Nyhedsbrev, maj 2015

Skovhusets nyhedsbrev, MAJ 2015
I Skovhusets nyhedsbrev skriver vi lidt om husets udstillinger og kulturelle
aktiviteter. I vores blad SkovhusNyt og på hjemmesiden er der mulighed
for at læse mere om arrangementer og begivenheder i huset.
Nyhedsbrevet udkommer i første uge af måneden.
God fornøjelse!
Kalender for udstillinger
25. april - 21. juni: Universet lytter, Nulle Øigaard og Josephine Bergsøe
1. august - 13. september: Naturens natur med 15 kunstnere og mixed media
19. september - 1. november: Ian Schjals – Retrospect med indbudte gæsteudstillere
7. november - 13. december: STATUS – Gunnar Nielsen. Tegning, maleri og grafik
Læs mere om udstillingerne i nyhedsbrevet og på Skovhusets hjemmeside
www.skovhus-kunst.dk. Download husets UDSTILLINGSOVERSIGT.
KALENDER
NYHED: Skovhusets udstillingsoversigt efteråret 2015 er udkommet.
Aktuel udstilling – Universet lytter
Fra 25. april - 21. juni 2015 huser Skovhuset udstillingen Universet lytter med Nulle Øigaard
(billedkunstner) og Josephine Bergsøe (guldsmed). De to kunstnere har udstillet sammen
adskillige gange i Skovhuset. Første gang var i 1996 med udstillingen Universet danser, anden
gang i 2010 med Universet venter, og nu i 2015 med Universet lytter. Det fabulerende er i
begges univers.
Josephines smykker har været vist både her og i udlandet, sidst i Kina, ligesom Nulles
impressionistiske malerier med stof er velkendte på Skovhusets vægge gennem mange år og
på talrige andre udstillingssteder.
Nulle Øigaard,
Hvor gode tanker opstår,
Bali, 2014, billedtæppe.
Udstillingsperiode: 25. april - 21. juni 2015
Kommende udstilling - Naturens natur
Fra 1. august til 13. september 2015 huser Skovhuset udstillingen Naturens natur med de 15
kunstnere: Anna Sørensen, Anne Marie Ploug, Ellen Hyllemose, Henriette Camilla Hansen,
Jesper Dalgaard, Lise Nørholm, Mette Vangsgaard, Nils Viga Hausken, Nynne Livbjerg,
Peter Brandt, Peter Nansen Scherfig, Pernille Priergaard Worsøe, Ragna Wehding, Signe Jais,
og Stefan Nilsson.
Med udstillingen Naturens natur zoomer kunstnerne ind på temaet natur. Om ordet og
begrebet natur; fra latin natura egentlig “fødsel”, anvendes betegnelsen om ens væsen dvs.
medfødt karakter eller anlæg; og om den ægte natur særligt i dens grundlæggende form, der
er upåvirket af menneskelig indflydelse. Om menneskets natur dukker andre ord op; at
Værk:
Pernille Priergaard Worsøe
bearbejde naturen, civilisere den og skabe kultur.
Værkerne i udstillingen er visuelle resultater af de enkelte kunstneres bagvedliggende
tankeprocesser, refleksioner og forskellige indgange til begrebet natur. I udstillingen vil man
opleve værker udført i forskellige medier såsom maleri, skulptur og installation. Værkerne vil
indgå i samspil indbyrdes, med udstillingsrummene og med Skovhusets omgivende natur.
Udstillingsperiode: 1. august - 13. september 2015
Kommende udstilling – Ian Schjals - Retrospect
Fra 19. september til 1. november 2015 huser Skovhuset udstillingen Ian Schjals – Retrospect.
Ian Schjals udstiller udvalgte værker 1980-2015 suppleret med ét værk fra hver af hans
indbudte gæsteudstillere: Nanna Abell, Thomas Bang, Torben Ebbesen, Lone Højer Hansen,
Christian Lemmertz, Hartmut Stockter, Heine Skjerning, Torgny Wilcke, og Carsten von
Værk: Ian Schjals
Würden.
Grund og Masse
om selve den grund, som må findes,
det er flydende; og uden egentlig årsag,
for at noget kan optages, binde sig,
aflejres noget, og bliver til lag på lag i tid.
og senere rejse sig ud af.
områder integreres, udfoldes og opløses,
og grunden inden den størkner og bliver grund,
gennem lagenes transparens anes grunden,
benævnelsen for dette eller denne ubetegnelige,
er masse eller massen; uudgrundelig grund, ur-dejen.
i grunden bølger massen
Udstillingsperiode: 19. september - 1. november 2015
Kommende udstilling – STATUS 2
Fra 7. november til 13. december 2015 huser Skovhuset udstillingen STATUS 2 – Gunnar
Nielsen. Billedkunstneren Gunnar Nielsen udstiller TEGNINGER, MALERIER OG
GRAFIK. Gunnar havde en tidlig manifestation i Skovhuset sammen med fire andre på
udstillingen GRAFIK i januar 1981. Hans rum med grafik fra dengang genskabes på
udstillingen STATUS 2.
