Læs det her! - Sunds Kirke

Kirkebladet
Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.
Kirkeblad for Sunds Sogn
www.sundskirke.dk
September
Oktober
November
2015
Giv håbet videre!
Af sognepræst Asbjørn Munk Hyldgaard
Engang da storme havde raset
over havet og fået det i oprør,
så tusindvis af søstjerner blev
skyllet op på land, stod en
gammel mand og kiggede ned
mod stranden. Han fik øje på en
dreng, der løb op og ned langs
bredden og kastede søstjerner
ud i havet igen. Den gamle
vidste, at drengens forsøg på at
redde søstjernerne fra døden,
ikke nyttede noget som helst,
for havet var stort, og der var
millioner af søstjerner i det.
Manden gik ned mod drengen,
og da han kom hen til ham,
sagde han: ”Hvorfor gør du det?
Det nytter jo alligevel ikke noget.
Hvad betyder de få stykker mod
de mange, du ikke kan hjælpe”?
Drengen tog endnu en søstjerne
op, og idet han kastede den ud,
sagde han: ”Det betyder i hvert
fald noget for den her”.
Det er nemt at sige, at det ikke
nytter noget. Hvad nytter det at
sende penge til Grækenland
eller nødhjælp til Syrien? Og
hvad hjælper det at gøre noget
for udkants-Danmark eller for
utilpassede unge, der går rundt
og ødelægger ting? Ser vi på
tingene i fugleperspektiv, så nytter meget af det vi gør, uendeligt
lidt. Så hvorfor kaste søstjerner
i et uendeligt hav, eller give en
ung endnu en chance, når det
alligevel aldrig bliver bedre?
Det skal vi, fordi vi hver især har
mulighed for at gøre en forskel.
Det bliver måske aldrig en forskel, der kan ses i statistikkerne,
eller som andre nogen sinde får
øje på – men det gør en forskel.
Det giver nemlig plads til håbet.
I vores forsøg på at hjælpe, har
vi mulighed for at give andre
mennesker håbet tilbage. Al forandring og forbedring begynder
med et håb, hvad vi også godt
ved fra os selv. Men når vi ser
andres tilsyneladende håbløse
situation, så kan det være lettest
blot at konstatere, at ingenting
nytter. Så hvis vi slår ud med
armene og siger, at det ikke nyt-
2
ter noget, så er det måske også
udtryk for, at vi selv er holdt op
med at håbe på noget bedre.
Jeg ved ikke, hvad der er mest
trist: Et ungt menneske, der er
holdt med at håbe eller et gammelt menneske. I hvert fald må
vi gøre os klart, at vi hver især
har mulighed for, at række håbet
videre til hinanden – det kan
gøre en uendelig stor forskel for
den der ænser håb, hvor alt håb
synes ude.
Samtale med
præsten
Præsterne står altid til
rådighed for samtaler, og
kommer gerne på besøg.
Ring hvis du kender nogen
der har brug for en samtale,
eller du selv ønsker det.
Vi har naturligvis
tavshedspligt.
Intet nyt under solen!
Af Helge Andersen
Min rektor på seminariet i Haslev hed K.F. Brondbjerg. Han var en
dygtig teolog og fremragende pædagog. Næsten alle rektors forelæsninger sluttede med en såre enkelt konklusion: ”Intet nyt under
solen”!
Naturligvis havde K.F. Brondbjerg ikke ret – og da slet ikke for en
helt ung studerende. Hver dag er ny med helt nye muligheder. Hvert
år byder på nye oplevelser og udfordringer. Sådan er det også i vores
kirke.
Efter sommerferien begynder vi et nyt såkaldt ”aktivitets år” med de
arrangementer, der indbydes til i Sognegården. Aktivitetsplanen for
2015-2016 er klar.
Der indbydes til fire sogneaftener med emner om K.E. Løgstrups
tænkning, belyst med eksempler fra den moderne litteratur, om
folkekirkens fremtid, om unge og tro og om det demente samfund.
