1. No category

Personaleblad for Skive Kommune [ nr. 2 · maj 2015 ]
Direktør og skivemand [ s. 3 ]
Biogas 2020 og GreenLab [ s. 6 ]
Scienceforløb med genbrugsmaterialer [ s. 7 ]
Skive Løbet 2015 [ s. 11 ]
GNIST [ leder ]
Leder
Indhold
Nomineret til EU priser
3
Tillid tættere på dig
4
Tal mand med værdier
6
Fra 100.00 kr. til 20.000 kr. i porto 7
Hvad koster det at drive
kommunes bygninger?
9
Praktik giver gode oplevelser i
Håsum
10
Folkegave: stjernearkitekters frie
tanker om udvikling af Skive by
11
Skive Løbet 2015
12
Det er dejligt at have materialer til
14
projekter
Holdtræning – i form til arbejdet
15
Kort NYT
16
Jubilæer
17
Kunstforening
18
Personaleforening
19
Sportsforening
22
Min passion: 20 år med gymnastik
24
på eliteplan
Tillid skaber værdi
I Skive Kommune har vi gode resultater
på rigtig mange fronter. Vi leverer en
god service til borgere og virksomheder,
vi er effektive, vi har sikker drift og styr
på økonomien. Vi har et lavt sygefravær, som bl.a. vidner om en generel høj
trivsel. Hele vejen rundt har vi en velfungerende organisation, som langt hen
ad vejen lever op til de forventninger,
man kan have til en moderne kommunal
virksomhed.
De gode resultater baserer sig på den
gode ’skiveånd’, som jeg før har skrevet
om. Skiveånden er bl.a., at vi er optaget
af at finde løsninger i fællesskab – ikke
af hvem der er bedst, eller hvem der har
ret. Vi søger ikke efter fejl hos hinanden.
Vi giver plads til forskellighed – både
personlige og faglige forskelle. Og vi
skal i endnu højere grad give plads til at
gå nye veje, afprøve nye metoder, gøre
tingene på nye og enklere måder – med
det bedst mulige resultat for vores borgere og virksomheder for øje. Så vil der
af og til være noget, som mislykkes. Det
skal vi være klar til at acceptere. Vi skal
have tillid til hinanden, og til at vi alle
ønsker at gøre det bedste, vi kan.
Den gode ånd og de gode resultater
kommer af nogle grundprincipper, som
er styrende for den måde, vi organiserer os på, og den måde vi udfører vores
arbejde på i Skive Kommune.
Vi lægger vægt på, at vi har en decentral organisation. Beslutningerne træffes
bedst lokalt. Der skal være det nødvendige råderum, så man på den enkelte
arbejdsplads kan gøre det, som virker
bedst muligt indenfor de rammer og
vilkår, man har. Vi lægger samtidig vægt
på, at vi har fælles mål og fælles værdier, som sætter en kurs for det arbejde,
vi udfører hver især.
Per Mathiasen, kommunaldirektør
Vi lægger vægt på, at alle ansatte er
engagerede og motiverede. Alle har et
ansvar for at løse opgaverne så effektivt som muligt, og at tingene går
ordentligt for sig i hverdagen. Det er en
forudsætning for de gode resultater, vi
har, at den enkelte investerer noget af
sig selv i sit arbejde. Derfor er det også
helt afgørende, at vi har trivsel på vores
arbejdspladser. At have det godt er en
forudsætning for at gøre det godt. Og
omvendt. Også her er tillid en forudsætning for at få tingene til at fungere i den
rette ånd.
De sunde grundprincipper og den gode
skiveånd har bragt os langt som kommune. Men vi står også overfor nogle
markante udfordringer. Der er et højt arbejdspres, og der er høje forventninger
til os. Der opleves problemer med stress
i vores organisation, og der er konflikter og situationer, hvor samarbejdet og
arbejdsklimaet bør forbedres.
Det er vigtigt for mig, at vi møder
disse udfordringer med en overbevisning
om, at vi har den rette indstilling i Skive
Kommune. Modgang må ikke omsættes i
bureaukrati, kontrol og mistro. Også når
det bliver svært, og vi møder modstand,
skal vi holde tillidsfanen højt – for vi
ved, at tillid er en forudsætning for den
gode og effektive organisation, vi har, til
glæde for vores borgere, virksomheder
og alle os, som arbejder sammen om at
løse Skive Kommunes mange opgaver.
Udgivet af: Skive Kommune, Torvegade 10,
7800 Skive, tlf. 9915 5500
Bladet Gnist udkommer fire gange årligt og uddeles til alle medarbejdere ved Skive Kommune.
Adgang til Intranettet hjemmefra:
Redaktion: HR og Kommunikation
Oplag: 4.500 stk.
Ansvarshavende: Kommunaldir. Per Mathiasen
Næste nummer udkommer: september 2015
Brugernavn: tjenestenummer f.eks. LA7777
Layout: Udarbejdet ifølge Skive Kommunes
designlinje
Deadline næste nummer: 25. august 2015
Tryk og grafisk udarbejdelse: ArcoRounborg a/s
Bladets indhold besluttes af redaktionsgruppen.
Oplysninger om redaktionsgruppen kan fås ved
henvendelse til redaktør Malene Brink,
tlf. 9915 5512, mabr@skivekommune.dk
Foto: Colourbox, Redaktionen og Skive Kommune, hvis ikke andet er nævnt.
Forsiden: Fotos af Thomas Køser, Malene Brink
og Energibyen.
2
Af Per Mathiasen, kommunaldirektør
Redaktionsgruppen:
Adresse: http://medarbejder.skivekommune.dk
Kode første gang: Skive123 (husk stort S)
Adgang til sundhedsordning fysisk
behandling:
Brugernavn: tjenestenummer (uden nuller
mellem bogstaver og tal)
Kode: Skive
[ energibyen ] GNIST
Nomineret til EU priser
Projektet Implement, som Energibyen Skive og projektkoordinator Steen Harding
Hintze har stået i spidsen for, er nomineret til to flotte EU priser.
Projekt, der har arbejdet med omstilling
fra fossile brændstoffer til CO2 neutrale
brændstoffer, er nomineret som det mest
inspirerende og innovative europæiske
projekt under Europa-Kommissionens
Generaldirektorat for Regionalpolitik og
Bypolitik. Samtidig deltager projektet
også i opløbet om Sustainable Energy
Europa Awards 2015.
Projektet, der var 3-årigt, blev afsluttet i december 2014. Udover flere Midtog Vestjyske kommuner deltog kommuner i Sydnorge og Sydsverige også
i Implement. Energibyen Skive under
Skive Kommune har haft den koordinerende rolle på hele projektet.
For Skive Kommune har Implement
helt konkret betydet, at Madsen Bioenergi, der ligger ved Balling, er blevet er
realitet. Madsen Bioenergi er det første
biogasanlæg i Danmark, der opgraderer
biogas til bionaturgas, som sendes ud
i naturgasnettet. Implement-projektet
har også betydet, at Skive Kommune har
fået Danmarks første offentligt tilgængelige gas-tankstation, og Skive Kommune
er langt foran alle andre kommuner, når
det drejer sig om omstilling af bilflåden
til miljøvenlige el- og gasbiler. 50 af
kommunens i alt 225 køretøjer kører i
dag på biogas eller el.
Biogas 2020 og GreenLab
Projekt Implement har skabt så gode
kontakter og netværk, at partnere, virksomheder og Skive Kommune nu starter
et nyt projekt, der bygger videre på den
viden og de erfaringer, projekt Implement har givet. Det nye projekt hedder
Biogas 2020. I øjeblikket har Energibyen Skive, i samarbejde med svenske
og norske kommuner, en ansøgning
liggende hos EU om 90 mio. kr. til at arbejde videre med det store, omfattende
projekt, der består af flere delprojekter.
Et delprojekt under Biogas 2020 hedder GreenLab. GreenLab er et projekt,
der kombinerer biogas, vindenergi og
solenergi til fremstilling af gas, som kan
anvendes fra naturgasnettet og dermed
mindsker CO2-udledningen. GreenLab
anlægget skal bygges i Kaastrup ved
siden af Nomi-4S renovation.
Nomi-4S er med i et andet delprojekt
under Biogas 2020, som handler om at
udvinde gas fra det store affaldsdeponi.
