1. No category

Nr. 1
2011
JANUAR · 72. ÅRGANG
LØSSALG KR. 45,00
U.P.U. specimen
frimærkerne, del 1
Side 14
Det Glücksborgske
Hus på frimærker,
del 4
Side 48
Hotel Kongen
af Danmark
Side 4
Spørgekassen:
Frankeringsmærker
Side 40 og 42
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund
www.danfil.dk
Nu er det lige så
nemt at handle i Norge
som i Danmark
Pr. 1.5.09 har vi overtaget Thomas Høiland Online Auktioner.
5 af hans medarbejdere fortsætter deres arbejde i Århus for SKANFIL AUKSJONER.
Som sælger kan du dermed enkelt indlevere i Danmark og sælge til vore 100.000
registrerede kunder.
Som køber kan du nemt købe fra Norge med ekstraordinært lave forsendelsesomkostninger (max NOK 100,- indtil 20 kg.) og til gunstige priser uden fortoldningsomkostninger/moms – altså kun med vanlig brugtmoms på 5%.
www.skanfil.no
Postboks 2030 - N-5504 HAUGESUND
Tlf. +47 52 70 39 40 - Fax +47 52 70 39 49
E-mail: skanfil@skanfil.no
KONTAKT I DANMARK:
Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj
Tlf. 4199 0299
E-mail: danmark@skanfil.no
eller
Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg
Tlf. 4656 3857
E-mail: niels@skanfil.no
LEDER
Medlemskort
Med dette nummer af DFT følger for første gang i Danmarks
Filatelist Forbunds historie et
medlemskort. Dit eget personlige medlemskort!
Den allervigtigste grund til,
at vi sender dette medlemskort hvis udsendelse i øvrigt er sponsoreret af Nordfrim A/S - er at
gøre alle medlemmer opmærksom på deres eget medlemsnummer. Det nummer skal nemlig
bruges i alle relationer med DFF.
Især er medlemsnummeret vigtigt, hvis du - forhåbentlig - har
lyst til at besøge DFFs hjemmeside: www.danfil.dk.
Man kan uden log-ind se en
del af hjemmesiden - populært
sagt lige så meget, som man kan
se af et isbjerg over vandlinie nemlig ca. 10% - resten gemmer
sig på medlemssiderne, som man
skal bruge log-ind for at komme
ind på. Bl.a. kan du på medlemssiderne se de sidste 10 års DFTer
komplet.
Jeg har før gjort opmærksom
på, at der er rigtigt mange oplysninger på den del af hjemmesiden, som er forbeholdt medlemmer. Men vi kan se, hvor mange
der logger sig på, og vi synes faktisk, at det er for lidt.
Med medlemskortet håber vi
på, at mange flere logger sig på,
for der er ingen tvivl om, at det
er på hjemmesiden en stor del
af DFFs udvikling vil finde sted
i den kommende tid af mange
grund, også økonomiske.
Medlemsfordele
Umiddelbart er der knyttet en
række medlemsfordele for det
enkelte DFF medlem til medlemskortet. De er remset op på
det kartonindlæg, som kortet er
på.
I stedet for at gentage dem,
vil jeg hellere fokusere på, at du
med dit medlemskort for de fle-
stes vedkommende er medlem i
en lokalklub eller en landsdækkende klub, og at DFF er i første
omgang en paraplyorganisation
for en række medlemsklubber.
Med medlemsskabet støtter du
altså det lokale klubarbejde.
Jeg ved godt, at det ikke er moderne at gøre i disse liberaliseringstider, hvor enhver åbenbart
skal være sig selv nærmest (eller
nok), men jeg vil alligevel påpege, at fællesskabet om frimærkehobbyen i frimærkeklubberne og
i Danmarks Filatelist Forbund er
vigtigt for dig og for mig og for
vores hobby.
Lad mig give nogle eksempler:
1) en væsentlig fællesaktivitet
i vores hobby er udstillinger. Til
en udstilling kræves udstillingsrammer og uddannede dommere
til at bedømme samlingerne. Det
er noget en landsorganisation
som DFF kan løfte. Vi står overfor i en ikke nærmere bestemt
fremtid at skulle udskifte vore
udstillingsrammer - en omkostning som sikkert er på 1-2 mio.
kr. afhængig af, hvilken løsning
der vælges. Det kræver en landsorganisation at løfte dette projekt både nu og i fremtiden. Post
Danmark har netop meddelt, at
de ikke længere vil arrangere frimærkemessen Frimærkeforum
i Roskilde (se artiklen side 48).
Fremtidige
frimærkearrangementer vil derfor være udstillinger arrangeret af DFF og DFFs
medlemsklubber.
2) DFF har en forsikringsordning, som muliggør, at klubbernes dubletcirkulation og anvisningssalg kan forsikres. Det
samme gælder forsikring af udstillingssamlinger i udlandet.
3) DFT opfattes som et aktiv
for DFF. At udgive et blad med
7 numre a 64 sider om året til en
så relativ beskeden pris kræver
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
et oplag af en vis størrelse og en
organisation af en vis størrelse.
Igen mange gør stærk.
4) DFF er frimærkesamlernes
talerør overfor f.eks. frimærkehandlerne og postvæsenerne.
Disse vil på den anden side også
helst have en og kun en instans
at forhandle med i stedet for en
række enkeltpersoner eller enkeltklubber.
5) DFF har lavet aftaler med
f.eks. Post og Tele Museum og
Post Danmark Frimærker om
konkrete samarbejdsprojekter.
Tilsvarende er DFF gået ind i et
samarbejde med Nordfrim, der
udgiver AFA-katalogerne om
netop videreudvikling af disse
kataloger.
6) En af de vigtigste ting for
vores hobby i fremtiden er viden:
Opsamling af viden og at gøre
viden tilgængelig. Vi har derfor
oprettet „Filatelistisk Videnscenter“ på DFFs adresse på Jagtvej
74. Hovedaktiviteten i øjeblikket
er udbygning og vedligeholdelse
af DFFs bibliotek. Og der bliver
netop nu lagt store kræfter i udviklingen af et filatelistisk tidsskriftsbibliotek med både danske og internationale tidsskrifter. Biblioteket er igang med et
større udvekslingsprojekt med
en række udenlandske filatelistiske biblioteker især i Europa og
USA, hvor tidskrifter byttes på
kryds og tværs. I tilknytning til
tidsskriftsbiblioteket har vi en
arbejdsgruppe igang i øjeblikket
med indbinding af disse mange
tidsskrifter, så de bevares så godt
som muligt for fremtiden.
Der er mange andre områder
en stærk filatelistorganisation
kan være vigtig også for dig, men
lad mig slutte af med at opfordre dig og din klub til at bruge
de medlemsfordele DFF tilbyder.
Og hvis noget mangler, så sig til!
Krarup
3
POSTKORT
Hotel Kongen af Danmark
Af Steffen Riis
Postkortsamlerklubben
Gammelholm
I 1859 blev det efter årtiers diskussioner endelig vedtaget, at de
sidste rester af flådens skibsværft
på Gammelholm skulle udflyttes til Nyholm. Skibsværftet var
blevet anlagt på Gammelholm
(oprindelig kaldet Bremerholm)
helt tilbage i begyndelsen af
1500-tallet, men i 1695 var den
største del af skibsværftet flyttet til Nyholm nord for Christianshavn. Bremerholm var en
lavtliggende holm nordøst for
Slotsholmen. Den havde ved
gentagne opfyldninger vokset
sig stadig større, og i 1859 dækkede den et areal på 37 tdl. midt
i København (fig.1), hvor manglen på byggegrunde var større
end nogen sinde.
Marineministeriet, der ejede
området, anmodede arkitekt
Ferdinand Meldahl om at udarbejde en plan for Gammelholms
Fig. 2. Plan til Gammelholms bebyggelse udarbejdet af professor F.
Meldahl 1859. Planen viser ikke den endelige bebyggelse og ikke det
endelige gadeforløb. Botanisk have blev flyttet ud på voldområdet
ved Nørrevold og planens østlige del blev opdelt af gaderne Cort
Adelersgade og Herluf Trolles Gade.
bebyggelse, og i løbet af årene
1861-77 opførtes den bebyggelse, der omkranses af gaderne
Fig.1. Tegning der viser Gammelholm omkring 1840. Man ser tydeligt, at store dele af området er ubebygget, og da værftet allerede
var udflyttet til Nyholm, og Staten manglede penge, blev det besluttet at udlægge området til boligbebyggelse.
4
Havnegade, Holmens Kanal,
Heibergsgade og Nyhavn. Meldahl løste opgaven ved at anlægge 9 nye gader, der gav plads
til godt 100 nye ejendomme på
Gammelholm (fig.2). Meldal tegnede to af de ganske få offentlige
bygninger, der blev opført. Det
var Navigationsskolen, Havnegade 23 og Den kongelige Mønt,
Holbergsgade 23.
Staten solgte grundene til
større håndværksmestre, der opførte butiks- og beboelseshusene
og derefter solgte dem med god
fortjeneste. I løbet af byggeperioden blev der anlagt en tæt og
kompakt bebyggelse, der skulle
skaffe penge til den evigt slunkne statskasse. Politikerne og især
den tids Rigsråd gennemtrumfede en særdeles tæt bebyggelse,
med masser af gård- og baghuse.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Fig.3. Postkort 1933 hvor en del af bebyggelsen på Gammelholm ses nederst til højre. Fra Havnegade
udgår de nye snorlige gader Niels Juels Gade, Tordenskjoldsgade og Peder Skrams Gade. Nederst til
venstre ses den midlertidige bro (åben broklap), der var blevet nødvendig, da man i 1934 havde besluttet at opføre en ny Knippelsbro, der skulle ligge samme sted som den gamle bro fra 1869.
Hver en kvadratalen skulle udnyttes, og der var ikke mange
solstråler, der kunne trænge ned
i de snævre baggårde.
Hotel Kongen af Danmark
Et af de mange nye huse, der blev
opført 1865-66, var det velanskrevne Hotel Kongen af Danmark på hjørnet af Holmens Kanal og Niels Juels Gade. Hotellet
blev oprindeligt opført som beboelsesejendom, men allerede
i 1869 startede hoteldriften.
Fig.5. Kuvert brugt 1888 med
billede af Hotel Kongen af Danmark.
Fig.4. Postkort 1910 tegnet af
Alfred Schmidt der omkring århundredeskiftet lavede denne
reklametegning af hotellet, og
det liv der herskede omkring
det. Foran hotellet ses Niels Juel
statuen fra 1881 og til højre en
bid af den gamle Nationalbank.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
5
Fig.6 a og b. Reklamekort ca. 1885 med samme billede og bykort
med seværdigheder på bagsiden.
Hotellets adresse var Holmens
Kanal 15, og det blev opført præcist der, hvor den søndre længe
af flådens hovedmagasin havde
ligget langs Holmens Kanal (se
fig.1). Kanalen var oprindelig en
voldgrav, der lå foran Christian
4.s Østervold, opført i begyndelsen af 1600’tallet, men i 1864 var
kanalen blevet fyldt op. Den nye
gade, der herved opstod, beholdt
kanalens navn, og det er altså
forklaringen på, at vi i dag har en
gade, vi kalder en kanal. Måske
burde gaden have skiftet navn til
Gammelholms Allé, men det kan
jo nås endnu.
I 1872 blev hotellets drift overtaget af hotelforpagter R. Kliim,
der drev hotellet helt frem til
1919. Kliim var en driftig hotelmand, og hotellet var velanskrevet. Mange gæster boede her fast
år ud og år ind. Hotellets restaurant var god og solid, og på hjørnet var indrettet en Wiener-Cafe,
hvor morgenduelige gæster kunne få samtlige byens aviser til
morgenkaffen. Ved middagstid
var her stuvende fuldt af forretningsfolk, og om aftenen kunne
de mere velbeslåede indtage en
halvanden krones diner.
Men turister spillede også en
væsentlig rolle for hotellets drift,
og det så tidligt som i 1880’erne.
Det fremgår af at Kliim lod fremstille kuverter, hvor der på bagsiden var trykt et billede af hotellet
(fig.5). Det samme billede brugte
Kliim til fremstilling af små reklamekort, hvor der på bagsiden
var trykt et lille kort over den
indre by og områdets seværdig-
Fig. 7a og b. 5 øre og 10 øre
helsagsbrevkort (4-liniet) med
billede af Hotel Kongen af Danmark. 10 øres kortet er poststemplet 30.9.1886. Årstallet
fremgår af ankomststemplet,
Wien 1.9.86. Der kendes et tilsvarende brevkort poststemplet
31.8.86. 5 øres kortet er poststemplet 27.7.1887.
6
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Fig.8
Fig.9
heder (fig.6). De små kort har
sikkert været en gratis service for
hotellets gæster, og kuverterne
med tilhørende brevpapir har
måske ligget til fri afbenyttelse
på hotellets værelser.
brevkort (Postvæsenets såkaldte
helsagsbrevkort), og derfor udtænkte Kliim den geniale plan at
trykke et lille billede af hotellet
på Postvæsenets 5 og 10 øre brevkort (fig. 7 a+b).
Helsagsbrevkort med billede
af Hotel Kongen af Danmark
Første oplag 1886 – billede A:
Men Kliim nøjedes ikke med kuverter og reklamekort. Hotellets
gæster havde brug for at skrive
hjem om rejsens forløb, og i
midten af 1880’erne var brevkort
blevet uhyre populære. Men der
var ingen billeder på den tids
De første kort af denne type kendes brugt i august/september
1886. På den tid leverede Postvæsenet de såkaldte 4-liniede brevkort, 5 øre grøn og 10 øre rød, fra
1885 henholdsvis 1884.
Andet oplag 1888 – billede A:
Da hotellets første oplag var opbrugt, blev der trykt et nyt oplag,
men nu på Postvæsenets 5-liniede brevkort, der var udkommet i
juli 1887. Det tidligste 5-liniede
brevkort, jeg kender, er brugt
4.5.1888, 5 øre (fig.8) og 10 øre
2.7.1888 (fig.9).
Tredje oplag 1889 – billede B:
Men allerede i 1889 blev der trykt
endnu et oplag (fig.10), og denne
gang blev billedklicheen retoucheret. Det retoucherede billede
kendes bedst på, at sporvognsskinnerne nederst på billedet er
Fig.10
Fig.11
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
7
Fig.12
Fig.13
blevet væsentlig smallere, og at
billedet mangler 1mm i bunden
(billedhøjde 25 mm). Det retou-
Femte oplag 1895 – billede D:
Brevkortene med billede ”C”
holder i hele 5 år, men i 1895 bli-
ver der trykt et nyt oplag (fig.13).
Denne gang skyldes det, at der i
1893 var åbnet et hotel på Fanø
med samme navn som ”Hotel
Kongen af Danmark” (fig.14).
Også i 1895 blev billedklicheen
kraftig retoucheret, hvilket ses
tydeligt på de 3 træer til højre,
der nu fremtræder meget mørkere. Bogstaverne i ”Hotel Kongen
af Danmark” er blevet smallere
og bredere, og til højre for billedet er, for at undgå forveksling med Fanøhotellet, blevet
trykt navnet på hotellets hjemby
”KJÖBENHAVN”.
I 1896 bliver billede ”D” trykt
på Postvæsenets brevkort 5 øre,
to-liniet, grøn, som jeg i brugt
tilstand kun kender i eet eksemplar, 4.8.1896 (fig.15).
Fig.14
cherede billede kendes ikke på
helsagsbrevkort, 5 øre, grøn.
Fjerde oplag 1891 – billede C:
I 1891 blev billedklicheen endnu
engang retoucheret, og et fjerde
oplag blev fremstillet (fig.11).
Den ene mm i bunden af billedet
er kommet tilbage (billedhøjde
26 mm), hvilket også ændrer udseende på sporvognsskinnerne.
Billede ”C” kendes desuden
på Postvæsenets 5 øres brevkort,
2-liniet, grøn (fig.12). Kortet
kendes ubrugt og et eksemplar
brugt 22.7.1892.
8
Fig.15
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Jeg kender 10 øres kortene
brugt frem til 1897, hvor brugen
af de såkaldte ”Hilsen fra” kort
udkonkurrerede Hotel Kongen
af Danmarks simplere helsagsbrevkort med små tiltrykte billeder.
Fig.19. Billede D
Sporvognsskinner: retoucheret i forhold til billede C
Røg fra skorstene: 2
Bogstaver: bredde 43 mm,
KJÖBENHAVN. th. for billedet
Billedhøjde: 27 mm
De fire forskellige billeder
A-D:
Da det kan være svært at se forskellen på de 4 billeder, vises disse i det følgende i forstørrelser.
Billede på bagsiden
Og sidst men ikke mindst er der
for kort tid siden dukket 10 øres
brevkort op med billede ”D”
trykt på bagsiden (fig.20). De 3
kendte kort er alle brugt i 1902,
men om der er tale en fejlproduktion, eller måske en formaning fra Postvæsenets side vides
ikke.
Fig.16. Billede A
Sporvognsskinner: brede
Røg fra skorstene: 2
Bogstaver: højde 2,5 mm, brede
36 mm
Billedhøjde: 25 mm
Fig.17. Billede B
Sporvognsskinner: smalle
Røg fra skorstene: 4
Bogstaver: højde 3 mm, bredde
36 mm
Billedhøjde: 25 mm, billedet
mangler 1 mm i bunden
Fig.18. Billede C
Sporvognsskinner: bredere end
billede B
Røg fra skorstene: 4
Bogstaver: højde 3 mm, bredde
36 mm
Billedhøjde: 26 mm
Postkort med billeder af Hotel kongen af Danmark
Omkring
århundredeskiftet
kommer de første såkaldte ”Hilsen fra” brevkort med billeder
af Hotel kongen af Danmark.
Det første jeg kender er fra 1898
hvor hotellet optræder sammen
med Børsen og Det kgl. Teater
(fig.21). Fra 1899 et postkort med
hotellets stempel på adressesiden (fig.22). Det sidste postkort
vidner om, at hotelforpagter R.
Kliim i 1899 har skiftet de gamle
brevkort - med det lille billede -
Fig.20
Fig.21
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
9
Fig.23
Fig.22
passer med at der i vejviseren findes flere butikker med adressen
Holmens Kanal 15.
Afslutning
Jeg slutter med et postkort fra
1907, hvor hotellet set fra Kongens Nytorv (fig26), samt et
postkort med et bykort af det
indre København. Hotellet er,
sammen med andre af byens seværdigheder, indtegnet nederst
th. ved siden af Nationalbanken
(fig.27).
Som rosinen i pølseenden et
af de sjældnere interiør-postkort
Fig.24
ud med de moderne ”Hilsen fra”
postkort.
Efter århundredeskiftet kommer de første foto-postkort med
billeder af hotellet. Fra 1901
et ”Hilsen fra” kort (fig.23) og
fra 1906 ses Alfred Schmidts
glade tegning af hotellet på et
farvelagt postkort (fig.24), der
utvivlsomt har kunnet købes
på hotellet. Ligeledes fra 1906
et postkort hvor billedet fylder
hele kortets bagside (fig.25). Ved
nærmere eftersyn kan man se, at
der er butikker i stueetagen hen
mod Nationalbanken, hvilket
10
Fig.25
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
rioden 1965-78. Om det pyntede
på Gammelholm med den nye
kæmpekasse, er der delte meninger om, men med tiden vender
man sig til meget ny – selv HTskrumlet på Rådhuspladsen,
som nu også er faldet.
Hvis læserne har materiale, der kan
pynte på historien, så lad høre fra jer.
e-mail: steffenriis@privat.dk.
Fig.27
Fig.26
med billede af hotellets restaurant (fig.28) og vinduerne i stueetagen ud mod Holmens Kanal.
Under 2. verdenskrig gik hotellet
stærkt tilbage, og det blev senere
omdannet til pensionat.
I 1961-63 blev det besluttet
at opføre en ny bygning til Nationalbanken, og hele karreen
mellem Holmens Kanal og Havnegade – bortset fra den gamle
Nationalbank – blev nedrevet
i 1964. På samme sted blev den
nye Nationalbank, tegnet af Arne Jacobsen, opført i løbet af pe-
Fig.28
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
11
AKTUELT
Nye portotakster 1. april 2011
Af Ib Krarup Rasmussen
1. januar 2011 trådte en ny postlov i kraft. Den betyder bl.a., at
monopolet på omdeling af breve
bliver ophævet. Post Danmark
har altså ikke længere monopol på omdeling af almindelige
breve (under 50 gram). På nuværende tidspunkt er der dog ikke
tegn på, at nye aktører for alvor
melder sig på banen. Startomkostningerne til at etablere en
landsdækkende
postdistribution er sikkert alt for store. Men
det kan da være, at vi måske igen
ser bypostomdeling som i 1800tallet. (Var der nogen, der sagde
fremskridt?) Og det kan da være,
at vi lige som i andre lande, hvor
postmonopolet er blevet ophævet, ser nye frimærkeudgivende
private postvæsener. Det er vist
meget udbredt i Holland og
Tyskland. Vi får se! Kvaliteten
af de frimærker, disse virksomheder har lavet, er ikke imponerende.
Ny takststruktur
Post Danmark indfører i den forbindelse pr. 1. april 2011 en mere
simpel takststruktur. Nu er det
kun brevets vægt, der bestemmer portoen, og man skal ikke
længere til at have linialen frem,
hver gang man skal frankere sine
12
breve. Begreberne Storbreve og
Maxibreve forsvinder. Ihvertfald
for frimærkefrankerede breve.
For vi oplever pludselig, at der
er forskel i prisen på, om et brev
er frankeret med frimærker eller om brevet er frankeret med
hjemmefrankostempel. Og for
både hjemmefrankostemplede
breve og for breve med PP-påtryk
bibeholdes de indviklede portoregler, vi kender idag.
Et almindeligt A-brev op til 50
gram frankeret med frimærker
vil nu koste 8 kr., mens et tilsvarende frankeret med frankeringsmaskine kun vil koste 6,50
kr. Det er en væsentlig prisforskel og vil nok gå en del ud over
brugen af frimærker.
Baggrunden for denne prisforskel er, at frimærkefrankerede
breve er dyrere at postbehandle.
Regnedrengene i postvæsenet
har fundet ud af, hvor meget det
koster at behandle et frimærkefrankeret brev frem for et brev
med hjemmefrankostempel eller
et brev med PP-påtryk, som har
endnu billigere priser.
Det skal med i billedet, at en
del mindre firmaer, som tidligere havde frankeringsmaskiner har opgivet dette, fordi Post
Danmark idag kræver en måneds
portoforbrug forudbetalt, så det
trækker lidt i retning af at bruge
frimærker stadigvæk. Det er dog
lidt spændende, hvor meget en
portorabat på næsten 20% kan
lokke især virksomheder til at
droppe frimærkerne og i stedet
bruge frankeringsmaskiner.
B-breve
Som noget nyt kan B-breve nu
lægges i almindelige postbrevkasser og priserne er her for et
brev op til 50 gram: 6 kr. Brevet
er så 2-3 dage undervejs. Der er
derfor ingen tvivl om, at antallet
af B-breve vil stige kraftigt, og
fra DFFs kontor vil vi prøve at
holde portoudgifterne i ave ved
at bruge samme løsning i vidt
omfang.
Frimærkevalører
Den nye prisstruktur bevirker
selvfølgelig, at der bliver brug
for nye værdier på frimærkerne.
DFF har i lang tid kritiseret
Post Danmark for at man udgiver alt for mange højværdimærker. Samlerne har meget svært
ved i den post, der trods alt er
frimærkefrankeret, at finde højværdier, og hvis de findes så at få
dem i en tilstrækkelig kvalitet.
Der er tendenser i den nye portostruktur til at begrænse antallet
af unødvendige værdier, og så er
der alligevel nogle dumme undtagelser.
A-Breve til Europa har følgende taksttrin: 11-22-33-55-88132, dvs. at man kan frankere
alle takster ved at bruge 11 kr.s
frimærker. A-breve til indlandet
starter godt med 8-16 kr, men så
skifter det til 25-35-46-58. Hvorfor ikke bruge samme trin - altså
8-tabellen? Som det kan ses på
Post Danmarks annonce side 49
vil der blive udgivet en del særmærker i værdien 6 kr. og selvfølgelig 8 kr. og det er godt.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
DANSKE SPECIMEN FRIMÆRKER
DEL 1
Om Universal Postal Union
specimen frimærkerne
Af William R. Benfield
Seattle, U.S.A.
og Bruno Nørdam
Randers Filatelistklub
Specimen frimærkerne er normalt nemme at identificere, da
de tydeligt er ugyldiggjort med
et overtryk, det være sig ”Specimen”, ”MUSTER” eller et lignende overtryk.
Definitionen på et specimen
frimærke er: et udgivet frimærke,
et farveprøvetryk af et udgivet
frimærke eller et prøvemærke,
som der ikke er betalt afgifter for
og som er blevet ugyldiggjort for
at forhindre postalt (og dermed
økonomisk) brug.
Mens det generelt er nemt at
identificere et specimen frimærke, kan det være ganske vanskeligt at forklare formålet med det.
