1. No category

Udgivet af
Psykiatrifonden
PSYKIATRI INFORMATION
December 2014 nr. 4
21. årgang
4
Elektrochok
Tilskud til psykologhjælp?
1.700 danskere får hvert år ECT ved svær psykisk
sygdom. Men hvordan virker behandlingen, som
mange fortsat er skræmte over.
Vi ser nærmere på ordningen, der giver alle ret til
psykologhjælp for let angst og depression – men
som i praksis er lig med lange ventelister.
SOCIALMINISTER
MANU SAREEN:
NÅR
DÆMONERNE
RØRER PÅ SIG
TEMA:
LIVET TÆT PÅ PSYKISK SYGDOM
DEPRESSION ER
DEN NYE FOLKESYGDOM
GODE RÅD TIL DIG,
DER ER PÅRØRENDE
2
PsykiatriInformation
LEDER
sion. Vi har særligt fokus på børn og unge. Blandt de ‘stille’ piger og drenge i såvel folkeskolen som på erhvervsskolerne er der
nogle med depressioner, som ikke opdages. De falder lidt udenfor både fagligt og socialt, bliver isolerede og måske allervigtigst:
De mister deres selvværd. I de tidlige år, hvor identiteten for
alvor dannes, vil en uerkendt og dermed ubehandlet depression
kunne få konsekvenser langt ud over selve sygdomsperioden.
Anne Lindhardt
Depression fylder mest
Af Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand
Vi ved, at viden er med til at nedbryde fordomme, og at viden
gør, at det enkelte menneske med en psykisk sygdom og de
pårørende bedre kan forstå og håndtere sygdommen. Det gør
det lettere at bekæmpe den og at undgå nogle af de tilstande,
der uundgåeligt følger med enhver sygdom. Psykiatrifonden
har fra dag et arbejdet for at oplyse om psykiske sygdomme
– blandt andet her i Psykiatri-Information, hvor vi i dette
nummer retter blikket mod en af de største folkesygdomme
overhovedet, nemlig depressionssygdommen.
Depression er blandt de sygdomme, der fylder mest
Verdensbanken har sammen med WHO udarbejdet et indeks
for såkaldt sygdomsbyrde for en række forskellige sygdomme.
Sammen med hjerte-kar-sygdomme er depression den sygdom,
der ‘fylder’ mest. Når økonomer udregner sygdomsbyrde, tager
de udgangspunkt i, hvad det koster samfundet, at en person
er syg af depression. Man indregner tabt arbejdsfortjeneste,
udgifter til behandling, udgifter til sygedagpenge, udgifter til
sociale foranstaltninger (også i forbindelse med børn og familie)
og udgifter til forsørgelse, fx overførselsindkomst i form af førtidspension, fleksjob eller kontanthjælp, hvis ikke sygdommen
behandles, og man kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
I de økonomiske beregninger indgår ikke såkaldte bløde
værdier, fx den lidelse, som sygdommen påfører den enkelte og
de pårørende.
Man regner med, at psykisk sygdom koster samfundet ca. 55
mia. kr. om året. Udgifterne til behandling er ca. 5 mia. Der er
med andre ord rigtig meget at vinde, hvis man flytter nogle af
de mange penge til behandling. Det kan gøres på flere måder.
Mange af de initiativer, vi arbejder med i Psykiatrifonden,
handler om at forebygge depression, at behandle depression og
at hjælpe mennesker tilbage til arbejdsmarkedet efter en depres-
Det politiske system er kun langsomt ved at få øjnene op for
dette, men der mangler stadig initiativer, der systematisk rydder
barrierer for forebyggelse og behandling af vejen. Det er ofte
kortsigtet økonomisk planlægning, der bremser. Psykologordningen til behandling af depression er et meget godt eksempel (se side 24). Her er afsat en bestemt sum årligt i tilskud,
samtidig med at der er egenbetaling. Det kan ikke undgå at få
en social slagside.
ECT kan redde liv
I dette nummer af bladet kan du læse om depression – om
hvorfor kvinder oftere får depression, om sammenhængen med
fysisk sygdom og om de nyeste tendenser inden for behandlingen. Og så fortæller forskellige danskere om deres oplevelser
med depression. Der er også et minitema med gode råd til
pårørende.
I bladet er der også et interview med professor Martin Balslev
Jørgensen om behandling med elektrostimulation, også kaldet
ECT. Det er en behandlingsform, der i perioder vækker stærke
følelser. Ikke mindst efter at filmen Gøgereden (Milos Forman,
1975) viste en brutal og straffende brug af behandlingen, der
oven i købet gik ud over den charmerende Jack Nicholson.
Når vi går fra fiktion til virkelighed, er der ingen tvivl om, at
ECT er den mest effektive og mest skånsomme behandlingsform, vi råder over til behandling af den sværeste form for
depression. Behandlingen kan tilmed direkte redde liv, hvis et
menneske med svær depression får den tilstand, der hedder akut
delir. Det er en farlig tilstand, hvor man er i stadig uro og ikke
kan sove, og hvor man er så forvirret, at man ikke ved, hvor og
hvem man er, og hvor man ser syner og hører lyde, der ikke er
der. Kroppen er med andre ord i en så ekstrem stresstilstand, at
man er ved at dø af det.
Psykiske sygdomme kan være så alvorlige, at de er dødelige.
Psykiatrisk behandling kan være livreddende. Viden er nødvendig for at kunne handle rationelt. Og oplysning er vejen til
viden.
PsykiatriInformation
Psykiatri-Information
udgives af Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV
INDHOLD
Tlf. 3929 3909
Depression er en
folkesygdom –
især for kvinder
side 6-9
Giro 028 5528
pf@psykiatrifonden.dk
www.psykiatrifonden.dk
Psykiatrifondens
Telefonrådgivning
Tlf. 3925 2525
Tryk
AKA-PRINT A/S
02
Leder
Depression fylder mest
Af Anne Lindhardt
04
Når dæmonerne begynder at
røre på sig
Interview med Manu Sareen
Af Marie Ejlersen
06
Depression er en folkesygdom
– især for kvinder
Af Mette Damgaard Sørensen
10
Nyt fra Psykiatrifonden
11
Jeg ramte nul
Af Tina Juul Rasmussen
13
Vinteren er rædsom
Af Tina Juul Rasmussen
14
Livet tæt på psykisk sygdom
(Minitema om at være pårørende)
16
Lev så normalt som muligt
(Minitema fortsat)
18
Intet er som før
Af Tina Juul Rasmussen
20
Sådan virker ECT
Af Mette Damgaard Sørensen
22
Psykisk førstehjælp ved
depression
Af Dorthe Lysdal
24
Du kan godt få tilskud til
psykolog, men ...
Af Signe Kierkegaard Cain
27
Nyt fra forskningen
Af Per Vendsborg
28
Bøger fra
Psykiatrifonden
31
Efteruddannelser i 2015
Oplag
21.000
Forside
Manu Sareen
(foto: Socialministeriet)
Abonnement
Psykiatrifonden
Tlf. 3929 3909
Fax 3929 3915
Bladet udkommer fire gange
årligt
Deadline for næste nr.
1. januar 2015
Næste nr. udkommer
marts 2015
Sådan virker ECT
side 20-21
ISSN 0909-928X
Der tages forbehold for
trykfejl og ændringer.
Sponsorer
Janssen-Cilag A/S
Lundbeck Pharma A/S
Otsuka Pharma Scandinavia
Sponsorer har ingen
indflydelse på bladets
indhold.
Protektor
HKH Kronprinsesse Mary
Daglig ledelse
direktør
Marianne Skjold
Minitema: Gode
råd til pårørende
side 14-17
Du kan godt få tilskud til psykolog,
men ...
side 24-26
DET ARBEJDER VI FOR
Psykiatrifonden arbejder for, at vi alle sammen kan have
et godt liv på trods af psykiske sygdomme og problemer.
Vi vil styrke den enkeltes modstandskraft og arbejde for
et samfund, hvor færre bliver syge, og flere kommer sig.
3
4
PsykiatriInformation
NÅR DÆMONERNE BEGYNDER
Af redaktør, cand.mag. Marie Ejlersen, Psykiatrifonden
Socialminister Manu Sareen har valgt for første gang at tale åbent
om sin depression, da Psykiatri-Information møder ham i Socialministeriet til et interview. Det er der kun én grund: at bryde et
tabu. Det, der hjalp ham allermest, da han var syg, var nemlig at
høre, hvordan andre var kommet igennem sygdommen.
“Jeg opdagede det jo ikke. Virkelig ikke,” siger socialminister
Manu Sareen om sin depression tilbage i 2000. På det tidspunkt
arbejdede han med udsatte børn og unge og havde også selv stiftet
familie. “Vi var gået fra 0 til 2 børn på kort tid,” som han siger
det, og der var i det hele taget sket meget, både privat og i karrieren.
taber en landskamp, eller hvis man ikke har fået et job, men som
kommer dybt inde fra knoglerne.”
Sygemeldingen gav ro, fortæller han.
“Det var det gode … at i og med at jeg blev sygemeldt, så blev jeg
også frataget ansvar. Og så kan man rulle sig ind i dynen og bare
ligge, og det var behageligt.”
Der var jo stadig en hverdag med børnene, og de første dage efter
sygemeldingen var voldsomme, husker han.
“Men du er jo ikke handikappet, så du kan godt bevæge dig rundt
“Jeg knoklede helt vildt og havde fået et topjob inden for mit felt
og deltage, men det bliver ud fra den laveste fællesnævner. Det er
på Døgnkontakten for børn og unge, hvor vi blandt andet tvangsuden smil. Det mest skræmmende er, at man mister sin mening
fjernede børn. Også inden jeg
med livet. Jeg var ikke på
kom til Døgnvagten, var jeg
nogen måde selvmordsarbejdsmæssigt i et ret hårdt
truet, men jeg mistede den
miljø. Jeg er et meget roligt
der livsgnist. Alt forekom
Det kom helt bag på mig, at
menneske, men i forbindelse
mig fuldstændig ligegylselv om man stadig ikke har
med en konflikt på mit arbejdigt.”
ramt bunden, så mærker man
de, flejnede jeg helt ud. Jeg
skældte ud på både min leder
Hverken Manu Sareens
i bogstaveligste forstand de der
og souschef og råbte og skreg,
praktiserende læge eller
sorte skyer hænge over hovedet.
at det ikke kunne være rigtigt,
den psykiater, han blev
og så rejste jeg mig op, smækhenvist til, var i tvivl om,
Man mærker en tristhed, en
kede med døren og gik hjem,”
hvad der var galt.
nedtrykthed, som ikke bare er, som
fortæller han.
“Psykiateren ville have mig
når Danmark taber en landskamp,
“Det var heldigvis en rigtig
på antidepressiv medicin,
eller hvis man ikke har fået et job,
god arbejdsplads med gode
og så gik tiden med at
men som kommer dybt inde fra
ledere. Souschefen ringede til
finde den rette type. Det
mig senere på dagen og sagde:
var næsten det værste. Jeg
knoglerne.
‘Det ligner ikke dig.’ Og det
havde ikke lyst til medicin,
vidste jeg jo godt. Hun var
men jeg stod med ryggen
meget omsorgsfuld og sygeop ad muren og faldt
meldte mig.”
længere ned i hullet. Jeg
prøvede forskellige præparater, der alle havde generende bivirkDet kan godt være, at Manu Sareen havde knoklet derudad uden
ninger. Jeg var skræmt af det, og noget af medicinen ændrede min
at opdage symptomerne, men det sluttede brat: “I det sekund, jeg
karakter, så jeg måtte stoppe med det. Jeg endte med at spise et
blev sygemeldt, kom jeg ud i frit fald. Jeg svævede bare ned i det
præparat i en periode, selv om det gav mig sådan en ligegyldigder store sorte hul.”
hedsfølelse. Jeg gik hjemme i nogle måneder og blev mere eller
mindre repareret.”
Kan du huske, hvordan du havde det?
“Ja, det kan jeg. Det glemmer jeg aldrig. Man ryger ned … og det
Var der andre ting, der hjalp dig?
er uhyggeligt, hvad man møder dernede, når de sovende hunde
“Ja, det, der hjalp mig allermest, var at høre om andres oplevelser
begynder at vågne, når dæmonerne begynder at røre på sig. Jeg
med sygdommen. Det hjalp mig at høre fra andre, at de var komtror ikke, man kan forestille sig, hvad det vil sige, medmindre
met igennem det. Jeg tænkte, at der også var håb for mig. Når
man har prøvet det. Det kom helt bag på mig, at selv om man
man er så langt nede, kan det være svært at tro, så det at tale med
stadig ikke har ramt bunden, så mærker man i bogstaveligste
andre var guld værd for mig. Og det er den eneste grund til, at jeg
forstand de der sorte skyer hænge over hovedet. Man mærker en
står frem. Det er med rystende hånd, at jeg går ud med det i oftristhed, en nedtrykthed, som ikke bare er, som når Danmark
fentligheden, især som minister. Du kan koge det ned til én ting:
PsykiatriInformation
AT RØRE PÅ SIG
Det er tabu. Andres åbenhed har hjulpet
mig meget, og dette er min måde at betale
tilbage på i al sin enkelhed.”
Efter nogle måneder stoppede Manu
Sareen med medicinen.
“Jeg ved godt, at det hjælper mange, og
det respekterer jeg, men jeg kunne ikke
holde ud ikke at kunne mærke mig selv
som menneske. Så jeg stoppede fra det ene
øjeblik til det andet. Jeg ved godt, man
ikke må, men det gjorde jeg. Jeg tænkte, at
jeg måtte gribe det meget systematisk an,
og det gjorde jeg ved at løbe, spise sundt,
få frisk luft og lære at sige fra.”
Det er de regler, Manu Sareen stadig lever
efter.
Det må være udfordrende at holde sig sund i
din position?
“Det kan man heller ikke altid, specielt
ikke som socialminister, der er et stort
område med et stort ansvar. Men jeg
prioriterer min sundhed og at holde roen.