/mabr
3
GNIST [ værdier ]
AKUT-temadag
Tillid tættere på dig
Tillid er en grundlæggende menneskelig egenskab. En forudsætning for at kunne omgås andre mennesker. Desuden er
der i disse år stigende bevidsthed om, hvordan tillid kan skabe værdi i organisationer. Tillidsdagsordenen vokser både i
forskningen og i praksis, bl.a. i regeringens ”tillidsreform”. Den 6. maj deltog 140 tillidsrepræsentanter og ledere i en
temadag i KulturCenter Limfjord under overskriften ”TILLID tættere på DIG”.
Tekst af HR-chef Ricki Laursen, HR
Hvorfor fokus på tillid?
Kommunaldirektør Per Mathiasen åbnede
temadagen med sin egen begrundelse
for, hvorfor det er relevant at have fokus
på tillid. Pers holdning er, at hvis vi ikke
har tillid, fjerner vi fokus fra kerneopgaven og bruger for mange ressourcer på
kontrol. Kontrol dræber det engagement,
vi har behov for, for at få hverdagen til
at fungere. Tillid er derfor afgørende for,
at vi har en effektiv kommune.
Per Mathiasens oplæg blev underbygget af Niels Thyge Thygesen fra CBS.
Hans påstand er, at tillid er en værdi
i sig selv. Faktisk er en vis portion af
tillid nødvendig for at kunne fungere
i samspil med andre mennesker. Men
mere interessant finder han, ligesom
Per Mathiasen, at tillid skaber værdi. I
det teoretiske sprogbrug hedder det, at
”tillid reducerer transaktionsomkostningerne”. Det betyder, at der simpelthen
bruges færre ressourcer på at overvåge
og kontrollere det, vi laver.
Samtidig får vi også bedre sociale
relationer, når vi har tillid til hinanden.
4
Vi får bedre omgangsformer, bedre evne
til at samarbejde – med andre ord en
større social kapital. Samarbejdsevnen
er helt afgørende i en virkelighed, hvor
alt, hvad vi producerer, skabes i relationer mellem ledere, kolleger, borgere og
andre samarbejdsparter.
Hvorfor virker tillid?
Grundlæggende virker tillid, fordi den
skaber en forpligtelse. Vi har en indre
tilskyndelse til at leve op til den tillid, der
bliver vist os. Tilliden giver os et ansvar
og et dybere engagement i forhold til
den opgave, vi har. Desuden medfører
tilliden også en form for social kontrol. Vi
vil i højere grad følge med i, hvordan det
går hos kollegerne og på andre arbejdspladser, fordi vi i et generelt tillidsmiljø
har en interesse i, at også andre lever op
til deres forpligtelser.
Tillid kræver noget af alle
Per Mathiasen beskrev, hvordan en god
arbejdsplads, præget af tillid, har mange
fordele, men understregede, at det også
kræver noget af alle. Det kræver den
enkelte medarbejders aktive medvirken
og engagement. Det er ikke nok at møde
FAKTA
Grib værdierne er et projekt, som
kommer til at forløbe over de næste
par år, hvis primære formål er, at
give vores værdigrundlag nyt liv
i organisationen. Arrangementet
om tillid er ikke direkte en del af
processen i Grib værdierne, men
som en drøftelse af nogle centrale
udfordringer, tendenser og værdier i
vores organisation, lægger arrangementet sig fint ind i den proces,
som kommer til at påvirke hele
vores kommunale organisation i den
kommende tid.
op og gøre, hvad man får besked på. Der
er behov for, at alle tager ansvar for sit
eget arbejde og for, at helheden fungerer
på arbejdspladsen.
Det er muligvis en gængs forståelse,
at tillidsbaseret ledelse er en tilbagetrukket ledelsesform. For Niels Thygesen
var det vigtigt at slå fast, at det er en
misforståelse. Tillidsbaseret ledelse
[ værdier ] GNIST
kræver tværtimod, at man som leder
står frem og udøver en meget nærværende form for ledelse. At lede gennem
tillid er ”at beslutte at løbe en risiko
mod en forventning om mergevinst”.
Lederne skal give slip på medarbejderne,
men skal samtidig arbejde hårdt for at
opbygge en tæt dialog med medarbejderne. Lederne skal motivere, engagere,
formulere retning og mål, sammen med
medarbejderne. Det kræver grundlæggende, at lederen bringer sig selv i spil
som menneske.
Flere forståelser af tillid
Tine Hansen fra firmaet Eukairia var dagens sidste oplægsholder. Hun nuancerede tillidsbegrebet yderligere ved at tale
om forskellige typer af tillid, som hun
har identificeret ved at lytte til, hvordan
man i praksis arbejder med og taler om
tillid i organisationer.
Ud over tillid som en måde at skabe
ansvarlighed i organisationen og en
måde at styrke den sociale kapital på,
kan det også handle om at lukke op
for det faglige råderum, så den enkelte
medarbejder eller faggruppe kan udfolde
sin faglighed optimalt.
Tillid kan også være en måde at organisere sig på, f.eks. ved at have tillid som
en del af sit værdigrundlag. Endelig kan
tillid også forstås som noget grundlæggende menneskeligt; at vi ønsker, at vi
kan stole på hinanden. Pointen er, at det
er vigtigt, at man er opmærksom på, at
tillid kan være forskellige ting, så man
ikke taler forbi hinanden, når man tager
hul på at drøfte en fælles tillidsdagsorden.
Noget med hjem
Alle deltagerne fik i løbet af dagen lejlighed til at arbejde med det, de havde
FAKTA
AKUT-midler til lokale formål er
midler, som afsættes efter en central aftale mellem KL og de faglige
organisationer. Midlerne skal bruges
til aktiviteter for tillidsrepræsentanter, og det er Hoved-MED, der
bestemmer, hvordan midlerne skal
bruges. I år har Hoved-MED aftalt
at bruge midlerne til en temadag
om tillid, og at både tillidsrepræsentanter og ledere skulle inviteres
med.
INFO
hørt, og selv bidrage med eksempler og
synspunkter til en dybere forståelse af
tillid som begreb og som praksis.
Ved den afsluttende opsamling fik
grupperne anledning til at sætte fokus
på det, som de syntes var allermest relevant at tage med hjem.
- Tillid er et brugbart ledelsesredskab
og organiseringsprincip. Tillidsdagsordenen kan bidrage positivt til udvikling af
Skive Kommune.
- Tillid bliver endnu vigtigere i fremtiden. Vi skal rykke sammen og klare
flere ting på tværs og i fællesskab. Vi
skal arbejde sammen på nye måder. Det
kræver tillid.
- Ordet tillid er blevet meget mere nuanceret. Vi skal være opmærksomme på,
hvad vi hver især mener, når vi snakker
om tillid.
- Vi skal bruge uenighed som et redskab til at sikre den bedste løsning af vores kerneopgave. Forskellige synspunkter bidrager til at berige diskussionen og
giver i sidste ende et bedre resultat.
- Tillid er en vigtig medspiller, når
uenighed skal håndteres konstruktivt og
Læs alle de gode råd om tillid fra
deltagerne og se eventuelt også
oplægsholdernes præsentationer
på intranettet under Organisation
> Værdier > Grib værdierne
professionelt, og hvor en professionel
uenighedskultur skabes. Tillid fremmes
af, at vi er åbne og ærlige, så vi kender
hinandens synspunkter – ikke mindst,
når vi er uenige.
- Tillid kræver mod, fordi det er
forbundet med en risiko. Tillid kræver
gensidighed. Vi skal have tillid til, at de
andre også har en intention om tillid.
- Tillid kan man ikke kræve. Det kan
man gøre sig fortjent til. Start med at
give!
Leif Primdal, fællestillidsmand for
lærerne og medlem af Hoved-MED,
rundede dagen af med at udtrykke stor
tilfredshed med temadagens forløb. Temaet underbygger flere af de drøftelser,
der tidligere har været i Hoved-MED, og
er samtidig god inspiration til den videre
proces i ”Grib værdierne”.
