KÅRING & SHOW 2015 BORNHOLM D. 1. AUGUST – SJÆLLAND D. 2. AUGUST AVLSFORENINGEN FOR CONNEMARAPONYER I DANMARK Hermed inviterer Connemaraforeningen til: KÅRING & SHOW D. 1. AUGUST PÅ BORNHOLM – D. 2. AUGUST PÅ SJÆLLAND. Vi håber at rigtig mange af Jer har lyst til at deltage aktivt, så vi kan holde en flot Kåring og se vores yngre og især ældre ponyer til Show. Det plejer at være nogle hyggelige dage, og vore ponyer har grundlagt mange gode venskaber. Vi beder Jer venligst læse hele tilmeldingshæftet - og især praktiske oplysninger - grundigt igennem, inden I udfylder skemaerne. Er der evt. tvivlsspørgsmål, er man velkommen til at kontakte: Margit Holgersen på e-mail: m.holgersen@yahoo.dk eller tlf. 5650 4020 Sted: Stutteri Hesteklewa, Nørregårdsvejen 1, 3740 Svaneke (Bornholm) Stutteri Langtoftegård, Langtoftevej 6, 4173 Fjenneslev (Sjælland) Dommere: Kåring Bornholm Padraic Henue Ann Dupont Kåring Sjælland Padraic Henue Jørgen Finderup Anita Birk Jensen Show Padraic Henue Jørgen Finderup KÅRINGS / BEDØMMELSES KLASSER: 3 års hingste. 4 års hingste. 5 år og ældre hingste. 3 års hopper. 4 års hopper. 5 år og ældre hopper. 3-5 års vallakker 6 år og ældre vallakker Medaljekåring for I. kl. hopper Afkomssamling efter hoppe eller hingst. BEMÆRK! Hingste, hopper og vallakker vises på fast bund først på dagen i katalogorden. I forbindelse med mønstringen vises hingste, hopper og vallakker løse i ridehus Fløjdyret fra hver kåringsklasse, deltager i konkurrence om KÅRINGENS BEDSTE PONY. Vallakker konkurrerer om BEDSTE VALLAK. Titlen Bedste Vallak udløses kun, hvis der er deltagere i begge klasser. Vedrørende Medaljekåring: For at opnå medalje skal hoppen have mindst 9 i type og helhed samt 8 i skridt, trav og galop. Hopper der opnår disse karakterer ved kåringen, tildeles automatisk medalje. Afkomssamling skal bestå af min. 3 stk. afkom på mindst 2 år. SHOWKLASSER: Showklasse 1: Showklasse 2: Showklasse 3: Showklasse 4: Showklasse 5: Showklasse 6: Showklasse 7: Showklasse 8: Showklasse 9: Showklasse 10: Showklasse 11: Showklasse 12: Showklasse 13: Showklasse 14: Showklasse 15: Showklasse 16: Showklasse 17: Showklasse 18: Showklasse 19: Showklasse 20: Hingsteføl. Hoppeføl. 1 års hopper. 1 års hingste. 2 års hopper. 2 års hingste. 3-4 års hopper. 5-8 års hopper. 9-12 års hopper. 13-19 års hopper 20 år og ældre hopper 3-4 års kårede hingste. 5 år og ældre hingste. Vallakker. Samling: hingst eller hoppe med mindst 2 stk. afkom på min. 2 år. Hoppefamilie: skal bestå af mindst 3 stk. i lige linje, mindst 2 år gamle. Fremvisningsklasse for hingste, hvor også afkom kan præsenteres. Gangartsklasse. Opvisning Mønstringsklasse PRAKTISKE OPLYSNINGER Tilmelding Læs invitationen omhyggeligt inden tilmeldingsskemaet udfyldes. Alle tilmeldingsskemaer skal udfyldes korrekt, for at tilmeldingen er gældende. Der skal udfyldes et skema per pony, føl kan IKKE tilmeldes på hoppens skema. Vær opmærksom på, at ponyen er korrekt registreret på Videncentret for Landbrug - Hest (nu SEGES Hest), da data til katalog og stambog trækkes fra Hestedata. Oplysninger om kåring og show, findes på foreningens hjemmeside under Medlem - Værd at vide. Tilmeldingsfristen inkl. betaling SKAL overholdes. Efteranmeldelse til kåring kan KUN ske hvis der er tid og mod dobbelt gebyr og kun indtil 8 dage før kåringen. Efteranmeldelse til Show kan KUN ske mod dobbelt gebyr frem til klassens start. For kåring/bedømmelse gælder: Ponyen SKAL tilmeldes/udstilles af ejer. For medlemmer kræves der minimum senior medlemskab for tilmelding til kåring – dog kan vallakker stilles til bedømmelse på junior medlemskab. Personer der ikke er medlem af foreningen kan tilmelde/udstille til gæstetakst, som fremgår af udstillerkortet. Kun medlemmers ponyer kan deltage i oprangering og dyste om Ærespræmier. Originale papirer SKAL medbringes og afleveres til målersekretær, før ponyen kan stilles til kåring. Alle ponyer