Eventyr på fodrejsen Juliane Marie får kniven Skab og skabelse
29. maj 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening 9 Hvad skal væk – MP Pensions generalforsamling sagde nej til investeringer i kulenergi. Selskabets bestyrelse tror dog ikke på ’forhastede hovsaløsninger’. SIDE 4 Eventyr på fodrejsen Juliane Marie får kniven Skab og skabelse Medvind og modvind: Følg en psykolog på turbulent dannelsesrejse i psykiatriens verden. Børn ramt af kræft. Personer udsat for seksuelle overgreb. Region H. jagter millionbesparelser. Et foreningsprojekt handler om medlemsservice. Centrale er de møder, der opstår undervejs. SIDE 8 SIDE 12 SIDE 20 › LEDER 29. maj 2015 | 69. årgang | Dansk Psykolog Forening 9 temaet til psykologerne i g in dr for op en r ge lig r De tiale og tænke kompasset om at udnytte deres poten bejdsmarkedet. rundt i deres tilgang til ar Hvad skal væk – MP Pensions generalforsamling sagde nej til investeringer i kulenergi. Selskabets bestyrelse tror dog ikke på ’forhastede hovsaløsninger’. SIDE 4 Eventyr på fodrejsen Juliane Marie får kniven Skab og skabelse Medvind og modvind: Følg en psykolog på turbulent dannelsesrejse i psykiatriens verden. Børn ramt af kræft. Personer udsat for seksuelle overgreb. Region H. jagter millionbesparelser. Et foreningsprojekt handler om medlemsservice. Centrale er de møder, der opstår undervejs. SIDE 8 SIDE 12 SIDE 20 Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Værdi og velfærd! P å mandag holder vi Årsmøde. Ordet trænger unægtelig til at blive shinet op, for det sender på ingen måde de signaler om spræl, opfindsomhed, uhøjtidelighed, nyorientering og brud med formelle rammer, der er det reelle indhold. Derfor straks: Har du ikke allerede meldt dig til, så hop ind på vores hjemmeside og få det gjort. Eller mød op på dagen – så klarer vi nok formaliteterne på stedet. Vi går ubeskedent til temaet, som i år lyder: ”Psykologer skaber værdi og velfærd!” Udråbstegnet siger så meget, som at vi har belæg for påstanden og som faggruppe står inde for vores kvalitet. På sundhedsområdet, i virksomheder og organisationer, og det i stadig stigende grad. Vi har ikke grund til at sætte vores lys under en skæppe. Men Årsmødet er også og helt bevidst bygget op omkring vores Psykologkampagne og den dynamik, den ønsker at skabe. Derfor ligger der en klar opfordring i temaet til psykologerne om at udnytte deres potentiale og tænke kompasset rundt i deres tilgang til arbejdsmarkedet. Det gælder naturligvis ikke mindst de yngre psykologer og alle dem, der er på vej. Psykologarbejde er alle typer arbejde, der får tilført værdi af at blive beklædt af en psykolog – det må være det indlysende tankesæt, vi baserer os på i fremtiden. På Årsmødet udfoldes denne tænkning igennem de valgte workshops, som giver rigelig anledning til at udfolde nysgerrigheden efter de mangfoldige muligheder. En titel som ”Psykologen som multikunstner” slår meget godt tonen an. Men arrangementet i det hele taget viser, i hvilken bredde vi ønsker det belyst, at vores fag favner langt ud over terapilokalet. Mest er det en udfordring til os selv om at få øje på mulighederne og få lært vores aftagere, hvor mange hylder vi kan byde ind på. Psykologkampagnen har særligt det offentlige område i kikkerten, men Årsmødet ser på arbejdsmarkedet i fuld spændvidde. Velkommen. Jeg glæder mig. Det gør de allerede 150 tilmeldte også. Og hvad med dig? Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. Fax: 35 25 97 37 E-mail: dp@dp.dk www.dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55. E-mail: p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: 0901-7089 Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex. Trykoplag: 10.300 ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Colourbox Annoncer 2015 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06 www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ Abonnement/2015: 1.350 kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. 11 12 13 Deadline 3/8 17/8 31/8 Udgivelse 21/8 4/9 18/9 › REDAKTIONELT Psykiatrien i Region Sjælland er i en rivende udvikling. Kvaliteten stiger og ventetiden er barberet kraftigt ned. Og allerede i august åbner vi dørene til et nyt psykiatrisygehus i Slagelse. Læs mere om den positive udvikling og det nye psykiatrisygehus på www.regionsjaelland.dk/psykiatrien KARLSSON ARKITEKTER © Som medarbejder i det nye sygehus får du en arbejdsplads, der er et fyrtårn inden for moderne psykiatri. Psykiatrisygehuset bliver banebrydende med brugen af arkitektur, kunst og lys som en del af behandlingen. Sygehuset vil samtidig give optimale forhold for personalet og skabe rum for forskning og innovation. PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 3 › INVESTERING Af Henning Due g n i n t e r n ø I gr fotos: COLOURBOX lskaber ger i kulproducerende se rin te es inv pe op dr at ere vil Et historisk forslag om n MP Pension. Indtil vid ge lin m rsa lfo ra ne ge på . blev i april vedtaget tte sig efter beslutningen re e ikk g do lse re sty be pensionsselskabets Om MP Pension MP Pension er en medlemsejet pensionskasse, som har ca. 100.000 magistre, psykologer og gymnasielærere som medlemmer. Pensionskassen er medlems ejet, hvilket betyder, at medlemmer og ejere er de samme. Pensionskassens øverste myndighed er generalforsamlingen. Ifølge selskabets vedtægter er bestyrelsen og direktionen forpligtet til at anbringe pensionskassens kapital på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at pensionskassen til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ifølge lov om finansiel virksomhed er det pensionsselskabets bestyrelses ansvar at fastlægge investeringsstrategien. SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 M an kan godt mærke, der er mange her, der ikke skal på arbejde i morgen. Klokken er lidt over 23 torsdag aften, og bemærkningen falder fra en træt kvinde, der sammen med godt 1500 andre pensionskassemedlemmer har brugt de seneste syv timer på Tivoli Hotel & Congress Center i København, hvor MP Pension – Pensionskassen for Magistre & Psykologer holder generalforsamling. På øjemål er gennemsnitsalderen blandt de fremmødte på den høje side af 65 år, og i hvert fald to tredjedele af deltagerne er mænd. Generalforsamlingen er ved at nå til vejs ende, og foreløbig er der blevet vedtaget og nedstemt 11 forskellige forslag om alt fra MP’s forretningsmodel til delegeretsystemer og optagelsesregler for nye medlemmer. Der har lydt sporadiske klapsalver, når ældre, fortørnede medlemmer har taget ordet og enten kritiseret eller talt dunder for et af aftenens forslag. Men de største applauser falder efter præsentationen af forslag 12. som indeholder et krav om, at MP Pension afvikler sine investeringer i verdens 100 største kulselskaber, og at selskabet indgår i ”systematisk dialog” med de olie- og gasselskaber, som MP Pensions medlemmer ejer aktier i. Dialogen skal føre til afvikling af selskabernes investeringer i såkaldt højrisikable udvindingsprojekter som fx tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i Arktis og skal indgås med nogle af verdens største energiselskaber som Exxon Mobil, Chevron, Petrobras, Lukoil, Conocophillips, BP, Shell og AP Møller Mærsk. 125 af MP Pensions medlemmer med tilknytning til netværket AnsvarligFremtid står bag forslaget, og i en skriftlig begrundelse påpeger de, at ”global opvarmning truer menneskelig civilisation”, at ”Det Internationale Energi Agentur og FN’s klimapanel har konkluderet, at 2/3 af verdens fossile reserver ikke kan afbrændes, hvis vi vil undgå accelererende klimaforandringer”, og at investeringer i udvinding af kul er særdeles risikable og uden udsigt til gevinst ”med den nuværende globale situation.” MP Pension har via administrationsfællesskabet Unipension investeret cirka to mia. kr. i 80 af verdens 200 største kul-, olie- og gasselskaber, og det er ifølge forslagsstillerne uforeneligt med, at pensionsinvesteringerne ”skal sikre os en tryg pensionisttilværelse og en tryg fremtid for vores medmennesker, børn og børnebørn.” På talerstolen i Tivoli Hotel & Congress gentager forslagsstiller Thomas Meinert Larsen argumenterne, og efter en halv times efterfølgende debat udløses spændingen: 761 medlemmer stemmer (57 %) for forslaget, mens 569 stemmer imod. Vi er ikke uenige om målet – Det er en skelsættende begivenhed i MP Pensions historie. Ikke kun fordi blot to andre pensionsselskaber i Danmark har vedtaget forslaget, men også fordi medlemmerne på generalforsamlingen sidste år nedstemte et lignende forslag, som krævede, at MP Pension skulle trække sig helt ud investeringer i fossile brændstofindustrier. I dag, mere end en måned efter vedtagelsen, er det imidlertid uvist, hvor meget afstemningen kommer til at ændre på MP Pensions investeringer. Ifølge lov om finansiel virksomhed er bestyrelsen ikke forpligtet til at følge generalforsamlingens beslutninger, og da Psykolog Nyt taler med bestyrelsen, lyder meldingen, at medlemmerne foreløbig ikke skal sætte næsen op efter en grøn investeringsrevolution. - Vi siger hverken definitivt nej eller ja på nuværende tidspunkt. Vi er ikke uenige i målet om at nedbringe den globale CO2belastning, men lige nu vil vi hellere gå ind og deltage i generalforsamlingerne hos udvindingsselskaberne og forsøge at påvirke dem via dialog. Det tror vi mere på end at lave forhastede hovsaløsninger og afvikle alle investeringerne i kul-, olie- og gasselskaber, siger Arne Grønborg Johansen, psykolog og næstformand i MP Pensions bestyrelse. Beslutningen skyldes blandt andet, at bestyrelsen ikke er enig i forslagsstillernes argument, at kulinvesteringer må forventes at blive en urentabel forretning i de kommende år. - I Danmark stammer ca. 40 procent af elforsyningen fra kul, så den her diskussion er langt fra sort-hvid, siger Arne Grønborg Johansen. - Vores opgave er at sikre, at medlemmernes investeringer er profitable i mange år fremover, og det er svært at vurdere, hvornår vi i givet fald skal springe af kul-, olie- og gashesten og satse på en ny og grønnere hest. Det kræver et stort analysearbejde, som vi i er gang med løbende, siger han. Den grønne logik Psykolog Line Andersen deltog for første gang på MP Pensions generalforsamling, og hun valgte at stemme ja til forslaget. - Jeg har længe ønsket at blive klogere på, hvad min pen sionsopsparing egentlig bliver brugt på i forhold til investeringer, og det her forslag var en god anledning til at sætte sig ind i tingene, siger hun. For Line Andersen er det vigtigt, at de penge, hun sparer op, bruges på investeringer i fx grøn energi, og at hendes investeringer er med til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø i selskaberne. - Vi ejer aktier i fællesskab i pensionsselskabet, og det betyder, at jeg som medlem har magt til at påvirke samfundets udvikling i den rigtige retning. Det er vigtigt at gøre sin indflydelse gældende, når vi står med så store problemer, som klimaforandringerne repræsenterer, siger hun. Line Andersen undrer sig over bestyrelsens udmelding. PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 5 - Jeg tror ikke på, at det skaber et dårligere afkast, hvis MP Pension dropper sine investeringer i fossile brændstofselskaber. Det virker mere logisk, at grønnere energiinvesteringer på sigt giver et bedre afkast, i takt med at lande rundt omkring i verden omstiller deres energiproduktionen i en grønnere retning. Selv om hun ingen forhåbninger gør sig om, at afstemningen vil påvirke kulselskabernes ageren, mener hun alligevel, at signalværdien er vigtig. - Vi viser almindelige danskere, at vi er et pensionsselskab, der vil noget med grøn energi, og det håber jeg også politikerne lytter til. Line Andersen forventer, at MP Pensions bestyrelse tager afstemningen mere seriøst, end bestyrelsen gav udtryk for på generalforsamlingen. Hun kalder støtten til forslaget et ordentligt vink med en vognstang, og mener, at bestyrelsen inden for et par måneder bør levere en begrundelse for deres beslutning og en analyse af konsekvenserne af et eventuelt frasalg af aktier i fossile energiselskaber. Arbejder langsigtet - Vi er ikke blinde for, at vi er et medlemsejet selskab, og vi vil før næste generalforsamling analysere mulighederne for at tilbyde en fossilfri fond, herunder hvad det vil betyde for investeringsafkast, eventuelle ekstraomkostninger for medlemmerne og så videre, siger Arne Grønborg Johansen. Bestyrelsen planlægger også, alt efter hvad analysen viser, at foretage en rundspørge blandt medlemmerne for at finde ud af, hvor mange der ønsker afvikling af investeringerne i fossile energiselskaber. - En professionel bestyrelse må ikke basere sine beslutninger på emotioner. Vi arbejder langsigtet for at sikre medlemmernes pensioner, og hvis vi beslutter at ændre investeringsstrategien, er det med udgangspunkt i en rationel kalkule, siger han. SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 Men en anden psykolog med engagement i pensionsspørgsmålet, Ditte Charles, mener ikke, hun er i følelsernes vold, når hun kræver investeringer i kulselskaber afviklet. - Der er lige så store økonomiske risici forbundet med at investere pensionskronerne i kulselskaber som i mere bæredygtige energiselskaber. En snæver økonomisk risikoanalyse tager desuden ikke tager højde for det egentlige problem. Jeg vil hellere risikere at tabe nogle pensionskroner, end jeg vil gamble med verdens fremtid, siger hun. Hun kalder det utilstedeligt, at bestyrelsen nægter at rette sig ind efter medlemmernes krav, når det er medlemmerne, der ejer pensionsselskabet. - Der findes både videnskabelige og rationelle grunde til at stoppe investeringer i kul-, olie- og gasudvindingsselskaber. Hvis alt tilgængeligt fossil brændstof brændes af, fører det ifølge forskningen til en global temperaturstigning på 5-10 grader, og de globale konsekvenser af de temperaturstigninger er helt uoverskuelige – både økonomisk, politisk og socialt. I sidste ende vil Ditte Charles overveje at melde sig ud af MP Pension, hvis ikke bestyrelsen makker ret. Ifølge Arne Grøn Johansen hører MP Pension til blandt de meste progressive pensionsselskaber i Danmark, når det kommer til at udvise samfundsansvar i sine investeringer, og bestyrelsen tager den aktuelle udvikling alvorligt. Men han understreger, at det ikke er bestyrelsens opgave at rette ind efter en lille gruppe medlemmers ønsker. Vi er ikke blinde for, at vi er et medlemsejet selskab, og vi vil før næste generalforsamling analysere mulighederne for at tilbyde en fossilfri fond. - Vi er sat i verden for at varetage næsten 100.000 medlemmers behov og ønsker, og når vi ved, at det er en dyr affære at oprette en ny investeringsgruppe, gør vi det selvfølgelig ikke uden at vide, hvor mange medlemmer der bakker op om en sådan ny investeringsgruppe. Arne Grøn Johansen peger på, at MP Pensions bestyrelse løbende arbejder på at skabe en mere bæredygtig og samfundsansvarlig investeringsprofil, i takt med at interessen stiger blandt medlemmerne, og at det er en fornuftig investering. Han henviser blandt andet til, at Unipension ikke har investeringer i selskaber, der producerer klyngevåben, landminer og a-våben og følger FN’s principper for ansvarlige investeringer, UN PRI. - Men der vil jo altid være nogle, der ønsker at tingene bliver gjort hurtigere, end godt måske er, siger han. Henning Due, pressekonsulent, hed@dp.dk r DSM-5 systemet. der arbejder i psyrådet og for andre N 978-87-7135-018-0 Diagnostiske kriterier DSM-5® Håndbog AMERICAN PSYCHIATRIC ASSOCIATION Diagnostiske kriterier DSM-5® Håndbog The Diagnostic and ifth Edition – også den fuldstændigt agnostiske kriterier AMERICAN PSYCHIATRIC ASSOCIATION Diagnostiske kriterier DSM-5® Håndbog Dansk udgave DSM-5 Håndbogen på dansk er et uundværligt opslagsværk for alle, der har behov for at kende til diagnosesy-stemet fra The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders®, Fifth Edition – bedre kendt som DSM-5. Opslagsværket indeholder det nye reviderede diagnostiske klassifikationssystem og alle de diagnostiske kriterier fra DSM-5 i et overskueligt format samt et afsnit, der kort fortæller om de vigtigste strukturelle og diagnostiske ændringer i forhold til DSM-IV. Håndbogen giver et hurtigt overblik over DSM-5 systemet, og er et “must-have” for fagpersoner i psykiatrien, kliniske psykologer, andre, der er ansat inden for social- og sundhedsområdet, samt forskere inden for feltet. Alle kapitlerne er gennemgået og fagligt godkendt af danske eksperter inden for de specifikke områder – fra skizofreni til søvnforstyrrelser. Pris 560,00 kr. (ekskl. moms) Bestil på info@hogrefe.dk eller tlf. 35381655. Kongevejen 155 · DK-2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 7 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk › ET FORLØB Af Ane-Kristine Klemmensen Psykiatriens janushoved Illustration: COLOURBOX Først går man så gruelig meget igennem. En psykolog deler sine oplevelser af patientbehandling, etik og samarbejde – fra nyuddannet til specialist. SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 I R T Hospital A, sengepsykiatrien. Februar 2006. Jeg sidder i konferencelokalet. Det er min første jobsamtale, og rundt om mig sidder erfarne læger, psykologer og sygeplejersker. Som nyuddannet psykolog vil jeg gerne ansættes inden for psykiatrien, for i studietiden har jeg interesseret mig særligt for forståelse og behandling af mennesker, der rammes af psykiske lidelser. Jeg får stillingen. Nu venter et år på et traditionsbundet psykiatrihospital – ved overgangen til en ny tid, på nippet af regionerne. Til konference diskuteres patienternes tilstand fra mange synsvinkler. Overlægen giver plads til indspark fra det tværfaglige personale, og jeg får kyndig supervision af en erfaren psykolog, der ser det som sin fornemste opgave at gøre de ‘grønne’ psykologer klogere på deres egen vurdering. Min første, meget psykotiske og forpinte patient tager livet af sig selv, og min største frustration er, at jeg tror, det vil ske, men ikke kan tilbyde kvinden indlæggelse. Den behandlingsansvarlige læge har den holdning, at patienten skal underkaste sig medicinering for at få tilbudt en sengeplads. Medicinoverfølsomhed er imidlertid en del af kvindens psykotiske univers, og op til selvmordet føler hun sig trængt op i en krog – ikke blot af sin sindslidelse, men også af lægens indstilling … Der er mange tæer, der kan trædes på, men supervisor og overlæge er begge åbne for drøftelser, hvor man går efter bolden og ikke manden, og hvor det er i orden at lufte sine etiske og kritiske overvejelser. Hospital B – distriktspsykiatrien. April 2007. Til teammøde i distriktspsykiatrien sidder vi en lille gruppe kvinder og visiterer nyhenviste patienter. Der er stadig ressourcer til at have to behandlere med til en 1. samtale, og vi prøver at matche faglighederne bedst muligt til patientens problemstilling. Teamet ledes af en tillidsfuld overlæge, der stoler på, at vi kender vores besøgelsestid og opsøger hende, når der er brug for en overlæges vurdering. Så er hun der til gengæld også. Vi forsøger at holde vores hypotesedannelse åben i forhold til patientens vanskeligheder og muligheder, og vi har åbne drøftelser under kollegial aftenhygge om diagnosesystemernes begrænsning i forhold til patienternes komplekse tilstandsbilleder. Jeg har fået uddelegeret ansvar til diagnosticering og behandlingsplanlægning. Tit bliver vi sammen klogere i behandlingsprocessen og revurderer både diagnose og terapi, inddragelse af pårørende og netværkspersoner i forløbet, afhængig af patientens situation og behov. A I K Y S P Hospital C – sengepsykiatrien. 