5
GNIST [ ny direktør ]
Talmand med værdier
10 procent mindre. 10 procent mere. Begge tal fortæller noget om Lars Harder. I det hele taget er tal vigtige,
når man skal beskrive kommunens nye direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Tekst af journalist Birgitte Bahat, Erhverv og
Udvikling. Foto af Thomas Køser, Erhverv og
Udvikling.
10 procent mindre er Lars Harders hurtige bud på, hvor meget mindre talmand
han er, i forhold til det, folk i organisationen opfatter ham som.
- Økonomi er basis. Det er bare noget,
man har styr på. Det er grundforudsætningen for, at man kan udvikle og skabe
resultater. Men det er ikke ensbetydende
med, at man gør det, siger han.
Så selv om økonomi er Lars’ DNA,
er det ikke økonomien i sig selv, der
driver ham. Det er derimod de 10
procent mere. Dem vender vi tilbage
til.
Tre ord
Vigtig opgave
Først beder vi Lars beskrive sig selv med
tre ord. Hans bud er:
• idérig (han tilføjer hurtigt et lille ”måske”)
• lyttende/samlende (hvilket naturligvis
er to ord, men ifølge Lars, to sider af
samme sag)
• risikovillig (på den LAV-risikovillige
måde).
• Jeg vil gerne prøve ting af, som andre
ikke har gjort før. Vil man det, skal
man være på forkant og skabe resultater, der giver råd til at udvikle nyt. Det
kræver, at man tænker i helheder og
udnytter synergier. Det kan man kun,
hvis man lytter til det, de andre siger,
forklarer han.
Lars er uddannet cand. merc. på Handelshøjskolen i Aarhus, suppleret med
enkeltfaget cand. merc. aud. Typisk gør
cand. merc.’er fra Handelshøjskolen
karriere i det private, men Lars’ værdier
ligger et andet sted.
- Stort set alle mine studiekammerater
sidder og arbejder med profitmaks i private virksomheder, men det fanger bare
ikke mig. Jeg har altid været interesseret i offentlig økonomi. Jeg tror på, at
vores velfærdssamfund grundlæggende
er godt, og jeg ser det som en vigtig og
spændende opgave at forvalte borgernes
penge fornuftigt og legalt, siger han.
Lars Hader er ny direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
6
[ ny direktør ] GNIST
Konkurrencegenet
Troen på velfærdssamfundet, kombineret
med et veludviklet konkurrencegen, er
Lars’ vigtigste drivkraft. At få noget godt
ud af borgernes penge. Her kommer det
med de 10 procent mere ind i billedet.
- Jeg vil gerne være på det hold, der
klarer sig bedre end de andre, og jeg
vil helst, at vi indenfor samme ramme
gør det lidt bedre end dem, siger Lars.
Allerbedst er det, hvis opgaven ikke er
for nem.
- Én af de ting, jeg godt kan lide ved
at arbejde i Skive Kommune, er, at her
er man ikke født med en guldske i munden. Alligevel kan vi godt levere, så folk
tænker, hov hvor kom den fra? Hvordan
kunne det lige lade sig gøre?, fortæller
han.
Skivemand
Selv om Lars bor i Randers sammen med
sin hustru og to teenagere, så ser han
sig selv som en Skivemand.
- Skive er stadig min by. Jeg kommer
fra Skive, min familie er fra Skive og
har boet der i generationer, og jeg ved
langt mere om, hvad der sker i Skive,
end jeg ved om Randers. Jeg flyttede til
Randers efter studiet på grund af job,
og jeg bliver boende, fordi mine børn er
randrusianere, fastslår han.
Danmarks bedste
Før Lars satte sig i direktørstorlen var
han arbejdsmarkedschef i Skive Kom-
mune. Som chef for Arbejdsmarkedsafdelingen har Lars skabt resultater, der
har trukket overskrifter som ”Danmarks
bedste til jobrotation”, ”Danmarks
største fald i langtidsledighed”, ligesom
Skive har markeret sig med et af landets
laveste ledighedstal.
Lars giver denne forklaring på de flotte
resultater:
- Jeg tror på, at min kompetence er at
gøre faglige mennesker lige lidt skarpere. Jeg er god til at give folk en vid
ramme, som de kan udfylde, og hvor de
bestemmer 100 procent. Samtidig med
jeg bruger min strukturelle, økonomiske
tilgang til at se nogle effektiviseringsmæssige sammenhænge, som kan
udvikle et område.
Helt i mål
Der er ingen tvivl om, at Lars har det
store overblik, men det betyder skam
ikke, at han overser detaljen.
- At have Danmarks bedste beskæftigelsespolitik er jo ikke ensbetydende med,
at man når Danmarks bedste resultat.
Det er nødvendigt at omsætte tanke til
handling og at gå fra ord til handling.
Jeg er nok lidt stædig i forhold til andre.
Jeg følger op på det, vi sætter i gang,
og jeg løber det i mål. Og ja, at følge op
betyder i virkeligheden, at jeg kontrollerer, griner Lars.
Medarbejderens bud
Hvordan er det mon at have Lars som
chef? Vi spørger en af de 2.600 medarbejdere: ”Hvordan vil du beskrive Lars
med tre ord?”. Svaret lyder: - Strategisk,
energisk, åben.
Det er naturligvis svært at beskrive
nogen med tre ord, så der kommer en
lille tilføjelse: - Og så er han jo økonom,
hvilket han bruger til at udvikle vores
faglighed.
En smule ydmyg
Lars har sat sig tilrette i den nye direktørstol, men føler sig en smule ydmyg i
forhold til titlen talmand.
- At kalde mig en talmand, når jeg
kommer efter Inglev. Nej, det tør jeg
slet. Jeg har aldrig mødt nogen, der har
så meget styr på tal, som Inglev, lyder
det imponeret fra Lars.
Det betyder naturligvis ikke, at han sætter sit lys under en skæppe.
Om lidt taler han
- Jeg tror på, at jeg kan bringe noget nyt
ind i området. Som ny i stolen bruger
jeg tid på at forstå området. Derfor lytter jeg i øjeblikket mere, end jeg taler.
Men på et tidspunkt kommer jeg til at
tale mere, end jeg lytter.
Og som det er med Lars, så er det
målet, at han vil gøre det lige lidt bedre.
- Jeg er allerede begyndt at se nogle
ting, som jeg mener, vi kan gøre mere
hensigtsmæssigt. Jeg tror på, at vi kommer til at gøre det 10 procent bedre for
borgerne, siger han.
7
GNIST [ digitalisering ]
I kælderen på Rådhuset er teknisk serviceleder
Leif Berg ved at sortere og frankere udgående
post.
Fra 100.000 kr. til 20.000 kr.
i porto
Siden november 2014 har det være obligatorisk for alle borgere at sende og modtage
digital post fra det offentlige. Virksomhederne gik over til digital post november 2013.
Tekst og fotos af konsulent Malene Brink
Papirpost er ikke helt afskaffet, men på
rådhuset er det faldet meget markant.
- Tidligere hentede vi en hel kurvfuld
indgående post på posthuset hver morgen. Nogle gange både en kurvfuld og en
kassefuld. I dag er kurven kun kvartfuld,
når vi henter den, og om fredagen er
den ca. halvfuld, fortæller teknisk serviceleder Leif Berg.
Når der er mere post på fredage
skyldes det, at det er ugedagen, hvor
mange virksomheder sender magasiner
og reklamer.
Mindre papirpost sendes
- Den mængde papirpost, vi sender til
borgere og virksomheder, er også faldet
meget. Vi frankerer 500-600 breve om
ugen. Og selvom portoen er steget, så
bruger vi i dag mellem 20.000 og 30.000
kr. i porto pr. måned, mens vi for et par
år siden brugte ca. 100.000 kr. og helt
8
op til 140.000 kr. i de måneder, vi sendte
pensions- og ejendomsskatteoplysninger
ud til borgerne, fortæller Leif Berg.
Årsagen til det store fald i papirpost skyldes hovedsagelig, at det blev
obligatorisk for alle virksomheder at
bruge digital post til det offentlige fra 1.
november 2013, og for borgere den 1.
november 2014. Også beslutningen om,
at alle interne breve, som f.eks. ansættelsesbreve og lønsedler, sendes digitalt,
er en stor besparelse i papirpost.
E-breve er ikke gratis
Det er dog ikke gratis for Skive Kommune at sende breve som digital post. Et
almindeligt brev op til en megabite sendt
som digital post koster 1,28 kr. pr. stk.