I dag er jeg fx frustreret over, at jeg ikke
kan nå at løbe, men vi har et møde på fire
timer. Min allerstørste hemmelighed er, at
jeg prioriterer min nattesøvn meget højt.
Jeg ved, at jeg er mere udsat i dag i dette
job, end jeg nogen sinde har været, og
derfor er der kommet flere leveregler til, fx
at jeg aldrig drikker alkohol i hverdagene,
fordi det ødelægger søvnen. I dag kender
jeg signalerne, og derfor er jeg ikke bange
for, at depressionen kommer igen. Det ved
jeg, den ikke gør, for når man har været
helt derude, så kender man sine grænser.”
Det, der hjalp Manu Sareen allermest, var
at høre om andres oplevelser med
depression. Det hjalp at høre fra andre,
at de var kommet igennem det. ”Så var
der også håb for mig,” siger ministeren.
5
6
PsykiatriInformation
DEPRESSION ER EN FOLKESYGDOM
Af freelancejournalist Mette Damgaard Sørensen
Depression er en sygdom, som cirka en halv
million danskere rammes af på et tidspunkt
i deres liv. Læs om, hvorfor kvinder er hårdere ramt end mænd, hvilken sammenhæng
der er i forhold til fysiske sygdomme, og
hvad der er de nyeste tendenser inden for
behandling.
Depression er en meget ubehagelig sygdom, der stjæler med arme og ben: Man
mister livsglæde, energi og interesser – eller
evnen til at føle noget som helst. Man
sover dårligt, kan ikke koncentrere sig og
er fanget i selvbebrejdelser og måske tanker
om selvmord.
Depression er også en almindelig diagnose,
som mellem 100.000 og 200.000 danskere
lever med her og nu. I mild, moderat eller
svær grad.
Derfor dukker ordene “det ved vi ikke så
meget om endnu” også ret hyppigt op i
interviewet med en af Danmarks førende
eksperter i depressioner, professor og
overlæge Poul Videbech, Aarhus Universitetshospital.
4 ud af 5 kan behandles
Den gode nyhed er, at 4 ud af 5 kan behandles for depression, og at der hele tiden
eksperimenteres med nye veje i behandlingen. Og at man selv har et godt våben: at
man kan gå til lægen og få hjælp, når man
har det dårligt i en periode.
“Hvis man fanger en depression tidligt, er
den mindre svær at behandle. Det, der kan
være rigtig svært, er at behandle dem, der
har gået længe med en ubehandlet depression. Så risikerer man, at sygdommen
bliver kronisk,” forklarer Poul Videbech.
Depression er samtidig en kompleks sygdom, som forskerne ikke til bunds forstår.
Depression er ubalance
Når man er deprimeret, er der ubalance i
hjernen. Hjernens forskellige centre sender
konstant beskeder til hinanden via kemiske
budbringere, og det er blandt andet disse
budbringere, der ikke fungerer optimalt.
Serotonin-niveauet – et vigtigt signalstof, der er med til at regulere adfærd og
opmærksomhed – er påvirket, men det er
mere komplekst end det.
Men hvorfor opstår ubalancen?
“Der er sjældent en enkelt årsag til den
første depression. Det er oftest flere årsager,
der virker sammen. Men vi ved, at man
nemmere får en depression igen, hvis man
én gang har haft en depression, for så er
man blevet mere sårbar over for nye belastninger,” forklarer Poul Videbech.
Vi arver en sårbarhed – ikke en depression
Generne og de belastninger, vi på den ene
eller anden måde udsættes for gennem
livet, har afgørende betydning for, om vi
får en depression. Hvis enten ens mor eller
far har haft en depression, er der 10% øget
risiko for, at man selv udvikler en.
KERNESYMPTOMER
TRISTHED
NEDSAT ENERGI OG
TRÆTHED
NEDSAT LYST
LEDSAGESYMPTOMER
NEDSAT
SELVTILLID
NEDSAT LYST
SELVBEBREJDELSER
HÆMNING AF
PSYKOMOTORIK
KOGNITIVE
SYMPTOMER
APPETITÆNDRING
SØVNFORSTYRRELSER
ANDRE
DEPRESSIONSSYMPTOMER
ANGST
IRRITABILITET OG
AGGRESSION
SMERTER
“Det, man arver via generne, er en større
sårbarhed. Vi ved fx, at generne har betydning for hjernens stofskifte, herunder
serotonin-niveauet, hvilket kan gøre en
mere sårbar over for stress. Men det er slet
ikke det samme som at sige, man dermed
får en depression. Det kræver, at man
kommer under tilstrækkeligt pres på lige
netop en bestemt måde, man ikke kan tåle.
Det er altså meget individuelt,” forklarer
overlæge Poul Videbech.
MANGLENDE
SEXLYST
Figuren viser de 10 klassiske symptomer ved depression (ifølge ICD-10)
suppleret med fire andre symptomer,
der hyppigt indgår i en depression. De
tre kernesymptomer er uddybet på
næste side.
Kilde: Psykiatrifondens store bog om
depression, der netop er genudgivet i
en revideret udgave (se side 28).
PsykiatriInformation
Foto: Christoffer Regild (modelfoto)
– ISÆR FOR KVINDER
Stress er dårligt
Stress er rigtig dårligt for et menneske, der
er disponeret for depression, men hvad det
stressende præcist er, kan ikke sættes på
formel, forklarer overlægen.
“Det, der stresser dig, er ikke det samme,
som stresser mig. Så det er helt individuelt. Ens opvækst er vigtig. Det, der kaldes
‘early lifetime stress’, altså at opleve noget
voldsomt belastende som barn – fx at miste
en forælder eller at være udsat for incest –
øger risikoen for at udvikle en depression
senere i livet,” forklarer Poul Videbech.
Kvinder er hårdere ramt
Depression har en kønsmæssig slagside,
som også hænger sammen med stress.
“Hvis du er kvinde, er der dobbelt så stor
risiko for, at du udvikler en depression,
fordi kvinder er mere følsomme over for
stress,” forklarer Poul Videbech.
“Man har lavet forsøg i laboratorier, hvor
man har målt, hvordan kvinder og mænd
reagerede under pres, og kvinder reagerede
simpelt hen voldsommere. Det kan måles
på forskellige måder, fx blodtryk, puls og
stresshormoner. Så kvinder er tilsyneladende ikke gearede til at blive udsat for
stress på samme måde som mænd, og dertil
kommer, at de jo ofte har dobbelt belastning med både arbejde, ansvar for hjemmet og børnene,” siger Poul Videbech.
7
8
PsykiatriInformation
For de tungeste depressioner og bipolar
lidelse er kvinder og mænd dog ligestillede,
og det har forskerne ingen forklaring på.
for at udvikle en depression. Simpelthen
fordi der kommer ubalance i det følsomme
system, vi mennesker udgør.
Depression og de fysiske sygdomme
En række fysiske sygdomme har en tæt
sammenkobling til depression. Blodpropper, lungecancer, stofskiftesygdomme,
forhøjet blodtryk og overvægt øger risikoen
Fx ser det ud til, at blodpropper i bestemte
områder af hjernevævet kan mindske ens
intellektuelle kapacitet, og så risikerer man
nemmere at blive stresset. Hvilket så igen
øger risikoen for depression.
DEPRESSIONENS TRE
KERNESYMPTOMER
Nedtrykthed, tristhed og lavt stemningsleje
Man er ked af det, alt føles trist, farveløst, håbløst og meningsløst. Der
er ikke noget ved noget, man kan ikke glædes ved noget. Det føles som
at være i en osteklokke, man føler sig uden for verden. Det er en meget
ubehagelig tilstand, der tydeligt adskiller sig fra den tilstand, man er i ved
en stor sorg (fx ved dødsfald).
Nedsat lyst og interesse
Man har mistet lysten til alt, også til det, man tidligere syntes var spændende, og som man gik op i, fx sport, læsning, tv-avis, samvær med venner. Man har end ikke lyst til at være sammen med sin ægtefælle og børn,
som man ellers næsten er villig til at ofre sig for.
Nedsat energi og øget træthed
Man orker ingenting, er træt, og alt kræver overvindelse, måske især om
morgenen. Man orker ikke at stå ud af sengen. Måske kan man lige klare
at komme på toilettet, men ikke at få børstet tænder eller vasket sig,
endsige lave morgenmad. Om dagen er man træt og får ikke sat noget i
gang. Man orker måske heller ikke at motionere, selvom lægen siger det, og man godt
ved, at det ville være gavnligt for depressionen. Trætheden er ofte et symptom, der er
til stede, før tristheden sætter ind, og også
ofte et symptom, der kan vare ved, efter at de
andre symptomer er forsvundet.
Jes Gerlach (red.)
Symptomer, årsager
og behandling
Læs mere i den reviderede udgave af Jes
Gerlachs bog Depression – symtomer, årsager
og behandling. Bogen koster 295 kr. Køb den i
butikken på www.psykiatrifonden.dk.
Og for ikke længe siden opdagede forskerne også en sammenhæng mellem
betændelsestilstande – som gigtsygdomme
– i kroppen og depression. Noget tyder på,
at betændelsesmolekyler kan passere ind i
hjernen og direkte påvirke vores sindstilstand og humør.
Psyke og krop er ét system
“Det, der er så vigtigt at forstå, er, at
psyken og kroppen hænger fuldstændigt
sammen. Det er ikke adskilte dele, selvom
den tankegang fortsat trives – også blandt
læger,” mener Poul Videbech.
Derfor er psykoterapi også virksomt for
mange med depression; den ubalance, der
findes på mikroplan kan afhjælpes ved at
arbejde intensivt med måden at tænke på.
“Vi ved i dag, at hjernen hele tiden ændrer
sig, at der så at sige bliver oprettet og
nedlagt ledningsbundter mellem forskellige
hjerneafsnit, fx når vi lærer nye ting eller
oplever noget. Og man kan på scanninger
se, hvordan fx kognitiv terapi påvirker
hjernen og øger blodgennemstrømningen i
visse dele af den,” forklarer overlægen.
Forebyggelse af depression
Kan man selv gøre noget for at forebygge
depressioner? Man kan prøve at passe på
sig selv – både fysisk og psykisk, leve sundt
og få hjælp til at bearbejde fx kriser. Men
det meste er uden for det enkelte menneskes kontrol.
“Hvis vi skulle kunne forebygge den første
depression, skulle vi afskaffe stress – og det
kan vi jo ikke. Det, man kan gøre, er at
tage det alvorligt, når det sker, så man får
hjælp og ikke mister sit arbejde eller sociale
liv. Og så kan man forsøge at forebygge nye
episoder ved at behandle. Det er det, man
kan kalde sekundær forebyggelse,” siger
Poul Videbech, som mener at samfundet i
højere grad bør stille behandlingstilbud til
rådighed for de ramte.
Og med behandling menes både samtaleterapi og antidepressiv medicin. For det
er afgørende at komme i behandling så
PsykiatriInformation
hurtigt som muligt. Ellers kan en episode
med fx ubehandlet mild depression føre til
sværere og sværere episoder.
Nye veje i behandlingen
For overlægen at se ligger en af de største
udfordringer i at hjælpe de 20% med
depression, der ikke har glæde af den
behandling, der findes i dag. Men måske er
der godt nyt på vej.
For tiden forskes der i nye typer medicin,
der fx påvirker signalstoffet glutamat i
hjernen – et livsvigtigt stof, som skal være
i balance for, at hjernen fungerer optimalt.
Og så er der den kirurgiske behandling,
‘deep brain stimulation’, som man er langt
fremme med i USA – på det eksperimentelle plan.
“Patienten får indopereret nogle elektroder, som stimulerer bestemte områder af
hjernen med en svag strøm. Det svarer til
en slags hjernens pacemaker, og det har en
næsten mirakuløs effekt. Men det skal udforskes nøjere, så vi er sikre på, at behandlingen virker, og risiciene ved operationen
er tilstrækkeligt små,” siger Poul Videbech.
FORSKELLIGE TYPER DEPRESSION
Depression kan være let, moderat eller svær. En depressiv episode varer typisk 6-12 måneder for så at klinge
af. Har man én gang haft en depression, vender den
ofte tilbage. Ubehandlede depressioner kan ende med
at være kroniske. Depression behandles typisk med
SSRI-medicin – der blandt andet påvirker serotoninniveauet – og psykoterapi. Og i meget svære tilfælde
med ECT.
Ved bipolar lidelse (tidligere maniodepressiv sygdom)
veksler patienten typisk mellem depressive episoder
og manier. Både antidepressiv og stemningsstabiliserende medicin anvendes i behandlingen. Bipolar lidelse
er i højere grad end depression arveligt.
Fødselsdepression opstår i forbindelse med graviditet
og fødsel. Gravide er mere følsomme over for at udvikle
en depression, fordi graviditeten kan være en stor
psykologisk belastning, og fordi der sker hormonelle
ændringer, der påvirker hjernen. Det er meget vigtigt, at
kvinden oplever at få støtte undervejs i graviditeten –
fra partneren, familien eller andet socialt netværk.
Vinterdepression er en mildere type depression, hvor
man oplever manglende energi, tristhed, øget appetit
og søvntrang. Behandles ofte med lysterapi.
Kilde: Poul Videbech, Sundhedsstyrelsen m.fl.
9
10
PsykiatriInformation
NYT FRA PSYKIATRIFONDEN
KRONPRINSESSE MARY
STØTTER SÅRBARE UNGE
Kronprisesse Mary var med, da Psykiatrifonden i september satte
fokus på, hvordan man fastholder de unge i ungdomsuddannelserne.
Langt størstedelen af en ungdomsårgang gennemfører i dag en ungdomsuddannelse. Men det er ikke lige let for alle unge. Mange oplever
et stort forventningspres fra forældre, lærere, vejledere og samfundet
i forhold til at gennemføre uddannelsen. Nogle kan håndtere presset,
andre, mere sårbare unge, har vanskeligt ved det og er i risiko for at
udvikle forskellige tegn på mistrivsel, fx cutting, misbrug, spiseforstyrrelser, depression og stress.
Konferencen – afholdt sammen med Uddannelsesforbundet, Danmarks
Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening og UU-København –
satte fokus på, hvordan vi kan inkludere psykisk sårbare unge på en
kvalificeret måde til gavn for både de unge og lærerne/vejlederne.
