2013 NR. 6 • DECEMBER · 74. ÅRGANG • LØSSALG KR. 60,00 Side 22 M as ju ser lem af ju ær arti lep ke kl os r o er o t g m Røginds politiske nisser Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund www.danfil.dk SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! VIDEO AUKTION I VORE LOKALER I KØBENHAVN på det danske materiale under storauktion 184. Kom ind og deltag “live”! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. www.skanfil.dk Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80 en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj Tlf. 4199 0299 E-mail: arhus@skanfil.no Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg Tlf. 4656 3857 E-mail: danmark@skanfil.no Frederiksborggade 41 - 1360 København K Tlf. 2091 1037 E-mail: kobenhavn@skanfil.no Danmark Jette Frölich del. 2013 6.00 Danmark Jette Frölich del. 2013 8.00 Danmark Jette Frölich del. 2013 12.50 KOM I JULESTEMNING MED JETTE FRÖLICH Jette Frölich er kunstneren bag de tre nye vinterfrimærker til juleposten. Den 12. december kl. 15.30-17.30 kan du møde frimærkekunstneren i Showroom, Købmagergade 33, København K. Kom i julestemning, køb frimærker og julemærker, og få dine produkter signeret af Jette Frölich. Vi glæder os til at se dig! INDHOLDSFORTEGNELSE NR. 6 - 2013 ARTIKLER Julemærker 6 Julemærkerne 1904-1950 12 Min julemærkesamling Postkort 22 Røginds politiske nisser 6 Posthistorie 34 Julepost fra før vi fik julemærker Notits 38 Gammelt frimærkenyt Almen filateli 40Kvalitetsbedømmelse af frimærker Sverige 44 Fra Stockholm til London JULEHISTORIE 19 Jul på stenbroen 14 NYHEDER Julemærkerne 2013 16Årets julemærker er fyldt med gode minder og masser af JUL Nye frimærker 54 Nyt fra postvæsenerne 24 59 Omvendt Jenny eller ... 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 UDSTILLINGER 60 Nyt udstillingsreglement 60Post Historie fra 1864 krigen på Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot 61 Sydfrimex 2014 61Udstillinger på Stampex i London 2014-2018 38 FORBUNDET & KLUBBERNE Nyt fra Forbundet 58 Birthe King i FEPA‘s board 58Julearrangement med Post Danmark 52 Fra klubberne 62Postkortets Dag den 28/9 2013 63Mindeord FASTE RUBRIKKER 42 Boganmeldelse 63Handbook of Danish Essays and proofs, vol. 1 1849-1919 64Rubrikannoncer 70Byttedage 76Kalender Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 50 5 JULEMÆRKER Julemærkerne 1904-1950 Af Jørn Walther Pedersen Silkeborg Frimærkeklub Julemærkets fader Einar Holbøll fortæller selv, at ideen til julemærket fik han i ”Afgående post” på Købmagergades Postkontor under juletravlheden 1903, hvor man som sædvanligt var ved at drukne i julebreve og julekort. Einar Holbøll fortæller, at han her fik ideen til at ”beskat- te” juleposten med et ekstra ”frimærke ved juletid” – et særligt julemærke. Holbøll henvendte sig til generaldirektøren for Post- og Befordringsvæsenet, Christen Svendsen med idéen i dennes privathjem, da Christen Svendsen var sygemeldt. Han tog godt imod ideen, men inden idéen kom videre døde Christen Svendsen, og sagen gik i stå. Først i oktober 1904 kom der skred i sagen, da Einar Holbøll henvendte sig til P.A. Jerichow, der var chef for Finansministeriets 2. revisionsdepartement, hvor postvæsenet var underlagt og Jerichows stilling var sideordnet med generalpostdirektøren. Allerede i september havde Holbøll henvendt sig til Alfred Jacobsens Etablissement og fået dem til at lave udkast m.v. og i slutningen af oktober havde Holbøll fået samlet en komite, hvori blandt andet var departe- mentschef P.A. Jerichow, professor Leopold Meyer, Etatsråd Aastrup, direktør Vett, postmænd og medlemmer af borgerrepræsentationen m.fl. Det første julemærke Ud af anstrengelserne kom julemærket 1904 med et portræt af dronning Louise, der døde i 1898. Årsagen til at det blev dronningen, der kom på det første julemærke, mener man skyldes, at man gerne ville afbillede et af kongehusets medlemmer, og dronning Louise var gift med kong Christian den 9., og dronningens altid vågne interesse for velgørenhed og ikke mindst for den velgørenhed, der var til gavn for syge børn. I 1905 ændrede man formatet radikalt og antog en lille tegning af en dreng og en pige ved en sundhedskilde. Årsagen til formatændrin- 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 gen skyldes formentlig, at der var flere klager over størrelsen i forhold til frimærket og sikkert også, at julemærket 1904 fyldte meget på julekortet. For første og eneste gang blev der samtidig fremstillet et postkort med påtrykt julemærke 1905 i venstre hjørne og plads til frimærke i højre hjørne. Christian den 9. døde i januar 1906 og det blev besluttet, at kongens portræt skulle på julemærket 1906, og da man naturligvis ikke kunne trykke et julemærke med kongen på, der var mindre end det julemærke, der var udgivet med dronningens portræt blev formatet som i 1904. Kongelig tradtion I 1907 udkom det nye kongepar, Frederik den 8. og dronning Louise på julemærke, og det er en tradition, der er blevet fulgt siden ved tronskifte, i 1912 kom Christian den 10. og dronning Alexandrine, i 1947 kom Frede- rik den 9. og dronning Ingrid og i 1972 kom dronning Margrethe og prins Henrik på julemærke. Ikke på post til udland I begyndelsen måtte julemærkerne ikke påsættes breve til udlandet, men skulle anbringes på bagsiden, men normalt gik kortene og brevene igennem, selvom julemærkerne var påsat forsiden, men det prøjsiske postvæsen tilbagesendte samtlige kort og breve i 1907, der var forsynet med julemærker, årsagen var de politiske spændinger mellem Danmark og Tyskland. Julemærkesanatorium I 1908 udkom Julemærkesanatoriet Kolding på julemærke. Julemærkesanatoriet var dog først færdigt i løbet af sommeren 1911. De kommende godt 50 år blev 15.000 tuberkuløse børn behandlet på julemærkesanatoriet i Kolding, og ca. 85 % af børnene blev helbredt. Omkring 1960 var tuberkulosen så godt som udryddet i Danmark og sanatoriet blev overdraget til Statens Åndssvageforsorg, der i 1988 solgte det til syge- og hjemmesygeplejerskernes ejendomsselskaber, der i løbet af de kommende to år omdannede det til hotel- og Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 konferencecenter, i dag er der stadig hotel i bygningerne, men man har ikke glemt det tidligere tilhørsforhold til julemærkerne, idet der rundt om i gangene på hotellet stadig er ophængt julemærkeplakater. I 1934 kom Julemærkehjemmet Lindersvold på julemærke. Årenes motiver I 1909, 1910 og 1911 var motiverne på julemærkerne portrætter af børn indsat i ramme af juleroser. I 1913 udkom det hidtil eneste kvadratiske julemærke. Det har motiv af Joachim Skovgaard og viser en engel og en julenisse, der skal symbolisere den himmelske og jordiske jul i samtale, og det var en sammenblanding, som mange ikke kunne lide. Kritikken lærte komiteen, at julemærkets udseende var blevet 7 et nationalt anliggende. Joachim Skovgaard har også udsmykket Viborg Domkirke og mange aflægger Viborg Domkirke et besøg for at studere Joachim Skovgaards malerier. På grund af kritikken i 1913 besluttede julemærkekomiteen at udskrive en konkurrence om motivet til julemærket 1914. Interessen var meget stor, idet der indkom 277 forslag Valget faldt på en tegning af maleren Wilfred Glud. Mærkets motiv var en lille pige, der fodrer duer på Rådhuspladsen. Første verdenskrig brød ud i 1914, om det er derfor, at duerne er hvide ”fredsduer” vides ikke. Mærket blev en stor succes, der dog blev overgået i 1915, hvor motivet var lille Karina fotograferet ude i naturen, det var det første julemærke, der ikke var et studie foto. Julemærket 1916 viser en moder med sit barn på armen. I 1917 og 1918 er motivet engle og stærkt præget af 1. verdenskrig. Anna E. Munch har tegnet det dystre mærke fra 1917. I 1918 er 1. verdenskrig overstået og motivet på julemærket er glade engle, hvor den ene blæser på basun. Den store succes for julemærket 1918 betød, at bl.a. Haslev Postkontor fik mangel på julemærker, det løste man i Haslev ved at overtrykke julemærket fra 1915 med lille Karina med 1918, det var et privat overtryk i et lille oplag. Mærket er derfor ret sjældent og efterspurgt af samlere. Sønderjylland og de nordatlantiske øer I 1919 udkom et julemærke med Dannebrog som motiv. Dannebrog hejses for første gang i Sønderjylland efter genforeningen med Danmark af manden, medens hustruen og barnet ser på. 1920 var også et genforeningsmærke, idet Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark blev symboliseret ved en knælende ung pige, der overrækker Mor Danmark, symboliseret i dronningeskikkelse, guldhornene, der blev fundet i 1639. I 1921 var motivet en grønlandsk pige i nationaldragt og julen 1921 skrevet på såvel dansk som grønlandsk. Anledningen var 200 året for Hans Egedes ankomst til Grønland. 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Motivet på julemærket 1922 var skoleskibet København, der blev bygget i 1921, julemærket udkom under mottoet ”Du danske vej til roes og magt”. ØK fejrede netop i 1922 sit 25 års jubilæum og som bl.a. Politikken skrev, var julemærket en smuk kompliment til Østasiatisk Kompagni. I 1923 var det Færøernes tur til at komme på julemærke, det ske- te med motiv af en Færingebåd med færøske fjelde i baggrunden, ligesom det var tilfældet med julemærket 1921 med en grønlandsk pige, hvor julen stod på såvel dansk som grønlandsk, står julen på julemærket 1923 på såvel dansk som færøsk. I 1924 fejrede det danske postvæsen sit 300 års jubilæum, og det ville også julemærket være med til, derfor er motivet på julemærket 1924 to postbude, der hilser på hinanden, et lille postbud, der symboliserer julemærket, og et stort postbud, der symboliserer frimærket. I 1925 var motivet et dansk vinterlandskab og i 1926 var motivet et barn på en delfin. Dette julemærke er et af de julemærker, der har været mest udskældt igennem tiderne. der putter et julekort i postkassen og mon ikke det er til mormor eller farmor. I 1929 er det et barn med et juletræ. I 1930 er motivet Den lille pige med svovlstikkerne efter H,C. Andersens eventyr, anledningen var 125 året for H.C. Andersens fødsel. I 1931 er motivet et barn på skødet af sin mor foran juletræet og endelig i 1932 er det et barn med en julenisse. I 1933 var motivet en engel med et juletræ og i 1935 er moti- Einar Holbøll mindet I 1927 døde Einar Holbøll og hans minde blev æret ved at bruge ham som motiv på julemærket 1927 og som en hyldest til hans ”opfindelse” julemærket. Tidligere var der fremkommet ønske om at benytte Holbøll som motiv på et julemærke, men hver gang afslog Holbøll. Julemærket skulle ikke bruge ham som motiv, men i forbindelse med hans død kom han naturligt nok på et julemærke, og da kunne han jo ikke protesterer. I årene 1928 til 1932 er motivet børn, i 1928, hvor julemærke nr. 25 udkom, er motivet et barn, Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 9 vet Jomfru Maria med Jesusbarnet og i 1936 er motivet en engel og et lam, der skal symbolisere barmhjertigheden. De tre næste år før 2. verdenskrig er motivet igen børn, 1937 viser et barn, der fra sin seng ser ud på julestjernen, 1938 har motiv af en dreng med et juletræ og en snemand og endelig i 1939 er motivet en mor med sit barn i en babysengekurv. Krigen præger motiverne I 1940 begyndte 2. verdenskrig, og den fik også sat sit præg på julemærkerne, idet julemærket i 1940 har motiv af en hvid due og en olivengren. I 1941 er motivet Kong Christian den X til hest og som får overrakt blomster af en ung pige. Under krigen gennemførte Kong Christian den X sin daglige ridetur igennem København, og det blev et samlingspunkt for københavnerne og øgede kongens popularitet. Kongen var i 1940 blevet 70 år under store festligheder. Kronprins Frederik og prinsesse Ingrid fik i 1940 deres første barn, prinsesse Margrethe, og hun kom på julemærke i 1942, et meget populært valg. I 1943 er motivet en lille kejthåndet pige, der plukker juleroser. I 1944, hvor det for de fleste stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, var motivet et tændt julelys på en grangren, et lys i mørket og et håb om en lysere fremtid. I 1945, det første julemærke efter krigens afslutning viser Dannebrog bag sneklædte graner. I 1946 er motivet en adventskrans med alle fire lys tændt. I 1948 er motivet igen børn, denne gang en dreng med nissehue, der beundrer lyset på juletræet. I 1949 er motivet dans omkring juletræet, moder med børn. I 1950 er det julestjernen, der er valgt som motiv, julestjernen er den dag i dag en populær plante omkring juletid. 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Julemærket -en unik dansk tradition... www.julemaerket.dk Her finder du Julemærker, specialudgivelser m.m. Få tilsendt Julemærker ved udgivelse Specialudgivelser Udfyld bestillingsskemaet i vores netbutik, og vi sender automatisk, når Julemærket er udkommet. Souvenirtryk, Hafnia 01, Blokke 1975 og 1994, Nordia Julemærkeblok 1994, Forum 2004 blok og 1905 brevkort. Vi har også... Perforerede Julemærker Julekort, gavemærker, Julemærke pins, Julemærkefondens logomærker og logopins. Det klassiske Julemærke i ark, hæfter og skalatryk fås stadig hos Julemærkefonden. To nytryk hvert forår Saml Julemærker Nytryk tilbage fra 1904. 10 udvalgte mærker pr. år. I år udkom 1981 og 1982. Danmarkshistorie og hjælpearbejde i et lille mærke! Brolæggerstræde 14 · 1211 København K · Tlf. 33 13 37 45 · www.julemaerket.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 11 JULEMÆRKER Min julemærkesamling Af Lilly Juhl Vejle Frimærkeklub Jeg var fyldt 50 år, da jeg fik lyst til at prøve en ny hobby. Hvad med at samle på frimærker? Jeg havde syet, strikket, hæklet og arkeret, tegnet, malet på papir og på lærred, samt malet på porcelæn og fotograferet, men derudover ikke samlet på andet end bøger. Nu ville jeg prøve noget helt andet, og hvis det ikke var interessant, kunne jeg jo bare holde op igen, troede jeg. Nu er der gået 30 år, og interessen er ikke væk. Den er blevet større, fordi der er så mange måder at samle på. Gennem årene havde jeg skrevet mange breve, og fået mange igen, men ikke med særligt spændende frimærker, og da ingen i min familie havde samlet frimærker, havde jeg heller ikke arvet en samling. Men jeg havde jo lidt julemærker, og de var efter min mening kønnere end de gamle frimærker. Det første julemærke, jeg huskede, var fra 1937. Det var den lille dreng i sengen, som kigger op mod stjernen. Jeg husker at mor satte det på julekortene sammen med et kedeligt frimærke. Den gang og i årene derefter var der ikke så meget farvestrålende at kigge på før jul, og motivet talte til min fantasi. At Ejnar Holbøl havde opfundet mærket til gavn for de syge børn, og at det blev solgt for 2 øre pr. stk. vidste jeg ikke. På den tid skrev folk mange julekort. Det var jo kun de færreste, som havde telefon, og så kunne man da lige skrive et kort. Der skulle skrives mange kort, for både familie og venner skulle have en hilsen. Der blev dog sjældent skrevet ret meget på hvert kort. På nogle kort stod der kun: ”Glædelig jul og godt nytår ønskes fra familien.” Måske skulle man læse mellem linjerne, så kunne der have stået: ”Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Her er vi raske og har det godt, og vi håber også, at I er raske og har det godt. De bedste hilsner fra …” På enkelte korte af dem vi modtog, var der skrevet en masse på begge sider, så man næsten ikke kunne se motivet, for det 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 mødte, så de har nok rystet lidt på hovedet over min uvidenhed. Alligevel tog de pænt imod mig. Det første års tid prøvede jeg at samle lidt af hvert, forskellige frimærker fra forskellige lande, og følte jeg var kommet ind i en spændende ukendt verden. Så fik jeg idéen til at samle noget, der var helt mit eget. En julemærkesamling med mine egne frihåndstegninger. Når vi snakker om julemærket, så mener jeg verdens første julemærke, der blev opfundet af danskeren Ejnar Holbøl og som første gang kom i handelen i 1904 i Danmark til en pris af 2 øre pr. mærke, som skulle sættes på breve og kort sammen med et frimærke, og på den måde samle penge ind til julemærkehjem til gavn for syge og fattige børn. Folk tog godt imod mærket. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 13 var 5 øre billigere at sende et kort, end sende et brev. Medlem af frimærkeklub Det blev ikke til ret meget for mig med at samle, så i 1985 meldte jeg mig ind i en frimærkeklub. Anledningen var Vejle Philatelistklubs 70 års jubilæum, som blev fejret med en udstilling. Det var garvede samlere, jeg Allerede det første år blev der solgt rigtig mange mærker. Også i udlandet kunne man bruge idéen. To uger efter det danske julemærke var kommet i handelen kom det tilsvarende svenske, og i årene efter myldrede det med nye udgivelser fra mange andre lande. Danske byer fandt også på at udgive lokale julemærker. Først var det Aalborg, så fulgte andre byer efter. Trods konkurrencen gik det dog godt for det rigtige julemærke i mange år. Men nu kniber det lidt, skønt mærket er blevet noget dyrere, fordi der nu til dags kun skrives få julehilsner. Det første landsdækkende julemærke må være det rigtige julemærke, derfor er det disse mærker, jeg har samlet og sat op sammen med mine egne tegninger, der passer til frimærkemotiverne. Jeg begyndte i 1986, men al begyndelse er svær, så jeg gik helt i stå med samlingen. Nogle år efter holdt jeg som medlem i den gamle frimærkeklub. Gert Guttenberg var ihærdig til at opfordre mig til at kom- 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 me i den klub, han var formand for. Først havde jeg mange undskyldninger, men i 1996 sagde jeg så endelig ja tak. Åben klasse gav muligheder Det var et godt tidspunkt at begynde på, for nu var åben klasse eksponater ved at komme frem, og med dem også mulighed for at udstille julemærkesamlinger. Før havde de kun været ”rigtige” frimærkesamlinger der duede. For frimærkesamlere, både unge og gamle, er det vel en lyst til at lege med mærkerne og finde nye måder at sætte dem op på. Det blev der nu åbnet op for, og julemærkerne passede også ind i legen. De er smukke, og de har en historie at fortælle ligesom frimærkerne i åben klasse samlinger. Nu vidste jeg, hvordan jeg ville samle, så jeg kasserede det meste af det, jeg havde sat op og begyndte forfra. Mit system var, at jeg satte en firblok nederst på planchen og midt på en tegning, som skulle ”fortælle” sammen med julemærket, og så grupperede jeg enkeltmærker der omkring. Først var det ganske almindelige mærker, jeg satte ind i samlingen, men snart begyndte jeg at interessere mig for spændende varianter. Især i de første år var der udgivet mange sjældne mærker. Nogle af dem var dyre, så der gik mange år før de almindelige mærker blev udskiftet med varianter i min samling. Lidt efter lidt købte jeg, og glædede mig over, at samlingen blev mere og mere unik. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Der findes mange varianter, både skalatryk, sorttryk, prøvetryk, mærker med overtryk og fejltryk. Og der er jo også de utakkede mærker. Desuden er der nytryk, men man skal ikke blande disse med de gamle mærker, så de findes ikke i min samling. Med mine tegninger har jeg forsøgt at digte videre på de små mærkers motiver. Sommetider har jeg spekuleret i flere dage på et egnet motiv. Skitser i eksponatet Og så har jeg tegnet skitser, for tegningerne skulle jo være i den helt rigtige størrelse, og derefter tegnet dem med tusch og farvelagt. Men papiret egnede sig ikke til akvarel, så jeg har opløst Neopastelfarver i lugtfri petroleum og malet med det. Jeg har brugt mere end 1.000 timer på samlingen, men det er jo sket i perioder gennem mange år. På titelplanchen har jeg tegnet to nissebørn, som holder to julemærker af de sjældne. De blev udgivet før de rigtige julemærker, og i meget små oplag. Min samling har været med på mange forskellige udstillinger, nogle gange med bedømmelse med points. Sidste gang eksponatet var med, var på Forum i København i 2007. Da havde Thomas Høilands folk fået øje på den, og de tilbød mig 10.000 kr. For den, men jeg takkede pænt „nej tak“. Den er meget mere værd! Nu havde jeg brugt så megen tid og penge på at lave et unikt eksponat, og jeg ønsker, at den skal leve samlet i mange år til glæde for mange mennesker. Derfor fik jeg ideen til at forære den væk. Jeg er ved at være gammel, om få år kan jeg ikke selv rejse ud og vise den frem, og den er for god til bare at gemmes væk i en skuffe. Derfor er den nu foræret til Vejle Frimærkeklub. 15 JULEMÆRKERNE 2013 Årets Julemærke er fyldt med gode minder og masser af JUL Af Kim Vilhelmsen www.julemærkeportalen.dk Julemærket er en unik dansk tradition og grunden til, at vi i 101 år har haft Julemærkehjem i Danmark. Det var samtidig Verdens første Julemærke og i år er det Julemærke nr. 110, i en lang række af julemærker med mere eller mindre popularitet blandt Danmarks befolkning og ikke mindst samlerne. I år er Julemærkearket fyldt med 100 år gamle glansbilleder. Der er kun 40 forskellige mærker mod tidl. 50 mærker og hvis man vender arket om, ligner det et prøvetryk fra tiden før Post Danmark trykte Danske julemærker. Der er ingen tvivl i min verden om at dette julemærke sælger Danmark på den gode måde, også internationalt. De gamle glansbilleder Idéen om at gengive glansbilledemotiver opstod, da årets Julemærkekunstner, Keith Bassford, i forbindelse med en udstilling for Tidens Samling Museum, stødte på 20 kasser med gamle glansbilleder. Kasserne kom med hjem, og 40 af glansbillederne blev nøje udvalgt og sat sammen til årets flotte og nostalgiske Julemærkeark. Keith Bassford Manden bag årets Julemærke er 64-årige Keith Bassford. Engelsk født, men i dag bosiddende i Odense, hvor han også har sin grafiske workshop. Han er uddannet grafiker og designer fra The London College of Printing i 1970, og har siden 1976 arbejdet freelance som grafisk designer. Han har designet adskillige 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Bagsiden ligner et prøvetryk med julemærker i 5 forskellige str. oplag haves til gavn for ”den gode sag”. Årets Julemærke kan i år købes hos Post Danmark, SuperBest, Kop & Kande, Land & Fritid, 7-Eleven og hos Julemærkefonden, tlf. 33 13 37 45. Du kan også støtte, når du bruger MobilPorto, frankeringsmaskine, samt sender mails. Kig ind på www. julemaerket.dk for mere info. frimærker verden over, blandt andet mere end 40 danske frimærker for Post Danmark. ”Mit mangeårige arbejde med frimærker og design har givet en naturlig interesse for Julemærket”, fortæller Keith Bassford,” og jeg er meget glad for at designe et mærke, der er forbundet med en skøn tradition og samtidig bidrage til et vigtigt stykke hjælpearbejde”. Julemærkefonden havde for at imødekomme samlerne af signerede ark, valgt at åbne dørene i Brolæggerstræde 14, i København for et arrangement torsdag den 14. november, hvor man havde mulighed for at møde Keith Bassford og få den eftertragtede autograf på julemærkerne. Efterfølgende kan man kigge ind på www.julemarket.dk eller www.julemærkeportalen.dk der sælger signerede ark, så længe Keith Brassford og ambassadør for Julemærkefonden Thomas Evers Poulsen foran årets Julemærkeark. Megamærke med kunstnerens autograf. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 17 Samleren Specialbutik med Europas største udvalg af samlertilbehør Samleren Rosenørns Allé 42 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 36 82 42 E-mail: samleren@album.dk www.album.dk Husk: vi udsteder gavekort, som sendes over hele landet 1000,AFA Europa 2008 (øst+vest), 4 bind kun kr. 200,- Årets julegaveidé: Leuchtturm digital USB mikroskop JULEHISTORIE Jul på stenbroen Af Søren Chr. Jensen I aften er det juleaften, men Mads var ikke rigtig glad. Han ved, der ikke rigtig bliver nogen jul i det fattige hjem inderst i baggården, hvor vinden piber ind gennem sprækkerne, der nogle steder er så store, at der dannes små snedriver på gulvet. De har ikke ret mange penge derhjemme, fordi hans far blev fyret på skibsværftet lige før julemåneden startede, så Mads har fået at vide, at der ikke kan blive tale om julegave. Hans mor slider i det for at få tingene til at hænge sammen, og der bliver sikkert en lille godbid til julebordet, selv om hun har set bekymret ud i lang tid. Men så må de nøjes med havregrød som så mange gange før. Han skutter sig, for det er hundekoldt. Vinden suser hylende gennem gaderne og hvirvler det tynde lag sne op. Det var træls, han ikke havde fået lavet sit skolearbejde op til juleferien, så han havde fået en anmærkning med hjem. Han havde slet ikke været klar over, at de skulle aflevere regneopgaver, så han følte sig lidt uretfærdigt behandlet. Men både hans mor og far var meget alvorlige. Det var ikke første gang, han havde en seddel med hjem, og førstelæreren havde sagt til hans far, at det måske var bedst, hvis han kom ud at arbejde som arbejdsdreng. Skolen var vist ikke noget for ham, selv om han var en af de bedste i klassen. Nu vidste han slet ikke, hvad der skulle ske efter folkeskolen. Men det var der ingenting at gøre ved nu. Han skulle hen til købmanden og løbe ud med de sidste varer til julen. Det værste var de tunge petroleumsdunke, som han måtte slæbe med – og ofte helt op til femte sal. Det var bare med at være kvik, for købmanden var en hidsig rad, og han havde truet med, at han nemt kunne finde en anden til arbejdet. Mads så på de store pakker på trillebøren. Det så festligt ud. Der var nogen, der skulle holde rigtig jul. - Det er Peter ude i patriciervillaen, der skal have det elektriske tog i den store flade pakke. Pas på han ikke ser den, når du afle- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 verer ved døren, råbte købmanden. Det blev en hård tur, hvor han skulle besøge mange og op og ned af mange trapper. Da han havde slæbt de sidste dunke med petroleum ud til kunderne og gik tilbage til købmanden med de tomme returdunke, var han meget træt. - Her er dine 10 øre for denne uge. Pas nu godt på dem, sagde købmanden og stak ham 10 øren i hånden. - Ja du får ingen julegave i år. Du har ikke været ret flittig, og den 10 øre skal jeg selv bruge i år. Men god jul da. Ja så fik han ikke råd til at købe en pose med frimærker, som han ellers havde planlagt. Hans far havde fortalt ham, at han skulle sørge for at købe de nye, så han ikke kom til at mangle dem sidenhen. Han smilede lidt ved sig selv, for han kom i tanke om de flotte skillingsmærker, som hans far var kommet hjem med. Han havde dem fra en kollega, der ville immigrere til Amerika. Måske blev de nødt til at sælge hans dyrebare frimærker for at have noget at leve af. Det havde hans far nævnt. De andre drenge samler på frimærker og havde nogle dyre og flotte fra hele verden, men han har bare de almindelige danske, et par banemærker og en konvolut med Frederik VIII. Så skillingsmærkerne var noget af en guldklump i den samling. Han havde heldigvis også et 19 flot postkort fra onklen i Amerika med store skibe, der lå fortøjet foran nogle højhuse. Det var kommet lige efter onklen var rejst derover. Han ville gerne være skibskaptajn selv og sejle sådanne flotte skibe. Så kunne han komme ud at opleve verden, og have råd til at sende penge hjem til sin gamle mor og far. Måske kunne de flytte i et hus – eller bare væk fra baggården. De havde sendt onklen et postkort, hvor de havde fortalt, hvor skidt det gik, men de havde slet ikke hørt fra ham, så han var sikkert syg eller død. Da han skal dreje ind i porten til gården, ligger der en død kat. Han kan straks se, det er deres mis. Den hedder Anton, selv om det er en hunkat. Han får den slæbt ind til huset. Så kan han begrave den, når det bliver tøvejr. Mads havde sendt et kort retur til onklen for sine sparepenge. Her havde han fortalt om sine kaptajn planer og sin frimærkesamling. Han går ind i den lille lejlighed. Der er kun lys fra nogle petroleumslamper, for der er blevet lukket for el. Heldigvis er der nogenlunde varmt, selv om vinden hyler udenfor. - Anton er blevet kørt over, fortæller han, og hans mor kigger ned på komfuret, så han ikke kan se, der falder en tåre. Han sætter sig til bordet, hvor han far sidder og kigger tomt frem for sig. - Ja vi har jo ikke råd til julemad, men jeg har gemt et stykke flæsk, så I kan få stegt flæsk med rugbrød. Persillesovsen og kartoflerne må I tænke jer til. Det var dejligt, så blev der trods alt lidt jul alligevel. Han smilede glad til sin mor. Hun var en knag, og faderen sendte hende også et taknemmeligt smil. - Du skal også have en julegave, sagde han til Mads. Så hev han en gammel rusten pincet op af lommen, som han havde fundet på en af sine trøstesløse vandringer for at skaffe arbejde. - Hvis du sliber den lidt, er den fin. Mads takkede for gaven. Den var fantastisk flot. Han glædede sig allerede til at skulle arbejde med frimærkerne. Pludselig dundrer det på døren, så karmen er ved at falde ud. - Hvem kan det dog være så sent på dagen? Mads kan du ikke lukke op? Mads løber ud til døren og løfter klinken. Døren glider hylende op på de rustne hængsler. Udenfor står en stor mand i et tung frakke og med en hat på hovedet. Han har et par pakker under den ene arm og en kuffert i den anden. Mads havde håbet, det var julemanden, selv om han ikke troede på ham, så han blev lidt skuffet. Men det var julemanden. – Hej Mads, der er din onkel Hans fra Amerika. Må jeg komme ind? Moren og faren kom løbende til og hilste glade på. Mor gav ham et ordentligt knus, selv om hun knap kunne holde om ham. – Velkommen hjem! Onkel Hans smed en fed julegås på bordet sammen med en pakke med masser af tilbehør og en flaske god vin. – Nu er du vel klar til at lave julemad? spurgte han moren, og hun smilede taknemmeligt tilbage og gik straks i gang og hurtig bredte der sig en vidunderlig duft. - Jeg har skaffet dig et godt arbejde efter nytår hos et stort firma tæt herpå, siger Hans til faren. Det er et firma, som mit firma i Amerika arbejder sammen med. Jeg håber, du er god til at bestemme, for nu får du dit eget lille kontor. Faren dryppede tårer på bordet, og fremstammede et grådkvalt tak. - Nu skal du have en julegave, sagde onkel Hans og rakte Mads en flad tung pakke. Hvad kunne det være? Der var ingenting, der raslede, og det var slet ikke en blød pakke. Han pakkede den op meget forsigtigt, så det flotte julepapir med nisser og pynt kunne bruges igen. Et flot, tykt album kom til syne. Der stod ”Schaubek – Hele verden” udenpå. Han åbnede det. Det var fyldt med frimærker. - Det er min egen gamle samling. Jeg har gemt den til dig. Jeg samler mest på forsendelser og postkort nu, så du skal have den. Men du skal vide, at nogle af mærkerne er meget dyre. Det er nogle af verdens første, og de koster langt mere, end din far kan tjene på et år. Mads sagde pænt tak til onklen men faldt derefter helt i staver over albummet og de flotte frimærker. Tænk at noget så fantastisk skulle overgå ham. - Nej jeg glemmer da det allervigtigste. Mads du er blevet meldt til på sømandsskolen i Svendborg til sommer. Når du skal være skibskaptajn er det jo vigtigt, at du bliver en af den rigtige slags. Der er betalt for skole og ophold. Der er også penge til lommepenge og til at rejse hjem, hver gang du har fri. Og sådan blev det atter jul i det lille hjem. 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Julefrimærker 2012 fra POST Greenland Årets to julefrimærker er skabt af kunstneren Bolatta Silis-Høegh. Det er anden gang, at denne unge og meget alsidige kunstner skaber motiv til grønlandske frimærker. De to fotoopstillinger, som er vist på frimærkerne, reflekterer Bolattas nostalgi ved sin barndoms jul i Grønland. Som Bolatta selv udtrykker det: „Jeg fik lyst til at lave lidt „mormorstemning” og tænkte på min mors små juleuniverser, som jeg kunne kigge på og drømme om i timevis. De hvide julestjerner kender jeg fra barnsben af og de er ren julenostalgi for mig. Det med gennemsigtigt krystal og glas er et billede af stearinlys i sneen og i frossen vand, som vi altid laver ved juletid.” Bolatta Silis-Høegh er født 1981 i Qaqortoq. Som datter af billedkunstner Aka Høegh og forfatter og fotograf Ivars Silis kommer Bolatta fra en hjem, hvor kunsten florerer og konstant udvikler sig. Som ung, alsidig kunstner giver hun sig oftest i kast med Grønlands kulturelle og økologiske identitet. Bolatta har blandet meget andet lavet bøger, scenografier og billedkunst. 01100524 Julefrimærke 2013 1/2 Valør: DKK 9,00 Udgivelsesdag: 22. oktober 2012 50 mærker pr. ark Ydre mål: 32,00 x 24,00 mm Format: B-liggende Kunstner: Bolatta Silis-Høegh Typografi: Dorit Olsen Trykmetode: Offset Papir: TR4 I disse to julefrimærker formår Bolatta på en tænksom måde at trække nogle meget grønlandske elementer fra julen frem for os. De to juleuniverser kan anskues fra en indendørs og en udendørs synsvinkel: Det indendørs motiv indeholder farver og varme, mens det udendørsmotiv tager livtag med den arktiske kulde, og den rene sne og is. Fælles for de to julefrimærker er lyset, som viser vej i den lange arktiske vinter. 01100524 Julefrimærke 2013 2/2 Valør: 10,50 Format: B-liggende Juleophæng til juletræet – som samlerobjekt Smukt juleophæng til juletræet Juleophænget, som er det første i rækken, består af 4 stykker guldbelagt messing, med årstalet 2013 indgraveret. NYHED De fire motiver i juleophænget stammer fra Bolatta Silis-Høeghs to julefrimærker. 01301118 Julefrimærkehæfte Nr. 18 Valør: DKK 117,00 Udgivelsesdag: 21. oktober 2013 Papir: Tullis Russell, CPST225, 94 gr, 135 gr bagpapir.1 Indeholder 12 selvklæbende frimærker (6 af hvert af de to julefrimærker) DKK 99,00. Varenr. 01520760 NB: Juleophæng nr. 2 kan erhverves hos POST Greenland i oktober 2014. 2013 POST Greenland, Filatelia Postboks 121 · 3913 Tasiilaq · Grønland Tlf.: +45 70 26 05 50 · Fax: +299 98 14 32 E-mail: stamps@telepost.gl 2013 POSTKORT DEL 1 Røginds politiske nisser Af Steffen Riis Postkortsamlerklubben Carl Røgind Carl Røginds fulde navn var Carl Frederik Lobech Røgind. Han blev født i Randers den 16.7.1871 og døde 19.11.1933 i København. Hans forældre var skibsfører Johannes Røgind og hustru Henriette Røgind (født: Lobech). Carl Røgind blev uddannet ved handlen og havde et stort talent for at tegne. Allerede fra 1893 leverede han tegninger til Valdemar Tvenstrups Forlag i Randers, og fra 1894 tegnede han illustrationer til kartonkort udgivet af Friedlænders Kunstforlag, København. I sin ungdom drømte han om at leve som tegner, og 25 år gammel i 1896 rejste han til København. Her vækkede han professor og maler Otto Baches interesse for sine tegninger, og i 1897 blev han optaget på Kunstakademiet hvor han gik til 1899. I april 1901 blev han gift med pianist Nelly Wulff og samme år ansat som tegnelærer ved Københavns Skolevæsen, hvor han fra 1913 til 1933 var tegnelærer ved Sundbyøster Skole på Amager. Carl Røgind blev en af den tids flittigste tegnere. Han leverede tegninger til et utal af bøger, blade og ikke mindst til postkort og kartonkort. Bedst kendt er hans illustrationer til en række børnebøger som ”Hulbogen”, ”Otto der faldt ud af vinduet” Fig.1: Billede af Carl Røgind. Fig.3. Fig.2. og ”Automobilpeter”. Glade karikaturer tegnede han til blade som ”Puk”, ”Ravnen” og iflg. litteraturen også til ”Klods-Hans”, men i Klods-Hans stod han i skyggen af tidens fremmeste karikaturtegner Alfred Schmidt. Jeg har læst mange årgange af Klods-Hans, men aldrig set en tegning signeret af Carl Røgind. Om der er nogen forklaring på det, ved jeg ikke. Måske skyldes det, at Røginds streg ofte til for- 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 felhelten”. Store mandhaftige kvinder der hersker strengt og enevældigt over deres sagtmodige ægtemænd (fig.4 og 5). Røginds politiske nissekort Men denne artikel skal ikke handle om Carl Røginds mangfoldighed af tegninger på karton- og postkort. Min særlige interesse for Carl Røgind udspringer af en serie karton- og postkort med karikaturer af kendte politikere, erhvervsfolk, kunstnere og andre kendisser. Serien starter i 1904 med karikaturer af de mest fremtrædende ministre i ministeriet Deuntzer. Fig.4. Johan Henrik Deuntzer (1845-1918), Konseilspræsident 1901-05 ”Systemskiftet 1901”, en af nogle få historiske begivenheder, der brændte sig fast efter 10 års skolegang og undervisning i ”Historie” på Øresundsvejens Skole i Sundbyøster. Andre begivenheder er ”Krigen 1864”, ”Bukefalos” og ”Kanslergadeforliget”, men mærkeligt nok ikke ”Besættelsen”, den lærte vi ikke om i Københavns kommuneskoler 1948-58. ”Systemskiftet” indtraf da kongen - Christian den 9. - den 24.7.1901 blev tvunget til at bede Venstrereformpartiet om Fig.5. veksling ligner Alfred Schmidts, som var medejer af Klods-Hans. Karton- og postkort Jeg tror de fleste postkortsamlere kender Røginds glade tegninger på nisse- og humørkort. Røginds første nissekort udkom i 1903 (fig.2) på de såkaldte kartonkort (blank adresseside) og de samme motiver lidt senere som postkort (fig.3). Det blev til adskillige serier af nissekort fra Røginds hånd gennem årene helt frem til hans død i 1933. Røginds nisser er let genkendelige på nissernes huer, der især i de første år blev tegnet som delt i 3 sektioner. Nederst den del der sidder på nissens hoved, så et mellemstykke og øverst en rund top med lille kvast (se bl.a. fig. 3). Et andet motiv som Røgind dyrkede i årtier var ”Tøf- Fig.6: Kartonkort. Konseilspræsident Johan Henrik Deuntzer kører de gamle hartkornsskatter på møddingen i 1903. I stedet blev indført indkomst- og formueskat samt ejendomsskyld. Skatter som vi den dag i dag nikker genkendende til, men i 1903 lå indkomstskatten på 1,3 - 2,5 %. Med bundfradrag gav det en skat på ½ % af en arbejderløn og mindre hvis man havde børn. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 23 at danne regering. I over 30 år havde kongen valgt sig den ene Højreregering efter den anden, uden hensyntagen til at Højre var i mindretal i Folketinget, og havde været det siden 1870’erne. Formand for Venstrereformpartiet var J.C. Christensen, men kongen anmodede professor ved universitetet Johan Henrik Deuntzer (fig.6) om at danne en Venstreregering. Åbenbart var det under kongens værdighed at henvende sig til J.C. Christensen, der kun var degn og skolelærer og tilmed fra Stadil i Vestjylland. Deuntzer, der var en ren amatør udi det politiske, opsøgte Viggo Hørup (redaktør ved Politiken) om en ministerliste, men Hørup måtte bede Deuntzer henvende sig til partiets formand J.C. Christensen. ”IC” tilkaldte P.A. Alberti og Christopher Hage, idet regeringen måtte have repræsenter for de tre fløje i Venstrereformpartiet. Det blev særdeles vanskelige forhandlinger, men om aftenen den 23. juli 1901 godkendte kongen den første parlamentariske regering, der officielt blev udnævnt dagen efter. Deuntzer blev konseilspræsident og udenrigsminister, J.C. Christensen kultusminister, Alberti Justitsminister, Hage finansminister, Ole Hansen landbrugsminister, Enevold Sørensen indenrigsminister, Viggo Hørup trafikminister, oberst V.H.O. Madsen krigsminister og kontreadmiral F.H. Jøhnke mari- neminister. Carl Røgind tegnede 6 af de 9 ministre som nisse-karikaturer i 1904, og måske også de tre sidste (Ole Hansen, Viggo Hørup og Enevold Sørensen), men dem har jeg endnu ikke set. Jens Christian Christensen (1856-1930), kultusminister 1901-05, konseilspræsident 1905-08. Personen til højre (fig.7) er uden tvivl kultusminister Jens Christian Christensen, men hvad præsten og murersvenden har gang i, havde jeg længe ingen anelse om. Jeg gættede på, at det nok handlede om, at J.C. Christensen havde fået vedtaget ”Lov om Menighedsråd”, der trådte i kraft 1. januar 1904, og måske også om, at der var blevet givet en række bevillinger til opførelse af nye kirker i vestjyske hedeegne. Men jeg gættede forkert, hvilket jeg blev klar over, da jeg for nylig købte et eksemplar af Blæksprutten fra 1903. Der faldt mit øje på en af de mange små tegninger (fig.7a), der fylder siderne ud, og som altid er ledsaget af en lille tekst. For at forstå de små tegninger, skal man som regel have levet i den tid de stammer fra, men det behøvedes ikke i dette tilfælde. Jeg genkendte straks J.C. Christensen, som Alfred Schmidt tegnede ham i begyndelsen af 1900-tallet. Og kombinationen J.C. og en murersvend passede med Røginds tegning på kartonkortet fig.7. Fig.7. Kartonkort 1904. Murersvenden forlanger at kulturministeren sætter præsten på plads. Tegningen i Blæksprutten var forsynet med datoen ”25/10”, og måske kunne jeg finde noget om sagen i bogen ”J.C. Christensens Dagbøger 1900-1909”. Og der var heldet med mig. J.C. Christensen skriver under d. 21/10 03: ”I dag er dommen faldet i sagen mod Pastor Ifversen. Han blev pure frifunden”. Men ikke et ord om hvad sagen drejede sig om! Uden større forventninger søger jeg på nettet med ”Pastor Ifversen”, og det giver 2800 svar, hvoraf det første opruller hele sagen til mindste detalje. Her kommer et lille sammendrag: Murersvend August Ludvig Jensen blev i 1882 gift med Emilie P, og han ansøgte i oktober 1901 om skilsmisse under påberåbelse af, at hustruen havde forladt ham for 8 år siden, og derefter havde drevet utugt med flere mænd og været indskrevet som offentligt fruentimmer. August Ludvig Jensen ansøgte samtidig om tilladelse til at indgå nyt ægteskab med Marie Amalie Lundquist, som han havde levet sammen med de sidste 6 år, og i øvrigt i den tid havde ført en sædelig vandel. Men August Jensens skilsmisse blev ikke bevilliget, idet konen under sagens forløb oplyste, at hun havde forladt manden, fordi han mishandlede hende. Sagen landede på justitsminister Albertis bord, og han indstillede til kongen at bevilge skilsmissen, hvilket skete den 11. april 1902, og samtidig fik murersvenden tilladelse til at indgå nyt ægteskab med frk. Lundquist. Men nu startede balladen. Sognepræst ved Helligkors kirke i København Julius Niels Sophus Ifversen blev anmodet om at vie murersvend Jensen og frk. Lundquist, men Ifversen nægtede at vie en fraskilt. Sagen nåede frem til kultusminister J.C. Christensen, som gav Ifversen et pålæg om at udføre vielsen, men Ifversen nægtede fortsat. Ifversen blev slæbt for retten, anklaget for lydighedsnægtelse, men den 21. oktober 1903 blev Ifversen pure frifundet ved højesteret. Så murersvendens spørgsmål til J.C. Christensen - ”Ja Deres Exellence, hvad i al Verden skal vi nu gøre?”- må siges at være helt på sin plads. Murersvend Jensen blev senere gift med frk. 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 1905, lykkedes det regeringen, som en af sine første handlinger, at få vedtaget Albertis omstridte ”pryglelov”. Loven blev vedtaget og stadfæstet den 1. april 1905 i en lidt mildere form en oprindeligt foreslået. Du kan læse om Albertis liv i DFT august 2008. Vilhelm Herman Oluf Madsen (1844-1917). General ved artilleriet og krigsminister 1901-05 Fig.7a. Lundquist, men det skete ved en borgerlig vielse, idet begge havde udmeldt sig af folkekirken. Ved folketællingen i 1906 figurerer ægteparret på adressen Korsgade 27 henholdsvis som murersvend og husmoder begge med ”G” for gift. Og således endte alt i fryd og gammen! Peter Adler Alberti (18511933), justitsminister 190108, tugthusfange 1908-17 I 1903 fremlagde justitsminister Peter Adler Alberti et lovforslag om ”legemsstraf i visse tilfælde” – den såkaldte pryglelov. Lovforslaget gik ud på, at mænd mellem 15 og 55 år kunne idømmes prygl, højst 27 slag på ryggen, enten som enestraf eller tillægsstraf for voldtægt, seksuelle overgreb på mindreårige piger eller grov vold mod sagesløs. Straffen blev eksekveret ved, at forbryderen blev fastspændt til en dobbeltgalge eller en pæl. Herefter tildelte bødlen de fastsatte antal slag med en pisk kaldet Rotten eller Tampen. Pisken kunne dyppes i saltlage for at give mere ”bid”, idet den ofte rev huden op på forbryderens ryg. Lovforslaget medførte en lang og ophedet debat i Folketinget. Imod forslaget talte socialdemokraterne Frederik Borgbjerg, Peter Sabroe og P. Knudsen, men i marts 1904 blev lovforslaget vedtaget i Folketinget. Men I Landstinget var der også mange modstandere af forslaget, der ikke nåede at blive færdigbehandlet før Deuntzer hjemsendte Rigsdagen i slutningen af april 1904. Efter bruddet med de radikale i V.H.O. Madsen (fig.9) startede sin militære løbebane som landkadet i 1859 – 15 år gammel. Han deltog i krigen 1864 med 11. regiment. 1867 premiereløjtnant ved fodfolket, men avancerede til artilleriet året efter, hvor han 1895 blev forfremmet til oberst. Han udgav lærebøger om ballistik og konstruerede et rekylgevær, som danske soldater i 1961-63 kaldte ”Jomfru Madsen”. Stiftede 1900 firmaet Compagnie Madsen A/S, der senere fik navnet Dansk Rekyl-Riffel Syndikat og senere igen Dansk Industri Syndikat A/S. Vilhelm Herman Oluf Madsen havde i 1904 rang af generalmajor, en titel han gav sig selv i marts 1903, hvis man skal tro det satiriske blad Klods-Hans (fig.10). ”Tusind Tak Hr. Madsen, for Titlen Generalmajor. Kære Madsen! Skal det vær’ en anden Gang, saa kom blot her!” Tegning af Alfred Schmidt i Klods-Hans 1903. Ved systemskiftet 1901 blev Fig.8. Kartonkort 1904. Justitsministeren i færd med at afstraffe en forbryder, men Røgind har åbenbart ikke vidst, at man brugte pisk og ikke spanskrør til afstraffelsen. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 25 Fig.9. Postkort 1904. Krigsminister V.H.O. Madsen er på vej til fyrtårnet Nordre Røse med sin nye kanon og med løftet sabel. Madsen udnævnt til krigsminister i ministeriet Deuntzer, hvor han lå i evig strid med marineminister F.H. Jøhnke. I december 1903 var en krig mellem Rusland og Japan nært forestående, og marineminister Jøhnke fremlagde et lovforslag om at uddybe sejlrenden mellem Saltholm og Amager (Drogden). Krigsminister Madsen godkendte forslaget, men krævede til gengæld at få opstillet en kanon på et af fyrtårnene i området, hvilket Jøhnke modsatte sig. Striden kom op på et ministermøde, og juledag meddelte krigsministeren, at han ønskede at søge sin afsked. Kort tid efter brød krigen mellem Rusland og Japan ud, og krigsministeren fik travlt med indkaldelser af mandskab og udbygning af land- og søbefæstningen. Måske er krigsministeren på vej til fyrtårnet med sin lille kanon på fig.9? Ferdinand Henrik Jøhnke (1837-1908). Kontreadmiral og Marineminister 1901-05 F.H. Jøhnke blev allerede som 2o-årig løjtnant i marinen. Han deltog i slaget ved Helgoland 1864 på fregatten Niels Juel og blev i 1878 næstkommanderende på fregatten Sjælland. Han var en årrække tilknyttet søminevæsnet, som han blev chef for i 1885. Ved systemskiftet 1901 var det den gængse mening, at kun officerer kunne varetage de militære ministerier. Jøhnke var venstremand og nært tilknyttet prinsesse Marie og kredsen omkring ØK, og dermed en af Deuntzers trofaste støtter. Det blev den uendelige strid mellem krigsminister Madsen og marineminister Jøhnke, der til sidst bragte regeringen Deuntzer til fald. Krigsministeren havde opført militære anlæg på øen Saltholm uden bevillinger, og sidst i 1904 stod det klart at W.H.O. Madsen måtte gå af. Men Madsen krævede, at også marineminister Jøhnke skulle trække sig. De to ministre havde i hele regeringens levetid bekriget hinanden, bl.a. da Madsen som før nævnt ønskede at opstille en kanon på fyrtårnet Nordre Røse ud for Kastrup havn. Jøhnke, der både var skarp i hovedet Fig.10. 