- I år har vi gjort en særlig indsats for
at få tidligere medarbejdere til at hæve
de feriepenge, som de har tilgode. Den
type digitale breve koster 4,50 kr. pr.
stk. at sende, fordi der i det digitale brev
er mulighed for at udfylde ferie-datoer
og sende retur elektronisk, fortæller
Gurli Boll, teamleder i HR.
20% mindre papir
Med den store reduktion af papirpost, er
det nærliggende også at tænke, at der
ikke bliver brugt ret meget kopipapir.
Indkøbsafdelingen kan oplyse, at siden
obligatorisk digital post er indført, er
forbruget af kopipapir reduceret med
ca. 20% og forbruget af brevpapir med
ca. 30%. Tidligere brugte vi på rådhuet
ca. 100 kasser papir pr. måned. I dag
bruges ca. 80 kasser.
Teknisk serviceleder Leif Berg ved
frankeringsmaskinen, som bruges mindre og mindre i takt med, at brevene
bliver sendt digitalt så vidt muligt.
[ budget ] GNIST
Budgetanalyse: Hvad koster det at
drive kommunens bygninger?
Hvad koster driften af kommunens bygninger, og kan de drives billigere og smartere? Det er blandt andet spørgsmål som disse, at Skive Byråd gerne vil have svar på i en stor analyse.
[Toptekst:
Tekst af konsulentbudget]
Malene Brink, HR
Skive Kommune har et samlet bygnings-
Byrådet så ønsker, vi arbejder videre i,
kan de forhåbentlig få et godt grundlag
for at træffe beslutninger om, med den
rapport vi er i gang med, slutter Thomas
Lindberg.
Budgetanalyse:
areal på ca. 215.000 m2, og hver m2
skal vedligeholdes,
rent kommunens bygninger?
Hvad
kosteropvarmes,
det atgøres
drive
og udenomsarealerne skal holdes, el
Hvad
koster driften af kommunens
bygninger, og
ogarbejdsgruppe
kan de drives billigere og smartere? Det
betales osv.
Projektgruppe
er -blandt
andet
spørgsmål
som
disse,
at
Skive
Byråd
vil have svar på i en stor
Analysen, som vi har sat i gang, skal
Direktionen er styregruppe gerne
for
analyse.
først og fremmest skabe overblik over
projektet. Derudover er der en
alle de bygninger vi bruger i kommunen
projektgruppe og en arbejdsgruppe som
og hvadafdekonsulent
koster i drift.
Både deBrink,
byg- HRbestår af følgende:
Tekst
Malene
Projektleder Kristian Eeg Smidt
ninger vi ejer, og dem vi lejer. Derefter
skal vi se på, hvilke muligheder vi har
(Økonomi), Elsebeth Hummelgaard
Skive
Kommune har et samlet bygningsareal
på ca. 215.000 m2, og hver m2 skal vedligeholdes,
for at effektivisere driften, fortæller tek(Myndighedsafdelingen), Lotte Junker
opvarmes,
gøres rent
og udenomsarealerne
skal
holdes,
el (Kulturbetales osv.
(Dagtilbud),
Hans
B. Iversen
nisk direktør Thomas
Lindberg.
og Familieforvaltningen), Tina Sonne
Første del af arbejdet består i at
(Teknisk
Dorte
Gravgaard
data.som
Alle bygninger
skal
med skal
-indsamle
Analysen,
vi har sat
i gang,
førstForvaltning),
og fremmest
skabe
overblik over alle de bygninger vi
(Byrådssekretariatet),
Jørgen Vesteri analysen
lige fra børnehaver,
skoler,
bruger
i kommunen
og hvad
de koster
i drift. Både de bygninger
vi ejer, og dem vi lejer. Derefter
ældrecentre
og materielgårde
til rådhus,vi har
gaard
og Arbejdsmarkedsforskal
vi se på,
hvilke muligheder
for (Socialat effektivisere
driften, fortæller teknisk direktør Thomas
haller osv.
valtningen), Ann Bloch (ByrådssekretaLindberg.
riatet) og Ole Juul Thomassen (Teknisk
Forvaltning).
Muligheder for optimering
Første
del samles
af arbejdet
består i ati indsamle data. Alle bygninger skal med i analysen lige fra
Når Byrådet
til budgetseminar
børnehaver,
ældrecentre
august 2015, vilskoler,
analyserapporten
læggeog materielgårde til rådhus, haller osv.
op til, at der kan træffes beslutninger om
detailanalyser og
detoptimering
videre arbejde med
Muligheder
for
ændringsforslag. Fra januar 2016 kan
Når Byrådet samles til budgetseminar i august 2015, vil analyserapporten lægge op til, at der kan
mulige tiltag implementeres.
træffes
beslutninger om detailanalyser og det videre arbejde med ændringsforslag. Fra januar
- Meningen er, at vi skal kigge på
2016
kan
mulige
tiltagsom
implementeres.
tallene for alle
bygninger,
kommunen ejer eller lejer. Derfor er det særlig
at analysen
afspejler
særlige
-vigtig,
Meningen
er, at
vi skalden
kigge
på tallene for alle bygninger, som kommunen ejer eller lejer. Derfor
”Skive
somvigtig,
blandt andet
handler afspejler den særlige ”Skive ånd” som blandt andet handler om
er
det ånd”
særlig
at analysen
om decentralisering. I analyseprocesdecentralisering.
I analyseprocessen lægger vi derfor op til workshops og decentral involvering,
sen lægger vi derfor op til workshops
siger
Thomas Lindberg, og fortsætter;
og decentral involvering, siger Thomas
Lindberg, og fortsætter;
- Vi- Vinår
snakke
med
nårikke
ikke at
at snakke
med
alle,alle,
men men det vigtigt, at arbejdsgruppen analyserer hele området.
det vigtigt, at arbejdsgruppen analyserer
området.
-hele
Vi forventer,
at analysen vil give nogle pejlemærker og inspiration til en bedre og mere optimal
Vi
at analysen
vil givevi har. Hvilken retning Byrådet så ønsker, vi arbejder videre i, kan de
drift afforventer,
de mange
bygninger,
nogle pejlemærker og inspiration til
forhåbentlig få et godt grundlag for at træffe beslutninger om, med den rapport vi er i gang med,
en bedre og mere optimal drift af de
slutter
Thomas viLindberg.
mange bygninger,
har. Hvilken retning
Tidsplan
forprojektet:
projektet:
Tidsplan for
Uge 18-19:
Afklaring af
data og
datakilder
Uge 20-22:
Dataindsamling
Uge 23-25:
Datavalidering
og workshops
Uge 26-31:
Opsamling og
afrapportering
August 2015:
Byrådets
budgetseminar
Projektgruppe og arbejdsgruppe
Direktionen er styregruppe for projektet. Derudover er der en projektgruppe og en arbejdsgruppe
som består af følgende:
Projektleder Kristian Eeg Smidt (Økonomi), Elsebeth Hummelgaard (Myndighedsafdelingen), Lotte
Junker (Dagtilbud), Hans B. Iversen (Kultur- og Familieforvaltningen), Tina Sonne (Teknisk
9
GNIST [ praktik ]
Forstå kulturen på en arbejdsplads
For Hold Y ved specialklassen på Resen Skole er praktik en fast del af skemaet. Praktikken giver eleverne muligheden for at
få et indblik i den virkelige verden.
Tekst og foto af kommunikationsmedarbejder Bettina Dollerup, Park og Vej
Lærer Ole Juul fra Resen Skole har
sammen med sine kolleger i flere år arrangeret praktikophold for eleverne på
hold Y. Men fra dette skoleår er praktikken blevet en fast del af det ugentlige
skoleskema. Hver praktikperiode kører
fra ferie til ferie, hvilket giver fleksibilitet
for både eleven og praktikstedet.
Praktikkens indhold tager udgangspunkt i hver enkelt elev, og eleverne må
meget gerne komme med forslag til,
hvad de kunne tænke sig at arbejde med
og prøve af.
– Det er noget med at forstå kulturen
på en arbejdsplads og afklare med sig
selv, om det er noget man vil arbejde
videre med, siger Ole Juul.
Praktikstederne, både private og offentlige, tager eleverne ind frivilligt.
– Man skal være ordentlig over for de
folk, som man egentlig beder om en tjeneste. De praktiksteder vi har, er virkelig
gode, og jeg tager hatten af for dem
gang på gang, slutter Ole Juul.
Skolelærer Ole Juul.
Praktik giver gode oplevelser i Håsum
16-årige Nick Poulsen Graversen, der er skoleelev på Resen Skole, er lige nu i praktik på værkstedet i Håsum ved
kommunens materielgård. Her har han mulighed for at prøve sig selv af med hjælp fra mekaniker, Preben Jensen.
Tekst og foto af kommunikationsmedarbejder Bettina Dollerup, Park og Vej.
Nick har været i praktik på Materielgården ved Preben siden oktober. Preben
havde gennem længere tid snakket om
muligheden for at få en praktikant på
værkstedet.
Til at starte med var Nick på værkstedet
hver fredag, og nu er han oppe på to
dage om ugen, både fredag og onsdag
formiddag. Ifølge dem begge fungerer
samarbejdet rigtig godt.
- Der skal være en mening med det
arbejdet han laver, siger Preben. Nick
har fået mulighed for at arbejde på en
Nick og Preben foran den VW Transporter, Nick har arbejdet på.
10
VW Transporter helt fra bunden, som
Preben skal bruge i sit arbejde på værkstedet, når den er færdig.
- Det gør ikke noget, hvis han ikke
bliver verdensmester til det, men så
længe han får nogle gode oplevelser og
noget mere selvtillid. Det er i min verden
formålet med det hele, slutter Preben.
Udviklingen af den VW Transporter Nick har arbejdet på.
[ byudvikling ] GNIST
Folkegave:
Stjernearkitekters frie tanker
om udvikling af Skive by
I anledning af Spar Vest Fondens 25 års
jubilæum har fonden besluttet at give
Skive Kommune en folkegave. Folkegaven består i, at Bjarke Ingels Group (BIG)
kommer med deres helt åbne og frie ideer
til, hvordan byen kan udvikles ved åen,
havnen og fjorden.
Tekst af konsulent Malene Brink, HR.
Illustrationer fra Bjarke Ingels Group,
www.big.dk.
Torsdag den 28. maj 2015 overrækker
Spar Vest Fonden deres folkegave til
Skive Kommune ved en fest i KCL. Spar
Vest Fonden har bedt det verdensberømte og anerkendte arkitektfirma BIG om
at komme med ideer, pejlemærker og
muligheder til udvikling af Skive by, for
at gøre byen endnu mere attraktiv.
Et BIG scoop
- Jeg synes, det er rigtig spændende,
når nogen udefra ser på vores by og
kommer med ideer og inspiration til,
hvordan Skive kan udvikles. Og så er det
et scoop, at det er stjernearkitekter, der
arbejder med folkegaven. Arkitekterne
fra BIG har lige vundet et stort projekt
med at udvikle en stor bydel i Manhatten i New York – og nu arbejder de med
Skive, det i sig selv er spændende, siger
teknisk direktør Thomas Lindberg.
Thomas Lindberg har endnu ikke set
folkegaven. Kun en meget snæver kreds
har kigget med. Den brede fremvisning
sker den 28. maj 2015.
- Jeg kender ikke BIGs forslag, men
jeg er overbevist om, at vi får spændende ideer og inspiration at se. Og jeg
håber meget, at der kommer noget inspiration til helt konkrete initiativer, som
vi inden for en nær fremtid kan komme i
gang med, siger Thomas Lindberg.
11
GNIST [ Skive Løbet ]
Løb for hold SKIVE KOMMUNE
til Skive Løbet den 12. og 13. september
Tilmelding (åbner snarest) sker direkte på Skive Løbets
hjemmeside: www.skiveam-skivelobet.dk/
Pris og tilmeldingsfrist: Se: www.skiveam-skivelobet.dk
SKRIV holdnavnet: SKIVE KOMMUNE
Ikke børnehaven – skive kommune eller ældrecenter – skive kommune
KUN ”SKIVE KOMMUNE”
Familiemedlemmer er meget velkomne på hold SKIVE KOMMUNE, og de
får selvfølgelig også gratis t-shirt og forplejning.
Afhentning af løbsnummer se www.skiveam-skivelobet.dk/
Lækre løbe T-shirts (samme sorte farve som i 2014)
Vi har købt hold t-shirts til både store og små (fra størrelse 8 år til
XXXL). Er du tilmeldt hold SKIVE KOMMUNE, så hent en t-shirt i vores
telt du kan løbe i, så vi bliver synlige på ruterne.
(Forudbestilling er ikke nødvendigt).
Spørgsmål til Skive Løbet
Hvis du har brug for yderligere information er du velkommen til at
kontakte Else Larsen, elsl@skivekommune.dk, telefon 9915 5563 eller
Sabrina Thomsen, sath@skivekommune.dk, telefon 99 15 63 10.
12
Når du tilmelder dig til Skive Løbet
(på Skive Løbets hjemmeside) så tast
SKIVE KOMMUNE som holdnavn,
så giver vi t-shirt, sandwich og vand i
teltet.
[ Skive Løbet ] GNIST
PROGRAM
[ Lørdag den 12. september ]
10:00SKIVE KOMMUNE teltet åbner, og
du kan hente t-shirt.
12:15Start af Skive Cykelløb 100 km.
12:45Start af Skive Cykelløb 25 km.
13:15Start af Skive Cykelløb 58 km.
13:15Start af Skive Triatlon
16:00Teltet lukker
[ Søndag den 13. september ]
9:00SKIVE KOMMUNE teltet åbner, og
du kan hente t-shirt.
10:15Start af halvmaraton
10:30Start af Skive Løbet 9,3 km.
12:00Start af Skive Løbet 5,3 km.
13:15Start af Skive Løbet 2,7 km.
16:00Teltet lukker
13
GNIST [ genbrug ]
Det er dejligt at have materialer
til projekter
Materialer helt gratis og leveret til døren. Sådan fungerer Materialebørsen for Skive Kommunes institutioner. På Skivehus Skole er de
rigtig glade for ordningen, som er blevet uundværlig for lærerne.
Tekst og fotos af konsulent Malene Brink, HR
- Det scienceforløb, som vi har kørt med
8. klasserne hver mandag i 10 uger her
i foråret, ville ikke være muligt uden
Materialebørsen i Kaastrup, siger Irene
Dyhr fra Skivehus Skole.
- Scienceforløbet handlede om energi.
Vedvarende energi i forhold til fossile
brændstoffer, hvordan produceres energi
fra vind og sol var nogle af emnerne som
grupperne dykkede ned i, fortsætter
Gitte Gibson.
Bestillingssedler
Materialerne til at bygge modeller af
vindmøller og huse med solceller har
fysik- og kemilærerne fået helt gratis fra
Materialebørsen under Nomi-4S Renovation i Kaastrup.
- Elevgrupperne skulle selv planlægge, hvad de ville gå i dybden med, og
hvilke materialer de skulle bruge i deres
præsentation. De udfyldte en bestillingsseddel med alt fra flamingo, nedløbsrør
og barnevognshjul til solceller, et tv,
ledninger osv. Alt det, Materialebørsen
kunne fremskaffe fra bestillingssedlen
af genbrugsmaterialer, blev leveret, og
enkelte dele måtte eleverne hjem i forældrenes garage at finde, smiler Irene,
som har store roser til Genbrugspladsen
og Materialebørsen.
FAKTA
Alle institutioner i Skive Kommune
kan få materialer fra Materialebørsen. Eneste krav er, at materialerne
bruges til projekter og må ikke
videresælges. Du kan ikke være
100% sikker på at få specielle materialer eller meget store mængder
af samme slags materialer, men du
kan ønske, og så vidt det overhovedet er muligt, får du materialerne.
Læs mere på www.nomi-4s.dk
> undervisning/besøg > Materialebørs Eller www.skivedna.dk
> værktøjskassen > ressourcer
14
Gitte Gibson (tv) og Irene Dyhr ved
udstillingen af projekter, som 8. kl. har
lavet i deres scienceforløb om energi.
Udstillinger står på skolens bibliotek,
så alle skoles elever kan se den.
Praktisk og kreativt
Fysik- og kemilærerne Irene Dyhr og
Gitte Gibson har kørt flere videnstunge
forløb for elever. Fælles for forløbene
er, at eleverne har mulighed for at gå i
dybden med et tema, som de læser om,
researcher samt laver en praktisk og
kreativ præsentation. I efteråret arbejde
9. klasserne med temaet kommunikation, altså lys, lyd og bølger.
- Eleverne, der arbejder i grupper, bliver meget grebet af de her forløb. Under
kommunikationstemaet valgte én gruppe
for eksempel en biologisk tilgang og
kiggede på selve øret, en anden gruppe
arbejdede med tegnsprog og en tredje
valgte telepati. Det er vigtigt for os, at
eleverne får lov til at være kreative, og
at de arbejder med noget, de brænder
for. Samtidig skal der være en videnskabelig basis, de skal jo til prøve i det,
siger Irene Dyhr.
De elever, som tænker meget praktisk,
kan nogle gange være svære at fange i
”almindelig” undervisning. Men når vi arbejder i disse projekter, ser vi, hvordan
de tager fat, er ambitiøse og knokler på
til det lykkes, slutter Gitte Gibson.
Laura (tv) og Katrine fra 8.y viser deres
vindmølle lavet af et nedløbsrør og
med vinger af papmache sat på et rør,
der kan dreje rundt. Deres mål var at
illustrere, hvordan en vindmølle fungerer, og ved at scanne en QR-kode kan
man se en video, som de har produceret
om projektet.
Til hvert projekt hører en videopræsentation, som grupperne også har produceret. Videoen kan man se ved at scanne
QR-koden med sin mobiltelefon.
[ sundhedsordning ] GNIST
Holdtræning – i form til
arbejdet
Via sundhedsordningen er det muligt at træne på hold med en fysioterapeut som
instruktør. Det benytter Vibeke Iversen og Jytte sig blandt andre sig af.
En tirsdag eftermiddag i Sport & Event,
Jebjerg, møder jeg Tinna Rasmussen,
som er en af de fysioterapeuter, der
behandler medarbejdere fra Skive Kommune under sundhedsordningen.
- I øjeblikket går der 6-8 medarbejdere på eftermiddagsholdet her om
tirsdagen. Det er en blandet flok, her er
f.eks. en pædagog, en sygeplejerske, et
par SOSU’er og en dagplejer. Det er også
forskellige lidelser, de hver især kommer
med, fortæller Tinna Rasmussen.
Mens Tinna fortæller om holdet, har
Jytte (…) sat sig i romaskinen for at
varme op.
- Jeg har gået på holdet et stykke
tid, og jeg er rigtig glad for det, for det
hjælper mig meget. Jeg er seniorjobber
på BOMI, hvilket jeg også er glad for,
smiler Jytte.
Inden længe kommer Vibeke Iversen,
der til daglig er sygeplejerske i Pleje &
Omsorg i Distrikt 2.
- Bliver vi kun to i dag? Vi plejer da
at være mindst 5-6 stykker, udbryder
Vibeke, inden hun også går i gang med
opvarmningen.
- Jeg har fået et par afbud til i dag,
men vi gennemfører selvfølgelig træningen. Det er bare ærgerligt, at det
lige er i dag, at der så stort frafald, nu
hvor Personalebladet er på besøg, smiler
Tinna.
Styrke, smidighed og stabilitet
Stemningen er god, der bliver arbejdet
i romaskinerne og varmen stiger. Imens
er et par unge fyre fra den lokale fodboldklub i gang med at løfte vægte i et
andet hjørne af motionscentret, og Radio
Skive deler nyheder og musik ud med
rund hånd fra højtalerne.
- Nu hvor I er varme, går vi ud i
hallen. Vi skal arbejde med elastikker
og bolde, siger Tinna, og tilføjer; - jeg
havde planlagt, at vi skulle spille bold
med de store bolde, men så er to personer ikke helt nok.
Øvelserne på gulvet handler om
styrke, smidighed og stabilisering. Det
er vigtigt, at bevægeapparatet er i god
form, så man trives og fungerer. På holdet instruerer Tinna i, hvordan øvelserne
skal laves. Vibeke har en dårlig skulder
efter løft på arbejdet, så hun får særlige
instruktioner, når arme-skuldre-øvelser
sættes i gang. Jytte genoptræner ryggen, så der er også enkelte øvelser, hun
instrueres særligt i.
- Vi bliver arbejdet godt igennem, og
Tinna er god til at lave sjove og afvekslende øvelser. Jeg har også fået et
træningsprogram, som jeg arbejder med
derhjemme, men det er rigtigt rart at
komme her, hvor jeg møder andre, får
ny inspiration og kan få instruktion, siger
Vibeke.
Fysioterapeut Tinna Rasmussen fra Salling Fysioterapi planlægger og instruerer
i de mange øvelser, der sikrer, at alle
muskelgrupper gennemarbejdes til hver
træning.
- Til nogle øvelser bruger vi bolde, til andre elastikker, måtter eller maskinerne i
motionscentret. Det afhænger af holdet
og situationen, siger Tinna Rasmussen,
fysioterapeut.
FAKTA
Sundhedsordningen er for alle
ansatte ved Skive Kommune
som har et ansættelsesbrev. For
at komme på et hold skal man
være i behandling for en arbejdsbetinget/arbejdsrelateret lidelse
hos en af de tre fysioterapeutklinikker, som er leverandør af
ordningen. Der kører hold både
formiddage og eftermiddage,
både i Jebjerg og i Skive.
Du kan læse generelt om sundhedsordningen på Intranettet >
Sundhedsordning.
Jytte og Vibeke varmer op i romaskiner, inden holdtræningen for alvor går i gang.
15
GNIST [ kort nyt ]
Handicap-festival
På slaget 12 og Michael Hardinger Band
med alle shu-bi-dua sangene kommer og
underholder sammen med den store succesoplevelse fra sidste år, bandet Bali.
Bali er et handicapband fra Odense, som
virkelig satte gang i festivalen for de ca.
1.800 gæster sidste år.
Festivalen løber af stablen den 18. juni
2015 kl. 11-16 på plænen foran Skive
Stadion. Det er Skive Kommune, der i
samarbejde med arrangørerne af Rock
ved Åen, står for arrangementet.
Fest for årets mestre og frivillige
Hvert år inviterer Skive Byråd til en stor
fest for kommunens egne mestre. Typisk
har de vundet danske, nordiske og europæiske mesterskaber i idrætsgrene i alt
16
lige fra atletik, sejllads, trav, skydning
og rock’n roll. Samtidig er det en fest for
de mange frivillige trænere og ledere i
kommunen. En stor og flot fest med 850
deltagere, og 70 mestre blev hyldet af
blandt andre borgmester Peder Christian
Kirkegaard.
[ jubilarer ] GNIST
Glascontainer på visit
En mandag i marts ankom Aarhus 2017’s glascontainer til Posthustorvet i Skive. Resten af ugen var der åbent hus med
mulighed for at blive klogere på, hvad Skive har med Aarhus 2017 at gøre.
Tekst og foto af kulturkonsulent,
Mette Dyrberg, Kultur og Fritid
Aarhus 2017 foregår ikke kun i Aarhus,
men i hele Region Midtjylland. I de
kommende år vil kommuner, kulturinstitutioner, virksomheder, foreninger og
et meget stort antal frivillige arbejde
sammen på kryds og tværs om kulturarrangementer og events. Det vil være
med til at styrke hele Regionen ikke kun
på kulturområdet, men også hvad angår
turisme, bosætning, erhvervsudvikling
m.v.
Glascontaineren er blevet et vartegn
for Aarhus 2017. For tiden er den på
turné rundt i Regionen for at præsentere
de projekter, som hver enkelt kommune
deltager i.
I Skive kiggede mange mennesker ind i
ugens løb. Der blev fortalt og diskuteret
– og drukket varm kakao. En ”kulturpostkasse” var opstillet til lejligheden,
her kunne man aflevere sine kommen-
tarer og ideer. Hver dag skete der noget
særligt. F.eks. fortalte byarkivar Niels
Mortensen om Posthustorvets dramatiske historie. Torsdag skabte to unge
musikere en næsten magisk stemning
med levende lys og folkemusik. Og
fredag kunne man møde et af 2017-projekterne, Gentænk Landsbyen, og bl.a.
høre om det kunstneriske eksperiment,
Skulpturlandsby Selde.
Aarhus 2017 og Skive
Skiveegnen deltager i en række projekter, nogle er i fuld gang, enkelte
testprojekter er allerede afsluttet, mens
nye projekter er på vej. Som eksempler
kan nævnes: Energisafari, Demokratistafetten, Aakjærs digitale fortællinger, Europæiske Kulturbørn, Gentænk
Sommerhuset, De Syv Dødssynder og
kulturfestivalen Off Roads. Alt sammen projekter, som vi vil høre mere om
fremover.
FAKTA
Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017
European Capital of Culture (ECoC)
er en af de mest prestigefyldte
europæiske kulturbegivenheder.
Hvert år udnævnes to lande af EU til
at være værtslande for en europæisk kulturhovedstad. København
var i 1996 den første danske by
nogensinde. I 2017 er det, udover
Danmark, også Cypern.
Det overordnede tema for Aarhus
2017 er Let’s Rethink. Det handler
om at gentænke/bygge videre på
det eksisterende på nye, kreative og
øjenåbnende måder.
25-års jubilæum
Charlotte Povlsen,
Dagplejen, 28. februar 2015
Leif Berg Nielsen,
Rådhusbetjente, 15. marts 2015
Susanne M. Skytte,
Skovbakkehjemmet, 27. marts 2015
Jørgen Goul Møller,
Huset, 1. april 2015
Erna Thomsen,
Skovbakkehjemmet, 2. april 2015
Annalise B. Gravgaard,
Mentor, 1. maj 2015
40 års jubilar og
modtager af
fortjenstmedalje
Ellen Bjørn,
Plan og Byg, 1. maj 2015
Jens Ole V. Brogaard,
Job og Kompetence, 1. maj 2015
17
GNIST [ kunstforeningen ]
Nyt fra Kunstforeningen for
ansatte ved Skive kommune:
I maj og juni måneder udstiller
kunstneren Hans H. Holm, som
selv betegner sig landskabsmaler,
og præsenterer sig således:
”Mine landskabsmotiver er fortrinsvis
skov og engarealer, malet i oliemaling
med både spartel og pensel.
Jeg er meget optaget af lyset og
skyggevirkninger, samt himlens genskær i vandløbene og fjordens vand,
som jeg forsøger at genskabe på en
udetaljeret og let facon.
På det seneste har jeg haft interesse
i at male huse og bygninger, som ofte
giver en speciel dybde og ro i billedet.
En stor del af mine malerier er fra
limfjordsøen Fur, samt motiver fra
Esbjerg-området, ofte fra Vadehavet
og Marbæk plantage. Sidste nyt er
billeder fra Herning-området.
Jeg ønsker at engagere og hensætte
beskueren i en tilstand af indre harmoni.
Jeg er medlem af Furkunst.dk”.
Udstillere i sommerferien ( juli måned ):
I sommerferien plejer vi at have en udstilling af ansatte ved Skive Kommune. Vi har endnu ikke lavet aftaler med
nogen, - så kom endelig frit frem, så vi ikke skal have bare vægge i sommerferien!
18
[ personaleforening ] GNIST
NS
PERSONALEFORENINgE
KALENDER
Måned: Dato:Hvad:
Status:
Maj:
21.05.15
Pedersborg Vin Udsolgt
Juni:
21.06.15
Fisketur fra Thyborøn
11 ledige pladser
Se hjemmesiden
Juni:
23.07.15
Billetter til Sundsøre Festivalen
18 ledige billetter Se hjemmesiden
August:
14.08.15
1. tur til Cirkus Revyen
Turen er udsolgt
28.08.15
2. tur til Cirkus Revyen
20 ledige pladser
September:
08.09.15
Foredrag: Hvad er hemmeligheden bagat huske navne og…
Husk
at tjekke
HVORFOR
glemmer
vi? hjemmesiden på
Tilmelding fra august
09.09.15
Tur til Stockholm og Ålandsøerne.
18.09.15
Portvinssmagning
Tilmelding fra august
Her KAN Du Se perSONAlefOreNINGeNS
www.skivepf.dk
1 ledig plads
Tilmelding:
Se hjemmesiden
Se hjemmesiden
KOMMeNDe ArrANGeMeNTer.
PERSONALEFORENINgENS BESTyRELSE
pOST
NAvN
e-MAIl
TelefON
ArBejDSplADS
Personaleforeningens bestyrelse 2015 / 2016
Formand
Hanne Mark
hmar@skivekommune.dk
9915
Næstformand Preben Årup
prra@skivekommune.dk
2969
Kasserer
Marianne Rohde
mrlr@skivekommune.dk
9915
POSTER
NAVN
E-MAIL
Sekretær
Tove Høgedal
tobh@skivekommune.dk
9915
Formand Hanne Mark
hmar@skivekommune.dk
Sekretær
Mona Skov
mosk@skivekommune.dk
2461
Øvrige
Doris BisgaardTaus Andersen
dobd@skivekommune.dk
Næstformand/Webbestyrer
taus.andersen@gmail.com9915
Øvrige
Susanne M. Dybdal
susannedybdal61@gmail.com
4084
Kasserer
Doris Bisgaard
dobd@skivekommune.dk 2010
Suppleanter
Holger Sørensen
blaesbjergsoeby@gmail.com
Sekretær
Leif Berg
Mona Skov
2358
Økonomisk sekretariat
6327
Jobstart
6265TELEFON
Jobstart
6072
Glyngøre Ældrecenter
Tlf.: 99 15 58 23
7510
Glyngøre Ældrecenter
6060Mobil:
Glyngøre
30 28Ældrecenter
13 95
3695
Vikarkorpset
20 34
30 04
7710Tlf.:Park
og vej
berg@skivekommune.dk
2969 6207
Rådhusbetjent
mosk@skivekommune.dk
Tlf.: 24 61 75 10
Susanne Dybdal
susannedybdal61@gmail.com
Mobil: 40 84 36 95
Birte Andersen
band@skivekommune.dk
Tlf.: 96 14 51 23
Trine Troelsgaard trtr@skivekommune.dk
Suppleant
Suppleant
Tlf: 99 15 72 28
Leif Berg
Tlf.: 29 69 62 07
Ønsker
dubergl@skivekommune.dk
at blive medlem
Holger Sørensen blaesbjergsoeby@gmail.com
Mobil: 20 10 77 10
– så gå på www.skivepf.dk under ”Medlemskab”.
Husk du er først medlem, når beløbet til kontingent er blevet trukket på din lønseddel.
19
GNIST [ personaleforening ]
Cirkusforestilling i påsken
for hele familien
Forestillingen blev gennemført i Roslev, Skærtorsdag i påsken. Personaleforeningen har købt en hel forestilling, og der var
mødt ca. 200 børn og voksne op.
Forestillingen må betegnes som god
gammeldaws cirkus. Det lille cirkus, hvor
de samme personer viser flere numre,
og du møder også de samme personer,
når du handler i kiosken.
Det var lidt som i min barndom, hvor
der fandtes mange små cirkusselskaber,
duften af savsmuld, glamour, masser af
glimmer, høj musik og sprechstallmeiste-
20
ren kommenterede forestillingen.
Cirkusdirektøren Daniel fik forestillingen til at hænge sammen, og Klovnen
Gulio holdt humøret oppe med sine
skøre indslag og var til stor glæde for
børnene.
Ikke alt blev afviklet efter planen, et
par hunde var lidt for selvstændige, og
en gris var ikke helt klar til at kunne
hejse et lille dannebrog, men det var
hyggeligt.
Man kunne godt mærke, at vi var først
på sæsonen, og der manglede lidt rutine.
MEN det var hyggeligt og folkeligt, og
børnene havde en god oplevelse, og måske skal dette arrangement gentages.
/Taus Andersen
[ personaleforening ] GNIST
Forårsturen til Berlin:
Bussen kørte torsdag den d. 16. april
2015, kl. 06.00. Vi starter fra p-pladsen
ved KCL for her er gode P forhold til
langtidsparkering. Under turen blev der
serveret morgenkaffe, rundstykke og
senere var der frokost i form af en burgerbolle. Forplejningsservicen på turen
var bare i top.
1. dag. Vi ankommer til Berlin, først på
eftermiddagen og alle blev indkvarteret
på Park Inn Berlin på Alexanderplatz.
Herefter en byrundtur med dansktalende guide til hhv. det tidligere Øst– og
Vestberlin. Herefter retur til hotellet og
aftensmad.
2. dag. Dansktalende guide førte os til
Potsdam hvor vi blandt andet besøgte
Rokokoslottet Sanssoouci. Herefter retur
til hotel. Resten af dagen på egen hånd
i Berlin og aftensmad på Escados Steakhause nær hotellet.
3. dag. Dagen var afsat til at opsøge Berlin på egen hånd. Nogle gik til
fodbolskamp og andre var på museumsbesøg eller i KaDeWe, Berlins mest
luksuriøse og kæmpestore shopping
Center. Vejret var fint og der var mange
menneske i byen og en god stemning af
forår.
4. dag. Vi tjekkede ud og begynder
hjemkørslen til Danmark. Der var små
pauser undervejs, herunder mulighed
for grænseindkøb. Vi var hjemme ca. kl.
20.00.
Det var en god tur med et godt program, og der var samtidig mulighed for
at opleve byen på egen hånd. Turen kan
sagtens gentages om et år eller to. Turen blev gennemført i samarbejde med
Lonni Rejser.
/Taus Andersen
21
GNIST [ sportsforening ]
Aktivitetskalender 2015
16. – 17. maj: Stafet for livet. KSF støtter op
12. – 13. september: Skive løbet. KSF støtter op
om dette arrangement
om dette arrangemen
27. maj: Fodboldgolf i Ejsing
Forbehold for ændringer. Følg med på vores Facebook-side.
16. juni: Vanddag ved Lyby Strand
21. august: Kanotur
GENERALFORSAMLING I SKIVE KOMMUNES
SPORTSFORENING
FACEBOOK
Der var indkaldt til ordinær generalforsamling i sportsforeningen,
Torsdag d. 26. februar 2015, kl. 17.15 i Bowl’n Fun, Sdr. Boulevard, Skive.
Programmet for dagen så således ud, og der var fremmødt
26 medlemmer:
Sportsforeningen er gået på
Facebook. Søg på KSF-Skive
og anmod om optagelse.
17.15-19.00 Generalforsamling iht. nedenstående dagsorden.
Der blev serveret buffet, øl, vin og sodavand i forbindelse med
generalforsamlingen. 19.00-20.00 Bowling
Dagsorden til generalforsamlingen:
1.Valg af dirigent: Jørgen Christensen blev valgt og kunne konkluderer at generalforsamlingen var varslet korrekt efter vedtægterne.
2.Formandens beretning. Jes gennemgik via et vel tilrettelagt PowerPoint show, hvilke aktiviteter der havde været i 2014.
3.Kassererens beretning: Jens Dalby gennemgik regnskabet, som blev godkendt med få bemærkninger.
4.Valg af bestyrelse:
På valg: Ellen Andersen, Jes Strickertson: Begge blev genvalgt
5.Valg af suppleanter: Niels J. Mathiesen blev genvalgt, og der var nyvalg til
Birte Christensen.
6. Valg af revisor: Alex Kjær blev genvalgt.
7.Behandling af indkomne forslag: Der var ikke indkommet nogen, men der blev snakket lidt om nye aktiviteter, og at der kun er 4
år til at foreningen fylder 50 år. Af forslag til aktiviteter kan nævnes, besøg på TV MidtVest, skibakkebesøg, lerdueskydning.
8.Evt.: Deltagerne kunne lige nå lidt mad fra buffeten, inden der skulle bowles.
Efter bowling blev der uddelt præmier som altid.
22
[ sportsforening ] GNIST
Human Football, Bubblesoccer
og Gokart
En kold aften i april, havde 12 medlemmer fra KSF, meldt sig
til Human football, og gokart. Da vi ankom til Skive gokart &
Paintball, fik vi tilbuddet om at prøve bubblesoccer også, hvilket
vi da tog i mod. Human football er bordfodbold i stort format,
med 5 spillere på hvert hold. Alle spillere er spændt fast til en
stang, også må man kun bevæge sig fra side til side. Piece of
cake, men det giver varmen, når man spiller 3 kampe i træk.
Det er lidt sværere at beskrive bubblesoccer, men groft sagt,
så tager du en kæmpe gennemsigtig badebold på, også kan du
ellers rende rundt på banen, sparke til bolden, hvis du kan se
den, støde sammen med, med- og modspillere osv, uden det
gør ondt, det kom der meget morskab ud af. Sidste disciplin
vi kastede os over var gokart, 1 times mini Le Mans blev kørt,
med 2 personer på hvert hold, og igen sprang sveden frem, for
den lille bane kræver masser af aktivitet på banen, men også
i pitten. En super aften, som vi helt klart gentager næste år. /
Claus.
23
GNIST [ min passion ]
BAGSIDENS ”MIN PASSI
ON”
30 år med gymnastik
på eliteplan
Vil du eller din kolleg
a på
bagsiden, så kontakt
Malene Brink
på mail:mabr@skiveko
mmune.dk
eller tlf. 9915 5512.
Hanne Laursen har gennem 30 år trænet mange gymnaster op til at blive
jyske- og danmarksmestre i kvindelig idrætsgymnastik.
Tekst og fotos af Malene Brink
Det kræver disciplin, vilje og masser af
træning at gå på det udvalgte gymnastikhold, som Hanne Laursen er cheftræner for. Holdet består i øjeblikket af 12
gymnaster i alderen 9-14 år. De træner
i gennemsnit 16 timer hver uge fordelt
på fire dage i den særlige gymnastikhal i
Sport & Eventcenter Jebjerg. Derudover
skal gymnasterne lave styrketræning på
ikke-træningsdage, og de deltager tit i
landsholdsamlinger og i konkurrencer i
weekenderne. Hanne bruger ca. 20 timer
om ugen på trænergerningen. Hun får
hjælp af et par hjælpetrænere og flere
frivillige forældre.
- Jeg kan vejlede, instruere og overtale en gymnast til at træne et moment,
men jeg kan ikke tvinge hende til det.
Det skal være hendes eget projekt, og
hun skal ville det, for at det lykkes.
Nogle gange skal pigerne opmuntres,
andre gange kan jeg godt skælde ud,
smiler Hanne, og tilføjer;
- Med så stor en indsats, som både
gymnaster og trænere yder, kræver det
selvfølgelig også, at den enkeltes gymnasts forældre bakker op, for ellers kan
det ikke lade sige gøre.
Hver eneste træning tæller
Som lærer på Ørslevkloster Skole har
Hanne stor erfaring med undervisning.
FAKTA
Kvindelig idrætsgymnastik er konkurrencegymnastik, hvor man træner og konkurrerer i fire redskaber:
• Spring over hest
• Forskudt barre
• Bom
• Gulv
Man starter på et KIG Starthold og
bliver rykket op efter et trin-system.
Læs mere på www.skivegf.dk , hvor
der også er videoklip med gymnasterne.
24
På billedet ses i bagerste række fra venstre Cecilie og Sofie. Midterste række:
Frida, cheftræner Hanne, assistenttræner Signe og Line. I forreste række sidder
Sarah, Dagmar, Camille og Michelle.
- Det jeg har taget med ind i gymnastikken fra lærerjobbet er f.eks. læreplaner.
Sammen med den enkelte gymnast
sætter vi mål og en række delmål for
træningen. Hver gymnast har en træningsdagbog, hvori hun skriver om sin
styrketræning og træning, og hvilke mål
hun har nået. Hver mandag kigger vi
træningsdagbogen igennem og justerer
delmålene, fortæller Hanne.
Flere danmarksmestre
Hanne er selv tidligere elitegymnast, så
hun ved hvad det kræver af pigerne.
- Det der driver mig som træner er, at
jeg er med til forme pigerne til at præstere deres bedste, så de kan få deres
drøm opfyldt om at vinde i konkurrencer
eller måske deltage i ungdoms OL, slutter Hanne Laursen.
Hanne øver stående salto med Frida,
som er et moment, der både skal
bruges i gulvøvelsen og på bommen.