de forskellige positioner i legekvadrologen. Ift. Brian Suttons Smiths
10
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
teori om legekvadrologen, så er det er vigtigt at børnene kan styre og dirigere lege, men også kan
blive instrueret eller endda være tilskuer. Man ser ofte, at de mindste børn observerer eller
parallelleger. Når de bliver lidt ældre lærer de at være spiller/modspiller i legen og endda styre og
dirigere legen. Børnene indtager altså roller efter, hvilke kompetencer de besidder, men også ift.
Deres position i børnegruppen. Brian Sutton-Smiths teori er god til at belyse barnet evne til at indgå
i sociale relation og derfor bruger jeg hans teori i min opgave.
Begrebsafklaring.
Doxa: begrebet er et begreb af Pierre Bourdieu og omhandler evnen til at agere inden for et givent
felt (arena, eller område med kulturelle regler)
Det formelle læringsrum: Når aktiviteterne altid har et pædagogisk formål og er voksen styrede.
Det uformelle læringsrum: Rummet, hvori børnene har fri mulighed for at opstille lege så længe
de er inden for børnehavens normale regelsæt.
Læring: Jeg tager udgangspunkt i Knud Illeris inddeling af hovedbetydninger af læring:
psykologiske processer/læreprocesser, resultatet af læreprocesser, samspilsprocesser, eller som
undervisning, og Illeris endelige definition om læring er: Enhver proces, der hos levende
organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk
modning eller aldring. ” (Illeris,2007, s15) Læring er altså ikke noget konkret, men et bredt
koncept, og både processen og resultatet er en del af læringen.
Formelle rammer
Man er ikke forpligtiget til at tilmelde sit barn i en daginstitution alligevel var 96,9 % af alle tre til
seksårige børn i Danmark i 2013 indskrevet i et offentligt støttet dagtilbud ifølge Danmark statistik.
(Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, 2014 s 1) Dette fortæller, at der er
11
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
stor tilslutning til danske børnehaver, og at forældrene generelt ser pædagoger, som kompetente til
at opdrage og danne deres børn.
Grunden til den store tilslutning mener jeg også kan opleves i den store gennemskuelighed, der er
inden for daginstitutionernes verden. Der er opstillet nogle klare rammer for udvikling og læring,
som institutionerne af bundet til at håndhæve. Jeg vil her tage udgangspunkt i dagtilbudsloven § 7.
”Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel,
sundhed, udvikling og læring.”( Hørby A, 2015 § 7) indenfor denne paragraf gøres vha.
underpunkter klart, at barnet skal stimuleres ift. Sit selvværd, sine sociale kompetencer,
demokratiske forståelse, børnenes evne til at optræde selvstændigt, alt dette skal gennemføres vha.
”oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse,
udforskning og erfaring.” (Hørby A, 2015 § 7 stk 3)
Der er altså både samfundsmæssig og politisk fokus på, at børn skal lære igennem voksenstyrede
aktiviteter. Jeg har oplevet igennem mine tre praktikker, at der stor fokus på, at dokumentere, at
man har arbejdet med børns læring, og at få visualiseret sit arbejde både for sig selv, for børnene og
forældrene. Det er lovpligtigt ifølge §8. i dagtilbudsloven, at udarbejde læreplaner. Læreplanerne
skal beskrive, hvordan institutionerne arbejder med læringen inden for disse fem områder:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Sociale kompetencer.
3) Sproglig udvikling.
4) Krop og bevægelse.
5) Naturen og naturfænomener.
6) Kulturelle udtryksformer og værdier. ” (Hørby A, 2015 § 8)
Det er ikke nok, at skrive, at man har tænkt sig at arbejde med disse punkter, man skal i kraft af
læreplanerne også redegøre for metoder, aktiviteter, og udvikling af et godt børnemiljø, og hvordan
læringen kan foregå mest hensigtsmæssig. Det er svært at definere, hvad er barn skal have lært i
12
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
daginstitutionen. I Danmark bruger man ofte kompetencehjulpet (som tager udgangspunkt i de seks
læringstemaer) til at vurdere barnets udvikling, og om barnets kompetencer er alderssvarende.
Forældrene har hovedansvaret for børns opdragelse og læring, men vi er også nødt til at være
opmærksomme på, at børn bruger en stor del af deres barndom i daginstitutionerne. Pædagogerne
har dermed et stort medansvar for børnenes udvikling. I et oplæg lavet af Undervisningsministeriet
skriver repræsentanter fra. Bupl, daginstitutionernes landsforening, FOA og mfl. således om
pædagogens kompetenceprofil. ”Dette indebærer, at pædagogen har ansvar for at skabe et
pædagogisk rum, der er kendetegnet ved engagement, interesse, støtte, vejledning, tryghed og
omsorg, hvor barnet/brugeren kan skabe egne positive erfaringer. ” (Undervisningsministeriet,
2014 kap. 3) Det er altså pædagogens ansvar, at opstille de optimale rammer for læring, og guide
børnenes til, hvordan de bedst muligt modtager denne læring.
Grundlaget for at studere i leg og læring er at ”bekendtgørelsen om temaer og mål i pædagogiske
læreplaner af 5 september 2006. Kapitel 1: at læring i dagtilbud skal gennem leg, da pædagogerne
har ansvaret for barnets udvikling, og for opretholdelse af læreplanerne. Pædagogen er nødt til at
være bevidst om hvilke kvaliteter legen indebærer, og hvordan man som fagprofessionel udnytter
legens fulde potentiale.
Anette Koch,s studie fortæller, om hvordan aktiviteter både har objektive og subjektive kendetegn.
Daginstitutionen opsætter nogle rammer, muligheder og en ønskværdig effekt, men det er i sidste
ende deltagerne, der skaber aktiviteterne. Man kan som pædagog have gjort utroligt meget arbejde
og foregående refleksion, men hvis børnene er trætte, uoplagte, eller hellere vil lege Ninja Turtles
på dagen, så kan man med fordel ændre legens rammer så den danner bedre forudsætninger for den
nye leg.
13
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Målgruppen: Børnehavebørn
Når et barn bliver indmeldt i daginstitution er det ikke bare et barn, som bliver indmeldt. Det et 3-6
årigt individ som har motiver, erfaringer og som indgår i sociale settings på en bestemt måde.
Barnet vil have nogle styrker og nogle svagheder, og det er op til pædagogen, at hjælpe barnets i sin
udvikling og med at udnytte de forcer barnet har, og styrke dets svagheder.
Jesper Juul skrev i 1995 bestselleren: Dit kompetente barn. Det var en bog som omhandlede at se
børn som mere kompetente, og som skulle lægge op til at børn blev taget med i dialog, og at man så
dem som kompetencefulde individer. 20 år senere er vi dog kommet videre og der tales i 2015 for,
at børn skal have strukturer og rammer, hvilket vi ser i kraft af læreplaner, men også nye bøger som
f.eks. Merete Bruns bog: Kompetente forældre og Sebine Lemires bog: Opfør dig ordentligt, hvor
hun opfordrer forældre til at tage ansvar for deres børn, og turde være tydelig. ”Derfor kan man i
hendes bog finde en lang stribe af gode råd til, hvordan man kan opdrage sit barn med faste
rammer og regler, så det bliver bedre til at indgå i fællesskaber og i det hele taget er rarere at være
sammen med.” (Esrom, B, 2015 a 4.)
Men hvad er det for en udvikling som børn er inde i, i 3-6 års alderen. Det har jeg været inde på
sundhedsstyrelsens hjemmeside og kigge lidt på. De skriver, at det er en central periode i barnets
liv i forhold til udviklingen af identitet, og opsætter nogle punkter som er vedlagt i
bilag1(Sundhedsstyrelsen). Jeg giver lige et kort resume af punkterne:
•
At barnet er afhængig af forældre, men kan fungere i grupper.
•
Barnet kan selv tage initiativ og udvikler sig igennem leg.
•
Børnene kan kun holde koncentrationen kort, og de taler meget.
•
Barnet er nysgerrigt ift. Verdenen. Danner sig erfaringer på god og ondt.
•
Barnet er opmærksomt på kønsforskelle.