1. sal. April 2012. Jeg har søgt en helt ny type uddannelsesstilling som specialpsykolog i psykiatri. Jeg sidder på den uddannelsesansvarlige psykologs kontor, med udsigt over fjorden Der er morgenkonference på det lukkede sengeafsnit, hvor den ledende afsnitssygeplejerske med over 20 års stålsat erfaring er i gang med at forklare personalet, hvorfor en psykotisk patient uvarslet skal flytte stue, med aggressive og ustabile medpatienter som sine nye naboer. Det handler ikke om, at der er en anden patient, der er mere syg, og som skal indlægges på patientens stue. Det handler om, at patienten trods sin sindssyge opfattes som tvangspræget og dependent, og at man derfor er nødt til at motivere ham håndfast til at komme hjem ved at flytte ham hyppigt. Så stiger hans angstniveau nemlig så meget, at han til sidst finder det tryggere at være i eget hjem, selv om han også er bange der. Overlægen er nyansat og ønsker ikke at lægge sig ud med afsnitssygeplejersken. Den uddannelsesansvarlige psykolog påpeger lavmælt, at man reelt stresser en psykotisk patient til at lade sig udskrive, men overhøres. Senere på ugen lader den uddannelsesansvarlige ganske til at have glemt sin pointe og forklarer i stedet, at vi som psykologer er nødt til at underfrankere vores faglighed og etik for langsomt at “bide os ind på magten” i psykiatrien. Jeg er ikke interesseret i at bide mig ind på magten. Jeg er interesseret i at behandle patienten ordentligt. PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 9 Hen på foråret sygemelder jeg mig med stress. Jeg har en generende klump i halsen, voldsomme svedeture og pludselige grådanfald på vej hjem fra arbejde. Er konstant på vagt over for modsatrettede krav til min funktion mellem afsnitsledelsen og den uddannelsesansvarlige, hvilket dog ikke afholder sidstnævnte fra at forlange, at jeg retter ind til både højre og venstre på én gang. Afsnitsledelsen forsøger til gengæld at lave alliance med mig imod den uddannelsesansvarlige, som de mener “lever i sin egen verden” og “ikke forstår, hvad der foregår”. Overlægen kræver, at jeg ikke betegner mig som psykolog, for han opfatter mig nemlig som “lille læge”. Det ene øjeblik er han indladende venlig, for det næste at skælde mig ud som en skolepige, for øjnene af plejepersonalet, der til gengæld mener, at jeg kun forstår min rolle som uddannelsespsykolog, hvis jeg tilsidesætter min egen faglighed og etik og er enig med dem i deres vurdering. Alligevel ønsker både afsnitsledelsen og den uddannelsesansvarlige, at jeg vender tilbage til afsnittet. Hospital C – sengepsykiatrien, 2. sal. August 2012. Med hjælp fra den overordnede ledelse og sekretariatet for specialpsykologuddannelsen starter jeg i stedet i nogenlunde samlet sindstilstand på afsnittet lige oven over det, jeg forlod. Overlægen på det nye sengeafsnit er kisteglad for min ankomst. Så har hun nemlig en ny arbejdsivrig undersåt, som hun kan uddelegere vanskelige opgaver til. Det viser sig snart, at hun forventer, jeg deler hendes faglige vurdering, og at jeg tilmed regner den ud – for selv er hun stort set usynlig i afsnittet. Når hun endelig viser sig, laver hun som en hvirvelvind om på alle de behandlingsplaner, som hun selv tidligere har godkendt. Det går op for mig, at man som personale på det nye sengeafsnit forventes at følge overlægen blindt i hendes tilfældige bevægelser. Ellers antydes det, at man er illoyal. Patienterne er forvirrede og utrygge. Ikke som en del af deres psykose, men som effekt af uprofessionel behandling. Det forværrer ganske ofte patienternes tilstand og forlænger deres recovery, at de er havnet i et galehus, der næsten ikke har overskud til at tage sig af gale patienter, men som styres af en malign behandlerkultur. Mere end fem ledende sygeplejersker er rejst fra afsnittet i løbet af de seneste to år, og sidste skud på stammen bliver den magtfulde afsnitssygeplejerske fra 1. sal. Det skal nu vise sig, at jeg helt har undervurderet rækkevidden af de krænkede følelser, der kan opstå i kølvandet på at tabe første halvleg til en uddannelsessøgende psykolog, der rangerer nederst i hierarkiet. Hospital C – sengepsykiatrien. November 2012. Jeg sidder på den uddannelsesansvarlige psykologs kontor. Hun har en alvorlig mine på og siger, at om lidt kommer den afsnitsledende overlæge. De vil drøfte min evne til at tage imod kritik og min loyalitet. Den uddannelsesansvarlige spørger, hvad jeg har brug for i den forbindelse. Jeg er lamslået. Jeg troede, jeg var til almindelig vejledning. Jeg siger, at jeg har brug for, at hun husker, hvad jeg har fortalt hende om overlægens forventning om, at jeg og det øvrige personale censurerer deres faglighed og etik og ukritisk underlægger sig hendes behandlingsmæssige luner. Den uddannelsesansvarlige psykolog nikker tankefuld, men da overlægen træder ind ad døren, siver assertionen ud af hende som luften af en ballon. Hun og overlægen forventer det samme af mig. Jeg skal lægge mig fladt ned. Jeg ved det godt. Jeg kan bare ikke. Jeg kan ikke holde mig selv ud, hvis jeg giver køb på en så fundamental del af min psykologfaglighed. Overlægen indleder pædagogisk med at rose og fortælle mig, hvor dygtig jeg er. Så oplyser hun, at jeg har skrevet en erklæring, hvori jeg (i lighed med flere tidligere behandlere) har beskrevet, at en ung kvindelig patient lider af gennemgribende derealisation ud over depression. Overlægen mener til gengæld, at mit forsøg på en grundig beskrivelse betvivler hendes depressionsdiagnose, som jeg ikke har ændret et komma ved. En meget syg patient med paranoid skizofreni har fremherskende depressive symptomer iblandet psykosen. Men det må jeg ikke skrive i journalen. For så kan overlægen nemlig tabe en sag i patientklagenævnet, frygter hun, hvorved hun understreger, at faglighed og etik skal tilpasses organisationen og ikke patienten. Overlægen mener, hun skal kunne stole på mig (hvad jeg ikke er uenig i), og spørger, om jeg godt selv kan se, at min adfærd er illoyal (hvad jeg til gengæld ikke kan). Samtalen antager kafkaske dimensioner, og jeg er sygemeldt i tre dage, hvorefter jeg overtales af en velmenende kollega til at give uddannelsesforløbet en chance. Jeg forsøger at få psykiatriens overord- P nede ledelse i tale ang. mit ansvars- og kompetenceområde, men får aldrig svar på min henvendelse. Hospital C. Januar 2013. Der er gået to måneder. Jeg har passet mit arbejde uden indsigelser eller kritik, men med genopblusning af tidligere stresssymptomer. Nu sidder jeg til tjenstlig samtale hos psykiatriens overordnede ledelse. Regionen påtænker afskedigelse på grund af samarbejdsvanskeligheder, som man udelukkende tilskriver mig. Jeg får udleveret et notat, som den uddannelsesansvarlige psykolog har skrevet lige før jul med henblik på afskedigelse. Notatet beskriver møder holdt bag om ryggen på mig, hvor afsnitsledelsen og den uddannelsesansvarlige har diskuteret mine angiveligt betydelige personlighedsmæssige og sociale vanskeligheder, der gør det umuligt for den uddannelsesansvarlige at godkende uddannelsesforløbet, hvorfor hele grundlaget for ansættelsen brister. Jeg kunne længe blive rørt over at være havnet i et miljø, hvor indstillingen til patientarbejdet trods tårnhøjt arbejdspres ikke er forarmet. En jurist fra Dansk Psykolog Forening er med og finder den påtænkte afskedigelse klart usaglig. Indholdet i begrundelsen betragtes som urimeligt, og det findes ikke godtgjort, at jeg er hovedansvarlig for de opståede samarbejdsvanskeligheder. Sekretariatets Vejledning for kompetencevurdering af den uddannelsessøgende er ikke fulgt, og jeg har hverken fået mundtlig påtale eller skriftlig advarsel fra ledelsen inden fyringen. Afskedigelsesnævnet. August 2014. Jeg sidder i et eksklusivt mødelokale. Ved bordet sidder også en konsulent fra Dansk Psykolog Forening og min advokat. Sagen er endt i Afskedigelsesnævnet efter halvandet års udveksling af processkrifter. Arbejdsgiver har fremlagt to af omkring 1000 journalnotater fra min hånd, der betragtes som illoyale, fordi jeg i disse to notater har gjort mig behandlingsmæssige overvejelser, der ikke er fuldt overensstemmende med plejepersonalets eller overlægens. Både jeg og juristerne har bemærket, at dommeren ser interesseret op, hver gang regionens indkaldte vidner skal forklare sig. Min advokat forhører dem om, hvordan det kan være, at man som uddannelsessøgende psykolog ifølge uddannelsesplanen skal “ sænke det faglige ambitionsniveau og det etiske niveau, som hun mestrer til fuldkommenhed?” Hvorfor den ud- dannelsesansvarlige psykolog har forsøgt at trække kompetencer tilbage i min logbog om etik og samarbejde, som hun tidligere har godkendt? Og hvorfor den uddannelsessøgende psykolog ikke må journalføre overvejelser, som kan støtte patienten i en potentiel klagesag? Vidnerne fumler med deres svar. Det er ikke nemme spørgsmål at besvare på en meningsfuld måde. Højst uventet, også for foreningen, konkluderer dommeren, at mine sygemeldinger i virkeligheden er en slags trodsadfærd over for den uddannelsesansvarlig psykolog og overlægen, der forsøger at komme i dialog med mig, men hvor jeg i stedet går i baglås og ikke er i stand til at modtage kritik. Derfor fritager dommeren arbejdsgiver for at give en egentlig tjenstlig advarsel inden fyringen. På en mærkelig, absurd måde er det betryggende, at de erfarne jurister omkring mig også er overraskede. Besynderligt nok føles det stadig, som om vi vandt. Hospital D – psykiatrisk ambulatorium. Marts 2015. Jeg sidder til visitationskonference i psykiatrisk ambulatorium. Langbordet er besat med en håndfuld overlæger i psykiatri, lige så mange psykologer med specialistuddannelse eller godt på vej dertil og erfarne sygeplejersker. Afsnitsledelsen er todelt og varetages af læge og psykolog. Der er livlig diskussion hen over bordet – om graden og arten af patientens vanskeligheder, og hvordan de bedst muligt behandles. Inddragelse af psykiatriens akutteam og kontaktperson fra socialpsykiatrien drøftes, set i lyset af den psykologiske undersøgelse, jeg netop har foretaget. Jeg har arbejdet i ambulatoriet i to år og har fået uddelegeret ansvar til diagnostik og behandlingsplanlægning. Løbende revurdering af patientens tilstand og diagnose opfattes som en essentiel del af det faglige arbejde. Man søger bevidst kompetente folk fra alle faggrupper. Også psykologer, hvis ydelser er værdsat på mange niveauer i organisationen: til diagnostik, behandling, supervision og ledelse. Afsnitsledelsen er tydelig, anerkendende og melder klart ud om forventninger. Som den afsnitsledende psykolog humoristisk siger i en fortrolig stund: “Her ville du jo snarere blive fyret, hvis du ikke dagligt lavede vurderinger af diagnose og behandling.” Jeg kunne længe blive rørt over at være havnet i et miljø, hvor indstillingen til patientarbejdet trods tårnhøjt arbejdspres ikke er forarmet. I flere måneder fik jeg sammensnøring i halsen og katastrofetanker, blot en overlæge eller leder undrende løftede et øjenbryn. Jeg har afventet nemesis for journalnotater, hvor jeg tillod mig at være fagligt nuanceret, men nemesis er udeblevet. Man opfatter ikke klinisk psykologarbejde som hybris på min nuværende arbejdsplads. Efter flere måneder kan jeg konstatere, at nye, positivt korrigerende erfaringer ikke kun virker på traumatiserede patienter, men også på traumatiserede psykologer. Ikke alle patienter er imidlertid så heldige at kunne skifte afsnit efter dårlig behandling. Ane-Kristine Klemmensen, cand.psych., specialist i psykopatologi PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 11 › SPARERUNDE Af Henning Due Hvor kniven gør allermest - foto: scanpix ondt Et af landets mest specialiserede centre for syge børn står til at blive ramt af Region Hovedstadens spareplaner. Psykologbehandling til kræftramte børn står for skud. B ørn, der rammes af kræft. Voksne og børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Mødre og fædre, der har mistet deres barn ved fødslen eller har fået en fødselsdepression. Det er blot nogle af de patientgrupper, der kommer til at kunne SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 mærke Region Hovedstadens planlagte millionbesparelser i den kommende tid. Rigshospitalets ledelse sendte for nylig en intern mail ud til sine centerchefer med besked om, at der skal spares 81,8 mio. kroner på 2016-budgettet, og som et led i den manøvre blev det besluttet, at Juliane Marie Centret, landets mest specialiserede afdeling i behandling af børn, kvinder og forplantning, skal spare knap 10 mio. kroner. Ifølge et internt notat fra Juliane Marie Centrets ledelse, som Psykolog Nyt har fået indsigt i, skal der gennemføres ”omprioriteringer” for 5 mio. kroner på Klinik for Psykologi, Pædagogik og So- cialrådgivning og ved at kigge på muligheder for at samle Klinisk Genetisk Klinik på én matrikel. Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning har eksisteret siden 1996 og har specialiseret sig i at behandle og vejlede børn og forældre fra hele landet, der indlægges eller tilknyttes på Rigshospitalet på grund af alvorlig sygdom eller handicap. Ifølge Psykolog Nyts oplysninger kan spareplanen resultere i en fyreseddel til op mod ti medarbejdere på klinikken, der i dag tæller 16 psykologer, 13 socialrådgivere og fem pædagoger. Men ekspertisen ser altså ud til at blive spredt for alle vinde, når besparelserne træder i kraft til næste år. Går ud over kernepatienter Tillidsrepræsentant og psykolog Marianne Knudsen, der arbejder på Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, undrer sig over, hvorfor sparekniven ser ud til at blive sat så hårdt ind lige netop der. - Vores kernepatienter er mennesker, som bliver ramt af store tragedier, og der findes ingen andre afdelinger i landet, der har så stor viden og erfaring med at hjælpe kronisk syge børn, forældre, som mister deres børn eller fx mødre, der får dødfødte børn, siger hun. Klinikchef og psykolog Svend Aage Madsen fortæller, at Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning skiller sig ud fra andre patienttilbud ved at arbejde med børn og forældre i et helhedsperspektiv for at sikre syge børns psykiske, motoriske, sproglige og sociale udvikling. Klinikken laver blandt andet neuropsykologiske undersøgelser af, hvordan en hjernetumor påvirker et kræftramt barns udvikling. - Allerede i dag må vi sige nej til flere patienter om ugen, da vores ekspertise både er efterspurgt af resten af personalet på Rigshospitalet og af forældre, som befinder sig i ekstremt svære situationer. Der findes ingen andre steder i landet, de kan få den hjælp, siger Svend Aage Madsen. Centerdirektør på Juliane Marie Centret, Kurt Stig Jensen, bekræfter over for Psykolog Nyt, at ledelsen har planer om at spare 5 mio. kroner fra næste år, og at blikket er rettet specifikt mod Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning og Klinisk Genetisk Klinik. Han vil dog ikke sætte tal på, hvor mange stillinger der kan blive nedlagt i processen. - Der er ikke truffet nogen beslutning endnu. Efter rådføring med klinikledelserne har vi besluttet, at det er de to områder, vi vil kigge på, og så skal vi i de kommende måneder finde frem til en løsning, siger Kurt Stig Jensen. Psykologernes formand, Eva Secher Mathiasen, betegner spareplanerne som ”et fejlskud” og understreger, at de rammer en central del af patientbehandlingen. - På et hospital er det en kerneydelse at sikre sig at, børn, der fx gennemlever et kræftforløb, bliver belastet mindst muligt både psykisk og fysisk. For dem og deres forældre er psykologbehandling afgørende for helbredet, og det er en langtidsinvestering for samfundet, siger Eva Secher Mathiasen. Kræftens Bekæmpelse formand, Frede Olsen, kalder spareøvelsen enormt betænkelig. Han ser det som et klokkeklart eksempel på, hvordan højtspecialiserede tilbud på hospitalerne udtømmes og sendes ud i kommunalt regi. - Jeg frygter, at der ikke er lokal ekspertise til at løfte denne type opgaver. Det bør vække bekymring, siger Frede Olsen, som påpeger, at dette blot er ét af mange eksempler på, hvordan såkaldt støttefunktioner skæres væk på sygehusene. - Det ville være i orden, hvis der som minimum lå klart definerede aftaler om, hvem der i stedet skal løfte opgaverne. Men der er stor usikkerhed om regionernes samarbejde med kommunerne på det her område, og det betyder, at kommunerne og regionerne beskytter sig selv og gennemfører centralt dikterede spareøvelser uden at tænke på helheden patienternes ve og vel, siger Frede Olsen. Trækker hver sin vej De foreslåede millionbesparelser på Juliane Marie Centret er et af de første konkrete eksempler på, hvordan Region Hovedstadens bebudede sparerunde på cirka 300 mio. kroner rammer syge borgere og deres pårørende. Spareplanen skal gennemføres i løbet af 2015 og 2016, og i alt har Forretningsudvalget i regionen pålagt Rigshospitalet at spare 51,8 mio. kroner i 2016, mens regionen som helhed skal spare 225 mio. kroner. Region Hovedstaden begrunder millionbesparelserne med, at Danske Regioner og regeringen undervurderede udgifterne til medicintilskud, da de indgik økonomiaftale for 2015. Forklaringen lyder desuden, at regionen heller ikke havde forudset ekstra udgifter til ny og dyrere hospitalsmedicin, og endelig skyldes besparelserne angiveligt en regnefejl i Sundhedsministeriet. Spareøvelsen rammer centret, netop som A.P. Møller Fonden og Lego-stifter Ole Kirks Fond skal beslutte, om de vil give grønt lys til at medfinansiere milliardbyggeriet af et nyt dansk mor-barn-hospital på Rigshospitalet. Ifølge en pressemeddelelse fra Rigshospitalet fra marts 2014 skal det nye hospital ”danne skole for den patient- og familiecentrerede behandling af kvinder og børn, hvor patientbehandling og omsorg, forskning og uddannelse udgør en integreret helhed.” Kurt Stig Jensen anerkender, at Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Juliane Marie Centret ligger inde med noget af den specialviden, som det nye mor-barn-hospital får brug for. - Men et mor-barn-hospital i verdensklasse betyder jo mange ting, og det nye hospital har også brug for andre kompetencer end psykologers og pædagogers. Jeg mener ikke, de eventuelle besparelser på Juliane Marie Centret udelukker, at vi også kan opføre et nyt morbarn-hospital på internationalt topniveau, siger centerdirektøren. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formand for regionsrådet i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen. I en mail fra regionsrådsformanden hedder det dog, at rådet ”lige nu er midt i de politiske drøftelser om spareforslag”, og at hun derfor vil vente med at kommentere Rigshospitalets spareforslag. Henning Due, pressekonsulent hed@dp.dk PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 13 › KLINISK PRAKSIS d n å e d o g n De Samtidens krav til klinikeren om opdatering og kritisk sans lader til at være så omfattende som aldrig før. Den vedvarende strøm af input præger ikke mindst klienters forsøg på mestring, som gerne er koblet sammen med stigende rådvildhed. N år rådvildheden hersker, virker vejen gerne for lang til enegang. Men heldigvis er der chance for at modtage en udstrakt hånd, selvom den ikke altid er til at tage og føle på. Fænomenet har tradition. I antikkens Athen var eudaimon navnet på den gode ånd, der pludselig melder sig og gør en ende på rådvildheden med velgørende afklaring. Heller ikke nu om dage ved man altid, hvornår eller hvorfra den kommer. Men hver gang den indfinder sig, kan man få bekræftet, at det er lysten, som driver værket og i bedste fald, at anerkendelsen fra andre sætter kronen på det. I lighed med fortidens filosof ved dagens kliniker, at den gode ånd har det med at blive væk, når borgeren har mest brug for den. Derfor eftersøges den fortsat i alt lige fra sokratisk dialog til seneste evidensbaserede terapi. Men det er ikke så mærkeligt, hvis dagens kliniker sender misundelige tanker i retning af sin antikke forgængers arbejdsbetingelser. Forsøget på at finde den gode ånd i den klassiske dialog mellem to kan til tider minde om en udløbsmodel, der er overhælet af et globalt fællesskabs utrættelige vilje til at bidrage. personligt kendskab til det publikum, som interesserer sig for deres budskaber. Det betyder ikke nødvendigvis, at de skyder forbi målet, men det medfører stadig en øget risiko for, at der for den søgende ikke er langt fra håbet om forløsende belønning til følelsen af bedrag. I konkurrencen om kendskabet til klienten går klinikeren gerne af med sejren, selv om det ikke automatisk gør sagen let. Den udbredte uenighed om, hvad der kan kvalificere sig som god ånd i mestring, har stof nok til at være et selvstændigt kapitel i løbet af konsultationen. Takket være strid blandt fagfolk kan det til tider være svært at finde ud af, hvem man har mest ud af at rette sig efter. Selv for den garvede kliniker er det ofte noget af en opgave at få klienten til at gøre op med det velmente formynderi og lade den personlige dømmekraft triumfere. ”Hav modet til at betjene dig af din egen forstand!”, skrev Kant i 1784. Opfordringen er stadig aktuel. Som konsultationens hovedpersoner er klient og kliniker gerne tættest på hinanden, men de er sjældent sig selv nok. Fordi det drejer sig om bud på god ånd, er den rette inspiration afgørende, og derfor er fremmed indflydelse også velkommen. Velment formynderi Evidens og falsk tryghed Det gælder for mestring af så godt som alle udfordringer: Aldrig før har så mange været indblandet i afgørelser om, hvad man bør tænke, gøre og undlade. Det mærkes også i klinisk praksis, når den velorienterede og rådvilde borger har sat sig i stolen. I løbet af en enkelt konsultation kan klinikeren sjældent nøjes med at forholde