James Bendon fremfører mindst
tolv anvendelser af specimen frimærker i sin bog ”U.P.U. Specimen Stamps” fra 1988:
1) til det udgivende postvæsens egen specimen frimærkesamling
2) til trykkeriets referencesamling
3) som officielt referencetryk
4) til præsentation
5) som prøvetryk
6) til trykkeriets farveprøvetryk
7) til postvæsenets forsøgstryk
8) til udstillinger
9) til filatelistisk anvendelse
10) til frimærkepressen
11) til fremvisning
12) til det modtagende postvæsens specimen frimærkesamling
14
De første 11 anvendelser af
specimen frimærker, som Bendon nævner, er udført af det
udgivende postvæsen og dets
samarbejdspartnere (trykkerier
m.m.), mens den sidste anvendelse vedrører postvæsener, der
har modtaget frimærker fra andre lande.
Denne artikel omhandler
den sidste gruppe af specimen
frimærker, som for Danmarks
vedkommende alle er udført af
postvæsener, der er eller har været medlemmer af Universal Postal Union (U.P.U.).
U.P.U. blev etableret i 1874.
Det primære formål med organisationen var dels udveksling af
forsendelser og dels standardisering og forenkling af posttakster og procedurer. Danmark,
Norge og Sverige var medstiftere
af organisationen. Finland kom
med i 1918 og Island i 1919. Ved
U.P.U.’ s anden kongres i 1878,
der blev holdt i Paris, blev man
enige om, at hvert medlemsland
skulle forsyne de andre lande
med landets kurserende mærker
af referencehensyn. Det åbenlyse
formål var, at de forskellige postvæsener var informeret om alle
de officielt udgivne frimærker
fra de andre lande i U.P.U.
Unionen har stået for den massive udveksling af frimærker fra
starten og til i dag uden de store
ændringer. Hvert medlemsland
sender det ønskede antal frimærker til U.P.U. i Bern i Schweiz, så
snart de udgives. Kun frimærker med ændret design, værdier
og farver bliver udvekslet. Hvis
der er ændringer i vandmærker
og perforeringer bliver disse frimærker normalt ikke fremsendt.
Hos U.P.U. bliver frimærkerne
samlet og distribueret en gang
om måneden til hvert medlemsland til dets referencesamling.
Gennem årene fik flere lande
opbygget store samlinger med
frimærker fra hele verden. I nogle tilfælde blev disse samlinger
overdraget til det modtagende
lands postmuseum for at sikre
samlingerne og for at vise dem
frem. I nogle lande blev frimærkerne fra U.P.U. ugyldiggjort
med overtryk, formentlig for at
skabe sikkerhed mod tyveri. Da
de fremsendte frimærker alle er
postfriske, er disse overtryk af filatelistisk betydning. Uden disse
overtryk ville det ikke være muligt at skelne dem fra frimærker,
der er købt på et postkontor i det
land, der har udgivet frimærkerne. Frimærkerne med specimen
markeringerne er utvivlsomt
givet til et U.P.U. land uden betaling og er at betragte som specimen frimærker.
Da nogle af kolonierne fik selvstændighed, var der ikke mere
behov for de referencesamlinger,
som de havde opbygget. Flere af
disse samlinger har fundet deres
vej til det filatelistiske marked.
Mest interessant er samlingerne
fra Angola, Natal, Protektoratet
Bechuanaland og Madagascar.
Angola
I begyndelsen af 1900-tallet fik
Portugal fuld kontrol over Angola i Sydvestafrika og i 1951
blev landet indlemmet som en
selvstændig provins. I 1975 blev
landet selvstændigt.
Portugal var et af de U.P.U.
lande, som modtog ekstra eksemplarer fra de andre lande,
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Fig. 1: ULTRAMAR 1885-1912
Det violette håndstempel måler
14,5 x 2,2 mm.
Fig. 2: COLONIAS 1912-1926
Det blå håndstempel måler 20,5
x 2 mm.
således at hver enkelt af dets
kolonier også kunne supplere
deres samlinger. U.P.U. sendte
hver måned de ønskede sæt af
frimærker til Lissabon, hvor frimærkerne blev ugyldiggjort med
et håndstemplet af det portugisiske ministerium og derefter
sendt til de forskellige kolonier.
Portugiserne anvendte 6 forskellige håndstempler gennem
årene.
Det er dokumenteret, at Portugal gennem årene modtog
mellem 9 og 35 kopier af hvert
frimærke fra U.P.U. Det er uvist,
hvor mange kopier, der blev
sendt til den enkelte koloni. Før
september 1907 blev kopierne i
teorien fordelt ligeligt mellem
kolonierne, d.v.s. 5 sæt til hver.
Efter denne dato dalede antallet til 3. Imidlertid mener James
Bendon, at disse tal er for høje
og udtaler: ”… det største antal
(frimærker) forblev i Lissabon,
da det ser ud til at koloniernes
samlinger kun indeholder 1 sæt
og ikke 3 eller 5”. Uanset hvad,
er specimen fra Angola yderst
sjældne, om ikke unikke.
Fig. 1-6 viser de 6 forskellige
håndtempler med angivelse af
anvendelsesperioden
Nogle læsere kan med god
grund spørge, om man kan være
helt sikker på, at disse specimen
frimærker stammer fra Angola
og ikke fra nogle af de andre portugisiske kolonier. Dertil svarer
James Bendon, at han er så godt
som sikker på, at de stammer fra
Angola.
Fig. 3: Espécimen 1926-1931.
Natal
Den 31. maj 1910 blev kolonien
Natal, der siden den 4. maj 1843
havde været en britisk koloni,
forenet med Kap det Gode Håb,
Fristaten Orange og Transvaal i
den Sydafrikanske Union.
Indtil da havde Natals postmester regelmæssigt gennem U.P.U.
modtaget frimærker fra de andre
medlemslande til provinsens referencesamling. Postmesteren
Fig. 4: SPECIMEN 1932-1934
Det blå håndstempel måler 13
mm i bredden.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
klæbede disse frimærker ind i et
Schaubeck album. Det ser ud til,
at samlingen blev postmesterens
ejendom, da Natal ophørte med
at eksistere.
De fleste troede, at Natals postvæsen destruerede dets reference
samling, da den Sydafrikanske
Union blev dannet. I oktober
1980 solgte auktionsfirmaet Sotheby Parke Benrnet ved en auktion i Johannesburg, Sydafrika,
en verdenssamling med specimen frimærker fra Natal. Disse
specimen frimærker bliver normalt tilbudt på albumblade fra
det originale Schaubeck album
og er altid vedhæftet British Philatelic Associations fotografiske
ægthedscertifikat, dateret ”15
May 1981”. Hvert specimen frimærke er unik. (Fig.7)
Fig. 5: SPÉCIMEN 1934-1939
Det sorte håndstempel måler
18.5 mm i bredden.
Forfatterne af artiklen har ikke
kendskab til danske frimærker
med dette stempel. I stedet vises et frimærke fra Venezuela.
Fig. 6: AMOSTRA 1939-1942
Det sorte håndstempel måler
18 x 2,5 mm.
15
Fig. 7: Specimen frimærkerne
blev håndstemplet med ”SPECIMEN.” i violet. Stemplet måler
17,5 x 2,9 mm.
Protektoratet Bechuanaland
Bechuanaland var et protektorat, der blev etableret 31. marts
1885 af Det Forenede Kongerige
i Det sydlige Afrika. Protektoratet blev til Republikken Botswana den 30. september 1966.
Frimærker, der blev udsendt
op til august 1912, blev overstemplet med et håndstempel,
der måler 22,5 x 2,75 mm (fig.
8). Der er noget, der tyder på, at
overstemplingen blev foretaget
på samme tid sidst på året 1912.
I det næste års tid forefindes alle
specimen frimærkerne i 3 striber.
Uanset om de tidligere var overstemplet eller ej, blev de alle gennemhullet efter at være blevet
klæbet op på nogle papirsider.
Hullet måler 4 mm i diameter.
Det sydafrikanske postvæsen
meddeler i et cirkulære fra den
25. oktober 1913, at det ikke læn-
Fig. 8: Det sorte håndstempel
måler 22,5 x 2,75 mm.
16
gere ønsker at modtage specimen frimærker til Protektoratet
Bechuanaland. På trods af dette
sendes der specimen frimærker
til protektoratet fra august 1913
og frem. Disse specimen frimærker er overtrykt med et håndstempel af samme type og mål
som det førnævnte, men med
lidt mere uklare bogstaver. Det
menes, at denne overstempling
fandt sted på et eller andet tidspunkt efter 1937.
I oktober 1976 blev en verdenssamling af specimen frimærker
fra 1890 til 1937 fra Protektoratet Bechuanaland solgt på Robson Lowes Internationale Auktion i Basel. Denne samling blev
overdraget General Post Office i
London i 1937 eller umiddelbart
derefter.
Verdenssamlingen blev på et
eller andet tidspunkt udsat for
en revision. Det kan ses ved afkrydsningen med en grøn blyant
på de sider, hvor frimærkerne
var opsat. Det var sandsynligvis
under denne revision, at man
fandt nogle enkelte frimærker,
der ikke var ugyldiggjort. De blev
nu overstemplet med et gummistempel med teksten ”CANCELLED”. Dette stempel måler 41 x
6 mm.
Madagascar
Øen Madagascar er beliggende i
det Indiske Ocean 400 kilometer
ud fra Mozambique på Afrikas
østkyst. Med sine rigdomme var
øen et oplagt mål for kolonimagterne. Briterne accepterede, at
Madagascar blev et fransk protektorat i 1885, imod med tiden
at få kontrol med Zanzibar (nu
en del af Tanzania) og som en
del af en overordnet definition
af områdets indflydelsessfærer.
Absolut fransk kontrol over Madagaskar blev oprettet med militær magt i 1895-1896. Landet fik
fuld selvstændighed den 26. juni
1960.
Madagascars reference samling med specimen frimærker
fra hele verden blev monteret
på store ark, der blev fremstillet
af ”Directeur de Postes” til formålet. Arkene måler 275 x 360
mm. Sektionen med specimen
frimærker fra 1895 til 1912 er
stort set ordnet efter landene.
De fleste om ikke alle frimærker
blev monteret på disse specielle
sider. Hvert ark er trykt med 49
rektangler (7 x 7 ) og med 2 huller til venstre, klar til at blive sat
ind i et ringbind. Øverst på papiret er landets navn skrevet med
blæk og et sidenummer er trykt i
øverste højre hjørne. Nederst på
hver side er antallet af frimærker
på siden noteret. Siden er derefter forsynet med et violet gummihåndstempel med 2 linjers
teksten ”LE DIRECTEUR / des
Postes et Telegraphes” og underskrevet af direktøren.
Sektionen med specimen frimærker fra 1912 til 1928 er ikke
ordnet efter lande. Frimærkerne
blev opklæbet kronologisk som
de blev modtaget fra Bern, uanset
oprindelseslandet. I denne sektion er frimærkerne opsat på store
sider med et andet layout. De 49
rektangler er blevet fjernet og en
kraftig sort kant rundt om siden
er blevet tilføjet. I øverste højre
hjørne ses et påtrykt 5 cifret tal
i blåt. Øverst er følgende tekst
trykt i sort ”NUMERO……………
EN DATE DU…………”. (nummer
og dato).
Antallet af sæt af frimærker og
helsager var som regel 5 før 1907
og 3 efter 1907. Frimærkerne
fra 1895 til 1912 findes altid på
de store ark, ordnet efter lande,
mens frimærkerne fra 1912 til
1928 er skåret ud af arkene. I
alle tilfælde er frimærkerne annulleret med et rundt stempel
med teksten: ”POSTES ET TÉLEGRAPHES * MADAGASCAR
*” i den ydre cirkel og ”COLLECTION DE BERNE” i midten af
cirklen. Stemplet i lyserødt har
en diameter på 42 mm (fig. 9 og
10).
Forfatterne har ikke haft mulighed for at stifte bekendtskab
med danske specimen frimærker fra Madagascar fra før 1912,
men at de eksisterer, er der ingen
tvivl om.
Danske specimen frimærker
Pladsen tillader ikke en total liste over alle danske specimen frimærker fordelt på de modtagen-
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Fig. 10: For tydelighedens skyld
vises stemplet her i sort.
Gebyrmærker:
1, 2.
Fig. 9: En 3 stribe med 5 øres tjenestemærker (AFA 18), monteret
på den anden arktype med påtrykt sidenummer øverst til højre og
håndskrevet dato.
Avisportomærker:
1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 14, 17,
19.
de postvæsener. I stedet angives
de AFA-numre, som p.t. kendes
som specimen frimærker.
Som det fremgår af artiklen, findes der også specimen frimærker
for alle de lande, der var medlemmer af U.P.U. på tidspunktet
for overstemplingerne.
Den næste artikel vil omhandle specimen frimærker, udført
af det det danske postvæsen og
dets samarbejdspartnere (”MUSTER” overtrykkene).
Postfrimærker:
34B, 35B, 36B, 37, 38, 39, 40, 41,
42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50,
51, 52, 54, 55, 56, 56a, 57, 58, 59,
62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70,
71, 72, 73, 74, 75, 82, 83, 84, 85,
86, 87, 87, 88, 89, 91, 92, 93, 94,
95, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102,
103, 104, 105, 106, 107, 108, 109,
110, 112, 113, 114, 115, 116, 117,
118, 119, 120, 121, 122, 123, 124,
126, 127, 128, 129, 130, 131, 132,
133, 134, 135, 136, 137, 138, 138,
139, 140 141, 142, 143, 144, 145,
146, 147, 148, 150, 151, 152, 153,
154, 155, 156, 158, 159, 160, 161,
162, 163, 164, 165, 166, 167, 168,
169, 170, 171, 172, 173, 174, 175,
176, 178, 179, 180, 181, 182, 183,
184, 185, 186, 187, 188, 189, 190,
191, 192, 193, 194, 195, 203, 204,
208, 209, 210, 211, 212, 214, 223,
224, 225, 226, 227, 228, 229, 230,
231, 231, 232, 233, 267, 268, 269,
281.
Soldaterfrimærker:
1, 2.
Tjenestefrimærker:
8, 9,10, 11, 12, 14, 15, 16, 17, 18,
19.
Portomærker:
7, 17, 18, 20, 21, 22, 29, 31.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Kilder:
Egen samling.
William R. Benfields samling.
James Bendon: U.P.U. Specimen
Stamps, 1988.
Marcus
Samuel:
Specimen
Stamps of the Crown Colonies
1857-1948.
17
DEL 4
Det Glücksborgske Hus
på frimærker
Af Holger Nordestgaard
Ringkøbing Filatalistklub
Fortsat fra nr. 5-2010.
I de foregående tre afsnit om
Det Glücksborgske Hus på frimærker er behandlet den danske
linje, der fra kong Christian IX
og hans søn kong Frederik VIII
ikke blot førte os frem mod den
nuværende danske kongefamilie, men også via Sverige ved Frederik VIII`s datter prinsesse Ingeborg til det Belgiske kongehus
og videre til storhertugdømmet
Luxembourg.
I dette afsnit følger vi kong
Christian IX og dronning Louises fjerde barn, prinsesse Dag-
Fig. 72: Russisk frimærke med
Zar Alexander III udkom i 1913
i anledning af Romanoff dynastiets 300 års jubilæum. Det
viste mærke er trykt på pap og
udgivet i 1916 som nødmønt
med tryk på bagsiden, AFA 85
og 140.
18
mars dramatiske liv i huset Romanoff i Rusland.
Kejserinde Dagmar og Zar
Alexander III af Rusland.
Daværende prinsesse Dagmar
af Danmark blev født 1847 som
det kommende kongepars fjerde
ældste barn. Hun var kun 19 år
gammel, da hun i 1866 blev gift
med den russiske tronfølger
storfyrst Alexander, der var født
1845. Imidlertid var Dagmar to
år forinden blevet forlovet med
Alexanders ældre bror og daværende tronfølger, storfyrst Nicolai, der imidlertid døde kort
efter forlovelsen. Ved sit bryllup
blev prinsesse Dagmar den første glücksborger i det russiske
storfyrstehus.
Den 13. marts 1881 udråbtes
Alexander til Ruslands enehersker som zar Alexander III umiddelbart efter, at hans far zar Alexander II var blevet dræbt ved et
attentat. Med èt slag var Dagmar
førstedame ved det russiske hof
og kaldtes derefter zarina Maria
Fedorovna af Rusland. I Danmark kaldtes hun fremdeles kejserinde Dagmar.
Zar Alexander III viste sig at
være betydelig mindre liberal
end hans afdøde far. Politisk
valgte zar Alexander III at støtte
landets reaktionære kræfter.
Hans far havde været en fremskridtsvenlig enehersker, men
zar Alexander III ønskede ikke at
følge faderens planlagte reformvej, da han så, hvilken tak denne
fik derfor. De 13 år, zar Alexander III regerede Rusland, blev
præget af stagnation, og en lige
linje førte direkte derfra frem
mod revolutionen i 1917.
Zar Alexander III døde efter
kort tids sygdom den 1. november 1894 og blev gravsat i PeterPaul katedralen i Skt. Petersborg.
Kejserinde Dagmar og zar Alexander III fik sammen fem børn.
Fig. 73+74: Fra samme serie men med Zar Nicolai II. Det blå 10
kop. er ligeledes trykt på pap med tekst på bagsiden, AFA 88 og
126. Provisoriet 10 på 7 kop. brun er udgivet i 1916, AFA 129.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Fig. 75: I anledning af Zar Nicolai IIs statsbegravelse i 1998 blev dette frimærke udgivet, med en vignet
med hele zarfamilien.
Sønnen storfyrst Georg døde
ganske ung af tuberkulose, og
sønnen storfyrst Michael blev
myrdet i 1918. Datteren Xenia
blev gift med en fjernere slægtning og døde i London 1960.
Bedst kendt i Danmark var datteren storfyrstinde Olga, gift
1916 med ritmester Nicolai Kulikovski. De havde sammen to
sønner, som det lykkedes dem
at flygte med efter revolutionen.
De ankom til Danmark i 1920 og
etablerede sig som gårdmandsfolk i Nordsjælland. Af frygt for
en kommunistisk magtovertagelse i Danmark gik flugten i
1948 videre til Canada, hvorfra
enkelte af deres efterkommere
senere er vendt tilbage til Danmark.
Kejserinde Dagmar og zar Alexanders ældste søn var storfyrst
og tronfølger Nicolai, hvis skæbne vi følger herefter.
Zar Nicolai II og zarina Alexandra af Rusland.
Daværende storfyrst Nicolai af
Rusland blev født den 18. maj
1868. Han blev tronfølger, da
hans far zar Alexander III udråbtes i 1881. Selv udråbtes han som
zar Nicolai II efter faderens død
i 1894. Han giftede sig kort efter
med prinsesse Alexandra af Hessen-Darmstadt, født 1872.
Zar Nicolai II af Rusland var
Fig. 76 A: Marshalløerne udgav i 1998 denne serie, der viser Zar
Nicolai II i forskellige historiske begivenheder, kroning i 1896, russisk-japansk krig 1904-05 og zarens manifest 1905.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
19
aldeles uforberedt på opgaven.
Han var en noget indadvendt,
konfliktsky og svag person, der
ikke anede, hvad han skulle stille op med den enorme magt, der
som enehersker over alle russere
var lagt i hans hænder. De første
mange regeringsår sad han på sit
kontor og traf beslutninger efter
at have lyttet til sine onklers velmenende råd uden selv at tage
politiske initiativer. I 1904 fulgte
den russisk-japanske krig med
katastrofale følger for Rusland. I
1914 udbrød 1. Verdenskrig helt
uventet for forsvarsledelsen og
ligeledes med katastrofale følger.
I familien havde tronfølgeren storfyrst Alexander ladet
vente på sig. Han blev født 1904
som femte barn efter fire søstre.
Desværre viste han sig at lide af
blødersygdommen, der på det
tidspunkt ikke kendtes behandlinger mod. I sin fortvivlelse
søgte zarinaen hjælp hos den
alkoholiserede munk og troldmand Rasputin, der i de efterfølgende år fuldstændig fordrejede
hovedet på zarinaen og indirekte
også skaffede sig indflydelse på
zar Nicolai II´s embedsførelse.
Rasputin blev senere myrdet af
slægtninge til zarfamilien, men
først efter at skaden var sket.
Den 8. marts 1917 brød revolutionen for alvor løs. Zarinaen
blev sat i husarrest og zaren blev
tvunget til at abdicere i toget på
vej hjem fra Skt. Petersborg. Han
ønskede at overdrage zartronen
til sin bror storfyrst Michael og
skrev i overdragelseserklæringen, at storfyrsten skulle styre
Rusland i nært samarbejde med
folkets repræsentanter. Storfyrst
Michael afslog, hvorefter det
russiske monarkis skæbne var
beseglet og huset Romanoff´s
304 års regeringsepoke afsluttet.
I sommeren 1918 sad zarparret, og deres fem børn i husarrest i Jekaterinburg. Deres vogtere frygtede imidlertid, at zartro
styrker ville befri familien, hvorefter zarparret og deres fem børn
natten mellem den 16. og 17.
juli blev ført ned i husets kælder
og henrettet. Ligene blev delvis
brændt og smidt i en mineskakt
20
Fig. 76 B: Marshalløerne fortsat: En bonde og Rasputin 1905, med
soldater ved fronten i 1915 og Zarens abdition. Nederst hele zarfamilien.
ikke langt fra huset, hvor forbrydelsen fandt sted.
Efter kommunismens fald er
de jordiske rester af zarparret
og tre af døtrene fundet og med
sikkerhed identificeret. De fik
alle i 1998 en statsbegravelse i
Peter-Paul katedralen i Sct. Pe-
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
tersborg. Senere undersøgelser
på stedet har godtgjort, at jorden over mineskakten gemmer
på mikroskopiske rester af en
mand og en kvinde. DNA- analyser viser, at der formentlig er tale
om storfyrstinde Anastasia og
storfyrsttronfølger Alexanders
jordiske rester.
Zarfamiliens ulykkelige skæbne er et blødende sår i den russiske folkesjæl. Ved familiens
begravelse i 1998, udtalte præsident Boris Jeltsin, at familiens
udslettelse var en ren forbrydelse. I 2008 fastslog den russiske
højesteret, at zarfamilien skal
anerkendes som offer for sovjetkommunisternes vold og undertrykkelse. I mellemtiden havde
den ortodokse kirke i Rusland
helgenkåret familien. Tættere på
en egentlig rehabilitering kommer man næppe.
at nå frem til Krim, hvor de
havde taget ophold i én af familiens sommerresidenser. Herfra
blev de året efter evakueret af et
engels krigsskib og ført til England. Efter et kort ophold hos
sin søster dronning Alexandra
af England rejste hun videre til
København, hvor hun sammen
med sin engelske søster for år
tilbage havde købt det lille slot
Hvidøre til ferieophold. Her fik
kejserinde Dagmar sit hjem til
sin død i 1928. Dagmar blev bisat
i Roskilde Domkirke, hvor hendes kiste stod til 2006. Da var der
78 år efter sin død endelig blevet
så meget ro om hendes person,
at hendes jordiske rester kunne
sejles tilbage til Skt. Petersborg,
og den 28. september 2006 genbegraves i Peter-Paul Katedralen
ved siden af sin mand zar Alexander III af Ruslands sarkofag.
Kejserinde Dagmars videre
skæbne.
Zarer på frimærker.
Efter zar Alexander III´s død
indstillede den dybt sørgende
kejserinde Dagmar sig på livet
som enkekejserinde. Selv om
hendes søn zar Nicolai II kort efter giftede sig, ønskede Dagmar
ikke at vige pladsen som russisk
førstedame for sin svigerdatter.
Forholdet mellem de to blev af
samme grund aldrig særlig hjerteligt.
Ved revolutionen i 1918 var
det lykkedes flere af zarslægten,
deriblandt kejserinde Dagmar,
Rusland påbegyndte udgivelse
af frimærker i 1858. Der var
imidlertid ingen traditioner for
at portrættere regenter på frimærkerne før i 1913. Da kunne
dynastiet Romanoff fejre sit 300
års jubilæum. I den anledning
udgav postvæsnet i Rusland en
serie med fjorten frimærker med
hidtil regerende zarer af slægten.
Heri indgik et frimærke (AFA
85) med portræt af zar Alexander III samt tre frimærker (AFA
87, 88 og 99) med portræt af zar
Nicolai II af Rusland. Under 1.
Verdenskrig udkom i Rusland i
1915 – 18 nødpenge, der var frimærker trykt på tykkere papir
og uden klæbegummi, men med
angivelse af værdi og hvilke varer de kunne omsættes i trykt på
bagsiden.
Som nødpenge anvendtes bl.a.
de ovenfor omtalte frimærker
som AFA 127 med zar Nicolai II
og AFA 135 og 140 med zar Alexander III. I 1916 udsendtes et
provisoriemærke (AFA 129) med
portræt af zar Nicolai II.
I forbindelse med bisættelsen
og den fortsatte rehabilitering
af zar Nicolai II og hans familie, udkom i 1998 i Rusland et
smukt frimærker med portræt
af zaren. Frimærket (AFA 674) er
vedhæftet en vignet med billede
af hele familien.
Ligeledes i forbindelse med
zarfamiliens bisættelse udsendte
Marshalløerne i 1988 en frimærkeserie samlet i et mindeark. De
seks frimærker viser zar Nicolai
II i forskellige historiske situationer fra kroningshøjtideligheden over krigene og bataljen omkring Rasputin til abdikationen
og husarresten i Jekaterinburg.