26 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Fig.11. og havde en skarp tunge, udtalte som svar på Madsens ønske: ”Jeg skider i Madsens kanon”. Måske er marineminister Jøhnke på vej ud til Nordre Røse fyr i sin gamle træsko på fig.11. Stridighederne endte med at J.C. Christensen, P.A. Alberti, Enevold Sørensen og Ole Hansen indgav deres afskedsbegæringer den 5. januar 1905, og at Deuntzer bad om sin afsked nogle dage senere. Christopher Friedenreich Hage (1848 – 1930). Grosserer og cand.polit. og finansminister 1901-05. Christopher Hage var en vindtør, velsoigneret og ugift politiker. Hans stemme var spinkel og ætsende, men alligevel regnedes han for en af Folketingets bedste talere. En kvalifikation mange af nutidens politikere også besidder, men på den måde at de kan ”snakke” i timevis uden at svare på spørgsmål eller tage stilling til noget som helst. Desuden havde Hage den kvalifikation, at han var veluddannet. Han blev student 1867 fra Nykøbing Katedralskole, løjtnant 1869 ved artilleriet, cand. polit. 1871, købmand i Nakskov 1875 og grosserer i København 1879. En god og solid ballast inden han som højremand 1881 blev valgt til Folketinget. Den slags erfaring er der ikke brug for i vore dage. Det er nok man kan plapre løst og uden indhold i timevis. Og så var Christoffer Hage en vendekåbe, en egenskab nutidens yngre politikere også besidder. I 1884 blev han genvalgt Fig.12. Postkort 1904. Christoffer F. Hage sidder på et lokomotiv, selv om han var finansminister. Det skyldes at Hage i 1902, efter Viggo Hørups død, havde overtaget posten som trafikminister. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 til Folketinget, men denne gang for Venstre. I 1887 glippede det, men i 1890 blev han valgt igen. Han var med til at oprette Venstre-reformpartiet i 1895, og ved systemskiftet 1901 blev han udnævnt til finansminister. Han måtte i 1903 uden lyst lægge navn til den skattereform, der indførte indkomstskatten og afskaffede den gamle hartkornsskat på landbrugsjord. Han tilhørte Venstres radikale fløj (”Rebbellerne” som J.C. kaldte dem) og blev sammen med 8 andre Radikale ekskluderet af Venstrereformpartiet den 26. januar 1905. Christopher Hage deltog aktivt i etableringen af Det Radikale Venstre i1905, og blev handelsminister i regeringen Zahle 1916-20. De øvrige ministre i regeringen Deuntzer. Jeg ved ikke om Røgind også tegnede indenrigsminister Enevold Sørensen (1850-1920), landbrugsminister Ole Hansen (1855-1928) og trafikminister Viggo Hørup (1841-1902) i serien af ”Politiske Nisser”. Måske har Røgind tegnet de tre nævnte ministre, men jeg har ikke set dem med ”røde nissehuer”. Viggo Hørup var død i 1902 – to år før Røgind tegnede de politiske nisser – og Ole Hansen og Enevold Sørensen har måske været for anonyme. Men ved folketingsvalget i 1906 tegnede Røgind en lille serie postkort med karikaturer af ministrene i regeringen J.C. Christensen. Jeg viser et lille uddrag af et af de Fig.13. 27 gerrepræsentationen 1898 og Folketinget 1901. Trier var oprindelig venstremand, men skiftede i 1905 til Det Radikale Venstre. Han var agtet og afholdt for sin rolige og harmoniske fremtræden, hans kraftige skikkelse, smukke hoved med det bølgende sorte skæg, hans mægtige røst, der rullede som en torden ud over forsamlingen og hans brede og klare fremstilling. Snapsethinget Fig.14. Kartonkort 1904. Frederik Hedegaard Borgbjerg (18661936) og Herman Martin Trier (1845-1925). postkort (fig.13), hvor man ser Enevold Sørensen, Ole Hansen og Svend Høgsbro. Så hvis nogen kender til de to manglende ”politiske nisser” så hører jeg gerne fra dem. Ministertaburet Hvilken ”taburet” Frederik Borgbjerg og Herman Trier slås om i 1904 ved jeg ikke. Røgind har skrevet ”Ministertaburet” på billedet, men i 1904 var ingen af de to fremtrædende politikere i nærheden af en ministertitel. Herman Trier sad i 1904 på hele to taburetter, den ene som Folketingets formand og den anden som formand for Københavns Borgerrepræsentation. Borgbjerg var også valgt både til Folketinget og Borgerrepræsentationen, så måske synes han, at Trier gerne kunne give ham den ene af pladserne. Frederik Borgbjerg blev student i 1884 og læste derefter filosofi, teologi, historie og økonomi på Københavns universitet. Han afsluttede ikke nogen af studierne, men blev stærkt optaget af marxismen og i 1890 blev han socialdemokrat. Her udfoldede han sit enorme talent som agitator og taler blandt landarbejderne. I 1898 blev han indvalgt i Folketinget og i 1911 redaktør for avisen Social-Demokraten. Borgbjerg talte med entusiasme, uden at pakke tingene ind, og det blev sagt om ham – ”at det begynder med at Borgbjerg holder talen, men slutter med at talen holder Borgbjerg”. Efter 1920 stod Borgbjerg i skyggen af Thorvald Stauning, og da han efter valget i 1935 blev vraget som undervisningsminister tog det så hårdt på ham, at han døde året efter. Herman Trier voksede op i København, men grublede længe over tilværelsens menig og sin egen bestemmelse. Han blev student i 1862 og cand.phil. året efter, og hans store interesse blev pædagogikken. Han virkede hele livet som lærer ved skoler og kursus og skrev adskillige afhandlinger om pædagogiske emner. I 1884 kom han i Folketinget og 1883 i Københavns Borgerrepræsentation. Begge steder blev han senere valgt til formand – Bor- Hvad dette sammensurium af folketings-politikere laver i ”Snapsethinget” havde jeg længe ingen anelse om. Alene opgaven med at finde ud af hvem de 6 personer er, tog mig år og dag. Det drejer sig om 3 venstrefolk (Jens Busk, Anders Nielsen og Emil Bluhme), 2 højrefolk (Birck og Ellinger) og endelig igen Frederik Borgbjerg (S). Umiddelbart er Frederik Borgbjerg genkendt (nr.2 fra venstre), selvom hans overskæg ser noget tyndt ud, men sådan tegnede både Røgind og Alfred Schmidt i 1904 socialdemokratiets førstemand. Ved et mærkeligt sammentræf faldt jeg over en lille tegneserie i Klods-Hans 10.4.1904 (fig.16), som handler om debatten den 26. og 27. marts 1904, da prygleloven blev vedtaget i Folketinget. Tegningen er ikke signeret, men det ligner Alfred Schmidts streg. Socialdemokraterne Borgbjerg, Fig.15. Kartonkort 1904. Lauritz Vilhelm Birck (1871-1933), Frederik Borgbjerg (1866-1936), Heinrich O.G. Ellinger (1857-1947), Jens Andersen Busk (1845-1908), Anders Nielsen (1862-1914) og Emil Bluhme (1833-1926). 28 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Han blev cand.polit. 1893, studerede i USA og blev redaktør ved det stærkt højreorienterede blad ”Vort Land”, der deltog ret heftigt i angrebene mod justitsminister Alberti. Birck blev valgt til Folketinget 1903, men stillingen som folketingsmand fandt han ikke tilfredsstillende, og han opstillede ikke i 1910. Valgt igen til Folketinget 191820 for Konservative, men meldte sig ud af partiet pga. uenighed om det sønderjyske spørgsmål og dannede derefter partiet ”Centrum”, men blev ikke valgt i 1920. Birck var socialøkonom og advarede mod den boligboble, der i 1908 førte til boligkrisen i København, I 1922 blev han udpeget til at lede oprydningen efter Landmandsbankens krak, og i den forbindelse afslørede han, at krigstidens spekulanter havde foretaget vilde spekulationer i værdier, der ikke eksisterede. Hvorfor jeg kommer til at tænke på nuværende erhvervsminister Henrik Sass Larsen behøver jeg næppe forklare? Bagerbanden Fig.16. Sabroe og P. Knudsen talte i timevis imod loven for at forhindre lovforslaget i at gå videre til Landstinget. Men også en række højremænd og sågar (låneord fra tysk ”sogar”) medlemmer af Venstrereformpartiet bl.a. konseilspræsident Deuntzer stemte imod lovens vedtagelse. Så måske er de 6 folketingsmænd i gang med at drikke ”gravøl” over pryglelovens mulige undergang i Landstinget. Den lille tegneserie i KlodsHans (fig.16) viser og omtaler en række af lovens modstandere bl.a. Busk, Anders Nielsen, Birck, Borgbjerg og Ellinger, men ikke Emil Bluhme. Han er til gengæld let at tyde på fig.15 med sit voldsomme kindskæg. Seks markante politikere, samlet om klukflasken, fra tiden omkring 1900-tallets begyndelse, men her må vi nøjes med lidt af Lauritz Vilhelm Bircks historie. Det lille optog sigter til en skandale, der foregik i slutningen af 1890’erne, hvor Københavns Kommune foretog store jordopkøb i omegnen forud for indlemmelsen af kommunerne Brønshøj, Husum, Bispebjerg, Fig.17. Kartonkort 1904. Optoget på Rådhuspladsen i København består fra venstre af overpræsident Valdemar Oldenburg, overborgmester Jens Jensen, malersvend Jens Jørgen Larsen, borgerrepræsentant Peter Holm og bag kringlen en anonym person, der repræsenterer en kreds af grundspekulanter kaldet ”Bagerbanden”. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 29 Fig.18. Postkort 1904. Nu bliver det svært! Elleve nisser omkring grødfadet, og ikke mindre end to der minder om den tyske kejser Wilhelm II (de to med opadbøjet skæg). Imellem de to, en der ligner, den østrigske kejser Franz Joseph og en asiatisk udseende nisse nr. to fra venstre. Det bliver ikke let at finde ud af, før det går op for mig, at den lille nisse nederst til højre er selveste kong Christian 9. Den karikatur minder om den tilsvarende franske (fig.19), som findes i bogen ”Socialdemokratiets Aarhundrede” fra 1905. Christian 9. fejrede i april 1903 sin 85 års fødselsdag, og til alles overraskelse ankom den tyske kejser Wilhelm i pragtfuldt ”Kaiserwetter” til København den 4.4.1903 på sin yacht ”Hohenzolleren”. Kejseren var ledsaget af sin yngre bror prins Heinrich von Preussen, og måske har Røgind tænkt, at han havde ”opadbøjet” skæg som sin storebror. Hvis det holder stik, har vi i midten (nr.4 fra venstre) kejser Wilhelm II og to pladser til højre (i mindre udgave) hans lillebror prins Heinrich v. Preussen. Emdrup, Valby og Sundbyerne m.fl. P. Holm lækkede gennem sin ven Jens Jørgen Larsen oplysninger om kommunens planer om disse opkøb. Oplysningerne gik videre til ”Bagerne”, og Larsen manipulerede den lidt naive Jens Jensen til at påvirke den daværende overborgmester Frederik Borgbjerg til at foretage opkøbene gennem ”Bagerbanden”. Men komplottet blev afsløret, da Larsen blev lidt for kreativ, og ville skaffe sig selv en skjult ekstrafortjeneste på 50.000 kr. vedr. en handel med nogle gårde i Utterslev. Pressen fik fat i sagen og Holm og Larsen kom i fængsel hvor P. Holm døde i 1898. Men Oldenburg, der var blevet overpræsident i 1900, havde ingen andel i skandalen. Det havde derimod vist nok hans forgænger i embedet Christian S. Klein. Men i 1904 har sagen åbenbart været i frisk erindring hos Carl Røgind, som rask væk har udskiftet Klein med den sær- deles respekterede Oldenburg, der både var Storkorsridder og Dannebrogsmand. Kronede hoveder Christian 9. var jo også kendt som ”Europas Svigerfar”, idet Fig.19. Fransk postkort med karikatur af Christian IX. Samme karikatur findes i bogen Socialdemokratiets Aarhundrede. hans tre døtre Alexandra, Dagmar og Thyra, var gift henholdsvis med Englands konge Edward VII, Ruslands zar Alexander III og hertugen af Cumberland Ernst August. Desuden var hans næstældste søn Vilhelm konge af Grækenland under navnet Georg I, og i 1905 blev hans barnebarn prins Carl konge af Norge. Den store kongelige familie samledes hver sommer i lange perioder mest på Bernstorff Slot, men også nogle gange på Fredensborg Slot (fig.20), selv om Christian IX’s dronning Louise ikke brød sig om stedet. Måske er det Fig.20. Postkort. Den kongelige familie på Fredensborg Slot ca. 1902. ”7” er Christian IX, ”8” kronprins Frederik (Frederik VIII) og ”11” hertug Ernst August af Cumberland. Christian IX’s dronning Louise ses ikke på billedet, idet hun var død i 1898. 30 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 disse royale sammenkomster og kongens 85 års fødselsdag i 1903, der har inspireret Carl Røgind til at tegne de kronede hoveder omkring grødfadet. Efter at have arbejdet med kortet (fig.18) i lang tid, mener jeg, at de 11 om grødfadet er royale gæster ved kongens 85 års fødselsdag (8. april 1903). Men Røgind har tilføjet andre prominente personer som f.eks. Østrig-Ungarns kejser Frantz Joseph, der mig bekendt ikke gæstede Christian IX i 1903. Hvad jeg tror indtil nu er regnet fra venstre: De to unge ”nisser” til venstre må være den franske prins Jean (bror til prinsesse Marie) kaldet ”den lange” og den lille prins Chira søn af Siams konge Chulalongkorn. De to fik deres militære uddannelse ved den danske hær, og de var aldeles uadskillelige såvel i tjenesten som ved familietaflerne. Man kaldte dem ”Koteletterne”. Prins Jean ”den lange” var benet og prins Chira kødet. Den næste i rækken er uden tvivl den engelske konge, Edward 7. gift med Christian IX’s ældste datter Dagmar. De to var flittige gæster ved familiesammenkomsterne om sommeren på Bernstorff Slot. Nr. 4 fra venstre er som tidligere nævnt den tyske kejser Wilhelm II. Da han i april 1903 ankom til Toldboden i København, kyssede han kong Christian på hånden, og siden udfoldede han sin al sin charme, forsøgte at behage alle og uddelte en regn af ordener. Men det danske hof var lettet, da han nogle dage senere sejlede hjem på sin luksus yacht ”Hohenzolleren”. Men så let slap hoffet ikke for kejser Wilhelm. Dagen efter kom der et takketelegram fra kejseren, hvori han skrev, at han følte sig ”som en søn af huset”. Det vakte københavnernes spottelyst og inspirerede Alfred Schmidt til at tegne kejser Wilhelm som ”En søn af huset” i Blæksprutten 1903 (fig.21). Men vi må videre med de sidste 7 om grødfadet. Ved siden Fig.21. af kejser Wilhelm har Røgind så placeret den Østrig-Ungarske kejser Frantz Joseph. Det må stå for Røginds regning, idet jeg ikke har kunnet finde noget, der bare antyder, at kejseren skulle have aflagt besøg i Danmark i 1903. Den næste må så være Røginds fantasi-udgave af kejser Wilhelms lillebror prins Heinrich von Preussen. Der er bare det problem, at ikke engang kejserens lillebror, prins Heinrich von Preussen, havde samme overskæg som Wilhelm II. Men Heinrich er mit bedste bud. Herren med den høje flip og det lange fipskæg havde jeg længe intet bud på. Der var noget, der mindede mig om amerikanske præsidenter, men ingen af dem havde sådan et fipskæg. Så slog det mig, at det kunne være ”Uncle Sam”, personificeringen af Amerikas Forenede Stater. Men var han opfundet i 1904? Ja, det fik jeg bekræftet af en lille notits i Blæksprutten 1900 (fig.22), som handler om det mislykkede salg i 1903 af De Vestindiske Øer, som USA i forbindelse med anlæggelsen af Panamakanalen havde vist interesse for. De to næste nisser er ret upræcist tegnet. Nissen med det alen-lange stride overskæg får mig til at tænke tanken ”Kaptajn Vom” fra tegneserien ”Knold og Tot”. Men det er vist for langt ude, selv om tegneserien (i USA) er kendt helt tilbage fra 1897. Jeg har ingen seriøse bud på, hvem det kan være Røgind har tegnet. Men den næste, nissen lige ved siden af Christian IX, tror jeg kan være kongens egen søn Vilhelm, konge af Grækenland – Georg I. Han var en overordentlig hyppig gæst ved de årlige royale sammenkomster på Bernstorff Slot og Fredensborg Slot. Nederst til højre en karikatur af Christian IX, der minder stærkt om den franske karikatur fra bogen ”Socialdemokratiets Århundrede” fig.19. Netop denne karikatur viste kongen til J.C. Fig.22. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 31 Christensen under en audiens i 1905 på Bernstorffs Slot. Kongen havde fået bogen af sin næstældste søn Vilhelm, som havde købt den i en københavnsk boghandel. J.C. Christensen svarede kongen, at han ikke skulle lægge vægt på det, og at man i Jylland havde en talemåde om at lade meget gå gennem det store sold. ”Ja, ja”, sagde kongen: ”Men min boghandler har hoftitel, og så må han ikke handle med sådanne bøger”. ”Derimod sagde jeg intet, thi det kommer jo ikke mig ved” skrev J.C. Christensen i sin dagbog den 18.10.1905. Den sidste og elvte nisse rundt om grødfadet, er jeg sikker på, er den svenske konge Oskar II. Han havde et overordentligt langt og tyndt overskæg, og han er udtrykkeligt nævnt som en af gæsterne ved kongens 85 års fødselsdag. Afslutning Jeg har nu vist 10 af Røginds 25 karton- og postkort med karikaturer af politiske og royale Fig. 23. nisser. Det må vist være nok for denne gang. Resten, som også er ganske interessante, handler om kendte erhvervsfolk, redaktører og kunstnere. Desuden en bryder, en læge, en dirigent og operasangere ved Det kongelige Teater. Ja, Røgind kom vidt omkring med sine karikaturer, og han har tegnet et spændende billede af den tids politiske slagsmål og kendte personer her i kongeriget. De næste 15 karikaturer kommer ved en senere lejlighed bl.a. ”Brækbækkenet” (fig.23), som ivrige læsere kan tænke over til næste gang. Tak for venlig assistance med kort og oplysninger til Per Sørensen og Leif Ørndorf. Send gerne kommentarer til steffenriis@privat.dk. Mystamps.dk Danmark, Norden, Europa SAMLER UDSTYKKER sine samlinger online Enkeltmærker/sæt, breve, stempler, pladede mærker og spændende lots Alt med foto Interessante priser NYT hele tiden GRATIS NYHEDSBREV Mystamps.dk Kig hellere forbi en gang for meget end en gang for lidt 32 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Færøske frimærker Frimærket er nationens spejl. Et lille indblik i landets sjæl, dets udseende, historie, flora, fauna og folkeliv. En lille kulturbærer, som rækker langt ud over landegrænserne, helt ud i verdens fjerneste afkroge. Årbog 2013 På en lille lap papir, et par centimeter i højde og bredde, kan man fortælle historier om dette eller hint, og det har altid været formålet med de færøske frimærker. Årsmappe 2013 Julemærker 2013 Gleðilig jól FØROYAR FØROYAR JÓL 2013 JÓL 2013 JÓL 2013 JÓL J 2013 FØROYAR JÓL 2013 Sunastovumynsrtið Havbylgjan Jógvanstovumynstrið Maggustovumynstrið FØROYAR JÓL 2013 J Rokkarnir Bløðini Stóra stjørna JJÓL 2013 FØROYAR FFØROYAR Ø R Eyðunsstovumynstrið JJÓL 2013 Sjúrðarstovumynstrið JJÓL 2013 Stýrimansmynstrið JÓL JJJJÓL 2013 2013 FØROYAR FØROYAR FØROYAR FØROYAR J JÓL 2013 J JÓL 2013 J JÓL 2013 J JÓL 2013 J JÓL 2013 FØROYAR Y JJÓL 2013 JJÓL 2013 FØROYAR FØROYAR JJÓL 2013 JJÓL 2013 JJÓL 2013 Stokkarnir Hálva stjørna FØROYAR JÓL 2013 J Renning Naddarnir Billustovumynstrið FØROYAR JÓL 2013 J Opna stjørnan Stýrimansmynstrið Ringarnir FØROYAR JÓL JÓ 2013 0 3 Árnastovumynstrið FØROYAR FØROYAR JÓL 2013 J FØROYAR Nornastovumynstrið FØROYAR JJÓL 2013 Árantsstovumynstrið FØROYAR JÓL 2013 FØROYAR FØROYAR JJÓL 2013 Stóra skák aftur og fram Stóra skák og teinur Todnesmynstrið FØROYAR JJÓL 2013 FØROYAR Gomlustovumynstrið FØROYAR JJÓL 2013 Blóman FØROYAR JÓL 2013 Heila stjørna Loppan Krúnan FØROYAR Stýrimansmynstrið FØROYAR FØROYAR FØROYAR Føroysk bindingarmynstur / Traditionelle færøske strikmønstre / Traditional Faroese Knitting Patterns Frankeringsmærker 2013 Mynd: Eyðbjørn Jacobsen . 2013 Mynd: Eyðbjørn Jacobsen . 2013 7,00 Mynd: Eyðbjørn Jacobsen . 2013 Mynd: Eyðbjørn Jacobsen . 2013 7,00 JA TAK! 7,00 7,00 Jeg ønsker at bestille... Årsmappe 2013 (330,00 DKK) Årbog 2013, (390,00 DKK) Julemærker 2013 (30,00 DKK) Frankeringsmærker 2013 (28,00 DKK) Send mig gratis information om færøske frimærker Betaling: Fratrækkes saldo på min kundekonto: Beløb indsat på girokonto GIRO København: IBAN: DK02 3000 0006 259847 - SWIFT/BIC: DABADKKK Euro/MasterCard VISA JCB Beløb (DKK): Navn: Adresse: Udløbsdato: Sec. kode: Bemærk venligst at der opkræves et gebyr på 10,00 DKK ved betaling med kreditkort. Postnr/By: Land: DF2013 Jeg ønsker at betale med: Posta Stamps Odinshaedd 2 FO-100 Tórshavn Faroe Islands Tel. +298 346200 Fax. +298 346201 stamps@posta.fo www.stamps.fo Bemærk venligst at der opkræves et ekspeditionsgebyr på 20,00 DKK for hver ordre. JULEPOSTHISTORIE Julepost fra før vi fik julemærker Af Jørgen Andresen Jeg har samlet på julepost i mange år, dvs. kort og breve med julemærker på. En del af min samling er fra perioden før vi fik julemærker i 1904, og jeg vil her vise et uddrag af samlingen, der slutter i 1903. Mit krav til denne del af mit materiale er, at det er dateret d. 24/12. Det ældste eksempel, jeg kender, er Chr. IV.s forordning om Post-Budde af 24.12.1624, som jeg kun har i et nyere eksemplar (fig. 1). I 1600-tallet var det ikke almindeligt, at jævne mennesker skrev breve. Dels var det meget dyrt at sende et brev, og dels var der ikke ret mange, der kunne skrive. Jeg kender kun cirku- Fig. 1 34 Fig. 3 lærer og forordninger fra offentlige myn- Fig. 2 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 Fig. 4 digheder, og det viste eksempel er: Forordning Om Adelige Bryllupper oc Begraffvelser, der på bagsiden er dateret den 24. Decembris Anno 1648 (fig. 2). Mit ældste brev har en indvendig datering: Slagelse d. 24. dec. 1800. Her klager den lokale degn over, at han ikke har et ordentligt materiale til kristendomsun- Fig. 5 Fig. 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 dervisningen. Brevet er uden postale stempler eller påtegninger og er formentlig privatbefordret, hvilket var forbudt, når der var offentlige postforbindelser. Der kørte en diligence mellem Slagelse og København. Brevet er stilet til en Bogholder i København, der så har afleveret det til rette vedkommende (fig. 3). Det næste brev er afsendt fra Thisted Postcontoir den 24. Decb. 1830 - se nederst på brevet - og sendt til det Høj Kongelige Justitsamt i Medebach i Preussen. For neden tv. på brevet er skrevet Franco Hamborg - afsender har altså betalt portoen til Hamburg. Brevet har passeret Hamburg d. 31/12 og er ankomststemplet 6.1. (lille cirkel øverst). Over Hamburg stemplet står 6 l (lod). Et lod var ca. 14 gram. Med svagt rødt blæk står 2½ (silbergroshen), som modtager har betalt. (fig. 4). Det var et brev, der var sendt sydpå. Det næste brev er sendt til Norge. Det er påtegnet franco Helbg. (Helsingborg) og sendt til Mandal i Sydnorge. I Helsingborg har brevet fået et flot stempel Helsingborg 24.12.1832. Fra Helsingborg er det gået med diligencen til Oslo. Jeg har breve, der har fået et stempel ved passagen i Oslo. Der er ikke et Oslostempel på dette brev, så det er formentlig sejlet over Oslofjorden. Men jeg ved ikke hvor. Øverst til højre står 82. Det er et svensk kartenummer. Et karte er en liste over de breve, der ligger i postsækken til de enkelte destinationer. Når sækken nåede sit bestemmelsessted, hængte postkontorets personale kartet op udenfor postkontoret. Publikum skulle selv sørge for at afhente brevet, da postomdeling ikke fandt sted. Bagpå er anført portoberegningen fra Helsingborg. Af de 36 skill. er de 32 skill. den svenske andel og de 4 skill. til det norske postvæsen (fig. 5). Postvæsenet havde fortrykte kuverter til bl.a. landets postkontorer, så der 35 kun skulle påføres postkontorets navn. Det viste brev er sendt til Grenaa Postkontor fra Kiøbenhavn d. 24.12.1851. Det er et kongeligt tjenestebrev (KT). Det offentlige betalte ikke porto for tjenstlige forsendelser. Bemærk at stemplet er ualmindeligt skarpt og tydeligt. (fig. 6) I 1851 fik vi frimærker i Danmark. Det viste brev (fig. 7) er stemplet af Københavns Fodpost (F.P.) d. 24.12.1853. Taksten for et brev sendt inden for Københavns volde var 2 skilling, så dette brev med et 4 skill. frimærke (AFA I IIb) til Højvelbaarne Hr Etatsraad Tetens, Ridder af Dannebrog i Kjøbenhavn, er sendt udenfor voldene. Brevet er påtegnet KT, men afsender har betalt 4 skill., så indholdet har været af privat karakter (fig. 7). Det følgende brev er (under frimærket) stemplet Thisted 24.12. 