14
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Børn vil erobre verden. Sådan indleder Knud Illeris et afsnit i hans bog Læring. Illeris referer til, at
alt ny læring for børn føles som en erobring. Læring i barndommen kendetegnes ved, at den ofte
tildeles af voksne og har assimilerende karakter, altså at den hele tiden bygger på det barnet allerede
ved. De tre årige barn har ofte lært at modificere sine omgivelser, at kommunikerer, om
objectkonstant og barnet har lært nogle ord og sproglige metoder, desuden er barnet nysgerrigt på
omverdenen og kommunikerer hele tiden med den. Når barnet er i børnehavealderen er det
stadigvæk i gang med en sansemotorisk læringsperiode, hvilket indebærer at barnet oplever
igennem sine sanser og drager erfaringer deraf. Barnet er en del af sin krop og har en begyndende
grov og finmotorik, som man arbejder meget på at udvikle i denne alder. Karakteristisk ved Børn i
denne alder er: at de lærer af de reaktioner deres handlinger afføder. En erfaringsbaseret læring som
John Dewey kalder ”learning by doing. ”
Fysisk aktivitet har indflydelse på børns evne til at lære i Det svenske Bunkefloprojekt(1999) gav
man en skoleklasse én times ekstra idræt, hver dag over ni år og sammenlignede dem med en
kontrolklasse som ikke fik det. Undersøgelsen viste, at den ekstra time gav børnene bedre
koncentrationsevne, boglige fagligheder, samt udvidede kropslige kompetencer. Jeg er bevidst om,
at målgruppen er anderledes fra min målgruppe, men jeg syntes, at jeg i min opgave har talt for at
børn lærer ved fysisk udfoldelse.
Anette Koch har lavet en undersøgelse om trivsel, hvor hun bl.a. lavede nogle aktiviteter med børn.
Hun oplevede, at selvom pædagogerne har et mål med aktiviteterne, så kan det være, at det eneste
som interesserer børnene er hinanden indbyrdes og den sociale gruppedynamik. Hun konkluderer, at
det svært at tilrette forløb, hvor man forsøger at udvikle på en specifik kompetence, da man ikke
ved, hvor børnenes fokus ligger. Børn får deres identitet i kraft af deres interaktion med
omverdenen. Pædagogen repræsenterer institutionen og forståelsesrammerne og er essentiel for
barnet identietsudvikling, men børnenes er afhængige af anerkendelsen fra de andre børn, og det er i
relationen med de andre børn, at de trives.
15
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Om legen.
Børn skaber deres eget liv i samspil med hinanden og de fysiske rammer som omgiver dem. Meget
af denne omgang med omgivelserne foregår i leg. ”legen er afgørende for børnenes udvikling.
Denne erkendelse er blevet udbredt hos mange pædagoger, og er siden Frøbel igen og igen er
blevet understreget af teoretikere. ” (Brostrøm S, 1989 s 44) Men hvorfor er legen så vigtige og
hvilke kvaliteter er det legen rummer set i et læringsperspektiv? Det er et spørgsmål jeg vil redegøre
for i dette afsnit.
Legen er generelt kendetegnet ved, at den ifølge Brostrøm er Frivilig, selvstændig og skabende.
Barnet tager selv initiativ til legen, og børn kan ikke tvinges til at lege. Barnet lever i en social
verden, hvor relationer betyder utroligt meget. Børn bruger derfor meget energi på hele tiden at
afstemme forventninger og lære at indgå i sociale kontekster. Lillemyr beskriver børn i leg som
autonome og selvbestemmende. I legen, har barnet en indre base for kontrol, barnet bestemmer selv
hvad, med hvem og hvordan det vil lege. Børnene er dog ikke helt fri, børnene er underlagt de
regler som legen opstiller for dem. Ifølge Vygotsky er handlingen i legen underordnet tanken
modsat virkeligheden, hvor tanken er underordnet handlingen.
Børn kan både lege på egen hånd, men også i grupperinger. Læringen er forskellig alt efter, hvor
mange børn som indgår i legen, hvad de leger, og barnets udgangspunkt. Den russiske psykolog
Daniil Elkonin siger om legen, at den fremmer fantasi, viljesorientering og målrettet handling. Så
selvom legen ikke er målrettet og læringen er ubevidst fører legen til udvikling af bevidste motiver.
Legen er tit blevet introduceret som en bidragsyder til udvikling af overordnede psykologiske
strukturer, men Brostrøm mener, at man overser legens betydning for udvikling af de konkrete
færdigheder. Ifølge Brostrøm udvikler legen barnets motoriske færdigheder,
kommunikationsstrategier, tilegnelse af nye ord og sproglige udtryksformer. For at gøre en duo til
en trio har jeg valgt også at præsentere Lev Vygotsky syn på legens virkemidler. Vygotsky mener,
at børn bruger leg som en metode til at tolke og danne erfaringer om omverdenen. Barnets leg
kommer ofte til at blive en subjektiv genspejling af virkeligheden, og man kan derfor lære meget
16
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
om, hvordan børn anskuer verdenen ved at kigge på deres legekultur. Igennem disse tre perspektiver
kan man drage den konklusion, at der er en almen forståelse af legen som bidragsyder til barnets
læring.
For yderligere, at få indkredset legens kvaliteter, har jeg taget udgangspunkt i Brostrøm og Frederik
Lillemyrs lege-type kategorier og lavet en sammensmeltning, som skitserer læringsudbyttet og
redegør for legens natur. Jeg har valgt at stille dem i punktform i opgaven i håb om, at det giver
overblik.
•
Objektlege: Leg med objekter (rangler osv.) Børn udvikler: grov, fantasi, realistiske
forventninger, finmotorik og sanseintegration.
•
Konstruktionslegelege: Lege, hvor børn bygger ting. Børn udvikler: Finmotorik, fantasi,øget
logisk sans at sætte mål og evnen til at organisere sig.
•
Imitationslege/rollelege: leg hvor børn imiterer forældre osv. Børn udvikler: evnen til at
orientere sig, føre forhandlingsstrategier, føle empati, bevæge sig og at bearbejde
problemstillinger/emotionelle krævende udfordringer
•
Konventionslege: Lege/spil med regler som regulerer børnenes adfærd. Børn udvikler:
kollektiv forståelse, psykologisk udvikling i form af tackling af modgang, forståelse for
opbygning af lege, forhandlingsstrategier.
I legen er der altid kommunikation. Barnet agerer og omverdenen reagerer. Legen rummer mange
facetter. Legen kan bringe psykologisk lindring, udvikle kompetencer og være en kvalitet i sig selv.
Legen er en vigtig del af barnets udvikling, og legens kvaliteter er vigtige i et læringsperspektiv.
Legen har to niveauer. Den dybe leg og forhandlingen. Forhandlingen kommer når, der er
uoverensstemmelsen imellem børnenes fiktive legeunivers og børnenes anskuelse af virkeligheden.
Den dybe leg har sine tydelige forcer i udvikling af forskellige kompetencer, men det har
forhandlingen også. Selvom det kan se ud som om, at børnene skændtes er de i gang med et
magtspil og at udbygge en fællesforståelse af legen og virkeligheden. Børnene udvikler i
legeforhandlingen deres forståelse for omverden, normer, sociale kompetencer og
forhandlingsstrategier, hvilket er essentielt at kunne senere i verden. Så selvom børnene måske er
gået i stå i legen, og virker til at skændtes, kan de stadigvæk have gang i læringsprocesser (Roller
skal fordeles, konflikter løses, legeideen skal virkeliggøres). Schiller siger: Legen er nødvendig til
17
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
opbyggelse af moralsk standard i individet og samfund. ” (Steinsholt, 2001 s 71) Da børn
underkaster sig de i kollektiv bestemte regler udvikler barnet en forståelse for afstemning af
forventninger, empati, og regelforståelse.
Et vigtigt element jeg tidligere ikke har været inde på, er udviklingen af kreativitet i legen. Legen
balancer sin historie imellem virkelighed og fantasi. Børn er afhængige af fantasien i deres leg, ofte
har børnene ikke rekvisitterne i legen og skal derfor være kreative. Legen er det ”frie fantasi rum”,
hvor børn og voksne kan skabe kreativt. Schiller siger: ”I praksis betyder det at lege med det
skønne måske, at vi har en evne til at betragte det ud fra forskellige perspektiver. ” (Steinsholt,
2001 s 79) Fantasien bidrager til, at vi kan finde nye værdier og muligheder i forskellige ting. I tråd
med dette medvirker fantasien også til at vi udvikler empati, og evnen til at se nye
handlemuligheder, da vi kan tage andres perspektiv, og være i stand til at se ting fra nye vinkler.
