Implementering af EUs landbrugsreform Emil Fannikke

Fra vision til dagligdag –
Implementering af EU’s
reform af landbrugsstøtten
IMPULS, 17. september 2015
Indhold
• NaturErhvervstyrelsen
• Lidt om vores it
• Implementeringen af landbrugsreformen
14. September 2015
Hvad laver NaturErhvervstyrelsen?
Kunderne er de danske landmænd, fiskere, gartnere og
virksomhederne i fødevaresektoren
Varetager Eu’s fonde for Landbrug, Landdistrikter og Fiskeri – i alt ca.
10 mia. kr.
Bæredygtig vækst – vækst i erhvervet under hensyn til den natur, som
erhvervet lever af og i
22. september 2015
1.200 medarbejdere
- Fordelt på 15 lokationer
Esbjerg
Fredericia
Frederikshavn
Herning
Hvide Sande
København
Nykøbing Mors
Odense
Randers
Ringsted
Roskilde
Rønne
Tystofte
Tønder
Vejen
Vestkysten
Havørnen
Havternen
It i NaturErhvervstyrelsen
• Ca. 130 medarbejdere i Center for it
• Anlægsbudget er 90 mio. kr.
• Driftsbudget på 137 mio. kr.
• Høj grad af it-understøttelse – mange store specialudviklede
fagapplikationer baseret på kort og GIS-løsninger
• IT-understøttelse af ansøgning (ca.120 ordninger), sagsbehandling
og kontrol
• Parameterstyring – ‘sætter op’ – i stor stil i vores 4 specialudviklede
rammesystemer
• Primært outsourcet udvikling til eksterne samarbejdspartnere, mens
driften er i inhouse
22. september 2015
Rammevilkår
NaturErhvervstyrelsens arbejde sker generelt på baggrund af:
•
•
•
•
•
Faldende bevillinger
Mange ændringer og komplicerede love og regler
Mange love laves løbende i EU
EU-akkreditering giver ekstra revision og krav til it-sikkerhed
Fokus på digitale løsninger
Det er målet, at ansøgninger og indberetninger sker digitalt og så
brugervenligt som muligt – muligt med svære regler?
22. september 2015
Implementering af landbrugsreformen
22. september 2015
Mc Kinsey findings
• Gennemsnitlige it projekt er 45 pct. over budget, 7 pct. over
tidsplanen og giver 56 pct. mindre værdi end forventet
• Hvad er årsagen til problemerne?:
• Dårligt fokus – uklare krav og mangelfuldt fokus fra forretningen
• Planlægning – urealistiske tidsplaner
• Indholdsmæssige problemer –skiftende krav, kompleksitet i regler
• Kompetencer – mangelfulde kompetencer
Passer det!??
22. september 2015
Et nyt system til EU’s landbrugsstøtte
• Systemudvikling startede i 2006, og skulle efter planen have været
færdiggjort i 2009
• Pga. forsinkelser først taget i brug i 2012
• Bevilling 137 mio. kr. – regnskab 123 mio. kr.
I begyndelsen betydelige problemer med performance, stabilitet og en
hel del fejl og lange svartider
22. september 2015
2011 – Pilot idriftsættelse
•
Februar 2011: ”Go live” på en række
mindre ordninger gennem Virk.dk
•
Videreudvikling, teknisk opgradering,
stabilisering og performanceforbedring
•
2013 – Fuldt årshjul
• Januar 2013: Opstart af
ansøgningsrunde med forbedrede
svartider og stabilitet
•
Succesfuld gennemførelse af fuldt
årshjul fra ansøgning af landbrugsstøtte,
over automatisk og manual
sagsbehandling til kontrol og udbetaling.
•
Sommeren 2013: Landbrugsreform,
hvor enkeltbetalingsordningen laves om
og arbejdet med at flytte andre
ordninger over i CAPTAS påbegyndes.
•
Kommunikation fra andre systemer vises
på portalen => En samlet postkasse for
kunderne.