VIDSTE DU AT
1 UD AF 10
BØRN HAR BRUG
FOR HJÆLP TIL AT
HÅNDTERE PSYKISKE
PROBLEMER.
Kilde: The Lancet Psychiatry, 2014
DANSKERNE HAR
BRUG FOR PSYKISK
FØRSTEHJÆLP
En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at 34% af alle danskere har
stået i konkrete situationer, hvor de
ikke vidste, hvordan de kunne
hjælpe en pårørende eller ven,
der havde psykiske problemer.
Undersøgelsen viser også, at
hver tredje dansker bevidst
har undgået et menneske med psykiske
problemer, fordi de ikke vidste, hvad de
skulle gøre, eller var bange for at gøre noget forkert. Besøg psykiskførstehjælp.dk
SÅDAN SIGER VORES
STØTTEMEDLEM NUMMER 10.000!
At blive støttemedlem er et naturligt valg for mig og
burde være sket for længe siden. Jeg har gennem
årene haft stor glæde af at læse Psykiatrifondens
litteratur og bladudgivelser samt benyttet mig af psykiatrifonden.dk. Det har hjulpet mig til en bedre forståelse af
min situation og mine muligheder for et bedre liv.
Psykiatrifonden har hjulpet mig til en accept af mig selv
som psykisk sårbar. Givet mig interessant og brugbar viden, som jeg i dag benytter privat og arbejdsmæssigt – så
selvfølgelig har jeg meldt mig ind ...
Lene, 38 år
75 %
af alle psykiske
sygdomme udvikles,
inden man er 18 år.
Kilde: OECD rapport, 2014
PsykiatriInformation
11
JEG RAMTE NUL
Af journalist Tina Juul Rasmussen
Gitte Jensen har været sygemeldt med en depression siden
ne
foråret 2013. Medicin og kognitiv terapi har fået hende på benene
igen, men processen har været lang og hård, og frygten for
tilbagefald fylder i tankerne.
“Det er svært at forklare, så andre kan forstå, hvordan det føles.
Men forestil dig, at du er fuldstændig drænet for energi og lyst
til alt. Du er så træt, at selv det bare at rejse hovedet for en tår
at drikke kræver lange overvejelser. At rejse sig for at tisse virkerr
som en uoverkommelig mission. En sms, der normalt tager
fem sekunder at skrive, føles som et bjerg at bestige. Alt føles
så uendeligt ligegyldigt og uoverskueligt.”
Sådan havde 37-årige Gitte Jensen det i den periode, hvor
hendes depression var allerværst. Hun lå under sin dyne
og kunne ingenting. Levede af kiks og cola og var tømt for
tanker, følelser og energi.
Gitte Jensen bliver sygemeldt i marts 2013. En mandag
morgen, som stadig står lysende klart i hendes erindring:
“Dagen før sad jeg hjemme hos mine forældre. Jeg havde
haft det skidt længe, men den dag begyndte tårerne bare
at trille, og jeg kunne ikke selv forstå, hvad der skete.
Hvorfor jeg ikke bare kunne tage mig sammen? Jeg kan
huske, at jeg kigger på dem og kan ikke forklare, hvorfor
jeg er så ked af det. Og jeg bliver jo også mødt med lidt
undren. Det var en rigtig svær dag,” husker Gitte Jensen.
Frygten fo
r tilbagefal
d fylder m
større, når
eget, og de
man først
n er
har været
det hårdes
syg ... Det
te, jeg noge
er
n
s
ønsker det
inde har prø
ikke for no
vet, og jeg
gen.
“Vi aftalte, at jeg kunne prøve at se, om det hjalp. Jeg var bange
for at spise pillerne, men omvendt havde jeg det jo så dårligt, så
jeg godt kunne se, at der måtte ske noget. Jeg vidste godt, at jeg
FÅ GODE RÅD OM
DEPRESSION I VORES
MENTALE
MOTIONS CENTER PÅ
TÆNKDIGSTÆRK.DK
havde en depression, men forståelsen og accepten af den havde jeg
slet ikke på det tidspunkt.”
Kunne ikke overskue arbejdet
Inden sygemeldingen havde Gitte Jensen længe haft problemer
med at passe jobbet som ingeniør og projektleder. Fire måneder
tidligere sagde hun faktisk sit drømmejob op, fordi hun følte sig
stresset og savnede opbakning fra ledelsen.
“Jeg kan se nu, at jeg ledte efter en syndebuk som forklaring på,
hvorfor jeg havde det så dårligt. Jeg gav arbejdspladsen skylden og
fik nyt arbejde. Og måtte så sygemelde mig efter fire måneder.”
Og vel at mærke efter fire måneder, hvor bunkerne på skrivebordet virkede uoverskuelige for Gitte Jensen, der kunne sidde og
kigge på computerskærmen i timevis uden at komme i gang med
arbejdet.
Foto: Isak Hoffmeyer
Næste morgen fik hun en akut tid hos sin læge, som
diagnosticerede hende med en depression og anbefalede
medicin. Det accepterede hun trods indre modstand.
12
PsykiatriInformation
s skyldfølelse over for mine forældre, som har plejet mig,
stor
m ikke har forstået, hvad der skete med mig.”
men
Gitte Jensen mener selv, at kombinationen af medicin og
kognitiv terapi har fået hende derhen, hvor hun er nu: Stadig
sygemeldt, men med væsentligt mere energi og et lysere syn på
livet.
“Skyklapperne og det meget unuancerede billede af verden er
lettet. Jeg tror på, at medicinen tilfører de signalstoffer, jeg
mangler i hjernen. Og terapien har hjulpet mig til at forstå,
hvorfor jeg er blevet så syg og helt drænet for kræfter,” siger
Gitte Jensen og uddyber:
de af vercerede bille
an
u
r
n
u
t
e
d
inen tilføre
e og
Skyklappern Jeg tror på, at medic
ra
te
g
n. O
et.
er i hjerne
gl
den er lett
g
an
je
m
g
r
o
je
rf
ffer,
, hvo
de signalsto et mig til at forstå
julp
pien har h
å syg.
s
t
er bleve
“De første måneder efter sygemeldingen havde jeg det faktisk o.k.,
måske takket være medicinen, men havde stadig ingen accept af,
hvad der var sket med mig. Og så pludselig blev jeg rigtig dårlig
og måtte blive i sengen. Jeg ramte nul. Jeg havde ikke mere at
kæmpe med, havde ingenting.”
Gitte Jensen blev henvist til psykiatrisk afdelings affektive team
på Odense Universitetshospital og fik stærkere medicin, fordi hun
havde det så dårligt. Hun gik også til samtaler med en sygeplejerske.
“Her begyndte jeg at kunne mærke små forandringer – jeg kunne
måske slæbe mig ind på sofaen eller havde kræfter til at børste
tænder.”
Har aldrig følt mig god nok
På et tidspunkt fik Gitte Jensen mulighed for at deltage i et kognitivt terapiforløb hos en kvindelig læge. Og her begyndte tingene
for alvor at lysne.
“Min motivation var, at jeg gerne ville vide, hvorfor jeg var blevet
så syg, og hvordan jeg kan undgå, at det sker igen. Jeg har jo haft
“Jeg har altid elsket mit arbejde højt, men jeg har aldrig
følt, at jeg er god nok til det, jeg gør, så jeg har brugt rigtig
meget tid og energi på at sørge for, at tingene var i orden.
Frygten for, at nogen ville sige, at det ikke var godt nok eller grundigt nok, har lagt et urimeligt pres på mig, og jeg
har ladet arbejdet fylde min fritid også, fordi jeg er single
og ikke har børn. Så balancen mellem ‘nok’ og ‘godt nok’
har ikke været der. Terapien har hjulpet mig til at ændre
min måde at tænke på – vende de negative tanker, være
mere tålmodig og ikke lægge så stort et pres på mig selv
om ‘bare at tage mig sammen’. Men at jeg var så længe
om at se og reagere på de symptomer, jeg havde haft i
lang tid, inden jeg blev sygemeldt, kommer jeg nok
aldrig til at forstå.”
I dag står Gitte Jensen over for et jobafklaringsforløb i kommunen. Hendes drøm er på sigt at kunne vende tilbage til et
almindeligt arbejde på 37 timer.
“Mit humør svinger stadig, men jeg kommer op hver dag. Jeg
glæder mig også til at komme i gang igen, men er nervøs for, om
jeg kan holde til det. Frygten for tilbagefald fylder meget, og den
er større, når man først har været syg, som jeg har. Det er det
hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, og jeg ønsker det ikke for
nogen.”
FLERE PERSONLIGE
BERETNINGER
På vores hjemmeside kan du læse flere personlige
beretninger om hverdagen med depression. Se
www.psykiatrifonden.dk.
PsykiatriInformation
13
VINTEREN ER RÆDSOM
Af journalist Tina Juul Rasmussen
Connie Søgaard lider af vinterdepressioner. Når det bliver mørkere,
falder hendes energi og humør markant, men hun har lært, hvordan
hun kan passe på sig selv i de lysfattige måneder.
“Det er simpelthen en kamp. Vinteren er rædsom. Jeg har ingen
energi eller humør. Jeg kæmper for at komme igennem arbejdsdagen og klapper helt sammen, når jeg kommer hjem. Jeg får
kun ordnet det allermest nødvendige – indkøb, madlavning og
vasketøj og udskyder det tit til sidste øjeblik. Og jeg tæller dagene
fra mandag til weekenden – nu er der kun fire dage, tre dage, to
dage …”
Connie Søgaard lægger ikke fingrene imellem, når hun skal
beskrive, hvordan de mørke måneder påvirker hende. Hun er helt
åben om sine vinterdepressioner – både over for venner, familie og
på jobbet.
“Alle, jeg kender, ved det, og det er ikke noget problem for mig.
Jeg har altid været typen, som snakker løs om tingene, og nogle
gange møder jeg folk, som siger, når jeg taler om det: ‘Åh, sådan
har jeg det også’,” fortæller Connie Søgaard, som er 50 år, gift,
mor til to voksne børn og til daglig ansat på en produktionsskole.
Har lært at trække stikket
Det var efter at have haft en “rigtig” depression for år tilbage, at
Connie Søgaard begyndte at blive opmærksom på det tilbageven-
dende fænomen med mindre energi og humør, når dagene blev
kortere og mørkere.
“Først troede jeg selvfølgelig bare, at det var mig, der var noget
galt med, men så læste jeg en artikel om vinterdepressioner og fik
en aha-oplevelse. Og så begyndte jeg at tænke over, hvad jeg kan
gøre for at hjælpe mig selv igennem det.”
En dosis fra lyslampen om morgenen inden job, et lysstofrør med
dagslys i loftet på kontoret, et ekstra skud daglig D-vitamin og
markant færre aftaler i kalenderen. Det er tiltag, Connie Søgaard
har grebet til for både at få mere energi og passe på den smule,
hun har.
“Da jeg havde en depression, lærte jeg at mærke efter, hvornår jeg
skulle trække stikket, og det hjælper – det giver mig et pusterum
ikke at have for mange aftaler. Jeg orker ikke det sociale og ender
med at aflyse aftaler, hvis jeg får lavet for mange.”
Det er mørket, som hiver proppen ud af Connie Søgaard. Så jo
flere dage med solskin og så meget sne som muligt, jo bedre har
hun det.
“Jeg elsker snevejr, og jeg har aldrig tænkt over hvorfor, men jeg
tror, det er derfor. Det giver lys, og den vinter, hvor vi havde sne
i flere måneder, fløj af sted. Bare et par dage med solskin gør, at
jeg blomstrer op igen. Men samtidig kan jeg godt lide vinterens
hygge indenfor med stearinlys og en god bog i sofaen, jeg har bare
ikke så meget energi.”
Har dårlig samvittighed
Selvom Connie Søgaard er blevet bedre til at tage det alvorligt,
hvordan hun har det, er det en hård tur at komme igennem hver
efterår og vinter. Og bagved lurer en dårlig samvittighed.
“Jeg tænker, at jeg burde være gladere, selvom jeg egentlig har
slettet ordet ‘burde’ fra min ordbog. Men jeg har nok altid haft
det sådan, at jeg skulle kunne klare det hele, og det kunne jeg
også, indtil jeg fik en depression. Jeg ved også, at jeg fx burde gå
en tur hver dag, fordi jeg får det bedre af det, men jeg får det ikke
rigtig gjort. Jeg har ikke overskud til det.”
Jeg elsker s
nevejr … Det
giver lys, og
GHQ YLQWHU
KYRU YL KD
Y
G
H VQH L ÁHU
PnQHGHUÁ
H
¡MDIVWHG
“Det er ikke fra den ene dag til den anden, men jeg kan godt
mærke, at det forandrer sig. Det er ligesom, når man kommer
ud den første rigtige forårsdag og trækker vejret dybt og tænker:
‘Åh hvor er det dejligt’. Så jeg tæller dagene, til vi går mod lysere
tider.”
Alle fotos på side 11-13 er privatfotos
Når dagene igen begynder at blive lysere og længere, kommer
Connie Søgaards humør og energi gradvist tilbage.
14
PsykiatriInformation
LIVET TÆT PÅ PSYKISK SYGDOM
(Bearbejdet tekst fra bogen “Pårørende” fra Psykiatrifondens Forlag)
vanligt, men hvor man måske har slået det
hen som et overgangsfænomen.
Det er en voldsom oplevelse at blive
pårørende til et menneske med psykisk
sygdom, og mange oplever en krise. Læs
her om, hvordan krisen kan forløbe, og
hvilke reaktioner der er typiske.
Psykisk sygdom har voldsomme konsekvenser for dem, der står tættest på. Som
pårørende kan man føle sig fortabt og
alene, og situationen kan virke uoverskuelig og håbløs. Oveni
købet skal man, mens
man står i et kaos af følelser og tanker, både magte
at støtte den syge og tage
vare på sig selv. Mange
pårørende oplever derfor
– helt naturligt – det, der
med en fagterm kaldes en
me
traumatisk krise.
