Hvad er angst? - utabornholm.dk
Sårbarhed hos unge – dag 1 Kursus i Aakirkebyhallerne på Bornholm, kl . 9.00-16.00 4. og 5. marts 2013 v. psykolog Charlotte Diamant Charlotte Diamant © Psykiatrifonden Formiddagsprogram 9.00 - 9.20 Velkomst og introduktion 9.20 - 9.50 Ungdom og sårbarhed 9.50 - 10.00 Pause 10.00 - 10. 45 Mistrivsel og psykisk sygdom hos unge 10.45 – 12.00 Stress Eftermiddagsprogram 12.00 - 12.45 Frokost 12.45 - 14.00 Angst 14.00 - 14.15 Pause 14.15 - 15.15 Depression 15.15 - 15.45 Selvskade 15.45 - 16.00 Tak for i dag Psykiatrifonden – en non-profit humanitær organisation (NGO) • • • • • • • • • 55 ansatte og ca. 70 frivillige Forlag Psykoedukation og rådgivning for sårbare unge Stressvejlederkurser Undervisning på skoler af elever og lærere Terapi for unge på ungdomsuddannelser i København Gruppeforløb for børn af forældre med psykisk sygdom Telefon- og mailrådgivning Se mere på www.psykiatrifonden.dk PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Men … hvem er I? Summeøvelse – Hvad fik dig til at ønske at fokusere på sårbare unge? Hvad forventer du at tage med fra dette kursus? Ungdom og sårbarhed Det sunde sind – 10 bud At kunne vise og have tillid til andre At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne tilpasse sig i samliv, under uddannelse og i arbejde At kunne mærke og vise følelser At have en moden samvittighed At kunne reagere hensigtsmæssigt og fleksibelt under stress og pres. At have selvtillid og udvikle egen identitet At vise kærlighed og leve sig ind i andres situation At kunne være spontan og kreativ (Kilde: Erik Simonsen) Ungdommen Psykiatrifonden • Charlotte Diamant De fleste trives, men…. 80% Trives Mistrives 20% Psykiatrifonden • Charlotte Diamant Kønsforskelle i trivsel og overvejelse af frafald på ungdomsuddannelse • Piger angiver især stress, personlige problemer og dårligt sammenhold i klassen som årsager • For drenge er det ofte manglende interesse, ønsket om at starte på en anden uddannelse og skoletræthed (Erhvervsskolernes forlag, 2013) Psykiatrifonden • Charlotte Diamant Kønsforskelle i syn på uddannelse • Piger ser den som mere nødvendig i forhold til at klare sig på arbejdsmarkedet • Piger har flere detaljerede uddannelsesplaner, oplever flere begrænsninger og risici • Drengene er generelt mere ubekymrede, og er længere tid op at opleve, at uddannelse er nødvendig. (Erhvervsskolernes forlag, 2013) PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Hvem er så de sårbare unge? • • • • Hvordan ser det ud i din praksis? Hvilke generelle problematikker ser du? Hvad er du optaget af? Hvad er særligt svært for de unge, du ser? • Tal sammen to og to i 15 minutter • Opsamling i plenum PAUSE PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Rask – syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Bredt spektrum… Psykiske sygdomme • Depression, angst, spiseforstyrrelser • ADHD, Asperger syndrom, OCD Psykiske problemer • Selvmordstanker, misbrug, selvskade • Ensomhed, tristhed, (præstations)angst Mistrivsel • Stress, lavt selvværd, negative tanker • Usikkerhed, tvivl, utilfredshed Risikoadfærd • På ungdomsuddannelser trives de fleste, men der er også et betydeligt mindretal på ca. 20 % som mistrives. • Især piger, viser tegn på indadvendt mistrivsel (kropsrettet, selvskade, lavt selvværd, nedtrykthed). • Især drenge, viser tegn på udadvendt mistrivsel (alkohol, stoffer, kriminalitet, adfærd knyttet til impulsproblemer). Indvirkning på flere planer Adfærd Psykisk sårbarhed Følelser Kognition Risikofaktorer generelt • • • • • • • • • • • • • • Tab af nærtstående Overgreb Konflikter i familien/Forældres skilsmisse At være pårørende til psykisk el. fysisk syge forældre, søskende Mobning Forandringer (f.eks. flytning, skoleskift) Venner og veninder, der mistrives Miljø Relationer Personlighedstræk Psykologisk sårbarhed Biologisk sårbarhed Stress … Sårbarhedens mange udtryksmåder Signalerne kan være: Svage • Svære at lægge mærke til Modstridende • Tegn på både mindsket og øget energi Mangetydige • Kan