sig til input fra klientens nærmeste, fordi både brevkasseredaktører, professorer og de seneste psykologi-apps har deres bud på, hvad god ånd er. I fjerndiagnosernes og fjernterapiernes tidsalder er der også taget højde for, at ikke alle har tid (eller tålmodighed) til de lange udredninger: Træt af rutinen? Gør noget uventet! Er du i tvivl? Sig nej! Humøret i bund? Stå ved det! Undervejs i konsultationen kan klient og kliniker heldigvis også nå frem til, at afsendere af den slags standardbudskaber åbenbart ikke har medtænkt, at der findes modtagere i situationer, der har mere ud af at forholde sig modsat. Selv grundige foredragsholdere, forfattere og forskere agerer for det meste med den begrænsning, at de ikke har SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 Evidensparadigmet er samtidens videnskabelige bidrag med voksende autoritet. Det er kendt som modpol til klassikeren i form af det kliniske skøn. Men med evidens er der samtidig tale om noget, der er på vej til at blive et synonym for kvalitetskontrol. Det er ikke kun sød fremtidsmusik og fortjener derfor regelmæssigt eftersyn. I sin korte levetid har opfattelsen af paradigmet undergået forandring. Først blev evidens i nogle fora lanceret, nærmest som om klinikere risikerede at arbejde i blinde og derfor havde brug for forskningen som førerhund. Nogle vil mene, at det især var tilfældet i medicinske kredse, men det er heller ikke svært at få øje på tendensen inden for psykologi. Senere er der dog sporet mere beskedenhed. Den er markeret med henvisningen til, at evidens ikke skal stå alene, men fungere som kvalificeret støtte for mestring i det enkelte tilfælde. Set i det brede perspektiv kan beskedenheden også her virke som en velment anbefaling i valgfrihedens navn, men ligeledes som optakten til et stilfærdigt eller højrøstet tyranni. Uanset hvad man kan mene, er evidensparadigmet nok kommet for at blive – muligvis også for at sikre den nødvendige standard i fremtiden. Desværre kan man som ”afvigende” kliniker dermed godt begynde at få bange anelser. Hvad enten det handler om klientens udbrændthed, sorg eller psykosomatiske lidelse, har det aldrig været ligegyldigt, hvordan man forsøger at komme på sporet af den gode ånd i samarbejdet. Sæt nu klienten får det meget værre, bliver desperat, vælger at klage – eller ligefrem begår selvmord? Faren for det hele har altid eksisteret, men hvis den slags følger efter et fravalg af evidensbaseret terapi, er der rigeligt indhold til fremtidige mareridt for enhver kliniker, der ikke gør brug af anbefalingerne. Det kan være nok så urimeligt, men desværre kan evidensens optimister på den måde blive medansvarlige for, at pessimisten får ret. Det moderne evidensparadigme har en historisk pendant. I Babylons storhedstid var der offentlig tradition for at lade syge beskrive deres tilstand i detaljer og derpå modtage råd fra andre, der var kommet sig over samme lidelse. På den måde forsøgte man at få klarhed over, hvad der var skadeligt, virkningsløst og gavnligt. Også med tanke på dagens kliniske praksis virker det tåbeligt at se stort på tidligere succes, når det handler om mestring af udfordringerne i terapi. Det forbliver et vigtigt argument for evidensarbejdet. Men heller ikke i den babylonske tidsalder var der garanti for, at de andres empiri havde overførselsværdi. Ligeledes med tanke på klinisk praksis minder taler om evidens som kvalitetsmærke derfor om utidig begejstring med risiko for falsk tryghed for klienter og klinikere. Udsigt til opdagelse Det gælder både med og uden evidens, at det ikke er nok at vide, hvilken terapi der (muligvis) hjælper. Utilstrækkeligheden ved den slags vejvisning bekræftes af såvel klienter som klinikere, når de gerne skriver under på, at det væsentlige er, hvem man har med at gøre, og hvordan der samarbejdes. Sagt med respekt for det tidløse mål, så er god ånd i mestring ikke givet på forhånd, fordi den er noget, som i bedste fald opstår mellem parterne undervejs i dialogen. Historisk set er det heller ingen nyhed. Alligevel er det en kilde til videnskabelig irritation, at det væsentligste åbenbart ikke lader sig fremkalde på kommando, objektivere eller reproducere til hver mands eje og gavn. Ved eftertanke bør det ikke kun trække ned. Begrundelsen er enkel: Det uventede har gennemgående modvirket evig gentagelse og muliggjort opdagelse. Også i klinisk praksis drejer det sig om alt det, der ikke er forudset og derfor giver parterne chancen for at overraske hinanden. Måske er det mere end nogen sinde på tide at nedtone visse forventninger og krav. Siden antikken har man været i sin gode ret til at beklage sig over, at den gode ånd ofte bliver væk, når der er mest brug for den. Som et livs- og arbejdsvilkår er det en tilbagevendende prøve for tålmodigheden. Mens vi venter, kan det være til trøst, at den sandsynligvis er på vej. Per Betzonich-Wilken, dr.phil. i dialogfilosofi PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 15 › TARM & HJERNE Af Vibeke Høgsted Psykoterapi mod irritabel tyktarm Irritabel tyktarm kan ofte skyldes tidlige udviklingstraumer og måske være symptomer på udviklingsbetinget PTSD. Det er i mange tilfælde muligt at behandle disse komplekse tilstande med psykologiske metoder. SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 FOTO: COLOU RBOX T arm og hjerne samarbejder fra helt tidligt i livet, og de påvirker begge spædbarnets følelsesverden (Enders, 2015). Evnen til at mærke sig selv inden i og uden for kroppen dannes i parietal cortex i hjernebarken. Parietal cortex og hjernestammen udvikles fra fødslen og tre måneder frem i afstemningen mellem forældre og barn, hvor forældrene lærer spædbarnet at regulere arousal døgnet rundt. De møder deres spædbarn i behov som at få mad, blive vugget i søvn, blive leget med og få skiftet ble. Denne regulering af arousal er med til at modne det autonome nervesystem (Bentzen, 2014), og spædbarnet har indre oplevelser, som henholdsvis organiseres eller forbliver desorganiseret alt efter samspillets kvalitet i tilknytningen (Hart, 2012). Når spædbarnet ser ind i mor og fars smilende ansigter og imiterer ansigtsudtryk i kontakten, kan det lære at forbinde ansigtsudtryk med mavefølelser (Bentzen, 2014). Hvis det ikke møder mors og fars omsorg på den måde, fordi de enten ikke kan eller er forhindret, kan der opstå en fejlafstemning, som kan påvirke tilknytningen og funktionen af mave-tarm (Heller & LaPierre, 2014). Fejlafstemning samt brud på tilknytning og tidlige choktraumer kan forstås under udviklingstraumer. Kæder vi dette sammen med en irritabel tyktarm, kan udviklingstraumer medføre en parasympatisk domineret tilstand. Det parasympatiske nervesystem, der sammen med det sympatiske nervesystem udgør det autonome nervesystem, kan skabe en ”nedlukning” af tarmen, som kan føre til en irritabel tyktarm på længere sigt (fx Levine, 2012). Den tredelte hjerne og vagusnerven En parasympatisk domineret tilstand og en ”nedlukning” af tarmen kan forstås ved at inddrage Macleans model fra 1950’erne om menneskets tredelte hjerne. Modellen sammenholder menneskets evner for overlevelse med den øvrige dyreverden. Maclean taler om tre udviklingslag, hvor de tidligst dannede strukturer udgør et lag, nemlig krybdyrhjernen (mellemstrukturer og hjernestammen), et andet lag udgør den ældre pattedyrhjerne (det limbiske system), og et tredje lag udgør den nyere pattedyrhjerne (præfrontal cortex). Den amerikanske biolog Steven W. Porges, har belyst, hvordan det autonome nervesystem regulerer sig i forhold til de tre lag i den tredelte hjerne, og de tre funktioner er samtidig tre forskellige måder at håndtere konflikter og trusler på – altså forskellige overlevelsesstrategier. Disse strategier er udviklet på forskellige stadier af evolutionen (Porges, 2003). Vi taler derfor om tre forskellige strukturer i det autonome nervesystem; det sympatiske nervesystem samt to dele af vagusnerven. Vagusnerven vandrer igennem kroppen og er på størrelse med vores rygmarv. Den udgør i det store og hele det parasympatiske nervesystem og har som en af sine funktioner at kommunikere mellem menneskets hjerne og mave-tarm-system. Den ventrale del af vagusnerven skaber gode muligheder for socialt engagement og kan populært kaldes vores sociale nervesystem (Claesson, 2014). Udviklingen af vores sociale nervesystem afhænger af, om vi vokser op under forhold, så det lader sig udvikle, hvad der i særlig grad afhænger af en tryg tilknytning. Hvis vi ikke formår med vores sociale kunnen at løse en konfliktsituation, er det den ældre pattedyrs hjerne, som reagerer med kamp-flugt-reaktioner via følelseshjernen. Og hvis disse løsninger ikke er mulige, kan krybdyrhjernen gennem den dorsale del af vagusnerven skabe frys, dvs. handlingslammelse. Herved sænkes stofskiftet, og der lukkes ned for nervesystemets energi til de indre organer (Levine, 2012). Tidlig frys af mave-tarm Tidlig frys af mave-tarm-systemet kan ske helt fra fostertilstanden, hvor fostrets eneste mulige reaktion på en trussel er at gå i frys og på den måde beskytte sig mod at mærke psykisk og biologisk kaos. Der ligger ikke nødvendigvis en traumatiserende begivenhed til grund for den udviklingsbetingede PTSD, alene mors eget dysregulerede nervesystem kan påvirke barnet, så det fra start af har svært ved regulering og kontakten til sig selv og andre. Vedvarende angst og depressive tilstande uden nogen tydelig forudgående traumatiserende begivenhed er typiske for udviklingsbetinget PTSD. Andre gange er der tale om en forhistorie, eventuelt mens barnet allerede var foster. Efter terrorangrebet i New York 9/11 viste det sig, at gravide kvinder med PTSD kunne føde børn med symptomer på traumer. Endelig kan afstemningen mellem forældre og barn indebære en parasympatisk domineret respons, der skaber immobilisering. Fx hos barnet, som har skullet afstemme egne behov og følelser efter andres behov på både et fysisk og emotionelt plan (Heller & LaPierre, 2014). Ethvert traume forbindes med trusler. I truende situationer beskytter vi os ved at gå i frys, mens vi afventer farens størrelse. Den dorsale gren fra vagusnerven opretholder blodtilstrømningen til mave-tarm, men under langvarig frys kan mave-tarm skades. Når det sker tidligt i livet, peges der særligt på irritabel tyk- Hvis det ikke møder mors og fars omsorg på den måde, fordi de enten ikke kan eller er forhindret, kan der opstå en fejlafstemning, som kan påvirke tilknytningen og funktionen af mave-tarm. tarm som en mulig konsekvens af frys-tilstanden. Ved frys af mave-tarm er der brug for, at der på ny skabes flow, så mave-tarm bringes ud af immobiliseringsreaktionen. SE & NARM Somatisk Erfaringsdannelse (SE) er en behandlingstilgang, hvor man via krop og nervesystem fuldfører de impulser for at overleve, som man ikke havde adgang til i det øjeblik, hvor man blev overvældet under traumatisk stress. I interventionen kan man give nervesystemet mulighed for at fuldføre impulser og til at skille sig af med den intense overlevelsesenergi i kroppens respons på kamp og flugt. Der sker det, at man baner vejen for, at et underliggenPSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 17 de afværgemønster afklares, således at fx en kropslig smerte kan opløses. En proces som denne kan ske med og uden direkte ”håndspålæggelse”, og denne kan bringe klienten ud af en immobiliseringsreaktion, således at der kommer flow i stedet. Peter Levine foreslår også lydmetoder, som kan være med til at åbne op til ”den nedlukkede mave” ad endnu en sansevej (Levine, 2012). Teknikker, som igangsætter afværgemønstre, afladning af tilbageholdt overlevelsesenergi eller lydsansninger, som åbner en ”nedlukket” mave-tarm og bringer den ud af immobilisering og ind i flow, inkluderer imidlertid ikke intervention med fokus på tilknytning og identitet, som er centrale i udviklingstraumer. Den amerikanske psykolog Laurence Heller, der har udviklet Den NeuroAffektive Relationelle Model (NARM) opererer med overlevelsesstile. De tager udgangspunkt i fem kernebehov, hvor man under sin opvækst ofte må gå på kompromis: kontakt, afstemning, tillid, autonomi og kærlighed-seksualitet. NARM handler om at tilføre den manglende ressource, sådan at klienten får styrke og adskiller sig fra ’ikke at kunne’. NARM har fokus på at sænke tempoet i terapien, så klienten kan mærke fornemmelser og følelser i øjeblikket og arbejde med en dobbelt bevidsthed – før og nu. Hvad der lå før, videreføres i de dysfunktionelle mønstre, og der kan arbejdes hermed i de nuværende overlevelsesstile og i kontakten til kroppen, som kun eksisterer i det nuværende øjeblik. I NARM er hensigten at støtte klienten i at udforske det overordnede mønster. Det kan være svært for klienten at pege på en kilde til smerte, især hvis vi har at gøre med de tidlige traumer uden forhistorie, eller fordi traumet ikke kan huskes. Ofte er problemerne symptomer på problemer, der ligger dybere end det, som lige kan udpeges. Klienten lærer at beskrive egne temaer. Under terapien undersøges det overordnede SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 mønster og forbindes til temaer i de fem overlevelsesstile. Disse kan præsenteres i psykoedukationelle øjeblikke i samtalen. Klienten føres væk fra en hjælpeløs tilstand, hvor han eller hun let kan drukne i svære følelser og dysregulering. Terapeuten er opmærksom og nærværende og støtter klienten i at opnå organisering. Et ord, som dækker over større kontakt til ens følelsesliv under forhold, hvor klienten lærer at håndtere følelser og kropsfornemmelser. Når vi taler om de tidlige traumer, er der særligt fokus på handlingslammelse. Her kan vi igen bringe Steven Porges’ teori ind. Ved et tidligt traume dominerer dorsal vagus ved at skabe immobilisering, der fører til, at man stivner og efterfølgende dissocierer (Heller & LaPierre, 2014). Forstår vi dette i sammenhæng med identiteten og tilknytningen, er de grundlæggende temaer manglende kontakt og tilpasning. Evidens? Der er endnu ikke evidensbaserede resultater for behandling af irritabel tyktarm med SE og NARM. Hypnoterapi er stort set den eneste metode i dag til behandling af irritabel tyktarm, som er dokumenteret med forskning. Ikke desto mindre er det ikke alle, der profiterer af den behandling, så det er vigtigt at være åben og kreativ med alternative behandlingstilgange ud fra solide faglige overvejelser. Giulia Enders, som har skrevet bestselleren ”Tarme med charme”, siger om psykoterapi mod irritabel tyktarm: ”Virkelig gode psykoterapier virker som genoptræningsgymnastik for syge nerver. De løsner op for spændinger og indlærer sunde bevægelsesalternativer (…).” (Enders, 2015). Netop disse ord beskriver efter min mening SE- og NARMprocesser. Vibeke Høgsted, specialist i psykotraumatologi, SE-practitioner, NARM-terapeut PTSD.dk Referencer: Bentzen, M.: Den Neuroaffektive Billedbog. Hans Reitzels Forlag, 2014. Claesson, B.: Pigen der hoppede ud af sin krop. Hans Reitzels Forlag, 2014. Enders, G.: Tarme med Charme – alt om et undervurderet organ. People’s Press, 2015. Hart, S.: Neuroaffektiv psykoterapi med voksne. Hans Reitzels Forlag, 2012. Heller, L. & LaPierre, A.: Udviklingstraumer. Hans Reitzels Forlag, 2014. Levine, P.A.: Den tavse stemme. Hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære. Hans Reitzels Forlag, 2012. Porges, S.W. The Polyvagal Theory: Neurophysiological Foundations of Emotions, Attachment, Communication and Selfregulation. W.W. Norton, 2011 Porges, S.W. Orienting in a defensive world: Mammalian modifications of our evolutio nary heritage: A Polyvagel Theory. Department of Human Development, University of Maryland, College Park, USA, Society for Psychophysiological Research, 1995. › NYE BØGER Anne Bovbjerg: Carolyn Webster-Stratton: › › De utrolige småbørn. Frydlege. Fokuserer på legs positive betydning for socialt udsatte børn. Forfatteren har i mere end 20 år arbejdet som psykolog med udsatte børn og familier, der har været præget af sygdom, sorg og kriser. Bogen kommer rundt om legs betydning for børns udvikling og om institutioner og skolers afgørende betydning for, at især sårbare børn ikke lades tilbage i et tomrum. Hertil kommer kapitler om resiliensopbyggende lege, legegrupper og ‘frydlege’ som en genvej til fokus og affektregulering. Frydenlund, 2015, 102 sider, 169 kr. Bogen er henvendt til forældrene, som bliver guidet til, hvordan de kan forstå og styrke det lille barns fysiske, sociale, følelsesmæssige og sproglige udvikling. Den tager udgangspunkt i, at små børn skal nå tre udviklingsmæssige milepæle: 1) en sikker tilknytning til forældrene, 2) udvikle sprog og få evnen til at udtrykke sig socialt og følelsesmæssigt og 3) udvikle jeg-fornemmelse og deres egen individualitet. Dansk Psykologisk Forlag, 2015, 428 sider, 299 kr. Nina Vedel-Petersen: Rashmi Singla: › Intermarriage and Mixed Parenting. Vi er i disse år globalt vidner til en stærk vækst i antallet af ægteskaber på tværs af etnicitet. Alligevel kniber det med forskningsmæssig viden om, hvordan emner som ’den normale familie’, etnicitet, geografisk omplacering, race, globalisering osv. påvirker parrene og deres børn. Bogen belyser de blandede ægteskaber gennem personlige beretninger om livet i disse så forskelligartede familier. Udgivelsen er engelsksproget. Palgrave Macmillan, 2015, 249 sider, 65 eng. pund. › Forstå din datters verden. Bogen er tænkt som førstehjælp til mødre med piger, der pludselig bliver store. Den giver svar på mange spørgsmål om, hvordan man bedst tackler pigernes liv på nettet, deres svære forhold til veninderne og de evige kampe om Facebook og fester. Det gælder om at knække koden til hende og lære at forstå hendes verden, for sådan hjælper man hende til at blive en stærk kvinde, der kan klare et moderne samfunds store krav. People’s Press, 2015, 276 sider, 250 kr. indb. Thomas Szulevicz & Lene Tanggaard: Hanne Hostrup: › Vil du vide det, du ved? Vores viden om os selv stammer fra de mange erfaringer, vi har gjort i forskellige aldre. Mange erfaringer er ikke knyttet til ord og tanker, men lejret i kroppen som en parathed til at handle automatisk i bestemte situationer. De er blevet til vaner. En del af vores viden bliver derfor først synlig, mens vi handler, eller når vi har handlet – og ofte går det slet ikke op for os, at vi har reageret automatisk. Bogen indeholder beskrivelser af, hvordan vores basisviden om os selv bliver til. Hans Reitzels Forlag, 2015, 207 sider, 250 kr. › Pædagogisk-psykologisk praksis mellem psykometri, konsultation og inklusion. Første del beskriver og analyserer det aktuelle grundlag for pædagogisk-psykologisk praksis. Anden del trækker tråde gennem udviklinger og bevægelser på feltet, og det vises, hvordan psykologarbejde har været tematiseret som enten psykometrisk orienteret eller konsultationsorienteret. Der argumenteres for, at det afgørende kriterium for godt psykologarbejde er at kunne hjælpe andre i konkrete situationer, og at metode og tilgange er sekundære. Hans Reitzels Forlag, 2015, 284 sider, 300 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 19 › ’MØDER’ Af M.L. Pugholm & D. Darkó b a k s m e l d e m a Fr e s l e b a k s s m e l d til me Medlemskab er ikke bare noget, som er, men noget, vi gør og har indflydelse på. Dansk Psykolog Forening er med en kvalitativ undersøgelse gået tæt på det, som har betydning for det enkelte medlem og fællesskabet. H vad vil det sige at være medlem af Dansk Psykolog Forening? Hvornår oplever vi at være favnet af vores forening og modtage god service? Og hvad er til gengæld på færde, når vi er mindre tilfredse – ja, endda skuffede over den forening, som er vores? Spørgsmål af denne art har vi stillet en lang række medlemmer – og os selv – i løbet af de sidste måneder, hvor vi har arbejdet med foreningens ’Projekt Medlemsservice’. Projektets første fase er en netop afsluttet kvalitativ undersøgelse. Vi har billedligt talt været på rejse med vores medlemmer og har foretaget godt 50 dybdeinterview, hvis mål har været at afdække oplevelser og erfaringer med at yde og modtage service. Vi er gået på mikroplan og er blevet klogere på særlige ’møder’ med foreningen (og for sekretariatets vedkommende: møder med medlemmerne), som dels har kunnet tolkes som et ’mulighedsrum’ for positive oplevelse, dels også ’farezoner’, hvor den enkelte har følt mødet med foreningen negativt. Det smager af medlemsskabelse Interviewene gør én ting helt klart: det at være medlem handler om andet og mere end at betale kontingenter og få Psykolog Nyt ind ad brevsprækken! Medlemskab er andet og mere end et nummer i et medlemssystem. At være medlem er i høj grad noget kulturelt. Det