1861. og sendt til Fjerritslev. Posten til Fjerritslev afgik først d. 27.12.61. Det ankom til Fjerritslev samme dag. Her traf man ikke Skolediscipel Prytz, så adressen blev overstreget, og brevet blev returneret til Thisted. Posten afgik først 1.1.1862. - stemplet til venstre. Frankeret med 4 skilling punkteret baggrund (AFA 4) og annulleret med nummerstempel 72. (Fig. 8). Det næste brev fra Viborg 24.12.1866 er påskrevet 6 med blåkridt, som var taksten for et brev uden frimærke. 6-tallet er alene af regnskabsmæssig karakter, da postvæsnet holdt regnskab med udgifterne ved tjenesteposten. Tjenesteposten var efterhånden så omfattende, at der var overvejelser om, hvorvidt der skulle indføres særlige tjenestefrimærker, som afsender skulle bruge. Viborg stemplet er blåt og ikke sort, der var det almindelige. De fleste breve fra Viborg i denne periode er forsynet med blå stempler. Jeg kender ikke grunden til, at Viborg havde denne praksis. (Fig. 9). I 1871 fremkom der tjenestefrimærker. Det var en enorm lettelse for postvæsnet, da det var afsender, der skulle købe frimærkerne og selv frankere 36 Fig. 7 Fig. 8 Fig. 9 tjenesteposten. Det viste brev er sendt fra Holbæk 24.12. (formentlig 1871, da frimærket er tryk 1 (AFA tj. 1). Det er påtegnet Statstj. hv(hverv) og sendt til Tudse (i dag Tuse). Nummer- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 Fig. 10 stempel 28 og bagpå rødt segl fra Merløse sogn. (Fig. 10). Det sidste objekt i denne beretning er fra det sidste år inden vi fik julemærker. Det er stemplet 23.12.1903 og er frankeret med 3 stk. 1 øre våbentype (AFA 37). Taksten for en lokal forsendelse var 3 øre. (fig. 11). I 1904 fik vi julemærker, men det er en helt anden historie. Fig. 11 Hold øje med DFFs hjemmeside - danfil.dk I begyndelsen af januar 2014 - „bank under bordet“ - vil vi lancere en ny hjemmeside. Vi arbejder på højtryk i øjeblikket med at blive klar. Den gamle hjemmeside er, som I måske har bemærket, ikke blevet opdateret i et stykke tid. Vi håber at I vil synes om den nye opsætning og det nye indhold. Nærmere information vil følge i det første nummer af DFT i 2014. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 37 NOTITS Gammelt frimærkenyt Af Lars Kjærgaard, Århus Når man som jeg har to tidskrævende hobbies, så synes man måske ikke altid, at man har tid nok til dem begge. Men i ny og næ kan jeg dog kombinere de to hobbies: filateli og slægtsforskning. For det meste sker det i forbindelse med gamle postkort, men her skal jeg fortælle om et andet tilfælde. Jeg var i gang med at gennemgå et radikalt vendsysselsk dagblad, Vendsyssel Folkeblad for årene 1904 til 1906, fordi min oldefar tit skrev artikler i det blad. Så falder mine øjne jo på en del andet af interesse, hvilket gør sådant ret tidskrævende. Her er tre små historier, jeg på den måde fandt: 1. Ukendt provisorie-variant? Den 3. november 1904 omtaler Vendsyssel Folkeblad de nye 4 øres og 15 øres provisorier (AFA nr. 40 og 41). De er fremkommet, fordi postvæsenet er i besiddelse af store oplag af 8 og 24 øres frimærker, som der ikke er nogen videre brug for mere. Med Aarhus Amtstidende som kilde omtaler avisen så, at i den første del af oplaget var der en fejl i overtrykket på 15-tallet (altså i nr. 41). Nr 64 og 65 i arket havde et lidt mindre 15-tal end de øvrige, men fejlen var hurtigt blevet opdaget og rettet. Avisen mener, at nogle postfunktionærer havde fået fat i en del af dem med de små 15-taller, og at spekulanter hurtigt havde købt dem op. Mærkerne havde nu en samler-markedspris på 1620 kr, og det var jo mange penge den gang. 38 Hvis man så ser på AFA specialkatalogets oplistning af varianter, er der ingen af dem, der matcher den ovennævnte variant, hverken i beskrivelse eller i placering i arket. 41v er nr. 1 i arket, 41u nr. 3 i arket, 41z nr. 5, 15, 30, 40, 45 og 75 i arket, 41y nr. 38 i arket, 41w nr. 86 i arket og 41æ nr. 51 i arket. Den eneste oplistede variant, der måske kunne ligne den i Vendsyssel Folkeblad omtalte, er nr. 41x, afskåret 15 th., men den er placeret som nr. 87 i arket. Den eneste af disse, der ligger så tæt ved nr. 64 og 65, at de evt. kunne forveksles, er 41z i placering 75 (lige nedenunder 65). Beskrivelsen er her: Nedbøjet fane på højre 5. Jeg synes ikke, de to beskrivelser kan matches. Er der nogen, der har hørt om en sådan variant? 2. Nye frimærker 1904 med kongens portræt Nyheden den 10. november 1904 er, at der vil komme et nyt frimærke med et portræt af Hans Majestæt Kongen. Det er Chr. 9., og frimærket er det 10 øres røde, AFA nr. 47. Det fremgår, at de kan bruges jævnsides med de hidtidige mærker; det må være 10 øre rød våbentype, nr. 35 i forskellige udgaver. Lagrene af disse vil blive opbrugt, men ikke genoptrykt. Den 12. november melder bladet, at konge-frimærkerne nu er nået til Brønderslev. Redaktøren beretter stolt, at han blev den første, der købte de nye frimærker. Redaktør Thorup er en verdensmand, der nok kender til royale portrætter på frimærker, så han synes, at de ser noget udenlandske ud. Han er heller ikke nogen stor ynder af, at kongens portræt er rødt, så måske han kommer til at synes bedre om nogle af de senere fremkomne blå, brune, lilla og gule værdier. Men han spår, at de vil komme til at gå som varmt brød i begyndelsen, fordi folk er nysgerrige. Specialkataloget skriver, at mærket blev udgivet november 1904, men vi kan vel nu indsnævre det til mellem den 1. og den 10. november. Den 8. december melder avisen så, at nu vil der ”med det første blive tilstillet posthusene” 20 øres blå Chr. den 9.-frimærker, og også her meddeler de, at de gamle blå også vil kunne købes og bruges et godt stykke tid end- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 nu. Specialkataloget skriver, at de udgives december 1904, men det er i hvert fald i første halvdel af måneden. 3. Frimærkeforløber i Frankrig? Det er ikke, fordi Vendsyssel Fol- keblad rutter med pladsen til frimærkenyheder, men den 3. juli 1906 er der igen filatelistisk nyt, denne gang lidt mere sensationelt. Avisen repeterer, at man jo normalt regner Sir Rowland Hill som frimærkets opfinder og 1840 som året for det først udgivne frimærke. Men ifølge avisen skulle der have været en forløber i 1653 i Paris. En de Belayer havde fået kongelig tilladelse til at grundlægge en parisisk bypost. Avisen citerer grundigt fra den kongelige bevillingsskrivelse. Det skulle foregå på den måde, at man på et postkontor hos en ”Commis General” kunne købe små ’billetter’ med påskriften ”port payè”, som man så synligt ASIEN & KINA skulle påklistre brevet, og som så ville blive besørget. Posten ville så afrive billetten ved afleveringen til adressaten. Systemet blev imidlertid ikke nogen succes, og foretagendet gik neden om og hjem. Er der nogen, der har hørt om, at sådanne billetter (ubrugte eller afrevne) eller breve med dem på skulle være bevarede? I så fald ville de nok være ret meget værd. Kommentar Jeg har kort skimmet Jørgen Gotfredsens artikel: „Danmarks gamle provisorier II“ om 15/24 øre fra NFT 1979, nr. 3 s. 75-93. Det er den mest autoritative gennemgang af provisoriemærket. Han nævner heller ikke noget om mindre typer i pos. 64-65. Derimod nævner han, at afskåret 5-tal pos. 87 var så kendt i samtiden, at mærket er mere sjældent stemplet end ustemplet, fordi alle gemte mærket postfrisk. Ib Krarup AUKTION 8/12! is l grat Besti log! kata Auktionen den 8. december indeholder mange sjældne og interessante objekter. Til næste auktion søger vi spændende materiale fra Kina & Asien til vores købestærke internationale kundekreds. Ikke mindst søger vi posthistorisk materiale, FDC’er fra PRC frem til 1980 mv. Vi tilbyder: lave provisioner direkte internetsalg gratis vurdering hurtig afregning afhentning af store indleveringer • • • • • D&T International AB Box 4, 142 21 Skogås, Sverige. Fax 0046 08-771 8572, Tel. 0046 073-687 8260, 0046 08-771 8538 info@dtstamps.com Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 • www.dtstamps.com 39 ALMEN FILATELI Kvalitetsbedømmelse af frimærker Af Lasse Nielsen I det følgende beskrives, hvordan en kvalitetsbedømmelse af frimærker fra Danmark og danske områder kan foretages. Det er en række regler og principper, som jeg gennem efterhånden mange år har finpudset og brugt ved kvalitetsbedømmelser på attester. Forbavsende nok uden at der nogensinde er nogen, som har anfægtet eller kommenteret disse bedømmelser, hvilket jeg vel kan tage som et tegn på, at de i almindelighed er fundet rimelige. Mens de svenske samlere allerede for mange år siden vedtog detaljerede – og særdeles godt gennemtænkte - regler for, hvordan en kvalitetsbedømmelse af svenske mærker kunne foretages, så har der ikke foreligget ligeså detaljerede regler for danske mærker, om end der har været taget tilløb hertil i AFA Specialkatalog. Det vil kunne ses, at nærværende regler er inspireret af Sveriges Filatelist-Förbunds kvalitetsnormer for svenske frimærker, men de er tilpasset til, hvad der er tradition for i Danmark. Derudover er de på nogle punkter søgt tydeliggjorte og udvidet med yderligere ting, som der bør tages hensyn til ved en kvalitetsvurdering. Der opereres med i alt 6 kvalitetsklasser, og ud fra de efterfølgende tre skemaer kan man - delvist ved at foretage målinger på mærkerne - finde frem til, hvilken klasse et givet mærke bør henregnes til. Der kan naturligvis forekomme tvivlstilfælde, især hvor et mærke ligger mellem to grupper, men i de fleste tilfælde kommer man entydigt frem til et fornuftigt resultat. (I de svenske regler opereres der desuden med nogle talkoder med tre tal, men jeg har valgt at undlade noget sådanne. Det man har brug for er at få en helhedsvurdering af kvaliteten af et givet mærke). Det er min erfaring, at man med disse regler i 95% af tilfældene kan nå frem til en entydig bedømmelse ud fra rent objektive kriterier. Men det kan naturligvis ikke undgås, at der er et lille antal mærker, hvor en subjektiv vurdering spiller ind, det kan være mærker, hvis mål ligger lige præcis på grænsen mellem to kvalitetsklasser, eller mærker, hvor det kan diskuteres, om et stempel er for let eller for kraftigt. I sådanne tilfælde, hvor man vakler mellem to kvalitetsklasser, er en god metode at spørge sig selv, om det er et mærke, man selv ville eje og betale en god pris for. Reglerne er udført således, at man for et givet mærke når frem til én bestemt kvalitetsklasse. Der er således ikke givet mulighed for eksempelvis at give et stempel en kvalitetsklasse og resten af mærket en anden. Reglerne kan bruges både på enkeltmærker og på parstykker eller større enheder. For mærker på et brev kan man naturligvis bruge reglerne på selve mærkerne, men der er ikke angivet regler for en bedømmelse af et brev som helhed. Der er tre skemaer, idet der stilles skrappere krav til nyere mærker end til ældre, og den højeste klasse ”Luxuseksemplar” kan kun anvendes på ældre mærker. Foruden de krav, der fremgår af skemaerne, må et mærke i en Fig. 1. Pragteksemplarer 40 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 Fig. 2. Pragteksemplarer given kvalitetsklasse ikke have mangler udover, hvad der angives nedenfor. Hvis dette ikke er opfyldt, rykker mærket ned i en klasse, hvor manglerne er tilladte. Eksempelvis kan et mærke med en tynd plet på bagsiden aldrig komme højere end ”Acceptabelt eksemplar”, uanset hvor flot det er stemplet. Det skal pointeres, at reglerne er mine egne og således ikke har nogen form for ”officiel” status. Luxuseksemplar: Der må intet være at kritisere, alt skal være perfekt. Stemplede mærker må dog have et prøvningsstempel eller et ejerstempel (ejermandens private stempel) på bagsiden, men det må ikke kunne skimtes fra forsiden. Pragteksemplar: Et prøvningsstempel eller ejerstempel på bagsiden må svagt kunne skimtes fra forsiden. Stemplede mærker kan have en blækpåtegning på bagsiden, som dog ikke må kunne ses forfra. En let bukket hjørnetak skal af sig selv bevæge sig helt tilbage igen, hvis man forsigtigt trykker på den. tillades, på linietakkede mærker 2 korte takker. Godt eksemplar: Stempler og påtegninger på bagsiden må kunne ses fra forsiden. En bukket hjørnetak er tilladt, men den må ikke være knækket (være løs). Før 1875 kan 2 lidt korte takker (ikke manglende takker) tillades, på linietakkede mærker 3-4 korte takker. 18751920 kan 1 lidt kort tak, tillades. Før 1920 kan en blækstreg på forsiden, som stammer fra skrift på brevet, og som ikke skæmmer mærket, tillades. Acceptabelt eksemplar: Stempler og påtegninger på bagsiden må kunne ses fra forsiden. Endvidere tillades 2 (før 1875 dog 3) af følgende mangler: a. Let falmet/bleget. b. En mindre plet/urenhed på forsiden. c. En blækstreg på forsiden. d. 1-2 mindre tynde pletter på bagsiden. e. Nålestik. f. Folder (ikke knæk). g. Flere korte takker. h. 1-2 helt manglende takker. i. 1 kort hjørnetak (rundt hjørne). j. 1 knækket hjørnetak. k. 1 lille rift i marginalen, max. 1 mm. Mindre godt eksemplar: Her er alle mangler tilladte. Endvidere omfatter klassen mærker med grimme stempler. Supplerende bemærkninger: I perioden 1870-1888 ses det undertiden, at skæv takning (KI takning) har medført en kort nedre venstre hjørnetak. Dette er tilladt fra Pragteksemplar og nedefter, men takken må ikke mangle helt. Udover ovenstående, kan en række andre ting medføre, at kvalitetsklassen bør nedsæt- Meget godt eksemplar: Stempler og påtegninger på bagsiden må svagt kunne ses fra forsiden. En let bukket hjørnetak skal næsten bevæge sig tilbage igen, hvis man forsigtigt trykker på den. Før 1875 kan 1 lidt kort tak (men ikke en manglende tak) Fig. 3. Pragtobjekt Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 41 Fig. 4. Luxuseksemplar tes, såsom: Ubrugt mærke med stærkt krakeleret gummi eller med gulnet gummi. Filatelistisk afstempling eller afstempling efter normal brugsperiode. En større variant eller en sjælden type, hvor kendetegnet herpå er skjult af stempel eller overtryk. Takket mærket som er klippet ud af arket. Enhed som er næsten adskilt i takningen eller er holdt sammen af hængsler. Sådanne ting vil typisk medføre, at man går en klasse ned i kvaliteten. Hvis man på en eller to sider, indenfor takningshullerne, kan se mindst 1/2 mm af nabomær- 42 ket, betegnes mærket ”fejlperforeret”, og man kan da normalt benytte midterste kolonne i skemaerne til kvalitetsbedømmelsen. Det skal erkendes, at kravene til de højeste klasser ”Luxuseksemplar” og ”Pragteksemplar” er skrappe, og det er få mærker, som kan leve op dertil. Især er det ekstremt få stemplede mærker, som kan klare kravene til ”Luxuseksemplar”, det er ét mærke ud af tusinder. Ubrugte mærker opnår lettere en høj klasse end stemplede, da kravene til gummien på bagsiden er lettere at opnå end kravene til stempler. Mærker med stumme ringstempler opnår også lettere en høj klasse, da der i sagens natur ikke er krav til, hvordan stemplet er drejet. Man kan måske mene, at kravene til de højeste klasser er urimeligt skrappe, men praksis viser, at mærker, som overholder disse krav, også betales med høje priser. Hvis man nedsatte kravene, ville det blot medføre en devaluering af klasserne, og samlerne ville ikke længere være villig til at betale ekstra for mærker i disse kvalitetsklasser. Par og større enheder: Reglerne kan også benyttes til en samlet kvalitetsbedømmelse af enheder, såsom par, striber og blokke af frimærker, dog med visse tilpasninger. Eksempelvis kan et parstykke med 1 flot retvendt stempel midt mellem mærkerne godt være et ”Pragtobjekt”, selvom hvert mærke betragtet separat kun ville være et ”Meget godt eksemplar”. For enheder vil der næsten altid være forskel på de enkelte mærkebilleders centrering, og her må man lægge vægt på en symmetrisk placering af mærkebillederne. Skilles en enhed ad, kan kvalitetsbedømmelsen af de enkelte mærker derfor blive både højere og lavere end den samlede kvalitetsbedømmelse af enheden. Når der er tale om enheder erstattes ordet ”eksemplar” med ordet ”objekt”. Henvisninger fra skemaerne: 1) Ved »mærkeafstand« forstås her bredden af den hvide marginal mellem to mærker. 2) For takkede mærker måles marginalen fra mærkebilledets yderside og til den indvendige side af takningshullerne, og der måles midt på siden. Hvis tak- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 ningen er meget skæv i forhold til mærkebilledet, trækker det mærket en klasse ned. 3) Ved »takning tangerer mærkebilledet« skal den hvide marginal kunne ses yderst i samtlige takningsspidser. 4) Ved større beklipning af mærkebilledet nedsættes kvali- teten til ”Mindre godt eksemplar”. 5) For at kunne betegnes postfrisk, skal et mærke være helt uden mangler, og gummien være aldeles intakt og uberørt, ingen form for opblødning af gummien, ingen afsmitning fra plancher, ingen form for misfarvning Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 og intet spor af et hængsel (heller ikke i UV-lys). 6) Et ”let stempel” skal være skarpt og tydeligt, det må ikke være så svagt at det er svært at læse, det må ikke være udtværet eller ses dobbelt, og det må ikke virke for voldsomt. 43 SVERIGE Fra Stockholm til London … Gustaf Douglas viste ”Klassisk Sverige” på ”Royal” ”The Golden Collection of Swedish Philately” Kun 10 dage efter at vore første svenske frimærker blev udgivet blev dette brev i anden vægtklasse sendt fra Stockholm 10.7.1855 til London. 72 Skilling Banco var portoen som frankeredes med 3 x 24 Skilling Banco i a-nuancen. Brevet udstilles i den samling ”Klassisk Sverige” som Gustaf Douglas førte fra Stockholm til London den 31. oktober 2013. Her kommer historien om ”samlingens rejse“ Af Jonas Hällström Royal Philatelic Society London (RPSL) er verdens ældste frimærkeklub, grundlagt allerede i 1869. Foreningen har sine møder på den velkendte adresse 41, Devonshire Place i det centrale London. Blandt ”store” filatelister plejer det at anses for at være det mest hæderfulde, man kan blive indbudt til, når man bliver spurgt om at udstille og vise sin samling i forbindelse med et klubmøde. Den 31. oktober udstillede Gustaf Douglas sin sam44 ling ”Klassisk Sverige”, hvilket vil blive en dag, som mange vil mindes lang tid fremover. RPSL har normalt møde hver tredje torsdag fra september til juni. Formatet er en af to, enten giver man en præsentation (foredrag) om sin samling, som så også parallellt udstilles i 12 rammer, eller også giver man en såkaldt ”Standing Display” (udstilling) omfattende 52 rammer på ialt 588 sider. Gustaf Douglas samling omfatter ialt over 1.300 sider og til sin ”Standing Display” på RPSL havde han la- vet et kraftigt udvalg ud fra de fire hjørnestene omkring hvilke samlingen er grundlagt. Baggrund Gustaf Douglas (f. 1938) har været aktiv frimærkesamler i mere end fyrre år. Allerede omkring 1962 publicerede han sin første artikel i ”Frimärkshuset News”, som handlede om en ny filatelistisk opdagelse, som da var gjort i familiearkivet på Rydboholms gård – et indenrigs brev i fjerde vægtklasse med 48 øres porto frankeret med en firblok 12 øre Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 Den ”handout” som Gustaf præsenterede i sammenhæng med udstillingen på RPSL er en bog på 144 sider, som tryktes i et nummereret oplag på ca. 200 eksemplarer. Bogen var kun tilgængelig for besøgende på udstillingsdagen i London den 31. oktober Gustaf Douglas interesse for historie, geografi og kunst reflekteres tydeligt i hans samling af ”Klassisk Sverige”. Samlingen er opbygget omkring de fire hjørnestene ”Omfang”, ”Kvalitet”, ”Fortælling” og ”Præsentation” Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 Sven Eric Beckman (siddende) og Gustaf Douglas (stående til venstre) samler begge ”Klassisk Sverige” og har desuden været venner i 40 år. Tomas Bjäringer (stående til højre) og Gustaf Douglas har været venner lige så længe. Både Sven Eric og Tomas har haft betydning for hvordan Gustafs samling ”Klassisk Sverige” har udviklet sig i årenes løb. Billedet er taget den 5. februar 2009 i det store bibliotek på RPSL i London Våbentype. 1966 publicerede Gustaf sin første artikel i FACIT, hvilket senere fulgtes af flere publiceringer skrevet alene eller sammen med Tomas Bjäringer RDP, HFRSL, Per Sjöman og/eller Sven Sandstedt. Publiceringerne skete i FACIT og udstillingskatalogerne til STOCKHOLMIA 1974 og 1986. Gustaf har været medlem af FACITs redaktionskomité (1975-1980) og i udstillingsledelserne for både STOCKHOLMIA 1974 og 1986. Allerede 1971 udstillede Gustaf Douglas sin samling ”Klassisk Sverige” i hædersklassen ved verdensudstillingen i Tokyo, for senere at vinde store guldmedaljer i konkurrenceklassen ved BELGICA 1972 i Bruxelles samt IBRA 1973 i München. Både 1974 og 1986 udstillede Gustaf samlinger i hædersklassen ved STOCKHOLMIA. Derefter fik det svenske publikum lov til at vente 23 år inden han igen udstillede for et svensk publikum ved NORRPHIL 2009 i Täby. I Täby viste han ”St. Barthélemy – a Swedish Colony in the West-Indies 1785-1878”. Derefter har uddrag af 45 Gustaf debuterede som filatelistisk skribent i ”Frimärkshuset News”, da han i 1962 skrev om et nyt filatelistisk fund, som han sammen med hustruen Elisabeth da havde gjort på loftet i Elisabeths hjem, Rydboholms gård: Brev i fjerde vægtklasse fra UPPSALA 10.12.1861 til Rydboholms gård, frankeret med 4x12 øre Våbentype II ”Øre” (fireblok) i nyancen (h1) klar ultramarin. Brevet fik Gustaf senere som gave af sin svigerfar, da han fyldte 40 år (1978) Gustaf stræber efter at have alle nuancer af de frimærker, som hans samling omfatter, hvilket naturligvis er en umulighed at lykkes med at få komplet. Flere svære nuancer er repræsenteret: 4 Skilling Banco fra skiffergruppen (j1) og turkisgruppen (k3) er i FACIT noteret som to, respektive en eneste kendt ustemplet samlingen været udstillet ved NORDIA 2010 (Store Tjenestefrimærker), SKÅNELAND 2010 (Lösenfrimærker), GOTHEX (Brevforsendelser til, via og fra Sverige før 1900) samt HUDDEX 2012 (Liggende Løve). Gustafs aktivitet indenfor filatelien gik på spareblus under en 46 20 øre Ringtype takning 14 blegorange (f) i ustemplet og to luksustemplede eksemplarer fra UPPSALA 25.10.1875 henholdsvis UPPSALA 27.12.1875 3 Skilling Banco i de tre nuancer: lys blåagtig grøn (a), blåagtig grøn (b) og blågrøn (c) periode fra 1975 til 2000, da han fokuserede på sin entreprenørvirksomhed og fabriksbyggeri. Da det var på tide at genoptage aktiviteterne med filatelien skete det med skrivningen og publiceringen (2005) sammen med Tomas Bjäringer af bogen ”Sweden Number One”. Bogen er en monografi om 3 Skilling Banco og Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 er blevet en prestigebog indenfor filatelien med sit nummererede oplag på 150 exemplarer. Samlingens ”Omfang” I sit tidlige samleri interesserede Gustaf sig for de klassiske islandske frimærker, men kontakterne med kendte samlere som Per Sjöman, Sven Sandstedt, Sven Eric Beckeman og Tomas Bjäringer, i kombination med Frimärkshusets virksomhed og dets daværende chef Einar Lundström, gjorde at Gustaf solgte sin islandske samling og gav sig igang med klassisk Sverige. Omfanget af samlingen er idag de første 45 år af svensk filateli. De udvalg, som blev vist på Royal, er et udvalg med bredde og dybde i klassisk svensk filateli og posthistorie: - Posthistorie fra tiden inden enhedsportoen i Sverige (før 1855) - Våbentype I ”Skilling Banco” - Våbentype II ”Øre” - Sorte lokalfrimærke - Provisoriskt frimærke i lokalfrimærketype - Liggende Løve - Ringtype - Store Tjeneste - Lösen (Porto) - Posthistorie St. Barthélemy 17851878 - Posthistorie til, via og fra Sverige frem til 1900 At Gustaf Douglas samling omfatter hele bredden af de første 45 års filateli er tydeligt, men hvordan genspejles dybden i samlingen? Allerede da Gustaf begyndte sin samling af ”Klassisk Sverige” var det den brede flora af nuancer, som fascinerede ham. Sveriges frimærker i den første periode blev jo som bekendt trykt i ”små” oplag af flere gange, hvilket resulterede i forskellige leverancer og trykninger på forskellige slags papir. Gustaf samler alle nuancer af frimærker på de udgaver som omfattes af hans samling. At få en komplet samling med alle nuancer er umuligt, men Gustaf er nået vældigt langt. Store Tjenestefrimærker takning 14 i fireblok: 20 øre orangerød (b), 24 öre rødagtig orange (f) på gulligt papir, 50 øre violetagtig rosa (b) Samlingens ”Kvalitet” For os svenskere som samler vore første svenske frimærker kender vi godt til ”kvalitetsbegrebet” og den udfordring, som hører til samlingen af disse frimærker med hensyn til at ”finde dem” i højeste kvalitet. Vore første to Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 perforeringsværktøjer (1855 og 1865) var dårlige og resultatet er skrøbelige perforeringer, som ofte er beskadiget. I Gustafs samling har et kriterium for udvælgelsen været at ”omfanget” aldrig skal ske på bekostning af ”kvaliteten”. Til samlingen kom47 Rekommanderet brev i tredie vægtklasse fra STOCKHOLM 2.5.1862 til Norrtelge, frankeret med Våbentype II ”Øre” 9 øre (a-nuance), 12 øre (i-nuance) og 50 øre (c-nuance). 