Vygotsky mener, at legen forsøger at muliggøre barnets ønsker, hvad barnet ikke i realiteten kan
opnå kan barnet muligvis opnå i legen. Dette handler også om, at barnet gerne vil være som de
voksne og opleve deres verden. Barnet ser storebrødre eller forældre som forbilleder og forsøger at
imitere deres adfærd. Barnet vil i sine handlinger ofte være mere kompetent end normalt, da det i
legen gerne vil afspejle idealsituationer.
Magt
Christian Aabro siger om magt ”Magt er en ingrediens i alle menneskelige aktiviteter. Nogle gange
er magten bevidst, andre gange ubevidst” (Aabro, 2013 s 279) Magten er altså i Alt. Magten er en
dynamisk og flygtigt størrelse, hvor man kan have meget magt i en relation/et forum, kan man have
lidt i et andet. Når man er pædagog i en daginstitution skal vide, at man har meget magt, og være
bedst om at forvalte det etisk forsvarligt, hvilket er et kæmpe ansvar, men samtidigt også en
mulighed for at have indflydelse og præge institutionskulturen på en positiv måde.
18
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Når jeg har laver et afsnit kaldet magt, er det fordi, at de voksne i daginstitutioner har magt i kraft af
deres profession og deres status som voksne. De ansatte på institutionen har magt over de rammer,
som dominerer i institutionen. De bestemmer, hvilket legetøj som er i institutionen, de bestemmer,
hvornår børnene må lege og hvornår de skal spise og samles og vigtigst af alt har vi som pædagoger
en indirekte magt, som gør at børnene ser op til os og ser vores holdninger og postulater som valide.
Det er en magt som virker usynlig, men som vi skal være meget bevidste om, ikke at misbruge.
I Folketingets magtudrednings skriftserie: Det magtfulde møde imellem system og klient står der:
”Når magten ikke består i tvang eller vold, men nærmere kan karakteriserer ved sin usynlighed og
ubemærkethed, lader det til, at både klienter og socialrådgivere er uopmærksomme på magten og
dens konsekvenser” (Togeby l, 1997 s82) Der gøres her tydeligt, at det er vigtigt, at forholde sig til
det ulige magtforhold voksen og barn imellem. Vi skal være bevidste om, at når vi indgår i en
legerelation med børn, så vil vi i sidste ende have magten til at definere legens kvaliteter og ”de
rigtige” legemetoder. Det er et begreb som Berit Bae kalder definitions magten, altså magtens til at
definere på andres verden.
Pædagogen kan efterstræbe en lige legerelation i legen og med barnet for at lære barnet om
demokratiske værdier og forhandlingsprocesser, men i sidste ende vil pædagogen altid have det
sidste ord (ulige magtrelation). Det er vigtigt, at pædagogen er bevidst om sin magt til at præge
relationer, begivenheder, børnekulturer og implementere nye ideer og tage ansvar for børnenes
overordnede udvikling.
Skal børn selv bestemme, hvad de vil lære eller skal vi have en dagsorden for dem. John Krejsler
skriver i sin bog ”læring magt og individualitet: ” at enhver tale om selvbestemmelse i
uddannelsespraksis nødvendigvis må begribes i spændingsfeltet mellem dominerende kulturelle
idealer og samfundsmæssig nødvendighed. ” (Krejsler,2002 s 11) Der kommer herved til at skulle
skabes en balance imellem, hvad børnene gerne vil lære og, den samfundsmæssige dannelse. Den
19
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
politiske agenda er måske, at børn skal være handlekraftige, gode til stilsiddende undervisning eller
lignende, hvor børns fokus kan ligge på, at få bedre sociale eller lege kompetencer.
Undersøgelse: Læring for lek i barnehage og skolefritidsordning
Undersøgelsen: ”Læring for lek i barnehage og skolefritidsordning” er lavet af: Anna Grete og Knut
Løndall. Begge har en Ph.d. Anne Grete underviser på Institutt for førskolelærerutdanning, og Knut
Løndall underviser på Institutt for grunnskole- og faglærerutdanning, begge i Høgskolen i Oslo.
Undersøgelsen er kommet i kraft af, at Norge scorede lave points på en international
kundskabsprøve for børnehavebørn. Undersøgelsen er lavet med et kvalitativt udgangspunkt, og er
lavet for at vise legens kvaliteter, og fordi forskerne var bange for, at det øgede fokus på
formaliserede læringsprocesser ville resultere i en nedprioritering af selvvalgte/børnestyret
leg(aktionsforskning). Forskerne argumenterer i forskningsprojektet for, hvorfor dette er en
uhensigtsmæssig udvikling og beretter om læringsudbyttet i leg. Studiet er en reanalyse af
forskernes egne Ph.d. projekter (kroppsutfoldelse i lek, og vennskap blant små barn i barnehagen.)
(Greve Anne, 2012) Knut Løndahl konkluderede gennem tidligere analyse af indsamlet empiri: ”at
lek er et gjennomgående og konstituerende fenomen bå- de for vennskap i barnehagen og for
kroppsutfoldelse i SFO. (Greve Anne, 2012 s 2) Altså har tidligere analyse af empirien påvist, at
legen, bidrager til barnets forståelse af sin fysiske og sociale verden. Læringen der henvises til i
undersøgelsen skal ikke ses som almindelige teoretiske skolefærdigheder eller andre målrettede
færdigheder, men snarere som et led i barnets udvikling og dannelsesproces. Forskerne gjorde brug,
af hermeneutikken i det de var opmærksomme på processen, og bevidstheden omkring rollen som
tekstskabere og fortolkere. Forskerne har hermed, været bevidste om, at de havde en indflydelse på
undersøgelsen.
Studiets målgruppe er opdelt over to fokus områder: Børnehave og SFO. I børnehaven havde man to
forskellige børnegrupper af ti børn på under tre år, og fire ansatte, hvor man i SFO´en undersøgte 36
otte-ni årige børn, med seks ansatte tilknyttede. Det er typisk for kvalitative interview, at man
bruger mindre målgrupper, så man kan beskrive fænomener og bedre kan gå i dybden med
20
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
undersøgelsen. ”Det primære formål er, at indsamle livsnære og nuancerede og at tolke disse i
forhold til deres kontekst. ” (Harboe,2010 s 49) I studierne blev der indsamlet 22 timers
videooptagelserne, samt 156 håndskrevne sider med feltnotater. Ni af SFO børnene blev desuden
interviewet. I forbindelse med de etiske retningslinjer i undersøgelserne blev der givet samtykke fra
børnenes forældre. Man tog forbehold for at små børn kan have svært ved at udtrykke deres
meninger (specielt sammen med folk de ikke kender,) så der lagt vægt på at have en
indslusningsperiode, hvor der blev opbygget tillid og forskerne havde respekt for, hvis børnene ikke
ville filmes. Alle karakterer i det indsamlede data er anonyme og navnene er opdigtede fordækte.
Jeg har i valgt at tage udgangspunkt i to cases fra undersøgelsen, som omhandler hhv. et barn i Sfo
regi, og et barn i vuggestuealderen. Jeg har valgt de to episoder, da jeg føler det er dem som bedst
skildrer læringen i leg.
Det første eksempel er en dreng, som i casen kaldes Rogers. Rogers klatrer i træer: ”I løpet av den
månedslange observasjonsperioden utvikler og tilpasser Rogers bevegelsesferdigheter i
klatreområdet seg kraftig – han lærer i leken. ” (Greve Anne, 2012 s 7) Det er meget normalt at
børn gentager den samme aktivitet som del af en mestringsstrategi. Drengen starter med at være
bevidst om præcis, hvad han vil, altså ud og klatre, men når han er oppe i træet rammes han af en
tilstand af flow. Rogers leg fungerer uden andre deltagere, og uden pædagogisk indblanding. Rogers
øver hermed ikke sociale kompetencer, men praktiserer og træner sine fysiske kompetencer og sin
motorik.
Casen bliver interessant, da Rogers møder andre børn i samme leg og forsøger, at være en af deres
legefællesskab, men bliver ekskluderet. Rogers viser så sine nyligt opnåede færdigheder, og han får
lov til at deltage i de andres leg. Rogers ender, altså med at blive inkluderet i leg, da de andre børn
også nyder klatrelege, og imponeres af hans nyligt opnåede kompetencer. Så ikke alene har hans leg
medført læring, men også inklusion. Udover den umiddelbare læring, så er barnets også fysisk
aktivt og som Bente Klarlund Pedersen skriver i sin bog Børn og Motion: ”Aktive børn er mere
glade, har større selvtillid, er bedre til at håndtere stress og har en bedre indlæringsevne end
21
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
inaktive børn. ” (Pedersen, 2005, s7) På den måde påvirker Rogers leg også hans evne til at
indlære.