Nederst på mindearke er en
smuk fotografisk gengivelse af
zar Nicolai II af Rusland og hele
hans familie.
I næste afsnit følger vi prins Vilhelm
som konge af Grækenland.
To værdier af velgørenhedsfrimærket
Den 6. januar 2011 udgav Post Danmark Frimærker årets
velgørenhedsfrimærke, med værdien 5,50+0,50 kr. Frimærkets formål er at støtte Gigtforeningen i dens vigtige
arbejde. Samtidig gøres opmærksom på, at 1 ud af 8 har
gigt.
Den 1. april kommer der en ny prisstruktur for brevforsendelser og samtidig hermed stiger portoen. Det vil
sige, at det nye velgørenhedsfrimærke kun vil kunne anvendes (alene) i tre måneder.
Derfor har man valgt at trykke et nyt frimærke til udgivelse (allerede) den 9. marts, hvor værdien er ændret til
8,00+0,50 kr.
Begge frimærker udgives i hæfter der er til salg på posthuse mv., samt i ark – med en anden takning
– kun til salg fra Post Danmarks netbutik.
TL
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
21
POSTHISTORIE
Adressebreve og adressekort
Af Ib Krarup Rasmussen
Det kan godt være, at jeg er en
smule sippet, men det irriterer
mig temmelig meget, at mange
frimærkesamlere og frimærkehandlere i flæng bruger begreberne ”Adressebrev” og ”Adressekort”, som om det dækkede
det samme. Det gør det ikke!
Både et adressebrev og et
adressekort er et følgedokument til en pakkeforsendelse. På
adressebrevet og adressekortet
skrives afsender og modtager, og
typisk betales portoen for pakkeforsendelsen med frimærker,
som er sat på adressekortet eller
adressebrevet.
Adressebrev
Et adressebrev har typisk form
som et brev eller en konvolut, og
der kan faktisk i adressebrevet
lægges følgesedler eller f.eks. en
nøgle, hvis pakken er en kuffert.
Adressekortet derimod har form
som et stykke karton, og heri
kan ikke lægges følgesedler eller
nøgler eller deslige.
Så langt så godt, men så er der
alligevel undtagelser. Adressebrevene blev anvendt indtil 1919
for indenlandske pakkeforsendelser. Til udlandet blev også
anvendt adressebreve – det stod
der i hvert fald skrevet på dem
– men de havde ikke form som
en konvolut – de var faktisk et
stykke karton – altså et adressekort. Men i postterminologi blev
de alligevel kaldt ”adressebreve”,
selv om de egentlig var adressekort.
De indenlandske adressebreve
kunne i øvrigt anvendes som
følgedokument til pakkeforsendelser til de nordiske lande. Men
til alle lande derudover skulle
22
Adressebrev fra december 1918 på en pakke på 3 kg. med postopkrævning på 5 kr. 45 øre. Vægtportoen er 35 øre (2½-5 kg) og gebyret for postopkrævning er 20 øre for beløb 0-10 kr., ialt 55 øre.
En af de mest almindelige forsendelser med singleanvendelser af tofarvede Chr. X-frimærker er adressebreve fra 1. halvår af 1919. Her
30 øre for en pakke 0-1 kg. Men 40 øre anvendtes til pakker 1-3
kg og 50 øren til pakker 3-5 kg. Adressebrevene blev udleveret til
adressaterne og er af den grund forholdsvis almindelige
anvendes det såkaldte ”Bulletin
d’expedition” som på dansk hed
adressebrev og som altså var et
stykke karton.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
Adressekort
Med postloven af 9. maj 1919
med virkning fra 1. juli 1919 indførtes adressekortet og følgedokumenterne på pakker til både
indland og udland hed nu adressekort og begge havde også form
af et kartonkort. I en overgangsperiode havde man dog adressekort med medfølgende konvolut, som en slags hybrid, for at
modgå dem, der argumenterede
for nødvendigheden af at kunne
medsende nøgler og følgesedler.
Men denne form forsvandt meget hurtigt (og de er faktisk i dag
ret sjældne). Der var ikke rigtig
brug for den. I en overgangsperiode kunne man også stadig
anvende de gamle adressebreve
i indlandet, men i praksis blev
beholdningen brugt op i løbet af
et par år, og det er sjældent at se
adressebreve anvendt senere end
1920.
Postvæsenets ejendom
I forhold til adressekortet skete
en væsentlig ændring med postloven af 9. maj 1919: adressekortet var nemlig nu postvæsenets
ejendom, og det måtte ikke udleveres til modtageren. Modtageren skulle derimod kvittere for
modtagelsen af pakken på bagsiden af adressekortet, og posthusene skulle efter udleveringen af
pakken og efter kundens kvittering og evt. afrivningen af kuponen samle alle adressekortene
sammen og med jævne mellemrum indsende dem til Generaldirektoratet i København.
Før 1. juli 1919 blev adressebrevene afleveret til pakkens
modtager sammen med pakken.
Af dette simple forhold er det let
at udlede at indenlandske adressebreve er meget almindelige før
1. juli 1919, mens adressekortene
er særdeles ualmindelige i perioden efter 1. juli 1919. I princippet burde de ikke forekomme
i fri handel. De kan kun være
kommet frem ved, at i det mindste en person ansat i postvæsenet
har omgået gældende regler. De
er da også kendetegnende, at
de kendte indenlandske adressekort i perioden lige efter 1.
juli 1919 stammer fra ganske få
Adressekort på pakke 19kg sendt 18/9 1919 fra Assens til Ringe.
Adressekortet er med påtrykt taksttabel og portoen kan udregnes
efter den: Pakker over 5 kg: 50 øre plus 20 øre pr. yderligere kg. =
50 + 14 x 20 øre = 330 øre. Der er betalt 5 øre i gebyr f.eks. for
udfyldelse af adressekortet eller lignende, som er påsat i frimærker overskrevet „Gebyr“. Dette var også en ny ting som blev indført
med postloven af 1919
Adressekort på pakke med en vægt på 1 kg sendt 19/1 1920 fra
Haslev til Helsinge. Takst 0-1 kg: 40 øre (7/10 1919-30/6 1920)
destinationer: Øre på Færøerne,
Ærø, Over Feldborg og et par
enkelte andre steder, hvor man
så kan gisne om, hvorfor adressekortene er kommet ud i fri
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
handel: for Færøernes vedkommende er jeg rimeligt sikker på
at det lokale postbud simpelthen har beholdt adressekortene.
Andre steder er de fejlagtigt ble23
vet afleveret til frimærkesamlere.
Men det kunne også ske, at nogle adressekort har forputtet sig
på et posthus og først er blevet
fundet under oprydning mange
år efter. Det tror jeg f.eks. er tilfældet med Ærø.
Bundter og kilovarer
Adressekortene skulle indleveres til Generaldirektoratet,
som tilbageholdt kortene i 2-3
år. Men derefter blev de faktisk
ikke smidt ud. I stedet blev frimærkerne klippet af kortene,
og så vidt jeg er orienteret blev
mærkerne i starten vasket af personale i Generaldirektoratet, og
mærkerne blev bundtet og solgt
til frimærkehandlere. På et eller
andet tidspunkt omkring 1930
hørte man op med at vaske mærkerne af og solgte i stedet afklippene som kilovarer til frimærkehandlere og frimærkesamlerne.
Dette fortsatte i mange år og
blev senere kendt som ”Postforseglede kilovarer”.
Vi kan derfor stå i den situation, at visse danske frimærker
er meget almindelige i stemplet
tilstand, og at det er muligt at
købe dem i bundtevis, mens det
samme mærke på et adressekort
anvendt til dets hovedformål er
endog særdeles sjældent.
Dette lidt ydmyge adressekort fra februar 1921 er efter min mening
en stor sjældenhed. Det illustrerer årsagen til, at der blev udgivet et
70 øres frimærke i 1920. Taksten for landsportopakker i vægtgruppen 1-3 kg. steg 1. juli 1920 fra 50 øre til 70 øre. Alle pakker blev
jo på den tid frankeret med frimærker og for at lette postpersonalet
ville man have gerne være i den situation at meget hyppige forsendelser kunne frigøres med kun et frimærke. Derfor udgav man i juni
1920 både 70 og 90 øres frimærker. Adressekortet er den eneste
kendte singlefrankering 70 øre på adressekort fra denne periode?
70 øre 1920
Jeg kan nævne et eksempel: Chr.
X 70 øre blev udgivet 23. juni
1920, udelukkende fordi pakketaksten for landsportopakker
1-3 kg. pr. 1. juli 1920 blev sat op
fra 50 øre til 70 øre. Taksten blev
igen 1. marts 1921 sat op til 75
øre.
I denne periode blev der omdelt ca. 10 mio. indenlandske
pakker om året og forsigtigt sat
kunne vi måske gætte på, at 20%
var i vægtklassen 1-3 kg.. Der har
altså været tale om et forbrug på
ca. 1-2 mio. 70 øres frimærker
som frankering af disse pakkeforsendelser (det passer meget
godt med hvor mange 70 øres
frimærker, der blev trykt og udleveret i denne periode).
Et adressekort med en single
70 øre anvendt i perioden 1. juli
1920 til 28. februar 1921 burde
24
7. oktober 1919 blev taksten for pakker 3-5 kg hævet fra 50 øre til
60 øre og behovet opstod for et 60 øres frimærke, som udkom 21.
november 1919. En sådan singlefrankering kan jeg ikke vise, men
det næstbedste er jo så i stedet en blandingsfrankatur. Her sendt
7.1.1920 til Øre på Færøerne. Der findes en del adressekort netop
til denne destination.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
derfor ikke være særligt sjælden.
Men det er den! Fordi et sådant
adressekort illustrerer, hvorfor
70 øres frimærket egentlig blev
udgivet: at postfunktionærerne
kunne frankere disse meget hyppige adressekort med et enkelt
frimærke - et det et vigtigt postalt dokument i en takstsamling
fra denne periode, og jeg har ledt
efter sådanne adressekort i ca. 25
år. Til dato har jeg kun fundet et
enkelt eksemplar! I øvrigt til en
fuldstændig uforskammet billig
pris på en netauktion.
Singlefrankeringer
Andre adressekort med singlefrankeringer af f.eks. 40, 50, 60
og 90 øre tofarvet er også ret
ualmindelige og efter min mening stærkt undervurderede.
Det samme gælder mange senere
mellemhøje værdier, fra 19201950, bl.a. Chr. X mærkerne i
stålstik, 40 øre karavelmærker
og også de første Fr. IX udgaver.
Mærkernes hovedanvendelse har
været på adressekort, men hele
forsendelser er meget sjældent
set. Priserne er (indtil videre)
overkommelige, men det er jo
ikke sikkert, at de bliver ved med
at være det!
Senere i 1960erne og fremefter
er kontrollen med at adressekortene bliver afleveret åbenbart ikke så gennemført. Og når vi kommer op i Rigsvåben-perioden ses
adressekortene mere hyppigt.
Men de er stadigt vigtige postale
objekter.
1. marts 1921 blev pakketaksterne igen sat op igen. Nu kostede
de små pakker 0-1 kg pludselig 60 øre. På ca. 1½ år var taksterne
steget 100%. Dermed blev der brug for mange 60 øres mærker. Den
almindelige ultramarine 60 øre blev trykt i begyndelsen af 1921 og
hele oplaget blev hurtigt brugt på disse adressekort. Det er måske
grunden til at mærket er så sjældent ubrugt eller postfrisk. På adressekort er den nu heller ikke helt almindelig
1. november 1917 forhøjedes
alle takster med 5 øre pr. pakke
0-2½ kg: 25 øre
2½-5 kg: 35 øre
Over 5 kg.: 5 øre pr. ½ kg. + 5
øre pr. pakke
Efter 1. januar 1919
1. januar 1919 forsimpledes
takststrukturen
var påtrykte. Men det var ganske
givet lidt upraktisk, at takstoplysningerne på adressekortet så
hurtigt var uaktuelle, så derfor
opgav man dette meget hurtigt.
Disse adressekort med påtrykte
taksttabeller er absolut heller
ikke almindelige, især ikke hvis
taksten passer. Det er en takstperiode på godt 3 måneder!!!
Nye hyppige takstændringer
Typiske anvendelser
I det følgende vil jeg vise slutningen af det indenlandske adressebrevs historie og begyndelsen
af det nye adressekort med typiske vigtige pakkeportotakster.
Mange takstperioder er meget
korte og de tilhørende adressekort er som nævnt derfor meget
sjældne.
0-1 kg.: 30 øre
1-3 kg.: 40 øre
3-5 kg: 50 øre
Over 5 kg.: 20 øre pr. flg. kg.
Tiden efter 1. verdenskrig var en
inflationsperiode og taksterne
måtte hyppigt sættes op.
6.-7. oktober 1919
Der blev derfor udgivet nye
30 og 40 øres frimærker til selv
samme formål. 50 øres mærket
fandtes men den ensfarvede udgave blev hurtigt afløst af en tofarvet.
0-1 kg: 40 øre
1-3 kg.: 50 øre
3-5 kg: 60 øre
Over 5 kg.: 30 øre pr. flg. hele
kg.
Før 1. januar 1919
1. juli 1908 ændredes takststrukturen for indenlandske pakker:
0-2½ kg: 20 øre
2½-5 kg: 30 øre
Over 5 kg.: 5 øre pr. ½ kg.
Den nye postlov
1. juli 1919 indførtes adressekort, men taksterne var uændrede. I denne meget korte periode frem til oktober 1919 brugte
man adressekort, hvor taksterne
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
60 øres mærket indførtes 21.
november 1919 netop for at
kunne frankere et adressekort
på en pakke 3-5 kg. med et enkelt
frimærke. Et sådant adressekort
har jeg endnu til gode! Jeg har
25
kun kunnet finde en blandingsfrankatur.
forskellige blandingsfrankeringer.
1. juli 1920
Prisfald!
1. juli 1920 ændredes taksterne
igen:
I midten af 1920erne oplever vi
det meget sjældne, at portotaksterne sættes ned.
0-1 kg: 50 øre
1-3 kg.: 70 øre
3-5 kg: 90 øre
Over 5 kg: 30 øre pr. flg. kg. Og
som nævnt var disse takster årsagen til udgivelsen af 70 øre og 90
øres mærket
1. marts 1921
1. marts 1921 forhøjedes taksterne igen:
0-1 kg.: 60 øre
1-3 kg.: 75 øre
3-5 kg: 90 øre
Over 5 kg.:30 øre pr. flg. kg.
Det var på tegnebrættet at lave et
75 øres frimærke. Uvist af hvilken grund blev det ikke til noget.
Der var faktisk en 75 øres takst
i hele 6 år, hvor postpersonalet
var tvunget til at måtte foretage
1. april 1922
1. april 1922 blev taksterne sat
ned første gang. De nye takster
er:
0-1 kg.: 50 øre
1-3 kg: 65 øre
3-5 kg: 75 øre
Over 5 kg: 25 øre pr. flg. kg.
Der blev heller ikke udgivet
noget 65 øres frimærke, men
det ensfarvede 50 øres mærke
(olivengrå/grå) kom til ære og
værdighed igen. Men læg mærke
til, at en pakke 5-6 kg. kunne
frankeres med et af de nye tofarvede Chr. X 1 kr.s mærker, som
udkom foråret 1922
1. april 1926
1. april 1926 blev taksterne sat
yderligere ned:
0-1 kg: 40 øre
1-3 kg: 50 øre
3-5 kg. 60 øre
Over 5 kg. : 20 øre pr. flg. kg.
1. juni 1933 indførtes en ny
takst for pakker 5-7 kg på 100
øre, men ellers er de øvrige takster uforandrede frem til 1. juli
1940.
Kvalitet.
De adressekort, man indførte i
1919, var todelte. Til venstre var
en kupondel, som kunne aftages
og gives til modtageren. Der har
været en tendens til at betragte
adressekort, hvor denne del var
afrevet som værende af mindre
kvalitet eller endda defekte. Intet
kan være mere forkert. Et korrekt
behandlet adressekort skal nemlig have denne kupon revet af.
Dette er ikke en opfordring til at
gøre dette på de adressekort du
måtte være i besiddelse af, men
det er en argumentation for, at
adressekort, hvor kupondelen er
revet af på ingen måde
Taksten for pakker på 1-3 kg. steg 1. marts 1921 til 75 øre. Her brød man så med et princip, fordi der
ikke udkom et 75 øres frimærke. Det var planlagt men blev sikkert ikke til noget på grund af hastværk.
I stedet måtte postfolkene så lave blandingsfrankeringer som her 3 x 25 øre, eller 2 x 35 øre + 5 øre,
eller 60 øre plus 15 øre. Taksten faldt 1. april 1922 til 65 øre og der udkom heller ikke noget 65 øres
frimærke. Lidt usædvanligt ses her et helt adressekort med kupon, som normalt skulle afleveres til
modtageren af pakken
26
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
På samme tidspunkt som 70 øre blev 90 øres frimærket udgivet til
at frigøre pakker i vægtklassen 3-5 kg. Disse adressekort er næsten
lige så sjældne som det single 70 øres kort og lige så betydningsfulde. Takstperioden er dog længere. Takstændringen trådte i kraft
1. juli 1920 og blev først sat ned til 75 øre 1. april 1922.
typisk er det samme som den oprindelige vægtporto.
Konklusion
Kupon fra adressekort (iøvrigt
for en pakke med postopkrævning - disse adressekort er nemlig gule. Pakken blev ikke afhentet og blev derfor returneret.
Ved returneringen skal afsenderen betale for returportoen som
kun er vægtportoen, ikke f.eks.
postopkrævningsgebyret.
Da
pakken er returneret 8. august
1921 har den derfor vejet mellem 1 og 3 kg.
er mindre lødige og mindre samleværdige. Og der er ingen grund
til at anse dem for at være mindre værdifulde.
Somme tider møder man i
øvrigt kupondelen selvstændigt på især returnerede pakker,
hvor returportoen er opklæbet
i portomærker. Dette er også et
selvstændigt postalt dokument,
som er lige så vigtigt som et helt
adressekort. I modsætning til
breve, hvor returnering er gratis, skal man ved returnering af
pakker betale returporto, som
Mit ærinde med denne artikel
har været et henlede opmærksomheden på de danske adressekort. De er vigtige postale
dokumentationer for brugen af
især de lidt højere dagligmærker.
Adressekortene er derfor vigtige
i både traditionelle og posthistoriske samlinger. Det har været et
overset område, og der har været
misforståelser omkring hvilken
kvalitet, der er den rigtige. På
den anden side er det også et
vanskeligt område, fordi materialet i visse perioder er meget
begrænset.
1 krones mærket udkom i 1922 væsentligt som en suppleringsværdi
til afløsning af det kobbertrykte gulbrune mærke fra 1913. Singleanvendelser er sjæjdne. Her et værdipakke på 625g fra 1923 med
angiven værdi 1000 kr. Takst 0-1 kg: 50 øre + værdiforsikring: 50
øre 0-1000 kr. ialt 100 øre.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
27
JULEMÆRKER
Grønlandske Julemærker
2010 findes nu i to udgaver
Af Kim Vilhelmsen
JulemærkeSamleren og
Torben Lethraborg
Grønland har officielt kun udgivet julemærkearket 2010 med
selvklæbende julemærker og det
har der været en del kritik af.
Mange af abonnenterne har derfor returneret julemærkeark fra
2010 eller afbestilt kommende
julemærkeark fra Grønland.
I følgebrevet til abonnenterne
d. 28 okt. 2010 var den klare besked: „NYHED! Julemærket følger
med tiden, og fremstilles i denne og
fremtidige udgaver som selvklæbende
klistremærker“. Altså ingen alm.
perforerede julemærkeark fra
Grønland som vi kender dem
med to slags perforeringer i arkranden, hvilket gjorde at mange
samlere købte mindst to ark
hvert år.
Kritikken og opsigelser af
abonnement på julemærker har
fået Fondens formand Steen
Jeppson til at tage en uventet
beslutning. Fonden har efterfølgende fået trykt nye perforerede
julemærkeark 2010, til samtlige
faste abonnenter af Grønlandske
julemærkeark hos RosendahlsSchultz grafisk A/S.
De nye julemærker adskilder
sig fra de selvklæbende, dels
ved at overfladen er mere mat
og trykket ser anderledes ud og
dels er takningen forskellig. Se
forskellene på illustrationen.
Det er samme forskelle som på
de to udgaver af de danske julemærker.
Der er med et oplag på ca.
4.000 stk. ikke mulighed for at
alle interesserede kan få dette
perforerede julemærkeark i sam28
lingen. Denne besynderlige udgivelsespolitik, må koste den
Grønlandske
Julemærkefond
rigtig mange penge.
At Fonden tager kritikken fra
samlerne til sig og atter vil udgive de alm. perforerede ark er
en rigtig god beslutning, men at
der ikke er trykt nok alm. ark til
alle interesserede købere af julemærket 2010 er ikke godt nok.
Det er jo ikke for sjovt at der udgives Grønlandske julemærker,
der skulle gerne sælges så mange
som muligt, til fordel for kulturelle formål og støtte af kunst og
kunsthåndværk på Grønland.
Abonnementet på Grønlandske Julemærker kan genoprettes
eller oprettes ved henvendelse
til: Rosendahls-Schultz Grafisk
A/S. På telefon 43 22 73 00 eller
via mail: distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk.
Læs mere på www.julemærkeportalen.dk.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Samleren
Specialbutik med Europas
største udvalg af samlertilbehør
Samleren
Rosenørns Allé 42
1970 Frederiksberg C
Tlf. 35 36 82 42
E-mail: samleren@album.dk
www.album.dk
Tilbud
Ringbind med
kassette
Før kr. 440,-
kr. 3
50,-
Tillægsblade 2010
Bestil nu, udkommer i februar!
NYHED: Nu også kassetter til Globe ringbind:
Normalpris kr. 140,- Særpris kr. 95,Med ringbind: norm. kr. 295,- Særpris kr. 195,-
LÆSERBREVE
Kommentar til Børge Hansens artikel ”Hvad har Post
Danmark gang i ?”
Svar: En pengemaskine!
Jeg har med interesse og undren
læst om dine lidelser med Post
Danmark. Du er op imod en pengemaskine. Den skal tjene penge
til statskassen, og om ikke ret
længe skal den sælges til højest
bydende. En proces der allerede
har været i gang i flere år.
Vores posthus i Værløse er
for længst nedlagt og flyttet ind
hos den lokale købmand, hvor vi
står i endeløse køer og hvor servicen er ringe, selv om de stakkels postdamer gør det bedste de
kan. Nogle måneder klarede vi
os med posthuset i Farum, men
nu er det også lagt ind hos købmanden. Høje priser og elendig
service, det er hvad der kommer
ud af monopoler.
Dine lidelser med Post Danmark har jeg sammenfattet
således: Manglende og forkert
information, selvklæbende papir, arkmærker, udstansning,
temaark, sammentryksark, miniark, slangeformet gennemstik,
dagstempel, førstedagsstempel,
almindeligt papir, tidsfrister,
egne konvolutter, indhæftningsmarginal, perforering men ikke
et ord om takker. Det er præcist
dette der er pengemaskinens
fundament. Producer frimærker
i alle mulige indpakninger og
forklædninger, for det er præcist
hvad det handler om. Så køber
de godtroende frimærkesamlere
en masse frimærker, som Post
Danmark ikke skal yde noget for
til gengæld. Jeg modtager også
„JOURNAL“ og forbavses af alle
de nye produkter.
Frimærker stemplede og postfriske, marginalblokke, førstedagskonvolutter, førstedagsark
(det glade vanvid), frimærkehæfter, sæsonhæfter, souve30
Fig. 1
nirmapper, miniark, temaark,
specialmapper, prestigehæfter,
sorttryk (til voldsom overpris),
sportsmærker, anledningsmærker, frankeringsmærker, TAK
10, årsmapper, årbøger, specialmapper, dagligseriefrimærker,
særfrimærker, dronninge stik
og julekort. Ja, jeg ved ikke om
jeg fik det hele med? Men det er
vel også nok? Ser du det nu? Det
handler om frimærker i forklædning. Eller frimærker i alle mulige ”indpakninger”.
Drop det!
Lad det være!
Det er ikke pengene værd!
For nogle år siden (2007) genopfandt Post Danmark helsagsbrevkortet. Det blev udgivet i en
såkaldt ”Kunstmappe” med to
brevkort og to frimærker i værdierne 4,25 og 8,25. Det bliver
lige 25,00 kr., men hos Post Danmark kostede kunstmapperne
”kun” 35,00 kr. Uforskammet,
men jeg kunne jo have droppet
det. Men nu er det bare sådan,
at jeg samler danske helsagsbrevkort, og skulle samlingen
være opdateret måtte jeg lide
med overbetalingen. Man kunne
også tegne abonnement på fremtidige kunstmapper, som Post
Danmark uden videre droppede,
da det nye produkt ikke slog
an. Ja, jeg ved det godt! Jeg har
selv måttet lide under Post Danmarks pengemaskine. Men så
blev jeg således den eneste ejer af
helsagsbrevkortet 8,25 kr. i brugt
tilstand (fig.1). En ringe trøst?