handler om identiet og værdier – noget, som binder os sammen, og som vi udSIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 fordrer hinanden med. Det er en levende proces, forhold i konstant bevægelse – og alt det, der opstår, udvikles og forandres i møder mellem medlemmer og mellem medlemmet, medarbejdere og forening. Gennem undersøgelsen fik vi smag for et begreb, der på mange måder fanger alt det, et nummer i et medlemsdatabasen ikke kan: nemlig medlemsskabelse! For medlemskab er noget, vi er sammen om at skabe – det er noget, vi gør med, for og mod hinanden i løbet af et langt psykolog- og foreningsliv. Den lever af noget så fint – nemlig professionsidentiteten – den stærke faglighed, den ’handlesvare’ og det varemærke, vi som forening skal skabe de bedst mulige forudsætninger for at trives optimalt. De mange kontaktpunkter I vores mange samtaler med psykologer og medarbejdere i foreningen har vi set på medlemsskabelse som en rejse med flere kontaktpunkter. Hermed tænkes der på enhver situation, hvor medlemmet har haft brug for sin forening og dens service. Det kan være som deltager i møder, kurser og andre aktiviteter, en lønforhandling over telefonen eller fx sparring om fx en specialistansøgning. Projekt Medlemsservice Artiklen udspringer af rapporten ”Profession på spil – en kvalitativ undersøgelse af medlemsservice og medlemsskabelse i Dansk Psykolog Forening”. Undersøgelsen indgår i bestyrelsens ’Projekt Medlemsservice’, som er et toårigt innovationsprojekt, der løber frem til marts 2016. Projektet skal skabe mere værdi for og bedre medlemsservice til Psykologforeningens medlemmer. FOTO: COLOURBOX Første fase af projektet beskæftiger sig med medlemmers oplevelser, brug og erfaringer med Psykologforeningen og dens ansatte. Heri indgår blandt andet de interview, der har leveret materialet til artiklen. Det kan også være et mere abstrakt møde, som når medlemmer læser en artikel i Psykolog Nyt og føler sig som en del af deres forening. Eller den modsatte følelse, når medlemmet må lede med lys og lygte for at finde anledningen til at bruge foreningen. En privatansat psykolog, vi har interviewet, følte sig i mange år stående på en bivej, mens psykologien og foreningen dyrkede hovedvejen: ”terapi, ydernumre, autorisation, en snæver type jobopslag, en snæver type møder og kurser, gaaaaaab …”. Det kan ikke undre, at hun undervejs overvejede nytten af sit medlemskab, indtil hun for nogle år siden fandt, at foreningen åbnede sig og blev et levende sted med aktiviteter, der gav mening. Ethvert kontaktpunkt rummer muligheder og farer: Oplevelser af god eller dårlig medlemsservice bliver skabt, vedligeholdt og udfordret i møder mellem vores medlemmer og politikere eller medarbejdere – det er her, vi som forening kan gøre en aktiv indsats for, at medlemsskabelse skaber merværdi for alle parter. Det er naturligvis ikke alle kontaktpunkter, der har lige stor betydning for alle. Nogle medlemmer er meget politisk engagerede, og her er det måske mødet i en decentral enhed eller til foreningens store generalforsamling, der afgør, om man udtrykker tilfredshed med sin forening. Andre medlemmer er slet ikke interesseret i at blive involveret i foreningens politiske liv. Her vil man bare gerne have, at kontakten med foreningen udløser værdi her og nu. PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 21 Den åbne kommunikation En klassisk problemstilling opstår i forbindelse med individuelle lønforhandlinger, når psykologen har større forventninger til resultatet, end det er muligt for foreningen at forhandle sig frem til. Som en psykolog siger i interviewet: ”Jeg kunne godt savne en klarere profil fra foreningen, hvor de delte min frustration over det, at det selvfølgelig var for dårligt. Der bliver de måske lidt for pragmatiske, fordi de er vant til at sidde i forhandlingerne og godt ved, at det er umuligt. Men det kan være frustrerende, når man som lønmodtager ringer til sin forening, og de så nærmest undskylder arbejdsgiveren. Der kunne det, tænker jeg, være mere beroligende, hvis man havde en fornemmelse af, at de virkelig også synes, at det burde man have. Altså, at man havde en klarere fornemmelse af, at de var på ens side.” Løsningen – hvis man kan tale om en sådan – er set fra en medarbejders side åben kommunikation med medlemmet. Forhandleren er nødt til også at anlægge et fagligt synspunkt i forhandlingen, for hvis arbejdsgiveren anser ham for useriøs, ender forhandlingen muligvis resultatløst. Og vilkårene er undertiden sådan, uanset forhandlerens vedholdenhed og alle gode argumenter, at der ikke kan hentes et tilfredsstillende resultat, og hvor foreningen jo får rollen som budbringer for arbejdsgivermodparten. Deraf behovet for åbenhed. Som en forhandler i sekretariatet udtrykker det i forbindelse med undersøgelsen: Ethvert kontaktpunkt rummer muligheder og farer: Oplevelser af god eller dårlig medlemsservice bliver skabt, vedligeholdt og udfordret. ”Nu er jeg meget tydelig i min kommunikation. Jeg oplever, at ved at være i dialog med medlemmerne og involvere dem hele vejen igennem, så bliver de også selv en del af processen. Så er de også selv med til at beslutte, hvornår slutter det her, eller hvad gør vi?” Om end mere gennemsigtighed, inddragelse og kampgejst i lønforhandlingsprocessen blev efterlyst af en del respondenter, er det langt fra alle, der stiller krav om den store inddragelse i lønforhandlingsprocessen. Vi interviewede også medlemmer, som udtrykte glæde over, at de næsten ikke opdagede, hvad der skete i en forhandling. Deres kontrakt kom bare på plads, og de skulle ikke tænke på noget eller gøre noget selv. En forhandlingssituation ved deres offentlige ansættelser var slet ikke et kontaktpunkt, som blev fremhævet. Logoet et kvalitetsstempel Hvad der til gengæld er fælles for alle de psykologer, der er indgået i vores undersøgelse, er den betydning, foreningens logo har som indikator for den psykologfaglige kvalitet i deres arbejde. Der tales om logoet som et ’brand’ og udsagnet om, at ”dette er kvalitet, her er vi sikre på at få noget godt”, som en respondent udtrykker det. SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 Logoet – medlemsbeviset – symboliserer en samlet stand og dens værd. Man kan som medlem have en mere eller mindre pragmatisk tilgang til foreningen. Men symbolet er vigtigt. Ikke kun fordi varemærket betyder noget for den enkelte psykolog, som ser sig som del af et større fællesskab. Men også fordi det synliggør kvalitet i samfundet generelt. Et karakteristisk udsagn fra en privatpraktiserende psykolog: ”Jeg vælger at være medlem af Dansk Psykolog Forening, fordi det er en brancheorganisation. Når man sælger sådan nogle uhåndgribelige ydelser, som vi gør, så er det en god idé i forhold til forbrugerne. Så det at man er medlem af en brancheorganisation ser jeg også som et kvalitetsstempel.” Det stiller krav til medlemmet at have et stærkt branchemærke, som også er eftertragtet i samfundet. Derfor stiller vores medlemmer også skarpt på foreningens fremtoning i mediebilledet. Det er også det ærefulde i at være en del af en brancheorganisation, som får medlemmer til at udtrykke holdninger om, at foreningen skal være skarp på at beskytte psykologprofessionen. Professionen på spil Professionsidentiteten er det udgangspunkt, vores medlemmer møder os fra. Psykologprofessionen er ikke bare et arbejde, men et vigtig aspekt af psykologers identiet. ”Det er, som om fagligheden sidder et sted længere inde end hjertet,” lyder det sigende fra en af vores respondenter. Derfor spiller psykologprofessionen en vigtig rolle i medlemsskabelsen og i de mulighedsrum og farezoner, der følger med hvert kontaktpunkt. Afsættet for den positive medlemsskabelse finder vi i en nysgerrig tilgang til hinanden. Hvad de mange interview har lært os, er, at psykologers professionsidentitet er Psykologforeningens vigtigste ressource – den har afgørende betydning for de holdninger, der udgår fra møder mellem medlemmer og mellem medlemmer og sekretariat. For psykologen kan den faglige identitet ikke adskilles fra forventninger til diverse serviceydelser. Det gælder både, når medlemmer indgår i en samtale om lønforhandling, når medlemmer føler sig mødt eller stødt i ansøgningsregler om en specialistgrad, og når medlemmer oplever at være imødekommet af deres forening – fx gennem en artikel i Psykolog Nyt. Den faglige stolthed og den identitet, der hører sammen med den, findes selvfølgelig både blandt psykologer, der føler sig godt hjemme i Dansk Psykolog Forening, og dem, hvis oplevelse er mindre positiv. Det kalder på en øget opmærksomhed og nysgerrighed fra vores side. Medlemmers behov er ikke ens, og de rykker sig gennem et arbejdsliv. Vi skal kunne rykke med og hele vejen rundt. Vi ser, at vi må investere i en nysgerrig tilgang til hinanden - Afsættet for innovativ og værdiskabende forandring udløses nemlig først, når vi er nysgerrige på hinanden, og formår at se medlemskab som en aktiv, foranderlig og dynamisk proces – som medlemsskabelse. Monica Lorenzo Pugholm & Ditte Darkó, konsulenter i Dansk Psykolog Forening › KLUMME Væk – V i går. Meget, længe, i forårsregn på fugtige fortove. Byer kan støje på måder, der bliver for meget, og jeg orker ikke længere lydene fra biler og busser og menneskene i dem. Jeg foreslår ham, at vi går gennem en park. Jeg vil inkluderes i den dragende duft af stilhed og blomster og brændte mandler. Og gennem parken går vi. På græsset sidder kvinder og drikker te. Der er så rigeligt med god te i Kyoto. Så rigeligt med det meste såmænd. Parken er stor, større end forventet, og lydene fra gaden er nu meget fjerne. Han sætter sig, træt, og jeg går videre alene, gennem en låge, op ad en smal sti, og her begynder de første gravsteder at blive synlige. Så er der flere. Døde kroppe er blevet til aske og forseglet under jord og asfalt. Øjeblikke senere tager regnen til, luften bliver koldere, jeg går videre. Jeg er omgivet af afsluttet menneskeliv i massevis, det er betagende, stiens hældning kan mærkes i benene, min puls stiger, regndråber i øjet. Kun jeg er levende på gravpladsen, ingen besøgende, ingen ansatte, regnen tager til, alt imens mit hjerte lader sig mærke. Alt er vådt. Jeg stikker højre hånd i højre lomme og finder en pastil, der straks erobrer min mund med smagen af mentol. Næsten for meget. Tanken slår mig, at noget er galt. Så mange døde på dette sted, og ingen levende til at holde opsyn, aflægge visit, slå lejr eller fælde en tåre. Næsten for meget. På min rygsæk sidder en lang strop, der i mildt blæsevejr danser ved min side og i hård medvind slynger sig omkring kroppen og angriber øjne, kinder, mund. Også den er våd. Der er grave i alle synsretninger, og stroppen rammer min overlæbe. Det gør ondt. Pige i gult regntøj – Jeg drejer væk fra vinden, går mod højre og mod venstre og ligeud og mister orienteringen og forstår ikke skiltene. Måske sveder jeg, måske er det regn. Stien rejser sig, det er stejlt, det ligner en kant. Ingen mennesker her, måske på den anden side. Jeg sætter tempoet op, vil frem til kanten, mine sko er beskidte, og nu står jeg der, stroppen flyver bagud, og overalt gennem regnen ser jeg grave. Intet liv. Det føles forkert. Øjet rækker så langt, at jeg kun med forsinkelse ænser, at en lille pige i gult regntøj sidder under et træ mindre end fem meter fra min venstre side. Måske er hun syv, måske otte. Hun stirrer, jeg stirrer. Hun er alene, hendes hår er vådt, vi fryser tilsyneladende begge. Blikke brydes, da hun drejer sin krop, rejser sig og løber væk, ned ad skrænten, snubler, kommer på benene, løber videre, ind mellem gravene, udenom, det går stærkt. Hun når bunden, lunden. Standser. Vender sig om, ser med bestemt mine på mig. Et sekund går, et mere og måske et tredje. Så smiler hun. Hjerteligt, favnende og på sin egen måde muntert. Jeg overvældes, og tårerne begynder at løbe. Stroppen danser baglæns i blæsten, ensomhed river i mig, jeg hulker. Så vinker hun, nu lidt tøvende i blikket og løber bag om nogle træer. Hun. Er. Væk. Jeg er væk. Noget er hændt mig, og jeg begynder at gå, må finde parken, trænger til støj, berøring, varme, mad, renere sko. Jeg lader ærmerne fra min blå jakke køre over ansigtet. Længe leder jeg, finder et hegn, det er plejet sirligt. Næsten for meget. Jeg går langs hegnet på stier, der synes trætte som jeg. Fører en hånd mod hoften, leder efter stroppen, måske er den væk. Først ser jeg lågen, så en grussti, det er parken igen, og under et fuldvoksent træ står han. Våd. Øjnene er ikke milde, men jeg løber det sidste stykke, snubler på det våde græs, går videre, og vores bryllupsrejse varer ved nogle dage endnu. Bo Snedker Boman, cand.psych. KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 23 › VISION Af Jens Berthelsen s e n e n n ø K dilemma Danmark kunne blive verdens rigeste land på menneskelige ressourcer, hvis vi som de første på kloden udlignede kønsforskelle. Så kom begge køn til at råde over begge køns kompetencer og var i stand til at integrere dem. K ønsforskelle er noget, vi som psykologer har som baggrundsfaktor i vores arbejde. Men det er sjældent et tema, vi debatterer og søger indflydelse på, selv om vi faktisk er nogle af dem, som har det dybeste og mest nuancerede kendskab til området. Vi ser, hvad kønsforskelle afstedkommer på godt og ondt, og søger at afhjælpe konsekvenserne. Men ændrer sjældent grundlæggende indstillinger i samfundet. I sommerhuset ligger et Harald Nyborg-værktøjskatalog, og under det et blad med en sexet, lækker dulle, der på én gang signalerer lyst og tilbageholdenhed: ’Jeg sælger mig ikke til den første den bedste’. I bladet ses den ene superlækre kvinde efter den anden, alle i alderen 18-25 år og perfekte på hver sin måde. Men så opdager jeg, at det ikke er et mandeblad, men EURO WOMAN, hvor hovedtemaet er feminisme, kvindefrigørelse og ligeværd. Som modvægt til de smukke modebilleder var der engagerede interview med yngre og ældre om kvindefrigørelse. Det er ikke modne, vise kvinder, der bliver forbillede for kvinderne, men slanke, underskønne fotomodeller. Jeg har en drøm om, at Danmark kan blive verdens rigeste land på menneskelige ressourcer, hvis vi som de første på kloden kunne udligne kønsforskelle, så begge køn kom til at råde over begge køns kompetencer og var i stand til at integrere dem. Begge køn kunne komme til at mestre både digital og relationel tænkning, kunne varetage både ’mande- og kvindejob’ – ikke til hver sin tid og sted, men samtidig. Ganske få procent af os er biologisk betinget i kønnet i vores dagligdag. I dag, hvor maskiner har overtaget det tunge arbejde og mænd kan passe børn fra kort efter fødslen, er det svært at finde grunde til, at mænd og kvinder ikke skal kunne varetage samme funktioner. Mennesker i vores velfærdssamfund har fået helt andre muligheder for at opnå reel ligestilling og ligeværd, ikke alene mellem køn, men også mellem alder og race. Men vores roller holder os fast: Vi vil ikke slippe det, vi har – og så får vi heller ikke noget andet. Modstand mod forandringer ligger dybt i de fleste. Dilemmaet er, SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 at ændrer vi ikke os selv, gør omverdenen det. Vi bliver ikke ’herre i eget hus’ (bemærk sprogbrug), og det kan ramme selvtillid og fremtidsvisioner. Samfundet nu Det neoliberalistiske konkurrencesamfund er et maskulint samfund med økonomi som hovedmål, det demokratiske velfærdssamfund et feminint samfund, som vægter ligeværd mellem mennesker. I stedet for at udvikle et flerdimensionalt samfund byggende på begges værdier, i stedet for at bygge på mangfoldighed og kreativitet, tror vi, vi kan finde logiske simple årsager til alt, bare vi bliver kloge nok. Følelseslivet er blevet underprioriteret på arbejdspladsen. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved præmisserne eller konsekvenserne – og kvinder djøficeres og mister deres antenner og sunde sans. Med en psykologisk term kan man sige, at kvinden opfordres til at udvikle sin animus (maskuline sider), mens manden ikke i så høj grad opfordres til at udvikle sin anima (feminine sider). Fastlåsning i kønsrollerne, som det ses i dag helt fra børnehaven, gør det sværere at udnytte ressourcer på tværs af køn. Mænd har brug for at lære social intuition og relationstænkning. Kvinder har brug for større selvtillid og gennemslagskraft i det offentlige rum, begge parter har brug for at forstå hinandens motiver, tænkning og emotioner. Fra at være ’verdens lykkeligste land’ er vi truet: Unge, der bliver mere stressede og har sværere ved at klare sig, fordi de spiller roller, ikke kender sig selv, kun har overfladiske kontakter med andre og føler sig socialt isolerede. Vi er blevet dygtige til at spille roller og gå med masker. Vi italesætter os selv, og socialkonstruktivismen bliver forklarende psykologisk teori. Vi lærer at spille ’Karl Smart’. Det bliver stadig sværere at finde ud af, ’hvem man selv er’. Men dybere sociale relationer er vitterlig langt vigtigere end udseende og facebook-venner. Vi har brug for at forstå og støtte hinanden på arbejdsplads, skole og hjem, hvis vi ikke skal blive ensomme og dårligt fungerende både ude og hjemme. Det tjener hverken os, vort land eller vore virksomheder, at vi bliver kinesiske robotter. Vi PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 25 fotos: scanpix Kvinder har brug for større selvtillid og gennemslagskraft i det offentlige rum Så længe mændene ser deres systemer og procedurer som det eneste naturlige på arbejdspladsen, får vi ikke noget nyt. kan lære lidt i skolen og på kurser, men det væsentligste må vi lære os selv ved at søge udfordringer og stå på tæer. Udseende og eksaminer kan åbne døre, men hvis man ikke selv overtager ansvaret for sin egen udvikling, er det svært at komme videre i fremtidssamfundet. Man må selv søge de udfordringer, der passer til egne ambitioner. Men hvordan overskrider man sine egne begrænsninger? Fremtiden er uklar Den hurtige udvikling på næsten alle arbejds- og livsområder synes at bevirke, at det kun er den nærmest fremtid, de fleste af os har forestillinger om. Hverken de nye muligheder eller begrænsninger, der givet vil komme i den stadig accelererende samfunds- og globale udvikling, er på dagsordenen – måske lige bortset fra klimaproblematikken. For ikke at halse bagefter udviklingen må vi komme med kvalifiSIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 cerede gæt en generation frem i tiden. Vi vil næppe kunne konkurrere med kineserne og deres massesystematik. Vi vil heller ikke kunne konkurrere med de stadig mere raffinerede robotter, som vil overtage det meste af vores produktion og daglige manuelle arbejde. Vi vil heller ikke kunne konkurrere med it, som vil overtage det meste af administrationen. Flergenerations- og kernefamilien bliver erstattet af singlefamilien med delebørn. Det, børnene lærer i skolen, vil være forældet, før de kommer ud. De er nødt til at ’aflære’ forrige generations viden, før de kan lære at tænke på fremtidsmåder. Der skal radikal omstilling af det enkelte menneske til. Og ikke nok med det: Det enkelte menneske må løbende tilpasse sig nye omgivelser og krav om forandring, være ’omstillingsparat’ og ’mønsterbryder’. Det kræver udvikling af en ny type mennesker, som ikke er for låst i vaner, men er optaget af omgivelserne og deres egen personlige udvikling. Kønnenes forskellighed kan være en af flere veje, hvis de to køns fattemåder og reaktioner kan bringes i nye samspil. Kønsdilemmaet som icebreaker Hvor finder et samfund nye ressourcer, når de gamle er ved at blive overhalet? Det kan blandt andet ske ved at bryde gamle tabuiserede forestillinger, fx manden som ’jæger’ og kvinden som ’samler’. Manden, som tænker i makroperspektiv, kvinden i mikroperspektiv. Manden, som tænker i systemer og konsekvens, kvinden, som tænker i følelser og relationer. Men hvordan kan forholdemåder, der er så dybt forankret i vores kultur, ikke bare ændres, men løftes til et højere forståelses- og handlingsniveau? Det kan måske ske ved at lade de to kulturer konfronteres ved at begynde at tvivle på, at man er på rette vej, eller ved at komme i problemer, man ikke kan løse på sædvanlig vis og komme i dilemma. At være i et dilemma er at være i en valgsituation uden løsninger: enten det ene eller det andet, og ingen løsninger er tilfredsstillende. Det kan være, at hverken den mekaniske, naturvidenskabelige, maskuline tænkning eller den følelsesmæssige, humanistiske, feminine tænkning kan give svaret. Hvis to tilsyneladende væsensforskellige uforenelige opfattelser støder sammen, opstår et dilemma – en tilsyneladende uløselig konflikt. Dilemmaet