Men det kommende år byder også på fire højskolesangaftener, en
sognecafé med organist Willy Egemose og en filmaften i Sunds
Kirke, hvor organist Martin Hjalmar Nielsen spiller på det nye orgel,
til Carl Th. Dreyers verdensberømte stumfilm ”Jeanne D’Arc”.
Som et helt nyt initiativ arrangerer vi en ”Stjernedag” lørdag den
9. april 2016. Ingen kender på forhånd ”Stjernedagens” indhold
og rammer, men målsætningen er klar: Hvordan kan vi skabe en
enestående oplevelsesdag for sognets travle børnefamilier? Hvordan kan vi give disse familier et pusterum, med inspiration ind i en
travl hverdag, hvor arbejde, familieliv, indkøb, rengøring og børnenes
skolegang og fritidsinteresser fylder rigtig meget.
Vi håber, mange vil være med – og ikke mindst give bidrag til ”Stjernedagens” indhold.
Måske er der ikke så meget nyt under solen, når vi ser på grundvilkårene for et menneskeliv. Men vi har alle en forpligtigelse til at leve
livet og udfordre hver en livets dag – også med en ”Stjernedag” en
lørdag i april!
Sunds Kirke
Kirkebogsførende sognepræst
Asbjørn Munk Hyldgaard
Strandvejen 1, 7451 Sunds
Tlf.: 30 30 28 66
E-mail: ahy@km.dk
Træffes ikke mandag
Træffes i præsteboligen, torsdag
fra kl. 10.00 – 12.00 eller efter aftale
Sognepræst
Sigrid Marcussen
Gildespollen 10, 8420 Knebel
Tlf.: 51 64 23 10
E-mail: sima@km.dk
Træffes ikke fredag
Kirkekontoret, Sognegården
Nørrevang 45, 7451 Sunds
Kordegn Lone Finnerup
Tlf.: 97 14 29 82. E-mail: lfi@km.dk
Mandag: Lukket
Tirsdag - torsdag kl. 9.00-13.30
Torsdag tillige kl. 16.00-18.00
Fredag kl. 9.00-13.00
Graver
Egon Lindberg
Træffes mandag - fredag på
kirkegårdskontoret kl. 12.00-12.30
Tlf.: 96 26 57 26
E-mail: graver@sundskirke.dk
Organist
Elsebeth Kvistgaard
Tlf. 96 26 57 24
E-mail: organist@sundskirke.dk
Sognemedhjælper
Susanne Pedersen
Tlf.: 96 26 57 25
E-mail: sus@sundskirke.dk
Menighedsrådets formand
Helge Andersen Præstegårdvej 67,
7451 Sunds. Tlf.: 97 14 14 68
Kirkeværge
Thorkild Lundgren, Rønne Allé 27,
7451 Sunds. Tlf.: 97 14 19 22
Sunds Kirkes Sognegård
Vedrørende lån af lokalerne:
Henv. på kirkekontoret tlf.: 97 14 29 82
Sæsonudlån senest 1. juni
til kirkekontoret.
Kirkebladet - udgives af:
Sunds Sogns Menighedsråd
Redaktionsudvalg:
Lone Finnerup (ansvh.), Mona Marie Thalund,
kirkens præster og K.E. Hansen (DTP/layout).