Ja, måske er jeg ikke den rette
til at komme med ”gode” råd,
men jeg gør det alligevel. Drop
det! Giv pokker i forklædninger
og indpakning! Hvis du absolut
skal samle de nyeste danske frimærker, så begræns samleriget
til et af hvert frimærke, stemplet
med et tydeligt almindeligt brugsstempel midt på frimærket.
Giv pokker i takker, perforeringer, udstansninger og papir –
et af hver frimærke med et pænt
stempel – det er alt hvad du behøver. Og så sparer du en masse
penge, som du kan bruge til at
samle noget mere interessant og
mere værdifast.
Forklædninger og indpakninger har ikke en pind med filateli at
gøre.
I al hast og beskedenhed min
ringe mening om pengemaskinen Post Danmark. Måske får
jeg på puklen af alle de glade frimærkesamlere, der lægger deres
penge hos Post Danmark, men
skidt det tager jeg med.
Steffen Riis
Email: steffenriis@privat.dk
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Kommentar til Steffen Riis‘
kommentar
Til Steffen Riis’ kommentar om
kun at samle „et af hvert mærke;
stemplet med et tydeligt almindeligt brugsstempel midt på frimærket“ vil jeg sige, at vel er sådanne luksusstemplede frimærker eftertragtede og i rimelig høj
kurs, men er det ubetinget meget
bedre end så meget andet.
Jeg har flere gange ved lokale
auktioner oplevet, at der har været udbudt absolut første klasses
stemplede nyheder, hvor auktionarius på auktionen oplyste, at
de er ægte stemplede – jeg har
selv gjort det. Det skal siges, at
køberinteressen for sådant materiale ikke fejler noget, men på
den måde bliver det altså også
mærker, som Post Danmark ikke
har lavet arbejde for.
Det har altid været god latin
i samlerkredse at samle på den
måde, man synes bedst om. En
hobby skal være til ens egen fornøjelse, og koster det lidt penge i
den sidste ende, så kommer man
nok også over det. Der kan trods
alt altid hentes en dividende
hjem, og så er det handelstalentet, der må på banen. Loven om
udbud, efterspørgsel og fortjeneste spiller den helt afgørende
rolle. Prøv at sælge overskudsmateriale for enhver pris - det
kan være en blandet fornøjelse.
Prøv så bagefter ihærdigt at anskaffe ting, der mangler i samlingen. Det får man sjældent til
pålydende.
Hvor meget? For meget!
Når dette udmærkede blads
udmærkede redaktør spørger,
om samlere lider af et komplethedssyndrom, så må jeg for eget
vedkommende svare ja. For så
længe det er Post Danmark, der
fremstiller frimærkerne og frankeringsprodukterne og anerkender en forpligtelse til at udføre et
arbejde for dem, er det noget, jeg
samler.
Jeg ønsker i min samling også
at have andre ting end kun lige
de standardløsninger, som Post
Danmark Frimærker leverer i
abonnementerne. Når det er
sagt, så bor jeg altså ikke dør
om dør med Post Danmarks butik på postmuseet. Derfor er jeg
nødt til at benytte den mulighed,
der er for, at Post Danmark Frimærker ekspederer bestillinger
ved nyudgivelser. Formålet med
mit indlæg i nr. 7 var at påvise
kvaliteten og tempoet i denne
ekspedition, og det fremgår af
Lene Reipuerts svar, at man vil
ofre disse områder en større opmærksomhed.
Som samler har man fornemmelsen af, at 2010 nærmest var
et „galehus“. Men hvor meget
blev der egentlig udgivet? Det
afhænger sikkert af, hvem man
spørger! Ifølge årbogen blev der
udgivet 34 frimærker og 3 miniark. Ser man på årsmappen, så
kom der hele to af slagsen. Der
var mappen med særmærkerne
og den ny dagligserie med Margrethe plus 3 miniark, altså igen
34 mærker og 3 miniark. Derudover kom der en årsmappe med
dagligmærkerne i bølgelinje- og
rigsvåbentypen. Det giver 12
mærker mere. Så er vi oppe på 46
frimærker og 3 miniark.
Kigger jeg så i min samling (og
dermed spørger en samler), så er
der også alt det ”ved siden af ”.
Der er miniarkmærkerne (inkl.
prestigehæftet) på almindeligt
papir. Det giver 15 mærker. Så
er vi oppe på 61. Der er også
takningsforskellene mellem ark
og hæfter på det selvklæbende
papir (inkl. prestigehæftet), som
i alt giver 10 mærker. Hermed
runder vi 71 egentlige frimærker. Men der er mere endnu. Der
kom også to ark anledningsmærker, som gav 15 motiver. Så siger
den 86. Der kom 4 frankeringsmærker, 1 frankeringsmærke til
TAK ’10 og 1 frankeringsmærke
til Frimærkeforum. Så lander vi
på 92 enheder i løse mærker fra
frimærkeåret 2010, som samlere
skal forholde sig til.
Går man helt grassat, er der
også forskellene på bagpapiret
på de selvklæbende postfriske
mærker. Langt de fleste udgaver
har både 4 sidet gennemstik,
3 sidet gennemstik og en side
uperforeret, 3 sidet gennemstik
og den modsatte side uperforeret – og helt uperforeret bagpapir fra årsmappen. Og så er der
jo boksen med rullen med 5,50
kr. Margrethe, hvor bagpapiret
er en helt anden type end arkmærkernes. Jeg tror ikke, jeg har
lyst til at tælle så langt.
Børge Hansen
Nordfalsters Frimærkeklub
PRØVNING AF FRIMÆRKER
fra områderne Danmark, Grønland, Færøerne,
Dansk Vestindien, Island og Schleswig-Holstein
Medlem af BPP (Bund Philatelistischer Prüfer e.V.) og
A.I.E.P. (Assosiation Internationale des Experts en Philatélie)
www.bpp.de · www.aiep-experts.net
CARL AAGE MØLLER
Bøgebjerg 13C · 8400 Ebeltoft · Tlf. 401 55 402 · e-mail: cam@moeller-filateli.dk
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
31
ALMEN FILATELI
Danmarks selvklæbende frimærker
Af Børge Hansen, Nordfalsters
Frimærkeklub
Affødt af artiklen i DFT om de
selvklæbende fremsendes nogle
iagttagelser:
Filateli i de selvklæbende
I DFT 1/2010 side 50 findes den
første filatelistiske omtale af de
selvklæbende danske frimærker,
og der rejses spørgsmålet, om
man som samler (af postfriske
mærker) skal skelne mellem perforeret og renskåret bagpapir.
Efter min mening kan der kun
være et svar, nemlig ja. I postfrisk stand er frimærket og bagpapiret en uadskillelig teknisk
enhed, som er fremstillet og udgivet af Post Danmark.
Men der er langt mere at
finde, når man kigger lidt efter.
Den første serie ”Leg i sneen”.
er udgivet i en arkstørrelse med
42 mærker. Arkenes bagpapir er
32
gennemstukket mellem mærkerne, men arkenes øverste og
nederste rand er skåret, så der
er postfriske mærker med 3-sidet gennemstik og skåret kant
foroven, 3-sidet gennemstik og
skåret kant forneden og med 4sidet gennemstik - foruden det
omtalte uperforerede bagpapir.
Så er der den finte med ”Leg
i sneen”, at det kun er de 3 af
værdierne, der findes uden gennemstik. Post Danmark glemte
at få reserveret 5,50 kr. mærker
til gennemskæring, så til souvenirmappen (samt årbogen og
årsmappen) måtte man bruge
arkmærker med gennemstik.
Herved fremkommer 3 varianter
af disse ting, alt efter udseendet
på 5,50 kr. frimærket.
Dette forhold er formentlig
(og forhåbentlig) en enlig svale.
Men så melder det næste spørgsmål sig, om årsmappen og årbogen for fremtiden udelukkende
vil indeholde mærker med skåret
bagpapir, så der herfra kommer
uperforeret bagpapir på de mærker, som ikke udsendes i souvenirmapper?
Det viser sig, at serien ”Leg
i sneen” rummer endnu mere.
I mit sparsomme materiale er
fundet 2 forskellige gennemstik
på 5,50 kr. og 6,50 kr. mærkerne,
og forskellen er markant. Ved
måling med en takkemåler er det
ene gennemstik 9¾ og det andet
ca. 7. Så er spørgsmålet, om de 2
andre værdier også findes med
denne forskel? Det næste spørgsmål må være, om souvenirmappen (og de andre ting) kan findes
med begge gennemstik på 5,50
kr. mærket (og at Post Danmark
vil bekræfte dette forhold). Hidtil har jeg her kun set souvenirmapper med det grove gennemstik.
Det ser ud til, at arkmærker i
alle udgaver vil være med oven-
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
nævnte 3 variationer på bagpapiret. Dette er i hvert fald konstateret på Børnecancerfonden
(ark med 36 mærker), Fyns Hoved-serien (ark med 42 mærker)
og de nye dagligmærker med
dronning Margrethe, som dog
har den uperforerede kant hhv.
til højre og venstre (ark med 77
mærker).
Den nye dagligserie har i øvrigt en besynderlig forskel i gennemstikket. 5,50 kr. er gennemstukket ca. 7, mens de øvrige
værdiers gennemstik ligger på
9¾ til 10¼. Igen er mit materiale
begrænset, så det ville være interessant at få opklaret, om der
også er variationer i den enkelte
værdi i denne serie.
Odder Frimærkehandel
Jørn Jensen
- Odder
KØB OG SALG AF FRIMÆRKER
FRIMÆRKER FRA DE SKANDINAVISKE LANDE
CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987
EMAIL: mail@jjo.dk - www.jjo.dk
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
33
ALMEN FILATELI
Vil du gerne vaske frimærker og få styr
og orden på mærkerne!
Af Knud Nilsson FFF Amager
Når man køber sig en kilovare
eller har noget afklip, som man
gerne vil gøre noget ved, så har
jeg gennem årene hørt om flere
forskellige måder at vaske på,
som for mig har været mere eller
mindre hensigtsmæssige. Vi er
jo alle forskellige, nogle vasker
aldrig og ved faktisk slet ikke,
hvordan de skal håndtere det.
Andre vasker måske kun en sjælden gang og små bitte portioner,
og endnu andre vasker jævnligt
større portioner og har en god
rutine for at kunne håndtere det
fornuftigt. Selv hygger jeg mig
meget med at vaske, sortere og
bundte frimærker. Jeg slapper
meget af ved det og nyder resultatet med orden og struktur. Forbundet kan med fordel tilrette
sin anvisning om vask på hjemmesiden herefter. Den er skrevet
af én, der sikkert sjældent vasker
selv. (Jeg skrev for ca. 15 år siden
en lille artikel i DFT herom, men
den er jo for længst gået i glemmebogen)
Grovsortering
Tag en passende portion, som
du gerne vil vaske. Se først alle
klip igennem, og frasorter de
klip, hvor mærkerne er tydeligt
iturevne eller tydeligt er i stykker (finsorteringen sker først
senere). Smid dem væk. Disse
mærker er der ingen grund til at
ofre mere tid på. Læg endvidere
de klip fra, hvor du ser et tydeligt og flot stempel. Gem dem i
en kuvert, eller sæt dem ind i en
indstiksbog ordnet efter land eller landevis alfabetisk efter stempelnavnet. Dem kan du enten
34
selv begynde at samle eller bruge
til byttemateriale. (stempelsamlere vil elske dig for det).
Tilbage er nu den bunke, der
skal vaskes.
Vask af frimærkerne
Kom håndlunken vand i en balje
og tilsæt eventuelt nogle dråber
eddike (for at holde bedre på
farverne). Tag klippene én for
én og put i baljen. Klippene skal
nu ligge 20 minutter til en halv
time, før papiret har løsnet sig
fra mærkerne. Du kan selv hurtigt se, om papiret har løsnet sig.
Fisk alle papirstykkerne op én
for én, samtidig med at du sikrer
dig, at der ikke er frimærker klæbet på den anden side. En del papirstykker lægger sig automatisk
i bunden, men dem fanger du
nemt ved at røre forsigtigt rundt
i vandet med hånden.
Når der kun er frimærkerne tilbage, hælder du forsigtigt al vandet fra og kommer nyt lunken
vand i baljen, så mærkerne bliver
skyllet rene for snavset limvand.
Dette kan du gøre en gang eller
to gange, alt efter hvad du selv
synes. Du slutter processen ved
at have alle mærkerne liggende
uden papirstykker i rent lunken
vand i baljen.
Du har i forvejen gemt nogle
aviser, så de er mindst en måned
gamle (af hensyn til at avisfarverne ikke skal smitte af). Tag avis i
BT-format og fold den ud, så du
har mindst 8-10 avissider på begge de opslående dele. Du stikker
nu den ene hånd i vandet og tager en lille portion på 5-8 stykker
op i hånden. Hold hånden over
baljen så vandet fra mærkerne
kan dryppe ned her. Med den
anden hånd tager du nu frimærkerne én for én og lægger med
bagsiden opad på den ene del af
den udbredte avis. Når siden er
fyldt, lægger du forsigtigt avisen
et andet sted, og tager en ny avis
og gentager processen. Efter en
halv eller en hel time kigger du
til den første avis, og nu lægger
du den anden avishalvdel hen
over mærkerne. På den måde
undgår du, at frimærkerne krøller, medens de tørrer, og de vil
også tørre hurtigere.
Du er nu gået videre på samme
måde med den anden avis, tredje
avis o.s.v., indtil du har taget alle
mærkerne op. Normalt vasker
jeg en portion, der fylder 7-8 aviser. Det tager små 2 timer, fra jeg
har lagt klippene i vand.
Mærkerne ligger nu i aviserne
og tørrer, og 6-8 timer efter, eller næste dag, kan du åbne aviserne med de tørrede mærker.
Put mærkerne i en A5-kuvert, og
læg kuverten i pres under nogle
tunge bøger en dags tid eller to.
De kan også blive liggende her i
længere tid, til du en dag er klar/
har lyst til at sortere dem og lægge dem i orden.
Sorteringen
Tag kuverten med de pressede
mærker og tøm indholdet ud
i en bunke på et godt rydeligt
bord. Tag din pincet og tag hvert
enkelt mærke, kig på bagsiden
først for at se, om alle takkerne
er OK. (Du kan bedst se takningen, når du ser på mærket med
bagsiden opad). Dette er meget
væsentligt. Jeg har ind i mellem
købt bundter på auktion, og ofte
undrer det mig, at se både iturevne mærker, mærker med mang-
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
lende takker eller med frimærkepapir stikkende ud i den ene
side. Ofte er det 15-20 mærker,
som jeg frasorterer i et enkelt
bundt !!! Det er ikke godt, for at
sige det pænt. Hvordan kan man
samle frimærker uden sans for
orden og kvalitet ?? Samme slags
mærker har jeg minsandten også
set i samleres indstiksbøger!
- Så hvis mærket mangler en
eller flere takker, frasorterer du
det i en brokbunke (der til sidst
smides væk). Hvis der sidder
takkerest på mærket tages det
forsigtigt af, så mærket er fint
på alle 4 sider. Undtagelsen er
frimærker med marginalpapir
påsiddende. Gem dem som de
er med marginalpapiret på. Der
er samlere, der interesserer sig
specielt for sådan nogle (hvis du
ikke selv gør). Når du har sikret
dig, at mærket er OK, så vender
du det om og ser på forsiden. Er
det pænt stemplet, hvor du både
kan se bynavn og dato retvendt,
så læg det for sig selv. Mærket
kan du enten bruge til din egen
samling eller til at bytte med.
Sådan gør du med hvert mærke.
Lav små bunker på bordet med
hver sit ens mærke. Støder du
på pragt/luksusstemplede mærker, kan du som nævnt lægge det
for sig selv ved siden af den pågældende bunke. Når du på den
måde har gennemgået samtlige
mærker, vil du sikkert ende med
at have 30-60 forskellige bunker
liggende foran dig med nogle få
pragtmærker ved siden af.
Hvis der er mærker fra flere
lande, må du først sortere op i
lande. Nu kan du gå i gang med
arkiveringen.
Lav dit eget arkiv
Køb dig en indstiksbog, en kartotekskasse og en stak pergamynkuverter (måske en hel kasse)
og lav dig et arkiv, hvis du ikke
allerede har dette. Behandl hvert
enkelt land for sig. Her tager du
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
nu først luksusmærkerne og sætter dem op i en indstiksbog efter
land og i katalognummerorden,
eller hvordan du nu synes. Herfra kan du sætte ind i din samling eller bruge til at bytte med.
Hvis der er lande, du ikke samler
på, kan du med fordel gemme
alle mærkerne fra dette land i
en eller flere pergamynkuverter
afmærket med det pågældende
land, til en eventuel senere gennemgang.
I arkivkassen kan du opbevare
de øvrige mærker, som du har
sorteret i bunker.
Tag hver enkelt lille bunke
med ens mærker og læg dem i
pergamynkuvert, som du nummererer med katalognummer.
Sæt poserne op i arkivkassen i
(lande-) og nummerorden, så du
altid kan finde dine mærker. De
enkelte poser kan med fordel senere gennemgås for varianter eller måske typer (hvis du interesserer dig for det) eller gemmes,til
der er 100 stk., hvorefter de kan
bundtes. (Bundtestrimler til små
dagligmærker og større lejlighedsmærker kan købes hos frimærkehandleren).
Selv har jeg 8 arkivkasser med
Danmark og en del kasser med
andre lande, hvor jeg i tidens løb
har købt kilovare. I alt 15 kasser. Jeg har herunder en speciel
kasse fyldt med kuverter med
lande, jeg ikke lige nu samler på,
som jeg gennem årene har fået
vasket. Det er lande, som ikke
har deres egen arkivkasse med
mærkerne nummeropdelt. Flere
gange har jeg i årenes løb dykket
ned i denne kasse, fordi jeg blev
interesseret i at se nærmere på et
specielt land. Jeg har selvfølgelig
også ret så mange indstiksbøger
og æsker med bundter
Hvis du vasker og sorterer efter ovenstående, eller hvis du nu
har fået en impuls til en god idé
omkring, hvordan du kan få styr
og orden på dine mærker, ja så
var det umagen værd at skrive
om.
Personligt har jeg stor glæde
af mit arkivsystem, hvor jeg altid
kan dykke ned i lande og mærkenumre, som har netop min specielle interesse.
35
POSTMUSEER
The Smithsonian National Postal Museum
Af Janus Clausen
I Washington D.C. har de en
enorm museumsinstitution med
navnet The Smithsonian Institution. Smithsonian indeholder 16
museer, alle med gratis adgang
og flere med samme størrelse
som Nationalmuseet herhjemme
– nogle større, få mindre. Et af de
mindre museer er The Smithsonian National Postal Museum,
der fortæller historien om, hvordan USA blev bundet sammen af
et postvæsen, der først var en del
af den britiske kolonimagt, men
som hurtigt blev en vigtig del af
den nye uafhængige amerikanske stat for at inddrage befolkningen i den fortsatte udvikling
af nationen (1). Det er et museum, der stringent holder fokus
på det postale og ikke lader sig
distraherer af udfordringer som
telegrafi, telefoni, internet og emails. Ifølge kurator og leder af
den nationale amerikanske fri-
36
mærkesamling, Cheryl R. Ganz,
skal dette ses i lyset af, at museet
i høj grad er finansieret af det
amerikanske postvæsen. I forhold til andre museer, som beskæftiger sig med posthistorie,
og mere bredt kommunikationshistorie, syntes man at savne lidt
perspektiv, ligesom samfundets
generelle udvikling i retning af
et mere forskellige artet og mere
fleksibelt kommunikationssystem virker sært fraværende, for
hvordan har denne udvikling
påvirket postvæsenet, dets kunder og muligheden for at engagere borgerne i samfundet?
Når det nu er sagt, skal det siges, at museet er en stor fornøjelse at besøge og højst anbefalelsesværdigt. Mine medbesøgende
nævnte begge, at de fandt museet
bedre end det store Smithsonian
National Museum of American
History, som bl.a. præsenterede
en flot udstilling om Amerika i
krig. Museet er langt det meste
af tiden godt tilrettelagt, flot
iscenesat, og historien er altså
rigtig god!
Post over landet:
Bygningen i sig selv er gigantisk
og huser udover museet bl.a. også et mikrobryggeri. Træder man
indenfor i museets foyer, mødes
man af postbiler, postflyvere under loftet, en gammel togvogn til
postsortering, en rød diligence
og førerhuset af en lastbil, som
man selv kan kravle ind og styre. Selv en hundeslæde brugt til
postomdeling i Alaska har fundet vej til udstillingen. Historierne om, hvordan de forskellige
transportmidler er blevet implementeret i omdelingen af posten,
er interessant og ikke uvæsentlig
– tempo har altid været afgørende for kommunikation. Dette
understreges af en lille udstilling
omhandlende introduktionen af
luftpost i USA. Her var postvæsenet med fra starten og frem
til begyndelsen af
1920’erne havde man
ca. 300 postflyvere.
Men over 20 af disse
døde i tjeneste pga.
bl.a. det hårde vejr,
og som man skriver
på museet, var det et
mirakel, at ikke flere
omkom. Men posten
skulle frem hurtigst
muligt – koste hvad
det ville (2).
Det er naturligvis
enormt interessant at
følge et postvæsens
skabelse i takt med
en stat og nations
fødsel. Herhjemme
opstår postvæsenet i
udviklingen af staten
imod
merkantilismen med ønsket om
et stærkere Danmark
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
i Europa. I USA udvikles postvæsenet fra første dag af landets
eksistens i håbet om, at det kunne styrke landets opbygning og
sikre, at informationer spredtes
på tværs af staterne for at understøtte det nye demokrati. Dette
illustreres fint via bl.a. citater
fra de som skabte og udviklede
postvæsenet, ligesom originale
genstande gør udstillingen levende.
The Pony Express, rutenettet
og kriminaliteten:
I USA har man en myte om, at
det som har skabt nationen og
gjort den til, hvad den er i dag,
kan føres tilbage til udforskningen af det vilde vesten. Man drog
vest på, udforskede og tæmmede
det ukendte land i sin søgen efter lykke og succes, man så at
sige penetrerede vildnisset med
civilisationen i hånden for at
kunne sikre fremskridt og muligheder for menneskeheden.
Som en del af denne myte finder
vi Pony Expressen, som selvfølgelig også har fundet sin plads
på museet. Her er brugt en del
plads til at fortælle historien
om Pony Expressen, fordi det via
bl.a. westernfilm, billigbøger om
cowboys og Buffalo Bills Wild
West Show er gledet ind i den
kollektive erindring om skabelsen af USA.
På den ene side fortæller udstillingen omkring myten, der
omgiver Pony Expressen, på den
anden side fortæller den historien med et mere virkelighedsnært
billede: en økonomisk dårlig forretning, som var yderst kortlivet.
Under to år klarede de barnløse,
unge mænd på hesteryg sig. Så
blev de overhalet inden om af
den transkontinentale telegraflinje, der meget hurtigere bragte
nyheder tværs over kontinentet.
I årene efter borgerkrigen
blev det mere og mere jernbanen, der overtog posttransporten. Den var mere driftsikker,
end hestene var. På museet har
man selv mulighed for at tilrettelægge postens rute tværs over
kontinentet. En touchscreen
giver mulighed for at gæsterne
selv kan vælge, om posten skal
sendes via dampskib, jernbane
eller diligence og med hvilket
firma. Ruten skal være så stabil
som mulig, men også billig. Det
giver den besøgende mulighed
for selv at prøve kræfter med at
være postvæsen.
En anden interessant del af
udstillingen er helliget de folk,
som dels har benyttet sig af posten og postvæsenet til at udføre
forbrydelser, og dels til de folk,
som arbejder med at opklarer
forbrydelserne. Der vises eksempler på forskellige brevbomber
og deres konstruktioner, ligesom der også fremvises såkaldte
”pulverbreve”. Museet har fået
hjælp fra FBI’s eget personale
til at berette om, hvordan man
opklarer sådanne forbrydelser.
En sjældent fortalt og meget interessant historie.
Frimærkerne:
Pt. er der to frimærkeudstillinger på museet. Udstillingen
”Alphabetilately” (udtal lige
det…) er en introduktion til frimærkernes mangfoldige verden
via alfabetet. F.eks. står ”M” for
Mulready, ”F” for Firsts og ”Z”
for Zeppelin. Ved hvert bogstav
er så introduceret forskellige eksempler på frimærker og breve,
som illustrer emnet. Hvem ville
ikke gerne kunne lave sådan en
samling! Det er dog ikke altid,
at originale objekter er udstillet
pga. risikoen ved det meget lys,
hvilket naturligvis er ærgerligt
– men det er nu engang museernes opgave at sikre materialet for
fremtiden (3).
Museets anden udstilling viser udpluk af den imponerende
samling af specialiserede frimærkesamlinger, som museet ligger
inde med. Der var desværre ikke
nogen Danmarksamling udstillet, men som samler af frimærker
fra Peru skal der lyder klapsalver
for at vise nogle imponerende
blokke af de første frimærker
herfra. Der er ingen tvivl om, at
samlingen er imponerende og
har en bredde ud over det sædvanlige. Til gengæld manglede
der to danske frimærker i museets permanente frimærkeudstilling af frimærker fra hele kloden
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
– det er der sikkert mange danske samlere, der kan gøre bedre!