71 øre porto fordelt på 36 øre for tredie vægtklasse og 35 øre for rekommandationen. Brevet har Gustaf haft i sin samling i mere end 40 år 24 øre Ringtype takning 14 citrongul i fantastisk kvalitet ustemplet samt fra LILLA EDET 17.9.1875, SKÖFDE 21.7.1877 og LIDKÖPING 28.1.1878 mer kun det, som passerer den høje kvalitetsstandard, som Gustaf har sat op som navigationspunkt for sit samling. Som en rød tråd i samlingen lyser det igennem, at Gustaf er en passioneret samler, hvor passionen centreres omkring kvaliteten og udbredes gennem udfordringerne ved at finde de svære nuancer. På flere af de klassiske svenske frimærker er de citrongule nuancer svære at finde, og når desuden kvalitetsdimensionen skal lægges til, så bliver udfordringen særligt anstrengende. I Gustafs samling mærkes det, at de citrongule nuancer ligger ham særligt varmt om hjertet. 48 Samlingens ”Fortælling” Gustaf har en stor intresse for historie og geografi, hvilket i samlingen kan spores ved, hvordan han stræber efter at lægge et komplet puslespil med den klassiske filateli. Fortællingen er den tekst, som beretter om frimærkeudgavernes baggrund, oprindelse, tilvirkning, produktion, udgivelse, anvendelse og varianter. Den fortællende tekst kompletteres med ”illustrationerne”, det vil sige de filatelistiske og posthistoriske objekter. I samlingen går Gustaf desuden tilbage til de store samlere, som i flere tilfælde har haft objekterne inden de havnede i hans sam- ling. At angive den filatelistiske proveniens er en ”personlig favorit” hos Gustaf. Svenske samlere har i de sidste 10 år været blandt de bedste i verden til at ”give udtryk for fortællingen” i deres samlinger. Da Gustaf ”kom tilbage” til filatelien i begyndelsen af 2000-tallet inspireredes han direkte af nogle svenskere, som udmærkede sig i denne sammenhæng: Kersti og Bertil I. Larsson RDP, FRPSL, Richard Bodin, Björn Sohrne FRPSL og Jan Berg FRPSL er nogle af dem som han angiver som sine forbilleder i opsætningen af sin samling. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 Flere af Gustafs objekter har ejets af tidlige tiders største filatelister og samlere af ”Klassisk Sverige”: Erik Leijonhufvud, Nils Westberg og Lawson Stone er bare nogle af dem, som angives som tidligere ejere af objekter, som nu sidder i Gustaf Douglas samling Sveriges første frimærke udkom, som vi alle ved, den 1. juli 1855 i anledning af, at 4 Skilling Banco som enhedsporto blev indført i Sverige. Den førstedagsstemplede 4 Skilling fra NEDERKALIX 1.7.1855 er en perfekt illustration i samlingen af de svenske frimærkers fødselsdag Enhedsportoens indførelse hørte sammen med den postale reform og indenrigs porto op til 1¼ lod (16,45 gram) kostede fra 1. juli 1855 4 Skilling Banco. Posten angav regler for hvordan frankeringen skulle gå til: ”Frimærket skulle sættes i venstre hjørne og poststemplet skulle tydeligt angive afsenderby og dato”.Fortællingen af disse regler illustreres her af et brev fra Bollnäs 2.8.1855 til Stockholm Samlingens ”Præsentation” Billede af Rydboholms posttaske omtales ved illustrationen på næste side - lokalbrev fra Stockholm ”Omfang”, ”Kvalitet” og ”Fortællingen” i Gustafs samling er enkeltheder, som knyttes sammen gennem den ”Præsentation” af samlingen, som gør dette til et mesterværk, hvis modstykke vi formodentlig aldrig har set udstillet tidligere på en og samme gang af en og samme udstiller. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 Præsentationen er ikke foretaget med henblik på ”konkurrenceformål” i filatelien, den er foretaget for at fremhæve fortælling og illustrering, hvilket betyder at præsentationen kan bevæge sig med en meget højere grad af frihed. Et eksempel på hvordan netop elementerne ”Omfang”, ”Kvalitet”, ”Fortælling” og ”Præ49 Tjenestebrev i første vægtsats fra SKOG 1.1.1885 til Nyland. Fra den 1.1.1885 blev indenrigs porto sænket fra 12 øre til 10 øre og 10 øres frimærket Store Tjeneste udkom: At i samlingens fortælling om denne portosænkning kunne illustrere den med et ægte førstedagsbrev er af meget høj posthistorisk betydning Gustaf Douglas bor på Rydboholms gård nord for Stockholm. Gården havde i midten af 1800-talet sin egen ”løstaske” i hvilken posten til gården blev lagt fra centralposten i Stockholm. Derved kunne man betale Stockholms lokalporto 1 Skilling Banco for et brev til Rydboholm. Brevet blev lagt i den løse taske, og tasken blev båret til gården. Den løse taske findes endnu idag i, og at have et ægte brev, som er ”gået” med den egne løse taske til Rydboholm, knytter på en fantastisk måde historie, fortælling, filateli og posthistorie sammen i samlingen 50 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 UPU (Verdenspostforeningen) bestemte på et tidspunkt, at medlemslandene skulle udgive sine frimærker i farver som fulgte anvendelsesformålet. F.eks. skulle frimærker i blå farve udgives for at tilgodese behovet for frimærker til enkeltporto til internationelle (UPU) destinationer. I Ringtypeperioden blev enkeltportoen til udlandet 20 øre fra 1. juli 1875 og som vi ved, var Ringtypefrimærket rødt (… og altså ikke blåt). I stedet var 12 øre Ringtype for indenrigs enkelporto blåt … og 20 øre blåt var i stedet portomærket. Postvæsenet besluttede alligevel at foretage prøvetryk af 20 øre Ringtype i blå, som for ikke ved en fejltagelse at blive anvendt blev makuleret med en ekstra perforering. Fortællingen om dette af Postvæsenet gennemførte farveeksperiment med Ringtype 20 øre blå illustreres i samlingen med det sjældne farveprøvetryk i hans eje Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 51 sentation” i samlingen ser ud, kan illustreres med ”fortællingen om det blå farveeksperiment med 20 øre Ringtype”. Opsummering Udstillingen i London den 31. oktober er altså et mesterværk, som i lang tid fremover bliver svært at slå af nogen svensk samlere. Artiklen har ikke i første omgang haft som formål at fremhæve de filatelistiske sjældenheder, men at beskrive, hvordan de ”fire hjørnestene” i samlingen i praksis har givet sig udslag og giver forklaringen på at jeg vælger at kalde dette for et mesterværk. I samlingen forekommer en lang række sjældenheder fra svensk klassisk filateli, og det er nok tilstrækkeligt for enhver at fortælle om en af disse sjældenheder: 3 Skilling Banco Gul. Den 16. maj 2013 blev Gustaf Douglas ny ejer af 3 Skilling Banco Gul ved en privat handel i London. Frimærket behøver for DFTs læsere ingen særlig præsentation, det er uden tvivl allerede etableret som et af verdens mest kendte frimærker. I stedet vælger jeg lige som Gustaf gør i sin beskrivelse af mærket i sin samling, at hente ordene om 3 Skilling Banco Gul fra en af verdens mest kendte frimærkesamlere: ”Det er den største raritet i svensk filateli og dets fravær i en samling med klassisk svensk filateli kan ikke ignoreres. Det faktum, at flere samlinger klassisk Sverige gennem årene ikke har indeholdt frimærket er ingen undskyldning for fortsat at udelukke frimærket fra en samling med klassisk svensk filateli”. Dr. Norman S. Hubbard Da udstillingen på RPSL slog dørene op den 31 oktober, blev alle overrasket af, at i ramme nummer 2 finde 3 Skilling Banco Gul, placeret præcis på det sted, hvor den skal findes i en ”fortælling” om Sveriges første frimærke – som et fejltryk af 8 Skilling Banco. Sidst 3 Skilling Banco Gul var udstillet i London var for 90 år siden, på den internationale udstilling ”London International Exhibition”, da det blev udstillet af den svenske baron og storsamler Eric Leijonhufvud. Nu er cirklen sluttet og Sveriges idag største samler af ”Klassisk Sverige” – Gustaf Douglas – ejer frimærket, fortæller om frimærket i sin rette sammenhæng, samt ikke mindst viser det for alle os passionerede samlere. Tak Gustaf for at du reddede et af verdens mest betydningsfulde frimærker fra fremtidige spekulationer og fejlrettet PR. Som jeg skrev tidligere, at Gustaf har en særlig forkærlighed for gule frimærker er tydeligt, gult er den gyldne farve, og når 3 Skilling Banco Gul nu findes i samlingen, kalder han sin samling ”The Golden Collection of Swedish Philately”. Oversat af Ib Krarup Rasmussen (artiklen er oprindeligt trykt i SFF Filatelisten i nr. 7-2013) DFFs biblioteksservice Er du på jagt efter litteratur til dit samleområde? Spørg DFFs bibliotekarer om hjælp. DFFs bibliotek tilbyder fjernlån af bibliotekets bøger - eneste omkostning er portoen. Hvis du søger artikler om særlige samleområder så spørg. Næsten alle danske tidsskrifter og udstillingskataloger står på hylderne. Du kan bestille pdf-filer af mange danske og udenlandske tidsskriftsartikler, som kan sendes pr. mail eller vi kan lave fotokopier eller print af artiklerne til 1 kr. pr .side. Send et brev til DFFs kontor (adressen står på side 79) eller send en mail til danfil@danfil.dk. 52 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang Følg med på: www.az-stamps.dk Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: info@az-stamps.dk NYE FRIMÆRKER Nyt fra postvæsenerne Frimærker der viser film, utakket miniark, specialmappe, sorttryk til gæster, striber i stedet for ark – der er meget at holde øje med for samlerne Af Torben Lethraborg Redaktør Jeg ved at en del samlere er stoppet med at købe de nyeste udgaver fra deres samleområder. Årsagerne er sikkert mange. Det betyder naturligt nok et mindre salg til abonnenter og derfor har postvæsenerne bl.a. udviklet nye produkter og fordele for abonnenter. Interaktive frimærker Grønland og Færøerne har i år udgivet frimærker som kan blive „levende“, ved at man med sin tablet eller smartphone via en applikation kan skanne frimærket og der starter en lille film. Grønland gjorde det første gang med miniarket, der blev udgivet i samarbejde med Israel. På frimærket ses en våd isbjørn, og på den lille film ses en isbjørn springe i vandet og svømme mellem isbjerge. Den fælles grønlandske-færøske udgave i anledning af „Nordafar“ har også film indbygget i miniarket. Det er nærmest en minidokumentar om Nordafar. Disse første forsøg er nok mere test af mulighederne, for fil- mene kvalitet er ikke Oscar-nomineringer værdige. Isbjørne filmen er optaget fra en gyngende båd på forholdsvis lang afstand, og på en smartphone er isbjørnen næsten usynlig i vandet. Nordafar filmen og nok og- 54 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 så vanskelig at blive klog på, da også er meget utydelig, bl.a. med gamle dårlige filmoptagelser. Men ideen er god og hvis der arbejdes mere med filmene, så de fungerer i det lille format, er der gode perspektiver med at gøre frimærkerne levende. Utakket miniark fra Grønland Grønlands postvæsen kunne i september fejre 75-års jubilæum og det blev markeret med en frimærkeudgivelse af et frimærke og et miniark den 17. september på dagen for „fødselsattesten“. I forbindelse med Frimærke-, Brev- og Postkortmessen på Frederiksberg den 4. og 5. oktober blev der solgt utakkede miniark af jubilæumsudgaven. Arkene blev solgt max to pr. indgangsbillet og skulle ikke være til salg på anden måde. Disse utakkede ark vil således nok blive sjældne blandt samlerne... Fairy Tale Box I september udkom fire frimærker med H.C. Andersens eventyr. Frimærkerne er designet i samarbejde med det kinesiske postvæsen. Til brug for det kinesiske marked og til repræsentative gaver for danske virksomheder og organisationer er der i Kina produceret en „Fairy Tale Box“, som er en kraftig bog i en æske. Indholdet er de fire frimærker postfriske, samt fem første dags Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 konvolutter, en med alle frimærkerne og en med hver af de fire frimærker. Dertil tekst på kinesisk og engelsk med gengivelse af de fire eventyr. En rigtig flot bog. Det var muligt at bestille dette produkt via et af Post Danmark Frimærkers nyhedsbreve. Sorttryk i forskellige former fra Post Danmark Post Danmark Frimærker udgiver flere offset frimærker end stålstikfrimærker, men alligevel har man fundet ud af, at gravure aftryk/sorttryk er eftertragtede. I forbindelse med Kulturnatten, hvor Post Danmark Frimærker, Post & Tele Museum og Danmarks Filatelist Forbund havde et fælles arrangement på postkontoret i Købmagergade, blev der produceret og solgt gravureaftryk af et af H.C. Andersen frimærkerne fra 2012. Disse gravure aftryk har ikke været til salg ved bestilling for dem der ikke deltog i kulturnat55 Følg med Hvis man ønsker at følge med i de forskellige nyheder fra Post Danmark Frimærker er det en god idé at tilmelde sig deres elektroniske nyhedsbrev. Det kan gøres via hjemmesiden: www.postdanmark.dk/filateli. Grønland og Færøernes postvæsen udsender også nyhedsbreve, som også kan være nyttige at modtage. ten, så de må også anses for at blive sjældne. I forbindelse med tegning af abonnementer på årsmappe og årbog 2013, har Post Danmark Frimærker ligeledes vedlagt en gave kun til abonnenter, der består af to forskellige forstørrede „sorttryk“ af gravuren til frimærker. Det er dels Havfrue-frimærket og Søren Kierkegaard-frimærket. Ny værdi på Red Barnet I forbindelse med portostigningen 2. januar udgives et nyt temaark med Red Barnet frimærket med ændret værdi til 9+1 kr. Det betyder at samlerne skal holde øje med to forskellige vær- dier af Red Barnet frimærket. Det nye frimærke udgives for at Red Barnet kan få indtægter fra frimærkesalget i et helt år, hvilket ellers ville være gået i stå pga. af portoændringen, der ville gøre 8 kr. værdien mindre attraktiv. At det så også generere et mersalg til frimærkesamlerne er de nok ikke kede af hos Red Barnet... PRØVNING AF FRIMÆRKER fra områderne Danmark, Grønland, Færøerne, Dansk Vestindien, Island og Schleswig-Holstein Medlem af BPP (Bund Philatelistischer Prüfer e.V.) og A.I.E.P. (Assosiation Internationale des Experts en Philatélie) www.bpp.de · www.aiep-experts.net CARL AAGE MØLLER Bøgebjerg 13C · 8400 Ebeltoft · Tlf. 401 55 402 · e-mail: cam@moeller-filateli.dk 56 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Slut med ark og marginalnumre fra 2014 „striber“ – i princippet som de seneste års „frimærkehæfter“, men vil bestå af normalt 5, 10 eller 20 stk. frimærker for de mindre formater og med kun 2 eller 4 frimærker for store formater. Dertil vil de mest almindelige værdier kunne købes i ruller med 50 eller 100 stk. Størrelsen på bærepapiret vil variere en smule alt efter hvilken trykmaskine der er benyttet. Til gengæld skulle det være slut med, at samme frimærke udkommer med forskellig takning, om det er trykt i frimærkeark eller i frimærkehæfte. Ændringerne medfører selvfølgelig at der kommer nye abonnementsprodukter, hvilket man kan orientere sig om hos Post Danmark Frimærker, hvor der er udsendt information herom til kunderne. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 57 Med de nye frimærkeudgivelser i 2014 er det også et farvel til de hidtil kendte frimærkeark og marginalnumre på de danske frimærker. Efter at frimærkeproduktionen er blevet samlet på Post Nords frimærketrykkeri i Kista i Sverige er der opstået et behov for at optimere trykningen af frimærker på de i alt tre trykkemaskiner der findes på trykkeriet. Derfor indføres der helt nye standardformater på frimærkerne som er optimeret således at de kan trykkes på alle trykmaskiner. I stedet for ark og hæfter vil frimærkerne nu udkomme i Genoptryk af dagligseriefrimærker De nuværende værdier af Dr. Margrethe, Lille Rigsvåben og Bølgelinie frimærkerne vil i løbet af 2014 blive genoptrykt i de nye striber, efterhånden som beholdningen af ark slipper op. Der bliver således mulighed for at samle samme frimærke i forskellige ark/stribe formater. NYT FRA FORBUNDET Birthe King i FEPA’s board af Søren Chr. Jensen På FEPA’s Congress (Federation of European Philatelic Associations) i Madrid i oktober 2013 blev Birthe King valgt til FEPA board (øverste ledelse) som den første kvinde nogensiden - og dermed som den første (danske) kvinde i FEPA board. Hun er dansk-engelsk, da hun er gift med Chris King, præsident for The Royal Philatelic Society London, og sidder selv i dette selskabs bestyrelse som ”Counsil Member”. Der var opstillet fem kandidater til to poster som ”directors”, og Birthe blev topscorer blandt de opstillede kandidater. DFF stemte selvfølgelig på Birthe, medens vores anden stemme gik til Ari Muhanen fra Finland. Dette var en fælles beslutning på nordisk formandsmøde under NORDIA 2013 på Island. Birthe er en særdeles god og kvalificeret person at få i FEPA board, ikke mindst på grund af hendes store kontaktflade ikke bare i Europa, men i hele verden. Hun er en kendt udstiller i Åben klasse, men har nu selvfølgelig skiftet til Open Philately, som er den nye FIP klasse, og som hun er en af ophaverne til. Det var Brithe, der sammenskrev de nye regler for klassen og efterfølgende fik den godkendt i FIP. Desuden er Birthe et højt skattet medlem af det danske dommerkollegium, hvor de nyder godt af hendes filatelistiske og udstillingsmæssige viden som en dygtig dommer, men selvfølgelig også som det vigtige link til britisk filateli og organisation. Vi forventer os meget af Birthe i FEPA board. Hun er god til at bygge „broer“, og det er der i allerhøjested grad brug for i et splittet filateli-Europa. Skal Europa fremover være stærke i internationalt filateli, skal alle frimærkenationerne i Europa stå sammen. Desuden forventer vi os, at FEPA udvikler sig til noget mere end bare en udstillerorganisati- on. Vi mangler koordination, erfaringsoverførsel og forbedring af den organisatoriske og medlemsrekrutterings indsats. Birthe er en person, man lytter til, for hendes baggrundsviden er helt i top og meget varieret ud over mange emner i den filatelistiske verden, så hun har nogle af „værktøjerne“, der skal til. Hun er meget kvalificeret. DFF ønsker Birthe til lykke med valget, og håber hun får en spændende tid i Europas top. Julearrangement med Post Danmark I et samarbejde mellem Danmarks Filatelist Forbund og Post Danmark Frimærker finder der et julearrangement sted i Købmagergade (indgang fra Valkendorfsgade 2) tirsdag den 10. december kl. 16-18. Post Danmark Frimærker vil præsentere frimærkeprogrammet for det kommende år, samtidig mens gæsterne nyder lune æbleskiver og gløgg. Efter præsentationen bliver der rundvisning i Post Danmark Frimærkers lokaler og man kan besøge DFF‘s kontor. DFF har udsendt invitation til klubformændene og Post Danmark frimærker har inviteret via deres nyhedsbrevs modtagere. Der var tilmeldingsfrist den 22. november. Vil man evt. meget gerne deltage, kan man kontakte DFF‘s kontor og høre om der er ledige pladser. 58 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 NYE FRIMÆRKER Omvendt Jenny eller ... Af Ib Krarup Rasmussen Nogle af de mest berømte frimærker, der findes, er de såkaldte „omvendte Jennyer“. Det amerikanske postvæsen har netop udsendt et miniark med 6 kopier af disse mærker i anledning af åbningen af en ny fløj i det nationale postmuseum i Washington. Smithsonian‘s National Postal Museum åbnede nemlig 22. september 2013 William H. Gross Stamp Gallery, som vil rumme verdens største frimærkesamling. Bygningen er blevet til efter en meget generøs donation af den kendte frimærkesamler Bill Gross, som solgte en større frimærkesamling for at muliggøre donationen. Der er mere til historien end som så, men først lidt om forhistorien til de oprindelige omvendte flyvemaskiner. 14. maj 1918 udgav USAs postvæsen et 24 cents tofarvet luftpostmærke i anledning af indvielsen dagen efter af den første luftpostrute i USA mellem Washington, Philadelphia og New York. Mærkerne blev trykt på en fladtryks kobberpresse og de to farver blev trykt efter hinanden. En heldig samler William Thomas Robey købte på udgivelsesdagen et helark med omvendt midterstykke - altså hvor flyvemaskinen flyver omvendt - en „Omvendt Jenny“. Det blev det eneste kendte ark. Han solgte arket for 15.000 dollars. Det blev videresolgt og køberen Oberst Edward H.R.Green delte arket op og solgte mærkerne enkeltvis. Siden har mærkerne gået deres sejrgang og koster nu sekscifrede beløb (i 2007 blev et mærke angiveligt solgt på auktion til 977.500 USD. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 Som sagt blev der så i år udgivet et miniark med genoptryk af 6 omvendte Jenny‘er dog nu i værdien 2 dollars. For at krydre udgivelsen valgte det amerikanske postvæsen med vilje at udsende 100 miniark med flyvemaskinen retvendt! En ganske spændende ide, men måske også en smule omdiskuteret. De samlere, som var så heldige at finde dette meget sjældne miniark, kunne ved at ringe til US Post modtage et særligt certifikat underskrevet af den amerikanske General Postmaster. 