Som pårørende har man måske reageret
med irritation, vrede eller utålmodighed
på familiemedlemmet – og det er en helt
normal og forståelig reaktion.
Efter diagnosen er stillet
Som pårørende kan man håbe på, at sygdommen – når den først er diagnosticeret
– vil følge et roligt, fremadskridende forløb hen mod
helbredelse. Det er desværre
sjældent tilfældet. I stedet kan
Som pårørende kommer man
der i lange perioder være tilsyneladende stilstand eller ligefrem
derfor til at svinge mellem håb
tilbagegang.
Hvis den syge bliver psykotisk
Man er som pårørende helt uforberedt,
og skuffelse, mellem optimisog opgivenhed – og det er i sig
selv et stor pres.
Normal reaktion
Krisen opstår, når man
bliver udsat for en
pludselig og uventet alvorlig belastning,
og krisetilstanden er en normal reaktion
på en unormal begivenhed. Det betyder,
at man står i en livssituation, hvor ens
tidligere erfaringer og indlærte mekanismer
til at håndtere situationer ikke er nok til at
forstå eller beherske situationen.
Krisens fire faser
Der er almindeligvis fire faser i kriseforløbet (se boksen). Chokfasen og reaktionsfasen kalder man akutfasen. Krisetilstanden
kan senere ændre sig til sorg – fx sorg
over, at den syge har ændret personlighed
og mistet muligheden for at leve den
tilværelse, man havde forestillet sig for ham
eller hende.
Når sygdommen bryder ud
Psykisk sygdom kan bryde ud akut eller
komme snigende over flere år.
Nogle gange virker det, som om sygdomsudbruddet kommer her og nu fx ved
debuterende skizofreni. Men der har
måske – set i bakspejlet – været en længere
periode, hvor den syge har holdt sig mere
for sig selv, har været mere grublende end
Lægen kan ikke med baggrund i psykiatriloven indlægge den syge i sådan en situation. Ligesom lægen heller ikke kan tilbageholde patienten mod patientens vilje.
Det efterlader helt naturligt de pårørende
frustrerede, vrede og fortvivlede.
hvis sygdommen bryder ud med en akut
psykose – vrangforestillinger eller hallucinationer. Dette sker ved fx skizofreni eller
svær depression.
Når man henvender sig til egen læge,
vagtlæge eller psykiatrisk skadestue, kan
man tilmed opleve, at man skal ‘kæmpe’
for, at den syge bliver indlagt, nogle gange
oven i købet mod den syges vilje.
Det kan opleves som traumatisk på den
måde at skulle efterlade den psykisk syge
på et psykiatrisk center, og det kan afføde
reaktioner som tvivl og usikkerhed, selvbebrejdelser og skyldfølelser. Men her er det
vigtigt at huske på, at professionelle har
bekræftet, at en indlæggelse var nødvendig.
Når den syge virker rask
Nogle gange optræder den syge relativt
klar og samlet foran lægen – og er måske
kun meget modstræbende gået med til
at opsøge en psykiatrisk skadestue. Den
syge formår at svare relevant på lægens
spørgsmål, bagatelliserer egne vanskeligheder og fremstiller de pårørende som alt
for bekymrede.
Som pårørende kommer man
derfor til at svinge mellem håb
og skuffelse, mellem optimisme
og opgivenhed – og det er i sig
selv et stor pres.
Sygdommen kan fylde – for meget
Sygdommen og den syges problemer kommer ofte til at fylde meget – nogle gange
alt for meget. Som pårørende har man
især i begyndelsen sat sig selv og sine egne
følelser til side, fordi man er optaget af
den syges situation. Man har skullet være
den stærke, udvise tolerance og tålmodighed i rigt mål. Der vil derfor komme et
tidspunkt, hvor man som pårørende selv
reagerer, da man har levet i en langvarig
belastningstilstand.
Man bliver sårbar og hudløs og kan ydermere opleve udtalte humørsvingninger,
irritation og vrede og koncentrations- og
hukommelsesproblemer
Ond cirkel
Man kommer let ind i en ond cirkel, når
man som pårørende er under pres. Vreden
og humørsvingninger rammer måske det
syge familiemedlem – og kan så senere
resultere i dårlig samvittighed og skyldfølelse. Og derfor får man måske ikke sagt
fra eller sat grænser på en konstruktiv og
tilfredsstillende måde, hvor det kunne have
været relevant – og nødvendigt – af hensyn
15
til ens velbefindende og det fremtidige
forhold mellem en selv og det syge familiemedlem.
Selvmordstrusler og selvmord
Angsten for, at den syge på et eller andet
tidspunkt skal tage sit eget liv er noget,
mange pårørende kender til. Måske strækker man sig derfor meget langt, holder sig
konstant i nærheden af den syge, lægger
bånd på sig selv, hvor man ellers ville have
sagt fra, eller drager uforholdsmæssigt
megen omsorg for den syge i situationer,
hvor han eller hun kunne have klaret
opgaverne selv. Det er helt normalt at føle
vrede, skuffelse, utilstrækkelighedsfølelse
og forbitrelse, når den syge – i afmagt –
direkte eller indirekte truer med selvmord.
Men det er følelser, det er vigtigt at registrere og forstå baggrunden for – for ikke at
komme til at trække sig fra den muligvis
reelt selvmordstruede.
Risiko for isolation
Man kan som pårørende trække sig fra
andre mennesker, selv de nærmeste, fordi
presset og bekymringerne fylder så meget.
Måske føler man, at man er nødt til at
klare det hele selv, at ingen andre kan
forstå eller hjælpe én. Man kan også opleve
det uoverstigeligt svært at skulle bede
andre – familie og venner – om hjælp af
frygt for at være til besvær eller af blufærdighedsgrunde.
Synet på omgivelserne kan også ændre sig.
Andres problemer kan opleves banale og
meningsløse. Det, der før var væsentligt og
betydningsfuldt for en, bliver ligegyldigt.
Men isolation gør det ikke nemmere at
være pårørende. Man har i stedet brug
for at leve hverdagen med alt, hvad det
indebærer af social kontakt, for at have
overskud til den syge.
KRISENS FIRE FASER
Chokfasen kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn. Fasen er præget af
såkaldt autonome reaktioner fx:
der er sket, eller hvad der er sagt, og
måske reagerer man med voldsomme grådanfald, skrig eller latter.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Reaktionsfasen varer normalt en
til seks uger, hvor man typisk har
gentagne tanker om begivenheden
og samtidig forsøger at glemme
den. Man kan udvise angstreaktioner,
har måske mange selvbebrejdelser og skyldfølelser og har svært
ved at sove. Man kan stadig have
de autonome symptomer, som ses
under chokfasen. Og man kan endelig
reagere med forskellige, såkaldte
forsvarsmekanismer, benægte eller
bebrejde andre det skete, fokusere
på at finde rationelle forklaringer på
det skete etc.
irritabilitet og overaktivitet
hjertebanken
mundtørhed
sveden
mavesmerter og kvalme
opkastning og diarré
appetitløshed
søvnproblemer
muskelspændinger
Man prøver ofte at holde virkeligheden på afstand ved måske ligefrem
at benægte det skete. Man kan virke
behersket udadtil, mens kaos hersker
indeni. Man kan ofte ikke huske, hvad
Bearbejdningsfasen følger nogle
gange først et halvt til et helt år
efter den traumatiske begivenhed.
Her begynder man som regel at
kunne magte en mere realistisk
bearbejdelse af det, der er sket, og
man kan så småt begynde at forholde sig til fremtiden. Men man kan
stadig blive overvældet af følelser
og glide tilbage i tidligere reaktionsmønstre.
Nyorienteringsfasen er der, hvor
man forsøger at bære den traumatiske begivenhed og dens konsekvenser med sig i en acceptabel og
realistisk dagligdag.
PsykiatriInformation
LEV SÅ NORMALT SOM MULIGT
Som pårørende til et menneske med
psykisk sygdom bliver du stillet over
for voldsomme udfordringer. Men det er
vigtigt, at du lever et så normalt liv som
muligt for at komme igennem krisen.
Når man oplever en krise, er der nogle
reaktionsmåder, som går igen for de
fleste. Men der kan være stor forskel på,
hvilket forløb den konkrete krise får for
den enkelte. Det afhænger fx af, hvordan
man tidligere har gennemlevet eventuelle
traumer – og hvor sårbar man er på det
tidspunkt, hvor sygdommen bryder ud.
Tag imod hjælp
Alle pårørende har forskellige behov i
forhold til hjælp og støtte. Nogle mennesker har brug for at få professionel hjælp
i form af egentlig kriseterapi. Andre klarer
sig igennem ved egen, familiens, venners og
arbejdskollegers hjælp – og ved fx at deltage i et af de efterhånden mange, såkaldt
psykoedukative kurser eller gruppeforløb
for pårørende på psykiatriske centre.
Kendskab til sygdommen og egne reaktioner er vigtig.
Kriseterapi hos en psykolog
Hvis du vælger at gå i terapi hos en
psykolog, kan du få dækket dine udgifter
delvist gennem den offentlige sygesikring.
Målet for kriseterapien er at finde ressourcerne hos dig og gøre det lettere at leve
videre, mens såret heles.
Du skal måske have hjælp til at komme
af med voldsomme selvbebrejdelser og
skyldfølelser – eller selvdestruktiv adfærd.
Psykologen kan også hjælpe med at holde
fast i et mere langsigtet perspektiv med
forsigtig optimisme og håb.
Illustration: Gitte Skov
16
Når forholdet lider overlast
For nogle pårørende kan det blive nødvendigt at holde pause fra den syge og
hans eller hendes adfærd – eller afbryde
forholdet helt.
Det er en stor beslutning, men kan være
helt nødvendigt for ikke at skulle leve med
konstante bekymringer, stress, overskridelse
af egne grænser – og med en overhængende
risiko for selv at blive syg. Så er det vigtigt
at huske på, at der står et professionelt
behandlingssystem til rådighed for det syge
familiemedlem. Han eller hun får altså
hjælp.
17
GODE RÅD TIL DIG DER ER
PÅRØRENDE
Stil spørgsmål, og søg information
Sørg for at få informationerne gentaget og uddybet,
både i den aktuelle situation, fx ved en indlæggelse, og
senere hen. Skriv fx spørgsmål ned, så du er sikker på at
få spurgt om de ting, du er i tvivl om. Information og reel
viden kan gøre ondt i nuet, men er på længere sigt med
til at øge trygheden og måske påvirke begivenhedernes
gang.
Lyt til den syge
Som pårørende skal du forsøge at lytte til den syge for
at forstå uden nødvendigvis at hjælpe konkret. Den syge
forventer sjældent en bestemt hjælp, men snarere den
tryghed, det giver at føle sig forstået og lyttet til.
Reager – men hold også igen
Det er naturligt, hvis du bliver vred, ked af det, mister
tålmodigheden m.v. Men pas på med at være så kritisk,
at den syge kan tolke det som egentlige udtryk for
fjendtlighed. Overdrevne følelsesmæssige reaktioner
er generelt ikke hensigtsmæssige, fordi den syge nemt
mistolker. Udstrakt selvopofrelse eller udvist hengivenhed gavner hverken den syge eller én selv. Det samme
gælder udtalt, overbeskyttende eller bedrevidende
adfærd.
Gå langsomt frem
Bedring tager tid. Det er vigtigt at tage det roligt og lade
tingene ske i deres eget tempo. Der er ikke noget, der
går hurtigt i forbindelse med psykisk sygdom.
Tag vare på dig selv
Som pårørende er det vigtigt, at du passer på dig selv,
og husker at tage pauser, hvor du plejer egne interesser
og lader op. Tager du vare på dig selv, bliver du bedre til
at være noget for andre. Bed også om hjælp og sig nej!
Vær åben, direkte og ærlig
Vær åben, tal om sygdommen – det kan lette presset og
følelsen af isolation. Det gælder i forhold til familie, gode
venner og kolleger, som du kan stole på. Gør også brug
af professionel hjælp fx i form af kriseterapi og/eller
deltagelse i pårørendegrupper, hvor mødet med andre
pårørende kan gøre det lettere at tale frit.
Se bort fra det, der ikke kan ændres
Du er nødt til at være rummelig over for den syges adfærd – uden at man skal acceptere vold eller anden form
for åbenlys, grænseoverskridende adfærd.
Oprethold dagligdagen
Det er vigtigt, at I som familie opretholder rutinerne og
prøver at holde kontakten med familie og venner ved
lige.
Motivér den syge til at følge den medicinske
behandling
Motiver så vidt muligt det syge familiemedlem til at
følge den medicinske behandling – også selvom du måske selv er skeptisk over for behandlingsformen. Du kan
eventuelt foreslå den syge, at I sammen får en samtale
med den behandlende læge, hvor I indledningsvis får
lægens professionelle overvejelser om den ordinerede
medicin.
Motivér den syge til så vidt muligt at undgå alkohol
Det er vigtigt at prøve at få sit syge familiemedlem til at
undgå alkohol – og under alle omstændigheder ulovlige
stoffer. De forværrer sygdommen.
Vær opmærksom på tidlige advarselssignaler
Det er vigtigt, at du/I lægger mærke til forandringer og
taler med det syge familiemedlem om forandringerne
på en rolig, konstruktiv måde. Det kan være en god idé
at lave en aftale om, at du fx holder øje med tidlige advarselstegn. Det er ofte omgivelserne, der først lægger
mærke til tegn og tilbagefaldssymptomer. Tal eventuelt
med behandleren om, hvordan man skal forholde sig.
Hjælp den syge med at løse problemerne ét ad
gangen
Som pårørende skal du være opmærksom på, at ændringer bør ske gradvist. Det er normalt nemmest at løse
problemerne trin for trin, og den syge kan have svært
ved at overskue mange problemstillinger på samme tid.
Sænk forventningerne midlertidigt
Selvom helbredelsesprocessen er positiv og fremadskridende, når den syge udskrives efter en kortere eller
længerevarende indlæggelse, vil den syge fortsat være
mere sårbar og træt end normalt. Nogle oplever hukommelses- og koncentrationsproblemer. Forvent ikke for
meget af den syge og accepter, at der vil være situationer, oplevelser og samtaler, som den syge ikke kan
genkalde sig.