rummer en umådelig, ulogisk energi, som kan virke skræmmende, fordi vi ikke kan bruge vores vante forståelser. Men der er alligevel en vej ud: Ved at blive i dilemmaet og bakse med det kan der opstå helt nye syn, som ikke er knyttet til den oprindelige konflikt – et højere forståelsesniveau. Originalitet og nytænkning kan således opstå, når det uforenelige kolliderer, og når dilemmaer bliver løftet op på et højere niveau. Det er her, sammenstødet mellem de maskuline og de feminine kulturer måske kan bidrage til at udvikle en ny slags menneske. Det kan eksempelvis ske: på et advokatkontor, hvor der daglig er indlagt yoga og mindfulness, når en ung kvinde bliver gast på ’Georg Stage’, når en mand går på barsel og går med i mødregruppe, når en kvinde bliver krigsreporter, når en mand bliver hjemmeplejer, når en kvinde bliver søofficer. Nogle mennesker undgår at komme i dilemma. De vælger fra starten side, søger at undgå tvivl og tager konkurrence som en sport og lever måske i lykkelig uvidenhed om det, de er gået glip af. Engang imellem undrer de sig over noget, de ikke forstår, men haster hurtigt videre uden at bemærke det forandringspotentiale, der kan ligge heri. Det vækker indre angst og usikkerhed ikke at kunne overskue. Men måske er det der, vi skal bringes hen for at kunne forandre os. Vi skal holdes fast af dilemmaet ved at søge det uforståelige eller ved at blive bragt i en situation, hvor tvivlen opstår og drager os som en magnet, vi ikke kan slippe. Så længe mændene ser deres systemer og procedurer som det eneste naturlige på arbejdspladsen, får vi ikke noget nyt. Vi får næppe heller udvikling, så længe kvinderne tager patent på børnene og kvinderne groft sagt undertrykker mænd i familien. Det var måske heller ikke så galt, hvis ikke vi hermed mister en mulighed for at bruge de ressourcer, der kan ligge i ligeværd i fremtidens verden – der bliver meget forskellig fra den måde, vi tænker og lever på i dag. Vi får stadig mere lige samfundsmæssige muligheder. Biologiske forskelle får stadig mindre betydning, men vi fastholdes i forforståelser, og det kan være svært at se de kønsdilemmaer, man selv er fastholdt i. Bundet af ’kønsdilemmaet’ Et af kvinders dilemmaer er, at de vil have mændenes rolle som aktive på arbejdsmarkedet og gøre karriere. De vil også have hovedrollen i hjemmet og i forhold til børnene, samtidig med at de vil være smukke, velplejede, velklædte og perfekte mødre. Et af mændenes dilemmaer er, at de vil bevare fordelene ved at gøre karriere på arbejdsmarkedet og være betydningsfulde og maskuline, samtidig med at de vil deltage i samvær med børnene og deltage i deres udvikling og opdragelse. De skal både være følsomme og maskuline. Er kønsdebatten kørt af sporet, ved at kvinder er fanget i et dilemma, hvor de gerne vil have mændenes fordele, men ikke ønsker at give afkald på eget køns fordele eller yde de personlige ofre, der er nødvendige for at udvikle egen personlighed? Mændene synes slet ikke at være klar over, at kvindelige relationskompetencer er ved at overhale deres traditionelle funktionsmåder i arbejdslivet. Kvinder og mænd er stadig forskellige, men de behøver ikke mere at være det! Vi er bundet af ’kønsdilemmaet’, så længe hverken mænd eller kvinder vil opgive deres privilegier eller tør arbejde med deres dilemmaer og søge nye veje. Der ligger skjult energi i sammenstødet mellem de to kulturer med hver deres måder at opfatte, tænke og handle på. Hvad giver to hele? Danmark kan som samfund udvikle nye mål på arbejdsmarkedet i forhold til for eksempel miljø og forurening, men også i forhold til produktion. Vi kan måske producere noget helt andet end det, de andre producerer. Relationstænkning er trængt ind på arbejdsmarkedet, kvindelige værdier kan øge effektiviteten på arbejdsmarkedet. Samtænkning af kvalitet og økonomi giver store muligheder for udvikling. Nogle af de største udviklinger er på det pædagogiske område sket i sparetider. Maskuline værdier kan øge den harmoniske udvikling i parforhold og børneopdragelse. Måske skal børnefødselsdage ikke være helt så fantastiske og hjemmet ikke helt så perfekt og kvinder ikke helt så unge og smukke. Måske kan helt andre værdier supplere det nuværende. Vi trænger til et kollektivt oprør – ikke mod mændene, ikke mod strukturer, men mod djævlen i os selv, der lokker til at tage de lette fordele, som vort køn byder os – det gælder både kvinder og mænd. Kærligheden, seksualiteten og glæden forsvinder ikke, når man bliver mere ligeværdige, måske tværtimod. Livet bliver mere mangfoldigt, og alle mennesker får flere muligheder. To halve giver en hel. Sådan har vi tænkt siden Adam og Eva. Men hvad giver så to hele? Måske endda to helt nye. Jens Berthelsen, cand.psych., ph.d., socialpsykolog PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 27 › INTERVIEW Af Henrik Eriksen Skøre størrelser på to ben Studerer man psykologi på universitetet, skal man stå på to ben, have hjerte og hoved med sig og tilmed kunne rode i sin egen baghave, hvis man vil blive en kompetent psykolog. Det er ganske vist, og der er evidens for påstanden. A fhandlingen ligger på et bord i cand.psych. Casper Feilbergs kontor, hvor han tager imod. Den er produktet af et ph.d.projekt, som har ført til et adjunktur på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet. Titlen på afhandlingen er ”Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende”. Som den viser, er der tale om dannelsesprocesser, som resulterer i vaner. Hvordan vil Feilberg forklare resultatet til lægmand? - En psykolog skal stå på to ben, billedligt talt. Det ene ben er den psykologiske habitus, som er en sans for de psykiske fænomener. Sansen viser sig ved, at psykologen forstår, hvad der er i spil for, mellem og hos mennesker. - Det psykiske er ofte tvetydige forhold, som kommer til udtryk i adfærd og kropssprog, det, mennesker siger, og de følelser, mennesker sidder fast i. Det kræver indlevelse, og er den ikke til stede hos psykologen, kan psykologi hurtigt blive meget tamt, konstaterer Casper Feilberg. Benet eller vanen fordrer, at psykologen bruger sig selv til at forstå et andet menneske. - Vi bruger vores eget følelsesregister, vores egen livshistorie og vores egen livsverden til at forstå medmennesket, som var det en forlængelse af vores egen krop. For at stå bedre fast er det andet ben nødvendigt, som er den videnskabelige habitus, der giver en mere helstøbt psykolog. Denne vane kræver opbygning af en teoretisk og metodisk refleksion over det, vi så at sige fornemmer, SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 som kan udvikle forståelsen for det, vi har fra den psykologiske sans, men hvor vi underkaster det analyse og refleksion, for derved at udbygge vores forståelse og udvikle en mulighed for fortolkning. Om at erkende grænsen Når umiddelbar forståelse sættes sammen med en teoretisk forklaring eller analyse, kan det gå op i en højere enhed – noget tredje. Og dette tredje, hvordan kan det beskrives? - Som det psykologiske hoved og hjerte, for nu at blive i metaforikken. I afhandlingens lingo er resultatet af dannelsesprocessen den dannede psykologiske og videnskabelige habitus, voila! Det er godt at stå på to ben, men der også en grænse for, hvad den videnskabelige teori kan tages til indtægt for. Denne grænse bliver man ifølge Casper Feilberg i stand til at erkende, når begge habitusser bliver til det tredje. For at lykkes med dette skal man bevare en vis undren og nysgerrighed over for de fænomener, man arbejder med, da fænomenerne går forud for den teoretiske og videnskabelige begrebsliggørelse. Dette bygger Feilberg på læsningen af blandt andre fænomenologen Merleau-Ponty. Afhandlingen hviler på eksistentiel fænomenologi som det erkendelsesteoretiske og ontologiske grundlag. Hvilken andel af dimitterende psykologer lykkes det så for at nå dette omtalte tredje? fotos: Signe Feilberg Det er Casper Feilbergs forsigtige skøn, at de fleste psykologer er gode til at dække 90 procent af det fagområde, de arbejder med, både på baggrund af kompetencer og erfaring, og fordi de ikke har uhensigtsmæssige ureflekterede personlige temaer eller forforståelser i klemme her. De resterende ti procent, som ofte er afgørende, forholder det sig derimod anderledes med. I de tilfælde kan man snuble i sin faglighed, som det udtrykkes, og det kan ske, fordi der er blinde pletter hos psykologen. Det problembaserede projektarbejde, som psykologistuderende arbejder med, er en arbejds- og samarbejdsform, der er god til at få de studerendes eksistens i spil, så de direkte eller indirekte kommer til at forholde sig til de sidste ti procent – autobiografiens blinde pletter. Baghavens blinde pletter På faget psykologi kultiverer de studerende deres egen baghave. Sådan forklarer Casper Feilberg videre med et formfuldendt billedsprog. Når man roder i sin baghave, bliver man en bedre psykolog. Det er et normativt udsagn, som er en af de pointer, han har skrevet sig frem til via projektets teoretiske og empiriske arbejde. En bedre psykolog er i denne sammenhæng en psykologistuderende, som under studiet af universitetspsykologi får sat, eller bevidst vælger at sætte, sin eksistens i spil. Og gøres det, har den stude- rende enten bevidst eller ubevidst hentet kimen til sin opgave undren i egen baghave. Det er en af de erfaringer, Casper Feilberg har gjort sig, og ikke en eviggyldig og uimodsigelig sandhed. Det ville være for skråsikkert at forfægte en indiskutabel sandhed og tangere alvidenhed, som er en position, han advarer mod, da den kompromitterer muligheden for at bevare en undrende åbenhed og nysgerrighed over for fænomenerne, man arbejder med. Baghavebesøget skal bidrage til udvikling af selvrefleksion og sikre, at man undlader at reproducere temaer, som har mere med én selv end med klienten at gøre, som eksempelvis blinde pletter kan have for skade at gøre: - Vi skal kunne se indad og reflektere, samtidig med at vi i den faglige ageren skal være kritiske over for konsekvenserne ved de psykologiske metoder og teorier, vi anvender. Der er ingen metode eller teori, som er neutral, og derfor må vi foretage et bevidst valg og sige: Det her tror jeg på er det rigtige at gøre i forhold til den givne problemstilling, men gøre det ad argumenterede vej. Netop det reflekterede valg og selvrefleksion er af kardinal betydning for den psykologiske profession. Som han siger: Den ureflekterede praktiker er den største fare for vores profession. Hvordan får man så adgang til sin egen baghave? - Ja, det kan lyde lidt underligt, men man lærer at tage sin egen mening så seriøst, at man vil undersøge, hvad den er funderet på. PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 29 Funderingen refererer til, hvilket menneskesyn man har, eller hvilken grundlagsteori om mennesket, man bedst kan identificere sig med, siger Casper Feilberg. Tænk dig om! Det potentielt underlige ved at tage sin mening seriøst bygger Feilberg på en erkendelse, han gjorde sig i ph.d.-projektet. Nemlig hvor vanskeligt det er som menneske i dag at udvikle en selvstændig mening. - Vi er så gode til at finde ud af, hvad andre gerne vil høre, eller til at reproducere, hvad der allerede findes af viden, teori og metode, at det at granske fænomenerne, at konstatere, hvordan de fremstår for én selv, og dernæst at forholde sig til, hvad andre siger om det samme, det kan være skræmmende. - Det kan det være, fordi der er en potentiel risiko for at afvise nogen eller for at stille sig i en position, hvor man bliver kritiseret, når man går nye veje. Han uddyber, at han ikke hylder forestillingen om geniet, som tør gå sine egne veje, men han ser det at tænke nuanceret og selvstændigt som resultatet af dannelsesprocesserne. Man kan som studerende og underviser fokusere på teoretisk opøvelse i kritisk tænkning og metodiske tilgange til analyse af psykiske og psykologiske fænomener. Dette er en del af den videnskabelige habitus, som studerende opøver i arbejdet med studieelementerne. Særligt projektarbejde mellem tre eller flere studerende skaber gode muligheder for den kritiske og udbytterige diskussion. Denne arbejdsform er karakteristisk for både Aalborg Universitet, hvor Feilbergs cand.psych.-titel blev erhvervet, og for Roskilde Universitet, hvor afhandlingen blev udarbejdet og ph.d.-graden erhvervet. Oprindelig var det vægtningen af projektarbejde ved Aalborg Universitet, som ledte ham til at søge optagelse her. Han oplevede, at mulighederne for at kunne få eksistensen mest konstruktivt i spil var store her. Er du skør?! Hvem kender ikke vittigheden om problemfokuserede psykologer, som vil kloge sig på medmenneskers vegne? Fx gengivet Sofie Gråbøl filmreplik: ”Syv år, Niels!” Er der så noget om snakken? Casper Feilberg kender vittigheden og fortæller om en episode: En studerende på andet semester blev fortørnet, da hun første gang hørte vittigheden om, at psykologer har læst psykologi, fordi de selv har haft problemer. Feilberg synes dog, at vittigheden meget godt illustrerer en fordom, som findes også blandt psykologistuderende, når man under studiet måske ønsker at indlede et personligt udviklingsarbejde, fx i egenterapi. - Nogle steder ser man faktisk skævt til studerende, som går i egenterapi, for hvad er det for noget? ”Er du skør, siden du har brug for at gå i terapi?” En indsigt fra afhandlingen er, at man som psykologistuderende ofte er en lille smule skør eller har ar på sjæSIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 Se og hør forsvaret Casper Feilberg er initiativtager til Forum for eksistentiel fænomenologi og redaktør af livsverden. dk, hvorfra afhandlingen kan downloades. Via YouTube kan ph.d.-forsvaret i maj 2014 ses og høres: www.livsverden.dk/feilberg. Et resumé af afhandlingen findes i Psykolog Nyt 6/2015, side 22, afsnittet ”Dansk Psykologisk Forskning”. len, for overhovedet at have en interesse for de her psykologiske fænomener. Og tager man denne indsigt et skridt videre, er den største fare, at man dimitterer fra studiet og agerer, nu med en cand.psych.-titel, uden at have gennemgået et personligt udviklingsarbejde med egne blinde pletter. Feilberg ræsonnerer, at den fortørnede psykologistuderende forhåbentlig, når hun havde fået reflekteret over visse tematikker i sin autobiografi og sit nuværende liv, på et senere semester ville kunne le ad vittigheden og mene, at det at gennemgå et personligt udviklingsarbejde faktisk var at tage ansvar for det fremtidige virke, hun skulle varetage som praktiserende psykolog. - Vi skal sikre, at vi er dygtige fagprofessionelle. Det skal vi gøre ved at opbygge de nødvendige vaner med at udfordre hinanden i forhold til argumenter og synspunkter og også gerne ved at udfordre hinanden og os selv til fortsat at undersøge, hvilket grundlag vi står på hver især. Vi skal så at sige reflektere over hvert vores menneskesyn. Og sådan er turen gået gennem udvalgte nedslagspunkter i afhandlingen. Casper Feilberg har fortalt og forklaret, hvordan man som psykologistuderende anno 2010’erne kan ende som dimittend, stående på to ben, med hjertet og hovedet på rette sted. Med foreløbig endestation som færdiguddannet og dannet som en oplyst, selvrefleksiv og nuanceret tænkende psykolog, med kendskab til teoriers og metoders muligheder og begrænsninger og i besiddelse af en afklaret bevidsthed om eget fagligt grundlag. Henrik Eriksen, cand.psych. › MØDER & MEDDELELSER Selskaber Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi › Foredrag: ”Overseas or Submarines?” Foredrag ved cand.soc. Morten H. Vestergaard mandag den 15. juni 2015 kl. 19.30-22. Hvordan undersøger man Kinas militære ambitioner? Fra teori til hypoteser og fra metodevalg til empiri om Kinas flåde og dens rolle i international politik. Hvorfor nu noget om forskning i sikkerhedspolitik for psykologer? Fordi det i et metateoretisk perspektiv er interessant at diskutere forholdet mellem teori og empiri ud fra et eksempel fra et samfundsvidenskabeligt område med en umiddelbart helt anden form for empiri end i psykologien. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Arrangementet er gratis for selskabets medlemmer. Årligt kontingent er 100 kr. (50 kr. for studerende). Man kan melde sig ind ved arrangementerne. Du kan læse mere om arrangementet på www.forskningsmetode.dk. Tytte Hetmar Selskabet Interkulturel Psykologi › Æresrelaterede konflikter og psykologi Fyraftensmøde mandag 8. juni kl. 17-19. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Emne: Æresrelaterede konflikter og psykologi. Der er stor opmærksomhed om æresrelaterede konflikter i medierne og den offentlige debat. Regeringen har en national strategi mod æresrelaterede konflikter, hvis fokus er støtte til unge, der ønsker et opgør med familien og rådgivning til professionelle, der har kontakt med de unge og deres familier. Men hvordan ser æresrelaterede konflikter ud fra en psykologs vinkel? Forkvinde for SIP, psykolog Inge Loua, har skrevet bogen ”Når Aicha løber hjemmefra” (Hans Reitzel, 2012) og rådgiver kommuner i spørgsmålet. Mød hende, og hør om dilemmaerne for de unge og deres familier. Alle interesserede er velkomne. Rashmi Singla og voksenpsykiatrien. Hvordan møder vi som psykologer den dårligt begavede patient/klient? Pris: 400 kr. inkl. moms. Der serveres kaffe, te, vand, frugt og en sandwich. Tilmelding: dpsyddk@gmail.com senest 10. juni. Oplys navn, og om man er medlem af kredsen. For ansatte, hvor arbejdsgiveren betaler, skal desuden opgives EANnummer og navn på arbejdsstedets kontaktperson. For deltagere, som selv betaler, oplyses mailadresse, hvortil faktura kan sendes. Se mere om arrangementet på kredsens hjemmeside på www.dp.dk. Kredsstyrelsen Kredse Kreds Sønderjylland › Temaeftermiddag Kredsen holder temaeftermiddag over emnet: Mental retardering i alle aldre – diagnostik og behandling. V/psykolog og specialist i psykoterapi Trine Reippuert Knudsen. Tid og sted: Onsdag den 17. juni 2015 kl. 14-17 i Borgerhuset, Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev. Indgang ved biblioteket. Ved problem med at finde stedet kan ved ankomst ringes på tlf. 29 36 44 98 eller på tlf. 21 78 75 73. Mental retardering er en hyppigt forekommende diagnose i børne-, ungdoms-, Seniortræf Rettelse! Seniortræfs 3. forårsarrangement om emnet ”Jeanne d’Arc”, afholdes rettelig lørdag 13. juni 2015 og ikke den 3. juni, som annonceret i Psykolog Nyt 8/2015, side 34. Oplysningerne om arrangementet kan også ses på Seniortræfs hjemmeside på www.dp.dk > Netværk & Mit DP > Selskaber > Seniortræf. Red. A TE U S N SID CE ER AN LL CH Vi skaber værdi og velfærd 1. juni 2015 kl. 10-18 • Tivoli Congress Center, København. Program & tilmelding: www.dp.dk > Årsmøde PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 31 › ANMELDELSE Inklusion, leg og empati Ny antologi kobler neuroaffektiv udviklingspsykologi med udvikling af børnefællesskaber i forbindelse med inklusion. M ed ildhu leder Susan Hart os fortsat gennem det neuroaffektive udviklingspsykologiske landkort. Hvor hun i sine tidligere udgivelser haft fokus på barnets emotionelle udvikling i dyadiske relationer, har hun i ”Inklusion, leg om empati” blikket rettet mod udvikling af barnets relationskompetencer i børnefællesskaber. Hun holder os fast på, at vi i de tværfaglige og inkluderende indsatser for de emotionelt sårbare børn skal kunne sætte os selv i spil på de før-sproglige niveauer i hjernen, hvis inklusion skal lykkes. Bogens ti bidragsydere er psykologer, pædagoger, musik- og psykoterapeuter fra forskellige steder i verden. De giver hver især deres nyskabende og fagligt kvalificerede bud på, hvordan man kan etablere selvreguleringskapacitet og følelsesmæssigt modnende gruppefællesskaber med 4-12 årige børn ud fra systematiserede metoder. Phyllis B. Booth, medstifteren af Theraplay, slår bogens tema an ved at betone, hvordan hendes forståelse af rolle, leg og empatisk respons har vital betydning for børns neuroaffektive udvikling, og at legen i sin strukturelle form giver os mulighed for systematisk og vedholdende at arbejde med de makro- og mikroreguleringsprocesser, der ellers optimalt stimuleres og udfoldes i den dyadiske relation og overføres til samværet med andre senere i livet. Bogens teoretiske og empiriske tyngde ligger i det kapitel, hvor Trevarthen og Panksepp underbygger det legende fællesskabs vigtighed for menneskers følelsesmæssige udvikling. Deres forskningsbaserede viden understreger ligeledes betydningen af leg og musikalitet i forhold til børnegrupper, og at børns lyst til at lære kommer fra en iboende nysgerrigheds- og opmærksomhedskapacitet, der skaber fundamentet for læring, og som skal understøttes gennem lærerens strukturerede, engagerede undervisning med forståelse for barnets såvel følelsesmæssige som kognitive niveau. ”Sproget før sproget” Med udgangspunkt heri udfordrer Hart folkeskolens diskurs, hvor kognition og sprogkompetencer spiller den dominerende rolle, med spørgsmålet: Må man lege og have det sjovt i skolen? Hermed peger hun på, at følelsesmæssig afstemning er interaktive processer, som kan forstås som ”sprog før sproget”. Selv om fagprofessionelle naturligvis bruger ord, ligger den følelsesmæssige integrationsproces i den symmetriske synkronisering ved hjælp af kropssprog, ansigtsmimik, toneleje mv. Inklusion kalder dermed på, at vi dygtiggør os i menneskelige relationer og gruppeprocesser og retter fokus på, hvordan egen selvagens spiller sammen med teori og metode. Som praktikere i feltet hilser vi denne antologi velkommen, fordi den giver en pamflet af kvalificerede metoder til at navigere i inklusionens kompleksitet. Skal vi hjælpe pædagoger og lærere på vej i at tilegne sig disse metoder, må vi være klædt på og tæt inde i børnemiljøerne og tage ansvaret for, at de tværfaglige perspektiver og relationelle processer bliver bragt i spil. Det giver bl.a. Rubin og Winstead eksempler på i deres kapitel om Theraplay i børnegrupper, ligesom Potter giver bud på, hvordan den ellers sprogbaserede tilgang til flerfamilieterapi kan danse med ”sproget før sproget” via lege og aktiviteter. Læses de enkeltstående kapitler isoleret, har de størst gennemslagskraft, når de giver indtryk af at hænge sammen med forfatterens egen solide fundering i teori og metode, hvilket bl.a. Mark-Goldstein og Ogdens kapitel om sansemotorisk psykoterapi samt Holcks og Lindahl Jacobsens kapitel om musikterapi vidner om. Bogen kan med fordel læses af lærere, pædagoger, psykologer og andre faggrupper, der arbejder med sårbare børn. Annie Jakobsen og Marie Olsen-Kludt BOGDATA Susan Hart (red.): Inklusion, leg og empati – Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper. Hans Reitzels Forlag, 2015. 