59 UDSTILLINGER Nyt udstillingsreglement Af Thomas Hilkjær og Lars Engelbrecht DFFs bestyrelse har vedtaget et revideret reglement for udstillinger i Danmark. Der er dels tale om at gøre reglementet mere overskueligt, og dels om en række mindre ændringer, som har betydning for udstillere og klubber, som afholder udstillinger. De væsentligste ændringer er: Der vil fremover blive anvendt et standardreglement og en standardtilmeldingsblanket til alle udstillinger i Danmark. Dette vil gøre arbejdet lettere for klubberne, der afholder udstillinger og for udstillerne. DFF´s udstillingsudvalg udpeger fremover en kontaktperson, der har ansvaret for kontakten til klubbens udstillingsledelse. Der udarbejdes ligeledes en skriftlig aftale imellem udstillingsledelsen og DFF, hvor DFF’s involvering i udstillingen fastlægges. Til klubudstillinger kan anmeldes eksponater med 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 eller 8 rammer (det har tidligere ikke været muligt at udstille eksponater med 2 rammer). Til nationale udstillinger kan der som hidtil anmeldes eksponater med 1, 5, 6, 7 eller 8 rammer. Den hidtidige klasse ”Mesterklassen” på nationale udstillinger erstattes af ”Danmarksmesterskabet i Filateli”. Kåringen af Danmarksmesteren i filateli findes blandt alle ”Bedst i Klassen” (eksponater med højeste points i hver konkurrenceklasse) og dommerne foretager en votering. Voteringen er åben og sker på festaftenen (Palmares) ved præmieoverrækkelsen. For nationale udstillinger uddeles ærespræmier for ”Bedst i Klassen” i alle konkurrenceklasser. ”Bedst i Klassen” er det eksponat i hver konkurrenceklasse, der har opnået det højeste antal points. I tilfælde af pointlighed, udpeger juryen det bedste. Det nye reglement kan læses i sin fulde længde på www.danfil. dk under Dommerkollegiet og Udstillingsreglementer. *) Knapt er blækket blevet tørt på det nye udstillingsreglement, så er der nye ændringer, der trænger sig på. Der er netop kommet en ny international udstillingsklasse ”Open Philately”. Denne udstillingsklasse ligner meget den velkendte nationale ”åben klasse”, som jo er blevet særdeles populær blandt danske udstillere. Derfor har DFF’s besluttet, at bibeholde de frie rammer, der ligger inden for ”åben klasse” og samtidig at indføre den internationale klasse ”Open Philately”, som en mulighed for til de, som gerne vil vise deres eksponat internationalt. De to klassers reglementer er ikke helt ens, derfor skal udstillere der i fremtiden ønsker at prøve kræfter med den internationale klasse have bedømt sit eksponat efter reglementet for ”Open Philately”. Således vil der fremover på nationale udstillinger være både den velkendte ”Åben klasse” og ”Open Philately” klassen, der retter sig mod dem, der vil udstille internationalt. Spørgsmål om det nye reglement kan stiles til formanden for udstillingsudvalget Thomas Hilkjær thilkjaer@privat.dk eller formanden for Dommerkollegiet Lars Engelbrecht lars.engelbrecht@helsager.dk. Bemærkning fra redaktøren: *) det nye reglement kan læses på DFFs hjemmeside - www.danfil.dk, men først efter 1. januar 2014, når den nye hjemmeside får premiere. Post Historie fra 1864-Krigen på Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot Blandt de mange arrangementer på Museum Sønderjylland til minde om 1864-Krigen bliver der også udstillet posthistorie fra perioden af Chris og Birthe King. Denne udstilling åbner 1. december og varer til hen i marts 2014. Den omfatter materiale om 1864-Krigen fra Chris Kings tre eksponater om Slesvig med meget supplerende materiale og korrespondancer, som fortæller om hverdagen for almindelige familier med mænd og sønner, der deltager i krigen. Udstillingen er blevet arrangeret i samarbejde med Inge Adriansen, Museumsinspektør på Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot, www.museum-sonderjylland.dk 60 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 Udstillinger på Stampex i London 2014-2018 Af Gunnar Vilh. Huge Om et år skal frimærkeudstillingen Sydfrimex 2014 løbe af stablen. Vi er nu nået så langt, at aftaler omkring leje af stande, annonceaftaler, sponsoraftaler samt tilmeldingsblanketter til at udstille på Sydfrimex 2014 er klar til brug og kan nu ses og hentes via vor hjemmeside: www. sydfrimex2014.dk. Udstillingsreglementet ligger også til fri afbenyttelse på vor hjemmeside. Her skal jeg opfordre til, at man læser udstillingsreglementet godt igennem således, at man er klar over, hvilke regler der gælder. Til orientering skal jeg oplyse, at det koster 125,00 kr. pr. ramme incl. moms at udstille. Beløbet bedes venligst indbetalt til konto nr.: 0712 0744283264. Ligeledes er aftaler til handlere og sponsorer ved at blive udsendt. Ærespræmier Hvem vil hjælpe os med Ærespræmier til vor nationale frimærkeudstilling Sydfrimex 2014 i Eskilstruphallerne? Vi mangler præmier til samtlige klasser i.h.t. DFF´s udstillingsreglement. De, som sponserer ærespræmier til os, kvitterer vi med, at de kommer på vor hjemmeside. Hvis man ønsker at udstille på Sydfrimex 2014 udstillingen skal man være medlem af en klub, som er medlem af forbundet. Ligeledes skal ens eksponat have været på en klubudstilling og opnået mindst 60 point for at kunne udstille på Sydfrimex 2014. Har man ikke haft sit eksponat på en national udstilling før, er der mulighed for at få den på klubudstilling flere steder i landet, inden Sydfrimex 2014 løber af stablen. Gunnar Vilh. Huge Mail: Kirsten.huge@get2net.dk DFFs boghandel Mens vi venter på den nye hjemmeside www.danfil.dk med online boghandel mm. kan du bestille en lille prisliste over mere end 100 forlagsfriske filatelistiske bøger, som er til salg fra DFFs kontor. Send en mail til danfil@danfil.dk eller et brev til Danmarks Filatelist Forbund Løvstræde 1 Postboks 1194 1011 København K eller ring på 3250 1886 - læg besked på telefonsvareren, hvis jeg er optaget! Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 Fra Francis Kiddle i London har jeg fået en opfordring til at fortælle de danske udstillere at det nu er muligt to gange om året at udstille på frimærkemessen Stampex i London. Det er det britiske frimærkeforbund - Association of British Philatelic Societies - nærmere bestemt deres komite for internationale anliggender og udstillinger som har lavet en aftale med Philatelic Traders Society om at der de næste fem år to gange om året skal afholdes en frimærkeudstilling på 500 rammer med bedømmelse efter internationale standarder. Udstillingen og frimærkemessen finder som nogle måske vil vide sted i Business Design Center i Islington i den nordlige del af det centrale London, hvor London 2010 verdensudstillingen også blev afholdt. Udstillingerne som jo vil finde sted to gange om året i de næste 5 år - altså 10 udstillinger i rad og række - er indgrupperet som nationale udstillinger. Der er faktisk ikke formelle krav om at samlingerne skal have været udstillet før, men det er nok mest praktisk ahve udstillet i Danmark først. Førstegangsudstillere kan få op til 5 rammer. For at kunne udstille 8 rammer skal man have opnået 80 points på en national udstilling før. Rammegebyret er 12 £ pr. ramme. Udstillingen omfatter alle udstillingsklasser, inkl. litteratur, postkort og Open Philately se nærmere på www.abps. org.uk under „exhibitions“. Det anbefales at en samling udstillet i London er tekstet på engelsk. I det mindste skal indledningsplanchen være tekstet på engelsk. 61 FRA KLUBBERNE Postkortets Dag den 28/9 2013 Af Bjørn Eriksen Postkortets Dag blev første gang afviklet i Kolding den 28. september 2013. Efter de 27 deltageres opfattelse med så stor succes, at arrangementet bliver en årlig tilbagevendende begivenhed I Dansk Postkortsamler Klubs bestyrelse var vi ved tilmeldingsfristens udløb noget skeptiske omkring arrangementet. Men der kom så mange tilmeldinger i sidste fase, at i alt 27 forventningsfulde deltagere mødte op til begivenheden. De fysiske rammer på AMUSYD i Kolding var aldeles perfekte. Dagen indledtes med et postkortforedrag af Frank Miller fra Hosens. Frank har minutiøst samlet materiale omkring Crome & Goldschmidts Fabrikker og landsdækkende virksomhed. Firmaet startede i 1800-tallet i Horsens med væverier og stofproduktion og med butikker og udsalg i et halvt hundrede byer over hele landet. Udover de postkort, Frank viste, har han også samlet regninger, breve og andet med relation til emnet. Han har tillige haft sin samling udstillet, bl.a. på HOFI 2011. Interesserede kan se mere fra Franks samling her: http:// hofi2011.dk/index.php?side=68 Dernæst fortalte Per Sørensen fra Kolding om sin store lidenskab indenfor postkortsamleriet, nemlig Postkortkunstnere. Pers ambition er at alle landets postkortkunstnere gennem tiden skal være at finde på hans hjemmeside. Her har han allerede et hav af kunstnere, hvor han forsøger at finde og har fundet mange data omkring den enkelte kunstner og samtidig viser 62 en række produktioner fra den pågældende. Pers hjemmeside er til dato den bedst underbyggede platform på området, og er efterhånden en bibel på området. Enhver der interesserer sig for kunstnere bag motiverne på postkortene kan forvisse sig om tingene ved at kigge ind på http://www.piaper.dk/postkortkunstnere/Postkortkunstnere_hovedside.htm Det var indtrykket, at Per kunne have fortsat sit foredrag langt ud over den afsatte tid på 1 time. Efter frokost var der livlig aktivitet omkring bytte af postkort. Næsten alle havde taget samlinger og dubletkort med, og mange kort skiftede ejer. De 1½ time, der var sat af til denne aktivitet, kunne godt have fået mere rum. Men de, der ikke nåede hele vejen rundt, havde mulighed for revanche dagen efter på Trekantbyttedagen i Fredericia. Der var også fint salg af klubbens dubletkort fra Stenderarkivet. Disse kort blev solgt for 10,- kr. stykket, og med salget fra sidste år er der på denne konto indgået mere end 4000, - kr. i klubkassen. Dagens næste programpunkt var 3 workshops, som deltagerne kunne vælge eller cirkulere imellem. Dels var der mulighed for at lære mere om scanning og billedredigering på computere, noget omkring scanning af kort fra Stenderarkivet, noget om salg og køb på auktionshuse på nettet (QXL) samt regler for udstilling af postkortsamlinger. Klokken var efterhånden blevet 16.00. En kort evaluering af dagen gav meget positiv respons fra deltagerne, hvoraf flere gerne så det gentaget i 2014. Adskilt fra Postkortets Dag men i direkte sammenhæng med programmet i øvrigt afviklede Dansk Postkortsamler Klub så sin årlige generalforsamling. Herfra er der et særskilt referat. Arrangementet Postkortets Dag gav tillige Dansk Postkortsamler Klub i alt 6 nye medlemmer. Fra Postkortets Dag med foredragsholder Per Sørensen på fløjen Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 Mindeord Paul Hansen har vi mistet i Bolbro Frimærkeklub. En af klubbens mest vidende filatelister er her ikke mere. Paul gik bort Torsdag den 3. oktober efter kort tids sygdom. Vi er mange, som kommer til at savne ham, ikke blot på de ugentlige mødeaftener, men også i mange andre sammenhænge, hvor vi mødtes og fik løst ting om det at samle på frimærker, enten det var de tofarvede, norsk posthorn, båndmærker eller danske varianter og i særdeleshed stempler. Paul havde en stor viden om alt klassisk materiale. Paul var medstifter af Bolbro Frimærkeklub og var en fast deltager på vores ugentlige møder i de næsten 25 år, som klubben har eksisteret. Han var aldrig uvillig til at hjælpe os andre. Holdt gerne et lille foredrag om frimærker og så sent som her i afslutningen på forårssæsonen holdt han et spændende indlæg om, hvordan han havde samlet kvadrater. Desværre havde han inden for det sidste års tid næsten mistet synet, og derfor var det svært for ham at beskæftige sig med de små lapper papir med takker, vandmærker, omvendte rammer m.v. Det afholdt ham dog ikke fra at holde det, han havde lovet. Viste os sine mærker, sirligt opsat og tekstet med fin håndskrift. Fortalte levende om mærkerne, selvom han ikke kunne se dem. Han vidste, hvad han viste os. En ven og et utroligt menneske har vi mistet. Jeg vil altid mindes de 40 års venskab, jeg havde med ham. Han introducerede mig til at samle og opsætte frimærker, da jeg mødte ham en tirsdag aften for over 40 år siden som den første person i det daværende Arbejdernes Frimærkeklub i Odense. Efterfølgende havde jeg mange, mange dejlige timer sammen med ham på udstillinger, byttedage og på vores klubaftener igennem årene, der er gået. En tusindkunstner, som ikke alene frimærkefolket, men alle, som havde med gamle ting at gøre, vil komme til at savne. Paul kunne alt og hjalp gerne andre. Tak, fordi jeg lærte dig at kende som menneske og ven. Æret være Paul Hansens minde. Bolbro Frimærkeklub, v/formanden Torben G. Rasmussen. Den længe ventede bog om udkast til de klassiske danske frimærker er nu udkommet Anmeldelse af “Handbook of Danish Essays and Proofs, Volume One 1849-1919” af William R. Benfield og Bruno Nørdam. Det er første bind i den serie, som William R. Benfield og Bruno Nørdam påbegyndte i 2004 (bind 2) og fortsatte i 2011 (bind 3). I bogen (Volume One 1849-1919) medtages foruden essays og prøvetryk også specimen frimærker, uudgivne frimærker, nytryk og prøvemærker. Det første, der falder en i øjnene, er den grundighed, der er lagt for i dagen i beskrivelsen af de enkelte udkast. Hvert enkelt frimærke har fået sit eget unikke nummer. Nummeret afspejler typen af udkast, evt. trykmetode og farve. Forfatterne gennemgår historien bag hver enkelt udgave på en særdeles spændende måde, hvad der gør bogen til mere end blot et katalog. Der er ingen tvivl om, at denne bog vil blive ”bibelen” for udkast til de klassiske danske frimærker. Bogen sætter nye høje standarder for hvordan man beskriver udkast til Danske Frimærker, idet der er en indholdsfortegnelse, litteraturlister (sorteret efter udgave) samt forfatter biografier og et indeks. Der er i høj grad lykkedes forfatterne at fremstille emnet på en overskuelig og tilgængelig måde. Med andre ord: bogen er uundværlig for alle filatelister, der interesser sig for det klassiske danske materiale. Bogen, der er på 500 sider og med mange illustrationer i farver, er trykt privat i et begrænset oplag. Den kan KUN bestilles via USA, hos William R. Benfield på e-mail adressen dr.benfield@gmail,com. Prisen er 75$ inklusiv forsendelse. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 63 RUBRIKANNONCER Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til: danfil@danfil.dk. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5 gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange! Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106 OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!! KØB Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling. Jeg søger bundter, partier, arkrester, samlinger og andet med tilknytning til denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261 1498 – email: lars@runeboell.dk Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor bogtrykt bølgelinie søges - f.eks. bedre varianter brugt på kuvert, blanket eller andet usædvanligt eller akkumulationer store eller små. Enten køb eller bytte. Morten Sørensen mpsoerensen@skgroup.us Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes. Dubletter af Færømateriale sælges på www.faroestamps.dk. Kontakt på e-mail: steen@faroestamps.dk eller brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget 55, 4970 Rødby. Se hjemmesiden: www.jernbanemaerker.dk - jeg søger artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv. til min hjemmeside. Kan du hjælpe med en artikel? Banemærker søges fra RyomgaardGjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/ RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ), stemplede banemærker, helark, fragtbreve, postkort, aktier, billetter, originale fotografier, posthorn- og bureaustempler søges. Selv enkelte stemplede banemærker købes eller byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50, 8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller mail: de-nijs.johansen@stofanet.dk Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumenter, ubrugte, prøver, essays og blokke. Alt usædvanligt. Mail til chris.king@ postalhistory.net med detaljer og pris. Også forordninger, plakater osv. 64 Illustrerede russiske helsager 19531967 søges. Køb eller bytte. Helsagerne trykt i 40 kopek, 1 rubel eller 4 kopek el. 10 kopek med angivelse af dato, år og kunstner. Henvendelse tlf. 3030 4524 eller mail: bluhans@gmail. com. Bjarne Lund, 6200 Aabenraa Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg, Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420 email: johndenborg@mail.dk Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god kvalitet søges incl. bag i bogen, porto overtrykt ferie, Island og Færøerne. Mankoliste haves. Ønsker ikke Lblokke. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000. Mail: klausmoeller@hotmail.com KZ-Post. Posthistorisk og andet materiale vedr. tyske koncentrationslejre søges. Kan du hjælpe mig så ring til Søren Nordklint, tlf. 2133 0157 Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada, Australien, Schweiz, evt. andre Euro lande købes kontant. Tlf. 6169 6972 - email: claus.n@dsr.kvl.dk Limløse Norge købes til 25% af pålydende. Ligeledes Danmark limløse til 52%. Kun sorteret i værdier og afvasket. Thomas Mørkeberg 7572 3160 - moerkeberg@email.dk Jeg søger materiale/studiemateriale af stemplerne ”Vindblæs/PR Løgstør” ”Vilsted/PR Løgstør”, ”Løgstør/Vilsted”, ”Lundby/PR Løgstør”, ”Løgstør/(Lundby)”, ”Gatten/PR Løgstør”, ”Kølby/PR Løgstør” samt stjernestempel ”Vilsted” som jeg ved findes (lavet) på 1 øre gul bølgelinie. Frants Langhoff, Havbakken 96, 6710 Esbjerg - fhj@esenet.dk - tlf. 2477 3810 Jeg søger postkort/breve sendt til og fra de danske fyrtårne. Send evt. scan og prisforslag til e-mail: nordkvist@ tdcadsl.dk - Werner Nordkvist, Lågebrovej 12, 4990 Sakskøbing - tlf. 5470 5206 Schweiz - forsendelser til Schweiz sat i efterporto med portomærker AFA 140 købes. Til trykopstilling søges ligeledes portomærker AFA 21-40 i antal. Send venligst scan og prisforslag til Arne Møhler - mohler@mail.dk Posthistorie - postkort, breve og frimærker m. smukke stempler og andet posthistorie til og fra Hårby/Haarby v/Skanderborg, Venge og Salten købes eller byttes. Kai B. Andersen, Grønnegade 9A, 8600 Silkeborg 2072 2911 - kagu@webspeed.dk Nr. Nebel - Tarm - frimærker afstemplet i følgende byer søges: Sønder Bork, Nørre Bork, Sønder Vium, Hemmet, Vostrup og Lønborg. Læsbare stempler. God pris gives. Evt. prisforslag til hugobn@mail.dk eller ring 8643 0733 Fra DVI søges private skibspostmærker, stempelmærker i værdierne 3F, 7F, 50F og 100F. 5-striber af portomærkerne 1-4. For det rigtige materiale betales god pris. Aage Gubi, Buen 5, 6780 Skærbæk - tlf. 7475 1040 - mail: aage@gubi.net Skjern - Skern - nr. stempel 261 søges på bedre mærker incl. tjeneste, porto, breve og kort mm - Skjern efter 1995; alt kan have interesse. Email: clo@skjern-net.dk Frimærker til dubletcirkulation - hele verden - helst ældre mærker, også oversø søges. Østerbro Frimærkeklub, Kirsten Bendixen, dubletleder, 39 63 66 00 Grenaa med underlagte posthuse - forsendelser og andet posthistorisk materiale fra Grenaa, Anholt og de andre underlagte posthuse købes. Ligeledes købes materiale fra Ryomgaard - Gjerrild - Grenaa, Randers Grenaa og Aarhus - Grenaa banerne. Postkort fra de samme områder og resten af Norddjurs kommune søges også. Se mit samleområde på: www. grenaaposthistorie.dk - Erik Sørensen tlf. 8632 5256 - 2489 0252 eller grenaaposthistorie@gmail.com Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Nordkorea 1946-57, frimærker, breve, helsager købes. Evt. udvalg modtages gerne. Send oplysninger, tilbud mm. til Torben Pedersen, Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København N. Tlf. 3536 0554 - email: torbenp@ firkant.net Nordiske kirker - jeg søger Michel nr. 1264 fra Uganda med Roskilde Domkirke fra 1983, som Finn Nielsen omtalte i DFT nr. 7/2010 og andre frimærker med nordiske kirker på alverdens frimærker, inkl. f.eks. nordiske sømandskirker. Vagn Pedersen, 75156742 email: edith-vagn@mail.dk Kværndrup søges - til samling søges forsendelser, løse mærker med tydeligt stempel, posthistorisk materiale etc. med tilknytning til Kværndrup (herunder antikvastempel Qverndrup og nummerstempel 207). Andet materiale vedr. Kværndrup kan også have min interesse. Send tilbud til henrymadsen@live.dk Danmark - Soldater helsag EB37ax (omvendt BS). Gert Jakobsen, tlf. 2843 0313 - Email: gsj@email.dk Søges: Vangede posthistorie. Jeg søger breve, postkort og andet posthistorisk materiale med relation til Vangede (bl.a. Gentofte, Søborg). Alt har interesse. Kontakt: Erland Hansen, mobil: 4216 2586 mail: sanderhansen@adslhome.dk Østrigske breve med AFA nr. 612630 søges. Desuden breve med mærker fra de bedre sæt mellem de to verdenskrige. Mail: knud@mosekjaer.dk Højer og omegns posthistorie - alt interessant posthistorisk materiale vedr. Højer søges! Køb/bytte. Erik Nicolaisen, Genforeningsvej 2, Visby, 6261 Bredebro. Tlf. 7478 3538 Email: erik.nicolaisen@mail.tele.dk Hjælp - Frankeringsetiketter/Manco pænt stemplet: E3-F1-F2-G1-G2-H1H2-H3-M1-M2-M3 - samt FDC/breve: type F - H - I - J- M - N 1-4 - N 5-8 - P - Z - Ø. Jeg mangler også en del koder på de aflange. Så ring eller mail 2926 8395 eller stigarnt@fiberflex.dk - Stig Andersen, Randers Kreis Tondern/Tønder amt. Posthistorisk materiale fra 1. og 2. verdenskrig. Breve, forsendelser, dokumentation. Zeppelinbasen - censur - feltpost. Afstemningsperioden. Køb/ bytte. Erik Nicolaisen, Genforeningsvej 2, Visby, 6261 Bredebro. Tlf. 7478 3538 - Email: erik.nicolaisen@mail. tele.dk Hadsten og Lerbjerg (hhv. Hadsteen og Lerberg): postkort, breve, helsager og jernbanepapirer. Desuden alt fra Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten), Ødum, Selling og Voldum-BramstrupRud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i Hadsten, Lerbjerg og Voldum samles også. Kurt Svendsen, Bækvej 12, 7451 Sunds. Tlf. 8698 2035 / 2024 2035 eller email: kurtvilly@svendsen.mail.dk Jeg søger alt vedrørende Skibby i Horns Herred, såsom posthistorie, breve/kort, stempler, fotos mm. Send mig en mail hvis du har noget eller skriv et par ord. Email: thn-ipsn@ post.olivant.fo - postadresse: Ingolf Nielsen, Reynstun 9, FO-160 Argir, Færøerne. Danmark - Soldater helsager EB33/ EB37 og kk21/kk24 sendt med julemærke i 1914-1915-1916. Også julemærke sendt med SF1 og SF2 i 1917 og 1918 har interesse. Gert Jakobsen tlf. 2843 0313 - email: gsj13@ email.dk Irland AFA nr. 1-200 stemplet samt nr. 272-940 stemplet, købes. vag@ dlgmail.dk SALG England og kolonier (1937-2005 postfrisk). Gratis prisliste med mere end 19.000 tilbud tilsendes. L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310 Tranbjerg Julemærker - Danmark, Grønland, Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt hæfter også utakkede og skalatryk. AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665 Julemærker – Danmark, Færøerne og Grønland sælges. Helark og enkelte. Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400 Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774) WWW.safealbum.dk - Internet shop også med frimærker eller bestil gratis katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30, SE-25223 Helsingborg. Email: mail@safealbum.dk Frimærkemateriale/postkort mm. fra hele verden til salg på www.cambofil. dk - over 7.000 objekter. RA-Frimærker - OPHØRSUDSALG www.ra-frimaerker.dk eller kontakt os på tlf. 6618 7100 Landesamlinger udstykkes og sælges billigt. 258 lande og ca. 38.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel euro. Fra Aden til Øvre Volta. Desuden 5-15% rabat ved større køb. Bed om lister over de lande du vil supplere. K-E-Svensson, P.O.Hallmanns Gata 17, S-11269 Stockholm. Email: karl-erik.svensson2@comhem.se In-po frimærker - nu også salg over nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629 3675 Fyns Frimærke Service blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet, gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra vores adresse (efter forudgående aftale). På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.: • Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge • Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort • Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden. Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse. Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 65 Ophørsudsalg med 90% rabat med følgende motiver: dyr, rumfart, musik, sport, biler, skibe, maleri og Disney. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske, udenlandske, stemplede, postfriske, ustemplede, breve, FDC, hæfter og mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med AFA nummer og mange med billede. Email: frim-per@frim-per.dk Det Gamle Postkontor har salg af postfriske frimærker, julemærker, årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på ovenstående samt FDC fra DK m/Det gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden: www.detgamlepostkontor.dk eller ring 20 46 86 89 - Allan Christensen ww.