I det andet eksempel, som omhandler børn fra et til tre illustreres, hvordan pædagogen kan gå ind og
afhjælpe konflikter i legen, og hjælpe et barn til at blive inkluderet. I et af eksemplerne i
undersøgelsen er der et barn, som bygger et hus af madkasser og et barn som gerne vil deltage i
legen. Det legende barn afviser, idet han siger ” Ikke ødelegg” det andet barn ekskluderes i frygt
for, at han ødelægger legen.
I episoden involverer pædagogen sig i børnenes kontrovers og giver udtryk for, at hun mener, at det
ikkedeltagende barn med fordel kan blive inkluderet i legen og bidrage til den. Det legende barn
samtykker og børnene leger harmonisk sammen i 15 minutter, og begge får oplevelsen af, at have
løst en konflikt i fællesskab med en voksen, og samtidigt have været fælles om et produkt i form af
huset, og processen.
Børnene fokus har nok været på, hvilket produkt, der blev lavet, men i den pædagogiske profession
er det værd at bemærke processen, om børnene lavede et fint eller grimt hus er ligegyldigt, hvordan
de arbejdede sammen om skabelsen er i fokus. Pædagogen skal gøre sig bevidst, om de handlinger
børnene foretager sig, og regulere dem, så børnene bliver bevidste om, hvad der skaber den gode
lege relation.
Undersøgelsen konkluderer, at børn lærer i leg, og at leg er en stor del af barnet identitetsdannelse, i
det barnet udvikles og får forståelse for omverdenen igennem legen. Leg er vigtig for barnets glæde
og trivsel, og den voksnes tilstedeværelse er vigtig for barnet udvikling. Legen er med til at udvikle
barnets sociale, fysiske og kognitive kompetencer. Barnet lærer nogle egenskaber og værdier i
forbindelse med leg, som er en vigtig del af barnets dannelsesproces.
22
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Som undersøgelsen viser er leg dog ikke udelukkende idyl. Børn bliver ekskluderet fra lege hele
tiden, og møder modgang i form af afvisning. De er ikke kun en negativ ting, da børn kan lære af
det og udvikle nye kompetencer i form af sociale færdigheder, eller nye færdigheder som
kvalificerer dem til at deltage i de andre børn lege. Det er dog vigtigt, at børn ikke føler sig alene,
og at de føler sig som en del af et fællesskab.
Opgaven konkluderer i tråd med dette: ”Det er derfor viktig at voksne både i barnehage og SFO er
til stede i barns hverdag og kan hjelpe barn som av ulike grunner ikke kommer inn i lek med
jevnaldrende.” (Greve Anne, 2012 s 11 ) Det er vigtigt, at barnet føler, at den voksne er der til at
støtte barnet, hvis barnet ikke føler sig trygt eller føler sig kompetenceløs. Opgaven konkluderer til
sidst, at det er vigtigt at pædagogen er aktiv i relationen og anerkender børnene.
Praksiseksempel(analyse)
Jeg har i løbet af min tredje praktik indsamlet en mængde praksisfortællinger. Praksisfortællingerne
er nedskrevet i forbindelse med at jeg har arbejdet med forskellige mål, og praksisfortællingen er
opsamlet for at vise, hvordan jeg som pædagog påvirker relationer. Jeg er bevidst om, at det er min
subjektive beskrivelse. Mit udgangspunkt har været af hermeneutisk og fænomenologisk karakter.
Jeg har brugt en metodisk gennemgang til at undersøgte, hvilke delelementer, der er i den sociale
helhed, samt hvordan delenhederne og helheden indbyrdes påvirker hinanden. Samtidigt kigger jeg
på fænomenet, og på hvordan oplevelser giver et her og nu billede.
Sammenfatning af praksisfortælling (Bilag2)
En mandag morgen er gul stues pigegruppe blevet sendt ind på rød stue for at lege, imens vi styrker
drengenes finmotorik på gul stue. Pigegruppen er rimelig harmonisk, men den nye pige Stine er
endnu ikke blevet integreret. Da jeg tjekker op på pigerne første gang er de ikke påbegyndt nogen
form for aktivitet. Jeg forsøger, at motivere pigerne til at igangsætte en leg. Pigerne kan ikke finde
på noget så jeg forslår dem, at de kan lege Frost. Pigerne virker engagerede ift. ideen, og jeg
23
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
appellerer til de ældste pigers ansvarsfølelse for, at de inkluderer de mindre piger i legen. Da jeg
tjekker op anden gang ser jeg, at de fleste piger er godt i gang med at lege, men Stine og en anden af
de mindre piger sidder i hjørnet og virker ikke værende som en del af legen. Jeg går ind og sætter
mig ved siden af pigerne og spørger til deres roller i legen. Pigerne fortæller, at de er rensdyr. Jeg
spørger pigerne hvad rensdyr er, hvilket pigerne faktisk ikke ved. Jeg spørger de ældre piger,
hvilken funktion rensdyrene har i legen og de fortæller hvordan rensdyrene bidrager til legen.
Samtidigt fortæller jeg lidt generelt om rensdyr. De ældre piger finder mad til rensdyrene og samler
mad til dem. Da jeg tjekker tredje gang er legen i fuld gang, og alle virker inkluderede.
Det umiddelbare læringsudbytte i legen er på kognitivt plan og omhandler børnenes forståelse for
hvad rensdyr er, og for hvad rensdyr gør. Pigerne viser interesse i emnet, og da de er motiverede får
de også bedre læringsudbytte. Pigerne bruger den nye viden om rensdyr i legen og der er derfor
masser af bevis for at pigerne har lært noget. Kigger man nærmere på episoden vil man erfare, at
pigerne også lærer nogle ift. det sociale og legekultur.
I Praksiseksemplet tager jeg udgangspunkt i noget jeg ved pigerne har kendskab til nemlig Frost
tegnefilmuniverset. Det er et univers jeg selv har kendskab til, fordi jeg har set tegnefilmen, og jeg
har forståelse for, hvordan børnene bruger Frostkaraktererne i deres legeuniverser. Frost universet
bliver på en måde noget vi har fælles. Børnene oplever, at jeg engagerer mig i deres verden og deres
leg, og at vi er fælles om at definere legen. Frost legen kommer på denne måde til at blive det
Benny Lihme definer som: ”Det fælles tredje. ” Ifølge Benny Lihme kan pædagogens aktive
involvering og medskabning af en positiv atmosfære i legesituationer medføre, at børnene oplever
glæde i relationer og motiveres til at skabe nye relationer.
Det er vigtigt for mig, at indgå i legen på legens præmisser, derfor spørger jeg ind til pigernes
forståelse af de forskellige roller, og hvilke funktioner rollerne har. I dialogen om de forskellige
roller sørger jeg for, at de mindste piger forstår rollernes funktioner og er med til definere hvad
rensdyret skal i legen. Det er vigtigt, at de mindste piger lærer rollelegens karakteristika så de
fremadrettet inkluderes på baggrund af deres egne kompetencer, og ikke fordi jeg understøtter legen
24
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
i en i sådan grad, at de inkluderes. Det er essentielt, at børnene lærer at indgå i sociale fællesskab, så
de gennem legerelationer kan lære af de lidt mere erfarne børn, både hvad angår sociale relationer,
men også i forbindelse fysisk og psykisk udvikling. Barnets evne til at indgå i sociale relationer er
derfor essentiel for barnets læring.
Hvis vi bruger Eli Åms Boldspilsmetafor (fra teoriafsnittet) på praksisfortælling oplever jeg: at de
store piger, da de kom i gang er rigtigt gode til at kaste og returnere bolde hinanden imellem. Imens
jeg bare iagttager pigerne oplever jeg ikke, at de små piger får kastet eller kaster bolde. Efter, at jeg
kommer ind og hjælper pigerne videre i legen, viser det sig, at de mindste piger er gode til at gribe
bolden og følge op på udspillet. I overført betydning kan vi udlede fra casen, at de ældste piger har
god social forståelse, og forståelse for rollelegens kultur. De små piger er mere usikre, men forstår
også at deltage i rollelegen, men kan ikke lede den eller omdefinerer den endnu. Der kan
argumenteres for, at de mindste piger er stadigvæk på et stadie, hvor de finder deres tryghed i
parallellege, og hvor mere komplekse legeuniverser er en udfordring.