Internettet
Her på falderebet skal det nævnes, at museet har en meget
omfattende hjemmeside. (4)
Der findes masser af artikler og
informationer om amerikanske
frimærker og posthistorie, men
særligt skal fremhæves den sektion, der hedder http://arago.
si.edu/. Her er det muligt at se
udpluk fra museets samlinger,
og der er skabt særlige udstillinger om bl.a. 15 objekter, der ændrede posthistorien, Halloween
og symboler fra Dan Browns ”Da
Vinci Mysteriet” på frimærker.
En stor del af museets samling
findes her, ligesom objekter relateret til Danmark også findes
på siden. Har du derfor ikke
mulighed for at besøge museet
selv, så smut forbi hjemmesiden
– der er masser af timer at bruge
der. Herfra skal blot lyde god tur
– om du så rejser hele vejen derover eller besøger hjemmesiden!
Og har man ikke været forbi
Post & Tele Museum i København endnu, så er det bare med
at komme af sted – her er nemlig
også masser af gode historier og
oplevelser at hente.
Noter:
1) Er man hund efter historien om
hvordan USA blev samlet via postvæsenet, kan det varmt anbefales at
besøge internettet og investere i Richard R. Johns bog: „Spreading the
News - The American Postal System
from Franklin to Morse“ - Harvard
University Press, Cambridge, USA,
1995
2) Er man interesseret i luftpost
anbefales det i øvrigt at besøge det
gigantiske (!) Smithsonian National
Air & Space Museum, som faktisk
bruger mere plads på luftposten og
fint repræsentarer den i forhold til
udviklingen af kommercial luftfart
i USA
3) Se udstillingen som webudstilling:
http://arago.si.edu/flash/
?slide=1>\eid=247\s1=6\
4)
http://www.postalmuseum.
si.edu/
37
NYT FRA JUNIORERNE
Mini udstilling
Af Nelly Kristenensen
DFF‘s juniorudvalg
Lørdag d. 8. januar 2011, samledes vi på Marienberg Skole i
Vordingborg, kl. 10.00 – 15.00,
hvor vi havde 10 udstillere, der
gerne ville prøve kræfter med en
opsætning.
Der var tilmeldt 9 eksponater
fra 4 – 16 plancher, desværre var
en af udstillerne blevet syg, og
måtte sende afbud, men de resterende udstillere m. familie og
arrangørerne hyggede sig.
Vi havde fået dommer Lars
Hansen til at bedømme eksponaterne ud fra et ”gode råd” skema.
Der blev ikke givet point, men
gode råd med udgangspunkt i
det opsatte. Nu håber vi at rådene kan bruges, så vi til efteråret
kan gentage arrangementet, og
se, hvad der så er sket med eksponaterne.
Der var præmier til alle deltagere, de trak et nummer og valg38
te derefter i rækkefølge 1 præmie
2 gange.
Efter dommersamtalerne blev
der spillet banko, hvor alle også
fik en præmie med hjem.
Lionsklub i Vordingborg have
givet en pengegave til indkøb af
frokost, Kvickly havde sponsoreret frugt og juice, desuden havde
bankerne sponsoreret taskepræmier. Der var også gaver fra Postvæsnerne.
Desuden var der det store ta’
selv bord, hvor der blev flittigt
ledt efter nye objekter hele dagen.
Vi vil forsøge samme proces i
Vendsyssel i april, og håbe på et
lige så godt resultat der.
8 samlinger var udstillet, her en
samling med lande, men der var
også samlinger med forskellige
motiver.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Lars Hansen giver en udstiller
gode råd om hans samling.
Tid til præmieuddeling, Erik
Dalsby viser præmierne frem.
Mini eksponater i Brovst.
I lighed med minieksponatdagen i Vordingborg afholdes der
en lignende dag i Brovst søndag
17. april 2011, kl. 8.00 til 16.00.
Dagen afholdes i forbindelse
med Mønt- og Frimærkeklubben Han Herreds samlermesse i
Brovst Hallen.
Nærmere information vil snarest tilgå klubberne nord for
Djursland.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
39
KONKURRENCEN
Hvilket frimærke?
Præ
til b mier
åd
og v e børn
oksn
e
Svar og vindere:
Denne gang er konkurrencen
en „Hvilket frimærke“. Du skal
finde ud af hvilket frimærke det
viste udsnit stammer fra. Du
skal finde frimærkets katalog
nummer i AFA Danmark. Jeg
kan hjælpe med at fortælle, at
frimærket er udgivet både af det
danske og det grønlandske postvæsen.
Skriv svaret bag på en konvolut eller et postkort sammen
med dit navn, din adresse og dit
medlemsnr. (det står bagpå DFT
over din adresse og er på 6 eller
7 cifre), samt for børn din alder,
og det hele sendes til:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Du kan også sende dit svar fra
DFFs hjemmeside: danfil.dk.
Sidste frist for at sende svar
er den 20. februar 2011.
Sidste nummers svar på „Tip 10
rigtige“ var X12 X12 X21X.
Der er trukket lod blandt de
rigtige svar og følgende er heldige at vinde voksenpræmier: 1.
præmie: Carsten Petersen, Nykøbing Sj. 2. præmie: Niels Møller
Andersen, Frederiksberg. Børnepræmier: 1. præmie: Emil Holm
Søndergård, Vejle. Desværre var
der ikke andre børn der havde
svaret, så 2. præmien udgår denne gang.
Til lykke til vinderne.
TL
Præmier
Der er selvfølgelig også præmier
at vinde i konkurrencen. Denne
gang er der en årsmappe fra
Grønland 2003 og fire særmapper fra Grønland.
Der trækkes lod blandt de rigtige svar og der er et sæt til voksne og et sæt til børn.
SPRØGEKASSEN - EKSTRA
Højeste værdi på frankeringsmærkerne?
Fra Flemming Jørgensen,
Vanløse, har vi modtaget
det viste frankeringsmærke
med værdien 126,00 kr.
Spørgsmålet er, hvordan
det kan lade sig gøre, da der
fra Post Danmarks side er
oplyst, at man kun kan købe
op til værdien 99,75 kr.?
Redaktionen har stillet spørgsmålet videre til Gerda KlingeChristensen hos Post Danmark
Frimærker, der kan oplyse følgende:
Frankeringsmærket er købt på
40
Tingstedet posthus (Valby) den
22. 4. 2010.
Frankeringsmærker man køber under ”Køb frimærker” på
Post Selv maskinen, kan kun købes op til værdien 99,75 kr – men
hvis man bruger ”Send breve”
funktionen kan man udskrive
mærker med den nødvendige værdi – dvs at højeste
værdi afgøres af takstsystemet.
Umiddelbart er den højeste værdi med nuværende
takster et maxibrev til øvrige
udland på op til 2000g til
209 kr sendt rekommanderet til
72 kr, i alt 281 kr. Den 1. april stiger portoen, så bliver den højeste
værdi endnu højere.
Teknisk set kan den højeste
værdi komme op på 999,75 kr.
TL
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Grønne skove i Grønland!
01100459
EUROPA 2011
Skove 1/2
Valør: 9,00
Udgivelsesdag: 17. januar 2011
Format: B - stående
50 mærker pr. ark
Kunstner: Bodil ’Buuti’ Pedersen
Ydre mål: 23,67 x 31,08 mm
Typografi: Dorit Olsen
Trykmetode: Offset
Papir: TR4
01100460
EUROPA 2011
Skove 2/2
Valør: 10,00
ORPIPPASSUIT
EUROPA
2011
ORPIPPASSUIT
EUROPA
2011
01107459
Småark
EUROPA 2011
Skove 1/2
Pris: 72,00
G 459
01107460
Småark
EUROPA 2011
Skove 2/2
Pris: 80,00
SKOVE
EUROPA
2011
G 460
Kalaallit Nunaat
Grønland
Kalaallit Nunaanni orpippassuit
Buuti Pedersenip Qaqortormiup, POST Greenlandip ukioq manna EUROPA-frimærkinut ilanngussai marluk titartarpai. Orpippassuit qulequtarineqarput. Kalaallit Nunaata Issittumi avannarlermi inissisimanera pissutaalluni, nunap annersaa nunarsuarmi orpeqarfiup killingata avannaaniippoq. Taamaammat Kalaallit Nunaata orpippassuaqarfii sisamat tamarmik Kujataani inissisimapput, tassaallutik:
Qinngua, Qanassiassat, Kuussuaq aammalu Kalaallit Nunaata Orpiuteqarfia. Orpiit tassaapput avaalaqiakulooq, orpik meqqutaasaartaartoq, sallilikkiassaq orpiliassarlu. Aammattaaq orpippassuarni pallerit orpikkallu namminneq naajorartut takussaapput. Orpiit
nunani issittuni arriitsumik naajartortarput. Orpiit 2007-imi agguaqatigiissillugu 6 meterit 10 meterillu akornanni portussuseqarput.
Kalaallit Nunaanni orpiit nammineerlutik naajorartut annersaat 45 hektar-inik angissussilik Qinnguata qooruaniippoq.
nemsnitlige træhøjde var i 2007 på mellem 6 og 10 meter. Den største naturlige grønlandske skov, der har et areal på 45 hektar, ligger
i Qinnqua-dalen.
2.000 g
100,00
Nassiussat akii • Allakkat
Posttakster • Breve
Europa*
Nunat allat**
Europa*
9,00
17,50
34,00
64,00
94,50
140,00
Øvr. udland**
10,00
36,50
84,00
143,00
184,00
257,00
* Taakkununnga ilaallutik / Herunder Danmark, Island og Færøerne
** Taakkununnga ilaallutik / Herunder Canada
Grønland er normalt et land, som man ikke forbinder
med trævækst, men derimod med lav tundravegetation
samt is og sne… Men ikke hele Grønland er en del af den
arktiske zone, idet der i det sydvestliste Grønland findes
et subarktisk område.
Bestil online på:
www.stampsshop.gl
© Ivars Silis
01301219
Frimærkehæfte nr. 19
Skove i Grønland
EUROPA
2011. Skove
Buuti Pedersen fra Qaqortoq har tegnet POST Greenlands to
EUROPA-frimærker
2011.Avery
Temaet er skove.
Grundet Grønlands
geoPapir:
AE419,
92 gr,100
gr bagpapir,
s20000n
lim
Oqimaassuseq
Kal. Nun.
grafiske placering i Arktis ligger størstedelen af landet nord for kloannerpaamik
Pris:
DKK 114,00
dens trægrænse.
Derfor er alle Grønlands fire skove beliggende i
Vægt højst
Grønland
20 g
7,50
Sydgrønland: Qinngua-dalen, Qanassiassat-skoven, Kuussuaq-sko100 g
13,50
Hæftet
12 selvklæbende
ven og Den indeholder
Grønlandske Aboret. Skovene
består af fx birk, lærk, fyr frimærker
250 g
25,00
Desuden forekommer de naturligt voksende el og pilekrat i
500 g
46,50
(6og
afgran.hver
delangsomt
to EUROPA-frimærker)
skovene.
Træerneaf
vokser
i de arktiske områder. Den gen1.000 g
73,50
SKOVE
EUROPA
2011
Frimærkinut mappersagaq nr. 19
Frimærkehæfte nr. 19
DKK 114,00
17. januar udgav POST Greenland to flotte frimærker i
EUROPA-serien, hvor temaet her i 2011 er skove. Motiverne af grønlandsk birk og fyr er tegnet af Bodil ’Buuti’
Pedersen fra sydgrønlandske Qaqortoq (Julianehåb). Frimærkerne udkommer i normale helark, i småark, og i et
flot frimærkehæfte med selvklæbende frimærker. Det er
således frimærker til en hver smag og anvendelse.
POST Greenland
Filatelia · Postboks 121
3913 Tasiilaq · Grønland
Tlf: +45 7026 0550 (dansk landstakst)
Fax: +299 98 14 32
E-mail: stamps@tele.gl
SPØRGEKASSEN
Om Frankeringsetiketterne
Af Ib Krarup Rasmussen
De danske frankeringsetiketter
har stor bevågenhed blandt samlerne.
Jeg har fået henvendelser fra
en del samlere som respons på
min artikel i DFT 3/2008 om
samme emne.
Oversigt
Anders Quist Christensen har til
os alle lavet en sammenstilling
af aktuel viden om de bogstavskombinationer som kendes på
de udgivne frankeringsmærker
indtil og med mølleværkerne fra
2008-09. Han opfordrer til, at
man kigger efter i sine dubletter
for evt. suppleringer og korrektioner.
Søren Henckel ser meget post
igennem og havde undret sig
over, at der dukkede værdipåtryk op med det meget brede
påtryk (type 2). Han fortæller, at
artiklen fik tingene til at falde på
plads, fordi disse påtryk jo netop var fra de lokalt opsatte maskiner. Han havde også fundet
Broer II-udgaven med et andet
påtryk - type 3 - hvor koden startede med 000C og 0011 - de stammede fra perioden 4/11 til 15/12
2008. Quist har typen 000 med i
sin oversigt, men 001 skal altså
tilføjes til type 3. Søren Henckel
siger så også, at oplysningen om
at type 3 starter 28/2 2009 jo så
ikke er rigtig. Den rette dato må
være 4/11 2008.
42
Type 1-2-3-4 i rækkefølge
Ebbe Johansen har også lavet en Excell fil, for at få overblik over frankeringsmærkerne.
Hans oversigt stemmer, så vidt
jeg kan se, overens med den Anders Quist Christensen har lavet, hvilket jo kun underbygger
listen. Ebbe Johansen har også
fundet Type 3 på Broer I - kode
ORX (Præstø) (1 eksemplar) og
ORU (Horsens) - (4 eksemplarer). Disse mærker må være ret
sjældne!
Ebbe Johansen spørger også,
om det var ORS-automaten på
Centralpostbygningen på Tietgensgade, der blev flyttet til
Lyngby og her nu hed ORZ. Det
mener jeg er korrekt!
Så under ORS kan vi i skemaet skrive „Post Danmarks hovedkontor“. Det var en maskine,
som man øvede sig på, inden der
blev stillet maskiner op lokalt.
Ulrik Kobbernagel har iøvrigt
fundet et brev med Broer I - kode
ORS - afstemplet 26-11-2008. Så
den eksisterer. Ulrik Kobbernagel har iøvrigt fundet en række
mærker, hvor værdifeltet er meget gult . Han spørger derfor,
hvordan det kan være? Er det
blegning? Trykmetoden er jo lidt
primitiv. Eksempler kan ses på
illustrationen i første spalte.
Fra John Andersen har jeg
modtaget en del materiale. Allerførst har han sendt en meget
opbyggende opstilling over de
fire hovedtyper. Den viser jeg
foroven i forrige spalte.
1. mærke er type 1 - smalle taltyper. 2. mærke er type 2 - brede
og fede taltyper - 3. mærke er
type 3 - brede og tynde talyper og
endelig type 4 - lave taltyper.
John Andersen har også konstateret, at f.eks. Roskilde 2009mærkerne har både kode 3UW
og 7PR. Han har også konstateret at jeg har lavet en fejl på koderne for Kolding (0S2), Haderslev (0S3) og Sønderborg (0S4).
De rigtige koder står i Anders
Qusit Christensens skema.
John har også set på skrifttyperne på selve koden og fundet
ud af, at selv på samme strimmel
kan skrifthøjden være forskellig.
Han har også set, at bogstaverne
i koden somme tider kan være
små bogstaver i stedet for store.
Det sidste tror jeg skyldes at
koden bare er en edb-kode.
Der findes også skævt afskårne etiketter og etiketter uden
værdi-tal. Det vil jeg betragte
som tilfældigheder, sjove tilfældigheder.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
43
Udkast til danske frimærker
1994 og 1995
af Bruno Nørdam
Randers Filatelistklub
Aktuelle emner – Spar på
vand og kuldioxid (CO2)
Postvæsenet valgte at udgive 2
frimærker med emnet ”Spar på
vand og kuldioxid”. Kunstneren
Torben Skov, der fik overdraget
opgaven, valgte at anvende en
rebus for at anskueliggøre mottoet.
Rebussen til ”Spar på vand”
var kortfarven spar, et v og en
and. Her ses Torben Skovs udkast til anden (fig.1).
At det kan være svært med rebusser viste sig ved, at der var en,
der troede, at Torben Skov havde
tegnet en ælling. Løsningen på
rebussen blev således til ”Spar
vælling”.
Fig. 1.
44
Det andet frimærke i serie drejede sig om at spare på kuldioxid.
Rebussen var kortfarven spar, et
c, en globus, der skal læses som
O, og et 2-tal.
Når Post Danmark udgiver
frimærker er der mange hensyn
at tage. Det er meget vigtigt at
sikre sig, at der ikke efter at frimærkerne er trykt rejses krav om
ophavsret. Post Danmark brugte
således meget tid på at undersøge om der var ophavsrettigheder
til den vase, der er vist på Viggo
Rivads fotografi (AFA 1554).
I det aktuelle tilfælde med
frimærket med ”spar på kuldioxid”, var der et transportfirma,
der gjorde indsigelse mod globussen, da det mente, at det
havde patent på netop denne
udformning af en globus. Transportfirmaet fik dog ikke ret i dets
påstand. Frimærkerne udkom
den 27. januar 1994 (AFA 1060
og 1061).
Torben Skov udtænkte flere
forslag til serien om aktuelle emner. Et af dem vedrørte trafikken
både på landevejene og på fortovet. Han opfordrede til at holde
til højre, anskueliggjort ved en
mand og en kvinde, der passerer
hinanden. Man ser kun deres
fodtøj (fig.2).
Et andet emne, som han tog
op, var genbrug. Genbruget er
symboliseret ved de farvede pile,
der samtidig danner bogstavet G
(fig.3).
Fig. 2.
Fig. 3.
Fig. 4.
Forurening og dermed ønsket
om ren luft er noget, der optager
mange mennesker. Torben Skov
tegnede et frimærke om emnet
med en sol oven over nogle skyer
(fig.4).
Børnefrimærke
Ligesom året før udskrev postvæsenet en frimærkekonkurrence for børn. Temaet var det
Fig. 5.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Fig. 6.
Fig. 9.
samme: ”Børn på mærkerne”.
Vinderen af konkurrencen blev
Line Kallehauge fra 4. klasse på
Tversted skole med en tegning af
en drage (fig.5).
Tegningen måler, inklusive
takkerne, 14,7 x 19,8 cm. Stort
set uden ændringer udkom Line
Kallehauges tegning som fri-
mærke den 25. august 1994 (AFA
1074).
De 4 næste præmietageres udkast blev udgivet på postkort.
Der er ikke angivet den eksakte
placering.
Den 10 årige Ditte Happel
tegnede et rigtigt sommermotiv med sol, parasol og strand
(fig.6).
Lærke Rasmussen på 11 år
tegnede en familie, der nyder en
solnedgang (fig.7).
Den ligeledes 11-årige Mette
F. Copsø havde valgt et eksotisk motiv, en afrikansk dreng
(fig.8).
Marie Bujok på 10 år havde
lavet en collage med en frugtskål
(fig.9).
Fig. 7.
FN’s 50 års jubilæum
Fig. 8.
Forenede Nationer (forkortes
FN), der er en verdensorganisation, blev oprettet efter afslutningen af 2. verdenskrig den 24.
oktober 1945 af 51 stater, heriblandt Danmark. Det primære
formål var at forhindre at verden
igen blev kastet ud i en verdenskrig. Efterfølgende har FN påtaget sig mange andre opgaver,
såsom børnefonden UNICEF,
den internationale domstol ICJ,
kommissariatet for flygtninge
UNCHR og verdenssundhedsorganisationen WHO.
Det danske postvæsen havde
udgivet frimærker ved FN’s 25
års og 40 års jubilæum (AFA 507
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Fig. 10.
og 841). Nu ønskede man også
at fejre 50 års jubilæet med et
frimærke. Man henvendte sig
til kunstneren Boye Willumsen
45
og bad ham om at udforme et
frimærke. Han lavede mindst 4
forskellige udkast.
Hans første udkast er kendetegnet ved fremhævelsen af FN
og 50 (fig.10).
Bogstaverne og tallene er lavet
på en kunstfærdig måde, således
at det virker, som om de er fremhævede. FN’s bomærke er placeret under den nederste streg i F
og værdien i 0’et i 50.
Udkastene måler, inklusive de
tegnede, takker 18,9 x 29,5 cm
I et andet design anvender
Boye Willumsen de stiliserede
olivengrene fra FN’s bomærke.
Olivengrenene, der symboliserer fred, danner en tunnel og for
enden af den ses FN’s bomærke.
I fig.11 har Boye Willumsen gengivet grenenes normale grønne
farve, mens han i fig.12 har brugt
den hvide farve som i FN’s officielle bomærke.
Det næste udkast er en variant
af det foregående (fig.13).
Boye Willumsen har her placeret FN’s bomærke i centrum.
Stående på bomærket har han
tegnet 24 ens personer. Det symboliserer, at hele verden er med
i FN og står sammen, og at FN
er klar til indsats 24 timer i døgnet. Forrest ses olivengrenene.
Tegningen måler, inklusive takkerne, 18,9 x 24,9 cm.
Det sidste design har en stiliseret tegning af FN bygningen i
New York i blå, omgivet af skyskrabere (fig.14).
Postvæsenet fravalgte Boye
Willumsens forslag. Han fik
dog sit honorar for sit arbejde. I
stedet blev det Remi Moskos udkast, der udkom som frimærke
den 26. januar 1995 (AFA 1085).
Kilder:
Fig. 13.
Egen samling
Tak til Erik Jensen fra Post & Tele
Museet, Torben Skov og Boye Willumsen for at stille materiale til rådighed for denne artikel.
Fig. 11.
Fig. 12.
46
Fig. 14.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
47
MARKEDET
Bruun Rasmussen overtager
Thomas Høiland Auktioner
Pressemeddelelse
Bruun Rasmussen Kunstauktioner overtager pr. 1. januar 2011
alle aktiviteter i Thomas Høiland Auktioner, der i flere årtier
har været den største aktør på
auktionsmarkedet indenfor frimærker og mønter.
”Med overtagelsen af aktiviteterne i Thomas Høiland Auktioner samles kræfterne og kompetencerne nu under samme tag.
Hensigten er at skabe en større
fælles platform for køb og salg
af mønter og frimærker, der kan
tage kampen op på det internationale auktionsmarked for de
klassiske samlerobjekter”, udtaler administrerende direktør
Claus Poulsen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner.
Frimærke- og møntafdelingen forstærkes
Med i overtagelsen følger tidli-
gere administrerende direktør
Thomas Høiland, der bliver ansat som overordnet leder af Bruun Rasmussens samlede frimærke- og møntafdeling. Han får
følgeskab af en række medarbejdere, der bliver en del af Bruun
Rasmussens hold af engagerede
frimærke- og mønteksperter.
Thomas Høiland er velkendt
på auktionsmarkedet. Han kunne dette efterår fejre sit 30 års
jubilæum i frimærkebranchen,
da han i 1980 startede sin første
selvstændige frimærkehandel i
København. Siden 1991 har Thomas Høiland afholdt offentlige
auktioner over frimærker. I 1998
blev den første møntauktion afholdt under ledelse af Michael
Fornitz, der fra 2004 har været
og fortsat vil være chefnumismatiker hos Bruun Rasmussen.
Thomas Høilands auktionshus
var i en periode det største indenfor frimærker og mønter i
Skandinavien og blandt de 10
største på verdensplan.
Flere auktioner
I løbet af 2011 vil Bruun Rasmussen intensivere frekvensen og volumen på net-auktionerne over
mønter og frimærker. Det har
den fordel for sælgerne, at tiden
mellem indlevering og afregning
gøres kort. Køberne har den fordel, at de altid har mulighed for
at lægge et bud på frimærker og
mønter, og de kan samtidig konstant følge prisudviklingen på
markedet.
Som et led i den øgede aktivitet vil Bruun Rasmussen fremover tilbyde fire årlige traditionelle auktioner over mønter og
frimærker – to af hver. Det er
fortsat kun rariteter og top-kvaliteter, der finder vej til podiet på
de traditionelle auktioner i Bredgade, hvor elfenbenshammeren
svinges.
Frimærkeforum 2011 aflyst
Af Ib Krarup Rasmussen
Umiddelbart efter at dørene var
lukket til 2010 års udgave af
Frimærkeforum i Roskilde, besluttede arrangørerne, som er
Post Danmark Frimærker, Post
Greenland og Posta Føroya at
man ikke så sig i stand til at gennemføre messen i 2011.
Lene Reipuert, frimærkechef
i Post Danmark Frimærker oplyste, at der var flere årsager der
gjorde sig gældende:
1) besøgstallet på messen var
ikke så højt som forventet. Det
har faktisk år for år været faldende,
48
2) det var ikke muligt at gennemføre messen uden betydelige
økonomiske tilskud fra de deltagende postvæsener,
3) messens afholdelse krævede
store mandskabsmæssige ressourcer, som ikke bare tilnærmelsesvis stod mål med resultatet,
4) forhåndstilsagnet til evt.
deltagelse i næste års messe fra
frimærkehandlernes side havde
været utilstrækkeligt, således at
økonomien for en ny messe var
yderligere anstrengt.
Frimærkeforum - eller som det
tidligere hed: Frimærker i Forum
var oprindeligt et frimærkearran-
gement i et samarbejde mellem
de tre ovennævnte postvæsener,
Danmarks Frimærkehandlerforening og DFF.