18
PsykiatriInformation
INTET ER SOM FØR
Af journalist Tina Juul Rasmussen
Jesper Jakobsen har haft to alvorlige depressioner inden for 10
år. I dag er han rask og passer sit arbejde som lærer på en specialskole, men sygdomsforløbene fylder stadig meget i hans bevidsthed.
Det var gået lige så stille ned ad bakke. Jesper Jakobsens kone
oplevede sin mand som meget energiforladt i tiden op til, at han
blev indlagt. Selv husker Jesper næsten ingenting.
“Lægerne mener, at det måske var en fødselsdepression efter barn
nummer to. Jeg kan bare huske, at jeg ikke kunne finde humør til
noget. Jeg husker ikke julen det år, men nytårsaften var en noget
trist affære. Vi var sammen med nogle venner, som ville spille
et spil, men jeg havde ikke lyst til noget. Jeg husker også, at jeg
havde besøg af en af vores fælles venner, en præst, og vi sad sammen og græd i køkkenet. Men derudover husker jeg ikke noget.”
Husker kun brudstykker
Sådan startede Jesper Jakobsens første alvorlige depression i 2003.
Den nu 47-årige familiefar med kone og to børn, som dengang
var helt små, arbejdede som lærer på en folkeskole og var glad
for sit job og sine kolleger. Men noget indeni ham var helt galt.
Og en dag valgte Jesper Jakobsens kone at få en akut tid hos egen
læge, der kontaktede det mobile team i regionen. Jesper blev indlagt med det samme – på den etage, “hvor man skal aflevere både
snørebånd og bælte,” som han udtrykker det.
“Det er også meget sparsomme billeder, jeg har herfra – brudstykker af, at vi for eksempel bestilte pizza, og at en af de andre
patienter lavede ballade. Jeg har set billeder af, at mine børn har
været og besøge mig, men jeg kan ikke huske det,” fortæller Jesper
Jakobsen.
En del af behandlingen for den alvorlige depression, Jesper Jakobsen blev diagnosticeret med, var ETC (elektrochok, red.). I alt 23
behandlinger blev det til over det halve års tid, Jesper Jakobsen
var indlagt – først på den lukkede afdeling, siden på en åben og til
sidst på et åbent bosted, i takt med at han fik det bedre og bedre.
“Jeg kan huske hende, som gav mig elektrochok, og at det var
nede i en mørk kælder. Men jeg havde ingen holdning til, om det
var godt eller skidt, eller om det hjalp mig. På det åbne bosted
laved de kognitiv adfærdsterapi, som gik ud på at spørge mig:
lavede
‘Hv er det værste, som kan ske?’ – og det var det. Men jeg
‘Hvad
hav nogle rigtig gode samtaler med en sygeplejerske i forløhavde
bet og en fyr tog mig med ud at løbe – det var rigtig godt,”
bet,
husker
hus Jesper Jakobsen, der også fik antidepressiv medicin i
hele
hel forløbet.
“D tog både toppen og bunden af humøret. Alt var lever“Den
po
postej
– en lang lige landevej. Den blev jeg først trappet ud af
ov et år senere.”
over
V ikke have angst på cv’et
Vil
T gengæld var det positivt at vende tilbage til den skole,
Til
J
Jesper
Jakobsen var sygemeldt fra.
“Jeg startede på 2-3 timer om ugen og var smadder nervøs
for det. Men rigtig mange kom over og sagde hej igen, og
vi græd lidt sammen. Det var virkelig super – næsten et
mønstereksempel på, hvordan det skal være.”
chok,
mig elektro jeg
v
ga
m
o
s
ske hende,
lder. Men
Jeg kan hu
n mørk kæ
e
i
e
d
dt eller
e
n
var
det var go
m
o
og at det
l,
ti
holdning
havde ingen
lp mig.
om det hja
skidt, eller
I årene efter har Jesper Jakobsen meget travlt i forskellige
jobs og i en periode også med eget firma, som han dog
måtte stoppe med, da det blev for meget.
“Men ikke noget, jeg blev syg af. Det var først i 2011, da
vi startede op efter sommerferien på den specialskole,
jeg arbejdede på. Vores leder var meget presset, og det
gik ud over os kolleger. Der blev truffet dispositioner,
jeg ikke forstod, og jeg følte mig meget træt, så jeg gik
til lægen. Her fik jeg taget en test, som viste, at jeg
PsykiatriInformation
19
havde angst, men det ville jeg ikke have på mit cv, som jeg
sagde til hende. Så sagde hun: ‘O.k., Jesper - du er deprimeret. Du skal sygemeldes.’ Det havde jeg slet ikke set
komme. Jeg tænkte i første omgang, at jeg ville sygemelde
mig ugen ud og næste med, og så startede jeg igen. Men så
kom det væltende …”
Som hovedet på sømmet endte Jesper Jakobsen også med
at blive fyret fra sit job kort efter sin sygemelding, og det
lagde ham helt ned.
Dejligt at blive regnet med igen
Efter knap et års sygemelding, denne gang uden indlæggelse, fik Jesper Jakobsen et par vikariater og endte
med at blive fastansat igen på en specialskole, hvor han
har været i jobpraktik. Det betyder rigtig meget for
ham.
Tilbage står imidlertid mange, mange tanker og
følelser i Jesper Jakobsens sind efter de to sygdomsforløb.
“Jeg opfatter mig selv som rask i dag. Men jeg er blevet meget
mere opmærksom på, at jeg har været syg, og er nået frem til, at
jeg skal have medicinen resten af livet. Helt konkret kan jeg godt
få rystelser igen, når jeg bliver presset. Det frygter jeg rigtig meget,
fordi det er for mig tegn på, at jeg er på vej tilbage. Dem lægger
medicinen låg på, selvom livet så er lidt leverpostej light.”
Hukommelsen – eller manglen på samme – fylder også meget hos
Jesper Jakobsen.
“Der er mange uvisheder. Og for pokker, hvor kan jeg glemme
mange ting i hverdagen eller være nervøs for, at jeg har gjort det.
Det gør også lidt ondt, at jeg ikke kan huske, hvem der besøgte
mig, da jeg var indlagt – at jeg ikke har fået sagt tak til dem.”
Men jeg tæ
nker meget
over, hvad
betydet fo
det har
r min famil
ie, at far p
– det, som
ludselig va
har gjort
r væk
ondt på de
det meget
m. Det har
svært med
jeg
og har dårl
ig samvittig
hed.
for dem, at far pludselig var væk – det, som har gjort ondt på
dem. Det har jeg det meget svært med og har dårlig samvittighed.
Jeg er også bange for, at jeg bliver så ked af det, at jeg ryger ned ad
bakken igen, og så kommer jeg jo til at gøre dem ondt igen.”
Så hvad har Jesper Jakobsen fået ud af sit forløb? Det er et
spørgsmål, han både selv stiller og besvarer:
“Ja, nu sidder jeg og tuder til X Faktor fredag efter fredag, når
Blachman roser de unge. Jeg er blevet god til at aflæse og spørge
folk, om de har det godt. Jeg har i det hele taget svært ved at
ignorere mine følelser og taler åbent med mange om, hvordan jeg
har haft det. Jeg har fx en papbror, som har fået en depression, og
ham taler jeg med. Det er fedt.”
Men egentlig kan Jesper Jakobsen godt acceptere, at der er minder, som er helt væk. Det, som virkelig piner ham, er, hvordan hans
sygdom har påvirket familien.
Du er blevet en blød mand?
“Ja, det kan du tro,” griner Jesper Jakobsen og tilføjer:
“Det har vi ikke talt om endnu. Jeg har heller ikke læst mine dagbøger fra den periode endnu. Det er for svært for mig. Jeg håber,
jeg tør en dag. Men jeg tænker meget over, hvad det har betydet
“Signaler og symptomer på sygdommen fylder rigtig meget i min
bevidsthed, og intet er som tidligere. Så på den måde tror jeg
aldrig, at jeg vil kunne slippe det, at jeg har været syg.”
Fotos på side 18-19 er privatfotos
“Både at de gerne ville have mig, selvom de vidste, at
jeg havde været sygemeldt med en depression, men
også at jeg igen var en, man regnede med. Det gør
man ikke helt på samme måde, når man er vikar. Og
jeg er også parat til at gå ind og sætte mit stempel på
tingene: Jesper har været her. Det er jeg godt i gang
med.”
20
PsykiatriInformation
SÅDAN VIRKER ECT
Af journalist Mette Damgaard Sørensen
ECT er ingen kur mod depression. Men
stærkt forpinte mennesker kan få det bedre
– i hvert fald i en periode. Læs mere om
behandlingen.
aktive – og dermed ‘taler’ dele af hjernen
bedre sammen. Men hvad der præcist gør
ECT effektivt på den kortere bane, ved
man ikke.
Cirka 1.700 danskere får hvert år ECT – i
folkemunde elektrochok, men egentlig
Elektroconvulsiv Terapi eller på jævnt
dansk krampeterapi. Langt de fleste får
det for svær depression, hvor antidepressiv
medicin og terapi ikke har nogen effekt
– eller hvor der ikke er tid til at vente på,
at medicinen (eventuelt) virker, fordi patienten her og nu har det så dårligt. Cirka
hver 20. patient, der får ECT, får det mod
sin vilje (læs mere i boksen).
“Det er meget svært at sige,” forklarer en af
landets førende eksperter i ECT, overlæge,
professor Martin Balslev Jørgensen.
Behandling på flere fronter
Forskerne ved, at ECT virker på forskellige
måder og i forskellige områder i hjernen.
Fx dannes der mere af særlige proteiner,
som har indvirkning på depressionen; der
dannes nye neuroner i dele af hjernen;
såkaldte transmittersystemer bliver mere
“Vi ved jo heller ikke præcist, hvad depression er. Sådan er det med mange lidelser –
vi kender ikke alle hjørner af sygdommene,
ligesom vi heller ikke til bunds forstår,
hvorfor en behandling virker. Men vi ved,
at ECT blandt andet har samme effekt som
antidepressiv medicin, og når det virker på
patienter, som antidepressiver ikke virker
på, tror jeg, det handler om, at der er flere
angrebspunkter ved ECT,” forklarer Martin Balslev Jørgensen.
ECT virker altså på flere områder i hjernen
på én gang, og det er sandsynligvis denne
bredde i behandlingen, der giver patienten
SÅDAN FOREGÅR ECT
ETC varer omkring et minut med en strøm svarende til fra en tiendedel til
en tredjedel af en hjertestarters. Cirka 95% af strømmen ’vandrer’ uden om
hjernen via kraniet og huden.
Behandlingen foregår under fuld narkose, og elektroderne kan placeres
forskellige steder på hovedet – og have lidt forskellig effekt. Hvis man kun
får elektroder i den ene side af hovedet, kaldes det unilateral placering. Den
behandling skaber færre bivirkninger, men har som regel også mindre effekt.
Behandlingen virker hurtigere end fx medicin, og som regel kan man se en
effekt i løbet af 1-3 gange.
I særlige tilfælde kan ECT gives til patienter mod deres vilje – og kun når
patienten er i potentiel livsfare. Det kan være, når han eller hun ønsker at
begå selvmord eller er så forpint, at vedkommende er holdt op med at
spise og drikke. Cirka hver 20. patient får ECT mod deres vilje.
Kilde: Poul Videbech, Martin Balslev Jørgensen, sundhed.dk
lindring for en periode. Det gælder for
omkring 80% af de svært deprimerede,
viser undersøgelser.
Sådan virker ECT
ECT virker ved at agere provokatør for en
hjerne, der er blevet mindre aktiv i visse
områder. Den beskedne elektriske strøm,
der sendes ind i hjernen, kickstarter, at
hjernen selv udløser et krampeanfald i
kroppen. Og det er hjernens egen modarbejdelse af krampeanfaldet, som er gavnlig
– at dele af hjernen reagerer på og kæmper
imod krampen.
Som patient får man typisk 2-3 behandlinger om ugen, i alt 8-12 gange, og nogle
får efterfølgende vedligeholdelsesbehandlinger fx en gang om måneden for at
forebygge tilbagefald. Men ECT er ingen
kur i sig selv.
Undersøgelser viser, at et halvt år efter seneste behandling har 70% fået tilbagefald.
“Derfor skal man altid undersøge, om
der er anden behandling, der har mere
langtrækkende effekt. Og her må man tage
udgangspunkt i den enkeltes sygehistorie,
om der fx er medicin, der ser ud til at have
en effekt,” siger Martin Balslev Jørgensen.
Dårligt ry
ECT har et dårligt ry – og med god
grund, hvis man ser på det historisk, hvor
patienten ikke altid var bedøvet under
behandlingen eller fik ilt nok undervejs.
Det tidligere navn elektrochok virker også i
sig selv skræmmende.
Så i dag er der stadig skepsis over for at
sætte strøm til hjernen, for tager den ikke
skade af det? Men ingen undersøgelser – og
dem har der været en del af – har påvist
nogen form for hjerneskader på hverken
mus eller mennesker.
I dag foregår ECT også under meget
kontrollerede forhold, under fuld narkose
og med muskelafslappende medicin, så
kramperne på den måde bliver mildere.
Selve seancen tager cirka et minut.
Illustration: Anja Gram
PsykiatriInformation
“Nogle patienter oplever ubehagelige
mareridt, når de vågner op efter ECT. Og
mange oplever hukommelsesproblemer
efter behandlingen,” forklarer Martin
Balslev.
Bivirkninger
Ligesom ved anden behandling kan
patienten opleve bivirkninger. Hovedpine
efter behandlingen og forvirring under
behandlingsforløbet er nogle af dem. Men
der er også andre.
I dagene lige efter behandlingen kan man
have svært ved at huske basale ting, som
hvad ens søster hedder, men det dukker
op igen. For de fleste forsvinder hukommelsesproblemerne 2-3 uger efter behandlingen, men nogle patienter oplever
permanente huller i hukommelsen, fx at
en fødselsdagsfest umiddelbart før ECTbehandlingen er ‘væk’.