347 sider. 350 kr. SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 › ANMELDELSE Fred i familien Ny bog tager fat i et tabubelagt emne: at nogle forældre er i årelange konflikter med deres voksne børn. Hvad er det for konflikter, der skiller generationerne, og hvad stiller man op? B ogen ”Familiefred med dine voksne børn” er andet bind i serien ”Familiefred” Journalist Katrine Krebs har i anden del fortsat sit samarbejde med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, der har specialiseret sig i familierelationer. Derudover er bind 2 udvidet med samtaler med fremtrædende personligheder med fokus på familiens rolle for den enkelte. I forordet løfter Katrine Krebs sløret for det, man må formode har været med til at motivere hende til at tage initiativ til serien: ”Ufred har fyldt i min egen families historie på tværs af genera tioner (…) for mig er ufred lig med vrede, og den fortærer.” Forordet tager også hul på det budskab, der tematisk går igen fra seriens første bind: At det handler om at skabe fred med det, der er, og ikke nødvendigvis om at reparere brudte relationer eller få parterne til at opnå enighed. At forfatteren allerede i forordet løfter en flig af personlige erfaringer med et tabubelagt emne, er med til at give læseren håb. Et håb om, at livet kan fortsætte i en bedre udgave af sig selv, hvis man vover at være villig til at slippe de meget negative følelser og oplevelser, der kan knyttes til en konflikt mellem forældre og deres voksne børn: Tab af kontakt, tab af respekt, skuffede forventninger og vrede. Accept af situationen Bogen rummer personlige beretninger fortalt til Katrine Krebs og med teori og tematisering af psykolog Camilla Bechgaard. Temaerne er: konfliktløsning, forældretyper, skilsmisse og stedforældre og psykisk sygdom og misbrug. Dertil kommer interview med en fremtidsforsker, en sociolog og en biskop, der hver især giver deres bud på, hvordan familiens struktur, betydning og værdier har ændret sig op igennem tiden. Perspektivet tilfører projektet en dimension, der er med til at skabe sammenhæng mellem individet og de sammenhænge, det indgår i. Dermed er en væsentlig pointe også, at det hverken er den enkeltes eller ”samfundets skyld”. Sammensurium af begivenheder og sammenhænge kan til dels være vanskelige for den enkelte, fordi de to generationer har forskellige måder at anskue familien på. Den moderne familie har ændret struktur, og dermed har værdigrundlaget måske også ændret sig. Det er et eksempel på, hvordan man kan forstå nogle af de smertefulde sammenstød, der sker mellem det voksne barn og dets forældre. Dertil kommer psykologens ramme om fortællingerne: Camilla Bechgaards bidrag er både en forståelse af de mekanismer, der kan give grobund til konflikt, og konkrete anvisninger og gode råd, der henvender sig direkte til læseren og derfor også giver bogen en såkaldt redskabsdimension, der jo ofte efterspørges af klienten. Samtidig understreges det, at man ikke kommer langt med at lave andre mennesker om, men at man i stedet må finde en måde at slutte fred med de svære følelser på. Der findes også i bogen konkrete anvisninger til, hvordan man kan arbejde med forsoning, og på, hvordan man kan acceptere situationen, når der ikke er håb om forsoning. En pointe er, at man gennem fuldstændig accept af situationen får mulighed for at slippe vanskelige følelser, der vedligeholder konflikten. Således pointerer bogen, at den enkeltes problem ikke nødvendigvis skal løses eller retfærdiggøres, men at man gennem accept af fortiden, får ny mulighed for at forholde sig anderledes til nutiden og fremtiden og ikke ”hænge fast”. Bogens faglige del forklarer i et lettilgængeligt sprog, hvordan teori og praksis hænger sammen, og giver læseren mulighed for at danne egne hypoteser om sammenhængen mellem netop hans eller hendes egen familiebaggrund og nuværende problemstillinger. Lene Hougaard Jensen BOGDATA Katrine Krebs & Camilla Carlsen Bechsgaard: “Familiefred med dine voksne børn”. Dansk Psykologisk Forlag, 2015. 219 sider. 299 kr. PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 33 › DEBAT LEAN i psykiatrien L eankonsulent, psykolog Dea Henriette Franck (DHF), er sammen med andre leankonsulenter ved at implementere lean på Psykiatrisk Center Glostrup og beskriver i artiklen ”Lean i psykiatrien” (Psykolog Nyt 5/2015) leanarbejdet og principperne bag. DHF tegner et rosenrødt billede af lean og gør meget ud af at mane de ”fordomme”, der måtte være om lean, til jorden. Lean har været implementeret andre steder i Region Hovedstaden Psykiatri (RHP) de seneste år, hvor undertegnede er ansatte, og da vores erfaringer med lean ikke helt svarer til det billede, DHF tegner i sin artikel, vil vi nedenfor prøve at nuancere dette. Fx skriver DHF, at lean ikke kan ”sidestilles med kontrol, topstyring og New Public Management”. Vores erfaring er, at lean vist godt kan leve op til disse stikord. Da lean blev introduceret på vores arbejdsplads, fik vi aldrig nogen argumenter for, hvorfor valget netop var faldet på denne metode, der er udsprunget af Toyota-fabrikkernes produktionsform. Det blev fortalt, at lean var velafprøvet også inden for sundhedsvæsenet med god effekt. Det passer ikke. Et stort review (Arlbjørn et al, 2013) over leanprojekter har ikke vist evidens for, at lean har nogen effekt. DHF berører ikke den forskel, der måtte være mellem en bilfabriks og et sundhedsvæsens produkt og kunder, men skriver blot om de gode erfaringer fra Toyota. DHF beskriver 5 principper, som kendetegner lean. Det første princip er at ”identificere værdi for kunden”. Men hvem er ”kunden” i sundhedsvæsenet? DHF skriver, at den vigtigste kunde er patienten, men patienternes værdier er vidt forskellige og strækker sig fra de SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 aktivt hjælpsøgende og behandlingsmotiverede patienter til de tvangsindlagte patienter, der vil gøre meget for at blive fri for psykiatrisk indblanding. At sammenligne alle patienter i psykiatrien med en kunde, der kommer ind i en butik og vælger frit fra alle hylder, er yderst problematisk. Denne ”one size fits all”-til gang er et væsentligt problem i lean. Skal der tages udgangspunkt i patienternes værdier, bør der foretages en systematisk indsamling af data om patienternes oplevelse og ønsker til deres behandlingsforløb, og det gøres desværre ikke – men kunne være spændende at gøre. Dette har også betydning for det andet princip, at kortlægge ”værdistrømme”, dvs. arbejdsgange af værdi for ”kunden”. Når kunden bliver et standardiseret gennemsnit, kommer de såkaldte værdistrømsanalyser til forveksling til at ligne enhver anden arbejdsprocesanalyse, der koncentrerer sig om at kortlægge personalets arbejdsprocesser. Det tredje princip, at ”skabe flow uden stop”, handler om at nedbringe ventetider. Aktuelt er dette ikke opfyldt i RHP. Der er stadig ventetider af måneders varighed til OPUS, og visitationen er efter indførelsen af centralvisitationen ofte meget tung. DHF skriver, at resultaterne af lean i RHP allerede er ”begyndt at tikke ind”. Her tilskriver hun lean alt, hvad der har vist sig positivt – også tiltag, der var i gang inden lean. Fra Psykiatrisk Center Hvidovre beskrives det, at antallet af bæltefikseringer er nedbragt med 33,8 %, og at medarbejdertilfredsheden er steget med 1,4 %. Om det første kan siges, at et projekt til nedbringelse af bæltefikseringer blev sat i gang inden lean, og at resultaterne således næppe er lean-relaterede. Om det sidste kan siges, at tallene vedrørende medarbejdertilfredshed er uanvendelige. Der er meget stor statistisk usikkerhed på disse tal, og det eneste man reelt kan konkludere er, at der ikke er sket nogen målbar ændring. Så hvad viser disse målinger egentlig? Når langt flere diktater bliver skrevet hurtigere, lyder det jo meget positivt, men hvad er det så, sekretærerne ikke når at lave nu? Vores erfaring er, at al energi bliver rettet derhen, hvor målingerne nu foregår, og så nedprioriteres de områder, hvor der ikke måles aktuelt. At medarbejdere når mere, skyldes ikke nødvendigvis en mere hensigtsmæssig proces, men at man må løbe stærkere. ”Resultaterne” skal selvfølgelig ses i lyset af det merforbrug, lean har medført. Værdistrømsanalyserne har krævet mange årsværk af medarbejderne, lederne har brugt meget lang tid på kurser og møder, og der er ansat mange konsulenter. Hvis man skal anvende lean i sundhedsvæsenet, som i forvejen har meget få ressourcer, skal effekten være ganske betydelig, og det savner vi at se. Annick Urfer Parnas, speciallæge i psykiatri; Birgitte Bechgaard, specialpsykolog i psykiatri; Julie Nordgaard Frederiksen, speciallæge i psykiatri; Else Haaf, speciallæge i psykiatri; Lennart Jansson, speciallæge i psykiatri; Danny Reving, speciallæge i psykiatri Reference: Arlbjørn, J.S.; Freytag, P.V.: Evidence of lean: a review of international peer-reviewed journal articles. European Business Review, Vol. 25 No. 2, 2013, pp. 174-205. › DEBAT Kommentar: Lean skaber debat – også her! Jeg gør i artiklen en del ud af at beskrive, hvad lean er, for at vise så klart som muligt, hvad der bestemt ikke er lean. Min erfaring siger mig, at denne skelnen er uhyre vigtig. Lean handler i bund og grund om at forbedre sine arbejdsgange, så man kan fokusere på kerneopgaven, og at dennes kvalitet er så høj som muligt, uden at medføre yderligere pres eller stress. Populært sagt: work smarter, not harder. Forbedringerne har medarbejdere og gerne kunder som primus motor. Derfor kan lean ikke sidestilles med kontrol, topstyring og NPM. Og ja, det kræver at medarbejdere tages ud til arbejdsgrupper, værdistrømsanalyse eller lignende, men det er en forudsætning for involvering af medarbejderne i arbejdet. Lean kan være svært at operationalisere som koncept, hvilket Arlbjørn og Freytag (2013) så i deres gennemgang af 154 forskningsartikler, som debattørerne refererer til. Det er ikke at sidestille med manglende evidens for leans effekt. De så tre forskellige udtryksmåder for anvendt lean; som filosofi, som principper eller som værktøj, hvoraf kun den første reelt er lean (Liker og Hoseus, 2008). Det gør det vanskeligt at sammenligne i et metastudie, hvorfor man må granske den enkelte artikel for at få brugbare resultater. Det er korrekt, at ”kunde” og ”kundeværdi” er vanskelige størrelser, og i psykiatrien må man se på, hvad der er værdiskabende i forhold til patientens bedring, som man rimeligvis må antage er det, ethvert rask menneske ville værdsætte. Som sundhedsfaglige lytter vi og etablerer den rette forståelse for den enkelte patients (kundes) behov. Med udgangspunkt heri kan vi planlægge og gennemføre den rette behandling, og tilføre mest mulig værdi. Derudover øger RHP fortsat dialogen med patienterne om, hvad der giver værdi for dem, og hvor vi kan blive bedre, bl.a. via patientfeedback møder og systematisk indsamling af data via tablets, som kan supplere den årlige Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). I forhold til at nedbringe ventetiden, som jeg skrev om under ”trækstyring”, så tager det tid og er fortsat i proces. Der er endnu ikke indført kapacitetsstyring i hele RHP, hvorfor det ikke er rimeligt at konkludere på denne parameter endnu. Resultaterne, der henvises til i min artikel, stammer fra den årlige statusrapportering til den centrale leanstab på Kristineberg, der danner overblik over de resultater, der er opnået i det forgangne år. Heri fremgår positive resultater for nedbringelse af tvang, medarbejdertilfredshed, patienttilfredshed, mindre ventetid på lægesamtale, reducerede vikarudgifter m.v. på flere af RHP’s centre, herunder Hvidovre. Målingerne taler deres klare sprog: vi når i mål med mange af de forbedringer, der igangsættes, og patienterne oplever mere værdi. Sluttelig skrives der, at man savner at se betydelige effekter af lean i sundhedsvæsenet. Jeg ser dem hver eneste dag på de afsnit, jeg samarbejder med, og jeg ser dem i en vellykket akkreditering. Som kollega vil jeg opfordre til, at man lader sig inspirere af det leanarbejde, der sker, og forholder sig nysgerrigt til, hvordan der hver dag arbejdes med lean for at optimere tiden med vores patienter og kvaliteten af det, der sker sammen med dem. Dea Henriette Franck Reference: Liker, J.; Hoseus, M. (2008): Toyota Culture. The Heart and Soul of the Toyota Way. New York: McGraw-Hill, 2008. DEBATINDLÆG – må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 35 › DEBAT Hvad bevirker det, der virker? ”Men virker det?” Et spørgsmål, de fleste psykologer formentligt har mødt fra deres fagfæller, når talen falder på foretrukne psykoterapeutiske teorier, metoder og teknikker. Det er på sin vis ikke så mærkeligt. Som psykologer er vi selvfølgelig optaget af, hvordan vi mest effektivt og nøjagtigt skaber forandringer i vores praksis. I vores iver efter at stille og besvare dette spørgsmål risikerer vi imidlertid at ophøje virkning fra et middel til at være et mål i sig selv. Det betyder, at virkning på mange måder er blevet det ubestridte sammenligningspunkt for enhver tænkelig behandlingsform. Træder man et skridt tilbage, rammes man af en undren over mange af de sammenligninger, vi med stor selvfølgelighed foretager: På hvilket grundlag giver det fx mening at ligestille livslang medicinering med et afgrænset psykoterapeutisk forløb, for så vidt de to interventionsformer har samme effekt? Ja, hvordan kan fem års psykoanalyse fem dage om ugen sammenlignes med tolv sessioners kognitiv terapi ud fra et rent kvantitativt spørgsmål om virkning? Kan de forandringer, sådanne forskelligartede interventionsformer bevirker, reduceres udelukkende til den mængde af virkning, de tilvejebringer? Det er muligt, at alle veje fører til Rom. Men er det virkelig de samme mennesker, der ankommer? Inden for andre domæner af tilværelsen skelner vi med den største selvfølgelighed ud fra forandringers kvalitative forskelle. Eksempelvis hersker der enighed om, at vold ikke er en del af børne opdragelse på trods af dens potentielle kraftfulde effekt på børns adfærd. Begrundelsen er etisk, ikke teknisk. Kvalita- SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 tiv, ikke kvantitativ. Her er spørgsmålet ikke, hvad der virker, men hvilket menneske vores handlinger be-virker. Det centrale er altså, hvilken form for menneske sådanne handlinger producerer. Vores anliggende er at bidrage til en opmærksomhed på, hvilke kvalitativt forskellige subjekter sådanne processer bidrager til. Med det mål at finde den mest effektive af alle veje, glemmer vi, at enhver bedring ledsages af et bestemt menneske. Om end bedringen kvantitativt er den samme, er den det aldrig kvalitativt. Tanken om, at psykologer bidrager til produktionen af bestemte mennesker, dvs. specifikke måder at forholde sig til sig selv og verden på, vækker imidlertid skepsis blandt mange. Vores oplevelse er, at der florerer et decideret tabu omkring magt i den terapeutiske praksis, hvor magt konsekvent associeres med magtmisbrug. Det hænger antagelig sammen med en sejlivet fortælling om neutralitet som grundsten i terapeutisk etik. Men hvad er psykoterapi, om ikke simpelt hen en praksis, der forandrer mennesker? Og er enhver forandring ikke altid en forandring til noget bestemt? Selv om terapeuten forholder sig neutralt, er effekten heraf det aldrig. Et tilsyneladende rent undersøgende spørgsmål som: ”Hvad føler du, er det rigtige at gøre?”, er ladet med magt og normativitet ved at etablere klienten som et menneske, der træffer uafhængige beslutninger med udgangspunkt i dennes følelsesliv. Det terapeutiske rum, ethvert spørgsmål og enhver intervention implicerer således altid magt. Om vi vil kendes ved den eller ej, slipper vi ikke af med den. Spørgsmålet er derfor ikke, om der er magt i det terapeutiske rum, men hvad psykologer skal gøre med den? Det terapeutiske rums magt består altså i forandringen af klienten. Mere specifikt i produktionen af et bestemt menneske, der som sådan ikke indfanges ved et kvantitativ bedrings- og effektmål. At vi kan måle en virkning i form af bedring hos klienten belyser ikke, hvilket menneske en sådan bedring ledsager – et omstillingsparat menneske, et menneske i kontakt med sine følelser, et selvbevidst eller historisk bevidst menneske. Psykologiens etik består nu, mener vi, i at gøre sig dette bevidst og tage ansvar herfor. En sådan etik forudsætter magt som den kraft, hvormed der tages ansvar. Herved bliver magt og etik to sider af samme sag, som en kraft og dens retning. At tage magten på sig er at tage ansvar for, hvor magten bevæger klienten hen som menneske. Dette kræver en bevidsthed om, ikke blot hvad der virker, men hvad det, der virker, bevirker. Mikkel Reher-Langberg og Joachim Meier › DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER Kurser med ledige pladser! ›3.21. Ledelse og organisation Tid og varighed Mandag 15. juni – tirsdag 16. juni 2015. Varighed: 12 timer. Sted Arosgården, Århus. Eksternat. Pris 3.900,- ekskl. moms. Tilmelding via ”Mit DP” 4. maj 2015. Underviser Thomas Lundby, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Godkendt til Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.21., 12 timer. Kursusnr.: 150321. ›3.5. Angst og depression i kognitivt adfærdsterapeutisk perspektiv Tid og varighed Torsdag 20. august – fredag 21. august 2015. Varighed: 12 timer. Sted Arosgården, Århus. Eksternat. Pris 3.900,- ekskl. moms. Til- og afmeldingsfrist 9. juli 2015. Undervisere Nicole K. Rosenberg, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi. Stine Bjerrum Møller, cand.psych., ph.d. › RUBRIKANNONCER Godkendt til Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.5., 12 timer. Til- og afmeldingsfrist 21. juli 2015. Kursusnr.: 150305 Godkendt til Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.7., 12 timer. ›3.99. Psykotraumatologi – Teori og praksis Tid og varighed Torsdag 27. august – fredag 28. august 2015. Varighed: 12 timer. Sted Arosgården, Århus. Eksternat. Pris 3.900,- ekskl. moms. Til- og afmeldingsfrist 16. juli 2015. Underviser Anders Korsgaard Christensen, cand. psych., specialist og supervisor i psykotraumatologi. Godkendt til Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer. Kursusnr.: 1503993. ›3.7. Neuropsykologiske tilstande, børn Tid og varighed Tirsdag 1. september – onsdag 2. september 2015. Varighed: 12 timer. Underviser Käte From, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi. Kursusnr.: 150307. ›Fyraftensmøde - Beskæftigelsesindsatsen i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension Tid og varighed Onsdag den 17. juni kl. 16.00-20.00. Pris Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Sted Studenterhusfonden, Fredrik Nielsens Vej 2-4, 8000 Århus C Foredragsholder: Susanne Koch Larsen, uddannet socialrådgiver i 1976 med flere efteruddannelser, blandt andet en supervisionsuddannelse, konsulentuddannelse og en lederudviklingsuddannelse. Søger du kurser i Exners Rorschach System, børn eller voksen? DP vil forsøge at oprette kurser inden for feltet, hvis der kommer tilmeldinger nok! For yderligere information og tilmelding kontakt Annette Gottlob, ang@dp.dk. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.900,- ekskl. moms. OM KURSERNE Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk > Kursusprogram 2015. Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk eller Annette Gottlob, ang@dp.dk. PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 37 › RUBRIKANNONCER Workshops i Medfølelsesfokuseret terapi (CFT) m. Chris Irons, Deborah Lee og Paul Gilbert. Medfølelsesfokuseret terapi, som er udviklet af Paul Gilbert, har vist sig særligt anvendelig til personer med skam og selvkritik, og som kan have vanskeligt ved at profitere af gængs psykoterapi. Kognitiv Center Fyn og Psykologhuset Kognitivt Fokus (Lena Højgård Isager) udbyder 3 workshops á 2 og 3 dages varighed. Det forudsættes, at du har deltaget i et introduktionskursus i CFT og kognitiv adfærdsterapi. Chris Irons: Social/Præstationsangst. 10. og 11.juni 2015. Deborah Lee: Traumer. 11.og 12. november 2015 Paul Gilbert: Advanced 1.2. og 3 juni 2016. Sted: Fyn Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger www.kognitivcenterfyn.dk København Centrum Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi —————————————————————————————— For første gang i Danmark: Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge. Pat Ogden, PhD Pat Ogden er en af pionererne inden for kropspsykoterapi. Hun udviklede Sensorimotorisk Psykoterapi i 70’erne som en integration af somatisk terapi og psykoterapi. Den er påvirket af både neurovidenskab, kognitive og somatiske tilgange, tilknytningsterapi og Hakomi Metoden, der fokuserer på forbindelsen mellem krop og sind gennem meditation og mindfulness. Sensorimotorisk terapi hjælper klienten med at afdække ubevidst adfærd og vaner, både fysisk og psykologisk. Disse vaner påvirker personens oplevelser i både god og dårlig retning. Gennem ”embedded relational mindfulness” bevidstgøres både de fysiske og psykiske sensationer og følelser, der ofte udspringer af traumer, og som klienten så lærer at forstå og ændre. Pat Ogden har introduceret begreber som ”window of tolerance” og ”dual processing”. Pat Ogden er leder af Psychorimotor Psychotherapy Institute© i Boulder, Colorado, og er hovedforfatter til bogen: ”Trauma and the Body. A Sensorimotor Approach to Psychotherapy” fra 2006. Tid: Onsdag d. 23. september 2015 kl. 10-17. Sted: Hal C, Arsenalvej 6, 1436 København K (Holmen) Pris: 1.300 kr. for medlemmer, 1.500 kr. for gæster, studerende og pensionister ½ pris. Frokost, kaffe m.v. er inkluderet i beløbet. Tilmelding til anne.traulsen@yahoo.dk og ved at indbetale kursusbeløbet til 0400 4012612201 i Lån & Spar Bank med angivelse af dit navn og ”Pat Ogden”. SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk Center for Kognitiv Hypnoterapi i Aarhus v/Lone Kærvang, Cand.psych., Specialist & Supervisor i Psykoterapi, Europæisk Certificeret Hypnoterapeut, tilbyder: Kursusforløb i hypnoterapi ∗ ∗ ∗ Grundkursus i klinisk hypnose (11.-12. september 2015). Pris: 3300 kr. Kognitiv-hypnoterapi: Systematisk integrativ behandling, virksomme og individuelt tilpassede hypnoterapeutiske metoder i f.t. depressive symptomer (22.-23.-24. oktober 2015). Pris: 4675 kr. Ego State Terapi: Effektiv behandling af angst & traumer (22.-23. januar 2016). Pris: 3300 kr. Kurserne er godkendt under ”Anden teoretisk retning” (Specialistuddannelse i psykoterapi). 10 % rabat ved samlet tilmelding til min. 2 kurser. Se www.psykologhusetsdrpalae.dk/for professionelle behandlere/kurser for mere information. › RUBRIKANNONCER Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder i København afholder i Aarhus Utilization Approach til fænomenet dissociation Videregående kursus med alm. praktiserende læge og tidligere formand for DSKH Per Nilsson Tid: Lørdag 31. oktober kl. 10-17, søndag 1. november 2015 kl. 9-16. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 KBH Ø. Målgruppe: Noget kendskab til hypnose forudsættes. Kursusform: Katedrale oplæg, demonstrationer og øvelser. Indhold: Dissociation er en platform for både problem og løsning. Dissociation indgår som en central komponent i den hypnotiske trancetilstands øvrige fænomenologi. Fra denne synsvinkel vil vi på kurset fokusere på analyse af klientens historie og måden, den fortælles på, således at såvel problem som løsning tydeliggøres med strategiske spørgsmål. Klientens ”ordbog” og terapeutens anvendelse af ”hypnotisk sprog” vil således være basalt værktøj til nyttiggørelse af klientens ressourcer, som de fremgår af historien, og som de udvikles i den hypnotiske trance. Tilmelding og fuld annonce: se hjemmesiden www.klinisk-hypnose.org Ego state terapi Videregående kursus Med cand.psych., specialist i psykoterapi, Internationalt certificeret terapeut i Ego State Terapi ved ESTI. Hedda Sandemose Tid: Den 7.-8. november 2015: Lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 9 -16. Sted: Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41.4 sal. Aarhus. Målgruppe: Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til hypnose. Formålet er, at deltagerne erhverver enkle teknikker til at identificere ego states, eller jegtilstande, hos deres klienter og udvikler en terapeutisk praksis til håndtering af disse. Form: På kurset vil der veksles mellem teori, praktiske øvelser, gruppeinduktioner og refleksioner over behandlingsløsninger/ muligheder. Indhold: Vi vil se på, hvad ego states er for nogle størrelser og hvordan de kan være blevet etableret, typisk som hjælpsomme forsvar over for ubehagelige oplevelser eller tilstande tidligere i livet Kurset søger vi godkendt til Dansk Psykolog Forening specialistuddannelser. Efter 31. august 2015 er prisen: 4.500 kr. for medlemmer, 5.000 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding og fuld annonce: Se hjemmesiden www.klinisk-hypnose.org Early Bird pris indtil 7. september 2015: 3.500 kr. for medlemmer, 4.000 kr. for ikke-medlemmer. Efter 7. september 2015 er prisen: 4.500 kr. for medlemmer, 5.000 kr. for ikke-medlemmer. Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi Hospitalssektionen Early Bird pris indtil 31. august 2015: 3.500 kr. for medlemmer, 4.000 kr. for ikke-medlemmer. Sproget før sproget – Kroppen i psykoterapi med voksne To Kursusdage med Marianne Bentzen psykoterapeut MPF Workshop med Candice M. Monson Marianne Bentzen har siden sidst i 90’erne udviklet psykoterapeutiske principper og metoder baseret på den neuroaffektive udviklingspsykologi, i nært samarbejde med cand.psych. Susan Hart og har været somatisk psykoterapeut siden 1980 samt har afholdt professionelle efteruddannelseskurser for psykoterapeuter, psykologer og psykiatriske behandlergrupper internationalt siden 1982. Har skrevet mange artikler om neuroaffektive og kropslige indfaldsvinkler til psykoterapi og ledelse. Med Susan Hart har hun skrevet ”Jagten på de nonspecifikke faktorer i psykoterapi med børn”, og alene ”Den neuroaffektive billedbog”. The purpose of this workshop is to train participants in Cognitive Processing Therapy (CPT), an evidence-based treatment for posttraumatic stress disorder (PTSD). CPT has been demonstrated to be effective for the treatment of PTSD and other common comorbidities resulting from a range of traumatic events and can be implemented as an individual or group treatment. CPT consists of trauma-focused cognitive therapy arranged as a systematic and progressive series of skills and assignments. Læs mere på sektionens hjemmeside på www.dp.dk. MB sætter fokus på den praktiske inddragelse af kropslige interventioner og den nonverbale dialog i psykoterapi med voksne og starter med at give en kort praktisk introduktion til, hvordan den neuroaffektive udviklingsforståelse kan bruges i psykoterapi med særligt fokus på nonverbale aspekter af den terapeutiske alliance og den interpersonelle resonans og regulering. På resten af kurset arbejdes med selvagens gennem bevidstheds- og interaktionsøvelser beregnet til at udforske og nuancere somatiske selvreguleringskompetencer og den limbisk-følelsesmæssige afstemningsproces. Eftersom psykoterapeutisk integration af somatisk udforskning sker i fælles sproglig mentalisering, vil vi desuden beskæftige os med to forskellige former for sproglig integration med forskelligt integrativt sigte, nemlig den biografisk-narrative og den eksistentieltindsigtsorienterede. Der vil være øvelser, diskussion og korte teorioplæg fra Marianne, samt korte supervisionsspørgsmål og mulighed for demonstrationsterapi. Medbring behageligt tøj, liggeunderlag og en lille pude, samt evt. et tæppe. Learning Objectives: Participants will describe PTSD symptoms and theory underlying CPT. Participants will list pretreatment issues and recommended assessment measures. Participants will demonstrate knowledge and skills required to implement CPT, an evidence-based psycho-therapy for PTSD. Tid: 19.-20. oktober 2015 kl. 10-17. Sted: Astrologihuset, Teglværksgade 37, 4, 2100 Kbh. Ø. Pris: 2.600 kr. for medlemmer, 2.800 kr. for gæster, stud. og pensionister ½ pris. Frokost, kaffe mv. er inkluderet i prisen. Tilmelding: til anne.traulsen@yahoo.dk og ved at indbetale kursusbeløbet til 0400 4012612201 i Lån & Spar Bank med angivelse af dit navn + ”Marianne Bentzen”. Torsdag d. 24. og fredag d. 25. september 2015 Kurset er godkendt af følgende fagnævn, alle steder med 12 timer: Psykoterapi (12.3.99. Psykoterapi Øvrige); Sundhedspsykologi (11.4.4.2.2. Intervention i klinisk arbejde); Psykopatologi (13.3.99. Psykopatologi Øvrige); Psykotraumatologi (14.4.4.2.2.2. Intervention på individuelt plan i relation til længerevarende og kroniske traumer). Antal kursustimer: 12 Deltagerantal: maks. 25 (psykologer og læger) Kursussprog: engelsk Pris: 2.500 kr. for medlemmer af Hospitalssektionen (alle regionsansatte medlemmer af DP), 2.800 kr. for ikke-medlemmer og 2.200 kr. for studerende. Der gives betalingsoplysninger ved tilmelding. Sted: Hotel Scandic Copenhagen, Vestre Søgade 6, 1601 København V. Tid: Torsdag d. 24. september kl. 9:00-16:30 og fredag d. 25. september kl. 9:00-15:30. Tilmelding/videre kursusinformation: hospitalspsykologerne.dp@gmail.com. PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 39 › RUBRIKANNONCER EFTERUDDANNELSER + KURSER I 2015 DIC DANSK IMAGO CENTER v/ cand.psych. John Hjarsø Mortensen ANVENDELSE AF EXNERS RORSCHACH SYSTEM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER WISC-III - WISC-IV NEUROPSYKOLOGI & NEUROPÆDAGOGIK (NLD) Næste starter: Modul I (17/9). Modul II 1 dag. Næste start den 6/11. (22/10). Modul III (17/12). Underviser: Cand.psych., ph.d. Claus Underviser: Cand.psych. Kim Gabriel Hansen. Haugaard Jacobsen. Efteruddannelsesforløb til Imago Parterapeut 1 dag. Næste start den 27/11. Underviser: Cand.psych. Kim Gabriel Hansen. Har du ambitioner om at arbejde med par? Eller vil du blive sikrere og mere effektiv som parterapeut? TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST Dansk Imago Center tilbyder certificeringsforløb til Imagoterapeut. Ialt 12 dage fordelt på 3 moduler. Samt efterfølgende supervisionsforløb. Certificeringen udstedes af IRI (Imago Relationship International) og giver dig samtidig adgang til et inspirerende lokalt og globalt parterapeutisk fagfællesskab. ASPEKTER VED UNDERSØGELSE AF FORÆLDREKOMPETENCE Indhold: » parforholdets psykologi og udviklingsfaser. » Træning i dialogiske processer. Tretrinsdialogen, spejling, validering, empati. » imagoprocesserne i forhold til vanskelige parforholdsproblematikker og med forskellige typer af partnere og parforhold. » desuden lære du at bruge dig selv og din intuition til at skabe den tryghed, der er nødvendig for at imagoprocesserne fører til dybe og varige ændringer. Imagorammen er eklektisk og baserer sig bl.a. på tilknytningsteori, systemteori, psykodynamisk teori og narrativ teori, og er desuden stærkt inspireret af interpersonel neuropsykologi og mentaliseringsteori. Imagoterapien vil indenfor det næste år opnå status som evidensbaseret terapi. Næste Imagocertificeringsforløb: Modul 1. 3. og 6. sept. 2015 Modul 2. 29. – 1. nov. 2015 Modul 3. 14. – 17. jan. 2016 Sted: København Kursuspris: kr. 24.000,00 Tilmelding: imagocenter@me.com, tlf. 50 73 60 00 Yderligere information om kurset på: www.danskimagocenter.dk Underviser: Cand. Psych. John Hjarsø Mortensen. Klinisk instruktør Imago Relationsship International. Formand i Dansk Imagoforening. SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 1 dag. Start 11/11. Underviser: Cand.psych., neuropsykolog Susanne Freltofte. 3 dage. Næste start den 20/10. SPISEFORSTYRRELSER Underviser: Cand.psych. Kim Gabriel Hansen. 1 dag. Start 6/10 (fyraftensmøde). Underviser: Psykiatrisk sygeplejerske Inger Becker, Aalborg Universitetshospital. 2 dage. Næste start den 15/9. Underviser: Cand.psych. Kim Gabriel Hansen. KURSERNE AFHOLDES CENTRALT I AALBORG OG ER INKL. MATERIALER OG FULD FORPLEJNING. FOLKEUNIVERSITETET I AALBORG tlf. 9816 7500 . www.fuaalborg.dk Social & Beskæftigelsespsykologisk Netværk inviterer til temadag under overskriften: Vinkler på udfordringer og dilemmaer på det sociale og beskæftigelsesrettede felt Med følgende oplæg: “Den selvudviklende Organisation - Et Dynamisk Jobcenter i en Dynamisk Omverden - Organisationspsykologens arbejde med trivselsfremme, stressforebyggelse og generelle udfordringer for ansatte i et jobcenter” ved erhvervspsykolog Rikke Rye Hahn, DambyHahn APS. ”Hvordan kan man skabe eller starte forandringer hos mennesker med multiple problemstillinger så som misbrug, psykiske lidelser, kriminalitet eller sociale vanskeligheder?” ved psykolog Lotte Sønderby, Psykiatrisk Afdeling Middelfart. ”Tilbageblik på en række dilemmaer og udfordringer knyttet til psykologfaglighed og –rolle i beskæftigelsesfeltet. Som vi har oplevet dem siden 2010, og forsøgt at navigere i dem” ved Arbejdspsykolog Mette T. Lauritzen, Esbjerg Kommunes Jobcenter. "Anden aktør og etik. Vi ser på dilemmaer i indsatsen på beskæftigelsesområdet, når udførelsen ligger hos private psykologer og anden aktør. Hvornår er indsatsen etisk set god nok? Kan den overhovedet blive det, i lyset af konkurrencen og kommunal økonomi?” ved psykolog og leder af DambyHahn APS, Peter Damby. Tid/sted: Onsdag d. 17. juni 2015 kl. 10-16 på Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense. Pris: 475 kr. for medlemmer af Social & Beskæftigelsespsykologisk Netværk (SBN), 650 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding sker ved at sende en mail med oplysning om navn, adresse samt arbejdssted til netværkets kasserer Amanda Kusk Kjærgaard på kk_amanda@hotmail.com og samtidigt indbetale det relevante beløb senest den 10. juni 2015 på konto nr. 0400 4020024009 i Lån & Spar Bank (anfør dit navn og mærk indbetalingen ”temadag”, så du kan identificeres som indbetaler). MINDFUL BRAIN › RUBRIKANNONCER In Business, Health Care and Society 29-30 OKT. 2015 KEYNOTE SPEAKER Dr. Dan Siegel 3 X NEW YORK TIMES BESTSELLER Professor i Neuro-Psykiatri, Founding co-director of Mindful Awareness Research Center, UCLA SPEAKERS Professor i Neuro-Psykiatri Dr. Dan Siegel Author & MBSR Pioneer DK Eve Bengta Lorenzen Er du interesseret i, hvordan du bevidst kan arbejde med hjernen? Vil du modtage nyeste viden om sammenhænge mellem hjerne, krop og sind? Er du interesseret i nyeste forskning om neurale og adfærdsmæssige effekter af mindfulness træning på beslutningstagning? Om muligheden for at møde egen og andres sårbarhed, så den åbner til styrke og transformation? Fremtidens perspektiver på implementering af mindfulness i samfundet? Bliv opdateret på banebrydende forskning, teori og praksis inden for mindfulness og hjernen, leveret af de ledende profiler på området fra Norden og af Dr. Dan Siegel, som gæster Danmark for første gang. Læs mere på www.jeanetteoxlund.dk Founder of Mindfulnesscenter SE Dr. Ola Schenström PhD Neuroscience DK Lektor Ulrich Kirk Normal partoutpris 3295,Earlybird partoutpris 2795,- (NB! begrænset antal earlybird- og VIP-billetter) KØB DIN BILLET HER WWW.BILLETNET.DK KONFERENCEN AFHOLDES PÅ DEN SORTE DIAMANT › RUBRIKANNONCER V/Psykolog Morten HecksHer InternatIonalt eksaMIneret act træner DanMarks Mest oMfattenDe efteruDDannelse I act “ KognitivGruppen has assembled an impressive set of world renowned ACT trainers for their 3 year course in Acceptance and Commitment Therapy (ACT), covering all of the key topics necessary for the use of ACT and the application of its underlying theory. Anyone going through this program can expect to be well trained in the model and method by the end of the course” steven c. Hayes KognitivGruppen Kreds Vestsjælland afholder kursus MÆNDS PSYKOLOGI I SUNDHED OG FORÆLDRESKAB ved cand.psych. Svend Aage Madsen Mænd lever kortere end kvinder, og de rammes oftere af de fleste sygdomme. På baggrund af nyeste data belyses, hvordan denne sundhedsmæssige ulighed mellem kønnene snarere begrundes i psykologiske, kulturelle og samfundsmæssige årsager end biologiske. Hvordan bliver du som psykolog og det danske sundhedssystem bedre til at møde den maskuline psyke, hvad enten det gælder forebyggelse, rekruttering til behandling eller helt overordnet i forståelsen af mandens selvoplevelse som klient? Desuden vil der på dagen blive inddraget viden om fædres relation og tilknytning til deres spæd- og småbørn bl.a. ud fra studier i fædre og fødsler, mænd og fødselsdepression og i fædre og ikke biologisk faderskab. Svend Aage Madsen er chefpsykolog på Rigshospitalet, formand for Mænds Sundhed og har skrevet bøgerne: Mænds sundhed og sygdomme, Fædre og fødsler, og Fædres tilknytning til spædbørn. Tid og sted: Kurset foregår på Selandia, Bredahlsgade 1 B, 4200 Slagelse d. 5. oktober 2015 kl. 9-15 (indskrivning og morgenmad fra kl. 8.30). Bindende tilmelding på Rikke Rahtkens mail: rikkesusan@yahoo.com senest d. 1. september 2015 ud fra først-til-mølle-princippet. Pris: 950 kr. indbetales på Psykologforeningens konto: 0400 4012612295 i Lån & Spar Bank, når du har fået bekræftelse fra os. Din tilmelding er først gældende, når vi har modtaget din betaling. Hvis vi, mod forventning, må aflyse, får du naturligvis dine penge tilbage igen. Kursusgebyr dækker morgenmad, frokost, kaffe og frugt og foredrag. På Kreds Vestsjællands vegne Bodil Bergo Friis Kreds København-Frederiksberg Psykofarmakologi hos børn og unge 3.10 v. speciallægekonsulent og lektor Torben Isager 5.-6. oktober 2015, København. Pris kr. 2500 alt inkl. Kurset vil give basal viden om virkning og bivirkninger ved de psykofarmaka, som er aktuelle ved behandling af børn og unge, primært ADHD-medicin, antipsykotika og antidepressiva. Der lægges vægt på evidensbegrebet og samspillet mellem medicinsk behandling, psykoterapi og pædagogisk behandling, heriblandt placebobegrebet og psykoedukation. Underviser er Speciallægekonsulent, tidl. overlæge og lektor Torben Isager, Psykiatriformidlingen, Frederiksberg. Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening med 12 timer. KognitivGruppen er stolte over at kunne præsentere vores nye 3. årige efteruddannelse i acceptance and commitment therapy for læger og psykologer. Uddannelsen er Danmarks mest omfattende efteruddannelse i ACT. Start 2016 – Afslutning 2019. Klik ind på www.kognitivgruppen.dk for mere information. Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde annonce www.dp.dk/kbhfrb.kalender - tryk på det arrangement i kalenderen, du ønsker at se mere om. Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder Louise Svendsen, LS@LSRT.dk. SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 › RUBRIKANNONCER Kreds Københavns Amt Voksnes tilknytningsmønstre i psykoterapi Chilled - manualiseret KAT behandling af unges angst d. 14.+15. september 2015, kl. 9-16. Cool Kids - manualiseret KAT behandling af børns angst d. 19. + 20. november 2015, kl. 9-16 Underviser: Lisbeth Jørgensen, specialist i psykoterapi Tidligere ansat ved Angstklinikken Aarhus Universitet. Forfatter til bogen Børn og Angst. Kurset er for læger og psykologer Læs mere på www.kognitiv.dk Møllestien 52, 8000 Århus center@kognitiv.dk Midt på Gammel Kongevej i smukt indrettet psykologpraksis Stort møbleret lokale (24m2 - velegnet også til gruppe) til leje i professionel psykologpraksis på Frederiksberg. Elevator, separat dørtelefon til lokalet og andre gode faciliteter – også velegnet for organisationspsykolog eller andre specialer. Se mere info på www.psykologpraksissen.dk. Kontakt Trine M. Johnsen på tmj@mail.dk. Lokale i Ballerup Psykotraumatologi RITS® for psykologer Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress En korttidsterapeutisk tilgang til behandling af traumatisk stress og krisereaktioner på kognitivt, psykodynamisk og psykoedukativt grundlag 23.