være tegn på mange forskellige problemer Misvisende • Tegn på almindelige pubertetsproblemer Hvorfor kan det være svært at reagere på signalerne? Hvad nu, hvis der slet ikke er noget galt? • Vi tager alle fejl en gang imellem • Du har sendt et signal om, at man kan tale med dig • Du har udvist interesse Hvad nu, hvis eleven synes, jeg blander mig –og bliver sur? • Du har udvist bekymring og interesse • Vær villig til at trække dig igen, men vend tilbage • Der er taget hul på problemet Hvad nu, hvis jeg har ret? • Hvad stiller jeg op med f.eks. en grådlabil pige, som taler om, at han ikke duer til noget som helst? PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Unge og stress Stressniveau i 8. klasse Stressniveau i 9. klasse Høj 4 54 42 8% Høj 46 46% Medium Lav Mediu m Lav Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2007 Høj stress Lav stress 21 79 Kilde: CeFU PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Kroppens alarmberedskab Kæmp Flygt Frys PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Hvad er stress? PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Stressmodel Uvenner med ven Projektopgave Alvorligere symptomer •Angst •Depression kaos fravær sårbarhedslinje Stressorer Fremtid? venner sport Advarselstegn: •Fysiske Psykiske •Adfærdsmæssige familie fritidsjob afleveringer Tid Psykiske symptomer Ingen glæde/ humor Træthed Ingen energi Let ængstelig depressiv Konstant følelse af overbelastning af informationer. Følelse af hjælpeløshed Ubeslutsomhed, langsom til alt Svært at koncentrere sig, at lære noget og at huske ting Søvnløshed Irritabilitet/ vredesudbrud Separationsangst Øget psykisk følsomhed Fysiske symptomer Hovedpine (migræne) Ingen sexlyst Træthed Uro, rastløshed Rysten på hænder Muskelspændinger, nakke-/rygsmerter, kæbespændinger Ondt i maven og mange andre individuelle symptomer. Urolig søvn, søvnløshed, mareridt Svigtende appetit, kvalme Symptomer i den sociale adfærd Skjuler det for sig selv og andre Mindre glad og spontan Trang til stimulanser, misbrug Alt går i stå. Udmattet, apatisk, ligeglad Mere stille og inaktiv Tilbagetrækning Adfærdsproblemer Kan være svært at få øje på Negativ, irritabel, aggressiv Isolation Pludselig tilbagegang i skolen Ændret søvnmønster Summeøvelse Hvis nu én af kasserne i stressmodellen er ’uddannelse’, hvordan kan man så støtte den unge i at passe på sig selv? Diskutér i mindre grupper. Skriv ned på en flip-over. 15 min. PsykiatriFonden • Charlotte Diamant FROKOST Psykiatrifonden • Charlotte Diamant Unge og angst PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Filmen om Paulina PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Hvad er angst? • Angsten er en naturlig del af vores krops alarmberedskab • Angst som almenmenneskeligt • Den sygelige angst: Når den hæmmer livsudfoldelse • Hyppighed: Europæisk undersøgelse: 13,6%. USA: 28,8% • Ca. 250.000 i Danmark har en angstsygdom i varierende grad • Angst forekommer ved de fleste psykiske sygdomme – men der er også en række specifikke angstsygdomme • Der er gode behandlingsmuligheder for angstsygdomme. Angstens kontinuum Normal angst Bekymring Frygt Sygelig angst Usikker Urolig Fobier Nervøsitet Social angst Panikangst OCD PTSD Generaliseret Signaler på angst; hvad ser I? • Udviser nervøs adfærd med tegn på ubehag: - stammer, mumler, bider negle • Forbruger beroligende medicin, hash eller alkohol • Er svær at få øjenkontakt: - ryger, taler i mobil, læser i en bog, har ipod på etc. • Er reserveret: - taler lidt, sætter sig et ubemærket sted, sidder stille • Er udadreagerende/aggressiv/urolig/hyper • Prøver at skjule ansigtet – f.eks. hætten oppe eller kasket ned i øjnene • Prøver at skjule sved via tøjet – løstsiddende tøj, flere lag • Selvkritiske udsagn – hård ved sig selv • Har et stort fravær i skolen • Udebliver fra fødselsdage, fester, ture med skole etc. • Man kan selv blive anspændt i kroppen, når man har samtaler med personer, der har angst. Kategorisering ud fra ICD-10 Fobiske angsttilstande Agorafobi (oftest i 18-25-års