Først måtte DFF trække sig
fordi den årlige omkostning for
forbundet ved deltagelse i messen nærmede sig de 100.000 kr.
Dernæst trak Frimærkehandlerforeningen sig og nu må postvæsenerne så også give op.
I forbindelse med Nordia 2012
vil der være en frimærkemesse
i Roskildehallerne, men det er
på nuværende tidspunkt meget
usikkert, om der igen vil være
frimærkemesser i Roskilde eller
i Forum.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
CA R STEN
NIEBUHRS
A R A BISK E
REJSE 250 ÅR
20 1 1
8.00
+.50
GIGTFORENINGEN
1 UD AF 8 HAR GIGT
DANMARK
B.S.J. fec. 2011
danmark
8.00
CA R S
NIEBUT E N
A R A B HR S
REJSE I S K E
250 ÅR
DANMaRK
Marie Sølyst del. 2011
Campingliv
DANMARK
Marie Sølyst del. 2011
6.00
Campingliv
DANMARK
8.00
6.00
B.S.J. fec.
2011
danm
a
r k 13
.00
L æs om årets
frimærker på nettet
Hvis du gerne vil vide, hvilke frimærker Post Danmark udgiver i år, eller fx hvem der har designet
dem, foreslår vi, at du lægger vejen forbi www.postdanmark.dk og kigger under menupunktet
Breve. Her vil du også fremover kunne holde dig opdateret om årets kommende frimærker.
Det nye site medfører, at vi hurtigt og nemt kan ændre i informationerne om frimærkerne, hvis fx
en aktuel begivenhed er årsag til, at vi vælger at udgive et ekstra frimærke.
Glæd dig
2011 bliver et år med masser af spændende frimærker, så glæd dig allerede nu. I år vil du fx se
frimærker af Hovedbanegården i København og hjuldamperen Hjejlen i anledning af, at begge fylder
rundt. Er du glad for naturen, vil det sikkert også glæde dig, at vi udgiver en serie med sommerens
blomster.
Frimærkesamlere med hang til sport kan se frem til vores udgivelse den 4. august, der markerer VM
i landevejsløb, årets vel nok største sportsbegivenhed i Danmark. Er Matti Breschel helt på mærkerne
efter sin knæoperation, bytter han måske sidste års VM sølvmedalje ud med en guld i 2011.
RUBRIKANNONCER
Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til:
danfil@danfil.dk. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5
gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt
indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller
den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange!
Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106
OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år
Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!!
KØB
Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling.
Jeg søger bundter, partier, arkrester,
samlinger og andet med tilknytning til
denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261
1498 – email: lars@runeboell.dk
Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor
bogtrykt bølgelinie søges - f.eks.
bedre varianter brugt på kuvert,
blanket eller andet usædvanligt eller
akkumulationer store eller små. Enten
køb eller bytte. Morten Sørensen mpsoerensen@skgroup.us
Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg,
Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420
email: johndenborg@mail.dk
Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne
sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes.
Dubletter af Færømateriale sælges
på www.faroestamps.dk. Kontakt på
e-mail: steen@faroestamps.dk eller
brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget
55, 4970 Rødby.
Danske tjenestebrevkort søges. Kun
brugte kort i flot kvalitet har interesse, gerne hele samlinger. Erik H. Hansen, Masten 50, 3070 Snekkersten.
Tlf. 4922 4320. Email: erikhvidberg@
gmail.com
Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada,
Australien, Schweiz, evt. andre Euro
lande købes kontant, eller byttes med
postfrisk Danmark, Grønland, Færøerne, kilovare mm. Tlf. 6169 6972
- email: claus.n@dsr.kvl.dk
Se hjemmesiden:
www.jernbanemaerker.dk - jeg søger
artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv.
til min hjemmeside. Kan du hjælpe
med en artikel?
50
Samleområde Frederikshavn: Postkort, mærkater, litteratur mm. Mit
samleområde dækker ALT vedr.
Frederikshavn og jeg er interesseret i
Aalborg og Herning også. Jeg betaler
altid hurtigt og kontant via bankoverførsel, PAYPAL, SWIFT/IBAN eller anden aftale. Send mig et brev, en mail
eller ring. Kenneth Beirholm, Otto
Sverdrupsvej 29, 9900 Frederikshavn.
Mail: nordbo.kenneth.beirholm@
gmail.com
England - fuldrandede AFA nr. 3
stemplet med pæne og tydelige Malteserkors på enkeltmærker eller breve
søges! Send evt. scan og prisforslag
til email: kimseh@mail.tele.dk - Kim
Hansen, Nørregade 25, 8300 Odder.
Tlf. 8654 3130
Danske, norske og grønlandske samlinger købes samt kartoteker, bundter
og dødsboer. God pris betales. Petersen, Tlf. 3834 9345
Bordtennis (Pingpong, Tischtennis,
Table tennis, Tenis de mesa) - frimærker (helst pænt stemplede), stempler,
helsager og breve købes til motivsamling. F.eks. Kina miniark fra VM 1961
(Michel blok 7), men også billigere
objekter (f.eks. nyere frankostempler). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4,
5230 Odense M. Tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@sol.dk
1. flyvningskuverter - til udvidelse af
min Grønlandssamling søges kuverter
udgivet i forbindelse med 1. flyvninger
til, fra og over Grønland (meget gerne
SAS kuverter). Tilbud med stempeldatoer og pris kan sendes til holum@
youmail.dk eller til Torben Holm,
Hovvej 81B, 3060 Espergærde
Jeg samler norske posthornsmærker,
gør du også det, må du gerne kontakte Henning Rasmussen, Fyrrevænget
3, 8620 Kjellerup. Tlf. 4020 4488
Vesterby udslebet stjernestempel
på forsendelse søges. Det skal være
stemplet med tyk inderring anvendt
1929-1934 - Arne Fredens 6612
1049
KGH-kort søges til nyt katalog - følgende KGH-kort købes: Nr. 82, 95,
164, 264, J5 og J11 (evt. flere J-kort
efter J11). Der søges flere kort efter
mankoliste, men disse er de vigtigste
- sort/hvide kort af ældre årgang i
udvalg. Alt sammen kun KGH-kort.
Send evt. scanning til leosteffensen@
yahoo.dk eller brev til Leo Faber Steffensen, Fejøvænget 34, 8381 Tilst.
Maskinstempler - datoer søges på
røde Fr. IX mærker AFA 307-307a337-337a-337b af typen tekstmaskinstempler - giver 1 kr. for velcentrerede mærker. Mankoliste tilsendes
gerne. Tlf. 2327 2556 - Email: josve@
webspeed.dk
Købes: ældre forsendelse adresseret
til Lipkesgade, København. Ib Pedersen. E-mail: ib.pedersen@mail.tele.dk
Postkort, breve, helsager, bøger,
blade, aviser og jernbanepapirer fra
Hadsten og Lerbjerg (Lerberg). Desuden alt fra Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr.
Galten), Ødum, Selling og VoldumBramstrup-Rud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i
Hadsten, Lerbjerg og Voldum samles
også. Kurt Svendsen, Holkjærvej 3,
8370 Hadsten. Tlf. 8698 2035 / 2024
2035 eller e-mail: kurtvilly@svendsen.
mail.dk
Søges: julemærker fra USA 19071919 (Røde Kors) ubrugte, single,
ark/arkrester og/eller på forsendelser.
Finn Malm, mail: malm@post10.tele.
dk - tlf. 2144 6481
Jeg søger breve med danske julemærker. Julemærket skal være stemplet
og sidde på forsiden. Billede med
priser kan sendes til: jeli.stamps@
spray.se eller til Anders Ahlqvist,
Sandfjärdsgatan 94 1 tr.. SE-12056
Årsta, Sverige
Rumænien, klassiske udgaver, samt
bedre objekter op til 1960 købes.
Finn Degn, Lindbjerg 20, 6200
Aabenraa, 7462 8533. finn_degn@
privat.dk
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Søges: Kreis Tondern/Tønder amt.
Posthistorisk materiale fra 1. verdenskrig. Breve - forsendelser - dokumentation. Zeppelinbasen - censur
- feltpost. Afstemningsperioden. Køb/
bytte. Erik Nicolaisen, Genforeningsvej 2, Visby, 6261 Bredebro. Tlf. 7478
3538, E-mail: erik.nicolaisen@mail.
tele.dk
Nordkorea 1946-1957 - frimærker,
breve, helsager købes. Evt. udvalg
modtages gerne. Send oplysninger
tilbud mm. til Torben Pedersen,
Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København
N. Tlf. 3536 0554 - mail: torbenp@
firkant.net
Frimærkepenge - frimærkepenge
søges til min samling. Jeg synes det et
vigtigt levn fra krigens tid og ønsker at
købe ovennævnte for videre bevarelse.
Stor mængde dubletter haves for evt.
bytte. Pia Graversen. Tlf. 2213 0871
- graversen@jydepost.dk
AFA 283 med bombe på forsendelser
købes. Et tilbud med scan til mail:
evald-anni@webspeed.dk - Evald Jensen - tlf. 2073 7315
Frankeringsetiketter stemplet købes.
Vandmøller med små værdital og andre efter mankoliste (sendes) 5-50 kr.
pr. stk. efter kvalitet og sjældenhed.
A. Quist Christensen. Email: aquist@
mail.dk eller tlf. 8622 1323
Panama Kanalzone søger flg. Michel
nr. stemplet: 8-36-37-44-70C-73C108-161D-161E evt. bytte med andre
mærker derfra. Carl Chr. Schweder,
Bakken 6, Guderup, 6430 Nordborg.
Tlf. 7445 8202
Jersey - til min samling mangler jeg
mærker fra 1999 til 2005 samt miniark også fra tidligere år, helst ustemplet, men pæne stemplet kan også
bruges. Opgiv venligst pris og hvad
du har på tlf. 3056 1548 eller mail:
hornkarlo@hotmail.com
Filsø i Vestjylland - posthistorisk
og andet materiale, der illustrerer
udviklingen fra natur til landbrug
tilbage til natur søges. Fx. vedr. maleren Johs. Larsens ophold på Henne
Kirkeby Kro, transport af varer til/fra
Filsø Avslgård eller tyskernes lejr på
Filsø Avlsgård under 2. verndenskrig.
Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, 5230
Odense M. Tlf. 6613 2541. Email:
fugleroeveren@sol.dk
Bedre pr. stempler søges efter mankoliste køb eller bytte - hvis du skulle
være interesseret i bytte, mail evt. ønsker til: carstenrathleff@yahoo.dk
Hjemstavn Svebølle - jeg søger forsendelser til og fra Svebølle. Brevklip
fra Svebølle, frankostempler, mærkater mm. Jeg har kun interesse for god
kvalitet. Send gerne en email evt. med
et scan til avejbyjohansen@gmail.com
- Andreas Johansen, tlf. 6616 8806
Grønland AFA nr. 17x postfrisk med
attest uden anmærkninger søge. Aage
Gubi, Buen 5, 6780 Skærbæk
SALG
Frimærkemateriale/postkort mm. fra
hele verden til salg på www.cambofil.
dk - over 7.000 objekter.
Julemærker – Danmark, Færøerne og
Grønland sælges. Helark og enkelte.
Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400
Herning. Tlf. 9720 957
England og kolonier (1937-2005
postfrisk). Gratis prisliste med
mere end 19.000 tilbud tilsendes.
L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310
Tranbjerg
www.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker
m/områder til fast pris. Også store
afdelinger med øvrige Skandinavien
og Tyskland. Hele tiden nye objekter!
Tilmeld dig nye opdateringer. www.
netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480
Vildbjerg. 2073 2899
WWW.safe-album.dk - Internet shop
også med frimærker eller bestil gratis
katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30,
SE-25223 Helsingborg. Email:
mail@safealbum.se
Mine hollandske dubletter sælges:
stemplet: AFA -70%, ustemplet
m. hængsel før 1940: AFA - 65%,
ustemplet m. hængsel efter 1940
AFA - 80%. Send mancoliste til Erik
Vermeij, Adelgade 102A, 8660 Skanderborg. Tlf. 8652 3067. vermeij@
post8.tele.dk
Det gamle Postkontor,
Østergade 37, 7500 Holstebro. Salg
af postfriske frimærker, julemærker, årsmapper m.m. fra Danmark
– Færøerne og Grønland. Abonnement på ovenstående samt FDC fra
DK m/Det gamle Postkontors kuvert
og særstempel. Skriv eller ring til Finn
Hansen, tlf. 9741 2042
Fyns Frimærke Service
blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet,
gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra
vores adresse (efter forudgående aftale).
På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.:
• Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge
• Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort
• Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog
Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden.
Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens
gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse.
Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
51
Sæt og enkeltmærker til fordelagtige
priser fra mange områder. Få en liste.
Skuvanes, Lærkevænget 16, 9430 Vadum. Email: skuvanes@mail.dk
Odder Frimærkehandel - besøg vores
hjemmeside og se de gode tilbud fra
de skandinaviske lande. Mød os på
www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel,
Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf.
8654 4908
Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber
og enkeltmedlemmer fremsendes
udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser
ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har
et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler,
så der er noget for enhver smag.
Kontakt dubletcirkulationen v. Frank
Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg
N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@
esenet.dk og aftal nærmere - få noget
mere liv på klubmøderne - få hæfter
fra dubletcirkulationen i Sydvest
Julemærker - Danmark, Grønland,
Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt
hæfter også utakkede og skalatryk.
AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665
Grønland før 1998 - mærker/brugsbreve/M-blokke/FDC/stempler - til
markedets billigste priser. Forlag prisliste. På www.groenphila.dk er nye
månedlige tilbud (også Danmark og
Færøerne). Grønphila, Nordmarken
21, 9310 Vodskov
Motivliste gratis: Fugle, dyr, Europa
Cept, Nobel, Røde Kors, svampe,
blomster, orkideer, skibe, biler, tog,
OL, VM i fodbold, malerier, musik,
luftfart, rumfart. Nyhedsabonnement
255 lande + 87 motiver.
Follo Frimerkehandel, Tlf. +4795050044 post@follofrimerkehandel.com www.follefrimerkehandel.com
Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg.
Besøg min ”butik”: www.delcampe.
net/stores/hagagard
Ny kilovare: Sverige 400g dkr. 200,
Norden med mærker fra alle lande og
Grønland, Island, Færøerne og Åland
200g dkr. 150. Portofrit. Dansk giro
223 1298. Rolf Norling, Burvägen
5, SE-96139 Boden. Prisliste gratis.
Epost: r.norling@telia.com
In-po frimærker - nu også salg over
nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629
3675
Anvisningssalget ”Den lille gule” er
på banen igen. Der er kommet mange
luksuslots, frimærker, breve, postkort
og meget andet. Så derfor rekvirer
katalog mod frankeret svarkuvert
C5 med 12,50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej 121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879
1306 eller gå ind på hjemmesiden:
www.anvisningssalg.dk
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. Kun 3 sek pr. Michel euro. Fra
Aden til Øvre Volta. Bed om lister
over de lande du vil supplere. K-ESvensson, P.O.Hallmanns Gata 17,
S-11269 Stockholm. Email: karl-erik.
svensson2@comhem.se
www.frimarksnetto.se - skriftligt salg
den 15. hveranden måned. Butik i
Helsingborg centrum. Prisliste Sverige
1855-2010. Frimärks-Netto, Bruksgatan 30, SE-252 23 Helsingborg.
www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden
samt motiver
Engelske kolonier fra 1850-1970.
Billige priser, ca. 25-30% af Stanley
Gibbons. Se min hjemmeside: www.
frimaerker-engelske-kolonier.dk - Jens
Frydensberg. Mail: frydensberg@
dlgmail.dk.
80 Motiver/temaer: Arkæologi, biler,
blomster, dyr, idræt, skibe, fisk, fly,
fodbold, læger, musik, sommerfugle,
fugle, golf, mønter, hunde, tog,
insekter, katte, olympiade, rumfart,
spejderbevægelse, sejlskibe, sport,
svampe WWF, Xmas mm. Kun SEK
3 pr. michel euro. Bed om lister. K-E
Svensson, P.O.Hallmans Gata 17, S112 69 Stockholm. Email:
karl-erik.svensson2@comhem.se
Verdenssamling udstykkes og sælges
billigt. (kun 3 SEK pr Michel euro)
Bestil en liste over de lande, hvor
du mangler noget. K-E Svensson,
P.O.Hallmans Gata 17, S-112 69
Stockholm. Email:
karl-erik.svensson2@comhem.se
Varianter og finurligheder samlet
gennem 35 år afhændes. Mærkerne
er opsat på A4-plancher i 5 ringbind
efter AFA henhv. SAVA startende med
AFA 43 og fremefter inkl. lidt FØ og
GR. Ikke-katalogiserede er markeret/beskrevet med fejlen oppefra og
ned over mærket. Sælges kun i hele
AFAnumre - f.eks. 3 plancher AFA 43
- eller som hele plancher med 2 eller
flere AFA-numre. Liste og/eller scanning kan fremsendes. Arne H. Bjerg,
Skanderupgade 8,1, 8660 Skanderborg - tlf. 8652 3154 - enra@post10.
tele.dk
Færøske årsmapper, årgang 19771998, komplet. Nogle af dem er goså
med julemærkehelark. Katalogværdi
5290 - til salg for 1400 kr. Tlf. 2674
7474 - email: tv-manden@besked.
com
Danske årsmapper 1969-1982.
Grønland: årsmapper 1977-1988.
Helark Chr. X u.nr - 655 Andre ark:
1653-1850-1925-2029-2045-20612063-2066-2067-2069-2070-L249.
G003-005-013-016-021-027-039
samt stor indstiksbog med masser af
stemplet højværdi. Tilbud ønskes. Ole
Lund. 4589 0919
Grønland nr. 283x - provisoriet med
omvendt overtryk. Ægthedsbevis
medfølger. Pris 3500 kr. Erik Wessberg, Sandagervej 13. Assentoft,
8960 Randers SØ. Email: erik.wessberg@gmail.com
DK-Lux - retvendte lux-stempler fra
DK og Grønland sælges eller byttes.
Send mankoliste eller ring - 5761
0682 - email: jnybo@mail.tele.dk
RA-Frimærker - se de mange gode
tilbud på vores hjemmeside
www.ra-frimaerker.dk eller kontakt os
på tlf. 6618 7100
Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS
Se vores webshop på:
www.roskildeonline.com
Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418
roskildefrimont@hotmail.com
52
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode
tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930
www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske,
udenlandske, stemplede, postfriske,
ustemplede, breve, FDC, hæfter og
mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med
AFA nummer og mange med billede.
Email: frim-per@frim-per.dk
Mine dubletter - Ungarn og Tjekkoslovakiet stemplet - sælges 20-25%
af AFAværdi. Jørgen Pedersen, Plantagevej 21, Rønbjerg, 7800 Skive. Tlf.
9753 4003
Grønland før 1998 - mærker/miniark/hæfter/M-blokke/julemærker/
FDC/stempler/adressekort/brugsbreve hvor stempelønsker opfyldes
- til markedets billigste priser. Forland
prisliste. På www.groenphila.dk er
hver anden måned i sæsonen nye
tilbud (også DK og FÆ). Grønphila,
Nordmarken 21, 9310 Vodskov
Udsalg! Samlinger, afklip, stempler
(Brotype og luksus), breve, postkort,
julekort, motiv og tema, rodekasser.
Alt minus 50% til 90%. Hvad søger
du? Skriv til Fl. Hansen, Blåbærvej
160, 5260 Odense S. Alle får pænt
frankeret svarbrev.
4-cifrede postnumre Tyskland - vil
den person, der flere gange har købt
sådanne af mig være venlig at kontakte mig. Jeg har fundet en del nyt
materiale. Lilian Boye-Hansen, tlf.
8689 1842 - email: lb-h@live.dk
Cept og Schweiz - Schweiz-samling
udstykkes til 25% AFA næsten komplet stpl. - xx/o CEPT mrk. 19561992 sælges til 25% AFA - ring eller
send mankoliste (tlf. 5761 0682)
Email: jnybo@mail.tele.dk
Frimærker fra Liechtenstein sælges
postfrisk - ustemplet eller stemplet,
- henvendelse jgakea@andersen.
mail.dk
Vatikanet postfrisk - 7 miniark og
727 frimærker alle i hele serier - AFA
5984 kr. sælges for 475 kr. Tlf 2365
5218
Motiver: arkæologi, biler, blomster,
cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle,
fly, folkedragter, fodbold, atletik,
fugle, hunde, jul, jernbaner, kort,
katte, kunst, læger, musik, mønter,
nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors,
spejder, sejlads, svømning, snegle,
sport, teater, uniformer, våbenskjold
m.fl. 32.000 forskellige udgaver, 92
motivområder. Be om lister billigt!
Kun SEK 3 pr. Micheleuro. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269
Stockholm
Alle mine dubletter fra Hong Kong
sælges. Kig ind på min side og se om
der er noget du kan bruge! Ud over
Hong Kong vil der komme meget andet. www.arne-christiansen.dk/shop
Tlf. 2365 5218 eller 2730Herlev/
2730 Hrtb
Til anvisningssalget ”Den lille gule” er
der kommet gode indleveringer med
flotte stempler, gode varianter, en del
forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og
meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med
12.50 kr. til Bent Busch, Jyllignevej
121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306
eller gå ind på hjemmesiden: www.
anvisningssalg.dk
Ny kilovare: Sverige 400g 200 dkr.
Nordenkilovare 200g 150 dkr. portofrit. Dansk giro 2231298. Rolf Norling, Garvereg 3C, SE-96135 Boden.
Email: rolf.norling1@comhem.se
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. 252 lande, ca. 35.000 forskellige udgaver (kun 3 sek pr. Micehleuro) Fra Aden til Øvre Volta. Be om
lister fra de lande du vil supplere. K-E
Svensson, P O Hallmans Gata 17, SE112 69 Stockholm. Email: karl-erik.
svensson2@comhem.se
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Næsten komplet postfrisk frimærkesamling 1933 til 1993 opsat i
Leuchturm album med klemlommer
med Danmark, Grønland, Færøerne.
Pålydende ca. 4.000 kr. Årsmapper,
blokke, FDC enkelt og 4 blokke samt
dubletalbum. Pålydende 20.000 kr.
132 stk. julemærkeark pålydende ca.
2.500 kr. AFA værdi ialt ca. 70.000
kr. sælges samlet for højeste bud.
Priside 5000 kr. Jørgen Jensen, Forsythiavej 48, 8500 Grenaa, tlf. 8632
7802
Danmarkssamling stemplet i 4 Lindneralbum med lommer og kassete.
AFA 76.000 kr. sægles for 7.500 kr
Tlf. 2365 5218. 2700 Herlev
Rodekasser - stort parti frimærker
realiseres i spændende rodekasser til
bundpriser! Mini kr. 500 - Maxi kr.
1.495. Dugfriske kilovarer: Ny Færøerne 50g 245.- Schweiz tillægsmærker
100g 225,- Schweiz billedmærker
200g 325.- Liechtenstein 100g 395.Island 100g 265.- Weibel Frimærker,
Fredensgade 20, 8100 Århus C. Tlf.
8612 0755 - giro 654-1194
Våbentype opsat i 64-siders indstiksbog afhændes samlet. Mærkerne er
opsat i AFA-nr. orden og ikke-katalogiserede er markeret/beskrevet oppefra og ned over mærket. Katalogværdi
ca. 90.000 uden evt. stempler. Pris kr.
9.000. Arne H. Bjerg, Skanderupgade
8, 01, 8660 Skanderborg - tlf. 8652
3154 - enra@post10.tele.dk
Nye Safealbum/ringbind blå
30/30cm Danmark + Grønland
fejlkøb 150 kr. pr. stk. Fortryk bladsæt Safe Danmark u/klemlommer
1851/1991 150 kr. evt. byttes med
andet.. Jørgen Rasmussen, Danevej
44, 9990 Skagen. Tlf. 9844 5392
En gratis pakke inden portoen stiger.
Send frankeret svarkuvert kr. 6,50
eller 12,50 og modtag ca. 45 g. eller
ca. 90 g. afklip, frimærker mm. Også
gamle ”kunder”. J. Laursen, Toftegårds Alle 42, 1, 250 Valby
53
Hongkong samling postfriske i perioden 1997 til 2010 - 189 miniark 583
frimærker sælges for kr. 1900 - tlf.
2365 5218
Grønlandske årsmapper sælges til
frimærkernes pålydende minus 10%
Henv. Kurt E. Kristensen, Fjordglimt
5, 7100 Vejle. Tlf. 7582 9651
Frimærketilbud Danmark 2 Rbs,
Thiele, AFA 2b, stemplet kat.not.
10.000 kun 5.495,- inkl. attest Grønlund. Grønland Amerikanerudgaven
AFA 8-16 postfrisk kat.not. 2400 kun
995.-Postfrisk Island AFA 125-140
kat.not. 6.000 kun 2.295.- Weibel
Frimærker, Fredensgade 20, 8100
Århus C. Tlf. 8612 0755. Giro 6541194
BYTTE
Bytte: parstykker (2 ens mærker”
samler Danmark og Spanien - har til
bytte: Sverige og Norge. Ebbe Nielsen, Langenæs Alle 22, 6.tv., 8000
Århus C.