Trykning: ReklameTryk, Sunds
Deadline: Sidste frist for indlevering af stof til
næste kirkeblad: 1. november 2015
Kirkens hjemmeside: www.sundskirke.dk
Omslagsfoto: Google.com
3
Gudstjenester
August
30. 13. søndag efter trinitatis
kl. 10.30
SM
September
Kollekter i september: Høstkollekt: 1/3: Missionsprojekt, 1/3: Danmission, 1/3: Folkekirkens Nødhjælp
1. Indsættelsesgudstjeneste kl. 19.00 ALF
Kirkekaffe 6. 14. søndag efter trinitatis kl. 10.30 SM
Kirkekaffe
13. 15. søndag efter trinitatis kl. 10.30 AMH
20. 16. søndag efter trinitatis
kl. 10.30
AMH
Høstgudstjeneste og høstfest
27. 17. søndag efter trinitatis
kl. 10.30
AMH
Kollekter i oktober: Kirkens julehjælp - Sunds
4. 18. søndag efter trinitatis kl. 9.00
kl. 11.00
AMH
AMH
Kirkevandring – morgensang
Højmesse - Kirkekaffe
11. 19. søndag efter trinitatis
18. 20. søndag efter trinitatis
25. 21. søndag efter trinitatis
SM
AMH
SM
BUSK gudstjeneste
Oktober
kl. 10.30
kl. 10.30
kl. 10.30
November
Kollekter i november: DSUK - Dansk Sømands og Udlandskirker
1. Alle Helgen søndag
kl. 16.00 AMH
Kirkekaffe
8. 23. søndag efter trinitatis kl. 10.30 AMH
15. 24. søndag efter trinitatis kl. 10.30 SM
22. Sidste søndag i kirkeåret
kl. 10.30 AMH
29. 1. søndag i advent
kl. 10.30 AMH
December
Kollekter i august: Kirke til Kirke projekt
6. 2. søndag i advent
kl. 10.30
SM
Kirkekaffe
AMH: Asbjørn Munk Hyldgaard / SM: Sigrid Marcussen / CKB: Christian Kjær Bjerre / ALF: Anne Linde Førgaard
Gudstjenester på ”Søglimt” kl. 14.30
Tirsdag den 1.september
Tirsdag den15. september
Tirsdag den 6. oktober
Tirsdag den 20. oktober
Asbjørn Munk Hyldgaard Tirsdag den 3.november Asbjørn Munk Hyldgaard
NN
Tirsdag den 17. november NN
Asbjørn Munk Hyldgaard Tirsdag den 1. december Asbjørn Munk Hyldgaard
NN
Kirkebilen
Åben Bibelstudiekreds
Sunds Kirkes Bibelstudiekreds mødes hver anden torsdag (i ulige
uger) kl. 9.30 – 11.30 i konfirmandstuen, på Strandvejen 1.
Opstart 13. august 2015
Studiekredsen - der er åben for alle – er en herlig blanding af god
snak, højt humør og dybe samtaler, om til tider vanskelige emner.
Yderligere information hos Verner Mouritzen, tlf. 97 14 12 64
4
kører gratis
– for ældre og dårligt
gående.
Bestilles direkte hos
Herning Taxa på
tlf. 97 12 07 77
Konto: 3526
Sognekalender
Tirsdag den 20. kl. 19.30
En aften med højskolesange
Hvor ikke andet er nævnt, foregår
arrangementerne i Sognegården.
Se efter yderligere omtale af arrangementerne i
dagspressen, eller på kirkens hjemmeside:
www.sundskirke.dk
Onsdag den 21. kl. 15.00
Sogneeftermiddag
Tidligere biskop Karsten Nissen besøger denne
eftermiddag Sunds Sognegård.
Tilmelding til Kirkekontoret senest fredag den 16.
oktober kl. 13.00
Arrangementet slutter med fællesspisning til 60,- kr.
September
Mandag den 14. kl. 14.30
Danmissionkredsen
mødes hos Bodil Holm, Tranevej 11.
Vi får besøg af Else Højvang fra Tanzania
Tirsdag den 15. kl. 19.30
En aften med højskolesange
- ved Henrik Steffensen
Torsdag den 17. kl. 15.00
Familiefestival
med temaet ”Gamle dage”. Se omtale
Torsdag den 17. kl. 19.30 - i konfirmandstuen
på Strandvejen
Indre Mission
IM’s fødselsdag.
Tale ved missionær Finn Najbjerg, Vinderslev
November
Tirsdag den 3. kl. 14.30
Danmissionkredsen
mødes hos Bodil Klaris, Teglgårdvej 55
Oktober
Torsdag den 5. kl. 19.30
Sogneaften
- med Carsten Bøgh Pedersen, provst i Hadsund
Provsti. Han har gennem
længere tid arbejdet med
folkekirken og med, hvordan folkekirkens fremtid vil
komme til at se ud.