alderen) Socialfobi (ses i barnealderen og især i puberteten) Enkeltfobi (oftest blandt skolebørn) Andre angsttilstande Panikangst (oftest i 20-35-års alderen) Generaliseret angst (begynder så småt i barndom/tidlig ungdom) Obsessiv/kompulsiv tilstand OCD – tvangstanker/-handlinger (oftest barndom og pubertet) Reaktioner på belastninger og kriser Akut belastningsreaktion Posttraumatisk belastningsreaktion Generaliseret angst i barndommen WHO, ICD-10: F93.80 Ængstelse og bekymring på flere områder, Bekymringstendens de fleste dage i mere end 6 måneder en vanskelig at Træthed eller beherske Irritabilitet øget trætbarhed Rastløshed og anspændthed Svært ved at koncentrere sig Muskelspændinge Søvnforstyrrelser r Ængstelsen og bekymringstendensen er udbredt over flere områder og situationer. Begyndelsesalder barndom eller Medfører betydeligt ubehag eller adolescens, dvs. før 18 år funktionsnedsættelse Skyldes ikke andre psykiske lidelser, psykoaktive stoffer eller somatiske sygdomme Angstens onde cirkel Fremlæggelse i skolen Kæledyrs død Skulle et nyt sted hen Udløsende Tanker begivenhed Undvigelsesadfærd Hvad nu, hvis… Katastrofetanker Angsten for angsten Kropslige reaktioner Følelser Bange Urolig Ked af det Ude af sig selv Ryster, sveder, hyperventilerer, ondt i maven, rastløs mm. Konsekvenserne af angst Angst kan nedsætte livskvaliteten betydeligt, i form af: • Fravalg af uddannelse, arbejde – eller den ønskede karriere • Fravalg af oplevelser; såsom kulturelle arrangementer eller rejser • Fravalg af samvær Dermed medfører angst ofte: • Social isolation • Ensomhed • Træthed • Selvforagt/vrede og dårlig selvtillid • Lavt selvværd • Depression • Stort forbrug eller misbrug af alkohol og/eller medicin. Summeøvelse (Disponerende, udløsende, vedligeholdende faktorer omkring angst) Hvad kan gøre det svært for den unge med angst på jeres skole? Hvad kunne være med til at vedligeholde angsten? Hvordan kan man reducere angsten på jeres skole? Diskutér i mindre grupper. Skriv ned på en flip-over. 15 min. Hvor kommer angsten fra …??? PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Multifaktorielle årsager Biologi, genetiske faktorer Letpåvirkeligt og skrøbeligt nervesystem går i arv 20-30 % arvelighed Stress i fostertilstanden øger sårbarheden Biologiske/arvelige Psykologisk sårbarhed Sociale faktorer faktorer Angstsensitiv (opmærksomhed på fysiologiske forandringer) Nervøst temperament Sårbarhed Et ængsteligt verdenssyn Lav selvtillid og negativt selvbillede Opvækst og sociale faktorer Indlæring Forstærkning af frygt og undvigelse Overbeskyttende miljø Oplevelse af manglende kontrol Tabsoplevelser Psykologiske Faktorer Stressorer Mobning, skilsmisse, skoleskift, dødsfald, ubehagelige oplevelser i forbindelse med f.eks. fremlæggelse (stressfremkaldende begivenheder) PAUSE PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Unge og depression PsykiatriFonden • Charlotte Diamant ’Shame’ PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Hyppighed • Ca. 200.000 er ramt af diagnosen depression • Hyppigheden af depression stiger kraftigt i puberteten • Børn: lige mange drenge og piger • Teenagere: 3 gange så mange piger (Kilde: Merete Juul Sørensen og Per Hove Thomsen; Om børn og unge med depression) Klinisk definition af depression ICD-10 Depression dækker over mange forskellige sygdomme. Depressiv enkeltepisode, moderat, kræver: Varighed mindst to uger Mindst to af følgende kernesymptomer • Nedtrykthed • Nedsat lyst og interesse • Nedsat energi og øget trætbarhed PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Klinisk definition af depression ICD-10 (WHO) Mindst fire af følgende depressive ledsagesymptomer • • • • • • • • Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- eller koncentrationsbesvær Agitation: Rastløshed, uro, angst Hæmning/psykomotorisk hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- eller vægtændring Somatiske symptomer Ondt i hovedet, maven, muskelspændinger, kvalme. PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Særligt