Bytte: Bro og Pr.stempler på afklip
og lidt stjernestempler haves. Ønsker
pr. stempler på forsendelser. Olaf
Bach Pedersen, Jeppe Aakjærsvej 6,
8500 Grenå, tlf. 8632 3964
Søges: nyt stemplet og postfrisk
DK. Island, Norge, Åland, Grønland
og Færøerne. Haves: nyt stemplet
Tyskland, Sverige og Finland. Arne
Nielsen, Vongevej 31, 7160 Tørring
- tlf. 7580 1664
Parantesstempler på forsendelser haves, ønsker pr. stempler på forsendelser. Olaf Bech Pedersen, Jeppe Aakjærsvej 6, 8500 Grenå. Tlf. 8632 3964
Ønsker stemplet Færøerne, Grønland, Island og Ålandsøerne. Haves
Danmark, Finland, Norge, Sverige,
England og Tyskland. Modtag dobbelt så mange mærker som du sender.
Niels Møller Andersen, Mariendalsvej
63B, 3.mf., 2000 Frederiksberg
Søger det nye Jugoslavien efter 2003
med de nye områder pf. - har en
del af det nye som byttere og en del
af det gamle stp-pf. efter AFA. Ole
Hansen, Norddalsparken 20, 6710
Esbjerg V. Tlf. 2751 0324 - mail:
riol@esenet.dk
Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags
mærker fra hele verden. England dog
med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken
109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf.
5627 5508. Email: hanna.jan@mail.
tele.dk
Søger førsteudgaver fra hele verden
- har bombestærkt byttemateriale
(fra 2RBS Ferslew til meget andet).
Kun topkvalitet mod topkvalitet.
Venligst skriv først. Allan Brink, Paseo
del Hontanar, 1 - viv. 117. E-28223
Pozuelo, Spanien. Email: allanbrink@
telefonica.net
Jeg søger nogle at bytte lokale juleark
med. Juleark Danmark, Grønland,
Færøerne i ark, 4blokke, enkeltmærker, psotfrisk/stemplet. Jørgen Rasmussen, Danevej 44, 9900 Skagen,
Tlf. 9844 5392
Australske stater og Australien
1850-1940. Stemplet materiale søges
og tilbydes. Forskellige faarvenuancer,
taknings- og vandmærkevarianter
og pos. bestemte pladefejl. Desuden
SPECIMEN-overtryk, officielle perforeringer og - overtryk samt nummerstempler mv. Har en del dubletter
bl.a. i pos.-bestemte Kind George
V-varianter. Samler efter Stanley Gibbons og ACSC fra Brusden White.
Ring eller mail inden du sender noget.
5570 0548 jahm@mail.dk - Henning
Møller, Borupvej 7, 4700 Næstved.
Send op til 300 AFA kr. vesteuropæiske frimærker som max er 10 år gamle
(max 2 ens) Modtag samme katalogværdi svenske frimærker mit valg som
max er 7 år gamle. Leo Steffensen,
Ørstedsgade 80, 6400 Sønderborg.
Opfrankerede helsager - brevkort
fra før 1910 fra Vesteuropa, Afrika
og Asien søges. Haves: frimærker
(klassisk) DK, DDR, BDR oma. samt
breve fra mange lande. Ingolf Thorup,
Havnen 55c, 7620 Lemvig - mail: biscayen@hotmail.com.dk
Byttes: send op til 200 stk. oversø
pænt st. og få samme antal retur. Mie
Klemmensen, Hovedgaden 87, 8831
Løgstrup. Tlf. 8664 3504
Søges: postfrisk Danmark. Gives
postfrisk Grønland og Færøerne. Leif
B. Mortensen, Parkalle 55, Tarm.
Email: leif.blegvad@mail.dk
Byttes: motivmærker for motivmærker. Har mange forskellige temaer.
Evt. stk. salg. 50 øre pr. stk.. Mie
Klemmensen, Hovedgaden 87, 8831
Løgstrup. Tlf. 8664 3504
Søger oversøiske motivmærker efter
søgeliste, men et godt rodelot med
oversøiske mærker dog ikke massevare, kan evt. også have interesse.
I bytte kan gives fortrinsvis engelske
kolonier/områder samt Vesteuropa
og de små østeuropæiske stater.
Evald Christensen, Markvænget 7,
7490 Aulum
Da jeg har samlet Danica (Danmarks
historie på udenlandsk filatelistisk
materiale) i snart 25 år vil jeg gennem
denne efterlysning komme i forbindelse med andre Danica-samlere for evt.
bytte og for at få nye ideer. Finn Nielsen, Närlundavägen 8H, SE-25275
Helsingborg. Tlf. 0046 4228 1442
-email: finn-nielsen@telia.com
Søger danske stp. julemærker, enkelte fra de sidste 5 år samt lokale julemærker, gamle såvel som nye 0/**
(ikke ark) - kan bytte med samme +
stp. friærker fra Norden. Lis Neilsen,
Bakketoppen 5, 4571 Grevinge.
SØGER DU NOGET
SÅ PRØV:
WWW.EGEFRIM.DK
54
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
LITTERATUR
POSTKORT
Europas Fugle på Europas Frimærker, 5. udgave. Pris 246,- + porto.
steen-clausen@teliamail.dk, Skolevej
11, 2600 Glostrup
Ny perfinsprisliste 6/3 2008. 30
kr. inkl. porto. Bank 0978 giro
60014744. Kaj Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210 Odense NV.
Vi har endnu få eksemplarer af Elsted-Lystrup Frimærkeklubs 25års
jubilæumskatalog. De kan købes hos
klubbens kasserer Henning Mikkelsen, Lille Elstedvej 28, 8520 Lystrup.
Email: henbmik@mail.dk. Pris inkl.
porto kr. 50
PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2009 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno
Nørdam og Anne Lise Chor
Kan du bruge Hobro Frimærkeklubs
udstillingskatalog FYRKAT 89, kan du
få det tilsendt ved at betale portoen
20 kr.. Der er rigtigt mange gode
artikler af bl.a. Anker Blåbjerg, Frode
Vesterby Knudsen og Curt Hosny mfl.
- hm@hansmadsen.dk
Se DFFs bogsalg på hjemmesiden:
www.danfil.fk - mere end 70 forskellige danske og udenlandske filatelistiske bøger til salg - søger du noget så
skriv til danfil@danfil.dk
Postkort fra Nivå, Niverød og Karlebo søges. Johnny Barth, Nivåvænge
25, 2990 Nivå. Email: barth@post3.
tele.dk
Købes: ældre s/h postkort med
motiver af danske jernbanestationer
og/eller tog. I bytte kan evt. tilbydes
andre gamle postkort eller stemplede
frimærker fra DK, ISL og Berlin. Finn
Christensen, Ewalds Alle 46C, 6700
Esbjerg. Tlf. 7513 0490. Email: fich@
esenet.dk
Købes: gamle s/h postkort med
motiver fra den gamle 7830 Vinderup
kommune omfattende: VinderupEjsing-Hanbjerg-Ryde-Herrup-Sevel.
Helst postsendte i god stand med
tydelig stempel. Sv.Aa. Faarkrog - tlf.
9744 2014 - email: s.faarkrog@pc.dk
Købes: postkort, billeder, litteratur,
effekter fra Frederikshavn og omegn.
F.eks. Hirtsholmene, Understed,
Gærum, Elling, Ravnshøj, Kvissel.
Email: nordbo.kenneth.beirholm@
gmail.com
Søges: postkort med skibe: Argentinean Reefer - Ann Lise Tholstrup - Lily
Nielsen - Frida Dan - Laura Mærsk Lars Mærsk - Evelyn Mærsk - Janecke
Mærsk. John Jørgensen. Tlf. 2162
9808. Email: riksig@hotmail.com
Norge - jeg køber alle typer gamle
norske postkort - har også mange
bedre danske byttekort - Kjell Aasum,
Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge
- kjaasum@online.no
Postkort fra Svebølle (ved Kalundborg), Gl. Svebølle, Viskinge, Viskinde, Løjtved, Bregninge, Højbjerg,
Jordløse og naturligvis nærmeste opland søges. Send gerne en email med
et scan til avejbyjohansen@gmail.com
- Andreas Johansen, tlf. 6616 8806
Postkort søges: fra Løgstør, Klim,
Fjerritslev, Svinkløv, Skovsgaard,
Tranum, Brovst, Halvrimmen, Arentsminde, Pandrup, Bulbjerg, Birkelse,
Vesløs, Slettestrand, Aabybro, Blokhus, Gjøl,. Bjørn Nørskou, Postboks
10, 9460 Brovst. Tlf. 9823 1775
Bliv medlem af Dansk Postkortsamler
Klub - klik ind på www.postkortklubben.dk og se, hvad foreningen
foretager sig. Der er både vedtægter
og indmeldelsesblanket. Klubben er
medlem af DFF
Postkort med sporvogne - 250 forskellige, sælges samlet for 500 kr.
Tom Jensen, Studsgårdsgade 43, 5.th,
2100 København Ø - tlf. 2214 3188
Check ww.danfil.dk - DFFs egen
hjemmeside med mange medlemstilbud til dig - få dit eget login - se
hvordan du logger på - side 63 nederst!!!
Mystamps.dk
Danmark, Norden, Europa
SAMLER UDSTYKKER
sine samlinger online
Enkeltmærker/sæt, breve, stempler,
pladede mærker og spændende lots
Alt med foto
Interessante priser
NYT hele tiden
GRATIS NYHEDSBREV
Mystamps.dk
Kig hellere forbi en gang for meget
end en gang for lidt
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
55
BYTTEDAGE
5/2 2011 - Nordjysk Byttedag
Skal vi bytte? Så mødes vi lørdag
d. 5 februar 2011 kl. 10 til kl. 16
i Løvvanghallen, Løvbakken 6
Nørresundby.
- 7 frimærkehandlere vil være
til stede.
- 25 kræmmerborde, alle optaget
- 100 bytteborde, så der er god
chance for en siddeplads.
- ca. 300 parkeringspladser
- DØRENE åbnes kl. 8.00
- GRATIS ENTRE
Byttedagen er kendt for at
tiltrække samlere fra Sverige Norge - Nordtyskland og store
dele af det hjemlige. Så snyd ikke
dig selv for en en god oplevelse,
pak tasken og kom afsted. Der
er mulighed for at købe lidt godt
til maven til fornuftige priser.
Tombola har vi ikke, men et
amerikansk lotteri med et væld
af gode præmier.
Danmarks
Frimærkeungdom og Børnefrimærkeklub
vil være tilstede på dagen med
mange gode råd og ideer til de
unge samlere.
Ønsker du fler oplysninger
er du velkommen til at ringe til
klubbens Formand Bent Østergaard Jensen på tlf. 9825 6865
eller mail: abns@sfin.dk
Velkommen til Nordjysk
Byttedag 2011 d. 5 februar i
Løvvanghallen.
6/2 Frimærketræf i
Frederikssund
Søndag den 6. februar 2011 på
kulturcentret Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund fra kl.
10-16.
Dørene åbnes kl. 10 og alle interesserede er velkomne. Der er
gratis adgang til arrangementet.
Bytteriet er i fokus og i lighed
med tidligere års succes afvikles
en stor auktion over indleverede
frimærker og philatelistisk materiale kl. 13.15 (normalt ca. 300
lots og fra alle områder, der er
virkelig muligheder for et godt
køb). Evt. materiale hertil skal
56
indleveres mellem kl. 10 og 12.30
og materialet skal være forsynet
med et omslag med lotbeskrivelse mv.
Der vil som sædvanligt blive
trukket mødepræmier på indgangsbilletterne, og der vil være
lotteri med pæne præmier. Endvidere kan der købes håndmadder, øl, vand, kaffe eller the i
tilstødende kantine til særdeles
moderate priser.
6/2 - Byttedag i Ry
Ry og Omegns frimærkeklub
indbyder igen til byttedag. Det
er søndag d. 6. februar 2011 kl.
9-15 i Ry Sognehus, Kildebakken
1, Ry. Dørene åbnes kl. 8. Vi håber selvfølgelig at kunne gentage
succesen fra tidligere år, hvor vi
har kunnet glæde os over et talrigt frmemøde af både medlemmer og venner fra andre klubber.
Entre kr. 5 pr. person, der giver
plads ved byttebordene samt
deltagelse i lodtrækning om vinpræmier dagen igennem.
Alle handlerborde er desværre
allerede solgt. Der vil som altid
være amerikansk lotteri med fine
præmier doneret af byens handlende.
Endvidere tilbydes mad og
drikke til små priser. Morgenkaffe kan forudbestilles på tlf.
8989 1900 / 2833 8854. Trekantens Frimærker v/Martin Rasmussen vil være til stede med en
stand fyldt med alt, hvad samleren kan begære.
Vi glæder os til at se medlemmer og venner denne dag.
13/2 2011 Byttedag i Randers
Randers Filatelistklub afholder
byttedag den 13. februar 2011
fra klokken 10 til 16 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers.
Salgsborde bestilles i god tid hos
formand Erik Sørensen, Lathyrusvej 3, Stevnstrup, 8870 Langå,
telefon nr. 8646 7230.
Da vi hver gang annoncerer
vore byttedage i de lokale aviser,
er der et pænt antal besøgende
fra nær og fjern, og der er gode
muligheder for at finde objekter
til samlingerne, både frimærker,
forsendelser og postkort m.v.
hos de ca. 20 handlere og kræmmere.
Der er storauktion, som starter kl. 15, og auktionslister kan
rekvireres på ovennævnte adresse
ved fremsendelse af returkuvert,
frankeret med 5,50 (NB Hold øje
med eventuel portostigning).
Eftersyn af auktionsmaterialet
vil være muligt fra kl. 13.15 til
14.30. Der vil som sædvanlig
kunne købes diverse fortæring,
øl, sodavand og kaffe til rimelige
priser.
Vi glæder os til at se eller gense
jer på byttedagen.
13/2 - Byttedag i Ringe
Byttedag i Ringe søndag d. 13. februar 2011 fra kl. 10-15 afholdes
igen på Tingagerskolen, Øster
Ringvej 2 i Ringe. Der kommer
frimærkehandlere, og der vil
være god plads også til at bytte.
Vi ligger tæt på motorvejen, så
selvom der skulle være sne, så vil
tilkørselsvejene være fremkommelige. Vel mødt. Se mere på
www.ringefrim.dk
13/2 - Byttedag i Skive
Skive frimærkeklub afholder
byttedag søndag den 13. Februar
2011.
Byttedagen afholdes i KULTURCENTER
LIMFJORD´s
flotte lyse lokaler, på Skyttevej i
Skive, fra 10 til 16.
Denne gang arrangeres byttedagen i samarbejde med Skive
møntklub, som vil være til stede
på byttedagen med udstilling og
med mulighed for at få vurderet
numismatiske objekter.
Her vil være mange handlerborde og kræmmerborde med
et stort udbud af frimærker, og
det er stadig muligt at reservere
handlerborde ved henvendelse
til Mogens Wøbbe på tlf. 9752
3208. Som sædvanligt er der også gratis bytteborde, som kan be-
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
nyttes til at bytte ved. Alle fremmødte kan gratis få et lod og
dermed deltage i lodtrækningen
om et skillingsbrev, og til alle
fremmødte børn vil der være en
gratis pose med frimærker.
Dagen igennem vil der være timelotteri, ligesom der er en stor
tombola med 100 flotte frimærkegevinster.
Der afholdes formidlingsauktion, som afvikles fra kl. 14,
med gennemsyn fra kl. 12, og der
plejer at være mange fine auktionslot.
Der er gratis adgang hele dagen for alle, og Kulturcenter
Limfjords cafeteria er åben hele
dagen, så sæt kryds i kalenderen
med det samme.
– 16.00, hvor entreprisen lyder
10,- kr.
Frimærkeinteresserede
fra
hele landet møder op til denne
store begivenhed; sidste år lød
besøgstallet på lige under 300.
Der vil være Frimærkehandelere (4 stk.) & Næstved Filatelistklubs anvisningssalg og der
trækkes 15 flotte mødepræmier
på entrebilletten. Desuden er der
GRATIS ”Tag selv” frimærkebord samt kæmpe tombola med
flotte præmier.
Cafe Takken er stedet, hvor
vådt og tørt kan købes til fornuftige priser.Vi ser frem til herlig frimærkedag i den sydsjællandske muld.Vor hjemmeside:
www.naestvedfilateli.dk
20/2 - Den Københavnske
Filatelistdag 2011
27/2 - Byttedag på Frederiksberg
Filatelistdagen er mere end blot
en byttedag. I år vil Tjekkoslovakiet-samlerne, Spejderfrimærkeklubben, De Danske Motivsamlere og Julemærkesamleren
fortælle om deres samleområder og vise, hvad man også kan
samle på. Medlemmer af Herlev
Frimærkeklub udstiller uddrag
af forskellige samlinger.
Filatelistdagen finder sted i
Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev. Der
er åbent kl. 10-16. Buslinjerne
165 og 168, der kører fra Herlev
Station, har stoppested på Herlevgårdsvej tæt ved Herlev Medborgerhus. Hvis man i løbet af
dagen bliver sulten eller tørstig,
kan man besøge Medborgerhusets café, der serverer lette retter
og drikkevarer.
Der er gratis adgang til Filatelistdagen, men optager man
mere end to pladser, vil man
blive opkrævet et gebyr. Vi glæder os til at se mange samlere fra
København, Sjælland og Skåne
til Filatelistdagen søndag den 20
februar 2011 for at bytte, handle
og se de udstillede samlinger.
20/2 - Byttedag i Næstved
Næstved Filatelistklub afholder søndag den 20 februar 2011
frimærkebyttedag i Det Gamle
Ridehus, Grønnegades Kaserne.
Der er åbent i tidrummet 10.00
Frederiksberg Frimærke Forening holder byttedag med fokus på frimærker og breve. Det
sker søndag den 7/2 2011 fra kl.
10.00 til 15.00 i vore klublokaler
på Frøbel Seminariet på hjørnet
af Grundtvigsvej med indgang
fra Henrik Steffens Vej gennem
gården. Gratis adgang. Rimelig
bordleje, samt salg af mad og
drikkevare til rimelige priser. Vi
håber, at i har nogle spændende
frimærker, breve m. m. med, så
alle får noget med hjem.
Kontaktperson Ole Johansen,
tlf.: 30 31 33 38. Mail:
o.j.johansen@webspeed.dk.
27/2 - Byttedag i Nørre-Alslev
Nordfalsters Frimærkeklub afholder byttedag på biblioteket i
Nørre Alslev, Helene Strangesvej
1, søndag d. 27. februar 2011 fra
kl. 10-16.
Byttedagen er sædvanligvis
velbesøgt, også af lokale samlere, som kigger ind. Der vil være
handlerstand og en god tombola.
Vort cafeteria serverer håndmadder og sædvanlige drikkevarer til
rimelige priser. Byttedagens auktion starter kl.14, og der er eftersyn fra kl. 12.
Der er gratis adgang for alle
hele dagen, så vi siger velkommen til en hyggelig byttedag i
Nørre Alslev d. 27 februar.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
27/2 - Byttedag i Vejen.
Vejen og Omegns Frimærkeklub
afholder byttedag i ”Egely”, Fr.
d. 7’s Gade 3, Vejen, søndag den
27. februar 2011 kl. 10-16. Der er
gratis adgang. Vi får besøg af en
frimærkehandler. Der forefindes stort byttelokale, og der vil
være anvisningssalg med mange
gode lots. Håndmadder, pølser
og drikkevarer kan købes til rimelige priser. Reserver dagen og
velkommen til Vejen.
5/3 - Byttedag i Esbjerg
Esbjerg Filatelistklub afholder lørdag d. 5. marts 2011 stor
byttedag med anvisningssalg i
Aktivitetshuset, Kirkegade 51,
Esbjerg fra kl. 10 til 16. Der kan
bestilles bytteborde a kr. 50.
Anvisningssalget med ca. 300
lots starter kl. 13.15. med eftersyn fra kl. 11.45.
Bytteborde og anvisningsliste
kan bestilles og rekvireres hos:
Torben Lind Sørensen tlf. 7547
0904 eller Knud Erik Pedersen
tlf. 7515 6137.
Kaffe, te, øl, vand og brød kan
købes til rimelige priser. Der er
gratis entre.
5/3 - Byttedag i Hjallerup.
Østvendsyssel
Frimærke
&
Møntklub 1999 afholder byttedag lørdag den 5. marts 2011.
Byttedagen holdes i Hjallerup
Skole, Idrætsvej 6, 9320 Hjallerup. Byttedagen starter klokken
10 og slutter officielt klokken
14, samtidig med at anvisningssalget starter. Eftersyn formidlingssalg fra klokken 12.30.
Der er besøg af 2 frimærkehandlere. Der er gratis adgang,
gratis bytteborde. Der tilbydes
fortæring til rimelige priser.
Klubben håber at se samlere
fra nær og fjern. Info om byttedagen kan fåes hos Jørgen Andersen tlf 9884 3397 eller mail:
jhk77@andersen.mail.dk
6/3 - Byttedag i Nakskov
Vestlollands Frimærkeklub afholder byttedag den 6. marts
fra kl. 10-16 på Restaurant Lido
i Nakskov. Der er auktion kl. 13
med 200 numre. Der er gratis
adgang.
57
6/3 – Byttedag på Amager
Frimærkeøen Amagers store
årlige byttedag afholdes i 2011
søndag den 6. marts på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65,
Kastrup fra kl. 10 til 16 med gratis adgang og plads til 200 – 300
frimærkesamlere.
Buslinjerne 5A og 36 kører lige til døren. Linie 36 kommer fra
Tårnby Torv og Station. Bus 2A
kører til hjørnet af Saltværksvej,
Kastrupvej, og har forbindelse
med Lufthavnsmetroen på Kastrup Station.
Kørende bilister kan parkere
i Skolegården og udenfor. Vær
opmærksom på eventuelle parkeringsregler udenfor.
Derfor gør søndag den 6.
marts til en rigtig hyggelig og
god frimærkedag. Tag familien
og gode venner med, samt andre
frimærkesamlere til Frimærkeøen Amagers årlige byttedag.
Det er måske den dag, hvor du
gør et godt frimærkekup, eller
finder et længe savnet frimærke.
Måske er det dagen, hvor du får
skabt nye spændende og interessante frimærkeforbindelser.
Der er gode muligheder for,
at købe mad og drikke til meget
rimelige priser i cafeteriaet, og i
tombolaen er der mange flotte
præmier med gode gevinstmuligheder,
Hver hele time i tiden fra kl. 11
til 15 trækkes der lod om 3 mødepræmier på entrebilletterne.
Frimærkehandler Erik Schrøder vil være tilstede med sin
stand og dets store alsidige udvalg.
Desuden vil Karsten Nielsen
være på plads med sine meget
spændende frimærkeudvalg.
Byttedagens arrangører er de 4
klubber/foreninger på Amager:
Amagerland Frimærkeforening,
Amager Frimærkeklub, SAS Filatelistklub og Sundby Frimærkeklub.
13/3 - Byttedag i Rishøj
Idrætscenter i Køge
Køge Frimærkeklub afholder
den årlige store byttedag den 13.
marts 2011 i Rishøj Idrætscenter
kl. 10 - 16. Klubben har igen i år
lejet den store hal, så der er rige58
lig plads. Bytteborde kan lejes til
50 kr. for et bord 1x1 meter. Bordene kan reserveres på tlf. 5665
0688 eller 5665 8450.
De reserverede borde skal være
taget i brug senest kl. 9,30 ellers
bortfalder reservationen.
Klubben håber at se mange
frimærke-, postkort- og møntsamler fra nær og fjern. Østsjællands Møntklub deltager med en
propagandastand.
Der vil være en frimærkehandler med stand.
Klubbens kvartslampe vil være
til dispotion.
I hallens cafeteria kan der købes mad og drikkevarer.
Der kører bus fra Køge og
Roskilde.
Kommer man fra nord ad motorvejen, køres der af ved Solrød
syd og køres til venstre ad vej
6, derefter til højre ad 151 til 2.
lyskryds og dreje til højre ad Ølsemaglevej og følg skiltene til
Rishøj Idrætscenter.
Kommer men fra syd ad motorvejen skal man køre fra ved
Køge Nord og dreje til højre ad
Lyngvejen og derefter til venstre
ad 151og ved 2. lyskryds til venstre ad Ølsemaglevej og følg skiltene til Rishøj Idrætscenter.
Der vil blive trukket mødepræmier kl.14,00, entreen er igen
10 kr.
På grund af at Køge Frimærkeklub fylder 75 år og Østsjællands Møntklub fylder 40 år, vil
der i forbindelse med byttedagen
være lokalt frimærke og møntudstilling.
19/3 - Byttedag for DPHS i
Odense
Så har vi fastsat datoen for generalforsamling 2011 og „Posthistorisk Dag“. Det bliver lørdag
den 19/3 2011 på Hotel Ansgar,
Østre Stationsvej 32, Odense (få
hundrede meter fra Odense Banegård).
Reserver allerede dagen i kalenderen nu, så du kan deltage
i årets hyggelige posthistoriske
arrangement. Dagens program
vil blive bragt i PHT og på hjemmesiden, men vil naturligvis
indeholde vores sædvanlige hyggelige byttedag, årets generalfor-
samling, et posthistorisk foredrag og den efterfølgende fælles
spisning.
20/3 - En af Danmarks største Frimærke og Mønt dage.
Odder Filatelistklub afholder
atter byttedag i Hou-Hallen,
Skolegade 65, Hou. Det foregår
søndag den 20. marts 2011, kl.