Tilret af parameteropsætning
2012 – Ansøgning idriftsættes
•
Januar 2012: Idriftsættelse af fælles
ansøgningsskema for 45000 landmænd
og landsbrugskonsulenter
•
Størstedelen af CAPTAS funktionalitet er
dermed ibrugtaget, sagsbehandlingen
endte med at foregå i det gamle system
22. september 2015
Rammesystem som omdrejningspunkt
for landbrugsstøtte
CAP-TAS består af et standard rammesystem, TAP, og en række
specialudviklede dele
CAP-TAS indeholder:
• En kundeportal
• Et sagsbehandlingssystem
• Opsætningsværktøjer
• En række integrationer til andre systemer
• Rammesystem hvor NAER selv kan parameterstyre og opsætte
ordninger løbende og hurtigt
• Bygget til at håndtere store, komplekse mængder data fra de ca.
44.000 ansøgninger
22. september 2015
Landbrugsreform 2015
Reform af EU’s landbrugsstøtte og reglerne for udbetaling
Reformen består af en lang række af komplicerede regler
Vanskelig opgave med at omsætte reglerne til systemsprog
Regler fra EU meget sent
Det totale budget 92,5 mio. kr. 38 mio. kr. til eksterne konsulenter og
leverancer og 54,5 mio. kr. til internt arbejde svarende til ca. 102.200
timer svarende til ca. 70 årsværk.
Tænk i administration og kundebetjening, når reglerne laves!
22. september 2015
Overvejelser i forbindelse med
implementeringen af reformen
• Business case
Selvbetjening: Er det altid en god forretning at
lave selvbetjeningsløsninger til kunderne?
• Digitalisering
Effekt: Er det muligt at opnå den ønskede
effekt ved at digitalisere, eller findes der en bedre løsning?
• Kundeperspektiv
Effektiviseringer: Er den mest effektive
løsning også den bedste løsning set fra kundens perspektiv?
• Virk.dk
Andre digitaliseringsløsninger: Er de standardisere
fællesoffentlige løsninger altid de smartest? Både i forhold til kunderne
og i forhold til administration.
22. september 2015
Kunden i centrum
•
Tænk i kunder også digitalt. Service, som hvis der var tale om personlig
betjening
•
Flere fejl skal fanges inden indsendelse, kunden vejledes til at indsende
fejlfri ansøgning => mindre tidsforbrug på høringsbreve, fejlrettelser mv.
•
Èn engagementsoversigt => Bedre overblik for kunden
•
Mere digital kommunikation - Al kommunikation samlet på en portal =>
mindre tidsforbrug på besvarelse af papirpost
•
Mulighed for at indsende ansøgningsskema både før og efter
sagsbehandlingen => mindre tidsforbrug på datafangst, fejlrettelser og
indsendelse af ændringer
•
Kunder forskellige behov – Kan alle tilgodeses?
22. september 2015
En effektiv automatiseret sagsbehandling
Høj automatiseringsgrad (aktuelt 69 %).
Kunden træffer de fleste valg før indsendelse. På den måde er mange
tvivlsspørgsmål afgjort, inden NAER modtager ansøgningen
Opsætningen af en lang række skemakontroller. For FS2015 var der i alt
310, hvoraf 187 var nye for i år
Beslutning om, hvilke af disse, der skal være blokerende for kundens
indsendelse af skemaet og hvilke, der ikke skal?
Alt dette skal naturligvis ske under hensyntagen til kunden contra
hensyntagen til den smartest mulige administration
22. september 2015
Kortet har fået stor betydning
Kortet fået væsentlig større betydning for ansøgningen. Dette har ført
til indførelsen af den såkaldte geospatiale-ansøgning:
Anmeldt areal er lig med indtegnet areal
Kortet får i stigende grad betydning som juridisk grundlag ved tvister
og uenigheder
22. september 2015
Workflow
Reference model for administration in DK
Landmand
Apply or correct
application
Payment
Validation
OTSC
Kontrollør
Sagsbehandler
System
errors
17
14. september
Validation1
errors
Correct
Application
Remote sensing
and/or OTSC
Validation2
Errors
Calculate
payment
Pointer generelt
- Hav fokus på driften og administrationen i udvikling af løsninger
- ”ro” til at skabe effektive it-løsninger i sagsbehandling og gode
kundeløsninger
- Ikke for mange særregler – hænger dårligt sammen med effektiv
sagsbehandling
- Lad vær med at gøre det umulige. IT-projekters succes afhænger
af simple regler. Kunder kan ikke se forskel
22. september 2015
Spørgsmål
emfaki@naturerhverv.dk
22. september 2015