Denne gang udstiller Gunnar alene i Skovhuset, hvilket har været hans store ønske; ”For at
dialogen mellem billeder og huset kan blive styrket. For at opleve intensiteten mellem store
og små billeder og for at kunne prøve et tema af i bredden i flere billeder”.
Gunnar er underviser på Grafisk Værksted i Skovhuset, og ønsker naturligvis også at udstille
grafik. Han arbejder romantisk og figurativt med sine billeder, og udtrykker helst den samme
idé i både maleri, tegning og grafik. På udstillingen vil man således se større malerier, små og
store tegninger og grafik i diverse teknikker, som alle omhandler samme tema.
Udstillingsperiode: 7. november – 13. december 2015
Værk: Gunnar Nielsen
Kalender for arrangementer
Søndag d. 31. maj kl. 15.00: Kunstcafé for Universet lytter
Tirsdag d. 2. juni: Bustur til Nordsjællands ukendte kunstverden med Skovhusets Venner
Søndag d. 21. juni kl. 11-17: Udstillingen Universet lytter slutter
Weekenden d. 27.-28. juni kl. 11-17: Kunstmarked i Skovhuset
Læs om arrangementerne i nyhedsbrevet og på hjemmesiden www.skovhus-kunst.dk.
NYHED: MUSIK-program. efterår 2015 er udkommet.
KALENDER
Kunstcafé for udstillingen Universet lytter
Søndag den 31. maj kl. 15.00 holder vi en kunstcafé i forbindelse med udstillingen Universet
lytter, hvor Skovhusets kunstneriske leder Anne Cathrine W. Iversen, og de udstillende
kunstnere fortæller om udstillingens værker.
Efterfølgende er der mulighed for at stille spørgsmål til og snakke med kunstnerne over lidt
lækkert i caféen.
Entré: 30 kr. Fri adgang for medlemmer af Skovhusets Venner.
Tilmelding: Ikke nødvendig.
Bustur til Nordsjællands ukendte kunstverden
Tirsdag den 2. juni 2015 har Skovhusets Venner arrangeret en heldagstur med bus for
medlemmerne af foreningen. UDSOLGT.
PROGRAM:
 Kl. 9.00. Vi mødes på Skovhusets p. plads på Ballerupvej 60. Vi kører i bus til P-pladsen
ved Tibirke kirke.
 Vi mødes med guiden Chr. Friis, som på en 3 km. lang spadseretur (ca. 2 timer) vil
fortælle om området, hvor mange forskellige kunstnere har boet, fx maleren William
Scharff. På vandreturen gøres jævnligt pause, så vi kan se kunstnerboligerne og høre om
kunstnernes liv, fx har Asger Jorn dekoreret et hus både indvendig og udvendig.
 Kl.12 kører vi til Tisvilde Bistro og spiser frokost.
 Ca. kl. 13.30 går turen videre til Gjethuset i Frederiksværk, hvor der er to udstillinger,
den ene er mexicansk. Her vil der være mulighed for at drikke kaffe for egen regning.
 Kl. 16 kører vi tilbage til Værløse med forventet ankomst ca. kl 17.
Pris: For bus, frokost (ikke drikkevarer), guide m.m. kr. 300.
Tilmelding: Fra d. 25. april til Britta på arnebrittamoerkeberg@gmail.com.
For at turen kan gennemføres skal vi være 40 deltagere.
Betaling: Når du får ok, bedes du indbetale på konto 5472 1040278 mærket ”Tisvilde” – og
husk venligst at angive dit navn ved indbetalingen.
På Skovhusets Venners vegne, Beth og Britta
Nulle Øigaard,
Solsorte i juni, 160 x 124 cm.
Kunstmarked i Skovhuset
Weekenden d. 27.-28. juni kl. 11-17 afholder Skovhusets kunstmarked. Hvert andet år
afholder Skovhuset kunstmarked hen over en weekend, hvor en række inviterede kunstnere
udstiller og sælger bl.a. malerier, skulpturer, keramik, glas, smykker, flet- og filtarbejder. Der
bliver også mulighed for at udforske egne, kreative sider på de åbne værksteder for tegning,
maling, stenhugning, raku (keramik) mm. Børn og voksne er lige velkomne! I løbet af begge
dage er der også underholdning i form af bl.a. optræden og musikindslag.
I år kan man endvidere for en billig penge købe kunstkataloger og plakater fra nogle af de
mange udstillinger, der er vandret gennem Skovhuset i årenes løb.