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker m/områder til fast pris. Også store afdelinger med øvrige Skandinavien og Tyskland. Hele tiden nye objekter! Tilmeld dig nye opdateringer. www. netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480 Vildbjerg. 2073 2899 Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber og enkeltmedlemmer fremsendes udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler, så der er noget for enhver smag. Kontakt dubletcirkulationen v. Frank Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@ esenet.dk og aftal nærmere - få noget mere liv på klubmøderne - få hæfter fra dubletcirkulationen i Sydvest www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden samt motiver Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4 AFA-værdien. Mange bedre mærker stemplet og altid pæn kvalitet bla. DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid returret. Ring eller skriv og jeg sender en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 7591 5850. Email: steffen.hurtig@ hotmail.dk Til anvisningssalget ”Den lille gule” er der kommet gode indleveringer med flotte stempler, gode varianter, en del forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med 12.50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej 121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306 eller gå ind på hjemmesiden: www. anvisningssalg.dk Odder Frimærkehandel - besøg vores hjemmeside og se de gode tilbud fra de skandinaviske lande. Mød os på www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel, Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf. 8654 4908 Mine samlinger og dubletter sælges nu til små priser. Ta’ et kig i min shop. www.arne-christiansen.dk/shop Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930 Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept, Røde Kors, Nobel, svampe, blomster, orkideer, tog, OL, VM i fodbold, musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com Marginal 816 - postfrisk øvre marginalblok AFA 363b med marginalnummer 816 til salg, god kvalitet Ex. Elkjaer. Henvendelse pr. mail til klausmoeller@hotmail.com Svenske par, hæfter, blokke, miniark, løse mærker stp. **. Årssæt Norden også hæfter. blokke, Åland stp. **. Skriv mankoliste til: Bertil Malm, Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem, Sverige Motiver: arkæologi, biler, blomster, boksning, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold, atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner, kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors, spejder, sejlads, svømning, snegle, sport, teater, uniformer, våbenskjold m.fl. 38.000 forskellige udgaver, 93 motivområder. Bed om lister! Billigt! Kun SEK 3 pr. Micheleuro. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269 Stockholm - email: karl-erik.svensson2@comhem.se Udvalg - mest Norden, Vesteuropa og kolonier. Kan også tilbyde lots landevis fra de fleste oversøområder (+ breve) Oplys om interesse. Email: cskau@tdcadsl.dk. Søger selv nyere Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200 Aabenraa Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg. Besøg min ”butik”: www.delcampe. net/stores/hagagard Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er mærker fra start til ca. 1978. Enkelte årgange er komplette. Priser fra 10% af katalogværdien. Henvendelse: Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email: revclaus@privat.dk Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr. Nordenskilovare med mærker fra alle nordiske lande 200g 175kr. Portofrit. Dansk giro 2231298. Rolf Norling. Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: rolf.norling1@comhem.se BA-netshop.com. En stor del af min samling bliver nu sat til salg. Prøv min hjemmeside og se om der er noget du mangler, ellers ring. Hver måned nye lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831 4992 - Bruno Andresen Jeg hjælper en ældre samler med at afhænde en samlign breve med turiststempler fra nr. 66 og særstempler fra nr. 318 efter Menne Larsens bog om samme. 7588 3708 - 5041 3787 Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS Se vores webshop på: www.roskildeonline.com Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418 roskildefrimont@hotmail.com 66 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Udvalgshæfter sendes til hele Norden også til foreninger. Betalt returporto, filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande. Bed om gratis udvalgsfortegnelse. Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93 Eslöv, Sverige Danmark stemplet 80-øres provisorier komplet sæt. AFA nr. 82 + 83 værdi 1900 sælges for 450 kr. SEndes gratis. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1. th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227 7850 - email: steffen.hurtig@ hotmail.com Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk - Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014 Grønland før 1998 - mangler du specielt materiale til din samling? Kan levere stempler, adressekort, brugsbreve, M-blokke og meget andet. Grønphila, Nordmarken 21, 9310 Vodskov. www.groenphila.dk Flere tusinde bundter Danmark sælges fra ca. 1960 til nu - billedmærker og dagligmærker, Århusområdet, tlf. 2571 8044 Skandinavien samlinger sælges til AFA minus 70%. Alt optalt efter AFA 2013. Danmark-Slesvig-DVI stemplet - AFA 255.662. Danmark postfrisk/ustemplet - AFA 199.551. Grønland postfrisk/ustemplet/stemplet - AFA 117.510 - Island stemplet AFA 299.241 - Norge stemplet - AFA 73.553 - Sverige stemplet: AFA 137.612 - - Finland/Åland - AFA 73.745 - Færøerne - AFA 73.745 samlingerne sælges samlet eller enkeltvis - tlf. 2028 2092 AFA 952x sælges postfrisk ikomplet hæfte C.18 - 150 kr. - tlf. 2571 8044 En stor del studiemateriale Chr. X i både bogtryk og stålstik - stort set alle udgaver og værdier, en del helark i AFA 278 og 279 samt noget brevmateriale ønskes afhændet. Ib Pedersen. Email: ib@artmodern.dk Breve og postkort - se: www.jetafrim. dk - hver uge nyt på siden Frimærker og postkort www.aalesundfilatelistklubb.no Ca. 500 bundter Vesttyskland, mest nyere, billed og små - tlf. 2571 8044 Færøklip 100 stk. forskellige samt 1 miniark, mange højværdier, pænt stemplet, pris kr. 105 - Grønland klip 100 forskellige, mange højværdier, pris kr. 190. sendes portofrit mod forudbetaling, check eller netbank - reg. 4770 - 4772381697 - Henning Nielsen, Søndermarksvej 18, 1, 14, 8800 Viborg 25 ark Jul Ebeltoft, forskellige årstal, 20 kr. pr. ark. - tlf. 2571 8044 Pose/plukudvalg fra Skandinavien, Tyskland og Schweiz. Mærker ældre og nyere til enhedspris a 1kr (100 stk. 75 kr) Gratis prøveudvalg med returporto. Frimmogens, Nørrebro 168, Boks 41, 5900 Rudkøbing, Mail: frimmogens@yahoo.dk Prestigehæfter 1 til 9 samlet eller alene, halv katalogpris. Tlf. 2571 8044 Besøg www.ohfrim.dk. Her finder du alt fra Danmark postfrisk og stemplet. Især mange luksusstemplede mærker. Der kan tegnes abonnement på luksusstemplede danske nyheder. OH-Frimærker, Østre Hovvej 58, 4520 Svinninge. Tlf. 5927 7477 email: ohfrim@ohfrim.dk Julemærker - ufoldede helark - Færøerne 1976-1998 ialt 21 ark (uden 1992 og 1994) sælges samlet for 250 kr.. Grønland 1974-2002 ialt 28 ark (uden 1994) sælges samlet for 400 kr. - Danmark 1952-1993 ialt 36 ark. (uden 1955-58 og 1963) sælges samlet for 1500 kr. - tlf. 4637 0523 eller mail: jeriksen@tiscali.dk DANCON/UNFICYP - anbefalede breve sendt til de danske FN-soldater på Cypern stemplet på frimærkernes udgivelsesdag. AFA 851 som otteblok med mærke nr. 49 (farveplet i øverste venstre hjørne): 30 kr. AFA 869a-d og 870-71: 22 kr. AFA 875 med fireblok: kr. 15. Per Morsing, Frederiksberg. Tlf. 2216 6755 eller mail: permorsing@hotmail.com TMS stempler sælges - send mankoliste efter Skilling-katalog til vag@ dlgmail.dk Pæne breve og kort, ældre og nyere, fra mange lande realiseres. Liste sendes. Evt. bytte med nyere danske forsendelser. Per Fruensgaard, Bredgade 115, 9830 Tårs Ungarn - Leuchtturm fortryks albumssider, helt nye årgang 1963-2010 (ca. 310 sider) komplet sælges for 660 kr + fragt 40 kr. Jens-Jørgen Frandsen, Ultvedvej 12, 9382 Tylstrup. Tlf. 2334 4156 - Email: ultvedvej12@gmail.com Lille postfrisk samling fra Sverige - AFA nr. 1100-1500 sælges samlet for højeste bud over 1200 kr. (pålydende). Bjørn Steenberg - bnp@ krumstien.dk Ungarn samling - samlet over 50 år. AFA ca. 90.000 kr. frem til 2007 (sider frem til 2010) - både postfrisk, ubrugt og stemplet - også utakket. Også mange dyre miniark. Kan evt. opdeles eller udstykkes. Pris 9000 kr. Elo Hesselbjerg, Lystgårdsparken 23, Boulstrup, 8300 Odder. Tlf. 2243 7769 mail: ehesselbjerg@profibermail.dk BYTTE Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af pladede og trykbestemte mærker og ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@ privat.dk - tlf. 5837 5612 Brugsbreve - har en del nye/ældre brugsbreve, som gerne byttes mod tilsvarende. Vil om muligt sende fra de lande eller områder du samler. Valdemar Leegaard, Postboks 26, DK-9681 Ranum IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange flere medlemmer. Slip for at sende udvalgshæfter videre og betal kun porto for de mærker du udtager. Se nærmere på www.bytteringen.dk. I denne måned kan navnet guest og koden guest give adgang til medlemssiderne. Odder Frimærkehandel Jørn Jensen - Odder KØB OG SALG AF FRIMÆRKER Se vores nye webshop CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987 EMAIL: mail@jjo.dk - www.jjo.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 67 Svenske ustemplede frimærker søges i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede frimærker fra Færøerne. Henning Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg Bytte: Jeg har Grønl., Færø, varianter Færø, Finland, Åland, Island, Baltikum, nye østlande, Øst- og Vesteuropa, diverse motiver, DK-stempler, DK julemærker + ark, frimærkehæfter + julefrim. hæfter Grønland + Færø evvt. salg.Skriv eller ring. Mie Klemensen, Hovedgaden 87, 8831 Løgstrup, 8664 3504 Tilbyder Ethiopien, Bahrain, Haiti, Hong Kong, Macau, Salomon øerne + meget andet oversø og Europa. Søger primært engelske kolonier, bedre Norge, Kina, andet Asien og Afrika postalt brugt. Bedre for bedre. Sælger også lots og enkeltmærker. Oplys landeønsker!! Helge Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200 Aabenraa (email: c.skau@tdcadsl.dk) Dansk Vestindien tofarvede - vi har et omfattende byttemateriale med hundredevis af pladede og trykbestemte mærker. Vi har også en del kvadrater, våbentype, konger, porto og gebyrmærker fra Dansk Vestindien. I bytte ønsker vi stemplede tofarvede mærker fra Dansk Vestindien, gerne mærker som ikke er tryk- og positionsbestemt. Inga og Hans Mortensen - hans.mortensen@email.dk - tlf. 5852 6710 Haves mange svenske mærker fra 1858 til 1999. Har mange byttemærker fra Asien, afrikanske lande samt alle østlande. Har en del postfriske mærker fra mange lande. Samler på de skandinaviske lande + Island efter mankoliste. Per Marer, Engelsborgvej 20, 8800 Viborg - tlf. 86602811 - 2462 4948 Søges: Tyske Rige - specielt 3. Rige mangler mere end 200 mærker - kan f.eks. give nyere/nyt Norge - Ddanmark i bytte, men også meget andet. Jan Hvolbæk, Larsen Stevnsvej 9, 9310 Vodskov - tlf. 9829 4436 Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags mærker fra hele verden. England dog med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken 109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf. 5627 5508. Email: hanna.jan@mail. tele.dk Er alle samlere i Danmark holdt op med at samle Sverige. Har det meste stemplet fra ringtype til 2005. Også komb. H. Ønsker mærker fra Europa til 1950 ** og stemplet. Send mankoliste og hvad I har i bytte. Ikke varianter. Jan-Erik Johansson, Dalhemsv. 136B, 2.vån, SE- 254 63 Helsingborg, Sverige Tel. 042-162624 Europæiske pf/st. blokke/miniark byttes til pf/st mærker og miniark fra Grønland og Færøerne. Ældre postfrisk DK (før 1930) kan også bruges. Evt. salg. Valdemar Leegaard, Postboks 26, DK-9681 Ranum Scandinavian International Cover Club (SICC). Bliv medlem af SICC, en frimærke/kuvert klub, som idag har ca. 400 medlemmer fra mange lande. 2 års medlemsskab kun kr. 100. Check/kontant. SICC klubben har nu uden afbrud kørt i 30 år, opstartet den 11. marts 1981. Oplysninger mod kr. 8 i postfriske danske frimærker. Skriv til Valdemar Leegaard, Postboks 26, DK-9681 Ranum Haves: Norge og Sverige fra og med år 2000. Søges Finland fra samme periode. AFA-basis. Ønsker fra mankoliste opfyldes hvis det er muligt. Øvrigt bytte af frimærker fra Skandinavien aftales nærmere på tlf. 3860 8457. Vedlæg frankeret svarkuvert. Steen Harbo, Overgaden oven Vandet 100, 2.tv., 1415 København K Lesotho, Malawi, Zimbabwe m.fl. pænt afstemplet søges efter mankoliste eller efter nærmere aftale. I bytte gives samme eller andet på katalogbasis også gerne fter mankoliste. Jan Jørgensen, 7551 6890 email: jaboeck@esenet.dk Søges: nyt stemplet og postfrisk DK, Island, Norge, Åland, Grønland og Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen, Vongevej 31, 7160 Tørring Gamle samlinger udstykkes: udvalg eller efter mankoliste. Danmark, Norge, Sverige, England, Tyskland mm. Byttes gerne med ustemplede eller postfriske danske til frankeringsbrug, årsmapper, blokke mm. eller bundter og andet overskudsmateriale. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@ stofanet.dk Norske varianter - gamle som nye - søges på byttebasis. Jeg køber dog også gerne. Søger også byttepartner vedr. vandmærkepositioner i norkse mærker. Mail: knud@mosekjaer.dk Forskellige kataloger og årgange afhændes. Byttes gerne med postfriske eller ustemplede danske frimærker til frankeringsbrug, også årsmapper, hælfter mm. Bundter og massevarer hele verden har også interesse. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@stofanet. dk Søges: nyt stemplet og postfrisk DK, Island, Norge, Åland, Grønland og Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland og Østrig. Tlf. 7580 1664 Gamle og nyere album med og uden frimærker, diverse brugte indstiksbøger mm. Byttes gerne med postfriske eller ustemplede danske frimærker til frankeringsbrug, også årsmapper, blokke mm eller bundter og andet overskudsmateriale. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@stofanet.dk Byttevenner søges. Jeg tilsender gerne mankolsiter og ønsker ligedan. Samler på: DK, Færøerne, Grønland, Island og Norge. Har mange mærker fra Sverige, Tyskland, Østlande, Amerika. Min mail: pmln@pc.dk - tlf. 2462 4948 / 8660 2811. P. Marer, 8800 Viborg Pssst.....har du prøvet www.egefrim.dk Netbutikken med Nordeuropas største udvalg Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl. kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud. En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet. AL TID ET BESØG VÆRD ALTID 68 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Søger: Danmark, Island, Norge, Finland, danske tofarvede øremærker, tekst-, brotype-, nummer- og stjernestempler. Haves: Danmark, Sverige, Norge, Finland, lidt Island stemplet. Grønland og Færøerne mest postfrisk. Svend Ege Pedersen, Solvænget 21, 4296 Nyrup. Email: svendege45@ gmail.com Bytte/salg - jeg har mærker fra mange lande, helark og enkeltmærker fra dk, færø, grønland og lokale dk. Kuverter til og fra Grønland, Færø og Finland. Bundter og nogle perfin. Jeg samler Norden efter liste, gamle postkort fra Danmark, især Langeland. Kamma Brylle, Lønkildevej 3, Lindelse, 5900 Rudkøbing. Tlf. 6257 1742 mobil 2326 1214 - mail: 62571742@mail. dk Jeg søger postfrisk Karavel-prøvemærke i lilla farve AFA nr. D. Byttes med tilsvarende i brun elelr grå farve AFA nr. C eller E. Torben Frøslev, tlf. 9617 0859. torben.froslev@c.dk Bytte: jeg søger Monaco, Irland, Spanien, Belgien og Finland. Tilbyder: Berlin (xx), Færøerne (xx), Tyske Rige, DDR, Vesttyskland, Bulgarien og Tjekkoslovakiet. Leo Steffensen, Ørstedsgade 80, 6400 Sønderborg - leosteffensen@hotmail.com LITTERATUR Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt 270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark. Banknr. 1551 gironr. 60014744. Kaj Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210 Odense NV PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2012 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno Nørdam og Anne Lise Chor 24 numre af Det danske post og telegrafvæsens årbog - 1941-43, 1947, 1949-56, 1958-62, 1964-70 sælges samlet for 100 kr. afhentet. Erik Arvedsen, Hornemanns Vænge 11 3.tv., 2500 Valby - tlf. 3048 7552 Nordiske kirker på frimærker, julemærker, maskinstempler, særstempler af Ingold Nielsen (1983) søges. Jeg er meget interesseret i denne bog til min samling Nordiske kirker, som jeg arbejder på at udstille på FILA2014, arr. af Sydvest Esbjerg. Vagn Pedersen, 7515 6742, email: edith-vagn@ mail.dk POSTKORT Norge - jeg køber alle typer gamle norske postkort - har også mange bedre danske byttekort - Kjell Aasum, Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge - kjaasum@online.no Du er velkommen som medlem i Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind på vor hjemmeside www.postkortklubben.dk Sporvogne i Odense. Postkort søges til samling. Særlig interesse har kort med motiver fra Bülowsvej. Her lå hovedliniens endestation før 1923 (ved Læssøegade). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, DK-5230 Odense. M, tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@ sol.dk Postkort Fuglebjerg og Omegn, Vestsjælland samt motiver hele Danmark: møller, fyrtårne, spejder, skibe, julekort. Kort fra Norge, Sverige, Finland har også interesse. Køb eller bytte, reelle priser. Enkelte kort eller små og større partier, hele samlinger. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. E-mail: erlingnielsen@ stofanet.dk Over 2000 forskellige postkort til salg fra min hjemmeside www. bjorneri.dk. Alle kort er med scan. aarhuspostkort eller gamle kort fra tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@ gmail.com Jeg søger postkort fra Skjern med storkemotiv. Erik Rosenbæk, Lundbyesgade 36, 6400 Sønderborg - tlf. 7448 8667 - mail: erik_rosenbeck@ privat.dk DIVERSE Hvem kan hjælpe mig med information om de danske frimærkegravører Bent Jacobsen og Arne Kühlmann, deres liv og studier? Wolfgang Scharlipp, schar@hum.ku.dk Gør det sjovt at samle Island - bliv medlem af Islandsklubben. For et kontingent på kun 150 kr. får du bl.a. bladet Islandskontakt, der indeholder mængder af artikler, der gør det meget sjovere at samle Island. Indmeldelse til Jakob Arrevad, Philip Heymans Alle 12, Boks 91, 2900 Hellerup eller jsa@horten.dk Søges til Kræftens Bekæmpelse genbrugsbutik - AFA-kataloger, Møntkataloger og alle slags mønter, frimærker ALT kan bruges, postkort og breve, receptkuverter, glansbilleder, album med/ og uden indhold, julemærker og julekort o.m.a. Porto refunders hvis ønskes? Send venligst til Flemming Hansen, Blåbærvej 160, 5260 Odense S. frih@mail-online.dk Tlf. 2936 6873 Hvis du har frimærker eller andet filatelistisk materiale til overs kan vi måske bruge dem i Sydsjællands Frimærkeklubs Ungdomsafdeling. Ring og aftal nærmere. Ejnar Kulle, Pilevej 5, 4760 Vordingborg. Tlf. 2971 6405 Husk at du gratis kan sætte 5 miniannoncer i DFT hvert kalenderår. Det eneste du skal gøre er at indsende annonceteksten til: DFT c/o Ib Krarup Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Danmark eller pr. mail til danfil@danfil.dk Tilbuddet gælder også udenlandske medlemmer og abonnenter. Selv momsregistrerede frimærkehandlere kan benytte denne mulighed, selv om de gerne må forespørge på priser og rabatter ved indrykning af egentlige annoncer Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 69 BYTTEDAGE 7/12 - Julebyttedag i Horsens Horsens Filatelistklub afholder igen i år Julebyttedag lørdag den 7. dec. 2013 fra kl. 10.00 – 15.00. på Slotsskolen, Fussingsvej 6, 8700 Horsens. Bemærk venligst: - Gratis adgang. - Krejlerbord, kr. 50 pr. modul 90 cm. x 140 cm. Kun 4 moduler pr. krejler. - Handlerstand (momsregistreret) 5 borde á 80 cm x 180 cm. kan bestilles ved Frank Miller. E-mail adresse: frankmiller@ stofanet.dk eller tlf. nr. 3028 4894. Gratis bytteborde - Åben for opstilling fra kl. 9.00. Kaffe, pølser, sandwich m.m. kan købes til rimelige priser. Receptkuvertforeningen vil være til stede. 12/1 2013 Byttedage i Bolbro Søndag den 12.01.2014 holder Bolbro Frimærkeklub igen byttedag i Bolbro Hallen på Friggasvej 14, 5200 Odense V. fra kl. 10.00 – 15.00. Dørene åbnes for handlere / krejlere, som har forudbestilt bord, fra kl. 8,30. Krejlerborde kan bestilles allerede nu på tlf. 66 16 78 09 eller 40 16 78 09. Der er plads til ca. 500 i hallen og der er frimærkehandlere og krejlere fra hele landet, som har anmeldt deres stande. Skanfil auktioner vil være tilstede og vurdere materiale til deres kommende auktioner. Der er frimærkeklubber, møntklubber, telekortsamlere, receptkuvertsamlere og postkortsamlere fra ind og udland. Kom og start den nye forårssæson 2014 på et godt byttemøde i Bolbro. Entre 20 kr. Der trækkes lod på indgangsbilletten hver time. Cafeteria holder åbent hele dagen. På gensyn i Bolbro Hallen. Husk at bestille bord i god tid, da der er 70 allerede nu er mange af bordene som er forudbestilt. 18/1 - Byttedag i Hedehusene Hedehusene, Taastrup og Greve frimærkeklubber afholder lørdag den 18. januar 2014, kl. 10.00 til kl. 15.00 byttedag samt tilbehørsloppemarked. Til loppemarkedet kan der indleveres effekter samme dag til Uno Grossmeyer. Byttedag m.v. foregår i Hedehusene Fritidscenter, Hovedgaden 371, 2640 Hedehusene - kom i god tid og få de rigtige pladser. Vi har perfekte lyse lokaler med god plads – så tag bare rigeligt med materiale med. Der er fine parkeringsforhold. Bus 123 eller 114 lige til døren eller fra Hedehusene Station - en gåtur på ca. 500 m. Gratis borde til klubber kan reserveres ved henvendelse til: Paul Szaraz tlf. 4637 2087 eller Erik Frederiksen tlf. 4656 1185. Der vil være en handlerstand fra Amager tilstede. Der er loppemarked med alt vedrørende frimærketilbehør og vores tombola indeholder som sædvanligt meget fine frimærkegevinster. Der vil være en entre på 20 kr., og hver time trækkes der lod om mødepræmier på billetterne. Køkkenet - berømt i vide kredse - er gennem hele dagen leveringsdygtig i mad og drikke samt kaffe og kage til yderst fordelagtige priser. Så der er ingen undskyldning – vel mødt i Hedehusene til en god og hyggelig dag. 26/1 - Byttedag i Sønderborg Sønderjyllands største byttedag afholdes på Sønderborg Bibliotek, Kongevej 19, søndag d. 26. januar 2014 kl. 9.00-15.00. Der er ingen bordbestilling, så det er efter først til mølle princippet. Der plejer at komme mellem 150 og 200 samlere af frimærker, postkort, breve m.m. fra hele Jylland og Fyn samt Sydslesvig. Byttedagen er ikke kun for medlemmer, - alle er velkommen til at kigge ind for at bytte eller få deres ”arvegods” vurderet. Og så er der også gratis entre for alle. Kaffe/the, øl og vand samt håndmadder og kage kan købes til rimelige priser. Der gode parkeringsforhold bag biblioteket og handicapvenlig adgang til lokalet. 