Mange ting er under forandring, og det giver udfordringer for en gammel institution som folkekirken, men
samtidigt giver det også nye
muligheder.
Torsdag den 1. kl. 19.30
Sogneaften
- med David Bugge:
”HINANDENS VERDEN”
En rejse gennem K.E. Løgstrups hovedværk Den etiske
fordring.
David Bugge er lektor i Etik og
Religionsfilosofi ved Aarhus
Universitet, hvor han bl.a.
arbejder med K.E. Løgstrups
tænkning.
Foredraget giver, i en let tilgængelig form, en
præsentation af grundtankerne i dette hovedværk i
nyere dansk teologi og filosofi.
Torsdag den 12. kl. 19.30
Indre Mission
Emneaften ved pastor Jim Sander Christensen,
Kølkær
Søndag den 4. kl. 9.00
Kirkevandring
Formålet er, at opleve storpastoratets seks kirker
og det omkringliggende landskab.
Vandringen begynder med flaghejsning og morgensang ved Sunds Kirke kl. 9.00, efterfulgt af en
vandring. Kl. 11.00 er der højmesse i Sunds Kirke.
Arrangementet afsluttes med kirkekaffe
December
Tirsdag den 1. kl. 14.30
Danmissionkredsen
mødes hos Nanny Søndergaard, Kastanievej 7, 2.
sal; til julehygge (Husk en pakke til pakkespil)
Tirsdag den 6. kl. 14.30
Danmissionkredsen
mødes hos Britta Pedersen, Nørrevang 1
Onsdag den 2. kl. 19.00 i Kirken
Julekoncert
5
Se lige her ...
Torsdag den 17. september kl. 15.00-19.00
En Festival for hele familien!
Pladsen omkring Sunds Kirkes Sognegård vil myldre af sang og liv.
Sunds, Simmelkær og Ilskov inviterer til FamilieFestival, og temaet
vil dette år være Gamle Dage.
Dagen vil byde på en masse dejlig musik og sang, udklædte børn,
festlige boder, arbejdende værksteder og meget andet. Fra den store
scene, vil der eftermiddagen igennem være sang, musik og optrin.
Der vil også være mulighed for at bage snobrød, købe kaffe, kage
og andre forfriskninger. Senere på eftermiddagen åbner det store
spisetelt, hvor man kan købe aftensmad til en rimelig pris.
Alle er hjertelig velkomne – så sæt kryds i kalenderen og tag hele
familien med til en dejlig eftermiddag, fyldt med oplevelser!
Søndag den 20. september
kl. 10.30
Høstgudstjeneste
/ høstfest
Børn og unge må gerne medbringe frugt og grønt – alt hvad
vi høster i have og på mark – og
tage det med til gudstjenesten.
Vi mødes før gudstjenesten i
Sognegården, og bærer høsten
ind ved gudstjenestens start.
Vær også med ved den efterfølgende høstfest – blandt andet
med bortlodning af det medbragte frugt og grønt.
Overskuddet bliver lagt sammen
med høstofferet, som fordeles
mellem Kirke til Kirke projektet
(gadebørn i Cameroun) Danmission og Folkekirkens Nødhjælp.
Babyrytmik – salmer og sange
og et stort sanseindtryk!
Onsdag den 23. september kl. 10.00-10.45, og otte onsdage frem,
vil kirken fyldes af babyers pludren og voksnes fællessang.
Til efteråret begynder endnu et babyrytmikhold i Sunds Kirke. Et gratis tilbud
til sognets mindste beboere (mellem
3 og 12 mdr. gamle) og deres mødre/
fædre.
Det er spændende at iagttage hvordan
de små, fra gang til gang lever med og
udvikler sig. De får øje for hinanden,
fokuserer på hinanden, og er i det hele
taget meget opmærksomme på, hvad
der sker omkring dem. Sæbeboblerne
bliver opmærksomt betragtet! Vinden
fra den store vifte nydes med et herligt
udtryk i ansigtet! Det lille rasle-æg
kravler rundt på barnet og gemmer sig!
Og mens orglet bruser, går vi rundt, og
mærker dets vibrationer i hele kroppen. Bare for at nævne nogle af
de oplevelser og sanseindtryk, som babyrytmikken byder på.
Babyrytmikken ledes af organist Elsebeth Kvistgaard og sognemedhjælper Susanne Pedersen (tilmelding: sus@sundskirke.dk)
6
Så er Sunds Kirkekor
ved at være klar til at
modtage nye sangere…
- eller på:
https://youtu.be/iMG4hBQmloo
Med venlig hilsen
Elsebeth N. Kvistgaard
Organist og korleder, Sunds Kirke
Højskolesangaftener
En ny sæson med Sogneaktiviteter står for døren, og igen i år er Højskolesangaftener en del af repertoiret.
Konceptet for aftenerne er det samme som tidligere. De første 3 kvarter synger vi sange, som en udvalgt person har valgt, og som også
har motiveret sit valg. Derefter er der en kort kaffepause på max. et
kvarter. Den sidste halve time er der ”ønskekoncert” med sange som
vælges af de øvrige fremmødte.
Lidt nyt er der dog ved Højskoleaftenerne i år. I den kommende sæson bliver det nemlig som en Højskolesangbog-stafet, der skal gives
videre. Sådan, at den der står for sangvalget den ene aften, finder
den næste sangvælger.
Første Højskolesangaften er tirsdag den 15. september kl. 19.3021.00 og ikke som det står i det forrige kirkeblad den 8. september.
Sangvælger den aften er Søglimts pedel Henrik Steffensen.
Ny præst i Grove,
Simmelkær og
Ilskov sogne
Menighedsrådene i Sunds-Haderup-Feldborg-Grove-SimmelkærIlskov, har ansat Anne Linde
Førgaard som ny sognepræst i
Grove, Simmelkær og Ilskov, når
Betty From Jensen med udgangen af august, går på pension.
Anne skal have primær tjeneste
i Grove, Simmelkær og Ilskov
sogne, men vil være en del af
pastoratets præsteteam, hvor
de 4 præster gensidigt afløser
hinanden ved afvikling af ferie og
fridage. Hun vil derfor - fra tid til
anden - have tjenester i Sunds
Kirke.
Anne Linde Førgaard bliver
indsat i embedet af provst Asger
Grove Korsholm, søndag den
30. august i Grove, Simmelkær
og Ilskov kirker og tirsdag den
1. september kl. 19.00 i Sunds
Kirke
Sunds-Haderup-Feldborg-GroveSimmelkær-Ilskov pastorat, byder
Anne velkommen i stillingen.
Decemberkor
Julekoncert og De Ni Læsninger i Sunds Kirke, har traditionen tro et
vigtigt element der kaldes ”Decemberkoret”.
Koret har egentligt ingen faste medlemmer, men mange vender
trofast tilbage år efter år, hvilket er rigtigt dejligt. Der er blot to krav til
korsangerne: at du kan komme til størsteparten af vores mødetider
og at du kan lide at synge. Alderen har ingen betydning hér!
Repertoiret bliver rimeligt let i år, men stadig forventes der smukke
strofer og hygge.
Tilmelding og yderligere information kan fås hos organist Elsebeth N.
Kvistgaard. Se kontakt foran i bladet.
Alle er velkomne - tag gerne naboen med!
Datoer 2015:
Tirsdag den 3/11 kl. 19.00 - 21.00
Onsdag den 11/11 kl. 19.00 - 21.00
Onsdag den 18/11 kl. 19.00 - 21.00
Torsdag den 26/11 kl. 19.00 - 21.00
Julekoncert den 2/12 kl. 19.00
De Ni Læsninger den 13/12 kl. 16.30
7
Nu falmer skoven trindt om land
Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.
Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.
Men i vor lade, på vor lo,
der har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.1
Og han, som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.
Ham takker alle vi med sang
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.
Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kerne.
Og når engang på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.
Da høste vi, som fugle nu,
der ikke så og pløje;
da komme aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.
For høsten her og høsten hist
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville være!
Hans Ånd, som alting kan og ved,
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til Himlen os ledsage!
N.F.S. Grundtvig 1844.