Husker dårligere
“Problemet er, at depression i sig selv
kan give problemer med hukommelsen,
ligesom visse typer medicin kan det. Så det
er vanskeligt at adskille, hvad der skyldes det
ene og det andet. Men en større undersøgelse har vist, at evnen til at huske efter et
halvt år var det samme for dem, der havde
fået ECT som for dem, der havde fået
medicin,” siger overlægen.
Og mens mange patienter til at begynde
med møder ECT med skepsis, viser en lille
dansk undersøgelse, at 3 ud af 4 patienter
ville gentage ECT-behandlingen, hvis det
var nødvendigt.
Så burde flere i virkeligheden have det
tilbudt?
“Den kortsigtede virkning, bivirkningerne
og prisen på ECT gør, at det ikke er nogen
oplagt løsning. Kun dér, hvor anden
behandling ikke virker, bør ECT bruges,”
siger Martin Balslev Jørgensen.
21
22
PsykiatriInformation
PSYKISK FØRSTEHJÆLP VED
Af pressechef Dorthe Lysdal Sørensen, Psykiatrifonden
Har du en pårørende, en kollega eller en god ven, som virker deprimeret, eller som du ved har en depression? Er du i tvivl om, hvad
du kan gøre, eller om det er passende, at du spørger ind til depressionen? Få gode råd her.
Følelsen af nedtrykthed eller træthed og oplevelsen af manglende
lyst og interesse er noget, de fleste kender til. Det er naturligt at
være ked af det eller modløs, når ting går os på i hverdagen eller i
livet. Som udgangspunkt er tristhed ikke tegn på en depression.
Har man en depression, er der til gengæld tale om en psykisk
sygdom, der er kendetegnet ved, at man i mere end to uger har
så svære depressive symptomer, at man ikke er i stand til fx at
arbejde eller håndtere daglige gøremål.
Gør følgende:
• Fortæl, at du er bekymret.
• Find et passende tidspunkt og sted, hvor I kan tale frit.
• Spørg selv, hvis personen ikke tager initiativ til at sige noget.
• Respekter personens privatliv (medmindre personen er til fare
for sig selv).
Hvad kan du gøre?
Hvis du er bekymret for, at din pårørende, kollega, ven eller klient
har en depression, og du har et ønske om at hjælpe, er det vigtigt,
at du kontakter ham eller hende direkte.
HVAD OPLEVES
SOM STØTTENDE?
•
•
•
•
•
•
•
•
Mind personen om, at depressionen ikke er
selvforskyldt.
Hav tålmodighed og realistiske forventninger.
Hverdagsaktiviteter kan virke uoverskuelige,
når man er deprimeret. Sig, at du godt ved, at
personen hverken er doven, selvoptaget eller
en fiasko.
Det er vigtigere, at du viser oprigtig interesse
for personen, end at du siger ’de rigtige ting’.
Vær tålmodig, vedholdende og opmuntrende –
også selvom personen ikke giver noget
tilbage. Sig, at du ikke vil svigte.
Vær vedholdende og forudsigelig i kontakten.
Fortæl personen, at han eller hun vil få det
bedre.
Spørg, om du kan hjælpe med praktiske ting,
men vær opmærksom på ikke at tage for
meget over eller gøre den anden afhængig.
Spørg personen, om han eller hun ved nok om
sygdommen, eller om du skal hjælpe med at
skaffe information.
Start med at lytte
Hold i begyndelsen øje med, om der er tegn på akut krise – fx
risiko for selvskade eller selvmord. Hvis du ikke vurderer, at der
er tegn på akut krise, og vedkommende gerne vil tale om sine
problemer, så koncentrer dig i første omgang alene om at lytte
opmærksomt uden at dømme.
• Stil spørgsmål, der viser, at du er interesseret og gerne vil forstå.
• Undersøg, om du har forstået personen rigtigt, ved at gentage
det, der bliver sagt.
• Reager kun med stikord, hvis det er nødvendigt for at holde
samtalen i gang.
• Vær tålmodig, også når personen har svært ved at formulere sig,
gentager sig selv eller taler langsomt.
• Undgå ukonstruktive råd som ‘op med humøret’.
• Afbryd ikke personen – særligt ikke, hvis det er, fordi du vil dele
dine egne oplevelser med vedkommende.
• Undgå konfrontation og skænderi.
• Husk, at pauser og stilhed er okay. Hvis en stilhed bliver brudt,
kan personen tabe tråden, eller fortroligheden kan gå tabt. Og
måske er det kun dig, der føler, at stilheden er underlig.
Dit kropssprog er meget vigtigt. Prøv at holde øjenkontakten
uden at stirre. Hav en åben kropsholdning, og læg fx ikke armene
over kors. Det kan opfattes, som om du er afvisende. Sæt dig ned,
selvom personen står op – så virker du mindre anmassende. Sidder I begge, så sæt dig hellere ved siden af personen end lige foran.
Del din viden om professionel hjælp
Mennesker med depression søger oftere hjælp, hvis de bliver
opfordret til det. Spørg, om personen ønsker støtte til at håndtere
situationen. Det kan være en hjælp, at du finder informationer
PsykiatriInformation
DEPRESSION
frem, eller at du hjælper med at etablere kontakten til den praktiserende læge eller en psykolog. Men undgå at ‘tage over’.
Vil personen ikke søge hjælp, så find ud af, hvad grunden er.
Måske er personen bange for at blive indlagt eller finder det for
vanskeligt at skulle sætte ord på de pinefulde tanker og følelser.
Respekter et eventuelt ønske om ikke at søge behandling, men
tilbyd altid, at personen kan vende tilbage til dig, hvis han eller
hun skifter mening og ønsker din hjælp.
HVAD OPLEVES IKKE
SOM STØTTENDE?
•
•
Undersøg sammen med personen, om der er andre muligheder
for støtte, som er mere overkommelige for ham eller hende. Fx
muligheden for at gå til en person i familien og vennekredsen eller
for at søge støtte i fx en selvhjælpsgruppe eller andre netværk for
mennesker i samme situation.
Der findes mange selvhjælpsbøger og andre selvhjælpsværktøjer på
markedet – men er man meget plaget af depressive tanker, så skal
selvhjælp bruges parallelt med psykoterapeutisk eller medicinsk
behandling.
TrygFonden og Psykiatrifonden har i 2013 indledt et treårigt
samarbejde om at udbrede programmet Psykisk førstehjælp i
Danmark. Formålet er at mindske berøringsangsten over for
psykisk sygdom og at sikre, at flere danskere tør og kan handle,
når de møder et menneske, der er i psykisk krise eller har psykisk
sygdom.
•
•
•
•
•
Sig aldrig, at vedkommende skal ’tage sig
sammen’.
Bliv ikke sarkastisk eller vred, hvis du får andre
reaktioner, end du er vant til.
Undgå at blive overbeskyttende eller overinvolverende.
Undgå at banalisere problemet ved at sige ’op
med humøret’ eller ’så slemt kan det da ikke
være’.
Underkend aldrig personens følelser ved at
sige ’du ser da ud til at have det meget godt’
Undgå at kigge på personen med en overbekymret mine.
Forsøg ikke at ’behandle’ personens depression
eller at komme med løsninger på personens
problemer.
Vil du lære psykisk førstehjælp, eller vil du uddanne
dig til psykisk førstehjælps-instruktør? Læs mere på
www.psykiskførstehjælp.dk
FÅ GODE RÅD OM
DEPRESSION, ANGST, PTSD OG
KOGNITIVE VANSKELIGHEDER
I DET MENTALE MOTIONSCENTER
WWW.TÆNKDIGSTÆRK.DK
23
24
PsykiatriInformation
DU KAN GODT FÅ TILSKUD TIL
Af journalist Signe Kierkegaard Cain
Siden 2012 har det været muligt at få
tilskud til psykologbehandling ved let
og moderat depression og angst. Men i
praksis kan langtfra alle med en henvisning
få hjælp, og der er for få muligheder for
at forebygge, siger formanden for Dansk
Psykolog Forening og en
privatpraktiserende psykolog.
“I min praksis oplever jeg jævnligt klienter,
der er frustrerede og opgivende. Når de
ringer, siger de, at det er svært at få fat på
en psykolog, og spørger, om jeg også har
venteliste,” fortæller hun.
efterfølgende – ud af de ca. 950 kr. eller
mere, en psykologkonsultation koster. Når
man får tilskud til psykologhjælp, får man
som udgangspunkt en henvisning, der
gælder til 12 konsultationer – og der er så
mulighed for at få yderligere 12 bagefter.
Men psykologordningen er
sat sammen med en øvre
ramme, så der er grænser
for, hvor mange penge der
kan gives i tilskud hvert
år. Ifølge Dansk Psykolog
Forenings beregninger er
der i 2014 råd til 264.820
psykologkonsultationer.
“Den største udfordring er,
Ventetiden er også et problem,
at der ikke er penge nok i
fordi det er afgørende at komordningen til, at vi kan udføre
det arbejde, vi gerne vil.”
me i gang med behandlingen
Sådan siger Kirsten Bjerhurtigt, når man lider af depression
regaard Kristiansen om
psykologordningen for angst
og angst.
og depression, der siden 2012
Hver patient har i gennemhar givet alle over 18 år med
snit otte konsultationer,
let til moderat depression og
hvilket betyder, at der i
18-38-årige med let til modpsykologordningerne for depression og
Når den praktiserende læge stiller diagerat angst ret til tilskud til psykologhjælp.
angst tilsammen er penge til, at ca. 33.102
nosen let eller moderat depression eller
angst, kan han vælge at give en henvisning mennesker får tilskud. Til sammenligKirsten Bjerregaard Kristiansen er privatning var der i 2001-2011 mellem 74.000
til psykologhjælp. Med den i hånden kan
praktiserende psykolog og formand for
og 94.000 nye brugere af antidepressiv
patienten nøjes med selv at betale 390 kr.
Selvstændige Psykologers Sektion under
for første konsultation og 325 kr. for de
medicin hvert år.
Dansk Psykolog Forening.
PSYKOLOGORDNINGEN FOR
ANGST OG DEPRESSION
Tilskudsordningen for psykologhjælp blev oprettet som
en forsøgsordning i 1992. Dengang var formålet at yde
tilskud til fx ofre for vold eller voldtægt, personer ramt
af invaliderende sygdom eller pårørende til alvorligt
psykisk syge. Ordningen blev gjort permanent i 1995, og
i 2005 blev den udvidet til at omfatte personer, der har
været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb, før
de blev 18.
alle over 18 år med let til moderat depression kan få
tilskud. Har man angst, er der stadig en aldersgrænse –
her kan man kun få tilskud, hvis man er mellem 18 og 38.
I 2008 indgik Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner en aftale, der gav 18-37-årige med let til moderat
depression mulighed for at få tilskud til at komme til
psykolog. Siden er ordningen i 2012 blevet udvidet, så
Der er i øjeblikket ved at blive lavet en ny evaluering
af ordningen, der skal ligge klar i 2015, hvor den nuværende aftale om psykologordningen for depression og
angst udløber.
I 2012 viste evalueringen af ordningen med tilskud til de
18-37-årige med let til moderat depression, at 87% blev
fri for symptomer, og at 95% af patienterne selv rapporterede, at de havde effekt af behandlingen.
PsykiatriInformation
Modelfoto: Christoffer Regild
PSYKOLOG, MEN ...
Ifølge Eva Secher Mathiasen, formand for
Dansk Psykolog Forening, er det frustrerende, at ordningen er underfinansieret:
“Man har sagt, at nu kan alle med depression få behandling, men ordningen kan
ikke bære det, man lover. Enten bør man
afsætte flere penge i ordningen, eller også
skal man sætte ambitionerne ned.”
Ventetid på over to måneder
En af udfordringerne ved psykologordningen er lange ventetider. Den gennemsnitlige ventetid er 8,7 uger – i København og
Odense skal man vente over to måneder,
mens der i Aarhus er næsten tre måneders
ventetid.
“Det er kun den enkelte psykolog, der ved,
hvornår puljen er brugt op, så klienten
får stadig en henvisning fra sin praktiserende læge. Så ringer vedkommende rundt
og får ofte mange gange i træk at vide af
forskellige psykologer, at de ikke har plads.
Og så kan det jo sagtens være, man giver
op på et tidspunkt – især når man lider
af angst eller depression og ikke har de
samme ressourcer, som man ellers har. Det
er ikke til at vide, hvor mange der ikke
får behandling,” siger Kirsten Bjerregaard
Kristiansen.
Ventetiden er også et problem, fordi det er
afgørende at komme i gang med behandlingen hurtigt, når man lider af depression
og angst.
“Jo længere tid der går, jo mere sætter
sygdommen sig fast, og jo sværere bliver
det at opretholde hverdagslivet,” siger
psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt, Hun forklarer, at det tager længere
tid at komme sig, fordi både selvfølelsen
og andre områder af livet som arbejde og
familie bliver ramt i den periode, hvor man
venter på behandling.
Af en oversigtsartikel i Ugeskrift for Læger
fra maj i år fremgår det, at der er klinisk
erfaring for, at ubehandlet depression
kan give en dårligere prognose for, hvor
længe depressionen vil vare. Der mangler
forskning på området, men ser man på
forskningen i effekten af psykoterapi, får
25
26
PsykiatriInformation
man et fingerpeg om forskellen på at få
psykoterapi og stå på venteliste.
at flere psykologer fik et ydernummer? Til
det svarer Eva Secher Mathiasen:
ningen for angst og depression, at den
baserer sig så snævert på diagnoser.
I Sundhedsstyrelsens referenceprogram for
depression står om kognitiv adfærdsterapi,
som er en af de mest brugte terapiformer
ved depression, at terapien er signifikant
bedre end ventelistekontrol med hensyn
til at reducere eller helt fjerne depressive
symptomer og opnå såkaldt ‘remission’.
“Der er mange grunde til, at der ikke laves
flere ydernumre. Men når der er så begrænset økonomi i ordningen, så vælger man
også at begrænse antallet af ydernumre, for
det er alligevel ikke realistisk, at flere kan
få hjælp.”