-25. september + 5.-7. oktober 2015 i København Læs mere og tilmeld dig på www.beredskabspsykologi.dk Kontakt evt. Henrik Lyng på tlf. 2615 4878 eller mail@beredskabspsykologi.dk Lokale i velfungerende klinikfællesskab i Ballerup ledigt pr. 1.7.2015. Mdl. husleje 4550,- kr. inkl. alt. Se www.ellenboesen.dk/ lokaleopslag Tlf. 51 84 69 66 Lokaleleje i KBH og Aarhus 35-95 kr./t. www.phuset.dk En kursusdag med Sarah Daniel Fredag den 18. september 2015 kl. 9.15 -16 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade27, 2100 Kbh Ø Kurset vil belyse forskellige spørgsmål: Hvad er tilknytning og tilknytningsmønstre hos børn og voksne? Hvordan vurderer man voksnes tilknytningsmønstre i forskning og klinisk praksis? Hvad er sammenhængen mellem tilknytningsmønstre og psykiske vanskeligheder? Hvad betyder voksne menneskers tilknytningsmønstre for psykoterapi? Hvordan kan man som psykolog tilpasse sin kommunikation og behandling til klienters tilknytningsmønstre? Formen vil være teorioplæg, case eksempler samt evt. inddragen af deltagernes erfaringer. Sarah Daniel er cand.psych., ph.d. inden for psykoterapiforskningsområdet, lektor på KUA, uddannet i Adult Attachment Interview og har udgivet bogen: ”Relation og Fortælling. Tilknytningsmønstre i en behandlingskontekst”. Tilmelding til Hanne Bisgaard på mail: hannebissgaard@hotmail.com senest 18. august 2015. Kurset er gratis. Husk afmelding, hvis du bliver forhindret, da vi ofte har mange på venteliste (max 50 deltagere). Kurset er primært for medlemmer, som bor eller arbejder i kredsen (det gl. Kbh. Amt, minus Egedal, plus Rudersdal og Furesø kommuner). Oplys navn, arbejdssted samt adresse. Kredsen byder på morgenkaffe fra kl. 9 samt frokost. På kredsens vegne Liselotte Henningsen, næstformand Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer DPSP Udredning og behandling på psykodynamisk grundlag – Operationaliseret Psykodynamisk Diagnose (OPD-2) I alt 6 dages kursus v/cand.psych. Ole Karkov Østergård. De sidste to dage v. prof., dr.med. Manfred Cierpka, Institut für Psychosomatische Kooperationsforschung und Familietherapie, Universitetsklinikken i Heidelberg OPD-2 er et interviewbaseret instrument, som giver kursusdeltagerne et solidt kendskab til en international anerkendt udrednings- og behandlingsplanlægningsmetode. OPD-2 består af 5 akser, som gør det muligt nuanceret at beskrive (1) klientens motivation og forudsætninger for behandling, (2) interpersonelle mønstre, (3) indre konflikter og (4) personlighedsstruktur. OPD-2 bygger videre på Kernbergs strukturelle interview, den er komplementær til ICD og DSM og ligger fint i forlængelse af “Level of Personality Functioning” i DSM V, sektion 3. Efter kurset vil deltagerne være i stand til at: • Udrede og beskrive alvorlighedsgraden og karakteren af eventuelle personlighedsmæssige vanskeligheder på baggrund af 1-2 timers interview • Forstå sammenhængen mellem udredning og tilrettelæggelse af behandlingen • Bevidst vælge behandlingsmetode og -længde og kunne prioritere mellem en mere støttende og strukturorienteret terapi og en mere konfronterende og konfliktorienteret terapi • Formulere specifikke foci for et psykoterapeutisk forløb Undervisningen består af oplæg fra undervisere samt deltagernes ratings af diagnostiske interviews, som først underviseren og dernæst 4-6 af deltagerne medbringer til kurset. Tid og sted: Torsdag 10. og fredag 11. september 2015; torsdag 19. og fredag 20. november 2015; torsdag 11. og fredag 12. februar 2016. Alle dage kl. 9.0017.00. Morgenkaffe ½ time før kursusstart på Danhostel Aarhus, Marienlundsvej 10, 8240 Risskov. Bindende tilmelding senest 5. august 2015 via www.dpsp.dk. Max 24 deltagere. Se flere oplysninger om kurset på www.dpsp.dk. PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 43 ! › STILLINGSANNONCER Når du søger job Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk. Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Stillinger i Psykolog Nyt Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge dette, hvis der er tvivl. Specialpsykologuddannelsen Regionerne opslår Uddannelsesforløb 32 uddannelsesforløb til til specialpsykologuddannelsen i specialpsykologuddannelsen børneog ungdomspsykiatri i Psykiatri til besættelse pr. 1. december 2015 15 uddannelsesforløb til specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri opslås til besættelse pr. 1. september 2012. Uddannelsesforløbene har en varighed af 4 år og består af 1 års introduktionsuddannelse års hoveduddannelse. UddannelUddannelsesforløbene harog en3varighed af 4 år og består af 1 års sesforløbene er fordelt mellem allehoveduddannelse. 5 regioner i Danmark. introduktionsuddannelse og 3 års Uddannelsesforløbene er fordelt over alle på: 5 regioner i Danmark. Ansøgning om uddannelsesforløb foregår www.specialpsykologuddannelsen.dk hvor der findes opslag Ansøgning om uddannelsesforløb foregår på: profil samt med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig www.specialpsykologuddannelsen.dk, hvor der findes opslag øvrig information om uddannelsen. med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig profil samt øvrig Ansøgningen skal være Sekretariatet information om uddannelsen. for specialpsykologuddannelsen i hænde senestskal denvære 12. juni 2015 kl. 12.00. Ansøgningen Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen i hænde Ansøgere kan forvente at få svar på deres senest den 30. marts 2012 12.00. ansøgning senest i uge 44,kl. 2015. Ansøgere kan forvente at få svar senest med udgangen af uge 26. SIDE 44 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 GENOPSLAG PSYKOLOG TIL RETSPSYKIATRISK KLINIK På grund af udvidelse af Retspsykiatrisk Kliniks optageområde er en stilling som autoriseret psykolog ledig til besættelse 1. juli 2015 eller snarest derefter. Klinikkens kerneopgave er at udarbejde mentalobservationserklæringer til brug for domstolene i straffesager samt evt. retslige erklæringer angående benådningsandragender eller farlighedsvurderinger. En mentalobservationserklæring er en grundig psykiatrisk erklæring angående en sigtets psykiske tilstand med henblik på bl.a. vurdering af, hvorvidt en psykiatrisk særforanstaltning kan anbefales. Klinikken er derudover involveret i forskningsprojekter og undervisning inden for retspsykiatri. Opgaven Psykologen skal indgå i et team, der udarbejder mentalundersøgelser, og hvor vedkommendes opgave er at foretage psykologisk testning i forbindelse med ambulante mentalobservationer. Klinikken varetager ingen behandling. Dig Vi søger en autoriseret psykolog med bred psykiatrisk erfaring og testningskompetence indenfor begavelsesvurdering, psykopatologi og personlighedsvurdering. Dette indebærer kendskab til brede intelligenstests som WAIS-IV, til supplerende kognitive prøver og indenfor personlighedsområdet til Rorschach (Exner) og til eventuelle andre vurderingsinstrumenter. Vi forventer os en medarbejder, der er åben, fleksibel, robust og effektiv, og vi lægger derudover vægt på høj faglighed. Retspsykiatrisk erfaring eller anden klinisk psykiatrisk erfaring er et krav. Herudover er forskningsinteresse og -erfaring en fordel. Os Vi kan tilbyde en lægeligt ledet arbejdsplads præget af høj kvalitet og dygtige, engagerede kolleger i et dynamisk, tværfagligt miljø samt en dagligdag med en professionel, men uformel tone. Du vil indgå i et monofagligt team på i alt tre fastansatte psykologer. Vores faglige ambition er til stadighed at være førende indenfor udfærdigelse af mentalobservationserklæringer. Vi kan tilbyde relevant efteruddannelse indenfor det retspsykiatriske felt samt eventuelt indenfor testområdet. Vi har til huse ved Sankt Hans Torv på Nørrebro i lokaler i den historiske bygning lige ved siden af Blegdamsvejens Fængsel. Vores faste stab består af overlæger, speciallæger, psykologer, administrative medarbejdere, socialrådgivere, en akademisk sekretær samt en service- og sikkerhedsmedarbejder. Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Du aflønnes efter AC-overenskomsten med mulighed for individuel aftale om tillæg afhængig af kvalifikationer. Yderligere oplysninger Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Dorte Sestoft på telefon 35 36 03 66. Generel information om klinikken kan findes på www.retspsykiatriskklinik.dk. Søger du? Ansøgning med oplysninger om uddannelse, eksamenspapirer og joberfaring sendes via link på www.retspsykiatriskklinik.dk. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 15. juni 2015, kl. 12.00. Der forventes afholdt samtaler i uge 26. Det skal bemærkes, at der forud for evt. ansættelse skal gives skriftligt samtykke til undersøgelse i politiets registre. Alle kvalificerede uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund opfordres til at søge. › STILLINGSANNONCER Erfaren kognitiv psykolog til privat center Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter søger en autoriseret kognitiv psykolog pr. august 2015. Vores kommende kollega er fleksibel og selvstændig og ønsker at være medspiller i en virksomhed med mange forskelligartede arbejdsopgaver. Arbejdsopgaver: • Undervisning og supervision, internt og eksternt • Psykoterapi • Opgaver indenfor beskæftigelsesområdet • Udviklingsopgaver vedr. uddannelser og projekter Kvalifikationer, vi lægger vægt på: • Erfaring med undervisning, supervision og selvrefleksion • Erfaring med kognitiv terapi, individuelt og i gruppe • Engagement og interesse for kognitiv terapi Vi kan tilbyde: • Fleksible arbejdsvilkår med høj grad af selvstændighed og mulighed for at forme vores uddannelses- og supervisionstilbud, men også klientforløb på en kreativ og individuelt tilrettelagt måde • En medarbejdergruppe med høj grad af samhørighed, hvilket giver mulighed for såvel faglig sparring som et givende, socialt miljø • En høj faglighed med deltagelse i internationale, kognitive konferencer samt efteruddannelse med internationale topnavne inden for en bred, kognitiv ramme Information Ansøgningsfrist 15. juni. Ansøgninger behandles løbende. For yderligere information kontakt psykologerne Karen Østergaard, Mette Albertsen eller Ulla Wattar på tlf. 33 11 22 84 eller e-mail info@wattar-gruppen.dk Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter er et privat psykologcenter ved Kongens Nytorv. Læs mere om os på www.wattar-gruppen.dk Afdelingsleder og fagligt fyrtårn til København Dialog mod Vold søger afdelingsleder og fagligt fyrtårn til vores afdeling i København. Afdelingen består af seks psykologer, to terapeuter og en administrativ medarbejder. Dialog mod Vold er et specialiseret behandlingstilbud til personer, der udøver vold i nære relationer. Vi har afdelinger i København, Århus og Odense, hvor vores behandlere tilbyder individuelle og gruppeterapeutiske forløb til voldsudøvere og deres familier. Vi skræddersyr en helhedsorienteret indsats til familien. Fokus er på at stoppe volden, og derefter at hjælpe familien med at komme videre – sammen eller hver for sig. Vores behandling er kognitivt baseret, og mentalisering og mindfulness er integreret i behandlingen. Vi har en evidensbaseret praksis, hvor vi løbende dokumenterer og måler effekten af vores arbejde og inddrager klienterne direkte. Du kan som leder hos os være med til at forme fremtiden på et behandlingsområde i spændende faglig udvikling. Vi kan tilbyde et stimulerende arbejdsmiljø præget af høj faglighed, stort engagement og godt kollegaskab. Mere om stillingen: Som afdelingsleder i København vil dine opgaver bestå i: • daglig arbejdstilrettelæggelse mhp. at sikre optimale behandlingsforløb • personaleledelse • udredning samt individuel terapi og gruppeterapi • supervision og undervisning • sikring af at procedurer, retningslinjer mv. ajourføres og følges Du vil derudover have følgende ansvarsområder på tværs af hele Dialog mod Vold: • optimering og videreudvikling af vores behandling • fokus på arbejdet med teamet omkring den enkelte familie • kvalitetssikring samt dokumentation af - og forskning i behandlingsresultater Du kommer til at indgå i vores ledelsesteam, der består af vores direktør samt afdelingslederne i Århus, Odense, København samt vores ungdomsafdeling. Dine kompetencer: Vi forestiller os, at du har en specialistuddannelse i psykoterapi for voksne. Du har dokumenteret gode ledelses- og samarbejdsevner, og du er god til at motivere og give sparring til dine medarbejdere. Du er en skarp formidler, og vi ser gerne, at du har publiceret eller har lyst til at publicere artikler mv. Du er udviklingsorienteret, dynamisk og struktureret i dit arbejde. Ansøgningsfrist er mandag den 22. juni klokken 12. Ansøgningen sendes til info@dialogmodvold.dk og mærkes ”Afdelingsleder”. Du kan læse mere på vores hjemmeside: Dialogmodvold.dk. For uddybende spørgsmål kontakt venligst direktør Susanne Nour Magnusson på 50993291 eller på susanne.magnusson@dialogmodvold.dk. Dialog mod Vold er en del af AskovFonden. Læs mere på Askovfonden.dk PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 45 › STILLINGSANNONCER EPILEPSIHOSPITALET Neuropsykolog til Epilepsihospitalet I forbindelse med en kollegas orlov søger vi pr. 1. august en psykolog med erfaring eller lyst til at få erfaring med neuropsykologien til en tidsbegrænset stilling frem til februar 2016, med mulighed for forlængelse. Du skal sammen med 3 kolleger indgå i de tværfaglige teams omkring afviklingen af patientforløbsprogrammer på Neurologisk afdeling. Psykologens opgaver vil især være > Testning og udredning af epilepsipatienter > Samtaler med /rådgivning af patienter og pårørende > Deltagelse i de tværfaglige team ved udredning og behandling > Supervision af plejepersonale > Undervisning af andre faggrupper. Vi tilbyder Intensiv oplæring i alle aspekter ved udredning og behandling af epilepsi > Gode arbejdsforhold sammen med andre neuropsykologer > Ugentlig tværfaglig postgraduat undervisning > Gode muligheder for at erhverve indgående kendskab til epilepsi og andre neurologisk betingede tilstande > Deltagelse i kongresser og konferencer. StAtSforvAltNINGeN SØGer bØrNeSAGkyNdIG rådGIver tIl AfdelING kØbeNhAvN Vi søger en børnesagkyndig rådgiver til det familieretlige kontor i København snarest muligt. Der er tale om en fuldtidsstilling. I komplicerede sager om skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl og samvær skal du især » indgå i tværfaglig sagsbehandling sammen med en jurist » rådgive forældre og børn i forbindelse med samarbejdsproblemer og uenighed om samvær, forældremyndighed, barnets bopæl m.m. » afholde samtaler med børn i den skolesøgende alder med henblik på inddragelse af barnets perspektiv » indgå i opgaver vedr. overvågede samvær » varetage samtalegrupper for børn og evt. deres forældre Alle opgaver håndteres med fokus på barnets perspektiv. Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, kan du henvende dig til kontorchef Annette Gregersen på telefon 7256 7538. ANSØGNING Hvis du er interesseret i stillingen, kan du læse det fulde stillingsopslag på Statsforvaltningens hjemmeside, https://golf.hr-manager.net/Statsforvaltningen søger børnesagkyndig rådgiver, hvor du også kan søge stillingen. > Yderligere oplysninger hos afdelingsleder Børge Jensen tlf. 5827 1139, eller mail: tbjs@filadelfia.dk eller psykolog Louise Kristensen tlf. 5827 1076. Læs mere om Filadelfia og funktionsbeskrivelsen på www.filadelfia.dk og om Epilepsihospitalet på www.epilepsihospitalet.dk. Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk. Alternativt kan ansøgningen, vedlagt relevante oplysninger og dokumentation, sendes til personalekonsulent Joan Vestergaard, Filadelfia, Kolonivej 1, 4293 Dianalund. Ansøgningsfrist den 15. juni 2015. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 22. www.filadelfia.dk Filadelfia: Epilepsihospitalet, Forskning, Neurorehabilitering, Neurofysiologi, Søvnklinik, Laboratoriet, Skoler, Botilbud, Værkstedscenter, Konferencecenter, Specialrådgivning og Diakoni Psykolog til Funktionel Familieterapi Psykolog søges som familieterapeut, supervisor og teamkoordinator til vores nye behandlingsteam for unge. 37 timer ugentligt i en 3-årig projektstilling. Vil du være med til at stå i spidsen for Roskilde og Høje Taastrups nye team som skal tilbyde Funktionel Familieterapi (FFT) til unge i kommunerne? FFT –modellen bygger på flere teoretiske retninger indenfor psykoterapi og familieterapi, udviklet og modificeret på baggrund af klinisk forskning. Læs hele stillingsopslaget på www.roskilde.dk/job. Ansøgningsfristen er den 14. juni 2015. www.roskilde.dk/job SIDE 46 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 › STILLINGSANNONCER Psykologer Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Roskilde Vi søger to velkvalificerede psykologer, der som vores målgruppe, er i stadig udvikling og kontinuerligt med til at træde nye, betydningsfulde, faglige stier. Begge stillinger på 37 timer pr. uge. Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik 1, Roskilde Ansættelse fra 01.09.15 Yderligere oplysninger Ring gerne til psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert, 20 23 42 82. Center for Spiseforstyrrelser U2 (døgnafsnit), Roskilde Ansættelse fra 01.07.15 Se de fulde opslag på www.regionsjaelland.dk/Job quicknr. 17170 og 17171 WWW.REGIONSJAELLAND.DK Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på kr. 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn. PsykologCentret Herning søger Psykolog til klinikfællesskab da en af psykologerne går på pension Klinikfællesskabet inkluderer blandt andet: intern supervision -Tema eftermiddage - kollegiale aktiviteter stabilt klientgrundlag - div. Testmaterialer - sekretærfunktion Bogholderi/regnskab. Juridisk er vi konstrueret som enkeltmandsfirmaer med lokale- og kontorfællesskab. fællesudgifterne andrager for tiden kr. 13.000,00 pr. måned, hvilket inkluderer husleje, lys, varme, rengøring, telefon og sekretærfunktion. Ved indtræden skal desuden betales et engangsbeløb, som giver medejerskab af fælles faciliteter. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest og senest den 11. juni 2015. optagelsessamtaler forventes at finde sted den 18. juni 2015. For yderligere information kan sekretær lisbeth dige sørensen kontaktes på tlf. 97214243 eller pr. mail: psykologcentret@hkcmail.dk. se også vores hjemmeside www.psykologcentret-herning.dk. PsykologCentret Herning nygade 6, 1.tv, 7400 Herning STILLINGER SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE PSYKOLOG Sociallægeinstitutionen har en 2-årig psykologstilling til forventet besættelse pr. 1. september 2015. Stillingen kan søges af autoriserede eller specialistuddannede psykologer med erfaring i udredning af psykiske og beskæftigelsesmæssige problemkomplekser og gerne erfaring med organisationspsykologisk intervention. Yderligere oplysninger hos ledende psykolog Berit Steen på tlf. 8940 3093. Hele stillingsopslaget kan læses på www.aarhus.dk/job eller www.sociallaegeinstitutionen.dk Ansøgningsfrist 12. juni 2015. Ansættelsessamtaler finder sted d. 19. juni 2015. Vær med kel til at gøre en fors AARHUS.DK/JOB PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2015 | SIDE 47 Sorteret Magasinpost SMP NYHEDER MED INSPIRATION TIL DIN PRAKSIS LÆS UDDRAG AF BØGERNE PÅ DPF.DK Af Anders Trillingsgaard. Forord af Alfred Josefsen 399 kr. Af Henning Bang, Thomas Nesset Midelfart, Thorkil Molly-Søholm og Claus Elmholdt 399 kr. Af Karina Solsø og Pernille Thorup Forord af Ralph Stacey 299 kr. Af Kim S. Cameron, Robert E. Quinn m.fl. Dansk bearbejdelse ved Andreas Granhof Juhl og Jakob Nørlem 399 kr. Af Gro Emmertsen Lund 229 kr. Af Thalma Lobel OPDATERET OG UDVIDET 2. UDGAVE Af Martin L. Kutscher, med bidrag af Tony Attwood og Robert R. Wolff 369 kr. PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK 349 kr. LÆS MERE OM SERIEN PÅ DPF.DK Af Bo Hejlskov Elvén, Charlotte Agger og Iben Ljungmann 279 kr. Af Bo Hejlskov Elvén og Sophie Abild 279 kr. KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55 Den mest brugte følelsesmæssige intelligenstest på verdensplan – nu med dansk fortolkningsrapport • Danske normer og manual på vej • Ingen krav om certificering for psykologer
© Copyright 2024