udtalte symptomer hos unge • Irritabilitet • Vredladenhed • Uengagement • Øget søvnbehov • Somatisering OBS: Svingende affekt PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Depressionens tricks og strategier • • • • • • • • • • At gøre et lille problem til et stort problem At tale i absolutter (altid/aldrig) Falsk egenomsorg dårlig samvittighed Katastrofetanker Du burde... Sætningen ”du kan ikke ta´ dig sammen” Kikkertsyn Manglende sprogliggørelse Personliggørelse Halve og aflyste aftaler Kognitive forstyrrelser • Svækket opmærksomhed og koncentration • Forstyrrelse af hukommelsen • Sproglige forstyrrelser • Uafhængig af depressionens sværhedsgrad • Forstyrret indlæring – ikke genkaldelse • Har gavn af gentagelser og øvelser PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Den kognitive triade Negativt syn på sig selv: ”Jeg er utilstrækkelig, mislykket og uværdig” ”Det er min egen skyld” Negativt syn på omverdenen: ”Alt er kedeligt, meningsløst og betydningsløst.” ”Der er ikke noget ved noget” Negativt syn på fremtiden: ”Alt er mørkt og bliver aldrig bedre.” ”Livet er håbløst.” PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Kognitive forvrængninger • Spåkonen Jeg lærer aldrig…. • Tankelæseren De synes, jeg er grim • Enten/eller Der er overhovedet ingen, der kan lide mig • Selektiv fokusering Jeg lavede en stavefejl, så nu er stilen totalt elendig • Personalisering Der er ingen der siger noget - det er på grund af mig PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Summeøvelse • Hvordan kan I finde ud af, på hvilken måde depressionen forstyrrer den enkelte unge? • Hvordan kan I støtte den enkelte unge i en periode, hvor den unge oplever kognitive forstyrrelser? • Hvis I har med en ung at gøre med hukommelsesvanskeligheder, hvordan kan I så støtte i undervisningen? Diskutér i mindre grupper. Skriv ned på en flip-over. 15 min. PsykiatriFonden • Charlotte Diamant • • • • • • • • • Hvad kan være hjælpsomt ift. uddannelse At de professionelle har en forståelse af depressionsbegrebet Opmærksomhed på gruppearbejde Gentagelser Brug af tavlen Ekstra tid Få valg – hjælp til at tage beslutninger Aftaler/forventningsafstemning ift. deltagelse i undervisningen Afklaring af ”hvordan har du det” Struktur og organisering – Gentag forklaringer, instruktioner – Giv elev en skriftlig ”menu” – Tilpas materialet – Prioritering PAUSE Psykiatrifonden • Charlotte Diamant Unge og selvskade PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Risikoadfærd i tal • 21,5 % af gymnasieelever har på et tidspunkt i deres liv bevidst gjort skade på sig selv – halvdelen ved cutting • 5 % af de 15-19 årige har en eller flere gange forsøgt selvmord • 25 % af de 15-19 årige er meget optaget af vægt og udseende • 96 % af de 19 årige har prøvet at drikke alkohol – 43% har drukket sig fulde mindst 1 gang om måneden • 25% af de 15-19 årige har prøvet hash • 6 % har prøvet hash indenfor den sidste måned. Kilde: ”Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010.” ”Cutting –et modefænomen” (Møhl, 2010) PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Hvad er direkte selvskade? ”en socialt uacceptabel og bevidst beskadigelse af kroppen eller kropsdele – uden intention om selvmord – men med det bevidste eller ubevidste formål at opnå intrapsykisk eller interpersonel forandring” (definitionen er baseret på bl.a. Favazza 1996, Conterio et al. 1998, Bo Møhl 2006) PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Fakta om direkte selvskade • Ca. 4% af den amerikanske befolkning har skadet sig selv • Selvskade er hyppigere blandt unge: - 4,1-13,2% af de 15-16-årige (Bilenberg m.fl., 2009) - Piger: 5,7-17% Drenge: 2,4%-6,5% (ibid.) - Mere en 50% har skadet sig flere gange - 21,5% af gymnasieeleverne har skadet sig selv – 16,2% inden for det seneste år (Møhl, upubliceret 2009) • I 60-75% af tilfældene har den unge skadet sig selv ved cutting (Bilenberg m.fl., 2009) • Kun ca. 7-15% af tilfældene rapporteres i sundhedssystemet (ibid.). PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Typer af selvskade • Cutting (at skære sig selv) • At brænde sig selv • At slå sig selv • Hoveddunken (headbanging) • At bide og kradse sig selv • Pille i sår og forhindre sårheling • Kompulsiv udrivning af hår (trikotillomani) • Indtagelse af skarpe genstande • Etc. PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Kategorisering af selvskade Man skelner mellem følgende kategorier af direkte selvskadende adfærd: • Den grove selvskadende adfærd • Den stereotype selvskadende adfærd • Den moderate eller overfladiske selvskadende adfærd Sidstnævnte kan opdeles i følgende underkategorier: • Den kompulsive • Den impulsive (episodisk og gentagende) (Favazza, 1996, Simeon & Hollander, 2001) PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Selvskade er et non-specifikt symptom! Selvskade er et (hyper)konkret udtryk for en bred variation af komplekse psykiske tilstande: PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Den selvskadende teenager er ofte kendetegnet ved at … være pige (men drenge skader sig også) … være ung - typisk 14-16 år ved debut … være impulsiv og have humørsvingninger … være følelsesmæssigt sårbar (ikke altid udadtil) … være perfektionistisk og selvkritisk … have et lavt selvværd … have risikoadfærd i forhold til udseende og vægt … have følelsen af at andre ikke kender ens sande jeg … føle sig ensom og uden nogen at betro sig til. PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Selvskade som coping strategi Den selvskadende adfærd kan tjene flere funktioner hos den enkelte: -Komme af med indre følelsesmæssige spændinger - Flytte fokus fra indre smerte til ydre smerte - Selvhad og selvstraf - Dæmpning af indre tomhedsfølelse - Stoppe eller fremkalde dissociering - Frembringe en følelse af autonomi og kontrol - Kommunikation eller en måde at straffe andre - Egenomsorg. PsykiatriFonden • Charlotte Diamant Følelsesmæssige problemer Ca. 80% af de unge, der skader sig selv, gør det for at genoprette en følelsesmæssig balance (Hollander, 2008). De har ofte: • Mentaliseringsproblemer, dvs. problemer med at: - Identificere og sætte ord på følelser - Regulere og håndtere indre spændinger mentalt • Lav impulskontrol – handler umiddelbart på impulser • Vil have følelserne ud af systemet hurtigst muligt – ”quick fix”. • Intenst følelsesliv, men redskaberne til at håndtere det er ikke tilstrækkelige. • Svært ved at acceptere negative følelser – føler sig f.eks. svage. • Prøver at fortrænge eller ”skjule” følelsesmæssige spændinger. •Ergo: Svært ved at bede andre om hjælp og regulære følelser konstruktivt. Psykiatrifonden • Charlotte Diamant Den selvforstærkende cirkel… Kilde: Møhl, 2006 Psykiatrifonden • Charlotte Diamant Kropskulturen • Standardisering: Den unge, smidige og velformede krop som ideal • Fokus på skønhed og sex i medierne • Kroppen signalerer værdier, holdninger og tilhørsforhold … men også mere konkrete personkarakteristika • Kontrol over eget liv implicerer kropskontrol • Der er massivt fokus på den sunde krop • Body-art – f.eks tatoveringer – er blevet mainstream • Kroppens grænser udforskes – og overskrides – konstant • Kosmetiske operationer er ikke kun forbeholdt Hollywood-stjerner Psykiatrifonden • Charlotte Diamant Udveksling af gode erfaringer og idéer Gå sammen i mindre grupper. Hvordan kan vi støtte unge sårbare unge med at udvikle en positiv jeg-opfattelse? Skriv jeres gode erfaringer og idéer ned på en flip-over. Spørgsmål som I evt. kan diskutere: • Hvordan reagerer vi på elevernes sårbarheder? • Hvordan viser vi anerkendelse? • Hvordan arbejder vi med at sikre en god relation til alle elever? • Hvordan arbejder vi med, at eleverne har forståelse for hinanden? • 30 min. Psykiatrifonden • Charlotte Diamant Tid til refleksion – to og to: • Fortæl din sidemand: - Hvad har jeg taget med mig fra i dag? - Hvad vil jeg gøre anderledes fremover eller gøre mere af, som allerede virker? • Opsamling i plenum Psykiatrifonden • Charlotte Diamant Tak for i dag! Psykiatrifonden • Charlotte Diamant
© Copyright 2025