Hvis vi kigger på episoden med Sutton-Smiths legekvadrolog i den sidste legesituation, hvor alle er
inkluderet kan vi udlede, at jeg/pædagogen har varetaget rollen som træne. De ældste piger er
spillere /modspillere, og de mindste piger som før bare var publikummer i legen, er vha. guidning
blevet et aktiv i legen. I kraft af den pædagogiske intervention er de mindste piger er blevet
medspillere i stedet for publikum, og deres handlinger afføder handlinger hos de ældre piger. Man
kan argumentere for, at pigerne gennem en publikumsrolle ville kunne aflæse de ældre pigers
handlemønstre, og på den måde opnå kompetencer til at indgå i legen, og at det ikke er nødvendigt
at forcere denne udvikling. Mit engagement i legen og styringen af den havde lige så meget fokus
på inklusion, som den havde på læring. Det er vigtigt de andre piger får en relation til den nye pige
Stine, og opleve hende som et aktiv i legen. Jeg har tidligere skrevet lærer børn igennem relationer,
og derfor prioriterer jeg inkluderingen af Stine.
Jeg startede i praksiseksemplet ud med den holdning, at børnene er så kompetente, at de burde være
selvbestemmende på linje med Jan Kampmanns ønske om selvforvaltningspædagogik. Det blev
tydeligt for mig, at jeg ikke kan forvente at børn tager et socialt ansvar i ift. Inkludering af nye børn.
25
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Jeg vælger derfor at indgå i relationen, og gennem dialog med børnene falder legevalget på Frost
som de kender og har gode erfaringer med at lege. Jeg erfarede igennem episoden, at børn ikke skal
overlades ansvaret for inklusion men, at jeg i kraft af min pædagogisk position skal tage ansvar,
rammesætte og støtte børnene i deres udvikling. Jeg tager udgangspunkt i Brostrøms ord ”Voksne
skal bringe noget ind i børns liv, som de ikke selv kan række ud efter, som for eksempel sang, musik,
maling, tegning, oplæsning. ” (Jensen Bye,2001, a1) I dette tilfælde ville jeg sige, at de små piger
ikke kan opnå inklusion i legen på eget initiativ. Jeg vælger derfor, at træde ind i legen og tildele
dem nogle roller, som de forstår, og som de er medskabere af.
Generel analyse
Vygotsky mener, at al kognitiv udvikling og tænkning har sit udgangspunkt i social aktivitet. Dvs.
at de erfaringer man har samlet, har man samlet i samspil med nogen, og derfor har anden partens
reaktioner haft indflydelse på læringen. Børn spejler sig i voksne og i andre børn og udvikler
normer, empati og kulturforståelse igennem interaktion med omverdenen. Det er vigtigt, at børn
føler sig anerkendt af omverdenen for, at de føler, at de er noget værd i sig selv og hviler i sig selv.
Det er en stor forudsætning for læring, at barnet trives. Det er derfor vigtigt, at pædagogens
involverer sig i legefællesskaberne og sørger for, at børnene trives, og føler sig trygge.
Børn udvikler sig i sociale relationer. Hvis vi kigger på det udviklingspsykologiske i legeprocessen
opnår børnene sociale kompetencer, og kompetencer ift. sig selv i og med, at de skal afstemme
roller, og finde ud af, hvad de selv har lyst til, og hvilke roller andre mennesker påtager sig.
Børnenes oplevelser går på, at de finder ud af hvordan de selv handler ift. egne lyster og
forventninger, og hvordan de også er nødt til at indordne og tilpasse deres adfærd ift. andre. I
processen oplever barnet at de andre børn bliver interesseret i en og barnet får en tryghed i
anerkendelsen fra omverdenen.
Ifølge Piaget er det vigtigt, at børn opøver færdigheder i at tænke, fremfor at få leveret kulturens
færdige svar på givne forhold. Pædagogens rolle er derfor ikke ligeså tydelig, som f.eks. Brostrøms
syn på pædagogens rolle. Piaget mener, at det er vigtigt, at pædagogerne står til rådighed for
26
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
børnene når de søger viden. Der skal være plads til at børnene kan konstruere ”forkerte” svar og
ikke sætter virkeligheden i æsker. Med det mener Piaget ikke at pædagogen altid skal være usynlig i
sin funktion. Piaget mener, også at pædagogen skal rette børnenes fokus imod tilrettelagte opgaver
og tage styring
Børnehavens funktion ift. opbygningen af sociale kompetencer er, at give forsmag på en anden
arena end hjemmet. ”Den kan derfor skabe dybe og holdbare sociale bånd hos barnet, men til
yderst begrænset brug, idet den lærer barnet at være medborger i en lille social verden i kraft af
spontane relationer, som er meget intime og dybt forankret i barnets personlighed.”1 Lillemyr
mener ikke at sociale kompetencer kan trænes i konstanter, men mener at den sociale kompetence
trænes ved, at man er i andre arenaer, hvor magtpositionerne er dynamiske og hvor man skal aflæse
Doxa. Børnehaven er derfor et godt sted at opøve sociale kompetencer i kraft af, at man samtidigt
har pædagoger som er klar til at guide, og skabe tryghed.
Der er mange ydre rammer inden for daginstitutionsområdet i form af love, regler og kommunale
krav. Stig Brostrøm mener, at de er med til at højne kvaliteten i daginstitutionen. Der kan også
argumenteres ift. læreplanstemaerne indtog, at pædagogen som ellers ville have forholdt sig
tilbagetrukket/passivt er nødsaget til at engagere sig i den pædagogiske praksis og arbejde med de
pædagogiske læreplaner. Kampmann mener, at læreplaner og love kan holde menneskets
kompetencer nede. Han giver udtryk for, at pædagoger sagtens selv kan tilrette lægge den
pædagogiske praksis ud fra aktuelle tematikker og problemstillinger. Vi lever i en verden, hvor der
er stort dokumentationskrav, og forældre kræver at vide præcist, hvad deres barn har lavet i
institutionen. Jeg føler, at strukturen og læreplanstemaerne bidrager med et overblik, og
kvalitetssikrer daginstitutionen med det henseende, at børnene får nok læring, men samtidigt også
får nuanceret og varierende læring, som er tilpasset de tematikker, som man bearbejder i skoleregi.
I forhold til undersøgelsen og gennemgangen af min egen praksisfortælling er det svært definitivt at
påvise legens effekt på læring. Jeg har analyseret og bidraget med teorier som påviser læringen i
1
Lillemyr, ole frederik(2005). leg – oplevelse og læring i børnehave og skole s 153-159 s 70
27
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
legesituationerne men som Thor O. Engen siger det: ”legen kan være en virkningsfuld udvikling og
indlæringsmekanisme selv om vi i et kortere perspektiv ikke kan aflæse dens effekt. ”
(Lillemyr,2005, s158) Det er muligt, at vi ikke i det korte perspektiv kan påvise legens virkning og
effekt, men jeg vil påstå, at jeg har påvist belæg for at legen bidrager på flere forskellige aspekter.
Jamen kan man så ikke lige så godt bare have formaliseret læring, hvis man er så usikker på
læringsudbyttet i leg? Vygotsky siger, at hvis barnet ikke er motiveret og ser meningsfuldheden i
det pædagogen forsøger at fralære sig, så vil barnets læringen være overfladisk. Barnet vil have
husket læringen, men ikke tillært sig den intenderede viden og vil ikke være i stand til at udnytte
den.
Pædagogiske rolle/handlekompetencer
Brostrøm siger ”der er ingen tvivl om, at børn i deres selvskabte aktiviteter ofte udvikler forløb, der
kan karakteriseres som lærerig, leg og legende læring. Vigtigt er det, at pædagogerne i udformning
af læringsmiljøet skaber muligheder for sådanne forløb” (Brostrøm S, 2013 s 229) Pædagogens
rolle er, at opstille en lærerig situation, som har en legende karakter. Dvs. at situationen indebærer:
højdepunktsoplevelse og en følelse af flow. Læring skal være sjovt, sansende og give børnene en
oplevelse af udvikling. Pædagogen skal hjælpe børnene i deres søgen efter nye informationer, men
også gøre dem bevidst om, hvad der er samfundsrelevant viden.
Jeg mener, at Vygotskys teori om, at læreren i samspil med børnene skal finde nogle udfordringer,
som er passende til barnets potentielle udvikling i stedet for, at læreren dikterer, hvad børnene skal
kunne i forhold til aldersvarende tests. Læring skal tage udgangspunkt i noget børnene kan relatere
til, eller interesserer sig for på den måde giver det meningsfuldhed. Udfordringen skal ikke være for
svær så den er uhåndterbar og børnene skal vide, hvad der forventes af dem og hvordan opgaven
fungerer, hvilket er begribeligheden. Disse tre faktorer er en del af Antonovskys teori: Oplevelse af
sammenhæng. Hvis børnene har alle disse forudsætninger vil læringen være mere udbytterig, og
børnene vil være engagerede ift. lignende opgaver i fremtiden.
28
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Stig Brostrøm skrev en kronik hvor han argumenter for, at selvforvaltningspolitikken kan være
årsag til, at svage børn ikke bliver set, og at de får nok hjælp. Brostrøms løsning på den problematik
er struktur og læreplaner. Han mener, at man vha. struktureret pædagogik kunne sikre sig, at man
arbejder med alle børn, og samtidig får arbejdet med alle de forskellige problemstillinger som
opstår i den pædagogiske praksis. Brostrøms strukturerede pædagogik lægger op til en pædagogik,
hvor alle bliver ligeligt tilgodeset, og ingen bliver overset. I kontrast til den strukturerede
pædagogik står selvforvaltningspædagogikken som Jann Kampmann repræsenterer.
Selvforvaltningspædagogikken tager udgangspunkt i de aktuelle temaer og problemstillinger, der
opstår i børnegruppen. Børnene får lov til at tage udgangspunkt i sig selv, og pædagogerne arbejder
ud fra de problemstillinger som gør sig gældende. På den måde kræver det, at pædagogen er utrolig
opmærksom på børnekulturen, og på hvilke børn som bliver ekskluderet, og hvordan disse hjælpes.
I forhold til at tilgodese legen i institutionerne, er det klart selvforvaltningspædagogikken som
umiddelbart stiller de bedste muligheder, da denne opfordrer til, at børnene agerer ud fra egne lyster
og behov. Jann Kampmann kritiserer den struktureret pædagogik, da han mener den ofte kommer
til at begrænse børnenes eget initiativ. Kampmann siger i: ”Men jeg er bange for, at det i alt for høj
grad bliver planen, der har ret. Og hvis børnene foretager sig noget andet, så er det dem, der har
uret”. (Jensen Bye,2001, a4) Jeg har selv i praksis oplevet, at børns gode lege blev stoppet, for at
man kunne holde en samling. Andre gange Jeg har oplevet, at man kunne afvige fra regler for, at
tilgodese børnenes initiativ og gode lege relationer. Jeg forstår godt Kampmanns bekymring, da
pædagogen ofte kan føle sig underlagt de regler og strukturer, som der bliver aftalt/påbudt. Det
kræver at pædagogen har en stor forståelse for didaktik og for legens kvaliteter, hvis han skal kunne
forsvare, at afvige fra læreplanerne. Han skal også kunne begrunde sit valg på en sådan måde, at
bruddet med reglerne og strukturen accepteres. Jeg mener dog, at den kompetente pædagog har
mulighed for, at justere rammerne, og tilpasse disse, så børnene ikke stoppes i deres initiativer.
Den frie leg udvikler på børnenes kompetencer på kognitivt, socialt og motorisk plan. Den kræver
ikke meget af pædagogerne, og samtidigt medbringer den glæde i kraft af sig selv. Den frie leg
udvikler børnenes identitet og medvirker til, at børnene udvikler sociale relationer til andre børn i
børnehaven. Den frie leg kan ikke stå alene, da legen tager udgangspunkt i børnenes egne mål,
29
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
lyster og fantasi. Vi lever i en verden fuld af kompleksitet og selvom jeg ikke mener, at
daginstitutionen skal ses som noget forudgående for skolen, men snarere som en kvalitet i sig selv
(som en identitetsudviklende og vidensberigende institution), så skal daginstitutionen stadigvæk
gøre børnene klar til livet efter børnehaven.
Stig Brostrøm siger om planlagte aktiviteter: ”Men samtidig er det også sådan, at de aktiviteter,
børn indgår i, giver dem nogle af de kompetencer, som de har brug for både i deres børnehavetid, i
overgangen til skolen og i et fremtidigt liv. Og da vi ikke kender det samfund, som børnene skal leve
i i fremtiden, må vi ihvertfald sørge for, at børnehavelivet er så komplekst, så rigt og så mangfoldigt
som muligt. ” (Jensen Bye,2001, a2) Børn kan ikke gøres ansvarlige for, at deres læring bliver
virkelighedsbaseret, udfordrende, nuanceret og varieret. Jeg mener derfor, at pædagogen skal bruge
sin indflydelse i kraft af sin fagprofession og tage ansvar for, at en alsidig læring er tilgængelig for
børnene. Dette gøres ved, at:
•
Pædagogen er til rådighed for børnene når problemstillinger opstår.
•
Pædagogen byder aktivt ind med emner som er interessante for børnene, og laver aktiviteter
som fremmer læring og udvikling.
•
Pædagogen sørger for, at viden og muligheder er tilgængelig for børn i form af fysiske
rammer, som udvikler, appellerer til børnenes aktivitet og udfordrer børnene.
•
Pædagogen skal kunne tage udgangspunkt i det enkelte barn, og i børnegruppen som helhed,
og kunne lave tilrettelagte forløb, som styrker børnenes læring og understøtter deres
initiativer.
•
Pædagogen skal turde indgå i legen på en anerkendende måde, men samtidigt give
vejledning og støtte.
Hvis daginstitutionen ikke sætter rammer for børn, giver det et urealistisk billede af det, der venter
dem i skolen. Børnene vil i forbindelse med skolen, opleve meget formaliseret læring, hvor det
kræves at de skal sidde stille og modtage læring. Den nye skolereform lægger dog op til, at børn
også skal lære igennem leg, og igennem grupperelaterede opgaver, men stadigvæk er der meget
stillesiddende undervisning, og derfor har man i de fleste daginstitutioner oprettet deciderede
førskolegrupper, som evaluerer og udvikler skoleparathed hos de ældste børn. Daginstitutionen
sætter rammer for børn for at understøtte udviklingen af deres dannelse.
30
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Rammer, grænser og struktur giver barnet tryghed. Når barnet ved hvad der forventes er det lettere
for barnet at fungere i ´feltet.` Pædagogens rolle er, at skabe overblik for barnet og sørge for at
barnet I Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave skriver Balder Brøndsted: at pædagogen er et
stort aktivt i forhold til barnet læring specielt igennem: voksenstyrede aktiviteter, planlægning, i sin
omgang med barnet og gennem fysiske rammer. Ift. de fysiske rammer i børnehaven mener jeg, at
børnene skal kunne stimulere sig selv på egen hånd vha. det fysiske rum. I det fysiske rum skal der
derfor være ting som stimulerer barnets: motorik, evne til at fordybe sig, kreativitet, kognitivtet,
kultur forståelse, kondition og meget mere.
Selvom jeg understreger pædagogens vigtighed i relationerne er det også vigtigt, at man giver
børnene et voksen frit rum. Børnene skal have mulighed for at udforske og udvikle uden
pædagogisk indblanding. Det er vigtigt at børnene også får udviklet deres selvstændighed, deres
evne til at igangsætte begivenheder og børnekultur. Pædagogens tilstedeværelse er vigtig, men vi
skal passe på ikke at tage initiativet og den gode leg fra barnet.
Diskussion
Det ligger i den generelle diskurs, at pædagogprofessionen er imod: daginstitutionen som ”førskole”
retorikken og taler for, at kalde det dagtilbudsspecialisering. Det virker til, at komplicere
overgangen fra Børnehave til skole, da skolen og daginstitutionen modarbejder har forskellige mål
for børnene. Ude i min praktikinstitution havde vi en pædagog fra en integreret institution ude og
fortælle, om hvordan de arbejdede med overgange. Vuggestuen, børnehaven og skolen arbejdede ud
fra samme koncept så børnene oplevede de samme ritualer, som blev udvidet eftersom børnene
udviklede sig og blev ældre, men som fortsatte samme struktur. Hun understregede betydningen af,
at børnene oplevede den samme struktur op igennem barndommen, da børnene følte sig trygge i
strukturen, og ikke skulle bruge unødig energi på at forstå sociale spilleregler. Daginstitutionen har
forsøgt at nærme sig skolen vha. skoleforberedende forløb og skolen har lavet en reformændring
for, at kunne imødekomme børn med forskellige forudsætninger. Jeg syntes derfor, at man kan
31
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
diskutere om: man med fordel kunne integrere dagtilbuddet i en større grad i skolen end det er
tilfældet nu?
Når man snakker børn i daginstitutioner er det tydeligt, at legen bidrager til børns forståelse i mange
henseender. Børn udvikler sociale kompetencer, forståelse for omverdenen og styrker deres kreative
side. Vygotsky mener, at barnet gennem legen opnår en forståelse af processer, at handlingen er
underordnet tanken. Hvis vi bruger en overdreven grad af selvforvaltningspædagogikken og børn
overlades til at lege at der og ikke stilles forventninger og udfordringer. Hvordan skal børn så formå
at få et indblik i, hvordan virkeligheden fungerer? Der kan argumenteres for, at børns lege tager
udgangspunkt i virkeligheden, men er det virkeligt nok at børn for stor nok forståelse for de sociale
processer som indgår i voksen/skolelivet.
Selvom jeg er stor tilhænger af nærmeste udviklings zone og stilladsering, så mener jeg, at man skal
anvende alt teori med ræsonnement. Forældre kan blive for ivrige ift. til at presse på for, at barnet
lærer nye ting og forsøge at ”pace” barnet ved hele tiden at tilrette for fremtidig udvikling. Det er
vigtigt at give barnet tid til at konsolidere den kapacitet barnet har erhvervet. Desuden kan denne
form for ”pacing” resultere i, at barnet bliver mindre selvstændig, tager mindre initiativ og ikke
engagerer sig i egen læring. Legens konsoliderende karakter har derfor en enorm betydning ift. At
opøve nye kundskaber, at pleje sociale relationer, og til at tage udgangspunkt i egen interesse og
gøre den nye viden samfundsrelevant og brugbar.
I en børnehaveverden, hvor dokumentation, læreplaner, skemaer og modeller fylder utroligt meget i
det pædagogiske arbejde, og hvor alt skal måles og vejes. Hvordan får pædagogerne så mulighed for
at dyrke aktiviteter med barnet, og hvordan kan man opstille nogle gode rammer for børn at lære i,
altså skabe de gode læringsrum. ?? Vi havde i min institution en tendens til, at børnene enten skulle
tegne eller spille iPad, hvis de ikke var en del af den formaliserede læring. Dette gjorde at børnene
blev fastlåst i et mønster, og at den frie leg og de voksnes aktiviteterne med børnene kom til at stå
som tydelige kontraster, hvordan udjævner man disse kontraster så børnene ikke føler, at den ene
del af en straf, og de ikke står som så tydelige modsætninger?
32
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Selvom vi har planlagt hele året med de pædagogiske læreplaner vil der omtvisteligt dukke aktuelle
problemstillinger op som vi er nødt til at reagere på, og som afviger fra læreplanstemaerne. Hvordan
får vi tilpasset hverdagen, så den imødekommer læreplanstemaerne, men samtidigt også åbner op
for, at man arbejde med andre problemstilling, og hvilke kompetencer kræver det fra pædagogen. I
tilfælde af uoverensstemmelse mellem kortet og terrænet børn man følge terrænet (Gjesing,2012 s
10) Dette citat illustrer, hvordan man kan lægge planer, og have forventninger, men hvis de
umiddelbare forudsætninger ændrer sig(børnene) er man nødt til at tilrette sin adfærd efter det.
Jeg mener, at den kompetente pædagog kan justere på de formaliteter institutionen er underlagt, og
få dem tilpasset til den daglige praksis. (Hvis der er overensstemmelse med terrænet og kortet bør
man følge terrænet) med dette citat mener jeg, at selvom der er planlagt temaer for en given uge, vil
disse ikke kunne gennemføres, hvis der er et alvorligt problem som skal bearbejdes i børnegruppen.
Jeg mener derfor at pædagogikken i større grad skal tage udgangspunkt i den aktuelle praksis, end
læreplanstemaerne som jeg mener skal bruges som rette linjer, og sikring for at børnene får en
varieret og kompetent indlæring.
Konklusion
Jeg har brugt flere teoretikere til at svare på min problemformulering Hvordan lærer børnehavebørn
igennem egne initierede lege, og hvilken rolle bør pædagogen have i forbindelse med børnenes
læring. Til at belyse læringen i børns egen-initierede lege har jeg bl.a. brugt: Elkonin, Brostrøm og
Lillemyr. De påpeger, at børn lærer igennem leg. Den læring som barnet modtager skal ikke kun ses
i form af skoleparathed (Skemaer, og målinger), men kan rumme alt den læring som barnet får i
form af forståelse/kompetencer indenfor for samspilsprocesser, kropslighed, skoleparathed,
psykologiske processer og i forhold til konkrete handlingskompetencer. ”Selve legen er som regel
målet for barnet i dets aktiviteter, og at det samtidigt lærer noget betydningsfuldt er en sidegevinst
for barnet. ” (Gjesing, 2012, s 35) I egen-initierede lege er barnet autonomt. Barnet kan selv vælge,
33
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
hvad det vil undersøge, og barnet er derfor pr. automatik motiveret. Legens betydning kan ikke
negligeres ift. Læring, dannelse og identitetsudvikling. Legen bør være en central del af livet i
daginstitutionen.
Pædagogens rolle syntes jeg bør tage udgangspunkt i to synspunkter af hhv. Brostrøm og Vygotsky.
Jeg refererer i dette tilfælde til Brostrøms mening om, at: Voksne skal bringe noget ind i børns liv,
som de ikke selv kan række ud efter, som for eksempel sang, musik, maling, tegning, oplæsning.
”(Jensen, 2001, a1) Dette citat tolker jeg som om, at pædagogen skal lave en stilladsering
(Vygotsky) for barnet. Pædagogen skal hjælpe barnet i sin udvikling når barnet ikke selv evner det.
Konkret i legen skal pædagogen sørge for, at børnene får rum til at lege deres lege og udvikle på
dem, men hvis pædagogen føler, at børnene udbytningsmæssigt kunne få noget ud af sit
engagement skal pædagogen engagere sig i legen, og stilladsere for børnene.
Brostrøm snakker om vigtigheden af pædagogisk indblanding i forbindelse med børnenes
legekultur, og hvorfor børn alene kan stå til ansvar for egen læring/dannelse: ” Og da vi ikke kender
det samfund, som børnene skal leve i i fremtiden, må vi ihvertfald sørge for, at børnehavelivet er så
komplekst, så rigt og så mangfoldigt som muligt (Jensen, 2001 a2) Hvis man skal sørge for, at
børnene får varierede erfaringer er man nødt til at strukturere hverdagen, vurdere og evaluere på,
hvad børnene skal lære i løbet af året og strukturere det. Pædagogen skal turde tage ansvar for
børnenes læring, trivsel og udvikling og stille krav til dem, som er niveausvarende. Pædagogen skal
samtidigt give rum til den frie leg, og være bevidst om dens kvaliteter og karakter.
Jeg er overbevist om, at jeg som pædagog ikke skal negligere betydningen af børns egen-initierede
lege. Efter, at jeg har fordybet mig i emnet og har redegjort for betydningen af den. Læringen skal
ikke stå i kontrast til den frie leg. Læring skal implementeres legen, så børnene får mulighed for at
lege sig frem til forståelse for omverdenen og de krav den stiller. Pædagogen skal være et aktiv i
børnenes legeuniverser, og bidrage med udfordringer, stilladseringer og tryghed.
34
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Litteraturliste.
Aabro, Christian 2013, Magt i pædagogisk arbejde i Ankerstjerne, T, Brostrøm S, Håndbog til
pædagog uddannelsen HR, s 279-297
Brostrøm Stig, 2013, Leg og læring i Ankerstjerne, T, Brostrøm S, Håndbog til pædagog
uddannelsen HR, s 223-235
Brostrøm Stig, 1989, Os på 6, et udviklingsarbejde om overgangen fra leg til læring. Forlaget børn
og unge s 43-55, 67-71, 121-131 = 36 sider
Brøndsted Balder2012, idrætsvuggestue kan man det? i Barenholdt, JA mfl, pædagogisk idræt i
vuggestue og børnehave, Dafolo s 29-43
Gjesing Gudrun,2012, Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet – i dagpleje, børneinstitution og
derhjemme, 1 udgave 3 oplag, Dafolo, s 34-40
Harboe, Thomas,2010 Metode og projektskrivning – en introduktion, Narayana Press s 8-11,44-49
64-69, 75-79 = 17 sider.
Illeris, Knud 2007, Læring, Roskilde universitetsforlag, 2 rev udgave 2 oplag s 9-87
Krejsler, John,2002, Læring magt og individualitet, når pædagogik iscenesættes som
selvbestemmelse, Nordisk forlag, s 9-29
Lillemyr, Ole Frederik, 2005, Leg-oplevelse og læring i børnehave og skole, Klim s 54-57, 153-159
9
Pedersen Klarlund, Bente 2005, Børn og motion, Nyt nordisk forlag Arnold Busck A/S 1 udgave 2
oplæg, s 7-9, 57-64 = 9 sider
Steinsholt, Kjetil, 2001. Let som en leg. Klim. S 63-81
Internet sider
35
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Esrom, B, 2015, DIN MENING, hvad gør du for at sætte rammer for dit barn, dr.dk, lokaliseret d
08/06 på https://www.dr.dk/levnu/boern/din-mening-hvad-goer-du-saette-rammer-dit-barn
Greve Anne, Knut Løndal,2012 læring for lek i barnehage og skolefritidsordning, Nordisk
børnehave forskning lokaliseret d 08/06/2015 på
https://journals.hioa.no/index.php/nbf/article/view/447/439
Hørby A, 2015, Dagtilbudsloven, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold,
lokaliseret d 08/06/2015 på https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=168340
Jensen Bye, Vibeke 2001, Kampmann vs Brostrøm; Pædagoger skal selv, børn &unge, Lokaliseret
d 08/06/2015 på
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/C3E7FFEF5E46C7AAC12569F20030ED9
C?opendocument
Legeskab, 2010, legen viser vej I det sociale landskab, Legeskab lokaliseret d 08/06/2015 på
http://www.legeskab.dk/Jan-Kampmann-718.aspx
Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, 2014, tal og statistik om dagtilbud,
Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold lokaliseret d 08/06/2015 på
http://sm.dk/arbejdsomrader/dagtilbud/Tal%20og%20statistik
Olsen Breinhold, A 2013, danske dagtilbud er ikke små skoler, EVA, lokaliseret d 08/06/2015 på
https://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/2013/evaluering-august-2013/danske-dagtilbuderhttps://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/2013/evaluering-august-2013/danske-dagtilbud-erikke-sma-skoler/?searchterm=dagtilbudikke-sma-skoler/?searchterm=dagtilbud
36
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
Sundhedsstyrelsen() sund psykisk udvikling hos børn , Sundhedsstyrelsen lokaliseret d 08/06/2015
på http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/materialer/spiseforstyrrelser/selvvaerd/selvvaerd.html
Togeby Lise mfl,(1997) magtudredningen, det magtfulde møde imellem system og klient,
Folketinget lokaliseret d 08/06/2015 på: http://da.unipress.dk/media/2912929/87-7934-8351_det_magtfulde_m_de_mellem_system_og_klient.pdf
Undervisningsministeriet, 2014, En mere alsidig skoledag, Undervisningsministeriet lokaliseret d
08/06/2015 på http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-oglaering/Enhttp://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/En-merealsidig-skoledagmere-alsidig-skoledag
Undervisningsministeriet, 2014, Pædagogens kompetenceprofil, Undervisningsministeriet,
lokaliseret d 08/06/2015 på http://www.bkchefer.dk/uploads/File/a040120a.pdf
BILAG1.
Fra. Sundhedsstyrelsen() sund psykisk udvikling hos børn , Sundhedsstyrelsen lokaliseret d
08/06/2015 på
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/materialer/spiseforstyrrelser/selvvaerd/selvvaerd.html
Barnet er endnu meget afhængigt af forældrene, men samtidig er det mere orienteret mod andre
børn og kan indgå i en gruppe.
37
Lasse Dietrichsen.
•
BA
10/06/2015
Barnet kan delvis overskue sin omverden, tager selv initiativer og spiller forskellige roller.
Udviklingen sker især via leg, som bliver stadig mere udbygget og målrettet. Samtidig
efterligner barnet forældrenes adfærd og opnår herved nye kompetencer.
•
Koncentrationen kan kun holdes kortvarigt. Der skiftes meget fra aktivitet til aktivitet. Det
3-4 årige barn taler meget, og næsten al handling er ledsaget af tale.
•
Barnet stiller spørgsmål om alt, og dets forestillinger bliver stadig mere realistiske. Det
indebærer bl.a., at barnet lærer, at det ikke er så almægtigt, som det i den tidlige udvikling
havde forestillet sig, og at der findes farer og ondskab i verden.
•
Barnet bliver optaget af kønsforskelle og sin egen rolle som pige eller dreng og optages af
oplevelser af kærlighed og had. Det kan være en følelsesmæs-sigt svær tid for mange børn,
som i perioder kan bryde grædendesammen eller have mareridt om natten.
Bilag 2
Forhistorie: Vi skulle i dag arbejde med finmotorik og vi havde derfor valgt at børnene skulle lave
perler, for at vi kunne hjælpe børnene med perlerne fandt vi det nødvendigt, at de to pædagoger som
var på arbejde havde syv børn hver i deres gruppe, og den sidste gruppe skulle så lege på Rød stue.
Jeg havde på forhånd besluttet, at syv af pigerne skulle være de første til at lege på rød stue, da jeg
ikke følte, at den
gruppedynamik, der var i pigegruppen var hensigtsmæssig, og den nye pige Stine skulle integreres i
gruppen så at jeg håbede, at børnene igennem øget kendskab til hinanden og Stine kunne lære at se
hinandens kvaliteter, og ville søge hinanden. Idéen lagde så i, at jeg kunne stikke hovedet ind et par
gange og evaluere på situationen.
Da jeg går hen til døren starter jeg med at kigge igennem dørspionen i døren. Jeg ser, at pigerne
sidder i grupper eller alene og enten kigger eller snakker med hinanden på tomandshånd. Jeg ser, At
Stine sidder i midten fordybet i en bamse.
Jeg åbner døren og træder ind. Pigerne kigger op på mig da jeg kommer ind, Stine kigger også op.
Jeg sætter mig midt i rummet ved siden af Stine, og spørger: hvordan kan det være i ikke leger
noget specielt. (Jeg forsøger at holde min tone så neutral som muligt). Jeg tager en hat, der ligger på
gulvet og tager den på hovedet. Ida(en af de større piger) siger: ”at de ikke ved hvad de skal lege”,
38
Lasse Dietrichsen.
BA
10/06/2015
og Karen(en af pigerne) spørger om jeg ikke vil være med. Jeg forklarer dem, at jeg skal hjælpe de
andre børn med perlekæder, men spørger samtidigt ind til om de ikke kunne lege Frost(vi havde set
frost dagen før). Så vil jeg være Elsa siger Ida. Jeg vil være Anna siger Louise. Jeg siger så til
børnene imens jeg kigger på de lidt større piger, som har samlet sig ved køkkenhjørnet på stuen, at
det er vigtigt, at alle får en rolle og at alle føler sig som en del af legen.
Da jeg er henne ved døren kigger jeg igen ind af dørspionen, og ser at nogle af børnene er klædt ud
og virker meget engagerede i legen. To børn sidder bare og snakker henne i et hjørne, hvor Stine er
en af dem. Jeg kommer ind og spørger børnene til hvordan det går, fint siger de alle sammen
nærmest i kor. Jeg er dog lidt ængstelig ved de to piger som sidder afskåret så jeg sætter mig lidt
ned og kigger rundt på pigernes leg, imens jeg lader som om, at jeg undersøger en kjole fra
”klædudkassen.” Efter ikke at have oplevet de to piger blev inddraget i legen, spørger jeg Cecilia,
som Stine leger med hvilken rolle de har fået tildelt. Stine og Cecilia fortæller, at de er rensdyr med
løftet hoved og et smil. Jeg spørger så, hvad rensdyr laver. Det ved de to piger ikke helt. Jeg spørger
lidt højere så de andre piger kan høre det. Ida kommer hen og fortæller, om hvordan rensdyr
trækker Julemandens kane, og står på skøjter og spiser gulerødder. Ida sætter fortæller om, hvordan
de står i båse og spiser gulerødder, og om hvordan de engang imellem er frække og bryder ud fordi
de vil lege.
De andre piger kommer hen og begynder, at finde mad til rensdyrene og lave indhegninger til dem.
Stine og Cecilia indfinder sig hurtigt i rollen som rensdyr og Stine spørger ind til, hvordan et
rensdyr lyder, og forsøger at imitere den lyd jeg laver. Jeg går ud igen og er rimelig tilfreds med
børnenes igangværende legeproces. Da jeg tjekker på dem sidste gang er alle børnene i gang med et
eller andet, så jeg nøjes med at kigge ind af spionhullet og forlader så rød stue.
39