SKAL være afstamningskontrolleret ved DNA bestemmelse, inden tilmelding til kåring. Dette kræver at begge forældre er DNA bestemt. For at hingste kan opnå endelig kåring, skal der foreligge en godkendt dyrlægeattest. Dyrlægeundersøgelse foretages umiddelbart efter kåring af hingste. Hingsteejer afregner undersøgelsen direkte med dyrlæge. Kåringsstambog 2015 Billeder til stambogen kan indsendes, senest 1 mdr. efter kåringen til b.aerenlund@gmail.com eller det kan vedlægges ved anmeldelse. Stambogen vil indeholde billeder, resultater og beskrivelser fra både kåring og show. Ønsker man denne, skal den bestilles via vedlagte Udstillerkort. For Show gælder: Ponyen SKAL tilmeldes/udstilles af ejer. Kun medlemmer kan deltage i showklasser - undtagen gangartsklassen. I showklasser vises ponyerne ved hånd og der oprangeres. Der gives dyrskue-point og en kort beskrivelse. Føl vises ved hånd og løse. Der gives 1. - 2. og 3. præmie. De to bedst placerede hoppe- og hingsteføl konkurrerer om titlen CHAMPION-FØL og RESERVE. Er der kun én følklasse, skal der være min. 5 føl, for at titlen CHAMPION-FØL opnås. Nr. 1 og 2 fra showklasserne 3, 4, 5 og 6 konkurrerer om titlen JUNIOR CHAMPION og RESERVE. Titlen udløses kun, såfremt der kan udtages min. 5 ponyer. Titlen Miss Connemara tildeles bedste 2 års hoppe med min. 22 point. Titlen udløses dog kun ved min. 3 deltagere og hvis dommerne indstiller. Nr. 1 og 2 fra showklasserne 7-14 deltager i konkurrencen om SUPREME CHAMPION og RESERVE CHAMPION. Deltagerne i Showklasse 12 og 13 skal være kårede. Det betyder at hingste der er tilmeldte, men ikke opnår kåring vil få deres indskud tilbagebetalt. Gangartsklasse: gangartsklasse afvikles med to til tre ekvipager på banen ad gangen i ca. 10-12 minutter. Der gives karakterer fra 0 - 10, og halve karakterer anvendes. I bedømmelsen fokuseres der på skridt, trav, galop, ridelighed/manerer under arbejdet og kapacitet. Endvidere overgange mellem gangarterne, parade og tilbagetrædning. Ligeledes vil kriteriet som accept af biddet og takt blive bedømt. Klassen vil blive bedømt af en kvalificeret dommer. Vinder af klassen, er den ekvipage, med det højeste gennemsnit. Der skal være min. 6 deltagere for at klassen udskrives. Ikke-medlemmer kan deltage mod forhøjet gebyr. Mønstringskonkurrence: Der er i år udskrevet en regulær konkurrence om at finde bedste mønstrer. Det vil sige, at alle der har lyst, kan tilmelde sig klassen. Der mønstres på trekants-bane. Reglerne omkring mønstring findes i "Værd at vide". På baggrund af denne klasse, vil der ikke blive fundet kåringens bedste mønstrer. Opvisning: I år kan medlemmer, der ønsker at give en opvisning, frit bruge ridehuset i max. 5 minutter. Der kan eventuelt blive tale om sammenlægning eller deling af showklasserne i tilfælde af manglende eller for stor tilmelding. Opstaldning Medlemmer har fortrinsret til bokse og de tildeles efter først til mølle princippet. Sørg for at medbringe afdækning, såfremt din pony ikke kan stå ved siden af en hoppe/hingst. Boksprisen er inkl. halm og udmugning. Ponyer må ankomme til kåringspladsen lørdag fra kl. 16.00. Der skal være ro i staldene efter kl. 22.00. Katalog Vi efterlyser som altid sponsorer til kårings- og showklasser. Sponsorer vil blive nævnt ved klassen i kataloget samt være listet alfabetisk bagerst i kataloget. Denne liste vil være ophængt i ridehuset. Der er også mulighed for at annoncere i kataloget. Annoncerne koster kr. 300,- for 1/1 side (A4størrelse), kr. 200,- for 1/2 side og kr. 100,- for 1/4 side. Udstillerkortet benyttes til indbetaling og annoncen medsendes. Kataloget vil blive tilsendt pr. mail til alle udstillere. Der kan afhentes et katalog pr. udstiller i sekretariatet. Resultater Alle resultater fra kåring og show, inkl. beskrivelser, bliver trykt i kåringsstambogen. Resultaterne bliver også lagt på foreningens hjemmeside, dog uden beskrivelser.
© Copyright 2024