“Lægen burde i stedet vurdere, om der er
et behov – det kan man gøre ved at se på,
om patienten har nedsatte funktioner på
forskellige områder. Det ville være en stor
fordel, hvis man ikke skulle have stillet
diagnosen angst eller depression for at få en
henvisning, men i stedet kunne forebygge
både angst og depression i langt højere
grad,” siger Kirsten Bjerregaard Kristiansen.
Ydernumre
For at kunne bruge sin henvisning til
psykologhjælp skal man have tid hos en
psykolog med et såkaldt ydernummer. I
dag har 851 psykologer ud af ca. 1.300
privatpraktiserende et ydernummer. For
at få sådan et skal man være privatpraktiserende psykolog mindst 22 timer om
ugen, være autoriseret af Psykolognævnet
og besidde den nødvendige psykologfaglige kompetence samt have erfaring med
privat praksis. Opfylder man det, kan
man ansøge, og ansøgningen vurderes så
af et bedømmelsesudvalg med repræsentanter for den relevante region og Dansk
Psykolog Forenings bestyrelse. Men kunne
problemerne med ventetid ikke løses ved,
Og Kirsten Bjerregaard Kristiansen
påpeger:
“Det er jo lige meget, om der så var 5.000
psykologer med ydernummer, hvis puljen
løber tør.”
Som patient giver ydernummersystemet
den yderligere udfordring, at går man allerede hos en psykolog uden ydernummer,
når man får en depression eller angstlidelse,
så er man nødt til at skifte for at få tilskud.
Og det kan være en hård omgang at skulle
starte forfra med at opbygge en relation til
en ny psykolog, mens man står i en sårbar
situation. Både Kirsten Bjerregaard Kristiansen og Eva Secher Mathiasen mener
også, det er et problem ved psykologord-
TILSKUD I ANDRE LANDE
I Tyskland kan man over sygesikringen få gratis psykologhjælp for angst
og depression. I England har man igangsat et stort program, der skal sørge
for, at mange flere patienter med depression og angst får mulighed for at
komme i terapi – på statens regning. Det er ikke nødvendigvis psykologer,
men kan også være andet sundhedspersonale, der bliver trænet i kognitiv
terapi, som skal stå for terapien.
Programmet er sat på skinner, efter at London School of Economics i 2006
kom med en depressionsrapport, der viste, at man i England kunne spare
700 millioner pund (6,1 milliarder kroner) ved at tilbyde kognitiv terapi til
langt flere patienter med depression og angst. Rapporten konkluderede, at
pengene vil kunne spares blandt andet på andre sundhedsudgifter samt
udgifter til kontanthjælp og førtidspension.
Også Eva Secher Mathiasen mener, det
bør være behovet og ikke diagnosen, der
udløser en henvisning:
“De praktiserende læger bør kunne henvise
til psykolog, ligesom de henviser til en
hudlæge.”
Anne Lindhardt mener dog, at det i praksis
vil være for svært at administrere, hvis der
ikke skulle en diagnose til for at udløse en
henvisning:
“Jeg synes, det er fornuftigt nok, at der skal
være en diagnosticeret sygdom for, at man
får henvisningen – ellers bliver det for
uklart, hvad kriterierne er,” siger hun og
peger til gengæld på, at psykologordningen
burde indrettes uden egenbetaling:
“Jeg ville ønske, at det var gratis – ligesom
det er gratis at komme til praktiserende
psykiater. Som det er nu, er der jo helt
klart mennesker, der ikke har råd til egenbetalingen.”
Referencer:
http://ugeskriftet.dk/files/ugeskriftet.dk/
artikel_7296.pdf
Kilde: Rita Fjeldsted og Kaj Sparle Christensen: ”Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat
depression”, Forskningsenheden for Almen
Praksis, Aarhus, og Danske Regioner, 2011.
PsykiatriInformation
NYT FRA FORSKNINGEN
Af overlæge Per Vendsborg, Psykiatrifonden
HVAD ER EFFEKTEN, NÅR
BRUGER HJÆLPER BRUGER
I PSYKIATRIEN?
• Lloyd-Evans, B.; Mayo-Wilson, E.;
Harrison, B.; Istead, H.; Brown, E.;
Pilling, S.; Jahnson, S. og Kendall, T.:
A systematic review and meta-
Brugere af psykiatrien, som er
kommet sig (recovery), har i de
senere år i flere lande været inddraget i hjælpen til nye brugere.
Dette begynder også at ske i
Danmark, hvor fx Psykiatrifonden samarbejder med Vejle
Kommune om et projekt, hvor
brugere, som har fået kontrol
over deres sygdom, uddannes
til at hjælpe andre brugere, som
stadig har problemer.
En gennemgang af 18 undersøgelser med i alt knap 6.000
deltagere viser, at der er evidens
for, at sådanne indsatser har en
positiv effekt. Der var fire undersøgelser af programmer med
gensidig støtte, 11 hvor brugere
indgik som støttepersoner, og tre
hvor det var brugere, der havde
ansvar for tilbuddet. Der var
stor forskel på både deltagerne
og karakteren af tilbuddet i de
enkelte undersøgelser.
Det var kun i få undersøgelser
muligt at analysere, hvordan bruger-hjælpen havde indflydelse på
hospitalsindlæggelse, symptomer
og tilfredshed. Der var ikke sikre
positive fund på disse parametre.
Der var derimod nogen evidens
for, at bruger-hjælp havde en
positiv virkning på håb, recovery
og empowerment både på kort
og på længere sigt.
Konklusionen ud fra de
foreliggende undersøgelser er,
at det er for tidligt at indføre
bruger-hjælp som en fast rutine
for brugere af psykiatrien, men
at der er behov for flere højt
kvalificerede forskningsprojekter,
der undersøger de positive og
negative sider af bruger-hjælp.
analysis of randomized controlled
dervisning baseret på kognitive
terapeutiske principper kan være
effektivt i forebyggelsen af angst,
men at effekten afhænger af,
hvem der giver undervisningen.
trials of peer support for people
with severe mental illness. BMC
• Stallard, P.; Skryabina, E.; Taylor,
Psychiatry, 2014;14:39.
G.; Phillips, R.; Daniels, H.; Anderson, R. og Simpson, N.: Classroombased cognitive behaviour therapy
KAN KLASSEBASERET
KOGNITIV UNDERVISNING
FOREBYGGE ANGST HOS
BØRN?
(FRIENDS): a cluster randomised
controlled trial to prevent anxiety
in children through education in
schools (PACES). Lancet Psychiatry,
2014;1:185-92.
Angst hos børn er desværre
ret almindeligt. Det hæmmer
barnets funktionsniveau og
øger risikoen for udvikling af
psykisk sygdom i voksenalderen.
For at forebygge angst har man
på en række skoler afprøvet et
klassebaseret kognitivt forebyggelsesprogram.
45 skoler blev (ved lodtrækning)
fordelt i tre grupper. En gruppe
blev undervist af sundhedsprofessionelle, en gruppe blev
undervist af optrænede lærere, og
derudover var der en kontrolgruppe. Tilbuddet blev givet
til alle elever i 9-10-årsalderen
– knap 1.500 elever i alt fordelt
i de 3 grupper. Undervisningen
var en del af pensum og bestod
af 9 klassetimer af 60 minutters
varighed med en uges mellemrum i løbet af skoleåret 2011/12.
Efter 12 måneder blev angstniveauet målt med et spørgeskema (Revised Child Anxiety and
Depression Scale – RCADS).
92% af børnene besvarede
skemaet. Der var signifikant
reduktion af angstniveauet i
gruppen af børn, som var blevet
undervist af sundhedsprofessionelle, sammenlignet med børn
undervist af trænede lærere og
kontrolgruppen.
Undersøgelsen viser, at klasseun-
GODE RESULTATER AF
PSYKISK FØRSTEHJÆLP I
SVERIGE
Psykisk Førstehjælp er et standardiseret kursus, som er udviklet for at styrke befolkningens
evne til at kontakte, støtte og
rådgive mennesker, som ser ud til
eller giver udtryk for at have det
psykisk dårligt. Kursusdeltagerne
får mere viden og mulighed for
at revidere deres holdninger og
adfærd over for mennesker, der
har en akut psykisk krise eller en
psykisk sygdom. Kurset (Mental
Health First Aid) er udviklet i
Australien, og flere undersøgelser
dér har påvist en positiv effekt.
Det australske koncept blev
for nogle år siden tilpasset til
og afprøvet i Sverige. Svenske
fagpersoner blev uddannet som
instruktører, der både kan undervise på førstehjælpskurser og uddanne andre fagligt kvalificerede
til at blive instruktører.
sygdom. Deltagerne blev bl.a.
spurgt, om de oplevede, at de var
blevet bedre til at udføre psykisk
førstehjælp.
Det viste sig, at de fleste af dem,
som havde gennemført kurset,
var midaldrende, veluddannede
kvinder, født i Sverige. Kurset
viste sig at have forbedret deltagernes parathed til at hjælpe
mennesker med psykisk sygdom
signifikant. Deres viden om,
hvordan man konkret handler,
når man skal hjælpe, og tillid
til, at man gør det rigtige, var
også øget. Det spørgeskema,
der blev udsendt to år senere,
viste, at deltagerne fortsat
havde forbedrede evner til at
yde psykisk førstehjælp og rent
faktisk gjorde det.
Resultaterne viser samstemmende med andre undersøgelser, at
førstehjælpskurset havde positiv
effekt, og at de vigtigste formål
blev opfyldt: 1. førstehjælperne
bliver faktisk i stand til at hjælpe
andre mere, og 2. førstehjælperne får øget tilliden til, at de gør
det rigtige.
Kurset viste endda sin værdi over
for mennesker, som i forvejen
var i en situation (fx som socialarbejdere), hvor deres viden
og parathed til at hjælpe måtte
formodes at ligge på et højere
niveau og således vanskeligt at
løfte yderligere.
• Svensson, B. og Hansson, L.: Effectiveness of Mental Health First Aid
Training in Sweden. A randomized
For at afprøve effekten blev der
i løbet af to år gennemført en
spørgeskemaundersøgelse, hvor
alle deltagerne (omkring 400)
blev spurgt om deres viden,
holdninger og adfærd i forhold
til mennesker med psykisk
controlled trial with a six-month
and two-year follow-up. Plos One
2014;9(6),e100911
27
BØGER FRA
PSYKIATRIFONDEN
REVIDERET UDGAVE AF
DEN STORE BOG OM
DEPRESSION
Jes Gerlach (red.)
Depression er en sygdom med store omkostninger – både for den enkelte, de pårørende
og samfundet. Depression nedsætter livskvaliteten voldsomt og forringer i perioder
menneskers funktionsevne langt mere end de
fleste andre sygdomme.
kr.
5
29
Denne bog indeholder en grundig beskrivelse af
symptomer og årsager. Bogen beskriver også
depression hos børn og hos ældre samt forholdet mellem stress, depression og arbejdsliv.
Derudover kan man læse om behandling – fra
psykoterapi til medicin, fra livsstilsændringer til
fysiske behandlingsmetoder som ECT – og om
forebyggelse. Bogen har fokus på både professionel hjælp og selvhjælp. Bogen beskriver
også, hvad de pårørende kan gøre, når et
familiemedlem langsomt går i stå og mister
livsgnisten.
Bogen henvender sig både til mennesker med
depression og deres pårørende og til fagfolk
på alle niveauer: læger, psykologer, sygeplejepersonale og medarbejdere i sundheds- og
socialvæsenet mv.
Jes Gerlach
Depression
– symptomer, årsager og behandling
295 kr. BEST.NR. 0073
Symptomer, årsager
og behandling
UDVALGTE BØGER FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG
d
Tilbu
Ellids Kristensen:
SEX OG PSYKE
Hvis man har psykiske problemer, fx
depression, angst eller misbrug, kan man
også have problemer med det seksuelle.
Eventuel medicin kan gøre ondt værre.
104 sider. 150 kr.
BEST.NR. 0017
Erik Simonsen mfl.:
OM OG MED PSYKOSE
Bogen handler om skizofreni og om at
leve med en psykose, både personligt
og som pårørende.
230 sider. 190 kr. NU 150 kr.
BEST.NR. 0021
d
Peter Handest mfl.:
SKIZOTYPI OG BORDERLINE
Bogen beskriver sygdommene skizotypisk
sindslidelse og borderline personlighedsforstyrrelse, deres symptomer og forløb.
114 sider. 150 kr.
BEST.NR. 0023
Tilbu
Bent Nielsen, Anette Johansen
og Else Nielsen: LIVSSTILSÆNDRINGER FOR OVERVÆGTIGE
Overvægt er et problem for 40% af den
danske befolkning. Bogen handler primært om at ændre sin livsstil. 72 sider.
BEST.NR. 0024
120 kr. NU 50 kr.
Jes Gerlach: SØVN
Vi sover ca. 1/3 af vores liv. Bogen
handler om betydningen af en god nattesøvn, om søvnens forskellige faser,
om den livsvigtige dybe søvn og om
drømmesøvnen. 156 sider. 180 kr.
NU 150 kr.
BEST.NR. 0026
KØB VORES
BØGER
I WEBSHOPPEN
– OG STØT
PSYKIATRIFONDENS
ARBEJDE
d
Tilbu
Søren Blinkenberg (red.):
NÅR BØRN LEVER SAMMEN MED
PSYKISK SYGE FORÆLDRE
Bogen beskriver de problemer, børn og
forældre oplever, når en mor eller en far
rammes af psykisk sygdom. 160 sider.
180 kr.
BEST.NR. 0028
d
Tilbu
Irene Oestrich
og Antonia Sumbundu:
LIVSKRAFT
Bogen bygger på den kognitive terapis
principper, der primært handler om at
ændre negative tankemønstre til positive. 28 sider. 130 kr. BEST.NR. 0029
Mette Lohse mfl.:
STRESSHÅNDTERING I PRAKSIS
Bogen indeholder konkret vejledning
i, hvordan man både individuelt og på
arbejdspladsen kan reducere og håndtere
stress. 60 sider. 120 kr.