Det endelige program er under udarbejdelse, og vil blive offentliggjort på hjemmesiden, i
Skovhusets næste nyhedsbrev og via flyers.
Foto: Niels Plum
Skovhuset som undervisnings- og kursussted
På www.skovhus-kunst.dk kan du læse om, hvordan Skovhuset også fungerer som
undervisnings- og kursussted. Skolen for Kunst, Design og Arkitektur byder på kurser for
børn og unge; mens Grafisk Værksted og Folkeuniversitetets kurser er for voksne.
Endvidere tilbyder Skovhusets Skoleservice omvisning og workshop i husets skiftende
udstillinger til børn fra daginstitutioner, folkeskoleelever og elever fra
ungdomsuddannelserne. Det er gratis for institutioner i Furesø Kommune.
NYHED: Billedskolens SKOLE-folder efterår 2015 er udkommet, og SKOLESERVICEinvitation til omvisning/workshop i udstillingen Universet lytter med Nulle Øigaard
(billedkunstner) og Josephine Bergsøe (guldsmed).
Foto: Niels Plum
Billede: Mira Karrebæk Halvorsen og Mille Trantel Rørbæk fik hver optaget to værker til
den censurerede kunstudstilling ”Ungdommens Vårsalong” på Københavns Rådhus.
Skolen for Kunst, Design & Arkitektur - efterår 2015
Maleholdet
”Mal”
Ved billedkunstner Birgit Brandt.
Mobil: 22 88 30 44.
HOLD 2: Start mandag 31. august 2015, i alt 10 mandage kl. 16.00 – 18.25
(undtagen uge 42 efterårsferien).
Foto: Niels Plum
Målgruppe: Elever mellem 8-16 år.
Sted: Skovhuset, i Skovhusets atelier på 2. sal.
Læs mere om kurset, pris, tilmelding og betaling her.
Tegneholdet
”Tegn”
Ved billedkunstner/Visual artist Jane Maria Petersen.
Mobil: 26 33 11 13.
HOLD 3: Start onsdag 19. august 2015, i alt 10 onsdage kl. 16.00 – 18.25
(undtagen uge 42 efterårsferien).
Foto: Niels Plum
Målgruppe: Elever mellem 8-16 år.
Sted: Skovhuset, i Skovhusets atelier på 2. sal.
Læs mere om kurset, pris, tilmelding og betaling her
Grafikholdet
”Grafik”
Ved billedkunstner Karen Serena.
Mobil: 26 78 56 22.
HOLD 4: Start torsdag 3. september 2015, i alt 10 torsdage kl. 16.00 – 18.25
(undtagen uge 42 efterårsferien).
Foto: Niels Plum
Målgruppe: Elever mellem 8-16 år.
Sted: Skovhuset, i Skovhusets atelier på 2. sal.
Læs mere om kurset, pris, tilmelding og betaling her
Sommerferieaktiviteter
I uge 27 2015 samarbejder Skovhuset igen med Furesø kommune om
sommerferieaktiviteter for kommunens børn og unge (for elever, der skal i 4. klasse efter
ferien til og med 9. klasse).
Der vil formentlig blive hold med Keramik - Grafik - Tegning og Maleri - med
undervisning af skolens faste undervisere. Kurserne vil foregå i Skovhuset – på nær
keramik, som foregår i Christa Julins eget værksted i Hareskov By.
Tilmelding: Tirsdag d. 27. maj kl. 7 er der tilmelding til årets aktiviteter på
www.sommerferieaktiviteter.furesoe.dk
Læs mere: Mere info om aktiviteterne og om tilmelding vil komme i maj måned på
kommunens hjemmeside.
Sommerferieaktiviteter
Rakubrænding hos
Christa Julin
Foto: Niels Plum.
Støtteforeningen Skovhusets Venner
Skovhusets Venner er støtteforening for udstillingshuset Skovhuset ved Søndersø, der
blev etableret i 1977. Støtteforeningen blev parallelt hermed etableret i 1979. Foreningen
har omkring 850 medlemmer.
Du kan læse mere om Skovhusets Venner på www.skovhus-kunst.dk/skovhusets-venner,
og om hvordan du bliver medlem af støtteforeningen. Download foreningens MEDLEMS-folder.
Skovhuset ved Søndersø
Udstillingshus og ramme om kulturelle aktiviteter
Ballerupvej 60
3500 Værløse
Tlf. 7235 6140
Kontakt huset: skovhuset@furesoe.dk
Kunstnerisk leder Anne Cathrine Wolsgaard Iversen: acwi@furesoe.dk
Kommunikations- og administrationsansvarlig
Camilla Kjelds: cak@furesoe.dk
Hjemmeside: www.skovhus-kunst.dk
Facebook: www.facebook.com/skovhuskunst