26/1 - Byttedag i Vordingborg Søndag d. 26. januar afholder Sydsjællands Frimærkeklub igen sin årlige byttedag i kantinen på Marienbergskole, Parkvænget 12. Dørene åbnes kl. 10.00 og kl. 14.00 er der formidlingssalg. Der kommer frimærkehandler fra Sverige og Danmark, kom og bytte de små takker med andre. Der sælges mad og drikkevarer til rimelige priser. Vi ses søndag d. 26. januar 1/2 - Byttedag i Nørresundby Skal vi Bytte?? Så mødes vi lørdag d. 1 . februar 2014 kl. 10 til kl. 16 i Løvvanghallen, Løvbakken 6 Nørresundby. - 7 Frimærkehandlere vil være til stede. - 25 Kræmmerborde, alle er optaget. - 100 Bytteborde, så der er god chance for en siddeplads. - ca. 300 Parkeringspladser ved Hallen. - dørene åbnes kl. 8,00 - gratis entre Byttedagen er kendt for at tiltrække samlere fra Sverige Norge – Nordtyskland og store dele af det hjemlige. Så snyd ikke dig selv for en god oplevelse, PAK TASKEN og kom af sted. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 Der er mulighed for at købe lidt godt til maven til fornuftige priser. Der vil blive solgt Amerikansk lotteri med et væld af gode præmier. Danmarks Frimærkeungdom og Børnefrimærkeklub vil være til stede på dagen med gode råd, og ideer til de unge samlere. Ønsker du flere oplysninger er du velkommen til at ringe til klubbens formand Bent Østergaard Jensen på tlf. 5171 9340 eller mail: abns@sfin.dk Velkommen til Nordjysk byttedag 2014 d. 1 februar i Løvvanghallen. 9/2 - Byttedag i Ry Ry og Omegns Frimærkeklub indbyder igen til byttedag. Det er søndag den 9. februar 2014, kl. 9-15, men dørene åbnes allerede kl. 8.00. Dette er byttedag nr. 54 i hele klubbens historie, så mød endelig frem, så vi alle kan få endnu en god oplevelse. Arrangementet afholdes som sædvanligt i Sognehuset, Kildebakken 1, 8680 Ry. Entré er beskedne 5 kr., og de går til at dække noget af vores husleje. Desuden får du mulighed for at vinde en god flaske rødvin på indgangsbilletten. Køkkenet tilbyder dagen igennem lækker mad og drikkevarer til populære priser. For de morgenfriske er der morgenkaffe kl. 8.00. Dette kan forudbestilles på telf. 8689 1900/2833 8854. Vore 3 handlerborde er desværre allerede reserveret. Der vil igen være mulighed for at købe lodder til amerikansk lotteri, og der er mange fine gevinster, doneret af byens handlende. Vi glæder os til at se dig, så vi alle kan få en hyggelig dag i frimærkernes tegn. 9/2 2014 Byttedag i Randers Randers Filatelistklub afholder byttedag den 9. februar 2014 fra klokken 10 til 16 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers. Salgsborde bedes bestilt i god tid hos formanden Erik Sørensen, Lathyrusvej 3, Stevnstrup, 8870 Langå, telefon nr. 8646 7230. Der er rift om salgsbordene, så vent ikke for længe med at bestille. Byttedagen er efterhånden blevet en tradition med mange gæster fra nær og fjern. Gør et fund til samlingen, hvad enten det drejer sig om frimærker, breve, julemærker og mærkater, hos de ca. 20 handlere og krejlere. Der er storauktion med materiale fra klubbens medlemmer. Eftersyn af auktionsmaterialet vil være muligt fra kl. 13.15 til 14.30. Selve auktionen starter klokken 15. Auktionslisten kan rekvireres på ovennævnte adresse ved fremsendelse af returkuvert, frankeret med 9 kroner. Listen vil blive lagt ud op klubbens hjemmeside www.randersfilatelistklub.dk så snart den er klar. Der vil som sædvanlig kunne købes diverse fortæring, øl, sodavand og kaffe til rimelige priser. Støt klubben og vind flotte præmier i klubbens amerikanske lotterier. Vel mødt i Randers på byttedagen. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 1/3 - Byttedag i Esbjerg Esbjerg Filatelistklub afholder byttedag lørdag d. 1. marts 2014 stor byttedag med anvisningssalg i Aktivitetshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg fra kl. 10 til kl. 16. Der kan bestilles bytteborde a kr. 50. Anvisningssalget med ca. 300 lots starter kl. 13.15 med eftersyn fra kl. 11.45. Bytteborde og anvisningslister kan bestilles og rekvireres hos: Knud Erik Pedersen, tlf. 7515 6137 eller Benny Christensen tlf. 2331 2245. Kaffe, øl og vand og diverse madvarer kan købes til rimelige priser. Der er gratis entre. 2/3 2014 - Den københavnske Filatelistdag I mere end 25 år har en eller flere af de samarbejdende frimærkeklubber i Københavns nordlige omegn stået for dette arrangement, der traditionelt finder sted den sidste søndag i februar, men som på grund af lokaleproblemer flere gange er blevet rykket en uge frem eller tilbage – således finder det i år sted søndag den 2. marts 2014 i Ny Lyngbygårds store sal, Toftebæksvej 17, Kgs. Lyngby, kl. 9.30-16.00. Ud over at være en stor byttedag har vi også inviteret landsdækkende specialklubber, ”Julemærkesamleren” og en handler. Videre vil der kl. 14.00 blive afholdt en auktion med flere spændende lots, som kan studeres på forhånd. Oprindeligt satsede arrangø- 71 rerne på juniorarbejdet, og det vil vi i Det Grønne Områdes Frimærkeklub tage op igen med et særligt område for de yngste deltagere. Der er gratis adgang, men optager man mere end 2 pladser, så vil man blive opkrævet et gebyr på 50 kr. Vi har sendt invitationer og auktionslister ud til klubber i København, det øvrige Sjælland og Skåne, og håber at se mange samlere med hidtil ukendt byttemateriale. Der vil være mødepræmier kl. 10, 12 og 13.30, ligesom der vil være en tombola med gode filatelistiske præmier. Som sædvanlig vil der være håndmadder, øl og vand, kaffe og the med kage til absolut rimelige priser. Kom i god tid, og parker bilen på den store parkeringsplads bag Lyngby Storcenter. 2/3 - Byttedag i Kastrup Frimærkeøen Amagers store årlige byttedag afholdes i 2014 søndag den 2. marts på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, Kastrup fra kl. 10 til 16 med gratis adgang og plads til 200 – 300 frimærkesamlere. Buslinjerne 5A og 36 kører lige til døren. Linie 36 kommer fra Tårnby Torv og Station. Bus 2A kører til hjørnet af Saltværksvej, Kastrupvej, har forbindelse med Lufthavnsmetroen på Ka- strup Station. Kørende bilister kan parkere i skolegården og udenfor. Vær opmærksom på eventuelle parkeringsregler udenfor. Derfor gør søndag den 2. marts til en rigtig hyggelig og god frimærkedag. Tag familien og gode venner med, samt andre frimærkesamlere til Frimærkeøen Amagers årlige byttedag. Det er måske den dag, hvor du gør et godt frimærkekup, eller finder et længe savnet frimærke. Måske er det dagen, hvor du får skabt nye spændende og interessante frimærkeforbindelser. På dagen afholder vi også en stor auktion med op til 200 numre. Der er gode muligheder for, at købe mad og drikke til meget rimelige priser i cafeteriaet, Der bliver også påtænkt afholdelse af et lotteri. Der bliver også lodtrækning om pæne mødepræmier i løbet af dagen på entrebilletterne, Disse er skænket af Frimærkehandler Erik Schrøder og andre handlere som vil være til stede med deres store alsidige udvalg. Byttedagens arrangører er de 4 klubber/foreninger på Amager: Amagerland Frimærkeforening, Sundby frimærkeklub, Amager Frimærkeklub og SAS filatelistklub. 8/3 - Byttedag i Thisted Der afholdes fælles byttedag lør- dag d. 8/3 2014 i Hyttefadet, Skyumvej 29, Vildsund, Thisted kl. 10-16. Arrangøre er de 3 i Nordvest: Morsø, Sydthy og Thisted. 8/3 - Byttedag i Hedehusene Fløng - Hedehusene Frimærkeklub afholder byttedag lørdag den 8. marts 2014 i Hedehusets store sal, Hovedgaden 371, Hedehusene kl. 10 – 16. Der afholdes byttedag med Damsø og fælles venner fra Tyskland, der besøger os den 8 marts. Kom og se hvordan dagen forløber, og besøg handlerstanden fra Amager. Gratis entre. Denne dag ingen forplejning ud over kaffe øl og vand. Af erfaring fra tidligere besøg ved vi, at de tyske samlere har meget afvekslende materiale med og gerne søger mærker fra Færøerne og Grønland i Bytte. Ligeledes er FHFs som Damsøs samlere leveringsdygtige i de fleste interessante områder, da vi har flere samlere af f.eks. Sydamerika, såvel som Europa. Vel mødt til en mærke dag. 9/3 - Byttedag i Struer Struer og Omegns Frimærkeklub afholder byttedag søndag d. 9. marts 2014 i Gimsing Sognegård, Drøwten 1, 7600 Struer. Vi åbner kl. 10.00 og lukker kl. 16.00 Der er tombola, og ameri- Vejle Frimærker aps – Auktion Nu som netauktion www.vejlefrim.dk Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på AUKTION eller KONTANT kontakt os på tlf. 75 82 47 38 Skriftlig auktion to gange årligt Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop Se også www.lenifrim.dk Email: niels@lenifrim.dk 72 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 kansk lotteri. Kl. 10.00 kan der købes kaffe med franskbrød med pålæg eller ost. Kl 12.00 kan der købes frokost. Hele dagen kan der købes drikkevarer Kl. ca. 14.00 kan der købes kaffe med kringle. 15/3 - Posthistorisk dag i Odense Dansk Posthistorisk Selskab afholder ”Posthistorisk Dag” d. 15. marts 2014 kl. 13 -18 på Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, 5000 Odense. Der er byttedag for alle interesserede fra kl. 13 16. Her vil der være handlere og medlemmer med kassevis af forsendelser tilstede. Fra kl. 16 til ca. 17 afholdes ordinær generalforsamling, og fra kl. 17 til 18 er der posthistorisk foredrag. Dagen afsluttes med fællesspisning for de medlemmer, som forinden har tilmeldt sig til kassereren. Mød op til en hyggelig dag og få nyt materiale med hjem til samlingerne. Hotel Ansgar ligger nogle få hundrede meter fra stationen. 13/4 - Byttedag i Faaborg Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 13. april 2014 i Aulaen på Faaborg Sundskole, der er beliggende ved Faaborg Hallen, Sundvænget 9, 5600 Faaborg. Der er ca. 300 parkeringspladser ved Hallen. Byttemødet er fra kl.10 til 15, der er flere frimærkehandlere og en mønthandler. Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden Arne Larsen på tlf. 6261 9834 og koster 50,- kr. incl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da mange af de 55 kræmmerborde blev genbestilt ved byttemødet i 2013. På byttemødet vil der være rig lejlighed til ud over frimærker at bytte postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter, mønter, øloplukkere, ja stort set alt, hvad der kan samles på. I aulaen har Aktivgruppen på Priceshave-Centret som sædvanligt opstillet en cafe, hvor man kan købe smørrebrød, øl, vand, kaffe og kage til meget rimelige priser. Der er også et stort gratis tagselv bord med mange tusinde frimærker. Entre for voksne kr. 20 - børn gratis. Lodtrækning på entrebilletten kl. 12, 13 og 14. På gensyn i Faaborg den 13. april 2014. www vf-auktion.dk Online auktioner Gratis auktionskatalog Over 10.000 lots hver måned Haydnsvej 2, 4. sal 2450 København SV Tlf. (+45) 36 16 00 84 auktion@vf-auktion.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 73 N Carl E. Jørgensen: Om LØS og FAST FILATELI En bog, der sætter frimærker ind i en større sammenhæng. Man kan få ideer til nye spændende tiltag. Overskrifterne på kapitlerne er: • Århusminder (Rylund, Ahler, Damm og Århus Frimærkehandel). CARL E. YH ED !! ! JØRGEN SEN Om LØS og FA S T F I L AT E L I • Tybring. • Kurerpost. • Genforeningsmærkerne fra 1920-21. • Fila med politiske budskaber. • Om at samle Latinamerika. • Christian X. Bogen er på 64 sider. Pris kr. 60 + porto (kr. 25). (Frankering vil ske med miniark, filatelistisk korrekt afstemplet!) Vi har også et bredt udvalg af nyere og ældre forlagsfriske filatelistiske bøger på DFFs netboghandel: www.danfil.dk -> Medlemslogin -> Forbund -> Salg af bøger. Postboks 1194, 1011 København K Mail: danfil@danfil.dk. Tlf.: 32 50 18 86. Giro: 9 34 01 06 74 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 5 • 2013 Pris for årbogen: 399,00 kr. Minder om 2013 Både årbogen og årsmappen er smukke minder om året 2013. Den 80 sider tykke årbog indeholder alle årets særfrimærker og miniark. Fordyb dig i baggrundshistorien om frimærkerne, og nyd de smukke billeder. Du kan også læse om kunstnerne bag frimærkerne. 24 23 22 21 362 A 300 63 87 30 2098 789 B ° 877 166 388 92 A 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 480 B ° 278 52 I årsmappen får du en helt komplet samling af årets særfrimærker, dagligseriefrimærker og miniark. Du får det hele for frimærkernes pålydende værdi. C 829 G 550 664 D 185 895 608 824 C D 54° 54° E DETAIL F SCALE 2 : 5 E Køb produkterne på www.postdanmark.dk/netbutik F 215 F G 388 278 G H 54° 54° H J R61 100 K 208 J 261 135 25 47,50 10 K L R3 20 190 6,50 L M 829 E DETAIL G SCALE 2 : 5 528 300 Danmark N 278 F 180 ° 97 N 209 677 117° DETAIL D SCALE 2 : 5 D P Kasper Eistrup/ 6.00 8.00 Miwer del. 2013 Børne-tv/ Hr. Skæg +1.00 del. 2013 Jette Frölich del. 2013 DA NM 40 30 ° 35 18 R5 RocKm 35 100 usiK/ Publiku 8.00 m Q DO NOT SCALE DRAWING El-cykel med lad REVISION Post Danmark A/S TITLE: DATE Postcykel APPV'D MFG R Q.A hAND ELS FRANK RIG —TRAKTATER DANMA RK 8 9 10 11 12 13 14 1402-02 SCALE:1:5 A0 E SHEET 1 OF 1 BERTIL DETAIL G SCALE 2 : 5 Bertil Skov Jørgensen sc. 2013 12.50 SKOV JØRGENSE 12.50 N sc. – 2013 JØRGEN 2013 Danmark F 117° D Danmark ° 104 90 ° N. Chr. Kierkegaard del. SØREN AABYE KIERKE GAARD – 2013 1813 GAARD B. Skov Jørgensen sc. DANMARK 410 E VALDEMARS SLOT 6.00 Danske herregårde Kasper Eistrup/ del. 2013 Bertil Skov Danmark 12 .50 Jette Frölich del. 2013 harengu S« DANMARK Sild »Clupea RocKmusiK/ Guitar Årsmappen får du for: 366,50 kr. SKOV 8.00 RED BAR NET DANM ARK 528 300 Postkøretøjer TER TRAKTA IG hANDELSK — fRANKR DANMAR RK E. Eriksen 7 DWG NO. MATERIAL: WEIGHT: 20 180 6 19 316 5 18 ° 4 17 97 3 16 677 2 15 DAN MA sc. / 2013 DEBUR AND BREAK SHARP EDGES FINISH: SIGNATURE CHK'D Havfrue NAME DRAWN SECTION E-E del. / T. Harden UNLESS OTHERWISE SPECIFIED: DIMENSIONS ARE IN MILLIMETERS SURFACE FINISH: TOLERANCES: LINEAR: ANGULAR: E 1 AR K BERTIL 410 Q Den Lille 316 37,50 104° 90 P DANMARK Jens Lindhe fot. / Martin Mörck sc. / 2013 fot. / M. Mörck M Jørgensen del. 2013 8.00 SEN sc. – 2013 KALENDER - BYTTEDAGE Byttedage - 2013 7/12: Julebyttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, 10-15 Byttedage - 2014 12/1: 12/1: 18/1: 25/1: 26/1: 26/1: 1/2: 2/2: 9/2: 9/2: 16/2: 1/3: 8/3: 8/3: 22/3: 23/2: 1/3: 2/3: 2/3: 9/3: 9/3: 15/3: 16/3: 29/3: 29/3: 6/4: 13/4: 24/4: 26/4: 27/4: 3/5: 27/9: 12/10: Byttedag i Hadsund, Hadsund Skole Byttedag i Bolbro, Bolbrohallen, Friggasvej 14, Odense V, 10-15 Byttedag i Hedehusene, Hedehusets store sal, Hovedgaden 371, 10-15 Byttedag i Kastrup, Postkassen på Amager Landevej, 10-16 Byttedag i Vordingborg, kantinen på Marienbergskolen, Parkvænget 12, 10-15 Byttedag i Sønderborg, Kongevej 19, 9-15 Byttedag i Aalborg/Nørresundby, Løvvangshallen, Løvbakken 6, 10-165 Byttedag i Frederikssund Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vestergade 15, 10-16 Byttedag i Ry, Sognehuset, Kildebakken 1, 9-15 Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Byttedag/anvisningsdag i Esbjerg, Kirkegade 51, 10-16 Fælles byttedag i Thisted, Hyttefadet, Skyumvej 29, Vildsund, Thisted, 10-16 Byttedag i Hedehusene, Hedehusets store sal, Hovedgaden 371, 10-16 Byttedag i Kastrup, Postkassen på Amager Landevej, 10-16 Byttedag i Nørre Alslev, Biblioteket Byttedag i Hjallerup, Hjallerup Skole Den københavnske Filatelistdag, Ny Lyngbygård, Toftebæksvej 17, 9.30-16 Byttedag i Kastrup, Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65. 10-16 Byttedag i Struer, Gimsing Sognegård, Drøwten 1, 10-16 Byttedag i Køge, Rishøj Idrætscenter, 10Posthistorisk Dag i Odense, Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, 13-18 Byttedag i Odder, Hou-Hallen, 10-16 Byttedag i Kastrup, Postkassen på Amager Landevej, 10-16 Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15 Samlermessen i Nykøbing F. Hallerne Byttedag i Faaborg, Aulaen Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, 10-15 Aftenformidlingssalg i Esbjerg, Kirkegade 51, 19.30 - eftersyn fra kl. 19 Byttedag i Kastrup, Postkassen på Amager Landevej, 10-16 Samlermesse i Brovst, Brovst Hallen Byttedag i Hobro, Rosendal Hallen Byttedag i Hjørring, Grønnevold 2 Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Udstillinger og messer - 2013 2013: MonacoPhil 2013, Musee de Timbres et des Monnais, Monaco, 5.-7. december 2013 Udstillinger og messer - 2014 2014: 2014: 2014: 2014: 76 Spring Stampex, London, 19.- 22. februar 2014 Klubudstilling i Esbjerg, FILA2014, arr. af Sydvest Esbjerg, 22.-23. februar 2014 Klubudstilling i Hornslet, 29.-30. marts (arrangeret af Hornslet Frimærkeklub) Malmö 3rd International Philatelic Summit, 25.-27. april 2014 i Malmø Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 • 2013 KALENDER - UDSTILLINGER 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: Planete Timbre 2014, Paris i Parc Floral, 14.-22. juni, FEPA-udstilling - frist 15.11.2013 Philakorea, verdensudstilling, 7.-12. august 2014 Baltex, svensk national udstilling i Malmø, Slagthuset, 29.-31. august 2014 Malaysia 2014, ungdomsverdensudstilling i Kuala Lumpur, 14.-21. september 2014 Autumn Stampex, London, 17.-20. september 2014 National udstilling „Sydfrimex 2014“ i Eskildstrup-hallen 18.-19. oktober Nordia 2014 i Lillestrøm, Norge, 22.-24. november Udstillinger og messer - 2015-16 2015: 2015: 2015: 2015: 2016: 2016: 2017: 2018: Djurs 15 - klubudstilling i Hornslet, 28.-29. marts London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center Singapore 2015, verdensudstilling, 13.-17. august 2015 Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt Klubudstilling i Birkerød - tidspunkt ikke fastlagt Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center Nordia i Vejle - tidspunkt ikke fastlagt Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt Tofarvet Seminar 3. – 5. januar 2014 Så er det snart tid for næste års seminar, hvor samlere af to-farvede mødes for at dele viden og høre nyt om dette spændende samleområde. Såvel nybegyndere som erfarne samlere kan få udbytte af de tre dage med gode indlæg og workshops og masser af tid til godt samvær med gode kolleger. Der vil blive rig lejlighed til at bytte og købe. Det endelige program er endnu ikke fastlagt, men du kan følge med i udviklingen på vores hjemmeside: www.tofarvet.dk Skulle du ønske at bidrage med et indlæg – kort eller længere – så lad os høre nærmere, så vi kan få det indpasset i programmet. Sted: Antvorskov Kasserne, Charlottedal Allé 4, 4200 Slagelse Pris: 1.300 kr., som dækker fuld forplejning og logi Tilmelding senest 16. december 2013 til: Henning Bonde Decembervej 15 8210 Aarhus V kemimiljo@mail.tele.dk tlf. 86 75 04 54 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6• 2013 77 2013 NR · 74. bRuaR . 1 • fe • Lø åRgaNg kR. 60 ssaLg ,00 . 2013 NR idler ansportm tr ts e d Postbud i grønland ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm k il.d Udgivet nf www.da l · 74. 2 • apRi • lø åRgaNg kR. 60 ssalg ,00 . 2013 NR el ler, 1. d e stemp Roskild Side 6 ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm k il.d Udgivet nf www.da Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere. Bladet indeholder artikler fra det meste af filateliens områder: Varianter, posthistorie, postkort, julemærker, motivfrimærker og kalender over byttedage, samt ikke mindst Danmarks største rubrikannoncemarked. 3 • juNi • Lø gaNg · 74. åR kR. 60 ssaLg ,00 r etikette kerings n a fr m Nyt o Side 16 ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm k il.d Udgivet nf www.da ve! Gratis ga di ær Katalogv 250 kr Som abonnent har du også adgang til den lukkede del på www.danfil.dk med et væld af information, samt mulighed for at låne bøger, kataloger og tidsskrifter fra Danmarks største filatelistiske bibliotek. Abonnement for 6 numre koster kun 330 kr. om året, inkl. 5 gratis rubrikannoncer om året, der læses af 6000 frimærkesamlere. Bestil abonnement på 2014 NU – og få resten af 2013 gratis med! q q Jeg vil gerne modtage information om den nærmeste DFF-klub. Jeg vil gerne tegne abonnement på DFT for 2014 til 330 kr. Navn: __________________________________________________ Adresse: ________________________________________________ Post nr.: _________ By: ___________________________________ Alder: __________ Tlf.: __________________________________ E-mail: _________________________________________________ Beløbet indbetales til giro 9 34 01 06 Kuponen sendes til: Danmarks Filatelist Forbund Postboks 1194 1011 København K Tlf.: 32 50 18 86 Mail: danfil@danfil.dk DANMARKS FILATELIST FORBUND Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie KONTOR: Løvstræde 1, 02. Postbox 1194 1011 København K Postadresse: Postboks 1194 1011 København K Tlf: 32 50 18 86 Email: danfil@danfil.dk Web: www.danfil.dk Giro nr. 934 0106 eller Reg.nr. 3001 nr. 0009340106 Bank Norge: 7877.06.93011 PAKKER SKAL SENDES TIL DFF c/o Ib K. Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Forretningsfører: Ib Krarup Rasmussen Email: danfil@danfil.dk BESTYRELSEN: Formand: Søren Chr. Jensen Ranksvej 2 9293 Kongerslev T: 86 47 77 64 E: sorenchrjensen@ gmail.com Bestyrelsesmedlemmer: Thomas Hilkjær (næstformand) Lyshøj 14 4220 Korsør C T: 58 37 56 12 E: thilkjaer@privat.dk Nelly Kristensen Valborg Alle 3, 2.th. 2500 Valby T: 36 30 62 10 E: nk@danfil.dk Birger Mortensen Dyresøvej 12 3000 Helsingør T: 49 26 01 20 E:birger.mortensen@ post3.tele.dk Peter Bech Torvegade 23, 1.tv. 1400 København K T: 32 57 18 74 E: pb@danfil.dk Tom Lauridsen Brinken 9 5270 Odense N T: 29 67 76 56 E: tom51omvendt@live.dk Benny Andresen Hovedvejen 48 4733 Tappernøje T: 55 96 59 35 E: andresen.jensen@ofir. dk DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND Ansvarshavende: Søren Chr. Jensen Redaktør – editor: Ib Krarup Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Email: danfil@danfil.dk eller ibkrarup@mail.dk Redaktør – editor: Torben Lethraborg Ulfbuen 3 2620 Albertslund Email: tl@danfil.dk Annoncer: Kontakt Ib Krarup Rasmussen for oplysninger om priser, deadlines mv. Fordelagtige rabatter ydes ved fast annonceringsaftale. Højtopløste PDF-filer modtages på mail: danfil@danfil.dk. Advertising: Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations. Reductions can be agreed upon. – Please send Highres PDF-files to danfil@danfil.dk Udgivelsesplan for 2014: Abonnement 2014: Indland: 330 kr. til giro 934 0106 el. reg.nr. 3001 kt. 0009340106 Udland: 330 kr. Copyright: Artikler i DFT er forfatternes og DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse. Oplag: 6.000 stk. ISSN 0903-2444 Tryk: Knudtzon Graphic www.knudtzon.dk Udgives 6 gange årligt Nr.: Deadline: Omdeles*) af Post Danmark: 1 1. januar 10. februar 2 1. marts 7. april 3 1. maj 2. juni 4 1. juli 25. august 5 1. september 13. oktober 6 1. november 15. december *) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 6 2013 79 Japan. Manchuria. Interesting lot old covers from 1930´s to 1940´s. Hammerslag: DKK 39.000 på auktion Net-auktioner hver anden søndag Hver anden søndag afholdes der net-auktioner fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk. Her findes materiale i alle kategorier inden for frimærker, postkort og posthistorie. Traditionelle auktioner i København Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige traditionelle frimærkeauktioner i København. Besøg os på bruun-rasmussen.dk Følg med i alle auktionerne på vores hjemmeside. For yderligere information kontakt Lars G. Jørgensen i frimærkeafdelingen via e-mail: lgj@bruun-rasmussen.dk eller på telefon 8818 1211. Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale. Baltikavej 10 2150 Nordhavn Tel 8818 1111 Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel 8818 1100 Kommende eftersyn og auktioner: 80 bruun-rasmussen.dk Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Postboks 1194, 1011 København K. Tlf. 3250 1886 • E-mail: danfil@danfil.dk. Køb og sælg frimærker ID-nr. 42179
© Copyright 2024