BEST.NR. 0039
Karin Garde og Jes Gerlach:
PSYKISKE SYGDOMME – FORSKELLEN PÅ MÆND OG KVINDER
Mænd og kvinder er forskellige,
både socialt, psykisk og biologisk.
136 sider. 130 kr.
BEST.NR. 0040
Lise Gullestrup og Inger-Merete
Terp: FØDSELSDEPRESSION
Op mod 10% af de kvinder, der netop har
født, udvikler en egentlig fødselsdepression. Bogen beskriver symptomer,
årsager og behandling. 176 sider. 175 kr.
BEST.NR. 0046
Jes Gerlach og Esben Hougaard:
ANGST
Bogen beskriver kort og klart, hvad angst
er, og hvordan det kan behandles. Men også
hvad man selv kan gøre, hvis man har angst
eller er tæt på et menneske med angst.
120 sider. 130 kr.
BEST.NR. 0047
Mettes mor: METTE
– EN BERETNING OM ET SELVMORD
Bogen bygger på Mettes efterladte
dagbogsnotater, der sammenholdes med
forskellige behandleres journaluddrag
og kædes sammen af Mettes mor.
144 sider. 130 kr.
BEST.NR. 0030
SOM
STØTTEMEDLEM
FÅR DU
RABAT PÅ
BØGER FRA
PSYKIATRIFONDENS
FORLAG
Erik Simonsen:
PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
12-15% af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse. De sociale og personlige omkostninger er store for personerne
og omgivelserne. 448 sider. 295 kr.
BEST.NR. 0048
d
Tilbu
Jes Gerlach (red.): MOTION OG
PSYKE
Alle ved, at motion er sundt for kroppen,
men motion er også godt for sjælen. 104
sider. 150 kr.
BEST.NR. 0033
Henrik Day Poulsen: TVANG, KRIMINALITET OG PSYKISK SYGDOM
Bogen beskriver, hvorfor man i Danmark
tillader, at læger under visse omstændigheder anvender tvang i psykiatrien.
92 sider. 100 kr. NU 70 kr.
BEST.NR. 0035
Finn Zierau og Jes Gerlach:
ALKOHOL – PÅ GODT OG ONDT
(rev. udgave)
Der er ca. 250.000 alkoholikere i Danmark
og ca. 3.000 alkohol-relaterede dødsfald
hvert år. 98 sider. 130 kr. NU 50 kr.
BEST.NR. 0036
Bo Møhl: AT SKÆRE SMERTEN BORT
Cutting er et udbredt problem blandt
unge. Omkring 15% af alle unge skærer
sig. De gør det ikke for at få opmærksomhed eller omsorg, men i et forsøg på at
overkomme den indre psykiske smerte.
140 sider. 160 kr.
BEST.NR. 0042
Andreas Kilden og Krista Nielsen
Straarup: SORT PÅ HVIDT
Bipolar lidelse er en kompleks sygdom,
og oplevelserne af sygdommen og dens
konsekvenser er meget forskellige.
104 sider. 160 kr.
BEST.NR. 0043
Tværfaglig forfattergruppe: ADHD
Mennesker med ADHD kan ikke holde
opmærksomheden og har svært ved
at forholde sig til det, de hører og ser.
De forstyrrer, dominerer, irriterer – og
oplever modvilje fra omgivelserne.
164 sider. 230 kr.
BEST.NR. 0044
Pia Skadhede: LIVET TÆT PÅ
– AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ET
MENNESKE MED BORDERLINE
ELLER PSYKOPATI
Bogen giver et klart indtryk af livet tæt på
en person med borderline eller psykopati.
192 sider. 175 kr.
BEST.NR. 0049
Jes Gerlach (red.): PÅRØRENDE
Bogen er skrevet af førende fagfolk til
pårørende og giver råd og vejledning
om krisehåndtering, psykiske reaktioner,
mødet med psykiatrien, indlæggelse,
hvordan man kan tale med børnene, mv.
256 sider. 175 kr. BEST.NR. 0050
Jes Gerlach (red.): ANGSTBOGEN
Angst kan lamme følelser, tanker og
handlinger. Alle mennesker kender til
angst, men ikke mindre end 350.000
danskere lider af sygelig angst i løbet af
et år. 304 sider. 295 kr.
BEST.NR. 0051
UDVALGTE BØGER FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG
KØB VORES
BØGER
I WEBSHOPPEN
lag
3. op
– OG STØT
PSYKIATRIFONDENS
ARBEJDE
Bertelsen, Munk-Jørgensen
og Bech: DE PSYKIATRISKE
DIAGNOSER
Diagnosen har altid spillet en central rolle.
Bogen beskriver de psykiske sygdommes
symptomer, udbredelse og behandling.
170 sider. 195 kr. BEST.NR. 0057
Merete Nordentoft mfl.:
PSYKOSE HOS UNGE
Psykose er en alvorlig sygdom, der
oftest bryder ud i ungdomsårene.
272 sider. 190 kr.
BEST.NR. 0054
Rasmus Nejst Jensen:
ANGSTEN I KUNSTEN
Ti danske kunstnere fortæller om
deres personlige forhold til angst og
kunst – om inspiration, skaberkraft og
sjælens mørke.
226 sider. 250 kr.
BEST.NR. 0052
Jes Gerlach og Povl Riis:
ÆLDRE OG PSYKISK SYGDOM
Bogen handler bl.a. om eksistens, biologisk aldring, ældres psykiske sygdomme
og de organisatoriske og praktiske
forhold i alderdommen. 222 sider.
190 kr.
BEST.NR. 0053
Anne Marie Geisler: FREM I LYSET
Anne Marie Geisler er vokset op med
psykisk sygdom, og selv er hun psykisk
sårbar. I bogen fortæller hun sin personlige historie om styrke og sårbarhed,
handlekraft og viljestyrke.
242 sider. 190 kr.
BEST.NR. 0059
Jes Gerlach og Per Vestergaard:
PSYKOFARMAKA
Bogen beskriver i et lettilgængeligt
sprog hovedgrupperne inden for
psykofarmaka, forholdsregler, og
hvordan de virker.
328 sider. 295 kr.
BEST.NR. 0060
Anne Lindhardt: ETIK OG VÆRDIER
I PSYKIATRIEN
I hverdagen i psykiatrien ser man ofte
etiske dilemmaer og konflikter mellem
forskellige værdier.
188 sider. 100 kr.
BEST.NR. 0061
Lone Overby Fjorback:
MINDFULNESS
Mindfulness-meditation er en bevidst
måde, hvorpå man kan skærpe og fastholde opmærksomheden på den øjeblikkelige
oplevelse. 162 sider. Inkl. cd. 195 kr.
BEST.NR. 0055
Irene Oestrich: BEDRE SELVTILLID
Selvtillid og selvværd er vigtigt for
livsglæden, robustheden og den sociale
trivsel. Alle kan tvivle på sig selv, men
for nogle bremser usikkerheden for det,
man inderst inde gerne vil.
126 sider. 150 kr.
BEST.NR. 0056
Psykiatrifonden:
VÆRDIER I PRAKSIS
Undervisningshæftet giver viden,
redskaber, opgaver og eksempler, der kan
bruges til arbejdet med værdier i praksis.
48 sider. 75 kr.
BEST.NR. 0062
Jes Gerlach:
SKIZOFRENI OG ANDRE PSYKOSER
Bogen beskriver i et lettilgængeligt
sprog skizofreni og andre psykoser:
symptomer, årsager og behandling.
200 sider. 175 kr.
BEST.NR. 0063
LEV MED DINE
FØLELSER
Ny
bog
PSYKOTERAPIENS ABC
AF BO MØHL OG MORTEN KJØLBYE (RED.)
CASPER AAEN
PSYKIATRIFONDENS FORLAG
PSYKIATRIFONDENS FORLAG
Per Vendsborg mfl. (red.):
DØMT PÅ FORHÅND – OM STIGMATISERING AF MENNESKER MED
PSYKISK SYGDOM
Bogen forklarer i et tilgængeligt sprog,
hvad stigmatisering er.
176 sider. 195 kr.
BEST.NR. 0064
Casper Aaen:
LEV MED DINE FØLELSER
Følelser kan nogle gange være svære
at forstå. Bogen er relevant for alle,
der kender følelsen af at hænge fast i
bestemte følelser eller mønstre.
103 sider. 195 kr.
BEST.NR. 0065
Bo Møhl og Morten Kjølbye:
PSYKOTERAPIENS ABC
Bogen giver et overblik over de
mange psykoterapeutiske retninger,
der praktiseres i Danmark.
464 sider. 295 kr. BEST.NR. 0066
Marie Louise Kjølbye:
OTTE SAMTALER MED JES GERLACH
OM PSYKIATRI
I denne bog taler Psykiatrifondens
stifter, Jes Gerlach, med ni danskere, der
alle på forskellig vis er i berøring med
ham og med psykiatrien.
133 sider. 250 kr.
BEST.NR. 0067
EN SELVHJÆLPSBOG
TIL MENNESKER
MED PTSD
Louise Meldgaard Bruun:
SAML TANKERNE
t
dere
i
v
e
R gave
ud
Lene Kiib Hecht og Birgitte
Hartvig Schousboe:
SPISEFORSTYRRELSER
Bogen beskriver spiseforstyrrelser med vægt på symptomerne og
behandlingen af dem.
143 sider. 230 kr. BEST.NR. 0068
Rasmus W. Licht, Krista Nielsen
Straarup og Per Vestergaard:
BIPOLAR LIDELSE
Bogen om bipolar lidelse er udkommet i en ny, revideret udgave. 118
sider. 195 kr.
BEST.NR. 0069
– SÅDAN HÅNDTERER
DU KOGNITIVE
VANSKELIGHEDER EFTER
STRESS, ANGST OG
DEPRESSION
Ny
bog
Vi kan alle indimellem have kognitive
i i vanskeligheder,
k li h d ffx manglende
l d overblik, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det går over efter en pause eller en god nats søvn.
Anderledes er det, hvis man har stress, angst eller depression. Så kan de kognitive
vanskeligheder vare ved, længe efter at man er blevet rask. Bogen beskriver, hvordan man
håndterer kognitive vanskeligheder i hverdagen. 91 sider. 195 kr.
BEST.NR. 0071
Casper Aaen:
KOM OVER DIT LIVS TRAUME
– EN SELVHJÆLPSBOG TIL MENNESKER MED PTSD
PTSD er en psykisk sygdom, der kan opstå efter traumatiske begivenheder, man enten
har været involveret i eller vidne til. I løbet af bogens 12-ugers forløb – baseret på den
kognitive adfærdsterapeutiske metode ‘Prolonged exposure’ – skal man konfrontere sig selv
med hændelsen, både ved at genfortælle den mange gange og ved at udsætte sig for de
situationer, der udløser angst og flashbacks. På den måde vil symptomerne blive reduceret,
og man vil komme fri af sit traume. 135 sider. 195 kr.
BEST.NR. 0072
EFTERUDDANNELSE TIL
FRONTPERSONALE OG LEDERE
Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling opkvalificerer fagpersoner, frontpersonale og ledere i
hele landet. Vi tilbyder praksisorienterede efteruddannelser af høj kvalitet. Tilmeld dig nu og få
plads på en af vores uddannelser allerede i januar og februar 2015.
TIL DIG, SOM ER FAGPERSON
PSYKIATRIVEJLEDERUDDANNELSE
(start 21. januar 2015 )
ADHD-UDDANNELSE
(start 4. februar 2015)
Psykiatrivejlederuddannelsen er til dig, som
er rådgiver eller vejleder, og som møder mennesker med psykisk sygdom i dit arbejde. På
uddannelsen får du indsigt i psykisk sygdom,
og du lærer bl.a., hvordan du motiverer til
forandring, og hvordan du respekterer dine
egne og den anden persons grænser i
rådgivningen.
Denne uddannelse kvalificerer dig til at have
rådgivende samtaler med mennesker med
ADHD. Du får den nyeste viden om ADHD og
konkrete redskaber til arbejdet som rådgiver
eller vejleder. Der er fokus på at inddrage
deltagernes praksis i undervisningen,
og formen lægger op til diskussioner og
erfaringsudveksling.
TIL DIG, SOM ER LEDER ELLER HAR EN HR-FUNKTION
STRESSVEJLEDER-UDDANNELSE
(start 29. januar 2015)
På stressvejlederuddannelsen lærer du at
arbejde målrettet med håndtering og forebyggelse af stress på din arbejdsplads. Du vil
blive inspireret til at arbejde med stress på
nye måder og få et solidt grundlag til at undersøge og handle på stress på arbejdspladsen. Uddannelsen henvender sig til dig, som
har personaleansvar eller en nøglefunktion i
forhold til trivsel på arbejdspladsen.
Vores undervisere
Alle vores undervisere er psykologer, som til daglig arbejder med at støtte mennesker med
psykiske problemer til en god og varig kontakt til arbejdsmarkedet – blandt andet gennem
borgerrettede forløb og rådgivning af virksomheder. Undervisningen er praksisorienteret, og der
tages udgangspunkt i de dilemmaer og udfordringer, som deltagerne møder i det daglige arbejde.
Læs mere og tilmeld dig på psykiatrifonden.dk, eller kontakt beskæftigelseschef
Michael Danielsen på mrd@psykiatrifonden.dk eller telefon 24 84 09 66.
MIN DATTER
HAVDE BRUG
FOR HJÆLP!
”Min datter stod – især blandt
kammeraterne – meget alene med
sin oplevelse, da jeg blev indlagt med
en depression. Jeg er ikke et sekund
i tvivl om, at mødet med andre børn i
samme situation har haft afgørende
betydning for min datters forståelse
og accept af sin egen situation.”
Støt Psykiatrifondens juleindsamling
– og hjælp flere børn i familier med psykisk sygdom
Støt på psykiatrifonden.dk eller MobilePay på tlf. 23 100 399
Al henvendelse sker til: Psykiatrifonden, Hejrevej 43, 2400 København NV
Jesper Sø’s datter på 11 år fik hjælp i
Psykiatrifondens børnegrupper: