Spædbarnets emotionelle og relationelle udvikling og spædbarnsobservation 2-dages kursus, 12 timer 20. – 21. august 2015 Glostrup Kurset er en teoretisk introduktion til psykodynamiske teorier og metoder inden for spædbarnspsykologi og spædbarnsobservation. Der vil blive undervist i metoder til observation med video-eksempler. Den historiske udvikling inden for området vil blive gennemgået og der vil i løbet af begge dage være oplæg med grundig gennemgang af nogle af de mest betydningsfulde teoretikeres bidrag til feltet, samt drøftelser af hvordan denne teori danner grundlaget for seneste teoretiske traditioner bl.a. forståelse af mentaliseringsbegrebet. Undervisere - Cand.psych. Anne Holländer, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi, privatpraktiserende. - Cand.psych. Heidi Rose, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi, privatpraktiserende. - Cand.psych. Annette Anbert, specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi, psykologfaglig ledende koordinator, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, region Sjælland. Alle tre undervisere har mange års erfaring med spædbarnsobservation og psykodynamisk praksis og teori. Alle er lærere på DSPBU, dansk selskab for psykoanalytisk psykoterapi med børn og unge. Praktiske oplysninger Sted: Børne- Og Ungdomspsykiatrisk Center. Nordre Ringvej 69, 2600 Glostrup Tid: 20. – 21. august 2015. Første dag kl. 10-17, anden dag kl. 9-16. Deltagere: Psykologer og læger der arbejder med behandling af børn og unge. Der optages max. 24 kursister. Pris: For medlemmer af SPBU: 1600,- For ikke-medlemmer: 2100,Tilmelding: Send en mail til spaedbarn.spbu@gmail.com med oplysninger om navn, adresse og for psykologernes vedkommende medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening. Sidste tilmeldingsfrist er 19. juli 2015. Meritering: Kurset søges forhåndsgodkendt med 12 timer under hhv. emneområde 12.4.4.2.3. Psykoterapeutisk specialistuddannelse, 6.4.4.2.2. Klinisk børnepsykologi, og 3.99. Klinisk børneneuropsykologi. Kursusledere: Linette Frølich Møller og Mette Bremer. Form: Undervisningen vil veksle mellem oplæg og drøftelser. Flere oplysninger: Program, litteraturliste samt hvilke specialistuddannelser kurset er søgt godkendt under kan efterhånden ses på www.spbu.dk hvor der også er oplysninger om hvordan man kan opnå medlemskab. Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge, c/o Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø spbu.dp@gmail.com www.spbu.dk
© Copyright 2024