10 - 16.
Der vil være gratis ta´selv
bord, med flere tusinde frimærker.
Skanfil Danmark vil vurdere
frimærker, breve og postkort og
tager imod evt. indlevering til
kommende auktion.
Der er tilsagn fra følgende
7 mønt- og frimærkehandlere,
Fyns Frimærke Service, Gafrisca, Odder Frimærkehandel, RA
Frimærker, Leni Frimærker, INPO Frimærke- og Møntartikler,
Christmas Seal Carrier, samt ca.
40 kræmmere fra hele landet.
Vi har i år også fået tilsagn fra
Julemærkemarchen, der deltager
med en informationsstand.
Evt. ledige kræmmerborde
kan bestilles på tlf. 8654 1694.
Der vil også være borde, hvor
der kan byttes frimærker. Alle
bytteborde er gratis.
I løbet af dagen vil der blive
solgt amerikansk lotteri, med
gode præmier fra byens handlende.
Desuden vil der være eftersyn
til Odder Filatelistklubs anvisningssalg den 22. marts 2011,
som det vil være mulig at afgive
skriftligt bud til.
Deltag også i årets konkurrence, hvor præmien er frimærketilbehør. Denne byttedags konkurrence er: Hvad vejer sækken ?
Hou-Hallens Cafeteria vil også i år kunne stille alles sult og
tørst til rimelige priser.
Der er gratis adgang.
26/3 - Byttedag i Viborg
Det er efterhånden blevet en god
tradition, at Viborg Filatelistklub holder byttedag den sidste
lørdag i marts måned. Traditionen tro sker det i de gode lyse lokaler i Kasernehallen, Tingvej 17
fra klokken 10 – 15.
Vi kan allerede nu melde om
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
næsten udsolgt af stande. Mange
krejlere og handlende genbestilte allerede ved byttedagen i år en
stand til den 26. marts 2011. Vores kasserer oplyser dog, at hvis
man er hurtig, så kan det endnu
lade sig gøre at få en stand.
Ved sidste byttedag var mange
bytteborde optaget. Bestyrelsen
har derfor besluttet at udvide
antallet af bytteborde til den
kommende byttedag.
Som sædvanlig vil vores store
tombola være på plads, ligesom
det populære ”ta’ selv” bord med
mange mærker med mulighed
for gode fund vil være at finde i
lokalet.
Skulle sulten melde sig, er det
muligt at købe kaffe og brød m.v.
hele dagen i vores lille cafette.
Som sædvanligt er der gratis
adgang til vores byttedag.
Klubben gør meget ud af annonceringen omkring arrangementet. Det bliver nævnt i Radio
Viborg, Radio/Midtvest samt
annonceret i det lokale ugeblad.
Ligeledes bliver der sendt breve
rundt til vore naboforeninger
og ophængt opslag på strategisk
vigtige steder i byen.
Bestilling af borde kan ske til
klubbens kasserer Svend Aage
Jensen, tlf. 8662 5395.
27/3 - Bytte- og børsdag i
Nyborg
Søndag d. 27. marts afholder
Nyborg Filatelist Klub en ekstra
bytte- og børsdag i „Borgerforeningens Hus“ i Nørrevoldgade
i Nyborg.
Der er indkommet nye indleveringer med alskens forskelligheder og der bliver spændende
rodekasser.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
2/4 2011 – Byttedag med
anvisningssalg i Esbjerg.
Frimærkeklubben Sydvest Esbjerg afholder byttedag med
anvisningssalg den 2/4 2011 i
mødestedet, Sædding centret,
Tarphagevej, 6710 Esbjerg V.
Lokalerne er åbne fra kl. 9.00
til 16.00.
Anvisningssalg kl. 13.00 eftersyn 11.45 til 12.45.
Der er flere bytteborde i lokalet og 4 kræmmere.
Der vil i løbet af marts måned
komme billeder af en del af materialet til anvisningssalget på
vores hjemmeside www.sydvestesbjerg.dk
Anvisningslister kan bestilles
hos Allan Jacobsen tlf. 75 15 04
19 eller mail jagtfam@anarki.dk
Kaffe, the, sodavand og brød
kan købes.
I Sædding Centrets cafeteria
kan man også købe en let anretning. Gratis entre.
10/4-2011 Byttedag i Faaborg
Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 10.
april 2011 i Aulaen på Faaborg
Sundskole, der er beliggende
ved Fåborg Hallen, Sundvænget
9, Faaborg. Der er ca. 300 parkeringspladser ved hallen. Byttemødet er fra kl. 10 til 15, der vil
være flere frimærkehandlere og
1 mønthandler.
Kræmmerborde af 1 x 2 meter
kan bestilles hos formanden Arne Larsen på telf. 6261 9834 og
koster kr. 50,- inkl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da
mange af de 50 kræmmerborde
blev genbestilt ved byttemødet i
2010. Ud over bytning af frimærker vil der være rig lejlighed til
bytte af postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter, mønter, øloplukkere —ja stort set alt,
hvad der kan samles på. I aulaen
har de grønne pigespejdere som
sædvanligt, opstillet en cafe,
hvor man kan købe smørrebrød,
øl, vand, kaffe og kage til meget
rimelige priser. Entre for voksne
kr. 20,- børn gratis. På gensyn i
Faaborg den 10. april 2011.
17/4 2011 Samlermesse i
Brovst
Mønt og Frimærkeklubben Han
Herred arrangerer Samlermesse
i Brovst Sports- og Kulturcenter,
Damengvej 2, 9460 Brovst, søndag, den 17.04. 2011, kl. 10 - 15.
Vi får besøg af frimærke-,
mønt- og postkorthandlere. Der
vil være krejlerborde og bytteborde, hvor der vil være rig lejlighed for at komme med mange
forskellige samlerobjekter.
Krejlerborde kan bestilles hos
Bjørn Nørskou, tlf. 98 23 17 75
eller via mail k.mose@mail.tele.
dk til en pris af 65 kr. pr. bord.
Der er fri entre, og der vil være
gevinster på indgangsnummer,
som udleveres ved indgangen.
Gevinsterne udtrækkes ca. hver
time. Der sælges desuden amerikansk lotteri med gode gevinster. Foreningen udstiller egen
samling af frimærker med lokale
stempler. Juniorafdelingen har
en stand med udstilling af deres
samlerområder.
Ved Brovst Sports- og Kulturcenter er der gode parkeringsforhold i umiddelbar nærhed af
centret. Der er desuden mulighed for at købe både morgenkaffe og frokost i centret til rimelige
priser. Vi ses i Brovst.
59
UDSTILLINGER
Vejlefrim 11
Vejle Frimærkeklubs store 50
års jubilæumsudstilling, ”Vejle
Frim ´11” afholdes 19. og 20. februar 2011 i DGI-huset (tidligere
Idrættens hus), Willy Sørensens
Plads 5, Vejle. Officiel åbning
lørdag kl. 10.00. Der er åbent
til 17.00. Søndag åben 10.00 til
16.00.
Afsæt en eller begge dage af til
et besøg. Der bliver rigeligt at se
på.
250 rammer vil fylde godt op
i hallen, og samlingerne dækker
stort set alle udstillingsklasser.
Der forventes mange gæster,
og de får, ud over at kigge på
de mange samlinger, også rig
mulighed for at finde noget til
samlingen blandt de 8 handlere,
Post Danmark samt fællesstand
fra Grønlands, Færøernes og Islands postvæsen
Bølgeliniegruppen og Slaniagruppen holder møder lørdag
den 19., ligesom Danmarks Filatelist Forbund tilbyder alle at få
en hyggelig snak.
Vejle Frimærkeklub udgiver
i forbindelse med udstillingen
en ny og spændende bog med
indgående studier af AFA 84.
Endelig kan der i udstillingens
tombola vindes flotte præmier.
Læs mere om udstillingens
fulde program på klubbens
hjemmeside: www.vejlefrimaerkeklub.dk
Vejle Frimærkeklub glæder sig
til at rigtigt mange af jer til Vejle
Frim ’11.
3-5/3 - Jubilæumsudstilling i
Espergærde
I anledning af Espergærde frimærkeklubs 70 års fødselsdag
inviteres alle til vores spændende
udstilling den 3. til 5. marts 2011
på Espergærde bibliotek fra kl.
10 - 16.
Lørdag den 5. marts lukker
biblioteket kl. 14.
Allerede fra den 14. februar vil
der i montre på Espergærde bibliotek blive givet indblik i klubbens historie og fortløbende
arbejde.
Biblioteket ligger i Espergærde centret kun 300 m fra Espergærde togstation.
Vel mødt !.
NORÐATLANTEX 2011
Den 28. maj 1936 blev starten
på den færøske frimærkeklub,
Føroya Filatelistfelag. 2011 kan
klubben således afholde sin 75
års fødselsdag.
Dette vil ske i form af en propagandaudstilling, Norðatlantex 2011.
Udstillingen vil blive i dagene
27. og 28. maj 2011, og de ydre
rammer kan ikke blive bedre, da
den vil foregå i Nordens Hus i
Thorshavn.
Det Færøske Postvæsen, Posta,
vil ligeledes være til stede med en
udstilling samt et særstempel,
da det samtidig kan fejre sin 35
års dag.
Føroya Filatelistfelag
Postboks 2088
FO - 110 Thorshavn
Færøerne
Besøg Vejlefrim 11 den 19. og 20. februar i DGIHuset i Vejle
250 rammer med over 4000 A4 plancher med
spændende samlinger. 8 handlere, Post Danmark Frimærker samt fællesstand for Grønlands, Færøernes og Islands postvæsen ved Birgitte og Bent Busch.
60
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
Byttedage og udstillinger
Byttedage - 2011
5/2:
6/2:
6/2:
13/2:
13/2:
13/2:
20/2:
20/2:
20/2:
26/2:
27/2:
27/2:
27/2:
5/3:
5/3:
6/3:
6/3:
6/3:
13/3:
13/3:
13/3:
17/3:
19/3:
20/3:
26/3:
26/3:
27/3:
2/4:
3/4:
10/4:
17/4:
30/4:
24/9:
9/10:
23/10:
Nordjysk byttedag i Løvvanghallen, Løvbakken 6, Nørresundby, 10-16
Frimærketræf i Frederikssund på Kulturcentret Elværket, Ved Kirken 6, 10-16
Byttedag i Ry, Ry Sognehus, Kildebakken 1, 9-15
Byttedag i Ringe, Tingagerskolen, 10-15
Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vestergade 15, 10-16
Byttedag i Skive, Kulturcenter Limfjord, Skyttevej 1, 10-16
Frimærkemarked i Holstebro, TDC-hallerne, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, 10-16
Den Københavnske Filatelistdag i Herlev, Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 10-16
Byttedag i Næstved, Det gamle Ridehhus, Grønnegades Kaserne, 10-16
Lørdagsbyt på Amager, Foreningscentret, Amager Landevej 71, Tårnby, 10-15
Byttedag i Nørre Alslev, Nørre Alslev Bibliotek, Helene Strangesvej 1
Byttedag på Frederiksberg, Frøbel Seminariet, Grundtigsvej/Henrik Steffensvej, 10-15
Byttedag i Vejen, Egely, Fr. d. 7s Gade 3, 10-16
Byttedag og anvisningssalg i Esbjerg, Aktivitetshuset, Kirkegade 51, 10-16
Byttedag i Hjallerup, Hjallerup Skole, Idrætsalle 6, 10-16
Byttedag i Frederiksværk, Kantinen, Magleblikskolen, Sportsvej, 10-15
Byttedag i Nakskov, Restaurant Lido, 10-16
Byttedag på Amager, Skottegårdskolen, Saltværksvej 65, Kastrup, 10-16
Byttedag i Holbæk
Byttedag i Køge, Rishøj Idrætscenter, 10-16
Byttedag i Struer, Gimsing Sognegård, 10-16
Anvisningssalg i Frederikshavn, Maskinhallen, kl. 19 - eftersyn fra kl. 18
Posthistorisk dag, Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, Odense
Byttedag i Odder, Hou-Hallen, 10-16
Lørdagsbyt på Amager, Foreningscentret, Amager Landevej 71, Tårnby, 10-15
Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15
Bytteda- og Børsdag i Nyborg, Borgerforeningens Hus, Nørrevoldgade
Byttedag i Esbjerg, Sædding Centret, Tarphagevej 6, 9-16
Samlermesse i Nykøbing F., Nykøbing F-hallerne, Nørre Boulevard 4A
Byttedag i Faaborg, Aulaen, Faaborg Sundskole ved Faaborg Hallen, Sundvænget 9, 10-15
Samlermesse i Brovst, Brovst Sports- og Kulturcenter, Damengvej 2, 10-15
Byttedag i Hobro, Rosendalhallen
Byttedag i Hjørring, Bingohallen, Grønnevold 2
Frimærkemarked i Holstebro, TDC-hallerne, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, 10-16
Byttedag i Århus på Århus Tekniske Skole, Halmstadgade 6, 9-15
Udstillinger og messer - 2011-16
2011:
2011:
2011:
2011:
2011:
2011:
2011:
2011:
2011:
2011:
2012:
2012:
2012:
2012:
2012:
2012:
2012:
2013:
2013:
2016:
Klubudstilling i Vejle - 19.-20. februar, DGI-Huset, Willy Sørensens Plads 5, 10-17/10-16
INDIPEX 2011 - verdensudstilling i New Delhi, Indien - 12.-18. februar 2011 (Jørgen Jørgensen)
70 års jubilæumsudstilling i Espergærde, Espergærde Bibliotek, 3.-5. marts 2011
Nordia 2011 i Finland, Jyväskyla, 1-3/4 (kommissær: Søren Juhl Hansen)
Paraguay 2011, NSAF-udstilling, Asuncion, maj 2011
Udstilling i Torshavn, Nordens Hus, 27.-28. maj
Verdensudstilling i Tokyo, Japan - PhilaNippon 2011 - 28/7-2/8 (kommissær Lars Engelbrecht)
HOFI 2011 - National udstilling i Horsens 10.-11. september 2011
Jubilæums- og propagandaudstilling i Ølstykke - 17.-18. september 2011
China 2011, asiatisk udstilling
Klubudstilling i Haslev - forår 2012
Klubudstilling i Hornslet, 24-25/3 2012
Americas 2012, NSAF-udstilling, Ottowa, Canada, maj 2012
Klub- og propagandaudstilling i Ry, 1.-2. september 2012
Nordisk udstilling i København (KPK) i 2012 (november 2012)
PhilaKorea 2012, Sydkorea (ikke fastlagt)
Doha2012. Qatar (ikke fastlagt)
Verdensudstilling Bangkok 2013 - august 2013
Australia 2012, verdensudstilling i Melbourne, Australien - 10-19. maj 2013
Verdensudstilling i USA?
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
61
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
REGIONALE
KONTAKTPERSONER:
Storkøbenhavn:
Rodian Sahlgren,
Vejlebrovej 99,
2635 Ishøj
E: rodian@ishoejby.dk
Leif Bendixen,
Bramsvej 8,
2920 Charlottenlund
T: 39 63 66 00.
E: klbendix@mail.dk
Kirsten Bendixen
Bramsvej 8,
2920 Charlottenlund
Nordsjælland:
Birger Mortensen,
Dyresøvej 12,
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E: birger.mortensen@
post3.tele.dk
Syd/Vestsjælland:
Jørn Larsen,
Nordtoften 3,
4230 Skælskør
T: 75 13 93 08
E: joernl@post3.tele.dk
Erik Larsen
Græstedvejen 78,
3250 Gilleleje
T: 40 55 81 06
E: larsen.erik.k@gmail.com
Lolland, Falster og Møn:
Erik Øgaard, Nielsen
Fanøvej 11,
4800 Nykøbing F
T: 54 85 73 35
Børge Hansen,
Bannerupvej 12,
4853 Eskildstrup
T: 54 43 68 35
E: bhbanvej@dlgmail.dk
Syd- og Sønderjylland:
Gert Guttenberg,
Ømkulevej 32,
7100 Vejle
T: 75 83 77 38
E: gertgut@gmail.com
Ib Hansen,
Treldevej 7,2.tv.,
7000 Fredericia
T: 75 93 12 10
E: ib.hansen@gmail.com
Færøerne:
Suni Winter
Hvarvid 1,
FO-100 Tórshavn
Færøerne
62
DFF‘S FUNKTIONER:
Østjylland:
Jørn Walther Pedersen,
Dalvangen 10,
8600 Silkeborg
T: 86 82 27 78.
E: jwp@pedersen.mail.dk
Lilian Boye-Hansen
Ilsøvej 10
8680 Ry
T: 86 89 18 42
E: lb-h@live.dk
Hoveddubletcirkulationen:
Henning Frederiksen,
Ørnstrupvej 62,
Torsted,
8700 Horsens
T: 75 64 45 74
Bytteringen:
Kristian Nielsen,
Brorsonsvej 26,
9600 Års
T: 98 62 40 95
Vestjylland:
Ove J. Bjerrum.
Chr. Winthersvej 49,
7500 Holstebro
T: 97 41 47 12
E: ok.bjerrum@email.dk
Egon Jepsen,
Nedergårdvej 11,
6973 Ørnhøj
T: 97 38 61 32
E: i_ej@post.tele.dk
Juniorudvalget:
Nelly Kristensen (formand)
Benny Andresen
Helmer Buch
Charlotte Stryhn
Jørgen Jensen
Peter Neve Henriksen
Nordjylland:
Henning Christensen,
Skelagervej 103, 2, MF,
9000 Aalborg
T: 23 31 63 15
E: hc@stofanet.dk
Niels Erik Pallisgaard,
Tagensvej 16,
9000 Aalborg
E: vnepallisgaard@
stofanet.dk
DFFs Båndbibliotek:
Forbundskontoret
Fyn:
Finn Sørensen,
Rødkløvervej 4,
5700 Svendborg
T: 24 52 15 54
Knud Erik Madsen,
Hollændervej 46,
5500 Middelfart
T: 64 41 36 49
E: knud-erik@fam-madsen.
com
Webmaster for
hjemmesiden:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2,
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Undervisningsmaterialet
”Verden på mærkerne”:
Forbundskontoret
DFFs Bibliotek:
Åbent efter aftale - adresse:
Forbundskontoret
Bibliotekarer: Erik Arvedsen,
Jørgen Kluge, Svend Åge
Larsen
Dommerstyrelsen
Dommerstyrelsen sikrer uddannelse af dommerne i dommerkollegiet samt udpeger
dommere til udstillinger. Al post
til sekretæren
Lars Engelbrecht, formand,
T: 45 82 26 22
E: lars.engelbrecht@
helsager.dk
Per Friis Mortensen, sekretær,
Toftegårdsvej 2,
7400 Herning
T: 97 11 67 18
E: perfriismortensen@
yahoo.com
Jørgen Jørgensen
T: 48 18 38 88
E: jrgen@jrgensen.dk
Christian Jantzen
T: 98 16 12 96
E: jantzen@hum.aau.dk
Dommerkollegiets hjemmeside: www.danfil.dk
Internationale kommissærer:
Jørgen Jørgensen, Frode
Vesterby Knudsen, Erik Hvidbjerg Hansen, Per Friis Mortensen, Lars Peter Svendsen
og Lars Engelbrecht
De internationale kommissærer
varetager kontakten mellem de
internationale udstillinger og de
danske udstillere. Henvendelse
vedrørende de internationale
udstillinger til kommissæren (se
udstillingskalenderen)
Danske repræsentanter i
FIPs kommissioner:
Posthistorie:
Per Friis Mortensen,
(medlem af bureauet)
Helsager:
Lars Engelbrecht,
(sekretær i bureauet)
Tema:
Jørgen Jørgensen,
Ungdom:
Søren Juhl Hansen
Litteratur:
Christian Jantzen
Traditionel Filateli
og Ekspert:
Lars Peter Svendsen
DFFs udstillingsudvalg:
Peter Bech (formand), Søren
Chr. Jensen, Christian Jantzen, Ib Krarup Rasmussen
(sekretær)
International kontakt:
Søren Chr. Jensen
Danmarks Filatelist
Forbunds Fond:
Flemming Skov Jensen (formand), Lars Engelbrecht,
Kaj Kvisgaard og Søren Chr.
Jensen.
Ansøgning om støtte fremsendes til Forbundskontoret.
Komiteen for
Danmark Medaillen:
Søren Chr. Jensen (formand)
Arne Fredens
Munkevænget 6B
5230 Odense M
T: 66 12 10 49
Ken S. Jørgensen
Ved Dæmningen 6
4700 Næstved
T: 55 72 04 72
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2011
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
KONTOR:
BESTYRELSEN:
Jagtvej 74, 1.
Postbox 589
2200 København N
Formand:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Tlf: 32 50 18 86
Fax: 32 50 18 87
Email: danfil@danfil.dk
Web: www.danfil.dk
Giro nr. 934 0106
Bank Norge: 7877.06.93011
Forretningsfører:
Ib Krarup Rasmussen
Email: danfil@danfil.dk
Bestyrelsesmedlemmer:
Steffen Madsen (næstformand)
Calvinsvej 62, 1. th.
7000 Fredericia C
T: 75 91 58 50
E: steffen.hurtig@get2net.dk
Nelly Kristensen
Valborg Alle 3, 2.th.
2500 Valby
T: 36 30 62 10
E: nk@danfil.dk
Birger Mortensen
Dyresøvej 12
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E:birger.mortensen@
post3.tele.dk
Peter Bech
Torvegade 23, 1.tv.
1400 København K
T: 32 57 18 74
E: pb@danfil.dk
Mogens Bach Andersen
Kastanievej 12
7700 Thisted
T: 97 92 54 48
E: mbathisted@mail.tele.dk
Benny Andresen
Hovedvejen 48
4733 Tappernøje
T: 55 96 59 35
E: andresen.jensen@ofir. dk
DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND
Ansvarshavende:
Søren Chr. Jensen
Redaktør – editor:
Ib Krarup Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
Email: danfil@danfil.dk
eller ibkrarup@mail.dk
Annoncer:
Kontakt Ib Krarup Rasmussen
for oplysninger om priser, deadlines mv.
Fordelagtige rabatter ydes ved
fast annonceringsaftale.
Højtopløste PDF-filer modtages
på mail: danfil@danfil.dk.
Advertising:
Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations.
Reductions can be agreed upon.
– Please send Highres PDF-files to
danfil@danfil.dk
Redaktør – editor:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Email: tl@danfil.dk
Abonnement 2011:
300 kr. til giro 934 0106
eller reg.nr. 3001 konto 9340106
Copyright:
Artikler i DFT er forfatternes og
DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk
Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse.
Oplag: 6.500 stk.
ISSN 0903-2444
Tryk: Knudtzon Graphic
www.knudtzon.dk
Udgivelsesplan for 2011:
Udgives 7 gange årligt: 7 ordinære numre á 64 sider
Nr.:
1
2
3
4
5
6
7
Deadline:
1. januar
15. februar
15. marts
1. juli
15. august
1. oktober
15. november
Omdeles af Post Danmark:
31. januar -1. februar
14.-15. marts
26.-28. april
15.-16. august
19.-20. september
31. oktober - 1. november
12.-13. december
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2011
Password til hjemmesiden:
For at komme til den lukkede
del af www.danfil.dk skal du
benytte følgende:
Brugernavn: dit medlemsnr
Kodeord:
christianX
Følg vejledningen eller se evt. på
side 3 i DFT nr. 1 og 2/2010
63
Sælg frimærker hos
Danmarks største
auktionshus...
1864. 2 Skilling, 4. tryk.
Perfekt postfriskt mærke.
Solgt for 2.000 kr.
1870. 4 Skilling, grå/rød.
Linietakket 12 1/2.
Sjældent, postfriskt mærke.
Solgt for 2.100 kr.
1925. Gl. luftpost,
10 øre, grøn. Variant
sten under plov.
Solgt for 1.500 kr.
Bruun Rasmussen Kunstauktioner har overtaget
alle aktiviteter i Thomas Høiland Auktioner.
Hensigten er at skabe en større fælles platform
for køb og salg af frimærker.
Netop nu søges enkeltmærker, samlinger og andet
filatelistisk materiale til salg på vores auktioner.
Frimærkeauktioner
hver anden søndag
Søndag i de lige uger afholdes fra kl. 18 netauktioner på bruun-rasmussen.dk.
Her findes materiale i alle kategorier inden for
frimærker, postkort og posthistorie.
Traditionelle auktioner
Udover net-auktioner afholder Bruun Rasmussen
to årlige traditionelle frimærkeauktioner i Bredgade – den første afholdes fra 1.-3. april 2011.
1854. 16 Skilling, gråviolet.
Postfrisk. Meget smukt og
bredrandet mærke.
Solgt for 8.800 kr.
1903. 100 Øre, grå/gul,
vm.III: Omvendt ramme.
Sjældent og helt perfekt
centreret postfriskt mærke.
Solgt for 6.900 kr.
For yderligere information,
besøg os på bruun-rasmussen.dk
Kontakt frimærkeafdelingen på e-mail:
frimaerker@bruun-rasmussen.dk
eller på telefon 8818 1210.
Vurderingsbesøg foretages i hele landet
efter aftale.
Baltikavej 10
2100 København Ø
Tel +45 8818 1111
Kommende eftersyn
og auktioner:
bruun-rasmussen.dk